docRÅDSMEDLEMMER > Formand professor Morten Grønbæk, Statens
download 
Report Transcription
RÅDSMEDLEMMER > Formand professor Morten Grønbæk, Statens
76070 Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig – LISBJERG, ETAPE 2 dyrkningslodder fælledstien BYFÆLLEDEN klatreborg O ANK sti haver grillplads haver bænk SKOVHAVEN haver grillplads haver haver sti haver EN LLÈ A MST BIN OR NF BA UR E LS DE fugletårn trætophus haver SKOVEN sti sti haver N RBA U SE DEL BIN FOR haver regnvandsopsamling sti hule enggræsser haver LAR brandvej DISPOSITIONSPLAN 1:1500 8.500 - 10.000 m² Byggefelt – Samlet etrageareal: 8000-10.000 m2 Side 2 2x2 bygningsvolumener placeres på grunden. TÆT-SOCIAL BYDEL INDLEDNING ANKOMST, FÆLLESSKAB OG PRIVATLIV Vi ser det almene boligbyggeri som mest vellykket, hvor det er tæt og hvor det sociale liv komprimeres med mange zoner; private, semiprivate, semioffentlige og offentlige. Altså et kompakt byggeri, hvor ankomstsituationen og de nære arealer er det vigtigste, og hvor den sociale struktur er det, der skal bære bydelen. Kommer man fra alléen mod nord, møder man ankomstrummet fra byggeriets høje side. Her er bygningernes stueetage tilbagetrukket, så ankomstrummet åbner sig op og tager imod, man bydes velkommen til at træde ind på kludetæppet. På den ekstra plads, der skabes ved den tilbagetrukne stueetage, er der aflåst cykelparkering og fire p-pladser. I tilknytning hertil ligger en stor del af beboernes depotrum. Øvrig parkering er under terræn med indkørsel fra vejen. Fra parkeringen forbinder trappe og elevator op til boligerne. HOVEDIDÉ I lokalplanoplægget foreslås en række u-formede bygningskroppe i 3-5 etager, der ligger frit på en grøn bund. Vi foreslår en række lavere, mere tætliggende bygningskroppe, i 2-4 etager, der tilpasser sig landsbykonteksten og definerer opholdsrum mellem bygningerne – en tæt-høj by frem for solitære bygninger på en bar, uprogrammeret flade. Ved at placere byggeriet tættere end i lokalplanoplægget opnås den samme bebyggelsprocent selvom der bygges i en mere menneskelig skala. Bygningerne kædes sammen to og to, af et særligt ankomstrum hvortil fællesfaciliteterne knytter sig, og hvorfra trappe, elevator, altangang og gangbroer forbinder op til de enkelte boliger og opholdsmuligheder på etagerne. På ydersiderne af bygningskroppen, har stuelejlighederne private haver med en smal sti imellem, mens boligerne højere oppe i strukturen har terrasser. Der er altså en tydelig forskel i programmeringen af ankomstrummet og ”haverummet”. Ankomstrummet er det fælles omdrejningspunkt, hvor man kommer og går, hvor man mødes og samles. Haverummet er et mere privat passagerum, for det anonyme møde, hvor man bare hilser på. Byggeriet terrasseres sammen med landskabet, så det er højt mod nord og lavt mod syd. Således åbner byggeriet op for sollyset og brydes ned i mindre enheder. Selve ankomstrummet terrasseres ligeledes som følge af terrænets fald, som et stort tæppe, der blødt folder sig efter det græs, det lægges på. Det giver rummet en særlig identitet og knytter det elegant sammen med to forskellige ankomstsituationer. På grund af terrænfaldet, bliver parkeringsrummet ikke en kælder men en parterreetage, hvorfra man kan træde direkte ud i ankomstrummet. Den store visuelle kontakt mellem parkeringsafsnittet og ankomstrummet sikrer at man også her føler sig tryg, og samtidig iscenesættes det flotte kig gennem ankomstrummet ud mod landskabet bagved. Fra P-afsnittet kan man enten smutte direkte op i sin lejlighed via trappe eller elevator, eller gå ud og hilse på, tage en snak med naboerne mens børnene leger, eller deltage i hvad der end foregår i ankomstrummet. Fællesfaciliteterne I forlængelse af parkeringsrummet, ligger fællesfaciliteterne i parterreetagen på begge sider af ankomstrummet. Mod øst depoter og affaldssortering, depot og vaskeri, gæsteværelser og servicemedarbejderens kontor. Mod vest ligger fælleshus med opholdsrum, køkken, toiletter og depot. Med direkte adgang fra P-afsnittet til fællesrummet sikres optimale muligheder for varelevering i forbindelse med arrangementer. I direkte tilknytning til bebyggelsens fællesfaciliteter, brydes bygningskroppen i stueetagen af en offentlig passage på tværs af byggeriet – en ”port” gennem hver bygningskrop. Denne passage binder bygningerne sammen på tværs, så der bliver en intern forbindelse hele vejen gennem bebyggelsen, når alle etaper er opført. Således lukker hvert byggeri sig ikke om sit eget centrale rum – ankomstrummene byder andre indenfor, og der kan opstå fællesskab på tværs af hele bebyggelsen, samtidig med, at gæster fra det øvrige Lisbjerg også inviteres til at blive en del af et nyt fællesskab. ankomst ankomst haverum Volumenerne trykkes ned i landskabet – under terræn udformes der p-kældre som kan sammenkobles. Mellem bygningerne udformes et urbant begrønnet ankomstrum med fællesfunktioner. I landskabet omkring dannes intime rum med private haver og halvoffentlig sti. Side 3 Side 4 Side 5 NIVEAU -1 1:300 Udvidelse FBAB Bygningerne terrasseres i forhold til skalaen i landsbyen. Mulighed for ophold på tagnene med udsigt til Aarhus. Side 6 Området skulle have et samlet etageareal på 8.500 - 10.000 m². Diagrammet afspejler 4000 m² til FBAB og 5300 m² til øvrig bebyggelse. Etagerne varierer fra 2-5 etager. Boligens uderum Materialer Kommer man fra cykelstien syd for bygningen, møder man ankomstrummet fra byggeriets lave side. Her er bygningerne trappet ned i to etager, ankomstrummet følger nedtrapningen og folder sig ned over terrænet, så man her inviteres ind på ”tæppets” nederste etage. Bebyggelsen skal opleves imødekommende, hvorfor bygningens overflader og materialer skal være varme og indbydende – men naturligvis samtidig robuste og slidstærke. I konkurrencens første fase arbejdede vi med en ydre beklædning i massiv træ, der gennem træets struktur og glød skulle give beboerne fornemmelsen af en skala, der mere hører et rækkehus til, end en etageejendom. Bygningens struktur med springende facader kan dog give anledning til bekymring om vedligehold, og sammenholdt med den uundgåelige uens patinering træbeklædningen ville få, har vi søgt et mere kvalificeret bud på et egnet materiale. De boliger, der ligger på terræn, og dermed har den mest direkte forbindelse til fælleslivet, har via en fri passage der løber omkring ”tæppet”, en semi-privat zone, der yderligere styrkes af et overdækket forrum, der skabes af den overliggende altangang eller gangbro. Lejlighederne på terræn kan være særligt attraktive for børnefamilien, hvor børnene kan lege trygt i haven eller mødes med kammeraterne ude på ”tæppet”. For pensionisterne, der kan glædes over egen have og holde en kaffepause, mens de kigger på livet udenfor. Eller for den unge studerende, der lige er flyttet til byen, og gerne vil lære de andre unge at kende. Længere oppe i bebyggelsen har lejlighederne udsigt og mulighed for en større grad af privathed. De er særligt attraktive, hvis man ikke ønsker at holde have, men gerne vil nyde naturen og den friske luft fra sin egen store altan – det være sig om man er ung, gammel, enlig, par eller børnefamilie. Vi har dog ikke ville gå på kompromis med træets evne til at nedbryde skalaen, og skabe den ”hjemlighed” vi finder afgørende for projektet. Facadens materiale foreslås derfor i finerede kompositplader, der har træets glød og unikke åretegninger, samtidig med at være utrolig robust, vedligeholdelses fri og ”farveægte” i hele materialets levetid. Den samme pladetype er bl.a. brugt på Boligforeningen Ringårdens gavle i Lærkehaven i Lystrup, hvor driftspersonalet finder pladen meget attraktiv. Arkitektonisk mener vi samtidig, at de store formater på pladerne, hvor træernes åretegninger virkelig kommer til sin ret, understreger bebyggelsen som værende et ”varmt skrin” hvor livet kan udfolde sig. Man bevæger sig op i byggeriet via to trappe/elevatorkerner centralt i ankomstrummet. Disse er knyttet til et system af altan- og gangbroer, som er udformet meget forskelligt på ankomstrummets to sider. Ankomstrummet har en solside og en skyggeside. På skyggesiden er der ingen opholdsarealer oppe på etagerne – her løber en altangang langs hele bygningen, hvorfra der er direkte adgang til lejlighederne. På solsiden har lejlighederne derimod store ankomstterrasser. De fungerer lidt som forhaven i et villakvarter. Her sidder man på sin egen ”grund” og nyder solen, hilser på naboen der kommer hjem, holder øje med hvad der sker i ankomstrummet og er samtidig mere eller mindre synlig herfra. Fra altangangen forbinder gangbroer tværs over ankomstrummet til disse terrasser, én gangbro forsyner to lejligheder, så naboer ankommer dørved-dør. Terrasserne og de tværgående gangbroer giver liv og bevægelse i ankomstrummet. Tilgængelighed Ud over de solrige ankomstterrasser, som kun har en semi-privat karakter, fordi man her er delvis synlig i ankomstrummet, får disse lejligheder en lille altan mod haverummet, der giver mulighed for privatliv og morgensol. De andre lejligheder, dem der ligger ud til altangangen, har kun en altan mod syd/vest. Det er til gengæld en stor solaltan, der vender ud mod haverummet, hvor den får en mere privat karakter. Bebyggelsen er meget enkelt disponeret, med redningsåbninger til det fri i hele bebyggelsens ydre facade, og flugtveje ad gangbro og altangang i det indre. Altaner og ankomstterrasser har store kummer, hvor beplantningen kan skærme mod vind og indkig. De beplantede kummer bliver et flot, grønt element op gennem bebyggelsen – både ind mod ankomstrummet og ud mod haverummet. Tagterrasser Et andet vigtigt element, der strækker sig op i bebyggelsen er tagfladerne, der er delt i fire niveauer. På de to nederste niveauer, er der på tagfladerne mod sydvest indarbejdet beskyttede tagterrasser, der på grund af den strategiske placering i læ af bygningskroppene og omkranset af vindafskærmende beplantning, bliver et kvalitativt ude opholdsareal i højden. Her kunne etableres et mindre grillsted med udsigt, en plads til at tørre vasketøjet, et soldæk med læ, eller måske et orangeri op ad bygningskroppen. Her er mindre fællestilbud, som måske bare bruges af en enkelt familie ad gangen, eller hvor man mødes i små grupper. Disse terrasser giver liv til etagerne, men skal ikke konkurrere med ankomstrummet som er det primære mødested. Da alle boliger er i et plan, og trapper og elevatorer forbinder samtlige etager, opnås en meget stor grad af tilgængelighed. Det er muligt at ombygge boligerne til egentlige handicapboliger, da alle indgange naturligvis er niveaufrie og fordi samtlige af boligernes hovedfunktioner er tilgængelige for brugere i kørestol. Når hovedgrebet bygger på socialt samvær, skal alle naturligvis kunne være med alle steder..! Trappe og elevator forbinder således også de to forskudte planer i det indre fællesrum, mens landskabet på ydersiden ”i haven” er bearbejdet så niveauforskellen udlignes af et landskabeligt skrånende terræn. Selv om dette ikke er en adgangsvej, har det været vigtigt at opnå en stigning tæt på de anbefalede 1/20, så alle også kan være med her. Brand For at redningskøretøj kan komme frem til alle boliger, er terrænet på ydersiden landskabeligt bearbejdet, så redningskøretøj kan komme frem til den ydre facade hele vejen rundt på armeret græs. Fællesskab og Privatliv Det særlige for bebyggelsen er det sociale liv der udspiller sig i og omkring ankomstsituation, der indbyder til fællesskab og samvær på flere forskellige måder, fra man ankommer i sin bil eller på sin cykel, til man går ind i sin lejlighed. Der er en klart programmeret og fint gradueret overgang fra fælles til privat, der gør at beboerne får rig mulighed for at lære hinanden at kende, men at de selv kan vælge til og fra, så fællesskabet bliver et attraktivt tilbud. Side 7 NIVEAU 0 1:300 En diagonal sti kobler bebyggelsene sammen. Hovedankomsten sker i det urbane rum, hvor fællesfunktioner placeres centralt, og kobler sig på den offentlige sti. Side 8 Ankomst via altangang og gangbro, med stor visuel kontakt mellem terrasserne og bebyggelsens forskillige niveauer. NIVEAU 1 1:300 Private terrasser og taghaver placeres mod syd. I ankomstrummet ligger terrasserne i