Ny Kiwi minipris åbner i Viborg

Transcription

Kommunaldirektørnetværket
i den midtjyske region
Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket
Tid og sted: Fredag 28. februar 2014, fra kl. 9.00 til 12.00 efterfulgt af frokost
Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg
Deltagere:
Jesper H. Jensen, Jesper Kaas Schmidt, Niels Erik Kjærgaard, Claus Damgaard,
Lone Lyrskov, Johan Stadil Petersen for Jesper Thyrring Møller, Christian Berthelsen for Per Mathiasen, Jann Hansen, Niels Aalund, Birgit Fogh Rasmussen, Jan
Kallestrup, Niels Højberg, Lisbeth Binderup, Bo Johansen, Jonna Holm Pedersen,
KKR, Eva Glæsner, KKR, Inger Bojsen Nehm, kd-net (ref.)
Afbud:
Kenth Halfdan Ferning, Anders J. Jørgensen, Lars Møller, Hans Nikolaisen, Lasse
Jacobsen, Henning Hansen.
1. Godkendelse af dagsorden
--Dagsordenen blev godkendt.
2. Godkendelse af referatet fra møde fredag 7. februar 2014
Bilag 1. Referat fra møde i kd-net fredag 7. februar 2014
--Referatet blev godkendt.
3. Vækst- og udviklingsstrategi v. Niels Erik Kjærgaard
Orientering om den nye regionale vækst- og udviklingsstrategi samt drøftelse af den videre
proces.
Bilag 2. Lov om ændring af lov om erhvervsfremme - vedtaget 23. januar 2014
Bilag 3. Notat vedr. lov om erhvervsfremme, KL 11. februar 2014
--Niels Erik Kjærgaard præsenterede kravene til den regionale vækst- og udviklingsplan,
VUS, herunder vækstforums opgave i forhold til at udarbejde de bidrag til VUS’en, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi.
Præsentationen er vedlagt referatet.
Niels Erik Kjærgaard redegjorde for den proces, loven foreskriver, samt Region Midtjyllands
forslag til, at arbejdet med VUS’en forankres i Vækstforum og den administrative styregruppe for Vækstforum, dog med mulighed for at etablere arbejdsgrupper herunder.
21-02.2014/Inger B. Nehm/mobil 4022 6943/mail: inbn@norddjurs.dk
1
Tidsplanen for udarbejdelsen af VUS’en blev drøftet, og der var enighed om, at det er vigtigt at få tilrettelagt en åben proces, der giver mulighed for, at såvel KKR Midtjylland som
kommunalbestyrelserne inddrages og får ejerskab til VUS’en.
Det blev aftalt, at Region Midtjylland sammen med Niels Erik Kjærgaard udarbejder et forslag til en tidsplan, der kan præsenteres for Kontaktudvalget 10. marts 2014 og for KKR
Midtjylland 14. marts 2014.
4. Turisme v. Poul Møller
Præsentation af Regeringens vækstplan for turisme og for de drøftelser, der har været efter
planens offentliggørelse. Vækstplanens strukturinitiativer vil betyde markante ændringer for
det regionale arbejde med turismeudvikling i Danmark. Såfremt strukturændringen gennemføres i den forelagte form, vurderes det, at Midtjysk Turisme vil ophøre med at være regional operatør, og fondens aktiver vil derfor skulle indgå i en ny struktur ved udgangen af
2014.
Bilag 4. Vækstplan for dansk turisme, Regeringen januar 2014
--Poul Møller præsenterede Regeringens vækstplan for turisme, der ligger op til mere kvalitet
i turismen, udvikling af kyst- og naturturismen, vækst i storby- og erhvervsturisme samt ny
organisering af turismefremmeindsatsen. Præsentationen er vedlagt referatet.
Planens konsekvenser for de midtjyske turismesatsninger blev drøftet, og der var enighed
om, at kommunerne og Region Midtjylland bør udarbejde en samlet henvendelse til Erhvervs- og Vækstministeriet, hvori de midtjyske turismesatsninger præsenteres med henblik på en synliggørelse af det midtjyske område.
Det blev aftalt, at Poul Møller og Niels Erik Kjærgaard tager initiativ til et møde med Region
Midtjylland med henblik på udarbejdelse af henvendelsen.
5. Det specialiserede socialområde v. Henning Hansen
5.1. Forslag til Udviklingsstrategi 2015
Drøftelse af forslag til Rammeaftalens Udviklingsstrategi 2015, som skal behandles i KKR
Midtjylland 14. marts 2014 med henblik på godkendelse i kommunalbestyrelser og Regionsrådet senest 1. juni 2014.
DASSOS har 19. februar 2014 behandlet vedhæftede forslag til udviklingsstrategi hvor udkast til Udviklingsstrategi 2015 samt bilag blev godkendt, med forbehold for Udviklingsplan
for Sølund.
Med forbehold for resultaterne af den efterfølgende konference 19. februar 2014, kan følgende tre emner komme i spil vedr. fokus- og udviklingsområder:
1. Fælles metodeudvikling af omkostningseffektive tilbud.
2. Socialpsykiatrien, jf. regeringens psykiatriudspil.
3. Ministertemaet for 2015 vedr. anbragte børn og unges uddannelse.
På den politiske konference 19. februar 2014 blev der drøftet en række emner, som mulige
indsatsområder i Udviklingsstrategi 2015, og muligvis også længere frem. Emnerne var:
• Fortsat øget helhed og sammenhæng i indsatserne
2
• Øget synlighed som udfordring og mulighed
• Socialpsykiatrien
• Fælles målsætninger
DASSOS formulerer de endelige indsatsområder med henblik på indarbejdelse i Udviklingsstrategiens kapitel 2.
Bilag 5. Forslag til Udviklingsstrategi 2015, Socialsekretariatet februar 2014
--Lisbeth Binderup orienterede kort om årsagen til forbeholdet for udviklingsplanen for Sølund. Hun understregede, at Skanderborg Kommune gerne opretter et brugerkommuneråd,
såfremt der er interesse blandt brugerkommunerne. Lisbeth Binderup opfordrede derfor til,
at DASSOS godkender Rammeaftalens Udviklingsplan 2015 uden forbehold.
Det blev aftalt, at Skanderborg Kommune undersøger interessen for et brugerkommuneråd
og vender tilbage med resultatet til DASSOS inden 1. juni 2014. Sagen behandles igen på
møde i kd-net 23. maj 2014.
Det blev desuden aftalt at indstille til KKR Midtjylland, at Rammeaftalens Udviklingsplan
2015 godkendes.
5.2. Pejlemærker for Styringsaftale 2015
Orientering om DASSOS’ drøftelse 19. februar 2014 af forslag til pejlemærker for Styringsaftale 2015, som KKR Midtjylland skal behandle 14. marts 2014 med henblik på, at DASSOS kan udarbejde et forslag til styringsaftale til KKR mødet i juni 2014. Styringsaftalen
skal godkendes i kommunalbestyrelser og Regionsrådet senest 15. oktober 2014, men ønskes af hensyn til kommunernes budgetlægning fremsendt til godkendelse allerede før
sommerferien.
DASSOS drøftede 19. februar 2014 forskellige forslag til pejlemærker. DASSOS besluttede,
at der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger, som er fagligt og kvalitativt i orden - men, at der også skal ”undersøges nye måder at styre udgiftsudviklingen på”. I DASSOS' drøftelser blev det understreget, at det fortsat er vigtigt at have
fokus på visitationen, og at der fortsat er potentiale i at tænke forskellige muligheder, metodeudvikling, mestring, flow mv. ind i styringen på området.
--Der blev kort orienteret om pejlemærker for styringsaftale 2015. Derudover blev takstudviklingen drøftet med udgangspunkt i KKR Midtjyllands møde juni 2013, hvor styringsaftale
2014 blev godkendt, og hvor det ’blev tilkendegivet, at det også efter 2014 er vigtigt at have
et flerårigt fokus på den fælles faglige udvikling af tilbud og løsninger og, at balancen er ved
at være nået mht. reduktion i takstudviklingen. KKR formandsskabet noterer sig, at der fortsat skal være fokus på den fælles faglige udvikling af tilbud og løsninger samt, at takstniveauet holdes i Rammeaftale 2015’ jf. referat fra møde i KKR Midtjylland 13. juni 2013.
Der var enighed om, at der fortsat skal være fokus på takstudviklingen, og at der skal være
fokus på udvikling af omkostningseffektive løsninger samt, at der gennem den fælles metodeudvikling skal arbejdes på at finde nye måder at styre udgiftsudviklingen på.
Der blev opfordret til, at der af hensyn til kommunernes budgetlægning arbejdes for, at styringsaftale 2015 besluttes på KKR Midtjyllands møde i juni 2014.
3
6. Nyt fra regionen v. Bo Johansen
6.1. Medtech Innovation Center (MTIC)
Drøftelse af fremtiden for MTIC, herunder hvorvidt kommunerne ønsker at bidrage til MTIC
fremadrettet. MTIC blev etableret i 2009 efter ønske fra BioMedNet, en forening af bio- og
medtech virksomheder i Region Midt, der ønskede en platform med øget fokus på kommercialisering. MTIC er en non-profit virksomhed, etableret som en selvejende fond med bevilling fra Vækstforum i Region Midt og EUs strukturfonde og som en del af erhvervssatsningen "Erhverv og sundhed". MTIC’s bevilling udløber ved udgangen af 2014.
Link til MTIC
--Bo Johansen redegjorde kort for Medtech Innovation Center, MTIC, herunder for de tiltag,
der allerede er iværksat for at sikre videreførsel af centeret. Bo Johansen forklarede, at Region Midtjylland allerede har taget kontakt til de kommuner, hvor der er placeret sygehuse,
men gjorde samtidig opmærksom på, at alle kommuner er velkomne til at bidrage til MTIC
fremadrettet.
Det blev aftalt, at Region Midtjylland arbejder videre med en forretningsmodel for MTIC,
hvor alle de midtjyske kommuner får tilbud om deltagelse.
7. Eventuelt
--Jesper Kaas Schmidt understregede vigtigheden af, at Region Midtjylland i forbindelse med
planlægning af møder i de politiske udvalg udviser forståelse for, at de regionale og kommunale medlemmer er ligeværdige parter, også når det gælder mødeplanlægningen. Herunder også, at der fremsendes materiale til møderne i god tid.
4
Anden del af mødet (uden regionsdirektøren)
8. Opfølgning på første del af mødet
--Der var ingen bemærkninger til punktet.
9. Vækst- og udviklingsstrategi v. Niels Erik Kjærgaard
Drøftelse af processen for udarbejdelse af vækst- og udviklingsstrategien. Det foreslås, at
der nedsættes en styregruppe med kommunaldirektørerne fra Ringkøbing-Skjern, Aarhus,
Holstebro og Randers, hvorved både Vækstforum og Væksthusets styregrupper er repræsenteret.
Bilag 6. Vækst- og UdviklingsStrategien (VUS) - Forslag til organisering og den videre proces, 21. februar 2014
--Det blev aftalt, at Niels Erik Kjærgaard, Niels Højberg, Lars Møller og Hans Nikolaisen udpeges til VUS-gruppen.
10. Flygtningekvoter for 2014 v. Jesper Kaas Schmidt
Drøftelse af, hvordan yderligere 381 flygtninge i 2014 kan fordeles blandt kommunerne. Det
foreslås, at de yderligere 381 flygtninge fordeles efter Udlændingestyrelsens matematiske
model, der hidtil har ligget til grund for fordelingen af flygtninge i de midtjyske kommuner.
Bilag 7. Oversigt over flygtningekvoter for 2014, KKR sekretariatet, februar 2014
--Det blev aftalt at indstille til KKR Midtjylland, at de yderligere 381 flygtninge fordeles efter
Udlændingestyrelsens matematiske model. Niels Højberg informerede om, at Aarhus
Kommune overfor Udlændingestyrelsen har sat spørgsmålstegn ved beregningsmetoden.
11. Velfærdsområdet v. Claus Damgaard
11.1. Socialrådgiveruddannelsen
Orientering om, at VIA UC på baggrund af fejlfortolkning af resultaterne i COWI analysen
’Behovet for velfærdsuddannede Midtjylland’, januar 2013 har øget optaget på socialrådgiveruddannelsen i Holstebro med 30 pladser på trods af, at der i den midtjyske region som
såvel på landsplan er stigende arbejdsløshed blandt socialrådgivere. VIA UC har ret til at
øge optaget, såfremt de kan skaffe praktikpladser, hvilket det ifølge VIA UC er lykkedes at
skaffe.
--Claus Damgaard orienterede kort om sagen, og der var enighed om, at der bør være fokus
på, at der ikke uddannes for mange til arbejdsløshed.
5
11.2. Sygeplejerskeuddannelsen
Orientering om, at VIA UC anmoder om at få et punkt på dagsordenen på møde i KKR
Midtjylland 14. marts 2014 om en opdimensionering på 30 studerende ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens med henblik på en positiv tilkendegivelse fra KKR. Det foreslås, at
sagen ikke behandles i KKR Midtjylland, men at den i stedet behandles i styregruppen for
uddannelse.
Bilag 8. Notat vedr. øget dimensionering, VIA UC, 19. februar 2014
--Det blev aftalt, at sagen drøftes i styregruppen for uddannelse.
12. Regionale møder v. Jesper Kaas Schmidt
12.1. Møde i KKR Midtjylland 14. marts 2014
Orientering om de foreløbige punkter til møde i KKR Midtjylland 14. marts 2014.
Bilag 9. Forslag til punkter til dagsordenen til KKR møde 14. marts 2014
--Jesper Kaas Schmidt orienterede om de foreløbige punkter til dagsordenen, herunder KKR
formandskabets ønske om drøftelser af de områder, hvor der er særlige kommunale udfordringer.
Herudover orienterede han om, at KKR formandsskabet har bedt om, at der udarbejdes
forskellige forslag vedrørende nedsættelse af en uddannelsespolitisk gruppe i regi af KKR.
Henning Hansen arbejder med forslaget i samarbejde med Claus Damgaard.
Endelig orienterede Jesper Kaas Schmidt kort om punktet vedr. International Citizen Service, hvor KL gerne vil have kommunernes opbakning til, at opgaven fortsat skal være placeret hos kommunerne. Der blev understreget, at punktet bør formuleres som et erhvervsudviklingspunkt.
12.2. Møde i Kontaktudvalget 10. marts 2014
Orientering om de foreløbige punkter til møde i Kontaktudvalget 10. marts 2014.
--Jesper Kaas Schmidt orienterede kort om punkterne til Kontaktudvalgsmødet.
13. Status på udpegningerne v. Jesper Kaas Schmidt
Status på overdragelsesopgaven samt drøftelse af, hvorvidt medlemmer af baggrunds- og
arbejdsgrupper skal kunne udpege stedfortrædere til at repræsentere sig i grupperne.
Link til oversigt over administrative baggrunds- og arbejdsgrupper, januar 2014
Bilag 10. Oversigt over administrative grupper 2014-17, februar 2014
--Jesper Kaas Schmidt understregede, at det er de personer, der er udpeget af kd-net, der
også deltager i arbejdsgruppernes møder. Der er ikke udpeget personlige suppleanter til
6
arbejdsgrupperne. Hvis der er ændringer til udpegelserne meddeles det til kd-net sekretariatet.
Jesper Kaas Schmidt informerede om, at KOSU servicerer de kommunale repræsentanter i
nye praksisplanudvalg.
14. Regnskab 2013 og budget 2014 v. Jesper Kaas Schmidt
Orientering om regnskab 2013 samt budget 2014 for koordinering af de fælleskommunale
aktiviteter under KKR.
Bilag 11. Regnskab 2013 og budget 2014, kd-net sekretariatet februar 2014
--Jesper Kaas Schmidt orienterede kort om regnskab 2013 og det reviderede budget for
2014.
15. Næste møde v. Jesper Kaas Schmidt
Næste møde i kommunaldirektørnetværket er fredag 23. maj 2014.
Mødet afholdes i medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg.
Dagsordenen til mødet fremsendes senest 15. maj 2014.
Møder resten af 2014:
Fredag 22. august 2014 – fastholdes!
Fredag 31. oktober 2014
Seminar 2014 datoforslag:
Torsdag 4. december – fredag 5. december 2014
Torsdag 11. december – fredag 12. december 2014
--Det blev aftalt, at det fælles seminar afholdes torsdag 11. december - fredag 12. december
2014.
16. Eventuelt
--Niels Højberg orienterede kort om, at 3. fase af det fælles kommunale kontaktcenter er
kommet godt i gang.
Lone Lyrskov kvitterede for rigtig god support fra Socialtilsyn Midt i forbindelse med Spartasagen.
7
N O TAT
KKR
MIDTJYLLAND
Vækstforum Midtjylland 2014-18 - Administrativ organisering
Den 4. april 2014
Sags ID: SAG-2014-01232
Dok.ID: 1843489
Det regionale vækstforum for Region Midtjylland har til opgave med udgangspunkt i områdets rammevilkår og erhvervsspecialisering og efter høring af Danmarks Vækstråd:
• at udarbejde bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af
den regionale vækst- og udviklingsstrategi, inden for hele regionen,
• at redegøre for de initiativer, som vækstfora vil foretage som opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi,
• at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår, herunder den erhvervsmæssige udvikling i regionens yderområder og
• inden for den regionale vækst- og udviklingsstrategi at udvikle og afgive
indstilling (til Regionsrådet?) om medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter.
Vækstforum afgiver desuden indstilling, til staten om anvendelse af socialog regionalfondsmidler og til regionen om anvendelse af regionale udviklingsmidler til erhvervsformål,
Vækstforum for Region Midtjylland sammensættes af 21 medlemmer således:
3 medlemmer udpeges på regionsrådets eget initiativ,
6 medlemmer udpeges efter indstilling af kommunalbestyrelserne i regionen, hvoraf mindst 1 medlem skal repræsentere yderområderne,
6 medlemmer fra erhvervslivet udpeges efter indstilling fra erhvervsorganisationer udvalgt af regionsrådet,
3 medlemmer fra viden- og uddannelsesinstitutioner udpeges på regionsrådets initiativ,og
3 medlemmer, som repræsenterer henholdsvis arbejdsgivere og lønmodtagere, hvoraf 1 medlem udpeges efter indstilling fra arbejdsgiverorganisatio1
EGL@kl.dk
Direkte
Mobil 4015 6525
Aarhus Kommune
Rådhuset
8000 Aarhus C.
www.kl.dk/kkr-midtjylland
Side 1/6
ner og 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra lønmodtagerorganisationer.
Det regionale beskæftigelsesråd i Region Midtjylland har en observatørpost
i vækstforum
Bent Hansen er formand, Lars Aagaard, DI er næstformand
De 6 kommunale repræsentanter i Vækstforum er:
• Jørgen Gaarde
• H.C. Østerby
• Jacob Bundsgaard
• Erik Flyvholm
• Claus Wistoft
• Iver Enevoldsen (tovholder)
Vækstforums formandsskab
Til at bistå formanden med forberedelse og opfølgning på møderne i vækstforum for Region Midtjylland etableres et formandskab. Formandskabet
vælges blandt medlemmerne af vækstforum og sammensættes således: en
repræsentant for Regionen, en repræsentant for kommunerne, en repræsentant for erhvervsorganisationerne, en repræsentant for vidensinstitutionerne
og en repræsentant fra henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.
Formandsskabet 2014-18 består af:
• Bent Hansen, regionsrådet
• Lars Aagaard, DI
• Iver Enevoldsen, KKR
• Brian Bech Nielsen, Aarhus Uni,
• Viggo Thinggård, LO, FTF, AC
• Peer H. Kristensen, DA
Formandsskabet mødes ad hoc mellem Vækstforums møder og deltager i
møder på centralt hold fx omkring indgåelse af Vækstpartnerskabsaftalen
med ministeriet.
Til forberedelse af møder og andre aktiviteter i regi af Vækstforum
Midtjylland er der etableret en administrativ styregruppe, der spejler Vækstforums medlemmer. I denne gruppe indgår seks kommunaldirektører og en
KKR konsulent, der sammen udgør en baggrundsgruppe, der skal sikre, at
der ydes de kommunale repræsentanter størst mulig og relevant bistand:
•
•
•
•
KD Lisbeth Binderup
KD Lars Møller
KD Niels Højberg
KD Birgit Fogh
•
•
•
KD Jesper Hosbond Jensen
KD Niels Erik Kærgaard
CK Eva Glæsner
2
Niels Erik Kærgård og Eva Glæsner er tovholdere for gruppen, der sammen
bidrager til, at:
- de kommunale repræsentanter i Vækstforum føler sig godt klædt på
til møderne
- de kommunale repræsentanter føler, at de har gennemslagskraft i
Vækstforum
- kommunerne føler medejerskab til Vækstforum og at Vækstforums
beslutninger er anvendelige i kommunal sammenhæng
Til faglig bistand og sparring udpeger hver KD en embedsmand fra egen
kommune.
I sparringsgruppen deltager:
• Bente Hornbæk
• Jørgen Henningsen
• Jan Beyer Schmidt Sørensen
• Anders Holm
• Poul Møller
• Peter Donslund
• Eva Glæsner
Forberedelsen af møder i Vækstforum vil typisk forløbe således:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Regionen udsender dagsorden til møde i den administrative styregruppe (dagsorden til næste Vækstforummøde er altid på)
KKR sekretariatet indhenter bemærkninger til dagsordenen hos
sparringsgruppen og udsender notat til de seks KD’er
Dagsordenen drøftes af de seks KDer på et formøde umiddelbart for styregruppemødet
Umiddelbart efter mødet i den administrative styregruppe afholdes der kommunalt opsamlingsmøde, evt. med regionssekretariatet
Regionen udsender dagsorden til Vækstforums møde
KKR sekretariatet indhenter evt. yderligere bemærkninger til
dagsordenen hos sparringsgruppen og udsender notat til de
kommunale vækstforummedlemmer
Dagsordenen drøftes af de seks Borgmestre på et formøde
umiddelbart for mødet i Vækstforum
Vækstforummøde
Der er administrativ opsamling umiddelbart efter mødet i
Vækstforum(tovholderne og regionens sekretariat)
Der udarbejdes dagsordensnotat til møderne i Vækstforums formandskab
som skitseret ovenfor, men mere ad hoc, idet møderne ikke ligger fast og
deres dagsorden er af meget forskellig karakter.
Den regionale vækst- og udviklingsplan (VUS)
3
Der nedsættes en kommunal KD-gruppe til skikring af, at kommunerne får
optiml indflydelse på den regionale vækst- og udviklingsstrategi. I gruppen
indgår:
2 repræsentanter fra Vækstforum-kommunerne – repræsenteret ved næstformandskommunen samt yderligere en kommune:
• Niels Erik Kjærgaard Ringkøbing-Skjern Kommune (formand)
• Niels Højberg, Aarhus Kommune
2 repræsentanter fra Væksthus Midtjylland-kommunerne – repræsenteret
ved formands- og næstformandskommunerne:
• Lars Møller, Holstebro Kommune
• Hans Nikolaisen, Randers Kommune.
KKR sekretariatet: Eva Glæsner
Der arbejdes endnu på et tids- og procesplan, der kan sikre optimal kommunal indflydelse. I tidsplanen bør indgå følgende ”fix-punkter” i 2014:
23/5
12/6
22/8
12/9
31/10
18/11
KD net
KKR har temadrøftelse om vækst
og regionaludvikling i ”bred forstand”
KD net
KKR
KD net
KKR
Øvrige ”KKR-aktører” på det erhvervspolitiske område
KKR har udpeget fem personer til Væksthusets bestyrelse:
• Kommunalbestyrelsesmedlem Søren Olesen(O) Holstebro, formand
• Borgmester Peter Sørensen (A) Horsens
• Kommunalbestyrelsesmedlem Johannes Poulsen (B) Herning
• Borgmester Claus Omann Jensen (V) Randers
• Erhvervsrepræsentant Partner Margrethe Bak, Karlbak, Aarhus
Kommunaldirektørerne fra de fire kommuner udgør en baggrundsgruppe,
der på tilsvarende vis som baggrundsgruppen for Væsktforum sikrer administrativ bistand til de kommunale repræsentanter.
Der er overlap til VUS-gruppen v. Randers.
KKR har udpeget tre repræsentanter til bestyrelsen for EU kontoret:
4
Lotte Cederstrøm, Aarhus
• Jørgen Gaarde, Skanderborg – formand
• Jens Meilvang, Norddjurs
•
Kommunaldirektørerne fra de tre kommuner udgør en baggrundsgruppe,
der på tilsvarende vis som baggrundsgruppen for Vækstforum sikrer administrativ bistand til de kommunale repræsentanter.
Der er overlap til VUS-gruppen v. Aarhus
Desuden er der udpeget to repræsentanter til Midtjysk Turisme:
Kirstine Bille
• Iver Enevoldsen
•
Kommunaldirektørerne fra de to kommuner udgør en baggrundsgruppe,
der på tilsvarende vis som baggrundsgruppen for Vækstforum sikrer administrativ bistand til de kommunale repræsentanter.
Der er overlap til VUS-gruppen v. Ringkøbing-Skjern
Bilag 1: Forsøg på grafisk fremstilling af VUS’ens organisatoriske og
procesmæssige kontekst:
5
Organisationsoversigt – frembringelse af VUS
Kontekst
Beslutning
Politiske
interessenter
EU's social og
regionalfondsmidler
Kontaktudvalget
KKR
Adm. fora
Regionssekretariatet
Vækstforums
administrative styregruppe
Landsplanredegørelse
Regionens rådgivende
udvalg
Kommunale Vækstforum
Repræsentanter
Vækstpartnerskabsaftale
KD net
Vækstforum
Vækstforums
formandsskab
Regeringens
vækstplaner/Vækstrådet
Kommunernes strategier
Vækstforums kommunale
baggrundsgruppe
Regionsrådet
Kommunerne
Den kommunale VUS
gruppe
Oversigt over strategier og processer
Vækstforum
Input til VUS
Overvågning af de
regionale og lokale
vækstvilkår
Vækstforums erhvervs- og
vækstrettede input
Regionsrådets
Output
Vækstforums
handlingsplan
Vækstforums indstilling til
Regionsrådet om
medfinansiering
Redegørelse
Kontekstdokumenter
VUS
Vækstforums indstillinger
til staten om EU midler
Erhvervsudviklingsstrategi
Input fra andre
interessenter
Vækstforums udmøntning
af midler fre Regionsrådet
og EU
6
Sag til møde i Kommunaldirektørnetværket 23.maj 2014
Styrkelse af det midtjyske økosystem for sundhedsinnovation.
I den midtjyske region har vi både stærke kompetencer inden for sundhedsinnovation, men
også et stort behov for et stærkere samarbejde på området.
I forbindelse med evalueringen af MedTech Innovation Center (MTIC), sommer 2013, blev det
påpeget at vi i midtjylland, trods mange indsatser og gode kompetencer halter bagefter på det
interne samarbejde mellem aktørerne i regionen.
Tiden er derfor moden til at samle kræfterne yderligere og sikre et fælles og stærkt økosystem
for sundhedsinnovation i regionen.
Region Midtjylland har derfor taget initiativ til at involvere de regionale parter på området.
Hensigten er at invitere til stiftelsen af en fælles fond, hvori den nye ejerkreds kan sætte en
retning for det videre arbejde, og være med til at sikre sammenhæng, samarbejde og kritisk
masse i aktørernes indsats og ydelser. Herunder en genforhandling af MTIC’s rolle (se bilag om
MTIC).
Sammen med Aarhus Universitet, VIA University College, og regionen selv, er kommunerne
(og det nære sundhedsvæsen) helt centrale aktører i økosystemet for sundhedsinnovation.
Målet er at styrke den tredobbelte bundlinje; forbedret sundhed, forbedret sundhedsøkonomi
og øget vækstpotentiale for klyngens virksomheder.
Der har allerede været positiv dialog med flere kommuner, og for at sikre en hurtig proces vil
Regionen udsende en invitation 1.juni (se udkast i bilag) til samtlige kommuner om at indgå i
en ny fælles fond. Tilsagn inden 1.juli er nødvendig for at være med fra start. Invitationen har
ikke form at et færdigt ydelseskatalog, men er netop en invitation til at være med til at præge
det fremtidige samarbejde. Efter sommerferien vil ejerkredsen holde et møde for at
konkretisere visionen for samarbejdet, udarbejde strategi og handleplaner, og nedsætte en
egentlig bestyrelse for fonden, bestående af repræsentanter fra kommuner, region,
uddannelse og forskning, samt virksomheder. Aarhus Universitet og Region Midtjylland
bidrager med 2 mio. kr. årligt, og for kommunerne foreslås et bidrag på 2 kr. pr. indbygger pr.
år.
Det er regionens holdning at kun ved at have et fælles ejerskab til fonden og strategien, kan vi
opnå det stærke samarbejde som er en forudsætning for at vi kan styrke det midtjyske
økosystem for sundhedsinnovation.
En stærk sundhedsklynge – gennem et tæt
samarbejde!
Vi har i midtjylland gode muligheder for at skabe en stærk sundhedsklynge. Vi har en
række forskningsmæssige styrkepositioner inden for blandt andet sundhedsforskning, it,
naturvidenskab og bioteknologi, og hertil en kompetent kommunal sektor og
hospitalssektor. Samtidig er vi langt med at udvikle et værdiskabende og respektfuldt
samarbejde mellem parterne på sundhedsområdet.
Tiden er derfor moden til at samle kræfterne yderligere og sikre et fælles og stærkt
økosystem som styrker sundhedsinnovationen i regionen.
Vækstforum har på baggrund af den seneste evaluering af MedTech Innovation Center
(MTIC) taget initiativ til at involvere de regionale parter på området. Evalueringen
anbefaler, at der skal etableres et stærkere ejerskab til sundhedsklyngens udvikling, og der
stiftes en fælles ejerkreds til at udvikle økosystemet for sundhedsinnovation.
Ejerkredsen skal sætte en retning for det videre arbejde, og være med til at sikre
sammenhæng, samarbejde og kritisk masse i aktørernes indsats og ydelser.
Et sammenhængende og integreret økosystem er forudsætningen for at vi kan realisere de
ønskede effekter på den tredobbelte bundlinje; forbedret sundhed, forbedret
sundhedsøkonomi og øget vækstpotentiale for klyngens virksomheder.
Det midtjyske økosystem er ungt sammenlignet med andre centre for sundhedsinnovation
rundt om i verden, og vi har ikke store virksomheder, der kan fungere som dynamo for
udviklingen på området. Derfor har vi brug for at etablere en fælles platform og et miljø,
hvor de forskellige parter kan mødes, og arbejde ud fra en fælles vision i bestræbelserne
på at styrke innovationen og samlet indgå i samarbejder med andre sundhedsklynger både
nationalt og internationalt.
Ejerkredsen skal som det første udvikle en fælles vision og fælles mål som alle aktører har
et ansvar for bliver realiseret.
Centrale områder
Den kommende fond skal have fokus på en række vigtige områder. Herunder er de
væsentligste kort beskrevet:
Styrke samarbejdet blandt aktørerne inden for sundhedsklyngen
Der skal skabes et fælles forum for dialog og koordinering, hvor der kan udarbejdes en
fælles strategi for samarbejdet. Strategien skal være med til at prioritere indsatsen og
skabe en fælles profil for den midtjyske satsning på sundhedsinnovation.
Fremme offentlig – privat innovation
Arbejde strategisk videre med en udvikling af offentlig og privat innovation, således at
området i højere grad bliver professionaliseret, og der sker en kapitalisering af potentialet
både til gavn for erhvervsudviklingen og sundhedssektoren.
Forskning, der rummer et forretningspotentiale, er en vigtig kilde til nye produkter, services
og virksomheder på området. Et tættere samarbejde og dialog mellem
vidensinstitutionerne og kommuner, hospitaler og private virksomheder på den anden side
skal derfor etableres for at forskningens samfundsmæssige værdiskabelse kan optimeres.
Samarbejde om Intelligent offentligt udbud på sundhedsområdet.
Forretningskritiske kompetencer og kapitalbehov
Erhvervssiden skal sikres nemmere og bedre muligheder for samarbejde og udvikling med
det offentlige og forskning, så der skabes accelererede og optimerede udviklingsforløb.
Virksomhederne skal desuden sikres adgang til kompetencer og elite programmer, der kan
udvikle deres forretningskritiske kompetencer.
Udvikling af produkter og services inden for sundhedsområdet er kapitaltungt. Derfor skal
der arbejdes på at få tiltrukket flere investorer til klyngen. Et fokus på at tiltrække
risikovillig kapital og udvikling af modeller for anskaffelse af finansiering er af fælles
interesse.
Fælles aktiviteter for at skabe synlighed og skaffe eksterne midler
Det tættere og forpligtende samarbejde skal give fælles markedsføring og branding af
området nationalt og internationalt. En større tydelighed omkring de fælles ambitioner vil
give større gennemslagskraft, styrke tiltrækningen af kompetencer og lette
koordineringen af ansøgninger til nationale og internationale programmer og fælles
ansøgninger under fx Horizon 2020.
Aftaledokument:
Denne aftale er baseret på en fælles forståelse af værdien af et tættere samarbejde og
skabelsen af et stærkt økosystem inden for sundhedsinnovation i midtjylland.
Aftalens parter er enige om at et stærkt økosystem inden for sundhedsinnovation går
gennem et forbedret samspil mellem sundhedsfaglige kompetencer, forskning og
virksomheder. Et sammenhængende og integreret økosystem er forudsætningen for at vi
kan realisere de ønskede effekter på den tredobbelte bundlinje; forbedret sundhed,
forbedret sundhedsøkonomi og øget vækstpotentiale for sektorens virksomheder.
Parterne i denne aftale foreslår desuden at der dannes en ny fond, der kan danne
udgangspunkt for samarbejdet, og der i dette regi skabes en fælles vision og strategi for
det videre arbejde.
Den årlige grundfinansiering af fondens aktiviteter består af 2 mio. kr. fra Region
Midtjylland, 2 mio. kr. fra Aarhus Universitet, XX fra VIA, og 2 kroner pr. indbygger fra de
deltagende kommuner.
Dato:
________________________
Navn:
________________________
Organisation:________________________
MTIC skaber intelligente koblinger
Teamet hos MTIC
Bettina Balslev
Sørensen
Susanne Svendsen
Mette Herlev
Sara Rose Newell
Trine Winterø
Project Manager
Communication Manager
Project Manager
CEO
Project Manager
Gitte Kjeldsen
Majbritt Aagaard
Klaus Veng
Jesper Piculell
Project Manager
Project Manager
Project Manager
Project Manager
Susanne
Munkholt Jensen
Oﬃce Manager
360˚med MTIC
De behov, spørgsmål og emner, som virksomhederne søger svar på er altid
forskellige, men vi starter altid vores samarbejde med dem ét sted – der hvor
virksomheden selv mener, at de har brug for det.
Idé
Marked/
distribution/salg
Sammen med virksomheden går vi 360 grader rundt om idéen og sørger
for, at alle faner bliver vendt. På den måde sikrer vi den bedste og hurtigste
vej til det kommercielle marked for virksomheden – uden alt for mange
uforudsete forhindringer.
Business plan
IPR
Vi går tæt på virksomhedens idé,
får afdækket historikken og ser på
om idéen tager udgangspunkt i et
reelt behov.
Hvem er kunden, og hvem er
slutbrugeren? Er der et reelt marked?
Er der et internationalt kommercielt
potentiale? Hvem er aftager, og
hvordan kan salget gribes an?
En forretningsplan er virksomhedens
platform. Er der den rigtige
forretningsplan, og hænger den
sammen?
Hvilke rettigheder ligger der
omkring produktet? Det er vigtigt
tidligt i processen at få klarhed over
patentspørgsmål og andre
rettigheder.
Økonomi
Regulatorisk
Produkt
Organisation
Hvordan er økonomien i virksomheden? Er finansieringen på plads?
Er der råderum til at arbejde med
produktet og hænger den økonomiske tidsplan sammen?
Er der taget højde for de regulatoriske
problemstillinger? Skal der laves
kliniske test og hvilke godkendelser
skal være på plads?
Er der allerede et kommercielt
produkt i virksomheden eller står
virksomheden overfor den første
prototype?
Er der den rigtige organisering i
virksomheden? Er der de ressourcer,
der skal til – både i tid og
kompetencer.
ORGANISATION
KLINISK VIDEN
PRODUKT
IDÉ
REGULATORISK
Vi går tæt på
virksomhedens idé,
afdækker historikken
og ser på det reelle
behov bag idéen.
MARKED/
DISTRIBUTION/
SALG
BUSINESS PLAN
FINANSIERING
IPR
1
MTIC Kort fortalt
MedTech Innovation Center (MTIC) blev etableret på opfordring fra
bio- og medtech virksomhederne i Region Midtjylland i 2009, som en del
af Region Midtjyllands erhvervssatsning “Erhverv og Sundhed”.
Målet hos MTIC er at skabe vækst og sikre, at virksomhederne hurtigere
og bedre får deres ideer realiseret og deres sundhedsteknologiske produkter
på markedet – nationalt og internationalt. Det hjælper vi dem med ved at
give dem den rette, individuelle hjælp og sparring til deres kommercielle
forretningskritiske udfordringer – uanset hvor i processen de befinder sig.
Et tæt samarbejde mellem MTIC og hospitalerne i Region Midtjylland
sikrer desuden, at virksomhederne får adgang til den kliniske viden og
det samarbejde, der skal til for, at få skabt de rigtige løsninger eller de
rigtige produkter til sundhedsvæsenet.
Produkter, der skaber forretning for virksomhederne, og som betyder
bedre kvalitet og effektivitet på hospitalerne.
11
8200
4
Vi er et stærkt team på 11, alle med en
baggrund i den kommercielle verden.
Vores base er på Tueager i Aarhus N, men vi
prioriterer at bevæge os ud af huset, regionalt,
nationalt og internationalt.
Vi har 4 medarbejdere, der arbejder på
hospitalerne i Region Midtjylland – som daglige
“brobyggere” i innovationsarbejdet mellem
klinikken og de private virksomheder.
0
300
42
Vi er en non-profit virksomhed, etableret med
bevilling fra Vækstforum i Region Midtjylland
og EUs strukturfonde.
Mere end 300 virksomheder har fået
kommerciel sparring.
42 projekter har modtaget et finansielt bidrag.
2
MTIC –
Set indefra
“Sammenfattende tilbyder MTIC ét af Europas mest ambitiøse
– og formentlig også mest værdifulde – programmer for udvikling
af unge, sundhedsteknologiske virksomheder” – IRIS GROUP
– Af Trine Winterø, CEO
Sådan står der i den uvildige evaluering fra
sommeren 2013 omkring MTICs arbejde, og det
er vi ret stolte af.
MTIC blevet efter at have været i gang i fem år –
og meget har flyttet sig på relativt kort tid fra “en
bar mark” i Aarhus.
Vi ved, hvad vi har med at gøre, og vi ved, hvad
der skal til for at hjælpe virksomhederne. Vi har
prøvet meget – og er altid parate til at tænke nyt.
Men kun når det gavner udviklingen af interessante produkter dels i forhold til eksisterende
markeder, dels i forhold til at adressere nye
markeder. Og så holder vi stædigt fast i, at
eksperthjælp indenfor lige præcis det område,
som produktet handler om, er nødvendig. Ellers
sker udviklingen ikke godt nok eller hurtig nok.
Den sundhedsteknologiske klynge
Den virksomhed i “klyngen” som MTIC har hjulpet
mest undervejs er nu blevet delvist solgt og
aktionærerne og founderne har fået penge ud. Det
er lige præcis det, der skal til for virksomhederne,
for at vi reelt kan tale om en succesfuld “klynge”.
Kompetencer og kapital er og bliver to af de
væsentligste parametre for at hjælpe nye og
eksisterende virksomheder med at tjene flere penge.
Det tager tid at blive anerkendt som en seriøs
spiller på dette område i Danmark, men det er
I Danmark er der kommet fokus på klynger, og
hvad klynger kan bidrage til – hvad de rigtige
kompetencer og den rigtige infrastruktur betyder
for at sikre mulighederne for vækst.
MTIC går også aktivt ind i dette arbejde – nationalt.
Nationale Innovationsnetæværk
Fra sommeren 2014 er vi med i to landsdækkende
innovationsnetværk – MedTech Innovation sammen
3
med København og Aalborg. Og Innovationsnetværket for Sundheds- og Velfærdsteknologi
der ledes af Welfare Tech i Odense.
Målt på vores evne til at hjælpe
Vigtigst af alt er dog, at virksomhederne og
hospitalerne er rigtig glade for samarbejdet med
os. Det er faktisk det bedste – fordi vi ved, vi
bidrager med værdi. Så der bliver udviklet globalt
interessante produkter til sundhedssektoren.
Ligesom en virksomhed og dens produkter
bliver målt på sin relevans ud fra evnen til at
tjene penge, bliver MTIC målt på vores evne til
at hjælpe virksomhederne med at tjene penge
og vores evne til at hjælpe hospitalerne med
innovation.
Det gør vi, og det er vi gode til.
Og det har vi tænkt os at blive ved med.
A
4
5
Rhinix
– Fra prototype til
klinisk test
Rhinix er en ny virksomhed, stiftet af den
medicinstuderende Peter S. Kenney. Peter har
udviklet et nasalfilter til mennesker med høfeber.
Takket være en målrettet udviklingsindsats de
sidste 2 år er virksomheden allerede der, hvor de
kliniske afprøvninger er gennemført og der er
sendt ansøgning til FDA i USA om markedsføringstilladelse.
At Peters arbejde har internationalt potentiale
blev også tydelig da Rhinix i december 2013 blev
valgt som én af de otte bedste Life Science
virksomheder ved finalen i European Venture
Contest – ud af i alt 800 lovende virksomheder
inden for Life Science, ICT og Cleantech.
MTIC har arbejdet med Rhinix og Peter siden
2011 og har haft rollen, som den eksterne
sparringspartner i hans meget målrettede
arbejde – lige fra udvikling af protype til godkendt
klinisk test. MTIC vil fremadrettet bidrage i Rhinixs
kommercialisering af nasalfilteret.
Som en stand-in bestyrelse
“MTIC har givet værdifuld sparring på en række
relevante områder (udvikling, regulatory affairs, IPR),
og de har hjulpet mig, når der har været behov for det.
Der er højt til loftet hos MTIC, og det er tydeligt at
mærke, at det er en gruppe erfarne mennesker, der
komplementerer hinanden godt i forhold til deres
respektive spidskompetencer.
Samtidig har organisationen som helhed et stort
netværk, som de formår at inddrage, når det er
relevant. Særligt når det gælder de unikke
udfordringer, der omhandler medicoteknisk
innovation, har jeg i flere sammenhænge anset
MTIC, som en stand-in bestyrelse, der har givet
skarpe råd med på vejen”.
– Peter S. Kenney, Founder af Rhinix
6
DNA
Diagnostic
– Diagnosticering
af leukæmi
HemaVision® er et diagnostisk test kit til hurtig og
nøjagtig bestemmelse af de forskellige typer af
leukæmi (blodkræft), hvilket kan sikre en hurtigere
og mere korrekt behandling af de mere akutte former
for leukæmi.
“Det har været afgørende for os at få indsigt i,
hvorledes vores produkt passer ind på det tyske
marked, hvem er kunderne, hvem er konkurrenterne,
og hvorledes kan vi så positionere os på markedet?”
MTIC skabte kontakt til det tyske life science
konsulenthus, Novumed, som har løst opgaven
yderst professionelt. Med en grundig briefing fra
DNA Diagnostic, gennemførte Novumed interviews
af tyske key opinion leaders og brancheeksperter og
har på denne baggrund udarbejdet en kortlægning
af det potentielle marked og mulige konkurrenter.
“Novumeds analyse modeller har skabt det overblik
over styrker og svagheder samt muligheder, som
Hemavision har på det tyske marked for in-vitro
diagnostiske test. Det har givet os mulighed for at
tage de rigtige beslutninger i forhold til produkttilpasning og “market entry”.
– Mogens Sønderup, CEO, DNA Diagnostic
7
Nordisk
Røntgen
Teknik
Nordisk Røntgen Teknik (NRT) har succes med
nye niche produkter og en ny international
afsætningsstrategi.
– Succesfulde
udviklingsprojekter
Det er et stort spring for enhver virksomhed at
bevæge sig fra at være OEM-leverandør til at
udvikle egne produkter og implementere en
international afsætningsstrategi. Specielt når
man rent faktisk skal sælge til sundhedsvæsenet
– og dermed er afhængig af lange udviklingstider,
store dokumentationskrav, udbudsregler og
meget andet.
Succesen med de nyudviklede produkter lader til
endelig at være slået igennem i NRTs regnskab og
har sikret en 40% øget bruttofortjeneste i
2012/2013 i forhold til 2011/2012. Virksomheden
fik et overskud før skat på godt 5 millioner kroner
i 2012/2013, hvilket repræsenterer en markant
vækst i forhold til 202.000 kroner i 2011/2012.
“Det forbedrede resultat skyldes primært en
markant vækst i omsætningen som følge af
selskabets succes med færdiggjorte udviklingsprojekter samt på at professionalisere den
internationale afsætning”. – Mogens Ravn,
CEO, Nordisk Røntgen Teknik
Strategiudviklingsproces
MTIC har arbejdet med ledelsen i NRT i flere år for
at gennemføre denne strategiudviklingsproces,
som dels omfattede en re-positionering af
virksomhedens røntgensystem ADORA, dels et
øget fokus på produktudvikling og strategisk
markedsføring.
8
9
APPlab
– Udvikling af apps til
klinikere og patienter
MTIC og Aarhus Universitetshospital (AUH) har
med etableringen af APPlab sat fokus på udvikling
af apps til brug i sundhedsvæsenet, og dermed gjort
det muligt for klinikere på hospitalet at få afprøvet
deres ideer til apps.
Hos APPlab kan klinikerne få deres idé vurderet
og få hjælp til evt. udvikling af en tidlig prototype.
En prototype, som gerne skulle hjælpe med at
gøre idéen endnu mere konkret og præcis, og
som samtidig gør det muligt, på et tidligt
tidspunkt, at vurdere fordele og ulemper ved brug
af app’en i praksis i klinikken.
Ekspertise og unge studerende
Det kræver en del ekspertise at udvikle veldesignede og funktionelle apps. Derfor er APPlab også
etableret i et samarbejde med en lang række
eksperter inden for software, design og
produktudvikling.
I første omgang er der ansat fire studerende til at
indsamle og tage imod de mange ideer fra
klinikerne, hvorefter de benytter APPlab faciliteterne til at udvikle og teste de indkomne ideer.
Klaus Veng fra MTIC sikrer fremdriften og den
løbende, nødvendige kontakt med de eksterne
partnere og eksperter, så der altid er de rette
kompetencer at trække på til udviklingen af ideerne.
Partnere i projektet: AUH, VIA University College i
Horsens, Incuba, Trifork, Redia, MobilePeople, Cetrea,
Center for E-læring, Region Midt IT Udvikling og MTIC.
10
Sengegavl
– Med let og hurtig adgang
til patientens hoved
Ideen til sengegavlen fik Lars Chr. Nydam
gennem sit daglige arbejde som portør
ved Hoved-Neuro-Centret, Aarhus
Universitetshospital (AUH).
Den sengegavl, Lars har designet er derfor
baseret på egne praktiske erfaringer som portør.
Sikker vej gennem en jungle af regler
“Klaus Veng fra MTIC guidede mig sikkert gennem
junglen af regler og bestemmelser i forhold til mine
rettigheder og godkendelse af min opfindelse, og så
har hans viden omkring sygepleje været af stor værdi
for selve produktudviklingen, da han både kunne se
konsekvenserne ved produktets funktion og bidrage
med konstruktiv kritik”.
– Lars Chr. Nydam, Portør og Iværksætter
Den åbnes på midten og giver netop mulighed
for nem og hurtig adgang til patientens hoved.
Derudover er der på begge sider af sengegavlen
påsat specialudviklede stativer, som gør det let
at montere medicinsk udstyr (drop poser, måleapparatur mv.), der ikke hindrer adgangen til
patienten, og som netop ikke skal afmonteres
i forbindelse med patienttransport.
Partnere i projektet: Prototypen blev udviklet i
samarbejde mellem K.R. Hospitalsudstyr, Balle
Innovation og Hoved-Neuro-Centret V/Lars Nydam på
Aarhus Universitetshospital (AUH) og MTIC.
Lars oplevede ofte i forbindelse med f.eks.
transport af traumepatienter, besværligheder
med alt det udstyr, som ofte er monteret på
sengene. Specielt i akut situationer, hvor det er
vigtigt at der hurtigt kan etableres adgang til
patientens hoved.
11
12
Anysense
– Fra papirblanketter til
mobil registrering
Virksomheden ITExpress har udviklet en ny mobil
dokumentationsløsning, som skal afløse papir og blyant i
forbindelse med registreringer af data omkring patientforløb
og arbejdsgange på Hospitalsenheden Horsens og Aarhus
Universitetshospital (AUH).
Målet er at teste kvalitetsforbedringer og
omkostningsbesparelser ved at konvertere
papirblanketter til elektronisk registrering via
f.eks. smartphones og tablets – målet er naturligvis
at øge effektiviteten og skabe bedre kvalitet.
Et “side-step”
”Projektet på Hospitalsenheden Horsens har givet os
muligheden for at “side steppe” ind i sundheds-IT
branchen med vores patentanmeldte mobile
dokumentations løsning, Anysense.
Test på flere områder
Anysense er et produkt med mange funktioner
og muligheder, oprindelig udviklet af ITExpress til
landbruget. I testperioden har der derfor været
fokus på at afprøve Anysense på flere områder,
for at se, hvor og hvordan Anysense tilfører værdi
for medarbejderne på hospitalerne.
Gennem samarbejdet med MTIC, Hospitalsenheden
Horsens og Aarhus Universitetshospital har vi opnået
værdifuld domæneviden fra sundhedssektoren og
dokumentation for en positiv business-case for vores
produkt, og dermed et fantastisk godt afsæt for at
udvikle vores forretning i dette nye markedssegment.”
– Leif Møller indehaver af ITExpress
Helt konkret afprøves den nye elektroniske
registreringsløsning på tre områder:
Kost-væske skemaer (hvad patienterne indtager
i løbet af dagen), sengevask samt videomanualer af, hvordan man samler og monterer
medicinsk udstyr.
APPlab (læs mere side ni) medvirker i projektet i
forhold til at udvikle flere af de apps, som udgør
brugerfladen på Anysense platformen.
Partnere i projektet: Hospitalsenheden Horsens, Aarhus
Universitetshospital (AUH), APPlab, ITExpress og MTIC.
13
ZenXit
– En ny og bedre
hospitalsmadras
“Med ZenXit betræder vi dagligt nye stier inden for sundhedsområdet,
og MTIC har i vores hospitalsmadrasprojekt været en god støtte, som
vi har kunnet spille bold op mod, og som samtidig har fungeret som et
effektivt kontaktformidlende organ”. – Jens Suhr Bay,
Business Manager, ZenXit
Formålet med projektet er at udvikle og teste en
ny type hospitalsmadras med bedre komfort,
trykfordelende egenskaber og i kraft af kernematerialets struktur med bakteriehæmmende
egenskaber, potentielt at forbedre hygiejnen.
Projektet tager afsæt i råmaterialet ZenXit, som
er en ny type polstermateriale, udviklet af Gabriel
i samarbejde med en japansk partner.
MTIC har været bindeleddet mellem hospitalerne
og Gabriel og har givet sparring både i forhold til
det praktiske samarbejde med sundhedsvæsenet
(der er et nyt brancheområde for Gabriel), men
også regulatorisk sparring omkring CE mærkning
af medicinsk udstyr.
Partnere i projektet: Gabriel, Zibo, Copenhagen
Living Lab, Regionshospitalet Randers og Aarhus
Universitetshospital (AUH) og MTIC. Projektet har
modtaget kr. 2, 5 mio fra Fornyelsesfonden til
markedsmodning.
14
Horsens på
forkant
– Et sundheds hotspot for
borgerne på tværs af
praktiserende læger,
hospital og kommune
“Horsens på Forkant med Sundhed” er et tværsektorielt
udviklings- og forskningsprojekt med fokus på fremtidens
behandling af og kommunikation med kronisk syge
borgere i Horsens Kommune.
Projektet skal føre til udviklingen af næste
generation af telemedicinske løsninger i kraft af
“Sundheds-hotspottet”, der er udviklet med
udgangspunkt i brugernes behov. Målet er at
fremme samarbejdet mellem praktiserende
læger, hospital og kommune og ikke mindst at
forbedre borgernes muligheder for at være herre
over egen sygdom.
Kræver tæt samarbejde
“Vi er ret ambitiøse. Vi arbejder både med
patientperspektivet (patient empowerment),
