2012

10. marts 2014
MPK/chaga
2014-5193-005
Digitaliseringsstyrelsens høringsnotat for høring om
modernisering af it-standardkontrakter i staten
Indledning
Der findes i dag tre forskellige it-standardkontrakter, som har hvert sit anvendelsesområde. K01 er målrettet kortvarige it-projekter med leverance af
standardprodukter, hvortil der kun i begrænset omfang skal ske specialtilpasninger
og er tilstræbt udformet således, at den i videst mulig omfang opfylder offentlige
institutioners behov i forbindelse med it-anskaffelser.
K01 indgår i en kontraktpakke, der indeholder ni modelbilag og en vejledning, og
findes ligeledes i en engelsk oversættelse.
K02 er velegnet til større udviklings- og implementeringsprojekter, som forudsættes leveret og implementeret i et antal faseopdelte leverancer, der typisk vil
være karakteriseret ved et væsentligt økonomisk omfang, der ligger over
tærskelværdierne for varer og tjenesteydelser i EU’s udbudsdirektiv, et tidsforløb
over 6 måneder, høj teknisk og organisatorisk kompleksitet, større grad af
specialudvikling og et ikke ubetydeligt omfang af tjenesteydelser.
K02 indgår i en kontraktpakke, der indeholder 15 modelbilag og en vejledning, og
findes ligeledes i en engelsk oversættelse.
K03 er velegnet til it-projekter, hvori der anvendes agile udviklingsmetoder, og er
målrettet større faseopdelte it-projekter, har mange fælles lighedspunkter, med
projekter der falder under K02, og hvori udviklings- og implementeringsydelser
har stor vægt.
K03 tager udgangspunkt i projektledelses- og udviklingsmodeller, som offentlige
myndigheder har erfaring med at bruge. Den tager også højde for den
økonomiske ramme, der gør sig gældende i staten. Kontrakten kan bruges i
sammenhæng med den fællesoffentlige it-projektmodel.
K03 indgår i en kontraktpakke, der indeholder 16 modelbilag og en vejledning.
Til alle tre K-kontrakter hører en vejledning om K-kontrakternes sammenhæng til
den fællesstatslige it-projektmodel.
Digitaliseringsstyrelsen har den 17. december 2013 igangsat en høring med
henblik på at invitere alle interesserede herunder en række brancheorganisationer
til at bidrage med konkrete forslag og ideer til dels det generelle statslige it-
Side2af18
kontraktregime og dels den konkrete ramme og det specifikke indhold i
kontrakterne. Med udgangspunkt i de indkomne bidrag planlægger
Digitaliseringsstyrelsen at igangsætte et projekt for at undersøge mulighederne og
behovet for at opdatere og modernisere statens it-standardkontrakter (K01, K02,
K03) samt mulighederne og behovet for at udarbejde en statslig it-driftskontrakt.
Digitaliseringsstyrelsen har modtaget høringsbidrag fra:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
Alexandra Instituttet A/S (AI)
Bird & Bird (BB)
Bygningsstyrelsen
Danske Advokater i samarbejde med Danske IT-advokater (DITA)
Dansk IT (DIT)
Devoteam (DT)
DI – ITEK (ITEK)
IT-Branchen (ITB)
PA Consulting Group (PA)
Roskilde Universitet (RUC)
Statens IT (SIT)
Sundhedsstyrelsen
I det følgende refereres væsentligste substansbemærkninger omkring behov, form
og indhold for igangsættelsen af et projekt med modernisering af statens itstandardkontrakter samt udviklingen af en ny standardkontrakt for it-drift, som
Digitaliseringsstyrelsen har modtaget i forbindelse med høringen.
Generelle bemærkninger
Behov for modernisering og nye kontrakter
Det er DIT´s vurdering, at K-kontrakterne bør moderniseres, så kontrakterne
løbende tilpasses den kommercielle og teknologiske udvikling af de juridiske og
leverancemæssige aspekter, herunder ikke mindst i forhold til kontrakternes bilag.
DIT anfører, at hvis kontrakterne ikke moderniseres nu på en række områder og
får inkorporeret bedste praksis anno 2014 på en række områder vil der være en
risiko for, at kontrakterne vil tabe deres status som markedsstandarder på det
offentlige marked.
ITEK/ITB påpeger behovet for, at en modernisering af statens itstandardkontrakter bør tage hensyn til det igangværende arbejde med en ny
udbudslov, hvor såvel branchen som indkøberne ønsker sig mere fleksibilitet samt
lavere transaktionsomkostninger.
ITEK/ITB og DT påpeger behovet for, at der generelt i forbindelse med
moderniseringen af statens standardkontrakter bør tages hensyn til det
igangværende arbejde med en ny udbudslov.
Side3af18
Som en ny kontrakt anbefaler DT, at Digitaliseringsstyrelsen overvejer at
udarbejde en ny k-kontrakt, som grundlag for kontrakter om overdragelse af
vedligeholdelse og videreudvikling af et eksisterende it-system til 3. part i
forbindelse med genudbud. DT vurderer, at denne type udbud er i vækst, hvilket
stiller særlige krav til kontraktbilagene, herunder bl.a. ift. kravspecifikation
(erstattes primært af redegørelse for eksisterende systemdokumentation, da krav
primært findes i de øvrige kontraktbilag), tidsplanen (omdrejningspunkt er
transition) og samarbejdet (omdrejningspunkt er transition og herefter løbende
ydelser – i modsætning til udviklings/implementeringsprojekt).
DT påpeger, at for mange systemer er udgifterne til drift (og vedligehold) af
mindst lige så stort omfang, som de oprindelige omkostninger til etablering, og
idet K-kontrakterne fokuserer på anskaffelse og udvikling, vil der være behov for
at udarbejde et standardiseret driftsbilag til de øvrige K-kontrakter.
BB foreslår en model for en løbende tilpasning og vedligeholdelse af
standardkontrakterne i takt med løbende udvikling i udbudsregler,
leverancemodeller og forretningsmæssige behov hos myndighederne, som fx køb
af en servicebaseret løsning i stedet for et eget it-system. BB foreslår endvidere, at
standardkontrakterne og dermed det juridiske styringsdokument i højere grad
bliver integreret med det øvrige arbejde med vedligeholdelse og videreudvikling af
værktøj til styring af statens it-projekter. Som nye kontrakter foreslår BB, at det
overvejes at se på området for ASP (application service provider), SAAS (software
as a service) og BPO (business processes outsourcing).
