Bamsedage - Veterantog Vest

2016-projektet – Forskningsbaseret Uddannelse
Delprojekt A: Forskningsbaseret undervisning i teori og praksis
2
Delprojekt B: Undervisningsbaseret forskning – barrierer og udvikling
4
Delprojekt C: Koordination, kommunikation og universitetspædagogik
7
Work Package 1: Talentudvikling gennem forskningsnær undervisning
9
Work Package 2: Styrket forskningsbaseret uddannelse via udvikling, gennemførelse og
evaluering af 5-7 sammenhængende undervisningsforløb på Det Juridiske Fakultet
11
Work Package 3: GUF, Genveje til Undervisningsbaseret Forskning, forskningsbaserede
uddannelsesaktiviteter
12
Work Package 4: Forskningsbaseret undervisning på store bacheloruddannelser på
SCIENCE
15
Work Package 5: Forskningsbaseret undervisning på færdighedsorienterede fag
17
Delprojekt X: Student Research Journal
21
Delprojekt Y: Formidling af forskningspraktik – KU portal
24
1
Delprojekt A: Forskningsbaseret undervisning i teori og praksis
Tovholder: Lektor Charlotte Baarts, Sociologisk Institut, Det Samfundsvidenskabelige
Fakultet
Delprojekt A er et ph.d.-­‐projekt, der har til formål at undersøge, hvad henholdsvis
studerende og undervisere ved Københavns Universitet forstår ved ’forskningsbaseret
undervisning’. Dette indebærer udforskning af, hvad studerende og undervisere forstår ved
viden, forskning og undervisning (jf. Brew & Boyd 1995). Projektet undersøger endvidere,
hvilken betydning relationer og roller har for, hvordan forskningsbaseret viden kan
formidles og tilegnes, og dermed også hvad tilegnelse af viden indebærer.
Den internationale litteratur skitserer store variationer i forståelsen af, hvad
forskningsbaseret undervisning er (Fibæk Laursen i Saugsted 1998, Healey & Jenkins
2005), og at der også er forskelle mellem studerendes og underviseres opfattelser heraf.
Fra tidligere pilotprojekter på Københavns Universitet har vi kendskab til en lignende
begrebsmæssig pluralisme, som dels afhænger af studieretning og dels af, hvad der
forstås ved forskning og viden. Vi ved også, at de studerende lægger stor vægt på
underviserens engagement, og at studerende fortsat efterspørger mere kontakt med
forskerne.
Det er nærliggende at antage, at der foruden disse forhold er andre aspekter til stede i
forhold til eksistensen af pluralistiske forståelser og praktisering af forskningsbaseret
undervisning. Det gælder for eksempel betydningen af forskelligartede relationer og roller i
undervisnings-­‐ og læringssammenhænge blandt studerende og undervisere for, hvordan
disse påvirker og kan påvirkes i det rum, hvor viden udvikles, formidles og tilegnes.
Nærværende projekt udforsker, hvorvidt og eventuelt hvordan disse roller og relationer
skaber vilkår for videndannelse, -formidling og -tilegnelse i forskningsbaseret undervisning
blandt studerende og undervisere ved Københavns Universitet.
Projektet bliver gennemført med afsæt i en kvalitativ forskningsstrategi, der tænkes som
performativ (Barad 2003, Law 2004) i sin anvendelse (og videreudvikling) af for eksempel
kvalitative interviews og (deltager)observationer (jf. Denzin 2012, Denzin 2001).
Kvalitative interviews bidrager med en italesættelse af interviewpersonernes forståelser af
’forskningsbaseret undervisning’, herunder deres opfattelser af viden, forskning og
undervisning samt deres begrebsliggørelse af formidling og læring. (Deltager)observation
bidrager med viden om de studerendes konkrete erfaringer med ’forskningsbaseret
undervisning’ og undervisernes praksis heraf.
Tilgangen muliggør en synliggørelse af relationer og roller i undervisnings-­‐ og
læringssammenhænge samt deres forskelligartede udtryk og virkning (jf. Ahmed 2006) i
det rum, hvor viden formidles, udvikles og tilegnes. Ved at praktisere en performativ
metodisk strategi udgør de anvendte metoder ikke blot et middel til at identificere arten af
disse relationer og deres udtryk – de medvirker samtidig til en udvikling og afprøvning af
forskellige relationers virkning på videndannelse og læring, mens disse udfolder sig
(Bagley 2008).
2
Projektet bidrager med viden om, hvad der konstituerer forskningsbaserede
undervisningssituationer og –relationer, og hvordan viden dannes og tilegnes i disse. Den
tilvejebragte viden kan bruges til at udvikle og kvalificere et pluralistisk vokabular, som kan
anvendes på Københavns Universitet med henblik på at forstå forskningsbaseret
undervisning og praksis, herunder hvad der måtte være af bidrag og begrænsninger i
nuværende praksisser af forskningsbaseret undervisning. Desuden vil projektet bidrage
med viden om nye muligheder for udvikling af forskningsbaserede relationer og praksisser,
der kan udvide rammerne for og forståelserne af henholdsvis underviserens og de
studerendes roller og udtryk i forbindelse med videndannelse, -­‐formidling og –tilegnelse.
Den frembragte viden vil udvikle et begrebsapparat om forskningsbaserede
undervisningsaktiviteter, som dermed kan anvendes i hele projektet om forskningsbaseret
undervisning.
3
Delprojekt B: Undervisningsbaseret forskning – barrierer og udvikling
Tovholder: Lektor Tine Damsholt, SAXO-Instituttet, Det Humanistiske Fakultet
Delprojekt B har til formål dels at undersøge dels at fremme den variant af
forskningsbaseret undervisning, der ofte kaldes ’undervisningsbaseret forskning’, det vil
sige undervisningsforløb, som involverer og integrerer studerende i forskningsprocesser.
Denne undervisningsform indebærer ideelt set, at de studerende selv bidrager med
forskningsresultater og/eller materiale til underviserens forskning.
Københavns Universitet har allerede talrige eksempler på projektorienterede
undervisningsforløb blandt såvel bachelorkurser som kandidatudbud. Alligevel er der
blandt studerende en fortsat og stigende efterspørgsel på mere kontakt med forskerne og
deltagelse i konkrete forskningssammenhænge, der kan give dem praktiske erfaringer
med forskningsarbejde og projektorganisering. For på kvalificeret vis at imødekomme
denne samt omverdenens efterspørgsel er der imidlertid behov for en differentieret
analyse af eksisterende praksis og erfaringer samt de særlige udfordringer, der knytter sig
til organiserede forløb om undervisningsbaseret forskning. Der er også brug for en
identificering af de differentierede kompetencer, de studerende tilegner sig i sådanne
forløb. Delprojektets analyser skal videre omsættes til konkrete udviklingsmodeller for
undervisningsbaseret forskning, der tillige indeholder refleksioner over didaktiske
muligheder indenfor forskellige fagtyper, holdstørrelser og undervisningstraditioner.