organisationsudvikling, udvikling af en tværsektoriel
teknologisk medicinsk løsning og endelig er det et
forskningsprojekt. Det kræver et meget tæt
samarbejde både i sundhedstrekanten og mellem
de offentlige og private aktører. Lige nu arbejder
hospital og kommune sammen, som om man er i
samme organisation, og det er nødvendigt, hvis vi
skal komme i mål.
Konsortiet af private virksomheder er ligeledes
afgørende for successen, derfor er de valgt ud fra,
at de skal kunne supplere hinanden. Men også her
er der brug for stor tillid til hinanden – og man skal
være villig til at gå på kompromis og tage risici”.
– Gitte Kjeldsen, Project Manager, MTIC
Projektet er et typisk eksempel på, hvordan MTIC
arbejder på hospitalerne. Gitte har bidraget med
udvikling af projektet i samarbejde med kommune,
hospital og virksomheder. Herefter blev der ansat
en egentlig projektleder til projektet.
Nu er Gittes rolle i projektorganisationen at sidde
med i forretningsudvalg, teknologi- og udviklingsgruppen, samt at bringe læring herfra ind i nye
innovationsprojekter, som for eksempel Fælles
Servicecenter, der anvender “Horsens på forkant
med sundhed” som en case. Alt sammen for at
bidrage til virksomhedernes mulighed for vækst.
15
16
MTIC
Masterclass
– Det handler om netværk
og viden, både for os selv
og vores deltagere
MTIC masterclass er blevet en fast del af MTICs
arrangementer. Emnerne bestemmer vi, når vi
gennem vores arbejde med virksomhederne opdager
fælles udfordringer på tværs – og hvor vi ved, at ved
at “lære” af de rigtige kompetencer og specialister,
kan det læres én gang for alle.
Målet med MTICs masterclasses er, at virksomhederne selv bliver i stand til at stille de rigtige
spørgsmål undervejs i en produktudviklings-,
salgs- eller markedsføringsproces. Og selvfølgelig
også når der skal hentes kapital eller andet der er
forretningskritisk for virksomheden.
Men masterclasses kan også blot være til
inspiration. En entrepreneur, som kommer og
fortæller sin historie, en ny udviklingstendens,
noget grundlæggende om det regulatoriske eller
andet, som vi synes virksomhederne kan bruge i
deres forretningsudvikling.
Get Your International Business Case Right
Vi har i efteråret/vinteren 2013/2014 for
eksempel afholdt flere Masterclasses, under
fællesoverskriften “Get Your International
Business Case Right”. Vi oplevede, at mange
virksomheder, kunne have gavn af at gribe dette
mere professionelt og struktureret an – så de ikke
fik alle de ubehagelige overraskelser, når
produktet var færdigudviklet, prisen var fastsat
og markedsføringsmaterialet trykt! Så de fik lavet
den rigtige strategi for reimbursement både for
det europæiske og det amerikanske marked – i
starten af produktudviklingsprocessen og ikke
først, når produktet var færdigt.
”Evidence-based Healthcare Design”
Evidence-based Healthcare Design er en relativ
ny disciplin – og omfatter en måde at påvise og
klinisk dokumentere, hvordan de fysiske
omgivelser påvirker menneskeligt velvære.
Udgangspunktet er, at de rette omgivelser –
indretning, arkitektur, dagslysets kvalitet,
rummets stemning, farver, lys og muligheden for
at være privat og tryg – tilsammen kan understøtte patientens helingsproces. Og samtidig skabe et
godt arbejdsklima for sundhedspersonalet.
17
“Vi har brug for at styrke både netværket og
kompetencerne inden for health care i Regionen.
Så MTICs masterclasses er super relevante, og de
har bragt ny viden og inspiration til os i Tytex A/S.”
– Anne-Mette N. Scherfig, VP-Business
Development, Tytex
I forbindelse med de nye sygehusbyggerier i
Danmark bliver dette element jo ekstra interessant, fordi der er en mulighed for reelt at
inkoorporere denne tankegang i byggerierne.
Da vi i MTIC oplevede en stigende interesse blandt
virksomhederne og klinikerne for dette område
inviterede vi en af de internationalt set mest
anerkendte kompetencer på området til Aarhus –
Dr. Roger Ulrich, grundlæggeren af “Center for
Health Systems & Design” på Texas A&M University.
Roger er professor i arkitektur og amerikaner,
og for omkring 100 fremmødte klinikere og
virksomhedsfolk fortalte han om sine forskningsresultater. Han kom også med konkrete og
centrale evidensbaserede design anbefalinger
til, hvad man bør tænke ind i forbindelse med
nybyggeri/ombygninger eller, hvis man “bare”
skal re-designe eksisterende behandlingsrum.
“For os var det super inspirerende at møde
Roger Ulrich og høre om hele den solide forskning,
der ligger bag Evidence Based Healthcare Design.
Mange af tingene har vi arbejdet med under
udviklingen af Chromalex. Det at natur virker
beroligende på mennesker, uanset hvor vi kommer
fra på kloden og også uafhængig af alder.
Det nye, som er meget interessant for Chromalex
er, at f.eks. landskab der bliver filmet ud af et
vindue, virker kedeligt for den der ser og det, at der
ikke sker “forandringer” i billedet faktisk skaber
frustrationer.
Det bekræfter det, som vi har arbejdet med i
Chromalex, at produktet hele tiden er i forandring
og bevægelse”. – Charlotte Prang, Creative
Director, PlayScape
18
BioMedical
Design
– lær at drive processen
fra klinisk behov til et
markedsrettet produkt
Det er essensen af BioMedcial Design
uddannelsen, der er inspireret af Stanford
og udviklet af INNO-X Healthcare.
Ingeniør, læge, fysiker, jordemoder er nogle af
profilerne på det første hold, der allerede er godt i
gang. De otte fellows startede året på skolebænken,
hvorefter de tilbragte syv uger ude i klinikken for
at observere og identificere reelle produktbehov
hos sundhedspersonalet. Nu er holdet tilbage
på skolebænken – og skal med sparring og i
samarbejde med erhvervslivet udvælge og
udvikle prototyper på produkter til sundhedsvæsenet – produkter med kommercielt potentiale.
Observation og identificering er vigtige parametre
i udviklingen af behovsdrevet innovation. Gøres
dette arbejde rigtig fra start, undgår man fejl,
og man spare tid – og hastigheden er altid et
kritisk punkt i udviklingen af produkter til
sundhedsvæsenet.
Partnere i projektet: INNO-X er et samarbejde mellem
Aarhus Universitet, Region Midtjylland, Aarhus
Universitetshospital (AUH), MTIC og private
virksomheder/aktører.
Samarbejde med erhvervslivet
Der er lagt op til et tæt samarbejde med en
række private og offentlige organisationer, når
prototyperne skal udvikles – også dette adskiller
BioMedical Design fra andre efteruddannelser.
“Hele uddannelsen er jo skræddersyet til produktion.
Det er designet til forbrugerne og deres behov.
Det er fedt at se med forskellige briller på samme
behov og ikke nødvendigvis komme frem til samme
konklusion” – Carsten Sommer, Ingeniør
19
“
Vi har lavet et program, som vi mener matcher
fremtidens behov for innovation i sundhedssektoren
og som er rettet mod at skabe en pipeline af nye
virksomheder og produkter. ”
– Sys Zoffmann Glud, der sammen med Martin Vesterby er
projektleder hos INNO-X Healthcare
20
MÅLET ER VÆKST
HOS DE VIRKSOMHEDER, DER SKABER
PRODUKTER, SOM BETYDER BEDRE KVALITET
OG EFFEKTIVITET I SUNDHEDSVÆSENET.
Samarbejde efter vores behov
“Vi startede samarbejdet med MTIC på en perfekt måde, grundet vi
stod i en vigtig fase vedrørende et patent, og det viste sig at MTIC havde
en viden, der kunne hjælpe os i den rigtige retning.
Samarbejdet har også betydet at Timedico A/S har fået en unik
mulighed for tilførsel af nye udviklingsmetoder som inddrager eksterne
kompetencer vi ellers ikke ville have haft i virksomheden. Dette betyder
en øget mulighed for eksponering ud over landets grænser med et mere
moderne og tilpasset udtryk til internationale sygehuse.
Tilskud og sparring sker på en enkel og direkte måde som er tilpasset
vores dynamiske og meget travle forretning, hvor der ikke er plads til
bureaukrati og lange sagsbehandlinger.” — Daniel Blak,
CEO, Timedico A/S
MedTech Innovation Center
Tueager 1 – 8200 Aarhus N
Danmark
T +45 89 93 51 00
info@mtic.dk / www.mtic.dk
Regionshuset Aarhus
Center for Telemedicin
Sundhedsplanlægning
Olof Palmes Allé 17
DK-8200 Aarhus N
Tel. +45 2342 6734
www.telemedicin.rm.dk
Til hospitalsledelser og kommunale sundhedschefer i Region
Midtjylland
Etablering af en Fælles Supportfunktion
- med særligt fokus på support til telemedicinsk sårvurdering
I Region Midtjylland er der ønske om at etablere et Fælles
Servicecenter med support og vejledning til de sundhedsfaglige
medarbejdere på hospitaler og i kommuner, der anvender
telemedicinske løsninger.
Implementeringen af telemedicinsk sårvurdering er aktuelt i fuld
gang, og der er derfor behov for, allerede nu, at kunne tilbyde en
fælles support til dette konkrete projekt. Derfor foreslås det at
etablere en Fælles Supportfunktion til telemedicinsk sårvurdering,
som første led i etablering af et Fælles Servicecenter.
Telemedicinsk sårvurdering
Som en del af den nationale handlingsplan for udbredelse af
telemedicin skal telemedicinsk sårvurdering med fokus på diabetiske
fodsår og venøse sår implementeres i perioden 1. september 2012 til
31. august 2015. Der er bevilliget 30 mill. kr. til projektet, hvoraf
1.469.700 kr. er fordelt i klyngerne i Region Midtjylland, jf. Bilag 1.
MedCom har den nationale projektledelse.
Initiativet vedr. national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering har
til formål, at:
• udbrede løsningen til alle kommuner og regioner
• frigøre tid
• effektivisere og forbedre kvaliteten af behandling og pleje af
sår.
Implementeringen af telemedicinsk sårvurdering sker i et samarbejde
mellem hospital, kommune og almen praksis.
Region Midtjyllands kommuner og hospitaler er forpligtet til at
implementere telemedicinsk sårvurdering inden 31. august 2015.
Fælles sårjournal: pleje.net
Et centralt omdrejningspunkt i telemedicinsk sårvurdering er den
fælles sårjournal, pleje.net, der anvendes af sundhedspersonalet på
hospitalsafdelinger og i kommuner – på tværs af sektorer. Pleje.net
kan ligeledes anvendes af praktiserende læger, speciallæger og
Dato 14.05.2014
Lea Nørgaard Bek
leabek@.rm.dk
Side 1
fodterapeuter.
Pleje.net bruges til at dokumentere behandlingen og som et fælles
kommunikationsredskab behandlerne i mellem. Også borgeren kan
via pleje.net kommunikere med eksempelvis den sårklinik,
vedkommende er tilknyttet.
Ved udbredelsen af telemedicinsk sårvurdering skal kommuner og
regioner selv etablere teknisk support til de sundhedsfaglige
medarbejdere, der skal anvende den telemedicinske løsning og den
fælles sårjournal.
Licenser til pleje.net er i projektperioden betalt for alle regioner og
kommuner. Det gælder også praktiserende læger og andre relevante
praksisydere (fodterapeuter). Licenserne gælder ind til 31. august
2015.
På nuværende tidspunkt er der, som et led i det nationale projekt,
igangsat et tiltag for at sikre integration mellem de respektive EPJ-,
EOJ- og praksissystemer. Hvornår arbejdet kan forventes færdigt, er
uafklaret.
Fælles Servicecenter til telemedicin – et samarbejde mellem
region og kommuner
To kommuner, regionen og private virksomheder er gået sammen om
at udvikle et Fælles Servicecenter, der skal fungere som en
støttefunktion til en bred vifte af telemedicinske indsatser i region og
kommuner. Projektet er et led i Region Midtjyllands satsning på
innovation inden for velfærdsteknologi og samarbejde på tværs af
sektorer. Projektet er støttet af Task Force i Region Midtjylland.
Fælles Servicecenter skal bidrage til velfungerende og rentable
telemedicinske behandlingsforløb på tværs af sektorer. Ønsket er, at
man ved at samle aktiviteterne i et Fælles Servicecenter kan sikre en
høj borgerservice og mere tid til kerneopgaven hos
sundhedspersonalet. Med et Fælles Servicecenter får borgere og
sundhedspersonale, involveret i telemedicinske og
velfærdsteknologiske løsninger, én indgang til support, rådgivning og
vejledning.
Etableringen af et Fælles Servicecenter skal dække support til en bred
vifte af telemedicinske og velfærdsteknologiske projekter.
Telemedicinsk sårvurdering, der er i fokus i dette notat, vil kun
udgøre en del af den samlede portefølje.
Erfaringerne med den Fælles Supportfunktion til telemedicinsk
sårvurdering vil løbende blive evalueret og danne grundlag for den
fremtidige udvikling af funktionen.
Den videre etablering af Fælles Servicecenter vil ske i tæt dialog
mellem kommunerne og Region Midtjylland.
Midlertidig etablering af en Fælles Supportfunktion
Arbejdet med etablering af Fælles Servicecenter er i fuld gang og
forventes at være færdigt i løbet af 2015. Medarbejdere, der arbejder
Side 2
med telemedicinsk sårvurdering har imidlertid allerede nu behov for
support til arbejdet. 9 kommuner har allerede taget telemedicinsk
sårvurdering i brug og resten følger efter i løbet af 2014, jf. Bilag 2.
Der er således behov for at løfte opgaven med fælles support til
telemedicinsk sårvurdering allerede nu. Derfor foreslås det, at der
etableres en Fælles Supportfunktion til telemedicinsk sårvurdering.
Fælles Supportfunktion etableres i tilknytning til Center for
Telemedicin, der i tæt samarbejde med de lokale
implementeringsgrupper understøtter implementering af
telemedicinsk sårvurdering i Region Midtjylland.
Fælles Supportfunktion etableres som en projektorganisation, med
Sundhedsstyregruppen som ansvarlig styregruppe og den nuværende
netværksgruppe for telemedicinsk sårvurdering som brugergruppe.
Netværksgruppen består af tovholdere og nøglepersoner fra alle
hospitalsenheder og kommuner. Formålet med brugergruppen er at
følge den løbende erfaringsopsamling, og analysere behovet for nye
supportopgaver og løsninger. Gruppen afrapporterer til styregruppen.
Sideløbende med etableringen af en projektorganisation omkring
Fælles Supportfunktion til telemedicinsk sårvurdering vil arbejdet
med at beskrive og sikre den fremadrettede drift af et Fælles
Servicecenter fortsætte.
Når implementeringsprojektet afsluttes september 2015, vil den
Fælles Supportfunktion for telemedicinsk sårvurdering overgå til drift,
som en del af Fælles Servicecenter.
Finansiering og ressourcer
Finansiering af den Fælles Supportfunktion til telemedicinsk
sårvurdering foreslås delt mellem region og kommuner frem til
afslutningen af projektet, hvorefter den fælles support til
telemedicinsk sårvurdering forventes at blive integreret i Fælles
Servicecenter. Udgifterne til Fælles Servicecenter vil afhænge af hvor
mange telemedicinske og velfærdsteknologiske løsninger centret skal
servicere.
Som et led i etableringen af Fælles Supportfunktion, er der af Task
Force i Region Midtjylland bevilliget 600.000 kr. til opstart af den
specifikke supportfunktion i forhold til telemedicinsk sårvurdering.
Til at dække udgifter til husleje, udstyr (pc, telefoner), kørsel og løn
til to medarbejdere estimeres en udgift på ca. 1.200.000 kr., som
foreslås delt mellem region og kommuner. Kommunernes andel af
driftsudgifter til Fælles Supportfunktion til telemedicinsk sårvurdering
vil således andrage ca. 0.50 kr. pr. indbygger.
Ved at etablere en Fælles Supportfunktion forudses en ikke
uvæsentlig besparelse i tid vedr. ikke-sundhedsfaglige opgaver i både
region og kommuner. De opgaver, der ønskes løst af Fælles
Supportfunktionen, er i stort omgang hidtil udført af
sundhedspersonalet ved siden af kerneopgaven.
Side 3
Beskrivelse af Fælles Supportfunktion til telemedicinsk
sårvurdering
Det aktuelle behov for fælles support til telemedicinsk sårvurdering er
kortlagt gennem en række interviews, møder og workshop med
sundhedspersonale og ledere fra hospitaler og kommuner. Deltagerne
er fremkommet med eksempler på en række konkrete opgaver, som
den Fælles Supportfunktion til telemedicinsk sårvurdering med fordel
kan løse.
Nedenstående er eksempler på opgaver, der er nævnt af deltagerne.
Brugergruppen vil sikre den løbende erfaringsopsamling og fokus på
at funktionen udvikles mhp. at kunne honorere de fremtidige behov
for support og rådgivning.
Hver kommune og hospitalsenhed kan indgå aftaler om, hvilke
opgaver den fælles supportfunktion skal varetage for dem.
Opgaverne kan opdeles i 5 hovedkategorier:
1. Teknisk support ifm. brugen af pleje.net
o Teknisk support til pleje.net
o Teknisk support til elektronisk udstyr, herunder:
Sår-billeder (hvordan tages ”det gode billede”,
uploading af sår-billede mv.)
Support ifm. kamera (overførsel af billeder)
Problemer med netforbindelse
Problemer med simkort
Support til Pleje.net (fx brugeroprettelse,
adgangskoder)
Opsætning af mobiltelefoner/App
Kontakt til kommunale / regionale IT-afdelinger,
hvis der modtages spørgsmål, der ellers varetages
af IT-afdelingerne
o Support til borgere i forhold til anvendelse af pleje.net og
eventuel selvbehandling, herunder:
At stille spørgsmål til sundhedspersonalet via
pleje.net
At uploade billeder til pleje.net
o Opdatering af vejledninger til pleje.net
Det gode foto
Det gode notat
Vejledning til brug af mobil i forbindelse med
sårbehandling
2. Oplæring i anvendelse af pleje.net (evt. som udgående
funktion)
o Oplæring i den tekniske anvendelse af pleje.net til
sundhedspersoner:
Sidemandsoplæring
Telefonrådgivning
Mail-korrespondance
Kursus
3. Kvalitetssikring
o Statistik
På baggrund af henvendelser og spørgsmål fra
brugerne
Side 4
Tilbagemeldinger vedr. det tekniske udstyr
o Opfølgning på:
Indkomne notater
Indkomne sår-billeder (billedkvalitet)
Manglende data/billeder
Oprydning i databasen
o Opmåling af sår
4. Brugeradministration
o Oprettelse af nye brugere
o Ajourføring og opdatering af bruger-registret
5. Erfaringsopsamling
o Erfaringsopsamling på både tekniske og kliniske
arbejdsgange
o Opsamling af kliniske data og vidensdeling
o Samarbejde med den private udbyder ift.
Udviklingstiltag
Tilpasning til nyt teknisk udstyr
Tekniske problemstillinger (fx opdateringer af
styresystemer).
Side 5
Telemedicinsk vurdering af sår: Projektmidler og medfinansiering
Projektøkonomi
I rammebudgettet for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering på i alt 30 mill. kr., er
der afsat 6,3 mill. kr. til understøttelse af de lokale projekter. Projektmidlerne fordeles til
regionerne iht. fordelingsnøglen for bloktilskud vedrørende sundhed som er
fastlagt i økonomiaftalen mellem Regeringen og Danske Regioner 2012.
Fordeling af projektmidler i Region Midt
Af de samlede midler til det nationale projekt modtager Region Midtjylland i alt 1.469.700 kr.,
heraf 596.400 kr. til kompetenceudvikling og 745.500 kr. til implementering. Forventningen
er, at de økonomiske ressourcer primært vil blive anvendt i de lokale implementeringsgrupper i
klyngerne.
Fordelingsoversigt fra MedCom
Midlerne til kompetenceudvikling og implementering fordeles til de 5 klynger i Region
Midtjylland efter befolkningstal, da de nationale anbefalinger lægger op til, at der skal være et
bestemt forhold mellem antal borgere og antallet af sårsygeplejersker.
Fordelingen af 1,2 mio. kr. efter den model bliver som følger (pct. af befolkningen i RM):
Randers (17,50%) = 210.000 kr.
Horsens (16,57%) = 199.000 kr.
Aarhus (25,39%) = 305.000 kr.
Midt (18,18%) = 218.000 kr.
Telemedicinsk vurdering af sår: Projektmidler og medfinansiering
Vest (22,36) = 268.000 kr.
Det resterende beløb på 141.900 kr. vil blive anvendt til planlægning og gennemførelse af
regionale uddannelsesaktiviteter, samt regional implementeringsstøtte. Herudover er Region
Midt bevilliget 127.800 kr. til undervisning i Pleje.net. Der tilbydes på dette grundlag ét gratis
halvdags-kursus pr. kommune (for op til 20 deltagere).
Kommunal og regional medfinansiering
Implementeringen af telemedicinsk sårvurdering fordrer kommunal og regional
medfinansiering. Nedenfor er angivet en liste over de omkostninger (direkte og indirekte
udgifter) som kommuner og hospitaler bl.a. forventes at skulle finansiere:
Indkøb af teknisk udstyr (mobiltelefoner, tablets, PC)
Licenser (til Pleje.net er dækket frem til 31.8.2015) og abonnementer
E-læring (projektversion 2 og 3)
Support (til Pleje.net) 1. level
Lokal systemopdatering og snitflader
Allokering af medarbejdere
Implementeringsaktiviteter
Uddannelsesaktiviteter og kurser, samt lokale kompetenceudviklingsaktiviteter (udover
de centralt finansierede kurser i Pleje.net).
Mødeaktivitet.
Udbetaling af projektmidlerne
Der er udarbejdet 2 blanketter der skal anvendes ved udbetaling af projektmidler til hospitaler
og kommuner i Region Midtjylland.
Overførelsesblanket (udfyldes af hospitaler i Region Midtjylland) til projektmidler vedr.
telemedicinsk vurdering af sår
Fakturablanket (udfyldes af kommuner i Region Midtjylland) til projektmidler vedr.
telemedicinsk vurdering af sår.
Udbetalingen sker fra Center for Telemedicin i Region Midtjylland. Hvis der er spørgsmål til
udbetalingen kan de rettes til konsulent Lea Nørgaard Bek, Center for Telemedicin,
leabek@rm.dk
Implementering i kommuner
◊5 hospitalsenheder ◊ 19 kommuner ◊ 850 praktiserende læger
Medio 2014
01.06.14
01.04.14
01.04.14
Efterår 2014
01.12.12
01.04.14
01.11.14
01.10.14
01.01.15
01.08.12
01.12.12
01.04.14
01.04.14
01.10.14
01.04.14
Center for Telemedicin, 2013
01.04.14
Medio 2014
01.04.14
BILAG
Skriftlig orientering fra KOSU til kd.net den 23.05.2014.
a) Orientering om sundhedsaftale arbejdet
I foråret 2014 har der på det administrative og det politiske niveau arbejdet intensivt med udformningen af en ny sundhedsaftale. Det er hensigten, at den kommende sundhedsaftale skal
være mere politisk relevant end de foregående. På et møde mellem Sundhedskoordinationsudvalget og bl.a. udvalgsformænd fra socialog sundhedsudvalgene i de 19 midtjyske kommuner
den 28. April drøftede man ud fra overskriften ”Mere sundhed i det nære sundhedsvæsen – på
borgernes præmisser” følgende visioner:
•
Et sundhedsvæsen på borgernes præmisser
•
Sundhedsløsninger tæt på borgeren
•
Lighed i sundhed
Drøftelserne var konstruktive og gav anledning til god politisk drøftelse. På baggrund af drøftelserne har administrationen sendt et revideret visionspapir for sundhedsaftalen til drøftelse i
de politiske udvalg i kommunerne i maj måned. Input fra kommunerne vil blive indarbejdet i
den endelige politiske sundhedsaftale, der forventes at kunne sendes til formel høring hos bl.a.
kommunerne, regionen og PLO primo september 2014. Den endelige sundhedsaftale skal indsendes til godkendelse hos Sundhedsstyrelsen 31. januar 2014.
Bilag: Sundhedskoordinationsudvalgets udspil til visioner, mål og værdier
for sundhedsaftalen 2015-2018 - et debatoplæg (Udsendt til bl.a. kommunerne den 1. maj
2014)
b) Status på praksisplanen
Arbejdet med den lokale praksisplan i Region Midtjylland er opdelt i to steps. En første version,
der primært har fokus på lægedækningen. Den første version skulle i henhold til Sundhedsstyrelsens udmelding have været indsendt den 1. maj, men Praksisplanudvalget har i et brev til
Sundhedsstyrelsen den 1. maj anmodet om, at Praksisplanudvalgets anbefalinger til en 1. version fremsendes ultimo juni 2014. Anmodningen fremsendes, da det er vurderingen, at man
ikke ville kunne nå et tilfredsstillende resultat, såfremt man skulle overholde deadline den 1.
maj 2014. Fra sensommeren 2014 og frem til medio 2015 vil Praksisplanudvalget arbejde videre med praksisplanens øvrige områder – herunder hvordan praksis i fremtiden skal under-
1
støtte det nære sundhedsvæsen ude i kommuner – således, at en endelig version af praksisplanen kan behandles politisk medio 2015.
c) Udarbejdelse af et rammepapir for psykiatriindsatsen i kommunerne (KKR målsætning 4)
Det psykiatriske område har gennem de sidste år oplevet et stadigt stigende politisk fokus. På
nationalt har det bl.a. betydet nedsættelse af regeringens psykiatriudvalg ud fra vis anbefalinger, regeringen i foråret 2014 forventes at komme med en større handleplan for psykiatrien.
Lokalt har KKR som den fjerde sundhedsmålsætning sat bedre sammenhæng indenfor voksenpsykiatrien på dagsorden. På administrativt niveau er der udarbejdet et kommissorium for en
arbejdsgruppe, der skal lave et rammepapir for den fremtidige psykiatriske indsats i de 19
midtjyske kommuner. Papiret er inspireret af et lignende papir, som kommunerne i Region
Hovedstaden har udarbejdet. Arbejdsgruppen bliver bredt sammensat af repræsentanter fra
DASSOS, KOSU, regionen og PLO.
2
Rammeaftale 2015
Styringsaftale 2015
De 19 kommuner i den midtjyske
region og Region Midtjylland
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse .........................................................................................2
Kapitel 1. Indledning ........................................................................................3
Kapitel 2. Tilbud omfattet af styringsaftalen .....................................................4
Kapitel 3. Udviklingen i taksterne .....................................................................5
Kapitel 4. Prisstrukturen for de omfattede tilbud ..............................................7
4.1 Principper for takstfastsættelse ................................................................................................................. 7
4.2 Indhold af taksterne .................................................................................................................................. 7
4.3 Forudsætninger der aftales i forbindelse med den årlige rammeaftale ....................................................... 8
Kapitel 5. Oprettelse og lukning af tilbud og pladser ....................................... 11
5.1 Procedurer for justering af rammeaftalen ................................................................................................ 11
5.2 Tilpasninger og ændringer i kapaciteten.................................................................................................. 12
5.3 Udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud .............................................................................................. 12
5.4 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner .................................................................. 12
5.5 Ny koordinationsstruktur ......................................................................................................................... 13
Kapitel 6. Frister for afregning for brug af tilbud ............................................. 14
6.1 Betalingsaftale ........................................................................................................................................ 14
6.2 Ændringer i et aftalt tilbud indgås ligeledes skriftlig ................................................................................. 14
6.3 Afregningsproceduren ............................................................................................................................ 14
6.4 Opsigelsesvarsel .................................................................................................................................... 15
Kapitel 7. Kommunale overtagelser af regionale tilbud.................................... 16
Bilag 1. Tilbudsviften – oversigt over alle tilbud omfattet af rammeaftalen inklusiv takster
og nøgleoplysninger (november 2014)
Bilag 2. Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller
Bilag 3. Anvendelse af abonnementsordninger som betalingsmodel
Bilag 4. Oversigt over antal pladser omfattet af rammeaftalen, fordelt på målgruppe og
driftsherre (november 2014)
Bilag kan findes på Sekretariat for rammeaftalers hjemmeside:
(www.rammeaftale.midtjylland.dk) samt på kommunernes og region Midtjyllands hjemmesider, hvor også denne publikation kan hentes.
2
Kapitel 1. Indledning
Styringsaftalen skal lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende
år for de omfattede tilbud i regionen. Formålet med styringsaftalen er, at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det
specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på tværs af kommunegrænserne. Det medfører et behov for at koordinere rammerne for dette køb og
salg på tværs af kommunegrænser på en anden måde, end det har været tilfældet i det
hidtidige rammeaftalekoncept. Der stilles i regelgrundlaget krav om, at styringsaftalen
indeholder:
•
•
•
•
•
•
•
Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen
Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen
Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud
Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser
Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og
lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi
Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud
Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og
fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner
Tilbud på socialområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige
administrative opgaver omkring rammeaftalen og de specialrådgivningsydelser, hvorom
der indgås kontrakt med VISO.
Kommunerne har ansvaret for, at der er det nødvendige antal pladser til rådighed enten i
form af kommunens egne tilbud eller ved køb af pladser i private tilbud, tilbud i de fem
regioner eller tilbud i andre kommuner. Dog har regionerne leverandørpligt på en række
fastlagte områder.
3
Kapitel 2. Tilbud omfattet af styringsaftalen
Ifølge bekendtgørelsen om rammeaftaler er det indenfor fastsatte rammer op til kommunerne i fællesskab at fastlægge præcis hvilke tilbud, der er omfattet af rammeaftalen
(styringsaftalen).
Det er besluttet at specialiserede sociale tilbud hvor mere end 5 % af pladserne anvendes af andre kommuner end driftsherren er en del af rammeaftalen. De enkelte tilbud der
er omfattet af rammeaftalen kan ses i bilag 1. Driftsherrerne opfordres til, at lade takstberegningsprincipperne være gældende for alle tilbud.
Tabel 2.1. Oversigt over antal pladser
2015
Børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
Dagpladser
Døgnpladser
Sikrede institutioner for børn og unge
Åbne dagpladser
Åbne døgnpladser
Sikrede pladser
Voksne med sindslidelse
Dagpladser
Døgnpladser
Voksne fysisk handicappede inkl. senhjerneskadede
Dagpladser
Døgnpladser
Personer med psykisk handicap inkl. autister
Dagpladser
Døgnpladser
Dagtilbud – beskyttet beskæftigelse 1)
Samlet antal pladser
Personer med kommunikationshandicap
Dagpladser
Kvindekrisecentre
Samlet antal pladser
Forsorgshjem
Dagpladser
Døgnpladser
Stofmisbrugsområdet
2)
Dagpladser
Døgnpladser
Note 1: Pladsantallet til beskyttet beskæftigelse vedrører kun de pladser, der er placeret på de kommunale revalideringsinstitutioner. Målgruppen (voksne handicappede, sindslidende mv.) er ikke på forhånd angivet. Det skyldes, at revalideringsinstitutionernes øvrige virksomhed ikke er omfattet af rammeaftalen. Øvrige pladser til beskyttet beskæftigelse indgår i de
øvrige dagtilbud uden yderligere specifikation. Note 2: Tilbuddene efter sundhedslovgivningen er ikke omfattet af rammeaftalen. Oversigten henfører kun til stofmisbrugsbehandling efter serviceloven.
4
Kapitel 3. Udviklingen i taksterne
Driftsudgifterne skal for den enkelte driftsherres samlede tilbud holdes inden for den almindelige pris- og lønfremskrivning fra KL.
Hvis der i Lov og Cirkulære program indgår ændringer der gør det dyrere/billigere at drive tilbud, får det den konsekvens i forhold til aftalen om takstudvikling at driftsherre skal
reducere/øge det som kommunerne ellers bliver kompenseret for via DUT midlerne for
ændringer i Lov og Cirkulære programmet. Ved store ændringer kan det have en betydelig konsekvens som eksempelvis besparelser for driftsherre. Følgende procedure er derfor
aftalt:
Hvert år når Lov og Cirkulæreprogrammet offentliggøres kan der herudfra konstateres
om der er forhold der påvirker omkostningerne ved at drive tilbud. Ud fra disse forhold
estimerer sekretariatet for rammeaftaler en procent som DASSOS (Den Administrative
Styregruppe for Social- Og Specialundervisningsområdet)) sammen med Lov og Cirkulæreprogram orienteres om på sit møde i august, således DASSOS kan beslutte om der skal
reguleres herfor i den aftalte takstudvikling.
Taksterne beregnes normalt som et gennemsnit for den ydelsespakke, der gælder for
takstgruppen. Denne standardtakst kan imidlertid i helt særlige tilfælde erstattes af individuelt beregnede takster. Dette kan ske i form af tillægstakser, procentregulering af
standardtaksten eller som helt individuelt beregnede projekttakster.
For at kunne følge udviklingen i tillægstakster og indskrivninger til mere end 100 %
takst, skal hver kommune én gang årligt indsende opgørelser af alle tilbud, hvor der er
aftalt betaling udover den almindelige takst. Den enkelte kommune vil modtage en anmodning, når opgørelsen indkaldes.
Der skal sikres et konstruktivt samarbejde om at skabe en effektiv opfølgning på rammeaftalens intentioner i forhold til de praktiske, realøkonomiske, faglige og socialretlige
konsekvenser.
Der er enighed om:
• At der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Dette kan ske ved sammenlægning
og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau.
•
At fortsætte udviklingen af differentierede takster for de enkelte tilbud med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst.
5
•
At overheadprocenten i takstberegningen er maksimale procenter(bortset fra udviklingsprocenten på 0,5, som skal anvendes) dvs. driftsherrerne bl.a. kan reducere administrationsomkostningerne fra det nuværende niveau på 6,1 %.
•
At indgå i dialog med de private driftsherrer/tilbud om fortsat udvikling af mere
omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Herunder at de private driftsherrer/tilbud reducerer deres udgifter og dermed taksterne
svarende til de offentlige driftsherrers reduktion.
•
De sikrede institutioner Koglen og Grenen samt institutionen MultifunC er ikke omfattet af takstreguleringen.
6
Kapitel 4. Prisstrukturen for de omfattede tilbud
4.1 Principper for takstfastsættelse
Ved fastsættelse af takster for regionale og kommunale tilbud anvendes følgende
overordnede principper:
•
Incitament til effektiv drift
Udbyderen skal have incitament til at sikre en løbende økonomisk effektiv drift,
herunder at der sker den nødvendige tilpasning af kapaciteten. Efterspørgeren skal
have incitament til at indgå i dialog med udbyderen om væsentlige ændringer i efterspørgslen.
•
Taksterne skal være retvisende
Sammenlignelige tilbud skal kunne sammenlignes på priserne. Administrationen af
takstsystemet skal være enkel, men samtidig give mulighed for den nødvendige
differentiering. Takstsystemet skal være gennemsigtigt.
•
Budgetsikkerhed for kommunerne og Region Midtjylland
Budgetterne skal være realistiske i forhold til de faktiske omkostninger. Løbende
dialog og tilpasning af kapaciteten sikrer, at risiko for uforudsete udsving i økonomien dækkes ind.
•
Udviklingstiltag
Det enkelte kommunale eller regionale tilbud skal sikres muligheden for løbende
udvikling. Omkostningerne indregnes i taksten. Omfanget af udviklingstiltag fastsættes i den årlige styringsaftale, jf. kapitel 4.3.
•
Samme regler for alle udbydere af tilbud
For at sikre ensartede konkurrencevilkår gælder de samme regler for omkostningsberegninger for alle udbydere inden for rammeaftalens område. Der er enighed om, at taksterne betragtes som endelige, og at efterregulering skal begrænses
i størst mulig omfang. Undtagelser fra denne aftale om at taksterne er endelige
fremgår af kapitel 6 i bilag 2.
4.2 Indhold af taksterne
Taksterne skal indeholde alle omkostninger, der kan henføres til et tilbud. Taksterne skal
blandt andet rumme tilbuddenes driftsomkostninger, udviklingsomkostninger, henførbare
administrationsudgifter, udgifter ved ubenyttede pladser, pladser til akutte tilbud og
eventuelt beredskab som led i at undgå ventelister.
Endvidere skal taksterne indeholde udgifter til afskrivning og forrentning af driftsherrens
bygninger, grunde samt inventar og driftsmidler, der ikke kan afskrives straks. Hvis tilbuddet holder til i lejede lokaler, indregnes de faktiske udgifter til husleje. Desuden indregnes udgifter til opsparet tjenestemandspension i driftsåret. Endelig skal der indregnes
7
en regulering af over- eller underskud fra tidligere år, hvis over-/underskuddet er på mere end +/- 5 %.
Kommunerne i regionen og Region Midtjylland har indgået aftale om omkostnings- og beregningsmodeller på socialog specialundervisningsområdet. Aftalen fremgår af bilag 2
og giver en mere detaljeret beskrivelse af grundlaget for beregningen af de årlige takster
for de tilbud, der indgår i rammeaftalen.
4.3 Forudsætninger der aftales i forbindelse med den årlige rammeaftale
I forbindelse med den årlige rammeaftale, er der aftalt visse generelle forudsætninger for
beregningen af taksterne.
Det er aftalt, at følgende procentsatser skal benyttes i takstberegningen for de enkelte
tilbud:
Procentsats
Administration
6,1
Opsparing til pensionsomkostning for tjenestemænd
30,0
Forrentning af grunde, bygninger og inventar (Nationalbankens diskonto
1,00
1. maj året før budgetåret plus 1 procent)
Kommunerne og Region Midtjylland har aftalt, at procenten for ”Administration” er en
maksimal procent. En nærmere beskrivelse af takstberegningen, og herunder også mulighederne for at fravige procentsatserne, findes i bilag 2 til styringsaftalen.
Belægningsprocent: Det er aftalt, at følgende belægningsprocenter skal benyttes for
alle tilbud, hvor der afregnes efter antal dag- eller døgnpladser:
Børn og Unge området
Voksenområdet (ekskl. forsorgshjem og kvindekrisecentre)
Belægningsprocent
98 %
100 %
Anvendelsen af ovenstående belægningsprocenter er nærmere beskrevet i bilag 2, hvor
det også er beskrevet, hvordan belægningsforudsætninger for forsorgshjem og kvindekrisecentre beregnes. Ligeledes findes der undtagelser for akut-tilbud og for nyetablerede tilbud.
Varslingsfristerne for udskrivning fra dag- og døgntilbud er løbende måned + 1 måned,
forudsat pladsen ikke sælges til anden side, og at leverandøren fortsat har omkostninger
til pladsen i hele perioden. Takstgruppen har udarbejdet en vejledning omkring opsigelsesvarslet som kan findes på Socialportalen (www.socialportalen.viborg.dk).
Visitations- og betalingsaftale: For at sikre fleksibilitet og dokumentation ved køb af
pladser mellem myndigheder, skal der indgås en skriftlig visitations- og betalingsaftale
mellem køber og sælger.
8
Handlekommunen har ansvaret for visitationen/re-visitationen. Driftsherren udarbejder
og sender betalingsaftale til godkendelse i handlekommune.
I tilfælde af re-visitation og deraf større ændringer i betalingen, forpligter den enkelte
handlekommune sig til at inddrage betalingskommunen.1
Takstgrupper: Taksterne er beregnet ud fra en gennemsnitlig ydelsespakke, defineret
via en servicedeklaration eller anden indholdsbeskrivelse. Dog kan der som en del af den
årlige fastsættelse af takster indberettes flere takstgrupper (Differentierede takster) med
hver sin servicedeklaration eller indholdsbeskrivelse i samme tilbud. Det skal ske indenfor en uændret samlet ramme for det enkelte tilbud.
Når der anvendes differentierede takster skal der på Tilbudsportalen findes en ydelsesbeskrivelse, hvoraf det konkret fremgår, hvordan ydelserne adskiller sig i de niveauer, som
anvendes som differentierede takstgrupper. Det skal være tydeligt, f.eks. med angivelse
af forskelle i timetal, hvordan der anvendes forskellige ressourcer på de forskellige niveauer. Driftsherren skal desuden tilstræbe at de ressourcer, der anvendes i det enkelte
tilbud, også reelt svarer til de ydelsesniveauer (differentierede takstgrupper), som borgerne er visiteret til.
I helt særlige tilfælde kan taksterne erstattes af individuelt beregnede takster. Dette kan
ske i form af tillæg for ydelser, som ligger udover ydelsespakken, eller i form af en aftalt
procentvis regulering af taksten, eller som en helt individuelt aftalt takst (projekttakst).
Der er enighed imellem kommunerne og regionen om, at begrænse anvendelsen af tillægstakster, procentreguleringer og projekttakster mest muligt. For at kunne følge udviklingen skal det indskærpes, at uanset om der anvendes en standardtakst, en differentieret takstgruppe, en standardtakst med tillæg, en procentreguleret standardtakst eller
en projekttakst, så skal pladserne og de fulde omkostninger og takstelementer indberettes i den årlige opgørelse af over- og underskud.
Abonnementsaftaler: Der er mulighed for, at køber og sælger kan indgå abonnementsaftaler på en række særlige områder. I forhold til behandling af misbrugere er der
ligeledes behov for en særlig håndtering af takstberegningen. Principperne for indgåelse
af abonnementsordninger og takststrukturer for misbrugsbehandling er nærmere beskrevet i bilag 3.
Regulering af over-/underskud2: Det er et lovkrav, at regionernes og kommunernes
over- og underskud efterreguleres i taksterne to år efter. Der er enighed om, at efterre1
Lovgivning har med virkning fra 2010 skabt sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar
på det specialiserede socialområde, hvor disse måtte være delt mellem handle- og betalingskommune. Udgangspunktet
er, at den kommune, der betaler, samtidig har visitationskompetencen.
2
Reglerne beskrevet her følger bekendtgørelsen om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud som er gældende i
2014. Der forventes at træde en ny bekendtgørelse i kraft med virkning pr. 1. januar 2015, som forventes at ændre på reglerne for opgørelse af over-/underskud.
9
gulering af takster så vidt muligt bør undgås, og at de enkelte tilbud bør have incitament
til at sikre en så effektiv drift, som overhovedet muligt. Det aftales derfor, at et årligt
over- eller underskud på +/- 5 % ikke efterreguleres i taksten to år efter, idet det antages at over- eller underskud af denne størrelsesorden er et led i almindelig rationel
driftsvaretagelse. Den del af et over- eller underskud, som ikke indregnes i taksten 2 år
efter (fordi det er mindre end 5 %), skal i stedet indgå i opgørelsen af over- og underskud i det følgende driftsår.
Er der tilbud, hvor over- eller underskud er større end +/- 5 %, udlignes den andel af
over- eller underskud, som ligger ud over +/- 5 %, på tværs af tilbuddene indenfor
samme udligningsgruppe. Udligningsgrupperne er defineret i styringsaftalens bilag 2.
Kommunerne kan efter behov vælge en mere detaljeret inddeling, for at tage hensyn til
kommunens organisering og politisk vedtagne bevillingsniveauer. Retningslinjerne for regulering af over-/underskud er nærmere beskrevet i bilag 2. Desuden henvises til ”Vejledning til regulering af over-/underskud” som findes på www.socialportalen.viborg.dk.
10
Kapitel 5. Oprettelse og lukning af tilbud og pladser
5.1 Procedurer for justering af rammeaftalen
Der er en vis grad af rummelighed i rammeaftalen. Driftsherren har mulighed for at foretage justeringer på tilbudsniveau, idet der påhviler en forpligtigelse til at tilpasse kapaciteten.
Driftsherrens forpligtigelse til at tilpasse kapaciteten er vigtig, og er en central forudsætning for at drive tilbuddene økonomisk effektivt. Den løbende tilpasning er afgørende for
at undgå tomme pladser (og høje priser) og for få pladser (og venteliste).
Den enkelte kommune og Region Midtjylland har dermed pligt til, via løbende justeringer,
at udnytte ressourcerne optimalt. Tidlig orientering og dialog med de berørte parter er i
den forbindelse afgørende - inden godkendelse i DASSOS.
Der er mellem kommuner og Region Midtjylland enighed om behovet for løbende opfølgning og justering af kapaciteten i takt med ændrede behov. For at sikre den mest optimale kapacitet, er samarbejdsparterne enige om, at der gennem faglig dialog og behovsvurdering, kan foregå en løbende planlægning for en række målgrupper. Som følge heraf
kan det blive nødvendigt at udarbejde tillæg til rammeaftalen.
Foretager en kommune større ændringer i form af oprettelse af et nyt tilbud, skal de øvrige kommuner og Region Midtjylland orienteres så tidligt som muligt – og senest når beslutningen er truffet. ’Fair play’ er i den forbindelse centralt, hvorfor der lægges vægt på
drøftelser mellem parterne så tidligt som muligt i processen.
Da alle regionale tilbud drives efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen, jf.
Servicelovens § 5, kræver det godkendelse af kommunerne, hvis Region Midtjylland finder behov for oprettelse af nye tilbud eller ændringer i de eksisterende tilbud. Når en
kommunalbestyrelse overtager et tilbud fra regionen, overføres leverandørforpligtelsen,
og tilbuddet skal som hidtil indgå i rammeaftalen.
Er der behov for større ændringer - eksempelvis nedlæggelse af et tilbud - behandles
emnet i DASSOS inden den endelige beslutning i driftskommunen. Også her er tidlig dialog med de berørte parter af central betydning.
For at undgå prisglidninger kan der ikke ske ændringer af taksten i aftaleperioden som
følge af evt. kapacitetsændringer. Der henvises til styringsaftalens bilag 2, kapitel 6 for
regler om ændring af takster.
11
5.2 Tilpasninger og ændringer i kapaciteten
Som led i udarbejdelsen af styringsaftalen har kommunerne indsendt en kommunal indberetning til Sekretariat for rammeaftaler, hvori det forventede behov for tilbud i 2015
præsenteres.
De kommunale indberetninger viser, at kommunerne, med enkelte undtagelser, forventer uændret forbrug i 2015. På den baggrund er det besluttet, at den kapacitet, der blev
stillet til rådighed for kommunerne i regionen i 2014, overordnet set videreføres til 2015
med visse justeringer.
Når der er konkrete forslag til justeringer på en institution, er der gode erfaringer med at
driftsherren mødes med de aktuelle betalingskommuner til fastlæggelse af målgruppe,
antal pladser og serviceniveau, inden der træffes endelig beslutning.
5.3 Udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud
Ved oprettelse og lukning af et tilbud er det driftsherren, der alene er ansvarlig for eventuelle uforudsete problemstillinger, herunder eventuelle økonomiske problemstillinger.
Der kan således ikke fortages efterregulering af taksten eller på anden måde foretages
restafregning til betalingskommunerne. Der kan heller ikke på anden måde sendes restafregning til betalingskommunerne, og eventuelle over-/underskud kan ikke indregnes i
andre tilbud i udligningsgruppen.
Ved sammenlægning/opsplitning af tilbud skal over-/underskud følge med til det/de nye
tilbud. I fordelingen tages hensyn til de konkrete forhold i omlægningen. Eksempelvis
kan over-/underskud overføres forholdsmæssigt til to eller flere tilbud, som det oprindelige tilbud opsplittes i, idet der tages hensyn til, hvordan borgerne fra det oprindelige tilbud fordeler sig på de nye tilbud/afdelinger.
5.4 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner
Kommunalbestyrelserne skal i dialog med regionsrådene sikre tværregional koordination
af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud samt de sikrede institutioner. Der er på den baggrund nedsat et kommunalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i
hvert af de fem kommunekontaktråd. Koordinationsforummet er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordination af de berørte områder, som indgår i de enkelte rammeaftaler. For yderligere information vedr. lands- og landsdelsdækkende tilbud
og sikrede institutioner henvises til kapitel 5.2 samt bilag 3 i Udviklingsstrategi 2015.
12
5.5 Ny koordinationsstruktur
I forbindelse med evalueringen af kommunalreformen er der indgået en politisk aftale
mellem alle partier i Folketinget om, at der skal etableres en national koordinationsstruktur, som skal udvikles og varetages af Socialstyrelsen.
Koordinationsstrukturen skal dække det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Socialstyrelsen skal overvåge udviklingen i målgrupper, tilbud og
indsatser samt indsamle og formidle viden om effekt af indsatserne på det mest specialiserede socialområde og på området for den mest specialiserede specialundervisning. Målet er, at den mest specialiserede viden er tilgængelig og tilbuddene udvikles dynamisk i
