Statik og styrkelære C Læreplan forsøgsordning, pdf

Transcription

2012-2013
K
Kvvaalliitteettssrraappppoorrtt
Skolerapport for
Stillinge Skole
2
Skolerapport for Stillinge Skole
Indholdsfortegnelse
Forord ......................................................................................................................................................... 4
Kvalitetsrapportens indhold ..................................................................................................................... 4
Kvalitetsrapportens formål ...................................................................................................................... 4
Kvalitetsrapportens tilblivelse .................................................................................................................. 5
Kommunale indsatsområder .................................................................................................................... 5
Kommunale projekter .............................................................................................................................. 6
Skolens profil ............................................................................................................................................... 6
Kapitel 1: Skoleledelsens sammenfattende helhedsvurdering ...................................................................... 8
Skoleledelsens forslag til fremtidige indsatser på egen skole .................................................................... 8
Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser .............................................................................................. 9
Elevtal ...................................................................................................................................................... 9
Elev-lærer ratio .......................................................................................................................................10
Anvendelse af lærernes arbejdstid ..........................................................................................................10
Elevfravær ..............................................................................................................................................11
Andel af elever i 0.-4. klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub ..............................................12
Planlagte undervisningstimer ..................................................................................................................13
Undervisningens gennemførelse .............................................................................................................14
Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”Grundlæggende rammebetingelser” .........................15
Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse ...........................................16
Initiativer i forbindelse med læseindsatsen .............................................................................................16
Afholdelse af læsekonferencer ................................................................................................................17
Læsetest .................................................................................................................................................17
De nationale test ....................................................................................................................................20
Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver ..........................................................................................21
Anvendelse af vejledende UEA-handleplaner ..........................................................................................22
Samkøring af uddannelsesplan og elevplan .............................................................................................23
Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse ............................................................................................23
Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”Læseindsats, faglige resultater og overgang til
ungdomsuddannelse” .............................................................................................................................24
Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling .............................................................25
Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling ...........................................25
Undervisningskompetencer / linjefag ......................................................................................................26
Kompetencer i specialpædagogik ............................................................................................................27
Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”Medarbejdernes kompetencer og
kompetenceudvikling” ............................................................................................................................27
Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand ......................................................................................28
Ressourcecentre og samarbejdspartnere ................................................................................................28
Ressourcer til og tilrettelæggelse af specialpædagogisk bistand, tidlig indsats og inklusion samt Dansk
som Andetsprog......................................................................................................................................29
Lektiehjælp .............................................................................................................................................30
Anvendelse og udbytte af LP-modellen ...................................................................................................31
Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”Inklusion og specialpædagogisk bistand” ...................32
Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur ..............................................................................33
Ressourcer til og organisering af skole-hjem-samarbejde ........................................................................33
Anvendelse af elevog uddannelsesplaner..............................................................................................33
3
Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen ....34
Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”skole-hjem samarbejde og evalueringskultur” ...........34
Kapitel 7: It og medier i skolen ....................................................................................................................35
Hardware................................................................................................................................................35
It-infrastruktur ........................................................................................................................................35
Anvendelse af it og medier......................................................................................................................36
Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”It og medier i skolen” ................................................38
Kapitel 8: Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø ........................................................................................39
Sundhedsfremmende initiativer ..............................................................................................................39
Fysisk aktivitet i skole/SFO ......................................................................................................................40
Elevernes trivsel ......................................................................................................................................40
Anvendelse af naturskolearrangementer ................................................................................................41
Uderummet som læringsmiljø.................................................................................................................41
Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø” ....................42
Kapitel 9: Høringssvar .................................................................................................................................43
4
Forord
Kvalitetsrapportens indhold
Denne kvalitetsrapport er en evaluering af skoleområdet i skoleåret 2012/2013.
I 2011 blev indført en ny budgettildelingsmodel i Slagelse Kommune, hvor der bliver tildelt
ressourcer pr. elev i stedet for pr. klasse. Denne kvalitetsrapport bygger derfor på
resultater, hvor der er blevet tildelt ressourcer pr. elev. Budgettildeling fremgår af bilag A i
hovedrapporten.
Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport og 26 skolerapporter for:
19 almene folkeskoler tilknyttet hvert deres distrikt
Xclass - der optager elever til 10.klasse fra alle distrikter
3 heldagsskoler der optager elever fra alle distrikter
3 specialskoler der optager elever fra alle distrikter og fra andre
kommuner – den ene specialskole hører under Center for
Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug
Rapporterne er inddelt i nogle overordnede temaer, hvor Undervisningsministeriets
rammebetingelser1, samt status på kommunale indsatsområder i 2011-2013, er
indarbejdet. Temaerne er:
Grundlæggende rammebetingelser
Læseindsats og faglige resultater
Overgang til ungdomsuddannelse
Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling
Inklusion og specialpædagogisk bistand
Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur
It og medier i skolen
Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø
Dansk som andetsprog er indarbejdet i de øvrige temaer
Kvalitetsrapportens formål
Kommunerne skal udforme en kvalitetsrapport på skoleområdet hvert år. Den er først og
fremmest kommunernes redskab til at sikre overblik og udvikling. Kvalitetsrapporten skal
styrke Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen, ved at
tilvejebringe dokumentation om den enkelte skole og det samlede skoleområde.
Kvalitetsrapportens formål er samtidig, at fremme dialogen og systematisere det løbende
