Ansøgning om læreplAds

Transcription

1. maj-talens genre og udvikling
En retorisk genreanalyse af socialdemokratiske formænds 1. maj-taler fra
perioden 1890-2013
Af: Louise Rytter Christensen (20092261)
Speciale i retorik, FS14, Aarhus Universitet
Antal anslag: 191.802 svarende til 79,9 normalsider
Vejleder: Marie Lund Klujeff
Afleveret d. 7. august 2014
Louise Rytter Christensen
20092261
Aarhus Universitet
Abstract
This thesis investigates speeches from the Danish Social Democrats on International Workers' Day.
I conduct a rhetorical genre analysis of a range of speeches from the 1920’ies up until today, and
investigate the function, structure, contents and style of the speeches and compare them to older
speeches held in the same situation. I hypothesize that the speeches have changed from being
deliberative speeches to epideictic speeches because their purpose today is to create and maintain
shared Social Democratic values and lead to reflection by the members of the Social Democratic
community. In recent years the speeches have been criticized for the lack of traditional slogans and
rhetoric; an assumption which will also be investigated in this conceptually oriented criticism.
The applied theories are that of rhetorical genre analysis and I include theories from a
linguistic and a rhetorical tradition. The overall definition of a genre is based on that of Jamieson
and Campbell which suggests that genre is a group of acts unified by a constellation of forms that
recur in each of its members. The empirical data consists of six speeches from 1999 to 2013 and six
speeches from each of the decades since the 1920'ies to the 1970'ies.
The thesis finds that the speeches have developed over time in terms of their genre,
style and content, and this development is likely caused by changes in society. When the
International Workers’ Day came to Denmark in 1890 the speeches were deliberative with
epideictic features. Then in the 20 th century the speeches became more epideictic and contained
deliberative features. Today the speeches are still epideictic with deliberative features. The rhetors'
unite a community by creating and maintaining shared values and leading the community to reflect
on political issues while they argue and fight for future improvements. The speeches from the
1920'ies to 1970'ies focus on better work conditions and international solidarity. Today the speeches
focus on preserving the welfare system and on preventing and overcoming crises. The rhetors' do
not show international solidarity today because their actions and the position of their voters are not
particularly solidary when it comes to foreign workers who work in Denmark. The language has
changed from older and more formal Danish to informal and lighter Danish. Furthermore, rhetorical
figures occur more often in the new speeches due to a focus on rhetorical style in political
communication today.
This thesis offers a comprehensive description of the speeches and their structures,
content and styles. The descriptions might serve as templates or guidelines for speech writers or
other practitioners to create future speeches for the International Workers' Day. The thesis also
provides a reference point for future research on Social Democratic speeches intended for
International Workers’ Day. Additionally, future research might expand on this study by examining
speeches from other parties and organizations in Denmark or in other countries.
20092261
Aarhus Universitet
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ........................................................................................................................................ 3
1.1. Afgrænsning .............................................................................................................................. 4
1.2. Specialets teoretiske forankring ................................................................................................ 5
1.3. Specialets dele ........................................................................................................................... 6
2. Genreteoretisk ramme ...................................................................................................................... 6
2.1. Den lingvistiske tradition .......................................................................................................... 6
2.2. Den retoriske tradition ............................................................................................................... 8
2.3. Giver det mening at tale om genre?......................................................................................... 12
2.4. Den epideiktiske genre ............................................................................................................ 13
2.4.1. Fællesskabets værdier ....................................................................................................... 13
2.4.2. Epideiktisk ethos ............................................................................................................... 16
2.4.3. Funktionspar ..................................................................................................................... 17
2.5. Genrebeskrivelse og genredeltagelse ...................................................................................... 18
3. Den retoriske situation ................................................................................................................... 19
3.1. Teori: Den retoriske situation .................................................................................................. 19
3.2. Det påtrængende problem ....................................................................................................... 21
3.3. Retorisk publikum ................................................................................................................... 22
3.4. Tvingende omstændigheder .................................................................................................... 22
3.5. Opsummering .......................................................................................................................... 23
4. Genrebeskrivelse ............................................................................................................................ 24
4.1. Trækstruktursanalyse............................................................................................................... 24
4.1.1. 1. maj som ramme............................................................................................................. 24
4.1.2. Sådan ligger landet ........................................................................................................... 26
4.1.3. Forklarer gennemført politik............................................................................................. 28
4.1.4. Argumentation for nye tiltag ............................................................................................ 30
4.1.5 Os og dem .......................................................................................................................... 32
4.1.6. Opsummering ................................................................................................................... 34
4.2. Talens centrale emner .............................................................................................................. 35
4.2.1. International solidaritet ..................................................................................................... 35
4.2.2. Krisetider .......................................................................................................................... 36
Side 1 af 77
20092261
Aarhus Universitet
4.2.3. Velfærdssamfundet ........................................................................................................... 37
4.3. Stilistiske træk ......................................................................................................................... 38
4.4. Opsummering .......................................................................................................................... 42
5. Genredeltagelse .............................................................................................................................. 42
5.1. Epideiktiske træk ..................................................................................................................... 42
5.2. Epideiktisk ethos ..................................................................................................................... 44
5.3. Funktionspar ............................................................................................................................ 47
5.4. Opsummering .......................................................................................................................... 48
6. 1. maj-talens udvikling ................................................................................................................... 48
6.1. 1. maj-talens historiske ramme ................................................................................................ 48
6.2. Trækstruktursanalyse............................................................................................................... 51
6.2.1. 1. maj som ramme............................................................................................................. 51
6.2.2. Sådan ligger landet ........................................................................................................... 52
6.2.3. Forklarer gennemført politik............................................................................................. 54
6.2.4. Argumentation for nye tiltag ............................................................................................ 55
6.2.5. Os og dem ......................................................................................................................... 56
6.3. Talens centrale emner .............................................................................................................. 57
6.3.1. Kampen for bedre forhold på arbejdsmarkedet ................................................................ 57
6.3.2. International solidaritet ..................................................................................................... 58
6.4. Stilistiske træk ......................................................................................................................... 60
6.5. Talens funktion ........................................................................................................................ 61
6.6. Opsummering .......................................................................................................................... 63
7. Diskussion ...................................................................................................................................... 64
7.1. Talens stilistiske udvikling ...................................................................................................... 64
7.2. Talens indholdsmæssige udvikling ......................................................................................... 66
7.3. Har talen en funktion i dag? .................................................................................................... 69
7.4. Diskussion af genreteorien ...................................................................................................... 69
8. Konklusion ..................................................................................................................................... 71
9. Perspektivering............................................................................................................................... 72
10. Referencer .................................................................................................................................... 74
11. Bilagsliste ..................................................................................................................................... 77
Side 2 af 77
20092261
Aarhus Universitet
1. Indledning
I Danmark fejrede man første gang arbejdernes internationale kampdag d. 1. maj i 1890. Kravet om
8-timers arbejdsdag havde været under opsejling internationalt siden midten af 1800-tallet, men
først i 1889 kom oprøret til Europa via en international arbejderkongres i Paris.
Fagforeningsmanden Jens Jensen, som deltog i kongressen i Paris, begyndte efterfølgende at
forberede en demonstration, som skulle blive startskuddet til fejringen af arbejdernes internationale
kampdag i Danmark. Man havde planer om at demonstrere i Københavns gader, men det satte
politiet en stopper for. I stedet blev demonstrationens arrangører tildelt Fælledparken om
eftermiddagen. Arbejderbevægelsen havde planlagt at demonstrere i form af sange og taler, og der
blev holdt to taler af henholdsvis Socialdemokraternes partiformand Peter Knudsen og
fagforeningsmanden Jens Jensen. Temaerne for talerne var 8-timers arbejdsdag, og det fortsatte med
at være det centrale emne helt op til 1920'erne, hvor det endelig blev en realitet med en arbejdsdag
på otte timer. I dag fejrer man stadigvæk 1. maj rundt omkring i Danmark. Det er en international
kampdag, men 1. maj-talerne bærer ikke længere præg af demonstrationer. Man samles for at fejre
og mindes mærkedagen med musik og fest og for at belyse aktuelle politiske dagsordener. Talerne
holdes i dag både af fagforeninger, politiske organisationer og politiske partier. 1. maj-talen er
således en klassisk dansk tale med en lang tradition bag sig. Men det er ikke en tale, der har været
genstand for en dybdegående analyse. Det tætteste, man kommer på en beskrivelse af talerne
gennem tiderne, er værket ”Arbejdernes 1. maj” af Federspiel et al. (1990), som behandler
arbejdernes internationale kampdag i et overordnet perspektiv. Der er derfor behov for at
undersøge, hvad 1. maj-talen er for en størrelse, hvad dens formål er, og hvordan den har udviklet
sig siden dens oprindelse.
Jeg foretager i dette speciale en retorisk genreanalyse af socialdemokratiske formænds
1.maj-taler. Min tese er, at talerne ikke længere er deliberative men epideiktiske, da de skaber
eftertanke hos det socialdemokratiske fællesskab og styrker dets værdier (Campbell & Jamieson,
2008: 30). Retor reflekterer over fejringen af kampdagen og betydningen af det øjeblik, den enkelte
tale holdes i. Desuden lovprises talerne af dem, der i et givet fællesskab forsvarer det traditionelle
og de accepterede værdier. I de senere år er de socialdemokratiske taler dog blevet kritiseret for at
afvige fra de klassiske 1. maj-taler, og i 2013 og 2014 oplevede man sågar en demonstration rettet
mod retor selv. Det er ikke første gang i historien, det sker, men det er udtryk for frustration blandt
tilhørerne. Retoriker Jonas Gabrielsen forklarer de senere års kritik med, at talerne har ændret sig:
”De rummer ikke meget af den klassiske 1. maj-retorik. [Helle Thorning-Schmidt] taler ikke rigtigt
Side 3 af 77
20092261
Aarhus Universitet
om arbejderen og heller ikke om den internationale solidaritet. Og den kamp, der formuleres,
handler mere om at forsvare det etablerede system end at ændre det.” (Johannesen, 2012: 1). Det er
en interessant iagttagelse, at talerne har ændret sig indholdsmæssigt, og det vil jeg også undersøge i
dette speciale. I forlængelse af analysen vil jeg med inddragelse af samfundsmæssige perspektiver
diskutere, hvorfor talerne har udviklet sig, og om de stadigvæk har en funktion i dag. Jeg vil også
diskutere selve genreteorien, og om det overhovedet giver mening at tale om genre. Til sidst vil jeg
i perspektiveringen lægge op til yderligere undersøgelser.
1.1. Afgrænsning
1. maj-taler holdes af medlemmer fra mange danske partier, fagforeninger og politiske
organisationer. I specialet vælger jeg at analysere socialdemokratisk formænds 1. maj-taler, da
Socialdemokratiet har en lang historie og har holdt 1. maj-taler siden den første kampdag i 1890. I
Socialdemokratiet er det heller ikke kun formanden, der holder tale 1. maj. Den holdes også af
andre fremtrædende medlemmer af partiet, og ofte holdes den også af socialdemokratiske
borgmestre eller spidskandidater rundt omkring i kommunerne. Jeg har valgt kun at analysere taler
af socialdemokratiske formænd for at afgrænse mit emne. Det ville være for omfattende, hvis jeg
skulle analysere alle bud på 1. maj-talen. I den første del af analysen, som handler om, hvordan 1.
maj-talen er og fungerer i dag, analyserer jeg seks taler:
Poul Nyrup Rasmussen 1999
Morgens Lykketoft 2004
Helle Thorning-Schmidt 2005
Jeg har udvalgt seks taler fra omkring årtusindeskiftet og frem til i dag. Jeg har valgt at inddrage en
tale af Poul Nyrup Rasmussen fra 1999 og en enkelt af Mogens Lykketoft, så jeg ikke udelukkende
har taler af Helle Thorning-Schmidt. Talere har som regel en personlig stil, så derfor ville min
opgave ikke være lige så repræsentativ, hvis jeg kun havde taler af Helle Thorning-Schmidt. Jeg har
1
Helle Thorning-Schmidt kommer ikke til orde på de store scener rundt omkring i landet på grund af publikums
utilfredshed. Det lykkes hende dog at holde talen i mindre forsamlinger. Jeg har valgt at inddrage talen, fordi den er et
eksempel på en tale, der holdes, mens partiet er i stærk modvind.
Side 4 af 77
20092261
Aarhus Universitet
både taler fra perioder, hvor Socialdemokraterne danner regering, og hvor de er en del af
oppositionen. Til den anden del af analysen, hvor jeg undersøger, hvordan genren har udviklet sig,
har jeg seks taler fra partiformænd gennem tiderne:
Thorvald Stauning 1926
Thorvald Stauning 1936
Hans Hedtoft 1948
Hans Christian Hansen 19532
Jens Otto Krag 1963
Anker Jørgensen 1973
Desuden har jeg anskaffet ”Arbejdernes 1. maj”, som er Arbejdermuseets samlede informationer
om 1. maj gennem tiderne. Den giver et godt overblik over mærkedagens historie og indeholder
kilder i form at taler, breve og artikler. Jeg har ikke 1. maj-taler fra før 1920'erne, men til
undersøgelsen af disse talers formål og genre benytter jeg mig af informationer fra det føromtalte
værk af Arbejdermuseet.
1.2. Specialets teoretiske forankring
I dette speciale foretager jeg en begrebsorienterede fortolkende retoriske kritik. Det er en kritik,
hvor der er tæt samspil mellem kritiker, artefakt, teori og begreber, og hvor fortolkningens rolle er
at danne en forbindelse mellem det specifikke artefakt og kritikerens teoretiske grundlag,
forventninger og formodninger.
Methodologically driven criticism generally proceeds through a process of deduction: a general method is
applied to a specific case of object. What I want to refer to as conceptually oriented criticism, however,
proceeds more through a process of abduction which might be thought of as a back and forth tacking
movement between text and the concept or concepts that are being investigated simultaneously. (Jasinski,
2001: 256).
Ifølge Jasinski holder kritikeren sine observationer i artefaktet op imod begreber og forventninger
for at opnå en større forståelse af artefaktet, samtidig med at man herigennem opnår en større
2
Hans Christian Hansen er ikke formand, da talen holdes, men han tager over, da Hans Hedtoft dør i 1955. Jeg har
alligevel valg at inddrage talen, fordi den kan bidrage til analysen af talen i 1950'erne.
Side 5 af 77
20092261
Aarhus Universitet
forståelse af de anvendte begreber og teorier i deres konkrete anvendelse. Jeg vælger de teorier, jeg
vurderer, der passer bedst til genreanalysen af 1. maj-talerne og reflekterer over dem i forbindelse
med analyserne. I diskussionsafsnittet (afsnit 7.3.) holder jeg teorierne og artefaktet op imod
hinanden og reflekterer over mine resultater.
Jeg benytter mig af to genretraditioner i mit speciale: Den lingvistiske tradition og den
retoriske tradition. Fra den lingvistiske tradition bruger jeg Bhatia og Swales' trækstruktur. Jeg
analyserer talernes afsnit og dele for derved at få et billede af deres struktur. Fra retorikken benytter
jeg hovedsageligt Jamieson og Campbells definition af genre. Jeg giver en mere fyldestgørende
beskrivelse af genreteorierne og af min egen opfattelse af genrebegrebet i teoriafsnittet (afsnit 2).
1.3. Specialets dele
Jeg indleder specialet med at beskrive genreteorien og med at definere 1. maj-talens retoriske
situation. Jeg bruger resultaterne fra analysen af den retoriske situation i min videre analyse af 1.
maj-talens funktion. Analysen indleder jeg med en trækstruktursanalyse, der skal kortlægge talernes
form. Herefter analyserer jeg talernes stil og indhold. I den anden del af analysen undersøger jeg,
om talerne hører til den epideiktiske genre. Herefter går jeg videre til den næste analyse, som er
analysen af talernes udvikling. Her udfører jeg igen en trækstruktursanalyse, en analyse af stilen og
indehold og undersøger, om genren er epideiktisk. Efter den sidste analyse diskuterer jeg
resultaterne og genreteorien. Til sidst konkluderer jeg på resultaterne og foretager en
perspektivering.
2. Genreteoretisk ramme
Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de genretraditioner, jeg anvender i min analyse af 1. majtalen, og den opfattelse, jeg har af genrebegrebet. Som nævnt i indledningen antager jeg, at 1. majtalen hører til den epideiktiske genre, og derfor indeholder dette afsnit også en beskrivelse af denne
genre. Til sidst vil jeg introducere den type genrekritik, jeg udfører, i specialet.
2.1. Den lingvistiske tradition
Genrebegrebet er tæt knyttet til den lingvistiske tradition Language for Specific Purpose (LSP). I
denne tradition er det kommunikative formål i fokus. Det er vigtigt for teoretikerne i LSP at belyse,
at tekster kan være sprogligt ens men have forskellige formål. Swales er en af hovedteoretikerne i
denne lingvistisk retning, og han har fokus på meget andet end teksten i sig selv: "Since genre study
Side 6 af 77
20092261
Aarhus Universitet
is commonly identified with the analysis of text, it would be useful, at an early juncture, to clarify
that I propose to view genres as rather more than texts" (Swales, 1990: 6). Swales er mere
interesseret i de roller, teksten spiller, i forskellige miljøer: "In particular, I am now interested in
those situations in which it is appropriate to consider the roles that texts play in particular
environments" (Swales, 1990: 7). Han definerer genrer således:
A genre comprises a class of communicative events, the members of which share some set of
communicative purposes. These purposes are recognized by the expert members of the parent discourse
community, and thereby constitute the rationale of the genre. This rationale shapes the schematic
structure of the discourse and influences and constrains choice of content and style. Communicative
purposes is both a privileged criterion and one that operates to keep the scope of a genre as here
conceived narrowly focused on comparable rhetorical action. In addition to purpose, exemplars of a genre
exhibit various patterns of similarity in terms of structure, style, content and intended audience (Swales,
1990: 58).
Det vigtige for Swales er, at genrer har nogle kommunikative formål, som er alment kendt og
accepteret af dem, som benytter dem, i et diskursfællesskab. Ud over formålet deler genrerne også
nogle mønstre i form af struktur, stil, indhold og intenderet publikum.
Denne definition er Bhatia - en anden teoretiker inden for LSP - på sin vis enig i:
"Although there are number of other factors, like content, form, intended audience, medium or
channel, that influence the nature and construction of a genre, it is primarily characterized by the
communicative purposes that it is intended to fulfill" (Bhatia, 1993: 13). Ifølge Bhatia indeholder
Swales' teori lingvistiske og sociologiske aspekter, men den mangler ét vigtigt aspekt, nemlig det
psykologiske: "Swales offers a good fusion of linguistic and sociological factors in his definition of
genre; however, he underplays psychological factors, thus undermining the importance of tactical
aspects of genre as a dynamic social process, as against a static one" (Bhatia, 1993: 16). Som
supplement til Swales' teori konstruerer Bhatia en analysemetode, som også kommer omkring de
psykologiske aspekter (Bhatia, 1993: 22-36):
1) Placing the given genre-text in a situational context
2) Surveying existing literature
3) Refining the situational/contextual analysis
4) Selecting a corpus
5) Studying the institutional context
Side 7 af 77
20092261
Aarhus Universitet
6) Levels of linguistic analysis
a) Analysis of lexico-grammatical features
b) Analysis of text-patterning or textualization
c) Structural interpretation the text-genre
7) Specialist information in genre analysis
Ved den kommunikative tilgang, som LSP introducerer, har man et konkret redskab til at inddrage
tekststruktur i analysen (punkt 6c i Bhatias model). Strukturer, som går igen fra tekst til tekst inden
for den samme genre, ses som en kæde af forskellige træk, og disse træk danner en trækstruktur.
Det, at anskue en tekst som en trækstruktur, betyder altså, at teksten kan opdeles i forskellige afsnit
eller dele, som hver især opfylder et delformål i forhold til de overordnede formål med teksten. Som
Bhatia også udtrykker det: "Just as each genre has a communicative purpose that it tends to serve,
similarly, each move also serves a typical communicative intention which is always subservient to
the overall communicative purpose of the genre" (Bhatia, 1993: 29). Trækstrukturer er et fint
analyseredskab til at opstille hypoteser for, hvad der karakteriserer en given genre, og det kan skabe
overblik over relationen mellem formål og tekststruktur i forskellige genrer. I min analyse af 1. majtalerne benytter jeg blandt andet den lingvistiske tradition LSP, fordi jeg deler deres antagelse om,
at lingvistiske features er forbundet med den sociale kontekst og med tekstens funktion.
Eksempelvis ser vi i 1. maj-talerne - helt nede på det tekstlige niveau - at retorerne bruger
pronominer som vi og vores, som indikerer, at retor taler på vegne af et fællesskab.
Jeg anvender trækstruktursmetoden, som er udviklet af både Swales og Bhatia, til at
analysere talernes form og indhold for at finde ud af, hvad der karakteriserer genren og for at
undersøge relationen mellem formålet og tekstens struktur. Næste afsnit handler om den retoriske
tradition inden for genrekritikken.
2.2. Den retoriske tradition
Aristoteles er den første retoriker, der beskriver genrer, og han tog udgangspunkt i publikums rolle
eller funktion i forskellige retorisk sammenhænge: "Tilhøreren må nødvendigvis fungere enten som
iagttager eller som bedømmer, og som bedømmer enten tage stilling til noget, som har fundet sted,
eller til noget, som kommer" (Aristoteles, 1983: 42). Der er ifølge Aristoteles tre former for
talekunst svarende til de tre forskellige slags tilhørere: Den rådgivende tale (deliberativ), retstalen
Side 8 af 77
20092261
Aarhus Universitet
(forensisk) og festtalen (epideiktisk). Rådgivning består enten i at tilskynde eller fraråde. Retstalen
omfatter dels anklage, dels forsvar. Festtalens opgave er at udtale ros eller dadel.
Hver af disse genrer har sin tid. For den rådgivende er det fremtiden. For retstalen er
det fortiden. Ved festtalen er nutiden den foretrukne. Dog ser vi til tider, at taleren enten drager
fortiden med ind ved at minde om, hvad der skete engang, eller tager forskud på, hvad man kan
vente sig af fremtiden (Aristoteles, 1983: 42). Hver af de nævnte talearter har sit mål:
Den der rådgiver, tager sigte på, hvad der er gavnligt eller skadeligt. Når han tilskynder, går hans råd ud
på noget, han anser for bedre, og når han fraråder, fraråder han noget, han anser for ringere. For den der
taler i retten er hovedsynspunktet ret eller uret, men også han sætter andre synspunkter i relation dertil.
For de talere, som berømmer eller dadler, drejer det sig om hæder eller vanære, og herunder indordner
også de alle andre synspunkter (Aristoteles, 1983: 43).
Aristoteles er dog opmærksom på, at tekster kan divergere fra en genre, og at det er muligt at
kombinere eller blande forskellige genrer. I min analyse benytter jeg mig af Aristoteles' tre genrer.
De er blevet udfordret og udviklet sidenhen, og det vil jeg udfolde yderligere i afsnittet om den
epideiktiske genre (afsnit 2.4.).
I 1925 udgiver Wilchelns et essay "The Literary Criticism of Oratory", hvor han
udvikler den første egentlige metode til at udføre kritiske analyse, nemlig neo-aristotelismen. I
denne analyse sammenligner kritikeren de overbevisningsmidler, en taler bruger, med dem, som
findes i Aristoteles' retorik. Formålet med analysen er at vurdere, om taleren i den konkrete
situation foretager de bedst mulige valg i forsøget på at opnå tilslutning fra tilhørerne (Kjeldsen,
2009). Neo-aristotelismen var en fremtræden kritisk metode, indtil Black blandt andre kritiserede
den i 1965. Black mente, at teorien forklarede det unikke men overså det generelle: "The neoAristotelian critic typically sees only one direction of movement: the background, training interest
and aims of the rhetor influence his discourse, which in turn influence the audience" (Black, 1978
(1965): 34). I stedet burde genreanalysen ifølge Black tage udgangspunkt i genkomne situationer.
Black antog, at der findes et begrænset antal situationer, en retor kan befinde sig i, og at de
genkendelige træk ved disse situationer gør det muligt for retoriske kritikere at lave en præcis og
udtømmende typologi over retoriske situationer:
We must assume that there is a limited number of situations in which a rhetor can find himself. Our
assumption is that there will be a limited number of ways in which rhetorical situations can be
characterized, and that the recurrent characteristics of rhetorical situation will make it possible for us - if
Side 9 af 77
20092261
Aarhus Universitet
we know enough - to construct an accurate and exhaustive typology of rhetorical situations (Black, 1978
(1965): 133).
Hertil kommer at der må være et begrænset antal måder, en retor kan reagere retorisk på i en given
retorisk situation: "We must assume that there is a limited number of ways in which a rhetor can
and will respond rhetorically to any given situational type" (Black, 1978 (1965): 133).
I 1968 beskriver Bitzer en sammenhæng mellem visse situationer og visse retoriske
udtryk. Han argumenterer for, at situationer ikke er unikke, men falder inden for bestemte typer og
kategorier, nemlig genrer. Situationer komme igen, og derfor vil retoriske svar ligne hinanden:
“From day to day, year to year, comparable situations occur, prompting comparable responses;
hence, rhetorical forms are born and a special vocabulary, grammar, and style are established”
(Bitzer, 1968: 13). Ifølge Bitzer forudsætter genrebegrebet, at ensartede situationer indeholder de
samme forventninger og publikumsbehov og dermed dikterer samme salgs retoriske responser:
”What is evidenced on this occasion is the power of situation to contain a fitting response. One
might say metaphorically that every situation prescribes its fitting response” (Bitzer, 1968: 11).
Jamieson er den første, der decideret skaber forbindelsen mellem genkomne
situationer og genrer. Det gør hun i en artikel i 1973. Jamieson mener, at genrer skabes ved, at talere
over tid opfatter situationer og publikumsforventninger på samme måde og derfor giver ensartede
responser:
I do not wish to deny Bitzer’s contention that rhetorical forms are prompted by comparable responses to
comparable situations. What I wish to suggest is that perception of the proper response to an
unprecedented rhetorical situation grows not merely from the situation but also from antecedent rhetorical
forms (Jamieson, 1973: 163).
De passende svar beror altså ikke alene på situationen men også på forventninger eller vilkår skabt
af tidligere retoriske former. Tidligere retorisk former fungerer som constrains i den nye
sammenhæng, og derfor begynder ingen retor på bar bund. Ifølge Jamieson er det vigtigt, at
kritikeren forholder sig til genrebegrebet, når vedkommende udfører en retorisk kritik: "A critic
armed with an understanding of the nature and function of generic constrains approaches critical
objects prepared to explicate them. The critic who ignores genre risks clouding rather than
clarifying the rhetoric he is attempting to explain” (Jamieson, 1973: 169).
Jamieson samarbejder med Campbell om at videreudvikle genrebegrebet, og i 1978
udgiver de et værk om genre. De argumenterer for, at genrer ikke alene er ensartede former. Genrer
Side 10 af 77
20092261
Aarhus Universitet
er også en gruppering af responser eller ytringer, som har situationelle, indholdsmæssige og
stilistiske karakteristika til fælles. Disse karakteristika er så bundet sammen i et internt dynamisk
forhold.
If the recurrence of similar forms establishes a genre, then genres are groups of discourses which share
substantive, stylistic, and situational characteristics. Or, put differently, in the discourse that form a genre,
similar substantive and stylistic strategies are used to encompass situations perceived as similar by the
responding rhetors. A genre is a group of acts unified by a constellation of forms that recurs in each of its
members. These forms, in isolation, appear in other discourses. What is distinctive about the acts in a
genre is recurrence of the forms together in constellation (Campbell & Jamieson, 1978: 403).
En genre består altså ikke alene af bestemte krav og træk men også af deres interne, funktionelle
forbindelse - den særegne konfiguration. Det er den organisering og sammensmeltning, der gør
ytringer til genrebestemte retoriske responser.
Miller støtter Jamieson og Campells argumentation om, at genrer understreger nogle
sociale og historiske perspektiver i retoriske ydtringer. Men Miller er ikke enig med deres definition
af genrebegrebet: "I will be arguing that a rhetorically sound definition of genre must be centered
not on the substance or the form of discourse but on the action it is used to accomplish" (Miller,
1984: 151). Genrebegrebet bør altså baseres på den handling, som den givne type kommunikation
bruges til at udføre. Der findes, ifølge Miller, forskellige typer af retoriske handlinger, som er
socialt og kulturelt konstituerede. Det påtrængende problem er, ifølge hende, et socialt motiv, der
siger noget om det samfund talen er blevet til i: "Exigence must be seen neither as a cause of
rhetorical action nor as intention, but as a social motive" (Miller, 1984: 158). Ord og ytringer kan
udtrykke sociale motiver, fordi de indgår i et hierarki af mening, som også indeholder genrer: Ord
giver mening i sætninger, sætninger giver mening i talehandlinger, talehandlinger giver mening i
tekster, og tekster giver mening i genrer. Betydningen af et niveau afhænger af, hvordan det indgår i
et andet. Da Miller definerer genre som social handling, mener hun også, at man kan bruge genrer
til at lære, hvordan man opfører sig socialt: "We learn to understand better the situations in which
we find ourselves and the potentials for failure and success in acting together" (Miller, 1984: 165).
Ligeledes kan man bruge studiet af genre til at undersøge kulturelle mønstre i et givet samfund.
Jeg deler Bitzer og Blacks grundlæggende tanker om, at situationer lægger op til
bestemte responser, og at situationer kommer igen, så der derved opstår lignende responser. Deres
tanker er efterfølgende blevet videreudviklet af Jamieson og Campbell, og jeg vælger at anskue
Side 11 af 77
20092261
Aarhus Universitet
genrebegrebet ud fra deres teori om genre. Jeg er nemlig enig i, at det ikke er nok kun at analysere
genrens form (som det ofte er tilfældet i de lingvistiske traditioner). Genrer er en gruppering af
responser eller ytringer, som har situationelle, indholdsmæssige og stilistiske karakteristika til
fælles. Disse karakteristika er så bundet sammen i et internt dynamisk forhold, og det forhold
ønsker jeg at undersøge i 1. maj-talerne. Jeg betragter ikke genrer som sociale handlinger, som det
er tilfældet hos Miller, men jeg mener alligevel godt, man kan benytte genrebegrebet til at beskrive
den tilværelse, ytringer er blevet til i. Derfor benytter jeg Millers tanker om genre i mit
diskussionsafsnit, hvor jeg undersøger, hvorfor genren udvikler sig. I min analyse af 1. maj-talerne
bruger jeg også Aristoteles' tre genrer. De er, som tidligere nævnt, blevet udviklet og udfordret af
andre teoretikere, og det vender jeg tilbage til i afsnit 2.4.
2.3. Giver det mening at tale om genre?
Genreteorien har af og til været udsat for kritik. Den mest ikoniske kritiker er Thomas Conley, der i
sin artikel "The Linnaean Blues" fra 1986 agerer djævlens advokat. Thomas Conley skriver en
polemisk kritik af genrebegrebet og sammenligner genrekritikken med 1700-tallets biologistudier.
Han nævner blandt andet Carl von Linnaeus' problemer med at klassificere blishøns: "Anyone who
adheres rigorously to the principles of genre criticism as they have recently been formulated is
bound to suffer from the Linnaean Blues." (Conley, 1986: 59).
Faren ved genre er, ifølge Conley, at kritikeren bliver for rigid i sine klassifikationer.
Bruger man en enkelt tale eller forestillingen om ’den perfekte tale’ som normativ standard i
vurderingen af lignende taler, kan man nemt komme til at underkende det særlige og specifikke i
den aktuelle retoriske tekst eller – endnu værre – forvrænge selve artefaktet: "The essential problem
(...) is that it decontextualizes as it classifies, deflecting attention away from the particular actuality
of work over to the class of or category of which it is said to be a member" (Conley, 1986: 59).
Som alternativ til genreperspektivet kan man, ifølge Conley, foretage en mere
induktiv læsning samtidig med den deduktive læsning: "Ideally, of course, the genre approach
should be neither deductive nor inductive but "dialectical" in nature, playing off the general against
the particular, the inexorably historical against the seemingly novel - which, to be sure, often turns
out to be not so novel, after all." (Conley, 1986: 65). I nærlæsning kan kritikeren se på, hvordan
form og indhold hænger sammen i det enkelte artefakt.
Nyere genretraditioner har bevæget sig længere væk fra den klassifikation, som
Conley kritiserer, og mere i retning af et tværfagligt, sociokulturelt syn på genre. For eksempel er
Side 12 af 77
20092261
Aarhus Universitet
en eulogi ikke bare en tale, man holder, når nogen dør, men en aktivitet hvorigennem et samfund
sørger og forbereder sig på fremtiden. Som jeg var inde på i teoriafsnittet, har Bhatia et forbehold i
forhold til Swales’ teori om genre. Bathia mener nemlig, det er vigtigt også at fokusere på det
psykologiske aspekt omkring genre og at opfatte genre som en dynamisk, social proces. Hermed
lægger Bhatia op til, at genre er en størrelse, der kan udvikle sig, og at man derfor ikke skal se
genrer som statiske og lukkede kasser, man skal få tekster til at passe ind i. Den tankegang ser vi
også hos Jamieson og Campbell. Jeg vender tilbage til diskussionen af genre i diskussionsafsnittet,
hvor jeg blandt andet inddrager min egne erfaringer med genreanalysen.
2.4. Den epideiktiske genre
2.4.1. Fællesskabets værdier
Siden Aristoteles er den epideiktiske genre blevet taget op til diskussion. Perelman og OlbrechtsTyteca mener, at målet med Aristoteles’ epideiktiske genre rigtigt nok er at er at rose og dadle.
Taleren fokuserer på, hvad der er smukt og grimt; og derfor må det handle om at formidle nogle
værdier:
According to Aristotle, the speaker sets himself different goals depending on the kind of speech he is
making: in deliberative oratory, to counsel what is expedient, that is, the best; in legal oratory to establish
what is just; and in epideictic oratory, which is concerned with praise and blame, his sole concern is with
what is beautiful and ugly. It is a question, then, of recognizing values (Perelman & Olbrechts-Tyteca,
1969: 48).
Perelman og Olbrechts-Tyteca mener, at man tidligere har misforstået Aristoteles’ opfattelse af den
epideiktiske genre. ”But in the absence of the concept of value-judgement, and of that of intensity
of adherence, the theoreticians of speech, from Aristotle on, readily confused the concept of the
beautiful, as object of the speech (…) with the aesthetic value of the speech itself” (Perelman &
Olbrechts-Tyteca, 1969: 48). I stedet ser Perelman og Olbrechts-Tyteca epideiktikken som en
væsentlig del af persuasio: “Our own view is that epideictic oratory forms a central part of the art of
persuasion, and the lack of understanding shown toward it results from a false conception of the
effects of argumentation” (Perelman & Olbrechts-Tyteca, 1969: 49). De mener, man skal forstå
effekten af argumentationen ved at se på talerens hensigt med argumentationen – hvilken handling
taleren opfordrer publikum til at udføre. Desuden mener de, at taleren vil fortsætte sin
argumentation, indtil målet er nået. De bruger Demosthenes som eksempel. Demosthenes ønskede
Side 13 af 77
20092261
Aarhus Universitet
ikke kun, med sine taler, at få athenerne til at træffe beslutninger, som var i tråd man hans egne
ønsker. Han ville også opfordre dem til at handle på beslutningerne, så snart de var truffet.
Effektiviteten af argumentation kan så, ifølge Perelman og Olbrechts-Tyteca, anskues ud fra de
forhindringer, man er overkommet, ved at udføre handlingerne, og ved de ofre og valg, det fører til,
og som kan retfærdiggøres af argumentationen (Perelman & Olbrechts-Tyteca, 1969: 49).
Taleren forsøger at skabe et fællesskab centreret omkring nogle fælles værdier, som er
accepteret af medlemmerne af det fællesskab: ”In effect, the goal of the orator in the epideictic
discourse is to contribute to the enhancement of values, to create a spiritual communion around
common values” (Perelman & Olbrechts-Tyteca, 1984: 131). Til det bruger taleren en bred vifte af
retoriske midler: “In epideictic oratory every device of literary art is appropriate, for it is a matter of
combining all the factors that can promote this communion of the audience” (Perelman &
Olbrechts-Tyteca, 1969: 51). Den epideiktiske tale lovprises af dem, der, i et givet fællesskab,
forsvarer det traditionelle og de accepterede værdier. Værdier der kan undervises i og ikke nye og
revolutionerende værdier, der lægger op til stridigheder og polemik: ”Being in no fear of
contradiction, the speaker readily converts into universal values, if not eternal truths, that which has
acquired a certain standing through social unanimity” (Perelman & Olbrechts-Tyteca, 1969: 51). På
den måde fungerer taleren som en form for underviser i de fælles værdier.
Hauser er enig med Perelman og Olbrecht-Tyteca. Han mener nemlig også, at den
epideiktiske tale spillede en vigtig rolle (udover mindefunktionen) i klassisk tid i det offentlige rum
ved at behandle grundlæggende værdier og holdninger. Værdier der kunne udgøre et fundament for
fælles handling i demokratiet. Det rosende og dadlende aspekt er nemlig også, ifølge Hauser, med
til at forme nogle værdier, som leder til handling: "In important ways, the occasion for praising or
blaming significant public acts and actors also afforded the opportunity to address fundamental
values and beliefs that made collective political action within the democracy more than a theoretical
possibility" (Hauser, 1999: 5). Hauser mener også, at epideiktikken er tæt forbundet med phronesis,
og at taleren derved både fungerer som underviser og som persuader.
For Aristotle, the rhetorically potent person possesses both the capability to make - a productive
capability - and also phronesis, since affairs of rhetorical interest are ones determining right conduct in
practical life. Such a person teaches the right course of action in the given case. This is the rhetor of
whom Aristotle speaks (Hauser, 1999: 11-12).
Side 14 af 77
20092261
Aarhus Universitet
Campbell og Jamieson er enige i, at den epideiktiske genre har udviklet sig. Men de deler ikke
Perelman og Olbrechs-Tytecas synspunkt om, at genren opfordrer til handling. Jamieson og
Campbell inspireres af John O'Malley, der skriver om retorik i den katolske kirke. Ifølge O'Malley
er erindringen om en fælles fortid en vigtig ressource i epideiktiske taler, og den skal skabe
eftertanke. Harry Chaplan, som Campbell og Jamiseson også lader sig inspirere af, tilføjer, at retor
fremlægger sine holdninger for publikum uden at opfordre til handling. Det er Campbell og
Jamieson enige i, og de fastslår, at handling ikke er målet for epideiktikken, men at målet er at
skabe eftertanke og styrke fælles værdier:
If these criteria are applied, presidential inaugurals are epideictic rhetoric because they are delivered on
ceremonial occasions, link past and future in present contemplate, affirm or praise the shared principles
that will guide the incoming administration, ask the audience to "gaze opun" traditional values, employ
elegant, literary language, and rely on "heightening of effect" by amplification and reaffirmation of what
is already known and believed (Campbell & Jamieson, 2008: 30).
Sullivan mener, at epideiktikkens formål er at skabe og fastholde ortodokse meninger inden for en
kultur eller et fællesskab: ”Epideictic rhetoric is the rhetoric of orthodoxies, its purpose being the
creation and maintenance of orthodox opinions within a culture or subculture” (Sullivan, 1993:
117). Som det kommer til udtryk, er der delte meninger om, hvad formålet med den epideiktiske
tale er. Jeg er enig med Jamieson og Campbell i deres påstand om, at den epideiktiske tale skal
skabe eftertanke og styrke værdier. Det ser vi blandt andet et eksempel på i Helle Thorning
Schmidts tale fra 2010. På det tidspunkt, talen holdes, danner VKO regering, Danmark er i krise, og
Socialdemokraternes formand, Helle Thorning Schmidt, brænder for at fortælle fællesskabet, hvad
partiet har af planer for fremtiden. I den forbindelse bruger Helle Thorning Schmidt fællesskabets
værdier. For eksempel siger Helle Thorning Schmidt, at der skal være plads til alle i samfundet, og
at alle mennesker er vigtige. Ligeledes påpeger hun, at danskerne er et solidarisk folkefærd (bilag 4,
linje 47). Hun opfordrer altså ikke folk til direkte at handle men til at forholde sig til værdierne i
forhold til de udfordringer, fællesskabet står over for. Ifølge Perelman og Olbrechs-Tyteca skal
argumentationen i talen opfordre publikum til at udføre en handling, og man kan måle effektiviteten
af argumentationen ved at anskue de forhindringer, publikum er overkommet i dets stræben efter
målet. Jeg har dog svært ved at få øje på de handlinger, publikum skal udføre. Partiformændene
opfordrer selvfølgelig indirekte publikum til at stemme på partiet ved valgene. Men en stor del af
publikum stemmer i forvejen på partiet. Derimod kan jeg se, hvordan det skaber eftertanke og
Side 15 af 77
20092261
Aarhus Universitet
styrkelse af fællesskabets værdier, når partiformanden dvæler ved fortidens hændelser og sætter det
i forhold til nutids udfordringer. Jeg vælger dermed at anskue den epideiktiske genre ud fra
Jamieson og Campbells synspunkt. Sullivans syn på genre minder meget om Jamieson og
Campbells, og han har udviklet et begreb til at beskrive retors epideiktiske ethos. Det begreb
beskriver jeg i næste afsnit. Efterfølgende beskriver jeg Condits funktionspar, som jeg også benytter
i min analyse af 1. maj-talerne.
2.4.2. Epideiktisk ethos
Som tidligere nævnt er epideiktikkens væsentligste formål, ifølge Sullivan, at skabe og fastholde
ortodokse meninger inden for en kultur eller et fællesskab. Det er taleren, der skal skabe sådan et
fællesskab, og derfor mener Sullivan, at man kan tale om en særlig epideiktisk ethos. Der er fem
karakteristika, som tilsammen udgør denne epideiktiske ethos:
1. Talerens omdømme3
2. Talerens vision
3. Talerens autoritet
4. Talerens repræsentation af sund fornuft
5. Talerens skabelse af konsubstanitet4
Det femte karakteristikum – konsubstanitet – bliver fremstillet som det væsentligste hos Sullivan
(1993: 126). Talerens ethos er ikke talerens alene, men kan forstås bredere som fællesskabets delte
konsubstanitet, hvor taleren fungerer som repræsentant. Etableringen af konsubstanitet bliver
dermed snarere en slags overbegreb (Sullivan, 1993: 127). Hvordan konsubstaniteten skabes af
taleren, kan man få et bud på ved at undersøge Sullivans øvrige fire karakteristika for den
epideiktiske ethos. Det første karaktertræk handler om taleren ry, før han eller hun går på
talerstolen: ”The first aspect of epideictic ethos is the rhetor's reputation, derived from being
representative of the culture” (Sullivan, 1993: 118). Med det næste karaktertræk bliver taleren
beskrevet som en slags profet eller en ophøjet repræsentant for fællesskabet, der kan se
3
Jeg har oversat termerne til dansk. Sullivan kalder dem: the rhetor’s reputation, the rhetor’s vision, the rhetor’s
authority, the rhetor’s presentation of good reasons og the rhetor’s creation of consubstantiality with the audience.
4
Sullivan bygger på Burkes teori om “Consubstantiality”: “For substance, in the old philosophies, was an act; and a
way of life is an acting-together; and in acting together, men have common sensations, concepts, images, ideas,
attitudes that make them consubstantial” (Burke, 1969: 21).
Side 16 af 77
20092261
Aarhus Universitet
sammenhænge og fortolke virkeligheden med sin vision: ”From his or her position within the
culture, the epideictic rhetor has the ability to see connections, to interpret reality convincingly, and
this is the second characteristic of the epideictic ethos” (Sullivan, 1993: 120). Talerens autoritet
manifesterer sig gennem talen, ved at han eller hun taler i generelle vendinger, der repræsenterer
tilhørernes holdninger og desuden holder sig til emner, der er ukontroversielle. Det fjerde
karakteristikum af det epideiktiske ethos er talerens repræsentation af sund fornuft. Pointen er, at
taleren ikke behøver argumentere rationelt, men alligevel gør det af respekt for tilhørernes viden.
Dette karakteristikum taler til talerens rolle som epideiktisk underviser (Sullivan, 1993: 124).
2.4.3. Funktionspar
Oravec (1976) argumenterer for, at publikum i den epideiktiske genre bliver informeret om og
uddannet i verdenen omkring dem ved at lytte til talen. Deres vigtigste funktion er efterfølgende at
bedømme taleren og talerens evne til at præsentere væsentlig information: ”The judgemental
function is the audience’s critical apprehension of the artistic and intellectual abilities of the speaker
in his presentation of praiseworthy and blameworthy objects" (Oravec, 1976: 163). Rosenfield
(1980) mener, at essensen i epideiktik er at finde i den mulighed, publikum har for at dele ”det at
være til stede” med taleren.
Condit (1985) er delvist enig med Oravec og Rosenfield, men han mener ikke at ros
og dadel giver en dækkende beskrivelse af den epideiktiske genre: ”Although these speeches
include praise and blame, ”praise and blame” hardly provides a differentiating or adequate
description of the speech content” (Condit, 1985: 288). I stedet mener Condit, at man må anskue
talegenren
ud
fra
tre
funktionspar:
definition/forståelse,
formning/deling
og
fremvisning/underholdning5. Det første begreb er talerens rolle, og det andet begreb er publikums
rolle. Det første funktionspar, definition/forståelse, handler om epideiktikkens måde at forklare en
social verden (Condit, 1985: 288). Publikum søger aktivt at invitere til tale, der har en epideiktisk
funktion, når en event, person, gruppe eller objekt er forvirrende eller bekymrende. Taleren vil så
forklare det problemfyldte emne ud fra publikums kerneværdier og holdninger. Det vil få publikum
til at forstå problemet og føle sig mere komfortable. Samtidig har taleren opnået en vis form for
magt.
Det andet funktionspar, formning/deling, handler om at dele et fællesskab. Det hænger
sammen med, at vi som mennesker kommunikerer med symboler, og dem vil vi dele med hinanden:
5
Jeg har oversat termerne til dansk. Condit (1985) kalder dem: definition/understanding, shaping/sharing og
display/entertainment.
