se, hvad der gennem året tilbydes "i Lolland"

Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Forord
Organisationskomitéen for Ferskvandssymposiet byder velkommen til alle deltagere. Ferskvandssymposiet afholdes hvert andet år og arrangeres på skift af de involverede danske universiteter. Symposiets mål er at skabe en god ramme for vidensudveksling og for pleje af netværk blandt alle, som beskæftiger sig med miljøkvalitet og naturindhold i de ferske vande i Danmark. Foredragene på symposiet er grupperet i 5 temaer: Søers økologi, Organismers biologi, Vandløb, Vandplaner og Fremtidens Vandløb og Ådale. Vi håber at især de sidste to temaer vil blive fulgt op af gode diskussioner. Dette er der afsat tid til. Organisationskomitéen for symposiet 2012 består af Tenna Riis, Søren Brandt, Anette Sode, Niels Jepsen, Thorsten Møller Olesen, Ole Pedersen, Mogens Flindt, Nina Høj Christiansen og Henning S. Jensen. Vi retter en tak til sponsorer, gæstetalere, inviterede foredragsholdere og alle de, som har tilmeldt præsentationer eller accepteret at styre diskussionerne. I har muliggjort to dage med et spændende program. Desuden rettes en tak til konferencesektionen ved Syddansk Universitet, som har arbejdet effektivt og uden omkostning for symposiet. Vi håber at det bliver to inspirerende dage. På vegne af organisationskomitéen: Nina Høj Christiansen Henning S. Jensen 1 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Indhold
Forord............................................................................................................................................... 1 Indhold ............................................................................................................................................. 2 Jeg ved, hvor der findes en have så skøn ......................................................................................... 4 Program............................................................................................................................................ 5 Mandag d. 23. januar ................................................................................................................... 5 Tirsdag d. 24. januar ..................................................................................................................... 6 Præsentationer ................................................................................................................................ 8 Søers Økologi ............................................................................................................................... 8 Betydningen af den metalimniske zone for stofomsætning i lagdelte søer ............................ 8 Økologisk regimeskift som følge af sørestaurering. ................................................................ 8 Ferskvandsplanteplankton: De gode, de onde og de grusomme ............................................ 9 Effekten af vandstandssvingninger på sedimenter i lobelia søer .......................................... 10 Giver søvandbalancer en fornyet viden om søers forureningssituation ? ............................. 11 Retablering af Filsø, proces og fremtidig miljøtilstand .......................................................... 12 Organismers Biologi ................................................................................................................... 13 Effekten af rekreative aktiviteter på fiskenes adfærd i en lille sø. ........................................ 13 Gasfilm på bladene hos Vadegræs øger intern ilt status i rhizom under neddykning ........... 14 Karaktertræks betydning for kransnålalgers hyppighed i Norden ......................................... 15 Ændringer i fødekædestrukturer ‐ ny metode til at måle kvælstofisotopforhold i øresten på fisk .......................................................................................................................................... 16 Skarvprædation på danske søfisk .......................................................................................... 17 Vandløb ...................................................................................................................................... 18 Trofisk struktur og føderessourcer i skovbevoksede og åbne vandløb ................................. 18 Kvælstofomsætning i makrofyt‐vandløb ............................................................................... 19 Vandplaner ................................................................................................................................. 20 En ny vandløbslov, ikke Danmark svar på Vandplanerne, skal sikre vandløbene. ................ 20 Vejen til gode vandplaner ...................................................................................................... 21 Overvågning – er det nødvendigt? ........................................................................................ 22 Kvælstof: Fra jord til fjord, 1990‐2009. Udvikling, Status for 10 danske fjorde .................... 23 Fremtidens vandløb og ådale ..................................................................................................... 24 Hvad er naturlig afstrømning og hvornår er vandløb hydraulisk belastede? ........................ 24 Gode vandløbsprojekter skaber naturlige fiskebestande ...................................................... 25 Bioenergiproduktion i ådale? ................................................................................................. 26 2 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Ådalenes plantesamfund ........................................................................................................ 27 N‐ og P ådale ........................................................................................................................... 28 Fremtidens ådale – nøglen til DK’s rekreative succes ............................................................ 29 Posters ............................................................................................................................................ 30 Kontrollerende faktorer for emission af metan gennem Juncus effusus ............................... 30 Vandløbsmetabolisme – makrofyters betydning ................................................................... 31 Gammeldags naturhistorie: Tæt på et par vårfluers fangnet. ............................................... 32 Anvendelse af Quantile Regression Analysis (QRA) til ferskvandsbiologiske responser ........ 33 Fosforsammensætning og biotilgængelighed i vand fra vådområder ................................... 33 Grundvandstilførslens og makrofyternes betydning for næringsstofbudgettet i Hampen Sø
................................................................................................................................................ 34 Transport og infiltration af fint sediment i grus i vandløb ..................................................... 35 Stofomsætning i udtørrende kransnålalge‐dominerede damme på kalkgrund. .................... 35 Genopretning af vådområder på opdyrket jord: effekt på flux af CO2, CH4 og P. .................. 36 Hydrauliske interaktioner mellem vandløb og rigkær i Kastbjerg Ådal .................................. 37 Økologiske effekter af deponeret sediment i ådale ved vinteroversvømmelser som følge af klimaforandringer ................................................................................................................... 38 Regnvandsbassiner kan mere end blot at bremse vandet før udledning til recipient ........... 39 Optagelseskinetik af fosfor hos fire makrofytarter ................................................................ 40 Kan stabile isotoper afsløre dansemyggelarvers (chironomiders) føde‐ og habitatpræferencer i Grønlandske søer? ............................................................................... 41 Erfaringer med aluminiumbehandling af danske søer ........................................................... 42 Digitalt overblik over kommunens vandløb – fysisk og økologisk tilstand. ............................ 43 Kender du SIL – International Society of Limnology? ............................................................. 44 Deltagerliste ................................................................................................................................... 45 Praktisk information ....................................................................................................................... 50 Bykort over Odense ................................................................................................................ 50 Oversigtskort over Campus .................................................................................................... 51 Busplan for rute 40 – 41 ......................................................................................................... 52 Nyttige kontaktinformationer ................................................................................................ 54 3 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Jegved,hvorderfindesenhavesåskøn
Tekst: Mads Hansen, 1870 Melodi: J. A. P. Schulz, 1790 Jeg ved, hvor der findes en have så skøn, hvor søen er blå, og hvor skoven er grøn, hvor fuglene bygger i løv hækkens ly og flyver hver morgen med sang over sky. Og midt i den friske og gyngende sø der dukker af dybet den dejligste ø, og søen af prægtige skibe er fuld ‐ og øen af frugt og af blomster og guld. Der risler en kilde, der rinder en å, og højene ere så runde og små, og engen er blød, så det ret er en lyst at tumle sig der og få lettet sit bryst. Der danse småpiger med blomster i hat, en rød og en hvid har på brystet de sat, og drengene lege med harpe og sværd og synge så glade om danemænds færd. Jeg tror det for vist, at der ej er en plet på jorden, hvor alt er så blødt og så net som haven, hvor øen i søen er lagt, kom, så skal jeg vise dig hele dens pragt! Se ud over dal, over mark, over sund, så ser du en have med løvsal i lund, med blomster i enge og sølvspejl i vand, og haven er Danmark, vort fædreneland. 4 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Program – alle foredrag er i lokale O 100 Mandagd.23.januar
8.30‐9.30 9.30 9.50 10.10 Indtjekning på SDU og kaffe/brød Velkomst v. Henrik Pedersen, dekan for Naturvidenskab Søers økologi Ordstyrer: Frede Ø. Andersen Betydningen af den metalimniske zone for stofomsætningen i lagdelte søer.
Peter Stæhr, Biel Obrador, Jesper Christensen, Institut for Bioscience, AU. Økologisk regimeskift som følge af sørestaurering.
Jesper P A Christensen, Peter A Stæhr, Trine W. Perlt & Kirsten S Christoffersen, Biologisk Inst., KU. 10.30 10.50 Ferskvandsplanteplankton: De gode, de onde og de grusomme Kirsten Olrik, Miljøbiologisk Laboratorium. Effekten af vandstandssvingninger på sedimenter i lobelia søer Lars Baastrup‐Spohr, Claus Lindskov Møller og Kaj Sand‐Jensen, Biologisk Institut, KU. 11.10 11.30 Giver søvandbalancer en fornyet viden om søers forureningssituation ?
Bertel Nilsson, Peter Engesgaard, GEUS / Geologisk Institut, KU. Retablering af Filsø, proces og fremtidig miljøtilstand
Niels Riis, Henrik Skovgaard, COWI A/S. 11.50 13.10 Frokost i Restauranten Organismers biologi Ordstyrer: Ole Pedersen Effekten af rekreative aktiviteter på fiskenes adfærd i en lille sø. Lene Jacobsen, Henrik Baktoft, Søren Berg, Niels Jepsen, Christian Skov & K. Aarestrup, DTU Aqua. 13.30 13.50 Gasfilm på bladene hos Vadegræs øger intern ilt status i rhizom under neddykning Anders Winkel, Timothy David Colmer & Ole Pedersen, Biologisk Institut, KU. Betydning af karaktertræk for kransnålalgers hyppighed i Norden Kaj Sand‐Jensen, Lars Baastrup‐Spohr, Jeppe Dahl‐Nielsen og Jens Borum, Biologisk Institut, KU. 14.10 Ændringer i fødekædestrukturer ‐ ny metode til at måle kvælstofisotopforhold i øresten på fisk 1
Torben Ankjærø, 1Peter Grønkjær, 1Jens Tang Christensen, 2Henrik Kjeldsen, 2Jan Heinemeier, Haderslev Kommune / Institut for Bioscience, AU. 14.30 Skarvprædation på danske søfisk
Christian Skov, Niels Jepsen, Henrik Baktoft, Stig Pedersen og Anders Koed, DTU Aqua. 14.50 Kaffe 5 15.20 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Vandløb Trofisk struktur og føderessourcer i skovbevoksede og åbne vandløb. Peter B. Kristensen1, Tenna Riis1, Esben A. Kristensen2 og Annette Baattrup‐Pedersen2, AU. 15.40 Kvælstofomsætning i makrofyt‐vandløb Tenna Riis1, Walter K. Dodds2, Peter B. Kristensen1, Anette Baisner1, Institut for Bioscience, AU. 16.00 16.30 18.45 20.45 23.30 00.30 Gæsteforedrag v. Jørn Chemnitz, Kolding Kommune Vandløbsrestaurering med skoleelever og landmænd Postersession, øl + snacks Symposiemiddag i Restauranten Musik og dans i Fredagsbaren Sidste bus fra indgang B mod hotellerne i byen (City Hotel og CabInn) Allersidste bus fra indgang B mod hotellerne i byen. Tirsdagd.24.januar
9.00 9.30 Gæsteforedrag v. Ella Maria Bisschop‐Larsen, Danmarks Naturfredningsforening Hvordan kan naturforvaltningen forbedres i Danmark? Vandplaner Ordstyrer: Niels Thorvald Jepsen En ny vandløbslov, ikke Danmarks svar på Vandplanerne, skal sikre vandløbene. Bent Lauge Madsen 9.50 Vejen til gode vandplaner
Sten Bøgild Frandsen, Kolding Kommune 10.10 Monitering – er det nødvendigt?
Anders Koed, Jan Nielsen, Niels Jepsen, DTU Aqua. 10.30 11.00 Kaffe Kvælstof: Fra jord til fjord, 1990‐2009. Udvikling, Status for 10 danske fjorde
Jørgen Windolf, Gitte Blicher‐Mathiesen, Carstensen, J. & Brian Kronvang, Institut for Bioscience, AU. 11.20 Vandplaner: Status og det fremadrettede arbejde på området Peter Kaarup, NST, Aarhus Vand. Inviteret foredrag 6 11.50 12.10 13.30 13.50 14.10 14.30 15.00 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Diskussion af virkemidler i vandplanerne. Frokost i Restauranten Fremtidens Vandløb og Ådale Ordstyrer: Thorsten Møller Olesen Hvad er naturlig afstrømning og hvornår er vandløb hydraulisk belastede?
Jens Pedersen, Hjørring Kommune. Gode vandløbsprojekter skaber naturlige fiskebestande
Jan Nielsen og Finn Sivebæk, DTU Aqua. Bioenergiproduktion i ådale. Uffe Jørgensen, Poul Erik Lærke, Institut for Agroøkologi, AU. Inviteret foredrag Kaffe + kage Ordstyrer: Harley Bundgaard Madsen Værdifulde plantesamfund i ådale
Annette Baatrup‐Pedersen, Institut for Bioscience, AU. 15.15 N‐ og P ådale Carl Christian Hoffmann, Institut for Bioscience, AU. 15.30 Fremtidens ådale – nøglen til DK’s rekreative succes
Kaare M. Ebert, Danmarks Sportsfiskerforbund. 15.45 16.30 Diskussion: Fremtidens Vandløb og Ådale. Farvel og Tak for denne gang. 7 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Præsentationer
SøersØkologi
Betydningenafdenmetalimniskezoneforstofomsætningilagdeltesøer
Peter Stæhr, Biel Obrador and Jesper Christensen Århus universitet, Bioscience Frivandsmålinger i søer af døgnvariationer i ilt afspejler balancen mellem systemets primærproduktion, respiration og gasudveksling med atmosfæren. Teknikken anvendes i stigende omfang til at bestemme sæsonvariationer i hele søers stofomsætning og afgasning af CO2. Målingerne foregår typisk i den øvre opblandede fotiske zone hvor de biologiske processer er mest aktive. På basis af automatiserede profilerende målinger har vi udviklet en metode til at bestemme bruttoproduktion (GPP), respiration (R) og balancen (NEP = GPP – R) i diskrete dybdelag ned gennem vandsøjlen, hvor vi tager højde for advektiv og diffusiv flux af ilt mellem vandlagene. I overensstemmelse med vores forventninger viser resultaterne for 3 lagdelte søer, at de øvre vandmasser generelt er netto autotrofe (NEP > 0) mens respirationen stiger mod dybden hvilket medfører at alle søerne på areal basis er netto heterotrofe. Som noget nyt finder vi en forhøjet stofomsætning i overgangen (metalimnion) mellem de varme øvre vandmasser (epilimnion) og kolde nedre vandmasser (hypolimnion), samt at intensiteten af GPP og R og balancen (NEP) i metalimnion er reguleret at dybden af den fotiske zone. Økologiskregimeskiftsomfølgeafsørestaurering.
