Betjeningsvejledning Mono-bloc luft-til-vand varmepumpe

Transcription

NAVIGATION
Innovation by Communication
5. november 2012
04
Folkeskolereform kan bane vej for helhedsskolen. Lærernes formand er åben for ny selvejermodel
STRATEGISK ANALYSE Kapitalisme efter krisen: Virksomhedsflugt fra børsen skader væksten og kan koste arbejdspladser
NYE MULIGHEDER Konkurrencer og præmier kan forny innovationspolitikken. Uddannelsesministeren ser positivt på det
Perspektiv Hvem bortførte produktivitetsvæksten? Mandag Morgen efterforsker en alvorlig økonomisk forbrydelse
8
38
33
80
NYE MULIGHEDER
Digitaliseringen har allerede
vendt op og ned på medierne og
musikindustrien. Nu er turen
kommet til telebranchen.
De store selskaber skal
genopfinde sig selv,
hvis de vil overleve
på fremtidens
mobilmarked.
Den
næste
mobile revolution
Et vindue til en
verden af ny viden og
innovative løsninger
32
15. oktober 2012
31
25
Bæredygtige
virksomheder
829.000
20
Ikke-bæredygtige
virksomheder
15
10
5
1 investeret
dollar
0
1992
De glemte ledige
Dagbladenes tid er forbi
Regeringens akutjobpakke løser et problem for 16.000 danskere, der risikerer at ryge ud af dagpengesystemet. Men de udgør mindre end 2 pct. af
de over 800.000 danskere på passiv forsørgelse. Mandag Morgen giver syv
bud på reformer, der kan hjælpe med at knække kurven.
Læsere og annoncører flygter fra de store betalingsaviser. Nu trues også den tredje
finansieringskilde: statsstøtten. Dagbladene kan ikke overleve uden en ny forretningsmodel. Den vil betyde et farvel til den trykte avis, som vi kender den.
Europas nye fronter
Eurolandenes planer om bankunion, fælles finanstilsyn og en finansel transaktionsskat
skærper modsætningsforholdet til det øvrige EU. Forud for denne uges topmøde inddrager Storbritannien nu EU’s kommende budget på 1.000 milliarder euro i kampen.
Det er dårligt nyt for Danmark, der har sat næsen op efter en milliardrabat på medlemsskabet.
27
25
5
2001
NYE RISICI
1. oktober 2012
Danmark kan få et nyt akademisk proletariat. Spilder regeringen milliarder på flere universitetsuddannelser?
Socialminister Karen Hækkerup er klar med stor socialreform. Mandag Morgen afslører indholdet
Industrien kan flytte ud af landet inden ti år, men hvordan vil topchefen i Danfoss håndtere udfordringen?
Dansk cleantech er udfordret af barsk global omstilling. Stor kortlægning af det nye konkurrencelandskab
NYE MULIGHEDER
TOPLEDEREN
INTELLIGENCE
03
8
16
32
51
12.500
heder nu har bæredygtighed på dagsordenen.
03
26
08
19
24. september 2012
07
Nye muligheder Et flertal af velfærdsledere siger ja til vidtgående velfærdsreformer
27
Politisk mandag Danske toppolitikere befinder sig i en europapolitisk kravlegård
Nye muligheder Digital revolution af demokratiet? Danskerne skal teste e-valg i 2013
11
Nye muligheder Sprog, kultur, politisk sans. Det er nøglen til at forstå det kinesiske marked 15
27
27
28
17. september 2012
Nye muligheder Frit valg i velfærden. Regeringen åbner for mere privat hjemmehjælp
Nye muligheder Efter bankunionen sætter EU kurs mod politisk føderation
Perspektiv Debatten om dovne Robert kan bane vej for nye velfærdsreformer
MM Blog Politikerne blæser på fakta. Fremtiden tilhører de politiske løgnhalse
10. september 2012
Nye muligheder ECB vælger stor bazooka for at redde euroen. Ny union på vej
Nye muligheder Regeringen lancerer ny udredningsgaranti til patienterne
Politisk mandag Zombiedebat om finansloven, mens Danmark synker på global rangliste
Perspektiv Kinas milliardinvesteringer kan forvandle Europa og måske redde danske job
03
06
15
20
11
06
31
25
J
J
J
ven
nslo
Det nationale EU-kompromis fejrer 20-års-jubilæum, men hvorfor
er politikerne stadig bange for at genåbne EU-debatten?
03
J
J
Vækst og
beskæftigelse
EU
Danmarks
største tabu
At der er styr på tingene, at aftaler bliver overholdt og beslutninger gennemføres
betyder, at du ikke får nogen ubehagelige overraskelser. På samme måde er overblik og
præcision i planlægningen af dit projekt altafgørende for et effektivt flow i byggeriets
Samfundsansvar er en god forretning, viser forskning
Harvard
School
og om.
mangefra
faser.
Det er det,Business
god projektledelse
handler
mere på at
mth.dk/principper
London School of Economics. En rapport fra MITLæs
afslører,
70 pct. af alle virksom-
1. oktober 2012
Nye risici Det danske forskningssystem er en jungle, og milliarder bruges i blinde
Politisk mandag Konkurrenceevnen ramt af klynkekultur, hvor folk kaster ansvaret fra sig
Nye risici Danfoss-chef advarer: Industrien er flyttet ud om ti år
Perspektiv Global revolution for vedvarende energi på vej uden for mediernes radar
Fina
Princip 5: Overblik
“ Vores2010overblik.
Din tryghed”
Bæredygtighed betaler sig
29
30
NAVIGATION
8. oktober 2012
Politisk mandag Regeringen trænger til et virkelighedstjek – nye målinger forstærker krisen 27
10
Nye risici Snarligt indgreb mod solcelleboom kan skade fremtidens energiforsyning
Nye risici EU’s nye bankunion kan blive efterårets varmeste emne i dansk politik
14
18
Nye muligheder Bæredygtige produkter skal droppe pligtetik for at erobre mainstream
03
Nye risici Martin Lidegaards indgreb mod solceller kan koste 2.600 arbejdspladser
Nye muligheder Pensionsformuer på 3.000 milliarder kan komme i spil i nye OPP-projekter 06
Nye muligheder Innovationsprojekter på sygehuse skal bane vej for milliardeksport
11
27
Politisk mandag SFs formandsskifte kan skabe ny dynamik i regeringen
J
J
03
23
07
10
J
22. oktober 2012
Nye risici Danmark isoleret i fremtidens EU trods indrømmelser på topmødet
Politisk mandag Det EU-positive flertal må melde klart ud og gå efter euromedlemskab
Nye risici Kritikere advarer: Ny lov om elhandel vil styrke de store selskaber
Nye muligheder Der er vækst og arbejdspladser i grønne forretningsmodeller
tteSka sionen
mis
SF
J
Navigation
9
6
3
25
J
29. oktober 2012
Nye muligheder Kolding nytænker velfærden og slipper borgerne løs
Nye risici Priskrig på mobilmarkedet presser telegiganter til ny forretningsmodel
Nye risici Kina satser stort på skifergas og udfordrer den grønne omstilling
Politisk mandag Her er 15 løsninger på Danmarks produktivitetskrise
Oktober 2012
33
34
kom
5 jokere udfordrer
Helle Thornings folketingsår
Vækstpolitik på
skrump
Regeringens finanslovsudspil svækker endnu en gang Erhvervs- og
Vækstministeriet. Ole Sohn skal skabe mere erhvervsudvikling for
færre penge.
Danmarks næste
eksporteventyr
Energipolitikkens
missing link
Ny forskning: Solenergi kan blive en vigtig brik i Danmarks grønne omstilling
NAVIGATION
27. august 2012
Toplederen DONG får ny topchef i dag. Hvad gør han med Eldrups milliardplan?
Nye risici Euroredning sender milliardregning til Danmarks boligejere og statskasse
Nye muligheder Finanskapital skal investeres i at løse sociale problemer
Politisk mandag Idékrisen stikker dybt i begge politiske lejre
14
03
09
30
13. august 2012
NYE RISICI Antallet af nystartede virksomheder styrtdykker. Internationale eksperter advarer om 15 års udlånstørke
01
16
8
NYE RISICI Danmark taber milliarder i det globale talentkapløb. Der er behov for en ny udlændingestrategi
NYE MULIGHEDER Online-undervisning vokser eksplosivt og kan blive et nyt globalt vækstmarked på over 600 milliarder kr.
28
INTELLIGENCE Innovation er en ny vinderstrategi. Mandag Morgen kortlægger Danmarks muligheder for at blive frontløber
71
Det nye globale
farvand
Farvel til det
rummelige arbejdsmarked
Ti globale megakræfter vil ændre vores
virkelighed fundamentalt de næste tyve år.
Store ubetalte milliardregninger truer.
Helt nye præmisser for konkurrencen vil tvinge
nationer og virksomheder til at genopfinde sig selv.
Krisen har kostet 100.000 ufaglærte job. Intet tyder på, at
de kommer igen.
Projekt7_MandagMorgen 28-10-2011 19:23 Side 1
Projekt3_MandagMorgen 14-10-2011 19:23 Side 1
31. oktober 2011
MM33side1_MandagMorgen 30-09-2011 20:27 Side 1
17. oktober 2011
MM37
3. oktober 2011
26. september 2011
12. september 2011
MM32
MM30
MM33
MM35
Efter valgslaget:
Danmarks valg
Den danske velfærdsmodel er truet af permanent nedslidning, stigende underskud og
øget gæld. Danmark har muligheden for at udvikle en ny og bæredygtig velfærdsmodel.
Men det kræver, at regeringen gør op med en række rodfæstede velfærdsdogmer til
fordel for en sammenhængende innovationsstrategi, der sætter ind på fem afgørende
områder. Det viser Mandag Morgens store analyse af velfærdssamfundets største
udfordringer og udviklingsmuligheder. Side 20-33.
MM24-side-1_MandagMorgen 24-06-2011 18:38 Side 1
MM23side-1_MandagMorgen 17-06-2011 19:25 Side 1
MM22-side1_MandagMorgen 10-06-2011 19:27 Side 1
27. juni 2011
24,8 %
mener, at regeringens
økonomiske plan er
troværdig
Historisk tillidskrise før valget:
18,7 %
mener, at S-SFs
økonomiske plan er
troværdig
MM20-side-1_MandagMorgen 27-05-2011 19:55 Side 1
14. juni 2011
MM23
MM22
6. juni 2011
MM21
Mm19side1_MandagMorgen 19-05-2011 19:03 Side 1
16. maj 2011
9. maj 2011
MM18
2. maj 2011
MM17
MM16
Oversete unge
kan afgøre valget
230.000 personer synes godt om dette.
Sociale webløsninger revolutionerer virksomheders
økonomi, side 22.
Netværksøkonomiens
udskilningsløb, side 20.
Nye veje
ud af vækstkrisen
MM-analyse: Globalt nybrud i erhvervspolitikken kan løse krisen, side 11.
Folketingsvalget kan vindes
med sociale medier, side 26.
På fredag konfronteres politikerne med en barsk økonomisk virkelighed – en virkelighed, de
ikke har forholdt sig til under valgkampen. Den handler om at afværge et truende økonomisk
kollaps for det danske samfund. Vi betaler nu prisen for ikke i tide at have tilpasset Danmark
til de globale vilkår. I realiteten har vi tabt 20 vigtige udviklingsår på et tidspunkt, hvor den
globale økonomiske magtbalance har ændret sig dramatisk. Den danske forskningselite
advarer samtidig skarpt om risikoen for, at deres udviklingsaktiviteter flyttes ud af landet.
Mandag Morgens kortlægning af Danmarks sande økonomiske tilstand efterlader politikerne med meget få valgmuligheder. Side 11, 24 og 30.
OECD tegner i en ny rapport et dystert billede af de vestlige landes økonomier. Mere end 11
millioner job er forsvundet under de sidste tre års krise, og Europas vækstmotor – fremstillingsindustrien – er særlig hårdt ramt. ”Danmark sidder i øjeblikket yderst på den gren, som
den tiltagende globale konkurrence saver i,” siger direktør i Danish Crown, Svend Erik Sørensen. Det sker som optakt til DIs årlige topmøde i København, hvor 1.000 industriledere mødes
for at drøfte erhvervets aktuelle udfordringer. Den skærpede globale konkurrence tvinger også
de mange små og mellemstore virksomheder til at udvikle en ny, offensiv overlevelsesstrategi.
Alternative eksportstrategier kan sikre Danmark ekstra 30 milliarder om året. Side 23.
30. maj 2011
Den nye
netværksøkonomi
Vælgerne dumper de
økonomiske planer
Velkommen til
virkeligheden!
Industrien er ramt
af motorstop
MM20
Kortlægning af danskernes
netværk, side 15.
Sociale webløsninger revolutionerer virksomheders
økonomi, side 22.
Ikke siden 1975 har vælgerne haft så lille tillid til politikerne. Efter et forår fyldt med reformer
har kun 31 pct. af vælgerne tillid til, at politikerne træffer de rigtige beslutninger, viser en ny
meningsmåling blandt 1.005 danskere, som analyseinstituttet Synovate har foretaget for
Mandag Morgen. Under en fjerdedel af vælgerne synes, at de økonomiske planer er troværdige.
Side 18.
20. juni 2011
MM24
Kortlægning af danskernes
netværk, side 15.
Tirsdag den 22. september leverede to forskellige billeder af Danmark anno
2011. Mens 1.000 industriledere bekræftede hinanden i et kollektivt sortsyn
på fremtiden, konkurrerede nogle af Danmarks største væksttalenter om at
dokumentere de mest overbevisende resultater. Forskellen beskriver det
valg, Danmark og den nye statsminister står over for: Valget mellem det
depressive Danmark og det innovative Danmark. Mandag Morgen beskriver de risici og muligheder, Danmarks nye regering konfronteres med, og
indleder samtidig 100 dages kortlægning af, hvad og hvem Danmark kunne
leve af. Side 8, side 21 og side 30.
Ugens graf: Facebooks
globale imperium, side 6.
Vækstens dna: Lidenskabelige optimister
siger farvel til janteloven, side 23.
McKinsey: Internetøkonomi bag 33 pct.
af svensk vækstmirakel, side 19.
Valgforsker: Recession vil koste Løkke
valgsejren, side 7.
Tysk farvel til atomkraft kan skabe dansk
eksportboom, side 16.
Strategisk lederskab afgør dansk vækst,
leder side 34.
Sundhedens 2020-plan
Det skizofrene Danmark
Mandag Morgen har bedt landets 23 førende forebyggelseseksperter om at bedømme 50 konkrete tiltag, der kan styrke danskernes sundhed. Deres konklusioner er klare: Kampen mod
rygning skal have absolut første prioritet. Og politikerne må smide fløjlshandskerne og sætte
ind med det tunge skyts: afgifter, forbud og straf. Forslaget om at hæve cigaretprisen til 50 kr.
pakken indtager en klar førsteplads på eksperternes ønskeseddel, efterfulgt af et totalforbud
mod indendørs rygning alle andre steder end i hjemmet. To tredjedele af eksperterne anser
det for ”meget vigtigt” at sætte nationale, forpligtende mål for folkesundheden, for at tvinge
politikerne til at opruste på forebyggelsesområdet. Side 7.
Den øgede grænsekontrol er blot det seneste udtryk for den skizofreni, der i stigende grad
præger dansk Europa-politik. På den ene side hænger Danmark stadig mere uløseligt
sammen med Europa, og langt hovedparten af EU-lovgivningen vedtages i al fredsommelighed af et bredt flertal i Folketinget, herunder Dansk Folkeparti. På den anden side udsender
Danmark stadig flere EU-skeptiske signaler til befolkningen: protester over domstolsafgørelser, krav om rabatter m.v. De voldsomme udenlandske reaktioner på grænsekontrollen viser,
at de to positioner er uforenelige i længden. Side 7.
Derfor taber vi
klimakampen
Facebook-generationen er politisk bevidst og engageret, men føler sig overset i en politisk debat, der handler
om alt andet end deres fremtid. Tværtimod tyder alt på, at valget kommer til at handle om for eller imod en
”alderdomspakke”, der skal sikre de bedst mulige vilkår for den aldrende befolkning. Derfor vil mange af
de 230.000 førstegangsvælgere blive hjemme på valgdagen, selv om de kunne afgøre slaget. Debatten giver
mange af dem ”en dårlig smag i munden”. De unges kritik flugter med andre befolkningsgruppers og rejser
spørgsmålet om, hvem valget egentlig afholdes for. Side 21 og 25.
Verden har passeret det punkt, hvor vi kan vinde kampen mod klimaforandringerne, før de
når at anrette voldsomme ødelæggelser. 400 af verdens førende is- og klimaforskere sendte i
sidste uge en skarp advarsel til verdenssamfundet om risikoen for langt større havvandsstigninger end tidligere ventet. Men klimaforandringerne er blevet en politisk tabersag, der ikke
længere har offentlighedens opmærksomhed. Den danske forsker Dorthe Dahl-Jensen, der
var medarrangør af forskermødet, sætter sine sidste forhåbninger til, at klimakatastroferne
når et omfang, der for alvor åbner politikernes øjne. Side 20.
Oprør
fra neden styre
Kan
erhvervsledere
universiteterne?
Det danske velfærdssamfund er ved at blive bygget om nedefra. Kommuner og institutioner overalt i
landet er trætte af at vente på reformer fra Christiansborg og går derfor egne veje med eksperimenter
og frikommuneforsøg. Et massivt flertal af landets folkeskoler har fået dispensation fra folkeskoleloven, viser en ny opgørelse fra Undervisningsministeriet. Landets seks største kommuner går til
Penkowa-sagen på Københavns Universitet og SIMI-sagen på CBS er måske symptomer på et
angreb på statens detailstyring af beskæftigelsesindsatsen, og de ni frikommuner er begyndt at
mere
generelt
ledelsesproblem
på universiteterne.
Tunge
erhvervsledere
sidder
daghele
på
nytænke
velfærdsløsningerne
til borgerne.
“Som frikommune
tager
vi ansvaret tilbage,
så vii ikke
magten
i bestyrelserne.
Men
flere
er der opstået
en lukket ledelseskultur,
som strider
tiden sidder
og venter på nye
regler
ogsteder
bekendtgørelser
fra et ministerium,”
siger Niels Aagesen,
komfundamentalt
for god universitetsledelse. Videnskabsminister Charlotte
munaldirektør imed
Vejle.principperne
Side 16, 19 og 34.
Sahl-Madsen, der er ved at forberede en lovændring, efterlyser større åbenhed. Hun mener, at
det er stærkt kritisabelt, at “nogle bestyrelser forklarer deres lukkethed med henvisning til, at
det også er praksis i det private erhvervsliv”. Side 7.
Hurtigere navigation fra risici til muligheder
Hver dag, hver uge og hver måned offentliggør Mandag Morgen nye skarpe analyser og jagter nye løsninger på
komplekse samfundsudfordringer. På alle hverdage offentliggør vi nye artikler på mm.dk, så du løbende kan
blive opdateret på de største og mest brændende udfordringer. Du kan også abonnere på udvalgte strategiske
dagsordener, der har din særlige interesse.
Find mere viden på vores fælles platform, mm.dk
FORORD
Et kig
ind i fremtiden
Store naturkatastrofer kan på få timer ødelægge, hvad generationer har bygget op. Det fik borgerne
på den amerikanske østkyst at mærke i sidste uge, da den
voldsomme orkan Sandy sendte vældige bølger ind over
New York og efterlod millioner uden strøm. Fremtidens
klimaforandringer kan føre til langt flere storme, oversvømmelser og naturkatastrofer. Men klimaet har spillet
en helt marginal rolle i den amerikanske valgkamp, selv i
slutfasen, hvor Sandy ramte.
Det er et sindbillede på, hvor vanskeligt det er for
beslutningstagerne bare at tale om virkelighedens største
udfordringer. Dermed får problemerne blot lov at vokse sig
endnu større.
Det er ikke kun politikerne, der bør se virkeligheden i
øjnene. Det gælder også virksomhedsledere og andre nøgleaktører.
I denne udgave af Mandag Morgen Navigation kan vi
f.eks. berette om, hvordan den gamle telebranches etablerede spillere i disse år bliver ramt af digitaliseringens flodbølge og tvinges til at nytænke deres forretningsmodeller
grundlæggende. Fremtidens mobiltelefoni vil ikke ligne
det, vi kender i dag, og de nye mobile netværk vil blive
langt mere intelligente. Det får vidtrækkende konsekvenser, også for samfundet som helhed, der kommer til at opleve helt nye måder at arbejde og kommunikere på.
Den økonomiske krise er en anden af de store forandringskræfter, der er i færd med at ændre samfundet på
afgørende strækninger. Det kan man bl.a. se på børserne,
hvor de sidste par årtiers vækst i børsnoteringerne er af-
løst af en ny modbevægelse, hvor virksomhederne flygter
fra børserne og søger kapital fra helt nye kilder. En vigtig
delforklaring er den acceleration og de spekulationsbølger i markedet, som de computerstyrede handler udløste.
Virksomhederne forsøger nu at slippe fri af denne form for
casinokapitalisme, hvor kapløbet med tiden og blikket på
det næste kvartalsregnskab betød, at kortsigtede tilpasninger fik lov at fortrænge virksomhedernes langsigtede innovationsfokus. I nogle henseender minder det finansielle
marked om en permanent storm, der truer med at vælte
virksomhedernes diger, og hvor kun de største, stærkeste
og mest omstillingsduelige aktører klarer presset.
Mandag Morgen Navigation søger hver måned
at tegne konturerne af den nye økonomiske og politiske
virkelighed. I denne måned kan du også læse om den kommende folkeskolereform, der kan føre til store ændringer
i elevernes og lærernes hverdag. Vi kortlægger mulighederne i byggeriet af Danmarks nye supersygehuse, der kan
skabe op imod 60.000 nye arbejdspladser over ti år. Vi forsøger at opklare det produktivitetsmysterium, som stadig
plager dansk økonomi. Og vi beskriver helt nye økonomiske udviklingsmodeller og andre veje til at øge innovationen i samfundet. En mulighed er f.eks. at udlodde store
pengepræmier til personer, forskere og virksomheder, der
kan udvikle nye innovative løsninger på samfundets vanskeligste udfordringer.
God fornøjelse!
Bjarke Møller
ansvarshavende chefredaktør
5. november 2012
Navigation 04
3
Resume
Mobilbranchens år nul
Den globale telesektor står foran et teknologisk skifte af historiske dimensioner.
De store etablerede spillere risikerer
at blive løbet over ende af den digitale
revolution, der allerede har vendt op
og ned på mediebranchen og musikindustrien. Deres forretningsmodeller er gearet til et marked, der snart
er historie. De skal genopfinde deres
rolle i en ny markedsvirkelighed, hvor
INTELLIGENCE
man ikke længere tjener penge på telefoni og tekstbeskeder. Mandag Morgen tegner konturerne af fremtidens
mobilmarked og giver fem bud på en
ny forretningsmodel. Vi præsenterer
også en af udfordrerne til den etablerede telebranche og tager et nærbillede af fremtidens
mobiltelefon.
55
Fra fræk dreng til
flinkeskole
TOPLEDEREN
Anders
Dam er ikke kendt for at
holde sin mening for sig selv.
Som topdirektør for Danmarks
tredjestørste pengeinstitut, Jyske Bank, er han blevet kendt på
sin kontroversielle stil og sine
bramfri udmeldinger. Men nu
er det nye tider i finanssektoren. Det handler ikke længere
om at profilere og differentiere
sig til organisk vækst. Nu gælder det om at konsolidere sig og
danne netværk og partnerskaber. Dam skal
til at finde sin
diplomatiske
side frem.
46
Foto
jyske bank
Børskrise truer væksten
Overalt i verden vender virksomhederne ryggen til børsen. Gamle selskaber afnoteres, uden at nye børskandidater kommer til. Børsernes
deroute kan hæmme kapitaladgangen og ekspansionsmulighederne for fremtidens succesrige virksomheder. Det
STRATEGISK ANALYSE
4
kan blive en alvorlig trussel mod væksten – ikke mindst i
Danmark, hvor finanskrise og strammere
regulering har gjort bankerne mere tilbageholdende med udlån.
38
RESUME
Folkeskolen skal
forandres nedefra
Forventningerne
til den kommende folkeskolereform er hårdt spændt op. Statsministeren
har placeret skolepolitikken centralt på
dagsordenen, og undervisningsminister
Christine Antorini præsenterer snart regeringens udspil til en ny reform. Men det
er slet ikke politikerne på Christiansborg,
der kan skabe den forandring, skolen har
brug for, lyder budskabet fra lærerne, skolelederne og DI. De efterlyser en kulturændring, der kun kan drives frem nedefra.
Christine Antorini mener, at de to ting går
hånd i hånd. I et interview med Mandag
Morgen giver hun sit bud på
fremtidens skole og løfter
lidt af sløret for sit kommende reformudspil.
nye muligheder
8
Foto
Polfoto
Pengepræmier som innovationsfremmer
nye muligheder Konkurrence
og kontanter er stærke motivationsfaktorer. Op gennem historien har
konkurrencer med pengepræmier banet vej for utallige teknologiske og videnskabelige gennembrud – fra mekaniske ure til moderne rumskibe. Den
amerikanske regering udlodder sy-
stematisk pengepræmier for de bedste
løsninger på ellers uløselige problemer.
Nu overvejer uddannelsesminister
Morten Østergaard at gøre statsfinansierede konkurrencer
til en del af Danmarks kommende innovationsstrategi.
33
Hvem bortførte
produktivitetsvæksten?
Det amerikanske
realitetschok
Formanden for produktivitetskommissionen, Peter Birch Sørensen, er økonomiens svar på
Sarah Lund. Hans efterforskningshold er sat til at opklare
en økonomisk forbrydelse: Hvem bortførte den danske
produktivitetsvækst? Mandag Morgen
gennemgår bevismaterialet mod de
hovedmistænkte og udpeger gerningsmanden.
perspektiv Den amerikanske præsidentvalgkamp
har været én lang fortrængningsøvelse, og nu venter
der vælgerne et virkelighedschok. Den amerikanske drøm
om social mobilitet er reelt brudt sammen, og den historisk
høje gældsættelse er ved at skubbe økonomien ud over afgrunden. Verdens økonomiske supermagt har akut behov for en opskrift på bæredygtig vækst.
perspektiv
80
76
5. november 2012
Navigation 04
5
RESUME
Dansk hjemmebanesejr
til 45 milliarder
De hjemlige arkitekter, ingeniører og rådgivere
har næsten gjort rent bord i kampen om
at bygge de kommende supersygehuse.
Dermed bliver danmarkshistoriens største byggeri et værdifuldt udstillingsvindue for dansk teknologi, arkitektur og
design. De danske virksomheder vil samtidig opbygge erfaringer, kompetencer og
indbyrdes netværk, der
kan give dem en stærk
position på et boomende
internationalt marked.
NYE MULIGHEDER
16
Paradoksal
bæredygtighed
Bæredygtighedsbevægelsen har især rettet opmærksomhed mod at skabe fremskridt i den rige del af verden. Men
det er lande som Bangladesh, Indien
og Brasilien, der har leveret nogle af
de mest perspektivrige forandringer.
Og det er bare ét af bæredygtighedens
indbyggede paradokser, skriver John
Elkington.
PERSPEKTIV
Det indre marked 2.0
EU’s indre marked er det indre marked på vej ind
i en ny fase, hvor politisk integration afløser tekniske harmoniseringer som den
afgørende vækstmotor. Eurolandene er
gået til angreb på tabuer som skat, arbejdsmarked og velfærd for at styrke den
europæiske konkurrenceevne. De kommende år vil aflive forestillingen om, at
NYE MULIGHEDER
det indre marked er en apolitisk arena,
der kan isoleres fra det øvrige europæiske
samarbejde. Den erkendelse kommer til
at gøre ondt i lande som Storbritannien
og Danmark, der må vænne sig til en
mere perifer rolle – politisk som økonomisk.
NEXT trends, ideer og innovationer
28
72-75
click moments Selv store teknologiske gennembrud og historiske begivenheder hviler på tilfældigheder. Den tilfældige
succes kan ikke forudses, men man kan
optimere betingelserne for at møde den.
6
85
Smal succes Filosofien bag “The Lean Startup” er blevet en folkebevægelse – også blandt
store etablerede virksomheder. Selv globale
giganter som General Electric har taget tænkningen til sig.
Mere på mm.dk
Hold dig opdateret om dine
dagsordener
Modtag en e-mail, når Mandag Morgen skriver analyser og artikler inden for dine interesseområder. Log
på mm.dk og vælg “Rediger profil” for at vælge, hvilke
dagsordener du ønsker at følge. Du kan f.eks. blive opdateret på “EU og globalisering”, “velfærdsinnovation”
eller “grøn økonomi”. Du kan også følge Mandag Morgens bloggere.
Log på mm.dk og få de seneste nyheder
Tilmeld dig Velfærdens
Innovationsdag 2013
For fjerde år i træk samler Mandag Morgen Danmarks
velfærdsledere til Velfærdens Innovationsdag. Vi tager
blandt andet fat på udfordringerne med at hente gevinsterne, når digitaliseringen ruller og velfærdsteknologien flytter hjem i stuerne. Og vi ser nærmere på,
hvordan samarbejde på tværs af sektorer kan føre til
nye løsninger. Velfærdens Innovationsdag afholdes 24.
januar 2013 i Øksnehallen.
Læs mere og tilmeld dig på mm.dk/vi2013
Bæredygtigt byggeri
har mange fordele
På mm.dk finder du en lang række af spændende særpublikationer. Har du f.eks. læst Sustainias Sector
Guide om bæredygtigt byggeri? Guiden præsenterer
de gode argumenter for at bygge bæredygtigt og viser,
hvordan det bringer en række fordele med sig for både
forbrugere, ejere og samfund.
Download “Sustainia Sector Guide – Buildings” og mange
andre rapporter på mm.dk/rapporter
+
Foredrag med masser af viden
Mandag Morgens eksperter og analytikere formidler
deres viden i faglige, professionelle og engagerende
foredrag. På mm.dk finder du en række konkrete eksempler på de oplæg, vi ofte holder. Emnerne kan have
tilknytning til aktuelle temaer i dagens debat, men
spænder bredt: fra lederskab over grøn vækst til socialt
iværksætteri, fremtidens velfærd og forebyggelse.
Læs mere på mm.dk/foredrag
5. november 2012
Navigation 04
7
Nøgleaktører:
Folkeskolen
kan
ændres fra
Christiansborg
Regeringens store planer om at reformere folkeskoleloven møder skepsis
fra flere nøgleaktører. Det er ikke lovgivningen, men kulturen og de mentale
barrierer, der blokerer for at forny skolen, vurderer de. Lærerne efterlyser
større nytænkning og åbner for første gang for en model, hvor skolerne
bliver frie selvejende institutioner, ligesom gymnasierne.
E
n reform af folkeskolen var et af de helt centrale
punkter, da Helle Thorning-Schmidt holdt sin åbningstale til Folketinget i oktober. Statsministeren
luftede sin vision om en skole, “hvor alle børn lærer mere”,
“hvor der er ro i timerne”, “hvor børn og lærere skal tilbringe mere tid sammen på skolen”, og børnene får “en mere
sammenhængende skoledag.” Dermed satte hun fingeren
på en række af de ømme punkter i den danske folkeskole
anno 2012 – og spændte forventningerne højt til det re8
formudspil, der ventes fremlagt inden for den kommende
måned.
Men i virkeligheden er det slet ikke ny lovgivning fra
Christiansborg, der er den vigtigste forudsætning for at
vende folkeskolens udvikling. Det er budskabet fra en række af skolens nøgleaktører: lærerne, skolelederne og DI.
“I Danmark har vi i mange år skudt for meget med spredehagl. Folkeskoleloven er blevet ændret 28 gange på 10 år,
og det har ikke gjort skolen bedre,” siger formanden for
NYE MULIGHEDER
Hvad er Ny Nordisk Skole?
Ny Nordisk Skole er et “forandringsprojekt”, som er søsat
af børne- og undervisningsminister Christine Antorini
(S). Sigtet er at skabe forandringer nedefra ved at “inddrage, støtte og begejstre” de praktikere, der skal udvikle
svar på skolens udfordringer.
Projektet hviler på en nyfortolkning af den nordiske lærings- og dannelsestradition, der er beskrevet i et manifest
på 10 punkter. I manifestet står, at Ny Nordisk Skole skal:
6
Styrke anvendelsesorienteringen og de praktiske dimensioner i undervisningen og den pædagogiske
praksis.
7
Skabes af stadigt dygtigere professionelle, der tager
ansvar for valg af metoder og arbejder systematisk
undersøgende i samarbejde med andre professionelle.
1
8
2
9
Udtrykke respekt for den enkelte og for fællesskabet
byggende på det bedste fra den nordiske uddannelsestradition og pædagogiske praksis med inspiration fra
resten af verden.
Fremme udviklingen af livsduelige børn og unge med
vilje og evne til at skabe værdi for de fællesskaber, de
indgår i under deres opvækst og uddannelse og senere, på
arbejdsmarkedet og i deres civile liv.
3
Sikre, at hver enkelt tages alvorligt, udfordres og støttes, så alle får lige muligheder. Alle børn og unge skal
mødes med ambitioner. De skal inddrages som medskabere af de fællesskaber, de indgår i. Deres nysgerrighed og
lyst til at lære mere skal stimuleres. De skal erfare, at det
nytter at anstrenge sig.
4
Nå målet om et fagligt løft af alle med anvendelse af
fremmeste viden om pædagogisk praksis, undervisning, læringsteknologier, digitale løsninger og ledelse.
5
Tage udgangspunkt i, at faglighed omfatter mestring
af de enkelte faglige discipliner, evnen til at kombinere
fagene samt sociale, personlige og motoriske kompetencer.
Danmarks Lærerforening (DLF), Anders Bondo Christensen. “Der er ikke brug for de store lovændringer, for man
kan faktisk lave mange ændringer af skolen inden for den
nuværende lovgivning,”
Formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle, er
enig i, at der har været for mange lovændringer i de senere
år, og at mange ændringer i skolen kan gennemføres inden
for de eksisterende rammer. “Vi har nok mere brug for en
kulturændring end en ændring af folkeskoleloven,” siger
han.
Forandringsprojekt uden lovindgreb
Samme budskab kommer fra Lars Goldschmidt, der er direktør i DI og har været stærkt involveret i børne- og undervisningsminister Christine Antorinis initiativ Ny Nordisk
Skole.
“Den største hindring er den mentale blokering,” siger
han. “Det er selve forestillingen om, at verden ikke kan
VIDEN
folkeskole
undervisning
politik
Udvikle rum og læringsmiljø, der bygger på og udstråler omtanke og faglig ambition, giver plads til leg
og inspirerer til læring ved at overskride den organisatoriske, fysiske og faglige ramme.
Etablere forpligtende samarbejder med forældre, uddannelses- og vidensinstitutioner, forenings- og arbejdsliv.
10
Ved sin undervisning, pædagogiske praksis og eksemplariske adfærd i det daglige arbejde og virke
i institutionerne gøre børn og unge til medskabere af et
demokratisk og bæredygtigt samfund – socialt, kulturelt,
miljømæssigt og økonomisk.
Skoler, daginstitutioner og ungdomsuddannelser, der ønsker at deltage i projektet, skal forpligte sig på manifestets
værdier og sige ja til rådgivning og støtte til forandringsprojektet fra eksperter. Mindst 85 pct. af medarbejderne,
institutionens ledelse og – hvis det er en kommunal institution – kommunalbestyrelsen skal bakke op om projektets mål og værdier.
Ansøgningsfristen er 20. november 2012.
Læs mere på http://www.nynordiskskole.dk/
være anderledes. Folk går rundt og klager over alt det, de
ikke kan gøre på grund af håbløse rammer. Men der er masser af muligheder for at forandre skolerne, hvis man blot
engagerer sig i det. Vi skal til at genopdage de ressourcer,
der er til rådighed,” fastslår Goldschmidt.
Sammen med DLF’s næstformand, Dorte Lange, deler
han formandsposten i dialoggruppen for Ny Nordisk Skole.
Ny Nordisk Skole er et større forandringsprojekt, der
skal virke fra neden. Og det udfordrer i sig selv den forestilling, at forandringer først og fremmest skabes fra oven af
Christiansborgs politikere og embedsmænd. Se tekstboks.
Som Lars Goldschmidt ser det, er dét projekt mere perspektivrigt end en ny folkeskolereform: “Ny Nordisk Skole
handler om at få frontpersonalet til at ændre holdning og
adfærd, og det er meget vigtigere end folkeskolereformen.
Allerede inden for den eksisterende lovgivning kan man
lave fremragende skoler,” siger han.
“Lærerne skal arbejde anderledes end hidtil. For mig er
Mandag Morgen Navigation 04
9
det vigtigt, at undervisningen er metodisk-didaktisk velbegrundet, og at lærerne over for kollegerne kan dokumentere, at det, de rent faktisk gør, også virker. Der findes et bredt
spektrum af metoder, men kernen i fornyelsen må være en
professionalisering af undervisningen.”
Det kræver bl.a. en stærkere evalueringskultur i de enkelte lærerteams og på de enkelte skoler, så de arbejder mere
systematisk og undersøgende med deres metoder og udvikler dem i samarbejde med andre professionelle.
Christine Antorini ser Ny Nordisk Skole som udtryk
for en helt ny måde at drive politik på, og hun har derfor
inviteret en række forskellige aktører til at involvere sig i
projektet.
“Det kræver meget mere end lovændringer at skabe mere
moderne undervisningsformer. Derfor har vi også sat Ny
Nordisk Skole i søen. Vi skal overskride ‘plejer’, og vi kan
sagtens udvikle nye spændende og moderne skoler inden
for de rammer, der er,” siger ministeren.
Faglig oprustning
Der er bred enighed blandt alle centrale aktører om, at der
er brug for at løfte de danske skoleelevers faglige niveau. De
internationale PISA-målinger viser, at danske elever stadig
klarer sig middelmådigt i læsning, skrivning og matematik.
Og det kan tage mange års målrettet og ihærdig indsats at
vende udviklingen. Se figur 1. Danske børn er heller ikke
så flittige læsere som andre landes børn. Undersøgelser har
vist, at danske børns læselyst er dalet, mens den er løftet i
lande som bl.a. Norge og Finland. De danske skoler er også
langt dårligere til at få de svageste elever med, og vi producerer langt flere tabere i skolerne end i f.eks. Finland, viser
forskningen. Mellem 15 og 17 pct. af eleverne forlader den
danske folkeskole som funktionelle analfabeter.
Anders Bondo er stærkt optaget af behovet for at styrke
læseevnerne, ikke mindst for de allersvageste grupper. “Vi
skal bryde den sociale arv, sådan som regeringen også er
optaget af. Det er ødelæggende for børn, at de ikke magter
helt basale ting efter 9-10 års skolegang. Vi vil gerne samarbejde med regeringen og alle andre parter om at løse dette
problem,” siger han.
“Men vi må heller ikke glemme de andre kompetencer
Dansk er f.eks ikke kun læsning men også kommunika-
FOLKESKOLEN
IGENNEM TIDERNE
10
tion, analyse, litteraturforståelse osv.,” siger han.
Også Lars Goldschmidt fra DI er optaget af et bredere
begreb om faglig dannelse.
