Tekniske Bestemmelser Gaeldende Fra 1 Januar 2015

E
C
A
F
R
E
INT
Pa
ss
i
on
fo
r
th
e
fu
tu
re
I Nr. 21 I dECEmbER 2013
20
20
NNIT mEdARbEJdERbLAd
... og få nyt om: Rocksanger med it-færdigheder
|
Jess til NNIT
|
Boffins med passion for nye ideer
Leder
Bag de fine ord
I august 2013 erstattede 2020-strategien de oprindelige 2014-mål, som blev nået
i 2012. Forvirret? Ja, man skal holde årstallene lige i munden for at følge med her.
Men egentlig er baggrunden ganske positiv.
Vores oprindelige 2014-strategi med tilhørende mål blevet stort set nået to år
før tid. Vi nåede en omsætning på over 2 milliarder kroner godt fordelt mellem
Novo Nordisk og andre kunder. Vi fik styrket vores position på det danske marked
og på den internationale life sciences-scene. Vi overgik vores mål om en høj
medarbejdertilfredshed med et resultat på 4,2. Eneste sten i skoen er, at vores
kundetilfredshed endnu ikke har nået samme høje niveau.
Derfor er det nødvendigt med en ny tidshorisont og nye mål, som matcher vores
position i fremtidens marked. Ikke en fundamental forandring, mere en justering af
vores oprindelige kurs, som indtil videre har bragt NNIT på rette vej. Og derfor har
vi lanceret en ny strategi under betegnelsen ’NNIT 2020 – Passion for the future’.
Som du sikkert har bemærket på FaceIT, møder, i kantinen og mange andre
steder, er strategien pakket ind i en ny grafisk identitet med en masse fine ord.
Men hvad ligger der bag, og hvordan hænger de sammen med vores hverdag?
Interface har kradset i overfladen.
Hvad kan du ellers læse i dette nummer? Læs bl.a. om Oliver, der er it-konsulent
om dagen og hardrock-sanger om aftenen. Læs om Ada og Jesper, som arbejder
på tværs af kulturelle grænser. Og læs hvad der fik Jess til at sige ’yes’ til jobbet
som Senior Vice President.
Du er som altid meget velkommen til at sætte dit præg på Interface. Skriv til
NNIT-Communications, ring på 3079 8210 eller kig forbi OEA.D3.P14.
God læselyst,
Lars Blume Schackinger (LASC)
Redaktør
Lars Blume Schackinger (LASC)
Design og produktion
vahle+nikolaisen
Redaktion
Kirsten Textor (TEXT)
Anne Pia Bjerg Overbeck (APB)
Svend Ravn (SVRV)
Robert Neimanas (RBNM)
Natasha Guman (NGUM)
Foto
Jakob Boserup m.fl.
Oplag og udgave
2.300 I Nr. 21 I December 2013
INTERFACE I Nr. 21 I december 2013
Papir
Munken Polar
240 I 170 gram
Adresse
NNIT A/S
Østmarken 3
2860 Søborg
Tlf.: 4442 4242
www.nnit.com
information@nnit.com
Næste udgave
Maj 2014
E
C
A
F
R
E
T
IN
TEMA NNIT 2020
HR's aftryk i NNIT
Hvad laver de i HR?
14
Jess til NNIT
Ny SVP taler ud
18
Rock it
Oliver er rocksanger med it-færdigheder
20
Boffins i BAT
Passion for nye ideer
22
Tæt på afdelingen
En mur er aldrig en forhindring
24
Internationale relationer
Ada og Jesper arbejder på tværs af kulturer
26
4
The bridge to 2020
NNIT 2020 i tal og billeder
6
One NNIT
Følelse, vision eller illusion?
8
Team Talk
Maria og Lasse giver input
til strategien
10
Kunder del af 2020
Missionen set fra kunderne
12
Karstens klumme
Rigtige varer på hylden i 2020
SIDE 2 I 3
TTEMA
The bridge
to 2020
VISION: By 2020, our quality
and value adding IT services will make us:
Denmark’s no. 1 IT outsourcing partner
A leading international IT partner dedicated to life sciences
Continuous
stability in
security and
operation
INTERFACE I Nr. 21 I dECEmbER 2013
Continuous
strong and
engaged
ownership
MISSION:
We are passionate
people building winning
teams with our customers
Handling
growth
and
scalability
VALUES:
Open and honest
Conscience driven
Value adding
Standardisation and
specialisation
of services
2020
OBJECTIVES
CUSTOMERS
EMPLOYEES
NNIT WAY
– our foundation
Globalisation
Strategic prerequisites
– our bridge piers
SIdE 4 I 5
TTEMA
One
NNIT
følelse, vision
eller illusion?
5
r
embe
s rem
Alway
4
m
stagra
ing In
Install
2
a photo for
ram is
ble
Instag app availa id
sharing S and Andro to
it
both iO . We’ll use
es
ples of
devic
re exam IT means
captu
One NN
what
to us .
in
ram
d Instag Store or
p
You fin
ple Ap Marketid
the Ap
Andro also enter
on the
can
ur
. You
into yo l
place
low
instal
ks be
the lin browser to
e
mobil
ram .
Instag
:
ission
Your m
T
e N NI
es On ?
o
d
t
a
u
yo
Wh
ke to
look li
at
But wh
ding.
derstan
?
g is un IT look like
Seein
us
One NN
show
does
otos to
use ph like to you.
:
on
ssi
ks
Your mi e NNIT loo
On
us:
what
ce show
tan
n for ins
NNIT
You ca nning team s to you in
wi
an
· Your
on me
ationally
mer
t passi
rk intern isfied custo
· Wha
we wo
sat
· How we have a
er
n
togeth y everyday
· Whe
work
alit
we
qu
ate
· How
you cre
· How
e NNIT.
ur On
us yo
Show
sharing
a photo ls for
too
ram is
of the
but
Instag
aign,
d one
app an spirit camp artphone
e
ed a sm . You may
our On
n’t ne
es
you do your imag ectly to
dir
to share ur photos
e will
sh
d
yo
send
om an uploaded.
nnit.c
t
text@ re they ge
su
make
.indd
04_mle
guide_v
tagram_
nnit_ins
hashtag
lude the
your
ays inc you share
lp
it. Alw
to tag find and he
n
mber
Reme it so we ca
s with
photo
#onenn
share
st be
To
c.
s.
bli
file mu
photo
g is
le is pu
your pro This settin
ur profi th NNIT,
lt.
defau
d wi
sure yo
Make lleagues an
blic by change it.
pu
files are u need to
your co
rth
All pro
if yo
s are wo tive
public. it Profile
mo
ur photo
Ed
under
g! If yo nk about the .
ein
rth se
So thi
ur photo
otos wo will look. int with yo
po
Post ph at, people
have a
g
of the
ge
lookin ke sure you
advanta
yees
and ma
s. Take low emplo
iption
descr give your fel
witty
d
Write feature an out.
ab
caption ng to talk
thi
some
d link:
M
wnloa
iOS do it.ly/e7Do7
/b
http:/
k:
load lin
L
id down
Andro it.ly/HSkGC
/b
http:/
04/09/13
iPad min
is at sta
ke. Joi
n the
cam pai
12.01
.
gn now
3
INTERFACE I Nr. 21 I dECEmbER 2013
04/09/13
info
For at få sat skub i projektet og få skabt den ønskede
involvering, satte vi to iPad Mini på spil og trak lod om
dem blandt alle, der havde bidraget med henholdsvis
ord eller billeder.
Ming Ye (MYE) fra NNIT Kina blev trukket ud blandt alle,
der har bidraget med billeder på Instagram.
Dan Mariano Quintero (DMQ) fra NNIT Filippinerne blev
trukket ud blandt alle de mange post-its.
I løbet af de fem uger kampagnen varede, kunne vi på
FaceIT stemme på et af tre One NNIT-billeder.
One NNIT så dagens lys i det gamle ’Novo Nordisk IT’ – ingen
ved vist helt præcis hvornår. Det blev født i en organisation med
tendens til silotankegang og kassetænkning og introduceret som
et tankesæt, der skulle hjælpe med at få styrket forretningen på
tværs. One NNIT blev en del af organisationens ordforråd og er
siden af mange blevet brugt for at udtrykke alt det gode ved NNIT’s
kultur – når tingene fungerer og samarbejdet kører. Men hvad er
One NNIT i virkeligheden – en følelse, en vision eller en illusion?
Men hvad lægger vi som medarbejdere i One NNIT?
One NNIT er på plakaten, fordi mange under den NNIT
Way-facilitering, der fandt sted i 2012, gav udtryk for, at
vi synes One NNIT er en vigtig og positiv del af vores
virksomheds kultur. Samtidig med at vi ikke helt ved, hvad
der egentlig ligger i begrebet.