Eksisterende erfaringer med forløb om undervisningsbaseret forskning viser, at der ofte er
stor forskel på de studerendes engagement i denne læringssammenhæng, og at de
repræsenterer forskellige ønsker til den specifikke uddannelses konkrete udformning og
anvendelse på længere sigt. Disse forskelle er oftest forankret i de studerendes opfattelser
og hverdagsorganisering af studielivet og i deres forventninger til anvendelse af deres
uddannelse på arbejdsmarkedet – det, der er blevet karakteriseret som ’studiemønstre’. Et
centralt anliggende for nærværende delprojekt er derfor at bidrage til udviklingen af mere
differentierede projektorganiserede undervisningsformer, der kan engagere flere typer af
studerende og dermed fremme det generelle motivations-, engagements- og
gennemførelsesniveau på Københavns Universitets uddannelser på tværs af fag og
fakulteter.
Et andet centralt anliggende er undervisernes motivation. Desværre oplever mange
undervisere, at undervisning (også undervisningsbaseret forskning) i praksis hæmmer
forskningen, især hvad publicering angår. En tese i delprojektet er, at individualiserede
publikationstraditioner (især på tørre fag) udgør en barriere for undervisningsbaseret
forskning. Delprojektet vil på dette område bidrage til udvikling af modeller for
undervisningsbaserede forskningsforløb, hvor undervisningen så vidt muligt informerer og
bidrager til forsknings- og publikationsarbejdet frem for at hæmme det.
4
Projektet vil adressere denne udfordring dels ved at sammenligne, hvorvidt og hvordan de
undersøgte undervisningsbaserede forskningsforløb giver mening for undervisere med
hensyn til publicering og forskning på fagområder med henholdsvis individuelle og
kollektive publikationstraditioner (Det Humanistiske Fakultet og SCIENCE), dels ved at
udvikle nye eksamensformer og publikationsmodeller for undervisningsbaseret forskning.
Projektet omfatter en tværfakultær undersøgelse af eksisterende praksis og erfaringer
med denne undervisningsform på Københavns Universitet, for på den baggrund at udvikle
et modelkatalog for denne type undervisning (samt dertil knyttede eksamens- og
publikationsformer), der kan anvendes på tværs af Københavns Universitets fakulteter og
uddannelser. Det centrale er udviklingen af modeller og identifikationen af kompetencer,
der gør undervisningsbaseret forskning relevant for forskellige studiemønstre.
Udforskningen af, hvordan forskningsbaseret undervisning bliver meningsfuld og
hensigtsmæssig i et hverdagsperspektiv, vil også inddrage undervisernes rationaler,
forskningsforståelse og publikationspraksis.
Delprojektet er organiseret som en fokuseret etnografisk undersøgelse med interviews
med nøgleinformanter samt observation af undervisningen og efterfølgende interviews
med undervisere og studerende på undervisningsbaserede forskningsforløb på de
relevante fakulteter. En stor del af denne undersøgelse udformes i sig selv som et
undervisningsbaseret forskningsprojekt på etnologiuddannelsen på Det Humanistiske
Fakultet, hvor de studerende udfører feltarbejde ved undervisningsforløb på SCIENCE og
andre fag ved Det Humanistiske Fakultet i foråret 2014. Dette materiale (observation og
interviews med studerende, undervisere og nøgleinformanter ved SCIENCE og Det
Humanistiske Fakultet) analyseres i en projektgruppe, der udover de involverede
studerende og undervisere fra etnologi også rummer deltagere fra SCIENCE, Teaching
Centre Humanities, Det Humanistiske Fakultet (øvrige fag og fakultetet). I det
undervisningsorganiserede projektforløb vil der også blive eksperimenteret med
publikationsmodeller, der krediterer såvel de studerendes bidrag som den undervisende
forsker. Der er således tale om et generisk projekt, hvor de producerede analyseresultater
løbende omsættes i modeller, der også udvikles i samarbejde med de studerende og
underviserne på de undersøgte fagområder for eksempel i workshops med metodisk
inspiration fra såkaldte ’design games’.
Projektet organiseres i et samarbejde mellem Institut for Naturfagenes Didaktik på
SCIENCE og etnologi på Det Humanistiske Fakultet. Etnologi er involveret i alle processer,
mens Institut for Naturfagenes Didaktik primært bidrager til planlægning og design af de
empiriske undersøgelser og skaber kontakt til relevante undervisere på SCIENCE samt til
de fortløbende analyseworkshops. Institut for Naturfagenes Didaktik bidrager også til
omsættelsen af disse workshops i et didaktisk reflekteret modelkatalog.
5
Målet er herigennem at udforske og udfolde den store variation, der antages at være på
tværs af Københavns Universitets fakulteter og fagligheder – både med hensyn til
studiemønstre, forskningstyper og publiceringstraditioner og til de færdigheder,
læringsaktiviteterne skal understøtte tilegnelsen af. Delprojektet forventes således at
bidrage med en kvalificering af, hvad forskningsbaseret undervisning er og kan være med
henblik på en styrket læring på tværs af Københavns Universitet.
Følgende problemspørgsmål tages særligt op:
Hvordan kan der udvikles mere differentierede former for forskningsbaseret undervisning
og projektorganisering, der kan engagere forskellige typer af studerende og dermed
fremme det generelle motivations-, engagements- og gennemførelsesniveau på
Københavns Universitets uddannelser på tværs af fag og fakulteter?
Hvordan kan der udvikles modeller for forskningsbaserede undervisningsforløb, hvor
undervisningen så vidt muligt informerer og bidrager til de ansattes forskningsarbejde frem
for at hæmme det? Kan der udvikles nye eksamensformer og publikationsmodeller, der
bedre understøtter forskningsbaseret undervisning?
Hvilken status og vægt har undervisningsbaseret forskning i vores forståelse af
forskningsbaseret undervisning? Og hvilken vægtning har undervisningsbaseret forskning
under overkategorien forskningsbaseret undervisning (hvis det altså er en underkategori)?
Hvordan kan det praksisfællesskab, som etableres gennem forskellige læringsformer, gøre
det muligt for forskellige typer af studerende at se sig som deltagere i vidensproduktionen?