Jesper P A Christensen, Peter A Stæhr, Trine W. Perlt & Kirsten S Christoffersen. Sektion for ferskvandsbiologisk, Biologisk institut, Københavns universitet Frederiksborg Slotssø har gennem flere hundrede år været plaget af kraftig algevækst. Tilførslen af spildevand er gennem de sidste hundrede år blevet nedtrappet, men grundet den store interne pulje af bl.a. fosfor er søens tilstand ikke blevet nævneværdigt forbedret. I 2005 blev søen derfor restaureret ved hjælp af fosforfældning ved tilsætning af aluminium og opfiskning af fredfisk (biomanipulation). I perioden før under og efter restaureringen blev søens tilstand moniteret igennem vækstsæsonen (april til oktober). Analyser af bla. Secchi‐dybder, næringsstoffer, fytoplankton (biovolumen og klorofyl), zooplankton tætheder og artsammensætning blev foretaget 1‐2 gange per måned. Dette blev suppleret af højfrekvente målinger af ilt, pH lys og temperatur. Det er tydeligt at søens generelle tilstand og de økologi samspil ændredes markant i årene efter reaureringen. Således har det være muligt at konstatere ændringer i næringsindhold, lysforhold, lysudnyttelsen i primærproduktionen og balancen mellem tilført og selvproduceret organisk kulstof Samlet set giver dette datasæt en unik mulighed for at følge søens udvikling og give indblik i årsag og virkning af de to behandlinger samt den generelle aflastning. 8 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Ferskvandsplanteplankton:Degode,deondeogdegrusomme
Kirsten Olrik Miljøbiologisk Laboratorium Aps, Tel +49160076, Mobil: 2814 6254, E‐mail kirsten.olrik@k‐
olrik.dk Planteplankton i søer verden over ændrer sig i øjeblikket som en følge af opvarmning. Ændringerne er mest synligt i søer med en historisk intern fosforbelastning og forlænget kvælstofbegrænsning som følge af opvarmningens accelererende effekt på kvælstofcyklen; men også i renere søer sker der ændringer. De arter, der vinder frem over det mest af verden, er blågrønalger i lavvandede søer, mixotrofe flagellater (furealgen Ceratium) i dybere stagnerende søer og en lille mixotrof brakvandsflagellat, Prymnesium, i fosfor‐ og saltbelastede eller udtørrende søer. De fleste blågrønalger kan danne giftstoffer (levertoksiner, nervelammende toksiner, endotoksiner), der truer drikkevandskvaliteten og fødevarer, især i de tættest befolkede områder i lande med varmt og tørt klima. Prymnesium er fisketoksisk, hvad der også er et stort problem. Det diskuteres, om søerne langsomt kan tømmes for fosfor ved opsamling af de skadelige algeopblomstringer, der kan fermenteres og genbruges til gødskningsformål. Keywords: Planteplankton; Uundværlige arter; uønskede arter; skadelige arter. Udnyttelse af planteplankton opblomstinger. Eutrofiering. Klimaændringer. 9 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Effektenafvandstandssvingningerpåsedimenterilobeliasøer
Lars Baastrup‐Spohr, Claus Lindskov Møller og Kaj Sand‐Jensen Ferskvandsbiologisk Sektion, Københavns Universitet, Helsingørsgade 51, 3400 Hillerød Lobelia‐søer er en sjælden og truet naturtype i Danmark. Søerne er fra naturens hånds meget næringsfattige og deres planteliv særligt tilpasset til disse forhold. Eutrofiering af disse søer medfører en øget algevækst, som dels påvirker søen som følge af en reduceret sigtbarhed, men også påvirker sedimentet i søen når algerne falder til bunds og efterfølgende omsættes. Sedimenteringen af organisk materiale på bunden påvirker både omsætningen i sedimentet men også sedimentets karakter. Den øgede omsætning i sedimentet forringer iltforholdene, mens den øgede mængde af organisk stof også medfører et mindre kompakt sediment med et højere vandindhold. Planterne der gror i lobelia søer tilhører primært gruppen isoetider, der er notorisk sensitive over for dårlige iltforhold i sedimentet, da deres rødder er meget permeable og derfor let taber ilt til sedimentet. Isoetidenes rodlængde reduceres ved dårlige iltforhold og kombineret med at de har sværere ved at hæfte sig fast i det mindre kompakte organiske sediment, betyder det at planterne ofte forsvinder fra næringsbelastede søer. Tilstanden i sedimentet er altså essentiel hvis man ønsker at bevare og genskabe lobelia søer. Organisk stof i sedimenter omsættes hurtigere under tilstedeværelse af ilt end ved iltfattige forhold, som eksempelvis i vandmættede sedimenter hvor ilttilgængeligheden ofte er dårlig. Vi har undersøgt om omsætningen af organisk stof i sedimenter fra Lobelia‐søer, bliver påvirket af vandstanden og dermed iltilgængligheden. Undersøgelsen er foretaget som en kombination mellem et felt‐ og et laboratorieforsøg. I felten er organisk stof blevet tilsat langs en gradient fra vandækkede forhold til permanent tørre forhold, hvorefter omsætning er blevet målt efter ca. 2 måneder. I laboratorieforsøget er sediment med en kendt mængde organisk stof udsat for forskellige vandstande, samt tilstedeværelse og fravær af en isoetid art (Litorella Uniflora). Efter ca. 2 måneder er omsætningen af organisk stof målt . De indledende resultater fra forsøgene tyder på at omsætningen af organisk stof øges med stigende vertikal afstand til vandspejlet i lobelia søen, således at de mindst vandpåvirkede felter havde den største omsætning af det tilførte organiske stof. Analyserne af laboratorieforsøget er endnu ikke afsluttede, men resultaterne vil være klar til Ferskvandssynposiet 2012 og vil blive præsenteret der for første gang. Der vil derfor blive givet et bud på om udtørring af Lobelia‐
søers littoralzone kan benyttes som metode til at restaurere sedimentet i denne sjældne og truede naturtype. 10 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Giversøvandbalancerenfornyetvidenomsøersforureningssituation?
Bertel Nilsson, Peter Engesgaard De National Geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Har grundvandsbidraget til danske søer en sådan betydning at det måske burde tænkes ind i næste generation vandplaner ? De seneste fem års forskning i CLEAR projektet viser at mængden og kvaliteten af grundvand der siver ind og ud af søerne kan være ganske betydelig og have afgørende betydning for stofbalancen i visse søer. Det er velkendt at søer beliggende i landbrugsland kan modtage betydelige næringsstoffer fra nærliggende marker eller en utæt gylletank. Vores undersøgelser sætter fokus på at selv ganske små arealer med landbrugsdrift i oplandet til en sø kan forurene søen med næringsstoffer via grundvandet. Eksempler fra 4 jyske og en sjællandsk sø viser at kombinationen af punktmålinger i søbunden med integrerende modelværktøjer giver forbedrede estimater på den relative fordeling de enkelte led i vandbalancen for søer. Det er vores opfattelse at næste generations vandplaner kunne drage fordel af den ny forskning ved en relativ enkel bestemmelse af det oversete grundvandbidrag. 11 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 RetableringafFilsø,procesogfremtidigmiljøtilstand
Niels Riis og Henrik Skovgaard COWI A/S Filsø var indtil midten af 1800 tallet landets næststørste sø, men er i to omgange afvandet til to små søer. Aage V. Jensen Naturfond har nu købt den 2316 ha store ejendom og er i gang med at genskabe en 915 ha stor sø på de inddæmmede arealer. Den nye Filsø bliver Danmarks 6. største ferskvandssø og større end den sø, der forsvandt i 1940erne. I dette foredrag præsenteres de meget omfattende forarbejder og udformningen af projektet. I processen har der været et enestående tæt samarbejde mellem naturfonden, myndigheder, naboer, interesseorganisationer og rådgiver omkring planlægningen og en VVM‐redegørelse. Det har medført en hurtig beslutningsproces. Om alt går vel vil søen genopstå i løbet af 2. halvår 2012. I VVM redegørelsen er der foretaget beregninger af den fremtidige miljøtilstand i søen og vurderinger af sødannelsens konsekvenser for områdets emission af klimagasser. På længere sigt forventes en sø, som vil kunne opfylde en målsætning svarende til god økologisk tilstand, men intern fosforfrigivelse fra den tidligere landbrugsjord kan forsinke målopfyldelsen. Denne problemstilling er nærmere vurderet i et specialeprojekt på Aarhus Universitet, hvor der er målt frigivelse af fosfor og klimagasser som methan på vådlagte jordprøver fra forskellige lokaliteter i den kommende sø. Søen vil kort tid efter sødannelsen kunne fjerne 35 tons kvælstof pr. år svarende til 30 % af tilførslen fra oplandet til Vesterhavet. 12 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 OrganismersBiologi
Effektenafrekreativeaktiviteterpåfiskenesadfærdienlillesø.
Lene Jacobsen, Henrik Baktoft, Søren Berg, Niels Jepsen, Christian Skov & K. Aarestrup DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri‐ og Økologi I de fleste ferskvandssøer foregår der forskellige rekreative aktiviteter, som fiskeri og sejlads mm. Disse aktiviteter vil uundgåeligt påvirke og forstyrre ferskvandsmiljøet enten kortvarigt eller på længere sigt. Det kan have en stor effekt på dyrelivet i søen, hvilket f.eks er set for fuglelivet. Fiskene i søen kan også blive påvirket af forstyrrelserne på forskellig vis, hvilket kan føre til en ikke optimal adfærd med konsekvenser for fiskebestanden. Hidtil har der ikke været meget viden om den direkte påvirkning af fiskene, men i dette studie har vi undersøgt effekten af rekreativt sejlads og fiskeri på fiskenes adfærd i en lille sø vha. et state‐of‐the‐art automatisk akustisk telemetry tracking system. 22 skaller (17‐24cm), 24 aborrer (16‐30cm) og 24 gedder (48‐
100 cm) blev mærket med en akustisk sender, hvorefter fiskens position i søen automatisk blev logget ca. hvert min. i flere måneder med en præcision på under 1m. En forstyrrelses protokol blev gennemført i forsøgsperioden med fire timers forstyrrelse hver tredje dag, enten 1) forstyrrelse ved bådsejlads med en lille båd med benzin motor eller 2) bådsejlads samtidig med at to mand fiskende med stang og spinder. Hver forstyrrelses periode blev gentaget 5 gange, og i dagene indimellem var der ingen påvirkning af søen overhovedet. De tre fiskearter viste forskellig reaktion på forstyrrelserne. Skallernes aktivitets niveau steg signifikant i de fire timer, der blev forstyrret og aktivitetsstigningen var meget øjeblikkelig, sammenlignet med kontrol dagene. Aborrer reagerede mindre kraftigt, ligesom gedderne heller ikke viste så tydelig en reaktion. Det var ikke muligt at vise en forskel i reaktion mellem de dage, hvor der kun blev sejlet og de dage, hvor der både blev sejlet og fisket, hvilket tyder på at bådsejlads med motor var den primære kilde til forstyrrelse af fiskenes adfærd. ― Ingen forstyrrelser Aktivitet (m/s)
― Bådsejlads ― Bådsejlads + fiskeri Figur: Ændringer i skallernes aktivitetsniveau ved forstyrrelser fra kl 9‐13. Tid på døgnet (kl) 13 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 GasfilmpåbladenehosVadegræsøgerinterniltstatusirhizomunderneddykning Anders Winkel, Timothy David Colmer & Ole Pedersen School of Plant Biology, Faculty of Natural and Agricultural Sciences, The University of Western Australia, Crawley WA 6009, Australia og Ferskvandsbiologisk laboratorium, Biologisk Institut, København universitet, Helsingørsgade 51, DK‐3400 Hillerød, Danmark. Mange rørsumpsplanter såsom tagrør, dunhammer, rørgræs og sødgræs har superhydrofobiske blade som ved neddykning danner en tynd gasfilm, der kan ses som et skinnede luftlag. Det er tidligere vist at gasfilmen hos visse sumpplanter forøger O2 og CO2 udvekslingen med det omgivende vand når de neddykkes under oversvømmelser. Vi undersøgte iltforholdene i rhizomerne hos Spartina anglica (vadegræs) under naturlige tidevandsoversvømmelser (in situ), med fokus på gasfilmens rolle for plantens gasudveksling under vand. Undervands nettofotosyntesen blev også bestemt under kontrollerede laboratorium forsøg. I feltforsøgene blev O2 mikroelektroder indsat i planternes rhizomer og pO2 målt kontinuerligt under to komplette tidevandscykler, en i dagslys og en om natten. Planterne havde enten intakte gasfilm på bladene (+ gasfilm) eller også var gasfilmene fjernet (‐ gasfilm) ved hjælp pensling med en detergent. pO2 i rhizomerne faldt signifikant når planterne blev komplet neddykkede og faldet var mest dramatisk om natten. Gasfilmene på blade: (1) forøgede undervands nettofotosyntesen og pO2 i rhizomerne faldt aldrig under 10 kPa under neddykning i dagslys; og (2) forøgede O2 optag fra vandet til bladene så rhizom pO2 forblev ca. 5 kPa under neddykning i mørke. Dette studie er den første in situ demonstration af de fordele gasfilmene på bladene har på intern iltstatus af neddykkede sumpplanter. Gasfilm på bladene spiller formentlig en betydelig rolle for den udprægede oversvømmelsestolerance hos Spartina anglica der på sine naturlige voksesteder ofte oversvømmes af tidevandet 2 gange i døgnet. På samme måde forventer vi at oversvømmelsestolerancen hos andre rørsumpsplanter med gasfilm på bladene øges, og gør f.eks. tagrør, dunhammer, sødgræs og rørgræs i stand til at overleve perioder med meget høj vandstand langs vandløb og søer. 14 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 KaraktertræksbetydningforkransnålalgershyppighediNorden
Kaj Sand‐Jensen, Lars Baastrup‐Spohr, Jeppe Dahl‐Nielsen og Jens Borum Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Helsingørsgade 51, DK‐3400 Hillerød Kransnålalger er blandt de sjældneste og mest truede vandplanter i Norden med mere end halvdelen af de 37 arter på Rødlisten. Men er der særlige karaktertræk, der er forbundet med enten at være sjælden eller hyppig? Vi viser, at kransnålalgers hyppighed i Norden i en PCA‐
analyse er tæt koblet til akse 1, som kombinerer den positive effekt af plantetræk såsom høj nichebredde med hensyn til lokalitetstype og næringstolerance samt stor investering i oosporer og vegetative spredningsenheder (se figur). De hyppigste kransnålalger i Norden er generalister med stor spredningsevne, og de har gennemgående også en stor global udbredelse. Det er de hyppigste arter, som bestemmer de signifikante diversitetsmønstre, mens de sjældne arter er sjældne af forskellige grunde. Kransnålsalgers hyppighed afhænger af deres karaktertræk
Abundans i Norden
30
20
10
0
-2
0
2
4
Index af karaktertræk (PC1)
15 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Ændringerifødekædestrukturer‐nymetodetilatmålekvælstofisotopforholdi
