docwedi Tools | tætningsbånd og
download 
Report Transcription
wedi Tools | tætningsbånd og
APRIL 2010 Kviste til verden • Individuel tilpasning • Unik kvalitet • Funktions- og værdiforøgelse • Kort monteringstid • Hurtig projektering • Ventileret konstruktion • Montage uafhængig af årstiden • Mindre koordinering af faggrupper • Kvalitetssikring • Optimering af byggepladsudgifterne se mere på www.atticgroup.dk 2 D NYHE ngelig tilgæ side u n t Revi s hjemme k .d re på vo atticgroup . www ...kviste til verden Attic Group A/S Mjølbyvej 7 5900 Rudkøbing Tlf.: 62 54 15 80 Fax: 62 54 14 80 www.atticgroup.dk www.kviste.nu Side 6 Det sker ikke hver dag – måske kunén gang i livet Side 10 Tre år med Dronningerigets fornemste slot Side 16 To sider af den samme handelshøjskole Side 18 Den røde tråd er gul Side 22 Lundgaard, Tranberg og træ Side 28 Fra Kina til Strøby Egede Side 30 Der var noget galt … Side 34 Klassisk idyl – og topmoderne Side 36 Træ i et særligt LYS Side 40 Klarskovgaard – kursus med stemning Side 42 En skulptur af massive douglasbjælker Side 45 Mikadokonstruktionen Side 48 Et moderne auditorium i ahorn, stål og glas Side 52 Dragehuset holder flyttedag – igen Side 54 Vinduet i udvikling Side 56 Set på TUN BYG 2010 Forsidefoto: Peter Jarvad træ april 2010 Udgiver Træsektionen, Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 Postboks 2125 1015 København K Tlf. 72 16 00 00 trae@danskbyggeri.dk Ansvarshavende redaktør Søren Meyer Tlf. 72 16 02 26 sme@danskbyggeri.dk Redaktionssekretær Jan Hesselberg Tlf. 72 16 01 39 jkh@danskbyggeri.dk Redaktionsgruppen Søren Meyer, Dansk Byggeri Jan Hesselberg, Dansk Byggeri ISSN: 1903-9670 træ udgives af Træsektionen under Dansk Byggeri. Træsektionen er den største sektion i Dansk Byggeri med ca. 2.900 medlemmer, der samlet set udgør en meget betydelig del af tømrerfaget i Danmark og brugen af træ i byggeriet. Annoncesalg Jan Hesselberg Tlf. 72 16 01 39 jkh@danskbyggeri.dk Grafisk design MONTAGEbureauet ApS www.montagebureauet.dk Produktion Jørn Thomsen / Elbo A/S www.elbo.dk Oplag 12.500 3 Energirenovering – Energieffektivisering – Bæredygtighed Så er de her…. De rigtige og eneste bæredygtige grønne vinduer – helt igennem udført i 100 % naturmaterialer og med total u-værdi 0,6 på elementer med tre lags glasog u-værdi 1,0 med to lags glas. Elementer leveres med og uden alu – cap-front, beregnet for passivhuse og lavenergi-klasse 1 og 2. Almindelig dansk/nordisk vinduesdesign • Traditionel udadgående vinduer • Nye designmuligheder for arkitekter • Større vindues arealer • Bedre belysning • Bedre miljø • Reduceret varmetab For de som seriøst tænker på miljø-, energi-, drivhusgas- og klima-forandringer er ”Ultra Low Energy Windows®” vinduesløsningen, der er fremstillet af træ lamineret med kork som kuldebryder. Ingen komposit i plast eller andre kunststoffer. Ingen fremtidigt miljøødelæggelse. Nyhed - med Kebony/kork/fyrretræ Vores nye vindue med det norsk udviklede Kebony træ, der har egenskaber som teaktræ forener lavt udvendig vedligehold med lave U-værdier på 0,6 og endda lavere. Nyheden præsenterede vi på TUNBYG2010 - men vi er klar til at præsentere den for dig også Eneste producent i Europa som fremstiller udadgående vinduer i 100 % naturmaterialer. Kontakt os for en fremtidsorienteret vinduesløsning med udsyn - vi tænker anderledes på en jydsk måde! Houvej 166 • Ulsted • 9370 Hals • Tlf.: 98254555 • Fax: 98254787 www.ulsted.dk • info@ulsted.dk Træ på mange måder Som nyvalgt formand for Træsektionen er det en særdeles kær pligt at have forordet i dette nye nummer af magasinet træ. Jeg kalder det et magasin, fordi jeg håber, at vore intentioner om at sætte fokus på træet som byggemateriale, er af en sådan kvalitet, at træ ikke bliver arkiveret lodret men gemt, fordi det rummer inspiration og viser både nytænkning og respekt for fagets discipliner gennem århundreder. Og denne udgave af træ har en særlig bredde, vil jeg mene. Fra gamle bygninger og vinduer over nye intelligente vinduer, til det ekstravagante i at have råd til at bygge et helt enestående ”klubhus”. Eller ”Energibalance” og det nye ord, som vi kommer til at høre meget mere om: ”Eref”– og som i 2020 formentlig kræves nedbragt til et rundt 0. Fra moderne eksklusive fritidsboliger i det ligeså eksklusive Skagen, til den store restaurering/renovering/fornyelse af et helt palæ, som bringer århundreders byggeskikke frem igen. Og en privat mæcen der af egen lomme bruger et betragteligt beløb på at flytte en liden hytte – Onkel Toms Hytte – til et mere sikkert sted i Valby. Træ er holdbart og bliver oftere kønnere at se på med årene. Klarskovgård viser, hvordan 40 års intenst brug blot har gjort stedet smukkere. Og i andre artikler er der eksempler på kreativ brug af træ i læreanstalter, kollegier, skuespilhus og nyindretning af gamle rum. På klima- og energifronten har træfaget også markeret sig på den nyligt overståede TUN BYG messe, hvor 3 nye priser blev uddelt, der på hver sin måde viser, hvordan træfagets udøvere kan komme videre på en ”grøn” bølge og dermed tilbyde løsninger, som er i balance med de krav, som samfundet efterspørger i både bolig, erhverv og det offentlige. God fornøjelse og læsning af dette 3. nummer af træ. Michael Lund, formand for Træsektionen under Dansk Byggeri 5 Det sker ikke hver dag – måske kun én gang i livet Der er standardbyggerier, og så er der byggerier, som er helt ud over det sædvanlige. Sådan et byggeri har set dagens lys på det militære øvelsesterræn, som strækker sig ind i de to nordsjællandske kommuner Allerød og Furesø. På de arealer, hvor tunge militærkøretøjer førhen huserede, står i dag et af denne verdens smukkeste golfklubhuse med direkte adgang til to 18 hullers baner, designet af den internationalt anerkendte golfarkitekt Robert Trent Jones Jr. n Af Carsten Sivertsen, PR Konsortiet • Foto: Peter Jarvad På en serviet Det er en god historie i arkitektkredse, at de første skitser er lavet på Målet var at bygge bro mellem inspirationen fra amerikanske golfklub- servietter. Det siges bl.a. om Utzons Opera i Sydney. Men en serviet ber og et skandinavisk udtryk. Et andet mål var at skabe et lyst og let var faktisk den første model for klubhuset på The Scandinavian Golf hus. Huset er på én måde et traditionelt længehus, men samtidig er Club, da arkitekten skulle forklare sin idé for bygherren. Servietten ek- det blevet vredet og trukket i en sådan grad, at dimensionerne er ab- sisterer ikke mere. Men ideen er til gengæld blevet til det smukke re- solut overvældende. sultat, der i 2009 udløste Tømrerprisen fra Københavns Tømrerlaug. Det første spadestik blev taget den 19. maj 2008, og siden da har Modtagerne var Henning Larsen Architects ved arkitekt Søren Øll- byggeriet skullet gennemføres sideløbende med anlægningen af golf- gaard og Jakon A/S ved projektleder Teddy Pedersen. banen. Ikke nogen ukompliceret opgave. Håndplukkede tømrere Fire materialer For Teddy Pedersen har arbejdet med huset været en oplevelse ud Groft sagt indeholder huset kun fire materialer, som der til gengæld er over det sædvanlige: brugt meget af. Det er douglasfyr fra Schwarzwald, norsk kvartsskifer ”Vi har haft et hold af 15-20 håndplukkede tømrere, og det har na- fra Otta, tombak og glas. turligvis været en stor faglig tilfredsstillelse for alle at få lov til at løse Tømmeret er en historie helt for sig. Der er brugt douglasfyr i me- sådan en opgave. Kompleksiteten i opgaven udfordrer fagligheden, get store mængder i både T1 og T2 konstruktionsklasse. De største og samtidig har alle involverede vist et enormt engagement.” stykker er på 20 x 50 cm i 15 meters længde. Da de små douglastræer blev plantet i sydtyske Schwarzwald, var året 1890, og det var De bedste materialer første gang, Europa så denne træart. Opgaven fra bygherren var at anvende de bedste materialer til at skabe et byggeri, der gør en forskel. At forene stærke visioner om smukt og dristigt design med raffineret og solidt håndværk – og at sikre balancen mellem bygningen og omgivelserne. 6 Listeloftet er minutiøst udført, og samtidig har byggeriets mange skæve vinkler nødvendiggjort en lang række komplicerede samlinger. l Byggeriet i ta af ca. 570 m2, hvor toareal på 2. ut br et r . ha t 2 i kælderplan Selve huse og 1.450 m an pl ue st i r ge 2 1.120 m2 lig på 1.150m om huset er t nd ru en ss Terra fra 30 en hældning 2 tagflade med m 0 20 2. Der er ca. til 60 grader. ger svarer til r og brystnin 2 facade, søjle m 0 De 1.50 mursten. ca. 100.000 2 ifergulve. 1.800 m sk 2 glasfacade og m 0 60 er Der De største tømmer-dimensioner er på 20 x 50 cm i længder på op til 15 meter. Alt træarbejde er udført i douglasfyr. 8 Jakon Jakon A/S A/S er et af la er. Ja ndet kon s stø ver. A/S rste Virks løser tømr o mhe d esud er- o og to d e e g sn n talen n a m r b edke u e t r jd r e e r e p r- og vate r i bå r i s e beto sekto for b de fa nopg yghe r. g-, h arrer i oved den -, sto offen r Blan tlige dt ny og p ere o rii Køb pgav enha e r kan vn. næv nes D R By Jakon en o A/S g Op blev erae og h grun n ar til d l a g h t u s a eiB omk f i 1 ring 978 aller 280 up. V af H mio. åkon med irkso kr. o arbe mhe Pette m år jdere d en b rsen et. , der eskæ oms ftige ætte r r for ca. 4 50 firma De meget store udkragninger er med til at give byggeriet et let præg. Men konstruktionen er meget tung, og flere steder skjuler der sig stålbjælker, som er indkapslet i træ. Skiferen kommer fra Otta i Norge, og pladerne og stenene er anvendt til både tagbelægning, mure, terrasser og trapper. Ved udvælgelsen af den rette skifer var spildprocenten ekstremt høj, idet kun 10% kunne bruges. Alene arbejdet med skiferen beskæftigede otte mand i trekvart år. Henning Larsen Architects Stål er bl.a. anvendt i forbindelse med de meget store udkragninger, hvor spændet er for stort, til at tømmer kan bære konstruktionen. Henning Larsen Architects er et internationalt anerkendt I disse tilfælde er stålkonstruktionerne lagt ind i en skal af træ, så de arkitektfirma med stærke skandinaviske rødder. ikke stikker ud fra det øvrige bygningsværk. Alle synlige beslag og metaloverflader er inddækket i tombak, der i modsætning til kobber ikke bliver grønt med tiden. Siden Henning Larsen etablerede tegnestuen i 1959 har virksomheden løst en lang række opsigtsvækkende opgaver i ind- og udland. Flere af disse fremhæves i dag 3D som arkitektoniske mesterværker. Projektet stillede Jakon A/S over for nye udfordringer. Bl.a. var de meget store dimensioner i tagkonstruktionen årsag til, at opsnøringen Henning Larsen Architects har designet Operaen, Dansk måtte ske ved hjælp af 3D-teknik på en computer. En anden udfor- Design Center, Bølgen i Vejle og en lang række andre dring var, at fedtet fra boltene, som skulle anvendes til samling af de bygninger i Danmark og udlandet. mange spær, med tiden ville trække ud og misfarve træet. Derfor fik de mange tusinde bolte alle en gang affedtning i vaskemaskinen. Med klubhuset på The Scandinavian Golf Club har Teddy Peder- Virksomheden beskæftiger ca. 118 medarbejdere og har hjemsted i København. sen og hans hold fået lov at betræde nye veje: ”Byggeriet har udfordret vores faglige kunnen på helt nye områder. Det har været fascinerende, og så meget mere er vi stolte over at have været med til at skabe et enestående resultat. n 9 Tre år med Dronningerigets fornemste slot Tre fantastiske år er gået. Arbejdet er ved at være overstået, og nu står Frederik 8.s Palæ som en poleret perle. I tre år har projektleder Carsten Larsson og hans hold af tømrere fra Jakon A/S haft en del af det tunge ansvar for at bringe palæet tilbage til fordums glans og til den stand, der sømmer sig, når palæet samtidig skal være residens for Kronprinsparret og senere fungere som regentpalæ n Af Carsten Sivertsen, PR Konsortiet • Foto: Peter Jarvad Hårfin grænse 800 meter panel Indtil den 30. maj i år har offentligheden adgang til at se det fornem- Også panelerne står nu i afrenset og nymalet glans. En del af de me arbejde som ikke blot håndværkerne, men også kunstnerne har gamle paneler kunne genbruges, mens det andre steder var nødven- udført på det 250 år gamle hus. Og med respekt for både håndvær- digt at sætte nye op. I alt er der omkring 800 meter panel i palæet. kere og kunstnere kan det siges, at grænsen mellem ’kunst’ og Lofter og hvælvinger i vinduesåbningerne har tilsvarende fået en gen- ’håndværk’ visse steder er ganske hårfin. nemgribende behandling. Det har været et kolossalt arbejde – også Et eksempel på det er de smukke gamle pilastre, der er blevet fordi palæet tilbage i årtierne har været udsat for flere ændringer. En renset, bemalet og igen er kommet til deres ret. Eller de smukke af dem har været, at lofter er blevet sænket, pilastre er blevet malet tremmedøre der ligesom alle øvrige bygningselementer er blevet mi- over, og at nye ruminddelinger er sat op. nutiøst restaureret. Håndværk og kunst i en højere enhed. Asketræ er valgt som en gennemgående træsort til nyt fast inventar. Det ses bl.a. i indbyggede skabe og nogle helt nye trapper, der Gulvet meget elegant forbinder ikke blot etager, men også forskellige tids- Men også de imponerende gulve springer i øjnene. Plankerne er leve- aldres stilarter. Trappernes stabilitet sikres af en stålkerne, mens alle ret af Dinesen Gulve, og ca. 1.000 kvadratmeter er lagt til erstatning synlige flader er skabt i asketræ. af de planker, der var slidt op. ”En af forklaringerne var, at der er fjernet parketgulve og rumind- Tidens tand delinger, og at det gulv, der dermed kom for dagens lys, var arret og Historien om træet i Frederik 8.s Palæ er både historien om tidens ødelagt”, siger Carsten Larsson. tand og om uforgængelighed. Forfaldet har fx ramt tagkonstruktio- Visse steder har det dog været muligt at bevare de 250 år gamle nerne, hvor råd og svamp har sat et tydeligt præg og affødt behov for fyrretræsgulve, som så i stedet er nænsomt restaureret. Nogle af de omfattende udskiftninger. Derimod har det været muligt at bevare en gamle planker har været op til 50 mm tykke. De nye planker har en stor del af de originale vinduer. I hovedtræk er de fra 1700- og tykkelse på 38 mm og varierer i bredden fra 250 til 300 mm. 1800-tallet og fremstillet i en fantastisk kvalitet, der kan holde mange De store længder har enkelte steder været en udfordring, fordi det hundrede år endnu. simpelthen har knebet med plads nok til at få planker på op til 14,5 meter ind. ”Et sted havde arkitekten regnet ud, at der skulle slås hul i murværket for at få plankerne ind, men med muskelkraften fra fire stærke tømrere lykkedes det alligevel at få kantet dem uden om forhindringerne”, fortæller Carsten Larsson. 