6
Delprojekt C: Koordination, kommunikation og universitetspædagogik
Tovholder: Specialkonsulent Laura Pérez Skardhamar, Pædagogisk Center
Samfundsvidenskab, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Projektet har til formål at sammenfatte og reflektere delprojekternes resultater samt
formidle disse indsigter bredt på Københavns Universitet og i offentligheden. Formålet er
samtidig at komme med et bud på, hvordan der kan udvikles og afprøves metoder til at
kvalitetssikre og evaluere forskningsbaseret undervisning. Det er vigtigt at sikre, at
projektet igennem projektperioden forankres i Københavns Universitets
undervisningsmiljøer og organisation. Derfor må projektet kobles og sammentænkes med
de eksisterende universitetspædagogiske praksisser lokalt på fakulteterne. Det er således
delprojekt C’s opgave at sørge for:
1. at koble og sammentænke projektet til de eksisterende universitetspædagogiske
praksisser lokalt på fakulteterne
2. at udvikle og afprøve metoder til at kvalitetssikre og evaluere forskningsbaseret
undervisning
3. at understøtte og gennemføre formidling af projektet til Københavns Universitet,
universitetets interessenter og omverdenen
Til formidlingsbrug produceres et fælles materiale, som alle projektgruppemedlemmer har
fri adgang til og kan benytte i de forskellige kontekster, de formidler i. Hertil formidles
internt og eksternt. Arbejdet udfoldes i form af en systematisk møderække mellem de
involverede forskningsmiljøer og de pædagogisk-­‐didaktiske enheder/ressourcepersoner
på Københavns Universitets fakulteter. Alle fakulteter involveres fra start til slut.
Specifikt etableres en universitetspædagogisk taskforce-gruppe. Gruppen udvikler, i
samarbejde med projektgruppen og under delprojekt C, metoder til evaluering, som
afprøves ved Open Space midtvejsevalueringssymposiet. Om muligt afprøves de også i
projektets casestudier. Gruppen har til opgave at bidrage til udvikling af projektets Open
Space midtvejsevalueringssymposier samt at elaborere og anvende konkrete virkemidler
til at forankre og løbende integrere projektets resultater og processer i de eksisterende
universitetspædagogiske praksisser. I sidste ende skal gruppens arbejde udmunde i et
konkret forslag til, hvordan vi kan evaluere forskningsbaseret undervisning på Københavns
Universitet. Taskforce-gruppen skal også sikre, at projektets resultater og processer
vedrørende forskningsbaseret undervisning løbende bliver forankret i undervisningsmiljøer
på de respektive fakulteter.
7
I delprojekt C arbejdes med følgende undersøgelsesspørgsmål:
Hvordan kan vi skærpe og synliggøre Københavns Universitets profil med vægt på
forskningsbaseret undervisning? Hvilke fremmere? Hvilke barrierer? Good practices?
Hvordan kan vi med udgangspunkt i projektets ’findings’ evaluere og kvalitetssikre
forskningsbaseret undervisning på Københavns Universitet?
Hvordan formidler og forklarer vi, at Københavns Universitets uddannelser er
forskningsbaserede? Med hvilke formål?
8
Work Package 1: Talentudvikling gennem forskningsnær undervisning
Tovholder: Professor Tine Reeh, Afdeling for Kirkehistorie, Det Teologiske Fakultet
Projektet sigter mod
1. talentudvikling på kandidatuddannelsesniveau
2. internationaliseringen hjemme og ude
3. udvikling af koncept til at integrere eksternt finansierede forskningsprojekter i
uddannelserne på de tørre fag
Delprojektet opretter ECTS-givende kurser og seminarer for særligt kvalificerede
studerende i tilknytning til større, kollektive, flerfaglige forskningsprojekter.
Undervisningen gennemføres som en række særligt strukturerede kursusforløb à 15 ECTS
points. Forløbene afvikles inden for rammerne af studieordningen under paragraffen
”valgfag”. Alle forløb vedrører et afgrænset stofområde med tilhørende
forskningsdiskussioner med det mål, at de deltagende studerende udarbejder deres egne
forskningsbidrag under vejledning. Undervejs i forløbet vil der blive fokuseret på
forskningsformidling, ”begyndervanskeligheder” samt forskningsetik og god videnskabelig
praksis. Kurset giver deltagerne tæt kontakt med fronten af forskningen og selve
forskningsprocessen – dels ved kontakten med det forskningsprojekt som det afvikles i
tilknytning til, dels gennem de selvstændige bidrag som deltagerne udarbejder i løbet af
undervisningsforløbet.
Hvert forløb har karakter af et pilotprojekt med egen profil. Det vil være udformet som for
eksempel en masterclass med en fremtrædende international forsker. De studerende
forbereder gennem undervisningsforløbet et engelsksproget oplæg, som afslutningsvis
præsenteres ved en workshop. Et andet format, der vil blive afprøvet, er et
undervisningsforløb fokuseret på udarbejdelse af en artikel. Det påtænkes, at forløbet skal
styrke de studerendes fortrolighed med internationale miljøer og netværk, for eksempel
ved at holdet besøger et frugtbart internationalt forskningsmiljø som led i forløbet.
Projektets undervisningsforløb tænkes først og fremmest afholdt i tilknytning til eksternt
bevilligede forskningsprojekter, der er flerfaglige og foregår med forankring på Det
Teologiske Fakultet i samarbejde og sparring med kolleger fra Det Humanistiske Fakultet
og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Projektet vil endvidere indgå i et samarbejde
med ph.d.-uddannelsen.
De senere år har en øget konkurrenceudsættelse af forskningsmidlerne og en stigende
grad af ekstern finansiering af universitetets forskningsprojekter haft en tendens til at
medføre en forskydning i strukturerne vedrørende forskning og undervisning. Forskning og
forskerrekruttering er i endnu højere grad blevet international, og forskningsmidlerne
tildeles ikke altid projekter med tilknytning til undervisning. Dette delprojekt adresserer
nogle af de konkrete udfordringer, som måske i særlig grad kendes fra de tørre fag, men
som udspringer af en situation, der er fælles for alle fakulteter.
9
Projektets kurser vil være med til at skærpe og synliggøre bevidstheden om
forskningsbaseret undervisning hos de studerende. Dette delprojekt vil desuden bidrage til
det overordnede projekts ønske om at udvikle mere differentierede former for
forskningsbaseret undervisning, der kan fremme det generelle motivations-, engagementsog gennemførelsesniveau og samtidig stimulere og fastholde talentfulde studerende.
Kursusforløbene vil styrke og synliggøre koblingen mellem forskning og undervisning
blandt de studerende og være med til at udvikle undervisnings- og eksamensformer, der
understøtter forskningsnær undervisning.
