The East Coast

Årsskrift 2011
Forord
Af Kirsten Pedersen Due, lærer og redaktør af årsskriftet
2011 rinder ud og julen
står for døren. Julen
og det nye års komme
giver altid en kærkommen lejlighed til at se
tilbage på året der gik.
For Bygholm Landbrugsskole har der som altid været stor
aktivitet på skolefronten og den tilhørende kostskole. I dette års udgave af
årsskriftet kan du bl.a. læse om, hvordan kostskolen på Bygholm fungerer
og om vores kursusafdeling.
I oktober deltog to af vore virksomhedsledere i danmarksmesterskabet i
dyrevelfærd, og Bygholm Landbrugsskole kan nu prale med at have to danmarksmestre på skolen. Bedre omtale
kan vi vist ikke få, idet det viser, at vi
har et højt fagligt niveau blandt vores
elever.
På Bygholm Landbrugsskole er det
naturligvis vores ambition at uddanne
faglige og økonomisk dygtige landmænd, og vi er derfor også meget optaget af den økonomiske situation i erhvervet. I august startede Erik Søndergaard som økonomilærer på Bygholm.
Han er vendt tilbage til skolen efter fire
års pause, hvor han har været driftsøkonomikonsulent i Landbomidtøst.
Han har skrevet en artikel om den økonomiske situation i dansk landbrug set
med hans øjne.
I årsskriftet kan du desuden læse
om, hvordan tre af vores tidligere elever er i fuld gang med at drive virk-
somhed ud fra de handlingsplaner, som
de lavede her på Bygholm Landbrugsskole. Således har to tidligere elever
travlt med at dyrke energipil, mens en
anden er ved at implementere sæsonkælvning i praksis.
Derudover kan du bl.a. se og læse
om året der gik på Bygholm, høre om
fordele ved at tage ud i verden og deltage i internationalisering og meget
mere.
Elevforeningens årsskrift har fået ny
redaktør. Jens Jørgen Juelsgaard er
stoppet som redaktør, men er stadig
en del af lærerstaben på Bygholm. I
stedet er jeg blevet ansvarlig for årsskriftet. Jeg hedder Kirsten Due, og har
været ansat på Bygholm Landbrugsskole siden 1. februar 2011. I det daglige underviser jeg primært i økonomi,
politik og strategi. Jeg har gennem flere år været ansat i Mejeriforeningen i
Århus og sidenhen på Videnscentret for
Landbrug. Det var derfor et stort spring
at droppe karriereren bag skrivebordet
til fordel for en plads bag katederet.
Jeg har dog ikke et sekund fortrudt
springet og nyder de nye udfordringer
og samspillet med engagerede kolleger
og elever.
God fornøjelse med læsningen.
Med venlig hilsen
Kirsten Pedersen Due
Redaktør
3
Udgivet af:
Elevforeningen
Redaktør:
Kirsten Pedersen Due
Layout og opsætning:
ImageConsult
www.imageconsult.dk
Tryk:
PrinfoVejle
4
Indholdsfortegnelse
3 Forord
6 Landbrugsskolerne udgør stadig en væsentlig forskel!
9 Det sker i elevforeningen 2012
10 Beretning fra elevforeningen
11 Danmarksmester i dyrevelfærd
12 Mere økologi på Bygholm Landbrugsskole
14 650 landmænd til stormøde
16 Kulturelle oplevelser i Irland
20 Udlandsturene
26 Bygholm har Danmarks bedste kostskole
28 Hovedopgaven blev til virkelighed
30 Indtryk fra ”den virkelige verden”
34 Glimt af året der gik
38 Bygholm Kursuscenter
40 Sæsonkælvning under danske forhold
42 Praktik i udlandet, hvorfor?
44 Bruxelles med virksomhedslederne 2011
46 Ny generation af FENDT
52 Breve fra jubilarer 2011
72 Billeder jubilarsammenkomst 2011
77 Nyansatte på Bygholm 2011
78 Elevforeningens bestyrelse
81 Elever på Bygholm 2011
5
Landbrugsskolerne udgør stadig en væse
Af forstander Kaj Aage Højgaard
Hold da helt fast
hvor tiden bare
flyver af sted!
Det føles ikke, som
om det er et år siden,
jeg skrev indlægget til
Årsskriftet 2010, og derfor husker jeg
også, at jeg sidste år skrev, at landbrugsskolerne er blandt de allerbedste
til at fastholde unge mennesker i uddannelse, når vi sammenligner os med
landets øvrige erhvervsskoler.
Sådan forholder det sig stadig, men
på landbrugsskolerne må vi også sande, at vi står over for betydelige udfordringer i det målrettede arbejde med
at hæve andelen af unge, der gennem6
fører en ungdomsuddannelse, til 95%.
Det er et meget ambitiøst mål, som det
bliver meget vanskeligt at opfylde, men
det er målet, vi foreløbig går efter.
I den sammenhæng er det særdeles positivt, at Bygholm sammen med
en anden landbrugsskole deler en
førsteplads i en omfattende trivselsundersøgelse blandt landets erhvervsskoleelever. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at der i top 10 i denne
undersøgelse befinder sig hele 7 landbrugsskoler.
Nogle kan få den tanke, at landbrugsskoleelever generelt stiller mindre krav
til deres omgivelser, herunder uddannelsesinstitutionerne, men sådan tror
jeg nu ikke, det forholder sig. Det flotte
væsentlig forskel!
evalueringsresultat er nu nok alligevel
et udtryk for det overskriften for mit
indlæg signalerer, nemlig, at landbrugsskolerne fortsat udgør en væsentlig
forskel takket være kulturen på skolerne. En kultur som fremmer en god
portion kvalitet i de ydelser, som leveres
i undervisningen og i kostskolesammenhænge. Alt sammen en kultur med
underliggende faktorer, der er med til at
fastholde de unge i deres bestræbelser
på at gennemføre en uddannelse.
Bygholm anno 2011
I 2011 havner antallet af årselever på
ca. 182. I det første halvår var der 210
elever på skolen og her i det anden
halvår er der 145 elever. Det giver desværre en noget skæv kapacitetsudnyttelse med lovlig mange elever i foråret
og for få i efteråret. Det er der to væsentlige forklaringer på. Den første er,
at vi i foråret har to trin af lederuddannelsen i gang i form af produktionslederog agrarøkonom-uddannelsen, mens vi
i efteråret kun udbyder virksomhedslederuddannelsen, hvilket alene giver en
forskel på ca. 30 elever. Den anden er,
at vi på Bygholm har en ligelig fordeling af grundforløbs-elever i januar og
august i modsætning til andre skoler,
hvor størstedelen af elevoptaget finder
sted i august. Mellem 80% og 85% af
eleverne vælger heldigvis at bo på sko7
len, hvilket resulterer i en fuld belagt
skole i specielt vinter- og forårsperioden.
Finanskrisen er kommet for at
blive en rum tid endnu
Landbrugserhvervet står som bekendt
over for store udfordringer, idet sporene efter finanskrisen stadig er der, og
på centrale områder er disse spor også
dybe, hvilket Erik Søndergaard kommer
nærmere ind på i sin artikel i årsskriftet.
Dog må vi ikke tvivle på, at der lys
for enden af tunnelen, da Verdens stigende befolkning nu engang skal have
brød på bordet. Det afgørende spørgsmål er selvfølgelig, om et nyvalgt folketing med en ny regering i spidsen
vil kæmpe for, at der fortsat skal produceres fødevarer i Danmark? Det
vil de kommende år vise, men
mon ikke rammevilkårene bliver gjort mere spiselige, trods
alt, hvis vi fra erhvervets side
formår at fastholde og forbedre
dialogen med politikerne på
Christiansborg. Dertil kommer,
at landbrugserhvervet historisk
set altid har været dygtigt til at
omstille sig og tilpasse sig nye
udfordringer, og denne gang
fordrer det grundlæggende
strukturelle ændringer i vores
selvopfattelse af erhvervet.
På Bygholm må vi, som i alle
andre virksomheder, også løbende
tilpasse vores omkostningsniveau
til de faktiske indtægter, som også i
undervisningssektoren er vigende.
Med bevidstheden herom bevarer Bygholm Landbrugsskole sit
stærke og velkendte fundament,
så skolen også i fremtiden kan
8
drives videre som en betydelig spiller
på landbrugsskoleområdet og området
inden for uddannelsesindgangen Dyr,
Planter og Natur.
Der skal ikke herske nogen tvivl om,
at vi på Bygholm fortsat har en stærk
tro på fremtiden!
Goddag og farvel til fastansatte
medarbejdere
Kirsten Pedersen Due er ansat som
økonomilærer og Erik Søndergaard er
igen vendt tilbage som økonomilærer
efter 4 års pause. På kontoret er Inga
Gram Jensen blevet ansat som erstatning for Birgitte Broksø, som stoppede
ved udgangen af oktober 2010.
Tak for samarbejdet
Jeg vil gerne takke skolens medarbejdere for en god indsats i 2011, og jeg
vil også gerne rette en tak til de mange
ungarbejdere, timelærere og andet løst
tilknyttet personale, som hjælper til
med at holde Bygholm i gang.
En tak skal også lyde til skolens
samarbejdspartnere, herunder elever,
skolekreds, LRØ, Horsens Kommune,
Videncentret for Landbrug, Landboungdom, besøgsværter, leverandører, landmænd, kursister og de mange andre
forretningsforbindelser, interessenter
og brugere af skolens faciliteter.
Endelig vil jeg rette en tak til skolens
bestyrelse og til repræsentanterne i
skolens lokale uddannelsesudvalg for et
godt samarbejde i det forgangne år.
Det sker i Elevforeningen 2012
Elevforeningens bestyrelse har planlagt
følgende arrangementer i 2012:
Torsdag 23. februar 2012:
Elevforeningen indbyder til aktivitets-/debataften. Elevforeningens generalforsamling afvikles i kaffepausen i løbet af aftenen. Se dagsorden for generalforsamlingen
på www.bygholm.dk under elevforeningen.
Lørdag 10. marts 2012:
Jubilarsammenkomst for 5 (årgang 2007), 10 (årgang 2002) og 15 års (årgang
1997) jubilarer.
Lørdag 2. juni 2012:
Jubilarsammenkomst for 25 (årgang 1986-87), 40 (årgang 1971-72) og 50 års (årgang 1961-62) jubilarer.
9
Formandsberetning
Af Gregers Kristensen,
formand for elevforeningen
Tiderne ænder sig - det har de
altid gjort. Fra at det mest brugte
ord i dansk landbrug var vækst,
til i dag hvor det mere er ord som
optimering og selvfinansiering der
vinder indpas.
Det er vi dog ikke mærket af i
Bygholm Landbrugsskoles elevforening. Her har vi fået gang i væksten
igen, stigende medlemstilslutning og
flot tilslutning til vores arrangementer,
takket været nogle aktive medlemmer.
10
Se meget mere til de kommende arrangementer her i årsskriftet og mød
op når du bliver inviteret til jubilarsammenkomst. Det er altid behageligt at
snakke om gamle tider og den tid vi
har oplevet.
Husk på, at vi altid modtager gode
ideer samt ris og ros. I er altid velkommen til at kontakte os.
Danmarksmester i dyrevelfærd
Af Henrik Sund Christensen, Lærer
Til svinekongressen i Herning var
det lanceret et DM i dyrevelfærd
som en konkurrence mellem skolerne: Bygholm, Dalum, Gråsten,
Kjærdgård Nordjylland og JU Århus. BYGHOLM vandt og var i finalen med Kjærdgården.
Alle spørgsmål blev stillet som i Jeopardy. Bygholm og Kjærdgården havde
3000 point og de svarede rigtigt på alt.
Men til sidst var det Bygholm der på
det afgørende sidste spørgsmål om-
kring pattegrisedødelighed svarede
korrekt!
Eleverne der stillede op fra Bygholm
var Søren Kreutzfeldt og Jan Vennevold. Begge fra VL holdet. Super
præstation af de to gutter som oven i
købet havde overskud til at give de to
tabende piger fra Kjærdgården blomsterne der fuldt med pokalen. Pokalen
bliver indgraveret med Navne og skole,
så får skolen den til ejendom et år.
11
Mere økologi på Bygholm Landbrugsskole
Af Jens Jørgen Juelsgaard, Lærer
Undervisning i økologi er
ikke noget nyt på Bygholm. Undervisningen
har ligget inde i fagene
og det medfører at den
ikke har været særlig
synlig. Nu føler vi der er
et behov for at vægte økologi højere så
det bliver mere fremtrædende i undervisningen.
Ser man på udviklingen i landbruget
bliver flere landmænd økologer og det
medfører selvfølgelig at flere af vores
elever skal i praktik på en økologisk
gård. Vi oplever at en større andel af
vores elever har været eller skal i prak12
tik på økologiske bedrifter. Desuden er
der fra politisk – og fra forbrugersiden
også øget fokus på økologisk landbrug
som en driftsgren. Der har fra politisk
side været meldt ud at undervisning i
økologi skal være obligatorisk på landmandsuddannelsen. Udviklingen med
flere der har økologi som driftsgren
forventer vi fortsætter med at stige.
Set på denne baggrund har vi udviklet flere tiltag i undervisningen vedrørende økologi - dels generelt for alle
og dels specielt for dem som er mere
interesserede i økologi. Det gør vi ved
at alle elever lige fra de starter på
Grundforløb og til 2. Hovedforløb skal
skole.
præsenteres for økologi ved at besøge
forskellige økologiske gårde og efterfølgende arbejde med det. På Grundforløb
har alle eleverne et projekt over flere
dage, hvor de efter besøg på økologiske gårde skal arbejde videre med det
grundlæggende hjemme på skolen. Det
er gennemført første gang her i efteråret 2011og eleverne var meget engagerede og tog ivrig del i projektet.
Det er planen at vi også skal på økologiske bedriftsbesøg på 1. Hovedforløb. På 2. Hovedforløb i dette efterår
kommer Økologisk Landsforening og
lave et forløb over 2 dage med alle
eleverne. Der er også mulighed for at
vælge
et valgfag om økologi på 2. hovedforløb – et tilbud som er populært blandt
mange elever. Desuden vil vi i højere
grad benytte økologiske bedrifter som
en mulighed når overbygningen laver
projekter for eksempel om ejendomsovertagelse.
Vi vil med disse tiltag give vores elever en større faglighed indenfor økologiske driftsmetoder og dermed bedre
mulighed for at arbejde i et erhverv,
hvor en større andel af bedrifterne drives økologisk.
13
650 landmænd til stormøde
Af Thomas Chr. Ryder, landmand, Borchsminde
650 landmænd fra nær og fjern
strømmede fredag den 4. februar til
stormøde på Bygholm Landbrugsskole for at markere deres utilfredshed med regeringens forslag om
Grøn Vækst.
En stor del af landmændene indledte mødet med en traktordemonstration, som satte sit præg på trafikken i og omkring Horsens. Ca. 300
traktorer deltog i demonstrationen,
som forløb i god ro og orden.
Mødet var arrangeret af en uafhængig initiativgruppe af landmænd samt
de tre landboforeninger bag LRØ, Østjysk Landboforening, Landboforeningen
14
Odder-Skanderborg og Vejle-Fredericia
Landboforening.
I panelet sad agronom Claus Madsen, AgroPro, planteproduktionskonsulent Børge Nielsen, LRØ, chefkonsulent
Leif Knudsen, Videncenter for Landbrug, svineproducent Henrik Enderlein, studerende Anne Tværsig Olesen,
forbundsformand i NNF, Ole Wehlast
og transportminister Hans Christian
Schmidt, Venstre. Folketingsmedlem
Anders Samuelsen, Liberal Alliancen,
skulle have været i panelet, men nåede ikke frem til tiden og blev i stedet
afløst af sin søster, Mette Bock, folke-
tingskandidat for Liberal Alliance. Han
deltog i den efterfølgende debat.