Derfor er vi alle blevet spurgt, hvad One NNIT betyder
for den enkelte. Det har både været muligt at svare med
ord på vægge opstillet til formålet i hele organisationen
eller med billeder tagget #onennit og delt på det sociale
medie Instagram.
Alt det input, der er kommet via post-its og billeder er
lige nu ved at blive bearbejdet. Næste skridt er at tage
det videre til vores ledelse og – hvis det viser sig, at det
rent faktisk lykkes at skabe en egentlig One NNIT-definition – indarbejdet i NNIT Way.
Sig din mening
Det vigtigste formål med projektet har været at skabe
involvering og refleksion. Men også at etablere en anderledes måde at kommunikere på, end vi har prøvet før i
NNIT. Og hvor alle har haft mulighed for at give sit besyv
med.
Der er både kommet positive og negative kommentarer,
så vi har fået skabt et nuanceret billede af, hvordan kulturen
i NNIT har det for øjeblikket.
På nogen post-it’s står One NNIT beskrevet som en stærk
teamfølelse, passion for it, NNIT’s værdier levet i praksis
eller et særligt fokus på kvalitet. Men andre stiller spørgsmålstegn ved, om One NNIT overhovedet giver mening. Er
det realistisk? Eller måske i virkeligheden bare en illusion,
som vi skal lade være med at stræbe efter?
Svaret er ikke entydigt, hvilket tyder på, at der ikke nødvendigvis kommer en egentlig definition ud i sidste ende,
men måske snarere en mere rummelig beskrivelse. Men
altså… mere om det på vores 2014 kick-offs i januar.
Vores kultur i billeder
Det har været interessant at se billederne give os større
og større indblik i, hvordan der er på andre NNIT-lokaliteter, end den man måske lige selv befinder sig på. Det har
været sjovt at se forskellene, men også de ting, der binder
os sammen – fx vores kunder eller vores værdier, som de
bliver udtrykt i vores forskellige lokale kulturer.
Billederne har været meget virkningsfulde i forhold til at
lære hinanden bedre at kende på tværs af organisation og
landegrænser, så vi holder linjen åben og opfordrer alle
til fortsat at dele deres #onennit-billeder på Instagram.
Sådan får vi sat billeder og form på vores kultur, som jo
ellers ikke sådan lige er til at indfange.
SIDE 6 I 7
Tekst: Anne Pia Bjerg Overbeck (APB)
Efterårets One NNIT-projekt handlede om at få afklaret
netop det. Om at få sat ord på begrebet, der ofte bliver
nævnt som et vigtigt redskab i bestræbelserne på at nå
vores ambitiøse mål i vores NNIT 2020-strategi.
TTEMA
J rden kalder
2020-strategien
NNIT’s 2020-strategi kan nemt blive et fjernt og uvedkommende
element i en hæsblæsende dagligdag. Hvis forretningsstrategien
skal give mening, skal den være relevant og jordnær. Læs om det
lykkedes på en TeamTalk i AO CAD, hvor Application Manager
Maria Ihle Sørensen (MZIS) og Senior Software Developer
Lasse Normann Jakobsen (LNJA) deltog.
En fuld indbakke
”Når indbakken er fuld, kan det godt
blive lidt fjernt at tænke på NNIT’s
overordnede strategi,” lyder det ærligt
fra Lasse, som samtidig rammer
hovedet på sømmet i forhold til den
udfordring, mange strategiprocesser
støder ind i: hvordan gøres virksomhedens forretningsstrategi relevant
for den enkelte medarbejder og
dennes arbejdsopgaver? I NNIT har
vi valgt, at alle teams skal gennemføre en Team Talk-øvelse om den ny
2020-strategi, hvor hovedopgaven
er at skabe en konkret sammenhæng mellem strategien og teamets
funktion og arbejdsopgaver samt
at komme med input til fremtidige
businessplaner. Interface har spurgt
Maria og Lasse om deres udbytte af
den Team Talk, de har deltaget i.
Tekst: Robert Neimanas (RBNM)
Hvad gør jeg selv
”Jeg har kun været i NNIT siden juni
og blev overrasket over, hvor meget
energi alle lagde i vores Team Talk.
Vi havde en super god dialog, hvor vi
kom hele vejen rundt om afdelingen
og fik sat spotlight på, hvad der skal
til, for at vi kan bidrage til at føre
2020-strategien ud i livet,” lyder det
fra Maria. Hun glæder sig over det
fælles engagement, der blev lagt for
dagen og synes, det var en lovende
start på at arbejde med 2020-strategien.
INTERFACE I Nr. 21 I december 2013
Lasse nikker samstemmende og peger
på, at Team Talk-øvelsen for ham var
en god anledning til at reflektere over
sin egen rolle og funktion. ”Det var
meget relevant for mig at blive udfordret på, hvordan jeg selv har tænkt
mig at bidrage til 2020-strategien.
Implementeringen af strategien er
ikke kun andres ansvar – det er også
mit, hvilket vores Team Talk ansporede
mig til at arbejde med. Jeg skal med
andre ord selv have noget jord under
neglene for at være med til, at NNIT
når sine 2020-mål.”
Begge glæder sig over muligheden
for at arbejde med 2020-strategien
i en semi-styret proces, hvor der er
lagt op til, at de enkelte teams og
medarbejdere drøfter deres egne
udfordringer. På den måde er der
skabt mulighed for, at strategien kan
gøres nærværende og kan sættes
i sammenhæng med det daglige
arbejde.
Hvordan bidrager vi i dag
Som led i Team Talk har alle teams i
NNIT til opgave at løse to helt konkrete opgaver. Dels skal man i fællesskab identificere de tre områder,
hvor man som team mener, at man
allerede i dag bidrager til 2020-strategien. Dels skal man identificere tre
områder, hvor man som team mener,
at man kan gøre tingene endnu bedre
med henblik på at understøtte 2020strategien. Maria og Lasse peger
på de tre første områder fra deres
Team Talk og er begge meget enige
i identifikationen af de positive ting,
som de mener allerede bidrager til
strategien (se infoboks 1).
Som ny i NNIT glæder Maria sig over
den høje grad af kundefokus, hun
oplever i teamet: ”Vi arbejder i vores
team med mange mindre kunder,
men alligevel formår vi at være tæt
på dem alle og at have en stærk
domæneviden. Som Application
Manager kan man godt sidde med
fx 10 forskellige kunder, hvilket stiller
store krav til fleksibilitet samt viden
og fokus i den enkelte kunderelation,
men det lykkes over forventning.
Desuden har vi et teamwork ud over
det sædvanlige, hvor folk smider,
hvad de har i hænderne for at hjælpe,
hvis der er brug for det. I denne
sammenhæng er One NNIT ikke bare
et ord, men en virkelighed, vi oplever,
og det er ret unikt, synes jeg”.
Som det tredje styrkepunkt i teamet
peger Lasse på den stærke faglige
passion, som han helt enig i er et
karakteristika for teamet. ”Temaet i
vores nye mission omkring passion
er rigtig godt ramt, når man ser på
vores team. Der er en faglig passion
for it, teknologi og udvikling, som
rækker ud over det sædvanlige. På
den måde bliver passionen ligefrem
til en identitet for mange af os. Det
kommer også vores kunder til gode,
at vi brænder for tingene. Det gør
passionen til en styrke for NNIT.”
Hvad kan vi gøre endnu
bedre frem mod 2020
Da snakken efterfølgende drejer ind
på de områder, hvor tingene kan
blive bedre (infoboks 2) falder både
Maria og Lasse hurtigt over et tema
omkring tools, hvor de har en fælles
holdning til forbedringspunkter:
”Vi arbejder som nævnt med mange
mindre kunder, og her er vores tool
box ikke helt god nok. Der er meget
administration og ’klippe/klistre’arbejde, som burde være mere enkelt
og mere automatiseret, end det er i
dag. Men det kræver også, at vi selv
spiller ind og kommer med forslag
til forbedringer.”
Herudover peger de begge smilende
på et område, som mange gange
tidligere er blevet nævnt i NNIT;
samarbejdet mellem Solutions og
ITOS. Maria uddyber: ”Helt ærligt,
det er bare nogen gange svært at få
det til at fungere rigtig godt, så det
er ikke bare for at hive en gammel
fordom frem igen. Der er en udfordring - måske fordi vores mange
mindre kundeaftaler ikke passer så
godt ind i ITOS’ lidt større strukturelle set up. Men udfordringen går helt
sikkert begge veje. Vi har i teamet
overvejet, om der kunne etableres et
lille fælles facility office mellem ITOS
og Solutions, hvor man kunne henvende sig med henblik på at finde
de rette kontaktpersoner, foreslå nye
samarbejdsformer osv. Det kunne
måske være en vej frem. Men nu har
vi identificeret udfordringen og vil se
på løsninger fremadrettet.”
