Grundlæggende EDB for Seniorer

Transcription

Grundlæggende EDB for Seniorer
DieselHouse.qxd
28/11/06
12:02
Side 1
Fra industrialisering til globalisering
Et undervisningsmateriale til DieselHouse
DIESELHOUSE – SKOLETJ ENESTEN BYMUSEET
DieselHouse.qxd
28/11/06
12:13
Side 11
Sorte skyer
Den megen brug af olie og andre fossile brændstoffer har konsekvenser for miljøet. Når vi forbrænder olie og kul, udleder vi skadelige stoffer
som kuldioxid og kvælstofilter i luften. Derfor er
det nødvendigt at begrænse denne udledning.
Det kan ske ved en begrænset brug af forurenende teknologier, enten gennem lovgivning
for udledning af stoffer eller ved en ændret levevis, hvor vi f.eks. kun bruger bilen, når det er
strengt nødvendigt.
Det sker også gennem fornyelse og opfindelser, hvor teknologien forbedres, så der ikke udledes helt så mange skadelige stoffer. Eller der
udvikles nye og mindre forurenende teknologier.
Eksisterende alternative energiressourcer som
f.eks. solenergi og vindkraft udnyttes stadig mere
for at gøre vores samfund mere uafhængigt af
olie.
● I nogle storbyer er luftforureningen så slem, at fodgængere må bruge ansigtsmasker. Her er det Kuala
Lumpur i Malaysia.
foto: scanpix
● De store mængder olie, vi
transporterer over havene for
at forsyne vores samfund, giver
store skader på miljøet, når
uheldet er ude.
foto: exxon valdel oil spill
trustee council
ARBEJDSSPØRGSMÅL
●
Vi udnytter i stigende grad oliereserver,
der ikke ligger i Mellemøsten. Diskuter
hvilke økonomiske, politiske og miljømæssige konsekvenser, det kan have.
●
Beregninger tyder på, at olieproduktionen
topper i disse år. Diskuter hvilke konsekvenser, det vil få, når oliereserverne slipper op. Hvilke forandringer får det for
vores hverdag og arbejdspladser?
●
Diskuter hvad kan vi gøre for at få de
begrænsede olieressourcer til at vare
længere.
Fremtidens dieselmotor
Udviklingen af fremtidens dieselmotor forsøger at
opfylde samfundets krav: Motorerne skal være stadig
mere brændstofbesparende, da olie er en begrænset
ressource og derfor kun vil blive dyrere i fremtiden.
Motorerne skal også være mere miljøvenlige, da
internationale standarder sætter grænser for udledningen af skadelige stoffer.
Denne proces sker både uden for motoren, hvor
stadig mere effektive katalysatorer begrænser udledningen af skadelige stoffer, og inden i motoren, hvor
man forsøger at forbedre forbrændingen, så den bliver
mere ren, og der er færre reststoffer tilbage.
Sorte skyer
· 11
DieselHouse.qxd
28/11/06
12:12
Side 10
Sort guld
Omsætningen af oliens kemiske energi til varmeenergi – eller via en motor til mekanisk energi –
er en af de helt centrale teknologier i vores samfund. Olie er en forudsætning for vores livsstil,
hvor vi f.eks. lever i opvarmede huse og tager et
varmt bad om morgenen, inden vi tager bilen på
arbejde.
Denne afhængighed af olie har store politiske konsekvenser. De fleste af de kendte oliereserver er koncentreret på et afgrænset geografisk område i Mellemøsten. Kontrollen med dette
område er samlet hos få lande, der effektivt kan
påvirke verdenssamfundet ved at begrænse adgangen til olien. Det så vi ved oliekrisen i 1973,
som var en konsekvens af krigen mellem Israel
og Syrien/Ægypten. OPEC (Organisation of Petroleum Exporting Countries) besluttede at sætte
produktionen af olie ned og samtidig hæve prisen.
Det førte på kort tid til en tredobling af olieprisen.
