DEN DANSKE NATIONALKOMITÉ FOR KEMI

Transcription

DEN DANSKE NATIONALKOMITÉ FOR KEMI
 Fakta om skimmelsvamp Hillerød Kommune har i samarbejde med Ålholmskolen udarbejdet dette fakta ark med nyttige informationer om skimmelsvamp og kontakter til relevante fagpersoner og netadresser. Hvor stort er omfanget af skimmelsvamp på Ålholmskolen? Der er foreløbigt undersøgt 14 klasselokaler, og der er konstateret skimmelsvampeangreb i tre af disse lokaler. Det drejer sig om lokalerne 33, 42 og 28. Angrebene er lokaliseret til gulvene. Arbejdet med at brække gulvene op i de ramte lokaler er opstartet i uge 48. Kommunen og Ålholmskolen har planer om at gennemgå de resterende lokaler på hele skolen i nær fremtid for evt. at udtage flere prøver. Det er Hillerød Kommunes Ejendomsservice, som har igangsat en undersøgelse for eventuelle forekomster af skimmelsvamp på store dele af skolen, og det er firmaet MikroClean A/S der har lavet undersøgelserne. Hvordan er situationen opstået? Det er formentlig vand fra gulvvask, som er trængt ned gennem utætte svejsninger i linoleumsgulvene som er årsag til svampeangrebene, og der er ikke tegn på forekomster af skimmel på vægge eller loft. Hvornår og hvordan er skimmelsvamp sundhedsskadelig? Svampevækst kan medføre, at der frigøres stoffer til luft og støv, der kan påvirke helbredet. Der foreligger ikke forskningsresultater, der kan påvise, at mennesker, der i perioder har været udsat for skimmelsvamp får varige helbredsskader. Men ophold i bygninger med skimmelsvamp kan give en negativ påvirkning af menneskers almene velbefindende og kan ikke udelukkes at nedsætte indlæringsevnen hos børn. Mennesker, der er overfølsomme eller har kendt allergi kan få en forværring af deres symptomer. Hvordan vurderes skimmelsvamp i forhold til andre indeklima gener? Ophold i skimmelsvamperamte bygninger forværrer de symptomer, der kan forekomme ved det såkaldte indeklimasyndrom, som man finder i ’for tætte bygninger’ med afdunstninger fra byggematerialer, dårlig ventilation m.v. for mange mennesker i forhold til rummets størrelse samt rimelig støvforekomst og forurening af indeluften. Man ser de samme typer af symptomer som ved skimmelsvampeangreb, og det er ikke muligt lægeligt at adskille symptomerne mellem skimmelsvamp og andre indeklimaproblemer. Hvilke forholdsregler er vigtige for at forhindre skimmelsvamp? Generelt skal bygninger være udformet og vedligeholdt, så vandindtrængning i bygningerne og fugtdannelse ved kondens undgås. Desuden skal der være god ventilation og rengøring af bygninger. Fire gode råd til at undgå skimmelsvamp Luft ud i din bolig – eller dit klasselokale 2 X 10 minutter hver dag Undgå vådt tøj indenfor Fugt skal væk – tænd for emhætten under madlavning og tør op efter bad Hold øje med mug, fugt og skimmelsvampe som f.eks. brune pletter på vægge og ved vinduer Har du som lærer eller forælder spørgsmål om skimmelsvamp generelt eller om situationen på Ålholmskolen er du meget velkommen til at kontakte følgende personer: Sundhedsrelaterede spørgsmål: Carsten Herfelt, lægekonsulent, Hillerød Kommune Mail: cahe@hillerod.dk Tekniske spørgsmål: Michael Claus Pedersen, Ejendomscentret, Hillerød Kommune Tlf. 72320319, mail: mcpe@hillerod.dk Skolepolitiske spørgsmål: Jørgen Hougaard, Skolechef, Hillerød Kommune Tlf. 72325400, mail: jh@hillerod.dk Du kan hente yderligere information om skimmelsvamp på nedenstående links. http://www.skimmel.dk/ http://www.skimmel.dk/files/DK‐web‐kort.pdf