Finanstilsynets vurdering af DLR - maj 2011

Transcription

Handleplan 2011-2015
for klimatilpasning
Ringkøbing-Skjern Kommune
19. juni 2012
Handleplan 2011-2015 for klimatilpasning
Side 1
INDHOLDSFORTEGNELSE
0. Sammenfatning ................................................................................................. 2
1. Indledning ........................................................................................................ 2
2. Baggrund.......................................................................................................... 6
3. Handleplan 2011-2015 ....................................................................................... 9
4. Aktiviteter prioriteret i handleplan 2011-2015 ......................................................12
5. Aktiviteter kommunen allerede har igangsat ........................................................18
6. Aktiviteter der pt. ikke er prioriteret....................................................................20
7. Økonomi..........................................................................................................26
Dataark 1. Lem ....................................................................................................28
Dataark 2. Vorgod Å / Abild Å ................................................................................31
Dataark 3. Ringkøbing – den sydlige og vestlige del..................................................34
Dataark 4. Vedersø Klit .........................................................................................37
Bilag 1. Kort over geografiske områder med identificeret problemer med eller risiko for
oversvømmelser...................................................................................................40
Bilag 2. Kort over potentielle risikoområder for oversvømmelse..................................41
Bilag 3 Tværgående politik for klimatilpasning i Ringkøbing-Skjern Kommune ..............44
Bilag 4. Organisering af arbejdet med klimatilpasning i Ringkøbing-Skjern Kommune ...46
Bilag 5. Metode anvendt til risikovurdering af oversvømmelser...................................47
Side 2
0. Sammenfatning
Denne handleplan 2011-2015 for klimatilpasning er en konkretisering af kommunens
tværgående politik for klimatilpasning. Fokus er på vand i denne første handleplan, og de
problemstillinger der kan resultere i oversvømmelse. Årsagen er, at disse
problemstillinger er dem, der tidligt vil optræde i forbindelse med klimaændringerne, og
de er allerede observeret i et vist omfang. Samtidig har disse problemstillinger potentielt
store økonomiske omkostninger og løsningsmulighederne har en lang levetid.
Handleplanen er klar nu, selv om der endnu er næsten to år til de skal være udarbejdet.
Den rummer langtidsprognoser 50 år ud i fremtiden, og en konkret plan for 2011 til
2015. Handleplanen skal herefter revideres hvert fjerde år.
Med handleplanen er kommunen på forkant med de problemer, som de øgede
vandmængder kan give i fremtiden – og skal gerne være med til at give ro om både by
og land.
Der er megen snak om klimaforandringer i disse år. Forsikringsselskaberne har fokus på
det, og med handleplanen peger Ringkøbing-Skjern Kommune på, hvor der kan ske
oversvømmelser hen over de næste 50 år.
Den øgede vandmængde kan være kommunens eller de enkelte lodsejeres problem.
Handleplanen viser blot på et kort, hvor vandet kan blive et problem i fremtiden.
Det er i første omgang de stigende mængder regnvand, der kan give problemer for
kloaksystemerne, vejene og markerne. Først længere ud i fremtiden vil stigende
vandstande i havene kunne forårsage problemer her i kommunen.
1. Indledning
Ringkøbing-Skjern Kommunes strategi overfor ændringerne i klimaet hviler på to ben:
1. Tilpasse og forebygge konsekvenserne af et ændret klima
– gennem kommunens tværgående politik for klimatilpasning
2. Reducere CO2-udledning
– gennem kommunens Energi2020-strategi
Side 3
Tilpasse og forebygge konsekvenserne af et ændret klima
Nationalt
I marts 2008 har regeringen fremlagt en strategi for tilpasning til klimaændringer i
Danmark1. Regeringens klimatilpasningsstrategi lægger vægt på, at klimatilpasning så
vidt muligt sker løbende, hvorved myndigheder, virksomheder og privatpersoner på eget
initiativ reagerer på konsekvenserne af klimaændringer i tide indenfor de givne
lovgivningsmæssige, økonomiske og teknologiske rammer.
Kommunalt
KL har i april 2009 fremlagt et klimaudspil2, der sætter fokus på, hvordan kommuner og
stat skal løse klimaforandringernes udfordringer. I forhold til tilpasning til klimaændringer
lægges der i udspillet vægt på, at kommunerne skal:
•
Arbejde med sammenhængende vandplanlægning med brug af både nedsivning
på egen grund, kunstige søer, vådområder og separerede kloakker til at reducere
konsekvenserne af de stigende vandmængder i byerne og på landet.
•
Håndtere de ændrede risici forbundet med jordforurening, som klimaændringerne
fører med sig i forhold til vandforsyningen og ved ændring af anvendelsen af
arealer fra industri til boliger.
•
Bidrage til at udforme helhedsorienterede kystsikringsprojekter og skabe
opbakning til disse, hvis der findes en finansieringsløsning.
•
Sikre at deres redningsberedskab i fremtiden, i højere grad end i dag, kan spille
sammen på tværs af kommunegrænsen og med staten.
•
Klimasikre det kommunale vejnet.
•
Tage højde for et ændret klima i planlægning af nye boligområder mv.
•
Bruge kommuneog lokalplaner til at understøtte klimasikringen.
Ringkøbing-Skjern Kommune har i maj 2011 vedtaget en tværgående politik for
klimatilpasning til håndtering af de klimaændringer vi fremover vil opleve (se bilag 3).
Klimatilpasningspolitikkens vision er, at vi vil være en kommune som er sikret mod
konsekvenserne af klimaændringerne og inddrager klimaændringerne i innovative
løsninger for udviklingen i land og by. Målsætningen er, at
•
klimaudfordringerne vurderes i forbindelse med al konkret planlægning og
inddrages i projektløsningen
•
vandsystemerne i det åbne land tilpasses, så afstrømning og oversvømmelse, som
følge af ændringer i nedbørsmønstret og havstandsstigninger, kan håndteres
1
”Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark”, marts 2008, Regeringen
”Kommunernes Klimaudspil – sammen tager vi udfordringerne op” og ”Kommunernes Klimaudspil –
opgaverne fordeles”, april 2009, KL
2
•
Side 4
en klimasikret byudvikling understøttes ved at fastlægge rammerne for
håndtering af overfladevand
•
eksisterende infrastruktur, anlæg og bygninger bliver sikret imod konsekvenserne
af klimaændringerne
Klimatilpasningspolitikken er udarbejdet efter et temamøde om klimatilpasning, som
Ringkøbing-Skjern Kommunes Byråd holdt i september 2010.
Denne handleplan 2011-2015 for klimatilpasning er en konkretisering af kommunens
tværgående politik for klimatilpasning. Fokus er på vand i denne første handleplan, og de
problemstillinger der kan resultere i oversvømmelse. Årsagen er, at disse
problemstillinger er dem, der tidligt vil optræde i forbindelse med klimaændringerne, og
de er allerede observeret i et vist omfang. Samtidig har disse problemstillinger potentielt
store økonomiske omkostninger og løsningsmulighederne har en lang levetid.
Handleplanen skal ses som den første i en lang række, og vil blive revideret hvert 4. år,
typisk som oplæg til kommuneplanrevisionen. Der kan dog også foretages årlige
justeringer af klimahandleplanen.
Udarbejdelsen af handleplanen 2011-2015 for klimatilpasning er baseret på resultaterne
af to interne workshopper, som kommunen har afholdt for driftsfolk og administrative
medarbejdere fra de tekniske fagområder.
Den første workshop havde, foruden en introduktion til hvilke klimaændringer der
forventes og hvilke konsekvenser de giver, fokus på gruppearbejde indenfor hvert
fagområde, med identificering af hvor der er problemer i dag og hvad der mangler af
viden, redskaber mv. for at kunne håndtere en indsats overfor klimaændringerne.
Den anden workshop havde, med udgangspunkt i de geografiske områder der blev
identificeret på den første workshop, fokus på gruppearbejde på tværs af fagområderne
med drøftelse af hvordan problemerne for 4 udvalgte geografiske områder løses, hvordan
det skal gribes an og hvad første skridt skal være.
Arbejdet med at tilpasse Ringkøbing-Skjern Kommune til klimaændringerne er forankret i
den kommunale organisation, og der er etableret en tværfaglig klimaarbejdsgruppe, som
har en koordinerende funktion fagområderne imellem (herunder udarbejdelse af
handleplan for klimatilpasning). Klimaarbejdsgruppen består af medarbejdere fra de
tekniske fagområder og Ringkøbing-Skjern Forsyning.
Side 5
Reducere CO2-udledning
Energi2020 er Ringkøbing-Skjern Kommunes vision om at blive selvforsynende med
vedvarende energi inden år 2020. Det betyder, at vi selv producerer lige så meget
vedvarende energi, som borgere og virksomheder i kommunen bruger. Det gælder både
boliger, arbejdspladser og transport.
Vejen til 100% selvforsyning med vedvarende energi skal ske via energibesparelser og
omlægning af energiforbruget fra fossile brændsler til vedvarende energikilder.
Arbejdet med at omstille Ringkøbing-Skjern Kommune til 100% vedvarende energi er
forankret i Energirådet. Det består af erhvervs- og organisationsfolk samt politikere og
embedsmænd fra kommunen. Derudover har kommunen etableret et Energisekretariat,
som koordinerer arbejdet. Det består af medarbejdere, som kan trække på arbejdskraft
fra andre dele af den kommunale organisation. Energisekretariatet har udarbejdet en
strategi- og handlingsplan for Energi2020, som behandles hvert fjerde år, det vil sige i
begyndelsen af hver ny valgperiode.
Energi2020 er således Ringkøbing-Skjern Kommunes indsats i forhold til at mindske
udledningen af drivhusgasser, og dermed reducere bidraget til en global opvarmning og
omfanget af de deraf afledte ændringerne i klimaet.