“Det er vigtigt, at eleverne får klassisk faglig viden, og vi
må have en ambition om, at de kan nå meget længere end i
dag. De skal blive bedre til at kommunikere, læse og skrive
og forstå sprogets nuancer. De skal også blive dygtige til at
skabe værdi sammen med andre mennesker, og det kræver
empati. De skal kunne omsætte ideer til den fysiske verden
og forstå verden kvantitativt. Der er meget få, der i fremtiden vil kunne leve alene af at lave symbolanalyse. De skal
have en klar viden om, hvordan fysiske ting bevæger sig i
verden. Og det dur ikke, hvis de ikke kan kende forskel på
kubikmeter og kilometer,” forklarer han.
En større vekselvirkning mellem teoretiske fag og praktiske fag, højere forventninger til eleverne, mere ro i klasserne, lektiecaféer og større forældreinvolvering er nogle af
de håndtag, der kan skrues på, hvis elevernes niveau skal
løftes.
Set med Anders Bondos briller er det vigtigt, at eventuelle ændringer af folkeskoleloven også bygger på den viden,
som forskningen har givet. “Vi vil vurdere alle forslag op
imod, om de er funderet i den viden, der findes,” siger han.
“Vi er optaget af at inddrage den praktiske dimension, som
regeringen også taler om. Men det er vigtigt, at skolen ikke
ender med at få en ustruktureret hverdag, for så bliver de
svage elever taberne. De svenske erfaringer viser, at der er
risiko for et markant fald i det faglige niveau, hvis det sker.”
I Ny Nordisk Skole er et af hovedpunkterne netop, at
eleverne ved hjælp af den fremmeste viden om pædagogisk
praksis, undervisning, læringsteknologier og digitale løsninger skal have et markant fagligt løft. Ifølge Anders Balle
fra Skolelederforeningen gælder det om at “udfordre hver
enkelt elev til det yderste”.
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning på
DPU har identificeret 11 faktorer i grundskolen, der har
betydning for elevernes indlæring. En af de vigtigste faktorer er en stærk og synlig ledelse, der kan skabe trygge,
klare og velorganiserede rammer på skolen. Bedre og mere
tydelig ledelse i klasseværelset, så der skabes ro og respekt
om lærernes professionelle tilrettelæggelse af undervisningen, er også vigtig. Jo mere lærerne er optaget af at enga-
1814 STATENS SKOLE
Folkeskolen oprettes under navnet “Almueskolen”:
“Ved Børnenes Underviisning skal der i Almindelighed tages
Hensyn til at danne dem til gode og retskafne Mennesker i
Overensstemmelse med den evangelisk-christelige Lære; samt
til at bibringe dem de Kundskaber og Færdigheder, der ere
dem nødvendige for at blive nyttige Borgere i Staten.”
NYE MULIGHEDER
DANSKE ELEVER KLARER SIG MIDDELMÅDIGT
Score i OECD’s PISA-test, 2009, læsning
Shanghai, Kina
Sydkorea
Finland
Hong Kong, Kina
Singapore
Canada
New Zealand
Japan
Australien
Holland
Belgien
Norge
Estland
Schweiz
Polen
Island
USA
Liechtenstein
OECDSverige
gennemsnit
Tyskland
Irland
Frankrig
Taiwan
Danmark (24)
250 300 350 400 450 500 550 600
MM
Score i OECD’s PISA-test, 2009, matematik
Shanghai, Kina
Singapore
Hong Kong, Kina
Sydkorea
Taiwan
Finland
Liechtenstein
Schweiz
Japan
Canada
Holland
Macao, Kina
New Zealand
Belgien
Australien
Tyskland
Estland
Island
Danmark (19)
Slovenien
OECDNorge
gennemsnit
Frankrig
Slovakiet
Østrig
250 300 350 400 450 500 550 600
FIGUR 1 Skoleelever fra Shanghai i Kina indtog førstepladsen i den seneste PISA-måling af skoleelevernes faglige kundskaber i læsning og matematik, der blev lavet i 2009. Korea, Singapore og Finland hører også til den absolutte verdenselite.
Danske elever ligger stadig nede i det bløde midterfelt.
Kilde — OECD, 2010.
gere eleverne og sikre deres opmærksomhed, jo bedre lærer
eleverne. Professionel og veltilrettelagt undervisning gør en
kæmpe forskel.
Mona Mourshed, der er partner og leder af uddannelsesområdet i den globale konsulentvirksomhed McKinsey
& Company, har gennemført en omfattende analyse af 20
udvalgte skolesystemer, hvor det er lykkedes at skabe markante forbedringer på kort tid. Den dokumenterer, at den
sikreste vej til succes er at gå målrettet efter at rekruttere
de bedste lærere. Hvis skoleledelsen dernæst sørger for, at
de hele tiden bliver bedre, og monitorerer elevernes indsats
løbende, kan man skabe skoler i verdensklasse. Det er ikke
nødvendigvis større budgetter og forkromede strukturelle
reformer, der skaber de bedste resultater, men derimod udvikling af undervisningen og undervisernes kompetencer.
1937 DEN TODELTE SKOLE
1975 RUNDKREDSSKOLEN
Den praktiske ”eksamensfri” mellemskole indføres. Efter 7.
klasse deles eleverne i en boglig og almen linje.
Enhedsskolen indføres og deling af eleverne efter 7. klasse
afskaffes. Fokus på medbestemmelse og selvstændig stillingtagen.
“Folkeskolens Formaal er at fremme og udvikle Børnenes
Anlæg og Evner, at styrke deres Karakter og give dem
nyttige Kundskaber.”
Mere undervisningstid
På Christiansborg og hos lærernes arbejdsgivere i Kommunernes Landsforening mener man, at undervisningstiden
er en afgørende forudsætning for at ændre udviklingen.
“Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse
og selvvirksomhed, at eleven kan øge sin lyst til at lære, udfolde
sin fantasi og opøve sin evne til selvstændig vurdering og
stillingtagen. Folkeskolen forbereder eleverne til medleven og
medbestemmelse i et demokratisk samfund.”
5. november 2012
Navigation 04
11
Danmark har stadig forholdsvis få obligatoriske timer for
eleverne i grundskolen, og især de små klasser ligger under
gennemsnittet i andre vestlige lande, viser den seneste udgave af OECD’s “Education at a Glance”.
Lærerne har også færre direkte undervisningstimer end
i andre vestlige lande. Samtidig har en række kommuner
som følge af besparelser og økonomisk smalhals fyret lærere. Og det har haft konsekvenser for undervisningen. Gennem de sidste fire år er der sket et fald i antallet af planlagte
undervisningstimer i folkeskolens normale klasser, viste
en opgørelse fra Undervisningsministeriet i sommer. Samlet set undervises eleverne mere end minimumstimetallet,
men flere kommuner har skåret timetallet længere ned, end
ministeriet anbefaler.
Det er led i en langsigtet tendens, som bekymrer Lars
Goldschmidt: “Det er bizart, at vi har reduceret den samlede undervisningstid på skolerne med 20-30 pct. siden 1950.
Vi har ingen grund til at antage, at det er et fremskridt. Jeg
mener, at eleverne bør opholde sig på skolen en hel arbejdsdag. Det er fornuftigt, at lærerne er mere på skolen, for det
vil sikkert bidrage til at løfte elevernes niveau. Samtidig må
vi blive dygtigere til at trække andre aktører ind som ressourcer på skolen,” siger han.
KL ser lærernes arbejdstidsregler som en hindring for
at øge undervisningstiden. Men mange kommuner har selv
gennemført store nedskæringer i lærerstaben og reduceret
timetallet i gentagne sparerunder. Kommunerne har også
forsøgt at realisere stordriftsfordele ved at sammenlægge
og nedlægge skoler. Antallet af folkeskoler er reduceret fra
1.681 i 2001 til 1.316 i dag.
Det er et åbent spørgsmål, om det er lærerne, de kommunale nedskæringer eller politisk vilje, der er den største
forhindring for at sikre eleverne mere undervisningstid.
Anders Balle fra skolelederne mener, at lærernes arbejdstidsaftale kan udfordres langt mere.
“De overordnede rammer er udmærkede i dag, og man
har lokalt frihed til at ændre skolen. Der er heller ikke meget i lærernes arbejdstidsaftale, der forhindrer, at man går i
gang allerede nu. Men kulturen skal ændres,” fastslår han.
Det er langtfra alle lærere, der er interesseret i at give
afkald på den personlige frihed og fleksibilitet til at tage lidt
tidligere hjem om eftermiddagen mod til gengæld at forbe-
rede sig, rette opgaver osv. i de sene aftentimer, når børnene
er lagt i seng.
Men Anders Balle efterlyser en form for tilstedeværelsesforpligtelse, så skolelederen kan gå ud fra, at de bliver
på skolen hele arbejdsdagen, medmindre andet er aftalt.
Samtidig ser han gerne, at man griber undervisningen mere
fleksibelt an, så den ikke følger “ettallets tyranni” med én
lærer i én klasse i én undervisningstime.
Den arbejdstidsaftale, som KL og Lærernes Centralorganisation indgik i 2008, giver formelt stor mulighed for, at
man lokalt kan lave fleksible aftaler for lærernes arbejdstid.
Men regeringen og KL har samtidig nedsat et udvalg til at
analysere lærernes arbejdstid, og Danmarks Lærerforening
føler sig her sat uden for døren.
Formanden for KL, Erik Nielsen, har offentligt kritiseret
lærernes arbejdstidsregler for at være “for bureaukratiske”
til at kunne udvikle en helhedsskole. Men det er ifølge Anders Bondo Christensen en myte. Som han ser det, giver aftalen fra 2008 rigelig med fleksibilitet i dagligdagen. Han er
åben over for, at lærerne fremover kan komme til at bruge
mere tid sammen med eleverne, og at lærere også er til stede
i lektiecaféerne.
Christine Antorini mener ikke, at politikerne kommer
uden om at justere i den nuværende lov, hvis der skal etableres en mere moderne helhedsskole:
“Meget kan laves inden for de nuværende rammer. Men
lige præcis det med helhedsskolen kræver en politisk ændring. Hvis du vil have flere timer, kræver det en ændring
af folkeskoleloven, og det gør det også, hvis skoledagen skal
gøres mere spændende, for det forudsætter øget fleksibilitet.
Det er svært at gennemføre i dag,” siger hun.
Foreløbig vælger Anders Bondo Christensen at forholde
sig afventende til politikernes udspil:
“Det er bestemt en god ide, at eleverne får mere undervisning, hvis det styrker kvaliteten. Men det er vigtigt, at
flere timer også giver en effekt. Man bør samtidig undersøge, om det er muligt at styrke elevernes læseevner på en
billigere og mere effektiv måde end ved at give flere timer,”
siger han.
Bondo stiller sig tvivlende over for, om det faktisk er
mere undervisningstid, der vil sikre, at eleverne udvikler
deres læsekompetencer, når de har knækket læsekoden. Og
1993 INTEGRATIONSSKOLEN
2006 KUNDSKABSSKOLEN
Undervisningsdifferentiering og lærerens pligt til at tage
udgangspunkt i den enkelte elev stadfæstes.
Øget fokus på faglighed gennem flere timer i grundfagene og
indførelse af fælles nationale mål for undervisningen.
“Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur
og bidrage til deres forståelse for andre kulturer […] Skolens
undervisning og hele dagligdag må derfor bygge på
åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”
12
“Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give
eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til
videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør
dem fortrolige med dansk kultur og historie […] og
fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.”
NYE MULIGHEDER
han advarer mod at gøre folkeskolen til en politisk kampplads. I stedet mener han, at man skal koncentrere indsatsen om nogle få og målrettede initiativer til at gøre skolen
bedre i praksis. Han henviser bl.a. til Canadas gode erfaringer med at løfte det faglige niveau og trække de svageste
grupper op – erfaringer, som også Christine Antorini har
hæftet sig ved.
Det økonomiske råderum
Umiddelbart ser den danske folkeskole ikke ud til at mangle økonomiske ressourcer. Det er stadig en af de dyreste i
den vestlige verden. Ifølge seneste version af OECD’s “Education at a Glance” brugte Danmark i 2009 3,4 pct. af bruttonationalproduktet på grundskolen. Danmark er det land,
der bruger tredjeflest penge på 1.-6. klasserne.
Siden 2001 er nettoudgifterne pr. elev steget fra 44.366
kr. til 58.184 kr. i 2012, men der er enorm spredning i skoleudgifterne mellem de enkelte kommuner. I København
er udgifterne således steget fra 61.000 kr. i 2001 til 84.128
i 2012.
Ser man på karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve, er der ingen direkte sammenhæng mellem høje
udgifter og høje karakterer.
Anders Bondo efterlyser derfor en grundig analyse af,
hvad vi bruger ressourcerne til i den danske skole. “Administrationen af de danske skoler er utrolig dyr,” siger han.
Det kan ifølge ham hænge sammen med, at Danmark
har en tredelt styring af skolen med Folketinget, kommunalbestyrelserne og skoleledelsen/skolebestyrelsen. Det
medfører alt for meget administration, når skolerne hele
tiden skal bruge kræfter på at sikre sig, at de overholder
love og bekendtgørelser fra staten, samtidig med at de stilles over for nye krav fra kommunalbestyrelserne. Skolen og
dens fagprofessionelle er klemt mellem to magtinstanser,
og noget tyder på, at administrationsudgifterne er væsentlig tungere i Danmark end i de fleste andre vestlige lande.
“Man skal altid have et forbehold overfor internationale
sammenligninger, men når man kigger på ‘Education at a
Glance’, så bruger vi kun 50 pct. af skolepengene på lærerlønningerne, men i OECD er gennemsnittet 62,5 pct. Det
er, fordi vi bruger for mange penge på administration,” siger Anders Bondo Christensen.
En løsningsmodel kunne være at skære et administrativt
og politisk led væk. Det er lærernes formand ikke afvisende
over for.
“Da Lars Løkke Rasmussen under valgkampen talte for,
at folkeskolerne skulle gøres til selvejende institutioner, var
jeg umiddelbart imod ideen. Min afvisning var lidt af en
automatreaktion. I dag er jeg ikke så stålsat mere. Hvis omkostningerne til administration er for høje i det danske skolesystem, er det ikke en hellig ko for mig. Jeg er åben over
for at gøre skolerne til selvejende institutioner,” siger han.
Formanden for de danske skoleledere, Anders Balle, er
dog ikke umiddelbart begejstret for ideen: “Vi kan ikke
have 1.300 skoler, der kører i alle mulige retninger. Den
danske folkeskole skal bevares, for den har en samfundsmæssig opgave og er grundlaget for demokratiet og fællesskabet,” siger han.
Ikke desto mindre har Danmarks Lærerforening indledt
en dialog med gymnasierne for at høre deres erfaringer med
selveje. Gymnasierne konkurrerer indbyrdes om at profilere sig og tiltrække nye elever, så de kan få taxameterpenge,
men er samtidig underlagt nogle centralt fastsatte mål og
styringsrammer, der skal sikre, at eleverne får en ordentlig
uddannelse.
Anders Bondo Christensen har indset, at business as
usual ikke længere er nok til at sikre lærerne gode arbejdsvilkår og udviklingsmuligheder. Derfor er han gået i gang
med at overveje nye måder at styre skolerne på, så skolerne
og lærerne ikke konstant risikerer at blive kastebold mellem
staten og kommunerne.
Fordelen ved selveje ville i hans øjne være, at skolerne
kunne få mere autonomi i dagligdagen. “Jeg kunne godt
forestille mig, at vi på skoleområdet laver en hybrid-model,
hvor skolerne bliver selvejende og får tilskud pr. elev, og at
der så kommer et kommunalt råd, som man kan konsultere
løbende,” siger han.
Bjarke Møller
bjm@mm.dk
Interview med Christine Antorini
2013 HELHEDSSKOLEN?
Børnene får en sammenhængende og afvekslende skoledag,
hvor der både er fokus på højere faglighed og plads til flere
praktiske fag og mere bevægelse/idræt.
“Folkeskolen skal løfte fagligheden og få flere med. Den skal
kombinere praksis og teori bedre, styrke anvendelsesorienteringen og styrke de motoriske kompetencer. Børn og lærere skal
være mere sammen i skoledagen, så børnene får mere
undervisning, herunder i dansk og matematik.”
5. november 2012
Navigation 04
13
Ministeren drømmer
om en helhedsskole
Står det til Christine Antorini, skal folkeskolen
omstilles til en helhedsskole med en mere
sammenhængende skoledag. Mandag Morgen har fået
undervisningsministeren til at løfte lidt af sløret for
den reform, hun fremlægger et udspil til inden jul.
B
ørne- og undervisningsminister Christine Antorini
(S) er i disse dage og uger ved at forberede en ny
folkeskolereform og er gået i gang med at sondere
mulighederne for et bredt forlig. Ifølge Antorini er der allerede kommet mange positive meldinger fra forligskredsen,
og hun håber, at det nok skal lykkes at få reformen på plads
på denne side af jul.
Men hvad er hendes overordnede visioner for fremtidens skole? Og hvad regner hun konkret med at få gennemført i reformen? Det har Mandag Morgen bedt hende
løfte sløret for.
“Vi har en god folkeskole, men den skal gøres endnu
bedre. Den er god for 80 pct. af eleverne, men for mange
hægtes af undervejs,” siger hun og henviser til nogle af de
grupper, der i dag ender som tabere i den danske folkeskole: Børn fra ikke-boglige hjem, tosprogede og stadig flere
drenge. “Det er en skandale, at det er mislykkedes at løfte
de svageste elever op, og det skal der rettes op på. Der har
været bred konsensus om, at der skal være lige adgang til
uddannelser, men sådan er det stadig ikke i velfærdslandet
Danmark.”
Hun ser Canada som lidt af et foregangsland, når det
handler om at løfte fagligheden og trække de svageste elever med op:
“Vi er meget optaget af de resultater, Canada har skabt.
På ganske få år har de løftet fagligheden markant på trods
af sociale skel. Deres opskrift har været at vælge ganske få
mål og skabe politisk konsensus om dem. Hvis børnene
tidligt bliver dygtige til at læse, skrive og regne, så er det
også den bedste garanti for, at de bliver dygtige til de andre
fag og kompetencer. Vi vil op igennem skoletiden måle på,
14
at de også løbende bliver dygtigere til det. Vi vil ikke opfinde flere måleredskaber, men vi vil opstille nogle få klare
mål, som der kan måles på. Hovedmålet er, at de bliver i
stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse.”
Christine Antorini mener, at der skal skabes en mere
sammenhængende skoledag, og at de danske folkeskoler
derfor bør omstilles til helhedsskoler:
“Uden at det er noget, vi politisk har besluttet, har vi
fået en kort boglig skoledag og så en fritidsdag. Der er undervisning om formiddagen og leg om eftermiddagen, men
det giver ikke mening. Børn vil gerne have sammenhæng
– med leg, læring og undervisning på kryds og tværs. Hvis
mange flere skal få lyst til at gennemføre en ungdomsuddannelse, må vi også gentænke måden, vi laver skole på.
Derfor er vi optaget af det, statsministeren sagde om helhedsskolen: At børnene får en sammenhængende dag. Børnene skal have flere timer, men det skal være på en mere
spændende måde, og de skal have faglige udfordringer, så
det også bliver en fagligt stærk folkeskole.”
Forandring kr æver samarbejde
- Hvad er det store nybrud for skolen, som du håber at skabe
i løbet af de kommende år?
“Jeg er meget optaget af helhedsskolen, da man her kan
kombinere praksis og teori langt bedre. Når vi siger ‘læse,
skrive og regne’, kræver det ikke, at man nagler eleverne til
skolebænken hele tiden på gammeldags vis. Man kan også
have udeskoler, hvor eleverne tager ud i naturen, og så kan
man koble dansk, matematik og natur/teknik på den oplevelse. Børnene skal lære de klassiske faglige discipliner,
men de skal også kunne røre, gøre, føle, eksperimentere og
NYE MULIGHEDER
lave produkter. Vi er optaget af at have en sammenhængende dag, så alle børns motivation stimuleres. Der skal mere
praktiske moduler og bevægelse ind i skoledagen. Jeg synes
f.eks., at det er spændende, at mere bevægelse og idræt faktisk kan være med til at stimulere indlæringen. Det er der
bedre muligheder for i helhedsskolen.”
- De sidste ti år har de borgerlige regeringer gennemført 28
ændringer af folkeskoleloven, og det har ikke ført til markante forbedringer af skolen. Hvad giver dig anledning til at
tro, at det bliver anderledes denne gang?
“Vi prøver at tage ved lære af det. Pilen peger nemlig også
på mig. Socialdemokraterne har været med i forligskredsen
ved samtlige lovændringer i de sidste ti år. Nogle gange er
man nødt til at lave lovændringer og bekendtgørelser, men
det er ikke den vigtigste måde at lave skoleudvikling. Jeg
er så optaget af Ny Nordisk Skole, fordi vi indgår et tæt
partnerskab med lærerne, eleverne, pædagogerne, lederne
og forældrene. Det, der virkelig batter, er, at folk ude på
skolerne tager et medejerskab. Vi kan ikke udvikle undervisningsmetoderne gennem lovændringer, for det kræver
også et samarbejde, hvor folk er med til at udvikle egen
praksis. Den måde, vi gjorde det på i nullerne, førte ikke
til mange forandringer. Tværtimod kom der udbredt lede
i skoleverdenen over, at vi nu igen kom og hev noget ned
over hovedet på dem. Det skabte et minusengagement. Vi
skal i stedet give et nyt rum for at lave skoleudvikling. Vi
skal til at tænke daginstitutioner, skole, SFO og foreninger
ind i løsningen, så folk samarbejder på tværs.”
- Hvad er vigtigst: folkeskolereformen eller Ny Nordisk Skole?
“De supplerer hinanden. Vi skal give folkeskolen et fagligt løft, og det skal vi forhandle med forligskredsen om.
Reformen skal give rammer til at ændre udviklingen i skolen, og det skal ske med nogle få, men klare mål. Alle børn
og unge skal blive så dygtige, som de kan. Vi skal mindske betydningen af den sociale baggrund. Og det skal ske
i et tæt samarbejde med de professionelle. Disse mål ligger
også i Ny Nordisk Skole. Vi skal sikre bedre rammer for, at
den dygtighed og det engagement, der findes på skolerne,
kan komme til udtryk. Al erfaring viser, at 28 lovforslag
ikke skaber nogen revolution. Hvis vi skal lave en uddannelsesrevolution, må det ske med dem, der er ude i marken.
Revolutioner fra oven er sjældent en succes.”
De rigtige rammer
- Hvad vil I lægge vægt på i jeres udspil til en reform?
“I vores udspil, “Et løft for folkeskolen”, er vi optaget
af at skabe en sammenhængende skoledag med fokus på
Bjarke Møller
dansk og matematik. Vi vil lave et kompetenceløft for lærere og ledere, og vi skal have lavet et kvalitetsnetværk fra
neden, så vi får en decentral kvalitetsudvikling mellem lærerne, mellem de enkelte teams, mellem de enkelte skoler
og mellem praksis og forskningsmiljøerne. Vi skal skabe
rammerne for det, og så er jeg stensikker på, at de rigtig
gerne vil gribe den bold.”
- Mange kommuner er begyndt at skære ned på skolen, fyre
lærere og nedlægge skoler for at spare penge og holde sig inden for regeringens budgetramme. Synes du ikke, at det er et
problem for at gennemføre visionerne?
“Pengene skal jo gå op. Men selv om budgettet er begrænset, kan man godt lave forandringsprojekter i skolerne. Vi politikere skal udstikke nogle overordnede retningslinjer, og så kan de bagefter løfte det lokalt og gå i gang med
at ændre skolerne.”
- Mange skoler har allerede søgt om lov til at eksperimentere
uden for folkeskolelovens rammer, men flere har fået deres
ansøgning afvist hos ministeriet. Hvad er din holdning til
skolernes eksperimenter og forslag til at forny skolen?
“Der er stor lyst til at eksperimentere. Vi har set tusinde blomster blomstre. Indtil nu går forsøgene i mange
forskellige retninger, men der har været en mangel på en
ordentlig evaluering af forsøgene. Vi er nødt til at få en
større professionalisme og lære af de erfaringer, der gøres
i de forskellige eksperimenter. Det vil vi nu have samlet
mere op på.”
- Danmark klarer sig stadig middelmådigt i de internationale PISA-målinger, hvor Kina, Korea, Singapore og Finland scorer topresultater og hører til den absolutte verdenselite. Hvordan kan Danmark tage ved lære af frontløberne?
“Vi skal naturligvis lade os inspirere af andre lande, men
det skal også passe til vores kultur og de undervisningstraditioner, vi har. Jeg er inspireret af de canadiske erfaringer
med at løfte de svageste elever og opstille få klare faglige
mål. Det er derimod svært at overføre den kinesiske skoleform til de nordiske lande. Vi har heldigvis meget mere
selvstændige og kritiske elever, end Kina har. Vi skal holde
fast i det gode, der findes i vores uddannelsestradition. Vi
har en udelt skole, og vi er gode til at kombinere faglige,
pædagogiske og sociale aspekter. Vi laver vellykket undervisningsdifferentiering, når vi gør det bedst, men samtidig
må vi opstille fælles krav. Der er også plads til projekter og
gruppeeksaminer. Der er stadig forskelle mellem skolerne
og de enkelte kommuner, men i folkeskolen har vi et fælles
afsæt, som vi skal bevare.”
bjm@mm.dk
5. november 2012
Navigation 04
15
Supersygehuse
bliver
udstillingsvindue for
dansk design
og teknologi
Danske arkitekter, ingeniører og rådgivere har sat sig tungt på sygehusbyggerier for tilsammen 45 milliarder kr. De kan skabe op til 60.000
arbejdspladser over ti år. Det giver Danmark mulighed for at blive en
global showcase for supermoderne og energivenlige sygehuse. Byggerierne
kan skabe nye globale sællerter inden for smart sundhedsteknologi.
Men lang byggeproces og svag videndeling kan dæmpe vækstpotentialet.
Nyt akutcenter på Regionshospitalet Viborg
16
Nyt Aalborg Universitetshospital
Den nye nordfløj på Rigshospitalet i København
Ny akutmodtagelse på Slagelse
Sygehus
NYE MULIGHEDER
Det ny hospital i Gødstrup skal dække et område på næsten 5.000 km2 og er dermed det akuthospital i Danmark,
der skal dække det største geografiske område.
D
anmark har en unik mulighed for at blive et attraktivt internationalt udstillingsvindue for
fremtidens supermoderne, højeffektive og energivenlige sygehuse fyldt med den nyeste avancerede højteknologi.
Byggeriet af de nye supersygehuse for 45 milliarder kr.
tegner til at blive en enestående manifestation af dansk
SUNDHED
sygehuse
byggeri
innovation
vækst
sygehusdesign og byggekunst, som kan skabe vækst, nye
job og øget milliardeksport på et eksploderende globalt
marked.
Danske arkitekter, rådgivere og ingeniører har stort set
ryddet hele bordet og sat sig tungt på sygehusbyggerierne
i bl.a. hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg og
Gødstrup.
17
Ideer til globale
blockbusters
Smarte elektroniske patientarmbånd, rengøringsvenlige hospitalssenge, overvågning
af patienter via smartphones og avancerede
sporingssystemer til hospitalssenge.
Det vrimler med gode ideer til, hvordan
Danmark kan udvikle innovative sundhedsløsninger. Sygehuse og private virksomheder
samarbejder om at udvikle nye produkter,
der kan øge kvaliteten af behandlingerne,
spare penge og blive storsællerter på et eksploderende globalt marked.
F
or at udnytte erhvervspotentialet i
de kommende sygehusbyggerier har
regeringen afsat 100 millioner kr. til
at støtte projekter, som sygehuse og private
virksomheder samarbejder om for at finde
nye smarte og innovative sundhedsløsninger. Puljen administreres af det såkaldte
Sygehuspartnerskab, som består af repræsentanter for Fornyelsesfonden, regionerne
og Sundhedsministeriet.
“Vi håber, at samarbejdet mellem hospitalerne og virksomhederne kan skabe
virksomheder med globale potentialer som
f.eks. Coloplast eller Linak,” siger Anders
Hoffmann, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen og formand for Sygehuspartnerskabets
styregruppe. Der er netop sat adresse på
35 af de 100 millioner kr. De går til syv lovende projekter inden for logistik og sporbarhed.
Selv om langt de fleste forbinder ho-
spitaler med sygeplejersker, læger, skadestuer og operationsstuer, koster de skjulte
funktioner i gange, på værksteder og i lagre
mere end 20 milliarder kr. om året. Det er
op mod 30 pct. af de 73 milliarder kr., som
regionerne årligt bruger på hospitalerne.
Løsninger, der kan gøre støttefunktionerne
mere effektive og intelligente og kan udløse
enorme økonomiske gevinster.
Et af de projekter, der har fået støtte,
er samarbejdet mellem Herlev Hospital og
den lille danske vækstvirksomhed Munin
Spot Technologies om at udvikle ny teknologi, der kan spore hospitalets i alt 120 specialsenge til patienter med liggesår. Lykkes
det, kan det nedbringe behovet fra 120 til
60 specialsenge og frigøre mange værdifulde arbejdstimer blandt portørerne. I kroner og øre er der tale om en besparelse på
2 millioner kr. Umiddelbart en lille besparelse. Men perspektiverne er langt større,
da sygehuse over hele verden står med det
samme problem.
“Vores mål er at skabe et nyt produkt,
der kan sælges over hele verden. Vi er helt
sikre på, at hospitalerne kan spare mange
penge i indkøb, når de helt præcis ved, hvor
deres udstyr befinder sig,” siger Rasmus
Nørgaard Andersen, direktør for Munin
Spot Technologies.
I takt med det stigende antal ældre – og
dermed flere kronikere – er stort set alle
verdens landes sundhedsudgifter kommet
Førende arkitektfirmaer som Aarhus Arkitekterne,
Henning Larsen, C.F. Møller, Creo og Friis & Moltke har
banket deres udenlandske konkurrenter af banen, og kun
enkelte steder er det lykkedes udenlandske firmaer at være
en del af vinderkonsortiener, f.eks. byggeriet af Bispebjerg
Hospital i København.
Det viser Mandag Morgens analyse af danmarkshistoriens største byggeprojekt siden kirkebyggeriet i 1100-tallet. Se figur 1 side 20.
Sundhedsminister Astrid Krag mener, at sygehusbyggerierne rummer et stort potentiale for Danmark.
“Vi kan bruge de nye sygehuse til at vise omverdenen, at
danske firmaer kan opføre et moderne, effektivt og grønt
sundhedsvæsen. Men jeg er nu først og fremmest optaget
18
under alvorligt pres. Derfor er der en enorm
global efterspørgsel efter smarte sundhedsog sygehusløsninger, der kan holde de galopperende sundhedsudgifter i ro.
Her kan de nye sygehusbyggerier og udviklingen af smarte innovative sundhedsløsninger styrke Danmarks position på det
globale marked.
Allerede i dag er hjælpemidler og medicoteknisk udstyr et af de hurtigst voksende
eksportområder for Danmark. Siden 2000
er den danske eksport fordoblet, og fremgangen har især været stor på de nye fjerne
vækstmarkeder som BRIK-landene samt i
USA, viser en analyse fra DI.
NOVO, Coloplast, Radiometer, GN Store Nord og William Demant er eksempler
på, hvordan Danmark med stor succes har
haft held til at omsætte viden og ideer fra
sundhedsvæsenet til stærke erhvervsvirksomheder.
Regionerne har hver især sat en række
initiativer i gang i forsøg på at realisere det
erhvervsmæssige potentiale – f.eks. Ideklinikken i Nordjylland, MedTech Innovation i Midtjylland, Welfare Tech Region
og Center for Brugerfokuseret Innovation
i Syddanmark samt Medico Innovation
Center og Center for Sundhedsinnovation
i Hovedstaden.
Kun fremtiden vil vise, om satsningen
kan skabe nye stærke danske virksomheder inden for sundhedsindustrien.
af, at sygehusinvesteringerne giver de bedst mulige rammer for den fremtidige behandling af patienterne,” siger
Astrid Krag.
For nylig blev holdet bag det nye sygehusbyggeri på
Rigshospitalet – 3XN og Aarhus Arkitekterne – hædret
med den fornemme pris som verdens bedste hospitalsprojekt i kategorien “kommende hospitaler” på den store
World Architecture Festival i Singapore. Prisen vidner om
det enorme potentiale, som danske arkitekter og ingeniører i disse år er ved at opbygge inden for sygehusbyggeri.
Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), forudser da også, at danske firmaer nu kan opbygge stor ekspertise og knowhow på et kæmpemæssigt globalt marked.
“Det er en ekstremt glædelig udvikling. Vi kunne have
NYE MULIGHEDER
Sygehusbyggerier skaber over 60.000
nye arbejds- og praktikpladser
Byggeriet af de nye sygehuse kommer ikke kun patienterne
til gavn. Det vil også skabe et boom af nye arbejdspladser
og hjælpe tusindvis af unge med at få en praktikplads.
Danske Regioner anslår, at byggeriet af de nye supersygehuse og andre regionale byggeprojekter i snit vil udløse
6.000 nye job om året i en periode på 10 år – svarende til
60.000 fuldtidsstillinger. Den største beskæftigelseseffekt
vil ligge i perioden 2014-2018, hvor der ifølge de nuværende
planer vil være mest tryk på de mange byggerier.
Det store jobboom vil især kunne mærkes i byggebranchen.
Den vil ifølge regionernes prognose tegne sig for ca. 3.400
nye fuldtidsstillinger årligt, mens de resterende 2.600 job
bliver skabt i rådgiverbranchen, hos industri- og byggematerialeproducenter, byggevareforhandlere samt i transportog servicesektoren.
frygtet det modsatte – at udenlandske firmaer havde sat
sig så tungt på opgaverne. Men det har ikke været tilfældet. De danske arkitekter og ingeniører har virkelig gjort
det flot. Der har været rigtig mange gode, spændende og
gennemtænkte forslag,” siger Bent Hansen.
Styrker og svagheder
Sygehusbyggerierne handler ikke kun om mursten, arkitektur og design. Det handler i lige så høj grad om innovative sundhedsløsninger som avancerede sygehussenge,
telemedicin, robotteknologi, smarte it-systemer og præfabrikerede operationsstuer og sygehusbadeværelser.
Mandag Morgens analyse viser, at også på dette område
vrimler det med gode ideer, som yderligere kan styrke den
danske sundhedsindustris allerede stærke position på det
globale marked og erobre nye andele på de fjerne vækstmarkeder som Kina og USA.
Syv lovende samarbejdsprojekter mellem sygehuse og
private virksomheder om bl.a. smarte sporingssystemer til
hospitalssenge, elektroniske patientarmbånd og overvågning via smartphones har som de første netop fået del i
en ny statslig pulje på 100 millioner kr. Og regionerne har
sat en række initiativer i gang for at fremme innovative
sundhedsløsninger.
Byggeriet vil også hjælpe regeringen til at indfri planerne om at skaffe tusindvis af nye arbejds- og praktikpladser
de kommende år. Regionerne anslår, at de mange sygehusbyggerier over en 10-årig periode vil skabe 60.000 nye job
og flere tusinde praktikpladser, så flere unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Se også tekstboks ovenfor.
Men der er også flere alvorlige faldgruber, der i sidste
Sygehusbyggerierne vil også hjælpe regeringen til at indfri
planerne om at skaffe tusindvis af nye praktikpladser de
kommende år. Det vil komme de mange unge til gavn, som
i dag strander efter endt grundforløb på erhvervsskolerne.
Regionerne bruger de såkaldte sociale klausuler til at stille
krav til entreprenører og rådgivere om specifikke praktikog uddannelsesforhold. Region Syddanmark regner f.eks.
med at skaffe 600 praktikpladser til deres sygehusbyggerier
i Odense, Kolding og Aabenraa. Heraf vil alene byggeriet af
det nye supersygehus i Odense udløse 441 praktikpladser.
Region Hovedstaden forventer, at deres sygehusbyggerier i
bl.a. Hillerød, Hvidovre, Herlev og på Rigshospitalet ligeledes vil skabe 600 nye praktikpladser. Region Midtjylland
regner med, at sygehusbyggerierne i bl.a. Gødstrup, Viborg
og Skejby ved Århus vil resultere i 800 praktikpladser.
ende kan blokere for, at det store økonomiske og faglige
potentiale bliver forløst.
Den meget langsommelige byggeproces er en af de største bremseklodser. Hvor man for 80 år siden kunne bygge
Empire State Building på kun 410 dage midt i New York,
tager det nu 10 år at bygge et sygehus på en bar mark i
Jylland.
Det kan betyde, at sygehusene allerede er forældede,
når de står færdige. Udviklingen af nye behandlingsformer går lynhurtigt, og selv de klogeste læger, forskere og
sygehuseksperter kan ikke se 10 år ud i fremtiden.
En anden alvorlig risiko er det enorme bureaukrati og
den detaljerede kontrol med de enkelte sygehusbyggerier,
som er sat i værk i forsøg på at undgå nye offentlige byggeskandaler og voldsomme budgetoverskridelser. Alle 16
byggerier bliver holdt under tæt observation af Rigsrevisionen og flere andre forskellige kontrolinstanser. De skal
hvert kvartal til en slags eksamen i form af en revisionspåtegnet redegørelse for økonomien, mulige risici og byggeriets fremdrift. Se tekstboks på side 22.
En tredje risiko er manglende videndeling. Når alle fem
regioner skal i gang med at bygge samtidig, er der stor fare
for, at dyrekøbte erfaringer ikke bliver samlet op og integreret i andre byggeprojekter. Og derfor risikerer de enkelte byggerier at bruge kræfter og ressourcer på at opfinde
hver deres dybe tallerken.
Der er taget flere initiativer for at styrke videndelingen,
men spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt. Sundhedsminister Astrid Krag er parat til at gribe ind, hvis ikke regionerne deler deres erfaringer.
“Det er afgørende, at der på tværs af byggerierne bliver
5. november 2012
Navigation 04
19
Region
Nordjylland
Vinderne i
de danske
sygehusbyggerier
Region
Midtjylland
1
4
3
Region
Hovedstaden
2
13
Kortlægning af bygherrerådgivere og totalrådgivere ved de
16 sygehusbyggerier omfattet af kvalitetsfonden
6
5
Region Syddanmark
7
Region
Nordjylland
1 Nyt universitets-
sygehus i Aalborg
Barmarksbyggeri
Bygherrerådgiver
Ingen gennemgående bygherrerådgiver, men forskellige konsulenter står for opgaver som
Rambøll (businesscase), Cowi
(trafikanalyser og plangrundlag) og C.F. Møller (grovallokering og dimensionering).
Totalrådgiver
Konsortiet Indigo ved Århus
Arkitekterne, Creo Arkitekter, Schmidt Hammer Lassen
Architects, NNE Pharmaplan,
Royal Haskoning, Oluf Jørgensen og Brix og Kamp.
Underrådgiver
Norconsult, Implement Consulting Group, Arkitekterne Bjørk
& Maigaard og Kirstine Jensens
Tegnestue.
FIGUR 1
2 Det Nye Universi-
20
3 Det Nye hospital
8
Region
Sjælland
4 Regionshospitalet
tetshospital i Aarhus
i Vest, Gødstrup
i Viborg
Bygherrerådgiver
Niras
Bygherrerådgiver
Niras
Totalrådgiver
Rådgivergruppen DNU, der er
et konsortium bestående af:
C.F. Møller, Cubo Arkitekterne,
Schønherr Landskab, Nosyko,
Lohfert & Lohfert, Søren Jensen
Rådgivende Ingeniørfirma,
Rambøll og Alectia.