ørestenpåfisk
1
Torben Ankjærø, 1Peter Grønkjær, 1Jens Tang Christensen, 2Henrik Kjeldsen, 2Jan Heinemeier 1
Marin Økologi, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Ny Munkegade 116, 8000 Aarhus C 2 14
C Dateringscenteret, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C Forurening og klimaforandringer kan potentielt ændre på sammensætningen af flora og fauna i akvatiske økosystemer. Ændringer i trofisk niveau for fisk kan spores ved at måle på isotopsammensætningen δ15N af de stabile kvælstofisotoper 15N og 14N i vævet. Dette er muligt, eftersom andelen af den tunge isotop stiger med ca. 3,4 ‰ for hvert led op gennem en fødekæde. Isotopanalyser indtil nu er typisk udført på metabolsk aktive væv som lever og muskel. Det har dog vist sig, at isotopsammensætningen kan variere som følge af vævstype, metabolsk aktivitet, vækstrate og fiskeart. Fiskens øresten er en inert struktur, som vokser kontinuerligt og uden metabolsk aktivitet. Ørestenen indeholder små mængder protein fra fiskens fødeindtag gennem hele livet som resultat af den kontinuerte daglige tilvækst, og man kan derfor følge fiskens trofiske niveau gennem livet. Tilmed udgør gamle samlinger af øresten en uvurderlig kilde til information om trofiske niveauer mange år tilbage i tiden. Potentialet i de gemte informationer i øresten er baggrunden for dette studie. Vi har i 2008 som de første udviklet en forbehandlingsmetode til at måle 15N isotopværdier i øresten. Det viste sig muligt at fjerne det inorganiske karbonat og således måle på kvælstoffet i proteinerne. Metoden er kvalitetstestet på opdrættede torsk. Forsøget viste, at det var muligt via isotopsammensætningen i ørestenen tydeligt at adskille fisk, som havde fået føde fra forskellige trofiske niveauer. Isotopanalysen foretages på både stabilt kvælstof og kulstof samtidigt. Resultaterne for kulstof (13C) viser, at det også her er muligt via kulstoffet fra ørestenens proteiner at adskille fisk fra forskellige trofiske niveauer. Det er en fordel at kunne bestemme både kvælstof‐ og kulstofisotopværdierne i samme prøve, da 13C kan give vigtig information om fiskens vandringer, hvis den vandrer mellem steder med fødekilder af forskellig isotopsammensætning. Det er muligt at benytte metoden til fisk i både salt‐ og ferskvand, og i de kommende år er der nu skabt basis for at koble historiske miljødata med isotopværdier for øresten, som har været indsamlet gennem mange år. Metoden er også oplagt til studier af vandrefisk, hvor der kan være geografisk forskel på isotopværdierne fra føden. Informationen fra øresten forventes at kunne øge vores viden om de faktorer, som styrer sammensætningen af fisk og deres byttedyr i vandmiljøet og heraf miljøtilstanden. 16 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Skarvprædationpådanskesøfisk
Christian Skov, Niels Jepsen, Henrik Baktoft, Stig Pedersen og Anders Koed DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Vejlsøvej 39, 8600 SIlkeborg I snart to årtier har konflikterne mellem den danske skarv bestand og fiskeriet været en konstant faktor i den danske naturforvaltning og trukket overskrifter i pressen. Konflikterne har hidtil drejet sig om skarvens fouragering ved kysterne, i å‐mundingerne og senest i vandløbene. At skarver også er en hyppig gæst i vores søer er kendt, men der har ikke været nogen form for kvantificering af hvor meget skarverne spiser i søerne og dermed heller ingen viden om deres potentielle økosystem effekt. Her præsenterer vi data der kan illustrere omfanget af skarvprædation på danske søfisk. I to søer mærkede vi gennem en årrække skaller, brasen, gedder og aborrer med individuelle PIT mærker. Disse kunne vi efterfølgende genfinde i nærliggende skarvkoloni samt ved skarvens rastepladser ved søerne og derved få et minimumsestimat for skarvens prædationstryk på disse fisk. Undersøgelsens foreløbige resultater peger på 1) skarven foragerer primært i søernes åbne vand og sjældnere i tilløb og afløb 2) Der var ingen forskel på prædationstrykket i en lavvandet sø og relativt mere dyb sø 3) prædationen på alle arter var betydelig men varierede mellem år og mellem arter. Især aborre synes under prædationstryk hvor op til mere en 50% af de mærkede individer blev spist af skarven. Resultaterne er første skridt på vejen for en forståelse af skarvens rolle for populationsdynamikken for fiskene i de danske søer. 17 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Vandløb
Trofiskstrukturogføderessourceriskovbevoksedeogåbnevandløb
Peter B. Kristensen1, Tenna Riis1, Esben A. Kristensen2 og Annette Baattrup‐Pedersen2 1. Bioscience, Aarhus Universitet, Ole Worms Allé bygn. 1135, 8000 Aarhus C. 2. Bioscience, Aarhus Universitet, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg Plantning af skov langs vandløb er et potentielt redskab til at mindske temperaturstigninger i vandløb. Flere steder i verden findes således eksempler på myndigheders regulering af andelen af skov i opland, krav til bufferbræmmer mv. Overvejelser i EU‐regi går i samme retning, som middel til at imødegå klimarelaterede temperaturstigninger i vandløb, der potentielt kan true tilstedeværelsen af koldtvandstilpassede arter. Det kan ske ved at plante skov, eller indføre bufferbræmmer hvor naturlig succession med tiden vil medføre busk‐ og skovbevoksning. Ved at gøre dette, påvirker man imidlertid samtidigt de fysiske forhold og ikke mindst fødeudbuddet i vandløbet. Der er konsensus om at små til mellemstore vandløb er bredere i skove med større fysisk heterogenitet, samtidig med at de har en mindre gennemsnitsdybde og fødeudbuddet går fra at være primært autochtont i det åbne til at være allochtont i skoven. For at belyse disse forskelle mellem skov‐ og åbne strækninger lavede vi et forsøgsdesign med 12 vandløb, hver med en ca. 500 meter åben hhv. 500 meter skov strækning, med en skarp overgang mellem de to strækninger. Seks vandløb med skov opstrøms og 6 vandløb med åben opstrøms. Med dette forsøgsdesign ønskede vi at 1) belyse skovens indvirkning på vandløbstemperaturen via beskygning, herunder års‐ og døgn amplitude, sommer maks. og min. og relatere disse til temperaturoptima for fisk og invertebrater, 2) beskrive forskelle i de fysiske forhold mellem skovbevoksede og åbne strækninger samt forskelle i invertebratsamfundene og 3) det ændrede fødeudbuds indvirkning på den trofiske struktur, udtrykt ved sammensætningen af organismernes naturlige abundans af stabile C og N isotoper. 18 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Kvælstofomsætningimakrofyt‐vandløb
Tenna Riis1, Walter K. Dodds2, Peter B. Kristensen1, Anette Baisner1 1
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, 8000 Aarhus C; 2Division of Biology, Kansas State University, Manhattan KS, USA Næringsstofoptagelse, transformation og retention er vigtige funktioner i vandløbsøkosystemer, og en bedre forståelse af næringsstofdynamik er vigtigt for at kunne forudsige den rumlige og tidslige variation i optagelse‐ og tilbageholdelsesrater, samt hvilke roller forskellige fødekæde komponenter spiller i disse processer. Vi undersøgte kvælstofomsætning og ‐flux i fødekædekomponenter i et makrofyt‐vandløb ved at tilsætte stabile kvælstofisotoper (15N). Ved tilsætning af små mængder 15N‐ammonium vil stigningen i vandets kvælstofkoncentration være ubetydelig og ikke stimulere primærproduktionen. Derfor kan man ved 15N‐ammonium tilsætning bestemme kvælstofoptagelse og omsætning gennem fødekæden ved at undersøge ændringer i 15N i de enkelte biologiske komponenter over tid. Resultaterne viste, at der var relativ høj NH4+‐optagelsesrate på vandløbsstrækningen og at dette især skyldtes en høj assimilerende biomasse. Vi fandt, at makrofyter spiller en vigtig rolle i den længerevarende kvælstof retention i vandløb, idet deres rolle i fødekæderelationer og langsomme turn‐over øger retentionen på strækningen og nedsætter nedstrøms transport af kvælstof i vækstsæsonen. 19 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Vandplaner
Ennyvandløbslov,ikkeDanmarksvarpåVandplanerne,skalsikrevandløbene.
Bent Lauge Madsen Vandborg Gamle Skole, Lidenlund. Nu er vandplanerne, der skal sikre god økologisk kvalitet i vore overfladevande, meldt ind til EU. Den næste opgave er det konkrete arbejde med at sikre, at vi får gode vandløb, som kan udfylde de funktioner, et vandløb skal have i landskabet. Vi har endnu til gode at se, om Danmarks kvalitetsparameter, DFVI (Dansk), kan udbygges til at beskrive sådanne funktioner Det kan have lange udsigter. Derfor bør Danmark, igen, gå enegang og sikre vandløbene gennem en ny vandløbslov. Snart. Vore hidtidige vandløbslove skal styre vandløbet. Afvanding skal sikres, og oversvømmelser imødegås. En ny vandløbslov skal respektere vandløbet (§1). Åen har sine egne kræfter, som den under naturlige forhold formår at styre, inden de bliver for store. En ny vandløbslov skal respektere, at vandløbet skal have rum, hvor det kan udfolde sig i sin dynamiske ligevægt. Når den ”effektive vandføring” når en vis grænse, skal vandet gå over bredderne. Så skifter strømmen fra at forme vandløbet yderligere til at forme den flade del af ådalen, den alluviale å‐
seng. En ny vandløbslovs formål skal stadig være, at de skal aflede vand, men vandløbet skal defineres entydigt som vandløbet og dets å‐seng: ”§1 stk2: Vandløb og deres omgivelser skal aflede vand”. Vi skal ændre vandløbsloven, så den bliver et værktøj til forebygge, ikke, som nu, til at reparere. Det er meget aktuelt i nutidens klimasammenhæng: Vandløbene skal forvaltes, så afvandingen fra oplandet dæmpes. Rørledninger er også vandløb i lovens forstand. Afvandingen til åen skal dæmpes. I de åbne vandløb skal toppen af de store vandføringer holdes tilbage i å‐sengen. En ”mini‐åseng” kan også indføres de små vandløb, fx grøfter, der kun er afvandingskanaler. De skal ikke forstærke afledningen, men forsinke den. De store, ødelæggende nedstrøms oversvømmelser skal afløses af mange små, kontrollerede oversvømmelser oppe hvor vandløbene starter. I en ny vandløbslov skal vandløbene forvaltes som den hydrologiske helhed, de er. Vandløbene skal vedligeholdes, så man styrker vandløbets evne til at vedligeholde sig selv i en form, der sikrer en naturlig afstrømning og styrker evnen til at vedligeholde den skiftende mosaik af levesteder for planter og dyr. Vi skal erkende, at mange af vore vandløb er fanget i en irreversibel landskabsfælde, der begrænser mulighederne for at nærme os en sådan naturlig vandløbskvalitet. Det er især i åerne gennem de store arealer, hvor å‐sengen har sat sig pga. dræning og opdyrkning. Det er ikke kun dyrkningsmuligheden, der er tabt. Også vandløbets fald er tabt. En genslyngning eller ophør af grødeskæring kan forvandle åen til en sump. Her kan vi være i den paradoksale situation, at man skal skære grøde for at sikre et minimum af acceptabel økologisk vandløbskvalitet. 20 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Vejentilgodevandplaner
Sten Bøgild Frandsen Kolding Kommune, By‐ og Udviklingsforvaltningen, Natur og Vand. stfr@kolding.dk 1. generations vandplaner – uhensigtsmæssigheder Alle landets kommuner skal i løbet af 1. halvår i 2012 udarbejde forslag til handleplaner, der skal sikre, at målene i vandplanerne nås. Indsatsstederne og virkemidlerne er på forhånd fastlagt af Naturstyrelsen. Tilbage for kommunerne står kun at opstille en prioriteret rækkefølge efter hvilken tiltagene eller projekterne skal gennemføres. Vandplanerne har været gennem flere høringer og kommunerne har lagt et stort arbejde i at sikre at fejl og uhensigtsmæssigheder blev rettet og fjernet. Ikke desto mindre står vi med nogle vandplaner, hvor det mange steder på vandløbsområdet kan være vanskeligt at føle sig overbevist om, at indsatsen vil føre til at vandløbene opnår en tilfredsstillende faunaklasse og dermed opnår miljømålet. Ikke mindst de steder, hvor virkemidlet er ”ændret vedligeholdelse”. Her kan man som kommune vælge at sætte disse vandløbsstrækninger nederst på prioriteringslisten og så satse på de projekter, der mere åbenlyst fører til målopfyldelse. 2. generations vandplaner – forslag til forbedringer Vandplanerne som de foreligger står ikke til at ændre. Så derfor må det nu dreje sig om at få lavet nogle handleplaner og derefter få sat gang i de åbenlyst gode projekter, der ligger i vandplanerne. Vi må allerede nu se frem til arbejdet med 2. generation af vandplanerne. En tilbagevenden til den klassiske model, hvor planlægning baserer sig på aktuel og faktuel viden om vandløbene og årsagerne til deres eventuelle dårlige tilstand vil være ønskelig. En tættere dialog og samarbejde mellem kommunerne og Naturstyrelsens regionale enheder, hvor kommunernes lokale viden i højere grad inddrages, vil også være til gavn for kvaliteten af de kommende vandplaner og handleplaner. De regionale undersøgelser, hvor et stort antal vandløbslokaliteter undersøges med 4‐5 års mellemrum bør genoptages, så der genereres aktuel og detaljeret viden om vandløbenes tilstand. Dette kunne ske i et samarbejde med kommunerne. I forhold til kommende vandplaner foreslås det også, at der tænkes mere i helheder, hvor man i et delopland tænker løsninger, der rummer synergieffekter i forhold til både vandløbet, dets nærarealer og ud i hele ådalen. Det vil endvidere være mere oplagt i én ombæring at løse flere problemer i et mindre delopland. Bl.a. fordi det ofte er de samme lodsejere, man skal i dialog og samarbejde med. Indsatsområderne i 1. generations vandplanerne forekommer at være ret sporadiske og opdelt i uhensigtsmæssige segmenter. I de efterfølgende vandplaner bør alle kvalitetselementer (smådyr, fisk, planter og fysiske forhold) være integreret, så vi ikke kommer i den situation, at vi ad flere omgange skal ud i det samme område for at skabe forbedringer. Med henblik på at generere mere viden om de forskellige virkemidler foreslås det, at der foretages flere effektvurderinger. Dels for at kunne dokumentere effekten af indsatserne, men også for at der vil kunne udvikles bedre metoder til at forbedre miljøtilstanden i vandløbene. Kommunerne vil med fordel kunne inddrages i arbejdet med effektvurderinger og undersøgelser. 21 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Overvågning–erdetnødvendigt?