Yderligere oplysninger om Energi2020 og klimatilpasningspolitikken kan findes på
Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside: www.rksk.dk/energi2020 og
www.rksk.dk/klima
Side 6
2. Baggrund
Ændringerne i klimaet betyder, at vi i fremtiden får et varmere og vådere vejr med flere
ekstremer. De vigtigste forventede ændringer er (kilde: www.klimatilpasning.dk):
•
Mere regn. Vi får mere regn om vinteren og mindre om sommeren. Om
sommeren får vi både tørkeperioder og kraftigere regnskyl
•
Mildere vintre. Vintrene vil blive mildere og fugtigere. Det betyder, at planternes
vækstsæson kan blive forlænget
•
Varmere somre. Somrene bliver varmere, og der kan komme flere og længere
hedebølger
•
Højere vandstand. Der forventes en generel vandstandsstigning i havene
omkring Danmark
•
Mere vind. Vi kan forvente flere kraftige storme
•
Større skydække. Vi får generelt et svagt stigende skydække og stigningen vil
være størst om vinteren
Til en mere specifik beskrivelse af omfanget af klimaændringerne er der både globalt og
for Danmark regnet på forskellige klimascenarier.
Klima- og Energiministeriet har udmeldt scenario A1B fra FN’s klimapanel, som det
scenario det anbefales at lægge til grund for beslutninger om klimatilpasning. Det er
derudover Klima- og Energiministeriets anbefaling, at det er klimaændringerne de næste
50 år man forholder sig til, når man arbejder med tilpasning til klimaændringer.
År 2050
A1B
År 2100
A1B
Temperatur:
Årsmiddel
+ 0,8oC
+ 2,2oC
o
Vinter
+ 1,0 C
+ 3,3oC
Sommer
+ 0,4oC
+ 1,2 oC
Nedbør:
Årsnedbør
+ 11%
+ 22%
Vinter
+ 7%
+ 20%
Sommer
+ 8%
+ 16%
Maksimum døgnnedbør
Vind:
Middelvind
+ 1%
+ 4%
Maksimal stormstyrke
+ 3%
+ 4%
Hav:
Stigning i havvand i alt
0,05-0,50 meter
0,1-1,2 meter
Tabel over klimaændringer i Danmark frem til år 2050 og år 2100 ifølge klimascenario A1B
(kilde: http://www.klimatilpasning.dk )
År 2050
A1B
- 17 døgn
+ 21 døgn
+ 2 døgn
+4%
+ 7 døgn
Side 7
År 2100
A1B
- 45 døgn
+ 77 døgn
+ 8 døgn
+ 12%
+ 14 døgn
Frostvejr
Vækstsæson
Hedebølge
Sommernætter
Antal døgn med mere
end 10 mm nedbør
5-døgnsnedbør
+ 7 mm
+ 14 mm
Middelintensitet, nedbør
+ 0,5 mm/døgn
+ 0,9 mm/døgn
Kraftige hændelser,
+ 6%
+ 10%
nedbør
Tabel over ændringer i ekstremvejr i Danmark frem til år 2050 og år 2100 ifølge klimascenario
A1B (kilde: http://www.klimatilpasning.dk )
Oversvømmelse som følge af ændringerne i klimaet forårsages ikke kun af
vandstandsstigninger i hav og fjord; også den øgede nedbør kan forårsage
oversvømmelser. En øget mængde nedbør betyder, at der dels er en større mængde
vand der strømmer af via terræn i vandløb og andre overfladevandsystemer og dels at
der sker en øget nedsivning i jorden med øget grundvandsdannelse som resultat. Dette
bevirker, at der kan ske oversvømmelser ved vandløbstrækninger og arealer, hvor
terrænet ligger lavt i forhold til grundvandsspejlet.
Specifikt for Ringkøbing-Skjern Kommune gælder, at i forhold til oversvømmelse er det
Vesterhavet, Ringkøbing Fjord og afstrømning af overfladevand fra oplandet til
Ringkøbing Fjord, der udgør den primære udfordring.
I forhold til havvandsstigninger som følge af klimaændringer gælder, at RingkøbingSkjern Kommune sammen med de øvrige kystkommuner har en fællesaftale med
Kystdirektoratet om kystbeskyttelse på Vestkysten.
Kystdirektoratet har indtil videre meldt ud, at kysten kan beskyttes uden problemer også
med de havvandsstigninger, som klimaændringerne giver.
Ringkøbing Fjord afvandes via slusen i Hvide Sande. Det er Kystdirektoratet, der driver
slusen, og der foreligger en politisk aftale om hvordan driften skal være. Slusen drives så
vandstanden i fjorden holdes mellem 0 cm og 25 cm over havets overflade (kote +0,00 +0,25 m DVR90). Det skal dog siges, at der med jævne mellemrum, især i
vintermånederne, forekommer ekstremsituationer med forhøjet vandstand i den østlige
del af fjorden, fordi vandet stuver op ved vandløbenes udløb til fjorden.
Ekstremsituationerne forekommer når der er en kombination af en længere periode med
høj havvandstand (så slusen ikke har kunne afvande fjorden), blæst fra vest og øget
afstrømning fra oplandet til fjorden pga. sne smeltning eller kraftig nedbør.
Kystdirektoratet har indtil videre meldt ud, at det nuværende fastsatte interval for
vandstanden i fjorden på mellem 0 cm og 25 cm over havets overflade (kote +0,00 -
Side 8
+0,25 m DVR90) vil være mulig at holde frem til ca. år 2030 under almindelige
vejrforhold med det nuværende scenario for klimaændringerne.
Der er derfor i denne handleplan taget udgangspunkt i, at den nuværende vandstand i
Ringkøbing Fjord kan holdes under almindelige vejrforhold og at kysten kan beskyttes
uden problemer.
Side 9
3. Handleplan 2011-2015
For denne 1. handleplan er det valgt at have fokus på de problemstillinger der optræder
på kommunens tekniske fagområder, mens inddragelse af de øvrige fagområder, borgere
og virksomheder først vil ske i de næste handleplaner.
Formålet med handleplanen er:
1. Prioritere indsatsen i forhold til konsekvenserne i kommunen som følge af
klimaændringerne
2. I kommunen at opnå praktisk viden om og værktøjer til hvordan problemstillinger
som følge af klimaændringerne løses bedst muligt
3. Få implementeret i den daglige administration og drift hvordan problemstillinger
som følge af klimaændringerne identificeres og håndteres
Det er vigtigt at understrege, at gennemførelsen af handleplanen er en løbende proces,
hvor administration og drift skal lære, få erfaringer og udvikle løsningerne undervejs.
Handleplanen er dels et redskab til internt i kommunen at identificere og prioritere de
problemstillinger, der opstår som følge af klimaændringerne, og dels til at orientere
kommunens borgere om tiltag.
Handleplanen tager udgangspunkt i løsning af konkrete og aktuelle problemstillinger i 4
geografiske områder i kommunen, for på den måde at gøre det enkelt at gå til, sikre
handling og få brugbare resultater. De 4 geografiske områder er:
1. Lem
2. Vorgod Å / Abild Å
3. Ringkøbing – den sydlige og vestlige del
4. Vedersø Klit
Ansvaret for løsningen af problemstillingerne er lagt ud til de enkelte fagområder, idet
det er forudsat, at der arbejdes tværfagligt indenfor hvert geografisk område. Derudover
har kommunen en tværfaglig klimaarbejdsgruppe, der til enhver tid kan bidrage til at
belyse de mere overordnede forhold for hele kommunen. Det kan blandt andet være at
koordinere indsamling og ajourføring af fælles datagrundlag om f.eks. klima, fare for
oversvømmelse og stigende vandstand (se bilag 4).
Konklusionen som følge af arbejdet med denne første handleplan er, at der ikke lige nu
er overhængende problemer med oversvømmelser som følge af klimaændringerne.
Side 10
Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing-Skjern Forsyning har forud for denne
handleplan allerede igangsat en række aktiviteter til håndtering af konsekvenser som
følge af klimaændringerne, der videreføres:
•
Kortlægning af nedsivningspotentialet for regnvand og spildevand
•
Separering af kloaksystemerne
•
Håndtering af problemer med skyllerender på grusveje
•
En tværgående LAR-arbejdsgruppe (Lokal Afledning af Regnvand)
•
En tværgående klimaarbejdsgruppe
Handleplanens opbygning
Handleplanen består af 3 skemaer der giver oversigt over henholdsvis
•
Problemstillinger der er prioriteret til løsning (afsnit 4)
•
Aktiviteter der allerede er igangsat (afsnit 5), og
•
Problemstillinger der er identificeret men ikke prioriteret til løsning i denne
handleplan (afsnit 6)
Problemstillingerne, der fremgår af skemaerne, er baseret på de geografiske områder i
kommunen, som drift og administration i de tekniske fagområder har identificeret, som
områder med problemer med eller risiko for oversvømmelse (se bilag 1).
For hvert af de 4 geografiske områder, der er prioriteret mht. løsning af problemer som
følge af klimaændringer, er der udarbejdet et dataark, som giver en nærmere beskrivelse
af problemstillingerne.
Derudover er der i bilag 2 et kort over potentielle risikoområder for oversvømmelse i
kommunen, identificeret ved modellering.
Kortet siger intet om hvor stor en oversvømmelse, der er tale om (så der kan være tale
om centimeter eller meter), det peger kun på, hvor der potentielt kan være risiko for
oversvømmelse pga. øget vandstand i havet og Ringkøbing Fjord, øget nedbør og højere
grundvandsstand som følge af klimaændringerne. Der er således tale om områder, hvor
man skal være særligt opmærksom på, at der med tiden kan komme problemer med
oversvømmelse.
Ringkøbing-Skjern Kommune har i politik for klimatilpasning (se bilag 3) fastlagt, at de
potentielle risikoområder for oversvømmelse (bilag 2) ikke er områder, der opgives.
Målet er, at det fortsat skal være muligt at gennemføre bygge- og anlægsprojekter med
mere i disse risikoområder, når bare der redegøres for, hvordan der er taget højde for
klimapåvirkningerne og hvilke foranstaltninger, der gennemføres for at håndtere dem.
Side 11
Derudover fastlægger politik for klimatilpasning, at kommunen udarbejder retningslinier
for, hvilke eksisterende infrastrukturer, anlæg og bygninger, som kommunens har
ansvaret for at sikre imod konsekvenserne af klimaændringer, og hvilke det er den
enkelte borgers ansvar at sikre.
Kommunen yder også hjælp til selvhjælp til borgergrupper med aktuelle udfordringer
som følge af klimaforandringerne.