forbindelse med gangbroer, og bliver derved trukket tilbage fra hovedfordelingen på altangangene. De centralt placerede fællesfunktioner kobler sig både på ankomstrummet og den gennemgående sti. Anlægget sikrer altid niveaufri adgang til terræn, også fra p-kælder.! Side 9 NIVEAU 2 1:300 Ved en fin graduering fra offentig til privat, skabes kvalitative udopholdsarealer i tilknytning til den enkelte bolig. Særligt prioriteret er opholdsituationen mod syd/vest, hvor store grønne terrasser skaber private pusterum i bebyggelsen. Side 10 Hovedfordelingen i anlægget ligges i skyggesiden, og fungerer som en traditionel altangang. Via gangbroer forbindes til den modstående bygningskrop, hvilket giver mulighed for private tarrasser mod syd. NIVEAU 3 1:300 bolig altangang Gangbroen fordeler til to lejligheder, og skaber afstand mellem de indre terrasser mod syd/ vest og altangangen. Terrassen er en del af det indre, men opleves som et semiprivat tilbagetrukket uderum, i direkte tilknytning til boligen. Bebyggelsen bygger på princippet om ligeværdig tilgængelighed. I det indre fællesrum klares niveauspringet med trappe og elevator, mens der på ydersiderne etableres landskabelige ramper. Side 11 BOLIGTYPER 1:200 Side 12 BOLIGTYPER PLACERING AF BOLIGTYPER OG AREALER: Lejlighederne udføres som let modulbyggeri, og der findes som udgangspunkt tre boligtyper; en 2-værelses ungdomsbolig, en 3-værelses og en 4-værelses lejlighed. Alle boligtyper har et stort, gennemlyst opholdsareal, der spænder igennem bygningen fra ankomstrum mod haverum, med køkken, spiseplads og stue i et. Efter ønske kan man med køkkenudformning og flytbare skabe opdele rummet i mere adskilte zoner. De to største boligtyper er disponeret med en let væg ind mod det ene værelse, så den kan rives ned/vælges fra, for derved at få en endnu større stue mod havesiden. Således opstår mulighed for flere boligtyper; en stor 2-værelsesbolig og en meget stor 3-værelses. A A A A 4-værelsesboligen har separat entré og to badeværelser. Det store opholdsrum ligger i midten, og på den ene side er entré med adgang til badeværelse samt et værelse mod haverummet. På den anden side er en lille fordelingsgang, bad og to værelser. Det er ved altangangen muligt at skille det sidstnævnte modul med bad og to værelser fra, og omdanne det til enten en lille bolig med indgang og køkken-alrum mod ankomstrummet og værelse mod haverummet, eller til et lille erhvervslejemål. Således opstår endnu en variation og fleksibilitet, så byggeriet på sigt kan tilpasses ændret efterspørgsel. B E brandvej B A Ungdomsboligen er en mindre, men meget veldisponeret bolig. Også den har gennemlyste opholdsarealer. Herudover har den separat entré med adgang til et mindre værelse og badeværelse. Et enkelt udgangspunkt giver således mange kombinationsmuligheder og boligtyper. Her er plads til børnefamilien, den sammenbragte familie, ældre, enlige, unge i første egen bolig, det lille nystartede erhverv osv. Således kan en hel livscyklus rummes i samme kvarter. Boligernes udformning skaber basis for en varieret beboersammensætning, mens bebyggelsens udformning indbyder til fællesskab i mange variationer. A E I 3-værelsesboligen er entréen integreret i det store opholdsrum. Ved siden af opholdsrummet er lille fordelingsgang, bad og to værelser. Alle boliger forekommer i spejlvendt udgave, og er placeret sammen skiftevis, så dørene til to lejligheder vender ind mod hinanden. På den side, hvor den store altan er på ankomstsiden, betyder det at man mødes ved døren, men har lidt privathed længere inde på altanen. På den modsatte side, betyder det at så mange som muligt ankommer direkte til deres bolig, så trafikken på altangangen reduceres. Samtidig kan toiletkernerne placeres ind mod hinanden, så føringerne bliver så få og enkle som muligt. C C Parkeringskælder C E A 4 rums familebolig B 2-3 rums familebolig - C 5 ungdomsboliger D Fællesfunktioner E Parkering, Opbevaring, Affaldssortering - 25 moduler på ca. 95 m² - 10 moduler på ca 77 m² 5 moduler på ca 39 m² 175 m² brandvej Der etableres brandveje i landskabet på armeret græs, hele vejen rundt om bygningerne. Beplantning bryder vinden, og sikrer kvalitative udeophold – både i ankomstrummet og på terrasserne. Side 13 Side 14 Side 15 kompost DYRKNINGSLODDER BYFÆLLEDEN bistader klatreborg sti nøddetræer container til haveredskaber jordbær SKOVHAVEN bærbuske urter frugttræer sti bærbuske brandvej haver tørreplads haver 20 cykel P nedkørsel til P-kld 20 cykel P plantebed vandfald vandstråler til leg URBANE HAVER lette træer opholdstrappe caféborde og stole LEGERUMMET teracotta potter fællesspisning DAGLIGSTUEN regnvandsopsamling VINTERHAVEN plantekummer solskinsplads plantebed stauder leg bakke ENTRÈEN regnvandsbassin plantebed betonfliser bærbuske elletræer renovation fugletårn haver URTEHAVEN fælles grillplads haver URBAN FORBINDELSE FORDELINGSV EJ regnvandsopsamling skur til haveredskaber haver brandvej haver regnvandsopsamling Trappe Trappe Elev. regnvandsopsamling adgansvej SITUATIONSPLAN 1:500 Side 16 LANDSKABSKONCEPT FBAB Lisbjerg er beliggende ved fælleden tæt på Lisbjerg landsby med adgang fra landskabskilen. Fælleden går ind til bebyggelsen og danner sammen med det store landskab en lomme omkring bebyggelsen. Konceptet for landskabsplanen er en bebyggelse der ligger som øer, på det store grønne hav. Vores bebyggelse ligger i overgangszonen mellem landskabskilen og fælleden. Vores udfordring er, at integrere et rationelt og billigt etageboligbyggeri i det åbne landskab, samtidig med at der etableres kompakte uderum med mange zoner; private, semiprivate, semioffentlige og offentlige rum, med mange forskellige tilbud og en indbygget variation i brugen. Hvordan skal lige præcis vores ø se ud og hvordan skaber vi en attraktiv ankomstsituation – så vores lille ø bliver noget særligt i forhold til det store grønne hav den er omgivet af? KLUDETÆPPET I bebyggelsens gårdrum lægges eller rystes et kludetæppe ud mellem husene, med folder små lunker og bakker. Tæppet formidler overgangen fra den urbane ankomstsituation mod nord til det store landskabsrum mod syd, og danner rammen for et mangfoldigt liv i bebyggelsen. forskellige nuancer af tegl og genbrugstegl, som er zoneret i forskellige typer anvendelse og stemninger: øverst er selve Entréen, dernæst Vinterhaven, Urtegården, Dagligstuen og Legerummet. Fra Alléen træder man ind på en betonflade, hvorpå tæppet er lagt ud. Det første der møder en, når man træder ind på Kludetæppet, er Entréen. Her er små bølger i tæppet, som danner en lunke til opsamling af regnvand og en lille bakke til ophold og leg. Efter regnvejr vil vandet spejle himlen og trækronerne og give en helt særlig stemning i Entréen. På tæppet er der opstillet store krukker med bjergfyr og lette træer, som er med til at bryde vinden. Vinterhaven er møbleret med lette træer, bærbuske og blomster i kummer, samt caféborde og stole. To små lunker opsamler regnvandet inden det ledes hen til et lille vandfald ned til Urtegården. I vinterhaven har man mulighed for selv at sætte sit præg på hvilke planter, der skal være. Eller man kan blot gå ud og nyde planternes frodighed, der skaber en næsten sydlandsk stemning. Urtegården er forbundet med Vinterhaven via en trappe. I trappen er der integreret siddetrin, hvor man kan sidde og betragte livet på kludetæppet. Derudover er der opstillet plantekummer til dyrkning af forskellige urter. Trappen vil derfor opleves som et grønt møbel til ophold. Kludetæppet danner rammen om hverdagens uformelle fællesskab og er tænkt som en udvidelse af de enkelte boligers areal. Det udformes i Landskabet Landskabet Bebyggelsen Bebyggelsen Bebyggelsen ligger som ligger ligger øersom i det som øerøer i det i det grønne grønne hav grønne havhav Kludetæppet Kludetæppet i landskabet i landskabet Kludetæppet Kludetæppet Kludetæppet danner danner overgang danner overgang mellem overgang mellem den mellem den den urbane urbane ankomst urbane ankomst og ankomst det åbne ogog det landskab det åbne åbne landskab landskab Bebyggelsen Bebyggelsen ligger ligger som som øerøer i det i det grønne grønne havhav TræerneTræerne skærmer Træerne skærmer mod skærmer vinden mod mod vinden vinden Side 17 Urtegården er det centrale omdrejningspunkt i bebyggelsen. Den knytter sig til både P-kælder, opholdstrappe, og alle bebyggelsens fællesfaciliteter. Gennem Urtegården løber den fælles sti for hele området, og derfor bliver dette Urtegården ikke bare et socialt knudepunkt internt i bebyggelsen, men også stedet hvor man møder beboerne fra andre bebyggelser i kvarteret. I Urtegården opstilles derfor et langbord, der skal invitere både beboere og ”gæster” til at slå sig ned, så den sociale interaktion også kan ske mellem områdets bebyggelser. Fra urtegården bevæger man sig over i Dagligstuen. Her finder man møbler til ophold, lette træer og planter i krukker. Dagligstuen er stedet, hvor man læser avisen, mens det er muligt at overskue børnene, som leger med vand og sand i Legerummet. Legerummet er stedet hvor tæppet møder naturen og det store landskab. Her danner små bølger i tæppet en lille fordybning til regnvand og en kant til sandkassen. Store sten i regnvandsbassinet, samt små vandstråler i kombination med en sandkasse udgør en attraktiv legeplads for bebyggelsens børn. På en varm solskinsdag vil beboerne trække ud i denne del af tæppet for at nyde solen og børnenes leg. Cykel-P Aflåst 42 pl. Samlet set udgør Kludetæppet en udvidelsen af boligen – en forlængelse af det liv der leves i boligen, ud i det offentlige rum. Tæppet forbinder til det offentlige rum, cykelstierne, alléen og det store grønne hav/naturen. Kludetæppet er der hvor man lapper cyklen, leger, ankommer, klipper krydderurter, samles og spiser sammen, sidder og læser avis, mens børnene leger med vand og sand. VAND Gennem hele tæppet løber et regnvandsmotiv, der forstærker overgangen fra den urbane ankomst til det store landskab. En række lunker i belægningen forbindes af en let forsænket vandrende, der leder vandet ud til LAR bassiner ude i landskabet. Når der ikke er regnvand, er lunkerne og vandrenden blot en del af den øvrige belægning. Når det regner, vil vandet samles i lunkerne og via vandrenden ledes ud til regnvandsbassiner i landskabet. Efter regnen vil det stå en stund i lunkerne og fungere som spejlbassiner. I urtegården vil man høre lyden af vand, der drypper ned fra vandfaldet mellem de to niveauer. I Legerummet vil børnene have travlt med at pjaske i vandet og bygge små sluser mellem de store sten. HC 2/3- rums bolig 2/3- rums bolig Renovation betonfliser plantebed regnvandsbassin store sten prydgræser let trappeblåbær med stauder åbne stødtrin blåbær stauder regnvandsopsamling elev. siddetrin stauder hassel figen trappe fra p-kælder vandrende hindbær plantebed figen stikkelsbær prydgræser URTEGÅRDEN let trappe med åbne stødtrin regnvandsopsamling VINTERHAVEN ENTRÈEN vandfald teracotta potter stauder vandrende regnvandsbassin vandstråler til leg sandkasse caféborde og stole DAGLIGSTUEN Elev. LEGERUMMET plantebed lette træer Trappe URBAN PASSAGE bakke til ophold/leg regnvandsopsamling liggestole spisebord til fællesspisning plantebed solskinsplads betonfliser Opbevaring 16 rum Kludetæppet STI dyrkningslodder Kludetæppe/ankomstrum supermøbler urban forbindelse fordelingsvej forareal til boliger sti LEGEGADE ANKOMSTVEJ LEG private haver STI OFFENTLIG SEMI-OFFENTLIG SEMI-PRIVAT PRIVAT Side 18 STI SKOLE STI NÆROMRÅDER tilgængelig, så her kan alle mødes og plukke nødder, frugter og bær, når der er sæson. Der etableres en haveside med private haver med en smal grøn gang i mellem. Stuelejlighederne får direkte udgang til både kludetæppet og havesiden. Omkring bebyggelsen forestiller vi os vild natur, hvor overskudsjorden tildannes i naturlige bakker og suppleres med supermøbler der ikke bare er møbler men også arbejder videre med naturmotivet; det er en legeborg, en hule, bænke og et fugletårn. Supermøblerne er udformet i trælister, bygget på stedet og kunne evt. etableres som et fælles projekt – en fejring af området. Fælles for supermøblerne, er at de sammen med en vild beplantning af grantræer, lærk, fyrretræer, elletræer og piletræer skal fremhæve naturen omkring bebyggelsen. Et stort supermøbel udformet som klatreborg understreger stedets funktion som et vigtigt mødested. Skovhaven grænser op til Fælledstien og på den anden side af den – ude i Fælleden – kan der anlægges mindre dyrkningslodder, som kan lejes ud. Dyrkningslodderne kan supplere til husholdningen, men de kan også blive et vigtigt socialt center for området. Der lægges en sti ud, som forbinder gårdrummene med landskabet, mødesteder, supermøbler, Skovhave og dyrkningslodderne i fælleden. Stien vil fungere som en social ryggrad for bebyggelsen. Nord for bebyggelsen anlægges en Skovhave. Den består af frugt- og nøddetræer i kombination med bærbuske og urter. Skovhaven er offentlig dyrkningslodder kludetæppe/ankomstrum supermøbler supermøbler supermøbler urban forbindelse supermøbler supermøbler DYRKNINGSLODDER SKOVHAVE mødested HAVER GÅRDRUM forbindelse til naturen NATUR Side 19 Side 20 Side 21 HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIGHED Bebyggelsen er udviklet ud fra et ønske om at sikre gode og smukke boliger i en helhedsorienteret bæredygtig bebyggelse. Vi beskriver her de tre bærende elementer i en helhedsorienteret tilgang til projektet: den miljømæssige, den økonomiske og den sociokulturelle og funktionelle kvalitet. For samtidig at tydeliggøre, at arbejdet med projektudviklingen behandler alle de temaer som kendetegner DGNB certificeringen, er beskrivelsen opdelt således at alle de 6 DGNB kriterieområder beskrives. Vi ser både på bæredygtigheden i forhold til DGNBs kriterier for bygninger og i forhold til DGNB’s kriterier for bydele, som nærområdet ved boligbebyggelsen også bidrager til. Samtidig understreger vi, at man med mange af de beskrevne virkemidler sikrer kvaliteter i flere af de 6 temaer. 