Finn Pedersen, formand for Østjysk
Landboforening, indledte med at sige,
at dansk landbrug alt for længe har
stået uden for kampen, når erhvervets
fremtid har været til diskussion.
- Det skal være slut nu. Vi vil ud af
defensiven og selv være med til at
sætte dagsorden for, hvad offentligheden og politikerne skal tale om, når de
drøfter landbrug.
Herefter var der indlæg ved paneldeltagerne og efterfølgende diskussion og spørgsmål fra salen. Diskus-
sionen kom i høj grad til at dreje
sig om, hvem der har det politiske
ansvar for Grøn Vækst og hvordan der
skal arbejdes for at påvirke tingene i
en anden retning. Det var et gennemgående tema, at det er vigtigt at stå
sammen og i fællesskab gøre en indsats for at få tingene ændret.
Det var et særdeles vellykket og velorganiseret møde, hvor skolens nye
spisesal/multisal for alvor kom til sin
ret.
15
Kulturelle oplevelser i Irland
Af Laura Schøder 1. HF (2011)
Hvorfor vælge at tage til
Irland i praktik, hvis man
ikke kan engelsk?
Alt dette om at skulle ud at rejse
til udlandet for at arbejde, sagde
mig ingenting, da der var nogle fra
Travel to Farm på skolen, for at fortælle
om hvor man kunne komme hen og
hvad man ville få ud af det.
For der var et stort problem i mit
hoved på det tidspunkt, og det var engelsk! Tankerne kørte rundt med, hvor
fedt det kunne være, men at jeg jo
aldrig havde lært det engelske, og derfor syntes jeg ikke at jeg kunne tage
nogen steder, for alle bruger det jo.
Men mine tanker tog en drastisk ændring, den torsdag hvor der var nogen
16
der startede for brandalarmerne på
skolen. Det var den aften at Michael E
havde vagt og i det, at han gik rundt
til værelserne for at se om der var ro,
kiggede han ind på min værelse og det
endte med at vi sad og snakkede om at
rejse ud. Hvis jeg var interesseret skulle jeg finde ud af det hurtig for der var
en plads tilbage og hvis der var andre
der kom og sagde at de ville have den
ville de højest sandsynligt få den.
Så med det samme jeg kom hjem
om fredagen startede der en weekend
med meget snak om det emne. En af
de ting jeg stadig husker der blev sagt
flest gange var, ”det er en god oplevelse, du får ikke muligheden for det
senere og det vil nok også hjælpe dig
med dit engelsk, selv om vi godt ved
at du ikke er meget for det sprog. Men
det er kun 3 mdr."
Da weekenden var over, måtte jeg
finde og snakke med Michael om hvad
jeg havde fundet ud af. Det blev til at
jeg gerne ville af sted og prøve det.
I de sidste dage inden jeg skulle
flyve, ville jeg bare ønske at jeg kunne
blive hjemme og at jeg aldrig havde
meldt mig til, for jeg kunne ikke tænke
på andet end at 3mdr. var lang tid og
at jeg ville savne familien, kæresten og
vennerne.
Men jeg kunne jeg ikke melde fra, det
vidste jeg jo godt inderst inde. Men jeg
blev nød til at tænke på noget andet
end det der hjemme. Så begyndte jeg
at tænke på de mails jeg havde fået,
kan jeg nu li maden, og hvordan er
familien.
Jeg kom heldigvis til en sød familie
med to små drenge. Det endte med
at drengen på 3,5 år viste mig rundt
i hele huset og det viste sig at jeg fik
mit eget store værelse med badeværelse på værelset. Det havde jeg ikke selv
forestillet mig efter hvad man havde
hørt om Irland.
Det nye sted havde 60 køer, en hund
og ca. 20 høns.
Det gik meget hurtig med få afhjulpet min angst overfor køer, så det var
næsten med det samme jeg kunne
hente køerne ind selv, fordi det var sådan en rolig tyr.
Vi startede alle dage halv otte og var
færdig igen halv otte-otte om aften. Jeg
17
synes det var dejligt at tiden begyndte
at gå lidt hurtigere i det der var så meget at lave. Det var godt nok malke maskiner man selv skulle tage af og så kom
alt mælken om i et glas for at se hvor
meget den havde givet, og så var der
plads til 10 køer i hver side i sildeben.
Næsten hele året går køerne ude, så
de har mange marker for at det hele
skal kunne gå op. Når køerne havde
gået på en mark, skulle marken slås
for at den ville blive så god som mulig
til næste gang, for han fortalte at han
havde ca. 21 dage imellem hver gang
han brugte den samme mark.
Vi havde snakket om at vi skulle
finde et sted jeg kunne komme ud og
ride, og han kendte en rideskole han
før havde haft folk til at være ude. Men
den aften da vi kørte der ud havde de
lukket, så han ville bare køre hjem
igen. Men i den tid jeg var inde og
købe taletid og kom ud til bilen igen,
sagde han at han havde en overraskelse og vi skulle køre et stykke i den
anden retning.
18
Det endte med at han kørte hen til
et sted hvor det var mange heste, får,
høns, gæs, kalkuner, grise, hunde og
et æsel. Han havde ikke selv været der
før, men det endte med at han spurgte
om jeg kunne få lov til at komme og
ride der en gang i mellem. Det fik jeg
heldigvis lov til, jeg skulle bare være
klar over at det ikke var normal ridning, men det var polo, som er en
slags kroket bare på heste ryg og så
er man delt op på 2 hold og så går alle
efter bolden og det gælder om bare at
få den i mål.
Der var også en aften hvor jeg kom
op for at se de lokale herre hold spille
”Gaelic fodbold” hvor de bruger nogle
træstave til at stå og kaste til en lille
bold der ikke er større end en tennisbold og så bare lavet af læder. I de
fleste af deres sportsgrene er der ikke
ret mange regler og der er meget slåskampe i spillet.
Da det blev den sidste weekend tog
jeg op i Dromina den lille lokale by
for at se det der svare til en ”gudstje-
neste”. Præsten havde en grøn dragt
på og havde 3 børn som hjælper, der
havde et stort kors om halsen. Der
blev samlet penge ind til kirken og når
de skulle sige noget, kunne jeg slet
ikke nå at følge med i hvad det var de
sagde.
Da de skulle havde nadver, drak han
selv vinen og derefter, gik han om bag
sig selv og åbnede et kors og tog brødet ud. Først tog han selv derefter fik
hjælperne og derefter fik de folk som
ville. Jeg troede at det var noget der
tog lang tid men det tog lidt under en
halv time.
Da jeg var på vej tilbage til min familie begyndte jeg at snakke med en
kvinde fra byen og det endte med at
hun spurgte om jeg ikke ville med ind
på pubben. Det gjorde jeg og blev
præsenteret for næsten alle der var der
den aften. En meget hyggelig aften og
det endte med at jeg fik en klage over
at jeg ikke havde været der oppe noget
før for der var ingen der mente at de
havde set mig før.
Dagen efter var der en stor ”gælisk
fodbold” kamp for kvinder der var den
afgørende i hele Cork. Jeg blev spurgt
om jeg ville være med, hvis jeg ikke
have andet jeg skulle, men kunne desværre ikke, i det jeg skulle mødes med
nogle af de andre som var i praktik.
En af de sidste dage, hvor jeg var
alene inde på værelset, kom jeg til at
tænke tilbage, på at de flere gange om
dagen spiser sødesager og slik. Man
kommer helt til at savne frugt, uanset
om man spiste meget af det inden. For
det er nok lige til den gode side. Det
er underligt at tænke på, at man kan
have palmer i et land som Irland, da
jeg så det første gang tænkte jeg det
er godt nok et underligt land, men det
blev mere og mere normalt i hvert fald
vest på.
Når jeg kigger tilbage på de 3 mdr.
synes jeg de er gået hurtig og jeg ville
ikke have været foruden dem. For nu
kan jeg engelsk og har set ting jeg ellers ikke ville have set og har mødt noget af det mest venlige folkekære folk.
19
Sydafrika 2011
s studieture til Sydafrika. Og
For 12. år i træk gik en af året
velser med hjem i form af
endnu engang fik vi mange ople
brug og interessant kultur og
land
fantastisk natur, spændende
historie.
Undervis
ning på
ev sprøjtet
Appelsinerne bl
20
Krokodillefarm
sydafrik
ansk la
rikansk
ter ananas
Kvinder plan
landbrug
sskole
rika
På safari i Sydaf
21
Kulturelle oplevelser i Kina
22
I år gik en af studieturen
e til Kina, hvor der vented
e os en oplevelse ingen havde forestil
let sig inden de tog af ste
d. Kina er
et land som alle har hørt
om, de producerer mange
af de ting vi
køber til dagligt, landbru
get vil gerne eksportere me
re dertil, de
har vækst i en tid hvor an
dre dele af verden har sto
re finansielle
problemer og så har de en
anden kultur end os.
Det første indtryk vi fik af
Kina var at det er et ret mo
derne
land, de køre i nye biler, Au
di, BMW, VW, Toyota mm, og
at
der er
byggekraner over det hele.
I de områder vi rejse til ble
v vi fortalt
at der var en vækst på me
llem 18-25 %.
Kina værner også om deres
historie, den kinesiske mu
r er lige så
storslået som man har hø
rt om, den forbudte by er
en
orm, med
9999½ værelser og en arkit
ektur vi ikke ser andre ste
der i verden.
Tre dage inde i vores tur ko
m der gang i vores faglige
indhold,
i forhold til tidligere på tu
ren oplever vi her det kultu
relle fra
mennesker og ikke bygning
er. I Kina er alting meget
officielt når
man møder hinanden og isæ
r hvis man er fra f.eks. Da
nmark. Skal
man lærer hinanden at ke
nde for at f.eks. lave en ha
ndel, laver
de ikke en handel med dig
før de har set dig fuld, de
rfor invitere man hinanden ud at sp
ise. De har en regel der sig
er hvis vi inviterer én gang invitere de
to gange til spisning, hvor
der serveres
ca. 25 retter mad samt en
del risvin, findes der så no
get bedre
end at få en gang kinesisk
fodmassage efter sådan
en
to timers
middag.
23
Efter at have lært vores venner fra Gua
nyung County at kende,
viste de os rundt i Guanyung by, hvor
vi fik set et forsknings/
undervisnings center, hvor landmænd
fra lokalområdet kunne
komme og lærer at få mere ud af deres
afgrøder, aluminiumfælg
fabrik, en fabrik hvor de lavede bomuld
til sytråd, dambrug, salt
farm og byggegrunde. Overalt hvor vi
kom i Guanyung hang der
banner og lystavler hvor de bød os velk
ommen, selv på fodbold
stationen i byen, hvilket var meget for
nem.
Yangzhou University tog lige så godt i
mod os som Guanyung
County, her fik eleverne mødt nogle af
de kinesiske studerende
og udvekslet info om landbrug og kult
ur forskelle der er mellem
vores lande. Universitet havde en størrel
se på 48.000 studerende
hvor de ca. 40.000 boede på universitets
området. De fik vist os en
malkekvægsbesætning og mejeri.
24
Landbrug i Kina er lidt anderledes end vi kender det fra Danmark.
Der findes private gårde og statsejet gårde, hvor al overskud på de
statsejede gårde gik til staten. Vi besøgte Shanghai farms som havde
en stort landbrug, hvor de producerede svin og afgrøder som ris og
hvede. I marken kunne der dyrkes afgrøder to gange årligt, hvede fra
november til juni og ris fra juni til november. Deres svinebesætning
have de ca. 10.000 søer som producerede ca. 200.000 slagtesvin om året
og alle deres slagtesvin gik til byen Shanghai.
Byen Shanghai er en by uden sammenligning, en bådtur og aftenen er
nogen man skal opleve hvis man kommer derned.
Har man lyst til at høre mere detaljeret beskrivelse af turen, vil der
blive afholdt en foredragsaften på Bygholm Landbrugsskole, hold øje
med hjemmesiden.
Af Michael Ellermann, Lærer
25
Bygholm har Danmarks bedste kostskole
Af Finn Gade Knudsen, Lærer
Bygholm Landbrugsskole deltog i 2010 i en
elevtrivselsundersøgelse,
hvor vi scorede en klar
førsteplads inden for
det sociale miljø. Vi tror
fortsat på, at kostskolen
er en væsentlig del af landbrugsskolen,
hvilket vi tolker som en af de væsentlige årsager til den flotte førsteplads.
I disse krisetider ville det være oplagt, at svinge sparekniven på netop
kostskolen, da det ikke umiddelbart kan
aflæses, hvorvidt det påvirker elevernes
faglige resultater. Den vej vil vi ikke gå.
Hvorfor er eleverne så glade
for vores kostskole?
Jeg tror der er flere områder som gør, at
eleverne trives på Bygholm. Blandt et af
de væsentlige er, at vi vil vores elever.
Der er ingen elever på Bygholm, som er
ligegyldige eller overflødige. Alle vores
elever betyder noget og er en vigtig del
af det puslespil, der danner Bygholm
Landbrugsskole. Man kan arrangere
sjove og faglige aftenarrangementer, og
26
man kan bygge fitnesscenter og idrætsfaciliteter som giver eleverne indhold og
muligheder i deres fritid. Alt dette er en
del af kostskolen, som vi alle kan. Derimod kan ikke alle skoler tilbyde tryghed,
nærvær, grænser og almen dannelse.
Det kræver nemlig at man vil ofre timer
på dette og at man som skole har en
fælles forståelse og en fælles ånd, der
gennemsyrer dagligdagen på et niveau,
hvor alle kollegaer ser det som naturligt, at være der for eleverne og lytte til
dem, lige som alle kollegaer også tager ansvaret for de dannelsesmæssige
aspekter, hvor vi skal sætte grænser for
dem. Det tør vi på Bygholm.
På Bygholm hedder vores mor
Sonja
I løbet af det sidste år, har man i medierne, kunne se at kostskolerne rundt i
landet, har ansat flere ressourcer til at
skabe tryghed for eleverne, samt tage
de tunge og de glade snakke med eleverne. Det er fremlagt som en stor banebrydende nyhed, som selvfølgelig har
til formål, at gøre forældre trygge, ved
at sende deres 16-17 årige børn, af sted
på skole. Det er kommet lidt bag på mig,
at det blæses op som noget nyt og revolutionerende, da det jo er noget vi altid
har gjort på Bygholm Landbrugsskole.
Vi har ikke ansat socialpædagoger eller særlige personer der kun har til opgave at skabe den tryghed. Vi har enkelte som ved siden af deres egentlige
job på skolen, bruger tid på at skabe
tryghed, udenfor skoletiden. Derudover
har alle den lyst til vores elever, som
gør det til et trygt sted at være.
Sonja som dog nu er pensioneret rengøringsdame, fungerer stadig som hele
skolens mor. Hun er en hel legende i
forhold til skolen og langt de fleste tidligere elever, kan huske hende som den
altid søde og smilende rengøringsdame,
som kunne finde tid til en snak om livets
genvordigheder og som samtidig kunne
redde en fra forstanderen, hvis man
havde gjort noget dumt. Sonja vil nemlig helst løse spørgsmål med eleverne
selv. Hun render ikke til forstanderen
hver gang en elev har dummet sig, men
tager selv snakken med eleven og forklarer at der gik grænsen. Det giver en
utrolig respekt fra eleverne, som gør at
ingen elever kan være sure på hende.