10 De lette tremmedøre er blevet renset helt af og derefter igen forsynet med maling og forgyldning. Et tidskrævende pillearbejde. Jack Andersen (t.v.) har været formand på Jakon A/S hold på 12 tømrere. Han har været i virksomheden i 12 år, ca. halvt så lang tid som projektleder Carsten Larsson (t.h.). Det er i øvrigt første gang, de to arbejder sammen. Visse steder er der kommet vinduer, hvor der ingen var i forvejen. Flere steder er palæets facader nemlig forsynet med bemalinger, der på afstand ligner vinduer, men som alene er anvendt af kosmetiske årsager. De nye vinduer er ligesom de øvrige forsynet med mundblæst glas. Tæt dialog Indretningen af palæet, valg af materialer og andre væsentlige beslutninger har fra starten været nøje afstemt med Kronprinsparrets ønsker, og parret har også løbende været på besøg for at følge arbejdets udvikling. Det gælder bl.a. tilblivelsen af de mange kunstværker, Konvektorristene er omhyggeligt indpasset i de nye gulve, så op- som sætter deres spændende præg på palæet. Også her har holdet varmningen af de store rum kan opretholdes uden at forstyrre det fra Jakon A/S været involveret: smukke helhedsindtryk. ”Alle lærreder og rammelister har været taget ned og er blevet forstærket. I dag kan offentligheden så glæde sig over at se, hvordan nogle af samtidens bedste kunstnere har vist deres færdigheder i det palæ, der om ikke så lang tid skal være en storslået ramme om Kronprinsparrets hverdag”, siger Carsten Larsson. Flere af de gamle vinduer er bevaret i flot stand på trods af, at nogle af dem er mere end 200 år gamle. Alle er dog blevet renset og har fået ny maling. 12 Fakta Frederik 8.s Palæ, eller Brockdorffs Palæ, blev bygget i 1750-60 for baron Joachim Brockdorff under hofbygmester Niels Eigtveds ledelse. Efter Eigtveds død i 1754 fuldførte generalbygmester Lauritz de Thurah byggeriet. Brockdorff døde i 1763, hvorefter overhofmarskal A.G. Moltke erhvervede palæet. To år senere solgte han palæet til Frederik 5. Fra 1767 tjente palæet som Landkadetakademi. Under den nødvendige ombygning sænkede man loftet i Riddersalen, hvorefter den blev brugt til gymnastik. I 1788 blev landkadetterne skiftet ud med søkadetter. Efter Slaget på Reden i 1801 blev der behov for flere søkadetter. Pladsproblemet blev løst ved at forhøje palæets Der er flere steder sat nye trapper inde i palæet. Her et trapperum, mellembygninger med en etage, som det var sket med hvor Olafur Eliasson har leget med vandmotiver. Lamperne på siden de øvrige palæer nogle år forinden. skal ses som bobler, der stiger op mod vandspejlet øverst i billedet. Ombygning i empirestil Kadetterne måtte rømme palæet, da Frederik 6. ønskede sin datter Vilhelmine og tronfølgeren Frederik 7. bosat i palæet efter deres bryllup. Arkitekten Jørgen Hansen Koch foretog en gennemgribende ombygning i empirestil i 1828-30. Ægteskabet mellem Frederik 7. og Vilhelmine opløses i 1837, og palæet husede herefter skiftende medlemmer af kongefamilien, indtil Kronprins Frederik 8. flyttede ind i 1869. Frederik 8. blev konge i 1906, og palæet blev herefter opkaldt efter ham. Palæet blev i 1935-36 istandsat af kgl. bygningsinspektør Thorvald Jørgensen til brug for det daværende tronfølgepar, Kronprins Frederik 9. og Kronprinsesse Ingrid. Dronning Ingrid boede i palæet indtil sin død i november 2000. (Kilde: Slots- og Ejendomsstyrelsen). Læs mere om Amalienborg og besøgsmuligheder på Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmeside: www.ses.dk n I Spisestuen er der lagt et helt nyt gulv til erstatning for det gulv, der Her er det oprindelige gulv blevet repareret. Det var tidligere dækket ikke kunne mere efter 250 års brug. Rummet har ligesom resten af af et parketgulv, men det oprindelige fyrretræ er nu igen kommet Palæet fået en gennemgribende renovering af alle bygningselemen- til ære og værdighed. Plankerne er flere steder blevet forstærket i kanterne med lister. ter. Kasper Bonnén står bag vægudsmykningen i Spisestuen. ̊ 14 To sider af den samme handelshøjskole Historie og innovation i den samme bygning. Fra den ene side er Råvarebygningen, som i dag bruges af Copenhagen Business School, tro mod Den Kongelige Porcelænsfabrik. På den anden side har bygningen, der er renoveret og tilbygget af Elindco Byggefirma A/S, en imponerende glasfacade n Af Jan Broch Nielsen • Illustrationer: Elindco Byggefirma A/S Er bygningen ny eller gammel? kommer trægulve i samspil med indvendige, buede vægge, der er Det spørgsmål kan man næsten ikke undgå at stille, hvis man besø- beklædt med seks millimeter tyk filt i kraftige farver. ger den renoverede og ombyggede Råvarebygning, der i sin tid blev opført som en del af Den Kongelige Porcelænsfabrik – men som i Filten giver de enkelte etager deres særlige udtryk og bidrager samtidig til at regulere akustikken. dag tilhører Copenhagen Business School (CBS) og huser forskning og undervisning samt administration. Set fra gården har Råvarebygningen et klassisk udtryk, hvor den Entreprenør med 100 tømrere Projektets hovedentreprenør, Elindco Byggefirma A/S, er en 42 år gam- oprindelige facade med koblede vinduesrammer er bevaret. mel virksomhed. Fra begyndelsen en tømrervirksomhed, startet af en Set fra Frederiksberg Have har bygningen derimod en nærmest futu- lille gruppe tømrersvende. I 1971 vandt Elindco Byggefirma A/S apte- ristisk glasfacade, som ville have vakt umådelig opsigt først i ringsentreprisen på Herlev Sygehus og fik derved sit store gennembrud. 1950’erne, da Råvarebygningen blev opført. I øvrigt som en af de se- I dag præsenterer adm. direktør Steen Justesen virksomheden neste udbygninger af porcelænsfabrikken, der blev etableret i områ- som en ”entreprenørvirksomhed med egenproduktion af tømrer- det mellem Smallegade og Søndre Fasanvej allerede i 1882. snedkerarbejde”. Svaret på det indledende spørgsmål er da også, at Råvarebygningen på én gang er både ny og gammel. Forvandlingen fra råvarelager til moderne undervisningsinstitution Med cirka 100 tømrere ansat, er Elindco et af Danmarks største firmaer inden for træbyggeri. Egenproduktionen skaber cirka én tredjedel af den samlede omsætning. er sket gennem lige dele renovering og nybygning – stort set med en Virksomheden klarer sig godt trods de generelt dårlige tider for skillelinje midt gennem den 16 meter brede bygning, der har et sam- byggebranchen. Faktisk blev det seneste regnskabsår, med et resul- let etageareal på 2.400 m2. tat på cirka 18 mio. kroner og en omsætning på 265 mio. kr., det - Bygningens sydlige del er nyopført med elementsøjler, opsvejste bedste i Elindco Byggefirma A/S historie. stålbjælker og filigrandæk som etageadskillelse, fortæller projektleder Poul B. Jørgensen fra projektets hovedentreprenør, Elindco Bygge- Klar koncept bag succes firma A/S fra Jyllinge. Bag succesen ligger et klart koncept, som det 75 mio. kroner store projekt for CBS er et godt eksempel på. Glasfacade spejler parken Glasfacaden er imponerende. 600 kvadratmeter Semi Structural Glazing, i den offentlige sektor, og vi har specialiseret os i sygehuse, skoler og hvor glaspartierne er monteret i forskellige vinkler og limet sammen i de institutioner. Vi foretrækker at være hovedentreprenør, og vi fokuserer lodrette samlinger. Indefra giver det en fantastisk udsigt til en af Køben- meget på udvikling af kompetencer og uddannelse af medarbejder- havns smukkeste parker. Udefra spejler glasset de grønne træer på or- ne, siger Steen Justesen. ganisk vis, så overgangen fra park til handelshøjskole knapt bemærkes. Indvendigt er det mest markante træk ved bygningen et trappefor- 16 ”Elindco bygger udelukkende for professionelle bygherrer, primært Elindco Byggefirma A/S har mange opgaver for Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Tidligere har virksomheden løb, der er bygningens samlende element, og som samtidig udgør bl.a. været med ved opførelse af Ferring i Ørestad og Den Sorte Dia- gulvet i et stort auditorium opbygget nærmest som en arena. Hertil mant samt ved renovering af Hovedbanegården i København. n Råvarebygningen Bygherre: Copenhagen Business School Arkitekt: Henning Larsen Architects A/S Ingeniør: Moe & Brødsgaard A/S 1 Hovedentreprenør: Elindco Byggefirma A/S 2 3 4 1. Den store glasfacade mod syd spejler Frederiksberg Have. 2. Indvendigt har Råvarebygningen en markant trappekonstruktion, der fungerer som bygningens samlingspunkt. 3. Stilladserne i forbindelse med opførelse af trappen var lidt af en logistisk udfordring for projektets hovedentreprenør, Elindco Byggefirma A/S. 4. Indvendigt har bygningen krumme gipspladevægge med seks millimeter tyk, farvet filt. 17 Den røde tråd er gul Det var stort, da Træsektionens nye formand og hans makker fik fladskærme – så var der noget at sætte gule sedler på n Af Bjarne Madsen • Fotos: Bjarne Madsen Nød lærer som bekendt upåklædt kvinde at spinde. Og for meget Der har været andre gule elementer i succeshistorien om to tømrer- ”fritidsarbejde” lærer et par nordjyske tømrersvende at få et CVR- svende, der for 13 år siden blev enige om at gå egne veje. nummer. Så kan der komme gang i drømmene og planerne ved køk- - Der gik et par år, efter at vi var startet, hvor vi ikke havde compu- kenbordet om at skifte den metalblå Nissan og den hvide Toyota Hi- tere. Men da vi så fik det, skulle vi da også have fladskærme. Dem Ace, begge af ældre årgang, ud med et par nye køretøjer. var vi vældig stolte over. Og de var også praktiske – så havde vi et - Hvis det virkelig skulle lykkes os at få to nye servicebiler, var der ikke så meget mere at opnå. Men det er jo blevet til lidt mere … En nordjysk underdrivelse, der er til at få øje på. Siden Michael Lund og sted at sætte alle vores gule sedler op, fortæller Michael Lund med et grin. Det var nu ellers ikke fordi, Michael Lund og Henrik Staun fik den Henrik Staun satte sig sammen ved køkkenbordet i 1997, har Dagbla- mest forrygende start på deres fælles satsning. De tog springet til at det Børsen syv gange måttet rykke ud med en ”Gazelle”. Den dynami- etablere selvstændigt firma, da Michael Lund blev spurgt, om han ske duo er flyttet et par gange for at skaffe ekstra albuerum, og nu bor kunne lave en overetage og en vinduesudskiftning. Lund & Staun i en tidligere møbelfabrik i Svenstrup syd for Aalborg - Det var chancen for at starte selv. Vi sagde vores job op i det firma, med drive-in lager og tæppe på lagergulvet. Der er 25 timelønnede på hvor vi arbejdede. Så ringede ham med overetagen og vinduerne og lønningslisten og ni i administrationen. Michael Lund er nyvalgt formand annullerede ordren. Men tiden og ånden var med os, konstaterer for Træsektionen under Dansk Byggeri. Og forhåbningerne om med ti- Henrik Staun. den at kunne drive det til udskiftning af Nissan og Hi-Ace er blevet til 22 servicebiler, alle med logoet ”Lund & Staun – til nytte og gavn”. En Lund & Staun’er Og de er gule. Og allerede hen på efteråret i 1997 måtte Michael Lund og Henrik Staun i gang med en procedure, de ikke havde prøvet før. De skulle Kendte i området til at ansætte folk. En svend og en voksenlærling. Siden har de prøvet - Man kan godt sige, at den røde tråd er gul. Vi har fået lavet en det en del gange. kendskabsanalyse for at se, hvor kendt firmaet er i området Aalborg, - Nye medarbejdere begynder altid med halvanden time hos Michael. Nibe og Støvring. Vi er det næstmest kendte firma i byggebranchen. De går alt igennem, og når den nye kører herfra, er han ikke ny længere. De fleste kender de gule biler og skurvogne fra Lund & Staun, fortæl- Så er han fuldt klædt på som en Lund & Staun’er, fortæller Henrik Staun. ler Michael Lund. 18 Antilopefarmen med Gazeller på række vidner om en stribe af rigtig gode år for Lund & Staun. Syv gazeller blev det til i løbet af otte år viser Michael Lund. Et vigtigt element i de halvanden time på chefens kontor er at lære, at Gazellefarmen hos Lund & Staun skal der også altid være tid og plads til fru Jensens Fire år forinden havde Michael Lund og Henrik Staun lagt grunden til skyggelister. en ganske imponerende gazellefarm. I 2001 vandt de for første gang - Vi har etableret en stærk serviceafdeling, der laver alt for private en ”Gazelle” i Dagbladet Børsens årlige opgørelse over firmaer i og erhvervslivet. En medarbejder fokuserer helt på de små opgaver. vækst. I løbet af de næste syv år skulle det blive til yderligere seks af Selv i de travleste tider har vi ikke nedprioriteret hr. og fru Jensen. Det de lynhurtige dyr til samlingen. er vigtigt, selv om der i perioder kan være masser af hoved- og totalentrepriser, forklarer Michael Lund. - I 2004 sprang vi over gazellen. For første gang i firmaets historie måtte vi notere røde tal i regnskabet. Vi overvejede situationen og fandt ud af, at vi simpelthen ikke havde organiseret os godt nok. Vi Skulder ved skulder i kostalden drønede begge rundt og satte termoruder i samtidig med, at vi drev Da han og Henrik Staun skabte Lund & Staun i 1997, var det Henrik virksomhed. Så besluttede vi at begynde at opføre os som ejere og Stauns kostald, der dannede ramme om det nye tømrerfirma i det ledere. Vi delte funktionerne op og tog på ejerlederkursus i Dansk nordjyske. Efter at have siddet skulder ved skulder i et kontor, der Byggeri. Michael overtog styringen af administrationen og økonomi- simpelthen ikke gav mulighed for andet, overtog de i 1998 et mindre en, mens jeg koncentrerede mig om salg og marketing, fortæller tømrerfirma, og året efter rykkede makkerparret ind i det tidligere Henrik Staun. tømrerværksted i Sønderholm mellem Nibe og Aalborg. Men der var mere i duoen. De nye og større omgivelser rakte kun i Makkerparret havde tilsyneladende ramt en rigtig model for deres firma. Både i 2005, 2006, 2007 og 2008 blev gazelle-bestanden øget. fire år. Så måtte der en total ombygning til, og på matriklen i Sønderholm blev det til 1.100 kvadratmeter under