1. MILJØMÆSSIG KVALITET Livscyklus analyse, effekter på det globale og det lokale miljø, ressourceforbrug og affald. Arealudnyttelse Ressource forbruget skal på alle områder minimeres maksimalt, og samtidig skal bokvaliteterne øges. Landskabet er her set som en yderst vigtig, og på sigt begrænset ressource, hvorfor der i dette forslag er fokus på at skabe tæthed, men uden at bygge højt, udnytte grundarealet bedre og sikre gode fælles og private uderum, enten på terræn eller som rummelige altaner og beskyttede tagterrasser. Etageantallet er reduceret således, at der skabes optimale muligheder for kontakt mellem bolig og terræn – det fælles ankomstrum. Med denne tæthedsstrategi kan der på det samlede arealudlæg i kilen opføres flere etagemeter uden at bygge højere, hvorved sikres dels kortere afstande i byen bl.a. til offentlig transport, dels bedre mulighed for det sociale møde og endelig mulighed for at fastholde større arealer uden for byen til naturformål eller dyrkningsareal. Konstruktioner og materialer Vi har i valget af konstruktioner og materialer foretaget en helhedsorienteret C2C-vurdering og har heri tilstræbt en miljømæssig optimering fra råstofudvinding, over produktion af byggematerialer og komponenter, opførelse og drift til dekomponering/genbrug/genanvendelse. Vi har til de væsentligste konstruktioner valgt materialer som har mindst mulig indlejret energi og minimal negativ effekt i form af CO2 udledning, usunde afgasninger, forsuring og ozonnedbrydning i atmosfæren. Byggeriet er baseret på stor anvendelse af dansk industrielt fremstillede komponenter. Således anvendes præfabrikerede færdig apterede lejlighedsmoduler, som stables på et beton randfundament. – Lejlighedsmodulerne i kendt byggeteknik med stålrammekonstruktion, træskelet, dampbremse, celluloseisolering, (terrænisolering EPS), gips som indvendig beklædning, lofter ultra fin træbeton, vinduer og døre indvendig træ (klar lak) – udvendig aluminium (naturanodiseret), indvendige gulve oliebehandlet bambus, gulve bad: klinker. Inventar udføres af bambus plademateriale. Beklædning udvendig: højtryks trækomposit med naturfiner Prodema ProdEX IGN, et langtidsholdbart træmateriale som ikke ændrer farve over tid og ikke kræver vedligeholdelse. Træ er en markant del af både bærende konstruktion, indvendige overflader og facade beklædning. Alle udvendige adgangsveje, elevatorer, gangbroerne og altaner er udført af materialeoptimerede galvaniserede stålkomponenter med dæk af fiberbeton. Således har de primære anvendte materialer et meget lavt indlejret primært energiniveau og ingen farlige afgasninger. Konstruktioner opbygges med henblik på at dekomponering kan foretages uden væsentlig destruktion af materialer for sikring af genanvendelse. Anvendelsen af tokomponentfuger tænkes således minimeret maksimalt, og komponenter med kort teknologisk levetid indbygges således, at de let kan udskiftes uden destruktive indgreb. På næste side oplistes de betydende materialevalg. TAGPAP ISOLERING LEJLIGHEDS SKEL MODUL 4100 MM MODUL 3100 MM ISOLERING LECA LECA BLOKKE REND FUNDAMENT Side 22 Funktion Produkt Ressourcer genanvendelse genbrug økotoxicitet Energi til fremstilling og bundet energi Randfundamenter Randfundamenter beton med tilslag af genbrugsbeton Mængden af beton begrænses – der støbes ikke betondæk Minimeret ved tilslag af genbrugsbeton Kloakrør PP rør - Wawin PVC er farligt affald med økotoxicitet. PP har kun ca. 50% af PVC´s fodaftryk og er ikke farligt affald Terrænisolering EPS Expanderet PolyStyren www.sundolitt.dk Produktet kan genanvendes til produktion af polystyrenplast eller som nedknust tilslag til beton eller til jordforbedring Lejlighedsmoduler Industrielt præfabrikerede lejlighedsmoduler af træ med stålramme Produktion i beskyttet miljø sikrer høj kvalitet og godt arbejdsmiljø Isolering indblæst papiruld, Thermo- Min 90% genbrugsaviser, floc fra Papirisolering Danuden tilsætning af borsalte mark www.papirisolering.dk Borsalte er erstattet af komponenter godkendt af det danske arbejdsmiljøtilsyn Udvendig beklædning Prodema ProdEX IGN (fireproof) www.prodema.com Reference: se gavle Lærkehaven Lystrup Arbejdsmiljø og indeklima Dansk miljøstyret produktion Miljøcertificat:Natureplus (international organisation). CE- mærket. ETA brandklassificering Bs2-d0 ISO 14001 på miljø ISO 14006 på ECO design og LCA PEFC- certifikat på træ EN 438 Brandmodstand: EN-13501 Grafittimodstand: ASTM D 6578 Et højteknologisk plantebaseret naturprodukt, med coated træfiner overflade. 10 års garanti på produktet. Farven påvirkes ikke af UV stråling. Tagbelægning Sarnafil membran Miljøvenlig flexibel polyolefiner www.kbob.ch 100% genanvendeligt – retursystem eksist. 35 års levetid. Miljøbelastning ca. 1/8 af 2-lags tagpap 10% genanvendt materiale Tagnedløb 2 Rheinzink www.rheinzink.dk 100% genanvendeligt 30-40% er genanvendt materiale (5% af det primære eneregiforbrug til fremstilling) Vinduer Træalu med naturanodiseret Naturanodiseret giver optialu udv. og klar lak på træ malt genbrug af materialet indv. Indv. Vægoverflader Gips Gyproc spartlet og malet med diff. åben maling Gulve opholdsrum og køkken Lofter OK til opsamling af regnvand til genbrug Godkendt til Minergie-ECO www.minergie.ch C2C sølv certificeret ISO 14025 på bæredygtighed Gipsplader med diff.åben maling kan fungere som hygrodiode for stabilt indeklima EPD miljødeklareret Dansk Indeklima Mærkning Bambus massiv lamelparket, Hurtigt voksende bambus. oliebehandlet fra fabrik Stor trykstyrke, lang levetid www.holseogwibroe.dk Ingen farlige afgasninger CE mærket Træbeton Ultra Fin Lys Troldtekt www.troldtekt.dk Sikrer god akustik EPD miljødeklaration FSC certificeret PEFC certificeret C2C sølv certificeret Indv. Vægoverflader vådrum Mosa fliser www.mosa.nl Gipsplader kan genanvendes. Retursystem eksist. Mærkning, certificering Naturmateriale kan komposteres Naturproduct 100% genanvendeligt Gulve vådrum Mosa fliser Gangbroer og altangange, Altaner Minimerede galvaniserede stålkonstruktioner fiberbeton på neopren Ankomstrummets kludetæppe Hårdtbrændte nye- og genbrugstegl Forareal i ankomstrummet Betonfliser Brandveje Græsarmering med riste af genbrugsplast Genbrugsmateriale Stier i terræn Nedknust tegl Genbrugsmateriale C2C sølv certificeret CE mærket C2C sølv certificeret CE mærket Tegl lagt i sand kan 100% genbruges. 2000 stk. genbrugstegl sparer miljøet for 1ton CO2 Maskinrensede genbrugstegl sikrer godt arbejdsmiljø Side 23 Tagkonstruktion 2-lag tagpap 350 mm isolering dampspærre 15 mm cementspånplade 145x1,5 mm c-profil c-c 600 mm 145 mm isolering 25 mm træbeton Ydervægskonstruktion REI 60 External parklex på lister 175 mm facadeisolering 10 mm powerboard 145 mm slidsede stolper c-c 600 145 mm mineraluld 95 mm stållægte c-c 450 95 mm mineraluld 2 x 15 mm gips Loftkonstruktion REI 120 1-lag tagpap 15 mm cementspånplade 145x1,5 mm c-profil c-c 600 mm 145 mm isolering 25 mm træbeton Vinduer og døre: Træ/alu., 3-lags lavenergiglas Lysninger gips Bundstykke, bambus Bærende system 3,0 KNM2 R 120 Bundvange UNP240 Loftsvange UNP140 Facadesøjle RHS 200x100x8 Modulvægge søjler RHS 60x60x5 med vindkryds Gulvkonstruktion etage 1.-3. 15 mm bambus 20 mm vandfast gulv douglas 240x1,5 mm c-profil c-c 600 mm 10 mm cementspånplade uorganisk Modul skillevæg el 60: 2 x 15 mm gips 95 mm stållægte c-c 450 95 mm mineraluld 10 mm powerboard Gulvkonstruktion etage 0. 15 mm bambus 20 mm vandfast gulv douglas 240x1,5 mm c-profil c-c 600 mm 240 mm isolering 10 mm cementspånplade uorganisk 200 mm isolering leca TVÆRSNIT 1:50 TVÆRSNIT 1:50 Side 24 Energikoncept Under planlægningen af den overordnede energistrategi for boligbebyggelsen, er det afgørende vigtigt at man gør sig klart under hvilke præmisser bygningerne skal opføres. Det er altid yderst interessant at inddrage alle nye former for alternative bidrag til bygningens energiregnskab, men grundlæggende bør husets grundkonstruktion være det bærende element. Først når de passive tiltag er udtømte indenfor begrænsningerne i den totaløkonomiske beregning, bør aktive alternativer inddrages. Med til de passive tiltag hører naturligvis klimaskærmen. Med den udformning som etageboligbyggeriet har, er der allerede taget højde for en kompakt bygning med optimeret overfladeareal i forhold til boligarealet, uden at dette har spillet negativt ind på arkitekturen. I hele forløbet har vi forsøgt at undgå, at energien skulle blive styrende for arkitekturen, hvilket er lykkedes til fulde. I de lette konstruktioner som bebyggelsen opbygges af, er der gode muligheder for store isoleringstykkelser indarbejdet i vægge og tag. Med U-værdier på ned til 0,10 for ydervægge og 0,08 for tag og terrændæk, er isoleringstykkelserne på et niveau hvor den totaløkonomiske grænse er nået. En yderligere forøgelse af isoleringen vil ikke blive rentabel indenfor bygningens levetid, og i samme kontekst vil gevinsten ved den ekstra isolering ikke kunne opveje den ressourcebelastning som produktionen vil medføre. Skulle fremtiden begunstige os med velfungerende isoleringsmaterialer, som langt overgår hvad vi har i dag, er en opgradering af de lette facader bestemt en mulighed, da den udvendige beklædning let kan demonteres. Der monteres vinduer og døre med en gennemsnitlig U-værdi på 0,85 W/ m2K og en Eref-værdi over 0 kWh/m2, hvilket lever op til krav for Bygningsklasse 2020. Den meget lave U-værdi på vinduerne sikrer, udover et meget lavt varmetab, også at der ikke er kuldenedfald med trækgener til følge. Ved en gennemgang af bebyggelsen, ses det, at vi generelt har undgået store uafskærmede vinduer. Dermed undgås indstråling fra solen i de varmeste dagtimer og overophedning forebygges. I den forbindelse vil G-værdierne på vinduespartierne blive gradueret facadevis, således at solvarmetilførslen begunstiges på facader/partier, som ikke risikerer overophedning. G-værdier op til 0,60 vil tilsikre udnyttelse af solens varme. Det skal således anføres, at projektgruppen tilbyder et projekt, som opfylder energikravene til Bygningsklasse 2020. Tæt bygning Med et byggeri opført i rumstore elementer er det muligt at leve op til de meget strenge tæthedskrav og derved undgå infiltration af den kolde vinterluft og unødigt varmetab. For overholdelse af bygningsklasse 2020 skal boligerne overholde et tæthedskrav på max. 0,5 l/s pr. m2 ved trykprøvning på 50 Pa. Dette anses på ingen måde som et problem. Ventilation