Totalrådgiver
Konsortiet CuraVita ved
Arkitema, NSW, Hospitalitet,
Grontmij, Aart Arkitekter, Ove
Arup & Partners International
og Moe & Brødsgaard.
Bygherrerådgiver
Arkitema og Moe & Brødsgaard. Health Consult er medvirkende rådgiver.
Nybyggeri og ombygning
Barmarksbyggeri
Udbygning
Totalrådgiver
Konsortium bestående af Sweco
Architects, Aart Arkitekter,
Midtconsult og WSP UK
Limited.
Region Syddanmark
5 Nyt Universitetshospital i Odense
6 Sygehus Lillebælt,
Kolding
7 Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
Bygherrerådgiver
C.F. Møller og Niras. Holst
Advokater er underrådgiver.
Bygherrerådgiver
Intern bygherrerådgivning fra
regionens bygningsafdeling.
Bygherrerådgiver
Intern bygherrerådgivning fra
regionens bygningsafdeling.
Totalrådgiver
Konsortiet Medic OUH ved:
KHR Arkitekter, White Arkitekter, Dall & Lindhardtsen,
WSP Sverige, EKJ Rådgivende
Ingeniører og Oluf Jørgensen
Totalrådgiver
Niras. Creo, Schmidt Hammer Lassen, Balslev og GBL er
underrådgivere.
Totalrådgivere 1. fase (som bl.a.
omfatter ny fælles akutmodtagelse, nyt familiehus, ny sterilcentral, nyt modtagekøkken og
ny varemodtagelse)
Creo Arkitekter og Aarhus Arkitekterne. Alectia, Søren Jensen,
Balslev og Oluf Jørgensen er
underrådgivere.
Barmarkbyggeri
Udbygning og modernisering
Udbygning
Rådgivere for 2. fase udpeges
senere.
Danske arkitekter og rådgivere har sat sig tungt på de kommende sygehusbyggerier.
Kilde — Mandag Morgen.
9
10
Region Midtjylland
Underrådgivere
Schønherr, Via Trafik, Lohfert &
Lohfert, Søren Jensen Rådgivende Ingeniører og Balslev
Rådgivende Ingeniører.
MM
14 15
12 11
16
NYE MULIGHEDER
Region Sjælland
2
3
4
5
7
8
9
11
12
13
14
15
8 Køge Sygehus
Nybygning og ombygning
Generalplanlægger
CuraVita
Sundhedsplanlægger
Health Consult
Udbudsrådgiver
Munksgaard plus Andersen
Bygherrerådgivning
Bygherrerådgiver
Bascon
Totalrådgiver
Ej bestemt
9 Psykiatrisk
sygehus i Slagelse
Barmarksbyggeri
Bygherrerådgiver
Kuben Management
Byggeleder
Rambøll Danmark A/S
Totalrådgiver
Karlsson Arkitekter og Vilhelm
Lauritzen Arkitekter.
Underrådgivere
Signal Arkitekter, Schönherr
Landskab, Merete Nordentoft,
Moe & Brødsgaard, NNE Pharmaplan og Cenergia Energy
Consultants
10 Slagelse Sygehus
Akutmodtagelse
Bygherrerådgiver
Cowi
Totalrådgiver
Rambøll, Friis & Moltke,
Henning Larsen Architects,
Brunsgaard & Laursen, SLA
landskabsarkitekter og NNE
Pharmaplan.
Region Hovedstaden
11 Rigshospitalet
12 Hvidovre Hospital
13 Hillerød Hospital
Barmarksbyggeri
Bygherrerådgiver
Niras. Mangor & Nagel og
Sintef er underrådgivere.
Bygherrerådgiver
Cowi A/S med Brunsgaard +
Laursen Arkitektfirma som
underrådgivere.
Bygherrerådgiver
Cowi og Aarhus Arkitekterne
Totalrådgiver
Aarhus Arkitekterne, 3XN,
Grontmij, Nickl & Partner og
Kristine Jensens Tegnestue.
14 Herlev Hospital
Bygherrerådgiver
Niras. Aarhus Arkitekterne er
underrådgivere.
Totalrådgiver
Henning Larsen Architects,
Friis & Moltke, NNE Pharmaplan, Orbicon Leif Hansen
og Norconsult.
Underrådgivere
Brunsgaard + Laursen Arkitekter, SLA, Erik Steffensen, Søren
Jensen Rådgivende Ingeniørfirma og Via Trafik.
Totalrådgiver
Ej bestemt. Projektkonkurrence
udskrives snart.
15 Bispebjerg Hospital
Bygherrerådgiver
Kuben Management (rådgiver
for helhedsplanen) og Gehl
Architects og Terroir (arkitekter
for konkurrenceprogrammet).
Funktionsplanlægger
Lohfert & Lohfert
Totalrådgiver
Ej bestemt (projektkonkurrence
udskrives 1. kvartal 2013).
16 Psykiatrisk Center
Sct. Hans
Psykiatri, udbygning
Bygherrerådgiver
Niras
Totalrådgiver
Ej bestemt
Totalrådgiver
BDP
Underrådgivere
Arkitektfirmaet TKT og Rambøll Danmark.
5. november 2012
Navigation 04
21
Big brother is watching
Danmarkshistoriens største byggeri er
også historien om et af de mest overvågede
og gennemkontrollerede byggeprojekter
nogensinde.
A
lle 16 sygehusbyggerier bliver holdt
under tæt observation af mindst
seks forskellige kontrolinstanser i
forsøg på at undgå nye byggeskandaler og
budgetoverskridelser, sådan som man har
set med en perlerække af offentlige byggeprojekter – fra Storebælts- og Øresundsforbindelserne over Metroen i København til
DR Byen i Ørestaden.
Hvert enkelt byggeprojekt skal hvert
kvartal til en slags eksamen i form af en revisionspåtegnet redegørelse, så staten kan
holde snor i bl.a. økonomien, mulige risici
og byggeriets fremdrift.
Højst usædvanligt besluttede Rigsrevisionen allerede for to år siden – på eget
initiativ – at følge byggerierne meget tæt i
hele processen, da man havde en frygt for,
at økonomien kunne løbe løbsk, og at det
ville blive svært at styre de omfattende byggerier. Og det var måske en meget fornuftig
beslutning.
Den fandt i hvert fald grund til at kritisere både regionerne, for at føre en for slap
risikostyring, og Sundhedsministeriet, for
at love regionerne tilskud uden at sikre sig,
at der var afsat midler til it og apparatur.
Specielt byggeriet af Det Nye Universitetshospital ved Århus blev udsat for en
sønderlemmende kritik. Rigsrevisionen
var bekymret for, at byggeriet ikke kunne
gennemføres for de penge, som Region
Midtjylland havde fået tilsagn om.
Regionen søgte oprindeligt statens ekspertpanel om 9,8 milliarder kr. til det, der
efter planen skulle blive et af Nordeuropas
mest moderne sygehuse, men fik “kun” 6,4
milliarder.
Derfor var regionen tvunget til at
skrælle byggeriet kraftigt ned, og det er
bl.a. gået ud over den planlagte forsyningsby med vaskeri, køkken og apotek samt
parkeringshuse og sygehusadministration.
Siden Rigsrevisionens kritiske beretning fra december sidste år har regionerne
og ministeriet strammet op på procedurerne. Men risikoen for en byggeskandale
lurer fortsat i horisonten. Som revisorerne
skriver i deres bemærkninger fra juni i år:
“Statsrevisorerne finder det problematisk, at der ikke er tilstrækkelig klarhed
over forudsætningerne for regionernes
egenfinansiering ud over den tildelte tilsagnsramme. Dette indebærer risiko for,
at pris, kvalitet og betingelser for sygehusbyggerierne ikke bliver som forudsat.”
Rigsrevisionen er kun ét af de seks kon-
samarbejdet og delt viden. På den måde kan vi bl.a. gennem stordriftsfordele og standardisering få mest muligt
ud af vores investeringer. Jeg er derfor optaget af, at regionerne deler erfaringer, i takt med at byggeriet skrider frem.
Og vi vil selvfølgelig fra Sundhedsministeriets side følge
op på arbejdet og vurdere, om regionerne er gode nok til at
udveksle erfaringer og viden,” siger ministeren.
Rent bord
Over hele verden eksploderer efterspørgslen efter moderne, effektive og klimavenlige sygehuse i takt med borgernes stigende forventninger til sundhedsvæsnet og den
voksende andel ældre. Alene et land som Kina med 1,3
milliarder indbyggere planlægger at bygge 5.000 nye hospitaler over de næste 30 år.
Derfor er håbet, at de 16 sygehusbyggerier kan give
Danmark en international styrkeposition, på samme måde
som vindmøllesatsningen bragte selskaber som Vestas op i
den absolutte verdenselite.
22
trolled, som holder byggerierne under observation.
Regionerne har deres egne administrationer til at holde snor i byggeprojekterne.
Derudover har de ansat bygherrerådgivere
til hvert enkelt af de 16 projekter og udpeget totalrådgivere i form af konsortier, der
skal tegne og opføre de enkelte byggerier
uden at overskride budgettet. De har også
oprettet et såkaldt tredje øje til at holde styr
på økonomien. F.eks. overvåger revisionsfirmaet KPMG økonomien bag Det Nye
Universitetshospital i Aarhus. Og dertil
kommer så de kvartalsvise revisorerklæringer til ministeriet.
På statens side er der også forskellige
kontrolled. Det ene af dem er som nævnt
Rigsrevisionen. Finansministeriet holder
også per definition et vågent øje med byggerierne, da de mange milliarder kommer
fra deres pengekasse. Og Sundhedsministeriet har oprettet en controllerenhed, der
har ansvaret for udbetaling af de mange
penge, og som skal føre tilsyn med regionernes brug af milliarderne.
“Jeg synes, at nidkærheden er for stor,”
siger regionernes formand, Bent Hansen.
“Men det lever vi med og indretter os under. Jeg er jo pragmatiker af guds nåde, og
for mig handler det om at få byggerierne til
at fungere og få lagt noget beton.”
Mandag Morgens kortlægning af de 16 byggerier tyder
på, at håbet kan blive indfriet.
Ligesom de to store spanske fodboldklubber Barcelona
og Real Madrid mindst to gange pr. sæson tørner sammen
i El Clasico, har de samme førende arkitektvirksomheder,
rådgivere og ingeniører i Danmark duelleret talrige gange
i forbindelse med udbuddene af de 16 sygehusbyggerier.
Et eksempel er Aarhus Arkitekterne. De er ikke bare en
del af holdet bag “verdens bedste kommende hospitalsbyggeri” – den prisvindende Nordfløj på Rigshospitalet med
over 300 nye ensengs-stuer, nye tidssvarende operationsstuer, et intensivafsnit, ambulatorier og billeddiagnostik.
De står også bag nybyggeriet på Aabenraa Sygehus og det
nye supersygehus i Aalborg til over 4 milliarder kr., og de
er bygherrerådgiver på udbygningen af Herlev Hospital og
det nye hospital i Hillerød. Desuden har firmaet lagt billet
ind på nybyggeriet på Køge Sygehus og Sct. Hans Hospital
i Roskilde.
Vinder de begge disse opgaver, er Aarhus Arkitekterne
NYE MULIGHEDER
Grønne sygehuse
De nye supersygehuse kan også blive et internationalt udstillingsvindue for
klimavenlige og energibesparende sygehuse.
Regeringen har gjort det noget lettere for regionerne at bygge klimavenlige sygehuse ved at afsætte en ekstra milliard
kr., som regionerne kan låne til at reducere byggeriernes
basisenergiforbrug med helt op til 50 pct. Betingelsen er, at
de nye sygehuse lever op til de skrappeste energikrav, den
såkaldte bygningsklasse 2020.
De konkrete betingelser for at få del i den ekstra milliard er
ikke helt afklaret mellem regeringen og regionerne. Derfor
er der heller ikke sat adresse på de byggerier, som får del i de
ekstra penge endnu.
Sygehusene står i dag for ca. 90 pct. af regionernes energiforbrug. Derfor kan investeringer og udvikling af energieffektive løsninger om el, opvarmning, køling og ventilation
have store erhvervsmæssige potentialer.
I Region Hovedstaden forsøger man at skabe grønnere og
mere energivenlige byggerier gennem den såkaldte OPI-
involveret i sygehusbyggeri for omkring 18 milliarder kr.
Partner og adm. direktør i Aarhus Arkitekterne, Tommy Falch Olesen, ser store perspektiver for de danske firmaer.
“Vi får en unik ekspertise og vidensopbygning, som vi
gerne skal kunne eksportere til andre lande, så vi ikke går
i stå. Det er fantastisk at være part af denne vidensopbygning, og det danske sygehusvæsen bliver nu opdateret med
det sidste nye efter i mange år kun at have handlet om at
bygge om og bygge om,” siger Tommy Falch Olesen.
Arkitektfirmaet C.F. Møller skal være med til at bygge
det Nye Universitetshospital i Aarhus til over 6 milliarder
kr., er bygherrerådgiver på Nyt Odense Universitetshospital, ligeledes til over 6 milliarder kr., samt udbygningen af
Aabenraa Sygehus. Dertil kommer, at C.F. Møller er prækvalificeret til at stå bag det store byggeri på Køge Sygehus
til over 4 milliarder kr. Til gengæld tabte C.F. Møller på
målstregen til konsortiet Sweco i finalen om at få lov at
bygge det nye akutcenter på Regionshospitalet i Viborg.
Nye spillere på banen
Europas tredjestørste rådgivende ingeniørvirksomhed,
Grontmij, er involveret i sygehusbyggerierne på Rigshospitalet og i Gødstrup. Derudover har firmaet lagt billet
ind som underrådgiver på Sct. Hans Hospital i Roskilde.
Rådgivervirksomheden Niras har opnået en dominerende rolle i de kommende sygehusbyggerier. Selskabet
har vundet opgaverne som bygherrerådgiver for de to sto-
model for offentlig-privat innovation.
Herlev Hospital er f.eks. med i et OPI-samarbejde med
Grundfos om at udvikle et rensningsanlæg til det nye hospital i forsøg på at løse problemet med udledning af spildevand med medicinrester. Et andet OPI-projekt, der er i
den indledende fase, er intelligente facadeelementer, som
indtænker fremtidens energiløsninger og teknologi.
Koncernprojektdirektør Kasper Jacoby fra Region Hovedstaden ser OPI som en oplagt mulighed for at skabe vækst i
virksomhederne.
“De får mulighed for at udvikle nye, innovative koncepter i
tæt samspil med hospitalerne. Kombinationen af virksomhedernes idekraft og den viden, hospitalerne har om nuværende produkter og arbejdsgange, skaber en unik mulighed
for innovative opfindelser, der giver endnu højere kvalitet i
byggerierne og i patientbehandlingen,” siger Kasper Jacoby.
re prestigebyggerier i Århus og Odense samt byggerierne
på Rigshospitalet, Herlev, Gødstrup og Psykiatrisk Center
Sct. Hans. Dertil kommer, at Niras er totalrådgiver på den
kommende 32.000 m2 store udbygning af Kolding Sygehus. Dermed har selskabet fingrene nede i sygehusbyggerier for omkring 23 milliarder kr.
Markedschef Helle Susanne Olsen fra Niras forudser
store muligheder for de danske firmaer.
“Vi har jo set, hvordan der er blevet opbygget nogle rigtig stærke norske hospitalsrådgivere efter den norske sygehusreform i 2002. Nu sker der en tilsvarende kompetenceopbygning i Danmark. Der bliver rigtig mange stærke
danske arkitekter, ingeniører og rådgivere de næste mange
år. Hvis vi forvalter dette potentiale godt, kan det have
stort internationalt perspektiv,” siger Helle Susanne Olsen.
Niras har allerede draget fordel af sin store ekspertise. Virksomheden vandt i december sidste år en af de
fem rammeaftaler som bygherrerådgiver for den svenske
virksomhed Locum. Locum forvalter bl.a. de 2,1 millioner kvadratmeter hospitalsbyggeri i Stockholms-området,
hvor der over de næste fem år skal investeres 40 milliarder
kr. i nye hospitaler. Niras har også ydet rådgivning til bl.a.
Karolinska Sygehuset.
Det danske rådgivningsfirma har også fået følere fra
Australien og har for øjeblikket to rådgivere i Bhutan, hvor
de skal hjælpe det lille kongedømme i Himalaya-bjergene
med strukturen og styringen af dets hospitalsvæsen.
Projektgruppen bag det nye supersygehus i Hillerød til
5. november 2012
Navigation 04
23
4 milliarder kr. er gået en alternativ vej i forsøg på at få
helt nye spillere på banen. De har fået de tre anerkendte
firmaer – BIG, Lundgaard & Tranberg og Herzog & De
Meuron – til at deltage i konkurrencen om at tegne Nyt
Hospital Nordsjælland. Ingen af de tre firmaer har deltaget i de øvrige sygehusbyggerier. Navnene på alle de konsortier, der forsøger at vinde projektkonkurrencen, bliver
afsløret i begyndelsen af denne måned.
Hjemmebanesejr til danske
virksomheder
Med enkelte undtagelser som Medicinerhuset i Aalborg
er der stort set ikke gennemført større sygehusbyggerier i
Danmark de sidste 40 år. Men der er lavet mindre ombygninger, og flere er på vej. Ud over de 16 store sygehusbyggerier, der har fået del i puljen på de 45 milliarder kr., har
regionerne planer om 21 supplerende regionale byggeprojekter frem mod 2020.
Når de danske firmaer har formået at sætte sig så tungt
på de nye sygehusbyggerier, kan det hænge sammen med,
at de har etableret nogle rigtig stærke og fasttømrede konsortier, der kender hinandens kompetencer.
Danske arkitekter, ingeniører og rådgivere har også været involveret i byggeriet af store og højteknologiske sygehuse som de norske Skt. Olav i Trondheim, Ahus og Universitetshospitalet i Oslo, Karolinska i Sverige samt mange
andre sygehuse i andre lande.
Mandag Morgens kortlægning viser, at mange af spillerne i de enkelte konsortier er gengangere fra udbud til
udbud. Derfor kan udenlandske firmaer have svært ved at
finde danske partnere, som er stærke nok til at løfte opgaverne og ikke er optaget i forvejen.
En anden årsag kan være sproget. Ganske vist skal de
enkelte sygehusbyggerier i EU-udbud, og dermed har store
internationale konsortier haft mulighed for at byde ind på
opgaven på linje med danske konsortier. Men udbuddene
stiller ofte krav om, at dansk skal være arbejdssproget. Og
det afholder formentlig mange fra at byde ind på opgaven,
da det forudsætter stærke danske partnere i konsortiet.
En tredje årsag kan være lovgivningen. De danske
firmaer har en kæmpefordel, i kraft af at de kender Danmarks lovgivning, regelsæt, kultur, arbejds- og udbudsforhold. Det kan også have afskrækket mange udenlandske
firmaer fra at kaste sig over de danske byggeprojekter. Som
regionernes formand, Bent Hansen, udtrykker det:
“Der er kommet knap så mange udenlandske firmaer,
som jeg havde forventet. Det kan skyldes sproget. Vi hol24
der fast i, at vi har en byggeplads, hvor arbejdssproget er
dansk. Vi har også ekstremt stort fokus på arbejdsmiljø
og på overenskomstmæssige arbejdsforhold. Vi har et gennemreguleret arbejds- og byggemarked, som man ikke er
vant til i udlandet. Så selv om opgavernes volumen er stort,
har det formentlig afholdt mange udenlandske firmaer fra
at søge.”
Også den store grad af brugerinddragelse i udformningen af de nye sygehusbyggerier kan være en fordel for de
danske firmaer, mener Aarhus Arkitekternes adm. direktør, Tommy Falch Olesen.
“Sygehusbyggerierne er baseret på meget stor brugerinddragelse, hvor læger, sygeplejersker og andre faggrupper bliver involveret i udformningen af deres fremtidige
arbejdsplads. Der er utrolig svært for udenlandske aktører
at forstå den måde, vi gør det på herhjemme, og det er sværere for dem at have en dialog med de danske brugere,”
siger han.
For ældet fra fødslen
Selv om danske firmaer har sat sig tungt på sygehusbyggerierne, er det langtfra ensbetydende med, at porten til
det globale marked står pivåben. En række risici lurer i
horisonten.
Den langsommelige byggeproces er en af de væsentligste bremseklodser for, at danske arkitekter og ingeniørfirmaer vinder nye opgaver på det globale marked.
Selv om det efterhånden er fem år siden, at daværende
statsminister Anders Fogh Rasmussen første gang lancerede
planen om en særlig milliardfond til at bygge nye sygehuse
og udbygge eksisterende, er der kun udbetalt knap 1 ud af de
45 milliarder kr. De er gået til Det Nye Universitetshospital i
Aarhus samt Regionshospitalet i Viborg. Se figur 2.
Mange af byggerierne er planlagt til at tage 10 år. Det
er en evighed i forhold til den eksplosive udvikling i nye
behandlingsformer og avancerede højteknologiske løsninger. Hvor ballonudvidelser i dag er det store slagnummer
inden for hjertekirurgi, kan det om 10 år være en håbløst
forældet behandlingsform. Måske bygger fremtidens behandling på stamceller og stiller helt andre krav til både
operationsstuer, ambulatorier og laboratorier.
Ganske vist er alle regioner opmærksomme på, at verden ser meget anderledes ud om 10 år. De kalkulerer f.eks.
med, at flere patienter – især kronikere – bliver behandlet
derhjemme eller ambulant. Mange kommer til at bo på patienthospitaler for ikke at optage dyre hospitalssenge. Folk
skal også være indlagt i kortere tid end i dag.
NYE MULIGHEDER
DANMARKSHISTORIENS STØRSTE BYGGERI
Oversigt over kvalitetsfondsprojekternes tilsagnsrammer og tidsmæssige udstrækning (2013-priser), mia. kr.
Maksimal ramme,
inkl. låneramme til
energiinvesteringer
Region Nordjylland
Aalborg Sygehus
4,5
4,5
Region Midtjylland
Det Nye Universitetshospital i Aarhus
Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup
Regionshospitalet Viborg
11,6
6,9
3,4
1,3
Region Syddanmark
Kolding Sygehus
Nyt Universitetshospital i Odense
Aabenraa Sygehus
9,2
1,0
6,9
1,4
Region Sjælland
Køge Sygehus
Psykiatri i Slagelse
Slagelse Sygehus
5,8
4,4
1,1
0,3
Region Hovedstaden
Bispebjerg Hospital
Herlev Hospital
Hillerød Hospital
Hvidovre Hospital
Rigshospitalet
Sct. Hans
14,0
3,2
2,4
4,1
1,6
2,0
0,6
I alt
45,1
MM
FIGUR 2
Barmark
2010
Modernisering/udbygning
2015
2020
2025
Udbetalte penge
fra Kvalitetsfonden,
ultimo 2012
662 mio. kr.
225 mio. kr.
888 mio. kr.
Foreløbig har kun to sygehusbyggerier fået udbetalt penge fra Kvalitetsfonden.
Kilde — Sundheds- og Forebyggelsesministeriet.
Men det meste af den teknologi, som lægerne skal
bruge om 10 år, er slet ikke opfundet endnu. Det stiller
enorme udfordringer til arkitekter, ingeniører, rådgivere
og offentlige bygherrer.
Som sundhedsminister Astrid Krag udtrykker det:
“Alle de involverede parter har lagt vægt på, at sygehusbyggerierne skal være tilstrækkelig fleksible til, at de kan
håndtere ændringer i for eksempel sygdomsforløb og behandlingsmetoder. Jeg forventer selvfølgelig, at regionerne arbejder målrettet med fleksibiliteten i byggeriet, så vi
fremtidssikrer sygehusene,” siger Astrid Krag.
Når byggeriet på Rigshospitalet blev kåret til verdens
bedste fremtidige hospital på den store arkitektkonference
i Singapore, lagde dommerne bl.a. vægt på, at byggeriet
skaber en langtidsholdbar, fleksibel og miljøvenlig løsning.
Ingeniørforeningen, IDA, er dog bekymret for, at Danmark misser en historisk chance og går glip af et stort
vækstpotentiale, fordi de mange sygehusbyggerier foregår
i samme periode.
Dermed kan regionerne få svært ved at udnytte hinandens dyrt købte erfaringer. Hvis byggerierne i stedet
var tilrettelagt i etaper, kunne erfaringerne fra de første
sygehusbyggerier høstes i de næste, mener foreningens
formand, Frida Frost.
“De nye sygehuse skal både være nok fremtidssikrede
og visionære, hvis Danmark skal blive et internationalt
udstillingsvindue. Hvis man tog det bedste fra de 16 byggerier, ville det være state of the art. Men de signaler, jeg
hører, er, at man hvert enkelt sted har valgt at udvikle sit
eget, og at der ikke sker tilstrækkelig videndeling på tværs
5. november 2012
Navigation 04
25
Det superfleksible modulbyggeri kunne bruges ved opførelse af nyt universitetshospital i Odense.
af de enkelte byggerier og regioner. Det gør mig meget bekymret,” siger Frida Frost.
Den bekymring deles ikke af Niras: “Der kommer en
erfaringsopbygning bredt i branchen. Og hvis alternativet
var, at vi skulle strække hele byggeprocessen over 30 år,
hvilken region ville så sidde og vente på at blive opdateret
med den nyeste viden? De skal jo alle leve op til samme
krav og retningslinjer, herunder akutreformen fra 2007,”
siger markedschef Helle Susanne Olsen.
Sygehuse som cigarkasser
Risikoen for at brænde 45 milliarder kr. af på forældede
faciliteter har fået et konsortium til at udvikle et helt nyt
koncept for superfleksibelt sygehusbyggeri. Tanken er, at
Lindøværftet skal bygge sygehuse bestående af stålmoduler på op til 1.000 ton stykket.
De vil ikke alene være markant billigere og skære produktionsperioden ned fra 10 til 2 år. De vil også gøre det
muligt at udskifte hele sygehusafdelinger på op til 400-500
Torben K. Andersen
26
tka@mm.dk
kvadratmeter på et døgn eller to, så hospitalerne løbende
kan tilpasses nye sygdomsmønstre og behandlingsmetoder. Se MM32, 2010.
Konceptet om superfleksibelt modulbyggeri har fået
rosende ord fra bl.a. Erik Juhl, der er formand for det ekspertpanel, som har udpeget de sygehusbyggerier, der skal
have del i de 45 milliarder kr. Men det er ikke en tanke, der
har fundet grobund hos arkitekterne og ingeniørerne i de
vindende konsortier.
Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, er dog
ikke bange for, at de nye sygehusbyggerier er forældede,
inden de står færdige:
“Jeg er ikke så skarp på, hvordan den teknologiske udvikling ser ud om 10 eller 20 år. Men det forsøger vi at tage
højde for i kvalifikationskravene til de enkelte byggerier.
Og jeg kan garantere for, at der ikke er et eneste sygehusbyggeri, hvor vi ikke hele tiden spørger ind til fleksibiliteten, så vi er sikre på, at de enkelte dele af byggeriet, vi laver
nu, kan leve op til noget andet om 10 eller 20 år.”
Hvad synes du om
mandag morgen
navigation?
Vi har brug for at høre din mening.
For den har stor betydning for det fortsatte arbejde med at gøre vores
nye månedsmagasin, de digitale ugebreve og de daglige webanalyser
endnu bedre. Indtil nu har over 1.100 kunder svaret på efterårets store
kundeundersøgelse af Mandag Morgen.
De foreløbige besvarelser viser bl.a. at:
89%
39%
15%
mener, at kvaliteten af det nye
månedsmagasin er høj eller
meget høj.
læser nu Mandag Morgen
direkte på iPad.
har downloadet Mandag Morgens
rapporter på mm.dk.
Men vi vil også gerne høre din mening.
Klik ind på datafabrikken.dk og tast koden: FE3S-VLLF-C6CK for at være med i undersøgelsen.
Vi trækker lod blandt alle besvarelser om 2x3 flasker vin og lækker chokolade. Tak for din hjælp.
Venlig hilsen
Bjarke Møller – Ansvarshavende chefredaktør
5. november 2012
Navigation 04
27
Eurozonen
sætter takten
for det indre
marked
Udviklingen af EU’s indre marked bliver præget af eurozonens ønske om
at harmonisere centrale konkurrenceevnepolitikker som skat, arbejdsmarked
og velfærdsydelser. Den liberale lejr i Europa er svækket i armlægningen
om Europas økonomiske fremtid. Briter, danskere og svenskere må opgive
forestillingen om, at det indre marked kun handler om frihandel.
I
gamle dage havde Europas lande forskellige standarder
for brødristere, kaffemaskiner, stikkontakter og telefonstik. Sådan er det ikke længere. Flere end 200.000
nationale standarder er siden midten af 1980’erne blevet
erstattet af fælles europæiske standarder med enorme
praktiske og økonomiske fordele for borgere og virksomheder til følge. Fjernelsen af de tekniske handelshindringer
har bidraget markant til væksten i Europa og gjort EU til
omdrejningspunktet for etablering af globale industristandarder.
Til gengæld har EU’s 27 medlemslande stadig vidt forskellige regler og satser for selskabsskat, moms, afgifter,
lønninger, pensionsbidrag, sygesikring og meget andet.
Det skaber et race to the bottom, hvor europæiske lande og
28
regioner underbyder hinanden for at tiltrække velhavende
borgere og dynamiske virksomheder, der bistået af skatteeksperter og HR-konsulenter vurderer, hvor det bedst kan
betale sig at etablere nye arbejdspladser.
Men det skal være slut nu. Det er det samstemmende
budskab fra de politiske leder i eurozonens fire største
land, Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien.
Eurokrisen har gjort det legitimt at tale om harmonisering på en række områder, som hidtil har været absolutte tabuer i det europæiske samarbejde. Og det vil betyde
mærkbare forandringer af EU’s indre marked.
Den kommende bankunion, den finansielle transaktionsskat i eurozonen og de fremskredne planer om
tysk-fransk harmonisering af erhvervsbeskatningen får
NYE MULIGHEDER
12 områder, hvor det indre marked
skal styrkes
EU-Kommissionen fremlagde 3. oktober et omfattende politisk initiativ, der
skal relancere det indre marked i bestræbelserne på at skabe ny vækst i Europa.
Hovedpunkterne er:
Transport- og energinet
Den digitale økonomi
1. Styrke konkurrence og kvalitet for togpassagerer i EU
2. Styrke det indre marked for søtransport
3. Styrke sikkerhed, effektivitet og bæredygtighed inden for lufttransport
4. Integrere EU’s energimarked yderligere for at sænke priserne, fremme vedvarende energi og forbedre
forsyningssikkerheden
8. Understøtte e-handel og online-ydelser til gavn for
forbrugerne
9. Forbedre adgangen til højhastighedsnetværk for
borgere og virksomheder
10. Fremme elektronisk fakturering for at sænke admini strationsudgifter i virksomheder og offentlige institu tioner samt begrænse forsinkelser af udbetalinger
Borgernes og virksomhedernes mobilitet
Socialt entreprenørskab, samhørighed
og forbrugernes tillid
5.
6.
7.
Gøre det nemmere at søge job i andre EU-lande
Booste langsigtede investeringer i realøkonomien
Hjælpe “iværksættere i vanskeligheder” med at komme
tilbage på fode
Kilde — EU-Kommissionen: “Together for New Growth. Single Market Act II”.
alle fundamental betydning for virksomheders konkurrencevilkår, uanset om disse befinder sig i eller uden for
eurozonen. Eurozonens integrationsplaner får langt større
betydning for udviklingen af EU’s indre marked end de officielle planer for “relanceringen af det indre marked”, som
EU-Kommissionen fremlagde 3. oktober.
Det viser Mandag Morgens analyse af de kommende års
udvikling på EU’s indre marked, der omfatter 500 millioner borgere, 175 millioner arbejdspladser og 21 millioner
virksomheder. Analysen sammenholder EU-Kommissionens egne udspil om det indre marked, den finansielle
transaktionsskat og EU’s bankunion med vurderinger af
de kommende års væsentligste europæiske udviklingstendenser, som de tager sig ud for centrale aktører og iagttagere i Paris, Berlin, London og Bruxelles.
De kommende år vil bl.a. give dødsstødet til den ideologiske tankekonstruktion, der stadig er udbredt i lande som
Danmark, Sverige og ikke mindst Storbritannien: At det
indre marked er en slags apolitisk arena, der kan administreres isoleret fra den øvrige udvikling i det europæiske
samarbejde.
Det kan den ikke, fastslår en række kilder med særlig
indsigt i EU’s indre marked.
EUROPA
marked
standarder
euro
11.Forbedre
sikkerheden
for
produkter,
der
forbruges i EU
12.Sikre alle borgere mulighed for at oprette en bank konto og øge gennemsigtigheden, så kunderne kan
træffe et informeret valg af bank
“Det, der skal ske i eurozonen, er groft sagt, at man skal
have udjævnet konkurrenceevneforskellene mellem Grækenland og Tyskland. Eurolandene har hele tiden en bestemt dagsorden, og det er at få skabt et stabilt og konkurrencedygtigt euroområde. Ethvert tiltag, som kan bringe
det i fare, vil de være imod. Derfor findes der ikke længere
en frihandelslegeplads nede ved den ene ende af bordet.
Alting hænger sammen,” siger Sinne Conan, EU-chef i DI
og leder af den danske erhvervsorganisations kontor i Bruxelles.
EU stopper ved kanalen
Den integrationsproces, der foregår i eurozonen, er en
kæmpeudfordring for lande som Danmark og Storbritannien, der først og fremmest har dyrket frihandelen som
motiv for at deltage i det europæiske samarbejde.
Sinne Conan mener, at Storbritannien, som har gjort
det klart, at man ikke ønsker at deltage i yderligere politisk
integration i Europa, får svært ved kun at hænge med på
frihandelsdelen.
“Den fundamentale debat finder sted mellem det stærkt
liberale Storbritannien på den ene side og så alle de andre
lande. Vi er helt inde i grundkernen af den europæiske
29
grundtanke og ide. Det er den, der er ved at flytte sig,” siger
Conan.
Den britiske premierminister, David Cameron, har udtalt, at Storbritannien ønsker at være “hjertet i det indre
marked”, mens Danmarks statsminister, Helle ThorningSchmidt, kalder det indre marked for EU’s “kronjuvel”.
Når begge regeringschefer insisterer så hårdt på værdien af
det indre marked og på, at dette kan udvikles uden yderligere politisk integration, skyldes det, at ingen af dem i en
overskuelig fremtid har udsigt til at kunne overbevise deres
befolkninger om, at man bør gå med i de nye integrationstiltag.
Briterne og danskerne står imidlertid foran en kolossal
udfordring, fordi Tyskland og Frankrig er helt overbevist
om, at yderligere integration er en nødvendighed for at
genrejse Europas økonomi.
“En stærkere koordinering af erhvervs- og finanspolitikkerne i de europæiske lande – særligt i eurozonen – er
helt afgørende for Europas fremtid. Derfor vil Tyskland og
Frankrig arbejde endnu tættere sammen på en række politikområder.
Målet er at gøre det indre marked mere effektivt og
forstærke vores konkurrenceevne. Et vigtigt område er et
tæt samarbejde om skattepolitikken i EU,” hedder det omfattende udspil til erhvervsskatteharmonisering mellem
Tyskland og Frankrig.
“Europæisk skatteharmonisering er en vækstimpuls. Et
mere transparent skattesystem giver en mere retfærdig beskatning, og det er frem for alt et vigtigt signal imod den
økonomisk skadelige konkurrence mellem skattesystemer-
ne i Europa,” står der i det tysk-franske papir, som de to
landes finansministre er hovedforfattere på.
Fra krumme agurker til skat
Historien om EU’s indre marked er uløseligt knyttet til den
franske socialist Jacques Delors, der var formand for EUKommissionen 1985-94.
I begyndelsen af hans embedsperiode var det europæiske samarbejde præget af manglende fremdrift. Især
Storbritannien modarbejdede på en række områder videre
europæisk integration. Sammen med den daværende kommissær for det indre marked, briten Lord Cockfield, udtænkte Delors en plan, der skulle bane vej for yderligere
britisk engagement i det europæiske projekt. Delors’ plan
gik ud på at fremme samhandlen i EF, der fortsat var præget af betydelige såkaldte tekniske handelshindringer mellem de daværende 12 medlemslande.
Delors’ udspil fra 1986, “Single European Act”, var den
første gennemgribende revision af Rom-traktaten fra 1957.
I Danmark gik den under betegnelsen “EF-pakken” og blev
godkendt ved en folkeafstemning i februar 1986. Denne
traktat lagde grunden for EU’s indre marked, som officielt
blev en realitet 31. december 1992.
Jacques Delors forklarede i midten af oktober i år, hvad
den oprindelige tanke med det indre marked var. “Medlemsstaterne har indgået et overordnet kompromis om, at
det indre marked skal skabe en konkurrence, der stimulerer.
Et samarbejde, der gør stærkere, og en solidaritet, der forener,” skrev han i forbindelse med det indre markeds 20-årsjubilæum, som markeres overalt i EU i disse måneder.
DET INDRE MARKED
Siden EU’s grundlæggelse i 1957 har Det Indre Marked
været genstand for en politisk magtkamp.
1952
1957
1962
1979
Den Europæiske Kul- og
Stålunion grundlægges.
Unionen har bl.a. til formål
at gøre ny krig materielt
umulig, idet Frankrigs og
Tysklands kul- og stålproduktion underlægges en
”overnational” europæisk
myndighed. Ved samme
lejlighed oprettes
EF-Domstolen i Luxembourg.
Det europæiske økonomiske
fællesskab – (EEC) –
etableres, da 6 lande
underskriver Rom-traktaten.
Traktaten fastslår de fire
grundlæggende friheder: Fri
bevægelighed for varer,
tjenesteydelser, kapital og
personer. Det indre marked
skal øge konkurrence,
specialisering og stordriftsfordele.
Den europæiske landbrugspolitik indføres. Politikken er
reelt et tysk-fransk kompromis, der giver tysk industri
adgang til det franske
marked, mod at tyskerne
medfinansierer støtten til
franske landmænd.
EF-Domstolen stadfæster
princippet om varernes frie
bevægelighed i Europa, da
den tyske supermarkedskæde
REWE får medhold i, at den
har ret til at sælge en fransk
solbærlikør af mærket Cassis
de Dijon, hvilket den tyske
føderale forbundsmonopolforvaltning for brændevin havde
nedlagt forbud imod.
30
NYE MULIGHEDER
Han gjorde det samtidig klart, at det indre marked
“ikke er perfekt, hverken i økonomisk, social eller politisk
forstand”, og at det indre marked samtidig “er blevet en bekvem prygelknabe” for mange EU-skeptikere. Ikke desto
mindre er det indre marked ifølge Delors mere end nogensinde hjørnestenen i det europæiske samarbejde.
“Det er vigtigt at bevare dette værdifulde gode på et
tidspunkt, hvor der fremsættes velkomne forslag til yderligere integration i eurozonen,” sagde Delors.
Mens briterne aldrig har købt den del af Delors’ planer,
der handlede om solidaritet, har de været begejstrede tilhængere af den del, der handlede om frihandel og afskaffelse af tekniske handelshindringer.
Og det projekt har været en overvældende succes. Ifølge
Jesper Jerlang, standardiseringsdirektør i Dansk Standard,
er det lykkedes at erstatte mere end 200.000 nationale
tekniske standarder i de europæiske lande med omkring
20.000 fælles europæiske standarder.