takt med, at behovene ændrer sig. Målet er derved at forhindre en uhensigtsmæssig afspecialisering af specialundervisningsområdet og det specialiserede socialområdet.
Omdrejningspunktet for den nationale koordinationsstruktur vil være en dialogbaseret
samarbejdsmodel med kommunerne. Modellen skal styrke overvågningen og udviklingen
af de højt specialiserede socialog specialundervisningstilbud. Dette skal ske i samarbejde med kommuner, regionerne, KL og andre relevante interessenter. Den dialogbaserede
samarbejdsmodel vil benytte sig af det etablerede KKR samarbejde, herunder arbejdet i
de administrative styregrupper.
13
Kapitel 6. Frister for afregning for brug af tilbud
6.1 Betalingsaftale
For at sikre fleksibilitet og dokumentation ved køb af pladser mellem myndigheder skal
der indgås en skriftlig visitations og betalingsaftale mellem køber og sælger. På sigt skal
der etableres en elektronisk løsning, som indebærer, at denne procedure ikke kræver
ekstra ressourcer.
I tilfælde af revisitation og deraf følgende ændringer i ydelsen, bør den enkelte handlekommune inddrage betalingskommunen.
Betalingsaftalen skal indeholde alle nødvendige detailoplysninger til brug for afregningen.
Der lægges vægt på, at betalingsaftalen tilpasses således at den kan anvendes ved indberetning til det eller de afregningssystemer kommunen og Regionen anvender. Betalingsaftalen skal således som minimum omfatte:
•
•
•
•
•
•
•
Borgers navn og cpr.-nr.
Information om hvem der er handlekommune samt hvem der er betalingskommune,
Information om hvem der er leverandør,
Oversigt over de enkelte ydelser, herunder bevillingsparagraf, der indgår i tilbuddet,
Bevillingsomfanget for de enkelte ydelser,
Startdato og priser for de enkelte ydelser,
Opsigelsesvarsel.
Der skal ikke indgås betalingsaftale omkring den takst (blandt driftsherrerne kaldet
grundtakst), der skal betales af kommunerne ved anbringelse efter magtanvendelsesbekendtgørelsens (BEK nr. 18 af 15/01/2013) § 40 (de objektive pladser).
6.2 Ændringer i et aftalt tilbud indgås ligeledes skriftlig
Betalingsaftalen indgås mellem handlekommunen og driftsherren. I de tilfælde der er anden betalingskommune skal denne myndighed afregne efter den indgåede betalingsaftale.
Takstgruppen har udarbejdet en beskrivelse af processen i forbindelse med indgåelse af
matchnings- og betalingsaftaler, herunder også principper for ind- og udskrivning. Beskrivelserne heraf findes på Socialportalen og viser der sig behov for afdækning af nye
problemstillinger opdateres materialet løbende (www.socialportalen.viborg.dk under
punktet ”Til sagsbehandlere”).
6.3 Afregningsproceduren
Driftsherren sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling
fastsættes til minimum 14 dage.
14
Med hensyn til abonnementsordninger kan driftsherre sende halvårlige afregninger til betalingskommunerne. Objektivt finansierede pladser afregnes a conto først på året, grundtaksten afregnes månedligt efter konkret forbrug.
Betalingskommunen kan ikke regulere i den fremsendte regning. Regningen betales uanset enighed om regningens størrelse eller øvrige betalingsforhold. Er der uenighed om
regning meddeles dette driftsherren, hvorefter det er driftsherren, der skal foretage de
nødvendige berigtigelser i den kommende afregning i fald indsigelsen er berettiget. Fejlagtigt betalte beløb refunderes altså efterfølgende. Dette princip er nødvendigt, hvis afregningssystemerne skal fungere effektivt.
6.4 Opsigelsesvarsel
Opsigelsesvarslet er løbende måned plus én måned, dette gælder også ved dødsfald, idet
dødsfald i sig selv sidestilles med en opsigelse. Betaling i opsigelsesperioden forudsætter
at leverandøren har sædvanlige omkostninger forbundet med pladsen og at pladsen ikke
kan disponeres til anden side.
Opsigelsesvarslet er ikke gældende ved anbringelser efter magtanvendelsesbekendtgørelsens (BEK nr. 18 af 15/01/2013) § 40 (de objektive pladser). Det skyldes, at der kan
være tale om korte ophold, hvor opholdstiden meget sjældent kendes, da den kan afgøres af domstolene.
Takstgruppen har udarbejdet ”Retningslinjer for opsigelsesvarsel” som kan findes
på hjemmesiden www.Rammeaftale.midtjylland.dk.
15
Kapitel 7. Kommunale overtagelser af regionale tilbud3
Tidligere har kommunalbestyrelsen en gang om året kunne overtage regionale sociale tilbud, der er beliggende i kommunen. Fremover begrænses dette tidsmæssigt, så kommunalbestyrelserne kun har mulighed for at overtage tilbud hvert fjerde år, det vil sige
én gang i hver valgperiode. Det skal øge regionernes muligheder for langsigtet planlægning af drift og udvikling.
Overtagelse af et tilbud skal fortsat drøftes i forbindelse med de årlige rammeaftaler og
overtagne tilbud skal fortsat stå til rådighed for de øvrige kommuner i det omfang, det
fastlægges i rammeaftalen. Senest den 1. januar i valgperiodens 3. år skal en kommunalbestyrelse have meddelt regionen, såfremt den ønsker at overtage et regionalt tilbud.
Overtagelsen skal senest være gennemført den 1. januar i valgperiodens 4. år.
Da lovændringen træder i kraft i midten af det første år i en ny valgperiode (1. juli
2014), vil det ikke være muligt med en fire års ”fredningsperiode” første gang efter lovens ikrafttræden. Det vil betyde, at den første ”fredningsperiode” kun bliver på 1½ år
regnet for lovens ikrafttræden, idet en kommunalbestyrelse senest skal give besked til en
region den 1. januar 2016 om, at den ønsker at overtage et regionalt tilbud.
Procedure for kommunale overtagelser
Såfremt en kommune ønsker at vurdere mulighederne for at overtage tilbud fra Region
Midtjylland, rettes der henvendelse til Regionen, der er behjælpelig med de nødvendige
data. Kontaktudvalget har godkendt proceduren for overdragelsesprocessen på deres
møde den 17. april 2008. Kommunerne og Region Midtjylland er enige om, at tidlig dialog med relevante parter er et centralt redskab i den forbindelse
Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der beslutter, om den vil ændre ejerskabet af
det enkelte tilbud.
Såfremt Kontaktudvalget ikke har behandlet overtagelsen inden beslutningen er truffet,
sker der en efterfølgende orientering udvalget med henblik på justering af rammeaftalen.
3
Dette kapitel bygger på lovforlag, og forudsætter derfor at forslaget vedtages.
16
Styringsaftale 2015
Bilag 2
Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på socialog
specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og
Region Midtjylland.
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse........................................................................................................................................... 2
1. Indledning ...................................................................................................................................................... 3
2. Lovgrundlag ................................................................................................................................................... 4
3. Elementerne ved beregning af omkostninger, der indgår i taksterne .......................................................... 5
3.1 Hovedskitse til en takstberegningsmodel ............................................................................................... 5
3.2 Tilbuddets nettobudget ........................................................................................................................... 6
3.3 Særlige puljer vedrørende tilbuddenes driftsudgifter/driftsindtægter .................................................. 7
3.4 Kapitalomkostninger ............................................................................................................................... 8
3.5 Tillæg for tjenestemandspensioner......................................................................................................... 8
3.6 Tillæg for administrative fællesudgifter (indirekte udgifter) .................................................................. 9
3.6.1 Tillæg for administrative fællesudgifter i Regionen ....................................................................... 10
3.6.2 Tillæg for administrative fællesudgifter i kommunen .................................................................... 10
4. Betalingsmodeller ........................................................................................................................................ 11
4.1 Traditionel takstbetaling ....................................................................................................................... 11
4.2 Særlige problemstillinger omkring forsorgshjem og krisecentre .......................................................... 12
4.3 Særlige problemstillinger omkring ambulante ydelser og rådgivningsydelser på
kommunikationsområdet, misbrugsområdet og rådgivningsydelser ......................................................... 12
4.4 Prisfastsættelse af tillægsydelser m.v. .................................................................................................. 12
5. Regulering for over- eller underskud........................................................................................................... 15
6. Ændring af taksterne i løbet af et regnskabsår ........................................................................................... 17
2
1. Indledning
Kommunerne har myndighedsansvaret og ansvaret for finansieringen på socialog specialundervisningsområdet. Dvs. at kommunerne har ansvaret for, at der er det nødvendige antal tilbud til stede enten i form af kommunens egne tilbud eller ved køb af pladser i private tilbud,
regionale tilbud eller tilbud i andre kommuner.
Regionerne har forsyningspligt overfor kommunerne på en række fastlagte områder. Regionsrådets forpligtelse fastlægges i rammeaftalen. Tilbud med regionalt leverandøransvar, som er
overtaget af beliggenhedskommunen, indgår i rammeaftalen.
De regionale omkostninger på socialog specialundervisningsområdet finansieres fuldt ud af
kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser,
som regionen og VISO har indgået kontrakt om.
Styringsaftalen skal indeholde specificerede takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil samt takster for specialrådgivningsydelser.
Denne aftale fastsætter principper for omkostningsberegninger og betalingsmodeller på socialog specialundervisningsområdet, som er omfattet af rammeaftalen. Der er enighed om, at alle
udbydere på aftaleområdet anvender det samme regelsæt for omkostningsberegninger og betalingsmodeller. Det er herudover aftalt med kommunerne, at taksterne for en række andre
fortrinsvis kommunalt drevne tilbud også kan indgå i den oversigt over takster m.v., der udgør
styringsaftalens bilag 1. Det fremgår af bilaget, hvilke tilbud der er omfattet af rammeaftalen
og hvilke tilbud, der derudover indgår i bilaget.
Kommunerne og Region Midtjylland har besluttet, at specialiserede sociale tilbud hvor mere
end 5 % af pladserne anvendes af andre kommuner end driftsherren er en del af rammeaftalen. De enkelte tilbud der er omfattet af rammeaftalen kan ses i bilag 1. Driftsherrerne opfordres til, at lade takstberegningsprincipperne være gældende for alle tilbud.
De 5 % er oprindelig opgjort pr 1. maj 2011. For at opnå stabilitet i hvilke tilbud der det ene år
er med og det andet år ikke er med, skal de 5 % ikke opgøres hvert år, men blot ses som en
generel retningslinje. De tilbud der i 2014 er med i rammeaftalen, er som udgangspunkt også
med i 2015. Ændringer foretages hvis den enkelte driftsherre afgør at der er sket væsentlige
ændringer i forhold til 5 % grænsen, både hvad angår tilbud uden for og inden for rammeaftalen.
Takster indberettes til sekretariat for rammeaftaler jf. Socialportalen. Ved indberetning og opgørelse af takster samt over/underskud skal Excelmodel stillet til rådighed af sekretariat for
rammeaftaler benyttes, se www.rammeaftale.midtjylland.dk
3
2. Lovgrundlag
Denne aftale om omkostningsberegninger og betalingsmodeller omfatter de love og tilbud der
er nævnt i udviklingsstrategiens tabel 3.11.
Efter serviceloven er udgangspunktet for den kommunale finansiering takstbetaling for den enkelte plads. Ud over basistaksten skal der kunne differentieres i forhold til specielle behov.
Taksterne beregnes på basis af omkostningsprincippet.
Lovgrundlaget for takstberegningerne er:
• Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1021 af 20. august 2013 om rammeaftaler mv. på
det sociale område og på det almene ældreboligområde. (Ophævet 16. marts 2011, ikke erstattet af ny vejledning)
• Socialministeriets bekendtgørelse nr. 475 af 8. maj 2013 om Tilbudsportalen mv.
• Socialministeriets bekendtgørelse nr. 683 af 20. juni 2007 om omkostningsbaserede
takster for kommunale tilbud. (Erstattes af ny bekendtgørelse, formentlig i efteråret
2014)
• Indenrigs- og Sundhedsministeriets budget- og regnskabssystem for henholdsvis regioner og kommuner.
Idet indholdet af den nye bekendtgørelse endnu ikke er kendt, kan den konkrete udformning
have betydning for ovenstående.
I Socialministeriets bekendtgørelse nr. 683 af 20. juni 2007 anføres, at taksten skal fastsættes
for det enkelte tilbud eller for typen af tilbud, endvidere at et tilbud som er sammenfattet af
flere tilbud efter lov om social service, skal hvert enkelt tilbud takstfastsættes. Takstberegningen skal ske med udgangspunkt i alle tilbuddets gennemsnitlig, langsigtede omkostninger.
Taksten omfatter således de direkte og indirekte driftsomkostninger, herunder bygnings- og
lokaleomkostninger, forrentning af kapital og udviklingsomkostninger, akutpladser, tommepladser, almindelig indtægter og beboernes betaling for ydelsen, der afregnes med tilbuddet.
Udgifter til tilsyn indgår i tilbuddenes direkte driftsomkostninger, enten via betaling til Socialtilsyn Midt / Nord eller i form af driftsherrens egne omkostninger til tilsyn, som medregnes i tilbuddets budget.
Herudover er det i Region Midtjylland også aftalt at omkostninger til dokumentation af kvalitet
indgår i taksten.
KL og Amtsrådsforeningen har i oktober 2005 udsendt en fælles vejledning om omkostningsberegning og betalingsmodeller på socialog specialundervisningsområdet, se
www.rammeaftale.midtjylland.dk.
Kommunerne i Region Midtjylland og Region Midtjylland var enige om at denne vejledning
dannede grundlag for nærværende aftale.
1
Det præciseres desuden at tilbud efter folkeskolelovens § 20 stk. 2, ikke er omfattet af rammeaftalen,
og derfor skal stå således i takstfilen.
4
3. Elementerne ved beregning af omkostninger, der indgår i taksterne
Taksterne for de sociale tilbud og tilbud om specialundervisning beregnes ud fra det omkostningsbaserede budgetsystem. Udgangspunktet for det omkostningsbaserede budgetsystem er,
at der foretages en periodisering af omkostningerne til det forventede forbrugstidspunkt. Dette
betyder blandt andet, at der indregnes afskrivning og forrentning af foretagne investeringer i
taksterne.
Region Midtjylland og den enkelte kommune i Region Midtjylland vedtager en regnskabspraksis
for socialog specialundervisningsområdet. Den vedtagne regnskabspraksis lægges til grund
for den enkelte driftsherres takstberegning.
I det følgende beskrives elementerne ved beregning af omkostninger, der indgår i taksterne.
Det beskrives, hvilke forudsætninger, der er lagt til grund for takstberegningen for 2015, samt
hvilke forudsætninger, der skal tilpasses regionens henholdsvis den enkelte kommunes regnskabspraksis.
3.1 Hovedskitse til en takstberegningsmodel
Oversigten nedenfor viser de enkelte elementer, der indgår ved beregningen af omkostninger,
der indgår i beregningerne for taksterne.
Navn på tilbud/institution (afgrænset som en selvstændig budgetenhed)
A. Tilbuddets nettobudget
Hele driftsbudgettet inklusive huslejeudgifter
ved lejemål fordeles på takstgrupper. Herunder også udgifter til tilsyn.
B. Tillæg for evt. centrale driftsrammer
Alle fælles centrale driftsrammer, der vedrører driften på flere tilbud/institutioner, som
udmøntes løbende (f.eks. lønpuljer, puljer til
vedligeholdelse).
C. Tillæg for kapitalomkostninger
Afskrivning og forrentning af grunde, bygninger og inventar, som forventes registreret i
balancen ved driftsårets start.
D. Tillæg for udgifter til tjenestemandspensiForventede hensættelser til tjenestemandsoner
pension, der optjenes i driftsåret
E. Tillæg for de administrative fællesudgifter.
Direkte og indirekte administrative udgifter,
der afholdes på Region Midtjyllands hovedkonto 4 og for kommunerne hovedkonto 6,
indregnes som en fast procent af summen af
A + B + C + D.
Samlet nettoomkostning
Summen af ovenstående fordeles på takstgrupper for det enkelte tilbud.
Regulering af over- eller underskud i de foreEventuelle over- eller underskud i et drifts år
gående års takster
på mere end 5 % indregnes i taksterne 2 år
efter.
I forbindelse med de årlige rammeaftaler indgås aftale om:
• Fastsættelse af tillæggene for punkt G.
• Tillæg for kapitalomkostninger for den enkelte driftsherre. Det vejledende niveau for afskrivningsperioden fastsættes til 30 år for bygninger, mens der er kortere afskrivningsperioder for driftsmidler og inventar. Forrentningen er fastsat til diskontoen2 + 1 % point.
2
Diskontoen gældende 1. maj i året forud for budgettet.
5
Hensættelsen til tjenestemandspension er fastsat til 30 %.
De ovenstående procentsatser findes i styringsaftalens kapitel 4.3.
I det følgende beskrives de enkelte elementer i modellen.
3.2 Tilbuddets nettobudget
Direkte henførbare udgifter og indtægter defineres som de udgifter og indtægter, der er budgetteret på det enkelte tilbud. I budgettet indgår følgende omkostningstyper:
• Lønudgifter: bruttoløn med fradrag for refusion vedr. sygdom, barsel og lignende (inklusive udgifter til vikarbureau eller lignende).
• Udvikling: uddannelse af personale, køb af eksterne serviceydelser.
• Udgifter til anskaffelser, varekøb, almindelig vedligehold, kontorhold mv.
• Husleje, hvis der er tale om lejemål samt udgifter til el, vand og vedligeholdelse.
• Indtægter: beboerbetaling for servicepakker og salg af ydelser, der vedrører beboeraktiviteter. (Vedrørende tab på egenbetaling se nedenfor)
• Visse udgifter til befordring. (se nedenfor)
• Udgifter til tilsyn efter lov om Socialtilsyn.3
I det omfang et tilbuds omkostninger er fælles med andre adskilte tilbud foretages en konkret
fordeling. Den skønnede fordeling skal være tilgængelig. Der kan f.eks. være tale om flere tilbud, der har fælles ledelse. Her foretages en skønsmæssig fordeling mellem tilbuddene. Tillægsydelser indgår ikke i tilbuddets budget, idet der er tale om tillægsydelser, der aftales konkret med de kommuner, der bestiller det samlede tilbud. Tillægsydelser kan f.eks. være ledsagerordning, ekstra pædagogisk støtte, rådgivningsydelser, jf. afsnit 4.4 Prisfastsættelse af tillægsydelser m.v.
Egenbetaling for midlertidige ophold efter §§ 107, 109 og 110.
Opkrævningen af beboerens egenbetaling for kost og logi på forsorgstilbud, kvindekrisecentre
og midlertidige boformer forudsætter i henhold til lovgivningen, at den kommune, der har
myndighedsansvaret i forhold til borgerens forsørgelse, træffer afgørelse om, hvorvidt borgeren har mulighed for og pligt til at betale for den fulde udgift. Derfor skal følgende proces følges:
• Driftsherren fastsætter den betaling, der generelt er gældende for ophold i botilbudet.
Betalingen gælder kost og logi, herunder el og varme samt evt. andre ydelser som
f.eks. vask. Betalingen kan fastsættes som et samlet beløb pr. døgn, eller under hensyn
til de ydelser, der modtages, så borgeren evt. kan fravælge måltider eller andre ydelser.
• Når en borger optages på et forsorgstilbud eller et kvindekrisecenter, retter botilbudet
henvendelse til den kommune, der har myndighedsansvar i forhold til borgerens forsørgelse. Myndighedskommunen vurderer borgerens mulighed for at betale den fastsatte
opholdsbetaling. Ved optagelse i midlertidige boformer efter § 107 foretager myndighedskommunen denne vurdering i forbindelse med visitationen til tilbuddet. I vurderingen indgår dels om borgeren har en indtægtsgrundlag, der er tilstrækkelig til at borgeren har et rimeligt rådighedsbeløb, samt om borgeren evt. bevarer egen bolig under
opholdet. Myndighedskommunen træffer på baggrund af denne vurdering afgørelse om
egenbetalingens størrelse for den pågældende borger.
• Herefter er det botilbudet, der opkræver egenbetalingen hos borgeren.
• Hvis borgeren ikke betaler den fastlagte egenbetaling, opkræver tilbuddet i stedet beløbet hos den kommune, der har myndighedsansvaret i forhold til borgerens forsørgelse.
3
Udgifter til socialtilsyn indgår i tilbuddets netto budget, enten i form af takster for socialtilsyn, eller som en udgift til driftsherrens eget tilsyn.
6
•
Myndighedskommunen betaler på borgerens vegne, og opkræver herefter beløbet hos
borgeren. Dermed bliver opkrævningen i sidste ende myndighedens ansvar, idet det er
myndighedskommunen, der har de fornødne retsmidler til at foretage indkrævning evt.
ved at modregne i kontanthjælp eller pension.
For botilbuddet kan der opstå en difference imellem den budgetterede indtægt og den
faktiske indtægt, hvis det viser sig, at flere beboere end forventet får nedsat egenbetalingen. Denne difference kan ikke opkræves som efterregning til betalingskommunen,
men må i stedet indgå i over-/underskudsopgørelsen for tilbuddet.
Vedrørende befordring
Takstgruppen har forespurgt Velfærdsministeriet, om en række befordringsudgifter kan indregnes som en del af taksten for tilbuddet. Ministeriet tilkendegiver, at der ikke er fastsat detaljerede regler for, hvorvidt befordring kan indregnes som en del af takstgrundlaget i et socialt tilbud, men vurderer at befordringen ved dagtilbud ikke kan indgå som en del af taksterne.
Desuden er det Velfærdsministeriets vurdering, at befordring ikke kan betragtes som en integreret del af tilbud efter servicelovens §§ 103 og 104, idet befordring er rettet mod den enkelte visiterede borger.
Befordring til børn, unge og voksne i dagtilbud skal ikke indregnes som en del af taksten. Befordring for specialbørnehaver under Serviceloven § 32, er undtaget herfra, da befordringen
her kan være en del af taksten.
Tillæg for tilsyn
Udgifter til Socialtilsyn Midt konteres som en direkte udgift på tilbuddet, for Silkeborg Kommunes vedkommende og for visse af Region Midtjyllands tilbud er det udgifter til Socialtilsyn
Nord.
Også, for tilbud, hvor driftsherren selv fører tilsyn, skal omkostningerne ved tilsynet indregnes
i taksterne. Beregningerne baseres på en opgørelse over personaleforbrug ved løsning af opgaven, tillagt omkostninger ved kørsel, kurser og lignende. Herudover beregnes en standard
for omkostninger til husleje, IT mv.
Udgifter vedr. tilsyn skal konteres på omkostningsstedet eller en central pulje, som indgår i
budgettet og dermed i taksterne. Der beregnes således ikke længere et særligt overhead til tilsynet.
3.3 Særlige puljer vedrørende tilbuddenes driftsudgifter/driftsindtægter
Det kan være hensigtsmæssigt, at visse direkte henførbare udgifter og indtægter styres i fælles puljer, som i budgetåret kan udmøntes til de enkelte tilbud. Der kan f.eks. være tale om:
• Pulje til vikarbudget i forbindelse med sygdom, barsel mv.
• Pulje til kurser, kompetenceudvikling og lignende.
• Puljer til vedligehold.
• Indtægter fra satspuljer.
Opbygning af puljer til fælles formål kan give en mere hensigtsmæssig ressourceudnyttelse
enten på grund af størrelsen af det enkelte tilbud eller på grund af et ujævnt udgiftsbehov fra
år til år. Fælles puljer fordeles mellem tilbuddene efter bruttobudgetandele.
Regionen må i henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets Budget- og regnskabsvejledning
ikke overføre over- eller underskud fra en overordnet målgruppe til en anden målgruppe. Derfor skal puljer til direkte henførbare udgifter og indtægter styres inden for de enkelte opgaveområder. I denne aftale sondres mellem følgende 7 overordnede målgrupper:
• Specialundervisning/kommunikation,
7
•
•
•
•
•
•
Sociale tilbud til børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt sikrede institutioner,
Sociale tilbud til voksne med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt
personer med særlige sociale problemer.
Sociale tilbud til personer med sindslidelse.
Forsorgshjem
Kvindekrisecentre
Misbrugere
3.4 Kapitalomkostninger
Hvis driftsherren ejer bygninger og grund indgår de årlige omkostninger ikke i det traditionelle
udgifts- og indtægtsbudget. Der er tale om afskrivning og forrentning af kapitalapparatet (aktiverne). Afskrivning og forrentning af aktiverne indregnes altid fuldt ud, og uafhængig af finansieringsformen, som kan være internt kasselån, intern opsparing eller optagelse af almindelig lån. For kommunerne kan aktiverne endvidere være finansieret via skattebetaling.
Aktiverne udgør typisk værdien af grund, bygninger og visse driftsmidler og inventar.
Inventar og driftsmidler forudsættes enten afholdt indenfor driftsbudgettets ramme eller af
særligt afsatte puljebeløb til inventar og driftsmidler.
Afskrivningen foretages lineært over afskrivningsperioden. Der foretages ikke afskrivning på
grunde, der således i beregningsteknisk henseende er at betragte som afdragsfrie lån.
Det er den enkelte kommunalbestyrelse og regionsrådet, der skal fastsætte principperne for
anvendt regnskabspraksis med hensyn til:
• Fastsættelse af afskrivningsperioder for aktiverne,
• Fastsættelse af restlevetid for modtagne aktiver,
• Retningslinjer for værdiansættelsen ved større om- og tilbygninger, renoveringsarbejder mv., herunder muligheden for at revurdere kapitalværdien.
Forrentning af aktiverne beregnes ud fra markedsrenten, defineret som diskontoen plus 1 % pr.
1. maj i året forud for takståret. Den gældende procentsats for driftsåret findes i styringsaftalens kapitel 4.3.
Forrentningen indregnes med forrentningsprocenten af anlæggets bogførte værdi ved årets
begyndelse. Ved takstberegningen vil foregående års regnskabsmæssige værdi i praksis blive
lagt til grund (1. januar 2014 for takstberegningen for 2015).
Forrentningen indregnes direkte i takstberegningen for det tilbud, forrentningen vedrører.
Forrentningen tilgår den myndighed (Region eller kommune) der står som ejer af de anlæg,
der indgår i forrentningen uanset om forrentningen modsvares af betalte renteudgifter.
Region Midtjyllands omkostninger til forrentning af anlæg under udførelse medtages i takstberegningen.
3.5 Tillæg for tjenestemandspensioner
Der benyttes en hensættelsesprocent til tjenestemandspension på 30,0 %, som er gældende
for alle driftsherrer.
8
Omkostninger til dækning af tjenestemandspensioner skal finansieres via takstopkrævninger
på de enkelte tilbud. Dog skal tjenestemænd, der tidligere har haft ansættelse i Staten (reglementsansatte), ikke indgå i takstberegningen, idet pensionen til disse udredes af
Staten.
Århus og Skanderborg Kommuner samt Region Midtjylland har beregnet deres hensættelsesprocent ud fra nedenstående forudsætninger. Ved beregningerne er der fundet et fælles vægtet gennemsnit på 30,0 %.
Forudsætninger for aktuarmæssig beregning:
1. Det forudsættes, at der allerede er foretaget en fuld afdækning af pensionsforpligtelser
for tidligere år. Der skal således ikke indregnes en regulering mhp. korrektion af en for
høj eller for lav hensættelse i de tidligere år. Kun den ekstra pensionsoptjening, der
sker i løbet af året skal vurderes i beregningen.
2. Tjenestemænd, der tidligere har haft ansættelse i Staten (reglementsansatte), skal ikke
indgå i beregningerne, idet pensionen til disse udredes af Staten.
3. Det forudsættes, at pensionsalderen er 62 år.
4. Ved beregning af tjenestemændenes forventede levealder skal der anvendes Danmarks
Statistik’s seneste opgjorte middellevetid, idet der tages højde for den fremtidige forøgelse i middellevetiden. Der tages hensyn til køn og alder. Desuden kan der tages højde for dokumenterede forskelle imellem tjenestemænds levealder og befolkningens generelle levealder. Dokumentationen skal vedlægges.
5. I beregningen forudsættes en realrente på 2 % p.a. Hvis det af beregningstekniske årsager er nødvendigt at anvende en anden sats for realrenten, skal aktuaren skønsmæssigt korrigere opgørelsen, så der tages højde herfor.
6. Der skal i beregningen tages højde for, at tjenestemænd der har haft nedsat tjenestetid
indgår tilsvarende nedsat i pensionsalder.
7. Øvrige forhold medtages i beregningen i overensstemmelse med pensionsregulativet af
2008.
Der foretages ingen efterregulering for til- og afgang af tjenestemænd i løbet af året.
3.6 Tillæg for administrative fællesudgifter (indirekte udgifter)
De administrative udgifter og indtægter defineres som udgifter, der er budgetteret på konto 6
for det kommunale budget og regnskab og fælles administrative konti på konto 2 og konto 4
for regionerne.
Der er tale om udgifter og indtægter, som typisk ikke henføres og bogføres direkte på den enkelte institution. Der er dog ikke nogen fast defineret grænse mellem udgifter og indtægter,
der afholdes på administrative konti og driftskonti.
I de særlige tilfælde, hvor et tilbud har udgifter til opgaver, der sædvanligvis er henført til administration foretages en forholdsmæssig korrektion af procentsatsen. Der kan f.eks. være tale
om tilbud, der har egen lønadministration, bogholderi eller lignende.
Derimod skal øvrige direkte og indirekte administrative omkostninger indregnes i taksten. Der
kan f.eks. være tale om udgifter til administrativ ledelse, planlægning og budgetlægning, økonomistyring, regnskabsudarbejdelse, løn- og personaleadministration, IT-administration og
fælles IT systemer (f.eks. økonomisystem, lønsystem mv.), politiske organer mv.
Tillæg for administrative nettoudgifter indregnes som en fast procent af summen af tilbuddets
nettodriftsbudget (inklusiv udgifter til tilsyn), andel af centrale fælles puljer vedrørende flere
tilbuds drift, kapitalomkostninger, udgifter til opsparet tjenestemandspension, andel af udgifter
til udvikling og dokumentation.
9
I de administrative fælles udgifter indgår også udviklingsomkostninger og tillæg for dokumentation. Disse opgøres ikke separat, men defineres således:
Tillæg for udviklingsomkostninger
Udviklingsomkostninger, der ikke er direkte henført til det enkelte tilbud, indregnes som en
fast procent af summen af tilbuddets nettodriftsbudget, særlige puljer vedrørende tilbuddenes
driftsudgifter/driftsindtægter, kapitalomkostninger og udgifter til opsparet tjenestemandspension.
Tillæg for dokumentation
Udgifter til dokumentation af kvalitet m.m. herunder bruger- og pårørendeundersøgelser indregnes i taksterne.
Tillæg for dokumentation indregnes som en fast procent af summen af tilbuddets nettodriftsbudget, andel af særlige puljer vedrørende tilbuddenes driftsudgifter/driftsindtægter, kapitalomkostninger og udgifter til opsparet tjenestemandspension.
3.6.1 Tillæg for administrative fællesudgifter i Regionen
I henhold til lov om regionernes finansiering og Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelser skal regionen fordele de administrative udgifter og indtægter på regionens tre opgaveområder: Sundhedsområdet, socialog specialundervisningsområdet samt regional udvikling.
Der udarbejdes fordelingsnøgler for generelle og indirekte administrative fællesudgifter for regionen. Den udarbejdede fordelingsnøgle godkendes i Regionsrådet og er genstand for løbende
revision. I forbindelse med udarbejdelse af regnskabet for regionerne skal de faktiske administrative omkostninger fordeles efter den aftalte fordelingsnøgle på opgaveområder.
3.6.2 Tillæg for administrative fællesudgifter i kommunen
Kommunerne fordeler sædvanligvis ikke administrative (hovedkonto 6) fællesudgifter ved
kommunens ledelse, ejendomsomkostninger IT m.v. til driftsområderne. De samlede fællesudgifter kan derfor ikke umiddelbart udledes af kommunernes bogføring på samme måde som i
Regionen.
Den enkelte kommune kan vælge at anvende den aftalte overhead jf. styringsaftalen kapitel
4.3, eller en der er mindre end denne.
Kommunerne modtager bloktilskud til dækning af særlige administrative opgaver. Opgaverne
omfatter blandt andet:
• Bearbejdning af kommunernes årlige redegørelser, udarbejdelse af forslag til rammeaftaler samt opfølgning herpå,
• Koordinerende opgaver i forhold til de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud,
Udgifterne til disse særlige administrative opgaver skal ikke medtages i beregningen af takster.
10
4. Betalingsmodeller
Betalingsmodeller angiver de konkrete måder, hvor der afregnes for konkrete ydelser på et tilbud.
Der opereres med følgende betalingsmodeller:
• Traditionel takstbetaling.
• Afregning for tillægsydelser.
• Abonnements- eller kontraktbetaling.
Herudover knytter der sig særlige problemstillinger til beregningen af takster for krisecentre og
forsorgshjem samt vedrørende almene ældreboliger.
Det er en forudsætning for betalinger mellem to myndigheder, at der indgås en skriftlig betalingsaftale, som indeholder en stillingstagen til basistakster og tillægsydelser.
4.1 Traditionel takstbetaling
Den traditionelle takstbetaling udgør en basistakst for et tilbud opgjort enten som en døgntakst eller dagstakst. Ved beregningen af taksten for tilbuddet anvendes beregningsgrundlaget, jf. takstbilaget til styringsaftalen samt den aftalte belægningsprocent.
Belægningsprocenter bør fastsættes ud fra ønsket om, at driftsherren skal have kraftig incitament til at tilpasse kapaciteten ved faldende efterspørgsel. Det er imidlertid også vigtigt, at
også efterspørgeren indgår i dialog med driftsherren, hvis der planlægges en større omlægning
af efterspørgslen.
Belægningsprocenten aftales årligt ved udarbejdelse af rammeaftalerne. Der kan således aftales forskellige belægningsprocenter for de enkelte områder. De aftalte belægningsprocenter for
driftsåret fremgår af styringsaftalens kapitel 4.3.
Belægningsprocenterne omfatter ikke forsorgshjem og krisecentre, jf. nedenstående afsnit 4.2.
Aftale om lavere belægningsprocent: I visse tilfælde er der en særlig usikkerhed omkring
belægningsprocenten, hvorfor der kan aftales afvigelser fra ovenstående belægningsprocenter.
Ved igangsætning af nye tilbud kan der være en særlig risiko. Det samme gælder for tilbud,
som fungerer som akut-tilbud. Der kan her aftales en lavere belægningsprocent.
Abonnementsbetaling: Tilbud/ydelser hvor der kræves en fast kapacitet, men hvor efterspørgslen i sagens natur kan svinge en del, kan der aftales en abonnementsbetaling, jf. afsnit
4.3.
Basistaksten beregnes som:
• Tilbuddets samlede nettoomkostninger/(den forudsatte belægningsprocent
for tilbuddet * normerede pladser)/365.
• Eksempel: tilbuddet har samlede nettoomkostninger på 95 mio. kr., 100 normerede
døgnpladser og en forudsat belægningsprocent på 98. Taksten kan beregnes til 95
mio. kr. /(0,98*100) / 365 = 2.656 kr. pr. døgn.
Hvis en borger ikke udnytter et tilbud fuldt ud, eller har behov for ekstra støtte, kan der aftales
en procentvis indskrivning. Hvis en borger f.eks. udnytter et dagtilbud 3 ud af 5 åbningsdage,
kan indskrivningen aftales til 60 % af den fulde basistakst. Differentieret indskrivningsprocent
bør dog kun anvendes i helt særlige tilfælde.
11
4.2 Særlige problemstillinger omkring forsorgshjem og krisecentre
Forsorgshjem og krisecentre har boformer, der skal kunne modtage brugerne akut. I henhold
til serviceloven har forstanderen ret til at optage personer i boformerne, og brugerne har ret til
at henvende sig af egen drift. Der skal reelt være pladser til rådighed, når brugere henvender
sig akut.
Herudover er der tekniske problemer omkring fastsættelse af belægningsprocenten, idet det
ikke er alle brugere der har et cpr-nummer eller ønsker at oplyse dette. Endvidere er det ikke
alle brugere, der har en handlekommune (f.eks. udlændinge).
Det er overvejet, om der skal fastsættes en form for abonnementsbetaling for forsorgshjem og
krisecentre. Abonnementsbetalingen virker som en aftalt udgiftsfordeling mellem brugerkommunerne. Dette vil dog medføre andre problemstillinger. For det første er der mange brugere
fra kommuner i andre regioner, som vanskeligt kan indregnes i abonnementsbetalingen. For
det andet er der store variationer i den enkelte kommunes forbrug fra år til år, som vanskeliggør en objektiv fordelingsnøgle ved fastsættelse af abonnementet (befolkningstal er næppe
anvendelig, da langt de fleste brugere kommer fra kommuner med større byer). For det tredje
viser erfaringerne, at belægningen er rimelig stabil fra år til år.
Derfor fastsættes belægningsprocenten som gennemsnittet af belægningsprocenten for det
enkelte tilbud to og tre år forud for beregningsåret. Ved takstberegningen for 2015 er det således gennemsnittet for belægningsprocenten for 2012 og 2013. Det er dog aftalt, at denne ikke kan overstige 100 %.
Erfaringsmæssigt er det meget få brugere, der ikke ønsker at oplyse cpr-nummer til brug for
administrationen og afregningen med betalingskommunen. Hvis en bruger ønsker at forblive
anonym, kan der fremsendes en anonym regning til betalingskommunen under forudsætning
af, at revisionen påtegner regnskabet.
Takstgruppen følger udviklingen i ovennævnte forudsætninger for at vurdere behovet for justeringer af regelsættet.
4.3 Særlige problemstillinger omkring ambulante ydelser og rådgivningsydelser på
kommunikationsområdet, misbrugsområdet og rådgivningsydelser
Der er mulighed for at køber og sælger kan indgå abonnementsaftaler på en række særlige
områder. Formålet er at sikre en rationel økonomisk drift og samtidig fastholde et ønske om at
fastholde en bestemt kapacitet og fagligt beredskab af hensyn til den enkelte kommunes forsyningssikkerhed.
For specialrådgivning, kommunikationsområdet, hjælpemidler samt ambulant behandling af
misbrugere er der ikke samme mulighed for at opgøre budget og forbrug i antal pladser og
fastsatte takster. Der er typisk tale om mange forskellige typer af ydelser, og hvor omfanget af
indsatsen varierer betydeligt fra sag til sag. Betalingen kan her tilrettelægges hensigtsmæssigt
i abonnementsordninger. Abonnementsordninger indgås skriftligt mellem den enkelte driftsherre og køberen af ydelserne.
4.4 Prisfastsættelse af tillægsydelser m.v.
Taksterne beregnes normalt som et gennemsnit for den ydelsespakke, der gælder for takstgruppen. Denne standardtakst kan imidlertid i helt særlige tilfælde erstattes af individuelt beregnede takster. Dette kan ske i form af tillægstakser, procentregulering af standardtaksten
eller som helt individuelt beregnede projekttakster.
12
Takstgruppen følger udviklingen i anvendelse af tillægsydelser.
Tillægstakster: Tilbuddenes basisydelser vil typisk dække brugerens behov, men der kan være brug for at tilrettelægge en mere individuel og differentieret indsats. Hvis der således er tale
om ledsagerordning, ekstra pædagogisk støtte, ekstra fysioterapi eller ergoterapi eller eventuelt særlige rådgivningsydelser, som ikke er en del af ydelsespakken i takstgruppen, kan der
opkræves en tillægstakst.
Opkrævning af tillægstakst forudsætter, at udgifterne til den pågældende ledsagerordning,
ekstra pædagogisk støtte, ekstra fysioterapi eller ergoterapi ikke er indeholdt i tilbuddenes almindelige budget, men kun kan leveres ved anskaffelse af ekstra personale mv.
Der beregnes faste timetakster for disse tillægsydelser, som baseres på de direkte omkostninger samt andele af de indirekte omkostninger. Endvidere fastsættes timetaksten ud fra forudsætninger om Bruger Tids Procent (BTP-tiden). Omfanget af indsatsen aftales individuelt mellem den myndighed, der leverer ydelsen og handlekommunen.
Rådgivningsydelser vil i mindre omfang indgå i den almindelige takst i forbindelse med ind- og
udskrivning. Der foretages særskilt omkostningsberegning for rådgivningsydelser af mere generel karakter.
Rådgivningsydelser kan afregnes efter timetakster. Imidlertid kan det være hensigtsmæssig,
at omkostningerne til rådgivningsydelser afregnes som en kontraktsum eller abonnementsydelse. Der kan f.eks. være tale om kontraktydelser til VISO eller abonnementsydelser som
småbørnsrådgivningen. Der anvendes tilsvarende beregningsmodel for fastsættelse af takster i
kommunale bofællesskaber, der ikke er omfattet af rammeaftalen.
Det er aftalt, at der skal udvises tilbageholdenhed med tillægsydelser. Der er udarbejdet et notat - Vejledende priser på tillægsydelser indeholdt i Rammeaftale 2015 - med vejledende priser
for tillægsydelser. Notatet kan findes på Sekretariat for rammeaftalers hjemmside under takster 2015; www.rammeaftale.midtjylland.dk.
I den årlige opgørelse af om der er over- eller underskud på taksterne skal indtægterne fra tillægstakster oplyses særskilt.
Procentvis regulering af standardtaksten: I stedet for at afregne de aftalte ekstraydelser
som tillægstakst, kan det aftales at der anvendes en procentvis regulering af standardtaksten.
Det skal imidlertid understreges, at der alene er tale om en anden afregningsform. Ligesom for
tillægsydelser er det en forudsætning, at den ekstra betaling udover standardtaksten dækker
nogle konkrete aftalte ekstraydelser, som ikke er en del af ydelsespakken i takstgruppen.
I beregningen af, hvilken procentregulering, der anvendes skal man være opmærksom på, at
driftsherrens omkostninger til bygningsdrift, administration, udvikling osv. allerede er dækket
af standardtaksten. Derfor er hele taktindtægten udover de 100 % til dækning af de direkte
driftsomkostninger i tillægsydelserne.
I den årlige opgørelse af om der er over- eller underskud på taksterne, skal det oplyses særskilt i hvor stort omfang, der er anvendt procentvis regulering af taksten.
Projekttakster: I enkelte tilfælde sammensættes helt individuelle tilbud, som er skræddersyet efter den enkelte borgers særlige behov. I nogle tilfælde kan det være tilbud, der oprettes
uden særlig tilknytning til et eksisterende tilbud (sommerhusløsninger), mens det i andre tilfælde kan være projektpladser indenfor de fysiske rammer af et eksisterende tilbud.
13
En projekttakst beregnes ud fra de direkte udgifter i den aftalte ydelsespakke. I takstberegningen indregnes der ikke bidrag til udvikling, administration, tilsyn mv., idet disse omkostninger
må forudsættes allerede at være dækket af takstbidrag på de øvrige takster. Derimod kan der
i visse tilfælde være brug for at medtage bidrag til tjenestemandspension og til afskrivning og
forrentning af bygninger, hvis disse ikke allerede er finansieret af de øvrige takstindtægter.
Den årlige opgørelse af om der er over- eller underskud på taksterne skal også indeholde oplysninger om takstindtægter fra projekttakster.
14
5. Regulering for over- eller underskud
Efter lov om regionernes finansiering skal overskud eller underskud på de sociale tilbud eller
tilbud om specialundervisning modregnes i taksterne 2 år efter. Området skal hvile i sig selv.
Efter bekendtgørelse nr. 683 af 20. juni 2007 skal kommunernes tilbud indregne et over- eller
underskud i taksterne for det enkelte tilbud eller typer af tilbud. Et over- eller underskud kan
overføres i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens retningslinjer herfor. Dog skal et
underskud senest indregnes i taksten 2 år efter det år, underskuddet vedrører.
Der er enighed om, at det enkelte tilbud bør sikres incitamenter til rationel driftsvaretagelse,
hvorfor overskud eller underskud i det enkelte tilbud som udgangspunkt bør overføres til efterfølgende budgetår.
I forbindelse med de årlige styringsaftaler aftales en procentsats for overførsel af overskud eller underskud for de enkelte tilbud. Reguleringer af denne art indarbejdes i tillægsbevillinger,
således at der ikke opstår regnskabsmæssige overskud eller underskud ved mindre forskydninger mellem budgetteret og faktisk forbrug mellem to regnskabsår.
Overskud og underskud, som ligger ud over den aftalte procentsats, udlignes på tværs af tilbuddene inden for følgende hovedmålgrupper:
• Specialundervisning/kommunikation
• Sociale tilbud til børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt sociale eller adfærdsmæssige problemer samt sikrede institutioner
• Sociale tilbud til voksne med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt
personer med særlige sociale problemer
• Sociale tilbud til personer med sindslidelse
• Forsorgshjem
• Kvindekrisecentret
• Misbrugere
Udligningsgrupper må kun omfatte tilbud der enten er inden for eller uden for rammeaftalen.
Et tilbud inden for rammeaftalen og et udenfor må således aldrig være med i samme udligningsgruppe.
Hvis et tilbud skifter fra at være med i rammeaftalen til ikke at være med, eller omvendt er
det takståret der er afgørende for om tilbuddet er med i eller udenfor rammeaftalen når
over/underskud opgøres.
Eksempelvis, hvis et tilbud i 2013 var udenfor rammeaftale og i 2015 indenfor rammeaftale
skal det udlignes med tilbud der i 2015 er indenfor rammeaftale når over/underskuddet for
2013 opgøres.
Er det ikke muligt, at udligne overskud og underskud, som ligger ud over den aftalte procentsats, på tværs af tilbuddene indenfor målgrupperne i egen organisation, skal der foretages en
efterregulering af taksterne 2 år efter. Efterreguleringen slår således igennem for de personer,
som måtte være indskrevet i tilbuddet 2 år efter forekomsten af selve over- eller underskuddet.
Den del af et over- eller underskud, som ikke indregnes i taksten 2 år efter (fordi det er mindre end 5 %), skal i stedet indgå i opgørelsen af over- og underskud i det følgende drifts år.
Driftsherren kan dog vælge at udligne et over- eller underskud allerede i det følgende år og
dermed undgå reguleringer i taksten to år efter. For underskud udover 5 % kan dette ske ved
at tilbuddene pålægges besparelser, så underskuddet udlignes af et tilsvarende overskud i det
efterfølgende år. For overskud udover 5 % kan udligningen ske ved at driftsherren betaler en
15
del af takstindtægten tilbage til betalingskommunen (opgjort pr. CPR-nr.) og derved umiddelbart reducerer overskuddet. Dette er ikke gældende for pladser der er objektivt finansierede.
Takstgruppen har udarbejdet en vejledning med nærmere retningslinjer for efterregulering af
over- eller underskud. Vejledningen findes på socialportalen www.socialportalen.viborg.dk.
16
6. Ændring af taksterne i løbet af et regnskabsår
For at sikre budgetsikkerhed må taksterne som hovedregel ikke ændres i løbet af regnskabsåret. Taksterne kan undtagelsesvist ændres i indeværende regnskabsår, i følgende situationer:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Lovændringer
Ændringer for at overholde Rammeaftalen
Påtegnelse i forbindelse med revisionsgodkendelse af takster
Afgørelser fra Ministeriet eller Ankestyrelsen
Ny-oprettelse eller omlægning af tilbud
Overdragelse af tilbud til anden driftsherre
Ændringer på grund af regnefejl eller forglemmelser på mere end 50%
Ændringer godkendt af DASSOS
Ovenstående oplistning over hvornår driftsherren kan ændre taksterne i indeværende regnskabsår er udtømmende. Dette betyder f.eks. at der ikke kan ske takstændringer ved ændring
i personalefordelingen mellem tjenestemænd og overenskomstansatte, tillægsbevillinger, tilbuddets pladsnormering, budgetomplaceringer eller tilsvarende forandringer, medmindre ændringen er godkendt af DASSOS, jf. pkt. 8.
I tilfælde hvor taksten ikke kan ændres vil det i stedet komme til udtryk i over-/underskuddet
for tilbuddet, jf. styringsaftalens afsnit 4.3.
Driftsherren opfordres altid til at orientere DASSOS så tidligt som muligt, om væsentlige ændringer af takster.
De enkelte punkter er uddybet nedenfor.