Studiet af sådanne politiske og strategiske sammenhænge i forbindelse med geografi og ressourcer hedder geopolitik.
Da olieprisen har store konsekvenser for
verdensøkonomien, er kontrollen med Mellemøstens oliereserver omstridt. Derfor angreb USA
Irak med FN-mandat, da landet forsøgte at bemægtige sig nabolandet Kuwaits oliekilder i
1991.
● Nogle mener, at kontrollen med oliereserver også er
hovedargumentet for USA's invasion af Irak igen i 2003.
foto: scanpix
Adgangen til olie handler ikke kun om politik. Det tager naturen millioner af år at omdanne
rester af døde dyr og planter til fossilt brændstof
som olie, kul og naturgas. Vi bruger langt mere
brændstof, end der dannes. Derfor er det kun et
spørgsmål om tid, før de fossile brændstoffer
slipper op.
De stigende oliepriser gør, at det kan betale
sig at udvinde andre svært tilgængelige oliereserver. Det er bl.a. sket ved olieboringer i Nordsøen siden 1972, og Danmark håber også på at
finde store olieforekomster i og omkring Grønland.
● Alternativ olieudvinding. Gigantiske
gravemaskiner udvinder tjæresand i
bl.a. Canada, men det er en omkostningsfuld proces både økonomisk og for
miljøet, da det kræver 2 tons tjæresand
at lave en tønde råolie.
man diesel
10 ·
Sort guld
DieselHouse.qxd
28/11/06
12:12
Side 9
● Det kræver mange arbejdere at bygge de store skibsdieselmotorer. Derfor bliver
de i dag bygget i Fjernøsten,
hvor arbejdskraft er billigere
end i Europa.
foto: erik lund, man diesel
Enden på B&W skibsværft: Salg, lukning og outsourcing
B&W bygger skibe og er hovedleverandør af skibsdieselmotorer til den internationale handelsflåde. Derfor kommer B&W i økonomiske problemer, da dette marked
svinder ind som følge af oliekrisen i 1973. Staten yder flere gange lånestøtte for at
drive værftet videre og sikre de mange arbejdspladser. Men i 1979 er B&W alligevel
nødsaget til at sælge lige under halvdelen af aktierne i sine dieselmotoraktiviteter til
den tyske industrikoncern M.A.N. (Maschinenfabrik Augsburg-Nürnberg). B&Wmotorerne har en markedsandel på over 50 %; denne produktion er “kronjuvelen” i
dansk industri, og derfor er der stor utilfredshed med salget i offentligheden.
I 1987 må B&W’s motorfabrik på Christianshavn lukke. Det er blevet for dyrt at
bygge de store dieselmotorer i Danmark. De bliver i stedet bygget på fabrikker i Fjernøsten, der har købt licens af B&W til at benytte det danske motordesign. Når produktionen flyttes til områder, hvor det bedre kan betale sig på grund af bl.a. billigere
arbejdskraft, kalder vi det outsourcing.
I 1996 lukker B&W skibsværft. I dag er aktiviteten i Danmark koncentreret om
udviklingsarbejde og administration, samt en mindre produktion af nøglekomponenter og mindre dieselmotorer. De aktiviteter er 100 % ejet af den tyske MAN-koncern.
● I et traditionelt fragtskib
kræver det 200 mand at ekspedere 5.000 tons gods på
24 timer. I et moderne containerskib kan få mand med
fjernstyrede kraner på den
samme tid flytte 8.400 containere svarende til mere end
100.000 tons gods.
handels- og søfartsmuseet
Fa r v e l t i l i n d u s t r i s a m f u n d e t ?
· 9
DieselHouse.qxd
28/11/06
12:11
Side 8
Farvel til industrisamfundet?
● Det er ikke kun udenlandske varer, der kommer til os.
Danmark eksporterer også
mange varer til udlandet,
som det kan ses på denne
reklame fra ca. 1910.
I dag er den industrielle sektor ikke længere i
stærk vækst, og i den vestlige verden er den ikke
længere den dominerende økonomiske sektor.