BB vurderer, at der i forbindelse med Digitaliseringsstyrelsens arbejde med
modernisering af statens it-standardkontrakter samt i forbindelse med
udarbejdelsen af en eventuel ny standardkontrakt for it-drift vil være behov for, at
der bliver tilknyttet en ekstern advokat med betydelig erfaring med og kendskab til
markedsforhold på det danske marked samt forretningsmæssig forståelse for både
leverandør og kundeside.
Det er DITA´s vurdering, at den status, som K01- og K02- kontrakterne har
opnået på såvel det offentlige og det private marked, til dels skyldes den proces,
der ligger til grund for kontrakternes tilblivelse, og til dels det forhold, at
kontrakterne over længere tid har rodfæstet sig i markedet. DITA er positiv over
for en generel modernisering af K-kontrakterne, herunder muligheden for, at der
skabes et grundlag for en hyppigere tilpasning af kontrakterne således, at
ændringer i markedsstandarder og bedste praksis afspejles hurtigere.
DITA ser det som en forudsætning for dette arbejde, at processen omkring
moderniseringen udformes således, at K01- og K02-kontrakterne bevarer deres
status i markedet som helt eller delvist ”agreed documents”.
Det er i den forbindelse DITAs opfattelse, at den inddragelse af aktører i
markedet, der har været foretaget i forbindelse med udfærdigelsen af K01 og K02,
også bør være en forudsætning for processen omkring en modernisering af
Side4af18
kontrakterne. Endvidere bør internationale erfaringer også inddrages ved
moderniseringen af K01 og K02. DITA påpeger dog, at erfaringerne med
udarbejdelsen af de oprindelige kontrakter har vist, at denne proces er tids- og
ressourcekrævende, og at dette i sagens natur vil stille visse begrænsninger for,
hvor hurtigt K-kontrakterne vil kunne revideres samtidig med, at kontrakternes
status bibeholdes.
DITA opfordrer Digitaliseringsstyrelsen til i det videre arbejde med
modernisering af statens it-standardkontrakter at etablere en løbende
videreudvikling af K-kontrakterne, hvor der etableres en transparent og
formaliseret proces, hvor alle aktører i markedet i samme grad som ved
tilblivelsen af K-kontrakterne bliver hørt om konkrete forslag til ændringer, og
hvor der sikres en bred tilslutning til ændringerne.
DITA foreslår herudover, at Digitaliseringsstyrelsen eventuelt overvejer, hvorvidt
det ville være hensigtsmæssigt i højere grad at differentiere mellem de enkelte
typer af bestemmelser i K-kontrakterne med henblik på at skabe større autonomi i
forhold til visse bestemmelser. Dette kunne eks. være bestemmelser, der alene
eller i overvejende grad kan siges at have kommerciel betydning. Ved at stille
parten friere i fastsættelsen af visse krav vil ændringer i markedsstandarder og
”best practices” ifølge DITA lettere kunne implementeres i den konkrete
kontrakt.
I forhold til K03 er det DITAs vurdering, at den nuværende version af K03
langsomt er begyndt at blive anvendt i udviklingsprojekter både i den offentlige
sektor og i forhold til private virksomheder. Erfaringerne med K03 er dog stadig
begrænsede, og det er derfor DITAs anbefaling, at K03-kontrakten ikke gøres til
genstand for revision, førend der er opbygget et større erfaringsgrundlag med
kontrakten.
It-driftskontrakt
DIT vurderer, at der er et stort behov for udarbejdelse af en statslig itdriftskontrakt. Det er DIT´s vurdering, at behovet for udarbejdelsen af en statslig
it-driftskontrakt er større end en modernisering af K- kontrakterne, hvis der skal
prioriteres ud fra en ressourcemæssig eller økonomisk vinkel hos
Digitaliseringsstyrelsen.
DIT anfører i den forbindelse, at det, hvis det besluttes at udarbejde en standard
it-driftskontrakt, er afgørende, at der i planlægningen af arbejdet nøje overvejes,
hvilke typer services og driftsmiljøer kontrakten skal kunne anvendes i forhold til.
DIT anfører endvidere, at spørgsmålet af typer services og driftsmiljøer skal
defineres tydeligt i enten kontrakten eller vejledningen for at sikre, at itdriftskontrakten kun anvendes til det formål, som den er konciperet til.
DIT vurderer endvidere, at der kan være store fordele ved at lave en
ramme/modul opbygget driftskontrakt baseret på et koncept, hvor der udarbejdes
mere temabaserede reguleringer af de forskellige kontrakt- leverancemæssige og
Side5af18
prismæssige emner, som den specifikke statslige it- driftskontrakt kan tage
udgangspunkt i fra sag til sag.
DIT vurderer også, at der i forbindelse med arbejdet med udvikling af en statslig
it-driftskontrakt vil være behov for, at der udover de juridiske ressourcer også er
deltagelse af kompetencer, som har teknisk og kommerciel erfaring med
driftskontrakter, således at der udvikles en kontrakt, der modsvarer og honorerer
bedste praksis i forhold til teknologi og prismodeller.
DIT oplyser endeligt, at foreningen aktuelt overvejer forskellige muligheder for at
udvikle en generel markedsstandard for driftskontrakter baseret på bedste praksis,
herunder muligvis i samarbejde med Danske IT Advokater og andre
brancheorganisationer, og hvis det besluttes at arbejde videre hermed ønsker DIT
også at inddrage offentlige institutioner i arbejdet med projektet.
ITEK/ITB er forbeholdne overfor forslaget om at udvikle en standardkontrakt
for it-drift og mener, at det bør overvejes om det ville være en bedre løsning at
udbrede kendskab til bedste praksis og eksisterende standarder på området.
SIT oplyser, at de har høstet relevante erfaringer på området både på baggrund af
udbud af Statens It’s driftsrammeaftale, men også ved overtagelse af
forvaltning/driftsdelene af SIT´s kunders eksisterende kontrakter, hvor ydelserne
har været anskaffet på samme kontrakt.
SIT fremhæver, at en række forskellige it-driftskontrakter allerede finder
anvendelse i staten. Der findes derfor et rigt eksisterende materiale og høstede
erfaringer fra anvendelse af dette materiale, som man vil kunne trække på ved
udarbejdelse af en statslig it-driftskontrakt. SIT fremhæver i den forbindelse
særligt de it-driftskontrakter, som er udarbejdet af og anvendes i SKAT, af SKI
A/S, Forsvarsministeriet og Rigspolitiet, samt ligeledes Statens It’s
driftsrammeaftale.