samarbejde om evaluering og udvikling mellem alle interessenter på skoleområdet. Den
kan give anledning til større indsigt, refleksion og debat gennem videndeling.
1
Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25286
5
Kvalitetsrapportens tilblivelse
Slagelse Kommune har dispensation fra Undervisningsministeriet til at udarbejde
kvalitetsrapporten hvert andet år. Derfor blev der ikke udarbejdet en kvalitetsrapport for
2011/2012. Formålet er, at arbejde hen imod en grundigere vurdering og opfølgning på
skolernes resultater og forbedre kvalitetsrapporten som styrings- og udviklingsredskab.
Der skal være en naturlig kobling mellem kvalitetsrapporten og skole- og fritidschefens
udviklingsaftale2 med Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget, samt skolernes
virksomhedsaftaler.
De overordnede rammer og tidsplan for udarbejdelse af kvalitetsrapporten 2012/2013 er
blevet til i et samarbejde mellem en følgegruppe bestående af 4 skoleledere og Center for
Skole og Fritid. Rammer og tidsplan blev godkendt af Børne-, Uddannelses- og
Integrationsudvalget den 29. januar 2013. Tidsplanen fremgår af bilag C i hovedrapporten.
Med udgangspunkt i de overordnede rammer er skolerapporterne udarbejdet i et
samarbejde mellem de enkelte skoler og Center for Skole og Fritid. Der har været
indsamlet data fra skoleledelsen, der efterfølgende har udarbejdet skriftlige vurderinger på
baggrund af de indsamlede data. Der er indsamlet kvantitative data fra centralt hold, hvor
dette har været muligt. Hvor intet andet er angivet, er data hentet fra den enkelte skole.
Skolerapporterne inddrager resultater fra tidligere år, samt kommunale og nationale
gennemsnit, hvor det er muligt og relevant til belysning af skolernes udvikling.
I de enkelte skolerapporter kan der være overspring af numre i tabellerne, hvilket skyldes,
at tabeller er udeladt, da de vedrører områder, der ikke er relevant for skolen.
Hovedrapporten er udarbejdet af Center for Skole og Fritid og beskriver det samlede
kommunale skoleområde på baggrund af skolerapporterne.
Kommunale indsatsområder
Indsatsområder og mål i skole- og fritidschefens udviklingsaftale og i skolernes
virksomhedsaftaler er bl.a. afledt af konklusioner på kvalitetsrapporten 2010/2011.3.
Kvalitetsrapporten 2012/2013 gør status på mål og succeskriterier i udviklingsaftalen for
2012-2013.
De indsatsområder der berøres i denne kvalitetsrapport er:
Styrket faglighed
Almen-specialområdet
Sundhed
2
Udviklingsaftale for Center For Skole 2012-2013:
http://www.slagelse.dk/filer/OE_udviklingsaftaler/Skoler.pdf
3
Kvalitetsrapport (Hovedrapport) 2010/2011:
http://www.slagelse.dk/NR/rdonlyres/0000d0bf/owglshzxqneahcpkyxuxtrpvbemnwufc/HovedrapportKvalitetsrapport
20102011.pdf
De enkelte skolers kvalitetsrapporter fremgår af skolernes hjemmesider
6
Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen fungerer i høj grad som indikatorer og
opgørelseskriterier.
Kommunale projekter
Slagelse Kommune har gennemført eller er i gang med et antal projekter, der understøtter
flere af de ovenstående indsatsområder på skolerne. Nogle af projekterne er forankret i
Center for Skole og Fritid, og andre er tværfaglige med deltagelse af flere centre og
samarbejdspartnere. Nogle af projekterne involverer alle skoler og andre involverer nogle
enkelte skoler eller klasser. Når en projektperiode afsluttes, arbejdes der på at
implementere de gode erfaringer og indsatser.
En oversigt over de væsentligste projekter på skoleområdet i perioden 2011-2013 fremgår
af bilag D i hovedrapporten.
Skolens profil
Stillinge Skole er beliggende i et naturskønt område tæt på skov og strand. På skolen går der
310 hovedskole elever og 33 autistelever. Stillinge skole råder over moderne klasse- og
faglokaler, der tilgodeser elevernes alsidige behov for forskellige faglige- og sociale
læringsmiljøer.
I dette skoleår er der etableret læringsmiljøer inde og ude, da vi har fokus på at bruge hele
skolens som læringsrum. Der er lagt vægt på, at alle skolens elever har optimale betingelser
for læring gennem hele deres tid både i skolen og i SFO’en. Derfor er en del af skolen
ombygget til ude undervisningsområde og socialt træningsområde for skolens elever med
autisme.
Skolen råder over faglige vejledere indenfor læsning, AKT, Matematik og It og har de sidste to
år sendt flere medarbejdere på diplomuddannelser i ADHD, piger med autisme mm. Skolen har
ansat egen ergoterapeut, efter af evalueringen af den oprettede projektstilling på et år, viste
store fremskridt for de elever, som havde haft glæde af ergoterapien.
I indeværende skoleår har skolen oprettet ressourcecenter, hvor alle skolens vejledere og
specialister arbejder forebyggende og systematisk. Ressourcecenteret har i år særlig fokus på
tidlig indsats i matematik, hvor eleverne i indskolingen gives et kompetenceløft i forhold til de
individuelle udfordringer de måtte have.
Anvendelse af it i undervisningen har været prioriteret højt som særligt indsatsområde. Alle
lokaler er udstyret med interaktive Smartboards og skolen anvender ElevIntra og
ForældreIntra i det daglige arbejde.
Skolebestyrelsen har de sidste 5 år prioriteret it højt i forbindelse med fastlæggelse af skolens
budget. Det har medført, at alle elever fra 3.klasse til og med 9.klasse har fået udleveret egen
pc, og skolen har opsat personlige pc-skabe, med indlagt strøm, til eleverne i klasselokalerne.
Skolebestyrelsens prioritering har medført at Stillinge Skole er meget langt fremme på itområdet og råder over det største antal pc’er og Ipads pr. elev i kommunen. Stillinge Skole har
stor driftsikkerhed på it-området, da alle eleverne passer godt på deres egen pc.
Brobygning:
Skolen har i samarbejde med de lokale børnehaver et brobygningsforløb der understøtter en
tryg overgang fra institution til skole. Skolestarten er prioriteret med ekstra undervisnings tid
og tæt samarbejde med skolens SFO. Pædagoger deltager i undervisningen og indgår i
arbejdet med at udvikle det enkelte barns sociale kompetencer. En stor af de afsatte midler til
7
tidlige indsat bruges til individuel læsetræning og arbejdet med elevernes socialfærdigheder i
SFO-tiden.
I Børnehaveklassen deltager den lærer der skal overtage klassen som klasselærer, lærerens
skal understøtte, at barnet oplever en tryg overgang til 1.kl og opnå et godt kendskab til den
enkelte elev så det er muligt at differentiere undervisningen fra starten af 1.kl. I alle
indskolingsklasser er der et tæt samarbejde mellem SFO-pædagog og klasseteam.
Den besluttede plan for brobygning til ungdomsuddannelserne har medført et øget fokus på at
sikre de ressourcesvage elever en vellykket inklusion på deres ungdomsuddannelser. Her har
skolen samarbejde med UU-vejlederne været til stor gavn
Teamsamarbejde:
Skolen er organiseret med klasseteams således at 2 – 3 lærere varetager de primære opgaver
omkring klassen. Teamets opgaver er beskrevet. Ledelsen afholder teamsamtaler med hvert
team, hvor målet er at drøfte teamets situation, mål og planlægning.
Faglighed og inklusion/ specialpædagogisk bistand:
Stillinge skole har 10 års erfaring med at inkludere elever med autisme i almenskolen. Dette er
til stor glæde for alle skolens elever og er med til at skabe en mangfoldig kultur på skolen. Vi
har med stor succes flyttet ekskluderede elever fra specialskolerne til almenskolen. Dette
skyldes, det tætte brobygnings arbejder alle skolens personale i mellem og den store faglige
viden skolens personale har – Særligt inde for autismespekterforstyrrelser.
Udvikling af samarbejdet mellem skole og SFO:
Pædagoger og lærer arbejder tæt sammen i indskolingen. Formålet er at understøtte arbejdet
med udviklingen af den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Pædagogernes faglighed
sammen med kontakten til eleverne i SFO kvalificerer det daglige arbejdet
Skoleåret 2013/14:
I dette skoleår har der været nedsat en udviklingsgruppe på skolen. Gruppens har arbejdet
med visionen for Slagelse kommune og skolebestyrelsens 4 pejlemærker. Det har resulteret i,
at der fra det kommende skoleår, vil blive indført 4 nye tiltag på skolen. Eleverne i
indskolingen vil få engelsk fra 1. klasse og der vil være en lektion om dagen afsat til motion.
På mellemtrinnet vil fagene billedkunst, sløjd, håndarbejde og hjemkundskab blive slået
sammen til faget ”Håndværk og Design”, hvor eleverne vil opleve en større sammen fagene i
mellem. Eleverne i udskolingen vil få tysk fra 6. klasse.
8
Kapitel 1: Skoleledelsens sammenfattende helhedsvurdering
Stillinge Skole har gennem de sidste år arbejdet systematisk med at udvikle skolens faglige
niveau. Der er oprettet ressourcecenter med henblik på at styrke lærernes, pædagogernes og
elevernes faglige niveau. I Ressourcecenteret arbejdes der ud fra en tilgang om, at det enkelte
barn skal læres mest muligt socialt og fagligt.
I skoleåret 2012/13 har ressourcecenteret f.eks. tilbudt de svageste elever i matematik i
indskolingen et kursus ud fra den enkelte elevs behov. For at alle omkring eleven skal støtte
op om elevens læring inddrages forældrene i dette arbejde. Kurset omtales TIM ”Tidlig Indsats
i Matematik.”
De tildelte midler til tidlig indsat er ud over kurserne i TIM også brugt til at forbedre
indskolingselevernes læsning. I samarbejde mellem skolens læsevejleder og en pædagog for
SFO’en er eleverne blevet tildelt individuel læsetræning i 15 min om dagen.
I kommende skoleår indføres følgende tiltag for at styrke elevernes faglige niveau yderligere.
Engelsk fra 1.klasse
Tysk fra 6.klasse
Fagene Håndarbejde, Sløjd, Billedkunst og hjemkundskab slår sammen til faget
Håndværk og Design med fokus på Innovation og tværfagligt samarbejde.
Natur og teknik i 6.klasse deles i tre, så hver delområde kan få en linjefagsuddannet
faglærer.
It:
Planen om, at alle eleverne, fra 3. til 9.klasse, skulle tilbydes deres egen pc er nu gennemført.
Det medfører, at alle eleverne nu har driftsikkerhed på deres udstyr og at lærerne derfor aktiv
inddrager IT i undervisningen, uden at de oplever driftsforstyrrelser. Denne satsning har givet
skolens elever en stor fordel i at mestre IT. Det er ledelsens opfattelse at Stillinge Skole er
meget langt fremme på dette område. I indskolingen inddrages Ipads som en del af den
daglige træning med matematik og læsning.