Betyder det, at industrisamfundet er ved at ændre sig til noget andet?
Verden er bundet sammen af et stadig tættere net af økonomiske og sociale aktiviteter.
Fjerne egne handler indbyrdes via multinationale selskaber, mens internet og tv bringer omverdenen tættere på end nogensinde før. Dette
kaldes globalisering.
Containerfart har gjort transport af varer så
billig, at et fjernt land som f.eks. Kina kan være
hele verdens værksted med fremstilling af alt fra
elektronik til designertøj. Det er ikke containeren
i sig selv, men snarere de store investeringer i
havneanlæg, kraner og andet materiel til at
håndtere containerne hurtigt og bekvemt, der
giver de store omkostningsbesparelser.
Der er sket en international arbejdsdeling,
hvor de arbejdskraftkrævende produktioner er
flyttet fra Vesten til lande med billig arbejdskraft,
f.eks. i Fjernøsten. Det betyder, at industriarbejderen i bl.a. Danmark er en uddøende race.
Samtidig har fagbevægelsen faldende medlemstal og langt mindre indflydelse i samfundet i dag
end tidligere. Virksomhederne stiller krav om, at
arbejdskraften er fleksibel, og nu kæmper fagforeningerne både for bedre løn- og arbejdsvilkår og for omskoling og uddannelsesmuligheder
for sine medlemmer.
Videns- og informationsvirksomheder trives
i de vestlige lande, hvor kravene til uddannelsesniveau og beherskelse af informationsteknologi stiger. De producerer ofte ikke håndgribelige
varer, men viden, information, oplevelser eller
kreativitet. En konsekvens af denne udvikling er,
at hovedparten af disse landes økonomi ikke udgøres af industrisektoren, men af servicesektoren. Derfor er industrisamfundet efterhånden
blevet et servicesamfund eller et informationssamfund.
handels- og søfartsmuseet
ARBEJDSSPØRGSMÅL
8 ·
Fa r v e l t i l i n d u s t r i s a m f u n d e t ?
●
Kan du give nogle eksempler på international arbejdsdeling?
●
Tror du, at de nye industrisamfund i
Fjernøsten vil gennemgå den samme udvikling som vores samfund? Og hvor
flytter den arbejdskraftkrævende produktion så hen?
●
Diskuter om vores samfund har udviklet
sig til et informationssamfund, eller om
det snarere er et servicesamfund. Er det
to sider af samme sag?
DieselHouse.qxd
28/11/06
12:10
Side 7
mp
des for taylorisme, efter den amerikanske ingeniør F.W. Taylor (1856-1915), hvis idéer bl.a. bliver
gennemført på Henry Fords bilfabrikker i 1905.
Her etableres den første samlebåndsproduktion, hvor hver arbejder har deres specifikke opgave: Montere benzintanken, montere et hjul eller montere rattet på den endeløse række af
karosserier. Det er ensformigt og nedslidende
arbejde, men det forbedrer effektiviteten. Før tog
det en mand over tolv timer at samle en bil. Nu
kan det gøres på 90 minutter.
Den industrielle masseproduktion har et
stort behov for arbejdskraft. Samtidig er der et
overskud af arbejdskraft på landet, så der sker en
folkevandring fra landet til byerne. Her bor folk
tæt under trange vilkår for at arbejde på fabrikkerne. Denne proces kalder vi urbanisering.
● Demonstration af
B&W-arbejdere på vej over
Knippelsbro til Christiansborg Slotsplads for at
kræve højere løn i 1970.
arbejdermuseet & aba
Hvad siger de på B&W?
På B&W bryder danmarkshistoriens første
store industristrejke ud i efteråret 1871, da
300 arbejdere nedlægger arbejdet. De følgende årtier forsøger ledelsen at forhindre
arbejderne i at organisere sig. Det hjælper
ikke på de mange arbejdsnedlæggelser.
