Læsehandleplan vers1
Transcription
Læsehandleplan vers1
Aktuel information om Helsingør Stift 16. årgang • nr. 4 • december 2011 • januar • februar 2012 Stiftsbladet 3 Kirkeforfatning 4 Kirkebøsser 8 Menighedsmøder Nyansatte præster •Jens Fogh, Lynge-Uggeløse pastoret, Hillerød provsti •Jacob Winther Hillerød sogn, Hillerød provsti •Thomas Gudbergsen, Brøndbyøster sogn, Glostrup provsti •Anja Worsøe Reiff, Tjæreby-Alsønderup pastorat, Hillerød sogn Rebecca Rudd •Maria Le Klint, Hørsholm sogn, Helsingør provsti Sammen Ét af de væsentligste grundlag for fællesskabet i det danske samfund er det frivillige engagement. Når man deler ansvaret for tømning af storskrald i andelsforeningen, for trivselsarrangementer på den lokale skole, for vandværkets regnskaber og for den lokale genbrugsbutiks uddeling af varmt tøj, så gøres demokratiet virksomt. Folkekirkens liv er baseret på medlemmernes engagement. Den er ikke et lokomotiv med automatpilot. Kirken kræver, at nogen vil noget med den, ellers går den i stå. Menighedsrådsvalget i september 2012 skal forberedes, og der skal sættes billeder på værdien af det frivillige engagement. Stiftets udgiver et magasin 1. april med plads til provstiernes valgarrangementer. Læs side 9. Bøsserne Debatten om de homoseksuelle vielser har længe været et varmt emne, men nu har folketinget besluttet at ligestille alle par både i kirken og på rådhuset. En reform af forholdet mellem kirke og stat er undervejs, og debatten om, hvem der skal betale for hvad, bliver det næste varme emne i dagspressen. Vi har sat kirkebøsserne på forsiden, og ladet teolog og historiker Rikke Bertelsen skrive lidt om bøssernes historie. Læs side 4. Julen Julen kommer, som den plejer, men for danskere bosat i udlandet er det ikke en selvfølge. Her kan man samles i sømands- og udenlandskirkerne og opleve julen med det hele. DSUK håber at sognene i Helsingør Stift vil støtte deres kirker med et medlemskab. Opfordringen er hermed bragt videre. Læs side 12. Hertil er kun at ønske alle os, der er fælles om at løfte kirkens opgaver, en glædelig jul og et godt nytår. Redaktøren •Anne Have Christensen, Ramløse-Annisse pastorat, Frederiksværk provsti •Søren Kjær Bruun, Stenløse-Veksø pastorat, Frederikssund provsti Fratrådte præster •Hanne Elmgaard Lundsgaard, Tjæreby-Alsønderup pastorat, Hillerød provsti EN STYRINGSREFORM AF FOLKEKIRKEN Grundloven tildeler den danske folkekirke en særstilling. Regeringen ønsker inden for folkekirkens grundlovssikrede særstilling at indrette en mere tidssvarende og klar styringsstruktur for den danske folkekirke, jf. også grundlovens §66 »Folkekirkens forfatning ordnes ved lov«. Regeringen vil nedsætte et udvalg, som skal komme med forslag til en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken med en klar ansvarsfordeling for økonomiske og indholdsmæssige forhold. (Regeringsgrundlaget side 74). Manu Sareen. Kirkeforfatning Af biskop Lise-Lotte Rebel En ting, der diskuteres heftigt for tiden, er spørgsmålet om en eventuel kirkeforfatning. Det er et gammelt spørgsmål, som så at sige er født med Grundloven af 1849. Det har indtil videre været behandlet på den måde, at den til enhver tid siddende minister i samarbejde med et antal kirkelige aktører har justeret lovgivningen på det kirkelige område. Men nu synes der at være et stigende antal tilhængere af, at kirken skal have sin egen ledelse. »Kirken skal selv bestemme«. Det lyder jo smukt, men tænk lige lidt over hvem dette »vi« er og om alle vi andre føler os repræsenteret af dette »vi«. Det brede demokrati Mit eget synspunkt er kort sagt dette, at der for øjeblikket er udmærket kontrol med de demokratiske forhold i folkekirken. Det som i min optik er problemet ved en kirkeforfatning er, at den uvægerligt vil føre til en polarisering inden for folkekirken. Til den ene side har vi den ab- Men hverken miljøspørgsmål, fredssagen, økonomien eller ligestillingssagen er emner, som folkekirken skal være motor for. solutte majoritet af folkekirkemedlemmer, som gerne vil være med, de ønsker folkekirken skal være der, de ønsker, at der er en fornuftig præst, man kan opsøge når livet gør ondt. De er stolte af kirken og kirkebygningen. Men de har ingen større ambitioner om at bruge tiden på at sætte sig ind i en politisk parallelproces, som i givet fald kommer til at køre i folkekirken. En parallelproces til det politiske liv, hvor man pludselig skal tage stilling til alle mulige personer og kirkepolitiske programmer på landsplan. På den anden side, den anden pol, har vi et lille mindretal, måske fem til ti procent af medlemmerne, som ønsker at engagere sig, sidde i udvalg og bestyrelser, føre valgkampe osv. Jeg er bange for, at spændingen og forskellen mellem disse to grupper af folkekirkemedlemmer, som vel at mærke alle er fuldgyldige medlemmer, at denne spænding polariseres. Med tab af medlemmer, stigende foreningsgørelse og politisering af folkekirken indefra til følge. Den hidtidige ordning, hvor det