Nøgleord til bogens 7 fortællinger Reception i Rårup

Transcription

Årsskrift 2012-2013
GIERSINGS
REALSKOLE
GIERSINGS
REALSKOLE
GIERSINGS
REALSKOLE
Indholdsfortegnelse
Kolofon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Om Giersings Realskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
En byskole i udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
HVAD ER VIGTIGT? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Årets gang i Bakkehuset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
“Planken ud” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Rom & 9.a - uden lærere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
London Calling 9.b . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
9.c sagde: Bon Dia, Barça . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
4.b dyrker Hasmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
4.a oppe på Hasmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
5.a i Ribe
- beretningen om lejrskole til Danmarks ældste by . . . . 26
5.a’s lejrskoletur til Sønderborg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Ribe – elevudsagn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
5.a’s Ribe maj 2013 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
På tur til EGESKOV SLOT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Elevudveksling med Mettingen, Tyskland . . . . . . . . . . . . . 31
”REKORDUGEN” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Mit liv - og et trygt skoleliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Lær livredning!!! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
I.T.O.F . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
Journée francaise à Henriette Hørlücks 2013 . . . . . . . . . 40
Nyt 0.a og iPads i klassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
0.b - skolestart med smarte skærme . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Fastelavn - er stadig mit navn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Legepatruljens - forårsstartklar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
”Our lives by the Sea” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Eventyr på papir . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
”SKRIGET” I BØRNEHØJDE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
Frode Giersing i ”Andy Warhol-stil” . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
Skolens nye hjemkundskabslokale . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
”Gilderne” skal blive til ”10. klasse center” . . . . . . . . . . . 55
Lockout på Giersings Realskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Lockouten og lærerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
Personalet ved Giersings Realskole 2012 / 2013 . . . . . . . . 58
Niels Boysens 25-års jubilæum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Konfirmationsforberedelse 2013-2014 . . . . . . . . . . . . . . . 68
Uddrag af prædiken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
Hvordan har det været at være elevrådsformand? . . . . . 70
Generalforsamling den 19. marts 2014 . . . . . . . . . . . . . . . 70
Undervisningsprincipper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
Karaktergivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
Giersings Realskoles Fælleslegat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74
Kombineret elev-forsikring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74
Elevlister for skoleåret 2012/2013 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75
Skoleskemaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Feriekalender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Indmeldelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Vedtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Hvor går eleverne hen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Skolefritidsordningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89
Fagenes timetal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89
Skolepenge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89
Tilsynsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89
Om 10. klasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89
Her finder du vej til Giersings Realskole . . . . . . . . . . . . . . 90
ÅRSSKRIFT 2012-2013
3
Giersings Realskole
er oprettet d. 5. april 1866 og er fra d. 1. august 1961 en selv–
ejende institution, hvis bestyrelse består af 5 medlemmer.
Bestyrelsen
Læge Eva Holtved, formand
Arkitekt Søren Vestergaard, næstformand
Afd. leder Jacob Mortensen
Revisor Line Hedam
Advokat Klaus Tolstrup
Skoleleder:
Poul H. Pedersen
SFO-leder:
Per K. Frederiksen
Viceskoleleder:
Ole Wichmann
SFO-souschef:
Jesper Junker
Sekretær:
Mia Kærsner
Pedel:
Thomas K. Kristensen
Regnskabsfører:
Chalotte Duelund
Pedel:
Thomas Mc Donnell
Skolen har valgt at bruge ”selvevaluering” efter gældende
regler.
Skolens adresse: Nonnebakken 7, 5000 Odense C
Skolens telefon: 66 12 20 41
Skolefritidsordning: 66 19 21 44
Hjemmeside: www.giersings.dk
E-mail: kontor@giersings.dk
Redaktion på Årsskrift 2012-2013:
Ansvarshavende:
Skoleleder Poul H. Pedersen
& viceskoleleder Ole Wichmann
Arbejdende redaktør:
Overlærer Gorm Gaarde
Tak til alle der har bidraget med artikler og fotos
Lay-out og tryk:
one2one.dk • 66 121 121
Bagsidefoto+personale- og elevfotos:
Gauss Foto
4
GIERSINGS REALSKOLE
GIERSINGS
REALSKOLE5
Om Giersings Realskole
Giersings Realskole er en selvejende institution, der modtager elever fra børnehaveklasse til og med 10.klasse.
give en undervisning, der mindst står mål med, hvad der
almindeligvis kræves i Folkeskolen.
I henhold til gældende lov om friskoler og private grundskoler hører Giersings Realskole til sidstnævnte gruppe,
og i henhold til samme lov er der meddelt skolelederen ret
til at afholde de for Folkeskolen gældende prøver.
Vi anser det for en væsentlig og essentiel opgave at formidle værdifulde og relevante kundskaber på et højt fagligt
niveau i alle fag til vores elever.
Undervisningsplanen er tilrettelagt med henblik på, at eleverne skal kunne afslutte deres skolegang med disse prøver, idet vi anser det for værdifuldt, at der er et fast mål at
stræbe imod. I øvrigt skal skolen i henhold til lovgivningen
6
GIERSINGS REALSKOLE
I undervisningen bliver der lagt vægt på, at eleverne stifter
bekendtskab med og lærer at værdsætte vort lands traditioner, kulturværdier og demokratiske livsmønster. Giersings Realskole arbejder ikke ud fra noget bestemt politisk
eller religiøst grundsyn.
Det er endvidere vort mål, at den enkelte elev udvikler en
selvstændig personlighed, som forstår værdien af at samarbejde med andre, og som i sine handlinger viser hensyn
og respekt for andre kulturer og mennesker.
Skolen tilstræber, at den tryghed, som er en nødvendig
forudsætning for den enkeltes velbefindende, trivsel og
læring, er til stede. Med Giersings Realskoles tydelige
rammer er der mulighed for at følge og tage hensyn til den
enkelte elevs udvikling.
I tæt samarbejde med hjemmet tilstræber skolen at tilrettelægge undervisningen, så den understøtter og udfordrer
den enkelte elevs faglige niveau. Skolen forventer, at eleven altid fokuseret forsøger at løse sine arbejdsopgaver på
bedst mulige måde. Gennem forældremøder, skole/hjemsamtaler, standpunktsbedømmelser og skolens intranet
holdes forældrene underrettet om elevens skolemæssige
situation.
I det kommende skoleår er der 2 klasser på hvert af flg.
klassetrin: Børnehaveklasse, 1.-7.kl. - og 3 spor på 8. - 10.
klassetrin.
Desuden kan der aflægges prøve i valgfagene fransk og
hjemkundskab efter gældende retningslinjer.
Efter 10. klasse afsluttes der med ”10. klasse Prøven”
(FS10).
Dansk m.m.
Faget dansk har fået tilført et antal timer, således at klasselæreren har mulighed for at løse forskellige andre opgaver, som ikke indgår i den almindelige timeplan, f.eks.
færdselslære, orientering om rus- og nydelsesmidler,
seksualvejledning, forberedende arbejde til lejrskoler og
erhvervspraktik.
Engelsk
Faget engelsk er obligatorisk fra 1. kl.
Tysk
Faget tysk er obligatorisk i 5. - 9. kl.
Optagelse i børnehaveklassen
Fordelingen af de enkelte fag fremgår af siden med fagenes
timetal på skolens hjemmeside.
Børnehaveklasserne har 22 ugentlige timers undervisning.
Ved optagelse i Børnehaveklassen følger Giersings Realskole de kriterier, der fra UVM er meldt ud: ”Undervisningspligten i Danmark indtræder i august i det kalenderår,
hvor barnet fylder 6 år”.
Afgangsprøverne
Skolefritidsordning (Sfo)
Efter 9. skoleår afsluttes der med “FolkeskolensAfgangsprøve” (FSA), der er fælles for alle elever. FSA-prøverne
er delt i dels obligatoriske prøvefag og dels en række udtræksfag. Der udtrækkes et fag blandt de humanistiske fag
og et fag blandt naturfagene til de enkelte klasser.
Elever i bh.kl. til 3.kl. tilbydes ophold i skolens fritidsordning før og efter skoletid. Takster og åbningstider er beskrevet på skolens hjemmeside. Det skal dog bemærkes,
at der er ferielukket i 3 uger i juli samt dagene mellem jul
og nytår.
Obligatoriske fag: Dansk skriftlig og mundtlig, engelsk
mundtlig, matematik skriftlig og fysik/kemi mundtlig.
www.giersings.dk
Humanistiske udtræksfag: Engelsk skriftlig, tysk skriftlig
og mundtlig, historie mundtlig, samfundsfag mundtlig og
kristendom mundtlig.
Naturfag til udtræk: Biologi skriftlig, geografi skriftlig
(online) og matematik mundtlig.
7
En byskole i udvikling
En byskole som Giersings Realskole vil altid være udfordret
på pladsen og de begrænsede muligheder for udvidelse.
Gennem de sidste årtier er skolen ekspanderet. Den lille
skolefritidsordning voksede sig stor og fik sit eget hus på
Nonnebakken, hvor legepladsen blev gennemgribende
renoveret i foråret 2012, ikke alene til glæde for SFO’ens
børn, men også givende mere plads til de lidt større børn i
skolegården i hverdagen.
Derefter udbyggedes skolen med den bygning, som nu huser torvet og biblioteket.
8
GIERSINGS REALSKOLE
Indkøbet og moderniseringen af ”Det hvide hus” i Allégade,
hvor skolekøkkenet stod klar ved skolestart august 2012
har givet et indbydende og tidssvarende skolekøkken, som
bruges flittigt og har frigivet den fornødne plads i ”det oprindelige hus” til oprettelse af nye klasser.
Det har i mange år været et stort ønske at kunne erhverve
”Gildehuset” i Allégade, hvor vi i en årrække har lejet os ind
i nogle mindre lokaler og lejet parkeringspladser. Gilderne
har nu besluttet at afhænde bygningen til Giersings Realskole med virkning fra sommeren 2013, hvor renovering
kan påbegyndes.
Planen er bl.a. at skabe et 10.klasse-center og dermed
både højne kvaliteten af skolegangen for 10.klasserne og
skaffe mere plads til eleverne i huset på Nonnebakken.
Fra efteråret 2013 vil Giersings Realskole således råde
over 4 smukke, velistandsatte og rummelige bygninger
med plads til læring og kreativitet for alle, både elever og
lærere.
Skolen skabes af elever og personale i fællesskab, men der
er ingen tvivl om, at kvaliteten højnes af gode og tidssvarende fysiske rammer.
For øjeblikket er der megen offentlig debat om skolen:
Overenskomster, arbejdstilrettelæggelse, skolens fremtid,
helheds-/heldagsskole eller ej og fremtidig uddannelse af
lærere blandes sammen i en uforståelig pærevælling, men
det er vigtigt at skille tingene ad.
Hvad angår overenskomster og arbejdstider er det nu således, at ledelsen har fuld råderet over lærernes arbejdstid. På Giersings Realskole lever lærerne allerede nu op til
gældende krav og skaber spændende, inspirerende og kreative rammer for vore børns skolegang. Der skabes rum
for sang og musik for de større klasser, laves udenlandsk
mad og arrangeres rejser i sprogtimerne, professionelle
aviser i emneugerne, internationale kontakter i Comeniusprojektet osv osv. Rækken er lang. Ledelsens større deltagelse i arbejdstilrettelæggelsen vil blot sikre, at alle også
fremover vil have tid, kræfter og mulighed for at levere den
bedste undervisning.
Helheds-/heldagsskolen kan være interessant at drøfte,
men er på ingen måde på tegnebrættet på Giersings Realskole, og hvad angår fremtidens læreruddannelse, har
vi allerede nu på Giersings Realskole særdeles veluddannede lærere, som vedvarende videreuddannes, og vi kan
kun være interesserede i, at læreruddannelsen opgraderes både uddannelsesmæssigt og statusmæssigt, så vi kan
sikre fremtidens børn en god og tidssvarende uddannelse.
Jeg ser ingen grund til bekymring for Giersings Realskoles
fremtid – tværtimod – vi har både økonomien, pladsen og
kræfterne til fortsat skoledrift på højt fagligt og menneskeligt niveau.
Af bestyrelsesformand Eva Holtved
9
HVAD ER VIGTIGT?
Hvad er vigtigt i samarbejdet mellem voksne og børn –
mellem voksne og voksne og mellem børn og børn.
Det kan siges ganske enkelt og kort. Det handler om respekt, ligeværd, troværdighed, humor, tryghed og engagement. Repræsenterende skolens værdier, som enkelt kan
udtrykkes på følgende måde:
Pas godt på hinanden
Pas godt på skolen
Alle vores elever på Giersings Realskole kender de to regler, og de forstår også betydningen af dem. Det er jo fantastisk.
Giersings Realskole er helt klart en værdibaseret skole,
hvor vi arbejder i tillid, professionelt og engageret med
eleverne. Det gælder alle medarbejdere – lærerne, pædagogerne, pedellerne og administrativt personale. En værdibaseret skoleform som Giersings Realskole er/betyder,
at forældrekredsen kender skolens forventninger, og vi
kender forældrenes forventninger. Det at kunne afstemme
gensidige forventninger gør helt klart en forskel, som vi
kan mærke i dagligdagen.
Alle politiske partier i Danmark anerkender betydningen
og vigtigheden af, at Danmark har værdibaserede skoler,
og derfor er vi trods diverse diskussioner og koblingsprocenter ikke truet på vores eksistens. Det er jo dejligt, men
vi skal være klar i forhold til de centrale politiske tiltag.
Derfor er det vigtigt for skolens bestyrelse og ledelse hele
tiden at være opmærksom, så skolen kan agere på fremadrettede politiske ændringer og tiltag, dels de statslige og
dels de kommunale politiske beslutninger.
10
GIERSINGS REALSKOLE
Det er helt særligt for Danmark, at de frie skoler er en del af
det danske samfund. Konkurrencen med andre frie skoler
og folkeskolen kvalificerer os som en fri skole. Den danske
folkeskole udgør sammen med de frie skoler grundskolen
i Danmark.
Den loyalitet, som jeg møder fra bestyrelsen og fra jer forældre, betyder i alt sin enkelthed, at jeg som skoleleder
for Giersings Realskole kan fokusere på elevernes læring
og trivsel sammen med medarbejderne. Loyalitet og tillid
betyder også, at de forventninger vi har til jer - og jeres
forventninger til os - kvalificerer elevernes opfattelse af
skolen som et godt sted at være.
Vi kan aldrig blive bedre, end hvad I siger om os derhjemme. Hvordan skal en tillidsfuld elev agere, hvis forældre
og lærere taler forbi hinanden i deres forventninger? Det
har jeg sagt før.
Forbedringer
Vi har hele tiden fokus på at forbedre det fysiske miljø, det
være sig bygninger, klasselokaler, faglokaler, legepladser,
de mange forskellige undervisningsmaterialer, og hvad der
ellers har betydning for et godt undervisningsmiljø. Derudover arbejder vi hele tiden med pædagogiske tiltag og
især pædagogisk udvikling. Pædagogisk er lærerne meget ”up front”, og vi er hele tiden meget opmærksomme på
pædagogisk udvikling i alle skolens fag. Vi samarbejder og
udvikler hele tiden nye tiltag og sætter nye mål for vores
undervisning. Det kræver, at lærerne fra tid til anden skal
efteruddannes og på opfølgningskurser. Min opgave er at
finde midlerne til efteruddannelse og kurser – under hensyntagen til den tid, der bruges til det, og hvordan det kan
passes ind i forhold til eleverne og skolens hverdag i almindelighed.
Hvad er det så, vi arbejder med nu - og i den nærmeste
fremtid?
Vi har fra august 2012 fået et nyt hjemkundskabslokale - og
0. A et nyt og meget tidssvarende klasselokale. Derudover
har vi renoveret den øverste gang i den ældste bygning og
et par klasselokaler foruden al det almindelige ”vedligehold”.
Skolen har valgt at købe Allegade 61, som vi overtager den
1. juni 2013. Et hus med mange muligheder, og helt særligt
et hus, som vi vil bruge til vores 10. klasse elever.
Vores Innovationslinje i 10. klasse har været med til at komme med diverse bud på indretning og anvendelse. Det var
spændende at se elevernes engagement, når de fik lov til
at være med. Planen er, at de nye 10. klasser flytter ind til
august 2013. Det glæder alle sig til.
Næste skoleår har vi valgt at fokusere på selvevaluering
Skolens elever bliver fortløbende evalueret dels via tests i
de forskellige fag, og dels via tests, der er tilegnet de enkelte undervisningsforløb. Skolen har valgt, at eleverne
bliver fagligt og socialt evalueret skriftligt to gange pr. år.
Bl.a. benyttes test tilegnet de forskellige fag i tæt samarbejde med skolens støttecenter i indskolingen, de nationale
test mv.
Det er et område, som skolen fortsat fokuserer meget på
gennem systematiske evalueringsmetoder for at afdække
den enkelte elevs svage og stærke sider. Alle klasser evaluerer desuden elevernes trivsel via systematiske undersøgelser (klassetrivsel.dk). Det gør det muligt for lærerne
og skolen at handle på manglende trivsel hos enkelte elever eller grupper af elever, og altid i et tæt samarbejde med
forældrene.
Der vil sikkert være forældre og elever, som tænker, at så
skal vi vel også have en klasse mere, men det er ikke tilfældet. De lokaler, der bliver ledige på skolen, vil vi bruge
til forskellige pædagogiske formål, som forhåbentligt kan
give nye muligheder i forbindelse med forskellige læringsstrategier.