Derfor ændrer B&W’s ledelse strategi, og
i 1898 opfordrer de arbejderne til at lade
sig organisere, så man kan få ordnede
arbejdsforhold.
Arbejderne på B&W bliver frontløbere
i mange arbejdskampe i 1900-tallet. Efter
2. Verdenskrig, hvor B&W er kendt som en
kommunistisk præget arbejdsplads, bliver
talemåden “Hvad siger de på B&W?” udbredt – underforstået at det er B&Warbejderne, der sætter kursen i arbejdskampen.
I DieselHouse kan du bl.a. høre erindringer fra den første strejke, B&W-arbejdere der beretter om livet på værkstederne
og om de politiske spændinger på arbejdspladsen i 1950’erne og 1960’erne.
● Fra begyndelsen i 1871 er
Socialdemokratiet arbejdernes
parti. Valgplakat fra 1946.
arbejdermuseet & aba
Masseproduktion, effektiviseringer og lønkamp
· 7
DieselHouse.qxd
28/11/06
12:09
Side 6
Masseproduktion, effektiviseringer og lønkamp
● I den tidlige industrialiseringsperiode er det udbredt med taknemmelighedstilkendegivelser fra
arbejderne til den alfaderlige fabriksherre. Denne
pokal er givet af en kreds
af ansatte på B&W til fabrikant C.C. Burmeister ved
hans 25-års jubilæum i
1871 med tak for de goder,
de har nydt på fabrikken i
denne periode.
Den effektive industrielle fabriksproduktion udkonkurrerer i løbet af 1900-tallet den håndværksbaserede produktion. Den ændrede produktion ændrer også livsformerne. Hvor det før
var almindeligt at blive håndværksmester med
svende og lærlinge i eget hushold, bliver det
med industrialiseringen almindeligt at være lønarbejder på en fabrik. Lønarbejderne bliver en ny
stor gruppe i samfundet. Forholdet til arbejdsgiverne er både præget af interessekonflikter om
løn og arbejdsvilkår og af gensidig afhængighed.
Det får vidtrækkende konsekvenser for samfundets
udvikling i 1900-tallet.
I begyndelsen leder fabriksherrerne deres
virksomheder som patriarker for en stor husholdning, hvor de egenhændigt dikterer løn og
arbejdsvilkår. Efterhånden tilspidses interessekonflikten mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, da gruppen af arbejdere vokser stærkt og
står samlet med krav om indflydelse på løn- og
arbejdsforhold. Det fører i 1871 til arbejderoptøjer
i Paris og til en frygt for, at optøjerne vil sprede
sig til andre europæiske storbyer.
De første socialistiske fagforeninger etableres
i Danmark samme år. Trods heftig modstand fra
arbejdsgiverside bliver der i de følgende tiår oprettet fagforeninger inden for de fleste fag. Ved
Septemberforliget i 1899 fastsættes arbejdernes
ret til at strejke og arbejdsgivernes ret til at lede
og fordele arbejdet. Disse aftaler er stadig grundlaget for vore dages overenskomstforhandlinger
og arbejdsmarked.
Fremstillingen af varer i industrien er underlagt en omfattende arbejdsdeling, hvor processen splittes op i afgrænsede opgaver. Hver arbejder er specialiseret og udfører rutinemæssigt
den samme opgave igen og igen – næsten som
en menneskelig maskine. Denne tankegang kal-
foto: erik lund, man diesel
ARBEJDSSPØRGSMÅL
●
Kan du nævne nogle forskelle i livsformen for håndværkere og lønarbejdere?
●
Detaljeret arbejdsdeling øger effektiviteten. Kan du se nogle ulemper ved denne
produktionsmåde? Hvad kan man gøre
for at afhjælpe disse ulemper?
●
Diskuter på hvilken måde forholdet
mellem arbejdsgivere og arbejdstagere
er præget af både interessekonflikter og
gensidig afhængighed. Er det også tilfældet i dag?