tag. Kort tid forinden hav- På job i Singapore de Lund & Staun købt en mindre murerforretning. - 90 procent af vore opgaver er inden for en radius af 30 kilometer - Da troede vi, at det var målet, vi nu havde nået. Vi havde 25 mand i arbejde, store lokaler, og i 2005 sørgede vi for, at vores gode formand, René Boye, ikke rendte andre steder hen. Vi gjorde ham til her fra Svenstrup. Men vi har da også haft seks mand i Singapore, beretter Michael Lund. - Du mener Silkeborg? medejer af firmaet ved, at han fik mulighed for at købe 10 procent af - Nej. Singapore! Vi fik en henvendelse, om vi kunne skille det indven- aktierne, fortæller Michael Lund. dige af en færge ad, mens den sejlede fra Singapore til Aalborg, hvor 19 Lund & Staun – til nytte og gavn. Både logoet og de rapsgule biler og skurvogne har været med til at gøre makkerparret Michael Lund og Henrik Staun til et par nordjyske kendisser. Den klassiske montering af en håndvask i en bordplade kan godt give anledning til et par gode råd på værkstedet. ”Husk at der skal skæres INDEN FOR stregen”. den så skulle omdannes til luksusliner. Gulve, vægge og andet skulle pilles fra hinanden, og det klarede vi så med seks mand, som var på søen i fire uger. Indtil videre har Lund & Staun ikke kastet sig over flere søværts opgaver. Til gengæld har Michael Lund udviklet lidt af et speciale, når det gælder renovering af kirker. - Det er en lidt speciel niche. Men meget spændende. Vi har restaureret kirken i Øster Hornum, Godthåb Kirke og Klokkerholm Kirke. Men vi er også gode til opgaver for industri og erhverv. Og så har vi en rigtig stærk niche i ombygninger og tilbygninger for private, fortæller Michael Lund. Minister og modeshow Selv om der i Nordjylland også kun er 24 timer i døgnet, finder både Michael Lund og Henrik Staun tid til mange andre fornøjelser end det rent arbejdsmæssige. Michael Lund er som den eneste fra byggebranchen medlem af ”Advisory Board” ved Tech College Aalborg. Renovering af et parcelhus i Gistrup uden for Aalborg. Mester har lagt vejen omkring og konstaterer, at arbejdet lever godt nok op til Lund & Staun-kvaliteten. Henrik Staun er med i Business Network International. Sammen har de to arrangeret en temadag med daværende videnskabsminister Helge Sander, og værkstedet har dannet ramme om et modeshow. Når der går rendyrket fritid i det, er begge makkere til både jagt føring. Det bliver til 6-800.000 kroner om året, og det er meget for et og rejser – og dermed også jagtrejser. Henrik Staun er lokalformand byggefirma. Det betyder så, at vi får besøg af omkring 300 gæster, for Venstre og driver også lige 30 hektar økologisk landbrug. Michael når vi holder reception i nye lokaler, fortæller Michael Lund. Lund tager en tørn i skolebestyrelsen og passer sin vindmølle. Tennis 20 foreninger. Vi bruger faktisk en procent af omsætningen til markeds- Nu kan han så også skrive ”Formand” på sin lange liste over gøre- og idrætsforeningen er også med på aktivitetslisten, for den lokale mål. Forfremmelsen fra næstformand til formand sætter ham i spid- idræt har altid betydet meget for både Lund og Staun. sen for Træsektionen. Af Dansk Byggeris cirka 6.300 medlemmer er - Vi støtter med glæde det store, frivillige arbejde i de lokale idræts- omkring 2.900 fra Træsektionen. n 21 Lundgaard, Tranberg og træ Lene Tranberg, der efter Lundgaards død i 2004 har videreført tegnestuen Lundgaard & Tranberg, sammen med 7 partnere, er en af vor tids mest fremtrædende danske arkitekter. Striben af anderledes og specielle byggerier er lang – ligeså listen over nationale og internationale priser, som Tegnestuen Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S er blevet hædret med gennem årene. Her skal blot fremhæves et par byggerier, som træ gerne vil nævne, idet der i disse byggerier indgår meget træ – og ofte på en helt ny måde n Af Jan Hesselberg • Fotos: Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S Tietgenkollegiet i Ørestaden med 360 værelser og 26.800 m2 var et De 7 etager gennemskæres af 5 lodrette snit, der fungerer som ad- prestigeprojekt som Nordea Fonden indbød 4 arkitektfirmaer til at gang til kollegiet og gårdrummet i centrum. Stueetagen indeholder komme med et bud på tilbage i 2002. festsal, studie- og it-rum, musik og mødelokaler, cafe, vaskeri og cy- Det blev Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S, der tænkte ud over kelparkering. De øvrige etager indeholder de 360 værelser, hvor fæl- normale firkantede grænser med en cirkulær og meget utraditionel leskøkken, opholdsrum og terrasser vender ind mod gårdrummet. bygning, som vandt konkurrencen. Siden 2006 har Tietgenkollegiet Terrasserne er store nok til at rumme afsnittets beboere, og naturligt ligget som et landemærke i Ørestaden: Den danske tegnestue skabte nok danner de rammen om fællesspisning og grillaftener i sommer- arkitektur i verdensklasse. Bygningen er præget af organiske materia- halvåret. Det giver gårdrummet en helt speciel atmosfære, når man ler som beton, glas, tombak og andre træsorter overalt. Der er mas- fra sin egen terrasse kan se, at de andre afsnit også holder fælles- ser af træ i bygningen, og da Lene Tranberg i 2006 modtog Træpri- spisning og hygge. Beboerne har for længst udråbt Tietgenkollegiet sen for byggeriet, blev der bl.a. sagt: ”Det smukke samspil mellem til verdens bedste. Så Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S kan være træets materialitet, beton og kobber er elegant udført og innovativt. stolte af dette byggeri. For en gangs skyld er vi fri for gipsvægge, lister og fodpaneler. De la- Værelserne på Tietgenkollegiet er på hele 30 m2, egen altan og fin kerede krydsfinérplader, der til tider er udsmykket med supergrafik, udsigt og en masse fællesfaciliteter som f.eks. et klassisk musikrum. følger lysindtaget og skaber bløde toner i interiøret.” Og ikke at forglemme – en smuk bygning med design og masser af ”Selv karme og rammer i vinduerne er i ædeltræ, så på sigt bliver vedligeholdet også mindre. Og med de mange fremspring bliver cir- træ. Huslejen som i dag er 3.300 kr./måned, er dog også højere end for andre kollegier i området. kelformen brudt og det giver et spil i den udvendige facade – her har 22 de studerende frit udsyn til omgivelserne og de to kanaler, som løber Nyt skuespilhus på hver side af bygningen. Ind mod cirklens centrum ligger alle fæl- Med det nye skuespilhus for enden af Nyhavn ud til havneløbet har lesfaciliteter, og det åbne rum i midten danner, med græs og træer, Tegnestuen Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S skabt et lige så en oase for de logerende.” Kig blot på billederne. markant hus som Operaen skråt overfor, på den anden side af havne- 23 løbet. Skuespilhuset er på 21.000 m2 og blev opført af Pihl & Søn A/S i totalentreprise til den budgetterede pris, hvilket tidligere er omtalt i Dansk Byggeris medlemsblad BYGGERIET. Her er en gangbro af tommetykke egetræsplanker, der hviler på skrå egetræspæle solidt plantet i havnebunden, brugt til at skabe en helt ny passage – næsten svævende – rundt om skuespilhusets facade, således at fodgængere og cyklister kan passere skuespilhuset ud mod vandet, eller sidde ved cafeens borde og nyde mad og drikke. Indenfor er gulvbelægningen i den store foyer også egetræ – højkantparket fra Woodfloor – små massive stave, der er stillet på højkant (uden not og fer), hvor hver stav måler 23 mm i tykkelse, 8 mm i bredde og 160 mm i længde. Samme gulv går igen på trapper og i hængebalkonerne i det store scenerum. Gulvet er ifølge Woodfloor velegnet til lokaler med høj belastning, som det er tilfældet her, og kan tåle mange afslibninger. Sammen med det flotte tegl, som er opmuret i mange forskellige fremspring i murene, giver det rummene hygge og præg af naturmaterialer. Andre projekter Ny tilbygning til Trapholt Møbelmuseum i Kolding. Her har Tegnestuen i 1996 opført en selvstændig bygning, der huser museets omfattende samling af møbler samt en udvidelse af museets foyer og caféområde. Udstillingsområdet ligger under terræn, men ved at udforme rummet som et kvadrat rundt om en atriumgård får man et stort lysindfald, så fornemmelsen af ”kælder” helt er væk. Rummet er nærmest klassisk med dets plankegulv og listeloft i træ. Ny mødesal for Løgumkloster Refugium på 250 m2. Her vandt tegnestuen konkurrencen i 2008, og bygningen skal opføres helt i træ med en massiv loftkonstruktion med masser af limtræselementer, der alligevel syner let og luftig. Projektet bliver til med støtte fra Edith & Gotfred Kirk Christiansens Fond, og er ikke færdiggjort. n 24 Gangbroen omkring det nye skuespilhus i Nyhavn, er blevet en del af Københavns udflugtsmål. 25 Blå bog Lene Tranberg, f. 1956 Uddannet på Kunstakademiet 1978-84 1983 tegnestue med Boje Lundgaard som partner. De har især markeret sig med et afdæmpet, nutidigt boligbyggeri, fx Solvænget, Nr. Alslev (1989) og Allerød Have, Allerød (1990), samt med flere monumentale kraftvarmeværker, fx i Horsens (1990-91) og Faaborg (1996). I perioden 1986-98 har Lene Tranberg tillige undervist på Kunstakademiet. Sammen med Boje Lundgaard vandt Lene Tranberg i 2002 konkurrencen om et nyt skuespilhus til Det Kongelige Teater ved Kvæsthusbroen i København, opført 2004-08. Et andet nyere værk er Kilen til Copenhagen Business School (indviet 2005). Efter Lundgaards død i 2004 har Lene Tranberg videreført tegnestuen med nye partnere. I 2006 modtog hun C. F. Hansen Medaljen. Træprisen i 2006 for Tietgenkollegiet. Tre år i træk har Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S modtaget den prestigefulde ’RIBA European Award’ af Royal Institute of British Architects; 2006 for fakultetsbygningen ’Kilen’ for Copenhagen Business School på Frederiksberg, 2007 for Tietgenkollegiet i Ørestad Nord, og 2008 for Det Kongelige Teaters nye skuespilhus i København. 26 Gulve skaber rum Gulvet er rummets bærende element. Det skal skabe den perfekte baggrund for videre indretning og danne et solidt fundament for alle rummets aktiviteter. Lange, brede og uopslidelige gulvplanker understøtter rummets karakter og giver ro til den øvrige indretning. Dinesen specialfremstiller hvert eneste gulv, så det passer til rummene. Uanset om det er et slot, en herregård eller en moderne bolig. Dinesen Douglas, 35 mm tykke og 45 cm brede planker. Længder op til 15 meter. Saatchi Gallery, London Arkitekt: Allford Hall Monaghan Morris Dinesen Klovtoftvej 2, Jels 6630 Rødding T +45 7455 2140 info@dinesen.com www.dinesen.com Showroom: Sturlasgade 12 G 2300 København S T +45 3311 2140 Dinesen udstilling: Paustian Århus Skovvejen 2 8000 Århus C FOUNDING PATRON OF SAATCHI GALLERY Fra Kina til Strøby Egede De er kommet langvejs fra. Men nu ligger de der, de kinesiske rør, som pryder en af Danmarks mange stråtækte bygninger. Tækkemand Finn Guld og hans mandskab kan konstatere, at endnu en opgave er afsluttet med succes. Og ejendommens ejere kan glæde sig over, at de atter valgte stråtag til den firelængede gård på Østsjælland n Af Carsten Sivertsen, PR Konsortiet • Foto: Peter Jarvad Der var nemlig andre bud på en erstatning for de godt 800 kvadrat- Miscanthus meter stråtag, da tiden for en udskiftning for nogle år siden nærmede De kinesiske rør er intet særsyn i Danmark. Faktisk er der en udbredt sig. Ejerne overvejede nemlig et tegltag. handel med strå på kryds og tværs af landegrænser og fra kontinent Men for det første er et tegltag ikke billigere end et stråtag. For det til kontinent. For Finn Gulds vedkommende kommer de fleste tagrør andet skulle hele den bærende konstruktion ændres, hvilket ville fra Estland. I Danmark produceres der ikke rør nok til at dække efter- medføre en fordobling af udgifterne, og for det tredje … så var der spørgslen. kærligheden til det, der betegnes som verdens ældste tagbelægning. Inden for de seneste år er der dog gjort en stor indsats for at afprøve muligheden for at bruge Miscanthus – også kaldet Elefantgræs Topmoderne Stråtag er på en og samme tid et levn fra gamle dage og et topmo- ”Det ser meget lovende ud, og forskellen er bl.a., at Miscanthus derne og levende håndværk. Det sidste ses måske mest uden for kan dyrkes på markarealer i modsætning til de vandområder, hvor de landets grænser, hvor især hollænderne konstant bryder nye grænser traditionelle tagrør vokser. Det gør det væsentligt lettere at høste røre- for, hvad et stråtag kan bruges til. Det kan være pagodelignende byg- ne”, siger Finn Guld. ninger med et tagareal på flere tusinde kvadratmeter. Det kan være På ejendommen i Strøby Egede ligger der et lag tagrør på 27 cm, lodrette facader på et cirkelrundt bibliotek, eller måske taget på en og på rygningen er der brugt lyng, som bliver holdt fast af kyllingenet fire etager høj beboelsesejendom. og af rygtræer i kløvet eg. ”Vi kan lære en hel del af hollænderne”, siger tækkemand Finn Guld: ”Der er en meget høj faglig standard blandt de danske tække- Lyngen er ikke egnstypisk, men den er effektiv og kan holde i 10-15 år. Man plejer at sige, at ’lyngen holder tækkemanden væk’, og i det hele taget er et stråtag en holdbar klimaskærm. Det gamle mænd, og vi vil gerne udfordre arkitekter og bygherrer til at tænke tag havde ligget der i ca. 25 år og kunne for en dels vedkommende meget mere i stråtag. Det er en meget stoflig tagbelægning, og det er godt have holdt endnu 10 år. Men ejerne ønskede en total udskift- samtidig et yderst holdbart naturmateriale. Hollænderne har været ning. Og en af gevinsterne er dermed også, at ejendommen i dag kreative i deres anvendelse af stråtage, og jeg håber, at det kan få en fremstår som en enhed. n afsmittende effekt i Danmark.” 28 – til tækning: Et moderne stråtag lægges oven på en brandhæmmende dug, og selv om det ikke er et krav fra forsikringen, har indehaverne af ejendommen i Strøby Egede valgt at installere en brandmelder. Ledningen løber hele vejen rundt langs tagskæg og rygning og vil i tilfælde af brand smelte og dermed slå alarm ved en temperatur på mere end 180 grader. Tækkemand Thomas Guld er anden generation i virksomheden. Sammen med kollegerne har han arbejdet på ejendommen siden 2008. Blandt opgaverne har også været udskiftning af vinduer og døre, ombygning af indgangsparti, etablering af vinterhave og tilpasning af kviste. Godt 800 m2 nyt stråtag pryder nu ejendommen. I perioder har otte tækkemænd været beskæftiget på projektet. 