Anders Koed, Jan Nielsen og Niels Jepsen. Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og –økologi, Vejlsøvej 39, 8600 Silkeborg. Gennem de seneste 10 år er overvågningen af det danske vandmiljø blevet reduceret kraftigt, specielt siden amterne blev nedlagt og staten overtog opgaven. Nedenstående figur viser udviklingen i antallet af fiskeundersøgelser i danske vandløb 1995 til nu, samt fremskrivning af samme til 2015. Lidt provokatorisk kan man konstatere, at på trods af den forholdsvis banale erkendelse af, at overvågning er nødvendig for at have mulighed for at vurdere den aktuelle naturtilstand samt have muligheden for imødekomme evt. negative ændringer, synes dette argument ikke længere at være gyldigt. Hvad er der sket må man spørge? Denne præsentation vil give nogle konkrete eksempler på hvad overvågning har givet af indsigt og fået af betydning for nogle danske fiskebestande. Naturstyrelsen har ansvaret for overvågning af vandmiljøet i forhold til Vandrammedirektivet. Men der skal snart sættes ind med en øget overvågning af fiskebestandene ‐ ellers kan det allerede nu konstateres, at man f.eks. ikke vil have et tilstrækkeligt kendskab til fiskebestandene i vandløb, når der skal udarbejdes nye vandplaner i 2021. 22 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Kvælstof:Frajordtilfjord,1990‐2009.Udvikling,Statusfor10danskefjorde
Jørgen Windolf, Gitte Blicher‐Mathiesen, Carstensen, J. & Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet P.O. Box 314, DK‐8600 Silkeborg, Denmark, E‐mail: jwn@dmu.dk Udviklingen i kvælstofbelastningen af 10 danske fjorde beskrives og kædes sammen med de indsatser, der er gennemført i de nationale Vandmiljøplaner de sidste 25 år. Hvordan er det gået med kvælstofoverskuddet i dansk landbrug? Og tabet til Vandmiljøet? Hvad har spildevandsrensningen betydet? Sammenhænge mellem landbrugets kvælstofoverskud og tabet til vandløb og til fjordene beskrives, og det belyses om der – nogen steder ‐ er forsinkelse mellem ændringer i kvælstofoverskuddet og udledningerne til vandløbene. Hvor bliver landbrugets kvælstofoverskud af? Hvor meget forsvinder fra “Jord‐til‐Fjord“? Og hvorhen? Og hvordan har kvælstofniveauet i de 10 fjorde udviklet sig som følge af den ændrede kvælstoftilførsel? Hvad har indsatsen kostet? Og hvorledes sikres fremadrettet en optimeret indsats for en yderligere reduktion i kvælstoftilførslen til fjordene? 23 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Fremtidensvandløbogådale
Hvadernaturligafstrømningoghvornårervandløbhydrauliskbelastede?
Jens Pedersen Team Vand & Jord, Hjørring Kommune Ifølge vandrammedirektivet skal alle vandløb have god fysisk tilstand og god økologisk til stand senest 2015. Vandrammedirektivet udmøntes i Danmark igennem vandplanerne og de tilhørende handleplaner, der skal udarbejdes og forvaltes af kommunerne. Handleplanerne skal forholde sig til bl.a. spildevandsudledninger og vandforsyning. I Hjørring Kommune er 725 km omfattet af vandplanerne. Omkring 60 % opfylder p.t. ikke målsætningen. En af årsagerne til manglende målopfyldelse er hydraulisk belastning ‐ især fra udledninger af spildevand fra renseanlæg og forsinkelsesbassiner. Hydraulisk belastning mindsker muligheden for at opnå et alsidigt plante‐ og dyrelivet i vandløbene. Og reducerer derfor muligheden for at opnå god økologisk tilstand. Men, hvornår kan et vandløb betragtes som hydraulisk belastede? Ifølge vandplanerne må udledninger til hydraulisk belastede vandløb ikke overstige den naturlige afstrømning på til 1‐2 l/s/ha. Praksis i forbindelse med beregning af udløbsflow ved udarbejdelse af udledningstilladelser er, at anvende det samlede kloakopland. Der kan således gives tilladelse til 1‐2 l/s/ha for det samlede kloakopland. I Hjørring Kommune mener vi, at denne praksis giver anledning til hydraulisk belastning af vandløbene, dels fordi den naturlige afstrømning er mindre end angivet i vandplanerne, dels fordi anvendelsen af det samlede kloakopland fører til stor variation i afstrømningen, højere end den naturlige afstrømning. I Hjørring Kommuner er den aktuelle middelafstrømning beregnet til 0,1 l/s/ha, hvilket er en faktor 10‐20 mindre end det, der er angivet som naturlig afstrømning i vandplanerne. Praksis med at give tilladelsen i forhold til det samlede kloakopland i stedet for til det reduceret areal (befæstede areal) giver ifølge vores beregninger en udledningen, der er en faktor 10 over den naturlige afstrømning. Anvendes en naturlig afstrømning på 0,1 l/s/ha og beregnes udledningstilladelsen i forhold til det reduceret areal vil udledningen være mere end en faktor 10 mindre end ved nuværende praksis, og i langt højere grad svare til den naturlige afstrømning for et tilsvarende ubebygget areal. Hvis man anvender denne synsvinkel, i forbindelse med at der gives udledningstilladelser til udledning fra kloaksystemet, vil det få afgørende økonomiske konsekvenser. Dette skal dog sættes i forhold til de samlede omkostninger ved ny kloakeringer eller omkloakeringer. 24 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Godevandløbsprojekterskabernaturligefiskebestande
Jan Nielsen og Finn Sivebæk DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og Økologi, Danmarks Tekniske Universitet, Vejlsøvej 39, 8600 Silkeborg. Vandmiljøet har det godt, hvis der er gode naturlige fiskebestande. Der er krav om fisk i EU’s Vandrammedirektiv, men pga. menneskelig påvirkning er de naturlige fiskebestande ofte ret små, mangler eller er kun opretholdt via udsætninger. Derfor skal der bl.a. i de kommende år bruges store beløb på at forbedre forholdene for fisk i vandløb, herunder ved ændret vedligeholdelse, forbedring af fysiske forhold (f.eks. ved udlægning af sten og grus), genåbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer. Andre tiltag ved vandløb er f.eks. vådområdeprojekter til rensning af kvælstof. De enkelte fiskearter – og størrelser stiller særlige krav til faunapassager og mikrohabitater, forhold som man bør indtænke i de kommende projekter, dvs. vandløbets hældning, vandføring, vandhastighed, vanddybde, bundsubstrat etc. Selv om der er lavet mange gode restaureringsprojekter i danske vandløb, er der også en del eksempler på mindre gode projekter, der ofte er forårsaget af manglende kendskab til fiskenes miljøkrav eller en prioritering af, at andre forhold er vigtigere. Der kan ligefrem være tale om, at projekterne kan skade de naturlige fiskebestande i stedet for at gavne dem. DTU Aquas fiskeplejekonsulenter er ansat til at formidle DTU Aquas viden om fisk (www.fiskepleje.dk) og giver en række konkrete eksempler på, hvordan man bør tilgodese fiskenes miljøkrav. Det sker bedst ved at genskabe de naturlige forhold på de påvirkede strækninger af vandløb, hvilket også tilgodeser det øvrige plante‐ og dyreliv. 25 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Bioenergiproduktioniådale?
Uffe Jørgensen & Poul Erik Lærke Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Blichers Allé 20, postboks 50, 8830 Tjele, uffe.jorgensen@agrsci.dk Danmark har en erklæret målsætning om frigørelse fra fossile energikilder i 2050, og EU's VE‐
direktiv sætter konkrete mål for andelen af vedvarende energi i 2020 (Klima‐ og Energiministeriet, 2010). Biomasse er i dag langt den største vedvarende energikilde i Danmark og globalt. I de kommende år kan forventes stærkt stigende efterspørgsel efter biomasse, og det er derfor også relevant at vurdere mulighederne for bioenergiproduktion i ådale. Her skal dog tages hensyn til de natur‐, miljø‐ og landskabsmæssige effekter produktionen kan medføre. Visse bioenergiproduktioner kan bidrage med positive effekter, således at der kan opnås win‐win løsninger (Jørgensen & Olesen, 2011). I projektet BioM (http://www.biom‐kask.eu/) udvikles to bioenergikæder, som kan være relevante for produktion i ådale. Størst potentiale for win‐win effekter er der i at høste eksisterende engarealer og udnytte græsset i et biogasanlæg: Fjernelse af næringsstoffer fra engene kan bidrage til øget floradiversitet, græsset supplerer biogasudnyttelsen af husdyrgødning ved at bidrage med energirigt materiale, og næringsstofferne fra græsset i den afgassede gylle kan bidrage til at løse økologisk landbrugs ønske om at frigøre sig fra import af konventionel husdyrgødning. Hele kæden analyseres i projektet, herunder også effekter på drivhusgasemission, næringsstoftab og botanisk udvikling. Udfordringen er at skabe en økonomisk rentabel kæde, men foreløbigt tyder resultaterne på, at det vil være muligt. Værdien af naturplejen indgår dog ikke i kalkulen, da der foreløbigt ikke er muligheder for at få betaling herfor. Den anden bioenergikæde vi undersøger, er produktion af energipil til varmeværker. Pil gror særdeles godt på lavbund, da den har et stort vandforbrug. Afgrøden tolererer fint stående vand om vinteren, men den gror dårligere, hvis der er stående vand i vækstsæsonen. Ved plantning af pil på marker, der hidtil har været i omdrift, kan muligvis opnås en reduceret nitratudvaskning, da målinger på højbundsjord har vist markante reduktioner (Jørgensen & Schelde, 2011). De hydrauliske forhold er dog langt mere komplekse på lavbundsjorder, så der er behov for flere undersøgelser for vurdering heraf. Pileproduktion har også vist at kunne bidrage til kulstoflagring i jorden (Grelle et al., 2007), men også her er behov for yderligere undersøgelser af, hvilken effekt produktionen har på drænet lavbundsjord sammenlignet med andre alternativer. Endelig kan pil påvirke landskabet markant i ådale, så ved anlæg af pileproduktion bør effekten vurderes nøje. Litteratur Grelle et al., 2007. Large carbon‐sink potential by Kyoto forests in Sweden – a case study on willow plantations. Tellus 59B, 910‐918. Jørgensen U. & Olesen JE., 2011. Biomasse til energi ‐ bæredygtig løsning eller molbohistorie. Aktuel Naturvidenskab, 2011‐4, 37‐39. Jørgensen U. & Schelde K., 2011. Næringsstoftab efter omlægning fra omdrift til dyrkning af flerårige energiafgrøder. Intern Rapport, Markbrug nr. 31. Klima‐ og Energiministeriet, 2010. National handlingsplan for vedvarende energi i Danmark. Rapport til EU‐kommissionen. www.ens.dk 26 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Ådalenesplantesamfund
A. Baattrup‐Pedersen m.fl. 1
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, 8000 Aarhus C Vandløb og ådale har i et historisk perspektiv været i et tæt og dynamisk samspil ‐ et samspil som i høj grad bidrager til at skabe både tidslig og rumlig diversitet i den ferske natur i ådalene. Imidlertid har vandløbene gennem de seneste århundreder gennemgået dramatiske ændringer. Samlet set er omkring halvdelen af vandløbene blevet rørlagt, og hovedparten af resten (ca. 90 %) er udrettede og uddybede. Det betyder at vandløbene ikke længere kan bevæge sig frit i ådalene eller oversvømme de omkringliggende arealer samtidig med at grundvandets strømningsmønstre i ådalene er ændret. I denne præsentation ser vi nærmere på hvilken betydning disse ændringer har for naturen i ådalene, med særlig fokus på den del af den ferske natur der er omfattet af EU’s Vandramme‐ og Habitatdirektiv, herunder de grundvandsafhængige naturtyper som rigkær og våde naturenge. 27 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 N‐ogPådale
Brian Kronvang, Charlotte Kjærgaard, Martin Søndergaard, Carl Christian Hoffmann, Hans Thodsen, Niels Bering Ovesen, Michael Stjernholm, Carsten Brian Nielsen, Boris Schønfeldt, Bo Levesen Århus Universitet Institut for BioScience, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg Mange af de danske søer lever ikke op til Vandrammedirektivets krav om mindst en god økologisk tilstand inden 2015. Der er derfor brug for at reducere fosfortilførslen til en række søer, som det er beskrevet i vandplanerne. Et af virkemidlerne til at mindske fosfortilførslen til søer vil være, at etablere såkaldte P‐
vådområder langs vandløb opstrøms disse søer. I forbindelse med oversvømmelse vil en stor del af den partikelbundne fosfor, som transporteres i vandløbet, blive deponeret og derved fjernet fra vandløbet. Oversvømmelsen af et område indebærer også en risiko for, at der kan frigives fosfor fra det vanddækkede område. For at vurdere denne risiko er der udviklet en strategi for, hvordan jordbundsprøver kan udtages og analyseres for at sluttelig at kunne vurdere den potentielle risiko for udvaskning af fosfor fra det valgte P‐vådområde. 28 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Fremtidensådale–nøglentilDK’srekreativesucces
