Empatiens forudsætninger i kunsten

Odense, 8. juni 2013
Åbent brev til Forn Siðr bestyrelse
Kære bestyrelse
Med den netop udsendte Vølse i hånden kan jeg konstatere, at Forn Siðrs nye bestyrelse nu fremstår som
værende både uansvarlig og i direkte modsætningsforhold til vedtægterne for trossamfundet.
Lad mig starte med at give Jer en kort grundlektion i foreningsdemokrati. Enhver politisk beslutning i
enhver normal forening skal, og kan kun, foretages af direkte valgte repræsentanter. Det vil i tilfældet Forn
Siðr sige bestyrelsen, og alene bestyrelsen.
Da alle bestyrelsesmedlemmer er valgt på lige vilkår, og konstituerer sig selv efter valget på Altinget, så har
intet bestyrelsesmedlem specielle beføjelser ift. de andre uanset deres respektive tildelte arbejdsområder.
At fravige dette er at overtræde vedtægterne og Altingets ønske. Derfor skal der være et beviseligt flertal
bag alle politisk bindende beslutninger i bestyrelsen, hvilket typisk kan ske ved at afholde en simpel
afstemning. Da der jo er 7 medlemmer af bestyrelsen kræver det derfor mindst 4 stemmer for at en
beslutning er gyldig og dermed bindende.
Alle andre repræsentanter og tillidsposter, herunder også Vølse-redaktøren og den øvrige
redaktionsgruppe, har derfor ingen kompetence til selv at træffe sådanne politiske beslutninger. For at
kunne foretage politiske valg, påhviler det derfor altid repræsentanterne at søge bestyrelsens accept før
denne kan føres ud i livet. Redaktionens højt besungne redaktionelle frihed inkluderer netop ikke
muligheden at kunne træffe politiske beslutninger uden bestyrelsen accept, da bestyrelsen altid er
ultimativt ansvarlig for udgivelsen af alle publikationer fra Forn Siðr, herunder Vølse. Vølse-redaktøren har
derfor ingen kompetence til alene at træffe nogen politiske beslutninger. Og når hun så alligevel foretager
sådanne beslutninger, så er det faktisk et indlysende fyringsgrundlag.
For at vende tilbage til den aktuelle sag, så afviser jeg blankt de indtil nu officielt fremkomne argumenter
for afvisningen af at medtage vores annonce og artikel. Argumenterne holder ikke for en nærmere
efterprøvning, og lugter langt væk af bekvemme undskyldninger for at skjule den rette sammenhæng. Og
argumentet med den sene levering er direkte ude af trit med virkelighedens verden.
For det første er masser af artikler blevet leveret kort tid efter den officielle deadline til stort set alle
udgivelser af Vølse, uden at dette har givet anlæg til nogen som helst problemer. Og for det andet ved jeg
positivt, at der intet redaktionelt arbejde har været foretaget før efter årets Alting, så redaktionen har haft
alt materiale i hænde inden den gik i gang. Hvorvidt materialet har været sendt til den ene eller anden
person i redaktionen, og hvorvidt materialet har været rundsendt i betimelig tid internt i
redaktionsgruppen, er sagen aldeles irrelevant. Selvom der skulle være knas med kommunikationen internt
i redaktionsgruppen, og hvis denne ikke fungerer som den skal, så kan det aldrig blive indsendernes
problem.
Derfor mangler Søren Fisker og jeg stadig den korrekte begrundelse for, hvorfor de indsendte ting er
nægtet optagelse i Vølse.
Jeg kan af svaret fra redaktøren frk. Kristine Mejer til Søren Fisker 29/5 forstå, at det kun er formand hr.
Martin Franck og udenrigsansvarlig frk. Solvej Vikkelsø Rasmussen, der har været gjort bekendt med sagen
inden afgørelsen blev truffet. Dette gør jfr. min gennemgang ovenfor beslutningen klart ulovligt. Faktisk er
beslutningen så grel, at det bør få konsekvenser for de pågældende bestyrelsesmedlemmer efter min
mening. At redaktøren forsøger at påtage sig hele ansvaret, fritager efter min mening ikke de ansvarlige
bestyrelsesmedlemmer for deres ansvar i beslutningsprocessen. Men hvis redaktøren fastholder sin
påstand om at hun alene stod bag den ulovlige beslutning, så opfordrer jeg bestyrelsen til at fyre hende
omgående som logisk konsekvens.