Som naturlig forlængelse af kravene i udbudsmaterialet har vi valgt, at hvert enkelt lejemål skal være ansvarlig for eget energiforbrug og bevarelsen af det optimerede indeklima. For at sikre at den enkelte føler et ejerskab overfor indeklimaet i boligen, har vi valgt at etablere selvstændige ventilationsanlæg i hver bolig. Med denne indretning sikres mod utilsigtet overventilering af lejemål som følge af, at lejere tilstopper kontrolventiler i den tro, at de derved kan spare på varmeudgiften. De decentrale anlæg er, udover at være super effektive til at udnytte varmen i udsugningsluften (85-90%), også yderst effektive, når det kommer til at transportere luft rundt i lejligheden. Det skal bemærkes, at der er taget udgangspunkt i et nyt innovativt ventilationsanlæg med entalpi-styring, således at det er muligt at styre og regulere fugten, hvorfor der ikke vil opstå tilisning af veksler. Forvarmeflade kan herved udelades. Ventilationsanlægget styrer luftmængden afhængigt af fugtforholdene i boligen, hvilket sikrer høj komfort i boligerne uden unødigt energispild. Luftmængden bliver dog aldrig lavere end Bygningsreglementets krav. Kanaler indenfor den enkelte bolig (indblæsning og udsugning) påregnes udført som rør ført i gulvopbygningen mellem C-profiler (nødvendige forstærkninger af C-profiler udføres). Der udføres med indblæsning i gulvriste og udsugning via kontrolventiler i loft/tilsætning i henholdsvis toilet/ bad samt køkken. Projektgruppen har illustreret alternativ hertil i form af inddækkende kanaler ved facader. I forbindelse med projekteringsfasen udvælges den optimale løsning ift. principper for modulbyggeri mv. I relation til teamets Vision om en helhedsløsning skal det anføres, at helhedsløsningen fordrer mulighed for at udføre passiv køling ved at udføre ”reversibel” drift af brinen i jordboringen. Via en veksler monteret på brinesiden kan der udføres passiv køling, som kan udnyttes i en køleflade på ventilationsanlæg. Varmeinstallation Varmeforsyningen i basisudgaven er fjernvarme. Varmeanlægget udlægges som et lavtemperaturanlæg og er således dimensioneret for at kunne udnytte forskellige varmekilder. Herved sikres en fleksibilitet ift. at bygherren fra start – eller senere – kan etablere alternative varmekilder ift. fjernvarme – herunder naturligvis den foreslåede helhedsløsning. Der udføres decentrale fjernvarmeunits med integreret vandvarmer – 1 stk. pr. bolig – som Danfoss Redan Akva Les II S. Fjernvarmeuniten har automatisk regulering af fremløbstemperaturen på lejlighedsniveau. Opvarmningen tilvejebringes via radiatorer, således at der opnås en hurtigregulerende varmekilde ift. solindfald mv. Herved tilsikres optimal termisk komfort. I toilet/bad påregnes dog suppleret med gulvvarme, hvor radiatoren vil være primær varmekilde, således at den nye varmenorm herved iagttages og respekteres. Som følge af, at teknikskakte generelt er placeret over hinanden på etageniveau, kan der udføres ubrudte føringsveje af stigstrenge for vand og varme gennem etagerne. Koblingsrør til radiatorer og tapsteder føres i gulvopbygning mellem C-profiler (nødvendige forstærkninger af C-profiler udføres). Fjernvarmeunit monteres i teknikskab i den enkelte bolig (i forbindelse med bryggers). Som begrundelse for valg af decentrale vandvarmere skal det anføres, at AffaldVarme Aarhus har foranlediget udført en rapport fra Teknologisk Institut, som taler for, at der i vandinstallationer med maksimalt 3 liter varmt vand generelt ikke vil fremkomme legionella-problemer. Dette tilgodeser den valgte løsning med decentrale enheder, idet veksler-løsningen fordrer begrænset vandindhold. Konkret vil dette udspil resultere i, at det herved er muligt, at køre frem med lavtemperatur – også om sommeren, idet fremløbstemperaturen fra fjernvarmen blot skal sikre, at det varme vand har en beboernes ønskede tappetemperatur – 38-45 grader. Store centrale anlæg kræver store mængder energi for at trykke luften rundt i bebyggelsen, hvorimod de små decentrale anlæg på en energieffektiv måde ventilerer boligen. Dette bidrager i høj grad til opnåelsen af 2020-kravet. Side 25 KONSTRUKTIONER, SNIT MODUL 4100 MM UNP LOFT VANGE RHS SØJLE STÅL PROFIL GIPS VÆG TAGPAP CEMENT SPÅNPLADE ISOLERING LOFT TRÆBETON PARKETGULV GULV I X-FINER ISOLERING C-PROFILER CEMENT SPÅNPLADE ISOLERING LECA UNP GULV VANGE LECA BLOKKE BETON FUNDAMENT PLANUDSNIT 1:100 og døre Modul skillevægge el 60: Ydervægskonstruktion REI 60: Vinduer og døre Vinduer og døre Vinduer og døre Vinduer Modul el 60:skillevægge el 60: Modul skillevægge el Ydervægskonstruktion REI 60: Ydervægskonstruktion REI 60: REI 60: træ/alu., 3-lags lavenergiglas 2 x 60: 15 mmskillevægge securaboard Modul (brandgips) External parklex på lister Ydervægskonstruktion træ/alu., 3-lags lavenergiglas træ/alu., 3-lags lavenergiglas træ/alu., lavenergiglas lysninger mdf3-lags hvid 2 x 15 mm securaboard (brandgips) 2 xmm 15 mm securaboard (brandgips) securaboard (brandgips) 95 stållægte c-c 4502 x 15 mm External parklex på External lister parklex på External lister parklex på lister 175 mm facadeisolering bundsktykke mm mineraluld 10 powerboard lysninger mdf hvid lysninger mdf hvid lysninger træ-finerplade mdf hvid 95 mm stållægte c-c95 95450 mm stållægte 95 c-cmm 450stållægte c-c 450 175mmmm facadeisolering 175 mm facadeisolering 175 mm facadeisolering 10 mm powerboard 145 mm slidsede stolpekonstruktion c-c 600 bundsktykke træ-finerplade bundsktykke træ-finerplade bundsktykke træ-finerplade 95 mm mineraluld 95 mm mineraluld95 mm mineraluld 10 mm mm powerboard 10 mm powerboard 10 mm powerboard 145 mineraluld kl. 95 mmmm stållægte c-c 450stolpekonstruktion 10 mm powerboard10 mm powerboard 10 mm powerboard 145 slidsede 145 mm slidsedec-c 145 stolpekonstruktion 600 mm slidsede stolpekonstruktion c-c 600 c-c 600 95 mm mineraluld 145 mm mineraluld 145 kl. mm mineraluld 145 kl.mm mineraluld kl. 2 x 15 mm securaboard (brandgips) 95 mm stållægte c-c95450 mm stållægte 95 c-cmm 450stållægte c-c 450 95 mm mineraluld 95 mm mineraluld95 mm mineraluld 2 x 15 mm securaboard 2 x 15 (brandgips) mm securaboard 2 x 15 mm (brandgips) securaboard (brandgips) PLANUDSNIT1:50 PLANUDSNIT1:50 PLANUDSNIT1:50 PLANUDSNIT1:50 Side 26 Bygningsklasse 2020 Belysning Projektgruppen har udarbejdet en Be10-beregning, som dokumenterer energibehovet i forhold til energiramme (sidst i hæftet). Med fokus på det samlede ressourceforbrug er fast belysning i boligerne (bad og toilet, køkken, indgang og gangarealer) og al belysning i udearealer udført med LED armaturer. Omfanget af belysning i udearealer minimeres til en standard som er kriminalpræventiv og sikrer adgangsvejene også for svagtseende og handicappede. Som følge af det arkitektoniske hovedgreb af bygningskroppen med kompakt bygningskrop osv., samtidig med, at der er udvalgt tekniske løsninger inden for vand, varme og ventilation med lavest muligt energiforbrug, så er projektet dokumenteret til at overholde Bygningsklasse 2020, uden vedvarende energikilder / aktive tiltag som solceller etc. Det skal anføres, at udover, at Bygningsklasse 2020 kan overholdes energimæssigt, så sikrer de integrerede tiltag, at byggeriet også kan energimærkes til Bygningsklasse 2020. Såfremt de energimæssige ambitioner andrager Lavenergiklasse 2015, kan projektet nedjusteres til dette niveau ved at forøge vinduernes U-værdier til ca. 1,0, samtidig med, at tæthedskravet afstemmes med kravet for Lavenergiklasse 2015. Det skal således anføres, at byggeriets energiklassificering er forankret i det forhold, at projektet er opbygget på en måde, så der via marginale justeringer kan skelnes mellem Lavenergiklasse 2015 og Bygningsklasse 2020 – Afhængig af ambitionsniveauet mv. Med udgangspunkt i Bygningsklasse 2020: Energibehovet for blokkene er beregnet til 19,5 kWh/m2 pr. år. Energirammen for overholdelse af lavenergibyggeri 2020 er 20,0 kWh/m2 pr. år. Transmissionstabet gennem klimaskærmen ekskl. vinduer og døre er beregnet til 2,7 W/m2, hvor kravet for bygningsklasse 2020 er 5,7 W/m². Det bemærkes, at der er anvendt sidste nye beregningskerne af Be10 – Version 7.14.1.20. Tabelmæssigt kan klassificeringen opstilles i følgende energiprofil: Blå strategi Vand er en værdifuld ressource, der skal behandles med respekt. Drikkevand skal helst kun bruges til formål, hvor regnvand/sekundavand ikke kan anvendes. Der er således regnet med genbrug af regnvand fra tagflader, ledt synligt og oplevelsesgivende i ankomstrummet dels til depot og anvendt i bebyggelsens fællesvaskeri, og til havevanding, dels ledt i åbne render som en del af oplevelsesbilledet i ankomstrummet og langs den tværgående sti i bebyggelsen til regnvandssøer anlagt af Aarhus Kommune i bydelen (jævnfør Grøn Kvalitetshåndbog for Lisbjerg). Vandforbrugende installationer i boliger og fælleshus vælges med minimum vandforbrug. ”Affald” som ressource Affald er ressourcer, hvilket genererer en ny tilgang til håndtering af såkaldt ”affald”. Der er i boligen designet smuk og velfungerende plads til nem sortering ved kilden: kompost, glas, plastic, batterier, pap og papir og rest, samtidig med at der i bebyggelsen er smukt integrerede opsamlingsstationer. I fællesarealerne er sikret mulighed for etablering af en genbrugsbørs for tøj, bøger, legetøj, møbler m.v. ligesom der også i fællesarealerne er værkstedsfaciliteter og plads til lånecentral for maskiner/værktøj til fælles brug. I forbindelse med de udlagte dyrkningslodder kan der efterfølgende etableres en lukket varmkompost. For at inspirere de kommende beboere til omsorgsfuld brug af ressourcer sikres desuden, dels depotplads i boligerne (mod ”brug og smid væk kulturen”) dels depotarealer til den enkelte bolig i parterreetagen. Grøn strategi Med samme ressourcetænkning er der i smukt samspil med boligens rum sikret både gode private uderum, som vil give gode rammer om det nære liv, og gode fælles opholdsgrupper både som tagterrasser med flot udsigt, og i ankomstrummet. Der er mulighed dels for dyrkning af små afgrøder i den lille have eller på altanen ved boligen – dels mulighed for at beboerne, på arealet op mod og i Byfælleden – som danner bebyggelsens overgang og kontakt til eksisterende Lisbjerg landsby – kan leje små dyrkningslodder. Ikke udlejede dyrkningslodder henligger som eng der slås en gang om året. Vi foreslår desuden individuel mulighed for leje af et lille haveskur eller et mindre drivhus til opstilling i den private have eller på den lejede dyrkningslod. Tagfladerne er i dette forslag reserverede til senere etablering af energihøst via solceller for videreudvikling af bebyggelsen til plusenergi, men kan alternativt begrønnes med holdbare og vedligeholdelsesenkle blandede sedumarter, som giver smukke skiftende farveforløb hen over året. Tagterrasser med vindskærmende beplantning er placeret med direkte adgang fra altangangen. Energiprofil, som viser det samlede energibehov ift. BR10’s inddeling af energirammer samt nettobehov før korrektion. Det fremgår, at energibehovet til opvarmning af varmt brugsvand udgør en markant andel af det samlede nettobehov. Vision: – Energikoncept for Zero Energy Building Det har været teamets vision, også at fremlægge en teknisk helhedsløsning, som bringer bebyggelsen ned på et niveau, så det kan opnå en klassificering som værende Zero Energy Building. Zero Energy Building = 0-energi projekt, altså en bygningsmasse som er selvforsynende med energi til intern drift. Konceptet er beskrevet i principper under afsnit 7, suppleret med tabeller og grafiske opsætninger. De fælles friarealer – ankomstrummet, engen og havestien mellem de private haver er udført med fokus på enkel giftfri drift og stor biodiversitet. Der er valgt lokalt hjemhørende arter og i stort omfang arter som leverer spiselige afgrøder til brug for beboerne og til gavn for en lokal fauna (frugttræer og -buske mm). Befæstede arealer og klippede græsarealer er minimeret. Der er i fællesarealerne på terræn, sikret gode levesteder til lokal mikroflora og -fauna. Der foreslås bl.a. etableret et ”insekthotel” i engarealerne. Der er således ved den landskabarkitektoniske behandling af bebyggelsen sikret en markant højere biofaktor end den ubebyggede grund p.t. har