Sidst men ikke mindst identificerede
Team Talk-øvelsen et forbedringspotentiale omkring internationalisering.
”Når vi ser på vores samarbejde
med kollegerne i Filippinerne, kunne
vi kunne rigtig godt tænke os, at vi
blev et endnu mere og endnu bedre
integreret team. Mange ting fungerer ret ok, men vi skal ikke være
blinde for, at forskellige kulturer og
forskellige måder at arbejde på kan
skabe misforståelser. Det er også et
område, vi kan forbedre,” lyder det
fra Lasse.
Vejen til helvede?
Maria og Lasse er godt tilfredse med
forløbet af deres Team Talk og glæder sig over det positive personlige
udbytte, de har haft af at være med.
Samtalen i teamet har skabt jordforbindelsen mellem forretningsstrategien og det daglige arbejde – i hvert
info
info
1: CAD Team Talk – how we contribute today?
• Building relations with our customers and understanding their domain and business
• Teamwork – you can always ask and get help (1+1=3)
• Strong developer passion – ’everyone’ spends time outside working hours on
profile development (books, Open Source etc.)
2: CAD Team Talk – what can we do even better?
Tools:
• Better/smarter tools for daily operation
• Less spill work
• More automation (deployment, testing etc.)
Collaboration:
• Between ITOS and Solutions
• All NNIT across → Facility Office to support
who/what/how (delivery wise)
fald for en stund. De ser også frem
til det videre forløb, hvor der ikke
mindst skal arbejdes med de forbedringspunkter, som teamet i fælleskab
har identificeret, herunder på boardmeetings og teammøder. Desuden er
input fra deres Team-Talk givet videre
til ledelsen i Solutions, hvor der vil
ske en konsolidering af input fra alle
teams i divisionen. På den måde er
de forskellige Team-Talks med til at
sætte et fingeraftryk på frem-tiden.
Samtidig stikker de ikke sig selv
blår i øjnene: ”Vi er inspireret og
klar, men hvordan holder vi fast
i det gode, vi har begyndt? Som
Internationalisation:
• Improve PH/DK collaboration
• SCRUM deliveries
• Smoother processes in general
(estimations, collaboration etc.)
bekendt er vejen til helvede brolagt
med gode intentioner, så vi skal
være med til at sikre, at vi opnår
konkrete resultater. Heldigvis har vi
board-møder og teammøder, hvor vi
kan holde fast i processen, men det
lange seje træk kræver en indsats fra
både vores ledere og os selv. Der er
trods alt syv år til 2020. Vi betragter
i denne forbindelse 2020-strategien
som et solidt pejlemærke, som vi kan
matche vores konkrete opgaver og
prioriteringer op imod, og det er rigtig godt,” fortæller Maria og Lasse.
SIDE 8 I 9
TTEMA
I NNIT’s 2020-strategi er kunderne
skrevet direkte ind i missionen:
’We are passionate people building
winning teams with our customers’
men hvad betyder det egentlig
for vores kunder? Vi har spurgt
et par af dem.
bente dalgaard, chefkonsulent i Arbejdsmarkedsstyrelsen (AmS)
Hvad det betyder for dig, at vi har
skrevet kunden ind i NNIT’s mission?
”I Arbejdsmarkedsstyrelsens udbudsmateriale, der er grundlaget
for vores nuværende kontrakt med
jer, har vi skrevet følgende: ’Vores
vision er, at det er enkelt og intuitivt at bruge Jobnet. Det er billigt
at vedligeholde Jobnet – for AMS
og for leverandøren. Og for AMS og
leverandøren sammen. Så det ligger
helt i tråd med NNIT's nye mission’.”
INTERFACE I Nr. 21 I dECEmbER 2013
Har du et konkret eksempel på,
hvordan NNIT’s medarbejdere har
skabt resultater i tæt samarbejde
med jer?
”Vi føler, at vi opfylder vores vision:
Vi føler, det er sjovt at lave Jobnet.
dk sammen med vores team i NNIT.
Vi oplever, at alle medarbejdere er
engageret i – ikke bare for os, men
sammen med os at skabe optimale
resultater. Projektet lykkes, fordi vi
vil det, og fordi vi er fælles om det.
Det forudsætter en meget høj grad
af åbenhed og gensidig tillid – og
den er aldrig blevet misbrugt.”
Tekst: Kirsten Textor (TEXT)
Susan blitz, chef for IT Transition & Operations i PFA
Hvad betyder det for PFA at være
skrevet ind i NNIT’s mission:
”Det er dejligt at læse i NNIT’s mission, hvor hovedbudskabet er at
trække kunderne tættere på – og
at vi sammen skaber succes. NNIT’s
mission passer utrolig godt ind i PFA
IT’s planer, hvor vi netop omtaler
NNIT som en strategisk samarbejdspartner. Det at gå fra at være i et
kunde/leverandør-forhold til at være
strategisk samarbejdspartner vil
stille nogle krav til begge virksomheder.”
”At skabe succes sammen kræver
set fra min stol, at begge parter
byder ind med viden og erfaring,
at vi arbejder efter ét fælles mål for
en opgave, og at vi har en åben og
ærlig dialog. Desuden kræver det,
at vi stiller krav til hinanden, at vi
sammen får optimeret – både når
det gælder kvalitet, og når det
gælder økonomi og ikke mindst,
at vi ’tænker ud af boksen’.”
Kan du komme med nogen eksempler på, hvor vi er lykkes med at
skabe gode resultater i fællesskab?
”Vi har igennem det sidste år haft
flere forskellige cases, hvor vi er lykkedes godt sammen – en af dem er
for ganske nylig. Kort fortalt har vi
fået opgraderet og flyttet 52 servere
i løbet af to måneder. Der var ind-
blandet flere serviceejere på tværs
af hele NNIT og blandt de mange
positive aspekter, har vi oplevet, at
NNIT satte en teknisk ansvarlig på
opgaven, der evnede at få samarbejdet til at fungerer både indadtil
og udadtil. NNIT holdt løbende PFA
orienteret om fremdrift og overholdt
de aftalte deadlines, og vigtigst så
leverede I den løsning i den kvalitet,
som PFA forventede.”
”Et andet eksempel er, da vi i PFA
fik ny Mainframe. Hele forløbet var
præget af en ekstrem stram tidsplan.
Der skulle holdes dagsmøder for at
få det til at lykkedes. Og på trods af
at det var nyt forretningsområde for
NNIT, så lykke-des det at få Mainframe-projektet igangsat til aftalt
tid og med aftalt indhold. Stor ros til
NNIT for at kaste jer ud i projektet
med så kort varsel, det vidner om at
turde, når det gælder.”
serviceejere til at arbejde mere
optimalt sammen på tværs, så vi
som kunde får følelsen af én samlet
organisation. Og så skal I fokusere
på, hvad der i det enkelte projekt er
vigtigst for kunden fx time-to-market,
økonomi, sikkerhed, etc. og tage
afsæt i netop dette.”
”Slutteligt vil jeg sige, at i NNIT kan
I lykkes med det meste, så længe
der er tilstrækkeligt ledelsesmæssigt fokus. Med det mener jeg, at
jeres evne til at producere simple
standardservices helst ikke skal være
afhængig af ledelses opmærksomhed,
men netop være en simpel vare for
NNIT at producere. Det oplever vi
desværre ikke altid.”
Hvilke råd vil du give NNIT for at
fuldføre missionen med succes?
”Hvis jeg skal give NNIT nogle gode
råd for at lykkedes med missionen,
så må det være, at I skal lægge stort
internt fokus på, at jeres eksisterende
kunder får en positiv oplevelse i samarbejdet med jer. Her tænker jeg
specifikt på jeres store succes i de
senere år med en tilgang af nye meget store virksomheder. Derudover
bør I fokusere på at få de enkelte
SIdE 10 I 11
TTEMA
Karstens klumme
Lad os smøre
offerings-tandhjulet
Vi vil være nummer 1 leverandør af
it-outsourcing i Danmark, en internationalt førende it-partner for life
sciences-industrien og en værdiskabende løsningspartner for vores
kunder på tværs af industrier. Det
er absolut ikke uambitiøst og stiller
krav til, at tandhjulet peger begge
veje – både ind i kundens forretning
og ind i vores egen leverancekæde:
Offerings marketing salg
leverance support osv.
