Fotokeratitis/svejseøjne Definition og diagnostiske kriterier

Transcription

Geo-Nyt 75
· maj 2012 ·
Geografilærerforeningen
for gymnasiet og HF
Niels Vinther – formand
Lønstrupvej 100
2720 Vanløse
tlf. 40 79 35 03
niels.vinther@greve-gym.dk
Birgit Sandermann
Justesen – næstformand
Kollelevbakken 4
2830 Virum
tlf. 86 65 90 36
birgitjustesen@gmail.com
Dennis Noe – kasserer
Kabbelejevej 5
7500 Holstebro
tlf. 97 34 62 44
dn@hogym.dk
Marie-Louise Søndberg
Svanemøllevej 94
2900 Hellerup
tlf. 21 70 96 06
mlsondberg@gmail.com
Morten Ravn – sekretær
Klintevej 6
3600 Frederikssund
tlf. 23 29 49 10
mortenravns@hotmail.com
Hanne Døcker
Linderupvej 13
3600 Frederikssund
tlf. 47 31 23 31
hanne.doecker@skolekom.dk
Dorte Nørregaard Madsen
Rugmarksvej 14
5800 Nyborg
tlf. 62 61 52 14
dnm@vucfyn.dk
Formand: Niels Vinther
Kontakt til regionerne:
Hanne Døcker
Næstformand: Birgit Sandermann Justesen
Geo-kurser:
Birgit Sandermann Justesen
Kasserer: Dennis Noe
Kontakt til Geografforbundet:
Hanne Døcker,
Sekretær: Morten Ravn
Fagligt forum for geografi:
Niels Vinther
Fagligt forum for nv:
Fagkonsulent: Lars Andersen
Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K,
tlf. 2074 5839,
email: lars.andersen@uvm.dk
Kontakt til webmaster: Birgit Sandermann Justesen
Foreningens websider:
http://www.emu.dk/gym/fag/ge/index.html
Pædagogisk Samarbejdsudvalg:
Morten Ravn
Forsidefoto: The Forgotten Valley – Foto: Birgit Sandermann Justesen.
2
Geo-Nyt 75 · maj 2012
Fra formanden
Semifinaledeltagerne – Foto: Birgit Sandermann Justesen.
Det er dejligt at se at der er stor interesse
for geografien og at der er mange dygtige
elever derude, der virkelig tænker geografi. Det kom særligt frem da vi i april
valgte de 4 elever, der skal videre til den
internationale Geografi Olympiade i Köln
til august. Forud for udvælgelsen var gået
to dage, der både bød på ministerforedrag
på Carlsberg og besøg på Niels Bohr
Instituttet, hvor der blev fortalt om og
fremvist iskerner fra Grønland. Derudover
var eleverne rundt i Kongens Have, hvor
de øvede sig i at lave kartering af ukendte
områder. Og så blev eleverne selvfølgelig
testet i deres viden om geografi. Det var
interessant at se hvor engageret eleverne
kastede sig ud i de mange opgaver og den
seriøsitet de lagde for dagen, på trods af
at programmet var tæt pakket og dagene
blev lange. De fire elever får nogle meget
spændende dage i Köln. Tak til alle de
elever der deltog - også dem der ikke gik
videre.
Med dette blad kommer også en film fra
Chilbal Film, om forskning på Arktisk
Station på Disko i Grønland. Filmen
handler om arbejdet med at indsamle
informationer om udslip af methan fra
optøende permafrostjorde i Arktis. Filmen
er meget flot og giver på en gang en
æstetisk, pædagogisk og flot formidlet
fortælling om forskning i Arktis og det
komplicerede kulstofkredsløb. Jeg håber
at mange vil bruge filmen i undervisningen fremover.
3
Fra formanden (fortsat)
Tilsvarende håber jeg at I er begyndt at
bruge filmen om Anholt, ”Ørkenen i Kattegat”, der er blevet endnu mere relevant
idet det seneste nummer af Geoviden omhandler Anholt og derfor vil være et godt
supplement til undervisning om istidslandskabet, kystprocesser og feltarbejde
generelt. Endnu et godt eksempel på hvordan universiteterne er meget samarbejdsvillige og interesserede i at lave materiale,
der kan bruges i vores undervisning.
Samarbejdet med universiteterne er også
hjørnestenen i de mange kurser, der bliver
udbudt som forberedende kurser til jer, der
regner med/håber på at udbyde Geovidenskab A i næste skoleår. Det glæder jeg
mig meget til og regner med at kurserne
kan give alle nogle spændende efteruddannelseskurser - uanset om Geovidenskab A
bliver oprettet på jeres skole eller ej.
Så sent som i sidste uge var jeg på Avedøreværket, hvor der blev vist rundt på det
imponerende værk, af en engageret guide.
Efter rundvisningen var der regionalmøde,
hvor der var mange spændende diskussioner og ideudveksling. Tak til alle der
deltog og tak til Birte Reichel for at arrangere rundvisningen. Jeg har også hørt
at regionalmødet i Sønderjylland ligeledes
var både velbesøgt udbytterigt. Dejligt at
så mange deltager og engagerer sig.
4
1
oktober
2
oktober
Husk at sætte kryds i kalenderen den
1. og 2. oktober, hvor der er generalforsamling og tilhørende kursus med fokus
på den elektroniske geografi. Vi har
allerede fundet flere undervisere, der
kommer og introducerer spændende nye
apps og andre interessante elevvenlige
elektroniske hjælpemidler, der kan gøre
undervisningen endnu mere relevant for
eleverne og nemmere for os lærere. Jeg
regner med at komme hjem fra kurset med
en masse nye ideer og vejledninger jeg
kan implementere i undervisningen.
Niels Vinther, december 2011
Formand
ggnv@greve-gym.dk
Fagkonsulenten
Lars Andersen, fagkonsulent, 29. april 2012
Nyt fra fagkonsulenten
I samarbejde med Kulturstyrelsen blev
der i marts måned afholdt en konference
om at inddrage industrikulturen i undervisningen i de gymnasiale uddannelser.
En af konklusionerne på konferencen
var, at der er rigtig mange museer med
industriminder, som gerne vil have mere
kontakt til undervisningsverdenen. De
tilbyder færdige forløb, men det er især at
bemærke, at der også kan tilbydes meget
andet, som kan skræddersys efter vores
ønsker og behov. Besøg http://www.kulturarv.dk/25fantastiske/ og bliv inspireret.
Tag kontakt til dit lokale museum eller
industriminde og find ud af hvad de kan
tilbyde.
I slutningen af april har der været afholdt
to velbesøgte regionalmøder: I København
kombineret med besøg på Avedøreværket
og i Nordjylland med feltarbejde på kysten
ved Nr. Lyngvig og Rubjerg. Mange tak til
arrangørerne for fine arrangementer – og
tak til deltagerne for god debat.
Almen studieforberedelse er inde i en
udviklingsproces, hvor der arbejdes med
innovation. Innovation har været på
dagsordenen i nogle år, men står eksplicit
nævnt i læreplanen for AT. Der starter
efter sommerferien forsøg på 45 gymnasier med mere end dobbelt så mange hold,
som deltagere. I forbindelse med innova-
tionsarbejdet har jeg udarbejdet en tekst,
der sætter fokus på hvordan naturgeografi
kan indgå i innovationsprojekter i AT.
Brug det selv sammen med dine elever,
men giv det også til dine samarbejdskolleger fra andre fag – så kan de få indblik i
vores arbejdsformer og tænkemåder. Jeg
tror, at naturgeografi kan rigtig meget i de
kommende innovationsprojekter.