Kan vi på en eller anden vis også evaluere læring og undervisning? Skolen skal hvert år sende et udførligt regnskab til
UVM, som dokumentation for skolens drift og fremtid. Det
er velkendt, at sådan er det. Økonomisk evaluering.
Engelsk i 1. og 2. klasse fra august 2013
Vi har valgt at gå i gang med selvevaluering, som UVM giver mulighed for. Det er en evaluering, som stiller mange
forskellige krav til skolens lærere og pædagoger.
Vi har besluttet at sætte engelsk på skemaet med 1 ugentlig lektion i vores kommende 1. klasser og 2 lektioner i vores kommende 2. klasser. Pt. arbejder vi med at finde ud af,
hvordan vi bedst metodisk og didaktisk griber undervisningen an i 1. og 2. klasse.
UVM giver desuden mulighed for at evaluere læring og
undervisning
Det betyder, at lærernes egen praksis skal evalueres, og
inden for tre år skal hele skolen være evalueret. Vi har på
skolen valgt, at 1. år vil vi fokusere på indskoling, støttecenter og sfo’en, 2. år mellemtrinnet og 3. år udskoling og 10.
klasse.
▶
11
Det er en meget stor opgave, som kræver både indsigt, tid
og konsulentbistand. På vores pædagogiske weekend den
15.-16. marts har vi bl.a. arbejdet med evaluering med bistand fra evalueringsinstituttet Cebra (Center for Evaluering
i Praksis). Det har eksisteret siden 2006. CEPRA arbejder med
evaluering af læreprocesser både inden for det pædagogiske
og sundhedsfaglige område. CEPRA løser tillige en række
konsulentopgaver for stat, kommuner, organisationer og institutioner og udbyder undervisning i evalueringsfaglighed samt
opbyggelse af evalueringskapacitet.
Det er vigtigt at understrege, at vi med læring og undervisning ved selvevaluering nu skal have UVM som tilsynsførende. Det er spændende, og jeg er helt sikker på, at det
vil gavne skolens elever og os selv ved denne evalueringsform.
Det betyder desværre, at vi må sige farvel til Anne Reiter,
som har været vores tilsynsførende i mange år. Anne har
udført et fantastisk arbejde og altid været klar med god
hjælp og sparring, hvis der har været brug for det. Det har
der været flere gange. Anne kunne desværre ikke certificeres på grund af Annes faglige og uddannelsesmæssige
12
GIERSINGS REALSKOLE
baggrund. Anne er stadigvæk skolens præst på alle niveauer, selvom vi får sat gang i projektet selvevaluering.
Det vigtigste for skolen er dog stadigvæk den engagerede, autentiske, tydelige lærer - viser al forskning. Det
giver engagerede elever. Derudover vil vi gerne facilitere
og kvalificere vores arbejde, så derfor selvevaluering.
Kommunikation
Hvert år udsender vi årsskriftet, hvor vi i ord og billeder
fortæller, hvordan skoleåret har været og fokuserer på
nogle af begivenhederne. Årsskriftet modtages af alle
skolens elever og forældre, og jeg er meget stolt af vores
årsskrift. Det håber jeg forældrekredsen er enig med mig i.
Vi har lyttet til et ønske fra forældrekredsen mht. orientering hjem via bl.a. månedsbreve, hvilket skolens lærere
nu sender hjem til jer. Der er forskel på behovet på de forskellige klassetrin, så vi arbejder fortsat med at tilpasse
behovet bedst muligt.
I det daglige har skolen en god dialog med elever og forældre via vores intra, som er skolens kommunikationsplatform. Flere gange i løbet af et skoleår kommunikerer vi til
forældrene – via: ”Nyt fra kontoret”. Desværre oplever vi
ind imellem, at ikke alle forældre orienterer sig rettidigt,
men det bliver fortsat bedre.
at imødekomme de mange økonomiske udfordringer, der
har været og fortsat vil komme.
Lærerne bruger intra til mange forskellige beskeder, breve
mv. til forældrene, og heldigvis kan vi se, at næsten alle
forældre bruger og er meget tilfredse med vores kommunikation. Husk at tjekke forældreintra for nyheder og
beskeder.
Skolens vigtigste samarbejdspartner er jer forældre!!
Uden jeres opbakning, støtte og tillid ville det være umuligt
at styre skolen. Jeg retter hermed en stor tak til jer forældre for samarbejdet. Sammen med jer opstår der gode
samarbejdscirkler, hvor jeres støtte giver glæde i hverdagens arbejde med børnene.
Udvidelse af skolen med en ekstra klasse i dette skoleår
En stor tak til skolens samlede personale, der hver især
yder en fantastisk indsats.
De sidste års globale krise har lært os alle sammen, at der
ikke er noget, man kan tage for givet. Mange virksomheder
er lukket, boligmarkedet er nærmest gået i stå, kommuner
og staten sparer og lukker institutioner herunder også skoler. Mange har mistet deres job osv.
Det er også vigtigt for mig at understrege den kæmpe indsats, støtte og sparring som skolens bestyrelse viser i alle
tænkelige forhold. Tak for jeres indsats for skolen. Tak for
et fantastisk og berigende samarbejde.
Det er heldigvis ikke tilfældet på Giersings Realskole. Vi
valgte derimod at udvide vores skole med et ekstra spor i
8. klasse. Det er en fantastisk oplevelse at være i stand til
at udvide Giersings Realskole. Dog mener jeg så også i den
forbindelse, at skolen nu har den størrelse, der skal til for
God sommer.
Poul Haahr Pedersen
Skoleleder
13
t
e
s
u
h
e
k
k
a
B
i
Årets gang
14
GIERSINGS REALSKOLE
Sidste koloni på Ærø
2012 blev året, hvor vi måtte sige endeligt farvel til vores
udvekslings-institution i Ærøskøbing. Vi var blevet varskoet med lukningen af ”Skibet”, som fritidsklubben hed,
allerede i 2011, men alligevel var det med tunge hjerter, at
vi påbegyndte bestillingen af færgebilletter for sidste gang.
Det var som om, at Ærø var bekendt med vores tungsind.
Det var som om, at den endelige afsked skulle være noget
helt særligt. Vi havde en klar følelse af, at Ærø og Ærøskøbing af samme grund viste sig fra sin allerbedste side.
4 dage med høj sol, byvandring, is i vafler, skumfiduser på
bål, minigolf, soppeture i vandet og munter leben på teltpladsen.
Vi ønsker Ærø held og lykke fremover og håber at vende
tilbage en anden gang.
Skolestart
Hos langt de fleste af os fremstår erindringerne om vores
skoletid, som en svag ujævn kontur. Et lettere tåget landskab.
En dag står dog mejslet ind i hukommelsen for stedse.
”Den første skoledag”.
De fleste af os vil relativt ubesværet være i stand til at memorere, hvad tøj vi havde på, hvordan vejret var, og hvem
vi mere eller mindre modvilligt blev placeret ved siden af.
Det er derfor altid med bankende hjerter og udpræget præstationsangst, at vi tager imod et nyt kuld af nye børn og
forældre.
Vi ved som sagt, at dagen uanfægtet vind og vejr vil blive
lagret for evigt, så vi tilstræber altid, at vores del af dagen
lagres i skuffen med ”gode minder”.
De fleste af børnene kommer fra daginstitutioner, hvor de
i længere tid har været kategoriseret som værende ”de
store”. Pludselig befinder de sig i et inferno af digitale forevigelser og føler sig ganske små i mødet med alt det nye.
Det er ofte her, at vi forældre med våde øjne begynder at
tvivle lidt på ”projekt skolestart”.
Midt i duften af nye tornystre og ”Disney-dekorerede” penalhuse, rammes vi pludselig af angst! Var det alligevel lidt
for tidligt. Vil børnene overhovedet være i stand til at klare
dette skelsættende paradigmeskifte. Svaret er et rungende
ja!
Børn er utroligt omstillingsparate, og den angst, der måtte
herske i vores hjerter, viser sig ofte at være ganske ubegrundet.
Modsat vi voksne er børn udstyret med en naturlig og fordomsfri nysgerrighed for det ukendte. Børn søger muligheder i det nye og trives i det.
▶
15
2012 blev ingen undtagelse. 44 nye børn havde næsten alle
benyttet sig af muligheden for at besøge SFO inden skolestart. På den måde var Bakkehuset, som institution, blevet
afmystificeret, og børnene kunne udelukkende koncentrere
sig om skolestarten.
Forsinket markedsdag
Grundet særdeles foruroligende vejrprognoser blev ”Markedsdagen”, der normalt bliver afviklet i juni måned, aflyst
og flyttet til september. Til gengæld kunne vi tilbyde fest og
ramasjang for alle de nye 0.klasser samt de 4.klasser, der
skulle ha’ været med før sommerferien.
Til tonerne af ”Tænk på det bedste du ved” kunne børn og
forældre spadsere igennem Londons gader. Nyde duftene
fra popcornene og de varme pølser. De modige kunne fiske
efter hajer eller bevæge sig frygtløs rundt på ønskeøen.
Forsvarligt faldunderlag gjorde det muligt at gå planken
ud på sørøverskibet eller udfordre selveste Kaptajn Klo til
fægtekamp.
Alle de skønne indtryk kunne skylles ned med sodavand,
”Slush Ice” eller øl fra fad.
Halloween
Skolens børnehaveklasser indeholder beskæftigelsesmaterialer, spil og legetøj, der altsammen henvender sig til
lige præcis denne aldersgruppe.
Vi havde dog håbet, at denne provisoriske ”opmagasinering”
ville blive af kortere varighed. Desværre tog det næsten 7
uger, inden vi kunne byde 0. klasserne tilbage igen.
Nu er kælderen dog klar igen med nyrenoverede lokaler, så
”Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget”.
Film med 2. klasse
Traditionen foreskriver, at Bakkehuset er vært ved et lille
julearrangement bygget op omkring en teaterforestilling
fremført af eleverne fra 2. kl.
Personalet har ved flere lejligheder diskuteret for og imod
dette teater. Det er indiskutabelt, at børnene nyder opmærksomheden omkring afviklingen, men hvordan er selve
processen.
Primært anført af den yngre del af personalegruppen, lykkedes det endnu en gang at transformere det ellers så jovialt udseende Bakkehus om til et ”uhyggens palads”. Formålet med denne ny adopterede keltiske tradition er ene og
alene at skræmme livet af alt og alle. I år var det 3. klasserne, der stod for skud, og vurderet efter skrål og skrig
blev missionen efter sigende fuldført.
Vi har tidligere oplevet, at børnene ikke var så begejstrede
for at skulle øve replikker. Vi oplevede ofte følelsesladede
diskussioner om antallet af replikker etc.
Vand i kælderen
Nyhedsudsendelser, reklamer, sjov og musik. Kort sagt alle
de ingredienser, der tages i anvendelse i forbindelse med
en god ”TV-aften”.
En fredag i november sprang der et vandrør i kælderen i
Bakkehuset. Tre affugtere kæmpede heroisk i døgndrift,
men kunne ikke forhindre om sig gribende skader i store
dele af kælderen. Værst gik det ud over det lokale, der normalt huser 2. klasserne og personalestuen. Pludselig stod
vi med et betragtelig pladsproblem. Hvor skulle 2. klasserne nu være henne?
16
Første indskydelse var at placere dem i deres normale
klasser på skolen, men efter lidt voteren i personalegruppen blev vi enige om, at den bedste løsning nok var at sende
0. klasserne på skolen i stedet for.
GIERSINGS REALSKOLE
Summen af ovenstående betød, at vi ændrede lidt i konceptet i 2012. I stedet for teater med sceneskræk og ”husken
udenad-forpligtigelser”, valgte vi at lave en masse forskellige film med børnene.
Ved at filme er det muligt at være lidt mere impulsiv og
spontan. Samtidig har vi konstant overblik over de enkelte
børns ”minutes of fame”.
Den store kunst efterfølgende viste sig at være redigeringsfasen, hvor det hele skulle ”klippes” ned til ca. 50 minutter.
Bedsteforældredag midt i en ”lockout-tid”
Den tiltagende konflikt mellem DLF og KL kulminerede
som bekendt 1. april i en lockout af lærerne. Midt i denne
uvante situation, og trods et noget reduceret fremmøde i de
fire uger lockouten varede, lykkedes det os at afvikle vores
”Bedsteforældredag”.
Der har været flere bevæggrunde for etableringen af denne
Bedsteforældredag. Den vigtigste har været at give børnene
mulighed for at delagtiggøre bedsteforældre og andre familiemedlemmer i den hverdag , som hersker her i Bakkehuset.
En anden - og ikke uvæsentlig grund – er, at vi i 2010 indgik
et samarbejde med Børnefonden, hvor vi forpligtede os til
årligt at donere ca. 3000 kr. til Ameyo Dada Soedji i Togo.
Endnu en gang blev vi begavet med mange flotte, velsmagende og fantasifulde kager, der sammen med salg af kaffe
og te var medvirkende til, at vi kunne generere et overskud
på hele 2850,- kr.
Særdeles flot i betragtning af omstændighederne med lockout og hermed reduceret fremmøde.
Tak til alle der mødte op og gjorde denne dag til noget særligt.
Vi glæder os til at byde de nye 0. klasser velkommen i helt
nye friske omgivelser.
Afrunding
Det var en kort gennemgang af nogle af de større arrangementer i Bakkehuset 2012/13. Det er dog vigtigt at pointere,
at vores største opgave, som ansatte i Bakkehuset, er at
give alle børn en god og tryg hverdag med mange, gode og
varierede tilbud.
Personaleændringer
Farvel til
Michael Birk Nielsen efter 11 års ansættelse.
Mette Damsgaard efter 8 års ansættelse.
Jobtræning
Gisela Ngo Nouck. 5. november 2012 til 1.august 2013.
Studerende i skoleåret 2012/2013
Lønnet praktik
Dan Klarskov 1.august 2012 til 31. januar 2013.
Maja Dyreborg 1.februar til 31.juli 2013.
Øvelsespraktik
Carina Nørskov 22. oktober 2012- 23. januar 2013.
Mikkel Guldberg 18. marts 2013 – 21. juni 2013.
Tak
Ombygninger og renoveringer
I forbindelse med lockouten kunne vi benytte det reducerede fremmøde til at færdiggøre nogle hængepartier i Bakkehuset.
I skrivende stund er der blevet malet i Hall’en. Der er blevet etableret en dør til kontoret direkte fra Hall’en, samtidig med at døren til kontoret fra 0. klasserummet er blevet
blændet. I løbet af sommerferien vil resten af stueetagen
blive malet, og der er indkøbt helt nye bænke, borde, reoler,
blomster, lamper etc. til 0. klasselokalet og mellemgangen.
Stor tak til alle de forældre og bedsteforældre, der bakker
op om vores arrangementer, støtter os i vores dagligdag,
bager kager til diverse, kommer med ris/ros og konstruktive inputs. Særlig stor tak til Henrik Thuge (Elias 0.A) og
Tinna Kruse (Julie 2.A), der hjalp med at passe børn i Bakkehuset i forbindelse med vores pædagogiske weekend.
Tak for et helt igennem godt samarbejde og rigtig god sommer.
Af SFO-leder Per K. Frederiksen
17
“Planken ud”
- en musical bliver til
Musical-processen
Musical-tiden og lektionerne har været noget af
det sjoveste, vi har prøvet på Giersings Realskole.
Udover, at vi har lært parallelklasserne meget bedre at kende, har vi også udviklet os personligt.
Fx. under forløbet skulle vi tale meget højt oppe fra scenen, og det har nu gjort, at nogle af de personer, der før
talte meget lavt, nu taler lidt højere i hverdagen. Vi har
også haft nogle spændende personer på besøg – bl.a.
Tina Kruse, som er skuespiller. I starten af forløbet var
det så simpelt som små teamwork-opgaver med at sende
en puls rundt ved hjælp af fødderne eller benene. Se-
18
GIERSINGS REALSKOLE
nere skulle vi alene gå op foran alle andre og præsentere os selv med vores navn, og hvor vi bor. Det er overraskende svært at stå stille uden at have hænderne i
lommen eller klø sig i håret etc. Der blev arbejdet hårdt
med alle. Både som en helhed, men også individuelt.
Det var fedt, at der var tid til alle, så folk kunne nå deres
fulde potentiale indenfor, hvad de lavede.
Nu, når det er forbi, savner alle tiden med musical - og at
være så meget sammen. Vi var jo en hel klasse, kan man
sige - og ikke mindst en stor familie!
Af Aksel Kempf
Uge 6 – Musical-ugen
Uge seks var meget speciel for hele 6. årgang. Det var en
rigtig hyggelig uge, men også en hård en af slagsen. Det
var fedt, at vi kun skulle tænke og fokusere på musical - og
intet andet. Det var også rigtig sjovt at være med til at bygge
noget af scenen.
Noget andet, der var rigtig sjovt og specielt ved ugen, var
også, at vi skulle i skole fra kl. 9-14 lørdag og søndag før
forestillings-ugen. Meget af hverdags-ugen gik også med
at øve replikker og scener rigtig mange gange - om og om
igen.