10
Work Package 2: Styrket forskningsbaseret uddannelse via udvikling,
gennemførelse og evaluering af 5-7 sammenhængende undervisningsforløb på Det
Juridiske Fakultet
Tovholder: Lektor Stine Jørgensen, Det Juridiske Fakultet
Ifølge den svenske jurist Mikael Persson (Persson, 2009, p. 61f) undervises og tilegnes
jura på universitetet typisk emnesystematisk og fagopdelt, hvorved de færdige kandidater
forlader universitetet med et – mere eller mindre løvfuldt – videnstræ. Dette videnstræs
systematik stemmer imidlertid ikke overens med virkelighedens systematik, hvor
problematikker typisk er både tværdisciplinære og tværfaglige.
Jævnfør Det Juridiske Fakultets strategi1 er det derfor et strategisk mål, at alle juridiske
kandidater fra 2016 selvstændigt kan ”igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt
arbejde og projekter.” For at sikre at de færdige kandidater erhverver sig disse
kompetencer, tilbydes de jurastuderende fra efteråret 2013 såkaldte ”sammenhængende
undervisningsforløb” (på 15 eller 30 ECTS-point) på den juridiske bachelor- og
kandidatuddannelse. Disse forløb stiller imidlertid nye krav til underviserne med hensyn til
at tænke i problematikker (snarere end emner) og med hensyn til at kombinere den
traditionelle undervisning med tværfaglig projektvejledning.
I dette projekt udvikles og gennemføres 5-7 sammenhængende forløb, der evalueres med
hensyn til de studerendes læringsudbytte af forløbene. I udviklingen af forløbene sikres
den nødvendige kompetenceudvikling af de ansvarlige undervisere via undervisning
(workshops/seminarer) og sparring blandt andet med eksterne didaktiske forskere fra
Institut for Naturfagenes Didaktik på SCIENCE.
Evalueringen af forløbene sker via observation af undervisningen og interviews med
undervisere og studerende samt evaluering af de studerendes projekter. I evalueringen
inddrages Det Juridiske Fakultets censor task-force. Censor task-forcen, der p.t. har 6
medlemmer, blev oprettet i foråret 2011 med henblik på at styrke en mere kvalitativ brug af
censorerne. Censor task-forcen har indtil nu evalueret fag på den juridiske
bacheloruddannelses nye 2011-studieordning. Censor task-forcen er desuden involveret i
en komparativ analyse af studerendes udbytte af fag tilrettelagt på den tidligere og den
nye studieordning.
1
http://www.e-pages.dk/ku/560/, side 15
11
Work Package 3: GUF, Genveje til Undervisningsbaseret Forskning,
forskningsbaserede uddannelsesaktiviteter
Tovholder: Lektor Hanne Nexø Jensen, Institut for Statskundskab, Det
Samfundsvidenskabelige Fakultet
Sigtet med GUF-delprojektet er at synliggøre, på hvilke måder undervisere og studerende i
forbindelse med tilbagevendende undervisnings- og vejledningsaktiviteter, for eksempel
bachelorprojekter og specialer, kan etablere koblinger mellem studerendes emnevalg og
forskningsnære aktiviteter.
Der skal indsamles, udvikles og afprøves modeller for konkrete forløb, hvor erfaringerne
bliver sammenfattet og justeret i projektperioden med henblik på, at der efter
projektperiodens udløb er etableret rutiner og praksisser, som både studerende,
undervisere/vejledere og forskere samt studienævn og administration ”nemt kan gå til”.
Effekten vil overordnet være, at flere studerende fremover bliver en del af forløb, der kan
karakteriseres som undervisningsbaseret forskning. Undervejs vil indsigter fra Delprojekt B
(’Undervisningsbaseret forskning – barrierer og udvikling’) blive inkluderet, såvel som
viden og erfaringer fra GUF-projektet vil kunne bruges i delprojekt B.
Omdrejningspunktet i projektet er seks eksempler på at arbejde med forskningsbaseret
uddannelse på et enkelt fag, men også tværfagligt og tværfakultært. For alle aktiviteter
gælder, at begrebet ’forskningsbaseret uddannelse’ bliver adresseret før og efter de
gennemførte forløb, såvel som et fokus på hvilke kompetencer (kvalifikationer) de
studerende opnår. Måder at evaluere og dokumentere på indgår også i alle aktiviteter.
Aktivitet 1: Forskningsspor på bacheloruddannelserne: Hvornår lærer studerende om
elementerne i en forskningsproces, der indgår, når de skal skrive større skriftlige opgaver,
bachelorprojekter og specialer? I 2016-projektet er det hensigten at få udvalgte fag til at
eksplicitere forskningsproceselementerne og synliggøre, i hvilke discipliner de studerende
kan eller bliver trænet i de nødvendige kompetencer. Eksemplerne skal bruges til
inspiration på alle fag og bidrage til at sikre, at studerende lærer om forskningsspor og kan
anvende dem.
Aktivitet 2: Undervisningsbaseret forskning – modeller for studentergenereret bearbejdning
af forskningsdata: Få beskrevet og eksperimenteret med, hvordan studerende kan få
adgang til forskningsprojekt-data til brug i bachelorprojekter og specialer. Deltagere fra Det
Humanistiske Fakultet, SCIENCE, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Det Juridiske
Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
Aktivitet 3: Specialeskrivning og vejledning inden for rammerne af et forskningsprojekt:
Specialestuderende inviteres til at udarbejde speciale inden for rammerne af
forskningsprojekter. De studerende får en vejleder, der er videnskabeligt personale på
12
projektet. Ved mangel på projekt-vejlederressourcer afprøves andre løsninger. En del af
vejledningen skal foregå i en klynge (se aktivitet 6), hvor de studerende giver feedback til
hinanden med deltagelse af vejlederen. Det vil give de studerende et førstehånds indblik i
forskningens ”maskinrum”. Deltagere fra alle fakulteter, og der er særlig udveksling med
indhøstede erfaringer på teologi undervejs i forløbet (Work Package 1).
Aktivitet 4: Bachelorprojekt forankret i ”virkeligheden”: De steder, hvor
bachelorprojektvejledning foregår på hold, afprøves en model, hvor studerende skal skrive
et projekt med data fra samme eksterne part, men fra forskellige vinkler. Idéen adskiller sig
ikke fra case-baserede undervisningsforløb som sådan, men fokus er på at få synliggjort
og dokumenteret, hvilke typer af forskningskompetencer, der er relevante at træne i
forskellige projektsammenhænge. Deltagere fra alle fakulteter.
Aktivitet 5: Tværfakultære bachelorprojekter forankret i ”virkeligheden”: En variant af
bachelorprojektet med eksterne partner er et undervisningssamarbejde på tværs af
fakulteter, hvor to bachelorprojekthold indsamler empiri hos den eksterne part og i
undervisningsforløbet mødes på tværs af fakulteter og giver hinanden feedback på oplæg.