Vores nye minister Christine Antorini
har sat uddannelse tydeligt på dagsordenen blandt andet gennem projektet Ny
Nordisk Skole med henblik på debat om
skabelsen af fremtidens uddannelsessystem. Du kan følge med her http://nynordiskskole.dk/. Der er mulighed for selv at
deltage i debatten.
Mens dette skrift er i trykken udkommer
udviklingsplanen for gymnasiet. Udviklingsplanen indeholder rammeforsøg og
udviklingsarbejde. Det hele bliver at finde
i et lille ”pdf-hæfte”. Du kan holde sig
orienteret på www.emu.dk og på www.
uvm.dk
Målene med udviklingsplanen er blandt
andet at
n styrke og tydeliggøre uddannelser og
studieretningers profil
n alle gymnasieegnede elever skal rummes og udvikles maksimalt
5
xxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Fagkonsulenten (fortsat)
... Nyt fra fagkonsulenten
flere skal kvalificeres direkte til den
uddannelse, de ønsker
n kvaliteten af uddannelserne skal øges
n
Midlerne er foreløbig
n Klasserumsledelse,
udvikling af lærerrollen
n Studiefællesskaber,
udvikling af elevrollen
n Styrkelse og udvikling af evalueringskulturen og prøveformerne.
BEMÆRK:
Der udmeldes rammeforsøg og end
videre udmeldes der fagspecikt forsøgsudviklingsarbejde. Her vil være udbud
inden for naturgeografi, geovidenskab og
naturvidenskabelig faggruppe i hf.
Ansøgningsfrist er i år 15. juni, og der
kan forventes svar inden sommerferien.
Ønsker du at deltage i de fagspecifikke
forsøgs-udviklingsarbejder, skal du drøfte
det med din skole og med den faglige forening. Jeg ser meget gerne, at der er rigtig
mange der deltager.
Til efteråret afholdes 4 konferencer om
almen studieforberedelse: 12. september,
Ålborg, 18. september i Vejle, 19. september i Hillerød, 26. september i Sorø.
Den faglige forening afholder kursus
(og generalforsamling) 1. og 2. oktober i
Svendborg og der afholdes konference om
6
geovidenskab A torsdag den 15. november
2012. Endvidere vil der blive afholdt
2 konferencer om Undervisning for
Bæredygtig Udvikling i efteråret.
Kort om geovidenskab A. Mere end 20
skoler har udbudt geoA. To skoler starter
til januar, mens 2-3 andre er på vej. Jeg
har ikke hørt om skoler, der kan oprette
en hel klasse, men de skoler, der starter,
laver en ”papegøje-klasse”. Hold øje med
efteruddannelseskurser målrettet geoA,
fysik og naturgeografi (kurserne er åbne
for alle). Der er udkommet særnummer
af GeoViden om geoA – kan rekvireres
hos GEUS. Der er endvidere et temanummer af Geologisk Nyt (april 2012) med
bidrag til geoA. Her er artikler med fokus
på geotop-begrebet. Du kan finde det på
www.geologisknyt.dk. Heri er også en
oversigt over kommende kursustilbud.
Det er snart eksamenstid, hvorfor jeg vil
gentage en række opfordringer og fakta
vedr. undervisningsbeskrivelser og prøver.
Det er tid til at få pudset undervisningsbeskrivelserne af, således at elever og censor
har mulighed for at sætte sig ind i, hvad
der er arbejdet med på det enkelte hold.
Angiv hvilke faglige mål, der er forfulgt i
de enkelte forløb. Sørg for at feltarbejde,
eksperimenter, skriftlige opgaver, film
øjeblikke fra
semifinalen
Fra semifinalen på Aarhus Universitet – Foto: Birgit Sandermann Justesen.
m.v. indgår i beskrivelsen. Angiv hvilken
litteratur, der er anvendt ved de enkelte
forløb, og angiv det så tydeligt, at ingen
kan være i tvivl; spørg eventuelt dine elever om de helt tydeligt forstår, hvad I har
lavet! Vi bruger jo nogle gange andre ord
og vendinger end eleverne om de samme
fagområder. Neden for et link til UVMs
side om undervisningsbeskrivelser.
http://www.uvm.dk/Uddannelse/Gymnasiale%20uddannelser/Proever%20og%20
eksamen/Undervisningsbeskrivelser.aspx
Eksamen/censur – en kort opsummering
Geografi C på hf-e/VUC: Eksaminator
laver spørgsmål med (opdaterede, og også
helt aktuelle) bilag. Tænk spørgsmål og
bilag, så kursisterne evt. kan inddrage
egne arbejder. Forberedelse og prøve
varer hver ca. 24 minutter.
Naturvidenskabelig faggruppe på hf:
flerfaglig prøve. På nogle kurser møder
man med alle kompetencer (fag) fra
skolens side: dvs en eksaminator i biologi,
geografi og kemi (nogle eksaminatorer
7
har måske to af fagene); andre steder er
eksamensskolen kun repræsenteret ved
biologi/kemi, når der kommer en geograficensor. Censor i geografi får derfor
i denne situation også tildelt rollen som
eksaminator. Underviser du ikke selv
på nf – så læs læreplan og vejledning til
naturvidenskabelig faggruppe grundigt.
Som censor vil du fra kurset modtage
kursisternes evalueringsopgaver. Du
modtager den ”originale” version; kursisterne har fået kommentarer til opgaverne, men skal ikke lave en ny version.
Endvidere vil du som censor modtage en
oversigt over gennemførte feltarbejder,
eksperimenter, andet empirisk arbejde
m.v. Prøven er to-delt, og varer ca. 40
minutter inkl. votering; der foretages en
samlet vurdering.
Naturgeografi C: Opgaven er udformet
af eksaminator. Opgaven skal indeholde
en naturgeografisk problemstilling med
almen relevans. Der er dernæst nævnt tre
underpunkter, som opgaven skal indeholde. Der er ca. 24 minutters forberedelse/
ca. 24 minutters prøve. Som eksaminator skal du altså formulere den overordnede naturgeografiske problemstilling
og den specificerede delproblemstilling,
som krævet i 3. pind i opgaveformuleringsmodellen i læreplanen. Eksami8
nanden kan vælge at besvare opgaven i
egen rækkefølge, men du skal formulere
spørgsmålet, som angivet i læreplanen.
Sørg gerne for at eleven kan anvende
sine egne opgaver m.v. i opgavebesvarelsen.
Naturgeografi B: Eksaminator udarbejder
en opgavetitel, en uddybende opgavetekst samt vedlægger kendte og ukendte
bilag/materialer i et omfang svarende
til 10-15 sider i tilknytning til et eller
flere af de behandlede emner. Opgaverne
uden bilag skal offentliggøres 5 dage før
prøven. Cirka 24 timers forberedelsestid,
dog ikke mindre. I forberedelsestiden
udarbejder eksaminanden en disposition
for besvarelsen af den stillede opgave
inkl. det materiale, der tænkes inddraget i
opgavens besvarelse. Det er en god idé at
bede eleven medbringe 3 eksemplarer af
dispositionen til prøven: en til sig selv, en
til eksaminator og en til censor. Prøven
varer 30 minutter.
