docAugust - Forsiden
download 
Report Transcription
August - Forsiden
Aalborg · Esbjerg · København SS TU DE 20 2 A .D TD UI E DGI U EIG UNI D E1N 2A 0U1 2K Mange unge vil i den kommende tid få øje på AAU’s StudieGuide, som i år bærer denne forside. Se side 2. studieguide.aau.dk Aalborg Universitet · 1/2012 A Nu kan du flere steder på campus i Aalborg få luft eller rettere din cykel kan, hvis den er blevet lidt flad. Indhold 3 12 20 28 34 Computermodeller gavner patienterne ECIU-universiteterne underskrev aftale om bæredygtige campusser Åbent Hus på AAU To verdener forbundet professionelt og privat AAU Alumnestafetten En dag i Tonys tegn 29 Forskning i verden 22 Boganmeldelse: Uren pædagogik 5 Rektors grublerier 7 15 AAU NYT Med Pallas Athene i front Verden på hovedet 16 8 AAU overtager formandskabet for Nordic Centre Studerende i fart 9 Opsagt busaftale 10 Udvikling og trivsel med coaching 21 17 23 Studiepraktik 2011 set i bakspejlet Siden Sidst 30 Set og sket på Campus Esbjerg 31 AAU-profil: Gejsten gør forskellen! 33 18 26 Sæt X i kalenderen … Nyt om navne Mange nye muligheder på Aalborg Universitetsforlag Alt vedrørende annoncer til: DG Media as Tlf. 70 27 11 55 Fax 70 27 11 56 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk Meddelelser På Plakaten Ønsker du indlæg optaget, så send det direkte til “UGlen - Aalborg Universitet”, Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159, 9100 Aalborg eller ab@adm.aau.dk Foredrag, gæsteforelæsninger, åbne seminarer m.m. kan optages under Meddelelser. Send en notits på ppe@adm.aau.dk, og bemærk tidsfristen ovenfor. Åbent hus Studieguide med vokseværk Aalborg Universitet Program Kl. 11.00-18.00 Foregår på adresserne Kroghstræde 3 og Fredrik Bajers Vej 7 9220 Aalborg Øst Forsiden er Kontakt på e-mail: studievejledning@aau.dk eller tlf.: 7. marts 2012 9940 9440 y Hvad går studiet ud på? y Hvilke karrieremuligheder giver studiet? y Hvordan er studiemiljøet? y Hvad er adgangskravene? y Præsentation af de enkelte studier SS TU DE 20 2 A .D TD UI E DGI U EIG UNI D E1N 2A 0U1 2K aabenthus.aau.dk Åbent hus Aalborg Universitet København y Hvordan bliver jeg optaget? Program Aalborg · Esbjerg · København lavet af Ole Åbent Hus giver dig svar y Kan jeg komme på studieophold i udlandet? ISSN 1397-291X Trykkeriet er miljøcertificeret efter miljøledelsesstandarden ISO 14001. 44 Udgivelsesplan for UGlen 2012 Nr. 2 20/2 15/3 Nr. 3 10/4 3/5 Nr. 4 29/5 21/6 Nr. 5 6/8 30/8 Nr. 6 17/9 11/10 Nr. 7 5/11 29/11 y Hvad er gruppearbejde og problemorienteret projektarbejde? Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Denne tryksag er fremstillet med den mindst mulige miljøbelastning. 41 Forskning I FRONT STUDIEGUIDEN 2012 AAU.DK Redaktion: Alice Bonde Tlf.: 9940 9492, ab@adm.aau.dk Meddelelser og adresseændring: Pia Pedersen Tlf.: 9940 9489, ppe@adm.aau.dk Foto: Alice Bonde, Line Horndal, Morten Johansen m.fl. Oplag: 7.500 eksemplarer Layout, sats og tryk: Novagraf a/s UGlen 1 · 2012 40 ApExit – afslutningskonference for ApEx 24 Aalborg Universitet AAU Kommunikation Fredrik Bajers Vej 5 Se dette og tidligere numre af UGlen på: http://uglen.aau.dk 2 38 Ny klinik for børn med kommunikative vanskeligheder Udgiver 36 6. marts 2012 Okkels. Program Kl. 13.00-18.00 Foregår på adressen A.C. Meyers Vænge 15 2450 København SV Kontakt på e-mail: studievejledning@cph.aau.dk eller tlf.: 9940 2581 aabenthus.aau.dk y Individuel vejledning Studieguiden 2012, der primært er rettet mod de unge i de gymnasiale uddannelser, er nu på gaden, og interesserede kan frit rekvirere et eksemplar hos AAU Kommunikation eller Studievejledningen. Studieguiden fortæller på 100 sider i ord og billeder om alle Aalborg Universitets uddannelser. Der er også masser af læsestof om bl.a. AAU’s særlige studieform, studiemiljøet i Aalborg, Esbjerg og København, om hvordan man kommer ind på AAU, og hvor man kan få flere informa- Åbent hus tioner til det svære valg, som Aalborg Universitet det at vælge uddannelse er Esbjerg 24.-25. februar 9940 7777 for rigtig mange unge. 2012 y Rundvisning, laboratorieforsøg og underholdning y Boligmuligheder y Aalborg som studieby Program 24. februar kl. 9.00-14.00 25. februar kl. 10.00-15.00 Foregår på adressen Niels Bohrs Vej 8, 6700 Esbjerg Kontakt på e-mail: studievejledning@esbjerg.aau.dk eller tlf.: aabenthus.aau.dk 94284_omslag_studieguide2012.indd 1 Studieguiden får selv i disse digitale tider stadig flere læsere, og 2011 udgaven var således udsolgt allerede i november. Da der også er en stor stigning i antallet af forudbestillinger, hæver AAU Kommunikation i år oplaget til 43.000 mod 32.000 i 2011. Allan Clausen, Redaktør på StudieGuiden studieguide.aau.dk 20/12/11 12.32 A Af Carsten Nielsen og Alice Bonde præsentation af afhandlingen, som et doktorforsvar altid indledes med. Computersystemer og matematiske modeller kan forbedre den kliniske behandling af patienter på sygehusene. Udfordringen ligger i at omsætte modellerne til let anvendelige praktiske løsninger. Det konkluderer lektor Stephen Rees, Inst. for Medicin og Sundhedsteknologi, SUND, i sin doktorafhandling “The Intelligent Ventilator (INVENT) project; The role of mathematical models in translating physiological knowledge into clinical practice”, som han forsvarede 2. december for den tekniske doktorgrad. Den sundhedsteknologiske forskning på AAU ved Center for Model-based Medical Decision Support (MMDS) har over en årrække frembragt en række konkrete eksempler på computerbaserede matematiske beslutningsstøttesystemer. Disse har som formål at hjælpe sundhedspersonalet med at træffe korrekte valg om medicinering og indstilling af apparatur til den enkelte patient og således være med til at forbedre den kliniske behandling af sygehuspatienter. Det er netop denne indsats fra 1997 og frem, som Stephen Rees gør status over i sin doktorafhandling. I særdeleshed fokuserer han på udviklingen af systemet INVENT, som kan gøre forskellen på liv og død ved at sikre patienter i respirator den optimale behandling. Selve forsvaret varede godt 3 timer. De officielle opponenter var prof. Peter D. Wagner, School of Medicine ved University of California, og prof. Gareth Jones, University of Cambridge. Mere i vente Foruden en lang række videnskabelige artikler har forskernes hidtidige arbejde med beslutningsstøttesystemer resulteret i flere patenter og spinoffvirksomheder. Fx produceres systemet ALPE, som måler lungefunktion, på Mermaid Care i Aalborg. ARTY hedder et andet system, som er patenteret. Det skal sikre udskiftning af smertegivende arterieblod med ordinært veneblod ved kritisk syge. Og for INVENT gælder det, at forhandlinger med store kommercielle partnere netop er ved at finde sin afslutning. - Det gælder dog for alle systemerne, at både den tekniske og den kliniske forskning fortsætter, og at det foregår i et omfattende samarbejde med mange kliniske parter, inklusive Aalborg Sygehus. Der er stadig et stort potentiale på området, som vi dyrker, fortæller den nybagte dr.techn. Der for øvrigt er waliser, kom til AAU i 1997 fra City University, London, og lige siden har arbejdet med beslutningsstøttesystemer ved MMDS, der ledes af prof. Steen Andreassen. (Se også side 27). Stephen Rees er bl.a. ansvarshavende redaktør på Journal of Clinical Monitoring and Computing, og formand for the European Society for Computing and Technology in Anaesthesia and Intensive Care. UGlen 1 · 2012 Lektor Stephen Rees i gang med den halve times - I forhold til INVENT har vi endnu ikke nået det oprindelige mål om at skabe et færdigt integreret system til kontrol af kunstig vejrtrækning med respirator. Men det hidtidige arbejde har allerede givet vigtig ny viden, som anvendes i behandlingen af patienterne. Således er udviklingen af matematiske modeller et brugbart værktøj til at omsætte videnskabelig og fysiologisk viden til den kliniske praksis, forklarer Stephen Rees. En erfaring fra det hidtidige arbejde er, at udviklingen af modeller kræver en god evne til at sortere og vælge fra. Hvis modellerne er for simple, kan de ikke levere tilstrækkeligt præcise simuleringer. Hvis de omvendt er for indviklede, er de ikke praktisk anvendelige. Derfor konkluderer Rees, at udfordringen for dem, der arbejder med modelbaserede beslutningsstøttesystemer, er at bygge minimale modeller, hvor man adskiller det relevante fra det irrelevante. 3 AAU.DK Computermodeller gavner patienterne Fra v. ses prof Peter D. Wagner, doktorand Stephen Rees, prof. Gareth Jones og formand for bedømmelseskomiteen, prof. Thomas Graven-Nielsen, Inst. for Medicin og Sundhedsteknologi, AAU. Grundfosprisen 2012 - inden for det tekniske og naturvidenskabelige område Grundfosprisen er indstiftet af Poul Due Jensen’s Fond i 2001 med det formål at stimulere, anerkende og støtte national og international forskning i banebrydende, samfundsgavnlige og fremsynede løsninger inden for det tekniske og naturvidenskablige område. I 2012 lægges særlig vægt på bæredygtig miljøteknologi med særlig fokus på vand. Indstilling til prisen: Enhver kan bringe kandidater til Grundfosprisen i forslag. Indstillingen består af en motivering (max. 3 A4-sider) samt kort CV. Frist for indstilling: 1. maj 2012. Motiveringen sendes til: Grundfos Management A/S Grundfosprisens sekretariat Poul Due Jensens Vej 7 8850 Bjerringbro Mrk: “Grundfosprisen 2012” Offentliggørelse af vinder: Prisuddelingen finder sted d. 27. september 2012. Yderligere information: Besøg www.grundfos.dk/grundfosprisen 4 UGlen 1 · 2012 Grundfosprisen og dens uddeling: Prisen består af skulpturen “Be–Think–Innovate” samt et kontant beløb på 1 mio. DKK – 250.000 DKK går direkte til prismodtageren og 750.000 DKK til videre forskning inden for området. Bedømmelseskomitéen består af formand Niels Due Jensen, Poul Due Jensen’s Fond, bestyrelsesformand Lars Kolind, Grundfos, tidligere rektor Sven Caspersen, Aalborg Universitet, professor Nina Smith, Århus Universitet og professor Preben Terndrup Pedersen, Danmarks Tekniske Universitet. Hvis komitéen ikke finder en egnet kandidat uddeles prisen ikke. Af Alice Bonde Der var fra start god stemning omkring bordet, da uddannelsesminister Morten Østergaard ledsaget af bl.a. direktør Jens Peter Jacobsen, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering og konst. direktør Hans Müller, Styrelsen for Forskning og Innovation, havde et 2-timers møde med AAU’s og Studentersamfundets ledelse. Universiteterne skal i gang med at forhandle om udviklingskontrakten for de næste tre år. Hvordan lyder udspillet fra Uddannelsesministeriet? Vi har netop søndag den 15. modtaget en skrivelse, der udstikker retningen for de danske universiteter de kommende tre år, og det er interessant læsning. Uddannelsesminister Morten Østergaard formulerer fire overordnede mål, som skal indgå i kontrakten, nemlig bedre kvalitet i uddannelserne, bedre sammenhæng i uddannelsessystemet, hurtigere færdiggørelse og øget innovationskapacitet. Alle fire emner passer AAU rigtig godt. Det er forhold, som vi har gjort meget ved og derfor kan levere rigtig gode resultater til fra dag 1. Vores eneste bekymring desangående går på, at det nødig skal gå sådan, at man belønner fremskridt frem for det niveau, man er på. Fx når vores gennemførelsestid er 5,3 år for et 5-årigt studium, kan det ikke gøres hurtigere. Vi kan derfor ikke sætte et fremskridtsmål op her, mens andre universiteter godt kan sætte mål om at skære ned på gennemførelsestiden. Så man skal undgå at straffe dem, der allerede har gjort det godt uden specielt at få noget for det. Foruden de 4 anførte kontraktemner skal universiteterne selv fastlægge yderligere 3-5 mål. Da ministerens fokuserer på uddannelse i bred forstand, vil vi nok Vi vil desuden gerne argumentere for vores ansøgning om et øget optag på lægeuddannelsen til 100 i alt, præsentere vores tanke om at lave et e-lærings system, som vi kan udbyde også i udlandet, diskutere vores innovationsudvikling og samspil mellem forskning, undervisning og virksomheder og endelig tale om den integrerede læreruddannelse. Ministeren besøger samme dag UCN, som vi jo har lavet et sådant forslag sammen med. Finansudvalget godkendte 19. januar AAU's ansøgning om leje af Nokias I alt er der tale om 3 bygninger med et samlet areal på 42.500 m2, ejet af PFAEjendomme, som skal bebos, og så meget kan vi trods alt ikke selv fylde ud. Vi får bofællesskab med SP, Sveriges teknologiske forskningsinstitut, der er klar til at rykke ind i laboratorier i tilknytning til vores studier, med Foxcon fra Kina, der gør det i antenner og Alicent/Intel fra USA. Også i Aalborg sker der noget rigtig godt. Således er en aftale om et Henning Larsen byggeri på havnefronten på 20.000 m2 til vores kunstneriske uddannelser klar til vores bestyrelsesformands underskrift og herefter finansudvalgets godkendelse. Det er endvidere efter turnusplanen vores tur i år sammen med KU til at forhandle med Bygningsstyrelsen om vores langsigtede fysiske planlægning. Derfor har vi lige indleveret data til styrelsen som baggrundsmateriale for at vurdere behovet for yderligere byggeri på hovedcampus. Min vurdering er, at vi har et behov også på længere sigt. På den korte bane har vi også brug for mere plads. Vi siger i disse år farvel til mindre hold, end vi tager ind. Da vi som udgangspunkt forventer et uændret optag til efteråret, er vi endvidere så småt begyndt at lave et beredskab, så vi er forberedte på det antal studerende, vi skal servicere til efteråret. UGlen 1 · 2012 Om udviklingskontrakt, besøg af uddannelsesministeren og pladsforhold i København og Aalborg Og meget apropos får Aalborg Universitet besøg af Morten Østergaard den 23. januar. Hvad skal der ske? Ja, ministeren kommer her i to timer, og vi har valgt 5 emner som omdrejningspunkt for mødet. Vi vil gerne vise ham, hvor godt regeringsgrundlagets 11 udtalelser om forskning og uddannelse flugter med AAU’s prioriteringer og satsninger. De er faktisk næsten samstemmende over hele linjen, og vi kan på stort set alle punkter dokumentere, at vi er godt med. Det drejer sig om • Flere unge skal have en uddannelse • Færre skal falde fra • De unge skal hurtigere gennem uddannelsen • De skal gennemføre uanset social baggrund • Muligheder fra professionsbachelor til kandidat/master • Universiteterne skal forstå og reagere på kravene til fremtidens arbejdskraft • Dele viden med det omgivende samfund • Forskning skal forankres bedre i uddannelsesverdenen • Universiteterne skal være bedre til innovation • Der skal være nationalt partnerskab mellem universitet, erhvervsliv og offentlige myndigheder • Samarbejde skal være meriterende. hidtidige danske hovedkvarter, beliggende på Frederikskaj i København SV. Hvad sker der nu? Vi er rigtig glade for, at det er faldet endeligt på plads. Det betyder, at de første 70 studerende allerede rykker ind i Sydhavnen 1. februar. Her starter vi nemlig en ny kandidatuddannelse med ca. 50 studerende på Ledelse og Informatik i Byggeriet, som SBi står for, og 20 på en ny masteruddannelse i Udsatte Børn og Unge, som SAMF udbyder. I løbet af foråret og sommeren vil så forskere og studerende fra universitetets øvrige afdelinger i Hovedstadsområdet følge efter. 5 Rektors grublerier arbejde i retning af mål for forskningsområdet og kvalitetsudvikling af problembaseret projektarbejde. Men længere er vi ikke nået i vores tankerække. Vi har jo kun akkurat modtaget den første del af udspillet til udviklingskontrakten. Bliv knivskaRp til at foRMiDle Dit fag Tag tillægsuddannelsen i journalistik På tillægsuddannelsen lærer du de journalistiske arbejdsmetoder, der gør dig i stand til at vinkle en historie samt til- og fravælge oplysninger. Du lærer også Rina Ditlevsen at definere din målgruppe og formidle dit fag i et aktivt Medievidenskab og supplering i retorik sprog. Og så kommer vi ind på, hvilke medier du kan benytte til konkrete opgaver, og hvornår det er relevant at kontakte pressen. > Tillægsuddannelsen henvender sig til kandidatstuderende og varer ét semester. > Semestret kan meritoverføres og indgår som en del af dit studie. og formidling fra aarhus Universitet – Man er ikke bedre til sit fag, end den måde man formidler sin faglige kunnen på. Derfor har det været lærerigt at mærke vilkår som deadlines, kildevalg og vinkling på egen krop. Fra mit studie i Medievidenskab har jeg en teoretisk indsigt og ballast, men tillægsuddannel sen har givet mig praktisk indsigt i selve formidlingen. UGlen 1 · 2012 > Uddannelsen er gratis og SU-berettiget, og kan læses i enten Århus eller København. thoMas MølgaaRD Cand.merc i iværksætteri, viden og innovation fra aalborg Universitet infoRMationsMøDe i køBenhavn 6 onsDag D. 7. MaRts og i ÅRhUs toRsDag D. 8. MaRts Læs mere og tiLmeLd dig informationsmøde på joURnalisthojskolen.Dk – Som økonomikonsulent skal jeg kunne forklare såvel komplicerede skatteregler som regnskabstekniske spidsfindigheder til ganske almindelige mennesker både skriftligt og mundtligt. Disse kompeten cer blev styrket betydeligt på tillægs uddannelsen. Verden på hovedet Af Trine Kristensen Engelsk og International Virksomhedskommunikation. Studerende Trine Kristensen opholdt sig et halvt år på University of Tennessee, hvor hun fik en hverdag til at køre både med studier og venner. Men kunne opholdet svare sig i forhold til at være blevet hjemme ved studierne? Snedækkede græsplæner møder mig i Knoxville. Jeg havde stærkt regnet med at slippe for den danske kolde og hvide vinter, da jeg satte mig i flysædet på vej til den amerikanske sydstat Tennessee. University of Tennessee er en universitetsby på størrelse med Aalborg. Her skal jeg bo de næste fem måneder. Det er januar. Vejene er dækket af en halv centimeter sne. Universitetet, spisesalene, biblioteket og træningscentret er lukket. Der er gråt, og de røde bygninger syner ensomme, nu alle studerende opholder sig inden døre. De ser sjældent sne i Knoxville. Jeg har været her i fire dage og ikke meget har ændret sig, siden jeg forlod sneen i Aalborg. Jeg tvivler en smule på, om udveksling kan betale sig, hvis alt bare er det samme som det, jeg kommer fra. Jeg rækker hånden ned i lommen og griber om et par danske mønter. Jeg viser dem til mexicaneren, som undrer sig over, at femmeren er større end tyveren, nu når tyveren er mere værd. Vi skåler i Pabst Blue Ribbon og putter en quarter i spillemaskinen. Kl. 2 om natten går vi arm i arm hjem til ham ad de bakkede gader til The Fort. De store amerikanske huse i The Fort fungerer som lejlighedskomplekser. Hans gode venner bor i ”one”, som er den nederste etage i huset. Der hænger vi ud hver weekend. Vi ryger vandpibe, spiller guitar og drikker øl. Huskatten Alex hænger ud på gangene og bliver nusset over ryggen, når folk går forbi. Projekter, afleveringer, eksamener og taler fylder min hverdag. Jeg læser Media Writing og tager flere gange om ugen ud og interviewer folk til artikler. Jeg har altid travlt. Hver onsdag er det wine night, torsdag tager vi på bar og danser, til lyset tændes kl. 1 om natten. Månederne er fløjet forbi. Jeg kan ikke forstå, hvor de er blevet af. Hvad har jeg egentligt fået ud af det, tænker jeg. Hverdagen har kørt i sin egen trummerum, og jeg har hverken nået at se Elvis’ hus, som ligger lige i nærheden eller nået at komme til New Orleans eller stå på ski i Smokey Mountain. Jeg har bestået alle eksamener, men jeg føler ikke, at jeg kan bruge det til så meget. Det er et helt andet uddannelsessystem end i Danmark. Har det så bare været spildt? Har det været et unødvendigt afbræk i mit danske studium, hvor jeg måske ville have været bedre tjent med at skrive mit 4. semester-projekt? Intet er som før, jeg tog af sted, når jeg tænker tilbage. Godt nok er jeg kommet hjem til min dagligdag, som stadig kører som før. Men noget er ændret. Jeg hænger stadig fast i Knoxville. Den hverdag, jeg fik opbygget der, ville jeg ikke bytte for hverken roadtrip eller daseferie. Jeg fik set det, jeg ville. Nemlig USA indefra. Bag facaden. Jeg serverede mad for hjemløse i The Salvation Army. Jeg så, hvordan amerikanske studerende tog receptpligtigt ADHD-medicin for at klare sig igennem afleveringerne. Jeg så, hvordan de fleste røg hash og spiste svampe i weekenderne, fordi de ikke var gamle nok til at kunne købe alkohol. Alle de skæve indtryk, jeg har fået, er utrolig vigtige for mit verdensbillede, min selvopfattelse og min empati. Det er hverdagsoplevelser, der giver os mulighed for at kravle ind under huden på en anden kultur. Og dette kan ikke byttes for nogen akademisk, studierelevant semestergennemarbejdning, som ellers var alternativet. Jeg er blevet klogere. Om ikke på andet, så på verden. UGlen 1 · 2012 Trine Kristensen er i gang med sit 5. semester på I dining hall svinger den lille mexicaner panden med omeletter. Han blinker til mig og rækker tunge. Han er blevet min rigtig gode ven, og i aften skal vi på amerikansk bar. Barcade hedder den. Et lille snusket kælderlokale, fyldt med retro spillemaskiner. I køleskabet bag baren er der fyldt med øl. Midt på øverste hylde står en Carlsberg. Apropos Danmark. Og weekenden går med biografture, fester og skolearbejde. Det er blevet hverdag. Vi laver det samme hver uge, kun afbrudt af Spring Break. I april bliver det varmere i vejret, og da vi får læseferie i maj, er det sommer. 7 Knoxville åbner sig op som min by. Jeg lærer lynhurtigt de små smutveje hjem til min veninde Raychels lejlighed. Det er som at træde ind i 70’erne, når jeg er hjemme ved hende. Det fyldige, mørke hår omfavner hendes ansigt, som tydeligt viser både italienske og armenske træk. Hun taler altid om, hvordan USA er forrykt og glemmer de små, og om, hvor meget hun beundrer de nordeuropæiske lande for deres velfærdsstruktur. Raychel er vegetar, dyreven og New Yorker hippi. Hende bruger jeg meget tid sammen med. Vi laver sleep overs, ser film og shopper. Helt som jeg gør, med mine danske veninder. ”Kartarzyna Arturi går stille med dørene og skilter ikke med, hvor god hun er. Men jeg har fulgt hende gennem flere år, og hun er Studerende utroligt aktiv og dygtig,” fortæller hendes i fart Grundvandsprojekt belønnes med Carlsbergs Mindelegat Kartarzyna Arturi, 27-årig polskfødt kemiingeniørstuderende ved Aalborg Universitet Esbjerg, modtog i november som en ud af otte studerende i Danmark 75.000 kr. fra Carlsbergs Mindelegat. Hun får legatet for sit igangværende speciale, der fokuserer på at rense grundvandet for jern ved at sammenligne resultater fra to jyske vandværker. vejleder, sektionsleder Erik Gydesen Søgaard fra Sektion for Kemiteknologi på AAU Esbjerg, der også havde indstillet hende til legatet. men det betyder ikke, at hun er færdig med at bekymre sig om kvaliteten af vores drikkevand. - Hvis jeg kan få lov til det, vil jeg stadig gerne lave noget på samme område og beskæftige mig med biokemi og vandrensning, siger hun. Studerende hjemvendt fra vindertur til Silicon Valley Af Mia Josiassen Hendes speciale kan også give vigtigt input til Esbjerg-forskernes øvrige indsats inden for drikkevandsrensning, som er et højt prioriteret område. Store forekomster af jern i grundvandet ses typisk i områder, hvor der har været jernalderbopladser. Jernet fjernes fra vandet ved hjælp af iltning og udfældning. Undertiden deltager mikroorganismer i form af bakterier i denne iltning gennem dannelse af såkaldte biopolymerer. 