Side 17 af 77
20092261
Aarhus Universitet
”Because human beings are symbol-creatures, they need forms of symbol sharing” (Condit, 1985:
289). I et fællesskab er det derfor vigtigt, at man får defineret nogle fælles oplevelser: ”To be part of
a community means in large part to identify oneself with the symbols, values, myths, or hertitage of
that community” (Condit, 1985: 289). Her spiller den epideiktiske tale en stor rolle. Fællesskabet
fornyer definitionen af dets værdier ved at gennemgå tidligere værdier og overbevisninger i forhold
til nye situationer. Det sker periodisk ved genkomne lejligheder. Sker der en større forandringer for
det fællesskab (krig, død el.lign.), opfordres den epideiktiske taler af fællesskabet til at klargøre,
hvad det har af konsekvenser for fællesskabet.
Der kan dog være nogle ulemper ved denne retoriske udveksling. Ofte skabes der er
kontrast til ”de andre”, som står uden for fællesskabet. Desuden giver man taleren retten til at
definere fællesskabets værdier, hvilket vil kræve udelukkelse af noget, og det vil der formentlig
aldrig være fuldstændig enighed omkring: ”In giving a speaker the right to shape the definition of
the community, the audience gives the speaker the right to select certain values, stories, and persons
from the shared heritage and to promote them over others” (Condit, 1985: 289). Udvælgelsen vil
dog formentlig aldrig være kontroversiel, fordi det er normalt for os at acceptere et bredt område af
værdier og at se konflikter i forhold til hinanden og specifikke beslutninger. Hvis der skulle opstå
uenighed med fællesskabets definition af værdierne, er det mest sandsynligt, at de uenige føler sig
fremmedgjorte.
Det sidste funktionspar, fremvisning/underholdning, er ofte det, man traditionelt
opfatter som epideiktik. Det handler om, at taleren viser sin veltalenhed (i form af sandhed, skønhed
og magt), og publikum er underholdt heraf. Men publikum bedømmer også talerens fremvisning, da
talerens veltalenhed kan opfattes som selvpromoverende. Vurderingen anskues dog ikke alene ud
fra et kreativt synspunkt. Publikum bedømmer talerens veltalenhed som en helhed, fordi det
opfattes som tegn på lederevner: ”The person who knows truth, recognizes and wields beauty, and
manages power stands a good chance of being a desirable leader for the community” (Condit, 1985:
291). Jeg benytter Condits tre funktionspar i min analyse af 1. maj-talerne i afsnit 5.3.
2.5. Genrebeskrivelse og genredeltagelse
Foss introducerer i sit værk "Rhetorical Criticism" fra 2004 en fremgangsmåde for retorisk
genreanalyse. Det første man må gøre er at finde ud af, hvad man gerne vil undersøge. Man må
altså formulere et forskningsspørgsmål. Dernæst må man ifølge Foss vælge en retorisk ytring, som
så kan være med til at besvare forskningsspørgsmålet. Men Ifølge Campbell og Jamieson (1989 og
Side 18 af 77
20092261
Aarhus Universitet
2008) kan man dog ikke definere en genre, før man har nogle tekster, og man kan ikke finde
teksterne, før man har nogle kriterier. Jeg tilslutter mig den opfattelse, at man bevæger sig frem og
tilbage imellem formuleringen af et forskningsspørgsmål og udvælgelsen af en ytring.
Ifølge Foss kan man udføre tre former for genreanalyser: genrebeskrivelse,
genredeltagelse og genreanvendelse. I mit speciale udfører jeg en genrebeskrivelse, fordi jeg
beskriver en genre: "Your purpose in generic description is to define a genre and formulate
theoretical constructs about its characteristics" (Foss, 2004: 197). Det er dog ikke mit ærinde at
bedømme, hvorvidt 1. maj-talen er en genre - det antager jeg på forhånd, at den er. Dermed
klassificerer jeg ud fra det, Harrel og Linkugel (1978: 267-268) kalder et de facto-princip. Det vil
sige, at jeg ser på en samling taler, der bliver holdt på samme tidspunkt i lignende situationer. En
fuldstændig genreanalyse ville kræve et større analysemateriale. Jeg udfører også en
genredeltagelse, fordi jeg undersøger, om 1. maj-talen hører til den epideiktiske genre. Næste afsnit
handler om den retoriske situation.
3. Den retoriske situation
3.1. Teori: Den retoriske situation
I retorikken har man beskæftiget sig med den retoriske situation, siden Bitzer i 1968 præsenterede
begrebet. Med en analyse af situationen ønsker Bitzer at undersøge den kontekst, en retorisk ytring
er blevet til i: "When I ask, What is a rhetorical situation?, I want to know the nature of those
contexts in which speakers and writers create rhetorical discourse: How should they be described?
What are their characteristics? Why and how do they result in creation of rhetoric?" (Bitzer, 1968:
1). Bitzer argumenterer for, at der opstår en retoriske situation, som man responderer på:
It is clear that situations are not always accompanied by discourse. Nor should we assume that a rhetorical
address gives existence to the situation; on the contrary, it is the situation which calls the discourse into
existence (Bitzer, 1968: 2).
Vatz (1973) har en anden opfattelse af en retorisk situation, og det skyldes, at han har en anden
opfattelse af "mening"6. Vatz argumenterer for, at Bitzers opfattelse af mening er iboende i
hændelser. Hændelser der har deres egen indre beskaffenhed, som retorikken ubønhørligt følger.
Vatz mener ikke, at "mening" er en indre kvalitet i hændelser, kendsgerninger, folk eller situationer.
6
Oversat af Jonas Gabrielsen & Christina Pontoppidan i Rhetorica Scandinavia september 2000.
Side 19 af 77
20092261
Aarhus Universitet
Vi får i stedet kendskab til dem ved, at andre kommunikerer dem til os. Det involverer to processer:
"First, there is a choice of events to communicate" (...) "The second step in communicating
"situations" is the translation of the chosen information into meaning" (Vatz, 1973: 157). På den
måde bliver mening, ifølge Vatz, ikke fundet i situationer, men skabes af retor. Vatz indtager også
modsatte standpunkter i forholdet mellem retorik og situationer:
I would not say “rhetoric is situational,” but situations are rhetorical; not “. . . exigence strongly invites
utterance,” but utterance strongly invites exigence; not “the situation controls the rhetorical response. . .”
but the rhetoric controls the situational response; not “. . . rhetorical discourse . . . does obtain its character
as rhetorical from the situation which generates it,” but situations obtain their character from the rhetoric
which surrounds them or creates them (Vatz, 1973: 158).
Det vil sige, at retorikken, ifølge Vatz, er en årsag til mening, og ikke en virkning. Den kommer
dermed før og ikke efter en situations indflydelse.
I 1983 udgiver Miller en artikel, hvor hun præsenterer sin teori om genrer som sociale
handlinger. I sin artikel forholder hun sig også til den retoriske situation. Hun mener, det er svært at
se på situationen og diskursen som en "cause-effect"-relation (Bawarshi & Reiff, 2010: 65):
"Exigence must be seen neither as a cause of rhetorical action nor as intention" (Miller, 1984: 158).
Det er altså kompliceret at skulle vurdere, hvad der kommer først - situationen eller retorisk diskurs.
Jeg deler Millers synspunkt om, at det er svært at vurdere forholdet mellem
situationen og diskursen. Det skal i stedet opfattes som en cirkulær bevægelse, hvor det ikke er
afgørende, hvad der kommer først. 1. maj-talerne er retoriske ytringer, som både responderer på en
situation og afføder en ny situation, som man så igen kan respondere på. Da en retorisk ytring
fungerer som respons på en situation, kan en analyse af situationen give en indikation for, hvad
formålet med ytringen er, og derfor kan analysen af den retoriske situation være et godt redskab i
analysen af en retorisk ytring. Jeg mener derfor også, det er relevant at undersøge den situation, 1.
maj-talen bliver til i, og til det anvender jeg Bitzers begreber om den retoriske situation.
Bitzer definerer den retoriske situation som: "a complex of persons, events, objects,
and relations presenting an actual or potential exigence" (Bitzer, 1968: 6). Situationen indeholder
altid et påtrængende problem, et publikum og tvingende omstændigheder7. Et påtrængende problem
er en form for mangel. Det er noget, der er gået galt, som er rigtig ærgerligt for nogen, og bør
7
Jeg bruger Kjeldsens overtæller. Bitzer kalder dem oprindeligt exigence, audience og constrains.
Side 20 af 77
20092261
Aarhus Universitet
genoprettes. Det retoriske publikum er dem, der kan formidle forandring, og de tvingende
omstændigheder er det, der kan forhindre publikums udbedring af manglen (Bitzer, 1968: 7-8).
Som det kom til udtryk i indledningen, ønsker jeg at undersøge, hvordan 1. maj-talen
er bygget op i dag. Til det har jeg et korpus bestående af taler fra 1999 til 2013. Det er derfor denne
periode, jeg fokuserer på i min analyse af den retoriske situation. Det er en forholdsvis lang
tidsperiode, og hver tale vil have en retorisk situation i sig selv. I dette afsnit vil jeg dog analysere
den situation, der er fælles for alle talerne. Jeg foretager også en analyse af hver enkelt tales
retoriske situation. Det er ikke en analyse, jeg vil beskrive i detaljer, men jeg vil bruge den i min
genreanalyse i afsnit 4.
3.2. Det påtrængende problem
Det er ikke nemt at definere et overordnet påtrængende problem for 1. maj-talen. Ofte ser vi nogle
udefrakommende begivenheder, som optager talens opmærksomhed. Det ser vi blandt andet i Helle
Thorning-Schmidts tale fra 2013, hvor lærelockouten og den nye folkeskolereform er på dagsorden.
Desuden er der forskel på, om Socialdemokraterne danner regering eller er en del af oppositionen.
Danner partiet regering, er det vigtigt for partiet at argumentere for dets politik over for sine
vælgere ud fra de værdier, fællesskabet operer med. For eksempel argumenterer Poul Nyrup
Rasmussen i sin tale i 1999 for, at Danmark kæmper på lige fod med andre NATO-lande for sagen i
Kosovo, fordi det viser solidaritet og er et udtryk for sammenhold.
Er Socialdemokraterne derimod en del af oppositionen, ønsker partiet at danne
regering igen. Derfor vil de overbevise deres vælgere om, at de ønsker det bedste for samfundet
(som modstykke til den på det tidspunkt siddende regering), og at vælgerne derfor skal stemme på
partiet ved kommende valg. Et eksempel ser vi i Helle Thorning-Schmidts tale fra 2010. Krisen har
for alvor bidt sig fast i Danmark, og Helle Thorning-Schmidt argumenterer for, at det blandt andet
skyldes VKO-regeringens økonomiske politik. Derfor fastslår Helle Thorning-Schmidt i sin tale, at
Socialdemokraterne med hende i spidsen vil føre en anden økonomisk politik, der, ifølge hende,
skal skabe vækst i Danmark. Der eksisterer altid et dagsaktuelt politisk problem, som afføder
retorisk respons. Det er det tætteste, man kan komme på definitionen af et overordnet påtrængende
problem for 1. maj-talerne. Partiformanden holder talen for at holde fællesskabsfølelsen i live og for
at få publikum til at reflektere over de dagsaktuelle politiske problemer.
Side 21 af 77
20092261
Aarhus Universitet
3.3. Retorisk publikum
Bitzer definerer det retoriske publikum som dem, der kan formidle forandringen. Der er derfor ikke
tale om en tilfældig tilhørerskare men et publikum, som taleren forsøger at påvirke med sin
argumentation. Som nævnt i forrige afsnit er det påtrængende problem et dagsaktuelt politisk
problem, og publikum er derfor dem, som kan ændre den situation og som kan tage affære. Det er
ofte Socialdemokraternes vælgere, tilhængere af venstreorienteret politik og dem, der føler sig som
en del af fællesskabet. Men det kan også være politiske samarbejdspartnere. Når
Socialdemokraternes partiformand stiller sig op på talerstolen, bejles der til nogle partier, og der
kridtes linjer op mellem modstandere. For eksempel ser vi i talen fra 2010, at Helle ThorningSchmidt lufter samarbejde med SF: ”Socialdemokraterne og SF vil om kort tid fremlægge noget,
som regeringen ikke har: Nemlig en sammenhængende økonomisk politik” (bilag 4, linje 126). Her
er publikum vælgerne, fordi de opfordres til at stemme på Socialdemokraterne, der giver udtryk for,
at se samarbejder med SF. Men Helle Thorning-Schmidt taler samtidig også til SF for at holde dem
op på det samarbejde, de har indgået.
3.4. Tvingende omstændigheder
Som det er tilfældet med det påtrængende problem, er der også forskellige former for tvingende
omstændigheder, der er knyttet til hver enkelt situation. For eksempel var en tvingende
omstændighed ved 1. maj-talen i 2013, at der netop havde været lockout i folkeskolen. Det betød, at
der var nogle ret fortørnede lærere blandt publikum, og det måtte Helle Thorning-Schmidt tage
højde for i sin tale. Hun siger blandt andet: ”Så jo, det kan godt være lidt ensomt at være regering i
Danmark. Og tro mig, det giver knubs sådan at blive skudt på. Fra højre og venstre. Fra morgen til
aften. Dag ud og dag ind. Men ved I hvad, det passer mig fint. For jeg er overbevist om, at det er
bedst for Danmark, når det er os, som er i førersædet. For Socialdemokraterne gør en forskel” (bilag
6, linje 45). Et andet eksempel er i Poul Nyrups tale fra 1999, hvor der foregik massedeportationer i
Kosovo. Det var en stor humanitær katastrofe, som berørte danskerne, og derfor var Poul Nyrup
nødsaget til at behandle emnet i sin 1. maj-tale.
En fælles tvingende omstændighed, som er gældende for alle 1. maj-talerne, er, at 1.
maj betragtes som en festdag. Man er mødt op for at fejre arbejdernes internationale kampdag.
Derfor er tilhørerne ofte i godt humør, og mange gange har de også indtaget en vis mængde alkohol.
Det må taleren tage højde for. Talen må ikke være for kompliceret, og den skal kunne ramme alle.
Side 22 af 77
20092261
Aarhus Universitet
Ligeledes kan det være attraktivt at benytte sig af patosappellen, idet publikum som regel er
nostalgiske og mindes tidligere kampdage.
En anden tvingende omstændighed, som er gældende for alle 1. maj-talerne, er, at
talen holdes i forskellige byer rundt omkring i landet. Som regel rejser partiformanden rundt til
store byer i Danmark på arbejdernes kampdag. Nogle byer har tradition for at være "arbejderbyer",
og her kan tilslutningen være stor. Mens andre byer kan have knapt så stort tilhørsforhold til
fejringen af 1. maj. Desuden kan opvækst og kultur have stor indflydelse på, hvordan man tager
imod talen. Derfor må talen være målrettet Socialdemokrater i hele Danmark.
Endnu en tvingende omstændighed er, hvordan partiet står i meningsmålingerne. Hvis
Socialdemokraterne står skidt i meningsmålingerne, kan de ikke tillade sig at føre sig frem og alene
bruge store ord. Det ser vi i talen fra 2013, hvor der, som tidligere nævnt, netop havde været
lockout, og hvor lærerne var sure på Socialdemokraterne. Det måtte Helle Thorning-Schmidt tage
højde for. Omvendt kan positive meningsmålinger gøre, at talen afspejler mere selvtillid og
gåpåmod hos partiet: ”I år er dagen anderledes end sidste år. Den er også anderledes end for to og
tre år siden. Ja faktisk er det den bedste 1. maj i ti år. For Danmark har fået en ny regering” (bilag 5,
linje 6). Ligeledes må partiformanden forholde sig til de tiltag, de har vedtaget, hvis de er en del af
regeringen, eller de tiltag en eventuel anden regering har vedtaget. Socialdemokraterne må altså
forholde sig til den politik, der bliver ført på Christiansborg, om det så er dem selv eller andre, der
udfører den. Den sidste tvingende omstændighed hænger sammen med forrige og handler om, at
partiformanden skal forholde sig til sit bagland. Hvis Socialdemokraterne danner regering og for
eksempel laver borgerlige forlig, kan partiformanden være nødt til at forklare eller forsvare tiltag til
sit bagland. Samtidig er det en mulighed for at samle partiet.
3.5. Opsummering
I analysen af 1. maj-talernes retoriske situation kommer det til udtryk, at det påtrængende problem
er et dagsaktuelt politisk problem, og at publikum er dem, der kan formidle forandringen. Taleren
må desuden forholde sig til de mange forskellige mennesker, der lytter til talen, hvordan partiets
situation er i meningsmålingerne og hvilken politik, der føres. Ud fra denne analyse når jeg frem til,
at formålet med 1. maj-talerne er at samle fællesskabet omkring nogle værdier i forhold til de
dagsaktuelle problemer. Næste afsnit indeholder en genrebeskrivelse i 1. majtalerne.
Side 23 af 77
20092261
Aarhus Universitet
4. Genrebeskrivelse
4.1. Trækstruktursanalyse
Som det kom til udtryk i forrige afsnit, er formålet med 1. maj-talen at skabe et fællesskab
orienteret omkring nogle værdier sat i forhold til dagsaktuelle politiske problemer, som publikum
skal reflektere over. I en trækstruktursanalyse opdeler man teksten i afsnit, som hver især opfylder
et delformål i forhold til teksten overordnede formål (Bhatia, 1993). Jeg har foretaget en
trækstruktursanalyse af samtlige taler for at undersøge, om der er ligheder i måden, de er bygget op
på. Det har vist sig, at 1. maj-talerne er bygget op efter nogenlunde samme struktur. I dette afsnit
beskriver jeg de træk (afsnit), som talerne deler, og som opfylder delformål i forhold til tekstens
overordnede formål. Jeg beskriver også de tilfælde, hvor talerne adskiller sig fra hinanden, da faren
ved en trækstruktursanalyse kan være, at man fokuserer for meget på sammenligningen og ikke på
forskellighederne.
4.1.1. 1. maj som ramme
Alle 1. maj-talerne har en indledning og en afslutning. I indledningen introduceres de emner, som
behandles i talen, og samtidig skal talens indhold kobles sammen med fejringen af 1. maj. I talernes
afslutning rundes argumentationen af, pointer opsummeres, og det hele sættes igen i forhold til
fejringen af 1. maj. På den måde fungerer fejringen af 1. maj som talens ramme.
I Poul Nyrup Rasmussens tale fra 1999 er formålet at sætte fokus på international
solidaritet og at få vælgerne til at stemme på Socialdemokraterne ved kommende valg til EuropaParlamentet. Kosovo er i denne periode udsat for krigsgerninger, og flere borgere flygter fra landet.
Poul Nyrup Rasmussen forklarer Danmarks indgreb i samarbejde med FN, EU og NATO, og han
argumenterer for, hvorfor landet fortsat skal gribe ind. Ligeledes opfordrer Poul Nyrup Rasmussen
publikum til at hjælpe de flygtninge, som kommer til Danmark: "Flere flygtninge vil komme til
Danmark i den nærmeste tid. Lad os vise, at vi også kan løfte den opgave, som vi gjorde det for
bosnierne." (bilag 1, linje 63). Desuden opfordrer Poul Nyrup Rasmussen vælgerne til at stemme på
Socialdemokraterne ved valget til Europa-Parlamentet. Fem år senere i 2004 bliver Poul Nyrup
Rasmussen selv medlem af Europa-Parlamentet med rekordmange personlige stemmer, og han kan
derfor allerede have været i gang med at konstituere sig selv som handlekraftig international
politiker. I indledningen starter Poul Nyrup Rasmussen med at sige, at det er den sidste 1. maj i
dette århundrede. Herefter bruger han festdagen til at sætte emnet om international solidaritet på
dagsordenen: "Jeg tror ikke nogen selv i deres værste mareridt havde forestillet sig, at vores 1. maj i
Side 24 af 77
20092261
Aarhus Universitet
år skulle holdes i skyggen af den største humanitære katastrofe siden 2. verdenskrig i Kosovo, på
Balkan lige ved vores dørtrin i Europa. Kun 2½ times flyrejse fra Danmark." (bilag 1, linje 3). I
afslutningen har Poul Nyrup Rasmussen også bemærkninger om fejringen af 1. maj: "Vi har ikke
kunnet fejre 1. maj i dag. Vi har afholdt 1. maj i dag. Vi har gjort det for at minde hinanden om
vores forpligtelser i den internationale solidaritet." (bilag 1, linje 176). Her bruges fejringen af 1.
maj til at meta-kommunikere om talens dominerende emne.
I 2005 holder Helle Thorning-Schmidt sin første 1. maj-tale som formand for partiet,
og det kommer til at præge indledningen: "Forleden dag var der en, der spurgte mig, om jeg havde
holdt 1. maj-taler før. Jo, det har jeg, kunne jeg berolige vedkommende med. For nok er jeg ny
formand for Socialdemokraterne, men jeg har dog talt ved 1. maj-arrangementer før." (bilag 3, linje
2). I den forbindelse får Helle Thorning-Schmidt også konstitueret sig selv som taler, og hun
forsøger at opbygge sin ethos. Helle Thorning-Schmidts tale fokuserer meget på fællesskabets
værdier, og det bruges fejringen af 1. maj også til at understrege: "1. maj er dagen, hvor vi
bekræfter vores solidaritet med andre mennesker, og hvor vi forsvarer fællesskabet." (bilag 3, linje
14). Også i afslutningen bruger Helle Thorning-Schmidt fejringen af første maj til at belyse
fællesskabets værdier: "Det handler jo helt grundlæggende om, at vi skal give alle en chance uanset baggrund. Det kalder på vores solidaritet. Ikke bare, når vi mødes for at fejre 1. maj, men
alle 365 dage om året." (bilag 3, linje 129). Grunden til, at Helle Thorning-Schmidts tale fokuserer
så meget på værdierne, er, at hun er ny formand for fællesskabet og derfor skal vise fællesskabet, at
hun deler de samme værdier og dermed kan repræsentere partiet.
I 2010 har Danmark været ramt af krise i et par år, og det fylder derfor meget i Helle
Thorning-Schmidts tale. I indledningen slår Helle Thorning-Schmidt fast, at Danmark er i krise, og
hun forklarer, at det skal diskuteres denne 1. maj: "I dag mødes vi for at fejre vores historie og de
mennesker, som har skabt den. Men vi mødes også for at diskutere, hvilken vej Danmark skal tage
ud af krisen." (bilag 4, linje 2). I afslutningen argumenterer Helle Thorning-Schmidt for, at
Danmark skal have en ny regering, som vil forandre Danmark og påtage sig ansvaret for at få
Danmark ud af krisen. Fejringen af 1. maj fylder ikke meget i afslutningen, men det bliver den
sidste bemærkning i talen: "Kan I have en god 1. maj." (bilag 4, linje 52).
1. maj 2012 danner Socialdemokraterne regering med Radikale Venstre og SF. Derfor
er denne 1. maj speciel og anderledes end de sidste 10 års fejring af 1. maj. Socialdemokraterne er
nemlig ikke længere en del af oppositionen men danner regering. Det kommer til at præge
indledningen i 1. maj-talen: "Derfor er 1. maj en helt særlig dag. I år er dagen anderledes end sidste
Side 25 af 77
20092261
Aarhus Universitet
år. Den er også anderledes end for to og tre år siden. Ja faktisk er det den bedste 1. maj i 10 år."
(bilag 5, linje 6). Talen fra 2012 indeholder en masse idéer og intensioner fra Socialdemokraternes
side, som man vil arbejde for som regering. Men Helle Thorning-Schmidt slår også fast, at der vil
ske flere forandringer længere ude i fremtiden, og her bruger hun fejringen af 1. maj til at udtrykke
det: "Når vi mødes næste år til 1. maj, er vi ikke i mål. Langt fra. Men vi er et skridt tættere på et
mere fair Danmark. Og vi er kommet nærmere på et Danmark, der igen er i arbejde." (bilag 5, linje
155).
I Helle Thorning-Schmidts tale fra 2013 danner 1. maj rammen om de værdier,
fællesskabet deler, nemlig lighed, frihed og solidaritet. I indledningen udtaler Helle ThorningSchmidt: "Endelig, endelig, endelig blev det 1. maj. Lighed, frihed og solidaritet. Lige muligheder,
uanset hvor man kommer fra. Frihed for den enkelte til at folde sit liv ud. Solidaritet mellem
mennesker. Det er vores værdier. Det gjaldt i går. Det gælder i dag. Og så langt øjet rækker." (bilag
6, linje 2). Også i afslutningen forbinder hun fejringen af 1. maj med fællesskabets værdier: "Det en
dag, som er fuld af historie. Vores historie. Men det er også en dag, som rummer svarende på
fremtidens udfordringer. Nemlig frihed, lighed og solidaritet." (bilag 6, linje 78). Helle ThorningSchmidts fokus på værdierne skyldes formentligt, at Socialdemokraterne og særligt Helle ThorningSchmidt som formand er i modvind og beskyldes for at sine vælgere for ikke at leve op til
fællesskabets værdier. Helle Thorning-Schmidt forsøger derfor at understrege, at hun er
repræsentant for fællesskabet, og at hun sætter værdierne højt på trods af de handlinger og svære
beslutninger, regeringen har foretaget.
Mogens Lykketofts tale fra 2004 afviger fra de andre taler. Fejringen af 1. maj nævnes
nemlig hverken i indledningen eller i afslutningen. I stedet nævner Mogens Lykketoft fejringen af 1.
maj i sin argumentation for, at landet har brug for en anderledes global strategi og en ny regering:
"Vi Socialdemokrater samles denne 1. maj med tro på fremtiden - med ny styrke og stærkere
sammenhold. Vi kender vores rødder, og vi ved, hvor vi er på vej hen." (bilag 2, linje 32).
4.1.2. Sådan ligger landet
I en 1. maj-tale forklarer retor, hvordan den aktuelle situation ser ud i Danmark eller i verden. Det
kan enten være et kort eller langt afsnit, som senere benyttes i argumentationen for at føre en
bestemt politik eller at få publikum til at reflektere over nogle bestemte emner.
I talen fra 1999 forklarer Poul Nyrup Rasmussen den aktuelle situation i Kosovo. Han
fortæller om massedeportationer, huse der brændes ned og mennesker, som slås ihjel, fordi de er
Side 26 af 77
20092261
Aarhus Universitet
albanere. Han slutter af med at tilføje: "Et helt folk er ved at blive tvangsforflyttet fra deres eget
land." (bilag 1, linje 11). I Poul Nyrup Rasmussens tale fylder afsnittet ikke særlig meget. Det kan
skyldes, at der ikke er særlig meget at forklare. Poul Nyrup Rasmussen vurderer måske, at publikum
kender en del til sagen i forvejen.
I Mogens Lykketofts tale fra 2004 kommer afsnittet, der forklarer situationen i
Danmark, i forbindelse med kritik af den borgerlige regering. Mogens Lykketoft indleder afsnittet
med at påstå, at den borgerlige regering ikke vil arbejde for velfærdssamfundet, selvom de selv
siger, de gør det. Herefter gør Mogens Lykketoft så status: "Plejen af de ældre og syger bliver ikke
bedre. Folkeskolerne får ikke flere ny bøger og bygninger (...). Der tegner sig en fremtid med større
ulighed, mere forsikringssamfund og større utryghed for de mest sårbare af vores medborgere."
(bilag 2, linje 55). Herefter bruger han statusopgørelsen som argumentation for, at regeringen er på
vej i den retning, og at det betyder mere utryghed for de udsatte borgere.
Helle Thorning-Schmidt forklarer i sin tale fra 2005, hvordan globalisering og
stigende antal af ældre mennesker i forhold til antal unge mennesker kan blive et problem for
fremtidens velfærdssamfund: "Især to udfordringer presser sig på. Det ene er globaliseringen. Det
andet er, at vi bliver flere ældre og færre yngre. Begge ting vil sætte velfærden under pres, hvis vi
blot lader stå til." (bilag 3, linje 53). Helle Thorning-Schmidt bruger altså afsnittet til at belyse de
problemer, samfundet står med, og dermed lægger hun også op til debat om velfærdssamfundet.
Hun lufter desuden for publikum, at der kan være behov for at se på efterlønnen: "Slaget om
efterlønnen i 1998 har lært os, at vi skal undgå ændringer, der kommer som en tyv om natten.
Enhver må vide, hvad de har at regne med, når de bliver ældre. Vi vil ikke have hovsaløsninger. Det
er derfor, jeg har foreslået, at der ikke skal være ændringer for dem over 40 år, og at vi tager
diskussionen i god tid." (bilag 3, linje 89).
Helle Thorning-Schmidt fokuserer i sin tale fra 2010 på forskellene mellem
regeringen og oppositionen. Der foregår en vekslen mellem kritik af den borgerlige regering og
mellem Socialdemokraternes bud på, hvordan situationen skal løses anderledes. Derfor indleder
Helle Thorning-Schmidt også talen med en status over, hvordan det ser ud efter, ifølge hende, 10 år
med en borgerlig regering: "Staten er på vej mod et underskud på 100 milliarder kroner.
Arbejdsløsheden er fordoblet på ét år. Virksomheder lukker i et omfang, vi aldrig før har set. Flere
og ikke færre børn vokser op i fattigdom. På landets sygehuse bliver der delt fyresedler ud og ikke
skulderklap." (bilag 4, linje 4).
Side 27 af 77
20092261
Aarhus Universitet
Da Helle Thorning-Schmidt holder sin tale i 2012, er Socialdemokraterne en del af
regeringen. Der er stadigvæk krise i Danmark, så situationen ser skidt ud. Derfor benytter Helle
Thorning-Schmidt muligheden for at udtrykke, at landet er i krise, fordi det ikke var ordentligt
forberedt. På den måde får hun kritiseret den tidligere borgerlige regering. Når hun gør status, ser
hun derfor på de sidste 10 år, hvor landet har været ledet af en borgerlig regering: "Punkt for punkt.
Dag for dag arbejder vi på at bringe Danmark videre efter 10 år med VKO. (...) Derfor er det også
vigtigt at bruge 1. maj på at fortælle nøgternt og uden omsvøb, hvor Danmark står." (bilag 5, linje
49). Helle Thorning-Schmidt bruger statusopgørelsen senere i sin argumentation for, at regeringen
er nødt til at træffe nogle svære beslutninger, og at befolkningen skal forvente mindre og arbejde
hårdere for, at landet kan komme ud af krisen. Men det er med konstant fokus på, at det er den
tidligere regering, der er skyld i, at situationen er, som den er.
I 2013 står Socialdemokraterne i en svær situation. De har dannet regering i snart to år
og er blevet beskyldt for det ene løftebrud efter det andet, fordi de har været nødt til at jagte
mandater for at få gennemført deres forslag. Ligeledes har der været lockout i folkeskolen, og
lærerne er sure og skuffede over regeringen. Derfor starter Helle Thorning-Schmidt med at fortælle,
hvordan landet ligger: "Kære venner. Vi står midt i en ny virkelighed. Hvor pengene er små. Men
behovet for forandring store. Arbejdspladser og virksomheder flytter (...). Den opgave har vi
Socialdemokrater og vores venner i regeringen taget på os. Og ved I hvad. Det kan godt være en lidt
ensom oplevelse." (bilag 6, linje 13). Her benytter Helle Thorning-Schmidt desuden situationen til
at kritisere Enhedslisten, som oplever fremgang, blandt andet fordi regeringen er upopulær.
4.1.3. Forklarer gennemført politik
Et tredje træk ved 1. maj taler er, at taleren forklarer den aktuelle politik eller de aktuelle
handlinger, partiet har foretaget sig. I 1999 forklarer Poul Nyrup Rasmussen, at regeringen har
grebet ind gennem FN, EU og NATO i krisen på Balkan, og hvorfor de har valgt at gøre det:
"Danmark er en fredelig nation. Vores linje har altid være at afprøve alle forhandlingsveje først.
Derfor blev alle veje prøvet, før NATO's indgreb med flybombningerne. Det militære kort må altid
være det sidste, men der var ikke andre udveje. Derfor greb vi ind gennem FN, EU og NATO."
(bilag 1, linje 15). Dette træk hænger sammen med den tvingende omstændighed, jeg nævnte i
analysen af den retoriske situation (afsnit 3.4.), at partiformanden må forklare over for sit bagland,
hvorfor de har handlet, som de har.
Side 28 af 77
20092261
Aarhus Universitet
I 2004 er Socialdemokraterne en del af oppositionen, men derfor skal partiet
stadigvæk forklare over for sit bagland, hvorfor man har handlet, som man har. I talen fra 2004
udtaler Mogens Lykketoft, at Socialdemokraterne var imod krigen i Irak: "Vi var imod Danmarks
deltagelse i krigen i Irak i fjor. Det var vi blandt andet fordi, Danmark var med til at splitte EU og
FN (...). Men vi mente ligesom et flertal af FN's medlemslande og i FN's sikkerhedsråd, at
tidspunktet og grundlaget for krig var forkert, fordi FN's egne våbeninspektører sagde, at problemet
kunne opklares og løses uden krig.” (bilag 2, linje 9). Han bruger denne forklaring af partiets ageren
senere i talen til at kritisere den borgerlige regering, fordi det netop viste sig, at Irak ikke havde
masseødelæggelsesvåben, som skulle være argumentet for at gå ind i krigen. På den måde bruger
han forklaringen til at sætte Socialdemokraterne som modsætning til regeringen. Et af formålene
med talen er nemlig at opfordre vælgerne til at stemme på partiet, så landet kan få en ny regering.
I 2012 er Socialdemokraterne blevet en del af regeringen, og det er vigtigt for Helle
Thorning-Schmidt at forklare over for sine vælgere, hvad den nye regering har foretaget sig. Det er
vigtigt for hende at påpege, at regeringen gør en forskel: "Vi har gennemført en kickstart, som
holder hånden under danske arbejdspladser. 8000 i år. Og 8000 næste år. Vi renoverer skoler,
børnehaver og almene boliger. Vi investerer i veje og jernbaner." (bilag 5, linje 12). Sådan
fortsætter Helle Thorning-Schmidt med at remse tiltag op, og det kommer til at fylde cirka en
fjerdel af talens indhold. Det er vigtigt for hende at vise, at regeringen er trukket i arbejdstøjet, fordi
hun i talerne i årene op til valget har slået fast, at Socialdemokraterne er klar til at arbejde for at få
Danmarks ud af krisen. Det er vigtigt for hendes at understrege, at partiet holder, hvad det har lovet.
I 2013 står Helle Thorning-Schmidt i en hel anden situation. Partiet har været en del af
regeringen i to år og er, som tidligere nævnt, blevet kritiseret for at bryde løfter og for ikke at føre
socialdemokratisk politik. Derfor er det vigtigt for Helle Thorning-Schmidt at påpege, at partiet har
gjort en forskel, og det gør hun ved at ridse op, hvad de har udrettet: "I år har 250.000 af vores
fattigste pensionister fået en økonomisk håndsrækning. Ældrechecken er hævet med 4.500 kroner.
Det kan mærkes. Det giver tryghed for vores ældre. Vi gør en forskel." (bilag 6, linje 50). Igen
fortsætter Helle Thorning med at ridse op, hvad regeringen har gjort, i en stor del af talen. Da Helle
Thorning-Schmidt taler d. 1. maj 2013, er lockouten af landets folkeskolelærere netop ophørt. Der
har været en længerevarende konflikt mellem folkeskolelærerne og Kommunernes Landsforening,
som regeringen til sidst måtte gribe ind i. Denne indgriben og regeringens forslag til en ny
folkeskolereform må Helle Thorning-Schmidt forklare og forsvare: "I mandags stoppede lockouten
af lærerne. Det var en skarp faglig konflikt. Og til sidst var regeringen nødt til at gribe ind. Det ville
Side 29 af 77
20092261
Aarhus Universitet
ikke være ordentligt over for 9. klasse og 10. klasses elever, hvis deres afgangsprøver gik op i
lockouten (...). Til lærerne vil jeg gerne sige: I er dygtige, og vi har brug for jer til at gøre en god
skole bedre." (bilag 6, linje 153).
Helle Thorning-Schmidts taler fra 2005 og 2010 indeholder ikke et afsnit, der
forklarer en gennemført politik eller handling fra partiets side. I talen fra 2005 er Helle ThorningSchmidt netop blevet formand for Socialdemokraterne, og derfor skal hun vise med sin tale, hvad
hun har af ambitioner som partiets formand, og ikke hvad man har gjort tidligere. Talen fra 2010
fokuserer meget på forskellene mellem regeringen og Socialdemokraterne. Det skyldes, at VKO har
dannet regering i snart 10 år, og Socialdemokraterne ser frem til et valg og kæmper for at blive en
del af regeringen.
4.1.4. Argumentation for nye tiltag
1. maj-talerne indeholder også en eller anden form for argumentation. Det kan være argumentation
for at fortsætte med en igangværende handling, argumentation for at handle anderledes eller noget
helt tredje. Det er altså argumentation for en fremtidig handling.
I Poul Nyrup Rasmussens tale fra 1999 har han gjort rede for, hvorfor Danmark deltog
i indgrebet på Balkan. Men han argumentere også for, at Danmark skal fortsætte med denne
handling: ”I lyset af Milosovics og serbernes brutalitet vil det være helt forkert og utilgiveligt at
give op nu. Derfor må vi fastholde og forstærke flyindsatsen for at få standset voldshandlingerne i
Kosovo.” (bilag 1, linje 23). Desuden bruger Poul Nyrup Rasmussen en af fællesskabets værdier,
nemlig handling, i sin argumentation: ”Politik er at gøre noget. At være noget er at gøre godt. Til
syvende og sidst har vi besluttet os for at handle ikke mod bedre vidende, men med at tage
konsekvenserne af vores erfaringer. At være beslutsomme og lige så konsekvente, når det gælder
humanismen., for om den findes ingen kompromisser. Den er der og skal sikres fuldt og helt.”
(bilag 1, linje 104).
Da Mogens Lykketoft holder sin tale i 2004 er Socialdemokraterne en del af
oppositionen. Derfor kritiserer Mogens Lykketoft den politik, de borgerlige har ført. Men han
argumenterer også for, hvordan Socialdemokraterne vil føre politik fremover, hvis de bliver en del
af regeringen. For eksempel mener Mogens Lykketoft, at der er brug for en ny og anderledes global
strategi: "Der er brug for en ny og anderledes global strategi, hvis ulighed og kaos skal mindskes og
kampen mod terrorisme føres igennem til sejr. En strategi, der bygger på forståelse for de
grundlæggende konflikter og modsætninger i denne verden." (bilag 2, linje 25). Ligeledes udtaler
Side 30 af 77
20092261
Aarhus Universitet
Mogens Lykketoft: " Vort mål er hurtigst muligt at skaffe Danmark en ny regering. Vi vil udvikle
det danske velfærdssamfund, så det kan klare sig godt i det 21. århundrede. Vi vil igen bringe
Danmark frem som foregangsland hvad angår international solidaritet." (bilag 2, linje 38). Dernæst
kritiserer Mogens Lykketoft VKO-regeringen, og derefter opridser han alle de ting,
Socialdemokraterne vil kæmpe for som eventuel kommende regering.
I talen fra 2005 argumenterer Helle Thorning-Schmidt for, at Danmark skal
samarbejde med EU, og at Danmark skal udvise international solidaritet: "Vi er et rigt land, men vi
er ikke os selv nok. Vi vil aldrig vende ryggen til verden. Vi vil gå foran. Derfor kan vi ikke være
bekendt at stille ulandsbistanden på stand by. Derfor skal vi hæve den danske ulandsbistand. Men vi
kan ikke nøjes med at betale os til større solidaritet. Der skal handling til." (bilag 3, linje 20). Her
argumenterer Helle Thorning-Schmidt også for, at det er vigtigt at stemme ja til EU. Ud over
spørgsmålet om EU taler Helle Thorning-Schmidt også om udfordringerne hjemme i Danmark, og
her lægge hun blandt andet op til en debat om efterlønnen: "Jeg er blevet valgt som formand for
Socialdemokraterne, fordi jeg har vist vilje til at tage også de svære diskussioner (...). Nu skal vi
også sætte dagsordenen for de ændringer, der er nødvendige, for at velfærdssamfundet også holder i
de kommende generationer." (bilag 3, linje 93).
Temaet i Helle Thorning-Schmidts tale fra 2010 er den økonomiske krise. Derfor
handler argumentationen i hendes tale om, hvordan Socialdemokraterne vil få Danmark ud af
krisen: "Vi siger det som det er: Vi kommer til at bede befolkningen om at bidrage til at få Danmark
tilbage på sporet. Og vi gør det med en viden om, at alle har noget at bidrage med. Alle er vigtige.
Alle kan bruges." (bilag 4, linje 40). Hun giver desuden nogle konkrete bud på, hvordan Danmark
skal komme ud af krisen: "De ufaglærte, som presses ud af arbejde, skal have mulighed for at tage
en uddannelse. Og vi skal sanere i erhvervsstøtteordningerne, så vi skaber vækst og nye grønne job
og ikke papirbunker i ministerierne. Vi vil fremrykke offentlige investeringer. For det er nu, hvor så
mange håndværkere går ledige, at vi skal renovere vores skoler." (bilag 4, linje 77).
I 2012 fylder krisen også meget i Helle Thorning-Schmidts 1. maj-tale. Hun
forbereder publikum på, at de må forvente mindre og arbejde hårdere for, at Danmark kan komme
ud af krisen: "Den velstand, vi nu har tabt, betyder, at der er mindre råd til velfærd (...). Det er de
barske realiteter (...). Derfor står vi med en fælles opgave." (bilag 5, linje 72). Herefter ridser Helle
Thorning-Schmidt alle de ting på, som regeringen bør gøre for, at Danmark kan komme tilbage på
sporet. Til sidst argumenterer hun for, at regeringen skal i gang med at indføre reformer: "Det er
derfor vi skal i gang med reformer. Ikke for reformernes egen skyld. Ikke for at kunne sætte to
Side 31 af 77
20092261
Aarhus Universitet
streget under i år 2020. Nej. Når vi skal i gang med at modernisere Danmark, handler det om at
skabe de samme muligheder for vores unge for velstand og velfærd, som vi selv har haft. De skal
have uddannelse, arbejde, muligheder, frihed. De kan de kun få, hvis vi handler ansvarligt nu."
(bilag 5, linje 133). I sin argumentation forbereder Helle Thorning-Schmidt også sine vælgere på, at
regeringen i fremtiden kommer til at træffe nogle svære beslutninger, og at publikum skal forvente
mindre.
I Helle Thorning-Schmidts tale fra 2013 er der flere forskellige argumentationer. For
det første argumenterer Helle Thorning-Schmidt for, hvad regeringen vil gøre i forhold til krisen.
Blandt andet vil Helle Thorning-Schmidt have gjort den private sektor større, så der kan skabes
arbejdspladser og vækst, så der kan blive råd til velfærd: "For at citere tidligere finansminister Palle
Simonsen, så er problemet ikke, at den offentlige sektor er for stor. Problemet er, at den private
sektor er for lille. Vi har brug for, at der bliver skabt ny velstand til ny velfærd" (bilag 6, linje 88).
Den anden argumentation i talen er folkeskolen. Der har netop været lockout af lærerne, og
regeringen vil fremlægge en ny folkeskolereform. Derfor argumenterer Helle Thorning-Schmidt for,
hvordan man vil have, den nye folkeskole skal være: "Vi skal have engelsk fra første klasse.
Børnene skal have flere dansk- og matematiktimer. Og de skal bruge mere tid sammen med deres
lærere. Men det skal ikke kun være mere af det samme. Skolen skal have nye aktiviteter. Hvor
børnene får rørt sig. Hvor de lærer på nye måder. På en måde får vi en sammenhængende
skoledag." (bilag 6, linje 148).
4.1.5 Os og dem
En 1. maj-tale indeholder også kritik af andre partier. I 2004 kritiserer Mogens Lykketoft indirekte
VKO-regeringen for at deltage i krigen i Irak. Han siger nemlig, at Socialdemokraterne var imod
krigen, fordi den splittede EU og FN, og fordi man gik i krig på et forkert grundlag. Ligeledes siger
han: "Vi ved nu, at der ikke var masseødelæggelsesvåben i Irak. Der var ikke en plan for at vinde
freden." (bilag 2, linje 22). Herefter kritiserer han igen regeringen, da han argumenterer for, at det er
tid til, at Danmark får en ny regering: "Jeg ved, der er god grobund for at skifte. Rigtig mange er
trætte af dét spin og dobbeltspil, som gennemsyrer dansk politik under Anders Fogh Rasmussen.
Trætte af den ensidige blokpolitik med Pia Kjærsgaard. Trætte af den logrende opbakning til
præsident Bush." (bilag 2, linje 42). Dernæst opridser Mogens Lykketoft nogle områder, som ifølge
ham, er blevet forringet i den periode, man har haft en borgerlig regering.
Side 32 af 77
20092261
Aarhus Universitet
I 2005, da Helle Thorning-Schmidt netop er blevet formand for Socialdemokraterne,
kritiseres den borgerlige regering også. Helle Thorning-Schmidt argumenterer for, at uligheden er
steget i Danmark, mens de borgerlige har dannet regering. Ligeledes mener hun, der er blevet ført
en for stram udlændingepolitik: "Mange af dem, der ikke er med på holdet i dag, er indvandrere.
Regeringen har totalt forsømt at tage fat på integrationsopgaven. En stram udlændingepolitik er det
eneste, regeringen fokuserer på. Og derfor halter den." (bilag 3, linje 119).
Helle Thorning-Schmidts tale fra 2010 stiller VKO-regeringen og Socialdemokraterne
som modsætninger. I talens begyndelse redegør Helle Thorning-Schmidt for, hvordan situation ser
ud i Danmark, efter at landet har været ledet af en borgerlig regering. Herefter argumenterer Helle
Thorning-Schmidt for, at Socialdemokraterne vil gøre det anderledes. Sådan er hele talen bygget op.
For eksempel beskriver Helle Thorning-Schmidt hvilken vej, den borgerlige regering vil gå, og
hvilken anden vej, Socialdemokraterne vil gå: ”Det er deres vej. Et nyt flertal står for en anden vej
ud af krisen.” (bilag 4, linje 36). I denne tale opstilles regeringens og Socialdemokraternes
samarbejde med andre partier også som modsætninger. Venstre og Konservative samarbejder med
Dansk Folkeparti, mens Socialdemokraterne samarbejde med SF.