“Dette arbejde har uden tvivl været en af krumtapperne
i udviklingen af det indre marked, fordi de fælles standarder har gjort det muligt for virksomhederne at handle over
landegrænserne,” siger Jerlang. Han henviser til beregninger, der anslår, at fjernelsen af de tekniske handelshindringer bidrog med omkring 4 pct. af den årlige vækst i økonomien i de sidste to årtier op til årtusindskiftet.
Ifølge Jerlang har de europæiske standardiseringsbestræbelser samtidig gjort Europa til det nye centrum for
udviklingen af globale industristandarder, hvilket igen har
styrket europæiske eksportindustrier.
Jerlang ser ikke umiddelbart nogen risiko for, at den ak-
Kommissionen vil relancere det indre
marked
Eurozonens storstilede integrationsplaner har indtil videre
suspenderet den normale magtfordeling internt i EU. I takt
med at eurolandenes planer om bankunion, fælles finans
tilsyn og finansskat har taget fart, er EU-Kommissionen
reelt blevet henvist til rollen som assistent for EU’s Ministerråd. Eller rettere: de 17 stats- og regeringschefer i eurozonen.
De aktuelle magtforhold kan også aflæses af EU-Kommissionens udspil til styrkelse af det indre marked, som
blev fremlagt 3. oktober. Se tekstboks. Dette udspil handler
bl.a. om at håndhæve allerede vedtagne liberaliseringer inden for transport og energi samt udnytte vækstpotentialet
i den digitale økonomi. Det er områder, hvor der er udbredt
enighed blandt de 27 EU-lande.
Det står i grel kontrast til planerne om at harmonisere
skat, arbejdsmarked, pensioner og mange af de andre ting,
som nu er på tapetet i eurozonens bestræbelser på at sikre
euroens overlevelse. Disse planer har formelt set intet med
EU’s indre marked at gøre, men ikke desto mindre får de helt
afgørende betydning for markedsdynamikken i fremtiden.
1980’ERNE
1986
1992
1996
Den Europæiske Fælles Akt
(”EF-pakken”) grundlægger
det indre marked, som
formelt bliver en bliver en
realitet seks år senere.
Den nye traktat er
den første store
traktatrevision
siden Romtraktaten.
Maastricht-traktaten
vedtages i hovedparten af
EU-landene. Danmark
kommer – med forbehold –
med året efter.
Udstationeringsdirektivet
vedtages som led i bestræbelserne på at åbne for et
europæisk arbejdsmarked.
EU-Kommissionens formand
1985-1994, Jacques Delors,
identificerer flere end 300
konkrete tiltag, der skal
relancere det indre marked,
som er ramt af såkaldt
euro-sklerose, der fulgte efter
Storbritanniens indtræden i
EF sammen med Danmark
og Irland i 1973.
tuelle udvikling i eurozonen skulle føre til en genopblomstring af tekniske handelshindringer de europæiske lande
imellem. Tværtimod deltager selv en række Balkan-lande
og Tyrkiet i dag i det europæiske standardiseringsarbejde,
hvilket bl.a. er afgørende for at knytte det vigtige tyrkiske
vækstmarked med over 80 millioner borgere tættere til
Europa i handelspolitisk forstand.
1993
Det indre marked er formelt
en realitet fra årets begyndelse. Reelt består
handelshindringer på mange
områder.
5. november 2012
Navigation 04
31
“Vi kommer til at se et indre marked med en hel masse
takker i kanten, fordi man vil have nogle områder, hvor alle
27 er med, mens der er andre, hvor det er 17 eller 23. Men
forestillingen om, at man kan sætte et hegn rundt om det
indre marked, og at dét må man ikke røre ved, holder ikke
længere,” siger Sinne Conan fra DI.
De første og meget sigende eksempler på denne udvikling er planerne om en europæisk bankunion og en finansiel transaktionsskat. Kredsen af lande, der kommer til at
deltage i de to projekter, bliver næppe identisk, men begge
projekter får helt afgørende betydning på det indre marked
for finansielle serviceydelser – både i og uden for eurozonen.
Centrifugalkraften
Jo Johnson er medlem af det britiske Underhus for de konservative og ikke i tvivl om, hvilke farer den aktuelle udvikling udgør for liberalt indstillede lande som Storbritannien.
“Den stærkere økonomiske og finanspolitiske koordinering imellem medlemmerne af eurozonen kan skabe en
centrifugalbevægelse, hvor beslutningskraften trækkes ind
mod kernen. Derfor bør Storbritannien arbejde for, at det
indre marked forbliver et anliggende for EU27 og ikke kun
for de 25 lande, der har underskrevet finanspagten,” skriver Johnson i en analyse, der er offentliggjort af Londontænketanken Centre for European Reform.
Claus Kragh
Sebastian Dullien, seniorforsker ved tænketanken
European Council on Foreign Relations i Berlin, mener,
at det nye integrationsspring i eurozonen “vil forandre det
indre marked for altid”. Dullien tager udgangspunkt i de
aktuelle planer om at skabe en bankunion i EU – et projekt, som briterne på forhånd har gjort det klart, at de ikke
ønsker at deltage i.
Han konstaterer, at den finansielle sektor allerede har
været vidne til en de facto-tilbagerulning af den markedsintegration, som tog fart i 2000’erne, hvor vesteuropæiske
banker begyndte at etablere sig på de nye europæiske markeder i øst. Og han konstaterer, at både bankunionen og
den finansielle transaktionsskat i en række eurozonelande
vil påvirke det samlede indre marked negativt.
“Dybere integration i kernen vil føre til disintegration
i periferien, og det vil medvirke til at reducere det indre
marked,” skriver Dullien, der giver følgende råd til erhvervsledere i Europa:
“De bliver nødt til at indse de reelle fordele ved det indre marked og de risici, som det marked nu står over for i
lyset af eurokrisen. De bliver nødt til at blive bevidste om
deres interesser og gøre en kraftig lobbyindsats for at få
skabt en løsning på krisen, som tjener deres erhvervsmæssige interesser. På et tidspunkt bliver de nødt til at stå op
og offentligt forsvare upopulære skridt i retning af tættere
integration.”
ckr@mm.dk
Kilder
“Grünbuch der Deutsch-Französischen Zusammenarbeit Konvergenzpunkte bei der Unternehmensbesteuerung”, Bundesministerium der Finanzen, februar 2012.
“Why the Euro Crisis Threatens the European Single Market”, European Council on Foreign Relations, oktober 2012.
Jo Johnson: “Britain must defend the single market”, Centre for European Reform, 2012.
1999
2004
2006
2010
Den såkaldte Financial
Services Action Plan skal
skabe et indre marked for
finansielle serviceydelser. Det
indre finansmarked fører til,
at mange banker arbejder
grænseoverskridende, men de
reguleres fortsat nationalt.
8 øst- og centraleuropæiske
lande samt Cypern og Malta
optages i EU.
Det såkaldte servicedirektiv
vedtages, efter at
EU-Kommissionen har
måttet trække et meget
liberalt forslag tilbage.
Ifølge Den Europæiske
Centralbank har finanskrisen
siden 2007 ført til en klar
tilbagerulning af integrationen i den finansielle
servicesektor, da bankerne
trækker sig tilbage til deres
hjemlande.
32
2005
Et meget liberalt forslag til
liberaliseringen af servicesektoren spiller en hovedrolle, da
et flertal af de franske vælgere
forkaster EU’s forfatningstraktat.
2007
Rumænien og Bulgarien
indtræder i EU.
NYE MULIGHEDER
8
Og vinderen
er …
Konkurrencer fremmer innovation. Det ved vi fra opfindelser op igennem
historien. Og det ved den amerikanske regering, der systematisk udlodder
pengepræmier for de bedste løsninger på ellers uløselige problemer.
Nu overvejer uddannelsesminister Morten Østergaard om Danmarks
kommende innovationsstrategi skal fremme konkurrencer om innovation.
B
are en måned før David Kirkby
vandt en konkurrence om den
bedste metode til at kortlægge
universets sorte huller, vidste han ikke
meget om lige netop kortlægning af de
sorte huller. Men det skulle ændre sig.
De sorte huller har i årevis været
en af universets gådefulde byggesten,
fordi de hverken afgiver eller reflekterer lys, men tværtimod suger lys til
sig. Lige så længe har astronomer fra
amerikanske NASA og europæiske
ESA uden held forsøgt at kortlægge de
sorte huller. Uanset hvor meget astronomerne forfinede deres metoder,
lykkedes det ikke. Men løsningen lå
heller ikke inden for deres fagområde.
“Jeg havde ingen formel baggrund
inden for astronomi, men kunne anvende metoder fra mit specialområde,
partikelfysik,” siger David Kirkby, der
er professor ved University of California, Irvine. Sammen med en af sine
ph.d.-studerende, Daniel Margala,
deltog han i konkurrencen, fordi udfordringen lignede udfordringer inden for deres eget forskningsfelt. Alene eller sammen med andre har David
INNOVATION
konkurrence
Kirkby vundet tre åbne konkurrencer
om emner, der alle ligger uden for
hans egentlige forskningsområde.
Konkurrencen om kortlægningen
af universets sorte huller blev udskrevet af det amerikanske rumforskningsagentur NASA, det tilsvarende
europæiske ESA og det britiske Royal
Astronomical Society, der tilsammen
repræsenterer den globale elite inden
for astronomi og astrofysik. De tre
organisationer fik hjælp af den amerikanske virksomhed Kaggle til at
formulere en udfordring og organisere konkurrencen, så den ikke bare
tiltrak astronomer, men også andre
fagfolk. Kaggle er i kontakt med næsten 60.000 eksperter fra universiteter
over hele verden.
Konkurrencen foregik i et åbent
forløb, hvor resultater opnås ved at
deltagere med vidt forskellige fagområder bygger videre på hinandens
bidrag. På kun otte uger skete der
meget hurtigt forbedringer af de eksisterende metoder. Kirkby og Margala
bidrog først til konkurrencen, da en
række andre forskere allerede havde
forskning
politik
lagt deres bidrag ind på Kaggles åbne
hjemmeside. Se figur 1 på næste side.
Netop på grund af tempoet og
muligheden for at kombinere ellers
adskilt viden opfordrer flere forskere
uddannelsesminister Morten Østergaard til at integrere konkurrencerne
i den nationale innovationsstrategi,
han lige nu arbejder på.
“Danmark kan tappe en vidensbase gennem konkurrencer, som man
ellers ikke ville kunne nå. Det gør
amerikanerne allerede i stor skala, og
Danmark kan med fordel lære af amerikanerne og aktivt bruge konkurrencer til at fremme innovation. Konkurrencerne og præmierne bør indgå
i en dansk innovationsstrategi,” siger
Lars Bo Jeppesen, lektor i innovation
ved Department of Management and
Technology på Bocconi-universitetet i
Milano, og en af verdens førende forskere inden for åben innovation.
Obama i spidsen med
konkurrencer
Konkurrencen om at kortlægge universets sorte huller er et eksempel på
5. november 2012
Navigation 04
33
en af de i alt 268 konkurrencer, den
amerikanske regering indtil nu har
lagt ud på hjemmesiden challenge.
gov. De mange konkurrencer er udskrevet i løbet af de to år, der er gået,
siden Obama-administrationen etablerede portalen.
En stor problemudbyder er netop
NASA, der lige nu har åbne konkurrencer om alt lige fra lagring af energi
under ekspeditioner på månens eller
Mars’ overflade til udvikling af meget
små satellitter, der billigt kan sendes i
kredsløb omkring jorden. Også amerikanske sundhedsmyndigheder udbyder problemer til løsning på challenge.gov. Et eksempel er designet af
de elektroniske patientjournaler, der
også i USA er meget svære at forstå for
lægmænd. De forskellige sundheds-
myndigheder har i alt lagt 93 forskellige problemer ud til løsning på challenge.gov siden etableringen.
Dermed anvender Obama-administrationen som den første regering
metoden med at udskrive konkurrencer om løsningen af problemer i stor
skala. Nu følger både den skotske og
den britiske regering trop med tilsvarende initiativer.
Konkurrence om kortlægning af universet
Uden sorte huller passer astronomernes kort over universets opbygning ikke.
Skal kortet passe, må der være såkaldte sorte huller, der hverken udsender eller
reflekterer lys – men de skal også kortlægges.
I en årrække har astronomer og andre eksperter over hele
verden forsøgt at kortlægge universets sorte huller, men
uden resultat. Efter en konkurrence på bare 8 uger, har eksperterne fået afgørende ny inspiration.
Og hjælpen er kommet fra en overraskende mangfoldighed af ekspertiser.
Konkurrencen blev udskrevet af amerikanske NASA,
europæiske ESA og The Royal Astronomical Society. Præmien var i dette tilfælde ganske beskeden, den bestod af
deltagelse i en konference med alt betalt, inklusive fly, hotel og ophold til en værdi af ca. 3000 dollar.
I løbet af konkurrencens første uge lykkedes det glaciologen Martin O’Leary fra Cambridge University i Storbritannien at fremkomme med nye metoder til kortlægning, der var langt mere præcise end de eksisterende. Han
benyttede sin viden om satellitfoto af gletsjernes kanter til
at konstruere algoritmer, der mere præcist kunne beskrive
de sorte huller.
O’Learys forslag kom til at fungere som en katalysator
i processen, hvor en ekspert i verifikation af signaturer
skrevet med arabiske tegn, Ali Hasaine fra universitetet
i Qatar, øgede præcisionen endnu et hak ud fra sine kompetencer.
Derefter bød bl.a. en nervespecialist fra Harvard Medical School ind med endnu en præcisering, som så blev
integreret i den endelige løsning, udviklet af to astrofysikere fra Californien.
Konkurrencen blev formidlet af Kaggle, en internetside der har specialiseret sig i at udbyde problemstillinger,
der kræver analyse af store mængder data. Kaggle råder
helt ligesom Innocentive, en anden virksomhed, der udbyder problemer i konkurrence, over et netværk af eksperter fra mange forskellige fagområder. De får tilsendt
problemerne til orientering og byder kun ind, når de føler,
de kan bidrage.
34
BIDRAG OG DISSES PRÆCISIONSGRAD, FORDELT
OVER KONKURRENCENS 8 UGERS FORLØB.
MARTIN O’LEARY
Ph.d.-studerende i glaciologi,
Cambridge University, UK
Mindre
præcist
MARIUS COBZARENCO
Studerende, databearbejdning af foto,
University College London, UK
ALI HASSAINE
Ekspert i verifikation af underskrifter
med arabiske skrifttegn, Qatar
Universitet, Qatar
SOGO MINEO
Ph.d.-studerende i fysik, Tokyo
Universitet, Japan
SERGEY YURGENSON
Neurolog, Harvard Medical School, USA
DAVID KIRKBY OG DANIEL
MARGALA
Partikelfysiker og ph.d.-studerende,
University of California, Irvine, USA
Præcist
MM
1
3
5
7
Slut
Konkurrence/uger
FIGUR 1 Konkurrencen om at kortlægge universets
sorte huller viste, at en udveksling af bidrag mellem
forskere med vidt forskellige faglige kompetencer gav
resultat på ganske kort tid. Et resultat som det trods
års forskning ikke var lykkedes astronomer at opnå.
Kilde — http://www.kaggle.com/host/casestudies/nasa.
NYE MULIGHEDER
“Vi ved, at konkurrencerne er gode
til at tiltrække bidrag fra personer med
ressourcer, vi aldrig ville have tænkt
på. Konkurrencerne er også gode til
at sætte fokus på bestemte områder,”
siger Vicki Purewal, leder af Centre for
Challenge Prizes, en afdeling af NESTA, som er en uafhængig britisk fond
til fremme af innovation, der driver
konkurrencerne for den britiske stat.
Fra cykelglæde til
tidevandsenergi
NESTA har allerede gennemført en
innovationskonkurrence, Big Green
Challenge, hvor lokalsamfund eller kommuner skulle konkurrere om
udviklingen af grønne løsninger, der
kunne reducere udledningen af CO2.
En uafhængig komite af eksperter
fra britiske universiteter bedømte forslagene og udpegede vinderforslagene,
der kunne reducere udledningen af af
CO2 med mellem 10 og 46 pct. på bare
et år.
“Vi fik 355 forslag og udvalgte 10
af dem, som vi støttede, så de kunne
afprøve deres forslag gennem et helt år
for at dokumentere af CO2-effekten. Så
målene for vores konkurrencer er ikke
bare et enkelt resultat – det kan også
være en metode, hvis effekt det tager
tid at afprøve,” siger Vicki Purewal.
En evaluering viser, at de lokalsamfund, der deltog i konkurrencen, både
fik styrket deres egen fællesskabsfølelse og bidrog til at fremme innovationen.
Lige nu har NESTA udskrevet
to konkurrencer, der skal fremme
cyklisme. Det sker både for at flytte
transport fra bil til cykel og derved
nedbringe af CO2-udslippet og for
at nedbringe antallet af hjerteanfald
– ifølge British Medical Association
kan man halvere risikoen for hjerte-
anfald ved at cykle 35 km om ugen.
Den ene konkurrence skal gøre
det sværere at stjæle en cykel, fordi et
survey viser, at mange er tilbøjelige til
helt at droppe cykling, hvis de først får
stjålet deres cykel. Den anden konkurrence skal få flere briter til at cykle på
arbejde.
“Vi fandt ud af, at en masse mennesker er meget engagerede cyklister, og
derfor tror vi, vores to konkurrencer
kan tiltrække ressourcer fra grupper,
som vi ellers ikke ville komme i kontakt med. Og hvis vi kan få flere folk
til at cykle, vil det være en fordel på
rigtig mange bundlinjer,” siger Vicki
Purewal.
Også den skotske regering har
skelet til Obama-administrationens
mange priser. Hvor både de amerikanske og britiske priser sjældent når
op i store tocifrede millionbeløb, har
den skotske regering åbnet den helt
KONKURRENCE OM OPFINDELSER
REVOLUTIONERER VERDEN
Gennem snart 300 år har regeringer udskrevet konkurrencer om løsninger på hidtil
uløste problemer. Det har resulteret i en perlerække af opfindelser.
1714
1769
1810
1863
Navigation. Efter mange
forlis udskrev den britiske
regering en konkurrence for
at udvikle metoder eller
redskaber til at bestemme et
skibs position
(længdegraden). En urmager
udviklede et særligt nøjagtigt
ur (kronometer), der kunne
fastslå et skibs position med
stor nøjagtighed.
Ernæring. Efter hungersnød
udskrev provinsakademiet i
franske Besancon en
konkurrence om at finde
fødevarer, der kunne reducere
hungersnødens pinsler.
Resultatet blev kartoflen, som
kun et fåtal af landmænd
indtil da havde taget til sig.
Ernæring. Napoleon havde
problemer med soldaternes
forplejning på sine mange
felttog. En konkurrence fører
til forløberen for dåsemad
- fødevarer opvarmes og
forsejles i glas.
Udryddelse. Elefanter i
hundredvis måtte lade livet
for at fremskaffe elfenben til
billardkugler. Celluloid
(forløberen for plastik) blev
udviklet som resultat af en
konkurrence udskrevet af en
privat fond i New York.
KARTOFLEN
KRONOMETRET
Præmie: 12 mio. kr.
(nutidsværdi)
I I I I I I I I
I I
I I
I I
I
I
I
Præmie: Ukendt
DÅSEMAD
Præmie: 250.000 kr.
(nutidsværdi)
PLASTIK
Præmie: 1 mio. kr.
(nutidsværdi)
8
I
I I I I I I I
I I
I I
I
I I
I I I I I I I
I I
I I
I I
I
I
I
I I I I I I I I
I I
I I
I I
I
I I I I I I I
I I
I I
I I
I
I
I
I
I
I
I I I I I I I
I I
I I
I I
I
I
I
I I I I I I I
I I
I I
I I
I
I
I
I I I I I I I
I I
I I
I I
I
I
I
I
I
I
5. november 2012
Navigation 04
35
I
store pung og udskrevet en konkurrence med en præmie på 10 millioner
pund. Målet er at placere Skotland
som det første land, der kan trække
energi ud af tidevandet. Potentialet
er stort, højdeforskelle på op til 7 eller
8 meter gemmer på enorme energimængder i tidevandet.
Dermed genopliver den amerikanske, britiske og skotske regering en historisk tradition for at udskrive konkurrencer om hidtil uløste problemer.
Efter utallige skibsforlis og flere
århundreders ihærdige forsøg på at
bestemme længdegrader og dermed
fastlægge et skibs position udskrev
den britiske regering i 1714 en præmie
til den person eller virksomhed, der
kunne løse udfordringen. Der gik en
generation, før en tømrer vandt konkurrencen med sin konstruktion af et
kronometer og modtog præmien, der i
nutidsværdi svarer til 12 millioner kr.
Se tidslinje.
De uløselige problemer
Lige siden kronometret er alle konkurrencerne begyndt med et problem,
der ikke kan løses med de eksisterende metoder eller med den hidtil
anvendte ekspertise. En forklaring er,
1869
MARGARINE
Folkesundhed. Efter stærkt
stigende priser på smør
udskrev Napoleon III en
konkurrenmce om et
alternativ. Resultatet blev det
prisbillige margarine.
Præmie: Ukendt
at den virksomhed eller regering, der
er stødt ind i problemet, er låst af sine
hidtidige erfaringer.
“Hvis en virksomhed eller en regering tror, at der f.eks. er tale om
et astronomisk eller toksikologisk
problem, så placerer de arbejdet med
løsningen hos astronomerne eller toksikologerne. Men hvis problemet ikke
er toksikologisk eller astronomisk, så
bliver det ikke løst,” siger Lars Bo Jeppesen.
Sammen med kollegaen Karim R.
Lakhani fra Harvard Business School
har han i en årrække forsket i åben
innovation og udskrivningen af konkurrencer om på forhånd definerede
problemer. Deres forskning viser, at
netop formuleringen er det helt afgørende første trin. Problemet skal på
den ene side formuleres så præcist,
at løsningen giver mening, og på den
anden side skal det formuleres på en
måde, så det ikke kun kan forstås af
de eksperter, der hidtil ikke har været
i stand til at løse det.
Jeppesen og Lakhanis forskning
viser, at omkring 30 pct. af de konkurrencer, som alene innovationsplatformen Innocentive formidler, giver
et resultat. Innocentive råder helt lige
Tabernes gevinst
David Kirkby er et eksempel på en
forsker, der arbejdede mindre end to
uger med udviklingen af den metode,
der kunne løse astronomernes gåde
om kortlægning af de sorte huller. Et
andet eksempel stammer fra Tyskland, hvor kemikeren Christian Hedberg fra Max Planck Institute of Molecular Physiology i Dortmund smilede,
da han så en udfordring, Innocentive
1927
1996
2010
Flyvning. For at udvikle
langdistancefly satte en
amerikaner (Orteig) en
præmie til den, der først
kunne flyve over Atlanten.
Det lykkedes først for Charles
Lindbergh.
Rumflyvning. Den californiske entreprenør Peter
Diamandis grundlægger X
Price og udskriver konkurrence om at kunne anvende
det samme rumskib to gange
inden for to uger. Resultatet
udgør i dag fundamentet for
Virgin Galactic.
Forurening. X Price udskriver
konkurrence om udvikling af
mere effektive metoder til
opsamling af olie efter
oliekatastrofen med BPplatformen Deepwater
Horizon i Den Mexicanske
Golf. Resultatet blev en
markant forbedring af
opsamlingsevnen.
TRANSATLANTISK
FLYVNING
Præmie: 1,75 mio. kr.
(nutidsværdi)
36
som Kaggle over et net af interesserede eksperter fra en lang række ekspertområder.
Konkurrencer og præmier fører
ifølge Lars Bo Jeppesen til, at “man
får flere øjne på problemet, end hvis
man arbejder i en virksomhed eller en kommune. I gennemsnit fører
den rigtigt formulerede konkurrence
på Innocentive til, at man får 250 par
øjne til at se på ens problem. Så megen opmærksomhed ville man aldrig
kunne få fra andre i virksomheden eller kommunen.”
“Folk byder ind med løsninger,
fordi de tror, de har en løsning ud fra
netop deres ekspertviden. Derfor kan
de have meget lave omkostninger ved
at deltage,” siger han.
KOMMERCIEL
RUMFLYVNING
OPSAMLING AF OLIE
Præmie: 60 mio. kr.
Illustrationer
Marie Brodersen
NYE MULIGHEDER
havde formidlet for farma-virksomheden Johnson & Johnson.
“Jeg vidste med det samme, hvordan problemet skulle løses. Det tog
mig tre aftener at skrive løsningen
igennem,” siger Hedberg til det amerikanske magasin Science.
Hedberg og Kirkby har haft succes
med at overføre viden fra deres særlige kompetencer og derigennem løse
et ellers uløseligt problem. Men det
gode spørgsmål er, hvad der kan motivere taberne til at deltage igen. Det
har David Kirkby på forhånd tænkt
igennem.
“Jeg deltager kun i konkurrencer,
hvis jeg kan lære noget undervejs. Det
er klart sjovest, hvis jeg vinder, men
det afgørende er, at konkurrencen er
organiseret så godt, at vi hurtigt forbedrer vores viden og kompetencer
ved at deltage,” siger han.
Præmien for at komme med den
bedste metode til kortlægning af universets sorte huller var to flybilletter
til en konference, konferencegebyret,
hotelopholdet og forplejningen - alt i
alt værdier, der svarer til 3.000 dollar.
Det er altså ikke nødvendigvis prisens
størrelse, der lokker deltagerne.
Taberne kan hente ny viden ved at
deltage, og det kan omsættes i noget så
håndgribeligt som patenter. Det fortæller en analyse af samtlige konkurrencer udskrevet af Royal Agricultural
Society of England fra 1839 til 1939.
Analysen, der var foretaget af et norskamerikansk forskerhold fra Norwegian
School of Economics and Business
Administration og Harvard Business
School, viste, at taberne indleverer
langt flere patenter end vinderne.
I Danmark har Christian Bason
fulgt innovationskonkurrencerne og
særligt Nestas arbejde med konkurrencer designet til den britiske offentlighed. Han peger på, at konkurrencerne kan fungere som læreprocesser
for alle deltagere.
“Udfordringer og konkurrencer
Jens Reiermann
skal ikke bare gennemføres for at finde
en vinder, men også fordi deltagerne
bliver bedre til at anvende deres kompetencer og udvikle deres evne til at
skabe værdi,” siger Christian Bason,
der leder Mindlab, en udviklingsenhed under Erhvervs- og Vækstministeriet, Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet.
Konkurrencer overvejes
i ny strategi
Tilbage i 1700-tallet dedikerede tømreren John Harrison det meste af sit
voksenliv til udviklingen af kronometeret. I dag går udviklingen af viden
langt hurtigere, bl.a. takket være inter
nettet. Det fungerer som den store
opslagstavle, hvor virksomheder som
Innocentive og Kaggle, regeringer og
organisationer som X Price Foundation offentliggør deres udfordringer
og konkurrencer.
“Danmark er et lille land med ganske få universiteter. Tænk på, hvor
mange kandidater store lande som
USA, Kina og Indien uddanner hvert
eneste år. Der er en kæmpe vidensbase
derude. Den når man systematisk ved
at bruge platforme som Innocentive
eller Kaggle. På den måde kan Danmark tappe global viden,” siger Lars
Bo Jeppesen.
Det indebærer et stigende fokus på
evnen til at beskrive og formulere problemerne rigtigt uden samtidig at tro,
at man kan løse dem med egne ressourcer. Det kan i særlig grad udfordre
den offentlige sektor.
“Jeg tror, vi skal være mere ydmyge
i vores forestillinger om, hvor løsningerne kan komme fra. Det er ikke
nødvendigvis sådan, at den offentlige
sektor både skal formulere problemerne og også komme op med løsningerne,” siger Christian Bason.
Tilbage står en konstatering af, at
viden lige nu bliver udviklet inden for
ganske snævre kompetenceområder,
og lige præcis derfor kan innovation
opstå, når eksperterne kombinerer viden på tværs af deres faglige udgangspunkt.
“Vi udnytter ikke teknologier og
viden godt nok, og derfor er der store
potentialer i at koble forskellige fagligheder og ekspertiser sammen. Jeg tror
med fordel, Danmark kunne integrere
konkurrencer om problemer i den
kommende innovationsstrategi. Der
er brug for et eksperimentarium, der
kan afprøve forskellige metoder til at
fremme innovation. Konkurrencerne
er en god kandidat,” siger Mette Præst
Knudsen, der er professor i åben innovation ved Syddansk Universitet.
“Det er helt oplagt”, siger Lars Bo
Jeppesen.
Og uddannelsesminister Morten
Østergaard er åben for ideen:
“Præmiekonkurrencerne lyder som
et interessant redskab, og vi må overveje, om det kan indgå i den nye innovationsstrategi,” siger han til Mandag
Morgen.
En “grundtanke” i regeringens aktuelle arbejde med at udforme Danmarks første samlede innovationsstrategi er ifølge ministeren, at innovation
bør begynde med de problemer, der
skal løses. Ministeren skeler her allerede til amerikanske erfaringer under
den såkaldte SBIR-ordning, hvor offentlige myldigheder sender et problem i udbud og derefter finansierer
udvalgte virksomheders udviklingsomkostninger. Undervejs kæmper
virksomhederne med hinanden om at
udvikle det bedste løsningsforslag og
derved få del i en stadig mere målrettet støtte fra udbyderen.
“Hvis offentlige institutioner udbyder et problem til løsning, så ved virksomhederne, at der er efterspørgsel
efter løsninger,” siger Morten Østergaard, der håber, at konkurrence mellem forskellige måder at løse opgaver
på inden for det offentlige kan føre til
løsningen af opgaver på andre måder,
end man hidtil havde forestillet sig.
jre@mm.dk
5. november 2012
Navigation 04
37
38
STRATEGISK ANALYSE
Virksomheder
vender børsen
ryggen
Virksomheder forlader i stor stil verdens fondsbørser, og der er tørke i
pipelinen for nye børskandidater. Men i takt med at virksomhederne ikke
længere kan låne i banken, koster børsernes strukturelle deroute både
vækst og arbejdspladser. Amerikanske og engelske politikere bøjer nu de
strenge børskrav for at få gang i den udtørrede pipeline af børsnoteringer.
I Danmark satser regeringen i stedet på, at virksomhederne finder helt
andre veje til finansiering, men fondsbørsen efterlyser politisk handling.
F
redag den 2. november sluttede
tiden som børsnoteret selskab
officielt for det konkurstruede
ejendomsselskab Tower Group. Ugen
før var det selskabet Affitech, som sagde farvel til børstilværelsen. I juli var
det kommunikationsteknologivirksomheden Thrane & Thrane, og sidste
år var det Danisco. Sådan fortsætter
listen over danske virksomheder, der
ikke længere er på fondsbørsen. Fælles for de tre sidstnævnte selskaber er,
at de alle er blevet købt op af udenlandske selskaber.
Mens listen over selskaber, der forlader børsen, er både lang og kontinuerlig, ser det til gengæld overordentligt
sløjt ud med de nye håbefulde børs
kandidater, der står klar til at overtage
de tomme pladser. Den danske fondsFINANS
børser
vækst
job
børs, Nasdaq OMX Copenhagen Stock
Exchange, er i dag 61 selskaber fattigere end for ti år siden. Sidste år var der
ni afnoteringer og kun ét nyt selskab,
der kom på fondsbørsen. I år er der
foreløbig seks afnoteringer, og ingen
nye selskaber er kommet på børsen
herhjemme. Tendensen er global. Verdens største børser i New York og London har i dag markant færre selskaber
noteret end for ti år siden. Se figur 1.
Konsekvensen er alvorlig for
vækst- og jobskabelsen i de nye vækstvirksomheder. Når fondsbørsen ikke
længere er stedet, hvor vækstvirksomheder rejser penge til at finansiere
deres vækst, så skal pengene hentes
andetsteds. I Danmark er der tradition for, at virksomhederne henter
størstedelen af deres penge til vækst i
form af lån i bankerne. Men bankernes låneiver er kølnet i kølvandet på
finanskrisen. Det er vækstvirksomhedernes lånebehov ikke.
Det fik daværende erhvervs- og
vækstminister Ole Sohn til at nedsætte et udvalg, der om kort tid skal
præsentere forslag til alternative finansieringskilder. En indsats, der skal
bringe flere selskaber på børsen efter
kapital, er ikke blandt forslagene. I
stedet satser regeringen på, at virksomhederne finder en tredje vej til
vækstfinansiering.
Imens kan de færre børsnoteringer
koste både vækst og arbejdspladser.
For selv om fondsbørsen i dag er en
platform for de største virksomheder,
så har de børsnoterede mastodonter
her hentet adskillige milliarder unMandag Morgen Navigation 04
39
FONDSBØRSEN SKRUMPER
Antal selskaber på Nasdaq OMX Copenhagen Stock Exchange
Nasdaq OMX Copenhagen Stock Exchange
250
25
200
20
150
15
100
10
50
5
0
Antal selskaber på Nasdaq OMX USA, 2000-2011 (1.000)
5
’00 ’01 ’02 ’03 ’04 ’05 ’06 ’07 ’08 ’09 ’10 ’11 ’12
Antal selskaber på London Stock Exchange, 2000-2012 (1.000)
3
3
2
2
1
1
MM
Nye børsnoteringer
4
4
0
0
’00 ’01 ’02 ’03 ’04 ’05 ’06 ’07 ’08 ’09 ’10 ’11 ’12
Afnoteringer
’00 ’01 ’02 ’03 ’04 ’05 ’06 ’07 ’08 ’09 ’10 ’11
0
1
’00 ’01 ’02 ’03 ’04 ’05 ’06 ’07 ’08 ’09 ’10 ’11 ’12
FIGUR 1 Antallet af børsnoterede selskaber på Copenhagen Stock Exchange er faldet med 61 selskaber siden år 2000.
Samtidig ser det sløjt ud med antallet af nye børsnoteringer.
Note¹ — 2011-tal ikke oplyst.
Kilde — Nasdaq OMX Copenhagen Stock Exchange, World Federation of Exchanges.
der finanskrisen, både til at finansiere
vækst og styrke deres balancer. I starten af 00’erne hentede de børsnoterede
selskaber således i snit 5 milliarder kr.
om året på fondsbørsen. Nu henter de
op til 25 milliarder kr. om året.
“Vi kan se på den måde, selskaberne på børsen bruger os på, at børsmodellen stadig fungerer. Under krisen
har de meget aktivt brugt fondsbørsen til at rejse kapital til vækst og til at
styrke deres balancer. Den mulighed
håber vi, flere vil få øjnene op for,” siger Bjørn Sibbern, der er adm. direktør for Nasdaq OMX i København.
USA og UK slækker krav
til børsnotering
I USA og Storbritannien er tørken i
pipelinen af nye børskandidater nu så
40
udtalt, at det har fået politikerne til at
skride til drastisk handling. For når
vækstvirksomheder ikke får penge
til at vokse, så koster det samfundet
vækst og arbejdspladser. I USA er
præsident Barack Obama derfor gået
på opsigtsvækkende kompromis med
den lovgivning, der fulgte i kølvandet
på regnskabsskandaler som Enron og
WorldCom. Med initiativet Jumpstart
Our Business Startups Act (JOBS Act)
har han lettet vejen til hovedbørsernes indeks ved at lade vækstkometer
omgå de ellers så strenge krav om
transparens og sikkerhed, som loven
har stillet til børsnoterede selskaber
siden skandalerne. I Storbritannien
forventes en lignende ordning at træde i kraft inden nytår. Se tekstboks.
Hvor meget manglen på nye børs
introduktioner koster, er til heftig
debat. Det mest optimistiske amerikanske skøn lyder, at nedgangen i
børsintroduktioner har kostet knap
2 millioner arbejdspladser, der ville
være blevet etableret, hvis det samme
antal selskaber var gået på børsen
op igennem 00’erne som i 1990’erne.
Det mest pessimistiske skøn lyder,
at der er tabt helt op til 22 millioner
arbejdspladser alene i USA på grund
af vækstvirksomhedernes manglende
lyst til at gå på fondsbørsen.
Danmark satser på
erhvervsobligationer
De opsigtsvækkende amerikanske og
engelske tiltag har ikke fået de danske
politikere til at se på, om den danske
fondsbørs har et lignende uudnyttet
STRATEGISK ANALYSE
USA og Storbritannien løsner børskrav
Revisionsselskabet Grant Thornton har regnet på, hvor
mange arbejdspladser der kunne være skabt, hvis antallet
af børsnoteringer havde været på niveau med topniveauet
i USA i 1996. Ifølge Grant Thornton ville det have givet
22 millioner nye arbejdspladser, hvis der årligt var blevet
børsnoteret lige så mange selskaber som i 1996. “Når markedsstrukturer hæmmer antallet af nye virksomheder,
der går på børsen, så begrænser det adgangen til egenkapital og lånekapital, som er afgørende brændstof for væksten, og muligheden for at skabe arbejdspladser går tabt,”
skriver Grant Thornton i rapporten “A Wake-up Call for
America”.
Regnestykket indgik i en ud af fem rapporter, som
revisionsselskabet har udarbejdet om tilstanden på de
amerikanske børser. Det har givet anledning til voldsom
debat i USA og førte bl.a. til Barack Obamas JOBS Act,
der gør det muligt for vækstvirksomheder med under en
milliard dollar i omsætning at gå på børsen, uden at de behøver leve op til de strenge regler og krav for børsnoterede
selskaber. Jobs Act har givet tro på, at der vil komme gang
i børsnoteringerne igen. Loven stimulerer crowdfunding
som kilde til at sikre nystartede iværksættere kapital til at
komme i gang. Den lemper også børsreglerne og gør det
lettere for vækstvirksomheder at komme på børsen, når
selskabet er klar til det. Men udspillet har også givet anledning til debat. For det er ikke givet, at det fører til bedre
kvalitet og vækst, da investorerne vil være skeptiske over
for at investere i selskaber, der er kommet til ad smutveje
omkring eksisterende love og reguleringer.
potentiale for at sætte gang i væksten
og jobskabelsen. Erhvervs- og vækstministerens udvalg barsler netop i
disse dage med et udspil til, hvordan
kapitalhullet hos mindre og mellemstore selskaber kan lukkes, når virksomhederne ikke længere kan hente
vækstfinansiering gennem banklån.
Men udvalget har på forhånd opgivet igen at få flere virksomheder til at
børsnotere sig.
I stedet anbefaler udvalget at sikre
både mindre, mellemstore og store
selskaber lettere mulighed for at udstede erhvervsobligationer, som derefter skal kunne handles på fondsbørsen. Københavns Fondsbørs – Nasdaq
OMX Copenhagen Stock Exchange
– er klar. Når selskaberne ikke selv
kommer på børsen, så må børsen
“Pointen med at lade sig børsnotere i London eller New
York er, når det kommer til stykket, at man opnår likviditet, fordi man lever op til kravene,” skrev avisen The
Financial Times i sidste måned i en artikel under overskriften “Taber-noteringer hjælper ikke iværksættere til at
vinde investorer”.
Også i Storbritannien er der politiske tiltag på vej
for at sikre, at vækstvirksomheder kan vokse sig store. I
sommer kom en længe ventet rapport om tilstanden på
det britiske aktiemarked, den såkaldte Kay-rapport, som
professor John Kay fra London School of Economics har
lavet på bestilling af den britiske regering. Her konstaterer
John Kay bl.a.: “At opnå børsnotering er ikke længere et
naturligt skridt i udviklingen af en ny forretning. Derfor
er antallet af børshandlede selskaber faldet støt.” Selv kapitalintensive brancher som olie- og forsyningsbranchen
tyer i dag sjældent til aktiemarkedet, men henter i stedet
kapital via lån og intern funding.