Sørg for at opgaven bliver en reel
arbejdsopgave, hvor eleven i forberedelsestiden besvarer den stillede opgave,
for det er ikke meningen af prøven skal
være reproduktion – eleven skal vise
sine kompetencer ved at analysere og
fortolke f.eks. kort, satellitbilleder, sten,
dataserier eller tilsvarende, og måske
øjeblikke fra
semifinalen
Fra semifinalen på Aarhus Universitet – Foto: Birgit Sandermann Justesen.
problematisere med baggrund i en kort
artikel. Vurder selv hvor lang tid det tager
at studere et kort eller en sten eller ….. og
sæt det i relation til de 10-15 siders tekst:
eleven skal have materiale i et omfang
som ækvivalerer den tid eleven skulle
bruge ved at læse og arbejde grundigt med
10-15 siders tekst.
Hvis du bliver udtrukket som censor/eksaminator, vil jeg anbefale, at du sætter dig
grundigt ind i de justerede læreplaner og
vejledninger ligesom det kan være en god
ide, at se på eksamensbekendtgørelsen
(som også er revideret). Find det hele via
www.uvm.dk eller via www.emu.dk
I de enkelte læreplaner er angivet hvor
mange gange en opgave/øvelse/feltarbejde
m.v. må indgå i de forskellige prøveformer.
For alle prøver gælder eksamensbekendtgørelsen. Et kort uddrag fra § 12, Stk. 4.
n Opgaverne til prøver med mundtlig
besvarelse fordeles ved lodtrækning
blandt eksaminanderne ….
n Antallet af trækningsmuligheder skal
overstige antallet af eksaminander med
mindst 3.
n Alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens start. .... (Dvs:
Ingen tilbagelægning ved prøve over
flere dage. Har man 30 elever skal der
altså ligge 34 numre/spørgsmål klar,
når første elev trækker.)
n Opgaverne og eventuelt andet materiale
… sendes til censor mindst 5 hverdage
før prøvens afholdelse, medmindre
særlige forhold er til hinder herfor.
Find og læs den fulde tekst via
www.uvm.dk
9
En god ide: Eksaminator kontakter censor,
når eksamensplanen er offentliggjort.
Aftal med det samme hvordan spørgsmål
m.v. skal fremsendes – og hvortil; nogle
træffes måske ikke på skolen i de 5 dage
inden prøven pga andre arbejdsopgaver
med prøver og eksamen.
Vedrørende AT:
Bemærk at der er ny læreplan, som gælder
undervisningen, der påbegyndtes i august
2010. Elever til sommer går til prøve
efter den gamle bekendtgørelses læreplan. Bemærk derfor at de faglige mål og
bedømmelseskriterierne er forskellige i en
overgangsperiode.
Naturgeografi
Fagsærtræk i innovationsprojekter
Naturgeografi kan indgå i innovative
projekter i almen studieforberedelse med
særlig fokus på at
n kunne problemidentificere
n kunne beskrive forandringsprocesser
(herunder også teknologiske) over tid
n kunne anvende viden på en given
kontekst
n have forståelse af komplekse forhold
n have indsigt i kredsløb med særligt
henblik på bæredygtig udvikling
n være problemløsende – tænke med
faget for at finde løsninger.
10
Ved at anvende naturvidenskabelig metode: observation, iagttagelse, systematik,
omsætte fra generel model til virkelighed
– og omvendt fra virkelighed til generel model, og ved at kunne identificere
og klassificere rumlige mønstre findes
basisredskaberne til at kunne problemidentificere. Men evnen til at kunne problemidentificere hænger også sammen
med fagets arbejde med skalaer fra lokal
til globalt og træning af analytiske evner.
Have færdighed i at læse kort og arbejde
med geografiske informationssystemer.
Beskrivelse af forandringsprocesser over
tid. Vi er vant til at arbejde med fænomener
på meget forskellige tidsskalaer. Eksempel: Et bjerg eroderes, et vandløb ændrer
forløb, et areal inddæmmes og tørlægges,
en gletcher forsvinder, Nordøstpassagen
bliver isfri, byer udvikles, landbrugets teknologi ændres, vandring fra land til by, et
kraftigt regnvejr ændrer et flodløb. Nogle
forandringsprocesser tager tusindvis af år –
andre processer forløber på få timer.
Anvende sin viden om albedo og strålingsbalancen på konkret byplanlægning:
sænkning af temperaturen ved plantning
af bytræer, anvende lyse bygningsmaterialer i stedet for mørke, planlægge med
vand, så der opstår en afkølende effekt,
bygge højt, så der opstår skyggeeffekt. Eller anvende sin viden om albedo og strå-
lingsbalancen til at identificere problemer
med f.eks. afsmeltning i de arktiske egne,
ændrede smeltevandsmønstre og øget
mulighed for anvendelse af vandkraft.
stofstrømmene i det lokale landbrug. En
indsigt i og forståelse af stofkredsløb er en
af forudsætningerne for at kunne arbejde
med begrebet bæredygtighed.
Eleverne arbejder i naturgeografi ofte med
komplekse sammenhænge ved tolkning
af f.eks. udviklingsforløb eller ved forståelse af f.eks. klimamodeller: Her spiller en
meget lang række af fænomener ind, og det
er ikke helt enkelt at forklare processerne
bag: Hvorfor stiger temperaturen mest i
polare egne i de næste 100 år? Hvordan
kan man forklare fødevarekrisen? Ud fra
klimatiske faktorer, ud fra landbrugsstrategier og landbrugsstøtte, ud fra befolkningsmæssige forhold, ud fra efterspørgsel
på det globale marked: skyldes den øgede
efterspørgsel af f.eks. korn klimaændringerne, spekulation på fødevarebørserne,
lokale produktionsmæssige forhold,
handelsforhold og landbrugsstøtte eller det
forhold at arealer, der tidligere anvendtes
til fødevareproduktion i stedet for anvendes til dyrkning af energiafgrøder?
At kunne anvende sin viden på en
given kontekst og have overblikket til
at være problemløsende – tænke innovativt: Hvordan slipper man af med
overskydende vand? Kan man anlægge
naturlige afløb i byen efter topografien?
Kan overskudsvand ved ”monsterregn”
ledes gennem naturlige lavninger. Benytte lavtliggende områder som rekreative områder – og som reservoir. Benytte
viden om landskab og jordbund. Materialevalg og –anvendelse – også materialeproduktion ud fra forskellige råstoffer
for eksempel kalksten, cement og granit
afhængig af teknologi. Arbejde med problemstillinger i fjerne egne. Have generel
indsigt i det globale forhold, men samtidig have forståelse for og kompetencer
til sætte sig ind i forholdene et bestemt
sted. Hvorfor producerer man på forskellig måde i forskellige egne af verden?!
Anvende sin viden om klimatiske forhold,
som vind og nedbør, solskinstimer m.v. til
at udpege områder som er velegnede til
placering af vedvarende energikilder.
Faget arbejder med fænomener på
forskellig skala lige fra det lille lokale
kredsløb til de store globale forhold.
Kredsløbsforståelse er en nøgledisciplin
i naturgeografi, og rækker fra det globale
kulstofkredsløb, bjergarternes kredsløb
over vandets kredsløb i en region til
Kunne vurdere om et givent projekt
er realistisk i forhold til en geografisk
11
kontekst: hvilke projekter er velegnede i
tropiske egne, hvilke i arktiske osv.
Faglige mål for naturgeografi, som vil
kunne spille særlig rolle i relation til
innovation?
Kunne identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre samt kunne
udskille og redegøre for væsentlige naturfaglige enkeltfænomener og delprocesser
i naturen og menneskets omgivelser, og
sætte dem ind i overskuelige sammenhænge
Kunne indkredse geofaglige problemstillinger og opstille og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen
12
og menneskets omgivelser samt kunne
sætte geofaglige problemstillinger i en
bredere samfundsmæssig sammenhæng
og udnytte geofaglig viden sammen med
viden og kompetencer opnået i andre fag
Naturgeografi – AT
at kunne foretage valg, afgrænsning og
præcisering i arbejdet med sagen og på
dette grundlag opstille og behandle en
problemformulering samt selvstændigt
fremlægge resultatet heraf, at kunne perspektivere sagen.