er kirkeministeriet, der står for det lovgivningsmæssige, sikrer på en måde en lighed i folkekirken, en lighed og en rummelighed, som uhyre nemt kan sættes over styr, hvis vi får den kirkeforfatning, som nogen drømmer om. Affyringsrampe Men ordningen, som den er nu, forudsætter så også, at den til enhver tid siddende politisk valgte minister forstår sin opgave. Folkekirken har sin egen dagsorden, sin egen bekendelse og sin egen måde at eksistere på. Det er derfor ikke kirkeministerens rolle at gøre folkekirken til affyringsrampe for egne politiske synspunkter, ganske uanset hvor fortrinlige vedkommende måtte finde dem. Men hverken miljøspørgsmål, fredssagen, økonomien eller ligestillingssagen er emner, som folkekirken skal være motor for. Den forståelse af folkekirkeordningen må en politisk valgt minister respektere. Velordnet anarki Folkekirken er rummelig, og det skal den vedblive med at være. Den skal ikke udvikle sig til et parallelt politisk univers på landsplan. Derimod giver det god mening, at kirken i det lokale liv, i sogn og provsti, bygger på indsatsen fra mennesker, som lader sig vælge til det store og kræ- Og netop friheden gør at mange blomster blomstrer. vende arbejde, det er at deltage i menighedsrådsarbejdet. Der skal ikke ensrettes hverken fra stiftets side eller fra et nationalt råd. Folkekirken lever af at engagerede mennesker i de enkelte sogne finder ud af hvordan folkekirken her på vort sted skal fungere. Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg finder vi har en god ordning, hvor der er stor frihed for den enkelte præst og menighedsråd til at virke. Og netop friheden gør at mange blomster blomstrer. Folkekirken kaldes undertiden et velordnet anarki, noget rod – men det er måske derfor der er så megen energi og kreativitet. Og før vi kaster os ud i ønsker om kirkeforfatninger og nationale råd skal vi måske lige se på, hvad vi allerede kan gøre indenfor den ordning vi har. Og hvad det er, vi ikke kan gøre, og som kan retfærdiggøre en eventuelt anden ordning. Men lad os med åbent sind se på, hvad der kommer af forslag til at gøre den gode danske folkekirkeordning endnu bedre. Ordningen er jo ikke guddommelig og som alt menneskeligt er den selvfølgelig også til debat. 3 Fra fattigblok til kirkebøs udpluk af historien om Af teolog og historiker, Rikke B. Bertelsen Peder Palladius skrev i sin Visitatsbog omkring 1540, at pengeblokken til indsamling skal anbringes »nær ved kirkedøren i hver mands åsyn og vej, at ingen kan gå ind, med mindre han støder sig på den og ser den straks der for sit øje«. Op gennem tiden har vi haft varierende former for pengeindsamlings-bokse. Der er blevet indsamlet penge i pengeblokke, dvs. armerede træblokke, som også gik under navnet »fattigblokke«, senere fik vi de såkaldte klingpunge, herefter pengetavler af træ og endeligt kirkebøsserne, som vi kender i dag. Det er de færreste kirker, der i dag anbringer pengeblokke og kirkebøsser til kollektindsamling, så menigheden ligefrem falder over den eller støder sig på den. Kirkebøsserne gør ikke meget væsen af sig, og flere indsamler endda nu elektronisk via sms. Men det det påstås dog, at de gammeldags kirkebøsser giver et bedre indsamlings-resultat. Selvom pengeblokkene i dag er skiftet ud med pengeskabe på kirkekontoret, hvor vi gemmer indsamlede penge, finder vi stadigvæk pengeblokke i nogle våbenhuse. Enkelte steder blev det katolske monstransskab, som indeholdt nadverelementerne, genanvendt som pengeblok. De spirformede øvre dele blev taget af, og skabet fik en ny funktion. Hvad gik pengene til? I middelalderen gik man offergang ved messens begyndelse med bl.a. brød og naturalier, men også med penge. Efter reformationen og med kirkeordinansen i 1539 får vi at vide, at der »ligesom tidligere« skal gives til kirkens bygning, når de efterladte ønsker ringning ved begravelse, og at der skal kastes penge til fattige folk, når en kvinde ligger sit barn ihjel. Udover penge til kirken og de fattige er der en lang række særlige formål. Desuden skal der »ofres« til præsten ved de store fester: Jul, påske og pinse. Ligesom i katolsk tid var præsteofferet en del af præstens løn, udover tiende og lov til at bo i præstegården. Men hvad er historien bag kirkebøsserne? Pengeblok, Selsø kirke. Luther afviser som bekendt, at pengedonation og almisser gør os fortjent til frelse. Vi kan ikke nærme os Gud ved gode gerninger og ad den vej få del i frelsen. Men almisssetanken får en rolle med en ny begrundelse: Luther lægger vægten på, at gaver skal gives af Gudsfrygt og næstekærlighed. Slangerups pengetavler 1578. Fattigforsorgen bliver et problem, da de katolske institutioner blev afskaffet. Fattigforsorgen hørte fortsat under kirken, og ifølge Kirkeordinansen 1539 skal styrelsen af byernes fattigvæsen varetages af sognepræsten og byernes ikkereligiøse myndigheder under tilsyn af biskop og stiftslensmand. Det er en kirkelig opgave, og da fattighjælpen er baseret på frivillige