Det er ledelsen opfattelse, at skolen er inde i en sund udvikling, med særligt fokus på
systematisk og evidensbaseret læring.
Skolen er det naturlige valg for skoledistriktets forældre samtidig med at skolen vælges af
forældre fra andre skoledistrikter. Derfor har skolen også bibeholdt sig elevtal, selvom der er
faldende elevtal i kommunen.
Skoleledelsens forslag til fremtidige indsatser på egen skole
I kommende skoleår indføres følgende:
Engelsk fra 1.klasse
Tysk fra 6.klasse
Fagene Håndarbejde, Sløjd, Billedkunst og hjemkundskab slår sammen til faget
Håndværk og Design med fokus på Innovation og tværfagligt samarbejde.
Natur og teknik i 6.klasse deles i tre, så hver delområde kan få en linjefagsuddannet
faglærer.
Der ud over vil skolen fortsat arbejde på at forbedre skolens læseresultater – herunder at
mindske andelen af dårlige læsere.
Brobygningen mellem skolens hovedskole og almenskolens skal fortsat udbygges, så eleverne
har større mulighed for at blive inkluderet i hovedskolemiljøet.
Der ud over vil fokus ligge på forankringen af OK13 og den kommende skolereform.
9
Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser
Elevtal
Tabel 1.1 viser antal elever, klasser og klassekvotienter på skolen og gennemsnitlige
klassekvotienter i kommunen for skoleåret 2012/2013.
Specialskoler, specialklasser og ø-skoler er ikke indregnet i de gennemsnitlige
klassekvotienter i kommunen.
Data er indhentet fra Tabulex og er fra den 5. september 2012.
Tabel 1.1: Elevtal og klassekvotienter
Klassetrin
Normalklasse
Fuld
årgangsdelt
Antal klasser
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
I alt
Special
1
1
1
2
1
2
1
1
2
2
14
5
Antal
elever
18
23
27
36
25
45
28
22
38
42
304
32
Klassekvotient
Klassekvotient
Gns. kommunen
18,0
23,0
27,0
18,0
25,0
22,5
28,0
22,0
19,0
21,0
21,7
6,4
22,9
19,9
22,8
21,4
23,8
23,3
23,0
23,5
22,8
20,9
22,4
6,4
Kommunens gennemsnitlige klassekvotient i 2010/2011 var på 20,0.
Landsgennemsnittet var i 2010/2011 på 20,7 og i 2011/2012 på 21,1
Tabel 1.2 viser antallet af tosprogede elever på skolen, og hvilke af disse der henholdsvis
er blevet indstillet til supplerende undervisning i DSA og til modtagelseshold/-klasser. Data
er hentet fra Center for Skole og Fritids indstillingsskema. Opgørelsen er fra marts 2011,
2012 og 2013 med henblik på efterfølgende skoleår. I tallene for indstillinger er medtaget
kommende børnehaveklasser.
Tabel 1.2
Marts 2013
Marts 2012
Marts 2011
Antal tosprogede elever
1
2
2
Indstillet til supplerende
undervisning i DSA
Indstillet til modtagelseshold/klasser
1
4
0
0
0
2
10
Elev-lærer ratio
Elev-lærer ratio er et udtryk for antal elever pr. lærerårsværk (pr. 5. september).
Tabel 2 viser elev-lærer ratio på skoleniveau og kommuneniveau for skoleårene
2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013. Ø-skoler, specialskoler og specialklasser indgår ikke
i det kommunale gennemsnit.
Tabel 2
Elev-lærer
ratio
Skolen
2012/2013
Gns.
Kommunen
2012/2013
Skolen
2011/2012
Gns.
Kommunen
2011/2012
Skolen
2010/2011
Gns.
Kommunen
2010/2011
13,0
12,3
13,9
13,3
11,2
11,9
Til sammenligning var landsgennemsnittet for folkeskoler 11,6 i skoleåret 2010/2011 og
12,2 i skoleåret 2011/2012. Landsgennemsnittet for skoleåret 2012/2013 er endnu ikke
offentliggjort. I landsgennemsnittet indgår ikke specialskoler og specialklasser.
Skoleledelsens kommentar:
Elev-lærerration er kun for hovedskolen.
Anvendelse af lærernes arbejdstid
Data er beregnet ud fra lærernes nettoarbejdstid og opgøres i tre kategorier:
Undervisning – omfatter klasseundervisning, holdundervisning, individuel
undervisning (herunder specialundervisning, vikartimer, samt undervisning på
lejrskoler og ekskursioner)
Opgaver i tilknytning til undervisningen – omfatter forberedelse og
efterbehandling af undervisningen alene eller sammen med andre, samarbejde og
udvikling af forhold vedrørende undervisningen og elevpraktik
Andre opgaver - omfatter møder, efter- og videreuddannelse, lejrskoler (ekskl.
undervisning) og afgangsprøver.
Bemærk, at fra skoleåret 2011/2012 indgår tid til skole-hjem samarbejde i kategorien
andre opgaver, hvor det før 2011/2012 indgik i opgaver i tilknytning til undervisningen
Tabel 3 viser i procent den gennemsnitlige andel af lærernes arbejdstid der anvendes til de
tre kategorier i skoleårene 2010/2011 og 2012/2013 på henholdsvis skoleniveau og
kommuneniveau (almenskoler/Xclass). Data er indhentet fra skolernes indberetning til
UNI-C. Tallene er fra den 5. september 2010 og 2012.
11
Tabel 3
Gns. Skolen
2012/2013
Gns.
almenskoler/
Xclass
2012/2013
Gns. Skolen
2010/2011
Gns.
almenskoler/
Xclass
2010/2011
Undervisning
38,0 %
39,2 %
41,3 %
38,4 %
Opgaver i
tilknytning til
undervisning
Andre opgaver
45,2 %
46,7 %
54,3 %
48,2 %
16,9 %
14,1 %
4,4 %
13,4 %
I 2011/2012 deltog Slagelse Kommune i KL’s partnerskab om lærernes arbejdstid. Her
viste en analyse på nettoarbejdstiden, at tiden til undervisning var 39,4 %, altså lidt under
de 39,6 % som var gennemsnittet for de 20 deltagende kommuner i partnerskabet.
Elevfravær
Med afsæt i handleguiden i Slagelse Kommune og ud fra et princip om tidlig indsats blev
”Dropout-projektet” igangsat i 2012 med det formål, at have større opmærksomhed på
begyndende og bekymrende elevfravær. For at styrke indsatsen omkring elever med
bekymrende fravær er der udarbejdet en strategi og særlig vejledning til skolerne for
indsats på dette område. Desuden er der nedsat et tværfagligt ”Dropout-team”, der tager
sig af særlig komplekse og vanskelige fraværssager 4.
I perioden 2. februar til 22. marts 2013 var der 73 elever på dropout-listen for særlige
komplekse og vanskelige fraværssager, hvor der er blevet fulgt op med handleplaner og
særlige tiltag.
Tabel 4.1 viser elevfravær på skolen og i kommunen(alle skoler), fordelt på kategorierne:
Fravær på grund af sygdom: Når der foreligger en meddelelse fra hjemmet om,
at eleven har fravær på grund af sygdom.
Ulovligt fravær: Når eleven har fravær uden at der foreligger en meddelelse fra
hjemmet.
Lovligt fravær: Når der foreligger en meddelelse fra hjemmet om, at eleven har
fravær af andre årsager end sygdom – og altså en tilladelse fra hjemmet.
Fravær i alt
Opgørelsen dækker perioden 1. august til 1. april i årene 2010/2011 og 2012/2013.
Elevfraværet er opgjort i procent af antallet af skoledage i den givne periode.
Tabel 4.2 viser, i hvilken grad skolen anvender ”Vejledning til håndtering af bekymrende
fravær”.
4
Om Dropout-indsatsen samt ”Vejledning til håndtering af bekymrende fravær”:
http://inslag/Kommunen/Centre%20og%20Stabe/Skoler/Indsatsområder/Fraværsindsats%20og%20Drop%20Out/Side
r/default.aspx
12
Tabel 4.1
Sygdoms
fravær - i %
Skolen 2012/2013
Gns. alle skoler 2012/2013
Skolen 2010/2011
Gns. alle skoler 2010/2011
4,7
4,5
5,4
4,8
%
%
%
%
Ulovligt
fravær - i %
0,6
1,4
1,5
1,4
%
%
%
%
Lovligt
fravær - i %
1,8
1,6
1,5
1,5
I ALT fravær
-i%
%
%
%
%
7,1
7,5
8,4
7,7
%
%
%
%
Tabel 4.2
I høj
grad
”Vejledning til håndtering af bekymrende fravær”
anvendes
I
nogen
grad
I
mindre
grad
Slet
ikke
x
Vi gør forældrene opmærksomme på uhensigtsmæssigt fritagelse fra
undervisningen via skrivelse på forældreintra.
Hvis forældre søger om deres børns fritagelse af undervisningen og i øvrigt har
meget fravær, bliver de kontaktet af skolens ledelse.
Hvis eleverne har et højt sygefravær bliver der indkaldt til møde med
forældrene og skolens ledelse.
Andel af elever i 0.-4. klasse der går i
skolefritidsordning/fritidshjem/klub
Tabel 5 viser andelen af børn, der går i SFO/fritidshjem/klub angivet i procent af det
samlede elevtal i 0.-4. klasse for henholdsvis skolen og gennemsnittet i
kommunen(almenskoler) i årene 2010/2011 og 2012/2013.
Data er hentet fra Slagelse Kommunes pladsanvisning og er fra den 5. september 2010 og
2012.
Tabel 5
Pct. af elever 0.-4. kl.
der går i SFO/FH/Klub
Skolen
2012/2013
Gns.
almenskoler
2012/2013
Skolen
2010/2011
Gns.
almenskoler
2010/2011
91,7 %
92,0 %
94,9 %
89,2 %
13
Planlagte undervisningstimer
Tabel 6 viser antal planlagte undervisningstimer i skoleåret 2012/2013 fordelt på de
enkelte klassetrin.
Til sammenligning fremgår Undervisningsministeriets krav om minimumstimetal og
vejledende timetal for 2012/2013. Minimumstimetallet er det antal timer, som skolen som
minimum skal tilbyde hver klasse og skal opfylde i løbet af en 3-årig periode. De
vejledende timetal er det årlige antal timer, som Undervisningsministeriet anbefaler på de
enkelte klassetrin. Der er ikke et vejledende timetal for 0. klasse og 10. klasse, men kun
minimumstimetal.
Timetallene er opgjort i klokketimer á 60 minutter. 30 klokketimers undervisning svarer til
1 lektion om ugen i 40 uger(et skoleår).
I Slagelse kommune er det besluttet, at skolerne så vidt det er muligt, skal tilbyde
vejledende timetal. Forskelle mellem vejledende og planlagte timetal fremgår af højre
kolonne i tabel 6.
Tabel 6
Klasse
Planlagt timetal
2012/2013
0.
Minimumstimetal
690
Vejledende
timetal
Forskel
vejledende
og
planlagt
timetal
600
90
690
30
1.
720
2.
720
712,5
7,5
3.
810
802,5
7,5
4.
810
802,5
7,5
5.
6.
840
840
832,5
840
7,5
0
7.
870
870
0
8
990
990
0
9.
1020
930
90
2250
2490
2880
2150
2290
2520
14
Undervisningens gennemførelse
Tabel 7 viser en opgørelse over, hvordan planlagte lektioner er blevet gennemført i
skoleårene 2012/2013 på skoleniveau og kommuneniveau (almenskoler/Xclass). Tallene er
i procent af de planlagte undervisningslektioner i perioden 1.august 2012 til 1.april 2013.
Planlagte undervisningslektioner i skoleåret 2012/2013: Der er taget udgangspunkt
i antal planlagte lektioner til den almindelige undervisning (Specialundervisning for elever i
normalklasser, holddelingstimer, rummelighedstimer m. v. er ikke medtaget)
Gennemført med planlagt lærer eller vikar: Timer, hvor eleverne modtager
undervisning.
Elever arbejder selvstændigt: Hvor elever arbejder selvstændigt på skolen eller
hjemme med en opgave, der følges op på.
Aflyste lektioner: Hvor elever får fri.
Denne opgørelse er ikke sammenlignelig med tidligere opgørelser, da kategorierne
”Undervisning gennemført med planlagt lærer” og ”Undervisning gennemført med vikar” er
slået sammen til én kategori. De fleste skoler arbejder i teams, hvor skemaet organiseres,
så det ikke går nævneværdig ud over undervisningen, hvis en lærer er fraværende.
Tabel 7
Skolen
0.-10. kl.
Gns
almenskoler/
Xclass
0.-10 kl.
Skolen.
Supplerende