Effekten af et tværfakultært undervisningsforløb er, at de studerende opnår en indsigt i
betydningen af samspil med andre fagligheder i studie-, forsknings- og efterfølgende
jobsammenhæng. Her er det også centralt at få synliggjort og dokumenteret, hvilke typer
forskningskompetencer, der bliver anvendt i forskellige projektsammenhænge. Deltagere
fra alle fakulteter.
Aktivitet 6: Klyngebaseret feedback i opgave- og vejledningsprocesser: En væsentlig
komponent i generering og kvalificering af (ny) viden både i forskningssammenhænge,
men også i andre jobfunktioner, er at ”sparre” med kollegaer. En systematisk måde at
træne sparring på blandt studerende er at introducere og bruge klyngebaseret feedback i
forbindelse med undervisning og vejledning af opgaveskrivning. Grundmodellen er, at
studerende inddeles i klynger (4-6 studerende), der skal fremlægge udkast (papers) og
give og modtage feedback i klyngen. Da det ikke er selvstyrede skrivegrupper, vil der også
være underviser-input undervejs i processen. Endvidere indgår underviseren i klyngen og
deltager med feedback. En variant af klyngebaseret feedback er specialeseminar-formen,
som den praktiseres på Institut for Statskundskab. Der er afsat midler til at afprøve
modellen på andre fag for at indsamle erfaringer med brug i uprøvede sammenhænge
samt kvalificere formen. Deltagere fra Det Humanistiske Fakultet, Det
Samfundsvidenskabelige Fakultet, Det Juridiske Fakultet, SCIENCE og Det
Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
13
Hvad er forskningsbaseret undervisning og undervisningsbaseret forskning? Spørgsmålet
bliver taget op i alle aktiviteter, og gennem erfaringer fra praksis samt forsøg med andre
måder at gribe undervisningen an på etableres ny viden om og præciseringer af
begreberne. Der indsamles og afprøves forskellige modeller for forskningsbaseret
undervisning, men også undervisningsbaseret forskning. Et vigtigt punkt er at sikre, at det
bliver synligt, hvordan modellerne kan indlejres efter 2016-projektets udløb.
Praksiseksemplerne bidrager også til begrebsafklaring og udvikling, såvel som der i alle
sammenhænge også indgår evaluering af forløbene.
14
Work Package 4: Forskningsbaseret undervisning på store bacheloruddannelser på
SCIENCE
Tovholder: Lektor Camilla Rump, Institut for Naturfagenes Didaktik, SCIENCE
Projektet vil udvikle forskningslignende undervisningsaktiviteter på udvalgte uddannelser
på SCIENCE.
Formålet er dels, at studerende allerede på bacheloruddannelserne får egne erfaringer
med forsknings(lignende) opgaver, dels at udvikle undervisningsaktiviteter som kan styrke
og dokumentere forskningsbaseringen af bacheloruddannelserne. Det er også et formål at
formidle resultaterne heraf, så andre uddannelser på Københavns Universitet kan blive
inspireret af dem.
På tre relativt store bacheloruddannelser udvælges i samarbejde med studieledelsen
fagelementer, hvor der enten allerede er planer om at indføre nye forskningsrelaterede
undervisningsaktiviteter, eller hvor der skønnes et behov for at udvikle
undervisningsaktiviteter, så forskningsbaseringen er tydeligere. Undervisningsaktiviteterne
kvalificeres, og der planlægges implementering og dokumentation heraf. Herefter afprøves
og evalueres aktiviteterne. Dokumentation og analyser heraf omformes til beskrivelser, der
kan anvendes af andre fag og uddannelser på Københavns Universitet, og formidles også
gennem seminarer, workshops med videre.
De tre udvalgte bacheloruddannelser er:
•
biokemi: Her vil fokus primært være på, hvordan laboratorieundervisning kan
gennemføres, så det i højere grad ligner laboratorieforskning (for eksempel ved at
lave laboratoriearbejde uden ”kogebogs”-forsøgsvejledning på for eksempel
Biokemi 3). Fokus er også på, hvordan aktiviteter med at sætte sig ind i ny
forskning og formidle den til ”peers” kan indgå i grundlæggende kurser (for
eksempel kurset Bioscience).
•
matematik: Her tages afsæt i den centrale udfordring, det er for mange
matematikstuderende, at sætte sig ind i matematiske emner, som de ikke har
nogen forhåndsindsigt i. Indsatsen vil fokusere på at udvikle
undervisningsaktiviteter, hvor de studerende kan bringes til at tage aktivt
medejerskab i videnstilegnelsen.
•
landskabsarkitektur: Her vil fokus primært være på, hvordan studerende kan
gennemføre landskab-/by-opgaver ved brug af simple forskningsmetodologier, og
hvordan outputs kan bidrage til konkrete forskningsprojekter. Her vil nye
teknikker/metoder inden for landskabsarkitektfaget blive afprøvet, og resultaterne vil
blive formidlet både internt til 'peers' men også til erhverv og andre aktører.
15
Bidraget til det samlede projekt i dette delprojekt vil være fagnære og konkrete
beskrivelser af, hvordan man selv på store bacheloruddannelser på SCIENCE kan arbejde
med at styrke den forskningsbaserede undervisning. Dette kan bruges fremover i andre
fags udvikling af undervisning og i generelle udviklingsindsatser, for eksempel
adjunktpædagogikum. Samtidig vil projektet levere viden, der kvalificerer hvad
”forskningsbaseret uddannelse” i dag konkret kan være inden for SCIENCE-­‐området.
16
Work Package 5: Forskningsbaseret undervisning på færdighedsorienterede fag
Tovholder: Lektor Tine Damsholt, SAXO-instituttet, Det Humanistiske Fakultet
Projektets formål er at informere og kvalificere nye tilgange til forskningsbaseret
undervisning inden for de færdighedsorienterede fagdiscipliner på tværs af Københavns
Universitets uddannelser. Projektet vil udvikle en række modeller, der kan fungere som
konkrete pædagogisk-didaktiske redskaber for Københavns Universitets undervisere.
Modellerne kan samtidig underbygge overordnede strukturelle tiltag i forbindelse med for
eksempel akkreditering, udvikling af nye studieordninger samt efter- og videreuddannelse
af videnskabeligt personale i forbindelse med eksempelvis universitetspædagogikum.
