Åbenrå dyrskue, heste 2014

Håndbog for hesteejere
der har gennemført
Medicinhåndteringskursus
Noter til medicinhåndteringskursus
Udarbejdet af
dyrlæge Louise Laustsen, Højgård Hestehospital
i samarbejde med MSD Animal Health
Opdateret december 2012
1
Til Dyrlægen!
Ønsker I at afholde medicinhåndteringskursus for hesteejere i jeres praksis, er her
nogle forslag til, hvad den praktiske del af kurset kan indeholde.
Husk på at gøre hesteejerne opmærksomme på, at det er et generelt kursus, hvor
man ikke kun gennemgår medicinhåndtering til heste. Når det så er sagt, kan man
vælge at lave den praktiske del af kurset, således at det hovedsagligt er orienteret
omkring heste.
Forslag til emner der kan uddybes ved det praktiske kursus:
•
Medicinhåndteringskursus – hvorfor?
•
Indgivelsesteknik
•
Medicin udleveret i praksis
•
Opbevaring og bortskaffelse af medicin
•
Tilbageholdelsessedler, anvisningssedler – hvor og hvor længe skal de opbevares?
•
Chipmærkning
•
Doping
•
Laboratorieøvelse: Injektion i flæskesteg og døde dyr
•
I stalden: Demonstration af indgivelse
For yderligere information og spørgsmål er enhver praksis velkommen til at kontakte dyrlæge Louise Laustsen, Højgård Hestehospital.
ll@hoejgaard-hestehospital.dk
2
Indhold
Kapitel 1: Hvornår er hesten syg
Kapitel 2: Udlevering af medicin
Kapitel 3: Indgivelse af udleveret medicin
Kapitel 4: Opbevaring og bortskaffelse
Kapitel 5: Registrering
Kapitel 6: Begræns smittespredning
Kapitel 7: Sundhed i besætningen
Kapitel 8: Vigtigt at vide om foling
3
Indledning
Selvom det af nogle vil opfattes som helt utænkeligt at slagte deres hest, så er det
et faktum, at heste til stadighed opfattes som produktionsdyr. Det betyder, at de
på lige fod med køer, grise og høns kan blive brugt til konsum og havne på middagsbordet.
Det er dog efterhånden de færreste heste der bliver slagtet, men for dem der gør,
er det meget vigtigt, at vi opretholder fødevaresikkerheden, således at forbrugeren ikke får kød med medicinrester i.
De heste, man ønsker at tage ud af fødekæden kan udelukkes ved at ejer og dyrlæge underskriver hestepasset i afsnittet med medicinsider. Hesten kan også udelukkes ved chipmærkning og samtidig underskrivning af hestepasset. Når hesten
ikke længere er i fødekæden, kan der udleveres receptpligtig medicin til ejeren til
brug ved efterbehandling, og der kan behandles med stoffer, der ikke har en fastsat MRL værdi (maksimum residue limit). Ved brug af visse stoffer kræver det at
dyrlægen tager hesten ud af konsum med chipmærkning. Dyrlægen har pligt til at
oplyse ejeren, hvis der bruges medicin der udelukker hesten fra konsum.
Hvis en ejer eller repræsentant for denne skal efterbehandle hesten med receptpligtig medicin, skal vedkommende have gennemgået et af Fødevarestyrelsen
godkendt medicinhåndteringskursus. Undtaget er ejere, der har udtaget deres
hest eller (hvis de har flere heste) har udtaget alle deres heste fra konsum ved at
underskrive hestepasset. Undtaget er også personer, der har mere end 6 måneders praktisk erfaring med produktionsdyr og medicinhåndtering før 1. februar
2007.
Ved at gennemgå medicinhåndteringskursus bliver ejere, dyrepassere og staldpersonale indført i, hvordan medicin skal indgives, opbevares og bortskaffes korrekt. Denne viden opnås ikke ved, at hesten udtages af konsum!
Vi opfordrer derfor alle hesteejere, og andre folk med daglig gang i stalden, til at
følge et af disse kurser.
4
Kapitel 1: Hvornår er hesten syg
For at skelne mellem en rask og en syg hest kræver det nogle gange, at man kender hesten. Nogle racer er bedre til at udtrykke smerter og utilpashed end andre.
Det er dog vigtig at lære nogle generelle ting, der kan hjælpe i vurderingen, om hesten er rask eller syg, uanset om man kender hesten.