undervisning i
DSA
Skolen
Specialklasser
99,9 %
99,2 %
100 %
100 %
Lektioner, hvor elever
arbejder selvstændigt
0%
0,2 %
0%
0%
Lektioner, der aflyses
0,1 %
0,6 %
0%
0%
Lektioner gennemført med
planlagt lærer eller vikar
Skolebestyrelsen har vedtaget følgende:
elever til og med 4.kl vikardækkes altid
elever i 5.kl kan ved forudgående skriftlig besked til hjemmet sendes hjem i
ydertimer
elever fra 6.-9.kl kan sendes hjem i yderpositioner, hvis vikardækning ikke er
mulig.
Skolen har en god tradition ved lærerfravær:
ved kendt fravær er der altid lærerudarbejdet vikarmateriale, som vikaren
følger og desuden giver vikaren skr. respons på forløbet til de pågældende
lærere.
ved akut sygdom, indtelefonerer læreren dagens arbejde, vikaren sørger for
at en evt. vikar dagen efter kan fortsætte arbejdet. Vicelederen orienterer sig
hele tiden om det der undervises i. Hvis der en enkelt gang ingen materiale
er, hjælper viceleder med at finde relevante opgaver.
15
Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet
”Grundlæggende rammebetingelser”
Elevtal og klassekvotienter
Selvom skoledistriktet har faldende elevtal, har Stillinge Skole formået at øge sit
elevtal. Dette er meget positivt.
Anvendelse af lærernes arbejdstid
Den lidt lave udnyttelse af lærernes arbejdstid skal findes i det faktum, at en del af
lærernes tid ligges i fleksibelpuljer, så tiden kan udnyttes bedst muligt. Det er derfor
vanskeligt at sammenligne disse tal med de andre skoler.
Planlagte undervisningstimer
Stillinge Skole tilbyder undervisning over det vejledende undervisningstimetal.
Undervisningens gennemførelse
Stillinge Skole gennemfører meget tæt på 100 % af undervisning. Der sendes ingen
eleverne hjem på grund af lærerfravær.
16
Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og overgang til
ungdomsuddannelse
Initiativer i forbindelse med læseindsatsen
Hvilke initiativer og/eller projekter har skolen iværksat, for at optimere
elevernes læseindlæring i skoleårene 2011/2012 og 2012/2013?
Vi har skemalagt læsebånd i indskolingen 3 lektioner om ugen - hele skoleåret.
Læsehjælp i SFO - faglærer/læsevejleder og forældre bliver enige om hvem der
trænger, ikke et tilbud men man skal - perioden for det enkelte barn er
individuelt
Mange af dansklærerne laver læsekontrakter og involverer forældrene - i nogle
klasser skriver forældrene under på at eleven har læst.
udskolingen arbejder meget med faglig læsning i alle fag og som understøttes af
læsevejlederen
4.+5.+6. kl. samarbejder med skolens bibliotek, hvor der læses en lektion om
dagen, og samtidig er der biblioteksorientering.
alle elever lærer fra 1.klasse at bruge CD-ord
læsevejleder er også med i undervisningen
læsevejlederen sørger for at der ligger relevant materiale tilgængeligt på intra
(både til lærere og forældre)
de læsesvage har adgang til Materialebasen og lærer brugen af netlydbog.dk
de læsesvage indstilles til eksternt læsekursus
læsevejlederen er med til de første forældremøder i børnehaveklassen, 1.klasse
og 7.klasse - for at signalere vigtigheden af at læse - forældrene får nogle
redskaber.
afholder læsekonferencer
lærerne er bindeled mellem bibliotek, danskressourcecenter og læsevejleder.
skolen sørger for at læsevejleder og danskressourceperson bliver fagligt
opdateret
tæt samarbejde og dialog, dagligt, om de enkelte elevers læsning.
fra ressourcecentret koordineres ekstra hjælp til klasseundervisning
17
Afholdelse af læsekonferencer
På læsekonferencer vurderes, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele
klassens sprogog læseudvikling. Der tages bl.a. udgangspunkt i lærernes løbende
evaluering og eventuelle testresultater.
Tabel 8 angiver, på hvilke klassetrin der afholdes årlige læsekonferencer med det formål,
at vurdere, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele klassens sprogog læseudvikling.
Tabel 8
Klassetrin, hvor der
afholdes årlige
læsekonferencer
0.
Kl.
1.
Kl.
2.
kl.
3.
kl.
4.
kl.
5.
kl.
6.
kl.
7.
kl.
8.
kl.
x
x
x
x
x
x
x
x
x
9.
kl.
Både læsevejleder og matematikvejleder holder læsekonference i de enkelte
klasser på baggrund af nationale test og skolens egne - hele teamet om
klassen er til stede
Fra skoleårets start ved de forskellige lærerteams, hvornår de afholdes. Der
udleveres ligeledes en oversigt over, hvornår de enkelte test tages.
Læsetest
Læsetest er de test, der tages på eleverne for at afdække deres læsekompetencer. De test
der anvendes kan være meget forskellige og teste mange forskellige sider af læsningen.
Nogle test anvendes internt på skolen som et pædagogisk redskab for lærerne, mens andre
indsamles af kommunen og anvendes til at målrette kommunens læseindsats. Slagelse
Kommune indsamler læseresultater i 1., 3. og 5. klasse.
Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at læseprøveresultaterne viser en stigning i
antallet af sikre læsere på 4 % i 2013 målt i forhold til 2011.
Tabel 9.1, 9.2 og 9.3 viser skolens og kommunens gennemsnitsresultater på henholdsvis
1., 3. og 5. klassetrin for årene 2010, 2011, 2012 og 2013. Tabellerne viser også
landsnormen.
Data er hentet fra skolens indberetning til Center for Skole og Fritid.
18
Tabel 9.1
OS64 er en læsetest, der tages maj måned 1. klasse. OS står for ord - stillelæsningsprøve
- der er 64 ord i prøven. Prøven er en gruppelæseprøve, hvilket vil sige, at den tages på
hele klassen på samme tid. Prøven afdækker, om eleverne kan afkode enkelt-ord, der
måles på rigtighedsprocent og tid.
Sikkert og
hurtigt
Sikkert og
langsomt
Usikkert og OP
Skolen - 2013
91 %
5%
5%
Gns Kommunen - 2013
77 %
8%
14 %
Skolen - 2012
78 %
7%
15 %
Gns Kommunen - 2012
81 %
8%
11 %
Skolen - 2011
68 %
12 %
21 %
Gns. Kommunen - 2011
77 %
13 %
10 %
Skolen - 2010
64 %
14 %
21 %
76 %
12 %
12 %
Landsnorm 2010
77 %
12 %
11 %
OP=opmærksomhedskrævende
Tabel 9.2
SL60 er en læsetest, der tages maj måned 3. klasse. SL står for sætnings - læseprøve der er 60 sætninger i prøven. Prøven tages på hele klassen og afdækker, om eleverne kan
læse sætninger. Også her måles eleverne på rigtighed og tid.
Sikkert og
hurtigt
Langsomt og
evt. OP
Noget usikkert
og upræcist,
evt. OP
Usikkert og OP
Skolen - 2013
80 %
6%
0%
14 %
82 %
12 %
1%
6%
Skolen - 2012
72 %
12 %
0%
16 %
75 %
18 %
1%
6%
Skolen - 2011
68 %
11 %
0%
22 %
78 %
16 %
1%
5%
Skolen - 2010
67 %
25 %
0%
8%
Gns. Kommunen 2010
76 %
17 %
2%
5%
Landsnorm 2010
83 %
11 %
6%
19
Tabel 9.3.
Læs5 er en læsetest, der tages februar måned 5. klasse. Prøven er som de to foregående
en gruppelæseprøve. Testen afdækker elevernes læsning af sammenhængende tekster og
dermed også deres læseforståelse. Derudover spørger prøven ind til elevernes motivation
for læsning. Læsetesten består af to tekster: Uroksen og Malmbanen.
Uroksen
God læseforståelse
47 %
53 %
Skolen - 2012
57 %
51 %
Skolen - 2011
38 %
51 %
Skolen - 2010
36 %
Gns. Kommunen 2010
50 %
Landsnorm 2003
60 %
Skolen - 2013
Nogenlunde
læseforståelse
Noget
usikker
Læseforståelse og
OP
Meget usikker
læseforståelse
og OP
23
28
35
26
52
27
42
27
26
21 %
13 %
4%
17 %
10 %
16 %
21 %
18 %
11 %
9%
6%
4%
6%
0%
5%
0%
5%
3%
Noget usikker
læseforståelse og
OP
Meget usikker
læseforståelse og
OP
%
%
%
%
%
%
%
%
%
Malmbanen
God læseforståelse
Nogenlunde
læseforståelse
Skolen - 2013
36 %
27 %
20 %
18 %
35 %
26 %
25 %
14 %
Skolen - 2012
22 %
52 %
22 %
4%
32 %
27 %
27 %
14 %
Skolen - 2011
24 %
33 %
33 %
10 %
31 %
26 %
29 %
14 %
Skolen - 2010
15 %
39 %
36 %
9%
Gns. Kommunen 2010
31 %
25 %
28 %
16 %
Landsnorm 2003
43 %
25 %
19 %
13 %
20
De nationale test
Resultaterne fra de nationale test skal indgå som én blandt flere indikatorer i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolens faglige niveau. Resultaterne må dog ikke gengives
direkte i kvalitetsrapporten, da testresultaterne er fortrolige.
Siden foråret 2010 har alle folkeskoler og de specialskoler, der underviser efter folkeskoleloven, skulle gennemføre årlige obligatoriske test. Testene er it-baseret, selvscorende og adaptive (tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet).
Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten herunder viser, på hvilke klassetrin og
i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres.
Fag og
klassetrin
Dansk, læsning
Matematik
Engelsk
Geografi
Biologi
Fysik/kemi
2.
3.
x
4.
5.
x
6.
7.
x
x
x
8.
x
x
x
x
x
Tabel 10 viser skoleledelsens vurdering af, i hvilken grad de nationale test anvendes på
skolen som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen.
Tabel 10
I høj grad
Anvendelse af de nationale test
som værktøj til udvikling og
evaluering af undervisningen
I nogen
grad
I mindre
grad
Slet ikke
x
I vores løbende konferencer med de forskellige lærerteams evalueres,
vurderes og udvikles på baggrund af alt indsamlet materiale. Viceleder er nøje
orienteret om resultaterne fra testene, så man via ressourcecentret sætter ind
der, hvor der er behov.
21
Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver
Tabel 11 viser de gennemsnitlige karakterer fordelt på fag og fagdisciplin fra folkeskolens
afgangsprøve i 2011, 2012 og 2013 for skolen og for hele kommunen.
Kommunens specialklasser og specialskoler er medregnet.
Ét totalgennemsnit for skolen og for kommunen er ikke beregnet, da nødvendige
oplysninger for korrekt beregning, ikke har været tilgængelige.
Data er hentet fra skolens indberetning til Tabulex.
Tabel 11 – Alle elever
FSA 9. kl.
Alle elever
Gns.
Skolen
2013
Gns.
kommunen
2013
Gns.
Skolen
2012
Gns
kommunen
2012
Gns.
Skolen
2011
Gns.
kommunen
2011
Dansk - Mundtlig
8,40
7,00
8,22
7,15
7,95
7,13
Dansk - Retskrivning
6,38
5,81
5,81
5,68
4,67
5,45
Dansk - Læsning
6,40
5,88
5,30
5,88
5,52
5,31
-
-
6,78
5,33
5,33
5,15
Dansk – Skr. fremstilling
6,75
5,91
7,30
5,64
5,43
5,80
Engelsk – Mundtlig
7,30
7,24
6,89
7,03
6,62
6,46
Engelsk - Skriftlig
Dansk - Orden
6,55
6,81
-
6,59
-
5,06
Tysk - Mundtlig
-
5,63
-
5,21
5,00
6,00
Tysk – Skriftlig
-
7,20
-
6,34
-
5,51
Fransk - Mundtlig
-
-
-
5,33
-
-
Fransk - Skriftlig
-
4,60
-
7,60
-
8,56
Kristendomskundskab Mundtlig
Historie - Mundtlig
7,06
6,88
8,07
7,35
-
7,34
-
6,74
-
6,31
-
6,80
Samfundsfag - Mundtlig
-
6,49
-
6,39
-
6,56
Sløjd - Mundtlig
-
-
-
-
-
8,40
Hjemkundskab - Mundtlig
-
9,89
-
9,92
-
8,32
Matematik - Mundtlig
-
6,67
-
-
-
-
Matematik - Problem
5,88
5,27
7,04
5,36
7,05
5,26
Matematik - Færdighed
7,45
6,35
7,78
6,17
7,10
6,12
Fysik/kemi - Praktisk/mund.
Biologi - Skriftlig
6,57