DT foreslår, at der udarbejdes en standardiseret driftskontrakt, idet det er DT´s
vurdering, at der ofte ses et behov for at foretage (gen)udbud af systemdrift. I
mange tilfælde er der i den forbindelse behov for at konsolidere driften (og i nogle
tilfælde også vedligeholdelsen) af flere systemer, som oprindeligt blev anskaffet på
forskellige kontrakter.
BB vurderer, at der er behov for en standardaftale for it-drift i forhold til aftaler
om oursourcing af drift, hvor leverandøren overtager ansvaret for drift af
applikationer uden samtidig at få ansvaret for vedligeholdelse og udvikling af
applikationerne. Endvidere vurderer BB et behov for, at der bliver udarbejdet et
modelbilag til statens eksisterende standardkontrakter, hvor leverandøren i tillæg
til projektet også skal varetage driftsopgaven.
Det er DITAs opfattelse, at der er et stort behov for en offentlig standard for itdriftskontrakter. Det er således DITAs opfattelse, at det danske marked for it-
Side6af18
driftsydelser er så modent, at der vil være grundlag for en statslig standard for itdriftskontrakter. Under forudsætning af, at en sådan statslig it-driftskontrakt kan
rodfæstes i markedet, vil dette ifølge DITA kunne medvirke til at effektivisere
gennemførelsen af tilbuds- og forhandlingsprocesser inden for både den offentlige
og den private sektor.
Fælles begreber
Sundhedsstyrelsen foreslår, at der i forbindelse med udvikling af en statslig
standardkontrakt for it-drift fastlægges et fælles begrebsapparat, anerkendte
misligholdelsesmekanismer og klare beslutningspunkter, hvor der kan tages stilling
til, om samarbejdet skal fortsætte eller ej.
SIT foreslår, at der i forbindelse med modernisering af de eksisterende
kontraktparadigmer K01, K02 og K03 og eventuel udarbejdelse af en statslig itdriftskontrakt etableres en fælles begrebsramme i staten for it-termer som
driftsafvikling, forvaltning, systemadministration, applikationsdrift med flere. SIT
bemærker, at det vil lette arbejdet med benchmarking af kategoriseringsmæssigt
ensartede ydelser, samtidig med at den løbende kontraktstyring på tværs af
kontrakter vil blive understøttet mere effektivt.
Derudover vil en fælles begrebsramme på tværs af kontrakttyper, som tydeliggør
opgavesnittet imellem applikationsvedligehold og applikations-udvikling og
forvaltning/drift understøtte SIT´s funktion som servicecenter. Det vil være
tilfældet, fordi forvaltning/drift ressortmæssigt er placeret i SIT for SIT´s kunder,
mens applikationsvedligehold og applikationsudvikling ressortmæssigt placeres i
den enkelte myndighed.
Samarbejde og organisering af moderniseringsarbejdet
DIT påpeger behovet for – baseret på blandt andet erfaringerne med K03
arbejdet – at det inden igangsættelsen af et eventuelt moderniseringsarbejde eller
udviklingsarbejde med en it-driftskontrakt, besluttes, om der arbejdes hen i mod
at skabe et "agreed document", eller om de involverede parter alene forventes at
give input til arbejdet. Det er DIT´s vurdering, at statslige kontrakter, der er lavet
som agreed documents i længden får en større gennemslagskraft i det offentlige
marked. Det skal dog understreges, at DIT er fleksibel i forhold til den
samarbejdsform, som Digitaliseringsstyrelsen måtte vælge er mest optimalt for et
eventuelt moderniseringsprojekt, og DIT vil meget gerne bidrage i arbejdet med
både en modernisering af K-kontrakterne og i et eventuelt arbejde med
udviklingen af en ny statslig it-driftskontrakt.
ITEK/ITB opfordrer herudover Digitaliseringsstyrelsen til at fortsætte den
inddragende dialog med eksempelvis projekt- og workshopforløb, hvor der kan
samarbejdes i åben dialog om de konkrete muligheder for at modernisere
kontraktregimet.
Endelig opfordrer DI/ITB til, at Digitaliseringsstyrelsen fortsætter den
inddragende dialog, idet det er vurderingen, at man dermed opnår resultater, der
er lettere at samle opbakning om og anvende i praksis.
Side7af18
K01 og K02
ITEK/ITB anser det som en gevinst for kunder såvel som leverandører, at K01
og K02 eksisterer som et gensidigt anerkendt og umiddelbart genkendeligt
aftaledokument. DI/ITB bemærker dog, at der aktuelt ses uhensigtsmæssigt
mange ændringer i standardkontrakterne, hvilket mindsker standardkontrakternes
formål. DI/ITB ser et behov for at opdatere K01 og K02 på en række områder,
som følge af udviklingen i markedet såvel som i kundernes behov og
efterspørgsel.
DT foreslår, at der i det videre arbejde med modernisering af standardkontrakter
fokuseres på følgende:
Leverandørens og Kundens modenhed. DT giver udtryk for, at det er
erfaringen, at modenhed ofte ikke tages i brug og bør derfor fjernes fra
K02 for dermed også at simplificere kontraktparadigmet. Modenhed er
ifølge DT komplekst og ressourcekrævende for begge parter at forholde
sig til i udbudssammenhæng og tilsvarende kompliceret at følge op på.
Konceptet er ifølge DT reelt set fornuftigt, men i praksis tilføjer det ikke
tilstrækkelig værdi i forhold til en ressourcekrævende anskaffelsesproces.
DT foreslår, at et muligt alternativ kunne være at udbygge
samarbejdsbilaget og bilag om kundens deltagelse. Derudover foreslår DT,
at man for så vidt angår leverandørernes modenhed, overvejer, om det
ville være bedre at arbejde for ”auditeringer” af modenhed (CMMI eller
tilsvarende) fremfor egenerklæringer.
Test/Prøver. De nuværende begreber omkring test følger ifølge DT ikke
de begreber, der efterhånden er standardiseret på testområdet. DT
bemærker, at fx begrebet Prøver bør erstattes af Test. Det er en
grundlæggende opdatering, der bør foretages i samarbejde med
testeksperter, som har hands-on testmanager erfaring (ikke kun teoretisk).
DT bemærker, at der bør tilføjes krav til test-strategi, som der blandt
andet henvises til flere steder i kontraktmaterialet, uden at der findes en
klar definition på test-strategi.
Licensbetingelser. DT bemærker, at der bør tages højde for en EU-dom
vedrørende videresalg af software-licenser på området samt, at der bliver
sikret korrekt kobling til antal brugere i kravspecifikationen.