Vi gik alle sammen og ventede på forestillingerne, som hele
tiden kom tættere og tættere på. Det var rigtig fedt med den
afslappede stemning og rutine. De første og sidste gange
vi øvede hele musicalen igennem, var det forståeligt nok
meget mere hektisk. Det var til gengæld rigtig trist, da det
var slut. For selvom vi ville se dem alle sammen igen i den
normale skolegang, ville det aldrig blive det samme. Ugen
gjorde også, at vi fik et meget tættere forhold til parallelklassen. Det var super at få nogle ”nye venner,” selvom vi
godt kendte dem i forvejen. Alt i alt en super fed uge med et
godt projekt bag sig.
Af Teodor Büchert & Sigurd Kempf
19
20
GIERSINGS REALSKOLE
Rom & 9.a
- uden lærere
Rom er en by med masser af historie, flot arkitektur, godt
vejr og lækre is. Rom er også kendt for deres pizza og pastaretter, hvilket vi nød godt af! Men det var dog tæt på, at vi
ikke kom afsted på grund af lockouten. Heldigvis fik vi lov til
at tage afsted med 3 forældre.
Om onsdagen tog vi metroen rundt til de seværdigheder,
som vi skulle se. Deriblandt var Vatikanstaten og Engelsborg. Da vi var i Vatikanet, så vi Peterskirken, som er en
af verdens største kirker. Halvdelen af klassen benyttede
sig af muligheden for at komme op i toppen af Peterskirken
gennem snævre gange og 500 trappetrin.
Mandag morgen kl.05.00 ved Odense Banegård startede
rejsen, og vi var alle meget spændte på at se den fantastiske by. Vi landede i Rom om eftermiddagen til solskinsvejr.
Vi erfarede hurtigt, at trafikken i Rom er meget kaotisk,
som fodgænger skulle man ikke vente på at bilerne stoppede for en, men bare gå over vejen. Vi gik senere på dagen
en tur rundt i området omkring vores hotel, som lå tæt på
hovedbanegården Termini.
Torsdag var vi inde i Forum Romanum, som engang var den
centrale plads i antikkens Rom, men i dag er der kun ruiner
tilbage. Efter frokost gik turen videre til Colosseum, som
ligger 100 m fra Forum Romanum. Colosseum er et sted,
som de fleste tænker på, når man snakker om Rom. Masser
af gladiatorkampe blev udkæmpet, mens 50.000 hujende
tilskuere så på.
Tirsdagen brugte vi på at se en masse, bl.a. Trevifontænen, Pantheon og Piazza Navona. Vi så også Den Spanske
Trappe, hvor en del gadesælgere og tiggere holder til. I
forlængelse af Den Spanske Trappe ligger Corso’en, som
er hovedgaden i Rom og et paradis for dem, som elsker at
shoppe. Vi besøgte gaden og de mange butikker flere gange
i løbet af ugen.
Fredag morgen pakkede vi vores ting sammen, hvorefter
vi gik turen til Katakomberne. Katakomberne er gamle
underjordiske gravsteder, der ligger lidt uden for Rom.
Da vi havde set Katakomberne, fik vi tid til at gøre, hvad
vi havde lyst til. Nogle tog på Corso’en, mens andre slog
sig ned på en café. Efter en fælles aftensmad gik turen til
Danmark. Ciao Roma!
Af Kristine Hjerrild Neldeborg og Rikke Bolding Jepsen
21
LONDON
…på trods af
lockout!
CALLING
Kvar teret skulle nemlig undersøge
s! Klassen fik
de gode spisesteder og undergrundssta
tionen at se,
og derefter skulle aftensmaden spise
s. Da klassen
mødtes igen, gik turen ind til Picca
dilly Circus.
Der var meget flot, og klassen var
tydeligvis helt
opslugt af Londons stemning. Da de
kom tilbage til
hotellet, var alle eleverne forholdsvis
Af Katrine Helding, 9.b
trætte. Derfor
var det bare på hovedet i seng, så de
Den 2. april rejste 9.b til London med
kunne være
skolens vice
klar til den kommende dags oplevelser
skolelederen og en forælder. Det var
.
lige før, at tu
Den første hele dag gik med en gåtur
ren ikke var blevet til noget pga. en ”lock
gennem
out.”
Hyde Park og til Buckingham Palac
Kufferter ne var pakket og klar, da 9.b
e. Flaget var
tidligt om
hejst
, men ingen af eleverne fik et lille
morgenen den 2. april stod på Oden
glimt af
se Banegård.
Elizabeth. Derefter gik turen vider
Stemningen var god og alle eleverne
e til Trafalgar af eleverne
glædede sig
benyttede denne mulighed for at for
Squa
re og ind på The National Gallery.
meget til den kommende tur, der havd
Efter det handle lidt om
e hængt i en
priserne.
skulle eleverne op i det store pariserhju
meget tynd tråd. I starten af marts
l, London
var der nem
Søndag morgen startede dagen med
Eye. Det var lidt af en oplevelse for dem,
lig blevet varslet lærerlockout. Lock
et besøg i
der led af det uhyggelig
outen skabte
e London Dungeons. Der blev skre
højdeskræk. Om aftenen spiste eleve
megen usikkerhed omk ring klasseture
rne i kvar teret get en hel
n, og alle
del, og eleverne fik sig nogle ordentlige
omk ring hotellet, og efter det var alle
i 9.b havde været meget nervøse for
godt trætte forsk rækkelser
en aflysning.
. Efter 1,5 times uhygge gik turen
igen.
Heldigvis kunne en forælder og vices
kolelederen
videre til Big Ben og derefter til et
Torsdagen startede med et besøg på
museum. Man
træde til og redde 9.b. Det var alle eleve
Towe
r Cast kunne godt mærke,
rne meget
at eleverne var ved at være godt
le, hvor der var mulighed for at se
glade for, og det betød meget for dem,
kronjuvelerne. trætte. Allig
at de kunne
evel sugede klassen de sidste oplevel
Om aftenen skulle klassen til musi
komme af sted.
cal (We will ser til sig,
turen var nemlig ved at gå på hæld.
rock you) på Dominion Theatre, og
Snak ken gik hurtigt under togturen
det var en me
mod Sjæl
Om mandagen gik turen atter hjem
get stor oplevelse for dem alle samm
land, og forventningerne til turen blev
, men først
en. Musikken skulle 9.b
luftet. Der
lige omk ring British Museum. Alle
var god, og der blev hujet og klappet.
var en spændt stemning blandt eleve
var
På turen mod nu meget
rne. Da klas
trætte og ville egentlig bare gerne hjem
hotellet gik de fleste og nynnede lidt
sen ankom til Kastrup Lufthavn, gik
.
–
musicalen Da eleverne ende
der lidt tid
lig var i lufthavnen, blev de sidste
havde været en succes!
med at komme af med kufferterne og
igennem Se
penge brændt af, inden flyvemaskinen
Om fredagen var der dømt shoppeda
curity. Derefter blev pengene vekslet,
lettede. Da
g, og det 9.b sent om aften
og der blev
en landede i Kastrup, var der en
var især piger ne begejstrede for. Derf
da også shoppet lidt hist og her.
or var de en
smule ventetid, til toget kom. Den
smule utålmodige under besøget på
tid blev bl.a.
Flyveturen, der varede omk ring 1,5
Science Mu brugt på at
time, gik
halvsove på de mange kufferter. Da
seum. Da eleverne endelig blev slupp
fint og uden problemer. Den samme
et løs på det toget anko
spændte stem
m til Kastrup Lufthavn, fandt eleve
store Oxford Street, fandt alle hurti
ning hang i luften. Flymaden blev
rne
gt over i de hurtigt over
serveret af de
til deres pladser, hvor de fleste hurti
forskellige butik ker. Der blev brug
engelske stewardesser, og nu var turen
gt
t mange timer faldt i søvn
for alvor i
. Alle blev dog hurtigt vækket af tog
på shoppeturen, og adskillige butik
gang.
ker blev nøje føreren, der
kunne meddele, at toget havde påkø
undersøgt.
9.b’s klasselærer havde lavet et prog
rt
ram hjem
en
perso
n.
Det
betød, at klassen skulle sidde i godt
Lørd
agen fortsatte med temaet shopping.
mefra, der stort set blev fulgt – når vejre
Denne 2 timer i et iskol
t ellers var
dt tog, mens politiet undersøgte
gang var det markederne, der stod for
til det. De fleste af dagene blæste det
skud. Nogle
nemlig en hel
vognene og området omk ring. Det
var et ret stort
del, og temperaturerne var ikke spec
ielt høje. Det
chok for alle, og det satte nogle tanke
betød, at aktiviteter ne af og til måtte
r i gang hos
rykkes rundt,
de fleste. Da toget endelig kørte igen,
men klassen nåede dog heldigvis næst
faldt nogle
en at se det
af eleverne igen i søvn. Da klassen
”landede” på
hele.
Odense Banegård, blev de taget godt
i mod af de
Da klassen ankom til Lords Hotel,
blev kuffer
ventende forældre. Selvom alle var udm
terne hurtigt parkeret på de forskellige
attede, var
værelser.
gensynsglæden alligevel stor.
22
GIERSINGS REALSKOLE
■
9.c sagde:
“Bon Dia, Barça”
Endelig var dagen kommet, hvor vi alle skulle mødes på Banegården.
Trods lockout var det lykkedes at få stablet skolerejsen på plads ved hjælp
af et par forældre. Nervøse nerver kom til syne, da flyet skulle til at lette.
Et par stykker måtte holde ekstra godt fast i sædet, mens vi andre gjorde
os parate til en hyggelig tur.
En smule skuffet blev vi, da vi ankom til vandrehjemmet efter en sjov Taxatur. Vi skulle nemlig sove i store sovesale, en til pigerne, og en til drengene.
Efter første øjekast på salene var der ikke andet end brok. Vi fik dog hurtigt
omrokeret, og fik det hele gjort en smule hyggeligt. Aftensmaden blev et
hurtigt besøg ved det nærmeste supermarked.
De første par dage blev Ramblaen vores stamsted, og dagene gik med shopping og hygge. Onsdag blev det så tur til sightseeing, en heldagsbillet til de
fleste turistbusser i Barcelona. Vi fik set næsten alle Barcelonas seværdigheder, som La Sagrada Famillia, Parcguel, Stadion og Gaudis værker. De
fleste af os blev helt røde efter al den sol.
Torsdag blev fællesdag. Vi var alle på Picasso-museet, og bagefter var vi ude
at spise sammen. Christian havde fødselsdag, så vi havde i al hemmelighed
samlet ind til en lille gave. Efter fællesspisningen tog vi hjem til vandrehjemmet og fik lokket Christian op på terrassen. Han blev kørt op med elevator, og
da dørene gik til side, stod vi alle og sang fødselsdagssang. Han kunne slet
ikke lade hver med at smile! På et bord bag ved os var der blevet dækket op
med chips og sodavand, og jeg er sikker på, at gaven faldt i god jord.
Fredag blev hjemrejsedagen, og efter at have pakket vores kuffert, forlod vi
vandrehjemmet. Dog kun for en stund, da vi først skulle være i lufthavnen
omkring kl. 18. Dagen gik med ren hygge, og selvom vores fly blev forsinket,
nåede vi det hele. Hjemkomst var ved 4-tiden, og alle var fuldstændig trætte.
Turen har været en super dejlig tur og har helt sikkert styrket vores sammenhold! Det kan sagtnes lade sig gøre med kun et år på bagen sammen at sige:
“Vi har en fantastisk klasse!”
Af Klara Riber Eggers, 9.c
23
4.b dyrker
Hasmark
Mandag den 20/8-onsdag den 22/8-2012
Vi ankom til Hasmarkkolonien cirka kl. 10, hvor vi skulle
fordele værelser og pakke ud. Der skulle lægges sengetøj
på sengene, og man hjalp hinanden på bedste vis. En dejlig
frokost blev indtaget, før vi gik tur til Enebærodde. En noget
varm dag og der blev inden turen tjekket for gode sko og
vandflasker til alle.
Der blev fundet bær og døde frøer og holdt et par pauser
undervejs i skyggen af den bagende sol. Godt trætte kom vi
hjem, og så var det tid til at skrive dagbog, spise aftensmad
og arrangere pyjamasparty, som var aftenens højdepunkt.
God musik, dans og lege og lidt til ganen.
Næste formiddag var det tid til stjerneløb. 4 grupper fik til
opgave at finde poster og løse opgaver undervejs. Vi fik frokost, og inden besøget på Hofmansgave var der undervisning i det fri på græsset. Medens vi gik tur i parken, dukkede
”selveste” H.C. Andersen pludselig op. Han fortalte om sin
tid på Hofmansgave, og sine rejser rundt til de forskellige
herregårde, hvor han havde fortalt eventyr til gengæld for
et ophold og lidt mad. Eleverne var lidt forbavsede over, at
H.C. Andersen kunne dukke op og troede knap deres egne
øjne. Dejligt, at man stadig kan begejstre børn.
Om aftenen var der underholdning i form af teater og rolleleg. Der skulle pakkes og ryddes op næste morgen, inden vi skulle hjem, og ikke alle soveposer passede i deres
hylstre mere. Elever blev instrueret i brug af støvsuger, og
Hasmarkkolonien var ren og pæn og klar til overtagelse af
4A, som skulle komme denne formiddag.
Vi havde en dejlig tur til Hasmark med solen skinnende højt
fra en skyfri himmel.
Af lærer Charlotte Pedersen
24
GIERSINGS REALSKOLE
k
r
a
m
s
a
H
å
p
pe
4.a op
Den 22. august tog hele 4.a med bussen til Hasmark-kolonien.
Den dag vi ankom, skulle vi ud at gå 18 kilometer.
Da vi var halvvejs, var det meningen, at vi skulle sidde og
nyde lidt kage, men der var nogle friske elever, der var gået
i forvejen, og som ikke var opmærksom på at gøre holdt, så
de var løbet hele vejen hjem til kolonien, hvor de legede på
legepladsen, da resten ankom en time senere.
Om aftenen havde vi det helt vildt sjovt, da drengene havde
udfordret deres matematiklærer til en kæmpe brydekamp.
Det var sjov underholdning for alle.
Alle deltog senere den dag i et stort aftenorienteringsløb.
Den sidste dag havde vi været på en oplevelsesdag på et
stort gods, hvor vi også mødte ”H.C. Andersen”, som bød
på et eventyr.
Om aftenen var der underholdning, hvor nogen havde lavet
Stand-Up, og andre lavede parodier på Thomas og Lone.
Den 24. august var ikke så sjov, da vi skulle hjem efter en
dejlig tur med de bedste venner og lærere. Vi var trætte
og solbrændte og alligevel glade, fordi det var dejligt at se
vores familier igen.
Af Caroline Ohnemus og Caroline Bruun
Den næste dag havde klassens nye dreng, Philip, fødsels-dag, så hans mor ankom med brunsviger til alle. Den nød
vi på stranden.
25
5.b i Ribe
anmarks ældste by
D
l
ti
e
ol
sk
jr
le
om
- beretningen
Jeg vidste godt, at Ribe var Danmarks ældste by. Byen har
brostensbelagte gader. Mange flotte gamle bindingsværkshuse og mange flotte bygninger. Jeg vidste også, at Ribe har
en meget flot domkirke. I gamle dage smed folk deres affald
ud af vinduerne, og det voksede og voksede. I dag har Ribe
mange turister.
Min bedste oplevelse på lejrturen var, da vi kørte med en
traktor med en anhænger på til Mandø. Jeg sad sammen
med Julius, Mads og Alexander. Da vi ankom til Mandø, skinnede solen, dog var der lidt skyer på himlen. Vi skulle ned til
stranden og fange en masse dyr. Vi havde en slags skål med,
og hver gang, der var nogen, der havde fanget noget, tog jeg
dem ned i skålen. Vi fangede mini-krabber og rejer. Jeg tror,
at vi fangede 200 små fisk i alt. Til sidst havde jeg siddet med
hovedet nede i så lang tid, at jeg fik blodnæse. Jeg lånte et
stykke papir af Marianne, og det gik hurtigt over.
Jeg havde også en stor oplevelse, da vi skulle cykle til Vikingecentret. Her blev vi guidet rundt af en flink mand, der hed
Sten. Han fortalte os en masse ting om, hvordan det var i
gamle dage. Han fortalte, at man i gamle dage ikke byggede
husene så tæt. Hvis der var et hus, der brændte, kunne man
nå at slukke branden, inden den ramte de andre huse. Man
byggede husene af træ og med skråt tag.
Da det var færdigt, skulle vi ned til en træning, hvor vi skulle
øve med sværd og skjold. Vi skulle være sammen to og to
og øve nogle forskellige slag. Det var rigtigt sjovt. Manden
Bjørn, der trænede os, var en værre hidsigprop, han råbte
og skreg!
Efter vi havde spist, skulle vi op og se et show, de selv havde
lavet. Først viste de, hvordan man skulle skyde med bue og
pil. Så satte de et æble op på en skydeskive, hvor de skulle
prøve at ramme æblet. Da de var færdige med at skyde,
kunne man se, at deres skud var lige ved siden af æblet.
Bagefter kom der en mand ud med en ugle. Ham og hans assistent viste, hvordan uglen fløj frem og tilbage. Mange af os
fik lov til at komme ind og prøve at holde uglen. Jeg fik som
den sidste lov til at holde uglen. Da jeg gik op for at holde
uglen, gad den ikke flyve, så til sidst blev den lidt tung. Det
var en rigtig stor oplevelse at holde uglen.
Jeg har lært en masse nye ting om, hvordan det var i Ribe i
gamle dage. Ribe er en velbevaret middelalderby, og husene er fra 1600-tallet. Husene er ældre end husene i Odense.