I 2012 er Socialdemokraterne netop blevet et del af regeringen, og Helle ThorningSchmidt taler derfor om, hvilke planer regeringen har for Danmark fremover. I denne plan ligger
der også en kritik af den tidligere regering. For eksempel udtaler Helle Thorning-Schmidt: ”Punkt
for punkt. Dag for dag arbejder vi på at bringe Danmark videre efter 10 år med VKO.” (bilag 5,
linje 49).
I 2013 er Socialdemokraterne i modvind, og Helle Thorning-Schmidt kritiserer både
de borgerlige partier, som er oppositionen, og regeringens eget støtteparti Enhedslisten: ”På den
yderste venstrefløj er svaret, at mens man venter på revolutionen, så skal man bare bruge nogle flere
penge (…). Så jeg sætter mig ikke over i et hjørne med armene over kors og siger, at det med de
sure tider, det er noget, som nogle økonomer har opfundet.” (bilag 6, linje 21). Grunden til, at
Socialdemokraterne kritiserer deres eget støtteparti, er, at Enhedslisten ikke har villet lave store
reformer og forlig med regeringen, så regeringspartierne har været nødsaget til at samarbejde med
de borgerlige partier. Det har fået regeringen til at stå svagt i forhold til deres egne vælgere, mens
Enhedslisten er stormet frem. Derfor forsøger Helle Thorning-Schmidt at kritisere Enhedslisten og
forklare, hvorfor Socialdemokraterne har handlet, som de har gjort. Helle Thorning-Schmidt
kritiserer som sagt også de borgerlige partier: ”På samme måde er de borgerlige faldet ned i gryden
Side 33 af 77
20092261
Aarhus Universitet
med ideologiske snæversyn og gamle automatreaktioner.” (bilag 6, linje 35). Al denne kritik er
udtryk for, at Socialdemokratiet selv er i stærk modvind.
Som modsætning ser vi Poul Nyrup Rasmussens tale fra 1999. Her er der ikke kritik af
andre partier i talen. Det skyldes formentlig, at Socialdemokraterne er i regeringen, og at situationen
er god for partiet. Men det skyldes måske også den store krise i Kosovo, som kommer til at fylde
meget af talen. Her er partiets handling udtryk for international solidaritet, som er et af
fællesskabets vigtige værdier specielt i forbindelse med fejringen af 1. maj.
4.1.6. Opsummering
1. maj-talerne indeholder fem afsnit, som opfylder delmål i forhold til talernes overordnede mål.
Nedenstående skema viser afsnittene og deres funktion.
Afsnit/træk
Funktion
1. maj som ramme
- Sætte talen i forhold til situationen
Sådan ligger landet
- Gøre status
- Lægge op til diskussion
- Kritisere modstandere
Forklarer gennemført politik
- Informere baglandet
- Forsvare egne handlinger
- Vise opnået succes
Argumentation for nye tiltag
- Opnå tilslutning/opbakning
Os og dem
- Kritisere modstandere
- Sætte egne handlinger i forhold til andres
Når partiet er en del af oppositionen er der som regel ikke et afsnit, hvor man forklarer gennemført
politik. Det skyldes, at man ikke har siddet på magten og foretaget de største beslutninger. I stedet
er der meget kritik af andre partier. Er partiet i modgang ser man også øget kritik, hvorimod
kritikken af andre partier ikke er overvældende, når det går godt for partiet.
Som jeg var inde på i teoriafsnittet (afsnit 2.1.), kan trækstruktursanalysen forklare
relationen mellem tekstens formål og struktur. 1. maj-talernes formål er at skabe eftertanke og dele
fællesskabets værdier i forhold til dagsaktuelle politiske problemer. Det er blandt andet derfor,
talerne indledes og afsluttes med bemærkninger om fejringen af 1. maj. Mærkedagen og værdierne
Side 34 af 77
20092261
Aarhus Universitet
skal nemlig i disse afsnit sættes i forhold til de aktuelle politiske emner. Man ønsker også at forklare
sin gennemførte politik til publikum og forsvare sine handlinger i forhold til værdierne; ligesom
man kritiserer andre partier for at samle fællesskabet og stå stærkere sammen. Næste afsnit handler
om de centrale temaer, talerne behandler.
4.2. Talens centrale emner
4.2.1. International solidaritet
Poul Nyrup Rasmussen bruger en stor del af sin tale på at behandle situationen i Kosovo. Han
beskriver landets tilstand, hvordan den danske regering har handlet i krisen, og hvad man fremover
ønsker at gøre for at hjælpe Kosovo-albanarne. Poul Nyrup Rasmussen viser en klar international
solidaritet: "Vores mål er enkelt: Det mål har vi, alle i Europa hele Europa alle landene på Balkan,
rundt om Milosevic’s Serbien, og alle lande i Øst- og Centraleuropa. Kosovo-albanerne skal kunne
vende tilbage og leve i tryghed, fred og demokrati i deres land Kosovo. Ikke mere ikke mindre."
(bilag 1, linje 18). Ud over at behandle krisen i Kosovo taler Poul Nyrup Rasmussen også om
Europaparlamentsvalget. Han opfordrer alle danskerne til at stemme ved valget, da det, i følge ham,
er lige så vigtigt som de andre valg, danskerne stemmer til: "Politik og demokrati er at være dér
deltage dér hvor der træffes beslutninger, som vedkommer os alle. (...) Det er af samme grund jeg
også vil opfordre meget alle vælgere til at deltage ved parlamentsvalget til Europa-Parlamentet den
10. juni." (bilag 1, linje 111). Det handler på sin vis ikke om at vise international solidaritet men
snarere om at få indflydelse i Europa.
I 2004 holder Mogens Lykketoft 1. maj-tale, og her vender han krigen i Irak.
Socialdemokraterne gik ikke ind for, at Danmark skulle gribe ind i Irak, selvom de gerne vil have
Saddam Hussein af magten: "Vi ønskede naturligvis lige så lidt som alle andre, at Saddam Husseins
grusomme styre fortsatte. Og vi var villige til at støtte magtanvendelse, hvis det var den eneste
mulige metode til at fjerne en trussel fra irakiske masseødelæggelsesvåben. Men vi mente ligesom
et flertal af FN’s medlemslande og i FN’s sikkerhedsråd, at tidspunktet og grundlaget for krig var
forkert, fordi FN’s egne våbeninspektører sagde, at problemet kunne opklares og løses uden krig."
(bilag 2, linje 11). Mogens Lykketoft viser med denne udtalelse, at partiet gerne ville have gjort en
indsats i Irak, men samtidig sætter han partiet som modstykke til den borgerlige regering, som
valgte at deltage i krigen i Irak. På den måde viser Mogens Lykketoft international solidaritet og får
samtidig kritiseret sine modstandere.
I 2005 holder Helle Thorning-Schmidt sin første tale for formand for
Socialdemokraterne. Hun indleder talen med at konstituere sig selv som retor, og herefter taler hun
Side 35 af 77
20092261
Aarhus Universitet
om international solidaritet: "Vi er et rigt land, men vi er ikke os selv nok. (...) Vi har et helt konkret
ansvar, når indiske arbejdere med fare for helbred og liv skal ophugge vores asbestbefængte færger.
Vi har et helt konkret ansvar, når danske virksomheder i udlandet forhindrer arbejdere i at
organisere sig." (bilag 3, linje 20). Hun kæder ansvaret og handlingen sammen med medlemskabet i
EU og opfordrer dermed publikum til at stemme til Europaparlamentsvalget og til at støtte op om
partiets interesse for EU-samarbejdet.
4.2.2. Krisetider
Krisetider er et centralt emne i de senere års 1. maj-taler, fordi Danmark blev ramt af en økonomisk
krise i 2008. Da Helle Thorning-Schmidt holder sin tale i 2010, har Danmark været i økonomisk
krise i et par år. Dengang krisen brød ud, sad de borgerlige partier på magten og havde ført
borgerlig politik op til krisens udbrud. Helle Thorning-Schmidt mener, at den borgerlige regering
førte en uansvarlig politik og var skyld i, at krisen fik sit tag i Danmark. Det budskab forsøger hun
at tydeliggøre i sin 1. maj-tale: "Jovist kom finanskrisen udefra. Men det gjorde de ufinansierede
skattelettelser ikke. Jovist slås andre lande også med modgang. Men Danmark var et af de første
lande, som gik i røde tal. Og vi bliver et af de sidste lande, som kommer i sorte tal. De valg, som
regeringen har truffet, har været dyre for Danmark." (bilag 4, linje 16). Helle Thorning-Schmidt
kommer også med Socialdemokraternes bud på, hvordan Danmark kommer ud af krisen: "Vi siger
det, som det er: Vi kommer til at bede befolkningen om at bidrage til at få Danmark tilbage på
sporet. Og vi gør det med en viden om, at alle har noget at bidrage med. Alle er vigtige. Alle kan og
skal bruges." (bilag 4, linje 40).
Også i 2012 er den økonomiske krise et centralt emne i Helle Thorning-Schmidts 1.
maj-tale: "Da krisen ramte os, var Danmark ikke ordentligt forberedt. I årene efter krisen faldt vores
samlede indtjening i Danmark med over 8 procent. Vi mistede 175.000 arbejdspladser. Overalt i
landet måtte almindelige mennesker veksle deres lønseddel med en fyreseddel. Virksomheder, der
før var livsnerven i det lokale samfund, drejede nøglen om. Utryghed afløste tryghed." (bilag 5,
linje 54). Helle Thorning-Schmidt nævner primært krisen for at understrege, at det var under den
tidligere borgerlige regering, at det gik galt. Nu har den nye regering så et stort arbejde foran sig for
at få Danmark ud af krisen. Helle Thorning-Schmidt ved godt, at regeringen må træffe nogle svære
og upopulære valg, og derfor er det vigtigt for hende at pointere, at det var den borgerlige regering,
der sad på magten, da krisen ramte landet.
Side 36 af 77
20092261
Aarhus Universitet
Igen i 2013 er den økonomiske krise på dagsordenen: "Vi står midt i en ny
virkelighed. Hvor pengene er få. Men behovet for forandringer store. Arbejdspladser og
virksomheder flytter. Vores børn skal regne med, at deres arbejdsliv først slutter, når de er over 70
år gamle." (bilag 6, linje 14). Danmark befinder sig stadigvæk i en krisetilstand, og det har Helle
Thorning-Schmidt brug for at understrege over for tilhørerne. Hun vil gerne påpeget, at der er en
grundt til, at regeringen stadigvæk fører en knapt så populær politik.
4.2.3. Velfærdssamfundet
Poul Nyrup Rasmussen bruger som sagt ikke meget tid på den indenrigspolitiske dagsorden. I den
sidste del af talen knytter han dog et par kommentarer til det danske samfund. Han ønsker at minde
danskerne om, at alle har et ansvar for, at velfærdsamfundet skal fungere. Det er her, danskerne skal
vise deres solidaritet: "Solidariteten kan godt holde men kun hvis vi vil og beslutter os for et
fællesskab, hvor vi alle sammen har et ansvar. Hvor staten ikke bare bliver forvandlet til en
automat, der forventes at klare alt for os. Hvor vi forstår, at velfærden ikke bare automatisk kommer
med posten. Hvor vi bygger på vores stadigt gyldige værdier om ret og pligt om at yde og nyde."
Mogens Lykketoft minder i sin tale i 2004 publikum om, at det var
Socialdemokraterne, der skabte det velfærdssamfund, danskerne kender til i dag: "Det var
Socialdemokraterne, der byggede velfærdssamfundet. Det skete i kamp mod borgerlige partier, der
– dengang som nu – ønskede, at der skulle være større skel mellem folk." (bilag 2, linje 35). Da
Mogens Lykketoft holder sin tale i 2004, danner de borgerlige regering, og Mogens Lykketoft har
derfor en interesse i at minde sit publikum om, at det var Socialdemokraterne, der stod i spidsen for
at skabe velfærdssamfundet. Det er med til at samle fællesskabet og minde dem om fortidens sejre.
Desuden kritiseres den borgerlige fløj for at udfordre velfærdssamfundet.
I 2005 taler Helle Thorning-Schmidt om de udfordringer, Danmark står over for,
nemlig globalisering, og at vi bliver flere ældre og færre yngre mennesker: "Især to udfordringer
presser sig på. Det ene er globaliseringen. Det andet er, at vi bliver flere ældre og færre yngre.
Begge ting vil sætte velfærden under pres, hvis vi blot lader stå til." (bilag 3, linje 52). Det er to
udfordringer, som vil få indflydelse på velfærdssamfundet. I den forbindelse lufter Helle ThorningSchmidt debatten om efterlønnen: "Det var os socialdemokrater, der satte dagsordenen, da vi skabte
velfærdssamfundet. Nu skal vi også sætte dagsordenen for de ændringer, der er nødvendige, for at
velfærdssamfundet også holder i de kommende generationer." (bilag 3, linje 95).
Side 37 af 77
20092261
Aarhus Universitet
I 2010 giver Helle Thorning-Schmidt et bud på, hvad Socialdemokraterne vil gøre,
hvis de danner regering efter næste folketingsvalg. De borgerlige partier har siddet på magten de
sidste 10 år, og Helle Thorning-Schmidt har siden sin tiltrædelse som formand for partiet i 2005
arbejdet på, at Socialdemokraterne skal danne regering. Derfor skyder hun valgkampen i gang med
sin 1. maj-tale, hvor hun nævner den største forskel på Socialdemokraterne og de borgerlige, nemlig
velfærden og solidariteten: "Danskerne er verdens mest arbejdsomme og solidariske folkefærd.
Ingen tvivler på, at velfærden koster. Og vi ønsker at betale. Derfor er tiden også kommet til, at vi
investerer i vores velfærd. Vi har fremlagt et præcist skatteudspil, hvor vi krone for krone fortæller,
hvordan vi styrker de offentlige finanser og styrker skoler, hospitaler, og forbedrer de ældres
økonomi." (bilag 4, linje 48). Helle Thorning-Schmidt slår fast, at partiet vil kæmpe for velfærden,
men hun siger samtidig, at det bliver hårdt, og at alle skal være med til at bidrage.
I 2012 danner Socialdemokraterne regering, og Helle Thorning-Schmidt vil arbejde
for at få landet ud af krisen og for at få velfærdssamfundet til at hænge sammen. Det kræver en
ekstra indsats hos den enkelte dansker: "Vi skal forvente mindre end vi plejer og forlange mere af
hinanden end vi gjorde. Derfor kommer vi også alle sammen til at give den en ekstra skalle." (bilag
5, linje 84). Det er også tid for regeringen til at træffe svære og upopulære beslutninger for at få
landets økonomi til at hænge sammen. Helle Thorning-Schmidt taler derfor til fællesskabets
nostalgiske blik på velfærdssamfundet og argumenterer for, at det er det system, regeringen vil
beskytte: "Det er nu, vi skal vise, at vi har rygraden til at passe på det velfærdssamfund, som vores
forældre skabte. Det er nu, vi skal vise evnerne til at forny de bånd mellem mennesker, som det
tager generationer at knytte, men få år at trevle op." (bilag 5, linje 99).
Igen i 2013 er det danske velfærdssystem på dagsordenen. Helle Thorning-Schmidt
lægger op til, at der skal ydes en indsats i den private sektor: "For at citere tidligere finansminister
Palle Simonsen, så er problemet ikke, at den offentlige sektor er for stor. Problemet er, at den
private sektor er for lille. Vi har brug for, at der bliver skabt ny velstand til ny velfærd. Vi skal have
dansk økonomi i balance igen. Den offentlige sektor skal støtte den private bedre. Det har været
regeringens mål fra dag ét." (bilag 6, linje 88). Den offentlige sektor skal ifølge Helle ThorningSchmidt støtte den private sektor, så der kan komme gang i økonomien og velfærden.
4.3. Stilistiske træk
Retorisk stil spillede en vigtig rolle i den klassiske retorik og havde efterfølgende en væsentlig
betydning i flere århundreder. Men i den moderne retoriske kritik er stilen sat lidt til side til fordel
Side 38 af 77
20092261
Aarhus Universitet
for andre begreber så som den retoriske situation, publikum, genre og argumentation (Klujeff, 2009:
167). I min analyse af stilistiske træk i 1. maj-talerne anvender jeg dog de klassiske stilbegreber.
I den klassiske retorik opererer man med fire egenskaber, der har betydning for, om
stilen i en retorisk ytring er god. De fire egenskaber er: Puritas (korrekthed), perspicuitas (klarhed),
ornatus (udsmykning) og aptum (passende). Aptum bør forstås som det overordnede pragmatiske
kriterium, der er bestemmende for de tre andre (Villadsen, 2009: 179). Som jeg var inde på i den
retoriske situation, er en af de tvingende omstændigheder, at der tales til mange forskellige typer
mennesker (afsnit 3.4.). Det er mennesker med forskellig baggrund, uddannelse og erhverv. Derfor
må taleren vælge sit sprog med omhu, så det passer til situationen. Det nytter ikke noget at anvende
tekniske begreber, når taleren for eksempel skal forklare gennemførte reformer. Der skal tales i et
almindeligt hverdagssprog. Derfor ser vi heller ikke svære tekniske begreber i 1. maj-talerne. En
enkelt undtagelse er dog i Poul Nyrup Rasmussens tale fra 1999, hvor han giver et overblik over
situationen i Kosovo, hvor der netop har været massedeportationer (bilag 1, linje 6). Det er for det
første et langt ord, som er svært at udtale, og det kan derfor give en afbrydelse i talerytmen. Men det
er også et teknisk begreb. Grunden til, at Poul Nyrup Rasmussen alligevel bruger ordet, kan være, at
man har brugt det flittigt i medierne, så den almene dansker godt er klar over, hvad det betyder.
Selvom der er tale om mange forskellige mennesker, er publikum stadig en gruppe
eller et fællesskab, og taleren har en relation til det fællesskab. Det kommer til udtryk i valget af
personlige pronominer. I 1. maj-talerne bruger retor nemlig pronominer som ”vi”, ”os”, ”vores”
osv. Det indikerer, at retor er en del af fællesskabet og repræsenterer det. Sproget i 1. maj-talerne er
også klart og korrekt, der tales i grammatisk korrekt talesprog, og ytringerne er præcise og
stringente.
Til at beskrive talernes stilistik benytter jeg blandt andet begrebet stilleje. Med stilleje
vægter man mellem jævn, mellem og høj stil. Opfattelsen af begreberne har dog ændret sig siden
den klassiske retorik, og det kan derfor være svært at benytte stiltyper som fast definerede
kategorier (Villadsen, 2009:183). Det kan dog være interessant at anskue stillejet relativt. Når jeg
taler om høj, mellem og jævn stil, anskuer jeg begreberne i forhold til tre faktorer: ordvalg, syntaks
og firgurbrug. Høj stil kan for eksempel, ifølge mig, både være, hvis en tale er skrevet i et formelt
sprog med lange sætninger og et højt lixtal. Men høj stil kan også være en tale med megen
figurbrug. I analysen betragter jeg talens stilleje ud fra de tre faktorer. Jeg vurderer, at 1. maj-talerne
rent sprogligt har en mellem stil. Det gør jeg, fordi der både er eksempler på lange sætninger,
indskudte sætninger og ultrakorte sætninger. Et eksempel på en indskudt sætning er i Mogens
Side 39 af 77
20092261
Aarhus Universitet
Lykketofts tale fra 2004, hvor han siger: "Jeg tror, at han – hvis han bliver præsident – vil
gennemføre et såkaldt skift i strategien." (bilag 2, linje 28). De meget korte sætninger trækker stilen
ned i modsætning til de lange, og derfor vurderer jeg, at stilen er mellem.
Der er mange eksempler på retoriske figurer, og derfor er der høj stil på den front.
Også retoriske figurer har gennemgået nye fortolkninger. Eksempelvis skelner Perelman og
Olbrechts-Tyteca mellem stilistiske figurer og argumenterende figurer. En figur defineres som
argumenterende, når publikum anerkender dens argumenterende funktion, og den fører et nyt
perspektiv med sig og synes normal i denne nye situation (Klujeff, 2009: 172). Opnår den ikke
tilslutning til en ny forståelse, bliver den en stilfigur. I dette speciale skelner jeg ikke mellem
stilistiske figurer eller argumenterende figurer. Jeg noterer, når der optræder en figur og anskuer det
som en måde at styrke sin argumentation, samtidig med at man udsmykker sin tale.
I Poul Nyrup Rasmussens tale fra 1999 ser vi et eksempel på en retorisk figur, nemlig
en epifor, som også fungerer som en tretrinsraket: ”For de mange, mange tusinde Kosovo-albaneres
skyld. For menneskehedens og humanismens skyld. For vores egen selvrespekts og solidaritets
skyld.” (bilag 1, linje 13). Her ender alle sætningerne på ”skyld”, og det er for at sætte fokus på, at
man skal handle for nogle menneskers skyld. En anden figur i Poul Nyrup Rasmussens tale er en
allitteration: ”Derfor må vi fastholde og forstærke flyindsatsen…” (bilag 1, linje 24). De tre
betydningsbærende ord begynder med samme konsonantlyd. Det lægger vægt på ordene, giver
rytme og gør, at publikum bedre husker Poul Nyrup Rasmussens vigtige pointe. Der er flere
eksempler på argumenterende figurer i Poul Nyrup Rasmussens tale, men den sidste, jeg vil
fremhæve, er et eksempel på en asyndeton: ”Hvor vi bygger på vores stadigt gyldige værdier om ret
og pligt om at yde og nyde.” (bilag 1, linje 164). De to sidste sætningsled ”om ret og pligt” og ”om
at yde og nyde” sideordnes uden brug af konjunktion. Ved at udelade konjunktionen gør Poul
Nyrup Rasmussen sideordningen stærkere, og det giver et ophold, som publikum formentlig lægger
mærke til og dermed husker pointen.
I Helle Thorning-Schmidts tale fra 2005 er der også mange eksempler på
argumenterende figurer. Et eksempel er en antitese: ”Traktaten giver ikke mere union. Traktaten
giver bedre union.” (bilag 3, linje 41). Antitesen gør et komplekst forhold mere simpelt. Der er
enten mere union eller bedre union, og vælgerne får dermed, ifølge Helle Thorning-Schmidt, bedre
union ved at stemme for traktaten og ikke mere union – som nogle af de socialdemokratiske
vælgere ikke ønsker. En anden funktion er, at det giver rim og rytme, og dermed bliver pointen
nemmere at huske. En anden retorisk figur i talen er en anadiplosis: ”Jeg ved godt, at ikke alt i EU
Side 40 af 77
20092261
Aarhus Universitet
er godt, men EU er Danmarks vigtigste internationale fællesskab. Og fællesskab er nøglen til større
solidaritet og retfærdighed.” (bilag 3, linje 43). Ved at nævne "fælles" to gange i træk, som det er
tilfældet her, fremhæves begrebet, og pointen forstærkes. Et sidste eksempel, jeg vil fremhæve, er et
eksempel på allitteration: ”Bruger vi fortidens midler på fremtidens udfordringer, forfejler vi vores
mål.” (bilag 3, linje 73). Allitteration defineres ved, at flere ord, som begynder med samme
konsonantlyd, kommer efter hinanden. ”Fortiden”, ”fremtiden” og ”forfejler” kommer ikke direkte
efter hinanden, men jeg vurderer alligevel, at der er tale om allitteration, da ”fremtidens midler” og
”fortidens udfordringer” kan definere som to udtryk, og dermed følger ordene efter hinanden.
Denne allitteration giver også rim og rytme, som gør, at publikum husker pointen.
I Helle Thorning-Schmidts tale fra 2010 er der mange eksempler på tretrinsraketter. Et
eksempel er: ”Vi skal ikke købe kampfly, når der er et kæmpe hul i kassen. Det skal være slut med
at overbetale de private sygehuse. Og selvfølgelig skal de planlagte skattelettelser ikke gives, før
pengene passer.” (bilag 4, linje 58). Det er tre adskilte led, som bindes sammen af rytme, og det
fungerer som en slags gentagelse, så folk husker pointerne. En anden figur, jeg vil fremhæve, er
assonans: ”Tusk, fusk og lusk er for de borgerlige.” (bilag 5, linje 54). Der er klanglighed stavelsen,
og det skaber rim og rytme.
Helle Thorning-Schmidts tale fra 2012 indeholder rigtig mange metaforer. Et
eksempel er: ”Hvis plaststøberen kan bide tænderne sammen, så kan overlægen også. Hvis
kasseassistenten kan spænde livremmen ind, hvem kan så ikke?” (bilag 5, linje 97). ”Bide tænderne
sammen” og ”spænde livremmen ind” er begge metaforer for det at tage sig sammen og forvente
mindre. Et andet eksempel er: ”Det er nu, vi skal vise evnerne til at forny de bånd mellem
mennesker, som det tager generationer at knytte, men få år at trævle op.” (bilag 5, linje 99). ”Forny
bånd”, ”knytte” og ”trævle op” er metaforer for sammenhold og det at etablere dem og bryde dem.
Talen af Helle Thorning-Schmidt i 2013 indeholder også retoriske figurer. For
eksempel bruge Helle Thorning-Schmidt rim i sin tale som middel til at få publikum til at hæfte sig
ved pointen og til at huske det: ”Når vi siger, at Danmark har et problem med vores
konkurrenceevne, siger man bare: Visse vasse, det kan ikke passe.” (bilag 6, linje 24). En anden
figur, jeg vil fremhæve, er en isokolon, som også fungerer som en tretrinsraket og en gentagelse:
”Og tro mig, det giver knubs sådan at blive skudt på. Fra højre og venstre. Fra morgen til aften. Dag
ud og dag ind.” (bilag 6, linje 45) ”Fra højre og venstre”, ”fra morgen til aften” og ”dag ud og dag
ind” sammenlignes ved at indeholdes samme antal stavelser, og det er en gentagelse af den
modstand, regeringen står over for.
Side 41 af 77
20092261
Aarhus Universitet
Mogens Lykketofts tale afviger rent stilistisk fra de andre 1. maj-taler. Der er ikke så
mange figurer, og sætningerne er lidt længere og lixtallet lidt højere. Et eksempel på en lang
sætning uden figurer er: ”Men vi mente, ligesom et flertal af FN’s medlemslande og FN’s
sikkerhedsråd, at tidspunktet og grundlaget for krig var forkert, fordi FN’s egne våbeninspektører
sagde, at problemet kunne opklares og løses uden krig.” (bilag 2, linje 14). Det kan skyldes noget så
simpelt som Mogens Lykketofts egen talestil.
4.4. Opsummering
Jamieson og Campbell argumenterer for, som det kom til udtryk i teoriafsnittet (afsnit 2.2.), at
genrer er en gruppering af responser eller ytringer, som har situationelle, indholdsmæssige og
stilistiske karakteristika til fælles. Disse karakteristika er så bundet sammen i et internt dynamisk
forhold. 1. maj-talernes formål er at styrke et fællesskabs værdier ud fra dagsaktuelle politiske
problemer. De indeholder særligt emner om krisen og om velfærdssystemet, og så har de mellem
stil på den sproglige front og høj stil med hensyn til figurbrug. De situationelle, indholdsmæssig og
stilistiske karakteristika er bundet sammen i særegen konfiguration og skaber genren
socialdemokratiske 1. maj-taler.
5. Genredeltagelse
5.1. Epideiktiske træk
Som det kom til udtryk i teoriafsnittet (afsnit 2.4.) omkring den epideiktiske genre, forsøger taleren
at skabe et fællesskab centreret omkring nogle - af fællesskabet - accepterede værdier. De fælles
værdier bruger taleren så til at undervise fællesskabet i og til at samle fællesskabet om værdierne og
skabe eftertanke. De socialdemokratiske vælgere, som er medlemmer af fællesskabet, står for
lighed, frihed og solidaritet. De værdier bliver behandlet i 1. maj-talerne.
I talen fra 1999 argumenterer Poul Nyrup Rasmussens for indgrebet i Kosovo ud fra
fællesskabets værdier: "Et helt folk er ved at blive tvangsforflyttet fra deres eget land. Det kan vi
ikke vende ryggen til. Det må stoppes. Det skal stoppes. For de mange, mange tusinde Kosovoalbaneres skyld. For menneskehedens skyld og humanismens skyld. For vores egen selvrespekts og
solidaritets skyld" (bilag 1, linje 11). Her er det solidariteten, Poul Nyrup Rasmussen hæfter sig ved.
Vi skal i Danmark være solidariske med kosovo-albanarne. Et andet eksempel er: "Vi har ikke
kunnet fejre 1. maj i dag. Vi har afholdt 1. maj i dag. Vi har gjort det for at minde hinanden om
vores forpligtelser i den internationale solidaritet" (bilag 1, linje 176). Der hersker uenighed om
Side 42 af 77
20092261
Aarhus Universitet
NATO's bombninger i Kosovo, og derfor er Poul Nyrup Rasmussens formål med talen at fortælle
publikum, hvorfor Danmark skal deltage i indgrebet. Han skal vise publikum, at
Socialdemokraterne, ifølge ham, handler rigtigt og træffer beslutninger, der stemmer overens med
fællesskabets værdier.
Et andet eksempel på brugen af værdier ser vi i Mogens Lykketofts tale fra 2004. Her
bruger Mogens Lykketoft værdier til at argumentere for, at man har brug for en ny global strategi,
og at man dermed også har brug for en ny regering: "Der er brug for en ny og anderledes global
strategi, hvis ulighed og kaos skal mindskes og kampen mod terrorisme føres igennem til sejr. En
strategi, der bygger på forståelse for de grundlæggende konflikter og modsætninger i denne verden"
(bilag 2, linje 25). Her er det værdier om lighed og forståelse, der kommer til at indgå i argumentet.
I 2005 er Helle Thorning-Schmidt trådt til som ny formand for Socialdemokraterne.
Hun skal konstituere sig som taler og som underviser i fællesskabets værdier. Derfor viser hun også
medlemmerne af fællesskabet, at hun går ind for dets værdier: ”Medmenneskelighed og solidaritet
er drivkraften og den røde tråd i Socialdemokraternes kamp for et bedre og mere retfærdigt
samfund. Og kampen er nødvendig, indtil den dag hvor alle mennesker har lige muligheder, den
samme frihed og tør tro på fremtiden.” (bilag 3, linje 16). I talen åbner Helle Thorning-Schmidt op
for debat om efterlønnen, og her bruget hun også værdierne som en del af argumentationen: ”Vores
mål er at give hvert enkelt menneske lige muligheder og frihed. Velfærdssamfundet er vores
middel. Og midler skal altid tilpasses morgendagens udfordringer, hvis de skal gøre fyldest i
fremtiden.” (bilag 3, linje 70). Hun bruger altså værdierne lighed og frihed til at skabe eftertanke
om efterlønnen.
I 2010 bruger Helle Thorning-Schmidt også værdier i sin argumentation. Helle
Thorning-Schmidt kritiserer i store dele af talen den borgerlige regering og giver et alternativt bud
på, hvordan Socialdemokraterne vil få Danmark ud af krisen. Partiets løsning er blandt andet, at alle
skal være med, at alle er vigtige, og at alle skal bidrage: ”Vi siger det, som det er: Vi kommer til at
bede befolkningen om at bidraget til at få Danmark tilbage på sporet. Og vi gør det med en viden
om, at alle har noget at bidrage med. Alle er vigtige. Alle kan bruges.” (bilag 4, linje 40). Her er
værdien, at alle er vigtige og betyder noget for samfundet. Det, at alle er vigtige, skal være med til
at skabe eftertanke hos publikum om, at alle derfor også kan bidrage.
I sin argumentation for, at regeringen vil vende hver en sten for at få landet ud af
krisen, understreger Helle Thorning-Schmidt, at partiet dog ikke vil gå på kompromis med
fællesskabets værdier: ”Vi stiller ikke ultimative krav. Bortset fra et enkelt. Nemlig at vi ikke giver
Side 43 af 77
20092261
Aarhus Universitet
slip på den solidaritet, som binder Danmark sammen. En solidaritet mellem ung og gammel.
Mellem rig og fattig. Mellem rask og syg. En solidaritet som bygger på den simple værdi, at alle
mennesker har noget at bidrage med.” (bilag 5, linje 145). Her ønsker Helle Thorning-Schmidt igen
at skabe eftertanke omkring, at alle kan bidrage til samfundet.
I den sidste tale fra 2013 indleder Helle Thorning-Schmidt sin tale med at fokusere på
værdierne: ”Lige muligheder, uanset hvor man kommer fra. Frihed for den enkelte til at folde sit liv
ud. Solidaritet mellem mennesker. Det er vores værdier. Det gjaldt i går. Det gælder i dag. Og så
langt øjet rækker. Det er dét, som driver mig. Det er dét, som Socialdemokraterne har bygget på i
generation efter generation. Det er den røde tråd i regeringens arbejde.” (bilag 6, linje 4). Helle
Thorning-Schmidt starter formentlig med at slå værdierne fast, fordi hende og regeringen er blevet
kritiseret meget for ikke at leve op til de værdier, fællesskabet står for. Derfor er det vigtigt for
hende at slå fast, at værdierne er vigtige for hende, og at de, ifølge hende, er den røde tråd i
regeringens arbejde.
I 1. maj-talerne samler retorerne fællesskabet omkring nogle værdier. Ligeledes sætter
retorerne de aktuelle udfordringer i forhold til værdierne for derved at skabe eftertanke hos
publikum. Det ser vi eksempler på i alle 1. maj-talerne, og det er talernes overordnede formål.
5.2. Epideiktisk ethos
I dette afsnit vil jeg undersøge talernes epideiktiske ethos. Som nævnt i teoriafsnittet (afsnit 2.4.4.),
betragter Sullivan den epideiktiske ethos ud fra fem kriterier, hvor det femte – konsubstanitet – er
det overordnede begreb. Talerens ethos er ikke talerens alene, men kan forstås bredere som
fællesskabets
delte
konsubstanitet,
hvor
taleren
fungerer
som
repræsentant.
Hvordan
konsubstaniteten skabes af taleren, kan man så undersøge ved at gennemarbejde Sullivans øvrige
fire karakteristika for den epideiktiske ethos. Jeg har taler af tre forskellige retorer, og de tre
personers epideiktiske ethos vil jeg undersøge.
Den første taler, Poul Nyrup Rasmussen, havde været formand for partiet siden 1992
og fungerede som statsminister siden 1993. Derfor er han veletableret som partiets formand og som
statsminister, da talen holdes i 1999. Det kommer til udtryk i talen ved, at han ikke skal bruge
meget energi på at konstituere sig som taler. Publikum er vant til, at han er repræsentant for
fællesskabet, som er det første træk. Det næste træk går ud på, at Poul Nyrup Rasmussen som
repræsentant for fællesskabet kan se sammenhænge og fortolke virkeligheden med sin vision. Det
kommer til udtryk i talen, når Poul Nyrup Rasmussen argumenterer for, at Danmarks skal deltage i
Side 44 af 77
20092261
Aarhus Universitet
indgrebet i Kosovo: ”Det kan vi ikke bare vende ryggen til. Det må stoppes. Det skal stoppes.”
(bilag 1, linje 12). Det er hans vision, at man må gribe ind i Kosovo, fordi partiet ikke kan vende
ryggen til katastrofen. Poul Nyrup Rasmussen fungerer også som autoriteten ved at tale i generelle
vendinger, der repræsenterer tilhørernes holdninger: ”Vores mål er enkelt. Det mål har vi alle i
Europa, hele Europa, alle landene på Balkan, rundt om Milosevics Serbien, og alle lande i Øst- og
Centraleuropa. Kosovo-albanere skal kunne vende tilbage og leve i tryghed, fred og demokrati i
deres land Kosovo. Ikke mere, ikke mindre.” (bilag 1, linje 18). Det, at Poul Nyrup siger ”vores
mål”, indikerer, at han er autoriteten. Det sidste karaktertræk er, at taleren argumenterer rationelt og
fungerer som underviser. Det er ovenstående citat også et eksempel på.
I 2001 mistede Poul Nyrup Rasmussen sit flertal, og man fik en borgerlige
regering.Morgens Lykketoft overtog rollen som partiformand i 2002, og hans mål var at vinde
regeringsmagten tilbage. Det kommer blandt andet til udtryk i 1. maj-talen, da Mogens Lykketoft
kritiserer den borgerlige regerings udenrigspolitiske arbejde. En del af værdierne, som er forbundet
med 1. maj-talen, er også, at man skal vise international solidaritet, og det stemmer derfor overens
med fællesskabets værdier, at man interesserer sig for det udenrigspolitiske arbejde. Mogens
Lykketoft fremstår også som en ophøjet person, der kan se sammenhænge og fortolke virkeligheden
med sin vision. For eksempel udtaler Mogens Lykketoft: "Vi ved nu, at der ikke var
masseødelæggelsesvåben i Irak. Det var ikke en plan for at vinde freden." (bilag 2, linje 22). Han
udviser også autoritet ved at tale i generelle vendinger og repræsentere fællesskabets holdninger.
Det ser vi et eksempel på i talen: "Men vi mente ligesom et flertal af FN's medlemslande og i FN's
sikkerhedsråd, at tidspunktet og grundlaget for krig var forkert, fordi FN's egne våbeninspektører
sagde, at problemet kunne opklares og løses uden krig." (bilag 2, linje 14). Mogens Lykketoft
fungerer også som den epideiktiske underviser, der repræsenterer sund fornuft: "Der er brug for en
ny og anderledes global strategi, hvis ulighed og kaos skal mindskes og kampen mod terrorisme
føres igennem sejr. En strategi, der bygger på forståelse for de grundlæggende konflikter og
modsætninger i denne verden." (bilag 2, linje 25). Man må ifølge Mogens Lykketoft have forståelse
for konflikterne og modsætningerne i verden, hvis man skal have succes med at bekæmpe
terrorisme. Det argumenterer Mogens Lykketoft for og underviser publikum i.
Det lykkedes ikke Mogens Lykketoft at tilbageerobre regeringsmagten efter et
skuffende valg i 2005, og han trådte derfor af som partiets formand. En ny formand skulle nu
findes, og det blev afgjort via en afstemning blandt partiets medlemmer mellem Frank Jensen og
Helle Thorning-Schmidt. Det blev Helle Thorning-Schmidt, der løb med sejren og blev partiets
Side 45 af 77
20092261
Aarhus Universitet
formand i 2005. Hun er ny formand for partiet, da talen holdes, og må derfor konstituere sig selv
som taler: "Forleden dag var der en, der spurgte mig, om jeg havde holdt 1. maj-taler før. Jo, det har
jeg, kunne jeg berolige vedkommende med. For nok er jeg ny formand for Socialdemokraterne,
men jeg har dog talt ved 1. maj-arrangementet før. Faktisk over det meste af landet." (bilag 3, linje
2). Helle Thorning-Schmidt fortolker også virkeligheden med sin vision: "Vi er et rigt land, men vi
er ikke os selv nok. Vi vil aldrig vende ryggen til verden vi vil gå foran. Derfor kan vi ikke være
bekendt at stille ulandsbistanden på stand by. Derfor skal vi hæve den danske ulandsbistand." (bilag
3, linje 20). Dette er også et eksempel på, at Helle Thorning-Schmidt er autoriteten, for hun taler i
generelle vendinger, der repræsenterer tilhørernes holdninger.
I 2013 har Helle Thorning-Schmidt et helt andet ry, da talen holdes. Lærerne har været
lockoutet, og man har vedtaget en ny folkeskolereform. Den bliver ikke modtaget positivt af
lærerne, og en del af de socialdemokratiske vælgere er negativt stemte over for partiformanden. Det
kommer også til udtryk i talen: "Så jo, det kan godt være lidt ensomt at være regering i Danmark.
Og tro mi, det giver knubs at blive skudt på. Fra højre og venstre. Fra morgen til aften. Dag ud og
dag ind. Men ved i hvad, det passer mig fint. For jeg er overbevist om, at det er bedst for Danmark,
når det er os, som er i højsædet." (bilag 6, linje 45). Helle Thorning-Schmidts epideiktiske ethos er
derfor ikke særlig høj, inden hun holder talen, og det skal hun forsøge at ændre med sin tale. Hun
forsøger blandt andet at fremstå som repræsentanten for fællesskabet og som autoriteten. Det ser vi
et eksempel på i talen: "Kære venner. Vi står i en ny virkelighed. Hvor pengene er få. Men behovet
for forandringer er store. Arbejdspladser og virksomheder flytter. Vores børn skal regne med, at
deres arbejdsliv først slutter, når de er over 70 år gamle." (bilag 6, linje 13). Helle ThorningSchmidt forsøger også at fremstå som epideiktisk underviser ved at argumentere rationelt. Det
forsøger hun blandt andet at gøre, da hun argumenterer for den nye folkeskolereform. Helle
Thorning-Schmidts epideiktiske ethos er ikke høj i de senere års taler. Det lykkedes hende ikke at
forbedre den i 2013, da hun ikke kom til orde ved 1. maj-arrangementet, fordi publikum ikke
accepterede hende som repræsentant for fællesskabet. I 2014 gik det dog bedre. Hun blev rost for
sin tale, det primært handlede om beskæftigelsesarbejdet i forbindelse med den nye
beskæftigelsesreform. I næste afsnit undersøger jeg, om 1. maj-talerne indeholder Condits tre
funktionspar.
Side 46 af 77
20092261
Aarhus Universitet
5.3. Funktionspar
Condit mener, som det kom til udtryk i teoriafsnittet (afsnit 2.4.3.), at man må anskue talegenren ud
fra tre funktionspar: definition/forståelse, formning/deling og fremvisning/underholdning. Det første
funktionspar ser vi et eksempel på i Poul Nyrup Rasmussens tale fra 1999. Der har netop været
massedeportationer i Kosovo, og der er generelt uro på Balkan. Det er bekymrende for publikum,
og derfor vil taleren forklare det problemfyldte emne i forhold til publikums kerneværdier og
holdninger. Som jeg var inde på i forrige afsnit, bruger Poul Nyrup Rasmussen værdien solidaritet i
sin behandling af emnet: ”Det kan vi ikke bare vende ryggen til. Det må stoppes. Det skal stoppes.
For dem mange, mange tusinde Kosovo-albaneres skyld. For menneskehedens og humanismens
skyld. For vores egen selvrespekts og solidaritets skyld.” (bilag 1, linje 12). Et andet eksempel på
funktionsparret definition/forståelse ser vi i Helle Thorning-Schmidts tale fra 2013. Her har
regeringen med Socialdemokraterne præsenteret en ny folkeskolereform, og der har været en
lærerkonflikt, som er bekymrende for mange af vælgerne. Det forsøger Helle Thorning-Schmidt at
forklare ud fra publikums værdier og holdninger: ”De børn, som kommer mest i klemme, er de
børn, der kommer fra hjem, hvor forældrene selv havde svært ved at få greb om det at lære. Det skal
vi have ændret. Vi vil gøre en forskel.” (bilag 6, linje 145). Her taler Helle Thorning-Schmidt til
fællesskabets værdi om lige muligheder. Dog lykkes det ikke Helle Thorning-Schmidt at komme til
orde ved de største 1. maj-arrangementer, fordi publikum var frustrerede og ikke accepterede hende
som taler for fællesskabets værdier.
Det andet funktionspar formning/deling handler om at dele et fællesskab. Fællesskabet
fornyer definitionen af dets værdier ved at gennemgå tidligere værdier og overbevisninger i forhold
til nye situationer, og det sker periodisk ved genkomne lejligheder. Dette er 1. maj-talens
hovedfunktion, og det er alle 1. maj-talernes overordnede formål. Et eksempel er Helle ThorningSchmidts tale fra 2005. Hun er netop blevet ny formand for partiet og skal bekræfte sin plads som
leder af fællesskabet. Derfor er det vigtigt for hende at behandle fællesskabets værdier i forhold til
denne nye situation: ”For mig har det altid væres noget særligt, det at vide, at vi er en del af det
stærke internationale fællesskab. Det giver os en helt særlig styrke som parti og bevægelse. (…).
Medmenneskelighed og solidaritet er drivkraften og den røde tråd i Socialdemokraternes kamp for
et bedre og mere retfærdigt samfund.” (bilag 3, linje 13). Den sidste sætning nævner hun for at
understege, at medmenneskelighed og solidaritet stadigvæk er højeste prioritet for fællesskabet med
hende som leder.
Side 47 af 77
20092261
Aarhus Universitet
Det sidste funktionspar, fremvisning/underholdning, er ofte det, man traditionelt
opfatter som epideiktik. Det handler om, at taleren viser sin veltalenhed (i form af sandhed, skønhed
og magt), og publikum er underholdt heraf. Som jeg nævnet i afsnittet om stilistiske træk (afsnit
4.3.), så er der mange eksempler på, at retorerne udfolder deres sprog og bruger retoriske figurer.
Derfor har 1. maj-talerne også denne funktion.
5.4. Opsummering
Som jeg var inde på i teoriafsnittet er en tale epideiktisk, når den behandler et fællesskabs værdier
og giver anledning til eftertanke. 1. maj-talerne holdes hvert år på arbejdernes internationale
kampdag, og man mindes de sejre, man har opnået i tidens løb og forbinder dem med nutidens
udfordringer. Man hæfter sig ved fællesskabets værdier - frihed, lighed og solidaritet - i sin
argumentation for at skabe eftertanke hos publikum. Retorerne har epideiktisk ethos i forskellig
grad, og talerne indeholder alle Condits tre funktionspar. Derfor vurderer jeg, at 1. maj-talerne
tilhører den epideiktiske talegenre. Men der er dog også deliberative træk i talen. Som det kom til
udtryk i trækstruktursanalysen er der nemlig også afsnit, hvor man argumenterer for fremtidig
handling. Det er ikke atypisk, at en genre indeholder træk fra en anden genrer. Aristoteles gør også
opmærksom på, at tekster kan divergere fra en genre, og at det er muligt at kombinere eller blande
forskellige genrer: "Dog hænder det ikke sjældent, at taleren enten drager fortiden med ind ved at
minde om, hvad der skete dengang, eller tager forskud på, hvad man kan vente sig af fremtiden"
(Aristoteles, 1983: 42). Dermed er de nyere socialdemokratiske 1. maj-taler epideiktiske men
indeholder deliberative træk.
