Pensum i MatB
Transcription
Pensum i MatB
AU BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK, AARHUS UNIVERSITET Dokumentationsrapport vedr. akkreditering og godkendelse 14. januar 2011 Journalnummer: [nummer] AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK Dokumentationsrapport vedr. akkreditering af bachelor- og kandidatuddannelsen i matematik samt kandidatuddannelsen i statistik Indhold Kriterium 1: Behov for uddannelsen.................................................................................................................................................................................................... 3 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet ................................................ 9 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte ............................................................................................................................. 20 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse ........................................................................................................................................................ 23 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen ............................................................................................................................................. 41 2 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK Kriterium 1: Behov for uddannelsen 1.1.1 Er institutionen i løbende dialog med aftagerpanel(er) og aftagere, og anvendes dialogen i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet? Ved Det Naturvidenskabelige Fakultet er der pr. 1. januar 2010 nedsat et aftagerpanel i henhold til Universitetslovens § 13a (LBK nr. 985 af 21. oktober 2009) (bilag 1) med følgende medlemmer: Direktør Jan Korndrup Lokale Pengeinstitutter Excecutive Chairman Peter Landrock Cryptomathic Ltd, UK Rektor Carsten Claussen Tornbjerg Gymnasium Forsknings- og udviklingsdirektør Bjerne Clausen Haldor Topsøe A/S Forskningschef Henrik Jørgen Andersen ARLA Foods amba Adm. direktør Kjær Andreasen Daka Biodiesel Production a.m.b.a Executive Vice President Henrik Dalbøge Health & Nutrition, Chr. Hansen A/S Direktør Brian Ole Jepsen Norge Direktør Carl Nielsen Teknik og Miljø, Århus Lægefaglig chef Claus Thomsen Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital Synteseudviklingschef Ib Winckelmann Cheminova a/s Panelet er forankret på fakultetsniveau og med panelet har fakultetet en dialogpartner, der repræsenterer de centrale aftagere af naturvidenskabelige bachelorer og kandidater. Aftagerpanelet vil inden for uddannelsesområdet, ved halvårlige møder med dekanen, studielederne og fakultetets øvrige ledelse, diskutere centrale spørgsmål i relation til kvalitetssikring og udvikling af fakultetets uddannelsesportefølje samt spørgsmål i relation til fakultetets overordnede strategi for uddannelse og talentudvikling. Medlemmer af aftagerpanelet repræsenterer samlet aftagergrupperne for fakultetets kandidater, og de fire førstnævnte repræsenterer de mest centrale arbejdsmarkedsområder. Dialogen med aftagerpanelet skal, i tillæg til ovenstående, medvirke til at opbygge en vidensbank omkring arbejdsmarkeds- og samfundsforhold, der kan bidrage til fakultetets kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af uddannelserne. Denne viden vil kunne styrke fakultetets mulighed for at udvikle uddannelsesporteføljen i overensstemmelse med arbejdsmarkedets og samfundets behov, samt styrke muligheden for at give en relevant, velfunderet og målrettet vejledning af de studerende i forhold til deres efterfølgende erhvervskarriere. Den systematiske dialog med aftagerpanelet kan således være et vigtigt element i fakultetets indsats for at sikre: x x x at læringsmål og læringsudbytte for fakultetets uddannelser er relevante i forhold til aftagermarkedet at de færdiguddannede bachelorer/kandidater opfylder de faglige og almene kvalifikations- og kompetencekrav, der stilles på arbejdsmarkedet at uddannelserne løbende målrettes og udvikles, samt er på forkant med behovene på arbejdsmarkedet 3 AARHUS UNIVERSITET x x x BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK at nye uddannelser oprettes, når der opstår behov i samfundet at de anvendte procedurer for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er relevante og hensigtsmæssige at der opsamles den information, der er nødvendig for at uddannelserne til stadighed kan udvikles og fremtidssikres Aftagerpanelet skal endvidere medvirke til, at udbrede kendskabet til fakultetets uddannelser i fora og organisationer, der er centrale for såvel uddannelsesområdet som arbejdsmarkedet. På aftagerpanelets møder er uddannelses relaterede elementer faste punkter på dagsordenen. Ved første møde À afholdt den 11. juni 2010 À diskuterede panelet således uddannelserne bredt under følgende dagsordenspunkter: x x x x Uddannelserne ved fakultet Dimittendanalyse Rekruttering og vejledning À strategi og praksis Kvalitetssikring af uddannelser Der blev på mødet ikke fundet behov for at diskuterer matematikuddannelsen specifikt, men aftagerpanelet støttede fakultetets overvejelser om et fremtidig uddannelsesmæssigt fokus på områderne energi, fødevarer og miljø, der for matematik og statistik primært vil omfatte områderne informatik, modellering og statistik. Generelt for uddannelserne støttede panelet en fremtidig dialog om nye tiltag, herunder tiltag inden for kvalitetssikring af uddannelser. Ud over fakultetets dialog med aftagerpanel og dimittender/alumner (se punkt 1.1.2.), er der på de enkelte institutter en løbende dialog med arbejdsmarkedet, bl.a. gennem et udbredt forskningssamarbejde med erhvervslivet. Disse kontakter er, i relation til uddannelse, mere uformelle og mindre systematiske end ovenstående, men bidrager til fakultetets samlede billede af de udbudte uddannelsers samspil med arbejdsmarkedet og opfattes af fakultetet som særdeles værdifulde og relevante. Endelig indgår censorformandskabet i fakultetets løbende dialog og arbejde omkring kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af uddannelserne. Bilag: Aftagerpanel ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (bilag 1). 1.1.2 Er institutionen i løbende dialog med dimittender, og anvendes dialogen til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet? Dimittendundersøgelser Det Naturvidenskabelige Fakultet har siden 2004 gennemført beskæftigelsesundersøgelser hvor kandidater og ph.d.er der er dimitteret for henholdsvis ½-1½ år og 4½-5½ år siden (efterfølgende angivet som kandidatalder på henholdsvis 1 år og 5 år), får tilsendt et webbaseret spørgeskema. Fra 2007 er beskæftigelsesundersøgelserne gennemført samlet for Aarhus Universitet. Rapporterne for 2009 og 2010 er vedhæftet som bilag 2 og 3. Undersøgelserne indgår i fakultetets generelle kvalitetssikringssystem for uddannelserne og tilgår alle parter der er involveret, herunder dekan, studienævn, studieledere og institutter og er tilgængelige på fakultetets hjemmeside (www.nat.au.dk). I undersøgelserne er der, ud over beskæftigelse, fokus på dimittendernes vurdering af deres uddannelses kvalitet samt relevans og brugbarhed. Ved beskæftigelsesundersøgelserne anmodes dimittender og alumner derfor om, 1. 2. at vurdere i hvilken grad uddannelsen har givet kompetencer inden for de områder der defineres af uddannelsens kompetenceprofil at vurdere i hvor høj grad de kompetencer, de har erhvervet gennem uddannelsen, dækker de behov og krav, der stilles på arbejdsmarkedet. Efter fakultetets opfattelse er der for kandidaterne i såvel matematik som statistik, en tilfredsstillende grad af kompetenceopfyldelse (tabel 1 og 2) og en overordnet tilfredsstillende overensstemmelse mellem den kompetenceprofil kandidaterne har erhvervet og det behov der har været på arbejdsmarkedet for de indlærte kompetence. Dog noteres at erfaring med samarbejde på tværs af faggrupper ikke er høj, men efterspørges på arbejdsmarkedet. Fokus på det tværfaglige søger fakultetet styrket gennem krav om, at der på bacheloruddannelsen (bekendtgørelseskrav) og kandidatuddannelsen (lokalt krav) skal indgå studieelementer uden for det centrale fag (matematik/statistik) i et omfang af 30 ECTS ( i tillæg til støttefagsprogrammet). Det er fakultetets forventning, at dette vil øge de studerendes tværfaglige kompetencer og dermed evnen til samarbejde på tværs af faggrupper. 4 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK Herudover er der på universitetsniveau sat initiativer i gang, der på sigt yderligere skal styrke den tværfaglige (og tværfakultære) undervisning og dermed styrke de studerendes erfaring i samarbejde på tværs af faggrupper. Tabel 1. Uddannelsens opfyldelse af kompetetencemål samt sammenhæng mellem kandidaternes læringsudbytte og de stillede kompetencekrav på jobmarkedet for kandidater i matematik. Sammenstillingen er baseret på ikke publicerede data fra universitetets beskæftigelsesundersøgelser. Kandidaterne er blevet spurgt om, i hvor høj grad en kompetence er blevet opbygget under studiet og i hvor høj grad de har skullet bruge denne kompetence på jobbet. En høj værdi i kolonne 2 og 3 angive henholdsvis at læringsudbyttet var høft og behovet var stort (højeste mulige score er 5, laveste 1). Kolonne 4 angiver forholdet mellem det kandidater har lært og det der er brug for (1,0 angiver fuld korrespondance; <1 betyder at behovet har været større end det kandidaten har tilegnet sig gennem studiet; >1 betyder at behovet har været mindre end det kandidaten har tilegnet sig gennem studiet). Kompetence Teoretisk viden Håndtere komplekse problemstillinger Evne til at tilegne sig ny viden Arbejde selvstændigt Evne til at finde relevant information Arbejde struktureret og overholde deadlines Praktisk anvendelig viden Formidlings- og præsentationsteknik Arbejde projektorienteret Samarbejde på tværs af faggrupper Lært gennem studiet 4,9 4,6 4,9 4,8 4,1 4,2 3,6 3,9 2,9 2,7 MATEMATIK Brug for på jobbet 4,0 4,1 4,5 4,6 4,5 4,6 4,2 4,6 3,9 4,2 Forhold 1,23 1,12 1,09 1,04 0,91 0,91 0,86 0,85 0,74 0,64 Tabel 2. Uddannelsens opfyldelse af kompetetencemål samt sammenhæng mellem kandidaternes læringsudbytte og de stillede kompetencekrav på jobmarkedet for kandidater i statistik. Sammenstillingen er baseret på ikke publicerede data fra universitetets beskæftigelsesundersøgelser. Kandidaterne er blevet spurgt om, i hvor høj grad en kompetence er blevet opbygget under studiet og i hvor høj grad de har skullet bruge denne kompetence på jobbet. En høj værdi i kolonne 2 og 3 angive henholdsvis at læringsudbyttet var høft og behovet var stort (højeste mulige score er 5, laveste 1). Kolonne 4 angiver forholdet mellem det kandidater har lært og det der er brug for (1,0 angiver fuld korrespondance; <1 betyder at behovet har været større end det kandidaten har tilegnet sig gennem studiet; >1 betyder at behovet har været mindre end det kandidaten har tilegnet sig gennem studiet). Kompetence Teoretisk viden Håndtere komplekse problemstillinger Evne til at tilegne sig ny viden Arbejde selvstændigt Evne til at finde relevant information Arbejde struktureret og overholde deadlines Praktisk anvendelig viden Formidlings- og præsentationsteknik Arbejde projektorienteret Samarbejde på tværs af faggrupper Lært gennem studiet 4,7 4,1 4,6 4,6 4,3 4,0 4,1 3,6 3,4 3,0 STATISTIK Brug for på jobbet 4,6 4,1 4,7 4,7 4,7 4,4 4,9 4,1 4,1 4,6 Forhold 1,03 1,00 0,97 0,97 0,91 0,90 0,85 0,86 0,82 0,65 For bachelorer i matematik fortsætter mere end 90 % på en kandidatuddannelse ved fakultetet og der er for indeværende ingen systematisk og løbende dialog med dimittender fra bacheloruddannelsen i matematik. Bilag: Erhvervsvejledningsudvalget-beskæftigelsesrapport 2009, Det Naturvidenskabelige Fakultet (bilag 2); Erhvervsvejledningsudvalget-beskæftigelsesrapport 2010, Det Naturvidenskabelige Fakultet (bilag 3). 1.2. Institutionen skal ved beskæftigelses- og ledighedsgrader dokumentere, at dimittender finder relevant beskæftigelse 1.2.1 Finder uddannelsens dimittender beskæftigelse, eller videreuddanner de sig i et omfang, der er på samme niveau som øvrige dimittender fra samme hovedområde? 5 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK Bacheloruddannelserne i matematik Beskæftigelsesfrekvensen og frekvensen for overgang til videre uddannelse for færdiguddannede bachelorer er vurderet på baggrund af Universitets- og Bygningsstyrelsens (UBST) opgørelse over bachelorernes beskæftigelse 4-19 måneder efter fuldførelsen af uddannelsen inden for matematik/fysik/kemi/datalogi, hvorunder matematik registreres (bilag 4). For bachelorer uddannet fra Aarhus Universitet i perioden 2005 À 2008 fortsatte 93 % til 100 % på en kandidatuddannelse, 0 % - 4 % var i beskæftigelse og 0 % - 2 % var i udlandet. Dette er sammenligneligt med landsgennemsnittet for såvel delområdet matematik/fysik/kemi/datalogi som for det naturvidenskabelige hovedområde samlet (bilag 4). I fakultetets registrering af overgangsfrekvenser fra bachelor- til kandidatuddannelsen registreres matematikbachelorer separat (til forskel fra ovenstående data fra UBST). Fakultetets data bekræfter, at overgangsfrekvensen for matematikbachelorer er meget høj. Af de i alt 170 færdiguddannede bachelorer fra KOT-årgangene 1998-2005 er 164 (96,5 %) fortsat på en kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet (datamaterialet inkluderer ikke information om bachelorer, der er fortsat på en kandidatuddannelse ved et andet universitet). Kandidatuddannelsen i matematik og kandidatuddannelsen i statistik Beskæftigelsessituationen for færdiguddannede kandidater er vurderet på baggrund af Universitets- og Bygningsstyrelsens (UBST) opgørelse over kandidaternes beskæftigelse 4-19 måneder efter fuldførelsen af uddannelsen inden for matematik/fysik/kemi/datalogi, hvorunder matematik og statistik er kategoriseret (bilag 5). For kandidater uddannet i perioden 2005 À 2008 varierede ledighedsfrekvensen for kandidater fra Aarhus Universitet mellem 1 % og 6 % (faldende med årene), hvilket er lavere eller sammenligneligt med landsgennemsnittet for matematik/fysik/kemi/datalogi (2 % - 7 %), og lavere end hovedområdet naturvidenskab (3 % - 10 %). Bilag: Nyuddannedes aktivitet 4-19 måneder efter fuldførelse À bachelorer, Universitets- og Bygningsstyrelsen (bilag 4); Nyuddannedes aktivitet 4-19 måneder efter fuldførelse À kandidater, Universitets- og Bygningsstyrelsen (bilag 5). 1.2.2 Forholder institutionen sig til problemet, hvis ledighedsprocenten er mere end dobbelt så høj som på hovedområdet på landsplan? Fakultetet er meget opmærksom på beskæftigelsessituationen for de færdiguddannede kandidater og har i andre fag end matematik reageret hvis beskæftigelsen ikke har været tilfredsstillende. For kandidater i matematik og statistik har der ikke været anledning til at reagerer grundet den lave ledighedsfrekvens. 1.2.3 Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Som kandidat i matematik eller statistik vil man være kvalificeret til at varetage jobfunktioner inden for det matematiske/statistiske fagområde ved offentlige og private institutioner og virksomheder. Beskæftigelsesundersøgelser i 2009 og 2010 viser, at matematikere og statistikere finder beskæftigelse inden for en bred vifte af brancher (tabel 3). I tabel 4 er anført eksempler på virksomheder hvor kandidaterne er ansat (data fra beskæftigelsesundersøgelserne, bilag 2 og 3). Den private sektor aftager ca. 35 % af kandidaterne i matematik, primært inden for IT og tele samt Finans og forsikring. For kandidaterne i statistik var to af de syv respondenter privat ansat, inden for henholdsvis IT og tele og Sundhed og medicinalindustri. Det skal bemærkes, at en del af kandidaterne inden for matematik og statistik fortsætter på forskeruddannelsen ved fakultetet. Disse er ikke inkluderet i ovenstående. I beskæftigelsesundersøgelserne angiver 92 % af respondenterne (samlet for matematik og statistik) , at deres første job var inden for uddannelsens faglige område og 18 % at jobbet var uden for kerneområdet, men krævede kvalifikationer erhvervet gennem uddannelsen. Tabel 3. Beskæftigelsesområder for kandidater i matematik (37 respondenter) og statistik (7 respondenter) ansat i den offentlige eller private sektor. Data er baseret på Det Naturvidenskabelige Fakultetets beskæftigelsesundersøgelser 2009 og 2010 (bilag 2 og 3). 