docØstrupgård skifteprotokol 1719-1744 Johanne
download 
Report Transcription
Østrupgård skifteprotokol 1719-1744 Johanne
Brovst Asylcenter ÅRSBERETNING 2011 04 Forord 06 Det enkelte menneske i centrum 08 Projekt Hverdagsliv for børn på Brovst Asylcenter 10 Mindspring – et gruppeforløb, der udvikler kompetencer 12 Ny visitation giver flere ressourcer 14 Aktivering med et humanitært formål 16 Ekstern praktik som kirketjener 18 Den eksterne praktik førte til arbejde 20 Efterskoleophold danner netværk 22 Uddannelse for fremtiden 24 Våde oplevelser i Løgstør 26 Hjælp til selvhjælp 28 Frivillige etablerer stillehus 30 Indsamling blandt beboerne til børnene på Afrikas Horn 32 Julerier på centret 34 Beboerrådet – et demokratisk organ i udvikling 36 Jammerbugt Kommune – resultatmål 2011 Brovst Asylcenter ÅRSBERETNING 2011 Denne årsberetning 2011 er den anden årsberetning, vi har udarbejdet, efter at vi har fået lavet nyt design til vores informationsmaterialer. Vi har valgt at fortælle om projekter, der har betydet noget for såvel beboere som ansatte på centret – det er naturligvis kun et lille udvalg af alt det, der foregår på vores arbejdsplads. Vi håber, du får lyst til at få uddybet aktiviteter yderligere eller bare høre om Brovst Asylcenter, og du er i den forbindelse altid velkommen til at kontakte centerleder Thorkild Poulsen eller vidensmedarbejder Lajla Holtebo Gregersen. Årsberetningen er udarbejdet af: Karin Birgitte Sneskov kbs@jammerbugt.dk Lajla Holtebo Gregersen lhg@jammerbugt.dk FREMTIDEN er kommunal 2011 har været et travlt år for Jammerbugt Kommunes Asylcenter, hvor det har været nødvendigt med et stort fokus på drift. Centret lagde ud med at afvikle en afdeling, Center Tranum på Tranum Strand, i løbet af foråret og fik samtidig udvidet centret på Vestkystvejen med midlertidige pavilloner. Sidst på året blev 3 nye huse med samlet set 21 lejligheder færdigbygget, og pavillonerne igen fjernet fra grunden. Disse omrokeringer af beboere og inventar betød en stor travlhed for os alle, men på grund af medarbejdernes erfaring, kompetencer og gode relationsarbejde med beboerne forløb processen over al forventning. Brovst Asylcenter ender med at have en samlet kapacitet på 450 beboere. Vi har det graduerede beredskab, som betyder, at vi kan justere på beboerantallet, når der kommer flere eller færre asylansøgere til Danmark. Udvikling i 2011 På trods af driftsmæssig travlhed skete der flere gode udviklingstiltag i 2011. På voksenskolen blev der arbejdet med et kreativt tilbud til beboerne om undervisning i syning og maling med det formål for øje at favne de kvinder, som har svært ved at kapere almindelig undervisning og har brug for at deltage i forløb med få deltagere. I 2012 bliver ”Kreahusets” tilbud udvidet til også at omfatte mændene. Vi foretog en kvalitativ undersøgelse af 4 Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011 børnenes hverdagsliv, som vi modtog støtte til fra Trygfonden. Formålet var at finde ud af, hvad børnene oplevede som meningsfuldt, og hvad der kunne øge deres handlekompetencer i hverdagslivet. Vi ønsker at give børnene en stemme og på den baggrund øge kvaliteten i de tilbud, vi har. Projektet blev afsluttet med en udstilling på to gallerier Bratskov i Brovst og Nordkraft i Aalborg. Vi har også deltaget i et metodeudviklingsprojekt med Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors – Mindspring, som er et gruppeforløb for forældre med baggrund som asylansøgere. Forløbet er efter en hollandsk metode, 8 sessioner ledet af en flygtning, som har været i Danmark i mange år. Brovst Asylcenter var de første i Danmark til at gennemføre to forløb. Tilbagemeldingerne fra deltagerne har været utrolig positive. Voksenskolen indledte et samarbejde med Aalborg Kaserner, idet soldater i deres forberedelser til udsendelse til Afghanistan, ønskede at øve sig i at lære førstehjælp til lokalbefolkningen i Afghanistan. De tilbød derfor et undervisningsforløb til beboerne på centret. Både beboere og soldater oplevede forløbet som godt og lærerigt. Vi udviklede et ulandsprojekt som et aktiveringstilbud til beboerne i et samarbejde med foreningen ”Tanzania Børnefond”. I projektet reparerer de gamle skolemøbler, som vi får doneret gratis. Disse møbler sendes til lande, som har brug for skolemøbler. Transporten til ulandeBrovst Asylcenter · Årsberetning 2011 ne arrangeres i samarbejde med Håndværkerprojektet på Gasværksvej i Aalborg og Mellemfolkeligt Samvirke. Fremtiden Vi er på vej mod en ny struktur inden for indkvarteringsområdet. Med regeringens initiativ på dette område skal asylansøgere nemlig dels have mulighed for at flytte ud fra centret og dels tage arbejde efter en periode på et halvt år i indkvarteringssystemet. På Brovst Asylcenter har vi allerede gjort nogle indledende overvejelser. I 2011 overtog Udlændingeservice bygningen på Sygehusvej i Brovst. Afdelingen i Brovst med lejligheder i flere størrelser giver god mulighed for nytænkning på indkvarteringsområdet. Jammerbugt Kommune har mange års erfaring med at tilknytte asylansøgere til lokalsamfundet ved kommunale børnehaver, skole, fritidstilbud og ekstern praktik. Med den kommunale løsning ser vi en mulighed for at give asylansøgere et valg imellem at blive boende på centret i kendte omgivelser eller at flytte ud i egen bolig, men samtidig bevare netværket. I vores Årsberetning kan I læse om udvalgte initiativer og indtryk fra 2011. I vil også se vores indledende bud på et ”nyt” indkvarteringsområde. 5 Det enkelte MENNESKE i CENTRUM SKOLE & BØRNEHAVE SYGEHUSVEJ/ANNEKSER VALG OM UDFLYTNING Bevaring af tilknytning til centrets ydelser • Børn kan fortsætte i de kommunale børnehaver, skoler, SFO og fritidsaktiviteter • Fjernsyn og internet i alle boliger • Vaskemaskiner og tørretumblere på Sygehusvej • Tilsyn med boliger ved teknisk medarbejder SKOLE • Tre centerklasser med udslusning til danske klasser • Efterskoler CENTER • Transport mellem Sygehusvej og center • Sundhedsklinik, læge, sygeplejerske og psykolog • Kontaktperson • Jobcenter • Post og kontante ydelser BØRNEHAVE • Tre børnehaver i lokalsamfundet OPHOLDSTILLADELSE ELLER HJEMSENDELSE Præintegration og meningsfuld hverdagsliv i asylperioden 6 Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011 Asylcentret i Tranum • Huse med tilsammen 61 lejligheder med eget køkken og bad/toilet – i alle lejligheder er der plads til fire personer, med mulighed for at enlige kan sove to på hvert værelse. • Fire huse med 10 rum af