• De megatrends, vi ser som centrale
i de kommende år, er også repræsenteret i form af flere cloud-ydelser,
Information management i hele
værdikæden og Mobility, både rådgivning og drift.
Offerings-tandhjulets opgave er at
sørge for, at vi har de rigtige varer
på hylderne.
Vil det bringe os helt til 2020? Næppe.
Foruden at vi kontinuerligt skal udvikle de centrale områder, vi allerede
har på paletten, vil der komme nye til,
når horisonten er så lang, som den er.
Det kan både være teknologidrevne
nyheder – der er altid nye teknologier
på vej frem – og det kan være mere
forretningsorienterede forandringer
af vores kunders behov for it-ydelser.
De førnævnte teknologitrends driver
også it længere ud i kundernes forretning, så det i stigende grad er
marketing, produktion og produktudvikling, der træffer beslutning
om it-investeringer. De stiller andre
krav om forretningsforståelse i vores
services, og det betyder også nye
krav om agilitet og governance hos
vores primære kunder, der stadig er
it-afdelingen.
Både varer der både dækker behovet her og nu, og varer der kan
udfordre vores kunder, når de ser på,
hvad it-fremtiden bringer, og hvordan it kan bruges som løftestang for,
at deres forretning har succes.
ABOS mod 2020
Allerede nu er vores ABOS – det
er navnet på samlingen af NNIT’s
offerings, og står for Advise, Build,
Operate, Support – gjort klar til de
temaer, vi har slået an mod 2020.
Særligt på tre områder har vores
offerings-portefølje udviklet sig det
seneste års tid:
• På life sciences-fronten har vi valgt
de områder, der skal fokuseres på i
de kommende år: Clinical development, Regulatory affairs, Quality
management, Serialisation og GxPdrift.
INTERFACE I Nr. 21 I december 2013
• Der er også blevet plads til helt
centrale offerings fra vores outsourcingforretning, 24/7-drift,
global servicedesk og et integreret
offshore-setup.
Offerings på slankekur
Porteføljen skal løbende trimmes.
Varer, vi ikke sælger, skal ud af
sortimentet, og dem, vi har, skal
hele tiden gøres lettere at sælge
og smartere at levere. I år har vi
gennemført en større oprydning af
offerings i Solutionsområdet og er
gået fra fra 67 til 33 offerings, som
vi nu fokuserer på at få styrket både
på processiden og i form af bedre
salgsmaterialer.
Et sidste centralt element i at sikre
de rigtige offerings frem mod 2020
er partnerskaber med andre leverandører i markedet. Som systemintegrator baserer vi vores forretning
på teknologi fra hardware- og
softwareleverandørerne i markedet.
Disse partnere skal vi stå tæt sammen med, så de peger på NNIT som
partneren, der skal levere deres
løsninger. Det bliver kun vigtigere
frem mod 2020, hvor vi forventer, at
kunderne vil efterspørge standardiserede løsninger, og hvor dette
er muligt, så de får glæde af best
practise fra standardløsningerne og
luft i it-budgettet til at investere i
udvikling på de områder, der ikke er
dækket af standardløsninger.
Det er det, der er olien til vores
tandhjul: Vi skal vælge de rigtige
offerings og de rigtige partnere til
at støtte op. Så er vi godt kørende
på vej mod 2020.
Tekst: Karsten Fogh Ho-Lanng (KFHL)
Det giver jo egentlig sig selv:
Hvis vi skal lykkes med at
opfylde vores 2020-strategi,
skal vi have de rigtige
varer på hylderne, nu og
fremover. Men som med
enhver velsmurt motor skal
tandhjulene passe sammen:
Vi skal tilbyde services, der
passer ind i vores kunders
forretning, og får den til
at køre hurtigere.
SIDE 12 I 13
HR-afdelingen
Tekst: Anne Pia Bjerg Overbeck (APB)
HR sætter fodaftryk
i organisationen
NNIT’s HR-afdeling har en ambition om at sætte sit fodaftryk på NNIT.
De træder ud i forretningen med initiativer, der handler om tiltrækning
og fastholdelse af medarbejdere, leder- og organisationsudvikling,
arbejdskultur og -klima.
INTERFACE I Nr. 21 I december 2013
info
info
info
HR-business partnere
HR-business partnere er specialister i HR-processer og tilbyder
sparring og rådgivning til ledere og medarbejdere. De driver den
halvårlige OR-proces (organisational review), gennemfører exit
interviews og støtter ledelsen i relation til eVoice-resultater og
organisationsudvikling. De faciliterer workshops og seminarer og
koordinerer henvendelser fra både medarbejdere og ledere vedrørende fx ansættelsesforhold, barsel, ferie og sygdom. De er din
one-point-of-contact til HR. Der er fem HR-business partnere i
Danmark med ansvar for forskellige dele af organisationen samt
en HR-business partner i hhv. Kina, Schweiz og Filippinerne.
Rekruttering
Er ansvarlige for rekrutteringsprocessen i HR og ansætter
nye medarbejdere i meget tæt dialog med forretningen og
ansættende leder.
HR Services
Arbejder med administration og dokumentation i forhold til
ansættelseskontrakter, udnævnelser, overførsler, statistikker,
stamdata i SAP HR, træning og meget mere. Teamet sidder
dels i Danmark og dels i Kina.
Ligesom i resten af NNIT er der travlt i vores HR-afdeling,
som i 2013 er begyndt at arbejde endnu mere strategisk
end tidligere. De har indført HR-boards, som kobler teamets
aktiviteter helt tæt til forretningen og synliggør KPI’er og
hvor i organisationen, der er behov for handling.
fastholde og motivere vores medarbejdere til at rekruttere
nye folk.
Om afdelingens ambition fortæller Brit Kannegaard Johannessen (BKJO), CVP People, Communication & Quality:
Der er et HR-board for ITOS og et for Solutions opdelt på
tiltrækning, fastholdelse, talent management og organisatorisk
performance. På møderne deltager repræsentanter fra de
forskellige HR-specialer, som er rekruttering, administrativ
support, international HR, træning og HR-business partnere.
De ser også på, hvor effektive vi er som organisation ud fra
nøgletal som P-værdier og mål for bl.a. internationalisering.
”Vi ønsker at bidrage til NNIT’s vækst gennem vores kernekompetencer, som er tiltrækning, udvikling og fastholdelse af
passionerede mennesker. NNIT skal være en attraktiv arbejdsplads. Her skal være muligheder, en stærk værdibaseret kultur
og et solidt forretningsmæssigt fundament. Vi støtter både
ledere og medarbejdere gennem kompetence- og karriereudvikling, så vi som organisation hele tiden tager nye skridt
frem mod vores 2020-mål.”
Tværfagligheden gør det muligt at reagere på eventuelle
udfordringer eller flaskehalse, inden de opstår. Det skete
fx da tallene viste et stort behov for nye medarbejdere i
Solutions, og man straks kunne iværksætte en Finders
Fee-kampagne for at få de nye medarbejdere om bord.
Hurtigt fra gang til løb
Hver 14. dag afholder HR board-møder, hvor de følger en
række organisatoriske data og nøgletal. De måler fx på hvor
mange kurser, der bliver afholdt, hvor gode vi i NNIT er til at
Internationalisering i HR
Den internationale dimension i HR-arbejdet er også blevet
synliggjort med de nye boards, som har været med til at øge
vidensdelingen. Man arbejder integreret med kinesiske og
SIDE 14 I 15
HR-afdelingen
danske KPI’er og har fået større indsigt i ligheder, forskelle, og
hvor man kan lade sig inspirere af hinanden. Kina har fx målt
på, hvor mange dage der går, fra en rekruttering er godkendt,
til en ny medarbejder er blevet ansat i stillingen. Den samme
KPI er nu også ved at blive indført i øvrige dele af organisationen, så man kan begynde at optimere processen og dermed
støtte forretningen endnu mere.
Gode historier kommer frem i lyset
Den strukturerede og kvantitative måling giver forskellige
indsigter. ITOS-boardet har fx gjort det tydeligt, at vi i NNIT
er rigtig gode til at rekruttere fra egne rækker. Brit uddyber:
”Cirka halvdelen af de stillinger, der er blevet besat i ITOS
i årets løb, er blevet besat med interne ansøgere. Det er et
meget højt tal, som vi er ret stolte over. Det fortæller jo
historien om, at vi i NNIT har en stærk kultur, som medarbejderne ønsker at forblive en del af – også selvom de ønsker
nye udfordringer. Det er en kultur og en virksomhed, der
giver plads til, at du kan udvikle dig og skabe dig en karriere,
som både kan være lineær eller føre dig rundt i forskellige
dele af organisationen.”