6 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK % beskæftigede MATEMATIK STATISTIK Branche Finans og forsikring Forskning (ved universiteter, sektorforskning eller forskningsinstitutioner i udlandet) It og telekommunikation Offentlig administration Sundheds- og medicinalindustri Transport- og servicevirksomhed Undervisning (universiteter, seminarier, gymnasiale uddannelser, grundskoler og lign.) 14 % 3% 16 % 3% 3% 62 % 57 % 14 % 14 % 14 % Tabel 4. Eksempler på private og offentlige institutioner og virksomheder hvor kandidater i matematik og statistik er beskæftiget. Ikke publicerede data fra Det Naturvidenskabelige Fakultetets beskæftigelsesundersøgelser 2009 og 2010. MATEMATIK: Affecto Denmark A/S Bankdata Bjerringbro Gymnasium CSC consulting Danmarks Statistik Danske Bank Edlund a/s Egå Gymnasium EnergiMidt A/S Favrskov Gymnasium Grenaa Gymnasium Greve Gymnasium Hasseris Gymnasium Herning Gymnasium Horsens Statsskole Ikast-‐Brande Gymnasium Jyske Bank Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Langkær Gymnasium og HF Novo Nordisk Purdue University Skanderborg Gymnasium Skanderborg Odder Center for Uddannelse, VUC-‐afd. Støvring Gymnasium Systematic TDC University of Oklahoma Varde gymnasium og hf VUC Vest VUC Århus Århus Akademi Århus Statsgymnasium Århus Tekniske skole Aarhus Universitet, Center for registerforskning STATISTIK: Novo Nordisk Affecto-‐Denmark A/S Aarhus Universitet Aarhus Universitetshospital I beskæftigelsesundersøgelserne 2009 og 2010 indgår en undersøgelse af lønforholdene for matematik- og statistikkandidaterne med en kandidatalder på 1 år og 5 år (tabel 5). I følge Dansk Magisterforening er månedslønnen for privatansatte akademikere med ét års kandidatalder kr. 32.289,- og med fem års kandidatalder kr. 39.082,-. For offentligt ansatte er lønniveauet sammenligneligt med niveauet for privat ansatte (kilde: Dansk Magisterforening, www.dm.dk/LoenOgAnsaettelse/Loen.aspx). Løn niveauet for kandidater i matematik og statistik er således sammenligneligt med lønniveauet generelt for akademikere, hvilket indikere at kandidaterne bliver ansat i stillinger der svarer til deres uddannelsesniveau. Tabel 5. Månedsløn for kandidater i matematik og statistik med en kandidatalder på 1 år eller 5 år (matematik: 37 respondenter; statistik: 7 repondenter). Data stammer fra Det Naturvidenskabelige Fakultetets beskæftigelsesundersøgelser 2009 og 2010 (bilag 2 og 3). Matematik Statistik Kandidatalder 1 år 5 år 1 år 5 år <30kkr. 39 % 30 % - 30-40 kkr. 39 % 63 % 40 % 100 % 40-50 kkr. 23 % 7% 60 % - >50 kkr. - 7 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK Bilag: Erhvervsvejledningsudvalget-beskæftigelsesrapport 2009, Det Naturvidenskabelige Fakultet (bilag 2); Erhvervsvejledningsudvalget-beskæftigelsesrapport 2010, Det Naturvidenskabelige Fakultet (bilag 3). 8 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet 2.1. Uddannelsen skal give de studerende viden, færdigheder og kompetencer baseret på forskning inden for det/de pågældende fagområde(r) og, hvor det er relevant, baseret på interaktionen mellem forskning og praksis 2.1.1 Er der sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer? Bachelor- og kandidatuddannelserne i matematik samt kandidatuddannelsen i statistik er forankret ved Institut for Matematiske Fag. Forskningen ved instituttet er fokuseret omkring en række - ikke skarpt adskilte - forskningsområder: x x x x x x Algebra Analyse Geometri/Topologi Sandsynlighedsteori Statistik Matematik-Økonomi Inden for hvert af disse områder forskes inden for en bred vifte af discipliner: Algebraisk geometri, Algebraisk topologi og homotopiteori, Bioinformatik, Differentialgeometri, Dynamiske systemer, Effektiv algoritmeimplementering, Finansmatematik, Forsikringsmatematik, Funktionalanalyse og operatorteori, Funktionalligninger, Gaugeteori, Geometrisk analyse, Harmonisk analyse, Knudeteori, Kombinatorik, Kommutativ algebra, Konform feltteori, Kryptologi og kodningsteori, K-teori, Kvantegrupper, Kvantetopologi, Køteori, Lagerstyring, Lie-grupper, Markov beslutningsteori, Matematisk fysik, Medicinsk billedbehandling, Modulirum, Monte Carlo-simulering, Operationsanalyse, Operatoralgebra, Optimering, Ordinære og partielle differentialligninger, Prisfastsættelse, Produktionsøkonomi, Public-key-kryptering, Pålidelighedsteori, Repræsentationsteori, Sandsynlighedsteori (teoretisk og anvendt), Simulations og analyseværktøjer, Singulariteter, Statistik, Statistisk fysik, Stereologi, Talteori samt Økonomisk energiforskning. Bacheloruddannelsen i matematik Bacheloruddannelsen i matematik har et samlet omfang på 180 ECTS (bilag 6) og indeholder følgende: x Obligatoriske kernefaglige kurser (100 ECTS): o Algebra (10 ECTS) o Calculus 1 (5 ECTS) o Calculus 2 (5 ECTS) o Differentialligninger (5 ECTS) (Dette kursus er ikke obligatorisk på studieretningen Matematisk modellering) o Geometri (10 ECTS) o Introduktion til Matematisk analyse (5 ECTS) o Introduktion til Matematisk modellering (5 ECTS) o Kompleks funktionsteori (5 ECTS) o Lineær algebra (10 ECTS) o Matematikkens videnskabsteori (5 ECTS) o Matematisk analyse 1 (Infinitesimalregning) (5 ECTS) o Matematisk analyse 2 (Følger og rækker af funktioner) (5 ECTS) o Matematisk modellering 1 (2007) (5 ECTS) o Matematisk modellering 2 (5 ECTS) o Målteori (5 ECTS) o Perspektiver i matematikken (5 ECTS) o Reel analyse (5 ECTS) eller Sandsynlighedsteori 1.1 (5 ECTS) x Støttefag inden for datalogi (5 ECTS): o Introduktion til programmering (5 ECTS) x Bachelorprojekt (10 ECTS) 9 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK x For studieretningen Matematisk modellering kurserne (55 ECTS) o Statistiske modeller 1 (10 ECTS) o Statistiske modeller 2 (10 ECTS) o Statistisk teori (10 ECTS) o Overlevelsesanalyse 1 (5 ECTS) o Variansanalyse (5 ECTS) o Sandsynlighedsteori 1.1 (5 ECTS) o Sandsynlighedsteori 1.2 (10 ECTS) x Valgfrie overbygningskurser. Hvis der ikke vælges retning suppleres med et tilvalgsfag på mindst 30 ECTS eller første del af et sidefag (mindst 45 ECTS ) Inden for det valgfri program kunne de studerende i det akademiske år 2009/10 vælge blandt følgende: x x x x x x x x x x Fourieranalyse (5 ECTS) Lineære transformationer (5 ECTS) Overlevelsesanalyse 1 (5 ECTS) Sandsynlighedsteori 1.1 (5 ECTS) Sandsynlighedsteori 1.2 (10 ECTS) Statistisk teori (10 ECTS) Statistiske modeller 1 (10 ECTS) Statistiske modeller 2 (10 ECTS) Variansanalyse (5 ECTS) Vektoranalyse (5 ECTS) Kursusbeskrivelserne for de obligatoriske og valgfri kurser er vedlagt som bilag 7, beskrivelserne findes endvidere på http://mit.au.dk/kursuskatalog. 1SPHSBNNFUTWBMHGSJFEFMTBNNFOTUUFSEFOTUVEFSFOEFVOEFSWFKMFEOJOHGSB7*1ÃFS ved Institut for Matematiske Fag. På de kernefaglige kurser WBSFUBHFTVOEFSWJTOJOHFOBG7*1ÃFSGSBEFUSFMFWBOUFGPSTLOJOHTNJMKª ved Institut for Matematiske Fag, med undtagelse af kurset Matematikkens videnskabsteori hvor den LVSTVTBOTWBSMJHF7*1ÃFS er tilknyttet Institut for Videnskabsstudier, hvor det faglige miljø omkring videnskabsteori er forankret. For støttefaget gælder tilsvarende at den undervisningsansvarlige er tilknyttet det fagrelevante institut, her Datalogisk Institut Bacheloruddannelsens obligatoriske kernefaglige kurser er i tabel 6 kategoriseret i forhold til Institut for Matematiske Fags forskningsområder og i tabel 7 er der for såvel obligatoriske som valgfri kurser afviklet i seneste afsluttede semester (F2010) givet en oversigt over de kursusansvarlige undervisere med angivelse af deres forskningsfelt og forskningsområde. Tabel 6. Obligatoriske kernefaglige kurser under bacheloruddannelsen i matematik kategoriseret i forhold til det forskningsområde, hvortil den kursusansvarlige er tilknyttet. Forskningsområde Algebra Analyse Bachelorkurser Calculus 1 (5 ECTS) Perspektiver i matematikken (5 ECTS) Lineær algebra (10 ECTS) Algebra (10 ECTS) Calculus 2 (5 ECTS) Reel analyse (5 ECTS) Introduktion til Matematisk analyse (5 ECTS) Sandsynlighedsteori 1.1 (5 ECTS) Matematisk analyse 1 (Infinitesimalregning) (5 ECTS) Matematisk analyse 2 (Følger og rækker af funktioner) (5 ECTS) Målteori (5 ECTS) 10 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK Differentialligninger (5 ECTS) Kompleks funktionsteori (5 ECTS) Geometri/topologi Statistik Geometri (10 ECTS) Introduktion til Matematisk modellering (5 ECTS) Matematisk modellering 1 (2007) (5 ECTS) Matematisk modellering 2 (5 ECTS) Tabel 7. 0WFSTJHUPWFSEFLVSTVTBOTWBSMJHF7*1śFSGPSPCMJHBUPSJTLFLFSOefaglige kurser og valgfri kurser under bacheloruddannelsen i matematik afviklet over det seneste afsluttede semester (F2010). Forskningsfeltet for den enkelte VIP er indsat fra PURE (PUblication and REsearch Platform ved Aarhus Universitet). For den enkelte underviser er endvidere anført hvilket forskningsområde vedkommende er tilknyttet. Kursus Geometri Kompleks funktionsteori Lineær algebra Matematikkens videnskabsteori Matematisk analyse 1 Matematisk analyse 2 Matematiske modeller Ansvarlig faglærer/forskningsfelt Lektor Peter Beier Gothen Matematik Ź Algebraisk topologi Matematik Ź Differentialgeometri Matematik Ź Topologi Lektor Hans Anton Salomonsen Matematik Ź Kryptologi Ź Public-key-kryptering Lektor Andrew du Plessis Matematik Ź Algebraisk geometri Matematik Ź Modulirum Matematik Ź Singulariteter Matematik Ź Topologi Lektor Henrik Kragh Sørensen Samtid, Danmark Ź Naturvidenskabernes Historie Ź Matematikken i Danmark, 1850-1950 Naturvidenskabernes og matematikkens teori Ź Naturvidenskabernes og matematikkens filosofi Ź Filosofiske aspekter af "eksperimentel" matematik Naturvidenskabernes og matematikkens teori Ź Naturvidenskabernes og matematikkens historie Ź Matematik i Skandinavien 1800-1940 Ê Niels Henrik Abel (1802-29) Pædagogik, læring og filosofi Videnskabs- og teknologihistorie Ź Naturvidenskabernes idé- og videnskabshistorie Ź Matematik i Skandinavien 1800-1940 Ê Matematikkens historie Ê/JFMT)FOSJL"CFM-29) Ê.BUFNBUJLIJTUPSJF Lektor Klaus Thomsen Matematik Ź Dynamiske systemer Matematik Ź K-teori Matematik Ź Operatoralgebra Lektor Henrik Stetkær Matematik Ź Funktionalligninger Matematik Ź Harmonisk analyse Lektor Jørgen Brandt Matematik Ź Kombinatorik Matematik Ź Kryptologi Teoretisk datalogi Ź Effektiv algoritmeimplementering Teoretisk datalogi Ź Public-key-kryptering Forskningsområde Geometri/top ologi Lektor Svend-Erik Graversen Statistik Ź Sandsynlighedsteori Ź Markov Processer Ê.BSUJOHBMFS Ê Stokastisk kalkyle Lektor Jørgen Granfeldt Pedersen Matematik Ź Statistik Lektor Preben Blæsild Statistik Sandsynlighedsteori Geometri/topologi Geometri/topologi Institut for Videnskabsstudier Analyse Analyse Algebra Valgfri kurser Sandsynlighedsteori 1.2 Statistisk teori Statistiske modeller 2 Statistik Statistik Kandidatuddannelsen i matematik og statistik À fælles Studieprogrammet på kandidatuddannelserne i matematik eller statistik skal have et samlet omfang på 120 ECTS og skal omfatte kurser inden for matematik henholdsvis statistik på mindst 90 ECTS, medregnet speciale, samt, for kandidatuddannelsen i matematik, et tilvalg på 30 ECTS inden for et tilvalgsfag (bilag 8 og 9). Programmet 11 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK sammensættes for den enkelte studerende individuelt og under vejledning. Dette sikrer, at der kan tages hensyn til den studerendes interesser og ønskede kompetenceprofil (jvf. uddannelsesbekendtgørelsens § 19), samtidig med, at den faglige progression i programmet opfylder de krav til læringsudbytte og kompetencetilegnelse, der stilles til uddannelsen. Endvidere sikrer proceduren, at alle formelle bekendtgørelses- og studieordningsmæssige krav til uddannelsen er opfyldt. Den endelige godkendelse af den enkelte studerendes studieprogram foretages af studielederen. Når programmet er aftalt mellem den studerende og vejleder samt godkendt af studielederen, vil det være obligatorisk for den studerende og den studerende må ikke tilmelde sig eksamener inden godkendelsen foreligger. Programmet kan ændres, men kun efter aftale med den faglige vejleder og studielederen. Kandidatuddannelsen i matematik Tabel 8 indeholder den portefølje af kandidatkurser inden for matematik, hvorfra den studerendes program sammensættes af vejleder og studerende (kursusbeskrivelserne er vedhæftet som bilag 10, beskrivelserne findes endvidere på http://mit.au.dk/kursuskatalog/). I tabellen er de kursusansvarlige 7*1ÃFSEFSFTGPSTLOJOHTGFMUPH forskningsområde angivet og som det fremgår varetages undervisningen på det enkelte kursus BG7*1ÃFSGSBEFUSFMFWBOUF forskningsmiljø. Tabel 8. Kandidatkurser under kandidatuddannelsen i matematik ved Institut for Matematiske Fag. Den kursusansvarlige med forskningsfelt og -område er angivet for det enkelte kursus. Forskningsfelt er indsat fra PURE (PUblication and REsearch Platform) ved Aarhus Universitets. Kursusbeskrivelserne er vedlagt som bilag 10. Kursus Algebraisk geometri (10 ECTS) Algebraiske kurver (10 ECTS) Analyse af Lie grupper (10 ECTS) Differentialformer på mangfoldigheder (10 ECTS) Fraktalgeometri (10 ECTS) Frames og baser i Hilbertrum (10 ECTS) Funktionalligninger (10 ECTS) Introduktion til talteori (10 ECTS) Introduktion til topologi (10 ECTS) Kohomologi og homotopiteori (10 ECTS) Kombinatorik I (10 ECTS) Kommutativ algebra (10 ECTS) Ansvarlig faglærer / forskningsfelt Lektor Jesper Funch Thomsen Matematik Ź Algebra Matematik Ź Algebraisk geometri Matematik Ź Repræsentationsteori Lektor Jesper Funch Thomsen se ovenfor Professor Bent Ørsted Matematik Ź Differentialgeometri Matematik Ź Geometrisk analyse Matematik Ź Harmonisk analyse Matematik Ź Lie-grupper Matematik Ź Matematisk fysik Matematik Ź Repræsentationsteori Professor Marcel Bökstedt Matematik Ź Algebraisk topologi Matematik Ź Geometrisk analyse Matematik Ź Homotopiteori Matematik Ź K-teori Lektor Simon Kristensen Matematik Ź Aritmetik Matematik Ź Dynamiske systemer Ź Ergodeteori Ê Små nævnere problemer Matematik Ź Talteori Ź Diofantinsk approksimation Ê Metrisk talteori Lektor Henrik Stetkær Matematik Ź Funktionalligninger Matematik Ź Harmonisk analyse Lektor Henrik Stetkær se ovenfor Lektor Simon Kristensen se ovenfor Lektor Jørgen Tornehave Matematik Ź Algebraisk topologi Matematik Ź Differentialtopologi Matematik Ź Mangfoldighed og cellekomplekser Lektor Jørgen Tornehave se ovenfor Lektor Jørgen Brandt Matematik Ź Kombinatorik Matematik Ź Kryptologi Teoretisk datalogi Ź Effektiv algoritmeimplementering Teoretisk datalogi Ź Public-key-kryptering Lektor Holger Andreas Nielsen Matematik Ź Algebraisk geometri Matematik Ź Kommutativ algebra Forskningsområde Algebra Algebra Analyse Geometri/topologi Analyse Analyse Analyse Analyse Geometri/topologi Geometri/topologi Algebra Algebra 12 AARHUS UNIVERSITET Lie algebraer (10 ECTS) Matematisk projektarbejde (5 ECTS) Matematiske aspekter af kryptologi (10 ECTS) Matematiske aspekter af kryptologi (10 ECTS) Morse teori (10 ECTS) Numerisk analyse og scientific computing (10 ECTS) Partielle differentialligninger (10 ECTS) Repræsentation af Lie algebraer (10 ECTS) Riemannsk geometri (10 ECTS) Udvalgte emner i funktionsanalyse (10 ECTS) Videregående algebra (10 ECTS) Videregående analyse (10 ECTS) Videregående kompleks funktionsteori (10 ECTS) BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK Professor Henning Haahr Andersen Matematik Ź Algebra Matematik Ź Repræsentationsteori Ź Algebraiske grupper, kvantegrupper Lektor Johan P. Hansen (koordinator) Matematik Ź Algebra Matematik Ź Algebraisk geometri Matematik Ź Aritmetik Matematik Ź Gruppeteori Matematik Ź Kodningsteori Matematik Ź Kommutativ algebra Matematik Ź Kryptologi Ź Elliptiske- og hyperelliptiske kurver Matematik Ź Talteori Teoretisk datalogi Ź Algebraiske og talteoretiske algoritmer Teoretisk datalogi Ź Datasikkerhed Teoretisk datalogi Ź Public-key-kryptering Ź Elliptiske og hyperelliptiske kurver Lektor Jørgen Brandt se ovenfor Lektor Jørgen Brandt se ovenfor Professor Marcel Bökstedt se ovenfor Post. doc. Hans Henrik Brandenborg Sørensen Algebra Lektor Erik Skibsted Matematik Ź Differentialligninger Matematik Ź Dynamiske systemer Matematik Ź Funktionsanalyse og operatorteori Matematik Ź Matematisk fysik Matematik Ź Ordinære og partielle differentialligninger Professor Henning Haahr Andersen se ovenfor Professor Marcel Bökstedt se ovenfor Lektor Jacob Schach Møller Matematik Ź Funktionsanalyse og operatorteori Matematik Ź Matematisk fysik Matematik Ź Ordinære og partielle differentialligninger Lektor Niels Lauritzen Matematik Ź Algebra Ź Gröbner baser Ê,POWFLTJUFU Ê"MHFCSBJTLF metoder i optimering Matematik Ź Algebraisk geometri Ź Karakteristik p metoder Ê Beregningsmetoder Matematik Ź Repræsentationsteori Ź Modulær representationsteori Lektor Jacob Schach Møller se ovenfor Professor Søren Fournais Matematik Ź Funktionsanalyse og operatorteori Matematik Ź Matematisk fysik Matematik Ź Ordinære og partielle differentialligninger Analyse Algebra Algebra Algebra Geometri/topologi Datalogisk Institut Algebra Geometri/topologi Analyse Algebra Analyse Analyse Da kandidatstudieprogrammerne er individuelt tilrettelagte, kan et obligatorisk program gældende for alle studerende ikke præsenteres, men typiske studieprogrammer inden for matematik er angivet i tabel 9. Tabel 9. Typiske kandidatprogrammer for kandidatuddannelsen i matematik (ekslusiv tilvalg). Den faglige toning for programmerne er angivet. Program/toning Geometri/topologi Kurser i programmet Frames og baser i Hilbertrum (10 ECTS) Introduktion til talteori (10 ECTS) Introduktion til topologi (10 ECTS) Kohomologi- og homotopiteori (10 ECTS) Morse teori (10 ECTS) Videregående analyse (10 ECTS) Speciale (30 ECTS) 13 AARHUS UNIVERSITET Algebra Analyse BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK Frames og baser i Hiolbertrum (10 ECTS) Introduktion til topologi (10 ECTS) Lie algebraer (10 ECTS) Repræsentation af Lie algebraer (10 ECTS) Videregående algebra (10 ECTS) Videregående analyse (10 ECTS) Speciale (30 ECTS) Fraktalgeometri (10 ECTS) Funktionalligninger (10 ECTS) Lie algebraer (10 ECTS) Udvalgte emner i funktionalanalyse (10 ECTS) Videregående algebra (10 ECTS) Videregående analyse (10 ECTS) Speciale (30 ECTS) Kandidatuddannelsen i statistik Tabel 10 indeholder porteføljen af kandidatkurser inden for statistik, hvorfra den studerendes program sammensættes af vejleder og studerende (kursusbeskrivelserne er vedhæftet som bilag 11), beskrivelserne findes endvidere på http://mit.au.dk/kursuskatalog/). I tabeMMFOFSEFLVSTVTBOTWBSMJHF7*1ÃFSEFSFTGPSTLOJOHTGFMUPHGPSTLOJOHTPNSEF angivet og som det fremgår varetages undervisningen på det enkelte kursus