som landbrugsareal. Side 27 Side 28 Side 29 Biofaktor BEREGNING - BIOFAKTOR Der er foretaget en Biofaktor beregning efter SBi’s metode. Biofaktoren er beregnet for det udlagte areal til 1. etape af byggeriet som vist i konkurrenceforslaget. Byggegrunden som p.t. er landbrugsareal har en relativt lav biofaktor, her højt sat til 0,5. Biofaktoren er beregnet dels som 2014 før byggeri og som 2020 fem år efter byggeri. Det fremgår at biodiversiteten og dermed naturindholdet i området er øget betragteligt fra en faktor 0,50 til 1,35 Basisarealer 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 2014 før Biofaktor Biofaktor-tillæg 2020 efter 2014 før 2020 efter Asfalt, fliser o.l. (m2) 0,0 0 817 Grusarealer, græsarmering (m2) 0,3 0 710 Klippet græs/boldbaner (m2) 0,5 4.865 173 Krat og buske under to meter (m2) 0,5 0 250 Naturgræs (m2) 1,0 0 638 Krat og buske over to meter (m2) 1,5 0 45 Træ- og skovplantninger (m2) 2,0 0 968 Vandareal, ikke permanent 0,5 0 100 Søareal, permanent 1,0 0 0 4.865 3.701 0,50 0,84 Samlet udeareal (m2) Biofaktor Tillægsarealer Tag- og facadebeplantning (m2) 0,5 0 30 Enkeltstående træers kroneareal (m2) 2,0 0 350 Regnvandsnedsivning fra belagt areal (m2) 0,5 0 1.570 Areal dækket af egen kompost (m2) 0,5 0 762 Biofaktor-tillæg 0,00 0,51 Biofaktor inkl. tillæg 0,50 1,35 TVÆRSNIT 1:200 Side 30 Etage 1 Boligareal 1075,9 m2 Udendørs opholdsarealer 3406,44 m2 Etage 4 Boligareal 444,3 m2 Etage 0 Udendørs opholdsarealer 108,22 m2 boligareal 572,6 m2 Udendørs opholdsarealer 88,5 m2 BEREGNING - UDENDØRS OPHOLDSAREALER Etage 3 Boligetage areal Ialt 4048,7 m2 Udendørs opholdarealer Ialt 3992,1 m2 De udendørs opholdarealer udgør af det samlede boligetageareal Boligareal 846,9 m2 udendørs opholdarealer 159,3 m2 98,6% Etage 2 Boligareal 1141,0 m2 Udendørs opholsarealer 229,61 m2 Etage 1 Boligareal 1075,9 m2 Udendørs opholdsarealer 3406,44 m2 Etage 0 boligareal 572,6 m2 Udendørs opholdsarealer 88,5 m2 Boligetage areal Ialt 4048,7 m2 Udendørs opholdarealer Ialt 3992,1 m2 De udendørs opholdarealer udgør af det samlede boligetageareal 98,6% FACADE SYD-ØST 1:200 Side 31 Side 32 Side 33 2. ØKONOMISK KVALITET 3. SOCIOKULTUREL OG FUNKTIONEL KVALITET Økonomisk fremtidssikring Sundhed, komfort og tilfredshed og funktionalitet De præfabrikerede rumstore elementer (typisk 2 elementer pr. bolig) er konstrueret således at der nemt kan etableres forbindelser på tværs af lejlighedsskel, nedbrydes vægge og fjernes overflødige installationer f.eks. ved sammenlægning til institutioner, erhverv el.lign. Med bebyggelsens brugsmæssige fleksibilitet både for den enkelte boligtager og over tid for skiftende boligtagere, mulighed for udlejede værelser i de større boliger og eventuelle liberale erhverv som måtte opstå, er bebyggelsen fremtidssikret. Driftsøkonomi Bebyggelsens økonomiske kvaliteter er sikret via en række tiltag: Der arbejdes med industrielt producerede fuldt apterede rumstore boligmoduler med et materialevalg som vil sikre minimal vedligeholdelse. Facaderne med Prodema ProdEX har lang levetid uden overfladebehandling. Dette set i sammenhæng med meget lave udgifter til el, vand og varme vil sikre lave driftsomkostninger. Når de fælles friarealer desuden er planlagt med højt naturindhold og begrænsede befæstede arealer og begrænsede slåede græsarealer er de fælles driftsudgifter ligeledes minimeret. Ift. installationer er der udvalgt decentrale ventilationsanlæg med meget lave driftsomkostninger, hvilket der er redegjort for ovenfor. Samtidig udføres fjernvarmeunits pr. boligenhed, hvilket sikrer, at fremløbstemperaturen fra fjernvarmen ikke er begrænset af den mest udsatte bolig med det største varmetab og mindste solindfald, men i stedet kan nedreguleres til et minimum ud fra hovedgrebet i den enkelte lejlighed. Anlægsøkonomi og processtyring I forbindelse med gennemførelse af almene boligprojekter, har teamet stor erfaring med styring af anlægsøkonomien fra den tidlige start til det færdige byggeri. Denne erfaring er opnået gennem et stort antal projekter, og gennem de seneste år har vi optimeret styrringsprocessen yderligere, således at projekterne gennemføres indenfor den aftalte økonomiske ramme. Det er af stor vigtighed, at der allerede i den første del af processen laves en klar fordeling af projektets enkelte udgiftsposter, så der er en klar opdeling af de faser der varetages af bygherren og de der varetages af rådgiveren, så de er kendte af begge parter. Vi har i flere projekter varetaget den samlede registrering af samtlige udgiftsposter på byggesagen. Den klare opdeling medfører, at såfremt der måtte forekomme afvigelser på de enkelte poster, vil der hurtigt kunne reageres, så den samlede anlægsramme fastholdes. Det kan f.eks. være ændringer i byggelånsrenter eller ændringer i funderingsforhold. I det fremsendte byggeprogram er der anført maksimum beløb for såvel familieboliger som ungdomsboliger samt energitillæg for etage og tæt lav boligbebyggelse. Det er vores erfaring, at den del af maksimumbeløbet der anvendes til ”håndværkerudgifter” udgør ca. 65% af det samlede rammebeløb, den resterende del af beløbet anvendes til grundkøb, tilslutningsafgifter, rådgivning samt øvrige udgifter, ligesom der skal foretages indbetaling til Byggeskadefonden. Totaløkonomi Erfaringer fra tidligere boligbyggerier med blandt andet Scandi-Byg, Jytas og Kodumaja, baseret på lignende principper har vist at den ovenfor nævnte fordeling af udgifterne giver god mulighed for at bygge boliger i rumstore moduler med den ønskede energiklasse, dog ikke nødvendigvis de aktive energitiltag der skal til for at løfte byggeriet til 2025. Dette vil derimod kunne opnås ved totaløkonomiske betragtninger og deraf følgende forøgede finansieringsmuligheder. Side 34 Det sociale møde Projektet viser en bebyggelse, som i sin kompakthed sikrer gode muligheder for mødet mellem mennesker. Dette samtidig med at der i planlægningen af bebyggelsen er taget udgangspunkt i den sociale og æstetiske oplevelse det er at bevæge sig gennem bebyggelsen, fra den offentlige sfære over mellemzoner, hvor lokale kontakter kan opstå, til den private zone udenfor og inde i boligen. Bevægelsesmulighederne i boligområdet er prioriteret til fodgængere og udformet så der, som et frit tilbud, inspireres til fysisk udfoldelse ved hjælp af integrerede bevægelsesværker gerne udformet i samarbejde med kunstnere. Fællesområder som fælleshus, vaskeri, aflåst udendørs tørreplads, affaldssortering og værksted, er placeret i nær kontakt med den gennemgående stiforbindelse I fortsættelse af beskrivelsen af funktionerne i fællesarealerne kan her tilføjes at vi også anbefaler at der sikres mulighed for og inspiration til at beboerne kan udvikle vicevært/gårdmand funktionen yderligere med flere servicetilbud som beboerne kan abonnere på. (vinduespudsning/tøjvask/ modtagelse af pakker osv). En udvikling som kunne ses som jobskabende og livgivende i boligområdet i hverdagen. Desuden er der, som et gennemgående tema, sikret et meget højt naturindhold med mulighed for mødet ”over hækken” både i de private små haver, på ankomstaltanerne og mellem de lejede dyrkningslodder i byfælleden. Den enkelte bolig er udformet med stor fokus på frivillig mulighed for nær kontakt mellem den private sfære og det offentlige liv i ankomstrummet. Funktionalitet Det industrialiserede byggesystem er tilrettelagt således, at der uden indgreb i bærende konstruktioner kan sammenlægges flere lejligheder ved evt. overgang til anden funktion som institution eller erhverv. Boligerne er fleksible – i anvendelse og i aptering. Således kan nogle rum orienteret mod ankomstgaden meget nemt overgå til liberalt erhverv, hvis beboeren ønsker dette, alternativt udlejes til gæsteværelse for andre boliger. Apteringen med skabe defineres af den enkelte beboer, idet der arbejdes med flytbare skabsmoduler som frit kan placeres i boligen – antal lejede skabe påvirker huslejen. Vi mener ikke fleksibilitet opnås ved flytbare vægge – men derimod ved design af generelt anvendelige rumligheder suppleret af den fri skabsaptering. Som nævnt er der også mulighed for at leje et drivhusmodul og/ eller et haveskur som nemt monteres i den private have eller placeres på den lejede dyrkningslod. Beboerne har en lang række muligheder for at tilpasse boligen til individuelle ønsker – udover de nævnte apteringsmuligheder kan rumtemperatur reguleres individuelt i alle rum ligesom ventilationsstyrken i boligen kan reguleres. Beboerne kan også individuelt vælge om de vil anvende den mekaniske ventilation med varmegenvinding/køling eller den manuelle naturlige ventilation. Der udleveres vejledende manual til boligen og bebyggelsen som beskriver de mulige funktionaliteter. Sundhed At alle materialer i boligerne er valgt ud fra et indeklimakvalitetskrav er indlysende – og dette set sammen med et individuelt hybridt ventilationssystem som sikrer, at beboerne udenfor opvarmningssæsonen kan vælge naturlig ventilation i opholdsrummene. Den naturlige ventilation fungerer med indbrudssikrede muligheder for tværventilation via højtsiddende vinduesåbninger. I opvarmningssæsonen sikrer et mekanisk balanceret ventilationsanlæg med varmegenvinding og integreret fugtstyring et sundt og behageligt indeklima og anlægget kan i sommerperioden anvendes som køleanlæg hvis der opstår behov. Facaderne er udformet så beskyttelse mod overophedning er sikret samtidig med at der er optimal dagslystilgang til boligerne. Der er valgt vinduespartier med U-værdier og e-ref. afpasset efter verdenshjørnerne således at der mod øst, syd og vest sikres udnyttelse af lavtstående solindfald i vintermånederne som supplement til opvarmningen – i samme moment kontrolleres det i alle tilfælde, at der ikke opstår overophedning i sommerperioden. Med valg af optimale superlavenergi vindueskonstruktioner sikres fuld funktionalitet også ganske tæt op ad glasarealerne. Det akustiske indeklima er sikret høj kvalitet ved anvendelse af ”bløde” overflader. Med mulighed for mindre havebrug, optimale forhold for cyklister og gående, og æstetisk smukt udformede elementer i ankomstgaden som opfordrer både børn og voksne til leg og brug af kroppen skabes de bedste rammer for et sundt liv i bebyggelsen. LÆNGDESNIT 1:300 FACADE SYD-VEST 1:300 Side 35 Indeklima og termisk komfort sommer og vinter Termisk indeklima: Dokumentation – BSim-beregninger Indeklima komforten er sikret ved valg af sunde materialer (se materialeoversigt) og optimal lydisolering mellem de totalt adskilte boligmoduler. Bebyggelsens udformning er bl.a. et resultat af ønsket om at eliminere risikoen for overophedning i boligerne om sommeren. De udkragede bygningsdele og de udkragede altaner er skyggegivere. Boligerne er herudover designet for optimal udnyttelse af naturlig ventilation ved mulighed for åbning af højtsiddende ventilationsvinduer i begge sider af boligen for krydsventilering. Projektgruppen har udført BSim-beregning af køkken/alrummet i øverste sydvestvendte bolig på 4. sal. Boligen har store glaspartier ved begge facader, og har derudover ikke skygge fra ovenliggende udkragede bygningsdele/altaner. Samlet set vurderes lokalet derfor som værende den mest ”udsatte” ift. termisk indeklima. Derudover er der udført BSim-beregning af samme lokale i underliggende bolig, hvor der således er skygge fra udkragede bygningsdele/altan ifm. ovenstående bolig. Den termiske komfort om sommeren tilgodeses derudover ved at ventilationsanlæggene leveres med by-pass, som muliggør en regulering, hvor det på varme sommerdage kan udnyttes, at ventileringen kan tilvejebringes via udeluft med en lavere temperatur end temperaturen på udsugningsluften. I overgangsperioder, hvor indetemperaturen når 24°, og hvor udetemperaturen f.eks. andrager 15°, vil udeluften således køre uden om veksleren og afstedkomme en indblæsning på 15°. Ved en temperaturforskel på 5° ved højeste ventilationstrin, ca. 216 m3/time, medfører det en køleeffekt på 360 Watt. BSim-beregning, køkken/alrum – 4. sal Det termiske indeklima i køkken/alrummet overholder krav iht. BR10. Følgende foranstaltninger er indarbejdet ift. at sikre et acceptabelt termisk indeklima i de ”udsatte” boliger, 4. sal: • Krydsventilering via åbning af dør i altanfacade samt køkkenvindue • Der monteres udvendig screen på glasparti mod altan • Glaspartier udføres med solstop (G=0,30). •Der udføres forcering af ventilationsluftskifte (svarende til ”trin 3”) samt passiv køling via by-pass Termisk indeklima er dokumenteret via 2 stk. indeklimasimuleringer udført i BSim – Simuleringsnotater er vedlagt som bilag. BSim-beregning, køkken/alrum – 3. sal Det termiske indeklima i køkken/alrummet overholder krav iht. BR10. Følgende foranstaltninger er indarbejdet ift. at sikre et acceptabelt termisk indeklima i bolig, 3. sal, med skygge fra udkragede bygningsdele: • Krydsventilering via åbning af dør i altanfacade samt køkkenvindue • Glaspartier udføres med solstop (G=0,30). •Der udføres forcering af ventilationsluftskifte (svarende til ”trin 3”) samt passiv køling via by-pass Acceptabelt niveau for termisk indeklima iht. BR10: ”For boliger, som opføres efter Lavenergiklasse 2015 / Bygningsklasse 2020 må 26°C ikke overskrides med mere end 100 timer pr. år, og 27 °C må ikke overskrides mere end 25 timer pr. år”. 