8 UGlen 1 · 2012 Kartarzyna Arturi sammenligner udfældninger fra forskellige vandværker med henblik på at identificere, om mikroorganismer har haft en væsentlig andel i processen. I praksis vil det bl.a. ske ved at undersøge jernslammet og vand fra værkerne med en række instrumenter, baseret på røntgenstråling og mikroskoper til nanoskala. - Det er en stor udmærkelse. Samtidig giver pengene mig mulighed for at investere i materiale og deltage i konferencer i tilknytning til mit speciale. Endelig er det rigtig godt at have på CV’et, når jeg er færdig på universitetet, siger en meget glad Kartarzyna Arturi. Hun gik et enkelt år på universitetet i Polen og kom oprindelig kun til Danmark for at arbejde i kortere tid, men har nu været her i 7 år. Hun blev ganske enkelt tiltrukket af den projektbaserede studieform, som adskiller sig meget fra den mere traditionelle undervisning, hun oplevede i Polen. Efter planen afslutter Kartarzyna Arturi specialet og uddannelsen til sommer, Johan-Ulrik Lervang og Kristian Brøndum Kristiansen har nydt at komme væk fra bøger, teori og begreber for i stedet at bruge deres uddannelse i praksis på den studietur, som de i oktober vandt til Silicon Valley i USA på grund af deres forretningsideer. Studie-turen strakte sig fra 29. oktober til 29. november. Johan-Ulrik Lervang og Kristian Brøndum Kristiansen, der begge studerer cand.merc. Innovation and Entrepreneurship/MIKE på 10. semester og på 9. var i praktik på AAU’s Internationalt Center for Innovation (ICI), var meget forventningsfulde inden turen. Den oprindelige plan var, at de skulle i praktik i en amerikansk opstartsvirksomhed og videreudvikle på de forretningsideer, der gav dem sejren i konkurrencen. Denne plan blev dog lavet om, grundet problemer med arbejdsvisum, som det tager tre måneder at søge om i USA. Derfor havde de studerende ikke tilladelse til at arbejde i landet. Praktikken blev afløst af en række virksomhedsbesøg, workshops og foredrag med konsulenter, direktører og iværksættere. Begge havde inden turen forventet at opleve deres teoretiske uddannelse i praksis, hvilket de også kom til. - Foredragene kalder de ’talks’, og de handler kun om praksis. De fleste af dem, vi hørte – også på universiteterne Stanford og Berkeley – var entreprenører, altså nogen, som havde skabt noget selv. På AAU er det kun få af forelæserne, der har den erfaring, og det kan man sige godt eller skidt om, men jeg tror aldrig, at man gennem at studere andre kan fortælle om, hvordan det er at starte en virksomhed. Ud over det brugte de nogle andre værktøjer, bl.a. Lean-Startup, som vi som entreprenørskabsstuderende aldrig havde hørt om, og det er jo forkert. Det var meget praksisorienteret det hele, bl.a. havde Steve Blank, en af forelæserne på Berkeley, et mål for sin klasse: De skulle alle have startet en virksomhed, inden de var færdige med at gå til hans forelæsninger, fortæller Kristian Brøndum Kristiansen. Workshopperne og forelæsningerne på de to amerikanske universiteter har gjort et stort indtryk på de to, da de har fået en række praktiske værktøjer til at forstå, hvordan forretningsudvikling er skruet sammen. Det har hjulpet dem til at indse nogle nye aspekter i det videre arbejde med deres egne forretningsideer, som bliver tids- og ressourcekrævende. Desuden har opholdet betydet, at JohanUlrik Lervang ikke længere drømmer om at blive direktør, men i stedet om at blive idéudvikler. Ligeledes har det inspireret ham til at søge sit nye job hos SEA, der er en del af AAU Innovation, som arbejder på at styrke iværksætterkulturen. Det skyldes, at hans oplevelser i USA har sat nogle tanker i gang hos ham om den måde, undervisningen foregår på Aalborg Universitet. - Jeg skal hjælpe med at komme på ideer til, hvordan man kan forandre undervisningen, og det kunne være noget med at lave opgaver på tværs af studier. Det kan fx være en ingeniør, der samarbejder med erhvervsøkonomer eller kommunikationsstuderende. På den måde kan man øge muligheden for at komme ud gennem tværfaglighed. Tværfaglighed er bare én af mulighederne, det vigtigste er bare, at der skal ske noget, forklarer Johan-Ulrik Lervang om sit nye job hos SEA. For han ser mange flere læringsmuligheder ved at gøre entreprenørskabsuddannelserne mere praksisorienteret, og det ønsker han at arbejde videre med. Johan-Ulrik Lervang (tv.) og Kristian Brøndum Kristiansen foran deres praktikplads ved Internationalt Center for Innovation på Aalborg Universitet. Begge læser på cand. merc.-linjen Innovation and Entrepreneurship, i daglig tale MIKE. De to skriver i foråret deres speciale, og derefter ser de en mulighed for at arbejde videre med deres forretningsideer, som gav dem springbrættet til studieturen. Tre studerende får Novo Scholarship til specialet Det drejer sig om: ❙ Ingeniørstuderende Duy Michael Le til specialet “Cell wall degradation and liberation of starch in various starchy endosperm sources (rye, wheat or maize) by supplementation with cell wall degrading xylanases, studies with AFM and fluorescence techniques”. ❙ Ingeniørstuderende Line Marie Nielsen til specialet “Interfacing proteins with cyclodextrins for protein drug delivery devices and protein coupling to surfaces”. ❙ Idrætsstuderende Anders Bundgård Sørensen til specialet ”Biophysical and functional investigation of novel protein variants causing the heart disorder Ventricular Tachycardia”. Tildelingen betyder, at de hver kan modtage 7.000 kr. om måneden i op til 12 måneder i alt. Hensigten er, at de derfor ikke behøver at arbejde ved siden af, men kan hellige sig specialet fuldt ud. Samtidig indgår de tre i korpset af ”Novo Science Ambassadører”, som er med til at udbrede kendskabet om uddannelses- og karrieremuligheder inden for bioteknologi og lægemidler. DELTAG i Case-konkurrencen 'Challenge' hos PwC Den 29. marts afholder Revisions- og konsulenthuset PwC for femte gang sin årlige case-konkurrence 'Challenge'. Konkurrencen henvender sig især til studerende inden for statskundskab og alle former for jura- og økonomiuddannelser, men da PwC også er interesserede i studerende med en anderledes profil og relevante erfaringer, er alle velkomne til at ansøge. Konkurrencen skildrer en arbejdsdag i en konsulents liv så virkelighedstro som muligt for derved at give de studerende en så virkelig opfattelse af en arbejdsop- gave i en stor international virksomhed. De studerende inddeles i team på tværs af faglighed og skal være opsøgende i deres arbejde for at få den information, som er nødvendig for at løse årets case. Derudover skal de være dygtige til at organisere deres arbejdsproces med hensyn til at fordele opgaver og ansvar i forhold til en stram deadline. Helt konkret skal de agere rådgivende part i et virksomhedsopkøb og interviewe CEO og CFO fra købsvirksomheden, fordybe sig i årsregnskaber, hjemmesider, avistillæg og anden information, der bidrager til at kaste lys over casen. Derudover har de studerende adgang til en række af PwC's eksperter og får på den måde faglig sparring. Årets vindergruppe udpeges ved en efterfølgende reception, hvor deltagerne kan nyde en gourmetmiddag og netværke i uformelle omgivelser et sted i København. Tilmelding foregår inden 12. marts 2012 via www.pwc.dk/pwchallenge, hvor de studerende skal indsende CV og 5-10 linjers motivation til HC Consultant Louise Petersen, lop@pwc.dk. Opsagt busaftale NT har opsagt aftalen om gratis bustransport på campus i Aalborg øst på grund af et stadigt stigende misbrug af ordning med kørsel over hele byen. Ordningen stoppede definitivt 31. januar 2012. UGlen 1 · 2012 - Jeg synes, at jeg har lært rigtig meget om forretningsudvikling, både på ICI i form af de workshops, vi har haft med virksomheder, hvor vi virkelig har udviklet deres forretning, og så de erfaringer, vi har gjort os i USA, hvor vi har fået praktiske redskaber til at starte en ny forretning, så man har et andet grundlag for det. Personligt skal jeg arbejde videre med ICI i mit speciale, siger han. Derfor kan de fremover bookes til at holde foredrag på gymnasier og i folkeskolens ældste klasser om, hvorfor netop deres fag er spændende og dermed være med til at stimulere elevernes interesse for naturvidenskab. De vil få honorar, hvis de kommer ud. Både som forberedelse til sådanne situationer og for at give de unge en ballast til fx at levere en præsentation for 2000 personer på en videnskabelig kongres, tilbydes de et kursus i præsentationsteknik. 9 Kristian Brøndum Kristiansen føler sig godt rustet videre frem. Udvikling og trivsel med coaching HR-afdelingen har indgået samarbejde med tre coaches Af Trine Bovbjerg I arbejdet med at sikre et godt arbejdsmiljø og trivsel for AAU’s medarbejdere har HR-afdelingen indgået et samarbejde med tre interne ICC-certificerede coaches. Medarbejdere, der oplever et behov for coaching, kan i samråd med deres leder søge om at få et coachingforløb. Samarbejdet er i første omgang søsat som et pilotprojekt, som evalueres til sommer, hvor det vurderes, om ordningen skal fungere som et permanent tilbud på AAU. Hvad er coaching? 10 UGlen 1 · 2012 En af de mest kendte definitioner på coaching stammer fra en af coachingens grundlæggere, Tim Gallwey, der definerer metoden sådan: Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere sine egne præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære frem for at undervise dem. Coaching er en ligeværdig samtale mellem to personer, coach og fokusperson, som tager udgangspunkt i fokuspersonens eget mål eller udfordring. (Der er altså ikke tale om terapi, vejledning eller rådgivning.) Essensen af coaching er at hjælpe og støtte fokuspersonen i processen mod større afklaring og retning mod resultater og mål. En coach støtter og motiverer den enkelte til effektivt at gennemføre de ændringer, den enkelte har valgt. Gennem coachingsessioner kan coachen hjælpe fokuspersonen med at finde ind til emnets kerne og derudfra gennem spørgsmål og aktiv lytning hjælpe fokuspersonen til at reflektere og finde den løsning, der er bedst for ham/hende. Det er vigtigt, at de medarbejdere, som ønsker at deltage i et coachingforløb, er parate til at arbejde med egne potentialer og ressourcer. Man skal altså have et reelt ønske om forandring, for at coaching kan gøre en forskel. Hvad kan coaching bruges til? Coaching kan bruges til at ændre mange forskellige områder i livet. Ordningen på AAU retter sig mod arbejdsrelaterede problemstillinger som fx: ❙ kompetencer og karrierevalg ❙ trivsel på arbejdspladsen, herunder stressforebyggelse og kollegiale relationer ❙ ændring af uhensigtsmæssige arbejdsmønstre eller vaner ❙ styrkelse af samarbejde og produktivitet i et team ❙ styrkelse af en persons lederskab. Coachingsamtalerne er fortrolige, og coachen har tavshedspligt. Der vil derfor ikke ske nogen form for tilbagemelding fra coachen om samtalernes indhold til leder eller andre. Fokuspersonen kan selv vælge at fortælle andre om samtalernes indhold, hvis han/hun ønsker det. Positive erfaringer HR-afdelingen og de interne coaches har positive erfaringer fra coachingforløb gennemført i efteråret 2011. Således har tilbagemeldinger fra medarbejdere været: ”Igennem mit coachingforløb har jeg fået et større overblik over mine arbejdsopgaver samt et større fokus på, hvilke opgaver der giver energi og skaber motivation. Mit hovedfokus har været på, hvordan jeg håndterer stress på jobbet, men hele forløbet har samtidig betydet en stor personlig udvikling. Jeg kan således varmt anbefale andre at benytte muligheden for at blive coachet.” Sandra Rytter, Karrierecentret ”Jeg havde hørt ordet “coaching” mange gange og konstateret, at en ”coach” efterhånden bruges af alt og alle, så det var med en lille portion skepsis, men også nysgerrighed, jeg tog imod tilbuddet om at bruge en coach. Men det har vist sig som et nyttigt arbejdsredskab i min hverdag. Jeg oplevede ofte at sidde i samme fastlåste mønster og vaner og tænke ’nu sidder jeg i samme ærgerlige situation igen’, men via min coachs spørgeteknik blev jeg bevidst om mine vaner og mønster, og hvordan jeg kunne ændre dem og dermed finde alternative måder at løse mine opgaver på og nye tilgange, når en opgave lander på bordet.” Marianne Høgsbro, Inst. for Kultur og Globale Studier ”I foråret 2011 befandt jeg mig psykisk på et stadie, hvor jeg var kørt fast i min arbejdssituation og mine arbejdsopgaver. Jeg følte mig overbebyrdet og manglede anerkendelse af de vellykkede opgaver, Tidligere drejede coaching sig kun om den fysiske træningsverden. Nu bruges begrebet også om en hjælp og støtte til at nå en større afklaring og retning mod resultater og mål, fx i forhold til ens arbejde. Og det er til sidstnævnte, at HRafdelingen har indgået en aftale med tre interne certificerede coaches. som jeg løste. Som følge af det var min arbejdsglæde ved at forsvinde, og jeg var begyndt at søge efter andre jobmuligheder på trods af, at jeg inderst inde var utrolig glad for at være, hvor jeg var. Jeg fik mulighed for at melde mig til et coachforløb, som dybest set fik vendt op og ned på mine tanker. Min coach fik med professionel respekt og fortrolighed ledt mig ind på, hvad det var, jeg var ked af ved mit arbejde, og fik mig ledt hen til forskellige delmål, som jeg realistisk set selv kunne gøre noget ved for at nå frem til min større målsætning: at få min arbejdsglæde tilbage. Gennem en fælles handlingsplan har jeg nu fået løst mange af de problemstillinger, jeg havde i mit arbejde, og er nu igen en glad og tilfreds medarbejder.” Anonym De tre coaches De tre coaches som HR-afdelingen har indledt et samarbejde med er: Niels Jørgen Blaabjerg arbejder som funktionsleder på AUB og er uddannet cand.oecon. fra AAU. Han arbejder bl.a. med innovationsaktiviteter, projektledelse, lean management og organisationsudvikling. Karin Folmer Andersen er uddannet cand.mag. i Kommunikation fra AAU og arbejder på Karrierecentret som bl.a. karrierevejleder. Derudover er hun koordinator i EU-projektet Jobstrategi og er redaktør og medredaktør på flere af Karrierecentrets udgivelser. Kirsten Gammelgaard Poulsen er uddannet translatør i engelsk fra CBS og er ansat i Sprogligt Rådgivningscenter, Inst. for Kultur og Globale Studier, hvor hun arbejder med tekstoversættelse og afholder personalekurser i engelsk. Coaching hos Kirsten kan foregå på dansk eller engelsk. De er alle certificerede ICC-coaches, uddannet hos MindCharge v. Jørgen Svenstrup. ICC, som står for International Coaching Community, er en globalt anerkendt certificering, som også er blåstemplet af European Mentoring and Coaching Council (EMCC). Læs mere om ICC på: internationalcoachingcommunity.com Hvem kan deltage? Ordningen er for medarbejdere, hvis personaleansvarlige leder er indstillet på at finansiere samtalerne, herunder tage stilling til, hvorvidt samtalerne kan foregå i arbejdstiden. Det koster 400 kr. pr. session, og et forløb er typisk af en varighed på 3-5 sessioner. Kontakt Trine Bovbjerg, tbo@adm.aau.dk for at aftale et coachingforløb eller høre mere om ordningen. The Scandinavia-Japan Sasakawa Foundation Fonden indkalder ansøgninger til sin årlige uddeling. Fonden har til formål at fremme udveksling imellem Japan og de nordiske lande, og der kan søges økonomisk støtte til forskning, udvikling, uddannelse og undervisning inden for medicin, de humanistiske og sociale videnskaber, naturvidenskaber, de tekniske videnskaber og kultur. På www.sjsf.se findes detaljeret vejledning og obligatorisk ansøgningsskema. Scandinavia-Japan Sasakawa Foundation DANSK AFDELING Copenhagen Business School Asia Research Centre Porcelænshaven 24B 2000 Frederiksberg 11 UGlen 1 · 2012 Ansøgningsfrist d. 15. februar 2012 ECIU-universiteterne underskrev aftale om bæredygtige campusser – og fejrede Twente Universitets 50 års jubilæum Af Alice Bonde Traditionen tro holdt ECIU i november sidste år sit halvårlige bestyrelsesmøde, hvor bl.a. hovedparten af universiteterne underskrev Charter Sustainable Campus, som er et godt eksempel på, hvordan samarbejdet udvider sig inden for konsortiet. Det var dog ikke kun for at diskutere fælles aktiviteter og aktuelle planer, at bestyrelsen mødtes, det var også, fordi både bestyrelsesmedlemmer og lokalkoordinatorer var inviteret med til at fejre Twente Universitets 50 års jubilæum. Jubilæet blev fejret med en række begivenheder på campus, og selve jubilæumsdagen d. 25. november blev fejret med en stor fest i en lokal koncertsal. ECIU’s rektorer spillede en særlig rolle, for de var inviterede til at gå først i den akademiske procession, alle iført deres officielle kapper og hatte, hvoraf flere var ganske farvestrålende. 12 UGlen 1 · 2012 Som æresgæst deltog den hollandske dronning Beatrix i den officielle del af festen, hvor der blev udnævnt æresprofessorer, bl.a. blev Jamie Hyneman og Adam Savage fra den amerikanske serie MythBusters æresdoktorer på grund af den store interesse for naturvidenskab, som deres program har skabt hos unge. Efter de officielle indslag i festen fik udvalgte deltagere lejlighed til at hilse på dronningen, og rektor Finn Kjærsdam fik som den ECIU-rektor, der har siddet længst i embedet, lejlighed til at fortælle Beatrix om ECIU-samarbejdet. Charter Sustainable Campus Som sagt underskrev rektorerne en aftale om bæredygtige campusser. Om betydningen af charteret siger Finn Kjærsdam: - Jeg er meget tilfreds med det. Vi har på Aalborg Universitet i flere år arbejdet på at få bæredygtighed ind både i uddannelser, i vores campusudvikling, i forhold til vores energiforbrug etc. Vi har et miljøudvalg og afsat penge. Ved at vi nu går sammen med andre univer- siteter, giver det dels mulighed for, at vi kan lære af hinanden, dels bliver verden bedre, når flere har dette fokus. Arbejdsgruppe bag charteret For to personer på AAU var ECIU’s vedtagelse af Sustainable Campus Charter imødeset med særlig interesse, nemlig lektor Søren Løkke, formand for AAU’s miljøudvalg, og AAU’s miljøkoordinator Anne-Mette Dalum Kaalund. De har begge været med i den arbejdsgruppe, som har lavet udkastet til den vedtagne erklæring. - Vi har været med til at lave noget, som man også kan finde andre steder, nemlig en aftale om, hvordan man skal opføre sig ordentligt. Men jeg synes, det er en ret ambitiøs aftale, fordi den er innovativ på især to felter. For det første integrerer den hele universitetsaktiviteten, dvs. undervisning, forskning og vores ageren på campus. For det andet forpligter universiteterne sig til at hjælpe hinanden med at blive bedre. De deltagende universiteter har nemlig meget forskellige forudsætninger for at gøre det her godt, og hvad der er godt det ene sted, vil ikke være godt det andet sted. Så målet er ikke, at vi skal ud at se, hvilket universitet der er bedst, men hvordan vi alle bliver bedre sammen, forklarer Søren Løkke. ved, hvad AAU står for på området, siger Søren Løkke. Charteret fokuserer på tre grundlæggende dimensioner: Universiteternes handlinger skal være miljømæssigt forsvarlige, socialt rettede og økonomisk levedygtige. - Det svarer til det brundtlandske bæredygtighedsbegreb, at hvis du vil lave noget, der er bæredygtigt, skal det ske i en kombination af, at det er bæredygtigt såvel miljømæssigt som økonomisk og socialt. Kun hvis vi rammer alle tre, har vi dybest set noget, der kan fungere, siger Søren Løkke. Bæredygtighed i uddannelserne Med charteret forpligter ECIU-universiteterne sig på, at kandidaterne i løbet af uddannelsen får under huden, hvad det vil sige at arbejde bæredygtigt og dermed har den viden med sig, når de går ud i job. - Det er meget spændende. AAU gør allerede noget lokalt, fx ligger bæredygtighed som et fast element på det første studieår på TEKNAT, og ligeledes på TEKNAT er der initiativer i gang med at kombinere PBL og bæredygtighed. Det er klart, at når vi snakker bæredygtighed, afhænger det af, hvilke uddannelse du er på. - I arbejdsgruppen har vi meget diskuteret ords betydning, fordi vi skulle være enige om definitioner, og vi skulle formulere et charter, som vi alle kan forpligte os til, både os som er længere med miljøarbejdet og dem, hvor underskrivningen er første skridt i miljøarbejdet. Så charteret skulle være tilgængeligt for alle, siger Anne-Mette Dalum Kaalund. - Det er fantastisk, at arbejdet falder sammen med, at vi har fået en velformuleret, klar miljøpolitik på AAU, som dækker de samme felter. Det betyder, at vi har deltaget med og fortsat kan gå ind i arbejdet med klar stemme, fordi vi AAU’s miljøkoordinator Anne-Mette Dalum Kaalund og formand for AAU’s miljøudvalg lektor Søren Løkke har haft stor indflydelse på indhold og formulering af Charter Sustainable Campus. Rektor Finn Kjærsdam underskriver sammen med ECIU-kollegerne Charter Sustainable Campus. Udfordringen er ikke at presse en bestemt skabelon ned over en uddannelse og sige, at sådan skal det være, men mere at se på mulighederne for at styrke bæredygtighedsdimensionen i forhold til den enkelte uddannelse. Det er en lang proces. Arbejdsgangen må være, at det handler om at understøtte de forskellige initiativer, få dem spredt og stille og roligt at få bygget politikker op, hvor vi har inddraget de centrale aktører. Og det vil komme til at se ekstremt forskelligt ud ved de enkelte uddannelser. Men der er ingen tvivl om, at vores stærke tradition inden for PBL giver os nogle meget klare fordele i forhold til at kunne arbejde bæredygtigt, fordi den grundlæggende Et udsnit af ECIU-rektorerne i deres officielle kapper. problemorientering spiller rigtig godt sammen med at kunne orientere sig mod problemstillinger, der relaterer sig til bæredygtighed. Så jeg er rimelig fortrøstningsfuld med, at det skal vi nok få til at fungere, siger Søren Løkke. - Det er et område, som alle i ECIU-samarbejdet skal til at udvikle og finde ud af, hvordan man vil håndtere. Driftsdelen er lettere at håndtere. Vi har alle erfaringer dermed, og det gælder også i det omgivende samfund. Men det er særligt for universiteter, at vi skal fokusere på forskning, uddannelse og formidling i forhold til bæredygtighed. Det er derfor en stor og spændende udfordring, som ECIU-universiteterne nu har påtaget sig, siger Anne-Mette Dalum Kaalund. Hun forklarer videre, at udvalget nu skal i gang med at udarbejde indikatorer, hvor hensigten med dem er at kunne udvikle, inspirere og se mere målrettet, om man gør fremskridt. Fordi vægten i charteret ligger på inspiration og læring frem for benchmarking, betyder det, at samarbejdet er meget givende og foregår i en meget konstruktiv atmosfære. På spørgsmålet om, hvad charteret betyder i forhold til AAU’s arbejde med bæredygtighed svarer begge, at det er meget nyttigt. Det er ikke charteret så meget som det netværk og det samarbejde, som charteret er udtryk for, der betyder noget. Der er virkelig inspiration at hente de samarbejdende universiteter imellem. TAG DIN KANDIDATGRAD I KINA – Ansøgningsfrist 1. april NYE, UNIKKE UDDANNELSER I: • Innovation Management • Public Management & Social Development • Neuroscience & Neuroimaging NYSGERRIG? Se mere på sinodanishcenter.dk 13 UGlen 1 · 2012 • Water & Environment Der blev taget varmt afsked med de eksterne bestyrelsesmedlemmer Anne Knudsen og Fredy Frandsen, de interne Kenn Steger-Jensen og Ann-Dorte Christensen og studenterrepræsentant Esben Obeling. Farvel og tak til 5 bestyrelsesmedlemmer På bestyrelsesmødet den 5. december godkendte bestyrelsen bl.a. AAU’s budget 2012, tog en tredjebehandling af AAU’s kommende vedtægt, godkendte ændring af forretningsordenen for bestyrelsen, inden den tog afsked med 2 eksterne og 3 interne bestyrelsesmedlemmer. På et lukket punkt godkendte og underskrev bestyrelsen et revisionsprotokollat. Indholdet af mødet, som det fremgår af referat, er dog gjort tilgængeligt. Her kan man bl.a. læse, at institutionsrevisor anbefalede ledelsen at overveje etablering af en whistleblowerordning. Bestyrelsen fandt dog efter at have drøftet forslaget, at der i stedet fortsat skal fokuseres på at opretholde åbenhed i organisationen, så medarbejdere føler sig trygge ved at rejse evt. problemsager. 