29 Der var noget galt … … men nu er håndværkerne færdige, og Dybbøl Mølle maler helt fint igen n Af Bjarne Madsen • Fotos: Bjarne Madsen ”Der er noget galt i Danmark – Dybbøl Mølle maler helt ad helved’ til” - Vi var trygge ved, at det blev Morten og hans folk, der skulle udføre sang John Mogensen. Mange år senere gjorde den det igen, møllen på arbejdet. Når man får lov til at arbejde med kirker, så kan man noget, Dybbøl Banke. Den malede helt ad h…… til. Men efter genvordigheder konstaterer mølleforvalter Steen Jørgensen anerkendende. og retssager er det ganske vist: Dybbøl Mølle maler aldeles udmærket. - I forvejen er vi hus-håndværkere på Dybbøl Mølle, og den tilsynsfø- - Vi arbejder på at få møllen på finansloven. Det vil gøre en kæm- rende arkitekt kender os. Vi tager os også af Slotsmøllen i Sønder- peforskel. Det vil nemlig betyde, at vi kan have håndværkerne til at borg og har arbejdet på Nybøl Mølle. Sidste år renoverede vi fire præ- lave forebyggende vedligeholdelse, i stedet for at skulle reparere, stegårde. Renoveringen af det over 50 meter høje tårn på Sottrup siger mølleren anno 2010. Han hedder Steen Jørgensen og er skole- Kirke var en sjov opgave. I det hele taget har vi det godt med restau- og aktivitetsmedarbejder ved Historiecenter Dybbøl Banke. Og der- rering af gamle bygninger, fortæller Morten Anker Petersen. med manden, som mange besøgende forbinder med Dybbøl Mølle. Tusindvis af skoleelever har været på besøg i og ved det dansk-natio- Fortiden bedre end gipsplader nale symbol, og hørt beretningen om de voldsomme kampe både i Og det er ikke kun chefen, der kan se spændende udfordringer i at 1848-49 og igen i 1864. Og om hvordan møllen blev ødelagt under rumstere med fortiden. begge de slesvigske krige, men blev bygget igen. ”Tvende gange skudt i grus, atter rejst som møllehus”, som Thor- - Vores svende elsker det. De gider ikke være i et stort tømrerfirma og sætte gipsplader op fra morgen til aften. Mange af materialerne er dur Thomassons mindedigt forkynder på mindepladen på møllen. vi nødt til at forberede på vores eget værksted. Vi har særlige leveran- Hvis Thordur Thomasson havde skrevet sit digt i dag, havde han må- dører af blandt andet fæhår, til at blande i mørtel, og af tjærekit. Og ske skrevet ”trende gange”. For den gamle mølle begyndte så småt at nogle af folkene får simpelthen et speciale i at arbejde med gamle minde om en saneringsmoden bygning efter fejlslagen restaurering. ting. Det er spændende at være sjette generation i firmaet og få lov til at arbejde med de gamle bygninger. Jeg var nok ikke tømrermester, Sjette generation Men for et lille års tid siden skete der noget. En voldgift kastede skylden for møllens sørgelige forfatning i alle retninger. Alle involverede hvis jeg bare skulle lave parcelhuse, vurderer Morten Anker Petersen. Striben af udfordringer på Dybbøl Mølle har da heller ikke overrasket de to tømrer-generationer i Avnbøl. parter fik del i skylden, og der blev fastsat erstatning. Andre håndværkere kunne gå i gang med en oppudsning af møllen og reparation Det så skidt ud af rundgang og vinger. - Til start var det kun planen, at der skulle skiftes lidt brædder på Det blev sjette generation af familievirksomheden Tømrer- og 30 møllen. Da vi begyndte at fjerne de gamle brædder, mødte vi råd. Snedkerforretning Karl D. Petersen ApS i Avnbøl, der sikrede sig tjan- Huller i det gamle træværk var fyldt ud med cement. Og i det hele ta- sen med rundgang og møllevinger i licitation. Sjette generation i det get så det skidt ud. Heldigvis tog det ikke lang tid for tilsynet at be- 183 år gamle firma hedder Morten Anker Petersen og er bygnings- slutte, at der skulle mere til end at skifte brædder. Så vi har repareret konstruktør. På sidelinjen stod femte generation bi med råd og dåd i lidt på møllehatten og vingerne, har lappet og smurt. Mekanikken skikkelse af tømrermester Svend Anker Petersen, der overlod tøjlerne med de 128 træklapper, der justerer hastigheden på vingerne, er ble- til sønnen for fire år siden. vet repareret, og der er skiftet bolte. Vindrosen røg af under en storm, Da der gik jura i møllen ringe. Dermed var der overhængende fare for afskalning. Samtidig Nationalklenodiet Dybbøl Mølle blev genstand for en juridisk strid, var arbejdet udført under vejrlig, der medførte yderligere risiko. da den oprindelige restaurering startede i 2003 og kom til at løbe Også måden, arbejdet var udført på, var kikset. helt af sporet. Møllen blev restaureret med forkerte materialer, og Først i 2009 blev problemerne løst. Egentlig skulle mørtelen ka- restaureringsarkitekt, bygmester, leverandør af byggematerialerne stes på ”som i gamle dage”, og temperatur og luftfugtighed skulle og håndværksmester kunne ikke enes om, hvordan man skulle af- være optimale. Et tysk firma klarede sagen ved at sprøjtepudse hjælpe problemerne. møllen, hvorefter lokale håndværkere finpudsede. Træarbejdet tog Nationalmuseets Bevaringsafdeling konkluderede, at tilslaget af hydraulisk kalk i den puds, som møllen skulle forsynes med, var for Tømrer- og Snedkerforretning Karl D. Petersen ApS sig af med to svende og en lærling fast på møllen under restaureringen. 31 så den skulle også repareres og sættes på plads. Og så har vi jo for- ke, og her gør Steen Jørgensen og hans folk en dyd af, at det skal nyet rundgangen, fortæller Morten Anker Petersen. være en levende oplevelse at besøge nationalklenodiet på Dybbøl Rundgangen er møller-fagsprog for gangbroen rundt om maven på møllen. Dybbøl Mølle ligger 67 meter over havet, og hvis ellers vej- Banke med de gamle skanser og møllen. - Når vi har skoleklasser på besøg, er det en af eleverne, der star- ret er klart, er udsigten imponerende, når man trasker rundt på rund- ter møllen, fortæller Steen Jørgensen. gangen sådan cirka i første sals højde. Tømrermester Morten Anker Petersen og senior, Svend Anker Peter- Selve tømrerarbejdet på rundgangen har ikke voldt kvaler for folkene fra Tømrer- og Snedkerforretning Karl D. Petersen ApS. Men på solidt jysk var det noget bøvl at få leveret de rigtige gangbrædder. - Vi bestilte brædderne på seks meters længde. Da de kom fra sen, mener så nok, at der er mere at gøre for håndværkerne, hvis møllen skal i absolut topform. - Dybbøl Mølle er en sammensat konstruktion. Den er ikke bygget på én gang. Vingerne er skiftet i 1985, hvor man så har lavet dem i savværket, sendte vi dem retur. De var ikke i orden. Så fik vi en ny limtræ. Egentlig skulle de jo være lavet i ét stykke i sibirisk lærk. Tidli- sending. Den kasserede vi også. Brædderne var forkert skåret. Åre- gere har de måske været af douglasgran, som kan fås i lange læng- hældningen skal holdes inden for en tolerance på 70 til 90 grader. der uden knaster. En møllevinge holder normalt 30-40 år, og nu er Og kerneindholdet skal være cirka 90 procent. Ellers er det om igen, limtræet på Dybbøl Mølle ved at gå fra hinanden. Det er ikke kritisk, fastslår Morten Anker Petersen. men på et eller andet tidspunkt bør der vel nye vinger til, mener - Hvis vi havde fået den korrekte kvalitet træ, havde vi været færdige med arbejdet i november. Nu nåede vi hen omkring sæsonåbningen for møllen, 1. april, før vi kunne melde helt færdige, siger chefen Svend Anker Petersen. Før det kommer til møllevingerne, står det gamle møllerhus imidlertid for tur. Det er næste projekt på Dybbøl Banke. n for tømrerfirmaet. Nye vinger Den 1. april slog Steen Jørgensen mølledøren op for en ny sæson. Dybbøl Mølle har siden 2005 hørt under Historiecenter Dybbøl Ban- Det startede med hjul Firmanavnet Karl D. Petersen skyldes fjerde generation, Karl Ditrik Familien Petersen har fået familiefirmaet Tømrer- og Snedkerforret- Petersen, der overtog firmaet i 1935. Samme år købte han det ning Karl D. Petersen ApS til at løbe rundt siden Jørgen Petersen værksted, hvor firmaet har til huse i dag. åbnede sit værksted i Avnbøl på Sundeved. Og det er måske ikke så underligt, for Jørgen Petersen var hjulmager. Siden blev firmaet til en tømrervirksomhed. I dag er det Jørgen Petersens tiptipoldebarn, bygningskonstruktør og tømrermester Morten Anker Petersen, der ejer og driver firmaet. Han overtog tøjlerne i 2006, efter at hans far, ingeniør og tømrermester Svend Anker Petersen, havde ledet familiefirmaet siden 1967. 32 Tømrer- og Snedkerforretning Karl D. Petersen ApS anno 2010 har specialiseret sig i renoveringer og restaureringer af gamle bygninger som kirker, præstegårde og møller. På det seneste har firmaet, foruden på Dybbøl Mølle, udført opgaver på Gråsten Slot. Samtidig påtager firmaet sig også ”almindelige” tømrer- og snedkeropgaver fra justering af en dør hos hr. og fru Jensen til hoved- og totalentrepriser i samarbejde med et netværk af andre håndværkere. To generationer spillede ud og forsynede nationalkleno- Tvende gange diet Dybbøl Mølle med nyt træværk. Senior, Svend Anker Petersen, overlod for Dybbøl Mølle blev bygget i 1744 og malede korn helt frem til fire år siden roret i familiefir- 1990. maet til sønnen Morten Anker Petersen. Både under Første Slesvigske Krig i 1848-49 og igen under de voldsomme kampe ved Dybbøl under Anden Slesvigske Krig i 1864 blev møllen ødelagt, men hurtigt genopført. Det fik den islandske præst Thordur Thomasson til at forfatte digtet, der i 1914 blev opsat på Dybbøl Mølle i anledning af 50-året for nederlaget i 1864: Tvende Gange skudt i Grus - Kom bare udenfor. Det skal nok holde, siger tømrermester Morten Anker Petersen til tømrermester Svend Anker Petersen, der her træder ud på den nye rundgang på møllen. Atter rejst som Møllehus Vogter for et Mindebo Selv en Bavta, dansk og tro. Spejd så langt dit Øje når Grav ved Grav i Marken står. Danske Mænd gav Livet hen Troskab holder Skansen end. Tåredugget Ærekrans Slaar om Dybbøls Navn sin Glans. Slægter dø, men Sproget binder. Fremtid gror af dyre Minder. Skæbnen ville så, at mindepladen så at sige også blev skudt i grus. Kort efter at den var blevet sat op, fjernede de preussiske myndigheder pladen og knuste den. I 1919 kom en ny plade op på møllen med Thordur Thomassons digt. 33 Fakta t Firmae jdere. e rb a d f 45 me i dag a g ejes r cirka o a h e S rn p en 60’e ium A samm n af 19 Nils W i midte n Wium t ia t re s ri le ter alle t b K a ter og e omfa e blev et rn P e : v n a tio ist sopg genera ed et v . Arbejd anden , dog m dersen e n jd A e l e rb icha dkera med M og sne e. ømrert r fo cialhus r og spe forme ri e g g y å husb fokus p Klassisk idyl – og topmoderne Huset er opført som klassisk bindingsværk med murede tavler mellem facadestolper, Bindingsværk, stråtag og opført i 2010 med fantastisk udsigt løsholter og skråbånd. over Roskilde Fjord. En idyl, det bliver svært at overgå – og så med alle moderne bekvemmeligheder n Af Jan Broch Nielsen • Fotos: Jan Broch Nielsen Viben flyver over vandkanten, selv om der stadig er is på Roskilde Sommerhus og jagthytte Fjord. På græsset vidner brunrøde fjer om en fasans endeligt og et Bindingsværkshuset skal bruges som sommerhus og jagthytte på rovdyrs måltid. En koloni grågæs har slået sig ned på en nærliggende en halvø i Roskilde Fjord, nogle få kilometer vest for domkirkebyen. mark, måske lidt overraskede over, at vinteren endnu ikke har forladt På nær stålbjælkerne – der er nødvendige, fordi huset ikke har så Danmark her midt i marts. Et bindingsværkshus med stråtag ligger mange afstivende vægge, som en ingeniør umiddelbart ville ønske sig uendelig fredeligt for enden af en lang, bugtet jordvej – med udsigt – er huset opført som klassisk bindingsværk med murede tavler mel- over fjorden til den ene side, græsning og gamle træer til den anden. lem facadestolper, løsholter, skråbånd, og hvad de forskellige dele af Måske findes der mere idylliske steder i Danmark, måske ikke. bindingsværket nu hedder. Udefra er det svært at se, at bindingsværkshuset er nyopført. Indefra ”Det er ikke noget, vi laver hver dag, men der er en vis interesse går det nemmere på grund af moderne køkken og bad, jordvarmeinstal- for specialhuse i gammel stil. Vi står netop over for at skulle give til- lation, en funktionel grundplan uden ret mange vægge og et højt, højt kig bud på en lignende bygning i Nordsjælland”, siger Michael Andersen. til husets kip i pejsestuen – hvor tagkonstruktionen er uden spærfod. ”Det kan også kun lade sig gøre, fordi husets bærende konstrukti- Bindingsværket blev i øvrigt fremstillet på Køge-virksomhedens værk- tømrerfirmaet Nils Wium ApS. sted, før det blev monteret på byggepladsen. Det sikrer fuld kontrol Nils Wium ApS har været hovedentreprenør ved opførelsen i så med produktionen. udstrakt grad, at firmaet også har stået for stendiger og anlæg af vej. ”Folkene synes, det har været spændende at være med, men Huset er tegnet af arkitektfirmaet De Neergaard Theill Christensen Ar- også krævende. Der er mange detaljer, som skal være helt perfekte i kitekter Maa ApS og er i øvrigt et spejlbillede af et tilsvarende hus på et luksushus som dette”, siger Michael Andersen. n den anden side af den lille gårdsplads. 34 Fremstillet på snedkeri on er af stål”, medgiver Michael Andersen, som er medindehaver af Bindingsværket blev fremstillet på snedkeriet hos byggeriets hovedentreprenør, Nils Wium ApS, før det blev transporteret til byggepladsen og monteret. 