Følgende er gældende for en rask hest:
•
Den er vågen og interesseret i omgivelserne
•
Den har normal æde- og drikkelyst
•
Den har normal gødning; form, farve, konsistens og mængde er vigtig
•
Den urinerer ubesværet: Klar gul og let skummende
•
Den har blankt, ensartet hårlag
•
Ben og hove er kølige uden hævelser
•
Den tager lige støtte på alle fire ben
Her er eksempler på tegn, en syg hest udviser:
•
Nedstemt, urolig eller helt stille og uinteresseret
•
Nedsat ædelyst, spiser langsomt, savler
•
Taber sig
•
Koliksymptomer; skraber, kigger sig til maven, ruller sig
•
Forhøjet temperatur, vejrtrækning eller puls (i hvile)
Normale parametre
Temperatur
Puls
Respiration
T
P
R
37,5-39,5
60-100
20-40
Optil 1 år
37,5-39,0
60-80
14-20
Plage over 1 år
37,5-38,5
40-50
10-18
Voksne heste
37,0-38,5
28-40
10-18
Pony
37,0-38,5
38-44
10-18
Nyfødt føl
< 72 timer
5
TPR kan overskride de angivne værdier. Stiger temperaturen over de angivne
værdier, er det tegn på infektion. Stiger pulsen og vejrtrækningen, kan det være et
udtryk for smerte eller dårligt kredsløb samt vejrtrækningsbesvær.
Falder TPR, kan det betyde, at immunforsvaret er ved at give op, eller hesten er på
vej i shock. I alle tilfælde bør dyrlægen kontaktes.
Akut behov for dyrlægehjælp!
Er man i tvivl, om en hest er syg, har man altid den mulighed at ringe og tale med
dyrlægen. Dyrlægen vil i mange tilfælde spørge til TPR, så det er en god ide at have taget hestens temperatur, have lagt mærke til om den vil æde og drikke, og om
der kommer gødning fra den.
Det er en hjælp, hvis dyrlægens telefonnummer hænger nemt tilgængeligt i stalden; enten på boksen eller på en tavle, så fremmede kan tilkalde hjælp, hvis det
bliver nødvendigt.
Aflivning af hest
Aflivning af heste kan foregå med boltpistol eller ved dyrlægens indgivelse af dødbringende medicin.
Aflivning med boltpistol kan foretages af dyrlægen, en slagter eller en landmand.
Det kræver, at hesten afblødes straks efter, at den er blevet skudt, da boltpistolen
kun fungerer som bedøvelse. Afblødes den ikke, skal der indsprøjtes dødbringende medicin i blodet. Dette må kun dyrlægen foretage.
Hvis hesten ikke har et tilbagehold på slagt grundet indgivelse af medicin eller den
ikke er udelukket fra konsum i dens hestepas, kan den bruges til konsum.
De fleste aflivninger af heste foregår ved at dyrlægen injicerer et dødbringende
stof, hvorefter hesten er uegnet til konsum.
Hesten skal herefter afhentes til destruktion. Indtil den bliver afhentet skal den tildækkes så den ikke ligger til frit skue og kan blive ædt af rovdyr.
Dyr til afhentning skal være hele. Obducerede dyr skal være syet sammen.
6
Nedenfor findes telefonnumre til destruktionsanstalten DAKA og retningslinier for
opbevaring af døde dyr.
DAKA
www.dakabio-industries.dk
Før kl. 15:
Tlf : 8795 9222
Efter kl. 15:
Tlf: 7022 5544
Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr: 1. juni 2007
Opbevaring uden køl eller frost
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Skyggefuldt
Hævet fra jorden
Sikret mod ådselædere
Passende afstand (besætning/ offentlig vej)
Hvis overdækning, skal den være fast
Tilgængelig for afhentningsmateriel via fast tilkørselsvej
Opbevaring via køl/frost
Kravene 1-5 bortfalder
Afhentning
Åben opbevaring:
•
Inden for 24 timer efter død
Container
•
Senest 5 dage efter påfyldning er begyndt
På køl
•
Senest 3 uger efter påfyldning er begyndt
7
Kapitel 2: Udlevering af medicin
I dette kapitel vil blive gennemgået forskellige typer af medicin, dyrlægen kan udlevere eller receptordinere til hest. Der er medtaget de mest gængse præparater
brugt i hestepraksis.
Antibiotika
Norodine pasta eller Equibactin (trimethoprim / sulfadiazin)
Cobactan (cefquinom)
Ethacilin, Penovet (benzylpenicillinprocain)
Doxycyklin (oxytetracyklin)
Fucidinsalve (natriumfusidat)
Fucithalmic øjensalve (fusidinsyre)
NSAID (smertestillende, inflammationshæmmende, febernedsættende)
Finadyne pasta og granulat (flunixin meglumin)
Metacam oral suspension (meloxicam)
Equipalazone granulat (phenylbutazon)
Quadrisol (vedaprofen)
Ormekure
Andet
Compagel (heparinnatrium)
Imaverol (enilzonazol)
Domosedan gel (detomidin)
Plegicil (acepromazinmaleat)
Fakta om nogle af præparaterne i de forskellige grupper vil blive gennemgået i det
følgende samt anvisning for indgivelse.
8
Antibiotika
Ved brug af antibiotika forskydes den normale mave-tarmflora, og en ofte set bivirkning er tendens til tynd mave.