gaver, opfordrer præsterne fortsat til at vise godgørenhed ved at yde en skærv. Bl.a. føromtalte Peder Palladius er optaget af almissegivning som almindelig kristenpligt. I 1600-tallet steg interessen for bod og kirketugt, samtidig med at præsterne blev pålagt at føre registre over sognets medlemmer. Kirkeritualet fra 1685 udstak nøje retningslinjer for gudstjenesten, regler for prædikenernes form og indhold, og for pengeindsamling under gudstjenesten. Den skulle foregå ved ombæring af klingpunge, som er en pose med en lille bjæl- sse – kirkernes indsamling de eller klokke, anbragt på et langt skaft. Eller ved ombæring af »de fattiges tavler« – de såkaldte pengetavler (En lav trækasse udsmykket med et lodretstående panel og forsynet med håndtag på bagsiden). Bestemmelser om, hvornår pengetavlerne skulle ombæres, er ikke helt entydige. Præsten opfordrede fra prædikestolen, mens degnen/kirkesangeren eller særligt betroede mænd bar pengetavlerne rundt. Reglementet nævner de dage, hvor præsten især skulle opfordre menigheden til at komme trængende til hjælp. (Specielt på St. Stefans dag skulle menigheden »opflammes« til at give almisser). Samtidig gjaldt der gamle regler om, at fattigtavlen skulle gå rundt under hver prædiken og til bryllup og barnedåb. Vajsenhus og pietisme Fattigforordningen fra 1708 havde til formål at skabe bedre socialforsorg og fremme skolegang. Ifølge loven inddrog præsterne en skat, der skulle bruges til at hjælpe dem, som ikke kunne sørge for sig selv. Men præsterne havde ingen midler til at inddrive skatten, og forsøget løb ud i sandet. Ifølge mønsteret i Halle, det pietistiske centrum, oprettede kongen nogle år senere vajsenhuset for forældreløse børn; senere også opfostringshuset, som fik særskilt indsamling i landets kirker. I 1800-tallet hedder det, at de indsamlede midler i pengetavlerne skulle gå til fattigkassen, og samtidig skulle faste kollekter finde sted i alle landets kirker til 5 formål: Helsingør Hospital, på Nytårsdag til slavekassen til støtte for kristne slaver i Tyrkiet, på Bededag til opfostringshuset i København, til døvstummes undervisning og til fordel for skolekassen. Martin Nyrop, messingbøsse. Lyngbypræstens indvendinger Specielt i de store sogne havde præsterne meget arbejde med fattigregnskabet, og havde ikke meget forstand på at føre regnskab. F.eks. beklager præsten i det store Lyngby sogn Bone Falch Rønne (præst 1802-33) sig over, at præstestanden lider under »dette surrogat for religiøsitet og samvittighed.« Slangerups pengetavle, 1578. Billedet viser Lazarus og hundene, som slikker hans sår. Indskriften »Betencker di arme saa wil Gud sigh offver eder forbarme« fortæller, at det indsamlede beløb var bestemt til de fattige. Efterhånden var opfattelsen, at indsamlingerne forstyrrede prædikenen. En lov fra 1856 bestemte, at de tidligere pengetavler til fattige og skoler skulle erstattes af bøsserne. Og siden 1856 finder indsamlinger til menighedspleje og dagens kollekt normalt sted ved hjælp af kirkebøsser. Kirkebøssen hænger i våbenhuset eller i skibet ved siden af eller overfor indgangsdøren. Ordet »kollekt« er det latinske ord for indsamling »collecta«, mens ordet »bøsse« er det latin- ske ord »buxus«, hvilket oprindeligt er en »æske af buksbom«. Kirkebøsserne er oftest klokkeformede og kan være af sort blik – men er som regel af messing. Bl.a. har arkitekten Martin Nyrop tegnet en messingbøsse (dekoreret med græsk kors i lavt relief), som i dag er kopieret mange steder. Info Kollektlisten www.kollektliste.dk Hvad er en kollekt? Ordet "kollekt" kommer fra latin og bruges i dag om indsamling ved gudstjenesten i kirken, men også om en bøn der er menighedens samlede bøn ved præsten. Kollektlisten Den vejledende kollektliste udarbejdes af Folkekirkelige Organisationers Fællesudvalg. Menighedsrådene planlægger herudfra indsamlinger ved årets gudstjenester. FKOF godkender de organisationer/formål, der optages på listen og fordeler søn- og helligdagene mellem de forskellige organisationer/formål. Indsamlinger ved folkekirkens gudstjenester skal gå til folkekirkelige formål/organisationer med mindre andet er bestemt af Kirkeministeriet. 5 Den gode prædiken Af Jan Asmussen den kradse pen Liveperformance med en mikrofon er stadig politikerens hovedredskab til at vinde vælgere. Stemmen og talen har ikke tabt terræn i forhold til mediesamfundets flod af billeder. Ord virker stadig. Talens kraft Den, der holder en tale, har et stærkt redskab til at påvirke tilhørernes følelser, forhåbninger og holdninger. Det gælder også på en prædikestol. Den påvirkning er forkyndelsens sigte: at bibelens ord opleves som virksomme og afgørende. Det Nye Testamente har selv høje tanker om ordets kraft, når det taler om Guds ord som et skarpt sværd. Alle i menigheden har en klar ret til at have en mening om, hvorvidt prædikenen var god. Inkubationstid Prædikenen bliver ikke god ved at formidle et hav af detaljer. Det drejer sig heller ikke om præ- Bedømmelse