Domkirken i Ribe gjorde også et stort indtryk på mig. Den
var utrolig smuk og meget flot indvendig. Den store smukke
kirke, kunne jeg godt tænke mig at synge i engang. Jeg er
sikker på, det ville lyde meget flot i denne store kirke.
Jeg synes, at det var en rigtig god lejrtur til Danmarks ældste by, Ribe. Jeg fik lært en masse om byen og kom meget
tættere på alle mine søde klassekammerater.
Af Victor Lund 5.b
26
GIERSINGS REALSKOLE
Vi mødtes alle sammen på Odense Banegård ved 8-tiden. Rejseklar med en kuffert i hånden mødtes alle med et smil på
læben. Vi var spændte og med god grund. Alle begyndte at gå
ned mod perronen og fik sagt farvel til deres forældre. Toget
begyndte at køre, og vi satte os tilrette. Alle havde en hyggelig
madpakke med, som vi satte os til at spise efter en smule tid.
Lejrskoletur
til
Sønderborg
(5.a - 2011-12)
Da vi ankom til Sønderborg, begyndte vi på gåturen op imod
det vandrehjem, som vi skulle bo på. Vi gik over Kong Christian
X´s bro på vejen der op. Vi kom lidt for tidligt, så vi sad ude på
græsset og nød solen i lidt tid. Vi kom ind og pakkede ud, og
straks efter skulle vi af sted ud og se Sønderborg.
Vi så Sønderborg Slot og var inde i det. Der var flotte illustrationer og få ting fra 1200-tallet. Da vi kom tilbage til vandrehjemmet, satte vi os straks til at skrive i vores logbøger - og
hyggede os lidt. Så fik vi lasagne serveret i spisesalen, og derefter spillede vi fodbold og volleyball i det dejlige vejr.
Efter morgenmad tirsdag gik vi i gang med vores gåtur mod
Dybbøl Mølle. Der var en venlig mand udklædt som møller, der
fortalte os alt om møllen og historien om den. Den var blevet
brændt ned et par gange, men var blevet bygget op igen. Vi
kom helt op øverst i møllen, og så hvordan maskineriet fungerede. Efter det var vi i historiecenteret, og der var en sød historiker, der viste os rundt, og vi fik vist nogle flotte illustrationer.
Efter det var vi nede i en ”landsby”, hvor vi gik march som dem
fra 1864, og vi var rundt på nogle spændende stationer. Bl.a.
smeden, hvor vi lavede riffel-ammunition som dengang. Det
var en meget spændende og lærerig dag.
Onsdag var vi med bus til Frøslevlejren. En lejr, hvor der under
2. verdenskrig havde siddet politiske fanger. Vi blev vist rundt
i lejren. Det var spændende at se, hvad fangerne havde lavet.
Herefter tog vi bussen videre til Hedeby, gammel dansk vikingeby, i Tyskland. Her var vi på Vikingemuseet, og bagefter tog
vi til Slesvig, hvor vi fik isvafler. På hjemvejen kørte vi forbi en
dansk skole i Slesvig. Vi stoppede i Fleggaard for at købe lidt
slik. Da vi kom hjem, fik vi aftensmad og spillede bold. Torsdag
tog vi med rutebilen til Danfoss. Det var sjovt. Næste dag pakkede vi sammen og tog hjem. En rigtig god tur.
Af Aksel, Simon G. og Johanne 6.a
27
Ribe – elevudsagn
”Ribe-turen var den første gang, vi rigtig følte os store og
seje”.
”Vi var bl.a. ude at se Vadehavet, Ribes vikingemuseum,
Ribes domkirke, Vadehavscenteret, og så var vi også på
mange byture”.
”Vi ankom til Ribe med tog...”
”Det er så fedt at være på lejrskole, og jeg glæder mig helt
vildt til den næste”.
”…og en aften var vi ude at gå med vægteren, som fortalte
historier om Ribe”.
”På Mandø fandt vi østers og hørte et foredrag”.
”Hvis man siger lejrskole, Ribe i 5. klasse, siger man: hygge, grin, smil, historie, gå ture, godt vejr, sammenhold, togture, is, byen, rodede soveværelser, s p eller k, morgenhår,
kærlighed……….”
”Vi hyggede max på vores værelse med chips, cola, slik,
kage og alt andet spiseligt, der smager godt”.
”Vi havde nogle super dage med museer, natur, motion, fest
og hygge”.
”Turen hjem var lidt mere stille og rolig (ikke fordi vi havde
været sent oppe, nej nej det var slet ikke derfor…?!?!)”.
”Det var MEGA hyggeligt og sjovt at være på lejrskole i
Ribe”
28
GIERSINGS REALSKOLE
”Lejrtur er noget af det bedste”.
”På lejrtur kan alt vendes til noget sjovt - selv køreturen
var sjov, fordi man var sammen og bare sad og snakkede”.
”Nu glæder jeg mig bare til en forhåbentlig lige så hyggelig
tur til Bornholm i 7. klasse”
Af 5.b 2011-2012
5.a’s Ribe i maj 2013
Ankomsten til Ribe
Tidligt om morgenen tog vi toget fra Odense Banegård Center og drog mod Ribe.
Da vi ankom til Ribe, skulle vi gå med vores tunge tasker til
Danhostel Ribe, hvor vi skulle opholde os i fire dage.
Da vi kom til vandrehjemmet, fik vi udleveret nøgler til vores værelser. Vi gik op på værelserne og pakkede vores ting
ud. Eftersom vi var trætte og sultne, fik vi noget at spise.
Imens vi spiste, fremlagde Jens, der bestyrer vandrehjemmet, noget om vandrehjemmet på et diasshow.
Resten af turen
Vi blev delt op i nogle grupper, hvor vi måtte få lidt tid for
os selv og udforske byen. Om aftenen spillede vi rundbold
og fodbold.
Alle hyggede sig rigtig meget. Vi fandt ud af, at Ribe er en
meget lille by, som man bare kan løbe rundt omkring.
En af de mest spændende rundture var på Det gamle Rådhus. Rundviseren spurgte os, hvad vi helst ville høre om, og
vi valgte tortur. Det var ret spændende, men lidt for meget
for nogle af pigerne.
Vi har også været på Ribe Vikingecenter, hvor vi lavede nogle forskellige aktiviteter, bl.a. træstammekast, klunkekast
og pudekamp.
Før vi var på Kammerslusen, fik vi is. De smagte rigtig godt
– lige hvad vi trængte til.
Da vi var på Ribe Kunstmuseum, var der et forløb med Vilhelm Kyhn. Vi så nogle af hans meget flotte landskabsmalerier, og vi talte om, hvad hans kunst egentlig var. Der blev
uddelt iPads, så vi kunne tage nogle billeder og redigere
dem, næsten ligesom Vilhelm Kyhn gjorde.
Alt i alt en dejlig lejrskoletur med mange flere oplevelser
end der blev plads til her.
Af Menah 5.a
29
G
O
S
R
J
E
V
L
I
T
HØJT
V
O
K
S
E
G
E
Å
P
R
Ø
HØJT HUM
LUGT
F
D
U
E
IG
L
R
Å
S
N
E
G
IN
INDSKOL
30
GIERSINGS REALSKOLE
Elevudveksling
med Mettingen,
Tyskland
Nogle gange er det faktisk rigtigt sjovt at tænke på, hvordan
noget egentligt startede. Her er f.eks. hvordan 8.a’s og 8.b’s
udveksling med et tysk gymnasium kom i stand:
En tidligere kollega fra Giersings Realskole møder på en
ferie i Harzen et forældrepar fra Tyskland, hvis børn går
på ”Kardinal-von-Galen Schule, Mettingen”. De udveksler
selvfølgelig erfaringer om deres respektive børns skolegang. Telefonnumre og kontakter bliver også udvekslet.
Jeg modtager senere en mail med et godt tilbud og hokus
pokus, sådan gik det til, at 14 tyske elever fra selvsamme
skole samt 2 lærere efterfølgende befinder sig i et tog på
vej til Giersings Realskole.
Målet med udvekslingen er, at eleverne
• får kendskab til en anden skolekultur og dens land/nærmiljø.
• arbejder med og får udfordret de stereotyper, man nu
har om landet og dets indbyggere.
• oplever autentiske fremmedsprogsudfordringer
• udarbejder en kortfilm eller billedmontage over selve
ugen.
Vi havde derfor valgt, at de tyske og danske elever – udover
den mere traditionelle undervisning – sammen skulle lave
og smage traditionelle danske retter, gå byturen ”i H.C.
Andersens fodspor” med de danske elever som guider, gå
Fyns Hoved rundt, samt udforske en jættestue og til sidst
i fællesskab lave videos og billedmontage over deres uge
sammen.
Ugen var en stor succes, og da vi alle vinkede farvel torsdag eftermiddag, var jeg allerede så småt ved at glæde mig
til returrejsen til marts.
Den 2. marts 2013 var det så vores tur til at være gæster.
14 danske elever samt Marianne Berg Hovgaard og undertegnede ankom til Mettingen efter en god, men lang togtur.
Jeg vil ikke gå i detaljer med vores oplevelser. Det vil jeg
overlade til Mathilde fra 8b og Julie fra 8a. Jeg vil dog lige
afslutningsvis fortælle kort om to oplevelser, som gjorde
et særligt indtryk på mig, og som også fortæller lidt om,
hvorfor jeg synes, at sådanne oplevelser/udvekslinger er
så vigtige for vores mulighed for at udvikle os og lære nyt.
▶
31
Den ene oplevelse var på en gåtur i Tyskland, hvor en dansk
elev reflekterer lidt over det at være i et andet land, hvor
internet-mulighederne ikke er lige så gode som hjemme.
I stedet for at brokke sig kom eleven til sidst frem til, at
måske var det ikke så vigtigt, at være ’logged on’ hele tiden,
og måske skulle man tage og skære lidt ned på forbruget
hjemme.
Den anden oplevelse var hjemme igen i Danmark, hvor de
danske udvekslingselever skulle fortælle resten af klassen
om deres oplevelser. Eleven fremhæver med tydelig stolthed udviklingen fra ikke at kunne forstå ret meget af, hvad
den tyske familie snakkede om den første tid til faktisk at
kunne følge bedre og bedre med som dagene gik og derved
også føle sig mere som en del af familien.
Til sidst vil jeg bare sende en stor tak til de elever, forældre og 8.a’s og 8.b’s lærerteams, samt mesterkokken Ole
Wichmann, som var med til at gøre udvekslingen til en stor
succes. Og hvor ER jeg stolt af de elever, som turde tage
udfordringen op og melde sig til projektet.
Af lærer Henrik Frederiksen
I Odense…
”Hey Pia, nice to meet you!”
Således startede mit bekendtskab med min tyske udvekslingsstudent, Pia, som lørdag den 29. september ankom til
Odense Banegård. Mit første indtryk var, at Pia var ekstrem
høflig, altså jeg mener virkelig godt opdraget. Jeg vil gå ud
fra, at hun sagde tak mindst 200 gange, men ingen tager jo
skade af god opdragelse.
Hendes indtryk af skolen var forbløffende. I Tyskland bruger man ikke laptops eller computere, som vi i Danmark
snart regner som en selvfølge. Nej, de skriver skam i hånden med blyant og det hele!
Derhjemme sov Pia i min dejlige dobbeltseng, som jeg med
en vis ubehag måtte opgive for at leve op til den gode danske gæstfrihed.
Eftersom at min mor gennem en årrække har boet i udlandet, og vi desuden ikke er de store tilhængere af dansk mad,
bestod aftensmaden ikke just af stegt flæsk med persillesovs. Derimod fik vi indisk, mexicansk, spansk og italiensk
mad de fem dage Pia tilbragte hos os. Hun tog det pænt med
fremmed mad, selvom jeg fik det indtryk, at hun egentligt
mest var vant til kartofler.
Jeg fik prøvet en masse typisk tysk slik og snacks, som Pia
havde bragt med sig i sin enorme gule kuffert. Vi fandt også
på at vælge nogle moderne tyske og danske sange og så
afspille dem med tekster på. Jeg fandt hurtigt ud af, at vores smag i musik ikke helt var den samme. Men ingen tager
skade af at høre andres mening.
Alt i alt var det en super oplevelse, at have en udvekslingsstudent boende. Jeg synes, man bør gøre det hvert år i ottende klasse, da det desuden gavner ens sproglige evner.
▶
32
GIERSINGS REALSKOLE
I Mettingen……
I starten af 2013 blev det så vores tur til at komme til Mettingen i Tyskland. Turen derned tog omkring 7 timer i tog.
På banegården i Mettingen blev vi modtaget af de tyske elever og vores værtsfamilier.
Deres husindretning var meget anderledes end i et normalt
dansk hus. Farver på væggene, mørkt træ overalt, det hele
var bare meget ”alter schule”.
Om mandagen var der rundvisning på skolen, derefter
så vi Mettingen by. Her mødte vi også byens borgmester,
som fortalte om Mettingens historie, og vi så Rådhuset.
I skolen om tirsdagen skulle vi have en helt normal skoledag, eller helt normal var den vist ikke for os danske elever.
Skolen lignede et fængsel både indvendigt og udvendigt, ingen kunst på væggene, ingen farver OG ingen elektroniske
ting.
Vi er vant til på vores skole, at al vores undervisning foregår på computeren og smartboards, men de havde dog et
IT-rum, hvor der var stationære computere, og hvor de var
ca. 1 time om ugen.
Da vi kom til torsdag skulle vi hjemad, men inden da havde
vi lige 2 lektioners matematik på deres skole. Vi spiste allesammen frokost sammen på skolen, og så tog vi den lange
rejse hjem til Danmark igen. Vi startede med at køre i tog.
Efter et par timer skulle vi på en færge tilbage til Danmark.
Det var rigtig hyggeligt på færgen. Man kunne gå ud på
dækket, hvor det blæste ekstremt meget. Det var så sjovt.
Færgen vippede meget, og der var mange, der fik det rigtig
dårligt.
Efter lidt tid på færgen skulle vi videre med tog til Odense.
Vi ankom til Odense omkring kl. 22 om aftnen, hvor vores
familier stod og tog imod os. Vi var alle dødtrætte efter en
helt fantastisk tur til Mettingen.
Vi lærte rigtig meget af at være dernede, ikke mindst at man
fik snakket en masse tysk og engelsk. Men vi er klart blevet
mere åbne og imødekommende over for nye mennesker. Vi
har også lært at ”stå lidt mere på egen hånd”, end vi plejer.
Vi fik også et godt indblik i, hvor forskellige vores skoler og
undervisningsformer er i forhold til deres.
Af Mathilde Lilleholt & Julie Heldarskard
Onsdagen stod på bustur hele dagen - fra klokken 6.30 til
22. På busturen var vi i Klimahause, som er et meget spændende og sjovt museum. Museet gennemgik alle verdens
klimabælter - polar, tempereret, subtropisk og tropisk. Vi
mærkede og så natur- og kulturforskellene. Efter Klimahause kørte bussen videre til Bremen, som er en af de større byer i Tyskland. I Bremen viste en turguide os rundt til de
vigtigste seværdigheder. Og så var der ellers tid til shopping.
33
47 elever sad i “tudse
stemsstilling” på én
gang.
”REKORDUGEN”
Naturvidenskabelig uge i Indskolingen
Eleverne i indskolingen fokuserede i den naturvidenskabelige uge på alt det, vi ikke vidste noget om:
Indsk
oling dsestemsstilling” på én gang.
s e le v
tever
i “tu
r påsad
47 ele
e
enke 40 minutt rne laved
e
lt vis
e
på en r. Kolbøt 2053 ko
lb
te
neds
pring rne blev øtl av et
sm åt
te .
KONDITION
UDHOLDENHED
MUSKELSTYRKE
BALANCE
Igennem aktiviteter og rekordforsøg lærte vi om kondition,
udholdenhed, muskelstyrke og balance.
Ugen sluttede med fint besøg af Anne Rasmussen fra “Børnenes Rekordbog”. Det lykkedes vores superseje elever at
komme i “Børnenes Rekordbog ” med hele 8 rekordforsøg.
Rekordforsøgene kommer i “Børnenes Rekordbog 2014” og
kan købes i slutningen af 2013.
34
GIERSINGS REALSKOLE
ad en
stod på hænder op
Cathrine Sunke 2.b
under.
sek
12
og
er
utt
i 4 min
væg
132 elever lå i “tr æs
tamme” i 1 minut.
Albert Boy
Bedsted 1.
a lå i “træst
i 15 minutte
amme”
r og 41 seku
nder.
122 elever sa
72 elever
50 elever stod på hænder
op ad en væg på én gan
g.
stod i “bro
” på én ga
ng.
d i gymnast
iksalens ribb
er på én ga
ng.
Fra emneuge 6:
Mit liv - og et trygt skoleliv
Vi begyndte dagen med at spille en form for spil. Vi skulle
alle binde en kuvert rundt om livet. I kuverten lå en blyant
og en blok med stickers. Vi skulle på de gule stickers skrive, hvad vi synes kunne være med til at udvide samarbejdet
i klassen, forbedre fællesskabet, og på den måde hjælpe til
bedre timer i skolen og generelt forbedre skolelivet. I kuverten, som vi havde om livet, lå også nogle små kort med
ord, hvor vi i grupper skulle danne sætninger, som kunne
have noget med samarbejde at gøre. Efter vi havde spillet
det spil, skulle vi tegne et sted, som vi fandt trygt. Vi skulle
også i tegningen tegne tre ting, vi kunne lide, og tre ting vi
ikke brød os om. Nu skulle vi smide de tre ting, vi ikke brød
os om, i en tegnet skraldespand. Vi skulle også tegne en
person, som vi gerne ville have var i vores liv eller en person, som havde stor betydning i vores liv. Derefter skulle
vi tegne et dyr, vi godt kunne lide, og en aktivitet som man
36
GIERSINGS REALSKOLE
synes godt om. Det hele skulle tegnes ned på papiret, evt.
farvelægges og præsenteres i små grupper med forklaringer på, hvorfor man netop havde valgt de ting.