Side 12
4. Aktiviteter prioriteret i handleplan 2011-2015
Geografisk
område
Problemstilling
(Prioriteret)
(Prioriteret)
1. Lem
1.1 Kapaciteten i
Nørby Bæk er for lille
til vandføringen i
bækken, hvilket
forårsager
oversvømmelse af
omkringliggende
landbrugsarealer og
erhvervsområdet ved
Smed Hansens Vej
indenfor 5 år
1.2 Oversvømmelse af
dele af
erhvervsområdet i den
sydlige del af byen
pga. problemer med
bortledning af
regnvand
1.3 Vennervej
oversvømmes pga.
problemer med
bortledning af
regnvand
indenfor 5 år
indenfor 5 år
ca. 30.000 kr./år
(udgifter til
skiltning/pumper og
øget vedligehold af
rabatten)
1.4 Kapaciteten i
Vibkær Bæk er ikke
stor nok ved indog
udløb til byen hvilket
kan forårsage
oversvømmelse af
omkringliggende
landbrugsarealer og
erhvervsområdet ved
Industrivej
vejbro på Abildgårdvej
5-10 år
0,- kr.
indenfor 5 år
ca. 10.000 kr./år
(udgifter til
2. Vorgod Å
/Abild Å
Hvornår er det et
aktuelt problem?
(indenfor 5 år, 510 år, 10-50 år
eller >50 år)
Aktuelle
økonomiske
udgifter for
kommunen som
følge af
problemstilling
(udgifter pga.
hurtigere
nedbrydning af
asfalten og vejen
generelt)
(udgifter pga.
hurtigere
nedbrydning af
asfalten og vejen
generelt)
Aktiviteter til løsning
af problemstilling
1. Nedsætte
projektgruppe
bestående af Miljø &
Natur, Vandløb, Fjorde
& Spildevand og
Forsyning.
2. Undersøge 3
løsningsalternativer for
Nørby Bæk
(afstrømningsforhold;
grundvandsniveau;
udbredelse i
landskabet/landskabets
konturer; opmåling af
vandløbet i forhold til
regulativet; økonomi;
de eksisterende
drænsystemers
konstruktion herunder
om nyt pumpelag skal
etableres; behov for
anlæg af diger til at
sikre pumpelag).
3. Undersøge
sammenhæng mellem
vandløb og kloak,
herunder videns- og
dataindsamling.
4. Udarbejde idéskitse
for Nørby Bæk.
5. Inddrage potentielt
berørte lodsejere.
6. Kalkulation af det
endelige projekt ved
rådgiver.
7. Gennemføre
projektet.
1. Nedsætte
projektgruppe
Økonomi for
løsningsaktivitet
Målgruppe/
Interessenter
Berørte
fagområder i
kommunen
Ansvar som initiativtager
(fagområde/fagchef)
Lodsejere,
virksomheder,
Miljø & Natur,
Teknik
(vejmyndighed),
Forsyning
Miljø & Natur,
Teknik,
Forsyning
Miljø & Natur, Vandløb,
Fjorde & Spildevand / Jakob
Bisgaard
Grundejere,
virksomheder,
Teknik
(vejmyndighed),
Forsyning
Teknik,
Forsyning,
Miljø & Natur
Borgere, Teknik
(vejmyndighed),
Forsyning
Teknik,
Forsyning,
Miljø & Natur
Lodsejere,
virksomheder,
Miljø & Natur,
Teknik
(vejmyndighed),
Forsyning
Miljø & Natur,
Teknik,
Forsyning
Borgere,
grundejere,
Teknik, Miljø &
Natur
Teknik, Vej / Kjeld
Christensen
Geografisk
område
Problemstilling
(Prioriteret)
(Prioriteret)
v. Videbæk (grusvej),
fordi underføringen
ikke har tilstrækkelig
kapacitet
vejbro på St Ahlevej v.
Vorgod-Barde
(asfaltvej), fordi
underføringen ikke har
tilstrækkelig kapacitet.
Som følge af
oversvømmelserne er
der erosion af
vandløbsbrinken. Dette
sætter
brokonstruktionen
under pres og der er
risiko for at åen bryder
igennem og går
udenom broen.
vejbro på Fiskerivej v.
Egeris (asfaltvej), fordi
broen ligger lavt og
underføringen derfor
kapacitet
Hvornår er det et
aktuelt problem?
eller >50 år)
indenfor 5 år
indenfor 5 år
Aktuelle
økonomiske
udgifter for
kommunen som
følge af
problemstilling
spærring af vej og
pga. hurtigere
nedbrydning af
vejen)
ca. 10.000 kr./år
(udgifter til
spærring af vej og
pga. hurtigere
nedbrydning af
vejen og
brokonstruktionen)
ca. 10.000 kr./år
(udgifter til
spærring af vejen
hver år og pga.
hurtigere
nedbrydning af
broen)
Side 13
af problemstilling
bestående af Teknik,
Vej, Miljø & Natur,
Vandløb, Fjorde &
Spildevand og IT, GIS.
2. Udarbejde GIS-lag
over samtlige vejbroer
og underføringer på
kommunale veje i
forbindelse med åsystemet for Vorgod Å
og Abild Å.
3. Kategorisere alle
vejunderføringer og
vejbroer på kommunale
veje i forhold til
hvorvidt terrænet
omkring å-systemet for
Vorgod Å og Abild Å er
fladt eller kuperet samt
vejens vejklasse efter
trafikbelastningen
(dataene håndteres i
det udarbejdede GISlag fra punkt 2).
4. Undersøge vha. GISanalyse af
terrænmodellen hvor
der ved å-systemet for
Vorgod Å og Abild Å
potentielt kan
forekomme
oversvømmelser ved
vejbroer og
underføringer på de
kommunale veje, samt
den arealmæssige
udbredelse af de
potentielle
oversvømmelser.
5. Identificere hvilke
vejbroer og
underføringer på
kommunale veje der
potentielt har
problemer med
oversvømmelse og
erosion af brinker på
baggrund af
resultaterne fra punkt
2-4 (dataene håndteres
i det udarbejdede GISlag fra punkt 2).
6. Undersøge
Økonomi for
løsningsaktivitet
Målgruppe/
Interessenter
lodsejere,
Teknik
(vejmyndighed),
Miljø & Natur
Berørte
fagområder i
kommunen
Geografisk
område
Problemstilling
(Prioriteret)
(Prioriteret)
3. Ringkøbing
– den sydlige
og vestlige
del
3.1 Der er udpeget et
udviklingsområde ved
Vonå, som er
lavtliggende og har
risiko for problemer
med oversvømmelse
Hvornår er det et
aktuelt problem?
eller >50 år)
indenfor 5 år
Side 14
Aktuelle
økonomiske
udgifter for
kommunen som
følge af
problemstilling
0,- kr.
af problemstilling
muligheden for og
gevinsterne ved at
bruge vejbroen ved St
Ahlevej som
stemmeværk i Vorgod
Å og dermed forsinke
vandstrømningen
nedstrøms. Herunder
undersøge og udpege
hvilke andre vejbroer
og underføringer på
kommunale veje der
potentielt kan bruges
som stemmeværker i åsystemet for Vorgod Å
og Abild Å.
7. Udarbejde generel
strategi for at prioritere
og gennemføre
indsatsen overfor
oversvømmelse af
kommunale veje ved
vandløb og tilsyn med
vejenes tilstand.
1. Nedsætte
projektgruppe
Natur, Forsyning,
Teknik, Plan og
projektleder for KRAFT.
2. Identificere,
tilvejebringe og
bearbejde nødvendigt
klimadatagrundlag til at
udarbejde kommuneog lokalplan.
3. Tjekke den
nuværende
organisering af
samarbejdet med
øvrige fagområder ved
udarbejdelse af
kommuneog
lokalplaner for evt.
muligheder for
optimering.
4. Undersøge hvordan
vand kan tænkes ind i
KRAFT og det øvrige
udviklingsområde (inkl.
LAR) som forarbejde til
eller som led i
lokalplanlægningen.
Økonomi for
løsningsaktivitet
Målgruppe/
Interessenter
Berørte
fagområder i
kommunen
KRAFT, pumpeog
landvindingslag,
grundejere,
lodsejere, Plan,
Forsyning,
Teknik, Miljø &
Natur
Plan,
Forsyning,
Teknik, Miljø &
Natur
Plan, Udvikling & Kultur,
Planlægning / Mogens
Pedersen
Geografisk
område
Problemstilling
(Prioriteret)
(Prioriteret)
Vedersø Klit
Hvornår er det et
aktuelt problem?
eller >50 år)
Side 15
Aktuelle
økonomiske
udgifter for
kommunen som
følge af
problemstilling
3.2 Kapaciteten i
Skelbæk er ikke stor
nok ved indog udløb
til byen hvilket kan
forårsager
oversvømmelse af
området ved Byskellet
5-10 år
0,- kr.
4.1 Lavtliggende
sommerhusområde
med nedsivning af
spildevand og
bortledning af
regnvand via grøfter.
Giver problemer i
forhold til nedsivningsog
vandføringskapaciteten
indenfor 5 år
0,- kr.
af problemstilling
5. Få afklaret
rollefordeling for drift
og vedligehold af LAR
løsninger
(vidensopbygning).
6. Få afklaret
kommunale
retningslinier for hvilke
generelle krav der
stilles til projekter i
områder med pumpelag
eller oversvømmelsesrisikoområder
(vidensopbygning)
1. Nedsætte
projektgruppe
Natur, Forsyning,
Teknik.
2. Undersøge
løsningsalternativer
(afstrømningsforhold;
grundvandsniveau;
udbredelse i
landskabet/landskabets
konturer; opmåling af
vandløbet i forhold til
regulativet; økonomi).
Kan med fordel
gennemføres som en
forudgående analyse til
at der i år 2012 skal
fjernes
overløbsbygværker ved
Nørredige.
for løsningsprojekt.
4. Inddrage potentielt
berørte lods- og
grundejere.
1. Nedsætte
projektgruppe
Natur, Vandløb, Fjorde
& Spildevand og
Forsyning.
2. Undersøge
løsningsalternativer for
Vedersø Klit.
3. Indsamle data
(grundvandsniveau;
afstrømningsforhold; de
eksisterende
Økonomi for
løsningsaktivitet
Målgruppe/
Interessenter
Berørte
fagområder i
kommunen
Grundejere,
virksomheder,
Banedanmark,
Miljø & Natur,
Teknik
(vejmyndighed
+ kommunale
ejendomme),
Forsyning
Miljø & Natur,
Teknik,
Forsyning
Bisgaard
Grundejere,
Forsyning, Miljø
& Natur
Forsyning,
Miljø & Natur
Bisgaard
Geografisk
område
Problemstilling
(Prioriteret)
(Prioriteret)
Hvornår er det et
aktuelt problem?
eller >50 år)
Aktuelle
økonomiske
udgifter for
kommunen som
følge af
problemstilling
Side 16
af problemstilling
grøfters/drænsystemers
konstruktion og
effektivitet; økonomi;
nedsivningspotentiale
for regn- og
spildevand).
for Vedersø Klit.