Ad 1. Lovændringer
Driftsherren kan ændre taksten i indeværende regnskabsår, såfremt der er lovændringer, der
medfører ændringer i det forventede udgiftsniveau for tilbuddet. Dette kan f.eks. være et tilbud der overgår fra SEL §108 til SEL §85 i ABL §105, eller folkeskolereformen, der medfører
udgiftsændringer på specialskole/SFO området. Dette gælder også lovændringer vedtaget før
årets begyndelse.
Ad 2. Ændringer for at overholde Rammeaftalen
Driftsherren kan ændre taksten, såfremt det er nødvendigt for, at kunne overholde Rammeaftalen. Dette kan f.eks. være for at overholde den vedtagne takstudvikling.
Ad 3. Påtegnelse i forbindelse med revisionsgodkendelse af takster
I tilfælde hvor revisionen skal påtegne regnskabet, og hvor revisionen ikke kan godkende taksterne, kan driftsherren ændre taksterne.
Ad 4. Afgørelser fra Ministeriet eller Ankestyrelsen
I tilfælde hvor Ministeriet eller Ankestyrelsen, træffer afgørelse i en konkret sag, som nødvendiggør en korrektion af taksten, eller en korrektion af forudsætningerne for takstberegningen,
foretager driftsherren den nødvendige korrektion.
Ad 5. Ny-oprettelse eller omlægning af tilbud
Ved oprettelsen af nye tilbud, eller omlægning af tilbud til en anden brugertype/målgruppe,
meddeler driftsherren snarest muligt taksten.
Ad 6. Overdragelse af tilbud til anden driftsherre
Ved overdragelse af et tilbud til en anden driftsherre, meddeler den nye driftsherre snarest
muligt de nye takster. F.eks. kan ændringer i afskrivninger udløse sådanne takstændringer.
17
Ad 7. Ændringer på grund af regnefejl eller forglemmelser på mere end 50%
Takstændringer på grund af fejl, kan kun ske hvis ændringen (i stigende eller faldende retning)
udgør mindst 50% af den oprindelige takst, og hvis ændringen samtidig er på minimum 200
kr. F.eks. kan en indberettet takst på 1.000 kr. kun ændres, hvis den korrekte takst skulle have været under 500 kr. eller over 1.500 kr.
Ad 8. Ændringer godkendt af DASSOS
DASSOS har bemyndigelsen til at godkende de takstændringer, som DASSOS finder hensigtsmæssige. Dette kan f.eks. være ændringer i pris- og lønskøn fra KL, ændringer i tilbuddets
pladsnormering og ændringer i tilbuddets budget.
18
Styringsaftale 2015
Bilag 3
Anvendelse af abonnementsordninger som betalingsmodel
mellem myndigheder på socialog specialundervisningsområdet
1. Indledning
På en række opgaveområder som specialrådgivning, kommunikation, hjælpemidler samt ambulant behandling af misbrugere er det ikke muligt at opgøre budget og forbrug i antal pladser
og fastsatte takster som vist i bilag 1.
På disse områder er der typisk tale om mange forskellige typer af ydelser hvor omfanget af
indsatsen varierer betydeligt fra sag til sag. Derfor er det ikke muligt at fastsætte afregningsprincipper ved køb og salg af disse ydelser.
Med rammeaftalen er det derfor aftalt, at ydelserne på nogle områder afregnes, som abonnementsordninger, hvor timeprisen typisk er lavere end hvis den samme ydelse leveres som enkeltydelser. Formålet er at fastholde en rimelig kapacitet, der skal være med til at sikre et højt
fagligt niveau og en rationel drift under hensyntagen til den enkelte kommunes forsyningssikkerhed og økonomi.
Abonnementsaftaler indgås skriftligt mellem udbyder (Region Midtjylland eller en kommune)
og den enkelte kommune.
Abonnementsaftalerne indgås normalt for et år af gangen. Der kan evt. indgås aftaler om en
kortere periode under forudsætning af, at den indgåede aftale ikke påvirker pris og tilbud for
øvrige kommuner.
Indgåelse af abonnementsaftaler følger tidsplanen for rammeaftalen. Det betyder, at abonnementsaftaler for det kommende år indgås inden medio oktober. Aftaler for 2015, hvor der ikke
er ændringer i timerammerne i forhold til den indgåede aftale for 2014 kan forlænges inden
udgangen af 2014. Hvis kommunerne ønsker at indgå aftaler udenfor den tidsplan, der er fastlagt for rammeaftalen indgås den konkrete abonnementsaftale, så den er udgiftsneutral for øvrige kommuner.
I tilfælde af, at kommunerne under et i 2015 køber væsentligt mindre i abonnement end i
2014 kan det efterfølgende blive nødvendigt at foretage en justering af timepriserne.
2. Kommunikations- og hjælpemiddelområdet
Herning Kommune
Herning Kommune driver Center for Kommunikation, som er en specialundervisnings- og rådgivningsinstitution på kommunikationsområdet med fem fag afdelinger og et sekretariat.
Fagafdelingerne er: Taleafdelingen, Høreafdelingen, Synsafdelingen, Handicapteknologiafdelingen og Hjerneskaderådgivningen.
Ud over undervisningsopgaver varetages udrednings- og vejledningsopgaver i forhold til både
kommunikationsundervisning og -hjælpemidler.
Center for Kommunikation i Herning tilbyder abonnementsordning, hvor der købes en vis kapacitet, der efterfølgende er trækningsret på i løbet af aftaleperioden. Herudover sælger Center for Kommunikation i Herning enkeltydelser efter enten et ydelseskatalog med over 200 faste ydelser (jf. bilag 1), eller efter timeafregning, hvor opgaven defineres i samarbejde med
bestilleren.
2
Tilknyttet Center for Kommunikation er endvidere Herning Kommunes hjerneskadekoordinator
samt en projektmedarbejder, som arbejder med kognitive hjælpemidler.
Herning Kommune tilbyder desuden specialrådgivning til andre kommuner på blandt andet bil,
hjælpemiddel og boligområdet.
Århus Kommune
Århus Kommune driver Center for Syn og Hjælpemidler i Århus, som er en specialundervisnings- og rådgivningsinstitution indenfor syn, hjælpemidler, kommunikation, boligindretning og
mobilitet.
Center for Syn og Hjælpemidler, Århus (CSH), tilbyder abonnementsaftaler til alle interesserede kommuner. Den enkelte abonnementskommune kan efter aftale med CSH frit vælge mellem ydelserne og hvis kommunen har et mindre forbrug i abonnementet, vil CSH være behjælpelig med at afsætte timer til de kommuner, der kunne have interesse heri.
Center for Syn og Hjælpemidler er VISO-leverandør indenfor syn-, hjælpemidler og
mobilitet.
Region Midtjylland
Region Midtjylland driver Institut for Kommunikation og Handicap.
Ydelserne i disse tilbud afregnes i form af abonnement.
Udover de ydelser der indgår i det årlige abonnement, kan kommunen altid tilkøbe supplerende ydelser, hvis det viser sig, at kommunens behov er større end det antal timer abonnementet indeholder, eller hvis kommunen ønsker at købe andre ydelser end dem, som er indeholdt i
abonnementet. Tilkøb af ydelser udover abonnement eller udelukkende som enkeltydelser sker
til en højere timepris.
Indgåelse af abonnement for det kommende år foregår i en dialog med kommunerne om, hvilket niveau abonnementet skal indgås på, og hvad abonnementet konkret skal indeholde. Indgår kommunen en aftale, der svarer til det forbrugsniveau, der har været i det indeværende år
tilpasset til en evt. ændring i befolkningssammensætningen, vil evt. ydelser, der bliver behov
for at købe udover abonnementet blive afregnet til abonnementspris.
I forbindelse med en evt. aftale mellem kommunerne og Region Midtjylland om levering af tilbud på kommunikationsområdet er det aftalt med kommunerne hvilke ydelser, der kræver visitation hos kommunen, og hvilke der ikke kræver visitation.
Såfremt der ikke kræves visitation, betyder det, at borgeren selv frit kan henvende sig til en
institution og modtage ydelsen.
3. Specialrådgivning
Region Midtjylland og kommuner udbyder i overensstemmelse med rammeaftalen specialiserede rådgivningsydelser til kommunerne.
Målgruppen for specialrådgivningen er børn og unge med betydelig og varig nedsat funktionsevne. I forhold til denne målgruppe tilbydes undersøgelse, rådgivning og behandling.
En anden målgruppe for specialrådgivningen er børn og unge med svære psykiske problemer/psykologiske lidelser herunder børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb,
3
børn og unge med angst og tvang, børn og unge i svære udviklingskriser og børn og unge med
personlighedsforstyrrelser.
Ydelserne i ovennævnte tilbud afregnes som abonnement.
Hver kommune kan indenfor abonnementet aftale med leverandøren, hvilke ydelser de ønsker
at modtage. Kommunerne kan frit vælge mellem ydelserne indenfor ydelseskataloget.
Udover de ydelser der indgår i det årlige abonnement, kan kommunen altid tilkøbe supplerende ydelser, hvis det viser sig at kommunens behov er større end det antal timer abonnementet
indeholder, eller hvis kommunen ønsker at købe andre ydelser end dem, som er indeholdt i
abonnementet. Tilkøb af ydelser udover abonnement eller udelukkende som enkeltydelser sker
til en højere timepris.
Indgåelse af abonnement for det kommende år foregår i en dialog med kommunerne om, hvilket niveau abonnementet skal indgås på, og hvad abonnementet konkret skal indeholde. Indgår kommunen en aftale, der svarer til det forbrugsniveau, der har været i det indeværende år
tilpasset til en evt. ændring i befolkningssammensætningen, vil evt. ydelser, der bliver behov
for at købe udover abonnementet blive afregnet til abonnementspris.
4. Misbrugsbehandling
Ydelserne til behandling af stofmisbrugere består typisk af ambulant behandling, dagbehandling eller døgnbehandling. Afregning af dag- og døgnbehandling er typisk tilrettelagt, som et
antal dage eller døgn, hvor brugeren behandles, som afregnes til en fast takst. Det volder ikke
større problemer at fastholde denne afregningsform.
Derimod er der visse vanskeligheder med tilrettelæggelsen af afregningen for ambulante ydelser. Ressourceforbruget for den enkelte ydelse kan variere betydeligt.
Der er forskellig praksis for beregningen af takster og afregningen heraf. I nogle tilbud er der
fastsat en takst pr. ambulant behandling, mens der i andre tilbud er mange forskellige takster.
Førstnævnte metode er enkel og lettere at sammenligne, men sikrer ikke sammenhængen
mellem ressourceforbruget og betalingen. Den anden metode virker modsat.
De to metoder kan have hver sin fordel, men det vanskeliggør sammenligneligheden mellem
tilbud, og det gør det vanskeligt for betalingskommuner, at skønne over forbruget.
4
Status på
Infrastruktur i Region Midtjylland
Udarbejdet af Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske
region, december 2012 – opdateret maj 2014
KKR
MIDTJYLLAND
Indhold
Status på fremdrift i infrastrukturinvesteringer.................................................................. 3
Statusrapporten fra 2012.......................................................................................... 4
Baggrund for statusrapporten 2012............................................................................ 4
Indspil til Infrastrukturkommissionen ......................................................................... 4
De fem anbefalinger
En fast Kattegatforbindelse............................................................................................. 6
Letbanen .................................................................................................................... 10
E45 Kolding-Randers.................................................................................................... 15
Rute 18 Herning-Holstebro Nord.................................................................................... 20
Rute 26 Aarhus-Viborg ................................................................................................. 24
De fem forudsætninger
Færdiggørelse af motorvejen Aarhus-Silkeborg-Herning ................................................... 29
Færdiggørelse af motorvejen Herning-Vejle .................................................................... 31
Nordligt motorvejshængsel ved Randers, Sdr. Borup-Assentoft ......................................... 32
Tunnel under Marselis Boulevard + udvidelse af Åhavevej ................................................ 33
Modernisering af de eksisterende hovedjernbanestrækninger............................................ 34
Togfonden DK (herunder ny bane mellem Aarhus og Silkeborg og opgradering af regionale
baner)
Togfonden DK ............................................................................................................. 36
Nye/konkretiserede projekter
Midtjysk motorvejskorridor - Hærvejsmotorvejen ............................................................ 39
Øvrige (vej)projekter ................................................................................................... 43
Rute 11 ................................................................................................................... 43
Rute 13 ................................................................................................................... 43
Rute 15 mellem Ringkøbing og Herning ....................................................................... 44
Rute 15 mellem Aarhus og Tirstrup ............................................................................. 45
Rute 16 ................................................................................................................... 47
Rute 21 ................................................................................................................... 47
Rute 34/26 mellem Herning-Skive-Hanstholm .............................................................. 47
Øvrige tiltag............................................................................................................. 49
Havne
Aarhus Havn ...............................................................................................................
Grenaa Havn...............................................................................................................
Thyborøn Havn............................................................................................................
Hvide Sande Havn .......................................................................................................
51
53
56
59
Lufthavne
Aarhus Lufthavn .......................................................................................................... 61
Karup Lufthavn ........................................................................................................... 62
Sværgodstransport
Modulvogntog ............................................................................................................. 64
Vindmølletransporter ................................................................................................... 67
Litteratur.................................................................................................................. 69
2
Status på fremdrift i infrastrukturinvesteringer
I december 2012 udarbejdede Region Midtjylland sammen med de 19 kommuner i regionen en
status over prioriterede infrastrukturprojekter i Region Midtjylland.
Statusrapporten dannede bl.a. baggrund for en revision af det fælles indspil fra kommunerne
og regionen til Infrastrukturkommissionen fra 2007. Dette reviderede ”Indspil til de strategiske
analyser og trafikforhandlinger 2013” blev offentliggjort i januar 2013.
Kommunerne og regionen var enige om at fastholde de fem prioriteringer fra 2007:
• En fast Kattegatforbindelse til hurtigtog og biler
• Letbane i Aarhus-området
• Motorvej mellem Herning og Holstebro Nord
• Udvidelse af E45 til seks spor mellem Kolding og Randers
• Opgradering af rute 26 til højklasset vej / motorvej mellem Aarhus og Viborg
Følgende forslag i indspillet fra 2007 blev konkretiseret:
• Elektrificering af jernbanen mellem Fredericia og Aalborg
• 2 + 1 veje på udvalgte strækninger på ruterne 11, 15, 16, 21 og 34
Endelig indeholdt det nye indspil nye anbefalinger:
• Opgradering af regionalbanerne
• Ny jernbane mellem Silkeborg og Aarhus
• Ny midtjysk motorvejskorridor - Hærvejsmotorvej
Siden er en række af projekterne kommet længere, og vi har derfor fundet det på sin plads at
opdatere statusrapporten fra 2012.
Yderligere er der i januar 2014 indgået aftale om Togfonden DK. I aftalen indgår elektrificering
af hovedbanenettet, dvs. Fredericia-Frederikshavn og Vejle-Struer. Der indgår også en realisering af Timemodellen, som skal forbinde landets største byer med én times transporttid med
tog, København-Odense, Odense-Aarhus, Aarhus-Aalborg og Odense-Esbjerg. Endelig indgår
opgradering af en række regionale baner, togforbindelse til Billund samt forundersøgelse af en
ny bane mellem Aarhus og Silkeborg.
Det nye Kontaktudvalg for Region Midtjylland bekræftede på sit første møde den 10. marts
2014 det fælles infrastrukturindspil, som blev vedtaget i det tidligere Kontaktudvalg. Desuden
nedsatte man administrativ arbejdsgruppe, hvis medlemmer er Niels Aalund, kommunaldirektør i Horsens Kommune, Niels Erik Kjærgaard, kommunaldirektør i Ringkøbing-Skjern Kommune og Henrik Brask Pedersen, afdelingschef i Region Midtjylland. Gruppen skal på grundlag af
det fælles indspil fra 2013 udarbejde et oplæg til mødet i august 2014 mellem folketingsmedlemmer, regionsrådsrepræsentanter og regionens borgmestre. Fokus vil naturligt være på projekter, som vi kunne finansieres af tilbageløbsmidler.
3
Statusrapporten fra 2012
Formålet med rapporten fra december 2012 var at følge op på, hvad der er sket på infrastrukturområdet i den midtjyske region siden 2007, hvor de 19 kommuner og Region Midtjylland
indsendte fælles anbefalinger til den daværende Infrastrukturkommission.
Infrastrukturkommissionens rapport kom i januar 2008, og i januar 2009 blev der indgået en
trafikaftale ”En grøn Transportpolitik” af alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten. I forbindelse med aftalen oprettede man en Infrastrukturfond på i alt 94 mia. kr. Siden er der som
en del af udmøntningen af trafikaftalen kommet en lang række strategiske analyser, VVMundersøgelser og andre rapporter. Ligeledes er der med baggrund i trafikaftalen indgået en
række opfølgende aftaler, som fastlægger nærmere disponering af midlerne fra Infrastrukturfonden.
I det følgende gøres der status på, hvad der er sket siden fra statens side i forbindelse med
trafikaftalen ”En grøn transportpolitik” og diverse efterfølgende aftaler. Ligeledes inddrages
andre rapporter, som har relevans for infrastrukturen i den midtjyske region.
Baggrund for statusrapporten 2012
Kontaktudvalget i Region Midtjylland bestående af borgmestrene for de 19 kommuner i regionen samt regionsrådsformanden besluttede på møde den 27. september 2011 at udarbejde et
revideret indspil over de midtjyske ønsker til statslige investeringer i infrastrukturen. Der blev
nedsat en embedsmandsgruppe bestående af 4 kommunale repræsentanter og 2 regionale.
Medlemmer af embedsmandsgruppen var:
Kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard, Ringkøbing-Skjern Kommune
Stadsdirektør Niels Højberg, Aarhus Kommune
Kommunaldirektør Jan Kallestrup, Favrskov Kommune
Kommunaldirektør Henning Hansen, Ikast-Brande Kommune
Direktør Lars Hansson, Region Midtjylland
Afdelingschef Henrik Brask Pedersen, Region Midtjylland.
Embedsmandsgruppen satte flere opgaver i gang med henblik på at tilvejebringe et materiale
for at kunne revidere indspillet fra 2007 på et fagligt oplyst grundlag.
En af disse opgaver var statusrapporten fra 2012.
Indspil til Infrastrukturkommissionen
Først lidt om baggrunden for og tilblivelsen af de 19 kommuners og regionens indspil til Infrastrukturkommissionen i 2007.
I forbindelse med den af regeringen nedsatte Infrastrukturkommission i 2006-08, besluttede
Kontaktudvalget på møde den 24. november 2006 at nedsætte en fælles arbejdsgruppe, som
skulle udarbejde et forslag til fælles midtjyske prioriteringer for statslige investeringer i infrastruktur i regionen. Forslaget blev behandlet og vedtaget i fuld enighed på møde i Kontaktudvalget den 1. juni 2007. I indspillet blev der peget på en række statsfinansierede projekter.
4
Indspillet dannede desuden grundlag for den første regionale udviklingsplan, som blev udarbejdet i 2008.
Indspillet indeholdt fem anbefalinger og fem ”forudsætninger” til statslige projekter.
De fem anbefalinger var:
• En fast Kattegatforbindelse
• Letbane i Aarhus-området
• Udvidelse af motorvej E45 mellem Kolding og Randers til seks spor
• Motorvej på rute 18 mellem Herning og Holstebro Nord
• Højklasset vej/motorvej på rute 26 mellem Aarhus og Viborg.
Forudsætningerne var allerede besluttede, men ikke gennemførte projekter, som forudsattes
gennemført snarest:
• Færdiggørelse af motorvejen Aarhus-Silkeborg-Herning (Trafikaftale, okt. 2006)
• Færdiggørelse af motorvejen Herning-Vejle (Trafikaftale, okt. 2006)
• Etablering af det nordlige motorvejshængsel ved Randers, Sdr. Borup-Assentoft (overdraget fra Århus Amt til staten som følge af Strukturreformen)
• Tunnel under Marselis Boulevard og udvidelse af Åhavevej i Aarhus (aftale om finansiering mellem Aarhus Kommune og staten, okt. 2004)
• Modernisering af de eksisterende hovedjernbanestrækninger (Trafikaftale, okt. 2006).
I indspillet til infrastruktur blev det desuden påpeget, at:
Lufthavnene og havnene i den midtjyske region er en væsentlig del af infrastrukturen, og
det er vigtigt, at adgangsforholdene hertil forbedres i de kommende år.
Anbefalingerne skal ses i sammenhæng med ønsket om en generel udvikling og opgradering af hovedvejene i regionen, som kan binde udviklingen sammen i syd-nord og østvest gående retninger.
Der bør i særlig grad sættes fokus på udbygningen af transportvejene til og fra erhvervsvirksomhederne i yderområderne (dele af Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Skive og Norddjurs
kommuner). Her tænkes især på ruterne 11, 13, 15, 16, 21 og 34.
I det følgende vil de ovennævnte fem anbefalinger og de fem forudsætninger blive gennemgået, dernæst vil de andre nævnte projekter på infrastrukturområdet blive behandlet. Desuden
vil nye projekter som f.eks. Togfonden blive gennemgået.
5
En fast Kattegatforbindelse
Projektnavn
Fast Kattegatforbindelse til hurtigtog og biler.
Projektets baggrund
Debatten om en fast Kattegatforbindelse blussede for alvor op i foråret 2007. Projektet indgik i
det fælles indspil til Infrastrukturkommissionen i juni 2007 fra de 19 kommuner og Region
Midtjylland som en af anbefalingerne til en langsigtet statslig investering.
Som opfølgning herpå arrangerede Region Midtjylland, Kommunekontaktrådet i Midtjylland,
Aarhus Kommune, Region Nordjylland, Kommunekontaktrådet i Nordjylland og Københavns
Kommune den 3. oktober 2007 en konference i Ingeniørhuset i København. Formålet med konferencen var at fremlægge og diskutere perspektiverne for, hvilken udvikling en fast Kattegatforbindelse vil muliggøre. Konferencen havde ca. 200 deltagere, heriblandt mange folketingsmedlemmer, bl.a. seks ud af syv trafikpolitiske ordførere. Konferencen blev startskuddet på
Kattegatkomitéen.
I kølvandet på konferencen tog Bent Hansen, regionsrådsformand i Region Midtjylland, Anders
G. Christensen, formand for Kommunekontaktrådet i Midtjylland og Nicolai Wammen, daværende borgmester i Aarhus Kommune initiativ til at etablere Kattegatkomitéen.
Den 7. oktober 2008 blev Kattegatkomitéen så formelt stiftet med formålet, at:
• Synliggøre, udbrede og videreudvikle visionen om et nyt sammenhængende Danmark.
• Påvirke folketinget til at igangsætte en tilbundsgående analyse/undersøgelse af en fast
Kattegatforbindelse
• Arbejde for en bred politisk beslutning om en fast Kattegatforbindelse.
Komitéen har i dag ca. 40 medlemmer, hvoraf halvdelen er fra Jylland og halvdelen fra Sjælland. Jens Kampmann tiltrådte som formand for Kattegatkomitéen den 1. juli 2009. Kampmann er tidligere trafik- og miljøminister og har desuden været formand for Sund & Bælt. Komitéens formandskab består foruden Jens Kampmann i dag af Bent Hansen, regionsrådsformand i Region Midtjylland og formand for Danske Regioner, Martin Damm, borgmester i Kalundborg Kommune og formand for Kommunernes Landsforening, Ulla Astman, regionsrådsformand i Region Nordjylland og Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus Kommune.
Kattegatkomitéen har siden stiftelsen gennemført en lang række aktiviteter, herunder konferencer, foretræde for folketingets trafikudvalg, udarbejdelse af analyser, bilaterale møder med
centrale folketingsmedlemmer og andre åbenlyse interessenter. Denne type møder er en fortsat aktivitet.
I september 2009 blev komitéens hjemmeside lanceret: www.kattegatforbindelse.dk. På
hjemmesiden kan man følge med i arbejdet i komitéen og læse komitéens nyhedsbreve, som
man også kan abonnere på. I forbindelse med folketingsvalget efteråret 2011 udarbejdede
komitéen en særlig pjece, som var rettet mod alle folketingskandidater.
6
Analyser
Siden Kattegatforbindelsen kom på den politiske dagsorden er der udarbejdet flere rapporter
om mulighederne og konsekvenserne ved forbindelsen:
-
Screening af en fast forbindelse over Kattegat, NIRAS for Transportministeriet, august
2008
-
En fast Kattegatforbindelse – betydningen for det danske samfund, Rambøll Management for Region Midtjylland, oktober 2008
-
Danmark som én metropol – redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse, Grontmij|Carl Bro og Damvad for Kattegatkomitéen, oktober 2009
-
Notat vedr. finansiel bæredygtighed af en fast Kattegatforbindelse, KPMG for Kattegatkomitéen, juni 2010
-
Konsekvenser af faste forbindelser over Femern Bælt og Kattegat for Region Syddanmark, Grontmij for Region Syddanmark, 2011
-
Trafikal vurdering af Kattegatforbindelsen, Rambøll for Kattegatkomitéen, oktober
2012.
Sidstnævnte rapport indeholder:
1. Vurdering af fremtidig trafikmængde på Kattegat-forbindelsen både hvad angår bil- og
jernbanetrafik. Analysen omfatter desuden en vurdering af trafikspringet.
2. Vurdering af rejsetider i forhold til de forventede fremtidige kapacitetsproblemer på bane og vej.
3. Vurdering af kapacitet på banenettet og de muligheder en Kattegatforbindelse vil kunne
give i særligt det østjyske bybånd samt på strækningen mellem Aarhus og Aalborg.
4. Vurdering af besparelser på vej og bane ved anlæg af en Kattegatforbindelse.
Strategiske analyser og landstrafikmodellen
I forbindelse med trafikforliget fra januar 2009 blev der sat et arbejde i gang med strategiske
analyser for udbygningsmulighederne af infrastrukturen i Østjylland. Indtil videre er der lavet
strategiske analyser af ”Midtjysk motorvejskorridor”, ”Udbygning af den østjyske motorvej
(E45)” og ”Lillebælt – ny bane og vejforbindelse”.
Den strategiske analyse af Kattegatforbindelsen er forsinket i forhold til de andre strategiske
analyser, fordi Landstrafikmodellen ikke blev færdig som forventet. Til de andre strategiske
analyser har man valgt at bruge andre kendte trafikmodeller, mens man har holdt fast i, at
analysen af Kattegatforbindelsen kun kan laves ved hjælp af Landstrafikmodellen, som først
primo 2014 er frigivet i en version, som kan tage højde for trafikspring, overflytning mellem
transportformer og takststrukturer. Ifølge trafikaftalen skulle de strategiske projekter have
været afsluttede i 2013, så der kunne ligge et beslutningsgrundlag for de forskellige projekter,
men analysen af Kattegatforbindelsen forventes nu tidligst at foreligge i juni 2014.
Transportministeriet udsendte dog foreløbige beregninger med Landstrafikmodellen om samspillet mellem den fulde timemodel og en fast Kattegatforbindelse i december 2013. Beregningerne havde til formål at vise, om en Kattegatforbindelse ville udhule passagergrundlaget for
7
timemodellen. Resultatet var, at passagertallet i timemodellen ville være stort set det samme
med og uden en fast Kattegatforbindelse, men at der ville komme et markant trafikspring i
antallet af togpassagerer over Kattegat, hvis forbindelsen bliver etableret.
Opgaven med Landstrafikmodellen er forankret på DTU, en opgave til 60 mio. kr., som blev sat
i gang efter trafikaftalen i 2009. Formålet er at lave en trafikmodel, som kan bruges til at regne på alle mulige forskellige infrastrukturprojekter. Modellen har været forsinket af flere omgange og er blevet frigivet i flere forskellige versioner, som hver især har haft deres begrænsninger, og som det har været svært at validere ud fra kendte projekter.
Behov
Kattegatforbindelsen vil være med til at binde Øst- og Vestdanmark sammen på en helt ny
måde. Med kun én times transporttid med hurtigtog mellem København og Aarhus/Horsens vil
der blive skabt helt nye muligheder for en dynamisk udvikling af landet.
Status på projektet
I begyndelsen af 2013 nedsatte daværende transportminister Henrik Dam Kristensen en politisk kontaktgruppe bestående af de fem regionsrådsformænd, de fem kommunekontaktrådsformænd, formanden for Kattegatkomitéen og med ministeren selv for bordenden. Formålet
med gruppen var at blive enige om de forudsætninger, som skal danne grundlag for undersøgelsen af en fast Kattegatforbindelse ved hjælp af Landstrafikmodellen.
Samtidig blev der nedsat en tilsvarende embedsmandsgruppe, som skulle tage sig af spørgsmål af mere teknisk karakter.
Der har kun været ét møde i kontaktgruppen - i februar 2013, men transportminister Magnus
Heunicke har nu indkaldt kontaktgruppen til møde den 2. juni 2014. I embedsmandsgruppen
har der været holdt flere møder, hvor man har drøftet hvilke forudsætninger, der skal indgå i
beregningerne. Bl.a. på baggrund heraf blev opgaven udbudt hos de relevante konsulenter.
Cowi fik efterfølgende opgaven med at udarbejde beregningsgrundlaget for den strategiske
analyse for Kattegatforbindelsen.
8
I marts 2014 udsendte Transportministeriet ”Afrapportering af de strategiske analyser”. Som
nævnt er den strategiske analyse for Kattegatforbindelsen endnu ikke færdig, men i afrapporteringen konkluderes på baggrund af de foreløbige beregninger fra december 2013 og NIRAS’
rapport fra 2008. Konklusionen er, at der ikke vil være brug for en fast Kattegatforbindelse ud
fra et kapacitetsmæssigt perspektiv før 2050, og at prisen for forbindelsen vil være 132 mia.
kr.
Tidsplan
Transportministeriet forventes at færdiggøre den strategiske analyse for Kattegatforbindelsen i
sommeren 2014.
Sammenhæng med andre projekter
Projektet skal ses i sammenhæng med det arbejde, der er i gang om en strategisk analyse for
udbygningsmulighederne af infrastrukturen i Østjylland og udbygninger af den overordnede
nationale infrastruktur.
9
Letbanen
Projektnavn
Letbaneprojektet i Østjylland.
Projektets baggrund
Sporvogne i Aarhus fra 1904 til 1971
I årene fra 1904 og til 1971 kørte der eldrevne sporvogne i Aarhus. På grund af øget konkurrence fra busser og privatbiler samt behov for store reinvesteringer blev sporvognsdriften nedlagt i 1971.
Sporvognsundersøgelsen 2000
Aarhus Byråd igangsatte i samarbejde med Trafikministeriet i juni 1999 en undersøgelse af
etableringen af et konkret beslutningsgrundlag for eventuel indførelse af sporvognsdrift i Aarhus. Løsningsmuligheder på forskellige ambitionsniveauer blev beskrevet og vurderet. Herunder et forslag med inddragelse af nærbanerne til Odder og Grenaa, samt hovedbanen til Hinnerup og Hadsten. Anlægsudgifter inkl. rullende materiel skønnedes fra 2,4-2,8 mia. kr. til 3,23,7 mia. kr. afhængig af løsningsmodel. Øget tilskudsbehov blev anslået til 18-39 mio. kr. pr.
år (inkl. reinvesteringer, men ekskl. forrentning).
Busbaner
Aarhus Byråd besluttede i 2002, at en del af løsningen med problemer med overbelastning af
vejsystemet i myldretiden ville være at indføre letbaner i Aarhus. Som et første skridt blev der
med tilskud fra statslige puljemidler etableret busbaner på de store indfaldsveje, bl.a. Randersvej.
Letbanerapport 2006
I begyndelsen af 2005 fremlagde Aarhus Kommune og Århus Amt en vision om et større samlet net af letbaner for betjening af Aarhus-området. Visionen bygger videre på de ideer om et
sporvognsnet, der blev offentliggjort med den såkaldte sporvognsrapport i 2000. Visionen omfatter principielt hovedparten af de strækninger, der er omtalt heri. Det nye i visionen er forslaget om at etablere en første etape af letbanen ved i størst mulig grad at udnytte den eksisterende kapacitet på Grenaabanen og Odderbanen til betjening af en ny letbanetracé ad Randersvej over Skejby mod Lisbjerg og Lystrup.
Infrastrukturkommissionen 2007
Letbaneprojektet indgik som en af 5 anbefalinger til infrastrukturinvesteringer, som Region
Midtjylland og de 19 kommuner fremsendte til Infrastrukturkommissionen i 2007. Letbaneprojektet indgår ligeledes i regionens regionale udviklingsplan.
Togfonden DK – og Samspil 2025
Letbanesamarbejdet udarbejdede i efteråret 2013 en fornyet vision – Samspil 2025 - for letbanens videre udbygningsetaper. Visionerne i Samspil 2025 er tilpasset statens udbygningsplaner i Togfonden DK, herunder planerne om en ny bane Aarhus-Galten-Silkeborg.
10
Væsentlige elementer i Samspil 2025 er,
•
Letbanestrækningen mod Skanderborg afkortes i Hasselager. Skanderborg vil i stedet
•
blive betjent med højfrekvente regionaltog.
Nye terminaler i Hasselager og Brabrand centralt placeret for omstigning mellem letba-
•
ne, busser, regional- og fjerntog.
Parker & Rejs-anlæg ved E45 tæt ved Søften, så bilister kan efterlade bilen og tage letbanen til Skejby-området og videre ind til Aarhus.
Kilde: Letbanesekretariatet – Midttrafik, 2013
Samarbejde mellem Region Midtjylland, kommuner og Midttrafik
I forbindelse med kommunalreformen i 2007 overtog Region Midtjylland finansiering af Odderbanen og dermed Århus Amts hidtidige rolle i projektet. Samtidig viste de nye sammenlagte
omegnskommuner interesse for at indgå i projektet. Der etableredes primo 2007 et samarbejde bestående af Midttrafik, Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Odder, Favrskov,
Randers, Skanderborg og Silkeborg Kommuner. Projektet blev forankret i et letbanesekretariat
i Midttrafik. Formålet var at skabe grundlag for at etablere letbanens første etape.
Samarbejdet har haft afgørende betydning at sikre grundlag for realiseringen af etape 1, og
løfte og udbrede visionerne om letbaner til resten af landet. Der arbejdes nu for at etablere
letbaner i Hovedstadsområdet (Ring 3), Odense og Aalborg.
11
Samarbejdsaftalen mellem kommunerne og regionen blev i foråret 2014 ændret, hvor letbanens 1. etape er under anlæg. Dermed er der behov for at samarbejdets fokus koncentreres
mod videre udbygningsetaper.
Formålet med samarbejdet er herefter at arbejde for en fælles plan for udvikling og udbygning
af letbanen i Østjylland. Herunder letbanens sammenhæng med trafikterminaler, Parker &
Rejs-anlæg, regional og lokal bustrafik, samt de statslige banestrækninger og udbygningen
heraf. Samarbejdet skal sikre, at parterne overfor staten står sammen om en fælles strategi
på disse områder.
Samarbejdet ledes af et politisk letbaneråd bestående af ledende politiske repræsentanter.
Region Midtjyllands repræsentant er regionsrådsformanden, som tillige er formand for letbanerådet. Samarbejdet styres af en administrativ styregruppe bestående af ledende administrative
repræsentanter og evt. Transportministeriet. Midttrafiks direktør er formand for styregruppen.
Letbanesamarbejdet betjenes af et letbanesekretariat forankret i Midttrafik. Herudover kan der
nedsættes ad hoc-projektgrupper bestående af administrative repræsentanter for aftaleparterne.
Behov
Formålet med en letbane er helt overordnet at få styrket den kollektive trafik. Visionen er at få
etableret et effektivt kollektivt trafiknet, der sikrer gode og direkte forbindelser til de største
rejsemål for både den interne trafik i Aarhus Kommune og den eksterne pendlingstrafik til og
fra omegnskommunerne. Dette skal ske ved at udbygge letbanebetjeningen inden for og uden
for Aarhus Kommune samt ved at opbygge et net af buslinjer, der supplerer og understøtter
letbanenettet.
Status på projektet – Letbanens 1. etape
Letbanens etape 1 omfatter en sammenbinding af de to nuværende nærbaner Odderbanen og
Grenaabanen og anlæg af 12 km letbanespor, som vil strække sig fra Grenaabanen ved Nørreport ad Randersvej via Skejby, Lisbjerg og til Lystrup, hvor letbanen kobles sammen med Grenaabanen.
Sideløbende med planlægningen af letbanens 1. etape arbejdes der med mulige udbygningsetaper. Der er i 2011 gennemført en fase 1-undersøgelse af følgende udvalgte etaper:
• Lisbjerg Vest–Hinnerup st.
• Lisbjerg Vest–Hinnerup st.-Rylevej
• Banegårdspladsen–Brabrand
• Banegårdspladsen–Hasselager/Kolt
• Banegårdspladsen–Hasselager/Kolt–Skanderborg
Ved politisk aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 500 mio. kr. til
letbanens etape 1, og ved politisk aftale om bedre mobilitet den 26. november 2010 blev der
afsat yderligere 200 mio. kr. til letbaneprojektet, her af 100 mio. kr. til reserver.
12
Den 31. oktober 2011 indgik Aarhus kommune, Region Midtjylland og staten aftale om oprettelse af et fælles anlægsselskab.
I aftalen indgår, at Grenaabanens togdrift overdrages til et fremtidigt drifts- og infrastrukturselskab, som Aarhus Kommune og Region Midtjylland opretter. Staten er fortsat ejer af infrastrukturen og har ansvar for vedligeholdelse og reinvesteringer.
På baggrund af denne aftale vedtog Folketinget den 8. maj 2012 Lov om Aarhus Letbane. Loven indebærer, at Aarhus Kommune, staten og Region Midtjylland opretter et interessentselskab, hvor Aarhus kommune ejer 47,2 %, staten 47 % og Region Midtjylland 5,8 %. Aarhus
Kommune indskyder 500 mio. kr., staten 600 mio. kr. og Region Midtjylland 78 mio. kr. Anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S blev stiftet den 31. august 2012.
På strækninger med det største betjeningsomfang, dvs. på Odderbanen og på den nyanlagte
strækning, forventes elektrificering samlet set at være en økonomisk mere fordelagtig løsning
end kørsel med letbanetog, der både kan køre på el og diesel (hybridtog). Med trafikaftalen af
12. juni 2012 har staten reserveret 100 mio. kr. til merudgifter til elektrificering af Grenaabanen. Det forventes herefter, at der kan benyttes samme togmateriel (el) på den samlede letbane.
Aarhus Letbane I/S har prækvalificeret fire konsortier til at give tilbud på at anlægge letbanen
samt at levere tog til hele strækningen fra Odder via Aarhus til Grenaa.
Letbaner er udbudsmæssigt klassificeret som forsyningsvirksomhed, og på grund af projektets
omfang og kompleksitet er der valgt en udbudsform med udbud efter forhandling. Det betyder
en proces, hvor de bydende konsortier afgiver flere bud med mellemliggende forhandlinger,
med henblik på at opnå det teknisk optimale projekt til den for Aarhus Letbane bedste økonomi. Udbudsforretningen forventes afsluttet inden sommeren 2014.
I Lov om Aarhus Letbane indgår, at det færdige letbaneanlæg overdrages til et drifts- og infrastrukturselskab, som Aarhus Kommune og Region Midtjylland opretter, og som efterfølgende
skal have ansvaret for drift af letbanen. Midttrafik kan, jf. loven, varetage opgaver vedrørende
letbanedriften.
Drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S er etableret den 30. september
2013, hvilket er flere år inden letbanen forventes færdiganlagt. I perioden frem til letbanens
driftsstart, er den primære opgaver for Aarhus Letbane Drift, at tilrettelægge den kommende
drift af letbanen frem mod overtagelse af det færdige letbaneanlæg herunder,
• udbyde letbanedrift og trafikstyring til operatør
• opbygge en infrastrukturforvaltning, med inddragelse af Midttrafik og Midtjyske Jernbaner
• indgå aftale med Banedanmark om Infrastrukturforvaltning på Grenaabanen, og
• varetage ejerne, Aarhus Kommune og Region Midtjyllands interesser i forhold til de dispositioner, som anlægsselskabet, i overensstemmelse med loven, varetager for driftsselskabet. Herunder skal driftsselskabet bl.a. finansiere letbanetog, værksted og depot samt
yderligere elektrificering mv.
13
Tidsplan
Letbanen planlægges sat i drift i 2017.
Parallelt med tilvejebringelse af letbaneprojektet har der i nogle år været arbejdet med at
etablere samdrift på Odder- og Grenaabanen som en forløber for letbanen. Med trafikaftalen af
juni 2012 er det besluttet, at staten stiller 4 nye Desirotog til rådighed for Odderbanen til brug
for samdrift. Samdriften trådte i kraft den 8. december 2012, så man nu kan køre med det
samme tog fra Grenaa til Odder og retur.
Ved letbanens etablering forudsættes det, at såvel bybus- som regionallinjer afkortes i stor
udstrækning, hvorved en lang række buslinjer bliver tilbringerlinjer til letbanen, som således
bliver rygraden i den kollektive trafik i Aarhus. Det betyder, at mange passagerer skal stige
om, og der skal derfor etableres gode omstigningsfaciliteter til letbanerne. Omfanget af reduktionerne i busdriften er af væsentlig betydning for de samlede driftsudgifter.
14
E45 Kolding-Randers
Projektnavn
Udvidelse af motorvej E45 fra Kolding til Randers fra fire til seks spor.
Projektets baggrund
Af den strategiske analyse fra 2011 af en udvidelse af den østjyske motorvej E45 fremgår bl.a.
følgende om betydningen af motorvej E45:
”Den østjyske motorvej E45 har i 40 år været den attraktive infrastruktur, som medvirkede til
den meget kraftige økonomiske udvikling i det østjyske område. Midt- og Vestjylland får via de
midtjyske tværveje adgang til E45 og dermed til Østdanmark og det øvrige Europa. Endvidere
fungerer E45, som den internationale forbindelse mellem Norge og en del af Sverige mod
Tyskland og Sydeuropa.
I de senere år har den erhvervs- og befolkningsmæssige udvikling i Midt- og Østjylland betydet, at der i det østjyske område er begyndende problemer for fremkommeligheden. Disse
problemer vil blive forstærket på længere sigt, hvis der ikke sker en udvidelse af kapaciteten
på det overordnede vejnet i Jylland.”
En høj andel af lokal trafik præger ifølge den strategiske analyse den centrale del af E45, hvor
i særlig grad Aarhus- og Trekantområdet hver især står for en stor andel af den interne trafik.
I Infrastrukturkommissionens betænkning fra 2008 pegede man på, at der frem mod 2030 vil
kunne forventes kapacitetsproblemer på centrale dele af det østjyske bybånd, herunder pendlingsoplandene. Udbygget kollektiv trafik samt en midtjysk motorvej kan ifølge betænkningen
være et alternativ til en udvidelse af E45. Vejdirektoratet har efterfølgende i forbindelse med
den strategiske analyse af E45 belyst, at der under alle omstændigheder vil være behov for
udvidelser på E45, jf. afsnittet Behov nedenfor.
Behov
Af Vejdirektoratets strategiske analyse fra 2011 af det fremtidige behov for udvidelser på E45
fremgår, at der frem mod 2040 vil opstå kritisk trængsel på det meste af de centrale og sydlige dele af E45.
Såfremt der ikke sker udbygning af E45, vil der i 2020 være kritisk trængsel på strækningen
mellem Vejle N og Hornstrup og mellem Skanderborg Syd og Aarhus Nord. Den teoretiske
gennemsnitshastighed på E45 mellem Kliplev og Randers vil da blive reduceret til 99 km/t.
I 2030 vil der være kritisk trængsel på de seks spor over Vejlefjordbroen samt på stort set
hele den firesporede strækning fra Kliplev i syd til Hadsten i nord. Gennemsnitshastigheden vil
blive reduceret til 71 km/t, mens den i 2040 vil være reduceret til 44 km/t og blot 29 km/t i
2050.
En udvidelse af delstrækninger af E45 fra fire til seks spor vil kunne afhjælpe den forventede
kritiske trængsel. Af nedenstående figur fremgår det, hvilke etaper på strækningen mellem
15
Randers og Kolding der er behov for at udvide hvornår, samt hvilke der vil være behov for at
udvide til otte spor.
Kilde: Vejdirektoratet
Af Vejdirektoratets strategiske analyse fremgår desuden, at anlægget af en ny midtjysk motorvej i sin fulde længde vil aflaste E45 primært nord for Hornstrup, således at udvidelser af
E45 kan udskydes i en kortere årrække. En ny midtjysk motorvej vil imidlertid ikke hindre, at
der opstår kritisk trængsel på strækningen på E45 mellem Skanderborg og Aarhus N allerede i
2020, og der vil derfor under alle omstændigheder være behov for at udvide E45 på delstrækninger.
Foreløbige beregninger indikerer ifølge Transportministeriets status på de strategiske analyser,
udarbejdet i december 2011, at den samfundsøkonomiske effekt af en gradvis udbygning af
16
kapaciteten på E45, i takt med at behovet opstår, vil være positiv, dvs. mere end opvejes af
den tid, folk vil spare ved at holde i kø.
En udvidelse af den østjyske motorvejskorridor E45 indgår sammen med en række andre vejog baneprojekter i Transportministeriets arbejde om de strategiske analyser. I 2011 udarbejdede Vejdirektoratet for Transportministeriet en strategisk analyse, som belyser det langsigtede behov for udvidelser på den østjyske motorvej frem mod 2050. Denne strategiske analyse
indgår sammen med de øvrige strategiske analyser, som udarbejdes frem mod 2013 (bl.a. om
en ny midtjysk motorvej, timemodellen og en fast forbindelse over Kattegat), i en samlet politisk prioritering af de undersøgte projekter. Det langsigtede udbygningsbehov på E45 vil desuden blive kortlagt mere detaljeret vha. landstrafikmodellen, hvor seneste version er blevet
færdiggjort i foråret 2012, herunder også sammenhængen med udvidelser af landsdelsforbindelserne.
Strækningen mellem Skærup og Vejle N blev udvidet fra fire til seks spor i november 2013. I
sommeren 2011 blev gennemført en VVM undersøgelse af en udvidelse af E20/E45 mellem
Fredericia og Kolding.
I trafikaftale af 21. marts 2013 blev forligspartierne enige om at udbygge motorvejen på en
strækning nord om Kolding med 2 spor. Indtil man har fundet finansiering via Infrastrukturfonden, vil man for at forbedre trafikafviklingen på kort sigt klargøre nødsporet til at kunne
bruges til kørespor på tre delstrækninger mellem Kolding V og Kolding Ø. Projektet forventes
gennemført i 2014.
Tilsvarende er der lokale ønsker om at tillade kørsel i nødsporet på andre strækninger af E45,
mens man venter på en udbygning fra 4 til 6 spor hele vejen fra Kolding til Randers. I oktober
2013 udtrykte daværende transportminister Pia Olsen Dyhr sig positivt i forhold til at inddrage
nødsporene på visse strækninger. Ved samme lejlighed sagde transportministeren, at en udbygning til seks spor hele vejen ville blive en meget dyr løsning.
Ny strategisk analyse 2014
I januar 2014 blev offentliggjort en ny strategisk analyse for ”Udbygning af den østjyske motorvej (E45)”. Denne analyse er en forlængelse og opdatering af den strategiske analyse fra
2011, som overordnet beskrev udbygningsmulighederne mellem Kliplev og Randers. Den nye
analyse beskriver de langsigtede udvidelsesscenarier for E45 hele vejen fra grænsen til Frederikshavn. Den nye analyse er ligesom den forrige udarbejdet ved hjælp af Jylland-Fynmodellen, idet man dog har nedjusteret forventningerne til trafikvæksten i forhold til tidligere.
Analysen opererer med tre udbygningsscenarier, et frem til 2020, et frem til 2030, begge lavvækstscenarier, og endelig et scenarie for udbygning af størstedelen af E45 – højvækstscenarie.
I udbygningsscenariet frem til 2020 foreslås, at der ved Aalborg anlægges ekstra spor i sydgående retning, at strækningen mellem Aarhus Syd og Skanderborg Syd udvides fra fire til seks
17
spor ved inddragelse af midterrabatten, forbedret tilkørselsanlæg ved Horsens N, Horsens S og
Kolding Ø. Pris: 0,6 mia. kr.
Desuden foreslås at undersøge mulighederne for kørsel i nødspor på strækningerne: Sønder
Borup-Randers S, vest for Aarhus, mellem Skanderborg og Hornstup og mellem Kolding V og
Kolding S. Endelig foreslås at undersøge mulighederne for forbedring af tilslutningsanlæg vest
for Aarhus og ved Kolding.
I udbygningsscenariet frem mod 2030 foreslås udbygning fra fire til seks spor på strækningerne: Kolding S-Kolding V, Kolding V-Kolding Ø, Ejer Bavnehøj-Aarhus S, Aarhus V-Hadsten og
Sønder Borup-Randers S. Pris: 3,6 mia. kr.
Kilde: Transportministeriet/Vejdirektoratet, 2014
18
Ved høj vækst vil der opstå nye trængselsproblemer på flere strækninger, bl.a. ved den allerede udbyggede strækning ved Vejle Fjord. Det vil i givet fald være nødvendigt at udbygge store