Det vil den britiske regering nu ændre på. Forventningen er, at den britiske regering kommer med et udspil inden årets udgang, og at det vil være fokuseret på at få højteknologiske iværksættere med en markedsværdi mellem
200 og 500 millioner pund på børsen under lempeligere
vilkår. I kølvandet på Obamas Jobs Act er det et afgørende
skridt, lyder det fra venturekapitalister i Storbritannien,
der estimerer, at Europa står til at miste virksomheder til
en samlet værdi af 15 milliarder dollar, hvis Europas 20
til 30 største børsklare teknologiselskaber vælger at lade
sig børsnotere i USA, fordi adgang og vilkår er bedre der.
komme til selskaberne med en mulighed for indirekte medlemskab, ved at
selskabernes erhvervsobligationer får
deres egen markedsplads, hvor reglerne ikke er helt så strenge som på
den etablerede platform for obligationshandel på børsen.
“Vi står til at lancere et marked for
virksomhedsobligationer. Det bliver
en platform, der virker som den eksisterende, velfungerende platform for
obligationer, men der vil være mindre strenge krav her, så det bliver lettere for vækstvirksomhederne at være
med,” siger Bjørn Sibbern.
Fondsbørsen vil inden jul melde ud
om den nye platform, som er en måde
at hente ind på gyngerne, hvad fondsbørsen har mistet på karrusellerne i
form af manglende nye børsnoteringer.
Det nye marked for erhvervsobligationer er for alle typer af vækstvirksomheder, der gerne vil udstede
erhvervsobligationer på et dansk marked. En pendant og konkurrent til
markederne for erhvervsobligationer
i London og Luxembourg, hvor det i
dag er lettere at udstede erhvervsobligationer for danske selskaber.
Børsdirektør efterlyser
politisk handling
Men nye indtjeningskilder ændrer
ikke på, at hvis tendensen med færre
børsnoterede selskaber fortsætter, så
risikerer det at koste vækst, erkender
fondsbørsens direktør.
“Det betyder både noget for os og
for de danske vækstmuligheder, at
der løbende er nye børsnoteringer. Vi
5. november 2012
Navigation 04
41
DE FÅ BLIVER STØRRE
Rejst kapital i forbindelse med nynoteringer, mia. kr.
20
16
17,3
12
8
4 1,1
0
2001
7,0
0
2002
0,3
2003
0
2004
2005
4,9
5,4
1,1
0,3
2006
2007
2008
2009
Provenu af nye aktieudstedelser, mia. kr.
40
30
0,4
2010
39,0
31,3
30,0
25,0
20
10
0
4,3
2001
MM
4,8
2002
0,7
2003
16,0
11,1
3,5
2004
2005
2011
2006
2007
12,4
2008
2009
2010
2011
Trods finanskrisen har de etablerede virksomheder på fondsbørsen
hentet milliarder på aktiemarkederne.
FIGUR 2
Kilde — Nasdaq OMX Copenhagen Stock Exchange.
har i dag et velfungerende marked for
obligationer og et marked for investeringsforeninger, som er helt unikt for
Danmark.
Men tilgangen af nye børsnoterede
selskaber er en driver og en dynamik,
som vi savner, og som vi gerne så
komme i gang igen,” siger Bjørn Sibbern.
Han efterlyser politisk indblanding
for at få gang i børsnoteringerne igen.
Det kunne for eksempel være i form af
skatteincitamenter, der skulle gøre det
mere attraktivt for private danskere
at købe aktier, eller ved at øremærke
penge i fonde som vækstkapital til at
hjælpe vækstvirksomheder på fondsbørsen.
“Det påvirker væksten i samfundet, når der er gang i børsintroduktionerne. I USA har Obamas JOBS
Act skabt en masse aktivitet. Det har
skabt et nyt momentum, som jeg godt
kunne tænke mig herhjemme, fordi
det påvirker væksten i samfundet,”
siger Bjørn Sibbern. “Jeg kan godt for42
stå amerikanernes ide med at hjælpe
markedet i gang.”
Udfordringen herhjemme handler
dog også om en mental indstilling hos
mange mellemstore virksomheder til
at være børsnoteret. For danske virksomheder vil ifølge Dansk Industri
ikke på børsen. De bryder sig ikke om,
at ejerskabet udvandes og kontrollen
over virksomheden dermed svækkes.
Samtidig er det blevet for dyrt, for besværligt og for utrygt med stadig flere
kortsigtede aktionærer, lyder nogle af
begrundelserne for, at virksomhederne hellere vil låne penge end gå efter
mere ejerkapital på børsen.
Den danske tradition for at gå i
banken efter penge frem for på aktiemarkederne spænder også ben for at
genskabe fondsbørsen som den dynamo, der kan være med til at få danske selskaber til at vokse sig store i stil
med de flagskibe, der er på børsen i
dag, som Novo Nordisk, Carlsberg og
TDC. I USA er det stik modsat, og ofte
hentes to tredjedele af vækstfinansie-
ringen i amerikanske vækstvirksomheder gennem fondsbørsen.
Men den danske forkærlighed for
banklån er under tvungen forandring
på grund af bankernes behov for at
holde mere på pengene. Ifølge Bjørn
Sibbern betyder det, at vi allerede i løbet af næste år vil se, at flere selskaber
vil kigge mod fondsbørsen som platform for vækstkapital.
“Historikken vil blive justeret, så vi
som i USA vil kigge mere i retning af
fondsbørsen på aktieemissioner, børsnoteringer eller obligationsmarkedet
som drivere til vækst, i takt med at det
bliver sværere at låne i banken,” siger
Bjørn Sibbern.
Vækstvirksomheder
sælges til udlandet
Ifølge amerikanske undersøgelser tager virksomheder, der børsnoteres,
ofte deres største vækstspring efter
noteringen. Rapporter fra både revisionshuset Grant Thornton og den
anerkendte iværksætterorganisation
The Kaufmann Foundation peger på,
at både omsætning og arbejdspladser
får et gevaldigt boost efter en børsnotering. Se figur 2.
Tendensen i både Storbritannien
og herhjemme er desuden, at mens
færre vækstselskaber i dag går på
børsen, bliver flere til gengæld solgt
– ofte til udlandet – i en tidlig fase af
selskabets udvikling. Det er bl.a. den
tendens, som den britiske regering vil
bryde med sit nye initiativ, der skal
sende de lovende selskaber på børsen
for at vokse og blive i landet frem for
at vokse i udlandet.
“Vi ønsker at bryde den cirkel,
hvor engelske virksomheder sælger
alt for tidligt ud eller skifter adresse
til en andet land, så snart de begynder
at vokse, “ har den engelske minister
for universiteter og videnskab David
Willetts sagt om initiativet, der vil
gøre det lettere for højteknologiske
STRATEGISK ANALYSE
vækstvirksomheder at gå på børsen.
Initiativet skal være med til at gøre
London til Europas højborg for kapital til højteknologiske selskaber.
Herhjemme opfordrer Dansk Industri virksomhederne til ikke at udelukke fondsbørsen, når kapitalmulighederne er knappe.
“Det er klart, at jo mere effektiv
fondsbørsen er som markedsplads for,
at ideerne kan møde kapitalen, jo flere
arbejdspladser giver det også. Vi har
svært ved at få ideer og kapital til at
mødes i Danmark. Derfor vil det være
godt med en debat om, hvorvidt ejerkapital kan være relevant,” siger Kent
Damsgaard, underdirektør i Dansk
Industri, der hilser det velkomment,
at fokus rettes mod fondsbørsens mulighed for at sætte skub i vækstvirksomheders udvikling.
Samme toner lyder fra revisionsog konsulenthuset PwC, der tror, at
dødvandet i nye børsnoteringer vil
lette, i takt med at flere virksomheder
får nej i banken.
“Danske virksomheder har traditionelt været lånefinansieret af bankerne. Men her er det blevet sværere
at opnå lån, så det er oplagt, at flere
overvejer ejerfinansiering via fondsbørsen,” siger Jens Otto Damgaard,
der er partner og statsautoriseret revisor hos PwC.
Professor: De kommer igen
Den økonomiske krise får skylden for
en stor del af den negative udvikling
i antallet af selskaber på fondsbørsen.
Flere eksperter mener, at børsmarkederne vil rejse sig igen, i takt med at
det makroøkonomiske klima bliver
forbedret.
“Fondsbørsen er ikke, som den
var for ti år siden. Men det vil vende.
Hvornår er det umuligt at spå om,
men det vil vende,” siger professor
Caspar Rose fra Institut for Økonomi
og Ledelse på CBS. Det er hans kollega
Ken L. Bechmann fra Institut for Finansiering enig i:
“Det går op og ned med antallet af
selskaber på aktiebørserne. Undtagelsen er Nasdaq-børsen. Omvendt kan
man diskutere, om det var godt, at der
tidligere var så mange børsnoteringer.
Der var måske lidt for mange luftkasteller under dotcom-bølgen. Jeg mener ikke, der er lighedstegn mellem
antallet af børsnoteringer og nye jobs
– specielt ikke på det europæiske fastland. Hvis selskaber uden reel værdi
og fremtidspotentiale går på børsen,
så får ingen noget ud af det,” siger Ken
L. Bechmann, der tidligere har sat
spørgsmålstegn ved, om koncentrationen på fondsbørsen ubetinget er lig
med en negativ udvikling.
“Når usikkerheden om makroøkonomien forsvinder, så smitter det af på
markederne, og der kan igen komme
gang i noteringerne. Samtidig er det
en naturlig del af globaliseringen, at
selskaber forsvinder fra børsen, fordi
de bliver opkøbt, som vi har set med
f.eks. Danisco,” siger han. Han henviser samtidig til, at der er kommet
selskaber tilbage til børsen - som ingrediensvirksomheden Chr. Hansen
og smykkevirksomheden Pandora.
“Når tendensen er, at selskaber på
børsen bliver større, så bliver der også
naturligt færre at tage af herhjemme.
Samtidig er der en tendens til at udenlandske selskaber køber op blandt små
og mellemstore selskaber, før disse
når at blive børsnoteret,” siger han.
casino-kapitalisme
afskr ækker virksomheder
Men den globale udvikling med færre
selskaber på fondsbørsen kan ikke
alene forklares ud fra makroøkonomien. En række udenlandske rapporter konkluderer, at udviklingen også
skyldes de strukturelle forandringer
af fondsbørserne.
Antallet af computerhandler er
eksempelvis eksploderet de seneste
ti år. I gennemsnit skifter en amerikansk aktie i dag ejer tre gange i minuttet. Det lader sig kun gøre, fordi
det ikke er mennesker, der styrer
handlen. Men udviklingen er med
til at fremmedgøre det, der sker på
fondsbørserne.
Revisionsselskabet
Grant Thornton kalder resultatet for
“casino-kapitalisme”.
En væsentlig del af casino-effekten kommer af tendensen til short-
termism – investorernes kortsigtethed. Elektroniske innovationer inden
for aktiehandel gør det muligt at købe
og sælge hurtigere end nogensinde.
“A race to zero” er udviklingen blevet kaldt af Bank of Englands executive director, Andrew G. Haldane. I
slutningen af 2. verdenskrig blev den
gennemsnitlige amerikanske aktie
solgt hvert fjerde år. I starten af dette
århundrede var en aktie i gennemsnit
hos samme ejer i 8 måneder. I 2008 lå
en amerikansk aktie i samme hænder
i godt 4 måneder. I dag lyder det altså,
at en aktie i snit skifter ejer tre gange
i minuttet.
Takket være teknologi kan en ordre på fondsbørsen i dag ekspederes
på under et sekund: “Så snart computerne kunne handle hurtigere, end
børshandlere kunne tale, var det slut
menneskelig interaktion på fysiske
børser. Børshandel blev virtuel, og distance en dinosaur,” sagde Andrew G.
Haldane i sommer ved International
Economic Associations verdenskongres i Kina om udviklingen af børsen
som platform.
Herhjemme har Lars Thrane, stifter af kommunikationsteknologiselskabet Thrane & Thrane, oplevet,
hvad investorers kortsigtethed kan
betyde for et børsnoteret selskab. På få
måneder skiftede ejerkredsen i Thrane & Thrane fra, at ejerne var 10 pensionskasser og 4.000 private danskere,
til at en såkaldt hedgefond købte vold5. november 2012
Navigation 04
43
GANG I VÆKSTEN
Vækst i omsætning efter børsnoteringen, mio. dollar
35
30
25
Amazon
Google
Ebay
20
15
10
5
0
1998 2001 2004 2007 2010
Vækst i antal medarbejdere efter børsnoteringen, tusind
35
30
25
Amazon
Google
Ebay
20
15
10
5
0
MM
1998 2001 2004 2007 2010
Både omsætning og
vækst i antal af medarbejdere er
vokset markant efter børsnoteringen.
FIGUR 3
Kilde — Kaufmann Foundation: Post-IPO
Employment and Revenue Growth for U.S.
IPOS, June 1996-2010.
somt op. Efter kort tids ejerskab solgte
hedgefonden aktierne videre til det
britiske selskab Cobham.
Det betød, at Cobham i sommer
kunne overtage Thrane & Thrane mod
stifterens vilje og afnotere selskabet
fra fondsbørsen.
“Ejerskabet som sådan var ikke det
vigtige for mig. Men det er kontrollen
med, hvordan selskabet skulle udvikle
sig i fremtiden. Et selskab som Thrane
& Thrane kan kun drives fremad, hvis
de rigtige mennesker med forståelse
44
for den overordnede teknologi sidder
i ledelsen,” siger Lars Thrane.
Hans analyse af konsekvenserne af
fondsbørsens udvikling sætter begrebet kortsigtethed øverst på listen over
problemer med platformen, som den
tager sig ud i dag: “Børsen har ændret
sig fra at være et sted, virksomheden
henter arbejdskapital, til at være en
spilleplade i et casino. Aktier handles
fra dag til dag, men en virksomhed
som Thrane & Thrane skal tænke flere
år frem. Vi skal tænke i overlevelse og
strategi på længere sigt. Men hvis vi
skal tilgodese aktionærer med en horisont på få måneder, så er der tale om
et korttidsperspektiv, som ingen virksomhed kan holde til.”
Han erkender, at det er et grundvilkår at være til salg hver dag, når man
er på fondsbørsen. Men han mener,
at udviklingen er blevet forværret til
skade for de børsnoterede selskaber.
“Hovedformålet med at være på
børsen må være at skaffe kapital, uden
at man af den grund dagligt skal udsættes for at sætte virksomhedens
udvikling på længere sigt over styr,”
siger Lars Thrane, der mener, at der er
behov for at sætte tempoet på aktiemarkedet ned, fordi de hurtige handler er ødelæggende for børsen som
platform.
“Computergenererede aktiehandler er noget, Fanden har skabt,” siger
Lars Thrane. “I dag råder jeg alle entreprenører, jeg taler med, til at holde
sig væk fra børsen og finde finansiering andetsteds.” Se også tekstboks.
Børsen er ikke for de små
Virkeligheden viser da også, at der
bliver længere mellem de mindre og
mellemstore virksomheder, der søger mod fondsbørsen. I stedet bliver
de, der har været på fondsbørsen, i
stigende grad afnoteret. En naturlig
udvikling, mener professor Ken L.
Bechmann fra CBS, i forhold til ek-
sempelvis rækken af hjemlige sportsklubber, der ikke rigtig passer til en
notering på fondsbørsen anno 2012.
De mindre og mellemstore selskaber på børsen er der typisk ikke for
at hente kapital til vækst, men af helt
andre årsager som branding, synlighed og internationalisering. Et eksempel er selskabet SmartGuy, der
via opkøbet af SFC Technologies nu
er ved at gøre klar til en børsnotering,
der skal bidrage til internationalisering og branding af selskabet.
“I Danmark har vi ikke den samme tradition som i USA og England
for, at aktiemarkedet skal levere risikovillig vækstkapital. Danske virksomheder klager generelt ikke over,
at de ønsker nemmere adgang til børsen. Dermed skal man selvfølgelig
ikke konkludere, at de ikke har behov
for vækstkapital. Men de finder som
regel andre måder at finansiere på,”
siger Ken L. Bechmann.
Regler og krav til børsnoterede
selskaber er en anden væsentlig årsag til, at det er blevet vanskeligere
at komme på fondsbørsen, lyder det
fra revisorer og eksperter. I USA har
de såkaldte Sarbanes-Oxley-regler
fra 2002 betydet ekstra byrder for
de selskaber, der børsnoteres i USA.
Reglerne skulle imødegå nye regnskabsskandaler som dem, der rullede
i Enron, Tyco International og i WorldCom.
Herhjemme skal børsnoterede
selskaber følge reglerne for god selskabsledelse og de internationale
regnskabsregler IFRS (International
Financial Reporting Standards), ligesom der løbende skal rapporteres til
aktiemarkedet og investeres tid fra
topledelsen til at synliggøre selskabet
over for analytikere, investorer og
medier.
“For mange er børsnotering en
bøvlet og uhensigtsmæssig ejerform,
som er for omkostningstung og tids-
STRATEGISK ANALYSE
Lars Thrane: “Du bliver
kastet for løverne”
Når virksomhederne vender børsen ryggen,
skyldes det den elektroniske aktiehandel,
hvor jagten på hurtig gevinst går frem for
de langsigtede investeringer. Det mener Lars
Thrane, stifter af kommunikationsteknologivirksomheden Thrane & Thrane, der i sommer blev afnoteret fra børsen efter det britiske selskab Cobhams fjendtlige overtagelse.
vad var jeres situation, da I valgte
at gå på børsen?
Vi var et familieejet selskab,
hvor jeg havde 49 pct. af aktierne, og min
tvillingebror havde 49 pct. Resten af familien havde de resterende 2 pct. Min bror besluttede at forlade virksomheden, og til det
skulle vi have frigjort kapital. Vi undersøgte
mulighederne for, at en kapitalfond eller en
anden virksomhed kunne overtage hans aktier, men fandt ikke det rigtige match. Derfor endte vi med en børsintroduktion med
det formål, at han fik frigjort sine penge.
Hvilke overvejelser gjorde du dig om at
afgive kontrol med en del af ejerskabet?
Når en virksomhed får en vis størrelse,
er det fint at gøre den mere offentligt tilgængelig af hensyn til både medarbejdere
og omverden. Jeg tænkte da over det med
ejerskabet, men der er masser af eksempler
på børsnoterede selskaber, hvor ejeren og
stifteren sidder med en mindre aktiepost –
f.eks. Microsoft og Apple. Jeg havde den opfattelse, at når jeg sad med den teknologiske
viden og den daglige ledelse og stadig havde
25 pct. af aktierne, så kunne jeg bevare kontrollen med selskabet.
Hvad har du lært af processen?
At fondsbørsen ikke er stedet at gå hen,
hvis du mangler kapital. Du bliver kastet
lige lukt for løverne. For 20 år siden havde
man en aktie i 6 til 9 år. I dag er det få uger.
Fra at være et sted at hente arbejdskapital er
fondsbørsen blevet en spilleplade i et c asino
i Las Vegas. Men i en virksomhed som
Thrane & Thrane skal vi tænke flere år frem
og tænke i overlevelse og strategi på langt
sigt. Men hvis investorernes krav til at maksimere aktieværdien skal tilgodeses, skal
virksomheden arbejde med en tidshorisont
på 2 til 3 måneder.
Men at være til salg hver dag er jo et
grundvilkår, når man er på fondsbørsen?
Ja, men det er blevet mere ekstremt, og
det kan hverken virksomheder eller samfund være tjent med. Hovedformålet med
at være på børsen er at skaffe arbejdskapital,
uden at man dagligt skal udsættes for angreb. Antallet af virksomheder på de amerikanske børser er faldet med 30 pct. gennem
20 år. Det er udtryk for, at man ikke længere
kan bruge fondsbørsen til at skaffe arbejdskapital.
Hvilken rolle mener du så, fondsbørsen
har i dag?
Fondsbørsen har udspillet sin rolle. Den
rolle, fondsbørsen har i dag, er uinteressant
og usund, og derfor går ingen på børsen
mere. Hvis udviklingen fortsætter, hvor står
vi så om 10 og 20 år?
Hvad skal der til for at bremse udviklingen?
Tempoet skal ned. Computergenererede
aktiehandler er noget, Fanden har skabt.
Man kunne indføre en afgift, hver gang man
handler, og skrue på det redskab, indtil de
hurtige handler er begrænset. Lige nu er de
ødelæggende for børsen.
Hvad vil du gøre, næste gang du har brug
for kapital?
Jeg vil ikke gå på fondsbørsen efter arbejdskapital. Jeg vil vækste virksomheden
ad anden vej. Jeg kan kun sige “hold dig
væk” til vækstvirksomheder, der overvejer
fondsbørsen som kilde til arbejdskapital. I
flere år voksede Thrane & Thrane 100 pct.
på omsætningen, og vi finansierede det hele
selv. Det går måske lidt langsommere, men
du sover roligt om natten. Hvis man henter
sin kapital på fondsbørsen, skal man vide, at
man ikke længere ejer sin virksomhed.
krævende. Det er et tungt maskineri,
der kræver en vis størrelse at sætte i
gang,” siger Thomas Plenborg, der er
professor ved Institut for Regnskab
og Revision på CBS.
Han peger også på, at i takt med at
fondsbørserne selv er blevet større, er
det blevet lettere at drukne som mindre virksomhed.
“De store selskaber har en stribe
analytikere, der følger dem. De har
en skalafordel, der berettiger en investor relations-funktion, som man
ikke kan have, hvis man er et selskab
med 40 fuldtidsansatte,” siger han.
“Fordelen skulle være at få adgang
til kapital til en god pris. Men den
danske erhvervsstruktur med mange
små og mellemstore virksomheder er
hæmmende i forhold til de stigende
krav til børsnoterede selskaber,” siger
Jens Otto Damgaard fra PwC.
I takt med at fondsbørserne selv
bliver større, vil de nye selskaber
helst på hovedbørserne frem for at
leve en usynlig tilværelse på et fjernt
indeks for små og mellemstore selskaber. Ifølge revisionsselskabet
Grant Thornton har en række mindre
amerikanske selskaber erfaret, at det
ikke gør deres aktier mere salgbare at
blive børsnoteret på et såkaldt small
cap- eller microcap-indeks.
Marianne Kristensen Schacht
mak@mm.dk
H
5. november 2012
Navigation 04
45
Foto
Kåre Viemose
En enfant
terrible på
frierfødder
Spradebasse, havkat i hyttefadet, provokatør. I løbet af sine 15 år i
spidsen for Danmarks tredjestørste pengeinstitut, Jyske Bank, er en
del rebelske tilnavne koblet på ordførende direktør Anders Dam, der er
kendt for at sige sin mening råt for usødet. Den ligefremme og kontante
stil har igennem årene understøttet bankens profil, men i en finanssektor
med behov for konsolidering skal Dam og banken nu også til at pudse
deres runde og imødekommende side af. Det skal sikre nye potentielle
samarbejdspartnere. For her tæller hovedsagelig én ting: god kemi.
I
vanlig hektisk stil nærmest stormer Anders Dam ud ad
døren fra sit hjørnekontor i Silkeborg.
“Kom, du skal lige med. Du skal lige se noget, der
fylder rigtig meget for os lige nu,” siger han.
Vi stavrer hastigt ned ad trappen mod gadeplan. Ud ad
døren og igennem en tunnel under Jyske Banks knopskydende byggeri, der fylder et par fodboldbaner bag den lille beskedne filialfacade, der vender ud mod en af byens gågader.
Anders Dams nøglekort baner vejen ad de snørklede
bagveje. Op ad en lille trappe til et udendørs parkeringsanlæg. Tværs over parkeringspladsen. Ind igennem en glasdør
til en forholdsvis ny kontorbygning med højt til loftet, og
hvor plakatstore plancher med store Gannt-diagrammer
46
og procesbeskrivelser viser noget om den kompleksitet, der
i øjeblikket udspiller sig i lokalerne.
Vi er trådt ind i bankens it-afdeling, som i de seneste
mange måneder har været omdannet til et kommandocenter for overflytning af bankens it-system til bankcentralen
Bankdata.
“Skiftet har tre perspektiver. Et økonomisk, fordi det
gav nogle umiddelbare besparelser. Et udviklingsmæssigt, fordi det bliver billigere at udvikle. Og et strategisk
perspektiv, fordi det bliver lettere at fusionere med andre
banker,” siger Anders Dam.
Det var imidlertid slet ikke den logik, der herskede i
banken for blot fem år siden. Da holdt banken nidkært fast
LEDELSE
finans
fusion
teknologi
TOPLEDEREN
47
i sit eget it-system. Udviklingen af systemet foregik dengang i Silkeborg, og her var man pavestolte af det faktum.
Men den markante holdningsændring om at outsource
til Bankdata er som sindbilledet på den omfattende transformation, der i øjeblikket præger en presset dansk finanssektor. Lige nu kæmper alle med at tilpasse sig et helt nyt
sæt spilleregler.
Udlånseventyr med hård landing
Før krisen handlede det nemlig om at differentiere sig og
fremhæve egne fjer i bestræbelserne på at tiltrække nye
kunder. Det var dengang, da alle banker satsede på organisk vækst og tilsyneladende lykkedes med det, indtil krisen åbenbarede grumme sandheder i udlånsbøgerne.
Faresignalerne blinkede i sektoren, men de var som indhyllet i en tåge af fremgang. Alt gik bare frem, og i finanssektorens heyday gik antallet af pengeinstitutter fra 9 til 18.
I dag er antallet nede på 11.
“For fem år siden ville alle bare være store. Alle åbnede
filialer og gik ind over hinandens territorier. Vi kunne se,
at det var meget få kunder, vi mistede. Det vidner om, hvor
svært det er at ekspandere. Det var til gengæld det lidt mere
løse materiale, der farede rundt, når der kom en ny bank,”
siger Anders Dam med henvisning til de sager om dårlige
udlån, der kvalte banker som Bank Trelleborg, Roskilde
Bank og Fionia Bank. Jyske Bank klarede sig igennem krisen, men måtte ligesom sektorens andre aktører igennem
omfattende nedskrivninger på dårlige udlån, fald i aktiekursen og vanskeligheder ved at tjene penge. Se figur 1.
Set fra bankdirektionslokalerne er virkeligheden altså
en anden. Før 2008 var bankdirektørerne konger over eget
herredømme, og de erobrede organisk vækst i form af nye
kunder til forretningen - eksempelvis i en skarp konkurrence om at tilbyde de billigste udlån tilskyndet af lidt for
kække bonusordninger. Ingen i sektoren kærede sig dengang om fusioner og konsolidering, og hvis de endelig gjorde, var det under den klare forudsætning, at egne brands
skulle overleve.
TIDSLINJE
JYSKE BANK
48
JYSKE BANK PRESSET
AF NEDSKRIVNINGER
Regnskabstal, i mio. kr.
6.000
Netto rente- og gebyrindtægter
5.000
4.000
3.000
Årets resultat
2.000
Nedskrivninger på udlån
1.000
0
MM
2007
2008
2009
2010
2011
Siden krisen har Jyske Bank ligesom sektoren
generelt kæmpet med nedskrivninger på lån, der sammen
med de stagnerende indtægter har presset bundlinjen.
FIGUR 1
Kilde — Jyske Bank.
Sådan er det delvist stadig, også i Jyske Bank, men
spørgsmålet er, hvornår stædigheden mørnes. Banksektoren er i disse år under et massivt pres for at nedbringe omkostningerne, og en vej ud af moradset er netop fusioner.
Et nøgletal, som alle skæver til, er indtjening pr. omkostningskrone.
I Jyske Banks tilfælde er den faldet fra 1,68 i 2007 til 1,10
i dag – et fald, der præger de fleste af de store pengeinstitutter. Se figur 2.
“Enten skal der skæres i omkostningerne, eller også skal
banken tage aktiv del i en konsolidering. I den sammenhæng er det mest oplagte at gå sammen med Sydbank,” ly-
1967
1969
Jyske Bank bliver grundlagt.
En fusion af Silkeborg Bank,
Kjellerup Bank, Kjellerup
Handels- og Landbrugsbank
og Handels- og Landbrugsbanken i Silkeborg bliver til
Jyske Bank. Poul Norup
bliver bankens første
ordførende direktør.
Jyske Bank etablerer sig i
København.
1972
Ekspansionen fortsætter med
udbygning af afdelingsnettet.
Bankens vækst i de første fem
år har været betydelig større
end ventet. Medarbejderantallet er fordoblet i perioden.
TOPLEDEREN
Anders Christian Dam
Født 29. februar 1956. Uddannet cand.oecon. ved
Aarhus Universitet i 1981.
✳ 1982-1987: Håndværksrådet, de sidste to år som
cheføkonom.
✳ 1987-1990: Cheføkonom, Jyske Bank.
✳ 1990-1992: Underdirektør, Jyske Bank.
✳ 1992-1995: Direktør i Stibo Datagrafikgruppen.
✳ 1995-1997: Bankdirektør i Jyske Bank.
✳ 1997- : Ordførende direktør for Jyske Bank.
Tillidshverv
✳ Bestyrelsesmedlem i Finansrådet.
✳ Bestyrelsesmedlem i Regionale Bankers Forening.
BANKERNE TJENER FOR LIDT
Indtjening pr. omkostningskrone, 2007-2011
Sydbank A/S
Nykredit Bank A/S
2,50
Danske Bank A/S
2,00
Nordea Bank A/S
Jyske Bank A/S
1,50
1,00
0,50
0,00
2007
✳ Bestyrelsesmedlem i DLR Kredit.
✳ Bestyrelsesmedlem i Bankdata.
✳ Næstformand i PRAS A/S
MM
2008
2009
2010
2011
Bankernes indtjening er så meget under pres, at
de kun med nød og næppe kan modsvare omkostningerne.
FIGUR 2
Kilde — Finanstilsynet, 2012.
der det fra bankanalytiker Lars Holm fra Danske Markets
Equities om Jyske Banks udfordring.
Anders Dam er enig i analysen af, at banken skal vokse
eller skrue ned for omkostningerne.
“Vi kan absorbere en hel del flere engagementer i vores
bank, og det er det signal, vi sender. Men er der ingen andre, der vil være sammen med os, så må vi koncentrere os
om at tilpasse omkostningerne,” siger Anders Dam.
Fra rebel til nestor
At Jyske Bank udsender så ivrige opkøbs- og fusionssignaler, er altså nyt, og havde man spurgt Anders Dam for fem
år siden, havde han afvist tanken. Men i dag er det eneste
udvej for en stor bank, der vil overleve.
“Det har været en underlig rejse – fra alt går frem, til
man skal kæmpe for at overleve,” siger han, men går til den
nye udfordring med jyske stormskridt.
“Det er let nok at være medvindsdirektør, men nu skal
du vise, at du kan køre tingene i modvind,” siger han.
Anders Dam har fået en ny rolle i finanssektoren og er
i øjeblikket den bankdirektør fra de ti største banker, der
har siddet længst på posten, og der er kun omtrent tre fra
hele sektoren, der har siddet længere. Rebellen, der altid
udfordrer, er med andre ord blevet nestoren i det slipse-
1977
1983
1983
1984
Jyske Bank fejrer 10 års
jubilæum. Tilgangen af
kunder og konti vokser stadig.
Der bliver i 1977 oprettet
næsten 30.000 nye indlånskonti.
Jyske Bank overtager
Vendelbobanken. Vendelbobanken er kommet i
vanskeligheder og ønsker en
fusion. Jyske Bank får 22 nye
afdelinger og et godt fodfæste
i det nordjyske.
Jyske Bank åbner i London. I
første omgang som et
repræsentationskontor, men i
1986 bliver kontoret
omdannet til en afdeling af
Jyske Bank. I 2008 vælger
Jyske Bank at trække sig ud af
London igen.
Jyske Bank åbner på
Solkysten i Spanien. Målet er
at tilbyde rådgivning til
formuende danske kunder.
1980
Jyske Bank overtager
Finansbanken.
49
klædte selskab rundt om mødebordet i Finansrådet. Han
er nu manden, som betegner sig selv som “gammelnissen”.
I finanssektoren har Anders Dam ellers været kendt
som manden med de bramfri holdninger og en vis rebelskhed – en rolle, der i banksektoren altid synes at have tilfaldet den ordførende direktør i Silkeborg-banken. Ikke
mindst Anders Dams forgænger, Poul Norup, indtog den
rolle. I 1982 blev han portrætteret i Jyllands-Posten med
den umiddelbart lidet flatterende titel “havkatten i hyttefadet”, bl.a. på grund af sine utraditionelle initiativer. Tilnavnet er siden blevet en del af bankens storytelling og et
bevis på, at den bevidst bestræber sig på at gøre tingene
anderledes. Flere eksempler er siden kommet til. Banken
har etableret sin egen tv-station, og under konceptet Jyske
Forskelle blev banken pludselig til en kaffebar med et interiør malet i pangfarver og produkter solgt i fysiske pakker.
En kantet og særegen bank, men det har altid været en
del af finanssektorens indre logik, at den spillede den rolle.
Tidligere Nykredit-direktør Mogens Munk-Rasmussen
mener, at Anders Dam fint har videreført traditionen:
“Han er meget velbegavet og en rigtig flink fyr – også
privat. Men sommetider ryger der finker af panden, og han
skulle måske have tænkt sig lidt bedre om. Sådan har det
altid været med Jyske Bank. Jyske Bank er bank på Jyske
Banks præmisser,” som han siger.
De to kom til at kende hinanden rigtig godt i forbindelse
med salget af Totalkredit til Nykredit – en i øvrigt interessant proces set i lyset af dagens udfordringer for banksektoren, så den vender vi tilbage til.
UDLÅNSFESTEN ER FORBI
Udlånsvækstrater i procent, finanssektoren
30
25
20
15
10
5
0
-5
-10
-15
MM
2002
2004
2006
2008
2010
FIGUR 3 Udlånsfesten i årene 2005-2007 er nu afløst af
lav vækst. Det koster på bankernes indtjening.
Kilde — Finanstilsynet, 2012.
En kantet bankdirektør
Når Anders Dam træder frem på den offentlige scene, vælger han selv, hvad han vil deltage i, for han bruger ikke en
dyr kommunikationsrådgiver. Blandt andet harcelerede
han over bankpakke 1, fordi den efter hans opfattelse blev
udformet forkert.
“Det betød, at de forkerte kom til at betale for bankpakke 1,” sagde han dengang. Det gentager han gerne i dag.
“Indlånerne fik en ubegrænset garanti, og når du får en
garanti, skal du normalt betale for den. Det kom indlånerne ikke til. Hvorfor ikke? Fordi der var indlånsunderskud,
som vi gerne ville ud af. Derfor blev indlånsrenterne relativt presset op. Derfor blev pengene hentet ved udlånskunderne. De stærkeste? Nej, de svageste. Og det har fået
mange til at føle, at der er en kreditklemme. Når du lader
markedet om – om jeg så må sige – at løse skatteopkrævningen, så går det ud over de svageste,” siger han.
Offentligheden oplevede også en meget kontant bankdirektør i sagen om Jyske Invest Hedge Markedsneutral –
Obligationer (JIHMO), hvor investorer endte med at tabe
80 pct. af deres investering i en fond, der blev markedsført
som lavrisikoinvestering.
Sagen har efterfølgende haft et uskønt forløb. I 2009 gav
Finanstilsynet en påtale for overtrædelse af regler om god
skik på baggrund af det skriftlige materiale, der i sin tid
blev udviklet til at sælge fonden. Jyske Bank stævnede til-
1987
1990
1991
Åbner afdelinger i Hamburg
og på Gibraltar. Sidstnævnte
er senere centrum i en
spektakulær svindelsag.
Totalkredit bliver startet.
Jyske Bank deltager aktivt i
etableringen af Totalkredit,
der er en genoplivning af
Provinsbankernes Reallånefond.
Spjeldnæs-sagen begynder.
Ifølge banken havde
daværende direktør for
datterbanken på Gibraltar,
Jan-Henning Spjeldnæs,
forhøjet og oprettet lån ud
over sine beføjelser. Sagen
udløser hensættelser for 500
mio. kr. og flere års spekulationer om, hvor meget
banken reelt vidste.
1989
Bankens ordførende direktør,
Poul Norup, går på pension.
Kaj Steenkjær udnævnes til ny
50
TOPLEDEREN
synet med en påstand om, at påtalen var ugyldig.
Siden har Pengeinstitutankenævnet taget stilling til 83
sager, hvoraf 28 var i bankens favør, men flertallet blev afgjort til sagsøgers fordel. I 2010 fik Investorforeningen ret
til fri proces i forbindelse med et gruppesøgsmål, og Vestre
Landsret tillod i januar, at foreningen anlagde søgsmålet,
men Jyske Bank kærede afgørelsen til Højesteret.
Sagen endte i september med et forligstilbud. Men trods
de mange vink i investorernes favør fastholder banken
stadig, at der generelt ikke er begået “ansvarspådragende
fejl”, som Anders Dam udtrykte det i en pressemeddelelse.
En kedelig sag for banken, der bl.a. har fået erhvervskommentatorer til at skyde med skarpt. Som redaktøren
for Berlingske Business Magasin skrev for nylig som en
kommentar til den dårlige sag for banken: “Faren er, at
Jyske Banks kultur fremstår altdominerende, arrogant og
ikke indbydende.” Og det er alt andet lige ikke de bedste
tillægsord at have klistret på sig, hvis man gerne vil indgå
finansielle ægteskaber.
Anders Dam siger til kritikken:
“Vi føler os ikke arrogante og tager imod alle henvendelser pænt og ordentligt.”
Bankerne skaffede ikke længere funding – bankers
“råmateriale” – ved at trække på indlånernes konti, men
finansierede det med nye lån og hentede pengene på de internationale kapitalmarkeder.
Udlånsiver prægede med andre ord sektoren, og den
efterlod en em af råddenskab. Der var historier om pantebrevskarrusellerne, hvor pantebreve i ejendomme blev
skåret ud i småbidder og solgt til udlånsivrige pengeinstitutter. Der florerede også historier om de 15-16 såkaldte developere, der rejste fra pengeinstitut til pengeinstitut for at
skaffe kreditter. Mange steder fik de klart nej, men de kreditfolk, der havde sagt nej, kunne senere læse i medierne,
at det tilsyneladende alligevel var lykkedes developerne at
rejse penge til deres ejendomsprojekter.
Mere nød end lyst
At dørene står åbne i Silkeborg, efterlader Anders Dams
udmeldinger ikke længere tvivl om. Men at banksektoren
er på frierfødder, skyldes nok nærmere nød end lyst.
For at begribe skiftet i finanssektoren er der brug for et
lille vue tilbage over bankdrift i perioden fra begyndelsen
af 90’erne til krisen i 2008. Reelt var perioden en lang højkonjunktur. Et par kriser som bl.a. internetboblen ramte,
jovist, men kriserne rokkede ikke ved mantraet for perioden: vækst. En vækstfyldt økonomi kræver kreditter fra
banker, der evner at stille kapital til rådighed, og det var
lige præcis, hvad bankerne kæmpede om at gøre.
Udlånsvæksten voksede i 2005, 2006 og 2007 med cirka
25 procent årligt. I årene før var vækstraterne kun encifrede. Se figur 3.
Svineheld og rettidig omhu
Alligevel kom omfanget af dårlige lån som en stor overraskelse – også i Silkeborg, fortæller Anders Dam.
“Først kom Bank Trelleborg, dernæst kom Roskilde
Bank – og så væltede det hele. Vi havde ikke gennemskuet,
at omfanget af dårlige kreditter var så stort, som det var.