35 Træ i et særligt LYS Skagen står for de fleste som et fristed, hvor lyset har draget de berømte Skagensmalere, og siden er Arkitekt Ole Madsen, Kjaer & Richter Skagen blevet et mondænt fristed, A/S har tegnet de 3 nye hustyper. hvor sommerhalvåret især sætter området i højt gear. Byggestilen er også sin helt egen, med de typiske røde tegltage med hvide fuger på tagstenene ved gavlene n Af Jan Hesselberg • Fotos: Skagen Nordstrand & Jan Hesselberg - Vi har fundet nerven i traditionen, og fortolket det klassiske over i et moderne formsprog. De tre hustyper har hvert sit arkitektoniske ud- Men der kommer også fornyelse til. Skagen Nordstrand er et gangspunkt, men via formsprog og materialevalg er der alligevel eksempel på dette. Et gammelt industriområde, der nu er udlagt til slægtskab, som harmonisk tilpasser sig naturens og stedets stem- bebyggelse. ning, siger Ole Madsen. Smuk natur forpligter. Det var udgangspunktet for Kjaer & Richter A/S, da arkitektfirmaet tegnede husene til Skagen Nordstrand. Alle Nye boligformer huse har direkte udsigt og adgang til klitheden, der strækker sig fra Bag Skagen Nordstrand står blandt andre to erfarne bolig- og er- Gl. Skagen til Grenen, og som til alle tider har draget og betaget. hvervsdevelopere, Peter Sørensen fra Aalborg og Dan Brockdorff, fra - Den enestående natur i området forpligter arkitekten. Vi har bestræbt os på at forme arkitektur, der komplementerer og matcher naturen – uden at forstyrre øjet. Præcis som den uberørte natur skal ar- imponerende natur også byder på nytænkning i forhold til boligformen. I Skagen Nordstrand kan alle boliger bruges som kombination af kitekturen være bestandig. Vi har en historisk forpligtelse til at bygge bolig og erhverv. Traditionelt har folk haft et helårshus og et fritidshus. smukt de smukke steder, siger arkitekt m.a.a. Ole Madsen, partner i Nu og fremover stiller vores mobile livsstil nye krav til boliger. Nye Kjaer & Richter A/S. kommunikationsformer betyder, at vi ikke fysisk behøver møde ind på I Skagen Nordstrand munder den filosofi ud i tre eksklusive husty- 36 Vejle. De har sammen udviklet Skagen Nordstrand, som ud over den et kontor, men kommunikerer online. Nogle indretter sig med flere bo- per: Klitgårde på 250-400 m2, som tager deres arkitektoniske ud- liger, og vi tager hele vores liv med: Fritid, familie og arbejde. Desuden spring i vestkystens traditionelle klitgårde. Kunstnerhusene på 124- tilbyder Skagen Nordstrand også en række servicepakker som tilkøb 190 m2 som i stil lægger sig tæt op ad Skagens historiske længehu- til boligerne. Blandt andet i form af indretningshjælp, rengøringsser- se, som arkitekten Ulrik Plesner i sin tid tegnede dem til kunstnere vice og hjælp til at fylde køleskabet op før ankomsten. Alle boliger er som Anna og Michael Ancher. Og endelig Havhusene, der i udtryk også udstyret med de nyeste online teknikker, så man blandt andet vækker minder om Bindesbølls pakhuse på havnen i Skagen, og som på afstand kan regulere varmen og ankomme til en lun bolig, fortæller størrelsesmæssigt ligger på 105-170 m2. direktør Anette Venndt, Skagen Nordstrand. Kulør er der på dørene til Kunstnerhusene. Gelænderne på altanerne er først galvaniseret og derefter sprøjtelakeret – håndlisten er teak. Havhusene er i 3 plan og fra 2. salen og altanerne er der en fantastisk udsigt til Vesterhavet. 37 Jesper Thomsen Tømrer & Snedker A/S er på De 36 havhuse ligger i en klynge i et tidligere industriområde, der nu byggeriet hvor 2 svende er i gang med de få helt skifter karakter. udbedringer i 1-års eftersynet. Første etape er bygget af de projekterede 95 enheder. 36 enheder, der 42 nye plejeboliger i Hjørring og en tagrenovering for Hasseri Boligs- blev bygget færdigt i slutningen af 2008 for de første huse og i slutnin- selskab der varer et årstid.” gen af 2009 for de sidste af de 36 huse i første etape, og hvor 30 af Jesper Thomsen savner nu næsten turen fra Hjørring til Skagen til husene nu er solgt, til trods for tidens ugunst. De første huse har også de ugentlige byggemøder og andre gøremål på pladsen, men håber været igennem 1-års eftersynet, og Anette Venndt fortæller, at det har på, at der snart kommer gang i de næste huse. Der er nemlig støbt været en meget positiv oplevelse med eftersynene, ”der var stort set sokler til de næste 35 huse på området. Da byggeriet var på sit høje- kun nogle små skønhedsfejl, såsom svindrevner, og det svarer meget ste, havde Jesper mere end 50 tømrersvende på pladsen. godt til vores oplevelse af tømrer- og murerfirmaet Jesper Thomsen Husene var oprindeligt tegnet som rene træhuse af arkitekt Ole Mad- Tømrer og Snedker A/S fra Hjørring, der igennem hele byggeforløbet sen fra Kjaer & Richter A/S i Århus. Men ingeniørberegninger gjorde, har udvist omhyggelighed og stor vilje til at samarbejde med rådgivere at man for at få den fornødne stivhed i Havhusene med flere etager, og byggetilsynet. Vi er meget tilfredse med hele forløbet, som ellers valgte at opføre råhuset i betonelementer og så beklæde med træ, godt kan være en udfordring for en bygherre, der skal have bygget for for man ønskede, at bebyggelsen skulle fremstå som træhuse. Klit- lige godt 100 mio. kr. Det er mange penge, og meget kan gå galt”. gårde-typen er der endnu ikke opført nogen af. Anette Venndt fortæl- Jesper Thomsen fra Jesper Thomsen Tømrer & Snedker A/S har ler dog, at flere grunde er solgt, og hun håber de første Klitgårde bli- lidt af samme holdning. ”Normalt er vi en virksomhed med maks. 30 ver påbegyndt, når vejrliget arter sig. Men med de nuværende kon- ansatte, men i 2007 fik vi næsten samtidigt 3 store projekter, som vi junkturer sættes der næppe gang i 35 nye huse på én gang, nok vandt i licitation, og pludselig var vi over 90 ansatte. Det kunne godt snarere 2-3 stykker ad gangen. Den kendte ejendomsmægler (fra have været et problem at skaffe så mange nye svende, hvis det hav- Liebhaverne på tv) Jan Fogh, har de store klitgårde i kommission – de de været på toppen af byggeboomet, men som held i uheld passede koster da også 14-16 mio. kr. stykket, men ifølge Jan Fogh er kvalite- det godt for os, at ledigheden steg i samme periode. For os er en ten i byggeriet og hele området med den fantastiske udsigt så ene- byggesag på 100 mio. kr. – som denne hovedentreprise var på – det stående, at han er sikker på, at alle boligerne nok skal blive solgt. største vi nogen sinde har indladt os på, så vi vidste fra starten, at det 38 krævede opmærksomhed og en fast styring hele vejen igennem byg- Flot finish geprocessen. Ellers kunne det nemt give skrammer og røde tal. Men Husene fremtræder meget tiltalende med de indvendige store, hvide det er heldigvis gået godt. I dag har vi stadig pænt med arbejde, bl.a. flader, lækre trægulve i 22 mm ask fra Moland Byggevarer i Skive, Klitgårdene er det helt eksklusive – 3-længede store rummelige gårdhuse med eksklusive materialer både ude og inde. Stråtag ude – limtræ, plankegulve og store vinduespartier. Prisen er da også 14-16 mio. kr. og der er ikke bygget en Klitgård endnu, men Anette Venndt fortæller at der solgt et par grunde, hvor der skal opføres Klitgårde, men byggestart er endnu ikke fastsat. Krisen er trods alt også nået til Skagen. De viste billeder er derfor arkitekt Ole Madsens visualisering Køkken-alrummet på 2. sal i Hav- på computer af en Klitgård. husene er et smukt åbent rum med mange vinkler og stort udsyn, hvor de fleste af Havhusene har direkte udsyn til havet. flotte køkkener, massive træbordplader med fingerskarring og mange indbyggede skabe – ja også det nymodens ”gå-ind-klædeskab” er der. Køkkener og garderobeskabe er en lokal leverance, nemlig Hanstholm Køkkenet. Jesper fortæller også, at døre og vinduer mange steder er fra loft til gulv. Der er ingen lister til at opfange tolerancerne, så det har krævet ekstra omhyggelighed med mål og tolerancer. Men selv om der er rigtig mange forskellige vinduesmål og -vinkler, så er der kun 2 vinduer, hvor det gik galt med tolerancerne. Døre og vinduer er fra ikke lokale STM og er udført i teak udvendigt og hvidmalet fyrretræ indvendigt. Det er meningen, at teaktræet skal antage den fine grå patina, som man kender fra båddæk. Havhusene er i 3 plan, hvor betonelementer er råhus i stue og 1. sal og så er der limtræsspær på 2. salen. Alle Havhusene har 2 altaner og 2 af husene har hele 3 altaner på 2. salen, hvor der er en helt fantastisk udsigt til klitter og hav, som ikke bliver spoleret senere af anden bebyggelse. Altanerne har et gelænder med håndliste i teaktræ og gitter i varmgalvaniseret stål, der er sprøjtelakeret. Flot men også dyrt. Den udvendige beklædning er fyrretræ, der er behandlet ved at blive dyppet i 80 grader varm linolie og efterfølgende 3 gange malebehandling i sort. Kunstnerhusene, der alle er solgt, er ligeledes meget gennemførte. Lodrette listevægge, flotte gulvplanker i douglasgran fra Dinesen og store udvendige terrasser i hårdttræ. Kunstnerhusene har tegltage med de meget karakteriske hvide fuger, og den udvendige træbeklædning er her horisontalt orienteret, mod vertikalt på Havhusene. n 39 Klarskovgaard – kursus med stemning n Af Jan Hesselberg • Fotos: Comwell A/S træ har taget et gensyn med Klarskovgaard, nu hvor det smukt beliggende kursuscenter nær Korsør fylder 40 år. Byggeriet blev opført i årene 1968-70 som Sparekassernes kursusejendom. Selv husker jeg tydeligt det smukke sted, da jeg i slutningen af 70’erne ofte afholdt kurser på stedet for elbranchen. Alle mine kursister, og jeg selv, var betaget af de solide trækonstruktioner og brugen af træ overalt på centeret. Sammenholdt med smukke teglstensmure gav det et helhedsindtryk af robusthed og ægte materialer. En stemning som vi nu ville efterprøve, hvordan havde klaret sig efter 40 år. Stedet ejes i dag af Ejendomsinvest A/S og drives af Comwell-kæden, efter at de mange fusioner i bank- og sparekasser endte med, at Unibank først overtog stedet ved at købe de andre sparekasser ud, og da Unibank blev til Nordea, så solgte man stedet til Ejendomsinvest i 2006. Klarskovgaard er tegnet af arkitekerne Viggo Møller-Jensen og Smukke møbler på et smukt gulv – indbyder til ren afslapning og fødderne op på bordet. Tyge Arnfred, der fik Træprisen for Klarskovgaard 10 år senere, i 1980. Hvorfor der skulle gå 10 år, inden man gav prisen til dette op- Det der gør Klarskovgaard til noget særligt, er de store rum, de store lagte emne, er uvist. Men fortjent var det. dimensioner i træet og de store flader af glas, tegl og træ der spiller Kursuscenteret består af 101 værelser, 24 mødelokaler, 9 konfe- 40 utrolig fint sammen. Når man så tænker på, at bygningen har holdt til rencelokaler af forskellig størrelse og et stort konferencelokale med 40 års intenst brug, med tusinder og atter tusinder af kursister, så er plads til 190 personer. I 2003 blev alle værelser moderniseret og det imponerende, at de 3 naturmaterialer har holdt til det hele, og istandsat, men ellers holder bygningerne sig forbavsende godt. stadig fremstår flot og smukt – blot med 40 års patina på teglet og Kun et enkelt gulv i et konferencerum er blevet udskiftet. Selv ledel- træet. Men det har næsten kun gjort stedet smukkere. sen på stedet er langtidsholdbar. Steen Broby, direktør for Klarskov- I dag er Klarskovgaard et moderne kursus- og konferencecenter, gaard har været på stedet siden 80’erne og Preben Grønsdal, sous- der parallelt arrangerer weekendophold og tematiske ophold for pri- chef, ligeså. Faktisk nævnte Preben ret hurtigt i vores samtale, at vate, hvor næste i skrivende stund er en fiske- og skaldyrsaften d. stedet havde fået Træprisen i 1980. Det skinner tydeligt igennem, 16. april med overnatning til favørpris. Også i denne branche må man at personalet er stolte over stedet og dets atmosfære, og at man tilpasse sig skiftende tider for at sørge for en tilpas høj belægnings- værner om stedet. grad. Stedet kan anbefales. Det er langtidsholdbart. n Den store konferencesal med 40 års patina i den store trækonstruktion. 40 år gammel pergola. Det kæmpestore loft står ualmindeligt flot sammen med de murede teglvægge. Klarskovgaard ligger i smuk natur og bag det store vinduesparti med de elegante træsøjler er den store spisesal, der naturligvis har trægulv 41 Hejmdal – Kræftpatienternes Hus i Århus En skulptur af massive douglasbjælker Den gamle portnerbygning til Århus Kommunehospital er blevet ombygget til et rådgivningscenter for kræftpatienter. Det er sket ved utraditionel anvendelse af massive tømmerkonstruktioner og store glaspartier, og det nye center sprænger da også alle rammer for vanetænkning i forhold til ombygninger, hospitalsdesign og trækonstruktioner. Spørg blot de ingeniører, håndværkere og arkitekter, som har stået for transformationen eller spørg patienter og medarbejdere. Hejmdal er noget særligt n Af Dorthe Bech-Nielsen - arkitekt m.a.a. • Fotos: Ulrik Samsøe Figen Hejmdal – Kræftpatienternes Hus i Århus er tegnet af den verdens- Nyt markant bygningsværk berømte arkitekt Frank Gehry fra Los Angeles og var derfor kendt og Hejmdal er en meget markant bygning med store glasflader på tag og berømt længe før det åbnede i oktober sidste år. Den nu 80-årige facader og store træbjælker placeret på kryds og tværs – ofte sammen- Frank Gehry anses ikke blot for at være en af de mest nyskabende lignet med pindene i et mikadospil – og er angiveligt blevet det særegne og banebrydende arkitekter i vor tid. Hans bygninger har status som skulpturelle hus, som bygherren Kræftens Bekæmpelse ønskede. ikoner og ”Frank Gehry-bygninger” er i dag varemærker for museer, Kræftens Bekæmpelse arbejder i dag med et nyt koncept om virksomheder og byer. Mest kendt og markant er Vitra Design Muse- åbne centre, som fremtoner uafhængigt af hospitalet. Tanken er, at um i Tyskland (1989), Guggenheim Museum i Bilbao (1997), Dancing det skal være et sted, hvor patienter og pårørende kan komme på House, Prag (1995) og hans eget Gehry Residence. alle tidspunkter i deres sygdomsforløb, og denne grundidé er blevet Frank Gehry er ikke startet på bar bund i Århus. Han har været involveret i et lignende rådgivningscenter for kræftpatienter i Skotland, som selvfølgelig er et skulpturelt og utraditionelt hus, smukt hus, der signalerer åbenhed. Hejmdal er vel at mærke ikke et nybyggeri, men reelt en radikal beliggende i det skotske landskab. Filosofien er at ”mennesker får ombygning af den gamle portnerbygning til Århus Kommunehospital det bedre, når vi befinder os i smukke og berigende omgivelser”. fra 1908 ved indgangen til Århus Sygehus. Det er dog kun Hejmdal – Kræftpatienternes Hus i Århus er inspireret af de posi- 42 overført til den arkitektoniske udformning – et hus uden døre – et ydervæggene på den gamle portnerbolig, som er bevaret. Al oprin- tive erfaringer, der er gjort i dette skotske Maggie’s Kræftrådgivnings- delig indmad, etagedæk, skillevægge og husets tag er fjernet, og på center, og derfor har man helt naturligt igen givet opgaven til den vi- ydervæggene bærer kolossale træbjælker nu i stedet et stort glastag sionære og berømte arkitekt. og to helt ”svævende” etager. Foto: Helene Høyer Mikkelsen I indretningen af rådgivningscenteret