Det er på ingen måde højlært psykologi
eller pædagogik, blot almindelig livsklogskab og socialt engagement, som
driver hende. Sonja er personen der tager snakken over en smøg, med de elever som har brug for at mærke nærvær
men også de elever, som bare syntes at
det er hyggeligt. For hende er alle eleverne lige gode mennesker. Hun er også
typen der spiller brætspil med eleverne,
hvis de keder sig, eller motiverer dem
til at gøre rent på værelset. For hende
er det ikke et job eller en opgave, men
en glæde at få lov at være en del af de
unge menneskers liv.
Hvad er en god kostskole så?
Hvis man spørger mig, så er det et
sted, hvor der er nogle voksne personer,
der formår at sætte sig ned og snakke
med eleverne om det der interesserer
dem, samt være der for dem når de
har brug for vejledning i livet. Der er
for mig ingen grænser for hvad jeg vil
snakke med eleverne om, så længe jeg
kan mærke at jeg udvikler og hjælper
de unge mennesker og ikke sætter min
egen respekt over styr. For mig er det
vigtigt at man forstår, at vi i 5 dage om
ugen, er substitutter for de forældre
som ikke er til stede.
Jeg skal kunne tage en morsom snak
med en flok elever om fester og erobringer af det modsatte køn, lige som
jeg skal kunne sidde over en kop kaffe
og diskutere de aktuelle politiske forhold, eller økonomiske fagligheder. Jeg
skal kunne sætte tiden i stå og vejlede
dem med de ting og beslutninger som
er svære i deres liv, men jeg skal også
kunne sige fra og være ærlig, når de
gør noget forkert og ikke respekterer
fælleskabet. Jeg skal kunne lytte til de
elever som er vrede og negative over
forholdene på skolen, uden at jeg nødvendigvis skal bringe det videre eller
reagere på det, men jeg skal også turde
tage diskussionen med dem om rimeligheden i deres kritik.
Alt i alt skal jeg turde være en autentisk person, som er villig til at give noget af min egen personlighed og erfaringer videre.
Dette er en jobfunktion, der ved siden af mit job som underviser, bidrager
med mange store og positive oplevelser, men også med hovedbrud og bekymringer. Jeg vil dog på ingen måde
bytte opgaven væk, da glæden ved at
udvikle mennesker, overstiger alt andet
i mit nuværende liv.
27
Hovedopgaven blev til virkelighed
Af Dannie Feldbak, Tidligere elev og i dag ejer af DanLing Growing
Tanker og ideer fra agrarøkonom
studiet blev til virksomheden DanLing Growing.
De meget høje jord- og ejendomspriser i 2007 og 2008 var skyld i at
budgetterne på et såkaldt almindeligt landbrug fra mit synspunkt så
meget negative ud. Det var nødvendigt,
trods de i forvejen høje jordpriser stadig
at regne med konjunktur stigninger på
jorden for at det bare skulle se nogenlunde ud på bundlinjen.
Derfor havde jeg ikke lyst til at skabe
den store gæld, ved køb af egen gård
når chancerne for det store afkast var
minimale.
Det var målet med uddannelsen at
blive selvstændig, så der måtte tænkes
i andre baner.
Marginal jorde skulle udnyttes til
produktion af biomasse i form af flis
28
fra energipil. Sådan blev starten for
DanLing Growing som drives af Anders
Obling og Dannie Feldbak. Vi lejede
jord og lavede pasningsaftaler og i dag
driver vi ca. 180ha med energipil, samt
poppel, som er kommet til som ny afgrøde i 2011.
Derudover har vi kørt som entreprenører og plantet for andre landmænd
som selv vil stå for pasningen.
I dag er udfordringen at udvikle virksomheden. Det er målet at gå fra udelukkende at producere flis til varmeværkerne som er en bulkvare til at producere nogle mere højværdiprodukter.
Salg af fint hugget tørt flis til private
stokerfyr er noget vi arbejder med her
i efteråret. Vi arbejder med prissætning
for øjeblikket, vi skal kunne konkurrere
med træpiller. Derudover er der me-
get logistik som skal effektiviseres når
mange små forbrugere skal betjenes.
Efteråret bruges også på at forhandle
kontrakter med forskellige forædlere af
pilekloner. Det er vores mål, at vi selv
kommer til at høste og producere stiklinger til salg i foråret 2012.
Produktion og opformering af stiklinger betyder at vi pludselig arbejder
med et højværdiprodukt, som kræver
mange mandetimer. I 2011 har vi haft
et par ansatte til hjælp med håndtering
af stiklinger og plantning, vi regner
med at det bliver nødvendigt at udvide
medarbejderstaben i fremtiden med de
nye tiltag.
gen omtale som afgrøden har fået de
senere år har medført at vi nærmest
føler os i medvind for tiden, nok også
grundet lidt stigende tilskud og andre
fordele for afgrøden.
Vi er forventningsfulde og klar til fremtidens udfordringer med produktion af
biomasse på landbrugsjorden!
Vi synes det går den rigtige vej med
virksomheden. Det var ikke nemt i
starten at overbevise de gamle bønder
om at pil altså ikke er ukrudt! Den me29
Indtryk fra ”den virkelige verden”
Af Erik Søndergaard, Lærer
Det føles som at komme hjem igen! Efter 4
spændende år som økonomikonsulent, er jeg
tilbage på Bygholm. Og
allerede nu efter 3 måneder i mit nye ”gamle”
job, kan jeg konstatere at Bygholm er
i samme gode stand som da jeg forlod
den for 4 år siden – måske endda i lidt
bedre stand.
Jeg er flere gange blevet spurgt om,
hvordan det står til ude i ”den virkelige verden”. Her tænkes naturligvis
specielt på den økonomiske situation,
som de danske landmænd befinder
sig i. Udtrykket ”den virkelige verden”
bruges med et glimt i øjet, og jeg vil
da også starte med at nævne, at Bygholms lærere og studerende vist udmærket godt ved hvordan det står til.
På landbrugsskolerne, og ikke mindst
på Bygholm, har man tradition for at
holde en tæt kontakt med landbrugs30
erhvervet, og det mærker man tydeligt
når man kommer hertil udefra.
Jeg synes dog alligevel det er på sin
plads, at jeg viderebringer mine målinger af de danske landmænds økonomiske temperatur. Ikke mindst fordi mit
syn på situationen faktisk er positivt
– og positive kommentarer er der brug
for i en tid hvor bankkrak, gældsplagede landbrug og nu også dårlig høst
præger avisforsiderne.
Udfordringerne har stået i kø
Lad det være sagt med det samme:
Mange landmænd har det meget svært.
Der er masser af økonomiske udfordringer. Det har der altid været, og det
vil der fortsat være. Ligesom der er
udfordringer i alle andre brancher. Med
vi må dog erkende at de økonomiske
udfordringer i landbruget de seneste år
har været ekstraordinært tunge, og ja,
man kan godt kalde det en krise.
De seneste år har budt på mange
forskellige problemer som f.eks. lave
afregningspriser, udsving i foderpriser, store tab på kornfutures og renteswaps, samt et fald i jordprisen som
har gjort mange landmænd insolvente.
Vi har været vidner til foruroligende
store underskud, og man spørger sig
selv hvor længe det kan fortsætte på
den måde.
De store forbedringspotentialer
I Videncentret for Landbrugs publikation ”Prognose for landbrugets økonomiske resultater 2011-2013” kan man
læse, at det gennemsnitlige driftsresultat før aflønning af ejer og egenkapital
i heltidsbedrifter forventes forbedret fra
et underskud på -555.000 kr. i 2009 til
et overskud på 800.000 kr. i 2013. Det
er en væsentlig stigning, som skyldes
stigninger i produktpriser og effektiviseringer. Vi kan se, at f.eks. effektivi-
teten i smågriseproduktionen er steget
mere det seneste år end det plejer, og
jeg har mødt en del landmænd, som
har sparet mere på kapacitetsomkostningerne end de troede var muligt. Jeg
har oplevet at forbedringspotentialerne
ofte er enorme. Når man i Dansk Landbrugsrådgivning gennemfører rådgivningskoncepter som ”Din Bundlinje Nu”
og ”Turnaround”, viser det sig næsten
altid, at der kan laves forbedringer på
den enkelte bedrift.
Statistikkerne viser da også en meget stor spredning i de opnåede resultater. I 2009, hvor en gennemsnitlig
heltidsbedrift realiserede et underskud
på -555.000 kr. før ejeraflønning, opnåede den bedste tredjedel et overskud
på 250.000 kr. Og i 2013 forventes den
bedste tredjedel at opnå et overskud
på 1.650.000 kr. Det er altså ikke alle
landmænd der er i krise, og det er da
opmuntrende at se, at det kan lade
sig gøre at lave gode resultater – også
31
selvom de laves på baggrund af en meget lav rente.
Drisresultat, heldsbedrier (1.000 kr.)
2000
1500
1000
500
0
2009
2010
2011
2012
2013
-500
-1000
Gennemsnit
Bedste tredjedel
Kilde: Prognose for landbrugets drisresultater2011-2013,
Videncentret for landbrug
Dansk landbrug er
gældsplaget!
Det største problem for de landmænd
der er i branchen lige nu, er efter min
mening den enorme stigning i gæld der
har været de seneste år. Hvis blot gælden var forøget for at forbedre produktionsanlægget og dermed konkurrenceevnen så var det ikke så alvorligt, men
32
desværre må vi også tilskrive stigninger i jordprisen en stor del af ansvaret
for stigningen i landbrugets gæld. Hver
gang en ejendom bliver handlet stiftes
der mere gæld. Hvis man ikke tror på,
at der er blevet tjent penge i dansk
landbrug, så prøv at kaste et blik på
de formuer der er blevet trukket ud af
erhvervet de seneste 10-15 år. Man
kan ikke bebrejde de landmænd, der
sælger gården, for at sige ja tak til den
højest mulige pris. Som køber er man
selv ansvarlig for at vurdere, om man
gør en rentabel investering, og desværre er der mange der har betalt alt
for meget for jorden.
Samtidig har de seneste års underskud på driften og tab på diverse finansielle instrumenter også bidraget til at
øge gælden, og mange landmænd har
nu svært ved at lave en plan for deres bedrift, der kan forrente den store
gæld. Heldigvis er renten historisk lav,
men det er de færreste der har råd til
at købe fast rente, og renterisikoen er
derfor stor.
Med hensyn til nedlukninger, tror jeg
desværre ikke vi har set det værste
endnu. Der vil være en del der ikke
klarer skærene, og det er altid trist,
da der jo er flere mennesker bag hver
bedrift. Mange familier vil blive påvirket af den trængte økonomiske situation. Men vi skal også huske på, at det
i enhver branche er naturligt, at en
vis andel af virksomhederne må lukke
pga. dårlig økonomi. Det er sådan effektiviteten konstant bliver bedre på et
marked med fuldkommen konkurrence.
I landbruget har det ikke været sådan
de seneste 10 år. Hvis driften ikke var
rentabel, kunne man finansiere underskuddet ved at belåne værdistigninger
på jorden, og derfor er der ikke blevet
”ryddet ud” i de urentable bedrifter, og
derfor tror jeg også vi har et efterslæb
af lukninger.
Der er stadig muligheder
Som lærer her på Bygholm er min største interesse de unge i erhvervet, som
forventer at skulle overtage og drive de
danske landbrug i fremtiden, og til jer
er mit budskab klart. Så længe verdens
befolkning har brug for mad, så vil der
være brug for landbrug i Danmark.
Som jeg ser det, er det udelukkende et
spørgsmål om hvad jorden skal koste.
De dygtigste har altid kunne klare sig,
og det vil de også kunne fremover.
I øjeblikket kan det se håbløst ud,
at få finansieret et ejendomskøb som
førstegangskøber, men det er bestemt
ikke umuligt. Jeg har hørt mange sige,
at situationen er ”fastfrosset” og at vi
må vente på optøning. Jeg fristes til at
sige, at det er det vi oplever nu, der
er det normale. Nu skal man virkelig
kunne argumentere for, hvorfor det lige
netop er ens egen forretningsplan, der
er den rigtige. Det er sundt for erhvervet at der stilles krav fra kreditorerne!
Jeg tror på at der er mange muligheder for de kommende landmænd. De
dygtigste landmænd forbedrer sig konstant, de er dygtige ledere, og så giver
de ikke for meget for jorden! Der kræves nytænkning for at udvikle landbrug
i Danmark, så det fortsat er konkurrencedygtigt, og det er jeg overbevist om,
at elever og studerende fra Bygholm
kan bidrage positivt til. Hvis du mister
modet, så tag et kig på den bedste
tredjedel i statistikkerne. Det kan lade
sig gøre!
33
Glimt af året der gik
Bygholm
til valgdebat på
er
ev
el
e
d
re
ge
Enga
.
folketingsvalget
skole forud for
Landbrugs-
Så er der fastelavn.
34
Storken b
esøger By
gholm.
vn.
35
Pause i den sparsomme sol.
ur.
ever på økologit
Grundforløbsel
36
om.
ed Landboungd
Bedriftsbesøg m
Elever fra 2. hovedforløb
og virksomhedsledere
arbejder sammen om innov
ation i spisesalen.
37
Bygholm Kursuscenter
Af Tina Højgaard, Kursuskoordinator
Rigtig mange, ja faktisk
flere end nogensinde,
har i årets løb fundet vej
til vores kursusfaciliteter, til afholdelse af både
små og store arrangementer. Både internatophold med overnatning, ligesom afholdelse af enkeltstående mødedage er
oplagt og flittigt brugt. Videncenter for
Landbrug, Hatting Bageri, Dansk Håndboldforbund, RYLA, Viking Genetics,
KMD, Hjemme- og Sundhedsplejen blot
for at nævne nogle af de kunder vi ser,
igen og igen.
I 2011 forventer vi en omsætning i
kursusafdelingen på omkring 3,5 mio.
kr. Men vi kan også mærke, at krisen
kradser, specielt i efteråret hvor vi oplever en nedgang i antallet af kursister
38
og møder. Udfordringen er for øjeblikket at få kursisterne fordelt over kalenderåret. Vi må jævnligt sige nej til
overnattende kursister, fordi værelsesfløjen med kursusværelser er optaget.
Køkkenet tilbyder som altid hjemmelavet mad af friske, danske råvarer.
Personalet er veluddannet og serverer
mad efter ønske – lige fra almindelig
kostskolemad til inspirerende kursusmad.
Vores kunder er generelt meget tilfredse efter et ophold på Bygholm.
Faciliteterne er i top, maden god, beliggenhed og tilkørselsforhold gode og
prisen er skarp og konkurrencedygtig.
Ring eller send en mail for et uforpligtende tilbud.
Vi glæder os til at modtage endnu flere
gæster og kursister i 2012.
HØRT & SAGT
… om Bygholm Kursu
scenter
”Vi får altid en go
d behandling, og ikk
e
mindst er undervi
snings-lokalerne lys
e,
og der står det AV
udstyr til rådighed
,
som vi skal bruge.
Skulle der opstå tek
niske problemer, er de
r altid hjælp at hente
.
Værelserne er rene
og funktionelle. For
plejningen er altid go
d og varieret.
Desuden er der altid
smilende og servicemindede medarbejde
re, som sørger for en
god oplevelse, når
vi besøger Bygholm
.
Bygholm er altid po
sitiv stemt over for
specielle ønsker, og
forsøger altid at løs
e
disse på bedste vis
”.
Dommerudvalget,
Dansk Håndbold For
bund
39
Sæsonkælvning under danske forhold
Af Michael Bisgård, Nyuddannet agrarøkonom
Forud for min uddannelse til agrarøkonom var jeg 5 mdr. på New Zealand. Opholdet ændrede på mange
måder mine fremtidsplaner og min
holdning til dansk landbrugs fremtid. Deres enkle driftsform og åbenhed i forhold til omverden gav inspiration til hvordan jeg ønsker at drive
mit kommende landbrug. Derfor valgte
jeg at min hovedopgave på agrarøkonom studiet skulle beskrive det new
zealandske system med sæsonkælvning og implementeringen deraf på
mine forældres landbrug.