14 UGlen 1 · 2012 Ros til budgetformen Selv om Budget 2012 viser en samlet overdisponering (investering) på ca. 33 mio. kr., var der fuld opbakning til budgettet, som blev rost hele bordet rundt for prioriteringer, indhold og den pædagogiske og æstetiske fremstillingsform, som havde gjort det til en ’fornøjelse at gennemlæse budgetforslaget’. Lutter gode ord, som økonomichef Erik Grave Kristensen og specialkonsulent Peter Nørkjær, Økonomiafdelingen, der deltog i mødet, helt sikkert glædede sig til at dele med resten af afdelingen. Budgettet er udarbejdet på baggrund af tidligere års budgetprincipper. Indtægterne fordeles internt mellem hovedområderne efter tre principper: ❙ Bruttobudgettering: Alle hovedområder tilføres de penge, de selv tjener. ❙ Incitamentsbaseret struktur: De indtægter, der ikke direkte kan henføres til et fakultet, fordeles efter en række incitamentsbaserede fordelingsmodeller. ❙ Der betales bidrag til Fællesområdet: Fakulteterne betaler 10 % i administrationsbidrag, og alle hovedområder betaler for de arealer, de anvender. Budget 2012 udviser ikke større ændringer i forhold til Budget 2011. Overdisponeringen på de ca. 33 mio. kr. er i det væsentlige placeret på HUM og SAMF. Rektor forklarede, at de har fået tilladelse til at overbudgettere, fordi det sker inden for den fastsatte soliditetsgrænse på 20 %, og merforbruget er beregnet til især en forøgelse af fastlærerdækningen. Stigningen i indtægter sker primært på grund af det store optag i 2011, en forventet stigning i globaliseringsmidler til forskning og vækst i forsknings- og erhvervssamarbejdet. Stigningen i omkostninger skyldes primært en forventet stigning på 9 % i personaleomkostninger. Udpegningsorganets sammensætning besluttet Den tredje behandling af ny vedtægt for AAU angik primært udpegningsorganets sammensætning og antallet af indstillinger til dette organ. Bestyrelsen var på det forrige møde enig om, at indstillingsorganet skal udgøres af den samlede bestyrelse. På et medarbejdermøde før jul med bestyrelsesformanden blev det foreslået, at udpegningsorganet foruden AAU’s bestyrelsesformand kunne udgøres af en repræsentant fra ECIU-samarbejdet og én udpeget af de eksterne medlemmer af bestyrelsen for AAU’s Alumneforening. Dette forslag fik en positiv modtagelse i bestyrelsen. For at fastholde indstillingsorganets indflydelse nåede bestyrelsen frem til, at der kun skal indstilles én kandidat til udpegningsorganet, som får til opgave at sikre, at de kriterier, som indstillingsorganet har besluttet at lægge til grund for indstillingen, også er efterfulgt. For at sikre maksimal indflydelse på, hvem der kan blive bestyrelsesmedlem, kan alle på universitetet foreslå kandidatemner til bestyrelsen, ligesom der annonceres efter bestyrelsesemner. Hele beslutningsprocessen om den frem-tidige sammensætning af de to pligtige organer, har afdækket stor uenighed i bestyrelsen herom. Især har medarbejdersiden argumenteret for, at medarbejderne også blev repræsenteret i udpegningsorganet. Da flertallet var imod dette, fik medarbejdersiden dog ført frem til beslutning, at der kun skal indstilles en kandidat. Bestyrelsen godkendte i øvrigt det fremlagte vedtægtsudkast i dets helhed. Det endelige vedtægtsudkast fremlægges til bestyrelsens godkendelse på bestyrelsesmøde 6. februar, og det skal tilgå ministeriet senest 1. marts og vil først være gældende med ministeriets godkendelse. Bestyrelsen vedtog også den ændrede forretningsorden i henhold til indstilling. Herefter tog bestyrelsen behørigt afsked med de to eksterne medlemmer Anne Knudsen og Freddy Frandsen, der begge har siddet de maksimale 8 år og har været med siden starten på denne ledelsesform, med VIP-repræsentanterne Ann-Dorte Christensen og Kenn Steger-Jensen, der begge har siddet i 4 år, og studenterrepræsentant Esben Obeling, der har været med i 1 år. Resultat 2012 I mio. kr. Indtægter Omkostninger Interne flytninger Samlet 2011 Ændring 2012 2.175,5 192,2 2.367,7 -2.195,0 -205,2 -2.400,2 7,9 -8,2 -0,3 -11,6 -21,3 -32,9 AAU NYT Bestyrelsesformand Lars Bonderup Bjørn forklarede på personalemødet bestyrelsens beslutning om, hvordan sammensætningen af indstillings- og udpegningsorganerne bliver. Mødet var online med Esbjerg, Hørsholm og Ballerup. Bestyrelsesformand Lars Bonderup Bjørn og næstformand Birgitte Possing holdt taler for alle fem, ligesom flere af de afgående også tog til genmæle. Når bestyrelsen mødes den 5. februar er fem nye klar til at indtage de ledige pladser: adm. direktør Mette Davidsen-Nielsen, Information, adm. dir. Grimur Lund, AVEVA Danmark, prof. Lars Arendt-Nielsen, SUND, lektor Pirkko Liisa Raudaskoski, HUM, og Tina Bujakewitz, Studentersamfundet. Medarbejdermøde om vedtægtsændringer Bestyrelsesformand og rektor havde indkaldt til medarbejdermøde den 19. januar dels for at redegøre for bestyrelsens beslutning om sammensætningen af indstillings- og udpegningsorganerne, dels for bl.a. at præsentere direktionens oplæg til bestyrelsen om forholdet mellem skole og studienævn samt om akademisk råd og institutråd. Hvor rektor om forslaget sagde, at det gav mulighed for at delegere beføjelser fra skole til studienævn, men at universitetsloven opregnede beføjelser, der skal ligge i henholdsvis studienævn og akademisk råd. Masterakademi på Aalborg universitet Den 1. november 2011 påbegyndte masterakademiet sine aktiviteter. Det nyetablerede akademi skal varetage koordinering og overordnet markedsføring af masteruddannelserne over for nuværende og potentielle kunder og studerende. Det skal skabe synlighed og viden om uddannelserne og styrke dialogen og samarbejdet mellem erhvervslivet og Aalborg Universitet omkring masteruddannelserne. - Samarbejdet omfatter både drøftelser om nuværende uddannelser og udvikling af nye masteruddannelser, således at Aalborg Universitet medvirker til at dække erhvervslivets efterspørgsel efter øgede kompetencer på akademisk niveau, fortæller specialkonsulent Susanne Jørgensen. Masterakademiet styrker dialogen gennem den opsøgende virksomhed over for både offentlige og private virksomheder i Danmark, og virksomheder, masterstuderende og AAU-ansatte er også velkomne til at besøge akademiet på Langagervej 2. Vil du vide mere … www.masterakademiet.aau.dk Internationaliseringsstrategien tager form Der arbejdes ihærdigt med udmøntningen af AAU Strategien 2010-15 inden for internationalisering og globalisering. Arbejdsgruppen, der er nedsat af den administrative ledergruppe med repræsentanter fra fakulteterne og fællesadministrationen, kommer således snart med et endeligt forslag til en organisatorisk og økonomisk plan for de indsatser til forbedringer på det internationale område, som universitetets direktion har vedtaget. Et overordnet mål på AAU er at sikre, at internationalisering og globalisering sker som en naturlig del af hverdagen i både de faglige miljøer og administrationens forskellige afdelinger, hvor det er relevant. Det betyder, at der organisatorisk arbejdes hen mod at integrere internationalisering og international orientering i alle relevante enheder i organisationen. Internationalisering skal ses som et middel til at sætte og nå højere mål og præstationer inden for uddannelse og forskning og ikke som et mål i sig selv. SBi fik mulighed for at komme med et ændringsforslag, da de særlige forhold der ifølge de tilstedeværende onlinedeltagere fra SBi havde fået en uhensigtsmæssig drejning i forslaget. Ledelsessekretariatets 3 internationaliseringsmedarbejdere er fra v. Mette Grønbæk Olesen, Louise Bredgaard og Lise Thorup. Mette Grønbæk Olesen er nyansat til at varetage sekretariatsfunktionen for ECIU og Nordic Centre (se næste side). 15 UGlen 1 · 2012 Især rollefordelingen mellem skole og studienævn mødte modstand hos flere, og et forslag om en tredje vej fik klapsalver. Bestyrelsesformanden ønskede, at "vejnummeret" var afklaret inden bestyrelsesmødet 6. februar. Af Louise Bredgaard Nordic Centre er et fællesnordisk samarbejde med Fudan University i Shanghai. På rådsmøde 18. november på Aalborg Universitet overtog AAU formandskabet for de næste tre år med start 1.1.12. AAU overtager formandskabet for Nordic Centre 16 UGlen 1 · 2012 Pr. 1. januar 2012 har Aalborg Universitet overtaget formandskabet for Nordic Centre, og prorektor Inger Askehave sidder de næste 3 år for bordenden i det fælles nordiske samarbejde med Fudan University i Shanghai. Med formandsskabet følger ansvaret for Nordic Centres nordiske sekretariat, som AAU er vært for indtil januar 2015. Det er placeret i Ledelsessekretariatet, hvor det administreres af Mette Grønbæk Olesen og Louise Bredgaard, som i forvejen bl.a. koordinerer AAU’s engagement i SinoDanish University Center i Bejing (SDC). Nordic Centre forventes at spille sammen med AAU’s eksisterende aktiviteter i Kina og bidrage til den generelle profilering af universitetet internationalt. Nordic Centre blev etableret i 1995 med Fudan University som hovedsamarbejdspartner i Kina og har sin egen bygning på campus på Fudan University i Shanghai. Fudan University rangerer nr. 3 ud af de bedste kinesiske universiteter. I alt 25 nordiske universiteter er medlemmer af Nordic Centre, og Danmark er godt repræsenteret med 5 universiteter. Foruden AAU er det KU, AU, SDU og CBS. Nordic Centre er i dag en alsidig platform, som arbejder for styrkelse af danske og nordiske universiteters samarbejde med kinesiske partnere inden for forskning og undervisning. Nordic Studies Nordic Centre har udviklet en lang række tilbud til kinesiske studerende, som bl.a. har til hensigt at inspirere dem til yderligere studier i Danmark og de øvrige nordiske lande. På Fudan University er Nordic Centre omdrejningspunkt for et undervisningsforløb for kinesiske studerende, ’Nordic Studies’, hvor de kinesiske studerende bliver introduceret til, hvorledes nordiske lande tackler en række samfundsmæssige problemstillinger. ’Nordic Studies’ indeholder kurser inden for nordisk innovationskultur, historie, velfærdsstatsteorier, politik, økonomi m.m. Det har været udbudt i mere end 10 år med 40-50 deltagere årligt. Aalborg Universitet er i 2012 koordinerende universitet for Nordic Studies og bidrager med flere undervisere fra Inst. for Statskundskab og Inst. for Kultur og Globale Studier, som under opholdene i Kina samtidig vil være tilknyttet forskningsmiljøerne på Fudan University. Erhvervssamarbejde Et stærkt fokus for Nordic Centre er samarbejdet med danske og nordiske virksomheder i Shanghai. Eksempelvis har der for nylig været afholdt en række seminarer under temaet ’Nordic R&D activities in China’, som Nordic Centre arrangerede i samarbejde med danske og nordiske innovationsrepræsentationer i Shanghai. Nordic Centre har gennem 15 år arrangeret kurser på Fudan University for nordiske universitetsstuderende, som er blevet introduceret til forskellige temaer Afgående formand for Nordic Centre, Krista Varantola, rektor på Tampere Universitet i Finland, overgiver stafetten til den nye formand, prorektor Inger Askehave. i relation til Kina, fx ’Introduction to Modern China’, og ’Doing business in China’. Mange hundrede nordiske studerende har gennem årene deltaget i kurser, og en stor del af disse har brugt det som springbræt til videre Kinastudier og senere gjort karriere i danske/ nordiske virksomheder i Kina. Forskningssamarbejde Ud over de eksisterende forskningsrelationer og ph.d.-aktiviteter inden for primært de samfundsfaglige områder har Aalborg Universitet planlagt at sætte en udvidelse af det faglige samarbejde på dagsordenen, således at mulighederne for samarbejde også inden for de humanistiske, teknisk-naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige forskningsområder afdækkes. Vil du vide mere … ❙ N ordic Centre i Shanghai: www.nordiccentre.org ❙ A AU-medlem af Nordic Centre Council: Professor Olav Jull Sørensen, Inst. for Økonomi og Ledelse, ojs@business.aau.dk ❙ S pecialkonsulent Louise Bredgaard, lb@adm.aau.dk, og kontorfuldmægtig Mette Grønbæk Olesen, mgo@adm.aau.dk, begge Ledelsessekretariatet. Se forrige side. AAUshop.dk Merchandise, gaveog konferenceartikler, vin m.v. Allerede fra dette forår vil DCD-klinikken kunne hjælpe et antal børn med bl.a. sprogforstyrrelser. Ny klinik for børn med kommunikative vanskeligheder Susanne Togeby Aalborg Universitets psykologiuddannelse har netop åbnet en klinik for børn med afvigende kommunikative færdigheder som specifikke sprogvanskeligheder (SSF), autisme eller ADHD. Klinikken hedder Clinic for Developmental Communication Disorders (DCD). Her forskes inden for DCD, og psykologistuderende på deres kandidatuddannelse skal deltage i dynamisk udredning af og intervention med skolebørn, der vokser op med afvigende kommunikation. Klinikken ønsker på sigt også at have et særligt fokus på tosprogede børn, som vokser op med en sprogforstyrrelse. Klinikken har indgået aftale med Taleinstituttet Region Nordjylland, og de studerende skal på 7. semester deltage i behandlingsforløb på Taleinstituttets småbørnsafdeling. På 8. og 9. semester medvirker de studerende i udredningsog interventionsforløb i DCD-programmets eget laboratorium på AAU. I foråret 2012 tilbyder DCD-klinikken udredning og intervention af et mindre antal 6-12-årige børn med enten en specifik sprogforstyrrelse, ADHD, eller som er opereret med et cochlear implant. Klinikken er ledet af professor Kristine Jensen de López. Vil du vide mere … Sprogvanskeligheder nyt forskningsfelt i Danmark DCD-klinikkens adjungerede professor, Nicola Botting, har i de sidste 15 år forsket i sprogvanskeligheder, eller som det hedder på engelsk: language impairments. Selv om der har været forsket inden for området i lang tid, er der stadig tale om et relativt nyt forskningsfelt i Danmark. Klinikken har endnu ikke fået egen hjemmeside, men se professionsprogrammet på www.cpu.aau.dk/ Graduate+Programme+DCD Kendetegnene for sprogvanskeligheder er, at der er tale om et handicap, som primært påvirker kommunikation. Sproget volder problemer for barnet, uden at der er en åbenlys forklaring som fx nedsat hørelse eller pådraget hjerneskade. På sigt påvirker handicappet barnets muligheder for at indgå i sociale færdigheder. Clinic for Developmental Communication Disorders På DCD er et af formålene at udvikle neuropsykologiske redskaber, der kan benyttes i behandlingen af børn med kommunikative vanskeligheder. Et andet formål er at udvikle redskaber, som kan give forældre til børn med kommunikative vanskeligheder bedre muligheder for at hjælpe deres børn. Nicola Botting i færd med at besvare spørgsmål fra salen ved sin tiltrædelsesforelæsning 5. oktober. Dagen markerede samtidig indvielsen af DCD-klinikken, som ledes af prof. Kristine Jensen de López. Nicola Botting – ny adjungeret professor Nicola Botting, der er psykolog med speciale i udviklingspsykologi, ph.d., er ansat på City University London som docent inden for "Developmental Language Impairment". Hun er udnævnt som adjungeret professor ved Inst. for Kommunikation inden for sprogvanskeligheder. I sin tiltrædelsesforelæsning 5. oktober 2011 gennemgik Nicola Botting, hvad sprogvanskeligheder er, og hvilke typer af sprogvanskeligheder et barn kan have. Eksempler på sprogvanskeligheder: ❙ S proglyde (fonologi), fx udtale eller at barnet ikke opfatter forskelle i lyden (”vammer” i stedet for ”rammer”) ❙ O rd (ordforåd/morfologi), fx vanskeligheder med at finde det rette ord eller rette endelse på et ord (”jeg vil have 2 bold”) ❙ G rammatik (syntaks) og sætninger, fx svært ved at sætte ord i den rigtige rækkefølge eller med at forstå komplekse sætninger ❙ B etydning (semantik), fx vanskeligheder med abstrakte begreber eller dobbeltbetydning (over, under, i går, om få timer) ❙ B rug af sproget (pragmatik), fx svært ved at konversere eller ved at give den rette mængde af information (taler fx kun om biler eller svarer på spørgsmålet: ”hvor har du været henne på ferie? ” med ” Væk” eller ”Søndergade 47, 9000 Aalborg, et hus fra 1954”, eller der mangler sammenhæng i de historier, barnet fortæller. Botting pointerede, at der ikke er tale om et opdragelsesproblem og heller ikke et problem, der er knyttet til børn i socialt belastede familier. Der er tale om en livslang lidelse, og kendetegnene er, at sprogvanskeligheder forbliver hovedproblemet gennem hele opvæksten. Samtidig er der tale om en uhomogen gruppe med forskellige træk, og der er behov for at udforske forskellene i gruppen af børn med sprogvanskeligheder. Ny forskning peger også på, at bestemte dele af barnets funktioner ikke er alderssvarende. 17 UGlen 1 · 2012 Hvis et barn blot reagerer med et ja, når det bliver spurgt, om det kan nå saltet, behøver det ikke at være, fordi barnet er uforskammet. Måske opfatter det ordene helt bogstaveligt som et spørgsmål og hører slet ikke opfordringen til handling. Måske lider barnet af specifikke sprogvanskeligheder. Sæt 2. marts InnoDoors konference om brugerdreven innovation i netværk Der står brugerdreven innovation på tapetet, når forskningsprojektet InnoDoors på AAU 2. marts afholder afsluttende konference. Her vil anerkendte personer fra brancher, der spænder helt fra forskningsverdenen til teaterverdenen, holde inspirerende oplæg inden for emnerne brugerdreven innovation, den innovative organisation samt ledelse i og af netværk. Og alle interesserede er inviteret. InnoDoors har igennem de sidste to år arbejdet med brugerdreven innovation inden for byggematerialebranchen i samarbejde med JELD-WEN Door Solutions og en række andre virksomheder i branchen. Projektet har helt grundlæggende fokuseret på at lade brugerinput og behov guide udviklingsprocesser med adskillige deltagende netværkspartnere og på den måde øge innovationsevnen i en branche, som ellers er præget af en traditionel tankegang. Men selvom udgangspunktet for projektet har været én bestemt branche, åbner InnoDoors også dørene op for helt andre brancher på konferencen. Konferencen er delt op i tre overordnede temaer – brugerdreven innovation, den innovative organisation samt ledelse i og af netværk, hvortil de forskellige oplægsholdere er tilknyttet. Som keynoteoplægsholdere har InnoDoors inviteret 18 UGlen 1 · 2012 i kalenderen … Peter Langdal, teaterchef på Betty Nansen Teatret, Jan Bendix, én af Danmarks førende eksperter inden for ledelse samt professor Jacob Buur fra SDU, der er specialist i brugerdreven innovation. - På dagen tager de tre eksperter afsæt i nogle grundlæggende spørgsmål, der danner baggrund for konferencen. Når deltagerne går hjem, skal de meget gerne have kvalificerede bud på, hvordan man kan anvende brugere optimalt som kilde til innovation, hvordan man kan geare en virksomhed og ledelse til at arbejde innovativt og endeligt, hvordan man kan bruge sit netværk til at skabe innovation. Vi har samlet en masse mennesker med en enorm viden om de diskuterede emner og vil i fællesskab med deltagerne finde og diskutere de mulige svar – vi arbejder jo trods alt med brugerdreven innovation, siger Astrid Heidemann Lassen afsluttende. Vil du vide mere… ❙ K onferencen foregår fredag den 2. marts i Aalborg Kongres og Kultur Center ❙ S e program på: www.innodoors.dk ❙ T ilmelding senest 17. februar på info@innodoors.dk ❙ K ontakt: Projektleder på InnoDoors, Astrid Heidemann Lassen: ahl@production.aau.dk/9940 7109. 6. marts Blandt talerne er teaterchef Peter Langdal, Betty Nansen Teatret. - Vi har valgt at male med den brede pensel til konferencen. I projektet har vi primært samarbejdet med virksomheder fra byggematerialebranchen, og derfor vil der selvfølgelig være spændende oplæg fra de involverede virksomheder. Men derudover har vi valgt også at invitere oplægsholdere fra helt andre brancher. Vi tror nemlig, at vi bliver bedre af at sparre på tværs af brancher, siger lektor og projektleder Astrid Heidemann Lassen. X Karrieremesse Verden er foranderlig, og sådan er Karrieremessen på Aalborg Universitet også. I år er det 6. marts kl. 10-16 i Gigantium, at Karrierecentret slår dørene op til Karrieremessen 2012 i samarbejde med Karrieredagene, der igen kan byde på et hav af spændende virksomheder og organisationer, der bare venter på at få kontakt til studerende og kandidater fra alle studieretninger på Aalborg Universitet. Ikke mindst kan messen denne gang byde velkommen til mange nye navne inden for forskellige brancher. Så mangler du kontakt til virksomheder i forbindelse med studiejob, praktikplads, projektsamarbejde, job eller bare ønsker at få udvidet dit netværk, så er det den 6. marts kl. 10-16, du skal være på pletten! 27. marts BrainMatch 2012 – Matching the brightest minds from research and industry! BrainMatch er navnet på et nyt initiativ igangsat af Aalborg Universitet v/ dekan Eskild Holm Nielsen og BrainsBusiness ICT North Denmark. Initiativet har to formål: dels at øge synligheden af AAU’s mangfoldige IKT-kompetencer gennem et stort årlig konference-/udstillingsarrangement, dels aktivt at facilitere og understøtte øget samarbejde mellem AAU’s mange IKTph.d.-studerende og danske virksomheder gennem BrainMatch-programmet samt samarbejde generelt. BrainMatch-programmet bygger på en nyligt oprettet online database over ph.d.studerende, hvor virksomheder, forsk- ningsinstitutioner og andre interesserede kan danne sig et overblik over de mange kompetencer, de ph.d.-studerende besidder. Desuden kan interesserede ph.d.studerende og virksomheder deltage i BrainMatch-programmet, der bl.a. består af one-on-one møder før eller under BrainMatch-arrangementet. BrainMatcharrangementet vil derudover bestå af et konference-/workshopspor, hvor to internationale keynotespeakere og en lang række af AAU’s ypperste IKT-forskere samt virksomheds-VIP’er vil holde oplæg. Endvidere lanceres udstillingen Aalborg University Walk of ICT, der viser AAU’s spidskompetencer inden for IKT-fagområderne. BrainMatch løber af stablen i Aalborg Kongres & Kultur Center. Kom og … ❙ O plev premieren på vores IKT-database over ph.d.-studerende - den første af slagsen i Danmark. Databasen indeholder profiler af mere end 150 IKT-ph.dstuderende på AAU og giver dig et unikt indblik i de mange IKT-kompetencer i verdensklasse, vi kan tilbyde. ❙ G å ned ad ”Aalborg University Walk of ICT” ❙ B liv inspireret af spændende workshopper med vores IKT-stjerneforskere og førende personer fra den danske og internationale IKT-branche. ❙ O plev Pranav Mistry, der er en af de 10 vigtigste fornyere i verden inden for IKTsektoren. ❙ H old øje med siden www.brainmatch.nu, hvor det endelige program vil være at finde, og hvor der også vil være tilmelding! vi holder hånden under dit globale netværk... har du ambitioner om at styrke dit internationale netværk, så skulle du måske overveje at påtage dig værtskabet for en konference inden for dit fagfelt. visitaalborg er din direkte indgang til succesfulde konferencer i aalborg. vores rådgivning og service er gratis og uvildig, og vi kan hjælpe med alt lige fra bidding til de praktiske detaljer, så du kan koncentrere dig om det faglige. lad dig inspirere på visitaalborg.com/convention og kontakt os allerede i dag på tel. 9931 7520. 19 UGlen 1 · 2012 2007 Af Charlotte Rohde Åbent Hus på Aalborg Universitet Også i 2012 inviterer Aalborg Universitet indenfor til Åbent Hus. Arrangementet er for potentielle studerende og er en helt unik mulighed for at få viden om universitetets mange spændende uddannelser. Der afholdes Åbent Hus på alle tre campusser. Aalborg 7. marts Gennem oplæg, rundvisninger og vejledning i standene vil de besøgende få information om studiernes faglige indhold, studieform, studiemiljø og valgmuligheder undervejs i studiet. Tæt ved 70 humanistiske, samfundsvidenskabelige, teknisk-, natur- og sundhedsvidenskabelige uddannelser er repræsenteret. Den centrale Studievejledning, Karrierecentret, Adgangskursus samt Aalborg Kollegie- og Ungdomsboligformidling og Study Aalborg er til stede på dagen. 20 UGlen 1 · 2012 Studiernes egne studievejledere vil afholde en række uddannelsesoplæg. Programmet består af to runder, og oplæggene afholdes i fællesskab af to-tre beslægtede uddannelser. - Fra både gæster og studievejledere fik vi sidste år positiv respons på denne model, som vi prøvede for første gang, så derfor bruger vi den igen med enkelte justeringer i forhold til, hvilke uddannelser der holder oplæg sammen, siger koordinator Lene S. Agger, Den centrale Studievejledning. Arrangementet afholdes senere på dagen i forhold til tidligere år af hensyn til forældre og andre, der har en arbejdsdag at passe. Aalborg Kommune går i 2012 for alvor ind i samarbejdet om at skabe en uddannelsesdag på tværs af de videregående uddannelser i Aalborg og deltager med en stand ved Åbent Hus på Aalborg Universitet. Desuden betaler Aalborg Kommune sms-billetter til alle besøgende, som rejser inden for region Nordjylland, og som deltager i et Åbent Hus-arrangement i Nordjylland. Som supplement til dette fine tilbud arrangerer AAU i år gratis bustransport fra udvalgte byer i Vestjylland til Aalborg Universitet. - Derved bliver det endnu lettere for besøgende, der kommer langvejsfra, at komme til Åbent Hus, tilføjer Lene S. Agger. Der vil være gratis kaffe og sandwich til gæsterne. Ansatte og studerende på universitetet er velkomne til at kigge forbi. Esbjerg 24.