er der lagt vægt på hjemlig hygge. Patienterne bliver budt velkommen i et stort åbent fællesrum. Det er der kommet cirka 600 kvadratmeter ud af, som fordeler sig det nordiske lys i varme nuancer. Et besøg på centeret er således en med 300 kvadratmeter i kælderplanet og 150 kvadratmeter i hver af kunstnerisk oplevelse ud over det sædvanlige, og Hejmdal bliver da de to svævende etager. Facaderne mod nord og syd brydes af nye også betegnet som en hyldest til livet, lyset og det legende menneske. indgangspartier med terrasse og amfiteater. Den gamle portnerboligs røde teglstensmure fortæller om bygningens historiske tilhørsforhold Arkitektur ændrer adfærd til hospitalet, men ellers fremstår huset nu som et selvstændigt nyt Man bør derfor hylde Hejmdal og rose Kræftens Bekæmpelse for at bygningsværk. have skabt et center som på mange områder bryder markant med vanetækningen og vores forestillinger om, hvordan man kan tillade sig En hyldest til livet at ændre en bygning, hvordan rum til syge mennesker skal se ud og I indretningen af rådgivningscenteret er der lagt vægt på hygge, – ikke mindst – om hvordan en trækonstruktion kan se ud. åbenhed og en hjemlig atmosfære, naturligvis i kontrast til den sterile atmosfære, patienterne i de fleste tilfælde oplever på hospitalerne. I Hejmdal bliver patienterne budt velkommen i et stort fællesrum så kreativitet og nysgerrighed kan udfoldes og giver energi og lyst til med ild i pejsen og bløde og rare sofaer. Til privat rådgivning er der handlinger – også i livets alvorlige faser. Arkitekturen kan med andre samtalerum på øverste etage, mens patienter og pårørende i kæl- ord være med til at ændre patienternes adfærd og psyke, og derved deretagen finder adspredelse i maleværkstedet eller i faciliteter knyttet forhåbentlig have en helbredende effekt. n til genoptræning og massage. Det store pixellerede glassadeltag trækker dagslyset ned til alle niveauer, og den eventyrlige trækonstruktion i træsorten douglas toner 44 Ved at være så markant og anderledes giver huset netop den rumlighed til alle brugere af huset. Husets tilbud er åbne og fleksible, Mikadokonstruktionen Det har været en udfordring for alle at være med til at bygge en så fantastisk konstruktion, som Frank Gehry har skabt i Hejmdal ved Århus Sygehus. Danske Cubo Arkitekter og Søren Jensen Rådgivende Ingeniører har oversat udfordringen til dansk n Af Dorthe Bech Nielsen - arkitekt m.a.a. • Fotos: Ulrik Samsøe Figen Arkitekttegningerne til projektet stammer fra tegnestuen Gehry Part- Douglas fra Canada ners LLP i Los Angeles, men Århus-tegnestuen Cubo Arkitekter A/S De markante træstolper, som bærer både det høje glastag og de to har stået for projektledelsen og været de projekterende arkitekter på svævende etager, er bygget af træsorten douglas, og stolperne måler opgaven. Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma har været ingeniør 45x45 centimeter. De længste stolper er 14 meter lange og vejer 1,3 på denne utraditionelle opgave, som man her betegner som ganske ton pr. stk. enestående og meget anderledes end traditionelle byggeopgaver. I sig selv en fascinerende historie. Specielt den ”mikadoformede” trækonstruktion har været en stor og - Tømmeret er hentet i det vestlige Canada hos firmaet Beere Tim- krævende udfordring. ber. Den valgte træsort er Douglas Fir, en meget hård træsort, der - Opgaven har været en kæmpe, men spændende, udfordring for stammer fra 50 meter høje træer, fortæller arkitekt Torben Schytt fra os. Og det er en opgave, man kun prøver én gang i sit liv, siger Jørgen Cubo Arkitekter, som kan berette, at de enkelte stykker tømmer er Søgaard fra Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma og fortsætter: blevet nøje udvalgt efter styrke og kvalitet, og at kvalitetssikringen - Den komplicerede trækonstruktion er blevet tegnet i 3D, så vi hele tiden havde styr på de statiske forhold og vinklerne på placerin- betød, at der til enkelte søjler i stedet blev valgt den lidt stærkere træsort Douglas Select. gen af de enkelte søjler og beslag. Hver gang arkitekten ændrede - Hos Beere Timber blev tømmeret tørret i specielle vakuumbe- vinkler på en af stolperne, skulle resten tilpasses. Det har således holdere med mikrobølgebestråling. En speciel behandling, der gjorde, været en omfattende opgave og krævede meget stor nøjagtighed. at det kraftige tømmer kunne tørres på to måneder mod normalt op Jørgen Søgaard nævner som en særlig udfordring ved den specielle til 10 år samtidig med, at træets formkvalitet er blevet forbedret, så konstruktion kravet om så få synlige stålbeslag som muligt, og som har det ikke slår sig så let efter denne tørringsmetode, forklarer Torben krævet, at ingeniørerne udviklede en helt ny type meget store skruer. Schytt. 45 Konstruktionens bjælker, søjler og etagedæk er leveret til byggepladsen påmonteret så mange beslag som muligt. Hvert element er nøje markeret, så det præcist fremgår, hvoor det skal placeres Til højre ses hvordan alle spærene støder sammen i stålkippen. Fakta Beere Timber høvlede og fik tømmeret skåret op så tæt på de endelige mål som muligt, hvorpå rejsen til Europa kunne påbegyndes. I før- Bygherre: Fonden til støtte for Kræftens ste omgang blev det sejlet til Hamborg i otte store containere, hvor Bekæmpelses Patientstøttearbejde det blev opbevaret hos limtræsproducenten Gebr. Schütt i ca. 3 mdr. Design arkitekt: Gehry Partners LLP, USA indtil stålbeslagene var klar. Projekterende arkitekt: Cubo Arkitekter A/S Ingeniør: Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma Prøvesamling i Hamborg Både trækonstruktionen og de indvendige stålbeslag er nøje planlagt og projekteret i 3D. Efter produktionen er beslagene så sendt til limtræsproducenten Gebr. Schütt med det formål i første omgang at gennemføre prøvesamlinger af de gigantiske konstruktioner i en stor hal i Hamborg. - Vi var bange for, at vi ikke kunne styre geometrien ude på - Da de sidste beslag var monteret, opdagede vi, at der var sket en byggepladsen. Derfor valgte vi at prøvesamle og påmontere besla- syrereaktion mellem jernspånerne og træet i form af farvede pletter gene i hallen i Hamborg, og derefter transportere konstruktionens på træet. De kunne heldigvis fjernes med oxalsyre, fortæller Torben bjælker, søjler og etagedæk til byggepladsen med så mange beslag Schytt, men opdagelsen betød, at al tømmeret efterfølgende er ble- som muligt påmonteret og med meget nøjagtige markeringer, så vi vet behandlet med Remer wax, som lukker overfladen. helt præcist vidste, hvor hver enkelt planke skulle placeres. Bare det - Det gør træet silkeblankt og bevirker, at træet beholder den at styre hver enkelt søjle, når den hænger på en kran og få den pla- varme gyldne glød, selvom det selvfølgelig bliver mørkere med tiden. ceret i den helt rigtige kodehøjde og med den rigtige hældning var en stor og spændende udfordring i sig selv, fremhæver Jørgen Søgaard. Indeklima og brandsikkerhed Det er lykkedes at designe bygningen, så der ikke er behov for aircon- Montagen dition. I stedet anvendes særlige typer solafskærmning og glas i det På byggepladsen i Århus har det derfor i høj grad handlet om at sam- transparente tag, mens den friske luft til bygningen køles ned ved at le nærmest præfabrikerede moduler. Etagedækkene var de mest lade den løbe i store rør under jorden, inden den bruges i bygningen. komplicerede at få transporteret fra Hamborg til Århus. Dækkene er I Danmark er der en udbredt frygt for brandforholdene omkring ca. 12 meter brede og 18 meter lange og altså for store til at trans- træhuse, så for at beskytte både mennesker og den flotte bygning portere i ét stykke. med dens store mængder træ, har ingeniørfirmaet valgt at anvende De blev i stedet delt i 4-5 dele med de fleste beslag påmonteret og transporteret til Århus på lastbiler og hejst på plads på byggepladsen monteret på en midlertidig konstruktion. De bærende søjler med 46 samme type sprinklersystem, som man anvender på skibe. Vandtåger vil derfor hurtigt kvæle en eventuel brand uden at skade tømmeret. Skulle en brand alligevel udvikle sig, vil den kun kunne æde sig de store beslag blev nemlig først sat på plads efterfølgende. Og sidst, fem centimeter ind i tømmeret, før der ikke længere vil komme ilt til da de bærende søjler stod godt og solidt, blev den midlertidige kon- forbrændingen. Det handler ganske enkelt om den samme proces, struktion fjernet, og tagkonstruktionen bygget op. Tagkonstruktionen som gør, at brænde skal kløves, før det kan bruges i brændeovnen. er monteret på en stålrem på murkronen af den eksisterende byg- Den kraftige tømmerkonstruktion sikrer altså, at huset bliver stående, ning, og alle spærene støder sammen i stålkippen. selvom tømmeret brænder fem centimeter ind i stolpen. n Frederiksberg Slot, Lakajgården – Ridehuset Et moderne auditorium i ahorn, stål og glas Med stor respekt for den gamle bygnings arkitektur og særpræg er det tidligere ridehus blevet omdannet til et moderne og velfungerende auditorium for Hærens Officersskole n Af Dorthe Bech-Nielsen - arkitekt m.a.a. • Foto: Thomas Mølvig Undervisningen på Hærens Officersskole følger med tiden. Det gamle nybygninger i historiske miljøer. Tegnestuen er således kendt og be- ridehus er nedlagt. Nu er der i stedet brug for et auditorium, til fore- rømt for evnen til at lade fortiden tale, men nutiden leve, som de har læsninger, konferencer og eksamener. vist med projekter som Koldinghus, Hindsgavl Slot og som nu også Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste udskrev derfor i Ridehuset ved Frederiksberg Slot bevidner. 2004 en arkitektkonkurrence om etablering af et moderne auditorium med tilhørende grupperum m.v. på Frederiksberg Slot, indrettet i La- Det moderne Ridehus kajgårdens nedlagte ridehus. Ridehuset er fra 1870 og er opført noget senere end resten af Lakaj- Det var bygherrens ønske at lave en gennemgribende ombygning, gården, som er fra 1740. Ridehuset blev opført i gule teglsten, mens hvor Ridehuset skulle ændres fra blot at være et overdækket uderum Lakajgården er bindingsværk med gulkalkede tavl. Da Ridehuset blev placeret direkte på jorden uden nogen form for fundament, opvarm- opført, stod det som et moderne hus mellem resten af gårdens huse. ning eller isolering til at være et moderne auditorium med tidens krav Senere valgte man også at kalke Ridehuset, så hele gården fremstod til teknik, komfort og akustik. En krævende opgave som yderligere ensartet. I dag fremstår bygningerne igen uens. Ridehuset er kalket i vanskeliggøres af, at Lakajgården og Ridehuset indgår i en fredet en meget lys nærmest hvid nuance, mens gården fortsat er gulkalket. bygningsmæssig homogenitet med Frederiksberg Slot, hvorfor der er Det er meningen at Ridehuset i fremtiden skal kalkes gul igen, så den strenge krav til renoveringer og tilbygninger. fremstår som før renoveringen. Exners Tegnestue fra Århus vandt ikke uventet arkitektkonkurrencen og har stået bag den gennemgribende og komplicerede ombygning. Exners tegnestue har stor erfaring med restaureringer, om- og 48 Salen er bevaret som et stort rum med møderum i pavillonerne. I siderne ses de nyetablerede barrierer. Den gennemgribende renovering af Ridehuset fra fundament til tag Møbler i rummet er, trods de mange krav til varme, isolering, akustik og teknik, sket Møderummene står som møbler i rummet og er udført som to fritstå- med stor respekt for den gamle bygnings historie og arkitektur. Det vil ende lette ”bokse” i ahorn og glas. sige, at bygningens stemning efter ombygning og renovering fortsat Boksene er placeret på en glassokkel, der dels hæver møderum- domineres af det gamle hus. Dets tidligere funktion kan tydeligt aflæ- mene, så der herfra er frit udsyn over hele hallen og dels giver lys til ses, skønt det nu har en helt anden funktion. de underliggende rum, som rummer henholdsvis toiletter og garde- Udefra er ombygningen stort set ikke synlig. Kun nye halvvægge i robe og teknik. murværket ved det gamle vindfang viser, at der er sket en ændring. Boksene er opført som lette stålkonstruktioner med lydisoleret Væggene agerer skærme for de nye handicaptoiletter i hver side af glas og gipsplader beklædt med ahornfiner. En del af glasset er silke- vindfanget, men ombygningen har ikke på nogen måde ændret på trykt, hvilket begrænser indkig. den samlede harmoniske helhed af Lakajgården, Ridehuset og Fre- - Ideen med at placere møderummene i fritstående pavilloner i træ og glas kommer dels fra, at vi gerne ville have dem til at fremstå som deriksberg Slot. lette og forfinede møbler i rummet – som elegante træskrin. Og dels Kontrast og harmoni fra, at vi gerne ville spille på kontrasterne, det fine lette og elegante Indvendigt har det selvfølgelig ikke været muligt og heller ikke hensigten træ og glas med silketryk mod de rå og kolde teglstensvægge, for- på samme måde at usynliggøre renoveringen og konverteringen. Ho- tæller Eva Holdgaard Jensen. vedgrebet indendørs har været at bevare Ridehusets store åbne rum Ahorn fremhæver også et andet ”møbel” i rummet, nemlig en AV- og - så vidt muligt - skjule de nye lag af isolering og teknik og ellers spil- væg med lister af massiv ahorn og skabsmoduler i ahornfiner. Væg- le på og fremhæve kontrasterne mellem groft og fint, hårdt og blødt og gen er opført som et stålskelet med en træramme i fyrretræ, hvorpå koldt og varmt og derved skabe harmoni mellem nyt og gammelt de oliebehandlede ahornlister er fastgjorte. Foran AV-væggen står en - Bygningens kvaliteter får karakter, når de sættes sammen i kon- talerstol ligeledes i ahorn, som en del af det samlede møblement. trast og harmoni. At føre kulturarven videre i en nutidig form, præget af liv, harmoni, karakter og vision – det er den tankegang, der skaber Barrieren og bevarer et homogent miljø, fortæller arkitekt og projektleder Eva Endelig – som en smuk detalje og en historiefortæller om huset tidli- Holdgaard Jensen fra Exners Tegnestue. gere funktion – er Ridehusets gamle træbarrierer, der har sikret rytteren mod at blive klemt mod ydervæggen, genskabt. Den er opbygget af et fyrretræsskelet med malet træ og er blevet transformeret til en teknisk væg, der sammen med AV-væggen skjuler auditoriets mange nødvendige tekniske installationer. Det hele samler sig derfor smukt i et projekt, hvor kulturarven er bevaret i nye rammer. Med en ny funktion, nyt liv, nye materialer og Fakta moderne teknik lever Ridehuset videre i en nutidig form uden at miste sin identitet. n Frederiksberg Slot - Ridehuset Adresse: Roskildevej 26 Bygherre: Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste Arkitekter: Exners Tegnestue A/S Ingeniør: Hundsbæk & Henriksen A/S Detaljer i træ: Egetræsgulv med border og udsnit af AV-væggen med ahornlister. 