6 ·
● I begyndelsen af 1900-tallet kommer kvinderne ind på arbejdsmarkedet for
alvor som billig arbejdskraft for industrien, hvilket giver anledning til konflikt
mellem mandlige og kvindelige arbejdere. københavns bymuseum
Masseproduktion, effektiviseringer og lønkamp
DieselHouse.qxd
28/11/06
12:08
Side 5
● Industrien benytter
bl.a. elektricitet til at drive
transportbånd, der effektiviserer produktionen og
letter en del af det fysiske
arbejde.
Lys over land
København får sine første store dampdrevne elværker i løbet af 1890’erne. I 1904 opretter en
mejerist det første dieseldrevne elværk på landet.
Det ligger i Hurup i Nordjylland. De følgende år
oprettes der mange små lokale elværker, hvor
dieselmotorer sørger for at bringe elektricitet ud
i alle landets afkroge. I 1915 er der godt 250 lokale
elværker i Danmark; heraf drives de 150 af dieselmotorer.
Dieselmotoren spiller også en rolle for elektrificeringen af industrien, hvor mange fabrikker
bygger sine egne elværker.
I 1920’erne forandres elproduktionen. Fra at
være lokalt produceret på små elværker bliver
elektriciteten nu produceret centralt på store
højspændingsværker og transporteret gennem
landet ved hjælp af højspændingsledninger, der
med store master sætter deres markante aftryk
på landskabet. Elektricitet med høj spænding kan
nemlig transporteres over store afstande uden
nævneværdigt energitab.
Højspændingsværkerne ligger tæt ved havne,
hvor skibe bringer de enorme mængder kul, der
skal til for at holde de store dampturbiner i gang.
handels- og søfartsmuseet
B&W
– en dansk industriarbejdsplads
Fra 1843 til 1900 udvikler virksomheden
Burmeister & Wain (B&W) sig fra et lille
maskinværksted til en stor industrikoncern med maskinfabrik, støberi og skibsværft. Antallet af ansatte stiger fra 30 til
2.000.
I begyndelsen producerer B&W mange
forskellige produkter, men frem mod år
1900 bliver produktionen specialiseret
på dampmaskiner, skibe og centrifuger.
● Centrifuger er komplicerede apparater, der bl.a.
er blevet brugt på landets
mange andelsmejerier til
at adskille skummetmælk
og fløde. Det kræver stor
nøjagtighed at få de enkelte dele til at fungere
sammen. Erfaringerne fra
centrifugeproduktionen
giver B&W gode forudsætninger for at tage produktionen af dieselmotorer
op, som også kræver stor
nøjagtighed, da man køber
rettighederne af Rudolf
Diesel i 1898.
foto: erik lund, man diesel
At der er strøm i kontakten betyder store forandringer i folks hverdag. Husmoderen får en række
elektriske hjælpemidler som f.eks. støvsugeren
og strygejernet til rådighed, hvilket letter hendes
arbejde i hjemmet. Radioen er også en populær
nyskabelse, der slår igennem i slutningen af
1920’erne.
● I begyndelsen skal den skeptiske befolkning først
overbevises om elektricitetens nyttige anvendelse.
Det kan ske ved at leje apparater af elselskabet.
foto: elmuseet
Ly s o v e r l a n d
· 5
DieselHouse.qxd
28/11/06
12:06
ARBEJDSSPØRGSMÅL
●
Diskuter i klassen,
hvordan industrialiseringen har sat sit præg
på vores samfund.
●
Hvordan påvirker
elektrificeringen dig i
din hverdag?
●
Dampmaskinen og
dieselmotoren er
vigtige opfindelser i
industrialiseringen.
Kan du nævne andre
vigtige opfindelser?
Hvorfor er de vigtige?