6,83
7,73
6,05
6,37
6,23
5,74
5,85
5,56
5,96
6,03
8,24
7,67
-
5,50
6,59
6,95
Obligatorisk projektopgave
8,54
7,09
8,22
7,01
7,45
7,03
Geografi - Skriftlig
22
Anvendelse af vejledende UEA-handleplaner
Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) er et af folkeskolens
obligatoriske emner på 1.-9. klassetrin. Der er ikke afsat et selvstændigt timetal til emnet,
men det skal indgå i undervisningen i de obligatoriske fag.
Formålet med UEA-orientering er, at den enkelte elev tilegner sig alsidig viden om
uddannelses- og erhvervsmuligheder, forstår værdien af livslang læring og uddannelse,
samt opnår kompetencer til at foretage karrierevalg.
UEA-orientering
på
1.-10.
klassetrin
er
skolernes
ansvar.
uddannelsesvejledning kan bistå ved tilrettelæggelsen af undervisningen.
Ungdommens
I 2011 udarbejdede Center for Skole og Fritid vejledende handleplaner for UEAorienteringen for henholdsvis 0.-3. kl., 4.-6. kl. og 7.-10. kl. for at understøtte denne
undervisning5.
I tabel 12 har skoleledelsen angivet, i hvilken grad de vejledende UEA-handleplaner
anvendes, samt i hvilken grad UU bistår med undervisningen.
Tabel 12
I høj grad
Vejledende handleplan for UEA 0.-3.
klasse anvendes
UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen i 0.-3. klasse
klasse anvendes
UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen i 4.-6. klasse
klasse anvendes
UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen 7.-10. klasse
I nogen
grad
I mindre
grad
Slet ikke
x
x
x
x
x
x
De seneste år har der været en positiv udvikling i samarbejde med UU. UU har
været meget aktive i deres tilgang til eleverne, og har ofte deltage i læringsrummet
sammen med lærerne.
5
Vejledende UEA-handleplaner:
http://inslag/Kommunen/Centre%20og%20Stabe/Skoler/Generelinformation/Brobygning/UEA%20%20Handleplaner/Sider/default.aspx
23
Samkøring af uddannelsesplan og elevplan
I 2009 blev det vedtaget ved lov, at elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan skulle
samles i ét redskab på 8. og 9. klassetrin. Formålet var dels at forenkle det administrative
arbejde for lærer og UU-vejleder og dels at tydeliggøre samspillet med redskaberne, så
det blev muligt at tilrettelægge elevers undervisning under hensynstagen til elevernes
uddannelsesvalg og sikre, at indholdet i elevplanen blev nyttiggjort i forbindelse med
uddannelsesvejledningen.
I Slagelse Kommune anvender vi it-systemet ”MinUddannelse” som knytter de to planer
sammen. Formelt set er det stadig skolen der har ansvaret for elevplanen, og UU der har
ansvaret for uddannelsesplanen.
Af tabel 13 fremgår skoleledelsens vurdering af samkøring af uddannelsesplan og elevplan.
Tabel 13
I høj grad
Det vurderes, at samkøringen af elevog
uddannelsesplan har forenklet/lettet det
administrative arbejde for lærerne
Det vurderes, at samspillet mellem elevog uddannelsesplan er blevet nyttiggjort
I nogen
grad
I mindre
grad
Slet ikke
x
x
Hvad kan gøres bedre for at samspillet mellem planerne kan blive
nyttiggjort?
Vi samarbejde med UU - vejlederen arbejdes der kontinuerligt på dette.
Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse
Tabel 14 viser elevers søgning til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet efter afsluttet 9.
klasse i årene 2011, 2012 og 2013. De første kolonner vedrører elever fra skolen og de
sidste kolonner vedrører alle elever fra Slagelse Kommune (9.klasse).
Data er hentet fra UU ´s opgørelse over Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse (FTU)6.
Opgørelsen er fra 15. marts.
Af hovedrapporten fremgår en samlet oversigt over vurdering af uddannelsesparathed,
samt status på unge, der har afsluttet grundskolen eller 10. klasse.
6
UU-Vestsjællands FTU-rapporter:
http://www.uuvestsjaelland.dk/om-2u/statistik-og-tal/ftu-rapporter/
24
Tabel 14
Søgning fra 9. kl.
Skolen
Søgning fra 9. kl.
Slagelse Kommune
2013
2012
2011
2013
2012
2011
10. klasse
46,7 %
33,3 %
63,6 %
47,4 %
51 %
53,0 %
Erhvervsuddannelse
15,6 %
18,5 %
13,6 %
10,9 %
9,5 %
9,6 %
Gymnasial uddannelse
35,6 %
44,4 %
18,2 %
36,2 %
34,6 %
30,1 %
Individuel tilrettelagt
Uddannelse (EGU/STU)
Andet
0%
3,7 %
0,0 %
0,4 %
0,2 %
0,2 %
2,2 %
0%
4,5 %
5,1 %
4,6 %
7,0 %
Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”Læseindsats,
faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse”
Initiativer i forbindelse med læseindsatsen
Der er stort fokus på dette område og der er indført systematisk læsning i indskolingen.
Desuden indkaldes alle team til dialog med skolens læsevejleder om klassen resultater.
Her følges der op, hvordan resultaterne kan forbedres i samarbejde med
læsevejlederen.
Læsetest
Der er særligt fokus på de svageste læsere, da skolen har udfordringer på dette
område.
Overgang til ungdomsuddannelse, herunder overgangsfrekvens, uddannelsesparathed,
UEA- handleplaner, samkøring af elevog uddannelsesplan
Samarbejdet med UU - vejlederen på skolen er meget positivt. Der er særligt fokus på
at få alle eleverne videre på en ungdomsuddannelse. Dette gælder både hovedskole
eleverne skolen autistelever.
25
Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og
kompetenceudvikling
Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til
kompetenceudvikling
Et mål i udviklingsaftalen er, at udvikle og øge det faglige kompetenceniveau på skolerne.
Bl.a. har Center for Skole og Fritid tilbudt skolerne deltagelse i en række centrale netværk
og kurser som understøtter Center for Skole og Fritids indsatsområder. En oversigt over
centrale netværk og kurser fremgår af hovedrapporten.
Tabel 15 viser det gennemsnitlige anvendte timeforbrug pr. fuldtidsstilling til
kompetenceudvikling på skolen og i kommunen (almenskoler/Xclass) i skoleårene
2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013, uanset om det har været finansieret af skolen selv
eller af Center for Skole og Fritid.
Tallene angiver den kompetenceudvikling, som ledelsen har godkendt. Udover det
opgjorte, er der en bestemmelse i læreraftalen om, at lærerne selv planlægger og
tilrettelægger deres faglige ajourføring.
Tabel 15
Lærere
Medarbejdere i SFO
2012/2013
2011/2012
2010/2011
2012/2013
2011/2012
2010/2011
Skolen
Gennemsnitligt timeforbrug på
kompetenceudvikling pr.
fuldtidsstilling
29
21
37
6,2
8,4
21
Gns. almenskoler/Xclass
Gennemsnitligt timeforbrug på
kompetenceudvikling pr.
fuldtidsstilling
33
22
42
14
15
24
Gennemsnitstallet gælder både for lærere og pædagoger i C-klassen og
hovedskolen.
26
Undervisningskompetencer / linjefag
I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med
linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende hertil.
Der er udvalgt 7 fag med hovedvægten lagt på de naturfaglige fag.
I tabel 16 vises, i hvilket omfang undervisningen bliver varetaget af lærere med linjefag,
tilsvarende formel kompetence (minimum 200 timers efteruddannelse i faget ved
autoriseret udbyder) eller ingen af delene i de udvalgte fag for skoleåret 2010/2011 og
2012/2013. Tallene angives i procent af antal af lærere, der underviser i faget.
Tabel 16
Dansk
2012/
2013
Har linjefag
Har tilsvarende
kompetence
Har ingen af
delene
2010/
2011
Har linjefag
Har tilsvarende
kompetence
Har ingen af
delene
Biologi
Matematik
Fysikkemi
Naturteknik
Engelsk
Idræt
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
85,7 %
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
14,3 %
93 %
50 %
86 %
100 %
38 %
100 %
72 %
0%
50 %
14 %
0%
50 %
0%
14 %
7%
0%
0%
0%
13 %
0%
14 %
Tallene i ovenstående tabel er kun gældende for hovedskolens lærere.
C-klassen:
DANSK- 7 liniefags undervisere og 1 med tilsvarende kompetence. I alt 8
BIOLOGI - 2 liniefags undervisere. I alt 2
MATEMATIK- 6 linjefags undervisere og 1 med tilsvarende kompetence. I alt 7
FYSIK/KEMI - 2 der underviser i faget med andre kompetencer. I alt 2
NATUR/TEKNIK -2 linjefags undervisere og 1 med tilsvarende kompetencer. I alt
3
ENGELSK - 2 linjefags undervisere og 1 med tilsvarende kompetencer. I alt 3
IDRÆT - 5 linjefags undervisere, 1 med tilsvarende kompetencer og 2 med
andre kompetencer. I alt 8
27
Kompetencer i specialpædagogik
I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisning af børn, hvis udvikling
kræver en særlig hensynstagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i
specialpædagogik eller kompetencer svarende hertil.
I takt med at flere elever, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte
inkluderes i almenklasserne, får skolerne et stigende behov for, at flere medarbejdere har
specialpædagogiske kompetencer, bl.a. så de kan støtte og rådgive kollegerne.
Nedenstående data er ikke direkte sammenlignelige med data fra forrige kvalitetsrapport,
da der tidligere kun blev opgjort kompetencer på de lærere, der varetog særlig
specialundervisning og ikke på alle pædagogiske medarbejdere.
Tabel 17 viser den procentvise andel af alle pædagogiske medarbejdere, der har/ikke har
kompetencer
i
specialpædagogik.
Desuden
fremgår
kommunegennemsnittet
(almenskoler/Xclass).
Tabel 17
Andel af alle pædagogiske medarbejdere der har
særlige kompetencer inden for specialpædagogik
(linjefag, PD eller lign.)
Andel af alle pædagogiske medarbejdere der har
anden efteruddannelse inden for specialpædagogik
af mindst 30 timers varighed
Andel af alle pædagogiske medarbejdere der ikke
har nogen af delene
Skolen
Gns.
almenskoler/
Xclass
42,9 %
10,9 %
42,9 %
9,9 %
14,3 %
79,2 %
Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet
”Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling”
Centralt planlagt kompetenceudvikling
En del af skolens medarbejdere har deltaget i centralt planlagt kompetenceudvikling.
Det er desværre ofte medarbejderens opfattelse, at det faglige niveau ikke rammer
målgruppen.
Timeforbrug til kompetenceudvikling
Stillinge Skole har prioriteret at sende medarbejderne på uddannelser på PD niveau, da
det er ledelsens opfattelse, at dette giver de mest kompetente medarbejdere.
Stillinge Skole bruger generelt mange midler på efteruddannelse.
Undervisningskompetencer/linjefag
Stillinge Skole har stort set linjefagsuddannede medarbejdere i alle fag. Skolen råder
desuden over en stor mængde medarbejdere med længerevarende uddannelser
indenfor specialpædagogik.
28
Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand
Ressourcecentre og samarbejdspartnere
I 2011 udarbejdede Center for Skole og Fritid en hensigtserklæring, der beskriver den
