Manual for rapportering af primært mærkede engangsemballager

Transcription

HORNE EFTERSKOLE
Indholdsplan
2013-14
Efterskole der får dig til at vokse
HORNE EFTERSKOLE
Indholdsfortegnelse
Indledning
3
Skoleårets rammer
4
Hornes pædagogiske identitet
5
Hornes faglige identitet, fagbeskrivelser
12
Årsplaner
33
Forældresamarbejde
73
Funktionsbeskrivelser
74
Dagsrytme
84
Skolekalender (link til ekstern placering)
84
Totalskema (link til ekstern placering)
84
Tjenesteplan (link til ekstern placering)
84
2
HORNE EFTERSKOLE
Indledning
Denne indholdsplan indeholder skolens samlede beskrivelse af undervisningen og samværet
på skolens kurser for skoleåret 2013-14. Indholdsplanen beskriver skolens virke som delt
mellem faglig prøveforberedende undervisning på den ene side og almendannende
livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse på den anden.
I henhold til gældende lovgivning redegør indholdsplanen for de lovmæssige krav til
undervisning og samvær ved at beskrive elevernes undervisning og de fastsatte slutmål,
såvel som planlagte aktiviteter, herunder:
kursusperiode
undervisningsdage
ugeskema
fag
faggrupper
uddannelses- og erhvervsvejledning
pædagogisk tilrettelagte ekskursioner
studieture
lejrskoleophold og erhvervspraktik
samt det pædagogisk tilrettelagte samvær
Ændringer i løbet af skoleåret indarbejdes og godkendes undervejs, således at kursets
faktiske indhold er beskrevet (Tilskudsbekendtgørelsen, BEK nr 604 af 24/06/2009).
LBK nr 689 af 22/06/2011
§17 Stk. 2. Bestyrelsen godkender årligt en plan for skolens kursusvirksomhed (årsplanen)
og en plan for indholdet af det enkelte kursus (indholdsplanen). Skolen skal offentliggøre
sin årsplan på skolens hjemmeside på internettet. En efterskole, husholdningsskole og
håndarbejdsskole skal tillige offentliggøre sine indholdsplaner på skolens hjemmeside på
internettet. Bestyrelsen kan bemyndige forstanderen til at godkende indholdsplanen.
3
HORNE EFTERSKOLE
1.
Skoleårets rammer
1.1 Skoleåret
Skoleåret 2013-14 indeholder 42 ugers undervisning og løber fra 11.8.2013 – 28.6.2014
1.2 Årsplan
Skolens årsplan for skoleåret er godkendt af bestyrelsen og findes på skolen hjemmeside.
1.3 Formål og værdigrundlag
Vedtaget i bestyrelsen d. 28.4.2008.
Horne Efterskole bygger på et kristent livs- og menneskesyn:
Det kristne livs- og menneskesyn præger skolens dagligdag, ugens aktiviteter og årets gang.
Medarbejderne arbejder ud fra et kristent livs- og menneskesyn og bidrager dermed til at
respekt og ansvar for den enkelte såvel som for fællesskabet danner grundlag for et
ligeværdigt samvær.
Faget Kristendomskundskab er obligatorisk og kundskab om kristendommen, som den
kommer til udtryk i Den evangelisk-lutherske kirke er det centrale undervisningsindhold.
Her får eleverne mulighed for erkendelse gennem samtaler, hvor det kristne budskab er i
centrum.
Horne Efterskole er en kulturåben skole:
Skolen er med sit kristne livs- og menneskesyn åben for alle unge uanset kulturel, etnisk,
social og religiøs baggrund.
På skolen brydes livsanskuelser og holdninger i undervisning og samvær.
Skolen har kulturmødet i centrum såvel i forhold til det lokale og nationale, som det
europæiske og globale.
Horne Efterskole har livsoplysning som en bærende tanke for hele skolens virke:
Det er skolens hensigt at oplyse om tilværelsen med alle dens nuancer og udfordringer for
derigennem at styrke den enkelte elev i sin dannelsesproces.
Skolen skaber rum for menneskelig modning og faglig fordybelse.
Skolen fokuserer i sit virke på samtale og dialog mellem mennesker.
De gældende vedtægter for Horne Efterskole findes på skolens hjemmeside.
4
HORNE EFTERSKOLE
2.
Hornes pædagogiske identitet
I det følgende gennemgås Hornes pædagogiske tænkning, og herunder
Værdibaseret skole
Hornes pædagogiske mål
Hornes mangfoldighed
Hornes relationelle tænkning
Relationer skal man turde tro på
At vokse gennem spejling
Det hele starter i familien
Rammernes relation
Demokratiets relation
De 4 årstider på Horne
En relation til mad og økologi
2.1 Værdibaseret skole
Horne Efterskole er en værdibaseret skole, der i hele sin pædagogiske tænkning søger at
skabe størst mulig sammenhæng mellem værdier og dagligdag. Hverken værdier eller
pædagogik er mål i sig selv, men gives - og vinder - værdi ved deres evne til at berige og
udvikle dagligdagen.
Værdien i værdier aflæses i deres evne til at perspektivere
nuet og skabe sammenhæng, der rækker ud over nuet.
I det lys er Horne en dannelsesinstitution. Ikke forstået som dannelse mod et defineret mål,
men snarere en åben og individuel dannelse ud fra et defineret grundlag. Uden retning og
rammer bliver både livet og samfundet uhåndterlig. I sidste ende ligegyldigt, for uden
rammer og retning er alt lige gyldigt. Derfor søger vi skolens værdigrundlag omsat i
pædagogisk tænkning og praksis.
Kristent livs- og menneskesyn
Skolen har en grundtvigsk forståelse af kristendom som livsgrundlag og kulturhistorie, der
giver ramme og retning for skolens pædagogik og daglige virke. Ikke i faste traditioner, men
i det enkelte menneskes daglige holdninger og handlinger. Vi tror, det er i det eksemplariske,
i de levede ord, at det kristne livs- og menneskesyn har betydning som bærende værdi.
Ord er væsentlige. Ord skaber virkeligheden omkring os. Og ord er vigtige pejlemærker for
unge. Derfor bruger vi i morgensamlingen mange ord på at knytte hverdag og menneskesyn
sammen. Knytte hverdag og kristendom sammen. Som medbillede og modbillede. For at
perspektivere. Og for at være værdi. Og morgensamlingen afsluttes med Fadervor. Ikke
som tvang, men for at pege på, at det daglige brød ikke kommer af sig selv. Og for at give
plads til en større virkelighed end den verden vi selv skaber.
Kulturåben skole
Hornes kristendomsforståelse gør skolen til kulturåben skole, hvor elever og lærere med
vidt forskellig kulturbaggrund mødes og beriger hinanden. Dette skaber en kulturel
mangfoldighed, der perspektiverer kristendommen i forhold til andre religioner, ateisme og
værdirelativisme, og som danner grundlag for skolens spejlings- og mangfoldighedspædagogik.
Livsoplysning
Grundtvig henter sin betoning af livsoplysning ud fra en både historisk-poetisk og logiskvidenskabelig forståelse af kristendommen. Oplysning er for Grundtvig både en fysisk
fortrængning af mørke og en tilsvarende fortrængning af sjælens og forstandens mørke, og
derfor kan livsoplysning hos Grundtvig forklares som:
At deltage i en fortsat skabelse af verden og samfundet omkring os
5
HORNE EFTERSKOLE
Livsoplysning udruster os til at elske livet, turde elske os selv og se os selv som aktive
medskabere på vores eget og andres liv. Det er baggrunden for at vi ser Horne som
efterskole der får dig til at vokse.
2. Hornes pædagogiske mål
Hornes pædagogiske mål er formuleret som
At udvikle eleverne til at være selvstændige unge, der hviler i sig
selv, er fagligt rustede og kender værdien i fællesskabet.
Oplevelsen af at lykkes og fungere i fællesskabet skabes pædagogisk gennem:
- At eleverne møder voksne, der vil være og forblive troværdige voksne, som
eleverne kan læne sig op ad. Så længe de har brug for det.
- At formulere udfordringer og stille krav målrettet den enkelte, der giver
succesoplevelser og motiverer til at vokse og udvikle deres selvværd og
selvledelse.
- At motivere til at skabe og opretholde relationer, eleverne kan spejle sig i.
2.3 Hornes læringsportal
Søren Kierkegaard har formuleret nogle af de skarpeste og dybeste tanker omkring
medmenneskelig pædagogik. Det har vi gjort til skolens læringsportal:
At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske
hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at
finde ham der, hvor han er, og begynde der.
Det handler ikke kun om at se eleverne, men også om at gøre eleverne til udgangspunkt i
tilrettelæggelsen af undervisningen. Det er elevernes faglige og personlige udvikling, som
både er udgangspunktet og målet for lærerens pædagogiske tænkning. Og derfor fortsætter
Kirkegaard:
Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det,
han er selv i en Indbildning naar han mener at kunne hjælpe en
Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae
mere end han - men dog vel først og fremmest forstaae det, han
forstaaer. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen
ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-Forstaaen gjældende,
saa er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden i
stedet for at gavne ham egentligen vil beundres af ham. Men al sand
Hjælpen begynder med en Ydmygelse; Hjælperen maa først ydmyge
sig under Den, han vil hjælpe, og herved forstaae, at det at hjælpe
er ikke det at herske, men det at tjene, at det at hjælpe ikke er at
være den Herskesygeste men den Taalmodigste, at det at hjælpe er
Villighed til indtil videre at finde sig i at have Uret, og i ikke at
forstaae hvad den Anden forstaaer.
2.4 Hornes mangfoldighed
Vi tror, anerkendelse er forudsætning for enhver positiv relation, og vi tror, mangfoldighed
er forudsætning for fremtidens samfund. Derfor ser vi en værdi og pædagogisk udfordring i
at skabe en anerkendende skole med plads til at være forskellig og stadig være en del af
fællesskabet. Det har skabt en anerkendende mangfoldighedspædagogik på Horne, der gør
verden og den enkelte elev større og fremmer medmenneskelighed og samhørighed.
Mangfoldigheden er naturligt til stede allerede første dag, når man flytter sammen med en
værelseskammerat, man ikke kender, og bagefter samles til spisning sammen med 130
6
HORNE EFTERSKOLE
andre unge. Derfor udfordrer vi eleverne gennem anerkendende dannelsestænkning og
livsfilosofi til at se storheden og dybden i livet og ikke lade sig nøjes med det umiddelbare.
Det er i mødet med andre mennesker og kulturer, at vi finder os selv uden at låse os fast i
os selv.
2.5 Hornes relationelle tænkning
Mennesker bliver til i mødet med andre. Heri ligger efterskolens berettigelse. De muligheder
og forventninger, vi som voksne møder eleven med, afgør elevens udviklingsrum og den
relation vi skaber til eleverne. Tilsvarende er elevernes forventninger afgørende for den
relation de etablerer med os. Det, at vi spejler os i hinanden, giver os mulighed for at udvikle
os og indarbejde evner og holdninger, som vi ikke ville have prioriteret, hvis vi kun forholdt
os til os selv. Jacob Holt peger på, at den menneskelige og kulturelle udfordring ligger i at
ville formes gennem mødet med andre mennesker, og ikke kun forsøge at forme andre i
vort eget billede. Og også den svenske forfatter Kay Pollak taler om, at det er i mødet med
andre at vi vokser. Ved at spejle os, ikke i os selv, men i mennesker omkring os. Ikke for at
blive som de andre, men for at genkende dele af de andre i os selv og dermed turde stå ved
os selv.
Derfor har vi gjort spejling til en naturlig og åben del af Horne, og indarbejdet det i vores
måde at vejlede og udvikle eleverne, både fagligt og personligt. Og nogle gange skaber vi
en aftalt spejlingsrelation mellem to elever, eller mellem elev og lærer, hvor en elev over
en periode kan/skal spejle sig i den anden. Det skaber tætte bånd, og det er nyttigt for
begge parter
På efterskole spejler vi os i fællesskabet og lærer, at jeg kun er jeg, hvis der også er vi. Fra
at fællesskabet den første dag er et jeg-de, og derfor reelt endnu ikke et fællesskab, er det
pædagogikkens mål at udvikle en jeg-vi følelse og jeg jeg-vi hverdag, der anerkender det
enkelte jeg som del af et fælles vi.
Det sker gennem opbyggelse af spejlingsrelationer, den enkelte elev kan spejle sig i. Eller
på almindelig dansk:
Det fede ved efterskole er at opdage, at der er nogen der ligner mig.
Og opdage, at dem der ikke ligner mig, gør det på nogle andre
områder end dem jeg først lægger mærke til.
2.6 Relationer skal man turde tro på
Forudsætningen for at en relationspædagogik lykkes, er at vi vil hinanden. Ikke kun som
skole. Ikke kun som lærer-elev relation. For efterskole er mere end en skole. Relationer gør
os afhængige af hinanden. Derfor skal vi ville hinanden som mennesker. Og ville os selv.
Relationer lever, hvis vi vil hinanden, og dør, hvis vi er ligeglade med hinanden. Og vil vi
ikke os selv som den første relation, har vi svært ved at ville andre.
En relation er ikke noget man kan købe. Relationer er noget vi får givet. Ikke som ting, men
med forpligtelser. Relationer forpligter. Hjemme i familien. I forhold til venner. Og på
efterskolen.
At tænke skole som relation er nogle gange en udfordring.
Hvis det at gå i skole er en dårlig oplevelse, er efterskole (i udgangspunkt) en dårlig relation.
Og hvis familie er eller har været en problemfyldt relation, er efterskolens tætte relation (i
udgangspunkt) en vanskelig udfordring.
Derfor tager relationsbaseret pædagogik lang tid, og i lange perioder handler det
pædagogiske arbejde om at opbygge troværdighed. Det, der gør det stort at arbejde på
efterskole, er, når vi har tændt et nyt håb og skabt fornyet selvværd.
7
HORNE EFTERSKOLE
2.7 Spejling på 3 niveauer
På Horne indgår spejlingsrelationer på tre niveauer:
Elevspejling, som er elevers spejling i hinanden
Voksenspejling, spejlingen mellem elev og de voksne (personalet)
Kulturspejling, fordi Horne har elever fra 10-12 forskellige nationer hvert år
Elevspejling
Vi tror, eleverne vokser enormt af at spejle sig i hinanden. Både i timerne, i fritiden, på
værelset, i debatten under morgensang og på stormøder.
Fordi Horne er en bred skole, der vægter forskellighed og rekrutterer elever fra alle
samfundslag i hele landet, er elevgruppen sammensat af vidt forskellige unge. Det giver en
fantastisk mulighed for at møde vidt forskellige unge, som dog alle er nogenlunde i
øjenhøjde og på samme sted i deres uddannelsesforløb. Det giver fællesskabet dynamik, og
giver perspektiv på ens egne synspunkter og holdninger.
Voksenspejling
Som lærer og som ansat på en efterskole er man rollemodel. På godt og ondt. Den
pædagogiske uddannelse og hele ens efterskoleerfaring er redskaber, der kvalificerer til at
løse den opgave man står i, i mødet med den enkelte elev. Viden, erfaring og personlighed
er den samlede identitet, du bærer med dig i mødet med den enkelte elev, og det er denne
samlede identitet, der gør dig autentisk som voksen.
En vigtig del af Hornes pædagogiske tænkning er, at det er lærernes og hele personalets
forskellighed (mangfoldighed), der er med til at give skolen styrke. Det giver eleverne
mulighed for at se, at mennesker ikke er ens. Heller ikke som lærere eller kontorpersonale.
Og det giver håb og tro for den enkelte elev. At vi ikke skal være ens, men at styrken og
storheden ligger i at vi er forskellige.
Det betyder, at vi som lærere er bevidst om den relation og voksenspejling, som eleverne
etablerer. Og der skal være frihed til at betro sig til den voksen de har mest tiltro til.
Når eleverne fortæller om følsomme ting, skal de vide, at ikke alt, de fortæller, kan bevares
fortroligt. Lærere har tavshedspligt, men har også en udvidet indberetningspligt.
Tavshedspligten kan også gælde i forhold til forældre. Ydermere er nogle ting gavnlige at
dele med hele lærerkollegiet, hvorfor der også gælder en kollektiv tavshedspligt.
Derfor gør vi det klart for eleverne, at der altid er en fortrolig voksen at kunne betro sig til.
Også om sit allerinderste og allersværeste. Og at elever skal kunne betro sig uden frygt.
Kulturspejling
Hvert år er fællesskabet på Horne sammensat af unge fra 10-12 nationer. Danskere,
grønlændere, tyskere, franskmænd, afrikanere, irakere, kurdere, burmesere, indonesere,
russere… og det giver Horne en helt speciel international atmosfære. Dansk er fællessproget,
men i begyndelsen kan det være nødvendigt med engelsk, indtil sproget er lært.
Det gør, at kulturforståelse bliver en ekstra bonus, du får med fra Horne. Og i en
multikulturel og global tidsalder er det et stort plus.
Det betyder også, at eleverne har mulighed for at spejle sig i mange forskellige kulturer på
tværs af nationaliteter. Det kommer helt af sig selv, når man bor på værelse sammen.
Studieturene er kulturspejlinger, der når ud over den passive iagttagelse som turist. Dermed
skaber studieturene basis for spejling ved, at den enkelte elev indgår i fællesskaber med
lokale unge på skoler og i foreninger. Denne spejlingspædagogik er et væsentligt redskab
for at unge kan vokse gennem mødet med andre unge, at de et langt stykke ad vejen kan
helbrede sig selv og også hente erfaring, inspiration og tro på fremtiden af mødet med
voksne, der giver de unge lov til at spejle sig i dem.
8
HORNE EFTERSKOLE
Enhver kultur, der lukker sig om sig selv, ender med at uddø. Det er ikke en påstand, men
naturvidenskab baseret på naturens økosystemer.
Derfor er Horne forankret i et værdigrundlag, der sætter et kristent livs- og menneskesyn
som grundlæggende fundering, og som opstiller en fordring om kulturåbenhed for at kunne
tilbyde en livsoplysning, der rækker ud over mode og strømninger, og dermed får den
enkelte såvel som fællesskabet til at vokse.
2.8 Det hele starter i familien
Vi fødes ind i en familie og vokser op i en familie, hvilket gør familie til en basal relation og
et fast holdepunkt, man ikke kan vælge til eller fra, men som former og farver os, på godt
og ondt.
Tilsvarende er familien på Horne en basal relation og et holdepunkt, som ikke kan vælges
fra eller til. Alle hører til i en familie. Både elever og lærere. Familien består af 8-10 elever
samt deres familielærer, og er bredt sammensat for at skabe samhørighed og medvirke til
et mangfoldigt og inspirerende efterskoleliv.
Familien er elevernes trygge base, hvor der er plads til det lille og nære fællesskab. Der er
plads til fordybelse, refleksion og dialog om forskellige emner som hører til efterskolelivet.
Ved et ugentligt familiemåltid og efterfølgende familiemøde veksles der mellem aktuelle
emner, f.eks. konfliktløsning, aktiviteter og planlægning af weekender og arrangementer.
Vigtige stikord for familien er
Samtale
Samhørighed og ejerskab
Indflydelse og medbestemmelse
Respekt, ansvar og pligt
Familielærerens funktion
Familielærerens opgave er at være familieelevernes primære voksne, som tager de
ovenstående temaer op til refleksion og dialog i den enkelte familie, så emnerne
perspektiveres både i forhold til skolens dagligdag, men også i tilknytning til en
demokratisk/samfundsmæssig vinkel.
Familielæreren afholder samtaler med den enkelte elev, hvor elevens målsætninger,
forventninger, styrker/svagheder etc. belyses. Eleverne skal mærke, at familielæreren vil
dem og har et positivt og anerkendende fokus på eleverne. Familielæreren er rollemodel for
eleverne. Familielæreren er ligeledes kontaktpersonen mellem skole og hjem.
Forældrekontakten er central fra dag et og løbende gennem fortsætter hele skoleåret.
2.9 Rammernes relation
Regler skal overholdes fordi de markerer relationens rammer. Regler er aldrig et mål i sig
selv, men udtrykker og bærer rammernes relation. Derfor udfordrer vi eleverne til at se
rammer og regler som relationer og positive udviklingsrum, der styrker den enkeltes
identitet og den fælles samhørighed, og dermed skaber øget selvværd, selvstyring og positiv
dømmekraft.
Det betyder også, at overtrædelse af skolens regler ikke automatisk udløser en afmålt straf.
Langt hellere vil vi arbejde med at bevidstgøre eleverne om konsekvensen af overtrædelser
og lære dem at se rammer og regler som relationer, der brydes hvis de overtrædes.