1 BSIM-NOTAT: KØKKEN/ALRUM, 4. SAL Sag nr.: Sagsnavn: Emne: 44.708 Fremtidens almene boliger i Lisbjerg Vurdering indeklima 4. sal – Køkken/alrum VURDERING INDEKLIMA 4. SAL – KØKKEN/ALRUM VURDERING AF TERMISK INDEKLIMA I forbindelse med etablering af fremtidens almene boliger itil Lisbjerg har Ingeniørfirmaet VIGGO Indeklimasimulering udarbejdet i forhold de forventelige forhold i det MADSENVentilation: A/S udarbejdet en indeklimasimulering i forhold til de forventelige forhold i det dynamiske simuleringspro-• Der er indregnet krydsventilering via åbning af dør i altanfacade samt dynamiske simuleringsprogram BSim. gram BSim. køkkenvindue. • Der er indregnet infiltration på 0,1 h-1, grundet tætheden. Der er indregnet reduceret infiltration udenfor boligens benyttelsestid – Tidsskema er indlagt for hverdage og weekender. • Mekanisk ventilation er regnet som et decentralt anlæg med mulighed for manuel forcering af luftmængden (trin 3). • Der er forudsat, at der udluftes med 3-h i brugstiden efter behov. Udfaldskravet til indeklimaet er, at temperaturen højst må overstige 26ºC i 100 timer om året, samt 27ºC i 25 timer om året. Timer > 27ºC Max. 100 t > 26º Max. 25 t > 27º Timer > 26ºC Køkken/alrum i bolig 4. sal Luftmængde Bygningsdele • Ydervægge er lette vægge. Bygningsdele: • Indervægge er lette skillevægge. • Etagedæk er bjælkelagskonstruktion. • Ydervægge er lette vægge. • Loft• er gipsloft. Indervægge er lette skillevægge. • Vinduer er 3-lags energiruder med U-værdi på 0,5 for glasset, soltransmittans (G-værdi) på 0,30 og • Etagedæk er bjælkelagskonstruktion. lystransmittans på 0,68. Loft udvendige er gipsloft. • Der•opsættes screens på glasparti, altanfacade. Afskærmningsfaktor på 0,6. Infiltrationstab Modelopbygning i BSim Modelopbygning i BSim Elektronisk udstyr Indeklimakrav Personer Lokale [stk.] [W] [h-1] [m³/h] [t] [t] 2 100 0,1 40-80 61 24 • Vinduer er 3-lags energiruder med U-værdi på 0,5 for glasset, soltrans- Interne belastninger mittans (G-værdi) på 0,30 og lystransmittans på 0,68. • Der er regnet med et effekttilskud fra belysning på 5 W/m2. • Der opsættes udvendige screens på glasparti, altanfacade. • Der er medregnet en gennemsnitlig effekt fra faldskærms-TV og laptop på 100 W.Afskærmningsfaktor på 0,6. • Personbelastning: 2. Tidsskema er indlagt for hverdage og weekender. Ventilation Interne belastninger: • Der er indregnet krydsventilering via åbning af dør i altanfacade samt køkkenvindue. 2 indregnet Der er regnet med et effekttilskud fra belysning på 5 W/m . infiltration udenfor • Der•er infiltration på 0,1 h-1, grundet tætheden. Der er indregnet reduceret • Der er medregnet en gennemsnitlig effekt fra fladskærms-TV og lapboligens benyttelsestid - Tidsskema er indlagt for hverdage og weekender. • Mekanisk ventilation top på 100 er W.regnet som et decentralt anlæg med mulighed for manuel forcering af luftmængden (trin 3). • Personbelastning: 2. Tidsskema er indlagt for hverdage og weekender. • Der er forudsat, at der udluftes med 3-h i brugstiden efter behov. G:\PROJEKT\44.708_FREMTIDENS_BOLIGER_LISBJERG_CUBO\16_KORRESPONDANCE_UD\SDJ\NOTAT_INDEKLIMA_4 _SAL.DOCX Stenvej 19 • Postboks 1922 • DK-8270 Højbjerg • Telefon 8627 3944 • www.viggo-madsen.dk • CVR-nr. 10 68 31 06 • Reg.nr. 159073 Side 36 Som det fremgår af ovenstående skema, vil temperaturen beregningsmæssigt overstige 26ºC i 61 timer om året, og 27 ºC i 24 timer om året. Dette er inklusiv tiden udenfor brugstiden, dvs. i tiden hvor beboerne ikke er hjemme og derved ikke kan lufte ud. Optisk indeklima Projektets hovedgreb ift. vinduesstruktur medfører, at der ikke forekommer en overrepræsentation af sydvendte vinduer og kraftigt reduceret glasareal i nordvendte rum, som kan medføre mørke afsnit i den nordlige del samt risiko for overophedning og blænding (se også nedenfor) i lokaler mod syd. Det optiske indeklima kan overordnet opdeles i henholdsvis dagslys samt kunstig belysning. Dagslys Dagslyset har en række kvaliteter, som ikke alene ved reduktionen af kunstig belysning også har stor betydning for menneskers almene trivsel og velvære. Bygningsreglementet stiller krav om nødvendigt rudeareal på 15% af gulvarealet ift. vinduernes lystransmittans. I det nærværende projekt ligger man tæt på det dobbelte, hvilket sikrer gode dagslysforhold. Ved nødvendig reduktion af tilført energi med ekstra solafskærmende vinduer skal det sikres, at lystransmittansen ikke reduceres så krav til rudearealet ikke længere overholdes. Der udvælges generelt vinduer med en høj lystransmittans under hensyntagen til, at solvarmen reduceres i nødvendigt omfang (BSim-beregning). I dybe rum er vinduesplaceringen essentiel for at sikre et godt optisk indeklima. Her vælges generelt bredde vinduer som er placeret i en højde der sikrer god lysfordeling. Lysfordelingen af dagslyset er vurderet på baggrund af simuleringer i DIALux (se side 44-45). Simuleringen viser, som forventet en rigtig god lysfordeling i rummene. Det ses i øvrigt, at der vil være 200 lux i store dele af beboelsen. I nærværende projekt tages der hensyn til unødvendig overophedning ved etablering af udhængte altaner mod sydvest. Dette medfører en reduktion af den tilførte energimængde uden for opvarmningssæsonen. BSim beregninger illustrerer om det anbefales at installere yderligere afskærmning. Endvidere sikrer anvendelsen af lyse vindueslysninger en reduktion og risikoen for uhensigtsmæssig blænding. Bagerst i lokalerne kommer størstedelen af lyset via reflekser fra rummets overflader, hvorfor de enkelte fladers lysreflekterende egenskaber har stor betydning for dagslyset indvirkning. I den forbindelse udvælges lyse overflader, som sikrer høje reflektanter, herunder også lyst inventar. Samlet set er der taget højde for, at minimere risikoen for blænding (store kontrastforskelle mellem sol og skygge), ved at sikre ensartet dagslysindfald i alle rum, lyse overflader/lysreflekterende. I de områder – og i de perioder – hvor dagslys ikke er tilstrækkeligt, tilføres kunstig belysning. 1 BSIM-NOTAT: KØKKEN/ALRUM, 3. SAL Sag nr.: Sagsnavn: Emne: 44.708 Fremtidens almene boliger i Lisbjerg Vurdering indeklima 3. sal – Køkken/alrum VURDERING INDEKLIMA 3. SAL – KØKKEN/ALRUM VURDERING AF TERMISK INDEKLIMA Indeklimasimulering udarbejdet i forhold til de forventelige forhold i det Ventilation: I forbindelse med etablering af fremtidens almene boliger i Lisbjerg har Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN dynamiske simuleringsprogram BSim. A/S udarbejdet en indeklimasimulering i forhold til de forventelige forhold i det dynamiske simuleringspro- • Der er indregnet krydsventilering via åbning af dør i altanfacade samt gram BSim. køkkenvindue. • Der er indregnet infiltration på 0,1 h-1, grundet tætheden. Der er indregnet reduceret infiltration udenfor boligens benyttelsestid. – Tidsskema er indlagt for hverdage og weekender. • Mekanisk ventilation er regnet som et decentralt anlæg med mulighed for manuel forcering af luftmængden (trin 3). • Der er forudsat, at der udluftes med 3-h i brugstiden efter behov. Udfaldskravet til indeklimaet er, at temperaturen højst må overstige 26ºC i 100 timer om året, samt 27ºC i 25 timer om året. 2 G:\PROJEKT\44.708_FREMTIDENS_BOLIGER_LISBJERG_CUBO\16_KORRESPONDANCE_UD\SDJ\NOTAT_INDEKLIMA_3 Timer > 27ºC • Der er regnet med et effekttilskud fra belysning på 5 W/m . Ventilation Der erkrydsventilering medregnet en effekt fra fladskærms-TV • Der er•indregnet via gennemsnitlig åbning af dør i altanfacade samt køkkenvindue. og lap-1 • Der er indregnet infiltration top på 100 W. på 0,1 h , grundet tætheden. Der er indregnet reduceret infiltration udenfor boligens benyttelsestid - Tidsskema er indlagt for hverdage og weekender. • Personbelastning: 2. Tidsskema er indlagt for hverdage og weekender. • Mekanisk ventilation er regnet som et decentralt anlæg med mulighed for manuel forcering af luftmængden (trin 3). • Der er forudsat, at der udluftes med 3-h i brugstiden efter behov. Max. 100 t > 26º Max. 25 t > 27º Timer > 26ºC • Vinduer er 3-lags energiruder med U-værdi på 0,5 for glasset, soltransInterne belastninger mittans og lystransmittans på 0,68. • Der er regnet med et (G-værdi) effekttilskudpå fra0,30 belysning på 5 W/m2. • Der er medregnet en gennemsnitlig effekt fra faldskærms-TV og laptop på 100 W. • Personbelastning: 2. Tidsskema er indlagt for hverdage og weekender. Interne belastninger: Køkken/alrum i bolig 3. sal Luftmængde Bygningsdele • Ydervægge er lette vægge. Bygningsdele: • Indervægge er lette skillevægge. • Ydervægge er lette vægge. • Etagedæk er bjælkelagskonstruktion. • Indervægge er lette skillevægge. • Loft er gipsloft. • Vinduer 3-lags energiruder med U-værdi på 0,5 for glasset, soltransmittans (G-værdi) på 0,30 og • erEtagedæk er bjælkelagskonstruktion. lystransmittans • Loftpå er0,68. gipsloft. Infiltrationstab Modelopbygning i BSim Modelopbygning i BSim Elektronisk udstyr Indeklimakrav Personer Lokale [stk.] [W] [h-1] [m³/h] [t] [t] 2 100 0,1 40-80 61 27 Som det fremgår af ovenstående skema, vil temperaturen beregningsmæssigt overstige 26ºC i 61 timer om året, og 27 ºC i 27 timer om året. Dette er inklusiv tiden udenfor brugstiden, dvs. i tiden hvor beboerne ikke er hjemme og derved ikke kan lufte ud. _SAL.DOCX Stenvej 19 • Postboks 1922 • DK-8270 Højbjerg • Telefon 8627 3944 • www.viggo-madsen.dk • CVR-nr. 10 68 31 06 • Reg.nr. 159073 Side 37 Side 38 Side 39 Kvalitet af nære udearealer: Visuel komfort – oplevelser, variation, taktile og lydoplevelser, vand der risler Der er stor fokus på forløbet fra de offentlige rum via halvoffentlige zoner til det private uderum og den privat bolig. Ankomstrummet er mødestedet og det varierede oplevelsesrum, hvor planter og vand stimulerer sanserne med dufte, smagsoplevelser og vandlyde. Ankomstrummet er med sine facetterede facader sikret en god akustik, hvor lyde dæmpes af de mange forskellige flader. Tryghed og sikkerhed Med fokus på ankomstrummet og orientering af boligens køkken, opholdsaltaner, altangange og adgangsbroer mod det fælles ankomstrum er både muligheden for det sociale møde og trygheden sikret. Der er altid nogen tilstede i ankomstrummet og ankomstrummet kan overskues. Tilgængelighed Boligbebyggelsen er for alle – altså er der sikret adgang for handicappede (bevægelseshandicappede, syns- og hørehandicappede) hvilket er tilgodeset ved elevatorer, gangbredder, tilstrækkelig belysning og valg af overfladeteksturer på gangarealer. Offentlig adgang Projektet prioriterer mødet mellem mennesker, hvorfor den gennemgående sti på tværs af boligblokkene og under dem er planlagt som et samlende forløb i bebyggelsen. Hvor der i hver bebyggelse anlægges oplevelsesfunktioner til fællesbrug. I konkurrenceforslaget er planlagt et urbant samlingssted ved krydset mellem stien og ankomstrummet. Her finder man også bebyggelsens fællesfaciliteter som vaskeri, fælleshus og værksted. Cyklister Vi ser cyklisten som en integreret del af bebyggelsen – cykler kan parkeres under de fremskudte etager ved ankomst fra alleen, i P-kælderen og i mindre cykelpladser i ankomstrummet ved ankomst fra cykelstien syd for bebyggelsen. Integreret kunst Vi foreslår at der i ankomstrummet integreres bevægelsesværker udformet i samarbejde med kunstnere – værker som inspirerer børn og voksne til brug af kroppen – balance, styrke, rytme. Brugerstyring En væsentlig kvalitet ved det almene byggeri er brugerstyringen – dette forslag svarer på konkurrenceprogrammets ønsker, men rådgivergruppen ser frem til den direkte kontakt med beboerrepræsentanter om den endelige detailudvikling – og dermed den direkte brugerindflydelse på projektet. Bebyggelsen vil derudover blive brugerstyret i fremtiden, således at det er brugerne der beslutter hvorledes bebyggelsen skal videreudvikles. Vi mener at have givet de bedste betingelser for et væld af muligheder for udvikling af et bæredygtig boligområde, men bæredygtighedens niveau afgøres af brugerne med deres fælles beslutninger og deres daglige adfærd. 