Alle i menigheden har en klar ret til at have en mening om, hvorvidt prædikenen var god. Luther mente, at menigheden måtte gribe »ret og magt til at bedømme enhver lære og at kalde, indsætte og afsætte sine lærere«. Selvom præster i dag beskyttes mod menighedens gunst og ugunst helt ind i tjenestemandslovens bestemmelser, må alle kirkegængere stundom ønske, at de kunne udøve den ret. Prædikenens kvalitet drøftes ved mange konfirmationer og over mange bryllupsmiddage. Den scorer lavt, hvis den opleves som kedelig, uvedkommende, stiv og den scorer formelagtig og højt, hvis den er livsnær, aktuel, forståelig og brugbar i hverdagen. Hertil kommer kvaliteter, som ligger under overfladen: retorisk velfunderet, teologisk klar og hermeneutisk bevidst i brugen af GT- og episteltekster. Kvalitetsudvikling Heldigvis er enhver gudstjeneste robust nok til at bære også den forhastede eller mislykkede prædiken. Men ingen prædikener kunne ikke have gavn af feedback. Vi mangler feedback-kulturer i menigheden, der rækker ud over et »tak for prædikenen« i kirkedøren. Vi mangler et stærkere fagligt netværk blandt præster. Til sammenligning er kvalitetsudvikling i folkeskolen knyttet til, at lærerne åbner døren for kollegerne. Men mange prædikanter bliver undselige, hvis de ser kollegaen som kirkegænger nede på bænken. Her er en udviklingsopgave for folkekirken. Jan Asmussen, sognepræst i Farum og lærer i homiletik på Pastoralseminariet. Udgav i 2010 lærebogen »Ord Virker. Retorisk Homiletik«. Foto: Colourbox. Ordets sværd kan svinges med større eller mindre behændighed. Selvom det har med talent at gøre, kan det for en stor del læres og trænes. »Hvis du forbinder læring med tilvænning, lettes kunstens svære vej«, trøstede den romerske retoriklærer Cato. Da teologien overtog den antikke retorik, fik den en ny betegnelse: homiletik. Det praktiske arbejdsfelt er at træne prædikanter i at bære ordet frem bedst muligt. dikantens egne frustrationer med dagens tekst. Målet er, at prædikenen bliver virksom for tilhøreren i kraft af enkle, klare billeder og fravalg af detaljer, så de gamle kendte fortællinger viser sig på ny. Vejen dertil er enhver prædikant nødt til at søge hjemme ved skrivebordet. Det lykkes ikke altid, og det kræver clinch med eksegese og mental inkubationstid – det sidste kan kræve en hel dag forbeholdt til prædikenskrivning. Men når det lykkes i kirken, opstår den oplevelse, at alle tilstedeværende mærker sig som adressater for evangeliet, så meningen og gudsforholdet bliver synligt i tilhørerens eget liv. Konfirmandevent Konfirmandevent 2012 600 konfimander på frilandsmuseet Hillerød provsti Kristendommens historie Fire præster i Fredensborg Provsti, har sammen arrangeret en konfirmandtur gennem kristendommens historie for provstiets konfirmander. Rejsen fandt sted i Fredensborg Slotspark en lørdag i september. Den begyndte ved de første døbte kristne og endte ved nutiden ved en afsluttende opsamling af Lars Tjalve. Undervejs kom man forbi Paulus på Areopagos, en oldkirkelig debat mellem Augustin og Pelagius, over middelalderlig korsang, Luther og afladsbreve, Brorson og barokdans samt Grundtvig og Kierkegaard. Præsterne ønskede at gøre kirkehistorien levende for konfirmanderne. Gennem små optrin og skuespil på turen gennem slotsparken fik de unge fornemmelsen af, at historien også er en del af nutiden; at den har været med at skabe det samfund, vi lever i og stadig er en del af og derfor betyder noget for vores kultur og selvforståelse. At vi ikke blot er selfmade men formet af fortidens strømninger. Charlotte Ellermann 7 E t stiftsmagasin Stiftsrådet har i samråd med biskoppen besluttet at indstille Årbogen, og jubilæumsbogen var derfor indtil videre den sidste af den type udgivelser fra stiftet. Landemodeakterne og andre oplysninger vil fremover kunne findes på hjemmesiden. Stiftsbladet vil fortsætte i en lidt udvidet form i det kommende år, men udgår undtagelsesvis i marts for at give plads til en anderledes udgivelse. 1. april 2012 udkommer et flot magasin, der skal støtte op om sognenes kommunikation omkring menighedsrådsvalget i september. Magasinet sendes til alle sogne, til uddeling fra våbenhus o.a., og vil udover information om valget og hvilke arrangementer provstierne har planlagt i forbindelse med valget, også indeholde en række portrætter af mennesker som er engageret i kirkens liv og vækst. Portrætterne skal præsentere rollemodeller, som forhåbentlig kan inspirere folk til at interesse sig for deres lokale kirkes liv. Magasinet vil være en professionel produktion, med journalist Kåre Gade og sognepræst og forfatter Kathrine Lilleør i redaktionen. Der er deadline på indsendelse af arrangementer 1. februar. De skal sendes til redaktør Rebecca Rudd: rr@km.dk Provstier og sogne opfordres hermed til at planlægge, og evt. samarbejde omkring, valgarrangementer i god tid inden valget. Menighedsm Meni Kåre Gade: Ansjos En hyldest til den lille fisk med den store smag. 