BG7*1ÃFSGSBEFUSFMFWBOUFGPSTLOJOHTNJMKª Tabel 10. Kandidatkurser under kandidatuddannelsen i statistik ved Institut for Matematiske Fag. Den kursusansvarlige med forskningsfelt og -område er angivet for det enkelte kursus. Forskningsfelt er indsat fra PURE (PUblication and REsearch Platform) ved Aarhus Universitets. Kursusbeskrivelserne er vedlagt som bilag 11. Kursus Avanceret survey sampling (5 ECST) Diskrete Markov processer (5 ECST) Forsøgsplanlægning (10 ECTS) Introduktion til survey sampling (5 ECST) Monte Carlo simulering (10 ECTS) Multivariat analyse (5 ECST) Multivariate tidsrækker (5 ECST) Overlelsesanalyse 2 (10 ECTS) Rumlig punktprocesser (5 ECST) Sandsynlighedsmodeller for evolutionær udvikling i DNA (10 ECTS) Statistisk inferens (10 ECTS) Statistisk inferens for Markovkæder (5 ECST) Statistiske metoder i neurovidenskab (5 ECST) Ansvarlig faglærer / forskningsfelt Lektor Marcus Kiderlen Matematik Ź Funktionsanalyse og operatorteori Ź inverse problemer Matematik Ź Geometrisk analyse Ź integralgeometri Ê konveksgeometri Matematik Ź Geometrisk analyse Matematik Ź Statistik Ź stochastisk geometri Docent Jørgen Hoffmann-Jørgensen Matematik Ź Statistik Matematik Ź Topologi Natur og teknologi Statistik Ź Sandsynlighedsteori Lektor Jørgen Granfeldt Pedersen Matematik Ź Statistik Lektor Marcus Kiderlen se ovenfor Professor Søren Asmussen Matematik Ź Dynamiske systemer Matematik Ź Statistik Operationsanalyse Lektor Jørgen Granfeldt Pedersen se ovenfor Post. doc. Almut Veraart Lektor Jan Pedersen Matematik Ź Statistik Statistik Ź Sandsynlighedsteori Lektor Ute Hahn Matematik Ź Statistik Statistik Ź Monte Carlo-simulering Statistik Ź Stereologi Lektor Asger Hobolt Statistik Ź Bioinformatik Statistik Ź Monte Carlo-simulering Statistik Ź Sandsynlighedsteori Lektor Jan Pedersen + Lektor Markus Kiderlen se ovenfor Lektor Jan Pedersen se ovenfor Adjunkt Kristjana Jonsdottir Forskningsområde Statistik Sandsynlighedsteori Statistik Statistik Sandsynlighedsteori Statistik Statistik Statistik Statistik Statistik nu ansat ved Center for Bioinformatik Statistik Statistik Statistik 14 AARHUS UNIVERSITET Stokastisk geometri (10 ECTS) Stokastisk kalkyle 1(10 ECTS) Stokastisk optimering (5 ECST) Stokastiske processer (10 ECTS) Tidsrækker (10 ECTS) BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK Lektor Marcus Kiderlen se ovenfor Lektor Svend-Erik Graversen Statistik Ź Sandsynlighedsteori Ź Markov Processer Ê.BSUJOHBMFS Ê Stokastisk kalkyle Docent Jørgen Hoffmann-Jørgensen se ovenfor Lektor Svend-Erik Graversen se ovenfor Lektor Preben Blæsild Statistik Statistik Sandsynlighedsteori Sandsynlighedsteori Sandsynlighedsteori Statistik Et typisk studieprogram for kandidatuddannelsen i statistik er anført i i tabel 11. Tabel 11. Typiske kandidatprogrammer for kandidatuddannelsen i statistik. Den faglige toning for de to programmer er angivet. Program Statistik Kurser i programmet Avanceret survey sampling (5 ECTS) Diskrete Markov processer (5 ECTS) Forsøgsplanlægning (10 ECTS) Introduktion til survey sampling (5 ECTS) Monte Carlo simulering (10 ECTS) Multivariat analyse (10 ECTS) Sandsynlighedsmodeller for evolutionær udvikling af DNA (10 ECTS) Statistisk inferens (10 ECTS) Statistisk inferens for Markovkæder (5 ECTS) Statistiske metoder i neurovidenskab (5 ECTS) Stokastisk optimering (5 ECTS) Tidsrækker (10 ECTS) Speciale (30 ECTS) Bilag: Studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (bilag 6); Kursusbeskrivelser for kurser under bacheloruddannelsen i matematik, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (bilag 7); Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet (bilag 8); Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet (bilag 9); Kursusbeskrivelser for kurser under kandidatuddannelsen i matematik, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, (bilag 10); Kursusbeskrivelser for kurser under kandidatuddannelsen i statistik, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, (bilag 11). 2.1.2 Samvirker forskningen med praksis? Samspillet mellem forskning og uddannelsernes praksisfelt, defineret som aftagere, sker primært gennem forskningssamarbejder mellem forskerne ved Institut for Matematiske Fag og relevante virksomheder. Interaktion mellem uddannelsen og praksisfeltet er ikke studieordningsformaliseret, men projektorienterede forløb på virksomheder og institutioner kan indgå som en del af programmet på uddannelserne (bilag 6, 8 og 9). Bilag: Studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (bilag 6); Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet (bilag 8); Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet (bilag 9). 2.2. Uddannelsen er tilrettelagt af aktive forskere 5JMSFUUFM¦HHFTVEEBOOFMTFOJVETUSBLUHSBEBG7*1śFS Ved Det Naturvidenskabelige Fakultet er der tre studienævn. Et bachelorstudienævn, der dækker fakultetets 13 akademiske bacheloruddannelser, et kandidatstudienævn, der dækker fakultetets 17 akademiske kandidatuddannelser samt et studienævn for civilingeniøruddannelserne der dækker fakultetets 10 bachelor- og kandidatuddannelser inden for det tekniske område.. BachelorstudienævneUIBSNFEMFNNFS7*1ÃFSPHTUVEFSFOEF7*1ÃFSOFFSWBMHUCMBOEUGBLVMUFUFUTWJEFOTLBCFMJHF medarbejdere og de studerende er valgt blandt de bachelorstuderende inden for 7 overordnede faggrupperinger 15 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK (Biologi og Idræt; Datalogi og IT; Fysik og Nanoteknologi; Geologi og Geoteknologi; Kemi og Medicinalkemi; Matematik og Matematik-økonomi; Molekylærbiologi og Molekylær Medicin). ,BOEJEBUTUVEJFOWOFUIBSNFEMFNNFS7*1ÃFSPHTUVEFSFOEF7*1ÃFSOFFSWBMHUCMBOEUGBLVMUFUFUTWJEFOTLBCFMJHF medarbejdere og de studerende er valgt blandt de kandidatstuderende inden for 4 overordnede faggrupperinger (Astronomi, Fysik, Teknisk fysik, Materialefysik-kemi og Nanoteknologi; Kemi, Medicinalkemi og Molekylærmatematik; Matematik, Matematik-økonomi, Statistik, Bioinformatik, Datalogi og Videnskabshistorie; Biologi, Idræt, Geofysik og Geologi). 4UVEJFOWOFUGPSDJWJMJOHFOJªSVEEBOOFMTFSOFIBSNFEMFNNFS7*1ÃFSPHTUVEFSFOEF7*1ÃFSOFFSWBMHUCMBOEU fakultetets videnskabelige medarbejdere, medarbejdere ved Ingeniørhøjskolen i Århus med mindst en måneds ansættelse på Aarhus Universitet og blandt Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultets medarbejdere med tilknytning til civilingeniøruddannelserne. De studerende er valgt blandt studerende ved de 10 tekniske bacheloruddannelser og civilingeniøruddannelser: Kemi og teknologi, Bioteknologi, Geoteknologi, Procesteknologi, Teknisk geologi, Byggeri, Teknisk IT, Biosystemteknologi, Mekanik samt Optik og elektronik. Uddannelserne i matematik hører under henholdsvis bachelor- og kandidatstudienævnet og uddannelsen i statistik under kandidatstudienævnet. På foranledning af dekanen er der ved fakultetets institutter nedsat fagspecifikke uddannelsesudvalg. Medlemmerne af uddannelsesudvalgene er udpeget af institutlederen for det fagansvarlige institut, hvilket for uddannelserne i matematik og statistik er Institut for Matematiske Fag. Uddannelsesudvalget ved Institut for Matematiske Fag har 12 medlemmer, seks VIP og seks TUVEFSFOEF7*1ÃFSOFFSUJMLOZUUFUInstitut for Matematiske Fag og er alle aktive forskere og undervisere med en forskningsprofil inden for uddannelsernes overordnede emneområder og er samtidig de fagpersoner, der medvirker ved tilrettelæggelsen af uddannelserne inden for matematik (bilag 12). De studerende repræsenterer de uddannelser der er forankret ved Institut for Matematiske Fag. Uddannelsesudvalget afholder møder ca. en gang om måneden. Tilrettelæggelsen af uddannelserne og uddannelsernes elementer sker i et tæt samspil mellem studienævn, studieleder, institutleder og uddannelsesudvalg, som alle er centrale deltagere i kvalitetssikringssystemet ved fakultetet (figur 1). Det skal understreges, at ansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelserne og uddannelseselementerne beror ved studienævnet (jvf. universitetsloven), hvorfor alle formelle beslutninger omkring tilrettelæggelse tages af studienævnet. For det enkelte kursus er det den kursusansvarlige, der har ansvaret for afviklingen af det pågældende kursus/kursusforløb. De kursusansvarlige på kurserne ved uddannelserne i matematik FS7*1ÃFSBOTBUWFE%FU Naturvidenskabelige Fakultet . Figur 1: Opbygning af system til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af uddannelse og undervisning ved Det Naturvidenskabelig Fakultet Det fremgår af kursusbeskrivelsen for et givet kursus, hvem der er ansvarlig for kurset (bilag 7, 10 og 11). Ved studienævnets godkendelsesprocedure for studieordningen, herunder kursusbeskrivelser, sikres, at de kursusansvarlige opfylder de krav, der stilles til undervisere, herunder at de har en forskningsprofil inden for kursets overordnede emneområde og tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Herved sikres samtidig, at uddannelserne lever op til fakultetets værdigrundlag omkring uddannelse (bilag 13). Bilag: Kursusbeskrivelser for kurser under bacheloruddannelsen i matematik, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (bilag 7); Kursusbeskrivelser for kurser under kandidatuddannelsen i matematik, Det Naturvidenskabelige 16 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK Fakultet, Aarhus Universitet, (bilag 10); Kursusbeskrivelser for kurser under kandidatuddannelsen i statistik, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, (bilag 11); CV for VIP medlemmer af uddannelsesudvalget for matematik (bilag 12); Værdigrundlag på naturvidenskab, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (bilag 13). 2.3. De studerende undervises i udstrakt grad af aktive forskere 6OEFSWJTFTEFTUVEFSFOEFJVETUSBLUHSBEBG7*1śFS 7FELMBTTJGJDFSJOHFOPHPQHªSFMTFBGVOEFSWJTFSFJ7*1PH%7*1LBUFHPSJFSOFFSBOWFOEUÃ%efinitionsmanual til VOJWFSTJUFUFSOFTTUBUJTUJTLFCFSFETLBCÃwww.dkuni.dk) Bacheloruddannelsen I bacheloruddannelsen i matematik indgår omkring 30 kurser (præcist antal afhænger af hvilke kurser der indgår som valgfrie kurser) og et bachelorprojekt. For den enkelte studerende omfatter bachelorprogrammet ca. 1500 undervisningstimer (kontakttimer), fordelt med: ca. 800 forelæsningstimer og ca. 700 teoretiske øvelsestimer (på hold med maksimalt 24 studerende). Hertil kommer vejledning under bachelorprojektet. Fordelingen mellem VIP og DVIP i undervisningen fremgår af tabel 12. VIP/DVIP ratioen opgjort på årsværk for bacheloruddannelsen i matematik er markant højere end den af ACE Denmark angivne ratio for hovedområdet som helhed (6,4-6,9), hvilket afspejler at DVIP undervisere kun anvendes ved øvelsestimerne i Calculus 1 og 2. Tabel 12. Fordeling af undervisning mellem VIP og DVIP for kurser i bacheloruddannelsen i matematik Ř opgjort for det akademiske år 2009/10. Underviserkategori VIP DVIP VIP/DVIP ratio Antal personer 20 4 5 Årsværk 3,61 0,03 108 Kandidatuddannelsen i matematik De kursusansvarlige og øvrige undervisere på kurser under kandidatuddannelsen i matematik er VIPÃFS med en forskningsprofil inden for kursets emneområde (se rapportens målepunkt 2.1.1.) og der anvendes ikke DVIP undervisere. Samlet deltager omkring 14 7*1ÃFSWFELBOEJEBUVEEBOOFMTFOPHEFSNFEHSTBNMFU2,5 VIP-årsværk til uddannelsen. Kandidatuddannelsen i statistik Som for matemBUJLFSBMMFVOEFSWJTFSFQLBOEJEBUVEEBOOFMTFOJTUBUJTUJL7*1ÃFS4BNMFUEFMUBHFSomkring 12 VIP og der medgår samlet 1,6 VIP-årsværk ved uddannelsen. )BSEFTUVEFSFOEFNVMJHIFEGPSFOU¦ULPOUBLUUJM7*1śFS I tabel 13 er antal ressourceudløsende studerende, antal VIP der underviser på uddannelsen og studerende/VIP ratioen angivet for bacheloruddannelsen i matematik samt kandidatuddannelserne i matematik og statistik. Universitetets opgørelse af STÅ sker jf. Myndighedskravene, hvorefter aktiviteten skal knytte sig til udbyderen af den pågældende eksamen og ikke til den studerendes indskrivningsforhold. Det er derfor ikke muligt, at angive en studerende/VIP ratio for den enkelte uddannelse på årsværksbasis. Optjeningen for den enkelte studerende opgøres og indgår som en del af monitoreringen af aktivitetsniveauet for den enkelte studerende og er dermed en del af kvalitetssikringssystemet, men disse data kan ikke anvendes ved opgørelse af optjente studenterårsværk på uddannelsesniveau. 17 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK Tabel 13. Undervisning af forskere i 2009/10 (det senest opgjorte akademiske år). Population af studerende opgjort per 1/10-09 (bilag 14 og 15). Uddannelse Bachelor - matematik Kandidat - matematik Kandidat - statistik Antal ressourceudløsende studerende 194 45 18 Antal VIP Stud/VIP-ratio (antal) 20 14 8 9,8 3,2 2,3 Generelt for kandidatuddannelserne Generelt for kandidatstudiet i matematik og i statistik gælder, at det afsluttes med et speciale, typisk af et omfang på 30 ECTS. Specialet gennemføres under individuel vejledning med en VIP ved Institut for Matematiske Fag som hovedvejleder. Der er tale om 1:1 vejledning og vejledningen vil have et omfang på ca. 50 kontakttimer og den studerende vil studiemæssigt være fuldtidsbeskæftiget i specialeperioden (840 timer). Den studerende er under specialet tilknyttet en forskningsgruppe og har en fast læse-/kontorplads fysisk placeret i tilknytning hertil. Under specialet vil den studerende have sin daglige gang ved gruppen og typisk deltage i gruppens generelle aktiviteter. Mulighederne for en tæt kontakt mellem den studerende og det forskningsmiljø hvortil specialet er knyttet, er derfor store. %FUTLBMVOEFSTUSFHFTBUEFTUVEFSFOEFVEPWFSEF7*1ÃFSEFNªEFSHFOOFNVOEFSWJTOJOHFO har mulighed for at kontakte aMMF7*1ÃFSIFSVOEFSph.d.er, gæsteforskere, post. docs. og gæsteforelæsere, ved Institut for Matematiske Fag, IWPSNJMKªFUJIªKHSBEFSQSHFUBGFOÃCFOEªSTQPMJUJLÃTPNHFOFSFMUQGBLVMUFUFU Bilag: Studiemæssige nøgletal À matematik, Aarhus Universitet (bilag 14); Studiemæssige nøgletal À statistik, Aarhus Universitet (bilag 15). 2.5. Forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet, hvilket dokumenteres ved relevante forskningsindikatorer. 2.5.1 Er forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, af høj kvalitet? Omkring kobling mellem forskningsmiljø og uddannelse henvises til rapportens målepunkt 2.1.1. Uddannelserne i matematik og statistik er fagligt forankret ved Institut for Matematiske Fag og derved understøttes uddannelsen af forskningsmiljøet ved instituttet. Ved Institut for Matematiske Fag er i alt 40 fastansatte videnskabelige medarbejdere: 13 professorer og 27 lektorer/adjunkter samt 16 post.docs. Til instituttet er endvidere knyttet ca. 30 ph.d. studerende. På det tekniskadministrative område er der ansat ca. 10 årsværk (lister over ansatte ved instituttet findes på www.imf.au.dk/da/personer/medarbejdere.html). Institut for Matematiske Fag er vært for følgende centre og netværk: T.N. Thiele Centret for Anvendt Matematik i Naturvidenskaberne (Thile), Center for Topologien og Kvanticering af Modulirum (CTQM), Center for Research in Econometric Analysis of TimE Series (CREATES), Center for Kvantegeometri af Modulirum (QGM), Centre for Stochastic Geometry and Advanced Bioimaging (CSGB), The Niels Bohr Visiting Professorship, Sapere Aude À Diophantine Approximation in Small Sets, samt ERC Starting Grant À Mathematical Problems in Superconductivity and Bose-Einstein Condensation (CondMath) Forskerne ved Institut for Matematiske Fag har en stærk forskningsprofil på højt international niveau, hvilket afspejles i en omfattende publikationsliste (ca. 75 peer-reviewed publikationer per år for perioden 2007-2009) med ca. 50% af publikationerne i den højest rangerede tidskriftskategori (kun opgjort for 2009) (bilag 16). *OTUJUVUGPS.BUFNBUJTLF'BHCMFWLMBTTJGJDFSFUTPNÃ5PQ(SPVQ.BUIFNBUJDTÃBG$FOUSFGPS)JHIFS&EVDBUJPO %FWFMPQNFOUJEFSFTÂ3BOLJOHPG&YDFMMFOU&VSPQFBO(SBEVBUF1SPHSBNNFT Ã (http://www.cheǦranking.de/cms/?getObject=487&getLang=de). 1EFOUZTLFSBOLJOHMJTUFÆ$)&&YDFMMFODF3BOLJOHÆGSB$FOUSFGPS)JHIFS&EVDBUJPO%FWFMPQNFOUMJHHFS"BSIVT Universitet på en 22. plads ud af 130 højere læreanstalter i Europa, der har udviklet forskningsstærke fagområder med international orientering på kandidat- og ph.d.-niveau inden for fagene biologi, kemi, fysik og matematik (http://www.che.de/downloads/CHE_AP137_ExcellenceRanking_2010.pdf) 18 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK På bevillingssiden blev forskningsaktiviteter for 17 millioner finansieret ved eksterne bevillinger i 2009, hvoraf hovedparten er hjemhentet fra nationale og internationale fonde og forskningsråd i konkurrence. Omkring formidling i breddere forstand ser fakultetet og Institut for Matematiske Fag det som vigtige opgaver 1/ at skabe interesse for naturvidenskab, herunder matematik og statistik, generelt i samfundet; 2/at udbrede kendskabet til forskningen og studierne ved instituttet og 3/ at yde inspiration til undervisningen i folkeskole og gymnasium. Instituttets medarbejdere og studerende er på den baggrund involveret i en vifte af formidlingsaktiviteter, spændende fra videnskabelige indlæg til bredere formidling. Medarbejdere fra Institut for Matematiske Fag har derudover deltaget med flere foredrag i Det Naturvidenskabelige 'BLVMUFUTGPSFESBHTSLLFÆ0GGFOUMJHFGPSFESBHJOBUVSWJEFOTLBCÆPHCJESBHFUNFEGPSFESag i andre offentlige sammenhænge f.eks. i faglige foreninger, uddannelsesinstitutioner samt ved Folkeuniversitetet. Endvidere har medarbejdere deltaget i radio- og TV programmer. Endelig er der fra instituttet publiceret en række populærvidenskabelige artikler bl.a. i Aktuel Naturvidenskab. I forhold til formidling rettet mod folke- og gymnasieskolen er instituttets medarbejdere og studerende involveret i følgende: x x x x x x x x x Besøgsservice for gymnasieskolen Introduktion, rundvisning, øvelser, foredrag for gymnasieelever 1.g Workshop U-days À Åbent Hus Vejledning i Studieretningsprojekt for gymnasielever Studiepraktik (3.g elever) Erhvervspraktik (folkeskoleelever) Natur i Teltet Matematikilærerdag À fagligt arrangement for gymnasielærere Bilag: Publikationer 2007-2009, Institut for Matematiske Fag, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (bilag 16). 