6. 1. maj-talens udvikling
6.1. 1. maj-talens historiske ramme
1. maj er arbejdernes internationale kamp- og festdag. Den blev fejret første gang i Danmark i 1890,
men traditionen går længere tilbage. Tidligere kaldte man den Valborgs dag, og det var en festdag,
hvor man dansede om majstangen og fejrede forårets komme (Federspiel et al., 1990: 17). Den
tradition kunne arbejderbevægelsen bygge videre på. Kravet om 8-timers arbejdsdag havde været
under opsejling internationalt siden midten af 1800-tallet, men først i 1889 kom oprøret til Europa
via en international arbejderkongres i Paris. Fagforeningsmanden Jens Jensen deltog i kongressen i
Paris, og så snart han kom hjem, begyndte han at forberede 1. maj i Danmark i 1890. Man samledes
på Nørrefælled til festtegn, sange, musik og taler. Talerne blev holdt af to ledere. Partiformand for
Socialdemokraterne P. Knudsen og fagforeningsmanden Jens Jensen talte blandt andet om
Side 48 af 77
20092261
Aarhus Universitet
socialismen og om 8-timers dagen (Federspiel et al., 1990: 25). 1. maj-traditionen spredte sig rundt
til provinsbyerne, og efter en lidt sløv opstartsperiode i den første halvdel af 1890’erne, tog
demonstrationerne for alvor fat.
Majdemonstrationen i 1900 var en markering af en nyvunden anerkendelse og den
vækst i organisationen, som slutningen af 1890’erne bragte. Det blev en festlig dag, men selvom
demonstrationerne nåede et højdepunkt i 1900, skete der en institutionalisering af majdagen. Der
blev udviklet et helt apparat til iværksættelse, afvikling og opfølgning af majdemonstrationen, som
blev sat i scene som et andet skuespil (Federspiel et al., 1990: 56). I begyndelsen af og under 1.
verdenskrig blev kampen om krigstrulsen og senere krigen fremtrædende i paroler, på bannere og i
talerne ved 1. majdemonstrationerne. I 1919 var der stor tilslutning til majdemonstrationerne, og det
betragtes som den danske arbejderklasses udtryk for solidaritet med de udenlandske klassefæller,
der nu var kommet ud af krigens helvede. De gamle paroler: International solidaritet og 8 timers
arbejdsdag var i færd med at blive virkeliggjort (Federspiel et al., 1990: 73). I 1920 opnåede man 8
timers arbejdsdag, men der blev ikke holdt noget triumftog 1. maj oven på dens indførelse. Det
hang sammen med, at det gamle krav og majdagen efterhånden var kommet fra hinanden. Ingen
følte, at 8-timers-dagens indførelse var en følge af 30 års majdemonstrationer (Federspiel et al.,
1990: 75). Majdemonstrationerne var dog ikke uden betydning eller virkning. Men majdagen havde
ændret karakter.
Ved valget i 1924 fik Socialdemokratiet så mange stemmer, at man med de Radikales
støtte kunne danne den første socialdemokratiske regering i Danmark. 1. maj i 1924 blev derfor en
sejrsfest. I 1925 talte den første kvinde i Fælledparken 1. maj. Kvinder var på talerlisten resten af
1920’erne, og de opfordrede andre kvinder til at møde op til valgene og stemme på
Socialdemokratiet. De henvendte sig direkte til husmødrene, fordi 8-timers dagen ville have stor
betydning for familielivet. Men de henvendte sig også til de arbejdende kvinder, for hvem 8-timersdagen havde direkte påvirkning. I 1926 begyndte man at markere 1. maj i radioen, men det var først
i 30’erne, man havde reportager og transmissioner fra arrangementerne (Federspiel et al., 1990: 93).
I 1929 hørte man første gang den socialdemokratiske arbejderbevægelse udtale
muligheden for en yderligere arbejdsnedsættelse. 1. maj-talerne var i begyndelsen af 30’erne præget
af usikkerhed med hensyn til, hvorledes kravet om yderligere arbejdstidsnedsættelse skulle
udformes korrekt. Ud over arbejdstidsspørgsmålet prægedes majdemonstrationerne af spørgsmålet
om støtten til de arbejdsløse. 1. maj var i 1930’erne først og fremmest præget af krisen og den store
arbejdsløshed og af fascismens fremmarch og den stigende krigsfare. De alvorlige problemer gav
Side 49 af 77
20092261
Aarhus Universitet
større tilslutning til demonstrationerne, end der nogensinde havde været før (Federspiel et al., 1990:
120).
I 1940, da Danmark blev besat af Tyskland, blev der udstedt forbud mod afholdelse af
offentlige møder. Der blev dog opfordret til almindelig arbejdshvile 1. maj. Man fik også markeret
majdagen i radioen. De næste år blev 1. maj afholdt inden døre. Der blev blandt andet holdt møder i
K.B.-Hallen, Idrætshuset og Forum i København. Under besættelsen var det naturligvis begrænset,
hvad man turde udtale i paroler, resolutioner og taler 1. maj (Federspiel et al., 1990: 123). Efter
krigen dalede Socialdemokratiets støtter. Til gengæld stormede DKP fremad, og det skabte en del
konflikter også i forbindelse med 1. maj-arrangementerne. I 1950’erne mindskedes kommunisternes
faglige og politiske indflydelse, og DKP gled ud af Folketinget ved valget i 1960. 1960’erne var
kendetegnet ved, at velfærdssamfundet begyndte at tage form. Befolkningens levefod steg, og
arbejdsløsheden faldt. Æren for det blev tilskrevet Socialdemokratiet, der op til 1967 fik støtte af
lidt over 40 procent af vælgerne (Federspiel et al., 1990: 152).
1970'erne var politisk meget omskiftelige. Den borgerlige VKR-regering dannet i
1968 fortsatte til 1971, hvor et nyt flertal af S og SF førte til en socialdemokratisk regering under
først Jens Otto Krag og så Anker Jørgensen (Federspiel et al., 1990: 178). I 1973 blev der ved
valget, efter stor udskiftning i folketinget, dannet en Venstre-mindretalsregering. I 1975 dannede
Socialdemokraterne igen regering indtil 1982. Det mest omdiskuterede politiske spørgsmål i
1970'erne var, hvorvidt Danmark skulle tilslutte sig Fællesrådet (EF). Indenrigspolitisk blev der
bremset op for velfærdsstaten, og arbejdsløsheden steg. 1. maj skiftede også status fra halv til hel
fridag på offentlige kontorer og i visse skoler (Federspiel et al., 1990: 201). I efteråret 1982 fik
Danmark en borgerlig koalitionsregering med Poul Schlüter. 1980'erne blev derfor politisk præget
af det borgerlige Danmark. Det gav konfrontation med arbejderbevægelsen og fik indflydelse på
udviklingen af arbejdernes 1. maj (Federspiel et al., 1990: 209). I perioden øgedes
arrangementernes antal, og deltagelsen til arrangementerne var stor.
1. maj i 1990 var hundredåret for arrangementet, og det blev fejret i solskin og
forårsfarver. Der blev gjort store anstrengelser for at markere jubilæet, og det gav rekordhøj
deltagelse i Fælledparken og over hele landet. I 1992 og 1993 var 1. maj præget af afstemning om
EU og Unionen. Selv om der var mange stemmer for EU ved 1. maj-arrangementerne, fyldte de
mindre end modstanderne. LO's formand og partiformand, Poul Nyrup Rasmussen, havde svært ved
at trænge igennem til publikum. Den 1. maj 1995 blev en gigantisk fest for solidaritetsarbejdet med
strejkende Ribus-chauffører.
Side 50 af 77
20092261
Aarhus Universitet
6.2. Trækstruktursanalyse
I trækstruktursanalysen af nyere 1. maj-taler kom det til udtryk, at talerne indeholder en indledning
og en afslutning - hvor 1. maj er omdrejningspunktet - en statusopgørelse, forklaring af gennemført
politik, argumentation for at gennemføre ny politik og kritik af modstanderpartierne. De seks taler
fra 1920’erne til 1970’erne har samme struktur.
6.2.1. 1. maj som ramme
Thorvald Stauning indleder sin tale i 1926 med bemærkninger om arbejdernes internationale
kampdag: "I hele Verden samles Arbejdermasserne paa denne Dag, og de samles for at fejre - eller
for at kræve Foraar i Arbejderklassens Liv . - Det Foraar, der føles, naar Arbejderens Tilværelse
ikke har Lighed med Trællenes Kaar." (bilag 7, linje 4). Thorvald Stauning taler om, hvordan den
tidligere fejring af Majdagen er blevet til arbejdernes internationale kampdag. Man mødes for at
fejre tidlige sejre og for fortsat at kæmpe for bedre forhold for arbejderne. Talen afrundes med
bemærkninger om indførelsen af arbejdsdage på maksimalt 8 timer: "En højt udviklet, levende
interesseret arbejderklasse vil være en Lykke for Verden, en Garanti for en sund, organisk
Udvikling af Samfundslivet, og en saadan opnaas ved den fulde Gennemførelse af Dagens Tekst:
Den lovfæstede 8 Timers Maksimal-Arbejdsdag." (bilag 7, linje 134). Hermed ser vi, at 1. maj
danner rammen om talen.
Det er også tilfældet i Thorvald Staunings tale fra 1936. Her indledes talen også med
bemærkninger om fejringen af 1. maj: ”Det nordiske Folks gamle Festdag – Skøn Valborgs Dag –
Dagen, da Foraaret bryder frem og giver Haab om Sol og Sommer, blev for snart et halvt Hundrede
Aar siden annekteret af Arbejderbevægelsen til international Festdag, til Demonstration for 8
Timersdagen, for Frihed og for Fred” (bilag 8, linje 2). Ligeledes afsluttes talen med bemærkninger
om 1. majdagen: ”Paa denne, Arbejdernes internationale Festdag, har vi Grund til at mindes de
Broderpartier, der er knuste ved en Forening af reaktionære og kommunistiske Indflydelser. Vi har
Grund til at love fortsat Enighed og Sammenhold i vort parti, og saa maa vi haabe, at den Del af
Landet, som om nogle Maaneder gaar til Landstingsvalg, vil gøre en sådan Indsats, saa Folkeviljen
kan faa Frihed til at udfolde sig og til at tage Ansvaret for politiske Handlinger.” (bilag 8, linje 150).
Også i Hans Christian Hansens tale fra 1953 danner 1. maj rammen om talen. Hans
Christian Hansen indleder talen ved at sige: "Vi fejrer denne majfest ovenpå en valgkamp, som
endte med en smuk og stolt sejr for Socialdemokratiet." (bilag 10, linje 2). Ligeledes slutter han
Side 51 af 77
20092261
Aarhus Universitet
talen med bemærkningen: "Vi står da i klar kampstilling på denne majdag som så ofte tidligere."
(bilag 10, linje 181). Det central emne i Hans Christian Hansens tale er partiets kamp - både i
forhold til at danne regering og i forhold til at skabe et bedre Danmark - derfor er det også i den
forbindelse, at fejringen af første maj nævnes.
Målet med Jens Otto Krags 1. maj-tale i 1963 er at samle partiet i forbindelse med de
udfordringer, Danmark står over for. Derfor indleder Jens Otto Krag sin tale med at understrege, at
selvom kravet om 1. maj er gennemført, har fejringen af den internationale kampdag ikke mistet sin
mening: "Kravet om de otte timers arbejdsdag er for længst gennemført, ja, for de fleste
lønarbejdergruppers vedkommende er det passeret. Men dermed har den 1. maj ikke mistet sin
mening. Nye krav om langt videregående sociale og kulturelle fremskridt er trådt i stedet for dem,
der er gennemført." (bilag 11, linje 4). I afslutningen takker Jens Otto Krag Gordon Walker, som er
gæst ved denne 1. maj, og dermed danner 1. maj endnu engang rammen: "Lad mig til slut takke vor
engelske gæst Gordon Walker for hans tale her i dag." (bilag 11, linje 123).
I talen i 1973 lader Anker Jørgensen tankerne vandre mod tidligere fejringer af 1. maj:
"Den 1. maj 1932 eller 1933 gik jeg ud af porten i Vajsenhus-skolen efter endt skoledag. Den skole
holdt nemlig ikke lukket den 1.maj." (bilag 12, linje 2). Desuden slutter Anker Jørgensen sin tale
med at ønske publikum en glædelig 1. maj, og derved danner 1. maj rammen.
Hans Hedtofts tale fra 1948 afviger fra de andre taler, da indledningen og afslutningen
ikke hæfter sig ved fejringen af arbejdernes internationale kampdag. I stedet indledes Hans Hedtofts
tale med bemærkninger om 2. verdenskrig og besættelsen. Det er meget naturligt, da det ikke er
mere end tre år siden, Danmark blev befriet fra Tystlands besættelse. Talens omdrejningspunkt er 2.
verdenskrig og kampen for, at det ikke skal ske igen. Socialdemokraterne er gået ind for
Marshallplanen og ønsker genopbygning i Europa. Det er ikke hele Europa - specielt ikke
Østeuropa - der kan samles om den sag, og i den forbindelse inddrager Hans Hedtoft bemærkninger
om majdagen: "Vi har én Gang prøvet at være et besat Land, prøvet at være berøvet Friheden, og vi
gav dengang hinanden det Løfte, at vi vilde gøre, hvad der stod i vor Magt, for at hindre en
Gentagelse. Det Løfte vil vi ikke glemme her ved vor 1. Majfest!" (bilag 9, linje 75). På den måde
nævnes fejringen af 1. maj, men den danner ikke ramme om selve talen.
6.2.2. Sådan ligger landet
Vi ser også eksempler på, at retor beskriver, hvordan situationen er i landet og i verden, på det
tidspunkt talen holdes. I 1. maj-talen i 1926 taler Thorvald Stauning om, at landet er i hastig
Side 52 af 77
20092261
Aarhus Universitet
udvikling, og at man samtidig oplever problemer i kølvandet på 1. verdenskrig: "Vi er inde i en
rivende Udvikling paa mange Omraader. Konkurrencen mellem Landene er skarp. Store
Vanskeligheder er fulgt i Krigens Kølvand. Organisationerne, Rigsdagene, Kommunalraad og
Regeringer maa beskæftige sig med store Problemer, om Beskæftigelsesmuligheder, om
Erhvervsforhold, om Staternes økonomi, Valutaforhold osv." (bilag 7, linje 87).
Også i 1936 er 1. verdenskrig og dens efterdønninger på dagsordenen: "Igennem 5
Aars Krisetilstand, fremkaldt af en Omvæltning i Verdenshandel og Økonomi, har det
socialdemokratiske Parti haft Førerskab i det politisk Liv - under stadig Modstand fra et overmodigt
Mindretal." (bilag 8, linje 43). Thorvald Stauning forklarer, at Socialdemokraterne har siddet øverst
i det politiske liv og har oplevet stor modstand fra oppositionen.
I 1948 har danskerne oplevet 2. verdenskrig, og Hans Hedtoft forklarer situationen
efter krigen: ”Stort set kan man sige, at der i Dag eksisterer to Retninger i Vesteuropa; en der
forsøger at genopbygge, og en der forsøger det modsatte, nemlig at hindre Genopbygningen af det
krigshærgede Europa” (bilag 9, linje 31).
I Hans Christian Hansens tale i 1953 er det hverken krigstider eller indenrigspolitiske
udfordringer, der er på dagsordenen. Hans Christian Hansen bruger nemlig sin tale på at beskrive
det nylige folketingsvalg, som har bragt forvirring og usikkerhed omkring regeringsmagten: "Det
blev en bitter opvågnen for dem alle. Socialdemokratiet blev valgets sejrende parti. (...) Over 40 %
af vælgerne gav deres stemme til Socialdemokratiet. (...) Alt tyder på, at venstres og de
konservatives regering beslutter sig til at fortsætte på ubestemt tid, efter at Erik Eriksen har fået
udtalelser fra, de radikale og fra retsforbundet om, at regeringen nok skal blive fredet." (bilag 10,
linje 11). Selvom Socialdemokraterne vinder overbevisende ved valget, lykkes det alligevel
regeringen at blive siddende på magten - til stor frustration blandt de socialdemokratiske vælgere.
I 1963 beskriver Jens Otto Krag i sin 1. maj-tale, hvordan situationen er
indenrigspolitisk: ”Indenrigspolitisk befinder vi os i en bevæget og begivenhedsrig periode. For et
år siden indgik regeringen et økonomisk forlig med fire af tingets partier; et omfattende forlig, hvis
enkeltheder jeg ikke skal komme ind på, men som sigtede på en nødvendig sanering og
afbalancering af vor økonomi, som i for stærk grad blev præget af valutatab og prisstigninger”
Anker Jørgensen er i 1973 bekymret for Mogens Glistrups stigende opbakning: "Vi
lever i et samfund i rivende udvikling. Meget omformes i disse år. Det kan give anledning til
usikkerhed og utilfredshed. Utilfredsheden er kun frugtbar, hvis den kanaliseres ind i positive
Side 53 af 77
20092261
Aarhus Universitet
inspirerende baner. Men når den søger udtryk, som fænomenet Glistrup, er der grund til at advare."
6.2.3. Forklarer gennemført politik
I 1. maj-talerne forklarer retor over for fællesskabet, hvordan og hvorfor partiet har handlet, som det
har gjort. For eksempel forklarer Thorvald Stauning 1936, hvorfor partiet greb ind i en
slagterikonflikt: "En Maaneds Arbejdsstandsning bragte en betydelig Forstyrrelse i Samhandles
med andre, og vi matte imødese, at Landbrugseksporten snart vilde standse, saaledes som
Kommunisterne ønskede det, men som Samfundet ikke kunde taale, men dette havde vi Pligten til
at afværge." (bilag 8, linje 111).
Et andet eksempel er i Hans Hedtofts tale fra 1948, da han forklarer
Socialdemokraternes linje: "Vi har vist vor gode Vilje til at faa Linje i den økonomiske Politik og
Gang i Genopbygningen. Arbejde og øget Eksport, Rationalisering og Udbygning af vort
Produktionsapparat, som er den eneste Vej, der fører frem, har været Maalet." (bilag 9, linje 116).
I 1963 har man gennemført helhedsløsningen, og Jens Otto Krag forklarer, hvilken
betydning helhedsløsningen har for danskerne: "Helhedsløsningen giver en håndsrækning til de
lavtlønnede arbejdere og tjenestemænd, og der bygges videre på vort sociale sikkerhedssystem ved
efterlønsordning, forbedring af sygedagpenge og forbedringer for folke- og invalide- pensionister.
Den gennemførte kontrol med lejen i nyt privat udlejningsbyggeri tjener også et vigtigt socialt
formål, nemlig at begrænse urimelige stigninger i huslejen, som kan opnås gennem udnyttelse af
den bolignød, vi desværre fortsat har, og som især den boligsøgende ungdom rammes af." (bilag 11,
linje 56).
Både Thorvald Staunings tale fra 1926, Hans Christian Hansens tale fra 1953 og
Anker Jørgensens tale fra 1973 afviger fra de andre taler ved ikke at indeholde et afsnit, hvor
gennemført politik forklares. Det kan der være bestemte årsager til. I 1926 er der ikke gået mange
år, siden man fik indført kravet om 8 timers arbejdsdag. Man kan nu begynde at se effekten af den
udvikling, og det ønsker Thorvald Stauning at forklare for at dele og nyde den sejr som fællesskabet
har opnået. I 1953 holder Hans Christian Hansen 1. maj-tale. Men han er ikke formand for partiet,
og det kan være forklaringen på, at han ikke forklarer den politik, regeringen har ført. Heller ikke
Anker Jørgensen forklarer gennemført politik, og det kan hænge sammen med, at han er ny formand
for partiet, da talen holdes.
Side 54 af 77
20092261
Aarhus Universitet
6.2.4. Argumentation for nye tiltag
De ældre 1. maj-taler indeholder også argumentation for nye tiltag. Eksempelvis argumenterer
Thorvald Stauning i sin tale i 1926 for øgede uddannelsesmuligheder: "I fælles Interesse bør der mere planmæssigt end det endnu er sket - sørges for videregaaende Uddannelse af Ungdommen
saavel i Læretiden som Aarene efter denne. Vi savner i høj Grad den Ungdomsskole, som kunde og
burde tilvejebringe Grundlaget for de unge Arbejderes aandelige Udvikling." (bilag 7, linje 13).
I 1936 kritiserer Thorvald Stauning de borgerlige partier, fordi de har stemt imod et
forslag om 36 millioner kroner til forskellige former for arbejde. Han mener ikke, de borgerliges vej
er den rigtige vej at gå. Thorvald Stauning argumenterer for, at man i stedet skal forøge
beskæftigelsesmulighederne: "At forøge Beskæftigelsesmulighederne er det rigtige, og dertil sigter
den økonomiske Politik, som føres, den, der samler sig om Valutacentral og Importregulering, og
hvis Resultat kan ses i en Forøgelse af de beskæftigedes Antal med næsten 100.000 fra 1932 til
1935." (bilag 8, linje 70).
I 1948 er det tre år siden, 2. verdenskrig sluttede. Men Europa er stadigvæk i krise
efter de mange år med krig og ødelæggelse. Hans Hedtoft argumenterer i sin 1. maj-tale for, at
Danmark skal være med i genopbyggelsen af Europa, og at man skal gå ind for Marshallplanen:
"Denne Frihed for Nød kræver Plan, Arbejde, Genopbygning og social Stabilitet. Derfor maa ogsaa
vi være med i Arbejdet for Europas Genrejsning. Det er en dansk Indstilling, og det er en nordisk.
Socialdemokratiet i de 3 skandinaviske Lande er da ogsaa enstemmigt gaaet ind for
Marshallplanen." (bilag 9, linje 54).
Da Hans Christian Hansen holder sin tale i 1953 skal man vedtage en ændring af
grundloven. Hans Christian Hansen argumenterer for, at man gerne vil stemme for den: "Over
partierne står grundloven. At føre den igennem folkeafstemningen med positiv udgang er den store
opgave, som nu forestår. Overfor de pjokkede påstande om, at regeringspartiernes vælgere skulle
lade deres stilling hertil bestemme af regeringens farve, skal det tydeligt siges, at Socialdemokratiet
ikke vil anvende en sådan argumentation, selv om vi har samme ret hertil som andre.
Socialdemokratiet vil under alle omstændigheder sætte al sin styrke ind på at få grundloven
vedtaget." (bilag 10, linje 160).
Jens Otte Krag argumenterer i sin tale fra 1963 for, at regeringen må spare for at
genvinde balancen i samfundsøkonomien: "For at vi kan genvinde den samfundsøkonomiske
balance, vil det kræve, at der udvises tilbageholdenhed over for nye pris- og avancestigninger, at
Side 55 af 77
20092261
Aarhus Universitet
nye lønglidninger undgås, og at vi fra det offentliges side er sparsommelige i udgiftspolitikken og
med hensyn til igangsættelse ad offentlige bygge- og anlægsarbejder" (bilag 11, linje 63).
I 1973 advarer Anker Jørgensen mod Mogens Glistrups tanker. Han argumenterer for,
at hans udtalelser er imod alt det, arbejderbevægelsen står for: "Enhver tro på, at det nok skal
komme af sig selv, vil være blåøjet. Derfor vil politiske svinkeærinder oven på den tankegang være
forsinkelse af den udvikling, som vi i arbejderbevægelsen står for. Det ville jo også være
meningsløst, om vi skulle lade os vejlede af en person, som har gjort det til et levebrød - og
åbenbart et særdeles lukrativt - at hjælpe sig selv og andre ligestillede til at undgå at bidrage deres
andel til løsningen af de fælles opgaver." (bilag 12, linje 66).
6.2.5. Os og dem
Til sidst indeholder 1. maj-talerne også kritik af andre partier. For eksempel kritiserer Thorvald
Stauning i sin tale i 1936 Venstre og Konservative: "Man har naturligvis i disse Aar beskæftiget sig
med mange Planer for Arbejdsløshedens Bekæmpelse, men de er som Regel stødt paa Modstand
hos Landstingsflertallets Partier. Se saaledes det Lovforslag, der nu har foreligget i to Samlinger - et
Forslag om at sætte 36 Millioner Kroner i Omløb ved forskellige Arbejder. Mange Tusinde
Arbejdere vilde have fundet midlertidig Beskæftigelse ved sidde Arbejder, men Venstre og
Konservative havde Mod og Magt til at hindre dette" (bilag 8, linje 55).
I 1953 har Socialdemokraterne fået en stor valgsejr, men føler sig som sagt snydt for
regeringsmagten. Derfor indeholder Hans Christian Hansens tale en del kritik af den borgerlige
regering. Et eksempel er: "De løb fra de løfter, de gav vælgerne ved sidste valg i 1950. Ved valget
forleden - altså i 1953 - sagde de skarpt i tryksager, i presse og på valgmøder, at valget ikke var et
valg om grundloven, men om regeringens forbliven eller fald." (bilag 10, linje 55).
Som tidligere nævnt kritiserer Anker Jørgensen Mogens Glistrup i sin tale i 1973:
"Men når den søger udtryk, som fænomenet Glistrup, er der grund til at advare. Glistrup står for den
tanke, at det er udmærket, hvis fabrikanterne og godsejerne kan øge deres indkomster Så skal alle vi
andre nok få det godt" (bilag 12, linje 61). Det gør han fordi, han føler sig truet af den fremgang,
Mogens Glistrup oplever.
Thorvald Staunings tale fra 1926, Hans Hedtoft tale fra 1948 og Jens Otto Krags tale
fra 1963 indeholder ikke direkte kritik af andre partier. Det kan forklares ud fra, at
Socialdemokratiet i de perioder står stærkt, eller at der er andre udefrakommende hændelser, der
optager talens opmærksomhed. I 1926 har man for nyligt opnået en arbejdsdag på otte timer, som
Side 56 af 77
20092261
Aarhus Universitet
har været arbejderbevægelsens mål siden 1. maj-demonstrationernes oprindelse. Den sejr bruger
Thorvald Stauning en del af sin tale på at beskrive. I 1948 oplever man stadigvæk krise i Europa,
fordi landene er hærget efter krigen. Derfor er fokus genopbygning, og det kræver, at man står
sammen. I 1963 sidder Socialdemokraterne solidt på magten, og man har derfor ikke behov for at
kritisere andre partier eller modstandere.
6.3. Talens centrale emner
6.3.1. Kampen for bedre forhold på arbejdsmarkedet
I 1926 bruger Thorvald Stauning en stor del af sin tale på at beskrive 8-timers dagen og forklare,
hvilke fordele den bringer med sig: "8 Timersdagen vil ubetinget forbedre Sundhedstilstanden for
Millioner af Arbejdere, hvilket atter vil sætte Spor i kommende Slægter. 8 Timersdagen giver
Familieforsørgeren Tid til et Familieliv, som ikke kendtes i min Barndom. Faderen kan faa Tid til at
beskæftige sig med sine Børn, medvirke i Opdragelsen og Uddannelsen - ogsaa det vil sætte Spor
for Fremtiden." (bilag 7, linje 44). Man ser i den periode, hvor Thorvald Stauning holder sin tale, at
der øves modstand mod Versailles-freden, og man er bange for, at man vil falde tilbage til tidligere
forhold på arbejdsmarkedet. Thorvald Stauning forsikrer dog sine tilhørere om, at arbejderne ikke
bøjer sig i den sag: "Det er imidlertid sikkert, at Arbejderne ikke vil finde sig i Tilbageskridt i denne
Sag, og det vil kun være en begrænset Tid, at Kapitalmagten kan hindre Versailles-Traktatens
Virkeliggørelse." (bilag 7, linje 37).
Da Thorvald Stauning holder sin tale i 1936, er der uroligheder ude i verden, og
arbejdernes forbedrede forhold på arbejdsmarkedet er i fare. Derfor er det vigtigt for Thorvald
Stauning at understrege, at partiet ikke vil bøje sig for sådanne angreb. Arbejderbevægelsen vil
fortsat kæmpe for, at arbejderne får bedre forhold på arbejdsmarkedet: "I 1919 gennemførtes ved
Forhandling 8 Timersdagen for Haandværk og Industri i Danmark, men endnu er der altsaa mange
Arbejdere, som ikke er kommet med, og endnu har et Landstingsflertal hindret Godkendelsen af den
internationale Konvention, som var Fredstraktatens Konsekvens og Arbejderklassens Sikring. Men
mange Millioner Arbejdere Verden over opnaaede den forkortede Arbejdstid efter Krigen - ligesom
de danske Arbejdere -, og det er Arbejderklassens Sag at opretholde den Styrke, som forhindrer
saadanne Anslag imod erhvervede Rettigheder, som desværre er sket ude i Verden." (bilag 8, linje
18).
Anden verdenskrig og Danmarks befrielse optager Hans Hedtofts tale, men der
argumenteres også for arbejdernes forhold. Socialdemokraterne ønsker, at Danmark skal være frit,
Side 57 af 77
20092261
Aarhus Universitet
at der skal være fred, og at det skal være et godt hjem for arbejderne: "Vi vil et Danmark, der skal
være et godt Hjem for alle arbejdende Mennesker." (bilag 9, linje 80).
I 1953 kæmper Socialdemokraterne mod de borgerlige partier om magten i Danmark.
Det kommer til at fylde en meget stor del af talen, og derfor er arbejdernes kamp for bedre forhold
slet ikke i fokus. Hans Christian Hansen slutter dog sin tale med forsikringer om, at
Socialdemokraterne vil kæmpe for arbejdernes rettigheder som så mange gange før: "Vi står da i
klar kampstilling på denne majdag som så ofte tidligere. Kravet til os om sammenhold og solidaritet
er stærkere end før. Fagbevægelse og Socialdemokratiet må i fællesskab tage arbejdet og kampen
op. Ikke arbejdsløshed, men høj stabil beskæftigelse vil vi virke for." (bilag 10, linje 181).
Anker Jørgensen sætter igen i 1973 arbejdernes forhold på dagsordenen. Han ønsker
at
omforme
ejendomsforholdene,
at
lønmodtagerne
skal
have
en
nærdemokratisk
medbestemmelsesret, og at videreføre demokratisering i samfundslivet: "Vi er nået langt i den
sociale udvikling. Nu ønsker vi at omforme ejendomsforholdene og beslutningsprocessen i vort
erhvervsliv.
Lønmodtagerne
skal
have
med-ejendomsret
og
en
nærdemokratisk
medbestemmelsesret på deres virksomhed. Samtidig vil vi videreføre demokratiseringen på en lang
række områder i samfundslivet." (bilag 12, linje 39). Han advarer samtidig mod den borgerlige fløj
og særligt Glistrups tanker.
6.3.2. International solidaritet
I sin tale i 1926 redegør Thorvald Stauning for 8-timers dagen. Han beskriver blandt andet, hvorfor
det er vigtigt, at arbejdernes forhold forbedres i alle lande: "Den internationale Socialist-Kongres,
som i 1889 besluttede, at der skulde foranstaltes Demonstrationer i alle Lande til Fordel for 8
Timersdagen, sagde, med sund nationaløkonomisk Forstaaelse, at dette Krav maatte have
international Karakter, thi den fulde Gennemførelse i et enkelt Land kunde skabe dette
erhvervsmæssige Vanskeligheder ved Konkurrencen fra Lande, hvor Udviklingen ikke var skredet
saa vidt frem." (bilag 7, linje 15). Udover at det har betydning for konkurrenceevnen, er det også et
udtryk for international solidaritet.
Da Thorvald Stauning holder sin tale i 1936, er anden verdenskrig under opsejling.
Det bekymrer Socialdemokraterne, og man mener, det er et udtryk for, at fredstraktaten har skuffet.
Man har i Danmark ikke mulighed for indflydelse på tendenserne i de andre lande, men Thorvald
Stauning udviser international solidaritet ved at udtrykke sin bekymring for situationens udvikling:
"Vi faar imidlertid nok gjort op med vor Reaktion; værre endnu er den Uro der truer ude fra
Side 58 af 77
20092261
Aarhus Universitet
Verdens, hvor vor Indflydelse er ringe. Italiens Krig paa Trods af Folkeforbundets Advarsler,
Tysklands Opmarch ved Rhinen, og Ruslands Forhold til Japan foruroliger Verden nu, kun 18 Aar
efter den sidste Krigs Slutning. Ogsaa paa dette Omraade har Fredstraktaten bragt Skuffelser, og
Fredens March synes standset. Men Fredens Gerning skal fortsættes." (bilag 8, linje 132).
I 1948 er der ikke gået mere end tre år, siden Danmark blev befriet af tyskerne. Anden
Verdenskrig er derfor et centralt emne i Hans Hedtofts tale. Hans Hedtoft er bekymret over den
stigende splittelse af Europa og verden i to dele, og han ser tilbage på dengang, landene kunne stå
sammen om at bekæmpe nazismen: "De store Lande forenede sig i Kampen mod Nazismen,
arbejdede i Fællesskab mod det ene Maal: at slaa Hitler!" (bilag 9, linje 18). Det er Hans Hedtofts
håb, at man igen kan stå sammen for at samle Europa og verden, og det må Socialdemokraterne
også være en del af: "Denne Frihed for Nød kræver Plan, Arbejde, Genopbygning og social
Stabilitet. Derfor maa ogsaa vi være med i Arbejdet for Europas Genrejsning." (bilag 9, linje 54).
Hans Hedtoft lægger op til at samarbejde med de andre skandinaviske lande for sikre et fællesskab,
og man står sammen med andre lande i kampen om fred i Europa: "For mig at se, ligger der en stor,
ja en afgørende Opgave i at søge bevaret en fælleskskandinavisk udenrigspolitisk Holdning og jer er
glad for at se, at den norske Udenrigsminister giver udtryk for samme Ønske. Norge, Sverige og
Danmark staar kulturelt og politisk hinanden saa nær, som ingen anden Statsgruppe i Europa."
(bilag 9, linje 97). Danmark er et lille land i forhold til mange andre europæiske lande, og derfor
ønsker Hans Hedtoft, at man samarbejder med lande, der kulturelt ligner Danmark, så man bevarer
den danske kultur. Det ligger danskerne på sinde, og det vil Hans Hedtoft gerne søge forsikring for.
I 1963 er det efterhånden ved at være mange år siden, arbejderne opnåede kravet om
8-timers arbejdsdag og fik yderligere bedre forhold på arbejdsmarkedet. Det betyder, ifølge Jens
Otto Krag, ikke, at 1. maj har mistet sin betydning. Jens Otto Krag udtrykker, at en af formålene
med at fejre 1. maj desuden er at viser international solidaritet: "For arbejderbevægelsen er 1. maj
også en anledning til at understrege, at der består et fællesskab, der rækker ud over grænserne, ud
over Norden og Europa, som omfatter vor deltagelse i De forenede Nationer, og som bekræfter vor
vilje til fred og internationalt samarbejde. Disse idealer er ledende for socialdemokratisk politik."
(bilag 11, linje 17). Han understreget, at det er vigtigt for socialdemokratisk politik, at Danmark er
med i et fællesskab og et samarbejde om at bevare freden. Helt konkret ønsker Socialdemokraterne
at støtte FN og hjælpe ulandene: "Vi ønsker at bidrage aktivt til FN's politik og til hjælpen til de
underudviklede lande, hvor to tredjedele af befolkningen er udsat for en fattigdom, som vi i Norden
og Vesteuropa ikke længere kender." (bilag 11, linje 126).
Side 59 af 77
20092261
Aarhus Universitet
Anker Jørgensen dvæler i sin tale i 1973 ved betydning af 1. maj. Han nævner
desuden, at den internationale solidaritet er vigtig og har stor betydning for fejringen af 1. maj: "Der
er en betydelig forskel på, hvor langt man er nået i de enkelte lande og verdensdele. Der er et
gabende svælg mellem den økonomiske og sociale udvikling i udviklingslandene på den ene side og
de industrialiserede lande på den anden side. Arbejderbevægelsen ville svigte sin internationale rod,
hvis den ikke erkendte sit ansvar i denne sammenhæng." (bilag 12, linje 26). Anker Jørgensen
mener, at det er arbejderbevægelsens ansvar at vise international solidaritet.
6.4. Stilistiske træk
Stilmæssigt afviger de ældre 1. maj-taler fra de nyere. Først og fremmest bærer talerne fra før
1980’erne præg af, at sproget er ældre. Et eksempel er fra Hans Christian Hansens tale fra 1953:
”Den store kolos paa lerfødder kaldte man vort parti.” (bilag 10, linje 5). I de nyere taler ville man
sige vores parti. Ligeledes har talerne høj stil betragtet ud fra sætningslængden og ordvalget.
Sætningerne er forholdsvis lange, og man bruger lange og til tider tekniske begreber. Vi ser et
eksempel i Thorvald Staunings tale fra 1936: ”I 1884 havde 95,8 procent af Danmarks Arbejdere –
altsaa omtrent alle – 10 Timer eller derover som daglig Arbejdstid, men Fagforeningernes voksende
Styrke førte fremad til Arbejdstidsforkortelser og anden Forbedring af Arbejdsvilkaarerne, saaledes
at Springet ikke var saa overvældende, da Løsningen kom efter den store Verdenskrigs Afslutning.”
(bilag 8, linje 8). Her har vi en meget lang sætning, der indeholder en indskudt sætning, hvilket gør
den endnu mere tung. Et andet eksempel er i Hans Christian Hansens tale fra 1953: ”Med en
vælgertilslutning på 836.400 stemmer og to nye mandater dokumenterede Socialdemokratiet hvor
fast forankret det er i befolkningen trods en overmodig og overmægtig presse, og trods en
kampagne, der fra alle de andre partier var rettet imod vort parti.” (bilag 10, linje 16). Her nævner
Hans Christian Hansen, hvor mange stemmer partiet har fået. Det er ret atypisk for taler, at man
bruger sådan et stort tal, som tager lang tid at udtale. Ofte ville mand runde op eller ned og for
eksempel sige ”omkring 800.000 stemmer”, hvis man stadigvæk ønskede at få effekten af, at rigtig
mange mennesker havde støttet partiet.
Vi ser ikke mange eksempler på, at man har udfoldet sproget eller brugt mange
retoriske figurer i talerne før 1980’erne. Dermed er der ikke tale om høj stil men mellem stil i den
sammenhæng. Et eksempel på en metafor ser vi dog i Hans Christian Hansens tale fra 1953. I
indledningen taler han nemlig om, at partiet kun kunne vandre én vej, og det var mod tilbagegang
(bilag 10, linje 5). Her er ”vandre” metaforen, da det ikke er noget, partiet gør, men det skaber et
Side 60 af 77
20092261
Aarhus Universitet
billede af noget, man kan sammenligne det med. Et andet eksempel på en retorisk figur, nemlig en
anafor, ser vi i slutningen af Hans Christian Hansens tale fra 1953. Her opremser Hans Christian
Hansen, hvad Socialdemokraterne vil. Han indleder hver sætning med ”Vi vil” (bilag 10, linje 185).
I Hans Hedtoft tale fra 1948 ser vi både et eksempel på et retorisk spørgsmål og på en antitese. Det
retoriske spørgsmål stiller Hans Hedtoft i indledningen, da han taler om, hvordan Europa har
udviklet sig efter krigen: ”Er det nu gaaet saadan?” (bilag 9, linje 29). Antitesen bruger Hans
Hedtoft for at beskrive Danmarks stilling efter krigen: ”Vi danskere elsker Arbejdet og Freden, og
vi hader Krig og Vold.” (bilag 9, linje 66).
I de nyere taler så vi eksempler på mange forskellige retoriske figurer, og Helle
Thorning-Schmidts tale fra 2012 indeholder mange metaforer. Det bruges flere gentagelser og
tretrinsraketter i de nyere taler, så på den front har talerne udviklet sig betragteligt. I
diskussionsafsnittet vil jeg komme ind på, hvad denne udvikling kan skyldes.
6.5. Talens funktion
Jeg er ikke i besiddelse af taler fra før 1920'erne, men ifølge Arbejdermuseet er de første
socialdemokratiske 1. maj-taler en del af en demonstration og fokuserer på en arbejdsdag på otte
timer og generelt bedre forhold på arbejdsmarkedet (Federspiel et al., 1990). Det er et politisk tema,
og retor ser frem mod noget, som er gavnligt og ønskværdigt for publikum. Desuden tales der om
socialismen, og derfor har talerne sandsynligvis også haft deliberative træk. De første år er 1. maj
som sagt en demonstrationsdag, men herefter sker der en form for iscenesættelse i 1900, og 1. majtalen ændrer karakter.
Den epideiktiske tale er centreret omkring et fællesskabs værdier og kan skabe
eftertanke. Den behandler både fortiden, fremtiden og nutiden i sit forsøg på at samle et fællesskab.
I talen fra 1926 dvæler Thorvald Stauning ved fortidens kamp om 8-timersdagen og ved de
muligheder, den har været med til at give alle danskerne. Han bruger den også som springbræt til
sin argumentation om mere uddannelse til unge mennesker. Det er et epideiktisk træk, at den ser
tilbage på en kamp, fællesskabet har vundet, og kæder den sammen med nutiden og fremtidens
udfordringer. Et andet træk er behandlingen af fællesskabets værdier. Thorvald Stauning nævner, at
alle må hjælpe til, og dermed berører han værdien solidaritet: "I et vel oplyst Folk som det danske, i
et Land som vort, med nogenlunde demokratiske Statsformer, der bør det føles som en Pligt at
enhver at medvirke i alle offentlige Anliggender efter bedste Evne." (bilag 7, linje 98).
Side 61 af 77
20092261
Aarhus Universitet
I 1936 er Thorvald Stauning igen landets statsminister efter at have opnået en stor
valgsejr i 1935. På arbejdernes internationale kampdag kommer det dog til udtryk, at fagbevægelsen
og Socialdemokratiet er uenige i forhold til arbejdstidsspørgsmålet. Fagbevægelsen ønsker
arbejdstiden nedsat til mindst 40 timer om ugen, men Thorvald Stauning har svært ved at se,
hvordan det skulle kunne lade sig gøre (Federspiel et al., 1990: 110). I stedet arbejdede man for en
arbejdsfordeling. Derfor er det vigtigt for Thorvald Stauning d. 1. maj 1936 at holde sammen på
arbejderbevægelsen: "Den danske Arbejderklasse er, takket være politisk og fagligt Sammenhold,
naaet videre end Arbejderne i de fleste andre Lande, og derfor maa vi fortsætte efter samme Linie,
med samme Troskab som hidtil." (bilag 8, linje 155). Her sætter Thorvald Stauning fortidens
bedrifter i forhold til nutiden og fremtiden og forsøger på den måde at samle fællesskabet.
I 1948 er Hans Hedtoft formand for Socialdemokraterne og er statsminister i
Danmark. Det er tre år siden, Danmark blev befriet fra Tyskland, og det fylder en særlig rolle i
talens indledning. Hans Hedtoft er skuffet og kritisk over for, at Europa er delt i Øst og Vest: "Vi
havde haabet, at dette (Læs: international solidaritet) efter Krigen var blevet til en social Solidaritet.
Vi haabede ligeledes, at Øst og Vest efter krigen kunne staa sammen om det store fælles Maal: at
vinde Freden!" (bilag 9, linje 24). Her benytter Hans Hedtoft værdien solidaritet.
Socialdemokraterne er i 1948 en del af en mindretalsregering, og partiet kritiseres både fra
kommunistisk og borgerlig side. Derfor er det vigtigt for Hans Hedtoft at holde samling på partiet:
"Vi vil social Tryghed, men vi vil bevare og værne de demokratiske Frihedsrettigheder. Vi vil social
Retfærdighed og Frihed til at tænke, tro og tale. For os selv - og for andre." (bilag 9, linje 208). Det
gør Hans Hedtoft ved at bruge værdier som tryghed, frihed og retfærdighed.
1953 var et år med meget politisk aktivitet. De danske vælgere skulle udøve deres
demokratiske borgerpligt hele tre gange i forbindelse med to folketingsvalg og en ny grundlov, som
skulle til folkeafstemning. Ved første folketingsvalg i april 1953 forskubbedes magtbalancen
mellem regeringspartierne og Socialdemokratiet, men De Radikale ønskede ikke at vælte
regeringen, idet de ville sikre sig, at de to regeringspartier gik helhjertet ind i kampen for et ”ja” ved
den kommende folkeafstemning. Man frygtede, at borgerlige vælgere ville undlade at stemme for
den nye grundlov, hvis en socialdemokratisk regering kom til magten, og dermed kunne Erik
Eriksens VK-regering fortsætte. Det bliver det store emne i Hans Christian Hansens tale fra 1953.
Partiet har oplevet fremgang ved valget men føler sig snydt for regeringsmagten. Derfor bruger
Hans Christian Hansen fællesskabets værdier til at samle fællesskabet og til at opfordre dem til at
stå sammen ved følgende valg: ”Vi står da i klar kampstilling på denne majdag som så ofte
Side 62 af 77
20092261
Aarhus Universitet
tidligere. Kravet til os om sammenhold og solidaritet er stærkere end før. Fagbevægelsen og
Socialdemokratiet må i fællesskab tage arbejdet og kampen op.” (bilag 10, linje 181).
I 1963 er Socialdemokraterne en del af regeringen, og Jens Otte Krag argumenterer
for en ny helhedsløsning og en jordpolitik. Det har ikke været muligt for regeringen at lave en bred
aftale med andre partier end regeringspartierne, og det kritiserer Jens Otto Krag de andre partier for.
Han slutter talen med at fastslå, at regeringen altid er klar til at lave det brede samarbejde, men at
man ikke vil gå på kompromis med fællesskabets værdier: ”Det er Socialdemokratiets krav om en
social balance og en rimelig hensynstagen til samfundets dårligst stillede. Det krav vil altid følge
med, hvor vi skal forhandle.” (bilag 11, linje 116). Det gør han for at vise, at han, som leder af
fællesskabet, fører politik ud fra fællesskabets værdier.
1970’erne var politisk meget omskiftelige. I 1968 dannes en VKO-regering, som
fortsatte til 1971, hvor SF og Socialdemokraterne dannede regering indtil jordskredsvalget i 1973.
Da Anker Jørgensen holder sin tale i 1973 er der allerede tegn på uroligheder, og derfor er det
vigtigt, at partiet står sammen: ”Vi har før mødt modstand. Men vi har hver gang overvundet den,
og med større eller mindre forsinkelse er vore krav og vore idéer blevet accepteret.” (bilag 12, linje
79).