64 opskrifter udvalgt og afprøvet af Kåre Gade. Konserveret for eftertiden af Forlaget Vandkunsten 2011. Dette er en kogebog til alle dem, der endnu ikke ved, hvor meget de holder af ansjos – samt til dem, der ved det, og gerne vil have alle de bedste ansjosopskrifter samlet i et bind. Kåre Gade er teolog og journalist, bosiddende i London. Kathrine Lilleør: Kvinde, hvorfor græder du Forlaget Bianco Luno, 2009. Om saltvand og tårer. Her er stor genkendelse for os der arbejder med og for kirken. Og for enhver der bare er i færd med at leve. Kathrine skriver så man bare må læse videre og videre. Kathrine Lilleør er ansat i Ganløse og Slagslunde sogne, og præst ved årets nytårsgudstjeneste i DR-kirken. ng sogn. Menighedsmødet i Flø Målsætnings- og visionsdebat skal afholdes mindst én gang i hver valgperiode, og et visionspapir skal gerne revurderes årligt. For et par år siden blev det lovpligtigt at afholde et årligt offentligt menighedsmøde, hvor menighedsrådet fremlægger deres arbejde, budgetter og målsætninger for sognets beboere. Sådan et møde kan afholdes på mange forskellige måder. Form og indhold Skal der tages store beslutninger i sognet, om f.eks. sammenlægning af sogne, eller om større ombygninger, er det oplagt at invitere til et menighedsmøde. I det første tilfælde skal man i flg. lovgivningen have tilslutning til forslaget på et menighedsmøde, i det sidste tilfælde, kan det blot være hensigtsmæssigt at orientere lokalbefolkningen. Nogle sogne afholder menighedsmøde kort forud for et ordinært MR-møde, mens andre sogne inviterer til et helaftensarrangement med oplæg, debat og kaffebord. I begge tilfælde skal invitationen så bredt ud som muligt, via dagspressen og hjemmeside osv. At gøre noget særligt ud af menighedsmødet kan afstedkomme en større interesse i sognet for kirkens liv og opgaver, en interesse, der kan danne grundlag for f.eks. opstilling til det kommende MR-valg. øder Loven Ved ændringen af menighedsrådsloven ved lov nr. 47 af 28. januar 2009 blev der i loven indsat en ny § 41, stk. 2, om pligt til at afholde menighedsmøder. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. februar 2009. ighedsmøder Menighedsmøder En samvittighedsfuld orientering om rådets dispositioner mht. økonomi og aktiviteter kan også være gavnligt for tilslutningen til folkekirken generelt. Arrangerer man et menighedsmøde, hvor folk kan komme med ideer og spørgsmål, kan dette møde give MR gode redskaber til at opfylde deres opgave som sognets repræsentanter. Eksempler Paneldebat med ledende aktører i lokalsamfundet: skolelederen, borg- mesteren, provsten, redaktøren fra lokalavisen. Vær ikke bange for uenighed. Temadag med oplæg fra en kendt/lokalkendt omkring noget, der vedrø- rer kirkens arbejde, og et kulturelt indslag. En artikel i avisen som oplæg til mødet er altid en god ide. Artikler, hvor man mener noget, er altid godt stof. Hvad mener formanden egentlig om det nye storcenter? Og hvorfor ikke holde menighedsmødet i forlængelse af gudstjenesten søndag formiddag? Ofte er »mød kirkens præster og personale, kom med dine ideer og få lidt frokost« nok til at man i mindre byer synes, det er umagen værd at møde op. RR Menighedsmødet i Flø ng sogn. § 41. Der afholdes menighedsmøde i en menighedsrådskreds 1) når de kirkelige tilsynsmyndigheder anmoder derom, 2) efter beslutning af menighedsrådets formand, 3) når et flertal af menighedsrådet anmoder derom, 4) når en af præsterne sammen med mindst et valgt medlem anmoder derom, 5) når 25 valgberettigede medlemmer af menigheden skriftligt anmoder derom, eller 6) hvis det i øvrigt er foreskrevet i lovgivningen. Stk. 2. Menighedsrådet indkalder en gang om året til et menighedsmøde, hvor rådet redegør for sidste års regnskab og det kommende års budget. Menighedsrådet aflægger beretning om rådets virksomhed i det forløbne år og orienterer om den planlagte virksomhed i det kommende år. Stk. 3. Menighedsmøder for flere menighedsrådskredse i et pastorat afholdes efter anmodning fra de kirkelige tilsynsmyndigheder eller fra et menighedsråd i pastoratet. Stk. 4. Menighedsmøder sammenkaldes for en enkelt menighedsrådskreds af menighedsrådets formand, for flere menighedsrådskredse i samme pastorat af formanden for hovedsognets menighedsråd. Formanden fastsætter tid og sted for mødet, hvortil medlemmerne af de berørte menighedsråd har mødepligt, medmindre de har lovligt forfald. Stk. 5. Bekendtgørelse om afholdelse af menighedsmøde sker efter menighedsrådets bestemmelse på en måde, der sikrer, at så mange som muligt bliver bekendt med mødets afholdelse. I bekendtgørelsen angives, hvilke emner der skal behandles på mødet. § 42. Til menighedsmøder har alle medlemmer af folkekirken inden for vedkommende kreds eller kredse adgang. Ved afstemning er kun de valgberettigede medlemmer af menigheden stemmeberettigede. Stk. 2. Såfremt andet ikke er særligt fastsat, ledes mødet af en ordstyrer, der vælges af mødedeltagerne. Ordstyreren sørger for, at