fremtidige og ønskede udvikling af ressourcecentre på folkeskolerne i Slagelse Kommune.
Formålet med ressourcecenteret er, at skolen kan igangsætte en hurtig og koordineret
indsats i forhold til elever/klasser i vanskeligheder samt understøtte udviklingen af
almenområdet i forhold til at kunne inkludere flest mulige.
Rammevilkårene for skolerne er meget forskellige. Nogle skoler har været i stand til at
etablere et bæredygtigt ressourcecenter som beskrevet i hensigtserklæringen, mens andre
har tilpasset ressourcecenteret til de lokale vilkår og muligheder eller indgået samarbejde
med andre skoler.
Beskrivelse af ressourcecentrets organisering og opgaver, samt om skolen
evt. har indgået partnerskab med andre skoler:
Vores ressourcecenter er opbygget på følgende måde:
Basisgruppe bestående af: viceleder, læsevejleder, matematikvejleder, AKTkoordinator og inklusionsmedarbejder fra c-klassen.
læsevejleder har så en funktionsmedarbejder "under" sig, matematikvejlederen har 2
funktionsmedarbejdere "under" sig og AKT-koordinatoren har 2 medarbejdere.
Lærerne laver en skriftlig indstilling til hjælp fra ressourcecentret, ligeledes afleveres
et fokusskema og der laves en LP-analyse over de pågældende problematikker. Alt
sendes elektronisk til viceleder, som herefter giver sagerne videre til de rette personer
fra ressourcecentret.
Funktionslærerne sættes nu i gang og der laves skriftlige handleplaner og
forældreinformeres både ved individuelle og klasse problematikker
Der evalueres på tiltag, både med forældre - faglærere - ressourcecenter.
Vores mål er at forældrene er så meget med som muligt.
Vi har som skole valgt, at prioritere ressourcecentret med alle de timer, som kunne
lade sig gøre.
29
Af tabel 19 fremgår skoleledelsens vurdering af, i hvilken grad skolens generelle behov for
og forventninger til samarbejde med centralt placerede ressourcepersoner bliver opfyldt.
Tabel 19
I høj grad
Psykologer
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
x
x
x
Skolekonsulenter
SSP
x
UU
x
Sagsbehandlere
Sundhedsplejerske
x
x
Motorikkonsulenter
Tale-høre konsulenter
x
Vi har ikke behov for hjælp af motorikkonsulenternes, da vi har ansat en
ergoterapeut som varetager denne del.
Ressourcer til og tilrettelæggelse af specialpædagogisk
bistand, tidlig indsats og inklusion samt Dansk som
Andetsprog
I kvalitetsrapporten skal indgå en evaluering af, hvordan de midler anvendes, som tildeles
ud over de almindelige takster til undervisning og drift.
Specialpædagogisk indsats:
Hvordan tilrettelægger skolen den specialpædagogiske bistand for de elever, der er
visiteret til individuel støtte eller enkeltintegration?
Det er skolens ressourcecenter og skolens viceleder, som i tæt samarbejde mellem
forældre og skole laver skr. aftaler om tilrettelæggelse af undervisning eller anden
bistand til de pågældende elever. Der evalueres jævnlig, således at vi kan
omstrukturere undervisningen efter elevens behov.
Følgende skabelon bruges:
beskrivelse
sådan arbejdes der i klassen
mål
forventninger til skolehjemsamarbejdet
evaluering
Dette skema udfyldes af lærerteam, viceleder og i samarbejde med forældre.
30
Tidlig indsats og inklusionspulje:
Hvordan anvender skolen de midler der tildeles via Tidlig indsats (3.082 kr. pr elev i
0.-3. kl.) og Inklusionspulje (3.700 kr. pr. elev 0.-10. klasse)?
Tidlig indsats puljen anvendes til TIM(tidlig indsats i matematik). Eleven tilbydes 45
minutters individuelt tilrettelagt undervisning. Det foregår i en gruppe på ca.3 børn
fire gange om ugen i en periode på omkring 6 uger. Det er en matematiklærer som er
uddannet TIM-lærer. Undervisningen er tilrettelagt for det enkelte barn og til at
underbygge matematikforståelsen anvendes konkrete materialer - forældrene skal
samarbejde omkring TIM.
Inklusionspuljen bruges i skolens ressourcecenter til forebyggende arbejde til enkelte
elever, grupper eller klasser. Læsevejleder, matematikvejleder, AKT-koordinator
varetager denne opgave.
Dansk Som Andetsprog:
Hvordan tilrettelægger skolen undervisningen for de elever, der modtager ressourcer
som følge af visitation til Dansk som Andetsprog?
Vi har en enkelt elev som modtager 2 lektioner om ugen - skemalagt uden for
klassens undervisningstid. Undervisningen foretages af en lærer som ved fravær,
lægger timerne på et andet tidspunkt i løbet af ugen.
Efter sprogtest vurderes behovet til kommende skoleår.
Lektiehjælp
Af tabel 20 fremgår, hvorvidt skolen tilbyder lektiehjælp til elever efter undervisningstid.
Tabel 20
2012/2013
Ja
Nej
2010/2011
Ja
Lektiehjælp i SFO 0.-4. klasse
x
x
Lektiehjælp på skolen (Indskoling)
x
x
Lektiehjælp på skolen (mellemtrin)
x
x
Lektiehjælp på skolen (overbygning)
x
Nej
x
Lektiehjælp til de elever som skønnes af ressourcecentret at have behov i
indskoling og mellemtrin - og som ikke går i SFO, kan få mulighed for hjælp.
Der oprettes kun lektiehjælp for disse elever når behovet er der.
I SFO er der altid hjælp, og vi har skemalagt 2 lektioner om ugen til
udskolingseleverne (bliver altid brugt - det er frivilligt (15-23 elever om fredagen
i 7.+8.lek))
31
Anvendelse og udbytte af LP-modellen7
LP er en forkortelse af ”Læringsmiljø og Pædagogisk analyse”. LP-modellen baserer sig på
forskning og har systemteorien som grundlag. Formålet med anvendelsen af LP- modellen
er at analysere på og udvikle læringsmiljøet på skolen, så det giver de bedst mulige
betingelser for alle elevers læring og trivsel.
Alle almenskoler og nogle specialskoler i Slagelse Kommune anvender LP-modellen. Nogle
skoler har været i gang i flere år og andre i få år. Samtidig er de fleste skolekonsulenter og
psykologer i Center for Skole og Fritid blevet uddannet LP-vejledere i Norge.
Af tabel 21.1 fremgår, i hvilken grad LP-modellen anvendes i alle teams, har vist positiv
effekt på trivsel og læringsmiljø, samt i hvilken grad skolens kultur er præget af den
systemiske tænkning.
Tabel 21.1
2012/2013
I høj
grad
LP-modellen anvendes jævnligt i alle teams
x
Anvendelse af LP- modellen har vist en positiv
effekt på trivsel og læringsmiljø
x
I nogen
grad
har
Slet
ikke
x
Skolens kultur er præget af den systemiske
tænkning i alle sammenhænge
Af tabel 20.2 fremgår, om skolen
institutionalisering af LP-modellen.
I
mindre
grad
udarbejdet
en
plan
for
fastholdelse
Tabel 21.2
Ja
Skolen har udarbejdet en plan for fastholdelse
og institutionalisering af LP-modellen.
Ikke endnu
x
Vi arbejder på 2.år med LP med skemalagte møder og teams på
tværs af årgange mm.
Til næste skoleår udlægges det til skolens faste team.
7
http://www.lp-modellen.dk/
og
32
Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”Inklusion og
specialpædagogisk bistand”
Skolens ressourcecenter og samarbejdspartnere
Skolen ressourcecenter er velfungerende og arbejder ud fra en systematisk tilgang til
læring og trivsel.
Da PPR ikke længere har de samme opgaver som tidligere, er det ledelsens opfattelse,
at det er svært for PPR, at finde deres nye rolle i en anderledes inklusionsdagsorden.
Ressourcer til og tilrettelæggelse af den specialpædagogiske indsats, tidlig indsats og
inklusionspulje (Ikke specialskoler) samt ressourcer til dansk som andetsprog (skoler
der modtager ressourcer til dette).
Det er ledelsens opfattelse af ressourcerne til inklusionsopgaven kunne være mere
retvisende. F.eks. er det bekymrende at midlerne til enkeltintegrationstimer ikke er
tilpasset den faktiske udgift.
Tidlig indsat midlerne har betydet et fagligt løft af matematik og læsning i forbindelse
med de tidligere beskrevet tiltag.
Lektiehjælp (Ikke specialskoler)
Eleverne tilbydes lektiehjælp i SFO. Udskolingseleverne har desuden mulighed for at få
lektiehjælp i de naturfaglige fag.
Anvendelse og udbytte af LP (ikke specialskoler)
Stillinge Skole har indført LP-modellen og har arbejdet med den i 2 år. Det er ledelsens
opfattelse at implementeringen er gået godt. Der er forsat fokus på at forankre LP tænkning i medarbejdernes mindset.
33
Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur
Ressourcer til og organisering af skole-hjem-samarbejde
I kvalitetsrapporten skal indgå oplysninger om samarbejdet mellem skole og hjem.
I 2011 blev indgået en lokal lærertidsaftale, hvor ressourcer til skole-hjem
samarbejdet (forældremøder, forældrearrangementer og forældrekonsultationer) blev
taget ud af ”lærernes timer til opgaver i tilknytning til undervisningen”. Det betød, at
lærerne ikke var forpligtet til at deltage i disse aktiviteter med mindre der var afsat
særskilt tid til det. Derfor er det i skoleårene 2011/2012 og 2012/2013 muligt at
angive, hvor meget tid der gennemsnitligt blev anvendt pr. lærer til skole-hjem
samarbejdet.
Tabel 22 viser henholdsvis skolens gennemsnitlige timeforbrug pr. lærer til skolehjemsamarbejdet
for
2011/2012
og
2012/13
samt
gennemsnittet
for
almenskoler/Xclass.
Tabel 22
Gennemsnitligt timeforbrug pr.
lærer til skole-hjem samarbejde
Skolen
2012/2013
Gns.
almenskoler/
Xclass
2012/2013
Skolen
2011/2012
Gns.
almenskoler/
Xclass
2011/2012
58
23,67
57
23,46
Organisering og evt. særlig indsats vedrørende skole-hjem
samarbejdet:
Hver klasse afholder 2 skolehjemsamtaler om året og der udgives 2 gange skr.
elevplaner. Derudover afholdes 2 fællesforældremøder og evt. sociale
arrangementer af forskellig karakter.
Der har været tolkebistand til vores elev fra Polen under skolehjemsamtalerne.
Brugen af intra giver hurtigere mulighed for kontakt mellem skole og hjem.
Ugeplaner og dagbøger bruges flittigt af skolens medarbejdere, således at
forældrene kan være godt orienteret.
Anvendelse af elevog uddannelsesplaner
For hver elev i 0.-7. klasse skal der udarbejdes elevplan til brug for den løbende
evaluering af undervisningen. På 8. og 9. klassetrin skal der udarbejdes elevplan og
uddannelsesplan, og på 10. klasse er der alene krav om en uddannelsesplan.
Det formelle ansvar for elevplanerne er skolen, og det formelle
uddannelsesplanerne er Ungdommens Uddannelsesvejledning(UU).
ansvar
for
Elevplaner/uddannelsesplaner er et vigtigt redskab i forbindelse med skole-hjem
samarbejdet.
I 2011 blev det besluttet, at både elevplaner og uddannelsesplaner skal udarbejdes i
den elektroniske platform "Minuddannelse.dk", og at der fremadrettet skal være fokus
på kvaliteten af indholdet
34
Af tabel 23 fremgår, hvordan skolen anvender elevog uddannelsesplanerne.
Tabel 23
I høj grad
Elev- og uddannelsesplanerne