Leverancevederlag. DT foreslår, at der bliver efterspurgt en detaljeret
specificering af priser, for ved genudbud at have større indsigt i, hvad der
har gjort et priselement dyrt/billigt. Fx delydelser i forbindelse med
implementering, vedligeholdelse, drift med mere. Herudover foreslår DT,
at der tilføjes et fast beløb for overdragelsesydelser. I forhold til K01
påpeger DT, at alle priser bør samles i ét vederlagsbilag i stedet for, at de
faste og løbende udgifter ligger i forskellige bilag.
Videreudvikling. DT foreslår, at videreudvikling adresseres i større
omfang,
herunder
kobling
til
bl.a.
ændringshåndtering,
samarbejdsorganisation og vedligeholdelse.
Incitamentsbilag. DT foreslår, at dette bilag tages op til overvejelse, i
forhold til hvilket omfang bilaget reelt set anvendes i praksis. Mange
Side8af18
offentlige myndigheder tør ifølge DT ikke gøre brug af en
incitamentsstruktur, og det bør ifølge DT overvejes at gøre det mere klart,
hvornår bilaget kan anvendes, eller om det bør tages ud af
standardpakken.
Overdragelse ved kontraktophør. DT foreslår, at det bør reguleres,
hvilken udtrædelsesstøtte leverandøren bistår med til kunden/ordregiver i
forbindelse med overdragelse til 3. part ved kontraktophør. Det vil sige
generel videnoverdragelse, støtte til datakonvertering og overdragelse af
dokumentation, herunder et fast vederlag til foruddefinerede
overdragelsesaktiviteter.
K03
I forhold til K03 er det DI/ITB´s vurdering, at der fortsat er et gensidigt
uudnyttet potentiale i kontraktretligt at understøtte myndigheder i agile
samarbejder, som ikke er løst med den gældende K03 kontrakt.
DT ser det som meget positivt, at der er sat fokus på agile kontraktparadigmer og
ser et stigende behov hos kunderne og hos leverandørerne. Det er DT´s opfattelse, at viljen og modenhedsniveauet på kundesiden i de sidste to år er vokset
væsentligt i forhold til et agilt samarbejde med leverandører.
DT giver udtryk for, at de deler markedets holdning omkring kritikpunkterne til
K03, som DT ikke uddyber nærmere. I øvrigt giver DT udtryk for, at erfaringerne
med K03 endnu er meget begrænsede, og DT vurderer, at det er for tidligt til at
give forslag til justeringer til denne.
DT bemærker, at Digitaliseringsstyrelsen i relation til de agile kontrakters
indtræden på markedet bør tage højde herfor i forhold til at tænke sammenhæng
og afhængigheder til en mulig ny standardkontrakt for it-drift.
Specifikke bemærkninger til K01, K02 og K03
DIT vurderer, at der eksempelvis i forhold til garantier, servicemål, overtagelse,
licensmæssige forhold, vedligeholdelse og ophør, herunder forholdene omkring
termineringsassistance, vil være behov for at tilsikre, at kontrakterne til stadighed
modsvarer kundernes krav og leverandørernes kommercielle og leverancemæssige
set up.
DIT bemærker endvidere, at bodsregimet i K01 og K02 ligeledes bør
genovervejes ved en modernisering, da disse mekanismer ofte ikke giver kunden
den forretningsmæssige værdi eller den leverancesikkerhed, der er behov for. Der
bør ifølge DIT tænkes i alternative sanktionsformer, herunder risk/reward
mekanismer samt proactive remedies, som er reguleringsmekanismer, som
understøtter en mere operationel løsning på manglende kontraktopfyldelse.
DIT bemærker endvidere, at der er et behov for, at reguleringen af tvister i Kkontrakterne moderniseres, således at der indarbejdes en mere udførlig regulering
af alternative konfliktløsningsmetoder.
Side9af18
I forhold til K03 er der ifølge DIT fortsat en relativ begrænset erfaring med brug
af K03, men DIT anbefaler, at mere principielle juridiske ændringer, som måtte
blive lavet til de øvrige K- kontrakter, også bør overvejes og implementeres i
forhold til K03.
Bygningsstyrelsen har påpeget et behov for, at statens standardkontrakter
indeholder regulering af fx ejerskab af data, placering af data (geografisk), adgang
til data (logisk/fysisk), kontrol af adgange (logisk/fysisk), efterlevelse af dansk
lovgivning, revisorpåtegning, backup/restore rutiner, dokumenteret restore,
arkitekturmodel (systemlandskab), udtræk af data ved ophør/konkurs og service
(omfang, rettigheder).
RUC påpeger et behov for, at statens standardkontrakter indeholder regulering af
følgende spørgsmål:
Hvilke sikkerhedsstandarder følger leverandøren?
Hvordan foretages integration med kundens IDM (Identity Management)
Om der er behov for en databehandleraftale, og om der kan indgås en
sådan?
Leverandørens forretningsgange for ændringsstyring?
Om tilgængelighedsgarantier er en del af leverandørens SLA, og hvad
garantier dækker over?
Leverandørens backupstrategi og sikring af overensstemmelse med
systemejerens krav?
Om standardvilkårene for leverandørens SaaS løsning er tilfredsstillende?
Hvor opbevares backupdata?
Hvor opbevares data fysisk?
Sundhedsstyrelsen ser et behov for, at standardkontrakterne og en eventuel
standardkontrakt for it-drift indeholder en regulering af dokumentationen (særligt
ved skift af driftsleverandør) og en regulering af den måde licensregimet er
sammensat.
AI påpeger nødvendigheden af, at der i standardkontrakterne stilles krav til
inddragelse af slutbrugere, så der sikres en effektiv anvendelse i praksis.
AI foreslår endvidere, at der i kontrakterne indføres anbefaling om tidlige
prototyper (mock-ups), som testes af slutbrugere i realistiske omgivelser med
henblik på så tidligt som muligt at opdage hidtil ukendte udfordringer og
muligheder, som herefter kan bruges af kunden og leverandøren til at tilpasse og
videreudvikle teknologien.
Med henvisning til et lignende krav i K03 foreslår PA, at der i statens
standardkontrakter generelt indarbejdes krav om, at der skal aftales specifikke
acceptkrav til kvaliteten af den kode, som leverandøren skal levere. PA anfører, at
et sådant krav vil medføre en objektiv måling af kvaliteten, der tydeliggør, hvad
Side10af18
der forventes i forhold til kvaliteten således, at risikoen for, at en utilstrækkelig
kvalitet i softwareudviklingen minimeres.
