Ontech GSM 9030

Volker Nitz
Dækbranchens Fællesråd
Vinterdæk lovgivningen –
NORDEN OG EUROPA
NORGE
Vinterdæk er
lovpligtige i vintervejr
(slud, sjap, islag,
isslag, sne, is, rim
m.v.).
Min. tilladte
mønsterdybde er 3
mm.
TYSKLAND
Vinterdæk er lovpligtige i
vintervejr (slud, sjap, islag,
isslag, sne, is, rim m.v.).
Min. tilladte mønsterdybde
er 1,6 mm, dog betragtes
vinterdæk med under 4 mm
som sommerdæk i visse
områder.
SVERIGE
Vinterdæk er lovpligtige i
perioden 1. dec.-31. mar.
Dækkene skal være
godkendt på den
såkaldte "STRO-liste".
Min. tilladte
mønsterdybde er 3 mm.
DANMARK
Vinterdæk er ikke
lovpligtige.
Min. tilladte
mønsterdybde er 1,6
mm.
Vinterdæk lovgivningen –
Danmark ??????
Høring om eventuelt krav om vinterdæk
11. Januar 2011
Transportminister Hans Christian Schmidt har anmodet
Trafikstyrelsen om en redegørelse om eventuelt krav om
vinterdæk i Danmark.
Redegørelsen gennemgår faktuelle oplysninger om vinterdæk
samt svenske og tyske regler for lette og tunge køretøjer.
Det vurderes, at der ikke er dokumentation for, at et krav om
vinterdæk vil forbedre trafiksikkerheden (målt i
personskadeuheld), men at fremkommeligheden vil blive forbedret
de dage, hvor der er sne på vejen.
Det indstilles, at der foretages en bred høring om
valgmulighederne:
Valgmulighederne
Krav om vinterdæk og øget mønsterdybde
Der udarbejdes et forslag om krav om vinterdæk baseret på de
tyske regler, suppleret med mindste mønsterdybde på 3 mm for
personbiler og 5 mm for lastbiler og busser,
eller
Krav om øget mønsterdybde
Der udarbejdes et krav ved vinterføre om mindste mønster-dybde
på 3 mm for personbiler og 5 mm for lastbiler og busser,
eller
Uændrede regler
Det frie valg opretholdes, og oplysning fortsættes om faktuelle
fordele og ulemper ved de forskellige dæktyper.
Høring om eventuelt krav om vinterdæk
4. februar 2011
Dækbranchen afleverer samlet høringssvar
Forslaget støttes tillige af de øvrige organisationer i Autobranchen,
herunder:
D.A.F. – Danmarks Automobilforhandler Forening,
AUTIG – Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark
CAD – Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark
Forslag til lov om obligatorisk anvendelse af vinterdæk
1. Krav om vinterdæk til personbiler og varebiler
– køretøjer op til 3500 kg.
a. M+S markerede dæk på alle hjul ved ”vinterføre”
b. Minimum mønsterdybde på 3 mm på M+S markerede dæk
ved ”vinterføre”
c. Ingen periodeangivelse, men krav om M+S markerede
dæk ved ”vinterføre” som defineret i Tyskland nærmere
ved rim, frost, is, isslag, sne eller snesjap.
Forslag til lov om obligatorisk anvendelse af vinterdæk
2. Krav om vinterdæk til lastbiler og busser –
køretøjer over 3500 kg
a. M+S markerede dæk med vinterdækmønster på
drivende/trækkende hjul ved ”vinterføre”
b. Minimum mønsterdybde på 5 mm på alle dæk ved
”vinterføre”
c. Ingen periodeangivelse, men ved ”vinterføre” som
defineret i Tyskland ved rim, frost, is, isslag, sne eller
snesjap.
Høring om eventuelt krav om vinterdæk
7. februar 2011 - Frist for indgivelse af høringssvar
Og derefter………......................
gik der rigtig lang tid
Høring om eventuelt krav om vinterdæk
26. august 2011
Trafikstyrelsen fremsender høringsnotat
Samlet resultatet af høringen
Der er som det fremgår langt fra enighed blandt de hørte
organisationer. – 67 organisationer blev hørt.
Der er modtaget svar fra 33 organisationer.
28 heraf havde bemærkninger til udkastet, og 4 organisationer oplyste, at
de ikke havde bemærkninger til udkastet.
34 organisationer indsendte ikke bemærkninger.
Ikke overraskende synes der at være et vist mønster i besvarelserne
efter interesser,
I en sådan ”spredt” situation bemærkes der at være enighed blandt
uvildige videninstitutioner (DTU Transport, EVU Danmark,
Havarikommissionenfor Vejtrafikulykker, Rådet for Sikker Trafik), om
forslag 3 (uændrede regler).