6.6. Opsummering
Arbejdernes internationale kampdag opstod som følge af en demonstration for en arbejdsdag på otte
timer. Man mødtes første gang i 1890 for at demonstrere, og der blev holdt taler af partiformanden
for Socialdemokraterne og af fagforeningsmanden Jens Jensen. Det var deliberative taler, da man
stræbte efter noget i fremtiden, der var gavnligt for publikum - nemlig en arbejdsdag på otte timer.
Den socialdemokratiske partiformand talte dog også om socialismen, og talen har derfor
sandsynligvis haft epideiktiske træk. I 1900 markerede man majdagen ved at fejre en nyvunden
erkendelse og vækst i arbejderorganisationen, og det blev i højere grad en iscenesættelse end en
demonstration. Allerede her måtte talerne formentlig være mere epideiktiske end deliberative, da de
skulle samle en hel bevægelse og behandle dets værdier. Da 8-timers dagen blev en realitet i 1920,
blev der da heller ikke draget paralleller mellem majdemonstrationerne og arbejdstidsnedsættelsen.
De to begivenheder var kommet fra hinanden, og talerne ved majarrangementerne handlede i højere
grad om at samle fællesskabet om værdier end at demonstrere for bedre forhold på arbejdsmarkedet.
I perioden fra 1920'erne til 1970'erne er talerne epideiktiske, men de indeholder deliberative træk,
som det også var tilfældet i de nyere taler. Man ser nemlig stadigvæk mod fremtidige ønsker, som
Side 63 af 77
20092261
Aarhus Universitet
kan gavne publikum. For eksempel kæmper man stadigvæk for bedre forhold for arbejderne i hele
perioden.
Som det kom til udtryk i analysen, har 1. maj-talerne udviklet sig yderligere i tidens
løb. Deres opbygning er den samme, men indholdet og stilen har ændret sig. De ældre taler har høj
stil i forhold til sætningslængde og ordvalg, og har mellem stil i den sproglige udfoldelse. De nyere
taler er udfoldet mere sprogligt og indeholder flere retoriske figurer men har mellem stil i forhold til
sætningslængde og ordvalg. I næste afsnit vil jeg diskutere denne udvikling.
7. Diskussion
7.1. Talens stilistiske udvikling
I analysen af 1. maj-talerne kom det til udtryk, at talen har udviklet sig, siden den blev holdt første
gang i slutningen af 1800-tallet. Talen er i dag en epideiktisk tale, hvor den i sin begyndelse var
overvejende deliberativ. Denne udvikling skyldes, at man opnåede det, man dengang stræbte efter,
nemlig en arbejdsdag på 8 timer og generelt bedre forhold for arbejderne. Efterfølgende har man
holdt ved traditionen om at fejre arbejdernes internationale kampdag hver 1. maj, og i den
forbindelse har man også holdt 1. maj-taler. De er, som sagt, epideiktiske i dag, fordi de tjener
formålet at styrke fællesskabets værdier og give anledning til eftertanke. Formen på talerne har også
gennemgået en udvikling. Som det kom til udtryk i analysen, er opbygningen stort set den samme,
men indholdet og stilen har ændret sig. I dag ser vi, at sproget er udfoldet mere, og talerne
indeholder flere retoriske figurer, end det var tilfældet tidligere.
Som jeg var inde på i teoriafsnittet, mener Miller, at genrer viser noget om det
samfund, en retorisk ytring er blevet til i. Det kan vi også se i forbindelse med 1. maj-talerne.
Omkring år 1900 er retorikken som begreb og fag nede i en bølgedal. Kun få betydelige tænkere har
i 1800-tallet omtalt retorikken, og endnu færre har udvist respekt for den (Villadsen, 2009: 63). I
starten af det 20. århundrede dukker retorikken dog op i andre fagområder, og nye ideer og
tendenser, som har meget til fælles med retorikken, udvikles. Dog rammer retorikken igen muren,
da Hitler i 1933 kommer til magten og bruger hetz, løgn og manipulation (Villadsen, 2009: 65);
stærk propaganda som forbindes med retorik og giver retorikbegrebet en negativ klang. I årene efter
krigen lider retorikbegrebet og faget af sammenligningen med manipulation. På grund af den
stigende modstand er retorikfaget nødt til at udvikle sig. Perelman og Olbrechts-Tyteca
grundlægger nyretorikken, som har særligt fokus på argumentationslæren. Der var behov for en
videnskabelig tilgang til argumentation, og Perelman og Olbrechts-Tyteca studerede i en 10-årig
Side 64 af 77
20092261
Aarhus Universitet
periode politisk sprogbrug, juridisk, journalistisk og anden praktisk kommunikation samt
Aristoteles' skrifter om retorik, logik og dialektik. Perelman og Olbrechts-Tyteca kommer frem til,
at det gamle skel mellem retorik og dialektik ophæves i deres nyretorik, der per definition er en
teori om praktisk argumentation på alle niveauer, lige fra individets indre overvejelser til offentlig
tale (Roer, 2009: 116).
Selvom retorikfaget havde det svært i det 20. århundrede, ser vi alligevel mange
eksempler på retorik i praksis i denne periode. Flere bevægelser dukker op og udtrykker sig
retorisk. Eksempelvis ser vi arbejderbevægelsen og kvindebevægelsen. Det er et paradoks, at
retorikfaget er udfordret, mens retorikken blomstrer i praksis. Fokusset på argumentation og
oplysning har dog betydning for politisk retorik i praksis i 50'erne og 60'erne. Det omtaler Anker
Jørgensen i sin 1. maj-tale i 1973: "Alligevel var det tydeligt, at demonstrationer var aftagende i 50erne og især i 60-erne. For al politisk og faglig aktivitet samler sig nu om argumenter, debatter,
oplysning og information. Det er svært at appellere til følelserne, og det er nok en svaghed." (bilag
12, linje 20). Det vender dog tilbage i 1970'erne, hvor kvindebevægelsen oplever sit højdepunkt.
I dag ser vi stadigvæk en udvikling i vores samfund, og blandt andet medierne ændrer
sig drastisk. Førhen gav man sig tid til at læse aviser og følge med i tv-avisen, hvis man ville være
informeret om, hvad der skete i Danmark og i resten af verden. I dag, hvor internettet har udviklet
sig og fylder meget i vores hverdag, er vi kun et enkelt klik fra alskens nyheder. Samtidig er vi
blevet gode til at zappe fra medie til medie og til at lokalisere de vigtige pointer på meget kort tid.
Det betyder, at vores koncentration og vores opmærksomhed er flyvsk, så hvis medierne vil have og
fastholde vores blik, er de nødt til at yde noget ekstraordinært. Denne udvikling i vores måde at
læse nyheder på har fået medierne til at kæmpe hårdt for vores opmærksomhed. Nyhederne skal
helst indeholde en form for sensation, så medierne kan reklamere med deres gule ”breaking”bjælke. Det vækker vores opmærksomhed, og det er det, vi bliver interesserede i som læsere. Det
betyder også, at journalisterne graver dybt efter disse sensationer og leder efter blandt andet
politiske fejltrin og skandaler. Det har en betydning for, hvordan landets politikere agerer i
offentligheden. I 1993 skabte Poul Nyrup Rasmussen postyr, da han ansatte Ralf Pittelkow som
særlig kommunikationsrådgiver. I dag har stort set alle ministerier og partier afdelinger af
professionelle folk, der kommunikerer for dem, og som lærer dem selv at gøre det (Kock, 2013:
253). Politikerne skal konkurrere om borgernes opmærksomhed, samtidig med at de skal
kommunikere på en måde, så de ikke efterlader snavs til journalisterne. Det kræver stor strategisk
snilde, og derfor kommer kommunikationsspecialister på banen. Retorikken har fået en særlig plads
Side 65 af 77
20092261
Aarhus Universitet
i politisk kommunikation, og det kan være med til at forklare, hvorfor de nyere taler er udfoldet
mere sprogligt og indeholder flere retoriske figurer
end de ældre. De uddannede
kommunikationsspecialister kender til de retoriske figurers effekt (at fange og bibeholde publikums
opmærksomhed samt styrke argumentationen). Det handler om, at retor skal have sit publikums
opmærksomhed, så vigtige budskaber når ud i offentligheden. Den højere grad af retoriske figurer i
de nyere taler kan altså forklares ud fra, at retorer og taleskrivere har fået mere undervisning i
brugen af dem og i deres effekt.
7.2. Talens indholdsmæssige udvikling
Indholdsmæssigt har 1. maj-talerne ændret sig. I de tidlige taler var det centrale emne bedre forhold
for arbejderne. Det drejede sig i første omgang om en arbejdsdag på otte timer. Senere hen handlede
det om yderligere arbejdstidsnedsættelse og generelt bedre forhold for arbejderne. Eksempelvis
omtaler Thorvald Stauning i sin tale i 1926 målet med at afholde 1. maj - nemlig bedre forhold for
arbejderne: "I hele Verden samles Arbejdermasserne paa denne Dag, og de samles for at fejre - eller
for at kræve Foraar i Arbejderklassens Liv - Det Foraar, der føles, naar Arbejderens Tilværelse ikke
har Lighed med Trællenes Kaar. Naar Arbejdsdagen indskrænkes til en Længde, der ikke udelukker
anden Virksomhed end den i Fabrik eller Værksted. Naar Arbejderen er medbestemmende om
Arbejdsforhold og om sociale Forhold, naar han for Alvor føler sig som Borger i sit Land og
protesterer, naar Overklassens Herrer kræver Eneret paa at kalde sig Borgere." (bilag 7, linje 4).
I de senere år er kampen for arbejdernes forhold slet ikke til stede i 1. maj-talerne. Når
arbejdernes internationale kampdag nævnes, sættes den i stedet i forhold til ord som solidaritet og
fællesskab. Et eksempel er i Helle Thorning-Schmidts tale fra 2012: "For 1. maj er en dag, hvor vi
samles for at vise, at fællesskab og solidaritet er vigtigt." (bilag 5, linje 3). I dag er det centrale
emne velfærdssamfundet, men det handler mere om at forsvare det etablerede system end at ændre
det. Skal der nødvendigvis foretages ændringer, er det som regel for at undgå trusler mod
velfærdssystemet. Eksempelvis taler Helle Thorning-Schmidt i 2005 om, at samfundet står over for
store udfordringer, der truer velfærdssamfundet: "I en tid med bestandige forandringer er det
samfundets opgave at give den enkelte tryghed og den ballast, der skal til for at klare forandringer
og indrette sig på en ny verden. Især to udfordringer presser sig på. Det ene er globaliseringen. Det
andet er, at vi bliver flere ældre og færre yngre. Begge ting vil sætte velfærden under pres, hvis vi
blot lader stå til." (bilag 3, linje 50). For at forhindre, at velfærdssamfundet bukker under, lufter
Helle Thorning-Schmidt debatten om efterlønnen: "Jeg er blevet valgt som formand for
Side 66 af 77
20092261
Aarhus Universitet
Socialdemokraterne, fordi jeg har vist vilje til at tage også de svære diskussioner. Det var os
socialdemokrater, der satte dagsordenen, da vi skabte velfærdssamfundet. Nu skal vi også sætte
dagsordenen for de ændringer, der er nødvendige, for at velfærdssamfundet også holder i de
kommende generationer." (bilag 3, linje 93).
Tidligere var det arbejderne, der demonstrerede for bedre forhold. I dag stilles der
krav til lønmodtagerne. Helle Thorning-Schmidt påpeger nemlig i flere af sine taler, at man har en
ret og en pligt, og at alle skal bidrage: "Vi skal forvente mindre, end vi plejer, og forlange mere af
hinanden, end vi gjorde. Derfor kommer vi også alle sammen til at give den en ekstra skalle." (bilag
5, linje 84). Solidaritetsbegrebet har også fået en anden betydning. Det er ikke længere solidaritet
med arbejderne men solidaritet med de svageste i samfundet. Det skyldes at "arbejderne" i dag er et
vidt begreb, og at vi i dag har gode forhold på arbejdsmarkedet. Dem, vi skal yde solidaritet med, er
de svageste, som har det svært i samfundet. Men det er også en solidaritet, som går begge veje, og
det hænger sammen med tanken om ret og pligt: "En solidaritet mellem ung og gammel. Mellem rig
og fattig. Mellem rask og syg. En solidaritet som bygger på den simple værdi, at alle mennesker har
noget at bidrage med." (bilag 5, linje 147). Det hænger også sammen med, at Socialdemokraterne
som parti har udviklet sig. De er flyttet tættere på midten, og de senere år har partiet, siddende i
spidsen af regeringen, indgået store og vigtige forlig med borgerlige partier frem for blandt andet
SF og Enhedslisten.
Der er tradition for, at international solidaritet er et centralt emne i 1. maj-talen. Man
fejrer en international kampdag, og viser derfor sin støtte til arbejderne i andre lande: "For
arbejderbevægelsen er 1. er maj også en anledning til at understrege, at der består et fællesskab, der
rækker ud over grænserne, ud over Norden og Europa, som omfatter vor deltagelse i De forenede
Nationer, og som bekræfter vor vilje til fred og internationalt samarbejde." (bilag 11, linje 17). I
Helle Thorning-Schmidts første tale som formand for partiet i 2005, nævner hun den internationale
solidaritet som en vigtig værdi på kampdagen: "For mig har det altid været noget særligt, det at
vide, at vi er en del af de stærke internationale fællesskab. Det giver os en helt særlig styrke som
parti og som bevægelse. Første maj er dagen, hvor vi bekræfter solidaritet med andre mennesker, og
hvor vi forsvarer fællesskabet." (bilag 3, linje 13). I Helle Thorning-Schmidts efterfølgende 1. majtaler er den internationale solidaritet dog slet ikke eksisterende. Der er flere faktorer, som kan have
indflydelse på denne ændring. Det ene er den økonomiske krise, som ramte verden i 2008. Det
andet er presset på velfærdsstaten. Når man som land oplever en krise, har man tendens til at vende
blikket indad og fokusere på at få stabiliseret situationen, og der er dermed ikke overskud til at vise
Side 67 af 77
20092261
Aarhus Universitet
solidaritet med andre lande. En anden forklaring er, at den internationale solidaritet i dag er et
ømtåleligt emne, fordi danskerne føler, det kan være med til at true velfærdssystemet. De senere år
har der været en heftig indvandrerdebat, og en stor del af danskerne frygter, at fremmed arbejdskraft
kommer til landet og tager arbejdet fra danskerne. Ligeledes har vi set en debat om løndumping og
om velfærdsydelser, som flytter ud over grænserne. En del af danskerne er for eksempel ikke
interesserede i, at fremmedarbejdere tager børnepenge med til deres familie i udladet, selvom de har
betalt skat af deres arbejde i Danmark. På den måde udfordrer man tanken om ret og pligt. Det er
ikke en særlig solidarisk tankegang, og derfor er det også et ømtåligt emne at belyse i 1. maj-talen;
en tale der netop skal behandle lighed, frihed og solidaritet. En anden grunde til, at man ikke
længere taler om international solidaritet, kan være, at værdierne har ændret sig. Et af trækkene for
en epideiktisk tale er nemlig også, at man behandler værdierne og udvikler dem i fællesskabet.
Heller ikke EU-samarbejdet har fået særlig stor omtale i 1. maj-talerne de senere år af
samme årsag som ved manglen på omtalen af den internationale solidaritet. Man har oplevet en
modstand mod EU, fordi nogle danskere mener, at det udfordrer velfærdssystemet. Førhen har det
ellers været vigtigt for retorerne at nævne EU-samarbejdet og at opfordre vælgerne til at stemme
ved Europaparlamentsvalget og at stemme for traktater. Det så vi blandt andet i Poul Nyrup
Rasmussens tale fra 1999: "Det er af samme grund jeg også vil opfordre meget alle vælgere til at
deltage ved parlamentsvalget til Europa-Parlamentet den 10. juni." (bilag 1, linje 114). Også i 2005
opfordrer Helle Thorning-Schmidts folk til at stemme for forfatningstraktaten: "I år - 65 år efter at
2. verdenskrig brød ud - står Danmark overfor et meget vigtigt valg. Til september skal vi stemme
om EU’s forfatningstraktat." (bilag 3, linje 33). I 2014 var der valg til Europaparlamentet kort efter
1. maj-arrangementet, men Helle Thorning-Schmidt nævnte ikke valget i sin tale. Derfor oplevede
hun kritik fra sit bagland og fra nogle af sine socialdemokratiske kandidater. Andre kandidater
kunne godt forstå hendes prioritering, da det var vigtigt at bruge energi på arbejdsmarkedspolitik i
forbindelse med lanceringen af den nye beskæftigelsesreform. EU-samarbejdet var et svært emne at
behandle i 2014, fordi man oplevede så stor modstand til samarbejdet, og fordi Dansk Folkeparti
stormede frem. Helle Thorning-Schmidt havde brug for et positiv reaktion på 1. maj-talen og på
partiets handlinger, og derfor handlede talen netop om beskæftigelsesreformen og om det arbejde,
regeringen havde udført og skulle udføre fremover.
Side 68 af 77
20092261
Aarhus Universitet
7.3. Har talen en funktion i dag?
1. maj-talen har ændret sig betydeligt, siden den blev holdt første gang i 1890. Det er ikke længere
en deliberativ tale men en epideiktisk tale, og den har ændret sig stilmæssigt og indholdsmæssigt.
Dermed kan man diskutere, om talen har en vigtig funktion i dag. Det mener jeg, den har. Det er
stadigvæk en tale, der binder fællesskabet sammen, og der tales stadigvæk om politik, selvom
temaerne har ændret sig. Eksempelvis giver Helle Thorning-Schmidt i sin tale i 2010 sine bud på,
hvordan Danmark skal komme ud af den økonomiske krise (bilag 4). Det er tilhørerne interesserede
i at høre hendes bud på, og Helle Thorning-Schmidt er interesseret i at give sit bud på et modstykke
til den siddende borgerlige regering. Retor præsenterer og formidler altså partiets linje i dansk
politik, og talen formår samtidig at vække minder om tidligere hændelser og styrke fællesskabets
værdier. Værdierne sættes i forhold til nutiden og de udfordringer, retor mener, Danmark står over
for. Derudover er det vigtigt for fællesskabet at stå sammen og bekræfte værdierne over for
hinanden og over for resten af samfundet.
1. maj er ikke længere ”arbejdernes” kampdag. Arbejderne er et vidt begreb i dag, og
det handler i højere grad om at samle et fællesskab. Dem, man kæmper for i fællesskabet, er i høj
grad de svageste grupper i samfundet, og man kan derfor tale om, at det i højere grad er de svage
gruppers kampdag.
7.4. Diskussion af genreteorien
Conley kritiserer genreteorierne for at være for rigide i sine klassifikationer, og faren er, at man
overser noget eller forvrænger artefaktet. Som jeg var inde på i teoriafsnittet, er et væsentligt begreb
hos Campbell og Jamieson den interne dynamik, der binder de forskellige delelementer sammen til
en genre. Et element kan indgå i flere forskellig tekster, men det er i den særlige konstellation
sammen med de andre tekster, at der dannes et genkendeligt billede. For eksempel kan ”os og
dem”-trækket fra 1. maj-talerne indgå i forskellige taler, med sammen med de andre træk i talerne,
de stilistiske fællestræk og situationen, dannes en genre. Talerne er altså unikke hver for sig, men
den interne dynamik skiller dem fra andre genrer. Det betyder, at genrer altid kan udvikle sig. Hver
gang en tale holdes, er genrekonventionerne nemlig til forhandling. Man har også rig mulighed for
at være kreativ inden for de fastsatte rammer, og derfor er genrekonventionerne ikke statiske og
uinteressante. Dermed tilbageviser Jamieson og Campbell Conleys indvendinger om, at genrer er
statiske, rigide kasser, som begrænser retorikken.
Side 69 af 77
20092261
Aarhus Universitet
Forventningerne til en genre har ikke kun betydning for analysen. Når en tale skal
holdes, vil både tilhørerne og retor nemlig selv være farvede af nogle genreforventninger, som skal
indfris eller transcenderes. Som retor har man en underforstået kontrakt med tilhørerne, og hvis den
brydes – hvis man ikke lever op til forventningerne – vil reaktionen ofte være negativ (Jamieson,
1973: 167). Vi ser et eksempel på, at Poul Nyrup Rasmussen forsøger at imødegå den kritik ved at
metakommunikere. I 1999 optager situationen i Kosovo en stor del af talens opmærksomhed, og
dermed er der ikke plads til at fokusere på den indenrigspolitiske dagsorden: ”Jeg har ikke rigtigt
fundet det let på denne 1. maj at tale om vores indenrigspolitiske dagsorden. Jeg har ikke glemt den,
men på mange måder er vores sammenhold lige nu – om de udadvendte opgaver og vores indsats
for humanismen og den humanitære hjælp på Balkan – det aller-, allervigtigste.” (bilag 1, linje 146).
Havde Poul Nyrup Rasmussen ikke metakommunikeret om talens overvejende emne, eller havde
emnet været upassende i situationen, ville publikum formentlig have reageret negativt og været
kritiske over for talen.
Conley advarer kritikeren om faren ved genrer, mens Jamieson advarer imod at lukke
øjnene fuldstændigt for genre. Jamieson mener nemlig, at det at negligere genre kan være lige så
farligt og kan føre til, at man overser væsentlige elementer i en tekst: ”A critic armed with an
understanding of the nature and function of generic constraints approaches critical objects prepared
to explicate them. The critic who ignores genre risks clouding rather than clarifying the rhetoric he
is attempting to explain” (Jamieson, 1973: 169). Jeg deler Jamieson syn på genre men er også
opmærksom på, at man ikke skal presse kasser ned over talerne for klassifikationens egen skyld.
Derfor var jeg også opmærksom på i analysen at beskrive de tilfælde, hvor talerne afviger fra det
generelle. Eksempelvis hæftede jeg mig ved i trækstruktursanalysen, at Helle Thorning-Schmidts
taler fra 2005 og 2010 ikke indeholdte trækket 'at forklare gennemført politik'. Det skyldtes blandt
andet, at Helle Thorning-Schmidt netop var blevet formand for partiet i 2005 og derfor måtte
fokusere på at etablere sig selv som taler og som formand. Hun skulle ikke nødvendigvis forklare
publikum den politik, partiet havde ført, da hun ikke var formand. I 2010 var fokus rettet mod
forskellene på den røde blok og den blå blok. Det skyldtes ganske enkelt, at valgkampen så småt var
skudt i gang. Jeg forsøgte altså ikke at presse talerne ned i nogle bestemte kasser. Jeg forklarede i
stedet, hvordan hver enkelt tale afveg fra det generelle billede. Jeg kan ikke udelukke, at jeg har
overset noget, og jeg har selvfølgelig (for at afgrænse min opgave) haft et bestemt fokus. Dog
vurderer jeg, at genreteorierne har været effektive. De har været med til at kaste lys over nogle
Side 70 af 77
20092261
Aarhus Universitet
specielle omstændigheder i talerne. For eksempel har de været med til at forklare, hvorfor talerne er
bygget op, som de er, hvad deres formål er, og hvorfor de behandler bestemte temaer.
8. Konklusion
Specialet havde til formål at undersøge, hvordan en 1. maj-tale ser ud i dag, og hvordan den har
udviklet sig, siden den opstod i 1890. Til det formål foretog jeg en retorisk genreanalyse af 12
socialdemokratiske 1. maj-taler fra perioden 1926-1913. Min tese var, at talen førhen var deliberativ
og har udviklet sig til at være epideiktisk. Analysen af de nyere 1. maj-taler har vist, at talen er
overvejende epideiktisk men indeholder deliberative træk. Den har nemlig til formål at styrke
fællesskabets værdier og skabe eftertanke hos publikum. Samtidig indeholder talen politiske temaer
og ser frem mod noget, som er gavnligt for publikum. Den kan deles op i fem afsnit, som alle tjener
det overordnede formål: 1. maj som ramme, sådan ligger landet, forklarer gennemført politik,
argumentation for nye tiltag og os og dem. De største temaer er den økonomiske krise og bevarelsen
af det etablerede velfærdssystem. Sprogligt ser vi en mellem stil, og med hensyn til figurbrug er
stilen høj. Sætningerne er forholdsvis korte og lette, og der bruges mange retoriske figurer.
Analysen af de ældre 1. maj-taler viste, at de også var epideiktiske med deliberative
træk. Dog var talerne før 1920’erne overvejende deliberative, fordi de behandlede fremtidige ønsker
og tilskyndede det, der var gavnligt for publikum – en arbejdsdag på otte timer og generelt bedre
forhold på arbejdsmarkedet. De bar præg af demonstrationer i modsætning til i dag, hvor 1. maj
betragtes som en festdag og som en dag, hvor fællesskabet samles og bekræfter værdierne. De ældre
1. maj-taler har samme opbygning som de nyere taler, men indholdet og stilen har ændret sig. De
ældre taler fokuserer på bedre forhold på arbejdsmarkedet og på international solidaritet. I de nyere
taler er den internationale solidaritet som tema til gengæld fraværende. De fokuserer heller ikke på
at kæmpe for et bedre system, men i stedet på at bevare det etablerede system. De ældre taler blev
holdt i et ældre og mere formelt sprog. Der var heller ikke lige så mange retoriske figurer, som vi
ser det i de nyere taler. Selvom 1. maj-talen har udviklet sig siden dens oprindelse, har den
stadigvæk en funktion i dag. Den behandler som sagt fællesskabets værdier og sætter dem i forhold
til dagsaktuelle politiske forhold.
Dette speciale har resulteret i en fyldestgørende beskrivelse af en 1. maj-tales struktur,
indhold, stil og funktion og kan bruges fremadrettet som en guide til taleskrivere og andre
Side 71 af 77
20092261
Aarhus Universitet
praktikere til at skrive fremtidige socialdemokratiske 1. maj-taler. Det kan også fungere som afsæt
og reference til fremtidige akademiske undersøgelser af 1. maj-taler.
9. Perspektivering
Som jeg belyste i min indledning, har jeg afgrænset min opgave til at handle om socialdemokratiske
1. maj-taler. Men 1. maj-taler holdes ikke kun af Socialdemokraterne. De holdes også af
fagforeninger, politiske organisationer og andre politiske partier. De holdes sågar af borgerlige
partier, som ellers ikke har tradition for at markere arbejdernes kampdag. Jeg har derfor kun
analyseret ét bud på 1. maj-talen. Det kunne være interessant at analysere de mange andre bud på
talen og særligt de borgerliges fortolkning. Det kunne ligeledes være interessant at undersøge 1.
maj-taler fra andre lande, da arbejdernes kampdag er international og derfor også markeres i andre
lande rundt omkring i verden. Man kunne undersøge, hvordan 1. maj-talerne er bygget op, hvad
deres formål er, og hvordan de ligner og adskiller sig fra de danske 1. maj-taler.
Siden undersøgelsens påbegyndelse har Helle Thorning-Schmidt holdt sin tale ved 1.
maj-arrangementet i 2014. Her havde Socialdemokraterne og LO i Give inviteret Kristian Thulesen
Dahl - formand for Dansk Folkeparti - til at holde tale ved deres 1. maj-arrangement. Det blev dog
kritiseret af andre Socialdemokrater, da man mente, det var en blåstempling af Dansk Folkeparti
som et arbejderparti. Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti kæmper om de samme vælgere, og
derfor er Socialdemokraterne heller ikke interesserede i, at deres modstander skal holde 1. maj-tale
og tale til Socialdemokraternes vælgere. Helle Thorning-Schmidt brugte en stor del af sin tale på at
kritisere Dansk Folkeparti og på at understrege, at de er et borgerligt parti, der støtter op om Lars
Løkke Rasmussen som statsminister for Danmark. Omvendt opfordrede Kristian Thulesen Dahl i
sin 1. maj-tale - som han måtte holde selv - Socialdemokraterne til at samarbejde med Dansk
Folkeparti. Der tegnede sig en anderledes situation i forbindelse med disse 1. maj-taler, som kunne
have været genstand for yderligere undersøgelser.
Jeg har i analysen undersøgt, hvordan talerne har ændret sig rent indholdsmæssigt i
forlængelse af Jonas Gabrielsens udtalelse om, at 1. maj-talerne ikke længere indeholder klassisk 1.
maj-retorik. Men jeg har ikke foretaget en dybere undersøgelse af, hvorfor man oplevede
demonstrationer mod retor i 2013 og 2014. I 1992 og 1993 oplevede man også kritik af retor og
direkte demonstrationer fra publikum, så det kunne være interessant at undersøge yderlige, hvad
disse utilfredsheder skyldtes. Er det partiets popularitet, der spiller en rolle, er det retors ethos, der
Side 72 af 77
20092261
Aarhus Universitet
ikke er høj nok, eller er det noget helt andet, der har en betydning for udfaldet? Det er også et oplagt
emne for videre undersøgelser.
Endelig bliver det interessant at se, om 1. maj-talerne udvikler sig yderligere. Ændrer
de sig, hvis Socialdemokraterne får en anden formand? Vender man i højere grad tilbage til de
gamle traditioner og til den internationale solidaritet? Ændrer værdierne sig yderligere? Hvilken
betydning vil næste folketingsvalg få for 1. maj-talen? Der er mange oplagte indgangsvinkler til at
undersøge 1. maj-talen fremadrettet.
Side 73 af 77
20092261
Aarhus Universitet
10. Referencer
Aristoteles. (1983). Retorik (T. Hastrup Trans.). (3. opslag ed.). Viborg: Museum Tusculanums
Forlag.
Austen, J. L. (1976 (1955)). How to do things with words (2. udgave ed.) Oxford University Press.
Bawarshi, A. S., & Reiff, M. J. (2010). Genre - an introduction to history, theory, research, and
pedagogy. West Lafayette, Indiana: Parlor Press LLC.
Beale, W. H. (1978). Rhetorical performative discourse: A new theory of epideictic. Philisophy and
Rhetoric, (11), 221.
Bhatia, V. K. (1993). Analysing genre - language use in professional settings. Essex, England:
Pearson Education Limited.
Bitzer, L. F. (1968). The rhetorical situation. Philosophy & Rhetoric, 1, 1.
Black, E. (1978 (1965)). Rhetorical criticism - A study in method. London: The University of
Wisconsin Press.
Burke, K. (1969). A rhetoric of motives. California: University of California Press.
Campbell, K., K., & Jamieson, K. H. (1978). Form and genre in rhetorical criticism: An
introduction. In K. Campbell K., & K. H. Jamieson (Eds.), Form and genre. shaping rhetorical
action. (pp. 9). Fall Church, VA: The Speech Communication Association.
Campbell, K., K., & Jamieson, K. H. (2008). Presedents creating the presidency - deeds done in
words. Chicargo and London: The Univsersity of Chicargo Press.
Side 74 af 77
20092261
Aarhus Universitet
Condit, C. M. (1985). The functions of epideictic: The boston massacre orations as exemplar.
Communication Quarterly, 33(4), 284.
Conley, T. M. (1986). The linnean blues: Thoughts on the genre approach. In H. W. Simons, & A.
A. Aghazarian (Eds.), Form, genre and the study of political discourse (pp. 59-78). Columbia,
S.C.: University of South Carolina Press.
Federspiel, S., Hemmersam, F., Nielsen, M., & Walsted, A. (1990). Arbejdernes 1. maj arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 (1.
udgave, 2. opslag ed.). Denmark: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.
Foss, S. K. (2004). Rhetorical criticism - exploration and practice (3. edition ed.). Long Grove,
Illinois: Waveland Press.
Harrel, J., & Lingkugel, W. A. (1978). On rhetorical genre. an organizing perspective. Philisophy
and Rhetoric, (11), 262.
Hauser, G. A. (1999). Aristotle on epideictic: The formation of public morality. Rhetoric Society
Quarterly, 24, 7.
Jamieson, K. H. (1973). Generic constraints and the rhetorical situation. Philisophy and Rhetoric, 6,
162.
Jasinski, J. (2001). The status of theory and method in rhetorical criticism. Western Journal of
Communication, 65(3), 249-270.
Johannesen, S. (2012, ). Arbejdernes internationale kampdag? Information
Side 75 af 77
20092261
Aarhus Universitet
Kjeldsen, J. E. (2009). Retorisk genreanalyse. In H. Roer, & M. L. Klujeff (Eds.), Retorikkens
aktualitet - grundbog i retorisk kritik (2. udgave ed., pp. 85). København: Hans Reitzels Forlag.
Klujeff, M. L. (2009). Retorisk stil. In H. Roer, & M. L. Klujeff (Eds.), Retorikkens aktualitet (2.
udgave ed., pp. 167-190). København: Hans Reitzels Forlag.
Kock, C. (2013). De svarer ikke (2. udgave ed.). Danmark: Gyldendal.
Miller, C. R. (1984). Genre as social action. Quarterly Journal of Speech, 70, 151.
Oravec, C. (1976). Observation in aristotle's theory of epideictic. Philosophy and Rhetoric, 9, 162.
Perelman, C., & Olbrechts-Tyteca, L. (1969). The new rhetoric (J. Wilkinson, P. Weaver Trans.).
University of Notre Dame Press.
Perelman, C., & Olbrechts-Tyteca, L. (1984). Rhetoric and politics. Philosophy & Rhetoric, (17),
129.
Roer, H. (2009). Nyretorik, værdier og strategier. In H. Roer, & M. L. Klujeff (Eds.), Retorikkens
aktualitet (2. udgave ed., pp. 115). København: Hans Reitzels Forlag.
Rosenfield, L. W. (1980). The practical celebration of epideictic. In E. E. White (Ed.), Rhetoric in
translation (pp. 131). University Park: Pennsylvania State University Press.
Sullivan, D. L. (1993). The ethos of the epideictic encounter. Philosophy & Rhetoric, (26), 113.
Swales, J. (1990). Genre analysis - english in academic and research settings (Sixth printing ed.).
Cambridge, United Kingdom: Cambridge University Press.
Vatz, R. E. (1973). The myth of the rhetorical situation. Philisophy and Rhetoric, 6(3), 154.
Side 76 af 77
20092261
Aarhus Universitet
Villadsen, L. S. (2009). Genre. In C. Jørgensen, & L. S. Villadsen (Eds.), Retorik - teori og praksis
(1. udgave, 2. opslag ed., pp. 99). Frederiksberg: Samfundslitteratur.
11. Bilagsliste
Bilag 1: Poul Nyrup Rasmussen 1999
Bilag 2: Mogens Lykketoft 2004
Bilag 3: Helle Thorning-Schmidt 2005
Bilag 7: Thorvald Stauning 1926
Bilag 9: Hans Hedtoft 1948
Bilag 10: Hans Christian Hansen 1953
Bilag 11: Jens Otto Krag 1963
Bilag 12: Anker Jørgensen 1973
Side 77 af 77
20092261
Aarhus Universitet
Bilag 1: Poul Nyrup Rasmussen 1999
1. Denne 1. maj er den sidste i dette årti, i dette århundrede.
Jeg tror ikke nogen selv i deres værste mareridt havde forestillet sig, at vores 1. maj i år skulle
holdes i skyggen af den største humanitære katastrofe siden den 2. verdenskrig i Kosovo, på Balkan
5
lige ved vores dørtrin i Europa. Kun 2 ½ times flyrejse fra Danmark.
Lige nu ser vi massedeportationer i Kosovo. Huse brændes ned, fordi der bor albanere. Unge mænd
myrdes - ikke for hvad de gør, men for hvad de er albanere. Vi ser kvinder og børn og gamle
tvangsflyttes under forfærdelige vilkår. Vi ser en etnisk udrensning uden sidestykke efter 2.
verdenskrig. Tvangsdeportationer i lukkede togvogne og kilometerlange bilkonvojer.
10
Hundredetusindvis af flygtninge under ufattelige lidelser.
Et helt folk er ved at blive tvangsforflyttet fra deres eget land.
Det kan vi ikke bare vende ryggen til. Det må stoppes. Det skal stoppes.
For de mange, mange tusinde Kosovo-albaneres skyld. For menneskehedens og humanismens
skyld. For vores egen selvrespekts og solidaritets skyld.
15
Danmark er en fredelig nation. Vores linje har altid været at afprøve alle forhandlingsveje først.
Derfor blev alle veje prøvet, før NATO’s indgreb med flybombningerne. Det militære kort må altid
være det sidste men der var ikke andre udveje. Derfor greb vi ind gennem FN, EU og NATO.
Vores mål er enkelt: Det mål har vi, alle i Europa hele Europa alle landene på Balkan, rundt om
Milosevic’s Serbien, og alle lande i Øst- og Centraleuropa. Kosovo-albanerne skal kunne vende
20
tilbage og leve i tryghed, fred og demokrati i deres land Kosovo. Ikke mere ikke mindre.
Derfor er vi Danmark - med til at kæmpe på lige fod med andre NATO-lande for den sag, for det
mål. For humanismens skyld og vores egen.
I lyset af Milosovic’s og serbernes brutalitet vil det være helt forkert og utilgiveligt at give op nu.
Derfor må vi fastholde og forstærke flyindsatsen for at få standset voldshandlingerne i Kosovo.
25
Kravene er enkle til den serbiske ledelse:
20092261
Aarhus Universitet
- at Milosevic og hans generaler skal standse voldshandlingerne øjeblikkeligt, - at Milosevic’s hær
og paramilitære enheder i Kosovo skal trækkes ud, - at de Kosovo-albanske flygtninge skal kunne
vende tilbage til deres land, og - at det sker under en international styrkes beskyttelse.
Flygtningene skal kunne vende tilbage til deres eget land igen. Og USA og Canada, Japan og
30
mange, mange flere lande står sammen med os om det mål.
Derfor er Milosevic og hans generaler og ultranationalisterne i dag ikke alene isoleret militært men
også politisk. Derfor er det afgørende, at Danmark er med og påtager sig sit medansvar - både når
det gælder den militære indsats, i solidaritet med andre NATO-lande og - det konstante politiske
arbejde for at finde en fredelig løsning så hurtigt som overhovedet muligt.
35
I det arbejde må Rusland selvsagt også med for at sikre en varig fred i området. Der er små positive
tegn i den retning men jeg tror, at vi alle må indstille os på, at det tager tid. Det tager en hel del tid
endnu.
Desværre viser Milosevic ikke tegn på villighed til at forhandle på acceptable betingelser, så
flygtningene kan vende tilbage i tryghed endnu.
40
Derfor må befolkningen i Danmark og i resten af Europa have tålmodighed. Det er vigtigt, vi står
sammen om både flyaktionen mod Milosevic’s militære apparat og voldshandlinger og det politiske
arbejde for at finde en forhandlingsløsning.
Samtidig må Danmark løfte sin del af den meget afgørende humanitære opgave. Behovet er enormt
og stigende dag for dag i nærområdet i Makedonien og i Albanien.
45
Danmark yder en stor indsats, når det gælder vores bidrag til den humanitære indsats. Det viser, at
danskerne virkelig står sammen, når det gælder om at hjælpe folk i nød. Jeg opfordrer til, at man
fortsætter med at hjælpe til gennem økonomisk bistand til de frivillige nødhjælpsorganisationer, når
der samles ind også på denne 1. maj.
Der er forsat et enormt behov for hjælp.
50
Nu gælder det om at stå fast både i den militære indsats i den humanitære indsats og i den politiske
indsats.
20092261
Aarhus Universitet
Nu gælder det mest af alt om at få den størst mulige direkte hjælp frem til de mange flygtninge i
området. Danskerne og de frivillige organisationer gør en fantastisk indsats både herhjemme og på
stedet. Vi skylder at sige tak til de mange. Alle kan hjælpe til.
55
Det er stærkt opmuntrende at se, at også NATO har kunnet påtage sig en indsats for at hjælpe
nødhjælpsforsyninger frem og flygtninge transporteret - under ledelse af FN.
De første 150 flygtninge fra Kosovo er netop ankommet til Danmark. Det er jo den anden måde, vi
kan hjælpe på:
- at sikre tryghed og omsorg for de ulykkelige mennesker, der for en tid er forvist fra deres eget land
60
og har bedt os om ophold herhjemme. - Jeg håber, at alle vil tage godt imod flygtningene og være
med til at sikre dem ordentlige vilkår for børn og voksne indtil de kan få opfyldt deres brændende
ønske om en dag at kunne vende tilbage til deres eget land.
Flere flygtninge vil komme til Danmark i den nærmeste tid. Lad os vise, at vi også kan løfte den
opgave som vi gjorde det for bosnierne.
65
Der bliver behov for, at vi i næste fase når flygtningene får mulighed for at komme tilbage følger op
med massiv økonomisk, teknisk og politisk hjælp til Kosovo. Til hele Balkans genopbygning og det
gælder også Serbien og det serbiske folk.
Lige så beslutsomme vi er militært for at nå vores humanistiske mål. Lige så beslutsomme må vi
være for at finde en politisk løsning.
70
Sandheden er også, at vi må indstille os på, at det internationale samfund kommer til at være på
Balkan i en hel del år fremover, hvis freden skal sikres. Også her må Danmark være parat til at
påtage sig sit medansvar og løfte sin del af opgaven.
Under Den kolde Krig havde vi 2 supermagter, der holdt hinanden under kontrol, og i virkeligheden
også holdt styr på hinandens ”Milosevic’er”. Efter Den kolde Krigs ophør har vi fået en situation,
75
hvor alle ”Milosevic’erne” kommer kravlende op af hullerne. Derfor er det så vigtigt, at vi holder
sammen i det internationale samfund om humanismen og de grundlæggende
menneskerettighedskrav. Et sammenhold som er stærkt i NATO, som er stærkt i Europa, som er
stærkt i FN.
20092261
Aarhus Universitet
Derfor er vores kamp i Kosovo en kamp for, at flygtningene kan komme tilbage. Det er en kamp for
80
menneskelighed, og det er en kamp for os alle.
Derfor tegner der sig en ny tid i det internationale samarbejde, hvor den grundholdning breder sig
mere og mere: At humanismen bliver vigtigere end påberåbelse af staternes suverænitet.
FN’s generalsekretær har sagt det højt og tydeligt: ”Vi kan ikke acceptere en situation, hvor folk
indenfor et lands grænser brutaliseres, massedeporteres, myrdes det vil være i stik modstrid med
85
FN’s 21. århundredes forpligtelser.”
Her ved starten af det 21. århundrede har vi en ny stor opgave foran os: Vi må udmønte disse
grundholdninger for FN i praksis. Det er utroligt kompliceret. Det vil tage år. Men på mange måder
repræsenterer de grundholdninger for mig det nye globale svar efter den kolde krigs ophør. Det
næste kapitel i Folkeretten.
90
Her ligger opgaver foran os, som kan løses men kun i et samarbejde mellem FN, EU, NATO, OSCE
og andre regionale organisationer.
Det er ikke mange dage siden, at 44 lande fra Atlanterhavet til Uralbjergene fra Kazhakstan til
Norge var samlet i Washington i det samme rum med det mål at formulere en ny fredelig fremtid
for Europa.
95
Her midt i den humanitære katastrofe i Kosovo er der måske et lille håb. Vi kan og bør i Europa
gøre alt, hvad vi kan for at få den nuværende situation vendt til en ny udvikling for hele Balkan.
Som kan give ny stabilitet, som kan hele Europa.
Flyaktionerne stopper, når Milosevic stopper. Freden kommer, når Milosevic og generalerne skaber
rum, så flygtningene kan komme tilbage til deres land.
100
Og vi i den rige vestlige verden og ikke mindst i den europæiske må være med til at genopbygge
Balkan, så Europas syge mand, som Balkan er blevet kaldt i hundrede år kan blive rask, og vi kan
sikre en fredelig udvikling. Både for Kosovo-albanerne, for alle nationer og folk på Balkan også for
det serbiske folk.
Politik er at gøre noget. At være noget er at gøre noget. Til syvende og sidst har vi besluttet os for
105
at handle ikke mod bedre vidende, men med at tage konsekvensen af vores erfaringer. At være
20092261
Aarhus Universitet
beslutsomme og lige så konsekvente, når det gælder humanismen for om den findes ingen
kompromisser. Den er dér og skal sikres fuldt og helt.
110
Politik og demokrati er at være dér deltage dér hvor der træffes beslutninger, som vedkommer os
alle.
Derfor deltager vi ved kommunevalget og vælger politikere til at løfte de kommunale opgaver.
Derfor vælger vi amtspolitikere til at løfte amternes opgave. Derfor vælger vi til Folketinget for at
115
sammensætte Christiansborgs politikere til at lovgive.
Det er af samme grund jeg også vil opfordre meget alle vælgere til at deltage ved parlamentsvalget
til Europa-Parlamentet den 10. juni.
Hvert demokratisk forum udfører sin opgave. Det gælder kommunen, det gælder amtet, det gælder
Folketinget og regeringen.
120
Sådan er det også på europæisk plan. Det nye europæiske parlament har gennem Amsterdamtraktaten fået en række nye muligheder. Det er et parlament, der har fået større indflydelse på de
europæiske beslutninger.
Hvis vi ikke er der - med den højest mulige stemmedeltagelse, - er der andre, som med garanti er
der det er ikke i Danmarks interesse. Derfor bør vi deltage.
125
Det er med Europa-Parlamentet som i det danske folketing. Vi fordeler os efter partitilhørsforhold
der er forskel på de veje, det politiske arbejde kan gå. Det gælder i Danmark og det gælder i Europa.
Også derfor er det vigtigt, at Socialdemokratiet får et godt valgresultat.
Med Amsterdam-traktaten har vi fået skabt et godt grundlag for det europæiske samarbejde med
større vægt på grønne værdier, på beskæftigelsen, på forbrugerspørgsmål, på mulighederne for at
130
sikre sunde fødevarer. Og alle de beslutninger har Europa-Parlamentet også indflydelse på i
samarbejde med Ministerrådet.
20092261
Aarhus Universitet
Og det kan nytte: Beskæftigelsessamarbejdet er gradvist forbedret gennem årene, fordi vi ville det.
Den grønne linje er gradvist blevet stærkere, fordi vi villle det blandt socialdemokrater i hele
Europa.
135
I de kommende år bliver EU’s udvidelse og samarbejde også i udviklingen af en ny frisk pagt for
Balkan helt afgørende. Her bør vi være stærkt repræsenteret i Parlamentet.
Vi skal sætte præg også på verdenshandlen. Den dag er ikke fjern, hvor Europa kan stille krav til
verdenshandlen, der sikrer visse grundrettigheder, visse faglige rettigheder, forbud mod
børnearbejde, miljøkrav.