19 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte 3.1 Der er sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte, uddannelsens navn og den titel, som uddannelsen giver ret til. 3.1.1 Svarer uddannelsens kompetenceprofil til uddannelsens titel og navn? Bachelor- og kandidatuddannelsen i matematik Bachelor- og kandidatuddannelsen i matematik er omfattet af de generelle bestemmelser fastsat i Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 814 af 29/06/2010. Derudover er bacheloruddannelsen omfattet af den konkrete bestemmelse § 12, stk. 3 fastsat i Uddannelsesbekendtgørelsen og kandidatuddannelsen er omfattet af den konkrete bestemmelse § 18 i Uddannelsesbekendtgørelsen, Bachelor- og kandidatuddannelsen i matematik er placeret inden for det naturvidenskabelige hovedområde. Gennem bestemmelserne i studieordningerne sikres, at uddannelserne opfylder de krav til bachelor- og kandidatuddannelser, der er stillet i Uddannelsesbekendtgørelsen og i Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Uddannelsernes titel fremgår af studieordningen (bilag 6 og 8). Uddannelserne i matematik er monodisciplinære. Kandidatuddannelsen i statistik Kandidatuddannelsen i statistik er omfattet af de generelle bestemmelser fastsat i Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 814 af 29/06/2010. Derudover er kandidatuddannelsen omfattet af den konkrete bestemmelse § 18 i uddannelsesbekendtgørelsen. Kandidatuddannelsen i statistik er placeret inden for det naturvidenskabelige hovedområde. Gennem bestemmelserne i studieordningen sikres, at uddannelsen opfylder de krav til kandidatuddannelser, der er stillet i Uddannelsesbekendtgørelsen og i Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Uddannelsens titel fremgår af studieordningen (bilag 9). Uddannelsen i statistik er monodisciplinær. Bilag: Studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (bilag 6); Studieordningen for kandidatuddannelsen i matematik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (bilag 8); Studieordningen for kandidatuddannelsen i statistik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (bilag 9). 3.2 Uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til den relevante typebeskrivelse (bachelor, kandidat eller master) i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser, jf. bilag 2. 3.2.1 Lever uddannelsens kompetenceprofil op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen? Bachelor- og kandidatuddannelsen i matematik samt kandidatuddannelsen i statistik Kompetenceprofilen for bachelor- og kandidatuddannelsen i matematik og for kandidatuddannelsen i statistik fremgår af uddannelsernes studieordninger (bilag 6, 8 og 9). I nedenstående tabeller (tabel 14 og 15) er læringsmålene i studieordningen holdt op mod niveaudefinitionerne i Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Som det fremgår, er der bred overensstemmelse mellem niveaudefinitionerne for bachelor- og kandidatuddannelser og kompetenceprofilen for de to uddannelser i matematik og for kandidatuddannelsen i statistik. Sammenhængen mellem de enkelte fagelementer og uddannelsens kompetenceprofil er adresseret i rapportens kriterium 4. 20 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK Tabel 14. Sammenligning af niveaudefinitionerne for bacheloruddannelser som de fremgår af Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser og kompetenceprofilen for bacheloruddannelsen i matematik (bilag 6) Krav til niveau som de fremgår af Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser Viden x Skal have viden om teori, metode og praksis inden for en profession eller et eller flere fagområder. x Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metode og praksis. Færdigheder x x x Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne eller professionen. Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere. Kompetenceelementer i uddannelsen der understøtter kravene x x x x x x Kompetencer x x x Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. x x x x Bacheloren har kendskab til matematik bredt og behersker centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for matematik Bacheloren kan anvende og reflektere over metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger Bacheloren kan deltage i planlægning og gennemførelse af projekter og anvende resultaterne af disse i relevante sammenhænge Bacheloren kan anvende og reflektere over metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger Bacheloren kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger Bacheloren kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger Bacheloren kan deltage i planlægning og gennemførelse af projekter og anvende resultaterne af disse i relevante sammenhænge Bacheloren kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger Bacheloren er i stand til at sætte sig ind i nye fagområder Bacheloren kan strukturere egen kompetenceudvikling Tabel 15. Sammenligning af niveaudefinitionerne for kandidatuddannelser som de fremgår af Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser og kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen i matematik og statistik (8 og 9). Krav til niveau som de fremgår af Ny dansk kvalifikationsramme Kompetenceelementer i uddannelsen der understøtter kravene for videregående uddannelser MATEMATIK Viden x x Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde. Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. x x Kandidaten behersker matematik bredt og har detaljeret viden om centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for matematik Kandidaten kan vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder til analyse og STATISTIK x x Kandidaten behersker statistik bredt og har detaljeret viden om centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for statistik Kandidaten kan vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder til analyse og 21 AARHUS UNIVERSITET Færdigheder x x x Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne. Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK x x x x Kompetencer x x x Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. x x x x løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger Kandidaten kan selvstændigt planlægge, lede og gennemføre projekter og anvende resultaterne af disse i en fagligt relateret beslutningsproces Kandidaten kan vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger Kandidaten kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger Kandidaten kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger i såvel et videnskabeligt som et alment forum Kandidaten kan selvstændigt planlægge, lede og gennemføre projekter og anvende resultaterne af disse i en fagligt relateret beslutningsproces Kandidaten kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger Kandidaten er i stand til systematisk og kritisk at sætte sig ind i nye fagområder Kandidaten kan selvstændigt og kritisk strukturere egen kompetenceudvikling x x x x x x x x løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger Kandidaten kan selvstændigt planlægge, lede og gennemføre projekter og anvende resultaterne af disse i en fagligt relateret beslutningsproces Kandidaten kan vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger Kandidaten kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger Kandidaten kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger i såvel et videnskabeligt som et alment forum Kandidaten kan selvstændigt planlægge, lede og gennemføre projekter og anvende resultaterne af disse i en fagligt relateret beslutningsproces Kandidaten kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger Kandidaten er i stand til systematisk og kritisk at sætte sig ind i nye fagområder Kandidaten kan selvstændigt og kritisk strukturere egen kompetenceudvikling Bilag: Studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (bilag 6); Studieordningen for kandidatuddannelsen i matematik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (bilag 8); Studieordningen for kandidatuddannelsen i statistik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (bilag 9). 22 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Målepunkt 4.1.1 Bacheloruddannelsen i matematik De gymnasiale adgangskrav til bacheloruddannelsen i matematik er fra optaget 2008: Dansk A, Engelsk B samt Matematik A (bilag 6). Undervisningen på bacheloruddannelsens første semester er generelt tilrettelagt med henblik på at gøre overgangen fra gymnasieskolen til universitetsstudium overskuelig og pædagogisk/didaktisk sammenhængende for de studerende. Dette sikres ved at tidlige kurser, hvis muligt, tager udgangspunkt i den viden de studerende har erhvervet gennem den adgangsgivende gymnasiale uddannelse. Som eksempel kan nævnes Calculus 1IWPSEFSJGPSNMTUSÆKursets mål er med udgangspunkt i de matematikkundskaber, som deltagerne har tilegnet sig i gymnasiet. ..Æ'PLVTQPWFSHBOHFO fra gymnasiet og på de specifikke adgangskrav reduceres logisk senere i studiet, hvor udgangspunktet for tilrettelæggelse og faglig niveau i stedet bliver den faglige progression gennem studiet. Kandidatuddannelsen i matematik Følgende uddannelser giver adgang til kandidatuddannelsen i matematik (bilag 8): x x x x En naturvidenskabelig bacheloruddannelse i matematik fra Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Københavns Universitet. En anden naturvidenskabelig bacheloruddannelse fra Aarhus Universitet med fagelementer inden for matematik af et samlet omfang på 60 ECTS, som indeholder mindst to af kurserne Algebra, Geometri og Reel analyse eller tilsvarende samt et indledende programmeringskursus En bacheloruddannelser med mindst 60 ECTS inden for matematik kan være adgangsgivende, til kandidatuddannelsen i matematik Øvrige uddannelser, som efter universitetets vurdering i niveau, omfang og indhold svarer til oven for nævnte uddannelser kan give adgang til kandidatuddannelsen. Der vil i forbindelse med eventuel optagelse kunne stilles ekstra krav til sammensætning af studieprogrammet. Det forudsættes, at de studerende besidder tilstrækkelige sprogkundskaber til at kunne følge undervisning afviklet på engelsk samt kunne udfærdige skriftligt materiale på engelsk. Engelsk på B niveau fra de gymnasiale uddannelser eller tilsvarende vil kræves fra 2011, hvor de første bachelorstuderende, der skulle opfylde kravet om engelsk B ved optagelse på bacheloruddannelsen, vil påbegynde kandidatuddannelsen. Ved tilrettelæggelsen og godkendelse af kurser og det kursuscurriculum der udbydes under kandidatuddannelsen i matematik tages der udgangspunkt i, at de studerende har kvalifikationer og faglige kompetencer på bachelorniveau svarende til ovenstående adgangskrav. Typiske studieprogrammer for kandidatuddannelsen i matematik er anført i rapportens målepunkt 2.1.1. Kandidatuddannelsen i statistik Følgende uddannelser giver adgang til kandidatuddannelsen i statistik (bilag 9): x En naturvidenskabelig bacheloruddannelse i matematik efter studieretningen Matematisk modellering fra Aarhus Universitet x En naturvidenskabelig bacheloruddannelse i statistik fra Københavns Universitet x En naturvidenskabelig bacheloruddannelse i matematik-økonomi fra Aarhus Universitet indeholdende studieelementer inden for matematisk modellering af et omfang på mindst 60 ECTS x En naturvidenskabelig bacheloruddannelser med mindst 60 ECTS inden for statistik kan være adgangsgivende til kandidatuddannelsen. x Øvrige uddannelser, som efter universitetets vurdering i niveau, omfang og indhold svarer til oven for nævnte uddannelser kan give adgang til kandidatuddannelsen. Der vil i forbindelse med eventuel optagelse kunne stilles ekstra krav til sammensætning af studieprogrammet. Som for kandidatuddannelsen i matematik forudsættes, at de studerende besidder tilstrækkelige sprogkundskaber til at kunne følge undervisning afviklet på engelsk og der vil fra 2011 være krav om engelsk på B-niveau eller tilsvarende ved optag. 23 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK Ved tilrettelæggelsen og godkendelse af kurser og det kursuscurriculum der udbydes under kandidatuddannelsen i statistik tages der udgangspunkt i, at de studerende har kvalifikationer og faglige kompetencer svarende til ovenstående adgangskrav. Typisk studieprogram for kandidatuddannelsen i statistik er anført i rapportens målepunkt 2.1.1. Bilag: Studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (bilag 6); Studieordningen for kandidatuddannelsen i matematik, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (bilag 8); Studieordningen for kandidatuddannelsen i matematik, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (bilag 9). Målepunkt 4.1.2 Uddannelsens struktur og progression Bacheloruddannelsen Studieprogrammet er opbygget så det opfylder de krav der stilles i bekendtgørelser m.v. og understøtter bachelorernes kompetenceprofil, som den fremgår af studieordningen (bilag 6). Det betyder at der ved planlægningen og udarbejdelse af programmet er fokus på programmets: x x x faglige bredde faglige sammenhæng faglige progression Kurserne på bacheloruddannelsen i matematik skal følges i den rækkefølge, der er angivet i figur 2, der samtidig angiver kursernes progressionsmæssige placering i studiet. Kursusrækkefølgen giver en faglig sammenhæng og progression, hvor kurser placeret tidligt er forudsætningskrav for kurser placeret senere i studiet. Kurserne på de første kvarter tager fagligt udgangspunkt i de gymnasiale forudsætninger der kræves for optagelse på uddannelsen. På disse tidlige kurser indarbejdes den grundlæggende viden om fagområdet. Disse følges op senere i studie med mere avancerede og læringsmæssigt mere komplekse kurser. Progression og faglig sammenhæng er i fokus ved undervisernes tilrettelæggelse af de enkelte kurser, der tager udgangspunkt i kurset placering på studiet, og sikres gennem studienævnets godkendelsesprocedure for kursusaktiviteter. Forudsætningskravene for det enkelte kursus fremgår implicit gennem kursets tidsmæssige placering på studiet (figur 2) og eksplicit gennem kursusbeskrivelsernes angivelse af faglige forudsætninger (bilag 7). Matematikkurser Støttefag Tilvalg Figur 2. Opbygning af bacheloruddannelse i matematik 24 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK Den valgfrie del af studieprogrammet sammensættes under vejledning og det samlede studieprogram godkendes af uddannelsesudvalgsformanden og studielederen. For de valgfrie elementer må den studerende ikke tilmeldes eksamener inden godkendelsen foreligger. 7FKMFEOJOHFOWBSFUBHFTBG7*1ÃFSWFEInstitut for Matematiske Fag, med et detaljeret kendskab til det fagområdet og til det curriculum der udbydes ved fakultetet. Kandidatuddannelsen i matematik og kandidatuddannelsen i statistik Ved opbygning af kandidatuddannelsens kursuscurriculum tages udgangspunkt i de forudsætninger og kompetencer den studerende har opnået gennem den adgangsgivende bacheloruddannelse. Kurser og kursuscurriculum godkendes som en del af studieordningen af studienævn og dekan. Studieprogrammet sammensættes individuelt under vejledning. Ved sammensætningen af studieprogrammet tages hensyn til: x at programmet skal reflektere kandidatuddannelsens kompetenceprofil og opfylde øvrige studieordningsfastsatte krav x at programmet skal sikre den faglige progression og kohærens i uddannelsen x den studerendes behov for toning af den faglige kompetenceprofil i retning af den ønskede erhvervsfunktion Ved tilrettelæggelsen af programmet er der derfor fokus på faglig bredde, faglig sammenhæng og faglig progression i uddannelsen, men også på den studerendes ønske om en kompetencetoning. Programmet opbygges af videregående kursuselementer placeret på kandidatuddannelsens tre første semestre og afsluttes med et speciale. Den faglige spidskompetence opnår den studerende inden for det faglige område, der afgrænses af specialet. De videregående kurser inden for den enkelte kandidatuddannelse kan overordnet inddeles i kurser der snævert indgår i progressionen frem mod specialet og kurser der udbygger og progressionsmæssigt styrker uddannelsen faglige bredde og sikre den studerendes vidensopbygning, samtidig med, at der sker en øget kvalificering af den studerendes færdigheder og kompetencer. Samlet betyder det, at kompetenceprofilens krav om bredde og detailviden kan opfyldes (bilag 8 og 9): x Kandidaten behersker matematik/statistik bredt og har detaljeret viden om centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for matematik/statistik Overordnet gælder, at progressionen på kandidatuddannelsens kursusdel er rette mod styrkelse af den studerendes vidensopbygning og kvalificering af færdigheder, men dog sådan, at den progression der er rettet mod kvalificering og strukturering af den studerendes viden er en integreret del af det enkelte kursus. Fokuseringen på vidensopbygning og kvalificering af færdigheder, betyder at kursernes tidsmæssige placering i forhold til hinanden i studieprogrammet, ikke nødvendigvis er afgørende, medmindre der er eksplicitte adgangskrav til et givet kursus, der betyder at placeringen i forhold til andre kurser er fast defineret. Læringsmål, adgangskrav m.v. for kurser der indgår i studieprogrammerne anført i rapportens målepunkt 2.1.1. fremgår af kursusbeskrivelserne i bilag 10 og 11. Det enkelte kandidatprogram skal godkendes af uddannelsesudvalgsformand og studieleder inden kandidatuddannelsen påbegyndes og er herefter obligatorisk for den studerende. Den valgfrihed til sammensætning af sit kandidatprogram, der er defineret af studieordningen, er således en valgfrihed, der er gældende ved studiestart, hvor programmet fastsættes, men betyder ikke at den studerende gennem hele uddannelsen arbitrært kan til- og fravælge kurser. Valgfrihed ved studiestart giver den studerende stor fleksibilitet ved programsammensætning og mulighed for en erhvervsorienteret toning af uddannelsen og dermed opfyldelse af § 19 i Uddannelsesbekendtgørelsen. Omvendt betyder valgfriheden at faste, prædefinerede studieprogrammer ikke offentliggøres. Som nævnt sammensættes kandidatprogrammet under vejledning. Vejledningen er, sammen med studielederens godkendelse af den enkelte studerendes program, kvalitetssikringssystemets garant for, at programmet understøtter uddannelsens kompetenceprofil og opfylder øvrige studieordningsmæssige og bekendtgørelsesmæssige krav der stilles til en kandidatuddannelse i matematik eller statistik. Programmet skal være godkendt inden den studerende må tilmelde sig eksamener under kandidatuddannelsen. 