Afgørende for os er, at vi kan mærke, at eleven vil skolen og vil de relationer vi tilbyder.
At bede en elev om at stoppe på skolen må altid være den sidste udvej. På Horne er det at
sende en elev hjem et nederlag. For os som skole. For os som voksne. Fordi det at sende
en elev hjem er at bryde relationen. Derfor sørger vi for at hjælpe elever, som er nødt til at
stoppe på skolen, videre i deres uddannelse og tilværelse i øvrigt.
9
HORNE EFTERSKOLE
2.10 Demokratiets relation
Dannelse til demokrati og dannelse til medborger er vigtige elementer i Hornes livsoplysning.
Et demokratisk samfund mister sin folkelige forankring, hvis det ikke til stadighed næres af
en relation, den enkelte borger føler sig engageret i og føler sig hørt i.
Den tyske sociolog og filosof Jürgen Habermas har identificeret samtalen som demokratiets
sjæl, og analyserer med udgangspunkt i en anden tysk filosof, Wittgenstein, samtalen som
sprogspil og magtspil. Det genkender eleverne, ikke som filosofi, men som hverdag, og
uanset hvor langsommeligt og besværligt demokratiets samtale er, er det den enkeltes
deltagelse der bærer relationen og udvikler fællesskabet.
I hvert fald i vores del af verden. I andre dele af verden, som i Kina, består demokratiet og
fællesskabet i at indordne sig og underordne sig demokratiets ledere. Derfor hører det med
til Hornes mangfoldighed og kulturåbenhed at lukke dørene op til demokratiforståelser, der
udfordrer vores egen, og som kan være med til at revitalisere os og besinde os på vort eget
demokrati.
I øjenhøjde med eleverne betyder demokratiets relation og dannelsen til demokrati en
forventning om, at den enkelte elev deltager aktivt og i samtalen italesætter sig selv. I
timerne, på værelset, i spisesalen, over for de voksne i familiemøde og gangmøde, i
horneTinget som er skolens elevråd, og i det månedlige stormøde, hvor hele skolen er samlet
på gulvet i sportshallen.
2.11 De 4 årstider på Horne
Et efterskoleår på Horne har 4 årstider, ligesom naturen, men årstiderne er forskudt, fordi
efterskolen starter i august. På Horne er det såtid for fællesskab, nye vaner og venner i
august og det tidlige efterår. Gennem vinterhalvåret spirer og modnes fællesskab og læring,
for at, når det bliver lysere og dagene længere, blive høstet i form af øget selvværd,
modenhed, rummelighed og faglig dygtighed. Det er grundtanken i opbygningen af Hornes
pædagogik i 4 årstider.
Verden er ny
Fællesskabet opdages
Verden er ny, når man starter på efterskole. Det er en fantastisk mulighed for at starte
forfra og forme sig selv og sin identitet på en ny og bedre måde. Det er som at blive plantet
i en ny og sund jord, og derfor hedder den første fase Verden er ny. Familiestrukturen
introduceres, og der er nye fag og nye lærere. Linjerne tager form, og vi skal på introtur,
pilgrimsvandring, give en dags arbejde til vores venskabsskoler i Nigeria og Tanzania og
slutte det hele af med en kæmpe efterårsfest.
Verden er ny løber fra skolestart til efterårsferien.
Verden er alligevel ikke ny
Fællesskabet prøves
Men langsomt bevæger den første tids begejstring og sensommer over i efterår. De stærke
farver og sensommergløden falmer, og dagene bliver kortere og koldere. På samme måde
bevæger efterskolepulsen sig over i en ny fase. Begejstringen falmer, og hverdagen afslører,
at heller ikke på en efterskole er verden ny. Ens egne svage sider brydes med de andres.
Glansbilledet holder ikke, og det er nemt at føle sig svigtet.
Sådan er november, og derfor er det vigtigt at tænde lys, for at se klart og for at jage mørket
på flugt. Derfor tager vi på tur, af sted, væk fra skolen. Og hjemme igen laver vi musical i
en hel uge, hvor alle har en opgave og kan se værdien i at være med.
Verden er alligevel ikke ny løber fra efterårsferie til jul. Og hen mod jul pynter vi op, hygger
og inviterer bedsteforældre på besøg. For det handler om at se værdien i fællesskabet, og
det handler om at komme videre trods nederlag. For livet er et liv på trods.
10
HORNE EFTERSKOLE
Verden vokser
Fællesskabet bærer
Når julen er overstået og vi er tilbage på skolen, banker den vigtigste og sværeste tid på
døren. Det er januar, og det er mørkt når vi står op, og mørkt, når vi går i seng. Men dagene
bliver langsomt længere og lysere.
Det er nu, vi høster de første spirer af efterårets oplevelser. Skolen er tryg hverdag, og
rutinerne og fællesskabet er blevet rammer, der giver mening, og langsomt vokser en ny
tro på egne evner frem som et fornyet og styrket selvværd. Fagligt flytter man sig, og man
er modnet menneskeligt og socialt, blevet mere fokuseret og mere rummelig i sin
livsindstilling.
Men skolen er ikke mål i sig selv. Det handler om at ud over skolen og ud over ens egen
virkelighed. Derfor bruger vi januar og februar på at forberede udlandsturene, samtidig med
at vi arbejder med fremtidsønsker og uddannelsesmuligheder forud for tilmelding til
ungdomsuddannelsen.
Verden vokser løber fra januar til marts, og hen mod påske er det tydeligt, at der er sket en
kæmpe udvikling i eleverne. Det er hemmeligheden - og magien - i efterskolepulsen.
Verden venter
Fællesskabet peger fremad
Efterskole er 42 intense uger, og fra vi kommer tilbage efter udlandsture og påskeferie er
der ikke langt tid til at samle op på alt det faglige og forberede sig til de afsluttende prøver.
Men det hele har fået en ny dimension. Fokus har flyttet sig fra mig til vi, og fra jeg kan ikke
til jo jeg kan. Efterskole er venskab for livet, men er også udvikling for livet. Udlandsturene
og et års stærkt fællesskab har skabt modenhed og givet mod. Mod til at gå til prøve og
give den hele armen, og mod til at møde udfordringer efter sommerferien.
Verden venter løber fra april og skoleåret ud.
2.11 En relation til mad og økologi
Maden er en vigtig del af Hornes tænkning. Både kvaliteten af råvarer, horneKøkkenet har
sat nogle enkle, bæredygtige regler op for kvaliteten af råvarer, fællesskabet omkring
tilberedelse og fællesskabet i spisesalen, og de samme regler gælder for horneGastro.
Vi bruger kun økologiske basisvarer.
Vi bruger aldrig præfabrikerede råvarer.
Vi tænker ansvarligt mht. affaldssortering, energiforbrug og emballering.
Vi bruger aldrig convenience food eller pulver, men laver alt fra bunden.
Vi arbejder kun med naturlige smage.
Vi bruger kun frisk fisk fra vores lokale havn.
Vi tænker kreativt og går nye veje, også selv om vi fejler i ny og næ.
Vi bruger altid værdsættende kommunikation,
både over for eleverne og mellem kollegaer.
Vi arbejder med årstidens grøntsager.
Vi lover at have tungtvejende argumenter, hvis vi bryder ovenstående.
2.12 En levende relation
At formulere en pædagogisk identitet er en vedvarende proces, fordi den samtid og
kontekst, værdigrundlaget skal bære skolen ind i, er i stadig bevægelse. Derfor må skolens
selvforståelse og pædagogik i en vis forstand altid være til debat. Skolens mål er ikke at
drive en bestemt pædagogik, men består i:
At udvikle eleverne til at
være selvstændige unge,
der hviler i sig selv,
er fagligt rustede og
kender værdien i fællesskabet
11
HORNE EFTERSKOLE
3.
Hornes faglige identitet
I det følgende gennemgås Hornes faglige identitet, og herunder
Faglighed på Horne
Efterskole er at få en ny chance
Inklusion
Mentorordning
Undervisningsdifferentiering og niveaudeling
PC, internet og intranet
Fagbeskrivelse for de enkelte fag
Årsplaner for indeværende skoleår
3.1
Faglighed på Horne
Horne er en boglig efterskole, der vægter læring og faglighed højt.
Det betyder generelt:
-
At
At
At
At
At
At
vi vægter undervisning og lektier
vi ikke tolererer pjæk
vi har LektieCafe hver aften
vi forventer eleverne er velforberedte og motiverede til undervisning
der er et sundt undervisningsklima i klassen
man går til prøve i prøvefag
Det betyder også, at vi på Horne, for at give eleven de bedste udviklingsmuligheder og for
at møde eleven der hvor han eller hun befinder sig fagligt og motivationsmæssigt, ofte
indarbejder en overgangs- eller modningsfase, hvor eleven arbejder med at genfinde
lysten til lære. Hvor lang tid dette tager, er individuelt, og det betyder, at vi i praksis
tolerer vidt forskellige faglige indsatser, så længe vi ved, at den enkelte gør sit bedste.
For efterskole er at få en ny chance.
I prøvefag går man til prøve
Det er skolens profil, at man går til prøve i de prøvefag, man er tilmeldt.
Undervisningen leder frem til prøve, enten FSA efter 9. eller FS10 efter 10.. Elever i 10., der
ikke har aflagt FSA, kan i stedet for FS10 aflægge FSA eller kombinere disse.
Prøverne følger Undervisningsministeriets bekendtgørelser i de enkelte fag.
Folkeskolens afsluttende prøver (FSA)
Prøverne i 9. klasse er inddelt i bundne prøver og prøver til udtrækning. Elever i 9. klasse
er automatisk tilmeldt prøve. Kristendomskundskab er på Horne ikke et prøvefag.
Bundne prøvefag
Dansk (skriftlig og mundtlig)
Matematik (skriftlig)
Engelsk (mundtlig)
Fysik/kemi (mundtlig)
Prøvefag til udtræk
Matematik (mundtlig, gruppeprøve)
Engelsk (skriftlig)
Tysk/fransk (mundtlig)
Historie (mundtlig)
Samfundsfag (mundtlig)
Geografi (skriftlig)
Biologi (skriftlig)
Folkeskolens 10. klasseprøve (FS10)
Dansk (skriftlig og mundtlig)
Matematik (skriftlig og mundtlig)
Engelsk (skriftlig og mundtlig)
Tysk, valgfag (skriftlig og mundtlig)
Fysik/kemi, valgfag (praktisk/mundtlig)
12
HORNE EFTERSKOLE
3.1.1 Efterskole er at få en ny chance
Når et nyt hold starter på Horne, har hver elev sin unikke baggrund. Mange tager på
efterskole, fordi de er kørt træt i folkeskolen. Andre vil bruge efterskolen til at komme
hjemmefra, finde sig selv, blive frigjort og mere moden. Nogle har diagnoser, som de skal
lære at håndtere, mens andre har sår, de håber kan blive helet på efterskolen. Det kan
være mobningssår, eller sår fra selv at have været mobber. Eller det kan være sår fra
dårlige venner og hændelser i familien.
Fælles for alle, er at efterskole er en ny chance.
I Hornes pædagogiske tænkning er det vigtigt at se den enkelte elev med friske øjne.
Mange års efterskoleerfaring gør, at vi hurtigt fornemmer den enkelte, og hurtigt får en
fornemmelse af om der er brug for at snakke eller brug for tid til at finde sig selv. Og
uanset hvad vi som voksne fornemmer, handler det om at skabe en bæredygtig tryghedsog tillidsrelation som fundament for at kunne snakke sammen. Og en sådan relation tager
tid. Nogle gange mange, mange timer hen over sensommeren og efteråret.
3.2 Loven om inklusion
Lovgivningen for grundskoler blev i april 2012 ændret for at skulle inkludere børn og unge
med specielle behov, der kræver mindre end 9 timers ugentlig støtte. Loven træder i kraft
fra indeværende skoleår (2013-14) og fastsætter for efterskoler, at:
Skolerne kan tilbyde specialundervisning og anden special-pædagogisk
bistand til elever i medfør af § 3, stk. 2, i lov om folkeskolen.
(Efterskoleloven §3 stk 1)
Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser
og specialskoler. Der gives desuden special-undervisning og anden
specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige
klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer
ugentligt.
(Folkeskoleloven §3 stk 2)
Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved
brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes
supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til § 5, stk.
6. Hvis der er behov herfor, skal der gives personlig assistance, der kan
hjælpe barnet til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med
skolegangen. (Folkeskoleloven §3a)
Det betyder, at kun elever med støttebehov på mere end 9 (klokke)timer ugentlig tilbydes
specialklasse eller specialskole, og at elever med støttebehov på under 9 (klokke)timer,
såfremt deres støttebehov ikke dækkes af almindelig undervisningsdifferentiering og
holddannelse (niveaudeling), skal inkluderes i almindelige klasser og skoler, og dér
tilbydes supplerende undervisning og anden faglig støtte.
På Horne betyder det, at vi allerede ved optagelsen kan aftale særlig støtte (inklusion),
samt at vi løbende gennem skoleåret er opmærksom på elevernes eventuelle behov for
særlig støtte.
3.2.1 Inklusion på Horne
Inklusion er en vedvarende proces for at skabe åbne og udviklingsorienterede
læringsmiljøer, hvor alle børn og unge oplever sig som aktive deltagere i fællesskabet.
13
HORNE EFTERSKOLE
Målet er at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer
de er, og dermed sikres faglig, personlig og social udvikling.
Inklusion dækker konkret over alle pædagogiske tiltag, der tager sigte på at tilgodese
forskellige læringsforudsætninger i forhold til undervisning og menneskelig udvikling.
Inklusion i danskundervisningen
I dansk har vi oprettet et særligt hold for dem, der har dansk som andetsprog samt for
elever som har brug for at blive undervist på et mindre hold med max. 12 elever.
På dette hold vil der blive undervist efter læringsstilsprincipperne. Eleverne skal til
afgangseksamen FSA og FS10 præcis på samme vilkår som normalt, dog har eleverne
flere timer, og får derved en grundigere gennemgang af pensum, grammatik og skriftlige
opgaver, hvor der også arbejdes med CD-ord hvis det er nødvendigt. Dette er
undervisningen for elever, der har haft det svært ved den almindelige undervisning i
folkeskolen og som har brug for lidt ekstra tid og grundigere gennemgang af pensum og
for tosprogede elever, som kan have svært ved at følge med i en almindelig undervisning.
Den øvrige danskundervisning er ikke niveaudelt, fordi vi mener der er større motivation
og pædagogik i at eleverne udfordres af hinandens tanker og refleksioner, også selvom
læsefærdigheder, sprogforståelse og stavning varierer.
Inklusion i engelsk
Engelsk på niv. 1 er et hold, hvor de der har sværere ved engelsk har mulighed for at få
undervisning på et lille hold. Således er det fx nemmere at få meget taletid, hvorved
udtale, grammatik og sætningsopbygning øves og udvikles.
Tryghed, tillid og at udvikle en tro på egne evner er i højsædet. Dette tilgodeses gennem
valg af undervisningsformer, inddragelse af øvelser, der tilgodeser netop det at turde åbne
op og vedkende sig det, der er svært og ved gennemgang af pensum, hvor vi begynder
der, hvor eleverne er.
Kravene til pensum og de afsluttende prøver er de gældende for FSA of FS10.
Inklusion i matematik
Matematikundervisningen på niv. 1, er et særligt tilbud til elever, der af den ene eller
anden grund ikke har profiteret af deres hidtidige matematikundervisning og derfor har
svære matematikvanskeligheder.
Der er flere ressourcer til den enkelte elev idet holdstørrelsen er på maks. 12. Dette er en
af de afgørende faktorer i at kunne nå og rumme eleverne. Eleverne bliver flere gange om
året evalueret, lærer og elev i fællesskab, således vi kan holde fokus på de mål hver
enkelt elev fra årets start, har været med til at sætte.
Underviseren har flere års erfaring og er særligt uddannet mht. til at undervise elever med
matematikvanskeligheder.
Vi arbejder under de overordnede mål for matematik på 9. – 10. klassetrin.
Forældresamarbejde omkring inklusion
I samarbejde med forældrene indhenter Horne Efterskole diverse udtalelser og vurderinger
fra den tidligere skole og der bliver for hver elev udarbejdet en skriftlig aftale med
beskrivelse af elevens behov, og hvilke tiltag der er lavet i forhold til eleven. Herunder
også hvordan og hvornår forløbet evalueres. Aftalen underskrives af både skolens
forstander, forældrene og eleven.
14
HORNE EFTERSKOLE
3.3 Mentorordning
Med Vejledningsloven fra 2010, der fastsætter at alle 15-17 årige skal være under
uddannelse (eller uddannelsesforberedende aktiviteter), indførtes en mentorordning, der
tilbydes unge i 9. og 10. klasse, som har øget risiko for ikke at påbegynde eller
gennemføre en ungdomsuddannelse, en særlig vejledningsindsats, herunder en
mentorordning.
En mentor er et tilbud om aftalt hjælp fra en voksen, der ugentlig følger eleven i sine
fremtidsovervejelser og hjælper den unge til at se og tro på sine uddannelsesmuligheder.
Det sker i samarbejde med skolens uddannelsesvejleder, og betyder ofte længerevarige
opgør med mindreværd og social arv.
På Horne taler vi gerne om at være mønsterbryder, og inviterer med mellemrum til
fællesaftener, hvor tidligere elever fortæller om deres vej fra folkeskole via Horne til
videregående uddannelse eller teknisk skole.
3.4 Undervisningsdifferentiering og niveaudeling
Eleverne på Horne kommer fra vidt forskellige baggrunde og med vidt forskellige
forudsætninger. Howard Gardner pegede allerede i 80erne på de mange intelligenser, og
pegede dermed på en væsentlig årsag til at vi lærer forskelligt. At eleverne ydermere er
sammenbragt fra mere end 100 forskellige skoler spredt ud over hele landet giver en
ekstra stor bredde, personligt, socialt og fagligt. Hertil kommer, at vi på Horne hvert
eneste år har elever fra op imod 10 forskellige nationer.
Dette er baggrunden for, at vi har udviklet Hornes mangfoldighedspædagogik, der også på
det faglige område skaber grundlag for at se værdien i forskellighed og tilstræbe en høj
læringsdifferentiering.
For yderligere at målrette undervisningen den enkeltes faglige niveau har vi valgt at
niveaudele undervisningen i matematik, engelsk, tysk og fysik.
Der er en løbende diskussion om fordele og ulemper ved niveaudeling. Både
mangfoldighedstænkningen og spejlingspædagogikken støtter værdien i bredt
sammensatte klasser, hvor de svagere elever har mulighed for at spejle sig i de stærke,
og de stærke har mulighed for at hjælpe og motivere de svage. Omvendt er det netop i de
bredt sammensatte klasser, at afstanden mellem de fagligt stærkeste og svageste risikerer
at blive så stor, at de svage føler sig fortabt.
Over de sidste 5-6 år har Horne høstet overbevisende erfaringer med niveaudeling og en
progressiv klassekvotient, der er tredoblet for de fagligt stærke, og dermed giver overskud
til at de fagligt svage kan nøjes med at være 10 i klassen. Det, sammen med
specialuddannede faglærere, gør at mange fagligt svage Horneelever oplever at blive
fagligt væsentligt styrket.
I den anden ende af niveaudelingen motiveres de fagligt stærke elever af virkelig
kompetente lærere, der fagligt kan blive ved med at udfordre selv de skrappeste elever,
hvilket gør, at rigtig mange Horneelever kommer ud med topkarakterer år efter år.
For de fagligt stærkeste er der tilbud om tværfagligt samarbejde, der på XP blander
engelsk og kulturforståelse, eller kobler matematik og fysik sammen på samme niveau
som gymnasiets første år.
Niveaudelingen betyder, at tager udgangspunkt i en individuel vurdering sammenholdt
med standpunktskarakterer fra den tidligere skole, og giver mulighed for at flytte eleven til
et andet niveau frem til 1. november, såfremt et andet niveau passer bedre.
Niveaudelingen evalueres hvert år, og så længe resultaterne er positive fastholdes den.
Kan vi i tillæg hertil få spejlingspædagogikken tænkt med ind i niveaudelingen, og måske
endda på tværs af niveaudelingen, har vi skabt forudsætning en synergi, der benytter sig
af de bedste elementer fra begge tænkninger.
15
HORNE EFTERSKOLE
3.5 PC, internet og intranet
Skolens trådløse net blev sidste år opgraderet, så man overalt på skolen har en hurtig og
sikker netforbindelse. Samtidig blev skolens intranet koblet på ViggoNet, og det har øget
kommunikationen internt væsentligt. Fra dette skoleår (2013-14) er forældreintra koblet
på, så forældrene kan følge med i deres barns og hele skolens hverdag.
- Alle elever har online adgang til skema og kalender.