Efter vi havde lavet vores tegning med ting og personer,
der gjorde os trygge, skulle vi prøve at meditere. Det var
super fedt, for alle var med på den, og der var ikke nogen,
der grinede eller forstyrrede. Vi startede med at sætte os
godt tilrette i vores stol med hænderne liggende på skødet
og ryggen ret. Derefter lukkede vi øjnene, og instruktøren
Helle Madsen begyndte at nævne områder på kroppen, som
vi skulle fokusere på, imens vi sad helt stille og roligt og
trak vejret dybt ned i maven. Der sad vi så i 10 minutter,
hvorefter vi åbnede øjnene og hørte nogen kommentarer
fra forskellige elever, om hvad de syntes om oplevelsen. De
fleste syntes, at det var meget spændende at prøve.
Efter vi havde mediteret, fik vi en lille pause. Efter pausen
kom vi ud i små grupper på cirka fire personer, hvor vi skulle diskutere, hvad vi mente var med til at gøre skolelivet
mere trygt. Vi skulle også diskutere, hvad vi syntes kunne
gøre fx fremlæggelser og samarbejde bedre. Da vi havde
fået samlet nogle bud i grupperne, skrev vi dem ned på et
stykke karton og fik dermed lavet en slags collage. Efter
ca. 15 minutter fremlagde vi collagerne for de andre grupper, og det var faktisk rigtig sjovt at se, hvad de andre havde
tænkt på – der kom en masse forskellige bud.
Alt i alt var det en god dag, Helle Madsen var god til at forklare, hvad det hele gik ud på, og det var meget spændende.
Af Caroline Gaarslev Vestergaard og Rosa Birkelund, 8.a.
37
Lær livredning!!!
I forbindelse med svømmeundervisningen i 5. kl., arbejdes der med livredning. Torsdag den 1. maj blev der undervist i hjertemassage, “mundtil-mund”-metode samt aflåst sideleje.
38
GIERSINGS REALSKOLE
I.T.O.F.
(Idé, Teknik Og Funktion)
Igen i år blev konkurrencen ved First Lego League skudt i
gang!
Årets tema var ”Senior Solutions”.
Formålet var at udtænke strategier inden for årets tema,
altså komme med bud på opgaveløsninger inden for
”ældresektoren”.
Der er 3 store konkurrencekategorier: Teknikprisen, Promoveringsprisen og Forskningsprisen.
Årets I.T.O.F. hold hér på Giersings Realskole gik til opgaven med en god portion ”gå-på-mod”.
Feltet i årets konkurrence var benhårdt, eftersom der i år
var 19 hold, der skulle dyste mod hinanden.
Året forinden kunne ”The Real Giersings” trække sig sejrrigt tilbage med Forskerprisen i hus.
Dette års konkurrence blev som ventet en hård dyst, men
alligevel kom vi hjem med én af hovedpriserne, nemlig Promoveringsprisen.
Et dygtigt I.T.O.F. hold kunne igen i år bringe hæder hjem til
skolen. Tak for kampen venner!
Af lærer Thomas Zoffmann
39
Journée francaise à
Henriette Hørlücks
2013
I år var vi igen på Henriette Hørlück skolen for at fremvise vores franske skuespil, som vi
har arbejdet med i fransktimerne. Endnu en gang havde vi skrevet og digtet vores eget
skuespil, som hed: ”En dag på markedet” eller ”Une journée maché”.
I år var deltagelsen stor, og den franske stemning var i højsædet. Både klasser fra
selve Henriette Hørlück og klasser fra andre skoler landet over deltog, bl.a. ”Den
Franske Skole” i København. Alt i alt var der ca. 10 deltagende klasser fra rundt
omkring i landet, som alle fremviste stykker indeholdende humor, historisk viden, kreativitet og æstetik. Som eneste klasse havde vi valgt at skrive vores eget
stykke, mens andre klasser havde valgt et mere klassisk teaterstykke, en sang
eller et digt. Stykkerne havde en længde på cirka et kvarter, og vi fik alle en pris
og en gave – desuden fik vi til sidst ”croissants et juice a la orange”.
Vi fik prisen for: ”Bedste kreativitet”, og følgende motivering lød fra Christine
Favre, teaterinstruktør fra L’Institut Francais i København: ”Denne pris går til en
klasse, som ikke bare stiller sig tilfreds med at ”kopiere” et kendt teaterstykke,
så de skriver deres eget”.
Til den pris medfulgte tegnerserier om Asterix og Obelix og den fantastiske
prisvindende film: ”De urørlige”. Det hele var selvfølgelig på fransk.
Af Rasmine & Isabella 8.b
40
GIERSINGS REALSKOLE
41
n
e
s
s
a
l
k
i
s
d
a
P
i
g
o
a
.
0
t
Ny
Den nyindrettede børnehaveklasse
Efter endt sommerferie startede 0.a i et helt nyindrettet
klasselokale.
Det har på alle måder været en fornøjelse for både eleverne og lærerne at tage det nye rum i brug.
Ideen med rummets indretning har været at skabe så meget plads som muligt i det eksisterende rum. En hems som
børnene på skift har mulighed for at være på. Selve indretningen af rummet giver også mulighed for at skabe meget
gulvplads, og møblerne kan hurtigt flyttes rundt. Det giver
en stor fleksibilitet i hverdagen.
Sidst, men ikke mindst, virker rummet varmt og imødekommende.
42
GIERSINGS REALSKOLE
iPad i O. klasserne
Som et forsøg har 0. klasserne haft mulighed for at arbejde
med iPad. Eleverne har på skift arbejdet med forskellige
dansk- og matematikrelaterede spil.
Udover de faglige spil har børnene også brugt iPad til at
fremstille små film ved hjælp af programmet ”Puppetpals”,
og de har lavet musik ved hjælp af programmet ”GarageBand”.
iPad er et godt supplement til den undervisning, som foregår i børnehaveklasserne. Eleverne er meget dygtige til at
eksperimentere med de mange muligheder en iPad tilbyder.
Af børnehaveklasseleder Anna Marie Værgman
43
0.b
44
GIERSINGS REALSKOLE
ÆRME
K
S
E
T
R
A
M
S
D
E
M
T
- SKOLESTAR
FASTELAVN
N
V
A
N
IT
M
IG
D
A
T
S
R
E
45
legepatruljen - forårsstartklar
46
GIERSINGS REALSKOLE
”Our lives by the Sea”
Comeniusprojekt 2012-14:
Vores Comeniusprojekt hedder ”Our lives by the Sea”, fordi
alle partnerskolerne bor i lande, der støder op til et hav.
Vores partnerskoler er fra alle fire verdenshjørner i Europa; nord, syd, øst, vest; England, Danmark, Frankrig, Italien, Spanien, Grækenland, Polen. Vi er et af de største
Comeniusprojekter i Europa lige nu. Trods 8 lande, der arbejder sammen, udgør vi et rigtig godt team, der hjælper
hinanden på kryds og tværs.
Der er stor forskel på at gå i skole i Danmark og f.eks. England, trods den fysiske afstand. Det er ikke kun sproget. I de
næste 2 år skal vi lære af og om hinanden.
Danmark er et lille land sammenlignet med andre lande, og
når vi rejser ud i verden, eller når vi møder verden her, hvor
vi bor, er der muligheder for at blive beriget i mødet med
mennesker fra andre kulturer. Men der er også en risiko
for, at vi ikke forstår det, vi møder, og så afviser vi det som
uvigtigt eller ligefrem forkert. Misforståelser og afvisning
forekommer ofte, hvis vi ikke har værktøjer til at forstå begreber og den adfærd, som vi ikke kender fra vores egen
kultur. Det er vigtigt at kunne turde sætte sig i en andens
sted, uden nødvendigvis at gøre dette til sit eget. Man kan
kalde det respekt og imødekommenhed.
Når elever skal til prøve i 9.kl., er der krav om, at de kan
perspektivere til en anden kultur. Sådan var det ikke tidligere, men kravene om at kende nye verdener og kunne
fortælle om dem er nu påkrævet. Undervisningsministeriet
har siden 2009 haft den internationale dimension i deres
”Fælles Mål” for undervisningen, og det kræver, at sådanne
projekter som vores inddrages i undervisningen. Det er et
krav til undervisningen. Vi gør det, fordi vi synes, det er rigtig spændende, og fordi vi mener, det kan give vores elever noget lærerigt. Vi vil gerne lukke verden op og ind. Vi
mener, det er skolens opgave at ruste elever til at møde
den globaliserede verden på bedste vis, når de engang skal
møde fremmede kulturer enten i deres eget land, og den
tolerance, forståelse, selvstændighed og mod, som dette
medfører, eller de skal uddanne sig i et fremmed land. ▶
47
Vi har haft besøg af vores partnerskoler. Det skete i november. Skoleledere og lærere fra 7 lande gæstede os på Giersings Realskole. Det var et meget lærerigt og spændende
besøg. De skulle lære om dansk kultur og vores danske
skolesystem, og vi skulle have et indblik i deres. I de 2 år
projektet varer, er der lagt et stramt og præcist program
for, hvilke ting vi skal udveksle.
Vores andet møde blev afholdt i Patras, Grækenland. Vores
deltagelse bestod i et onlinemøde, medsendte dokumenter
og en Skype session med elever. Da partnerskolerne skulle
fremlægge i Patras var alle elever samlet på den græske
skole, og da det blev ”vores tur”, blev vores video om Danmark vist, og derefter blev der transmitteret direkte til Giersings Realskole live via Skype. En fantastisk oplevelse, at
dette kunne lade sig gøre. Vi havde pyntet op i vores lokale
med græske og danske flag, så stemningen var i top. Her
sad ivrige elever fra 4.-7. kl. klar til at tale med de græske
elever. Det samme var tilfældet i Patras.
Eleverne giver udtryk for, at dette er en stor oplevelse for
dem, og de er meget begejstrede for disse møder med andre elever online, som huskes i lang tid efter. Det er noget,
der giver indtryk. Vores elever har mod på dette, trods
sprogforskelle. Det er dejligt at opleve!
Vores tredje møde var i Lucca, Italien, i marts måned. Her
blev den endelige vinder af vores logo fundet. Efter lang
votering blev vinderen fundet. En pige fra Tyrkiet blev den
endelige vinder. Logoet består af et anker med vores landes flag udenom. Et meget symbolsk logo. Der var mange
spændende forslag fra de andre lande, men en elev fra
Giersings Realskole var dog tæt på at vinde, og det var vi
meget stolte af. I dommerkomiteen var der mange, der syntes, at netop vores logo var godt lavet. Vi siger mange tak
til elever, der indsendte forslag til vores logokonkurrence.
48
GIERSINGS REALSKOLE
I har været meget kreative, og I har gjort det meget svært
for os at vælge.
Vores besøg i Lucca var meget interessant. Vi fik den italienske kultur tæt ind på livet. Et skolesystem, der på overfladen ligner vores, men dog alligevel ikke. Elever opholder
sig på gadehjørner og i skolegården i al slags vejr, indtil de
bliver lukket ind på skolen om morgenen kl. 8.30. 15 elever
i hver klasse. Fri kl. 13 hver dag for elever op til 6.kl. Dette
kunne måske synes attraktivt, men penge til moderne teknik og udstyr synes at mangle i de italienske skoler. De ydre
rammer for at drive skole er en stor udfordring. Italien er et
dejligt land, hvor nærvær og sociale færdigheder vægtes.
Vi kan lære meget af hinanden. Mødre til elever på skolen
kommer og hjælper med diverse opgaver på skolen. Disse
mødre stod hver dag klar med italiensk mad til os. Alt fra
pastaretter til italienske kager. Vi var meget taknemmelige,
og det smagte himmelsk.
Skolefagene i Italien er stort set de samme som i Danmark,
men kreative fag vægtes højt.
På vores partnerskoler får vi det indtryk, at det betyder meget for hele byen med et europæisk skoleprojekt. Oftest er
der besøg på rådhuse, hvor borgmestre byder os velkommen til byen.
Det synes som om, at der er status for de enkelte skoler i
andre lande med sådan et projekt. Vi gør det ikke for status,
men af andre grunde. Nemlig lysten til at lære om fremmede kulturer.
Det første år af vores Comeniusprojekt er snart til ende,
og et nyt år venter med spændende opgaver og oplevelser
sammen med vores partnerskoler.
Af lærer Charlotte Pedersen
Citat a
f den ir
ske dig
”Is car
ter W.B
a nar c
a s a dh
”En fre
Yeats:
or t fos
mme d
e an co
er en v
imhthio
en , du
ikke ha
ch”/
V i glæd
r mødt
endnu.”
par tne er os til et ny
r skole
t år s a
r fr
mmen
me
Spanie a England, It
alien, G d vores
n , Fr a n
r æken
kr ig, P
land,
olen, T
y r kiet.
49
50
GIERSINGS REALSKOLE
E
D
J
Ø
H
E
N
R
Ø
B
I
”
“SKRIGET
51
Frode Giersing
i “Andy Warhol-stil”
Kunstforeningens årsberetning
På den årlige generalforsamling blev der udloddet 6 ordinære præmier blandt foreningens medlemmer, samt en
præmie, som blev udtrukket blandt foreningens nye medlemmer. Til bestyrelsen blev der valgt et nyt medlem, samt
en ny suppleant til bestyrelsen,
Den nye bestyrelse tog straks fat på opgaverne. Der blev
sat fokus på at udvælge kunst, som var mere i ”børnehøjde”, samt at skabe nogle aktiviteter, som kunne fortælle
skolens forældrekreds om, hvad kunstforeningen står for,
og hvilke aktiviteter foreningen står bag. Det første projekt
blev en julekalender, som var sammensat at billeder udført
af alle eleverne i indskolingen. Resultatet blev en fantastisk
flot plakat, som blev uddelt til alle børn i indskolingen. Juleplakaten blev trykt med støtte fra Lindegaard Poulsen
A/S.
Kunstforeningen vil gerne igangsætte flere projekter i
samarbejde med de respektive faglærere på skolen for
derigennem at udbrede kendskabet til Kunstforeningen.
Det næste projekt, som blev iværksat, var noget mere ambitiøst. Vi ønskede at lave et perleplade-projekt, hvor vi ville
inddrage skolens mindste elever i projektet, hvor der skulle
skabes et billede af skolens grundlægger Frode Giersing i
”Andy Warhol-stil”. Billedet skal have en størrelse på ca.
150 x 200 cm og skal sammensættes af små plader, som
52
GIERSINGS REALSKOLE
hver enkelt elev har udført. Det er herefter meningen, at
billedet skal hænge på skolen, f.eks. på facaden i skolegården. Der er opbakning til dette projekt fra skolens ledelse
og faglærerne i indskolingen. Projektet vil løbe af stabelen i
efteråret 2013. Der skal bruges rigtig mange perler og plader til et sådant billede, og derfor er vi i foreningen på jagt
efter sponsorer til dette projekt. Økonomien i foreningen
gør desværre, at sådanne aktiviteter ikke kan finansieres af
Kunstforeningen. Dertil har vi for få medlemmer.
Bestyrelsen vil ligeledes iværksætte en konkurrence
blandt alle skolens klasser. Målet er selvfølgelig at skaffe
flere medlemmer til foreningen. Den klasse, som skaffer
flest medlemmer, vinder en time med kunstneren Stefan
Herrik.
Vi har i løbet af skoleåret haft udstillinger af 4 forskellige
kunstnere, som vi alle har købt værker af. Den første udstilling ved skolestart 2012 var af Alice Tagge Olesen. Hun
er en autodidakt maler fra Assens og har en lille forkærlighed for høns og huse.
Herefter fulgte en udstilling af Kicki Julie Jørcks farveeksplosioner med ugler, finurligheder og abstraktioner. Specielt hendes billede med den orange ged med tekst var et
stort hit blandt eleverne.
▶
Stefan Herrik startede 2013 med en udstilling af hans specielle figurer. Han kaster rundt med materialer som jern,
tjære, humor, ild, kogende beg, og med kultisk fantasi
klækkes kuld efter kuld af gumozoer: stærkt mytologiserede væsner. Med næb og klør, med vanvid og vinger basker
de sig fri af hans ellers faste favntag. Gumozoerne, disse så
udpræget Herrikske fabeldyr, vil ud og vil ses, og det bliver
de, man kommer ikke uden om dem.
Året sidste udstiller var Sissan Richardt Harris, som bl.a.
laver illustrationer til børnebøger og satiretegninger. Hun
er uddannet fra Designskolen i Kolding. Hun udstillede
bl.a. nogle meget fascinerende tegninger til billedbogen
”Klø, når det klør”. Illustrator, bogillustrator, bladtegner
og satiretegner OG HUSK, HVIS DU IKKE ER MEDLEM – SÅ
ER DET ALDRIG FOR SENT AT BLIVE DET.
Se mere på www.bricksite.com/grkunstforening.