5. Inddrage i næste
spildevandsplan.
Økonomi for
løsningsaktivitet
Målgruppe/
Interessenter
Berørte
fagområder i
kommunen
Side 17
Side 18
5. Aktiviteter kommunen allerede har igangsat
Aktivitet
Målgruppe / Interessenter
Berørte fagområder i kommunen
Ringkøbing-Skjern Forsyning,
Spildevand/Hans Andresen
Schmidt
Ringkøbing-Skjern Forsyning,
Spildevand/Hans Andresen
Schmidt
Teknik, Vej / Kjeld
Christensen
Kortlægning af nedsivningspotentialet for regnvand og
spildevand i hele kommunen
Omkloakering af fælles systemer til
separat kloak
Forsyning, Miljø & Natur, Plan
Forsyning, Miljø & Natur
Borgere, grundejere,
Forsyning, Miljø & Natur
Forsyning
Løbende etablering af asfaltrender i
vejrabatter, hvor der er problemer
med skyllerender på kommunale
grusveje
Tværgående arbejdsgruppe til
implementering af LAR-løsninger
(Lokal afledning af regnvand) til
håndtering af regnvand
Tværgående klimaarbejdsgruppe til
koordinering af
klimatilpasningsindsatsen
fagområderne imellem
Borgere, Miljø & Natur, Teknik
Miljø & Natur, Teknik
Plan, Miljø & Natur, Forsyning,
Teknik
Plan, Miljø & Natur, Forsyning, Teknik
Planlægning / Niels Peter
Lauridsen
Plan, Miljø & Natur, Forsyning,
Teknik
Plan, Miljø & Natur, Forsyning, Teknik
Miljø & Natur / Jakob
Bisgaard
Side 19
Side 20
6. Aktiviteter der pt. ikke er prioriteret
Geografisk
område
Problemstilling
Hvornår er det
et aktuelt
problem?
(indenfor 5 år,
5-10 år, 10-50
år eller >50 år)
Hvide Sande
Oversvømmelse af
havnen
indenfor 5 år
Kloster
Høj grundvandstand
giver problemer i
forhold til bortledning
af regnvand
indenfor 5 år
Fejludført kloak, som
giver problemer med
bortledning af regnvand
indenfor 5 år
Problemer med
kapaciteten til
på Frederiksberg idet
der er sivedræn i stedet
for en kloakledning til
regnvand
Muligvis
vandproblemer ved
kommuneplanrammeog perspektiveringsområde i Ringkøbing
nord
Muligvis vandproblemer
ved
kommuneplanrammeområde i Ringkøbing
Syd
indenfor 5 år
Ringkøbing –
den nordlige og
østlige del
Skjern og Tarm
Lønborgvej mellem
Skjern og Tarm har
forringet bæreevne
pga. høj
grundvandsstand
Kirkeåen i Skjern giver
lejlighedsvis
oversvømmelse i
midtbyområdet, inkl. et
ældrecenter
Aktuelle
økonomiske
udgifter for
kommunen som
følge af
problemstilling
Analysearbejde af
omfang, hyppighed og
årsag
Uvist
(der er kun tale
om et eventuelt
byudviklingsområder)
0,- kr.
Uvist
(der er kun tale
om et eventuelt
0,- kr.
indenfor 5 år
ca. 75.000 kr./år
(udgifter pga.
hurtigere
nedbrydning af
vejen)
indenfor 5 år
Aktiviteter til
løsning af
problemstilling
Detailstudie af
sammenhæng mellem
vandløb og kloak,
herunder videns- og
dataindsamling
Fjerne styrt
nedstrøms
Økonomi for
løsningsaktivitet
Målgruppe/
Interessenter
Berørte
fagområder i
kommunen
Identificeret af
(fagområde)
Grundejere,
Fiskere, Havnen,
Kystdirektoratet,
Beredskab
Borgere,
grundejere,
Teknik
(vejmyndighed),
Forsyning, Miljø
& Natur
Borgere,
grundejere,
Teknik
(vejmyndighed),
Forsyning, Miljø
& Natur
Borgere, Teknik
(vejmyndighed),
Forsyning
Forsyning,
Beredskab
Ringkøbing-Skjern
Forsyning, Spildevand
Forsyning, Teknik,
Miljø & Natur
Ringkøbing-Skjern
Forsyning, Teknik,
Miljø & Natur
Ringkøbing-Skjern
Teknik, Forsyning
Teknik
Projektejer,
grundejere,
lodsejere, Plan,
Forsyning,
Teknik, Miljø &
Natur
Projektejer,
grundejere,
lodsejere,
pumpeog
indvindingslag,
Plan, Forsyning,
Teknik, Miljø &
Natur
Borgere, Teknik
(vejmyndighed),
Miljø & Natur
Plan, Forsyning,
Teknik, Miljø &
Natur
Planlægning
Plan, Forsyning,
Teknik, Miljø &
Natur
Planlægning
Teknik, Miljø &
Natur
Teknik
Borgere,
grundejere,
institutioner,
Forsyning,
Beredskab,
Teknik, Miljø &
Natur
Forsyning, Miljø &
Natur, Beredskab,
Teknik
Planlægning
Miljø & Natur
Ringkøbing-Skjern
Geografisk
område
Problemstilling
Hvornår er det
et aktuelt
problem?
(indenfor 5 år,
5-10 år, 10-50
år eller >50 år)
Videbæk
Kapaciteten i Tarm
Bybæk er ikke stor nok
ved indog udløb til
byen hvilket kan
forårsage
oversvømmelse af
kommende
boligområder udlagt i
kommuneplanen
Skjern Å
problematikken.
Vandføringen og
vandstanden i åen er
afhængig af
overfladeafstrømningen
i hele oplandet til
Skjern Å, der er større
end kommunens
udstrækning
Der er et område i det
vestlige Skjern, som er
interessant i forhold til
kommuneog
lokalplanlægning.
Området er
lavtliggende, tæt på
Skjern Å og udpeget
som potentielt
vådområde
Der er et område i det
nordlige Tarm, som er
interessant i forhold til
kommuneog
lokalplanlægning.
Området er et delvist
lavtliggende område,
tæt på Skjern Å og
udpeget som potentielt
vådområde
Afløbet fra Anlægssøen
er ikke stort nok og
søen løber derfor over
sine bredder og har
forårsaget
oversvømmelse af
anlægget, Svanevej og
boligområde syd for
Vand på Bakkevej v.
Herborg i viadukten
under banen
Side 21
Aktuelle
økonomiske
udgifter for
kommunen som
følge af
problemstilling
Aktiviteter til
løsning af
problemstilling
Opbygge
værkstøjskasse
Detailstudie af
sammenhæng mellem
vandløb og kloak,
herunder videns- og
dataindsamling
Opbygge
værkstøjskasse
Økonomi for
løsningsaktivitet
Målgruppe/
Interessenter
Berørte
fagområder i
kommunen
Identificeret af
(fagområde)
Ringkøbing-Skjern
Ringkøbing-Skjern
Lodsejere,
grundejere,
Beredskab,
Forsyning, Miljø
& Natur
Forsyning,
Beredskab, Miljø &
Natur
Nabokommuner,
Miljø & Natur,
Forsyning, Plan,
Teknik
Miljø & Natur,
Forsyning, Plan,
Teknik
Teknik
0,- kr.
Projektejer,
grundejere,
lodsejere,
pumpeog
indvindingslag,
Plan, Forsyning,
Teknik, Miljø &
Natur
Plan, Teknik, Miljø
& Natur, Forsyning
Planlægning
0,- kr.
Projektejer,
grundejere,
lodsejere,
pumpeog
indvindingslag,
Plan, Forsyning,
Teknik, Miljø &
Natur
Plan, Teknik,
Forsyning, Miljø &
Natur
Planlægning
indenfor 5 år
Borgere,
grundejere,
Teknik
(vejmyndighed),
Miljø & Natur,
Beredskab,
Forsyning
Miljø & Natur,
Beredskab, Teknik,
Forsyning
Miljø & Natur
indenfor 5 år
Borgere, Teknik
(vejmyndighed),
Beredskab
Teknik, Beredskab
Teknik
5-10 år
0,- kr.
5-10 år
0,- kr.
Uvist
(der er kun tale
om et eventuelt
Uvist
(der er kun tale
om et eventuelt
Samarbejde med
nabokommuner om
håndtering af
regnvand og
overfladeafstrømning i
oplandet til Skjern Å
Geografisk
område
Problemstilling
Hvornår er det
et aktuelt
problem?
(indenfor 5 år,
5-10 år, 10-50
år eller >50 år)
Herborg Bæk
Hover Å
Nr. Nygårde
Grøft
Randbæk
Side 22
Aktuelle
økonomiske
udgifter for
kommunen som
følge af
problemstilling
Oversvømmelse af dele
af boligområder ved
Sandbæk pga.
problemer med
5-10 år
0,- kr.
Der er udpeget et
kommuneplanrammeog perspektiveringsområde i det sydlige
Videbæk, hvor der
muligvis er
vandproblemer
Oversvømmelse ved
rørunderføringer under
Vadvej v. Herborg, der
kapacitet
Uvist
(der er kun tale
om et eventuelt
0,- kr.
Oversvømmelse ved
Hovervej v. Hover, der
kapacitet
indenfor 5 år
Vandløbet bremses
under vejbro på
Voldbjergvej v. Hee
indenfor 5 år
Udslip af fisk fra
Bratbjerg Dambrug v.
No i forbindelse med
høj vandføring i Hover
Å
Oversvømmelse ved
Bjerregårdvej v. Stadil,
der ikke har
tilstrækkelig kapacitet
Oversvømmelse ved
Højmosevej v. Spjald
indenfor 5 år
5-10 år
indenfor 5 år
indenfor 5 år
0,- kr.