Side 4
Fra damp til diesel
I løbet af 1800-tallet bliver der bygget fabrikker
drevet ved dampkraft overalt i verden. Dampmaskinen bliver videreudviklet af skotten James
Watt (1736-1819) i slutningen af 1700-tallet, så
den kan bruges i industrien. Dampmaskinens
kraft gør det muligt at masseproducere en lang
række varer i en ensartet kvalitet og til en lav
pris. Mange håndværk bliver efterhånden erstattet af industrier med ny teknologi. Det sætter
yderligere skub i udviklingen, da dampmaskinen
bliver drivkraft i kraftværker, skibe og tog. Gennembruddet kaldes “Den industrielle revolution”, og den finder først sted i England. Her har
1
4
2
3
Her ses “indmaden” af en dieselmotor. Stemplet (1) presser luften
sammen i cylinderen (2). Temperaturen stiger, så der sker en forbrænding, når brændstoffet blæses ind. Derved overføres der kraft til krumtapakslen (3), der ændrer stemplets lodrette bevægelse til en roterende
bevægelse, der kan udnyttes til at drive diverse apparater. Svinghjulet (4)
udligner stemplets huggende bevægelser, så motoren ikke kører i ryk.
●
man diesel
4 · Fr a d a m p t i l d i e s e l
befolkningen i slutningen af 1700-tallet tilstrækkelig købekraft til, at der kan opstå et marked for
billige masseproducerede varer.
I løbet af 1900-tallet kan vi tale om egentlige
industrisamfund, hvor hovedparten af produktionen sker indenfor industrien. I denne fase af
industrialiseringen har den mere økonomiske
dieselmotor overtaget dampmaskinens rolle som
drivkraft på f.eks. fabrikker og i skibe, men også
til at producere elektricitet.
Industrien bliver først Danmarks største eksporterhverv i 1950’erne. Indtil da har eksporten
været domineret af landbruget.
Hvad er en dieselmotor?
En dampmaskine drives af damp. Dampen dannes i en kedel med vand, der varmes op. Forbrændingen sker uden for maskinen, og der sker
et stort energitab mellem kedel og maskine. Derfor ønsker den tyske ingeniør Rudolf Diesel
(1858-1913) at konstruere en mere energieffektiv
maskine. Det sker i 1894, hvor dieselmotoren kører for første gang. Til forskel fra dampmaskinen
sker forbrændingen inden i motorens cylinder, og
derved udnytter den energien bedre. Endnu en
fordel ved Diesels opfindelse er, at diesel motoren kan køre på grove og dermed billige brændselsolier. Det er fordi, dieselmotoren ikke bruger et
tændrør eller et glødehoved. I stedet skabes forbrændingen ved, at luften
udvikler meget varme, når
den bliver presset sammen i
motorens cylinder.
● Rudolf Diesel (1858-1913),
tysk ingeniør og opfinder.
DieselHouse.qxd
28/11/06
12:05
Side 3
H.C. Ørsted Værket og DieselHouse
Skorstenene på H.C. Ørsted Værket rejser sig
over industriområdet i Københavns Sydhavn.
Ved indvielsen i 1920 lå kraftværket på en åben,
mark, som fiskerne brugte ved tørring og reparation af deres net. Snart blev området indtaget
af mindre industrivirksomheder. Den tidlige industri lå inde i byen, men efterhånden flyttede
de svinende og larmende fabrikker væk fra boligområderne til byens yderområder. Området
omkring H.C. Ørsted Værket er et af de få tilbageværende områder i København, hvor du stadig kan opleve den rå og funktionelle atmosfære
fra industrisamfundets guldalder. Du kan f.eks.
stadig se jernbanesporene, hvor tusindvis af togvogne fragtede kul til at fyre op under elværkets
store dampkedler.
Ved siden af værket blev der 1932-33 opført
den bygning, som i dag rummer DieselHouse.
Bygningen blev opført for at rumme verdens
dengang største dieselmotor, som skulle sikre
strøm til København i spidsbelastningsperioder.