dele af E45 mellem Aalborg og Grænsen. Pris for en næsten fuld udbygning er beregnet til
15,6 mia. kr.
I den strategiske analyse indgår ligeledes sammenhængen mellem E45 og en ny midtjysk motorvej, og hvorvidt denne kan erstatte udbygning af E45. Analysen finder, at der i perioden
frem til 2030 og derefter vil opstå trængselsproblemer på E45, som kun kan løses ved udbygning af selve E45. En fuldt udbygget midtjysk motorvej vil generelt set ikke kunne løse de trafikale problemer på E45, men vil kunne udskyde trængselsproblemerne i en årrække afhængig
af, hvilken linjeføring der vælges for den midtjyske motorvej.
Tidsplan
Den strategiske analyse af udvidelser af E45 indgår som en del af de samlede politiske drøftelser af de strategiske analyser, som oprindeligt var berammet til efteråret 2013, men forventes
at finde sted i foråret 2014. I forbindelse med disse drøftelser bør der tages stilling til, om man
fra politisk side vil prioritere en udvidelse af E45, hvorefter der kan igangsættes en VVM undersøgelse.
Udvidelse af E45 skal ses i sammenhæng med andre udvidelsesmuligheder på den overordnede nationale infrastruktur. Det er imidlertid kun en ny midtjysk motorvej, der i en vis udstrækning kan aflaste E45 for den nord-sydgående trafik i Jylland.
19
Rute 18 Herning-Holstebro Nord
Projektnavn
Motorvej mellem Herning og Holstebro Nord.
Projektets baggrund
Folketinget vedtog i 1996 en projekteringslov for udbygning af rute 18 Vejle–Herning–
Holstebro til motorvej eller motortrafikvej. I 2002 blev det besluttet, at rute 18 skulle anlægges som motorvej mellem Vejle og Herning med et forløb øst om Herning, og som motortrafikvej på strækningen nord om Herning til den eksisterende motortrafikvej ved Sinding. Motorvejen og motortrafikvejen ved Herning blev åbnet i 2006, og den resterende del af motorvejen
mellem Vejle og Herning forventes færdig i 2014.
I ”Aftale om En grøn transportpolitik” fra 29. januar 2009 blev det besluttet at gennemføre en
forundersøgelse af en forlængelse af motorvejen Vejle-Herning til Holstebro med henblik på at
vurdere behovet for en egentlig VVM-undersøgelse. Forundersøgelsen har også omfattet foreløbige undersøgelser og vurderinger af alternative ringvejsløsninger ved Holstebro, herunder
en forlængelse af motorvejen til Holstebro Nord.
Som led i aftalen om det akutte beredskab i Nordvestjylland blev det aftalt, at forundersøgelsen skulle suppleres med en undersøgelse af, hvordan det kommende hospital i Gødstrup mest
hensigtsmæssigt forbindes til motorvejen.
I aftalen om ”Bedre mobilitet” fra 26. november 2010 har parterne aftalt at iværksætte en
VVM-undersøgelse på strækningen Herning-Holstebro og af vejforbindelsen til Gødstrup samt
omkring Holstebro med fokus på en bynær løsning. Samtidig er aftalt, at det som led i VVMundersøgelsen som et alternativ undersøges, om motorvejen fra Vejle skal føres syd og vest
om Herning via udbygning af den nuværende motortrafikvej til Snejbjerg og ad den nye
Gødstrupforbindelse, således at vejen øst og nord om Herning forbliver hhv. motorvej og motortrafikvej.
Behov
Projektet skal sikre bedre fremkommelighed på strækningen Herning-Holstebro.
En vejforbindelse fra rute 18 og rute 15 via Gødstrup skal sikre gode adgangsforhold til det
kommende regionshospital i Gødstrup. Regionshospitalet forventes at åbne første etape i
2017.
Rute 18 forbinder Midt- og Vestjylland med Trekantsområdet og Østjyske Motorvej E45. I 2014
forventes motorvejen mellem Vejle og Herning fuldt udbygget. Strækningen mellem Herning
og Holstebro er ca. 32 km lang og udgør den nordligste del af rute 18. Hovedlandevejen er
områdets væsentligste fjerntrafikforbindelse. Sammen med rute 11 nord for Holstebro giver
den endvidere forbindelse på tværs af Limfjorden til/fra den vestligste del af Nordjylland og
Thy. Strækningen er en 2-sporet hovedlandevej, hvoraf ca. halvdelen er motortrafikvej, og
den nordlige halvdel er almindelig 2-sporet vej.
20
På strækningen er der en del erhvervs- og pendlertrafik mellem Holstebro-området og Herning-området. Erhvervslivet i regionen har en relativt høj andel af fremstillingsvirksomheder,
og der foregår en ganske betydelig eksport af varer fra det midt- og vestjyske område. Dette
betyder dels, at der er relativ meget tung trafik på strækningen, dels at der i de daglige myldretider er en relativ stor trafikbelastning med de deraf afledte fremkommelighedsproblemer.
Vejdirektoratet offentliggjorde i juni 2012 sin VVM-redegørelse for Rute 18 mellem Herning og
Holstebro. I redegørelsen præsenteres et hovedforslag, fire alternativer til dette forslag og tre
mulige tilvalg.
Hovedforslaget omfatter en motorvej fra Holstebro syd til Herning nord (Sundsvej) og en tosporet landevej vest om Herning mellem rute 18 og rute 15. Desuden udbygges Herningvej i
Holstebro på en 1,7 kilometer lang strækning, således at der er en højklasset forbindelse fra
motorvejen til Ringvejen i Holstebro.
Alternativ 1 supplerer hovedforslaget med en udbygning af Struer Landevej og Ringvejen i
Holstebro. I alternativ 2 anlægges en motorvej fra Holstebro Nord, øst om Mejrup og Tvis, til
Herning. I alternativ 3 føres motorvejen vest om Herning, og Struer Landevej, Ringvejen og
Herningvej i Holstebro udbygges. Alternativ 4 er en kombination af elementer fra alternativerne 2 og 3.
Kilde: Vejdirektoratet, 2012
21
VVM-redegørelsen var i offentlig høring frem til den 27. august 2012. De forslag som blev analyseret i VVM-redegørelsen koster mellem 2,3 og 3,9 mia. kroner.
Efter høringsperioden har Vejdirektoratet udarbejdet indstilling til transportministeren, som
blev offentliggjort den 6. december 2012. De indstiller, at hovedforslaget i VVM-redegørelsen
lægges til grund for en beslutning om forbindelsen. Det vil sige en motorvejsforbindelse fra
Herning Nord ved Sundsvej til Holstebro Syd frem til Ringvejen samt en to-sporet landevej
vest om Herning mellem rute 18 og rute 15 forbi det kommende hospital i Gødstrup.
Region Midtjylland og de 19 kommuners ønske om, at motorvejen føres helt til Holstebro Nord
er således ikke en del af indstillingen.
Den 25. april 2013 indgik Folketingets forligspartier (alle partier minus Enhedslisten) en aftale
om linjeføring for og finansiering af Holstebromotorvejen. Heri aftaltes, at motorvejen skal gå
vest om Herning fra den eksisterende motortrafikvej på rute 15 og føres frem til Holstebro
Nord, som det fremgår af nedenstående kort. Endelig skal Nordre Ringvej i Holstebro forlænges til Vilhelmsborgvej. Pris 3,4 mia. kr., som blev tilført Infrastrukturfonden efter besparelser
på Forsvaret.
Kilde: Transportministeriet, 2013
22
Endelig linjeføring er senere efter borgermøde og besigtigelse fastlagt af Det Jyske Kommissariat i februar 2014. Der er få ændringer i forhold til Vejdirektoratets forslag.
Det bemærkes, at der efter projektets gennemførelse fortsat ikke vil være motorvej hele vejen
mellem Holstebro og Vejle, idet der fortsat vil være et mindre stykke motortrafikvej uanset om
man hører vest eller øst om Herning. Man kan dog håbe, at projektet kan gennemføres billigere end budgetteret, så der senere kan træffes beslutning om at etablere det resterende stykke.
Tidsplan
Vejforbindelsen til sygehuset i Gødstrup forventes at åbne i 2017, når det nye sygehus i Gødstrup tages i brug, mens hele motorvejen forventes at åbne i 2018.
Projektet er en fortsættelse af motorvejen mellem Vejle og Herning, som forventes færdiggjort
i 2014.
Politisk er dette projekt koblet til bygningen af det nye hospital ved Gødstrup, fordi det skal
øge fremkommeligheden til hospitalet.
23
Rute 26 Aarhus-Viborg
Projektnavn
Rute 26. Opgradering til højklasset vej eller motorvej mellem Aarhus og Viborg.
Projektets baggrund
Allerede i 1990 vedtog Folketinget "Lov om visse hovedlandevejsstrækninger," som indeholdt
en bemyndigelse til daværende trafikminister om at projektere en udbygning til motorvej eller
motortrafikvej af hovedlandevejen mellem Aarhus og Hanstholm (rute 26).
Rute 26 er 170 km lang. Der er i dag anlagt motortrafikvej på 40 km af strækningen. Motortrafikvejen omfatter omfartsvejene ved Mundelstrup, Rødkærsbro, Thisted og Nors samt
strækninger i Salling og på Mors.
I projekteringsloven fra 1990 blev det planlagt at anlægge en ny motorvej syd om Sabro, Lading, Fajstrup, Voldby, Anbæk og Svenstrup på strækningen fra Mundelstrup til Svenstrup.
Mellem Svenstrup og Rødkærsbro var det planlagt at udbygge den eksisterende hovedlandevej
til motorvej eller motortrafikvej. Ved Lading blev der senere skitseret en alternativ linjeføring
nord om byen pga. fredningen omkring Lading Sø.
Mellem Rindsholm og krydset syd for Viborg med rute 13 (Vejlevej) var det planlagt at ombygge den nuværende 4-sporede strækning ved at anlægge tilslutningsanlæg og lukke sideveje og
kryds.
2006 – Projektkatalog for udbygning af rute 26
I 2006 udarbejdede Vejdirektoratet i samarbejde med Århus og Viborg amter en rapport (Rapport 300: Rute 26: Århus-Hanstholm - Projektkatalog for udbygning og opgradering til højklasset vej) over mulighederne for at udbygge rute 26 til motorvej eller motortrafikvej. I rapporten
blev de eksisterende forhold beskrevet og de trafikale problemer på ruten, der er opdelt i 10
delstrækninger, vurderet. Her fandt man bl.a., at det både i Fårvang og ved Ans kan blive vanskeligt at udbygge den eksisterende vej til højklasset vej. Mulighederne for, at en fremtidig
motortrafikvej/motorvej kan føres udenom byerne, bør derfor holdes åbne, indtil vejplanerne
er afklaret.
2009-10 – Økonomiundersøgelsen
I aftalen "En Grøn Transportpolitik" af 29. januar 2009 mellem daværende VK-regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance fremgår det, at der skal:
"Gennemføres en økonomiundersøgelse med henblik på dimensionering af VVM-undersøgelse
af en udbygning af rute 26 på strækningen Viborg-Aarhus, herunder anlægsoverslag og muligheder for etapevis udbygning (2 mio. kr.). Der reserveres endvidere 25 mio. kr. til den efterfølgende VVM-undersøgelse."
24
Økonomiundersøgelsens formål var at afklare hvilke udbygningsforslag og etapeopdelinger,
der skal behandles i en VVM-undersøgelse. I undersøgelsen blev der gennemført beregninger
af de trafikale, økonomiske og samfundsøkonomiske konsekvenser ved at udbygge rute 26.
Undersøgelsen dannede grundlag for at dimensionere VVM-undersøgelsen. Den omfattede bl.a.
anlægsoverslag og muligheder for etapevis udbygning. Der er fire forskellige forslag i syv forskellige udbygningsscenarier. Resultaterne af økonomiundersøgelsen gav anledning til følgende
anbefalinger:
•
VVM-undersøgelse for Søbyvad-Aarhus (ca. 21 km), da der er størst trafikalt behov for
udbygning ved Aarhus
•
VVM-undersøgelse for Viborg Vest (ca. 6 km), da der af hensyn til byudviklingsinteresserne i Viborg vest er behov for en afklaring af linjeføringen for rute 26.
Som grundlag for økonomiundersøgelsen blev forskellige udbygningsforslag undersøgt og muligheden for etapevis udbygning angivet.
Økonomiundersøgelsen blev afsluttet i august 2010 og kan ses i: Rapport 364 - 2010: Rute 26
Århus-Viborg - Økonomiundersøgelse - Afrapportering af resultater.
Andre dele af rute 26
I aftalen "En Grøn Transportpolitik" fremgår det også, at der skal gennemføres en "Forundersøgelse vedrørende yderligere opgradering af rute 34 mellem Herning og Skive samt rute 26
mellem Skive og Hanstholm, bl.a. for at styrke adgangen til Hanstholm Havn (10 mio. kr.). Det
er efterfølgende aftalt, at undersøgelsen skal gennemføres i 2010-11."
Rapporten ”Rute 34 og 26 - Forundersøgelse - Opgradering af vejforbindelsen Herning –
Hanstholm” blev offentliggjort i februar 2012.
Behov
Særlig strækningen mellem Aarhus og Viborg er hårdt belastet – især i myldretiderne og på
strækningen nærmest Aarhus.
Der opleves stigende problemer med trafikafviklingen for såvel personbiler som lastbiler på
strækningen fra E45 til Søbyvad. Der opleves især dårligere fremkommelighed på grund af en
stigning i lastbiltrafikken. Der er således et stort behov for en reduktion af trafikken gennem
de mange små byer på strækningen for at forbedre trafiksikkerheden for beboerne langs hovedlandevejen, som i dag gennemskærer disse byer. Trafiksikkerhedsproblemer og barriereeffekt for de bløde trafikanter i disse byer opleves som stigende i takt med stigningen i trafikmængden. Endvidere opleves der også stigende støjgener for beboerne langs vejen i takt med,
at trafikmængden vokser.
Hertil kommer, at strækningen anvendes af mange langsomt kørende køretøjer f.eks. traktorer, landbrugsmaskiner, vindmølletransporter og andre særlige transporter m.m. Det har også
været konklusionen i de tidligere undersøgelser, som udgjorde grundlaget for den politiske
aftale om at iværksætte en VVM-undersøgelse.
25
I september 2010 besluttede forligskredsen, at der skulle iværksættes en VVM-undersøgelse
på baggrund af økonomiundersøgelsen. VVM-undersøgelsen omfatter følgende delstrækninger:
•
•
•
•
Etape 1: Viborg Vest (6 km)
Etape 2: Viborg S - Rødkærsbro N (5 km), herunder Rindsholm
Etape 3: Søbyvad-Aarhus (21 km)
Det blev også besluttet at gennemføre en separat analyse af arealreservationen omkring Ans.
VVM-undersøgelsen blev afsluttet i januar 2012. I VVM-undersøgelsen peges på 3 forskellige
linjeføringer omkring byerne Lading, Voldby og Svenstrup, hvor alle tre forslag går syd om
Svenstrup og Voldby, mens én linjeføring går nord om Lading og to går syd om Lading, heraf
den ene syd om Lading Sø. For Viborg peges der på to mulige linjeføringer, som begge går syd
om Viborg.
Høringsperioden på VVM-undersøgelsen sluttede den 27. april 2012. Region Midtjylland og flere af de berørte kommuner har indsendt høringssvar. Region Midtjylland forholder sig ikke til
konkrete linjeføringer, men peger på at projektet er højt prioriteret af både kommuner og region. I høringssvaret anbefaler Regionsrådet desuden, at tilbageløbsmidler fra igangværende
projekter bruges til en etapevis udbygning af rute 26 under hensyntagen til de største trafikstrømme, idet Regionsrådet finder det oplagt at starte med etapevis udbygning af strækningen
mellem Søbyvad og Aarhus.
I marts 2012 besøgte transportminister Henrik Dam Kristensen Aarhus-området og Favrskov
Kommune, hvor han havde lejlighed til at se de forskellige forslag til linjeføringer for den
kommende vej.
Vejdirektoratet har siden høringsperiodens afslutning arbejdet med supplerende undersøgelser
og med bearbejdning af de mange modtagne høringssvar. Vejdirektoratets indstilling af linjeføring til Transportministeren blev offentliggjort den 5. november 2012. På strækningen mellem
26
E45 og Søbyvad anbefalede Vejdirektoratet den nordlige linjeføring fra Søbyvad til Sabro, i alt
6 km 2+1 motortrafikvej og 13,5 km motorvej. På strækningen mellem Sabro og E45 foreslog
Vejdirektoratet at overveje en kombination af den nordlige og en sydligere linjeføring med et
kløverbladsanlæg ved E45. Vejdirektoratet vurderede, at det var nødvendigt med en supplerende høring af strækningen mellem Søbyvad og Aarhus. Forligspartierne tiltrådte dette i trafikaftale den 21. marts 2013.
På strækningen Viborg V og Rødkærsbro indstillede Vejdirektoratet den nordlige linjeføring
mellem Viborg V og Rindsholm. Pris 862 mio. kr.
Efter høringen af den supplerende undersøgelse om linjeføring mellem Sabro og Mundelstrup
har Vejdirektoratet udarbejdet fornyet indstilling dateret 15. januar 2014. Den indstillede linjeføring fremgår af de to nedenstående kort. Pris for hele strækningen mellem Søbyvad og Mundelstrup 2,7 mia. kr.
27
Strækningen mellem Søbyvad og Mundelstrup består af tre delstrækninger:
-
delstrækning 1
delstrækning 2
1.008 mio. kr.
1.058 mio. kr.
-
delstrækning 3
645 mio. kr.
I trafikaftalen af 7. februar 2012 blev det slået fast, at der ikke er penge til at realisere alle de
projekter, der er lavet VVM-undersøgelse for, herunder rute 26. Derfor bliver det vanskeligt at
få projektet gennemført i sin helhed på denne side af 2020. Imidlertid kommer der nogle tilbageløbsmidler fra projekter, der er blevet gennemført billigere end forudset. Strategien kunne
være at satse på en etapevis realisering af udvalgte delstrækninger på rute 26 for nogle af
disse tilbageløbsmidler.
Det er vigtigt, at der uanset udmelding om manglende finansiering lige nu og her, fortsat opretholdes fokus på vigtigheden af en udbygning af rute 26 til motorvej og motortrafikvej.
Tidsplan
Projektet er så at sige grydeklart og kan sættes i gang, så snart der findes midler og vedtages
anlægslov.
Projektet skal ses i sammenhæng med en evt. kommende midtjysk motorvejskorridor, som vil
kunne forbinde Viborg med Herning-Silkeborg-Aarhus motorvejen.
28
Færdiggørelse af motorvejen Aarhus-Silkeborg-Herning
Projektnavn
Færdiggørelse af motorvejen mellem Aarhus-Silkeborg-Herning, hvor der nu kun resterer etapen mellem Funder og Låsby. Den senest åbnede strækning er Bording-Funder, som åbnede
den 31. august 2012.
Projektets baggrund
Allerede i 1990 besluttede Folketinget, at der skulle anlægges en motorvej mellem Herning og
Aarhus. Motorvejen er siden blevet udbygget etapevis, men strækningen omkring Silkeborg
har trukket i langdrag.
I årenes løb har der været mange forslag til linjeføringer, og der har været mange beboerprotester imod de forskellige forslag, bl.a. fordi man mente, at det ville ødelægge den smukke
natur omkring Silkeborg.
I 1998 fremlagde Vejdirektoratet 3 forslag til linjeføring, én gennem Silkeborg, én nord om
Silkeborg og én syd om Silkeborg. Efter meget debat besluttede man at droppe den sydlige
forbindelse, og der blev lavet VVM-undersøgelser for den nordlige linje (Resendallinjen) og
linjen gennem Silkeborg (Ringvejslinjen), som var færdig i 2002.
Undervejs kom et helt tredje forslag fra en borger, nemlig den såkaldte kombilinje, der kombinerer de to undersøgte linjer ved at følge Ringvejslinjen mod øst og Resendallinjen mod vest.
Herved undgår man at skulle hen over den fredede Gudenådal.
I 2006 blev der lavet en VVM-undersøgelse for Kombilinjen, som i første omgang fik tilslutning
fra Venstre og Konservative, bl.a. ved at Anders Fogh Rasmussen på et møde i Silkeborg erklærede sig som tilhænger af Kombilinjen for at beskytte naturen i Gudenådalen. Senere støttede også andre partier op om denne linje, og i december 2008 blev der indgået en aftale om
strækningen.
Med trafikaftalen ”En grøn transportpolitik” fra januar 2009 blev der afsat 6,2 mia. kr. til at
bygge vejen, og i april 2009 blev der vedtaget en anlægslov for strækningen Funder-Låsby.
Strækningen Hårup-Låsby forventes at åbne i 2015 og strækningen Funder-Hårup forventes at
åbne i 2016. Beløbet er senere justeret til 6,5 mia. kr.
Linjeføringen for strækningen Funder-Låsby ses på nedenstående kort.
29
Behov
Der er daglige kødannelser på rute 15 i og omkring Silkeborg. Når motorvejen er færdig i sin
fulde udstrækning vil det forbedre både fremkommelighed, trafiksikkerhed og miljø.
Udover at færdiggøre motorvejen Aarhus-Silkeborg-Herning vil strækningen ved Silkeborg også betyde, at trafikken i og omkring Silkeborg afvikles bedre og hurtigere. For bilisterne vil
motorvejen give en tidsbesparelse på gennemsnitlig 12 minutter mellem Funder og Låsby. Og
trafikken på næsten alle veje i Silkeborg by - og på mange veje i hele området mellem Funder
og Låsby - bliver væsentlig mindre. Når de meget trafikerede veje aflastes, stiger sikkerhedsniveauet for alle trafikanter.
Ekspropriationer er afsluttet i 2012. Bygning af diverse broer (dalbroer, landskabsbroer, faunapassage, broer over veje og vandløb) startede i 2011 og færdiggøres i løbet af 2014. Jordog belægningsarbejder blev påbegyndt i 2013.
Tidsplan
Anlægsarbejdet for del sidste del af Aarhus-Silkeborg-Herning motorvejen er i gang, og de
sidste strækninger forventes at åbne som følger:
2015: Hårup-Låsby
2016: Funder-Hårup
Strækningen Funder-Låsby (Silkeborgmotorvejen) fuldender Herning-Aarhusmotorvejen. Silkeborgmotorvejen sluttes til de eksisterende motorveje ved Funder og Låsby og udgør 29 kilometer 4-sporet motorvej.
30
Færdiggørelse af motorvejen Herning-Vejle
Projektnavn
Færdiggørelse af de sidste etaper på motorvejen mellem Herning og Vejle.
Projektets baggrund
Folketinget vedtog i 1996 en projekteringslov for udbygning af rute 18 Vejle–Herning–
Holstebro til motorvej eller motortrafikvej. I 2002 blev det besluttet, at rute 18 skulle anlægges som motorvej mellem Vejle og Herning med et forløb øst om Herning og som motortrafikvej på strækningen nord om Herning til den eksisterende motortrafikvej ved Sinding.
Motorvejen mellem Herning og Vejle er blevet/bliver udbygget i etaper. De sidste etaper er
under anlæg, og hele motorvejen forventes at være færdig til ibrugtagning i 2014.
Behov
Når motorvejen er færdiggjort, vil der være gode og hurtige vejforbindelser fra Herningområdet sydpå med tilslutning til E45 nord for Vejle, hvorved det midtjyske område vil blive
koblet op på det europæiske motorvejsnet.
Senest er strækningen Riis-Ølholm åbnet i september 2012, og Ølholm-Vejle åbnede i september 2013.
Herefter mangler kun udbygning af motortrafikvejen uden om Brande til motorvej, som er inder anlæg og forventes at åbne i 2014.
Projektet hænger tæt sammen med motorvejsprojektet mellem Herning og Holstebro, som
Folketinget har besluttet og igangsat. Forlængelse af motorvejen til Holstebro vil give Nordvestjylland attraktive forbindelser sydpå. Det skal dog bemærkes, at der er et stykke af vejen
omkring Herning, som efter de foreliggende planer ikke vil blive udbygget til motorvej, men
fortsat være motortrafikvej.
31
Nordligt motorvejshængsel ved Randers, Sdr. Borup-Assentoft
Projektnavn
Nordlig motorvejshængsel ved Randers, Sdr. Borup-Assentoft.
Projektets baggrund
I trafikaftalen fra 2009 blev der afsat 5 mio. kr. til en opdatering af det tidligere Århus Amts
VVM-redegørelse for anlæg af det ”Nordlige hængsel til Djursland” ved Randers i form af en
motortrafikvej mellem Assentoft og Sdr. Borup. I trafikaftalen fra december 2009 var der
enighed om at anlægge en 5,2 km lang 2+1 motortrafikvej på strækningen. Anlægslov vedtaget i maj 2010. Strækningen forventes at åbne i 2014. Anlægspris: 0,3 mia. kr.
Behov
Motortrafikvejen skal aflaste den nuværende hovedlandevejsstrækning igennem den sydlige
del af Randers. Derudover vil vejen forbedre forholdene for trafikanterne mellem E45 og Djursland. Vejen bliver et slags nordligt hængsel til Djursland, der gør det lettere at komme fra
Djursland til motorvejsnettet.
Projektet forløber planmæssigt. Anlægsarbejdet gik i gang i efteråret 2012.
Tidsplan
Strækningen forventes åbnet i 2014.
Med motortrafikvejen afsluttes anden etape af det såkaldte nordlige hængsel ved Randers,
som bl.a. skal sikre, at der er gode forbindelser fra Djursland til den Nordjyske Motorvej. 1.
etape var omfartsvejen syd om Assentoft, som blev indviet i 1996.
32
Tunnel under Marselis Boulevard + udvidelse af Åhavevej
Projektnavn
Tunnel under Marselis Boulevard og udvidelse af Åhavevej.
Projektets baggrund
Marselistunnelen er en planlagt tunnel på 1,9 km under Marselis Boulevard i det centrale Aarhus, som har til formål at forbedre vejadgangen til Aarhus Havn.
Forbedring af vejadgangen til Aarhus Havn består af to etaper, som begge er afgørende for
den samlede trafikløsning. Etape 1 består af en omlægning og udvidelse af Åhavevej fra motorvejen og ind til Marselis Boulevard. Etape 1 forventes færdig i 2013. Etape 2 består af etablering af en tunnel under Marselis Boulevard.
Staten gav i oktober 2004 tilsagn om et tilskud på 250 mio. kr. til projektet. Desuden bidrager
Aarhus Havn og Aarhus Kommune til finansiering af projektet.
Behov
Marselis Boulevard er stærkt trafikeret og trængsel kan blive et problem. En prognose udarbejdet af Rambøll for Aarhus Kommune i en VVM-undersøgelse af projektet indikerer en trafikmængde på op til 35.000 køretøjer i døgnet på Marselis Boulevard.
Første etape af projektet, omlægning af Åhavevej, er færdig og blev indviet i september 2013.
Anden etape er etablering af tunnelen, som afventer afklaring på finansieringen. Aarhus Kommune har i efteråret 2013 søgt om dispensation fra det kommunale låneloft med henblik på at
låne 750 mio. kr., men har fået afslag på ansøgningen.
Tidsplan
Den samlede trafikplan for Marselistunnelen bliver opdelt i en række delplaner for hver af de
faser, som anlægsarbejdet forløber i. På den måde afvikles trafikken med så få gener som muligt. Planarbejdet er omfattende, fordi anlægsarbejderne er store og komplekse. Men også fordi letbanen i samme periode etableres, ligesom havnearealerne ved Midtbyen omlægges.
33
Modernisering af de eksisterende hovedjernbanestrækninger
Projektnavn
Modernisering af de eksisterende hovedjernbanestrækninger.
Projektets baggrund
I trafikaftalen fra januar 2009 indgår etablering af et nyt moderne signalsystem på Banedanmarks net. Endvidere indgår en timemodel for fjerntogstrafikken med rejsetid på én time fra
København til Odense, én time fra Odense til Aarhus og én time fra Aarhus til Aalborg. Strækningen Odense-Aarhus indgår dog ikke i trafikaftalens aftaleperiode frem til 2020. Beslutning
om denne strækning afhænger bl.a. af resultaterne af den strategiske analyse af udbygningsmulighederne for Østjylland - som afsluttes i 2013 - og hvor der foruden en fast Kattegatforbindelse også skal undersøges en ny Lillebæltsforbindelse mellem Juelsminde og Bogense samt
en midtjysk motorvej. På strækningen Aarhus-Hobro er der afsat 10 mio. kr. til en forundersøgelse af opgraderingen, men selve opgraderingen vil først blive realiseret efter 2020.
I trafikaftale fra oktober 2009 om en moderne jernbane indgår anlæg af en ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge. Strækningen skal være med til at sikre realiseringen af
Timemodellen.
I trafikaftale fra februar 2012 om elektrificering af jernbanen m.v. afsættes midler til elektrificering af strækningen Esbjerg - Lunderskov. Derudover afsættes midler til udarbejdelse af
skøn for elektrificering af strækningerne Køge Nord - Næstved, Roskilde - Kalundborg, Fredericia - Aarhus og Aarhus - Aalborg. Der reserveres 16,5 mio. kr. til en ny station ved det kommende nye regionshospital i Gødstrup.
Behov
Udskiftning af de gamle signaler samt elektrificering skal sikre en effektiv og pålidelig jernbanedrift fremover. Udskiftningen er en forudsætning for realiseringen af en Timemodel for togtrafikken mellem de store byer og vil billiggøre yderligere elektrificering. Timemodellen forventes i kraft af kortere rejsetid at medføre højere omkostningseffektivitet og øgede indtægter.
Banedanmark har indgået følgende aftaler om signalsystemet: Siemens skal frem til 2018 levere nye signaler og sikkerhedssystemer til S-banen, Alstom og Thales-Balfour Beatty Rail står
for leveringen af nye digitale signaler til jernbanen henholdsvis øst og vest for Lillebælt frem til
2021, og Alstom skal levere de systemer, der monteres i fjern- og regionaltog for at kunne tale
med de nye signaler.
Det samlede resultat for kontrakterne viser en besparelse for Banedanmark på ca. 4 mia. kr. i
forhold til det oprindelige budget. De 4 mia. kr. overføres til Infrastrukturfonden. De samlede
anlægsudgifter udgør 19 mia. kr. Heraf vedrører ca. 15 mia. kr. fjernbanen, mens ca. 4 mia.
kr. vedrører S-banen.
34
På flere regionalbanestrækninger har Banedanmark gennemført omfattende sporfornyelser.
Sporfornyelsen er nødvendig for at opretholde det nuværende omfang af togdrift.
Tidsplan
Signalprogrammet opdeles i fire overordnede faser: Udbud, Design, Test og Udrulning.
Udskiftningen på fjernbanen forventes afsluttet i 2021, mens arbejdet på S-banen ventes afsluttet i 2020.
Beslutning om strækningen Odense-Aarhus i Timemodellen vil bl.a. afhænge af resultaterne af
den strategiske analyse af udbygningsmulighederne for Østjylland.
Øvrige baneprojekter
• Der blev i ”Aftale om bedre mobilitet” af 26. november 2010 afsat 2 mio. kr. til analyse
af mulighederne for forbedring af jernbanekapaciteten og regulariteten mellem Skanderborg og Aarhus H. Analysen er afsluttet, og der er udarbejdet anlægsoverslag for 2
alternativer: Forbedret adgang til opstillingsspor på Aarhus H og justering af signaler i
Skanderborg, som skal reducere gener i tilfælde af forsinkede tog fra Aarhus.
•
Med aftale om ”Bedre mobilitet” af 26. november 2010 blev der afsat 2 mio. kr. til at
gennemføre en forundersøgelse af banebetjening af Billund Lufthavn. Projektet er afsluttet i juni 2012.
•
Nyt beslutningsgrundlag for stationer, afsat i alt 2,5 mio. kr., herunder til ny station
ved Gødstrup. Efterfølgende afsat 16,5 mio. kr. i trafikaftale af 7. februar 2012 til etablering af station ved Gødstrup. Stationen forventes at kunne tages i brug i 2016 samtidig med åbningen af hospitalets 1. etape.
•
Der er foretaget en vis opgradering ved udskiftning af spor på en række regionalbaner,
som har ført til kortere rejsetider. Ved etablering af det nye signalsystem samt yderligere opgraderinger vil rejsetiden kunne nedsættes yderligere.
•
I forbindelse med de strategiske analyser blev der i 2012 lavet en screening af en ny
jernbanen mellem Aarhus og Silkeborg, som viser, at der på strækningen BrabrandSvejbæk kan anlægges en enkeltsporet bane for 2,6 mia. kr. og en dobbeltsporet bane
for 3,6 mia. kr. Hertil kommer 0,3 mio. kr. for elektrificering.
•
I januar 2014 indgik Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Dansk Folkeparti og Enhedslisten aftale om Togfonden DK, som beskrives i næste afsnit.
35
Togfonden DK
Projektnavn
Togfonden DK. Elektrificering af hovedbanenettet og timemodel mellem de største byer.
Projektets baggrund
Den 1. marts 2013 offentliggjorde regeringen, at den nu ville reservere 27,5 mia. kroner fra en
nyoprettet oliefond – Togfonden DK - til et historisk løft af den danske jernbane.
Med fonden skulle rejsetiden i tog mellem København og Odense, Odense og Aarhus samt Aarhus og Aalborg bringes ned på én time pr. strækning, den såkaldte Timemodel. Samtidig skulle
alle hovedstrækninger i Danmark elektrificeres.
Behov
I trafikaftalen ”En grøn transportpolitik” fra januar 2009 indgår, at den kollektive transport skal
løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken, og at jernbanen skal være pålidelig, sikker og
topmoderne.
Hvis man skal leve op til dette formål og gøre den kollektive trafik konkurrencedygtigt i forhold
til privatbilen, er det nødvendigt med en kollektiv trafik, som er hurtigere og kører oftere, end
det er tilfældet i dag.
Den 14. januar 2014 indgik regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre) aftale med Enhedslisten og Dansk Folkeparti om ”En moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK”.
Aftalen finansieres ved udmøntning af 28,5 mia. kr. fra en oliefond, som etableres ved harmonisering af beskatningen i Nordsøen.
Ifølge aftalen skal de manglende hovedbanestrækninger elektrificeres, dvs. strækningerne
Roskilde-Kalundborg, Fredericia-Frederikshavn og Vejle-Struer. Strækningen fra København
via Fyn til den dansk-tyske grænse er i dag elektrificeret, og for strækningen LunderskovEsbjerg er elektrificeringen under udførelse og forventes afsluttet i 2015.
For at kunne realisere Timemodellen er det nødvendigt at opgradere banen, så det bliver muligt at køre på én time mellem landets største byer: København-Odense, Odense-Aarhus, Aarhus-Aalborg og Odense-Esbjerg. For at gøre dette muligt skal der bygges en ny bane på Vestfyn, en ny bane mellem Hovedgård og Hasselager, en ny bro over Vejle Fjord, samt opgraderinger på strækningen Fredericia-Vejle-Horsens-Hovedgård, Aarhus-Hobro samt omkring Aarhus H.
I aftalen indgår også hastighedsopgraderinger på en række øvrige baner. I Region Midtjylland
drejer det sig om: Vejle-Struer, Esbjerg-Struer, Skanderborg-Skjern, Struer-Thisted, Langå-
36
Struer. Ved den kommende station i Gødstrup er der afsat midler til et ekstra spor, ligesom
banekapaciteten mellem Herning og Holstebro skal øges.
Endelig er det aftalt, at der skal etableres en baneforbindelse til Billund, og at der skal laves en
forundersøgelse til 4 mio. kr. af en ny bane mellem Aarhus og Silkeborg.
37
Kilde: Aftale om ”En moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK”, Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, 2014
De enkelte elementer i Togfonden DK og deres økonomi fremgår af ovenstående tabel fra aftalen om Togfonden DK. Til hastighedsopgradering mv. på de regionale jernbaner er der afsat i
alt 1,8 mia. kr., heraf 873 mio. kr. til regionale banestrækninger, som går gennem Region
Midtjylland.
Tidsplan
VVM-undersøgelser forventes afsluttet i 2019. Anlægsarbejderne udføres mellem 2020 og
2024 på nær strækningen Hovedgård-Hasselager, som ligger efter 2024.
Forudsætter udrulning af signalanlægget som beskrevet i afsnittet om modernisering af eksisterende hovedjernbanestrækninger. Har desuden sammenhæng med etablering af Letbanen.
38
Midtjysk motorvejskorridor - Hærvejsmotorvejen
Projektnavn
Midtjysk Motorvejskorridor (Hærvejsmotorvejen). Anlæg af en ny motorvejskorridor i Midtjylland.
Projektets baggrund
I januar 2009 vedtog Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre aftalen ”En grøn transportpolitik”, hvori
det blev besluttet at gennemføre en strategisk analyse af den langsigtede indretning af baneog vejkapaciteten i Østjylland, herunder det langsigtede kapacitetsbehov for den nordsydgående vejtrafik i Jylland og perspektiverne for en nord-sydgående midtjysk motorvejskorridor.
Som led i de strategiske analyser leverede NIRAS i marts 2010 rapporten ”Midtjysk Motorvejskorridor – Screening af mulige linjeføringer”, hvori der på et overordnet niveau blev beskrevet
og analyseret ni linjeføringsalternativer for en midtjysk motorvejskorridor.
Linjeføringerne kan overordnet klassificeres i to kategorier: Østlige linjeføringer og vestlige
linjeføringer. De østlige linjeføringer, der tager en mere direkte linje gennem det centrale Jyl39
land, giver den største aflastning af E45. De mere vestlige linjeføringer skaber bedre forbindelser til flest bysamfund og skaber kortere rejsetider til og fra Vestjylland, men aflastningseffekten af E45 bliver gradvist mindre, jo mere vestlig linjeføringen bliver.
I maj 2011 leverede COWI en analyse lavet for Trekantsområdet af trafik og aflastning ved
NIRAS-rapportens linjeføring nummer 1 og 3. I denne analyse beregnedes trafikmængder på
mellem 16.000 og 46.000 biler i døgnet ved en østlig linjeføring og mellem 18.000 og 34.000
biler i døgnet ved en vestlig linjeføring. Begge linjeføringer beregnes til at skabe betydelig aflastning på Østjyske Motorvej E45, men begrænset aflastning på Vejlefjordbroen. Det vurderes, at begge alternativer vil kunne udskyde udbygningsbehovet på E45 på kort sigt, uden dog
at afhjælpe trængselsproblemerne på længere sigt.
I maj 2012 sendte Vejdirektoratet på vegne af Trafikministeriet en analyse af de skitserede
linjeføringer i udbud.
Behov
En midtjysk motorvej skal overordnet tjene to formål: For det første vil den medføre en væsentlig aflastning af trafikken på E45, sådan at en udvidelse fra 6 til 8 spor kan undgås. For
det andet vil en midtjysk motorvej skabe nye genveje i Jylland og nye forbindelser mellem de
midt- og vestjyske bysamfund, hvor der også opleves en øget trafik.
For E45 er situationen ifølge Vejdirektoratets strategiske analyse af det fremtidige behov for
udvidelser på E45, at der frem mod 2040 vil opstå kritisk trængsel på det meste af de centrale
og sydlige dele af E45. Såfremt der ikke sker udbygning af E45 fra 4 til 6 spor, vil der i 2020
være kritisk trængsel på strækningen mellem Vejle N og Hornstrup og mellem Skanderborg
Syd og Aarhus Nord. Af Vejdirektoratets strategiske analyse fremgår desuden, at anlægget af
en ny midtjysk motorvej i sin fulde længde vil aflaste E45 primært nord for Hornstrup, således
at udvidelser af E45 til 8 spor kan undgås.
Hvad angår det sammenbindende aspekt, så er det påvist, at investeringer i infrastruktur styrker de områder, der allerede har en udvikling i form af relokalisering eller nylokalisering af
virksomheder. Det betyder alt andet lige, at man må forvente en hurtigere udvikling i de områder, der har eller får de største infrastrukturinvesteringer. Endvidere vil investeringerne også
få afgørende betydning for de nærliggende områder beliggende inden for 45 minutters transporttid.
Den midtjyske motorvejskorridor indgår sammen med en række andre vejog baneprojekter i
Transportministeriets arbejde med de strategiske analyser. I 2010 gennemførtes en screening
af mulige linjeføringer. I 2011 gennemførte COWI for Trekantsområdet en begrænset analyse
af to af de screenede linjeføringer.
Den strategiske analyse af ”Midtjysk Motorvejskorridor” blev færdig i december 2013 og indeholder tre mulige linjeføringer. Rapporten viser, at graden af aflastning af E45 vil afhænge af,
hvilken linjeføring der vælges, jo længere mod vest en midtjysk motorvej anlægges, jo mindre
vil den aflaste E45. Rapporten konkluderer, at en midtjysk motorvej ikke vil kunne løse de tra40
fikale problemer på E45, men alene udskyde udbygningsbehovet på E45 i en årrække (5-10
år).
Efter at den strategiske analyse kom, har Hærvejskomitéen får Rambøll til at lave trafikberegninger, som viser, at en Hærvejsmotorvej på størstedelen af strækningen vil fungere som et
godt alternativ til E45, og at man vil kunne udskyde yderligere investeringer på E45 i 10-20 år.
I regionens og kommunernes reviderede indspil til infrastrukturinvesteringer fra 2013 peges
på, at en midtjysk motorvejskorridor – Hærvejsmotorvej – bør starte med etapen mellem Viborg og Silkeborgmotorvejen. Fra Viborg til Rindsholm er der i forvejen en firesporet landevej.
Hvis man bygger motorvejen fra Rindsholm til Silkeborgmotorvejen, vil der være tale om nyanlæg af 23 km motorvej svarende til den sydligste del af delstrækning 2 i korridor C, jf. oven-
41
stående kort. Anslået pris ca. 3 mia. kr. Denne strækning vil samtidig betyde er motorvejsopkobling af Viborg på E45 og Aarhus.
Den samlede pris for hver af de tre korridorer samt for de enkelte delstrækninger fremgår af
nedenstående figur:
Tidsplan
Analysen af en midtjysk motorvejskorridor indgår som en del af de samlede politiske drøftelser
af den strategiske analyse af den langsigtede indretning af baneog vejkapaciteten i Østjylland, som blev aftalt i 2009 i aftalen ”En grøn transportpolitik”, og som var aftalt skulle ske i
efteråret 2013. Imidlertid er ikke alle strategiske analyser – herunder for Kattegatforbindelsen
– afsluttede, så man kan tage en samlet drøftelse.
En ny midtjysk motorvej skal ses i sammenhæng med udbygninger af den overordnede nationale infrastruktur. Motorvejen vil være med til at aflaste E45, men vil ikke kunne erstatte udvidelsen af E45 til seks spor mellem Kolding og Randers. Dog er der uenighed om, hvor meget
Hærvejsmotorvejen vil aflaste E45.
42
Øvrige (vej)projekter
Projektnavn
Øvrige (vej)projekter i den midtjyske region.
Projektets baggrund
I forbindelse med de 19 kommuners og Region Midtjyllands fælles indspil til Infrastrukturkommissionen i 2007, blev der foruden de fem anbefalinger og de fem forudsætninger peget på en
række andre indsatser:
Lufthavnene og havnene i den midtjyske region er en væsentlig del af infrastrukturen, og
det er vigtigt, at adgangsforholdene hertil forbedres i de kommende år.
Anbefalingerne skal ses i sammenhæng med ønsket om en generel udvikling og opgradering af hovedvejene i regionen, som kan binde udviklingen sammen i syd-nord og østvest gående retninger.
Der bør i særlig grad sættes fokus på udbygningen af transportvejene til og fra erhvervsvirksomhederne i yderområderne (dele af Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Skive og Norddjurs
kommuner). Her tænkes især på ruterne 11, 13, 15, 16, 21 og 34.
Behov
Opgradering af hovedlandevejene er vigtig for at sikre en høj mobilitet. Folk skal kunne komme på arbejde eller til uddannelse, det skal være muligt at deltage i fritidsinteresser og komme ud i naturen m.v. Virksomhederne skal kunne transportere varer og skal kunne hente arbejdskraft fra et stadigt større opland. Mange hovedlandeveje er i dag under stigende trafikpres og mange steder vil en opgradering til 2+1 veje kunne afhjælpe problemerne. Med 2+1
veje menes, at der på en strækning er to spor i den ene retning og ét i den anden, mens det
på den efterfølgende strækning er omvendt.
Aarhus Havn, Grenaa Havn, Thyborøn Havn, Hvide Sande Havn, Aarhus Lufthavn og Karup
Lufthavn behandles i særskilte afsnit.
Nedenfor følger en opsummering af, hvilke tiltag der er gjort eller undervejs på de ovennævnte ruter.
Rute 11
Ingen konkrete tiltag i Region Midtjylland, men forundersøgelsesprojekter i Region Nordjylland
og Region Syddanmark.
Rute 13
Behandles i afsnittet om den midtjyske motorvejskorridor – Hærvejsmotorvejen.
43
Rute 15 mellem Ringkøbing og Herning
I aftalen om bedre mobilitet fra 26. november 2010 blev der afsat 4 mio. kr. til en forundersøgelse af strækningen Ringkøbing-Herning.
Vejdirektoratet er i gang med denne forundersøgelse, som skal afdække behov og muligheder
for en fremtidig udbygning af strækningen og danne grundlag for en evt. efterfølgende VVMundersøgelse. Forundersøgelsen forventes færdig i 2013.
Strækningen udgør forlængelsen af motorvejen (under udbygning, forventes færdig 2016)
mellem Herning og Aarhus ligesom den i Herning har forbindelse med motorvejen (under udbygning, forventes færdig 2014) mod Vejle.
Forundersøgelsen omfatter strækningen mellem Snejbjerg og Ringkøbing og er ca. 38 km lang
og er i dag anlagt som en 2-sporet landevej.
I oktober 2013 blev forundersøgelsen offentliggjort. Den indeholder tre forskellige løsningsforslag, som alle tager udgangspunkt i den eksisterende vej mellem Ringkøbing og Herning:
1. Punktvise forbedringer (omfartsveje og vejforlægninger, vist med rødt på nedenstående
kort). Denne løsning omfatter etablering af omfartsveje ved Barde og Havnstrup, forbedring af
omfartsvejen ved Videbæk og ombygning af rundkørslen ved Røgind/rute 28 med forlægning
af den sydlige gren af rute 28. Pris: 190,5 mio. kr.
2. Overhalingsstrækninger (vist med blåt på nedenstående kort). Denne løsning omfatter etablering af forbedrede overhalingsmuligheder i form af fire strækninger 2+1 vej, samt forbedrede
overhalingsmuligheder ved to rundkørsler på strækningen. Pris: 191,5 mio. kr.
3. Udbygning til 2+1 vej på hele strækningen. Denne løsning omfatter udbygning af vejprofilet
på hele strækningen, således at der kan etableres 2+1 vej, kun afbrudt af 1+1 vej i en række
krydsningspunkter på strækningen. Denne løsning indeholder alle elementerne fra løsning 1 og
2, samt udbygning af strækningerne mellem elementerne i de to første løsninger. Denne løsning giver mulighed for opgradering af hastigheden til 90 km/t på 2+1 strækningerne. Pris:
884,7 mio. kr.
44
Forundersøgelsen kan danne grundlag for udarbejdelse af en egentlig VVM-undersøgelse.
Rute 15 mellem Aarhus og Tirstrup
I aftalen om bedre mobilitet fra 26. november 2010 blev der ligeledes afsat 2 millioner kr. til
en forundersøgelse af forlængelse af Djurslandmotorvejen til Tirstrup Lufthavn.
Djurslandmotorvejen slutter i dag ved Løgten og bliver herfra motortrafikvej til Tåstrup. Formålet med forundersøgelserne er at finde ud af, om der er et trafikalt behov for at udvide motortrafikvejen, og i givet fald hvordan det kan ske.
45
Vejen har i dag 2 spor på store dele af strækningen, men den er blevet udvidet på 2 delstrækninger til både 3 og 4 spor. Det undersøges, hvad de trafikale konsekvenser vil være ved at
udvide motortrafikvejen til 2+1 spor eller til en motorvej med 4 spor. De to vejtyper bliver
skitsemæssigt projekteret og de miljømæssige konsekvenser undersøgt i forundersøgelsen.
Det er forudsat, at trafikken til lufthavnen benytter den kommunale vej fra Tåstrup og vest om
lufthavnen, da den er blevet forbedret af Syddjurs Kommune.
Forundersøgelsen blev offentliggjort i november 2012. Sammenfattende viser forundersøgelsen følgende:
• Der er ikke i dag egentlige trængselsproblemer og motortrafikvejen fungerer hensigtsmæssigt
• Der vil frem mod 2020 kunne opstå trængselsproblemer i myldretiden afhængigt af trafikudviklingen
• Der opnås ikke væsentlige trafikale forbedringer ved en 2+1 vej
• En motorvej medfører en markant forbedring af trafikkapaciteten, og medfører en tidsbesparelse på ca. 2 min.
• En udvidelse af motortrafikvejen forventes at medføre få natur- og miljømæssige konflikter.
Pris for motortrafikvej: 397 mio. kr.
Pris for motorvej: 994 mio. kr.
Efterfølgende er forligspartierne blevet enige om, at Vejdirektoratet i forlængelse af forundersøgelsen gennemfører en screening af mulighederne for en ”pletvis ubygning” af vejen til en
2+1 vej. Resultaterne skulle forelægges for forligskredsen i efteråret 2013, men vil i stedet
indgå i forhandlingerne i foråret 2014.
Screeningen blev afsluttet i november 2013 og viser, at fra motorvejens afslutning til 2+2 vejen starter, vil rute 15 kunne udbygges fra en 2-sporet landevej til en 2+1 vej. Se nedenstående kort.
Pris for den nævnte pletvise udbygning: 57 mio. kr.
46
Rute 16
Omfartsvej nord om Grenaa behandles i afsnittet om Grenaa Havn.
Rute 21
Ingen konkrete projekter.
Rute 34/26 mellem Herning-Skive-Hanstholm
I trafikaftalen ”En grøn transportpolitik” fra 29. januar 2009 blev der afsat 10 mio. kr. til en
forundersøgelse af strækningen. Formålet med projektet er bl.a. at styrke adgangen til Hanstholm Havn. Forundersøgelsen skulle belyse behov og muligheder for opgradering af strækningen samt konsekvenser i forhold til trafik, miljø og økonomi. Forundersøgelsen blev færdig i
februar 2012 og skulle danne grundlag for en evt. VVM-undersøgelse. Men i aftale af 7. februar
2012 blev fastslået, at der ikke i øjeblikket kan findes finansiering til projektet, og VVMundersøgelsen er derfor ikke sat i gang.
47
Der blev opstillet flere alternativer for de enkelte strækninger. Priser fremgår af nedenstående
tabeller, men kan opsummeres således:
Pris for projekter på rute 34, Herning-Skive: 1,2 – 1,6 mia. kr.
Pris for projekter på rute 26, Skive-Hanstholm: 1,2 – 2,9 mia. kr.
Kilde: Vejdirektoratet 2012
48
I aftale mellem forligspartierne den 21. marts 2013 blev der afsat 7 mio. kr. til en VVM-undersøgelse af
en omfartsvej ved Haderup. Vejdirektoratet gennemfører derfor i perioden frem til sommeren 2014 en
VVM-undersøgelse om udbygning af rute 34 mellem Herning og Skive med en omfartsvej vest om Haderup.
Pris for omfartsvej jf. forundersøgelsen fra 2012: 227,2 - 290,4 mio. kr.
Øvrige tiltag
Vejstrækninger
• Vium-krydset i Salling: Krydset er ombygget, så der nu er niveaufri skæring.
• Omfartsvej ved Sunds: En 5,3 km lang omfartsvej vest om Sunds er åbnet den 8. oktober 2012.
• Bro over Grenaa-banen på Grenaavej i Aarhus: Færdiggjort i 2011.
• Søften-Skejby: Motorvejen færdiggjort i 2010.
• Afsat 22,1 mio. kr. til nye tilslutningsanlæg (etablering af østvendte ramper) fra Høgemosevej til Søftenmotorvejen. Projektets formål er dels at betjene modulvognstransporterne fra Søften og Hinnerup mod Djursland, dels at forbedre forbindelsen for den
49
øvrige trafik mellem Søften/Hinnerup og Djurslandsmotorvejen. Anlægsarbejdet er af•
sluttet i 2012.
Nordlig omfartsvej ved Grenaa: Afsat 5 mio. kr. til forundersøgelse, som er gennemført,
og som peger på tre forskellige linjeføringer. I første omgang afsat 100 mio. kr. til selve
projektet, som senere er forhøjet med 8 mio. kr. Se mere om vejen under Grenaa
Havn.
Havnepakker
Ud over de projekter, som er nævnt i afsnittene om Thyborøn og Hvide Sande havne blev der i
Havnepakke II fra 26. november 2010 afsat 13,5 mio. kr. til udvidelse af vanddybde i
Thorsminde Havn.
50
Aarhus Havn
Projektnavn Aarhus Havn.
Projektets baggrund