Af Ib Nørager Rasmussen, formand for Kunstforeningen
53
Skolens nye
HJEMKUNDSKABSLOKALE
Så fik skolen endelig et tiptop moderne og veldesignet skolekøkken. Fra august 2012 kunne eleverne rykke ind i dette
lækre og appetitlige designkøkken.
Hele stueetagen i Allegade 59 var hen over sommeren blevet tryllet om fra dagligstuer til madtempel.
54
GIERSINGS REALSKOLE
“Gilderne”
skal blive til
“10. klasse
center”
Så lykkedes det endeligt. Mange års drømme og købsforsøg gik endelig i opfyldelse.
Fra og med denne sommer er Sct. Georgsgildernes hus
– Allegade 61 – en del af Giersings Realskole.
Henover sommeren bliver det gamle hus transformeret
til et 10. klasse-center. Dette giver samtidigt ”lokaleluft”
i den gamle skole.
Alle glæder sig og er spændte på at tage dette nye ”tilliggende” i besiddelse.
55
Lockout på
Giersings
Realskole
Tirsdag den 2. april tog jeg af sted på arbejde til Giersings
Realskole med en meget underlig fornemmelse af, at alt
med et var meget anderledes.
Det liv og den glæde, som altid møder mig, var afløst af stilhed. Bortset fra ganske få børn i indskolingen, så var der
ingen elever og lærere.
Jeg gik ned i kælderen - fandt skolepatrulje-tøjet frem og
stillede mig ude ved vejen for at være sikker på, at de elever, der måtte komme, sikkert kunne komme over Nonnebakken fra sfo’en. Der kom ganske få og sådan fortsatte
dagene de næste 4 uger uden elever og lærere.
Jeg har svært ved at beskrive oplevelsen, men sikkert er
det, at en skole uden liv er en underlig tom størrelse. Det
jeg ikke troede muligt skete. Hvad var det dog, der skete?
Jeg skulle effektuere lockouten her på Giersings Realskole, da Moderniseringsstyrelsen er skolens øverste
arbejdsgiver grundet statstilskuddet eller mere rigtigt
koblingsprocenten fra staten, der udgør 72 procent af skolens økonomi. Selvfølgelig retter skolen ind efter givne
retningslinjer, men svært at forstå at Giersings Realskole
med elever og lærere rammes af en konflikt mellem KL og
Danmarks Lærerforening.
Mange har påpeget, at konflikten er begrundet i, at en kommende ny folkeskolereform skal finansieres, men den er
vi jo ikke en del af. Er det klar tale – slet ikke – giver det
mening – måske, men konflikten fortsatte i 4 uger.
56
GIERSINGS REALSKOLE
Nu er vi i gang igen. Prøverne for 9. og 10. klasserne er i
fuld gang, planlægningen for det næste skoleår er næsten
på plads med ny-ansættelser, renovering af skolen osv. Alt
er næsten tilbage ved det vante og kendte igen.
Jeg glæder mig over den store tillid, som jeg har mødt fra
forældre, elever og lærere både før, under og efter konflikten.
Gid jeg aldrig må opleve en konflikt af den karakter igen.
Af skoleleder Poul H. Pedersen
Lockouten
og lærerne
Pludselig skete der noget helt nyt for os lærere. Her gik vi
og troede, at vores overenskomstforhandlinger ville forløbe, som de plejer – nemlig fredeligt og uden de store
sværdslag.
sværdslag
Men sådan skulle det ikke gå i 2013
Vores modpart – Moderniseringsstyrelsen aka finansminister Bjarne Corydon – ville det anderledes. Vi skulle
”normaliseres”. Alt, hvad vi var vant til, skulle afskaffes,
lød det ultimative krav. Og kravet var ultimativt. Så vi blev
revet med ind i den lockout, som ramte folkeskolelærerne
pr. 1. april.
Hvad gør de organiserede lærere i Frie Skolers Lærerforening så? Hvad gjorde de lockoutede medlemmer på
Giersings Realskole så?
Vi tog kampen op – og valgte at bruge ”udelukkelsen” positivt. Vi demonstrerede her og der og alle vegne. Bl.a.
deltog vi i den store demonstration foran Christiansborg
sammen med 40.000 andre lærere fra hele Danmark. I det
daglige mødtes vi privat og planlagde diverse events – lavede små film til YouTube – diskuterede fagpolitik – glædede os til det var overstået – glædede os til at komme i
arbejde igen – styrkede sammenholdet – stod i lange kæder med mottoet: ”Vi går langt for en god skole” – gjorde
os synlige med røde t-shirts – støttede hinanden i svære
øjeblikke, når politikerne talte ned til os – og så håbede vi
på en ordentlig afslutning. Desværre ramte regeringens
ensidige lovindgreb alle hårdt. Men vi bøjede ikke nakken
– og nu ser vi fremad med håbet om og i tillid til en god
ledelse på Giersings Realskole, der stadig vil samarbejdet
med os – og ikke bare diktatet.
Af lærer Gorm Gaarde
57
Personalet ved
Giersings Realskole
2012 / 2013
58
GIERSINGS REALSKOLE
Den nævnte fagrække gælder skoleåret 2012/13 .
Tallet i ( ) viser ansættelsesåret. Desuden er anført
bogstavforkortelsen, således som anvendt i skemaet.
(Foto: Odense Skolefoto og Gauss Foto)
Lærerpersonalet
Lærer
Charlotte Kærslund Le Berre CK
(2003)
Engelsk, tysk, fransk, dansk
og kristendom.
Lærer
Anders Møller AP (1998)
Dansk, musik og musical.
Lærer
Charlotte Pedersen CP (1992)
Dansk, engelsk og kristendom.
Internationalt samarbejde.
Bh.kl.leder
Anna-Marie Værgman AV (1998)
Børnehavklasseleder, idræt og
SFO medarbejder.
Lærer
Dorte Buchhave DO (2005)
Dansk, musik, kristendom og kor.
Lærer
Annette Hjort AH (2008)
Fysik, matematik, N/T
geografi.
Bh.kl.leder
Else Marie Antvorskov EA (1999)
Børnehaveklassseleder.
59
60
GIERSINGS REALSKOLE
Lærer
Gitte Kromann Møller GM (2001)
Dansk, billedkunst, engelsk
kristendomskundskab og idræt.
Timer i støttecentret.
Lærer
Henrik Frederiksen HF (2005)
Engelsk og tysk.
Innovation (10.kl.)
Overlærer
Gorm Gaarde GG (1986)
Dansk.
Leder af skolens støttecenter.
Overlærer
Ib Monrad Christensen IC (1993)
N/T, matematik, geografi, biologi og
idræt. Motoriklærer.
Overlærer
Grethe Leopold GL (1994)
Dansk, matematik og kristendom.
Bibliotekar.
Lærer
Jane Bang JB (2007)
N/T, fysik og matematik
Overlærer
Hanne Nyborg NY (1986)
Matematik.
Intern læse- og matematikvejleder.
Lærer
Jens Munch Eriksen JME (2012)
Dansk, engelsk, kristendom, idræt
og samfundsfag.
Lærer
Heidi S. Bødker Pedersen HB (2008)
Engelsk, geografi, dansk, historie,
hjemkundskab og samfundsfag.
Lærer
Jeppe Andersen JA (2006)
Mat., N/T, idræt.
Lærer
Jesper Krogh JK (2007)
Dansk, tysk, matematik.
Lærer
Lone H. Skjelbo LH (2004)
Dansk, billedkunst, kristendom,
håndarbejde, historie og bibliotek.
Lærer
Jesper Stensgaard JE (2009)
Historie, matematik, kristendom og
samfundsfag. SSP.
Lærer
Marianne Hovgaard MH (1998)
Dansk, idræt, kristendom og tysk.
Lærer
Jette Schebye Knudsen JS (2004)
Dansk, kristendom og historie.
Lærer
Marianne Kærslund MK (2006)
Tysk, dansk, kristendom og fransk.
Lærer
Kirstine Andreassen KA (2002)
Idræt, dansk, kristendom
og motoriklærer.
Lærer
Mette Uhrnfeldt MU (2009)
Musik, dansk, musical, engelsk, kor
og musik-liniefag 10.kl.
Overlærer
Lars Brumvig LB (2003)
Matematik, geografi, biologi og fysik/
kemi. Tillidsrepræsentant.
Overlærer
Niels Boysen NB (1987)
Fysik/kemi, biologi, bibliotekar
og IT-ansvarlig.
61
62
GIERSINGS REALSKOLE
Viceskoleleder
Ole Wichmann OW (Marts 2009)
Lærer
Thomas Zoffmann TZ (2007)
Dansk, matematik,
innovation (10. kl.). og idræt.
Overlærer
Peter Steen-Andersen SA (1983)
Dansk, matematik, samfundsfag,
historie og svømning.
IT-vejleder.
Lærer
Winnie Skaarup Møller Jensen WM
(2008)
Billedkunst, musical, musik, matematik, dansk, svømning og idræt.
Skoleleder
Poul Haahr Pedersen PP (1984)
Lærer
Signe Hansen (barselsvikar)
Vinteren 2012-13.
Lærer
Rebecca Greholm RG (2008)
Dansk, engelsk, hjemkundskab,
billedkunst og kristendom.
Lærer
Jakob Riis (vikar)
Ansat som lærer august 2013.
Musik-liniefag 10.kl.
Overlærer
Sven Nymann Pedersen SP (1980)
Dansk, matematik og
UUO-kontakt.
UUO-vejleder
Kristine Brorsen
Teknisk administrative medarbejdere
Regnskabsfører
Chalotte Duelund (2007)
Pedel
Thomas Kaae Kristensen (2009)
Sekretær
Mia Kærsner
(2011)
Pedel
Thomas Mc Donell (2009)
Assistent
Dorte Østergaard
Andersen
(2006)
IT-supporter
Simon Heintze (2010)
Rengøringsassistent
og ”kaffeansvarlig”
Inger-Lise Jeppesen (2003)
63
Skolefritidsordningens personale
64
GIERSINGS REALSKOLE
SFO-leder
Per K. Frederiksen
(2004)
Pædagog
Mette Bundsgaard
(2012. Stopper 5. juli
2013)
Pædagog
Thomas Hille
(2007)
Pædagog
Trine L. Hansen
(2001)
Pædagog
David Boëtius
(2007)
Pædagog
Jeppe Elle
Pedersen
(2011)
Pædagog
Gigi Steengaard
(2007)
Pædagogisk assistent
Pædagogmedhjælper
Pia Schrøder
(2004)
Pædagog
Gitte Vilhelmsen
(2012)
Pædagog
Jesper Junker
(2004)
Pædagog
Lene Bro
(2007)
65
Niels Boysen
Niels Boysens
25-års jubilæum
– august 2012
Kære Niels
Tænk at være på den samme arbejdsplads i 25 år.
I 1982 dimitterede du fra Haderslev Statsseminarium med
linjefagene idræt og biologi, og den 1. august 1987 blev du
så ansat på Giersings Realskole.
Det er dog slet ikke idrætstimerne, vi kender din undervisning fra, men derimod fysik/kemi, matematik, it og så
biblioteket. De områder valgte du hurtigt efter din ansættelse at opgradere dig i, og der har din interesse været lige
siden, dog er biologi stadigvæk et fag, hvor du fortsat slår
dine folder som underviser.
Vi kender Niels på hans helt særlige humor, der nok bør beskrives som sønderjysk underfundig og underspillet. Niels
er ikke den, der taler højt og længe, men når han alligevel
en gang imellem giver sin mening til kende, så lyttes der.
Niels har i næsten 25 år været skolens it-ekspert per excellence, og der er ikke det moderne it-problem, som du ikke
har løst gennem årene. Når vi andre ikke kan finde Niels,
så er der stor sandsynlighed for, at vi kan finde ham i gang
med at reparere en computer, en tavle eller et og andet ithalløj i ”serverrummet”.
Det værste undertegnede kan byde Niels er et stramt tilrettelagt program. Du har det nu en gang bedst med frihed
under ansvar. Giver jeg dig den, så skal du nok løse opgaven. Nogle gange hurtigt og smertefrit - andre gange mere
problemfyldt og tidskrævende - men jeg har aldrig hørt
dig beklage dig, hvis du nogle gange har brugt forholdsvis
mange ekstra timer på at løse et problem.
Det er dejligt at have en medarbejder som dig, Niels, og jeg
tror, at du er glad for, at du ikke skal arbejde under alt for
faste rammer.
Godt vi skal arbejde sammen i mange år endnu.
Til lykke med dit jubilæum ønskes af alle skolens ansatte
Af skoleleder Poul Haahr Pedersen
66
GIERSINGS REALSKOLE
Kære Anders
Så gik den ikke længere.
Anders har været ansat på
Giersings Realskole siden den 1. august 1998
med fagene musik, dansk, idræt og senere musical – og siger nu farvel for at søge nye udfordringer og nye oplevelser
andre steder.
Anders satte straks efter sin ansættelse sit aftryk på
skolen, og det er i høj grad hans fortjeneste, at følgende
traditioner er indført: Forårskoncerterne på Magasinet, indførelsen af musical på 6. klassetrin, fakkeltog til
Domkirken med efterfølgende ”medbragt” musik under
julegudstjenesten – og så den daglige morgensang med
mange festlige indslag. Alt sammen tilløbsstykker, hvor
Anders har været et naturligt kreativt musikalsk centrum.
Anders har altid været meget engageret, når han brænder
for noget. For eksempel skal morgensangen synges ordentligt – så ”lytte, nynne og så synge kraftigt med” ved vi
alle, hvad betyder. Alt dette aftvinger stor respekt.
Anders ser altid muligheder, aldrig begrænsninger – det
selvom opgaverne sammen med undertegnede nok en gang
imellem har været tolket som begrænsning. Selvom Anders ofte har haft rigtig mange udfordringer rent arbejdsmæssigt, så har han altid været god for en hurtig og sjov
kommentar – og et smil – og som mulighedernes mand har
Anders’ ideer altid været kreative, fremadrettede og som
oftest alternative. Alt dette har betydet utrolig meget for
skolen, og hver eneste dag har jeg glædet mig over vores
samarbejde.
Kære Inger-Lise Jeppesen
En af Giersings Realskoles kulturbærere har valgt at gå på
pension.
Inge-Lise har været ansat på Giersings Realskole siden
2003, hvor hun begyndte som rengøringsassistent. Hun har
gennem de sidste 5 år været skolens ”alt-mulig-Kvinde”
med stort K. Det betyder, at Inger-Lise har bidraget med
alt fra rengøring, kontorarbejde, kaffebrygning, sparring,
smil, trøst, gode råd, overblik og oprydning, ”event-hjælp”,
”orkanens øje”, ”hjælpende hånd” og alt muligt meget andet. Det er der ikke mange, der kan prale af, men for IngerLise giver det meget mening. Mange har en forventning om,
at når man når en vis alder, så er der ting, som man afholder sig fra. Det gælder dog ikke for dig, Inger-Lise. Du er
klar på alt trods en alder på den rigtige side af 70 år.
Inger-Lise går nu på pension. Hendes store vid og indsigt vil
Giersings Realskole savne, men jeg vil i særlig grad komme
til at savne Inger-Lise. Hun har om nogen passet på mig og
altid været klar med en hjælpende hånd eller andet, hvis
skolelederen havde brug for det – og det sker jo!
Held og lykke med dit otium. Det har du om nogen fortjent.
Tak for samarbejdet - og du ønskes al held og lykke fremover.
”Et menneskes sande værdi skal ses i dets evne til at frigøre
sig fra sig selv”.
Så pas godt på dig selv Anders, og for os betyder det ikke
farvel, men på gensyn. Du er jo stadigvæk som forælder en
del af Giersings Realskole.
Vi siger ikke farvel, men derimod på gensyn til en kop kaffe
lavet af os.
”Uden Inger-Lise ville kaffen på Giersings Realskole være en
tynd kop te”.
67
Anne Reiter
Konfirmationsforberedelse
2013-2014
Der er for Giersing Realskoles elever mulighed for at
gå til konfirmationsforberedelse ved Odense Domkirke
og efterfølgende blive konfirmeret i kirken. Undervisningen varetages af sognepræst Anne Reiter.
Undervisningen i næste skoleår begynder med en
gudstjeneste for begge klasser med forældre søndag den 25. august med efterfølgende orientering og
rundvisning i kirken og den nyrenoverede konsistoriebygning. Undervisningen vil bestå af temadage i efteråret (herom nærmere besked inden sommerferien), i
foråret bliver der morgenundervisning hhv. tirsdag og
torsdag 8.15-9.40.
For 2014, 2015 og 2016 er
konfirmationsdatoerne:
I 2014 er der konfirmation søndag den 4. maj
I 2015 er der konfirmationen søndag den 3. maj
I 2016 er der konfirmation søndag den 8.maj
68
GIERSINGS REALSKOLE
Uddrag
af årets
konfirmationsprædiken
i Domkirken
… Er I mon blevet klogere på, hvad kristendom betyder for
jer i det år, I har gået til konfirmationsforberedelse?
Tjaeh, det håber jeg da. Men klog, det kan man jo være på så
mange måder. Klog kan man fx være på den måde, at man
er god til at udtrykke sig i musik, i at lave figurer i ler, spille
skuespil. Jeg har set jer udtrykke jeres tanker på mange
kreative måder – også i de gode samtaler, vi har haft. Jo,
jeg tror, I har lært noget – også selvom I måske ikke ville
kunne svare på alle spørgsmål om kristendommen, hvis
man vækkede jer midt om natten.