Lars Andersen/fagkonsulent
– 1. marts 2012
Evaluering af naturvidenskabeligt
grundforløb, efterår 2011
Jette Rygaard Poulsen, fagkonsulent i naturvidenskab og talentudvikling
Elever, lærere og skoler har i januar 2012
indberettet evalueringer på basis af de
naturvidenskabelige grundforløb afholdt
på skolerne i efteråret 2011. Samtlige institutioner med stx modtog en opfordring
til at medvirke i evalueringen og 82 skoler
har svaret tilbage. Evalueringen findes på
ministeriets hjemmeside under naturvidenskabeligt grundforløb og konklusionerne er klart anbefalelsesværdig læsning.
Et kort resume følger her.
Konklusioner baseret på evalueringen
eleverne i ringe grad kan forholde sig
til naturvidenskabelig videns styrker og
begrænsninger efter nv-forløbet og at de
i ringe grad bliver i stand til at udtrykke
en vidensbaseret mening om forhold og
problemer med et naturfagligt aspekt. Det
overordnede indtryk af lærernes evaluering er, at eleverne opnår nogle kompetencer og viden i nv, som kan overføres til
andre naturvidenskabelige fag, men ikke
nødvendigvis giver den faglige dybde,
som gør eleverne i stand til at bruge denne
viden i nye sammenhænge.
Evalueringen belyser selvfølgelig kun
nogle få udvalgte aspekter af naturvidenskabeligt grundforløb. Specielt var
hensigten med evalueringen, at få viden
om hvorvidt eleverne når de i læreplanen
beskrevne mål med faget, men også den
praktiske tilrettelæggelse på skolerne er
inkluderet i evalueringen. Evalueringen
efterlader et blandet indtryk. Overordnet
set lever faget op til intentionerne, men
der er plads til forbedringer.
Evalueringen viser til dels, at der er synergi imellem de naturvidenskabelige fag
i samarbejdet, og at faget nv på fornuftig
vis, kan anvendes som fundament for
arbejdet i fagene enkeltvis. Hvilke samspil der i realiteten finder sted mellem de
samarbejdende fag, kan evalueringen ikke
i sig selv klarlægge, men det er tydeligt, at
samarbejdet med matematik er tættere end
de tidligere evalueringer har vist.
Mere end halvdelen af eleverne mener
selv, at de opfylder intentionerne med nv,
idet de med faget i høj grad får indblik
i naturvidenskab og kan anvende deres
viden herom efterfølgende. Generelt
er lærerne noget mere opdelte i deres
vurdering af netop disse spørgsmål. Over
halvdelen af lærerne tilkendegiver, at
Overordnet set synes evalueringen derfor
at pege på, at faget faktisk fungerer efter
intentionen, som en koordineret almendannende introduktion til de naturvidenskabelige fag. Men evalueringen viser
også, at over halvdelen af eleverne ikke
finder, at nv har gjort dem mere interesserede i eller nysgerrige efter at vide mere
13
Evaluering af naturvidenskabeligt grundforløb (fortsat)
om de naturvidenskabelige fag, selvom
lærerne oplever at det i høj grad er netop
her nv’s styrker ligger. Intentionen med
denne del af fagets mål kan der stadig
arbejdes med at opfylde.
Evalueringen af den praktiske tilrettelæggelse viser, at faget på mange skoler er
ved at finde sin form. En ordning med
enten ensartede forløb for alle klasser og/
eller to gennemgående lærere, som skaber
faglig sammenhæng og sikrer progressionen, ser ud til at vinde indpas mange
steder. Men evalueringen kan også godt
efterlade det indtryk, at faget flere steder
bliver nedtonet og betragtet som et fag,
der ikke i sig selv er betydningsfuldt nok
til at udløse elevtid og deletimer. Dette
indtryk, sammenholdt med lærernes vurdering af elevernes manglende opnåelse
af viden, giver grund til eftertanke.
Fagkonsulentens eftertanker
Det er glædeligt, at nv som fag formår at
være en koordinerende introduktion til de
naturvidenskabelige fag og at faget kan
anvendes som et fundament for de enkelte
naturvidenskabelige fag efterfølgende.
Faget har rig mulighed for at bidrage til
bl.a. elevernes forståelse for hvilken rolle
eksperimentet spiller, hvordan vi arbejder
med komplekse problemer ved at identificere variable og opstille modeller, samt
14
hvorfor og hvordan vi anvender bestemte
genrer i vores skrivning i naturvidenskab.
Disse elementer er ens for de naturvidenskabelige fag, og som sådan uafhængige
af hvilket fagligt tema der behandles. Det
er klart at vores elever kommer med meget forskellige forudsætninger for at forstå
disse mål, og forskellige klasser vil derfor
skulle undervises på forskellig vis.
Naturvidenskabeligt grundforløb er ikke
et ”færdigudviklet” fag. Evalueringen
viser, at der stadig er mål med faget, hvor
praksis ikke helt lever op til intentionerne,
og selvom der tydeligvis sker en udvikling med faget, skal udviklingen fokuseres
på mål og indhold som styrende for tilrettelæggelsen, og ikke omvendt.
Det er mit indtryk, både fra evalueringen
og fra samtale med nv-lærere, at faget
forvaltes meget forskelligt på skolerne.
Uanset hvordan faget i praksis tilrettelægges, skal vi holde hinanden fast i, at nv
ikke må udvikle sig til at blive ”et spild af
timer”, hvor alle venter på, at den ”rigtige” naturvidenskab skal påbegyndes på
C-, B- eller A-niveau. Det er der heldigvis
heller ikke belæg for at sige på baggrund
af evalueringen, men det er vigtigt at vi
hele tiden husker, at faget kan bidrage
værdifuldt til den almendannende introduktion af naturvidenskaben.
Evalueringen viser derimod, at vi som
lærere gerne må øge vores fokus på at
motivere eleverne, så de bliver mere
interesserede i og nysgerrige efter naturvidenskabelig viden. Naturvidenskaben
er sjov, engagerende og vedkommende
for alle – det skal faget give videre til
eleverne! Det er selvfølgelig lettere sagt
end gjort, og rigtig mange faktorer spiller
ind på elevernes motivation for nv. Et par
af de ”knapper”, som lærerne forholdsvis
let kan ”skrue på”, er valget af tema og
planlægningen af undervisningen. Men
også synligheden af målene med nv kan
lærerne være med til at øge for eleverne.
Aktuelle og vedkommende forløb
Nv skal ifølge læreplanen bygges op om
tematiske flerfaglige forløb, som med aktualitet og selvstændige arbejdsprocesser
skal gøre undervisningen vedkommende
for eleverne. Temaerne skal selvfølgelig give anledning til faglig fordybelse,
eksperimentelle undersøgelser og bidrage
til, at elevernes mundtlige og skriftlige
færdigheder trænes. Det er også klart, at
tematisk undervisning ikke blot handler
om at strukturere fagets stof i temaer,
men om at tilrettelægge undervisningen,
så temaet/emnet - og ikke stoffet - bliver
det styrende for læringen. Vælg tema med
omhu. Selvom der ikke står krav til kernestof i læreplanen, er det faglige indhold
i undervisningen ikke ligegyldigt - heller
ikke for eleverne.