Kaare Manniche Ebert Danmarks Sportsfiskerforbund, e‐mail: kaare.m.e@hotmail.com Problemet med oversvømmelser, der skylder store nedbørsmængder, skal løses. Den bedste løsning – set fra Danmarks Sportsfiskerforbunds perspektiv – vil være at genskabe den naturlige dynamik i vandløbene, så bækken og åen atter kommer i kontakt med sin ådal, som beskrevet i /1/. Ud over at det vil reducere risikoen for oversvømmelser dér, hvor de gør mest ondt, vil det øge biodiversiteten i vandløbene og ådalene og samtidig være en god forretning. Det kræver blot, at vandløbene også restaureres med henblik på at skabe gode forhold for laksefiskene. Lystfiskeriet i Danmark genererer nemlig mange penge – hele 2,9 milliarder kr. årligt /2/, og heraf udgør fiskeriet efter ørred og laks 1,45 milliarder /3/. Disse indtægter er baseret på et årligt smoltudtræk på cirka 1.6 millioner laksefisk. Hvis 10.000 km vandløb med ørredpotentiale restaureres, vil det give et øget smoltudtræk på cirka 1,5 million vilde smolt. Hvis det antages, at det øger den ørred‐relaterede lystfiskeromsætning med blot 50 %, vil det genere en årlig meromsætning på 725 millioner kroner. Hvis der fokuseres på at genskabe variation og potentielle gydearealer, vil det koste 550 millioner kroner at restaurere de 10.000 km vandløb. Det beløb dækker maskintimer og stenmaterialer, men ikke sagsbehandling, projektering eller eventuel kompensation til lodsejere. Det vil i mange vandløb også være nødvendigt løse andre problemer, så der skal investeres flere kr. end de nævnte 550 millioner. Men tallene viser, at fokus på fiskene vil være en god forretning, ligesom det bringer myndighederne i mål på en lang række af de områder, der kræves af dem i Vandrammedirektivet. Ikke blot nu, men også i 2021, hvor indsatsen atter skal evalueres af EU. /1/ Miljø‐ og Vandpleje, nr. 36. Side 4‐16. Artikler af hhv. Thomas Vinge og Bent Lauge Madsen. /2/ Lystfiskernes bidrag til dansk økonomi. Lars‐Bo Jacobsen, Københavns Universitet, marts 2010. /3/ Analyse af adfærd, motiver og præferencer blandt danske lystfiskere. Fødevareministeriet, marts 2010. 29 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Posters
KontrollerendefaktorerforemissionafmetangennemJuncuseffusus
Anders Henneberg, Brian K. Sorrell og Hans Brix Plantebiologi, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Planter kan påvirke emissionen af metan fra vådområder på flere forskellige måder. Først og fremmest leverer planter kulstof til de metanproducerende mikroorganismer i jorden via rodexudater, men derudover kan aerenkymatiske planter transportere metan fra rodzonen til atmosfæren udenom de oxiderende jordlag. Denne proces er en vigtig del af kulstofkredsløbet i vådområder, men der er stadig store huller i vores viden om hvilke plantespecifikke anatomiske og morfologiske forhold der kontrollerer metantransporten gennem planter. Ved at dyrke J. effusus (lysesiv) i laboratoriet under kontrollerede forhold, har vi undersøgt plantens evne til at transportere metan gennem rødder og skud til atmosfæren. Plantens rødder var nedsænket i en næringsopløsning med opløst metan, og plantens skud var forseglede og indkapslet i et lukket bladkammer. Gennem en række manipulationer af både skud og rødder undersøgte vi hvilke dele af planten der ydede den største modstand for metantransporten. Vores forsøg viste tydeligt at rodmanipulationerne havde den største effekt på metantransporten. Afskæring af rødder reducerede metantransporten betydeligt, og størstedelen af metanen blev optaget gennem plantens siderødder og gennem rodspidserne. Derimod havde afklipning af skuddene, med eller uden efterfølgende forsegling, ingen effekt på metantransporten gennem planten til atmosfæren. Al metanen diffunderer til atmosfæren gennem de basale dele af skuddene. Forsøg som disse kan være med til at forklare den variation i metanemission man ofte finder fra lavbundsjorde, selv på meget lokal skala. 30 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Vandløbsmetabolisme–makrofytersbetydning
Anette Jægerfeldt Baisner, Tenna Riis, Annette Baattrup‐Pedersen og Kristine Thrane Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Ole Worms Allé 1, Bygning 1135, 8000 Aarhus C Primærproduktion og respiration er vigtige kontrollerende komponenter af økosystembiomasse og energiflow. Målinger af vandløbsmetabolisme giver data for disse to fundamentale økosystemfunktioner i form af brutto primærproduktion (BPP) og samfundsrespiration (CR). BPP udtrykker det organiske materiale produceret indenfor økosystemet, og CR udtrykker den totale nedbrydning af organisk materiale. Sammenligning af BPP og CR over rumlige og tidslige skalaer er vigtige for at opnå bedre forståelse af hvorledes forskellige fysiske og kemiske parametre påvirker disse økosystemprocesser og dermed energiflowet i vandløb. Vandløbsmetabolismen estimeres ved at måle på iltudviklingen over døgnet. Den kan både måles på strækninger som et åbent system og på habitatniveau i kamre med eller uden bund. Vi målte habitatmetabolisme og strækningsmetabolisme på seks strækninger, tre med makrofyter og tre uden. Undersøgelserne viste at BPP var 6‐11 og CR24 10‐20 gange så høj i et makrofythabitat sammenlignet med sand, grus og sten habitater. En sammenligning af habitatvægtet strækningsmetabolisme viste, at strækninger med makrofyter havde ca. 4 gange så høj BPP og CR24 sammenlignet med strækninger uden. For åbent system strækningsmetabolismen var BPP og CR24 ca. 1,5 gange så høj på strækninger med makrofyter. Det blev yderligere fundet at makrofyter stod for 50 % af BPP og 60 % af CR24, på trods af kun 14 % dækningsgrad. Ved sammenligning med tidligere studier på habitatniveau, fandt vi at der er en positivt sammenhæng mellem BPP og CR24, samt at både BPP og CR24 er positivt korreleret med primærproducenters biomasse i habitatet. Det tyder på at makrofyter har en stor betydning for vandløbsmetabolismen. 31 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Gammeldagsnaturhistorie:Tætpåetparvårfluersfangnet.
Bent Lauge Madsen Vandborg gl. Skole, 7620 Lemvig. Mange af vandløbets vårfluer fanger føde i net og ruser. Få er så velundersøgt som Hydropsyche‐
arterne. Alligevel er der nyt at finde, når man kommer tæt på dem, fx i et strømakvarium. I den omfangsrige litteratur er der, med undtagelse af et par meget fjerne, glemte iagttagelser, kun beskrevet det lille ”tennisketsjer”‐ fangnet. Men disse traditionelle fangnet suppleres også med lange rusearme, i hvert tilfælde under visse forhold. Selve fangnettet renses uafbrudt, så vandet uhindret kan strømme igennem. Armene, derimod, lukkes af detritus eller af små plantedele, der spindes fast. Så leder og forstærker de vandstrømmen med fødeemner ind til fangnettet. Foreløbig er armene fundet hos H. angustipennis og H. siltalai. Grunden til, at de ikke ses under naturlige forhold, kan være, at armene ikke er understøttet, men kun er holdt udspændt af vandstrømmen. De falder sammen, når en sten med nettet løftes op. Esben Petersen beskrev i 1907 net i kildemos, der kunne tolkes som fangarme. Men det blev afvist af Wesenberg‐Lund som ”ganske uforståeligt.” Undersøgelser i 2011 har vist, at fangarme er regelen snarere end undtagelsen. Med fangnet‐maskevidder størrelsesordenen 102 µm og strøm igennem dem på 0,5‐10cm/s er der et ”rimeligt” Reynold regime for effektiv fangst af smådyr som fx muslingekrebs. Philopotamus montanus lever i Danmark i små ”bjergbække” i skov ”. Den findes på undersiden af løst liggende sten, som vandet i mini‐kaskader løber ned over. Her sidder larven i en rørformet netpose (50‐80 mm langt, diameter ca. 5 mm). Med maskevidder i 102 nm størrelsesordenen og strøm i 0,5–2 cm/s området lever den under meget små Reynold regimer. I et strømakvarium har jeg fået larven til at bygge net op mod en glasvæg, så den kunne observeres inde i nettet. Det er også lykkedes at få en enkelt larve til at bygge en 6 mm lang netpose for enden af et tyndt rør, som der gik en svag vandstrøm igennem:.Ved et (dynamisk) vandtryk på ca. 20 cm vandsøjle, løb der ca. 0,23 ml vand igennem pr sekund, eller ca. 3*10ˉ3 ml/mm2/s. En SEM undersøgelse af nettet har desuden åbnet for en spændende mulighed: På nettets inderside er der store mængder af ensartet strukturerede partikler i samme nanometer‐ dimension som netmaskerne. Størrelse og form kan minde om kendte partikler af flokkuleret organisk opløst kulstof nedstrøms vandfald. Kan det tænkes, at Philopotamus filtrerer sådanne partikler fra, som dannes ud fra opløst organisk kulstof i de små kaskade‐ vandfald, der er i dens små bække? I en af skovbækkene er årsgennemsnittet af opløst organisk kulstof 7,2 ±2,3 mg C/l , med en maksimumværdi på 10,2 mg C/l. Det skulle ikke være uoverkommeligt at be‐ eller afkræfte teorien eksperimentelt. 32 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 AnvendelseafQuantileRegressionAnalysis(QRA)tilferskvandsbiologiskeresponser
Brian K. Sorrell Institut for Bioscience, Plantebiologi, Aarhus Universitet Ulige variation i økologiske datasæt skyldes et kompliceret samspil mellem faktorer, og at alle faktorer ikke kan måles og kontrolleres er problematisk for traditionelle parametriske regressionsmodeller. Quantile Regression Analysis (QRA) giver en mere komplet forståelse af årsagssammenhænge i økologi ved at anslå relationer fra den minimale til den maksimale respons, og er især nyttig for at karakterisere hvordan forskellige begrænsende faktorer styrer organismers fordeling og vækst. Denne poster indeholder fire eksempler på anvendelse af QRA til ferskvands datasæt, så effekter af enkelte faktorer kan adskilles, når flere faktorer styrer responsvariablen samtidigt. Eksemplerne er (i) den nedre dybdegrænse for emergente makrofytter i søer; (ii) effekt af vanddybden på vækst hos to emergente makrofytter; (iii) interne O2‐transports evne til at støtte rodvækst i fem emergente makrofytter, og (iv) klorofyl biomasse i en række søer med forskellig vandkvalitet. I hvert tilfælde afslører QRA de mest interessante begrænsende relationer fra komplekse data, på trods af stor variation forårsaget af ikke målt faktorer. Fosforsammensætningogbiotilgængelighedivandfravådområder
Charlotte Jørgensen, Kanika S. Inglett og K. R. Reddy. Center for Sørestaurering Biologisk Institut, Syddansk Universitet Igennem de senere år er der i Florida blevet konstrueret flere større og mindre vådområder til at reducere næringsstoftilførslen til de naturlige vådområder og andre ferskvandsøkosystemer. Da mange af Floridas oprindelige økosystemer er fosforbegrænsede, er der en stor interesse for at optimere de konstruerede vådområder til at fjerne fosfor (P). Tilbageholdelseseffektiviteten måles typisk som reduktion i totalfosfor (TP) og i nogle tilfælde desuden som opløst uorganisk fosfor (SRP). I velproportionerede konstruerede vådområder ses der ofte en større procentvis tilbageholdelse af uorganisk P end af organisk P. Organisk P udgør i nogle tilfælde størsteparten af TP i udløbet. Nogle former for organisk P er let tilgængelige for planter og mikrober, imens andre er svært tilgængelige. Derfor kan den specifikke sammensætning af organisk P i udløbet være afgørende for, hvor stor en eutrofierende effekt, der ses på økosystemerne, hvortil de konstruerede vådområder afvander. I denne undersøgelse er der anvendt 31P NMR spektroskopi til at undersøge sammensætningen af organisk P i udløbsvand fra otte konstruerede vådområder og en lavvandet sø. Resultaterne fra studiet er endnu ikke færdiganalyseret, men et i øjnefaldene resultat er, at der i specielt to af områderne produceres store mængder pyro‐ og polyfosfat, som oftest anses for at være relativt let tilgængelige i forhold til andre organiske P forbindelser. Pyro‐ og polyfosfat udgør i de to områder op til 36% af TP i udløbsvandet imens de i de øvrige områder udgør under 10%. Disse resultater indikerer, at fosforsammensætningen i udløbsvandet er en vigtig parameter at inddrage til måling af ”tilbageholdelseseffektiviteten” og til at forudsige effekten af tilførslen til de naturlige fosforbegrænsede økosystemer nedstrøms fra de konstruerede vådområder. 33 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Grundvandstilførslensogmakrofyternesbetydningfornæringsstofbudgetteti
HampenSø