50 Hjørne af pavillon. Pavillon med trappenedgang. Barriere skjuler teknikken. Fundament Den store ridehal er blevet pælefunderet, og der er støbt betonfundament og kælderum til toiletter og teknik. Fundamentet er støbt med kanaler til ventilation og varme. Oven på på det nye fundament er der en let trækonstruktion, hvorpå der er lagt et egetræsgulv. Gulvet er lagt i indrammede felter, der opdeler det store rum. Egetræsgulvet er valgt, fordi det er en hård og slidstærk træsort. Egetræsbrædderne er ubehandlede da de gerne må patinere til rummet. Vægge og vinduer Væggene er bevaret og står stort set som oprindeligt, det vil sig uisolerede. Kun enkelte steder i nicherne, i den genopbyggede barriere, hvor det ikke kan ses, er der lagt isolering på væggene. Der er lavet nye støbejernsvinduer identiske med de oprindelige, som er forsynet med elegante forsatsvinduer i aluminium. Derudover er der som et nyt tiltag indført nye dørpartier med termovinduer tilpasset bygningens stil. Tag I det oprindelige ridehus var der åbent til kip. Tagkonstruktionens åse og lægter var synlige, og da taget ikke var isoleret, var også undersiden af den udvendige skiferbeklædning synlig. De oprindelige åse er bevaret synlige, men for at få taget isoleret, er der på ydersiden lagt en ny forskalling, hvorpå der er isolering. På undersiden er der en akustikdæmpende loftsplade opdelt af fyrretræslister, som en tolkning af den tidligere frilagte tagunderside med lægter. Der er lagt ny naturskifer på taget. Beklædningen er på grund af isoleringen hævet en sten i forhold til den gamle beklædning. Det oprindelige rytterlys er reetableret med nye oplukkelige termoruder, der styres af en vejrstation og sørger for naturlig ventilation og masser af dagslys til det store rum. Udvendigt er ombygningen næsten ikke synlig. 51 Dragehuset holder flyttedag – igen Ligesom vores Frihedsstøtte måtte så gruelig meget igennem og flyttes 2 gange til sit nuværende sted på Vesterbrogade, så har Dragehuset også levet et omskifteligt liv, og har nu fundet sit 2. eller 3. og forhåbentlig blivende sted. Heldigvis er Dragehuset et hus i bindingsværk, og som det så rigtigt blev fortalt i forrige nummer af træ i artiklen af Jonas Møller om anvendelsen af træ i byggeriet op gennem tiderne, så har bindingsværket udmærket sig ved, at det var forholdsvis nemt at flytte huset og genopføre det. Heldigvis, fordi det netop er, hvad der er sket for Dragehuset, der nu ”bor” på Bjerregårdsvej 16 i Valby Foto: Jørn Lien Jacobsen, Erik Møllers Tegnestue ”Fransk lås” der måtte have et nyt stykke træ isat. n 52 Af Jan Hesselberg Oprindelig var huset bygget i – ja det ved man faktisk ikke. Både den ves ned. Hos Københavns Kommune fortæller projektleder Sanne nuværende ejer Erling Edlund Andersen og den forrige Steen Heick Gaarde Nielsen, at det ville blive alt for kostbart for kommunen at har ihærdigt søgt efter dokumentation for husets tilbliven og årsagen bekoste en flytning af huset, men omvendt ville man gerne lytte til til, at der er i en bjælke er indhugget navnet ”Onkel Toms Hytte” som protesterne, så man udsatte i stedet anlægsarbejdet for at give den huset også kaldes. Det siges, at i hvert fald en del af huset blev opført daværende ejer Steen Heick tid til at undersøge muligheden for at til en større udstilling i Tivoli, hvor bygningens formål fortaber sig i sælge huset til en liebhaver, der ville og kunne bekoste en flytning. glemslens tåger. Arkitekten kendes derimod, Oskar Henriksen. Men Undervejs var Den Gamle By i Århus inde i billedet som mulig køber, historien fortæller, at efter udstillingen i 1905 blev huset skilt ad og der jo har erfaring med sligt fra Møntmestergaarden, men manglede genopført på Folke Bernadottes Allé, hvor det så har ligget til man i finansieringen, og det blev en privat liebhaver, der overtog ejendom- 2008 besluttede at regulere vejføringen og cykelstierne i området. I men. Erling Edlund Andersen, der ejer firmaet Edlund A/S, købte hu- 1905 var ejeren Louis Islin, der drev en skibshandel med proviant og set og har bekostet en omhyggelig nedtagning af huset stykke for tovværk fra stedet, indtil 1922, hvor stedets anden ejer C. L. Linds Eftf stykke, hvorefter det nu er blevet ”samlet” igen på Valby Bakke. Både drev skibshandel og handel med tobak, cigarer og vin fra ”frilager”, nedtagning og genopbygning har firmaet N. A. Nielsen og Søn stået som det stod i firmaets annoncer. Som tredje ejer kom Steen Heicks for. Jens Erik Nielsen henvendte sig til træ, efter den første udgivelse, far, der drev en vognmandsforretning på stedet, og Steen videreførte fordi firmaet dengang var ved at skille huset ad, og Jens Erik Nielsen forretningen, men lejede undervejs huset ud til en Haute Couture for- mente, at projektet var et oplagt emne til magasinet. Nu er man så retning, hvor det nok kan siges, at der kom kulør på lokalerne. Men så næsten færdig. Kun den hårde og vedvarende vinter har gjort, at man i 2008 stod Dragehuset i vejen, bogstavelig talt, og gode råd var dyre. er lidt forsinket, og nu mangler at renovere den omliggende grund og Huset var på Folke Bernadottes Allé opført på en lejet grund, som haveanlæg. Nedtagningen har været en anderledes og sjov opgave Statsbanerne ejede, fra starten endda umatrikuleret, og Københavns for både murer- og tømrersvendene, som med smil i øjnene fortalte, Kommune var nødt til at ekspropriere grunden for at få plads til om- hvor spændende det er at få lov til at lave en sådan opgave. Hver lægningen. Huset skulle altså væk. Dragehuset er ikke fredet, så man mursten er nummereret og henført til den tavle, hvorfra den er taget kunne i princippet blot fjerne bygningen. Men mange lokale syntes, at ud og blevet renset og sidder nu igen det samme sted. Alt tømmeret det mærkelige, lille Dragehus var blevet en del af gadebilledet på Folke er ligeledes nummereret og taget hjem til værkstedet hos N. A. Niel- Bernadottes Allé og mange protesterede imod, at huset bare skulle ri- sen og Søn, hvor det er blevet renset og efterset for svagheder og Bag det lille vindue øverst er et lille loftsværelse, som støbejernstrappen fører op til. Foto: Stamers Kontor Husets bagside som det stod på baneområdet. Fra husets 1. sal går der en lille spindeltrappe af støbejern op til et mikrolille rum. eventuelt kasseret. Der, hvor der nødvendigvis måtte erstattes med nyt, har man bestræbt sig på at komme så tæt på originalen som muligt. Vinduerne var undervejs blevet skiftet med ukurante, og derfor kasserede man alle vinduerne, og nye er lavet så tæt som muligt på de beskrivelser og tegninger, man har over bygningen. En pudsig detalje er, at der kun er et lille blyindfattet vindue øverst på bagsiden af huset. Det siges, at Statsbanerne betingede sig, at der ikke måtte være vinduer ud mod banelegemet, idet lys eller endnu værre grønt eller rødt lys kunne snyde togførerne. Erling Edlund Andersen har tilladt sig den kunstneriske frihed at sætte vinduer i bagsiden af huset nu. Erling Edlund Andersen Dragehusets nye liv har sin daglige gang på Nu hvor flytningen nærmer sig sin afslutning, kan Dragehuset snart byggepladsen, hvor man tage hul på et nyt afsnit i husets historie. Som et mødelokale for Ed- nu er færdig med selve lund A/S og som et hus i en række i gaden, som ejes af samme firma. huset og er i gang med Da træ besøgte byggepladsen, var huset færdigt udvendigt, men ind- den indvendige færdiggø- vendigt var man i gang med at isolere og brandsikre med beklædning relse og haveanlæg, par- af gipsplader, og herefter vil de gamle paneler og stuk, samt et smukt kering omkring huset, der glasloft, blive reetableret. Desuden er der i kælderen bygget ud til bag- fremover skal bruges til siden, så der fremkommer et stort væksthus med glasloft. Interiøret mødelokale. må altså vente til næste nummer af træ. Prisen for projektet – den er ikke af denne verden. Erling Edlund Andersen har bekostet dette pro- Arkitekt MAA Gert Jørgen- jekt fordi, som han siger: ”Træ altid har fascineret mig” og det lyder sen fra Erik Møller Arkitek- yderst troværdigt, for der er ikke gnist af forretningsmæssig basis i pro- ter har stået for flytningen jektet. Men om 100 år vil vi stadig være glade for, at det blev gjort. n af ”Onkel Toms Hytte” 53 Vinduet i udvikling Lige siden vi blev ramt af den første energikrise i 1973-74, med alt hvad der fulgte af bilfrie søndage, 3-dages arbejdsuger etc. har der været fokus på nedbringelse af energiforbruget. Denne udvikling er fortsat siden, og netop nu tegner der sig et forløb for de næste 10 år n Af Jan Hesselberg Da vore bygninger sluger knap halvdelen af det totale energiforbrug, Energiklasse, linietab og energibalance var nye begreber som hånd- har skiftende bygningsreglementer skærpet kravene væsentligt. I re- værkerne skulle være fortrolige med. geringens udspil fra 2009 om bygningers energiforbrug hedder det, at En U-værdi på rundt regnet 6 W/m2K for et 1-lags vindue i ”Nye bygninger skal være plusenergibygninger” dvs. producere mere 60’erne, til U-værdier der i dag er langt under 1W/m2K vidner om en energi, end de forbruger, og at forbruget i eksisterende bygninger skal rivende udvikling, som ikke er endt, men snarere kun lige begyndt. På reduceres væsentligt. I alt dette har vore vinduer en særlig rolle, idet den netop afholdte messe TUN BYG 2010 i Fredericia kunne man se vinduer traditionelt har været varmeslugere og der, hvor kuldeindfaldet en flig af fremtiden. Bl.a. vinduer med U-værdier på 0,6 og vinduer kom fra. Der er jo en helt naturlig grund til, at radiatorerne som oftest med isolerende skærm, så varmetab om natten undgås og for meget placeres under vinduerne. Men det laves der om på nu. solindfald også undgås. Et kølebehov er jo som regel endnu dyrere end et varmebehov, så begge dele skal minimeres i fremtidens ener- Vinduer overhaler ydervæggen givenlige boliger. Med dagens teknologi er det muligt at købe et vindue, som ikke har lavere indvendig overfladetemperatur end ydervæggene i bygningen. Nye materialer Hvis man altså vil. Samtidig har udviklingen også betydet, at det tota- Et af de nye tiltag, der kom i forbindelse med det nye bygningsregle- le varmebehov er reduceret så meget, at et gulvvarmeanlæg kan le- ment i 2005, var at vinduerne fik ”varm kant”. Listen mellem de to el- vere varmeydelsen, selv ved lave fremløbstemperaturer, hvilket igen ler tre lag glas havde hidtil typisk været aluminium, hvilket jo er en har gjort det muligt at have trægulve med gulvvarme. Radiatoren – ekstrem god varmeleder, og derfor også skaber en uønsket kuldebro som de færreste synes pynter – kan undværes. i vindueskonstruktionen. Træ er rimelig isolerende, men nu er de før- Vinduet har altså gennemgået en fantastisk udvikling fra at være en ste vinduer med sandwichkonstruktioner også set på markedet. Her- dyr varmesluger til at være et energimæssigt acceptabelt element i ved forøges isoleringsevnen i ramme/karmkonstruktionen, og man bygningen. Og måske bliver kravet i 2020, at vinduet skal være energi- kommer et nøk længere ned i varmetabet. Der er set kombinationer neutralt. Den energi som tabes ud gennem vinduet i fyringssæsonen, af træ-kork-ædeltræ, og det forlyder i branchen, at de kendte træ/alu skal med andre ord også hentes ind gennem vinduet i samme periode. vinduer som har været populære grundet det minimale udvendige vedligehold, nu får en teknisk opgradering, således at man også her Poeten og Lillemor laver et lag mere i sandwichkonstruktionen, bestående af et hulrums- Fra det offentlige satte man ind med kampagner fra 2003 og 3 år fyldt plastmellemlag. frem. Penge blev givet til forskellige foreninger, bl.a. Dansk Byggeri 54 var med i kampagnerne, hvor Poeten og Lillemor først fik nye energi- Debat om værdier og fakta mærkede ruder, og siden blev det til energimærkede vinduer. Man I 2008 kom der fra forskellig side en voldsom kritik af nye vinduers indførte den kendte mærkningsskala med det grønne A, som forbru- varmeisolerende evne, og man såede tvivl om værdiernes validitet. gerne kender udmærket fra hvidevarer. Håndværkere blev uddannet i Civilingeniør Thomas Kampmann fra Center for Bygningsbevaring de nye regler og mærkninger. Nye tekniske begreber som BU tal, blev i Ingeniøren bl.a. citeret for: ”13 millioner danske vinduer er blevet skiftet ud med nye, dårligt isolerende modeller. Alle har troet, at nye vinduer er bedre end gamle på energiområdet, men det pas- Sprossede ruder ser hyggelige , ud, men er snart fortid i sin op- ser ikke” rindelige form med ægte spros- Thomas Kampmann undersøgte i 2008 en række forskellige nye ser og 1-lags glas. og gamle vinduer for deres samlede energibalance, tallet for, hvor mange kWh et vindue lukker ud per m2 vinduesoverflade om året. Vinduesbranchen svarede igen med, at kritikken baserede sig på forældede data og en forkert samstilling af data. Efterfølgende blev man i branchen enige om at suspendere den efterhånden kendte mærkningsordning, som føromtalte kampagner med Poeten og Lillemor in- Energi+ vinduets energibalance Eref = -12,2 kWh/m2 /2-lags rude og argon Eref = +15,6 kWh/m2 /3-lags rude og argon troducerede i årene 2003-2006. I skrivende stund er der ikke nogen ny mærkningsordning på banen, så indtil det sker, så skal man vurdere et vindue på de konkrete data for det pågældende vindue. Med det nye BR10 på trapperne – der som sædvanligt nok bliver forsinket – så forlyder det, at man vil genindføre A – B – C mærkningen for vinduer på den måde, at et C-mærket vindue opfylder kravene i BR10, at et B-mærket vindue opfylder kravene, som indføres i 2015, og at Uw= 1,23 W/m2K /2-lags rude og argon Uw= 0,73 W/m2K / 3-lags rude og argon Glasandel Ff = 75% Natisolering Uw forbedres med 0,1 - 0,3 W/m2K et A-mærket vindue opfylder kravene, som indføres i 2020. Den