-25. februar Åbent Hus på campus Esbjerg afholdes i samarbejde med Studiebyen Esbjerg, der er et samarbejde mellem de videregående uddannelsesinstitutioner, som i fællesskab markedsfører begivenheden over for potentielle besøgende. Undervisere og studerende samt vejledere vil fortælle om uddannelserne sammen med repræsentanter fra regionens virksomheder. Fredagens program: ❙ H ør, oplev og få en snak om uddannelsen (alle uddannelser) ❙ H ør om studielivet på Aalborg Universitet Esbjerg ❙ D ine fremtidsmuligheder. Lørdagens program: ❙ M ød virksomheder og hør om, hvordan det er at være i job med en uddannelse fra campus Esbjerg ❙ M ød studerende, forskere og ansatte og hør om, hvordan det er at studere på campus Esbjerg ❙ B esøg Universitarium med stande fra virksomheder, studerende, ansatte og forskere for at se og få en bedre fornemmelse af uddannelserne og jobmulighederne ❙ S e det spændende Kemishow. Der vil i år være tilbud om gratis bustransport til lørdagens arrangement. Med afgang fra Give og med en række stop i udvalgte byer undervejs vil interesserede således kunne blive kørt til Aalborg Universitet i Esbjerg og retur. - Tilbuddet om transport er nyt, og vi vil afprøve det i år for at se, om det er noget, der er et ønske om og et behov for, siger koordinator Tove Morell. København 6. marts I år har AAU-Cph besluttet at organisere Åbent hus som et selvstændigt program. Der er nu så mange uddannelser på AAUCph, at de kan fylde et helt arrangement. Alle bachelor-, kandidat- og efter-/videreuddannelser vil være repræsenteret på dagen med spændende stande og oplæg for de besøgende. Der vil være to oplægsrunder for hver uddannelse, organiseret således at det er muligt for den enkelte besøgende at deltage i introduktionen til i alt fire uddannelser i løbet af dagen. Særligt gennem dialogen med nuværende studerende og undervisere får de besøgende et indblik i de enkelte uddannelsers faglige indhold, livet som universitetsstuderende og den problembaserede studieform. På denne måde kan deltagelse i Åbent Hus kvalificere til at træffe et informeret studievalg. Et indblik, der går langt dybere end det, der kan opnås gennem research på nettet og læsning i Studieguiden. - Der er tradition for, at alle uddannelserne viser sig fra deres mest kreative og spændende side, så det skal nok blive en festlig og indholdsrig dag for både besøgende og alle på AAU-Cph, siger Åbent Hus-koordinator Mette Grøndahl Hansen. Arrangementet vil have tre fokuspunkter, der ’brander’ AAU-Cph i hovedstadsområdet: Aalborg-modellen for PBL, det innovative aspekt i uddannelserne og karrieremulighederne med en akademisk En dag i Tonys tegn uddannelse fra AAU-Cph. Disse tre fokuspunkter vil være tænkt med i designet af dagen og desuden være repræsenteret med hver sin campusstand, hvor de besøgende kan se og høre nærmere. For også at tiltrække potentielle studerende fra Syd- og Vestsjælland samt Lolland og Falster bliver der arrangeret gratis transport til Åbent hus i København ad de følgende ruter: a) Nakskov, Maribo, Nykøbing Falster, Vordingborg, Næstved. b) Korsør, Slagelse, Ringsted. c) Kalundborg, Holbæk. - Vi ser frem til at byde en masse uddannelsessøgende velkommen og give dem et bud på, hvor deres fremtid kan ligge, slutter Mette Grøndahl Hansen. Fakta: I Aalborg afholdes Åbent Hus onsdag den 7. marts kl. 11.0018.00. Arrangementet foregår på Kroghstræde 3 for de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser og på Fredrik Bajers Vej 7 for de teknisk-, natur- og sundhedsvidenskabelige uddannelser. På Aalborg Universitet Esbjerg afholdes Åbent Hus fredag den 24. februar kl. 9.00-15.00 og lørdag den 25. februar kl. 10.0015.00. Tidspunkter og program findes på www.esbjerg.aau.dk På Aalborg Universitet København afholdes Åbent Hus tirsdag den 6. marts kl. 13.00-18.00. Læs mere om Åbent Hus på AAU på aabenthus.aau.dk. Det er muligt at bestille en folder om arrangementet hos Den centrale Studievejledning. Har du spørgsmål vedrørende arrangementet, er du meget velkommen til at kontakte koordinator Lene S. Agger på lsa@adm.aau.dk. Af Susanne H. Knudsen · Foto Niels Hannibal - Tony var unik med sin energi, viden og humor. Professor Inge Nygaard Pedersen fra Musikterapi er ikke i tvivl om, at hendes mangeårige kollega Tony Wigram både fagligt og socialt efterlod sig et tomrum, da han i juni døde af en voksende tumor i hjernen. På opfordring fra HUM-dekan Lone Dirckinck-Holmfeld tog Inge Nygaard sammen med sine kollegaer derfor initiativ til et mindeseminar. - Det viste sig at være lige præcis det, vi alle sammen havde brug for. Tonys død havde taget hårdt på os, og det havde været en svær tid, så det var godt at få sagt farvel og få et skub til at komme videre, understreger Inge Nygaard Pedersen. Fest på Hotel Phønix Mindeseminaret for Tony Wigram blev afholdt i forbindelse med et ugelangt ph.d.-seminar, og 90 mennesker fra Europa, USA og Australien besøgte på dette tidspunkt Aalborg. Også Tony Wigrams kone og to sønner var rejst fra England for at deltage i begivenheden og gav i den forbindelse en lille koncert. Ellers bød selve mindedagen på ialt 13 taler fra hans kollegaer både lokalt og internationalt og blev afsluttet med en middag på Hotel Phønix i Aalborg, hvor flere deltagere delte deres personlige oplevelser med den afdøde forsker. Hele dagen var der desuden fokus på den betydning, som Tony Wigram havde for udviklingen af musikterapi som speciale gennem sine 19 år på Aalborg Universitet. Et engagement, han viste helt til det sidste. Kort før sygdommen brød ud, sikrede Tony Wigram således ph.d.- programmet på Musikterapi en bevilling på 11 mio. kr., hvilket betyder, at der i dag er indskrevet 25 ph.d.-studerende på forskeruddannelsen. Han rystede sangene ud af ærmet Men der blev også plads til muntre indslag og anekdoter. Tony Wigram var nemlig beundret blandt sine ph.d.-studerende for sit store overskud. Populært var det bl.a., at de studerende hver morgen blev mødt af et papir med jokes, når de deltog i et ph.d.-seminar. Derudover var Tony Wigram kendt for sin enorme livsglæde, der ofte kom til udtryk gennem musikken, og han tøvede aldrig med at sætte sig ved klaveret i festligt lag eller på sit kontor på Fibigerstræde og ryste sangene ud ad ærmet. - Jeg glemmer heller aldrig, hvordan han efter en lang ph.d.-seminardag med forelæsninger og vejledning tit gik hjem og lavede mad det meste af natten for at invitere os alle sammen - ofte mellem 30 og 50 personer - hjem og spise dagen efter, fortæller Inge Nygaard Pedersen med et smil i stemmen. Et råd til andre I det hele taget levner hverken hun eller de øvrige deltagere i det velbesøgte mindeseminar tvivl om, at det er en ener, som Aalborg Universitet har mistet. Derfor mener Inge Nygaard også, at det har haft stor betydning, at alle har haft muligheden for at tage afsked med Tony. - Jeg kan varmt anbefale alle, der mister en god kollega at holde et mindeseminar. Man ærer den afdøde, og samtidig er det en dag, hvor man kan dele minder og sammen komme videre. 21 UGlen 1 · 2012 aabenthus.aau.dk Medarbejderne på Musikterapi arrangerede i efteråret et mindeseminar til ære for professor Tony Wigram, der døde i sommer. 90 gæster fra det meste af verden delte denne dag deres minder om Tonys faglige engagement og hans enorme livsglæde og sociale overskud. Med Pallas Athene i front Folkeuniversitetet i Aalborg har fået nyt logo. Pallas Athene, visdommens gudinde i græsk mytologi og datter af gudernes konge Af sekretariatsleder Kristian Møller Andersen Zeus, vil fremover også være at finde som logo for Folkeuniversitetet i Aalborg. Efter at have brugt den lokale kunstner Jørn Særker Sørensens karakteristiske logo af ’manden i skyen’ siden 1990, har Folkeuniversitetet i Aalborg valgt ’at rette ind’ og ligne de andre folkeuniversiteter i landet. Fremover er Folkeuniversitetet i Aalborgs logo den ligeså karakteristiske moderniserede udgave af Pallas Athene. Folkeuniversitetet i Danmark har siden starten i København i 1898 brugt Pallas Athene som logo. I 2005 redesignede kommunikationsbureauet Jørn Moesgård logoet for vore gode kolleger i Aarhus og fik lavet en mere tidssvarende og moderne udgave af Athene. Et logo som vi har valgt at bruge fremover, således at Folkeuniversitetet på landsplan fremtræder med en mere ensartet profil. En fordel i disse tider med megen markedsføring og Folkeuniversitetet byder også dette forår på masser af ’vitaminer til hjernen’, der giver dig ny viden og indsigt. I øvrigt er du altid velkommen til at skrive til sekretariatet med gode ideer til programudbuddet, såvel i form af ønsker til konkrete emner, som i form af tilbud, hvor du som underviser byder dig til. Og som vanligt har studerende og ansatte ved AAU fri adgang til det meste. Samarbejdsaftalen mellem AAU og Folkeuniversitetet er netop blevet forlænget, så den gælder 2012 med. Sekretariatsleder Kristian Møller Andersen. brug for genkendelighed i et stadig mere broget mediebillede. Mød os som altid på www.fuaalborg.dk. God fornøjelse med foråret og vore mange gode tilbud. Gratis på kursus Hvis du er studerende eller ansat ved AAU, kan du i efteråret komme gratis på en lang række kurser og foredrag og blive lidt klogere på dit arbejde, dig selv og på livet. 22 UGlen 1 · 2012 En samarbejdsaftale mellem Folkeuniversitetet og AAU giver dig som studerende / ansat ved AAU mulighed for kvit og frit at deltage på Folkeuniversitetets tilbud. Tilbuddene ved Folkeuniversitetet er mange. Fra tilbud med et efteruddannelsesagtigt tilsnit som coaching, ledelse, kommunikation og erhvervssprog til tilbud indenfor emner som psykologi, filosofi, kunst, historie og naturvidenskab. Tjek det store udbud på www.fuaalborg.dk. Læs mere om vilkår for deltagelse på www.fuaalborg.dk. Vælg linket ’Specialaftaler’ i venstre menubox. Folkeuniversitetet Af Charlotte Rohde Studiepraktik 2011 set i bakspejlet Hovedparten af de unge besøgte uddannelser i Aalborg, men AAU’s afdelinger i København og Esbjerg var der også stor interesse for. I Aalborg var det muligt at ønske sig ind på en af 48 uddannelser, mens der i København og Esbjerg var henholdsvis syv og fem uddannelsesforløb at vælge mellem. Tilstrømningen betød, at en række uddannelser ramte loftet for, hvor mange de kunne tage imod. Den store interesse var hjulpet på vej af transportstøtte fra Region Nordjylland og af universitetets tilbud med støtte fra Aalborg Kommune om gratis overnatning til 500 elever, der kom langvejsfra. For anden gang blev Studiepraktik afholdt i samme tidsrum på landsplan. Navnet på arrangementet var fælles, det samme var tilmeldingssystem og markedsføring. Disse tiltag er resultaterne af et landsdækkende samarbejde med bl.a. AU, SDU, dele af KU og andre videregående uddannelsesinstitutioner, fx UCN. AAU indgår i styregruppen for den landsdækkende koordinering. Den regionale koordinering af Studiepraktik i Nordjylland varetog Studievalg Nordjylland. Aalborgs tilbud til praktikanterne I forhold til de forrige år var vores tilbud til praktikanterne blevet udvidet, således at de i år, afhængig af hvor i landet de kom fra, kunne benytte sig af: ❙ A fterstudy (aktiviteter af semifaglig karakter som fx orienteringsløb på SUND, robotforhindringsbane og uddrag af årets studenterrevy) ❙ S pisning i Stadionhallen med pep talk fra Inger Askehave og stand up-underholdning ❙ B ustransport fra udvalgte byer i Midtjylland onsdag morgen og retur fredag eftermiddag ❙ O vernatning for praktikanter, der kom fra andre regioner end Nordjylland plus praktikanter fra Thy-Mors (medfinansieret af Aalborg Kommune). ❙ A lle aktiviteter var gratis for praktikanterne. ❙ 8 0 % af deltagerne siger, at Studiepraktik har haft afgørende eller nogen betydning for, om de vil søge om optagelse eller ej. Fra schoolsiden var der gjort meget ud af forberedelserne til disse aktiviteter. Bl.a. var der arrangeret transport for praktikanterne og spisning. SUND-orienteringsløbet havde en stor tilslutning på ca. 300 personer, og løbet blev afholdt som en del af selve studiepraktikken. Af deres kommentarer fremgår det, at de synes, det er et godt initiativ og et signal fra universitetet om, at man viser interesse for eleverne. Enkelte anfører den gratis transport som direkte medvirkende til, at de valgte at deltage i Studiepraktikken. Med andre ord ser tilbuddet om gratis transport og overnatning ud til at medføre, at universitetet kan tiltrække flere unge fra andre landsdele. Ca. 500 praktikanter sagde ja tak til overnatning (mod 300 i 2010). Overnatningen foregik på Cab Inn og vandrerhjemmet og blev finansieret af Aalborg Kommune. Ca. 400 elever (ud af 700 elever fra andre regioner end Nordjylland) valgte at tilmelde sig de gratis busser. Studiepraktik er vejledningsmæssigt blandt de ypperste af de arrangementer, som Aalborg Universitet afholder for potentielle studerende. Samtidig er det et ressourcekrævende arrangement. Heldigvis viser praktikanternes evaluering, at indsatsen belønnes - deres tilfredshed med Studiepraktik er stor. Således vurderer 96 % af deltagerne på Aalborg Universitet Aalborg forløbet som meget godt eller godt. Samtidig har Studiepraktik betydning for de unges valg af uddannelse: ❙ 9 3 % af deltagerne er enige eller meget enige i, at Studiepraktik gjorde dem klogere på deres valg af uddannelse Andelen af praktikanter fra Nordjylland lå i 2011 på 55 % (63 % i 2010). Det betyder, at andelen af praktikanter fra andre regioner er steget i 2011 (fra 37 %, svarende til 468 personer, til 45 %, svarende til 735 personer). Praktikanternes egen evaluering viser, at for ca. 75 % af eleverne havde den gratis transport (både AAU-bussen og fribilletten til NT) betydning for deres deltagelse. Studiepraktik 2012 Hvad angår næste Studiepraktik, forventer koordinatorgruppen på AAU, at placering af arrangementet og det overordnede tilbud til praktikanterne videreføres i 2012. Samtidig er der løse planer om, at der i et nyt samarbejde med UCN kan tilbydes et fælles eftermiddagsarrangement for alle studiepraktikanter, hvor de kan høre om mulighederne i Aalborg og Aalborg som studieby. Vil du vide mere… ❙ D er er lavet en uddybende evaluering af Studiepraktik 2011, som fås ved at kontakte Den centrale Studievejledning eller fakulteternes informationsmedarbejdere. ❙ P å www.studiepraktik.aau.dk vil der i nær fremtid kunne ses film om arrangementet, hvor to praktikanter følges under deres besøg på AAU. 23 UGlen 1 · 2012 I uge 43 ’startede’ 1800 nye studerende på Aalborg Universitet i Aalborg, Esbjerg og København – i første omgang for tre dage. De var på besøg for at afprøve, om en uddannelse på Aalborg Universitet er noget for dem. Arrangementet, som i år og fremover hedder ”Studiepraktik” i stedet for ”Brobygning”, fortsætter de senere års vokseværk. Med 1800 deltagere er der tale om en tredobling i forhold til 2007. I forhold til i fjor er stigningen i antal deltagere på over 35 %. AAU-profil UGlens artikelserie, AAU-profil, foregår på den måde, at UGlens aktuelle AAU-profil sender redaktøren videre for at interviewe den AAU’er - det være sig VIP eller TAP -, som profilen ønsker præsenteret. AAU-profilen er denne gang chefkonsulent Henrik H. Søndergaard i HR-afdelingen, ønsket af Alice Lund, bl.a. fordi der sker så meget nyt i den afdeling, og fordi afdelingen har en vigtig aktie i universitetets modtagelse af nyansatte. Af Alice Bonde Gejsten gør forskellen! Jeg tror på, at moderne medarbejdere har brug for frihed til at yde deres bedste, og at vi skal leve af den motivation og den innovationskraft, der ligger i at sætte folk rimelig fri. Det er en udfordring for den enkelte leder på universitetet, men også for ledelsen, at kunne sætte de rammer op, som gør det muligt. Jeg ser det som en af HR-afdelingens opgaver at hjælpe med til, at det kan lykkes. Faktisk betød dette ophold, at familien, der boede i Aarhus, fandt ud af, at man godt kunne flytte med børn. Da Henrik Søndergaard samtidig er et naturmenneske, som i forvejen tilbragte mange weekender i det himmerlandske på jagt – især med kamera efter sjældne sommerfugle, skulle der ikke så stor betænkningstid til at flytte nordpå, da jobbet på AAU viste sig. ’Nordpå’ blev Skørping med gode togforbindelser til Aarhus, hvor hans kone stadig arbejder. værkstankegangen, det meget erhvervsrettede og det problemløsende fokus, og det tiltaler mig - også i mit HR-arbejde. - For mig handler HR-arbejde om, at vi kan hjælpe med at løse nogle konkrete problemer. Vi har holdninger til meget og er meget kloge på mange ting, men kun det retfærdiggør, at vi bliver taget med på råd, og det er udfordringen deri, som jeg tænder på. Gejsten driver universitetet 24 UGlen 1 · 2012 - Jeg sidder her, fordi jeg synes, det er interessant at være på et universitet frem for så mange andre steder. Selve ideen om et universitet er noget af det vigtigste for vores samfund. Derfor er det spændende at være med til at sikre, at det kan fungere godt. Sådan siger den 42-årige cand.scient.pol. og master i politisk filosofi fra AU Henrik Søndergaard, som i 1 ½ år har været ansat på AAU som souschef i HR-afdelingen. Med sig har han en stor rygsæk fuld af HR-erfaringer, idet han har arbejdet inden for området siden 1996, bl.a. i sygehussektoren i Aarhus, som HR-chef ved Danmarks Journalisthøjskole og ved Handelshøjskolen i Aarhus. I bagagen er også inspiration og læring fra et halvt års ophold i 2009 på Stanford University, hvortil han var ledsaget af viv og to børn. Jobskiftet betød, at der kom et ’sous’ foran chef. - Det er bestemt noget, som mange andre har spurgt ind til. I overvejelserne indgik, om man så melder sig helt ud af karrieren. Klarheden kom en morgen. Jeg skal arbejde til 70, dvs. 30 år mere, og så skal der være plads til, at man ikke nødvendigvis stiger i graderne hver eneste gang, man skifter job. Nu skal det tilføjes, at AAU jo er et større universitet end Handelshøjskolen, siger han. HR-udfordringer - HR-arbejdet rummer mange interessante udfordringer. Fx forventer også VIP’er i dag noget af deres arbejdsplads, og Aalborg Universitet er nødt til at tilbyde gode arbejdsvilkår for at tiltrække de dygtige forskere. Til forskel fra fx Stanford, som er et fantastisk inspirerende sted, men på negativsiden står, at det har råd til ikke at gøre meget ud af medarbejdernes trivsel. Det er simpelthen så prestigefyldt at være ansat der, at folk vil gøre hvad som helst for at komme ind. Der må vi sige, at vi er i en anden situation. På andre måder minder AAU dog mere om Stanford end mit gamle universitet. Det gælder i forhold til net- Henrik Søndergaard mærker en stor frihed på AAU, som han oplever, bunder i den hovedfilosofi, at det er folks gejst, der driver og skal drive universitetet, og det gælder både VIP’er og TAP’er. Derfor er det ledelsens og HR’s opgave at understøtte, at man kan have den gejst omkring sit arbejde. - Jeg har været på mange arbejdspladser og kan se, at det er det, som gør forskellen. Det er ikke, hvordan man organiserer sig, og ikke nødvendigvis, hvordan toplederne er. Hvis folk er engagerede, får man hundredfold mere ud af arbejdsdagen end der, hvor det ikke spiller. Ud over det større output så er det også meget, meget sjovere. Der er i hvert fald ingen grund til at være skeptiske over for sjove ting. I Silicon Valley er det et kendetegn på produktivitet og innovation, hvis det er sjovt. Så man kan altså godt tillade sig at kigge lidt efter, hvor det er sjovt, synes jeg. Jeg kan huske, da vi kom hjem derfra, at vi var aldeles høje og tænkte meget på, hvordan kan man overføre den mentalitet. Det kræver, at man er villig til at løbe en risiko. Man kan ikke have nul fejl-kultur samtidig med, at man har det sjovt og innovativt. Henrik Søndergaard bruger mange weekender på med linsen at indfange gerne sjældne sommerfugle som her en hedepletvinge fra de himmerlandske heder. Den er så sjælden, at Region Nordjylland har et særligt pleje- og bevaringsprojekt for sommerfuglen og har modtaget midler fra EU's LIFE – naturfond. Den tidligere ret almindelige sommerfugl findes nu på mindre end 10 lokaliteter, alle i Himmerland og Vendsyssel. Hedepletvinge er særlig sårbar, fordi dens larver kun lever på og af én eneste plante, nemlig djævelsbid. Ny struktur i HR-afdelingen Henrik Søndergaard fortæller, at HR-afdelingen netop er barslet med en ny struktur, hvor han har det daglige ansvar for den administrative del af HR, dvs. servicere hovedområderne i forhold til administrationen af medarbejderforhold. - HR-afdelingen består af meget ansvarsfulde og kompetente personer, og vores opgave er at bruge den viden i forhold til organisationen, så vi kan udfylde vores rolle bedst muligt, for det vil vi rigtig gerne. Det betyder fx, at vi tilbyder vores viden på det rigtige tidspunkt, og derfor har vi gang i procesoptimeringer. Vi etablerer et servicecenter, som simpelthen servicerer hovedområderne i forhold til administration af medarbejderforhold, hvor ansættelse er den helt store opgave. Vores problem er, at vi oftest får de nødvendige papirer i sidste øjeblik, så op imod en lønkørsel ligger folk her fuldstændig vandrette, og det vil vi gerne lave om på. Noget skal vi selv gøre, eksempelvis at vi ekspederer sagerne efter princippet først ind først ud, og andet skal vi hjælpe folk decentralt med at blive bedre til at gøre i god tid. Det sætter vi meget fokus på i 2012. - Vi arbejder også ud fra principper om stor fleksibilitet og frihed til at indgå i samarbejder på kryds og tværs og have et tæt samarbejde med fakultetskontorerne og institutsekretærerne ud fra en tankegang om, at det er relationerne, der betyder noget. Det skal være sådan, at man skal kunne træffe beslutninger og aftaler uden at skulle igennem et stort bureaukrati. Vi har fx hidtil organiseret vores administrative del efter CPR-numre, og det betyder, at de, der sidder på et institut eller fakultetskontor, måske skal have fat i fem forskellige af vores medarbejdere i løbet af en uge. Der vil en anden opdeling måske virke mere tillokkende. Det er noget, vi sammen med hovedområderne skal i gang med at undersøge. Tillidsfuldt samarbejde - Jeg oplever, at det kendetegner det administrative samarbejde på AAU, at der er tale om et tillidsfuldt samarbejde mellem de centrale og de decentrale enheder, og det bliver i hvert fald ikke ringere måned for måned. Administrationens LEAN-projekt har været fantastisk på den måde, at det har igangsat mange samarbejder på tværs og har skabt den tillid, der skal til, så man på en naturlig måde tænker, at vi må nok lige snakke sammen med eller involvere dem og dem i den proces. Ja, det sker faktisk nu i en sådan grad, at det næsten er lige ved at vælte os, for det er også en måde at arbejde på. Det giver entusiasme. Når begejstring og entusiasme får sat gang i nogle svingninger i bare et hjørne af en organisation, kan det ikke undgå at brede sig. - Det er nok også et kendetegn for vores afdeling, at den ikke er større, end at vi stadig efterstræber at have succes med at arbejde meget på tværs, også selv om vi består af både nogle meget udviklingsorienterede og nogle meget administrative medarbejdere. Vores nye organisering er et forsøg på at understøtte det. Vi har lavet en matrix-organisation, hvor man sagtens kan have forskellige kolleger, alt efter hvilken enhed man skal optræde i. Noget der præger mit arbejde er, at jeg tror meget på, at forskellen mellem personaleadministration og personaleudvikling er overspillet. Jeg har i hvert fald erfaring med, at det, der virker, er at levere ting, som folk har brug for, og i den levering opbygge en relation, som gør, at man bliver taget alvorligt som sparringspartner i det fremadrettede perspektiv. Bedre modtagelse Universitetet har nogle udfordringer med hensyn til modtagelse af nye medarbejdere. Det ved souschefen godt. - Vi har nogle praktiske problemer, og vi vil også gerne gøre det bedre i forhold til at introducere nye medarbejdere til vores kultur og måde at arbejde på. HRafdelingen har ikke ansvaret for selve introduktionskurset, men modtagelse er meget andet, og når jeg har fået denne stafet, skyldes det måske noget af dette. Vi identificerer løbende uhensigtsmæssigheder, får luset ud, hvor systemerne kikser, og har fokus på at præsentere universitetet bedre for potentielle nye medarbejdere, så de får en chance for at vide, hvad de evt. går ind til. Lige nu er vi sammen med Portalen og gode kræfter fra fakultetskontorer og institutter i gang med to spændende tiltag: 1. En ny stillingsportal, stillinger.aau.dk, er på vej, som dels præsenterer ledige stillinger på en flot måde, dels rummer relevante informationer til såvel danske som udenlandske potentielle ansøgere. 2. Optagelserne er i fuld gang til en præsentationsfilm om, hvad AAU er for en størrelse, plus ca. 15 videoer med forskere og TAP’er, som fortæller om deres arbejde. Desuden kommer HR-afdelingen med en ny hjemmeside, HR-portalen, som vi bl.a. vil bruge til at samle de informationer, der er relevante for nye medarbejdere. - Vi håber, det får en god modtagelse, siger Henrik H. Søndergaard som slutbemærkning. Næste AAU-profil … … skal være prof. Lars Qvortrup, Inst. for Læring og Filosofi, som en lejlighed til bl.a. at fortælle om universiteters organisering og hans vurdering af AAU’s styrker og muligheder i det aktuelle universitetslandskab. 