Daniela A. Oliveira Ommen, Jacob Kidmose, Sachin Karan, Mogens R. Flindt, Peter Engesgaard, Bertel Nilsson og Frede Ø. Andersen. Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK‐5230 Odense M Hampen Sø (Midtjylland) hører til gruppen af lobeliesøer, idet rosetplanterne dominerer på lavt vand. Der er dog også en betydelig vækst af langskudsplanter i søen, dels inde blandt rosetplanterne, men især udenfor rosetplanterne på dybere vand. Der konstateres ofte opblomstringer af blågrønalger og trådalger/epifyter i sensommeren. Hampen Sø har kun meget små overfladetilløb, men det er velkendt at den har en direkte tilførsel af vand fra grundvandsmagasinerne. Denne tilførsel er aldrig tidligere målt, og det har derfor været ukendt i hvor høj grad næringsstofferne kom til søen med grundvandet. For at bestemme ind‐ og udsivning af grundvand og massebalancen for næringsstoffer for Hampen Sø, blev der således udført en økohydrologisk undersøgelse. Indsivningen af grundvand blev estimeret ud fra seepage metre på søbunden og modellering på basis af potentiomanometre langs bredden og piezometre i transekter fra søen og op på land. Næringsstoffer blev målt på porevands‐ og piezometer‐prøver. Makrofyternes betydning for næringsstofbudgettet i søen blev estimeret på basis af makrofyternes udbredelse, biomasse, vækstrate og kvælstof‐ og fosforkoncentrationer i plantevævet. Vand‐ og massebalancen indikerer, at der er en grundvandsindstrømning på 1643 * 103 m3 år‐1 til søen, hvilket er ~70 % af den totale vandtilførsel. Udsivningen af søvand til grundvandsmagasinet blev estimeret til 1997 * 103 m3 år‐1. Indsivningen af grundvand bragte 2253 kg N år‐1 (~67 % af det totale input) og 40 kg P år‐1 (~85 % af det totale input) til søen. Hovedparten af kvælstoffet bringes til søen fra landbrugsarealerne, der grænser op til søen. Koncentrationer op til 1750 µM nitrat (svarende til 24,5 mg NO3‐‐N l‐1) blev målt i makrofyternes rodzone ud for landbruget. Med et konservativt estimat for makrofyternes betydning kan det beregnes, at de kan optage 1695 kg N år‐1 (~50% af den totale tilførsel). Den tilsvarende fosforoptagelse var 147 kg P år‐1 (~310 % af den totale tilførsel), hvilket betyder at de P‐begrænsede makrofyter er afhængige af den akkumulerede og remineraliserede fosfor i søen. Mængden af næringsstof, der tabes via udsivning af søvand til grundvandet, var meget mindre end indsivningen til søen; tilbageholdelsen af næringsstoffer i søen var således 92–96 %. En stor del af det tilbageholdte kvælstof bliver formodentlig tabt gennem denitrifikation. Selvom makrofyterne medfører at eutrofieringen af Hampen Sø går relativt langsomt, vil tilbageholdelsen af næringsstoffer i søen betyde, at den med tiden vil blive eutrofieret og skifte mod en stigende pelagisk produktion. En sådan udvikling vil reducere makrofyternes vækst og dermed forstærke udviklingen mod en algedomineret produktion. 34 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Transportoginfiltrationaffintsedimentigrusivandløb
Emil Dietz Fuglsang1, Morten Lauge Pedersen2 1Institut for Kemi og Bioteknologi, Aalborg Universitet; 2Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet Store unaturlige tilførsler af fint sediment til vandløb medfører i mange tilfælde tab af fysisk variation, da vandløbsbunden ofte over store strækninger er dækket af fint sediment og dermed fremstår meget ensartet. Herved reduceres mulighederne for skjul og føde for mange af vandløbets invertebrater og fisk, og den biologiske mangfoldighed reduceres. Kilderne til en forøget tilførsel kan være mange, men typisk nævnes dræn, overfladeerosion og nedstyrtede brinker som de vigtigste. I dette projekt blev transportraten af fint sediment i vandfasen kvantificeret i en række mindre danske vandløb i Jylland og på Fyn. Endvidere blev der ved nedgravning af grusfyldte netkurve i gydebanker for laksefisk i Vendsyssel kvantificeret infiltrationen af fint sediment i gydesubstratet i gydesæsonen 2010/2011. Resultaterne viser kritiske indlejringsrater, der formentligt er svært foreneligt med gydesucces hos ørred. Projektet peger på udvikling af metoder til begrænsning af tilførslen af fint sediment til vandløb som et vigtigt forskningsemne. Stofomsætningiudtørrendekransnålalge‐dominerededammepåkalkgrund.
Jesper P A Christensen, Kaj‐Sand Jensen & Peter A Stæhr Sektion for ferskvandsbiologisk, Biologisk institut, Københavns universitet Vi har undersøgt metabolismes i en udtørrende dam på kalkfladerne i et tidligere kalkbrud på Öland. Vi fandt at disse lavvandet næringsfattige og meget dynamiske miljøers metabolisme er meget domineret af bentisk produktion og i høj grad styret af vandstandsændringer. Ved at kombinere model selektion og understøttende eksperimenter, af lysafhængighed og CO2 koncentration, har vi fået indblik i nogle af de parametre som styre metabolisme i denne type økosystem. Dette har givet ny viden om hvilke mekanismer som kontrollerer økosystemets stofomsætning og vi har vist, at stofskiftet i dette variable miljø er noget anderledes end i dybere og mere stabile søer. Den bedste model til at beskrive brutto primær produktion (GPP) var en lysmætnings model, som også stemte godt overens med en GPP model for den dominerende makrofyt Chara sp. Respiration (R) blev bedst forklaret ved en temperatur afhængig model og balancen mellem GPP og R syntes at være afhængig af variationen i vanddybde og de fysisk‐kemiske forandringer forbundet med disse fluktuationer. 35 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Genopretningafvådområderpåopdyrketjord:effektpåfluxafCO2,CH4ogP.
Karsten Dollerup Møller, Hans Brix, Brian Sorrell, Henrik Skovgaard (COWI) Plantebiologi, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Filsø var indtil midten af 1800‐tallet landets næststørste sø, men er i to omgange blevet afvandet til to små søer. Aage V. Jensen Naturfond har for nyligt overtaget 2316 ha i området med henblik på at genskabe en 915 ha stor sø på de inddæmmede arealer. Den nye Filsø bliver Danmarks sjettestørste ferskvandssø og større end den sø, der forsvandt i 1940’erne. Genetableringen af den nye Filsø gav en interessant mulighed for at undersøge, hvordan intensivt dyrkede jorde, som har været bearbejdet og manipuleret fysisk og kemisk gennem mange årtier, reagerer på et skifte fra en permanent drænet til en oversvømmet tilstand. Områdets kulstofpulje er interessant ud fra et klimamæssigt perspektiv, da oversvømmelsen vil påvirke emissionen af drivhusgasserne metan (CH4) og kuldioxid (CO2). Vi har foretaget laboratorieanalyser til belysning af betydningen for frigivelsen af CH4 og CO2 til atmosfæren, samt fosfor (P) til vandet. Femten jordprøver fra pløjelaget (0‐30 cm) blev indsamlet i det kommende Filsøområde, med henblik på at skabe en repræsentativ gradient af jordbundsforhold fra hele området. Prøverne blev homogeniseret og overført til hvert sit plexiglasrør i laboratoriet. Efter en kort periode i drænet tilstand blev rørene oversvømmet med et vandspejl på 10 cm. Overfladevandet blev udskiftet ugentligt, for at simulere den konstante udskiftning af vand, som finder sted i et naturligt system.Herefter blev der på ugentlig basis foretaget målinger af CO2/CH4‐efflux og indhold af P i overfladevandet, der gjorde det muligt at beregne gasemissionen og fosforfrigivelsen over tid. Gasemission og P‐frigivelsesrate blev sammenholdt med jordbundens tekstur, indhold af fosfor, redox og pH‐fporhold. Resultaterne viste, at oversvømmelsen af jordene reducerer nedbrydelsesraten af organisk stof og hermed emissionen af CO2. Emissionen af CH4 fra jordene var ubetydelige under hele forsøget, på nær hos en i forvejen stærkt reduceret jordprøve. Frigivelsen af P til vandfasen var størst fra de mest sandede jorde med lavt kulstofindhold. 36 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 HydrauliskeinteraktionermellemvandløbogrigkæriKastbjergÅdal
Kasper Rasmussen & Christian Thirup – ALECTIA A/S, Skanderborgvej 190, 8260 Viby J. Peter Noe Markmann – Naturstyrelsen Aalborg, Arealforvaltningen, Møldrupvej 26, 9520 Skørping. En del af Kastbjerg Ådal er udpeget som habitatområde med en af landets største koncentrationer af rigkær samt flere andre højt prioriterede naturtyper. Siden 2006 har Naturstyrelsen arbejdet med et stort naturgenopretningsprojekt i ådalen. Formålet var at sikre og genskabe den værdifulde natur samtidig med, at der blev gennemført vandløbsforbedrende tiltag i den udrettede Kastbjerg Å. Fra myndighedsside blev der stillet krav om, at tiltag til forbedring af vandløbets fysiske forhold ikke måtte have negative effekter på de fysisk‐kemiske forhold i rigkærene. Som led i projektets forundersøgelser blev der iværksat en undersøgelse af de hydrauliske interaktioner imellem Kastbjerg Å og ådalens rigkær. Grundvandsspejlet i de vandløbsnære arealer blev moniteret via 33 piezometerrør placeret i en række udvalgte rigkær i det 535 hektar store projektområde. Derudover blev der placeret 9 rør i selve Kastbjerg Å til registrering af vandstanden i åen. Hovedkonklusionen af undersøgelsen blev, at der er en meget begrænset hydraulisk interaktion mellem åens vandstand og beliggenheden af grundvandspejlet i de omkringliggende rigkær. Generelt varierede vandstanden i åen betydeligt mere end grundvandspejlet i de ånære rigkær. Det konkluderes, at hovedårsagen til den begrænsede hydrauliske interaktion formentlig skyldes ådalens store mængde organiske aflejringer, samt en påvist opadrettet trykgradient i ådalens grundvand i så godt som alle rigkærene. På trods af projektets ganske omfattende moniteringsprogram, vurderede myndighederne, at dokumentationen ikke var tilstrækkelig til, at der kunne gennemføres større ændringer af vandløbets fysiske forhold. De fysiske ændringer i vandløbslejets forløb og dimensioner, der gennemføres som led i projektet, vil derfor være meget begrænsede i omfang i forhold til de oprindeligt tænkte. Et relevant spørgsmål i forhold til fremtidige ådalsprojekter er derfor: ”Hvor meget og hvilken type dokumentation skal der foreligge, for at det administrativt kan tillades, at projektere og realisere større og mere landskabstro vandløbsrestaureringer i områder med ånære rigkær?”. 37 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Økologiskeeffekterafdeponeretsedimentiådalevedvinteroversvømmelsersom
følgeafklimaforandringer
Laurits Therkildsen, Tenna Riis, Annette Baattrup‐Pedersen, Esben Astrup Kristensen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, 8000 Aarhus C Klimamodeller for det fremtidige danske klima indikerer, at vi generelt vil opleve varmere vintre med øget nedbør. Den øgede nedbør vil resultere i øget afstrømning og højere vandføring i vandløb, hvilket forventes at få store konsekvenser for sediment‐ og næringsstoftransport i danske åer og til og fra ådale. For det første forventes en stigning i transporten af sediment og næringsstoffer fra ådale til vandløbet. For det andet forventes, at en øget vandstand, og dermed større og/eller hyppigere oversvømmelser af ådale, vil medføre aflejringer af sediment og organisk materiale i ådalene. Et overblik over tilførslen af sediment, og dermed bl.a. organisk stof og frø, kan give vigtig viden om, hvilke økologiske effekter fremtidige klimaforandringer kan have i ådalene. Der blev udvalgt to mindre vandløb med forskellige karakteristika, hvor en kunstig opstemning af vandet ved hvert vandløb resulterede i kontrollerede vinteroversvømmelser af mindre engområder. På disse områder, var der på systematisk udvalgte plots udlagt to stk 30x30 cm AstroTurf‐måtter. Måtterne var udlagt på både de delvist oversvømmede områder samt på tilstødende, tørre kontrolområder. Områderne blev oversvømmet i 12 uger fra 1/2‐11 til 26/4‐
11. Måtterne blev efterfølgende analyseret for henholdsvis deponeret organisk og uorganisk materiale, samt for deponerede frø, der blev udsået i bakker i væksthus til efterfølgende analyser af arts‐ og individantal. Ved hvert plot blev der efter vækstsæsonen desuden høstet biomasse i 0,5x0,5m kvadrater, som efterfølgende blev tørret for at beregne tørvægten af den stående biomasse. Resultaterne er under bearbejdning men vil blive præsenteret ved symposiet. 38 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Regnvandsbassinerkanmereendblotatbremsevandetførudledningtilrecipient