Aarhus Havn er Danmarks største containerhavn og har i dag en markedsandel på mere end
50 % af de containere, der omsættes i samtlige danske havne. Containeromsætningen består i
stigende grad af gods, der sejles til og fra en række havne i Østersøområdet. Med ugentlige
anløb af nogle af verdens største containerskibe fra Maersk Line og daglige forbindelser til det
meste af Østersøregionen via 14 rederier, har Aarhus Havn et fintmasket rutenet, som flere og
flere transportkøbere får øje for.
Kilde: Aarhus Havn
Aarhus Havn er desuden landets største, offentlige bulkhavn med korn, foderstoffer og olie
som de godstyper, der oftest passerer kajerne på bulk- og multiterminalen. Endelig er Aarhus
Havn den største færgehavn i Vestdanmark.
Aarhus Havn er en kommunal selvstyrehavn, der fungerer som en selvstændig enhed uden
offentlige tilskud. Overskuddet fra havnens aktiviteter investeres i vedligeholdelse af infrastrukturen på havnen og udbygning af havneanlæg. Aarhus Havn beskæftiger ca. 120 medarbejdere, mens de omkring 150 private virksomheder på havnen beskæftiger flere tusinde
medarbejdere.
51
I 1997 vedtog Aarhus Byråd en omfattende Masterplan, der lagde rammerne for Aarhus Havns
fysiske udvikling frem til 2022. På det tidspunkt forventedes en stigning i godsmængderne, der
kunne rummes over 25 års udbygning af havneanlæggene. Den samlede godskapacitet blev
skønnet til 20 mio. tons årligt. Udbygningsplanen omfattede arealer på ca. 180 hektar eller
1.800.000 m2 og anlægsprisen blev beregnet til mere end 2 mia. kr. Hertil kommer tilsluttende
infrastruktur med vej og bane samt private investeringer i pakhuse, materiel mm.
Masterplanens første etape – en ny containerterminal i Østhavnen – og anden etape – en udvidelse af containerterminalen med yderligere kaj og landareal – er blevet implementeret. Udvidelsen af containerhavnen rummer desuden et stort opfyldt sandareal, der hurtigt kan bringes i anvendelse til aktiviteter i tilknytning til Containerhavnen, når der opstår behov herfor.
Der er taget hul på den sidste del af den reviderede Masterplan fra 1997 ved en forlængelse af
Multiterminalen nordøst for Oliehavnsområdet.
Aarhus Havn og de tilknyttede aktiviteter har stor betydning for by- og erhvervsudvikling i
Aarhus. Aarhus Byråd har derfor besluttet at forbedre vejadgangen til havnen, således at gods
kan transporteres direkte til og fra havnen til det europæiske motorvejsnet, bl.a. i form af en
tunnel under Marselis Boulevard.
Marselistunnel
Forbedring af vejadgangen til Aarhus Havn består af to etaper, som begge er afgørende for
den samlede trafikløsning. Etape 1 består af en omlægning af Åhavevej fra motorvejen og ind
til Marselis Boulevard. Denne etape er færdig og blev taget i brug i september 2013. Etape 2
består af etablering af en tunnel under Marselis Boulevard. Yderligere uddybning af projektet i
afsnittet om ”Tunnel under Marselis Boulevard + udvidelse af Åhavevej”.
52
Grenaa Havn
Projektnavn
Grenaa Havn.
Projektets baggrund
Grenaa Havn driver havne- og infrastrukturvirksomhed. Grenaa Havn sikrer infrastrukturafhængige erhverv optimal adgang til den blå motorvej. Det er derfor afgørende for Grenaa
Havns fremtidige vækst og udvikling, at infrastrukturen på land til og fra Grenaa er tilpasset
eksisterende og fremtidige transportbehov.
Behov
Efter den seneste store havneudvidelse i 2010 har Grenaa Havn arealerne og kapaciteten til at
håndtere store projekter, men infrastrukturen til havnen har ikke kunnet følge med. Allerede i
dag oplever Grenaa Havn betydelige udfordringer med, at eksempelvis store særtransporter
ikke kan komme til Grenaa. Det er en stor hindring for, at Grenaa Havn kan fortsætte sin
vækst og udvikling.
Kilde: Grenaa Havn
Grenaa Havn oplever efterspørgsel efter store erhvervsarealer, hvilket der er gode muligheder
for i Grenaa. Grenaa Havn arbejder for at sikre optimale forhold for virksomheder, der ønsker
at etablere sig i Grenaa. I dag har omkring 1.000 ansatte deres daglige gang alene på havnen.
Grenaa Havn genererer arbejde og omsætning – også afledt i lokalområdet – og fungerer dermed som en vækstgenerator i området.
53
Med henblik på fortsat at kunne styrke og optimere udviklingen af Grenaa Havn er der nu
igangsat et projekt omkring en ny udviklings- og masterplan for Grenaa Havn og bagvedliggende arealer. I projektet arbejdes der med udlægning af 3-400 ha nye erhvervsarealer i tilknytning til den kommende nordlige omfartsvej ved Grenaa.
I samarbejde med Norddjurs Kommune og Region Midtjylland har Grenaa Havn udarbejdet en
udviklings- og masterplan for Grenaa Havn. Planen var færdig medio 2013 og peger på i hvilken retning, Grenaa Havn skal udvikle sig samt en beskrivelse af Grenaa Havns kernekompetencer. Der var i arbejdet særligt fokus på havnens funktion som trafikknudepunkt og vigtigheden af en veludviklet infrastruktur.
I forbindelse med arbejdet med etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter er der sikret ruter til Grenaa Havn, hvor der kan transporteres vindmølledele. Ved opførelsen af Anholt Havmøllepark blev Grenaa Havn brugt som udskibningshavn, og det er således
sikret, at havnen også fremover kunne bruges til udskibning af vindmøller.
Løbende udbygning af Grenaa Havn skal styrke det lokale erhvervsliv. Grenaa Havn har været
med til at opstarte det lokale netværk Djurs Wind Power, som hidtil har oplevet stor succes i
forbindelse med etableringen af Anholt Havmøllepark.
Nordlig omfartsvej ved Grenaa
Der er gennemført en forundersøgelse til 5 mio. kr. Forundersøgelsen peger på tre forskellige
linjeføringer, hvoraf man lokalt ønsker den nordligste. Staten bidrager til projektet med 108
mio. kr. udover de 5 mio. kr. til forundersøgelsen (trafikaftale af 7. februar 2012). Projektet er
nu overgået til Norddjurs Kommune, som også dækker evt. anlægsfordyrelser. Kommunen har
udarbejdet VVM-redegørelse og i januar 2014 udstedt VVM-tilladelse for projektet, som forventes gennemført snarest muligt.
Kilde: Grenaa Havn
54
Vejdirektoratet har i november 2012 afsluttet en forundersøgelse af muligheden for forlængelse af Djurslandsmotorvejen til Tirstrup. Endvidere har Vejdirektoratet i efteråret 2013 afsluttet
en screening af mulighederne for en ”pletvis udbygning” af vejen til en 2+1 vej.
Opgradering af den øst-vestgående infrastruktur på Djursland og adgangsvejene til Djursland
vil være med til at forbedre adgangen til Grenaa Havn. Det gælder bl.a. den kommende nordlige motorvejshængsel ved Randers mellem Sdr. Borup og Assentoft. Ligeledes vil en ny forbindelse over Randers Fjord sikre let adgang mellem Djursland og Nordjylland.
55
Thyborøn Havn
Projektnavn
Thyborøn Havn.
Projektets baggrund
Thyborøn Havn er rammerne for mere end 1.000 arbejdspladser og et vigtigt udgangspunkt for
at fremme erhvervsaktiviteterne i den vestlige del af region Midtjylland.
Siden 2001 er Thyborøn Havn drevet som en kommunal selvstyrehavn, og det er lykkedes at
fastholde et betydeligt fiskeri – en lille fremgang i landingsværdi og en stigende del af de samlede danske landinger. Thyborøn Havn er Danmarks 3. største fiskerihavn med landinger i
2011 for 635 mio. kr.
Havnen gennemløber desuden en udvikling som en betydelig godshavn på vestkysten. Med
udgangspunkt i kemikalier til Cheminova og indsejling af søral er der realiseret en betydelig
vækst i godsmængder og omsætning. Især søral har været i en kraftig udvikling.
Disse hovedaktiviteter udvides løbende med andre godsaktiviteter, som udskibning af belægningssten til Norge og flere produkter fra og til Island.
Kilde: Thyborøn Havn
Thyborøn Havn har udover de direkte aktiviteter en væsentlig betydning for erhvervsudviklingen i hele det nordvestjyske område.
Behov
God infrastruktur og et godt erhvervsklima er afgørende for udviklingen af erhverv og arbejdspladser i området. Thyborøn Havn har via sin beliggenhed nogle naturgivne forudsætninger for
at medvirke til en positiv udvikling, men udviklingen mod stordrift og større fartøjer kræver
fortsat store investeringer i vanddybde i Thyborøn Kanal, gode vejforbindelser og havneanlæg.
56
Thyborøn Havn har i 2011 afsluttet en havneudvidelse med kajanlæg og 365.000 m² nyt erhvervsareal til brug for primært råstofaktiviteterne.
Der er dog også blevet plads til andre aktiviteter, og der er lavet en samarbejdsaftale med
Envision Energy, Silkeborg - som i første omgang er i færd med at etablere en testmølle i området.
I Havnepakke II, der indgik i trafikaftalen ”Bedre mobilitet” af 26. november 2010, blev der
afsat 25 mio. kr. til mere sikre moler på Thyborøn Havn, 1 mio. kr. til forundersøgelse af udvidelse af sejlrenden og 35 mio. kr. til ny tørdok på Thyborøn Havn.
Projektet om mere sikre moler til 25 mio. kr. er gennemført. Forundersøgelsen af mulighederne for 10 meter vanddybde i Thyborøn Kanal er gennemført, men det har hidtil ikke været muligt at skaffe finansiering af projektet på 40 – 60 mio. kr.
I stedet for at etablere en tørdok vil de 35 mio. kr. blive brugt til at gennemføre betydelige
uddybninger i Havnen. Disse forventes gennemført i 2013.
I 2012 er igangsat et 150 meter kajanlæg med 9 meters vanddybde, og der etableres yderværker for en samlet sum på ca. 30 mio. kr.
For at sikre en langsigtet planlægning af havneudviklingen styres Thyborøn Havns fremtidige
udvikling af masterplanen, som ses på nedenstående figur. Den samlede plan beløber sig til et
beløb i nærheden af 1 mia. kr.
Kilde: Thyborøn Havn
57
Thyborøn Havn og Lemvig kommune er ved at starte et projekt op, som har til formål at
udvikle og positionere Thyborøn Havn og virksomheder i tilknytning til havnen til at forestå
udskibnings- og serviceaktiviteter i forbindelse med havvindmøller.
Den kommende motorvej fra Herning til Holstebro Nord vil betyde en mærkbar forbedring af
baglandsinfrastrukturen for Thyborøn Havn.
En omfartsvej nordøst om Klinkby og Tørringhuse vil ligeledes forbedre adgangsforholdene til
Thyborøn Havn. I Havnepakke II, der indgik i trafikaftalen ”Bedre mobilitet” af 26. november
2010, blev der afsat 2 mio. kr. til en forundersøgelse af dette projekt. Forundersøgelsen blev
offentliggjort den 25. oktober 2012. Der er undersøgt to løsningsforslag, som begge vil forbedre adgangen til Thyborøn Havn og aflaste Klinkby og Tørring Huse for gennemkørende trafik.
Anlæg af en omfartsvej vil give den gennemkørende trafik en tidsbesparelse i størrelsesordenen 1 - 1½ minut.
58
Hvide Sande Havn
Projektnavn
Hvide Sande Havn.
Projektets baggrund
Hvide Sande Havn er en moderne fiskerihavn med gode servicefaciliteter.
Hvide Sande Havn blev anlagt i forbindelse med afvandingsslusen og kammerslusen og indviet
i august 1931.
Der er foretaget store udvidelser og renoveringer af havnen i årene 1970–1985, og i årene
2002–2008 er der foretaget store investeringer primært i en modernisering af losse- og auktionsforholdene for konsumfisk.
Havnen består af 2 havneafsnit vest for sluserne: Sydhavnen, med 2 bassiner, og Nordhavnen
og af 2 havneafsnit øst for sluserne, i Ringkøbing Fjord: Østhavnen og Tyskerhavnen.
Havnen var indtil 31. december 2000 en statshavn. Pr. 1. januar 2001 overtog Holmsland
Kommune havnen, og den drives nu som en kommunal selvstyrehavn. I forbindelse med
kommunalreformen overgik ejerskabet til havnen til Ringkøbing-Skjern Kommune.
Sluserne og havneindsejlingen ejes og drives fortsat af staten ved Kystdirektoratet.
Der er en større havneudvidelse i gang i øjeblikket med udvidelse af moleanlægget og ændring
af indsejlingen.
Kilde: Hvide Sande Havn
59
I Havnepakke II, som indgår i aftale om ”Bedre mobilitet” fra 26. november 2010, blev der
afsat 30 mio. kr. til medfinansiering af ny ydermole på Hvide Sande Havn. Forligsparterne aftalte samtidig, at de 10 mio. kr., der i aftalen af 22. oktober 2009 blev afsat til veje m.v. i
Ringkøbing-Skjern Kommune, kan omdisponeres til anlæg af søndre ydre mole, hvis der er
lokalt ønske herom.
I forbindelse med havneudvidelsen bliver badestranden ved sydmolen rykket 300 m længere
mod syd, og der bliver lavet en ny adgangsvej hertil.
Det har været et ønske fra Hvide Sande Havn og Ringkøbing-Skjern Kommune, at Hvide Sande
Havn fremover vil kunne bruges som udskibningshavn for vindmøller.
I maj 2013 er der gennemført en havneudvidelse, som betyder, at har Hvide Sande Havn nu
har faciliteter som trafikhavn, der kan modtage og afskibe såvel bulkvarer som stykgods. En
ny Vesthavn er specielt bygget til offshore vind aktiviteter med forstærkede kajer, arealer til
godsoplægning og dybde på seks meter. Vejene mellem Lem/Ringkøbing og Hvide Sande er
udbygget til transport af særlig langt gods som møllevinger op til 80 meters længde.
Hvide Sande Havn arbejder sammen med Ringkøbing-Skjern Kommune på at få opgraderet
den strækning af rute 15, der løber mellem Ringkøbing og Hvide Sande til statsvej og at få
hele den samlede strækning af vejen fra motorvejsnettet ved Herning til Hvide Sande udbygget efter 2+1 princippet. Se mere om strækningen mellem Ringkøbing og Herning under ”Rute
15”.
60
Aarhus Lufthavn
Projektnavn
Aarhus Lufthavn A/S.
Projektets baggrund
Aarhus Lufthavn beliggende ved Tirstrup blev etableret som en militær flyveplads af tyskerne
under 2. Verdenskrig. Efter krigen er flyvepladsen blevet anvendt til civil lufthavn. Igennem
tiden har der af flere omgange været foreslået alternative placeringer af lufthavnen tættere på
Aarhus, men der har dog ikke været politisk opbakning og enighed om at flytte lufthavnen.
Fra Aarhus Lufthavn er der direkte flyvninger både indenrigs (København) og udenrigs, (Göteborg, Stockholm, Alicante, Malaga, Gdansk, London, Oslo, Palma Mallorca, Barcelona og Oslo)
herunder både ruteflyvninger og charterflyvninger og lavprisflyvninger.
Lufthavnen ejes af Aarhus, Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs Kommuner.
Adgangsvejene til Aarhus Lufthavn er i de seneste år blevet forbedret i form af anlæggelsen af
Ny Lufthavnsvej fra Kolind krydset frem til lufthavnen, og med etableringen af motorvejen fra
E45 til Løgten, hvilket har reduceret rejsetiden til Aarhus til ca. 30 min.
Der er desuden i aftale om ”Bedre Mobilitet” fra 26. november 2010 afsat 2. mio. kr. til en forundersøgelse af forlængelse af Djurslandsmotorvejen til Tirstrup Lufthavn.
Aarhus Lufthavn oplevede i 2011 sit bedste resultat igennem de seneste 10 år, med en fremgang i passagerer på 5,3 % (totalt 591,355 passagerer). Cimber Sterlings konkurs i starten af
maj 2012 har imidlertid vendt op og ned på den positive fremgang, og lufthavnen har i både
maj og juni 2012 oplevet en tilbagegang på op mod 25 % af det samlede passagerantal, i forhold til samme måned året før. Cimber Sterlings konkurs berører indenrigstrafikken og chartertrafikken. Fra august 2012 har SAS styrket indenrigsflyvningen til København, både på kapacitet og frekvens.
Aarhus Lufthavn fremlagde i 2011 en strategi for lufthavnens udvikling fremadrettet, bl.a. omfattende en modernisering af lufthavnen. Implementering af strategiplanen forudsætter en
markant kapitaludvidelse.
Etableringen af en fast Kattegatforbindelse må forventes at få betydning for indenrigstrafikken
til Københavns Lufthavn, i det der forventes 1 times rejsetid mellem Aarhus/Horsens og København med tog, hvorved konkurrencen til flytrafikken øges.
61
Karup Lufthavn
Projektnavn
Karup Lufthavn.
Projektets baggrund
Karup Lufthavn blev anlagt under 2. verdenskrig som en militær lufthavn. Lufthavnen blev i
henhold til Folketingsbeslutning af 20. maj 1965 angående civil benyttelse af de militære flyvestationer åbnet for civil ruteflyvning, og siden har der været indenrigsflyvning på lufthavnen.
Ejerne pr. 1/1 2007 er Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Skive, Struer og Viborg kommuner.
Behov
Kerneydelsen fra Karup Lufthavn er ruteforbindelsen mod København, der sikrer hurtige forbindelser fra Midt- og Vestjylland til København. Den korte transporttid til København er især
vigtig for de mange virksomheder, der har samarbejdspartnere i København eller internationalt. Lufthavnen har således stor betydning for erhvervslivets muligheder for vækst og udvikling.
Projektets status
Karup Lufthavn har frem til 2008 haft et stabilt passagertal på omkring 200.000 passagerer
om året. Dette faldt til 166.000 i 2009, hvorefter øget konkurrence mellem Cimber Sterling og
Norwegian førte til reducerede priser og stor vækst i passagerantallet. Denne vækst toppede i
oktober 2011, hvor Norwegian indstillede alle flyvninger til og fra Karup, hvilket igen efterlod
Sterling som den eneste operatør af ruteflyvninger i Karup.
Den 3. maj 2012 blev Cimber Sterling begæret konkurs, og Norwegian genoptog efterfølgende
ruteflyvningen fra den 6. maj 2012.
Udviklingen i passagerantallet kan ses i nedenstående graf.
62
350.000
300.000
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Kilde: Trafikstyrelsen
Karup Lufthavn har således oplevet et drastisk fald i passagertallet i 2012 og 2013. Det hænger sandsynligvis sammen med, at der efter Norwegian overtog ruten har været meget få afgange mellem Karup og København, og folk derfor har fundet andre løsninger. Fra kun at have
haft tre daglige afgange med store fly, har der fra slutningen af oktober 2013 været seks daglige afgange med mindre fly, hvilket måske kan være med til at vende udviklingen. Hvor man
før skulle bruge en hel dag på et møde i København, kan man nu også rejse midt på dagen.
Det må forventes, at behovet for indenrigsflyvning mellem Karup og København vil blive minimal, når den faste Kattegatforbindelse med højhastighedstog etableres.
63
Modulvogntog
Projektnavn
Forsøg med modulvogntog.
Projektets baggrund
På baggrund af vognmandsbranchens ønske om længere og tungere lastvognstog blev der i
november 2008 igangsat et forsøg med såkaldte modulvogntog. Modulvogntog er lastvogne
med anhængere af en samlet længde op til 25,25 meter og en samlet vægt op til 60 tons.
For vognmændene medfører modulvogntog mere lastekapacitet per lastbil og dermed en mere
konkurrencedygtig pris per enhed transporteret gods. For samfundet var det forventet, at længere vogntog ville medføre mere last per vogntog og dermed kræve relativt færre vogntog på
vejene. Færre vogntog af større længde betyder mere plads i trafikken til andre køretøjer og
må formodes at reducere udledningen af CO2.
Konkret medførte forsøget, at modulvogntog indledningsvist blev tilladt på de fleste af motorvejsstrækningerne samt på lokale vejtilslutninger, godsregistreringscentre, havne, transportcentre, omkoblingspladser, rasteanlæg samt enkeltvirksomheder. I 2008 var der således ruter
til havnene i Esbjerg, Fredericia, Frederikshavn, Helsingør, Hirtshals, Kalundborg, Rødby, Aalborg og Aarhus.
I slutningen af november 2009 blev rutenettet udvidet med strækningerne Grenaa–Randers,
Grenaa–Aarhus, Vejle–Herning–Hanstholm og Herning–Aarhus, og havnene i Grenaa, Hanstholm og Kolding blev tilgængelige for modulvogntog. I juli 2011 blev forsøget yderligere udvidet med strækningerne Herning–Holstebro–Struer og Viborg–Horsens.
Behov
I december 2011 udgav Vejdirektoratet rapporten ”Evaluering af forsøg med modulvogntog –
danske erfaringer”, hvori resultaterne for forsøget i årene 2009 og 2010 er vurderet. Det vurderes, at staten har anvendt 158 mio. kroner i anlægsomkostninger for at tilpasse udvalgte
veje til de længere vogntog, og at der endvidere er et tab grundet reduktion af indtægter via
afgifter. Dette kunne i vurderingsperioden ikke modsvares af samfundsgevinsten ved reducerede transportomkostninger.
I et længere perspektiv vurderes det dog, at de løbende samfundsmæssige gevinster ved forsøget vil opveje de afholdte udgifter ganske markant. Således vurderes nutidsværdien i 2016,
at være et overskud på 498 mio. kroner.
Miljømæssigt vurderer Vejdirektoratet, at der er en marginal gevinst ved anvendelse af modulvogntog. CO2 udslippet kan i teorien reduceres med 15 %, hvis 3 almindelige lastvogne kan
erstattes af to modulvogntog.
64
I januar 2012 blev forsøget udvidet med strækningen fra E55 til Gedser Havn, omkoblingspladser i bl.a. Hanstholm og Thisted samt trafikcentre ved Sæby og Avedøre Holme.
Nuværende hovedstrækninger, hvor kørsel for modulvogntog er tilladt, kan ses på nedenstående kort(med rødt på kortet).
I efteråret 2013 satte Vejdirektoratet de første arbejder i gang med at udvide antallet af
strækninger på det danske vejnet til kørsel med modulvogntog (ses med blåt på kortet).
65
Tidsplan
Forsøget er forlænget indtil udgangen af 2016.
Udbredelsen og brugen af modulvogntog vil afhænge af mulighederne for investeringer i omlægning af eksisterende infrastruktur og ny infrastruktur.
66
Vindmølletransporter
Projektnavn
Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter.
Projektets baggrund
På initiativ af en række midtjyske borgmestre blev der i 2011 etableret en styregruppe med
deltagelse af relevante parter. Styregruppens opgave var at få analyseret nærmere, hvilke
konsekvenser de mange særtransporter med vindmøller har for vejnettet samt at kortlægge,
hvilket vejnet og hvilke havne der hovedsageligt bliver benyttet og fremover vil blive benyttet
til vindmølletransporter. Styregruppen bestod af Vindmølleindustrien, Vestas, Siemens, Politiets Særtransportkontor, de tre vestdanske regioner og seks jyske kommuner med særlig interesse for vindmølletransport, herunder kommuner med benyttede udskibningshavne. Endelig
deltog Vejdirektoratet i arbejdet som observatør. Analysen identificerede de ruter og udskibningssteder, som fremgår af nedenstående kort.
Kilde: Cowi, 2013
67
Behov
Vindmølleindustrien er vigtig for Danmark, fordi der er mange arbejdspladser knyttet til industrien. I de senere år har der været en kraftig stigning i vindmølletransporterne, og der er allerede foretaget mange investeringer i det vejnet, som benyttes til vindmølletransporter. Men da
vindmøllerne bliver stadig større og større, har der været nødvendigt at gennemgå det vejnet,
som bruges til transport af vindmøllerne.
Analysen viste, at en opgradering af det benyttede vejnet vil kunne gennemføres for 50 mio.
kr. på kommunevejene og for 45 mio. kr. på statsvejene, Hertil Kommer 30-35 mio. kr. til broforstærkninger.
I trafikaftale af 21. marts 2013 afsatte forligspartierne op til 45 mio. kr. til initiativer, der kan
forbedre mulighederne for at transportere vindmøller på statsvejnettet, herunder transport af
vindmøller til og fra havne. Efterfølgende har staten indledt et samarbejde med kommunerne
om realiseringen af projektet.
Tidsplan
Staten har holdt møde med de involverede kommuner om projekterne.
Forbedring af transportvejene for vindmøller vil også betyde en forbedring af mulighederne for
øvrige sværgodstransporter.
Kilde: Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter, Cowi, 2013
68
Litteratur
Region Midtjylland og de 19 kommuner
- Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013, Region Midtjylland og de
19 kommuner i regionen, januar 2013
-
Infrastruktur i Udvikling – anbefalinger fra Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen. Fælles indspil til Infrastrukturkommissionen, juni 2007
Letbane
- Letbanerapporter m.v.
-
Letbaneudbygning i Aarhusområdet - Fase 1-undersøgelse af udvalgte etaper, COWI og
Letbanesekretariatet
-
Samspil 2025 – Vision for et sammenhængende og bæredygtig mobilitet i Østjylland,
Midttrafik og Letbanen, september 2013
Kattegat
- Screening af en fast forbindelse over Kattegat, NIRAS for Transportministeriet, august
2008
-
En fast Kattegatforbindelse – betydningen for det danske samfund, Rambøll Management for Region Midtjylland, oktober 2008
-
Danmark som én metropol – redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse, Grontmij | Carl Bro og Damvad for Kattegatkomitéen, oktober 2009
-
Notat vedr. finansiel bæredygtighed af en fast Kattegatforbindelse, KPMG for Kattegatkomitéen, juni 2010
-
Konsekvenser af faste forbindelser over Femern Bælt og Kattegat for Region Syddanmark, Grontmij for Region Syddanmark, 2011
-
Trafikal Vurdering af Kattegatforbindelsen, Rambøll for Kattegatkomitéen, oktober 2012
-
Foreløbige beregninger med Landstrafikmodellen om samspillet mellem den fulde
timemodel og en fast Kattegatforbindelse, Transportministeriet, december 2013
-
En fast Kattegatforbindelse – foreløbige trafikberegninger med Landstrafikmodellen,
Vejdirektoratet, december 2013
Strategiske analyser og VVM-undersøgelser
- En grøn transportpolitik – Afrapportering af de strategiske analyser, Transportministeriet, marts 2014
-
Ny bane Århus – Galten – Silkeborg – en screening som led i den strategiske analyse
for Østjylland, Trafikstyrelsen med bistand fra Cowi, februar 2012
-
Midtjysk motorvejskorridor – Strategisk analyse, mulige linjeføringskorridorer, Vejdirektoratet, Rapport 456 - 2013
69
-
Midtjysk motorvejskorridor - screening af mulige linjeføringer, NIRAS for Transportministeriet, marts 2010
-
Udbygning af den østjyske motorvej (E45) – Strategisk analyse, Vejdirektoratet og
Transportministeriet, 2014
-
Udvidelser af den østjyske motorvejskorridor (E45), Vejdirektoratet, maj 2011
-
En grøn transportpolitik – Status for de strategiske analyser, Transportministeriet, 2011
-
Strategisk analyse af elektrificering af banenettet – Hovedkonklusioner, Banedanmark,
november 2011
-
Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark – screening af linjeføringer for timemodellen
og banebetjening af Østjylland, Trafikstyrelsen, marts 2011
-
Vejkapaciteten over Lillebælt, Cowi for Transportministeriet, april 2011
-
Forundersøgelse af banebetjening af Billund Lufthavn, Trafikstyrelsen, juni 2012
Midtjysk motorvejskorridor
Se også under Strategiske analyser
-
Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej, Cowi for Trekantområdet Danmark, august 2011
Rute 26
-
Rapport 300: Rute 26: Århus-Hanstholm - Projektkatalog for udbygning og opgradering
til højklasset vej
-
VVM redegørelse og andre dokumenter for rute 26
Rute 18
- Motorvej Herning-Holstebro Nord – analyse af effekter for erhvervslivet, Cowi for Holstebro, Struer og Lemvig kommuner, februar 2012
-
VVM redegørelse, anlægslov og andre dokumenter for motorvejen Herning-Holstebro
Nord
Rute 15
- Ringkøbing-Herning - Forundersøgelse – Opgradering af vejforbindelsen, Vejdirektoratet, Rapport 451 – 2013
Jernbanen, herunder Togfonden DK
-
Togfonden DK – højhastighed og elektrificering på den danske jernbane, Trafikstyrelsen
og Banedanmark, september 2013
70
-
Aftale om Togfonden DK, Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, januar 2014
-
Banetrafik i Midtjylland – Sammenfatning af forslag til regional strategi, Atkins, december 2012
-
Banetrafik i Midtjylland - Forslag til regional strategi, Atkins, december 2012
-
Fremtidens jernbanetrafik i Vestjylland, Atkins, september 2011
-
En vestdansk-nordtysk banestrategi, Atkins, september 2012
Andet
- Borgernes holdning til trafik, Epinion for Region Syddanmark, 2011
-
Jyllandskorridoren – porten til Europa, UdviklingsRåd Sønderjylland, maj 2011
71
15. maj 2014
Oversigt over status på infrastrukturprojekter
Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen har i maj 2014 opdateret ”Status på
Infrastruktur i Region Midtjylland” fra december 2012. Rapporten fra 2012 var en del af
baggrundsmaterialet for de fælles anbefalinger fra regionen og kommunerne til staten: ”Indspil
til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013”.
Statusrapporten er en gennemgang af alle de projekter, som indgår i regionens og
kommunernes fælles prioriteringer til statslige investeringer i infrastrukturen. Den indeholder
bl.a. beskrivelser af projekterne, behov, forslag til udbygning og status.
Nærværende pjece indeholder en sammenfatning af statusrapporten, for så vidt angår
anbefalingerne fra det fælles indspil fra 2013. Disse anbefalinger fremgår af figuren nedenfor.
1
15. maj 2014
En fast Kattegatforbindelse
Strategisk analyse forventes medio 2014.
Pris 100 – 132 mia. kr.
Rute 18 Herning-Holstebro Nord
Anlægslov vedtaget.
Forventes færdig 2018.
Pris 3,4 mia. kr., som er bevilget.
2
15. maj 2014
E45 Kolding-Randers
Strategisk analyse færdiggjort i 2014 og opererer med 3. udbygningsscenarier:
1. scenarie frem til 2020
2. scenarie frem til 2030, begge lavvækstscenarier
3. scenarie for udbygning af størstedelen af E45 – højvækstscenarie
3
15. maj 2014
I scenarie 1 foreslås, at der ved Aalborg anlægges ekstra spor i sydgående retning, at
strækningen mellem Aarhus Syd og Skanderborg Syd udvides fra fire til seks spor ved
inddragelse af midterrabatten, forbedret tilkørselsanlæg ved Horsens N, Horsens S og Kolding
Ø. Pris: 0,6 mia. kr.
Desuden foreslås at undersøge mulighederne for kørsel i nødspor på strækningerne: Sønder
Borup-Randers S, vest for Aarhus mellem Skanderborg og Hornstup og mellem Kolding V og
Kolding S. Endelig foreslås at undersøge mulighederne for forbedring af tilslutningsanlæg vest
for Aarhus og ved Kolding.
I scenarie 2 foreslås udbygning fra fire til seks spor på strækningerne: Kolding S-Kolding V,
Kolding Ø, Ejer Bavnehøj-Aarhus S, Aarhus V-Hadsten og Sønder Borup-Randers S. Pris: 3,6
mia. kr.
Scenarie 3: Ved høj vækst vil der opstå nye trængselsproblemer på flere strækninger, bl.a.
ved den allerede udbyggede strækning ved Vejle Fjord. Det vil i givet fald være nødvendigt at
udbygge store dele af E45 mellem Aalborg og Grænsen. Pris for en næsten fuld udbygning er
beregnet til 15,6 mia. kr.
Rute 26 Aarhus-Viborg
VVM-redegørelse for dele af rute 26 er færdiggjort i 2012 og supplerende VVM i 2014 for
strækningen Sabro-Mundelstrup. Projektet kan derfor betragtes som grydeklart.
Der mangler dog beslutning om anlæg.
4
15. maj 2014
For strækningen syd om Viborg har Vejdirektoratet indstillet den nordlige linjeføring, for
strækningen Sabro-Søbyvad ligeledes den nordlige linjeføring (som er vist på kortet), og
mellem Sabro og Mundelstrup den viste linjeføring.
Pris Mundelstrup-Søbyvad; 2,7 mia. kr.
- delstrækning 1
1.008 mio. kr.
- delstrækning 2
1.058 mio. kr.
- delstrækning 3
645 mio. kr.
Pris Viborg V-Rødkærsbro: 862 mio. kr.
5
15. maj 2014
2 + 1 veje
Rute 11
Ingen konkrete tiltag i Region Midtjylland, men forundersøgelsesprojekter i Region Nordjylland
og Region Syddanmark.
Rute 13
Behandles i afsnittet om den midtjyske motorvejskorridor – Hærvejsmotorvejen.
Rute 15 Herning-Ringkøbing
Forundersøgelse gennemført oktober 2013.
3 forslag:
1. Punktvise forbedringer, pris 190,5 mio. kr. (vist med rødt på nedenstående kort)
2. Overhalingsstrækninger, pris 191,5 mio. kr. (vist med blåt på nedenstående kort)
3. Udbygning til 2+1 vej på hele strækningen (forslag 1 og 2 indgår heri), pris 884,7 mio. kr.
6
15. maj 2014
Rute 15 Aarhus-Tirstrup
Forundersøgelse for strækningen Løgten-Taastrup er gennemført i november 2012.
Motortrafikvej, pris 397 mio. kr.
Motorvej, pris 994 mio. kr.
Screening af pletvis udbygning udført i november 2013. Screeningen viser, at fra motorvejens
afslutning til 2+2 vejen starter, vil rute 15 kunne udbygges fra en 2-sporet landevej til en 2+1
vej. Se nedenstående kort.
Pris herfor 57 mio. kr.
Rute 16
På rute 16 bygger Norddjurs Kommune en ny omfartsvej nord om Grenaa.
7
15. maj 2014
Rute 21
På rute 21 er der ingen konkrete projekter.
Rute 34 og 26 Herning-Hanstholm
Forundersøgelse gennemført februar 2012.
Pris for projekter på rute 34, Herning-Skive: 1,2 – 1,6 mia. kr.
Pris for projekter på rute 26, Skive-Hanstholm: 1,2 – 2,9 mia. kr.
Aktuelt er der på denne rute sat en VVM-redegørelse i gang for Haderup Omfartsvej.
Redegørelsen forventes færdig i sommeren 2014.
Pris for omfartsvej jf. forundersøgelsen fra 2012: 227,2 - 290,4 mio. kr.
8
15. maj 2014
Midtjysk motorvejskorridor – Hærvejsmotorvejen
Strategisk analyse foreligger, minimal aflastning af E45.
Forslag om tre forskellige korridorer:
Pris for hele vejen: 15,4 mia. kr. – 20,0 mia. kr.
Anlægsudgifterne fordeler sig på enkelte delstrækninger således (delstrækningerne fremgår af
ovenstående kort):
9
15. maj 2014
Letbanen
Første etape under anlæg.
Forventes ibrugtaget 2017.
Pris – Anlæg excl. fuld elektrificering jf. budgettet: Ca. 1,2 mia. kr. Hertil kommer letbanetog,
værksted og depot, samt elektrificering af Odder- og Grenaabanen, ca. 1,3 mia. kr.
Elektrificering af jernbanen
Elektrificering af strækningerne: Fredericia-Frederikshavn, Vejle-Struer og RoskildeKalundborg indgår som en del af Togfonden DK.
I alt afsat til elektrificering: 8,6 mia. kr.
Forventes realiseret mellem 2020 og 2024.
Opgradering af regionalbanerne
Der er foretaget en vis opgradering ved udskiftning af spor på en række regionalbaner, som
har ført til kortere rejsetider. Ved etablering af det nye signalsystem samt diverse
opgraderinger i forbindelse med Togfonden DK vil rejsetiden kunne nedsættes yderligere. I
aftalen om Togfonden DK er der afsat 1,8 mia. kr. til opgradering af regionalbanerne.
Pris for banestrækninger, som går gennem Region Midtjylland: 873 mio. kr.
Ny jernbane mellem Silkeborg og Aarhus
Der blev lavet en screening af en ny jernbane i 2012.
Som en del af aftalen om Togfonden DK indgår, at der skal laves en forundersøgelse til 4 mio.
kr.
Estimeret pris (fra screeningsanalysen) er 2,6 mia. kr. for enkeltspor og 3,6 mia. kr. for
dobbeltspor fra Brabrand til Svejbæk. Hertil kommer 0,3 mia. kr. til elektrificering.
10
15. maj 2014
Oversigt over status og pris på prioriterede infrastrukturprojekter i den midtjyske region
Næste skridt
Projekt
Fast Kattegatforbindelse
Rute 18 HerningHolstebro Nord
E45 Kolding-Randers
Etaper
Pris
100-132 mia. kr
3,4 mia.kr.
Scenarie 1, 2020
- tilslutningsanlæg ved Horsens
- 6 spor Aarhus S-Skanderborg S
Scenarie 2, 2030
- Ejer Bavnehøj-Aarhus Syd, 6 spor
- Aarhus Vest-Hadsten, 6 spor
- Sdr. Borup-Randers S, 6 spor
Scenarie 3, høj vækst
0,6 mia. kr. i alt, heraf
10 mio. kr.
532 mio. kr.
1 mia. kr.
1,6 mia. kr.
73 mio. kr.
15,6 mia. kr.
Rute 26 Viborg
Aarhus
Aarhus-Søbyvad
Delstrækning 1: Mundelstrup-Sabro
Delstrækning 2: Sabro-Voldby
Delstrækning 3: Voldby-Søbyvad
Viborg-Rødkærsbro
1 mia. kr.
1,1 mia. kr.
0,6 mia. kr.
862 mio. kr.
2+1 veje
Rute 15: Herning-Ringkøbing
1. punktvise forbedringer
2. overhalingsstrækninger
3. 2+1 vej på hele strækningen
Rute 15: Løgten-Taastrup
- pletvis udbygning
- motortrafikvej
- motorvej
Rute 34 + 26:
Herning-Skive-Hanstholm
Status
Afventer strategisk analyse og
principbeslutning
Finansieret og besluttet, under
anlæg
Strategisk analyse færdig
Rute 11 og 21
Bør finansieres af tilbageløbsmidler til
Infrastrukturfonden
Forundersøgelse færdig
3 forskellige scenarier, hvor scenarie 1 og 2 er
indeholdt i scenarie 3
Forundersøgelse færdig og
screening af pletvis udbygning til
2+1
Pletvis udbygning indebærer ændring af 3,4 km
motortrafikvej til 2+1 vej og forbedring af
tilslutningsanlæg
Anlægslov
søgelse
x
undersøgelse
x
x
x
x pletvis udb
x
x
x
Se under ”Midtjysk Motorvejskorridor”
Rute 16
Ca. 115 mio. kr.
VVM-tilladelse udstedt
Projektet gennemføres af Norddjurs Kommune
Midtjysk
Motorvejskorridor
Letbane
Er opdelt i 5 etaper
Strategisk analyse foreligger
Vi peger på en del af etape 2: Viborg-Silkeborgmotorvejen, anslået ca. 3 mia. kr.
Hertil kommer letbanetog, værksted og depot, samt
elektrificering af Odder- og Grenaabanen, ca. 1,3
mia. kr.
Elektrificering af
jernbanen
- Fredericia-Frederikshavn
- Vejle-Struer
- Roskilde-Kalundborg
Opgradering af regionalbaner mv. i hele
landet
Enkeltspor, Brabrand-Svejbæk
Dobbeltspor, Brabrand-Svejbæk
Elektrificering, Aarhus-Silkeborg
15,4-20,0 mia. kr. for hele
vejen
Budgetteret til ca. 1,2 mia.
kr. ekskl. fuld
elektrificering
8,6 mia. kr.
Opgradering af
regionalbanerne
Ny jernbane
Silkeborg-Aarhus
VVM-
Forundersøgelse gennemført i
2012
Under udarbejdelse: VVMredegørelse af omfartsvej ved
Haderup
Der er ikke konkrete projekter i
forslag
Rute 13
Første etape under anlæg
Forunder-
Der mangler stadig et stykke motorvej, som bør
finansieres ved tilbageløbsmidler fra vejen selv
Scenarie 1 indeholder bl.a. udbygning til 6 spor
mellem Aarhus og Skanderborg ved udnyttelse af
den brede midterrabat + udvidelse af
tilslutningsanlæg ved Horsens. Desuden undersøges
muligheden for kørsel i nødsporene på visse
strækninger.
VVM-undersøgelse og indstilling
færdig
190,5 mio. kr.
191,5 mio. kr.
884,7 mio. kr.
57 mio. kr
397 mio. kr.
994 mio. kr.
Hele strækningen 2,4-4,5
mia. kr.
Pris for omfartsvej ved
Haderup 230- 290 mio. kr.
Kommentar
1,8 mia.kr.
2,6 mia. kr.
3,6 mia. kr.
0,3 mia. kr.
Under anlæg
Forventes ibrugtaget 2017
x
Indgår som en del af Togfonden,
forventes gennemført 2020-24
Indgår som en del af Togfonden,
forventes gennemført 2020-24
Afsat midler til forundersøgelse i
aftalen om Togfonden DK
x
Pris for strækninger, som går gennem Region
Midtjylland: 873 mio. kr.
Det er afsat 4. mio. kr. til forundersøgelsen
x
x
8. maj 2014
Trafikaftaler
Formålet med dette papir er at give en oversigt over de forskellige trafikaftaler på Christiansborg.
Hvilke partier er med i de forskellige trafikaftaler, og hvad drejer aftalerne sig om i store træk?
En grøn transportpolitik
Trafikaftalen ”En grøn transportpolitik” blev indgået 29. januar 2009 af Socialdemokraterne, Det
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative.
Med aftalen oprettede aftalepartierne en Infrastrukturfond, som skulle finansiere investeringer på
transportområdet frem til 2020. Fonden var oprindeligt på 94 mia. kr., men der er siden tilført yderligere midler, så den i alt er på ca. 100 mia. kr.
Med trafikaftalen indførte man den såkaldte rullende planlægning, hvor man har flere beslutningspunkter undervejs, før man beslutter sig for et nyt projekt. Det er typisk: Forundersøgelse, evt.
screening, VVM-undersøgelse og endelig anlægslov.
I 2007 besluttede Folketinget at indføre nye budgetteringsprincipper for statslige anlægsprojekter.
Formålet med ny anlægsbudgettering var at undgå overskridelser på større anlægsprojekter. Transportministeriet udviklede en ny model, som blev taget i brug i 2009. Ny anlægsbudgettering betyder, at der til anlægsoverslaget for et projekt bliver tillagt en reserve på 30 %. De 10 % følger projektet, mens de 20 % bliver lagt i en central reservepulje.
Den nye anlægsbudgettering betyder, at mange projekter bliver billigere end budgetteret, og disse
penge kommer tilbage til Infrastrukturfonden og kan så bruges til andre projekter. Det er de såkaldte
tilbageløbsmidler. Eftersom Infrastrukturfonden ret hurtigt blev disponeret, er det særligt disse tilbageløbsmidler, der skal være opmærksomhed på.
I aftalen om en grøn transportpolitik er der afsat midler både til veje, jernbaner og havne. Således
indgår udskiftning af signalanlæggene for togene, ny jernbane København-Ringsted, elektrificering
af banen mellem Lunderskov og Esbjerg, dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens og mellem Lejre
og Vipperød. Der er endvidere afsat statslige midler til Letbanen i Aarhus-området.
På vejsiden indgår bl.a. Silkeborgmotorvejen, færdiggørelse af diverse vejprojekter, fx motorvejen
Herning-Vejle, en ny motorvej mellem Herning og Holstebro, motorvejshængsel Sdr. BorupAssentoft samt andre projekter.
Bedre og billigere kollektiv trafik
Efter at betalingsringen omkring København blev opgivet, indgik Socialdemokraterne, Det Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten den 1. marts 2012 en rammeaftale om takstnedsættelser og pulje til forbedringer af den kollektive trafik. Aftalen er ikke tidsbegrænset.
I første omgang blev der afsat 500 mio. kr. årligt til nedsættelse af taksterne i den kollektive trafik
og 500 mio. kr. årligt til investeringer i forbedringer af den kollektive trafik. Midlerne stammer fra
øget bilbeskatning.
Midlerne er bl.a. blevet brugt til nedsættelse af taksterne uden for myldretiden og til indførelse af
nyt ungdomskort rettet mod studerende, unge på ungdomsuddannelserne og alle 16-19 årige.
Region Midtjylland
1
8. maj 2014
Desuden er der afsat midler til forbedring af den kollektive trafik i yderområderne og hurtigere,
mere rettidige tog på sidebanerne, indkøb af dobbeltdækkervogne til den sjællandske regionaltrafik
samt en række andre tiltag.
Togfonden DK
Den 14. januar 2014 indgik Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Dansk Folkeparti og Enhedslisten aftale om etablering af Togfonden DK. Det er de samme partier,
som indgik aftalen om bedre og billigere kollektiv trafik.
Aftalen finansieres af 28,5 mia. kr., som hentes ved en harmonisering af beskatningen på at udvinde
råolie i Nordsøen.
Ifølge aftalen skal de manglende hovedbanestrækninger elektrificeres, dvs. strækningerne RoskildeKalundborg, Fredericia-Frederikshavn og Vejle-Struer. Strækningen fra København via Fyn til den
dansk-tyske grænse er i dag elektrificeret, og for strækningen Lunderskov-Esbjerg er elektrificeringen under udførelse og forventes afsluttet i 2015.
For at kunne realisere Timemodellen er det nødvendigt at opgradere banen, så det bliver muligt at
køre på én time mellem landets største byer: København-Odense, Odense-Aarhus, Aarhus-Aalborg
og Odense-Esbjerg. For at gøre dette muligt skal der bygges en ny bane på Vestfyn, en ny bane mellem Hovedgård og Hasselager, en ny bro over Vejle Fjord, samt opgraderinger på strækningen Fredericia-Vejle-Horsens-Hovedgård, Aarhus-Hobro samt omkring Aarhus H.
I aftalen indgår også hastighedsopgraderinger på en række øvrige baner. I Region Midtjylland drejer
det sig om: Vejle-Struer, Esbjerg-Struer, Skanderborg-Skjern, Struer-Thisted, Langå-Struer. Ved
den kommende station i Gødstrup er der afsat midler til et ekstra spor, ligesom banekapaciteten
mellem Herning og Holstebro skal øges.
Endelig er det aftalt, at der skal etableres en baneforbindelse til Billund, og at der skal laves en forundersøgelse til 4 mio. kr. af en ny bane mellem Aarhus og Silkeborg.
Opsamling
Det er altså to forskellige aftalekredse, der står bag de tre trafikaftaler.
”En grøn transportpolitik” er indgået af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative. Det er således den eneste
aftale, hvor Venstre er med, og det er den eneste aftale, hvor der indgår penge til veje. Her er der
også penge til jernbaner, anden kollektiv trafik og havne.
”Bedre og billigere kollektiv trafik” er indgået af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Her er der kun penge til den kollektive trafik –
til takstnedsættelser og til forbedringer af den kollektive trafik.
”Togfonden DK” er aftalt mellem Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Togfonden er øremærket til baneprojekter, først og fremmest
på hovedbanenettet, men har også begrænsede midler til regionalbanerne.
Som opfølgning på de enkelte aftaler er der indgået en række såkaldte udmøntningsaftaler, som
konkret fastlægger, hvilke projekter der skal gennemføres, og hvad de koster.
Region Midtjylland
2
Maj 2014l
EFFEKTIVISERING AF BEFORDRINGSORDNINGER
Rapport udarbejdet af KKR Erfagruppe i region Midtjylland
KKR Erfagruppe rapport om effektivisering af befordringsordninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ...................................................................................................................................................... 3
2. Erfaringer med effektiviseringsarbejdet i kommunerne ............................................................................... 4
2.1 Kortlægning og analyse af kommunale kørselsordninger ....................................................................... 4
2.2 Konkrete effektiviseringstiltag................................................................................................................. 4
2.3 Erfaringer med proces og organisering ................................................................................................... 4
2.4 Sammenhæng til regionens siddende patienttransport ......................................................................... 4
2.5 Kontrakter og kontraktperioder .............................................................................................................. 5
3. Dokumentation og ledelsesinformation........................................................................................................ 6
3.1 Dokumentation for realisering af effektiviseringsgevinster .................................................................... 6
3.2 Økonomistyring ....................................................................................................................................... 6
4. Beskrivelse af Midttrafiks produkter ............................................................................................................. 7
4.1 Arbejdsdeling mellem Midttrafik og kommune ved kørsel hos Midttrafik ............................................. 8
4.2 Beskrivelse af bevægelse busrute -> teletaxi -> Flextur .......................................................................... 9
5. Fordele og ulemper ved valg af forskellige udbudsmodeller: kommunalt udbud eller Midttrafik som
udbyder og kontraktholder. ............................................................................................................................ 11
6. Betydning af kommunestørrelse for valg af model ..................................................................................... 12
7. Anbefalinger og inspiration til effektivisering af befordringsordninger ...................................................... 13
7.1 Organisering .......................................................................................................................................... 13
7.2 Udbud .................................................................................................................................................... 13
7.3 Visitation og serviceniveau .................................................................................................................... 14
7.4 Bestilling ................................................................................................................................................ 15
7.5 Planlægning og afvikling ........................................................................................................................ 15
7.6 Afregning ............................................................................................................................................... 15
7.7 Opmærksomhedspunkter, som ikke er behandlet af erfagruppen....................................................... 15
8. Baggrundsmateriale .................................................................................................................................... 17
9. Bilag: ............................................................................................................................................................ 18
Bilag 1: Kommissorium for erfagruppen om effektivisering af befordringsordninger ................................ 19
Bilag 2: Definitioner ..................................................................................................................................... 21
KKR Erfagruppe i region Midtjylland – Rapport om effektivisering af befordringsordninger – Maj 2014
Side 1
Bilag 3: Oversigt over kommunale befordringsopgaver og deres lovhjemmel ........................................... 22
Bilag 4: Kortlægning af status på befordringsområdet i region Midtjylland ............................................... 24
Tabel 1: Organisering............................................................................................................................... 24
Tabel 2: Udbyder og kontraktudløb ........................................................................................................ 26
Tabel 3: Effektiviseringstiltag................................................................................................................... 27
