Profilfræsejern til vendespor i NOVOPAN KLIMAGULV

Fremtidens faciliteter til behandlinger og kælvninger
Rasmus Nielsen, LRØ, ras@lro.dk og Susanne Pejstrup, Logistik og Ledelse,
post@susannepejstrup.dk Tlf. +45 3026 1500
Vi fik en masse gode ideer med hjem
fra Texas, så vi kan få lavet enkeltdyrsbehandlinger uden det tager så lang tid,
som det gør i dag. Vi står i dag alt for
ofte og arbejder med en ko ude i sengestalden eller i separationen i både for
dårligt lys og i en dårlig arbejdsstilling.
Vores bud på den bedste løsning
Den løsning, vi kom frem til, så vi i flere
forskellige modeller. Vi skal have faciliteter i 3 afdelinger i nærheden af hinanden:
1. En bygning med behandlingsfaciliteter og en lille malkestald
2. Et liggeareal som hospitalsafdeling og
3. En kælvningsafdeling.
Figur 1. Behandlingsstald med fanggang,
klovbeskæringsboks og fikseringsbokse. Bagerst kontor og lager.
Vi har lavet et inspirationshefte med skitser over de staldindretninger, vi så. Alle rådgiverne i DLBR-Kvægstalde har heftet.
Behandlingsbygningen
Behandlingsbygningen skal indeholde
1. En lille malkestald til alle de køer, der skal malkes fra. Det er behandlede køer
og nykælvere de første 3-4 dage.
2. To fikseringsbokse og en behandlingsgang. Behandlingerne af køerne skal kunne ske i et flow, så en person ikke skal stå og vente, mens en ny ko bliver hentet.
a. Behandlingsgangen er god til de handlinger, hvor der er mange til samme behandling i hals eller bør d.v.s. drægtighedskontrol og vaccination.
b. Når dyrene skal undersøges i yver, flanke eller opereres, så skal det ske i
en fikseringsboks. Til hver fikseringsboks, skal der være en venteplads,
så næste ko kan ledes ind umiddelbart. Hvis det kører rationelt i et flow,
så er det også en god løsning til sundhedsrådgivning, fordi dyrlægen kan
komme hele vejen rundt om koen.
3. Klovbeskæringsboks med plads hele vejen rundt til mand og redskaber. Boksen
skal være tilknyttet bygningens opsamlingsplads, for flere og flere begynder at
tage klovbeskæringen ind i en fast ugentlig rytme.
4. Det skal være et opvarmet kontor med plads til dataregistrering, lager, medicinskab mv.
Der skal laves en opsamlingsplads som kan bruges til både malkestald og behandlingsafsnittet. Der skal være låger, så der kan dannes forskellige grupper på pladsen.
Hospitalsafsnittet
1. Der skal være 2-3 sygebokse til de køer, der skal komme til kræfter, inden de
kan komme videre til hospitalsafdelingen. Det skal være bokse med halm eller
sand.
2. Selve hospitalsafsnittet kan til gengæld være et almindeligt afsnit med senge.
Det er til de køer, der skal malkes fra, og som man skal holde et ekstra øje
med. De kan måske også få lidt mere kræs i foderet som f.eks. hø. Afsnittet
skal kunne opdeles til nykælvere og behandlede køer.
3. En stor boks med halm eller sand er god til køer, der har dårlige ben. I dag er
der nogle, der gerne vil have et meget større areal, mens andre ikke har brug
for det. I nye anlæg skal man sikre sig, at man har muligheden, for det er for
tidskrævende at have køer i små bokse i længere tid ad gangen.
Kælvningsafdelingen
1. Kælvningsafdelingen skal bestå af
a. Strøet areal, hvor køerne
skal gå 2-4 dage før kælvning. Der skal være en fast
ædeplads med spalter. Der
kan ikke bruges skrabere.
Nogle vil vælge at lade køerne gå lidt længere, så
skal arealet tilpasset efter
det.
b. Enkeltkælvningsbokse med
et blødt og skridsikkert underlag, der nemt kan rengøres – evt. gummi. Der
skal være et spalteareal
Figur 2. Fikseringsboks ved kælvningsafsnit.
foran, så man kan feje savsmuld og fostervand ud af boksen på en enkelt måde.
2. Det kan være, råmælken skal malkes af i enkeltkælvningsboksen, hvis det er
mere praktisk, og hvis du vil malke umiddelbart efter kælvningen. Alternativt
skal koen drives op til den lille malkestald.
3. Placeringen af vask, køleskab og fryser skal vælges efter, hvor du malker af eller hvor kalven er. Det er bedst, hvis det er i nærheden af kontoret i behandlingsstalden, for det er de samme faciliteter, der er brug for.
4. Rum til håndtering og opstaldning af de nyfødte kalve, indtil de ikke længere
skal have råmælk. Det er ofte kun et døgn, men kræver til gengæld god varme
og opsyn. Det skal være praktisk at give råmælk, sætte øremærke i, desinficere
navle mv.
I Texas bruges fælles kælvningsboks, og det tiltalte en del af vores deltagere på turen. Det er arbejdsbesparende, men kræver et meget stort areal. Vi taler om ikke
mindre end 75 – 100 m2 pr. kælvende ko. Hvis dyrene går tættere, så bliver arealet
urent og påvirker også køernes ro omkring kælvningen.