4PNGPSCBDIFMPSVEEBOOFMTFOWBSFUBHFTWFKMFEOJOHFOBG7*1ÃFSWFEInstitut for Matematiske Fag, med et detaljeret kendskab til det fagområdet og til det curriculum der udbydes ved fakultetet. Sammenhængen mellem fagelementernes faglige mål og uddannelsens kompetencebeskrivelser De fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer, som de studerende skal opnå gennem bachelor- og kandidatuddannelsen i matematik samt kandidatuddannelsen i statistik, fremgår af kompetenceprofilen for uddannelserne som er formuleret i studieordningerne (bilag 6, 8 og 9): 25 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK Bacheloruddannelsen i matematik For bacheloruddannelsen gælder: Uddannelsen giver bacheloren det faglige fundament for varetagelse af selvstændige jobfunktioner i private og offentlige virksomheder og organisationer, som fordrer grundlæggende faglig indsigt og kunnen inden for matematik. Bacheloren har endvidere de fornødne kvalifikationer for videre studier på kandidatniveau. Bacheloren har gennem uddannelsen erhvervet og udviklet en række intellektuelle, faglige og praksis kompetencer: x x x x x x x Bacheloren har kendskab til matematik bredt og behersker centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for matematik Bacheloren kan deltage i planlægning og gennemførelse af projekter og anvende resultaterne af disse i relevante sammenhænge Bacheloren kan anvende og reflektere over metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger Bacheloren kan strukturere egen kompetenceudvikling Bacheloren er i stand til at sætte sig ind i nye emneområder inden for faget Bacheloren kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger Bacheloren kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger Kandidatuddannelsen i matematik For kandidatuddannelsen i matematik gælder: Formålet med kandidatuddannelsen er, på baggrund af de faglige og personlige kompetencer, som er erhvervet i den forudgående bacheloruddannelse at udvikle den studerende fagligt og personligt, så kandidaten: x x opnår kvalifikationer der giver adgang til ansættelse i private og offentlige virksomheder og organisationer, såvel nationalt som internationalt, hvor der kræves sagkundskab på højt niveau inden for matematik erhverver de nødvendige forudsætninger for videre studier, herunder til ph.d.-uddannelse Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden, analytiske kompetence og selvstændighed således, at kandidaten selvstændigt kan anvende videnskabelig teori og metode inden for matematik. Gennem uddannelsen har kandidaten opnået kompetencer inden for følgende overordnede kompetencemål: x x x x x x x x Kandidaten behersker matematik bredt og har detaljeret viden om centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for matematik Kandidaten kan selvstændigt planlægge, lede og gennemføre projekter og anvende resultaterne af disse i en fagligt relateret beslutningsproces Kandidaten kan vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger Kandidaten kan selvstændigt og kritisk strukturere egen kompetenceudvikling Kandidaten er i stand til systematisk og kritisk at sætte sig ind i nye fagområder Kandidaten kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger i såvel et videnskabeligt som et alment forum Kandidaten kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger Kandidaten har forståelse for og indsigt i matematikkens sammenhæng med andre naturvidenskabelige fagområder og har kvalificeret viden om matematikkens samspil med det omgivende samfund Kandidatuddannelsen i statistik For kandidatuddannelsen i statistik gælder: Formålet med kandidatuddannelsen er, på baggrund af de faglige og personlige kompetencer, som er erhvervet i den forudgående bacheloruddannelse at udvikle den studerende fagligt og personligt, så kandidaten: x x opnår kvalifikationer der giver adgang til ansættelse i private og offentlige virksomheder og organisationer, såvel nationalt som internationalt, hvor der kræves sagkundskab på højt niveau inden for statistik erhverver de nødvendige forudsætninger for videre studier, herunder til ph.d.-uddannelse Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden, analytiske kompetence og selvstændighed således, at kandidaten selvstændigt kan anvende videnskabelig teori og metode inden for statistik. Gennem uddannelsen har kandidaten opnået kompetencer inden for følgende overordnede kompetencemål: 26 AARHUS UNIVERSITET x x x x x x x x BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK Kandidaten behersker statistik bredt og har detaljeret viden om centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for statistik Kandidaten kan selvstændigt planlægge, lede og gennemføre projekter og anvende resultaterne af disse i en fagligt relateret beslutningsproces Kandidaten kan vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger Kandidaten kan selvstændigt og kritisk strukturere egen kompetenceudvikling Kandidaten er i stand til systematisk og kritisk at sætte sig ind i nye fagområder Kandidaten kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger i såvel et videnskabeligt som et alment forum Kandidaten kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger Kandidaten har forståelse for og indsigt i statistikkens sammenhæng med andre naturvidenskabelige fagområder og har kvalificeret viden om statistikkens samspil med det omgivende samfund Kompetencer og læringsmål De overordnede mål for viden, færdigheder og kompetencer, som de fremgår af studieordningenerne, opfyldes gennem den kumulerede sum af viden, færdigheder og kompetencer, som de enkelte kurser/studieelementer i den studerendes uddannelsesprogram bidrager med. For det enkelte studieelement er kursusmål beskrevet i kursusbeskrivelsen under punkterne Ã*OEIPMEÃ, Ã'PSNMÃ og Ã-SJOHTNMÃ, hvor sidste kategori samtidig er de mål de studerende udprøves i forhold til jvf. karakterbekendtgørelsen (kursusbeskrivelserne for de kernefaglige bachelor- og kandidatkurser er vedlagt i bilag 7, 10 og 11). Læringsmålene for det enkelte kursus/studieelement er derfor på et mere detaljeret niveau end den overordnede beskrivelsen af kompetenceprofilen for uddannelsen. Læringsmålene for det enkelte studieelement eller kursus under studieordningerne for uddannelser ved Det Naturvidenskabelige Fakultet er udarbejdet på baggrund af de teorier om læring der er formuleret af J. Biggs (J. Biggs, 2003: Teaching for Quality Learning at University, Open University Press). I dette teorikompleks om universitetsundervisning indgår en kognitiv taksonomi - SOLO-taksonomi (Structure of the Observed Learning Outcome) - der beskriver læringsmål i et hierarki, i alt fem niveauer, af tiltagende kompleksitet af den opnåede viden (tabel 16). Tabel 16. Beskrivelse af SOLO-taksonomiens hierarkiske elementer eller kompleksitetsniveauer. SOLO -niveau 1: præstrukturelt 2: uni-strukturelt 3: multi-strukturelt 4: relationelt 5: udvidet abstrakt Beskrivelse Brug af irrelevant information Der fokuseres kun på et enkelt relevant aspekt Der fokuseres på flere aspekter, men de integreres ikke Enkeltdele og enkelt aspekter kobles og integreres til en helhed Generaliserer den bagvedliggende struktur til nye emneområder Ved fakultetet anvendes SOLO niveau 1 ikke og niveau 2 og 3 er slået sammen (2/3). Forskningsniveauet, som er slutniveauet i forskeruddannelsen (ph.d.), er ikke en del af SOLO taksonomien, men det højeste SOLO niveau, der anvendes konvergerer mod forskning. For det enkelte SOLO niveau anvendes en række aktive adfærdsverber til beskrivelse af de mål for læring, den studerende skal kunne opfylde ved afslutning af et kursusforløb. Eksempler på verber, kategoriseret efter kompetencekategori og SOLO niveau, er vist i tabel 17. Der vil naturligt være en vis grad af overlap således det samme verbum kan figurere under mere end en kompetencekategori. Graden af kompleksiteten i indlæring stiger typisk fra viden over færdigheder til kompetencer. 27 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK Tabel 17. Eksempler på aktive adfærdsverber der anvendes ved beskrivelse af læringsmål for studieelementer og kurser ved uddannelserne i matematik og statistik. Verberne er kategoriseret dels efter de kompetencekategorier der anvendes i Dansk Kvalifikationsramme for videregående uddannelser, og dels efter SOLO-niveau. Tabellens sidste kolonner lister de elementer i uddannelsernes kompetenceprofil, der understøttes af læringsmål indeholdende de adfærdsverber, der er listet i anden kolonne. Kompetenceelementerne er listet for bacheloruddannelsen i matematik, kandidatuddannelsen i matematik samt kandidatudddannelsen i statistik. Kompetencekategori Verber kategoriseret på SOLO niveau Viden SOLO 2-3: beskrive, udføre, referere, navngive, identificere, sammenfatte ,klassificere SOLO 4: definere, redegøre, bevise SOLO 5: hypotisere, kritisere, reflektere Færdigheder SOLO 2+3: strukturere, kombinere, udføre SOLO 4: forklare (styrker-svagheder), (årsag-virkning;),(lighederforskelle), anvende (kvalitative/kvantitative metoder), sammenligne, analysere, argumentere, relatere SOLO 5: vurdere, bedømme Kompetenceelement der understøttes bac. - matematik Bacheloren har kendskab til matematik bredt og behersker centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for matematik Bacheloren er i stand til at sætte sig ind i nye emneområder inden for faget Bacheloren kan anvende og reflektere over metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger Bacheloren er i stand til at sætte sig ind i nye emneområder inden for faget Bacheloren kan deltage i planlægning og gennemførelse af projekter og anvende resultaterne af disse i relevante sammenhænge Bacheloren kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger Bacheloren kan strukturere egen kompetenceudvikling Kompetencer SOLO 4: ræsonnere, anvende (teori) SOLO 5: diskutere, perspektivere, teoretisere, generalisere Bacheloren kan deltage i planlægning og gennemførelse af projekter og anvende resultaterne af disse i relevante sammenhænge Bacheloren kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger kand. - matematik Kandidaten behersker matematik bredt og har detaljeret viden om centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for matematik. Kandidaten er i stand til systematisk og kritisk at sætte sig ind i nye fagområder kand. - statistik Kandidaten behersker statistik bredt og har detaljeret viden om centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for statistik. Kandidaten er i stand til systematisk og kritisk at sætte sig ind i nye fagområder Kandidaten kan vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger Kandidaten kan vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger Kandidaten er i stand til systematisk og kritisk at sætte sig ind i nye fagområder Kandidaten er i stand til systematisk og kritisk at sætte sig ind i nye fagområder Kandidaten kan selvstændigt planlægge, lede og gennemføre projekter og anvende resultaterne af disse i en fagligt relateret beslutningsproces Kandidaten kan selvstændigt planlægge, lede og gennemføre projekter og anvende resultaterne af disse i en fagligt relateret beslutningsproces Kandidaten kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger Kandidaten kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger Kandidaten kan selvstændigt og kritisk strukturere egen kompetenceudvikling Kandidaten kan selvstændigt planlægge, lede og gennemføre projekter og anvende resultaterne af disse i en fagligt relateret beslutningsproces Kandidaten kan selvstændigt og kritisk strukturere egen kompetenceudvikling Kandidaten kan selvstændigt planlægge, lede og gennemføre projekter og anvende resultaterne af disse i en fagligt relateret beslutningsproces Kandidaten kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige Kandidaten kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige 28 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK problemstillinger problemstillinger Kandidaten har forståelse for og indsigt i sammenhæng mellem matematik og andre naturvidenskabelige fagområder og har kvalificeret viden om samspil mellem matematik og det omgivende samfund Kandidaten har forståelse for og indsigt i sammenhæng mellem statistik og andre naturvidenskabelige fagområder og har kvalificeret viden om samspil mellem statistik og det omgivende samfund Anvendelse af SOLO taksonomien og de bagvedliggende teorier giver et værktøj, der kan bruges til at sikre, at den overordnede kompetenceprofil for uddannelsen opfyldes gennem de læringsmål, der opstilles for det enkelte studieelement/kursus, se bilag 7, 10 og 11. Konkret gøres det ved at sikre, at de ønskede SOLO niveauer inden for de enkelte elementer i uddannelsens kompetenceprofil er repræsenteret i de studieelementer, der indgår i studieprogrammet. I tabel 17 er sammenhængen mellem læringsmålenes adfærdsverber og uddannelsens overordnede kompetenceprofil anført. Ved studienævnets godkendelse af kursusudbuddet for uddannelsen sikres det, at læringsmålene for det enkelte kursus overordnet er i overensstemmelse med kompetenceprofilen for uddannelsen som helhed, og at summen af kurser og studieelementer i et studieprogram kan opfylde kompetenceprofilen. Det sikres endvidere, at læringsmålene for det enkelte kursus er i overensstemmelse med de progressionskrav, der stilles af kursets tidsmæssige placering i studieforløbet. Godkendelsesproceduren sikrer endvidere, at kurserne indeholder den nødvendige og forskningsbaserede indføring i fagets teori, metode og empiri, samt at det anvendte undervisningsmateriale er baseret på relevant og aktuel forskning. Endeligt vurderes, om de anvendte undervisnings- og eksamensformer er relevante i forhold til indhold, formål og læringsmål, og om der er den nødvendige alignment i kurset. I studienævnets godkendelse inddrages også en vurdering af, om pointsætning for det enkelte kursus svarer til den forventede arbejdsbelastning for de studerende. Studienævnes godkendelse af kursusudbud sker i tæt dialog med instituttet og med instituttets uddannelsesudvalg, hvilket sikrer et faglig velfunderet grundlag for kursusgodkendelse. Den formelle og endelige godkendelse af studieordningen, herunder kurserne, foretages af dekanen efter indstilling fra studienævnet. Studieordningen, der inkluderer kursusbeskrivelserne, offentliggøres på fakultetets hjemmeside efter den formelle godkendelse, Mere konkrete eksempler på sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil for bachelorudannelsens obligatoriske program, er anført i tabel 18 hvor læringsmålene for kurserne Calculus 2 og Målteori er holdt op mod bacheloruddannelsens overordnede kompetenceprofil. Kurset Calculus 2 er et kursus placeret på uddannelsens 2. kvarter. Læringsmålene for kurset er derfor på et relativt lavt SOLO niveau og der er i kurset primært fokus på vidensopbygning. Kurset Målteori er et kursus placeret på uddannelsens 9. kvarter, hvilket afspejles i læringsmål på højere SOLO niveau og i at læringsmålene understøtter en bredere vifte af overordnede kompetenceelementer. Eksemplerne illustrerer samtidig det forhold, at det enkelte kursus ikke nødvendigvis i sine læringsmål dækker den fulde kompetenceprofil for uddannelsen, men samlet skal kurserne der indgår i uddannelsen gøre det. For kandidatuddannelsen i matematik vises i tabel 19 et eksempel på sammenhæng mellem læringsmål for kurser i et typisk studieprogram på uddannelsen og uddannelsens overordnede kompetenceprofil. Tilsvarende vises i tabel 20 sammenhængen for et typisk program for kandidatuddannelsen i statistik. I forhold til uddannelsens overordne kompetenceprofil er læringsmålene for kurserne naturligvis centrale. Men derudover understøttes profilens kompetenceelementer gennem de pædagogiske og didaktiske metoder og virkemidler, hvorover undervisningen er struktureret, som de fremgår af punkterne Ã*OEIPMEÃ og Ã6OEFSWJTOJOHT- PHBSCFKETGPSNÃ i kursusbeskrivelserne. For eksempel indgår gruppe- og projektarbejde for at sikre, at bachelorer og kandidater kan opfylde kompetencemålene omkring projektdeltagelse og samarbejdskompetencer. Større skriftlige opgaver, herunder hjemmeopgaver, medvirker til at understøtte kompetenceprofilens krav om selvstændighed og strukturering af egen kompetenceudvikling. 