De nye HR-boards er en god måde for afdelingen af få ført
deres ambition ud i livet. De synliggør, hvor HR enten allerede
har sat sine spor, eller hvor de bør træde til i deres videre
bestræbelser på at støtte op om NNIT som forretning og
organisation i konstant bevægelse.
info
Træning
HR står bag mange træningstilbud i NNIT, som alle rummer
både nationale og internationale moduler for at understøtte
One NNIT og international mindset. Ex:
• Discover Your Leadership Potential (DYLP)
• Senior Specialist Programme
• Træning for ledere (incl. New Manager’s Programme)
• Cultural Understanding
• Compelling Communication
• Effective Communication in global integrated teams
• The Basics for New Employees
• Job Satisfaction and Effectiveness
• Solution Academy
• Tværorganisatoriske communities for fx projektledere,
service delivery managers og arkitekter
Lige nu barsler HR med et nyt kursus i distanceledelse,
som vil blive introduceret i 2014.
INTERFACE I Nr. 21 I DECEMBER 2013
info
International HR
International HR i Danmark består af en manager, en international HRbusiness partner og en HR-konsulent, som i et globalt partnerskab med
HR i affiliates og general managers faciliterer HR-processer, projekter og
andre internationale tiltag for at understøtte NNIT’s globale forretning.
De rådgiver også om international mobilitet – dvs. når medarbejdere
bliver sendt ud på opgaver i andre lande end deres bopælsland for at
levere on-site hos kunden.
info
NNIT Graduateprogram
NNIT Graduateprogram ledes af en
HR-manager og er et 18 måneders
forløb, typisk fordelt på tre moduler
af hver seks måneder. Formålet er
at sætte fart på nyuddannede
it-kandidaters karriere.
SIDE 16 I 17
Ny SVP
HVAd FIK SENIOR VICE PRESIdENT I IT OPERATION
SERVICES, JESS JULIN IbSEN (JJUI), TIL AT SIGE
’YES’ TIL NNIT? OG HVAd HAR OVERRASKET HAm
mEST I dE FØRSTE CA. 100 dAGE I JObbET?
Jess til NNIT
Hvad var dit første indtryk af NNIT?
”Jeg har oplevet en utrolig professionel samling mennesker
med et meget højt kompetenceniveau. Og jeg er blevet imponeret over kulturen, hvor værdierne fylder rigtig meget og
leves ud – det er en utroligt positiv ting. Specielt ’åben og ærlig’ er en værdi, der gennemsyrer virksomheden – der er ikke
nogen, der holder noget tilbage eller er nervøse for at stå frem.
info
CV for Jess Julin Ibsen
Uddannelse
1987: Ingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet
1991: HD (U) fra Copenhagen Business School
Videreuddannelse fra INSEAD, Cornell og Warton
Ansættelser
2008-2013: Executive Vice President & Group CTO, TDC
1997-2008: Director, CSC
1995-1997: Division Director, Groupe Bull
1987-1995: Deputy Division Director, Brüel & Kjaer
I sine ansættelser har Jess beskæftiget sig med ledelse
af tekniske afdelinger såvel som med marketing og salg.
Personligt
Jess er gift og har to børn – en dreng på 17 og en pige
på 20. Han bor i Vipperød tæt ved Holbæk.
INTERFACE I Nr. 21 I dECEmbER 2013
Desuden er viljen til at tage ejerskab til kunderne meget stor.
Indstillingen er, at man tager det ekstra skridt for at gøre
tingene ordentligt. Jeg tror ikke, det er for meget at sige, at
NNIT er den mest velfungerende it-virksomhed i Danmark og
muligvis i verden lige nu.”
Som noget af det første blev du involveret i udviklingen af
NNIT’s 2020-strategi. Hvad er dit indtryk af ambitionerne?
”Jeg synes, der er lagt et meget højt, men også realistisk
ambitionsniveau. Med det fundament vi har, kan vi nå det og
mere til. Min personlige ambition er, at vi også denne gang
kan nå målene et par år før tiden.
I øvrigt er det en utrolig spændende strategi – specielt fordi
den er væsentligt mere baseret på internationalisering. Det
er en stor motivation for mig at være i en dansk virksomhed
med fokus på international ekspansion. Jeg ser frem til nogle
superspændende år.”
Hvorfor er det danske så vigtigt?
For mig at se er vores danske kultur en stor styrke i vores
internationalisering. Det gør os anderledes end vores konkurrenter fra USA – og Indien for den sags skyld. Vi udviser
stor respekt for hinanden, tager bedre hånd om vores kolleger og fokuserer mere på et godt arbejdsmiljø – individet betyder noget. Og så giver den danske ledelseskultur
medarbejderne bedre muligheder for at udfolde deres
kompetencer.
Et godt eksempel er, hvor fantastisk godt vi samarbejder
mellem Danmark og Kina. Vi formår at opbygge et stort set
gnidningsløst samarbejde mellem ligeværdige kolleger. Det
er supereffektivt i forhold til, hvad vores konkurrenter gør.”
JESS JULIN IBSEN
Du er blevet ansat som SVP. Hvorfor det?
Hvad med internationaliseringen?
”Det skyldes, at bestyrelsen har besluttet, at NNIT har nået
en størrelse, hvor der er behov for en tomandsdirektion, som
så udgøres af Per og mig. I hverdagen betyder det ikke noget
– NNITMAN er fortsat den daglige ledelse for NNIT. Jeg har
haft en rigtig positiv oplevelse af at blive en del af NNITMAN,
som er en meget målrettet ledelsesgruppe med stor gensidig
respekt for hinandens fagområder.”
”Jeg tror ikke, at alle er klar over, hvor international ITOS allerede er. Vi arbejder i Brasilien, Kina, Rusland, Japan, arabiske
lande og en masse andre steder. Det kan godt være, at vi
ikke har folk alle steder, men det er heller ikke meningen. Med
automatisering skal vi kunne levere tjenester med en meget
lille fysisk tilstedeværelse. Men vi kommer givet til at blive
mere internationale bare i den nærmeste fremtid.
Hvad vil du fokusere på som leder af IT Operation Services?
Et godt eksempel er, at vi nu vil levere meget mere fra Tjekkiet.
Grunden til, at vi åbner endnu et kontor der, er, at vi på den
måde får mulighed for at ansætte folk med kompetencer, som
er svære at skaffe i både Danmark og Kina – specielt til service
desk på sydeuropæiske sprog, men også fx SAP og batch.”
”Vores produktion er forbavsende lidt automatiseret, og
det skal vi have gjort noget ved. Som mange af medarbejderne i ITOS ved, så er det blevet et mantra for mig,
at vi skal bruge vores tid på ægte værdiskabelse for kunderne, ikke på manuelle rutineprocesser. Det vil også være
en forudsætning for vores globale ekspansion, at vi kan
støtte vores kunder uden nødvendigvis at være fysisk til
stede.
En del af vores arbejde med processerne er at etablere en
ægte 24/7-leveranceorganisation. Vi har for nyligt implementeret Operation Centre i samarbejde mellem Danmark og
Kina, og det er et stort skridt i den rigtige retning, selv om
det kræver tilvænning. Det er nødvendigt for os at kunne
yde topprofessionel service til vores kunder, uanset tidspunktet. Det er sådan, de driver deres egen forretning, og
de forventer det samme af os.”
”Vi vil blive ved med at optimere vores forretning. Betingelserne for at levere it-drift er, at priserne falder hele tiden, og
vi skal kunne følge med. Kvaliteten skal stige, priserne skal
ned – det er vores opgave.
Og netop fordi vi kan det, er jeg meget sikker på, at vi vil se
en kraftig tilgang af kunder. Og det bliver meget spændende
kunder. Fx tror jeg, vi kommer til at se den første egentlige
internationale driftskunde i farma-segmentet i løbet af det
næste par år.
Overskriften på fremtiden i ITOS bliver udvikling. Det gælder
forretningen, det gælder teknologien, og det gælder medarbejderne. Det glæder jeg mig til.”
SIdE 18 I 19
Tekst: Svend Ravn (SVRV)
Et andet fokusområde er processer. Vores processer skal
understøtte forretningen, ikke omvendt. De problemer, vi
har set med fx change-processen, skyldes, at processen
ikke i tilstrækkelig grad er optimeret i forhold til den forretning, vi driver hver dag. Det skal vi have styr på.
Hvordan ser du ITOS’ forretning i det næste år eller to?