Ved at samle alle kælvningerne så de
alle sker i løbet af 2 mdr. får man nogle
fordele og udfordringer som ændrer tilværelsen som mælkeproducent. Blandt
40
fordelene ser jeg bl.a. optimal fodring,
systematik, rationalisering, variation
over året, samt en økonomisk gevinst
som hovedsageligt skyldes foderudnyttelsen, og sæsondifferentieringen. Udfordringerne i sæsonkælvning kan de
fleste med landbrugsbaggrund forestille
sig, og der er mange. Men det er også
her det begynder at være interessant
da man er nødt til at være nytænkende
og drage sig sine egne erfaringer da
der er forholdsvis få producenter som
kører sæsonkælvning.
Der findes et par håndfulde mælkeproducenter som kører med sæsonkælvning i Danmark. Systemet er
for de flestes vedkommende meget
baseret på afgræsning og de mulighe-
d
der man har for udendørs opstaldning
i sommerhalvåret. Derfor passer systemet meget godt til den økologiske
driftsform, hvilket også kan ses blandt
de danske sæsonkælvere da 80 % er
økologiske. En af de producenter som
kører med sæsonkælvning i DK er Søren Madsen på Sydsjælland. Han har
gennem flere år haft det højeste DB
i landet blandt de konventionelle jerseykøer, derfor har han været en god
sparringspartner gennem opgaveskrivningen.
Hovedopgaven blev en handlingsplan for indkøring af sæsonkælvning på
mine forældres ejendom, hvilket den i
dag bliver brugt til. De er ved at ændre systemet for deres besætning som
består af 250 økologiske køer, og har
om 2 år implementeret systemet med
sæsonkælvning. Indkøringen kommer
til at foregå ved at rykke insemineringstidspunktet på de køer og kvier
som ikke passer ind i systemet. Kælvningerne kommer til at ligge i april og
maj måned, for at udnytte græsmarkens vækst hen over sommeren bedst
mulig.
Sæsonkælvning er ikke et alternativ
for alle danske mælkeproducenter, men
kunne være en mulighed for nogle hvis
man har interesse for anderledes produktion.
41
Praktik i udlandet, hvorfor?
Af Michael Ellermann, lærer
Hvad får eleven og landmanden ud af at eleven
har været i praktik i
udlandet?
Flere og flere elever
vælger at tage på udlandsophold i forbindelse med deres uddannelse. Nye tal fra
styrelsen for international uddannelse
viser at der er hele ni procent flere
der tog et udlandsophold i 2009/2010
end der var i 2008-2009. Dette ses
som glædeligt da eleven udvikler sig
utrolig meget i sin tid i udlandet. En af
årsagerne til at elever gerne vil i udlandspraktik er at de har fået øjnene
op for at de vil kunne bruge de erfaringer både de faglige og sproglige men i
sær de personlige erfaringer langt ud i
fremtiden og i kommende jobs.
Vi har på Bygholm også haft en stor
fremgang i elever der tager en del af
deres praktik i udlandet. Det skyldes
især godkendelsen af et Leonardoprojekt som har været ansøgt, hvor EU er
42
med til at give økonomisk støtte til de
elever der vil 3 måneder i praktik.
Hvorfor så tage til udlandet i det hele
taget. Jo eleven vil få nogle helt fantastiske oplevelser i det land vedkommende kommer til. Den kulturelle side,
hvor man lære en del af at bo sammen
med en værtsfamilie der har en anden
kulturel baggrund end en selv. Man bliver mere tolerant overfor andre kulturer selv når man er kommet tilbage til
Danmark da man pludselig forstår lidt
af de frustrationer der kan være ved
mødet mellem to eller flere kulture.
En af de elever der har været af sted
er Natanya Martin som udtrykker sig
således: Jeg er blevet mere udadvendt
og glad, bedre til at udtrykke mig på
engelsk. Har lært at man skal være
opsøgende. Mange af de andre elever
har det på samme måde som en selv,
derfor er det vigtigt at være åben og
kontakte dem, selv om de ikke er danskere.
Michael Hansen har også været af
sted til Irland og skriver således: Jeg
har udviklet mig meget i forhold til at
turde tale fremmedesprog og blevet
bedre til at udtrykke mig og tale det.
De faglige engelske ord indenfor landbruget har jeg også lært, så jeg ikke
bare kan gøre mig forståelig på engelsk
men også på de mere landbrug faglige
ord. Derudover har jeg stået på egne
ben, skulle selv købe ind og lave mad,
hvilket var en udfordring.
Joakim Førrisdahl har været i Irland:
Efter turen, hvor jeg er kommet hjem
til Danmark, kan jeg mærke at jeg føler mig mere selvsikker, klar på at tage
nye udfordringer, er mere åben over at
arbejde med folk udefra da dialekt ikke
er noget problem, tage initiativ til de
forskellige opgaver som skal løses og
ellers er klar til dagens udfordringer.
Ud fra udtalelserne fra de elever der
har været af sted, kan man se, at når
de kommer hjem er de blevet mere
modne, har større engelskkundskaber,
lært andre metoder at passe dyr på og
lært nye rutiner, samt blevet mere ansvarsbeviste.
Dette vil komme de landmænd til
gavn som ansætter disse unge, eller
vælger at udstationere dem enten inden eller imens de er i praktik. De vil
nemmere kunne arbejde sammen med
udlændinge der kommer til Danmark
for at arbejde, da de har en forståelse
for, hvordan de har det.
43
Bruxelles med
virksomhedslederne 2011
Af Dorte Nordtoft Røjgård, virksomhedslederstuderende
Turen startede tirsdag den 4. oktober, hvor vi i bus kører mod Bruxelles, efter god guide af HC lærer
buschaufføren os turen ned til motorvejen. Da vi ankommer til Bruxelles onsdag morgen, får vi tjekket vores bagage ind, fyldt vores
maver, og derefter får vi en guidet tur
rundt i Bruxelles, hvor vi så nogle af
de mest bemærkelsesværdige monomenter, deriblandt den lille dreng der
tisser, nogle flotte kirker, m.m. Senere
kom Kåre Fulgsbjerg fra det danske
landbrugskontor og fortalte om deres
arbejde med landbrugspolitik i Bruxelles. Efter dette besøg gik vi til Kommissionen, hvor vi hørte en sekretær
Birgitte Karnøe Frederiksen (Medlem af
44
gruppen af foredragsholdere) fortælle
om hvordan hendes arbejde var, hvordan det foregik når der skulle stemmes
om hvorvidt en ny lovgivning skulle
gennemføres eller ikke. Senere kom en
ansat fra Generaldirektoratet for Landbrug og udvikling af landdistrikter John
Mc Clintock og fortalte om hans arbejde, og om hvilke sager der kørte lige
for tiden. Indlægget var på engelsk,
så det gav lidt udfordringer for os der
sidst på dagen!
Om aftenen spiste vi samlet på en
restaurant, hvor desserten var noget
så dansk som Dan-cake. Senere gik vi
ned på ”Den blå elefant” som er en bar
hvor de har 2.000 øl fra hele verden.
Efter dette besøg gik de færreste ædru
hjem.
Onsdag startede vi dagen med at besøge Region Midtjyllands kontor, hvor
to praktikanter fortalte om at arbejde
i Bruxelles, og om deres samarbejde
med Europa kommissionens medlemmer.
Efter dette var vi på besøg i Europaparlamentet hvor vi først hørte kort
om, hvor mange medlemmer der var,
hvordan deres arbejde foregik osv.
senere kom Jens Rode og fortalte om
”landbrugs-støttens historie” og f.eks.
at landbrugsstøtten samlet set kun
udgør 0,5 % af den samlede indtægt
europaparlamentet har. På trods af at
dette foredrag var på engelsk var det
utrolig spændende. Efter dette besøg
kørte vi ud til en landmand hvor vi så
Belgisk Blåvidt, landmanden fortalte
om at de havde mange besøgende fra
byen, da de gerne ville vise ”byfolk”
om hvordan det foregik på en bondegård.
Torsdag morgen klokken 6.13 kørte
bussen hjem, hvor vi på turen hjem så
et biogasanlæg i tyskland, hvor der til
stor glæde for flere drenge blev snittet
majs og kørt traktor. Alt i alt var det en
super god, spændende og lærerig tur.
45
Ny generation af FENDT
& måske også engang nye elever på Bygholm
Af Niels Munkgsgaard Nielsen, Lærer
AGCO Danmark A/S, der står for
Massey Ferguson, Fendt og Challenger, valgte i juli måned 2011,
at Bygholm Landbrugsskole skulle
danne rammen for introduktion
og Danmarkspremiere af en helt
nyudviklet Fendt traktor, nemlig
Fendt 700 SCR serien, der består af 3
modeller fra 200-240 hk.
200 specielt udvalgte kunder fra
hele landet var inviteret til at opleve
traktoren som de første, når Fendt FET
Tour lagde vejen forbi Horsens. FET
står for Fendt Efficient Technology, og
er en betegnelse der følger alle nye
46
Fendt traktorer, der anvender den nyeste motorteknologi med AdBlue®.
Fendt 700 serien er udstyret med
en helt ny, og lidt speciel kabine med
en buet forrude, der skulle forbedre
udsynet i forbindelse med frontlæsser
arbejde. Det giver en meget rummelig
fornemmelse og et utroligt godt udsyn
fremad. Betjeningen er opbygget på
samme måde som de større 8-900 serie Fendt traktorer. Fendt forventer at
denne serie bliver en af de mest solgte
i fremtiden.
Lidt synd for vores elever at de
var på ferie
2. HF afslutning 2011
47
Agraøkonomer 2011
48
Produktionsledere 2011
49
Virksomhedsledere 2011
50
Årgang 2002
51
10 års jubilarer
Bo Kristensen
Gyldenløvesgade 16, 2. th., 5000
Odense C
Efter Bygholm fulgte et høstjob på et
gods på sjælland. Derefter en rejse til
Australien. Oplevelsen Down Under var
stor. Da jeg kom tilbage derfra, startede jeg som fodermester på Avlscenter
Dalsgård i Salling.
I 2004 startede jeg på Agrarøkonomuddannelsen på Dalum, efter afsluttet
eksamen fik jeg job som rådgiver på
svinekontoret på LandboFyn.
I 2008 skiftede jeg tilbage til primær
landbruget i en stilling som produktionsleder for den samlede svineproduktionen hos TH Agro på Vestfyn, her var
en produktion på 1500 søer, 15.000
slagtesvin og 5000 polte om året.
Jeg etablerede i 2010 rådgivningsfirmaet Agrosa Consult, hvor jeg som
selvstændig rådgiver i dag, rådgiver
landmænd indenfor svineproduktion.
52
Årgang 1986-1987
53
25 års jubilarer
Palle Foged
Højgårdvej 5. 7620 Lemvig
Efter Bygholm var jeg 1 år i Canada
hvor jeg arbejdede hos min tidligere
arbejdsgiver.
I 1992 blev jeg gift med Bettina som
er sekretær på Lomborg gymnastik- og
idræts-efterskole. Vi har to drenge Anders fra 1996 og Peter fra 1998. De går
begge op i sport, den ældste i gymnastik pt Staby efterskole og den yngste i
basketball i Lemvig.
Vi købte en gård med 50 køer i 1992,
som vi udvidede og lagde om til økologi i 1995.
Jeg sad nogle år i bestyrelsen for
LØJ, som var hovedbestyrelsen for
økologi. Jeg var med til at forenkle og
sammenlægge nogle organisationer i
"Økologiens hus" hvorefter jeg stoppede. Jeg kom derefter i bestyrelsen på
Thise mejeri hvor jeg sad til vi besluttede at sælge køerne i 2004. vi havde
på det tidspunkt ca 150 og drev 180
ha.
I 2005 solgte vi køerne og lejede jorden ud. Jeg begyndte et projekt i Rumænien, hvor jeg fik fundet og samlet
2000 ha i et stykke, fik tilladelse og tilskud til at opbygge en ny og moderne
farm med plads til korn materialer og
maskiner. Den er senere overtaget af
Ingleby, som i dag driver ca 9.000 ha i
Rumænien.
I 2007 blev jeg selvstændig i Rumænien. Jeg har sammen med Mosegården et selskab som sælger tyresæd og
54
mineraler og plasik til kvægbrugere, og
et andet selskab som sælger malkeanlæg fra Milkline fra Italien. Disse to
selskaber har selvstændige chefer, som
er Rumænere.
Jeg selv har sammen med en tredie
Rumæner udviklet et vindmølle projekt
med 40 Mw ved Sortehavet.
Hilsen og de bedste ønsker til alle
Bjarne Johansen
Vejlevej 79, Hundshoved, 8766 NørreSnede.
Efter landbrugsskolen var jeg fodermester på en gård ved Lemvig. Derefter
tog jeg til Færøerne hvor jeg passede
køer og får. i 1991 blev jeg gift med
Lene og vi købte gård i Nørre Snede
med 22 køer og 32 ha som vi udvidede
til 66 køer og købte mere jord når det
bød sig noget. I 2004 solgte vi mælkekvoten og købte min lillebrors gård
hvor vi i dag har 80 køer og 160 ha
jord. Lene er Sygeplejerske på Vejle
sygehus. Vi har 7 børn , Harald og
Troels 10 år, Agnes 14år, Helge 15 år
går på Vesterlund ungdomsskole, Kresten 17 år går i 2 G, Magnus 19år går
på Landbrugsskole, Thomas 20 år er 9
mdr i Australien på en gård med Fedekvæg
Steen Bjerggaard Hansen
Engløkken 56, 5320 Agedrup.
Efter afsluttet ophold på Bygholm
Landbrugsskole passede jeg en SDM
avlsbesætning ved Rødding i fem måneder. Den første marts 1988 begyndte
to meget spændende år som deltager
i Minnesotaprogrammet. Det blev til et
ophold hos en landmandsfamilie i det
sydlige Minnesota, samt et studieophold på University of Minneapolis. Derudover blev der også tid til at besøge
det meste af USA.
Fra årsskiftet 1990 besluttede jeg
at gennemføre grønt diplomkurset fra
Graasten Landbrugsskole for at erhverve lidt yderligere lærdom. Mit kendskab
til Sønderjylland blev yderligere forstærket i de næste fire år, idet jeg blev
bestyrer på Langagergård Avlsstation,
som var en individprøvestation for kødracetyre.
Fra foråret 1994 følte jeg mig klar
til at blive selvstændig landmand. Jeg
overtog mit fødehjem ved Bullerup og
brugte det næste år på renovering og
nybyggeri.
Siden da har jeg haft mit virke med
en SPF- sobesætning og en limousinebesætning, som afgræsser de lave
enge ud mod Odense Fjord.
Først lidt sent i mit liv fik jeg etableret familie, men da jeg lærte min
kone, Natasza, at kende i begyndelsen
af dette årtusinde, kom der fart over
feltet.
Jeg havde efterhånden forpligtet mig
til temmelig mange politiske og erhvervsfaglige poster og det optog så
meget af min tid, at jeg besluttede mig
for at ansætte en fodermester. Det viste sig at være en god beslutning....
Kortvarigt oplevede jeg en stor arbejdslettelse og megen frihed, men da
hun og jeg fattede interessede for hinanden, var det slut med det frie liv. -Og
ungkarlemanérerne!
Vi har nu en dejlig stor familie og vi
passer bedriften sammen. Vi har valgt
at gå lidt imod strømmen og ikke udvide på nogen måde. Det har, med
de seneste års økonomiske situation i
landbruget, været en fornuftig løsning.
Jeppe Mouritsen
Pebringsvej 5, Korning, 8700 Horsens
Efter Bygholm flyttede Jane og jeg ind
på ”Pebringsgaard”, som på daværende
tidspunkt var mine forældres ejendom
nr. 2. De første år gik med at arbejde
for mine forældre, samt en del skovarbejde rundt omkring.