forskellig størrelse og fælles køkken, bad og toiletter. Boligkomplekset i Brovst og annekser Boligkomplekset på Sygehusvej er et forsøgsprojekt, som vi har etableret efter aftale med Udlændingeservice. Da Udlændingeservice ejer ejendommen er det en meget omkostningseffektiv løsning, som samtidig er fleksibel og rentabel. • 22 lejligheder i flere størrelser fra 40 m2 og op til 102 m2 • 6 lejligheder og et hus i centrum af Brovst • Maks. 600 m afstand til skoler, børnehaver og fritidsaktiviteter Asylcentret har været i drift siden 1993. Vi har erfaringer med at placere beboere i boliger uden for centret, både gode og dårlige. Med den kommunale løsning ser vi nu en mulighed for at give asylansøgerne et valg imellem at blive boende på centret i kendte omgivelser eller at flytte ud i egen bolig og samtidig bevare netværket. De mange flytninger mellem centrene opleves af flere familier som en stressfaktor, som betyder, at de ikke når at etablere et netværk, før de skal flytte. FRITID INTERN/EKSTERN AKTIVERING & UNDERVISNING HJEMMET BØRN • SFO • Kommunal ungdomsklub • Pigeklub • Foreningsaktiviteter • Voksenskole, VUC i Brovst • Gymnasier • Jobcenter – Intern praktik –E kstern praktik i virksomheder i lokalområdet • Kommunal sundhedsplejerske – Hjemmebesøg ved spædbørn – Skolesundhedspleje • Socialpædagogisk støtte for familier med særlige behov • Forældregrupper. Mindspring VOKSNE • Aktiviteter med frivillige • Foreningsaktiviteter Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011 7 Projekt HVERDAGSLIV FOR BØRN på Brovst Asylcenter I foråret 2011 blev der foretaget en undersøgelse af asylansøgerbørns oplevelser af deres hverdagsliv på Brovst Asylcenter. Undersøgelsen blev foretaget af Lajla H. Gregersen, socialrådgiver og cand. soc. Metoden var at uddele engangskameraer til alle skolebørn og bede dem tage billeder af, hvad de synes om i hverdagen. Billederne blev efterfølgende brugt til temadage på skolen og som udgangspunkt for interview med 16 udvalgte børn. Undersøgelsen konkluderer, at der er flere forhold, der er vigtige for børnene i deres hverdagsliv. Det hjælper børnene at indgå i fællesskaber. Deltagelsen i en dansk skole øger muligheden for at lære dansk og knytte venskaber både med danske børn og børnene fra asylcentret, da dansk bliver fællessproget. blevet brugt som ramme for projektet. Det handler grundlæggende om, at vi som mennesker skal igennem forskellige lærerprocesser livet igennem. Hvis vi oplever, at vi kan forudse, hvad der skal ske, så har vi bedre mulighed for at forstå det. Hvis vi oplever den rette belastningsbalance, kan vi bedre håndtere udfordringer, og hvis vi som mennesker bliver inddraget i beslutninger i hverdagen, da vil vi opleve en større grad af mening. Oplevelse af sammenhæng · Aron Antonovsky Læreprocesser Oplevelse af sammenhæng Forudsigelighed Begribelighed Belastningsbalance Håndterbarhed Delagtighed/deltagelse Meningsfuldhed Børn på asylcentre er i en særlig situation med erfaringer fra krig, flugt og et liv under trange pladsforhold og med en ukendt fremtid. Disse udfordringer er stressorer, som børnene må forholde sig til og tackle i deres hverdag. Det handler om at hjælpe børnene til at mobilisere erfaringer og fysisk og psykisk overskud, som kan omsættes til meningsfuld handling. I undersøgelsen er teorien om oplevelse af sammenhæng fra Aron Antonovsky 8 Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011 Hvordan kan vi – på trods af børnenes forskellige erfaringer som asylbørn – styrke børnenes mulighed for en oplevelse af sammenhæng på en måde, så de bedre kan håndtere hverdagslivets mange udfordringer? SKOLEN SFO FAMILIELIVET FÆLLESSKABET Udslusning Mulighed for leg, spil og idræt sammen med venner Mulighed for oplevelser med familien; cykelture, strandture, fodboldkampe mv. SFO og skole er en ramme med positiv indvirkning på fællesskabet Bekymring for forældre Der er børn, der ikke går i SFO eller til fritidsaktiviteter At være en del af en normalkontekst Mulighed for danske venner Mulighed for lejrtur Skolens fysiske frem toning; f.eks. bibliotek Øget sprogstimulering i dansk (fællessprog blandt børnene) Oplevelse af forskelsbehandling Manglende introduktion til kultur og skikke Mangel på hjælp til fritidsaktiviteter Tavshed som beskyttelsesstrategi Ambivalente følelser om opholdstilladelse; ”Tavshedens tyranni” Manglende viden om sundhed og kroppen får betydning for deltagelse i fællesskabet Afhentningsprocedurer ANBEFALINGER ANBEFALINGER ANBEFALINGER Øget udslusning Øget samarbejde med forældre og gensidig introduktion til kultur og skikke Styrkelse af forældrerollen Faglig dialog om det flerkulturelle arbejde Forstærket indsats om fritidsaktiviteter Udvikling af ritualer vedrørende opholdstilladelse ANBEFALINGER Pigeklub Ungdomsklub Fritidsaktiviteter Sundhedsoplysning Dialog med politi om afhentningsprocedure Tværfagligt samarbejde med inddragelse af forældrene En styrkelse af børnene ved hjælp af struktur og forudsigelighed Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011 I undersøgelsen betyder det, at det øger børnenes mulighed for at finde mening i hverdagslivet ved at deltage i en dansk skole, ved at være udsluset til danske klasser, ved at gå til fritidsaktiviteter eller SFO og at have et godt familieliv. For at børnene kan nå dertil, er der dels noget, de selv må gøre, dels også forhold, som professionelle i samarbejde med forældrene kan understøtte. Det handler blandt andet om at lade børnene indgå mest muligt i de normale aktiviteter uden for centerklasserne på skolen, inddrage forældre og børn i vigtige beslutninger om udslusning og skabe rum for netværksdannelse på tværs af kultur og sprog. I projektperioden blev der også arrangeret temadage, hvor børnene skulle arbejde i grupper med nogle spørgsmål, som skulle give børnene mulighed for at reflektere over egne ressourcer og fortælle, hvad de synes om at gå i skole, SFO og fritidsaktiviteter. Børnene lavede plancher, som blev fremvist for forældrene ved et aftenarrangement. Udvalgte billeder fra børnene er lavet til en udstilling, som gratis kan lånes fra Brovst Asylcenter. For mere information om projektet se www.brovstasylcenter.dk eller kontakt Lajla H. Gregersen, lhg@jammerbugt.dk 9 Det er godt at dele sine erfaringer og opleve, at vi har mange løsninger, når vi er sammen. Chenour Namvar 10 Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011 MINDSPRING - et gruppeforløb, der udvikler KOMPETENCER I 2011 har Brovst Asylcenter deltaget i et metodeudviklingsprojekt – Mindspring. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp, ledet af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp. Det er finansieret af integrationsministeriet og Egmontfonden. Der foregår gruppeforløb både i kommunerne og på asylcentre forskellige steder i Danmark. Brovst Asylcenter var de første til at gennemføre to gruppeforløb. Projektets formål er at forebygge psykiske lidelser i flygtninge- og asylsøgerfamilier ved at styrke forældrenes og dermed familiernes trivsel, psykiske helbred og livskvalitet. Projektet stiler mod at sikre forældrene fornyet handlekompetence i et nyt liv i eksil, og der er særlig fokus på udvikling af forældrenes kompetencer i relation til forældrerollen. Gruppeforløbene på Brovst Asylcenter foregik over 8 gange på to hold og blev gennemført med en frivillig uddannet Mindspring-træner, Himdad Hassan og en ansat Mindspring-træner Suzi Ajoub El Hek. Der var et forløb på arabisk og et på farsi. Trænerne til gruppeforløbet har flygtningebaggrund og har gennemgået et Mindspring-kursus. Derudover deltog en medarbejder til hvert forløb som medtræner, der koordinerer det praktiske og repræsenterer den danske kultur. Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011 Ali Namvar: ”Det var rigtig godt for mig at deltage i forløbet. Det gav mig mulighed for at tænke over, hvilket samfund vi er kommet til. Jeg tror, at andre asylansøgere vil have gavn af forløbet”. Dara Kord tilføjer: ”Jeg synes, at undervisningen skal være obligatorisk, for jeg tror, at mange vil have brug for det. Jeg tænker, at et gruppeforløb kunne forhindre mange konflikter i det danske samfund, fordi deltagerne bliver inddraget og gjort bevidste om deres valg.” Fokusområderne til gruppemøderne er hjemmet, opdragelse og social interaktion. Deltagerne får viden og indsigt og samtidigt mulighed for sammen at drøfte psykiske følger af traumer, stressreduktion, opdragelse, normer og generelt livet i Danmark, og hvorledes de kan håndtere livet i eksil. Chenour Namvar: ”Det er godt at dele sine erfaringer og opleve, at vi har mange løsninger, når vi er sammen.” ”Det er endnu ikke besluttet, om der skal etableres endnu et gruppeforløb i foråret. Vi ser mange muligheder med Mindspring, som kan udvikles til flere forskellige grupper. Det er fantastisk at opleve, hvordan delta gerne udvikler kompetencer og deler deres problemer. Forløbet bliver ikke kun en løsning på problemer her og nu, men etablerer en proces for bevidstgørelse om valg i fremtiden,” siger Vidensmedarbejder Lajla H. Gregersen, der var tovholder på pro jektet. 11 NY VISITATION giver FLERE RESSOURCER I sundhedsklinikken på Brovst Asylcenter er sundhedsgruppen blevet omorganiseret. Førhen skulle beboerne skrive sig op til en konsultation og fik dernæst en tid, hvor der var bestilt tolk. Mange af konsultationstiderne måtte imidlertid aflyses, idet patienterne enten ikke dukkede op eller kom væsentligt for sent. Hurtig problemløsning I dag er klinikken åben for konsultationer tirsdag og torsdag fra 9-11.30, og til akutte behov er der åbent mandag, onsdag og fredag fra 9-9.30. ”Løsningen giver mere fleksibilitet og hjælper til pro- Mange af patienterne tilkendegiver, at de er meget glade for den nye visitation, fordi de ikke længere skal vente så længe på sundhedsydelser. Helle Hansen 12 blemløsning med det samme,” fortæller sygeplejerske Helle Hansen. ”Tidsforbruget er blevet mindre, idet vi ikke skal bruge tid på at reservere tider og booke tolke. Mange af patienternes problemer kan løses effektivt ved den åbne konsultation. Hvis der er forhold, som kræver, at patienten tilses af en læge, bestilles en tid hos lægen.” ”Patienterne medbringer selv en tolk i visitationen. Selvfølgelig tager vi højde for at vurdere, om det er henvendelser af intimiderende karakter. Patienterne har altid mulighed for at bede om en telefontolk. Det fortæller vi dem, og så kan de få en ny tid. Mange af patienterne tilkendegiver, at de er meget glade for den nye visitation, fordi de ikke længere skal vente så længe på sundhedsydelser,” fortæller Helle Hansen. De nye ressourcer er blevet brugt på sundhedsoplysning i Voksenskolen, idet beboerne undervises i forskellige emner vedrørende sundhed. Der er også startet et afspændingshold for patienter med skulder og nakkesmerter. Alt i alt betyder det en større tilfredshed for patienterne, som jo er i en presset situation som asylansøgere. Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011 Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011 13 Arbejdet er nemt for mig, for jeg er vant til at bruge mine hænder. 14 Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011 AKTIVERING med et HUMANITÆRT FORMÅL På Brovst Asylcenter arbejder man på et lille landsted uden for centret med at reparere ældre skolemøbler, der modtages fra skoler i Nordjylland. Når møblerne er sat i stand, sendes de direkte til fattige lande rundt omkring i verden, som har brug for møblerne til skoler. På nuværende tidspunkt er der sendt en 40 fods container med skolemøbler af sted til Afghanistan. Møblerne transporteres til Håndværkerprojektet på Gasværksvej i Aalborg, som pakker containerne i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke. I 2012 ønsker man at engagere flere frivillige kræfter fra lokalsamfundet til projektet. Der er brug for frivillige, som har lyst til at vejlede og igangsætte asylansøgerne med lette reparationer af skolemøbler. De frivillige er under vejledning af medarbejdere på Brovst Asylcenter. for jeg er vant til at bruge mine hænder. Jeg kommer fra et sted med store problemer. Når jeg er her på centret, så vokser problemerne for mig. Det betyder meget, at jeg kan tage herfra og lave noget praktisk. Jeg er så glad for, mine børn kan gå i skole her i Danmark. Det at hjælpe andre børn, uanset farve, med at komme i skole, det giver mig en stor tilfredshed, så jeg er glad for at være en del af dette hjælpeprogram.” Asylansøgerne modtager et diplom efter endt aktivering. Diplomet kan de bruge som et supplement til deres papirer og til at vise deres arbejdser faring. Arbejde, der giver mening ”Det giver god mening for asylansøgerne at bruge kræfterne aktivt, mens de venter på, deres sag bliver behandlet. Deres kompetencer og færdigheder bliver udviklet, samtidig med at de får et socialt samvær med frivillige fra en anden kultur end deres egen,” fortæller Centerleder Thorkild Poulsen. Ramil Hassanov fra Aserbajdsjan arbejder i projektet. Han