4. TEKNISK KVALITET Kvalitet af teknisk implementering Grundlæggende er valget af industrielt producerede rumstore boligmoduler en sikring af optimal byggeteknisk kvalitet og gode arbejdsforhold under byggeprocessen som i høj grad vil foregå i beskyttet miljø. Støj- og lydisolering er væsentlige parametre for et godt boligliv. Her sikres optimal lydisolering af de lodrette og vandrette lejlighedsskel så lydvandring i materialer gennem lejlighedsskel, hvor to boligmoduler mødes, udelukkes. Ved anvendelse af lokale balancerede ventilationsanlæg med genvinding i hver bolig sikres et minimalt omfang af rørføringer til ventilation. Samtidig kan viceværten foretage filterskift og andre tjek udenfor boligen. Side 40 Boligerne udstyres med synlig aflæsning af ressourceforbrug, og der ønskes sammen med kommende beboere igangsat en proces med fokus på minimering af det private ressourceforbrug, evt. via konkurrencer mellem beboergrupper. Den foreslåede bebyggelse lever op til Bygningsreglementets BR10 krav vedr. akustik, lydisolering, brand og til Bygningsreglementets forventede BR2020 krav til tæthed og energiramme 5. PROCESKVALITET Kvalitet af planlægningen Det foreliggende projekt er udarbejdet i en integreret tværfaglig designproces. Projektet skal i detailfasen bearbejdes videre i dialog med boligforeningens administration og repræsentanter for kommende beboere, som måtte være skrevet på venteliste til denne bebyggelse, dog således, at der ved alle beslutninger skal være konsensus omkring en generalitet som sikrer funktionalitet over tid. Konstruktionernes kvalitet og økonomiske bæredygtighed skal videre sikres via et tæt og tidligt samarbejde med entreprenøren således at den integrerede designproces også drager nytte af entreprenørens kompetencer. Idriftssættelse Det i designprocessen igangsatte arbejde med vurderinger af materialers funktionalitet, æstetik, vedligehold, levetid og miljøbelastning videreføres til en brugermanual med vejledninger til daglig drift og vedligehold. Det foreslås endvidere at beboerne ved indflytning og efterfølgende ved afdelingsmøder har miljøvenlig adfærd og drift på programmet for derved at optimere brugertilfredsheden, energi- og ressourcebesparelser og oplevelsen ved at bo i en bæredygtig bebyggelse. 6. OMRÅDETS KVALITET Sociale og beliggenhedsmæssige kvaliteter Kriterierne i DGNB bydele er gennemgået og krav herfra tilgodeset. Projektet viser en bebyggelse, som i sin kompakthed minimerer brug af grundareal – og dermed sikrer flere kollektive naturressourcer i området, kortere afstande og minimeret befæstet areal pr. boligenhed. Bebyggelsen kobles via den tværgående stiforbindelse over Byfælleden med dyrkningslodderne og den offentlige sti sammen med nuværende Lisbjerg, således at der er nem og oplevelsesrig færden gennem bebyggelsen både hertil og til letbanestop ved Bygaden – til fods eller på cykel – både for beboerne her og for beboerne i naboområderne. Hele grundtænkningen omkring dette projekt tager udgangspunkt i bevægelsen og mødet i det offentlige rum fra ”verden” til din egen bolig – fra det offentlige til det private. Bebyggelsens fællesfunktioner; vaskeri, værksteder m.m. knytter sig til ankomstrummet og den tværgående stiforbindelse, og vil sammen med fællesfaciliteter i forbindelse med kommende bebyggelser ned mod Bygaden danne en kæde af oplevelsestilbud til områdets beboere og naboområdernes beboere, som her vil have en naturlig rute til den daglige løbe- eller spadseretur. Det lokale klima – og beliggenheden, højt placeret med en formidabel udsigt – betyder samtidig at bebyggelsen er udsat for den dominerende vestenvind. Dette imødegås dels ved forslag om allé plantning langs stamvejen og ved etablering af en træplantning mellem stamvejen og bebyggelsen på egen grund. Mikroklimaet i ankomstgaden sikres ved dæmpning af vindturbulens med mange beplantninger i rummet, og med de varierede bygningsfremspring, gangbroer og elevatortårne. Tagterrasserne som bliver udsigtspunkter skærmes af læplantninger i plantekar. Den prioriterede lokale afledning af regnvand, LAR, fra bebyggelsens ankomstrum via de grønne områder til de projekterede regnvandssøer i bydelen er med til at binde bydelen sammen med smukke grønne forløb med varieret flora og fauna og gode legemuligheder. STUDIER - SOL OG VIND Nedenstående soldiagrammer illustrerer mængden af sollys i ankomstrummet kl 12.00 gennem året. Selv i december kl 12, vil de store private opholdsterrasser orienteret mod syd/ vest - på både ydre og indre side - have fuld sol. Vindrose lokalt på byggefeltet viser at langt størstedelen af vinden kommer fra vest. nedenstående undersøgelse med vindretning fra vest, viser at bebyggelsen har gode opholdsarealer i læ. Den mest vindbelastede facade mod syd/vest vil senere ligge i læ, når der bebygges ydderligere på byggfeltet. 20. marts - kl. 12.00 Vidretning fra nord/vest - parallelt med ankomstrummet. Den værst tænkelige situation - her illustreret uden nogen form for vindafskærmning. Det ses tydeligt at både midterrum og nære udearealer langs de ydre facader er vindbelastede Vidretning fra nord/vest - parallelt med ankomstrummet. Den værst tænkelige situation - her illustreret med beplantning af buske og træer foran bygningen mod nord/vest og inde i ankomstrummet. Det ses tydeligt at vindbelastningen på både midterrum og nære udearealer langs de ydre facader er stærkt reducerede. Vidretning fra vest. Den værst tænkelige situation - her illustreret uden nogen form for vindafskærmning. Midterrum og nære udearealer langs de ydre facader er relativt let vindbelastede Vidretning fra vest. Den værst tænkelige situation - her illustreret med beplantning af buske og træer foran bygningen mod nord/vest og inde i ankomstrummet. Midterrum og nære udearealer langs de ydre facader er lavt vindbelastede. 20. juni - kl. 12.00 20. december - kl. 12.00 Side 41 7. VISION – ENERGIKONCEPT FOR ZERO ENERGY BUILDING Vision – Energikoncept for Zero Energy Building Varmepumpe Det har været teamets vision at fremlægge en teknisk helhedsløsning omfattende energitiltag, som hver især yder energiproduktion til nytte for bygherren, men – ikke mindst – også en samlet løsning, hvor de forskellige energitiltag ydermere har en synergieffekt, idet tiltagene hver især optimerer de øvrige tiltag – f.eks. ved at solvarme udnyttes til at opvarme jordboringer, således at brinetemperaturen øges. Mere herom senere. Varmepumpen fungerer teknisk set som en kedel, der forsyner et centralvarmeanlæg, hvor første element er en kappebeholder, hvor den udvendige del udgør en akkumuleringsbeholder for centralvarmen, mens den indvendige del omfatter en varmtvandsbeholder. Teamets vision omfatter en samlet teknisk løsning, hvor bygherren bliver uafhængig af fjernvarmetilslutning og derved sparer omkostninger til tilslutningsbidrag og årligt effektbidrag, samtidig med, at bebyggelsen kan opnå en klassificering som værende Zero Energy Building. Zero Energy Building = 0-energi projekt, altså en bygningsmasse som er selvforsynende med energi til intern drift. Der er tale om energikoncept, hvor flere delelementer sikrer, at den optimale virkningsgrad opnås på forsyningerne. Dette vil blive tilvejebragt via en avanceret styringsstrategi – defineret i en CTS-styring – hvor energien i de enkelte delelementer til enhver tid udnyttes, hvor det giver størst afkast og hvor der er mulighed for, at beboere kan følge med i, hvor meget energi der bruges, og derved også hvordan det forholder sig i relation til afregningen. Der er netop er udsendt en opdateret version af beregningsprogrammet Be10, som gør op med tidligere tiders markante anvendelse af solceller for at tilfredsstille energirammeberegninger. Solcelleydelser kan fremadrettet kun dække det samlede el til bygningsdrift, hvorfor det ikke længere vil være muligt, at få en negativ elberegning af energibehovet. Projektgruppen bifalder dette forhold, hvilket imødekommes med vores vision vedr. energikonceptet. Overordnet varmeforsyning Den overordnede varmeforsyning tilvejebringes via vertikale jordvarmeboringer; 100 meter boringer, som forsyner en brine/vand-varmepumpe. Derudover udføres energiproduktion via særlige solpaneler. Boringerne fungerer principielt som et varmelager/kondensator, hvor der – udover jordens naturlige stabile varmekapacitet - kan lagres supplerende (overskuds)varme i en radius på op til ca. 2,5 meter omkring boringerne. Dette lager udnyttes af varmepumpen til at opnå maksimal virkningsgrad (COP). Sat i forhold til luft/luft- og luft/vand-varmepumper opnås en væsentlig højere virkningsgrad. Akkumuleringsbeholderen/kappebeholderen tilsikrer, at alle energiproducerende enheder kan tilføre energi til centralvarmeanlægget samt forvarme brugsvand, når styringsstrategien definerer optimale tidspunkter herfor. Via implementering af frekvensregulerede kompressorer opnås en kapacitetsregulering på varmepumpen, som tilsikrer optimal drift i alle belastningsområder, samtidig med at antallet af start/stop begrænses mest muligt. Med dette system opnås op til 30% højere virkningsgrad i de perioder, hvor der ikke er behov for max. last. Virkningsgraden på varmepumpen forøges via solpaneler. Særligt reduceres behovet for afrimning, som typisk indtræder ved en udetemperatur på 5° og derunder. Det skal derudover anføres, at der monteres en yderligere veksler integreret i varmepumpen, som udnytter energien i hot-gassen. Ca. 20-25% af kompressorernes samlede ydelse kan udnyttes i veksleren, hvoraf de sidste ca. 80% udnyttes til at afgive en fremløbstemperatur på ca. 35° på centralvarmeanlægget. Denne opbygning er et yderligere tiltag til at forbedre varmepumpens virkningsgrad. Konkret udnyttes energien i hot-gassen til at eftervarme returen fra brugsvandscirkulationen fra ca. 50° op til en fremløbstemperatur på ca. 65° på det varme brugsvand til tapsteder. Elforsyning til varmepumpe mv./solvarme: Kombi-paneler Elforsyningen til varmepumpen dækkes af et særligt solcelle-/solvarmeanlæg, hvor solcellerne udføres som højeffektive kombi-paneler, hvor der monteres et supplerende vandkølende modul (”solfanger”) bag selve solcellepanelet. Ved indkoblingen af flere delsystemer på jordboringerne, hvor der kan tilføres energi fra solvarme/overskudsvarme ned i boringerne, opnås det meget væsentlige forhold, at bygherren er uafhængig af, om der er tilstrækkelig grundvandsstrømning. Utilstrækkelig grundvandsstrømning kan/vil medføre, at temperaturen i jordlagene vil falde år for år, hvorved boringerne til sidst ikke er anvendelige. Ved at pumpe varme ned om sommeren tilsikres konstant høje temperaturer set over året. Nedenstående diagrammer viser et typisk eksempel på temperaturforløbet i boringerne. Variation af brinetemperatur over året. Side 42 Illustration af kombineret solcelle og solfanger/kølemodul Brinetemperatur (min/max) over en 25-årig periode, hvori det fremgår, at der opnås konstante (og dermed ikke faldende) brinetemperaturer. FACADE SYD-VEST 1:300 Side 43 Nedenfor gennemgås de områder, hvor kombi-panelernes varme udnyttes. Det vandkølende modul sikrer, at solcellernes produktivitet forøges, idet der gælder, at jo varmere solcellepaneler bliver, jo mindre elektricitet kan de producere. Erfaringer viser, at nedkøling af solceller fra 40 til 10 graders varme medfører en stigning på