140
På den måde er der en lige linje mellem det danske samarbejde, det nordiske samarbejde, det
europæiske samarbejde og det globale samarbejde.
Det europæiske samarbejde er ikke nået dertil endnu hverken i vores egen del af verden eller
globalt. Men sådan kunne det godt blive i fremtiden hvis vi beslutter os for det.
Det er op til os selv at ville det. Jeg synes, vi skal.
145
Jeg har ikke rigtigt fundet det let på denne 1. maj at tale om vores indenrigspolitiske dagsorden. Jeg
har ikke glemt den men på mange måder er vores sammenhold lige nu om de udadvendte opgaver
og vores indsats for humanismen og den humanitære hjælp på Balkan - det aller, aller vigtigste.
Den konflikt skal standses, og flygtningene skal kunne vende hjem i tryghed.
150
Hvis vi kan løse det. Hvis vi kan skabe en ny fremtid for Balkan så har solidariteten igen sat sig
igennem. Så har humanismen vundet endnu engang.
Det er jeg sikker på vil ske.
Den fantastiske samling omkring hjælpen til de hundredetusindvis af flygtninge i nød på Balkan
den følelse af fællesskab og ønske om at hjælpe, som vi mærker hver dag i den danske befolkning
155
er så stærk, så stærk.
Det er en påmindelse til os alle om, at vi godt kan, når vi vil. At vi dermed også kan komme videre i
vores eget samfund for at sikre, at dem der står udenfor kan komme med.
20092261
Aarhus Universitet
For heller ikke i Danmark vil vi bare vende ryggen til og affinde os passivt med det, nogle kalder
”udviklingen”. Hverken hvis den kommer udefra eller gennem en ændret sammensætning af
160
befolkningen indadtil.
Solidariteten kan godt holde men kun hvis vi vil og beslutter os for et fællesskab, hvor vi alle
sammen har et ansvar. Hvor staten ikke bare bliver forvandlet til en automat, der forventes at klare
alt for os.
Hvor vi forstår, at velfærden ikke bare automatisk kommer med posten. Hvor vi bygger på vores
165
stadigt gyldige værdier om ret og pligt om at yde og nyde. Om at der skal være plads til os alle
sammen.
Om at ville fællesskabet og sammenholdet.
Under vores egen konflikt sidste år på arbejdsmarkedet manglede der pludselig gær! Men nu har vi
fundet solidariteten og fællesskabets værdier igen det er jeg sikker på.
170
Nu skal vi have fat i næste træk ikke alene internationalt og europæisk, men også herhjemme i vores
eget land. Meget skal gøres. Det forudsætter, at alle er med til at påtage sig et ansvar herfor. Det
forudsætter selvsagt også, at vi giver mennesker noget at have deres ansvar i.
Det kan vi kun, hvis der i konturerne til et nyt dansk ansvarssamfund er et medspil og et medansvar
fra danske virksomheder, fra fagbevægelsen, fra kommunerne, fra den enkelte - og naturligvis fra
175
staten, fra samfundet, fra regeringen.
Vi har ikke kunnet fejre 1. maj i dag. Vi har afholdt 1. maj i dag. Vi har gjort det for at minde
hinanden om vores forpligtelser i den internationale solidaritet.
Og vi har måske også skænket vores eget behov for fællesskab indadtil - en tanke.
Hvis det er tilfældet, har dagen i dag gjort en forskel, det er jeg sikker på.
20092261
Aarhus Universitet
Bilag 2: Mogens Lykketoft 2004
Vi glæder os over, at der netop i dag er 10 nye lande, der kommer med i EU. Vi ønsker dem
velkommen. Det er den bedste investering i fremtid, stabilitet og velstand i vores verdensdel, vi
overhovedet kan foretage.
5
Vi håber, at Danmark snart kan deltage uden forbehold til det europæiske samarbejde. Dét vil give
os mest indflydelse på vores egen fremtid.
Vi ønsker et EU, der kan optræde enigt på verdensscenen og kæmpe for en international retsorden,
der forpligter alle FN’s medlemslande.
Vi var imod Danmarks deltagelse i krigen i Irak i fjor. Det var vi bl.a. fordi Danmark var med til at
10
splitte EU og FN.
Vi ønskede naturligvis lige så lidt som alle andre, at Saddam Husseins grusomme styre fortsatte. Og
vi var villige til at støtte magtanvendelse, hvis det var den eneste mulige metode til at fjerne en
trussel fra irakiske masseødelæggelsesvåben.
Men vi mente ligesom et flertal af FN’s medlemslande og i FN’s sikkerhedsråd, at tidspunktet og
15
grundlaget for krig var forkert, fordi FN’s egne våbeninspektører sagde, at problemet kunne
opklares og løses uden krig.
Vi advarede mod de følelser krigen kunne udløse, sålænge Vesten med USA i spidsen ikke forud
havde vist sin velvilje i den arabiske verden ved at tvinge Sharons regering i Israel til at acceptere
oprettelsen af en levedygtig palæstinensisk stat. Vi frygtede med rette, at der ikke var nogen plan
20
for at vinde freden i Irak.
Desværre har vores kritiske holdning vist sig alt for velbegrundet:
Vi ved nu, at der ikke var masseødelæggelsesvåben i Irak. Der var ikke en plan for at vinde freden.
Irak hærges af terror og krigstilstand. Og Palæstina- konflikten er i mellemtiden skærpet, fordi Bush
har accepteret, at Israel kan indlemme bosættelser på den besatte vestbred.
25
Der er brug for en ny og anderledes global strategi, hvis ulighed og kaos skal mindskes og kampen
mod terrorisme føres igennem til sejr. En strategi, der bygger på forståelse for de grundlæggende
konflikter og modsætninger i denne verden.
20092261
Aarhus Universitet
Jeg har mødt senator John Kerry et par gange. Jeg tror, at han – hvis han bliver præsident – vil
gennemføre et sådant skift i strategi. Jeg tror, at han vil udøve USA's enorme magt med omtanke og
30
i samarbejde med Europa. Og det er præcis hvad denne verden har brug for.
Vi socialdemokrater samles denne 1. maj med tro på fremtiden - med ny styrke og stærkere
sammenhold.
Vi kender vore rødder og vi ved, hvor vi er på vej hen.
35
Det var Socialdemokraterne, der byggede velfærdssamfundet. Det skete i kamp mod borgerlige
partier, der – dengang som nu – ønskede, at der skulle være større skel mellem folk.
De, der havde glemt det, fik det repeteret i ’Krøniken’ på TV.
Men vi vil ikke hvile på laurbærrene fra fortidens sejre.
Vort mål er hurtigst muligt at skaffe Danmark en ny regering. Vi vil udvikle det danske
40
velfærdssamfund, så det kan klare sig godt i det 21. århundrede. Vi vil igen bringe Danmark frem
som foregangsland hvad angår international solidaritet.
Jeg ved, at der er god grobund for et skifte.
Rigtig mange er trætte af alt dét spin og dobbeltspil, som gennemsyrer dansk politik under Anders
Fogh Rasmussen.
45
Trætte af den ensidige blokpolitik med Pia Kjærsgaard.
Trætte af den logrende opbakning til præsident Bush.
’Der er ikke noget at komme efter’. Det er statsministerens papegøjeremse hver gang noget går
skævt.
50
Og det er rigtigt: Der er ikke noget som helst at komme efter: Statsministeren kigger godt nok hele
tiden på uret, men viseren bevæger sig ikke. Uret er gået i stå.
20092261
Aarhus Universitet
Det er spin alt sammen. De borgerlige siger ét og mener noget andet! Siger de vil
velfærdssamfundet, men undergraver det systematisk.
Spinnet er gennemskuet. Det er åbenbart, hvor den borgerlige blokpolitik fører os hen:
55
Plejen af de ældre og syge ikke bedre. Folkeskolerne får ikke flere nye bøger og bygninger. Der
gøres mindre for frisk luft, rent vand og færre kemikalier. Titusinder af job forsvinder til udlandet,
og der skabes ikke nye, der kan erstatte dem. Derfor er arbejdsløsheden røget i vejret. Vi betaler
ikke nok af på gammel gæld. Alt for store regninger sendes videre til næste generation.
Flere skattehuller til de mest velhavende virksomheder og enkeltpersoner. Et såkaldt skattestop, der
60
alene giver kasse hos få tusinde borgere med de allerstørste formuer. Nedskæring i kommuner og
amter. Derfor flere, der vælger privathospitaler, private børnehaver og privat hjemmehjælp. Der
tegner sig en fremtid med større ulighed, mere forsikringssamfund og større utryghed for de mest
sårbare af vore medborgere.
Regeringens udspil til en kommunal reform er endnu et skridt i denne gale retning. Kompasset står
65
på selskabsdannelser og privatisering. Tusinder af medarbejdere og udsatte borgere er med rette
usikre på deres fremtid.
Socialdemokraterne siger ja til bedre service og flere valgmuligheder for borgerne. Men vi vil
kæmpe som løver for, at der er et godt fælles tilbud til alle - et tilbud, der ikke afhænger af den
private pengepungs størrelse. Det er selve kernen i dét, vi forstår ved velfærd.
70
Velfærd er for os ikke noget, der skal skæres væk. Når folk er i arbejde, og skaber flere værdier, så
er der der også råd til gode sygehuse, en ældreomsorg, vi kan være bekendt og en folkeskole i
verdensklasse. Både nu og om 10 og 25 år.
Men de sidste 2½ år er det gået i den gale vej. Vi har tabt titusinder af arbejdspladser.
Noget modgang er kommet udefra. Men regeringen har ladet stå til, i stedet for at bruge alle de
75
virkemidler, der er til rådighed til at bekæmpe arbejdsløsheden.
Socialdemokraterne har for længst vist, hvad der kan gøres - og sagt, hvad der skal gøres:
Vi skal føre en national beskæftigelsesfremmende politik. Vi skal rykke de planer frem, som
allerede ligger ude i kommunerne for de nærmeste år. De ledige hænder skal bruges til at bygge
20092261
Aarhus Universitet
boliger, renovere skoler og forbedre miljø. De mange arbejdsløse skal have tilbud om
80
efteruddannelse.
Nu har Socialdemokraternes pres og regeringens dårlige meningsmålinger omsider fået den til at
gøre noget.
Men regeringens initiativ bæres af frygten for at tabe næste valg – ikke af omsorg for de arbejdsløse
eller visioner om fremtiden.
85
Derfor består initiativet mest af, at der deles 9 mia. kr. i forbrugsudvidelse til de os, der i forvejen
tjener mest og køber mest.
Det er den dyreste og dårligste medicin,- både for de arbejdsløse og for Danmark. Det giver kun
mening, hvis regeringen har tænkt mere på bestikkelseseffekten på valgdagen end på
beskæftigelseseffekten. For der kommer flere nye job i udlandet end herhjemme. Vi får råd til flere
90
og dyrere udlandsrejser og til flere biler. Ejendomspriserne får sikkert også et ekstra nøk opad . Der
sendes nye regninger til kommende generationer. Der laves nye nedskæringer i samfundets service.
Men det kan være det samme med min skattelettelse, hvis mine børnebørn skal betale det med en
ringere folkeskole.
For vel er det godt at leve i nuet - men aldrig på bekostning af fremtiden.
95
Tænk for mange flere nye danske job vi kunne have købt for de samme penge – både nu og om 5-10
år – hvis de 9 milliarder var investeret i vores fælles fremtid: I at sikre verdens bedste skole. Bygge
boliger og forbedre miljøet. Uddanne forskere, der kunne trække faglærte og ufaglærte job med sig.
Sørge for praktikpladser, så alle unge, der søger faglig uddannelse kunne fuldføre.
Sende mange flere i efteruddannelse.
100
Så kunne vi leve op til socialdemokraternes vision for et Danmark med et dynamisk erhvervsliv,
hvor veluddannede og kreative medarbejdere udvikler nye muligheder, nye tanker og nye job.
Det vigtigste danske råstof er musklen, der sidder mellem ørerne på alle mænd og kvinder. Den
skal trænes endnu mere. Det kræver massiv forskning i de bedste arbejdsprocesser og de mest
teknisk avancerede produkter.
105
Så bliver der brug for indvandrerne, seniorerne over 60 år, og de, der gerne vil i fleksjob.
20092261
Aarhus Universitet
Socialdemokrater vil kort sagt have mange flere i arbejde, skaffe større indtjening i samfundet og
derved også flere skatteindtægter. Vi vil ikke skrue skattetrykket op for danske familier.
Derimod vil vi hente bidrag til investering i fremtiden ved at stoppe de huller, der vokser vildt under
den sovende skatteministers mangel på rettidig omhu overfor misbrug, spekulation og plat. Vi vil
110
sørge for, at der kommer skat ind som forudsat - også fra de store internationale selskaber, der
opererer i Danmark.
Så kan vi lette skatten på arbejde. Så kan vi afløse regeringens forlorne skattestop med løfte om, at
familiebudgettet ikke væltes af nye takststigninger på busbilletter og børnepasning. Vi vil sørge for,
at det også for småbørnsfamilierne kan betale sig at arbejde, fordi der højst betales 1000 kr. om
115
måneden for at få passet et barn.
Jeg læste i går i avisen, at der er nogen, der er så bange for fremtiden, at de er villige til at gå ned i
løn.
Men det behøves ikke, hvis vi handler dristigst og klogt og investerer massivt i uddannelse og
120
forskning. Så kan vi skaffe flere, nye og bedre betalte jobs til erstatning for dem, der forsvinder til
andre lande, hvor lønnen er meget lavere.
Men vi må vælge mellem at investere i fremtiden og solde i øjeblikket.
Brixtofte sendte alle pensionisterne i Farum på rejse til sydens sol for lånte penge. Kort tid efter
kom regningen.
125
Det vi ser nu er Farum-modellen i national anvendelse. Anders Fogh sender hele Danmark på
charterferie! Men der kommer også her en regning.
Danmark fortjener bedre.
Derfor skal vi snarest muligt have en socialdemokratisk regering.
20092261
Aarhus Universitet
Forleden dag var der en, der spurgte mig, om jeg havde holdt 1. maj-taler før. Jo, det har jeg, kunne
jeg berolige vedkommende med. For nok er jeg ny formand for Socialdemokraterne, men jeg har
dog talt ved 1. maj arrangementer før. Faktisk over det meste af landet.
5
Jeg tror endda, at jeg har den uofficielle Danmarks-rekord i 1. maj-møder: for et par år siden blev
det til 1.200 tilbagelagte kilometer. I dag kan jeg ”nøjes” med 800 kilometer, selvom jeg er blevet
partiformand.
Men hvad er det, der får os til at fare ud af fjerene, før solen står op? ”Hvad har I gang i, og så
endda på en søndag” – vil nogen spørge?
10
Svaret er enkelt: vi fejrer 1. maj. Og jeg glæder mig hver gang. For mig er 1. maj både en højtidelig
og en hyggelig dag. Jeg synes, det er en fantastisk tanke, at mennesker overalt i verden fra Borup til
Barcelona, fra Ribe til Rom i dag fejrer arbejdernes internationale kampdag.
For mig har det altid været noget særligt, det at vide, at vi er en del af det stærke internationale
fællesskab. Det giver os en helt særlig styrke som parti og bevægelse. Første maj er dagen, hvor vi
15
bekræfter vores solidaritet med andre mennesker, og hvor vi forsvarer fællesskabet.
Medmenneskelighed og solidaritet er drivkraften og den røde tråd i Socialdemokraternes kamp for
et bedre og mere retfærdigt samfund. Og kampen er nødvendig, indtil den dag hvor alle mennesker
har lige muligheder, den samme frihed og tør tro på fremtiden. Det gælder både herhjemme, og det
gælder ikke mindst i kampen for retfærdighed for alle mennesker på kloden.
20
Vi er et rigt land, men vi er ikke os selv nok. Vi vil aldrig vende ryggen til verden. Vi vil gå foran.
Derfor kan vi ikke være bekendt at stille ulandsbistanden på stand by. Derfor skal vi hæve den
danske ulandsbistand.
Men vi kan ikke nøjes med at betale os til større solidaritet. Der skal handling til.
Vi har et helt konkret ansvar, når indiske arbejdere med fare for helbred og liv skal ophugge vores
25
asbestbefængte færger. Vi har et helt konkret ansvar, når danske virksomheder i udlandet forhindrer
arbejdere i at organisere sig.
20092261
Aarhus Universitet
For vi hænger sammen i et fællesskab, der både forpligter og giver håb om, at vi kan forandre til det
bedre. Det er et langt sejt træk, men vi vil bruge vores indflydelse til at gøre op med urimelige
livsbetingelser og markedskræfternes frie spil.
30
Det er også pejlemærkerne for samarbejdet i EU. Netop solidariteten er nøgleordet i EU’s
udvidelse, som fejrer sin første fødselsdag netop i dag. Udvidelsen er en flot manifestation af et helt
Europa, hvor generationer før os har bekriget hinanden på frygteligste vis.
I år - 65 år efter at 2. verdenskrig brød ud - står Danmark overfor et meget vigtigt valg. Til
september skal vi stemme om EU’s forfatningstraktat.
35
Traktaten giver et bedre sæt spilleregler for samarbejdet. Og det er der hårdt brug for, når vi skal
tackle den uhyggelige kriminalitet over landegrænserne og den forfærdelige terrorisme i verden.
Jeg synes, det giver stof til eftertanke, at modstanden mod traktaten først og fremmest findes hos det
yderste højre, der aldrig har haft lyst til at sætte hegn om markedskræfterne. Jeg forstår heller ikke
nej-sigerne på venstrefløjen. De efterlyser med rette et slagkraftigt og progressivt modspil til
40
supermagten USA. Men hvor tror man, den skal komme fra – hvis ikke det skal være fra EU?
Traktaten giver ikke mere union. Traktaten giver bedre union. Den er fyldt med gode
socialdemokratiske mærkesager om ligestilling, åbenhed, nærhed og demokrati.
Derfor er der ingen tvivl i mit sind: jeg anbefaler alle at stemme JA i september. Jeg ved godt, at
ikke alt i EU er godt, men EU er Danmarks vigtigste internationale fællesskab. Og fællesskab er
45
nøglen til større solidaritet og retfærdighed.
Også herhjemme er fællesskabet svaret på den utryghed, mange mennesker oplever.
Jeg tror, der er mange mennesker, der synes, at verden går lige lov stærkt i øjeblikket. Lige meget
om det handler om teknologi, kultur eller viden, kan det være svært at følge med for os alle
sammen.
50
I en tid med bestandige forandringer er det samfundets opgave at give den enkelte tryghed og den
ballast, der skal til for at klare forandringer og indrette sig på en ny verden.
Især to udfordringer presser sig på. Det ene er globaliseringen. Det andet er, at vi bliver flere ældre
og færre yngre. Begge ting vil sætte velfærden under pres, hvis vi blot lader stå til.
20092261
Aarhus Universitet
Vores velfærd bygger på danskernes dygtighed og arbejdsomhed. Det har gjort, at vi indtil nu har
55
kunnet klare os – og klare os godt – også i den internationale konkurrence. Derfor er det også høj
beskæftigelse, dygtige medarbejde og uddannelser af høj kvalitet på alle niveauer, vi skal klare os
på i fremtiden. Den globale konkurrence om at producere bedst og billigst er blevet skærpet. Derfor
kræver det handling nu, hvis vi skal sikre danske arbejdspladser i fremtiden.
Socialdemokraterne har en række klare bud. Vi vil tilbyde uddannelse til alle. De 25 procent af en
60
ungdomsårgang, der i dag ikke får en kompetencegivende uddannelse, skal med på vognen. Hver
eneste ung skal have en garanti for at få uddannelse – alternativet er det sørgelige skridt mod endnu
en tabt generation.
Sammen med fagbevægelsen og arbejdsgiverne vil vi skabe yderligere rettigheder, så alle på
arbejdsmarkedet løbende kan blive efterudannet. Vi vil oprette 10.000 flere voksenlærlingepladser.
65
Vi vil genoplive hjemmeserviceordningen, som regeringen har udsultet. Vi vil sikre, at ældre ledige
uden uddannelse får et servicejob i kommunerne – der er hårdt brug for deres indsats i omsorgen for
vores børn og gamle.
Vores svar på globaliseringen kræver et stærkt samfund – kort sagt et velfærdssamfund, som giver
den enkelte tryghed til at tackle forandringer.
70
Vores mål er at give hvert enkelt menneske lige muligheder og frihed. Velfærdssamfundet er vores
middel. Og midler skal altid tilpasses morgendagens udfordringer, hvis de skal gøre fyldest i
fremtiden.
Bruger vi fortidens midler på fremtidens udfordringer, forfejler vi vores mål. Hvis vi ikke sikrer
vores velfærdssamfund, vil sammenhængskraften blive svækket. Og vi ved, at det er de mennesker
75
der har størst behov for fællesskabet, der kommer til at betale prisen.
Velfærdssamfundet bliver i de kommende år udfordret af et i virkeligheden glædeligt faktum.
Vi får – heldigvis – langt flere ældre. Og vi lever længere.
Men desværre kommer der også færre unge ind på arbejdsmarkedet. Dem, der skal på
arbejdsmarkedet nu, kommer til at løbe stærkt, hvis vi fortsat skal have råd til velfærden. Hvis vi vil
80
undgå, at vores børn kommer til at knokle endnu hårdere, end vi gør i dag, må vi få flere ind på
arbejdsmarkedet.
20092261
Aarhus Universitet
Nogle af svarene kender vi. Vi skal forlænge vores allesammens udløbsdato ved at undgå, at vi
bliver ødelagt og slidt af at gå på arbejde. Vi skal sørge for, at mennesker med en anden etnisk
baggrund får plads på arbejdsmarkedet.
85
Og vi skal måske spørge, om flere kunne blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Eller om retten til
efterløn skal reserveres til dem, der har slidt hårdest og længst tid på arbejdsmarkedet.
Spørgsmålene er svære. Det er derfor, jeg ønsker, at vi i god tid skal tage en åben debat om netop
fremtidens velfærd.
Slaget om efterlønnen i 1998 har lært os, at vi skal undgå ændringer, der kommer som en tyv om
90
natten. Enhver må vide, hvad de har at regne med, når de bliver ældre. Vi vil ikke have
hovsaløsninger. Det er derfor, jeg har foreslået, at der ikke skal være ændringer for dem over 40 år,
og at vi tager diskussionen i god tid.
Jeg er blevet valgt som formand for Socialdemokraterne, fordi jeg har vist vilje til at tage også de
svære diskussioner.
95
Det var os socialdemokrater, der satte dagsordenen, da vi skabte velfærdssamfundet. Nu skal vi
også sætte dagsordenen for de ændringer, der er nødvendige, for at velfærdssamfundet også holder i
de kommende generationer.
Vi er ikke bange for diskussion. Vi vil inddrage alle, der vil være med. Og vi vil tale op til
vælgerne. Vi vil ikke ligesom regeringen sende alle svære diskussioner i udvalg, kommissioner og
100
råd. Lige meget om det handler om globalisering, struktur eller velfærd. Regeringens svar er det
samme: I udvalg med det, så tager vi diskussionen næste år.
Jeg synes, man undervurderer danskerne, når nogen påstår, at vi ikke både kan bekæmpe nutidens
nedslidning og udstødning på arbejdsmarkedet og samtidig diskutere, om alle også i fremtiden skal
have ret til efterløn.
105
Hvis vi ikke fremtidssikrer velfærdssamfundet, bliver snakken om solidaritet et skalkeskjul for
egoistiske generationer, der ikke tager ansvar for fremtidens svage. Så bliver solidaritet en tom
frase, hvor de mennesker der har mest behov for fællesskab forbliver ufrie, og så vokser
ulighederne. Med et Danmark, som brækker over til følge.
20092261
Aarhus Universitet
Desværre ser vi allerede kimen til det delte Danmark i dag. Og det til trods for, at Danmark er et rigt
110
land med en stolt tradition for solidaritet - ikke mindst takket være Socialdemokraternes indsats
gennem det meste af sidste århundrede. Et samfund med en høj grad af lighed og frihed.
Men nu går det den forkerte vej. Fællesskabet er på retur, og der er tegn på øget opsplitning i vores
samfund. Vi ser det på boligområdet, på arbejdsmarkedet, i folkeskolen og på sygehusområdet.
Tiden er inde til at sætte fokus på nye former for fattigdom og nye former for ulighed, som
115
ødelægger den enkeltes chance for at skabe sig et godt liv. Alt for mange mennesker er i dag holdt
udenfor arbejdsmarkedet. Og tallet er vokset under den borgerlige regering. Den læner sig op af
markedskræfterne og er blottet for konkrete udspil til, hvordan vi får et mere åbent arbejdsmarked,
så flere kan være med.
Mange af dem, der ikke er med på holdet i dag, er indvandrere. Regeringen har totalt forsømt at
120
tage fat på integrationsopgaven. En stram udlændigepolitik er det eneste, regeringen fokuserer på.
Og derfor halter den.
Vi går derimod på to ben. Vi vil og kan begge dele – både den stramme udlændigepolitik og en
sammenhængende integrationspolitik, der favner arbejdsmarkedet, skolen, uddannelser,
boligområdet og når det gælder forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet.
125
Da regeringen tiltrådte, løb 10-årige indvandrerdrenge rundt og lavede drengestreger. Nu er de 14
år. Drengestregerne er skiftet ud med vold og kriminalitet. Nye 10-årige knægte risikerer at følge i
deres fodspor. Gør vi ikke noget, bliver deres fremtidsudsigter ikke lysere, og splittelsen mellem
”dem og os” vil vokse.
Det handler jo helt grundlæggende om, at vi skal give alle en chance – uanset deres baggrund. Det
130
kalder på vores solidaritet. Ikke bare, når vi mødes for at fejre 1. maj, men alle 365 dage om året.
Det er både det enkle og det svære budskab.
Det er enkelt, fordi sådan føler vi. Det er, hvad vi mener, og hvad vi kæmper for. Det er svært, fordi
vilkårene hele tiden forandrer sig. I disse år i form af globalisering, flere ældre og ny fattigdom. At
det er svært skal ikke afholde os fra at tage fat på udfordringerne.
135
Vi er valgt til at tage ansvar, også når det er besværligt. Kun hvis vi sidder med hænderne i skødet
og lader stå til, bliver det uoverkommeligt. Sådan er det ikke med os. Vi har valgt en kurs, hvor
20092261
Aarhus Universitet
vores værdier om frihed, lighed og solidaritet stadig er det grundlæggende for os. Men hvor vi også
tør tage debatten om, hvor samfundet skal bevæge sig hen.
Jeg håber, at I vil være med til at fortsætte diskussionen. Rigtig god 1. maj.
20092261
Aarhus Universitet
I dag mødes vi for at fejre vores historie og de mennesker, som har skabt den. Men vi mødes også
for at diskutere, hvilken vej Danmark skal tage ud af krisen. Og Danmark er i krise:
Staten er på vej mod et underskud på 100 milliarder kroner.
5
Arbejdsløsheden er fordoblet på ét år.
Virksomheder lukker i et omfang, vi aldrig før har set.
Flere og ikke færre børn vokser op i fattigdom.
På landets sygehuse bliver der delt fyresedler ud og ikke skulderklap.
Ja, man forstår jo egentlig godt, at regeringen hellere vil på ferie end passe sit arbejde.
10
Vi socialdemokrater brænder for at komme på arbejde for Danmark.
Vi brænder for at få et nyt flertal og komme i gang med at løse problemerne.
Men jeg er også nødt til at sige til jer, at det ikke bliver en let opgave.
Den borgerlige regering og Dansk Folkeparti har soldet årtiers hårdt arbejde op.
15
Jovist kom finanskrisen udefra. Men det gjorde de ufinansierede skattelettelser ikke.
Jovist slås andre lande også med modgang. Men Danmark var et af de første lande, som gik i røde
tal. Og vi bliver et af de sidste lande, som kommer i sorte tal.
De valg, som regeringen har truffet, har været dyre for Danmark.
20
Da vi skulle lægge til side, brugte de penge på skattelettelser til bankdirektører og landbruget. Og da
vi skulle investere målrettet i arbejdspladser, skød de med spredehagl.
Derfor er der en regning på 24 milliarder kroner. Den skal betales.
20092261
Aarhus Universitet
Mit vigtigste budskab i dag er meget klart: Et nyt flertal har en hovedopgave, der overskygger alt
25
andet. Genopretning af dansk økonomi.
Og det er en opgave, som kræver ydmyghed og klar tale. Et nyt flertal vil føre Danmark trygt
gennem den økonomiske krise. Vi har brug for økonomisk ansvarlighed.
For vi ved alle sammen, hvem der kommer til at betale, hvis samfundets kassekredit er overtrukket.
Det gør velfærden og de af vores medborgere, som har det sværest.
30
Regeringen har valgt. I løbet af få uger ryger de første fyresedler ud i kommunerne. Og i løbet af
efteråret begynder prikkerunderne i staten.
Titusindvis af offentlige ansatte står til at blive fyret. Alligevel siger Lars Løkke Rasmussen og Pia
Kjærsgaard, at det ikke vil betyde noget for vores velfærd.
De tror, at ulighed og dårligere service skaber rigdom og tryghed. De tror, væksten kommer med
35
enorme skattelettelser til de rigeste og nedskæringer på folkeskolen og ældreplejen.
Det er deres vej.
Et nyt flertal står for en anden vej ud af krisen.
Vi kommer ikke med gyldne løfter.
40
Vi siger det, som det er: Vi kommer til at bede befolkningen om at bidrage til at få Danmark tilbage
på sporet. Og vi gør det med en viden om, at alle har noget at bidrage med. Alle er vigtige. Alle kan
og skal bruges.
Vores unge brænder for at komme i gang. Men de kan ikke få en praktikplads eller arbejde, og vi
45
skylder dem en chance.
I 1980erne tabte vi en stor del af en generation, fordi vi ikke handlede i tide. Det må ikke ske igen.
20092261
Aarhus Universitet
Danskerne er verdens mest arbejdsomme og solidariske folkefærd. Ingen tvivler på, at velfærden
koster. Og vi ønsker at betale. Derfor er tiden også kommet til, at vi investerer i vores velfærd.
50
Vi har fremlagt et præcist skatteudspil, hvor vi krone for krone fortæller, hvordan vi styrker de
offentlige finanser og styrker skoler, hospitaler, og forbedrer de ældres økonomi.
Et nyt flertal fortæller vælgerne før et valg, hvad de kan vente sig af skatten. Der skal være
fuldstændig tryghed om lønmodtagernes indkomstskat og boligejernes økonomi.
Tusk, fusk og lusk er for de borgerlige.
55
På samme måde vil vi fortælle vælgerne, at vi kommer til at prioritere. Vi kommer til at bruge hver
eneste krone med omtanke og med respekt.
Vi skal ikke købe kampfly, når der er et kæmpe i hul i kassen.
Det skal være slut med at overbetale de private sygehuse.
60
Og selvfølgelig skal de planlagte skattelettelser ikke gives, før pengene passer.
Men vi kommer også til at spørge os selv: Hvad kan jeg gøre for Danmark?
For vi har hver især et ansvar for, at økonomien hænger sammen. Vores fællesskab er ikke stærkere,
end vi selv gør det til. Det personlige ansvar har aldrig været vigtigere.
65
Man kan ikke både synes, at der mangler penge i sygehusvæsnet, og så glemme at dukke op til den
aftalte behandling. Det er dyrt, og en mangel på respekt overfor andres tid og vores fælles
ressourcer.
Og man kan ikke både brokke sig over, at det offentlige skal spare, og samtidigt undlade at betale
skat eller snyde samfundet.
70
Og man kan ikke brokke sig over, at der skæres ned på uddannelserne, og så samtidigt undlade selv
at møde op til timerne.
Alle har et ansvar.
20092261
Aarhus Universitet
Udfordringen er så stor, at hverken besparelser eller prioriteringer alene kan føre Danmark tilbage
75
på vækstsporet. Vi bliver nødt til at arbejde os ud af krisen.
Det betyder, at vi skal investere i mennesker.
De ufaglærte, som presses ud af arbejde, skal have mulighed for at tage en uddannelse. Og vi skal
sanere i erhvervsstøtteordningerne, så vi skaber vækst og nye grønne job og ikke papirbunker i
ministerierne.
80
Vi vil fremrykke offentlige investeringer. For det er nu, hvor så mange håndværkere går ledige, at
vi skal renovere vores skoler.
Vores mål er at sætte skub i Danmark. Vi kan gøre det i fællesskab. Og på en måde hvor vi ikke
siger: Du må klare dig selv, dig har vi ikke råd til.
85
Der er nogle, som har en næsten religiøs overbevisning om, at man kan løse alle problemer i dansk
økonomi, hvis man afskaffer efterlønnen. For dem er det et trylleord, der åbner alle porte.
Det er en form for åndelig dovenskab, som pudsigt nok høster mange skulderklap hos de bedst
uddannede, men som bygger på en ufattelig dårlig hukommelse.
90
Husk på, at vi allerede har lavet en velfærdsreform.
Da jeg blev formand for Socialdemokraterne for fem år siden, sagde jeg, at jeg ville ændre i
efterlønnen. Og det gjorde jeg og et bredt flertal.
Resultatet er et af de skrappeste og mest robuste pensionssystemer i den vestlige verden.
95
Og reformen betyder, at de mænd og kvinder på 40 år, som i dag arbejder som frisører, sosuassistenter, sygeplejersker, slagteriarbejdere og lagermedarbejdere først kan regne med at gå på
efterløn, når de bliver 64 år.
20092261
Aarhus Universitet
Afskaffer vi efterlønsordningen, må man håbe, at de er glade for deres arbejde. For de kommer til at
være der, til de er næsten 70.
100
Jeg er stolt af efterlønsreformen fra 2006. Den var rigtig og den var modig.
Men det skal siges helt klart: Nu må klapjagten på fremtidens efterlønsmodtagere slutte.
Vi skal ikke have et Danmark, hvor prisen for ufinansierede skattelettelser er, at almindelige
mennesker skal knokle sig sønder og sammen.
105
De borgerlige bryder sig ikke om efterlønnen. Fair nok. Men så bør de også sige det inden valget.
Alt andet er vælgerbedrag.
Det er ikke midt i den værste økonomiske krise siden Anden Verdenskrig, at ansvarlige politikere
spiller med mærkede kort og krydsede fingre.
110
Det er nu, vi sammen træffer afgørende valg.
Jeg har tillid til, at befolkningen er parat til en ny samtale om vores fælles udfordringer. Men det
kræver ærlighed og klarhed.
Med sin vanlige sans for at tviste det danske sprog har statsministeren sagt, at oppositionen har en
115
hemmelig skuffeplan.
Jeg ved ikke, hvordan en skuffeplan ser ud. Men statsministeren ved jo, hvad han taler om.
Kan I huske dengang han var indenrigsminister? Dengang hev han en plan op af skuffen, som hed:
Strukturreform. Den gennemførte han med Dansk Folkeparti.
120
Kan I huske dengang han var sundhedsminister? Dengang hev han en plan op af skuffen, som hed:
Overbetal de private hospitaler. Den gennemførte han med Dansk Folkeparti.
20092261
Aarhus Universitet
Og kan I huske dengang han blev finansminister? Det første han gjorde var, at åbne skuffen og hive
en plan op, der hed: Skattereform. Den gennemførte han også med Dansk Folkeparti.
Lars Løkke er danmarksmester i skuffeplaner. Og ved I hvad – den titel kan han få lov at beholde
125
for sig selv.
Socialdemokraterne og SF vil om kort tid fremlægge noget, som regeringen ikke har: Nemlig en
sammenhængende økonomisk politik.
Vi vil fremlægge en plan, som bygger på målet om, at vi får væksten tilbage til Danmark, og at vi
130
styrker fællesskabet.
Det er en plan, som bygger på realisme og en sikker viden om, at vi i Danmark aldrig har været
bange for at tage fat.
Det er en plan for, hvordan et nyt flertal vil forandre Danmark.
135
Tænk på, hvad vi kan udrette på 5 år eller på 10 år?
Tænk på, hvad et nyt flertal vil betyde for vores ønske om at gøre Danmark til verdens førende
klimanation.
Tænk på, hvordan et nyt flertal vil bekæmpe den ulighed, som betyder, at 50.000 børn vokser op i
fattigdom.
140
Og tænk på, hvordan vi kan skabe et arbejdsmarked, hvor der er plads til alle.
Det flertal jeg ønsker at stå i spidsen for – bliver et flertal, som vil komme på benhårdt arbejde fra
dag et. Det kan ikke være anderledes. Det skal ikke være anderledes.
Det næste valg vindes af dem, der bedst er i stand til at fremlægge et konkret bud på prioriteringer
145
og reformer, der lukker hullet i statskassen og skaber ny vækst.
20092261
Aarhus Universitet
Næste valg vindes af dem, der kan få den hårdt arbejdende familie, pensionisten, den studerende og
virksomhedslederen til at stoppe op og tænke: Ja, der er en anden vej for Danmark.
Jeg ved, at det er indenfor rækkevidde, at vi kan forandre Danmark sammen. Danmark har brug for
et nyt flertal og en ny retning.
150
Socialdemokraterne er parate til at forandre Danmark og påtage os ansvaret. Lad os sammen gøre
det til virkelighed ved næste valg.
Kan I have en god 1. maj.
20092261
Aarhus Universitet
Det bliver heldigvis 1. maj hvert år.
For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.
Vi mødes for at understrege, at hvert enkelt menneske er noget helt særligt.
5
Og sidst men ikke mindst samles vi for at minde hinanden om, at Danmark er et fantastisk land.
Derfor er 1. maj en helt særlig dag. I år er dagen anderledes end sidste år. Den er også anderledes
end for to og tre år siden. Ja faktisk er det den bedste 1. maj i 10 år.
For Danmark har fået en ny regering. 10 år med VKO, var 10 år for længe.
For Danmark skal være et land med tryghed for den enkelte. Hvor der altid er en chance til. Og hvor
10
vi investerer i mennesker. Danmark skal tilbage på sporet.
Den nye regering gør en forskel. Vi har gennemført en kickstart, som holder hånden under danske
arbejdspladser. 8000 i år. Og 8000 næste år.
Vi renoverer skoler, børnehaver og almene boliger. Vi investerer i veje og jernbaner.
15
Vi har sat en stopper for opførelsen af meningsløse grænsebomme omkring Danmark.
Vi har fået en ny balance i udlændingepolitikken. De tider er slut, hvor regeringen hoppede, når Pia
Kjærsgaard sagde hop.
Vi tror ikke på, at staten skal bestemme om voksne mennesker kan blive gift med hinanden i en
kirke. Derfor bliver det den 15. juni muligt for bøsser og lesbiske at blive viet i en kirke.
20
Vi tror ikke på, at Danmark bliver rigere ved, at vi straffer familier, der får flere end to børn. Derfor
har vi fjernet loftet over børnechecken, så ingen børn er mindre værd.
Vi har sikret bedre muligheder for uddannelse til dem, der har fået mindst uddannelse.
20092261
Aarhus Universitet
For et år siden skulle man betale for at komme på seks ugers svejsekursus eller for at få
25
truckcertifikat. I dag kan man komme i uddannelse gratis i seks uger som faglært eller ufaglært på
samtlige AMU-kurser.
Vi har gjort livet vanskeligere for dem, der forsøger sig med social dumping. I Danmark skal man
arbejde til den aftalte løn og under ordentlige vilkår.
Vi har gjort op med uligheden i sundhed. Slut med skattefradraget på sundhedsforsikringer.
30
Vi har stået i spidsen for den bredeste, grønneste og mest perspektivrige energiaftale i
danmarkshistorien. Det er en aftale, der giver arbejdspladser og som bringer Danmark tilbage i det
grønne førersæde.
Et af de første lovforslag vi præsenterede var at hæve den kriminelle lavalder. For denne regering
35
sender ikke børn i fængsel.
Vi har sikret, at der fra næste år bliver flere voksne i daginstitutionerne.
Den kollektive trafik bliver løftet med en milliard kroner. Om året. Til billigere billetter og bedre
materiel.
Og vi har sikret flere tusinde ekstra skolepraktikpladser, så de unge får en uddannelse og en hverdag
40
at stå op til.
Vi er en regering, der gør en forskel.
Alle initiativer er fuldt finansierede, for vi har også øget samfundets indtægter. Pengene passer.
Regninger er noget vi betaler. Ikke noget vi løber fra. For vi ved, hvem der kommer i klemme, hvis
45
bundlinjen ikke stemmer. Nemlig de mennesker som har allermest brug for en hjælpende hånd og et
stærkt fællesskab.
20092261
Aarhus Universitet
De mennesker svigter vi ikke.
Punkt for punkt. Dag for dag arbejder vi på at bringe Danmark videre efter 10 år med VKO.
50
Så jo, der er meget at rette op på.
Derfor er det også vigtigt at bruge 1. maj på at fortælle nøgternt og uden omsvøb, hvor Danmark
står.
Da krisen ramte os, var Danmark ikke ordentligt forberedt. I årene efter krisen faldt vores samlede
55
indtjening i Danmark med over 8 procent. Vi mistede 175.000 arbejdspladser.
Overalt i landet måtte almindelige mennesker veksle deres lønseddel med en fyreseddel.
Virksomheder, der før var livsnerven i det lokale samfund, drejede nøglen om. Utryghed afløste
tryghed.
Der var nogen som påstod, at der var sat to streger under regnestykket. Der er også nogen, som tror
60
på julemanden.
Men lad mig sige det helt klart.
Da det blæste så vi, at dansk økonomi ikke var så stærk, som vi havde fået at vide. Vores
konkurrenceevne var ikke vedligeholdt. Hvor andre lande blev bedre, blev vi dyrere.
Vi glemte, at vi som et lille land altid skal være lidt flittigere end andre. At vi altid skal være lidt
65
dygtigere end andre. Hvis vi vel og mærke vil have et samfund, hvor alderdom ikke skal være det
samme som fattigdom, med fri og lige adgang til sundhed og gratis uddannelse i verdensklasse til
vores børn. Og det vil vi.
Vi fik skattelettelser, der ikke var råd til. Vi fik velfærd, der ikke var finansieret.
Vi glemte, at Danmark er noget helt særligt, som vi alle sammen skal hjælpe med at passe på.
70
Det var dyrt for os alle sammen.
20092261
Aarhus Universitet
Den velstand, vi nu har tabt, betyder, at der er mindre råd til velfærd. De arbejdspladser, som
forsvandt, kommer ikke igen. Det er de barske realiteter.
Derfor står vi med en fælles opgave. Vi må og skal skabe flere private arbejdspladser i Danmark. Vi
75
må og skal have væksten tilbage. Vi må og skal sikre, at vi bliver flere der arbejder og færre der
holdes uden for.
Kun på den måde kan vi skabe velstand nok til at investere i vores børns uddannelse, i omsorgen for
de ældre og i behandlingen til de syge.
Det er regeringens altoverskyggende mål.
80
Det er ikke en umulig opgave. Langt fra. Men ingen skal sige, at det bliver let. Der findes ingen
snuptagsløsninger. Kun ved en samlet kraftanstrengelse kommer vi videre.
Vi skal forvente mindre end vi plejer og forlange mere af hinanden end vi gjorde. Derfor kommer vi
85
også alle sammen til at give den en ekstra skalle.
Det kan ikke være anderledes. Krisen er så alvorlig, at det ikke nytter noget at stille sig over i
hjørnet og sige "at det må andre klare".
Derfor er der også en dag som 1. maj grund til at anerkende dem, som igen og igen går forrest.
Nemlig helt almindelige mennesker, som ved, at mådehold er en vej til sammenhold.
90
For få uger siden fik vi resultatet af de private overenskomster. Danske lønmodtagere har endnu
engang vist viljen til at holde igen. For de ved, at det koster arbejdspladser og tynder ud i
ordrebøgerne, hvis lønnen stiger mere i Danmark, end i de lande vi konkurrerer med. De ved, at det
er nu, de skal passe på vores fælles fremtid.
95
20092261
Aarhus Universitet
De skal vide, at de er med til at løfte et stort ansvar på et vigtigt tidspunkt. Og de skal vide, at deres
beslutsomhed og vilje til at gå forrest er en stor inspiration for os alle sammen.
Hvis plaststøberen kan bide tænderne sammen, så kan overlægen også. Hvis kasseassistenten kan
spænde livremmen ind, hvem kan så ikke?
Det er nu, vi skal vise, at vi har rygraden til at passe på det velfærdssamfund, som vores forældre
100
skabte. Det er nu, vi skal vise evnerne til at forny de bånd mellem mennesker, som det tager
generationer at knytte, men få år at trevle op.
Gør vi det, har vi alle forudsætninger for, at Danmark bliver verdens stærkeste fællesskab. Og det
vigtigste ved det fællesskab er, at alle er med. At alle har en chance for at bidrage. At man aldrig får
en kold skulder, når man har brug for en hjælpende hånd.
105
Vi har brug for alle i Danmark.
Derfor er mit vigtigste budskab i dag, at de unge skal have en chance. Vi skal have alle med.
Ingen gruppe er blevet ramt hårdere af krisen i Danmark end de unge. Da de var klar til at finde et
job, blev døren smækket i. Da de - fulde af livsglæde og energi - skulle tage fat på deres voksenliv,
110
fik de at vide, at der ikke var brug for dem.
På få år er antallet af danskere under 30 år, som lever af kontanthjælp eller dagpenge, steget til
70.000.
Jeg husker selv fra 1980erne, hvordan frygten for at fejle fik taget i vores generation. Vi fik at vide,
at vi ikke kunne noget. At der ikke var brug for os. Vi kunne hver aften se på TV, at
115
ungdomsarbejdsløsheden bare voksede og voksede, mens vi fik at vide, at der intet var at gøre.
Vi blev kaldt no-future generationen.
Titusindvis af unge blev aldrig en del af arbejdsfællesskabet. Det var dyrt for samfundet. Men den
højeste pris blev betalt af dem, som fik et knæk og aldrig kom videre. Deres drømme blev ikke
20092261
Aarhus Universitet
foldet ud. Deres håb blev gemt væk. Den energi og livskraft - som unge heldigvis altid har - blev
120
ikke brugt.
Det må ikke ske igen.
Et Danmark, hvor vores unge går uden arbejde, er et fattigt Danmark. Et Danmark, hvor vores unge
ikke bliver dygtigere, får det sværere i fremtiden.