Norodine pasta og Equibactin pasta (trimethoprim / sulfadiazin)
Pasta – gives i munden 2 x dagligt efter vægt
Én pasta rækker til en 600 kg hest
Nemt at administrere
Bredspektret – men mildt
Der ses sjældent bivirkninger
Doping: 4 døgn
Tilbageholdelsestid slagtning: 15 døgn
Ethacilin (benzylpenicillinprocain)
Bredspektret antibiotika
Gives i muskulaturen (skiftevis venstre/højre side)
Må ikke gives i blodet
Kan gives 1-2 gange dagligt
Dosis vurderes af dyrlægen, afhænger af hvor ofte det skal indgives
Doping: 14 døgn
Tilbageholdelsestid slagtning: 28 døgn
Brug 18 g kanyle (lyserød)
Bivirkning: Reaktion omkring injektionssted, hævelse, ømhed, varme
Rystes godt før brug, da det bundfælder
9
Opbevares på køl
Cobactan (cefquinom)
Bruges hyppigt til føl
Gives to gange om dagen
1 ml pr. 45 kg dvs. 10 ml til en 450 kg hest
Gives i musklen eller i blodbanen (kun dyrlægen)
Brug 21 g kanyle (grøn)
Tilbageholdelsestid slagtning: 4 døgn
10
Fucithalmic øjendråber (fusidinsyre)
Dryppes/smøres i nederste øjenlåg; træk lidt ud så slimhinden er synlig og deponer ”en stribe”
For optimal effekt påføres minimum 3 gange dagligt
Registreret til hunde
Doping: 4 døgn
Tilbageholdelsestid slagtning: Kræver udelukkelse fra konsum
OBS – alle øjenpræparater kræver udelukkelse fra konsum
NSAID (non steroid antiinflammatorisk drug)
Ved lang tids brug af disse præparater er der risiko for udvikling af mavesår, hvorfor de ikke bruges til heste med mavesår.
Quadrisol pasta (vadaprofen)
Smertestillende, febernedsættende, reducerer hævelse
Pasta gives i munden 2 gange dagligt (1ml/100kg)
Doping: 14 døgn
Tilbageholdelsestid slagtning: 12 døgn
11
Finadyne pasta og granulat (flunixin meglumine)
Smertestillende, febernedsættende, reducerer hævelse, rødme
Granulat gives i foder 2 gange dagligt
Pasta gives i munden efter vægt 1 gang dagligt
Må ikke bruges til hest med mavesår
Doping: 14 døgn
Tilbageholdelsestid slagtning: 15 døgn
Metacam oral suspension (meloxicam)
Bruges ofte til føl
Smertestillende, febernedsættende, reducerer hævelse
Knap så potent som Finadyne
Skåner mavesækken, men må ikke bruges ved mavesår
12
Velsmagende
Doseringssprøjte medfølger – 20 ml til en 500 kg hest 1 gang dagligt
Doping: 14 døgn
Tilbageholdelsestid slagtning: 3 døgn
Equipalazone (phenylbutazon)
Pulver, som gives i foderet eller opløses i vand og gives i munden
(kræver at hesten æder)
God til ortopædiske patienter (knogler, led)
2-3 breve (2-3 g) 2 gange dagligt til en 500 kg hest
Doping: 14 døgn
Tilbageholdelsestid slagtning: Kræver udelukkes fra konsum
13
Ormekure
Ormekure er receptpligtige, og udlevering kræver, at dyrlægen har været i besætningen inden for de sidste 3 måneder og konstateret, at der er et parasitært problem. Gødningsprøver er et diagnostik redskab, der kan afgøre omfanget af ormebyrden hos den enkelte hest. Gødningsprøver skal udtages og undersøges for æg
og larver, inden ormekur udleveres.
Det er vigtigt at undersøge, hvilke orm hesten har, og hvor stort omfanget er, således at behandlingen kan målrettes med den rigtige ormekur.
Der er desværre udviklet resistens hos nogle af hestens orm, hvilket betyder, at de
ikke længere er følsomme over for de ormekure, de engang blev dræbt af.
De fleste hesteejere oplever derfor nu, at dyrlægen ikke længere udleverer ormekur til heste, hvis der ikke er konstateret en behandlingskrævende ormebyrde.
•
Specielt udsatte grupper er føl og plage
•
Gødningsprøve skal udtages før udlevering af ormekur
•
Gødningsprøver bør udtages og undersøges to gange årligt; i foråret aprilmaj og i sensommeren august-september
•
Gødning opsamlet til undersøgelse skal være max. 24 timer gammelt
•
Gødning skal opbevares på køl eller frys, hvis det ikke indleveres samme
dag som det er opsamlet
•
De fleste ormekure er i pastaform, som indgives i munden 1 gang efter vægt.