der udfærdiges et referat af mødet. Om resultatet af mødet indføres en bemærkning i menighedsrådets beslutningsprotokol, for fælles menighedsmøder i beslutningsprotokollen for det menighedsråd, hvis formand har sammenkaldt mødet. Lovgivningen har i et enkelt tilfælde tillagt et menighedsmøde en egentlig beslutningskompetence. Det drejer sig om stiftsbåndsløsning, hvor en sådan kun kan finde sted på grundlag af en beslutning på et menighedsmøde, hvoraf de afgivne stemmer skal være for. Det er endvidere en betingelse, at menighedens præst eller en af dens præster tiltræder beslutningen. I to tilfælde foreskriver loven, at en ordning skal have tilslutning fra et menighedsmøde for at kunne vedtages af menighedsrådet eller andre kirkelige myndigheder. Tilslutning fra et menighedsmøde kræves således, for at et pastorat med to eller flere sogne eller et sogn med to eller flere kirkedistrikter kan få et fælles menighedsråd, samt for at en bestemt person efter indstilling fra menighedsrådet kan beskikkes som præst. Efter sidstnævnte bestemmelse er det biskoppen, der berammer, bekendtgør og leder menighedsmødet. 9 Helligtrekongers Kirke Efter mere end 20 års tale om en ny kirke og 7 års planlægning, blev det d. 11.11.2011 kl. 11.00 endelig til at lægge grundstenen i Helligtrekongers Kirken, den nye smukke rundkirke, som er ved at blive bygget lige overfor den gl. middelalderkirke i Vallensbæk. Grundstensmonumentet består af tre sten. En gammel sten fra Vallensbæk Kirke, en sten fra Skt. Olai Domkirke i Helsingør og en ny sten, for at symbolisere, at Helligtrekongers Kirke også er helt sin egen. Grundstenene blev lagt af henholdsvis Birgit Skytte, menighedsrådsformand for Vallensbæk Menighedsråd, LiseLotte Rebel, Biskop af Helsingør Stift, og Julie Bjørklund Rebel, sognepræst i Vallensbæk. Helligtrekongers kirke er dels en del af et bevaringsprojekt, da det er sin sag at bevare en ca. 850 år gl. kirke med en gennemstrømning på omkring 20.000 personer og ca. 300 kirkelige handlinger om året. Den gl. kirke har kun 100 siddeplader, og da Vallensbæk Sogn er vokset eksplosivt gennem de sidste 10 år, og der er meget stor søgning til kirken, både til højmessen om søndagen, men også de mere alternative gudstjenester, og de kirkelige handlinger, så er der heller ikke plads nok. Helligtrekongers Kirke får ca. 362 siddepladser og bliver med sit store lyse kirkerum en fantastisk ramme om det fremtidige kirkeliv i Vallensbæk. Helligtrekongers kirke har ikke et eget kirketårn med klokker, da det stadig er meningen, at den gl. kirkes klokker ringer til gudstjeneste. Den gl. kirke tages ikke ud af brug, men vil stadig blive brugt til enkelte højmesser uden dåb, bryllupper og an- dre slags gudstjenester, som i højere grad egner sig til det mindre kirkerum. Helligtrekongers Kirke forventes at stå færdig i slutningen af august, starten af september, men meget afhænger, af hvordan vinteren vil spænde af. Julie Bjørklund Rebel Fotograf: Mai Britt Boa Sommerkursus på Rødding Højskole Livet på kanten – viden og debat om socialt arbejde 17.-23. juni 2012 Læs mere på www.roedding-hoejskole.dk I samarbejde med Kirkens Korshær, der kan fejre 100 års jubilæum i 2012, arrangerer Rødding Højskole et kursus med fokus på socialt arbejde og vilkårene for socialt udsatte. Igennem foredrag og debat ser vi tilbage – og frem: fra dannelsen af de første frivillige, sociale organisationer til velfærdsstatens udvikling og måske begyndende afvikling. Vi skal møde mennesker, der kender til livet på kanten, bl.a. med besøg i en varmestue. Litteratur og film vil sætte ord og billeder på en social virkelighed, de fleste af os lever på afstand af. Og endelig bliver der mulighed for at diskutere med de politikere og beslutningstagere, der er med til at bestemme, i hvilken retning samfundsudviklingen skal gå. Så er du optaget af, hvordan vi som samfund behandler socialt udsatte mennesker, og har du lyst til at dele dit engagement med andre, kan du se frem til en udfordrende og tankevækkende uge inden for højskolens særlige ramme med sang, samvær og fællesskab. Program: • Kirkeligt socialt arbejde i dag – hvorfor og hvordan? v/ Helle Christiansen. • I min tid v/ Kirsten Thorup. • Kristendom – værdighed – menneskerettigheder v/ Kjeld Holm. • Misbrugets forvandlinger – en personlig beretning v/ Kim Leine. • Med Jens Vejmand igennem det 20. århundrede – socialt udsatte i dansk litteratur v/ Sara Nørholm. • Markedsgørelse eller fællesskab? v/ Marianne Jelved. • Du satte dig selv i de nederstes sted – sangaften v/ Hans Anker Jørgensen. Debatpanel med deltagelse af formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, socialministeren og en socialordfører. 