I 1989 købte vi gården, som på daværende tidspunkt var en nedslidt
kvæggård på 22 ha. I 1990 renoverede
vi de fleste af de eksisterende stalde
til 100 søer m. delvis slagtesvineproduktion. I 1993 fik vi ved et tilfælde,
mulighed for at starte rugeægsproduktion med 4000 høns, da der på gården
ligeledes var en ældre fjerkræstald, der
havde stået tom i flere år. Interessen
for fjerkræ gjorde, at vi i 2000 udvidede med yderligere 11000 høns, ligesom
der blev taget beslutning om en nedslidningsstrategi af svinestaldene bl.a.
på grund af en lugtmæssig tæt beliggenhed på byen.
I 2009 forpagtede vi en stald til
14000 høns og i 2010 blev den sidste
gris fra gården slagtet. I efteråret 2010
påbegyndte vi så byggeri til yderligere
15000 høns, et byggeri der stod på hen
55
over vinteren, og som vi sent glemmer
pga. meget sne og frost.
Vi står i dag med en produktion bestående af ca. 44000 rugeægshøns der
producerer æg til rugeriet DanHatch. Vi
har i årenes løb købt jord til, så vi i dag
har 127 ha beliggende lige rundt om
gården og der er desuden tilforpagtet
20 ha.
Jane og jeg er siden blevet gift og
vi har en dejlig datter på 22 år som
er uddannet inden for forsikringsbranchen. Jeg har i årenes løb været og er
stadig, involveret i en del bestyrelser,
hvor spændet går lige fra den lokale
idrætsforening og politik, til fjerkræ og
landboforeningsarbejde med tilhørende
udvalgsposter. Ligeledes går vi meget
op i at vise det øvrige samfund, at man
godt kan drive moderne landbrug med
åbenhed og ærlighed.
Jeg vil gerne sende min hilsen til alle
fra 86’ / 87’ årgangen på Bygholm,
med særlig tanke på de gode venskaber vi stadig har derfra.
Keld Andersen
Højagervej 62, 5471 Søndersø
Tænk det er allerede 25 år siden jeg
forlod Bygholm og jeg har været heldig
at have haft flere forskellige spændende udfordringer i forskellige firmaer.
Efter Bygholm tog jeg et halvt års
rundtur i Australien på egen hånd, hvilket var super til at lære det engelske
sprog bedre. Derefter blev det 2 gode
år på Nordisk Landbrugsskole hvor jeg
i 1990 blev landbrugsteknikker.
Den første erhvervserfaring blev
gjort hos Shell, som på det tidspunkt
havde en landbrugsafdeling, hvor vi
solgte olie, kemikalier og foderstoffer.
56
Jeg var ansat i Kolding i 3 år, men da
Superfos overtog Shell blev der nogle
personer i overskud incl. mig, så jeg
søgte og fik arbejde hos 3S i Fredericia hvor jeg i 6 år havde den store
fornøjelse at handle med mange af de
danske svineproducenter, og fik et rigtig godt indblik i handelsverden både
lokalt og internationalt.
I 1999 skiftede jeg til Bridgestone som
på det tidspunkt manglede en frisk
mand til at sælge traktordæk i Danmark. Jeg er fortsat i Bridgestone dog
nu som salgschef for den commercielle
afdeling med ansvar for salg af Lastbillandbrug- og entreprenørdæk. Det har
indtil nu været 12 rigtige gode år med
en masse udfordringer i arbejdet men
også med en masse oplevelser både på
interne og kunde ture.
Jeg har siden 1990 boet ved Søndersø hvor jeg er gift med Else-Marie
og vi har sammen 3 drenge. Fritiden
går med at følge drengene til forskellige sportsgrene og når tiden tillader
tager vi gerne på Tre-For park og ser
OB spille en superliga kamp.
Niels Hesselvig Bundgaard,
Hesselvig Søndergaard, Skjernvej 5,
Skarrild, 6933 Kibæk
De 25 år er gået rigtig hurtigt. Jeg
tænker ofte tilbage på de fantastiske 9
måneder vi havde på BL. Efter skolen
kom jeg ud til den daværende formand
for Landsudvalget for Kvæg, Gdr. Christian Bjerregård i Husby, som driftsleder i marken. Der var jeg et år. Tænker
ofte tilbage på de mange gode ord, han
gav mig med på vejen.
Derefter kom jeg igen på hjemegnen,
hvor jeg arbejde ved Herningegnens
Vikarordning i 5 år. Købte i den periode
hus i Skarrild, var formand for LBU her
på egnen i nogle år. Begyndt at have
noget maskinfællesskab med mine
forældre, og lejede jod og købte kartoffelrettigheder.
rettiget og 30 ha med skov og naturarealer.
I 1993 begyndte jeg at arbejde i det
entreprenørfirma i Herning, hvor jeg er
beskæftiget i dag.
Nogle af alle de krav, som vil på det
miljømæssige område, skal leve op til
kan være svære at forstå.
I 1998 byttede jeg huset i Skarrild ud
med mit fødehjem, gården jeg bor på
nu sammen med min daværende samboerske. Jeg malkede i 3 år de malkekøer, der var her ved overtagelsen. Fik
forskellige tilbud på nybyggeri – det
blev aldrig realiseret. Jeg havde ikke
modet og lysten til at drive et rigtigt
produktionslandbrug.
Jeg synes, at vi for 25 år siden lærte,
at vi var de bedste til at udnytte samspillet mellem vind og vejr og faglig
dygtighed. Men jeg bevarer håbet og
troen på, at de 9 gode måneder hjælper os med at klare den et stykke ind i
fremtiden.
I 2001 blev mælkekvoten solgt og jeg
gik over til ammekøer. Begyndte at
arbejde ved entreprenørfirmaet igen. I
2006 solgte jeg kartoffelrettighederne
og byggede en ny stald til ammekvæget.
I dag drives gården som et fritidslandbrug med 25 ammekøer med opdræt,
56 ha støttebe-
Ejendommen ligger fuldt indlemmet
i forslag til nationalpark Skjern Å, så
alene på den baggrund er det godt, at
jeg ikke begyndte at opbygge et rigtigt
produktionslandbrug her.
Jeg lever i dag stadig det frie liv. Fritiden bruger jeg på min dreng, følger
med i sport og spiller whist om vinteren.
Med venlig hilsen
Niels Hesselvig Bundgaard,
Karsten Vestergaard
Rævmosevej 35, 9830 Tårs
Efter Bygholm kørte jeg en del maskinstation og afløste et par steder.
Til januar startede jeg på et 5
mdr kursus på Rødding Højskole i
Sønderjylland. Her traf jeg Charlotte, som jeg i dag er gift med
og har 3 drenge på 18, - 14, og
10 år. Mens Charlotte læste til
sygeplejerske, arbejdede jeg 4
år i marken på en større grise57
gård nær Sindal i Vendsyssel. Derefter
flyttede vi til Vinderup, hvor jeg passede 70 køer i bindestald i 23 mdr., indtil
vi i oktober 1995 købte en gård midt i
Vendsyssel ved Tårs.
Der var 70 køer og 60 ha. I foråret
96 byggede vi en løsdriftstald til 100
køer. I 2000 byggede vi en ungdyr
stald med sengebåse til 100 og nye
køresiloer. Vi har en elev ansat. I dag
driver vi 90 ha.
Peter Mølgaard
Ouevej 11 Redsø 9500 Hobro
Efter Bygholm arbejdede jeg i Støvring
hvor jeg var både mark og stald mand.
I 1989 blev jeg gift med Helle og vi
købte gården Redsøgård i 1990. Ejendommen blev total renoveret og vi
startede ud med 180 søer med salg af
smågrise. Idag har vi 620 søer med
salg af 30 kg`s grise. Vi har 2 medhjælpere ansat.
Marken (450 HA) drives i et selskab
sammen med min bror og svigerinde. .
Helle og jeg har en datter og tre sønner.
58
Årgang 1971-72
59
40 års jubilarer
Helge Strandgaard Hansen
Strandgård – Præstebuen 2 – Sdr.Åby
– 5592 Ejby
Kort efter uddannelsen på Bygholm
erhvervede jeg i 1975 Ålundgård i Årup
på 32 ha.
Blev samtidig gift med Eva, fik 3
piger, der ikke har vist interesse for
landbrug.
Driften af Ålundgård startede med
planteavl ( forpagtninger ), ammekøer
og lidt udejob.
Fra 1982 påbegyndte vi opbygningen af Fyns største komsumægshønseri, hvor vi havde 42.500 æglæggende
høns i bure, samt opdræt der passede
til. På det tidspunkt var det lige blevet
lovligt med den produktion, og vi har
været rigtig tilfredse med det valg.
Flere gange har vi erhvervet mere
jord, så vi nu ejer 3 ejendomme + lidt
forpagtninger. Vi driver i alt ca. 200 ha.
med hjælp fra 2 ansatte.
Jeg har haft en række faglige bestyrelsesposter, samt kommunalbestyrelsesmedlem i 13 år i Årup Kommune, indtil
kommunalreformen i 2007. Alle årene
som fmd.tkn.udv.
For mig har det været givende med
disse udadvendte poster, så det ikke
alene var landbrugsarbejde, der blev
mit liv.
Den yngste af vore piger
var meget syg i en periode på
7 år ( anoreksi ) lige som
Eva måtte lade sig pensionere som 46- årig p.g.a.
sygdom. Så alt i alt har
60
vi haft en del at døje med, og som har
gjort, at vi flere gange har måttet lade
vort erhverv vige, af hensyn til familien. Vi er kommet styrket igennem
dette, og har nok fået et andet syn på
livet.
Med baggrund i ovenstående valgte
vi at sætte Ålundgård m. hønseriet til
salg i 2009. På det tidspunkt var staldinventaret nedslidt, og ifølge EU-lovgivning ulovligt fra januar 2012.
Ingen ville/kunne erhverve vores
ejendom, så nu har vi installeret nye
lovlige bure i 2010, og ansat en bestyrer til at passe den daglige drift. Ålundgård er totalt moderniseret i 2010.
Eva og jeg besluttede at vi trods
”tvungen” fortsættelse af landbrugsdrift, ikke ville være så engagerede
mere. Vi flyttede til Strandgård – mit
fødehjem - men først efter at vi havde
haft en bulldozer på bygningerne, og
bygget os en fuldstændig ny gård i gl.
stil. Dette byggeri var også i gang i
2010, så vi kunne flytte ind i vores nye
”pensionistbolig” lige før jul 2010.
Det føler vi er dejligt at komme lidt
på afstand af det praktiske arbejde.
Jeg pendler på arbejde til hønseriet/
markbruget efter behov, og tager mig
ellers kun af det juridisk/økonomiske.
Vi håber at konjunkturerne ændrer sig,
så vi kan nøjes med Strandgård på 40
ha i løbet af få år.
Mange hilsner til alle: Helge Strandgaard Hansen
Erik Aagaard
Elmevej 4, 9480 Løkken.
Efter Bygholm Landbrugsskole var jeg
medhjælper på mine forældres gård.
Overtog gården i 1976, drev den med
30 malkekøer, fedesvin og 50 ha. Da
den lå i en lille landsby med dårlige
udviklingsmuligheder solgte vi gården i
1989 og købte hus i Løkken.
Jeg tog derefter arbejde på Mølbjergs
Rugeri Vrå og var der til 1996, hvorefter jeg fik job hos NCC Construktion
Byg, hvor jeg bl.a. var med til opførslen af Oceaneriet Hirtshals. I 2003 var
der jobskifte igen til Elster Instomed
Hjørring, som laver gasmålere til Naturgasselskaberne. I de sidste 26 år
har jeg desuden i fritiden arbejdet hos
ISS Food Service i Hirtshals.
Har i år været gift med Inger i 36 år.
Hun har i alle årene arbejdet fuldtids
indenfor psykologien for Nordjyllands
Amt. Vi har sammen 2 børn: Mette 33
år og Marin på 27 år. Begge med gode
uddannelser og 2 børnebørn. Fritiden
går med badehus ved Løkken Strand
og 2 luksussommerhuse nær Løkken,
som jeg selv har opført. De udlejes
hele året og giver mange skønne oplevelser. Ferien går helst til Sognefjorden
Norge og Holland.
40 år siden Bygholm er mange år. Det
er dejligt, at skolen har forstået at udvikle sig og fastholde så mange elever.
Jeg havde aldrig troet at udviklingen i
landbruget vil gå så hurtigt. Det er den
lille købmand om igen. Kun de stærkeste vil overleve. Regeringens landbrugs- og miljølove skal nok klare resten!! Jeg har heldigvis et godt helbred
og har ingen planer om efterløn. Vi ses
til jubilæet i 2012.
Mange venlige hilsner
Erik Aagaard
Leif Damgaard Jensen
Lundgård, Vanggårdsvej 14,
6600 Vejen
Efter Bygholm Landbrugsskole tog jeg
hjem på fødegården og hjalp med at
bygge ny kostald. Overtog gården efter
mine forældre i 1977.
Har siden løbende rationaliseret driften og står i dag med et velfungerende
produktionsapperat, som jeg glæder
mig over at arbejde med, og derfor har
jeg haft svært ved at stoppe.
Et gammelt ordsprog siger: Man skal
stoppe mens legen går godt; og alting
skal jo have en ende. Derfor omlægger
jeg nu til økologisk planteavl og stopper mælkeproduktionen til næste år.
Det giver lidt mere tid til andre store
interesser jeg har, som bl.a. er min
have med mange roser og så folkedans. Jeg skal også snart til at tænke
på den tredje alder, og måske lære
nogle nye interesser som er passende
til denne alder.
61
Poul Arne Hansen
Ribevej 134, 7100 Vejle.
Efter Bygholm Landbrugsskole var jeg
fodermester i 2 år, inden jeg tog hjem
og byggede sammen med mine forældre, en løsdriftsstald til 66 køer+ opdræt. Det var meget opsigtsvækkende,
hvor folk kom i biler og busser for at se
en løsdriftsstald og så med RDM køer!
I 3 år var vi med i Helårsforsøg med
kvæg, hvor vi lærte en masse og jeg
tror det var en væsentlig årsag til at vi
kom igennem de første svære år.
I 1983 overtog jeg gården, med fuld
besætning og 28 ha, året efter blev jeg
gift med Irene og i 85 fik vi Signe, i 87
Anne og i 91 Jens.
I disse år udvidede vi besætningen til
85 køer og købte 3 naboejendomme,
solgte bygningerne med 2-3 ha jord
fra og lagde resten af jorden ind til det
oprindelige areal, så vi nu råder over
53 ha+ lidt forpagtning.
I 04 byggede vi en ny malkestald på
siden af den gamle stald og ændrede
lidt på indretningen så vi nu kan have
90 køer + opdræt. Vi dyrker græs,
majs, byg og roer! Har en ung modul 1
medarbejder til hjælp. Irene arbejder
på en institution for unge.
Da vi i sin tid tog fra Bygholm, var vi
9 som sammen startede en vandrebog
og besluttede at mødes 2 gange om
året. Bogen er for længst stoppet men
vi mødes stadig de 2 gange om året.
Thorkild Sørensen
Himmerlandsgade 9,9700 Brønderslev
Efter Bygholm havde jeg arbeje på et
par gårde, og var et år i Canada,hvor
62
jeg har været tilbage på nostalgirejse her i sommer. I 1975 købte
jeg en kvægejendom på 30 ha,40
køer, byggede og udvidede til 60-70
køer i1978,lige da renten steg til 1820%,ikke heldigt. Jeg blev gift med
Birthe i1982, fik i medgift 3 børn, vi
har nu 2 børnebørn.