fortæller: ”Jeg får vejledning fra Jesper Christiansen, som oprindeligt er tømrer og nu underviser på Voksenskolen. Han viser os, hvordan vi skal gøre. Arbejdet er nemt for mig, Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011 15 Ekstern PRAKTIK som KIRKETJENER Mehmet Saed er 25 år og fra Syrien. Han er i ekstern praktik som kirketjener i Margrethe Kirken i Aalborg. Ole Peter Jakobsen er kirketjener i Margrethekirken og praktikvejleder for Mehmet. ”Vi fik en henvendelse fra den arabiske kirke. De fortalte, at de havde et medlem fra asylcentret i Brovst, som havde det meget dårligt psykisk. Han trængte til at få tankerne hen på noget andet end sin sag, og han havde mange grimme oplevelser med sig i bagagen. Vi drøftede mulighederne med menighedsrådet og medarbejderne i kirken, og der var enighed om at tilbyde Mehmet en praktikplads. Jammerbugt Kommune havde ikke mulighed for at betale kørsel til og fra praktikstedet. Derfor valgte vi at lave en indsamling til buskort i menigheden. Pengene blev givet til den arabiske kirke, som arrangerede indkøb af månedskort,” fortæller Ole Peter Jakobsen. Etableringen af praktik sker i samarbejde med en kontaktperson på Brovst Asylcenter. På Brovst Asylcenter gjorde vi os flere overvejelser om indhold og formål i denne praktikplads. Principielt støttes religiøse formål ikke, fordi vi gerne vil sende et signal om, at der i Danmark er religionsfrihed, og at vi ikke forfordeler nogen religiøse retninger. I dette tilfælde var det meget tydeligt, at praktikkens indhold var af praktisk karakter, og derfor kunne vi med fordel etablere et samarbejde. Arbejdsopgaverne som kirketjener er mange og varierede. Mehmet og Ole Peter arbejder sammen tre gange om 16 Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011 I fremtiden drømmer jeg om at tage en uddannelse og få et godt arbejde i Danmark. ugen. De flytter stole, gør rent, ordner de grønne områder, det daglige vedligehold og klargøringen inden møder i sognegården. ”Vi går sammen det meste af dagen, ikke kun for at udføre opgaverne korrekt, men også af sproglige hensyn. Vi taler for det meste det danske sprog, så meget vi kan. Det er en lang proces, men jeg synes, der sker fremskridt i vores samtaler,” siger Ole Peter Jakobsen. ”Jeg fik det hurtigt bedre ved at komme ud og opleve noget andet end dagligdagen på asylcentret. Der er mange arbejdsopgaver, og jeg lærer samtidig dansk,” fortæller Mehmet Saed. ”Jeg har fået opholdstilladelse, og jeg kan nok ikke blive i Aalborg, men skal til Horsens. Derfor kan jeg ikke forsætte min praktik efter de 3 måneder. I fremtiden drømmer jeg om at tage en uddannelse og få et godt arbejde i Danmark, måske kirketjener, hvem ved. Først må jeg blive god til dansk.” Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011 INFO På nuværende tidspunkt er det muligt for asylansøgere, som har deres sag under behandling, at deltage i ekstern praktik i et forløb på 3 måneder. Lovgrundlaget er i ”Bekendtgørelse om undervisning og aktivering”. § 25. Registrerede asylansøgere over 17 år kan deltage i praktik uden for indkvarteringsstedet. Formålet med praktikopholdet skal være at foretage en afklaring af asylansøgerens kvalifikationer eller en arbejdsprøvning, og praktikopholdet skal for asylansøgeren have et betydeligt læringselement. Stk. 2.Varigheden af praktikopholdet fastsættes konkret ud fra indholdet af praktikopholdet. Enkeltstående praktikophold kan maksimalt vare op til 13 uger. Sammenhængende praktikforløb med flere kombinerede og korterevarende aktiverings- og undervisningsforløb på og uden for indkvarteringsstedet kan i særlige tilfælde vare op til 26 uger. Stk. 3.Praktikopholdet må ikke udgøre eller virke som egentlig beskæftigelse. Asylansøgeren må ikke modtage løn eller andre ydelser i forbindelse med praktikopholdet. Stk. 4.Praktikopholdets formål, indhold, læringselement, omfang og varighed fastsættes ved en praktikaftale. 17 ... jeg vil nemlig gerne være en af de bedste til mit job, og planen er, at jeg skal fortsætte i Ciscos uddannelsessystem ... 18 Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011 Den eksterne PRAKTIK førte til ARBEJDE Reza startede i ekstern praktik hos Lytzen i Hjørring, men blev tilbudt et regulært arbejde efter greencard-ordningen. Reza er anonym, da han frygter for forfølgelse af et internationalt terrornetværk. Reza er uddannet med en dobbelt master i computer science og i engelsk. Derudover har han taget en uddannelse inden for Cisco systemer. ”Da jeg kom til Brovst Asylcenter, blev jeg sat til at hjælpe med at klargøre gamle computere. Jeg arbejder normalt ikke med computere, men med netværket bagved. Efter jeg havde været på centret et stykke tid, gik jeg i gang med at undersøge, hvilke firmaer der var i nærheden, som er partner med Cisco systemer. Der findes forskellige certificeringer alt efter hvilket uddannelsesniveau, der er hos firmaet. De kender min uddannelse, for den er international og kan bruges hos alle, som er partner med Cisco systemer. Jeg gik til jobcentret og fortalte om mine kvalifikationer og viste Hans Henrik Christensen, centrets jobmedarbejder, de firmaer, jeg gerne ville søge. Han sendte mit cv til dette firma, og de indkaldte mig til en samtale efter 2 dage. De var meget overraskede, fordi de netop manglede en medarbejder med mine kvalifikationer og havde søgt efter en længe,” fortæller Reza. Valgte ordinært job Det var ikke muligt for Reza at blive ansat, samtidig med at han søgte asyl. Reza måtte derfor overveje, om han ville fortsætte sin asylansøgning eller tage Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011 imod et job på greencard-ordningen. Det sidste betød også, at han ville miste sit grundlag for at opholde sig i Danmark, hvis han mistede jobbet. Reza valgte at frafalde sin asylansøgning, da han blev rådgivet af Udlændingeservice til dette. ”De fortalte mig, at jeg ikke ville have mulighed for at bestemme, hvor jeg ville bo, og at jeg skulle følge et bestemt integrationsprogram. Det ville derfor være for vanskeligt at kombinere med min stilling hos Lytzen,” fortæller Reza. færdiggjort. Hovedparten af beboerne har mindre end 9 års skolegang, og en stor del er analfabeter. Lytzen, der beskæftiger over 100 medarbejdere, er en el-installations virksomhed med højt specialiserede afdelinger såsom VVS og ventilation. Lytzen er partner hos Cisco Systems, Inc. , der er verdens førende virksom hed inden for netværk til internettet. ”Jeg føler mig meget privilegeret. Det