Københavns Universitets strategi for 2016 vil styrke koblingen mellem forskning og
uddannelse. I forlængelse af kvalifikationsrammen fra 2008 skal samtlige
universitetsuddannelser give de studerende viden, færdigheder og kompetencer, idet
kompetencer forstås som ’evnen til at anvende viden og færdigheder i en given kontekst’.2
Ifølge ny forskning3 rummer kvalifikationsrammen i kraft af de snævert beskrevne
kompetencemål for de enkelte moduler imidlertid en fare for, at især de
færdighedsorienterede uddannelser, som ikke tidligere har haft tradition for
studenterinddragende aktiviteter, ikke får udfoldet anvendelsesdimensionen. På flere
uddannelser forekommer resultatet af de nye studieordninger tendentielt stik modsat
intentionen, idet anvendelsesdimensionen fremstår direkte nedprioriteret sammen med de
nye krav om forskningsbaseret undervisning.4 Med henblik på at kvalificere den fremtidige
udvikling af forskningsbaseret undervisning på Københavns Universitet ligger der dermed
et stort uudforsket felt og en vigtig udfordring i at undersøge og kortlægge de konkrete
udfordringer og erfaringer med forskningsbaseret undervisning, som det praktiseres på
fagområder med vægt på færdighedsorienterede discipliner på tværs af Københavns
Universitet.
Projektets arbejdshypotese er, at færdighedsorienterede fag har en række fælles
karakteristika, der på tværs af fakultetsgrænser kan sammenfattes i en række modeller
med henblik på konkret anvendelse og udvikling af didaktiske designs. I forlængelse af de
på Københavns Universitet tidligere gennemførte undersøgelser af studiemønstre5 er der
imidlertid en stor udfordring i at medreflektere det faktum, at studerende har forskellige
tilgange til deres studie. Denne diversitet skal sammentænkes med de andre former for
diversitet, der udgøres af flere fagligheder og flere læringsformer. For at understøtte den
fremtidige uddannelsesudvikling på Københavns Universitet er det derfor også centralt at
2
jf. kvalifikationsrammen 2008
(http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Uddannelse-og-undervisning-forvoksne/2010/kvalifikationsramme-stor/Hvad-er-den-danske-kvalifikationsramme).
3
Sarauw 2011, Bager & Leth-Andersen 2012, Nielsen & Sarauw 2012
4
Nielsen 2010.
17
indkredse, hvordan god forskningsbaseret undervisning kan udfoldes i praksis i en
treklang af indhold, motivation, fællesskab/samspil6, idet det er tydeligt fra tidligere studier,
at disse aspekter indgår på forskellig måde for forskellige studerende. 7
Projektets overordnede problemstilling er at undersøge konkrete praktiseringer af og
erfaringer med forskningsbaseret undervisning på færdighedsorienterede fag(elementer)
for såvel undervisere som studerende på Københavns Universitet. Projektet arbejder ud
fra den tese, at det er muligt at udvikle modeller for forskningsbaseret undervisning i
færdighedsorienterede discipliner ud fra ny viden om eksisterende praksisser og
studenter/undervisererfaringer sammenholdt med pædagogisk og didaktisk viden om
undervisning og læring. Modellerne skal kunne fungere som afsæt for undervisernes
didaktiske planlægning på tværs af Københavns Universitets uddannelser.
Projektet involverer følgende fire elementer:
1. Kortlægning af forskningsbaseret undervisning på fag med stor vægt på
færdighedsorienterede studieelementer i uddannelsen i form af interview (afklarende
spørgeskema suppleret med opfølgende interview) med udvalgte nøglepersoner på de
respektive fakulteter/fagområder. Metode: Afklarende spørgeskemaundersøgelse og
opfølgende interview med strategisk udvalgte nøglepersoner (undervisere, studieledere,
pædagogiske konsulenter og andre), på Københavns Universitet med henblik på at
kortlægge erfaringer med forskningsbaseret undervisning på fag med stor vægt på
færdighedsorienterede studieelementer i uddannelsen.
Undersøgelsesspørgsmålene omfatter blandt andet, hvilke hindringer/fordele der er ved
forskellige undervisningsformer (for eksempel instrumentelt-færdighedsorienterede versus
projektorienterede forløb) samt forskellige fysisk-tidslige og sociale forhold. Fysisk-tidslige
og sociale forhold omfatter for eksempel videnskabeligt personales ressourcer og
organisering, lokaleforhold, forskellige typer af IT/nye (sociale) medier, support fra tekniskadministrativt personale, forløbslængde og kompetencemål. Hensigten er herigennem at
tegne et nuanceret billede af den konkrete praktisering af forskningsbaseret undervisning
på færdighedsorienterede forløb. Et billede, som også integrerer relationen mellem rent
faglige argumenter for at anvende bestemte undervisningsformer og en række øvrige
6
Illeris, Læring, 2007, Roskilde Universitets Forlag, p.38 ff.
7
Blaakilde, A.L., S. S. Boeck, U. Rahbek, E. Novrup Redvall & M. Sandberg 2012:
Undervisningsbaseret forskning: Hvad er det og hvilket læringsudbytte kommer der ud af det?
Rapport udarbejdet ifm adjunktpædagogikum ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns
Universitet 2012. samt Damsholt et al. 2003, Damsholt og Krogh Petersen 2006, Damsholt, Horst
mfl. 2008.
18
fysiske og sociale rammevilkår, som ikke tidligere har været inddraget i diskussionen af
muligheden for at udvikle nye koncepter for forskningsbaseret undervisning.
2. Observationer af konkrete færdighedsorienterede undervisningsforløb med fokus på
undervisningsformer og læringsaktiviteter og i forlængelse heraf dybdeinterviews med
studerende og undervisere på tre udvalgte fagområder (mindst et på Det Humanistiske
Fakultet). Metoder: På baggrund af ovennævnte samt erfaringer fra de øvrige delprojekter
udvælges tre uddannelser/undervisningsforløb, hvor færdighedsindlæringen spiller en
central rolle for eksempel et sprogfag (Det Humanistiske Fakultet), basal jura (Det
Juridiske Fakultet) og matematik (SCIENCE). På disse udføres observationer af konkrete
færdighedsorienterede undervisningsforløb med fokus på undervisningsformer og
læringsaktiviteter. I forlængelse heraf laves dybdeinterviews med både studerende og
undervisere, hvor målet er at undersøge konkrete praktiseringer af og erfaringer med
forskningsbaseret undervisning på færdighedsorienterede fag(elementer) for såvel
undervisere som studerende.
3. Analyse og udvikling af modeller for forskningsbaseret undervisning på
færdighedsorienterede fag(elementer) som har afsæt i ovenstående indsamlede data (og i
dialog med de øvrige delprojekter og cases). På baggrund af den indsamlede data
analyseres og udvikles modeller for forskningsbaseret undervisning på
færdighedsorienterede fag(elementer), der kan fungere som konkrete pædagogiskdidaktiske redskaber for Københavns Universitets undervisere.
4. Formidling og udrulning af de udviklede resultater i form af praksisnære workshops i
relevante fagmiljøer på de undersøgte fakulteter, undersøgelsesrapport samt informative
foldere og andet anvendelsesorienteret inspirationsmateriale.