Specifikke bemærkninger om standardkontrakt for it-drift
DT foreslår følgende specifikke forhold adresseret i en eventuel ny statslig
standardkontrakt for it-drift:
Ambitionsniveau. Det er ifølge DT grundlæggende at vejlede ordregiver i
at lægge det korrekte ambitionsniveau for den ønskede driftsydelse, når
denne ønskes udliciteret.
”Effekt-krav” i modsætning til at stille ”hvordan-krav”. Typisk
kravspecificeres der ifølge DT ud fra, hvordan en leverandør skal levere
en ydelse, men da ydelserne på driftsmarkedet er meget standardiserede,
bør man ifølge DT gå væk fra at bestemme, hvad driftsleverandøren skal
gøre og i stedet måle, hvad leverandøren leverer/opnår (effekten).
Nutidigt begrebsapparat og it-drift som serviceydelser. It-driftskontrakter
bør ifølge DT inkludere en begrebsmodel, der både kan håndtere
traditionelle driftskontrakter og Cloud-baserede kontrakter. Et eksempel
herpå er en opdeling i infrastruktur, platform og forretningssystemer. I
dag baseres langt de fleste it-driftskontrakter ifølge DT på anskaffelse af
serviceydelser fremfor it-komponenter såsom netværk, hardware og
software. Det stiller ifølge DT krav om et klart og entydigt kontraktligt
begrebsapparat for serviceydelser – herunder definitioner, målepunkter og
målemetoder. Dette begrebsapparat skal ifølge DT gå hånd-i-hånd med
kravene til det ovenfor beskrevne nutidige begrebsapparat. Der bør
således ifølge DT være et konsistent begrebsapparat, så der er klarhed om
udbuddets genstand og klarhed over grænsefladerne ift. K01, K02, K03 og
driftskontrakt.
Forskellige driftsmodeller. Ligeledes bør K-komplekset og itdriftskontrakter ifølge DT kunne håndtere multi-sourcing modeller, der
kombinerer driftsopdelinger i Cloud-dele og traditionelle dele – samt
forholde sig til grænsefladerne imellem disse. Det bør ifølge DT være
muligt at kunne anvende driftskontrakten i et udbud, hvor ordregiver
gerne vil give tilbudsgiver frihed til at vælge at byde med forskellige
driftsmodeller, herunder at tilbuddet kan rumme en hybrid mellem
forskellige driftsmodeller. For at driftskontrakten kan håndtere dette,
forudsætter det ifølge DT en klar forståelse for de forskellige
driftsmodeller mellem jurister og tekniske rådgivere.
Generiske prisfaktorer for it-drift/ Oplæring af ordregiver om
markedsvilkår. Erfaringen viser ifølge DT, at en række generiske
kontraktsvilkår – på tværs af leverandører – påvirker prissætningen for en
it-driftskontrakt. Eksempler på disse er bodsstørrelser, mulighed for
shoring, og sikkerhedskrav. Det kan ifølge DT være nyttigt for offentlige
kunder at kende disse faktorer for at kunne vurdere, hvilke givne valg der
påvirker prissætningen. DT foreslår, at der laves en grundig vejledning til
ordregiver, der gør ordregiver opmærksom på, at de stillede krav
Side11af18
begrænser leverandørens fleksibilitet i forbindelse med en optimal
tilbudsafgivelse/løsning, idet driftsleverandørerne typisk optimerer sine
ydelser baseret på standardprocesser/ydelser. Det vil ifølge DT sige, at
ordregiver fx skal være bevidst om, at krav som opfordrer til
kundetilpassede løsninger giver (unødigt) dyrere tilbud. Blandt andet bør
kravmetodikken ifølge DT således designes, så leverandørerne (og dermed
kunden) har frihed til at byde med deres standardløsning ud fra nogle nøje
udvalgte rammer/minimumskrav.
Cloud servicebrokere. Driftskontrakten bør ifølge DT tage højde for, at
der er en ny type leverandør (leverandørkonstellation), som i stigende grad
etablerer sig på markedet i relation til Cloud leverancer.
Alternative tilbud. I forlængelse af forudgående punkt om ”oplæring af
ordregiver” foreslår DT, at man hjælper ordregiver med at gennemføre
udbuddet med brug af alternative bud samt sikre, at de stillede krav kan
indgå i en lige vurdering af alternative bud.
DT foreslår, at benchmarkingklausul indføjes i it-driftskontrakter.
Agilitet. I takt med at agilt samarbejde indtræffer mere og mere, bør
agilitet i driftssammenhæng ifølge DT også tænkes ind i forhold til den
elasticitet, der kan være behov for i driftsydelserne.
DITA vurderer, at det danske marked for it-driftsydelser er et relativt modent
marked i den forstand, at it-driftsydelser i høj grad er standardiserede ydelser, og
at der er veludviklede markedsstandarder dækkende en stor del af de tekniske,
operationelle, kommercielle og ansvarsmæssige forhold, der vil skulle reguleres i
en it-driftskontrakt.
DITA vurderer herudover, at det forhold, at it-driftsydelser i dag i høj grad er
standardiserede ydelser, også betyder, at hovedparten af leverandørerne i
markedet har omfattende processer og metodikker for levering af it-driftsydelser,
og at leverandørernes leveranceorganisationer er struktureret herefter.
Leverandørernes evne til at levere effektive it-driftsydelser til konkurrencedygtige
priser afhænger derfor ifølge DITA i høj grad af, at leverandørerne gives mulighed
for at udnytte leverandørens egne processer og metodikker. Det er således DITAs
vurdering, at fravigelser fra leverandørens processer og metodikker også ofte vil
medføre en forøgelse af leverandørens omkostninger, hvilket vil afspejle sig i de
tilbudte priser.
DITA giver udtryk for, at en ny statslig it-driftskontrakt derfor vil skulle sikre
balancen mellem på den ene side kundens særlige krav, herunder de særlige krav
der knytter sig til kunder i den offentlige sektor, og på den anden side respektere
leverandørens processer og metodikker samt undgå unødige risikopræmier.
DITA foreslår følgende specifikke forhold adresseret i en eventuel ny statslig
standardkontrakt for it-drift:
Kontraktens struktur
Side12af18
DITA foreslår, at en statslig it-driftskontrakt har en struktur, der reflekterer
kontraktens forventede livscyklus fx ved at strukturere it-driftskontrakten således,
at processer og specifikke krav til hver af disse faser (eks. i form af migreringsplan
og testkriterier) i videst muligt omfang lægges ud i separate bilag til itdriftskontrakten, således at alene grundlæggende krav til leverandøren i forhold til
hver fase fastlægges i selve hovedkontrakten. Det er DITAs vurdering, at
leverandøren dermed i højere grad får mulighed for at byde ind med egne
processer og metodikker i forhold til de operationelle og tekniske aspekter af itdriftskontrakten.