- Events, aftenprogram og eventuelle skemaændringer meddeles hurtigt på
intranet og infoskærm.
- Hvert fag har sit rum på intranettet, så årsplan, lektier og opgaveaflevering
altid er tilgængelig.
- Elevfremmøde og elevtrivsel registreres i den enkelte elevs statistik, så både
forældre og familielærer løbende har overblik over elevens trivsel. Det giver
et betydelig bedre grundlag for forældreengagement og forældresamtaler.
PC og internet i undervisningen
Vi opfordrer alle elever til at have en bærbar PC eller tilsvarende med til undervisning, og
ofte er undervisningen direkte tilrettelagt så eleverne skal hente oplysninger på nettet.
Det betyder, at der er risiko for at en elev er på facebook i timen, men det er Hornes
holdning, at elever risikerer at være uopmærksomme, og at det derfor er op til lærerens
klasseledelse at skabe et miljø i timerne, der fastholder eleverne, og som italesætter både
styrker og svagheder ved internet.
Skolen opfordrer til at skriftlige arbejder laves på PC, og i både sprogfag og naturfaglige fag
indgår skriftligt arbejde på PC.
Skolen har adgang til ordbogen.com og diverse elektroniske lærebøger.
PC og internet uden for undervisningen
Efterskole handler om venskab, og derfor hjælper vi elever, der gemmer sig bag maskinen,
til at blive ven ved hjælp af maskinen uden at den tager overhånd og styrer tilværelsen.
Elevinternettet er spærret for porno og lukkes ned om aftenen kl 22.30 på hverdage.
16
HORNE EFTERSKOLE
3.6 De enkelte fag
3.6.1 Prøvefag
3.6.1.1 Dansk
Formål
Formålet med undervisningen i dansk på Horne er
- At udvikle elevernes sans for perspektiver, værdier og identitet ved gennem andres
livserfaringer og udtryksformer at møde nye muligheder for livstydninger og herved styrke
sin egen identitet.
- At fremelske elevernes nysgerrighed og lyst til at lære, at fordybe sig i samt at forholde
sig til forskellige former for tekster.
- At give nyt kendskab til andre og ældre tider og kulturer gennem litteraturen og dens
historie.
- At bruge fagets værktøj og sproget som middel til ”beskrivelser” af den enkeltes og af vor
fælles virkelighed.
Indhold
Der arbejdes med fortællinger, myter, sagn, eventyr, noveller, romaner, digte, drama,
billeder, film, artikler og reportager m.m. Dette fortrinsvist i temaer, som tager
udgangspunkt i genrer, analyse eller i elevernes hverdag.
Med hensyn til det skriftlige arbejde lægges der vægt på, at dette skal have en funktion.
Metode
Undervisningen planlægges i samarbejde mellem lærer og elever. Individuelt, tomands-,
gruppearbejde eller klasseundervisning, der kan være lærer- eller elevstyret.
Alt i alt metoder, der vægter dialogen og samtalen højt. Som også derfor giver størst
mulighed for at stille spørgsmål og finde svarmuligheder i dialog med teksterne og med
hinanden.
Timetal
4 lektioner ugentligt, undtagen Dansk1 der er 5 timer.
Slutmål
Slutmål følger Fælles Mål 2009
Prøve/Evaluering
Folkeskolens Afgangsprøve FSA og Folkeskolens 10.klasseprøve FS10.
17
HORNE EFTERSKOLE
3.6.1.2 Matematik
Formål
Undervisningen i matematik på Horne har til formål
- at eleverne tilegner sig grundlæggende matematiske begreber og indsigt i udvalgte
områder inden for faget
- at eleverne tilegner sig arbejdsmetoder, så de på egen hånd og i samarbejde med andre
kan formulere og løse problemer og skaffe sig viden
- at eleverne opnår færdighed i at bruge faget som beskrivelsesmiddel og øvelse i at løse
praktiske problemer
Indhold
- Der arbejdes med de reelle tal, herunder kvadratrødder og kubikrødder.
- Der øves i reduktion af bogstavudtryk, arbejdes med ligninger, uligheder og lineære
funktioner, herunder grafisk afbildning. Desuden arbejdes med andengradsligninger og
trigonometri.
- Praktiske spørgsmål fra familieøkonomi og handelsregning samt areal og rumfang indgår
ligeledes i undervisningen. Geometrien repeteres fra tidligere år. I forbindelse med
beskrivelse af praktiske situationer ved data skal eleverne opøves i at bestemme sig for,
hvilke data, der skal behandles, og i nogle tilfælde bør de selv foretage indsamlingen,
herunder indgår begreberne hyppighed, frekvens og kumuleret hyppighed samt fraktiler og
endelig gennemsnitsberegninger, middeltal, median og typetal.
- Der arbejdes videre med sandsynlighedsberegning, såsom hændelser, udfaldsrum og
sandsynlighed. Desuden arbejdes med lette kombinatoriske øvelser.
- Samfundsmæssige forhold inddrages i det daglige arbejde.
- Der anvendes PC i undervisningen, hvor det er muligt.
Metode
Vekslen mellem gennemgang af teori, anvendelse af opgaver og undersøgelser.
Klassearbejde, gruppearbejde, samarbejde eleverne indbyrdes og individuelt arbejde.
Timetal
4 lektioner ugentlig.
Slutmål
Slutmål følger Fælles Mål 2009/2012
Prøve/Evaluering
18
HORNE EFTERSKOLE
3.6.1.3 Engelsk
Formål
Undervisningen i engelsk på Horne har til formål at eleverne tilegner sig større færdighed i
forståelsen af det talte engelske sprog, og at de mundtligt og skriftligt behersker sproget.
Desuden tilsigter undervisningen at udbygge elevernes viden om kultur- og samfundsforhold
i engelsktalende lande.
Indhold
Lytteforståelse i mødet med engelsk anvendt som modersmål i forskellige regionale og
sociale varianter og som internationalt kommunikationsmiddel.
Mundtlig sprogfærdighed f.eks. gennem referater, fremlæggelser og foredrag samt ved at
tage del i debatter, diskussioner og samtaler.
- At handle i overensstemmelse med gængse sociale omgangsformer i engelsktalende lande.
- At læse og bearbejde forskellige typer tekster såsom nyhedstekster, reklamer, noveller,
digte, sangtekster m.v..
Selvstændigt at kunne bruge forskellige informationskilder f.eks. internettet og tidsskrifter.
- At skrive længere sammenhængende tekster, hvori indhold og stil søges afpasset læser
og formål.
- At udtrykke sig hensigtsmæssigt i længere sammenhængende skriftlige fremstillinger mod
den størst mulige grad af sproglig variation og korrekthed.
- At kunne formidle budskaber ved hjælp af forskellige præsentationsformer f.eks. plancher,
redegørelser, dramatiseringer, videooptagelser, e-mails m.v..
De forskellige teksttyper indgår i emneundervisning. Relevante områder er: kultur- og
samfundsforhold, uddannelse og erhverv, aktuelle problemstillinger, miljøspørgsmål,
minoriteter, menneskerettigheder m.v..
Der arbejdes med centrale grammatiske områder, der så vidt muligt integreres i
tekstarbejde og mundtlig og skriftlig fremstilling.
Forskellen mellem 9. og 10. klasse: I 10. klasse arbejdes med emner, der tilgodeser en
større modenhed i elevgruppen og som lægger op til, at eleverne arbejder med en højere
grad af selvstændighed, præcision og fordybelse.
Metode
Der skiftes hyppigt mellem forskellige organisationsformer: individuelt, par, grupper, klasse
- afpasset til forskellige aktiviteter.
Timetal
4 lektioner ugentligt.
Slutmål
Prøve/Evaluering
19
HORNE EFTERSKOLE
3.6.1.4 Tysk
Formål
Formålet med undervisningen i tysk på Horne er, at eleverne tilegner sig kundskaber og
færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig skriftligt og
mundtligt. Desuden at udbygge elevernes viden om tysktalende lande.
Indhold
Undervisningen i tysk på Horne afvikles så oplevelse, indsigt og samarbejde kan styrkes i et
for eleverne aktivt forum på basis af skolens værdigrundlag. Herved vil eleverne kunne
opretholde/udvikle lysten og engagementet til at beskæftige sig med tysk sprog og kultur.
Efterskolens store sociale fællesskab er et helt igennem ideelt afsæt for sproglig og personlig
udvikling i såvel teoretiske som praktiske sammenhænge.
Sproglig udvikling foregår langt bedst i et mellemmenneskeligt fællesskab/forum.
På Horne er kreative sider som drama, musik, billedkunst og foto opprioriteret og her indover
skal faget tysk gerne kunne poppe op på kryds og tværs. Utallige ”sider” fra de kreative fag
skal kunne flyde over i tyskundervisningen og vise versa. Oplevelser og kundskaber og
mulighed for at udveksle tanker, holdninger, følelser vil opstå i nye tværfaglige
sammenhænge. Derved bidrager tilegnelsen af sproget til elevernes personlige udvikling.
Døgnet rundt befinder eleverne sig i et dynamisk, kreativt socialt miljø, som danner et
naturligt udgangspunkt for at udtrykke sig i umiddelbare relevante arbejdssituationer –
herunder samtaler, fremstilling, fremførelser og andre ”udtryk” – ved ”pulten” såvel som på
”scenen”.
Naturligvis skal der også laves overgange til forståelse af forskellige typer tekster ud fra
varierende formål, herunder film-, fjernsyn-, video- og billedtekster, eftersom det foruden
spænding og oplevelse også drejer sig om information og ”videnbaseret horisontudvidelse”.
Endelig drejer det sig om at blive bedre til at udtrykke sig hensigtsmæssigt i flerfaglige,
skriftlige fremstillinger samt arbejdet med forskelle og ligheder mellem den tysksprogede
kultur og anden kultur – på klassen såvel som i værkstedet.
Sprogets opbygning, funktion og struktur er også vigtig. Med afsæt i aktuelle teoretiske og
praktiske materialer og situationer arbejder vi med betydninger og betydningsforskelle
opstået ved grammatiske omrokeringer, intonationsvarianter samt pausering. I denne
sammenhæng omfatter arbejdet desuden ordforråd, udtale og grammatik.
Metode
Gennem aktuelle, kreative og musiske aktiviteter samt Horne Efterskoles mediemuligheder
opstår varierede mellemmenneskelige arbejds- og samarbejdsformer, som dagligt giver
vores elever chance for at forholde sig og sætte sig yderligere ind i sprogområdernes
levevilkår, værdiforestillinger og normer. Disse forhold gør det samtidigt nærliggende at
arbejde i og med det udvidede tekstbegreb såvel i forhold til eleven selv, det tyske
sprogområde og det omgivende samfund i det hele taget.
Timetal
4 lektioner om ugen.
Slutmål
Prøve/Evaluering
20
HORNE EFTERSKOLE
3.6.1.5 Fysik/kemi 9
Formål
Formålet med undervisningen i Fysik/kemi i 9. er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige
fysiske og kemiske forhold i naturen og i deres dagligdag.
Indhold
Der arbejdes praktisk og teoretisk med syrer, baser og salte, grundstoffer, atomer og
bindinger, radioaktivitet, magnetisme, forurening og alkohol.
Metode
Lektionerne er delt op således, at eleverne i hver dobbeltlektion har en teoridel og en
praksisdel. Vi afslutter lektionen med gennemgang af resultater fra forsøg, og gennemgang
af teoridelen en gang til. Elevernes noteapparat skal fungere sideløbende med
forsøgsbeskrivelserne og disses resultater, hvilket sammenholdt med de rapporter, der
bliver udformet efter hvert emne, direkte kan bruges til støtte i den praktiske/mundtlige
prøve i juni (FSA).
Timetal
Slutmål
Prøve/Evaluering
Folkeskolens Afgangsprøve (FSA)
3.6.1.6 Fysik10
Formål
Fysik10 på Horne bygger bro mellem naturfag i folkeskolen og fysik/kemi i gymnasiet. På
samme tid samler Fysik10 op på det, du har lært tidligere, og fylder ny viden på for at ruste
dig til gymnasiet. Eller for at du skal klare dig bedre på teknisk skole.
Nogle emner tager vi fra bunden, andre er lidt mere krævende. Men formålet er at få fysik
og kemi til at fungere i teori og praksis, så det er altid OK at spørge om det, man ikke
forstår.
Indhold
Ud over almen, grundlæggende fysik og kemi er der flere store hovedemner i Fysik10.
Energi, rust er kunst, fedtsyrer og sæbe, og endelig et stort forløb omkring vand.
Metode
Undervisningen veksler mellem teori og forsøg. Gerne forsøg hver gang. Ofte anvender vi
en ”hypotetisk deduktiv metode”, hvor du selv skal udtænke dit forsøg. Man lærer meget
ved at lave forsøg, og nogle gange forstår man først sammenhængen, når man laver forsøg.
Omvendt kan man nogle gange lave forsøg uden at forstå hvad man laver. Det duer ikke i
Fysik10.
Timetal
Slutmål
Prøve/Evaluering
Folkeskolens 10.klasseprøve FS10. Kan også evalueres med Folkeskolens Afgangsprøve
FSA.
21
HORNE EFTERSKOLE
3.6.1.7 Historie og samfundsfag
Formål
Formålet med fagsamarbejdet mellem historie og samfundsfag er at udnytte den gensidige
perspektivering i de to fag for derved at give eleverne de bedste betingelser for at opfylde
kravene til fagene i 9. klasse.
Med en synoptisk tilgang til faget skabes mulighed for at kunne belyse overordnede emner
med input fra begge fagområder, og dermed eksemplificere fagenes gensidige relation.
Indhold
Så vidt mulig følges fagbeskrivelsen og emnevalget for 9. klasse som beskrevet i Fælles Mål.
I relation til skolens øvrige profil vægtes det demokratiske samfundssyns fremvækst for at
styrke elevens evne til at indgå kvalificeret i demokratiske processer med de andre elever.
Demokratiets rødder, antikken 500 f.Kr.-0
Platon, Sokrates, Aristoteles, Jesus
Verden: idealverden og fysisk verden. Verden god, verden ond? Alt har en pris.
Mennesket: Hvem har magten? Filosoffer, borgere, slaver
Samfundet: Samfundet til for mennesket eller mennesket til for samfundet
Demokratiet i Athen
Demokrati og menneskerettigheder, oplysningstiden 1660-1849
Westfalske Fred, enevælde, stavnsbånd og ophævelse
USA's tilblivelse
En ny verden
Den Franske Revolution
Menneskerettigheder
Ophævelse af slavehandlen
Menneskesyn, Danmark stormagt
Grundloven 1849
Demokrati
Folketinget
Demokrati og velfærd, moderniteten 1850-1972
Stormen på Dybbøl 1864
Danskhed
Slaget på Fælleden
Fagbevægelsen
De politiske partier
Systemskiftet 1901
Det danske velfærdssystem
Kvinders valgret
Ligestilling
Kanslergadeforliget
Økonomi, socialreform, velfærd
FN’s Menneskerettighedserklæring
Menneskerettigheder
Ungdomsoprør og kvinder på arbejdsmarked
Demokrati og globalitet, det senmoderne (postmoderne) 1973-nu
Energikrisen 1973
En global verden. Velfærd
Den kolde krig og Murens fald
Stormagter, økonomisk verdensorden
Det Europæiske Projekt og Maastricht 1992 EU
11. september 2001
Økonomisk verdensorden, terrortruslen
Den økonomiske krise 2008
Det Arabiske Forår 2011
Metode
Der veksles mellem lærerstyret undervisning/perspektivering
lærerfaciliteret gruppe- og projektarbejde.
og
læring
gennem
Timetal
4 lektioner om ugen
Slutmål
Prøve/Evaluering
Folkeskolens Afgangsprøve (FSA)
22
HORNE EFTERSKOLE
3.6.1.8 Projektopgave og Obligatorisk Selvvalgt Opgave (OSO)
Formål og indhold
Formålet med projektopgaven (9. klasse) og Obligatorisk Selvvalgt Opgave (10. klasse) er
at træne eleven i projektarbejde og rapportskrivning. I 9. vælges et overordnet tema, og i
10. er emnet altid relateret til uddannelsesovervejelser. Forskellen på projektopgaven og
OSO er, ud over det overordnede emne, at projektopgaven fokuserer på arbejdsprocessen
og selve det at arbejde selvstændigt med en fri opgave, hvor OSO i 10. er mere rettet mod
det færdige produkt. Endvidere kan projektopgaven laves i grupper, hvor OSO forudsætter
et overordnet uddannelses-sammenfald for at tillade gruppearbejde.
Metode
Skolen lægger vægt på at projektopgaven/OSO skal træne eleven i at
- arbejde selvstændigt og projektorienteret
- arbejde med et konkret produkt
- udarbejde problemformulering
- foretage kritisk informationssøgning
- planlægge og udarbejde faglig rapport (rapportskrivning)
- planlægge og gennemføre mundtlig fremlæggelse
Projektopgaven og OSO er placeret i uge 4.
Timetal
Introduktionsmøder, en fuld arbejdsuge (skoleuge) samt fremlæggelsesdag.
3.6.2 Linjefag
Du skal vælge en efterårslinje og en forårslinje for at få lejlighed til at prøve noget forskelligt.
Studierejsen er en del af forårslinjen. Eneste helårslinje er XP. Studierejserne er beskrevet
i 3.6.3.
3.6.2.1 horneBadminton
horneBadminton er for dig, der elsker badminton. Virkelig elsker. Du behøver ikke at være
elitespiller, men har det måske som mål. Eller også er det bare dit favoritspil i fritiden.
Overordnet formål
Det er horneBadmintons mål at udvikle elevernes badmintonspil via arbejde med
koordination, benarbejde og deres slagteknik. Ud over dette skal der arbejdes med den
taktiske forståelse i single, double og mix.
Desuden udvikles elevernes bevidsthed om deres tekniske og taktiske formåen og dermed
forståelse, Glæden skal hele tiden skærpes via badmintonlege og deres udvikling.
Læringsaktiviteter
Vi bruger stigetræning til at træne koordination, benarbejdsøvelser og slagtekniske
øvelser. Under spil trænes taktiske sans via at indlægges krav til hvilke slag der skal
bruges i bestemte situationer.
Vi tager afsted til badmintonstævner for at afprøve træningsniveau og få glæde af det
sociale ved at være sammen ud til stævner og møde andre efterskoler og
badmintonklubber.
23
HORNE EFTERSKOLE
3.6.2.2 horneBold
horneBold er et tilbud til de elever, der ønsker at fordybe sig i idræt og boldspil.
Undervisningen giver den enkelte mulighed for at udvikle sig både teknisk og taktisk inden
for alle individuelle spil og holdspil.
Fodbold
Basketball
Volleyball
Badminton
Håndbold etc.
At være elev på boldlinjen kræver ingen forhåndskendskab eller særlige kvalifikationer. Her
er der plads til alle, og det handler mest af alt om at have det sjovt. Så hvis du er klar til at
tage udfordringen op, byder denne linje på en masse spændende og udfordrende oplevelser
med masser af action og fart over feltet.
Horne og omegn
På linjen får du stor glæde af skolens perfekte beliggenhed. Vi har under 5 km til skov,
strand og vand, og derfor vil undervisningsgangene foregå i skolens hal, på boldbanen og
flere forskellige steder ud af huset.
Vi vil træne nogle forskellige udvalgte boldspil, som vi derefter vil dyste mod andre
efterskoler/folkeskoler i. Der vil også blive mulighed for at besøge nogle professionelle
idrætsklubber, overvære deres træning samt se deres kampe.
Ekstratilbud
Som elev på boldlinjen vil du få mulighed for at deltage i forskellige stævner, herunder
Nordjysk Mesterskab for efterskoler. Her udfordrer vi andre efterskoler i eksempelvis
badminton, håndbold, fodbold, basketball, volleyball etc. Der vil også blive arrangeret
enkelte træningskampe mod lokale hold i oplandet.
3.6.2.3 horneDrengeværelset
Drengeværelset er Hornes aktive linje, hvor vi vil prøve os selv og hinanden af og snuse til
(næsten) alt det som drenge synes er fedt.
- Vi rejser til Tyrkiet
for at klatre, rafte, trekke og dykke.
- Vi afprøver karrieren som skibums,
fx ved at tage en tur på Alpin, snowboard og/eller turski mindst en gang.
- Vi tester balanceevnen
fx ved at køre på rulleskøjter.
- Vi genfinder vores indre abemand
fx ved at klatre i træer.
- Vi sviner os til på en rigtig skovtur
fx ved at køre på mudrede skovstier på mountainbike.
- Vi finder den afskyelige snemand
fx ved at bygge og overnatte i en snehule!
- Vi finder den indre handyman
og lærer at bygge og samle og hænge op og lappe og fælde et stort træ!
- Vi træner rollen som forsørger
så vi skal da jage og fortære en fugl, fisk eller noget midt imellem.
- Vi finder vores indre weekend-kriger
fx ved flugtskydning eller hard ball.
- Vi finder vores indre viking
så vi skal da vinterbade i Vesterhavet.
- Vi tager forskud på køreprøven
så vi skal køre gokarts.
- Vi opbygger en krop som en strandløve
så vi bliver nødt til at styrketræne.
- Vi skal have opbygget en solid mandehørm
24
HORNE EFTERSKOLE
så vi bygger og sveder sammen i en svedehytte.
- Vi skal have hår på brystet
fx ved at deltagelse i eventen Xtreme Mandehørm.
- Og hvis vi mod forventning bliver trætte
lader vi op foran skærmen med en gamer weekend.
- Men først og fremmest skal vi have gjort denne liste længere
Sammen.
Så kom og vær med til at ”indrette” drengeværelset på Horne
og være med til at bestemme, hvor skabet skal stå.
3.6.2.4 horneFoto
horneFoto er lige noget for dig, hvis du har lyst til at fordybe dig i arbejdet med