relativ nye værdi ”Eref”, som oplyser vinduets energibalance i fyringssæsonen, vil i samme periode blive strammet gevaldigt op, således at man i 2020 nok skal forvente, at kravene til et vindue bliver en Eref på 0 – altså et energineutralt vindue. Det vil i de næste 10 år sætte hele Udvendig solafskærmning gg = -88% Mulighed for fjernbetjening og automatik vinduesbranchen under et voldsomt pres for at udvikle nye og bedre løsninger. Gammeldaws sprossede ruder skal vi nok sige farvel til i almindelige bygninger. Det bliver et interessant udskilningsløb i de kom- Udvendig solafskærmning/natisolering vil blive almindeligt om få år mende 10 år for hele vinduesbranchen. Se også artiklen omhandlen- – og vil blive automatiseret, ligesom ventilation i huset er blevet det. de nyheder på byggemessen TUN BYG 2010 i dette nummer. Nye vinduer eller renovering Debatten har også kørt på, om man skulle skifte gamle vinduer i eksisterende bygninger ud med nye, eller renovere og installere forsatsvinduer. Her har Raadvadcenteret i flere rapporter gennemgået tal for de forskellige løsninger, og herfra peges der på at beholde især de klassiske eksisterende vinduer, i det omfang disse er renoverbare, og så supplere med et indvendigt forsatsvindue med 2-lags glas. Fra andre sider peges på, at vinduer fra 50’erne og frem til de nye højisolerende elementer alle bør udskiftes til nye vinduer, og at det altid vil bero på en konkret vurdering. Ved de klassiske funkisvillaer fra 30’erne, med deres vinduer med stålrammer, bør det fx altid nøje vurderes, hvad man gør ved renoveringer. I dagens situation, hvor nybyggeriet nærmest er i permafrost, så er renovering af eksisterende bygninger blevet et ombejlet område, og mange interesser er rettet mod dette potentielt store marked. Der er ca. 2,5 mio. boliger i Danmark. SBi og DTU angiver vinduers holdbar- Lind og Risør (medlem af Dansk Byggeri) byggede i 2009 et passiv- hed til 25 år, men for at danne et forsigtigt skøn så lad os antage en hus i Nordsjælland, hvor netop vinduer og døre var under luppen for tidsramme på 50 år. Det giver udskiftning af vinduer i 50.000 boliger at minimere varmetabet. Rationel Vinduer leverede elementerne og om året. Antag at der i gennemsnit udskiftes 8 vinduer pr. bolig, så en nyudviklet monteringsteknik, der reducerer kuldebroer og varme- giver det et årligt behov på ca. 400.000 vinduer. Et stort markeds- tab omkring vindueselementet. potentiale. n 55 Set på TUN BYG 2010 Efterhånden er der kun en byggemesse tilbage i Danmark, som er værd at besøge. Det er TUN BYGs messe, der afholdes hvert andet år i Fredericia. I år med en nyskabelse idet messens projektleder Ingelise Alsø havde sat Klima, Miljø og Energi på dagsordenen ved at indstifte 3 nye priser, der blev uddelt på messen. Endda med royalt islæt, idet Kronprinsen, der også er protektor for Klimakonsortiet, tog til Fredericia for at uddele de allerede prestigefyldte 3 priser. Det skabte selvsagt stor opmærksom fra pressens side og gjorde åbningsdagen, tirsdag d. 16. marts, lidt mere festlig end vanligt n Af Jan Hesselberg • Fotos: TUN Nomineret til: Byggeriets Klimapris gik til Komproment Byggeriets Klimapris Klimapris Klimaprisen gik endda til etByggeriets medlem af Byggeriets Energipris Byggeriets Miljøpris (kan også være arbejdsmiljø) Dansk Byggeri – Komproment/Nordic Energy Group A/S, der har udviklet nye standarder for solceller og solfangere (el-/vandbaseret), som integreres på smuk vis i tagbelægningen og tagkonstruktionen. Komproment sælger tagløsninger igennem et forhandlerNomineret til: net af ”Tagprofferne”, som alle også er medlem af Dansk Byggeri. Der Byggeriets var Energipris selvsagt meget stor glæde på standen hos Komproment/Nordic Energy Group A/S, og vi nåede at lykønske Niels Heidtmann imellem en snak med Dansk Byggeris administrerende direktør Lars StorrHansen og Kronprinsen. Prisen blev fejret på standen med fransk champagne og store smil. Niels Heidtmann var en synlig stolt over tildelingen af Klimaprisen på TUN BYG 2010 – og ses her med kronprinsen, direktør Palle Thom- Se mere på www.komproment.dk Nomineret til: 56 Byggeriets Miljøpris sen, TUN. Kronprinsen får her fortalt om det nye Energi+ vindue fra Rationel Nomineret til: Byggeriets Klimapris Byggeriets Klimapris Byggeriets Energipris Byggeriets Miljøpris (kan også være arbejdsmiljø) Byggeriets Energipris gik til Rationel Vinduer Nomineret til: Byggeriets Energipris ydeevne, en faktor der kan sammenlignes direkte med murens ydeevne. Med en ”Eref” på +15,61 kWh/m2/år med 3-lags glas og bæredygtig argon gasfyldning bidrager Rationel Energi+ vindues koncept således positivt til boligens energibalance. Hos Rationel – som er en del af VKR koncernen sammen med Velfac – var der ligeså stor glæde. I forrige nummer af træ omtalte vi renoveringen af 3 æl- Til sammenligning var regeringens krav til forårets energirenoveringspulje en energibalance på maksimalt ÷ 25 kWh/m2/år. dre huse i Hjørring, og her havde Rationel udviklet en ny monteringsmetode, der nedsætter varmetabet omkring vinduet. Desuden har man Nomineret til: Det intelligente vindue videreudviklet selve vinduet, så vinduet har fast karm, med en overdel I nutidens passivhuse og plushuse skal klimaet reguleres gennem et der kan åbnes, igen for at nedsætte varmetabet, og det sidste er en af- mekanisk venatilationsanlæg. Det betyder, at der i husene er elektro- skærmning udvendigt på vinduet, der dels skal nedsætte varmetabet nik, der overvåger klimaet og i Rationels nye Energi+ linie kan den in- når rummet ikke benyttes, og dels skal afskærme for solindfald, så tegrerede afskærmningsløsning, samt den automatiske åbne/lukke- overophedning af rummet undgås. Med disse 3 nyudviklede elementer funktion, kobles sammen med denne elektronik. Vinduet kan således har Rationel skabt en ny produktlinie, som man kalder Energi+, og som automatisk åbne, når CO2 niveauet i bygningen er for højt, eller der er understøtter både passivhuskonceptet, hvor der er krav om, at energi overophedning. Afskærmningsprodukterne har en varmeafskærm- til opvarmning ikke må overstige 15 kWh/m2 samt ”active House” kon- ningsgrad på 88%, og modvirker således overophedning i sommer- ceptet, hvor boligen skal producere mere energi, end der forbruges. perioderne samtidig med, at dagslyset og udsynet kun forringes lidt. Byggeriets Miljøpris Det samlede vindueskoncept er under løbende udvikling, men Den udvendige afskærmning forbedrer endvidere vinduernes isole- selve vinduessystemet udbydes til salg til projekter, der lever op til ringsevne med op til 0,3 W/m2K år ved at fungere som nat-isolator. lavenergiklasse 1 byggeri eller bedre. Dvs. byggeri der opfylder ener- Dette kan styres ved, at afskærmningen automatisk går i natposition gikravene i 2020. på et forudprogrammeret tidspunkt. Energibalancen (kaldet ”Eref”) angiver summen af varmetab og varmetilskud. ”Eref” oplyser om vinduets energimæssige Se mere på www.rationel.dk 57 30 30 år år med med byggeri byggeri 30 år med byggeri 30 30 år år med med byggeri byggeri 30 år med byggeri 30 år med byggeri Snedkerværksted Snedkerværksted Snedkerværksted Sag: Sag: Operaen Operaen Sag: Operaen Bygherre: Bygherre: A. A. P. P. Møller Møller Bygherre: A. P. Møller Ark: HLT Ark: HLT HLT Ark: 30 år med byggeri Snedkerværksted Sag: Operaen Snedkerværksted Snedkerværksted Bygherre: A. P. Møller Snedkerværksted Sag: Operaen Operaen Sag: Ark: Henning Sag: Operaen Larsen Architects Bygherre: A. A. P. Møller Møller Bygherre: Bygherre: A. P. P. Møller Ark: HLT HLT Ark: Ark: HLT Monolofter Monolofter Monolofter Sag: Sag: Njalsgården Njalsgården Sag: Njalsgården Bygherre: Bygherre: Kbh. Kbh. Kom. Kom. Bygherre: Kbh. Kom. Ark: PLH Ark: PLH PLH Ark: Monolofter Sag: Kontor i Laksegade Monolofter Monolofter Bygherre: Danske Bank Monolofter Sag: Njalsgården Njalsgården Sag: Ark: Ole Hagen Arkitekter A/S Sag: Njalsgården 30 år med byggeri Snedkerværksted Sag: Operaen i Oslo Bygherre: Den Norske Opera & Ballet Arkitekt: Snøhetta/ Olafur 30 år Eliasson med byggeri Bygherre: Kbh. Kbh. Kom. Bygherre: Bygherre: Kbh. Kom. Kom. Ark: PLH PLH Ark: Ark: PLH Snedkerværksted Sag: Operaen Bygherre: A. P. Møller Ark: HLT Snedkerværksted Sag: Operaen i Oslo Bygherre: Den Norske Opera Ballet 30 år&med byggeri Arkitekt: Snøhetta/ Olafur Eliasson Monolofter Sag: Njalsgården Bygherre: Kbh. Kom. Ark: PLH Trysilpaneler Trysilpaneler Trysilpaneler Sag: Sag: Security Security iii CPH CPH Sag: Security CPH Bygherre: Bygherre: CPH CPH Bygherre: CPH Ark: Ark: Holm Holm & & Grut Grut Ark: Holm & Grut For yderligere information For For yderligere yderligere information information kontakt produktansvarlig kontakt kontakt produktansvarlig produktansvarlig Jacob Vimpel. Jacob Jacob Vimpel. Vimpel. Baltorpbakken Baltorpbakken 9 9 Baltorpbakken 9 2750 2750 Ballerup Ballerup 2750 Ballerup Tlf. Tlf. 4483 4483 0200 0200 Tlf. 4483 0200 www.jakon.dk www.jakon.dk www.jakon.dk Trysilpaneler Sag: Restaurant i CPH Trysilpaneler Trysilpaneler Bygherre: CPH Trysilpaneler Sag: Security Security ii CPH CPH Sag: Ark: Holm & Grut Sag: Security i CPHArkitekter Monolofter Snedkerværksted Sag: Husbryggeriet Jacobsen Sag: Informationsskranke Bygherre: Carlsberg Bygherre: CPH Arkitekt: Ole Hagen Ark: Holm & Grut Snedkerværksted Sag: Informationsskranke Monolofter Bygherre: CPH Sag: Husbryggeriet Jacobsen Ark: Holm & Grut Bygherre: CPH CPH Bygherre: Bygherre: CPH Ark: Holm Holm & & Grut Ark: Ark: Holm & Grut Grut For yderligere information kontakt produktansvarlig For information For yderligere yderligere information Per-Ove Kristensen. For yderligere information kontakt produktansvarlig kontakt produktansvarlig produktansvarlig kontakt Jacob Jacob Vimpel. Vimpel. Jacob Vimpel. Baltorpbakken 9 2750 Ballerup Baltorpbakken 9 9 Baltorpbakken Tlf. 4483 0200 9 Baltorpbakken 2750 Ballerup Ballerup 2750 2750 Ballerup Tlf. 4483 4483 0200 Tlf. www.jakon.dk Tlf. 4483 0200 0200 www.jakon.dk www.jakon.dk www.jakon.dk Bygherre: Carlsberg Arkitekt: Ole Hagen Trysilpaneler Sag: Security i CPH Bygherre: CPH Ark: Holm & Grut Trysilpaneler Monolofter Sag: Nytorv i CPH Sag: Væksthuset Bygherre: CPH Bygherre: Væksthuset Arkitekt: Holm & Grut Ark: Claus Bjarrum Arkitekter For yderligere information For yderligere information kontakt produktansvarlig Jacob Vimpel. kontakt produktansvarlig Monolofter Jacob Vimpel. Sag: Væksthuset Trysilpaneler Bygherre: Væksthuset Sag: Nytorv i CPH Ark: Claus Bjarrum9 Arkitekter Baltorpbakken Klimapris Byggeriets Klimapris Byggeriets Energipris Byggeriets Miljøpris (kan også være arbejdsmiljø) Nomineret til: Byggeriets Energipris Byggeriets Miljøpris gik til Troldtekt ”Troldtekt Akustik har opnået PEFCcertificering og kan dokumentere bæredygtig skovdrift, minimal miljøbelastning ved produktion, anvendelse og bortskaffelse samt indeklimamærkning og bidrager dermed til et bedre miljø i hele produktets livscyklus. Produktet kan genanvendes, og 95% af energien til produktionen komNomineret til: -neutralt brændsel.” mer fra CO 2 Byggeriets Miljøpris Læs mere på www.troldtekt.dk Kork i vinduet Hos ScandiWood A/S Windows fik man ingen pris, men var alligevel svært godt tilfreds med messen. Der var verdenspremiere – som Kenneth Klausen kaldte det – på et nyt vindue, udviklet af Finn Borg, kendt opfinder fra Mors, der også står bag elementerne i husene vi omtalte i forrige nummer. Finn Borg har i det nye vindue samlet 3 trætyper i en ny sandwichkonstruktion. Yderst et lag af materialet Kebony – i midten et lag Korkeg og inderst et lag fyrretræ som vi kender det. Kebony er et norsk udviklet materiale, der er blevet grundigt testet, og som længe har været brugt i Norge som udendørs beklædning. Nu er bådfolket også begyndt at bruge Kebony til båddæk, så det må være et solidt materiale. Kebony er blevet trykkogt i udtræk af sukkeraffald og er derfor kemikalieneutralt, da det er behandlet uden brug af skadelige stoffer. Det nye vindue har en så lav U-værdi som 0.6, eller lavere, i udgaven Kenneth Klausen, direktør i ScandiWood A/S Windows, havde travlt med fast karm, og på messen vistes et tophængt vindue med en med at vise det nye vindue frem på messen U-værdi på 0.66. n Rettelser og tilføjelser til artiklen ”Huse fyldt med Træ” i forrige udgave af træ Berigtigelse varmning og varmt brugsvand og ca. 35 kWh/m2/år til elforbrug og Redaktionen har fra bygherren af det ene hus (1-planshuset omtalt i altså væsentligt højere (i alt 55 kWh/m2/år) end anført i artiklen. artiklen), Peter Grønlund, modtaget et ønske om at få rettet/tilføjet nogle forhold omkring omtalen af huset i artiklen, der ifølge bygherren er forkerte. Der er ikke beregninger eller dokumentation for, at huset kan betegnes som et passivhus eller bedre end et passivhus. Peter Grønlund har over for entreprenøren reklameret over en Huset er alene tegnet af bygningskonstruktør og energivejleder Peter Grønlund, der er bygherre og ejer af huset. Grønlund har tegnet kontrakt med Woodmate A/S om opførelsen. Peter Grønlund har alle række forhold i huset, og sagen er i øjeblikket til behandling i voldgiftsnævnet. træ skal beklage, at vi har bragt omtalen af huset. Hvis redaktio- rettigheder til husets design og arkitektur i henhold til kontrakten, nen havde været vidende om, at der pågår en voldgiftssag, ville vi hvor Bodilsen Totalbyg A/S har været underentreprenør. ikke have bragt omtalen. Omtalen af huset i træ er sket uden Peter Grønlunds tilladelse, der i Peter Grønlund underviser i en række kurser om lavenergibyggeri, sin kontrakt med Woodmate A/S har betinget sig, at huset kun må bl.a. for Byggecentrum og har i øvrigt en hjemmeside, hvor der findes omtales med bygherrens tilladelse. yderligere materiale omkring huset. Energiforbruget i huset er i artiklen anført til totalt 20-25 kwh/m /år. 2 Peter Grønlund anfører, at beregninger peger på 20 kWh/m2/år til op- Se www.plushuset.dk 59 træ udgives af Træsektionen i Dansk Byggeri. Træsektionen er den største sektion i Dansk Byggeri med ca. 2.900 medlemmer, der samlet set udgør en meget betydelig del af tømrerfaget i Danmark og brugen af træ i byggeriet. Udgiver: Træsektionen under Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 Postboks 2125 1015 København K Tlf. 72 16 00 00 trae@danskbyggeri.dk