11 En glædelig dansk jul i udlandet Julen står for døren. Også i de danske sømands- og udlandskirker, afholdes der julegudstjenester over hele verden. Af Bo Nygaard Larsen, redaktør, DSUK Der er intet som en god dansk jul. Heller ikke i udlandet. Det ved man alt om i Danske Sømands- og Udlandskirker, DSUK. Organisationen, der er folkekirken i udlandet, har 53 kirker spredt over hele verden, og dertil kommer en række byer, hvor der holdes særlige julegudstjenester. »I julen føler mange en særlig tilknytning til Danmark og de danske traditioner, og derfor søger mange vores kirker i forbindelse med julen. Her kan de få en dansk julegudstjeneste, som de kender den, og i flere af vores kirker afholdes der efterfølgende en traditionel dansk juleaften«, siger Margith Pedersen, der er generalsekretær i DSUK. Et af de steder, hvor den danske jul holdes i hævd, er i Den Danske Kirke i London. I løbet af december afholdes en række arrangementer som adventskoncert og Luciaoptog, og det hele kulminerer juleaften med to gudstjenester og fælles juleaften for menigheden. Her vil der blive serveret dansk julemad og danset om juletræet. »Det er et stort tilløbsstykke for danskere herovre at holde juleaften i kirken. På den måde er vi med til at minimere afstanden til den jul, de kender«, siger præst Else Hviid. DSUK har lavet en særlig hjemmeside, der fortæller mere om den danske jul i udlandet. Læs mere på www.dsuk.dk K a l e r v i gt d ig e r e e nd va lg StiftSd ag HelSing i ør Stift m e n ig H e dSr å d S va l g 2 012 Stiftsdag for menighedsrå dsmedlemmer, præster og personale i Helsingør stift på Grundtvigs højsko le den 4. Februar 2012, kl. 10-16 Der skal være valg til me nighedsråd i november måned. Det er en udford ring at rekruttere til et god t og kompetent menighed sråd. Stiftsdagen sætter foc us på nogle centrale spørgs mål i forbindelse med val get: Er kald ikke vigtigere end valg? Hvilke evner og erfaringer har vi brug for i menighedsrådet? Hvad er frivilligt arbejde? Hvilket ombud har et menighedsrådsmedlem? Kom og vær med til en dag om det vigtige kirkelige arbejde: menighedsrådsa rbejde. Stiftsdagen er arrangeret af stiftskonsulent Jørgen Demant i samarb ejde med biskoppen, stiftsrådet og formænd for distriktsforeningerne i He lsingør stift. Tilmelding til Bende Kra gh (Skovlunde) (senest 30.01.12) ved ind betaling af kursusafgift på 375,- kr på bank: reg.nr. 1551, konto 312910 1938. Bende Kraghs mailadr.: bendekragh@yahoo.dk. Har man spørgsmål til stift sdagen kan man rette henvendelse til Jørgen Demant, tlf. 4588 4075, mailadr.: jtd@km.dk Pr og ra m 9:15 Ankomst og kaffe 9:45 Morgensang v. biskop Lis e-Lotte Rebel 10:00 Generalsekretær i Bibelse lskabet Morten Højsgaard Thoms en: Menighed(sråd) i den 3. Ref ormation 10:30 Sekretariatsleder i Frivill igt Forum, MR-formand Torben Lar sen: Menighedsråd som værn for civilsamfundet 11:15 Sognepræst Poul Joachim Stender: Hvordan holde på et MR -medlem? 12:00 Frokost 13:00 Syng en sang om fællesskab v. teologisk konsulent Jør gen Demant 13:30 Sognepræst Asta Gyldenkæ rne: Menighedsråd som discip le – Forholdet mellem præst og menighedsråd 14:00 15:15 Paneldebat mellem forma nd Landsforeningen af menighedsrådsmedlem mer Inge Lise Pedersen og lek tor Hans Raun Iversen: Kald er vig tigere end valg – om rekruttering af MR -medlemmer som Kirkens frivillige Kaffe. Afslutning ved teo logisk konsulent Jørgen Demant 13 D e t DISTRIKTSFORENINGEN for SOKKELUND HERRED INSPIRATIONSKURSUS »Kirken her og nu – og i fremtiden« Fredag den 27. og lørdag den 28. januar 2012 på PHARMACON, Milnersvej 42 i Hillerød Forfatter og salmedigter IBEN KROGSDAL og sognepræst MORTEN SKOVSTED »Præsten og kætteren« Et foredrag med vid og bid. Sognepræst JØRGEN ANKER JØRGENSEN Aftensoiree »Omkring et klaver« Vi synger sange fra højskolesangbogen. Pilgrimspræst ANETTE FOGED SCHULTZ »Pilgrimsvandring – en bevægelse mod nyt liv« Hvad er det der har givet pilgrimsvandringen en renæssance i vores tid? Lektor ERLING ANDERSEN »Præster og menighedsråd – konflikt eller harmoni?« Focus på samarbejdet mellem præst og menighedsråd. Redaktør ERLING TIEDEMANN »Skal de kristne tie stille?« Den kristne kirke skal bruge alle kommunikationskanaler. Konsulent STIG FOG »Hvordan får man engageret unge i kirken og i kirkeligt arbejde?« Erfaringer fra mange års ungdomsarbejde. Detaljeret program m.m kan fås ved henvendelse til distriktsforeningens formand: Hanne Kjærulff / hanne@banolu.com / 2172 9440 s ke r DISTRIKTSFORENINGEN for SOKKELUND HERRED Distriktsforening Syd GENERALFORSAMLING Generalforsamling Tirsdag 20. marts 2012 kl. 19.00 Mandag 27. februar kl. 18.30 Sted: Præstebro Kirke, Herlev. Indkaldelse udsendes inden udgangen af 2011. Sted: Skovlundekirke, Lundebjerggårdsvej 3 a, 2740 Skovlunde. Se www.helsingørstift.dk Eksistenssamtalen Relation – eksistens – identitet – i kristelig udlægning Teologisk efteruddannelse for præster At opbygge menighed er at opbygge relationer mellem præst og menighed. Det viser kirkesociologiske undersøgelser. Det gælder præstens relation til f.eks. minikonfirmandens mor, konfirmanden, sjælesorgskonfidenten og gudstjenestedeltageren etc. At kunne indgå i disse relationer som præst kræver både empati og åbenhed. Hvis samtalen