Melanie J. Sønderup, Timm Bochdam, Mogens R. Flindt og Sara Egemose ErhvervsPhD‐studerende på SDU, Biologisk Institut i samarbejde med Arwos (Forsyningen i Aabenraa). Regnvandet fra separatkloakerede områder ledes typisk igennem et regnvandsbassin inden udledning til recipient. Bassinerne er dimensioneret til at udlede vandet med et flow svarende til naturlig afstrømning, typisk 1 L s‐1 ha‐1 afhængigt af recipienten. Når vandet herved bremses, begrænses erosion af brinker og medrivning af dyr og planter i recipienten. Dimensioneringen tager dog ikke hensyn til den stofmæssige belastning af recipienten fra de regnbetingede udledninger. På sin vej til bassinet har vandet opsamlet diverse stoffer. Indholdet afhænger af en lang række faktorer herunder oplandet, men fosforindholdet i regnvand kan være alt fra under 100 µg/L til op imod 1000 µg/L. I forbindelse med gennemførelsen af Vandrammedirektivet og øvrige miljøtiltag vil der komme fokus på stoftilbageholdelsen i regnvandsbassiner, selvom det ikke var formålet ved etableringen af dem. Dette betyder, at der bl.a. er hårdt brug for en opgørelse over effektiviteten af de nuværende bassintyper og metoder til forbedret stoffjernelse, noget man hidtil ikke har beskæftiget sig indgående med. Der skal desuden fokus på den opløste fosforfraktion, idet denne uhindret kan passere de nuværende bassintyper. Store dele af den partikulære fosforfraktion tilbageholdes allerede i bassinerne via sedimentation, men også denne teknik bør forbedres ved at øge opholdstiden. Et ErhvervsPhD‐studie skal i perioden 2012‐2014 undersøge problematikken omkring stoftilbageholdelsen i regnvandsbassiner. Det 3‐årige studie af regnvandsbassiner er opdelt i 2 dele, hvor første del består af en bassin‐screening af de 100 forskellige regnvandsbassiner, som Arwos råder over, for at skabe et overblik over bassintyperne og oplandene. 5‐10 udvalgte bassiner skal herefter undersøges intensivt, for at afdække renseeffektiviteten af forskellige bassintyper bl.a. afhængig af oplandstypen. Studiets anden del bliver at undersøge, hvorvidt knust beton kan bruges som filtermateriale til fjernelse af såvel den partikulære som opløste fosforfraktion. Metoden har allerede vist sig at være yderst effektiv til at binde opløst fosfor i laboratorieforsøg, men da beton er et basisk materiale, vil der i storskalaforsøg udover effektiviteten også blive sat fokus på at håndtere den forventede høje pH (10‐12) i det rensede vand. Først derefter kan vi endeligt konkludere om knust beton er en ny og effektiv lavteknologisk metode til at binde og fjerne opløst fosfor i regnvand. 39 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Optagelseskinetikaffosforhosfiremakrofytarter
Nina H. Christiansen, Henning S. Jensen og Frede Ø. Andersen Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark Fosfor antages at strukturere samfundet af primærproducenter i danske søer. Det er derfor interessant at få fastlagt i hvilket interval af fosfatkoncentrationer, man kan ændre konkurrenceforholdene mellem forskellige undervandsplanter. Dette kræver at man kan fastlægge planternes fosfat optagelseskinetik ved de naturligt forekommende koncentrationer, hvilket kan gøres med den radioaktive isotop 33P. Optagelseskinetik af fosfor hos fire makrofytarter indsamlet i Hampen Sø, henholdsvis Littorella uniflora, Potamogeton perfoliatus, Myriophyllum alterniflorum og Elodea canadensis, blev bestemt sommeren 2011. Henholdsvis blad‐ og rodvæv blev inkuberet in vitro ved ti forskellige fosforkoncentrationer fra 0,5 til 400 µg P/L i 30 min (n=3) i 200 ml flasker, som var tilsat 1 µCi 33P‐fosfat. Ved hjælp af Michaelis‐Menten kinetik blev den maksimale optagelsesrate (Vmax) samt halvmætningskonstanten (Km) forsøgt bestemt. L. uniflora viste i sammenligning med de andre arter en meget lav Vmax og Km, især i bladvævet (hhv. 0,012 ± 0,020 µg P L-1 mg tørvægt-1 time-1 og 76 ± 44 µg P L-1), hvor M. alterniflorum modsat havde meget høj Vmax og Km i bladvævet (hhv. 0,414 ± 0,114 µg P L-1 mg
tørvægt-1 time-1 og 397 ± 184 µg P L-1). Ved hjælp af lineær regression, blev den laveste fosforkoncentration for positivt fosforoptag (Smin) samt affiniteten for fosfor (α) bestemt. Data viste dog her en stor spredning, hvilket betyder at Smin og α er bestemt med stor usikkerhed. I bladvæv viste L. uniflora og P. perfoliatus at have forholdsvist høje Smin værdier (hhv. 0,20 µg P L1
og 0,57 µg P L-1) sammenlignet med M. alternuflorum (0,05 µg P L-1), mens rodvæv viste det modsatte mønster. Affiniteten viste sammenlignelige værdier for alle arter, i bladvæv dog mindre for L. uniflorum. Ud fra dette forsøg kan det overordnet konkluderes, at L. uniflorum ved helt lave fosforkoncentrationer har en konkurrencemæssig fordel for fosforoptag frem for f.eks. M. alterniflorum, mens den omvendt ved høje fosforkoncentrationer kan vil blive udkonkurreret. Fosforoptagelsesrate for rodvæv af L. uniflora som funktion af fosforkoncentration i forsøgsmediet. Den sorte linje angiver grafen for data fittet til Michaelis‐Menten kinitik. De røde linjer angiver henholdsvis maksimal optagelsesrate (Vmax), halvmætningskonstant (Km), laveste fosforkoncentration for positivt fosforoptag (Smin) samt affiniteten for fosfor (α). 40 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Kanstabileisotoperafsløredansemyggelarvers(chironomiders)føde‐og
habitatpræferenceriGrønlandskesøer?
Nina S. Reuss, Ladislav Hamerlík, Gaute Velle, Anders Michelsen, Ole Pedersen, Klaus P. Brodersen Ferskvandsbiologisk Sektion, Biologisk Institut, Københavns Universitet, Helsingørsgade 51, 3400 Hillerød En stor udfordring for moderne økologi og paleolimnologi er at integrere viden omkring økologiske mekanismer i det traditionelle paleolimnologiske arbejde. Der er generelt enighed om, at der ikke er en simpel direkte sammenhæng mellem klima og søers økologi. Derfor er kvantitative klimarekonstruktioner, baseret på f.eks. dansemyggelarver (chironomider) fra søernes bund, ofte vanskelige på grund af de mange økologiske effekter, der kontrollerer chironomidernes tilstedeværelse. Hovedkapsler fra chironomider har længe været brugt i kvantitative rekonstruktioner af temperatur, men der er ikke fuld overensstemmelse mellem forskellige rekonstruktioner. I dette studie præsenterer vi en integreret analyse af stabile kulstof‐ og nitrogenisotoper på individuelle chironomid‐taxa og forskellige mikrohabitater for at belyse de økologiske mekanismer der påvirker chironomidsammensætningen i søer fra Kangerlussuaq området i SV Grønland. Vi viser at chironomiderne inkluderer mindst to trofiske niveauer inden for en sø, men den største forskel i artssammensætningen findes mellem de forskellige søtyper (ferske, oligosaline, israndssø) og ikke mellem mikrohabitater (sten, makrofyt, blødt sediment). Øget viden om trofisk position og habitatpræferencer på artsniveau for chironomiderne har stor betydning for fremtidige fødenetsstudier og fortolkningen af paleolimnologiske data som med øget viden bliver et stærkere redskab til at vurderer nutidige og fremtidige ændringer i søers økosystemer. 41 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Erfaringermedaluminiumbehandlingafdanskesøer
Sara Egemose, Kasper Reitzel, Henning S. Jensen Biologisk Institut, Syddansk Universitet Aluminium (Al) som sørestaureringsmetode er nu blevet anvendt i 6 danske søer i perioden 2001‐2009. På verdensplan er mindst 200 søer blevet behandlet med Al, som en metode til at binde fosfor (P). En række ubesvarede spørgsmål omkring virkningen og et behov for en samlet opsamling af danske erfaringer førte i 2010 til en række undersøgelser af de 6 danske behandlede søer. Projektet overordnede formål var at besvare følgende fire primære spørgsmål: 1) Hvor godt har behandlingerne virket på vandkvaliteten? 2) I hvor høj grad er det lykkedes at fordele Al i søerne, som det var planlagt og kan resuspension i søerne føre til redistribution af Al‐flokken efterfølgende? 3) Er der forhøjede Al‐koncentrationer i søvandet efter behandlingen? 4) I hvor høj grad kan den udfældede Al genopløses ved høj pH i søvandet? Al‐behandlingerne har i alle søerne medført et fald i søvandets total P‐indhold i kortere eller længere tid ligesom frigivelsen af P fra søsedimentet i de 4 søer, hvor det er målt, i alle tilfælde faldt markant efter tilsætningen. I overensstemmelse med dette kan P bundet til Al genfindes i alle søerne selv 9 år efter tilsætning. I vindpåvirkede søer som f.eks. Nordborg Sø kan resuspension dog medføre en transport fra lavere vanddybder til dybere områder i de første måneder efter behandling. En forbedret vandkvalitet (klorofyl a og sigtdybde) er dog kun registreret i op til 2 år efter behandlingen, men forventes dog at bliver længerevarende i Vedsted Sø, som blev behandlet i 2009. I de øvrige søer er total P stadig for høj til at P‐begrænsning alene kan sikre en bedre vandkvalitet enten pga. fortsat høj ekstern tilførsel eller en for lille Al‐dosering. Fremtidige Al‐behandlinger bør ikke foretages i søer med en alkalinitet under 1 meq L‐1 af hensyn til de toksikologiske effekter af opløst Al i søvandet efter behandling, ligesom man bør sikre sig, at pH i søvandet ikke stiger til over 8,5 efter behandlingen for at undgå genopløsning af Al‐
flokken. Dette gælder særligt i de første par år efter behandling og især i vindeksponerede lavvandede søer. Projektets resultater førte til rapporten ”Erfaringer med aluminiumbehandling af danske søer” udgivet af Naturstyrelsen i maj 2011, som udover en række svar på ovenstående spørgsmål også indeholder en vejledning til brug ved fremtidige aluminiumbehandlinger. Denne poster præsenterer rapportens vigtigste resultater og konklusioner. 42 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Digitaltoverblikoverkommunensvandløb–fysiskogøkologisktilstand.
Stig Rostgaard1, Per Gørtz1, Mikkel Stener Petersen1, Anne‐Marie Geert Kristensen2. Fiskeøkologisk Laboratorium1, Lejre Kommune2. Vandplanerne stiller krav til kommunerne med bindende mål for kvaliteten af vores vandmiljø. Dermed er der øget fokus på kendskabet til dets tilstand, forbedringspotentiale og hvilke tiltag der er nødvendige for at opnå målene. Uden et aktuelt kendskab til forholdene risikerer man at ”forvalte i blinde”. Fiskeøkologisk Laboratorium har siden 2007 gennemgået de fysiske og biologiske forhold i samlet mere end 1250 km målsatte vandløb i 10 kommuner. Erfaringen herfra er, at der ofte er langt flere uafdækkede udfordringer for at opnå god økologisk tilstand, end det afsløres i det vidensgrundlag der ligger til grund for vandplanerne. Negative forhold såsom faunaspærringer, punktkilder, ulovlige oprensninger og sandvandring, opdages kun ved en systematisk gennemgang i felten, hvor også positive forhold som stryg, god grusbund og varieret beskygning noteres i det Map‐Info baserede GIS‐værktøj StreamGIS. Som eksempel på hvordan en systematisk gennemgang kan foregå, fremhæves her en opgave foretaget i samarbejde med Lejre Kommune. 






126 km vandløb gennemgået i felten. 46 faunaspærringer og 12 egentlige rørlægninger kortlagt. 38 km vandløb vurderes til at opfylde kravet om god økologisk tilstand. 42 km vandløb kan med enkle tiltag opnå god økologisk tilstand. 39 km vandløb kræver en stor indsats for at opnå god økologisk tilstand. 8 km vandløb blev ikke vurderet. Prioriterede forslag til ændringer af vedligeholdelsespraksis og restaureringsindgreb for opnåelse af god økologisk tilstand. Besigtigelserne i felten viste, at der i 69 % af vandløbene var god overensstemmelse mellem de faktiske forhold og modelberegningerne i Udkast til Vandplan 2010‐15, mens der for 25 % af vandløbsstrækningerne kun var delvis eller ingen overensstemmelse. 6 % af strækningerne var registreret helt forkert i vandplan‐udkastet, og kun som følge af den aktuelle besigtigelse, blev den endelige vandplan tilrettet de faktiske forhold. Eksemplet viser, at kommuner, der ikke har et aktuelt kendskab til tilstanden i deres vandløb, risikerer at fejlprioritere indsatsen for at forbedre tilstanden. En opdateret og lettilgængelig vidensbank sikrer kommunerne: 



Mulighed for at prioritere indsatsen i forhold til økonomi og tidsfrister. Udarbejde målrettede handleplaner for at nå målet for god økologiske tilstand. Grundlag for at indarbejde hensyntagen til biologiske forhold i vandløbsregulativer. Afdækning af overtrædelser af vandløbsloven såsom ulovlige udledninger, ulovlige opgravninger, manglende hegning og for små dyrkningsfri bræmmer. 43 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 KenderduSIL–InternationalSocietyofLimnology?