er ligesom at være en del af en familie. Der bliver sørget godt for mig, firmaet stiller også en lejlighed til rådighed. Jeg har endnu ikke nøgler til firmaet, så den sidste, der går, skal have mig med. Så går jeg hjem og studerer, jeg vil nemlig gerne være en af de bedste til mit job, og planen er, at jeg skal fortsætte i Ciscos uddannelsessystem,” fortæller Reza. Reza er et eksempel på en flygtning, som er meget veluddannet. Det er langt fra alle beboere, som har en uddannelse. En uformel rundspørgen blandt kontaktpersonerne viser, at der i december 2011 - med et beboergrundlag på ca. 450 på Brovst Asylcenter – var 39 beboere med en videregående uddannelse herunder også en uddannelse, der ikke er 19 EFTERSKOLEOPHOLD danner NETVÆRK Araik Mangikjan fra Rusland går på Horne efterskole i Nordjylland, og hans familie bor på Brovst Asylcenter. Araik har boet 4 år i Danmark på forskellige asylcentre. Han startede i skole på Brovst Skole, da han kom til asylcentret. På Brovst Skole er der tre aldersdelte centerklasser, hvor eleverne gradvist udsluses til ordinære klasser, når de socialt og fagligt er klar til det. Typisk sker udslusningen først til de mindre boglige fag, hvor der kræves færre danskkundskaber. Det er f.eks. idræt, natur og teknik og billedkunst. Araik blev hurtig god til at tale dansk og fik også danske venner: ”Jeg gik i den danske klasse og blev god til at tale dansk. I starten kunne jeg jo ikke forstå det danske sprog og gik i centerklassen, men havde nogle fag med den danske klasse. Da jeg blev god til dansk, fik jeg mange venner. Jeg gik også til boksning i Fjerritslev, og der fik jeg venner, som bor forskellige steder i området.” Det var Araiks kontaktperson på Brovst Asylcenter, Louise Vittinghof Skovboe, der arrangerede opholdet. Hun fortæller om de faglige overvejelser bag opholdet. ”I forhold til Araiks efterskoleophold var overvejelserne, at Araik efter mange år i Danmark trængte til et afbræk i asyllivet – et liv på et asylcenter kan ofte være stressende og med fokus på ens asylsag. Livet på et asylcenter er langt fra det normale liv, og Araik havde brug for at prøve at leve en hverdag, der ligger så tæt på det normale som muligt, 20 på trods af at man er asylansøger. Herudover ønskede Araik også at forbedre sine danskkundskaber, hvilket et efterskoleophold i høj grad tilgodeser.” På efterskolen ud på en rigtig skole. Både skolegangen på Brovst Skole og her på efterskolen gør, at jeg får flere venner, og jeg får mulighed for at tænke på andet end vores sag. Jeg kan også overveje, hvad jeg kan blive i fremtiden.” Araik har gået på efterskolen siden august 2011. Araik er kommet tilbage til skolen efter nogle dages sygdom med influenza. Det er nemt at se, at Araik har været savnet. Overalt hvor han går, kommer elever ham i møde og giver ham en knuser. ”Hvor har du været, vi har savnet dig,” lyder det fra en. ”Har du set, at du har fået ny værelseskammerat?” spørger en anden elev. Træner hver dag Araik fortæller, at han har travlt, når han er på efterskolen. ”Hver dag efter undervisningen samler jeg en gruppe, og vi går ned og træner i fitnessrummet. Jeg har fået mange gode venner her på efterskolen. Træningen gør, at man har det meget bedre med sig selv. Jeg træner hver dag, og der er altid nogle venner med.” Araik fortæller, at han er glad for at kunne gå i en almindelig skole, for han mener, det giver ham flere muligheder for at få en uddannelse. Araik fortæller: ”For mig betyder det meget at komme Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011 Da jeg blev god til dansk, fik jeg mange venner. Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011 21 For at lære mig at kende skal de se, hvem jeg er som person, og ikke om jeg er asylansøger eller ej. 22 Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011 UDDANNELSE for FREMTIDEN En solskinsdag i september møder jeg Alina Belinskaya på Hasseris Gymnasium. Hun går i den internationale klasse på gymnasiet. I dag ser de studerende helt anderledes ud end normalt, der skal nemlig tages billede til ”kødkataloget”, som er telefonbogen på gymnasiet, så derfor er 2. g´erne klædt ud. ”Jeg kan godt lide den her tradition, du får jo et billede, som du altid kan huske,” fortæller Alina Belinskaya om situationen. Behovet for en ungdomsuddannelse Det var ikke givet, at Alina skulle gå i gymnasiet. Hun er asylansøger og venter sammen med sin familie på at få afgjort sin sag på Brovst Asylcenter. Marielle Verriere er leder af voksenskolen på Brovst Asylcenter, og hun er også uddannelsesansvarlig i forhold til beboerne. Marielle Verriere blev opmærksom på, at der var behov for et andet tilbud end voksenskolen. Det skete ved det tætte faglige samarbejde mellem både kontaktpersoner og lærere på centret. ”Inden vi retter henvendelse til gymnasier, foretages en grundig overvejelse, om den enkelte har et fagligt niveau, som kan kvalificere til deltagelse i undervisning på gymnasieniveau. I Alinas tilfælde, som ville følge den internationale baccalaureate på IB World School på Hasseris Gymnasium, var der derfor også krav om en test i engelsk og matematik. Vi har også to andre beboere, som går på en ungdomsuddannelse, den ene på HF på gymnasiet i Fjerritslev og den anden på Hasseris Gymnasium. Inden skolestart er der flere forhold, som skal koordineres. Det vigtigste er Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011 transporten, som ofte er uden for normale bustider pga. den lange distance. Et andet forhold, som er vigtigt, er fravær. Hvis eleverne er syge, må de melde afbud til mig. På den måde har jeg mulighed for at følge med i deltagelsen i undervisningen og støtte dem, hvis de har vanskeligheder,” fortæller Marielle Verriere. Frihed i undervisningen Det er ikke transporttiden, som får betydning for Alinas deltagelse. ”Jeg tager tidligt af sted og kommer sent hjem om aftenen, men det gør ikke noget, for jeg er meget glad for min skole. I undervisningen er der frihed til at tale og tilkendegive, hvad man mener. De studerende får lov at vise, hvad de kan og får ansvar. Når jeg er på skolen, tænker jeg ikke på, at jeg er asylansøger. I det øjeblik, jeg træder ind i bussen, er mine tanker omkring skolearbejdet. Jeg føler mig som et rigtigt menneske med mulighed for at gøre noget med mit liv.” Alina fortæller: ”Der er ingen, som ved, at jeg er asylansøger. Jeg synes ikke, det er vigtigt. For at lære mig at kende skal de se, hvem jeg er som person, og ikke om jeg er asylansøger eller ej. Jeg ved