Fritidsinteresse
Rocksanger
med it-færdigheder
Tekst: Natasha Guman (NGUM)
Oliver Weers står på en kæmpe scene over for 45.000 mennesker med en masse jublende FCK-fans og synger Queenshittet ’We are the Champions.’ Det foregår i Parken til FCK’s
Guldfest 2009, hvor holdet netop har scoret et danmarksmesterskab.
jeg utrolig glad og meget nærværende i nuet,” fortæller han
om sit forhold til den hårde musikgenre.
”Det er det største, jeg nogensinde har oplevet i min karriere som sanger. Hele Parken var pakket med mennesker, og
folk var i godt humør. Der var en fantastisk stemning, og det
gjorde det hele meget federe.” Sådan beskriver Oliver den
store oplevelse.
”Det er sjovt, fedt og dejligt at stå på en scene og spille for
et publikum. Især når de kommer specielt for at se en og kan
synge med på ens tekster. Det er den fedeste følelse,” fortæller Oliver. Men selvom det at stå på en scene er fedt, er det
ikke hans favoritting ved at være rocksanger.
Oliver er Operation Specialist i NNIT og har arbejdet i Database Operation siden marts i år. I sin fritid er han rocksanger
og synger i et tysk hardrock-band. Han har arbejdet med
musik i mange år og været med til at udgive fem plader.
Hans første plade Natural Needs udkom i 1995 med hans
daværende band Diabolos in Musika.
”Jeg elsker at være kreativ. Det at skrive sange og arbejde
med en melodi er næsten større end at stå på en scene for
mig. Den kreative proces er mere afslappet, da man her skal
man finde på ord, skrive om og komme med idéer. Det er en
dejlig proces,” siger Oliver smilende.
Solokarriere i X-Factor
Efter det første album blev Oliver medlem af et band i Norge,
som han udgav en plade med. Og siden har han været soloartist og deltaget i et talentshow.
”Jeg gik solo i 2008 og deltog i X-Factor samme år. På det
tidspunkt var programmet helt nyt. Jeg deltog, fordi jeg strategisk synes, at det var en god idé for at få noget eksponering og gode kontakter i en svær musikbranche.”
Og Olivers plan virkede. Han kom langt i programmet og røg
først ud i den sidste runde inden finaleshowet. Og han fik
dermed etableret sit navn blandt de hundredetusindevis af
danskere, der så med hver fredag aften.
”Mit mål var ikke at vinde. Jeg gjorde det for at få gode kontakter, og det lykkedes mig at få en pladekontrakt og udgive
et album som soloartist med store internationale navne som
fx Tommy Aldridge fra Ozzy Osbournes band og Marco Mendoza fra Whitesnake,” fortæller Oliver.
Harmoni og balance i livet
Oliver har sunget siden, han var 13 år gammel og kunne ikke
forestille sig et liv uden musikken.
”Det giver en utrolig god harmoni og balance i mit liv. Specielt fordi det er hard rock. Når man spiller det, kan man få alt
ud. Alle aggressioner forsvinder lynhurtigt,” mener Oliver og
fortsætter:
”At synge hard rock er som terapi for mig. Det er den perfekte
måde at ryste dårlig vibes, stress, negativitet eller spændinger
bygget op over tid. Efter at have sunget nogle timer bliver
INTERFACE I Nr. 21 I december 2013
Oliver har også holdt en pause engang, da det er en hård
branche at arbejde i. Men det holdte ikke længe.
It som levevej
Oliver har ikke altid vidst, om det blot var en hobby, eller om
han skulle leve af at være rocksanger. Men en dag traf han
valget.
”Da jeg fik familie, gik det virkelig op for mig, at jeg ikke ville
leve af det her. Jeg havde et ansvar over for min familie, og
det er en meget hård branche. Hvis man vil leve af det, skal
man bruge rigtig meget tid på det og rejse meget rundt, og
det ville jeg ikke,” fortæller Oliver, som har været gift i 23 år
og har to børn. Og heldigvis fandt han en anden levevej.
I 90’erne stiftede han bekendtskab med elektronik og fik en
interesse for it. Derfor tog han en uddannelse som it-konsulent samt nogle certificeringer, der førte ham til et job i CSC
og senere NNIT. Og der er da også noget fra it-branchen, som
han kan drage nytte af i den hårde musikbranche.
”At lave business, organisere folk, lave kontakter, arbejde med
projekter og vide hvordan man sælger et produkt, er alle
nogle ting, hvor jeg kan drage inspiration fra it-branchen,”
mener Oliver.
Headhuntet af tyskere
På nuværende tidspunkt arbejder han på sin sjette plade
sammen med et tysk band, som headhuntede ham til gruppen. Pladen udkommer senest februar næste år under et
stadig hemmeligt navn.
”Efter vi har udgivet en plade, er der oftest en masse koncerter, og det er rigtig fedt. Det er tidskrævende, men sjovt. Og
heldigvis er meget af mit job i NNIT noget, jeg kan lave andet
sted fra, så jeg kan arbejde om dagen på hotellet og spille
koncert om aftenen.”
Oliver Weers (OLWE) bruger
store dele af sin fritid på at skrive
sange og synge for et hardrock-band.
Han bruger musikken til at skabe
balance og harmoni i sit liv og har
snart udgivet seks plader og
medvirket i X-Factor.
info
Oliver er tysk-englænder.
Han medvirkede også i TV-programmet All Star.
Han har spillet i KB Hallen to gange for næsten 4.000 tilskuere.
Diskografi (albums)
1: ‘Natural Needs’ med Diabolos in Musika, 1995 (Japan)
2: ‘Blue Shoe’ med Nobody’s Business Blues band, 2000 (Norge)
3: ‘At The End Of Time’ med RIPE, 2008 (unreleased)
4: ‘Get Ready’ (World Wide) Oliver Weers med Tommy Aldridge
(ex. Ozzy Osbourne) og Marco Mendoza (ex. Whitesnake), 2009
5: ‘Evil’s Back’ solo, 2011 (world wide)
6: Album er færdig, men navnet er endnu en hemmelighed, 2014 (bliver udgivet world wide)
SIDE 20 I 21
Boffins
Passion for nye ideer
BAT i Solutions har udnævnt en række Boffins for udvalgte teknologiog procesområder, som er strategiske for udvikling af NNIT's projektforretning. Formålet er at transformere medarbejdernes passion for
teknologi og processer til nye forretningsområder. Thomas Nielsen
(TDR) og Benjamin Rask Hinnum (BJRH) er begge Boffins for
områder, de brænder for.
Benjamin (tv) og Thomas
i fuld gang med en
at idéudvikle.
De sidder koncentreret og tænker.
Brainstormer, tegner og idéudvikler.
Vrider deres hjerner for at komme på
nye måder at arbejde på. De tænker ud
af boksen.
Det er de såkaldte Boffins, som under
2. verdenskrig, mens fjendtlige jagerfly
fløj om ørene på dem, sad koncentreret
i en bunker for sig selv og udviklede
nye teknologier, som den britiske hær
kunne bruge.
I dag 70 år efter har vi i NNIT også fået
vores Boffins. Initiativet er startet i BAT
(Business Applications & Technology)
og blev præsenteret i begyndelsen af
året, hvor en række Boffins driver et
område inden for enten procesudvikling eller et teknologiområde. Formålet
er, at transformere vores passion for
udvikling til nye forretningsområder
med vores kunder, hvilket er netop det
de britiske Boffins gjorde under krigen
– udviklede ud fra deres passion.
Ikke en ny idé
Udvikling af nye ideer er ikke et nyt
fænomen i NNIT, men nu bliver det
bare sat mere i system. Det fortæller
Thomas, som er Line Manager i Compliance and Validation og Boffin for
Shared Testing Service (STS).
”Forskellen fra tidligere er, at udviklingen nu er prioriteret. Det er noget,
man har vurderet af sådan en karakter,
INTERFACE I Nr. 21 I december 2013
Boffins mødes på tværs
En gang om måneden mødes Benjamin og Thomas med de andre Boffins
og udveksler erfaringer med hinanden
og snakker om, hvordan det går med
deres respektive områder:
Hver Boffin har fået 20 timer om
måneden til at udvikle nye services,
lave salgssupport samt sikre, at vi har
de rette kompetencer. Thomas har en
Boffin-plan, som han har hængende
ved sin plads. Og den minder ham om,
hvilke ting han skal arbejde videre med.
”Jeg synes, det er et fantastisk initiativ,
der virkelig binder forskellige afdelinger sammen. Møderne fungerer godt,
og alle kommer til bords med noget
fra deres område,” siger Benjamin, og
Thomas tlføjer:
”Jeg har i min Boffin-tid tænkt, at jeg
skal udbrede viden omkring Shared
Testing Service. Jeg brainstormer og
tænker på nye metoder at gøre det
på. Fx arrangere workshops og ved at
være ude og fortælle, hvad STS består
af, hvad det kan, samt hvilke fordele
det har for vores kunder,” forklarer
Thomas.