Adobe Photoshop
Atelierfotografering
Eksperimenterende fotografier
Indhold og udtryk
Komposition
SLR-kameraets funktioner
Analog fotografering
Mørkekammerteknik
Ekskursioner
Reportagefotografering
Redigering og manipulering
Du vil blive introduceret til kameraets funktioner, komme i dybden med redigeringsteknikker
i Adobe Photoshop og arbejde med det gode billedes opbygning.
Undervejs vil du komme til at arbejde både i studiegrupper og individuelt, hvilket kræver
stor selvstændighed. Der kommer løbende opgaver hele året, som spænder over mange
forskellige temaer.
Vi arbejder primært med digitale fotografier, men undervejs kommer du også til at arbejde
med analog fotografering og fremkaldelse, med layout, design og eksperimenterende
fotografiske udtryk.
Vi ser på andre fotografers værker, giver individuel kritik af dine billeder, tager på
ekskursioner rundt i Nordjylland, laver fotomaraton og ikke mindst tager vi på studietur med
horneFoto.
Det er en fordel, hvis du har dit eget kamera og har arbejdet med billeder og redigering
inden du starter, men det er ikke en forudsætning.
Et år på horneFoto giver dig gode muligheder, hvis du senere vil uddannes som fotograf
eller inden for den grafiske branche.
3.6.2.5 horneGastro
På horneGastro kan du udfordre dine evner i et køkken. Du kommer til at lege med maden
på måder, du kun troede foregik på Youtube.
horneGastro er for dig, der bare synes mad er spændende. horneGastro er også for dig,
der overvejer at starte på ”mad til mennesker” på en levnedsmiddelskole efter efterskolen.
På horneGastro kommer du til at lære alle de færdigheder, du skal bruge for at fremtrylle
lækker mad, der imponerer både forældre og venner. Sammen med skolens egen kok
kommer du til at snuse lidt til kokkeverdenen, gourmetmad og det nye nordiske køkken.
Hornes uddannede ernæringsekspert lærer dig hvad ernæring egentlig er for en størrelse,
og hvordan man laver sund og lækker mad.
25
HORNE EFTERSKOLE
På horneGastro har vi altid fokus på kvaliteten af den mad, vi spiser. Men også
konsekvenserne globalt og lokalt af vores måde at købe ind og lave mad på.
Fingrene i råvarerne
75 procent af tiden bruger vi i køkkenet med fingrene i råvarerne.
25 procent af tiden bruger vi til at fylde noget teori på alt det praktiske vi laver.
Underviserne på horneGastro er kok Uffe Truelsen, ernæringsekspert Jette V. Svendsen.
Her er nogle af de temaer vi folder ud på horneGastro
- Øko-hvad-for-noget? Er verden et bedre sted med økologi?
- Hygiejne 1-2-3. Salmonella og andre sjove ting.
- Flambering. Ild i køkkenet, pandekager og is.
- Pizza Italiana! Pizzabagning fra bunden i vores helt egen pizzaovn.
- Masterchef Horne. Du tager skridtet fra teenager til mesterkok.
- Klap en ko. Vi tager i marken, og dykker ned i hvor mælken kommer fra
og hvad forskellen egentlig er på økologiske og almindelige køer – hvis
der er en forskel.
- En vaskeægte kok på besøg. Tid til masser af spørgsmål og svar. Er det
virkelig lige så sjovt og nemt at være kok som på tv?
- Årstider. Vi undersøger, hvordan man laver mad efter årstiderne. Eller
uddøde årstids-maden for 30 år siden?
- Ernæring. Hvorfor er grovboller sundere end toastbrød? Og bliver jeg fed
af fedt?
- Den store Pasta Basta. Frisk pasta på 1001 måder. Vi laver
pastaværksted deluxe.
- Besøg hos en ægte fiskemand på havnen. Vi finder ud af hvor frisk, frisk
fisk egentlig er, og så får vi lov til at røre, se, lugte og smage. Uhm.
Al undervisning på horneGastro tager udgangspunkt i horneManifestet. Det er her vi har
samlet vores tanker om økologisk og bæredygtig mad. Læs mere på
http://www.horne.dk/paedagogikken/kostprofil/hornemanifestet
3.6.2.6 horneMusik
På horneMusik arbejder vi med sammenspil, teori og performance.
På musiklinjen tilstræber vi at lave det, I som elever har lyst til. Er interessen for teori f.eks.
stor for nogen og vil andre bare gerne spille, så tilrettelægges undervisningen ud fra det.
Sammenspil
På horneMusik tilstræber vi, at der er ca. otte til sammenspil så holdet bedst muligt kan
fungere, som et almindeligt band. Der skal være plads til alle! Der er rig mulighed for at
optræde og dermed spille de øvede numre foran resten af efterskolen eller gæster til f.eks.
fællestimer, arrangementer eller på planlagte linjeaftener.
Teori
På horneMusik undervises der i både musikteori, musikhistorie og hørelære. Er der nok der
har interesse i at modtage undervisning i disse fag, opretter vi hold til teori.
Performance
I vores koncertsal har vi et større musikanlæg, en scene og masser af lys og røg til at lave
flotte effekter med. Her er det performance - fra indtryk til udtryk, vi arbejder med.
Studietur
På vores studietur tager vi på turne med en teaterkoncert.
Musical
På Horne Efterskole arbejder hele skolen sammen om at opsætte en Musical. Til dette projekt
arbejder musiklinjen på højtryk og i den periode forenes sammenspil, teori og performance
på bedste vis.
Soloundervisning
På horneMusik er det også muligt at modtage soloundervisning i sang eller et andet
instrument, som du brænder for.
26
HORNE EFTERSKOLE
3.6.2.7 horneXplorer
På horneXplorer (XP) tager vi dig med til Uganda og Tanzania i 20 dage. Ned til vores
venskabsskoler KaraSeco i Karagwe og Bweranyange højt oppe i bjergene.
For at møde nye venner og suge til dig af oplevelser.
Og møde unge på din egen alder, som drømmer om kærester, uddannelse og fred.
Unik forberedelse for 9. og 10.
Forud for turen til Uganda og Tanzania går 7 måneders forberedelse med fokus på
kulturforståelse. Siden 2005 har vi udviklet XP til at være en unik efterskoleoplevelse, der
ikke findes andre steder i landet. Vi har udviklet KulturKaravanen, hvor vi på en række
heldagsture tager rundt i landet og møder mennesker med hver deres kultur.
Og vi har skabt et globalt undervisningslokale med fede farver, trommer og masker, 2 x
300W lyd og storskærm. For at mærke kulturen!
Og for at undervise og diskutere global kulturforståelse, psykologi, politik, etik og sprog.
100% hardcore. 100% hjerte. 0% glitter.
Din egen dannelsesrejse
For at forstå Afrika er det nødvendigt at lære om Afrikas kultur, men ligeså vigtigt at lære
noget om dig selv og din egen kultur.
Hvis du ikke ved hvor du kommer fra,
ved du heller ikke hvor du går hen!
Derfor inviterer vi dig med på din egen dannelsesrejse, hvor vi udruster vi dig til at se
verden med kulturøjne. Og vi udvikler dig til at snakke med mennesker du ikke kender.
Og vi udfordrer dig til at møde dig selv og spørge hvor du vil hen.
Oplevelsesskole 100%XP
På horneXplorer er undervisningen er integreret. Det kalder vi oplevelsesskole.
Og det er 100% XP.
Du bliver bidt af engelsk, fordi du skal bruge det i Afrika.
Dansk bliver relevant og nyttig, fordi du har Uganda, Tanzania og andre lande i
baghovedet mens du diskuterer identitetsdannelse, verdens ungdomsliv, mediernes
indflydelse …
Historie er ikke bare gamle dage, men mennesker omkring dig, som du besøger og
snakker med. Derfor tager vi til Skagen, Dybbøl, Gøteborg, København, Østerklit…
Og vi forventer at du går til prøve i alle prøvefag.
En global verden spørger efter dygtige folk.
Det hjælper vi dig til at blive!
kulturKavanen i 7 måneder
Forud for Afrika ligger 7 måneders forberedelse. Det kalder vi kulturKaravanen, for du skal
på tur rundt i landet. For at lære om mennesker og kulturer i Danmark.
Turen til Skagen
Turen til Skagen handler om at opleve fiskerkultur for 100 år siden. Derfor besøger vi
Skagen Kunstmuseum. Men turen til Skagen handler også om at bygge fællesskab på XP,
og derfor går vi en lang tur ud på Grenen, og kigger på Drachman, havtorn, brandmænd
og bølger undervejs. Bagefter tager ned til Råbjerg Mile og tumler rundt i sandet mes
solen går ned. Og vi slutter af i et sommerhus ude ved stranden, og bader sent om
aftenen og tidligt om morgenen, inden vi tager tilbage til Horne og er klar til morgenmad
kl 7.30.
En eftermiddag ned ad vestkysten
En eftermiddag i september tager vi Hornebussen ned langs vestkysten. Forbi Ruberg
Knude og resterne af Maarup Kirke og tager en snak om at være dansk og ikke rigtig tro
på noget. Videre sydpå og ud på stranden, hvor vi kører indtil vi er helt alene på stranden.
Så stopper bussen, og det er tid til at spille bold, lege og bade. Og imens laver vi bål i
klitterne, så der kan være aftensmad i solnedgang.
København på vrangen
Turen til København er to dage, hvor vi møder hjemløse i en anderledes kirke og snakke
27
HORNE EFTERSKOLE
med folk på Christiania. Desuden skal vi se Afrika på nationalmuseet og besøge afrikanske
indvandrere i København.
Heldagstur til Gøteborg
I Gøteborg skal vi opleve vores nabokultur. Ikke som når vi tager på ferie om sommeren,
men tættere på. Vi går tur i gaderne, kigger på gamle huse, kommer ind på et af byens
slotte og læser Astrid Lindgren og Selma Lagerlöf på turen derover, besøger Universeum,
men ikke Liseberg. For vi er ikke på ferie med mor og far. Og på vejen hjem spiser vi
lækker mad på færgen.
Da Århus var Aros
I Århus skal vi tilbage til dengang Århus hed Aros.
Gå tur langs Århus Å tilbage til 700-tallet, hvor byen blev grundlagt. Bagefter vender vi
om og går tur ind i nutiden og cafe-livet langs åen i Århus midtby. Og så skal vi besøge
Basar Vest, Genbrugsland og Aros.
Kanon tur til Dybbøl
Dybbøl er et hjørne af Danmarks historie.
Dybbøl er også tæt på Danfoss, som er en af Danmarks største virksomheder.
Og Dybbøl er tæt på Tyskland, så vi smutter lige en tur over grænsen til Flensborg og ser
Danmark syd fra.
Rejsen til Afrika
Vi tager af sted fra Horne kl 3 om natten og lander i Uganda kl 11 om aftenen. Det er
mørkt, men stadig varmt. Efter en kort nat på et lokalt hostel, kører vi hele dag ned
gennem Uganda. Ud i ingenting og alting. Det er så fedt. 100% hardcore. 100% hjerte.
0% glitter.
Endelig, 3 dage efter vi sagde farvel i Danmark, er vi på skolen. Vi bliver budt velkommen
af skolelederen, og bagefter byder eleverne os velkomne. Og så er vi i skole. I Afrika.
I Uganda skal vi bruge de første dage sammen med Joseph, som er vores chauffør. Han vil
tage os med ind i Kampala, vise os nogle af de store steder som f.eks. Bahaii-templet. Og
så skal vi hjem og besøge Joseph - og til gudstjeneste i hans kirke søndag.
På vej ned mod Tanzania besøger vi Uganda Child Care i Masaka, et hjælpearbejde med
danske rødder, hvor vi besøger et børnehjem.
I Tanzania skal vi gå i skole i knapt to uger på KaraSeco, og undervejs besøge deres (og
vores) venskabsskole, pigeskolen i Bweranyange.
Efter KaraSeco tager vi endnu længere ud på landet og besøger Else Højvang og projekt
MAYAJA, som er et lokalt landsbrugsprojekt støttet af Danida gennem Danmission.
Som afslutning på Afrikaturen bruger vi en dag i Queen Elizabeth National Park, hvor vi
skal bo midt mellem elefanter, vortesvin og varaner, og ud på flere safarier.
Allersidst tager vi tilbage til Uganda Child Care og følger deres arbejde to dage. Vi skal
blandt andet på fængselsbesøg, besøge en fiskerlandsby og på marked.
Den sidste XPtur
Efter Afrika tager vi på en sidste tur. Ud til Østerklit i maj. Sætter os og kigger på havet og
hinanden. Deler alt det fede vi har oplevet. Spiser ugali og tanzanisk kylling lavet over bål.
Det er XPreview.
Glæd dig til XP. Det bli’r ikke større. Kulturoplevelser findes ikke federe!
28
HORNE EFTERSKOLE
3.6.3 Studieture
Studieturene er relateret til linjefaget i foråret, og er placeret i marts-april 2014. Studieturen
kombinerer undervisning relateret til linjefaget, udlandsophold og efterskolefællesskab.
I skoleåret 2013-14 hedder rejsemålene
horneBadminton
horneBold
horneDrengeværelset
horneFoto
horneGastro
horneMusik
horneXplorer
England
Barcelona
Tyrkiet
Paris
Sicilien
Danmark
Uganda&Tanzania
Fælles for alle rejser på Horne er kulturmødet; det er vigtigt at komme ud i verden og
opleve, at nok er meget anderledes og forskelligt fra vores hverdag, men vi har også som
mennesker rigtigt meget til fælles.
3.6.3.1 Undervisning på studieturene
Undervisningen på studieturene udgør i gennemsnit 4 lektioner á 45 min dagligt.
horneBadminton
horneBold
Undervisningen på horneBold’s studietur er refleksion og baggrundsstof i forbindelse med
sport- og kulturoplevelser ude i Europa. Danmark er et lille land, og selvom vi er dygtige til
både fodbold og håndbold, er begge sportsgrene væsentlig større ude i Europa. Det handler
studieturen om, og det faciliterer horneBold-undervisningen på studieturen.
horneGastro
Undervisningen på horneGastros tur til Sicilien tager udgangspunkt i Middelhavskøkkenet,
hvor vi arbejder med både afrikanske og italienske råvarer i et lånt køkken. Undervisningen
gi’r eleverne indblik i, hvordan mad og kultur hænger sammen. På markedet i byen i
middagsvarmen stopper vi op og underviser om råvarer, hygiejne og fordærvelighed. På
Sicilien bli’r der mulighed for en undervisning, der påviser forskellen mellem frisk frugt og
købefrugt, mellem standardråvarer i en køledisk og lokale specialiteter.
horneFoto
Studieturen er chancen er at komme i dybden med alle de faglige kompetencer eleverne
har lært i årets løb. Undervisningen arbejder med foto i praksis, når du står derude. Det er
praktisk hjælp med komposition, motiv, lys, tid, blænde, udstyr og effekter. Levende og
relevant, og med til at udvide elevens horisont og skabe fordybelse, fordi der bliver
arbejdet fotografisk mange timer hvert døgn.
Emner for undervisningen på fotostudieturen er
International fotografisk undervisning. Fotoskoler.
Tematiske forløb
Fordybelse
Fotomaraton
Mødet med professionelle fotografer
Internationale fotoudstillinger
29
HORNE EFTERSKOLE
horneMusik
horneMusiks turné er et procesorienteret forløb, som bygger på de tre faglige emner linjen
arbejder med i den daglige undervisning (sammenspil, teori og performance). Da turnéen
er horneMusiks studietur er der undervejs tænkt forskellige undervisningselementer ind.
Formål
Der tilsigtes at undervisningselementerne i horneMusiks turné tilrettelægges ud fra
princippet om undervisningsdifferentiering, således at alle får mulighed for at udvikle sig
fagligt i musik ud fra eget niveau.
Der er ligeledes fokus på læren om sammenspillets betydning. Der tilstræbes at eleverne
deltager lyttende og medskabende i et fælles musikalsk udtryk. At deltage opmærksomt
og med bevidsthed om egen rolle og ansvar i fælles musikalsk udførelse og tekniske.
Der tilsigtes også at performance - fra indtryk til udtryk samt engagement og stor
intensitet er afgørende for turnéen.
Undervisning i praksis
Turnéen består af en Teaterkoncert, hvor det tilsigtes at eleverne bliver fortrolige med
dansk og udenlandsk musiktradition, teatralsk udtryk og genrekendskab, som en del af
kulturlivet. Både i forhold til det aktuelle samfundsliv, men også i et historisk perspektiv.
Undervisningen omfatter ligeledes analyse af og refleksion over musikkens struktur og
udtryk.
Undervisningsindholdet sker også i samråd med eleverne. Turnélivet gør også eleverne
bevidste om fremtidige muligheder i relation til musik og musikkultur. En del af
undervisningen på turnéen giver ligeledes eleverne indblik i tekniske og instrumentale
færdigheder, lokalsamfundets musiktilbud, efterskoler, øvelokaler,
koncertsteder/spillesteder. Uddannelsesmuligheder på det musikalske område berøres
ligeledes.
Evaluering
Evalueringen af undervisningen på turnéen og målene for undervisningen, sker igennem
samtale på holdet, individuelle elevsamtaler, elevernes mundtlige formidling, optræden og
koncert.
horneXplorer
Undervisningen på XPs tur til Uganda og Tanzania er speciel, fordi den ud over de to
Hornelæreres undervisning undervejs på hele turen også omfatter fuldt skoleskema i de to
uger, eleverne er på venskabsskolen KaraSeco. I dagene inden vi når frem til KaraSeco,
foregår undervisningen meget i bussen og som introduktion til de steder vi besøger. Ligeså
vigtig er efterbehandlingen af dagens oplevelser, når vi samles til BaoBabTalk. Et væsentligt
emne er kulturforståelse, hvor vinterens teoretiske undervisning aktualiseres, konkretiseres
og perspektiveres af at være til stede midt i en total fremmed kultur.
30
HORNE EFTERSKOLE
3.6.4 Valgfag
Valgfag er mindre valgfag, der løber over et kvartal og dækker typisk 2 lektioner pr uge.
Valgfag er ikke prøvefag, og fagets indhold tilrettelægges i samarbejde med eleverne.
Helte & Idoler
Lærer: Signe Pilgaard
Valgfaget Helte & Idoler bidrager til, at opnå evne til at analysere og reflektere over, hvad
der menes med begreberne Helte og Idoler. Dette i psykologisk forstand, hvor individet
ubevidst overfører elementer fra dets eget indre jeg-ideal på den idoliserede, som det
dernæst beundrende identificerer sig med under idoldyrkelsen. Ligeledes undervises der i,
hvilke styrker, hvilket mod og hvilken moral de traditionelle helte har og hvilke
hverdagens har?
Megamalerier
Lærer: Dorthe Kærgaard
I faget Megamalerier maler vi store billeder. Det første billede er et billede man skal
samarbejde om i en gruppe på 2-4 personer. Der er forskellige retningslinjer, der skal
tages højde for, hvilket giver indblik i et billedes komposition. Der arbejdes med kendskab
til farvelære. Det sidste billede bliver et individuelt arbejde, hvor andre udtryksformer
tages i brug.
Keramik
Lærer: Dorthe Kærgaard
I keramik vil vi arbejde med at modellere samt rulle leret ud. Det er et primært tænkt som
brugskunst-fag. Men det personlige udtryk vil også komme i spil. Der bliver arbejdet med
begitninger samt glasurer.
31
HORNE EFTERSKOLE
3.6.5 Obligatoriske fællesfag og øvrig undervisning
På Horne arbejder vi med et udvidet undervisningsbegreb, fordi det ikke kun er faglige fag
- skolefagene - der er undervisning. Ligeledes omfatter lærer-elev fællesskabet ikke kun
faglig undervisning, men giver anledning til undervisning, vejledning og udvikling af eleverne
på en række andre områder. Samlet betyder det, at obligatoriske fællesaktiviteter såvel som
rengøring, elevsamtaler, ture og flere andre aktiviteter indregnes i undervisningsbegrebet
og medregnes ud fra en vægtning af undervisningsindholdet.
For skoleåret 2013-14 omfatter det:
Obligatoriske fællesfag
Fællesmøder
Stormøder
Morgenmotion
Morgensang
Rengøring
Køkkentjans
Familiemøder
Måltider
Fælles arrangementer, koncerter og foredrag
Øvrig undervisning
Introdage
Introtur
Pilgrimsvandring
Giv En Dag
Musicaluge
Terminsprøver
Brobygning
Mafiauge
Skriftlige og mundtlige prøvedage
Skoleweekender
Uddannelsesvejledning
Outrouge
Studieture
Søskendeweekend
Mor/datter weekend
Far/søn weekend
Nye Elevers Dag
Efterskolernes Dag
Gallafest
horneGudstjeneste
32
HORNE EFTERSKOLE
4
Årsplaner
Dansk 1
Hold
Da1
Lærer
Julie Levorsen
Elever
Elever på dansk 1 er tosprogede elever, der ikke har dansk som
modersmål og som typisk er kommet til Danmark i en sen alder.
Formål
Formålet med undervisningen i dansk 1 er:
- At udvikle elevernes sans for perspektiver, værdier og identitet ved
gennem andres livserfaringer og udtryksformer at møde nye muligheder
for livstydninger og herved styrke sin egen identitet.
- At fremelske elevernes nysgerrighed og lyst til at lære, at fordybe sig i
samt at forholde sig til forskellige former for tekster.
- At give nyt kendskab til andre og ældre tider og kulturer gennem
litteraturen og dens historie.
- At bruge fagets værktøj og sproget som middel til ”beskrivelser” af den
enkeltes og af vor fælles virkelighed.
Slutmål
Reference til Fælles Mål 2009 (link)
Arbejdsform og metode
Der arbejdes med fortællinger, myter, sagn, eventyr, noveller, romaner,