25 UGlen 1 · 2012 - I min optik er vores kerneaktiviteter forskning, undervisning og formidling afhængig af administrativ support. Det betyder, vi skal have ikke kun rigtig dygtige forskere, men også rigtig dygtige TAP’er, og hvor det svinger, er der noget, der ligner et partnerskab, dvs. med en rollefordeling, men ikke, hvor nogen er mere eller mindre værd end andre. Det lykkes mange steder her på AAU. Det giver en trivsel for begge parter, og det vil vi også gerne være med til at understøtte i HRafdelingen. Nyt om navne Lektor Hans Hüttel, Inst. for Datalogi, har netop Prof. Remus Teodorescu forklarer her medlemmer af Spar Nord Fondens bestyrelse mulighederne fejret 25 års jubilæum. for via laboratoriet at eksperimentere med el-nettet rettet mod fremtidens udfordringer. Hans Hüttel – 25 år i statens tjeneste 26 UGlen 1 · 2012 Lektor Hans Hüttel, Inst. for Datalogi, kunne 14. december fejre 25 års ansættelse i staten. Den 48-årige indfødte nordjyde blev kandidat i datalogi og matematik fra Aalborg Universitet i 1988 og tog tre år senere en ph.d.grad i Computation fra University of Edinburgh. Umiddelbart efter blev han adjunkt på AAU’s daværende Afdelingen for matematik og datalogi og lektor samme sted i 1995. Dog startede han allerede sin karriere i studietiden, hvor han bl.a. var ansat som hjælpelærer i matematik og datalogi. Hans Hüttel har undervist et utal af studerende og er flere gange blevet kåret til Årets Underviser. Han har publiceret videnskabelige artikler via internationale tidsskrifter og konferencer, deltaget i forskningsprojekter og er forfatter til bogen ”Transitions and Tree; An introduction to structural operational semantics”. Han er medlem af censorkorpset i datalogi, studienævn for datalogi, akademisk råd og formand for de arbejdsgrupper, der planlægger indholdet af uddannelserne inden for datalogi og software. Desuden er Hans Hüttel medlem af Dansk Magisterforenings lokalklubbestyrelse og formand for Amnesty Internationals lokalforening i Aalborg. Hans deltager i bl.a. poetry slam, lyrikrelaterede aktiviteter og er en ivrig blogger, der kan følges på www.hanshuttel.dk. Thybo formand for Frie Forskningsråd| Teknologi og Produktion Prof. Ole Thybo Thomsen er pr. 1. januar tiltrådt som formand for Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion (FTP), hvor han afløser prof., dr.med.vet. Henrik Callesen. Sammen med de øvrige 17 medlemmer af FTP har formanden som opgave at udvælge de bedste ansøgninger om støtte til forskningsprojekter inden for områderne teknologi og produktion til gavn for det danske samfund. - Vi skal sikre den frie forskning, hvor initiativet kommer fra forskerne selv, og hvor den gode idé er altafgørende. Vi er ikke styret af, hvad det politiske system, industrien eller andre mener, der er brug for. Vores opgave er simpelthen at udvælge de mest spændende idéer inden for vores område, som samtidig har størst forskningshøjde, forklarer Ole Thybo Thomsen. Han kender godt til arbejdet, idet han allerede har været medlem af FTP i 2 1/2 år, og hvor han det seneste år har siddet i det fire mands store forretningsudvalg. Den 49-årige AAU-professor holder til ved Inst. for Mekanik og Produktion, hvor han forsker i materialer og design af bl.a. vindmøllevinger, fly, rumfartøjer og andre lette konstruktioner. Som formand for FTP skal prof. Ole Thybo Thomasen være med til at give de mest iderige og spændende Teodorescu IEEE fellow Prof. Remus Teodorescu, Inst. for Energiteknik, har fået den internationale ingeniørsammenslutning IEEE’s højeste anerkendelse, udnævnelse til ”IEEE fellow”, for sine bidrag til forbedringer af den vedvarende energiproduktion. Titlen er forbeholdt et fåtal af IEEE’s 385.000 medlemmer. I den rumænskfødte professors tilfælde dokumenterer en lang række opfindelser, patenter og hyppigt citerede videnskabelige artikler betydningen af hans forskning i effektelektronik. Hans gennemslagskraft illustreres af et tæt samarbejde med føren-de virksomheder på energiområdet som Danfoss Solar Power, tyske REFU Elektronik og spanske Gamesa. Han har endvidere siden 2007 stået i spidsen for det netop afsluttede fælles forskningsprogram med med Vestas "Vestas Power Programme", som med en satsning på 40 mio. kr. er det største samarbejde af sin art på vindenergiområdet. frie forskningsprojekter ’luft under vingerne’. Remus Teodorescus søger i sin forskning at gøre el-nettet mere intelligent og fleksibelt, så den skabte strøm udnyttes bedst muligt, og nettet bliver bedre til at integrere vedvarende energikilder og modstå udfald og afbrydelser. Remus Teodorescu har været med til at etablere særlige laboratorier på AAU, som fremmer forskningen på feltet, og kombinationen af faciliteterne og hans viden har sporet hundredvis af studerende og repræsentanter fra industrien ind på potentialet for forbedringer. Endvidere indgår hans opfindelser til solceller, vindmøller og styring af lys og motorer i konkrete produkter. Kun fire andre forskere med tilknytning til AAU kan smykke sig med IEEE Fellow-titlen. Det er prof. emeritus Jørgen Bach Andersen og professorerne Frede Blaabjerg, Christian S. Jensen og Ramjee Prasad. Prof. Steen Andreassen er den første på AAU til at 27-årige Morten Mattrup Smedskjær med beviset på, at Tore Mortensen blev hyldet som Årets Forfatter for sine bøger modtage BrainsBusiness Award, som han her takker han har lavet ”en særlig fremragende ph.d.-afhandling”. om jazz, udgivet på Aalborg Universitetsforlag. for. Foto: Lars Horn, Baghuset. Prof. Steen Andreassen, Inst. for Medicin og Sundhedsteknologi, modtog 17. november den nordjyske IKT-innovationspris BrainsBusiness Award. Prisen gives til en person, virksomhed eller organisation, der på særlig vis har formået at omsætte viden til forretning inden for IKT. Prisen blev overrakt ved et stort gallaarrangement på Comwell Rebild Bakker, hvor op mod 300 repræsentanter for det nordjyske IKT-miljø og VIP repræsentanter fra andre dele af landet deltog. Afsløringen af vinderen blev foretaget af skuespiller Mads Mikkelsen, som tidligere på aftenen havde givet publikum et spændende og underholdende indblik i sin skuespillerkarriere i ind- og udland. Grimur Lund, formand for BrainsBusiness ICT North Denmark og fra 1. februar 2012 medlem af AAU’s bestyrelse, roste årets prismodtager: - Steen Andreassen er et eminent eksempel på det tætte samspil, der er mellem Aalborg Universitet og erhvervslivet i vores nordjyske IKT-klynge. Han har formået at omsætte sin forskning til forretning, og de produkter, der er resultatet heraf, gør en kæmpe forskel for de utallige patienter over hele verden, der modtager behandling eller får stillet diagnoser ved hjælp af produkterne. Samtidig viser det på fornemste vis den synergi og derigennem innovation, der kan opstå, når universitet og erhvervsliv arbejder sammen, sagde han. Bidraget til sundhedsteknologisk erhvervsklynge Prisvinderen har været med til at opbygge en sundhedsteknologisk nordjysk erhvervsklynge gennem etablering af en række virksomheder, som udspringer af AAU’s forskning i medicinske beslutningsstøttesystemer. Systemerne udnytter teknologi til at redde liv, fordi de hjælper læger og andet sundhedspersonale med at træffe de korrekte valg om eksempelvis dosering af antibiotika og respiratorhjælp til intensivpatienter. - Det var en fantastisk oplevelse at vinde prisen. Jeg fik jo prisen for de ting, jeg har gjort i mange år i forhold til at overføre ideer fra universitetet til en eller anden form for virkelighed i den omkringliggende industri. Og jeg føler det som en anerkendelse af den indsats, som jeg, sammen med mange andre mennesker, har forsøgt at gøre igennem årene, sagde en synlig glad Steen Andreassen. sammensætning uden først at skulle producere det. Som del af præmien modtog han et gavekort på en innovationstur efter eget valg, og han er lige nu i gang med at planlægge den til USA i april med følgende foreløbige program: 1) Besøg i Los Angeles til kongressen “2012 International Clinical Diabetes Technology Meeting” 2) Salt Lake City med besøg på Latter Days Saints Hospital. Dette besøg vedrører regulering af blodsukker hos patienter på intensivafdelinger. - Her fik jeg Yuanzheng Yue som vejleder, og han åbnede mine øjne for glaskemiens mange spændende aspekter. Derfor startede jeg som specialestuderende i hans gruppe og fortsatte som ph.d.-studerende. Selv om glas er et af de ældste materialer i vores civilisation, mangler der stadig meget i forståelsen af materialets grundlæggende fysik og kemi, og det gør det spændende fortsat at studere glas, siger han. Siden maj 2011 har Smedskjær arbejdet i USA som forsker for Corning Incorporated, der er verdens førende producent af specialprodukter inden for glas og keramik. Danmarks Naturvidenskabelige Akademis ph.d.-pris til AAU’er Ph.d. Morten Mattrup Smedskjær har for sin ph.d.-afhandling om forståelse af glasmaterialers egenskaber modtaget Danmarks Naturvidenskabelige Akademis ph.d.-pris, der kun uddeles hvert andet år. Han har lavet sin ph.d. på Aalborg Universitet under vejledning af prof. Yuanzheng Yue med ophold på National University of Singapore og Zhejiang University i Kina. Forskningen handler bl.a. om glasmaterialers hårdhed, som fx har stor betydning for, hvor let en mobiltelefonskærm bliver ridset, hvis den ryger i samme lomme som et bundt nøgler. Tidligere var det nødvendigt at fremstille et glasmateriale for at se, om glasset havde de ønskede egenskaber, men den unge forsker har været med til at udvikle modeller, der gør, at producenter kan designe et glasmateriale med forudbestemte egenskaber ved at ændre på glassets Morten Mattrup Smedskjær har tidligere modtaget Norbert J. Kreidl-prisen og videnskabsministerens EliteForsk-rejsestipendium på 300.000 kr. Interessen for glas fik han på 7. semester af civilingeniøruddannelsen i Kemi på AAU. Tore Mortensen Årets Forfatter 2011 Aalborg Universitetsforlag kårede traditionen tro Årets Forfatter i forbindelse med forlagets årlige generalforsamling. Lektor Tore Mortensen, Inst. for Kommunikation og leder af Center for Dansk Jazzhistorie, CDJ, blev i særdeleshed kåret for "Fortællinger om jazzen", som blev udgivet i maj 2010. - Den udgivelse er et godt og ikke mindst flot eksempel på, hvor succesfuldt forskning kan formidles, når forfatteren har godt styr på sit stof og samtidig har en klar idé om, hvordan stoffet formidlings- og layoutmæssigt skal pakkes ind. Fortællinger om Jazzen er forskningsformidling, når den er bedst: Det er nærmest grundforskning, skrevet i et mood, der emmer af nærværende fortællestil, og en rigdom af originale billeder – de mange klassiske sort/hvide fotos af Persson, er uden 27 UGlen 1 · 2012 BrainsBusiness Award til Steen Andressen To verdener forbundet professionelt og privat Lektor Xiangyun leder Confucius Institute for Innovation Tætte samarbejder mellem verdens universiteter bunder oftest i personlige relationer. Således også i forskningssamarbejdet mellem AAU og University of Ghana, hvor John Kuada, Grundfos-professor i interkulturel ledelse ved AAU, nu i mere end 20 år har været en central person i Center for International Virksomhedsøkonomi. & Learning på AAU, der som det første nordeuropæiske institut er blevet hædret som et af de 10 bedste af 300 Confucius Institutes og 500 Confucius Classrooms. tvivl et scoop for bogen. Der er vitterlig en fornemmelse af stemninger og tætte røgtåger fra de gamle spillesteder, når man bladrer igennem siderne. Og det er sagt i den mest positive mening, sagde forlagschef Pernille Herold bl.a. i sin tale. Hun fremhævede også, at bogen er et vigtigt bidrag til den kulturpolitiske debat, når det gælder mediebilledets særlige segmenter såsom jazz og klassisk musik. Endvidere har bogen været en slags katalysator for serien "All that Jazz", som Tore Mortensen sidenhen har etableret. - Senest er det blevet til en ny udgivelse om jazzen i Aalborg, som du har skrevet sammen med dine kolleger fra CDJ, som du lægger mange kræfter i. Og igen: en flot, velskrevet og gennemillustreret bog. Og vi ved, der kommer en efterfølger til denne – så det glæder vi os til. Hæder til Confucius Institute på AAU 28 UGlen 1 · 2012 Confucius Institute for Innovation & Learning på AAU har netop modtaget en Annual CI World Prize 2011 af det kinesiske undervisningsministerium. Prisen uddeles til de 10 bedste blandt i alt 350 Confucius Institutes og 500 Confucius Classrooms verden over, og det er første gang, at et nordeuropæisk institut modtager prisen. Xiangyun Du, som er leder heraf på AAU, og projektleder Thorsten Haensel var derfor i Beijing, hvor Xiangyun Du modtog prisen ved en storslået ceremoni ved den årlige CI-konference med deltagelse af 3.000 fra hele verden. - Lederne i Beijing har fået øjnene op for vores forskningsbaserede tilgang til læring, som er helt unik i forhold til de øvrige institutter. Samtidig har vores forsøg med at udbrede kendskabet til kinesisk sprog og kultur gennem først de nordjyske folkeskoler og siden gymnasiet vakt stor opmærksomhed, siger Thorsten Haensel som begrundelse for prisen. Som efternavnet antyder, er Kuada ikke etnisk dansker. Han stammer fra Ghana, hvor han er født og opvokset i Awarte, en lille landsby ved Voltasøen, og netop denne baggrund har været et betydeligt udgangspunkt for hans karriere inden for forskningsverdenen. Efter afsluttet gymnasieuddannelse i den nærliggende provinshovedstad Kpandu i 1972 fik han, som én af de få, adgang til University of Ghana, hvor han gennemførte en bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi tre år senere og stod færdig med en MBA-uddannelse med specialisering i Marketing i 1977 ved School of Business Administration samme sted. Prof. Olav Jull Sørensen, AAU, havde på det tidspunkt et samarbejde med universitetet i Ghana, og John Kuada indgik heri som undervisningsassistent. Igennem dette samarbejde opnåede John Kuada et Danida-stipendium således, at han kunne tage en ph.d.-uddannelse ved Handelshøjskolen i København. Emnet for afhandlingen var teknologisk udvikling i landbrugssektoren i Ghana, og ph.d.-titlen blev opnået i 1981. Efterfølgende tog John Kuada tilbage til Ghana for som lærer og forsker ved School of Business Administration at bidrage til udviklingen af Ghana. Desværre var Ghana i dyb krise både økonomisk og politisk først i 1980’erne, og universitetet var i perioder lukket. Derfor vendte John Kuada tilbage til Danmark i 1984 – også tilskyndet af, at han var dansk forlovet og blev gift i Danmark samme år. I de første år i Danmark var det svært at få en fast tilknytning i form af en forskerstilling, og derfor havde John Kuada forskellig tilknytning til Handelshøjskolen i København, Københavns Teknikum og RUC, hvor han underviste i erhvervsøkonomiske og udviklingsrelaterede emner. I 1990 begyndte John Kuada dog et samarbejde med Aalborg Universitet, som resulterede i, at han blev ansat som seniorforsker i 1991, som lektor i 1994 og fra 2008 som professor inden for interkulturel ledelse, hvor forskningen er samfinansieret med Grundfos’ Poul Due Jensens Fond. Derudover er han leder af cand.merc.-uddannelsen International Virksomhedsøkonomi og har ligeledes været tovholder på opbygningen af en engelsksproget bacheloruddannelse i Management på Inst. for Økonomi og Ledelse på AAU. Med John Kuadas tilknytning til AAU har der kontinuerligt været et tæt samarbejde med University of Ghana. John Kuada er tovholder på disse projekter, hvor han underviser og forsker i udviklingen af ghanesisk erhvervsliv specielt rettet mod eksport og samarbejde med danske virksomheder, og ikke mindst at uddanne og træne ghanesiske studerende og lærere. John Kuada har også skabt og er hovedredaktør på et nyt tidsskrift ”African Journal of Economic and Management Studies”, der har til formål at støtte afrikanske forskeres muligheder for at publicere internationalt. Selvom John Kuada i 20 år har arbejdet og været bosat i Aalborg sammen med hustruen Gitte og deres 2 børn, er den landsby, han er født i, ikke glemt. John Kuada har bevaret sine rødder ved bl.a. at bygge hus i Awarte, og han er aktiv i det Internationale Landsbysamarbejde (ILS) med et projekt, der bygger bro mellem Skørping, Awarte i Ghana og 2 landsbyer i Tanzania og Kenya. Således grundfæster han bestandig både de nordlige og de sydlige rødder, til gavn ligeledes både i nord og syd. Da jeg gik i mellemskolen (ca. 1943), havde jeg plads i et ismejeri som morgenbud. Dengang havde man ikke et arbejde, man havde en plads. "Hvad vil du være?" "Jeg vil gerne have plads hos en tømrer, på kontor, i butik etc." Skolens opgave var at forberede eleverne til deres kommende pladser i samfundet. Efter 6-7 års skolegang var der adgang til et stort antal af de mange praktiske erhverv, faglærte som ufaglærte. Mellemskole- og realeksamen kunne føre til hvidflippede pladser på kontor, bag disk eller i mere krævende tekniske erhverv. En mindre gruppe kom i gymnasiet og fik studentereksamen, dengang med stor sikkerhed for pladser på toppen af samfundet. Godt, at enhedsskolen fik gjort op med denne præmodellering af elevernes livschancer. Men i takt med samfundets accellererende kompleksitet og voksende uligheder bliver det mere og mere uklart, hvilken fremtid og hvilken plads eleverne vil og kan få i samfundet. Selv en studentereksamen er ingen garanti i dag. Nye uligheder er opstået i kølvandet efter stadigt retnings- og indholdsskiftende skolereformer. I denne proces er den pædagogik, der lå til grund for skolearbejdet i 'gamle' dage kommet under pres, er blevet skævvredet. Det sidste hævdes i hvert fald af forfatterne til den antologi, der her er under anmeldelse. ”Indhold, etik og politik er blevet noget, vi alt for nødigt forholder os til i forbindelse med undervisning og pædagogisk forskning.” (UP s. 9) I dag mener angiveligt den 'rene' pædagogiks fortalere, at pædagogikken kan regimenteres. Den bør tilrettelægges og udøves inden for standardiserede rammer, hvis effektivitet fastslås ad videnskabelig vej. Uddannelsernes succes måles med de omstridte PISA-målinger. Andel af folkeskoleelever, som får en ungdomsuddannelse skal øges, stræbemålet er 95 %. Færre elever, som behøver specialundervisning. Derfor satser man på metoder og pædagogiske teknikker, som med 'evidens', dvs. videnskabelig påviselighed, synes at føre til sådanne resultater, synes 'at virke'. Uren Pædagogik Red.: T.A. Rømer, L. Tanggaard & S. Brinkmann Klim 2011 ”De pædagogiske mål reduceres i disse år til politiske drømme og globale lister, og den evidensbaserede pædagogiske forskning underordner sig lydigt og tamt politikken og staten ved at undersøge, hvilke metoder der mest effektivt fremmer listeplaceringerne. Denne proces involverer både universiteter, professionshøjskoler, ministerier og diverse råd og ekspertfora.” (UP s. 11) Den overordnede målsætning er, at Danmark skal kunne klare sig i den stadigt hårdere globale, kapitalistiske konkurrence. Eleverne skal, med Ove K. Pedersens ord, uddannes til soldater i konkurrencestaten. Hvis dette skulle være holdningen hos den rene pædagogiks tilhængere, så kan man ikke andet end ønske sig slagkraftig protest og modspil. Desværre er det ikke, hvad man får i denne bog. Heller intet konkret om den 'urene' pædagogiks overordnede mål. Men forfatternes forsøg på at gendrive den efter deres mening rene pædagogik sker bl.a. ved at påvise, hvorledes nogle ældre og nyere fyrtårne inden for pædagogik med rette skal læses og ikke kan anvendes, som det er blevet gjort i den rene pædagogik. Dette er spændende og vedkommende stof, som sagtens kan danne basis for mere direkte konfrontationer mellem de forskellige pædagogiske parter og deres teorier. I den indledende artikel 'Til forsvar for en uren pædagogik' (hvorfra tidligere citater også stammer) søger Tanggaard og Brinkmann at kridte banen op. Dewey kan eksempelvis ikke tages til indtægt for 'lære at lære'-tilgangen: "Ifølge Dewey lærer vi gennem mere vidende personer, der fungerer som forbilleder, og ikke ved at blive ladt alene." (s. 22) "Vi kan ikke opleve relevans, realitet og mening uden en krop, og vi ville i givet fald stå tilbage med ganske få færdigheder." (s. 23) Det antydes, at i den rene pædagogik lader man eleven stå alene og tilmed løsrevet fra sin krop. Men er det virkelig tilfældet? Tanggaard bidrager med 'En læsning af Howard Gardner som uren pædagog'. Brinkmann udvider om Dewey i 'Håndens epistemologi: Dewey som uren pædagog' og konkluderer, at der er behov for en pragmatisk pædagogik (med mesterlæren som eksempel). "Undervisning skal derfor ikke reproducere verden...i stedet skal vi kultivere menneskers evne til at skabe sammen." (s. 82) Filosoffen Steen Nepper Larsen stiller i 'Tanker om det lærende dyr og den urene pædagogik' det spørgsmål, som bogen burde have besvaret. Han finder det nemlig usikkert, om den 'urene' pædagogik "... faktisk står over for en massiv overmagt i skikkelsen af en 'ren' pædagogik." (s. 88) Hans udfordring: "Skal tænkning og sanselighed bringes tættere på hinanden, ikke bare inden for den pædagogiske 'industri' og samfundets (ud) dannelsesinstitutioner, så påhviler der os endnu tænkende en række udfordringer." (s. 97) gælder formentlig begge retninger (hvis altså de er der). Mangen en universitetsansat vil fryde sig, rase eller ryste opgivende på hovedet over Hans Hauges absolut morsomme skildring af universitetets udvikling til "undervisitet" og stadigt tættere tilpasning til erhvervslivet. Er PBL-modellen ren eller 'uren' pædagogik? Bogen kan anbefales som nødråb og inspiration, men i stedet for den (selvfølgelige?) målsætning, at få 95 % ind på en ungdomsuddannelse (som jeg har de 'urene' pædagoger mistænkt for at lade sig nøje med), kunne vi så ikke sætte et globalt, solidarisk samfund med plads til (næsten) alle som vort (utopiske?) stræbemål? Med de ændringer af samfund, uddannelser og pædagogik, som dette måtte kræve. Ib Jørgensen, lektor emeritus www.ibjoergensen.dk Ikke omtalte artikler: ❙ D avid Bugge: 'Fortællingens rolle i pædagogikken' ❙ T homas Astrup Rømer: 'Dansk pædagogik i fald og i bund'. ❙ N ina Bonderup Dohn: ' 'Best practice' eller næstbedst praksis?' ❙ G erda Kraft: 'Er 'ren' pædagogik en ren absurditet'. 29 UGlen 1 · 2012 Boganmeldelse: Uren pædagogik ApExit – afslutningskonference for ApEx ApEx-formand, prof. Jens F. Jensen, fremlagde Af Susanne Togeby ApEx - Center for anvendt oplevelsesøkonomi har siden 2006 fungeret som spydspids for oplevelsesøkonomien i Nordjylland med base på Aalborg Universitet. Med slutningen af 2011 udløb bevillingen, og 8. december markerede ApEx afslutningen ved at fremlægge resultater og erfaringer fra centrets aktiviteter på en konference med titlen ”ApExperienceApExit”. Hele 30 projekter er det blevet til for ApEx med en samlet økonomi på 40 mio. kr. Projekterne har handlet om oplevelsesøkonomi, digital indholdsproduktion, mobilt indhold, kulturarvsformidling, kreative alliancer og itourism, og det var konkrete projekter som Noorhjem (interaktiv skattejagt), Bardatræf og ”Før, under og efter besøget”, der blev præsenteret på slutkonferencen. I planlægningen af afslutningseventen havde ApEx fulgt sine egne forskrifter. Konferencen var således krydret med en QR-code-skattejagt og løbende twitteropdateringer. Foredragsrækken blev afsluttet af Rolf Jensen med et foredrag under overskriften: "Oplevelsesøkonomi 2.0 banker på. Luk dog op!" Dagen endte med festmiddag med udsigt over Aalborg, hvor også vinderen af QR-code-skattejagten blev fundet. 