29 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK Tabel 18. Sammenhæng mellem bacheloruddannelsens overordnede kompetenceprofil og læringsmålene for kurserne Calculus 2 og Målteori. Kursus Læringsmål Kompetenceelement der understøttes Viden: Calculus 2 Anvende basale metoder og resultater inden for calculus til at løse opgaver: differential- og integralregning i én og flere variable, lineær algebra og rækketeori Formulere korrekte argumenter Bacheloren har kendskab til matematik bredt og behersker centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for matematik Bacheloren er i stand til at sætte sig ind i nye emneområder inden for faget Færdigheder: Argumentere for skridtene i opgaveløsninger Bacheloren kan anvende og reflektere over metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger Viden: GHennemføre og formulere matematisk stringente argumenter indenfor den til mål- og integralteori hørende begrebsramme Bacheloren har kendskab til matematik bredt og behersker centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for matematik Bacheloren er i stand til at sætte sig ind i nye emneområder inden for faget Målteori Færdigheder: Foretage beregninger, vurderinger og ræsonnementer baseret på de grundlæggende definitioner og egenskaber for mål og integrale Bacheloren kan anvende og reflektere over metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger Udlede identiteter i forbindelse med bl.a. ı-algebraer, måleligheds-egenskaber og integraler ved hjælp af de for mål- og integralteori karakteristiske bevisteknikker Bacheloren kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger Kompetencer: Anvende den abstrakte mål- og integralteori i sammenhæng med matematisk teori og metodik tilegnet i foregående kurser - i særdeleshed teorien for Riemann integralet Bacheloren kan deltage i planlægning og gennemførelse af projekter og anvende resultaterne af disse i relevante sammenhænge Tabel 19. Sammenhæng mellem udvalgte læringsmål for kurser i et typisk studieprogram på kandidatuddannelsen i matematik og uddannelsens overordnede kompetenceprofil. De anførte læringsmål er udvalgt fra de kurser, herunder speciale, der indgår i programmet i Analyse (se nummer i () og fodnote). Det valgte programs sammensætning ses i tabel 9. Kompetencekategori Viden Læringsmål Redegøre for, hvorledes kurset generaliserer elementære resultater i geometri og målteori (1) Kombinere begreber fra algebra, analyse og topologi (2) Redegøre for, hvorledes kurset generaliserer klassiske Kompetenceelement der understøtter Kandidaten behersker matematik bredt og har detaljeret viden om centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for matematik Kandidaten er i stand til systematisk og kritisk at sætte sig ind i nye fagområder 30 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK resultater (2) Gengive centrale resultater og give stringente, detaljerede beviser for dem (3) Integrere begreber fra algebra, analyse og topologi i behandlingen af kursets forskellige emner (4) Reflektere over forbindelserne mellem vigtige resultater i kurset (4) Sætte sig ind i et foreskrevet delemne på selvstændig vis og præsentere dette skriftligt (5) sætte sig ind i et foreskrevet delemne på selvstændig vis og præsentere udvalgte dele (6) Definere og opstille testbare hypoteser inden for fagets emneområde (S) På videnskabeligt grundlag identificere, afgrænse og formulere en faglig problemstilling (S) Færdigheder Forklare gyldigheden af centrale resultater i fraktalgeometri ved at give stringente, detaljerede beviser for dem (1, 4) Gengive centrale resultater og give stringente, detaljerede beviser for dem (2, 6) Kandidaten kan vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger Anvende kursets grundlæggende teknikker, resultater og begreber på konkrete eksempler og opgaver (3, 4) Kandidaten er i stand til systematisk og kritisk at sætte sig ind i nye fagområder Give en mundtlig præsentation af et for kurset relevant emne (3) Kandidaten kan selvstændigt planlægge, lede og gennemføre projekter og anvende resultaterne af disse i en fagligt relateret beslutningsproces Sammenholde centrale resultater (5) Selvstændigt planlægge og under anvendelse af fagets videnskabelige metode gennemføre et større fagligt projekt (S) Vurdere, kritisk analysere og sammenfatte den videnskabelige litteratur inden for et afgrænset emneområde (S) Kandidaten kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger Kandidaten kan selvstændigt og kritisk strukturere egen kompetenceudvikling Formidle videnskabelige resultater objektivt og koncist til et videnskabeligt forum (S) Kompetencer Diskutere et foreskrevet delemne, som ikke har været behandlet i timerne, ved at anvende kursets teori (1, 4) Redegøre for, hvorledes kurset generaliserer klassiske resultater (2) Perspektivere kurset ved at diskutere, hvorledes det generaliserer klassiske resultater fra tidligere kurser (4) Anvende kursets grundlæggende teknikker, resultater og begreber på konkrete eksempler og opgaver (6) Selvstændigt planlægge og under anvendelse af Kandidaten kan selvstændigt planlægge, lede og gennemføre projekter og anvende resultaterne af disse i en fagligt relateret beslutningsproces Kandidaten kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger Kandidaten har forståelse for og indsigt i sammenhæng mellem matematik og 31 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK fagets videnskabelige metode gennemføre et større fagligt projekt (S) Analysere, kritisk diskutere og perspektivere en faglig problemstilling (S) andre naturvidenskabelige fagområder og har kvalificeret viden om samspil mellem matematik og det omgivende samfund Vurdere, kritisk analysere og sammenfatte den videnskabelige litteratur inden for et afgrænset emneområde (S) 1: Fraktalgeometri; 2: Funktionalligninger; 3: Lie Algebraer; 4: Unvalgte emner i funktionalanalyse; 5: Videregående algebra; 6: Videregående analyse; S: speciale Tabel 20. Sammenhæng mellem udvalgte læringsmål for kurser i et typisk studieprogram på kandidatuddannelsen i statistik og uddannelsens overordnede kompetenceprofil. De anførte læringsmål er udvalgt fra de kurser, herunder speciale, der indgår i programmet i Analyse (se nummer i () og fodnote). Det valgte programs sammensætning ses i tabel 11. Kompetencekategori Viden Læringsmål Gengive og illustrere de mest almindelige (design based) survey sampling metoder (1) Bevise eksistensen af intensitesmatricen og redegøre for dens interpretation (2) Redegøre for definitionen af svagt og strengt stationære processer samt beskrive kovariansfunktionen for en svagt stationær proces, herunder spektralfordelingen (3) Kompetenceelement der understøtter Kandidaten behersker statistik bredt og har detaljeret viden om centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for statistik Kandidaten er i stand til systematisk og kritisk at sætte sig ind i nye fagområder Gengive centrale resultater og give beviser for dem(6) Beskrive og skelne mellem centrale modeller indenfor DNA sekvens evolution (herunder sammenholde modellernes fundamentale antagelser og begrænsninger) (7) Gengive centrale resultater inden for statistisk inferens og give stringente, detaljerede beviser for dem (8) Gøre rede for sammenhængen mellem inferens i Markovkæder og i multinomialmodeller (9) Definere og beskrive grundlæggende begreber indenfor statistical learning (10) Bevise de fundamentale regneregler for udvidede middelvædier og udvidede betingede middelvædier (11) Definere og opstille testbare hypoteser inden for fagets emneområde (S) På videnskabeligt grundlag identificere, afgrænse og formulere en faglig problemstilling (S) Færdigheder Anvende en eller flere af disse metoder på passende måde til en kompleks stikprøveundersøgelse, løse problemer der opstår på grund af manglende respons (1) Redegøre for definitionen af en diskret Markov proces (2) Kandidaten kan vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger Kandidaten er i stand til systematisk og 32 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK Forklare grundprincipper og fordele ved sampling med ulige sandsynligheder (4) Sammenholde centrale resultater (6) nvende kursets grundlæggende teknikker, Resultater og begreber på konkrete eksempler og opgaver (8) Beskrive og anvende lineære- og øvrige modeller indenfor regression og klassifikation (10) Redegøre for analysen af empiriske tidsrækker, herunder identifikation, estimation og modelkontrol (12) kritisk at sætte sig ind i nye fagområder Kandidaten kan selvstændigt planlægge, lede og gennemføre projekter og anvende resultaterne af disse i en fagligt relateret beslutningsproces Kandidaten kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger Kandidaten kan selvstændigt og kritisk strukturere egen kompetenceudvikling Selvstændigt planlægge og under anvendelse af fagets videnskabelige metode gennemføre et større fagligt projekt (S) Vurdere, kritisk analysere og sammenfatte den videnskabelige litteratur inden for et afgrænset emneområde (S) Kompetencer Formidle videnskabelige resultater objektivt og koncist til et videnskabeligt forum (S) Anvende kursets grundlæggende teknikker, resultater og begreber til at planlægge forsøg for konkrete problemstillinger (3) Have en forståelse for Monte Carlo metodens muligheder og begrænsninger (5) Anvende generel asymptotisk teori til at vise asymptotiske resultater for Markovkæder (9) Identificere og anvende metoder indenfor kursets emneområde som er passende for givne datasæt fra neurovidenskab, samt diskutere fordele og ulemper ved de valgte metoder (10) Selvstændigt planlægge og under anvendelse af fagets videnskabelige metode gennemføre et større fagligt projekt (S) Kandidaten kan selvstændigt planlægge, lede og gennemføre projekter og anvende resultaterne af disse i en fagligt relateret beslutningsproces Kandidaten kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger Kandidaten har forståelse for og indsigt i sammenhæng mellem statistik og andre naturvidenskabelige fagområder og har kvalificeret viden om samspil mellem statistik og det omgivende samfund Analysere, kritisk diskutere og perspektivere en faglig problemstilling (S) Vurdere, kritisk analysere og sammenfatte den videnskabelige litteratur inden for et afgrænset emneområde (S) 1: Avanceret survey sampling; 2: Diskrete Markov processer; 3: Forsøgsplanlægning; 4: Introduktion til survey sampling; 5: Monte Carlo simulering; 6: Multivariat analyse; 7: Sandsynlighedsmodeller for evolutionær udvikling af DNA; 8: Statistisk inferens; 9: Statistisk inferenss af Markovkæder; 10: Statitiske metoder i neurovidenskab; 11: Stokastisk optimering; 12: Tidsrækker; S: speciale À resterende titler følger For den enkelte bachelor eller kandidat dokumenteres udannelsens faglige profil af den overordnede kompetenceprofil i kombination med den faglige toning, det gennemførte kursuscurriculum afspejler. Såvel uddannelsens overordnede kompetenceprofil som det gennemførte kursuscurriculum anføres i eksamensbeviset. Frafald Bacheloruddannelsen i matematik 33 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK Frafaldsandelen for bachelorstuderende for opgørelsesårene 2007 À 2009 (KOT årgangene 2003-05), opgjort i henhold til Danske Universiteters Nøgletal, er vist i tabel 21 (bilag 14). Tabel 21. Frafaldsandel på 1. uddannelsesår for bachelorstuderende i matematik for opgørelsesårene 2007-2009. Tallene er opgjort af Aarhus Universitets Studieforvaltning (bilag 14). Tallene i ( ) er for hovedområdet generelt oplyst af ACE Denmark. Ophørt 1. år 2007 35 % (18 %) 2008 23 % (16 %) 2009 20 % (15 %) Frafaldsandelen på 1. studieår for bachelorstuderende på matematik var i 2009 inden for 33 % grænsen i forhold til frafaldet på hovedområdet Teknisk videnskab/Naturvidenskab generelt (j.v.f. Notat om sammenligningsgrundlag, ACE Denmark, maj 2010), men højere i 2008 og og markant højere i 2007. Den umiddelbare årsag til det store frafald for 2007 er uklart, men fakultetet konstaterer med tilfredshed at frafaldet har været faldende over perioden 2007-09 og ser det som et resultat af den målrettede indsat mod frafald, der blev initieret i 2003 (dvs for den årgang der i tabel 21 er opgjort 2007). Fakultet har i sine strategier for uddannelsesudvikling haft fokus på gennemførelse og frafald. Et element var studiereformen i 2003, der blev fuldt gennemført i 2006. Reformen havde som et af flere mål at styrke fastholdelse og reducere gennemførelsestiden. Der blev i den forbindelse gennemført en række tiltag, der sigtede mod: x x x at styrke af den faglige integration på studiet ved at knytte de studerende tættere til de faglige miljøer at lette overgangen fra gymnasieskolen ved o at docere stoffet i mindre og derved mere overskuelige forløb o at reducere abstraktionsniveauet i studiernes første kurser for bedre at matche de studerendes forudsætninger fra gymnasieskolen at øge de studerendes faglige fokusering og styrke En reduktion i antallet af studieindgange til bacheloruddannelserne var et af de virkemidler, der blev taget i brug for at opnå den ønskede forbedring af fastholdelse og gennemførelse. Optagelsesområderne afspejler efter reformen institut/centerstrukturen ved fakultet, hvilket betyder, at de studerende på de enkelte studieindgange, i større udstrækning end tidligere, tilknyttes et institut eller center. Derved synliggøres institutternes medansvar for de studerendes trivsel og faglige integration. Studieindgangene giver samtidig de studerende et mere veldefineret fagligt sigte end de tidligere studieindgange gjorde, idet de studerende fra første dag er tilknyttet et let identificerbart fagligt miljø. Dette, kombineret med den indsats omkring social og faglig integration, der ydes af fakultetets tutorkorps, giver de studerende en studiestart, hvor det er forsøgt at styrke såvel den faglige som den sociale dimension. Som led i reformen blev undervisningsåret ved fakultet inddelt i 4 kvarterer på hver 7 uger i stedet for i 2 semestre á 15 uger. Efter 1. kvarter og 3. kvarter er der en evalueringsperiode på ca. 2 uger, mens evalueringsperioden efter 2. kvarter (årsskiftet) og 4. kvarter (sommerperioden) er på 4 uger. De mest belastende eksaminer og tidskrævende eksamensformer placeres i de lange evalueringsperioder. Den tidsmæssige inddeling af det akademiske år sikrer, at der går kort tid fra den studerende præsenteres for et stofområde til det evalueres. Dette holder de studerende fokuseret, samtidig med at de tidligt får en tilkendegivelse af deres standpunkt. For at sikre de studerendes tilstedeværelse ved undervisningen og derved sikre, at de tidligt introduceres til og trænes i akademisk tankegang og arbejdsmetode, er der indført flere obligatoriske elementer i kursusforløbene end tidligere. Studiets første kvarter er organiseret med henblik på at lette overgangen fra gymnasium til universitet og gøre den faglige progression overkommelig for de nye studerende. På matematikstudiet betød reformen endvidereBUEFSCMFWJOEGªSUÃNBUFNBUJL-MBCPSBUPSJVNÃEFSIBSLBSBLUFSBGFO studiecafe, hvor de studerende kan komme og få hjælp hos to undervisere, der på skift er til stede tre timer hver uge. Her kan de studerende få hjælp til de tidlige kurser på studiet (Calculus 1+2, Lineær algebra, Matematisk analyse). Tilsvarende er der oprFUUFUÃTUBUJTUJL-MBCPSBUPSJVNÃIWPSEFTUVEFSFOEFLBOGIKMQUJMLVSTFU.BUFNBUJTLNPEFMMFSJOH Som seneste tiltag omkring fastholdelse er kurserne i matematisk analyse ændret radikalt, grundet forsatte problemer med utilfredsstillende læringsudbytte hos de studerende. Kandidatuddannelsen i matematik Frafaldet på kandidatuddannelsen i matematik varierer mellem 0 % og 9 % for årene 2007-2009 (bilag 14) og er dermed sammenligneligt med eller mindre end frafaldet på landsplan på hovedområdet som oplyst af ACE Denmark (Notat om sammenligningsgrundlag, ACE Denmark, maj 2010) 34 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK Kandidatuddannelsen i statistik Der har i perioden 2007-2009 ikke været frafald på kandidatuddannelsen i statistik (bilag 15). Bilag: Studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (bilag 6); Kursusbeskrivelser for kurser under bacheloruddannelsen i matematik, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (bilag 7); Studieordningen for kandidatuddannelsen i matematik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (bilag 8); Studieordningen for kandidatuddannelsen i statistik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (bilag 9); Kursusbeskrivelser for kurser under kandidatuddannelsen i matematik, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, (bilag 10); Kursusbeskrivelser for kurser under kandidatuddannelsen i statistik, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, (bilag 11); Studiemæssige nøgletal vedr. akkreditering matematik (bilag 14); Studiemæssige nøgletal vedr. akkreditering - statistik (bilag 15). 