godt, at der er en mulighed for, at nogen kan finde ud af det, f.eks. hvis de læser artiklen. Det vil være okay for mig, jeg har bare ikke ønsket at skabe fokus på det. For mig har det været godt at få tankerne vendt mod noget andet end familiens sag, skolen er et frirum, og her fokuserer jeg på at lære.” Alina og hendes familie fik opholds tilladelse i december 2011. De skal bo i Nordjylland, og Alina får mulighed for at fortsætte sin uddannelse på Hasseris Gymnasium. Skolen som et frirum Alina fortæller, at hun deltager i klassens sociale aktiviteter og går til fester og sammenkomster på gymnasiet. Alina fungerer også som støtte for de andre studerende, da hun har et højere niveau i matematik end det, de undervises i. 23 24 Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011 VÅDE OPLEVELSER i Løgstør Midt i september havde skolens lærere inviteret vores voksenskoleelever på en tur til havnen i Løgstør. Løgstør danner på det tidspunkt af året rammen om startskuddet for afsejlingen af de mange træbåde, der deltager i kapsejladsen Limfjorden Rundt. Limfjorden Rundt er en kapsejlads over 6 dage med sejlads og hyggeligt samvær i Limfjorden for sejlførende træskibe. Startbyen er altid Løgstør, hvorfra skibene sejler i etaper til Thisted, Struer og Fur, og kapsejladsen slutter i Skive. Forrige år sendte vi en busfuld afsted til Løgstør, og rygtet om den succesrige tur havde bredt sig blandt beboerne, så vi måtte købe ekstra bustransport og supplere med privatbiler, for at alle kunne komme med. Desværre havde vi ikke allieret os med vejrguderne, og vi var lidt for optimistiske mht. at tro på, at vinden ville lægge sig, og regnen nok skulle forsvinde, når først vi nåede frem. Mange af vores beboere var klædt i deres fineste skrud, som slet ikke passede sig for den våde oplevelse, der ventede dem. Her må vi erkende, at kun danskerne havde kunnet klæde sig i det nødvendige regntøj og gummistøvler, som denne udflugt krævede. Det betød desværre, at deltagerne var gennemblødte, inden de overhovedet nåede ned på havnen – kun en lille sej skare nåede ombord på et af de store, gamle sejlskibe, der lå i havnen og vippede. De fleste travede med bøjede hoBrovst Asylcenter · Årsberetning 2011 veder for vinden ud for enden af havnemolen og fik en rundvisning i den nye afdeling af Limfjordsmuseet – enkelte vovede sig over Drejebroen og gik også en tur rundt i det gamle Museum. Her kunne man jo i det mindste finde læ og tørvejr. Heldigvis havde vi allieret os med kordegnen i Løgstør, der velvilligt havde lånt os nøglerne til konfirmandstuen ved kirken, så folk kunne komme ind og sidde i varmen, men det var naturligvis ikke den oplevelse, folk havde set frem til. Sejladsen gentages i september – der er nemlig afgang igen for de deltagende skibe 12. september 2012, og Voksenskolen forventer da også at lave en udflugt til denne begivenhed. I 2012 er nemlig alle sejl sat til, idet sejladsen da har 25 års jubilæum. Naturligvis forventer vi så et tilsvarende smukt vejr som i 2010 og dermed tilsvarende dejlige minder. Nogle af billederne på siden er fra udflugten forrige år – det var lidt svært for fotografen at tage billeder af sidste års våde oplevelse. in a church. We listened to amusing singing in the church, and then all the teachers started to sing a song together – it was nice, too. After this we walked to the harbor and watched many old ships – some built 100 years ago for fishing purpose. We visited a historical museum there, and there were many old boats, and we saw some real fish in the water there, it was amusing for us. The most interesting moment to me was when I went on board one of the ships and we went down the stairs of the ship. I saw beds and a kitchen – everything was there like in a normal house. This ship was made 100 years ago, it was once a big fishing ship. These old ships are now used for sightseeing. It was rainy weather, but it was not cold and we enjoyed the trip. Abdol Wahid Ebrat fortæller på hjemmesiden www.brovstasylcenter.dk om sine oplevelser fra turen: When we arrived we went to the church at first. It was the second time that I was 25 HJÆLP til SELVHJÆLP I september blev Voksenskolen kontaktet af en delingsfører fra sanitetsdelingen på Aalborg Kaserner, fordi de havde fået nys om, at vi på centret også huser afghanere. Enkelte elever var påvirket af at skulle bevæge sig så tæt på militæret – mange har jo traumer med fra deres hjemland, hvad soldater angår, men da først vi var kommet ind på militærområdet og blev behandlet med stor respekt, forsvandt den sidste tvivl hos dem, der på det tidspunkt endnu ikke var sikre på, hvad de havde givet sig i kast med. Den pågældende sanitetsdeling sender til februar danske sanitetstropper til Afghanistan for at bistå med uddannelsen lokalt af de afghanske sikkerhedsstyrker i udøvelsen af førstehjælp. I første omgang ville soldaterne gerne komme herud – evt. på øvelsesterrænet, men Marielle Verriere foreslog, at vi organiserede transporten til kasernen af de elever, der ville deltage i undervisningen, så vi dermed også kunne tilbyde dem et afbræk i hverdagen. 26 Vi foreslog også, at tilbuddet om undervisning i 1. hjælp skulle gælde alle, uanset nationalitet, og vi var mange, der var spændte på, hvad vi havde kastet os ud i, da en busfuld voksenskoleelever samt lærere drog af sted midt i september med Aalborg Kaserner som mål. Det blev en kanon succes – vi fik en virkelig flot modtagelse af de medlemmer af sanitetsdelingen, der skulle undervise vores elever i førstehjælp. Vi delte os op i 4 sproggrupper – engelsk, farsi, arabisk og russisk – vi var så heldige, at vi kunne tolke på de tre sidstnævnte sprog. Lige pludselig her i det nye år har medierne kastet sig over efterårets aftale mellem Asylcentret og Aalborg Kaserner, og lærere er blevet interviewet både til metroXpress og har været i radioens P1 og P3. Vi fik her lejlighed til at understrege, at asylansøgerne alt i alt fik en meget positiv oplevelse ud af turen, idet de efter de tre besøg bestod et 9 timers førstehjælpskursus, og hver især fik et fint diplom med navn på. De tre torsdage var desuden et kærkomment afbræk i deres ellers meget monotone hverdag, og endelig var det for alles vedkommende første gang, at den danske armé bad om deres hjælp. Mange af deltagerne gav efterfølgen de udtryk for, at de havde været gla de for, at nogen bad om deres hjælp. Enkelte sagde også, at hvis de en dag bliver danske statsborgere, så ville de gerne aftjene deres værnepligt i den danske hær. Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011 Mange af deltagerne gav efterfølgende udtryk for, at de havde været glade for, at nogen bad om deres hjælp. Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011 27 FRIVILLIGE etablerer STILLEHUS På et asylcenter kan der i perioder være turbulens og støj. Derfor har frivilliggruppen sammen med en beboer taget initiativ til at etablere et stillehus. Et tømrerhold på EUC Nord har gratis fabrikeret huset, som er 15 kvadratmeter stort. I huset er der mulighed for at meditere, læse en bog eller høre stille musik. Det er et sted, hvor man for et øjeblik kan slippe tankerne fri og være helt alene. ”Vi har lavet en ønskeseddel blandt beboerne, og sådan et stillehus vil vi meget gerne have,” forklarer Leo Awange, der kommer fra Kenya og nu på andet år venter på, at hans asylansøgning bliver færdigbehandlet. ”Her er så tæt beboet, at det er svært at få noget tid alene, og det har man brug for,” tilføjer en af de mange frivillige, der er knyttet til centret, Elsebet VibePetersen. Som tidligere lærer bruger hun sine kræfter på at undervise flygtninge i dansk som supplement til den undervisning, de får på Voksenskolen og VUC i Brovst. Initiativet kom i gang, da en frivillig medarbejder, Poul Anker Poulsen, sammen med Elsebeth Vibe-Petersen hørte Leo Awanges idé. De væddede en lagkage, om det kunne lykkes, og det kunne det. Poul Anker tog kontakt til EUC Nord, som viste sig positiv over for ideen. Faglærer Hans Ulrik Møller arrangerede det praktiske og satte et hold tømrerlærlinge til at fremstille huset. 28 Beboerrådet er præsenteret for stille huset, som de skal administrere. Det bliver muligt for beboerne at booke en tid i stillehuset – en opgave, som beboerrådet selv kommer til at stå for. Vi har lavet en ønskeseddel blandt beboerne, og sådan et stillehus vil vi meget gerne have. Leo Awange Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011 Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011 29 Det er imponerende, det, du har gjort. Du ejer ikke hus eller bil, men du er en rig mand. 30 Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011 INDSAMLING blandt beboerne TIL BØRNENE på Afrikas Horn Jossefe Jacob Mekonem tog i efteråret initiativ til at lave en indsamling til børnene på Afrikas Horn. Det blev til 3050 kr., som blev doneret til Red Barnet. 24-årige Jossefe fra Eritrea besluttede sig for at hjælpe børnene i den fattigere del af verden. Jossefe fortæller, han fik ideen til at samle ind til nødstedte børn, da emnet asylbørns forhold blev diskuteret på et beboerrådsmøde. ”Der er mange børn i verden, som ikke får mad hvad dag. Mange børn lever i fattigdom og må kæmpe med sult og nød for at overleve,” fortæller Jossefe. Jossefe havde set indslag i fjernsynet om de fattige børn på Afrikas Horn, og derfor ville han gerne målrette en indsamling til dem. Han fortæller, at han, efter at have fået ideen, kontaktede beboerne i det hus, han bor i. De var med på ideen, og derefter gik han og nogle venner i gang med at samle penge ind. sen. Og så havde han en personlig gave med: en Red Barnet trøje. Jossefe ville gerne takke beboerne for deres donationer og skrev derfor en tak på beboernes infokanal: ”Jump into a new life, if we help each other, so thanks to all resident people who live in Brovst Asylcenter to help some children.” Beboerne hjalp hinanden med at oversætte forespørgslen til forskellige sprog, og der var mange, som syntes, det var et godt initiativ. Flemming Horsfelt fra Red Barnet kom og modtog donationen på vegne af børnene. ”Det er imponerende, det, du har gjort. Du ejer ikke hus eller bil, men du er en rig mand,” sagde Flemming Horsfeldt til Jossefe ved overrækkelsen af det indsamlede beløb. Samtidig havde Flemming Horsfeldt et diplom med til initiativtageren, underskrevet af Red Barnets generalsekretær Mimi JakobBrovst Asylcenter · Årsberetning 2011 31 JULERIER på centret Først i december i år blev der pyntet, bagt og hygget med beboerne på Brovst Asylcenter. Der blev bagt danske julekager og klippet julepynt til centrets juletræ. Det var en hyggelig dag, hvor der blev ekstra tid til at hygge med at bage og klippe og klistre. Udendørs havde Voksenskolen lavet bål for de beboere, som havde lyst til at lave snobrød og sidde og sludre ved bålet. Beboerne fik hermed mulighed for sammen med personalet at opleve nogle af de danske juletraditioner, som de fik smag for. Dagen faldt sammen med en afghansk nationaldag, så for de afghanere, som deltog, var der mulighed for at fejre dagen ekstra. Det var ikke det eneste initiativ til at markere julen på Brovst Asylcenter. Den 14. december blev der afholdt julefest for både børn og voksne. Først var der fest for børnene, hvor alle modtog en julegave fra centret. Festen blev holdt i to omgange inddelt efter alder, og der deltog cirka 145 børn. Julemanden kom og delte slik ud til børnene, og der var julesange og dans omkring juletræet. Om aftenen blev der afholdt julefest for alle beboere, og til festen deltog omkring 300 beboere. Der blev danset til alle nationaliteters musik. Nogle børn havde forberedt et danseshow, og der blev uddelt gaver til kvinderne, som Aalborg Menighedscenter, AMC, havde samlet sammen i kirken. 32 Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011 Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011 33 Det er interessant at se, hvordan jeres kultur har udviklet sig, det giver et bedre indtryk af det samfund, vi er kommet til, og hvad har været igennem... Abdul Wahid 34 I Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011 BEBOERRÅDET - et demokratisk organ i udvikling I Beboerrådet arbejder vi med den demokratiske proces. Det betyder, at vi tænker over at introducere demokratiske procedurer for beboerrådet og giver dem ansvar for opgaven. Turen til Lindholm Høje I oktober 2011 tog beboerrådet på tur til Lindholm Høje. Formålet med turen var at give Beboerrådet en mulighed for at få oplevelser sammen og ryste dem sammen som gruppe. Et andet formål var også at vise beboerrådet noget af den danske kultur. Det var en smuk efterårsdag på Lindholm Høje, kustode Jens Jensen viste rundt på højene og museet, som viser fortidsminder fra yngre jernalder og vikingetiden. Jens Jensen fortalte om religionen, at man dengang troede på de nordiske guder, Odin og Thor, men hurtigt skiftede tro, da kristendommen blev indført. ”I den nordiske religion troede man på, at man kom til en ny verden som præcist det samme, man