Jeg tror, I har fornemmet, at den kristne tro er vigtig. Den
betyder noget for måden, vi er mennesker på. Når man har
fået at vide, at man selv er et elsket og tilgivet menneske,
sådan som det er dåbens tilsagn til os, så er det meningen,
at man skal give det videre ved at elske og tilgive andre. Når
Jesus siger, ”I skal lære dem, hvad jeg har befalet jer” – så
betyder det, at vi skal sørge for at kærligheden breder sig.
Eller sagt lidt mere nede på jorden, men samme mening:
”Du skal behandle andre, som du selv vil behandles”.
Jeg tror også, I er begyndt at opdage, at den kristne tro ikke
er en fiks og færdig tro, men at det er op til jer selv at tænke
over, hvad den betyder i jeres liv og i vores tid. Ligesom Jakob, vi lige hørte om i læsningen fra Det gamle testamente
kæmpede med Gud i ørkenen, skal I selv hver især tage jeres livtag med Gud.
Historien om Jakob, der kæmper hele natten med en mand,
han ikke kender, og som ikke vil sige sit navn, er en historie
om dig og om mig og Gud. (Det er det altid, når vi læser i
Bibelen. Historierne handler altid om os selv og Gud).
▶
Det viser sig jo nemlig, at det er Gud, Jakob har kæmpet
med. Og hvad er det, Jakob vil have? Han vil have Guds
velsignelse. Hvorfor er det så vigtigt at få Guds velsignelse? Jo, det er det, fordi Jakob er en mand, der har
snydt og bedraget i sit liv, og nu er han helt alene og forladt af alle ude i ørkenen. At få Guds velsignelse, det vil
være som at få en helt ny begyndelse. Eller det vil være
som at høre en universel stemme, der siger, det er i orden med dig, Jakob, det er godt nok, du er god nok.
Det er i virkeligheden det vigtigste for et menneske at
høre. At man er i orden, at dit liv er i orden. Selvom det
har været noget rod og noget snavs ind imellem med dig,
så er du i orden. Det er faktisk dåbens ord til os, at det
er sådan, det er med os. Hvem vi end er, hvordan vi end
ser ud, hvad vi end laver, så er vi i orden, for vi er Guds
velsignede og elskede.
Jeg tror, det er noget af det vigtigste for mennesker at få
at vide, fordi vi meget tit ikke tror på det. Vi tror tværtimod, at vi skal opfylde en hel masse perfekthedskrav for
at være i orden. Det kan være ligesom, der er spændt
sådan en line ud foran én. Linen, det er vores liv – og så
står der en cirkusdirektør med en pisk og siger: ”Gå så
og sørg for, at du ikke falder ved siden af! Se godt ud,
vær god til dit og dat, og lad være med at skille dig ud,
og hvis du falder ned, så er det bare ærgerligt”. Stillet
overfor sådan en opgave, at gå på sådan en line uden at
falde ned, kan jo hurtigt få en til at tænke, at man ikke
er meget værd. Hvor mange kommer over sådan en line
uden at falde ned. Det er sværere end at vinde i X-factor.
Så er det godt, at Vorherre har sendt én for at lære os,
at vi tager fejl, når vi tænker sådan om vores liv. Det var,
hvad Jesus af al magt forsøgte, da han gik omkring på
jorden. At give os en dyb tillid til, at det er i orden at være
lige netop dig og mig!
Af Anne Reiter
Konfirmandfoto: Gabay
69
Hvordan har
det været at
være elevrådsformand?
Jeg meldte mig til at være med i elevrådet, fordi jeg syntes, at det ville være fedt at arbejde i gruppe med folk fra
skolen, hvor vi skulle stå for noget af skolens næste forandring. Vi sad og brugte vores frikvarterer på det – og dét
gjorde egentlig ikke noget, da vi faktisk morede os.
Året startede med, at vi aftalte, hvor ofte vi vil have møder.
Vi besluttede os for en eller to gange hver 2. måned. Når
vi så afholdt møderne, skiftedes vi til at komme med inputs. Til slut diskuterede vi så dem alle og valgte de bedste
ud, som Celine Beck og jeg så gik til Poul med. Vi skulle
altid have mange argumenter med, når vi skulle til Poul,
for hvis vi ikke havde nok argumenter, ville det ikke blive
indført. Men møderne med Poul gik altid godt, hans dør var
altid åben, for at vi kunne komme ind og snakke om nogle
af vores ideer. Jeg har haft mange gode oplevelser med
elevrådet og lært en del, bl.a. hvordan man iværksætter
en idé.
Af Victor, 10. Kl.
70
GIERSINGS REALSKOLE
Generalforsamling
den 19. marts 2014
Undervisningsprincipper
På Giersings Realskole tilrettelægges undervisningen
således, at den er i overensstemmelse med de vedtagne
principper om faglighed samt skolens formålsbeskrivelse.
Det betyder, at der i undervisningen anvendes undervisningsdifferentiering som det bærende princip i alle fag - på
alle klassetrin. Differentieringen kommer til udtryk som:
Det er desuden et princip, at holddannelsen sker med et
pædagogisk forsvarligt deltagerantal, idet skolens økonomi i øvrigt iagttages.
• Organisatorisk undervisningsdifferentiering
• Den pædagogiske undervisningsdifferentiering
kan eksempelvis være fleksibel holddannelse i fagene engelsk, tysk og regning/matematik på 8. til 10.klassetrin.
Skolens undervisning tilrettelægges desuden generelt
efter princippet om pædagogisk undervisningsdifferentiering, således at forstå, at undervisningen så vidt muligt
tager sit udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer i bestræbelsen på at nå længst muligt i relation til de af skolen
(fagudvalgene) udarbejdede læseplaner.
Den pædagogiske undervisningsdifferentiering er endvidere kendetegnet ved at lægge vægt på samspillet mellem
fællesskabet og den enkelte elev.
Undervisningen i 9.kl. peger frem mod, at eleverne aflægger Folkeskolens Afgangsprøve (FSA).
I 10.kl. er undervisningen i alle fag tilrettelagt på en måde,
så eleverne aflægger 10. klasse prøven (FS10).
Den organisatoriske undervisningsdifferentiering kommer
desuden til udtryk ved, at der efter behov kan etableres
holddannelser på øvrige klassetrin i kortere tidsrum. Ek-
sempelvis “læsehold”, “matematik” el. lign. under vejledning af skolens pædagogiske støttecenter.
Det er et klart mål for skolen at få alle elever til at yde bedst
og mest muligt for at opnå et for dem brugbart resultat.
71
Karaktergivning
På Giersings Realskole tilrettelægges undervisningen således, at eleverne kan afslutte deres skolegang med Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) efter 9.kl. og 10. klasses
Prøven (FS 10) efter 10.kl. jfr. Undervisningsministeriets
bestemmelser.
Skolen anser det for en væsentlig opgave at formidle solide
og relevante kundskaber til eleverne med et højt fagligt niveau i alle fag.
Der vil blive givet en fagkarakter i disse fag jfr. nedenstående redegørelse.
Vi finder det endvidere væsentligt, at en række kreative fag
som sang/musik, billedkunst, hjemkundskab og idræt indgår i undervisningen. I disse fag vil der som hovedprincip
ikke blive givet fagkarakterer. I hjemkundskab vil der dog
blive givet fagkarakterer på 8.-10.kl., idet faget kan afsluttes med prøve.
1. - 2. klasse
72
•
•
jævnt tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende
7. - 10. klasse
Til vurdering af standpunktet i fagene på disse klassetrin
anvendes den nye 12-skala (se modstående side).
Vedr. den generelle holdning til skolearbejdet
Skolen har valgt at definere den generelle holdning til skolearbejdet ved at give en vurdering af flg. punkter:
Selvstændighed, koncentration/fordybelse/interesse, samarbejde, præcision og punktlighed.
Skolen anser ovenstående elementer som væsentlige i
undervisningen. Hver lærer udfylder for sit fag, hvorledes
elevens indsats bedømmes efter flg. skalaer:
3. - 10. kl.
•
•
•
Meget tilfredsstillende (A)
Tilfredsstillende (B)
Ikke tilfredsstillende (C)
På disse klassetrin gives der ikke karakterer. Der afholdes
i stedet et forældremøde, hvor klassens lærere giver en
generel orientering om klassen og om årets arbejde m.v.
Desuden afholdes der 2 skole-hjemsamtaler.
Ved skoleårets afslutning vil klassens lærere i fagene
dansk og regning/matematik sammen udarbejde en skriftlig vurdering af, hvor langt eleven er nået rent fagligt, samt
omtale elevens øvrige forhold i denne indskolingsfase.
Bemærk, at påtegningen “/” anvendes i de tilfælde, hvor læreren skønner, at det af forskellige årsager ikke er muligt
at udtale sig. Det kan eksempelvis tænkes, at faget i sig selv
ikke giver anledning til at udtale sig om netop dette punkt.
3. - 6. klasse
Definition og forklaring på, hvad skolen lægger i ordene
Til vurdering af standpunktet i fagene på disse klassetrin
anvendes skalaen:
udmærket
•
•
meget tilfredsstillende
•
tilfredsstillende
Selvstændighed i arbejdet:
Eleven går selv i gang med arbejdet og søger at klare evt.
vanskeligheder undervejs på egen hånd. Eleven løser opgaver og problemer på en selvstændig måde.
GIERSINGS REALSKOLE
Desuden udbydes forskellige valgfag hvert år.
12-skalaen
Koncentration, fordybelse og interesse i arbejdet:
Eleven fordyber sig i arbejdet og bevarer koncentrationen
indtil en god løsning er nået. Eleven er endvidere aktiv og
interesseret i skolearbejdet.
Samarbejde og forhold til andre:
Eleven tager aktiv del i løsning af evt. fælles opgaver i klassen eller i mindre grupper. Eleven udviser ansvarlighed,
hjælpsomhed, tålmodighed og tolerance over for andre.
12
Den fremragende præstation, der demosntrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med
ingen eller få uvæsentlige mangler.
10
Den fortrinlige præstation, der demonstrerer
omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler.
7
Den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler.
4
Den jævne præstation, der demonstrerer mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler.
02
Den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets
mål.
00
Den utilstrækkelige præstation, der ikke
demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse
af fagets mål.
-3
Den helt uacceptable præstation.
Præcision og punktlighed:
Eleven møder præcist til alle timer. Eleven overholder indgåede aftaler, afleveringsfrister for evt. skriftlige arbejder mv.
73
Giersings
Realskoles
Fælleslegat
Giersings Realskoles Fælleslegat består af en sammenlægning af Giersingianerlegatet, Skolebestyrer Aage Fasts Jubilæumslegat og Giersings Realskoles Helnæsfond.
Fælleslegatets formål:
”At virke til gavn for Giersings Realskole og skolens elever”.*
Udbetaling af renter og udbytte gør dette muligt.
Det kan her nævnes, at fonden hvert år uddeler en boggave
til skolens afgangselever. Derudover kan der bl.a. gives tilskud til skolerejser.
”Fortrinsberettiget til legater vil være elever på skolen under
økonomiske trange kår”.*
Legatets bestyrelse er sammensat således: Et medlem af
skolens bestyrelse, Eva Holtved, fra skolen viceskoleleder
Ole Wichmann og lærer Grethe Leopold.
*uddrag fra vedtægterne §2
74
GIERSINGS REALSKOLE
Kombineret
elev-forsikring
Forsikringen dækker under ophold og færden overalt inden for skolens område, herunder idræt og undervisning,
og under de sikredes færden I skolens ærinde.
Endvidere dækker forsikringen under praktikanttjeneste,
samt under de af skolen arrangerede ekskursioner og inden-og udenlandske ture.
Forsikringen dækker ikke hjemme privat eller under arbejde, der har erhvervsmæssig karakter.
Erstatning for ulykkestilfælde indeholder 3 forskellige
elementer:
1. Dødsfaldserstatning med 20.000 kr.
2. Invaliditetserstatning op til 350.000 kr.
(méngrad fra 5%)
3. Tandskadeerstatning – efter regning kr.
4. Brilleskade – efter regning (200,- kr. i selvrisiko)
5. Krisehjælp 75.000 kr.
6. Transportudgifter 3.500 kr.
7. Ændring af bolig 35.000 kr.
8. Ændring af arbejdsplads – er dækket
9. Omskolingsudgifter – er dækket
Maksimal udbetaling 50.000.000,- kr.
Størrelsen af invaliditetserstatning er afhængig af omfanget af den varige invaliditet som et ulykkestilfælde medfører.
Generelt gælder, at skolens erstatningspligt bortfalder,
i det omfang sikrede har anden adgang til erstatning for
skaden (gælder pkt. 3-10).