anvendes aktivt og løbende i
lærerens/teamets tilrettelæggelse af
undervisningen
Eleverne inddrages ved opstilling af
operationelle læringsmål (præcise,
realistiske, tidsbestemte og målbare)
på baggrund af elevog
uddannelsesplanerne
Elev- og uddannelsesplanerne indgår
i skole-hjem samtalen
I nogen
grad
I mindre
grad
Slet ikke
x
x
x
Vi vil rigtig gerne sætte os som mål, at arbejde med elevplanen som et
dynamisk redskab - så vi er i gang med en stille og rolig kulturændring.
Mange tilkendegivelser fra forældre om at elevplanerne er meget forvirrende en del er faktisk ikke forberedt når de møder op til skole/hjemsamtalerne.
Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes
udbytte af - og inddragelse i undervisningen
Tabel 24 viser, om skolen har udarbejdet strategier for, hvordan den løbende evaluering af
elevernes udbytte tilrettelægges, og hvilke metoder der anvendes, der hvor det er muligt
at inddrage eleverne i undervisningens tilrettelæggelse.
Tabel 24
Ja
Skolen har udarbejdet strategier for, hvordan
elevernes udbytte af undervisningen evalueres
Der anvendes systematisk og løbende prøver/test
ud over de kommunale og nationale krav
Der anvendes systematisk og løbende redskaber til
målopfyldelse sammen med eleverne, f.eks. portfolio,
elevlogbøger, elevinterviews, målcirkler, ”kan/kan næsten”,
”rød-gul-grøn”
Nej
x
x
x
Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”skole-hjem
samarbejde og evalueringskultur”
Ressourcer til og organisering af skole-hjem samarbejdet
Stillinge Skole bruger forholdsvis mange ressourcer på at skabe et godt skole-hjem
samarbejde, da det er vores opfattelse, at samarbejdet med forældrene er vigtigt i
forhold til elevernes udvikling.
35
Kapitel 7: It og medier i skolen
Hardware
Tabel 25.1 viser antal elever på skolen pr. nyere computer og interaktiv tavle i 2010/2011
og 2012/2013, samt antal elever på skolen pr. tablets for 2012/2013. Desuden fremgår det
kommunale gennemsnit (alle skoler). Kun udstyr, der er under 5 år og har
internetopkobling, er medtaget. Antallet er opgjort pr. marts 2011 og 2013.
Tabel 25.1
Skolen
2012/2013
Gns.
alle skoler
2012/2013
Skolen
2010/2011
Gns.
alle skoler
2010/2011
0,7
1,8
1,4
2,1
11,2
18,1
19,6
39,1
6,7
17,7
-
-
Antal elever pr.
Computer
Antal elever pr.
interaktiv tavle
Antal elever pr.
elevtablets
Tabel 25.2 viser andel af lærere med central finansieret lærer-PC og skolefinansieret lærerPC for 2012/2013 for henholdsvis skolen og i kommunen (alle skoler), opgjort i marts
2013.
Tabel 25.2
Skolen
2012/2013
Gns.
alle skoler
2012/2013
44,4 %
72,29 %
55,6 %
11,9 %
Lærere med central
finansieret PC
Lærere med
skolefinansieret PC
It-infrastruktur
Tabel 26.1 viser, om skolens it-infrastruktur er blevet opgraderet i 2012/2013 med central
finansiering.
Tabel 26.1
Ja
Skolens it-infrastruktur er blevet
opgraderet i skoleåret 2012/2013 med
central finansiering
x
Nej
36
Tabel 26.2 viser skoleledelsens vurdering af it-infrastrukturen.
Tabel 26.2
I høj
grad
Den nuværende driftsikkerhed vurderes at
være tilfredsstillende
Den nuværende hastighed på
netværk og internet vurderes at være tilfredsstillende
Skolen er rustet til at tilvejebringe
tilfredsstillende netadgang til afgangsprøverne
I nogen
grad
I
mindre
grad
Slet
ikke
x
x
x
Anvendelse af it og medier
I 2011 gennemførte læremiddel.dk og Nationalt Videncenter for Lærermidler en
kortlægning af potentialer og barrierer for integration af it i fagene i Slagelse kommune8.
På baggrund af denne rapport udarbejdede it- og medieteamet i Center for Skole og Fritid
en it-vision i 2012:
”Vi vil gennem integration af it i skolens aktiviteter og udvikling af nye lærings- og
samarbejdsformer gøre folkeskolen til det rigtige valg i en global verden”
Visionen indeholder tre underordnede visionstemaer, som vi har gjort status på i denne
kvalitetsrapport. Desuden er udarbejdet en it og mediehandleplan, som er den konkrete
udmøntning af skolernes it-vision og mål for 2012 - 2015.
It- og medieteamet har også udviklet en website, ”Startsiden”9, som kan hjælpe skolerne i
Slagelse Kommune med et overblik over digitale værktøjer og læringsmidler m.v.
Tabel 27 viser, i hvilken grad skolen har opfyldt visionerne i it og mediehandleplanen i
skoleåret 2012/2013.
Tabel 27.1 vedrører it-visionstema 1: It i læreprocessen.
Tabel 27.2 vedrører it-visionstema 2: Digital kommunikation
Tabel 27.3 vedrører it-visionstema 3: Medarbejdernes kompetencer
8
Rapporten ”Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune:
http://laeremiddel.dk/wpcontent/uploads/2012/07/Barrierer_og_potentialer_for_integration_af_it_i_folkeskolens_fag_i_Slagelse_Kommune1.
pdf
9
Startsiden: http://www.slagelse-skoler.dk/start/index.htm
37
Tabel 27.1. - Visionstema 1: It i læreprocessen
Ja
Skolen har udarbejdet en lokal it- og
mediehandleplan
Skolen er involveret i et eller flere projekter
med henblik på udvikling af læringsformer med
digitale læringsmidler.
Ved indkøb indgår en vurdering af digitale
læremidler på lige fod med andre læremidler
Minimum 20 % af ressourcerne til læremidler
anvendes til digitale læremidler
Der er etableret samarbejde med
daginstitutioner om anvendelsen af it for
førskolebørn
Nej
Forventes
indfriet i
2013/14
x
x
x
x
x
x
Tabel 27.2 - Visionstema 2: Digital kommunikation
Ja
Det vurderes, at 90 % af kommunikationen
mellem hjem og skole er digital (primært via
forældreintra)
Skolen har foretaget en forventningsafstemning
med forældrene vedrørende digital
kommunikation i skole- hjem-samarbejdet
Skolen har udarbejdet fælles og forpligtende
interne retningslinjer for digital kommunikation
(primært via skoleintra)
Hvor det er muligt og fagligt meningsfuldt
foregår den skriftlige kommunikation mellem
lærere og elever digitalt (primært via elevintra)
Nej
Forventes
indfriet i
2013/14
x
x
x
x
Tabel 27.3 - Visionstema 3: Medarbejdernes kompetencer
Ja
Skolen har formaliseret videndeling om
integration af it i fagene.
De faglige vejledere har ansvaret for
vejledningen om integration af it i fagene
Det vurderes, at lærerne har tilstrækkelige
kompetencer til at integrere it i den faglige
undervisning
Det vurderes, at medarbejderne i SFO har
tilstrækkelige kompetencer til at anvende it til
aktiviteter med børnene.
x
x
x
x
Nej
Forventes
indfriet i
2013/14
38
Vi har opsat skabe i hvert klasselokale til elevernes pc - således at den kan være
klar til brug hver dag.
It er en meget vigtig del af den daglige undervisning.
Vores it-vejleder tilbyder mange forskellig artet undervisningsforløb såsom:
digital tarzanbane
film som bliver lagt på Skoletube
QRkode forløb
QR på Smart Board
animations programmer
samarbejde mellem klasser via prezi
it-og læsevejleder har "It-nørder" på biblioteket.
præsentation af små programmer til morgensang
elever underviser hinanden
børnehaveklassen arbejder med Ipads
Læsevejleder sørger for at alle elever kommer til at arbejde med CD-ord fra første
klasse
I perioder har vi en person ansat i løntilskud til hjælp til det tekniske.
Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”It og medier
i skolen”
Stillinge Skole har gennem de sidste 6 år arbejdet systematisk på at skabe de bedste
mulige betingelser for at lærerens og elevernes brug af IT i undervisningen.
Skolen råder over pc’er til alle skolens elever. Dette medfører stor driftsikkerhed og
dermed også maksimal udnyttelse af hardware mm.
Stillinge Skole har i dette skoleår desuden lavet forsøg med Ipads og har aftalt med CFSF,
at forsøget skal evalueres i samarbejde med Bent Borup.
39
Kapitel 8: Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø
Sundhedsfremmende initiativer
Slagelse Kommune har en sundhedsstrategi for 2011-14 som præciserer kommunens
sundhedspolitik. Skoleområdet nævnes i strategien som særligt fokusområde, da højt
uddannelsesniveau og god sundhedstilstand understøtter hinanden.
I 2012 blev sundhedsprofilen for 11-15-årige i Slagelse Kommune afdækket10. Samtidig fik
de deltagende skoler (de 14 største skoler) adgang til deres egne sundhedsprofiler.
Sundhedsprofilen kan bidrage til prioritering og planlægning af sundhedsfremmende og
forebyggende indsatser.
Skolen har deltaget i undersøgelsen af sundhedsprofilen på 11-15-årige i
Slagelse Kommune. Den Kommunale og/eller lokale sundhedsprofil har givet
anledning til følgende sundhedsfremmende og forebyggende initiativer på
skolen:
Stillinge Skoles elever er generelt meget aktive i deres hverdag.
Hele undersøgelsen er blevet taget med i skolens MED-udvalg, skolebestyrelse og på
personalemøder hvor resultatet af skolens sundhedsprofil er blevet diskuteret. Dette
har medført en lille ændring i skolebodens indhold og én ekstra indsats i forbindelse
med trivslen på en enkelt årgang.
Skolen har i øvrigt foretaget sundhedsfremmende og forebyggende initiativer
inden for de sidste to skoleår:
Vi har meget fokus på bevægelse. Nye initiativer i kommende skoleår er bl.a. at sætte
bevægelse på skemaet i indskolingen ca. 45 min om dagen. Det skal være faglig
bevægelse, da de enkelte faglærere til de pågældende klasser "lægger" tid til. Dette
initiativ skulle meget gerne videreføres til mellemtrin og udskoling.
10
Rapporten ”Sundhed og Trivsel – blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012”:
http://www.slagelse.dk/NR/rdonlyres/CAF97BF9-32AA-45C3-82EDCBC0D2BFFC49/61494/SundhedogTrivesel11_15årige2012Fuldversion.pdf
40
Fysisk aktivitet i skole/SFO
Et mål i udviklingsaftalen er, at alle elever bevæger sig mindst en time om dagen i
skoletiden.
Tabel 28 viser, hvilke tiltag skolen har iværksat, der kan bidrage til mere bevægelse i
skoletiden.
Tabel 28
Ja
Udvidet antal idrætstimer på nogle
klassetrin eller oprettet idrætslinje
Nej
x
x
Bevægelsesaktivitet på skoleskemaet ud
over idrætsundervisningen, f.eks. morgenløb
Skolen har etableret legepatrulje
x
Udvidede tilbud af bevægelsesaktiviteter
i pauser og/ eller SFO,
f.eks. åben hal eller indkøb af sportsrekvisitter
Samarbejde med lokale idrætsforeninger
og klubber
x
x
Vi vil som skole sætte fokus på bevægelse specielt i indskolingen
med en lektions faglig bevægelse om dagen fra skoleåret 13/14 - vi
håber at kunne videreføre det til mellemtrinnet og udskolingen. Vi
har nedsat en arbejdsgruppe som skal lave formål og struktur.
Børnehaveklassen er i dette skoleår ved at afprøve forskellige
strukturer til faglig bevægelse.
Elevernes trivsel