DITA foreslår, at selve hovedkontrakten får en anden struktur end den, der ligger
til grund for K-kontrakterne, idet it-driftskontrakten vil skulle dække
leverandørens løbende levering af tjenesteydelser i modsætning til K-kontrakterne,
der dækker udviklingsprojekter.
Sammenhæng mellem vilkår og leverandørens prissætning
DITA henleder opmærksomheden på, at det vil være væsentligt at få skabt
kontraktuelt transparens på det forhold, at alle leverandører i større eller mindre
grad prissætter byrdefulde vilkår i form af risikopræmier, der indregnes i priserne.
DITA nævner en række forhold, som typisk vil kunne lede til indregning af
yderligere risikopræmier. DITA foreslår således, at en ny statslig it-driftskontrakt i
høj grad overlader det til kunden i forbindelse med det konkrete udbud (og evt. i
forbindelse med drøftelser med leverandøren) at fastsætte de nærmere vilkår for
de kontraktselementer, der i væsentlig grad vil påvirke prisen.
Sammenhæng mellem ydelsesbeskrivelser, servicemål og priser
DITA anbefaler, at der i it-driftskontrakten er en klar sammenhæng mellem
beskrivelsen af de enkelte serviceelementer, de servicemål, der er gældende for
disse serviceelementer, og de priser, der skal betales herfor. Et krav til en ny
statslig it-driftskontrakt bør ifølge DITA derfor være, at denne fordrer en klar
sammenhæng mellem disse tre elementer. Endvidere bør det ifølge DITA klart
fremgå af ydelsesbeskrivelserne, hvilke tværgående ydelser (såkaldte
crossfunctional services) der leveres af leverandøren som en del af den faste pris.
ITIL
DITA vurderer, at mange både offentlige og private kunder administrerer deres itmiljø i henhold til standarden Information Technology Infrastructure Library
(ITIL). Tilsvarende har de fleste leverandører på det danske marked for itdriftsydelser indrettet deres leverancer og leveranceorganisationer i henhold til
ITIL. På den baggrund anbefaler DITA, at en statslig it-driftskontrakt derfor med
fordel vil kunne være baseret på den terminologi og de ITSM-processer, der
indgår i ITIL-rammeværket.
Prismekanismer
DITA bemærker, at de prismekanismer, der ligger til grund for kundens betaling
under en it-driftskontrakt, ofte er relativt komplicerede i sammenligning med de
betalingsmekanismer, der eksempelvis benyttes i udviklings- eller
systemanskaffelseskontrakter. Derfor er uklarhed i forhold til prismekanismer
Side13af18
ifølge DITA også erfaringsmæssigt en kilde til mange tvister i forbindelse med itdriftskontrakter og outsourcing-kontrakter.
I forbindelse med en eventuel udvikling af en ny statslig it-driftskontrakt vil DITA
derfor foreslå, at Digitaliseringsstyrelsen i samarbejde med aktører i markedet
søger at udarbejde en række standardiserede prismekanismer baseret på en
baseline (ARC/RRC – additional ressource charge/reduced ressource charge)
metodik. Dette vil kunne medvirke til en mere ensartet opgørelse af driftsvederlag
og vil kunne lette kontrakthåndteringen for såvel kunde som leverandør.
Genudbud efter markedstest/benchmarking
Kundens eventuelle ret til at gennemføre et genudbud efter
markedstest/benchmarking før udløb af driftskontrakten hænger ifølge DITA tæt
sammen med den fleksibilitet, der tildeles kunden under aftalen.
Behovet for at kunne gennemføre genudbud efter markedstest/benchmarking og,
for så vidt angår benchmarking sikre, at resultatet heraf bliver reflekteret i
priserne, vil dog ifølge DITA være større i længerevarende kontrakter end i
kontrakter af kortere varighed. Endvidere vil en ret for kunden til at gennemføre
genudbud efter markedstest/benchmarking ifølge DITA typisk også være et
vilkår, der bliver prissat af leverandøren og afdækket via en risikopræmie.
DITA foreslår derfor, at det sikres, at eventuelle bestemmelser om genudbud efter
markedstest/benchmarking tillader den bestillende myndighed at justere adgangen
til og styrken af sådan et genudbud/benchmarking ud fra følgende parametre:
(a) Hvorvidt der gælder lovgivningsmæssige krav om genudbud.
(b) Hvornår genudbud efter markedstest/benchmarking kan
gennemføres første gang.
(c) Hvor ofte genudbud efter markedstest/benchmarking kan
gennemføres.
(d) Hvor store fravigelser fra markedsprisen kunden skal acceptere,
førend der kan gennemføres genudbud, eller der indtræder
konsekvenser af en benchmarking.
(e) I forhold til benchmarking skal konsekvenserne af en benchmarking
da være automatisk justering af priserne eller genforhandling af
disse.
Sådanne bestemmelser skulle ifølge DITA sætte kunden i stand til at overholde
gældende udbudsretlige regler. DITA vil dog anbefale, at Digitaliseringsstyrelsen
udarbejder bestemmelserne i samarbejde med aktører i markedet, herunder
eksempelvis udbydere af benchmarkingydelser.
Leverancesikkerhed
DITA bemærker, at for såvel kunder inden for den offentlige sektor som kunder
inden for den private sektor er leverancesikkerhed af afgørende betydning, idet
længerevarende afbrydelse af ydelserne ofte vil påvirke kundens drift og medføre
væsentlige tab for kunden.
Side14af18
Afbrydelser i levering af ydelserne på grund af tekniske eller operationelle fejl vil
ifølge DITA typisk blive adresseret via it-driftskontraktens bestemmelser om
servicemål, bod og mangels-afhjælpning. Ved denne type afbrydelser vil begge
parter ifølge DITA have en interesse i, at levering af ydelserne genetableres
hurtigst muligt. Leverancesikkerhed bør dog ifølge DITA også sikres i forhold til
en række andre situationer, herunder særligt hvor ydelserne tilbageholdes eller
afbrydes i forbindelse med en tvist mellem kunden og leverandøren. Disse
situationer vil ifølge DITA typisk kunne opstå i forbindelse med:
(f) en tvist vedrørende kundens betaling, eks. en fakturas korrekthed,
eller en tvist om, hvorvidt en ydelse eller ændringsanmodning er
omfattet af basisbetalingerne;
(g) en tvist om, hvorvidt udbedringen af en fejl eller mangel er betalbar;
eller
(h) en tvist om, hvorvidt leverandøren er forpligtet til at levere
ophørsassistance i forbindelse med migrering af ydelserne tilbage til
kunden eller en ny leverandør.