Søren Laurentius Nielsen ENSPAC, Roskilde Universitet Som dansker der arbejder med ferskvand bør du overveje om et medlemskab af SIL – International Society of Limnology – var noget for dig. SIL arbejder med både forskningsmæssige og anvendte aspekter af ferskvand. SILs formål og aktiviteter beskrives sådan: FUNCTIONS AND ACTIVITIES OF SIL • SIL is an international scientific society. Members come from about 84 countries and increasingly from tropical regions. Scientific credibility is an essential underpinning for SIL. • SIL is concerned with all aspects of lakes, rivers and wetlands, i.e. all freshwater and inland saline ecosystems. • Fundamental knowledge of the structure, function and temporal change of inland aquatic ecosystems is essential for the diagnosis and solution of problems. Such knowledge is the key for the protection and sustainable use of these ecosystems worldwide. • SIL holds congresses every three years in various countries. These well attended congresses have workshops, plenary speakers, contributed sessions, and provide scientific excursions to diverse aquatic habitats in the host country. • SIL publishes a scientific journal and other scholarly publications. The journal provides a worldwide overview of limnological research and thinking. • SIL has Working Groups dedicated to exploring new ideas and methods, fostering communication, promoting limnology, and protecting the inherent qualities of all inland aquatic ecosystems. 44 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Deltagerliste
Navn Organisation / arbejdssted
e‐mail Allan Eskesen Allan Schmidt Anders Christensen Anders Henneberg Anders Koed Anders Skov Hansen Anders Winkel Anette J. Baisner Anja Aalling Hansen Anna Grudinina Anne Claudia Thomsen Anne gro Thomsen Anne Margrete Wegeberg Annette Bonde Annette Baattrup‐Pedersen Annette Sode Arne Have Bent Lauge Madsen Bertel Nilsson Birgitte Braae Andresen Bjarke Delhi Bo Mammen Kruse Bodil Aavad Jacobsen Boj Bro Brian Sorrell Carina Kronborg Carl Chr. Hoffmann Carsten Bjørn Charlotte Højbjerre Charlotte Jørgensen Christian Dieperink Christian O. Christensen Christian Petersen Christian Skov Christian Wiene Jensen Claus Koch Claus Lindskov Møller Claus Moss Hansen Claus Rasmussen Daniel Lindvig Dorte Nedergaard Elisabeth Jensen Jammerbugt Kommune Vordingborg Kommune Alectia Aarhus Universitet DTU Aqua Syddansk Universitet Københavns Universitet Aarhus Universitet Lyngby‐Tårbæk Kommune Syddansk Universitet Syddansk Universitet Naturstyrelsen Randers Kommune Vejle Kommune Aahus Universitet Syddansk Universitet Naturstyrelsen Miljøministeriet GEUS Kolding Kommune DTU Aqua Sønderborg Kommune Naturstyrelsen Dalum Landbrugsskole Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aarhus Universitet Rudersdal Kommune Herning Kommune Syddansk Universitet Waterframe Favrskov Kommune Odder Kommune DTU Aqua Naturstyrelsen Øst Naturstyrelsen Københavns Universitet Naturstyrelsen Naturstyrelsen DTU Aqua Aarhus Universitet Naturstyrelsen als@jammerbugt.dk
als@vordingborg.dk
anch@alectia.com
Anders.henneberg@biology.au.dk
ak@aqua.dtu.dk
ash@ash‐foto.dk
awinkel@bio.ku.dk
anette.baisner@biology.au.dk
anh@ltk.dk
angru09@student.sdu.dk
ahoms06@student.sdu.dk
angth@nst.dk
amg@randers.dk
anhbo@vejle.dk
abp@dmu.dk
ansod02@student.sdu.dk
arhav@nst.dk
bent@laugemadsen.dk
bn@geus.dk
bian@kolding.dk
ja@aqua.dtu.dk
bkru@sonderborg.dk
boaja@nst.dk
bb@dalumls.dk
brian.sorrell@biology.au.dk
nini@biology.sdu.dk
cch@dmu.dk
cabj@rudersdal.dk
mynch@herning.dk
charlottej@biology.sdu.dk
cd@waterframe.dk
cchr@favrskov.dk
Christian.petersen@odder.dk
ck@aqua.dtu.dk
chwje@nst.dk
clkoc@nst.dk
clmoller@bio.ku.dk
clmha@nst.dk
clras@nst.dk
ja@aqua.dtu.dk
dn@dmu.dk
eljen@nst.dk
45 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Elisabeth Krog Ella‐Maria Bisscop‐Larsen Emil Dietz Fuglsang Erik Dylmer Erik Lund Nymark Esben Kristensen Eva Marcus Finn Gunnar Hansen Finn Sivebæk Flemming Kofoed Flemming Kruse Flemming Nygaard Madsen Flemming Sørensen Frank Gert Larsen Frede Ø. Andersen Hanne Wind‐Larsen Harley Bundgaard Madsen Helle Bjerg Sørensen Helle Jensen Helle Jerl Jensen Henning S. Jensen Henrik Skovgaard Inge Christensen Inge Graves Christensen Ivan Ben Karottki Jacob Skriver Jan Nielsen Jane Stevnsgaard Jeff Rasmussen Jens Albert Hansen Jens Gregersen Jens Pedersen Jesper Philip A. Christensen Jette Skov Jimmi Spur Olsen Johan Lassen Johnny Nielsen Jonas Hansen Jonas Ribergaard Rasmussen Jørn Chemnitz Kristiansen Jørgen Krogsgaard Jensen Jørgen Skole Mikkelsen Jørgen Windolf Jørn V. Rasmussen Kaj Sand‐Jensen Karin Overby Grontmij Danmarks Naturfredningsforening Aalborg Universitet Grontmij Skov og Landskab Aahus Universitet Orbicon Naturstyrelsen Øst DTU Aqua, Holstebro Kommune Vordingborg Kommune Orbicon Naturstyrelsen Naturstyrelsen Syddansk Universitet Randers Kommune Naturstyrelsen Københavns Kommune Naturstyrelsen Fiskeøkologisk Laboratorium Syddansk Universitet Cowi Naturstyrelsen Naturstyrelsen Naturstyrelsen Skov og Landskab DTU Aqua Vejle Kommune Hillerød Kommune Favrskov Kommune Norddjurs Kommune Hjørring Kommune Københavns Universitet Lyngby‐Tårbæk Kommune Vordingborg Kommune Naturstyrelsen Aarhus Universitet Naturstyrelsen Aarhus Universitet Kolding Kommune Dansk Hydraulisk Institut DTU Aqua Aarhus Universitet Naturstyrelsen Københavns Universitet Vejle Kommune 46 elisabeth.krog@grontmij.dk emb@dn.dk
edf@bio.aau.dk
erik.dylmer@grontmij.dk
eln@life.ku.dk
ek@dmu.dk
emar@orbicon.dk
Figha@nst.dk
fs@aqua.dtu.dk
Flemming.Kofoed@holstebro.dk
flkr@vordingborg.dk
fanm@orbicon.dk
flsoe@nst.dk
frgla@nst.dk
foa@biology.sdu.dk
hwl@randers.dk
habma@nst.dk
hesore@tmf.kk.dk
hejen@nst.dk
hjj@foel.dk
hsj@biology.sdu.dk
hnsk@cowi.dk
inchr@nst.dk
ingch@nst.dk
ibk@nst.sk
jskr@life.ku.dk
janie@aqua.dtu.dk
jasra@vejle.dk
jr@hillerød.dk
jah@favrskov.dk
Jg@norddjurs.dk
Jens.pedersen@hjoerring.dk
jc@bio.ku.dk
jet@ltk.dk
jso@vordingborg.dk
johla@nst.dk
Jni@dmu.dk
johan@nst.dk
jonas.rasmussen@biology.au.dk
jckr@kolding.dk
JOK@dhigroup.com
jsm@aqua.dtu.dk
jwn@dmu.dk
jovra@nst.dk
ksandjensen@bio.ku.dk
karov@vejle.dk
Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Karsten Dollerup Møller Karsten Fugl Kasper Rasmussen Kathrine Petersen Keld Jessen Keld Mortensen Kim Hansen Kim Iversen Kim Michelsen Kim Aarestrup Kirsten Olrik Kirsten S Christoffersen Kjeld Sandby Hansen Klaus Balleby Klavs Bavnshøj Frederiksen Kristine Thrane Kaare Manniche Ebert Lars Brinch Thygesen Lars Båstrup‐Spohr Lars Juhler Lars Kamp Nielsen Lars Lindhard Lars Sandberg Laurits Therkildsen Lene Jacobsen Lene Moth Linda Adelfest Lisbeth Elbek Carlsen Lise‐Lotte Pedersen Liselotte Sander Johansson Lisette Søgaard Mads Kousgaard Mads Nedergård Maj JulieHøj Marlene Skjærbæk Martin Hyllegaard Madsen Melanie Sønderup Michael Deacon Mikkel René Andersen Mikkel Stener Petersen Mogens Flindt Morten Gaarde Morten Hjørne Niels Jepsen Niels Riis Nina Høj Christiansen Aahus Universitet Naturstyrelsen Alectia Københavns Universitet Naturstyrelsen Grontmij Haderslev Kommune Danmarks Center for Vildlaks Natur‐ og Miljøklagenævnet DTU Aqua Miljøbiologisk Laboratorium Aps Københavns Universitet Naturstyrelsen Danmarks Sportsfiskerforbund Aalborg Kommune Aarhus Universitet Danmarks Sportsfiskerforbund Danmarks Sportsfiskerforbund Københavns Universitet Naturstyrelsen Københavns Universitet Naturstyrelsen Randers Kommune Aarhus Universitet DTU Aqua Vestjysk Landboforening Vordingborg Kommune Syddansk Universitet Naturstyrelsen Aarhus Universitet Hillerød Kommune Naturstyrelsen Naturstyrelsen Syddansk Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Syddansk Universitet Naturstyrelsen Københavns Universitet Fiskeøkologisk Laboratorium Syddansk Universitet HedeDanmark a/s Naturstyrelsen DTU Aqua COWI A/S Syddansk Universitet 47 snigeren@gmail.com
kafug@nst.dk
kara@alectia.com
tkd987@alumni.ku.dk
kejes@nst.dk
keld.mortensen@grontmij.dk
kimh@haderslev.dk
ki@vildlaks.dk
kimic@nmkn.dk
kaa@aqua.dtu.dk
kirsten.olrik@k‐olrik.dk
kchristoffersen@bio.ku.dk
kjsha@nst.dk
kb@sportsfiskerforbundet.dk
Kbf‐teknik@aalborg.dk
thrane.kristine@gmail.com
kme@sportsfiskerforbundet.dk
lbt@sportsfiskerforbundet.dk
lbaastrupspohr@bio.ku.dk
lajuh@nst.dk
lknielsen@bio.ku.dk
lalin@nst.dk
Lars.sandberg@randers.dk
laurits.therkildsen@post.au.dk
lj@aqua.dtu.dk
lmo@vjl.dk
lina@vordingborg.dk
licar07@student.sdu.dk
liped@nst.dk
lsj@dmu.dk
lbso@hillerod.dk
mauko@nst.dk
maned@nst.dk
mhoei07@student.sdu.dk
mvs@dmu.dk
mamad07@student.sdu.dk
melanie@biology.sdu.dk
midea@nst.dk
mrandersen@bio.ku.dk
msp@foel.dk
mrf@biology.sdu.dk
mga@hededanmark.dk
mohjo@nst.dk
nj@aqua.dtu.dk
nsr@cowi.dk
ninachristiansen@biology.sdu.dk
Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Nis Rattenborg Ole Pedersen Paul Debois Peer Bo Mortensen Per Gørtz Per Madsen Per Munk Andersen Per Nissen Grøn Per Søby Jensen Peter B. Jørgensen Peter Holm Peter Kristensen Peter Kaarup Peter Rasmussen Peter Ring Peter Schriver Peter Stæhr Peter Wiberg‐Larsen Pil B. M. Pedersen Poul Helge Jørgensen Poul Henning Jensen Rasmus Juel Rasmussen Rikke Orloff Holm Sara Egemose Simon Grünfeld Sine West Poulsen Sten Bøgild Frandsen Stig Rostgaard Susanna Pakkasmaa Søren Brandt Søren Laurentius Nielsen Søren Torsbjerg Møller Tenna Riis Thomas Nilsson Thomas Rützou Thorsten Møller Olesen Tobias B. Knudsen Tom Rugård Tommy Silberg Torben Bramming Jørgensen Torben Tran Ankjærø Torben Wiis Trine Warming Perlt Tue Jacobsen Uffe Jørgensen Uffe Mensborg Dalum Landbrugsskole Københavns Universitet Vordingborg Kommune Naturstyrelsen Fiskeøkologisk Laboratorium Herning Kommune Aalborg Kommune Orbicon A/S Ringkøbing‐Skjern Kommune Københavns Kommune Norddjurs Kommune Aarhus Universitet Naturstyrelsen Rudersdal Kommune Kolding Kommune Naturstyrelsen AU Bioscience Aarhus Universitet 494@dalumls.dk
opedersen@bi.ku.dk
pde@vordingborg.dk
pebmo@nst.dk
pg@foel.dk
mynpm@herning.dk
Pma‐teknik@aalborg.dk
pngr@orbicon.dk
Per.jensen@rksk.dk
ZW5Y@tmf.kk.dk
peth@norddjurs.dk
peter.b.kristensen@biology.au.dk
pekje@nst.dk
pera@rudersdal.dk
Peri@kolding.dk
pesch@nst.dk
pst@dmu.dk
Pwl@dmu.dk
pil.birkefeldt@gmail.com
pehjo@nst.dk
pohje@nst.dk
rras@farvskov.dk
rikkeh@biology.sdu.dk
saege@biology.sdu.dk
simon.grunfeld@grontmij.dk
siwpb@nst.dk
stfr@kolding.dk
sr@foel.dk
susanna.pakkasmaa@gmail.com
mynsb@herning.dk
nielsen@ruc.dk
stm@aquasense.dk
tenna.riis@biology.au.dk
thnil01@student.sdu.dk
tr@faaborgmidtfyn.dk
thmol@nst.dk
tobk@farvskov.dk
torug@nst.dk
Tsi@dmu.dk
Tbj‐teknik@aalborg.dk
ttan@haderslev.dk
towii@nst.dk
twperlt@bio.ku.dk
tusja@nst.dk
uffe.jorgensen@agrisci.dk
Ume@dmu.dk
Naturstyrelsen Naturstyrelsen Favrskov Kommune Syddansk Universitet Syddansk Universitet Grontmij Naturstyrelsen Kolding Kommune Fiskeøkologisk Laboratorium Waterframe Herning Kommune Roskilde Universitet Aquasense Aarhus Universitet Syddansk Universitet Fåborg‐Midtfyn Kommune Naturstyrelsen, Ålborg Favrskov Kommune Naturstyrelsen Aarhus Universitet Limfjordssekretariatet Haderslev Kommune Naturstyrelsen Københavns Universitet Naturstyrelsen Aarhus Universitet Aarhus Universitet 48 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Vibeke Ring Kuntz Winnie Post Aase Rodkjær Sønderborg Kommune Herning Kommune Naturstyrelsen 49 vrkn@sonderborg.dk
mynwp@herning.dk
aarod@nst.dk
Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Praktiskinformation
BykortoverOdense
Odense Banegård
Syddansk Universitet
50 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 OversigtskortoverCampus
Konferencesal findes på venstre hånd, når man kommer ind af hovedindgangen og op ad trapperne (lokale O100). Mandag aften kan det være en fordel, ved bestilling af taxa, at bestille den til indgang B. O 95 – bagage dagtimer
Bagage aftentimer
O 100 ‐ Konferencesal
Fredagsbar
51 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Busplanforrute40–41
OBC = Odense Banegårds Center 52 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 53 Ferskvandssymposium Syddansk Universitet ‐ Januar 2012 Nyttigekontaktinformationer
Telefonnumre: Odense Taxa: 66 15 44 15 Odense Taxi: 66 12 27 12 Cabinn Hotel Odense: 63 14 57 00 City Hotel Odense: 66 12 12 58 Odense Congress Center: 65 56 01 00 54