125
Derfor har regeringen fra dag ét gjort, hvad vi kunne for at sikre de unge enten et job eller en
uddannelse. Flere praktikpladser og kickstart. Og vi stopper ikke der.
Vi er nødt til at tage større skridt. Vi er nødt til grundlæggende at få sat gang i dansk økonomi. Få
skabt den fremdrift og stabilitet der gør, at når væksten vender tilbage, bider den sig rigtigt fast.
For vi ved, at det altid er de unge, der bliver ramt, når væksten går i stå. Det er altid de unge, der
130
betaler prisen, når man stifter gæld i stedet for at spare op.
Og vi kan ikke være det bekendt overfor de unge; først skal de kæmpe for at få et arbejde, og
derefter giver vi dem en kæmpe velfærdsgæld i arv.
Det er derfor vi skal i gang med reformer. Ikke for reformernes egen skyld. Ikke for at kunne sætte
to streger under i år 2020.
135
Nej. Når vi skal i gang med at modernisere Danmark, handler det om at skabe de samme
muligheder for vores unge for velstand og velfærd, som vi selv har haft.
De skal have uddannelse, arbejde, muligheder, frihed. Det kan de kun få, hvis vi handler ansvarligt
nu.
Ambitionerne er store.
140
Skatten skal ned på arbejde for helt almindelige lønmodtagere. Unge på kontanthjælp skal enten i
uddannelse eller job. Og pengene i det offentlige skal strække lidt længere.
20092261
Aarhus Universitet
Vi vil skrue på hver eneste skrue, der gør vejen fra forsørgelse til arbejde kortere. Vi vil vende hver
en sten, der kan styrke virksomhedernes mulighed for at konkurrere. Og vi vil række hånden ud til
alle, der vil være med.
145
Vi stiller ikke med ultimative krav. Bortset fra et enkelt. Nemlig at vi ikke giver slip på den
solidaritet, som binder Danmark sammen.
En solidaritet mellem ung og gammel. Mellem rig og fattig. Mellem rask og syg. En solidaritet som
bygger på den simple værdi, at alle mennesker har noget at bidrage med.
Vi står foran nogle svære år. Vi skal slås for at få nye arbejdspladser. Vi skal knokle for at betale
150
vores fælles regning.
Gør vi det, er jeg overbevist om, at hjulene begynder at dreje hurtigere rundt. At virksomhederne
igen vil hyre i stedet for at fyre. At der bliver råd til, at vores børn får den bedste skolegang, at vores
ældre får den rette omsorg. Og at vi kan beholde velfærdssamfundets kronjuvel - den fri og lige
adgang til sundhed.
155
Når vi mødes næste år til 1. maj, er vi ikke i mål. Langt fra. Men vi er et skridt tættere på et mere
fair Danmark. Og vi er kommet nærmere på et Danmark, der igen er i arbejde.
Kan I have en god 1. maj.
20092261
Aarhus Universitet
Endelig, endelig, endelig blev det 1. maj.
Lighed, frihed og solidaritet.
Lige muligheder, uanset hvor man kommer fra. Frihed for den enkelte til at folde sit liv ud.
5
Solidaritet mellem mennesker. Det er vores værdier. Det gjaldt i går. Det gælder i dag. Og så langt
øjet rækker.
Det er dét, som driver mig. Det er dét, som Socialdemokraterne har bygget på i generation efter
generation. Det er den røde tråd i regeringens arbejde.
Andre på den politiske scene diskuterer hvordan og på hvilket tidspunkt i valgperioden, man skal
10
gennemføre revolutionen. Dem om det.
Men en ting er sikkert: Det bliver uden Socialdemokraterne. Og ved I hvad, jeg er overbevist om, at
det også bliver uden danskerne.
Kære venner.
Vi står midt i en ny virkelighed. Hvor pengene er få. Men behovet for forandringer store.
15
Arbejdspladser og virksomheder flytter. Vores børn skal regne med, at deres arbejdsliv først slutter,
når de er over 70 år gamle. Og de skal regne med, at den konkurrence, de møder fra deres
jævnaldrende i resten af verden, bliver benhård.
Kort sagt: Jorden kalder. Vi har en opgave at løfte. Vi har et ansvar overfor dem, som kommer efter
os. Den opgave har vi Socialdemokrater og vores venner i regeringen taget på os.
20
Og ved I hvad. Det kan godt være en lidt ensom oplevelse.
På den yderste venstrefløj er svaret, at mens man venter på revolutionen, så skal man bare bruge
nogle flere penge. Offentlige penge forstås. Tusindvis af kroner mere i SU. At arbejdstiden skal
sættes ned for os alle sammen.
20092261
Aarhus Universitet
Når vi siger, at Danmark har et problem med vores konkurrenceevne, siger man bare: Visse vasse,
25
det kan ikke passe. Det lyder sørme meget højreorienteret og reaktionært at gå op i, hvordan
erhvervslivet har det.
Men jeg anerkender fuldt og helt, at mange danske virksomheder har det hårdt. Det er et problem,
som tillidsmænd og -kvinder har inde på livet overalt i Danmark. De er bekymrede for deres
arbejdspladser. De er bekymrede for, om de også har et arbejde om et og fem år.
30
Jeg forstår dem. Det er deres job, som er på spil.
Så jeg sætter mig ikke over i et hjørne med armene over kors og siger, at det med de sure tider, det
er noget, som nogle økonomer har opfundet.
Nej, jeg og regeringen gør alt, hvad vi kan for at gøre virksomhedernes vilkår bedre. Så de kan
konkurrere. Så de kan sikre arbejdspladser.
35
På samme måde er de borgerlige faldet ned i gryden med ideologisk snæversyn og gamle
automatreaktioner. Deres svar er nedskæringer. Og skattelettelser til de rigeste familier i Danmark.
Jo større, jo bedre.
De tror, at den offentlige sektor er en del af problemet og ikke en del af løsningen. Men de vil helst
ikke tale så højt om det.
40
De har derimod travlt med at indrykke annoncer i avisen om, hvor dygtige de var.
De glemmer blot at fortælle, at de i 00’erne var mere optagede af, at det så rigtigt ud end at gøre det
rigtige. Det rigtige for Danmark.
Men man kan ikke spinne sig ud af krisen. Der kommer ingen nye arbejdspladser ud af personlig
forfængelighed.
45
Så jo, det kan godt være lidt ensomt at være regering i Danmark. Og tro mig, det giver knubs sådan
at blive skudt på. Fra højre og venstre. Fra morgen til aften. Dag ud og dag ind.
Men ved I hvad, det passer mig fint.
For jeg er overbevist om, at det er bedst for Danmark, når det er os, som er i førersædet.
20092261
Aarhus Universitet
For Socialdemokraterne gør en forskel.
50
I år har over 250.000 af vores fattigste pensionister fået en økonomisk håndsrækning. Ældrechecken
er hævet med 4.500 kroner. Det kan mærkes. Det giver tryghed for vores ældre.
Vi gør en forskel.
Vi siger klart og tydeligt til de enlige forsørgere: Jo, dine børn har brug for, at du er i arbejde. Vi har
brug for, at du er i arbejde. Derfor hæver vi fra 1. januar beskæftigelsesfradraget ekstra for den
55
enlige forsørger.
Det er fair.
Vi gør en forskel.
For to år siden sagde jeg 1. maj: Vi vil ikke parkere mennesker på kontanthjælp. Og slet ikke de
unge. Nej, vi vil stille krav. Ikke for at genere. Men fordi vi kærer os om hinanden. Nu sker det. Vi
60
afskaffer ganske enkelt kontanthjælpen for unge under 30 år uden uddannelse. De skal i uddannelse
eller gøre en nytteindsats. Så hurtigt som muligt.
Det er solidaritet med de unge.
Vi gør en forskel.
Gennem næsten 10 år blev de private hospitaler forgyldt af den borgerlige regering. Det er slut. Og
65
det er slut med skatterabatter på sundhedsforsikringer. Vi står fast på den frie og lige adgang til
sundhed.
Vi arbejder målrettet på at forbedre omsorgen for den gruppe danskere, hvor et tungt sind formørker
selv den mest solrige dag.
Vi gør en forskel.
70
Spørg de olieselskaber i Nordsøen, som skal finansiere elektrificeringen af tognettet og
timemodellen mellem vores landsdele, om de kan mærke, der er kommet en socialdemokratisk
regering. Mon ikke de kan. Nu, hvor de skal betale 27,5 milliarder kroner til den kollektive trafik.
20092261
Aarhus Universitet
Vi gør en forskel.
Og derfor er det en god 1. maj.
75
I dag ved vi, hvor dyb krisen er. Den har kostet langt over 100.000 arbejdspladser i den private
sektor. Pengene mangler i vores fælles regnskab. Der er røde tal på bundlinjen.
Men det kan jo først og fremmest mærkes for den enkelte, der ikke længere er en del af
arbejdsfællesskabet. For familierne, der oplever utryghed og usikkerhed.
Lad mig sige det helt klart: Mangel på arbejdspladser er først og sidst en menneskelig udfordring.
80
Arbejde giver værdighed. Arbejde giver fællesskab. Arbejde giver selvstændighed.
Men vi må aldrig glemme, at alle kan blive ramt af arbejdsløshed. Og det er et fælles ansvar at
hjælpe de mennesker, der bliver ramt af ledighed. Ligesom det er et fælles ansvar, at vi taler
ordentligt til hinanden. Jeg vil ikke acceptere, at mennesker bliver set ned på, fordi de står uden
arbejde.
85
Vi skylder vores unge, at de kommer med. Vi skylder vores ledige, at de kommer tilbage i job.
Men vi står også ved en skillevej. For vi er nødt til at forstå, at vi har brug for at skabe flere
arbejdspladser i den private sektor.
For at citere tidligere finansminister Palle Simonsen, så er problemet ikke, at den offentlige sektor
er for stor. Problemet er, at den private sektor er for lille.
90
Vi har brug for, at der bliver skabt ny velstand til ny velfærd.
Vi skal have dansk økonomi i balance igen. Den offentlige sektor skal støtte den private bedre.
Det har været regeringens mål fra dag ét.
De sidste 30 år har der ikke været et tidspunkt, hvor der har været flere offentlige investeringer end
i 2012. Og vi fortsætter i år. Broer, veje, jernbaner. Boliger bliver renoveret. Gårdanlæg bliver
95
istandsat. Kloakker bliver fornyet.
Overalt i Danmark bliver der investeret i at skabe arbejdspladser.
20092261
Aarhus Universitet
I sidste uge indgik regeringen en stor aftale med et bredt flertal i Folketinget om en vækstplan for
Danmark.
Vi gik til valg på at bryde med 10 års blokpolitik. Det er lykkedes. Det er ikke længere et parti i
100
Folketinget, der beslutter alt. Kan I huske, at når Pia Kjærsgaard sagde hop, så hoppede den
borgerlige regering? Det er slut.
I dag arbejder vi sammen om at finde løsningerne. Man får ikke alt, hvad man ønsker sig. Men
fælles løsninger er stærke løsninger.
Det gælder også for vækstplanen, som er en plan på mere end 90 milliarder kroner.
105
Venstre har kaldt det en fin lille plan. Mon ikke Løkke snart skulle fremlægge sin egen plan? Så kan
vi jo selv afgøre, hvad der er stort og småt i Løkkes verden.
I min verden er det godt, at virksomhederne får bedre mulighed for at fastholde og skabe
arbejdspladser.
Når vi afskaffer Løkkes lastbilsafgift, er det godt for de produktionsvirksomheder, som ligger uden
110
for de store byer.
Når vi sænker spildevandsomkostningerne, er det godt for virksomheder, som bruger meget vand.
Det giver arbejdspladser på vores slagterier.
Når vi øger momsfradraget for hotelovernatninger, giver det arbejdspladser på hotellerne.
Når vi investerer en milliard kroner i voksen- og efteruddannelse, får tusindvis af mennesker
115
mulighed for at blive dygtigere.
Når vi investerer i kystsikring og bruger penge på at rive faldefærdige boliger ned, er det godt for de
områder, som har langt til Rådhuspladsen i København.
Og når selskabsskatten kommer ned på niveau med Sverige, sætter vi et værn op for at beskytte
danske arbejdspladser. Og det bliver mere attraktivt for en virksomhed at slå sig ned i Danmark.
120
Men vi sænker selskabsskatten på vores måde. Ingen skattelettelse til bankerne og Nordsø-olien.
Alle skal bidrage. Også bankerne.
20092261
Aarhus Universitet
Med vækstplanen får vi råd til en lille vækst i den offentlige sektor. I 2020 vil der være 10.000 flere
ansatte i det offentlige. Vi har brug for dem. For vi har brug for en stærk offentlig sektor.
Hvad vil Venstre?
125
Indtil videre ved vi kun, at Venstre vil have nulvækst, sikre at de rigeste familier undgår at betale
arveafgift, og så vil de have billige sodavand. Ok. De fik billige sodavand, og det kan være fint nok.
Men det bliver ikke med os, at arveafgiften for de rigeste bliver afskaffet. Og nulvækst er ikke vejen
frem for Danmark. Nulvækst er Venstre vækst.
Vi vil en anden vej.
130
Vi vil have råd til at investere i uddannelse, i vores ældre og i sundhed. Vi har brug for, at der bliver
investeret i fællesskabet. Investeret i mennesker.
Frem mod 2020 vil Socialdemokraterne og regeringen bruge omkring 25 milliarder kroner mere på
vores velfærd. Venstre vil bruge 0 kroner ekstra.
Vi gør en forskel.
135
Kære venner.
Der er en gruppe, som vi skylder en særlig indsats. Vores børn.
Prøv at tænke tilbage på den nysgerrighed og de røde kinder hos jeres børn den første dag i skole.
Den lille hånd, som holdt ekstra hårdt i mor og far på vej ind til det store eventyr, som hedder
skolen.
140
Tænk på, hvor meget jeres egen skolegang har betydet for, hvem I er i dag.
Folkeskolen er vores alle sammens. Men den er mest af alt børnenes.
Derfor er det ikke til at bære, at der i hver eneste skoleklasse sidder 3-4 elever, som ikke lærer det,
de skal kunne, når de går ud af skolen.
Det er rigtig, rigtig mange børn.
145
20092261
Aarhus Universitet
De børn, som kommer mest i klemme, er de børn, der kommer fra hjem, hvor forældrene selv havde
svært ved at få greb om det med at lære.
Det skal vi have ændret. Vi vil gøre en forskel.
Derfor skal folkeskolen have et løft. Vi skal have engelsk fra første klasse. Børnene skal have flere
dansk- og matematiktimer. Og de skal bruge mere tid sammen med deres lærere.
150
Men det skal ikke kun være mere af det samme. Skolen skal have nye aktiviteter. Hvor børnene får
rørt sig. Hvor de lærer på en ny måde.
På den måde får vi en sammenhængende skoledag.
I mandags stoppede lockouten af lærerne. Det var en skarp faglig konflikt. Og til sidst var
regeringen nødt til at gribe ind. Det ville ikke være ordentligt overfor 9. klasse og 10. klasses
155
eleverne, hvis deres afgangsprøver gik op i lockouten.
Det er ikke alle, som var enige i, at konflikten skulle stoppe. Til lærerne vil jeg gerne sige: I er
dygtige, og vi har brug for jer til at gøre en god skole bedre.
I en faglig konflikt bliver tonen hård. Også hårdere, end den behøver.
I mandags så vi alle sammen, hvor glade børnene var for at komme tilbage i skolen. På samme
160
måde som vi så, at lærerne var glade for at være sammen med deres elever igen.
Nu skal vi have en skole, hvor børnene lærer mere. Det er en opgave vi kun kan løse sammen.
Lærerne, skolelederne, eleverne, forældrene, kommunerne og os på Christiansborg. Sammen har vi
ansvaret for, at skolen er et godt sted at lære og et godt sted at være.
Det kræver noget af os alle sammen. Men jeg er overbevist om, at det vil lykkes. Det skylder vi
165
hinanden. Og ikke mindst vores børn.
Regeringen har haft ansvaret i halvandet år.
Og vi er slet ikke færdige med at sikre Danmark i en svær tid.
Vi har så meget, vi skal nå endnu:
20092261
Aarhus Universitet
Vi skal styrke kampen mod social dumping. Vi skal ikke acceptere lønninger på 50-70 kroner. Man
170
skal kunne leve af sin løn.
Vi skal have lighed i sundheden. Hvorfor skal de rigeste leve 10 år længere end dem, der har
mindst?
Vi skal have den bedst uddannede generation i Danmarks historie.
Kære venner.
175
Vi når kun vores mål, hvis vi rækker ud efter dem i fællesskab. Og kun hvis vi først og sidst tænker
på, hvad der er bedst for Danmark.
1. maj er godt i gang.
Det er en dag, som er fuld af historie. Vores historie. Men det er også en dag, som rummer svarene
på fremtidens udfordringer.
180
Nemlig frihed, lighed og solidaritet.
Kan I have en fortsat god 1. maj.
20092261
Aarhus Universitet
Den gamle nordiske Festdag, Majdagen, paa hvilken man med Dans og Lystighed fejrede Foraarets
Komme, er i det sidste Slægtled blevet ophøjet til international Fest- og Demonstrationsdag.
I hele Verden samles Arbejdermasserne paa denne Dag, og de samles for at fejre - eller for at kræve
5
Foraar i Arbejderklassens Liv . - Det Foraar, der føles, naar Arbejderens Tilværelse ikke har Lighed
med Trællenes Kaar.
Naar Arbejdsdagen indskrænkes til en Længde, der ikke udelukker anden Virksomhed end den i
Fabrik eller Værksted.
Naar Arbejderen er medbestemmende om Arbejdsforhold og om sociale Forhold, naar han for
10
Alvor føler sig som Borger i sit Land og protesterer, naar Overklassens Herrer kræver Eneret paa at
kalde sig Borgere.
Men netop i Bestræbelserne for at løse saadanne Opgaver, var det nærliggende at sætte Kræfterne
ind for at hidføre Forkortelser i den ødelæggende Arbejdstid, som i Fortiden var gældende og at
sætte det naturlige Maal: 8 Timers Arbejdsdagen som det, alle Arbejdere skulde opnaa.
15
Den internationale Socialist-Kongres, som i 1889 besluttede, at der skulde foranstaltes
Demonstrationer i alle Lande til Fordel for 8 Timersdagen, sagde, med sund nationaløkonomisk
Forstaaelse, at dette Krav maatte have international Karakter, thi den fulde Gennemførelse i et
enkelt Land kunde skabe dette erhvervsmæssige Vanskeligheder ved Konkurrencen fra Lande, hvor
Udviklingen ikke var skredet saa vidt frem.
20
Der gik næsten tredive Aar, før Kravet fik offentlig Anerkendelse, det skete ved Versailles- Freden
efter den store Krig, der sluttede i 1918.
Man anerkendte Arbejdernes Ret til det Kulturgode, som 8 Timersdagen er, og man fastslog den
samme Grundsætning som Arbejderkongressen i 1889: at Løsningen burde være international.
25
Kravet om 8 Timersdagen er saaledes ført til Sejr.
20092261
Aarhus Universitet
Det har faaet højeste officielle Anerkendelse. Verdens Stormagter har bøjet sig for arbejderklassen
paa dette Hovedpunkt, men Magten over alle Stormagter - Kapitalismen - repræsenteret ved
Arbejdsgivergrupper, der atter har sine reaktionære Talsmænd i Landenes Parlamenter, søger
30
fremdeles at udskyde Versailles-Fredens Virkeliggørelse paa dette Omraade.
8 Timersdagen er imidlertid en Kendsgerning for Haandværk og Industri i de fleste Lande og er
ogsaa naaet ud til Landbruget i enkelte Lande.
Modstanden øves overfor Versailles-Fredens Paabud om at lovfæste denne Maksimal-Arbejdsdag.
Man haaber aabenbart, at der skal komme en Lejlighed, hvor man atter kan berøve Arbejderne,
35
hvad de fik som beskeden Erstatning for Krigens Rædsler og Ulykker, og i det mindste kan man
ved at hindre Lovfæstelsen hindre, at Principet breder sig udenfor Industrien.
Det er imidlertid sikkert, at Arbejderne ikke vil finde sig i Tilbageskridt i denne Sag, og det vil kun
være en begrænset Tid, at Kapitalmagten kan hindre Versailles-Traktatens Virkeliggørelse.
40
Naar Arbejderne i alle Lande gør Front imod Angrebene paa 8 Timersdagen, sker det netop, fordi
her er Tale om et Kulturgode af fremragende Værdi.
Et Kulturgode, hvis Virkninger vil vokse Slægtled efter Slægtled, eftersom der er bygget videre paa
det gode Fundament.
8 Timersdagen vil ubetinget forbedre Sundhedstilstanden for Millioner af Arbejdere, hvilket atter
45
vil sætte Spor i kommende Slægter.
8 Timersdagen giver Familieforsørgeren Tid til et Familieliv, som ikke kendtes i min Barndom.
Faderen kan faa Tid til at beskæftige sig med sine Børn, medvirke i Opdragelsen og Uddannelsen ogsaa det vil sætte Spor for Fremtiden.
Men ogsaa den nulevende Slægt - og navnlig Ungdommen - faar Tid til Sysler, som før var
50
forbeholdt dem, der ikke hørte til Arbejdernes Kreds.
Se Livet i Kolonihaverne ved København og øvrige Byer - og Parcelbyggernes Smaahaver; dets
Udfoldelse, saaledes som vi nu ser det, var kun muligt med den Arbejdsdag, vi nu kender.
20092261
Aarhus Universitet
Dette Friluftsliv befordrer paa én Gang: Børneopdragelse, Kultur, Naturglæde og Sundhed.
Den, der lærer at elske Naturen, at pleje og udvikle de spæde Planter, at skabe Skønhedsværdier og
55
Nytteværdier - ogsaa i sin egen Tilværelse, han udvikler sit Følelsesliv, sine Kundskaber, sin
Livsglæde.
Hans Interesser vil præge hans Liv i Forholdet baade til Mennesker og til Dyr og i Forholdet til
hans daglige Gerning.
At han derigennem bliver værdifuldere for Samfundet er en Selvfølge.
60
Eller se den Ungdom, der nu har Tid til at deltage i Sportslivet, se den Energi det udvikler, den
Spænstighed og Sikkerhed, som Deltagerne kan opnaa.
Dette Liv vil uvægerlig virke udviklende baade paa Fysik og Intelligens og denne Uvikling vil være
værdifuld ved Dagens Arbejde, og man vil forstaa, hvilken samfundsmæssig Vinding ogsaa dette
er.
65
Og gaa ogsaa ud til de Tusinde Foredragsmøder, til Studiekredsene, til de moderne Højskoler og se,
hvem der sidder der.
Paa disse Steder finder vi Arbejderne, ikke blot de helt unge.
Ogsaa mange, der er ude over Ungdommen søger at vinde med i det aandelige Kapløb.
De søger dette Oplysningsarbejde for at forøge den sparsomme Børnelærdom og, de opnaar baade
70
dette og den tilstræbte Udvidelse af Horizonten.
De arbejder paa at dygtiggøre sig selv, de virker paa en Gang for at højne sig selv og for at højne
Samfundet, efter at de i Dagens 8 Arbejdstimer har præsteret et Arbejde, der skulde give det
fornødne til Livets Ophold og et stort Udbytte til Kapitalbesidderen.
Og spørg endelig i Læseselskaber og Bibliotheker i de store Byer, spørg om, hvem der fortrinsvis
75
læser Bøgerne.
De vil erfare, at det er Arbejderne, der paa den Maade forædler og udvikler sig selv.
20092261
Aarhus Universitet
En Del kaster sig vel over Skønliteraturen, hvis Værdi ikke raaa underkendes, men det er ogsaa
bekendt, at mange studerer teknisk Literatur, til Nytte for den faglige Uddannelse, eller til
almindelig Belæring, saaledes er i vor Tid Studiet af Radio overmaade udbredt i Ungdommen.
80
Til alt dette var der ikke Tid, da Arbejdsdagen spændte over 14 - 12 eller 10 Timer, den enkeltes
Tilværelse var tom, mørk, trist og glædesløs - og Samfundet savnede den Indsats, som en intelligent
og moden Arbejderklasse kan yde.
Thi det er jo Sandheden, at det kulturelle Arbejde, der er til Glæde og Berigelse for den enkelte
Samfundsborger, det giver Frugt i denne Borgers Børneopdragelse, det sætter Spor i et smukkere
85
Familieliv, og det giver Samfundet en Andel, ved hans Indsats i det offentlige Liv.
Vi er inde i en rivende Udvikling paa mange Omraader.
Konkurrencen mellem Landene er skarp.
Store Vanskeligheder er fulgt i Krigens Kølvand.
90
Organisationerne, Rigsdagene, Kommunalraad og Regeringer maa beskæftige sig med store
Problemer, om Beskæftigelsesmuligheder, om Erhvervsforhold, om Staternes økonomi,
Valutaforhold o. s. v.
Alt sammen er af den største Vigtighed for Befolkningerne, men det er klart, at det er af største
Interesse og Betydning, om alle Dele af Folket er i Stand til med Indsigt og Dygtighed at bedømme
95
de foreliggende Samfundsspørgsmaal, thi derigennem faar man ogsaa den bedste Afgørelse.
Men her er forøvrigt et Omraade, hvor det ikke alene drejer sig om en Ret for Befolkningen, men
snarere om en Pligt.
I et vel oplyst Folk som det danske, i et Land som vort, med nogenlunde demokratiske Statsformer,
der bør det føles som en Pligt af enhver at medvirke i alle offentlige Anliggender efter bedste Evne.
100
Det er af Vigtighed, at de, der udpeges til ledende Stillinger i det offentlige Liv, handler ud fra rent
samfundsmæssige Synspunkter, men for at opnaa dette, maa Vælgerne ogsaa med vaagen Interesse
og med Forstaaelse af foreliggende Opgaver, udøve Valget, saaledes at Repræsentationen bliver i
Overensstemmelse med Befolkningens Vilie.
20092261
Aarhus Universitet
Da jeg i min tidlige Ungdom tog Del i Fagforeningsarbejdet og var med i Agitationen for
105
Arbejdstidens Forkortelse, mødtes vi bestandig med en grov Fornærnelse overfor Arbejderne.
Den større Fritid, sagde man, vil blive brugt til Værtshusliv, Dans og Sport.
Vi kan med Stolthed pege paa, at det er gaaet helt anderledes.
Fritiden er blevet løftestangen for Arbejderne til et højere aandeligt Stade og dermed ogsaa til en
moralsk Højnelse, som hele Samfundet har god Grund, til at glæde sig over.
110
Men i Glæden over dette vundne skal vi ikke glemme Manglerne.
Fritidens Anvendelse er - og vil i endnu højere Grad blive - et vigtigt Spørgsmaal for Samfundet.
I fælles Interesse bør der - mere planmæssigt end det endnu er sket - sørges for videregaaende
Uddannelse af Ungdommen saavel i Læretiden som Aarene efter denne.
115
Vi savner i høj Grad den Ungdomsskole, som kunde og burde tilvejebringe Grundlaget for de unge
Arbejderes aandelige Udvikling.
Med Tilfredshed kan man notere det store Arbejderbesøg ved Forelæsninger og anden
Oplysningsvirksomhed, ogsaa forskellige Fagskoler, tekniske Skoler, Handelsskoler o.l. har en
smuk Virksomhed, men udenfor alt Oplysningsarbejde er alt for mange, som ikke i Tide har
120
Forstaaelse af, hvad Livet vil kræve.
Inden Skoleaarenes Paavirkning helt udslettes, bør de elementære Kundskaber fæstnes saaledes, at
der fremdeles er noget at bygge videre paa og Undervisningen bør selvfølgelig saa føres ind i
Baner, der har Betydning for de unge Menneskers Fremtid, og ikke mindst maa Ungdomsskolen
tilstræbe en Kombination der er af Betydning baade for det praktiske Arbejde og for Aandslivets
125
Udvikling.
Her har Samfundet en Pligt og den nærmeste Tid maa være viet et Arbejde paa Tilvejebringelse af
et Supplement til det Ungdomsskolevæsen, der findes, og ganske særlig vil det være nødvendigt, at
dette tilvejebringes for Landets Byer med den store Arbejderbefolkning.
130
20092261
Aarhus Universitet
Den Tid, der kan bruges til et Radio-Foredrag, er ved at løbe ud. Jeg haaber imidlertid, at jeg har
givet et Indtryk af den Betydning, som 8 Timersdagen har for Arbejdernes kulturelle Liv, og det er
en Selvfølge, at dette atter har en mægtig Betydning for Samfundslivet, saaledes som dette udfolder
sig indenfor Nationens Grænser og videre indenfor Nationernes Forbund.
En højt udviklet, levende interesseret arbejderklasse vil være en Lykke for Verden, en Garanti for
135
en sund, organisk Udvikling af Samfundslivet, og en saadan opnaas ved den fulde Gennemførelse af
Dagens Tekst: Den lovfæstede 8 Timers Maksimal-Arbejdsdag.
20092261
Aarhus Universitet
De nordiske Folks gamle Festdag - Skøn Valborgs Dag - Dagen, da Foraaret bryder frem og giver
Haab om Sol og Sommer, blev for snart et halvt Hundrede Aar siden annekteret af
Arbejderbevægelsen til internationål Festdag, til Demonstration for 8 Timersdagen, for Frihed og
5
for Fred.
I 30 Aar stod Kravet om Arbejdstidens Forkortelse paa Dagsordenen, og langsomt arbejdede man
sig frem i Fag efter Fag.
I 1884 havde 95,8 % af Danmarks Arbejdere - altsaa omtrent alle - 10 Timer eller derover som
daglig Arbejdstid, men Fagforeningernes voksende Styrke førte fremad til Arbejdstidsforkortelser
10
og anden Forbedring af Arbejdsvilkaarene, saaledes at Springet ikke var saa overvældende, da
Løsningen kom efter den store Verdenskrigs Afslutning.
Fredsdokuinentet - Versailles-Traktaten -, hvormed den uhyggelige Krig afsluttedes, gav officiel
Anerkendelse af 8 Timers Arbejdsdagen, og Underskriverne gav højtideligt Løfte om denne
Reforms Iværksættelse for at Kulturen kunde blomstre igennem den større Fritid.
15
Det syntes saaledes som om Verdens Stormagter bøjede sig for det igennem 30 Aar forfægtede
Krav fra den internationale Arbejderbevægelse, men de økonomiske Magthavere bøjede sig kun
langsomt, og der var mange Vanskeligheder at overvinde.
I 1919 gennemførtes ved Forhandling 8 Timersdagen for Haandværk og Industri i Danmark, men
endnu er der altsaa mange Arbejdere, som ikke er kommet med, og endnu har et Landstingsflertal
20
hindret Godkendelsen af den internationale Konvention, som var Fredstraktatens Konsekvens og
Arbejderklassens Sikring.
Men mange Millioner Arbejdere Verden over opnaaede den forkortede Arbejdstid efter Krigen ligesom de danske Arbejdere -, og det er Arbejderklassens Sag at opretholde den Styrke, som
forhindrer saadanne Anslag imod erhvervede Rettigheder, som desværre er sket ude i Verden.
25
Danmarks Arbejdere i Haandværk og Industri vil kunne sikre den opnaaede 8 Timersdag - den, der
syntes at være et fjerntliggende Maal i vor Ungdom -, og de kan ogsaa sikre den øvrige Udvikling,
naar de bevarer det Sammenhold, der hidtil var danske Arbejderes smukke Karaktermærke.
20092261
Aarhus Universitet
Der er saaledes, naar vi ser paa to Menneskealdres Udvikling for Arbejderklassen, naar vi ser den i
det ydre, og naar vi betragter dens Stade i Oplysning og Kultur, ingen Tvivl om Fagforeningernes
30
store Værdi.
Men vil vi maale, hvad Arbejderklassen har udrettet og naaet, maa den politiske og kommunale
Virksomhed ikke overses.
Det socialdemokratiske Parti har ført den forhaanede Arbejderklasse frem til Borgerret i Samfundet,
frem til sociale Rettigheder og til politisk Ligestilling med alle andre.
35
Vi har sejret os frem, senest den 22. Oktober sidste Aar, men den afgørende Sejr er ikke vundet
endnu.
Nederlag efter Nederlag har Venstre og Konservative kunnet notere, men disse Partier forsøger
desuagtet at udøve Mindretals-Terror, i Kraft af et kunstigt Landstingsflertal.
40
Dette maa overvindes, og alle ved, at Socialdemokratiet ikke vil misbruge Magten imod Landets
Interesser; der var mere end én Lejlighed, hvor det først og fremmest var Arbejderne, som viste
Samfundssind.
Igennem 5 Aars Krisetilstand, fremkaldt af en Omvæltning i Verdenshandel og Økonomi, har det
socialdemokratiske Parti haft Førerskab i det politisk Liv - under stadig Modstand fra et overmodigt
45
Mindretal.
Vi har gennemført et økonomisk System, der i lige Grad sikrer Landbruget Afsætning og andre
Erhverv Produktion, men til Trods for en betydelig Stigning i Antallet af Beskæftigede fra 1933 og
fremefter er der dog paa Grund af Produkticnsforbold, Udvandringsforbud o.a. en meget omfattende
Arbejdsløshed, som Samfundet ikke kan bære.
50
Vi har sat Hundreder af Millioner ind paa Fremskyndelse af offentlige Arbejder.
Vi har ogsaa - naar der uddeltes Millioner til Landmændene - opnaaet at faa bevilget nogle
Millioner til Ekstra-Understøttelse for langvarigt arbejdsløse, men i sidste Omgang blev Landstingsflertallet sat til at gøre Bøddeltjeneste overfor Lovforslagens om saadan Hjælp.
55
20092261
Aarhus Universitet
Man har naturligvis i disse Aar beskæftiget sig med mange Planer for Arbejdsløshedens
Bekæmpelse, men de er som Regel stødt paa Modstand hos Landstingsflertallets Partier.
Se saaledes det Lovforslag, der nu har foreligget i to Samlinger - et Forslag om at sætte 36 Mill. Kr.
i Omløb ved forskellige Arbejder.
Mange Tusinde Arbejdere vilde have fundet midlertidig Beskæftigelse ved disse Arbejder, men
60
Venstre og Konservative havde Mod og Magt til at hindre dette.
Det er forstaaeligt, at man ogsaa har beskæftiget sig med en Nedsættelse af Arbejdstiden.
Jeg tænker ikke man for Alvor vil kræve en vedvarende Nedsættelse under de 8 Timer, men man
har syslet med Planer for midlertidig Nedsættelse - og altsaa dermed en Fordeling af Arbejdet.
65
Det er en saare vanskelig Vej.
Der er Fag, hvor det overhovedet ikke lader sig gøre at udvide Arbejdsstyrken, Fag, hvor der forud
arbejdes i flere Hold, og endelig er der et økonomisk Problem i Sagen.
Arbejderne vil ikke bære Tabet, og Industrien vil i mange Fag erklære, at den ikke kan bære Byrden
og klare sig i den internationale Konkurrence.
70
Vejen er naturligvis heller ikke den absolut rigtige. At forøge Beskæftigelsesmulighederne er det
rigtige, og dertil sigter den økonomiske Politik, som føres, den, der samler sig om Valutacentral og
Importregulering, og hvis Resultat kan ses i en Forøgelse af de beskæftigedes Antal med næsten
100.000 fra 1932 til 1935.
Men ved Forsøgene paa at fremme Produktionen staar vi overfor en Række alvorlige Problemer.
75
Vi har Udlandets Ønsker om hvilke Indkøb vi skal gøre, vi har Landbrugsledernes – de politiske
Lederes - yderst ensidige Indstilling og Krav, og vi har vor Viden om, at det, Landet trænger til, det
er Raastoffer til de Erhverv, der er i Stand til at formindske Arbejdsløsheden.
Vi lever ikke mere under Liberalisme med fri Handel, Eksport og Import.
80
20092261
Aarhus Universitet
Vi lever under de store Landes nye System, under Forsøg paa Selvforsyning, under Handelsaftaler
med Pligt baade til Levering og til visse Indkøb.
Under dette System, som er til Gavn for alle Dele af Produktionen - ogsaa for Arbejderne - er der
Bud efter Fællesskab og Fællesfølelse i Befolkningen.
Vi kan ikke komme udenom det af vore Kunder indførte System, og man synes herhjemme
85
tilbøjelig til at glemme, at de to Hovedkunder, det er Tyskland og England, som aftager den meget
store Part af Landbrugets Produktion, men det er ogsaa de Lande som rejser de alvorligste
Hindringer for Udviklingen af industriel Selvforsyning til Gengæld for den Velvilje, de viser dansk
Landbrug.
Dette for os nødvendige System med Regulering af Handelen, med Statsindgreb og Statskontrol har
90
vist sig anvendeligt og nyttigt, men dette System kræver, at Overenskomster opfyldes, og derfor er
Look-out og Valutacentral uforenelige.
Derfor var Stats-Indgreb ogsaa nødvendige paa dette Omraade. Lock-outen var
Arbejdsgiverforeningens Værk. Den var paa en Gang et Forsøg paa at skaane Arbejdsgiverne for
nogle Løntillæg til de lavest lønnede og et Forsøg paa at ramme Regeringen.
95
To Dage efter at Arbejdsgiverforeningen havde givet 1. Varsel, holdt Foreningens Formand en
opsigtvækkende Tale, i hvilken han ikke blot vendte sig imod Lønforhøjelse, men tilføjedes "at
arbejderne skal ikke tro, de er Herrer i Landet, fordi Socialdemokraterne vandt en stor Valgsejr d.
22. 0ktober ”og senere hed det i Talen: "at det er et Fagforeningsvælde, som prøver at tilrane sig
Eneherredømmet".
100
Der er ingen Tvivl om den politiske Hensigt, og skulde der være Tvivl, kan man læse Hr. Madsens
hadefulde Proklamationer, medens Kampen gik, og ikke mindst hans Angreb, da Kampen blev
afsluttet ved Lov.
En Gang før har Lovgivningsmagten grebet ind overfor en Lock-out nemlig i 1933, da
105
Arbejdsgiverne havde dekreteret 20 pct. Løn-Nedsættelse.
Da Lock-outen blev forbudt, kom der Liv i Tingene, og Arbejdet har haft Medbør siden –
Statsindgrebet var nødvendigt og forsvarligt - Ogsaa overfor en Slagteri-Konflikt måtte vi gribe ind
20092261
Aarhus Universitet
i 1934, thi vi er pligtige at overholde de Overenskomster, som Regering og Rigsdag indgaar med
Udlandet i det danske Folks Interesse – Her taales ikke Tøjlesløshed – Saaledes udviklede det sig
110
ogsaa i Aar.
En Maaneds Arbejdsstandsning bragte en betydelig Forstyrrelse i Samhandelen med andre, og vi
maatte imødese, at Landbrugseksporten snart vilde standse, saaledes som Kommunisterne ønskede
det, men som Samfundet ikke kunde taale, men dette havde vi Pligten til at afværge.
115
Vi sejrede ved Valget, fordi vi vilde oprethold Orden, Produktion og Afsætning. Lock-outens
Afslutning var nødvendig for Sikringen af disse Løfter, og saaledes vil det være under det
nuværende System.
Der er Opgaver nok for Fagforeningerne endda, og nu maa vel Arbejdsgiverforeningens Ledere
snart have lært, at det er Meningen, at de skal forhandle sig til Rette om Overenskomsterne.
120
Kun naar de nemmer den Lære, kan Statsindgreb undgaas.
De langvarige Kampe er uforenelige med Danmarks økonomiske Stilling og Forpligtelser under det
nuværende System, og derfor bør alle indrette sig paa at bevare Fred og Arbejde.
Den 5 Ugers Lock-out kunde have været sparet, og dermed vilde ogsaa mange Penge været sparet,
thi som man kunde forudse, gik ingen Voldgiftsret imod en Lønforhøjelse til, Timeløn paa
125
76,84,86,97 Øre i en tid, hvor Aktionærerne indkasserer 10-12-15 pCt. i Udbytte.
Venstre og Konservative gennemtvang, at Lock-outens Afslutning skulde undergives Voldgift.
Det var det sidste Forsøg paa at frelse Arbejdsgiverne.
De sejrede i den Henseende i Kraft af Landstingsflertallet, men et Par Dage efter, da Vold 130
giftsretten anerkendte det af Arbejderne vedtagne Mæglingsforslag, da led de to Partier et nyt
Nederlag sammen med Arbejdsgiverforeningen og det kunde de have undgaaet.
20092261
Aarhus Universitet
Vi ser imidlertid, at reaktionære Kræfter lever baade i Arbejdsgiverforeningen og i Rigsdagen,
Valget i Oktober burde have ført Partierne ind i Samarbejde om en Række økonomiske Opgaver,
saaledes var Vælgerfolkets Anvisning, men det skete ikke.
135
Som jeg har sagt før, gav Rigsdagssamlingen nye Vidnesbyrd om Uvilje og om Ligegyldighed
overfor de Arbejdsløse.
Bevillinger til Arbejdere og til de Arbejdsløse strandede paa Landstingets Skær.
Huslejelov og Beskyttelseslov for Butiker standsedes, og i en Række Tilfælde forringedes det
planlagte Lovgivningsarbejde.
140
Naar Loven om Gældssanering og Rentetilskud til den gældtyngede Del af Landbruget blev stærkt
forringet, skyldes det ganske særlig Medfølelse med de meget velstillede Befolkningslag, som
naturligvis skulde have udredet, hvad Gældssaneringen maatte have krævet af kontante Midler.
Vi faar imidlertid nok gjort op med vor Reaktion; værre endnu er den Uro der truer ude fra Verdens,
145
hvor vor Indflydelse er ringe.
Italiens Krig paa Trods af Folkeforbundets Advarsler, Tysklands Opmarch ved Rhinen, og Ruslands
Forhold til Japan foruroliger Verden nu, kun 18 Aar efter den sidste Krigs Slutning.
Ogsaa paa dette Omraade har Fredstraktaten bragt Skuffelser, og Fredens March synes standset.
Men Fredens Gerning skal fortsættes.
150
Paa denne, Arbejderklassens internationale Festdag, har vi Grund til at mindes de Broderpartier, der
er knuste ved en Foreninjg af reaktionære og kommunistske Indflydelser.
Vi har Grund til at love fortsat Enighed og Sammenhold i vort Parti, og saa maa vi haabe, at den
Del af Landet, som om nogle Maaneder gaar til Landstingsvalg, vil gøre en saadan Indsats, saa
Folkeviljen kan faa Frihed til at udfolde sig og til at tage Ansvaret for politiske Handlinger.
155
Den danske Arbejderklasse er, takket være politisk og fagligt Sammenhold, naaet videre end
Arbejderne i de fleste andre Lande, og derfor maa vi fortsætte efter samme Linie, med samme
Troskab som hidtil.
20092261
Aarhus Universitet
Enhver Arbejder har sin Plads i Organisationen, og den store Landsorganisation, De samvirkende
160
Fagforbund, bør udbygges og styrkes.
Men ingen er sig selv nok, heller ikke Fagforeningen. Ved et intimt Samarbejde med det
socialdemokratiske Parti, som arbejder i hele Samfundets Interesse, kan alle Muligheder udnyttes
og alle Kræfter gøre Nytte.
Vi vil frem til andre Samfundsformer end Kapitalismens, men Arbejdet maa gøres paa
165
Demokratiets Grund, og det er først og fremmeste Arbejderklassen, de 100.000’der Kvinder og
Mænd, det er Ungdommen af alle Fag, som maa staa Vagt om Demokratiet og skabe det Folkestyre,
som kan sikre Arbejde og Udbytte, som kan sikre os Danmark for Folket.
20092261
Aarhus Universitet
Bilag 9: Hans Hedtoft 1948
Ærede Tilhørere her i Fælledparken, lyttere landet rundt, Partifæller og Venner!
Begivenhederne udvikler sig i vore Dage med rivende Hast, og det er umuligt at forudse, hvilken
Retning Udviklingen vil tage.
5
Har l tænkt paa, at der om 3 Dage er gaaet 3 Aar siden Danmarks Befrielse?
Kan I huske de Tanker, vi gjorde os i Dag for 3 Aar siden?
De tyske Soldater vrimlede endnu i Landet og Gestapo huserede endnu. Vi vidste alle sammen, at
det blot var et Spørgsmaal om Dage, naar sammenbruddet kom. Ingen af os anede dog, paa hvilken
Maade sammenbruddet og vor Befrielse vilde komme.
10
Hvorfor nægte, at mange af os var ængstelige. Hvordan vilde det gaa? Vilde Tyskerne i en sidste
Desperation lade det gaa ud over Folket? Hvad med det oplagrede Had og den indestængte
Forbitrelse over de tyske Overgreb? Kom de lange Knives Nat? Vilde vi ogsaa i Sejrens Time
kunne hævde os som et Kulturfolk?
Det gik meget lettere, end nogen af os havde turdet haabe!
15
I Besættelsens Aar var alle gode Kræfter her i Landet samlet om de to Hovedmaal: at værne vort
Folk og vort danske Styre og at genskabe et frit Danmark med vort Demokrati i Behold.
Kampen mod Tyskerne skabte overalt en Samarbejdets Aand.
De store Lande forenede sig i Kampen mod Nazismen, arbejdede i Fællesskab mod det ene Maal: at
slaa Hitler!
20
Og i Danmark var næsten alle enige om, hvad Kampen gjaldt: det samme!
Alle nærede vi det Haab, at denne samarbejdsvilje baade nationalt og internationalt fortsat maatte
være til Stede i Fredens og Genopbygningens Aar.
Under Besættelsen forenedes vort Folk og viste national Solidaritet. Vi havde haabet, at dette efter
25
Krigen var blevet til en social Solidaritet.
20092261
Aarhus Universitet
Vi haabede ligeledes, at Øst og Vest efter Krigen kunde staa sammen om det store fælles Maal: at
vinde Freden!
Det var vort Haab!
Er det nu gaaet saadan? Ja, I kan selv svare. Der er stadig store uløste Problemer efter Krigen, og
30
meget af det Sammenhold, vi havde set hen til baade internationalt og nationalt, er forsvundet.
Stort set kan man sige, at der i Dag eksisterer 2 Retninger i Vesteuropa; en der forsøger at
genopbygge, og en der forsøger det modsatte, nemlig at hindre en Genopbygning af det
krigshærgede Europa.