skal føre videre til andre samtaler eller andre relationer hvor præsten skal udlægge eksistensen, kræver det at man er i stand til at aflæse eller afkode de grundlæggende livserfaringer, der er på spil hos det enkelte menneske. Når vi som præster indgår i forskellige relationer, er det måske ikke kun for at kunne »sige sandheder« til den anden, men måske snarere for at være en solidarisk samtalepartner i den fortolkningsproces, som vi alle er en del af. Vinterens to-dages seminar vil via forelæsninger, oplæg og samtaler forsøge at kaste lys over de livserfaringer, der tegner den senmoderne identitetsdannelse, samt at præsentere fora, hvor præsten kan indgå i den solidariske fortolkningsproces i relationen til det andet menneske. Stiftskurset finder sted den 29. februar og 1. marts i Hørsholm kirkes sognegård, Birkebakken 2, Hørsholm. 100 kr. til fortæring betales ved kurset. Tilmelding til Jørgen Demant (jtd@km.dk). Tlf. 4588 4075. Program Onsdag d. 29. februar 10.15:Velkomst 10.30:Professor Svend Brinkmann: Identitets-udfordringer i en senmoderne tid 13.00:Frokost 13.45:Introduktion til eftermiddagens workshops: 14.00: 1. Sognepræst Erik Høegh-Andersen: Eksistenssamtaler 2. Sognepræst Amalie Nørgaard Rathje: Kærlighed og kommunikation. Parforholdets konflikthåndtering i kirkeligt regi 3. Sognepræst Line Bjørn Hansen: Samtaler i sorggrupper 15.30:Afslutning Torsdag d. 1. marts 10.15: Hospitalspræst Christian Juul Busch: Det lille vemod og det store vemod – samtaler på hospitalet 12.15: Frokost 13.00: Introduktion til eftermiddagens workshops: 13.15: 1. Filosofisk praktiker ph.d. Dorte Odde: Relationen i eksistensfænomenologisk vejledning 2. S ognepræst Hanne Marie Houkjær: Skriftestol og sjælesorg, når perspektivet skifter fra vandret til lodret 15.00: Afslutning 15 Afsender: Helsingør Stift, Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør ID 42786 K A L E N D E januar E N · 2 0 1 2 Mandag 27. februar kl. 18.30 Generalforsamling i Distriktsforening Syd Sted: Skovlundekirke, Lundebjerggårdsvej 3 a, 2740 Skovlunde. Se www.helsingørstift.dk Torsdag 12. januar kl. 17-19.30 Landsforeningen af menighedsråd: Debatmøde om provstestillingen og provstiets funktion Sted: Skovlunde Sognegård, Lundbjerggårdsvej 3, 2740 Skovlunde. Tilmelding: www.menighedsraad.dk Fredag 27. & lørdag 28. januar Inspirationskursus for Menighedsrådsmedlemmer »Kirken her og nu – og i fremtiden.« Sted: Pharmakon, Hillerød Se side: 14 Februar Lørdag 4. februar 2012 kl. 10-16 Menighedsrådsvalg 2012: Kald er vigtigere end valg – Stiftsdag for menighedsrådsmedlemmer, præster og personale i Helsingør stift Sted: Grundtvigs højskole, Hillerød Se side: 13 Fredag 17. februar 2012 kl. 9.30-15. Mini-konfirmander – idéer til en varieret og gennemtænkt undervisning Sted: Gadstrup Kirke, Dyssegårdsvej 30D, 4621 Gadstrup Se www.kirkeogpædagogik.dk R Onsdag 29. februar & torsdag 1. marts Eksistenssamtalen: religion, eksistens og identitet i kristelig udlægning. Efteruddannelse for præster i Helsingør stift Se side: 15 Marts TIRSDAG 20 MARTS 2012 kl. 19.00 GENERALFORSAMLING for Distriktsforeningen for Sokkelund Herred Sted: Præstebro Kirke, Herlev Indkaldelse udsendes inden udgangen af 2011 Juni Søndag 11.-13. juni Stiftskonvent på Grundtvigs højskole for stiftets præster Program udsendes September Søndag 23. september 2012 kl.10.30 Stiftsstævne for ydre mission Emne: Dansk Israels mission. Prædikant biskop Lise Lotte Rebel. Sted: Rungsted Kirke L æ s m e r e o m a r r a n g e m e n t e r n e p å : w w w. h e l s i n g ø r s t i f t. d k / k a l e n d e r Stiftsbladet for Helsingør Stift Udgives af Helsingør Stift i samarbejde med Stiftets faste udvalg og Distriktsforeningerne af Menighedsråd. De i bladet fremsatte synspunkter deles ikke nødvendigvis af redaktionen. lund Herred), Carl-Erik Denning, (Helsingør Stifts Distriktsforening Syd), sp. Kirsten Diemer (Ydre Missions udvalget), Pernille Nærvig Petersen (Det religionpædagogiske udvalg), pr. Ove Kollerup (Medieudvalget) samt sp. Rebecca Rudd (ansv. redaktør). Redaktion Ansvarshavende: sp. Rebecca Rudd, Tlf 2172 5082, email: rr@km.dk Om Stiftsbladet Stiftsbladet sendes til menighedsrådsmedlemmer, præster og andre kirkelige medarbejdere, samt til andre interesserede. Fra og med 2008 finansieres Stiftsbladet af det bindende stiftsbidrag. Redaktionsudvalg: Biskop Lise-Lotte Rebel, sp. Jan Ulrik Dyrkjøb, sp. Henning Sundby Pedersen (Distriktsforeningen Frederiksborg), Hanne Kjærulff (Distriktsforeningen for Sokke Ønsker man at få bladet tilsendt skal man indsende sin adresse til kmhel@km.dk. Meddelelse om flytning eller bestilling af ekstra blade: Kontakt venligst Helsingør Stift, Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør, tlf. 4921 3500. Email: kmhel@km.dk Deadline Næste nr. af stiftsbladet (marts) udgår og erstattes af magasin. Deadline til kommende nr. af stiftsbladet (juni) 15. april 2012. Layout og tryk: Strandbygaard Grafisk, Skjern · 96 800 700