På markedet er der nu ormekure i tabletform til hest. Disse indgives som
godbidder efter vægt
14
Andre præparater der kan udleveres
udleveres i praksis
Compagel (heparinnatrium)
Creme til kutan anvendelse indeholdende salicylsyre og heparin
Kløestillende, antiinflammatorisk og antikoagulerende
God til hævelser i huden, over led og vener
Sørg for at huden er ren og tør, før det påsmøres
Doping: 14 døgn
Tilbageholdelsestid slagtning: 0 døgn
15
Imaverol (enilconazol)
Bruges ved svampeinfektion i huden (f.eks. ringorm)
Vask hele hesten 3 gange med 3-7 dages mellemrum
Hvis det er meget koldt, vask kun angrebne områder
Husk at vaske alt seletøj, grimer og strigle
”Zoonose” - betyder det kan smitte til mennesker, vask derfor tøj efter
håndtering af hesten
Fortyndes: 20 ml Imaverol i 1 liter vand
Doping: 4 døgn
Tilbageholdelsestid slagtning: 3 døgn
Domosedan mundhule gel
Beroligende midler til hest må kun udleveres af dyrlægen til een indikation; beroligelse af hesten ved genoptræning efter sygdom. Det kan f. eks være i tilfælde hvor
hesten har stået inde længe og nu må begynde at motioneres. Det betyder med
andre ord, at beroligende midler ikke kan udleveres til brug ved transport eller
klipning af heste.
Det aktive stof i Domosedan gel er detomidin og det indgives i munden, hvor det
placeres under tungen. Derved optages det langsomt over slimhinden og hesten
16
beroliges indenfor 20-30min. Såfremt hesten spytter mere end 25% af det indgivne
ud suppleres med en tilsvarende dosis. Der er ingen tilbageholdelsestid på Domosedan gel. Medmindre ejeren har taget et medicinhåndteringskursus, må præparatet ikke udleveres til ejeren uden hesten er udtaget af konsum.
Plegicil (Acepromazin) – Sedalin mundhule gel
Plegicil er ikke længere tilladt for ejere at bruge til heste. Hvis det skønnes af dyrlægen, at det er påkrævet at hesten får plegicil, så kræver det at dyrlægen ansøger lægemiddelstyrelsen om tilladelse. Tilladelsen kan kun gives til heste, der af en
gyldig grund ikke kan bruge Domosedan Gel.
Hvis en hest skal beroliges til transport eller klipning, kræver det, at dyrlægen
kommer og beroliger den med en indsprøjtning. Der er 6mdr tilbageholdelsestid på
plegicil/acepromazin. Det skal dyrlægen indskrive i medicinsiderne i passet, hvis
hesten ikke er udtaget af konsum. Såfremt hesten er udtaget af konsum, så behøver der ikke blive skrevet i medicinsiderne. Hesteejere der får kastreret deres
hingste, skal være opmærksom på dette, da der ofte bruges plegicil i forbindelse
med kastration.
17
Kapitel 3: Indgivelse af udleveret medicin
Der er flere måder, hvorpå medicin kan indgives. I det følgende vil det blive beskrevet, hvordan medicin indgives ved de forskellige administrationsmetoder.
Oralt (i munden) p. o.
Intramuskulært (i musklen) i. m.
Subkutant (under huden) s. c.
Intravenøst (i blodet) i. v.
Intrauterint (i livmoderen) i. u.
Det er kun forbeholdt dyrlægen at indgive medicin i blodet og livmoderen.
Subkutan injektion
Sterilitet er vigtigt
Sørg for at huden er ren, der hvor medicinen indgives
Brug kun kanylen én gang
Indgives i området omkring bringen, hvor der laves en trekantet hudfold med hånden. Herved dannes en ”hudlomme”, hvor kanylen injiceres. Aspirér (træk tilbage i stemplet) for at kontrollere, at kanylen ikke
er i et blodkar. Herefter indgives medicinen langsomt. Efter endt injektion kan ses og føles en bule lige under huden.
18
Subkutan injektion
Intramuskulær injektion
Kun i halsmuskulatur; afgrænset af skulderblad, halshvirvler og fedtkam
Sterilitet er vigtigt
Brug kun kanylen én gang
Sørg for at huden er ren, der hvor du indgiver medicinen
Stå i boksen med døren åben, så alle nemt kan komme ud!
Brug en størrelsekanyle, som passer til den medicin, du skal indgive
(18 g, 21 g)
Brug skiftevis venstre og højre side
Urolige heste kan holdes for øjet, så de ikke kan se personen der injicerer
Adskilt injektion: Kanyle og sprøjte er adskilt
Centralt i ” trekant” fikseres huden med den ene hånd, og kanylen indsættes
med en vinkel på 90°. Kanylen indsættes således, at kanylestudsen (plastik hvor
sprøjten påsættes) er lige over huden, og metallet på kanylen ikke kan ses.
Herefter samles kanyle og sprøjte med begge hænder. Aspirér så du er sikker
på, at du ikke er i et blodkar – der må IKKE komme blod. Herefter deponeres
19
medicinen. Deponér maksimalt 15-20 ml. Hvis store mængder som 40 ml skal
indgives, kan kanylen tages ud og injiceres 3-4 cm fra første indstik, hvorefter
resten indgives.