Vi havde indtryk af, at det gik dårligt, men derfra og til at
egenkapitalen ikke kunne dække det – altså en underbalance og udlånstab på 30 pct. – det var helt uhørt,” siger
Anders Dam.
Set i bakspejlet er Jyske Bank sluppet nådigt igennem
krisen. Var det rent held?
“Der er et element af tilfældigheder – intet overstiger
svineheld. Men vi havde trods alt også en vis indsigt. Det
kunne ikke blive ved med at gå med vækstrater på 20-30
pct. Og i 2007 lavede vi i efteråret en planche til en intern
lederkonference over de banker, der risikerede at gå ned på
grund af likviditetsmangel. Den kan jeg godt holde ud at
kigge på i dag,” siger Anders Dam.
Til gengæld havde hverken Anders Dam eller andre
pengeinstitutdirektører gennemskuet dybden af krisen.
“Vi gennemskuede ikke, at kapitalkrav og det, at vi skulle betale for andres ulykke, gjorde krisen så dyb,” siger han.
1992
1996
1997
Året er hårdt for Jyske Bank.
Banken realiserer tab og
hensættelser på 1,3 mia. kr.,
hvoraf 344 mio. kr. skyldes
yderligere afskrivninger
vedrørende Gibraltar.
Forretningskonceptet Jyske
Forskelle ser dagens lys. Målet
er at lade Jyske Bank skille sig
ud fra andre danske banker.
Det udmønter sig bl.a. i
skrankefri afdelinger.
Generationsskifte i bankens
direktion. Ordførende
direktør siden 1989, Kaj
Steenkjær, går på pension
efter 43 års virke i banken.
Anders Dam bliver ny
5. november 2012
Navigation 04
51
Jyske Banks held var, at banken i god tid traf nogle beslutninger, der i et senere perspektiv viste sig at være rigtige. Allerede i 2006, da Jyske Bank afsluttede differentieringsøvelsen Jyske Forskelle II, besluttede bestyrelsen og
direktionen, at omkostningerne skulle nedbringes. Dengang lå bankens omkostninger relativt højere end eksempelvis Sydbanks, der altid har ført en meget stram omkostningspolitik.
Arbejdet med at nedbringe omkostningerne var i gang
og havde allerede polstret banken, da krisen for alvor
ramte. Det betød bl.a., at Jyske Bank slap for at deltage i
bankpakke 2 og dermed sparede en del omkostninger og i
stedet kunne hente kapital ved en aktieemission til brug for
ekspansion under krisen.
Anders Dams påstand er, at vilkårene i erhvervslivet har
ændret sig, men håndværket i bankernes kreditafdelinger
er det samme.
“Havde en virksomhed i 2007 en egenkapital på 1 million kr. og ville låne 200.000 kr., var der ingen problemer.
På grund af krisen har virksomheden nu en egenkapital på
100.000 kr. og vil gerne låne 200.000 kr., og så er kreditværdigheden altså forringet,” siger Anders Dam.
Som i mange andre stridsspørgsmål skal sandheden
nok findes et sted midt imellem, lyder det fra bankkendere.
Udlån skrumper
Men selv om Jyske Bank faktisk er kommet igennem krisen med overskud på bundlinjen, tegner fremtiden ikke lys,
hvis ikke strukturerne ændrer sig. Selv de sunde banker er
presset af de barske makroforhold. En af de helt store udfordringer er, at udlånsbogen skrumper og dermed langsomt fjerner bankens indtjeningsgrundlag.
“Som så mange andre kæmper Jyske Bank med et for
stort hovedsæde, der kræver mere volumen. De skal deltage i konsolideringen,” lyder opfordringen fra Lars Holm
fra Danske Markets Equities.
Ifølge Anders Dam leder banken faktisk med lys og lygte efter projekter at kaste penge i. Meldingen lyder umiddelbart paradoksal, når erhvervslivet skriger om hjælp til at
komme ud af kreditklemmen. De udmeldinger hører Anders Dam naturligvis også, men han mener, at problemet
ligger i de projekter, som virksomhederne beder banken
om at skyde penge i, og ikke i for skrappe kreditpolitikker.
“Kommer man med et ordentligt projekt, så vil vi gerne
være med. Derfor er det en pseudodebat efter min bedste
overbevisning. Vi lånte eksempelvis penge til BOXEN i
Herning – og det var midt i den værste krisetid i foråret
2009,” siger han.
Lav rente presser
En anden udfordring for bankerne er det lave renteniveau.
Tidligere kunne bankerne tjene penge på indlånernes penge, fortæller bankanalytiker Asbjørn Mørk fra Carnegie.
“Før krisen gav banken eksempelvis 2 pct. på en indlånskonto, og banken kunne så smide indlånet på pengemarkedet og få 3 pct. Det kan de ikke længere, og de penge
skal skaffes et andet sted, hvilket er en stor udfordring for
bankerne at kommunikere,” siger Asbjørn Mørk. Han henviser til det i mange bankkunders optik groteske i, at kunderne oplever renteforhøjelser, samtidig med at de toneangivende renter fra centralbankerne aldrig har været lavere.
Oven i de mere markedsorienterede sager presses finanssektoren også af nye reguleringer fra både staten og
EU. Det er eksempelvis krav til økonomisk polstring, likviditetskrav og krav til kvaliteten af funding. Nordea har
regnet sig frem til, at de nye krav samlet kommer til at koste den europæiske finanssektor 115 milliarder euro – hvilket svarer til det samlede overskud i banksektoren i 2011.
Dertil kommer konsekvenserne af en europæisk bankunion, som EU-kommissionen har lagt op til, men som endnu
ikke er så fast i sin støbning, at de konkrete krav ligger fast.
Indtil nu har bankerne bl.a. klaret sig ved at hæve renten på udlån. Men det kan ikke blive ved, vurderer Asbjørn
Mørk fra Carnegie:
“De er ved at nå til et punkt, hvor de ikke kan øge priserne mere. De største kunder kan trykke obligationer i
2003
2004
2005
2006
Jyske Bank sælger 55 pct. af
sine aktier i Totalkredit til
Nykredit og udsteder
købsretter for den resterende
del af aktierne. Salget
medfører en samlet avance på
1,2 mia. kr. før skat.
Jyske Bank bliver repræsenteret i Cannes, Warszawa og
Echt i Holland.
Der bliver sat punktum i
Gibraltar-sagen. Den 15. juli
bliver der afsagt dom i
straffesagen mod
Jan-Henning Spjeldnæs - den
tidligere direktør for
datterbanken på Gibraltar.
Spjeldnæs bliver idømt en
straf på fire års betinget
fængsel.
Jyske Forskelle 2. Generation får verdenspremiere.
Filialerne får produktpakker,
kaffebar og en havkat på
væggen.
52
2005
Med et resultat før skat på 2,2
mia. kr. opnår Jyske Bank det
højeste resultat i bankens
historie.
TOPLEDEREN
stedet, og så har vi banker på det danske marked som Handelsbanken og Nordea, der kan funde sig gennem Sverige.
Så der er en grænse. Og konkurrencen er intakt,” siger han.
Klar til opkøb
Presset på bankernes indtjening betyder helt konkret, at et
begreb, der var fyord i finanssektoren, er blevet helt aktuelt, men mere af nød end af lyst: Konsolidering forstået som
sammenlægning. Pressen spekulerer. Sektoren snakker.
Og bankdirektørerne ymter i ny og næ et par sætninger
om, at sammensmeltninger er eneste vej frem. Senest luftede Anders Dam tanker om, at 50 banker vil forsvinde fra
landkortet i de kommende otte år. Selv mener han, at det
er en helt logisk trend, når mere og mere bankforretning
alligevel foregår over nettet, og de tunge spillere inden for
alle sektorer blot bliver større og større.
Jyske Bank har derfor også brugt de senere år på at gøre
sig klar til en ny virkelighed. Banken har polstret sig selv
økonomisk. Da krisen begyndte, havde Jyske Bank en såkaldt kernekapital – bankens sikre grundkapital – på omkring 7 pct. af de samlede aktiver. Nu ligger den på 13 pct.
Jyske Bank har også gjort det lettere at smelte sammen med
andre banker. Overflytningen af it-platformen til Bankdata
giver – ud over en ventet årlig besparelse på 200 millioner
kr. – en bedre mulighed for at overtage banker, der er på
andre it-systemer. Tidligere ville det have været en dyr affære at overføre bankerne til Jyske Banks eget it-system.
“Så nu er vi klar til at ekspandere,” konstaterer Anders
Dam kontant.
er set tidligere. De mindre banker søger ofte sammen med
andre af de mindre.
Den dynamik, hvor små søger sammen med små, bekræftes af Jan Kondrup, direktør i foreningen Lokale Pengeinstitutter.
“Alle vil gerne have mere vækst, men lige nu - hvor vi
har økonomisk lavvækst - er den eneste mulighed for at
vokse at indgå i en fusion. Og der skal man huske to ting.
Herhjemme har vi ikke tradition for fjendtlige overtagelser.
Og den anden ting, som statistikken over tid viser: Ofte
vil man gå sammen med naboen for at bevare den lokale
forankring,” siger han.
De små banker kan da også være helt rolige. Iveren efter
at få mere volumen i sin egen forretning får ikke en Anders
Dam til at trække i Dr. Jekyll-klæder og gå på ufin strandhugst.
“Er der ikke nogen, der vil med os, så er der ingen, der
vil med os. Jeg lever efter Norups gamle ordsprog: Man
starter ikke et ægteskab med en voldtægt. De andre skal
synes, at det er en god ide, og det er afgørende at have alle
medarbejderne med,” siger han.
“Se bare på os: 2000 af bankens medarbejdere har kundekontakt. Det er en stor risiko at løbe, hvis du vil lave en
fjendtlig overtagelse. Hvad ville du købe? En stor omgang
modvilje,” svarer han.
Vækst uden tvang
Problemet er blot, at overtagelser tilsyneladende er lettere
at tale om end at få gjort til virkelighed, og det er netop her,
at nogle af Anders Dams største udfordringer ligger.
For nylig overtog Danmarks sjettestørste bank, Sparbank Nord, den mindre Sparbank, der tidligere var kendt
som Sparbank Vest. Det var altså to mellemstore banker,
der gik sammen, og ikke en stor og en lille. Samme tendens
Sydbank: Nej
Men så til spekulationerne. For hvis de mindre pengeinstitutter har mere lyst til at gå sammen med hinanden, hvem
skal Jyske Bank så nære forhåbninger til? Analytikere og
finanspressen er ikke i tvivl: Sydbank. Fra iagttagere lyder
opfordringen igen og igen om at få de to mellemstore banker smeltet sammen og skabt en ny jysk storbank. Men det
er spekulationer, som Anders Dam glider af på, og han ønsker ikke at spille med på nogen af de mange insinuationer.
Han siger blot:
“Jeg har lagt hånden på Biblen på, at jeg vil kæmpe for,
at Jyske Bank vil være det fortsættende navn. Sydbank har,
2008
2008
2009
2011
jyskebank.tv åbner. Som den
første bank på verdensplan
åbner Jyske Bank en
tv-station på nettet jyskebank.tv.
Den 22. oktober 2008
udsendte bestyrelsen for
Hedgeforeningen Jyske Invest
en redegørelse til investorerne,
som på et år havde tabt
næsten 80 pct. af deres
indskud i afdelingen.
Jyske Bank gennemfører
aktieemission, der giver
banken et bruttoprovenu på
1,2 mia. kr., og siger nej til
bankpakke 2.
Jyske Bank køber dele af
Fjordbank Mors. Jyske Bank
indgår en aftale med det
statslige selskab Finansiel
Stabilitet om køb af de væsentligste dele af Fjordbank Mors.
Jyske Bank fyrer 150 medarbejdere for at tilpasse sig
bankernes nye markedsvilkår.
5. november 2012
Navigation 04
53
så vidt jeg ved, den samme strategi,” siger han. Og lytter
man til meldingerne fra hans modpart i Aabenraa, adm.
direktør Karen Frøsig, tyder intet på, at de to banker kommer til at indgå noget, der blot minder om et forretningsmæssigt ægteskab.
“Jeg tror ikke, at du kan finde to banker i Danmark med
en større selvstændighedstrang,” har Karen Frøsig sagt til
FinansWatch om muligheden for en fusion med Jyske Bank.
Forhandlinger i dølgsmål
En ting er imidlertid den officielle historie – en anden er
den uofficielle, som hverken Anders Dam, Karen Frøsig eller nogen af de andre aktører af gode grunde ville kunne
tale om.
Men i bankkredse er det ingen hemmelighed, at en fusion mellem Sydbank og Jyske Bank på mange måder er
lettere i dag, end før Karen Frøsig blev topchef. Den tidligere chef i Sydbank, Carsten Andersen, og Anders Dam var
kendt som to stridshaner. Da Karen Frøsig overtog roret i
2010, blev der de facto ryddet en sten af vejen. En anden
ting, der nærer spekulationerne om et ægteskab mellem
Sydbank og Jyske Bank, er Jyske Banks skifte til den fælles
bankcentral Bankdata. Ikke alene er det den samme platform, som Sydbank kører sine bankforretninger på, skiftet
blev faktisk initieret, næsten samtidig med at Karen Frøsig
overtog posten efter Carsten Andersen.
Der hersker ingen tvivl om, at der hele tiden foregår
langt mere i banksektoren, end offentligheden får færten
af – og det er her, vi vender tilbage til Dams relation til tidligere Nykredit-direktør Mogens Munk-Rasmussen. Den
giver et præcist fingerpeg om, hvad der kan foregå bag de
blanke afvisninger.
Da Nykredit i sin tid skulle overtage Totalkredit - de
mindre pengeinstitutters realkreditselskab, der bl.a. var
ejet af Jyske Bank - foregik forhandlingerne med den
daværende Nykredit-chef Mogens Munk-Rasmussen i
“dølgsmål”, som Anders Dam selv beskriver det. De to
finansbosser måtte ikke ses offentligt sammen og mødtes
derfor bl.a. på en svensk ødegård, hvor de talte taktik over
middagsbordet. Målet var dengang at udtænke, hvordan de
Anders Rostgaard
54
arb@mm.dk
andre banker også skulle med om bord, fortæller Mogens
Munk-Rasmussen.
Om der nu foregår forhandlinger i dunkle lokaler på tyske gæstgiverier, må tiden vise. Men er det ikke tilfældet,
efterlader det et stort spørgsmål: Hvis de små banker ikke
retter kikkerten mod Silkeborg, og hvis kombinationen af
Jyske Bank og Sydbank er så umulig, som aktørerne selv
hævder – hvad skal Jyske Banks aktionærer så sætte deres
lid til? Anders Dam peger på de 10-12 danske banker, der i
øjeblikket har det hårdt, og som kan se en ide i at gå sammen med Jyske Bank.
“Enten skal de ind over Finansiel Stabilitet, eller også
skal det løses på en anden måde. Der har vi vores chance,”
siger Anders Dam.
Ydmyg Dam, ydmyg nok?
Han fortæller, at der allerede har været et par kaffemøder,
men at bankerne foreløbig har valgt, at de vil forsøge at
klare sig selv. Men det er ad den vej, en fusion bedst kommer på skinner.
“Livet har lært mig, at det handler om kemi. Det er en
hel åbenbar del af spillet. Er der ikke kemi mellem folk, så
kan du glemme alt om samarbejdet,” siger han.
Anders Dam gør da også sit bedste for at signalere, at de
mindre banker roligt kan komme til ham, og at han ikke
blot tromler de små.
“Da vi overtog Fjordbank Mors, havde vi planer om at
lukke filialen i Øster Jølby. Men det blev vi frarådet. Det er
vi glade for. Man skal lytte til de lokale,” siger han.
Tiden må vise, om graden af ydmyghed er nok for den
jyske bankboss. Foreløbig lader det til, at Anders Dam på
sin egen, jyske og ligefremme facon virker tryg ved, at der
nok skal ske noget i bankens favør.
Så eventuelle bankfusioner vil komme som lyn fra en
klar himmel?
“Selvfølgelig. Der er tale om kæmpetransaktioner. Et
selskab som Totalkredit har i dag en balance på 480 milliarder kr. og giver hvert år et trecifret millionbeløb i indtægt. Når der er penge mellem folk i den størrelsesorden, så
er det ikke noget, du gør hen over en weekend,” siger han.
Intelligence
nye
Telebranchens
spilleregler
År nul i
telebranchen
Mobilselskaberne verden over har indledt jagten på en ny
forretningsmodel. De traditionelle indtjeningskilder er ved at blive
fortrængt af den eksplosivt voksende datatrafik. Men ingen af de etablerede
spillere har for alvor knækket koden til, hvordan man tjener penge på
data. De risikerer at blive væltet bagover af den digitale revolution, der i
disse år skyller ind over mobilmarkedet. Det er ikke bare en udfordring for
selskaberne selv, men for hele samfundsøkonomien.
Beslutningstagerne har hidtil sat deres lid til, at markedet kunne sikre
investeringerne i digital infrastruktur.
I
teleselskaber verden over har direktionerne sendt de
gamle forretningsplaner til makulering. Digitaliseringen har allerede vendt op og ned på mediebranchen,
musikbranchen og tv-branchen. Nu er turen kommet til
telebranchen. Og alt tyder på, at omstillingen kommer til
at gøre lige så ondt som i de andre sektorer, hvor bits og
bytes har skabt helt nye konkurrencebetingelser og sendt
gamle aktører til tælling.
Rejsen fra den gamle til den nye virkelighed bliver lang
og smertefuld, og mange af de veletablerede spillere skal
stort set starte fra nul.
56
De traditionelle indtjeningskilder – tale og tekstbeskeder – er ved at tørre ud. Se også figur 1. Fremtidens forretning ligger i datatrafikken, som mobilselskaberne ikke
i dag tjener nævneværdige penge på. Datatrafik har tidligere været betragtet som en form for overskudsprodukt på
operatørernes netværk, og forbrugerne er blevet vænnet til
at få det leveret som en billig ekstraydelse, der er uafhængig af forbruget.
Men på få år har den eksplosive udbredelse af smartphones, med Apples iPhone i spidsen, radikalt ændret den
måde, forbrugerne bruger mobiltelefonen på. Og tjenester
Intelligence
DANSKERNE ÆNDRER ADFÆRD PÅ MOBILEN
Telia
Kunderne skal se
værdien af data
Mobilsamtaler 2005-2011, millioner minutter
1.200
800
Mobiltelefonselskaberne har efterhånden vænnet
kunder til, at data flyder ad libitum – i hjemmet via
et kabel eller på farten via teleselskabernes mobilmaster. Telia erkender, at denne model ikke er holdbar i
længden. Derfor vil kunderne i stigende grad møde et
loft for dataforbruget, hvorefter de skal tilkøbe mere.
“Vi går fra den klassiske betaling for tale – jo
mere du taler, desto mere betaler du – til en slags
omkostningskontrol på dataforbruget,” siger Kennet
Rådne, chef for Global Product Management i den
svensk-finske telekoncern TeliaSonera, der står bag
Telia i Danmark.
Til gengæld vurderer han – baseret på amerikanske erfaringer fra Verizon – at tale og sms ender med
at blive en flatrate-ydelse, hvor man kan tale og sms’e
lige så tosset, man vil. “Den nye variabel for teleselskaberne vil være data,” siger han.
Kunden køber eksempelvis en pakke med op til
5GB data, og hvis vedkommende gerne vil have mere
data, skal der betales for det ekstra forbrug.
TeliaSonera arbejder med forskellige modeller,
der er målrettet særlige kundebehov. De forskellige
pakker vil have forskellige salgspunkter som volumen, hastighed og kvalitet. Har man eksempelvis
brug for tv, kan man købe en pakke, hvor der er plads
til tv, mens erhvervskunder med brug for hurtigt
internet på farten eksempelvis kan tilkøbe sig “business class”-service.
Ud over de kundevendte services arbejder Telia
Sonera i maskinrummet med at skabe nye forretningsmodeller. Eksempelvis bidrager TeliaSonera
med sine netværkskompetencer til partnere fra forskellige sektorer – bl.a. sundhedssektoren og transportsektoren.
“De leverer løsningerne, og vi sørger for den platform, der gør, at de mange nye maskiner i de forskellige sektorer kan tale sammen,” siger Kennet Rådne.
400
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2010
2011
Sms-beskeder 2005-2011, millioner beskeder
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
2005
2006
2007
2008
2009
Datatrafik, millioner megabyte
1.600
1.200
800
400
0
2010/1
MM
2010/2
2011/1
2011/2
FIGUR 1 Mobilselskabernes traditionelle indtægtskilder
halter. Væksten i mobilsamtaler aftager, og antallet af
sms-beskeder er på retur. Til gengæld er der en eksplosiv
vækst i datatrafikken, som det imidlertid endnu ikke er
lykkedes mobilselskaberne at tjene penge på.
Kilde — Telestatistik andet halvår 2011, Erhvervsstyrelsen.
som Skype, der flytter taletelefonien over på det åbne internet, er i stigende omfang flyttet ind på selve mobiltelefonen.
TeliaSoneras topchef, Lars Nyberg, varslede tidligere på
året, at svensk-finske telekoncern ville begrænse brugen af
Skype på sit netværk, fordi tjenesten bruger datanetværket
til at stjæle traditionel taletrafik.
“80 pct. af vores omsætning kommer fra samtaler, og
det er vi nødt til at beskytte. Hvis vi siger, at samtaler er
gratis, så er den her virksomhed ødelagt – sammen med
alle andre operatører,” lød det fra Lars Nyberg.
TEKNOLOGI
telefoni
internet
forretning
Budskabet vakte stor vrede blandt forbrugere og politikere, og topchefen har siden modereret sine udtalelser.
Men udfordringen er ikke forsvundet af den grund. Reelt
står teleselskaberne på globalt plan i år nul.
“Om fire-fem år vil man kunne kigge tilbage på årene
2012-2013 og se, at det var der, transformationen skete,”
lyder det fra Kennet Rådne, der er chef for Global Product
Management i mobilenheden i TeliaSonera.
Anders Jensen, chief marketing officer i TDC og koncerndirektør for TDC Privat, siger det på denne måde:
“Hele branchen har været igennem en ganske omfattende
innovation
57
evolution i de seneste 5-6 år. Det økosystem og den værdikæde, vi har været vant til, har fået et nyt fundament,” siger Anders Jensen.
En teknologisk revolution
Den globale telesektors udfordringer drives af et teknologisk skifte af historiske dimensioner, som for alvor blev
skubbet i gang med udbredelsen af smartphonen.
Basalt set betyder udviklingen, at telefonen bliver adgangspunktet for en lang række funktioner, hvor traditionel mobiltelefoni blot er én.
Sms-beskeder har hidtil udgjort omkring 20 pct. af
mobilselskabernes indtjening, men denne form for kommunikation er langsomt ved at forsvinde til fordel for
Telenor
Mere retvisende
prissætning
Den norske telekoncern Telenor vil i første omgang
møde udfordringerne på mobilmarkedet med et
skarpt fokus på omkostningerne. Senere er det planen at åbne op for mere differentierede datapakker.
Finansdirektør Henrik Skov fra Telenor i Danmark mener, at så længe der er overkapacitet på mobilnetværkene – og det er der nu – så er der intet incitament til at differentiere produkterne endnu.
“Vi har bygget en motorvej, hvor der ikke kører
så mange biler lige nu, men hvor der på et tidspunkt
vil opstå kø. Derfor vil vi på længere sigt se en eller
anden form for differentieret prissætning, hvor kunder med et meget højt forbrug vil betale en anden pris
end andre,” siger Henrik Skov.
“For teleselskaberne har det været nemt at kaste
data gratis efter nye kunder, fordi der har været plads
på netværket. Sådan bliver det ikke ved. Vi vil se en
mere retvisende prissætning af data i forhold til coststruktur,” siger han uden dog at blive mere specifik.
Telenor har ligesom sine konkurrenter oplevet,
hvordan indtjeningen er under pres. Men samtidig
oplever selskabet et øget krav fra kunderne om at udbygge netværket. Et stærkt netværk er derfor stadig
en konkurrenceparameter ved siden af prisen.
“På datasiden kan vi se, at det bliver afgørende at
honorere kundernes efterspørgsel. Det er en eksplosion. De efterspørger data alle steder, og de er utilfredse med, at der ikke er god dækning alle steder i
landet,” siger Henrik Skov.
58
bl.a. beskeder over det sociale netværk Facebook.
Mens sms’er og taletelefoni stagnerer, er datatrafikken
eksploderet. På halvandet år – fra første halvår 2010 til andet halvår 2011 er dataforbruget i Danmark fordoblet fra
6,5 til 14,7 milliarder megabyte. Tallene for første halvår af
2012, der ventes klar i begyndelsen af november, ventes at
vise fortsat stigning.
Teleselskabernes traditionelle kerneopgave har været at
sikre en forbindelse mellem kunde A og kunde B. Modellen har med små teknologiske ryk været den samme, siden
Alexander Graham Bell grundlagde verdens første teleselskab i 1877. Dengang var det en telefondame, der helt
fysisk etablerede linjerne ved at forbinde forskellige kabler
på et omstillingsbord. Senere blev opgaven en mekanisk
proces med et hav af elektriske relæer. Og i slutningen af
forrige århundrede blev selve omstillingen mellem telefonkunderne digital.
Men de teknologiske spring har ikke ændret ved den
grundlæggende forretningsmodel. Selskaberne opkrævede stadig penge for taletiden, og interne aftaler mellem
selskaberne sikrede, at kaldene blev båret videre.
Via de stadig bedre, og i stigende grad mobile, internetforbindelser kan forbindelsen etableres ad kanaler, som
teleselskaberne ikke er herrer over. I forbrugernes øjne risikerer de at blive et ligegyldigt mellemled – et rent forsyningsselskab, der blot leverer en rå strøm af data.
Forbrugerne er i al ubemærkethed ved at kappe relationsbåndene til teleselskaberne.
“Nu er applikationer et fokuspunkt for brugerne, og
udbyderen er ude af syne for de fleste,” vurderer teleanalytiker Dan Bieler fra Forrester Research, der rådgiver nogle
af Europas største teleselskaber.
Alt tyder på, at forbrugerne knytter sig tættere til de
forskellige services, der er på smartphonen. Google, Apple og Amazon har med deres applikationsbutikker og
services overtaget kontakten med forbrugeren – og ikke
kun i forbindelse med tekstbaserede applikationer. Taledelen er som nævnt truet af tjenester som Skype, Google
Talk, Apples Facetime, Tango og Viber. Alle services tilbyder såkaldt IP-telefoni, hvor samtalerne foregår over
internettet.
I telefonsprog betegnes sådanne services som “over the
top”. Problemet i teleselskabernes optik er, at ingen af disse
reelt betaler for at nå frem til kunderne via det mobile netværk. Teleselskaberne medgiver selv, at de har medvirket
til at vænne forbrugerne til, at de heller ikke skal betale for
forbruget.
Fem nye forretningsmodeller
Når telesektoren ikke for længst har taget hul på det nødvendige paradigmeskifte, skyldes det flere forhold. En
Intelligence
vigtig forklaring er hastigheden på det mobile bredbånd.
Indtil for få år siden var adgangen til internettet fra mobiltelefonerne sløv. Forbindelserne tillod reelt ikke taletelefoni over datanetværket i en fornuftig kvalitet. Men der
skete et skifte med fremkomsten af smartphones og udbredelsen af høje hastigheder over det mobile bredbåndsnet –
først HSDPA, der speedede op for 3G-netværket, og senere
LTE, der også kaldes 4G.
Nu er jagten på nye forretningsmodeller gået ind. Helt
grundlæggende er der nemlig intet, der tyder på, at selskaberne kan opveje den tabte indtjening ved blot at tage flere
penge for dataforbruget. Risikoen er, at man blot parallelforskyder den udmarvende priskonkurrence til et andet
marked.
Dan Bieler fra Forrester Research fremhæver, at data
allerede er blevet en standardvare. Kan man ikke få den
billigt fra leverandør A, kan man få den fra leverandør B.
Og hvis ens telefonforbrug alligevel foregår mest over datanettet, vil navnet på leverandøren være ligegyldigt.
Allerede nu ser man tegn på, at forbrugerne mere eller
mindre vælger udbydere på ad hoc-basis: “Vi ser også en
begyndende udvikling med telefoner, der har flere SIMkort indbygget, så kunden selv kan vælge, hvilken udbyder
vedkommende ønsker at bruge i den konkrete situation,”
siger Dan Bieler.
Derfor er der brug for langt større opfindsomhed fra
teleselskabernes side. “De kan ikke bare hæve tarifferne.
De er nødt til at tænke i andre baner,” siger Dan Bieler.
De teleeksperter, Mandag Morgen har talt med, peger på en række
muligheder for at udvikle nye forretningsmodeller, hvor selskaberne
udnytter eksisterende styrker, der endnu ikke er kommercialiseret.
Løsning
1
Diriger trafikken
En af teleselskabernes styrkepositioner er selve kontrollen over netværket. Den internationalt anerkendte
teleekspert Martin Geddes foreslår, at
operatørerne ser sig selv som en form
for trafikkontrollanter.
“I dag kan man godt have en for-
bindelse med høj båndbredde, men
det siger intet om kvaliteten af forbindelsen. Der kan være en høj grad
af forsinkelse, der gør det svært at føre
almindelige samtaler,” siger han.
Pointen er, at teleselskaberne – hvis
de ønsker – kan tilbyde særlige pakker til kunderne. Én pakke målrettet
den krævende hjemmearbejdsplads,
hvor det skal være muligt at gennemføre stabile videomøder. En anden
med ekstra stærkt mobilt bredbånd,
så f.eks. en sælger på farten er lige så
godt kørende online fra bilen som fra
kontoret.
Trafikmodellen kunne også virke
med modsat fortegn, således at f.eks.
over the top-spillerne betaler for at få
en førsteret på internettet til bestemte
kunder.
Men det åbner for en kontrover-
siel politisk diskussion, fordi enhver
forfordeling af bestemte aktører på
netværket anfægter det næsten hellige
princip om netneutralitet: at der skal
være lige adgang for alle på internettet.
Lige nu er debatten om netneutralitet ikke det store problem i Danmark, fordi der stadig er overkapacitet
på mobilnetværket. Men med eksplosionen i forbruget bliver det på et tidspunkt nødvendigt at tage debatten,
vurderer John Strand.
“Hvis man vil have færre biler i København, kan man hæve parkeringspriserne eller lave en betalingsring
rundt om byen. Den mulighed har
teleselskaberne ikke. At det kan blive
nødvendigt på sigt, er der ingen tvivl
om, men det vil også skabe en del politisk modstand,” siger han.
Intelligence 5. november 2012
59
Løsning
2
Udnyt afregningsekspertisen
En anden af teleselskabernes styrker
er deres evne til at håndtere kompleks
afregning med de såkaldte billingsystemer.
Løsning
3
Sælg data
Google og Facebook er verdensmestre i den kontroversielle kunst at op-
Løsning
4
Brug netværkskompetencen
60
Det danske konsulenthus Strand
Consult, der har specialiseret sig i telesektoren, har udviklet et bud på en
forretningsmodel, Broadband Content Access Provider (BCAP), der bygger videre på denne styrke.
Grundideen er at give indholdsleverandører og serviceudbydere i det
digitale univers mulighed for at bruge
teleoperatørernes netværk til at levere
betalingstjenester, som afregnes gennem operatørernes billing-systemer.
“Det er en model, som minder meget om det, man kender fra det mange
milliarder kr. store marked for diverse
tjenester til mobiltelefoner. Det startede med ringetoner og logoer, men
har siden udviklet sig voldsomt,” siger
John Strand fra Strand Consult.
Dan Bieler fra Forrester Research
peger på en løsning, der ligger lidt i
samme toneart, hvor teleselskaberne
bliver en slags betalingskanal.
“Flere vil gerne have fat i dette
marked. Google med Google Wallet, Facebook, kreditkortfirmaer og
betalingstjenesten PayPal for blot at
nævne nogle. Men telefonselskaberne
har kompetencerne og kan potentielt
også knytte betaling til en bestemt
kontekst. De ved, hvor brugerne er, og
hvad de laver. Ser brugeren eksempelvis på et HD-klip, skal vedkommende
muligvis have boostet sin forbindelse
midlertidigt, mens vedkommende ser
videoklippet,” foreslår Dan Bieler som
en af mulighederne ved at krydse betaling og indhold.
samle og anvende data fra brugerne i
kommercielt øjemed. Teleselskaberne
har også adgang til store mængder af
brugeroplysning, men har indtil videre
holdt sig tilbage.
“Hvem ringer til hvem? Hvem kigger på hvilke websider? Det ved selskaberne, men de har ikke brugt det. På
dette område har de en styrkeposition
og et potentielt produkt, de kan sælge
videre til tredjepart,” siger Dan Bieler
fra Forrester Research.
Nye studier peger på, at det kommercielle potentiale er stort. En gruppe
forskere ved University of Birmingham offentliggjorde i sommer et stu-
die, hvor de på baggrund af data fra en
persons mobiltelefon kunne forudse
vedkommendes bevægelsesmønstre
og fysiske destinationer med en meget
lille fejlmargin. Det giver mulighed for
at målrette markedsføring til personer,
der er på vej mod en bestemt fysisk destination.
At udnytte mulighederne kræver
dog, at teleselskaberne formår at styre
fri af de største bekymringer i forhold
til etik og privatliv.
“Det er et minefelt. Men vi ser allerede – især i USA – de første, der
samler og anonymiserer data og sælger
dem videre,” siger Dan Bieler.
Teleselskaberne har over 100 års erfaring med at drive og udvikle et vidtforgrenet kommunikationsnetværk.
Det gør det muligt at udvikle unikke
løsninger af høj kvalitet, som andre
ikke kan tilbyde.
Store teleselskaber som Deutsche
Telekom og franske Orange har eksempelvis lavet videokonferenceløsninger, der forener alle de eksisterende udbydere af videokonferencer på
en teknisk enkel platform.
Dermed er det ligegyldigt, om en
deltager i konferencen medvirker via
Skype, MS Lync eller Google Video
Chat.
Med løsningerne slipper virksomhederne altså for at kræve, at alle deltagere i en videokonference bruger
en bestemt teknologi. Uanset hvilken
løsning de enkelte deltagere foretrækker, kan teleudbyderen bringe
dem sammen i et stabilt, lukket og
sikkert miljø.
Intelligence
Løsning
5
Skab nye alliancer
Uanset de nye forretningsmuligheder
er telesektoren under pres, og mange
aktører vil få det hårdt.
En del af svaret på sektorens træng-
sler handler derfor om konsolidering.
Iagttagere betragter det som helt nødvendigt for at hive omkostninger ud
af sektoren. Telia og Telenor har allerede indgået en strategisk alliance om
at dele mastenettet, så det ene selskab
ikke nødvendigvis behøver at etablere
master i områder, hvor dækningen er
dårlig.
“Modellen er med til at øge netværkseffektiviteten i markedet. Det
kan forbedre indtjeningen eller i hvert
fald kompensere for den nedgang i
indtjeningen, som faldende priser resulterer i,” siger John Strand.
Denne form for netværkskonsolidering sker nu overalt i Europa. For
tre-fem år siden mente mobiludbyder-
At teleselskaberne – også de danske – i øjeblikket kæmper med forretningsmodellen, hersker der ikke tvivl om.
Ingen af de fire store selskaber på det danske marked er
i decideret krise. De tjener stadig penge. Men de seneste
kvartalstal fra Telenor og Telia Danmark peger på, at det
er forretninger under et stigende pres.
Norske Telenor måtte ved aflæggelsen af tredjekvartals
tallene i slutningen af oktober notere et fald i driftsoverskuddet (EBITDA) fra 459 millioner kr. i fjor til 309 millioner kr. i år. Det svarer til et fald fra 28 pct. af den samlede
indtjening i fjor til 23 pct. i år.
I midten af oktober var der også dystre meldinger fra
TeliaSonera, der ejer Telia Danmark. Trods en nedgang i
omkostningerne, bl.a. på grund af en fyringsrunde i fjor,
faldt driftsoverskuddet (EBITDA) til 12,6 pct. mod 15,2
pct. i samme periode i fjor.
Til sammenligning går det meget bedre for Telia i vores
nabolande. I Sverige var driftsoverskuddet på 44 pct., og i
Norge på 33 pct.
I den forbindelse sagde Telias topchef, Lars Nyberg, til
det svenske Nyhetsbyrån Direkt: “Danmark er et vigtigt
marked for os, men tabene er uholdbare. Jeg tror, at vi må
acceptere, at vi aldrig får et resultat i Danmark, som vi har
ne, at det netop var netværkskvaliteten, de skulle differentiere sig på. Det
har i den grad ændret sig.
Ifølge John Strand tyder intet på, at
netværkssammenlægningerne påvirker konkurrencen på mobilmarkedet
i negativ retning, selv om det ofte er
politikernes første bekymring.
“Ser man på lande, hvor operatørerne har indledt netværkssamarbejder eller er ved at gøre det – Sverige,
England, Tyskland, Frankrig, Spanien
og Irland – er der ingen tvivl om, at
konkurrencen nok skal fungere i
fremtiden. Det gælder både blandt
netværksoperatører og de mange små
selskaber, der bruger de store operatørers netværk,” siger John Strand.
på andre markeder, men vi kan ikke leve med det nuværende tabsniveau.”
Helt objektivt kan man altså konstatere, at en global
telekoncern som TeliaSonera – som billedet ser ud lige nu
– får mere ud af at investere i andre lande end Danmark.
Derfor kan det pressede mobilmarked også ende som en
samfundsudfordring.
Et samfundsanliggende
Ligesom datatrafikken er blevet helt essentiel for mobilkunderne, er den også blevet en kritisk faktor for, at hele
samfundet fungerer. Investeringerne i den digitale infrastruktur foregår i dag for teleselskabernes regning.
Dermed har man overladt en vigtig samfundsopgave til
markedet. Og derfor bør politikerne også holde et vågent
øje med, om den negative udvikling fortsætter, mener teleanalytiker John Strand.
“Regeringens bredbåndsmål er en drøm, men ikke en
garanti. Det er kun dem, der skriver checken, der kan give
garantier,” siger han.
Herhjemme investerer de fire store teleselskaber løbende massive summer i udbygning af den digitale infrastruktur. De samlede investeringer i telesektoren lå i 2010 i
61
TDC
Tror på bred palet
FORRETNINGSMODEL UNDER PRES
Udviklingen i trafikmængden, omsætningen og behovet for
netværksinvesteringer, procentudvikling, index=100
1000
Datatrafik
Nødvendige investeringer i netværkene
Omsætning
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
MM
2010
2012
2014
2016
2018
2020
Mens teleselskabernes omsætning falder, vokser
behovet for investeringer i netværket, fordi datatrafikken
eksploderer.
FIGUR 2
Kilde — Forrester Research.
størrelsesorden 7 milliarder kr. Det svarer til, at hver gang
der blev investeret én krone i jernbanerne, blev der investeret to i teleinfrastrukturen. Men John Strand påpeger,
at Danmark ikke reelt har en politik for at fastholde og
udvikle investeringerne.
“Jeg har nu været i denne industri i mange år, og jeg har
meget svært ved at se, hvad regeringens politik er på dette
område. Gennem mange år har man talt om bedre og billigere telefoni, men jeg ved ikke, hvad regeringen vil gøre
for at tiltrække og fastholde de investeringer, der er behov
for,” siger han.
Og en fremskrivning fra Forrester Research illustrerer
problemstillingen: Mens omsætningen falder, vokser behovet for investeringer. Hvis ikke det lykkes at finde nye
indtægtskilder, vil det skabe et voksende finansieringsgab.