Omend situationerne kan håndteres forskelligt kontraktuelt, er det ifølge DITA
fælles for disse situationer, at to væsentlige hensyn skal afvejes. Ifølge DITA er på
den ene side hensynet til kundens fortsatte udøvelse af sin virksomhed og hermed
den væsentlige skade, det vil kunne forvolde, såfremt leverandøren tilbageholder
ydelserne. På den anden side er ifølge DITA hensynet til, at leverandøren behøver
en vis pengestrøm for at kunne fortsætte leverancen af ydelserne i en situation,
hvor kunden tilbageholder sine betalinger.
Et kompromis, der ifølge DITA ofte ses indgået i it-driftskontrakter inden for den
private sektor er, at leverandøren ikke tillades at tilbageholde levering af ydelserne
eller ændringsanmodninger mod, at kunden afstår fra at tilbageholde eller
modregne et beløb, der overstiger et nærmere aftalt niveau (ofte svarende til 3
måneders vederlag). Den endelige afvejning vil ifølge DITA skulle fastlægges på
baggrund af drøftelser med aktører i markedet, men det er væsentligt, at en ny itdriftskontrakt tager stilling til disse problemstillinger.
Ændringshåndtering
DITA bemærker, at tvister i forbindelse med ændringshåndtering typisk opstår på
baggrund af en diskussion om, hvorvidt implementeringen af en ændring er
omfattet af kundens basisbetalinger eller om leverandøren er berettiget til et
vederlag for implementeringen af ændringen. Grundlæggende opstår denne type
tvister ifølge DITA således på grund af uklarhed omkring omfanget af de biydelser (eksempelvis i form af ITIL-processer), som leverandøren er forpligtet til
at levere inden for det faste vederlag. Tvisterne er derfor ifølge DITA ofte også
tæt knyttet til spørgsmålet om leverancesikkerhed. En ny it-driftskontrakt vil
ifølge DITA med fordel kunne opsætte klare retningslinjer for, hvilke typer af
ændringer der er omfattet af kundens løbende vederlag, og hvornår en ændring er
betalbar eller en helt ny ydelse.
Risikostyring
Side15af18
DITA bemærker, at et væsentligt element i at begrænse antallet af tvister i
forbindelse med leveringen af it-driftsydelser er, at parterne har en formaliseret
proces til proaktivt at identificere og styre de risici (risk management), der er
forbundet med ydelserne og den tekniske løsning.
De fleste leverandører og kunder vil ifølge DITA have egne processer til
risikostyring og have udarbejdet katastrofeplaner (disaster recovery- og service
continuity-planer). Disse processer og planer vil dog ifølge DITA ikke
nødvendigvis være forbundne, og kravene til, hvordan en given risiko skal
håndteres, vil ikke nødvendigvis være klare for parterne, med mindre disse
eksplicit fremgår af kontrakten. I mangel af en formaliseret kontraktuel proces for
identificering og håndtering af risici opstår der ifølge DITA et tomrum mellem det
tidspunkt, hvor en risiko identificeres, og det tidspunkt, hvor risikoen
materialiseres, og kunden eventuelt kan udøve misligholdelsesbeføjelser.
En it-driftskontrakt bør derfor ifølge DITA indeholde en formaliseret proces for
risikostyring, der giver parterne mulighed for på forhånd at definere, hvordan
risici identificeres, vurderes og håndteres. Endvidere bemærker DITA, at en
formaliseret risikostyringsproces også bør adressere konsekvenserne af manglende
håndtering af risici. Der findes ifølge DITA en række metodikker, der gennem en
årrække har været anvendt i større drifts- og outsourcing-kontrakter, herunder de
metodikker der ofte betegnes proaktive beføjelser. DITA bemærker, at inspiration
vil kunne findes i disse metodikker, men den endelige proces bør udarbejdes i tæt
samarbejde med aktørerne i markedet for at sikre, at de praktiske processer
(eksempelvis processer for monitorering og rapportering af risici) kan
understøttes af parterne.
Misligholdelse, erstatningsansvar og ophævelse
I lighed med K-kontrakterne forudsætter DITA, at dansk rets almindelige regler
om misligholdelse og erstatningsansvar vil finde anvendelse med visse
begrænsninger under en ny it-driftskontrakt. Den nærmere fastsættelse af
udgangspunktet for disse begrænsninger bør ifølge DITA tage udgangspunkt i en
drøftelse med aktører i markedet, men bør under alle omstændigheder i høj grad
overlade det til kunden at fastsætte de konkrete begrænsninger, der vil kunne
påvirke prisen i forbindelse med et udbud.
DITA har dog nogle overordnede betragtninger i forhold til de kontraktuelle
mekanismer, der i forbindelse med misligholdelse, erstatningsansvar og ophævelse
vil kunne medvirke til at begrænse risikoen for tvister.
For så vidt angår it-driftskontraktens bestemmelser om forsinkelse og afhjælpning
af fejl og mangler vil DITA anbefale, at de operationelle processer for håndtering
af forsinkelse, fejl og mangler beskrives detaljeret i kontrakten, således at disse
ikke alene vil skulle udledes af dansk rets almindelige regler. Rationalet bag dette
er ifølge DITA endvidere, at en sådan detaljeret beskrivelse vil supportere
Side16af18
anvendelse af kontrakten i forhold til leverandører med en international
referenceramme.
Det vil ifølge DITA i almindelighed være forventeligt, at leverandørens ansvar for
visse tabstyper vil være fraskrevet fx i forhold til indirekte tab. Såfremt der måtte
opstå et faktisk tab, som kunden søger erstattet af leverandøren, vil der ifølge
DITA erfaringsmæssigt ofte opstå en tvist om, hvorvidt tabet (eller en del heraf)
er indirekte eller i øvrigt er fraskrevet af leverandøren. Hertil kommer ifølge
DITA, at dansk retspraksis må anses ikke at være entydig i afgrænsningen af
eksempelvis direkte og indirekte tab.
DITA bemærker, at der med henblik på at begrænse risikoen for tvister bør de
ansvarsbegrænsninger, der måtte blive indarbejdet i kontrakten, derfor tillade
kunden (eventuelt på baggrund af forhandling) konkret at definere specifikke
tabstyper, der relaterer sig til de konkrete ydelser, og som kunden forventer at
kunne gøre gældende uanset leverandørens fraskrivelse af bestemte tabstyper.