Aktiviteter til
løsning af
problemstilling
Økonomi for
løsningsaktivitet
Målgruppe/
Interessenter
Berørte
fagområder i
kommunen
Identificeret af
(fagområde)
Grundejere,
Teknik
(vejmyndighed),
Beredskab, Miljø
& Natur,
Forsyning
Projektejer,
grundejere,
lodsejere, Plan,
Forsyning,
Teknik
(vejmyndighed),
Miljø & Natur
Borgere,
grundejere,
lodsejere,
Teknik
(vejmyndighed),
Beredskab, Miljø
& Natur
Borgere,
grundejere,
lodsejere,
Teknik
(vejmyndighed),
Beredskab, Miljø
& Natur
Borgere,
grundejere,
lodsejere,
Teknik
(vejmyndighed),
Beredskab, Miljø
& Natur
Dambrug, Miljø
& Natur
Forsyning, Teknik,
Beredskab, Miljø &
Natur
Ringkøbing-Skjern
Plan, Forsyning,
Teknik, Miljø &
Natur
Planlægning
Teknik, Beredskab,
Miljø & Natur
Teknik
Teknik, Beredskab,
Miljø & Natur
Teknik
Teknik, Beredskab,
Miljø & Natur
Teknik
Miljø & Natur
Miljø & Natur
Borgere,
grundejere,
lodsejere,
Teknik
(vejmyndighed),
Beredskab, Miljø
& Natur
Borgere,
grundejere,
lodsejere,
Teknik
(vejmyndighed),
Beredskab, Miljø
Teknik, Beredskab,
Miljø & Natur
Teknik
Teknik, Beredskab,
Miljø & Natur,
Forsyning
Teknik
Geografisk
område
Problemstilling
Hvornår er det
et aktuelt
problem?
(indenfor 5 år,
5-10 år, 10-50
år eller >50 år)
Tarm Møllebæk
Oversvømmelse ved
Østergårdevej v. Lyne,
der ikke har
indenfor 5 år
Tim Å
Oversvømmelser ved
rørunderføring under
Gammelbyvej v.
Torsted, der ikke har
indenfor 5 år
Bækdalvej v.
Vorgod-Barde
Vand på vejbanen kan
ikke løbe væk
indenfor 5 år
Gejlvej v.
Torsted
Lokal oversvømmelse
ved rørunderføring, der
kapacitet
indenfor 5 år
Grønbjergvej v.
Torsted
Lokal oversvømmelse
ved rørunderføring, der
kapacitet
indenfor 5 år
Gåsdalvej v.
Borris/Troldhede
Vand på kørebanen
(aquaplanning). Vejen
er en hulvej, dvs.
vejbanen ligger lavere
end det
omkringliggende
terræn
Vejen har været lukket
pga. vand på vejen.
Underføring er bevidst
konstrueret som 3 rør i
stedet for en bro, så
vandet fra Skjern Å ved
meget regn vil løbe
over vejen i stedet for
under
Dannelse af skyllerende
på vejen (grusvej), der
indenfor 5 år
Kodbølvej v.
Borris
Nørbæk v.
Røgind
Side 23
Aktuelle
økonomiske
udgifter for
kommunen som
følge af
problemstilling
(udgifter pga.
hurtigere
nedbrydning af
vejen)
Aktiviteter til
løsning af
problemstilling
Økonomi for
løsningsaktivitet
Målgruppe/
Interessenter
& Natur,
Forsyning
Borgere,
grundejere,
lodsejere,
Teknik
(vejmyndighed),
Beredskab, Miljø
& Natur
Borgere,
grundejere,
lodsejere,
Teknik
(vejmyndighed),
Beredskab, Miljø
& Natur
Borgere, Teknik
(vejmyndighed),
Miljø & Natur,
Beredskab
Borgere,
grundejere,
lodsejere,
Teknik
(vejmyndighed),
Beredskab, Miljø
& Natur
Borgere,
grundejere,
lodsejere,
Teknik
(vejmyndighed),
Beredskab, Miljø
& Natur
Borgere, Teknik
(vejmyndighed),
Miljø & Natur,
Beredskab
Berørte
fagområder i
kommunen
Identificeret af
(fagområde)
Teknik, Beredskab,
Miljø & Natur
Teknik
Teknik, Beredskab,
Miljø & Natur
Teknik
Teknik, Miljø &
Natur, Beredskab
Teknik
Teknik, Beredskab,
Miljø & Natur
Teknik
Teknik, Beredskab,
Miljø & Natur
Teknik
Teknik, Miljø &
Natur, Beredskab
Teknik
indenfor 5 år
Borgere, Teknik
(vejmyndighed),
Miljø & Natur,
Beredskab
Teknik, Miljø &
Natur, Beredskab
Teknik
indenfor 5 år
Borgere, Teknik
(vejmyndighed),
Teknik, Miljø &
Natur
Teknik
Geografisk
område
Problemstilling
Hvornår er det
et aktuelt
problem?
(indenfor 5 år,
5-10 år, 10-50
år eller >50 år)
Ragedal /
Ejstrupvej v.
Astrup
Sandagervej v.
Dejbjerg
løber i NymølleGammelmølle Bæk
Vand på vejbanen
indenfor 5 år
indenfor 5 år
Søndervig
Landevej /
Klostervej v.
Kloster
Tarmvej ved
Lønborg
Vand i cykelsti tunnel
under Søndervig
Landevej
indenfor 5 år
Vand på sti mellem
Lønborg og Vostrup
indenfor 5 år
Tim Kirkevej v.
Tim
Vand på kørebanen
er en hulvej, dvs.
end det
omkringliggende
terræn
Vand på kørebanen
er en hulvej, dvs.
end det
omkringliggende
terræn
Opstuvning af vand i
vejgrøft, kan ikke løbe
væk
indenfor 5 år
Afvanding af flere
sommerhusgrunde på
klitvejen sker via
vejgrøft. Dette kræver
øget opgravning end
påkrævet i forhold til
vejdrift
Stigende grundvand i
sommerhusområde
med nedsivning af
spildevand. Giver
problemer i forhold til
nedsivningskapaciteten
indenfor 5 år
Vesterhavsvej
v. Vedersø
Videbækvej v.
Videbæk
Holmsland Klit
Aktuelle
økonomiske
udgifter for
kommunen som
følge af
problemstilling
Aktiviteter til
løsning af
problemstilling
Økonomi for
løsningsaktivitet
Målgruppe/
Interessenter
Berørte
fagområder i
kommunen
Identificeret af
(fagområde)
Borgere, Teknik
(vejmyndighed),
Beredskab
Borgere, Teknik
(vejmyndighed)
Teknik, Beredskab
Teknik
Teknik
Teknik
Borgere, Teknik
(vejmyndighed),
Forsyning,
Beredskab
Borgere, Teknik
(vejmyndighed),
Beredskab
Teknik, Beredskab
Teknik
Teknik, Beredskab
Teknik
Borgere, Teknik
(vejmyndighed),
Forsyning,
Beredskab
Borgere, Teknik
(vejmyndighed),
Miljø & Natur,
Beredskab
Teknik, Beredskab
Teknik
Teknik, Miljø &
Natur, Beredskab
Teknik
Borgere, Teknik
(vejmyndighed),
Miljø & Natur,
Beredskab
Teknik, Miljø &
Natur, Beredskab
Teknik
Grundejere,
lodsejere,
Teknik
(vejmyndighed),
Miljø & Natur
Grundejere,
Teknik
(vejmyndighed),
Forsyning, Miljø
& Natur
Teknik, Miljø &
Natur
Teknik
Teknik, Forsyning,
Miljø & Natur
Teknik
Forsyning, Miljø &
Natur
Ringkøbing-Skjern
Miljø & Natur
Dannelse af
skyllerender på vejen
(grusvej)
Vand på vejbanen
Stenbjergvej i
Lønborg
Side 24
indenfor 5 år
(udgifter pga.
hurtigere
nedbrydning af
vejen)
indenfor 5 år
(udgifter pga.
hurtigere
nedbrydning af
vejen)
indenfor 5 år
(udgifter pga.
hurtigere
nedbrydning af
vejen)
(udgifter pga. øget
drift)
10-50 år
0,- kr.
Grundejere,
Miljø & Natur,
Forsyning
Geografisk
område
Problemstilling
Hvornår er det
et aktuelt
problem?
(indenfor 5 år,
5-10 år, 10-50
år eller >50 år)
Ringkøbing
Fjord
Kommunen
generelt
Saltvandsindtrængning
i grundvandet pga.
øget havvandstand.
Kan give problemer i
forhold til indvinding af
grundvand
Sti syd for Skaven
strand skylles ind pga.
storm og is
10-50 år
Side 25
Aktuelle
økonomiske
udgifter for
kommunen som
følge af
problemstilling
0,- kr.
Vidensindsamling om
betydningen af
saltvandsindtrængning
i forhold til grundvand
og indvinding
indenfor 5 år
(udgifter til
genopbygning)
Kysten skyller bort på
Fjordstien i Ringkøbing
pga. storm og is
indenfor 5 år
Stigende grundvand på
den østlige side af
fjorden. Kan give
problemer med
nedsivning af regnvand
og spildevand og med
generel bortledning af
regnvand i vandløb
Øget vandstand i
Ringkøbing Fjord som
følge af øget
havvandsstand. Kan
give problemer med
oversvømmelse
10-50 år
0,- kr.
10- 50 år
0,- kr.
Uvist
(der er kun tale
om et eventuelt
0,- kr.
10-50 år
0,- kr.
Område øst for Bork
Havn som er et muligt
kommuneplanrammeog perspektiveringsområde. Der er
muligvis risiko for
vandproblemer ved
stigende grundvand og
stigende vandstand i
Ringkøbing Fjord
Vejvandsproblematik –
de generelle problemer
med at kunne bortlede
vejvand fra vejene
Aktiviteter til
løsning af
problemstilling
(udgifter til
genopbygning)
Måske etablering af
flere grøfter/kanaler
for at gemme vandet
indtil det kan
bortledes
Økonomi for
løsningsaktivitet
Målgruppe/
Interessenter
Berørte
fagområder i
kommunen
Identificeret af
(fagområde)
Vandværker,
borgere, Miljø &
Natur, Forsyning
Miljø & Natur,
Forsyning
Miljø & Natur
Borgere,
Kystdirektoratet,
Teknik,
Beredskab
Borgere,
Kystdirektoratet,
Teknik,
Beredskab
Grundejere,
lodsejere,
Forsyning, Miljø
& Natur, Plan
Teknik, Beredskab
Teknik
Teknik, Beredskab
Teknik
Forsyning, Miljø &
Natur, Plan
Ringkøbing-Skjern
Grundejere,
lodsejere,
Kystdirektoratet,
Plan, Forsyning,
Teknik, Miljø &
Natur ,
Beredskab
Grundejere,
lodsejere,
Kystdirektoratet,
Forsyning, Plan,
Teknik, Miljø &
Natur
Plan, Forsyning,
Teknik, Miljø &
Natur, Beredskab
Teknik
Plan, Forsyning,
Teknik, Miljø &
Natur
Planlægning
Borgere, Teknik
(vejmyndighed),
Miljø & Natur,
Forsyning,
Beredskab
Teknik, Miljø &
Natur, Forsyning,
Beredskab
Teknik
Side 26
7. Økonomi
Som udgangspunkt vil udgifterne til gennemførelse af løsningsaktiviteterne for de
problemstillinger der er prioriteret i handleplan 2011-2015 (se afsnit 4) blive afholdt indenfor
de eksisterende budgetter for de involverede fagområder.