Samlet injektion: Kanyle og sprøjtet er samlet
Injektion med samlet kanyle og sprøjte foregår på samme måde som ved adskilt, bortset fra at kanyle og sprøjte er samlet, når kanylen sættes i hestens
muskulatur. Husk ALTID at aspirere.
Penicillin-shock
Der er risiko for, at medicinen kan gå i blodet, og hesten dermed kan få penicillin-shock. Derfor er det vigtigt, at der IKKE kommer blod, når kanylen indsættes, og der aspireres.
Penicillin-shock sker relativt hurtigt efter indgift og ses ved, at hesten bliver
meget urolig og kan kaste sig i boksen og sparke voldsomt. Det er derfor vigtigt
at vælge at stå et sted, hvor man kan komme hurtigt væk fra hesten og evt. lukke hesten inde (i boksen), så hesten kun volder skade på sig selv. Den skal nok
komme på benene igen, men et penicillin-shock kan tage op imod ½ time. Hesten vil være træt bagefter.
Går hesten i penicillin-shock – tænk først på jeres egen sikkerhed!
Muskeltrekant afgrænset af skulder, halshvirvler og fedtkam
20
Injektion samlet
Injektion adskilt 90° vinkel
Kun studsen af kanylen skal være synlig
Samling af kanyle og sprøjte
21
Oral indgivelse
Gives lige før fodring – når hestens mund er tom
Nogle produkter kan gives via foderet
Placér sprøjten bagest i munden og hold hestens hoved oppe
Synkerefleks kan evt. stimuleres ved at trykke hesten let omkring
svælget
Risiko for at det går i luftrøret er størst hos føl og opdages ved, at de
hoster voldsomt
Kontakt dyrlæge hvis der er risiko for at det er kommet i luftvejene
Indgivelse i øje
Kræver ofte at der er en person der holder hesten
Åben øjet med den ene hånd ved at tommelfingeren presser det nederste øjenlåg ned, så slimhinden kommer frem
Øjendråberne dryppes direkte på øje ”æblet” uden at røre hornhinden
med medicinflasken
Salven deponeres i en streg mellem øje-”æblet” og slimhinden nederst
Hvis flere præparater skal administreres, bør der gå minimun 5 min.
mellem deponering af hvert præparat
22
Kapitel 4: Opbevaring og bortskaffelse
Udlevering af receptpligtig medicin kan ske i forbindelse med et dyrlægebesøg.
Dyrlægen må udlevere medicin til maksimalt 5 dages efterbehandling uanset om
hesten er udtaget af konsum. Såfremt hesten er udtaget af konsum kan dyrlægen
under direkte personligt ansvar udlevere medicin til mere end 5 dage. Dyrlægen
kan også ordinere medicin telefonisk til et apotek eller ved at udskrive recept. Dette er såfremt dyrlægen gør det i forbindelse med et besøg, hvor der er stillet en diagnose. Ved hver udlevering af medicin, er det dyrlægens ansvar, at ejeren er blevet korrekt informeret om, hvilken medicin der er blevet udleveret, og hvordan den
23
skal administreres. Der skal altid følge en tilbageholdelsesseddel eller anvisningsseddel med den udleverede medicin, uanset om det er personligt udleveret af dyrlægen eller receptordineret. På tilbageholdelsessedlen skriver ejer og dyrlægen
under på, at der er givet information om lægemidlet, anvendelse, administrationsvej og dosis.
Det skal fremgå tydeligt af tilbageholdelses-/anvisningsseddel, hvilken medicin det
drejer sig om, og på medicinen skal det fremgå, at det tilhører en bestemt udlevering. Medicinen bør opbevares sammen med tilbageholdelses-/anvisningsseddel.
Ansvar: Vedkommende, der har fået udleveret medicinen, har ansvaret for opbevaringen af dette. Dyrlæge og ejer (eller stedfortræder) har pligt til at opbevare
kopi af tilbageholdelsessedlen i 5 år.
Retningslinier for opbevaring
Medicin bør opbevares i aflåst skab/køleskab
Antibiotika: Køligt og mørkt
Anbrudte flasker i køleskab (f.eks. Ethacilin)
Sulfapræparater kan udfælde på køl (Norodine Pasta): Bør i stedet opbevares tørt og mørkt
Pulver/granulat (smertestillende og antibiotika): Tørt og mørkt
Pasta (ormekur, antibiotika, smertestillende): Ikke over 25 °C
Øjendråber: Mørkt og køligt
Salve: Ikke over 25 °C
ALTID UDEN FOR BØRNS RÆKKEVIDDE!
Bortskaffelse af medicinrester og kanyler
Medicinrester/flasker kan samles og afleveres til Kommunekemi (spørg teknisk
forvaltning i din kommune).
For større besætninger kan det være en fordel at anskaffe sig en kanyleboks. Disse kan købes på apoteket ellers hos dyrlægen. Når boksen er fuld, kan den afleveres hos dyrlægen.
24
SMID ALDRIG KANYLER I SKRALDESPANDEN!