30 UGlen 1 · 2012 Kreativitetsdreven innovation Gennem årene har en af grundstenene i ApEx’ arbejde været at bringe kultur, erhverv, forskning og uddannelse sammen for at skabe udvikling og innovation. en model for oplevelsesøkonomisk effektvurdering. Oplevelsesøkonomi er et tankesæt og en ny innovationsform, sagde leder af ApEx, professor Jens F. Jensen på konferencen. Denne kreativitets- eller kulturdrevne innovation er en innovationsform, der i ifølge Jens F. Jensen er langt billigere end forsknings- eller teknologisk innovation. ApEx’ opgave med formidling af videnbaseret oplevelsesøkonomi. Det betyder også, at det stadig vil være muligt at abonnere på information om oplevelsesøkonomi og modtage invitationer til arrangementer om oplevelsesøkonomi gennem InViO. Jens f. Jensen fremhævede også, at oplevelsesøkonomi spiller en væsentlig og stadig vigtigere rolle for økonomien. Den vigtigste driver for fremtidig innovation er at skabe oplevelser. Til trods herfor har det ikke været muligt regionalt at finde støtte til fortsættelse af aktiviteterne i ApEx. Det betyder, at der for en stund bliver mere stille omkring oplevelsesøkonomien i Nordjylland; færre arrangementer, mindre formidling og mindre netværksaktivitet. Jens F. Jensens forhåbning er, at gode kræfter finder på nye initiativer til at understøtte dette væsentlige område, som ifølge alle vurderinger og fremskrivninger bliver stadig vigtigere for det danske erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling i de kommende år. Effektvurdering InViO viser fortsat vej for oplevelsesøkonomien Selv om Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi er ophørt, vil oplevelsesøkonomien stadig være til stede på AAU gennem det landsdækkende netværk InViO, som har sit sekretariat på Inst. for Kommunikation. InViO er et innovationsnetværk for videnbaseret oplevelsesøkonomi, som har til formål at styrke forskningen i oplevelsesøkonomi gennem videndeling, samspil og konkrete projekter mellem virksomheder og videninstitutioner. InViO vil i de næste tre år fokusere på seks faglige områder, hvor oplevelsesøkonomi, innovation og udvikling er fællesnævnere. Partnerne i InViO er RUC, Teknologisk Institut, Aalborg Universitet og Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi. InViO har overtaget administrationen af ApEx’ kontaktdatabase og fortsætter Gennem det sidste årti er der regionalt og nationalt blevet igangsat en lang række oplevelsesøkonomiske investeringer og projekter primært med strategisk sigte på erhvervsudvikling, byudvikling og bosætning. I mange tilfælde har det været vanskeligt præcist at dokumentere effekterne heraf, og det gælder ikke mindst de oplevelsesøkonomiske projekter. På konferencen fremlagde ApEx en model for evaluering og måling af effekten af oplevelsesøkonomiske tiltag og aktiviteter, dvs. en oplevelsesøkonomisk effektvurdering. Modellen, som ApEx har udarbejdet i samarbejde med Manto og InVio, kan evaluere oplevelsesøkonomiske projekter, men fungerer også som et værktøj fremadrettet til at opsætte mål og succeskriterier for oplevelsesøkonomiske projekter. Foruden de direkte virkninger kan effektmodellen også vurdere de indirekte virkninger af oplevelsesøkonomiske projekter, de mere uhåndgribelige kvalitative, kulturelle effekter i form af: kulturel og social mening, identitet, dannelse, velfærd, livskvalitet, mangfoldighed og sammenhængskraft i samfundet. Både beskrivelsen af modellen og det konkrete værktøj kan downloades gratis på Aalborg Universitetsforlag: www.forlag.aau.dk: Oplevelsesøkonomisk Effektvurdering. Model og eksempler Line Bjerregaard Jessen, Anna Porse Nielsen, Jens F. Jensen Værktøj til Oplevelsesøkonomisk effektvurdering Line Bjerregaard Jessen, Anna Porse Nielsen, Jens F. Jensen Vil du vide mere … En QR-code-skattejagt var indlagt i konferencen. Se invio-net.dk Forskning I FRONT Prof. Morten Karnøe Søndergaard, leder af Interregionalt Center for Videns- og Dannelsesstudier/INCEVIDA, har - Jeg er sikker på, at de løsninger, som e-Health Tech kommer af Forsknings- og Innovationsstyrelsen fået bevilget et tre måneders forskningsophold ved Stanford University. frem til, vil gavne hele det danske sundhedsvæsen, siger prof. Det sker med tilknytning til H-STAR, Persuasive Technology Lab. Ole Kæseler Andersen. Forskningscentret INCEVIDA ved Inst. for Læring og Filosofi er tovholder på et nyt projekt: AAU Regionale Udviklingspiloter, i daglig tale ARUP. Baggrunden for projektet er, at de virksomheder, som har de bedste relationer til Aalborg Universitet, typisk er placeret i Aalborg eller Aalborgs nære opland, og at de bedst kan beskrives som større virksomheder. Tilsvarende kan det konstateres, at samarbejde mellem AAU og de mindre virksomheder - herunder specielt virksomhederne i yderområderne - typisk er mindre omfattende. Dette betyder, at der findes nogle uudnyttede muligheder for samarbejde. Det er kort sagt vurderingen, at en målrettet indsats kan bidrage til udviklingen i lokalområdet. Det er god hjælp til selvhjælp. Formålet med ARUP bliver derfor at styrke den økonomiske vækst ved at øge koordineringen mellem Aalborg Universitet, Frederikshavn Kommune, erhvervsorganisationer og virksomhederne i Skagensområdet. Der er i projektet ansat 2 postdocs, som skal bringe ny viden ind i Skagensområdet ud fra de udfordringer, som vil vise sig i projektperioden 1.12.2011 til 31.12.2013. Aktiviteterne i projekterne vil over de to år være besøg og tilstedeværelse hos de involverede virksomheder - for kun ved at sidde over for hinanden kan der flyttes noget. Dertil kommer otte netværksmøder, tre fællesseminarer for virksomheder, AAU og projektets ansatte, et afsluttende seminar samt fem møder vedrørende de støtteordninger, som er bevilget til AAU med henblik på hjælp til lokale virksomheder. Det forventes, at projektet resulterer i, at 50 % af de virksomheder, der indgår i projektet, får adgang til ny viden, at 15 % af de virksomheder, der deltager i projektet, får øget deres omsætning, 10 nye ansættelser i de deltagende virksomheder samt ansættelse af 18 videnmedarbejdere ligeledes i de deltagende virksomheder. Videnspredningsaftale Aalborg Universitet og Region Nordjylland har en videnspredningsaftale, som skal bringe viden fra de faglige miljøer på universitetet ud i regionens virksomheder – og omvendt bringe kendskab til virksomhedernes faglige og forretningsmæssige udfordringer ind til forskere og fagmiljøer. Videnspredningaftalen administreres af AAU Matchmaking, som har til formål, at brygge bro mellem erhvervslivet og AAU. Vil du vide mere … ❙ O m ARUP, kontakt postdoc Margit Saltofte Nielsen, margit@learning.aau.dk, eller specialkonsulent Jens L. Pedersen, jlp@learning.aau.dk ❙ O m INCEVIDA’s forskningsområder, kontakt lederen af centeret, prof. Morten Karnøe Søndergaard, mks@ learning.aau.dk. Af Ole Rokkjær AAU får en stor bid af ny vandfond Vandsektorens Teknologiudviklingsfond blev oprettet i forbindelse med den såkaldte selskabsgørelse af de kommunale vandog kloakforsyninger, hvor forsyningerne blev udskilt i selvstændige kommunalt ejede aktieselskaber. Formålet med fonden er at sikre, at der også under den nye struktur fortsat sker en teknologisk udvikling i vandsektoren i Danmark. Fonden uddeler 20 mio. kr. om året. Ved første uddeling i år indkom der 155 ansøgninger, og efter en grundig bedømmelse blev 14 projekter udvalgt til at modtage støtte. Resultatet blev offentliggjort den 14. december, og det viste sig, at Faggruppen for Vand og Miljø ved Inst. for Byggeri og Anlæg er partnere i 3 udviklingsprojekter, som modtager i alt ca. 6 mio. kr. svarende til næsten en tredjedel af den samlede uddeling. De 3 projekter er: ❙ A daptiv svovlbrinteforebyggelse i kloaksystemer ved prof. Jes Vollertsen, der udføres i samarbejde med Mariagerfjord Vand A/S, Vestforsyning Spildevand A/S, Grontmij A/S samt Grundfos Holding A/S (projektleder). ❙ Realtids procesmåling og modellering af vandkvalitet i forsyningssystemer ved prof. Jes Vollertsen, der udføres i samarbejde med Greve Vandværk amba, DHI, Nordvand A/S, Grontmij A/S samt Københavns Energi A/S (projektleder). ❙ Computerstyret overvågning af pumpesystemers behov for vedligehold ved prof. Torben Larsen, der udføres i samarbejde med Envidan A/S (projektleder), Aalborg Forsyning, Kloak A/S og Vestforsyning Spildevand A/S. Projekterne starter straks i 2012 og løber i op til 3 år. Nyt center skal finde løsninger til pleje- og sundhedssektoren Forskere ved AAU og DTU er gået sammen i et nyt center med fokus på at finde løsninger, der kan bidrage til at løse en af de udfordringer, der følger af, at vi lever længere, nemlig de stadigt stigende udgifter til pleje- og sundhedssektoren. Det kommer til at foregå i det nyoprettede e-Health Tech – et Center for Sundheds- og Velfærdsteknologi med mere end 100 aktive forskere, og som mere end 20 private virksomheder støtter op om. - Vi skal koncentrere os om at finde løsninger, så vi kan levere den teknologi, som skal bruges, når de nye supersygehuse står klar om små ti år. Supersygehusene vil have færre sengepladser, end vi har været vant til. Det skyldes, at flere skal behandles i eget hjem, men det kræver mere teknologi, som vi nu går i gang med at etablere, så den kan være klar til brug samtidig med supersygehusene, siger prof. Ole Kæseler Andersen, Inst. for Medicin og Sundhedsteknologi på AAU. Vil du vide mere … Se www.aau.dk/nyheder ∙ 14. nov. 2011 31 UGlen 1 · 2012 AAU Regionale Udviklingspiloter Lektor Kåre Lehmann Nielsen skal lede et projekt, der Prof. Yuanzheng Yue skal være med til at finde et Lektor Petar Popovski (tv.) og prof. Preben Mogensen står bag skal udvikle en DNA-baseret teknologi til mere effektiv alternativ til den traditionelle teglsten, som han her et nyt forskningsprojekt, der skal sikre mobilkapaciteten kan forædling af kartoffelsorter. læner sig opad. klare den stigende mobildatatrafik på få års sigt. Millionstøtte skal fremskynde udvikling af superkartofler Med 12 mio. kr. i støtte fra Det Strategiske Forskningsråd skal forskere på AAU udvikle en DNA-baseret teknologi til mere effektiv forædling af kartoffelsorter. De nye superafgrøder kan afværge sultkatastrofer og bidrage til en mere bæredygtig energiforsyning, men projektets leder forudser et kapløb med tiden. 32 UGlen 1 · 2012 Lektor Kåre Lehmann Nielsen, Sektion for Bioteknologi, står i spidsen for det nye forskningsprojekt, hvor han og kollegerne skal samarbejde med Landbrugets Kartoffelfond LKF-Vandel og bioinformatik-virksomheden CLC Bio med hovedsæde i Aarhus. Kåre Lehmann Nielsen har i forvejen opnået international anerkendelse for sine bidrag til at kortlægge kartoflers komplicerede arvemasse. Viden fra det arbejde vil indgå som et centralt element i bestræbelserne på at frembringe et værktøj, der kan accelerere den ellers langsommelige proces med at udvikle nye kartoffelsorter med højere energiindhold og større modstandsdygtighed over for sygdom og tørke. Millionbevillingen begrundes med, at afgrøder fra landbruget ud over den kendte rolle i kosten er på vej til at spille en større rolle for energiproduktion i form af bioethanol samt som vigtig råvarekomponent i den kemiske industri. Uanset om kartoflerne skal bruges til det ene eller det andet formål, handler det ifølge Kåre Lehmann Nielsen om at få så meget som muligt ud af den landbrugsjord, der er til rådighed: - Vi bruger allerede alt det landbrugsareal, der er i verden, og der er ikke mere regnskov at fælde. Så hvis vi skal være dobbelt så mange mennesker på jorden, og vi samtidig skal have en del af vores bioethanol og vores råstoffer til den kemiske industri fra landbruget, så er vi simpelthen nødt til at udvikle nogle afgrøder, som yder meget mere per kvadratmeter end dem, vi har nu, forklarer han. Vil du vide mere … Se www.aau.dk/nyheder ∙ 12. december 2011 Hvad skal afløse teglmursten? Kravene til ydermurens isoleringsevne bliver skærpet løbende, og derfor vokser murtykkelsen. Det koster boligareal, hvis den klassiske teglmursten benyttes, og derfor forsker bl.a. AAU på at finde et alternativ til den klassiske teglmursten. I et 3-årigt projekt, som medfinansieres af Højteknologifonden med 7,6 mio. kr., deltager AAU sammen Teknologisk Institut, Gråsten Teglværk, Egernsund Tegl amba i arbejdet, der skal resultere i en ny energibesparende byggesten. Kartofler kommer i fremtiden til at spille en vigtig rolle ikke blot som kostmiddel, men også som en råvare i bioethanol og i den kemiske industri. Byggestenen hedder CleanTechBlock og skal bestå af en kerne af isolerende glasskum omgivet af teglstensskaller på begge sider. Den skal have alle de kendte, gode egenskaber fra murværk, men energiforbruget og CO2-belastningen i produktionen skal halveres. Netop det, at byggestenen består af to vidt forskellige materialer, som glasskum og teglstensskaller, udgør en af de store udfordringer i projektet, fortæller AAUprofessor Yuanzheng Yue, Inst. for Kemi og Bioteknologi. - Vores andel kommer bl.a. til at bestå i at finde en løsning på, hvordan vi integrerer de to materialer. Et andet vigtigt punkt i forskningen bliver at finde det optimale glasskum til de nye byggesten. Vil du vide mere … Se www.aau.dk/nyheder ∙ 2. januar 2012 AAU-forskere med til at sikre mobilkapaciteten Et stærkt stigende forbrug af mobildatatrafik kræver nye teknologiske løsninger. Dem går forskere på AAU nu i gang med at lave. Vi ser det alle vegne. Folk, der går på nettet med mobiltelefoner, iPads, og hvad man ellers kan gå på nettet med. Det betyder, at forbruget af mobildatatrafik stiger og stiger. Faktisk stiger det så meget, at det forventes, at forbruget i 2020 vil være 1000 gange så stort som i 2010, og der er derfor brug for helt nye løsninger. - Vi har ikke et kapacitetsproblem i dag, men hvis vi ikke går i gang med forskningen nu, har vi ikke løsningerne klar, når der er behov for dem om få år, siger prof. Preben Mogensen fra Inst. for Elektroniske Systemer, som sammen med kollegaen lektor Petar Popovski står bag forskningsprojektet, som er støttet af Højteknologifonden. Mange nye muligheder på Aalborg Universitetsforlag Tom Nørgaard Jensen samarbejder med Grundfos i et Af Jens F. Jensen og Pernille Herold Højteknologifond støttet projekt mod vandspild. Preben Mogensen skal endvidere være mentor i et nyt erhvervspostdoc-projekt, ligeledes støttet af Højteknologifonden, som med kinesiske Liang Hu i spidsen og sammen med Nokia Siemens Network skal kortlægge, hvordan det bedst kan lade sig gøre at levere den nødvendige netværkskapacitet i 2020, uden at den bliver væsentligt dyrere. Aalborg Universitetsforlag har gennem de seneste måneder gennemgået en makeover. Når man besøger Aalborg Universitetsforlags hjemmeside, vil man opleve et nyt, forbedret site. Men det er ikke kun det ydre, som forlaget har redesignet og optimeret. Det lancerer en række nye publiceringsmuligheder, som gør det mere fleksibelt og attraktivt for AAU’s forskere at udgive på Aalborg Universitetsforlag. Forlagschef Pernille Herold (tv.) og overassistent Rikke Christensen udgør Aalborg Universitetsforlags to ansatte. Vil du vide mere … Se www.aau.dk/nyheder ∙ 30. november 2011 og 4. januar 2012 Det nye tiltag imødekommer AAU’s vedtagne Open Access politik, der tilskynder fri og åben adgang til den forskning, som produceres på AAU. Vandspild i forsyningsnetværk er en væsentlig medvirkende faktor til, at vandmangel bliver en af fremtidens store udfordringer. Et nyt forskningsprojekt, der ved hjælp af avanceret pumpekontrol skal komme spildet til livs, er netop gået i gang. - Vandmangel kommer bl.a. af vandspild i det netværk af rør og pumper, der fører vandet fra kilden og ud til forbrugeren. En stor del af dette vandspild skyldes dårlig kontrol af pumperne i systemet. Pumperne skal sikre et fornuftigt tryk hos vandforbrugeren, men når kontrollen af pumperne er dårlig, kan der ske rørbrud i systemet, som i sidste ende betyder, at en masse vand går til spilde. Hvis vi kan styre trykket i forsyningsnetværket optimalt, vil det være en effektiv og billig metode til at reducere vandspild og risikoen for brud på rør, forklarer erhvervspostdoc Tom Nørgaard Jensen om baggrunden for sit projekt. Han skal i samarbejde med Grundfos udvikle et avanceret kontrolsystem, som via intelligente pumper er i stand til at styre trykket, således at vandspildet og risikoen for rørbrud bliver minimeret. Projektet bliver økonomisk støttet af Højteknologifonden. Vil du vide mere … Se www.aau.dk/nyheder ∙ 6. januar 2012 Det bliver stadig vigtigere, at forskning er synlig, tilgængelig og kvalitetssikret. For at imødekomme dette behov tog Aalborg Universitetsforlag sidste år de første skridt mod én ud af flere nye publiceringsformer, e-bogsplatformen. Der er tale om et koncept, som etablerer fri adgang til den forskning, som kommer fra AAU. Men også andre publiceringsformer og -modeller er nu kommet til for at sikre bedre rammer for forskningspublicering på AAU. Open Access e-bogsplatform Aalborg Universitetsforlag er således det første danske universitetsforlag, der lancerer en Open Access e-bogsplatform. Her er der åben og gratis adgang til download af forskningspublikationer. Konceptet og platformen er udviklet i et tæt samarbejde med AUB og VBN, og tilgængeliggørelsen af publikationerne sker gennem registrering og elektronisk upload i VBN. Det vil stadig være muligt at udgive e-bøger under forlagets eksisterende, ’klassiske’ e-bogsmodel, som baserer sig på salg. I begge tilfælde er udgivelseskanalen Aalborg Universitetsforlag, der sikrer, at e-bøgerne er kvalitetssikrede og pointudløsende på samme måde som trykte bøger. I forhold til print-bøger har e-publikationerne imidlertid den fordel, at de er lettere at distribuere, hvorfor de generelt opnår større synlighed og udbredelse, ligesom de også er både hurtigere og billigere at producere. Det vil også være muligt at etablere skriftserier inden for den nye e-bogsplatform. Open Journal System – OJS Forlaget har endvidere i samarbejde med VBN-redaktionen åbnet for muligheden for online tidsskriftspublicering. Forskningen på AAU får hermed en unik mulighed for at blive profileret og formidlet gennem egne tidsskrifter. Det første tidsskrift er netop gået i luften som et online, peer-reviewed tidsskrift. OJS er en publiceringsplatform, som giver den enkelte tidsskriftsredaktion mulighed for at redigere og publicere online tidsskrifter i én og samme arbejdsgang. VBN-redaktionen og Aalborg Universitetsforlag foretager opsætning, systemmæssig drift samt registrering af ISSN til det enkelte tidsskrift. 33 UGlen 61 · 2011 2012 Til kamp mod vandmangel Aalborg Universitetsforlag flyttede sidste år til Skjernvej 4A, hvor de bl.a. har et stort lager i tilknytning til forlaget. BLÅ BOG for Ny model for udgivelse af lærebøger Der er udviklet en ny model for udgivelse af lærebøger, som betyder, at forlaget ved udgivelse af kommercielt rentable lærebøger med et stort salgspotentiale i visse tilfælde kan dække alle eller dele af udgifterne ved udgivelsen. Udgivelse af konference-proceedings Efter ønsker fra forskellige forskningscentre, institutter og fakulteter har forlaget udarbejdet en generel model for udgivelse af konference-proceedings. Forlaget tilrettelægger og koordinerer proceedings-publikationer fra layoutfase til færdigt produkt, hvorved hele processen foregår ét sted. Dette sikrer, at ønsker og muligheder løbende afstemmes, og det bedst mulige resultat opnås. I alt opereres med 4 modeller, som hver især tager hensyn til omfang, farve-s/h og oplagstal for den enkelte udgivelse. Der tages primært udgangspunkt i trykte proceedings, men elektronisk udgivelse på CD-ROM, USB eller lignende er også muligt. 34 UGlen 1 · 2012 Nærhed – synlighed – kvalitet Det centrale for Aalborg Universitetsforlag er at kunne tilbyde AAU’s forskere en lokal og professionel udgivelseskanal. Foruden at sikre den enkelte forskers publikationer en kvalitetsbedømmelse, som lever op til de gældende krav for pointgivende forlag, sætter forlaget fortsat en stor ære i at tilbyde en tæt forfatterkontakt under hele udgivelsesprocessen og at bidrage til, at der kommer et tilfredsstillende resultat ud af processen. Forlaget har således på det seneste kvalitetssikret proceduren ved fagfællebedømmelse, herunder review-formularen, for at sikre bedømmelsens kvalitet og status i en videnskabelig sammenhæng. Tilsvarende tages der i den grafiske tilrettelæggelse af bogudgivelser – såvel i trykt som elektronisk form – nøje hensyn til både højest mulig kvalitet og til hvilken målgruppe, udgivelsen retter sig. Alle udgivelser distribueres og markedsføres via veletablerede nationale og internationale kanaler, hvilket sikrer størst mulig udbredelse og synliggørelse. Flere online tidsskrifter på vej Nils Thidemann og Maria A. Madsen fra VBN-redaktionen, uddyber den ny mulighed for at publicere tidsskrifter online: - Vi er netop gået i luften med det første elektroniske peer-reviewed tidsskrift, Coaching Psykologi. Vi arbejder med to kommende tidsskrifter, PBL-akademiets ”Journal of Problembased Learning” og ”Geoforum Perspektiv”. Derudover har flere fagmiljøer også vist interesse. Tidskrifterne udkommer i OJS, Open Journal System, som er open source software udviklet af Puplic Knowledge Project (PKP). Systemet giver den enkelte tidsskriftsredaktion mulighed for at redigere og publicere onlinetidsskrifter i én og samme arbejdsgang. Der er en række forskellige indstillinger, der kan tages i brug alt efter, hvilke dele af systemet man ønsker at arbejde med. - Coaching Psykologi er et Open Access-tidsskrift, men ønsker man en betalingsmodel, kan det også administreres gennem OJS. Coaching Psykologi kan læses på www.coachingpsykologi.org, siger de afsluttende. Ninna Holch Trubka Job: Chief Analyst ved NewsWatch, Singapore Tidligere job: Udviklingskonsulent og coach ved Harbohus ApS Uddannelse på AAU: Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser og bachelor i Humanistisk Informatik/ Kommunikation Dimissionsår: 2007 Fødeby: Hjørring Fødeår: 1982 Fortæl om en typisk arbejdsdag for dig. Den første halvdel af min arbejdsdag ligger egentlig ret fast, da den oftest består af medieovervågningsopgaver. Jeg arbejder som chefanalytiker hos NewsWatch. Et dansk medieovervågningsbureau, der overvåger danske medier for danske kunder – men fra Singapore. Vi udnytter simpelthen tidsforskellen på 6-7 timer, hvilket betyder, at vi arbejder, alt imens Danmark sover. Mit arbejde består bl.a. i at lede, fordele og kvalitetssikre overvågningsopgaver samt at analysere og levere dagens pressedækning til vores kunder i samarbejde med mit team. Derudover har jeg ansvar for at opdatere tekniske detaljer i vores system, ligesom jeg også skriver rapporter og analyser til vores kunder. Endelig arbejder jeg med NewsWatch’s marketing og kommunikation – alt fra indhold og design på hjemmesider og trykte publikationer til udformning af strategier for lancering af nye produkter og tiltag. Egentlig er min arbejdsdag meget alsidig. Selvom medieovervågning måske kan lyde som et rutinepræget job, er mine dage aldrig ens, ligesom dagenes nyheder aldrig er ens. Vores overvågningsarbejde har deadline kl. 13 og kl. 14 lokal tid – dvs. at vores kunder i Danmark modtager deres medieovervågning enten kl. 6 eller kl. 7. Når den del af arbejdet er færdigt, ligger der altid en række administrative og marketingsorienterede opgaver på mit bord og venter. Derudover holder jeg løbende møder med mit team, de andre AAU Alumnestafetten sendt til … … Ninna Holch Trubka Hvor tæt er dit hidtidige karriereforløb på de karriereforestillinger, du havde under dit studium? Det er vel sådan lidt både-og for mig. Mit tidligere arbejde som konsulent lå meget i tråd med min kandidatuddannelse, hvor mit nuværende arbejde tematisk ligger i forlængelse af min bachelor. Men når det er sagt, så havde jeg nok aldrig forestillet mig, at jeg skulle ende med at lave dansk medieovervågning i Singapore. Det er jo lidt den omvendte verden, men ikke desto mindre et drømmejob. Jeg er væk fra mit hjemland og kan nyde godt af alt det eventyr, det giver mig. Samtidig er jeg altid 110 % opdateret på, hvad der foregår i Danmark. I hvor høj grad drager du nytte af din uddannelse i dit daglige arbejde? Jeg synes egentlig, at jeg bruger min uddannelse rigtig meget og mange forskellige dele af den. Både mine kompetencer inden for kommunikation, pr og marketing og i den grad også min viden om, hvordan organisationer og mennesker lærer og udvikler sig. I hvor høj grad bruger du de kompetencer, som gruppe- og projektarbejdet har givet dig i dit nuværende job? Det bruger jeg hver dag. Vi arbejder i team, på tværs af team og i det hele taget er vi som organisation ”et stort team”. Samtidig er vi meget forskellige mennesker med meget forskellige baggrunde, og derfor er det altafgørende at kunne arbejde sammen trods forskelligheder. Kan du huske nogen spændende projekter eller samarbejdsvirksomheder fra studietiden? På mit 9. semester havde jeg et praktiksamarbejde med Harbohus Aps. Det samarbejde medførte en tæt kontakt til virksomheden, som sidenhen førte til en fastansættelse. Beskriv en god oplevelse, du havde med gruppen ud over det faglige. Det må være fredagsbaren i den store kantine på Fibigerstræde! Vi havde en fast tradition om, at der skulle drikkes Franziskaner og spilles backgammon. Det/de bedste minder fra AAU? Følelsen af at være en del af noget større, fællesskabet og det at få mulighed for at fordybe sig 100 % i et projekt eller et område som fx projektskrivningen, hvor man nogle gange blev ved med at skrive til den lyse morgen. Er der en underviser, du specielt husker fra din AAU-tid? – og hvorfor? Tina Bering Keiding underviste på min kandidatoverbygning og endte også med at blive min specialevejleder. Hun er en af de mest inspirerende undervisere, jeg kender, og en utrolig dygtig formidler. Hvilke emner/foredragsholdere kunne få dig til at komme en halv eller en hel dag til ”Livslang Læring” i august? Da jeg bor i Singapore, ville jeg nok ikke have mulighed for at deltage, desværre! Hvor har du dit faglige netværk fra – hvor meget af det stammer fra studietiden? Mit faglige netværk stammer såvel fra mit nuværende og tidligere arbejde som fra studietiden. Det er vel egentlig meget blandet. Hvad er dine fremtidsdrømme? Lige nu lever vi vores liv meget fra år til år. Vi flyttede til Singapore i 2009 og er her stadig. Vi ved faktisk ikke, hvor længe vi bliver, men for min skyld behøver næste stop ikke nødvendigvis at blive Danmark. Vi vil gerne se lidt mere af verden, inden vi vender ”hjem”. For jo, vi skal hjem til Danmark igen. Og meget gerne Nordjylland. Der har vi stadig det meste af vores familie, venner og netværk, så det ville være en helt naturlig ”endestation”. På det professionelle plan er min drøm at forsætte med at blive udfordret – både fagligt og personligt. Jeg bliver aldrig træt af at lære! Mit spørgsmål til den næste kandidat: Hvordan er du endt i det job, du har i dag? Kan du kort give en begrundelse af, hvorfor du har valgt at pege på den næste alumne? Jeg peger på Lasse Bigum, der er Software Developer hos Cambridge Silicon Radio. Han er den alumne, jeg kender, der har en uddannelse, der ligger længst væk fra min egen, og samtidig har han ligesom mig arbejdet en periode i udlandet. Om alumnestafetten: De holdninger mv., der kommer til udtryk i portrættet, tilhører udelukkende den portrætterede alumne. AAU og Alumneforeningen Kandidatnet deler derfor ikke nødvendigvis disse holdninger. 