STS er kort fortalt en standardiseret,
servicebaseret metode for at effektivt
kunne levere test og valideringsydelser – herunder i et offshore-setup,
der fordrer et tæt samarbejde mellem
kollegerne i Danmark og Kina. Servicen blev lanceret i starten af året
og er allerede implementeret på flere
større kundeprojekter med meget
stor succes.
Tryk på den agile udvikling
Benjamin er Senior Developer og er
Boffin for agil udvikling i BAT. Og hans
passion for dette område har også
sat ham i gang med at tænke ud af
boksen.
”Jeg er ved at lave et addendum til
den agile udviklingsproces omkring
fixed price. Traditionelt leveres agile
software-projekter på time & material,
hvor kunden betaler en timepris for
hver time, som faktureres månedligt i
stedet for en på forhånd fast pris for
hele projektet. Nogle kunder efterspørger dog et loft på udgifterne.
Derfor sidder jeg nu og arbejder på,
hvordan NNIT skal tackle det. Hvad er
processen? Hvad skal man tage højde
for, når man leverer agil softwareudvikling, men samtidig har en fastpriskontrakt?,” fortæller Benjamin.
Han er meget begejstret for initiativet og synes, det er gavnligt for alle
at få lov til at arbejde med det, man
brænder for.
”Oplevelsen af at sidde med de andre
Boffins og lade sig inspirere af hvordan
andre griber tingene an og få noget at
vide om ting, som man ellers ikke ville
få noget at vide om, har været den
bedste oplevelse for mig,” fortæller
Thomas. Og det er netop passionen for
hvert sit område, der gør, at Boffinmøderne er energiske, og at initiativet
er unikt og stadig godt kørende. Og
så får han også personligt noget ud af
det:
”Jeg beskæftiger mig med noget, som
jeg synes er utrolig interessant, hvilket
giver mig energi. Det fungerer for mig
som en selvforstærkende motor. Hvis
man får mulighed for at lave noget, der
er sjovt, noget som man interesserer
info
sig for, så får man lyst til mere og at
blive ved,” fortæller Thomas.
Og her rammer Thomas også lige ned
i et af kernepunkterne i Solutions’ strategi– nemlig at specialisere medarbejderne til at være de bedste i markedet.
Blog for Boffins
Og denne specialisering og viden, som
de forskellige Boffins får, skal også inspirere andre, der er interesseret i emnerne. Derfor har Benjamin brugt nogle
af sine timer på at oprette en blog,
hvor alle Boffins kan skrive indlæg
samt dele erfaringer med andre. Og
så har Boffin-initiativet også en anden
positiv påvirkning på resten af NNIT.
”Boffin-initiativet giver noget awareness. Det giver et signal til omverden
og vores kunder, både nuværende og
fremtidige, at det her er noget, vi tager
alvorligt, og at det her er vigtigt for
os,” mener Thomas og fortsætter:
”Jeg synes sagtens, at man også kan
bruge det i andre afdelinger. Det giver
et ståsted, et fundament for noget
fokuseret og prioriteret udvikling, som
bliver mere synligt.”
Boffinsblog: blogs.nnit.com/boffins
Boffins-initiativet startede i februar 2013
Boffins inden for teknologi
.net:
Jesper Løye (JLYE), Senior Developer
Mobility:
Jon Bille (JMHB), Solution Architect
Biztalk:
Sûleyman Caglar (SYCA), Business Specialist
SAP OER:
Klaus Stenbæk (KSBH), Senior Developer
SAP Logistics:
Maiken Borup (MBPH), Business Specialist
SAP PI:
Juan Francisco Duque (JFJD), Senior Consultant
Sharepoint:
Troels Schlosser (TRSO), Solution Architect
Boffins inden for processer
Agile development:
Benjamin Rask Hinnum (BJRH), Senior Developer
Shared Testing Service: Thomas Nielsen (TDR), Line Manager
Lean Validation:
Michael Fenger (MFEN), Manager
Project Excellence:
Caroline Aagesen (CAAA), Senior Project Manager
SIDE 22 I 23
Tekst: Natasha Guman (NGUM)
at man er nødt til at fokusere på det
for, at der rent faktisk også sker noget.
Så der har hele tiden været fx serviceudvikling, men nu er det hele blevet
løftet et niveau,” fortæller Thomas om
initiativet.
Tæt på afdelingen
På 3. sal for enden af gang E
finder man en af de bedste
udsigter i OEA – og det er også
her man finder Management
Consulting – i daglig tale MC.
Interface har mødt Principal
Consultant Humayoun Zaki Dar
bedre kendt som Mayo (HYDA)
og Managing Consultant
Søren Anderberg (SQAB), til en
snak hvem MC er, hvad de laver, og
hvordan de bidrager med værdi til NNIT.
Tekst: Kirsten Textor (TEXT)
Det er to udadvendte og passionerede
konsulenter med et højt ’drive’ og stærke
personligheder, som møder Interface.
Og der er ingen tvivl om, at de brænder
for deres arbejde og sætter stor pris på
deres rolle, som giver dem mulighed for
at arbejde på tværs af NNIT.
”Som konsulenter kommer vi fra vidt
forskellige baggrunde, men som typer
er der ingen tvivl om, at vi er meget
ens. Vores kendetegn er en proaktiv
tilgang til projekter og udfordringer, vi
har et højt drive, og når vi får bolden,
så løber vi altså helt i mål med den,”
fortæller Søren, og Mayo supplerer:
”Vores styrker ligger blandt i en stor
forståelse for forretningen, problemstillinger og ikke mindst kulturen i en
virksomhed. Desuden er vi ekstremt
fokuseret på, hvordan vi skaber værdi
hos kunden – jeg tror, det er en blanding af vores type og NNIT’s værdier,
der er med til at gøre os til en succes.”
NNIT’s værdier er kendt for at være
meget rodfæstede. Men hvad betyder
det egentlig for en MC-konsulent at
INTERFACE I Nr. 21 I dECEmbER 2013
vi en
mur, går
vi bare
udenom
eller under
eller over
være fx conscience driven og value
adding?
lenter fokuserer primært på et eller to
kerneområder.
”For mig er det ikke bare tomme ord,
men en måde vi agerer på og lever efter.
Et eksempel er, hvordan vi som organisation håndterede KFOBS-sagen. Det
var en udfordrende opgave, hvor vi tabte
store mængder penge, men vi gav ikke
op halvejs. Der var ledelsesmæssig fokus
på at levere projektet som aftalt, og
netop denne indstilling og efterlevelse
af vores værdier har sat min egen rolle
som MC-konsulent i perspektiv i forhold
til værdiskabelse og integritet hos
vores kunder. Hvis en kunde fx køber en
ydelse, der ikke giver dem optimal værdi,
så forholder jeg mig til det og tilbyder
og rådgiver dem mod en anden løsning,
også selvom den måske er billigere.”
Mayo forklarer: ”Helt konkret identificerer vi muligheder for kunden, analyserer på dem, eksekverer dem og vigtigst
af alt skaber nye og flere muligheder.
Fx har MC-konsulenter helt fra starten
deltaget på DSB-programmet hos
ITOS, og det har nu givet MC opgaver
på forretningssiden hos DSB, som ikke
var en del af den oprindelige kontrakt
med NNIT. MC-konsulenter har leveret
på procesoptimering, kommunikation
og projektledelse ude hos kunden, og
der er nye projekter undervejs inden
for projektporteføljestyring.”
Brobyggere
MC består af 50 forretningskonsulenter
fordelt på seks teams. I princippet kan
alle konsulenter rådgive inden for MC’s
fire offerings: Outsourcing enablement,
optimisation of IT organisation, IT
project excellence og business performance excellence, men mange konsu-
”Vi konverterer den it-tekniske snak
til forretningsmæssig forståelse og
omvendt. Vores styrker ligger i vores
relationer og netværk. Vi er eksperter
i at arbejde på tværs af NNIT, finde og
udpege eksperterne, om det er så er
fra Solutions eller ITOS, og sammensætte holdet til at løse en konkret
opgave,” uddyber Søren, og fortsætter: ”Det har vi blandt andet gjort hos
PenSam. For to år siden startede vi
info
MC-offerings
Et udvalg af MC’s fire offerings. For mere
information kontakt venligst den ansvarlige.