25
Kapitel 5: Registrering
Udlevering af receptpligtig medicin skal altid følges af en tilbageholdelsesseddel
eller anvisningsseddel.
Tilbageholdelsesseddel
Udleveres sammen med medicinen af dyrlægen
Formålet er at angive en tilbageholdelsestid på dyret i forhold til slagtning
Dyrlægen skal udlevere tilbageholdelsesseddel ved udlevering af receptpligtig medicin, hvis hesten ikke er udtaget af konsum
Dyrlæge og ejer har pligt til at opbevare en kopi i 5 år
Tilbageholdelsessedlen skal angive:
1.
Hvilket dyr
2.
Chipmærkenummer (hvis chipmærket)
3.
Ejers navn og adresse
4.
Opstaldningsadresse
26
5.
Diagnose
6.
Anvendt medicin med angivelse af koncentration
7.
Udleveret medicin med angivelse af koncentration
8.
Hvordan udleveret medicin skal administreres, i hvilken mængde og hvor
ofte. (P.O., S.C., I.M.)
9.
Start- og slutdato for behandling (der kan max. udleveres til 5 dage)
10. Tilbageholdelses-/karenstid for konkurrence
11. Tilbageholdelsestid for slagtning
12. Dyrlægens navn og autorisationsnummer., stempel (tydelig identitet!!!!)
13. Dato
14. Ejer eller stedfortræder for ejer
Medicin indtelefoneret til apotek eller udskrevet på recept skal altid følges af en
tilbageholdelsesseddel.
Anvisningsseddel
Adskiller sig kun fra tilbageholdelsesseddel ved at der ikke angives en tilbageholdelsestid på slagtning
En anvisningsseddel må påføres medicinen i form af et klistermærke
Gives ved udlevering af receptpligtig medicin til heste udtaget af konsum
Hesten identitet skal fremgå tydeligt og det bør fremgå på sedlen hvis hesten er chipmærket (evt. med nr.)
Dyrlæge og ejer har ikke pligt til at opbevare en kopi
Registrering af behandlinger skal kunne dokumenteres af ejer og besætningsansvarlig på forlangende ved besøg af fødevaremyndighederne. Det er derfor en god
ide at registrere alle behandlinger i skema.
Skemaet skal indeholde oplysning om, hvilket dyr der er behandlet, hvornår, med
hvad, hvem der har behandlet og hvorfor.
27
Det kan se ud som følgende:
Staldskema
Hvilket dyr: Navn
Dato for behandling: 1/2-2010
Præparat og mængde: 30 ml Ethacilin
Diagnose: Inficeret sår
Behandlet af: Vedkommende der har fået udleveret
28
Kapitel 6: Begræns smittespredning
For at begrænse smittespredning mellem heste i en besætning eller mellem besætninger gælder nogle generelle hygiejneregler. Dette gælder for sygdomme,
hvor man kender eller er i tvivl om smitterisiko. Spørg din dyrlæge, hvis du er i
tvivl. Længere nede på siden findes en liste over almindelige, smitsomme sygdomme i den danske hestebestand.
Begræns smittespredning i besætningen
•
Isolér så vidt muligt den syge hest fra de andre heste; lad den gå på fold alene eller stå for sig selv i en boks, hvor den har begrænset mulekontakt med
andre heste.
•
Rengør boks, fodertrug og vandkop dagligt. Når hesten er blevet rask, skal
alt i boksen desinficeres.
•
Vask hænder, når du er færdig med at arbejde med hesten.
•
Brug et par støvler i boksen, som ikke kommer rundt i resten af besætningen.
•
Staldtøjet brugt inde ved hesten udskiftes med rent, inden der arbejdes med
andre heste.
•
Brug evt. handsker og éngangskittel, når der arbejdes med hesten.
•
Del ikke strigler, hovedtøj, saddel, grimer eller dækkener med andre heste.
•
Opsæt evt. desinficerende fodbad ude foran boksen og spritgel til brug efter
håndvask.
Begræns smittespredning imellem besætninger
•
Har du været i udlandet, hold da mindst 48 timers karantæne, før du går ind
besætningen.
•
Transportér ikke syge heste fra én besætning til en anden.
•
Afhold ikke stævner i en besætning med syge heste.
•
Transportér ikke raske heste fra én besætning til en anden.
•
Start ikke stævner på raske heste fra en besætning med syge heste.
29
•
Undgå at færdes imellem syge og raske besætninger.
•
Hvis personer færdes imellem syge og raske besætninger, skal disse holde
karantæne mindst 12 timer, have taget bad og skiftet tøj og støvler, inden
vedkommende går ind i den raske besætning.
•
Hvis folde støder op til hinanden i syge og raske besætninger, bør hestene
sættes på folde så fjernt fra hinanden som muligt.
Smitsomme sygdomme i danske hestebesætninger
Herunder nævnes nogle af de smitsomme sygdomme, der florerer i danske hestebesætninger. De er ikke kategoriseret som virus- eller bakterieinfektioner eller
gradinddelt efter, hvor smitsomme de er. Ønskes yderligere informationer om
smitteveje og risikofaktorer kontaktes dyrlægen.