35 UGlen 1 · 2012 chefanalytikere og skype-møder med vores danske afdeling. Mit arbejde er meget fleksibelt, og jeg kan ofte arbejde hjemmefra, hvilket gør det nemt at balancere både familie og karriere. Forskning i verden Gulerødder i en hidtil uset konstruktion skulle lokke børnerødderne til de sunde rødder. De gode rødder Børnene er regionens fremtid, og fremtidens børn skal være sunde. FOOD+DESIGN-sektionen på Inst. for Byggeri og Anlæg rettede derfor fokus mod børn og unge ved Nordjysk Fødevarefestival i Nordkraft 4.-5. november. FOOD+DESIGN er klyngeholder i den nordjyske fødevaresatsning, som foregår over en treårig periode med afslutning i år. 36 UGlen 1 · 2012 FOOD+DESIGNS projekt De Gode Rødder, som kulminerede under festivalen, havde omdrejningsemnet børn og unges sundhed, og rammerne var en designkonstruktion, hvor gulerødder blev ophængt i indbyrdes uafhængige snore for at skabe rumfornemmelse og lyse vældigt op i kedelhallens kæmperum. Konstruktionen afsøgte nogle af mulighederne og konsekvenserne ved at lave oplevelsesbaseret fødevareformidling og dannede rammen om strategiske møder for forskning i måltider til sundhedsvæsnet og børneinstitutioner. Dagens program sigtede mod de helt små, der skulle sanse maden, sanse gulerodens smag, tekstur og aroma – et aspekt, som FOOD+DESIGN forsker i betydningen af i projektet FRIDA, der drives sammen med Inst. for Planlægning og Forskningsgruppen for Måltidsvidenskab & Folkesundhedsernæring i Ballerup under prof. Bent Egberg Mikkelsen. Den opsigtsvækkende pavillon var parametrisk designet, bestod af ca. ½ ton gulerødder og var samlet af otte studerende fra Inst. for Byggeri og Anlæg. Dagens event sigtede også mod de unge, der skulle ”have en på opleveren”, opleve vild gulerodsarkitektur og smage på produkter, udviklet i samarbejde med kokke og producenter netop med henblik på oplevelsesbaseret nydelse som patientmad eller som skolemad. Direktør Judith Kyst, ’Madkulturen’, sagde ved et af dagens mange seminarer, at forskning i eventbaseret fødevareformidling er en af vejene til bedre måltidskultur i Danmark. Og sektionsleder Anna Marie Fisker, AAU, supplerede med at sige: - Sundhedspavillonen kan blive udspring for innovative, oplevelsesrige og ernæringsrigtige produkter til anvendelse i børneinstitutioner, sygehuse og kantiner, hvis vi tør! og for behovet for, at Vesten får et mere nuanceret blik på de islamiske partier, der vinder frem. Danske og japanske forskere samarbejder om sociale robotter En International robot-workshop i Aalborg ultimo november havde bl.a. som formål at sikre et tættere dansk-japansk forskersamarbejde, så de omfattende asiatiske erfaringer med brug af sociale robotter i ældre- og hjemmeplejen kan overføres til danske forhold. Vil du vide mere … www.foodplusdesign.dk/degoderodder Arabisk forår på AAU Institut for Statskundskab var i efteråret vært for 4 arabiske ph.d.-stipendiater. De var på gæsteophold i 1-4 måneder i forbindelse med et projekt, finansieret af Udenrigsministeriets arabiske initiativ via KVINFO. Projektet har løbet i 2010 og 2011 og har opbygget et nordisk-arabisk ph.d.netværk om køn og politik. AAU har stået for koordinationen, og prof. Anette Borchorst, Inst. for Statskundskab har været leder af det. De fire ph.d.-projekter handlede om civilsamfundets og kvindebevægelsers rolle for demokratiudviklingen, kvinder i den uformelle økonomi, sociale mediers rolle samt køn og politiske kvoter i Palæstina. I december blev der arrangeret et møde om det arabiske forår, hvor ph.d.erne fortalte om den udvikling i den arabiske verden. Her var der specielt fokus på islamisternes rolle - Vores ambition var at skabe et tættere netværk mellem robotforskere fra AAU og vores kolleger i Japan, som beskæftiger sig med sociale robotter. For os er det et helt nyt område, hvor vi først nu begynder at få nogle erfaringer. Japanerne har derimod benyttet sig af sociale robotter i flere år, og derfor kan vi lære en masse af dem, hvis vi kan omsætte deres viden til danske forhold. Bl.a. er der etiske problemstillinger omkring, hvor grænsen går for brug af sociale robotter. Takket være de deltagende japanske forskere og deres praktiske erfaringer fra hjemlandet var diskussionerne på workshoppen meget konkrete. Men det blev også tydeligt, at løsninger, som giver mening for japanerne, ikke nødvendigvis vil gøre det for danskere, siger lektor Matthias Rehm fra AAU’s Center for Robotforskning ved Inst. for Arkitektur og Medieteknologi, som stod bag workshoppen. Fra v. ses Mohammed Yachoulti, Abdeslam Badre, Sabah Ikhmyees og Souad Belhorma. Ny forskning viser, hvordan man kan koble kæmpevindmøller, Lektor Robert Chr. Thomsen omgivet af sibiriske turismestuderende i Tomsk. der står langt ude på havet, til det eksisterende el-net. Nye forskningsresultater med betydning for effektiviteten og pålideligheden i fremtidens megavindmøller og vindmølleparker blev præsenteret for fagfolk i energibranchen ved et symposium i november. Det var resultaterne af AAU og vindmøllegiganten Vestas’ fælles forskningsprogram, som er fremkommet gennem de mange ph.d.projekter, som den femårige satsning under navnet Vestas Power Programme har muliggjort, siden parterne i 2007 aftalte at kanalisere 40 mio. kr. i forskningssamarbejdet. - Det er nu, at programmet for alvor begynder at vise nogle resultater. Tre ph.d.-projekter er netop afsluttet, og yderligere fire er godt i gang og mangler under et år i at være færdige. Udbyttet er ny viden på vigtige områder, fx hvordan man kan koble kæmpevindmøller, der står langt ude på havet, til det eksisterende elnet, siger professor Remus Teodorescu fra Institut for Energiteknik, som står i spidsen for AAU’s del af samarbejdet. Vil du vide mere … Se www.aau.dk/nyheder ∙ 17. nov. 2011 Tingenes Internet ”Internet of Things” var emnet for en internationale konference, som CMI / Center for Communication, Media and Information Technologies, AAU Cph, var vært for i slutningen af november. Ifølge prof. Knud Erik Skouby, der leder CMI, er smarte sensorer og internetforbundne apparater i stort tal på vej til at revolutionere vores brug af teknologi, og denne revolution kaldes ”Internet of Things”. Ideen bag ”Tingenes Internet” er den enkle, at alle vores ting på forskellige måder skal kunne sanse, tænke og kommunikere - også med hinanden, så de kan aftale ting, som ikke behøver at inddrage os. Undersøgelser viser, at vi allerede bruger mellem 30 og 50 apparater om dagen, som er eller umiddelbart kan komme på ”Tingenes Internet”. Computer og mobiltelefon er det allerede, og mange andre apparater er på vej. Det kan være alt fra gasblus og cykelpumper til fjernvarme, fjernsyn og musikanlæg. Kulturarv eller en rønne? - Vi står på samme sted som med Internettet for 20 år siden og mobiltelefonen for 10 år siden - lige før en revolution, der ændrer vores liv. Vores bedste bidrag til denne udvikling vil være en fokusering på at gøre teknologien brugervenlig. Her tror jeg, den skandinaviske tradition med at designe med mennesket i centrum kan give nogle kvaliteter til udviklingen af ”Internet of Things”. - Jeg blev under mit ophold klar over, at konteksten spiller en afgørende rolle i forhold til, hvordan man griber turismeudvikling an. Hvis det lokale politiske system i stedet for en bevaringsværdig trækonstruktion fra zartidens Rusland ser en gammel rønne, som kunne give plads til et højhus eller en parkeringsplads, må man nedtone eller helt droppe kulturarvsretorikken og optone den kommercielle værdi, som dette hus potentielt har for den lokale turisme, fortæller Robert Chr. Thomsen. - Det handler nemlig ikke bare om, at tingene skal være lette at bruge, men også om, at brugeren fx bevarer kontrollen med sine data og måske også kontrollen med de intelligente ting selv, siger han. Vil du vide mere … Se www.aau.dk/nyheder · 25. november 2011. Sibirien tur-retur En dansk tilgang til turismeudvikling vækker måske nok begejstring i Rusland, men ideerne er alligevel vanskelige at gennemføre. Det fik lektor Robert Chr. Thomsen fra Inst. for Kultur og Globale Studier øjnene op for under et ophold i Sibirien. Det er nok de færreste, der frivilligt rejser til Sibirien. Selvom vi skriver 2012 står fordomme om kulde, fangelejre og vodkadrikkende russere stadig i kø. Alligevel rejste Robert Chr. Thomsen sidste år til Tomsk Polytechnic University midt i den sibiriske tajga for at se nærmere på turismeuddannelsen på Tomsk Polytechnic University som et led i Tempus-Tourism-programmet, der er et samarbejde mellem europæiske universiteter med det formål at oprette kandidatuddannelser i turisme. I Tomsk blev turismeuddannelsen oprettet i 2010 og er i dag medvirkende til, at universitetet regnes som en af de førende uddannelsesinstitutioner inden for turismeområdet i Sibirien. Alligevel var forskellene i forhold til Danmark tydelige. PBL var populært Denne tilgang står i skærende kontrast til udviklingen herhjemme, hvor vores kulturarv spiller en central rolle i turismeudviklingen. - Mine kolleger derude kunne også godt nikke genkendende til mange af mine idéer til turismeudvikling i regionen, men påpegede høfligt, at jeg nok ikke helt forstod, at individers og institutioners politiske magt spiller en langt mere afgørende rolle for udviklingen i Tomsk, end det er tilfældet i Danmark, påpeger Robert Chr. Thomsen. Han håber dog alligevel, at samarbejdet med det sibiriske universitet kan fortsætte, for han er sikker på, at vi på sigt også kan lære noget af russerne. Samtidig har PBL, som AAU-lektoren introducerede for de russiske studerende, vakt stor begejstring østpå. Flere studerende valgte efterfølgende at tilbringe et semester på Aalborg Universitet. Af Susanne H. Knudsen 37 UGlen 1 · 2012 AAU og Vestas præsenterede forskningsresultater Siden Sidst Spar Nord Fondens bestyrelse sad på ’skolebænken’ flere Svend Erik Schmidt i færd med at gennemgå gange under besøget. Læringsstilsmodellen. Bestyrelsen for Spar Nord Fonden mødte AAU Da Spar Nord Fonden jævnligt donerer penge til AAU’s forskning, bl.a. via den store Spar Nord Fondens Forskningspris, var det oplagt, at bestyrelsen kom på besøg på AAU for at lære universitetet nærmere at kende. Gæsterne blev præsenteret for et omfattende program, da den mødte frem den 19. januar. Som start gav rektor en status på AAU og præsenterede dem for universitetets ledelse. Således klædt på fik bestyrelsen lejlighed til at møde forskere fra alle hovedområder. På Inst. for Effektelektronik gav prof. Stig Munk-Nielsen en kort introduktion til forskningen inden for pålidelig effektelektronik, og prof. Remus Teodorescu fortalte om solcelleforskningen. På dette besøg så fondsbestyrelsen også de studerendes ECO-bil. Dekan Hanne Kathrine Krogstrup bød velkommen til SAMF, hvorefter prof. Lars Bo Langsted og lektor Sten Bønsing forelæste om Det offentliges magtanvendelse - Administrativ håndhævelse, som vakte stor interesse. Læringsstile ved arrangement ved TAPkonferencenetværket Hvordan kommunikerer du med en person, der modtager et budskab anderledes end dig? Hvordan kan du forbedre omgivelserne for personer, der lærer informationer forskelligt? Disse spørgsmål kom til overvejelse under foredragsholder og læringsstilsekspert Svend Erik Schmidts foredrag ved TAP-konferencearrangementet 15. november 2011. Arrangementet, som Visit Aalborg var vært for, havde først og fremmest til formål at informere medlemmerne om udviklingen og nyhederne inden for konferenceområdet ved AAU. Supplementet af Svend Erik Schmidts foredrag om forskellige læringsstile gav medlemmerne inspiration til fremtidige kommunikationssituationer. Medlemmerne af TAP-konferencenetværket fik selv mulighed for at identificere deres egen 38 UGlen 1 · 2012 Efter en velkomst ved dekan Lone Dirckinck-Holmfeld fortalte lektor Anette Therkelsen om turismeprojektet ”Fremtidens Sommerhuse”. Efter frokost gav SUND-dekan Egon Toft et oplæg om det sundhedsfaglige område. Herefter blev gæsterne kørt til Sohgårdsholmsvej, hvor prof. Karen Welinder viste rundt på Bioteknologi, et område som over tid har nydt godt af Fondens midler. læringsstil gennem praktiske øvelser. Herved fik medlemmerne indblik i og viden om, hvordan man bedst kommunikerer med andre med en anden læringsstil. Kan du høre, hvad jeg ser? Der er fire forskellige læringsstile: Se, Høre, Røre og Gøre. Hurtigt fortalt, så har ’Se’-folk nemmest ved at forstå et emne ved at se det (fx ved at læse om et emne ser de ordene), ’Høre’-folk lærer budskabet nemmest ved at få det fortalt, ’Røre’-folk vil fx gerne skrive budskabet ned, mens de hører det (dvs. de vil gerne arbejde med hænderne, når de modtager et budskab), og ’Gøre’-folk vil gerne være i bevægelse, når de skal forstå noget (eller budbringeren må gerne være i bevægelse). Ved at erkende, at folk modtager budskaber forskelligt, kan man spare en masse tid i arbejdsdagen. Så hvis du synes, at du har forklaret din kollega den samme ting om og om igen, kunne du overveje, om du måske skulle forklare dit budskab på en anden måde. Tilpasning til læringsstile Svend Erik Schmidt pointerede, at udformningen af formidling også er relevant i forbindelse med afholdelse af konferencer. For ’Se’-folk hjælper diasshow med deres forståelse, og ’Høre’-folkene har nok i det talte. Hvis der eksempelvis er kuglepenne og skriveblokke på bordene, hjælper det ’Røre’-folk under en præsentation med at fokusere. For ’Gøre’-folk hjælper det, at taleren er i bevægelse, når dennes præsentation bliver fremlagt. Og det er kun i selve præsentationsscenariet. Der er mange små parametre, der kan fremhjælpe en bedre formidling i kommunikationssituationer om det være kollega til kollega, møder, konferencer, etc. Netop dette var budskabet i Svend Erik Schmidts foredrag. Arrangementet var en succes og både tankevækkende og inspirerende, og der lyder en klar anbefaling fra TAP-konferencenetværket om at deltage i et foredrag af Svend Erik Schmidt. Læs mere på websitet: www.svenderikschmidt.dk. ECO- Raceren vakte stor interesse hos Spar Nord Fondens bestyrelse. Vil du være medlem af TAP-konferencenetværket, så besøg www.konferencer.aau.dk og læs mere. Af TAP-konferencenetværket/ Vivi Søndergaard Da de besøgende lærere ønsker at omlægge undervisningsformen i deres 7.-9. klasser i retning af Den største enkeltportion fra Obelfondet på 2,4 mio. kr. gik til videreudvikling af PBL, fortalte adjunkt Diana Stentoft om AAU’s studieform. Idea House på campus Esbjerg. Hele 35 lærere og vejledere fra Hirtshals Skolecenter og UU-Vendsyssel besøgte 12. januar Aalborg Universitet for at få en masse ’smagsprøver’ på AAU. Besøget indgik som et led i et 3-årigt regionsstøttet udviklingsprojekt, der handler om at løfte uddannelsesniveauet i Hirtshals-området. Efter velkomst ved prorektor Inger Askehave præsenterede Tina Grønlund Jespersen og Lise Holmgaard fra Studievejledningen AAU’s uddannelser. Da de besøgende lærere planlægger at omlægge undervisningsformen i deres 7.-9. klasser i retning af PBL, var der indlagt et indlæg ved Diana Stentoft, Institut for Læring og Filosofi, om AAU’s studieform. Endvidere mødtes gæsterne med to studerende, der kommer fra Hirtshals, nemlig Merete Krogsgaard, der studerer Engelsk, og Anders Normann, der læser Kultur, Kommunikation og Globalisering. Gæsterne fik også lejlighed til at se to laboratorier, henholdsvis mediefaciliteterne ved Inst. for Kommunikation, som Jørgen Riber Christensen viste frem, og laboratorierne ved Inst. for Energiteknik, fremvist af Michael Christensen. Flotte legater fra Obel lige op til jul Ved årets sidste legatuddeling fra Det Obelske Familiefond kort før jul fik en række enkeltpersoner og forskningsprojekter en ekstra julegave, der i alt beløb sig til 6.785.118 kr. Der blev uddelt 49 legater til forskningsophold og kongresdeltagelse, hvor legatmodtager har indlæg for i alt 323.743 kr. Til forskningsprojekter og indkøb af udstyr gik den største portion til campusleder Anders Schmidt Kristensen, AAU Esbjerg, på 2,4 mio. kr. til videreudvikling af International Danish Entrepreneurship Centre House (IDEA House). Professor Lars Skov Henriksen, Inst. for Socialvidenskab, fik 1,550 mio. kr. til forskningsprojekt om frivilligt arbejde. Lektor Trine Fink, Inst. for Medicin og Sundhedsteknologi, fik 1,050 mio. kr. til stamcellebehandling af kroniske fod- og skinnebenssår. Dekan Eskild Holm Nielsen, TEKNAT, fik 800.000 kr. til indkøb af laboratorieudstyr til brug ved etablering af forskningsmiljø inden for naturstoffer med biomedicinsk potentiale fra svampe. Lektor Lars Hastrup Pedersen og prof. Per Halkjær Nielsen, Inst. for Kemi, Miljø og Bioteknologi, fik 249.123 kr. til indkøb og opgradering af kromatografisk apparatur. Lektor Michael Larsen, Inst. for Mekanik og Produktion, fik 150.000 kr. til indkøb af DSC måleapparatur. Lektor Jan H. Mikkelsen, Inst. for Elektroniske Systemer, fik 109.629 kr. til indkøb af udstyr til analyse og eksperimenter på sender/modtagere med ekstremt lavt effektforbrug. Lektor Ole Kiel Jensen, samme institut, fik 80.000 kr. til laboratorieudstyr til effektforstærkere i forbindelse med mobilkommunikation. Lektor Erik Gydesen Søgaard, AAU Esbjerg, fik 72.623 kr. til indkøb af forskningsudstyr til anvendelse i forbindelse med forskning i ny teknologi, der effektivt kan nedbryde organiske stoffer i spildevand og andre typer forurenet vand. Nyt fra Seniorklubben Den 22. november besøgte vi Aalborg Teater. Vi blev straks delt i to hold, da vi var mødt talstærkt op (41 personer, flot fremmøde), og herefter gik turen rundt til 4 scener: Store Scene, Lille Scene, Caféscenen og Transformator. Sidstnævnte ligger højt oppe, så der skulle forceres en del trapper. Desværre kunne vi ikke komme ind på scenen, da der var prøve, men så fortsatte vi bare videre til teaterets store kostumesamling, som er øverst i bygningen. Ned igen til prøvesalen og videre til gangen, hvor skuespillerne og administrationen holder til. Videre til træ- og metalafdelingen. Her var man i gang med at bygge Pippi Langstrømpes hus. Så kom vi til skræddersalen og værkstedet, hvor der laves forskellige ting, fx papmache´. Vi så også frisørsalonen, hvor skuespillerne får ”lokkerne sat” og parykkerne friseret. I kælderen så vi et rum, hvor alle ”mærkelige” rekvisitter bliver opbevaret, lige fra et udstoppet dyr til en krøllet tom cigaretpakke! Senere var vi lige en tur på Store Scene, både på scenen og bagved. I kulisserne var der stillet an til juleforestillingen. Spændende at se, hvad der kan gemme sig i kulisserne, og virkelig interessant at se, hvor stor bygningen faktisk er bag om det, vi til daglig forstår som Aalborg Teater. Sidst, men ikke mindst, kaffe og kage i teatercafeen. Det var virkelig tiltrængt, efter turen rundt i det store hus. Julefrokost Den 6. december blev Seniorklubbens årlige julefrokost afholdt på Sohngårdsholmsvej. Der var tilmeldt 45 personer til den, som sædvanlige, hyggelige sammenkomst, hvor vi nød den dejlige mad, leveret af kantinen. Også denne jul fik vi dejlig musikalsk underholdning, denne gang af ”Gråbrødrene”, som spillede både almindelig underholdnings- og selvfølgelig julemusik. Et dejligt, festligt indslag, som forsamlingen nød meget. 2012 Det nye år er allerede startet med ”Krop og Terapi” ved Michael Nørgård Olesen den 18. januar 2012. Bestyrelsen håber, at rigtig mange vil deltage i arrangementerne i 2012! Af Kirsten Holgersen 39 UGlen 1 · 2012 Hirtshals Skolecenter og UU-Vendsyssel besøgte AAU Erhvervspraktikanter i gang med at udføre Lektor Eva Petersson leder det nye tværvidenskabelige forsk- - Jeg tror ikke, et spil er løsningen på rekrutterings- rigtige kemiforsøg. ningscenter i Esbjerg, Center for Design, Læring og Innovation. problemet, men det er én af mange ting, vi er nødt til Set og sket på Campus Esbjerg Folkeskolepraktik på AAU-Esbjerg 34 folkeskoleelever var i praktik på AAUEsbjerg den 21-25. november 2011. De forskellige uddannelsesretninger på universitetet stod hver for en undervisningsdag. 40 UGlen 1 · 2012 Mandag startede med introduktion og rundvisning. Herefter overtog Medialogi, hvor eleverne arbejdede med ”What has computer games to do with user experience design?” og ”Human-Computer Interaction”. Der var både foredrag, gruppearbejde og fremlæggelse. Tirsdag stod programmet på tværfaglig dag. Onsdag var præget af forskellige forsøg i laboratorierne, da Kemi & Bioteknologi stod for dagen. Eleverne arbejdede bl.a. med analyser af vand og plast – materiale i udvikling og plast identifikation. Torsdagen stod i energiens tegn, da Energi afholdt dagen. Her var der bl.a. gruppearbejde og legobygning af VE teknologier på programmet. Bygge og Maskin stod for fredagens program, der startede med statik og dynamik, materialer og udmattelse og forsøg med udkraget bjælke og papir-clips. Dagen blev sluttet af med faglig rundvisning på Blue Water Arena, omkring dens opbygning m.m. NYT Center for Design, Læring og Innovation Anderledes teknologiske løsninger fra det nye tværvidenskabelige forskningscenter i Esbjerg ”Center for Design, Læring og Innovation” skal bringe læringen ud af klasselokaler og kursuscentre og ind på legepladser, museer, biblioteker og arbejdspladser. Centeret samler et usædvanligt bredt felt af fagfolk med kompetencer inden for interaktionsdesign, uddannelsesviden- at bruge, hvis vi ønsker at flytte flere unge over i de tekniske fag, siger lektor Torben Rosenørn, Inst. for Læring og Filosofi. skab, medialogi, kunst, æstetik, psykologi, kommunikation, kultur, antropologi, datalogi og ingeniørvidenskab. Spillet udvikles af AAU-Esbjerg og 3D-firmaet Virtual Lab i samarbejde med flere virksomheder. - Teknologien kommer ikke i første række. Det er mennesket og selve anvendelsen af teknologien, som er det centrale for os. Derfor har vi brug for pædagogisk, psykologisk og social viden om de grupper, vi designer teknologien for, og den viden kan vi få via det tværgående samarbejde, forklarer lektor Eva Petersson, som leder forskningscenteret. Skoleeleverne får i spillet rollen som tilkaldte energieksperter. Fra start bliver de sendt ind i et mørkt rum med en lommelygte som eneste lyskilde for at løse akut opståede problemer i de elektriske installationer, og sådan fortsætter det med forskellige opgaver rundt omkring på platformen. Udfordringerne skal give de unge lyst til at vælge tekniske fag i deres videre karriere, og computerspillet er en del af det store EU-støttede projekt ”Energi på Havet”, hvor målet er at skabe vækst og øget beskæftigelse i offshore- og energibranchen. Ved åbningen af ”Center for Design, Læring og Innovation” kunne viceborgmester Jakob Lose med stor glæde meddele, at kommunen sponsorerer en ph.d.-studerende. Yderligere 7 ph.d.