Kommunisternes Indstilling om Arbejde i Dag viser klart, at de igen følger de gamle Paroler.
35
Overalt arbejder de bevidst for Nedbrydning og social Uro. Med fanatisk Tro paa, at deres bedste
politiske Atmosfære er Kaos og Desperation samler de overalt alle Kræfter for at hindre en rolig
Udvikling.
Lad det være sagt tydeligt: Denne Vej er ikke vor Vej. Det danske Socialdemokrati har altid fulgt
Udviklingens og Lovens Vej.
40
Det vil vi fortsat gøre.
"Ad Rettens Vej, paa Lovens Grund vi vandre, ved Lovens Hjælp vi Lovene forandre."
Vi er Socialister og Demokrater!
Vi ønsker Ret og Frihed for os slev, men vi ønsker under alle Forhold ogsaa at respektere andres.
45
Som efter forrige Verdenskrig har man søgt at skabe et internationalt Organ til Fredens Sikring. En
Række Hjælpeorganisationer tog Arbejdet op for at skabe bedre forhold!
Der stiger i Dag et eneste Raab fra Europas ulykkelige Menneskemasser: Giv os Frihed for Frygt og
Frihed for Nød!
Det er det sociale Ideal og det store Frihedsbegreb som Atlanterhavsdeklarationen proklamerede, og
50
som jo blot er en Omskrivning af Socialdemokratiets gamle Maal.
20092261
Aarhus Universitet
Europa er i Dag materielt og aandeligt ødelagt efter Nazismens Terrorvælde. Men Folkemassernes
ønske om Frihed for Frygt og den aandelige Højnelse skabes aldrig, før de materielle Tilstande er
bedret, før Sulten er stillet, før Friheden for Nød er vundet.
Denne Frihed for Nød kræver Plan, Arbejde, Genopbygning og social Stabilitet. Derfor maa ogsaa
55
vi være med i Arbejdet for Europas Genrejsning. Det er en dansk Indstilling, og det er en nordisk.
Socialdemokratiet i de 3 skandinaviske Lande er da ogsaa enstemmigt gaaet ind for Marshallplanen.
Det er mere end beklageligt, det er tragisk, at ikke alle Lande - ogsaa de østeuropæiske – er med i
disse samlede Genopbygningsbestræbelser.
Kommunisterne søger at hindre Genopbygningen af Vesteuropa og at danne en særlig Blok af de
60
Lande, der grænser op til Rusland.
Den allerseneste Tids tragiske Begivenheder i Tjekoslovakiet har med fuld Tydelighed understreget
dette.
Vi har lært heraf og taget vort Bestik herefter.
Danmarks Stilling Med Henblik paa den internationale Situation har man spurgt: Hvordan er vor
65
Stilling?
Svaret kan vi vist formulere saaledes: Vi danske elsker Arbejdet og Freden, og vi hader Krig og
Vold.
Vi ønsker derfor at vie vore Evner til at søge Freden bevaret og det danske Folks sociale Tryghed
sikret.
70
Det er vort inderligste ønske, at vi og Verden maa leve i Fred, men vi vil leve som et frit Folk.
Vor Frihed, vor Uafhængighed og vort Folkestyre vil vi udadtil og indadtil værne mod ethvert
Anslag.
Jeg er sikker paa, at de danske Arbejdere, ja hele det danske Folk, i givet Fald med alle Midler vil
vende sig mod hver Kupmager og hver Overfaldsmand.
75
Vi har én Gang prøvet at være et besat Land, prøvet at være berøvet Friheden, og vi gav dengang
hinanden det Løfte, at vi vilde gøre, hvad der stod i vor Magt, for at hindre en Gentagelse.
20092261
Aarhus Universitet
Det Løfte vil vi ikke glemme her ved vor 1. Majfest!
Vi Socialdemokrater vil paa Lovens Grund fortsat kæmpe for et bedre og lykkeligere Samfund. Et
Samfund, hvor Arbejdet helt skal være Kapitalens Herre.
80
Vi vil et Danmark, der skal være et godt Hjem for alle arbejdende Mennesker.
Vi danskere er politisk uenige om mangt og meget, men højt hævet over al politisk Strid staar i Dag
hele det danske Folks ønske om at værne Danmarks Selvstændighed, Danmarks Frihed og dansk
Demokrati.
Forudsætningen for vor menneskelige og sociale Frihed er vor nationale Selvstændighed, derfor er
85
Danmarks Uafhængighed og Frihed i Dag ogsaa vort første Krav og Forpligtelse.
Vi ønsker, at vort Land skal opfylde sine Forpligtelser som selvstændigt Land og som Medlem af
De Forenede Nationer.
Vi skal samtidig paa alle Omraader yde vort Bidrag til en fredelig international Udvikling og
opretholde vor handelsmæssige Forbindelse med alle Lande.
90
Vi vil ikke akceptere den Tankegang, at Lande med forskellige politiske Systemer ikke kan arbejde
sammen. Tværtimod. Vi mener, at den Dag, et saadant Samvirke ophører, vil Tanken om en varig
Fred være en Illusion.
Vi skal uanset de mørke Skyer paa den internationale Himmels og agtpågivende overfor den
internationale Udvikling gøre vort Arbejde med Tro paa Fremtiden og Tro paa Fornuftens Sejr.
95
Jeg kan ikke se rettere, end at vi paa disse Omraader har fælles Interesser med vore skandinaviske
Broderlande Norge og Sverige.
For mig at se, ligger der en stor, ja en afgørende Opgave i at søge bevaret en fælleskskandinavisk
udenrigspolitisk Holdning og jer er glad for at se, at den norske Udenrigsminister giver udtryk for
samme Ønske.
100
Norge, Sverige og Danmark staar kulturelt og politisk hinanden saa nær, som ingen anden
Statsgruppe i Europa.
20092261
Aarhus Universitet
Vi har fælles Idealer og fælles Interesser baade i Dag og fremover saasandt vi kun ønsker at tjene
Rettens Sejr og Fredens Sikring.
Maatte alle gode Kræfter derfor forenes for at bevare og udvikle Sammenholdet og Fællesskabet i
105
Skandinavien og i Norden.
Efter Valget i Oktober 1945, hvor vi i Kraft af splittelse og de borgerlige Partiers falske Agitation
imod os var Valgets Taber, blev vor Rolle Oppositionens.
Vor Stilling var logisk og parlamentarisk korrekt.
110
Efter Valget i Oktober 1947, da vi var Valgets Vinder, gjorde vi ligesaa logisk vor parlamentariske
Pligt, og uanset vi ikke var Flertal, dannede vi Regering.
Der er ikke Tid til her at analysere det Arbejde, der er gjort siden Regeringens Tiltræden, og det
behøves ej heller.
Den Linje, Regeringen har fulgt, er kendt af alle.
115
Indenfor de politiske Muligheder har vi søgt at naa de bedst mulige Resultater.
Vi har vist vor gode Vilje til at faa Linje i den økonomiske Politik og Gang i Genopbygningen.
Arbejde og øget Eksport, Rationalisering og Udbygning af vort Produktionsapparat, som er den
eneste Vej, der fører frem, har været Maalet, vi har haft for Øje.
Det har været en haard Start.
120
Regeringen med Knud Kristensen havde ikke faaet Gang i Genopbygningen.
Vore udenlandske Tilgodehavender var opbrugte, og vi overtog en stor Gæld.
Det er rigtigt, at vi ikke har kunnet gennemføre Socialdemokratiets principielle Standpunkter, fordi
vi ikke har socialdemokratisk Flertal og Sag for Sag maa forhandle os til et Resultat.
Men der er siden 1947 sket et Sporskifte i dansk Politik, og hele Folket er mobiliseret for
125
Genopbygningen.
20092261
Aarhus Universitet
Der har ikke hidtil været Mulighed for store sociale Reformer, men vi har dog opnaaet afgørende
økonomiske Forbedringer i de daarligst stilledes Kaar.
Jeg nævner blot et Par Eksempler: Alders- og Invaliderenten er forhøjet med godt 50 Mill. Kr.
aarlig. For skatteydere over 65 Aar er Skatten nedsat, naar Indtægten ligger under en vis Grænse.
130
Mødrehjælpsinstitutionerne har faaet en ekstra Bevilling paa 700.000 Kr. Ulykkesforsikringslovens
Dagpenge er forhøjet fra 10 Kr. til 12,50 Kr., og samtidig er lovens Maksimal-Aarsløn forhøjet fra
3500 Kr. til 5000 Kr. Det betyder en tilsvarende Forhøjelse i det Erstatningsbeløb, der ydes.
Det Forlig, der i Gaar er opnaaet paa Rigsdagen, om afgørende økonomiske Problemer, er ikke
135
Udtryk for Regeringens principielle Ønsker.
Hvad vi fandt rimeligt og ønskeligt, havde vi givet Udtryk for i Landbrugs- og Finansministerens
oprindelige Forslag.
Men Politik er det muliges Kunst.
Da Socialdemokratiet ikke har Flertal, har vi ved Forhandlinger maattet søge os frem til den
140
Generalnævner, der kunde samle et Flertal, og dette er lykkedes.
Der er en stor Styrke i nu at være naaet til et Resultat, som har de gamle politiske Partiers
Tilslutning.
Der skulde nu et Stykke Tid fremover være sikret faglig og politisk Arbejdsro, og dette er en
fundamental Forudsætning for at sikre den rigtige Rytme i den altafgørende Genopbygning af vort
145
Land.
Vore Forsyninger med Levnedsmidler ligger uhyre vanskeligt, og Husmoderen, der har dagligt
Besvær med at skaffe Mad til Familien, føler med Rette, at der er lagt en tung Byrde paa hende.
Hun har indtil Trivialitet hørt, at den daarlige Høst er Skyld i Mangelen paa Levnedsmidler og
150
spørger, om vi da ikke kunde eksportere noget mindre.
20092261
Aarhus Universitet
Jo, vi har ogsaa reduceret Eksporten af Kød og Flæsk stærkt. I disse Maaneder, hvor Slagtningerne
er minimale, eksporteres der saaledes overhovedet ikke Kød.
Men vi er nødt til i vid Udstrækning at søge at opretholde Eksporten af Landbrugsvarer, der er en
Livsbetingelse for dansk Økonomi.
155
For Levnedsmiddeleksporten skaffer vi os Brændsel, Jern, Træ og Maskiner samt en Sække andre
Varer, der er nødvendige for at holde Produktion og Beskæftigelse i Gang.
For det Svinefedt, vi har solgt til Udlandet, har vi f.Eks. udelukkende faaet Brændsel.
Det nytter ikke at beholde levnedsmidlerne her i Landet, hvis vi saa til Gengæld faar en stor
Arbejdsløshed, saa mange ikke har Raad til at købe det allernødvendigste.
160
Regeringen har søgt at afbøde Virkningen af den daarlige Høst bedst muligt.
I den Udstrækning, der har været Muligheder derfor, er der saaledes foretaget Import af Brødkorn
til Supplering af vor egen Høst.
Man regner med, at der herved er skabt Mulighed for ogsaa i Slutningen af dette Kvartal at sætte
yderligere 3 Franskbrødsmærker i Kraft.
165
Endvidere er det vort Haab, at der vil vise sig Udvej for at give alle et ekstra Rugbrødsmærke.
Jeg kan iøvrigt i denne Forbindelse henlede Opmærksomheden paa, at der er givet Mulighed for alle
til Ombytning paa Posthusene af Franskbrødsmærker til Rugbrødsmærker i den Udstrækning, de
maatte ønske det.
Som nævnt har man standset Eksporten af Kød; men jeg er enig i, at de knappe Forsyninger bør
170
søges bedre fordelt.
I dette Spørgsmaal har vi stødt paa store praktiske Vanskeligheder, men regner nu med snart at faa
gennemført en egentlig Mærkerationering.
Alt tyder paa, at vi vil faa en bedre Høst til Efteraaret og dermed bedre Forsyninger; i Mellemtiden
bestræber Regeringen sig paa at klare de mest paatrængende Problemer, og vi maa appellere til
175
Husmødrene og hele det danske folk om at vise Taalmodighed en Tid endnu.
20092261
Aarhus Universitet
Men de maa ikke derfor tro, at vi ikke har Forstaaelse for Vanskelighederne og de store Krav, der
stilles til Befolkningen.
I de sidste 25 Aar har Kommunisterne været et stort Problem i dansk Politik.
180
De dukkede op umiddelbart efter forrige Verdenskrig, og lige siden deres Start har det været
umuligt at spaa om den Stilling, de vilde tage til Dagens Problemer.
Som en Vejrhane har de danske Kommunister til enhver Tid drejet efter de østlige Vinde.
Snart bekendte de sig til Diktatur – snart til Demokrati, men aldrig har vi kunnet fæste Lid til deres
Standpunkter.
185
Snart har de foregivet at ville Enighed indenfor Arbejderbevægelsen, snart har de aabent agiteret for
Splittelse.
Over for Besættelsesmagten havde de under Krigen 2 Standpunkter: et før 22. Juni 1941 og et andet
fra denne Dato og til Befrielsen.
De blev "Patrioter" under Krigen og ydede en værdifuld Indsats mod Tyskerne, men bestemte ikke
190
selv Datoen.
Efter Befrielsen stillede de sig paa Samarbejdets Linje og skældte os ud, fordi vi ikke dannede
Regering i 1945.
I Dag skælder de os ud, fordi vi gjorde det.
Kommunisternes Taktik i den seneste Tid - navnlig efter Oprettelsen af Kominform - har med al
195
Tydelighed vist det.
I dansk Politik i Dag er det det eneste Parti, der ikke klart bekender sig til Demokratiets
Grundsætninger.
Det er paa Tide, at hele den danske Arbejderklasse faar øjnene op for det Splittelsens Arbejde,
Kommunisterne har udført, og for de Resultater, det har bragt den danske Befolkning.
200
Det Arbejderklassen trænger til i Dag, er ikke Splittelse - men Samling.
20092261
Aarhus Universitet
Regeringens Stilling i Dag er vanskelig.
Vi er i Mindretal.
Vi bliver kritiseret saavel fra kommunistisk Side som fra borgerlig.
Vi vil ikke den amerikanske Kapitalismes Form for Liberalisme, men vi vil heller ikke Ruslands
205
Tvangskollektivisme, som skal betales med Tabet af de demokratiske Frihedsrettigheder.
Det danske Socialdemokratis Maal er lige langt fra begge.
For os er den demokratiske Socialisme Maalet.
Vi vil social Tryghed, men vi vil bevare og værne de demokratiske Frihedsrettigheder.
Vi vil social Retfærdighed og Frihed til at tænke, tro og tale.
210
For os selv – og for andre. Det eneste Parti, der med Tilslutning fra det brede Folk vil føre Danmark
frem mod disse Maal, er Socialdemokratiet.
Men det Socialdemokrati, der skal komme gennem med et saadant Program, maa have styrket sin
Stilling.
Derfor maner jeg til Samling om Socialdemokratiet!
20092261
Aarhus Universitet
Bilag 10: Hans Christian Hansen 1953
Vi fejrer denne majfest ovenpå en valgkamp, som endte med en smuk og stolt sejr for
Socialdemokratiet.
Alle vore politiske modstandere havde efterhånden lullet sig ind i den forestilling, at
5
Socialdemokratiet var på retur. Den store kolos på lerfødder kaldte man vort parti. Kun een vej
havde vi at vandre, nemlig tilbagegangens!
Ude i befolkningen rådede der stor mistillid til os, sagde man, - ja man talte endog med en vis
skadefro medfølelse om en dybtgående tillidskrise.
Alle vore modstandere slikkede sig om munden efter de godbidder, de nu hver for sig skulle hente
10
fra os ved valget.
Det blev en bitter opvågnen for dem alle.
Socialdemokratiet blev valgets sejrende parti.
Regeringspartierne holdt med nød og næppe stillingen, - de radikale måtte se deres vidtgående
forhåbninger om store erobringer spist af med et enkelt mandat, og Retsforbundet så mere end
15
50.000 stemmer og tre mandater forsvinde ud i den blå luft.
Med en vælgertilslutning på 836.400 stemmer og to nye mandater dokumenterede
socialdemokratiet, hvor fast forankret det er i befolkningen trods en overmodig og overmægtig
presse, og trods en kampagne, der fra alle de andre partier var rettet imod vort parti.
Over 40 % af vælgerne gav deres stemme til Socialdemokratiet.
20
Jeg vil gerne benytte denne anledning til at rette en varm tak til partifællerne fra fagbevægelse og
partiforeninger i Hovedstaden for den strålende indsats, der blev ydet i København.
Alt tyder på, at venstres og de konservatives regering beslutter sig til at fortsætte på ubestemt tid,
efter at Erik Eriksen har fået udtalelser fra, de radikale og fra retsforbundet om, at regeringen nok
skal blive fredet.
25
20092261
Aarhus Universitet
Bliver dette tilfældet, vil en sådan udgang overraske i mange kredse. Valgets resultat måtte alle tro
ville medføre et regeringsskifte – og så skal vi måske opleve, at den nuværende fortsætter, som om
intet var sket!
Hr. Erik Eriksen og hr. Bjørn Kraft, der ikke på deres egen politiske bankkonto har tilstrækkelig
dækning for påtrængende fordringer, har faet tilsagn om, at de bare kan trække på hr. Dahlgaards og
30
hr. Starckes konti.
Socialdemokratiet mener, at regeringens fortsættelse på ubestemt tid er en hån mod valgets udfald.
Vort standpunkt har fra første øjeblik været ganske klart.
Vi har sagt, og det mener vi også i dag, at valgets konsekvens er en ny regering.
35
Vi har forlangt, at regeringen Erik Eriksen-Ole Bjørn Kraft skulde træde tilbage.
Men vi har tilbudt den at udskyde afgangen til efter grundlovssagens løsning.
Vi har villet give regeringen respit til den 6. juni.
Ene og alene grundlovssagen har for os været bestemmende.
Der gives jo med megen flid en fremstilling, som går ud på, at kun med Erik Eriksen som
40
statsminister kan venstre og de konservative få deres vælgere ud og stemme ja i tilstrækkeligt stort
tal den 28. maj.
Vel, så lad os gøre dette forsøg, sagde vi.
Men regeringen skal ikke kunne dække sit politiske nederlag ved valget med misbrug af
grundloven.
45
Den bør ikke have lov til at bruge denne sag som motivering for en almindelig fortsættelse.
Vi har givet vort tilbud for grundlovssagens skyld.
Regeringen har afvist dette tilbud.
Dermed er sagen efter Socialdemokratiets mening klar.
20092261
Aarhus Universitet
Så må regeringen gå.
50
Den er underkendt.
Vælgerne har talt.
Een ting står klart for vælgerne, såfremt regeringen fortsætter på ubestemt tid.
I så fald kan ingen regne med de to regeringspartiers erklæringer mere.
55
De løb fra de løfter, de gav vælgerne ved sidste valg i 1950.
Ved valget forleden - altså i 1953 - sagde de skarpt i tryksager, i presse og på valgmøder, at valget
ikke var et valg om grundloven, men om regeringens forbliven eller fald.
Det hed på forsiden af den tryksag, Konservatismen afleverede i 1400.000 private brevkasser landet
over: "Selv et enkelt mandat til socialdemokratiet kan betyde en risiko for regeringen."
60
Det store blad "Jyske Tidende" skrev 17. april, at "ingen indviklede beregninger er nødvendige for
at konstatere, at såfremt blot et eneste mandat flyttes, så falder regeringen, og der er fri bane for et
nyt socialdemokratisk ministerium."
Samme dag erklærede "Berlingske Tidende" i en ledende artikel, at skulle det vise sig, at vælgerne
svigter regeringen og giver socialdemokraterne større tilslutning, må regeringen træde tilbage og
65
regeringsmagten gå over til socialdemokratiet.
Om de radikale synes om dette eller ej er ligegyldigt, sagde bladet.
Denne klare udtalelse i konservatismens Hovedorgan blev ikke dementeret af nogen konservativ
taler.
Den var regeringens åbne og klare meddelelse til vælgerne.
70
Sejrede Socialdemokratiet, ville regeringen gå. Respekt for valgdagen! Og først og fremmest: Man
ville i denne regering ikke lade sig lede af, hvad der passede de radikale!
Nej det var forståeligt, for dette partis talere hånede og angreb regeringen og navnlig dens
forsvarsminister og udenrigsminister på alle møder.
20092261
Aarhus Universitet
Skal vi nu opleve at se hr. Erik Eriksen og hr. Ole Bjørn Kraft bukkende modtage regeringens ret til
75
at fortsætte som en mild gave fra hr. Bertel Dahlgaard?
Og se hr. Starcke give pokker i al grundskyld og søge et ståsted som praktisk politiker ved at melde
sig til tjeneste hos den regering, han så ordrigt har angrebet?
Så kan det med rette siges, at Borte har taget den ranke konservative holdning overfor de radikale.
Borte har taget hr. Bertel Dahlgaards ønske om Krafts og Petersens hurtige afgang.
80
Borte har taget Starckes veltalende ordflom, og tilbage står en lille konservativ retsstatsmand, der
nu finder hjem.
I een henseende var alle disse partier enige ved det lige overståede valg: De var overbeviste om
Socialdemokratiets tilbagegang, de angreb alle Socialdemokratiet, og de håbede alle på at vinde
stemmer fra Socialdemokratiet.
85
Alle blev de skuffede og så ser det nu ud til, at hele dette indbyrdes uenige firkløver løber sammen i
én fælles bås for at holde Socialdemokratiet, landets største politiske parti ude fra regeringsmagten
og -ansvaret.
Der er vist god grund til at spørge, om hr. Bertel Dahlgaard under valgkampen lovede sine vælgere i
90
Salling, at han efter valget ville opretholde den venstre-konservative regering?
Ja, han angreb Socialdemokratiet, - og det gjorde jo alle fra venstre-konservative til kommunister.
Hr. Dahlgaard vil som han sagde give Socialdemokratiet et varsko på valgdagen.
Han håbede ifølge hans blad i Skive, at vi ville ophøre med at være medgaranter for
udenrigsminister Kraft.
95
Han erklærede, at kun ved at styrke Det radikale parti kunne man kurere socialdemokraterne mod at
være garant for Kraft.
Hans fynske blad ville give os en huskekage med hjem fra valget. Og hans blad i Skive ville have
en sådan afstemning, at Socialdemokratiet får en forskrækkelse.
Hvad har alle disse voldsomme bravader været værd?
100
20092261
Aarhus Universitet
Har hr. Dahlsgaards vælgere i Skive-kredsen ventet, at han skulle forhindre Socialdemokratiet i at
danne regering?
Har de radikale vælgere ventet, at netop det radikale parti skulle være villig til at sikre hr. Kraft, at
han kunne fortsætte som udenrigsminister?
Jeg havde ganske vist mine anelser herom.
105
Jeg oplevede i radiodiskussionen før valget, at hr. Dahlgaard meget hånligt talte om drømmesyner
da jeg antydede muligheden af en kommende socialdemokratisk regering.
Men jeg troede dog, at det kun var en irriteret og uovervejet bemærkning af en mand, der har fået
den opfattelse, at hans personlige mening og hans tretten stemmer i folketinget skal være afgørende
i politiske spørgsmål her i landet.
110
Nu viser det sig, at det var en overlagt bemærkning.
Skal vi se hr. Dahlgaard, der gik fire hundrede stemmer tilbage i sin kreds, tage både Ole Bjørn
Kraft og Harald Petersen og hele konservatismen under sin beskyttelse, - love dem fredet
fortsættelse og sammen med regeringspartierne forhindre Socialdemokratiet i at overtage
regeringen?
115
Jeg ser nok, at der ymtes noget om, at har Bjørn Kraft skal droppes efter den 6. juni.
Jeg tror ikke på det.
Om statsministeren har lyst til at ofre sin konservative udenrigsminister som et son-offer til de
radikale, ved jeg ikke.
Men hvordan i alverden konservatismen skulle kunne bære det, - det gad jeg nok vide.
120
At Retsforbundet støtter regeringen, skal jeg ikke ofre mange ord på.
Hr. Starcke er jo en hidtil forhindret højremand, og at hans sympatier er på konservatismens side, ja det viser jo hans absolutte afvisning af social tryghed på det nordiske råds møde i februar.
Om regeringen har sin parlamentariske basis i orden, så den kan fortsætte, må i givet fald
125
klarlægges i rigsdagen.
20092261
Aarhus Universitet
Den har afvist Socialdemokratiets betingelser, men før den mener, at den rygdækning, den har fået
tilbudt fra de radikale og Retsforbundet, giver den basis for at fortsætte?
En afstemning i folketinget må da vise, om dette er rigtigt.
Socialdemokratiet vil tage initiativ hertil snarest muligt efter rigsdagens sammentræden, såfremt
130
regeringen fortsætter på ubestemt tid.
Selvfølgelig er det rigtigt, når det hævdes, at det må være regeringens ret at prøve sin basis i selve
rigsdagen, ligesom det er dens ret og dens eget ansvar, hvis den uden betænkelighed forlader sine
løfter fra valgkampen.
Mener regeringen, at den kan stå sig ved at fortælle vælgerne, at den træder tilbage, hvis valget går
135
den imod, og derefter fortsætter som om ingenting er sket, så må det erkendes, at det er dens ret,
hvis et flertal i rigsdagen dækker den ind.
På samme måde er det vælgernes ret at mene, at så kan man altså lige så lidt efter dette valg som
efter det forrige tillægge udtalelser, fremsat af regeringens førende medlemmer, nogen som helst
betydning – efter valget!
140
Det er på samme måde Socialdemokratiets ret, dels at føre den skarpeste opposition mod denne
regering i rigsdagen, og dels at gøre vælgerne opmærksom på, hvor lidt vægt man skal tillægge
venstres og de konservatives bombastiske erklæringer.
Socialdemokratiet vil gøre sit til, at offentligheden får fuldstændig klarhed over, om der kommer til
at foreligge særlige aftaler mellem regeringspartierne og dens to støtter, eller om også regeringens
145
krav om sikre garantier opgives blot for at venstre og konservative kan bevare regeringsmagten.
Landets største parti søges holdt ude fra regeringsmagten efter et valg, hvor vælgerne har givet det
en smuk fremgang og et klart tillidsvotum.
Et forskrækket sammenrend af indbyrdes helt uenige partier prøver at finde hinanden i det ene
negative at sætte en parlamentarisk spærrebom op for Socialdemokratiet.
150
Lykkes det, har regeringen hermed accepteret et grundlag, som den vel må mene, den kan arbejde
på.
Fremtiden vil vise det.
20092261
Aarhus Universitet
Men regeringen gør klogt i at regne med, at Socialdemokratiet anser dens forbliven på ubestemt tid
for groft stridende mod vælgerdommen, og at Socialdemokratiet derfor fast og bestemt vil stile mod
155
regeringens fald.
Socialdemokratiet vil gøre sit til at en regering, der burde have taget konsekvensen af valget, men
som i stedet klamrer sig til magten ved hjælp af partier, den hårdt har bekæmpet under valgkampen,
snarest muligt forsvinder.
160
Over partierne står grundloven.
At føre den igennem folkeafstemningen med positiv udgang er den store opgave, som nu forestår.
Overfor de pjokkede påstande om, at regeringspartiernes vælgere skulle lade deres stilling hertil
bestemme af regeringens farve, skal det tydeligt siges, at Socialdemokratiet ikke vil anvende en
sådan argumentation, selv om vi har samme ret hertil som andre.
165
Socialdemokratiet vil under alle omstændigheder sætte al sin styrke ind på at få grundloven
vedtaget.
At hr. A.P. Møller mobiliserer sine kræfter for at forhindre grundlovens vedtagelse, gør lige så lidt
indtryk på os som kommunisternes anstrengelser for det samme.
Hr. A.P. Møller, hr. Knud Kristensen og hr. Aksel Larsen kan ud fra helt forskellige motiver
170
bekæmpe den nye grundlov.
Dens fortrin for den gamle grundlov er dog så åbenbare, at befolkningens store flertal vil give den
tilslutning.
Vi opfordrer til fuld opslutning om grundloven.
Giv ungdommen valgret.
175
Sig ja til etkammersystemet.
Bring Grønlands forhold til det danske rige i orden og giv det grønlandske folk repræsentation i det
nye folketing.
20092261
Aarhus Universitet
Sig ja til en moderne grundlov, som svarer til vort demokratis bedste traditioner, og som fæstner
friheden for folket.
180
Vi står da i klar kampstilling på denne majdag som så ofte tidligere.
Kravet til os om sammenhold og solidaritet er stærkere end før.
Fagbevægelse og Socialdemokratiet må i fællesskab tage arbejdet og kampen op.
Ikke arbejdsløshed, men høj stabil beskæftigelse vil vi virke for.
185
Vi vil øge produktionen, ikke hæmme den.
Vi vil gøre indtægterne til den passive kapital mindre.
Vi vil en skattereform, til gunst for de små og de mellemstore indkomster.
Vi vil fremme boligbyggeriet, og vil gøre de nye lejligheder, som skal bygges billigere.
Vi vil arbejde for en gennemførelse af folkepensioneringen.
190
Vi vil have ungdommens forhold taget op til saglig drøftelse.
Og først og sidst: Vi vil række hånd til enhver tendens til afspænding, som måtte vise sig.
Det er fredens vej, vi vil gå.
Vi vil kunne værge os mod angreb, i samarbejde med andre fredelige folk, men vi har kun eet ønske
195
for os selv og for verden: Fred, folkeforståelse og samarbejde mellem alle folkeslag.
20092261
Aarhus Universitet
Bilag 11: Jens Otto Krag 1963
Der er gået mange år, siden kravet om otte timers arbejdsdag blev sat i spidsen når de danske
arbejdere fejrede 1. måj.
Kravet om de otte timers arbejdsdag er for længst gennemført, ja, for de fleste lønarbejdergruppers
5
vedkommende er det passeret. Men dermed har den 1. maj ikke mistet sin mening.
Nye krav om langt videregående sociale og kulturelle fremskridt er trådt i stedet for dem, der er
gennemført. Og med hensyn til samarbejdet over grænserne stiller en ny international situation både
økonomisk og politisk nye opgaver af den mest vidtrækkende betydning.
For os, der er samlet til 1. maj-fest i Danmark i dag, er møderne en bekræftelse på sammenholdet og
10
samarbejdet mellem socialdemokratiet og fagbevægelsen.
Dette samarbejde inden for selve den demokratiske arbejderbevægelse er for os noget selvfølgeligt.
Men det er ikke et lukket fællesskab, bestemt til at varetage snævre gruppeinteresser.
Arbejderbevægelsen er i sit politiske og faglige virke åbent for et samarbejde med alle de bedste
kræfter i vort samfund.
15
Vort sammenhold er ledet af hensyn til og ansvar over for hele samfundets tarv. Og det fællesskab,
vi hylder, er ikke nationalt begrænset.
For arbejderbevægelsen er 1. maj også en anledning til at understrege, at der består et fællesskab,
der rækker ud over grænserne, ud over Norden og Europa, som omfatter vor deltagelse i De
forenede Nationer, og som bekræfter vor vilje til fred og internationalt samarbejde.
20
Disse idealer er ledende for socialdemokratisk politik.
Indenrigspolitisk befinder vi os i en bevæget og begivenhedsrig periode.
For et år siden indgik regeringen et økonomisk forlig med fire af tingets partier; et omfattende
forlig, hvis enkeltheder jeg ikke skal komme ind på, men som sigtede på en nødvendig sanering og
25
afbalancering af vor økonomi, som i for stærk grad blev præget af valutatab og prisstigning.
20092261
Aarhus Universitet
Bl.a. fordi omsætningsafgiften blev placeret i en grosledet i stedet for, som af regeringen foreslået, i
detailledet, blev dens virkninger langsommere, end ønsket.
De seneste tal tyder på, at vi er på vej mod en bedre balance i økonomien - også valutamæssigt - og
en afdæmpning af forbrugsstigningen.
30
Men beklageligt nok har netop det pristal, der var et af omsforligets resultater, et pristal renset for
skatter, vist et udslag på 1,6 pct. for april.
Årsagerne hertil ligger delvis i det nye pristals konstruktion, og delvis i den forhøjelse af
landbrugets hjemmemarkedspriser, der fandt sted i februar, samt i frostvinterens høje priser på visse
gartneriprodukter.
35
Helhedsløsningen er derimod ikke årsag til pristallets stigning. Man kan fortsat håbe på en stabil
prisudvikling fremover. En sådan vil være nødvendig, hvis nye pristalsvirkninger skal undgås.
Forholdene understreger, hvor nødvendige helhedsløsningens bestemmelser om pris- og
avancekontrol er, og hvor vigtigt det er, at såvel pris- og avancestigning som lønglidning und- gås i
de kommende måneder.
40
Helhedsløsningen, der gennemførtes i marts måned i år, videreførte juniforligets bestræbelser for
gennem overskud, på finansbudgettet og en afspænding af det stærke pres på arbejdsmarkedet at
tilvejebringe bedre balance i vor økonomi.
Helhedsløsningen har samtidig afværget faren for en åben storkonflikt.
45
Vi ser i disse dage, hvilke samfundsmæssige tab konflikter af denne art medfører andre steder i
Europa.
Vi ville ved en konflikt have mistet eksportmuligheder, som i hvert fald for dele af industrien kunne
have givet varige tab og svækkelse af beskæftigelsen.
Den ville tillige have betydet tab af valuta på et tidspunkt, hvor det er afgørende at fremme
50
eksporten af alle kræfter.
20092261
Aarhus Universitet
Vi håber ved denne løsning at have sikret arbejdsfred i to år samtidig med, at lønudviklingen søges
holdt inden for nærmere aftalte rammer, som har sit modsvar i såvel pris- og avance-
Samtidig har vi erkendt, at der inden for de økonomisk forsvarlige rammer måtte være plads for et
55
hensyn til de dårligst stillede.
Helhedsløsningen giver en håndsrækning til de lavtlønnede arbejdere og tjenestemænd, og der
bygges videre på vort sociale sikkerhedssystem ved efterlønsordning, forbedring af sygedagpenge
og forbedringer for folke- og invalide- pensionister.
Den gennemførte kontrol med lejen i nyt privat udlejningsbyggeri tjener også et vigtigt socialt
60
formål, nemlig at begrænse urimelige stigninger i huslejen, som kan opnås gennem udnyttelse af
den bolignød, vi desværre fortsat har, og som især den boligsøgende ungdom rammes af.
For at vi kan genvinde den samfundsøkonomiske balance, vil det kræve, at der udvises
tilbageholdenhed over for nye pris- og avancestigninger, at nye lønglidninger undgås, og at vi fra
65
det offentliges side er sparsommelige i udgiftspolitikken og med hensyn til igangsættelse af
offentlige bygge- og anlægsarbejder.
Netop i disse forårsmåneder, hvor beskæftigelsen bedres uge for uge, og hvor produktion, byggeri
og eksport er på vej mod nye rekorder, er det nødvendigt at understrege, at de sidste to års for store
pres på vor økonomi må afløses af en sundere balance. Kun herved kan vi sikre, at den høje
70
beskæftigelse kan fortsætte.
Det var ved folketingets åbning i oktober at forudse, at det ville blive et travlt år.
Det er det også blevet. Og travlheden er ikke overstået endnu.
En række forslag skal føres igennem, inden folketinget kan tage på sommerferie.
Mange af de foreliggende forslag rummer ikke større politiske problemer.
75
Anderledes er det med jordlovene. Til trods for, at forhandlingen mellem regeringen og
oppositionen om jordlovsproblemerne begyndte allerede i efteråret, er man fra de to store
20092261
Aarhus Universitet
oppositionspartier endnu ikke beredt til at gøre disse love færdige, men henstiller til regeringen at
udsætte dem bl.a. under hensyn til, at markedsforhandlingerne i Bryssel er gået i stå.
80
Fra regeringens side kan vi ikke tilslutte os den tankegang, som vi ikke finder samfundsmæssig
forsvarlig.
Vi har indtryk af, at en overvejende del af befolkningen er enige om det mål for dansk jordpolitik, at
vi, mens tid er, og mens det kan gøres ved effektive midler, sikrer os imod, at dansk jord kan blive
genstand for omfattende udenlandske opkøb, hvis vi senere bliver medlem af en bred europæisk
85
markedsdannelse.
Jeg vil gerne på ny minde om, at den danske samfundsmæssige udvikling med voksende bymæssige
bebyggelser og stærkt tempo i industrialiseringen har medført stærkt stigende priser på jord og
byggegrunde.
Dette bidrager til at gøre jordpolitikken til et højaktuelt anliggende.
90
Jeg tror, at deri største del af befolkningen vil tilslutte sig ønsket om en lovgivning, der gennem
fornuftig planlægning søger at hindre unødvendige prisstigninger på jord og byggegrunde.
Hvor store spekulationsgevinster forekommer, tror jeg også, der vil være bred tilslutning til at en
del af sådanne gevinster må gå i samfundets kasse.
95
Let er dybt beklageligt, at venstres talsmand i denne sag ikke mener, at det kan lade sig gøre at nå til
enighed herom.
Lad mig videre minde om, at vi gang på gang har set smukke landskaber ødelagt af planløse
udstykninger og bebyggelser.
Det er på høje tid, at de nødvendige beføjelser tilvejebringes til at hindre sådanne vildskud.
100
Vi har pligt - også over for fremtiden - til at de skønneste egne af landet sikres mod ødelæggelse.
Der er gode grunde til, at vi ikke skyder disse problemer hen til en uvis fremtid.
20092261
Aarhus Universitet
Hovedparten af problemerne er så grundigt gennemarbejdet, at de kan gøres rede til gennemførelse
nu.
Det er dog muligt, at der for tre af lovene (om bymæssig bebyggelse, byplan og regionsplan) endnu
105
findes forhandlingsmuligheder, der ikke er gennemprøvede.
Det kan i så fald overvejes, om der bør forhandles videre om disse tre love sommeren igennem med
henblik på gennemførelse til september.
Man kan beklage, at det ikke i forhold til helhedsløsningen eller i forhold til jordlovene, i hvert fald
110
endnu er lykkedes at opnå en bredere politisk enighed.
I stedet for at finde vejen til forligsmæssige ordninger har man henvist regeringen til at benytte sit
eget flertal.
Regeringen er villig til at tage sit ansvar og gøre det nødvendige arbejde.
Jeg er imidlertid overbevist om, at de bredere politiske samarbejdsmuligheder vil melde sig igen.
115
Den politiske situation er underkastet bestandige omvekslinger.
Blot én ting skifter ikke. Det er socialdemokratiets krav om en social balance og en rimelig
hensyntagen til samfundets dårligst stillede.
Det krav vil altid følge med, hvor vi skal forhandle.
Derimod skal man ikke spekulere i den umulige tanke, at socialdemokratiet vil føre politik i
120
koalition med det SF-parti, som vi betragter som et splittelses-parti, og hvis inderlige overflødighed
de forløbne måneder har.
Lad mig til slut takke vor engelske gæst Gordon Walker for hans tale her i dag.
Vi i Danmarks Socialdemokrati deler det britiske arbejderpartis ønske om fred, om international
125
nedrustning og atomprøvestop.
20092261
Aarhus Universitet
Vi ønsker at bidrage aktivt til FN's politik og til hjælpen til de underudviklede lande, hvor to
tredjedele af befolkningen er udsat for en fattigdom, som vi i Norden og Vesteuropa ikke længere
kender.
Det er i majdagens ånd, at vi ønsker, at forståelsen for disse forhold må vokse, og at viljen til at
130
udvikle et nationernes fællesskab må tage til i styrke.
Trods alle politiske og økonomiske problemer er dette vor tids største udfordring: At
menneskeheden må formå at bringe rustningskapløbet under kontrol og fjerne de farer, de
verdenspolitiske konflikter indebærer.
20092261
Aarhus Universitet
Bilag 12: Anker Jørgensen 1973
Den 1. maj 1932 eller 1933 gik jeg ud af porten i Vajsenhus-skolen efter endt skoledag. Den skole
holdt nemlig ikke lukket den 1.maj.
I Nørre Farimagsgade vandrede et stort demonstrationstog forbi. Ved siden af skolen lå »Social5
Demokraten«s store bygning. De forbipasserende 1. maj-demonstranter hilste op til bladet.
Selve demonstrationstoget var præget af arbejdere i forskellige arbejdsdragter. En gruppe jord- og
betonarbejdere og murere i hvidt arbejdstøj. Smede i blå kedeldragter, andre i kitler og atter andre i
almindeligt tøj.
Det virkede festligt, og man kan ikke undgå i jag at tænke tilbage på tiden, hvor traditionen for store
10
maj-demonstrationer var levende og farverig.
Senere - i årene efter krigen - har jeg selv deltaget i mange 1. maj-demonstrationer og møder.
Marchen fra Grønttorvet og Blågårds Plads til Fælleden var en oplevelse for os, der gik i
demonstrationen, og det var også interessant at se, hvor benovede den pæne, forsigtige borger på
15
fortovene og i vinduerne kiggede på.
Mange sluttede sig til, og de største møder i Fælledparken har nok ligget på op omkring 100.000
deltagere.
En blandt mange skønne erindringer var en majdemonstration imellem Frederikshavn og Hjørring i
Tolne skov, og mødet i bakkerne.
20
Alligevel var det tydeligt, at demonstrationer var i aftagende i 50-erne og især i 60-erne. For al
politisk og faglig aktivitet samler sig nu om argumenter, debatter, oplysning og information.
Det er svært at appellere til følelserne, og det er nok en svaghed. Netop derved får andre, der alene
appellerer til følelserne deres chance.
Men den 1.maj 1973 er trods alt også den internationale arbejderbevægelses dag.
25
20092261
Aarhus Universitet
Der er en betydelig forskel på, hvor langt man er nået i de enkelte lande og verdensdele.
Der er et gabende svælg mellem den økonomiske og sociale udvikling i udviklingslandene på den
ene side og de industrialiserede lande på den anden side.
Arbejderbevægelsen ville svigte sin internationale rod, hvis den ikke erkendte sit ansvar i denne
30
sammenhæng.
Men selv inden for det vesteuropæiske område er der en betydelig forskel.
Der er ingen tvivl om, at man er nået længst i de lande - hvor - som det har været tilfældet i de
nordiske lande - en stærk fagbevægelse har kunnet gå hånd i hånd med et stærkt demokratisk
arbejderparti.
35
Denne enhed i arbejderbevægelsen vil der også være stærkt brug for i de kommende år. Den bør
derfor genskabes.
Vi har netop - fagbevægelsen og Socialdemokratiet i fællesskab - rejst nye signaler.
Vi er nået langt i den sociale udvikling.
40
Nu ønsker vi at omforme ejendomsforholdene og beslutningsprocessen i vort erhvervsliv.
Lønmodtagerne skal have med-ejendomsret og en nærdemokratisk medbestemmelsesret på deres
virksomhed.
Samtidig vil vi videreføre demokratiseringen på en lang række områder i samfundslivet.
Det kræver en stærk indsats, hvis vi vil have disse nye tanker ført ud i livet.
45
Men samtidig må vi ruste os, fordi der er kræfter, der vil søge at skrue udviklingen tilbage.
Det er intet nyt, at kapitalejerne søger at beskytte deres hidtidige privilegier.
Sidst har vi set Mærsk-Møller angribe regeringens erhvervspolitik og ØD-forslaget.
Det er naturligt, at lederen af en stor erhvervsvirksomhed giver udtryk for sine betænkeligheder.
50
20092261
Aarhus Universitet
De bør have deres naturlige plads i den offentlige debat.
Men det må være samfundsmagtens opgave at afveje de forskellige samfundsgruppers - herunder
selvsagt også lønmodtagernes - behov over for hinanden.
Vi ønsker at støtte erhvervslivets bestræbelser på enhver rimelig måde, men vi kan og vil ikke skrue
udviklingen tilbage eller bremse den udvikling mod øget demokratisering, som er i gang i hele
55
Vesteuropa.
Der er måske andre tendenser, der er mere farlige.
Vi lever i et samfund i rivende udvikling. Meget omformes i disse år. Det kan give anledning til
usikkerhed og utilfredshed.
60
Utilfredsheden er kun frugtbar, hvis den kanaliseres ind i positive inspirerende baner.
Men når den søger udtryk, som fænomenet Glistrup, er der grund til at advare. Glistrup står for den
tanke, at det er udmærket, hvis fabrikanterne og godsejerne kan øge deres indkomster. Så skal alle
vi andre nok få det godt.
Men det er kun rigtigt, hvis der er en stærk politisk og faglig bevægelse, der melder sig med krav
65
om en retmæssig andel i den velstandsstigning, som finder sted.
Enhver tro på, at det nok skal komme af sig selv, vil være blåøjet.
Derfor vil politiske svinkeærinder oven på den tankegang være forsinkelse af den udvikling, som vi
i arbejderbevægelsen står for.
Det ville jo også være meningsløst, om vi skulle lade os vejlede af en person, som har gjort det til et
70
levebrød - og åbenbart et særdeles lukrativt - at hjælpe sig selv og andre ligestillede til at undgå at
bidrage deres andel til løsningen af de fælles opgaver.
Det må blandt andet lønmodtagerne betale for. Det er vore tanker om et samfund, der bygger på en
menneskelig og social solidaritet, der angribes.
En solidaritet, der bl. a. finder sit udtryk i et vidtspændende net af sociale, sundhedsmæssige og
75
uddannelsesmæssige ydelser, delvis finansieret af en progressiv indkomstskat.
20092261
Aarhus Universitet
Vi er klar over, at systemet langt fra er fuldkomment, men det bygger på de rigtige principper.
Derfor vil vi stadig forbedre det.
Vi har før mødt modstand.
80
Men vi har hver gang overvundet den, og med større eller mindre forsinkelse er vore krav og vore
ideer blevet accepteret - og endog som ideer, der er gode for det hele samfund.
God 1. maj!

Ansøgning om læreplAds

Transcription

Similar documents

RIDEFERIE I MOLS BJERGE 1998

Søndermarkskolen, Vorup 27. oktober 2014

Budget Nordisk Mesterskab i kørsel med hest og vogn

NeutraStar koalescensudskillere

kend din krop - Sidsel Sommer

Forløbsvejledning

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov

Mange heste har rygproblemer. Nyt tværfagligt

I Radio Diablo I Radio Alfa Sydfyn I I Voldgade 9 I 5700 Svendborg I