Anvendelsesorientering
i naturvidenskab
Ofte vil det være den faglige og pædagogiske tilgang til undervisningen der sikrer,
at undervisningen bliver nærværende og
spændende. Naturvidenskaben har den
store styrke, at det er naturligt at arbejde
anvendelsesorienteret, med fokus på, at
de emner der behandles i undervisningen
er autentiske. Det er muligt at lægge vægt
på en eksperimentel tilgang til et tema/
emne, som udspringer af et problem eller
et fænomen fra elevernes hverdag, som de
aktivt skal undersøge. For at sikre autenticiteten kan lærere/elever med fordel
samarbejde med virksomheder eller videregående uddannelsesinstitutioner, hvor
eleverne kan opleve, hvordan naturvidenskab anvendes i praksis. Denne styrke
ved naturvidenskab skal udnyttes allerede
i nv – og her vil en fokuseret indsats gøre
stor nytte.
Stil krav til eleverne
Et sjovt, engagerende og vedkommende
fag skal selvfølgelig også stille krav
til eleverne. Det kan være krav om, at
eleverne bruger deres viden fra nv i de
naturvidenskabelige fag efterfølgende.
Her viser evalueringen samstemmende,
15
Evaluering af naturvidenskabeligt grundforløb (fortsat)
at de naturvidenskabelige fag godt kan
bygge oven på nv. I forlængelse heraf kan
det derfor være hensigtsmæssigt at lade
hele eller dele af undervisningsbeskrivelsen fra nv indgå i de naturvidenskabelige
fags undervisningsbeskrivelser og således
gøre indholdet af nv til genstand for
prøve i disse fag. Endvidere har skolerne
mulighed for selv at planlægge evalueringen af faget nv. Og selvom eleverne ikke
skal til en egentlig prøve i nv, skal den
afsluttende evaluering i faget afspejle, om
eleverne har tilegnet sig de ønskede naturvidenskabelige kompetencer. Langt de
fleste skoler angiver, at de bruger mellem
11 og 15 minutter pr elev på evalueringen
i nv. Flere skoler angiver endvidere, at
denne evaluering indgår i vurderingen
af, om eleven har forudsætninger for at
påbegynde en given studieretning. Der er
altså indenfor de eksisterende rammer rig
mulighed for at stille krav til elevernes
udbytte af nv.
Husk betaling af kontingent
Kontingentet for medlemskab af Geografilærerforeningen
for gymnasiet og HF er i 2012 400 kr. Kontingentet dækker perioden maj 2012-maj 2013.
Beløbet skal indsættes på foreningens konto i Danske
Bank – reg. nr: 3106, konto nr.: 4655534563
senest d. 10.06.2012. – Anfør navn og CPR-nummer
på indbetalingen. Kontingentet er fradragsberettiget, og
indberettes af foreningen såfremt CPRnummer oplyses
ved indbetalingen. Kontingentet for studerende, pædagogikumkandidater og pensionister er 100 kr.
16
Fællesfagligt eksperimentelt arbejde
i naturvidenskabelig fagpakke
Fællesfaglighed i NF – forslag til at gøre god undervisning bedre
I forbindelse med et udviklingsprojekt
med deltagelse af 12 NF-lærere fra 4
skoler har vi udarbejdet nogle forslag til
hvordan man kan gøre undervisningen
mere fællesfaglig. Vores arbejde består
både af de undervisningseksempler vi har
lagt i idebanken på emuen (http://www.
emu.dk/gym/fag/nf/index.html og under
de tre fags sider) og denne artikel med
forslag til hvordan jeres faggruppe tilrettelægger undervisningen hensigtsmæssigt.
1 Brug af hjælpediscipliner. Et eller flere
fag bidrager til at behandle en enkeltfaglig problemstilling
2 Flerfaglighed. Behandling af et fælles,
forholdsvis bredt emne, som har en
række forskellige aspekter, hvorefter
de deltagende fag behandler hver deres
aspekt uafhængigt af hinanden
3 Fællesfaglighed. Dette fordrer en over-
ordnet problemstilling, som ingen af de
deltagende fag kan afklare alene.
En lang række påtrængende problemer
formuleres udefra og ikke inden for et fag.
Eksempler på dette er:
Hvorfor er der forskel på miljøet i
forskellige åer?
n Hvad er energi og hvordan sikrer vi
energi nok til fremtiden?
n Hvorfor er der forskel på sundhedstilstanden forskellige steder i landet?
n Hvordan påvirker en tsunami en ramt
område?
n
For at besvare ovenstående generelle
spørgsmål er det vigtigt (og nødvendigt)
at bruge forskellige faglige indfaldsvinkler. Fagene i NF har arbejdet med forskellig grad af samspil1. I skitseret form kan
samspillet rangordnes således:
1 Søren Harnow Klausen 2009:
”Hvorfor fagligt samspil?” s 19-22
n
Som eksempel på en fællesfaglig eksperimentel øvelse har vi anvendt:
Overordnet problemformulering: Hvorfor er der forskel på miljøet i forskellige åer?
For at besvare dette spørgsmål undersøges forskellige miljøparametre i en å. Der
arbejdes tæt sammen mellem kemi, der
måler iltindholdet i åen, biologi der arbejder med dyre/plantelivet i åen og geografi
der måler strømhastighed og beregner
vandføring.
Hele dette udviklingsprojekt har haft fokus på hvordan man kan øge det faglige
samspil og gå fra 1 til 3 i ovenstående
rangorden for at fremme elevernes forståelse af naturvidenskabelige problemstilGeo-Nyt 75 · maj 2012
17
i naturvidenskabelig fagpakke (fortsat)
... Fællesfaglighed i NF – forslag til at gøre god undervisning bedre
linger. Ordet fællesfaglighed er centralt i
læreplanen for NF og det er forholdsvis
enkelt at bevæge sig mod mere fællesfaglighed. I udviklingsprojektet har det
meste arbejde gået med at tilpasse de
enkelte eksperimenter, så de åbner sig
mod de andre fag, og derfor giver mening
for de eksperimenter der laves i de andre
fagområder og bidrager til at besvare den
overordnede problemstilling. Blot ved at
tænke perspektiverende spørgsmål ind i
eksperimentvejledningerne, opstår der en
automatisk tilpasning. For at den overordnede problemstilling kan besvares med
bedst mulig relevans for kursisterne er det
vigtigt at forløbene planlægges grundigt
og derfor er en vis mødeaktivitet nødvendig, men det kræver ikke nødvendigvis
mere tid.
Brug tiden bedre
At undervise i NF er sjovt, men der er
også nogle udfordringer forbundet dermed. Fællesfaglige problemstillinger kræver typisk at der laves en introduktion til
emnet, der kort skitserer emnet, problemstillingen og de eksperimenter kursisterne
skal lave. Denne introduktion er i sig selv
ikke et stort arbejde, men kræver at man
sætter sig sammen og diskuterer de aspekter der indgår i hele forløbet. Vi anbefaler
at man mødes for at lave dette arbejde,
fordi det er i mødet de gode ideer opstår
18
og eksperimenter kan her justeres så den
størst mulige fællesfaglighed opnås. Det
er ikke introduktionen i sig selv der øger
fællesfagligheden, men de diskussioner
der fører til denne introduktion. At forberede undervisningen sammen (de 3 lærere
i biologi, geografi og kemi) er tit givet
godt ud og vil ofte kunne reducere den individuelle forberedelse. Desuden undgås
frustrationer, der opstå hvis man arbejder
i hver sin retning, hvilket kan give noget
uhensigtsmæssig ekstraarbejde.
Endeligt er det vigtigt at komme i dialog
med skolernes ledelse og skemalæggere.