digte, drama, billeder, film, artikler og reportager m.m. Dette fortrinsvist
i temaer, som tager udgangspunkt i genrer, analyse eller i elevernes
hverdag.
Med hensyn til det skriftlige arbejde lægges der vægt på, at dette skal
have en funktion.
Metode
Undervisningen planlægges i samarbejde mellem lærer og elever.
Individuelt, tomands-, gruppearbejde eller klasseundervisning, der kan
være lærer- eller elevstyret.
Alt i alt metoder, der vægter dialogen og samtalen højt. Som også derfor
giver størst mulighed for at stille spørgsmål og finde svarmuligheder i
dialog med teksterne og med hinanden.
Undervisningsmateriale
Noveller, digte, romaner, eventyr, artikler, læserbrev, spillefilm,
novellefilm, kort film, kunstbilleder, reklamer (trykt og levende),
nyhedsudsendelser, dokumentarprogram.
Hjælpemidler
CD-ord, computer, lyd og billeder.
Evaluering
Folkeskolens Afgangseksamen og 10. klasseprøve
33
HORNE EFTERSKOLE
Dansk 2
Hold
Dansk2
Lærer
Dorthe Kærgaard
Elever
Dansk2 er sammensat både fra 9. og 10. klasse.
Formål
Der tilsigtes at undervisningen tilrettelægges ud fra princippet om
undervisningsdifferentiering, således at alle får mulighed for at udvikle
sig danskfagligt ud fra eget niveau.
Slutmål
Se Fælles Mål 2009
Eleverne er opdelt i teams bestående af 4-5 elever i ca. 6 uger ad
gangen, hvorefter de placeres i nye teams. Der arbejdes ud fra
principperne i cooperative learning, som er Samtidig interaktion, Positiv
indbyrdes afhængighed, Individuel ansvarlighed og Lige deltagelse.
Ligeledes inddrages en del af arbejdsstrukturerne fra cooperative
learning samt viden om læringsstile for at tilgodese forskellige måder at
tilegne sig viden på. Foruden team-arbejde indgår også individuelt
arbejde. Skriftligt arbejde (herunder afleveringer) samt
retskrivningsarbejde og læseprøver indgår løbende hen over året.
Emner, delemne, temaer
Emner
Delemne
U33-39
Tekstens
byggesten
Komposition
Berettermodel
Aktantmodel
Fortæller, miljø, personer og tid
Sproglige billeder, stemningsbilleder via
sansninger
Intertekstualitet
Fortolkning og budskab
Perspektivering
Argumentation
U44-44
Kulturmødet
Roman, hovedværk
Dokumentation
Sagprosa
U47-51
Selvvalgt
hovedværk samt
intensiv
grammtikforløb
Et blik ind i Jacob Ejersbos verden
Pressefotoet og artiklen
Hjemmesiden
Reklamer
Danskhed
Hævn
Døden i maleriet
Poul Ancher Bech
U3-7
Søren Kierkegaard
og identitet
Eksistentialisme
Billeder
Skyld, frihed, angst, tro og kærlighed
U9-13
Filmens verden
Film/hovedværk
Filmgenrer
Filmanalyse
Kommunikation
U15-16
Køn og kønsroller
Ældre og nyere
Litteratur
Reklame
U17-18
Forberedelse til mundtlig prøve
U19
Skriftlige prøver
34
HORNE EFTERSKOLE
U20-23
Repetition
U24-26
Mundtlige prøver
Der vil i undervisningen blive brugt danskfaglige relevante tekster af
forskellige genrer, samt pressefoto, malerier, tv -klip og
dokumentarprogrammer.
Evaluering
Folkeskolens Afgangsprøve FSA og Folkeskolens 10. klasseprøve FS10
35
HORNE EFTERSKOLE
Dansk 3 og 5
Hold
Dansk3 og Dansk5
Lærer
Dorte Westmark
Elever
Dansk3 og Dansk5 2013-14 er elever sammensat både fra 9. og 10. klasse.
Holdet følger niveau 3 i engelsk, derfor kan der alligevel være nogle elever,
der er gode - rent danskfagligt, men har svagheder i forhold til det faglige i
engelsk.
Mange af eleverne arbejder selvstændigt, struktureret og med empati for
egen og andres læring. Enkelte andre har brug for fastere rammer og dermed
hjælp i givne situationer.
Formål
undervisningsdifferentiering, således at alle får mulighed for at udvikle sig
danskfagligt ud fra eget niveau. Ligeledes tilstræbes der at finde positivt
udbytte i gruppearbejdets styrker.
Slutmål
I forsøget på at opfylde formålet er eleverne opdelt i studiegrupper, der
tilgodeser deres faglige niveau og udfordringer. Samtidig bliver
procesorienteret skrivning, den tekstnære litteratursamtale, individuelt
skriftligt og mundtligt arbejde, samt lærer/elevsamtale brugt i det faglige
arbejde med eleverne. Ligeledes bliver der evalueret i en løbende og
procesorienteret form.
Emner, delemne,
temaer
Emner
Delemne
Tekstens byggesten
Tekstanalyse
Identitet
Mennesket og livet
Danskhed
Kulturmøde
Flygtninge
At være dansk?
Erindring
Barndom
Hvad huskes?
Den fotograferede virkelighed
Pressefotos
Virkelighed/sandhed
Reklamer
Trykte reklamer
Reklamefilm
Magt og etik
forskellige genre, samt pressefoto, malerier, tv-klip, kortfilm, spillefilm,
musikvideoer, musik og dokumentar programmer.
Evaluering
36
HORNE EFTERSKOLE
Dansk 4
Hold
Dansk XP
Lærer
Signe Pilgaard
Elever
Dansk 4 er sammensat af både elever fra 9. og 10. klasse. Holdet
følger niveau 4 i engelsk. Mange af eleverne arbejder selvstændigt,
struktureret og med empati for egen og andres læring. Enkelte andre
har brug for fastere rammer og dermed hjælp i givne situationer.
Formål
sig danskfagligt ud fra eget niveau. Ligeledes arbejdes der hen imod at
eleverne får en øget indsigt i, hvordan deres eget liv kan være
forskelligt fra andre unges – set i et historisk, kulturel og globalt
perspektiv.
Slutmål
I forsøget på at opfylde formålet arbejder eleverne ind i forskellige
sammenhænge, hvor det er fordybelsen af det danskfaglige personlige
arbejde, der er i fokus. Eleverne arbejder individuelt, i par og i
studiegrupper, der tilgodeser deres faglige niveau og udfordringer.
Samtidig bliver procesorienteret skrivning og den tekstnære åbne
litteratursamtale, hvor eleverne ofte selv skal formidle viden til
hinanden, med læreren som vejleder, brugt i det faglige arbejde med
eleverne.
Emner
Delemne
Tekstens byggesten
Sagprosa
Identitet
Novelle
Lyrik
Danskhed
Flere kulturer
Familien
Novellefilm
Med fokus på
2. verdenskrig
Karen Blixen
Michael Strunge
Kim Fupz Aakeson
Ungdomslivet
Pressefotoet
Hjemmesiden
Reklamer
Musikvideo
Lyrik
Artikel, kronik
Hævn
Venner & Fjender
Det svære liv
Svigt
Døden
Kulturmødet
Krig & Fred
Forfatterfokus
Et liv med medier
Musik i Dansk
forskellige genrer, film, musik, pressefoto, malerier, tvklip og
Evaluering
37
HORNE EFTERSKOLE
Dansk XP
Hold
Dansk XP
Lærer
Signe Pilgaard
Elever
Dansk XP 2013-14 er elever sammensat både fra 9. og 10. klasse.
Holdet følger XP-linjens hold, og er derfor ikke niveaudelt, så derfor vil
der på holdet være repræsenteret et bredt danskfagligt niveau.
Formål
sig danskfagligt ud fra eget niveau. Ligeledes arbejdes der hen imod at
eleverne får en øget indsigt i, hvordan deres eget liv kan være
forskelligt fra andre unges – set i et historisk, kulturel og globalt
perspektiv.
Slutmål
I forsøget på at opfylde formålet arbejder eleverne ind i forskellige
sammenhænge, hvor det er fordybelsen af det danskfaglige personlige
arbejde, der er i fokus. Eleverne arbejder individuelt, i par og i
studiegrupper, der tilgodeser deres faglige niveau og udfordringer.
Samtidig bliver procesorienteret skrivning og den tekstnære åbne
litteratursamtale, hvor eleverne ofte selv skal formidle viden til
hinanden, med læreren som vejleder, brugt i det faglige arbejde med
eleverne.
Emner
Delemne
Tekstens byggesten
Identitet
Novelle
Lyrik
Danskhed
Flere kulturer
Familien
Novellefilm
Hovedværk
Med fokus på
2. verdenskrig
Hovedværk
Karen Blixen
Michael Strunge
Kim Fupz Aakeson
Ungdomslivet
Pressefotoet
Hjemmesiden
Reklamer
Musikvideo
Lyrik
Artikel, kronik
Hovedværk
Venner & Fjender
Kulturmødet
Krig & Fred
Forfatterfokus
Et liv med medier
Musik i Dansk
Sagprosa
Hævn
Det svære liv
Svigt
Døden
forskellige genrer, film, musik, pressefoto, malerier, TVklip og
Evaluering
38
HORNE EFTERSKOLE
Matematik 1
Hold
Mat1
Lærer
Rasmus Hyttel
Elever
Mat1 består af elever fra både 9. og 10. klasse og er et særligt tilbud
til elever der af den ene eller anden grund ikke har profiteret af deres
hidtidige matematikundervisning og derfor har svære
matematikvanskeligheder. Antallet af elever på holdet er begrænset til
12 elever og er derfor væsentligt mindre end på andre hold, således at
der bliver flere lærer ressourcer pr elev. Eleverne bliver flere gange om
året evalueret, lærer og elev i fællesskab, således vi kan holde fokus
på de mål hver enkel elev fra årets start, har været med til at sætte.
Formål
I Mat1 arbejder vi med, at blive fortrolige med matematikken. Vi
arbejder desuden på at få større indblik i, hvordan matematikken
gennemsyre vores dagligdag. Samtidig bruges der også ressourcer på
at kurere ”matematik skræk”. Dvs. der arbejdes på det personlige plan
i forhold til indsigt i baggrunden for vanskeligheder i faget. Videre
arbejdes der fremadrettet med at skabe interesse og trykhed i og for
faget, således der bliver skabt grobund for faglig udvikling.
Slutmål
Se Fælles Mål 2009.
Mere realistisk er det dog for nogle af eleverne på Mat1, at de kommer
videre med matematik som ven i stedet for fjende og har udviklet sig i
retningen af at kunne opfylde de fælles mål.
Der arbejdes på forskellige måder. Eksperimenterende, lærerstyret,
individuelt og i grupper. Der arbejdes ofte med konkrete materialer og
problemstillinger der har relevans i forhold til elevernes dagligdag og
hvad de umiddelbart kan forholde sig til.
Emne
Delemne
Uge 32-36
Tal Brøker Procent
Hvor møder vi procent og brøker i hverdagen.
Hvordan behandler vi tal og informationer i
samfundet
Uge 37-41
Geometri
Areal, Rumfang, Overflader, Omkreds, Enheder,
Pythagoras, Former, Målestok.
Uge 43-44
Sandsynlighed
Uge 47-51
Funktioner
Uge 3
Tegning
Gunstig, Mulige, lige og ulige udfaldsrum,
undersøgelser, sammensatte udfald.
Linære funktioner, vækst funktioner, linjens
ligning, koordinatsystem.
Isometrisk, arbejds og Perspektivtegninger
Uge 4-9
Statistik
Uge 14-18
Projekt / repetion
Undersøgelser, hyppighed, interval, frekvens,
diagram
Der bliver primært benyttet egne materialer og kopiark, som samles i
et stort kompendium…
Hjælpemidler
Lommeregner, Computer, Lineal, Passer, Formelsamling
Evaluering
39
HORNE EFTERSKOLE
Matematik 2
Hold
Mat2
Lærer
Thomas Boll
Elever
Mat2 2013-14 er elever på 9. og 10. klassetrin, der ligger på et jævnt
niveau i matematik. På Mat2 vil det faglige arbejde primært være
koncentreret omkring øvelser der aktualiserer og træner den enkelte
elev i brugen af matematik i dagligdagen, samt målrettet arbejde med
de vanskeligheder den enkelte måtte have i forhold til afgangsprøven.
Formål
Formålet med Mat2 er at vise eleven matematikkens relevans for
derved at øge motivationen til at arbejde med faget i dets
grundlæggende former. Ligeledes vil faget træne eleven i at se
anvendeligheden af matematik i andre fag såsom fysik og
samfundsfag.
Slutmål
Undervisningen veksler mellem lærerstyret undervisning, individuelt
arbejde samt projektarbejde
Emne
Delemne
Uge 34-40
Tal og Algebra
Uge 40-47
Geometri + GeoGebra
Brøker, procent
Funktionsbegrebet
Ligninger
Regning med bogstaver
Parenteser
Potens
Kvadratrod
Omkreds
Areal
Geometri i koordinatsystemet
Pythagoras
Rumfang
Overflader
Perspektivtegning
Målestok
Familie økonomi
Tema: Jeg flytter hjemmefra.
Lønseddel
Skat
Vækstformler
Rente
Uge 48-2
Økonomi
Uge 3-12
Statistik og
sandsynlighed
Koordinatsystem
Praktisk anvendelse
Stikprøver, interval, frekvens, hyppighed,
middeltal
Udfald og udfaldsrum
Hændelse
Beregning af sandsynlighed
Lav en statistisk undersøgelse
Uge 14-16
Forberedelse og repetition inden den skriftlige prøve
Uge 17-22
Forberedelse og repetition inden den mundtlige prøve
Kopiark fra div. bøger bla. Faktor 10 og Faktor 9, GeoGebra og Excel
Hjælpemidler
PC, regnemaskine, formelsamling (godkendt UVM)
Evaluering
FSA og FS10
40
HORNE EFTERSKOLE
Matematik 3
Hold
Mat3
Lærer
Christian Mosdal
Elever
Mat3 2013-14 er elever sammensat både fra 9. og 10. klasse. De fleste
af eleverne ligger karaktermæssigt omkring gennemsnittet, men der
kan alligevel være forskel på om de er stærkest i mundtlig eller skriftlig
matematik.
Formål
Ud over det nationalt formulerede formål (Fælles Mål 2009 –
Matematik), arbejdes der med at forstå, hvorfor matematikken hænger
sammen som den gør, for at få en større forståelse af de færdigheder
der læres og dem de allerede besidder. Desuden opsamles der på
færdigheder fra tidligere skoleår, som bør uddybes eller genoptrænes.
Slutmål
Undervisningen vil veksle imellem lærerens forklaringer om emnerne,
elevernes fremlæggelser og at eleverne arbejder med skriftlige
problemstillinger. EDB inddrages i undervisningen, hvor det kan hjælpe
eleven med at forstå matematikken eller være et godt hjælpemiddel til
løsning af opgaver. Der evalueres løbende i løbet af året, både
formativt og summativt.
Emne
Delemne
Uge 34-36
Tal, brøker, procent
Uge 37-39
Geometri
Uge 40-45
Funktioner
Uge 46-51
Statistik
Regnearternes hierarki
Brøkregning
Parenteser
Ligninger med en ubekendt
Forhold
Procentregning
Geometri i praksis
Areal og rumfang
Enheder
Pythagoras
Koordinatsystemet
Liniere funktioner
2. gradsfunktioner
Vækst
GeoGebra
Forskellige matematiske begreber
Diagrammer
Lave egen statistik
Uge 3-10
Sandsynlighedsregning
Uge 11-15
Trigonometri
Uge 16-17
Forberedelse og repetition inden den skriftlige prøve
Uge 20-23
Forberedelse og repetition inden den mundtlige prøve
Mat X grundbog, linjehæfte 1 og linjehæfte 2
Computerprogrammet GeoGebra
Hjælpemidler
Evaluering
FSA og FS10
Begreberne
Kombinatorik
Omvendt sandsynlighed
Trigonometri i praksis
41
HORNE EFTERSKOLE
Matematik 4
Hold
Mat4
Lærer
Martin Ottosen
Elever
På Mat4 2013-14 er der elever på 9. og 10. klassetrin, der er middel
gode til matematik. De har rimelig forståelse for matematik, men
samtidig ”huller”, der gør det vigtigt at komme omkring de
grundlæggende kompetencer i faget.
Formål
Formålet med Mat4 er at motivere eleverne til at arbejde videre med
matematik, hjælpe dem til at se matematik som sprog og leg, og
støtte dem i udviklingen af matematik som redskab til at undersøge og
beskrive verden omkring dem.
Slutmål
Undervisningen veksler mellem lærerstyret undervisning,
projektarbejde, PCopgaver og mundtlig fremlæggelse på klassen. Der
vil månedligt være afleveringer. Hovedsageligt tidligere års FSA og
FS10 problemregningsopgaver.
Emne
Delemne
U34-36
Tal, Brøker, Procent
Naturlige, rationelle, irrationelle, reelle tal
Regnearternes hierarki
Brøker, procent, decimaltal
Potens og rødder
Talfølger, rækker
Præfikser
Brug af lommeregner
Andre talsystemer -Tid og Grader
Pythagoras
Omkreds
Areal
Rumfang
Overflader
Rumlig geometri, keglesnit og
funktioner
Målestoksforhold
Perspektivtegning
Massefylde
Introduktion til GeoGebra
Parenteser
Ligninger
To ligninger med to ubekendte
Liniær funktion
Omvendt proportion
U37-44
Geometri 1
GeoGebra
U47-48
Algebra
GeoGebra
U50-51
Funktioner og Modeller 1
Terminsprøve repetition
U02
Terminsprøver
U3-4
Funktioner og Modeller 2
Vækstformler
Rente
Lønseddel
2. gradsligning
U5-7
Statistik og
sandsynlighedsregning
Stikprøver, interval, frekvens,
hyppighed, middeltal
Udfald og udfaldsrum
Hændelse
Beregning af sandsynlighed
Fakultet
42
HORNE EFTERSKOLE
Lav et spil du kan tjene penge på
U9-10
Trigonometri
U11-14
Repetition tal, algebra,
funktioner
Repetition geometri,
statistik, rente
U15-18
U19
Skriftlige prøver
U20-22
Mundtlig prøvetræning
U23-24
Mundtlige prøver
Introduktion
Enhedscirklen
Regneregler
Praktisk anvendelse
Mat X – Matematik i tiende, L&R uddannelse 2002
Hjælpemidler
PC (Geogebra, exel, WordMat), lommeregner, formelsamling
(godkendt UVM)
Evaluering
Folkeskolens Afgangsprøve FSA eller Folkeskolens 10. klasseprøve
FS10
43
HORNE EFTERSKOLE
Matematik 5
Hold
Mat 5
Lærer
Pernille Rohr Brink
Elever
Mat 5 2013-14 er elever på 9. og 10. klassetrin, der er gode til
matematik og har overskud til at gå dybere ned i faget, blandt andet
med udvidet brug af PC.
Formål
Formålet med Mat5 er at motivere de næstdygtigste elever til at
arbejde videre med matematik, hjælpe dem til at se matematik som
sprog og leg, og støtte dem i udviklingen af matematik som redskab til
at undersøge og beskrive verden omkring dem.
Slutmål
projektarbejde, PCopgaver og mundtlig fremlæggelse på klassen.
Emner, delemne,
temaer
U32-33
Emne
Delemne
Tal
Naturlige, rationelle, irrationelle, reelle tal
Regnereglers hierarki
Brøker, procent, målestok, talfølger, rækker
U34-36
Funktioner & GeoGebra
Funktionsbegrebet, ret linje
Vækstfunktioner (vækstformlen)
Parabel 2. gradsfunktionen, nulpunkt,
toppunkt, praktisk anvendelse
Proportionalitet, introduktion til hyperbel,
potens- og eksponentialfunktioner
U37-39
Algebra & GeoGebra
Parenteser, potens, kvadratrod, ligninger
To ligninger med to ubekendte
2. gradsligning
U40-41
Geometri
Omkreds, areal
Geometri i koordinatsystemet
U43
Vækstformler
Vækstformler, rente, lønseddel
U44-46
Geometri
Rumfang, overflader
Rumlig geometri, keglesnit og funktioner
Bevis for Pythagoras
Målestoksforhold, perspektivtegning
U47-49
Statistik og
Stikprøver, interval, frekvens, hyppighed,
middeltal, udfald og udfaldsrum, hændelse
Beregning af sandsynlighed, fakultet
U50
Terminsprøverepetition
U1-5
Trigonometri
U7+9
Logaritme & exponential
U12-14
Rep tal, algebra, funktioner
U15-18
Rep geometri, statistik,
rente
U19
Skriftlige prøver
Introduktion, enhedscirklen, regneregler
Praktisk anvendelse
44
HORNE EFTERSKOLE
U20-22
U23-24
Mundtlige prøver
Faktor 10 Begrebsbog, Malling Beck, 2001
Hjælpemidler
Evaluering
Folkeskolens Afgangsprøve FSA eller Folkeskolens 10. klasseprøve FS10
45
HORNE EFTERSKOLE
Matematik 6
Hold
Mat6
Lærer
Carsten Morsbøl
Elever
Mat6 2013-14 er elever på 9. og 10. klassetrin, der er gode til
matematik og har overskud til at gå dybere ned i faget, blandt
andet med udvidet brug af PC. Mat6 er en stor hjælp forud for
matematik A på gymnasiale uddannelser.
Formål
Formålet med Mat6 er at motivere de dygtigste elever til at
arbejde videre med matematik, hjælpe dem til at se matematik
som sprog og leg, og støtte dem i udviklingen af matematik
som redskab til at undersøge og beskrive verden omkring dem.
Mat6 arbejder med de matematiske kompetencer og træner
eleverne i at se anvendeligheden af matematik i andre fag
såsom fysik og samfundsfag.
Slutmål
projektarbejde, PCopgaver og mundtlig fremlæggelse på
klassen. PC anvendes i alle timer.
Emner
U33-36
Tal
Naturlige, rationelle, irrationelle, reelle tal, talfølger, rækker
Regnereglers hierarki
Brøker, procent, målestok
U37-40
Geometri
Geometriske figurer
Analytisk geometri, cirklens ligning
Introduktion til vektorbegreb
Perspektivtegning
U41-44
Funktioner &
GeoGebra
Funktionsbegrebet, ret linje, parabel, hyperbel
2. gradsfunktionen, nulpunkt, toppunkt, praktisk anvendelse
Introduktion til logaritme- og eksponentialfunktioner
U47-51
Algebra
Parenteser, potens, kvadratrod
Ligninger, to ligninger med to ubekendte, 2. gradsligning
U3-4
Økonomi og vækst
Vækstformler, renteformler
Obligationer og aktier
Skat og lønseddel
U5-7
Statistik og
Sandsynlighedsberegning, fakultet
Lav en statistisk undersøgelse, Boksplot
U9-11
Trigonometri
Introduktion, enhedscirklen, regneregler, praktisk
anvendelse
U15-18
Repetition
U19
Skriftlige prøver
U20-22
U23-26
Mundtlige prøver
Sigma10, Alinea, 2001
Hjælpemidler
PC (Excel, GeoGebra, WordMat), lommeregner, formelsamling
Evaluering
Folkeskolens Afgangsprøve eller Folkeskolens 10. klasseprøve.
46
HORNE EFTERSKOLE
Engelsk 1
Hold
Eng1
Lærer
Dorte Westmark
Elever
Elever på Eng1 er elever, der engelsk fagligt ikke er så stærke og har
brug for en mere grundig tilgang til faget. Sværhedsgraden er sat efter
elevernes faglige evner.
Formål
Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig
sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan
anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge,
udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det
engelske sprogs globale rolle.
Undervisningen inddrager emner, der belyser, hvordan mennesker
tænker og lever i den engelsksprogede verden, så eleverne kan blive
fortrolige med egen kultur i samspil med andre kulturer. Herigennem
får eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse for mennesker
med forskellig kulturel baggrund og forberede sig til et liv i et globalt
samfund.
Slutmål
Se Fælles Mål 2009 (link)
I undervisningen skabes der gennem varierede arbejdsmetoder, brug
af it, lyd, film og billeder, dialog og aktiv medvirkende, rammer for
oplevelse, fordybelse og virkelyst. Undervisningsmetoder er inklusiv
Cooperative learning og læringsstile.
Emne
Delemne
Identity
Family and friends
Who am I
Nature or nurture
Discrimination
and segregation
The American
Dream
What is Racism
Nelson Mandela
Forms of Art
What is art
Different artists
Social networking
Cybernullying
Facebook or
Fakebook
Der vil I undervisningen blive brugt engelskfaglige relevante tekster af
forskellige genrer samt skriftlige øvelser herunder grammatiske
opgaver. Der vil også blive benyttet foto, tv-klip, kortfilm, spillefilm,
musikvideoer og dokumentarprogrammer.
Hjælpemidler
Computer, ordbøger, CD-ord, billeder og lyd.
Evaluering
Folkeskolens Afgangsprøve FSA og Folkeskolens 10. klasseprøve FS10.
47
HORNE EFTERSKOLE
Engelsk 2
Hold
Eng2
Lærer
Christian Mosdal
Elever
Engelsk2 2013-14 er elever sammensat både fra 9. og 10. klasse.
Eleverne ligger gennemsnitligt lige under middel, men der kan være
forskel på niveauerne i den mundtlige og skriftlige del af faget, hos de
enkelte elever.
Formål
Ud over det nationalt formulerede formål (Fælles Mål 2009 – Engelsk)
tilstræber undervisningen at eleverne kommer ud over ubehag eller
generthed ved at formulere sig mundtligt på et fremmedsprog. Fokus
skal flyttes fra om man kommer til lave fejl, til at kunne formulere sig
forståeligt ved brug af forskellige strategier.
Slutmål
Der arbejdes med motivationen for at arbejde med engelsk og med at
turde bruge sproget mundtligt over for andre. De grammatiske
fundamentale regler repeteres. Der evalueres løbende i løbet af året,
både formativt og summativt.
Emne
Delemne
Uge 33-42
Identity
43-51
Violence
2-9
Racism
10-17
USA i the Sixties
Why do People Join Gangs
Family
Being Young
Drugs
School shootings
Guns in the US
What is Racism?
Racism in England and the USA
Skinheads
Forrest Gump
The Vietnam War
The Hippies
Der vil i undervisningen blive brugt engelskfaglige relevante tekster af
forskellige genre, samt skriftlige øvelser herunder grammatiske
opgaver. Der vil også blive benyttet, foto, tv-klip, kortfilm, spillefilm,
musikvideoer, musik og dokumentarprogrammer.
Evaluering
48
HORNE EFTERSKOLE
Engelsk 3 og 4
Hold
Eng3 og Eng4
Lærer
Julie Ann Leavy
Elever
9. og 10 klasses niveau
Formål
Formålet med undervisningen i Eng3 og 4 er at afholde
prøveforberedende undervisning for de elever, der i folkeskolen har
tilegnet sig en høj faglig viden og kunnen i engelsk.
Slutmål
2 dobbeltlektioner om ugen. Timerne bliver tilrettelagt således, at der
er mange forskellige aktiviteter og skift i undervisningen for at holde
elevernes opmærksomhed fanget. Eleverne bliver udfordret i at
formulere sig mundtligt og skriftligt indenfor emner, som de ikke lige
selv møder i deres hverdag på tv og internettet, hvorved deres
ordforråd bliver udvidet.
Emne
Delemne
Uge 32 - 43
Identities
Obama
Me, myself and I
Are people really what they seem
Famous personalities
Uge 43 - 50
South Africa
Apartheid
Nelson Mandela
South Africa today
Uge 1 - 7
Love Stories
Long distance love
Romeo and Juliet
Young and in love
Uge 9 - 13
Great Britain
Education
Music
Sub-cultures
Uge 15 -
Repetition
Opsamling,
dispositioner
”Prøve prøver”
New Choice for 9. og 10. Jeremy Watts m. fl. Gyldendal
Netartikler, Film, Musik
Hjælpemidler
IT
Evaluering
49
HORNE EFTERSKOLE
Engelsk 5
Hold
Eng5
Lærer
Vibeke Vang
Elever
Formål
Formålet med undervisningen i Eng5 er at afholde prøveforberedende
undervisning for de elever, der i folkeskolen har tilegnet sig en høj
faglig viden og kunnen i engelsk.
Slutmål
4 dobbeltlektioner om ugen. Timerne bliver tilrettelagt således, at der
er mange forskellige aktiviteter og skift i undervisningen for at holde
elevernes opmærksomhed fanget. Eleverne bliver udfordret i at
formulere sig mundtligt og skriftligt inden for emner, som de ikke lige
selv møder i deres hverdag på tv og internettet, hvorved deres
ordforråd bliver udvidet.
Emne
Delemne
Uge 32 - 43
Identities
Obama
King
Shakespeare
Me, myself and I
Uge 43 - 50
Skills
10.000 hours
Nature v. nurture
How to achieve a
skill
Uge 1 - 7
Contemporary Art
Schock art
Installation art
Video art
Various cont.artists
Uge 9 - 13
Being Young
Parents
Education
Music
Fashion
Love
Uge 15 -
Grammatik
kursus
Opsamling,
dispositioner
”Prøve prøver”
New Choice for 9. og 10. Jeremy Watts m. fl. Gyldendal
Netartikler, Film, Musik
Hjælpemidler
IT
Evaluering
50
HORNE EFTERSKOLE
Engelsk XP
Hold
EngXP
Lærer
Torben Uhrenholt
Elever
EngXP er elever sammensat både fra 9. og 10. klasse.
Formål
sig engelskfagligt ud fra eget niveau.
Slutmål
Der skiftes hyppigt mellem forskellige organisationsformer: individuelt,
par, grupper, klasse - afpasset til forskellige aktiviteter.
Gennem aktuelle, kreative og musiske aktiviteter samt Horne
Efterskoles mediemuligheder opstår varierede mellemmenneskelige
arbejds- og samarbejdsformer, som dagligt giver vores elever chance
for at forholde sig og sætte sig yderligere ind i sprogområdernes
levevilkår, værdiforestillinger og normer. Disse forhold gør det
samtidigt nærliggende at arbejde i og med det udvidede tekstbegreb
såvel i forhold til eleven selv, det engelske sprogområde og det
omgivende samfund i det hele taget.
Emner
Delemne, tema
USA
Protection, immigration and walls
Death penalty and guns
Health care and insurance
Unions
Racism
Kennedy and Kruschev
Fahrenheit 9/11
England
This is England
Unions and Thatcher
South Africa
History
Racism and apartheid
Mandela
Today
Too fat, too thin
and self-esteem
Fat or fit teens
Self-esteem
Hatred and forgiveness
Land of the fat
XP-Philosophy
Keep it simple
Racism among us
Amish culture
Forgive, pray and mourn
Der vil i undervisningen blive brugt engelskfaglige relevante tekster af
forskellige genre, samt pressefoto, TVklip og dokumentar programmer.
Evaluering
51
HORNE EFTERSKOLE
Tysk 1
Hold
Tysk1
Lærer
Dorthe Kærgaard
Elever
9. og 10. klasse
Formål
Der tilsigtes, at undervisningen tilrettelægges ud fra princippet om
sig tyskfagligt ud fra eget niveau.
Slutmål
Der skiftes hyppigt mellem forskellige arbejdsformer: individuelt, par,
grupper, klasse – afpasset til forskellige aktiviteter. Der arbejdes ud fra
principperne i cooperative learning, som er Samtidig interaktion, Positiv
indbyrdes afhængighed, Individuel ansvarlighed og Lige deltagelse.
Ligeledes inddrages en del af arbejdsstrukturerne fra cooperative
learning samt viden om læringsstile for at tilgodese forskellige måder at
tilegne sig viden på.
Emner, delemner, tema
Emner
Delemne
Mein Universum
Beskrive eget univers og egne holdninger
Friendship
Udtrykke egne holdninger omkring
temaet venskab, samt drømme og rejser
Sammenligne ungdomskultur i Tyskland
og Danmark
So feiern wir
Tyske traditioner
Sport und Gesundheit
Sammenligne tysk og dansk kultur
Die Wende
Tysklands historie og Tyskland i dag
Der vil i undervisningen blive brugt tyskfaglige relevante tekster af
forskellige genrer, samt pressefoto, tv-klip, film og dokumentar.
Evaluering
52
HORNE EFTERSKOLE
Tysk 2
Hold
Tysk2
Lærer
Torben Uhrenholt
Elever
Tysk2 er elever sammensat både fra 9. og 10. klassetrin.
Formål
sig tyskfagligt ud fra eget niveau.
Slutmål
såvel i forhold til eleven selv, det tyske sprogområde og det omgivende
samfund i det hele taget.
Emner
Delemne, tema
Anders sein
Rassismus
„Die anderen Kinder“
Mit oder ohne Gewalt
Versagen von
Kindern
3 Generationen in
BRD und DDR
Jugend und
Heranwachsen
Generationen
Kinder bekommen
Jung oder
Erwachsen sein
Deutschland heute
Die Pille oder ein
Kind
Scheidung
Unbedingt ein Kind
Künstlicher
Befruchtung
Adoption
Jung in Österreich
Jung in Deutschland
Jung in DDR
Nesthockerei
Situationen aus dem
Alltag
Deutschland- unser
Nachbar
Tourismus und
Industrie
forskellige genre, samt pressefoto, tv -klip og dokumentar
programmer.
Evaluering
53
HORNE EFTERSKOLE
Tysk 3
Hold
Tysk 3
Lærer
Pernille Rohr Brink
Elever
Formål
Tysk 3 2013-14 er elever på 9. og 10. klassetrin, der er gode til tysk
og har overskud til at gå dybere ned i faget. Elever på Tysk 3 vil få
hjælp og tips til opstarten på tysk på A-niveau på gymnasiale
uddannelser.
Formålet med Tysk 3 er at motivere de dygtigste elever til at arbejde
videre med tysk grammatik, tysk tale og derudover tilegne sig en
større viden om tysk historie og nuværende samfundsforhold.
Slutmål
såvel i forhold til eleven selv, det tyske sprogområde og det
omgivende samfund i det hele taget.
Emner
Delemne, tema
Anders sein
Rassismus
„Die anderen Kinder“
Mit oder ohne Gewalt
Versagen von Kindern
3 Generationen in BRD und DDR
Jugend und Heranwachsen
Generationen
Kinder bekommen
Die Pille oder ein Kind
Scheidung
Unbedingt ein Kind
Künstlicher Befruchtung
Adoption
Jung oder
Erwachsen sein
Jung in Österreich
Jung in Deutschland
Jung in DDR
Nesthockerei
Deutschland heute
Situationen aus dem Alltag
Deutschland- unser Nachbar
Tourismus und Industrie
forskellige genre, samt pressefoto, tv -klip og dokumentar
programmer.
Evaluering
54
HORNE EFTERSKOLE
Biologi
Hold
Biologi
Lærer
Vibeke Vang
Elever
9. klasse
Formål
Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden
om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og
sundhed samt om anvendelse af biologi.
Slutmål
Lektionerne bliver så vidt muligt, hvor der er en oplagt sammenhæng i
emnerne, sammenlæst med geografi med vægt på, at eleverne ved
hvilke dele, der hører til hvilke fag, da fagene afsluttes med 2
uafhængige prøver.
Emne
Delemne
Uge 32 - 36
kulturlandskab
Kulturlandskab - naturlandskab
Uge 36 - 41
Ferskvand
Dyr i rindende og stillestående vand
Uge 43 – 44
Græsstepper
Uge 45 51
Landbrug
Uge 1 - 7
kroppen
Uge 9 - 13
Motion
Uge 14 - 17
Cellen
Uge 18 - 19
Skoven
Savannens dyr
Græsser
Flugt og jagt syn
Afgrøder
Dyr og dyre velfærd
Produktion
Sprøjtemidler
Konventionel og økologisk landbrug
Historisk perspektiv
Hvilke organer gør hvad?
pubertet
seksualundervisning
prævention
graviditet og abort
sygdomme man bør kende
Respiration
Energi og bevægelse
Myter og fakta
Opbygning
Forskellige celler
Dna
Mitose
mutation
Danske træer
Hjælpemidler
Bios A, Thomas Piekut m. fl., Gyldendal
Egne noter, netartikler
IT
Evaluering
Folkeskolens Afgangsprøve FSA
55
HORNE EFTERSKOLE
Geografi
Hold
Geografi
Lærer
Vibeke Vang
Elever
9. klasse
Formål
Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig
viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger
for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse
af naturgrundlag og ressourcer.
Slutmål
Lektionerne bliver så vidt muligt, hvor der er en oplagt sammenhæng i
emnerne, sammenlæst med biologi med vægt på, at eleverne ved
hvilke dele, der hører til hvilke fag, da fagene afsluttes med 2
uafhængige prøver.
Emne
Delemne
U32-36
Kulturlandskab
Kulturlandskab - naturlandskab
U36-43
Pladetektonik
U44-47
Landbrug
U47-51
Jordbund
U9-13
Industri
U14-16
I- og U-lande
Vulkaner
Kontinentalplader
Jordskælv
Areal og afgrøder
Planteavl
Økologisk – konventionel
Gensplejsning global og lokalt
Produktion: dyr og afgrøder
Sprøjtemidlers kredsløb
Typer
Mineraler
Nitrifikation &
denitrifikation
Vandets kredsløb
Lokaliseringsfaktorer
Dansk industri
Råstofudvinding
Klima
Udvikling
Industrikultur og servicesamfund
demografi
U17-19
Kortlære
Hjælpemidler
Evaluering
Verdens byer
Atlasøvelser
Længde breddegrader og uret
IT, egne noter, internetartikler, Ind i geografien C, Mogens Jensen,
Alinea
56
HORNE EFTERSKOLE
Fysik/kemi 9
Hold
Fysik/kemi for 9.
Lærer
Vibeke Vang
Elever
9. klasses niveau. Eleverne kommer fra forskellige skoler, som hver
har gennemgået noget forskelligt. Derfor ligger vi vægt på at starte
helt fra bunden ved hvert emne.
Formål
Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig
viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og i deres
dagligdag.
Slutmål
Lektionerne er delt op således, at eleverne i hver dobbeltlektion har en
teoridel og en praksisdel. Vi afslutter lektionen med gennemgang af
resultater fra forsøg, og gennemgang af teoridelen en gang til.
Elevernes noteapparat skal fungere sideløbende med
forsøgsbeskrivelserne og disses resultater, hvilket sammenholdt med
de rapporter, der bliver udformet efter hvert emne, direkte kan bruges
til støtte i den praktiske/mundtlige prøve i juni.
Emne
Delemne
U32-43
Syrer, salte og
baser
Saltes ioner og iongitter
Saltes egenskaber
krystalvand
Hvordan laver man salt?
Periodiske system
Neutralisation, titrering
pH-værdi
Periodiske system
Ionbestemmelse
Flammeprøver
H+
Syrers ledningsevne
U44-51
Metallers
egenskaber
Deformation
Metaller i opløsning
Spændingsrækken
Pudse sølv kemisk
rustbeskyttelse
korrosion
Batterier
U2-7
Partikler med fart
Alfa, beta, gamma
Atomets opbygning
Baggrundsstråling
Ioniserende stråler og hvor de kommer fra
Hvad kan bremse strålerne
Halveringstid
Processtyring
Bestemmelse af materialetykkelse
U9-16
Felter forandres
Magneter og magnetisme
Elektromagnetisme
Induktion
Transformation
Generator
Vekselspænding
Uge
Opsamling og øve og træne til prøverne
Ny Prisma 9, Ny Prisma +, Bo Damgaard m.fl., Malling Beck, 2002
Kopiark, forsøgs ark, lærernoter
57
HORNE EFTERSKOLE
Hjælpemidler
IT
Evaluering
58
HORNE EFTERSKOLE
Fysik1
Hold
Fys1 10. klasse
Lærer
Thomas Boll
Elever
På Fys1 vil det faglige arbejde primært være koncentreret omkring
emner der motiverer, aktualiserer og træner den enkelte elev i
forståelsen samt brugen af fysik/kemi
Formål
Fys1 2013-14 har til formål at videreudvikle elevens kunnen inden for
teori, laboratoriearbejde samt rapportskrivning i faget fysik og herved
ruste eleven til FS10 prøven samt en eventuel opstart på fysik på
gymnasiale uddannelser.
Som skolens øvrige fag er Fysik FS10 niveau delt.
Slutmål
laboratoriearbejde, rapportskrivning
samt PCopgaver
Emne
Delemne
U32-33
Mad Kemi
U34-36
Mad Kemi
Kulhydrater, fedtsyrer og proteiner, det
periodiske system
Energien i maden, fedme problemer,
U37-39
Mad Kemi
Mono-, di- og polysakkarider
U40-41
Radioaktivitet
Alfa, beta, gamma, baggrundsstråling
U43
Radioaktivitet
U44-46
Radioaktivitet
U47-49
Energi
Halveringstid, anvendelse af radioaktivitet.
Det periodiske system
Fission og fusion Fukutima og Tjernobyl,
nuklidkort
Potentiel og kinetisk energi
U50
Energi
U1
Energi
U2-5
Alkohol
U7+10
Alkohol
U12-14
Alkohol
Det periodiske system anvendelse af
alkoholer, fremstilling af ethanol
Forbrænding af alkohol, alkaner
U15-18
Alkohol
Formler og udregninger.
U19
Repetition
U20-22
Repetition
U23-24
Repetition
Vedvarende energikilder: Vind kraft,
vandkraft sol energi samt biogasanlæg
katalysatorer
Kerneenergi
Energi på lager, Hjerteprotalen.dk og Prisma 9
Evaluering
Folkeskolens 10. klasseprøve FS10 (eller FSA)
59
HORNE EFTERSKOLE
Fysik2
Hold
Fys2 Fysik for 10.
Lærer
Carsten Morsbøl
Elever
Fys2 er rettet mod elever i 10., der ønsker at forbedre deres fysik/kemi
kundskaber forud for gymnasiet, eller af interesse forud for teknisk skole.
Formål
Fys2 bygger bro mellem folkeskolen og gymnasiet, og videreudvikler
elevens kunnen inden for teori, laboratoriearbejde og rapportskrivning.
Slutmål
laboratoriearbejde, rapportskrivning og PCopgaver
Emne
Delemne
Energi
Potentiel og kinetisk energi
Energisætninger
Øvelser med energibevarelse og
energitransformation
Fra energi til kemi
Hvad er en flamme?
Reaktioner afgiver eller forbruger energi
Almen kemi
Atomets opbygning
Det Periodiske System
Molekylemodeller
Syrer, baser og ioner
Salte
Bindinger
Elektronegativitet
Oxidation og reduktion
Spændingsrækken
Bagepulver og gær
Ren kemi: sæbe
Carbonhydrider
Fedtsyrer
Sæbe
Fra rust til kunst
Hydrogenbinding
Metaller og metalbindinger
Almen fysik
Kræfter
Bølgelære
Vands fysik og
kemi
Vandmolekylet
Tilstandsformer
Overfladespænding
Archimedes lov
Brændselscellen
Repetition
Ny Prisma+ og Prisma10
Fysikbogen
ISIS C
Egne noter
Evaluering
FS10 (eller FSA)
60
HORNE EFTERSKOLE
Historie/Samfundsfag 1
Hold
Lærer
Martin Ottosen
Elever
Holdet består af 9. klasses elever og holdet er ikke niveauopdelt. Eleverne
kommer med forskellige indgangsvinkler på undervisningen i disse to fag,
specielt samfundsfag – som eleverne kun har stiftet bekendtskab med i et
år i forvejen.
Formål
Formålet med sammenlægning af fagene, er at udnytte den gensidige
perspektivering i de to fag for derved at give eleverne de bedste
betingelser for at opfylde kravene til slutmålene for 9. klasse.
I relation til skolens øvrige profil vægtes det, at eleverne får viden om og
indsigt i det demokratiske samfundssyns fremvækst, samt tilblivelsen af
menneskerettighederne, for at styrke elevens evne til at indgå kvalificeret
i demokratiske processer med de andre elever.
Slutmål
Se fællesmål Fælles Mål 2009
Der arbejdes med at eleverne skal have en basisviden om
samfundsfaglige begreber samt historiske begreber og begivenheder.
Dette sker ved oplæg fra læreren, hvorefter eleverne arbejder individuelt,
pararbejde eller i grupper, hvorefter der bliver samlet op på klassen. Her
er det en veksling mellem at eleverne formidler viden til hinanden eller en
lærerstyret formidling. Der er fokus på at eleverne øver sig i faglig
læsning, skrive notater og perspektivere forskellige samfundsmæssige og
historiske sammenhænge gennem undrende spørgsmål og samtale.
Uger /Emner
Underemner
Materialer
U 32 (1 x 2 lektioner)
INTRODUKTION
U 33 – 34 (4 x 2 lektioner)
Hvorfor samf/hist?
Indfødsretstest 2012
• Tilhørsforhold, normer, roller,
fordomme m.m.
• Familien før og nu
• Tekst:Projekt Samfundsfag,
kursusdel 6
• Film: Pelle Erobreren +
undervisningsmateriale fra
filmcentralen
• Tekst: Hit med Historien s. 19-40
• Film:Den store skandale – TV
dokumentar om PH’s Danmarks Film
fra 1935
• Musikvideoer:
Natasja: Gi mig DK tilbage
Isam B – I danmark er jeg født
• Maleri: Peter Carlsen: ”2009”
Delacroix: Friheden fører folket på
barrikaderne 1831.
GRUPPER OG IDENTITET
DANSKHED OG
NATIONALSTAT
U 40– 48 (9 x 2 lektioner)
DEMOKRATI OG
GUNDLOV
• Hvornår er man dansk?
• Nationalismens opståen
• Racetænkning op til 2.
verdenskrig
Vejen til demokrati:
Gruppearbejde+fremlæggelser:
Demokratiets rødder
Enevælde og stavnsbånd
Martin Luther
Oplysningstiden
USA 1776-1784
Den franske revolution
Kommunevalget 19. nov.
Grundloven
Grundlovens tilblivelse
Kvinders valgret
Systemskiftet 1901
• Tekst:
Uddrag fra Demokratikanon 2008
Projekt Samfundsfag: kursusdel 2:
Grundloven
Avisartikler
• Film:
En Kongelig Affære
Folketinget – film om folkestyret
(Grundloven m.m.)
• Dagspressen
61
HORNE EFTERSKOLE
FN’S
MENNESKERETTIGHEDER
Baggrund
Brud på menneskerettighederne
Trafficking
http://menneskeret.dk
Amnesty international
U 03– 06 (6 x 2 lektioner)
DET POLITISKE SYSTEM
Folketigets opbygning
Politiske ideologier og partier
Politiker-quiz
Rollespil
Tekst:
Projekt Samfundsfag:
kursusdel 3+4: Det politiske System
+ politiske mål og midler
Film:
Kongekabale
Folketinget – film om folkestyret
Dagspressen vedr. Kommunevalget
U 7-11 (8 x 2 lektioner)
VELFÆRDSSTAT OG
KONKURRENCESTAT
Den danske velfærdsstats storhed
- og fald?
Industrialiseringen
Arbejderklassen
Kanslergadeforliget