Det vil sige, at der ikke afsættes separate midler til klimatilpasning på kommunens budget.
Aktiviteterne til klimatilpasning skal prioriteres på lige fod med de øvrige opgaver indenfor de
enkelte fagområder, herunder i forhold til de økonomiske driftsudgifter fagområderne har pt.
som følge af problemstillingerne der er prioriteret i handleplanen
Side 27
Side 28
Dataark 1. Lem
Kort over Lem. Skraveringerne angiver geografiske områder som kommunens administration og drift har identificeret
som områder med eller risiko for vandproblemer pga. klimaændringerne. Rød skravering er problemer der er aktuelle
indenfor 5 år, orange skravering er aktuelle om 5-10 år og blå skravering er aktuelle om 10-50 år.
Der er problemer med bortledning af regnvand fra erhvervsområdet i den sydlige del af Lem
når der har været længere perioder med regn og der er en generel høj overfaldeafstrømning.
Problemerne med bortledning af regnvand resulterer i oversvømmelse af dele af
erhvervsområdet, Vennervej og langs Nørby Bæk, som fører til afledte problemer bl.a. i form
af øget vedligeholdelsesudgifter til vejene pga. hurtigere nedbrydning af asfalten og vejene
generelt. Oversvømmelserne optræder hvert år.
Problemet kan bl.a. henføres til, at arealerne afvandes til Ringkøbing Fjord via Nørby Bæk,
hvor kapaciteten er for lille til vandføringen.
DATAARK
Side 29
Derudover er der i Lem midtby ikke tilstrækkelig vandføringskapacitet i Vibkær Bæk ved indog udløb til byen, hvilket fremadrettet kan forårsage oversvømmelse af landbrugsarealer,
beskyttet natur og erhvervsområder. Oversvømmelserne vurderes at være en 50 års
hændelse.
Vibkær Bæk er en del af samme å-system som Nørby Bæk.
Det har ikke været muligt at estimere de økonomiske udgifter, som kommunen pt. har til øget
vedligeholdelse af vejene mv. i erhvervsområdet i den sydlige del af byen, som følge af
oversvømmelserne. Der foreligger således kun et estimat for de økonomiske udgifter, som
kommunen pt. har på grund af oversvømmelsen af Vennervej og problemstillingen omkring
Vibkær Bæk, hvilket beløber sig til ca. 30.000 kr./år. Hertil kommer udgifter som grundejere,
lodsejere og virksomheder eventuelt har som følge af skader forårsaget af oversvømmelserne.
Risikovurdering
Der er gennemført en vurdering af hvilken risiko de identificerede oversvømmelser udgør ved
Lem.
Risikovurderingen er et udtryk for hvor stort behovet er for forebyggelse, og er udtrykt i form
af et risikoindeks. Risikoindekset er defineret som et sandsynlighedsindeks (hvor tit optræder
oversvømmelsen) gange et sårbarhedsindeks (hvad oversvømmes).
Risikoindekset er anvendt til at prioritere de geografiske områder i tabellen i afsnit 2
indbyrdes.
Den metode der er anvendt til risikovurderingen er beskrevet i bilag 5.
I nedenstående tabel fremgår de fastsatte sandsynligheds- og sårbarhedsindekser samt det
resulterende risikoindeks for Lem.
Sandsynlighedsindeks
Sårbarhedsindeks
Risikoindeks
(høj = 3, mellem = 2, lav = 1)
(høj > 25, mellem = 10-25,
(høj > 50, mellem = 20-50,
lav = 0-10)
lav = 0-20)
Nørby Bæk
3
43
129
Vennervej
3
26
78
Erhvervsområde i den sydlige
3
43
129
Vibkær Bæk
1
53
53
Samlet set for Lem
-
-
389
del af Lem
DATAARK
Side 30
Løsning af problemstillingerne
I forbindelse med løsning af problemstillingerne vil der blive set på hele å-systemet for Nørby
Bæk og Vibkær Bæk og deres oplande samt regnvandskloaksystemet. Dette gøres for at sikre
en helhedsorienteret løsning og undgå at problemerne eventuelt blot flyttes til et andet sted.
Finansieringen af de aktiviteter der igangsættes til at løse problemstillingerne skal som
udgangspunkt fordeles mellem fagområderne Ringkøbing-Skjern Forsyning, Teknik og Miljø &
Natur.
Det er Ringkøbing-Skjern Forsyning og Miljø & Natur der er de primære interessenter i forhold
til løsning af problemstillingerne. Miljø & Natur, Vandløb, Fjorde & Spildevand er derfor blevet
tildelt ansvaret som initiativtager til løsning af problemstillingerne.
DATAARK
Side 31
Dataark 2. Vorgod Å / Abild Å
Kort over Vorgod Å og Abild Å. Skraveringerne angiver geografiske områder som kommunens administration og
drift har identificeret som områder med eller risiko for vandproblemer pga. klimaændringerne. Rød skravering er
problemer der er aktuelle indenfor 5 år
Der er pt. identificeret 3 steder, hvor rørføringerne af de kommunale vandløb Vorgod Å og
Abild Å under krydsende veje ikke har tilstrækkelig vandføringskapacitet når sneen smelter om
foråret eller når der har været længere perioder med regn og der er en generel høj
overfaldeafstrømning.
DATAARK
Side 32
Den manglende vandføringskapacitet resulterer i oversvømmelse af kommuneveje, beskyttet
natur og landbrugsarealer som fører til afledte problemer bl.a. i form af øget
vedligeholdelsesudgifter til vejene og vejbroerne pga. hurtigere nedbrydning af asfalten og
vejene generelt samt erosion af vandløbsbrinkene omkring broerne. Oversvømmelserne
optræder hvert år.
For alle 3 steder gælder, at selve det at vejene bliver oversvømmet, og derfor afspærres, ikke
umiddelbart er problematisk, fordi der er andre veje at benytte de pågældende steder.
Det er estimeret, at de økonomiske udgifter som følge af oversvømmelserne pt. beløber sig til
ca. 30.000 kr./år for kommunen i form af øget vedligeholdelse af vejene og afspærring af
vejene. Hertil kommer udgifter som grundejere og lodsejere eventuelt har som følge af skader
forårsaget af oversvømmelserne.
Risikovurdering
Der er gennemført en vurdering af hvilken risiko de observerede oversvømmelser udgør ved de
krydsende veje på tværs af Vorgod Å og Abild Å.
indbyrdes.
resulterende risikoindeks for Vorgod Å / Abild Å.
Sårbarhedsindeks
Risikoindeks
(høj > 25, mellem = 10-25,
(høj > 50, mellem = 20-50,
lav = 0-10)
lav = 0-20)
Abildgårdvej v. Videbæk
3
33
99
St Ahlevej v. Vorgod-Barde
3
28
84
Fiskerivej v. Egeris
3
28
84
Samlet set for Vorgod Å /
-
-
267
Abild Å
I forbindelse med løsning af problemstillingerne vil der blive set på hele å-systemet for Vorgod
Å og Abild Å og deres oplande. Dette gøres for at sikre en helhedsorienteret løsning og undgå
DATAARK
Side 33
at problemerne eventuelt blot flyttes til et andet sted på å-strækningerne.
Det er vurderet af Teknik og Miljø & Natur, på baggrund af erfaringerne fra de 3 steder, at
skaderne på selve vejbelægningen som følge af oversvømmelserne er begrænset, det er når
der sker erosion af vandløbsbrinken, og brokonstruktionen derved kommer under pres, der
giver de største problemer. Miljø & Natur har vurderet, at erosion af vandløbsbrinken vil
forekomme der hvor der er terrænforskelle i ådalen, mens der ingen erosion vil være i ådale
hvor terrænet er fladt.
udgangspunkt fordeles mellem fagområderne Teknik og Miljø & Natur.
Det er Teknik, Vej der er den primære interessent i forhold til løsning af problemstillingerne.
Teknik er derfor blevet tildelt ansvaret som initiativtager til løsning af problemstillingerne.
DATAARK
Side 34
Dataark 3. Ringkøbing – den sydlige og vestlige del
Kort over den sydlige og vestlige del af Ringkøbing. Skraveringerne angiver geografiske områder som
kommunens administration og drift har identificeret som områder med eller risiko for vandproblemer pga.
klimaændringerne. Rød skravering er problemer der er aktuelle indenfor 5 år, orange skravering er aktuelle om 5-10
år, blå skravering er aktuelle om 10-50 år og lilla skravering har en uvist tidshorisonten.
I den sydvestlige del af Ringkøbing, mellem Vestre Ringvej og den eksisterende by, er der ved
Vonå i Kommuneplan 2009 - 2021 udpeget et rammeområde til oplevelses-, viden og
aktivitetscenter med tilhørende kursus og konferencefaciliteter samt forlystelsesanlæg.
Udviklingsområdet omfatter bl.a. KRAFT, et oplevelses- og videnscenter med udgangspunkt i
naturen som ressource. Der skal tilvejebringes plangrundlag i form af lokalplan,
kommuneplantillæg mv. for KRAFT. Området er lavtliggende, delvist omfattet af eksisterende
pumpeog landvindingslag og har risiko for problemer med oversvømmelse. Der er derfor en
væsentlig udfordring i forhold til hvordan regnvand og spildevand skal håndteres i området og
hvordan bygninger og anlæg skal sikres mod oversvømmelse.