Fordeling af ønsker – samlet
12
3
16
Høring om eventuelt krav om vinterdæk
Konklusion
På baggrund af høringssvarene og de foreliggende undersøgelser kan
det konkluderes, at
Denne del kommer Victor Hollnagel tilbage til
Aktuel status på vinterdæk/sommerdæk
Dækimportør-foreningen foretager optællinger 2 gange årligt på
offentlige parkeringspladser – typisk indkøbscentre og stationer
Tælling foretaget
Måned
År
Vinterdæk
Talte biler
Antal
Steder
Total
Øst
Vest
PERSONBILER
Januar
2006
3.118
33
1.804
58%
682
55%
1.122
59%
Januar
2010
2.703
25
1.851
68%
1.010
67%
841
70%
Juni
2010
3.023
29
575
19%
301
19%
274
19%
December
2010
3.501
38
2.702
77%
1.234
74%
1.468
80%
Januar
2011
2.639
27
2.140
81%
1.097
80%
1.043
82%
Juni
2011
2.690
27
496
18%
239
19%
257
18%
Får vi en lovgivning med krav om vinterdæk?
Den overvejende part af de danske privatbilister er positive
Antallet der skifter frivilligt er allerede højt
Dækimportør-foreningen vil fortsat påvirke de politiske partiers
trafikudvalgs ordførere
Vi mener, at de tekniske dokumentationerne er på plads
Mediepres kan være med til at hjælpe
Og så alle de andre gode argumentationer:
Hvorfor bør man køre med dæk tilpasset årstidens temperaturer?
Vejkontakt
Dækket er den eneste kontakt mellem bilisten og vejbanen, så det
optimale udbytte af de moderne teknologier opnås kun med de
korrekte dæk for årstiden.
Større trafiksikkerhed
Om vinteren er bremseegenskaber, styreegenskaber og retningsstabilitet bedre med
vinterdæk end med helårsdæk og sommerdæk.
Det skyldes primært gummiblandingen, men også mønstret har betydning.
Øget mobilitet
Med vinterdæk opnår man i vintervejr bedre trækkraft ved igangsætning samt bedre
frem-kommelighed på sne og is.
Bilister og erhvervslivet vil opleve fri bevægelighed mellem nabolandene, hvor der er
lovkrav om vinterdæk henholdsvis periodebestemt (Sverige) og efter føre (Tyskland).
Hvorfor bør man køre med dæk tilpasset årstidens temperaturer?
Vejkontakt
Dækket er den eneste kontakt mellem bilisten og vejbanen, så det
optimale udbytte af de moderne teknologier opnås kun med de
korrekte dæk for årstiden.
Større trafiksikkerhed
Om vinteren er bremseegenskaber, styreegenskaber og retningsstabilitet bedre med
vinterdæk end med helårsdæk og sommerdæk.
Det skyldes primært gummiblandingen, men også mønstret har betydning.
Øget mobilitet
Med vinterdæk opnår man i vintervejr bedre trækkraft ved igangsætning samt bedre
frem-kommelighed på sne og is.
Bilister og erhvervslivet vil opleve fri bevægelighed mellem nabolandene, hvor der er
lovkrav om vinterdæk henholdsvis periodebestemt (Sverige) og efter føre (Tyskland).
Bevidsthed om miljøet
Ved at opnå bedre trafikafvikling i form af mere flydende kørsel samt lettere og
hurtigere i gang-sætning reducerer man udledningen af partikler og CO2, idet
bilerne holder mindre tid i kø.
Det anslås, at 7 ud af 10 bilister kører med forkert dæktryk. For lavt dæktryk kan
øge brændstof-forbruget med op til 10% med deraf følgende øget CO2 udslip.
Ved at skulle skifte dæk to gange årligt får bilisterne god anledning til at få
kontrolleret og optimeret dæktrykket tillige med bremser og undervogn, hvilket
også er godt for trafiksikkerheden.
Dæk med bedre vejgreb kan medvirke til at reducere anvendelsen af vejsalt, der
siver ned i vores grundvand.
I de seneste vintre er der anslået blevet anvendt mellem 400.000-500.000 tons
vejsalt. Denne enorme mængde kan reduceres ved forebyggende indsats hos
vejmyndighederne samt ved øget brug af vinterdæk,
der bedre kan accelerere, bremse og styre i sne og vådt føre.
4. Bedre økonomi
Der er flere økonomiske aspekter ved at regulere for anvendelse af vinterdæk.
Samfundsmæssigt opnås en positiv påvirkning på arbejdsmarkedet, idet
trafikforsinkelser giver længere rejsetid og har negativ indvirkning på medarbejdernes
vilje til at arbejde længere.
Transportministeriets rapport fra januar 2010 konkluderer således:
”Konkret peger resultaterne på, at en time sparet rejsetid medfører en stigning i
arbejdstiden i omegnen af 10-15 minutter, dvs. 17-25 procent.”
http://trm.dk/da/publikationer/2011/infrastrukturprojekters+betydning+for+arbejdstiden/