En planlægning hvor de 3 naturvidenskabelige lærere har 2 klasser vil give langt
bedre vilkår for den fælles planlægning.
Vi anbefaler også kraftigt at NF-underviserne, får skemalagte planlægningsmøder,
for at fremme fællesfagligheden.
Banalt, men ikke desto mindre er det
vigtigt at indlede året med et længere
møde, hvor der laves en årsplan, hvori de
fællesfaglige eksperimenter placeres på
uger. Det er vigtigt, at forskellige momenter i det tværfaglige eksperiment afvikles
tidsmæssigt tæt på hinanden. En anden
mulighed er at opdele klassen, således at
de laver forskellige eksperimenter, der
supplerer hinanden.
Feltarbejde på Disko – Foto: Bent Yde.
Udformning af øvelsesvejledningen
stationen udelukkende er en beskrivelse af
eksperimentets opstilling. En anden yderlighed er at eksamenspræstationen bliver
en løs snak om f.eks. miljøtilstanden i en
å uden forbindelse til de afviklede eksperimenter. Det er jo netop forbindelsen
mellem eksperiment, teori og perspektiv
vi søger. Et perspektiv kan også være tæt
knyttet til den naturvidenskabelige metode. Perspektivet er her knyttet til overblik
over fejlkilder, usikkerhedsintervaller,
hvilke informationer der måles kvalitativt
og hvilke der måles kvantitativt, samt
forskellige repræsentationsformer.
Vi finder, at det fællesfaglige moment
i disse projekter kan hjælpe kursisten i
eksamenssituationen til at løfte det faglige
niveau. En yderlighed er, at eksamenspræ
Produkt af det fællesfaglige arbejde
For at understøtte det fællesfaglige moment i relation til både formålet med øvelsen og den senere eksamenspræstation, er
det vigtigt, at øvelsesvejledningen forsynes
med et teoriafsnit indeholdende fællesfaglige perspektiver. Eksperimentvejledningen
skal desuden indeholde perspektiverende
fællesfaglige spørgsmål, der kan gøre
perspektiverne så tydelige for kursisterne
som muligt. En yderligere tydeliggørelse af
det fællesfaglige perspektiv er den fællesfaglige problemformulering, der er givet
eksempler på i første afsnit.
Uanset om hvordan eleverne præsenterer deres arbejde, så er det vigtigt at
kursisterne anspores til at formulere sig
19
i naturvidenskabelig fagpakke (fortsat)
... Fællesfaglighed i NF – forslag til at gøre god undervisning bedre
fællesfagligt for at styrke forståelsen af
den fællesfaglige problemstilling. De
eksperimenter vi har lagt på emuen har
alle særfaglige eksperimentvejledninger i
en fællesfaglig ramme. Denne model gør
det nemmere for kursisten at overskue
den enkelte eksperimentvejledning, men
så er de fællesfaglige perspektiverende
spørgsmål så meget desto vigtigere. For
at styrke fællesfagligheden opfordrer vi
til at arbejdet også præsenteres mundtligt, hvilket også træner kursisterne til
eksamen.
fag. Dette kan ske ved at læreren med faget for det særfaglige eksperiment holder
sig tilbage, når lærerne begynder at spørge
ind i den sidste del af A-delen.
Under alle omstændigheder er det fornuftigt at eksaminatorer og censor snakker
disse ting igennem inden eksaminationen
starter.
Vi håber at dette udviklingsarbejde vil
fremme fællesfagligheden i NF og gøre
arbejdet for lærerne i NF lettere at planlægge, mere inspirerende og sjovere.
Vi har desuden god erfaring med at eleverne afleverer skriftlige opgaver elektronisk, så opgaverne med sikkerhed kan
findes frem op til eksamen.
NF-udviklingsgruppen: NF-lærere på
Egedal Gymnasium, Efterslægten HF,
Frederiksberg HF og Greve Gymnasium
og HF.
Eksamen
Hvis A-delen er først til eksamen giver
fællesfaglige eksperimentelle rapporter
med alle 3 fag den fordel, at der i B-delen
kan fokuseres på det fag, der måtte være
mangelfuldt behandlet i A-delen. Således
at det undgås at skulle votere en eksamenspræstation, hvor et fag kun har været
løst inddraget i eksaminationen.
Der kan også argumenteres for det omvendte. Hvis der trækkes et særfagligt
eksperiment og B-delen afvikles først, så
kan der i A-delen fokuseres på de 2 øvrige
20
Konkurrence om anvendelse af geodata for gymnasieklasser
Al information er tilknyttet et sted. Alle steder har tilknyttet information. Det kaldes geodata. Geodata findes i mange
former fx som kort over veje og adresser, så vi kan finde frem til et sted, men det kan også være data fra en gps i din
telefon, som viser, hvor du er, eller hvor dine venner er. Vi bruger information om steder hver dag - i bilens gps, google
maps, i din færden på facebook. Reddere bruger gps til at komme hurtigere frem, og kommuner bruger geografisk
information til at begrænse udslip af forurenende stoffer. Send os et bud på, hvordan geodata kan anvendes på en ny
og anderledes måde, således at det skaber værdi for dig og samfundet omkring dig.
Hvem?
Geoforum indbyder alle gymnasieklasser til at deltage i en konkurrence om anvendelse af geodata.
Konkurrencen er en del af konferencen Kortdage 2012.
Hvad?
Præsentér en idé til anvendelse af geodata i DIN hverdag eller samfundet omkring dig. Vi opfordrer til utraditionelle og
nytænkende forslag!
Hvornår?
Frist for aflevering af bidrag er 5. oktober 2012. Vinderen afsløres på Kortdage den 1. november i Herning.
De tre bedste forslag præsenteres på Kortdage, hvor den endelige vinder findes.
Hvordan?
Præsentationen skal uploades som plakat (pdf-fil, størrelse A3). Vi opfordrer til, at man samarbejder i mindre grupper.
Præmie
Geoforum udlodder en præmie på kr. 10.000.- som studierejsestipendium til den bedste ide! 2. og 3. præmie er kr. 2.500.Desuden bliver de tre bedste ideer lagt ind på Geoforums geodata-side BrugStedet.dk.
Dommerkomité
Består af repræsentanter fra gymnasieskolen, virksomheder og universiteter.
Læs mere på www.kortdage.dk/gymnasiekonkurrence
Baggrund: Geoforum er det danske forum for geografisk information. Det er en bredt sammensat interesseorganisation med medlemmer fra både offentlige og private virksomheder. Geoforum har en ambitiøs strategi som bl.a. omhandler “Danmark som en geografisk kompetencenation”. Danmark er attraktiv som en ’sandkasse’ eller afprøvningssted
dtagelse til de internationale olympiader i naturvidenskab -...
af 2
Udtagelse til de
internationale olympiader i
naturvidenskab
[17.04.2012]
Børne- og undervisningsministeren deltog i offentliggørelsen af
navne på de gymnasieelever, der skal dyste for Danmark i de
internationale olympiader i naturvidenskab og matematik 2012.
http://uvm.dk/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Gym/2012/Ap...
Kontakt
Jette Rygaard
Poulsen
Fagkonsulent
Departementet
jepou1@uvm.dk
Tlf. 2565 9219
Naturvidenskab hf,
stx, hhx og htx
Talentpleje hf, stx, hhx og htx
Hård træning, stor udholdenhed og høj faglighed. Det kan ikke
hjælpe noget at slappe af, hvis målet er deltagelse i de internationale
olympiader i naturvidenskab og matematik. Over 5.000
gymnasieelever var med i de indledende runder af udtagelserne i
efteråret 2011, men kun 27 fik billet til deltagelse i de internationale
olympiader til sommer. Offentliggørelsen af navnene fandt sted
mandag eftermiddag den 16. april 2012 på Carlsberg Museum, hvor
børne- og undervisningsminister Christine Antorini fik lejlighed til at
hilse på og lykønske de unge talenter.