EHV (Herpes virus abort)
EVA (Equin viral ateritis)
Influenza
Kværke (Streptokokker)
Ringorm
Dermatofylose (hudbetændelse)
Papilliomatose (vortevirus)
Skab (mider)
Lus
30
Kapitel 7: Sundhed i besætningen
Ud over at sundhed i besætningen er betinget af en lang række management forhold som rengøring, ventilation og begrænsning af smittespredning, så er regelmæssig vaccination overordentligt vigtig for optimal sundhed.
Sygdomme der kan vaccineres imod:
•
Stivkrampe (tetanus)
•
Influenza
•
EHV Herpes (virusabort/herpeslammelse)
•
EVA (blodvirus)
Følgende infektioner kan der vaccineres imod, men dette gøres sjældent i Danmark:
•
Kværke
•
Rabies
•
Botulisme
Vaccinationsrutiner
Immunprofylakse f.eks. stivkrampeserum gives til nyfødte føl for at nedsætte risikoen for infektion f.eks. omkring navle. Stivkrampeserum bruges også til tilskadekomne heste, der ikke er regelmæssigt vaccinerede. Serum indeholder antistoffer,
der virker med det samme i modsætning til en vaccine, der skal stimulere hesten til
at danne antistoffer. Stivkrampeserum virker i 7-14 dage.
Rutinemæssig vaccination
Det er vigtigt, at kun raske heste vaccineres. Derfor bør temperatur måles før vaccination, hvis man er i tvivl, om hesten er rask. Kliniske tegn som hoste, flåd fra
næse eller øjne er indikation for, at hesten ikke er rask til at vaccinere. Det er op til
dyrlægen at tage stilling til, om hesten kan vaccineres.
Basisvaccination er to vaccinationer, der gives med min. 21 og max. 92 dages mellemrum. Den anden vaccination kaldes ofte revaccination og er samme slags vac-
31
cine, som indgives ved første vaccination. Booster vaccine gives mellem 5-6mdr
efter 2. vaccination.
Vaccinationsprogram for et føl imod stivkrampe og influenza bør se ud som følgende:
1. vaccination ved 5-6 måneders alderen
2. vaccination 4-6 uger efter 1. vaccination
3. vaccination 5-6 måneder efter 2. vaccination
4. vaccination senest 1 år efter 3. vaccination - herefter årlig vaccination
Vaccinationsprogram for voksne heste med ukendt stivkrampe- og influenzavaccinationsstatus er det samme som for føl. Det vil sige to vacciner med 21-92 dages
interval. Booster vaccination 5-6mdr efter 2. vaccination. Herefter årlig vaccination.
Influenzavaccination skal være årlig. Stivkrampevaccination skal – afhængig af
vaccinevalg – minimum foretages hvert 3. år.
Der findes mange kombinationsvacciner af stivkrampe og influenza, og det kan
være en fordel at gøre brug af disse årligt.
Vaccinationsprogram for drægtige hopper mod EHV/Herpes virusabort:
1. vaccination i 5. drægtighedsmåned
2. vaccination i 7. drægtighedsmåned
3. vaccination i 9. drægtighedsmåned
Ca. 1 måned inden foling kan hopperne vaccineres mod stivkrampe og influenza,
hvilket giver optimal beskyttelse af føl gennem råmælken efter foling.
Vaccinationsprogram for EAV:
1. vaccination
2. vaccination 3-4 uger efter 1. vaccination og senest 3 uger før bedækning
3. vaccination senest 1 år efter 2. vaccination
32
Alle heste kan vaccineres mod EVA. Særligt udsatte grupper er avlshingste og hopper. Føl kan vaccineres fra 6 måneders alderen.
Når hesten er vaccineret, bør stress og intensiv træning undgås i op imod 7 dage
efter vaccination. Det betyder, at hesten ikke bør udsættes for langvarig transport,
konkurrencedeltagelse og meget hård træning. De første to-tre dage efter vaccination bør hesten kun trænes let.
Regler for influenzavaccination i forskellige forbund:
Krav til influenzavaccination for
Startkarens og bemærknin-
heste basisvaccineret efter
ger
01.01.13
Dansk
Basisvaccination. Herefter en
Vaccination må ikke være
Rideforbund
booster efter 5-6 måneder. Der-
foretaget senere end 7 dage
næst årlig revaccination, dvs. at
før ankomst til stævne.
vaccinationen skal foretages inden
365 dage efter sidste vaccination.
FEI
Basisvaccination. Herefter ½ årlig
Vaccination må ikke være
revaccination med max. 6 måneder
foretaget senere end 7 dage
(+ max. 21 dages) interval.
før ankomst til stævne.
Dansk
Basisvaccination. Herefter halvår-
Basisvaccination skal være
Travsports
lig revaccination indtil 3. leveår.
afsluttet senest 10 dage før,
Centralforbund Heste på 4 år og ældre revaccineres årligt med max. 365 interval.
hestene opstaldes ved eller
starter på banen. Dopingkarens på vacciner 4 døgn.