- studerende er sponsoreret, takket være Eva Peterssons aktive indsats. Ligeledes er nationale og internationale projekter under planlægning eller allerede begyndt, alt sammen før åbningen, så man kan sige, at centret er kørende lige fra begyndelsen. Det blev ved åbningen fremhævet, at campus i mange år har været kendt for ingeniører og teknik, men med centret er den humanistiske side mulig, og det giver muligheder for kommunen og for region Syddanmark. Vil du vide mere … Se www.aau.dk/nyheder ∙ 8. dec. 2011 PC-spil om olieplatform skal give unge smag for teknik og energi Et computerspil til brug i skolers og gymnasiers naturvidenskabelige undervisning skal pirre de unges nysgerrighed for tekniske uddannelser og hjælpe den danske energibranche med at skaffe kvalificerede ansatte. Spillets konkurrenceelement skal motivere eleverne til at beskæftige sig med en verden, som de ellers har en del negative fordomme om. - Og selv om hovedformålet ikke som i andre spil er at underholde, kan konkurrencen med klassekammerater og andre skoler godt være med til at motivere eleverne til at lære, siger Torben Rosenørn, der håber, at konkurrenceelement vil tiltale både drengene og pigerne Da pigerne generelt er underrepræsenterede på de tekniske uddannelser, undersøger holdet bag spillet mulighederne for at inkludere elementer fra de sociale netværk, som er blandt pigernes foretrukne computerbeskæftigelse. Eksperter fra medialogiuddannelsen er også inde over udviklingen for at sikre forløb i spillets historie, som giver mening for pigerne. Følgegrupper med folkeskolelærere, gymnasielærere og virksomhedsrepræsentanter skal være med til at sikre, at spillets indhold tager højde for både pensumkravene i skolerne og behovene i den branche, som håber på at gøre brug af elevernes evner i fremtiden. Det indebærer, at spillet skal designes med størst mulig fleksibilitet for øje. Meddelelser Stipendier og legater Udvalget yder støtte til eksperimentel, klinisk og epidemiologisk kræftforskning til følgende uddelinger: * Hoveduddelingen ansøgningsfrist: onsdag den 15. februar 2012 kl. 16.00. ansøgningstyper: projektstøtte, herunder junior- og postdocstipendier * andre uddelinger ansøgningsfrister: 15/2, 15/5, 15/8 og 15/11 2012 kl. 16.00. ansøgningstyper: Skolarstipendier og rejser under og over 1 måneds varighed (ekskl. løn) Kræftens BeKæMpelses CanCer syMposiUM 2013 legatBoliger i Heerings gaard på CHristiansHaVn ansøgningsfrist til det akademiske år 2012/2013: Mandag den 12. marts 2012. nordea-fonden stiller seks legatboliger til rådighed for institutioner i danmark med henblik på at tiltrække højt kvalificerede udenlandske gæster inden for en række fagområder. Ønskes der yderligere oplysninger om legatboligerne henvises der til fondens hjemmeside www.nordeafonden.dk stUdenterUdVeKsling i norden der henvises til opslagenes fulde ordlyd på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside www.cancer.dk ansøgningsfrist: Mandag den 12. marts 2012. nordteK (www.nordtek.net) er en udvekslings- og stipendieordning for studerende ved 23 tekniske højskoler og universiteter i danmark, Sverige, norge, Finland og island. Civilingeniør- og landinspektørstuderende, som har afsluttet 7. semester, kan søge et nordteK-stipendium til ophold i et semester ved et af uddannelsesstederne, dog ikke i danmark. ansøgningsskemaer og yderligere oplysninger om ordningen kan fås ved henvendelse til: internationalt Kontor v/ Kirsten pallesen fredrik Bajers Vej 5, rum 104 9220 aalborg Øst 9940 9654 kp@adm.aau.dk letterstedtsKa föreningen år 2012 det dansKe institUt i atHen ansøgningsfrist: Senest mandag den 12. marts 2012. der indkaldes emneforslag til Symposium 2013 inden for eksperimentel, klinisk eller epidemiologisk relateret kræftforskning. Kræftens BeKæMpelses JUniorforsKerpris 2012 ansøgningsfrist: Senest mandag den 12. marts 2012. Kræftens Bekæmpelse uddeler hvert år en pris til en ung forsker, der har ydet en særlig indsats inden for dansk kræftforskning. ansøgningsfrist: inden onsdag den 15. februar 2012. Fondens formål er at fremme fællesskabet mellem de nordiske lande inden for videnskab og kunst. Foreningens danske afdeling (”det letterstedtske Selskab”) uddeler midler én gang om året (som hovedregel op til 5.000 dKr pr. enkeltperson) som støtte til studie- og konferencerejser til et eller flere nordiske lande. ansøgninger (uden skema, men med budget) skal sendes til: Kontorchef steen a. Cold skodsborgparken 14, 2. th. dK-2942 skodsborg efter denne frist kan der dog i særlige tilfælde søges at imødekomme ansøgninger, der handler om formål, som ikke kunne forventes kendt ved den almindelige frists udløb. ansøgninger fra grønland og Færøerne om den anførte rejsestøtte stiles til afdelingen i danmark. foreningens hovedafdeling i sverige ansøgningsfrist: inden onsdag den 15. februar eller lørdag den 15. september 2012. Hovedafdelingen uddeler midler to gange årligt og yder støtte (som hovedregel op til beløbsgrænsen 50.000 SKr) til følgende andre områder: 1) afholdelse af nordiske konferencer 2) videnskabelige arbejder med sammenlignende studier af nordiske forhold 3) trykning af videnskabelige arbejder med nordisk relevant indhold 4) forskeres gæstebesøg fra et andet nordisk land, ansøgt af værtsinstitutionen 5) nordisk litteraturindkøb til nordisk indrettede institutioner. ansøgninger skal sendes til: letterstedtska föreningens Huvudstyrelse Box 22333 se – 104 22 stockholm der findes tillige nationale afdelinger i Finland, norge og island. legater til stUdier/forsKning i Usa ansøgningsfrist i det akademiske år 2012/2013: onsdag den 7. marts 2012 kl. 12.00. danmark-amerika Fondet & Fulbright Kommissionen har danmarks største samlede pulje af legater til kandidatstuderende og ph.d.ere. legaterne er på 85.000 - 100.000kr. der kan læses mere om de enkelte legater på fondets hjemmeside www.wemakeithappen.dk ansøgningsfrist for stipendier og forskningsophold: Senest torsdag den 15. marts 2012. * for studerende Ved instituttet kan studerende, der arbejder med grækenlands og middelhavslandenes kulturer søge om ophold i gæstelejlighed i Koukaki i perioden 1. september 2012 – 31. januar 2013. Stipendium til ophold i op til tre måneder kan kun søges af specialestuderende. * for forskere Ved instituttet er der en række stipendier til rådighed til ophold i perioden 1. september 2012 – 31. januar 2013. Stipendierne kan søges til forskningsophold inden for grækenlands og middelhavslandenes arkæologi, kunst og arkitektur samt af udøvende kunstnere. der er desuden stipendier til forfattere og gymnasielærere, som ønsker at udbygge deres kendskab til græsk kultur. der henvises til opslagenes fulde ordlyd på instituttets hjemmeside www.diathens.com under ophold og stipendier seniorstipendiUM ansøgningsfrist: Mandag den 2. april 2012. gigtforeningen har 1 seniorstipendium til besættelse. Seniorstipendiet er ledigt til besættelse pr. 1. september 2012 eller snarest derefter. Stipendiet bevilges for op til 2 år. løn og øvrige ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomster. der henvises til opslagets fulde ordlyd på foreningens hjemmeside www.gigtforeningen.dk under forskning StyrelSen For ForSKning og innoVation KUrser oM eU's forsKningsprograM euroCenter står igen i år klar med en række kurser, der sætter fokus på de mange forskellige udfordringer, man møder i sit arbejde med Fp7. du lærer at ramme plet med din ansøgning, at forstå regnskabsreglerne og udarbejde budgetter og regnskaber eller at skrive rapporter og få styr på de intellektuelle rettigheder. det kan være svært at afkode eU-sproget og forstå eU-systemet. Men det kan læres. på euroCenters kurser bliver du klogere på Fp7 – og det betaler sig. en eU-bevilling er gennemsnitligt på 2,6 mio. kroner. læs mere på Styrelsens hjemmeside www.fi.dk under arrangementer og kurser 41 UGlen 1 · 2012 Kræftens BeKæMpelses VidensKaBelige UdValg Meddelelser pH.d.-grad titel aKadeMisK råd Ved det saMfUndsVidensKaBelige faKUltet, aalBorg UniVersitet, har den 21. november 2011 aalBorg UniVersitet Har efter BeslUtning i aKadeMisK råd Ved det teKnisK-natUrVidensKaBelige faKUltet, tildelt ph.d.-graden til: abdulkadir osman farah, institut for Kultur og globale Studier, for afhandlingen: ”diaspora udvikling, formation og mobilisering: Case studie med fokus på somalisk diaspora i danmark og det Forenende arabiske emirater” aKadeMisK råd Ved det teKnisKnatUrVidensKaBelige faKUltet, aalBorg UniVersitet, har den 7. december 2011 tildelt ph.d.-graden til følgende: sanjay Kumar Chaudhary, institut for energiteknik, for afhandlingen: ”Control and protection of Wind plants with VSC-HVdC Connection” Uffe Jakobsen, institut for energiteknik, for afhandlingen: “Hybrid Switch reluctance for pump application” artur Henryk siurdyban, institut for Mekanik og produktion, for afhandlingen: ”Conjoint Management of Business process and information technologies - an empirical investigation” Boyan radkov yanakiev, institut for elektroniske Systemer, for afhandlingen: ”MiMo antennas for Small Mobile devices” annica andersson, institut for læring og Filosofi, for afhandlingen: ”engagement in education. identity narratives and agency in the Contexts of Mathematics education” anders gorst-rasmussen, institut for Matematiske Fag, for afhandlingen: ”Some Statistical Models for High-dimensional data” Christian erik fisker, institut for arkitektur og Medieteknologi, for afhandlingen: ”end of the road? loss of (auto) Mobility among Seniors and their altered Mobilities and networks - a Case Study of a Car-Centered Canadian City and a danish City” line Marie Bruun, institut for arkitektur og Medieteknologi, for afhandlingen: ”Urbane installation” Claus Köser, institut for Byggeri og anlæg, for afhandlingen: ”properties of Sealing Materials in groundwater Wells” Cecilia askham, institut for planlægning, for afhandlingen: ”environmental product development Combining the life Cycle perspective with Chemical Hazard information” Claus rørbæk thrane, institut for datalogi, for afhandlingen: “Quantitative Models and analysis for reactive Systems” søren emil sørensen, institut for Mekanik og produktion, for afhandlingen: ”automatic design of loop-sorting-systems” osman s. senturk, institut for energiteknik, for afhandlingen: ”High power density electronic Converters for large Wind turbines” giannetsos athanasios, institut for elektroniske Systemer, for afhandlingen: ”Security threats in Wireless Sensor networks” 42 UGlen 1 · 2012 aKadeMisK råd Ved det sUndHedsVidensKaBelige faKUltet, aalBorg UniVersitet, har den 7. december 2011 tildelt ph.d.-graden til: lisa rebekka ryder, institut for Medicin og Sundhedsteknologi, for afhandlingen: ”Foxp3 mrna Splice Forms in arthritis patients” priS grUndfosprisen 2012 indstillingsfrist: tirsdag den 1. maj 2012. grundfosprisen er indstiftet af poul due Jensen’s Fond i 2001 med det formål at stimulere, anerkende og støtte national og international forskning i banebrydende, samfundsgavnlige og fremsynede løsninger inden for det tekniske og naturvidenskabelige område. i 2012 lægges særlig vægt på bæredygtig miljøteknologi med særlig fokus på vand. der henvises til opslagets fulde ordlyd på grundfos’ hjemmeside www.grundfos.dk meddelt professor andre Kushniruk, University of Victoria, Victoria, Canada, og dr. andre Koltermann, Süd-Chemie ag, Munchen, tyskland, ret til at betegne sig som adjungerede professorer ved aalborg Universitet i perioden 1. januar 2012 – 31. december 2016. aalBorg UniVersitet Har efter BeslUtning i aKadeMisK råd Ved det sUndHedsVidensKaBelige faKUltet, meddelt professor, overlæge Jan Mainz, afd. Syd, psykiatrien i nordjylland og Syddansk Universitet, og professor, overlæge, dr.med. søren risom Kristensen, Klinisk Biokemi region nordjylland Syd, Århus Universitetshospital, aalborg, ret til at betegne sig som adjungerede professorer ved aalborg Universitet i perioden 1. februar 2012 – 31. januar 2017. perSonale nyansatte septeMBer Beatriz Soret alvarez, postdoc, elektroniske Systemer Henrik Sørensen, ph.d.-stipendiat, datalogi Jorge Varela Barreras, videnskabelig assistent, energiteknik Benjamin Bjerre Krogh, ph.d.-stipendiat, datalogi Bjørn Møller, professor mso, Statskundskab Mark lillelund rousing, ph.d.-stipendiat, Medicin/Sundhedsteknologi Signe Juul riddersholm, ph.d.-stipendiat, Medicin/Sundhedsteknologi ilze lande, studieadjunkt, Kultur/globale Studier emmanuel gentil, adjunkt, planlægning, Ballerup Mikael aagaard ifversen, videnskabelig assistent, arkitektur/Medieteknologi anne Bak Mikkelsen, kontorfuldmægtig, Sociologi/Socialt arbejde Maj-Britt Skovhus, kontorfuldmægtig, læring/Filosofi anna-grethe Bloch, akademisk medarbejder, teKnat/SUnd Freya Mosbæk, ph.d.-stipendiat, Kemi/Bioteknologi Vibeke poulsen graven, ph.d.-stipendiat, Sociologi/Socialt arbejde axel legay, lektor, datalogi anna Miltersen, aC-fuldmægtig, energiteknik rasmus Bruus nielsen, ph.d.-stipendiat, Mekanik/produktion tanguy Marchalot, videnskabelig assistent, Byggeri/anlæg Mona Buss andersen, videnskabelig assistent, Statskundskab Sofie pedersen, bibliotekar, aUB lucio Carlos Freire, videnskabelig assistent, planlægning Kirk Steel Johnson, kontorassistent, teKnat/SUnd Maren lytje, ph.d.-stipendiat, Kultur/globale Studier debbie pedersen, aC-fuldmægtig, Medicin/Sundhedsteknologi Kristian lyngby poulsen, akademisk medarbejder, planlægning patrik Kjærsdam telléus, studieadjunkt, læring/Filosofi Jesper H. Christensen, akademisk medarbejder, Kommunikation lena Kjeldsen, videnskabelig assistent, Statskundskab anne Juul pedersen, videnskabelig assistent, Statskundskab Sørens eskildsen, videnskabelig assistent, arkitektur/Medieteknologi Helge Willum larsen, it-medarbejder, teKnat/SUnd theodor Sebastian Frese Bülow, av-medarbejder, HUM/ikt Kim Jensen, av-medarbejder, HUM/ikt anneli Friis Christensen, studieadjunkt, Medicin/Sundhedsteknologi tore linde, videnskabelig assistent, Kemi/Bioteknologi, Ballerup achuthan paramanathan, videnskabelig assistent, elektroniske Systemer Hanne Hartoft, ph.d.-stipendiat, Juridisk institut anja Sloth nielsen, ph.d.-stipendiat, Kemi/Bioteknologi line Clasen, videnskabelig assistent, Kommunikation Jonas Morsbøl, ph.d.-stipendiat, Mekanik/produktion, anne Marie Østergaard, ph.d.-stipendiat, Økonomi/ledelse ilias thodorakos, ph.d.-stipendiat, Medicin/Sundhedsteknologi anders Knørr lyseen, videnskabelig assistent, planlægning Joseph arthur goddard, lektor, Kultur/globale Studier lasse Blichfeldt Hansen, ph.d.-stipendiat, Sociologi/Socialt arbejde Karin dam petersen, lektor, Økonomi/ledelse Jens lundholm pedersen, specialkonsulent, læring/Filosofi lars Weje Hangstrup, softwareudvikler, it pia Karina Wosylus, assistent, SaMF Meddelelser peter Jensen, ph.d.-stipendiat, elektroniske Systemer tue Bennike, ph.d.-stipendiat, Kemi/Bioteknologi pil Seok Kwon, ph.d.-stipendiat, planlægning lars grubbe dietrichson, videnskabelig assistent, Økonomi/ledelse thuy thanh do, ph.d.-stipendiat, Kemi/Bioteknologi Henrik tækker Madsen, ph.d.-stipendiat, Kemi/Bioteknologi, Ballerup lars Qvortrup, professor, læring/Filosofi Bo Bentsen, lektor, Medicin/Sundhedsteknologi Benoit delahaye, postdoc, elektroniske Systemer Kenneth Hansen, videnskabelig assistent, planlægning Filipe Faria da Silva, adjunkt, energiteknik alex S. Jørgensen, videnskabelig assistent, Medicin/Sundhedsteknologi Mohammad ghorbani, ph.d.-stipendiat, Matematiske Fag Kristian Kristensen, aC-fuldmægtig, HUM robert diosi, videnskabelig assistent, energiteknik Vibeke Bak nielsen, ph.d./studieadjunkt, Sociologi/Socialt arbejde Chen Zhang, videnskabelig assistent, Byggeri/anlæg Kristian Bonderup pedersen, ph.d.-stipendiat, Fysik rasmus Hogreffe Sørensen, videnskabelig assistent, Medicin/Sundhedsteknologi Kathryn Johnson, professor, elektroniske Systemer rikke Wärnstrøm Sørensen, overassistent, Kultur/globale Studier Kristian Høyer toft, adjunkt, læring/Filosofi pernille V. K. andersen, videnskabelig assistent, Kommunikation Kim nielsen, lektor, Byggeri/anlæg lasse p.n. olsen, kontorassistent, Hr Mads Joachim Juul Jørgensen, industriteknikerelev, Byggeri/anlæg Casper Klitgaard, oatateknikerelev, elektroniske Systemer oluseyi afolabi adeyemi, ph.d.-stipendiat, Mekanik/produktion ignacio rodriguez larrad, videnskabelig assistent, elektroniske Systemer Karin Højbjerg, postdoc, læring/Filosofi, Keld Kjeldsen, professor, Medicin/Sundhedsteknologi Vladimir popok, lektor, Fysik pavel Spirov, akademisk medarbejder, Kemi/Bioteknologi, eskandar poorosgari, ph.d.-stipendiat, Kemi/Bioteknologi lars oddershede, ph.d.-stipendiat, Økonomi/ledelse raluca georgiana Maltesen, ph.d.-stipendiat, Kemi/Bioteknologi Michael Sandholm Jepsen, ph.d.-stipendiat, Byggeri/anlæg peyman pahlevani, ph.d.-stipendiat, elektroniske Systemer Birgitte Bauer pedersen, overassistent, Kemi/Bioteknologi nichlas permin Berger, ph.d.-stipendiat, Sociologi/Socialt arbejde Kristian K. petersen, videnskabelig assistent, Medicin/Sundhedsteknologi Kamille rosenfalck Blaasvær, ph.d.-stipendiat, Medicin/Sundhedsteknologi Marc Fontoynont, professor mso, SBi Cheryl a. Conover, professor, Kemi/Bioteknologi alexandru tatomirescu, ph.d.-stipendiat, elektroniske Systemer Søren ladegaard Buhl, lektor, Matematiske Fag Sireesha dommaraju, ph.d.-stipendiat, Kemi og Bioteknologi Steen traberg-Borup, Seniorforsker, SBi anne-Marie Bjørn pedersen, afdelingsleder, SF rene gulager larsen, it-medarbejder, SaMF/it Mathieu david, videnskabelig assistent, elektroniske Systemer Kirsten Klitkov, centersekretær, planlægning Jens rønde, videnskabelig assistent, planlægning annica andersson, ph.d.-stipendiat, læring/Filosofi Hernan anres Miranda delpino, ph.d.-stipendiat, energiteknik anders Z. K. andersen, specialarbejder, arkitektur/Mediteknologi Qiang liu, postdoc, Medicin/Sundhedsteknologi nikolaj B. nielsen, videnskabelig assistent, Medicin/Sundhedsteknologi peiyuan Chen, adjunkt, energiteknik tommy lie, aC-fuldmægtig, Kemi/Bioteknologi Kerstin Jung, adjunkt, Medicin/Sundhedsteknologi Kirsten Siksne, aC-fuldmægtig, teKnat/SUnd Sanne pedersen, overassistent, planlægning, Ballerup Sufang yang, postdoc, Medicin/Sundhedsteknologi Jan andersen, akademisk medarbejder, læring/Filosofi Mona Buus andersen, videnskabelig assistent, Statskundskab Carlo galiotto, videnskabelig assistent, elektroniske Systemer Kristian lange Østergaard, videnskabelig assistent, læring/Filosofi Camilla elg, postdoc, Kultur/globale Studier Cristian Sevcencu, lektor, Medicin/Sundhedsteknologi niels Henrik Zimmermann, ph.d.-stipendiat, elektroniske Systemer Maja torp, aC-fuldmægtig, lS do yeun park, forsker, Statskundskab Flemming Schøler, videnskabelig assistent, elektroniske Systemer Carlo galiotto, videnskabelig assistent, elektroniske Systemer petur olsen, videnskabelig assistent, datalogi Hamidollah Hassanlouei, videnskabelig assistent, Medicin/Sundhedsteknologi fratrådte septeMBer Poul Kidmose har arbejdet med stenskulpturer de seneste 17 år. Han ønsker at fortælle en historie med sine sten. De kan handle om at se skønheden i de nære ting, i naturen, eller de kan prøve at sætte situationer på hovedet, så man pludselig ser dem i et andet lys. Humor har en stor plads i hans skulpturer. Se www.skraaningen.aau.dk Februar: Poul Kidmose, Kroghstræde 3 Marts: Ane Lyngsgaard, Langagervej 2. Gennem de seneste 13 år har Ane Lyngsgaard arbejdet med kurve, skulpturer og nyt design inden for pileflet. I sit arbejde er hun optaget af at bruge gamle teknikker omsat til nye former, og her arbejder hun foruden med pil også med andre organiske materialer samt genbrugsfund. 43 UGlen 1 · 2012 Sonja Wehner Sørensen, fysioterapeut, Medicin/Sundhedsteknologi luigi d’ambrosio, videnskabelig assistent, Kultur/globale Studier ditte langer Hansen, aC-fuldmægtig, teKnat/SUnd Heidi lomholt Jacobsen, aC-fuldmægtig, Juridisk institut Sine Maria Kristensen, fuldmægtig, SF Henrik Sørensen, videnskabelig assistent, Mekanik/produktion leif nielsen, specialarbejder, HUM/ikt Henning thomsen, edb-medarbejder, SaMF/it anne-Mette Bech albrechtslund, ph.d.-stipendiat, Kommunikation ilan Sanfi, ph.d.-stipendiat, Kommunikation ole Munch Johansen, ph.d.-stipendiat, Byggeri/anlæg allan Holm nielsen, ph.d.-stipendiat, Kemi/Bioteknologi louiza B. thomsen, ph.d.-stipendiat, Medicin/Sundhedsteknologi Christina Fiig, lektor, Kultur/globale Studier Mehdi gholami, videnskabelig assistent, energiteknik Viviane Silva teixeira, videnskabelig assistent, energiteknik tanguy Marchalot, videnskabelig assistent, Byggeri/anlæg lisbeth Bech poulsen, fuldmægtig, teKnat/SUnd Martin Jensen, postdoc, Kemi/Bioteknologi Birgit Jeppesen, aC-fuldmægtig, teKnat/SUnd Hector a. C. arciniega, postdoc, Medicin/Sundhedsteknologi Jens-ole Frier, lektor, Kemi/Bioteknologi preben Sander Kristensen, lektor, Økonomi/ledelse alina Zalounina Falborg, lektor, Medicin/Sundhedsteknologi Marie louise gammelby, videnskabelig assistent, SBi Skråningen udstiller PÅ PLAKATEN Februar-marts STUDENTERHUSET www.studenterhuset.dk Fredag den 2. marts kl. 21.00 DANJAL + support Tjek www.studenterhuset.dk for værtsnavn. Gratis adgang. Forsalg kr. 75,- + evt. gebyr / Entré kr. 95,- Forsalg: Billetter kan købes på www.billetlugen.dk og i Studenterhusets café. KONCERTER Fredag den 3. februar kl. 21.00 MESCALIN, BABY + THE ROSIE WAY Forsalg kr. 50,- + evt. gebyr / Entré kr. 65,Torsdag den 9. februar kl. 21.00 HØXBROE UMPFF Tirsdag den 28. februar kl. 19.00 Lørdag den 3. marts kl. 21.00 ANALOGIK Forsalg kr. TBA,- + evt. gebyr / Entré kr. TBA,- Kommende koncerter: 8/3 Gløggerne + MX – 9/3 Mikael Simpson + Ulige Numre – 10/3 I Got You On Tape – 16/3 Pain Of Salvation (s) - 17/3 Gaslamp Killer (us) – 22/3 SPEkTR + Roxy Jules – 23/3 Sleep Party People – 31/3 Spleen United. Hyggeaften: Hvad kan vi tro og ikke tro? Kom og lyt til et par korte oplæg fra andre studerende om deres syn på tro, kristendom og små og store spørgsmål i livet. Gratis adgang Arr.: Studenterpræsterne Lørdag den 3. marts kl. 10.30- 15.00 CD & PLADEBØRS Entré kr. 20,- Forsalg kr. 50- + evt. gebyr / Entré kr. 65,Lørdag den 11. februar kl. 21.00 ”Vil du med på apoteket?” præsenterer: INSTITUT FUER FEINMOTORIK (d) ANDRE ARRANGEMENTER I STUDENTERHUSET Lørdag den 4. februar kl. 11.00-16.00 BAZAR’o’RAMA Fredag den 17. februar kl. 21.00 En sal fyldt med brugt tøj, nyt tøj, børnetøj, (kvinde)sko, ragelse, middelalderting, samfundsundergravende bøger og blade, brugte cd’er og vinyler. Gratis adgang. MELLEMBLOND + KISSING COPS + Film: “MELLEMBLOND PÅ BELLAHØJ” Tirsdag den 7. februar Fredag den 9. marts Forsalg kr. 60,- + evt. gebyr / Entré kr. 80,- Forsalg kr. 60,- + evt. gebyr / Entré kr. 80,- JAN PERSSON FOTOUDSTILLING: En blærerøv kommer forbi! Onsdag den 22. februar kl. 21.00 Mandag-fredag: kl. 11.30 – 18.00. Lørdag: kl. 15.00 -18.00. Gratis adgang. JEDI MIND TRICKS (us) + OUTERSPACE (us) + 4PRO Forsalg kr. 150,- + evt. gebyr / Entré kr. 170,- Onsdag den 14. marts kl. 19.00 Klimapolitik: Er det snak alt sammen, eller sker der også noget? Med John Nordbo, klima- og miljøchef i WWF Verdensnaturfondens danske afdeling Gratis adgang Arr.: Studenterpræsterne og Budolfi Sogns menighedsråd ANDRE STEDER Tirsdag den 7. feb. kl. 17.00, ”Kunsten” Kong Christians Allé 50, Aalborg Kunstaften på Kunsten: Marc Quinn Med museumsdirektør Gitte Ørskou Gratis adgang for studerende ved fremvisning af studiekort. Arr.: Studenterpræsterne og ”Kunsten" Tirsdag den 14. februar kl. 20.00 Torsdag den 23. februar kl. 21.00 THE BLOODY HOLLIES (us) + DANCE WITH DIRT THE PUNCH COMEDY CLUB – Improscene Gratis adgang. Forsalg kr. 50,- + evt. Gebyr / Entré kr. 65,Tirsdag den 14. februar kl. 19 Fredag den 24. februar kl. 21.00 SWITCHED ON TOURS KEITH CANISIUS & THE HOLY DREAMERS + BALLON MAGIC + GIRLS COLOURS Hyggeaften: Bag et Valentinshjerte Forsalg kr. 50,- + evt. gebyr / Entré kr. 65,- Tilmelding ikke nødvendig, men har du særlige ønsker til ingredienser, så giv et praj. Gratis adgang. Arr.: Studenterpræsterne. Lørdag den 25. februar kl. 21.00 Mandag den 27. februar kl. 19.30 HELLSONGS (s) + SISTER CHAIN & BROTHER JOHN (d) + DEATH VALLEY SLEEPERS GAMES NIGHT Forsalg kr. 60,- + evt. gebyr / Entré kr. 80,- Tirsdag den 28. februar kl. 20.00 Gratis adgang. THE PUNCH COMEDY CLUB Torsdag den 1. marts kl. 21.00 SUSPEKT Forsalg kr. 200,- + evt. gebyr / Entré kr. 220,- Open mike sidste tirsdag i hver måned med en kendt vært og en masse dygtige komikere på scenen i caféen. Onsdag den 29. februar kl. 19.00 i Budolfi Kirkes krypt Så det synger Sangaften med domprovst Niels Christian Kobbelgaard. Arr.: Studenterpræsterne og Budolfi Kirkes menighedsråd Tirsdag den 6. marts i Gigantium kl. 10-16.00 Karrieremesse Lørdag den 10. marts kl. 10-16.00 Vesterkær Kirke, Skydebanevej 2, Aalborg Nordjysk kirkedag: Giver tro mening? Mød prof. Lars Qvortrup, programmedarbejder ved DR Anders Laugesen og salmedigteren Lars Busk Sørensen. Tilmelding: lars-m-jensen@mail.dk 150 kr. inkl. kaffe og frokost. Arrangør: Bl.a. studenterpræstearbejdet i Aalborg