0.a 2012/2013
Elevlister
for skoleåret
2012/2013
Klasselærer Anna-Marie Værgman
Caroline Sophia Flintholm Pohlmann
Christine Bang Johnsen
Christoffer Ellehave
David Marcus Martinussen
Elias Alexander Nørlev Thuge
Emilie Storm Pedersen
Feline Colic Håkansson
Freja Elkær Bruun
Gertrud Pontoppidan Götke
Jonathan Lohmann Poulsen
Laura Kromann Grundtvig
Magnus Lykke Winther
Marie Mandø Højberg
Mikkeline Marie Bunkenborg
Mille Klit Andersen
Nikoline Juul Rohold
Noah Kragelund Hurwitz
Oliver Delbing
Veronica Pynt Greve
Victor Blicher Heinicke
Vilma Beck-Ohmsen
75
0.b 2012/2013
Klasselærer Else Marie Antvorskov
Anna Jensen
Ashia Yu Christiansen
Christian Andrea Caputo
Clara Elisabeth Højer Hansen
Clara Heiberg Friis
Cæsar Ræbild
Gustav Kjær
Ida Ladegaard
Johanne Daugbjerg Mortensen
Jonas Kragelund Hurwitz
Laura Juhl Andersen
Laurits Skov Thrane
Mads Philipsen
Magnus Käehne Snedker
Matthias Alessandro Sannino
Nova Vissing Andersen
Olina Victoria Wiese Westphal Hermansen
Oskar Fiellau Åkerman
Smilla Stage Nielsen
Sofia Fiellau Åkerman
Therese Holm Strøm
76
GIERSINGS REALSKOLE
1.a 2012/2013
Klasselærer Jette Schebye Knudsen
Albert Boy Bedsted
Alexander Vestergaard
Ann-Cecilie Hvenegaard
Bjørn Beck-Ohmsen
Camilla Marie Petersen
Caroline Bang Johnsen
Dagmar Köhler
Emilie Beich-Frandsen Øe
Frederik Agerfeld
Frederik Emil Sørensen
Hannah Esther Pedersen
Jonas Tietgen Vedel Eriksen
Kalle Helm Hattens
Kristoffer Hjorslev Møller Haugstrup
Lene Khalaf
Line Nordahl Hvidt
Rosa Cramer Holme
Sarah Francesca Djarahi
Sebastian Hjort
Sebastian Langkjær Hansen
Sebastian Ruben Givskud
William Breum Larsen
1.b 2012/2013
Klasselærer Thomas Zoffmann
Alberte Fischer Bøhnke
Amelia Chiara Riva
Andreas Risum Schiermacher
Caroline Wilken Garde
Christian Agerfeld
Elias Asmussen
Ellen Kjær Tolstrup
Gustav Kühn Findsen
Gustav Leone Fraulo
Jonas Wulff Thommessen
Josephine Vessel Petersen
Leah Wulff Thommessen
Marcus Knoth Knudsen
Mathilde Cecilie Dreymann
Mikela Møller Laursen
Mikkeline Sofie Heiden Wahlgren
Minna Hallundbæk
Nicoline Høxbro Secher
Oskar Valdemar Berg Hovgaard
Pauline Marie Baunell Müller
Sofie Nora Madsen
2.a 2012/2013
Klasselærer Anders Møller
Albert Pynt Greve
Aleksander Delbing
Anna Thorhauge Weidlich
Bjørg Fogh Nielsen
Christian Rasmus Andres
Ditte Marie Buch
Emma Grønbjerg Thisted
Gustav Elkær Bruun
Gustav Yde Rødtness
Hjalte Oelfke Bangsgaard
Ida Mandø Højberg
Isabella Victoria Flindtholm Pohlmann
Jonatan Kvam Seesko
Julie Vedel Kruse
Julius Hogervorst Jensen
Kasper Bastian Nygaard Larsen
Laura Justesen
Mari-Louise Jarl Zeeberg Møller
Sander Rueskov Graff Pehrson
Selina Polat
Victoria Méchali
77
2.b 2011/2012
Klasselærer Kirstine Andreassen
Anna Ladegaard
Cathrine Signe Ryttergaard Sunke
Filippa Stage Nielsen
Fillip Højme Riedel
Ingrid Marie Bang Brandslund
Kathrine Luna Berg Hovgaard
Kirstine Torgaard Demant
Laura Pilegaard Rasch Nielsen
Louise Christiansen
Maria Sofia Sannino
Mathilde Blomberg
Nathan Morollon Mazaev
Nicklas Møller Hemmingsen
Nicolaj Christian Grønhøj
Nicolas von Wieding
Nicolas Harild Andersen
Rafeh Ahmed
Sandra Bordoy
Sebastian Nykjær Heldarskard
Sigrid Nordenbæk Christensen
78
GIERSINGS REALSKOLE
3.a 2012/2013
Klasselærer Gitte Møller
Albert Bernhard Bunkenborg
Albert Lohmann Poulsen
Anas Butt Hussain
Benedicte Caroline Bro Hofbauer
Casper Bang Clausen
Cathrine Vestergaard
Cecilie Laura Petersen
David Djarahi
Freja-Sofie Mørk Ebensgaard
Ingrid Köhler
Julie Asferg Åsleff
Karen Pontoppidan Götke
Mette Mahler
Mikkel Andreas Kristensen
Mikkel Veinholdt Sørensen
Natalja Kazimirow
Rasmus Boy Bedsted
Sarah Maj Sørensen
Selma Tashdjian Madsen
Sofia Håkansson
Tobias Werenberg Larsen
3.b 2012/2013
Klasselærer Grethe Leopold
Adam Fossar Mahdi Schmidt
Alexander Heiden Wahlgren
Andrea Fischer Bøhnke
Anna-Kathrine Lund Jørgensen
Cecilie Bang Johnsen
David Fiellau Åkerman
Emilie Silke Mørk Madsen
Emma Hornhaver Nonved
Emmily Fabrin Thomsen
Filippa Viktoria Svensson
Frida Bang Møller
Ida Vinther Rasmussen
Isabella Ellis Hedam Nørregaard Hansen
Kira Yuan Hui Ploug Johansen
Laura Sif Wichmann
Line Gunnergaard Poulsen
Malthe Mathias Wiese Westphal Hermansen
Mikkel Rosenberg Lehmann
Niklas Skovgaard Jørgensen
Oscar Luigi Fraulo
Sebastian Honoré Weiland Hans
Villads Hallundbæk
4.a 2012/2013
Klasselærer Lone H. Skjelbo
Anastacia Illum Grubbe
Benyamin Polat
Caroline Elkær Bruun
Caroline Mathiesen Ohnemus
Catherina Vittrup Andersen
Clara Ryehauge
Gabriel Ludvigsen
Jakob Tietgen Vedel Eriksen
Jens Justesen
Jonas Hogervorst Jensen
Jonas Krag Sundwall
Kathrine Juncker Christensen
Louise Stentoft Rasmussen
Magnus Anton Hvenegaard
Malte Helm Hattens
Mathilde Juncker Christensen
Petrea Adler Schou-Knudsen
Philip Toft Andersen
Tony Thien Vi Tran
Umme Kalsoom Qaiser
Victor Grønbjerg Thisted
79
4.b 2012/2013
Klasselærer Charlotte Pedersen
Anders Vinther Rasmussen
Anton Stage Nielsen
Daniel Wilken Garde
Jasmin Kazimirow
Julie Frost Andersen
Karoline Schultz Jensen
Karoline Sofie Dreymann
Kristian Seehausen Knudsen
Laura Stærke Jensen
Liv Nilsson Varde
Louise Agerfeld
Mads Erik Vinther Knudsen
Marius Bay Vallespir
Mathias Riva
Mathilde Daugbjerg Mortensen
Mathilde Høxbro Secher
Noah Wulff Thommesen
Oscar Kühn Findsen
Pernille Højer Jepsen
Sigurd Røge Østergaard
Simon Berggren Fransen
80
GIERSINGS REALSKOLE
5.a 2012/2013
Klasselærer Jens Munck Eriksen
Alexander Kröll Ladopulos
Alfred Birkelund
Alfred Filip Thorup
Ali Murtaza Qaiser
Amalie Holm Skjoldaa
Andrea Rasmussen Bonnevent
Camilla Wowk Hansen
Cecilie Voller Kjærulff
Frederik Eltang Wengler
Frederik Emil Eis Bonde
Jens Klein-Døssing
Joachim Nøhr Odgaard
Josefine Grønvald Horstmann
Luca Giuseppe Granata
Maria Isabella Skov Bojsen
Menah Karimi
Nikoline Lynggaard Riis
Selma Fogh Nielsen
Simon Juul Ligaard
Simone Faurholt Sidelmann
Tobias Aunsholt Boving
5.b 2012/2013
Klasselærer Marianne Berg Hovgaard
Alexander Vessel Petersen
Ane Kirstine Kjeldvig-Eriksen
Cecilia Asmussen
Clara Esther Lehn Petersen
Emma Heiberg Friis
Frederikke Grønbek Bager
Josefine Braae Jensen
Julius Kjær Tolstrup
Kristine Holm Strøm
Lucas Alexander Hvidberg
Mads Handwerk Lund
Marcus Vedding Spange
Mathilde Amalie Baunell Müller
Mikkel Bak Them Poulsen
Nanna Varsha Mørk Hansen
Nichlas Pilegaard Rasch Nielsen
Otilie Fossar Mahdi Schmidt
Rasmus Peter Sveistrup Hansen
Signe Thea Madsen
Sune Rodahl Thisted
Victor Lund Jørgensen
6.a 2012/2013
Klasselærer Heidi Segalt Bødker Pedersen
Aksel Lillesø Skjoldaa Kempf
Astrid Overvad Bruun
Camilla Jasmin Mørk Madsen
Caroline Sjøholm Uhlenfeldt
Christian Hoffbeck Jess
Christopher Skjold Kühn Nielsen
Clara Margrethe Clausen
Daniel Hornhaver Nonved
Frederik Blomberg
Janet Schebye Knudsen
Johanna Tashdjian Madsen
Johanne Pontoppidan Götke
Lasse Ladefoged Kristensen
Ludvig Kofoed Steffensen
Mie Mahler
Sara Christensen-Dalsgaard
Simon Bolding Jepsen
Simon Hyllekvist Gregersen
Sofie Bolding Jepsen
Sofie Heldarskard Sørensen
Victoria Otto Nymand
Viktor Andreas Kristensen
81
6.b 2012/2013
Klasselærer Mette Uhrenfeldt
(Barselsvikar Signe Hjort Hansen)
Anna Johanne Bach Wognsen
Ann-Sofie Wedel Nielsen
Caroline Lilleholt
Elisabeth Nordenbæk Christensen
Emilie Lund-Madsen
Emily Sofie Rosenmeier
Felix Grønlund Pedersen
Frederik Alexander Thrane
Frida Nygaard Ulrichsen
Johanne Risum Schiermacher
Katrine Amalie Birkekær Enevoldsen
Lærke Christine Clausen
Mads Due Beyer
Magnus Blomberg
Mathias Kühn Findsen
Nicoline Stærke Jensen
Nikolaj Toft Andersen
Rasmus Grønbek Bager
Sarah Juhl Andersen
Sigurd Lillesø Skjoldaa Kempf
Søren Rodahl Thisted
Teodor Büchert Brynildsen
82
GIERSINGS REALSKOLE
7.a 2012/2013
Klasselærer Rebecca Øllgaard Greholm
Alexander Vittrup Andersen
Andreas Aunsholt Boving
Caroline Stokholm Rützou
Christian Emil Gjerstorff
Clara Schmeltz Vorgaard
Elisabeth Mikulska Sidenius
Emil Grønvald Horstmann
Emilie Sand von Spreckelsen
Emma Marie Isbrandt Lismann
Frederik Elvang
Frederik Mathiesen Ohnemus
Freja Ryehauge
Ida Brink Mouritzen
Jakob Thingholm
Julia Røssel Kampmann
Karoline Leth Nielsen
Kimmie Kjær Tvergaard
Mathias Bæk Nørager Rasmussen
Mohammad Ali Raza Qaiser
Nanna Krag Sundwall
Noa Ludvigsen
Sofie Elgaard Anthoniussen
Victor Frank Bruun
7.b 2012/2013
Klasselærer Dorte Buchhave
Andreas Loui Vester
Asta Guldager Jørgensen
August Viktor Kirkebæk Madsen
Carla Marie Røge Østergaard
Cecilie Dam Duelund
Frederik Amstrup
Frederik Lindegaard
Frederik Holm Strøm
Isabella Møller Laursen
Jonas Jensen
Jonas Ditlev Melsen
Josephine Wibroe Leth
Julie Vinther Jonasson
Karoline Rask Hamm
Lea Holtved Christiansen
Michelle Hoang
Natacha Pilegaard Rasch Nielsen
Pernille Christiansen
Rebekka Holm Ditlevsen
Silje Andersen
Siri Salling-Jensen
Viktor Johan Hedam Nørregaard Hansen
8.a 2012/2013
Klasselærer Hanne Nyborg
Caroline Gaarslev Vestergaard
Cecilie Hyllekvist Gregersen
Emilie Schou Sørensen
Jesper Wowk Hansen
Jonathan Märcher Sandig
Josephine Bundgaard Lange
Julie Heldarskard Sørensen
Kamma Iess Stigkjær Jacobsen
Kristoffer Schultz Jensen
Kristopher Robert Nissen
Laura Boline Hoffbeck Jess
Lui Kløvborg Larsen
Magnus Grønbek Bager
Martin Stolzenbach
Matilde Grarup Strand
Rasmus Røssel Kampmann
Rosa Birkelund
Sabine Skalshøi
Sebastian Grarup Strand
Simon Hedengran Kristiansen
Thi Thanh Huong Tran
Ulrikke Christine Bro Hofbauer
Victor Espen Adler Schou-Knudsen
83
8.b 2012/2013
Klasselærer Peter Steen-Andersen
Albert Jonathan Ømark Ankerstjerne
Anton Wulff Jensen
August Büchert Brynildsen
Camilla Nymark Christgau
Christian Nis Clausen
Elisabeth Harnow Dorsche
Emil Bertil Pedersen
Emma Louise Møller Nørgaard
Isabella Kongerslev Johansen
Mads Lohmann
Maia Juel Belletty
Maria Asferg Åsleff
Marie-Louise Wedel Nielsen
Mathies Christian Thomsen
Mathilde Lilleholt
Mia Dalager
Nicolaj Juul
Oliver Krøyer Bruhn
Petrine Dupont Hoffmann Langer
Phillip Trinh
Rasmine Iess Stigkjær Jacobsen
Siri Vassard Jensen
Trine Amtkjær Hansborg
Viktor Grønlund Pedersen
84
GIERSINGS REALSKOLE
8.c 2012/2013
Klasselærer Charlotte Kærslund le Berre
Alexander Toft
Anders Ørsø Kristoffersen
Caroline Marie Halling Olesen
Frederik Palle Hansen
Frederikke Aa
Helene Pontoppidan Kokspang
Jacob Hougård Nielsen
Karoline Ilsø Jensen
Khaliun Batjargal
Louise Brandt Larsen
Mathilde Wiberg Pihl
Michelle Foged Pedersen
Mikkel Toft Andersen
Nicoline Helm Andersen
Oliver Hodal Kristensen
Peter Konge Wistesen Andersen
Peter Sigbart Bøggild Lyngbye
Philip Lindegaard Rasmussen
Rasmine Ketty Kroløkke Pedersen
Siw Walther Svarer
Sofie Vilby
Sophia Frank Nielsen
Thobias David Trautner
William Jan-Othan Nielsen
9.a 2012/2013
Klasselærer Jane Bang
Adam Christopher Bro Hofbauer
Amalie Leth Nielsen
Andrea Stentoft Rasmussen
Astrid-Marie Høiberg Reffeld
Caroline Kjær Vilhelmsen
Christen Faurskov Andersen
Christian Mike Andersen
Emma Bartsch
Emmeli Ryge Sandberg
Frederik Aadal Jørgensen
Juliane Ville Hyldtoft
Julie Nonved Pedersen
Kristine Hjerrild Neldeborg
Louise Holmberg Steffen
Mads Holm Pedersen
Mads Tietgen Vedel Eriksen
Mathias Hjorthøj Aarenstrup
Mikkel Elvang
Nikolaj Ejlskov Hansen
Rikke Bolding Jepsen
Sara Sofia Sanoh
Sebastian Eklund Larsen
Simon Reinhold Knudsen
Thomas Reismer
9.b 2012/2013
Klasselærer Gorm Gaarde
Agnes Kjær Tolstrup
Alberte Aaskov Jakobsen
Cecilia Granata
Cille Nordlund Reinholt
Frederik Juulsgaard Sørensen
Frederik Nikolaj Seehausen Knudsen
Frederikke von Wieding
Ida Mortensen
Jacky Hoang
Jeppe Hein Nielsen
Josephine Toft
Katrine Jensen
Katrine Helding Lund
Kristian Amstrup
Kristoffer Louis Kirkebæk Madsen
Maja Braae Jensen
Matilde Bay Lyhne
Melissa Pilegaard Rasch Nielsen
Nikolaj Fondt Salzwedell
Sebastian Ügüden Porsche
Simon Ledderer
Sofie Lauridsen
Stefan Baier Jepsen
85
9.c 2012/2013
Klasselærer Jesper Krogh
Aksel Martin Danvig Lydolff
Amalie Tange Bredskov
Caroline Stausholm Roust
Casper Frank Møller
Celine Sindet Beck Haurand
Christian Dilling Kildegaard Andersen
Emilie Kristine Kjær Stenstrøm
Emma Bang
Emma-Kristina Hersø Rasmussen
Frederik Persson-Christensen
Johanne Louise Christensen
Jonas Vest Godskesen
Josephine Mai Hansen
Klara Riber Eggers
Louise Heldbo Nielstedt
Maria Elisa Mattson
Michella Zielinska Rasmussen
Mikkel Præstekjær
Niels Frederik Farshchi Lund
Oliver Granhøj Yeadon
Oliver Louis Weise Hellum
Sebastian López Behrndt
Thea Rodahl Thisted
Victor Langberg Hviid
86
GIERSINGS REALSKOLE
10.a 2012/2013
Klasselærer Sven Nymann Pedersen
Alexander Kobberrød
Aske Morville Delmar
Caroline Sundstrøm Elmgreen
Caspar Holm Mehri
Cecilie Panduro Sundstrøm
Cecilie Schou Jørgensen
Christian Skov Bojsen
Christoffer Vind Munk-Petersen
Christopher Daniel Bærentsen
Daniel Vosbein Jørgensen
Emma Baunehøj Munksgaard Jensen
Helene Høj Werenberg
Josephine Smith Damgaard
Kathrine Odsgaard Klausen
Kristian Gahrn Kristoffersen
Mads Amtkjær Hansborg
Mads Kielstrup Holst
Mathilde Fjord Christensen
Mie Nymark Poulsen
Nanna Lund Nielsen
Nicklas Nykjær Koefoed-Larsen
Peter Lundvald Nielsen
Rikke Yulin Bjerregaard Sagen
Sidsel Juul Vinbæk
Sophie Ebbesen Happel
Victor Harris Pedersen
10.b 2012/2013
Klasselærer Marianne Kærslund
Anna Xiomara Foverskov Dyrbye
Christian Hauge
Christoffer Lismann Siefert
Daniel Bøgelund Schebye
Ellen Bang Stærmose
Emil Holm Lundemann
Emil Just Nortvig
Emma Josephine Holleufer Dahl
Frederik Bregndahl Mikkelsen
Frederik Dam Duelund
Jacob Steen Nielsen
Jeppe Elkjær Larsen
Josephine Nielsen
Karina Melanie Pedersen
Lotte Andkjær
Magnus Grejs Bentsen
Magnus Lund Pedersen
Mathilde Fiona Smietana
Mikkel Grill-Henriksen
Rune Kildegaard Petterson
Sam Kalantar Hormoozi
Simon Bork-Jensen
Simon Klemmensen
Sofie Krogh Hansen
Thea Dalsbo Halbro
William Helldén
10.c 2012/2013
Klasselærer Jesper Stensgaard
Alexander Schaumburg Vester
Amalie Gommesen
Amanda Lykke SAND
Anders Bensen Ottsen
Andreas Toftdahl Andersen
Anna Cecilie Runge Boysen
Bolette Hilbert Jacobsen
Camilla Riber Egsvang Kristensen
Casper Lund Borgaard
Christoffer Claville
Debbie Klokker Lund
Frederik Emanuel Skjold Jensen
Frederik Peter Pedersen
Johanne Hjuler Hansen
Josefine Egeskov Laursen
Kasper Elmsted Reifling
Laurits Lund Jørgensen
Line Bach Eriksen
Martine Kjærsgaard
Mikkel Berry Krog
Morten Skov Markvardsen
Nanna Korsager Hansen
Nickolaj Bo Petterson
Rasmus Gyde Andersen
Sofie Amalie Askær
Thea Frølund Friis
87
Skoleskemaer
www.giersings.dk
Feriekalender
www.giersings.dk
Indmeldelse
www.giersings.dk
Vedtægter
www.giersings.dk
Hvor går eleverne hen?
www.giersings.dk
88
GIERSINGS REALSKOLE
Skolefritidsordningen
www.giersings.dk
Fagenes timetal
www.giersings.dk
Skolepenge
www.giersings.dk
Tilsynsplan
www.giersings.dk
Om 10. klasse
www.giersings.dk
89
Her finder du vej til Giersings Realskole
Giersings Realskole
Nonnebakken 7 · 5000 Odense C
tlf. 6612 2041 · fax 6614 1092
GIERSINGS REALSKOLE
90
GIERSINGS
REALSKOLE
Nonnebakken 7 · 5000 Odense C · Tlf. 66 12 20 41
kontor @giersings.dk · www.giersings.dk

Nøgleord til bogens 7 fortællinger Reception i Rårup

Transcription

Similar documents

Malene Gade Lise Fenger Poulsen Sumaya Sheikh Abdullahi Helen

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler

Elever - Egtved Skole

1. This - psykisk

04.vgd.Elisegaard - John Mahler Schou

EFTER SKOLETID - Randers Realskole

Arbejdshest i diplomatiets elite