Målet er at udforske og udfolde den store variation, der antages at være på tværs af
Københavns Universitets fakulteter og fagligheder – både med hensyn til studiemønstre,
forskningstyper og –traditioner, og til de færdigheder læringsaktiviteterne skal understøtte
tilegnelsen af. Denne del af projektet forventes således at bidrage med en kvalificering af,
hvad forskningsbaseret undervisning på færdighedsorienterede fagelementer er eller kan
være med henblik på en styrket læring på tværs af Københavns Universitet.
Projektet udføres som et samarbejde mellem TEACH Teaching Centre Humanities og
Afdeling for Etnologi på Det Humanistiske Fakultet med inddragelse af relevante miljøer på
det øvrige Københavns Universitet.
19
Følgende problem- og underspørgsmål tages særligt op:
Hvordan kan forskningsbaseret undervisning beskrives nuanceret og praksisnært? Og
med hvilke begreber kan vi skelne og beskrive de forskellige typer (varianter) af
forskningsbaseret undervisning, der indgår i projektet?
Hvordan kan forskningsbaseringen udvikles og kvalificeres på fag og uddannelser hvor (en
kvalificeret) kobling mellem forskning og undervisning er fraværende?
Hvordan oplever undervisere og studerende konkrete versioner af forskningsbaseret
undervisning i færdighedsorienterede discipliner? Hvilke erfaringer gør de sig, og er det
især særlige typer af studerende, som finder denne dimension af undervisningen
udbytterig?
Hvordan udmøntes forskningsbasering i undervisningen i praksis? Hvilke
forskningsaktiviteter eller forskningsnære/forskningsimiterende aktiviteter foregår i
undervisningen? Hvordan giver disse aktiviteter mening i læringsaktiviteter og tilegnelsen
af færdigheder?
Hvordan hænger arbejdsformer sammen med fagdiscipliner og fagtyper? Hvilke typer
studerende motiveres af hhv. den ene og den anden form for færdighedsindlæring?
20
Delprojekt X: Student Research Journal
Tovholder: Institutadministrator Sebastian Horst, SCIENCE
Projektet vil etablere et netbaseret, open access tidsskrift med fagfællebedømmelse, hvor
kandidatstuderende kan publicere forskningsarbejde typisk udført i forbindelse med
bachelorprojekter eller større kandidatopgaver herunder specialer.
Formålet med tidsskriftet er at skabe en platform, som synliggør og stimulerer den
forskningsbaserede viden og faglige debat, som foregår ved Københavns Universitet, ved
de forskellige fag og mellem fagene. I særdeleshed har tidsskriftet til formål at:
•
hæve det faglige ambitionsniveau blandt studerende ved at tilbyde en faglig
publiceringsmulighed underlagt videnskabelig fagfællebedømmelse
•
bidrage til udviklingen af forskeruddannelsen, ved at studerende på et tidligt
tidspunkt får mulighed for at deltage i et fagligt forskningsfællesskab både som
bidragsydere, fagfællebedømmere og medredaktører
•
stimulere integration af forskning og undervisning ved at muliggøre publicering af
resultater af undervisningsbaseret forskning
•
øge formidlingen af den faglige viden, der skabes blandt lærere og studerende, til
fagligt interesserede i Danmark og udlandet
•
synliggøre forskningsbaseringen af uddannelserne på Københavns Universitet ved
at vise gode eksempler på, hvordan studerende kan udføre forskningsrelateret
arbejde
Projektet understøtter derved Københavns Universitets strategi-2016 ved at styrke
koblingen mellem forskning og undervisning.
Målgruppen er fagoffentligheden ved og uden for de deltagende institutter, herunder både
ansatte og studerende samt fagligt interesserede blandt aftagerinstitutioner,
beslutningstagere, medier med flere.
Bidragsydere er kandidatstuderende fra de fagmiljøer, som tilknytter sig tidsskriftet. De
studerende får herved mulighed for at publicere, i omarbejdet form, den gode
eksamensopgave eller speciale. Der er desuden mulighed for fælles publicering mellem
lærere og studerende.
Tidsskriftet tænkes i første omgang baseret på bidrag fra studerende på Københavns
Universitet. Det vil være uhensigtsmæssigt at starte med alle fakulteterne på én gang, så
21
derfor starter vi med to fakulteter, Det Humanistiske Fakultet og SCIENCE og i første
omgang udvalgte institutter herfra og deres uddannelser. Efter et par år kan tidsskriftet
udvides til hele Københavns Universitet.
Omfanget af tidsskriftet kan diskuteres, men vi forestiller os, at cirka ti procent af de
kandidatstuderende kunne være potentielle bidragydere. Hvis cirka halvdelen af dem,
altså fem procent, lykkes med at producere en cirka ti siders artikel, der slipper igennem
fagfællebedømmelsen, giver det for SCIENCE alene med næsten 2.000 studerende på en
årgang et behov for at publicere cirka 1.000 sider om året. Det ville være rimeligt at
forestille sig fire årlige udgivelser af hver cirka 200 sider. Hver udgivelse består typisk af
fagligt blandede bidrag med en visuel markering af de forskellige fagområder. Alternativt
kan man have løbende udgivelse af enkeltartikler, men det er lettere at skabe
opmærksomhed, hvis man har større samlede udgivelser.
Tidsskriftet vil blive tilgængeligt i Open Journal Systemet (OJS), som Det Kongelige
Bibliotek leverer infrastrukturen af, på samme måde som for eksempel Dansk
Universitetspædagogisk Tidsskrift (DUT) er det i dag.8 Sproget vil være dansk og engelsk.
Artikler på engelsk forudsætter, at forfatteren selv har sikret engelsksproglig korrektur
forud for indlevering.
Tidsskriftet vil i praksis fremstå som forskellige selvstændige fagtidsskrifter – ét for hvert
institut/uddannelsesmiljø. Det enkelte fagtidsskrift kan så være opdelt i sektioner eller
undertidsskrifter i forhold til faglige områder, hvor for eksempel en sektion svarer til en
afdeling/sektion af det deltagende institut. Det er vigtigt, at der er en vis frihed til
udformning og redaktion af de forskellige fagtidsskrifter og udgivelsesfrekvens, for at
kunne tage hensyn til faglige forskelle. Hver artikel vil blive kodet med emneord, således at
der for eksempel kan fremsøges alle artikler inden for en bestemt uddannelse/afdeling.
Fagfællebedømmelsen skal så vidt muligt foregå som ved almindelige
forskningstidsskrifter. Vi forventer, at hvert bidrag bedømmes dobbeltblindt af to personer
inden for det pågældende fagfelt: En person fra det videnskabelige personale og en
kandidatstuderende/ph.d.-studerende. Disse vælges af institutredaktionen. Det vil være
frivilligt at være bedømmer (eventuelt kan instituttet vælge at lade det tælle som en
undervisningsopgave for videnskabeligt personale), men vi forventer, at de studerende vil
betragte det som en særligt kvalificerende opgave, der kan gavne deres karriere.