Vi købte jord til 1988 og 2000 , såvi
havde 87ha.I 2006 beslutede vi os til
at sælge gården,og købte hus i Brønderslev, jeg arbejder nu på en gård
med kalveproduktion og planteavl
-2500 kalve og 600 ha. Jeg ser frem til
at gå på efterløn til næste sommer.
Venlig hilsen
Thorkild Sørensen
Kristen Oddershede Dahlgaard
Oddesundvej 139 7752 Snedsted
Efter landbrugsskolen var jeg bestyrer i
3 år, hvorefter jeg købte gård i fri handel. Det var en gård med nyt stuehus,
men gamle avlsbygninger, så vi har
investeret i nyt produktionsapparat 2
gange. Gården er beliggende på rigtig
god jord, måske for leret.
Jeg er gift og har fire børn. For 6 år
siden købte én af vores sønner en gård
3 km herfra. Vi ejer hver vores gård,
markerne driver vi i fællesskab, og så
tjener han en løn hjemme hos mig.
Det er planen, at han skal overtage
hele bedriften. Havde der ikke været
finanskrise, var det nok sket. Vi driver
i alt godt 200 ha og har 130 køer og 2
robotter.
Jeg har beskæftiget mig en del med
organisationsarbejde indenfor mejeri
og især kvægavl. Det har jo nok haft
nogle omkostninger, at være meget
hjemmefra, men omvendt har det også
givet inspiration, at komme rundt hos
andre kvægbrugere, det har tilmed
givet mig mulighed for at komme rundt
i mange lande for at se på avlsdyr. Jeg
er nu stoppet med alt organisationsarbejdet og går herhjemme som senior.
Ofte filosoferer jeg over, hvad der er
blevet af det frie erhverv, vi følte os
tiltrukket af i 1972. Der er ingen politisk forståelse for landbruget, vi betyder ingenting stemmemæssig. Vi bliver
til stadighed dikteret af folk uden faglig
viden. Det er jo fantastisk at på tredje
år med finanskrise, er der ikke en eneste ansvarlig politiker, der nævner hvilket potentiale, der er i dansk landbrug,
beskæftigelses- og indtjeningsmæssig
af udenlandsk valuta, hvis vi fik muligheden. Jeg spørger: Har landbruget
overhovedet kræfter til at sætte sig op
mod det bureaukrati vi dikteres af.
Jeg tænker ofte på den dejlige tid, vi
havde på Bygholm.
Hilsen til alle fra årgangen.
Hans Peter Andersen
Korsbjergvej 32 5500 Middelfart
Efter landbrugsskolen passede jeg køer
hos mine forældre. Blev gift med Doris
og fik tre drenge som alle har taget en
uddannelse uden for landbruget. Vi har
tre børnebørn og får to mere inden jul.
Pension indgår ikke i overvejelserne.
Og her er hvad vi har fået tiden til at
gå med.
I 1977 købte vi en ejendom på 9 ha.
1978 byggede et hønsehus til 15 000
høns
1979 byggede et hønsehus til 19 000
høns
1980 købte gård i Andkær ved Vejle
på 50 ha, sammen med en morbror
1981-1982 byggede til 50 000 høns
+ 130 000 stk. hønniker i Andkær
1982 Doris købte et sommerhus,
hvor vi bor ca. 6 mdr om året
1983 købte Kongenshus hønseri
1984-1985 moderniserede vi Kongenshus til 65 000 høns + 50 000 hønniker i et k/s
1987 byggede til 50 000 høns i et k/s
ved Kolding sammen med en fætter
1992 fik en ordentlig en på hovedet
ved at spekulere i valuta
1993-1998 opkøbte 240 ha jord fra
nabogårde
1993 solgte Kongenshus hønseri
1995 købte Stenagergård og byggede til 17 000 økologiske høns
1998 solgte hønseriet i Andkær ved
Vejle
1998 købte Christiansdal og byggede
den om til ridecenter med 2 ridehaller
og plads til 74 heste
Jeg blev frarådet at arbejde med
ridecenter, det råd skulle jeg havde
fulgt!!!
2001-2006 plantede en del juletræer
2007 solgte ridecenteret og
Stenagergård
2009-2011 bygger hønseri til 150
000 høns og 125 000 stk. hønniker i
Tvingstrup ved Horsens sammen med
en kollega
Har brugt en del tid på Fjerkrærådet
og Danæg. Har ligesom mange andre
udvidet aktiviteterne til Polen og Rumænien
Jens Lorenzen
”Tubøl”, Hviding Kirkevej 22, 6760 Ribe
Efter Bygholm tog jeg HF-eksamen i
Ribe, og dernæst flyttede Anne og jeg
til Sjølundgård syd for Kolding, hvor
63
jeg passede grise og mark et års tid. I
efteråret 1975 købte vi en kvæggård
på 50 ha på kanten af marsken i Gl.
Hviding syd for Ribe.
Vi byggede straks om til 100 søer
med salg af smågrise. Vi udvidede
mark og stald gennem årene, og da
vi i starten af 2008 solgte jorden og
lejede staldene ud, drev vi 300 ha,
hvoraf de 225 var vore egne og svineproduktionen var øget til 260 søer +
slagtesvin.
Samtidig med at gården skulle udvikles og familien trivedes (2 sønner og
en datter, der nu er udvidet med svigerdøtre og svigersøn og foreløbig har
beriget os med 6 børnebørn) har jeg
brugt tid på en lang række tillidsposter i slagteri- og grovvarebranchen,
herunder næstformandsposten i Danish Crown en årrække. Men også bl.a
bestyrelsesposter i Den Lokale Andel,
DLG, Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening, Landbrugsrådet, Danske Slagterier, ATP, AP-Pension, SALA,
Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger
har betydet, at jeg har været meget
væk hjemmefra, men hvor så Anne
sammen med dygtige medarbejdere
sørgede for gårdens daglige drift.
Nu er alle tillidsposter afviklet og der
er igen fuld råderet over kalenderen,
samtidig er vi ved at istandsætte en
gammel præstegård fra 1744, der
skal være ramme om den 3. alder.
Der er også tid til at reflektere over
de erhvervsaktive år. Det har været
en spændende og god tid med masser af faglige udfordringer, og hvor
det har været muligt at bruge hele
den faglige palet fuldt ud uden væ-
64
sentlig generende politisk/administrativ indblanding. Det har så ændret
sig de senere år til, at regeltyranniet
har nået et så grotesk omfang, at det
truer med at ødelægge et af de få
råstoffer vi har i Danmark: de unges
lyst og virketrang. Jeg tror historiens
dom, over den måde landbruget bliver behandlet på i Danmark i disse år,
bliver hård.
Per Kirketerp
Høgholt, Hørmestedvej 130,
9870 Sindal
Efter Bygholm var jeg en tur på Askov
Højskole. Derefter rejste jeg til USA,
og var derovre næsten halvandet år.
De par år var dejlige ansvarsløse. Hjem
igen, min fader havde købt en gård
mere inden vi kom i dengang EF, så
det blev stedet. Der er blevet udvidet
mange gange, og i dag er der 1200
hektar på 6 ejendomme, mange grise.
Vi blev avlere , lidt ved en tilfældighed
og i dag bliver alle grise stadig solgt
som avlsdyr og jeg har 15 medarbejdere i mit landbrug. I 2004 købte jeg
sammen med min broder en forfalden
statsfarm i det gamle DDR, der er i
dag 9000 søer på farmen , en interresant virksomhed med udfordringer
og vi sælger i dag 250000 smågrise på
årsplan.
Inden jeg blev 40 år havde jeg fornøjelsen at være med i slagteri bestyrelser i næsten 10 år, det var interresant,
men i bakspejlet godt det holdt
I 1986 købte vi en nabo ejendom en
gammel forfalden herregård, som blev
liggende tom til cirka år 1998, der be-
gyndte vi renovering og siden 2002 har
vi boet der, vi synes selv det er et dejligt sted og nyder det hver dag, ejendommen hedder Høgholt.
Kirsten blev jeg gift med i 1980 og
vi har 3 dejlige piger og 3 børnebørn,
en bor på en af vore ejendomme, en i
København, og en på New Zeland. Mit
Bygholm ophold er noget der er i mit
hoved hver dag, det var dejligt, vi var
og er alle verdensmestre, og jeg håber
at vi er mange der ses til vores jubilæum.
Hilsen Per Kirketerp
Knud Erik Jensen
Rønne Alle 14, 7361 Ejstrupholm
40 år er gået .Efter Bygholm var jeg et
år i Lemvig sammen med Lars Damgård vi var på samme gård . så tilbage
til Horsens Og fik plads på Østerhåb
det blev til godt 4 år .Jeg blev gift med
Birthe i 1975 og vi købte hendes forelders gård i1977.
Den drev vi i 15 år med kvæg . Så
fra 1992 til 1997 var jeg fodermester
på Mosegården .SÅ var det slut med
landbrug på fuldtid Dog lidt vikar job
Jeg begyndte at lave flæskesvær og
snacks på Lyka og til sidst OK Nu er jeg
på efterløn. Vi har en søn og et barnebarn.
Hilsen til alle fra årgangen vi ses til
jubilæum.
Peder Kjær
Holstebrovej 3, 6971 Spjald
Efter landbrugsskolen overtog jeg min
fødegård. Blev gift med Anna Marie i
1973.
I 1977 byggede vi løsdriftsstald til
60 køer, men først i 80erne blev økonomien så dårlig at vi satte køerne ud
med EU-tilskud, hvorefter jeg havde
arbejde udenfor bedriften et par år, vi
havde samtidig fedekalve i stalden. I
1984 Brændte det meste af de gamle
bygninger, som vi så fik bygget op til
fedesvin. I 1986 lavede vi kostalden
om til svin, så var vi ligesom igang
igen. I tiden efter var der et par udvidelser i svineproduktionen og tilkøb af
mere jord.
I 2005 solgte vi gården og flyttede til
et nedlagt landbrug ( 3 ha) og jeg har
siden haft lidt forskelligt arbejde hos en
maskinforhandler, en murer og en tømrer. Anna Marie er gået på efterløn, jeg
venter lidt endnu.
Vi har 2 børn. Carina, som er sygeplejerske i Herning og Carsten, der er
datalog og bor i Køge, arbejder med
programmering af ultralydsscannere. Vi
har 4 børnebørn.
Egon Johannes Pedersen
Østerbyvej 18, 6980 Tim
I efteråret 1974 købte jeg Oksbjerg i
Tim og drev den med 65 malkekøer
indtil 2005 hvor vi oprettede I/S Oksbjerg med vores ældste søn Henrik.
Vi byggede til 240 køer og driver 300
ha. I 2006 flyttede Tanja og Henrik ind
på Oksbjerg og vi flyttede til Tim Gl.
65
Kro, som ligger 2km vestpå. Så nu kører jeg på arbejde hver dag.
For et års tid begyndte vores yngste
søn Søren, der er smed, at arbejde på
Oksbjerg.
Vi bor i et område med rigtig meget
kronvildt så min fritid bliver mest brugt
på jagt
Egon Johannes Pedersen
Keld Jensen
Randersvej 587, 8380 Trige
Jeg overtog fødehjemmet i 1972. Jeg
har løbende bygget til og om, og har
senere købt mere jord og flere ejendomme til. I dag driver jeg så 170 ha
jord og har 270 årssøer og feder ca
7000 slagtesvin op.
Jeg blev gift i 1980 og har 4 børn: 3
drenge og en pige. Konen døde for 6
år siden. Jeg har siden fundet en ny og
fået 5 dejlige børnebørn incl. bonusbørnebørn.
Jørgen M. Christiansen
Søer og slagtesvin er også solgst, så
i dag er der 7 heste og ca 40 stk. kødkvæg, lidt høns, kaniner og 3 geder.
Af gårdens 74 ha er de 50 ha. Forpagtet ud til en nabo. I dag bruger jeg meget af min tid på ca. 80 lejemål, som er
købt de seneste år efter mælkekvotens
salg og farvellet til malkekøer. Har derudover lidt juletræer og pyntegrønt.
I 1973 blev jeg formand for Venstres Ungdom for Hjørring og Omegn
til 1978. Har været i kommunens ungdomsskolenævn. Var i VU´s landsstyrelse og VU´s amtsbestyrelses som næstformand. Var i en del år i oplysningsudvalget for Nordjyllands Amts Venstre.
Men i 1998 trak jeg mig tilbage fra
alt udenfor hjemmet da jeg fik titel af
far. Min søn er i dag 13 år og min datter 10 år.
Jeg glæder mig til at hilse på gamle
venner fra Bygholm tiden.
Med venlig hilsen
Jørgen M. Christiansen
Leif Møller Kristensen
Lynevej 4, 6870 Ølgod
Nørgårdsvej 6, Terpet, 9830 Taars
Efter Bygholm fik jeg i 1974 halvpart i
mine forældres gård, hvor jeg så overtog resten i januar 1979. Som I måske
kan huske var kostalden fra 1970 uden
fodergangen, men vi fik rørmalkeanlæg
i 1974 og skrabeanlæg til udmugning
i 1979.
Jeg havde regnet med, at skulle have
holdt 100 års jubilæum med den gamle
kostald med 66 malkekøer og opdræt,
men solgte køerne i 2006.
66
Efter Byghom-opholdet hjalp jeg mine
forældre indtil 1977, hvor jeg overtog
bedriften, byggede til stalden, så der
blev plads til 34 køer med opdræt og
lidt søer og fedesvin. Samtidig lejede
vi jord af naboen, så der var knap 40
ha at dyrke i. I 1979 blev jeg gift med
Anna, og vi har gennem tiden fået
to drenge og to piger og siden er der
kommet svigerbørn og to dejlige børnebørn, Laurids og Estrid.
Anna er sekretær hos vore lokale
præster, et 15 timers job ugentlig, men
er ellers medhjælpende hustru. Bør-
nene har været gode til at hjælpe til,
nogen gange af pligt, men siden af lyst
og det er dejligt.
Grisene er sat ud, men vi har stadig
de 34 køer med opdræt, som giver os
til livets opretholdelse.
Har haft en del organisationsarbejde i Familielandbruget Sydvest, men
pladsen er nu overtaget af Anna. Til
gengæld er jeg medlem af menighedsrådet, der med mange tiltag prøver at
øge interessen for kirken og kirkegangen.
Ellers støtter vi meget det lokale
foreningsliv, og formen holdes ved lige
med folkedans, og moderne pardans,
og sangstemmen trænes i kirkekoret.
Med venlig hilsen
Leif Møller Kristensen
Bent Petersen
Holbækgaard, Juelsminde
Efter 40 år husker jeg stadigvæk tiden
på BL som en fantastisk tid. Jeg har
æren og fornøjelsen af i dag at sidde i
BL bestyrelse og det har været en udfordring og fornøjelse at være med til
at bygge ny maskinhal, lave den gamle
om til værelser, lave den gamle gymnastiksal om til diskotek, bar, skolestue
og foredragssal.
Bygge ny spisesal samt total renovering af kontor. Bygge Jeppe og Saras
bolig om til konference lokaler. Nedlægge landbruget og bortforpagte det.
Jeg blev gift med Tove i 1976 og har
været selvstændig landmand siden. Vi
har drevet svineavl siden og gør det i
dag.Tove er blevet selvstændig dame-
skrædder og hun har
værksted her på gården.
Livet går ikke altid
lige efter planen. I
2000 fik jeg konstateret Sclerose. Mit
højre ben ville
ikke rigtig som
det skulle. Jeg
har lært at leve
med det, og strukturerer mit liv efter
det. Jeg har i dag et
udadvendt liv. Jeg
driver gården og
jeg har forskellige
tillidsposter inden
for landbruget og
jeg er i byens
Lokalråd. Arbejder med lidt Politik og så har jeg startet
en Scleroseforening op i
Hedensted Kommune.