4.1.3 Udprøver uddannelsens prøveformer centrale elementer i dens kompetenceprofil? Det er overordnet studienævnets opgave at sikre sammenhæng mellem uddannelsernes kompetencemål og den samlede sum af de enkelte studieelementers indhold, læringsmål og prøveform (se også kriterium 5). Studieordningerne indeholder en beskrivelse af kompetenceprofilen for uddannelserne og kursusbeskrivelserne indeholder en beskrivelse af indhold, formål, læringsmål, undervisningsform og prøveform for de enkelte kurser eller studieelementer (bilag 6, 7, 8, 9, 10 og 11). Ved studienævnets godkendelsesprocedure for de enkelte studieelementer sikres, at der er en overordnet sammenhæng mellem uddannelsens kompetencemål og de didaktiske metoder, herunder prøveformer, der anvendes i enkelt-elementerne. Der anvendes i uddannelserne i matematik en række forskellige prøveformer 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Skriftlig eksamen Mundtlig eksamen Hjemmeopgave(r) (skriftlig prøve) Multiple choice (skriftlig prøve) Godkendelse af obligatoriske opgaver og/eller rapporter evt. efterfulgt af en samtale Aktiv deltagelse i kurset evt. efter fulgt af en samtale. (aktiv deltagelse kan, udover tilstedeværelse i de obligatoriske timer, inkludere seminarindlæg, aflevering (og godkendelse) af opgaver ell. lign.) Færdighedsprøve (praktisk prøve) Kombinationer af 1 À 7 Den kvantitative fordeling mellem hovedtyperne fremgår af tabel 22. De anvendte prøveformer for kurser under bachelor- og kandidatuddannelsen fremgår af kursusbeskrivelserne under punktet Ã4UVEJFPSEOJOHPHCFEªNNFMTFÃ (bilag 7, 10 og 11). I opgørelsen i tabel 22 er eksamen i forbindelse med bachelorprojekt og speciale ikke indkluderet. Bachelorprojektet i matematik udprøves gennem aflevering af en større skriftlig hjemmeopgave (bilag 6). Specialeeksamen i matematik eller statistik består af aflevering af en større skriftlig opgave efterfulgt af en mundtlig eksamination, herunder et forsvar af det skriftlige arbejde (bilag 8 og 9). Specialet har typisk et omfang af 30 ECTS for matematik- og statistikkandidater. Tabel 22. Prøveformer anvendt ved bacheloruddannelsen og ved kandidatuddannelserne i matematik og i statistik(seneste akademiske år). Prøveformerne er opgjort som andelen af kursusprogrammet der udprøves med en given prøveform. For kurser, der udprøves gennem flere prøveformer, er alle prøverne inkluderet. Specaileeksamen og eksamen for bachelorprojekt indgår ikke i opgørelsen. Mundtlig prøve Skriftlig prøve Multiple choice Hjemmeopgave Aktiv deltagelse* MATEMATIK Bacheloruddannelsen Kandidatuddannelsen 39 % 50 % 39 % 44 % 4% 13 % 6% 4% - STATISTIK Kandidatuddannelsen 75 % 5% 20 % - *aktiv deltagelse i undervisningen fordrers altid af de studerende, i tabellen er anført de kurser, hvor eneste udprøvning er aktiv deltagelse Valg af prøveform indgår som et centralt element ved den kursusansvarliges tilrettelæggelse af det enkelte kursus. Ved fastlæggelse af prøveform tages der hensyn til alignment med kursets øvrige elementer og det sikres, at den 35 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK pågældende prøveform kan anvendes ved udprøvningen af de givne læringsmål. Samtidig skal eksamensbekendtgørelsens krav om, at der skal indgå en variation af prøveformer opfyldes. Den overordnede sammenhæng mellem prøveformer og uddannelsernes kompetenceprofil er skematiseret i tabel 23. Tabel 23. Sammenhæng mellem uddannelsernes kompetenceprofil og prøveformer. Kompetenceprofilen for uddannelserne er anført under punkt 4.1.2. overskrift Sammenhæng mellem fagelementernes faglige mål og uddannelsens kompetenceprofil, I tabellen er de enkelte kompetenceelementer anført overordnet og der er ikke specifikt skelnet mellem bachelor- og kandidatuddannelserne, i det en given prøveform vil udprøve samme kompetencer inden for uddannelserne, men selvfølgelig på forskelligt fagligt niveau. Kompetenceelement Dimittenden behersker faget og har faglig kendskab og viden Dimittenden kan planlægge og gennemføre projekter samt anvende resultaterne af disse Dimittenden kan anvende og vurdere fagets metoder Dimittenden kan strukturere egen kompetenceudvikling Dimittenden kan sætte sig ind i nye emneområder Dimittenden kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstilinger Dimittenden kan på naturvidednskabelig baggriund indgå i faglige samarbejder Understøttes af prøveform Alle prøveformer understøtter dette element, idet et centralt formål med udprøvningen er at teste den studerendes viden og færdigheder Dette understøttes særligt af de prøveformer, hvor organiseringen af opgavebesvarelsen indgår som et element. Som eksempel kan nævnes hjemmeopgaver (herunder projektopgaver) Alle prøveformer understøtter dette element Hjemmeopgave, herunder bachelor- og specialerapporter, er en prøveform, hvor den studerende gennem udarbejdelse af opgaven får mulighed for at træne strukturering af egen kompetenceudvikling Dette kompetenceelement understøttes af de anvendte undervisningsformer og udprøves ved alle prøveformerne De fleste prøveformer tester formidling og kommunikation, dog i noget forskelligt omfang. Den skriftlige dimension understøtter i første række af de obligatoriske afleveringsopgaver, der indgår i mange kurser. samt af skriftlige hjemmeopgaver, herunder bachelor- og specialerapporter, samt af Den mundtlige formidling understøttes af de mundtlige prøveformer, hvor den studerende skal holde et mundtligt oplæg efter en kortere eller længere forberedelsesperiode. Elementet understøttes endvidere af de undervisningsaktiviteter, der indebærer mundtlige indlæg/foredrag fra de studerende DFOOFLPNQFUFODFVOEFSTUªUUFTHFOOFNÃBLUJWEFMUBHFMTFÃJLVSTFSIWPS der i kursusforløbet indgår gruppearbejde eller anden form for samarbejde Specialeeksamen kombinerer som nævnt aflevering af en større skriftlig opgave med en mundtlig eksamen/forsvar (bilag 8 og 9). Denne eksamensform udprøver derfor en række af de kompetencer der er centrale i uddannelsens kompetenceprofil (se tabel 22). Bilag: Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet (bilag 6); Kursusbeskrivelser for kurser under bacheloruddannelsen i matematik, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (bilag 7); Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet (bilag 8); Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet (bilag 9); Kursusbeskrivelser for kurser under kandidatuddannelsen i matematik, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, (bilag 10); Kursusbeskrivelser for kurser under kandidatuddannelsen i matematik, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, (bilag 11). 4.1.4 Sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? De fastsatte mindstekrav for at opnå faglig kompetence i matematik rette mod de gymnasiale uddannelser er udmøntet i Studieordning for gymnasialt tilvalg i matematik (bilag 11). I studieordningen angives det minimumscurriculum der skal indgå i uddannelsen for at give kandidaten faglig kompetence i matematik. Programmet skal omfatte følgende elementer: x obligatoriske kernestof (75 ECTS) o o o Calculus 1 (5 ECTS) Calculus 2 (5 ECTS) Lineær algebra (10 ECTS) 36 AARHUS UNIVERSITET x x x o o o o o o o o o BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK Introduktion til Matematisk analyse (5 ECTS) Matematisk analyse 1 (Infinitesimalregning) (5 ECTS) Matematisk analyse 2 (Følger og rækker af funktioner) (5 ECTS) Introduktion til Matematisk modellering (5 ECTS) Matematisk modellering 1 (5 ECTS) Matematisk modellering 2 (5 ECTS) Geometri (10 ECTS) Algebra (10 ECTS) Differentialligninger (5 ECTS) dybdestof (15 ECTS) vælges blandt kurserne: o o o o o o o o o Målteori (5 ECTS) Reel analyse (5 ECTS) Sandsynlighedsteori 1.2 (10 ECTS) Statistiske modeller 1 (10 ECTS) Statistiske modeller 2 (10 ECTS) Matematisk programmering (10 ECTS) Kompleks funktionsteori (5 ECTS) Vektoranalyse (5 ECTS) Fourieranalyse (5 ECTS) breddestof (20 ECTS) vælges blandt kurserne: o o o o o o o Perspektiver i matematikken (5 ECTS) Introduktion til programmering (5 ECTS) Matematiske modeller (5 ECTS) Et kursus i matematikkens historie (5 ECTS) blandt: Matematikken i 1600 tallet (5 ECTS) Aspekter af matematikkens historie (5 ECTS) Rødder til den verdensomspændende, abstrakte matematik (5 ECTS) fagdidaktik og videnskabsteori (10 ECTS) o o Matematikkens videnskabsteori (5 ECTS) Matematikkens og datalogiens fagdidaktik (5 ECTS) Bilag: Studieordning for gymnasialt tilvalg i matematik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet (bilag 17) 4.2 Undervisningen afvikles på pædagogisk og kvalificeret vis af underviserne Målepunkt 4.2.1 Ved ansættelse i videnskabelige stillinger på alle niveauer inddrager fakultetet i vurdering af ansøgernes kvalifikationer såvel videnskabelig merit som undervisningsportfolio (se også kriterium 5). For ansatte undervisere sikres løbende en pædagogisk opkvalificering af underviserne som anført i fakultetets procedure for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning (bilag 18). Konkret sker det, ved de udbud der stilles til rådighed gennem universitetets pædagogiske netværk, gennem fakultetets Center for scienceuddannelse, gennem super- og intervision kolleger imellem og ved afholdelse af institutbaserede workshops med fokus på universitetspædagogik og fagdidaktik. Disse workshops organiseres typisk som internatkurser af 2-3 dages varighed, hvor alle instituttets undervisere deltager. Undervisningen ved disse workshops varetages blandt andre af Universitetspædagogisk Netværk ved Aarhus Universitet. Ved Institut for Matematiske Fag blev sådanne internatkurser afviklet i 2005 og 2010. For alle nyansatte adjunkter ved fakultetet udpeges en mentor, der fungerer som supervisor, ligesom deltagelse i kursus i universitetspædagogik for adjunkter er obligatorisk for alle nyansatte adjunkter ved fakultetet. Hvor det er relevant, TLFSEFOQEBHPHJTLFEJEBLUJTLFPQLWBMJGJDFSJOHPHTVQFSWJTJPOGPS%7*1ÃFSOFTWFdkommende dels gennem de kurser i universitetspædagogik, der arrangeres af universitetet, og dels gennem den kursusansvarlige underviser. Ved de systematiske kursusevalueringer inddrages spørgsmål om kursustilrettelæggelse og undervisernes pædagogiske evner (bilag 19). Svarene på disse spørgsmål anses for personfølsomme, og er derfor ikke en del af de evalueringselementer, der offentliggøres på fakultetets hjemmeside. Informationen er selvfølgelig fuldt tilgængelig for underviseren, og for de personer der indgår i fakultetets kvalitetssikringsprocedure. Evalueringerne gennemgås af institutleder og studieleder efter hver undervisningsperiode og eventuelle problemer tages op gennem fakultetets kvalitetssikringsystem. Senest er den undervisningsmæssige bemanding ændret på flere kurser, bl.a. som resultat af mindre positive kursusevalueringer. 37 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK Fakultetets indsats omkring udvikling af undervisning og uddannelse, herunder udvikling af undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetence, er centreret omkring fakultetets Center for scienceuddannelser (cse.au.dk). Centret, der har lektor Michael Caspersen som leder, medvirker til at styrke undervisning, uddannelse og uddannelsesmæssig infrastruktur ved fakultetet. Centret blev etableret primo 2009 og er en del af AU's universitetspædagogiske netværk, og indgår i samarbejder med tilsvarende enheder i såvel ind- som udland. Bilag: Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (bilag 18); Spørgeskema À kursusevaluering, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (bilag 19). 4.3 Uddannelsens fysiske forhold passer til uddannelsen og antallet af studerende 4.3.1 Sikrer institutionen uddannelsens fysiske rammer? Bachelor- og kandidatuddannelserne i matematik har undervisningsmæssig tyngde på teoretiske elementer. Den nødvendige bygningsmæssige infrastruktur til at understøtte undervisningen i de teoretiske elementer findes ved 2 fakultetet, der samlet råder over 22 auditorier (samlet areal 2410 m ) og 90 seminarrum (16 À 50 personer, samlet areal 2 4645 m ). ItǦfaciliteter stilles til rådighed for de studerende i form af fri netǦadgang overalt i fakultetets lokaler. Hertil kommer, at der ved Institut for Matematiske Fag er itǦfaciliteter, hvor de studerende har fri adgang til computere og forskelligt periferi udstyr. Der er her tale om 24 arbejdspladser (i to lokaler), disse deles mellem matematikstuderende og studerende ved matematik-økonomi. Ikke standard software og andet, der er nødvendigt for undervisningen, stilles til rådighed, ligesom der er computere til rådighed i de undervisningslokaler, hvor disse indgår som en integreret del af undervisningen. For alle fakultetets studerende er der online adgang til Statsbibliotekets elektroniske bogǦ og tidsskriftsamling, der indeholder alle relevante journals inden for matematik og økonomi. Hertil kommer at Institut for Matematisk Fag har et stort bibliotek (ca. 100.000 bind) med alle relevante monografier og håndbøger inden for matematik og statistik. Omkring grupperum og arbejdspladser til de studerende stilles følgende til rådighed (udover ovennævnteǦfaciliteter): x x x Alle specialestuderende har i specialeperioden en permanent kontorplads ved instituttet. Arbejdspladserne er oprettet i lokaler med 48 arbejdspladser. Der stilles computer til rådighed for specialestuderende, hvis det ønskes. Der er etableret læsepladser i Institut for Matematiske Fags bibliotek, ligesom lokalet, der benyttes til metematk og statistik laboratorium må anvendes, hvis der ikke er planlagt undervisning i lokalet (100 pladser). Matematisk kantine, der er centralt placeret i forhold til Institut for Matematiske Fag, må anvendes til studieaktiviteter uden for tidsrummet 11 - 13, hvor der generelt er mange ledige pladser. Endelig anvendes JOTUJUVUUFUÃWBOESFIBMÃGMJUUJHUTPNMTFQMBETog gruppearbejdsplads (100 pladser). De studerende under matematik har en faglig/social forening, der forestår en række sociale og faglige arrangementer, herunder foredrag og fredagsbar, og som derigennem medvirker til det sociale liv på studiet. Fakultet og universitet gennemfører systematiske undersøgelser af undervisningsmiljøet i henhold til kravene i Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø (Lov nr. 166 af 14 marts 2001). Disse undersøgelser inddrager de studerendes tilfredshed med såvel det fysiske undervisningsmiljø som det psykiske studiemiljø. Resultatet af fakultetets undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø (2010) kan ses på http://science.au.dk/services/rapporter-om-undervisning-og-uddannelse/undervisningsmiljoevurdering-umv/. Der blev i undersøgelsen ikke rapporteret om specifikke problemer for de matematikstuderende isoleret. Der var dog en række områder hvor forbedringer var ønskelige, hvilket har resulteret i en handlingsplan der bl.a. indeholder følgende: x x x Der arbejdes løbende med renovering af lokaler, hvorved problemer med indeklima, plads og lysforhold forbedres. Handlingsplansarbejdet har/vil resultere i opsætning af cykelstativer, bedre skiltning forbedrede toiletforhold og flere udendørs bænksæt. Etablering af flere læsepladser og læsegrupperum forsøges, ligesom støjniveauet forsøges reduceret Som det fremgår af ovenstående, følges der op på UVM undersøgelserne i det omfang det er nødvendigt, gennem fakultetets sikkerhedsorganisation. Aarhus Universitet gennemførte i 2007/08 en undersøgelse omkring det psykiske studiemiljø for alle indskrevne studerende (se også rapportens punkt 5.1.1.). Resultatet af undersøgelsen er i maj 2008 publiceret i en række rapporter, 38 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK heraf en om studiemiljøet ved Det Naturvidenskabelige Fakultet (bilag 20). Konklusionen i rapporten er overordnet, at det psykiske studiemiljø ved fakultetet er godt og at de studerende i høj grad trives og er tilfredse med deres uddannelse À og dette gælder også for matematik- og statistikstuderende. Dette betyder ikke, at der ikke er områder, hvor der kan ske forbedringer. Fakultetet har og vil fremover bl.a. intensivere indsatsen på området erhvervsvejledning bredt defineret. Fakultetets nyoprettede Center for scienceuddannelser skal også ses som et initiativ, der delvist er rettet mod styrkelse af studiemiljøet ved fakultetet. Bilag: STUDIEMILJØ 2007 rapport nr. 2 Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (bilag 20). 