Olympiadedeltagerne anno 2012. Foto: Burt Seeger.
”I har vist høj faglighed og stor kreativitet for at nå hertil. Det er
netop, hvad forskningsverdenen og erhvervslivet efterspørger. Der
bliver brug for talentfulde unge som jer, når vi skal udvikle nye
løsninger, som skal bære fremtidens udvikling.” sagde børne- og
undervisningsministeren i sin rosende tale til de unge kombattanter.
Samtidig med offentliggørelsen
af deltagerne overrakte
Carlsberg Mindelegat for
Brygger J.C. Jacobsen 400.000
kroner til støtte for den danske
træning af
olympiadedeltagerne i 2012.
Og selv om foråret er gået med
træningsweekender, kan de
udtagne gymnasieelever ikke
hvile på laurbærrene.
Konkurrencen til de
internationale olympiader er
ekstrem hård, og Danmark vil
gerne være med i
medaljedysten. For mange af
de unge er der både en
nærtforestående
studentereksamen og fortsat
træning, inden turen går til
Der bliver brug
for talentfulde
unge som jer,
når vi skal
udvikle nye
løsninger, som
skal bære
fremtidens
udvikling.
Singapore, USA, Argentina, Tyskland, Italien eller Estland. I 2011
19/04/12 19.21
Deltagere i geografiolympiaden 2012
Gorm Sandbukt, Birkerød Gymnasium
David Rischel, Sankt Annæ Gymnasium
Jakob Mølgaard Heisel, Roskilde Gymnasium
Anne Kirstine Rønn Sørensen, Odense Katedralskole
Deltagere i øvrige fag i de internationale
naturvidenskabelige olympiader i 2012
Biologi
Majken Lyhne Jessen, Ribe Katedralskole
Pernille Frendorf, Greve Gymnasium
Frederik Haugaard Vrdlovec Holck,
Alssundgymnasiet
Jesper Bøegh Levring, Virum Gymnasium
Datalogi
Deltagere i BOI 2012 som er regional
datalogi-olympiade for Østersølandene.
På baggrund heraf udtages det endelige
hold til IOI i september 2012.
Asbjørn Christian Nordentoft,
Aurehøj Gymnasium
Carl Dybdahl, Rosenlundskolen
Jacob Bæk Tejs Knudsen,
Marie Kruses Skole
Jeppe Bjørn Hallgren, HTX Hillerød
Simon Hørup Eskildsen,
Aarhus Katedralskole
Svend Christian Svendsen,
Munkensdam Gymnasium
Fysik
Molte Emil Strange Andersen,
HTX Tradium (Randers)
Jakob Lass, Hasseris Gymnasium
Nikolaj Theodor Thams,
Haderslev Katedralskole
Christian Aamand Witting, HTX Esbjerg
Kasper Tolborg, Brønderslev Gymnasium
Kemi
Frederik Søndergaard, Grenå Gymnasium
Andreas Kjær Erichsen,
Birkerød Gymnasium
Sidsel Alsing, Grenå Gymnasium
Emil Damgaard-Møller,
Aabenraa Statsskole
Matematik
Aluna Rizzoli,
Næstved Gymnasium og HF
Asbjørn Christian Nordentoft,
Aurehøj Gymnasium
Jacob Hastrup, Aurehøj Gymnasium
Jan Christensen, Duborgskolen
Peter Michael Reicstein Rasmussen,
Randers Tekniske Gymnasium
Sebastian Grønkjær Pedersen,
Marie Kruses Skole
23
Indtryk fra
Fantastiske
The Forgotten Valley >
Southern Alps ved Fox >
New Zealand er
utrolig rig på geo
logiske og naturgeografiske oplevelser
< Te Puia Roturua
24
Fox Glacier >
Te Puia Roturua >>
New Zealand
25
ET RESSOURCERUM FOR GYMNASIET
et ressourcerum for
gymnasiet
ET RESSOURCERUM FOR GYMNASIET
Klima er stadig et
brændvarmt emne i gymnasiet!
mere end 100.000 brugte
climateminds.dk sidste år!
Kursus
Kursusudbyder
N
U
Kursus om den Elektroniske Geografi og
Generalforsamling i geografilærerforeningen 2012
Geografilærerforeningen for Gymnasiet og HF
Formål
IG
At blive bekendt med app’s, GoogleEarth og andre
elektroniske hjælpemidler, der kan fremme undervisningen
i Naturgeografi og Geografi i gymnasiet og HF
Indhold
D
D
Oplæg og øvelser om og med app’s
og andre elektroniske hjælpemidler.
Tid til udveksling af app’s og ideer.
Efter første kursusdag afholdes Generalforsamling
Målgruppe
LM
EL
Geografi- og naturgeografilærere i gymnasiet og HF.
Tid og sted
Mandag den 1. oktober 2012 kl. 10 - 2. oktober kl. 16,
Svendborg Gymnasium.
Pris
TI
Ca. 1.000,- uden overnatning.
Overnatning: ca. 500,- til 1.000,Tilmelding
Senest 24. august 2012 til Niels Vinther på
Niels.Vinther@greve-gym.dk
Kontakt
Nærmere oplysninger om kurset kan ses i Geo-Nyt og på
http://www.emu.dk/gym/fag/ge/Forening/kalender.html
27
Kursus for fysik- og naturgeografilærere
”Kysters geologiske udvikling, havniveau
og landhævning siden sidste istid”
medio september 2012 n Geocenter, København
Indhold
I kurset gennemgås: Stratigrafiske grundprincipper, sedimentologiske
modeller for aflejring af kystsedimenter, geofysiske metoder (georadar) til
kortlægning af interne strukturer i kystsedimenter, metoder til kortlægning
af landskabsmorfologi, baggrund for geodynamiske modeller til beskrivelse
af isostatisk landhævning siden sidste istid, tolkning af sedimentologiske og
geofysiske data til forståelse af udvikling i relativt havniveau. I løbet af kurset
gennemføres et feltarbejde, hvor der foretages geofysisk opmåling af kystsedimenter, og en kyststrækning som geotop diskuteres.
Læringsmål
Efter gennemført kursus skal kursisterne kunne:
n forstå grundlæggende stratigrafiske principper og aflejrings
modeller for kystsystemer
n identificere relevante kyststrækninger som geotoper til under
visningen i Geovidenskab A, fysik og naturgeografi
n identificere og beskrive elementære geologiske elementer langs
kyststrækninger, så som strand, strandvold (rimme),”swale”
(dobbe) og klitter
n observere og beskrive erosions- og aflejringsfænomener, som er
typisk forekommende i kystområder
n geofysisk opmåling af kystsedimenter
n kende til brugen af kortmateriale (f.eks. fra GIS) til geologisk
beskrivelse af kyster
n forstå samspillet mellem ændringer i havniveau og landhævning
n forstå hvordan variationer i havniveau siden sidste istid kan
kortlægges vha. bevarede kystsaflejringer
n diskutere evidens for klimaændringer i observerede variationer
i kystprocesser og –aflejringer i det danske område.
28
Varighed og tidspunkt
Kurset afholdes over to
sammenhængende dage medio september 2012.
Sted
Kurset afholdes i Geocentret, Øster Voldgade 10, 1350 København K.