Bilag 5: Ledelsesinformation vedr. individuel handicapkørsel 2013 ........................................................... 29
Side 2
1. Indledning
I budgetperioden 2014-2017 skal kommunerne i Danmark effektivisere de kommunale befordringsordninger med i alt 100 mio. i 2014 stigende til 430 mio. i 2017.
I den forbindelse har Trafikstyregruppen under kommunaldirektørnetværket besluttet at nedsætte en erfagruppe, der skal bistå kommuner, region og Midttrafik med udveksling af viden, erfaring og fakta med opgaven. Erfagruppen har udarbejdet denne rapport til opgaven.
I denne rapport beskrives status på de kommunale befordringsordninger i region Midtjylland og hvilke erfaringer kommuner og region har med effektiviseringstiltag og anbefalinger til effektiviseringsopgaven.
Hovedkonklusionen i rapporten er, at mange kommuner har gennemført effektivisering indenfor befordringsområdet, og at flere kommuner er godt i gang. I afsnit 7 oplistes eksempler på effektiviseringstiltag,
som arbejdsgruppen anbefaler, at kommunerne lader sig inspirere af i det løbende effektiviseringsarbejde
med befordringsområdet.
Kommissoriet for erfagruppen er vedlagt i bilag 1. Hovedoverskrifterne for opgaverne er:
•
•
•
Skabe overblik over erfaringerne med effektiviseringsarbejdet vedr. befordring i Midtjylland.
Give gensidig inspiration til dokumentation og ledelsesinformation på befordringsområdet.
Skitsere fordele og ulemper for kommunerne ved valg af forskellige driftsmodeller vedr. befordring.
I bilag 2 ”Definitioner” er en liste over de forskellige begreber, der anvendes i rapporten.
I bilag 3 er vist en oversigt over kommunale befordringsordninger og deres lovhjemmel.
Rapporten indeholder forskellige konkrete eksempler på tiltag fra kommuner, som er udvalgt for at vise
mangfoldigheden i tiltagene og dermed ikke for at fremhæve netop disse kommuner.
I afsnit 7 har erfagruppen lavet en liste med anbefalinger/inspiration til effektiviseringstiltag. Herunder forslår gruppen, at der nedsættes en gruppe, der fremadrettet kan indsamle og formidle erfaring og forslag til
det videre arbejde med effektivisering af befordringsordningerne.
Side 3
2. Erfaringer med effektiviseringsarbejdet i kommunerne
Kommunerne i region Midtjylland er godt i gang med at kortlægge og analysere befordringsområdet. Det er
forskelligt, hvor langt kommunerne er nået, og det er forskelligt, hvad kommunerne har konkluderet. Erfagruppen har indhentet en række oplysninger fra kommunerne, som gennemgås i det følgende. En oversigt
over input fra kommunerne er vist i bilag 4.
2.1 Kortlægning og analyse af kommunale kørselsordninger
Alle de kommuner, som har svaret på spørgsmål fra erfagruppen, er i gang med eller færdig med at kortlægge og analysere befordringsområdet. Opgaven med kortlægning og analyse er en løbende proces. Nogle
kommuner giver udtryk for, at de vil lave en analyse igen i forbindelse med ny udbudsrunde. Opgaven med
kortlægning og analyse af kørselsordningerne er aktuel uanset valg af udbudsform (kommunen/Midttrafik).
2.2 Konkrete effektiviseringstiltag
Kortlægning og analyseopgaven har dannet grundlag for implementering af konkrete effektiviseringstiltag.
Cirka 3/4 af kommunerne har allerede implementeret effektiviseringstiltag. Lemvig Kommune har f.eks.
gennemgået serviceniveau og visitationsregler, og flere kommuner har gennemført fælles udbud på tværs
af kørselsordninger. Flere kommuner har optimeret kørslen på de faste ruter, således at kørselsomfanget er
blevet reduceret. Dette har man gjort ved f.eks. tilpasning af ringetider på skoler, tilladte ventetider og opstramning af (re)visitation. Potentialet ved at arbejde med disse effektiviseringstiltag er uafhængig af udbudsform (kommunen/Midttrafik).
Flere kommuner har opnået større økonomiske besparelser ved at effektivisere området. F.eks. har Randers Kommune opnået en besparelse på ca. 20 % på fast kørsel ved øget koordinering.
2.3 Erfaringer med proces og organisering
Af de kommuner, som har svaret, har seks kommuner et tværorganisatorisk kørselskontor, mens syv kommuner ikke har. Der kan ikke konkluderes en sammenhæng mellem udbudsform (kommunen/Midttrafik) og
organisering af befordringsopgaven.
Generelt er visitationen for genoptræning/dagcenterkørsel placeret på institutionsniveau, mens resten
primært er placeret i forvaltningen. Enkelte kørselskontorer har visitationsansvar – primært for lægekørsel
og individuel handicapkørsel, f.eks. Holstebro, Randers og Silkeborg Kommuner.
Af de kommuner som har tværorganisatorisk kørselskontor, er der kun to kommuner (Hedensted og Lemvig
Kommuner), der har al driftsansvar og bestillingsmodtagelse.
Budgetansvaret ligger primært i de respektive forvaltninger, hvilket betyder, at visitation og budgetansvar
ikke altid er placeret samme sted. Erfagruppen anbefaler, at visitations- og budgetansvar følges af.
2.4 Sammenhæng til regionens siddende patienttransport
Region Midtjylland har Midttrafik til at stå for den siddende patienttransport. Der er ca. 375.000 ture om
året. Hvis en kommune laver kommunalt udbud, har den ikke mulighed for at koordinere kørslen med regionens siddende patienttransport. Hos Midttrafik bliver kommunernes kørsler koordineret med regionens
siddende patienttransport. Midttrafik har derfor et større koordineringspotentiale ved afvikling af kommu-
Side 4
nal kørsel og dermed mulighed for at opnå lavere kørselsomkostninger. Koordineringspotentialet er mest
relevant i forhold til variabel kørsel (f.eks. lægekørsel).
2.5 Kontrakter og kontraktperioder
Mange effektiviseringstiltag kan kun implementeres i forbindelse med nyt udbud. Kommunerne skal derfor
være opmærksomme på tidsmæssig koordinering af analyser og udløb af eksisterende kontrakter.
Kontraktperioden for fast kørsel er typisk flerårig (f.eks. specialskolekørsel) uanset udbudsform (kommunen/Midttrafik). Kontraktperioden for variabel kørsel ved kommunalt udbud er typisk flerårig, da den ofte
bliver udbudt sammen med den faste kørsel. Med udbud af variabel kørsel hos Midttrafik er kontraktlængden et-årig. I kontraktperioden har kommunen mulighed for at stoppe bestilling af kørsler. F.eks. har Viborg
Kommune midt i en kontraktperiode ændret lægekørsel (uden egenbetaling) til Flextur (med egenbetaling)
hos Midttrafik. De har hermed ændret/reduceret serviceniveauet for borgeren midt i en kontraktperiode.
Side 5
3. Dokumentation og ledelsesinformation
En god afrapportering er altafgørende som forberedelse til næste udbud og for effektiv økonomistyring.
Ved kørsel afviklet i Midttrafik laves der løbende ledelsesinformation på de ønskede parametre. KL/Trafikselskaberne arbejder for tiden med et dokumentationsspor (der tager udgangspunkt i Deloitte rapporten
kap. 8, se litteraturlisten). Ensartet dokumentation skal på længere sigt gøre det muligt at lave benchmarking kommunerne imellem på landsplan. Der forventes at blive sendt data ud i forår/sommer 2014 for den
del af kørslen, der bliver afviklet af trafikselskaberne.
Det er en større udfordring at gøre den kørsel, som ikke bliver afviklet af trafikselskaberne, sammenlignelig,
da ledelsesinformationen fra kommunens egne leverandører er af uensartet karakter både internt i kommunen og mellem kommunerne. KL står for indsamling og validering af data fra kommunerne. Tidsplanen
er ukendt.
Bilag 5 viser et eksempel på ledelsesinformation, som vedrører individuel handicapkørsel. Denne kørselstype er valgt som eksempel, fordi det er den eneste kørselstype, som lovmæssigt skal udføres af trafikselskaberne, og som der derfor kan leveres ensartet ledelsesinformation for, så sammenligning på tværs af alle
kommuner bliver mulig.
3.1 Dokumentation for realisering af effektiviseringsgevinster
Kommunerne dokumenter effektiviseringsgevinster ved konkret mindreforbrug i regnskabet i forhold til tidligere års forbrug. Dette forudsætter, at kommunen etablerer en kontoplan, hvor både budget og forbrug
til de forskellige befordringsordninger er udskilt på relevant niveau.
Ved benchmarking med andre kommuner kan kommunen dokumentere, at den driver befordringsområdet
effektivt.
3.2 Økonomistyring
Det er altafgørende, at leverandører kan levere specificeret dokumentation for leveret kørsel. En fakturakontrol kan bestå af (eksempel fra Aarhus Kommune):
a)
b)
c)
d)
e)
Har borgeren i det hele taget kørt?
Passer adresserne med turen mellem en borger, der er visiteret, og en institution?
Virker tidsperioden rimelig for den foretagne tur?
Passer antal kørte kilometer med den optimale rute?
Hvad er prisen pr. km og er den i overensstemmelse med kontrakten for den pågældende
vogntype? Er borgeren visiteret til liftvogn?
Ved kørsel med Midttrafik kan kommunen undlade at kontrollere flere af ovennævnte punkter, da kommunen kun bliver opkrævet for kørsel, som den selv har bestilt og lagt ind i turbestillingssystemet.
Side 6
4. Beskrivelse af Midttrafiks produkter
Midttrafik er et fælleskommunalt trafikselskab, som er ejet af region Midtjylland og kommunerne i regionen. Midttrafik yder derfor rådgivning til ejerne (kommunerne) om kørsel generelt, herunder muligheden
for at lægge udbud af kommunale befordringsordninger over til Midttrafik. Midttrafiks strategiske indsatsområder i forhold til bestillerne (kommunerne) er: value for money, god rådgivning og stabil drift.
Kørselsordninger, som ikke kræver visitation er: Almindelig buskørsel, herunder bybus, teletaxi og Flextur.
Kommunale kørselsordninger, som kræver visitation, er primært inddelt i variabel kørsel (ad hoc kørsel) og
fast kørsel (rutekørsel). En oversigt over de kommunale kørselsordningers lovhjemmel er vist i bilag 3.
Midttrafik kan håndtere al variabel kørsel med visiterede brugere. Kommunen fastlægger selv serviceniveauet – om end Midttrafik har et standardserviceniveau. Der er IT understøttelse af ad hoc kørsel for
kommunen. Kommunens faste ture som f.eks. genoptræningskørsel kan indlægges som variabel kørsel.
Midttrafik har et koordineringspotentiale, der gør kørselsudgiften fordelagtig:
•
•
Et stort kørselsvolumen fra primært siddende patienttransport for regionen og individuel handicapkørsel giver mulighed for en høj grad af samkørsel og kædekørsel.
Jo mere volumen en vognmand kan få af variabel kørsel, jo mere interesseret er vognmanden i at
byde med lav pris. Garantivogne bliver f.eks. garanteret afregning for 6-10 timer pr. hverdag.
Fast kørsel (primært kørsel til specialskole og -SFO) kan også håndteres af Midttrafik. Kommunen fastlægger selv serviceniveauet – om end Midttrafik har et standardserviceniveau. IT understøttelsen (for kommunerne) er med i et udviklingsprojekt, hvor målet er, at brugervenligheden øges, og det bliver fremover muligt at lave løbende ”automatisk” optimering af indlagte ruter. Tidshorisonten er 2015/2016.
Forskellen mellem variabel og fast kørsel er, at rutekørsel har særskilt udbud for den enkelte kommune, og
rutekørsel foregår med fast vogn/chauffør. Variabel kørsel afvikles efter fælles udbud og uden fast
vogn/chauffør.
Midttrafik arbejder på, at man fra 2016 ikke længere vil lave særskilte udbud til fast kørsel (ruter). Fast kørsel vil blive placeret på garantivogne, således at ønsket om fast vogn/chauffør fortsat kan opfyldes. Dette
vil sikre næsten tilsvarende lave priser på fast kørsel, som Midttrafik i dag har på variabel kørsel (garantivogn). Dette er den model, som Deloitte beskriver som idealmodellen (afsnit 6.5), se litteraturlisten.
Fra 2016 kan kommunerne forvente at opnå en større økonomisk fordel ved at vælge Midttrafik end i dag
ved fast kørsel i forhold til kommunalt udbud, idet kørslen vil kunne leveres til garantivognpris. En vognmand vil byde med en lavere timepris, hvis vognmanden er garanteret afregning for 6-10 timers kørsel pr.
hverdag i forhold til, at vognmanden er garanteret fast kørsel, som mere eller mindre udfylder vognkapaciteten hen over dagen, og hvor kommunen kan ændre volumen i kontraktperioden.
Nedenstående tabel viser hvilke kommuner, der har indgået aftale med Midttrafik om afvikling af kommunale kørselsordninger.
Side 7
Tabel 1: Oversigt over hvilke aftaler kommuner har indgået med Midttrafik (2013)
Type
Variabel, ad hoc
Ordning
Læge, Speciallæge
Variabel, faste ture
Variabel, faste ture
Almen og specialiseret
genoptræning
Skole (brækket ben)
Rute
Specialtilbud
Kommuner
Holstebro, Lemvig, Norddjurs, Randers, Samsø, Silkeborg, Skive, Syddjurs og Favrskov
Favrskov, Holstebro, Norddjurs, Samsø, Silkeborg,
Skanderborg, Skive, Syddjurs, Aarhus
Holstebro, Horsens, Norddjurs, Randers, Silkeborg, Skive, Syddjurs, Aarhus
Horsens, Skive og Favrskov
Opdelingen tager udgangspunkt i de største befordringsordninger, som kommunerne kan overveje at lade
Midttrafik udbyde. Se afsnit 4 vedr. opdeling fordelt på lovhjemmel.
Fordelingen af turene på kørselstype hos Midttrafik er vist i nedenstående tabel. Den viser, at region
Midtjylland har en meget stor volumen i antal kørsler. I forhold til muligheder for at opnå en høj grad af
samkørsel og kædekørsel er volumen altafgørende.
Tabel 2: Fordeling af kørselstyper (budget 2014)
Budget 2014
Region Midtjylland: Siddende patienttransport
Kommuner: Flextur
Kommuner: Teletaxi
Kommuner: Individuel handicapkørsel
Kommuner: Øvrig kommunal kørsel
Kommuner: Specialtilbud børn
I alt
Antal ture
375.000
84.400
11.285
175.200
84.455
96.900
827.240
Andel af ture
45 %
10 %
1%
21 %
10 %
12 %
100 %
Udbudsform
Variabel
Variabel
Variabel
Variabel
Variabel
Rute
N/A
Der er indgået aftale med 741 vogne i region Midtjylland. Det typiske er, at der er indgået aftaler med mange vognmænd i hver kommune – både busvognmænd og taxavognmænd. Der er også indgået aftaler med
vognmænd i de kommuner, som ikke har aftaler med Midttrafik om kommunal kørsel (ud over individuel
handicapkørsel).
4.1 Arbejdsdeling mellem Midttrafik og kommune ved kørsel hos Midttrafik
Hvis kørslen placeres hos Midttrafik, er Midttrafik udbyder. Det vil sige, at kørslen bliver leveret af private
vognmænd på samme måde, som hvis det var kommunen, der selv udbød kørslen. Det er altid kommunen,
der:
•
•
•
Fastlægger det generelle serviceniveau for befordringsordningen.
Visiterer den enkelte borger til befordringsordning, herunder visitering til ekstra serviceminutter til
f.eks. at blive hentet i venteværelset hos lægen.
Har kontakten med borgeren – modtager bestillingen og lægger bestillingen ind i et IT system (undtaget individuel handicapkørsel, Flextur og teletaxi).
Midttrafik leverer ledelsesinformation og afregner med både vognmændene og kommunerne. Det er også
Midttrafik, der følger op på kontrakten og foretager kontrol af overholdelse af udbudsbetingelserne. For
Side 8
variabel kørsel er det altid Midttrafik, der har kontakten med vognmanden/chaufføren. For fast kørsel har
både kommunen og Midttrafik kontakt med vognmanden/chaufføren. Snitfladen mellem kommune og
Midttrafik aftales individuelt.
Nedenstående tabel viser arbejdsdelingen mellem Midttrafik og kommunen.
Tabel 3: Arbejdsdeling mellem Midttrafik og kommune – mulig og anbefalet af Midttrafik
Opgave
Mulige opgaveansvarlige
Midttrafiks anbefaling for opgaveansvarlig
Samarbejde
mellem kommune og Midttrafik
Kommune
Bemærkning
Fast kørsel:
Ruteplanlægning før udbud
Kommune
Midttrafik
Fast kørsel:
Håndtering af permanente ændringer
Fast kørsel:
Ad hoc ændringer (under
en uge)
Kommune
Midttrafik
Vognmand/
Kommune/
Forældre
Samarbejde
mellem vognmand og forældre
Kommune/
Midttrafik og forældre
Samarbejde
mellem kommune og forældre
Kommune
Afregning til vognmand bliver
ikke reguleret ved ændringer
under en uge pga. hensynet til
sikker drift og arbejdsopgavens
størrelse set i forhold til gevinsten
Normalt i kommunen
Fast kørsel:
Ad hoc ændringer (over
en uge)
Kommune
Midttrafik
Selvbetjeningsløsning
Note: I tabellen kan kommune både være institution eller forvaltning.
Variabel og fast kørsel:
Bestillingsmodtagelse
Normalt i kommunen
Midttrafik modtager bestillinger
for individuel handicapkørsel,
Flextur og teletaxi
4.2 Beskrivelse af bevægelse busrute -> teletaxi -> Flextur
På udvalgte afgange/tidspunkter kan kommunen lade en almindelig busafgang erstatte af teletaxi. Som
supplement til den kollektive trafik eller som erstatning for kollektiv trafik kan kommunen vælge at tilbyde
borgerne Flextur. Der er tre prisniveauer for egenbetaling for Flextur. 4 kr./km, 7 kr./km eller den omkostningsneutrale 14 kr./km.
For borgeren er der både fordele og ulemper ved Flextur i stedet for teletaxi. Fordelene er stor fleksibilitet
med hensyn til tidspunkt for kørsel (kl. 06-24 alle dage) og til/fra adresse (alle adresser i kommunen).
Ulempen er, at det for brugere med periodekort (typisk pendlere) bliver dyrere, da periodekortet ikke kan
anvendes i Flextur. Der skal min. betales mindsteprisen, som er 30 eller 35 kr. pr. tur. Generelt er Flextur
dyrere end teletaxi for borgeren.
Nogle kommuner har lukket for Flextur i centrum (bybusområdet), hvilket forhindrer at andre visiterede
kommunale befordringsordninger kan afvikles via Flextur.
Side 9
Midttrafiks Flextrafik afdeling og køreplanlægger kan bistå kommunerne med overvejelser i forhold til
takstændring/opstart af Flextur.
Side 10
5. Fordele og ulemper ved valg af forskellige udbudsmodeller: kommunalt
udbud eller Midttrafik som udbyder og kontraktholder.
En konkurrenceudsættelse af kørslen har under alle omstændigheder to afledte effekter: fokus på serviceniveau og visitering.
Uanset om kommunen selv eller Midttrafik står for udbuddet, bør kommunen igennem følgende overvejelser:
•
•
•
Optimering af pakker/delaftaler til udbud (størrelse og antal). Nogle kommuner har lavet et stort
arbejde med at pakke kørslen, således at der kommer større sammenhængende pakker/delaftaler
ved fast kørsel – også på tværs af forvaltningsområder. F.eks. Skanderborg og Randers Kommuner.
Niveauet af kontakt mellem forvaltning/kørselskontor og vognmand/institution i forhold til afvikling
af fast kørsel er vigtig. En god kontakt sikrer sikker drift. Kommunen bør sørge for, at den ønskede
kontakt er beskrevet i udbudsmaterialet.
Der bør være et politisk fastlagt serviceniveau i kommunen - uanset at Midttrafik tilbyder et standardserviceniveau. Midttrafik kan afvikle kørsel på flere forskellige serviceniveauer.
Når kommunen skal vægte fordele og ulemper mellem en kommunal løsning og en ”Midttrafik-løsning”,
bør den overveje følgende:
•
•
•
•
•
Hvordan vil man gennemføre udbudsprocessen? Har man tilstrækkelig kapacitet til at gennemføre
udbudsprocessen i kommunen? Og er der kapacitet til efterfølgende implementering og kontrol af
overholdelse af udbudsbetingelserne? Hvor følsom er kommunen overfor personalemæssige ændringer hos driftspersonerne i kommunen?
Hvilken volumen er der på den variable kørsel – og hvor er der bedst mulighed for koordinering af
kørslen?
Kan der opbygges ensartet fakturakontrol og vil der være en fælles ledelsesinformation? Og hvad er
omkostningerne hertil i de to modeller?
Hvad er kommunens ønske/behov for IT understøttelse, og hvad er omkostningerne hertil i de to
modeller?
Hvilke muligheder er der i kontrakten for at håndtere ændringer i efterspørgslen, således at det politisk fastlagte serviceniveau altid overholdes? (f.eks. solokørsel af et barn til specialskole eller ekstraordinært mange variable ture, som ligger i samme tidsrum – flere til læge samtidig med at der
skal køres elever med brækket ben fra skole).
Side 11
6. Betydning af kommunestørrelse for valg af model
Uanset kommunestørrelse kan det altid betale sig at sætte fokus på kommunale befordringsordninger.
Der er en lang række ydre parametre, der har betydning for behovet for kommunal befordring, og som påvirker ændringer i dette behov. Det er vigtigt, at hver enkelt kommune er opmærksom på dette – navnlig
ved sammenligning med andre kommuner.
Parametrene er f.eks.:
•
•
•
•
•
Kommunens størrelse, geografi og fysisk beliggenhed.
Kommunens struktur – central eller decentral struktur.
Demografiske forhold – er der f.eks. en stor andel af ældre i kommunen?
Udvikling i antal handicappede borgere.
Ændret struktur vedr. sygehuse, læger/speciallæger, dagcentre mv., der medfører længere kørsler.
Side 12
7. Anbefalinger og inspiration til effektivisering af befordringsordninger
Erfagruppen kommer med nogle generelle anbefalinger. Der kan være individuelle forhold for den enkelte
kommune, som gør, at anbefalingerne ser anderledes ud. Anbefalinger kan derfor kun ses som inspiration
for det videre analysearbejde i den enkelte kommune. Anbefalingerne står i ikke-prioriteret rækkefølge.
Anbefalingerne er af mere operationel karakter end diverse rapporter om kommunale befordringsordninger. Midttrafik kan yde rådgivning til kommuner i inspirations- og analysefasen.
Erfagruppen anbefaler, at der etableres en gruppe i region Midtjylland, der fremadrettet kan indsamle og
formidle erfaring og forslag til håndtering af det kommunale befordringsområde – herunder effektiviseringstiltag, nyt fra KL mv. En sådan gruppe kan evt. bestå af kørselskoordinatorer – eller andre med tværgående kendskab til befordringsområdet – og repræsentanter fra Midttrafik og regionen i øvrigt. Møder i
gruppen kan evt. supplere Midttrafiks møder vedr. kommunekørsel.
7.1 Organisering
1. Etablering af kørselskontor og/eller kørselskoordinator. Hvis kommunen selv udbyder sin kørsel, vil befordringsordningerne varetages af en central funktion på tværs af de involverede forvaltninger. Kørselskontoret bør have overblik over al visiteret kommunal kørsel.
2. Placer ansvar for budget og visitation samme sted, så visitationen sker med udgangspunkt i en økonomisk bevidsthed.
7.2 Udbud
1. For at pakke det bedste udbud sammen (= billigst) kan kommunen undersøge mulighed for tilpasning af
ringetider på skolerne. Udfordringen herved er, om alle relevante busruter til skolen kan tilpasses på
samme måde (der er også incitament til, at elever efter 4. klasse skal tage almindelig kollektiv trafik).
Samkørsel med elever fra flere skoler vil ofte medføre længere køretider og/eller ventetider på skolen.
Ventetid på skolen kræver måske lønnet personale til ekstra opsyn.
2. Vær opmærksom på at vogne til over 9 personer (inkl. chauffør) skal have bustilladelse og køre efter
”køre- og hviletidsbestemmelserne”.
3. Forud for et fælles udbud er det vigtigt at sikre samtidigt udløb af eksisterende kontrakter.
4. Hold evt. et dialogmøde med potentielle tilbudsgivere forud for selve udbudsprocessen – dels for at informere om det kommende udbud, og dels for at få input fra branchen på f.eks. kontraktperiode og
størrelse af pakker/delaftaler.
5. Vær opmærksom på om der er en politisk interesse for at sikre mindre lokale leverandører mulighed
for at byde på kommunens udbud – og mulighederne for at tage hensyn hertil. Midttrafik tilgodeser
mindre taxa- og busvognmænd. Midttrafik har mange leverandører, der kun har en vogn.
6. Overvej muligheden for at lade tilbudsgivere byde som konsortier og med underleverandører for at give en bred skare af vognmænd mulighed for at byde på befordringsopgaven. Imod underleverandører
taler muligheden for kontrol af udbudsbetingelserne til vogn/chauffør mm.
7. Overvej at give tilbudsgivere mulighed for at byde med samlerabat, hvis de opnår en bestemt grad af
tildeling af kørsel.
8. Vær opmærksom på hvilken afregningsmodel der er mulighed for at vælge. Se yderligere under Afregning.
Side 13
9. Oplyse afhentnings- og ankomsttidspunkter i intervaller i stedet for som eksakte tidspunkter, hvis det
er muligt. Dette smidiggør planlægning og udførelse af kørslen og dermed giver det en lavere pris. Vær
opmærksom på at dette kan medføre afledte omkostninger til tilsyn af børnene.
10. Vær opmærksom på at beskrive nødvendige forbehold, så kommunen f.eks. kan oprette, nedlægge eller ændre på ruter/delaftaler i kontraktperioden.
11. Specificer krav til fakturabilag og ledelsesinformation, så den indeholder den nødvendige information
til kontrol, opfølgning og klagebehandling.
12. Undgå at stille krav, som kommunen alligevel ikke kan/ønsker at følge op på. Generelt kan man sige, at
jo flere krav, jo dyrere priser! Ved udbud hos Midttrafik, er det Midttrafik, der følger op på kravene.
13. I forbindelse med udbud af variabel kørsel kan de største koordineringsgevinster opnås ved at placere
kørslen hos Midttrafik, da Midttrafik har den største volumen at koordinere med.
14. Midttrafik har opnået meget konkurrencedygtige priser på variabel kørsel, specielt på garantivogne.
15. Befordringsordninger af mindre omfang (variabel kørsel) kan med fordel umiddelbart placeres hos
Midttrafik, da det er tungt rent administrativt, hvis kommunen selv skal optimere denne kørsel. F.eks.
brækket ben kørsel.
16. Randers Kommune har god erfaring med, at Midttrafik udfører personalekørsel, når f.eks. en socialrådgiver skal besøge en familie. Disse kørsler er defineret, så der stort set ikke er omvejskørsel og ventetid.
17. Brug evt. Midttrafiks udbudsmateriale som inspiration til krav til vogne og chauffører.
18. Mulighed for at tilkøbe konsulentbistand til kommunalt udbud fra Midttrafik.
19. Midttrafik anbefaler, at kommunerne tilvælger optioner på de forskellige befordringstyper i forbindelse
med Midttrafiks årlige udbud for variabel kørsel, således at der står en mulighed åben for at placere
kørsel hos Midttrafik.
7.3 Visitation og serviceniveau
1. Visitation bør foretages af fagligt uddannede personer, der er i stand til at vurdere borgernes behov og
mulighed for befordring. Overvej evt. funktionstest da undersøgelser har vist, at kørselsmængden i nogle tilfælde kan reduceres med op til 20 pct.
2. Da taxakørsel ofte er den dyreste form for befordring, bør denne først tilbydes, når andre muligheder
ikke kan tages i anvendelse – f.eks. kollektiv trafik eller kørsel i egen/forældres bil mod godtgørelse.
3. Årlig revisitation for specialbørn med fast kørsel – specielt hvis der er visiteret til solokørsel.
4. Borgere, der skal have kørsel mere end nogle få gange, bør registreres som værende visiteret til kørsel
(kundetilladelse), så borgernes behov ikke skal vurderes ved hver kørselsbestilling.
5. Beslut og beskriv et serviceniveau/kvalitetsstandard for kommunens befordringsordninger – få det evt.
politisk godkendt. Serviceniveau er f.eks. maksimal transporttid, omvejskørsel og ventetid for forskellige passagergrupper, niveau af servicetid, krav til vogne, chauffører mv.
6. Udarbejd en kvalitetsstandard for hver befordringstype og gør den synlig for borgerne, f.eks. på kommunens hjemmeside, så borgeren kender rammerne for serviceniveauet.
7. Vær bevidst om hvad kommunen er forpligtet til at etablere kørsel til, og hvad kommunen kan etablere
kørsel til – f.eks. hjemkørsel af elever, der bliver syge i skoletiden, eller kørsel til flere (hjem)adresser.
8. Udarbejd procedurebeskrivelser til intern brug, så retningslinjer, arbejdsgange mv. bliver besluttet og
kendt for involverede medarbejdere.
9. Ved visitering til individuel handicapkørsel: en borger har ikke krav på 104 ture i første kalenderår, med
mindre borgeren bliver visiteret i januar.
Side 14
7.4 Bestilling
1. Fokus på muligheden for selvbetjeningsløsninger for variable ture. Pt. tilbyder Midttrafik at borgeren
selv kan bestille individuel handicapkørsel og Flextur.
2. Bestilling hos kommunen ved kørselskontor eller Borgerservice. En udfordring kan være åbningstiden!
3. Det er vigtigt, at bestillingsmodtager noterer kontaktoplysninger på borgeren, således at borgeren kan
kontaktes ved driftsafviklingen.
4. Det frarådes, at borger bestiller kørsel direkte ved vognmand.
5. Midttrafik tilbyder rådgivning til kommunen, hvis den påtænker at anskaffe IT-understøttelse til håndtering af visitation og turbestilling.
7.5 Planlægning og afvikling
1. Tilrettelæg kørslen så der opnås så høj grad af samkørsel og kædekørsel som mulig under hensyntagen
til kommunens evt. serviceniveau om maksimal transporttid.
2. For variabel kørsel er volumen vigtig i forhold til både at få en lav timepris og få muligheder for samkørsel og kædekørsel. Det største volumen findes hos Midttrafik. Specielt for kommuner med sygehuse, vil
der være meget regional siddende patienttransport, som den kommunale kørsel kan koordineres med.
3. For fast kørsel er en effektiv ruteplanlægning vigtig. Der bør være faste retningslinjer for serviceniveauet – f.eks. mængden af omvejskørsel og max. tid i vognen. Se under visitation.
4. Det er uanset hvem der har udbudt kørslen vigtigt at have faste procedurer for ændringer, specielt aflysninger.
7.6 Afregning
1. Midttrafik laver faktisk afregning: opkrævning for faktisk kørsel. Det giver et minimalt behov for fakturakontrol. Den normale model for kommuneudbud betyder, at det er vognmanden, der sender faktura
og specifikation, og det kan være meget omkostningskrævende at lave fakturakontrol. (Undtagelser:
Randers Kommunes incitamenter i fast kørsel kontrakten og Hedensted Kommune har faktisk afregning
via adgang til vognmandens IT-system til overvågning af vognene).
2. Udskil selvstændige budgetkonti til hver kørselsordning. Herved bliver det muligt at skabe et samlet
overblik, følge op på økonomiske mål, følge udviklingstendenser mv.
3. Jævnlig opfølgning på forbrug i forhold til budget – f.eks. ved kvartalsvis økonomiopfølgning.
4. Vær opmærksom på refusion på særligt dyre enkeltsager jf. Servicelovens § 176-177. For kørsel hos
Midttrafik kan der også søges refusion på call center omkostningerne.
5. En fakturakontrol kan bestå af følgende (eksempel fra Aarhus Kommune):
• Har borgeren i det hele taget kørt?
• Passer adresserne med turen mellem en borger der er visiteret og en institution?
• Virker tidsperioden rimelig for den foretagne tur?
• Passer antal kørte kilometer med den optimale rute?
• Hvad er prisen pr. km, og er den i overensstemmelse med kontrakten for den pågældende vogntype? Er borgeren visiteret til liftvogn?
7.7 Opmærksomhedspunkter, som ikke er behandlet af erfagruppen
Der er nogle emner, som kommunerne bør være opmærksomme på, og som ikke er behandlet og vurderet
af erfagruppen.
Side 15
Koordinering af kommunens vognpark – f.eks. vogne til udbringning af hjælpemidler til borgerne og busser
på bosteder, dagcentre mv., således at der opnås en optimal udnyttelse af vognkapaciteten.
IT system til administration, ruteplanlægning, styring af (egen) vognpark og ledelsesinformation (eller elementer af disse opgaver).
Et IT system kan tilvejebringes på tre måder:
- Ved udbud gennem Midttrafik leverer Midttrafik et IT system
- Kommunen kan købe eller udvikle et IT system (f.eks. Herning og Randers Kommune)
- Kommunen anvender vognmandens IT system (f.eks. Hedensted Kommune)
… og kombinationer af disse muligheder.
Side 16
8. Baggrundsmateriale
•
•
•
•
•
•
Drøftelser i erfagruppen om effektivisering af kommunale befordringsordninger d. 24. oktober 2013, d.
6. februar 2014 og d. 18. marts 2014.
Input fra kommuner i region Midtjylland på spørgsmål fra erfagruppen.
Deloitte rapport: Trafikselskabernes varetagelse af offentlig befordring. April 2013.
http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_62915/cf_202/Analyse_af_trafikselskabernes_varetagelse_af_off
en.PDF
KL: Kommunal befordring: Effektiviseringskatalog. Januar 2013
http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_58790/cf_202/Effektiviseringskatalog.PDF
Midttrafik: Diverse materiale og statistikker.
FlexDanmark: Værdistrømsanalyse. Juni 2013. https://www.flexdanmark.dk/web/om-os/publikationer
Side 17
9. Bilag:
Bilag 1: Kommissorium og deltagere i erfagruppen
Bilag 2: Definitioner
Bilag 3: Oversigt over kommunale befordringsopgaver og deres lovhjemmel
Bilag 4: Kortlægning af status på befordringsområdet i region Midtjylland
Bilag 5: Ledelsesinformation vedr. individuel handicapkørsel 2013
Side 18
Bilag 1: Kommissorium for erfagruppen om effektivisering af befordringsordninger
I budgetperioden 2014 -2017 skal kommunerne i Danmark effektivisere de kommunale befordringsordninger for i alt 100 mio. kr. i 2014 stigende til 430 mio. kr. i 2017.
I den forbindelse har Trafikstyregruppen under KD – netværket besluttet at nedsætte en erfagruppe, der
skal bistå kommuner, region og Midttrafik med udveksling af viden, erfaring og fakta med opgaven.
Deltagerne i erfagruppen er:
Formand: Lars Møller, kommunaldirektør, Holstebro Kommune, lm@holstebro.dk
Casper Nielsen, kørselskoordinator, Herning Kommune, cblcn@herning.dk
Jane Fink, kørselskoordinator, Randers Kommune, Jane.Fink@Randers.dk.
Karina Kjeldgaard, Skive Kommune kkje@skivekommune.dk, Teamleder Jens Dalby, Teknisk
Forvaltning, JEDA@skivekommune.dk,
Jimmy Lemming, sekretariatsleder Børn og Unge/Jørn Prætorius, Økonomichef, Skanderborg Kommune ,
jimmy.lemming@skanderborg.dk, Jorn.Praetorius@skanderborg.dk
Peter Hermansen, konsulent, Region Midtjylland, Peter.Hermansen@ru.rm.dk
Jesper Staberg Thomsen, gruppeleder, Midttrafik, jst@midttrafik.dk
Lise Norre, rådgiver og projektleder, Midttrafik, ln@midttrafik.dk
Jonna Holm Pedersen, konsulent, KKR Midtjylland, jhp@kl.dk
Erfagruppen får til opgave:
•
At skabe overblik over erfaringerne med effektiviseringsarbejdet i Midtjylland,
- Hvor langt er kommunerne med at analysere og kortlægge kørselsordningerne?
- Hvilke konkrete effektiviseringstiltag, har man gennemført?
- Erfaringer med at se på tværs af hele kørselsområdet?
- Hvad er mulighederne og faldgruberne?
- Hvilker erfaringer er der med proces og organisering af effektiviseringsarbejdet?
- Hvilken sammenhæng er der til regionens kørselsordninger?
- Skabe overblik over kontrakter og deres udløb
•
At give gensidig inspiration til dokumentation og ledelsesinformation på befordringsområdet
- Hvordan dokumenterer kommunen, at den har realiseret effektiviseringsgevinster?
- Hvordan følger kommunerne løbende op på udgifter og aktiviteter for de forskellige kørselsordninger?
- Hvilke erfaringer er der med individuel kørsel og administration af ordningerne?
•
At skitsere fordele og ulemper for kommunerne ved valg af forskellige driftsmodeller:
−
Kommunal kørselsordning
−
Overdragelse af driften til Midttrafik
−
Hvilke ”varer” har trafikselskabet på hylderne?
−
Hvad er arbejdsdelingen mellem kommunen og trafikselskabet?
−
Har kommunens størrelse betydning for valg af model?
Side 19
−
Hvordan spiller fleksture sammen med kollektiv rutekørsel?
Formanden for trafikstyregruppen, Lars Møller, kommunaldirektør i Holstebro Kommune, indkalder til og
deltager i det første møde. På dette møde gennemgås kommissoriet, og der lægges en tidsplan for erfa–
gruppens arbejde.
Side 20
Bilag 2: Definitioner
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fast kørsel er kørsel, der kan ruteplanlægges – f.eks. kørsel til specialundervisning.
Variabel kørsel er ad hoc kørsel – f.eks. kørsel til læge/speciallæge.
Kædekørsel betyder, at vognen kører videre til en anden kunde i et længere vognløb i stedet for bare at
køre til sit hjemsted. Trafikselskabernes erfaring er, at mindst halvdelen af koordineringsgevinsten opnås ved kædekørsel.
Samkørsel er kørsel, hvor flere passagerer kører sammen, og hvor der derfor må påregnes omvejskørsel.
Solokørsel er kørsel, hvor en passager er bevilget at køre den direkte vej alene i en vogn.
Vognmænd omfatter både busvognmænd og taxavognmænd.
Garantivogn er en vogn, der via udbud er garanteret betaling for min. xx antal timers kørsel.
Teletaxa er en busrute, hvor man skal bestille kørsel mindst to timer før. Teletaxa er åben kørsel.
Flextur er individuelt kollektiv trafik fra dør til dør. Der skal bestilles kørsel mindst to timer før. Flextur
er åben kørsel med egenbetaling.
Individuel handicapkørsel er kørsel med voksne ganghandicappede fra dør til dør. Egenbetalingen er
lavere end ved Flextur. Visiterede borgere har ret til 104 ture pr. år.
HD skole er et IT system til bestilling af fast rutekørsel – herunder fastlæggelse af ruter.
Side 21
Bilag 3: Oversigt over kommunale befordringsopgaver og deres lovhjemmel
Områder
Befordringsordninger
1. Alment praktiserende læge, jf. sundhedslovens § 170, stk. 1 samt tilhørende bekendtgørelse
nr. 1496 (2009).
Lægekørsel
2. Praktiserende speciallæge, jf. sundhedslovens § 170, stk. 2 samt tilhørende bekendtgørelse nr.
1496 (2009).
3. Akut skadesbehandling hos alment praktiserende læge eller speciallæge, jf. sundhedslovens §
170, stk. 3 samt tilhørende bekendtgørelse nr. 1496 (2009).
4. Ledsagelse, jf. sundhedslovens § 173, stk. 3 samt tilhørende bekendtgørelse nr. 1496 (2009).
5. Genoptræning efter udskrivning, jf. sundhedslovens § 172 samt tilhørende bekendtgørelse nr.
1496 (2009) – almindelig.
Genoptræning efter udskrivning fra sygehus
6. Genoptræning efter udskrivning, jf. sundhedslovens § 172 samt tilhørende bekendtgørelse nr.
1496 (2009) – specialiseret.
7. Vedligeholdelsestræning efter serviceloven
8. Ledsagelse, jf. sundhedslovens § 173, stk. 3 samt tilhørende bekendtgørelse nr. 1496 (2009).
Individuel handicapkørsel
Skolekørsel - morgen/eftermiddag (Flextrafik)
9. Individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede voksne, jf. § 11 i lov om trafikselskaber.
10. Almindelig skolekørsel, jf. folkeskolelovens § 26 samt §§ 1-6 i tilhørende bekendtgørelse nr.
25 (1995).
11. Anden befordring på skoleområdet, jf. folkeskolelovens § 26 samt § 13 i tilhørende bekendtgørelse nr. 25 (1995).
Skolekørsel - "brækket
ben" (Flextrafik)
12. Midlertidigt syge og tilskadekomne mv., jf. folkeskolelovens § 26 samt §§ 7-8 i tilhørende bekendtgørelse nr. 25 (1995).
Specialundervisning for
børn
13. Specialundervisning, jf. folkeskolelovens § 26 samt §§ 9-12 i tilhørende bekendtgørelse nr. 25
(1995).
14. Voksenspecialundervisning (personer med særlige befordringsbehov), jf. § 5 i lov om specialundervisning for voksne samt §§ 8-9 i tilhørende bekendtgørelse nr. 378 (2006).
15. Voksenspecialundervisning (personer uden særlige befordringsbehov), jf. § 5 i lov om specialundervisning for voksne samt § 10 i tilhørende bekendtgørelse nr. 378 (2006).
Specialundervisning for
unge/voksne
16. Særlig ungdomsuddannelse (personer med særlige befordringsbehov), jf. § 10 i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov samt §§ 12-13 i tilhørende bekendtgørelse nr. 974
(2007).
17. Særlig ungdomsuddannelse (personer uden særlige befordringsbehov), jf. § 10 i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov samt § 14 i tilhørende bekendtgørelse nr. 974
(2007).
Integration
18. Integrationsprogrammer, jf. integrationslovens 23f, stk. 1, nr. 2 (tidligere § 34, stk. 1, nr. 2.).
19. Særlige dagtilbud mv., servicelovens § 32.
Socialområdet – Børn
og unge med handicap
20. Særlige klubtilbud, servicelovens § 36.
21. Befordringsudgifter til ledsager ifm. handicapledsagelse til 16-18-årige, jf. servicelovens § 45
samt tilhørende bekendtgørelse nr. 1390 (2006).
22. Særlig støtte og foranstaltninger i form af anbringelser mv., jf. servicelovens § 52, stk. 4-5.
Socialområdet – Udsatte
23. Forældretransport ved anbringelser uden for hjemmet, jf. servicelovens § 71, stk. 6.
børn og unge
24. Særlig hjælp vedrørende børn, jf. § 83 i lov om aktiv socialpolitik.
Socialområdet – Voksne
med handicap
25. Befordringsudgifter til ledsager ifm. handicapledsagelse til voksne, jf. servicelovens § 97 samt
tilhørende bekendtgørelse nr. 1390 (2006).
26. Beskyttet beskæftigelse, jf. servicelovens §§ 103 og 105.
27. Aktivitets- og samværstilbud, jf. servicelovens §§ 104 og 105.
28. Kørsel efter servicelovens §41
Paragrafkørsel
29. Kørsel efter servicvelovens §100
Side 22
Varigt nedsat funktionsevne
30. Befordringsstøtte til personer med varigt nedsat funktionsevne, jf. servicelovens § 117.
Kørsel af ældre til dagcenter mv.
31. Generelle tilbud med aktiverende eller forebyggende sigte, jf. servicelovens § 79, stk. 1.
Hjælpemidler og forbrugsgoder
32. Hjælpemidler og forbrugsgoder, jf. servicelovens §§ 112, stk. 6 og 113, stk. 6 samt tilhørende
bekendtgørelse nr. 987 (2007).
Beskæftigelse og aktive- 33. Økonomisk støtte til arbejdssøgende, jf. § 7 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats (1428 2009)
ring for ikke-forsikrede
samt § 27 i tilhørende bekendtgørelse nr. 432 (2010). [Også ikke-forsikrede]
34. Sygedagpenge m.fl. som deltager i vejledning/opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud i offentlige virksomheder, jf. § 82 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats
35. Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen mv. som deltager i vejledning/ opkvalificering og virksomhedspraktik, jf. § 82 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
36. Kontanthjælps- eller starthjælpsmodtagere som deltager i vejledning/opkvalificering og virksomhedspraktik, jf. § 83 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
Side 23
Bilag 4: Kortlægning af status på befordringsområdet i region Midtjylland
Tværorganisatorisk kørselskontor
Tabel 1: Organisering
Organisering
OrganiseVisitation
ring
Kommune
Institu- Forvalt
tion
valtning
Nej
Favrskov
Ja
Hedensted
Ja
Herning
Genoptræ
træning/dagc
enter
Genoptræ
træning/dagc
enter
Daghjem,
aktivering,
genoptræning
Brækket
ben
Ja
Specialundervis.
Specialundervisning,
brækket
ben og
handicap
Specialskoler,
læge, aflastning,
handicap
Kørselskontor
Nej
Driftsansvar og bestillingsmodtagelse
InstituForFælles
tion
valtkørning
selskontor
Budgetansvar
Institution
Forvaltning
Kørselskontor
Genoptræning/dagcen
ter
ter
Specialundervis.
Nej
Læge
Dagcenter, Specialundervisning,
Brækket
ben,
Individuel
handicap
Læge,
genoptræning
Genoptræning
Dagcentre
Handicap
(Ingen visitation)
Holstebro
Ja
Specialundervisning
Horsens
IkastBrande
Lemvig
Norddjurs
Odder
Bestiller:
Dagcentre/genoptr
æning
Specialundervisning
Handicap
Nej
Nej
Alt
Alt
Læge,
individuel
handicap
Alt andet
Alt
Dagcenter,
Brækket ben,
Individuel
handicap
Bestiller:
Handicap
Læge,
genoptræning
Dagcenter,
Brækket ben,
Individuel
handicap
Alt
Ja
Ja
Randers
Ringk.-Skj.
Specialundervis.
Modtager bestillinger
og har
ansvar
for den
daglige
drift
Læge,
genoptræning
Koordinator
Genoptræ
træning/dagc
enter
Specialundervis.
Alt
Brækket
ben, læge, handicap
ter
Brækket
ben, læge, handicap,
Specialundervis.
Alt
Alt
Alt
Side 24
Samsø
Nej
Genoptræ
træning/dagc
enter
Genoptræ
træning/dagc
enter
Specialundervis.
Nej
Brækket
ben,
Genoptræning,
dagcenter
Læge, individuel
handicap
Nej –
under
afklaring.
Genoptræ
træning/dagc
enter
Alm. Skolekørsel
Specialundervisning.
Lægekørsel
§41 kørsel
§103
Silkeborg
Nej
Skanderborg
Skive
ter
Specialundervis.
ter
Specialundervis.
Brækket ben,
læge,
handicap
Alt
Nej
Struer
Syddjurs
Viborg
Aarhus
Specialundervis.
Brækket
ben, læge,
handicap
Brækket
ter
Specialundervis.
Brækket ben,
læge,
handicap
Brækket
Alt
ter
Specialundervis.
Brækket ben,
læge,
handicap
Vognmanden
har al
driftsansvar
Alt
Handicapkørsel
Alt
Side 25
Tabel 2: Udbyder og kontraktudløb
Udbyder og kontraktudløb
Kommu- SpecialunBrækket
ne
dervisning
ben
Midttrafik
2016
Midttrafik
Favrskov
Hedensted
Herning
Holstebro
Horsens
Kommunen 200715
Kommunen
2007-15
Kommunen 082015
Kommunen 2015
Kommunen 20132014 (?)
IkastBrande
Lemvig
Norddjurs
Odder
Randers
Ringk.Skj.
Samsø
Silkeborg
Læge og speciallæge
Midttrafik
Midttrafik
Struer
Syddjurs
Viborg
Kommunen 082015
Midttrafik
Kommunen 08-2015
Kommunen 08-2015
Kommunen 2014
Midttrafik
Midttrafik
Kommunen
Kommunen
Kørselskontoret planlægger den faste
rutekørsel som Kørselskontoret har
driftsansvar for. Høj grad af samkørsel.
Efterlyser fælles styringsinformation
Midttrafik
Midttrafik
Samarbejde med Midttrafik
Midttrafik
Midttrafik
Kommunen 12-2016
Kommunen 12-2016
Midttrafik
Kommunen 07-2016
Midttrafik
Kommunen 132015
Kommunen 13-2015
Aftale med Falck
Midttrafik
Midttrafik
Kommunen 072015
Kommunen 072017
Midttrafik
Midttrafik
Midttrafik
Midttrafik
Kommunen 07-2017
Kommunen 07-2017
Midttrafik
Midttrafik
Midttrafik
Kommunen 142017
Kommunen 142017
Midttrafik
Midttrafik, kommunens egne busser
Kommunen 14-2017
Midttrafik
Midttrafik
Var forud for udbud i 2012 i dialog
med Midttrafik
Vognmænd ruteplanlægger, høj grad
af samkørsel
Vognmænd ruteplanlægger, høj grad
af samkørsel
Har i 2014 udbud på tværs af kørselsordninger. Variabel kørsel i selvstændig pakke. Har 1,8 mio. kr. spredt ad
hoc kørsel, som ikke bliver konkurrenceudsat.
Vognmand planlægger ruten, høj grad
af samkørsel
Midttrafik (Flextur)
Kommunen 072015 eller 072016
Aarhus
Vognmænd ruteplanlægger i samarbejde med Kørselskontoret, der har
adgang til vognmandens planlægningssystem
Overvejer forlængelse
Kommunen 2007-15
Skanderborg
Skive
Bemærkninger i øvrigt
Kommunen 2007-15
Midttrafik
Kommunen 122016
Kommunen 072016
Kommunen 132015
Genoptræning,
dagcenter
Midttrafik
Midttrafik:
genoptræning
Dagcenter: Taxa + diverse aftaler m vognmænd
Kørsel efter refusion
Side 26
Tabel 3: Effektiviseringstiltag
Effektivisering
Kommu- Kortlægning og Implementeret
ne
analyse
Favrskov
Ja (2013)
Godt overblik
Udbud for fast kørsel i 2014,
variabel kørsel hos Midttrafik
Alle taxakørsler på tværs af
ordninger er registreret i taxas planlægningssystem, som
kommunen har adgang til
Hedensted
Ja (2009), ny inden
udbud
Under imlementering, idestadie
Økonomisk
besparelse
Kontaktperson
Yderligere tiltag
Pt. ukendt afventer
udbud
Peter Lundtofte
Optimering af ruter,
kombination mellem individuel og kollektiv trafik undersøges. Alternative løsningsmodeller undersøges.
IT system, ny analyse af
kørselsbehov og mønstre, opstart af kørsel til
aktivitetscentre/ dagcentre
Herning
Ja (2013)
Holstebro
Benchmark i forhold
til Deloitte rapport viser at Holstebro
Kommune ligger under de 3. billigste
kommuner på alle
befordringer undtaget skolekørsel
JA (2012 – 2013)
Horsens
IkastBrande
Skolekørsel (der er rationaliseret med færre opsamlingssteder og kortere ruter).
Kørsel til læge og speciallæge
(indført stram visitation).
Fælles udbud for fast rutekørsel i 2013
IT kørselssystem
Koordineret udbud af
specialundervisning og
dagcentre
Stram visitation af specialundervisning
Opr. estimeret besparelse 7 mio. kr
over 4 år. Grundet
fejl i udbud og i
implementering af
kørselskontor er
besparelsen 0 kr.
1 mio. kr. i 2014.
Det bliver en stor
udfordring at finde
de 3,3 mio. kr. der
mangler jf. benchmark resultat
Inddragelse af kørsel,
som endnu ikke er overgået til Kørselskontoret
og som ikke var med i det
fælles udbud i 2013
Lemvig
Norddjurs
Odder
Ja (2011) – analyseres
yderligere i 2014-15
Lars Vad Jensen
(økonomiforvaltningen/tovholder)
Ellen Bach Fjendsbo
Gennemgang af serviceniveau og visitationsregler
Fælles udbud gældende
pr. 2016, yderligere tiltag
Forventer besparelse på 150.000
kr. i 2014 stigende
til 700.000 kr. i
2016
IT kørselssystem, yderligere tiltag
8 mio. kr. om året
svarende til 20 %
på fast kørsel
Fælles udbud i 2008 og 2012
Ja (2010)
Casper Nielsen
Viceberedskabschef
Ole Hansen Wessel
Ja (2014)
Ja (2013)
Randers
Ringk.Skj.
Samsø
Silkeborg
Kørsel af børn til specialundervisning (har været i udbud, har skarp ruteplanlægning gennem flere år)
Lars Oksbjerre
Fælles udbud for fast kørsel i
2012, variabel kørsel hos
Midttrafik
Beslutninger er sat på standby, indtil yderligere analyser i
2014-15 er gennemført
Lis Ravn Sørensen
Jan Møller
Jane Fink
Ann Elisabeth Gade
Lene Degn Rohde
Side 27
Ja (2012)
Kommunalt udbud foråret
2014. Anden gang området
udbydes.
I gang
Udbud hos Midttrafik siden
2007
Skanderborg
Skive
Struer
Analyse af effektiviseringer
Effektiviseringsgevinsten var
715.000 kr./årligt
første gang, området blev udbudt.
En justering af ventetid og revisitering
har givet besparelse på 1,5 mio. kr. i
2013.
KL besparelsen
indarbejdet i budgettet
Ca. 20 %
Karina Kjeldgaard
Marianne Lisbjerg
Klaus Dannemare
Sørensen
Syddjurs
Viborg
Aarhus
Jørn Prætorius, Chris
Jacobsen
Ja (2013) – A2 rapport.
Kørselsdøgnsanalyse
er under udarbejdelse.