Outsourcing enablement – ansvarlig JWBE
• Outsourcing readiness assessment
• Outsourcing decision
• Mobilise and anchor transition
Optimisation of IT organisaions
– ansvarlig SGBO
• IT cost optimisation
• IT strategy
• IT applications consolidation
IT project excellence – ansvarlig HYDA
• RFP (request for proposal) & vendor selection
• Business process management
• Programme & project business case
Business performance excellence
– ansvarlig SQAB
• Information management
• Result driven business optimisation
• Technical recovery plans
på mindre opgave i tusinde kronersklassen, som vi i samarbejde med
Client Management har løftet til en
opgave i million kroners-klassen.”
”Det interessante ved PenSam-casen
er, at vi har bevæget os fra en udelukkende teknisk tilgang til kunden til en
rådgivende rolle over for PenSams direktion og bestyrelse og på den måde
både fastholder og udvikler vores
kunderelation og understøtter NNIT’s
1-10-100-model,” forklarer Mayo.
info
• Tag os med på en lytter
• Kom forbi vores slikskab på 3. sal
og få en lille snak med din lokale MC’er
Søren til venstre og
Mayo til højre blandt
kolleger i MC.
”Vi er dåseåbneren”
Søren konkretiserer, hvad 1-10-100modellen betyder for MC: ”Da fx
Siemens ringede fra Brande med en
100.000 kroners opgave, så tog vi af
sted med det samme. Allerede inden vi
møder en kunde diskuterer vi, hvordan
vi kan skabe merværdi. Hvor er hullerne
i osten? Ofte giver vores analytiske
opgaver anledning til en dyb forståelse
for både kundens forretning og itanvendelse – og den forståelse bruger
vi til at skabe merværdi. Det giver
gode muligheder for, at den indledende analyseopgave bliver til at stort og
langvarigt samarbejde.”
Mayo fortsætter: ”Vi har en ydmyg
tilgang til opgaverne – forstået på den
måde, at ingen opgave er for lille. Vi ser
os selv som dåseåbneren, der har mulighed for at lukke op for de opgaver, som
er for små for Client Management at gå
efter, men som med tiden kan skabe stor
værdi for deres ordreindgang (OE).”
Søren slutter: ”Vores erfaring er, at de
små opgaver næsten uden undtagelse
resulterer i flere og større – fx med
Thomas Cook, som kontaktede NNIT
med henblik på en kostoptimeringsanalyse, og hvor vi nu drøfter et større
og mere omfattende samarbejde.”
SIDE 24 I 25
Internationale relationer
er vi stærkere
Tekst: Svend Ravn (SVRV)
Er der nogen grund til at kategorisere danskere eller kinesere som forskellige typer NNIT-medarbejdere? Ifølge Ada
Ying Liu (YNLX) og Jesper Vesterbæk Wagener (JVWA) er
der konkrete forskelle, men samtidig er der mange ting, som
binder os sammen som mennesker og kolleger på tværs af
landegrænser og kulturer. Og når alt kommer til alt, vejer
lighederne tungere end forskellene.
er det en naturlig ting at fremsætte ideer, nærmest uanset
hvor man befinder sig i hierarkiet. For en kineser kan dette
i visse situationer virke respektløst, og det er mere konstruktivt at vente, til man bliver spurgt, om man kan foreslå andre løsninger. Det er min erfaring, at denne grundlæggende forskel i tilgang er god at huske på, når man
arbejder sammen.”
Men lad os starte med de største forskelle. Ada og Jesper
peger begge på de meget forskellige måder, hierarkier og
ledelse fungerer på i deres hjemlande. “Danske ledere, selv
i topledelsen, udviser stor respekt for medarbejdere på alle
niveauer,” siger Ada. “De lytter til deres ansatte og træffer – eller ændrer – beslutninger på baggrund af input fra de
ansatte. Det står i kontrast til den traditionelle, hierarkiske
kinesiske ledelsesstil, hvor medarbejdere sjældent har direkte
indflydelse på en ledelsesbeslutning.”
Ada fortsætter: “For en kineser kan danskere virke meget
afslappede og selsikre. Det var det, der overraskede mig
mest, da jeg blev ansat i en dansk virksomhed. Jeg lagde
også mærke til, at det er tilladt at begå fejl, hvis man lærer
af dem. Det er ikke normalt i Kina. Men jeg synes afgjort,
det er en konstruktiv måde at arbejde på, og jeg mener, at
kinesiske medarbejdere kan lære af det.”
Og ligefremhed er et nøglebegreb, når man skal forstå
kinesisk-danske relationer. Danskere er generelt meget
direkte, i det mindste set ud fra et kinesisk synspunkt,
hvorimod danskere kan opfatte kinesere som tilbageholdende, når det drejer sig om at påpege forbedringer
eller komme med forslag. Jesper siger: “For en dansker
INTERFACE I Nr. 21 I DECEMBER 2013
“På den anden side er jeg blevet bedre til at lytte (selv om
min kone ikke er helt enig),” tilføjer Jesper. “I Kina får man
de oplysninger, man har behov for, hvis man forstår at lytte
og lægge mærke til de små antydninger, som for eksempel
en persons tonefald. Da jeg kom hertil, tog jeg nogle beslutninger, som jeg nu ved var forhastede. Jeg forstod ikke, at
mine kolleger faktisk forsøgte at fortælle mig nogle ting på
en mere indirekte måde, end jeg forventede.”
info
Ada Ying Liu (YNLX)
• HR Manager, NNIT China
• Har været ansat i NNIT i seks år
• Tidligere ansat i den danske virksomhed Danfoss og i en engelsk virksomhed
Jesper Vesterbæk Wagener (JVWA)
• HR, Finance & QA Director, NNIT China
• Har været ansat i NNIT i ni år, halvdelen i NNIT China
• Gift med en kinesisk statsborger
Ada og Jesper har arbejdet tæt sammen i NNIT Chinas HR,
Finance & QA-afdeling i ca. fem år. I en åbenhjertig samtale
fortæller de her om deres oplevelse af de kulturelle ligheder
og forskelle mellem kinesere og danskere og om, hvordan
vi kan blive stærkere ved at lære af hinanden.
Det bedste fra begge verdener
Det kan synes fristende at konkludere, at den ene måde at
gøre tingene på er bedre end den anden, men det bør man
ifølge Jesper undgå. “Der er fordele ved begge tilgange, og
vores mål bør være at lære af hinanden og bruge det bedste
fra begge verdener,” forklarer han. “Jeg synes, at de fleste
medarbejdere i NNIT er virkelig gode til det, de laver. Og
NNIT vil blive utrolig stærk, hvis det lykkes os at kombinere
den typiske kinesiske effektivitet og målrettethed med den
danske tendens til at udfordre beslutningerne og gøre ting
på eget initiativ.”
Ada nikker og tilføjer: “Åben og ærlig kommunikation er en
fordel. Medarbejderne her i Kina sætter pris på den afslappede ledelsesstil. Det kan man se af det lave antal opsigelser.
Jeg hører endda fra jobansøgere, at de oplever en særlig
harmoni her, når de venter i forhallen på at komme til
samtale.”
Jesper og Ada anbefaler, at man tager hånd om kulturelle
forskelle gennem en åben dialog – helt i tråd med NNIT’s
værdi ‘Open & honest’. “I de fleste tilfælde oplever vi et
velfungerende samarbejde mellem NNIT i Danmark og Kina,”
understreger Jesper. “Og vores erfaring er, at best practice
er at samarbejde, som man ville med enhver anden kollega.
Hvis man alligevel ønsker at ændre på noget, så vær lidt mere
opmærksom på din kollega, end du normalt ville være, og se
det som en mulighed for at lære af hinanden.”
Det er også vigtigt, at man gør kommunikationen på tværs
af tidszoner og kulturer så personlig og tydelig som muligt,
siger de dansk-kinesiske kolleger. Ifølge Jesper fremmes det
internationale samarbejde ved, at man både er meget specifik
omkring forventningerne til modparten og succeskriteriet for
den aktuelle opgave. Ada nikker bekræftende og siger: “Den
bedste måde at samarbejde på er at mødes personligt. Selvfølgelig er det ikke altid muligt, når man befinder sig 7.000
kilometer fra hinanden, men så er den næstbedste løsning en
videokonference og video via Lync – også selv om det ikke
er strengt nødvendigt – for at samarbejdet kan blive mere
personligt og engagerende end via e-mail.”
Når man snakker med Ada og Jesper, er det tydeligt, at
danskere og kinesere kan opnå en fælles forståelse af
tingene og samarbejde med succes. I sidste ende er vi alle
bare medarbejdere i NNIT, som værdsætter en imødekommende kollega med humoristisk sans og en ambition om
at opnå topresultater.
SIDE 26 I 27
17
JANUARY
BUILD
OPERATE
&
SUPPORT
ADVISE
SIGN UP
NOW
AT FACEIT