I forhold til it-driftskontraktens bestemmelser om ophævelse som følge af
misligholdelse vil tvister ofte ifølge DITA kunne opstå i situationen, hvor en part
(typisk kunden) ophæver kontrakten på grund af den anden parts væsentlige
misligholdelse. DITA bemærker yderligere hertil, at i en sådan ophævelsessituation
vil kompleksiteten af ydelserne, og den interaktion der har været mellem parterne
forud for ophævelsen, ofte gøre det svært at vurdere, om ophævelsen er berettiget.
I lighed med den regulering, der finder anvendelse i K-kontrakterne, vil DITA
derfor anbefale, at en ny it-driftskontrakt også tillader kunden (eventuelt på
baggrund af forhandling) at definere visse objektivt konstaterbare situationer,
hvor kunden (eller leverandøren) vil være berettiget til at ophæve kontrakten.
Gennemførelse af genudbud og ophørsassistance
I forbindelse med ophør af en it-driftskontrakt vil det ifølge DITA i de fleste
tilfælde være afgørende for kunden, at leverandøren assisterer kunden i
forbindelse med gennemførelse af et eventuelt genudbud samt migreringen af
driftsydelserne fra leverandøren tilbage til kunden eller til kundens nye leverandør.
Erfaringsmæssig er dette ifølge DITA en fase i en it-driftskontrakts levetid, der
ofte afstedkommer tvister mellem parterne. Disse tvister vil ifølge DITA ofte
relatere sig til følgende forhold:
(i)
(j)
Hvorvidt kunden må anvende beskrivelser af løsninger, ydelser,
processer og anden information om ydelserne i forbindelse med
udarbejdelsen af nyt udbudsmaterialer (eller gennemførelse af due
diligence), og i hvilket omfang leverandøren er forpligtet til at levere
dette til kunden i forbindelse med genudbuddet?
Hvornår og hvordan leverandøren vil skulle dokumentere, hvordan
leverandøren vil håndtere migreringen (typisk i form af en
ophørsplan), og i hvilket omfang den eksisterende leverandør og en
eventuel ny leverandør er forpligtede til at tilpasse deres henholdsvis
ophørsplan og transitionsplan til hinanden?
Side17af18
(k) I hvilket omfang kunden eller en eventuel ny leverandør skal være
berettiget til at have adgang til den tidligere leverandørs systemer og
personale i forbindelse med migrering til kunden eller kundens nye
leverandør.
(l) Leverandørens tilbageholdelse af kundens data.
Med henblik på at begrænse den uklarhed, der erfaringsmæssigt giver anledning til
tvister, er det DITAs anbefaling, at der i en ny statslig it-driftskontrakt indarbejdes
en meget klar regulering af omfanget af parternes forpligtelser og rettigheder i
forbindelse med migrering af ydelserne ved ophør af driftskontrakten.
En optimal løsning vil ifølge DITA være, at aktørerne på markedet i samarbejde
udvikler en branchestandard for, hvordan to leverandører vil skulle håndtere
migrering af it-driftsydelser fra den ene til den anden leverandør under itdriftskontrakten, herunder hvordan samarbejdet mellem leverandørerne vil skulle
struktureres, og hvilke informationer og systemadgange den tidligere leverandør
vil skulle give den nye leverandør for at sikre en effektiv migrering.
Databeskyttelse
Databeskyttelse, herunder overholdelse af de persondataretlige regler, er ifølge
DITA et emne, der i stigende grad gøres til genstand for detaljeret regulering i
mange drifts- og outsourcing-kontrakter – ikke mindst i takt med udbredelsen af
cloud computing. Traditionelt har mange it-driftskontrakter ifølge DITA
håndteret reguleringen af databeskyttelse henholdsvis i en ren teknisk kontekst og
i en lovgivningsmæssig kontekst.
DITA bemærker, at i takt med, at kompleksiteten af den underliggende itinfrastruktur, der benyttes af leverandørerne til levering af it-driftsydelser, øges
(eksempelvis ved brug af cloud-elementer), vil den traditionelle regulering af
databeskyttelse ofte vise sig at være utilstrækkelig. Dette skyldes ifølge DITA
blandt andet, at kunden og leverandøren i forhold til datasikkerhed sjældent får
defineret de praktiske ”værktøjer”, som gør kunden i stand til løbende at foretage
den risikovurdering (og iværksætte de foranstaltninger), der er en forudsætning for
sikring af såvel kundens generelle datasikkerhed som kundens overholdelse af de
persondataretlige regler.
I praksis vil sådanne værktøjer ifølge DITA skulle inddrage en række forhold på
tværs af kontrakten og skabe en sammenhæng mellem eksempelvis kravene til den
tekniske sikkerhed, leverandørens brug af underleverandører og faciliteter (såsom
datacentre) samt bestemmelserne om overholdelse af de persondataretlige regler,
herunder såvel leverandørens direkte forpligtelser og leverandørens assistance til
kunden i forbindelse med kundens overholdelse af samme regler.
En ny statslig it-driftskontrakt bør derfor ifølge DITA forsøge at definere en klar
sammenhæng mellem de elementer i kontrakten, der påvirker datasikkerhed og
overholdelse af de persondataretlige regler, og opstille praktiske metoder for
parterne til løbende at vurdere datasikkerheden og håndtere eventuelle
uhensigtsmæssigheder.
Side18af18
Mediation
DITA bemærker, at mediation som tvistløsningsmodel i mange år har været
udbredt i forhold til drifts- og outsourcing-kontrakter inden for den private sektor
og er som bekendt også indarbejdet som tvistløsningsmodel i K-kontrakterne.
Konfliktløsning
Danske IT-Advokater har i samarbejde med IT-Branchen, Dansk IT og
Voldgiftsinstituttet udviklet et nyt værktøj til konfliktløsning, der gør parterne i
stand til at løse tvister relateret til it-kontrakter inden for en periode af 20
arbejdsdage. DITA vil derfor foreslå, at Digitaliseringsstyrelsen overvejer at
indarbejde denne konfliktløsningsmodel i en eventuel ny it-driftskontrakt.
Digitaliseringsstyrelsens håndtering af bemærkninger
Digitaliseringsstyrelsen vil inddrage de indkomne bidrag i det videre arbejde med
planlægningen af og fastlæggelsen af rammen, omfanget og samarbejdsformen og
organiseringen af opgaven med at modernisere de eksisterende itstandardkontrakter i staten og udviklingen af en eventuel ny fællesstatslig itdriftskontrakt.