DATAARK
Side 35
Der er ikke tilstrækkelig vandføringskapacitet i Skelbæk ved indog udløb til byen, hvilket
fremadrettet kan forårsage oversvømmelse af området ved Byskellet. Oversvømmelserne
vurderes at være en 50 års hændelse.
0,- kr./år for kommunen.
Risikovurdering
Der er gennemført en vurdering af hvilken risiko de identificerede oversvømmelser udgør ved
den sydlige og vestlige del af Ringkøbing.
indbyrdes.
resulterende risikoindeks for den sydlige og vestlige del af Ringkøbing.
Sårbarhedsindeks
Risikoindeks
(høj > 25, mellem = 10-25,
(høj > 50, mellem = 20-50,
lav = 0-10)
lav = 0-20)
Skelbæk
1
43
43
Udviklingsområde ved Vonå
2
25
50
Samlet set for den sydlige
-
-
93
og vestlige del af
Ringkøbing
I forbindelse med løsning af problemstillingerne vil der blive set på hele å-systemet for
Skelbæk og Vonå og deres oplande. Dette gøres for at sikre en helhedsorienteret løsning og
undgå at problemerne eventuelt blot flyttes til et andet sted.
Det er vurderet af Ringkøbing-Skjern Forsyning, Teknik, Miljø & Natur og Plan, Udvikling &
Kultur at det nødvendige datagrundlag til løsning af problemstillingerne stort set er til stede.
DATAARK
Side 36
udgangspunkt fordeles mellem fagområderne Ringkøbing-Skjern Forsyning, Teknik, Miljø &
Natur og Plan, Udvikling & Kultur.
Det er Ringkøbing-Skjern Forsyning, Miljø & Natur og Plan, Udvikling & Kultur der er de
primære interessenter i forhold til løsning af problemstillingerne. Miljø & Natur, Vandløb, Fjord
& Spildevand er derfor blevet tildelt ansvaret som initiativtager til løsning af
problemstillingerne i forhold til den eksisterende by og Plan, Udvikling & Kultur er blevet tildelt
ansvaret som initiativtager til løsning af problemstillingerne i forhold til udviklingsområdet.
DATAARK
Side 37
Dataark 4. Vedersø Klit
Kort over Vedersø Klit. Skraveringerne angiver geografiske områder som kommunens administration og drift har
identificeret som områder med eller risiko for vandproblemer pga. klimaændringerne. Rød skravering er problemer der
er aktuelle indenfor 5 år
Der er problemer med bortledning af spildevand og regnvand i den sydlige del af
sommerhusområdet mellem Vedersø Klitvej og Husby Klitvej i Vedersø Klit. I området
håndteres spildevand ved nedsivning og derudover er der grøfter til bortledning af regnvand,
men grundvandsspejlet er terrænnært hvilket hele året giver problemer i forhold til
nedsivningskapaciteten og grøfternes vandføringskapacitet.
Problemerne med bortledning af spildevand og regnvand i den sydlige del af
sommerhusområdet fører til afledte problemer bl.a. i form af at vejene i området er sumpet,
hvilket bl.a. betyder, at skraldemændene har problemer med at køre på vejene.
DATAARK
Side 38
I den nordlige del af sommerhusområdet mellem Vedersø Klitvej og Husby Klitvej i Vedersø Klit
håndteres spildevand og regnvand ved kloakker. Hele sommerhusområdet mellem Vedersø
Klitvej og Husby Klitvej i Vedersø Klit (både den nordlige og sydlige del) er omfattet af én
grundejerforening.
0,- kr./år for kommunen. Hertil kommer udgifter som grundejere og lodsejere eventuelt har
som følge af skader forårsaget af oversvømmelserne.
Risikovurdering
Der er gennemført en vurdering af hvilken risiko de observerede oversvømmelser udgør ved
Vedersø Klit.
indbyrdes.
resulterende risikoindeks for Vedersø Klit.
Sårbarhedsindeks
Risikoindeks
(høj > 25, mellem = 10-25,
(høj > 50, mellem = 20-50,
lav = 0-10)
lav = 0-20)
25
75
Vedersø Klit
3
I forbindelse med løsning af problemstillingerne vil der blive set på hele grundvands- og
overfladevandssystemet samt det eksisterende kloaksystem. Dette gøres for at sikre en
helhedsorienteret løsning og undgå at problemerne eventuelt blot flyttes til et andet sted i
systemet.
udgangspunkt fordeles mellem fagområderne Ringkøbing-Skjern Forsyning og Miljø & Natur.
DATAARK
Side 39
Det er Ringkøbing-Skjern Forsyning og Miljø & Natur der er de primære interessenter i forhold
til løsning af problemstillingerne. Miljø & Natur, Vandløb, Fjord & Spildevand er derfor blevet
tildelt ansvaret som initiativtager til løsning af problemstillingerne.
DATAARK
Side 40
Bilag 1. Kort over geografiske områder med
identificeret problemer med eller risiko for
oversvømmelser
De geografiske områder er identificeret af administration og drift i kommunens tekniske
fagområder. Der er både tale om områder hvor der er problemer nu, og områder hvor det er
vurderet der eventuelt kan blive problemer fremover som følge af klimaændringerne.
Rød skravering er problemer der er aktuelle indenfor 5 år, orange skravering er problemer der er aktuelle om 5-10 år,
blå skravering er problemer der er aktuelle om 10-50 år og lilla skravering er problemer hvor tidshorisonten er uvist.
BILAG
Side 41
Bilag 2. Kort over potentielle risikoområder for
oversvømmelse
Med udgangspunkt i FN’s klimapanel IPCC’s klimascenario A2 har Ringkøbing-Skjern Kommune
fået gennemført en indledende screening for hele kommunen af hvilke områder der potentielt
vil være oversvømmet i år 2059 som følge af klimaændringerne.
Screeningen er baseret på:
•
GIS analyse af den ikke kvalitetssikrede terrænmodel i forhold til vandstandsstigning i
havet og Ringkøbing Fjord samt i forhold til oversvømmelse af lavninger ved
ekstremregn.
•
Computermodellering af vandstrømninger på terrænoverflade, i den umættede zone, i
grundvandet og vandløb ved hjælp af GEUS’ oplandsmodel for Ringkøbing Fjord.
Screeningen blev igangsat før Klima- og Energiministeriet udmeldte scenario A1B fra FN’s
klimapanel, som det scenario det anbefales at lægge til grund for beslutninger om
klimatilpasning, hvilket er årsagen til at der er taget udgangspunkt i et andet scenario end det
Klima- og Energiministeriet har anbefalet. Det skal dog bemærkes, at i henhold til DMI er der
for perioden frem til år 2050 ikke stor forskel på klimascenarierne generelt (kilde:
www.klimatilpasning.dk ). Vi har derfor valgt at bruge og præsentere resultatet af den
gennemførte screening.
Resultatet af screeningen er et kort, som viser hvor der kan være potentielle risikoområder for
oversvømmelse i Ringkøbing-Skjern Kommune i år 2059, hvis der ikke gennemføres tiltag til
klimatilpasning.
Screeningen siger intet om hvor stor en oversvømmelse der er tale om (så der kan være tale
om centimeter eller meter), den peger kun på hvor der potentielt kan være risiko for
oversvømmelse pga. øget vandstand i havet og Ringkøbing Fjord, øget nedbør og højere
grundvandsstand som følge af klimaændringerne. Der er således tale om områder hvor man
skal være særlig opmærksom på, at der med tiden kan komme problemer med
oversvømmelse.
Ringkøbing-Skjern Kommune har i vores politik for klimatilpasning (se bilag 3) fastlagt, at de
potentielle risikoområder for oversvømmelse ikke er områder der opgives. Målet er, at det
fortsat skal være muligt at gennemføre projekter, bygge- og anlægsprojekter mv. i
risikoområderne, når der redegøres for hvordan der er taget højde for klimapåvirkningerne og
BILAG
Side 42
hvilke foranstaltninger der gennemføres for at håndtere dem. Derudover er der for politikkens
målsætningen om at kommunen arbejder for at eksisterende infrastrukturer, anlæg og
bygninger bliver sikret imod konsekvenserne af klimaændringer, fastlagt at kommunen yder
hjælp til selvhjælp til borgergrupper med aktuelle udfordringer som følge af
klimaforandringerne.
Det skal bemærkes, at der er en del af de potentielle risikoområder for oversvømmelse i år
2059, der i dag er omfattet af pumpeog landvindingslag. Det vil sige, at der er tale om lave
områder, som ved hjælp af diger og pumper tørholdes i private pumpelag for at kunne
inddrage arealerne i landbrugsdrift.
Disse områder vil også i dag stå under vand, hvis pumpelagene ikke var der.
Så det er ikke en ny problematik i kommunen at der er arealer, som er truet af
oversvømmelse. Det nye er omfanget af arealerne og at kunne sikre en anvendelse der ikke
kun omfatter landbrugsjord, men også bygninger og anlæg. Det er blandt andet dette, som
kommunens handleplan for klimatilpasning skal bidrage til at identificere de bedste løsninger
til.
BILAG
Side 43
Rød angiver hvor der kan være potentielle risikoområder for oversvømmelse i år 2059 hvis der ikke gøres noget, og
grøn skravering angiver eksisterende pumpeog landvindingslag.
BILAG
Side 44
Bilag 3 Tværgående politik for klimatilpasning i
BILAG
Side 45
Tværgående politik for klimatilpasning
Den politiske vision
Vi vil være en kommune som er sikret mod konsekvenserne af klimaændringerne
og inddrager klimaændringerne i innovative løsninger for udviklingen i land og by.
Politiske målsætninger
1. Vi sikrer at klimaudfordringerne vurderes i forbindelse med alt konkret planlægning og inddrages i projektløsningen.
2. Vi arbejder for at vandsystemerne i det åbne land tilpasses så afstrømning og oversvømmelse, som følge af
ændringer i nedbørsmønstret og havstigninger, kan håndteres.
3. Vi understøtter en klimasikret byudvikling ved at fastlægge rammerne for håndtering af overfladevand.
4. Vi arbejder for at eksisterende infrastrukturer, anlæg og bygninger bliver sikret imod konsekvenserne af
klimaændringerne.
Målepunkt:
Målepunkt:
Målepunkt:
Målepunkt:
- Der skal udarbejdes risikovurdering for
påvirkninger fra klimaforandringer for alle
projekter indenfor Teknik og Miljøudvalgets
ressortområde.