Jeg kan også af svaret 29/5 forstå, at frk. Rasmussen har givet hr. Franck et ”svar, hvori det uddybes og
forklares, hvorfor artiklen ikke bør trykkes i Vølse”. Da dette ”notat” angiveligt angiver den eneste
faktuelle begrundelse for afvisningen, ønsker jeg at få udleveret indholdet af dette omgående, alternativt
omgående at se det publiceret til offentlig beskuelse på Forn Siðrs hjemmeside. Hvis begrundelsen, som jeg
formoder, blot beskriver, at ”nogen” et-eller-andet sted i Europa ”føler” at vores annonce vil give Forn Siðr
problemer (med dem selv), så er den ganske enkelt hamrende useriøs, og burde have været blankt afvist.
Det blev den desværre ikke, og det efterlader jo unægtelig en så dårlig en smag i munden, at man kan
betvivle, om bestyrelsesposterne er blevet korrekt fordelt ved konstitueringen efter Altinget, og om en
omkonstituering ikke ville være en rigtig god ide på nuværende tidspunkt.
Jeg ved godt, at vores (AFA’s) blotte eksistens er en torn i øjet på gruppen omkring Nordisk Tingsfaellig
(NT), som jo efter eget udsagn er et konkurrerende trossamfund i opposition til Forn Siðr. Og jeg er også
bekendt med, at mindst én, muligvis flere, af medlemmer og suppleanter i Forn Siðr’s nyvalgte bestyrelse er
medlem hos netop NT, et faktum der blev fortiet på Altinget. Jeg opfatter derfor deres opstilling til
bestyrelsen som et fordækt forsøg på at tilrane sig magten i Forn Siðr, formentlig fordi deres eget projekt
som forventet har vist sig at være en dødssejler. Jeg ser derfor afvisningen af vores annonce og artikel som
ren og skær politisk censur i forlængelse af denne infiltration.
Vedtægterne tillader ikke en sådan censur. Og hvis der foretages en politisk motiveret fravælgelse af
materiale til Vølse, bør de reelle begrundelser for denne dokumenteres offentligt. Og en ansvarlig redaktør,
som hovedparten af slagsen har været før frk. Mejer, ville være gået i dialog med indsenderne for at
afstedkomme eventuelle rettelser før udgivelse, ikke i stilhed afvente trykningen af bladet før man melder
udelukkelsen ud. Dette er stærkt mistænkelig adfærd i mine øjne, og bestyrker mistanken om urent trav.
Faktisk anser jeg frk. Mejers motivation til udeladelsen for at være et gement og let gennemskueligt forsøg
på at tilsikre, at kritikere bekvemt kan komme til at kommentere materialet inden det udgives, uagtet at
dette ikke indeholder nogen negative referencer til hverken navngivne personer eller organisationer.
Derfor vil jeg slutteligt påpege, at Søren Fisker og undertegnede stadig har den fulde copyright på det
indsendte materiale. Da materialet ikke har været bragt i Vølse, har hverken Vølse eller Forn Siðr noget krav
på at beholde materialet, hvorfor vi forlanger at alle eksemplarer af det indsendte materiale destrueres
omgående. Vi er nemlig ikke interesseret i at det rundsendes eller udsendes hverken senere eller i andre
sammenhænge end den netop udgivne Vølse. Hvis vi efter denne henvendelse alligevel støder på
materialet eller dele heraf noget sted eller hos nogen, uanset om disse tilhører Forn Siðr eller ej, vil det
udløse et juridisk efterspil rettet mod de tre ansvarlige i Forn Siðr. Dette brev vil i så fald blive vedlagt som
bilag.
Fra:
Lars Irenessøn
og på vegne af Søren Fisker
begge medlemmer af Forn Siðr