Ungdomsoprøret -kvindefirgørelse
Arbejdsmarkedet
Det flerkulturelle samfund
Ikke besluttet.
Obamacare
KRIMINALITET OG
RETSVÆSEN
Straffeloven
Hvorfor straffe?
Gruppe fremlæggelser:
Kriminalsager gennem tiderne
Tekst:
kursusdel 5
Besøg fra Kragskovhede
statsfængsel?
Besøg i byretten i Hjørring?
DANMARK i VERDEN
FN Nato EU
Gruppearbejder og Prezifremlæggelser:
Syrien – Afghanistan – Terrorisme
- Klimaspørgsmålet –
Den økonomiske krise 2008Det Arabiske Forår 2011 m.m.
Tekst:
kursusdel 9
PRØVEFORBEREDELSE
Løbende:
Evaluering
Aktuelle emner fra
efterskolehverdagen
perspektiveret til det øvrige
samfund.
Aktuelle emner fra dagspressen.
Projekt Samfundsfag, Gyldendal - 2009 udgave
Hit med Historien, Gyldendal 2008
www.historiefaget.dk
www.samfundsfaget.dk
Diverse
Folkeskolens Afgangsprøve FSA (udtræksfag)
62
HORNE EFTERSKOLE
Hold
Lærer
Carsten Morsbøl
Elever
Holdet består af 9. klasses elever og holdet er ikke niveauopdelt.
Eleverne kommer med forskellige indgangsvinkler på undervisningen i
disse to fag, specielt samfundsfag – som eleverne kun har stiftet
bekendtskab med i et år i forvejen.
Formål
Formålet med sammenlægning af fagene, er at udnytte den gensidige
perspektivering i de to fag for derved at give eleverne de bedste
betingelser for at opfylde kravene til slutmålene for 9. klasse.
I relation til skolens øvrige profil vægtes det, at eleverne får viden om og
indsigt i det demokratiske samfundssyns fremvækst, samt tilblivelsen af
menneskerettighederne, for at styrke elevens evne til at indgå
kvalificeret i demokratiske processer med de andre elever.
Slutmål
Se fællesmål Fælles Mål 2009
Der arbejdes med at eleverne skal have en basisviden om
samfundsfaglige begreber samt historiske begreber og begivenheder.
Dette sker ved oplæg fra læreren, hvorefter eleverne arbejder
individuelt, pararbejde eller i grupper, hvorefter der bliver samlet op på
klassen. Her er det en veksling mellem at eleverne formidler viden til
hinanden eller en lærerstyret formidling. Der er fokus på at eleverne
øver sig i faglig læsning, skrive notater og perspektivere forskellige
samfundsmæssige og historiske sammenhænge gennem undrende
spørgsmål og samtale.
Emne
Underemner
U34-37
Uge
Ind i samfundet og ind i historien
Antikkens filosoffer
Athens demokrati
Sokrates, Platon, Kleisthenes,
Perikles
U38-41
Demokrati og menneskerettigheder
1648
1660
1748
1776
1789
1849
U43-47
Westfalske fred
Enevælde
Stavnsbåndet
Amerikas Uafhængighed
Den Franske Revolution
Grundloven
Film: Les Miserables
Demokrati og valg
Demokrati og medborgerskab
De politiske partier
Det danske valgsystem
Kommunalvalg
U48-51
Demokrati og velfærd
Fattigdommens historie
Barndommens historie
Fagbevægelsens historie
Velfærdssamfundets historie
USA's depression
1901 Systemskiftet
1915 Kvinders valgret
1933 Kanslergadeforliget
1960 Kvinder på arbejdsmarkedet
1972 Fremskridtspartiet
1973 Energikrisen
1990 Konkurrencestaten
Demokrati og globalitet
Film: Cinderella Man
Precious
Hoffer
Marx, Engels, Weber, Pio
63
HORNE EFTERSKOLE
U3-6
Tema om FN
U9-11
Tema om EU
U12
Tema om terror
2001 11. september
2011 Utøya
2008 Den økonomiske krise
2011 Det arabiske forår
Repetition og prøvetræning
Projekt Samfundsfag, Gyldendal 2009
Historiekanon, Alinea 2008
www.historiefaget.dk
www.samfundsfaget.dk
Egne noter
Evaluering
Folkeskolens Afgangsprøve FSA (udtræksfag)
64
HORNE EFTERSKOLE
Hornefag
Hold
Hornefag – 10. Klasse
Lærer
Dorte Wetsmark, Martin Ottosen og Signe Pilgaard
Elever
Hornefag 2013-14 er et 10. klasses fag.
Mange af eleverne arbejder selvstændigt, struktureret og med empati
for egen og andres læring. Enkelte andre har brug for fastere rammer
og dermed hjælp i givne situationer.
Formål
Undervisningen skal skabe ramme for oplevelse, overraskelse, indsigt,
medansvar og dialog, så eleverne får kendskab til og forståelse for
deres egen placering og forhold til andre i de aktuelle situationer.
Undervisningen organiseres i temaer, der er vedkommende og
perspektiverende for eleverne. Indholdet knyttes til elevernes
virkelighedsopfattelse og livsforståelse. Derfor medtænkes eleverne i
undervisningen som ressourcestærke mennesker, der kan tage ansvar,
og dermed medvirke til planlægning og udførelse af fællesmøder,
stormøder og andre arrangementer. Der tilsigtes at undervisningen
tilrettelægges ud fra princippet om undervisningsdifferentiering,
således at alle får mulighed for at udvikle sig fagligt ud fra eget
niveau. Ligeledes tilstræbes der at finde positivt udbytte i
gruppearbejdets styrker.
Slutmål
Hensigten med undervisningen i Hornefaget er, at eleverne erkender
og forstår sig på deres egen identitet, medansvar og selvstændighed
set i lyset af filosofi, etiske grundovervejelser, en samfundsorienteret
vinkel samt en demokratisk dannelsesproces.
I forsøget på at opfylde formålet er eleverne opdelt i studiegrupper,
der tilgodeser deres faglige niveau og udfordringer. Samtidig bliver
procesorienteret forløb, skriftligt og mundtligt arbejde, samt
lærer/elevsamtale brugt i det faglige arbejde med eleverne. Ligeledes
bliver der evalueret i en løbende og procesorienteret form. Der
arbejdes ligeledes ud fra følgende fokuspunkter: Teori, Fysiske
aktiviteter, Overraskelsesmomenter, Dialog og refleksion,
Undervisning på tværs af skolens, rammer, Undervisning på storhold
og mindre hold, Lærerne og eleverne som formidler. Eleverne er
ligeledes medansvarlige i afholdelsen af praktiske forhold som:
Horneting (elevråd), Elevstyrede stormøder, Planlægning og udførelse
af arrangementer og andre mulige aktiviteter og tiltag.
Emner
Delemne
Identitet
Narcissisme
Gruppeidentitet
Empati
Relationer
Empati
Næstekærlighed
Gruppeidentitet
Fællesskab
Styrkesider
Skyggesider
Selvstændighed
Selvtillid
Dannelse
Modenhed
Fra barn til voksen
Der vil i undervisningen blive brugt faglige relevante tekster af
forskellige genre, samt pressefoto, malerier, tv-klip, kortfilm,
spillefilm, musikvideoer, musik og dokumentar programmer.
65
HORNE EFTERSKOLE
Evaluering
Evalueringen af undervisningen og målene for undervisningen, sker
igennem samtale på klassen, individuelle elevsamtaler, elevernes
mundtlige formidling på klassen og elevernes skriftlige fremstilling.
66
HORNE EFTERSKOLE
Kristendom
Hold
Kristendom
Lærer
Carsten Morsbøl, Martin Ottesen, Mogens Jensen
Elever
Alle elever
Formål
Kristendom er det primære kulturbærende fag på Horne, og det er
formålet med faget at videregive kulturdimensionen i kristendommen,
det vil sige videregive kristendom som historie, religion og
værdigrundlag/livssyn.
Slutmål
Kristendom er kædet sammen med morgensang og bygget op omkring
De 4 årstider. De enkelte læreres forskellige tilgang til faget giver
eleverne en mere alsidig forståelse for faget.
Emner
Beskrivelse
Verden er ny - fællesskabet opdages
U33
I begyndelsen er verden ny
U34
Vi bli’r til i fællesskab
U35
Plads til alle (lejrskole)
U36
Livet er smukt
U37
Kærlighed er livets DNA
U38
Det daglige brød (pilgrimsvandring)
U39
Kun en ting er større end at blive elsket
U40
Kærlighed er at dele (Giv En Dag)
U41
One love, one life, one world, one need
Verden er alligevel ikke ny - fællesskabet prøves
U43
Roomies holder sammen
U44
Ingen medgang uden modgang
U47
De 7 dødssynder
U48
Hvad sker der når vi dør
U49
De fodspor vi efterlader (projekt/OSO)
U50
Dejlig er jorden
U51
Et barn er født os
Verden er rummelig - fællesskabet bærer
U3
Giv mig en chance til
U4
Er det største eller mindste størst?
U5
Kan verden blive ny?
U7
Livet på skinner
U9
Verden er stor
67
HORNE EFTERSKOLE
U10
Tilgivelse gør os større - og klogere
U11
Når farverne vender tilbage
U12
Historie er levet liv
U13
Tid til at lægge kartofler
U15
Mod er at tro på det, du ikke ser
U16
Påske og grokraft
Verden venter - fællesskabet peger fremad
U17
Sammen er jeg aldrig alene
U18
Du er hvad du gi’r
U20
Kun det bedste er godt nok
U21
Verden forandres én for én
U22
Elsk jeres fjender
U23
Rejs jer (pinse)
U24
Alt det bedste ønsker jeg for dig (mundtlig prøveperiode)
U25
Vil du huske mig (mundtlig prøveperiode)
U26
Det tager jeg med mig (outro)
Bibelen online + egne noter
Evaluering
Kristendom på Horne er ikke prøvefag, men evalueres løbende
68
HORNE EFTERSKOLE
Idræt
Hold
Idræt
Lærer
Dorthe Kjærgaard, Pernille Brink, Anna Jensen, Dorte Westmark, Claus
Haunsøe, Rasmus Hyttel
Elever
Eleverne er både 9. og 10. klasser. Det er elever, der har helt forskellige
indgangsvinkler til det at dyrke idræt og tilgangen til at bevæge sig.
Formål
Formålet er at eleverne skal introduceres til forskellige typer af
motionsformer, der er med til at styrke kroppen, forbedre konditionen og
dermed øge elevernes kropsbevidsthed.
Slutmål
Arbejdsform og
metode
Eleverne vil igennem efterskoleopholdet blive præsenteret for forskellige
typer af sportsgrene, lege og motionsformer. Det betyder, at der vil være
forskellige tilgange til undervisningen og metoder alt efter, hvilken
motionsform, der er tale om. Undervisningen finder sted ude som inde såvel
som på og uden for skolens matrikel.
69
HORNE EFTERSKOLE
horneBadminton
horneBold
Hold
horneBold. Halvårligt linjefag
Lærer
Rasmus Hyttel
Elever
Boldspilseleverne er en blandet flok, da hidtidige sportsgrene kan
være vidt forskellige, på forskelligt niveau.
Formål
Vi arbejder med boldspil på en måde, der gerne skulle fremme lysten
til at spille diverse boldspil. At komme i bedre fysik form. At overfører
det taktiske element fra et boldspil til et andet. At blive bedre både
taktisk og teknisk.
Der arbejdes på forskellige måder. Udøvende i færdige boldspil.
Eksperimenterende i forhold til egne boldspil. Elever som trænere.
Konkurrenceelementer.
Slutmål
Større indblik i, hvad der er vigtigt for, at et hold fungerer. Indsigt i
vigtigheden af egen rolle på et hold. Øget teknisk og taktisk
kunnen.
Emner
Delemne
Tema
Uge 32-41
Forskellige boldspil
Boldbasis
Uge 43-44
Basket
Teknisk / taktisk træning
Uge 46-47
Volleybold
Teknik, slagøvelser, taktik
Uge 48-02
Indefodbold
Uge 4-7
Uge 9-11
Uge 12-14
Uge 15-
Skumtennis / Badminton
Studieturs forberedelse
Egne Boldspil
Lave regler, der passer alle
Softbold + det bedste fra
året
Hvad der nu er nødvendigt i de forskellige boldspil
Omfang
5 undervisningstimer (á 45 min) ugentlig.
Evaluering
Undersøgelse blandt eleverne
horneFoto
horneGastro
horneKunst
70
HORNE EFTERSKOLE
horneMusik
Hold
horneMusik. Halvårligt linjefag.
Lærer
Christian Mosdal, Martin Ottosen og Signe Pilgaard.
Elever
Musik 2013-14 er sammensat af elever fra 9. og 10. klassetrin. Nogle
elever er øvede - både instrumentalt og teoretisk og andre er
nybegyndere i musik.
Mange af eleverne arbejder selvstændigt, struktureret og med empati
for egen og andres læring og formidling. Enkelte andre har brug for
fastere rammer og dermed hjælp i givne situationer.
Formål
sig fagligt i musik ud fra eget niveau. Musikundervisningen har særligt
fokus på sammenspil, men rummer ligeså teori og performance.
I forsøget på at opfylde formålet er eleverne opdelt i sammenspilshold,
der tilgodeser deres faglige niveau og udfordringer. Samtidig bliver
procesorienterede forløb, som musical og turné brugt i det faglige
arbejde med eleverne. Ligeledes bliver der evalueret i en løbende og
procesorienteret form.
Delemne
Sammenspil
Forskellige genrer
At lære på øret
At nærstudere noder
eller tabs
Teori
Hørelære
Nodelæsning
Becifringslæsning
Genrekendskab
Performance
Hørelære
Nodelæsning
Becifringslæsning
Genrekendskab
Der vil i undervisningen blive brugt musikfaglige relevante noder og
tekster af forskellige genre, samt koncertfilm, spillefilm, musikvideoer,
musik samt dokumentar programmer.
Omfang
5 undervisningstimer (á 45 min) ugentlig.
Evaluering
Evalueringen af undervisningen og målene for undervisningen, sker
igennem samtalen på holdet, individuelle elevsamtaler, elevernes
mundtlige formidling, optræden og koncerter.
71
HORNE EFTERSKOLE
horneXplorer
Hold
horneXplorer. Helårligt linjefag
Lærer
Torben Uhrenholt og Carsten Morsbøl
Elever
horneXplorer 2013-14 er sammensat af elever fra 9. og 10.
klassetrin, der har lyst til at lære om kulturforståelse på global plan.
Formål
XP er kulturoplevelser og kulturforståelse i øjenhøjde.
Placeret på tærsklen til ungdomsuddannelsen er formålet med XP at
udvikle elevernes menneskesyn og samtidsforståelse ved at diskutere
livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse i et globalt
perspektiv, og gøre det i øjenhøjde, på venskabsplan, centreret
omkring 14 dages skolegang og fællesskab i Tanzania.
XP er opdelt i 5 blokke, der tilsammen udgør den pædagogiske
værktøjskasse: De boglige fag, KulturKaravanen,
DannelsesKaravanen, Afrikarejsen, Det Visuelle Værksted
De boglige fag
Fagene dansk og engelsk er integreret i linjefaget XP.
Kulturkaravanen
KulturKaravanen integrerer debat og oplevelser, og fokuserer på
hverdagskulturoplevelser fra nærmiljøet og ud mod verden.
- Kulturforståelse og kulturhistorie.
- Religion og kultur. Religion som virkelighedsforståelse og moral
- Verdensborgeren
- Oplevelsesturisme og kulturturisme kontra venskab og sameksistens
- Sult i rige og fattige lande. Vi har alt, og det er alt hvad vi har.
- FNs 2015mål
- Krigens kultur - krig udvikler og krig forarmer
DannelsesKaravanen
Dannelsesdelen handler om respekt for sig selv og respekt for andre.
Om selvværd og ung identitet, og om at være gæst i en fremmed
kultur. Nogle af emnerne er:
- Kultur, input til sjælen eller ’en på opleveren’
- Ung identitet, med eller uden rødder
- Etik og menneskesyn
- Dannelse og dagligdag
- Religionens roll. Hvordan opstår bærende værdier
Afrikarejsen
-
Det Visuelle Værksted
Hvad har vi tilbage, når alle vores tekniske hjælpemidler tages fra os?
Hvad kan vi samles om, og hvad har vi at byde på, hvis der ikke er
strøm? Derfor handler en stor del af XPforberedelsen forud for turen
om at finde den kreative side frem. Og når vi kommer hjem til PCen
og strømmen, handler Det Visuelle Værksted om at give alle
oplevelserne og tankerne visuelt udtryk på maskinen og i den
afsluttende rapport.
Turen går til en mindre skæv verden. Politiken 2010
Turen går til de varme lande. Politiken 2009
Hvad i alverden var det der skete. Politiken 2008
The XP Notebook (egne noter)
Omfang
5 undervisningstimer (á 45 min) ugentlig
Evaluering
XP afsluttes med en rapport, som hver elev skal udarbejde.
Rapporten og hele XPforløbet danner grundlag for en individuel
elevudtalelse fra skolen.
Uganda- og Tanzaniainformation.
Afrikaforberedelser. Engelsk uden grimme ord. Vaccination.
Dresscode
Dokumentation og evaluering. Afsluttende rapport.
72
HORNE EFTERSKOLE
5. Forældresamarbejde
Efterskole er at lade skolen tage ansvar for ens barns samlede trivsel i et år.
Det kræver et godt forældresamarbejde.
På Horne aktiveres forældresamarbejdet ikke først, når der er problemer. Det hører med til
familielærerens opgaver så tidligt som muligt at etablere forældrekontakt for at lytte sig ind
i forældrenes forventninger til efterskoleopholdet og gennem forældrekontakten uddybe
kendskabet til den enkelte elev.
Ligeledes er det på Horne vigtigt at forældrene bakker op om forældrearrangementer,
forældresamtaler, forældrebreve og vejledningsaktiviteter, og vi har altid tid til en snak med
forældrene, når de henter deres barn fredag eftermiddag.
Fastlagt forældresamarbejde i løbet af skoleåret omfatter:
Åbningseftermiddag på ankomstdagen
Forældrebrev 1 og Vejlederbrev 1 hjemsendes
Finde arbejde/ansætte i forb. m. Giv En Dag
Forældresamtaler
Musicalopvisning
XP forældreaften
Juleafslutning
Forældresamtaler
Mor-datter weekend
Søskendeweekend
Hjemkomst studieture
Far-søn weekend
Afslutningsdag
august
september
oktober
oktober
november
november
december
december
jan/februar
februar
marts
april
april
maj
juni
73
HORNE EFTERSKOLE
6. Funktionsbeskrivelser
Morgenvagt og morgensang
Overordnet
Morgenvagten varetager det overordnede tilsyn med elever og skolens aktiviteter om
morgenen. Morgenvagten sikrer, at alle elever kommer i gang med dagen på bedst mulig
vis.
Morgenvagten siger godmorgen til eleverne ude på morgenturen, hvorefter han/hun holder
morgensang
Torsdag er der ikke morgensang, men rengøring, hvor familierne gør rent i deres områder,
morgenvagten tilser det forløber planmæssigt.
Opgaver
- Morgenvagten begynder 7.00, hvor der tjekkes at alle elever kommer på morgenturen.
Eleverne skal selv stå op og komme afsted.
- 7.30 spiser morgenvagten morgenmad i spisesalen og sikrer at alle elever er til stede samt
at der er god atmosfære i spisesalen.
- 7.45 giver morgenvagten signal til, at eleverne skal gå til morgensang og minder eleverne
om, at de skal rydde af bordet.
- Morgensangen begynder 7.50, og holdes af et fast team af morgensangslærere.
- Morgensangen tilrettelægges og afvikles så den samtidig fungerer som skolens
kristendomsundervisning.
- Morgensangen og evt. beskeder skal være afviklet senest 8.20, således at undervisningen
kan begynde 8.30.
Afgrænsning
Alle lærere, der er til stede under morgensang, forventes at deltage i opsynet med eleverne.
Denne funktionsbeskrivelse er udarbejdet november 2005. Justeret juni 2007. Revideret
august 2008, august 2009, august 2010, august 2011, august 2013. Normering af
morgenvagt fremgår af lokalaftaler.
74
HORNE EFTERSKOLE
Aftenvagt
Overordnet
Aftenvagten består af to personer, der varetager det overordnede tilsyn med skolens
aktiviteter, funktioner og elever i et fast tidsrum. Opgaven er primært kvalificeret samvær
med skolens elever i forhold til skolens målsætninger og faciliteter.
Generelt er det vigtigt, at aftenvagten kommer rundt på skolen i løbet af aftenen og har
kontakt med flest mulige elever. I alle sammenhænge er det vagtens opgave at tilse, at
aftenen forløber iht. skolens regler og retningslinjer samt almindelig sund fornuft.
Opgaver
- Aftenvagten starter 17.30. Aftenvagterne spiser aftensmad sammen med eleverne og tilser
at måltidet forløber i en god og sund atmosfære. Alle elever skal være til stede.
- 18.00 er der lektietime og lektieCafe i B, hvor en aftenvagt hjælper eleverne med
lektielæsning, mens den anden kommer rundt på elevgangene.
- 19.00 Lektietimen er slut og aftenens aktiviteter kan gå i gang. Aftenens aktiviteter kan
være obligatoriske, men ofte er det valgfrit for eleverne at deltage. Vagtlæreren kan med
fordel komme med nogle forslag til aktiviteterne.
- 20.45 laver aftenvagten sammen med elever aftenkaffe og sætter den frem til 21.00.
Eleverne på køkkenholdet, sørger efterfølgende oprydning. Aftenvagten er som
udgangspunkt sammen med eleverne i spisesalen under aftenkaffen.
- 21.30 søndag er der aftensang i fællessalen, hvor vi siger velkommen tilbage til hinanden
med et par sange og en kort appetitvækker til ugen der kommer.
- 22.00 igangsætter aftenvagten aftenrengøring på fællesarealerne. Rengøringen tjekkes
og aflåsning for natten påbegyndes.
- 22.30 begynder godnatrunden, hvor vagtlæreren siger godnat til alle elever og sikrer at
alle er, hvor de skal være iht. vagtdagbogens bemærkning. Der følges umiddelbart op på
manglende elever med hjemkontakt. Evt. manglende eller mangelfuld oprydning/rengøring
ordnes med de pågældende elever.
Søndagsvagten skal være særligt opmærksom på, at eleverne får deres tasker o.l. pakket
ud og tingene på plads i skabe og skuffer.
- Efter endt godnatrunde overføres oplysninger om elever til næste dag i vagtdagbogen, og
eventuelle særlige forhold videregives til nattevagten. Evt. orienteres andre kolleger på
Viggo.
Aftenvagten er normeret til at slutte 23.30.
Afgrænsning