● Værket blev sat i drift i 1920 for at dække
københavnernes stigende strømforbrug, og
ved udvidelsen i 1933 var det Skandinaviens
største elværk. det kongelige bibliotek
1937
1917
● Området, hvor H.C. Ørsted Værket ligger i dag, er fremkommet ved jordopfyldning
af havnen i begyndelsen af 1900-tallet. Derfor hedder gaden langs den gamle havn ved
kulpladsen også Landvindingsgade. Landvinding er en måde at udvide de attraktive byområder ved vandet, hvor skibe let kan hente og bringe varer samt råmaterialer.
københavns bymuseum
H . C . Ø r s t e d Væ r k e t o g D i e s e l H o u s e
· 3
DieselHouse.qxd
28/11/06
12:03
Side 2
Til læreren
DieselHouse er et teknologi- og kulturhistorisk udstil-
INDHOLD
lingscenter, der viser dieselteknologiens betydning for
vores hverdag. Undervisningsmaterialet lægger på den
H.C. Ørsted Værket og DieselHouse 3
baggrund op til at arbejde med aktuelle problemstillinger omkring industrialisering, internationalisering,
Fra damp til diesel 4
globalisering, energiforsyning, ressourcemangel og
miljø.
Lys over land 5
Hvert af hæftets fire temaer følges af tre arbejds-
Masseproduktion, effektiviseringer og lønkamp 6
spørgsmål, der kan fungere som oplæg til diskussion
og til at arbejde videre med temaernes problemstil-
Farvel til industrisamfundet? 8
linger.
Sort guld 10
I udstillingen “B&W – en arbejdsplads gennem to århundreder” får eleverne et indblik i den danske in-
Sorte skyer 11
dustrialisering gennem B&W’s historie fra baggårdsværksted til international industrikoncern. “Diesel
driver verden” er en udstilling, der handler om dieselteknologi i et samfundsmæssigt perspektiv: Hvad har
dieselmotoren betydet for vores samfund, og hvad betyder den for os i dag? Efter en rundvisning kan eleverne selv gå på opdagelse i udstillingerne, hvor de
bl.a. kan fordybe sig i de mange historiske filmklip.
B&W blev tidligt Danmarks største industrivirksomhed. Den var toneangivende for arbejderbevægelsens
udvikling og hele tiden på forkant med den industrielle udvikling. Derfor er B&W brugt som gennemgående
eksempel her i hæftet.
Målgruppen er elever i folkeskolens ældste klasser
samt gymnasium, HTX og HF/VUC. Hæftet egner sig
til undervisning i fagene historie, samfundsfag, naturfag, teknikfag, fysik/kemi, teknologi, arbejdskendskab
og almen studieforberedelse.
● I 1933 kørte den kæmpestore dieselmotor for første
gang. Den arbejdede for sidste gang, da den startede
systemet op igen efter en stor strømafbrydelse i 2003.
foto: erik lund, man diesel
DieselHouse.qxd
●
28/11/06
12:14
Side 12
● Udstillingen “B&W – en arbejdsplads gennem to
århundreder” viser hele industrialiseringens historie
fortalt gennem B&W’s udvikling.
DieselHouse ligger i Københavns Sydhavn.
Udstillingen “Diesel driver verden” viser dieselteknologiens betydning for vores samfund før og nu.
●
●
Et multimedieshow fortæller bygningens og motorens historie.
Du kan bestille undervisning på DieselHouse og skriftlige undervisningsmaterialer hos:
Københavns Bymuseum på tlf. 33 21 07 72 eller på e-mail sekr@kbhbymuseum.dk
Du kan finde flere oplysninger her:
DieselHouse: www.dieselhouse.dk
Københavns Bymuseum: www.bymuseum.dk
Skoletjenesten: www.skoletjenesten.dk
© Skoletjenesten Bymuseet og DieselHouse, 2006. Tekst: Christian Hviid Mortensen. Redaktion: Sidsel Risted Staun og Niels Jul Nielsen.
Forsidefoto: Københavns Bymuseum. Bagsidefoto: Erik Lund, MAN Diesel. Layout: Marianne Bisballe/Skoletjenesten. Tryk: DieselHouse MAN Diesel
D I E S E L H O U S E
–
S K O L E T J E N E S T E N
B Y M U S E E T