var i livet. Var du en god vaskekone, så ville du også blive det, når du døde. I kristendommen ville man komme i himlen til et bedre liv, og det var attraktivt for de fattige,” fortæller Jens Jensen. ”Det er interessant at se, hvordan jeres kultur har udviklet sig, det giver et bedre indtryk af det samfund, vi er kommet til, og hvad I har været igennem,” siger Abdul Wahid fra Afghanistan. Efter turen på Lindholm Høje museet tog beboerrådet til Aalborg øst, hvor Grethe Andreasen fra KvarterværksteBrovst Asylcenter · Årsberetning 2011 det viste rundt i Sommerfuglen, et hus for kvarterets beboere, som er indrettet med gamle landbrugs- og husholdningsredskaber. Beboerne kunne genkende mange af redskaberne og kunne også vise, hvordan de bliver brugt. ”I vores land er der mange områder uden elektricitet, derfor bruger vi f.eks. strygejern, som opvarmes med kul,” fortæller Attia Ali Shams fra Afghanistan. En demokratisk proces ”I beboerrådet arbejder vi med den demokratiske proces. Det betyder, at vi tænker over at introducere demokratiske procedurer for beboerrådet og giver dem ansvar for opgaven,” fortæller centerleder Thorkild Poulsen. føre forandringer, da der kan være en lang forhandlingsproces om f.eks. tilbudet om tv-kanaler eller fitness udstyr,” fortæller centerleder Thorkild Poulsen. Beboerrådet har mange ønsker til nye tiltag, f.eks. vil de gerne have besøg af en politikker med flygtningebaggrund. De vil også gerne på kulturelle ture rundt i Danmark og gerne i mindre grupper. Til de kulturelle ture har beboerrådet lavet et lille udvalg, der skal komme med ideer. I februar 2012 går turen til Skagens Museum, som har tilbudt at tage imod en gruppe. I beboerrådet er der 9 medlemmer fra forskellige nationaliteter, som de hver især repræsenterer. Beboerne skiftes til at skrive referat på engelsk, og de har opgaver med at informere de øvrige beboere på centret. Senest har beboerrådet taget initiativ til at lave en velkomstkomité, som skal tage imod nye beboere på centret. ”Det handler om, at vi viser dem et lille element af, hvordan et demokratisk organ fungerer og følger op på deres initiativ. Mange af beboerne bliver overrasket over, at det kan tage lang tid at gennem35 JAMMERBUGT KOMMUNE RESULTATMÅL FOR 2011 Basisområde/måleområde Resultat Kommentar SOCIALT NETVÆRK 2.0.2.1 Afholdelse af overgivelsessamtaler Det er et mål for operatøren, at 95% af alle beboere 100% over 18 år tilbydes en overgivelsessamtale i forbindelse med overgivelse til integrationskommunen. Målet opgøres gradueret som antallet af tilbudte overgivelsessamtaler i forhold til antallet af normerede overgivelsessamtaler. Operatøren afrapporterer desuden på antallet af 99,99% afholdte overgivelsessamtaler i forhold til antallet af mulige overgivelsessamtaler i måleperioden. 1 ud af 295 afslog. BØRNESKOLE 2.0.4.1 Tilmelding til undervisning Det er et mål for operatøren, at mindst 90% af indkvarterede børn i den undervisningspligtige alder er tilmeldt operatørens skoletilbud eller er tilmeldt et skoletilbud uden for operatørens regi. 100% Målet opgøres gradueret som antallet af børn, der er tilmeldt operatørens skoletilbud eller er tilmeldt et skoletilbud uden for operatørens regi, i forhold til antallet af antal børn i den undervisningspligtige alder. Antallet af børn, der undervises hjemme, 2 opgjort pr. dag i måleperioden. Antallet af børn, som er tilmeldt et skoletilbud og modtager den overvejende del af undervisningen uden for operatørens regi, opgjort pr. dag i måleperioden samt på hvilke konkrete skoler børn, der undervises uden for Operatørens regi, er tilknyttet. 0 Antallet af børn, der hverken er tilmeldt et skoletilbud eller undervises hjemme, opgjort pr. dag i måleperioden. 0 Antallet af børn, der undervises i modersmål, opgjort pr. dag i måleperioden 44 Gennemsnit opgjort over året. C1 = 79,2% C2 = 87,2% C3 = 79,4% Gennemsnit 81,9% Begge børn er undervist hjemme af en af skolens lærere. 2.0.4.2 Deltagelse i undervisning Det er et mål for operatøren, at det gennemsnitlige daglige fremmøde for børn tilmeldt operatørens skoletilbud er mindst 80%. Operatøren afrapporterer herudover på den C1 = 23,0% gennemsnitlige klassekvotient i operatørens C1 = 16,4% skoletilbud for måleperioden som helhed. C3 = 16,1% 36 En del elever er ude i danske klasser med asylklassen som stamklasse. Der har været sat ekstra lærerkræfter på asylklasserne grundet periodisk ekstraordinær stor indskrivning. Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011 Basisområde/måleområde Resultat Kommentar LEGESTUE 2.0.5.1 Åbningstid for legestuetilbud Det er et mål for operatøren, at legestuen er åben 1230 timer minimum 800 timer pr. år. Operatøren afrapporterer herudover på den gennemsnitlige fremmødeprocent for legestuen, opgjort som antallet af fremmødte børn i aldersgruppen i forhold til antallet af børn i aldersgruppen (3 år frem til skolestart) pr. dag. En halvdagsplads i de kommunale børnehaver er på 6 timer/dag. 76,4% VOKSENUNDERVISNING OG -AKTIVERING 2.0.8.1 Kontraktindgåelse Det er et mål for Brovst Asylcenter, at alle voksne nytilkomne beboere har indgået kontrakt inden for en uge efter ankomst. Målet opgøres gradueret som antallet af voksne beboere, der inden for en uge har indgået kontrakt i forhold til antallet af indrejste voksne beboere i måleperioden. 98,4% 2.0.8.2 Kontraktindgåelse generelt Det er et mål for operatøren, at beboerne har haft en kontrakt i mindst 90% af måleperioden. Målet opgøres gradueret som antal beboere, der har indgået en kontrakt i forhold til antallet af voksne beboere. 100% Operatøren afrapporterer ligeledes på den gennemsnitlige opfyldelsesgrad for kontrakterne, opgjort som antallet af dage, hvor kontrakter har været opfyldt i forhold til antallet af dage, hvor der har været indgået kontrakter. 88,7% 2.0.8.3 Tilmelding til undervisning Antallet af voksne, der er tilmeldt operatørens undervisningstilbud i forhold til antallet af voksne, der er omfattet af den obligatoriske undervisning. 100% Bilag 8. Afsnit 1 Asylansøgerkurset Det er et mål for operatøren, at mindst 95% af de indkvarterede voksne, der ved indflytning ikke eller kun delvist har deltaget i asylansøgerkurset, fuldfører asylansøgerkurset. 100% Operatøren skal via ISYS videregive oplysninger om asylansøgerens status for så vidt angår gennemførte moduler af asylansøgerkurset. 100% Brovst Asylcenter · Årsberetning 2011 37 BROVST ASYLCENTER Vestkystvejen 80 Tranum 9460 Brovst www.brovstasylcenter.dk Jammerbugt Kommune