Aftenerne er elevernes fritid, som skal være hyggelig og afslappende indenfor skolens
rammer. Der skal også være tid til lektier og til at få hvilet forud for næste dag.
Denne funktionsbeskrivelse er udarbejdet november 05. Justeret juni 2007 og juli 2008.
Revideret august 2008, august 2009, august 2010, august 2013.
Honorering af aftenvagt fremgår af lokalaftale.
75
HORNE EFTERSKOLE
Ansvarlig for arrangementer, emneuger m.m.
Overordnet
Arrangementsansvarlige fremlægger program for aktiviteten i henhold til tjenesteplanens
tidsmæssige rammer og under hensyntagen til øvrige medarbejderes arbejdstid og
funktioner.
Opgaver
- Det er den ansvarliges opgave at udarbejde et program for arrangementet/aktiviteterne,
der tydeligt beskriver de deltagendes opgaver. Alle detaljer vedr. den enkelte deltagendes
arbejdstid skal fremlægges senest 4 uger før arrangementet, medmindre en lokalaftale
angiver andet varsel.
- Den arrangementsansvarlige skal være opmærksom på, hvordan og i hvilket omfang
arrangementet omfatter eller påvirker det øvrige personale. Det øvrige personale skal
inddrages i planlægningen, når det bliver berørt af arrangementet.
- Den ansvarlige koordinerer arrangementets aktiviteter og er ansvarlig for afviklingen af
arrangementet. Den ansvarlige forventes at ”stå forrest” ved selve arrangementet.
- Ved emneuger, linjeuger, projektuger o.l. skal den ansvarlige fordele vagter, samt i
programmet sikre, at der er lærere eller ledelse til stede på skolen i de perioder, der ikke er
dækket af morgenvagt, aftenvagt eller andre.
- Efterfølgende arrangementet skal den ansvarlige foretage en evaluering af arrangementet,
der lægges på Viggo samt videregive en ”huskeseddel”, som skal være en hjælp til
kommende ansvarlige for lignende arrangementer. Huskesedlen lægges på Viggo, eventuelt
anbringes i lærermødemappen under fanebladet ”arrangementer”.
- Den ansvarlige inddrager, hvor det er muligt, elever i arbejdet med planlægning og
afvikling af arrangementer.
Afgrænsning
Der skal være en god balance mellem den ansvarliges arbejdsindsats og de deltagendes.
Det er således altid muligt at uddelegere planlægningsopgaver til de deltagende.
Denne funktionsbeskrivelse er udarbejdet november 2005. Justeret juli 2008. Revideret
august 2009. Honorering fremgår af lokalaftale og tjenesteplan.
76
HORNE EFTERSKOLE
Ansvarlig for studieture (Turleder)
Overordnet
Udlandsturen er integreret i linjeforløb og tilrettelægges af linjelærerne.
Turlederen fremlægger program for rejsen i forhold til det deltagende personale, eleverne
og elevernes forældre. Turlederen er ansvarlig for økonomien, herunder at budgettet
overholdes.
Opgaver
- Rejsedestinationen aftales med ledelsen.
- Turlederen er ansvarlig for (evt. i samarbejde med deltagere og ledelse) at booke hele
rejsen
- Turlederen udarbejder programmet for rejsen (evt. i samarbejde med rejseselskabet, det
deltagende personale og evt. eleverne). Programmet udarbejdes i henhold til skolens
værdigrundlag og evalueringer af tidligere rejser.
- Turlederen uddelegerer opgaver til øvrige deltager.
- Turlederen sikrer at elevernes forældre informeres om turens indhold, retningslinjer m.m.
i nødvendigt omfang.
- Turlederen afleverer tekst om rejsen i form af program, pakkeliste o.l. samt evt. billeder
til den hjemmesideansvarlige mhp. offentliggørelse på hjemmesiden.
- Turlederen sikrer, at der laves aftaler med køkkenet om bespisning ved afgang og
hjemkomst samt mad til turen.
- Skolens kontor forsynes inden afrejse med oplysninger om rejseselskabet, hoteladresse,
nødtelefon, deltagerliste o.l.
- Turlederen skal i god tid forud for rejsen sikre at alle deltagere har de nødvendige
rejsedokumenter.
Afgrænsning
Turlederen skal ikke forud for og efterfølgende rejsen have væsentligt mere arbejde end det
øvrige deltagende personale.
På rejsen forventes det deltagende personale at tage lige stor andel af såvel opgaverne som
ansvaret for rejsens forløb.
Turlederen kan på egen hånd træffe beslutninger vedrørende rejsen.
Skolens ledelse kan inddrages i arbejdet med at skaffe nødvendige rejsedokumenter for
enkelte elever.
Denne funktionsbeskrivelse er udarbejdet januar 2006. Revideret august 2009, august
2010, august 2013. Normering for denne funktion fremgår af lokalaftaler.
’
77
HORNE EFTERSKOLE
Faglærerfunktion
Overordnet
Faglæreren har to hovedopgaver: At motivere og stimulere til læring.
Faglæreren har ansvar for undervisningen i det pågældende fag i overensstemmelse med
Undervisningsministeriets retningslinjer samt skolens værdigrundlag og udarbejdede
fagbeskrivelse.
Ansvarsområdet omfatter forberedelse, afvikling og efterbehandling/evaluering af
undervisningen i henhold til skolens skema samt ansvar for undervisningslokalets stand.
Faglæreren holder sig fagligt ajour og udvikler sin undervisning i forhold til de krav, der
stilles til faget fra lokalt og centralt hold.
Opgaver
- Faglæreren forbereder, afvikler og evaluerer undervisningen i overensstemmelse med
skolens skema.
- Faglæreren retter elevernes skriftlige arbejder og giver den enkelte elev konstruktiv
tilbagemelding.
- Faglæreren vurderer elevens indsats og udbytte, og følger op på evt. forsømmelser. Ved
væsentlige forhold underrettes hjemmet.
- Faglæreren rådfører sig med skolens ledelse ved væsentlige problemer i undervisningen
af faglig eller disciplinær karakter.
- Skolen respekterer faglærerens metodefrihed indenfor de ovenfor anførte rammer.
- Faglæreren udarbejder en undervisningsplan og er medansvarlig for at holde
fagbeskrivelsen ajour.
- Faglæreren har ansvar for elevernes tilmelding til prøve efter samtale med og vejledning
af den enkelte. Når faglæreren finder det hensigtsmæssigt - og altid ved fravalg af prøve sørger faglæreren for at inddrage hjemmet i elevens overvejelser.
Faglæreren er ansvarlig for forberedelse og afvikling samt efterbehandling af prøver.
Herunder at tidsfristerne i forbindelse hermed overholdes.
- Faglæreren samarbejder med fagets øvrige lærere om indkøb, vedligehold og opsyn med
fagets undervisningsmaterialer. Faglæreren er i øvrigt ansvarlig for, at de materialer eleven
får udleveret afleveres til skolen igen. I modsat fald orienteres kontoret ved skoleårets
afslutning herom.
- Faglæreren skal sikre at undervisningslokalet er i god stand, hvad angår
oprydning/rengøring, når det forlades efter undervisningen. (Lys slukkes, tavle tørres af,
stole og borde på plads, gardiner på plads, evt. udluftning m.m.). Fejl og mangler i
klasselokalerne, der ikke kan udbedres af læreren meddeles pedellen.
Afgrænsning
Faglæreren forventes ikke at yde faglig undervisning til elever uden for den fastsatte
tidsramme for faget. Vælger faglæreren at støtte elever udover den i skemaet tildelte tid,
bør dette ske i forbindelse med tilsynsarbejde i et begrænset omfang, der kan forsvares som
tilsynsarbejde og ikke egentlig ekstraundervisning.
Denne funktionsbeskrivelse er udarbejdet november 05. Justeret august 2008 og revideret
2009. Normering fremgår af timeplan/tjenesteplan.
78
HORNE EFTERSKOLE
Uddannelsesvejleder
Overordnet
Uddannelsesvejlederen har det overordnede ansvar for planlægning, afvikling og opfølgning
på vejledningen af skolens elever med hensyn til deres valg af ungdomsuddannelse.
Opgaver
- Vejlederen skal informere forældre, elever og kollegaer om skolens vejledningsstrategi og
konkrete vejledningstilbud.
- Vejlederen sikrer at alle elever har en uddannelsesplan og at denne ajourføres løbende
frem mod tilmeldingen til ungdomsuddannelserne. Uddannelsesplanen skal desuden kunne
danne grundlag for arbejdet med Obligatorisk Selvvalgt Opgave for elever på 10. klassetrin.
- Vejlederen arrangerer praktikophold efter velbegrundet ønske fra eleven.
- Vejlederen afholder individuelle samtaler med hver enkelt elev med henblik på kvalificeret
valg af ungdomsuddannelse (eller fortsat skolegang i grundskolen).
- Vejlederen kan endvidere træffes i faste annoncerede tidsrum for yderligere vejledning.
- Vejlederen arrangerer uddannelsesorientering for eleverne ved et intern arrangement eller
ved besøg på ungdomsuddannelsesinstitutioner.
- Vejlederen planlægger, koordinerer, påser afvikling af og evaluerer elevernes obligatoriske
brobygningsforløb i samarbejde med UU.
- Vejlederen indhenter udtalelser om uddannelsesparathed fra faglærerne med henblik på
tilmelding til ungdomsuddannelse.
- Vejlederen sørger for den praktiske tilrettelæggelse og afvikling af tilmeldingen til
ungdomsuddannelserne, herunder uddannelses-parathedsvurdering.
- Vejlederen skal lægge oplysninger vedr. brobygning, uddannelsesvalg og –tilmelding i
elevmapperne.
Afgrænsning
Vejlederen kan forvente at eleverne allerede har en uddannelsesplan. Kun i særlige tilfælde
er det nødvendigt at lave en helt ny.
Vejlederen kan inddrage undervisningstid til fælles eller individuel vejledning, efter
orientering af lærerrådet med rimeligt varsel. Vejlederen kan uddelegere opgaver til de
øvrige lærere i et omfang og af en karakter, der gør det muligt at løse opgaven inden for
lærernes planlagte arbejdstid. Dette sker efter aftale med lærerrådet.
Vejlederen kan i særlige tilfælde overdrage ansvaret for elevens valg af og tilmelding til
uddannelse til forældrene. Dette sker efter aftale med skolens ledelse.
Denne funktionsbeskrivelse er udarbejdet januar 2005 og justeret juni 2007 samt juli
2008 og november 2011.
79
HORNE EFTERSKOLE
Fagteamskoordinator
Overordnet
Fagteamskoordinatoren har karakter af ledende faglærer, der indkalder til tilrettelæggelse
af fagets overordnede linjer ved skolestart samt i løbet af skoleåret indkalder til og
leder fagudvalgsmøder efter behov.
Opgaver
- at sikre udarbejdelse af fagbeskrivelse og læseplan for de enkelte fag.
- at indkalde til fagteammøder minimum hvert halve år.
- at orientere om fagligt relevante nyheder, f.eks. fra indkommen post, lovbekendtgørelser
og andet fra ministeriets hjemmeside, kursustilbud m.m.
- at tilskynde til faglig udvikling.
- at forelægge ønsker til såvel kompetenceudvikling, som materiale indkøb for ledelsen
Afgrænsning
Faglæreren forventes ikke at yde faglig undervisning til elever uden for den fastsatte
tidsramme for faget. Vælger faglæreren at støtte elever udover den i skemaet tildelte tid,
bør dette ske i forbindelse med tilsynsarbejde i et begrænset omfang, der kan forsvares som
tilsynsarbejde og ikke egentlig ekstraundervisning.
Denne funktionsbeskrivelse er udarbejdet november 05. Justeret august 2008, revideret
2009 og 2010. Normering fremgår af timeplan/tjenesteplan.
80
HORNE EFTERSKOLE
Weekendvagt
Overordnet
Weekendvagten varetager det overordnede tilsyn med skolens aktiviteter, funktioner og
elever i et fast tidsrum. Opgaven er primært kvalificeret samvær med skolens elever i forhold
til skolens målsætninger og faciliteter. Eleverne skal opleve det positivt at være på skolen i
weekenden og aktiviteterne skal adskille sig væsentligt fra hverdagens.
Weekendvagten begynder fredag kl 14.30 og slutter søndag kl 19. I dette tidsrum fordeler
de to weekendvagter deres arbejdstid, så den udgør 30 timer + en overnatning (overnatning
aflønnes med 6 timer). Det vil sige, weekendvagten er på skolen 2 timer mere end det
tildelte timetal (jf. overenskomst).
Opgaver
- Weekendvagten annoncerer ved opslag program eller programforslag for weekenden
senest onsdag inden weekenden.
- Eleverne skal i videst muligt omfang inddrages i såvel planlægning, som praktiske opgaver
og aktiviteter i forbindelse med weekenden.
- De planlagte aktiviteter skal have appel til den størst mulige andel af eleverne på
weekendholdet. Aktiviteterne skal have karakter af fritidsaktiviteter.
- Weekendvagten har stor frihed til at lægge rammerne for weekendens aktiviteter – dette
gælder også tidspunkter for måltider, sengetid m.m. Dette skal dog ske i samarbejde med
køkkenet og under hensyntagen til køkkenets arbejdstider.
- Weekendvagten opfordres til at tilrettelægge aktiviteter, der udnytter skolens faciliteter,
udearealer og lokalområdets muligheder.
- Aktiviteter der har økonomiske omkostninger for eleverne, skal begrænses mest muligt.
- Weekendvagterne fordeler selv deres arbejdstimer inden for weekendens tidsmæssige
rammer. Dette sker under hensyntagen til eleverne, elevernes antal og lærerens mulighed
for sammenhængende arbejdstid.
- Weekendvagten arrangerer rengøring og oprydning svarende til omfanget af aktiviteter.
Afgrænsning
Friheden til at lægge rammerne for weekendens aktiviteter begrænses af hensynet til
vagtkollegers arbejdstid.
Det er til enhver tid weekendvagtens valg evt. at fastholde skolens nedskrevne tider for
måltider, sengetid o.l.
Denne funktionsbeskrivelse er udarbejdet november 2005. Revideret 2009, august 2010,
august 2013. Normering fremgår af lokalaftale.
81
HORNE EFTERSKOLE
EDB ansvarlig
Overordnet
Der udpeges en medarbejder som EDBansvarlige som har ansvar for skolens EDBudstyr,
både hvad angår drift, hardware og software. Ud fra skolens vedtagne EDBprofil sørger den
EDBansvarlige for, at skolens udstyr lever op til de stillede krav og holdes i funktionsdygtig
stand.
Skolens EDBprofil fastsætter omfanget af EDBudstyr og de arbejdsopgaver udstyret skal
indgå i, både for elever, lærere, administration og ledelse. Profilen udarbejdes af skolens
ledelse efter pædagogisk samråd med lærerne og teknisk rådgivning fra den EDBansvarlige
eller konsulent.
Opgaver
- Installation. Den EDBansvarlige sørger for installation af udstyr og bringer det til at
fungere.
- Indkøring. Den EDBansvarlige hjælper med at indkøre nyt udstyr.
- Undervisning. Den EDBansvarlige sørger for/tilrettelægger undervisning for diverse
brugere i nødvendigt omfang for at anvende udstyret og efterleve skolens EDBprofil.
- Opsyn. Den EDBansvarlige holder opsyn med udstyret og motiverer til god EDBopførsel.
- Vedligeholdelse/forbrugsmateriale.
Den
EDBansvarlige sørger
for at
bestille
forbrugsmaterialer mv.
- Reparation. I tilfælde af systemfejl eller opslidning sørger den EDBansvarlige for
anskaffelse af tidssvarende erstatning.
- Indkøb. Den EDBansvarlige forestår indkøb af skolens EDBudstyr.
- EDBprofil. Den EDBansvarlige medvirker til udarbejdelse af skolens EDBprofil efter aftale
med skolens ledelse.
Afgrænsning
Den EDBansvarlige står til rådighed for skolens lærere og øvrige personale, men er ikke en
ubegrænset tilkaldefunktion. Udenfor almindelig skoletid (dagtimer, hverdag) tilkaldes den
EDBansvarlige kun ved uopsættelig behov.
Den EDBansvarlige vurderer omfanget af en reparation og kan efter samråd med ledelsen
tilkalde servicefirma.
Revideret august 2009, august 2010, august 2013. Normering for denne funktion fremgår
af lokalaftaler.
82
HORNE EFTERSKOLE
Familielærer
Overordnet
Familielæreren er kontaktlærer for alle elever i sin familie. Familielæreren er krumtappen
for elevens sociale trivsel, og det er skolens intention, at Familielæreren er den voksne, der
har bedst kendskab til eleven og har elevens fortrolighed, både når det gælder det faglige
og det sociale. Familielæreren er således også det naturlige bindeled mellem skolen og
hjemmet. Endvidere er Familielærerne ansvarlige familiens rengøringsområder.
Samarbejde
Familielærerne arbejder sammen som venskabsfamilier to og to og kan supplere hinanden,
hvis der er brug for en ekstra voksen. Samtidig kan de to sparre og støtte hinanden. I
tvivlstilfælde rådfører de sig med kolleger og/eller ledelse.
Opgaver
Familiemøde og familiespisning
Torsdag spiser familierne sammen kl 12, og der er familiemøde kl 12.30, hvor familiens
trivsel styrkes og problemer bliver løst.
Familieaften
For at styrke sammenholdet og gangens trivsel afholder Familielæreren familieaften med sin
familie (eventuelt med venskabsfamilien) 2 gange årligt - eller efter behov.
Familieweekend
Familielæreren arrangerer sammen med sin familie og venskabsfamilie en weekend om året
for alle.
Elevernes sociale trivsel
- Familielæreren skal hurtigst muligt få kendskab til den enkelte elev, erhverve elevens tillid
og gøre eleven medansvarlig for egen og andres trivsel og læring. Dette sker gennem
samtale og samvær med eleverne.
- Familielæreren støtter den enkelte elevs trivsel såvel som de sociale relationer mellem
eleverne gennem samvær, samtaler og gangaftener med eleverne, og er ansvarlig for at
løse samværsproblemer såvel som praktiske problemer på gangen.
- Familielæreren orienterer det øvrige personale om væsentlige forhold omkring den enkelte
elev, såfremt disse giver anledning til, at personalet bør tage særlige hensyn til eleven.
Hjemkontakt
- Familielæreren er den primære person i den løbende og eventuelt akutte hjemkontakt.
- Familielæreren orienterer hjemmet om den enkelte elevs trivsel gennem hjemkontakt og
forældresamtaler (jf. årskalenderen), og sørger i øvrigt for at hjemmet holdes informeret
om væsentlige forhold i forbindelse med elevens ophold på skolen. Her tænkes på forhold,
der væsentligt påvirker elevens udbytte negativt, eller hvor eleven hindrer andres positive
udbytte.
- Familielæreren modtager og indsamler oplysninger om eleven fra det øvrige personale
bl.a. med henblik på en fyldestgørende information af hjemmet.
Andre opgaver
- Familielæreren spiller en væsentlig rolle i introduktionsforløbet, hvor alt er nyt.
- Familielæreren skriver ved skoleårets afslutning skolens udtalelse til eleverne.
- Fejl og mangler på gangene meddeles omgående pedellen på en seddel i dennes
stærekasse.
Afgrænsning
Familielærerens funktioner og ansvarsområder kan være vanskelige at afgrænse. Der
appelleres derfor til Familielærerens egen fornuft og dømmekraft i forhold til, hvornår en
opgave ligger uden for Familielærerens opgave- og ansvarsområde eller antager et omfang,
der ikke står mål med funktionsbeskrivelsen eller den tildelte tid i øvrigt. Er dette tilfældet
drøftes situationen med relevante kolleger og/eller ledelsen for at få opgaven afklaret eller
reduceret.
Familielæreren skal ikke løse alle opgaver omkring en elev. Tværtimod er det til enhver tid
den medarbejder, der oplever et problem med eleven, der tager hånd om dette og
efterfølgende underretter Familielæreren herom.
83
HORNE EFTERSKOLE
Denne funktionsbeskrivelse er udarbejdet i juni 2008, og revideret august 2009 og ændret
fra ganglærer til familielærer august 2010.Revideret august 2013. Normeringen fremgår af
oversigten over lokalaftaler.
7. Dagsrytme
6.45
7.00
7.30
7.50
8.30
10.0 0
10.30
12.00
13.00
14.30
15.00
16.30
17.30
18.00
19.00
21.00
22.00
22.30
23.30
Stå op, gå i bad og red seng
Morgentur
Morgenmad
Morgensang
1. lektion
Pause og formiddagsmad
2. lektion
Middag
3. lektion
Pause og eftermiddagsmad
4. lektion
Fri
Aftensmad
Stilletime og lektieCafe
Aftenprogram
Aftenskaffe
Hygge på egne gange. Rengøring fællesarealer.
På vej i seng - Lærerne begynder godnatrunde
Godnat og ro
8. Skolekalender, totalskema, tjenesteplan
Kalender, skema og tjenesteplan er tilgængelig på skolens hjemmeside
www.horne.dk/2013_14/kalender
www.horne.dk/2013_14/skema
www.horne.dk/2013_14/tjenesteplan
84

Manual for rapportering af primært mærkede engangsemballager

Transcription

Similar documents

Nyhedsbrev august - Rinkenæs Efterskole

Inspirationskursus for efterskolegymnastiklærere 5. og 6. september

PTL - People Test Systems

mangfoldighed og inklusion 2015-16

Stillingsbeskrivelse – forstander

I 9. klasse afholdes folkeskolens afgangsprøve FSA med 7 prøver for

Indholdsfortegnelse

Trådløs på nettet, nemt og - lch

Gymnastikopvisninger 2015 Der kan komme

Stutteri Chopins salgsliste Juni 2016