- Før udstykning i pumpelag og
risikoområder for oversvømmelse skal
udstykker have redegjort for hvorledes
klimapåvirkningerne håndteres i det enkelte
projekt nu og fremover.
- Helhedsorienteret planlægning hvor
sektorplaner, regulativer, kommuneog
lokalplaner mv. inddrager konsekvenserne af
klimaændringerne.
- Afstrømning fra
vandoplandet skal håndteres
før det når byer.
- Antal gange Beredskabet er
kaldt ud til at håndtere
situationer forårsaget af regn,
kraftige storme mv.
- Der skal være lokal mulighed
for opsamling og håndtering af
nedbør.
- Der skal være grønne og blå
strukturer i byerne, så de bedre
kan modstå ændringer i vejret.
- Antal gange Beredskabet er
kaldt ud til at håndtere
kraftige storme mv.
- Borgernes viden om
klimaændringernes
betydning for deres egen
hverdag.
- Antal gange Beredskabet
er kaldt ud til at håndtere
situationer forårsaget af
regn, kraftige storme mv.
- Antallet af projekter indenfor Teknik og
Miljøudvalgets ressortområde hvor der er en
risikovurdering for klimapåvirkningerne
stiger.
- For alle projekter indenfor pumpelag og
risikoområder for oversvømmelse er der en
redegørelse for håndtering af
klimapåvirkningerne.
- Antallet af sektorplaner, lokalplaner mv.
som har inddraget konsekvenserne af
- Antallet af oversvømmelser i
det åbne land forårsaget af
klimaændringer, som giver
materiel skade, stiger ikke.
- Antallet af gange
Beredskabet er kaldt ud til
kraftige storme mv. stiger
ikke.
Indsatser:
klimaændringerne stiger.
Indsatser:
- Der udarbejdes kommunale retningslinier
for hvilke krav der stilles til projekter i
områder med pumpelag eller risiko for
oversvømmelse.
- Der indføres punkt på
dagsordenskabelonen for Teknik og
Miljøudvalget til vurdering af
klimaændringernes betydning for
dagsordenpunkterne.
- Inddrage fagsektorerne om
klimaændringerne og konsekvenser for
deres arbejde.
- Udarbejde og vedligeholde kortlægning af
risikoområder for oversvømmelse.
- Udpege områder til
projekter som holder på
vandet, så andre områder
dermed sikres mod
oversvømmelse.
- Fremme samarbejde med de
øvrige kommuner i oplandet
for Ringkøbing Fjord om lokal
håndtering af overfladevand.
Mål:
- Antallet af oversvømmelser i
byerne forårsaget af
klimaændringer, som giver
materiel skade, stiger ikke.
- Omfanget (arealet) af grønne
og blå strukturer i byerne stiger.
- Antallet af gange Beredskabet
er kaldt ud til situationer
forårsaget af regn, kraftige
storme mv. stiger ikke.
Indsatser:
- Der udarbejdes kommunale
retningslinier for hvordan vand
kan indpasses i byerne.
- Der udlægges teknisk grønne
arealer i lokalplaner, hvor
nedbør fra planområdet kan
opbevares/forsinkes.
- Der gennemføres separat
kloakering af spildevand og
regnvand i hele kommunen,
hvor en økonomisk afvejning
taler for det.
Mål:
- Andelen af borgere som
har viden om hvilken
betydning klimaændringerne
har for deres egen hverdag
stiger.
- Antallet af gange
Beredskabet er kaldt ud til
situationer forårsaget af
regn, kraftige storme mv.
stiger ikke.
Indsatser:
- Der udarbejdes
kommunale retningslinier for
hvilke infrastrukturer, anlæg
og bygninger som
kommunen er forpligtet til at
sikre og hvilke der er den
enkelte borgers ansvar.
- Borgerne oplyses om de
udfordringer der
forekommer som følge af
- Yder hjælp til selvhjælp til
borgergrupper med aktuelle
udfordringer som følge af
Dynamik
Drivkraft
Mål:
Mål:
Sammenhæng til relevante politikker
Politikker indenfor det tekniske område, energipolitikken og kommuneplanen.
Vi er ordentlige betyder, at vi
på alle niveauer altid sørger for
at være fagligt ajour og
understøtter en positiv udvikling
på et etisk grundlag.
Dialog
Vi er nysgerrige betyder at vi gør vores
bedste for at involvere samarbejdspartnere
og lytter til dem. Og således gennem fælles
virke lærer af hinanden og videreudvikler de
gode erfaringer.
Vi handler betyder, at vi tilstræber at vi gør
en forskel. Viden skal bruges, Derfor bringer vi
ny viden i spil med praksis. For således at
skabe bedre kvalitet for borgerne og højere
effektivitet i processerne.
BILAG
Side 46
Bilag 4. Organisering af arbejdet med klimatilpasning
i Ringkøbing-Skjern Kommune
Arbejdet med klimatilpasning er i Ringkøbing-Skjern Kommune delt mellem de tekniske
fagområder (Plan, Udvikling & Kultur, Miljø & Natur og Teknik), Ringkøbing-Skjern Forsyning
og en klimaarbejdsgruppe.
Klimaarbejdsgruppen er en tværfaglig projektgruppe, hvis formål er at sikre en
helhedsorienteret løsning af de drifts- og planlægningsmæssige udfordringer i RingkøbingSkjern Kommune forårsaget af klimaændringer.
Projektdeltagerne i klimaarbejdsgruppen er medarbejdere fra de tekniske fagområder og
Ringkøbing-Skjern Forsyning. Styregruppen for klimaarbejdsgruppen er fagcheferne for Miljø &
Natur, Teknik og Plan, Udvikling og Kultur.
Klimaarbejdsgruppen har således en koordinerende funktion fagområderne i mellem (herunder
udarbejdelse af handleplan for klimatilpasning), mens det er de enkelte fagområder der har
ansvaret for økonomi og gennemførelse af de konkrete aktiviteter der prioriteres og
håndteringen af klimatilpasning i det daglige arbejde.
Grundstenen i Ringkøbing-Skjern Kommunes arbejde med klimatilpasning er, at løsning af
udfordringer forårsaget af klimaændringer sker i tværfaglige projekter på tværs af
fagområderne, for dermed at sikre en helhedsorienteret løsning.
BILAG
Side 47
Bilag 5. Metode anvendt til risikovurdering af
oversvømmelser
Risikovurderingen af de identificerede problemer med eller risiko for oversvømmelse, som er
prioriteret i handleplan 2011-2015, er baseret på metoden anvendt i ”Betydning af
klimaændringer for hovedstadsregionen. Analyse”, juni 2010 af Region Hovedstaden.
Der udregnes et risikoindeks for hver af de identificerede oversvømmelsesproblemstillinger.
Risikoindekset er defineret som:
et sandsynlighedsindeks x et sårbarhedsindeks
Sandsynlighedsindekset er et udtryk for hvor tit oversvømmelsen optræder. Det anvendte
sandsynlighedsindeks fremgår af nedenstående tabel.
Hvor hyppigt optræder oversvømmelsen
Hvert år
3
Hver 2. – 5. år
2
Sjældnere end hver 5. år
1
Sårbarhedsindeks
Sårbarhedsindekset er et udtryk for hvad der oversvømmes, hvor sårbart det er i forhold til at
blive oversvømmet og om skaden er permanent eller forbigående. Sårbarhedsindekset er
skønsmæssigt og bygger ikke på en kvantitativ samfundsøkonomisk analyse.
Sårbarhedsindekset er defineret som:
et indeks x en vægt
Indeksene vægtes for at udtrykke hvor stor betydning oversvømmelse af et område vil få for
samfundet i forhold til en tilsvarende oversvømmelse af andre områder.
De anvendte indeks og vægte fremgår af nedenstående tabel. De enkelte emner er defineret
ud fra en række temaer der er tilgængelige i GIS.
BILAG
Side 48
Emne
GIS-tema
Bebyggelse
Byzone
5
Sommerhuszone
5
Erhvervsområder
5
Landsbyafgrænsninger
5
Motorveje og motortrafikveje
4
Veje > 3 m
3
Jernbaner
5
Lufthavne, landingsbaner
4
Kirkegård
3
Affaldsdepoter
3
Gartneri
2
Campingpladser
2
Sportspladser og rekreative
anlæg
Strandenge
1
Heder
5
Overdrev
5
Moser
3
Enge
2
Fredede arealer, linier og
punkter
Fredningsforslag
5
DKC arealer
1
Kulturarvsarealer
3
Fredede fortidsminder
2
Kirkefredninger
2
Anlæg
Natur
Fredning
Kulturmiljø
Indeks
Vægt
5
6
4
5
1
2
4
Det skal bemærkes, at landbrugsjord ikke er tildelt et sårbarhedsindeks. Dette begrundes
med, at oversvømmelser kan have privat økonomiske konsekvenser for berørte lodsejere, men
den samfundsøkonomiske betydning af kortvarige oversvømmelser er begrænset.
Landbrugsarealer er derfor udeladt af analysen.
Det samlede sårbarhedsindeks for hver af de identificerede oversvømmelsesproblemstillinger
er summen af sårbarhedsindekserne for hver af de oplistede emner der oversvømmes det
pågældende sted.
BILAG
Side 49
Eksempel – Fiskerivej ved Egeris (Vorgod Å / Abild Å)
På baggrund af kommunens GIS temaer er det identificeret, at oversvømmelsen ved vejbroen
ved Fiskerivej ved Egeris oversvømmer:
1. Kommunevej
Dvs. sårbarhedsindeks = 3 (indeks) x 6 (vægt) = 18
2. Engareal
Dvs. sårbarhedsindeks = 2 (indeks) x 5 (vægt) = 10
Det samlede sårbarhedsindeks bliver således 28.
Oversvømmelsen optræder hver år. Dvs. sandsynlighedsindekset = 3.
Dette giver et risikoindeks på 3 (sandsynlighedsindeks) x 28 (sårbarhedsindeks) = 84.
BILAG

Finanstilsynets vurdering af DLR - maj 2011

Transcription

Similar documents

HEMA MINIGRAB

Åben nyhedsbrevet

Vækstkortlægningen

Stævneavis nr. 3

Bundfældningstank 4m3

Beskrivelse af flexskema fra Praktisk IT

Eksempelsamling - Beredskabsforbundet