Til slut jeg håber der
komme mange til vores
jubilæum.
Knud K Ullerup
2639 Knox rd 1240E,
Altona, Il 61414 USA
40 år er ved at værre lang tid. Efter 11
måneder på Bygholm var jeg fodermester ved Tirslund.
Ved DK inmeddelse i EF var det min tur
at få lært noget engelsk og med Jeppe
Kristensen, L Ø R og K. B. Andersens
hjælp endte jeg her i Altona Illinois den
30. maj 1973. Jeg var den 5. dansker,
der fik den mulighed, og i de 18 måne67
der jeg var i USA, så jeg mig lidt omkring i 40 stater med kopasning i Texsas, California, Ohio og Vermont inden
jeg tog hjem til DK med en indbydelse
om at komme tilbage og blive værts
familiens pension plan.
2 år på Fyn og jeg har været her i Altona siden november 1976. Vi havde
et uformelt samarbejde med en farmer
på den anden side af byen, vi drev ca.
1000ha med majs og soyabønner, han
havde grisene og vi havde et lille kohold Hereford - Angus.
Gennem tiderne har vi haft over 25
danske karle flere tidligere BL elever,
vi har haft Horsens Lanboforening på
besøg med Møller Nielsen som leder og
en gældssanering på $2 mill. i 1985,
hvor jeg blev mere involveret i ejerskabet. I 1993 koholdet blev sat ud
og vi ekspanderede til ca. 3000 ha via
lejeaftaler. Det holdt i 10 år hvor efter
vi blev enige om at værre uenige, vi
gik hver til sit og i dag passer jeg med
lidt løs hjælp 600 ha. 2010 blev der
endeligt bygget et tørreanlæg og lager
siloer til majsen. Min værts familie er
bortgået på nær en enke efter 2. ægteskab og jeg lever nu sammen med
Christine og vi har en datter Ellen Maree på 16 år.
68
Årgang 1962
69
50 års jubilarer
Mogens Jensen
Vestervigvej 10, 7755 Bedsted
Man kan jo næsten ikke forstå at det er
50 år siden, man var elev på Bygholm,
en tid man stadig mindes med glæde.
Efter Bygholm havde jeg pladser et
par steder, hvor jeg på den ene mødte
Ruth, vi blev gift i 1964 og overtog den
ene af fars to gårde, som var på 44 ha
og alsidigt drevet med både grise og
køer, som vi gennem de følgende år
udbyggede indtil 1979, hvor vi droppede grisene og gjorde plads til ca
100 køer med opdræt, det var der den
store lyst lå, men også fordi stedet
har en del lave jorde velegnet til græs.
Om det så var klogt er et helt andet
spørgsmål, vi stod med renter på 1920%, og da vi i 1984 fik mælkekvoter
give den bedste platform til deres tilværelse, som jo koster, men med mådehold og refinansiering kom vi også
helskindet gennem den tid, og da børnene blev store fik Ruth arbejde som
hjemmehjælper, som blev til 15 gode
år for hende. Da ingen af vore børn er
ved landbruget, valgte vi i begyndelsen
af det nye århundrede at afvikle, først
køer og mælkekvote der indbragte ret
godt, og så i 2006 solgte vi halvdelen
af jorden, så vi i dag økonomisk aldrig
har haft det bedre. Vi bor her stadig
med de 25 ha der er tilbage som er
lejet ud.Vi har jo selv bygget vort stuehus og på det sidste renoveret det, så
vi kan vist ikke bo bedre.
Jeg har også haft 25 år i mejeribruget deraf 10 som formand for vort
lokale mejeri en spændende tid med
70
mange udfordringer, som også endte
med fusionering som så mange andre.
Ellers går vor tid i dag med cykling,
ældremotion, rejser af og til, samt vi
lever med i vore børn og børnebørns
(6stk) liv, desuden er jeg med i menighedsrådet ved Vestervig kirke som kirkeværge hvor der er en hel del at lave
p. gr. af kirkemusikskole og de mange
turister (ca. 30000 pr år) så tiden falder ikke lang, og så er vi begge rimelig
friske
Mvh Mogens Jensen
Hans Jakob Jessen
Rebildvej 28, 9520 Skørping
Efter Bygholm var jeg på mine forældres gård i Bjerregrav ved Viborg—og
tog derefter på Askov Højskole i 196364. Her mødte jeg Anette. Vi blev gift
i 1965 og købte Erstedgård ved Skørping – i hhv 1967 og 1979 kom to
drenge til .
Der var gamle produktionsbygninger
på gården – køerne blev sat ud i 1968
og der blev bygget om og bygget til,
svineproduktionen udvidet og jord købt
til.
Jeg var i Aalborg Amts Landboforening i bestyrelsen i 15 år – heraf de
10 år som næstformand. Desuden har
jeg i 18 år været vurderingsinspektør
for DLR.
Vi kørte I/S med vor ældste søn Gorm,
i nogle år --- og i 2005 overtog Gorm
gården, og Anette og jeg flyttede til
Rebild, herfra er der kun 7 km til går-
den , og jeg tager hver dag derover og
giver ”et par hænder” med .
Nu er der på gården omkring 750
søer – ca 300 ha under plov – heraf
hører de 200 ha til gården.
Hilsen til alle fra årgangen og på gensyn.
Hans Jakob Jessen.
Peter Erik Jensen
Kollens Møllevej 59, Stjær, 8464 Galten.
Efter Bygholm havde jeg plads til sommeren 63. Da forpagtede vi en gård i
Egens på Mols for 8 år. Da forpagtningen ophørte den 1. marts 1971 købte
vi gård på 50 ha i Stjær, hvor vi så har
været siden. Vi havde malkekøer indtil
1978, da blev de solgt med det første
EF-tilskud. Derefter havde vi så søer i
20 år indtil 1999 . Efter den tid har vi
kun haft planteavl og kødkvæg. Vi har
hen af vejen købt et par ejendomme
til, så vi har ca. 87 ha.
Jeg blev gift med Anna Lise i 1963.
Hun har været medhjælpende hustru.
Vi har 4 børn: 2 piger og 2 drenge. En
revisor, en inseminør, 1 ingeniør og 1
fysioterapeut.
Vi har stadig gården og driver planteavl på 45 ha. Resten er forpagtet ud.
Hilsen til alle på min årgang.
71
Billeder jubilarsammenkomst 2011
5 års jubilarer
72
10 års jubilarer
73
25 års jubilarer
74
40 års jubilarer
75
50 års jubilarer
76
Nyansatte i 2011
Kirsten Pedersen Due
• Arbejdsområde: Underviser i økonomi, strategi og samfundsfag.
• Uddannelse: Jordbrugsøkonom (cand. Oecon.agro)
• Erhvervserfaring: Konsulent i Landbrugsraadet 2001-2004,
Mejeriforeningen 2004-2009, Videnscentret for Landbrug,
Kvæg 2009-2011
Inga Gram Jensen
• Arbejdsområde: AMU-koordinering, markedsføring, webmaster, m. m.
• Uddannelse: Eksporttekniker
• Erhvervserfaring: Salgskoordinator, med 8 års erfaring indenfor landbrugsbranchen
Erik Søndergaard
• Arbejdsområde: Underviser i driftsøkonomi og skat
• Uddannelse: Landbrugstekniker med økonomisk speciale
(2001)
• Erfaring: Landbrugsmedhjælper på forskellige kvægbrug
(1992-1996), Sergent i hæren (1996-1998), Skattekonsulent,
Århus-Hadsten Landboforening (2001-2003), Økonomilærer,
Bygholm Landbrugsskole (2004-2007), Driftsøkonom, LandboMidtØst (2007-2011), Økonomilærer, Bygholm Landbrugsskole (Fra 2011)
77
Elevforeningens bestyrelse
Jeg hedder Gregers
Kristesen og er 26 år.
Jeg er gift med Katrine
Nedergaard Kristensen.
Vi har to drenge på 2
år og en på 3mdr.
Jeg er uddannet agrarøkonom fra Bygholm Landbrugsskole
årgang 2007.
Ejer af: Virkelyst Landbrug, som er en
mælkeproduktions-ejendom, som ligger i landsbyen Gamst nær Vejen. På
ejendommen produceres der årligt 3,3
mio. kg mælk. med 300 køer. Derudover drives der 390 ha med grovfoder
og salgsafgrøder.
78
Jeg heder Jimmy
Peder­sen og er 26 år.
Jeg blev faglært landmand i 2006 fra Grindsted Landbrugsskole,
hvorefter jeg var ude
og passe 140 køer med
robotter. I 2009 begyndte jeg på Bygholm Landbrugsskole og i 2010 blev
jeg Agrarøkonom. Derefter kom jeg ud
og passe 430 køer også med robotter
ved Kjellerup. På et tidspunkt vil jeg
gerne købe min egen gård.
Jeg hedder Klaus Zahl
Nyholm og er 26 år.
Jeg er i år blevet gift
med Jannie, og har
derfor skrifte efternavn
fra Nyholm Jensen. Jeg
blev far til en dejlig
pige 9 feb. i år. Jeg købte et nedlagt
landbrug (Enggården) nær Vrå (Vendsyssel), og flyttede ind den 1 jan. i år.
Jeg er uddannet agrarøkonom fra
Bygholm i 2010. Jeg har efter afslutning af AØ arbejdet på en minkfarm i
Vejby tæt på Vrå (1 km fra den ejendom jeg har købt). Jeg er så småt ved
at opstarte en chinchilla farm i udehusene på Enggården og med tiden håber
jeg at kunne overtage mine forældres
ejendom (mindre svineejendom) og
lægge den om til pelsdyr (mink og
chinchilla)
Mit navn er Søren Ole
Rasmussen.
Jeg stammer fra Djursland, hvor jeg i dag bor
på et landsted sammen
med min forlovede.
Jeg gik på modul 2 på
Bygholm i 2006, og begyndte samme
år på Agrarøkonomuddannelsen som
varede til december 2007. Siden har
jeg aftjent min værnepligt ved Beredskabsstyrelsen i Herning, været driftsleder på et mindre planteavlsbrug ved
Århus og nu er jeg i gang med at læse
til maskiningeniør på Ingeniørhøjskolen
i Århus. Jeg har været medlem af elevforeningens bestyrelse siden 2007.
Jeg hedder Anders
Obling.
Jeg sidder med i Bygholms elevforening
fordi jeg syntes det er
vigtigt, at der bliver
lavet tiltag som knytter tidligere Bygholm elever til skolen.
jeg har selv afsluttet min uddannelse
som Agrarøkonom i 2008 og har siden
været med her. Til daglig holder jeg til i
det midtjyske, omkring Ikast. Her forsøger jeg at etablere mig i landbrugserhvervet med hovedvægt på energiafgrøder.
Jeg hedder Søren
Christensen og er
31 år.
Jeg bor i Nordenskov,
som ligger i Varde
Kommune. Til dagligt
arbejder jeg som landbrugsvikar. Jeg afsluttede min uddannelse på bygholm i febuar 2002.
Mit navn er Martin
Green og er 25 år.
Jeg kommer fra Lem,
en lille by nær Ringkøbing.
Jeg har netop afsluttet
uddannelse til Agrarøkonom på Bygholm i juni 2011 og var
i foråret 2008 på modul 2 også på Bygholm.
Tidligere har jeg taget en studenter
eksamen på HTX i Skjern.
Jeg arbejder nu som medhjælper på et
økologisk kvægbrug, men kun i et barselsvikariat indtil næste sommer. Hvad
der skal ske til den tid er endnu ikke
afgjort.
79
Mit navn er Allan
Gade og er 20 år.
Jeg læser til virksomhedsleder her på Bygholm og forsætter på
agrarøkonom efterfølgende. Jeg er født og
opvokset på en maskinstation i Nordjylland, hvor jeg altid har brugt meget
af min fritid. Jeg startede mit arbejde
på et svine/plantebrug og har siden
arbejdet i Australien, hvor jeg arbejdede med ren planteavl. Efter jeg er
vendt hjem, har jeg siden arbejdet på
maskinstation. Mine fremtidsplaner er
meget afhængig af den politiske situation i Danmark.
80
Jeg hedder
Peter Kreutzfeldt
Rasmussen
Jeg har opvokset på
en gård 25 km nord
for Horsens ved en by
der hedder Odder. På
gården er der 300 søer i opformering
og 200 ha jord. Efter folkeskolen gik
jeg på handelsskole for at få ekstra
viden inden jeg skulle på landbrugsskole. Jeg har taget alle moduler på
Bygholm landbrugsskole som jeg har
været rigtig godt tilfreds med. Nu går
jeg på virksomhedslederen på Bygholm
og regner også med at jeg skal have
agrarøkonomen på Bygholm til foråret.