solcellernes produktivitet med 16%. Kombi-paneler som forsyningskilde / forvarmningskilde Kombi-paneler har en vigtig funktion som alternativ forsyningskilde, idet anlægget kan varetage hele varmeforsyningen i de perioder, hvor solvarmepanelet opnår en tilstrækkelig temperatur til at tilfredsstillle setpunktet i henholdsvis centralvarmeanlægget / varmtvandsbeholderen. Tabel som viser, at eksempelvis 235 Wp-paneler får en reduceret ydelse på ned Via en 3-vejs ventil kan der udføres prioritering mellem solvarmeforsyning (udenom varmepumpe) til spiral, varmt vand eller som forsyning af overordnet centralvarme via veksler indbygget i varmepumpen – herved kan det udnyttes, at kondensatoren/blæser ikke skal aktiveres, idet varmeoverførslen er passiv gennem veksleren. Idet bruttoenergibehovet til opvarmning fordeles med op til 85% til opvarmning af det varme vand, er der væsentlig udnyttelse ved at lade solpanelerne kunne forestå denne opvarmning. Såfremt temperaturen fra solvarmepanelerne ikke er tilstrækkelig til at opvarme det varme brugsvand til de ca. 55-60°, føres det i stedet igennem ovennævnte veksler i varmepumpen, således at solvarmen forvarmer brinevandet til varmepumpen, hvilket optimerer virkningsgraden (COP) markant på solvarmeanlægget. I dette tilfælde skal kondensator/blæser således aktiveres, men den nødvendige hævning af temperaturniveauet kan begrænses. Erfaringer viser, at hvis temperaturen hæves én grad på brinen, så vil virkningsgraden på varmepumpen hæves ikke mindre end 3%. til 140 W på varme sommerdage, ift. en ydelse på ca. 190 W, ved en operativ temperatur på 25°. I de tilfælde hvor styringsstrategien vil medføre, at det energimæssige afkast optimeres ved at føre det solvarme-opvarmede centralvarmevand gennem jordboringerne, vil dette tilsikres via en 3-vejs motorventil. Dette kan f.eks. komme på tale i overgangsperioderne, hvor varmen fra kombi-panelerne kan opvarme jordboringerne, samtidig med at paneler jo køles ned. Ved at opvarme (forvarme) boringerne, opnås samme resultater som nævnt ovenfor – brinetemperaturen forøges og COP’en hæves derved. Erfaringer fra Sverige viser, at man kan opnå en års-COP på op mod 7. Idet solceller erfaringsmæssigt kun udnytter ca. 15% af solens energi ser vi det således som en oplagt synergiløsning, hvor panelerne tilsikrer en virkningsgrad på op imod 65% af den indstrålede solenergi. Dette opnås ved at kombi-paneler kan producere ca. 235 W elektrisk energi, samtidig med at ikke mindre end ca. 760 W termisk energi kan bortledes. Denne termiske energi vil optimalt set kunne udnyttes i et jordvarmeanlæg, hvor brinetemperaturen kan reduceres og COP-værdien på varmepumpen vil kunne forøges. Frekvensregulerede kompressorer tilsikrer, at der ikke er behov for en pladskrævende buffertank. Projektgruppen anser ovenstående løsning som den optimale energimæssige helhedsløsning, hvor vedvarende energi-teknologier danner grundlaget for forsyningen af vand, varme og el. Helhedsløsningen er illustreret i nedenstående diagram. VV VC Brugsvandsprioritering til spiral i VVB 50° retur 32 7 W P so lc el 65° fremløb le r( ko m bi -p a ne le r) KV Varmtvandsbeholder (VVB) Hot-gas veksler Centralvarme, frem Varmepumpe 5-30 kW kapasitetsreguleret ~25°-35° Akkumulering ~20°-25° Centralvarme, retur Kappebeholder Brine, frem Veksler Mulighed for passv køling Køleflade i ventilationsanlæg Diagram over projektgruppens Vision for energikoncept – Zero Energy Building. Side 44 Veksler Jordvarme 100 meter boringer Brine, retur KV Koldt vand VV Varmt vand VC Cirkulation Centralvarme, frem Centralvarme, retur Side 45 AREAL OVERSIGT - UDTRÆK FRA DALUX Bolig Rumtype/Arealzone Areal 2-3 rums bolig (antal: 10) Bad og Toilet Forhal / Entré Gang Køkken Stue Værelse Total egentlig boligareal 45.8 41.6 35.1 90.8 309.3 214.4 736.9 Adgangsareal andel Fælles boligareal andel 134.2 0.0 Total boligareal for 2-3 rums bolig 871.2 Bad og Toilet Forhal / Entré Gang Stue Værelse Total egentlig boligareal 20.5 17.5 4.4 46.2 100.0 188.5 Diffe Maksi Differe rence mum nce % Areal 0.0 871.2 0.0 250.0 5.6 2.3 Total boligareal for 4+ rums bolig 2711.8 2875.0 -163.2 -5.7 Total Egentlig Boligareal Total Adgangsareal Total Fælles Boligareal Total Fælleslokaler Total almene m2 (Boligareal + fælleslokaler) Total andre arealer Total Brutto m2 (Alt inkl.) 3301.7 536.9 0.0 160.9 Ungdomsboliger (antal: 5) Adgangsareal andel Fælles boligareal andel Total boligareal for Ungdomsboliger 67.1 0.0 255.6 4+ rums bolig (antal: 25) Bad og Toilet Forhal / Entré Gang Køkken Stue Værelse Total egentlig boligareal Adgangsareal andel Fælles boligareal andel 314.1 184.2 79.8 306.2 648.9 843.1 2376.3 335.6 0.0 Total Projektarealer Side 46 3999.6 4000.0 1345.2 5344.8 -0.4 0.0 ØKONOMISK OVERSLAG Sag Emne Fremtidens almene boliger, Lisbjerg OVERSLAG - delpriser excl. moms Pkt. 1 1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 Bygningsbase Cykelparkering og skure samlet Sag nr.: Prisniveau Indeks Enhed m m stk. m Side Dato: 2014.04.07. 1K 2014 I alt kr. pr enhed 984 984 1 160 205 3.632 360 200.000 8.000 3.000 3.573.888 354.240 200.000 1.280.000 615.000 6.023.128 2 2.1 2.2 Elevator inkl. trapper 1 stk m 4 stop 1 stk m 5 stop stk stk 4 5 175.000 175.000 700.000 875.000 1.575.000 3 3.1 3.2 excl altaner/indgangsarealer Ramper mellem bygninger Ramper langs bygninger m m 360 174 2.200 2.200 792.000 382.800 1.174.800 4 4.1 4.2 4.3 m m m m 2.500 2.500 2.500 500 25 15 60 2.200 62.500 37.500 150.000 1.100.000 1.350.000 10.122.928 - m 3.995 m 3.300 10.679 42.662.605 10.122.928 32.539.677 9.861 FACADE NORD-ØST 1:300 Side 47 DAGSLYSBEREGNING AF BOLIG I STUEPLAN Almene boliger Lisbjerg 07.04.2014 Designer FWJ Telefon Fax E-mail fwj@vming.dk Designer FWJ Telefon Fax Rum fwj@vming.dk 1 / Lysscene E-mail Almene boliger Lisbjerg Samlet lysstrøm: Samlet effekt: Vedligeholdelsesfaktor: Randområde: 0 lm 0.0 W 0.67 0.000 m Flade Middelbelysningsstyrke [lx] direkte indirekte Samlet 150 158 308 173 147 320 0.00 58 58 0.00 347 347 84 112 196 0.00 1122 1122 61 137 199 4.19 113 117 70 98 168 0.00 1606 1606 22 202 224 60 219 279 0.00 886 886 61 165 226 0.14 237 237 19 152 171 0.00 670 670 19 99 118 10 103 114 Belysningsstyrke Gulv Gulv_1 Loft Væg 1 Væg 1_1 Væg 1_2 Væg 2 Væg 3 Væg 4 Væg 4_1 Væg 5 Væg 5_1 Væg 5_2 Væg 6 Væg 6_1 Væg 6_2 Væg 7 Væg 8 07.04.2014 Almene boliger Lisbjerg 07.04.2014 Designer FWJ Telefon Fax E-mail fwj@vming.dk 1 / Hovedresultater Rum 1 / Ray-Trace-preview 4 Rum 1 / Ray-Trace-preview 4 Reflektans [%] Middellystæthed [cd/m²] / 20 20 70 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 / 20 3.71 77 31 179 32 19 27 256 36 44 141 36 38 27 107 19 18 Almene boliger Lisbjerg 07.04.2014 Designer FWJ Telefon Fax E-mail fwj@vming.dk Rum 1 / Ray-Trace-preview 5 Almene boliger Lisbjerg 07.04.2014 Designer FWJ Telefon Fax E-mail fwj@vming.dk Rum 1 / Lysscene 1 / 3D-visning Almene boliger Lisbjerg 07.04.2014 Designer FWJ Telefon Fax E-mail fwj@vming.dk Side 4 Rum 1 / Lysscene 1 / 3D-visning Regelmæssighed Emin / Em: 0.260 (1:4) : 0.054Lisbjerg (1:19) E Almene boliger min / Emax 07.04.2014 Specifik tilsluttet effekt: 0.00 W/m² = 0.00 W/m²/ lx (Grundflade: 64.73 Designer FWJm²) Telefon Fax E-mail fwj@vming.dk Rum 1 / Lysscene 1 / Sammenfatning Side 7 Side 5 Side 8 Side 4 Side 8 Rumhøjde: 2.800 m, Vedligeholdelsesfaktor: 0.67 Flade Værdier i Lux, Målestok 1:104 [%] Em [lx] Emin [lx] Emax [lx] Emin / Em Belysningsstyrke Gulve (2) / 20 308 319 80 58 1490 1620 0.260 / Loft Vægge (15) 70 50 347 222 9.24 45 6682 2444 0.027 / Belysningsstyrke: Højde: Beregningsnet: Randområde: 0.800 m 128 x 128 Punkter 0.000 m Ren dagslysscene, ingen belysningsarmaturer i brug. Side 48 Almene boliger Lisbjerg 07.04.2014 Designer FWJ Telefon Fax E-mail fwj@vming.dk Rum 1 / Lysscene 1 / Belysningsstyrke / Værdidiagram (E) Almene boliger Lisbjerg 07.04.2014 Ikke alle beregnede værdier kan vises. Almene boliger Lisbjerg Fladens position i rummet: Markeret punkt: (0.000 m, 0.000 m, 0.800 m) Beregningsnet: 128 x 128 Punkter Emboliger [lx] Almene Lisbjerg Emin [lx] 308 80 Designer FWJ Telefon Fax E-mail fwj@vming.dk Værdier i Lux, Målestok 1 : 65 07.04.2014 Rum 1 / Lysscene 1 / Visning af fejlfarver Designer FWJ Telefon Fax E-mail fwj@vming.dk Rum 1 / Lysscene 1 / Visning af fejlfarver Emax [lx] 1490 Emin / Em 0.260 Emin / Emax 0.054 07.04.2014 Designer FWJ Telefon Fax E-mail fwj@vming.dk Side 10 Rum 1 / Lysscene 1 / Visning af fejlfarver Side 49 Side 50 ENERGIBEREGNING Konklusion DOKUMENTATION VEDR. ENERGIRAMME Indledning Dette notat indeholder de forudsætninger, der er gjort i forbindelse med udarbejdelse af energirammeberegningen til nærværende sag. Energirammen er udført for den vestsydvest vendte fløj. Energiklasse Energiramme BR2020 [kWh/mI/år] Samlet energiramme 20,0 Samlet energibehov 19,5 Overholdt med 0,5 Byggeriet overholder Bygningsklasse 2020 uden aktive tiltag som solceller etc. Bygningsspecifikationer NØGLETAL A3 NØGLETAL Bygningens opvarmede bruttoareal: 1805,6 m2. Brugstid: 168 timer/uge Rotering ift. nord: 20° Model: Lisbjerg_2014 Klimaskærm Transmissionstab, W/m² Varmeakkumuleringsevne: 40 Wh/K m2 (ekstra let) Tæthed: 0,5 l/s m2 Linjetab ved fundamenter: 0,1 W/mK Klimaskærm ekskl. vinduer og døre Vinduer og døre Vinduer Døre 26 °C 8 27 °C 0 Energiramme BR 2010, kWh/m² år U-værdi [W/m2K] 0,10 0,08 0,08 U-værdi [W/m2K] 0,85 0,85 2,7 Antal timer temperatur over U-værdier Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Tag SBi Beregningskerne 7.14.1.20 Be10 nøgletal: Lisbjerg Bygningsafsnit, Vest-sydvest G-værdi 0,30-0,60 0,30-0,60 Glasandel 0,80-0,84 0,80-0,84 Energiramme BR 2010, uden tillæg 53,4 Tillæg for særlige betingelser 0,0 Samlet energiramme 53,4 Samlet energibehov 31,1 Energiramme lavenergibyggeri 2015, kWh/m² år Energiramme lavenergibyggeri 2015, uden tillæg 30,6 Tillæg for særlige betingelser 0,0 Solafskærmning: Der udføres passiv solafskærmning via udkragede bygningsdele og udkragede altaner. I boliger med stor solbelastning, og uden udkragede bygningsdele/altaner, udføres udvendige screens med en afskærmningsfaktor på 0,6. Der er regnet med skygger ift. egen og omkringliggende bygningsdele. Samlet energiramme 30,6 Samlet energibehov 26,3 Energiramme Byggeri 2020, kWh/m² år Energiramme Byggeri 2020, uden tillæg 20,0 Tillæg for særlige betingelser 0,0 Internt varmtilskud Samlet energiramme 20,0 Grundet persontætheden i boligerne, er der regnet med en gennemsnitlig personbelastning på 2,5 Watt pr. m2. Samlet energibehov Installationer Ventilation Der udføres decentrale ventilationsanlæg i den enkelte bolig. Anlæg udføres med mulighed for forcering af luftskifte (trin 3). Ventilationsanlægget har en virkningsgrad på 88% samt en SEL-faktor på 0,77 kJ/m3. Derved opfylder ventilationsanlægget kravene til virkningsgrad og SEL-værdi efter bygningsklasse 2020. Varme Varmeforsyning: Fjernvarme Radiatorer: Ja Gulvvarme: Omklædning og bad Pumpe(r): 19 stk. – Integreret i fjernvarmeunit Isolering af varmerør: 0,20 W/mK (120 meter varmerør i skakte, direkte fjernvarme) Brugsvand Varmtvandsforbrug: 250 l/år·mI (decentrale vekslerunits) Varme 24,4 El til bygningsdrift Overtemperatur i rum 2,7 0,0 Netto behov, kWh/m² år Rumopvarmning 5,7 Varmt brugsvand 15,8 Køling Model: Lisbjerg_2014 0,0 SBi Beregningskerne 7.14.1.20 Be10 nøgletal: Lisbjerg Bygningsafsnit, Udvalgte elbehov, kWh/m² årVest-sydvest Transmissionstab, W/m² 0,0 Belysning Opvarmning af rum 0,0 Opvarmning af varmt brugsvand Varmepumpe Ventilatorer 0,0 0,0 2,4 Pumper 0,2 Køling 0,0 Varmetab fra installationer, kWh/m² år Rumopvarmning 2,9 Varmt brugsvand 2,6 Ydelse fra særlige kilder, kWh/m² år Resultater Bygningsklasse 2020 stiller krav til, jf. BR10, afsnit 7.2.1, stk. 10, at det dimensionerende transmissionstab ikke må overstige 5,7 W pr. mI klimaskærm med tilsvarende forudsætninger. For det konkrete tilbudte projekt er det dimensionerende transmissionstab beregnet til blot 2,7 W pr. mI klimaskærm, jf. nøgletal. Dette tab er så lavt, at det overholder kravene til bygningsklasse 2020 for bygninger i én etage. 19,5 Bidrag til energibehovet, kWh/m² år Solvarme 0,0 Varmepumpe 0,0 Solceller 0,0 Vindmøller 0,0 Samlet elbehov, kWh/m² år Elbehov 33,4 Side 51