Se figur 2.
De officielle meldinger fra de danske teleselskaber tyder
dog ikke på, at de er så nødlidende, at det afholder dem fra
at investere i den digitale infrastruktur.
“For nylig investerede vi 628 millioner kr. i nye licenser
til 800 MHz-båndet, der giver mulighed for meget hurtigt
mobilt bredbånd,” siger direktør for TDC Privat, Anders
62
Indtjeningsproblemerne på mobilmarkedet får nu
TDC til at satse endnu mere på sin brede relation
til kunderne som leverandør af både mobiltelefoni,
bredbånd og tv. Tanken er at se på kunderne i et husstandsperspektiv og servere en bred og tiltrækkende
palet af ydelser, hvor hård konkurrence på pris ikke
er udslagsgivende.
Det fortæller Group CMO og koncerndirektør,
Anders Jensen. “Når vil har alle disse produkter, kan
vi lettere knytte en relation til kunden,” siger han.
Modsat de andre store mobilselskaber på det danske marked – Telenor, Telia og 3 – kan TDC tilbyde
services som kabel-tv, fastnettelefoni og bredbåndsforbindelse til kunderne. Dermed er det muligt at
strikke nogle pakkeløsninger sammen.
Det ændrer imidlertid ikke ved, at TDC også er
en udfordret forretning, som har brug for at berolige
sine investorer. Mens kabel-tv-udbyderen Yousee tidligere var en sikker vej til kunderne for TDC, tyder
mere og mere på, at også tv fremover blive leveret som
en bredbåndsservice af andre leverandører. Senest er
den meget populære amerikanske webtjeneste Netflix
kommet til landet.
“Vi ser mange tjenester komme ind “over the top”,
og vi skal være vældig skarpe på, hvem vi er, og hvilke
værdier vi har,” siger Anders Jensen, der ikke tror, at
selskabet, som nogle analytikere mener, vil ende som
“en ligegyldig forsyningsvirksomhed”.
Han kan ikke på nuværende tidspunkt give mere
konkrete svar på, hvordan TDC mere præcist vil møde
den nye konkurrence. Men de vil fremgå af TDC’s nye
treårige strategi, der bliver præsenteret på kapitalmarkedsdagen i morgen 6. november. En ting er dog ganske vist. Der vil ske ændringer:
“Du kan forvente en industri, der differentierer sig
på tjenester, hastighed og netværksprioritet. Vi skal
være bedre til at differentiere kundeoplevelsen,” siger
han og henviser til, at kvaliteten i bredbåndsnetværket
ikke kun handler om hastighed, men også om selve
kvaliteten, der kan forringes af forsinkede signaler og
ødelægge kommunikationsoplevelsen.
Han tror imidlertid ikke på en model, hvor man
over en bred kam lægger et låg på forbrugernes dataadgang. “Begrænsninger tror vi ikke på. Det rammer
os den anden vej,” siger han.
Jensen. Heller ikke de andre store selskaber melder om lavere investeringer.
Alligevel erkender flere af selskaberne, at tingene skal
ændre sig, hvis det høje investeringsniveau skal fortsætte.
“Vi er nået til et punkt, hvor det ikke kan fortsætte, hvis
Intelligence
3
Premium services
på vej
Teleselskabet 3 eksperimenterer med telefoni
løsninger, der kører over datanetværket frem for det
traditionelle telefonnetværk. Det er med andre ord
løsninger, der minder om Skype, Viber og lignende
ydelser, men med en meget bedre kvalitet og stabili
tet, fortæller adm. direktør for 3, Morten Christian
sen:
“Vi kigger på mere avanceret voice over data. På
den måde slipper man for hele “interconnect-regimet”
og de høje termineringsrater. Det koster nemlig, når
vi bruger hinandens netværk. Ved at route opkaldet
over internettet skal vi ikke betale de andre operatø
rer for at bære kaldet,” siger Morten Christiansen.
Han mener, at vi i øjeblikket er vidner til et sandt
paradigmeskifte, og forudser, at det om blot tre år vil
være helt normalt med opkald over datanetværket
frem for de traditionelle kald.
“Kunderne er ligeglade med teknologien – bare
det er nemt og kvaliteten er den samme. Skype og de
andre over the top-leverandører var den første inno
vationsbølge. Næste bølge er andre og mere avance
rede produkter,” siger han.
I det hele taget mener Morten Christiansen, at 3 er
godt positioneret i forhold til den nye udvikling. Sel
skabet er født med data som en af sine kerneydelser.
“Vores claim to fame har altid været data, og ifølge
de seneste telestatistikker står vi for omkring 45 pct.
af det samlede mobile dataforbrug i Danmark,” siger
han.
Men også hos 3 vil de øvrige grænser for kunder
nes dataforbrug i stigende grad blive udfordret.
“Vi har inkluderet data i vores pakker, og de har et
loft. I dag når de færreste loftet, men det vil de snart
gøre. Og så kan vi få yderligere omsætning,” siger
han.
Han medgiver, at det kan blive et irritationsmo
ment for kunderne, men det er en forudsætning for
den fortsatte eksistens, mener han. Han tror, at bille
det vil vende, således at telefonopkald vil være flatrate, mens kunderne betaler en gradueret pris for data.
“Data vil i mindre grad være standardvare frem
over: Man er nødt til at betale mere for forbruget,”
siger han.
vi vil opretholde de nødvendige investeringer. Vi er nødt
til at se et fornuftigt afkast,” siger Henrik Skov, finansdirektør i Telenor.
EU-kommissionen har fået øjnene op for vigtigheden
af en mere langsigtet tilgang til udbredelsen af bredbånd.
EU’s konkurrencekommissær, Neelie Kroes, lægger op
til, at myndighederne i de enkelte lande tager hånd om udfordringen. “Nettene går sjældent ned, men når de gør, er
det en katastrofe. Vi kan ikke have så upålidelige net, for så
holder folk op med at bruge dem. Det må vi bidrage til at
undgå,” sagde hun på en bredbåndskonference i Holland i
oktober.
“For at imødegå efterspørgslen må vi som myndigheder
skaffe frekvenser nok til det mobile bredbånd og tage dem
i brug. Arbejdet haster, for det tager tid for de store producenter at tilpasse udstyret,” sagde hun.
Der er endnu ingen grund til storalarm i Danmark.
Teleoperatørerne tjener stadig penge, de gør deres for at
skabe nye forretningsmodeller og produkter, og de investerer fortsat i udbygningen af mobilnetværket.
Men det må ikke være en sovepude, mener John Strand.
“Jeg oplever, at det eneste, politikerne kan tale om, er forbrugerpolitik, og så glemmer de alle de andre ting, som
hører til under samme paraply,” siger han. “Vi risikerer,
at teleselskaberne bliver årsagen til den næste økonomiske krise. Derfor skal sektoren tages mere alvorligt med et
langsigtet fokus.”
63
64
Intelligence
Mobiltelefonen
bliver din
personlige guide
Nye teknologiske landvindinger giver et fingerpeg om, hvad fremtidens
mobiltelefon er i stand til.
V
i spoler tiden et par år frem.
Susanne henter sine børn
lidt sent på skolen, og de er nu
på vej hjem i bilen. Hendes smartphone ved, at hun er forsinket, for den
kender efterhånden hendes vaner. Ved
at krydse oplysninger fra telefonens
sensorer har den gennem en længere
periode opbygget et billede af hendes
bevægelsesmønster og interesser.
Den ved f.eks. også, at hun er vild
med pizza, og derfor lægger den to og
to sammen: Hun kan ikke nå at lave
mad. Og fra kortserveren ved den, at
der ligger en ny pizzarestaurant på vejen hjem. Telefonen giver hende derfor
et praj, da hun nærmer sig.
Ordet “smartphone” røber drømmen om at udvikle en intelligent telefon, der i meget højere grad end i dag
kan fungere som personlig guide og
assistent. Den drøm er nu ved at blive
til virkelighed.
I sommer præsenterede firmaet
Qualcomm et ny software-udviklingsværktøj til Android-telefoner
med navnet Gimbal. Platformen forener de mange input fra sensorerne
– telefonens “sanser” – på en strømeffektiv måde. Som en af de førende
tech-bloggere i USA, Robert Scoble,
skrev i et blogindlæg dagen efter præsentationen i juli: “Verden ændrede
sig i går. Du opdagede det nok ikke.
Men jeg vil garantere dig, at strateger
hos Apple, Facebook, Amazon, Microsoft og Google gjorde,” lød det.
Robert Scoble kalder det “Mobile
3.0”. Første generation af mobiltelefoner var til at tale og sende beskeder
med. Anden generation – anført at
iPhonen – kunne man bruge som en
computer. Tredje generation af mobiltelefoner kender deres ejere og handler derefter.
Den skjulte guldgrube
Allerede i dag gemmer mobiltelefoner på guldgruber af data, der blot
venter på at blive udnyttet. I lang tid
har forskere på universiteter over hele
verden kunnet fremvise bemærkelsesværdige resultater ved blot at bruge
simple data fra mobiltelefoner – opkald, tid og placering – til at forudse
folks adfærd. Et studie, hvor forskere
fra Northeastern University i Boston
analyserede 16 millioner opkaldsdata
fra 100.000 mobiltelefonbrugere, viste
eksempelvis, at folk nærmest agerer
efter et matematisk mønster.
Visse teleselskaber udnytter allerede disse data til at holde på kunderne. Sandsynligheden for, at en
kunde skifter mobilselskab, er f.eks.
fem gange større, hvis vedkommendes
venner har skiftet. Og ved at danne sig
et billede af kundernes bekendtskabskreds kan man målrette indsatsen for
at fastholde dem.
Når man oveni lægger data fra
sensorerne, der kan fornemme rum,
temperatur, bevægelse og meget mere,
kan de rette matematiske algoritmer
gøre det muligt at udnytte telefonen
yderligere.
Telefonen ved ikke bare, hvornår
man har bestilt pizza – men også om
man f.eks. spiser den i dagligstuen, da
den kan fornemme rummet.
Allerede i dag opsamler telefoner et
væld af sanseindtryk: geografisk placering og bevægelse (GPS), om telefonen vender op eller ned, om den ligger
stille, hvilke enheder der er i nærheden (Bluetooth), hvilke genstande der
er i nærheden (RFID-tags), tiden på
dagen, temperaturen, tweets fra personer i nærheden, venners check-inbeskeder på sociale medier som FaceIntelligence 5. november 2012
65
book eller Foursquare og meget mere.
Mulighederne giver også næring
til spekulationer om, hvorvidt store
giganter som Amazon og Facebook
lurer på at tilbyde noget helt nyt og
anderledes på mobilmarkedet. At kaste sig ud i konkurrencen med endnu
en smartphone vil være håbløst. Men
kan de store it-spillere lancere noget nyt og anderledes, vil de have en
chance. Amazon og Facebook er allerede ekvilibrister i arbejdet med at
udvikle algoritmer, der kan styre markedsføringen på baggrund af historisk
adfærd.
Det gratis rum
Den såkaldte context awareness er
dog kun et aspekt ud af flere, når man
kigger på fremtidens mobiltelefoner.
Et andet aspekt er selve netværket.
Rundt omkring spekuleres der eksempelvis meget i at skabe telefoner,
der bruger WiFi-forbindelser i stedet
for teleselskabernes netværk. Teknologien kendes allerede fra Skype, men
problemerne kender vi også: Kvaliteten er stadig meget ustabil, og det
kan i sig selv være en udfordring at
få adgang til et åbent og stabilt WiFinetværk i nærheden.
Ikke desto mindre er telefoni over
WiFi faktisk, hvad Steve Jobs drømte
om, da han i sin tid tog initiativ til at
udvikle iPhonen. Det afslørede ven66
ture-kapitalisten John Stanton på et
seminar i 2011.
Den nu afdøde Jobs ønskede på
sin egen revolutionerende måde at erstatte de traditionelle operatører helt
og i stedet bruge det ikke-licenserede
WiFi-spektrum til at bringe opkaldene videre.
“Han brugte lang tid på at tale om,
hvorvidt man kunne skabe en operatør, der bruger WiFi-spektrum,” sagde
Stanton på seminaret. “Det var en del
af hans vision.”
WiFi hører til den del af frekvensbåndet, der frit kan benyttes af alle.
Brug af andre frekvensbånd kræver
godkendelse af myndighederne, og
tilladelsen til disse bortauktioneres
typisk til store mobiloperatører.
Jobs opgav imidlertid sin vision i
2007, da han indgik en aftale med det
amerikanske teleselskab AT&T. Men
drømmen lever videre i visionære
kredse, hvor man taler om såkaldte
MESH-netværk. Det er forenklet sagt
routere i private hjem, der taler sammen på kryds og tværs og dermed
skaber et netværk, der er uafhængigt
af udbydere. Indtil videre er MESHnetværk i stor skala dog kun en vision.
Masser af potentiale
endnu
Mange innovationer inden for forbrugerteknologi vil i de kommende
år rette sig mod mobiltelefonen. Et
studie fra 2009 foretaget af IBM Institute for Business Value viser, at mobiltelefonen er folks vigtigste materielle
gode efter deres hjem. På spørgsmålet
om, hvad folk nødigst ville opgive,
hvis den økonomiske nedtur fortsætter, svarede 79 pct. deres hjem, 51 pct.
mobiltelefonen, mens goder som familieferier, byture, betalings-tv, aviser
og magasiner rangerede lavere.
Forbrugernes nærmest afhængighed af mobiltelefonen betyder, at der
fra alle kanter vil blive kæmpet om at
finde det nye store scoop.
Om fem år vil mobiltelefoner formentlig have en anden størrelse end i
dag. De kan have fleksible skærme, så
de bliver en slags tablet-computer, der
kan foldes sammen i lommen.
Telefonerne kan også tage form
af små projektorer, der eksempelvis
kan danne et lille virtuelt tastatur på
enhver overflade. Og nanoteknologi
kan blive indbygget, så telefonen kan
scanne fødevarer for farlige giftstoffer.
For få år siden var bredbånd en
luksus. Mobiltelefonerne blev brugt
til tale og sms. Facebook eksisterede
ikke. Tv blev optaget på VHS-bånd.
Og fotos blev stadigvæk foreviget på
film og sendt til fremkaldelse.
Udviklingen er gået rivende stærkt,
men tempoet er ikke sænket. Der er
masser af potentiale endnu.
coplus.com
Vi leVerer kun én slags
teleløsninger.
Dem, Der gør Din
VirksomheD 100% mobil
*Kilde: Erhvervsstyrelsen (tidl. IT- og Telestyrelsen) Telestatistik, 2H 2011.
Vi har fra starten specialiseret os 100% i mobile løsninger,
som gør vores erhvervskunder mere effektive og
konkurrencedygtige. For at sikre at vores kunder hele tiden
er på forkant, udvikler vi løbende nye innovative løsninger.
Måske er det derfor, vi i dag står for 44,2%*
af al mobil datatrafik i Danmark.
Læs mere på 3.dk/mobilitet eller ring på 70 313 414
En verden
uden roamingafgifter
Den danske iværksættervirkomhed Hello World Mobile vil gøre op med de dyre
roaming-afgifter og gøre mobilsamtaler lige så billige i udlandet som herhjemme.
For nylig vandt selskabet iværksætterprisen Årets Guldæg.
E
fter ti minutters ventetid lykkes
det at få hul igennem til Michael Bak, medstifter af Hello
World Mobile. Virksomheden vandt
for nylig iværksætterprisen Årets
Guldæg for en god og innovativ ide,
og Michael Bak befinder sig derfor i
Tel Aviv. Rejsen til det blomstrende
tech-miljø i Israel var præmien i konkurrencen.
“Jeg har ledt efter et WiFi-netværk,
der fungerer ordentligt,” lyder det, da
der er hul igennem på den gratis Skype-forbindelse. “Det er jo netop den
her udfordring, vi forsøger at løse,”
konstaterer han.
68
Hello World Mobiles har blæst til
angreb på en gene, som alle rejsende
kender – fra ferieturisten til den professionelle forretningsrejsende: De
høje roaming-afgifter, der gør det til
en bekostelig affære at tale i mobil,
tjekke mail og gå på nettet, når man
er i udlandet. For mennesker, der rejser meget, er det ren rutine at jagte
det nærmeste frie WiFi-netværk for at
undgå store regninger fra teleselskaberne på grund af roaming-taksterne.
“Det er jo et evindeligt problem,
som alle bøvler med. Man finder andre
alternativer – køber et lokalt SIM-kort
eller venter på en WiFI-opkobling.
Man ændrer fuldstændig adfærd, når
man er af sted,” siger Michael Bak.
Af konkurrencemæssige grunde er
der grænser for, hvor detaljeret han
kan fortælle om Hello World Mobiles
forretningskoncept.
“Alene hernede har jeg mødt fire,
der arbejder med de samme tanker,
men dog ingen, der har den samme
tekniske løsning, som vi har,” siger
han.
Alligevel får vi dog en smule at
vide: Først og fremmest at Hello
World Mobile ikke må forveksles med
Skype eller andre tjenester på telefonen, der gør, at man kan tale over da-
Intelligence
tanetværket og dermed reelt ringe til
lokale takster, når man er på farten.
Det har været vigtigt for Hello
World Mobile at bygge videre på den
almindelige telefonoplevelse og dermed bruge telefonens SIM-kort, der er
knyttet til mobilnetværkene.
“Det var vigtigt for os at vælge noget, som folk bruger hver dag. Mange
bygger apps, der ligger oven på den
traditionelle telefon. Vi lægger en ny
teknologi ind, der benytter de eksisterende mobile netværk,” siger han.
Derfor er Hello World Mobiles
tanke at indgå aftaler med operatørerne i de enkelte lande. “Umiddelbart
fjerner vi en indtægt fra dem. Men til
gengæld vil vi kunne trække kunder
til operatørernes netværk,” siger Michael Bak. Han peger på den model,
der også har gjort det attraktivt for de
store operatører at åbne for wholesalekontrakter for de små udbydere i Danmark som Telmore, CBB og Onfone,
selv om de konkurrerer.
Hello World Mobiles målgruppe
er ikke slutbrugerne, men de mindre
virtuelle operatører i Danmark og
udlandet. Ganske vist er mange af de
kendte brands overtaget af de store
operatører, men der findes stadig en
lang række uafhængige spillere såsom
Lebara, Lycamobile og Evercall. Fælles for dem alle er, at de er knyttet til
et af de store netværk og dermed er afhængige af modernetværkets såkaldte
interconnect-aftaler.
“Vi vil forsøge at liberalisere markedet. Vi får aldrig slutbrugere, men
bygger i stedet en platformsteknologi.
Og hvis vi ikke gør det, så er der andre,
der på sigt vil,” siger han.
Indtil nu er Hello World Mobile
strikket sammen af de tre partnere.
Næste skridt er at hente kapital til at
løfte selskabet videre. Når det sker, vil
en skandinavisk lancering kun ligge et
halvt år ude i fremtiden.
69
Intelligence
70
Vil du være
med til at
finde nye veje
mod bedre
velfærd?
Torsdag d. 24. januar 2013 samler Mandag Morgen for fjerde år i
træk Danmarks velfærdsledere til en fælles udviklingsdag
i Øksnehallen, København.
Tilmeld dig senest d. 9. november og få Early Bird-rabat.
Se mere på velfærdensinnovationsdag.dk
NEXT
Alle vil gøre
produktudvikling
til en smal sag
En hel bevægelse er fulgt i kølvandet på
udgivelsen af en af sidste års hotteste
managementbøger – Eric Ries’ “The Lean
Startup”. Overalt følger virksomheder
doktrinen, der dog også er stødt på en del kritik.
Etablerede firmaer som Dropbox
følger dem til punkt og prikke. Top
embedsmænd i USA’s regering nærer ønske om at omfavne dem endnu
mere. Og i tech-mekkaet Silicon Valley er det nærmest blevet en dødssynd
ikke at følge principperne i Eric Ries’
bestseller “The Lean Startup”.
Siden bogen kom på gaden for et
år siden, er bevægelsen omkring Ries’
koncept svulmet op. Tankegangen om
at udvikle nye produkter og services
på en enklere måde er blevet modtaget
som en længe savnet kur blandt virksomheder, der er truet af en dødbringende virus: en stadig mere kompliceret og omskiftelig verden.
Eric Ries’ svar på den udfordring
er groft forenklet at overføre tankegangen bag kliniske forsøg til virksomheder. Formodninger skal testes
nidkært. En af hans pointer er eksempelvis at teste et produkt på rigtige
kunder så hurtigt som muligt og ikke
– som Ries siger i et interview med
magasinet Wired – på “en afsondret
fokusgruppe”.
Tankegangen har efterhånden
vundet udbredelse langt ud over
iværksættervirksomheder, og det var
også en af Eric Ries’ oprindelige vi-
72
sioner. Til magasinet Fast Company
sagde han i fjor før sin bogudgivelse:
“Denne bevægelse handler mindre
om, hvordan man gør iværksættervirksomheder mere succesfulde og
iværksættere rigere, end om en fundamental nytænkning af, hvordan vi
skal arbejde i en kompliceret og hurtigere verden.”
Et af de steder, hvor bevægelsen
har taget fart, er Silicon Valley, hvor
det blandede folkefærd af konceptmagere og venturekapitalister. Selv etablerede og tunge virksomheder som
General Electric har offentligt taget
principperne til sig.
Filopbevaringstjenesten Dropbox,
der selv var et lærebogseksempel på et
“lean startup”, men nu er en etableret
virksomhed, benytter stadig værktøjerne til at videreudvikle sin service
til det evigt og stadig mere hektiske
onlinemarked.
Ringene har også spredt sig til
undervisningsmiljøet i USA. Et topuniversitet som Harvard University
er med på bølgen med et kursus, der
fører hundrede MBA-studerende gennem lean startup-principperne. Og
omkring 80.000 personer har meldt
sig til et ti-ugers onlinekursus hos
trends, idéer og innovationer
“The Lean Startup”
Princip 1 Skab et levedygtigt minimumsprodukt
Eric Ries kalder det et minimum viable product – et produkt, der lige akkurat er levedygtigt nok til at komme på markedet, så man kan indhente erfaringer fra kunderne.
Målet er hurtigt at teste forretningsideens holdbarhed og få reaktioner fra kunderne.
Et eksempel er den hastigt voksende online-skoforretning Zappos. I stedet for at opbygge et kæmpe lager gik stifteren ned i den lokale skobutik, tog billeder af skoene
og lagde dem på nettet. Da brugerne begyndte at bestille, gik han selv ned i butikken,
købte skoene til fuld pris og sendte dem videre til sine onlinekunder.
Eric Ries
Princip 2 Kontinuerlig udvikling
F.eks. softwarekoder skal straks og kontinuerligt udrulles til produkterne. Det skaber en meget hurtigere produktudviklingscyklus.
Princip 3 Split-test
Med split-test bliver det muligt at lære hurtigt. Det består i, at forskellige kunder
bliver tilbudt forskellige produkter på samme tid, hvorefter deres adfærdsmønstre
måles. Google excellerer i metoden ved at sende forskellige versioner af websider ud
til sine millioner af brugere og efterfølgende spore, hvordan brugeradfærden ændrer
sig. Når Google har et klart billede, udrulles den mest effektfulde version.
Ben Horowitz
Steve Blank, der også er en af guruerne inden for bevægelsen.
Selv det offentlige Amerika har
grebet fænomenet. USA’s chief information officer, Steven VanRoekel, har
offentligt erklæret, at han har en lean
startup-tilgang til sit arbejde i regeringen. Og Tim O’Reilly, som er bestyrelsesmedlem i nonprofit-gruppen Code
for America, hjælper med at få USA’s
byer til at benytte tilgangen frem for
de sædvanlige årelange udbudsprocesser.
Bølgen er også så småt nået til Danmark. Websitet leanstartup.dk opfordrer alle til at tage del i bevægelsen, og
på netværkssitet LinkedIn samler en
gruppe på danske erfaringer.
Målt på den hastige udbredelse hersker der ikke tvivl om, at Eric Ries og
hans kolleger har ramt et eller andet.
Men bevægelsen er heller ikke skudt i
gang uden en del kritik fra toneangivende personer.
Den respekterede venturekapitalist
Ben Horowitz har på sin blog argumenteret for, at lean-tilgangen nok er
en farbar vej til succes, men ikke den
eneste.
“Der er kun to prioriteter for en
iværksættervirksomhed: at vinde
VÆKST
iværksætteri
lean
Princip 4 Find de rigtige parametre
Beslutninger skal bygge på de rigtige parametre. Mange virksomheder ser på, hvad
Eric Ries kalder forfængelighedsparametre. Et eksempel er antallet af sidevisninger på et website. Eric Ries uddyber sin pointe i et blogindlæg: “Lad os sige, du har
10.000 sidevisninger. Hvad nu? Ved du virkelig, hvilken beslutning du tidligere har
taget, der førte til det antal af sidevisninger? Og ved du virkelig, hvilken beslutning
du skal træffe nu?”
Princip 5 Pivotér om nødvendigt
Pivotering er en struktureret tilgang til at finde ud af, om virksomhedens forretningsmodel fungerer. Det er et udtryk, der bruges om balletdansere, der drejer omkring deres egen akse. Et eksempel på metoden er kuponvirksomheden Groupon.
Andre Mason havde oprindelig søsat en helt anden forretningskoncept, mend det
fungerede ganske enkelt ikke. Han testede en anden idé på en enkel måde: Han oprettede en blog og tilbød rabatkuponer til pizzeriaet i lobbyen i selskabets kontorbygning. Reaktionerne overbeviste Mason om, at der var et potentiale.
markedet og ikke at løbe tør for kontanter,” siger han.
Han fortsætter sin argumentation
med at sige, at lean ikke er et mål i sig
selv, ligesom det heller ikke er et mål
at være en stor, fed og dyr virksomhed. Begge dele skal ses som forskellige taktikker til at vinde et slag, inden
man løber tør for kontanter. Ifølge
Horowitz er risikoen ved at køre den
rene lean-strategi, som Eric Ries-doktrinen lyder, at man for tidligt taber
markedet. Enten fordi man undlader
ledelsse
at investere nok i den nødvendige
forskning og udvikling til at opfinde
produktet, eller fordi en konkurrent
overhaler én indenom.
Forkæmpernes modsvar er klart:
Modstand vil man altid møde i forhold til nye tanker. Lad tiden bevise,
at tankegangen fungerer.
Og at måle på den stadig wwvoksende hype omkring konceptet tyder
meget lidt på, at kritikken har taget
momentum fra bevægelsen.
5. november 2012
Navigation 04
73
Al succes kan forklares
med tilfældigheder
Virksomheders succes baserer sig ofte på lykketræf, lyder budskabet i
den nye bog “The Click Moment”. Men der er ingen grund til at opgive.
Med små trick er det muligt at skabe og ikke mindst opdage lykketræf.
I marts 1990 lancerede Microsoft
sit styresystem Windows 3.0. I løbet
af seks måneder havde Microsoft solgt
mere end to millioner kopier, og kun
et par måneder senere nåede salgstallene ni millioner. Det var den bedst
sælgende software nogensinde.
Succesen, der fulgte, er historie.
Microsofts styresystem blev de facto
standarden på alle pc’er i hele verden,
og igennem tiden er virksomheden
studeret på kryds og tværs i forsøg på
at forstå, hvad Microsoft helt præcist
gjorde rigtigt. Et hav af forklaringer
om dygtigt lederskab og korrekte dispositioner fulgte, men her kommer
den pinefulde sandhed for de forklaringshungrende: Hele succesen bygger på et tilfældigt møde mellem to
mennesker en fredag aften.
Det er budskabet i bogen “The
Click Moment”, skrevet af den svenskfødte Frans Johansson - manden bag
bestselleren “The Medici Effect”.
I sin nye bog argumenterer han
for, at vi som mennesker helt automatisk gør alt, hvad vi kan, for rationelt
at forklare en succes som Microsofts.
Men at der næsten altid – om vi vil det
Microsofts styresystem var sin tids største software-hit, og successen er
siden studeret intenst. For hvad gjorde Microsoft rigtigt? Et tilfældigt
møde mellem to mennesker til en fest blev Microsofts “click moment”.
74
eller ej – er en tilfældighed indblandet.
I historien om Microsoft havde Bill
Gates og Steve Ballmer faktisk opgivet
planerne om at udvikle et styresystem, fordi de bøvlede med nogle tilsyneladende uløselige hukommelsesproblemer. De gik sammen med IBM
om at udvikle OS/2. Men ved en fest
i Microsofts hovedkvarter i Redmond
uden for Seattle mødtes David Weise, der var en af de få tilbageværende
udviklere på Windows, med Murray
Sargent, der arbejdede med software,
der kunne fjerne fejl i softwareprogrammernes koder. De to, der kendte
hinanden fra tidligere, jokede sig ved
festen frem til det, der skulle vise sig
at blive løsningen på Windows’ hukommelsesproblemer. En time senere
kastede de sig over at løse problemet.
Ifølge Frans Johansson er historien fyldt med lignende eksempler.
Godt og vel ni måneder inde i Googles levetid erkendte stifterne, Sergei
Brin og Larry Pages, at de måtte vælge
imellem deres nystartede virksomhed
med den unikke søgeteknologi og deres ph.d.er på Stanford University. De
valgte at forfølge studierne og tilbød
deres søgemaskine til Yahoo for en
million dollar. Yahoo afslog.
Facebook er også bygget på tilfældigheder. Netmediet Business Insider
kunne for nylig afsløre en chat mellem
Facebook-stifter Mark Zuckerberg og
en ven. Samtalen viste, at stifteren af
verdens mest succesfulde sociale me-
trends, idéer og innovationer
die til dato slet ikke havde luret potentialet i 2004. I stedet for at tjene penge
på de mange informationer, Facebook
kunne sælge om brugerne til annoncørerne, troede han, at pengene skulle
genereres på filoverførsler.
Og lykketræf tæller ikke bare i forretningslivet. Barack Obamas succes
bygger også på et lykketræf. I 2004
stod han for en hovedtale ved Demokraternes partikongres. Talen skulle
sikre ham en plads i senatet, men den
gav så kraftig genlyd på internettet, at
Obama begyndte at øjne en chance
for et præsidentkandidatur. Da han
luftede bekymring over sin korte erfaring, fik han et råd af senator Tom
Daschle: “Jeg sagde til ham, at vinduet
var åbent, og at han ikke skulle regne
med, at det åbnede sig igen.”
Seattle-virksomheden Starbuck’s verdenssucces skyldes også en
tilfældighed. Howard Schultz gjorde
kaffekæden til en global succes, efter
at han på en rejse i en helt anden sammenhæng havde drukket en café latte
på en café i Milano.
Frans Johansson betegner disse
tilfældige begivenheder som click moments. Et click moment repræsenterer
en pludselig mulighed – et vendepunkt, der kan sende os i nye, uforudsigelige og tilfældige retninger. Disse
øjeblikke er meget kraftfulde, fordi de
får os til at snuble over ideer, der måske ikke er nærliggende eller logiske,
men som kan gøre, at vi kan udkonkurrere konkurrenterne.
Click moments har ifølge Frans
Johansson en række karakteristika.
Typisk opstår de, når to forskellige
verdener mødes – som når en amerikaner går på café i Milano. Desuden er
de svære at forudse. Og endelig udløser de ofte en emotionel reaktion som
lykke, ærefrygt eller begejstring.
Til gengæld sker de hele tiden: Philo Farnsworth pløjede kartoffelmarker – række for række – da det pludselig gik op for ham, at en elektronisk
stråle kunne skabe billeder - linje for
linje – og fjernsynet var født. Velcro,
post-it-sedler og Susan Boyle er andre
LEDELSE
innovation
teknologi
eksempler på fænomener, der er opstået på baggrund af click moments.
Umiddelbart lyder Frans Johanssons argumentation logisk. Men
spørgsmålet er, om vi som menneskehed kan acceptere, at store succeser
bygger på tilfældigheder. Det ligger
i vores natur, at succes og fiasko kan
forklares. Eksempelvis syntes alle, at
Nokia havde en helt formidabel og
forbilledlig ledelse, da alt gik godt,
men da tiderne skiftede, var den selvsamme ledelse verdens dårligste.
Som mennesker vil vi gerne forestille os, at der er en rationel forklaring, og ifølge bogen skyldes det
hjernen. Den er skabt til at forfølge
orden frem for tilfældigheder. Mønstergenkendelse er en vigtig komponent i mange af vores grundlæggende
færdigheder som hukommelse, syn
og tale. Vi leder med andre ord efter
mønstre, selv om der ikke er mønstre,
og det er der en biologisk forklaring
på. Biologerne Kevin R. Foster fra
Harvard University og Hanna Kokko
fra Helsinki Universitet har påvist,
at det er et resultat af evolutionen.
Omkostningerne ved at følge et falsk
mønster er mindre end omkostningerne ved ikke at tro på et ægte mønster. Overbevisningen om, at en raslen
i højt græs er tegn på en trussel i form
af et dødbringende rovdyr, selv om det
kun skyldes vind, koster en del mindre for mennesket end at være overbevist om, at lyden kun kommer fra
vinden, og det faktisk viser sig at være
et farligt rovdyr.
Køber man pointen om, at alting
bygger på tilfældigheder, kan man af
gode grunde blive en smule mismodig. Imidlertid mener Frans Johansson, at man kan optimere sandsynligheden for at skabe de såkaldte click
moments. Her er fire taktikker:
✳ Tag øjnene væk fra bolden
Man skal tage sig tid til at udforske
ting, der ikke er direkte relateret til
ens umiddelbare mål. Man skal altså
fjerne øjnene fra bolden og se på mu-
lighederne omkring den. Det er en
svær kunst for de fleste, fordi vi som
mennesker er bygget til at fokusere på
én opgave ad gangen.
✳ Tænk i krydsende baner
Vi har de bedste muligheder for at finde inspiration i områder, industrier og
kulturer, som er forskellige fra vores
egen. Naturen i click moments er, at
de er overraskende. Og overraskelser
fremmer man bedst ved at kombinere
meget forskellige verdener. Hvis man
kombinerer en bikini med en sandstrand, er det svært at komme op med
et nyt koncept. Men kombinerer man
bikini med burka, er situationen noget anderledes.
✳ Følg din nysgerrighed
Nysgerrigheden er vigtig for click
moments, fordi den fortæller én, at
der sker noget interessant. Man er fra
begyndelsen ikke helt sikker på, hvad
det interessante er, men man graver
dybere for at stykke brikkerne sammen. Udfordringen er imidlertid for
de fleste, at nysgerrigheden mindskes
med alderen.
✳ Afvis den forudsigelige vej
Nogle gange er der brug for en meget
direkte vej til at skabe tilfældigheder.
For eksempel ved at forkaste den plan,
du allerede har strikket sammen. Det
er en uhyre vanskelig opgave, fordi det
føles meget risikabelt. Ikke desto mindre er historien ifølge Frans Johansson fyldt med eksempler på, hvordan
store ledere netop har forladt en plan
og i bestræbelserne på at skabe en ny
er stødt på de essentielle click moments.
I historien om Microsoft kan man
spørge, hvorfor de to nøglepersoner
ikke blev sat sammen noget før. Bill
Gates og Steve Ballmer kendte både
Weise og Sargent. Men, siger Frans
Johansson, click moments kan aldrig
planlægges. De sker bare. Det hele
handler altså om at øge chancerne for,
at de sker.
5. november 2012
Navigation 04
75
PERSPEKTIV
Bjarke Møller
ansvarshavende chefredaktør,
Mandag Morgen
“Denne dybe optimisme er
bygget ind i det amerikanske
dna, og amerikanerne
vil hellere se sig selv som
praktiske problemløsere end
selvkritiske og pessimistiske
plageånder. Det har ført til en
virkelighedsforskydning, hvor
USA’s gradvise tilbagetog som
verdens absolutte militære og
økonomiske supermagt igen
og igen fortrænges.”
76
PERSPEKTIV
Brat opvågning
venter amerikanerne
Onsdag den 7. november vågner den amerikanske præsident til en
barsk økonomisk virkelighed, hvor valgkampens retoriske øvelser og
kampagnemøder vil tage sig ud som en søndagsudflugt i Disneyland.
USA er på vej ud over afgrundens rand på grund af landets historisk høje
gældsættelse – gælden er nu over 16.000 milliarder dollar.
Og virkeligheden bliver et chok for vælgerne, der har været udsat for en
valgkamp fuld af fortrængning.
Den nye præsidents økonomiske udfordringer bliver ikke så drakonisk store, som da Barack Obama kom til
magten i 2008 midt i den værste økonomiske og finansielle krise siden Den Store Depression, men omstillingskravene er stadig tårnhøje. Væksten er med cirka 2 pct. for
svag til at barbere gælden og arbejdsløsheden ned, og Forbundsbankens kunstige stimulering af lånemarkedet synes ikke rigtig at virke. Desuden hænger finanspolitikken
stadig ikke sammen. Dels fordi det republikanske flertal i
Kongressen ikke har villet samarbejde med Obama, dels
fordi det endnu ikke er gået op for amerikanerne, hvor
alvorlig situationen i virkeligheden er. Til nytår vil USA
igen ramme det gældsloft, der automatisk vil udløse store
budgetbesparelser og skatteforhøjelser for 700 milliarder
dollar. Det bliver en hård landing i virkeligheden efter en
valgkamp, hvor kandidaterne har spenderet næsten et par
milliarder dollar på at forføre vælgerne og tippe balancen
i de afgørende svingstater. Valgkampens retoriske øvelser
kan i forhold til nationens enorme økonomiske udfordringer komme til at ligne en søndagsudflugt i Disneyland.
Mitt Romney har under valgkampen lovet skattelettelser, der er umulige at gennemføre, og Obama har kun
talt om skatteforhøjelser for de rigeste amerikanere, men
hvis USA skal undgå at ryge ud over afgrunden, så vil den
USA
ledelse
politik
økonomi
nyvalgte præsident fra i morgen skulle overveje, hvornår
og hvordan han øger skatten for den brede middelklasse.
Dybest set har ingen af kandidaterne erkendt, at den
amerikanske drøm i virkeligheden er brudt sammen, for
USA er ikke længere et samfund, hvor der er massiv mobilitet op igennem de sociale klasser. I et helt tiår er middelindkomsterne faldet, og gennemsnitsfamilien har – justeret for inflationen – oplevet et indkomstfald på 8 pct.
over de seneste elleve år. Kun de allerøverste få procent
har oplevet eksistensen af økonomisk vækst i materiel
levestandard. Og det amerikanske samfund har stadig
ikke fundet en ny opskrift på bæredygtig vækst, hvor den
brede middelklasse oplever stigende indkomster, og det
amerikanske erhvervsliv kan skabe nye job i USA, der kan
stå imod det dobbelte pres fra den intensiverede globale
konkurrence og den digitale revolution, der truer med at
overflødiggøre mange gamle jobfunktioner.
Slikkepindspolitikere
“Stillet over for epokegørende udfordringer har landet
svaret igen med en viljestyrke og beslutsomhed, der svarer til en slikkepind,” fastslog Thomas Friedman allerede
sidste år i bogen “That Used to Be Us”. Dens diagnose er
stadig meget præcis, og Friedman beklager med rette, at
USA´s politiske lederskab ikke har udviklet en samlet,
5. november 2012
Navigation 04
77
seriøs, veldesignet og bredt støttet politik, der forbereder
amerikanerne til fremtidens job, bringer nationens finansielle forhold i orden og fremtidssikrer politikken imod de
faretruende forandringer, der lurer for det globale klima.