Elever på Bygholm i 2011
Grundforløb januar 2011
Anders Andersen
Gry Klitgaard Andersen
Mads Viktor Andreassen
Jonas Bøge Breinholt
Simon Haubjerg Brok
Michèle Bækgaard
Kasper Bøttcher
Nicky Casey
Frederik Holdt Christensen
Frederik Lindebjerg Christensen
Thor Christensen
Peter Højkilde Danielsen
Nicolai Paul Egeriis
Anders Mohr Grønfeldt
Johanne Sarah Hansen
Tobias Dejbjerg Hansen
Per Hass
Mathias Frahm Hjort
Nicolai Errebo Haarup
Kristian Kyed Jensen
Maria Daugaard Jensen
Mike Jessen
Daniel Broholm Krogsgaard
Karsten Larsen
Steffen Lønstrup Larsen
Emil Mogensen
Chresten Schmidt Morell
Bjarke Munkholm
Cecilia Hjortborg Nielsen
Mads Olesen
David Skovbo Pedersen
Michael Thye Petersen
Daniel Aagaard Kreutzfeldt Rasmussen
Steffen Lykke Retoft
Jes Salomonsen
Søren Anker Sjølander
Emil Skovsende
Martin Staal
Rasmus Nissum Sørensen
Anne Littau Thomsen
Dennis Thomsen
Jeppe Thorsen
Rasmus Terndrup Voergaard
8960
8355
8620
6920
8752
8660
8783
6580
7323
5620
5620
5370
8305
8660
7400
3720
8740
7300
8970
7300
8300
7130
7300
5464
9870
6040
8544
7130
6710
8700
3720
6100
8300
8722
7171
5700
5474
8660
8350
7120
7173
5683
8340
Randers SØ
Solbjerg
Kjellerup
Videbæk
Østbirk
Skanderborg
Hornsyld
Vamdrup
Give
Glamsbjerg
Glamsbjerg
Mesinge
Samsø
Skanderborg
Herning
Aakirkeby
Brædstrup
Jelling
Havndal
Jelling
Odder
Juelsminde
Jelling
Brenderup Fyn
Sindal
Egtved
Mørke
Juelsminde
Esbjerg V
Horsens
Aakirkeby
Haderslev
Odder
Hedensted
Uldum
Svendborg
Veflinge
Skanderborg
Hundslund
Vejle Øst
Vonge
Haarby
Malling
81
Grundforløb august 2011
Jesper Albrechtsen
Andreas Andersen
Kenneth Brian Andersen
Natasja Velds Andersen
Emil Bjerregaard
Daniel Sehested Christensen
Lars Vang Christensen
Nikolai Vang Christophersen
Jonas Bech Clausen
Kristine Berg Eriksen
Thomas Ebbesen Garder
Frederik Gaarden
Anders Biltoft Hansen
Morten Vang Rytter Have
Kenneth Amby Helgesen
Line Helligsø
Alexander Hanberg Høeg
Thomas Jacobsen
Rene Lund Jensen
Nanna Melin Johnsen
Kent Mathiasen Jørgensen
Dennis Brinch Kjeldal
Søren Stenhøj Koustrup
Michael Østerlund Lauridsen
Jeppe Juul Madsen
Mathias Bak Madsen
Anders Marius Schmidt Møldrup
Bjørn Lisbygd Nielsen
Ditte Merrild Nielsen
Nicolai Nielsen
Sally Milla Leth Nielsen
Maiken Thorbye Kjærsgaard Nørgaard
Lasse Bech Pedersen
Rikke Nørby Pedersen
Kristian Kjelde Petersen
Thomas Just Poulsen
Alexander Lindekilde Rasmussen
Alexander Schott
Tina Skovgaard
Daniel Solgaard
Line Hjulmand Sørensen
Morten Maretty Ulbæk
Martien van der Steen
Janni Lyder Veedfald Vinding
Marie Ahlgreen Winther
Thomas Petersen Østergaard
82
8831
7130
8700
6372
7323
6000
6900
8300
7000
8740
6630
8752
7323
8740
7100
8723
8464
6630
7080
8370
7100
8700
8700
7441
7361
8752
8763
7570
8763
7000
8723
8752
8700
8700
7100
6920
8723
8700
8740
8723
8783
8721
Løgstrup
Juelsminde
Horsens
Bylderup-Bov
Give
Kolding
Skjern
Odder
Fredericia
Brædstrup
Rødding
Østbirk
Give
Brædstrup
Vejle
Løsning
Galten
Rødding
Børkop
Hadsten
Vejle
Horsens
Horsens
Bording
Ejstrupholm
Østbirk
Rask Mølle
Vemb
Rask Mølle
Fredericia
Løsning
Østbirk
Horsens
Horsens
Vejle
Videbæk
Løsning
Horsens
Brædstrup
Løsning
Hornsyld
Daugård
3370 Melby
6580 Vamdrup
1. Hovedforløb 2011
Henrik Andersen
Kenni Bo Andersen
Kristian Toft Andersen
Mathias Møller Andreasen
Lennart Grønnegaard Banke
Jes Lyhne Bonde
Sisse Mathilde Bonde
Casper Christensen
Michael Fjeldgren Christensen
Andreas Danefærd Christiansen
Daniel Rendbæk Clausen
Lasse Fuglsang Dahlgaard
Mads Dueholm
Nicklas Mørup Engedal
Martin Lissau Engelbreth
Christoffer Dürr Espersen
Søren Friis
Joakim Førrisdahl Bjørnskov
Kristoffer Hannibal
Jacob Vestergaard Hansen
Michael Helding Hansen
Philip Dam Hansen
Casper Hærup Hauge
Jette Iversen
Anette Villum Jensen
Carina Wulffeld Jensen
Emil Madsen Jensen
Jesper Kraglund Jensen
Kasper Raundrup Jensen
Kent Lund Jensen
Rasmus Nørgaard Jensen
Søren Askær Jensen
Nick Bøgild Jepsen
Martin Jespersen
Louise Vagner Jørgensen
Rasmus Kallesøe
Daniel Højen Kew
Lene Klinge
Henrik Hornbech Kni
Anja Valentin Knudsen
Kris Martini Knudsen
Kristian Villadsen Kragelund
Katrine Caroline Thomsen Kragh
Brian Peder Kristensen
Lasse Bilgrav Romvig Kristensen
Mads Thinggaard Kristensen
Sebastian Kudsk
Thomas Kjeldsen Kusk
Dennis Hagelskær Lauritsen
7550
8700
9400
6980
5953
6100
7400
7182
7620
8763
5610
7752
8970
8654
7000
8963
7323
Sørvad
Horsens
Nørresundby
Tim
Tranekær
Haderslev
Herning
Bredsten
Lemvig
Rask Mølle
Assens
Snedsted
Havndal
Bryrup
Fredericia
Auning
Give
7323
5500
8660
8732
7182
7323
9230
6500
7000
9352
9740
7080
7171
8740
7140
6855
8700
8544
8700
8420
8300
7100
6051
6630
8763
6933
7400
7400
8766
7080
6040
Give
Middelfart
Skanderborg
Hovedgård
Bredsten
Give
Svenstrup J
Vojens
Fredericia
Dybvad
Jerslev J
Børkop
Uldum
Brædstrup
Stouby
Ovtrup
Horsens
Mørke
Horsens
Knebel
Odder
Vejle
Almind
Rødding
Rask Mølle
Kibæk
Herning
Herning
Nørre Snede
Børkop
Egtved
83
Kristian Laursen
Louise Søndergaard Lundstad
Anne Marie Madsen
Jens Christian Madsen
Kristian Hass Madsen
Nicklas Madsen Hvirring
Niels Kristian Madsen
Natanya Nygaard Martin
Christina Meins
Jesper Melsen
Emil Mortensen
Mathias Truel Mørup
Line Grøn Nedergaard
Kristian Tinggaard Nicolaisen
Bo Kirkegaard Nielsen
Jakob Frydensbjerg Nielsen
Jonathan Mathias Dissing
Philip Vinther Nielsen
Ulrika Dorthea Nielsen
Kasper Nordtorp
Martin Lund Olesen
Thor Hellemann Olesen
Claes Steen Orholt
Henrik Morten Pedersen
Jeppe Pedersen
Simon Max Pedersen
Frits Thorsgaard Vest Rasmussen
Niels Vidkjær Schibler
Christopher Brødsgaard Schnoor
Laura Boye Schrøder
Lasse Emil Sembach
Jan Sunesen
Kasper Balslev Sørensen
Mathias Korsgaard Thaysen
Juliane Norlander Mæng Tonnesen
Rasmus Kornerup Vestergaard
Christian Holm Wester
Frederik Sundby Aamand
8586
7323
7430
7480
8370
8762
6880
6052
7000
9382
8600
8751
8963
8654
8370
8700
8600
6040
6500
5000
7323
8700
8362
8762
5600
5631
8961
8543
7100
7400
6800
6600
9700
5620
6580
8722
8560
6040
Ørum Djurs
Give
Ikast
Vildbjerg
Hadsten
Flemming
Tarm
Viuf
Fredericia
Tylstrup
Silkeborg
Gedved
Auning
Bryrup
Hadsten
Horsens
Silkeborg
Egtved
Vojens
Odense C
Give
Horsens
Hørning
Flemming
Faaborg
Ebberup
Allingåbro
Hornslet
Vejle
Herning
Varde
Vejen
Brønderslev
Glamsbjerg
Vamdrup
Hedensted
Kolind
Egtved
4660
7171
4520
7260
7620
7480
5750
8920
6064
Store Heddinge
Uldum
Svinninge
Sønder Omme
Lemvig
Vildbjerg
Ringe
Randers NV
Jordrup
2. Hovedforløb 2011
Kristian Gutfeld Andersen
Mikkel Bundgaard Andersen
Benjamin Sevelsted Berthelsen
Mette Bidstrup
Klaus Birch
Jesper Laier Bitsch
Johan Oxholm Boserup
Nikolaj Kjær Christensen
Peter Schelde Christensen
84
Louise Maria Davidsen
Nicolai Fjeldbo
Mike Casey Vestergaard Frandsen
Andreas Ebbesen Garder
Bjørn Gommesen
Mark Brouer Halding
Jens Hansen
Mathias Parmo Hansen
Niels Kreutzfeldt Hansen
Cecilie Horvath
Kasper Nylander Jensen
Lars Duborg Jensen
Niels Peter Jensen
Søren Jensen
Sandra Graugaard Jepsen
Morten Johansen
Robbert Klaas Jonker
Daniel Valdemar Juhl
Peter Jørgensen
Jacob Nørfjand Kallesøe
Joachim Klovnhøj
Mads Kronborg Knudsen
Morten Vinther Larsen
Kasper Skou Lauritsen
Nikolaj Madsen
Søren Lund Madsen
Natanya Nygaard Martin
Dennis Treumer Meyer
Peter Mogensen
Stine Marlene Mortensen
Esben Milter Nielsen
Mette Grigel Nielsen
Sara Roulund Nielsen
Thor Bredahl Nielsen
Thomas Nygaard
Esben Thesbjerg Olesen
Line Malling Pedersen
Jonas Arvad Petersen
Brian Vendelbo Rahbek
Dan Salomonsen
Karsten Dahl Schmidt
Anders-Christian Simoni
Kevin Smidt Andersen Stink
Jan Sunesen
Mona Phanaosoth Surrow
Karen Øster Madelung Sørensen
Kasper Rustrup Skeldal Sørensen
Kasper Wærum Flarup Sørensen
Mads Theil Sørensen
Mathias Aarby Sørensen
Morten Friis Sørensen
4400
8732
6580
6630
8305
8732
7100
5560
8300
8300
8751
8740
4070
7130
6500
8305
7480
4140
4681
6920
9700
8464
5672
7441
5672
6040
6052
8500
6040
7400
6600
6710
8305
9900
8800
6971
9500
6893
7400
7171
7200
9293
8586
6600
6000
8700
8740
8400
8700
7100
7100
Kalundborg
Hovedgård
Vamdrup
Rødding
Samsø
Hovedgård
Vejle
Aarup
Odder
Odder
Gedved
Brædstrup
Kirke Hyllinge
Juelsminde
Vojens
Samsø
Vildbjerg
Borup
Herfølge
Videbæk
Brønderslev
Galten
Broby
Bording
Broby
Egtved
Viuf
Grenaa
Egtved
Herning
Vejen
Esbjerg V
Samsø
Frederikshavn
Viborg
Spjald
Hobro
Hemmet
Herning
Uldum
Grindsted
Kongerslev
Ørum Djurs
Vejen
Kolding
Horsens
Brædstrup
Ebeltoft
Horsens
Vejle
Vejle
85
René Sørensen
Simon Kjærsgaard Sørensen
Marco Petrus Nicolaas Terra
Simon Korsgaard Thaysen
Lene Mejer Therkildsen
Lotte Thousgaard
Eva Bilgrav Weisbjerg
7490
8300
6893
5620
8300
4573
6600
Aulum
Odder
Hemmet
Glamsbjerg
Odder
Højby
Vejen
Produktionsledere (P) og virksomhedsledere(V) 2011
Michael John Damgaard Andersen
Kasper Andreasen
Mathias Uldbjerg Bach
Jeppe Højlund Bagge
Katrine Belahcene
Klaus Bertelsen
Kasper Michael Billeshof-Hansen
Thomas Birkedal
Anders Bjerre
Nikolaj Bjerrum
Rosie Maria Borst
Michael Christensen
Nikolaj Bonvang Dalsgaard
Cecilie Meldgaard Dam
Christian Dueholm
Asger Juul Eggersgaard
Jens Kristian Eskildsen
Torsten Bøje Fris
Kristina Frøslev
Allan Gade
Kasper Heidemann Gregersen
Aage Hedegaard
Jens Hjortkjær
Christian Møller Holm
Gitte Neergaard Jensen
Kenneth Eg Jensen
Klaus Heino Jensen
Martin Jessen Jensen
Morten Bach Jensen
Nikolaj Kjellerup
Lasse Klinkby
Christian Holmgaard Kring
Rasmus Hahn Kristensen
Nicolai Kruse
Kristian Hudecek Mortensen
Klaus Tirsvad Nielsen
Kasper Sloth Pedersen
Lasse Pedersen
Christian Givskov Petersen
Jens Peter Mølleskov Petersen
86
9700
8000
8762
7620
8830
8700
7150
7830
6520
7600
7400
7770
6100
6823
8970
7160
8961
8940
6000
8700
8700
7500
7620
8700
8700
8766
5620
8700
9210
6000
8700
7100
8740
8930
7160
8740
3730
8300
6900
8700
Brønderslev
P
Århus C
P V
Flemming
P V
Lemvig
P V
Tjele
P
Horsens
P V
Barrit
P V
Vinderup
P V
Toftlund V
Struer
P V
Herning
P V
Vestervig
P
Haderslev
P
Ansager
P V
Havndal
P V
Tørring
P V
Allingåbro
P V
Randers SV
P V
Kolding
P V
Horsens
P V
Horsens
P V
Holstebro
P V
Lemvig
P V
Horsens
P V
Horsens
P
Nørre Snede V
Glamsbjerg
P
Horsens
P
Aalborg SØ
P V
Kolding
P V
Horsens
P V
Vejle
P V
Brædstrup
P V
Randers NØ
P V
Tørring
P V
Brædstrup
P V
Nexø
P
Odder
P V
Skjern
P V
Horsens
P V
Line Tøttrup Petersen
Pernille Brogaard Petersen
Mark Telling Puggaard
Niklas Lehmann Bank Rasmussen
Peter Kreutzfeldt Rasmussen
Søren Kreutzfeldt Rasmussen
Tina Rasmussen
Dorte Nørtoft Røjgård
Annemette Amanda Rørbæk
Jeppe Skovgaard Stephansen
Rasmus Skovgaard Stephansen
Simon Wulff Sørensen
Jesper Trillingsgaard
Jan Holst Vennevold
Mathias Krogsgård Østerby
8544
7400
9632
8700
8700
8700
8382
8763
8781
7620
7620
8700
7620
8700
7660
Mørke
P
Herning
P V
Møldrup V
Horsens
P
Horsens
P V
Horsens
P V
Hinnerup
P
Rask Mølle
P V
Stenderup
P
Lemvig
P
Lemvig
P V
Horsens
P
Lemvig
P
Horsens
P V
Bækmarksbro
P V
6980
8700
8700
4622
7800
8700
6040
8660
6000
9381
9600
8700
6823
6940
8340
9510
9870
7550
9800
4171
8570
8700
Tim
Horsens
Horsens
Havdrup
Skive
Horsens
Egtved
Skanderborg
Kolding
Sulsted
Aars
Horsens
Ansager
Lem St
Malling
Arden
Sindal
Sørvad
Hjørring
Glumsø
Trustrup
Horsens
Agrarøkonom 2011
Claus Bak
Michael Bisgård
Henrik Palle Christensen
Kasper Karoli Christensen
Christian Dalgaard
Kenneth Hansen
Line Seiersbøll Hansen
Jan Hedegaard Jensen
Lasse Jensen
Ole Heltoft Jensen
Peter Johansen
Rasmus Kildal
Connie Linde
Martin Green Nielsen
Peter Munk Nielsen
Rasmus Nielsen
Rene Rødkær Nielsen
Morten Højbjerg Pedersen
Peter Weinkouff Pedersen
Andreas Karlshøj Petersson
Christian Rydahl
Brian Toft
87
Til medlemmerne af elevforeningen
Hjælp sekretæren
…ved at meddele adresseændringer
Vi får en del breve retur med ”adressaten er flyttet”, eller ”modtager ubekendt på
adressen”. Vi prøver at finde den rigtige adresse, men ofte mislykkes det. Det er
ærgerligt, og det tager meget tid.
Adresseændring klares lettest ved at gå ind på skolens hjemmeside:
www.bygholm.dk / Om Bygholm - Elevforeningen – Adresseændring til elevforeningen eller ved at benytte siden her:
…ved at betale kontingent rettidigt
Det er lettere for dig – og billigere for foreningen – at du betaler via PBS. Vi håber
selvfølgelig, at du fortsat vil være medlem, men vil du ikke være med mere, vil vi
meget gerne have det at vide, i stedet for, at du bare undlader at betale.
Medlemsnummer/evt. modul og årgang:
Navn: ____________________________________________________________
Tidligere adresse: ___________________________________________________
Postnr. og by: ______________________________________________________
Ny adresse: _______________________________________________________
Postnr. og by: ______________________________________________________
Andre meddelelser til Elevforeningen: ___________________________________
_________________________________________________________________
_________________________________________________________________
Sendes til: Tina Højgaard
Bygholm Landbrugsskoles Elevforening
Hattingvej 49
8700 Horsens
elevforening@bygholm.dk
88
88