Af tabel 29 fremgår, hvordan skolen kortlægger og følger op på elevernes trivsel i skolen.
Tabel 29
Ja
Der er foretaget en komplet undervisningsmiljøvurdering (fysisk, psykisk og
æstetisk) inden for de sidste 3 år jf. lov om undervisningsmiljø.
Undervisningsmiljøvurderingen er tilgængelig på skolens hjemmeside
x
Der er foretaget trivselsundersøgelser på alle årgange inden for de sidste 2
år
Der er foretaget trivselsundersøgelser i SFO inden for de sidste 2 år (For
skoler med SFO)
Skolen har udarbejdet et værdiregelsæt, herunder en antimobbestrategi /
trivselspolitik inden for de sidste 2 år, jf. bekendtgørelsen om fremme af
god orden i folkeskolen.
x
Nej
x
x
x
41
Hvilke trivselsundersøgelser (værktøj/metode) har været anvendt?
Termometerundersøgelse har været anvendt. Desuden har vi sidste skoleår
brugt LP-kortlægningsundersøgelsen.
Hvilke initiativer/indsatser har trivselsundersøgelserne evt. givet
anledning til?
Forskellige AKT-forløb både for enkelte elever og hele klasser.
Anvendelse af naturskolearrangementer
Slagelse Naturskole tilbyder formidling om natur, klima og miljø til skoler og dagtilbud m.fl.
i Slagelse Kommune (Naturtilbuddene spænder vidt, fra en tur i skoven med Flittigmus og
naturteater for de mindste, til fagligt uddybende arrangementer for de større). Slagelse
Naturskole laver også offentlige arrangementer11 . Arrangementerne understøtter primært
skolernes naturfagsundervisning, men også andre fag i skolen.
Tabel 30 viser skolens antal bookninger til naturskolearrangementer for 2010/2011,
2011/2012 og 2012/2013. Data er hentet fra Slagelse Naturskole.
Tabel 30
2012-2013
2011-2012
21
Skolens bookninger i alt
2010-2011
22
17
Uderummet som læringsmiljø
At anvende uderummet som læringsmiljø er, når undervisningen foregår uden for skolens
mure, f.eks. i nærmiljøet og i naturen.
Tabel 31 viser, i hvilken grad skolen anvender uderummet som læringsmiljø.
Tabel 31
I høj grad
Skolen anvender uderummet
som læringsmiljø
11
x
http://www.slagelse.dk/Naturskole/Forside.htm
I nogen
grad
I mindre
grad
Slet ikke
42
Vi bruger meget Bildsøskov/strand. Skolen er meget glad for alle
naturskolens mange undervisningsforløb - mange foregår også i Slagelse by og lærerne får altid lov til at benytte sig af disse arrangementer.
Klasser tager også på virksomhedsbesøg og inddrager ligeledes nærmiljøets
virksomheder. Foredragsholdere kommer ofte på besøg.
Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”Sundhed,
trivsel og undervisningsmiljø”
Sundhedsfremmende initiativer (Evt. på baggrund af sundhedsprofil)
Stillinge Skole har ansat egen Ergoterapeut til at styrke elevernes motoriske
færdigheder og fysiske aktiviteter. Dette har medført flere tiltag herunder legepatrulje,
tværfagligt samarbejde mellem autistklasserne og hovedskolen og individuelle
motoriske læringsforløb i samarbejde med forældrene.
Fysisk aktivitet i skole og SFO
Skolens elever er generelt meget aktive både i skole og SFO. Der er stor fokus på
bevægelse og motion. SFO arrangerer flere sportsturneringer årligt for alle kommunes
SFOér - Herunder bordtennis– og fodboldturnering.
Elevernes trivsel
Elevernes trivsel er meget høj og skolen har stort set ikke problemer med systematisk
mobning.
Anvendelse af uderummet som læringsmiljø
Stillinge Skole bruger i stor grad uderummet som læringsmiljø og der er investeret i
læringsmiljøer i både skolegårdene og på gangene.
Anvendelse af naturskolearrangementer – gerne en kvalitativ vurdering af
arrangementerne
Stillinge Skole bruger Naturskolen så meget som muligt og er meget glade for det
læringsudbytte Naturskolen giver skolens elever og lærere.
43
Kapitel 9: Høringssvar
Fremtidige udviklingstemaer og mål på skoleniveau
Center for Skole og Fritid har anbefalet nedenstående tre udviklingstemaer i
udviklingsaftalen for skoleområdet 2014-2016. Udviklingstemaerne er tæt forbundet
med målene i folkeskolereformen.
Udviklingstemaerne, og de mål og aktiviteter, der er knyttet hertil, kan understøtte
de udfordringer, som kvalitetsrapporten peger på. Skolerne skal konkretisere
udviklingstemaerne i deres virksomhedsaftale, blandt andet på baggrund af resultater
i kvalitetsrapporten.
Herunder afgives anbefalinger til aktiviteter, der kan igangsættes på skoleniveau i
forhold til de tre kommende udviklingstemaer.
Styrkelse af de faglige læringsmiljøer
I skoleåret 2014/15 er der cirka 95 % linjefagsdækning eller tilsvarende kompetence
i dansk, matematik, engelsk og fysik/ kemi.
I skoleåret 2014/15 er elevernes gennemsnitskarakterer ved afgangsprøven og den
afsluttende prøve steget med 0,4 set i forhold til 2011.
Det er positivt, at man ønsker eleverne skal undervises af linjefagsuddannede
lærere i de fire nævnte fag. Vi undre os over, at man ikke har fokus på folkeskolens
andre fag, da det vil være med til at understøtte folkeskolereformens grundlag om
et fagligt løft af folkeskolen.
Det er positivt, at der er fokus på at øge elevernes karaktergennemsnit.
Vi undrer os over, hvordan tallet 0,4 er fremkommet. Vi forslår målet ændres til at
karakter gennemsnittet øges så det afspejler det nationale gennemsnit.
------------------------------------------------------------------------------------------------Inklusion
Udvikling af en fælles tværfaglig forståelse af begrebet inklusion, der sætter fokus på
børneperspektivet og skaber stærke børnefællesskaber for alle børn.
Eksisterende inklusionsindsatser er prioriteret og koordineret, så alle medarbejdere i
de tre centre arbejder målrettet mod høj faglighed, trivsel og udvikling for alle børn.
I skoleåret 2014/15 oplever 70 % af eleverne, at de får hjælp, er accepteret og
vellidt af kammerater.
I skoleåret 2014/15 er elevfraværet faldet til 6 % svarende til 12 dage årligt.
Vi anbefaler at dot 3 og 4 omformuleres så der fokuseres på den enkelte
virksomheds udviklingspotentiale. F.eks. at den enkelte virksomhed har reduceret
elevfraværet med x procent.
------------------------------------------------------------------------------------------------------Kreativitet og innovation
Alle skoler arbejder med kreativitet og innovation i læringsmiljøerne.
I skoleåret 2014/15 synes mindst 85 % af eleverne godt eller nogenlunde om skolen
44
I faghæfterne for faget sløjd, dansk mm er det beskrevet, at der skal
arbejdes med kreativitet og innovation. Vi undre os over, at det kan være et
udviklingsområde, når det er beskrevet i fagenes formål og derfor er
lovpligtigt i forvejen. Vi forslår i stedet at målet omformuleres, så der
kommer fokus på innovation og kreativitet eventuelt i samarbejdet med
lokalsamfundet/ lokale virksomheder jf. folkeskolereformen.
Fremtidige udviklingstemaer og mål på centerniveau
Herunder afgives anbefalinger til aktiviteter, der kan igangsættes på centerniveau i
forhold til de tre kommende udviklingstemaer.
Styrkelse af de faglige læringsmiljøer
I skoleåret 2014/15 er der cirka 95 % linjefagsdækning eller tilsvarende kompetence
i dansk, matematik, engelsk og fysik/ kemi.
I skoleåret 2014/15 er elevernes gennemsnitskarakterer ved afgangsprøven og den
afsluttende prøve steget med 0,4 set i forhold til 2011.
CFSF arbejder på at lave en plan for efteruddannelse af medarbejderne så målene
kan opnås.
------------------------------------------------------------------------------------------------Inklusion
Udvikling af en fælles tværfaglig forståelse af begrebet inklusion, der sætter fokus på
børneperspektivet og skaber stærke børnefællesskaber for alle børn.
Eksisterende inklusionsindsatser er prioriteret og koordineret, så alle medarbejdere i
de tre centre arbejder målrettet mod høj faglighed, trivsel og udvikling for alle børn.
I skoleåret 2014/15 oplever 70 % af eleverne, at de får hjælp, er accepteret og
vellidt af kammerater.
I skoleåret 2014/15 er elevfraværet faldet til 6 % svarende til 12 dage årligt.
------------------------------------------------------------------------------------------------------Kreativitet og innovation
Alle skoler arbejder med kreativitet og innovation i læringsmiljøerne.
I skoleåret 2014/15 synes mindst 85 % af eleverne godt eller nogenlunde om skolen
45
Øvrige fokusområder
I skolerapporterne har skoleledelserne beskrevet deres forslag til fremtidige indsatser på
egen skole.
I Kvalitetsrapporten anbefaler Center for Skole og Fritid nedenstående fokusområder udover
de konkrete mål, der er knyttet til udviklingstemaerne i den kommende udviklingsaftale:
At skolerne har fokus på gennemførelsen af DSA-undervisningen ved lærerfravær
At skolerne fortsat har fokus på læsning i alle fag og på alle årgange
At skolerne intensiverer fokus på uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen på alle årgange
At skolerne fortsat har fokus på brobygning
At alle skoler udarbejder en plan for fastholdelse og institutionalisering af LPmodellen inden udgangen af 2013
At skolerne fortsat har fokus på inddragelse af eleverne ved opstilling af læringsmål
og styrkelse af feedback-kulturen
At skolerne fortsat arbejder målrettet med implementeringen af it- og
mediehandleplanen
At Center for It og Digitalisering fortsat arbejder målrettet på at få en tidssvarende itinfrastruktur på alle skoler
At skolerne har fokus på, at der skal udarbejdes en undervisningsmiljøvurdering
mindst hvert tredje år og et værdiregelsæt.
At skolerne fortsat har fokus på bevægelse og uderummet som læringsmiljø
Herunder afgives anbefalinger til aktiviteter der kan igangsættes på skoleniveau og/eller
centerniveau i forhold til fokusområderne.
Der kan også angives øvrige fokusområder, som findes relevante for den enkelte skole.
Stillinge Skole arbejder med de beskrevne fokusområder, dog ikke dot 1. I
forbindelse med dot omkring LP mener vi det bør ændres til at skolerne udarbejder
en plan for hvordan skolen kan arbejde med systemisk tænkning i stedet for ordet
LP.

Statik og styrkelære C Læreplan forsøgsordning, pdf

Transcription

Similar documents

Begyndelsen 1955-56 - Bildsø Plantagegrunde

se original materialet - Grundejerforeningen Solhjemgården

Kirkesiderne februar 2015

UngSlagelse- din bro til fremtiden

Folder for 2013 - Åbne døre i Lyngby

Hal. i fagforeningen.pdf

2sogne april - Hejninge Stillinge

Direkte - GratisUpload.dk

Referat af ordinær generalforsamling på Hulvej Skole den 17. april

Håndlavet kvalitet Skolefoto når det skal være lidt bedre

Tryk her. - Tj-Svejseteknik.dk