Analyse af organisationsform
under udarbejdelse. Diverse
tiltag fra 2013 analysen indfaset. Fakturakontrol under
implementering.
Organisationsform overvejes: Eget IT-system eller Midttrafik? Fælles
kørselskontor? Besluttes
medio Q2 2014.
Forventer at realisere de besparelser
der er aftalt
Jørgen Schmidt
Side 28
Bilag 5: Ledelsesinformation vedr. individuel handicapkørsel 2013
Deloitte rapporten, se litteraturlisten, opfordrer til at opstille ledelsesinformation på følgende måde:
Udgift/indbygger =
Antal brugere/indbygger * antal ture/bruger * udgift/tur
Denne opdeling giver mulighed for at forklare den forholdsvis store forskel, der er i udgiften pr. indbygger.
Udgift pr. indbygger 2013
I alt
Aarhus
Viborg
Syddjurs
Struer
Skive
Skanderborg
Silkeborg
Samsø
Ringk.-Skj.
Odder
Randers
Norddjurs
Lemvig
Ikast-Brande
Horsens
Holstebro
Herning
Hedensted
Favrskov
kr. 80
kr. 70
kr. 60
kr. 50
kr. 40
kr. 30
kr. 20
kr. 10
kr. -
Den gennemsnitlige udgift pr. indbygger til individuel handicapkørsel er 34 kr. incl. call center udgiften. Dette svinger dog mellem 18 kr. og 67 kr. Halvdelen af kommunerne afviger mere end 20 % fra gennemsnittet.
Antal brugere pr. indbygger 2013
0,030
0,025
0,020
0,015
0,010
0,005
I alt
Aarhus
Viborg
Syddjurs
Struer
Skive
Skanderborg
Silkeborg
Samsø
Ringk.-Skj.
Randers
Odder
Norddjurs
Lemvig
Ikast-Brande
Horsens
Herning
Holstebro
Hedensted
Favrskov
-
Det er i gennemsnit 0,011 bruger pr. indbygger. Dette svinger dog mellem 0,006 og 0,024 visiterede brugere pr. indbygger. 1/4 af kommunerne afviger mere end 20 % fra gennemsnittet.
Side 29
Antal ture pr. bruger 2013
I alt
Aarhus
Viborg
Syddjurs
Skive
Struer
Skanderborg
Silkeborg
Samsø
Ringk.-Skj.
Odder
Randers
Norddjurs
Lemvig
Ikast-Brande
Horsens
Herning
Holstebro
Hedensted
Favrskov
20,0
18,0
16,0
14,0
12,0
10,0
8,0
6,0
4,0
2,0
-
Det er i gennemsnit 12,9 ture pr. visiteret bruger. Dette svinger dog mellem 6,3 og 18,0 ture pr. visiteret
bruger. Over halvdelen af kommunerne afviger mere end 20 % fra gennemsnittet.
Udgift pr. tur 2013
I alt
Aarhus
Viborg
Syddjurs
Struer
Skive
Skanderborg
Silkeborg
Samsø
Ringk.-Skj.
Randers
Odder
Norddjurs
Lemvig
Ikast-Brande
Horsens
Holstebro
Herning
Hedensted
Favrskov
kr. 350
kr. 300
kr. 250
kr. 200
kr. 150
kr. 100
kr. 50
kr. -
En tur koster i gennemsnit 247 kr. Dette svinger dog mellem 232 og 302 kr. pr. tur. 1/5 af kommunerne har
en pris pr. tur, der er over 20 % dyrere end gennemsnittet.
Den mest oplagte forklaringsvariabel er visitationsgraden. Hvis en kommune visiterer relativt mange til individuel handicapkørsel, så har den typisk høje udgifter. Det er derfor meget interessant, at denne forklaring ikke gælder for alle kommuner. Et højt udgiftsniveau kan også skyldes et højt antal gennemsnitlige ture
eller en høj gennemsnitlig turpris.
Side 30
Tabel 1: Styringsinformation opdelt efter kommune.
Favrskov
Hedensted
Herning
Holstebro
Horsens
Ikast-Brande
Lemvig
Norddjurs
Odder
Randers
Ringk.-Skj.
Samsø
Silkeborg
Skanderborg
Skive
Struer
Syddjurs
Viborg
Aarhus
I alt
Udgift pr. indbygger 2013
kr.
24
kr.
30
kr.
23
kr.
21
kr.
31
kr.
22
kr.
31
kr.
19
kr.
41
kr.
28
kr.
30
kr.
67
kr.
29
kr.
18
kr.
20
kr.
27
kr.
18
kr.
24
kr.
59
kr.
34
Antal brugere pr.
indbygger 2013
0,009
0,013
0,006
0,009
0,013
0,010
0,009
0,009
0,010
0,009
0,012
0,024
0,012
0,008
0,009
0,012
0,010
0,006
0,014
0,011
Antal ture pr. bruger
2013
10,4
8,1
13,2
10,8
10,4
8,8
11,7
7,2
15,5
11,9
8,6
11,8
10,5
9,5
9,2
8,1
6,3
15,6
18,0
12,9
Udgift pr. tur
2013
kr.
253
kr.
283
kr.
297
kr.
215
kr.
223
kr.
248
kr.
280
kr.
302
kr.
255
kr.
251
kr.
297
kr.
232
kr.
234
kr.
237
kr.
240
kr.
272
kr.
297
kr.
257
kr.
237
kr.
247
Yderligere data og materiale vedr. aldersopdelt og kommuneopdelt styringsinformation kan fås ved henvendelse til Midttrafik: LN@midttrafik.dk.
Side 31
Notat vedr. organisering af videre metodeudvikling
Dato 21.05.2012
Bent Schultz
Tel. +45 7841 4100
bent.schultz@ps.rm.dk
Indholdsfortegnelse:
Side 1 af 11
Baggrund:
s. 2
Indhold:
s. 2
Indsamling af eksempler på omkostningseffektive løsninger
og afvikling af konference til november:
s. 3
Afdækning af relevant velfærdsteknologi på andre områder:
s. 4
Metodeudvikling i praksis:
s. 5
Metode 1: Multisystemisk Terapi (MST):
s. 5
Metode 2: Recoveryscreeninger:
s. 5
Metode 3: Velfærdsteknologi:
s. 6
Metode 4: De Utrolige År:
s. 8
Metode 5: Slægts- og netværksanbringelser:
s. 9
Samlet opgaveoversigt og ressourceforbrug:
s. 10
METODECENTRET Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Telefon 7841 4100 www.metodecentret.dk
Metodecentret er en selvejende institution etableret af Region Midtjylland samt Aarhus, Herning, Skanderborg og
Randers kommuner
Baggrund
Dette notat er udarbejdet i forlængelse af forretningsudvalgets beslutning på
mødet d. 3. maj, om at bede Metodecentret komme med et forslag til, hvordan
arbejdet med den fælles opsamling på anbefalingerne fra chefkonferencen d.
20. april, og det videre arbejde med at udbrede de anbefalede metoder og projekter, kan organiseres og finansieres. Endvidere er Metodecentret blevet bedt
om at afdække, om nogle af de velfærdsteknologiske løsninger, der er på vej til
at blive indført på andre områder, fx ældreområdet, umiddelbart kan bringes i
anvendelse på handicapområdet.
Metodecentret er ligeledes blevet bedt om, sammen med Sekretariat for rammeaftaler, at udarbejde en fælles skabelon, som hver kommune skal benytte til
at beskrive 2-3 projekter eller nye tilbudstyper, der forventes at være eller har
vist sig at være mere omkostningseffektive end de tilbud, som de erstattede.
Disse beskrivelser skal anvendes til at udarbejde et projektkatalog til inspiration
til DASSOS’ konference i november. Skabelonen indeholder også vejledning i at
lave business-cases for de metoder, der beskrives.
Skabelonen og vejledning i at opstille Business-case er vedlagt dette notat.
Indhold
I organiseringen af opgaverne med opsamling fra chefkonferencen og udbredelse af de anbefalede metoder, anses det for centralt, at disse opgavers tværkommunale karakter forankres i en tværkommunal organisation, som kan sikre
at opgaveløsningen er så omkostningseffektiv for kommunerne og regionen
som muligt.
På den baggrund besluttede Forretningsudvalget på deres møde den 3. maj
2012 at forankre opgaverne i Metodecentret. På den måde sikres det, , at opgaverne kan løses på fagligt højt niveau med udgangspunkt i centrets indgående
kendskab til de nævnte metoder og den viden centret har om det specialiserede
socialområde i øvrigt. Samtidig kan opgaveløsningen tilrettelægges fleksibelt
gennem muligheden for at hente specialiseret konsulentbistand i CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, som Metodecentret organisatorisk er en del af.
Det foreslås endvidere, at de fælles midler afsættes til aktiviteter, der kan sikre,
at implementeringen af de udvalgte metoder bliver effektiv og at erfaringerne
fra afprøvningerne bliver opsamlet og delt mellem kommunerne og regionen, så
alle får gavn af dem.
Randers kommuner
Dato 21.05.2012
Bent Schultz
Tel. +45 7841 4100
Side 2 af 11
Det anbefales, at disse implementerings-, evaluerings- og spredningsaktiviteter
løber over en to-årig periode, med start midten af 2012. Det betyder både, at
kommunerne og regionen kan komme hurtigt i gang med at afprøve de metoder, de er interesserede i og at Metodecentret kan nå at samle erfaringerne fra
disse afprøvninger op og sprede dem til andre interesserede.
Dato 21.05.2012
Bent Schultz
Tel. +45 7841 4100
Side 3 af 11
I det følgende gennemgås, hvordan arbejdet med at indsamle projekteksempler
fra kommunerne og vurdere dem, kan tilrettelægges med henblik på at kunne
fremlægge et inspirationskatalog på DASSOS-konferencen til november.
Dernæst beskrives, hvordan afdækningen af hvilke velfærdsteknologiske løsninger på andre velfærdsområder (bl.a. ældreområet), som potentielt kan overføres til handicapområdet med henblik på effektivisering, kan gennemføres.
Endelig præsenterer vi, hvordan vi kan bistå kommunerne og regionen med at
implementere dels de tre metoder fra chefkonferencen d. 20. april; MST, Recovery-screening og velfærdsteknologi, dels De Utrolige År (DUÅ) og slægtsanbringelser.
Indsamling af eksempler på omkostningseffektive løsninger
og afvikling af konference til november
Opgaven med at indsamle, kategorisere og vurdere kommunernes og regionens
bidrag, så disse kan indgå i konferencen til november, forventes at indeholde
følgende delopgaver.
Kvalitetssikring af de indsendte projektbeskrivelser
På baggrund af de indsendte projektbeskrivelser fra kommunerne og regionen,
foretager Metodecentret en gennemgang af hvert enkelt projekt med henblik
på at sikre, at alle relevante elementer så vidt muligt er belyst. Metodecentret
vil derfor om nødvendigt tage kontakt til kommunerne for at bede om yderligere information, så det bliver muligt at kategorisere hvert enkelt projekt og vurdere projektets investerings- og effektiviseringspotentiale.
Kategorisering af projekterne
Når der er sikret ensartethed i beskrivelsen af de indsendte projekter, vil Metodecentret foretage en kategorisering af hvert projekt på to dimensioner, jf. nedenstående figur: Dels i forhold til målgruppen for projektet, dels i forhold til,
hvad projektets status er i kommunen, dvs. i hvilket omfang projektet er afprøvet og evalueret.
Randers kommuner
Myndighed
og organisering
Handicappde
Sindslidende
Børn og unge
På idéplan
Under afprøvning
Afprøvet og evt. i drift
Afprøvet og evalueret
Vurdering af projekternes potentiale
For hvert projekt vil Metodecentret så vidt muligt vurdere potentialet for opskalering og spredning i kommunerne, herunder hvilke investeringsomkostninger
projektet medfører samt hvilken effektiviseringsgevinst, der kan hentes på kort
eller mellemlang sigt. I vurderingsprocessen inddrages den pågældende kommune undervejs med henblik på at kvalificere vurderingerne mest muligt.
Udarbejdelse af inspirationskatalog
For at sikre den største grad af vidensdeling kommunerne og regionen imellem,
samles de katalogiserede projektbeskrivelser og projektvurderingerne i et inspirationskatalog, hvor kommunerne og regionen på enkel og overskuelig vis kan få
indblik i hinandens innovationstiltag.
Afvikling af november-konferencen
Inspirationskataloget indgår i DASSOS novemberkonference den 14. november.
Sammen med Sekretariat for rammeaftaler deltager Metodecentret i konferencens tilrettelæggelse og gennemførelse med henblik på, at indholdet på dagen
har sammenhæng med de øvrige tværkommunale metodeudviklingsprojekter.
Afdækning af relevant velfærdsteknologi på andre områder
I forhold til at afdække relevant velfærdsteknologiske løsninger på andre områder, fx ældreområdet, har Metodecenter været i kontakt med Aarhus Kommune, i forbindelse med at kommunen udarbejdede en oversigt over de velfærdsteknologiske løsninger, der anvendes i hele kommunen. Metodecentret har
derudover orienteret sig bredt på det velfærdsteknologiske område og har der-
Randers kommuner
Dato 21.05.2012
Bent Schultz
Tel. +45 7841 4100
Side 4 af 11
for også kendskab til en række velfærdsteknologiske løsninger på ældreområdet, såvel som på undervisningsområdet.
Dato 21.05.2012
Bent Schultz
Tel. +45 7841 4100
Med afsæt heri, vil Metodecentret, jf. referat fra møde i Forretningsudvalget
den 3. maj 2012, tage kontakt til kommunerne og regionen for at indhente deres aktuelle erfaringer på området og inddrage disse, eventuelt sammen med
eksempler på velafprøvede løsninger fra resten af landet.
Erfaringerne samles i en kortfattet rapport, der opsummerer indholdet af de
enkelte løsninger samt så vidt muligt en vurdering af, hvor stort potentialet er,
hvis de pågældende teknologier implementeres på handicapområdet. Rapporten kan præsenteres på DASSOS’ novemberkonference.
Metodeudvikling i praksis:
Metode 1: Multisystemisk Terapi (MST)
Metodecentret huser i dag MST-Danmark, der er national netværkspartner til
MST-Services, som udvikler Multisystemisk Terapi (MST) og ejer ophavsmæssige
rettigheder til programmet. MST-Danmarks aktiviteter finansieres via den
teamafgift, som hvert MST-team betaler hvert år til MST-Danmark.
For kommuner, der ønsker at etablere og drive et MST-team, betyder det, at
Metodecentret kan give konsulentbistand i forhold til en række aspekter ved at
starte et nyt team op. Metodecentret har en MST-konsulent ansat, der løbende
giver teamets terapeuter og vejleder faglig sparring og supervision på dansk.
Ligeledes har vi mulighed for at vejlede kommuner, der ønsker at købe MSTforløb ved et af de eksisterende MST-teams eller som overvejer at oprette et
team, evt. i samarbejde med en eller flere andre kommuner.
Som udgangspunkt er denne bistand til eksisterende og nyoprettede teams,
samt opsøgende aktiviteter for at udbrede kendskabet i kommunerne til MST,
en del af Metodecentrets nuværende indsats på dette område og er således
finansieret gennem MST-Danmark. Disse aktiviteter kan vi således tilbyde uden
omkostninger for kommunerne i DASSOS.
Metode 2: Recoveryscreeninger
Der er etableret et beredskab af uddannede screenere af Metodecentret og
Center for Socialfaglig Udvikling i Aarhus Kommune (CSU) i fællesskab, der vil
kunne screene kommunale tilbud, såfremt der er ønske herom. Kommuner, der
Randers kommuner
Side 5 af 11
ønsker at anvende screeningsværktøjet mere systematisk, vil med fordel kunne
uddanne egne screenere for at reducere omkostningerne forbundet med hver
screening.
Dato 21.05.2012
Bent Schultz
Tel. +45 7841 4100
Uddannelse af screenere
Konkret kan vi tilbyde at uddanne screenere ved, at de indgår i et screeningsforløb sammen med en uddannet screener fra Metodecentret eller CSU. Undervejs
vil der være sparring i brugen af screeningsmanualen og opbygningen af screeningsværktøjet. Derudover anbefales det, at uddannede screenere deler deres
erfaringer med hinanden. Der er dog ikke lavet en formel organisering af denne
erfaringsudveksling, men vi kan tilbyde at etablere et sådant forum, hvis det
ønskes.
Metode 3: Velfærdsteknologi
Skanderborg kommunes projekt, hvor man implementerer en mobilapplikationen fra virksomheden COMAI som hjælpemiddel til voksne borgere med ADHD,
er et konkret eksempel på, hvorledes afprøvningen af ny velfærdsteknologi kan
se ud.
På baggrund af kommunernes og regionens tilbagemeldinger på, hvorvidt de
ønsker at etablere en afprøvning af denne eller andre teknologier, foreslår vi, at
Metodecentret etablerer en tværkommunal platform, der kan understøtte disse
afprøvninger.
Opsamling og kvalificering af projekter
Metodecentret opsamler alle de indmeldte projektideer og, hvor det er hensigtsmæssigt, tilbyder at kvalificere projekterne med business-cases. Arbejdet
med denne opgave vil profitere af den viden om velfærdsteknologi som centret
allerede har opbygget, samt den viden centret opbygger, bl.a. ved at afsøge
ældreområdet for overførbare velfærdsteknologiske løsninger, jf. ovenstående.
Implementeringsplanlægning
I samarbejde med kommunerne og regionen, kan vi endvidere tilbyde at deltage
i planlægningen af projekternes implementering og spredning. Konkret kan vi fx
bistå projektledelsen med at udarbejde programteorier for afprøvningen, der
kan være med til dels at synliggøre om projektets resultatog effektmål er realistisk sammenhængende med indsatsen, dels om der i projektet er allokeret de
nødvendige ressourcer samt om der er etableret et organisatorisk set-up, der
kan understøtte projektet.
Randers kommuner
Side 6 af 11
Projektledernetværk
Derudover vil Metodecentret kunne understøtte et erfaringsudvekslingsnetværk for de kommunale projektledere. Et sådant netværk vil skabe mulighed
for, at kommunerne og regionen kan dele deres erfaringer fra afprøvningsprojekterne undervejs og dermed få gavn af andres løsninger på nogle af de barrierer som opstår i disse forandringsprocesser.
Metodecentret vil endvidere trække eksperter i implementering og spredning af
ny praksis ind i netværket undervejs, for dermed at kvalificere projektledernes
tilrettelæggelse af afprøvningsprojekterne. Netværket vil således give unikke
muligheder for projektlederne til at sparre med fagfolk, som de ikke har mulighed for i deres egen organisation.
Fælles opkvalificering af medarbejdere
Vi vil endvidere afvikle undervisningsdage for de medarbejdere, der konkret skal
anvende de velfærdsteknologiske løsninger i samarbejde med borgerne. Den
fælles opkvalificering af medarbejdere kan enten sigte mod at lære medarbejdere at anvende konkrete velfærdsteknologiske løsninger, såfremt den samme
løsning anvendes i flere projekter, eller mod at ruste medarbejderne til at arbejde med velfærdsteknologiske løsninger generelt i deres nuværende praksis.
Nyhedsbreve
Vi vil desuden udsende jævnlige nyhedsbreve, der indeholder nyt fra de igangværende projekter, som derved vil kunne holde projektledere og medarbejdere
opdaterede på, hvorledes andre kommuner arbejder på området.
Monitorering og evaluering
Til hvert afprøvningsprojekt vil vi i samarbejde med den pågældende kommune/regionen udarbejde en evalueringsplan, således at det bliver muligt at vurdere i hvilket omfang anvendelsen af den udvalgte velfærdsteknologi giver afkast i en effektiviseringsgevinst.
I tilrettelæggelsen heraf vil vi ligge vægt på at evalueringen så vidt muligt baserer sig på enkle monitoreringsværktøjer, som ikke trækker flere ressourcer end
højst nødvendigt. Vi vil i hvert tilfælde sikre, at de enkelte projekters resultatog effektmål belyses på et validt grundlag. I den forbindelse anbefaler vi, at alle
projekter på det velfærdsteknologiske område, så vidt muligt anvender sammenligelige målemetoder, i det omfang projekterne har samme resultatmål.
Dette vil medvirke til, at det på sigt vil være lettere at sammenholde effekterne
af forskellige velfærdsteknologiske løsninger, der implementeres på det specialiserede socialområde.
Randers kommuner
Dato 21.05.2012
Bent Schultz
Tel. +45 7841 4100
Side 7 af 11
Afrapportering og formidling
For at afprøvningsprojekternes erfaringer kan komme andre kommuner til gavn,
vil vi samle beskrivelser af projekternes indhold, implementering og resultater i
en fælles rapport, som offentliggøres ved projektperiodens udløb medio 2014.
Dato 21.05.2012
Bent Schultz
Tel. +45 7841 4100
Side 8 af 11
Metode 4: De Utrolige År
De Utrolige År er en samlet serie af programmer, som har til formål at styrke
børnenes sociale kompetencer og problemløsningsstrategier og reducere deres
adfærdsproblemer i hjemmet, i relation til jævnaldrene og i skolen. Programserien består af særskilte, men integrerede undervisningsforløb rettet mod hhv.
forældre, lærere og børn.
Den danske organisering og implementering af DUÅ er velbeskrevet i ”Evaluering af De Utrolige År”1, som omhandler effekten og implementeringsprocessen
af DUÅ i Danmark.
De danske resultater er gode og implementering er forholdsvis vellykket, idet
der lykkes at skabe gunstige betingelser for at arbejde med programmet, der
hvor man har valgt at anvende det.
Vidensdeling
Såfremt der er flere af deltagerkommunerne, der tilkendegiver, at de ønsker at
implementere et eller flere at programmerne i DUÅ, kan Metodecentret via de
fælles tilbagemeldinger, sikre at de pågældende kommuner er orienterede om
hinandens arbejde. Vi kan i den sammenhæng også tilbyde at etablere fælles
fora hvor snitflader og interessefællesskaber kommunerne imellem kan identificeres og udbygges.
For at give deltagerkommunerne mulighed for at få et mere konkret indblik i
arbejdet med DUÅ, kan vi tilbyde at arrangere fælles besøg i de kommuner,
hvor programmet allerede er implementeret.
Samarbejde med kommuner, der har implementeret DUÅ og Socialstyrelsen
Vi vil endvidere etablere et samarbejde med de deltagerkommuner, som i dag
anvender et eller flere af programmerne i DUÅ, for at sikre, at deres erfaringer
med at implementere og anvende programmerne, gøres tilgængelige for nye
kommuner. Dette kan gøres ved at arrangere besøg på de institutioner, hvor
DUÅ anvendes i dag.
1
”Evaluering af de utrolige år - Slutrapport”. Rambøll Management Consulting, 2011.
Randers kommuner
Derudover vil vi samarbejde med Socialstyrelsen, der er ansvarlig for afprøvning
og implementering af DUÅ i Danmark, med henblik på at sikre, at kommunerne
støttes mest muligt i at etablere metoden i egen praksis. Metodecentret kan i
den forbindelse fx tilbyde ekstra støtte i implementeringen af DUÅ i kommunerne.
Dato 21.05.2012
Bent Schultz
Tel. +45 7841 4100
Side 9 af 11
Metode 5: Slægts- og netværksanbringelser
I en nylig udgivet rapport fra Rambøll Management, konkluderes det, at slægtsog netværksanbringelser er en mere omkostningseffektiv løsning end traditionelle anbringelser2 og i en Campbellrapport fra 2009, konkluderes det, at børn
anbragt i slægts- og netværksanbringelser udvikler en mere hensigtsmæssig
adfærd, har et større psykisk velvære og anbringelserne er mere stabile, sammenlignet med børn anbragt i traditionelle plejefamilier.3
Udredning af god praksis
Der er imidlertid begrænset viden om, hvordan slægts- og netværksanbringelser
organiseres mest hensigtsmæssigt i de enkelte kommuner. Vi foreslår derfor at
gennemføre en udredning af den eksisterende praksis i nogle af de kommuner
som anvender denne anbringelsesform mest, med henblik på at kunne udlede
en række faglige anbefalinger ift. god praksis og dermed være med til at kvalificere kommunernes indsats for anbragte børn og unge.
Formidling
Udredningen vil basere sig på 3-4 casestudier i de udvalgte kommuner og konklusionerne vil blive samlet i en kortfattet, handlingsanvisende afrapportering.
Konklusionerne vil endvidere blive formidlet på en temadag for kommunerne i
DASSOS.
Implementeringsstøtte
Ligeledes vil det indenfor den tidshorisont der er skitseret være muligt at iværksætte nye projekter, der skal udbrede brugen af slægts- og netværksanbringelser i de deltagende kommuner. I disse projekter vil Metodecentret kunne tilbyde støtte i form af udarbejdelse af implementeringsplaner og vejledning baseret
på erfaringerne fra andre kommuner.
Samlet opgaveoversigt og ressourceforbrug
2
”Afrapportering: Analyse af de økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn
og unge”. Rambøll, marts 2012
3
” Kinship Care for the Safety, Permanency, and Well-Being of Children Removed from the
Home for Maltreatment”. Campbell forskningsoversigt 2009:1
Randers kommuner
Nedenfor er angivet budget for de beskrevne aktiviteter. Budgettet dækker alle
omkostninger forbundet med Metodecentrets aktiviteter, inklusiv evt. ekstern
ekspertise som Metodecentret trækker på i opgaveløsningen.
Dato 21.05.2012
Bent Schultz
Tel. +45 7841 4100
Der i budgettet anvendt følgende timetakster:
• Konsulent = 752,• Studentermedhjælp og administration = 237,-
Side 10 af 11
Tabel 1. Budget
Timer
Konsulent
Indsamling af igangværende initiativer
Kvalitetssikring
Vurdering og kategorisering
Udarbejde inspirationskatalog
Kr.
Stud. og
admin.
Konsulent
Stud. og
admin.
I alt
40
30
30
30.080
22.560
22.560
0
0
0
30.080
22.560
22.560
50
37.600
0
37.600
Recoveryscreening
Opfølgning på kommunale tilbagemeldinger
20
50
15.040
37.600
0
0
15.040
37.600
Velfærdsteknologi
Nyhedsbrev
Monitorering / evaluering
20
80
40
40
20
150
60
15.040
60.160
30.080
30.080
15.040
112.800
45.120
0
0
2.370
4.740
2.370
0
0
15.040
60.160
32.450
34.820
17.410
112.800
45.120
15.040
15.040
0
0
15.040
15.040
15.040
97.760
45.120
45.120
0
23.700
0
0
15.040
121.460
45.120
45.120
Afdækning af relevant velfærdsteknologi på andre
områder
De Utrolige År
Arrangere erfaringsudveksling (evt. institutionsbesøg)
Slægtsanbringelser
Identificere god praksis (casestudier)
10
20
10
20
20
20
130
60
60
100
Samarbejde med DASSOS
Koordinering
Konferenceafholdelse
30
30
22.560
22.560
0
0
22.560
22.560
Projektledelse
50
37.600
0
37.600
789.600
33.180
822.780
I alt
1.050
140
Nedenfor at angivet en foreløbig tidsplan for den to-årige periode vi foreslår at
aktiviteterne afholdes inden for. Tidsplanen er i høj grad afhængig af, hvornår
kommunerne i DASSOS ønsker at gå i gang med de metodeafprøvninger, som de
Randers kommuner
er interesserede i. Vi vil derfor justere tidsplanen, når det samlede billede heraf
er kendt.
Dato 21.05.2012
Bent Schultz
Tel. +45 7841 4100
Tabel 2. Tidsplan
2012
A S O N D J F
2013
M
A
M
J J A S O N D J F
2014
M
A
M
J
Indsamling af igangværende initiativer
Kvalitetssikring
Vurdering og kategorisering
Udarbejde inspirationskatalog
Afdækning af relevant velfærdsteknologi
Recoveryscreening
Velfærdsteknologi
Nyhedsbrev
Monitorering / evaluering
Feedback
De Utrolige År
Arrangere erfaringsudveksling
Slægtsanbringelser
Identificere god praksis (casestudier)
Samarbejde med DASSOS
Koordinering
Konferenceafholdelse
Randers kommuner
Side 11 af 11
Status på fælles metodeudvikling i den midtjyske region
Prinsens Allé 5
DK-8800 Viborg
Tlf.: 87 87 87 87
Baggrund
I den midtjyske region lød startskuddet til fælles metodeudvikling af omkostningseffektive og fagligt kvalificerede løsninger tilbage i 2011 i forbindelse med
udarbejdelsen af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen for 2012.
www.socialportalen.viborg.dk
Dato: 14. maj 2014
Sagsbehandler:
Som det indledende skridt til at udfolde og konkretisere fælles metodeudvikling i
den midtjyske region afholdte DASSOS i april 2012 en chefkonference. På konferencen drøftede deltagerkredsen ideer til konkret metodeudvikling på baggrund
af kommunale erfaringer med tiltag inden for bl.a. velfærdsteknologi, recovery
screening samt slægts- og netværksanbringelser.
Line Rørholm Poulsen
Tlf. 25 48 07 89
lpe@viborg.dk
I forlængelse af chefkonferencen i april 2012 besluttede DASSOS den 3. maj 2012 at
etablere en toårig samarbejdsaftale med Metodecentret. Formålet med samarbejdsaftalen var at understøtte en effektiv implementering af udvalgte metoder i de midtjyske kommuner og regionen samt sikre opsamling og vidensdeling af de opnåede erfaringer.
I samarbejdet valgte DASSOS at fokusere på udarbejdelse af inspirationskataloger
samt implementeringsstøtte i forhold til velfærdsteknologi, recovery screening,
slægts- og netværksanbringelser samt ”De Utrolige År”.
Inspirationskataloger
En central opgave for Metodecentret har været at udarbejde inspirationskataloger, der
kan understøtte udveksling af erfaringer og gode ideer på tværs af de 19 kommuner
og Region Midtjylland. Inspirationskatalogerne kan ses her.
I efteråret 2012 besøgte Metodecentret samtlige 19 kommuner og Region Midtjylland
med henblik på at påbegynde indsamlingen af de gode historier til inspirationskatalogerne. Konkret brugte Metodecentret besøgene til at bistå tilblivelsen af projektbeskrivelser og business cases i forhold til udvalgte metoder samt understøtte den videre implementering af metoderne.
På baggrund af besøgene udarbejdede Metodecentret tre meget roste og anvendte inspirationskataloger, som blev præsenteret på Novemberkonferencen 2012. Inspirationskatalogerne indeholder 2-3 forslag til konkrete metoder fra hver kommune og Region Midtjylland, inkl. projektbeskrivelse og business case for hver metode. I 2013
har Metodecentret udarbejdet nye inspirationskataloger, som blev præsenteret på Novemberkonferencen 2013.
Andre tiltag
Sideløbende med udarbejdelsen af inspirationskataloger har Metodecentret etableret
et fagligt netværk for praktikere, der arbejder med velfærdsteknologi (VELTEK), samt
en separat side på Metodecentrets hjemmeside, hvor der løbende præsenteres nye
cases med beskrivelser af løsninger hentet fra forskellige nationale og internationale
miljøer og forskellige serviceområder.
Inden for recovery er Viborg og Skive Kommune i gang med at uddanne egne screenere med henblik på at gennemføre screeninger, der kan anvendes i kvalitetsudviklin-
1
gen af socialpsykiatrien. I Viborg Kommune forventes den endelige screeningsrapport
at være færdig i efteråret 2014.
Metodecentret har i starten af 2014 gennemført en udredning af eksisterende praksis
inden for slægts- og netværksanbringelser i bl.a. Randers Kommune. Den endelige afrapportering med anbefalinger til kommuner, der ønsker at øge egen andel af slægtsog netværksanbringelser, forventes afsluttet inden sommerferien 2014.
På baggrund af kommunale tilbagemeldinger har det vist sig ikke at være relevant at
gå videre med de oprindeligt planlagte aktiviteter vedr. ”De Utrolige År”, hvorfor disse
aktiviteter udgik af samarbejdsaftalen i foråret 2013.
Fokus på implementering
På ovenstående baggrund har fælles metodeudvikling indgået som et fokus- og udviklingsområde i Udviklingsstrategien for henholdsvis 2013 og 2014 – og igen i 2015. Resultaterne af den fælles metodeudvikling kommer imidlertid ikke af sig selv, hvorfor
implementering af metoder er tilføjet som et ekstra element i 2014 og 2015, jf. nedenstående. Herigennem sætter kommuner og region fokus på, hvordan metoderne
forankres i praksis.
Ny samarbejdsaftale med Metodecentret
Den nuværende samarbejdsaftale med Metodecentret udløber i sommeren 2014. Den
19. februar 2014 anbefalede DASSOS, at samarbejdet med Metodecentret fortsættes
med henblik på understøttelse af metodeudvikling i den midtjyske region fremadrettet. På baggrund af konkret projektskitse og budget besluttede Forretningsudvalget på
møde den 24. april 2014 at forlænge samarbejdet med Metodecentret.
I forlængelse af Udviklingsstrategien for henholdsvis 2014 og 2015, hvor der stilles
skarpt på implementeringen af metoder, vil en væsentlig del af samarbejdet bestå af
implementeringsstøtte. Implementeringsstøtte dækker i denne sammenhæng over:
•
•
•
•
Generel implementeringsvejledning
Implementeringsguides i forhold til konkrete, velbeskrevne metoder
Oprettelse af en webside, hvor vejledning og guides vil være at finde
Konsulentbistand i forbindelse med konkrete implementeringsopgaver
Foruden ovenstående vil den reviderede samarbejdsaftale indeholde følgende elementer:
•
•
•
Afprøvning af SSI modeller (Social Impact Investment) i fem kommuner eller i
regionen inden udgangen af 2015. Formålet med SSI er at bygge bro mellem
social værdiskabelse og økonomisk vækst. En af metoderne inden for SSI er
Social Impact Bonds, hvor private investorer køber obligationer i et foretagende, der arbejder for forebyggelse af sociale problemstillinger
Fortsættelse af det velfærdsteknologiske netværk, VELTEK
Udarbejdelse af nye inspirationskataloger i 2015
Finansiering
De beskrevne initiativer, som er iværksat af Metodecentret inden for den nuværende
samarbejdsaftale, er finansieret via overførte midler i en størrelsesorden af 815.000
kr. inden for de fælleskommunale aktiviteter i KKR Midtjylland. Beslutningen om at af-
2
sætte de 815.000 kr. til fælles metodeudvikling blev truffet af KD net den 9. marts
2012.
En ny samarbejdsaftale med Metodecentret, der indeholder ovenfor anførte elementer, har en budgetmæssig ramme på i alt 640.780 kr.
Ca. en tredjedel af dette budget kan finansieres i forbindelse med lukningen af JYFE
(Jysk socialforsknings- og evalueringssamarbejde), idet JYFE’s bestyrelse indstiller, at
ubrugte midler skal overføres til fælles aktiviteter i regi af DASSOS. Den endelige beslutning afventer JYFE’s generalforsamling den 22. maj 2014.
DASSOS Forretningsudvalg udtrykte på mødet den 24. april 2014 opbakning til en beslutning om overførsel af midlerne til fælles aktiviteter, fremfor at midlerne udbetales
til de enkelte 19 kommuner i Region Midtjylland og 11 kommuner i Region Nordjylland. Forretningsudvalgets godkendelse af Metodecentrets forslåede projektskitse til
en forlængelse af samarbejdet skete under forudsætning af, at JYFE’s ubrugte midler
overføres. Den resterende del af finansieringen skal findes i fælles midler i Sekretariat
for Rammeaftaler i 2014 og 2015.
3
N O TAT
KKR
MIDTJYLLAND
Kommenteret oversigt over sager til mødet i
KKR Midtjylland den 12. juni 2014
Den 30. april 2014
Sags ID: SAG-2014-02332
Dok.ID: 1851451
1.
Godkendelse af referat
1.1. Godkendelse af referat fra den 14. marts 2014
EGL@kl.dk
Direkte
2. Siden sidst
2.1. Orientering fra KKRs formandskab
2.1.1. Møde med KLs formandskab den 13. maj
2.1.2. Dialogforum Midtjylland er nu på plads
2.1.3. Evt. orientering vedr. det regionale beskæftigelsesråd
2.1.4. x
2.1.5. x
3. Regionalpolitiske sager
3.1. Temadrøftelse: Vækst og regional udvikling
Drøftelse med henblik på, at sætte fokus for den fælles kommunale indsats for fremme af regional vækst og udvikling samt evt. gensidig inspiration til initiativer i egen kommune.
Skitse til ramme for et oplæg på mødet ( v/ en kommunaldirektør ?) og
den politiske drøftelse på mødet er vedhæftet
3.2. VUS – proces, redegørelse og udfordringer
Vækstforum, som indtil videre står for udarbejdelse af den regionale
vækst- og udviklingsplan 2015 i Midtjylland, skal redegøre for vækst- og
udviklingsvilkårene i midtjylland. På den baggrund skal det drøftes hvilke udfordringer, der skal arbejdes med i den regionale VUS. Drøftelsen
er en første drøftelse af temaer til VUS, der først lægges endeligt fast af
Regionsrådet i december 2014.
Mobil 4015 6525
Aarhus Kommune
Rådhuset
8000 Aarhus C.
www.kl.dk/kkr-midtjylland
Side 1/3
Vækstforums redegørelse og et oplæg om udfordringer forventes af foreligge i skitseform til KKR mødet, hvor det skal drøftelse hvilke udfordringer kommunerne ser som relevante i VUS-sammenhæng. Til
grund for drøftelsen ligger også det forventede udspil til den årlige
vækstpartnerskabsaftale mellem Vækstforum Midtjylland og Vækst- og
erhvervsministeren. Desuden orienteres om proces og tidsplan for udarbejdelsen af VUS. Sagen har tæt sammenhæng med den foregående
sag.
Kommunaldirektør Niels Erik Kærgaard, Ringkøbing-Skjern, orienterer
og lægger op til drøftelse.
3.3. Infrastrukturen i Midtjylland – møde med FT medlemmer den
25. august 2014.
Kontaktudvalget er inviteret til et møde med folketingsmedlemmerne
den 25. august 2014, hvor infrastrukturen er sat på dagsordenen.
På KKR mødet drøftes et administrativt oplæg indeholdende status på
de projekter der indgår i ”Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013”, udarbejdet af Region Midtjylland og KKR Midtjylland, januar 2013 Formålet er at få skabt enighed om, hvad der skal
fremhæves på mødet med folketingspolitikerne den 25. august.
3.4. Flygtningekvote 2015
Her lægges op til fordelingen, som beregnet af Udlændingeservice
3.5. Rammeaftale 2015: Styringsaftalen
Forslaget til Styringaftale 2015 skal godkendes af KKR og sendes til endelig godkendelse i de 10 kommunalbestyrelser samt i Regionsrådet.
Der er særligt fokus på evt. pejlemærker for den fælles styring af udgifter og takster.
3.6. Sundhedsaftalen – drøftelse af input fra kommunerne
Alle kommuner har haft mulighed for at kommentere et ”Visionspapir”,
som Sundhedskoordinationsudvalget har udarbejdet og, som skal blive
til den ”politiske sundhedsaftale” for både region og kommuner som
sendes i høring i efteråret.
På KKR mødet gives en kort orientering om tilbagemeldingerne fra
kommunerne, og det drøftes, hvordan kommentarerne kan indgå i det
videre arbejde i Sundhedskoordinationsudvalget.
3.7. Praksisplanen – status og drøftelse
Praksisplanudvalget er i gang med drøftelserne om indholdet af den 1.
version af praksisplanen. Et medlem af Praksisplanudvalget orienterer
om forløbet.
2
På KKR mødet orienteres desuden om indholdet i praksisplanen 1. version (der kommer til høring i kommunerne). En kontorchef fra KL orienterer grundlaget for at udarbejde praksisplaner.
4. Sager til næste møde
4.1. Foreløbig dagsorden for møde den 12. september
• Temadrøftelse – uddannelsesområdet
• Væksthusaftale
•
5. KKR Midtjylland
6. Udpegninger
7. Eventuelt
3
KKR Midtjylland
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C
Att. Inger Bojsen Nehm
Gør tanke til handling
VIA University College
Udpegning af medlemmer til Efter- og videreuddannelsesrådet ved professionshøjskolen VIA University College
Den 1. maj 2014 starter en ny 4-årig funktionsperiode for Efter- og
videreuddannelsesrådet, VIA University College. I den anledning skal vi
venligst anmode kommunerne i Region Midtjylland om at udpege medlemmer til rådet.
Efter- og videreuddannelsesrådets opgave er at rådgive Højskolen for
Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA University College i
strategiske og tværgående spørgsmål.
Rådet drøfter behov for efter- og videreuddannelse i private og offentlige virksomheder og vurderer udbytte og effekter af VIAs efter- og
videreuddannelsesløsninger.
Rådet vurderer løbende Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudviklings aktiviteter, deres relevans og den faglige kvalitet i højskolens ydelser.
Rådet kan tage temaer op inden for Højskolen for Videreuddannelse og
Kompetenceudviklings aktivitetsområde.
Rådet holder normalt 2-3 møder årligt. Møderne finder sted i Aarhus N.
Kommunerne i Region Midtjylland er tillagt udpegningsret til VIA University Colleges Efter- og videreuddannelsesråd.
Der anmodes derfor om, at kommunerne foretager udpegning af 2
medlemmer til Efter- og videreuddannelsesrådet.
Læs mere om rådet på vores hjemmeside:
www.viauc.dk/om-via/raad-og-udvalg/Sider/efter-ogvidereuddannelsesraadet.aspx
KKR anmodes om, at udpegningen sker, så den kan meddeles VIA University College senest den 15. maj 2014.
Med venlig hilsen
Renè Schardelmann
AC-Fuldmægtig
Rektorsekretariatet
Skejbyvej 1
8240 Risskov
E: resc@via.dk
T: 87 55 10 04
www.via.dk
Dato: 07-04-2014
J.nr.: U0002-7-04-3-13
Ref.: RESC
1/1
Liste over udpegninger til VIA UCs uddannelsesudvalg 2014-18
Samt en liste over de udpegede kommunale repræsentanter for perioden 2010-14
Uddannelsesudvalg
Uddannelsesudvalget for
Ergoterapeutuddannelsen og
tilknyttede efter- og
videreuddannelser.
Uddannelsesudvalget for Ernæring
og Sundhed og Global Nutrition
and Health og tilknyttede efter- og
videreuddannelser.
Fysioterapeutuddannelsen og
videreuddannelser.
Psykomotorikuddannelsen og
videreuddannelser.
Sygeplejerskeuddannelsen og
videreuddannelser.
Læreruddannelsen og tilknyttede
efter- og videreuddannelser
Udpegning 2014-18
Kommunerne foretager
udpegning af 2
medlemmer med
indsigt i området.
Kommunerne i den
midtjyske region
udpeger 1 medlem
med indsigt i området.
udpegning af 2
medlemmer med
indsigt i området.
Kommunerne i den
midtjyske region
udpeger 1 medlem
med indsigt i området.
udpegning af 2
medlemmer med
indsigt i området.
Kommunerne i den
midtjyske region
udpeger 3 medlemmer.
Udpeget 2010-14
Aktivitetsleder Hanne
Jensen,
Silkeborg kommune
Funktionsleder
Yvonne Villadsen
Struer Kommune
leder af madservice
Susanne Therkelsen fra
Favrskov Kommune
Aarhus??
Professionsbacheloruddannelsen
i offentlig administration og
videreuddannelser
Uddannelsesudvalg
Kommunerne i den
midtjyske region
Udpegning 2014-18
Nej
Ja
-
-
-
-
Sundhedsfagligchef
Birgitte Sandahl,
Randers Kommune
Nej
Skolechef Huno
Jensen,
Silkeborg kommune
Ja
Kommunerne i den
midtjyske region
Nej
-
Gunnar Nordestgaard,
Lemvig Kommune
Pædagoguddannelsen og
videreuddannelser
Ønsker
genudpegelse
Sektionsleder Toke
Agerschou,
Aarhus kommune
Daginstitutionschef
Hanne Nielsen,
Norddjurs Kommune
Morten Møller
Odder Kommune
Nej, men peger på
Pia Weedfald
Hansen, Struer
-
?
Nej, men peger på
Dorthe Brøns,
Randers Kommune
Ja
-
-
Udpeget 2010-14
Ønsker
08-05-2014/KD·Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M. 40 22 43 69
1
Socialrådgiveruddannelsen og
videreuddannelser.
Kommunerne i den
midtjyske region
udpeger 3
medlemmer.
Handicapchef Torben
Rugholm,
Randers Kommune
Socialchef Jan
Skougaard, Viborg
Kommune
professionsbacheloruddannelsen
i Kristendom, kultur og
kommunikation og tilknyttede
efter- og videreuddannelser.
Uddannelsesudvalg for
DesignteknologProfessionsbachelor i Design og
Business-Tekstildesign,
håndværk og formidlingDiplomingeniør i
materialeteknologi og tilknyttede
efter- og videreuddannelser
Uddannelsesudvalg for
Beklædningshåndværker og
videreuddannelser
Kommunerne i den
midtjyske region
udpeger 1 medlem.
Kulturchef
Lisbet Gormsen
Holstebro Kommune
genudpegelse
Nej, men peger på
Myndighedschef
Runa Stenfeldt,
Randers Kommune
Nej, men peger på
arbejdsmarkedschef
Jette Lorenzen,
Viborg Kommune
-
?
Kommunerne i den
midtjyske region
udpeger 1 medlem.
Herning?
Kommunerne i den
midtjyske region
udpeger 1 medlem.
Aarhus /Herning??
08-05-2014/KD·Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M. 40 22 43 69
2
Regionshuset
Viborg
Regional Udvikling
Skottenborg 26
DK-8800 Viborg
Tel. +45 7841 0000
kontakt@rm.dk
www.rm.dk
Til
KKR Midtjylland
Indbydelse til at deltage i Følgegruppe i forbindelse med revision af
Råstofplan 2012 – dvs. udarbejde Råstofplan 2016
En af Region Midtjyllands opgaver er at udarbejde en Råstofplan for
Region Midtjylland.
Og regionen er så småt gået i gang med de indledende øvelser i
forbindelse med revisionen af gældende Råstofplan 2012 – jf.
vedhæftede tidsskema.
I den anledning følger her en forespørgsel om Kommunekontaktrådet
vil være interesseret i at deltage i en følgegruppe i forbindelse med
udarbejdelse af ”Råstofplan 2016”. Og hvis ja, så udpege en
repræsentant til følgegruppen.
Ud over repræsentanter fra KKR/kommunerne inviterer regionen
repræsentanter for Friluftsrådet, Teglværksforeningen, grusbranchen,
Vejdirektoratet, landbruget og DN til at deltage i følgegruppen.
Regionen forestiller sig at følgegruppens arbejde vil blive i et omfang af
4-5 møder af 2-3 timers varighed i perioden medio 2014 – medio
2016.
Et første møde i følgegruppen forventes at kunne afholdes i sept. i år.
På regionens hjemmeside på www.raastofplan-midt.dk kan man under
Følgegruppe se noget om følgegruppens arbejde i forbindelse med
Råstofplan 2012, samt andet relevant om gældende råstofplan.
Venligst tilbagemelding til undertegnede om hvem KKR/kommunerne –
i givet fald - vil lade sig repræsentere ved.
Yderligere oplysninger: Geolog Lars G. Ernst (tlf:7841 1940) eller
geolog Lars Kristiansen (tlf:7841 1893).
Venlig hilsen
Lars Kristiansen
Geolog
Dato 14. marts 2014
Jour nr.: 1-34-76-9-11
Lars Kristiansen
Tel. +45 7841 1893
miljoe@ru.rm.dk
Side 1
Råstofplan 2016 UDKAST af jan. 2013
Råstofplanrevision
Råstofplanrevision
2014 2014 2014 2014 2015 2015 2015 2015 2016 2016 2016 2016
1.
2.
3.
4.
1.
2.
3.
4.
1.
2.
3.
4.
kv.
kv.
kv.
kv.
kv.
kv.
kv.
kv.
kv.
kv.
kv.
kv.
Samarbejde med erhverv og interessenter (komm., DN ..)
screening scoping af uopfordrede forslag til graveområder
Udarbejde redegørelse + Idefase/Debatoplæg
Politisk proces om at sende Idefase/Debatoplæg i høring
Partshøring af uopfordrede forslag til graveområder
Offentlig høring (kommuner, erhverv, organisationer mv.)
Politisk porces om at lave en råstofplanrevission
screening - scoping af nye forslag
Forslag til Råstofplan 2016 udarbejdes
Miljøvurderingsrapport
Politisk proces med vedtagelse af Forslag til Råstofplan
Politisk proces med vedtagelse af Miljøvurderingsrapport
Partshøring af nye forslag til Råstofgraveområder
Offentlig høring af Forslag til råstofplan
Råstofplan 2016 udarbejdes
Sammenfattende Miljøvurderingsredegørelse udarbejdes
Politisk proces med vedtagelse af Råstofplan 2016
Offentliggørelse af Råstofplan 2016 m. 4 ugers klagefrist
1 år i valgperioden
2. år i valgperioden
3. år i valgperioden
Notat
Den 28. april 2014
Skitse til studietur til Bruxelles for borgmestre m.fl.
Deltagere: Borgmestre, kommunaldirektører, CDEU’s bestyrelse, KKR-sekretariatet.
Varighed: 2 dage
Tidspunkt: Efteråret 2014 er en ”afslutningsperiode” for EU-systemet, idet Europe-Kommissionen er afgående
og nyt Europa-Parlament netop tiltrådt, men har ikke igangsat sit normale virke. Ny kommissionsformand
forventes udpeget i løber af efteråret 2014 og dernæst udpeges fagkommissærerne, som herefter skal i høring i
Europe-Parlamentet. Det nye Europa-Kommission forventes tidligst at tiltræde ved årsskiftet 2014/15. Ligeledes med det nye Europa-Parlament, som vælges i forsommeren 2014, konstituerer sig og gennemfører kommissionshøringer i løbet af efteråret. Det egentlige arbejde for Kommissionen og Parlamentet forventes således
først at gå i gang fra begyndelsen af 2015. Studieturen bør således ikke finde sted før foråret 2015, da et
tidligere besøg vil falde ned i et tomrum, hvor de personer og den politik, som tegner fremtiden, ikke vil
være til stede.
Skitse til program:
Dag 1
o
o
o
o
o
o
o
Dag 2
o
o
o
o
Ankomst formiddag med direkte fly fra Billund – enten rutefly eller chartret fly afhængigt af antal
deltagere
Modtagelse på CDEU med orientering om program
Møde med Danmarks EU-kommissær i Berlaymont-bygningen
Frokost
Møde med Danmarks EU-ambassadør
Indkvartering på hotel
Middag med deltagelse af medlemmer af Europe-Parlamentet
Møde med direktør for tænketanken European Policy Centre
Møde og debat med 2 fremtrædende danske medlemmer af Europa-Parlamentet
Frokost i medlemsrestaurant i Europa-Parlamentet
Møde med medarbejder fra Europa-Kommissionen om fagligt tema, fx det nye forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020.
Central Denmark EU Office
Avenue de Tervueren 35 :: 1040 Bruxelles :: Belgium
Tel. +32 2 230 87 32 :: www.centraldenmark.eu :: info@centraldenmark.eu
o
o
o
Seminar om CDEU’s strategi og virke – diskussion og input fra deltagerkredsen
Afslutning i CDEU’s lokaler
Hjemrejse sidst på eftermiddagen
Ydereligere temaer: Vi kan indbygge yderligere temaer i programmet efter ønske fra deltagerkredsen.
Stramt program: Med mindre andet ønskes, vil vi lægge et program, som ikke indeholder ”fritid”.
Pris: ca. 7.500 kr. pr. person til dækning af fly, hotel, middag, frokoster og lokaltransport i Bruxelles.
Invitation: KKR-formanden og formanden for CDEU’s bestyrelse inviterer i fællesskab.
2
Interessetilkendegivelser for deltagelse i Bruxelles-tur ved forespørgsel til kommunaldirektør…
Kommune
Favrskov
Hedensted
Herning
Holstebro
Horsens
Ikast-Brande
Lemvig
Norddjurs
Odder
Randers
Ringkøbing-Skjern
Samsø
Silkeborg
Skanderborg
Skive
Struer
Syddjurs
Viborg
Aarhus
November 2014
Ja
Nej
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Måske
Forår 2015
Ja
Nej
Måske
Ja
Nej
Ja
Måske
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Måske
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
Andre kommentarer:
Fra Syddjurs:
… vi vil anbefale at turen tilrettelægges som en tur fordelt over 3 dage med ankomst på førstedagen om
aftenen, en hel 2. dag og hjemrejse på 3. dagen sidst på eftermiddagen. De vil give 2 hele dage i
Bruxelles, der i rigt mål rummer relevante institutioner og politiske repræsentanter med interesse for
deltagerkredsen.
Fra Herning:
Lars Krarup, Herning Kommune … synes som udgangspunkt ikke, at man skal arrangere sådan en tur.
Fra Struer:
Tidspunktet er underordnet, dog skal det være efter budgetlægningen og/eller tilpas tidligt på foråret.
Jeg synes det giver stor værdi, dels på den faglige del, at det internationale i dag har stor værdi i
kommunerne og vores Bruxelleskontor er samtidig i stand til at give oplæg og få eksterne oplægsholdere
til at komme med værdifulde input til os om de aktuelle trends i EU. Sidste tur viste netop et program
med en stor tyngde på dette område. Dernæst giver turen et socialt skub til borgmestre og
kommunaldirektører, der gør samarbejdet lettere i et fremtidigt perspektiv.
14-05-2014/Inger B. Nehm/mobil 4022 6943/mail: inbn@norddjurs.dk
1

Ny Kiwi minipris åbner i Viborg

Transcription

Similar documents

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den - KD-net

LED-belysning i Esbjerg

Dagsorden - Midttrafik

Ideer om fremtidens veje - Dansk Vejhistorisk Selskab

Dagsorden til møde i KKR Hovedstaden den 23. februar 2015

Bilag til møde i KKR Midtjylland den 24. februar 2015

IKT teknisk CAD-Specifikation.pdf - Data

70. Dig rummer ej himle Så rum him nes Her stor! Dig

Dansk Handelsblad_uge 40_2010_web

Diplom shipping transport management udd EAK Sydvest