Projektet kan ledes af Institut for Naturfagenes Didaktik på SCIENCE. Der nedsættes en
chefredaktion bestående af en repræsentant fra alle deltagende institutter/uddannelser.9
Ved projektstart er to institutter på Det Humanistiske Fakultet (Institut for Medier,
Erkendelse og Formidling og SAXO-Instituttet) og to institutter på SCIENCE (Institut for
8
Se http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/dut/index
9
Dette kan afhænge af miljøerne. Hvor det på Det Humanistiske Fakultet er mest oplagt, at
tidsskriftet organiseres omkring institutter, er det muligt, at det andre steder er lettere at arrangere
omkring uddannelser. I praksis gøres, hvad miljøerne foretrækker.
22
Plante- og Miljøvidenskab og Niels Bohr Instituttet). I alt fire personer fra videnskabeligt
personale samt projektlederen fra Institut for Naturfagenes Didaktik. Denne gruppe vil
også være styregruppe for tidsskriftet og varetage overordnede beslutninger i projektet.
Chefredaktionen udvides i takt med, at der kommer flere institutter/uddannelser med.
På de deltagende institutter nedsættes lokale redaktioner bestående af et antal
fagredaktører (1-2 for hver afdeling/fagligt område på instituttet/uddannelsen – formentlig i
alt cirka 8 personer) og en chefredaktør. Fagredaktører vælges blandt instituttets forskere,
typisk lige mange ph.d.-studerende og fastansat videnskabeligt personale. Chefredaktøren
udpeges af institutledelsen. Institutredaktionen skal redigere alle udgivelser inden for
instituttets felt samt finde bedømmere. (Det er oplagt, at de selv indgår, men de skal også
finde egnede kandidat-/ph.d.-studerende.)
Endvidere tilknyttes der en redaktionssekretær, der tillige forestår webkoordination med
Det Kongelige Bibliotek.
Tidsskriftet bidrager både gennem selve arbejdet med at producere artikler og gennem
formidlingen af de færdige artikler med følgende:
•
Ved at tilbyde studerende at kunne arbejde med en aktivitet, der i mange fag er en
typisk forskningsaktivitet, og få sparring på dette arbejde, understøttes udviklingen
af de studerendes forskningsmæssige kompetencer. De deltagende studerende vil
få mere viden om, hvordan videnskabelige forskningsartikler laves. Samtidig
stimuleres både studerendes og underviseres integration af forskning og
undervisning ved at muliggøre publicering af resultater af undervisningsbaseret
forskning.
•
Ved at publicere korte videnskabelige artikler baseret på, hvad de studerende laver
i uddannelsen, formidles viden om, hvad der kendetegner indholdet i en
forskningsbaseret uddannelse. Eksterne, herunder aftagerpaneler,
beslutningstagere og potentielle studerende, vil dermed kunne danne sig et bedre
indtryk af, hvad indholdet rent faktisk er i en forskningsbaseret uddannelse.
23
Delprojekt Y: Formidling af forskningspraktik – KU portal
Tovholder: Specialkonsulent Laura Pérez Skardhamar, Pædagogisk Center
Samfundsvidenskab, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Delprojektet vil etablere en mere formaliseret indgang til at finde muligheder for
forskningspraktik på tværs af Københavns Universitet i form af en portal for
forskningspraktik, samt en beskrivelse af hvad der er vigtigt at forholde sig til ved
oprettelse af forskningspraktik på en uddannelse.
Formålet er således at oprette en internetbaseret portal, hvor studerende indenfor og
udenfor Københavns Universitet, nationalt og internationalt, får en enkel og nem adgang til
at finde muligheder for at følge forskning via forskningspraktikophold i Københavns
Universitets spændende og diverse forskningsmiljøer, for dermed:
•
at give interesserede studerende nemmere og tidligere one-on-one adgang til
forskningsmiljøerne på Københavns Universitet
•
via tidlig inspiration at give interesserede studerende lyst til at forfølge forskning og
samtidig give Københavns Universitets forskere mulighed for at promovere egen
forskning, møde og spotte nye talenter tidligt og desuden identificere egnede
kandidater til et fremtidigt speciale eller ph.d.-studium
•
at give internationale studerende mulighed for at lære Københavns Universitet at
kende indefra for dermed at understøtte internationalisering og rekruttering af
udenlandske forskertalenter
Målgruppen er i første omgang studerende bredt på Københavns Universitet, men også
gerne studerende udenfor Københavns Universitet, nationalt og internationalt.
Bidragydere bliver forskere på Københavns Universitet, der har lyst til at promovere deres
forskning overfor interesserede studerende og bidrage med muligheder for
forskningspraktikophold.
Delprojektet starter med en kort researchperiode, hvor der indhentes viden og inspiration
fra eksisterende forskningspraktikordninger ved Københavns Universitet.
24
I projektet vil det således blive indkredset, hvad der karakteriserer forskningspraktik på
Københavns Universitet med henblik på:
1) en beskrivelse og formidling af, hvad der er vigtigt at forholde sig til ved oprettelse
af forskningspraktik ved nyetablerede og eksisterende uddannelser.
2) at kortlægge konkrete udfordringer og muligheder for forskningspraktik på tværs af
Københavns Universitet
Samarbejdspartnere: Studenterrådet inddrages i workshop-aktiviteter, der skal indkredse,
hvad der skal til for at udbrede viden om, hvad forskningspraktik er. Som et led i arbejdet
med at synliggøre sammenhænge mellem forskning og uddannelse samarbejdes desuden
med Campus Service om delprojektet: ”Digital formidling af studie- og
forskningsresultater”.
Delprojektet handler om at skabe konkrete sammenhænge for møder mellem forskning og
uddannelse på Københavns Universitet. Via forskningspraktik får studerende mulighed for
at deltage (eller blot orientere sig) i et superviseret forskningsforløb. I forskningspraktikken
møder og afprøver den studerende forskningsprocesser og -relationer, som de udspiller
sig indenfor et forskningsprojekt. Fra uddannelsens side er forskningspraktik et redskab til
at give den studerende et realistisk indblik i, hvad det vil sige at være forsker, og hvordan
en forsker arbejder, hvilket er et vigtigt tilbud for den studerende, der overvejer at blive
forskeruddannet. Samtidig giver optagelse af forskningspraktikanter forskere mulighed for
at rekruttere talenter til speciale- og ph.d.-forløb indenfor forskellige forskningsprojekter og
-programmer. På den vis skabes en infrastruktur til kobling af forskning med uddannelse
og omvendt.
25