Feltarbejdet foregår på Feddet ved Præstø, Sydsjælland.
Litteratur
Udvalgte numre af Geoviden suppleret med videnskabelige artikler
Udbyder
Geocenter København i samarbejde med Fysiklærerforeningen
og Geografilærerforeningen
Undervisere
Lars Nielsen og Lars Clemmensen,
Institut for Geografi og Geologi, Købehavns Universitet
Jens Morten Hansen, De Nationale Geologiske Undersøgelser
for Danmark og Grønland (GEUS)
Kursusform
Eksternat – CabInn Scandinavia på Vodroffsvej kan anbefales
Pris
2.500,Tilmelding
LMFK –sekretariatet senest 6. september 2012
29
DR Gymnasium stryger betalingen
DR opfylder et stort ønske for de danske ungdomsuddannelser. De skal ikke
længere betale abonnement til DR for
at få adgang til læringsuniverset DR
Gymnasium på www.dr.dk/gymnasium. Fra 1. januar 2012 har alle lærere og
elever automatisk adgang til klip på DR
Gymnasium, når de logger sig ind med
UNI-Login.
Samtidig er DR Gymnasium blevet relanceret med nyt udseende og struktur for
at imødekomme lærere og elevers behov
for hurtigt at finde fagrelevante klip og
temaer. ”Vi er rigtig glade for at kunne
åbne adgangen til DR Gymnasium og
være med til at gøre medieklip og interaktive læremidler endnu mere tilgængelig
for den daglige undervisning,” siger Anja
Lundberg Andersen, Redaktionschef i DR. Medieklip motiverer eleverne Kernen i DR Gymnasium er Mediebiblio-
teket, som rummer over 24.000 udvalgte
medieklip fra DRs arkiver. Klippene
er velegnede til klasseundervisning på
interaktive tavler og smartboards og
kan også bruges i gruppearbejde og til
elevernes egen research og eksamens
forberedelse. ”Et godt klip kan kickstarte
diskussionen i klassen og kan præcisere
de faglige pointer, som læreren gerne vil
formidle. Samtidig siger vores brugere
til os, at brugen af klip i undervisningen
motiverer eleverne til at lære mere, og at
det får bogligt svage elever til at deltage
mere,” fortæller Anja Lundberg Andersen,
Redaktionschef i DR.
På www.dr.dk/gymnasium kan man se,
hvordan andre undervisere bruger DR
Gymnasium, og der er også instruktionsvideoer til Mediebiblioteket.
Yderligere oplysninger: Redaktionschef
Anja Lundberg Andersen, ajan@dr.dk,
mobil 2360 1226. FAKTA
om DR Gymnasium Find DR Gymnasium på www.dr.dk/gymnasium. Lærere og elever på ungdomsuddannelser har automatisk adgang til klippene
på DR Gymnasium, når de logger ind med UNI-Login. Skolerne
skal være opmærksomme på, at brug af DR Gymnasium kræver
en AVU-Basis aftale med Copydan AVU-medier. DR Gymnasium samarbejder bredt med undervisningsverdenen og bruger
faglærer som konsulenter på undervisningsforløb.
30
Invitation
Bæredygtig innovation – konkurrence i anvendt entreprenørskab
Info
Tilmelding
ung@ffe-ye.dk
Skriv navn,
telefonnummer, e-mail
og antal deltagere samt
skolenavn
Finale
November
Sted
København
Målgruppe
Elever på de
gymnasiale
uddannelser hf, hhx,
htx, stx, eux.
Deadline
Er du interesseret i at
deltage melder du
dette til FFE-YE
senest 1. juni 2012.
Mere
info
Projektleder
Rikke Dunne:
rikke@ffe-ye.dk
og
kommunikationskonsulent
Nette Kirkegaard
nk@fdb.dk
Mad til i morgen?
Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise (FFE-YE) tilbyder alle gymnasiale uddannelser
mulighed for at deltage i en entreprenørskabskonkurrence om bæredygtig innovation, hvor FDB er
vært.
Under overskriften Mad til i morgen? sætter FDB fokus på den mad, vi får i overskud, både
derhjemme og i supermarkedet. Spildet og resterne ender ofte i skraldespanden. Det belaster
klodens klima og naturressourcer.
Konkurrencen sætter spot på innovative ideer, der hjælper os til at reducere spildet og bruge
resterne, når vi har mad i overskud
Eleverne skal i teams af min. 3 og max. 5 personer arbejde i deres respektive fag med idéer til
løsninger af udfordringen, og løsningen skal anvende fagets faglighed, mens det samtidigt skal
være økonomisk anvendeligt for FDB, der har 1,6 mio. medlemmer og bl.a. ejer Coop-butikkerne.
Som en del af opgaven udarbejdes en kort projektbeskrivelse, hvoraf det fremgår hvad idéen går ud
på, og hvordan den implementeres, enten derhjemme, i dagligvarehandlen eller i værdikæden. Til
beskrivelsen hører en visualisering af idéen (film, powerpoint, podcast ). Begge elementer sendes
via mail til FFE-YE. En jury hos FDB udvælger herefter deltagere, der går videre til en national
finale.
Et ubegrænset antal hold fra skolen kan deltage, men skolen skal udvælge 1-2 projekter, der skal
repræsentere skolen i konkurrencen. Det er kun det/de udvalgte hold, der skal indsende rapport og
visualisering.
Blandt de deltagende hold udvælger FDB 3 finalister. Der kåres én vinder af konkurrencen ved
kåringen ’FDBs Grønne Idépris’ i november. Finalisterne skal deltage i en film-session hos FDB i
september. Filmene viser ved kåringen og bringes i pressen.
For mere information se www.ffe-ye.dk eller www.grønpris.fdb.dk – vælg Uddannelsesprisen.
FONDEN FOR ENTREPENØRSKAB - YOUNG ENTERPRISE DANMARK | EJLSKOVSGADE 3D | DK-5000 ODENSE C | TLF. 6545 2461 | EMAIL: POST@FFE-YE.DK
Geo-Nyt v/
Kollelevbakken 4
2830 Virum
Geo-Nyt 75
· maj 2012 ·
Fra formanden ......................................................................................... 3
Fra fagkonsulenten ............................................................................... 5
Innovation i geografi og naturgeografi .................................. 10
Evaluering af naturvidenskabeligt grundforløb ............... 13
Kontingent 2012 ................................................................................ 16
Eksperimentelt i NF............................................................................ 17
Om olympiaderne ............................................................................... 22
Indtryk fra New Zealand ................................................................ 24
Generalforsamling og IT-kursus ................................................ 27
Kystkursus ............................................................................................... 28
DR Gymnasium stryger betalingen ....................................... 30
Bæredygtig innovation ................................................................... 31
Geo-Nyt nr. 75: Ansvarsh. red. og layout:
Birgit Sandermann Justesen og Lisbet Lavaud
Redaktion sluttet d. 16. maj 2012
Tryk: Idon Tryk
Bidrag til nr. 76 sendes, helst i digital form, senest 25. august 2012 til:
Birgit Sandermann Justesen, Kollelevbakken 4, 2830 Virum
E-mail: Birgitjustesen@gmail.com

Fotokeratitis/svejseøjne Definition og diagnostiske kriterier

Transcription

Similar documents

Geo-Nyt 79 - Geografilærerforeningen

Orientering af Retsudvalget om forlængelse

Hvor gik det galt – om symptomer p den

METROPOL ERHVERV opruster med ny partner

Foreningen NORDEN Aalborg og omegn

Faglig Vejledning i forbindelse med