Uanset partifarve står præsidenten over for en gigantisk
udfordring med at omstille nationen i en skala og et tempo, som vælgerne desværre ikke er blevet forberedt på i
valgkampen.
I første række er der ingen vej uden om at få rettet
op på finanserne. Ifølge Den Internationale Valutafond
er gældsproblemet og den finanspolitiske afgrund nu så
graverende, at det rundt regnet vil skære 4 procentpoint
af USA´s fremtidige vækstrate. En række fremtrædende
erhvervsfolk har i valgkampens slutspurt forsøgt at tale
lidt realisme ind i kandidaternes valgkamp, og topchefen
i General Electric, Jeffrey Immelt, har sagt, at hvis USA
falder ned i den finanspolitiske afgrund, vil det være et
stort regeringssvigt. Et tværpolitisk kongresudvalg har
fremlagt en plan – Simpson/Erskine-planen – der lægger op til en kombination af højere skatter og offentlige
besparelser, men ingen af præsidentkandidaterne har lagt
deres lod i den skål. Det kan de snart blive tvunget til, for
gældsuret tikker hurtigt og er nu nået over 16.000 milliarder dollar i samlet gæld. Fortsat handlingslammelse
vil afgøre den amerikanske dollars globale fremtid og kan
blive udslagsgivende for, om USA over tid kan undgå den
statsbankerot, der i værste fald truer i horisonten.
Inertien i de akkumulerede gældsproblemer og de finanspolitiske og skattemæssige ubalancer er så stor, at
det bliver uhyggeligt svært at vende supertankeren. Den
europæiske gældskrise og Grækenlands tragedie er et
fjernt og farligt fantom i den amerikanske offentlighed,
men USA´s egne problemer er mindst lige så alarmerende
på lidt længere sigt. Sagen er bare, at amerikansk politik –
ligesom politikken i mange andre vestlige demokratier – i
stigende grad er præget af den permanente fortrængning.
Den amerikanske myte
Under valgkampen har de to kandidater forsøgt at bilde
vælgerne ind, at USA stadig er verdens stærkeste magt
og har økonomi til at gribe ind i de fleste dele af verden,
hvad enten det er med droner (Obama) eller nybyggede
slagskibe (Romney). De gigantiske udfordringer for ame78
rikansk økonomi - fra globaliseringen, fra de opstigende
højvækstøkonomier i Asien eller fra den europæiske gældskrise - har været perifere emner i præsidentvalgkampen.
NATO og FN er slet ikke blevet italesat, og de globale
klimaproblemer er blevet ignoreret, fordi den ubekvemme sandhed stadig er, at USA er et af verdens største CO2
problemer, og at uden et selvopgør med den fossile tidsalders bilisme vil klimaforandringerne blot forværres. De
vilde storme fra Katrina til Sandy anses stadig for at være
tilfældige og ukontrollable naturfænomener i stedet for
negative sideeffekter, der vil vokse på truende vis i takt
med de menneskeskabte klimaforandringer. Republikanernes slogan, “drill baby, drill baby”, er efterhånden blevet mainstream i amerikansk politik, og skifergassen har
givet den amerikanske drøm nyt brændstof til at fortsætte
virkelighedsflugten fra klimaproblemerne.
Der har været mange mentale fortrængninger under
valgkampen, men set fra den europæiske side er det tankevækkende – og stærkt bekymrende – at EU nærmest er
helt fraværende, bortset fra nogle enkelte stikpiller til den
græske gældskrise.
Fortrængningen som politisk strategi er på en måde
et sindbillede på den nye amerikanske exceptionalisme,
hvor den tiltrædende præsident bilder amerikanerne ind,
at USA stadig er stærk nok til at gå og handle selv. Som når
Obama som den kolde sherif i den vilde verden ikke gad
spørge pakistanerne om lov til at skyde Osama bin Laden, og som når Romney præsenterede sig som en stærk
mand, der er i stand til at tøjle både Iran og den kinesiske
“fjende”. Amerikanerne lever i en boblevirkelighed, der i
stigende grad fjerner sig fra de nye realiteter i en kompleks
og turbulent global verden.
Den franske sikkerhedsanalytiker Francois Heisbourg
har formuleret det på den måde, at præsidentkandidaterne mere har talt “om risici og trusler end venner og allierede. Begge har talt, som om de er stærke personligheder,
der er klar til at kæmpe med alle monstrene derude i den
hobbesianske verden.”
Stålsat handlekraft som Commander In Chief er et aktiv, som præsidenten for den amerikanske nation skal inkarnere for at overbevise vælgerne om, at verden stadig er
som den gamle verden. Ingen har turdet gentage Jimmy
Carters politiske tragedie, hvor han forsøgte at fortælle
PERSPEKTIV
amerikanerne, hvor slem krisen var, og at nationen befandt sig i en dyb tillidskrise.
Det optimistiske DNA
Virkelighedsflugten er det amerikanske præsidentvalgs
alter ego, og som historikeren Robert Dallek har formuleret det, så “vil folk i dette land have præsidenten til at være
en cheerleader, en optimist, der er budbringer om bedre
tider.” Denne dybe optimisme er bygget ind i det amerikanske dna, og amerikanerne vil hellere se sig selv som
praktiske problemløsere end selvkritiske og pessimistiske
plageånder. Det har ført til en virkelighedsforskydning,
hvor USA´s gradvise tilbagetog som verdens absolutte
militære og økonomiske supermagt igen og igen fortrænges, og hvor konsekvenserne af Kinas globale opstigen
og en række nye regionale magters selvstændighed ikke
fordøjes ordentligt i USA’s politiske debat. USA er stadig
verdens nummer et målt på bruttonationalprodukt, men
det er ikke længere verdens vækstmotor, som kan trække
resten ud af den globale finanskrise.
USA har stadig langt højere militærudgifter end nogen
andre i verden, men det amerikanske militær er samtidig
overanstrengt og uden tilstrækkeligt mange soldater til at
kunne gribe ind i flere regionale konflikter og krige samtidigt. Tilbagetoget fra et årtis blodige og nedslidende krige
i Afghanistan og Irak er endnu ikke fuldbyrdet, men æraen for udstationering af hundredtusinder af amerikanske
soldater i oversøiske egne er ved at være slut. Obama har
gjort den pointe klar i valgkampen, fordi han har erkendt,
at der er behov for at skære kraftigt ned på forsvaret, men
Romney har forsøgt at puste sig op som manden, der kan
stoppe den militære nedtur og give hæren nye muskler.
Sagen er bare, at USA´s præsident i stigende grad er pisket
til at udøve et moderne globalt lederskab, der forstår at
knytte brede alliancer og løse konflikter på en mere diskret måde med mere soft power end hard power, samtidig
med at USA fastholder muligheden for at slå hårdt til med
droner og andet sofistikeret teknologisk udstyr - på behagelig afstand af dyre militære landoperationer.
kunder til at følge sig i et omfang, som alverdens brandmagere misunder dem. USA lever stadig højt på Silicon
Valley og andre innovative klyngers imponerende præstationer, men nationen er under pres i den kreative kapitalismes globale kappestrid, fordi landets skoleelever ikke
engang hører til blandt verdens 25 bedste mere. Børnedødeligheden er lige så høj som Rumæniens, og folk dør stadig i USA, fordi de ikke har sundhedsforsikringer – selv
om Mitt Romney påstår noget andet. Den amerikanske infrastruktur er nedslidt, og flere delstater er så forgældede,
at der ikke er udsigt til, at den bliver bedre – til skade for
landets fremtidige vækst og produktivitet. Boligmarkedet
ser umiddelbart ud til at lysne, og ledigheden er på vej ned
med små skridt, men det er ikke mindst takket være de
kunstige stimulanser fra Forbundsbankens støtteopkøb af
obligationer og det, der reelt svarer til at trykke penge.
Optimisterne tror, at præsidenten i denne fire års valgperiode vil nyde godt af et solidt opsving, efter flere års
hård krise, men en del økonomer er begyndt at tale om,
at USA måske er på vej ind i en ny epoke, hvor relativt lav
økonomisk vækst er den nye normaltilstand. De strukturelle problemer og mange års investeringsefterslæb i
infrastruktur, i uddannelser og i den innovative realøkonomi vil fungere som en dødvægt, samtidig med at den
globale økonomiske konkurrence fra nye hurtigløbernationer vil presse de amerikanske virksomheder hårdt. USA
er ikke længere, hvad det engang har været.
Præsidentens første opgave bliver at forstå, hvad det
egentlig er for en kompleks og krævende virkelighed, han
skal regere i. En fortsat fortrængning af virkeligheden vil
være dybt skadelig. Ikke alene for USA´s finanser og økonomiske udvikling, men også for resten af verden, hvis
fremtidige økonomiske skæbne stadig er nært forbundet
med den amerikanske. Den gensidige afhængighed på
tværs af nationer har aldrig været større, men den amerikanske valgkamp har over lange strækninger været udkæmpet i et lokalpolitisk parallelunivers, hvor de geostrategiske og økonomiske realiteter kun meget sjældent har
fået lov til at trænge ind.
Den nedslidte konkurrencekraft
USA er ikke mere, hvad det har været, selv om Apple,
Google, Microsoft og Hollywood stadig kan få klodens
5. november 2012
Navigation 04
79
ProduktivitetsForbrydelsen
Hvem bortførte den danske
produktivitetsvækst? To
efterforskningsteams jagter en
opklaring på dansk økonomis
største mysterium. Beviserne
mod de mulige gerningsmænd er
få, men indicierne er stærke. Og
måske ligger svaret på gåden i
virkeligheden ligefor...
Peter Birch Sørensen, professor i økonomi, tidligere overvismand og formand for regeringens produktivitetskommission, er dansk økonomis svar på Sarah Lund.
Ligesom vicekriminalkommissæren fra tv-serien Forbrydelsen er han sat i spidsen for et efterforskningshold, der
skal opklare et vanskeligt og indviklet mysterium. Tiden
er knap, og konsekvenserne kan blive alvorlige, hvis han
fejler.
Hvem bortførte produktivitetsvæksten i Danmark? Peter Birch Sørensen har flere spor at gå efter. De seneste år
har en lang række analyser og rapporter om produktivitets
mysteriet leveret så mange bidrag til efterforskningen, at
man i dag kan indsnævre feltet af mistænkte.
Derfor kan det umiddelbart undre, at der er etableret to
80
kommissioner, der nu skal bruge adskillige måneder på at
efterforske et mysterium, der måske er tæt på en afklaring.
Ved siden af regeringens produktivitetskommission har
Dansk Industri nedsat erhvervslivets produktivitetspanel
– et hold af “privatdetektiver”, der arbejder parallelt med
myndighedernes efterforskningshold.
Selv om deltagerne er forskellige og prioriteringer kan
være afvigende, er formålet det samme: at afdække årsagerne til den svage udvikling i produktiviteten og levere
forslag til løsninger.
I opklaringen af enhver forbrydelse handler det om at
identificere mulige gerningsmænd. I dette tilfælde samler
interessen sig om fire mistænkte.
Første mistænkte: det offentlige
Der knytter sig stor usikkerhed til den offentlige sektors
rolle og involvering. Det skyldes bevisets stilling. Der
foreligger ikke materiale, der kan afgøre, i hvilket omfang
sektoren påvirker produktiviteten. Der eksisterer nemlig
ikke en markedspris på offentlige ydelser, og dermed er det
ikke muligt at bestemme produktivitetsgraden. Hidtil har
statistikerne slet og ret sat lighedstegn mellem værdien af
sektorens output og værdien af inputtet.
Danmarks Statistik har nu forsøgt at beregne værdien
af den egentlige værditilvækst og er foreløbig nået frem til,
at sektoren alligevel yder et bidrag til produktiviteten, om
end beskedent.
Men der er behov for markant nytænkning for at få en
realistisk analyse af den offentlige sektors reelle betydning
for produktiviteten. Det understreges bl.a. af det defensorat, Verdensbanken i sidste uge leverede for sektoren.
Banken rater det danske erhvervsklima som Europas
bedste og det femtebedste i verden. Og de ti kriterier, der
ligger bag denne bedømmelse, handler i udstrakt grad om
effektiviteten af offentlige ydelser. Danmark har et velfungerende bureaukrati, når det gælder opstart af virksomheder, udstedelse af byggetilladelser, adgang til kreditter,
PERSPEKTIV
Erik Rasmussen
udgiver og administrerende direktør,
Mandag Morgen
GLOBALE ERHVERV SAKKER BAGUD
Produktivitet i globale erhverv i Danmark og Top 41 i
forhold til USA, 1987-2007
110
100
Sverige
USA
Danmark
90
Finland
80
70
Storbritannien
60
50
40
MM
1987
1997
2007
FIGUR 1 Produktiviteten i Danmarks globale erhverv
halter i dag voldsomt efter USA, Sverige og Finland.
Note1 — Sverige, Finland, Storbritannien, USA.
Kilde — FORA: Produktivitet i Danmark, januar 2011.
betaling af skatter etc. Det forsvar støttes af OECD, der i
en rapport fra 2011 fastslår, at nok er den danske velfærdssektor stor, men korrigerer man for de private velfærdsudgifter, tegner der sig et billede af en ganske effektiv sektor.
Andre undersøgelser viser samme billede: at Danmarks
offentlige sektor i internationale sammenligninger er meget produktiv og dermed opfylder en vigtig betingelse for
produktivitetsvækst i det private erhvervsliv. Uden en effektiv offentlig sektor ville erhvervslivet ikke være i stand
til at levere vækst i produktiviteten. Men denne betydning
afspejles på ingen måde i det økonomiske regnskab.
Samtidig rummer den offentlige sektor måske også det
største potentiale for ny vækst i produktiviteten.
For det første fordi kravet om store besparelser har udVÆKST
produktivitet
erhverv
politik
løst en innovationsbølge i en række kommuner, regioner
og offentlige institutioner. Det er ikke urealistisk at tale
om en produktivitetsgevinst i størrelsen 5 pct. – måske
mere – i løbet af de kommende år. Det svarer til et årligt
merprovenu på omkring 23 milliarder kr.
For det andet fordi sektoren akkumulerer en række
vigtige kompetencer, der kan danne afsæt for ny industriel
udvikling, ikke mindst inden for områder som sundhedsog velfærdsteknologi. Det er områder, hvor der kan forventes stor international efterspørgsel de kommende år, og
hvor Danmark kunne indtage en førerposition. Det kan
bl.a. ske igennem intelligent offentlig efterspørgsel af erhvervslivets kompetencer. Men det forudsætter, at vi opprioriterer offentlig-private partnerskaber og generelt nytænker den danske erhvervspolitik.
Ud fra det tilgængelige materiale må den offentlige sektor
frikendes for at have bidraget negativt til udviklingen i produktiviteten. Men det endelige skyldsspørgsmål kan først
afgøres, når der foreligger en langt mere præcis opgørelse af
sektorens betydning for Danmarks udviklings- og konkurrenceevne. Under alle omstændigheder må den offentlige
sektor fremhæves som en potentiel kilde til ny vækst.
Anden mistænkte: Erhvervslivet
Når det gælder den private sektor, er det svært at opstille ét
samlet anklageskrift. Dertil er sektoren for fragmenteret.
Men summen af en lang række analyser viser, at størsteparten af danske virksomheder har store problemer
med at omstille sig til en ny økonomi under nye vilkår.
Det fremgår bl.a. af følgende kendsgerninger:
✳ Kun en lille del af danske virksomheder oplever det innovationspres, der motiverer til udvikling af nye processer
og produkter. Ifølge en undersøgelse fra GTS-institutterne
drejer det sig om 13 pct. Resten oplever kun et moderat
eller mindre innovationspres. Mere end 60 pct. af danske
virksomheder har heller ikke lanceret nye produkter de
5. november 2012
Navigation 04
81
sidste tre år. Det forklarer måske også den svage konkurrence på det danske marked, og hvorfor de danske forbrugerpriser hører til de højeste i EU.
✳ Danmark er dårligere end lande som Sverige, Finland,
Storbritannien og USA til at omsætte innovation, forskning og udvikling til vækst og produktivitet. F.eks. har innovation ikke bidraget til den danske produktivitetsvækst
i perioden fra 1997 til 2007. For de fire øvrige lande har
innovationen alene sikret en vækst i produktiviteten på
1,5 pct.
✳ Videndelingen mellem virksomhederne og offentlige
forskningsinstitutioner er generelt meget sporadisk. Samarbejdet er primært baseret på forskernes private netværk
og ikke på langsigtede strategiske partnerskaber. Undtagelsen er Danmarks Tekniske Universitet. Dansk erhvervslivs medfinansiering af offentlig forskning er også
noget mindre end i andre lande. I Finland udgør den 9
pct., i Sverige 5 pct. og i Danmark kun 2,5 pct.
✳ Danmark har et langt mindre specialiseret erhvervsmiljø end de fire nævnte lande. Kun hovedstaden har en
specialiseringsgrad, der kan sammenlignes med de bedste
metropoler i Europa. I Sverige, Finland og Storbritannien
ligger 30-40 pct. af beskæftigelsen uden for metropolerne
i specialiserede erhvervsklynger. I Danmark er det blot 19
pct. Det er også erhvervsklyngerne, der har den største
beskæftigelse af højtuddannede medarbejdere. De øvrige
lande har desuden langt flere vidensarbejdere beskæftiget
i erhvervslivet. Det gælder hver fjerde i USA, hver femte i
Sverige og Finland og hver sjette i Danmark.
✳ Virksomheder med et udenlandsk ejerskab er langt
mere produktive end de danske – og har i øvrigt også betydeligt flere højtuddannede medarbejdere. En opgørelse
viser, at de er 17-19 pct. mere produktive end rent danske
virksomheder.
✳ Danske virksomheders bestyrelser er de mindst internationale. Ingen andre nordiske lande har så få udlændinge i
den øverste ledelse som danske selskaber.
Disse indicier peger entydigt på, at erhvervslivet under ét
er medskyldig. Men anklagen kan som nævnt ikke formuleres generelt. Ifølge GTS-institutternes analyse kan
erhvervslivet opdeles i flere grupper efter deres innovations- og omstillingsevne.
82
“Den globale konkurrence
har fremelsket en potentiel
tabergruppe i dansk
erhvervsliv – virksomheder,
der er kommet for sent i
gang med omstillingen til
nye økonomiske vilkår,
og som ikke besidder de
nødvendige kompetencer eller
ressourcer til at tage store
udviklingsspring.”
De seneste år har der udskilt sig en A-gruppe, som har
opbygget en stærk global konkurrencekraft, primært fordi
de opererer på internationale markeder eller i øvrigt domineres af et innovativt mindset. De har typisk benyttet
de seneste års økonomiske krise til at trimme deres forretning. De udgør 13 pct. af virksomhederne og tæller en
række store og toneangivende multinationale koncerner
som Mærsk, Lego, Danfoss, Grundfos, Novo Nordisk,
Novozymes, F.L. Schmidt m.fl. B-holdet (32 pct. af virksomhederne) oplever et moderat innovationspres, mens de
52 pct. på C-holdet slet ikke er motiveret for at innovere.
Selv om den form for opdelinger altid skal tages med
forbehold, er der ikke tvivl om, at den globale konkurrence har fremelsket en potentiel tabergruppe i dansk erhvervsliv – virksomheder, der er kommet for sent i gang
med omstillingen til nye økonomiske vilkår, og som ikke
besidder de nødvendige kompetencer eller ressourcer til
at tage store udviklingsspring. Desværre udgør de størsteparten af erhvervslivet, og de har stor betydning for såvel
produktiviteten som beskæftigelsen. Derfor kan de ikke
frikendes for meddelagtighed i “produktivitetsforbrydelsen”.
Tredje mistænkte: Økonomerne
Økonomerne spiller en central rolle i efterforskningen af
produktivitetsmysteriet. Det er dem, der fremlægger de
tal og konklusioner, der beskriver omfanget af “forbrydel-
PERSPEKTIV
sen”. Tilbage står, om de bidrager til opklaringen, eller om
de lægger tågeslør ud, så vi jagter de forkerte mistænkte.
I udspillet fra regeringens produktivitetskommission
stilles spørgsmålstegn ved, om produktiviteten giver et
retvisende billede af virkeligheden.
For det første er det af beregningsmæssige årsager ikke
muligt at opgøre, hvordan den offentlige sektor bidrager
til produktivitetsudviklingen, da det er svært at værdisætte kvaliteten af service, og da der som nævnt ikke eksisterer en markedspris. Netop vanskelighederne ved at måle
værdien af immaterielle goder bliver et stigende problem, i
takt med at servicesamfundet ekspanderer, og kvalitet bliver en stadig vigtigere værdiskaber. Innovations- og vidensøkonomien udfordrer i det hele taget et nationalregnskab,
der har svært ved at indregne de immaterielle faktorer, der
skaber produktivitet i den nye økonomi – herunder ledelse, omstillingsberedskab, organisationsudvikling, netværk etc. Og dermed risikerer det at give et forfejlet billede
af virkeligheden. Hvordan kan man øge produktiviteten,
hvis man end ikke er i stand til at beskrive den?
For det andet påpeger flere høringssvar til kommissionen, at der er stor usikkerhed omkring produktivitetsudviklingen i flere brancher. Derfor anbefales det, at kommissionen kommer med bud på en mere præcis opgørelse
af produktiviteten. Med andre ord: Vi skal muligvis til at
nytænke hele produktivitetsbegrebet.
Økonomerne kan ikke stilles til ansvar for produktivitetsproblemet, men de pådrager sig en medskyld, hvis
de forsømmer at udvikle beregningsmetoder og modeller,
der forholder sig til virkeligheden, og i stedet forsøger at
tilpasse virkeligheden til modellerne.
Opklaringen af produktivitetsmysteriet forsinkes
og vanskeliggøres af uklarhed om, hvad der skaber eller
hæmmer produktiviteten i samfundet.
Fjerde mistænkte: Politikerne
Politikerne har på linje med erhvervslivet en stor indflydelse på samfundets produktivitetsudvikling. Det gælder
ikke bare politikerne på Christiansborg, men det samlede
politiske establishment, inklusive regioner og kommuner,
interesseorganisationer og embedsmænd. De fastlægger
de politiske rammer for produktiviteten og udstikker i
fællesskab den erhvervspolitiske kurs.
Den alvorligste mistanke, der kan rettes mod gruppen,
er, at den har forsømt at forberede Danmark på fremtidens
økonomiske vilkår. Den danske erhvervspolitik har – generelt vurderet – ikke ændret sig afgørende de sidste 20
år, men hænger fast i industrisamfundets virkelighed og
troen på, at så længe politikerne sikrer gode økonomiske
rammer, klarer markedet resten selv.
En stærk økonomi er en forudsætning for ikke at tabe,
men langtfra en garanti for at vinde. En række af de nationer, der løber foran Danmark, har derfor valgt at fokusere
deres erhvervspolitiske satsninger omkring klynger, der
igennem årene har bevist et stabilt vækstpotentiale. Sektorerne er altså ikke udvalgt af politikere og embedsmænd,
men af markedet selv. De beskrives gerne som “økosystemer”, fordi de binder en række komplementære kompetencer sammen i et tæt netværk af partnere – private som
offentlige. Disse klynger – eller “blue ocean”-miljøer – tiltrækker typisk flere investeringer og talenter, beskæftiger
flere højtuddannede medarbejdere og er rugekasse for nye
virksomheder.
Regeringen har tilsyneladende accepteret tænkningen
og etableret en række vækstteams, der netop skal analysere muligheden for at satse målrettet på udvalgte markedsmuligheder inden for energi- og miljøteknologi, velfærdsteknologi m.fl. Problemet er blot, at Danmark meget
sent har erkendt perspektivet i sådanne økosystemer, at
der fortsat er bred modstand mod en fokuseret erhvervsstrategi i store dele af det politiske spektrum, og endelig at
det er usikkert, hvor meget staten vil engagere sig i udviklingen af sektorerne. Der er fortsat en lang vej fra vækstanalyser til vækst.
Erfaringerne med store analytiske satsninger, råd og
kommissioner er også blandede. Danmark har udviklet en
særlig kompetence i at etablere fora, der kortlægger problemstillinger og anviser løsninger: Globaliseringsrådet,
Kvalitetsgruppen om fremtidens velfærd, Vækstforum,
to produktivitetskommissioner og en række vækstteams
– blot for at nævne enkelte nyere eksempler. Men effekten
er blot vanskelig at spore. Lidt forenklet og provokatorisk
kan man sige, at Danmark har været mere kommissionsend innovationsdrevet i sin erhvervspolitik.
Vi diskuterer for meget og for længe, vi handler for sent
og for lidt. Det bekræfter tesen om, at analyse på analyse
giver paralyse.
Realiteten er, at Danmark som helhed og en stor del af
erhvervslivet i særdeleshed er kommet for sent ind i omstillingen til den nye videns- og innovationsøkonomi.
Det betaler vi prisen for de kommende år. Og det er den
dybereliggende forklaring på, at produktiviteten halter
bagefter, og at en stor del af erhvervslivet risikerer at blive
udkonkurreret og hægtet af den nye økonomi.
Sammenfattende kan man fastslå, at produktivitetsefterslæbet lige så meget er et politisk som et økonomisk
5. november 2012
Navigation 04
83
Produktivitet i Mandag Morgen
De sidste tre år har Mandag Morgen skrevet en stribe analyser af den danske
produktivitetskrise – og foreslået en lang række initiativer, der kan være
med til at vende udviklingen.
✳ Serviceinnovation skal lukke dansk produktivitetsgab (15. juni 2009).
✳ Lean, mean og kreativ (30. november 2009).
✳ It-kyndige kan fordoble produktivitet (18. januar 2010).
✳ Folkeskolen kan løse dansk vækstkrise (22. februar 2010).
✳ Højtuddannede kan hive erhvervslivet ud af vækstfælden (22. marts 2010).
✳ Milliardgevinster forsvinder i 1.900 indgange til digital velfærd (7. februar 2011).
✳ Innovationstørke bag den danske produktivitetskrise (21. februar 2011).
✳ Vi skal ikke arbejde mere, men bedre (28. februar 2011).
✳ Digitaliseringen er en overset vækstmotor (21. august 2011).
✳ Valgkampens største tabu: Murstensøkonomi svækker vidensøkonomi (29. august 2011).
✳ Regelfnidder og opfindersyge svækker dansk konkurrenceevne (19. september 2011).
✳ Lavt forandringstempo blokerer for dansk vækst (3. oktober 2011).
✳ Kompleksitetsfælden koster på bundlinjen (28. november 2011).
✳ Slip medarbejdernes kompetencer fri (6. februar 2012).
✳ Den oversete konkurrencefaktor (13. februar 2012).
✳ Den runde forretningsmodel (20. juni 2012).
Analyserne kan findes i Mandag Morgens artikeldatabase på mm.dk.
problem. Politikerne og deres eksperter må påtage sig et
stort medansvar for den svigtende produktivitet og velstand.
Og forbryderen er…
Bevismaterialet vejer tungt mod to af de mistænkte: Erhvervslivet og politikerne – med embedsapparatet og de
økonomiske eksperter som mere eller mindre ufrivillige
håndlangere.
Men det vil ikke være retfærdigt at udpege en enkelt
mistænkt som forbryderen. Der er snarere tale om et komplot, hvor flere instanser i fællesskab har undermineret
muligheden for at skabe vækst i produktiviteten. Og der er
i vidt omfang tale om grov uagtsomhed snarere end egentligt fortsæt.
Skal man udpege én skyldig, må det være Danmarks
mangel på konkurrence- og vindermentalitet. Vi mangler
generelt den risikovilje, det mod og den forandringslyst,
der er nødvendig for hurtigt at omstille samfundet til markant ændrede vilkår. Det var det mindset, der efter Andens Verdenskrig sikrede, at Danmark hurtigt opbyggede
et moderne velfærds- og industrisamfund.
84
Det kunne erhvervslivet ikke gøre alene. Ej heller politikerne. Det blev skabt i et tæt partnerskab mellem alle
sektorer og med den amerikanske Marshall-hjælp i ryggen. Netop den indsats er med rette blevet betegnet som en
af efterkrigstidens største ledelsesbedrifter.
Den bedrift er der brug for at gentage, hvis ikke Danmark skal fortsætte rutsjeturen ned ad konkurrenceevnens og velstandens internationale ranglister – og opleve
støt voksende afstand mellem et fremstormende A-hold og
haltende B- og C-hold.
Spørgsmålet er, om produktivitetskommissionerne vil
stille sig tilfreds med blot at gentage, uddybe og omredigere kendt stof eller om de selv har modet til at stille de
farlige spørgsmål og drage konklusionen af svaret.
Manglen på rettidig omstillingsevne er den alvorligste
forbrydelse i dansk økonomi. At gentage den vil være –
kriminelt.
PERSPEKTIV
Fire paradokser
for bæredygtighed
Paradokserne står i kø, når fakta
møder den praktiske virkelighed
i erhvervslivets arbejde med
bæredygtighed, vurderer John
Elkington efter at have studeret
bæredygtighed i Sydafrikas
erhvervsliv.
Da jeg forleden fløj hjem fra et besøg i Cape Town
og Johannesburg, som var arrangeret af Cambridge Programme for Sustainability Leadership, læste jeg Dan
Pinks usædvanlige bog “A whole new mind”. Den hævder,
at vi er ved at bevæge os fra en tid, hvor vores økonomier
primært har været styret ud fra logik og rationelle betragtninger – der leveres af vores venstre hjernehalvdele –
og ind i en periode, hvor kreativitet i dramatisk grad bliver vigtigere. Resultatet er, at morgendagens økonomier
vil være drevet af nye hjerner, der integrerer tankesæt fra
både venstre og højre hjernehalvdele.
Mens 747’eren fløj hen over Afrika, slog det mig, at
morgendagens globale økonomi er nødt til at integrere
tankesæt fra udviklede og nye økonomier. Mens de andre
rejsende trak tæpperne op over hovedet og lagde sig til at
sove, tænkte jeg over det, som Dan Pinks teori betyder i
lyset af de møder, jeg netop havde haft i landet, der udgør
S’et i BRICS-landene – altså Sydafrika. Og jeg faldt over
flere paradokser, hvor fakta på en eller anden måde var i
karambolage med virkeligheden.
Det første paradoks var det mest personlige, selv om
de alle fire kan føres tilbage til den måde, som jeg og mine
kolleger er gået til dagsordenen om bæredygtighed. Jeg
har altid været lidt af en outsider, fordi jeg beskæftigede
mig med miljøet allerede i 1960’erne, da de fleste opfattede miljøbevægelsen som kantet, ubehagelig og endda
forkert på den. Men for fire årtier siden var jeg en af dem,
BÆREDYGTIGHED
økonomi
innovation
John Elkington
stifter af Volans og SustainAbility
der arbejdede for at gøre miljødagsordenen til mainstream – først hos myndighederne, så hos erhvervslivet og
på finansmarkederne.
Humor åbner vores ører
De demografiske og miljømæssige udfordringer, vi står
over for, er af en størrelse, der ikke er til at spøge med,
men det andet paradoks er, at humor er afgørende for at få
tændt erhvervsledere på bæredygtighed. Okay, jeg er ikke
god til at huske vittigheder, men jeg har længe brugt humor for at få tag i erhvervsledere og publikum. Ifølge Dan
Pink aktiverer humoren mange af styrkerne i vores højre
hjernehalvdele, herunder “evnen til at sætte ting i sammenhæng, at se det store billede og at samle forskellige
perspektiver i nye helheder”.
Pink citerer en artikel af Fabio Sala fra Harvard Business Review, som hævdede, at “når humor bruges rigtigt,
så smører det management-hjulene. Det mindsker fjendtlighed, afbøder kritik, lindrer spændinger, styrker moralen og gør det nemmere at kommunikere svære budskaber.” Effektiv brug af humor, får vi at vide, er en indikator
for høj følelsesmæssig intelligens. Så det er opmuntrende.
Det tredje paradoks hænger sammen med selve kapitalismen. Da jeg valgte at arbejde med erhvervslivet for
snart fire årtier siden og udforskede, hvordan markedet
kan producere mere bæredygtigt, så mente mange miljøforkæmpere, at den eneste vej frem var at få myndighe5. november 2012
Navigation 04
85
“Typisk udbetaler en virksomhed
økonomisk dividende til de
forskellige aktionærgrupper
i overensstemmelse med
det, bestyrelsen beslutter.
Nu konkluderer førende
sydafrikanske virksomheder,
at der også skal lægges vægt
på uddelingen af social og
miljømæssig dividende.”
derne til at regulere. Paradokset er her, at jeg ikke stoler
på, at kapitalismen tager bæredygtighedsdagsordenen op
uden et kæmpe pres udefra, selv om jeg fortsat tror på, at
det er fra erhvervslivet, vi kan gøre os størst forhåbning
om at få reelle fremskridt.
Det er også derfor, jeg hjalp med at udvikle den grønne
forbrugerbevægelse i 1980’erne, den tredobbelte bundlinje i 1990’erne og nu platformen Breakthrough Capitalism.
Sidstnævnte er designet til at højne ambitionerne hos
dem, der laver markedets spilleregler, og dem, hvis opgave
det er at følge reglerne, uanset om de gør det eller ej. Den
er også lavet for at støtte den radikale innovationskraft.
Det er slående, at den form for innovation generelt kommer fra innovatører og virksomheder, der er langt foran
lovgivningen, sådan som det for eksempel gælder for dem,
der stræber efter nul-udledninger på områder som kul, affald og giftstoffer.
Dividende til samfund og miljø
Det fjerde og sidste paradoks? Meget af vores opmærksomhed har været rettet mod fremskridt i regioner som
Nordamerika, Europa og Skandinavien, og i Asien i lande
som Japan og Sydkorea. Men når vi bevæger os ind i perioder med transformative forandringer, så begynder den
86
nye orden at dukke op i kanten af den gamle. Etablerede
virksomheder – og etablerede økonomier – går sjældent
efter revolutionerende forandringer. Og det er en af grundene til, at der har været stigende interesse for det arbejde,
som førende sociale entreprenører har gjort i lande som
Bangladesh, Indien og Brasilien.
Men vi bør også fokusere på, hvordan mainstreamvirksomheder i BRICS-økonomierne udvikler deres bæredygtighedsstrategier. Det slog mig virkelig, da vi besøgte virksomheder som Yellowwoods, investeringsfirmaet
Transnet, der driver Sydafrikas havne, jernbaner og rørledninger, og Nedbank, der er en af landets førende banker og har gjort et stort nummer ud af sine miljøfordele.
Det, der imponerede mig mest, var, hvordan mange af
disse virksomheder har taget dagsordenen om en tredobbelt bundlinje til sig og endda videreudviklet den. Da vi udviklede den tredobbelte bundlinje i 1990’erne, var tanken,
at erhvervsledere skulle finde måder at skabe værdi på tværs
af de tre dimensioner økonomi, samfund og miljø. Men ret
hurtigt skiftede fokus til, hvordan man bedst kunne handle
mellem de tre værdihensyn ud fra en forudsætning om, at
fremskridt på ét af områderne næsten uundgåeligt ville
medføre tab på mindst én af de andre dimensioner.
Omvendt fokuserer flere af de sydafrikanske virksomheder, som vi mødte, på, hvordan de kan udvide
dividende-begrebet, som er centralt i kapitalismen. Typisk udbetaler en virksomhed økonomisk dividende til de
forskellige aktionærgrupper i overensstemmelse med det,
bestyrelsen beslutter. Nu konkluderer førende virksomheder, at der også skal lægges vægt på uddelingen af social
og miljømæssig dividende.
Tanken er selvfølgelig besnærende og essentiel for bæredygtige virksomheders og økonomiers fremtid. Men
hvis fokus skal ligge på udbetalingen af positive dividender på alle tre værdidimensioner, så vil det medføre alvorlige konsekvenser for virksomheder, der offentligt har
taget bæredygtighed til sig. Tag for eksempel Transnet,
der bekender sig kraftigt til bæredygtighed, men som har
beholdt fokusset i en central del af virksomheden på at
udvikle den infrastruktur, som er nødvendig for at booste
Sydafrikas eksport af det kul, der destabiliserer klimaet.
Da flyet landede i Heathrow, havde jeg stadig ikke helt
fundet kvadraturen på dén cirkel.
Udgiver og administrerende direktør: Erik Rasmussen. MANDAG MORGEN MEDIA: Redaktionen: Bjarke Møller, ansvarshavende chefredaktør,
Kalle Jørgensen, redaktionschef, Katrine Nielsen, redaktionssekretær, Poul Albret, Torben K. Andersen, Andreas Bay-Larsen, Anna Eriksen
Fenger, Claus Kragh, Kristine Ohrt, Jens Reiermann, Anders Rostgaard, Marianne Kristensen Schacht, Ida Strand, Bjarke Wiegand. Web: Malte
Kjems, webredaktør, Rasmus Glistrup Petersen, Sara Wreschner. Grafik: William Zeuthen, Marie Brodersen, Katinka Bukh og Michael Hernvig.
Salg og markedsføring: Jane Isbach Løkkegaard, salg- og marketingchef, Sidsel Bogh, salgschef, Hans Nydam Buch, Martin Frost, Rune Knudsen,
Søren Münster. MANDAG MORGEN VELFÆRD: Astrid Læssø Christensen, projektchef, Morten Hyllegaard, projektchef, Anders Kragh Jensen,
Anne Kjær Skovgaard, Signe Ramstedt Bertelsen, Morten Christensen, Liv Fisker, Trine Frydkjær, Rikke Liv Sahl Holst, Martin Skovbjerg Jensen,
Martin Møller Rasmussen, Tobias Schade. SUSTAINIA: Laura Storm, executive director, Per Meilstrup, klimadirektør, Meik Wiking, business
development director, Solvej Karlshøj Christiansen, Marie Drique, Marie Louise Gørvild, Jakob Anker Hansen, Morten Jastrup, Bo Cumming
Løkkegaard, Jakob Riiskjær. MANDAG MORGEN MANAGEMENT: Morten Christensen, økonomidirektør, Anne Sofie Bendtson, Søren Werner
Borgquist, An’mary Jonasson, Jørgen Dalsgaard Olsen, Fabijana Popovic, Heidi M. Rasmussen.
Mandag Morgen udgives af Mandag Morgen Media Aps. Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Tryk: KLS Grafisk Hus A/S. Design: Michael
Hernvig. ISSN 2245-6104 (online: 2245-6112). Kopiering er kun tilladt ifølge COPY-DAN-aftaler. Mandag Morgens udgivelser bygger på et etisk
regelsæt, der kan læses på www.mm.dk. Personligt abonnement: Halvår kr. 3.995,- Helår kr. 7.990,- ekskl. moms.
Kollektivt abonnement for organisationer og virksomheder fra kr. 9.995,- ekskl. moms. Læs mere på Mandag
Morgens hjemmeside, mm.dk. Mandag Morgen, Valkendorfsgade 13, DK 1009 København K, tlf +45 3393 9323
5
Princip 5: Overblik
“ Vores overblik.
Din tryghed”
At der er styr på tingene, at aftaler bliver overholdt og beslutninger gennemføres
betyder, at du ikke får nogen ubehagelige overraskelser. På samme måde er overblik og
præcision i planlægningen af dit projekt altafgørende for et effektivt flow i byggeriets
mange faser. Det er det, god projektledelse handler om.
Læs mere på mth.dk/principper

Betjeningsvejledning Mono-bloc luft-til-vand varmepumpe

Transcription

Similar documents

Sygehusbyggerier har holdt hånden under

Anne Sigh

Frihedskæmper-armbind - Vandel Bunker

152 - Stouby.nu

BOOKING AF MUSIK