Dansk
Basisvaccination.
Vaccineres senest 10 dage
Galop
3. vaccination 150-215 dage efter
før løbsdeltagelse.
2. vaccination. Herefter årligt med
maksimalt 365 dages interval.
Der kan ske ændringer af disse regler, som ikke løbende vil blive opdateret her.
33
Kapitel 8: Vigtigt at vide om foling
Den gennemsnitlige drægtighedslængde for hopper er 336 dage, 48 uger eller ca.
11 måneder.
Der kan være raceafhængig variation i drægtighedslængden med variationer fra
322-345 dage, idet lette, ædle og varmblodsracer har tendens til at gå lidt længere
end svære/tunge racer.
Fødslens indtræden er bestemt af en række hormonelle forhold i føllet og hoppen,
men hopper har en evne til at lave et ophold i folingsfasen, hvis de forstyrres. Det
kan forklare, at de ofte foler på tidspunkter, hvor der er ro i stalden – f.eks. om natten.
I det sidste døgn af drægtigheden drejer føllet sig og placerer sig i det leje, det
kommer til fødsel i. I de fleste tilfælde er det med hoved og forben først, hvilket er
det normale leje.
Forud for folingen sker en række ændringer med hoppen, der indikerer nært forestående fødsel.
•
Yveret vokser; dette kan ses i op til 4 uger før foling.
•
Mælkesekretionen kan starte op til flere dage før foling. Starter denne flere
uger eller måneder før forventet foling, kan det indikere sygelige tilstande,
og det anbefales at kontakte dyrlæge.
•
Vokspropper/perler på (dievorter) kan ses et par dage til få timer før foling.
Ikke alle hopper får disse.
•
Ødem/hævet skede og forlængelse af kønsåbning ses ofte 1-2 dage før foling.
•
Plukveer kan ses i op til flere uger før foling. Det kan give anledning til svedudbrud.
Folingen indtræder. Folingen er inddelt i tre faser; opblokning, uddrivning og efterbyrdsperioden.
34
1. Opblokningsperioden kan vare op til 2 timer. Livmoderen trækker sig
sammen, og det kan give kolikagtige symptomer. Der kan ses svedudbrud og sjattisseri. Fosterhinderne kommer til syne.
2. Uddrivningsperioden varer i gennemsnit 20 min. med lidt variation. De
fleste hopper foler liggende i sideleje. Såfremt der ikke har været
produktive uddrivningsveer i 15 min., bør hoppen undersøges for at
afgøre, om fosteret ligger normalt. Navlestrengen forbliver normalt intakt et stykke tid efter foling og brister normalt, når hoppen rejser sig.
Hvis navlesnoren ikke brister, overrives denne manuelt (brug handsker for at mindske bakterieoverførsel til føllet). Overrivningen kan
bløde meget kraftigt, og der skal derfor sættes en klemme på navlesnoren ca. 10 cm fra navlestedet. Hvis føllet fødes i hammen/lukkede
fosterhinder, skal disse straks brydes for at sikre vejrtrækning.
3. Efterbyrdsperioden varer i gennemsnit 1 time. Er den ikke afgået efter 2 timer, bør dyrlægen kontaktes.
Efter kvittering af efterbyrden fjernes denne fra boksen, og der strøs med rent, tørt
halm. Det er vigtig at brede efterbyrden ud for at kontrollere, at den er intakt. Begge hornspidser skal være til stede. Er der tvivl, kan den fyldes med vand for at se
om der er sprækker. Hvis der er tegn på, at der kan være efterladt et stykke i hoppen, kontaktes dyrlægen.
Føllet
Få sekunder efter fødslen indsætter vejrtrækningen, og føllet er i stand til at lægge
sig i brystleje.
Pupilrefleks kan udløses ved at brug af lys mod øjet. Denne refleks er til stede ca.
10 min. efter fødslen.
Patterefleks er ofte til stede inden for de første 20 min. efter fødslen.
Inden for ca. 2 timer efter fødslen er de fleste føl i stand til at stå, og de vil søge hen
mod hoppens yver. Et normalt føl dier inden for de første 3 timer efter fødslen. Når
føllet har diet første gang, vil den die ca. hver time til halvanden.
35
Føllet skal have tilført råmælk inden for de først 6-12 timer efter fødsel. Herefter er
optagelsen i tarmen af de vigtige antistoffer fra råmælken stærkt nedsat. Mængden af råmælk indtaget i de første timer efter fødsel har betydning for føllets immunstatus.
Efter foling kontrolleres navlestedet hos føllet. Brug handsker ved enhver berøring
omkring navlestedet. Hvis det er nødvendigt at rengøre navlestedet eller resten af
navlestrengen, brug da klorhexidin opløst i vand. Føllet bør boostes med stivkrampeserum inden for det første levedøgn. Dette gør dyrlægen ved et føltjek umiddelbart efter foling.
36