4.4 Uddannelsen er tilrettelagt, så de studerende har mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø 4.4.1 Sikres de studerende mulighed for at tage et studieophold i udlandet? Fakultetet lægger stor vægt på, at de studerende får mulighed for at tilføre deres uddannelse en international profil gennem deltagelse i et internationalt studiemiljø. Dette søges opnået, dels ved at give de studerende mulighed for at inkludere et studieophold i udlandet i deres studieprogram, og dels gennem optag af internationale studerende som gæste- FMMFSÆEFHSFF-TFFLJOHÆ-TUVEFSFOEFEFSLBOHJWFEFUÆIKFNMJHFÆTUVEJFNJMKªFOJOUFSOBUJPOBMEJNFOTJPO%FUTJETUF dog kun på kandidatniveau, hvor hele uddannelsen udbydes på engelsk. Udveksling af studerende mellem universiteter sker dels gennem nordiske og EU orienterede samarbejder, og dels gennem de mange samarbejdsaftaler universitetet og fakultetet har med universiteter på globalt plan. Samtidig skal det understreges, at der i uddannelsens mere formelle elementer ofte inddrages en international dimension, der også medvirker til at eksponere de studerende til et internationalt studiemiljø. Dette sker f.eks. gennem NFEWJSLFOBGVEFOMBOETLFHTUFVOEFSWJTFSFWFEGPSFMTOJOHFSPHªWFMTFTVOEFSWJTOJOHMJHFTPN7*1ÃFSmed udenlands baggrund indgår aktivt i undervisningen. Muligheden for at inddrage et studieophold ved et udenlandsk universitet understøttes af en række tiltag og procedurer på såvel universitets-, fakultets- som institutniveau. Blandt disse skal særligt nævnes: x x x x x x x Der er etableret en simpel procedure for forhåndsgodkendelse af merit for ophold ved et udenlandsk universitet. Forhåndsgodkendelse sikrer, at den studerende kan opnå fuld merit for det godkendte program, og at meritten opfylder de krav, der stilles til uddannelsens sammensætning som helhed. Ændringer i det forhåndsgodkendte program kan ske på ethvert tidspunkt, den studerende måtte ønske det. Ofte vil det være en nødvendighed sent i forløbet, når den studerende er ankommet til det udenlandske universitet, f.eks. fordi et forhåndsgodkendt kursus ikke udbydes som forventet eller aflyses. I sådanne tilfælde kan ny forhåndsgodkendelse opnås gennem e-post korrespondance med den ansvarlige uddannelsesudvalgsformand/studieleder. Der er i studieordningerne for bachelor- og kandidatuddannelserne i matematik og kandidatuddannelsen i statistik givet plads til valgfrie elementer i uddannelsen. Det gør det umiddelbart nemmere at sammensætte et relevant kursus- eller studieforløb ved et udenlandske universitet, idet der ikke skal tages hensyn til, at aktiviteterne skal dække et obligatorisk kursus eller et samlet fagudbud. Ved vurderingen af merit tages der hensyn til forskelle i faglige og undervisningsmæssige prioriteringer mellem universiteter, men det sikres, at det faglige niveau og den opnåede faglige kompetenceprofil for det enkelte meritkursus opfylder de overordnede krav til studieelementer i uddannelsen eller konkret modsvarer kravene i det kursus, der gives merit for. Fakultetet uddeler udlandsstipendier til studerende, der tager ophold ved et udenlandsk universitet. Stipendiet dækker typisk de merudgifter, der er forbundet med et sådant ophold. Fakultetet har ved hvert institut internationale koordinatorer, der kan vejlede den studerende i såvel faglige som praktiske forhold i forbindelse med udenlandsophold. Denne vejledning er et supplement til den obligatoriske vejledning, som den studerende modtager i forbindelse med tilrettelæggelsen af studieprogrammet for sin uddannelse. Den internationale koordinator fungerer som den studerendes kontaktperson ved fakultetet under udlandsopholdet. Fakultetet, instituttet og centre har internationale koordinatorer, der arbejder med etablering af formaliserede samarbejder omkring uddannelse med udenlandske universiteter. På universitetsniveau er opbygget en organisation gennem Internationalt Center, der kan hjælpe de studerende med mere praktisk orienterede forhold omkring udlandsophold. For indkommende udenlandske studerende tilskrives en mentor til hver studerende. Mentoren er primært behjælpelig med praktiske forhold omkring opholdet, medens institutternes internationale koordinatorer vejleder i forbindelse med faglige og studiemæssige spørgsmål. 39 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK Endelig skal nævnes, at Aarhus Universitet i juni 2009 blev ECTS godkendt af EU-kommissionen og derfor anvender ECTS-systemet ved beskrivelse af kurser og uddannelser, hvilket gør sammenlignelighed og meritvurdering nemmere i det omfang systemet også anvendes af gæste- eller stamuniversitetet. 40 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Målepunkt 5.1.1 Kvalitetsarbejdet på Aarhus Universitet lever op til gældende love og bekendtgørelser, ligesom det lever op til de europæiske standarder og retningslinjer for universiteternes interne kvalitetssikring. I det følgende bliver det beskrevet, hvordan Aarhus Universitets kvalitetsarbejde lever op til de 7 ENQA-krav til institutionens system for kvalitetssikring. Aarhus Universitetets kvalitetspolitik og kvalitetssystem Aarhus Universitets bestyrelse vedtog i slutningen af 2008 en kvalitetspolitik med det formål at etablere en fælles ramme for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet for hele universitetet (http://www.au.dk/uddannelse/uddkvalitet/strategi/politik/) (bilag 21). Politikken er udformet for at understøtte, videreudvikle og dokumentere den høje kvalitet af de forskningsbaserede uddannelser, som universitetet udbyder. Kvalitetspolitikken danner rammen for det tilhørende kvalitetssystem for uddannelsesområdet, hvilket er illustreret i figur 3 nedenfor. Kvalitetssystemet er med andre ord den praktiske udførelse af universitetets kvalitetspolitik, og beskriver indikatorer, procedurer og ansvarsfordeling gældende for hvert af politikkens delområder. Implementeringen af kvalitetssystemet sker i løbet af 2010-11. Figur 3: Sammenhæng mellem Aarhus Universitets kvalitetspolitik og kvalitetssystem Procedurerne for kvalitetsarbejdet er baseret på kvalitetshjulet (figur 4), der beskriver, hvordan en aktivitet kontinuerligt gennemløber en proces, som omfatter 1) formulering af mål for aktiviteten, herunder planlægning og ressourcetildeling, 2) udførelse af aktiviteten i praksis, 3) evaluering af aktiviteten samt 4) analyse og opfølgning À eksempelvis i form af revision af målsætninger eller ændring af praksis. Kvalitetssystemet er organiseret således, at det støtter kvalitetsarbejdet der, hvor det foregår. Det er det relevante ledelsesniveau, der skal tage hånd om, at de nødvendige ressourcer samt en velegnet incitamentsstruktur er til stede i forhold til udførelse og opfølgning af kvalitetsarbejdet. Figur 4: Kvalitetshjul Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger Overholdelse af regler. Aarhus Universitet blev i 2009 tildelt EU-Kommissionens ECTS label. I forbindelse hermed er der indført en fælles elektronisk skabelon til udarbejdelse af studieordninger À den såkaldte Studieordningsgenerator. Studieordningsgeneratoren er opbygget ud fra de krav, som gældende lovgivning stiller til studieordningers indhold, og Studieordningsgeneratoren sikrer hermed, at alle studieordninger, der oprettes, lever op til gældende regler. AU Studieadministration opdaterer løbende Studieordningsgeneratoren. Kvalitetssikring Studieordningers kvalitet sikres gennem en løbende dialog mellem dekan og studienævn med inddragelse af relevante fagpersoner. Grundlæggende sikres kvaliteten i forbindelse med etablering og revision af en given studieordning, hvor dekanen spiller den centrale rolle. Gennemskuelighed Anvendelsen af Studieordningsgeneratoren sikrer gennemskuelighed og stringens i uddannelsesbeskrivelser, studieordninger og tilhørende fagudbud. 41 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer Alle prøver og eksaminer på Aarhus Universitet følger de regler, der fremgår af gældende lov. Universitetets regler om prøver og eksamen er indarbejdet i afsnit 4 i enhver studieordning À hermed sikres at den enkelte studieordning er koblet til de korrekte regler og reguleringer. Reglerne findes i universitetets online regelsamling (http://www.au.dk/om/administration/index/5/56/au1/). Formål med den enkelte prøve À herunder målbeskrivelse og kriterier for vurdering af målopfyldelsen À fremgår af studieordningen, der sætter rammen for det enkelte kursus/studieelement og hertil hørende prøve(-r). Oplysninger om prøvers afholdelse (tid, sted og tilhørende frister for til- og afmelding) offentliggøres forud for hver prøvetermin. Overholdelse af regler om prøver påses af den enhed, der fysisk afholder prøven i tæt dialog med den fagligt ansvarlige for prøven. Reaktioner ved brud på prøveregler reguleres i universitetets regler om disciplinære foranstaltninger. Sikring af undervisernes kompetencer og kvalifikationer Aarhus Universitet indførte pr. 1. april 2005 som det første universitet i landet krav om, at ansøgere til videnskabelige stillinger på alle niveauer ved siden af deres videnskabelige produktion skal medsende et undervisningsportfolio (http://www.au.dk/om/politik/portfolio/) som grundlag for bedømmelse af ansøgernes undervisningsmæssige kompetencer. På denne måde er der indført en fast procedure for, at videnskabelige medarbejdere i forbindelse med både rekruttering og forfremmelse vurderes på grundlag af både deres forskningsmæssige og undervisningsmæssige meritter. Dekanen har ansvaret for, at de videnskabelige medarbejdere som ansættes har de fornødne pædagogiske og didaktiske kompetencer. Centralt i Aarhus Universitets satsning på kvalitet i og udvikling af undervisningen står de universitetspædagogiske enheder, som er etableret på alle fakulteter. De tilbyder kurser og konsulentbistand til undervisere på alle niveauer, studenterinstruktorer, ph.d.-studerende, adjunkter, lektorer og professorer, samt studienævn og studieledere. De fleste kurser kører i fakultetsregi, men større og mere tværgående undervisningsopgaver som f.eks. kurserne i universitetspædagogik for adjunkter og phd-studerende varetages af universitetspædagogisk netværk (http://upnet.au.dk/), der er et samarbejde mellem universitetets universitetspædagogiske enheder og medarbejdere. Det er institutlederens ansvar, at de videnskabelige medarbejdere til stadighed har opdaterede kompetencer i forhold til at varetage undervisningsopgaverne og der er en løbende dialog med dekanen om behov og prioritering af ressourcer. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne Aarhus Universitet gennemførte 2007/08 en omfattende undersøgelse af de studerendes vurdering af det psykiske studiemiljø (http://www.au.dk/uddannelse/uddkvalitet/analyse/studiemiljoe2007/), ud fra en model udviklet af faglige eksperter ved Universitetet, som rækker betydeligt ud over den lovpligtige undersøgelse af undervisningsmiljøet (jf. Lov nr. 166 af 14. marts 2001 om elevers og studerendes undervisningsmiljø). Dette fokus på studiemiljøet er et af Universitetets prioriterede områder. Undersøgelsen bygger på teorier omkring arbejdsmiljø, stress og læring, og har på systematisk vis målt på en lang række parametre indenfor disse områder og afdækket deres sammenhæng med de studerendes trivsel, og har således på kvalificeret vis belyst udfordringerne i et akademisk læringsmiljø. Analyserne viser, at de fire faktorer, der har størst betydning for de studerendes trivsel er: faglig integration, kontakt til medstuderende, undervisningens organisering samt fravær af ensomhed. Som en konsekvens af undersøgelsens resultater er de vigtigste faktorer medtaget i kvalitetspolitikken, og mekanismer til sikring og udvikling af disse aspekter indgår i Universitetets kvalitetssystem. Ansvaret for opfølgning på undersøgelsens resultater ligger hos institut- og studieleder, hvilket sker på baggrund af diskussioner i studienævn og lærergruppen. Dekanen har ansvaret for studiemiljøet og fakultetet er derfor i løbende dialog med studielederne omplaner og initiativer i forhold til at fastholde og forbedre studiemiljøet. Det er planlagt, at studiemiljøundersøgelsen fremover skal gentages hvert tredje år, dels i henhold til undervisningsmiljølovens krav om en vurdering af undervisningsmiljøet, dels af hensyn til at skabe tid til at lade effekter af initiativer på baggrund af undersøgelsen slå igennem. Undersøgelsen, der gennemføres i foråret 2011, vil foruden det psykiske studiemiljø også dække det fysiske og æstetiske studiemiljø. Inden for de økonomiske rammer, som Folketinget har fastsat (taksametrene), har dekanen ansvar for at der er tilstrækkelige ressourcer til rådig for undervisningen, herunder undervisningsassistenter, instruktorer, tutorer, o.l.. Studerende har endvidere mulighed for at gøre opmærksom på, om de fysiske rammer, instrumenter og undervisningsassistenter er tilstrækkelige i forhold til undervisningen i forbindelse med evalueringen af fagelementerne, der som minimum foregår i forbindelse med hvert kursus afslutning. Institut- og studieleder følger op på evalueringerne, og dekanen har det endelige ansvar for opfølgningen. Systemer der indsamler, analyserer og anvender relevant information ift. at kunne styre uddannelserne AU Studieadministration sikrer sammen med hovedområdet, at ledelsen på både centralt niveau og på de enkelte hovedområder har et godt beslutningsgrundlag, hvilket sikrer, at universitetets uddannelser kontinuerligt udvikles så de er 42 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK tidssvarende og har det højeste faglige niveau. Overordnet afspejles dette i kvalitetspolitikken og mere konkret realiseres det gennem kvalitetssystemet. Hvert år i oktober udarbejder AU Studieadministration nøgletal til både internt- og eksternt brug À f.eks. til brug for Aarhus Universitets udviklingskontrakt, Danske Universiteter, Danmarks Statistik, Universitets- og Bygningsstyrelsen og til brug i akkrediteringsøjemed. Af nøgletal kan eksempelvis nævnes antal indskrevne, antal optagne, antal færdiguddannede og antal STÅ. Kvalitetssikringen af nøgletallene sker i Aarhus Universitets Statistiknetværk, hvor medarbejdere kan finde de fastlåste datatræk fra oktober samt definitionerne på nøgletallene. Hidtil har fakulteterne selv haft ansvaret for at udarbejde nøgletal om de studerendes ageren på uddannelserne. Som led i realiseringen af kvalitetssystemet har AU Studieadministration i 2010 igangsat nedenstående initiativer, der uddrager nøgletal på uddannelsesniveau for at styrke og udbygge analyse- og beslutningsgrundlaget for ledelsen: a. Ledelsesinformation om studerendes eksamensaktivitet består af en mængde aggregerede data, der viser eksamensaktiviteten og studieprogressionen på hovedområdeniveau, fordelt på bachelor- og kandidatuddannelser samt de enkelte uddannelser. Data bliver distribueret 2 gange årligt til dekaner samt studieledere. Projektet blev igangsat medio marts 2010. b. Studieledertal er et datagrundlag, der skal muliggøre forbedringen af de studerendes gennemførsel. Ud fra tallene kan studielederne identificere hvilke studerende, der har afmeldt en given eksamen, hvilke studerende, der ikke har bestået en given eksamen, samt hvilke studerende, der er bagud i forhold til den normerede studietid. Data bliver distribueret to gange årligt til studielederne. Projektet blev igangsat medio marts 2010. c. Studielederforum er et forum for samtlige studieledere på Universitetet. Formålet med forummet er erfaringsudveksling og diskussioner af alle spørgsmål af interesse i forhold til studieledelse og studieadministration på tværs af hovedområderne. Møderne i forummet er tematisk orienteret og skal således tjene som platform for udvikling af uddannelserne på tværs af hovedområderne. Det er, som nævnt ovenfor, hhv. dekaner samt studieledere, der har ansvaret for, at informationerne bliver analyseret og brugt, så uddannelserne udvikles i den ønskede retning. Offentliggørelse af informationer Aarhus Universitet har oprettet en samlet indgang til de oplysninger, som Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne (LBK nr. 880 af 19. september 2005) foreskriver, at universitetet skal gøre tilgængelig (http://www.au.dk/fakulteterinstituttermv/adm/registra/gennemsigtighed/gennemsigtighed/). Siden indeholder såvel kvantitative som kvalitative informationer om universitetet og uddannelserne. Eksempelvis kan man på siden finde karaktergennemsnit for bachelorprojekter og kandidatspecialer samt oplysninger om gennemførelse og frafald. Det er AU Studieadministration, der er ansvarlig for, at informationerne offentliggøres og holdes opdateret. Dette sker som minimum en gang årligt i forlængelse af indberetningen af nøgletal i oktober måned. Bilag: Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet (bilag 21). Målepunkt 5.1.2 Inden for kvalitetspolitikkens målsætningsområder har Det Naturvidenskabelige Fakultet formuleret en række detailmål (bilag 18)EFSQÃMPLBMUÃOJWFBVJNQMFNFOUFSFPHTVQQMFSFSVOJWFSTJUFUTLWBMJUFUTQPMJUJL . Ud over at sikre opfyldelse af kravene til kvalitetssikring og sikre overensstemmelse med fakultetets pædagogiske værdigrundlag, ønsker fakultetet med sin kvalitetspolitik at medvirke til: x x x at de studerende bliver mere bevidste om egen læring og føler medansvar for udvikling af uddannelse og undervisningsudbud at institutternes og undervisernes interesse og ansvarlighed i udvikling af uddannelse og undervisning styrkes og stimuleres at kvalitetssikring og -udvikling er et synligt element i fakultetets administration af undervisning Fakultetets detailmål for kvalitetssikring på uddannelses- og undervisningsområdet er formuleret inden for inden for politikkens seks delområder (fig. 3): x x Rekruttering o at kommende studerende sikres et oplyst grundlag ved valg af studium Struktur og forløb o at der er sammenhæng mellem den enkelte uddannelses kompetenceprofil og det forventede læringsudbytte 43 AARHUS UNIVERSITET x x x x BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK o at der i en uddannelse er sammenhæng mellem de enkelte uddannelsesselementer og kompetenceprofilen o at der er overensstemmelse mellem dokumentationsindsamling og dokumentationsbehov o at der er en optimal organisationsplan for kvalitetssikring Udvikling af undervisning o at de studerendes udbytte af undervisningen optimeres o at der sker en udvikling af undervisningskvaliteten o at undervisningsudbuddet løbende styrkes og forbedres Studiemiljø o at såvel det fysiske som det psykiske studiemiljø lever op til kravene om et sikkert og sundt miljø, der fremmer de studerendes udvikling og læring Udvikling af uddannelser o at der er sammenhæng mellem uddannelsernes enkelte elementer og uddannelsernes kompetenceprofil o at den enkelte studerendes forventninger om faglig udvikling kan imødekommes o at der udarbejdes beskrivelse af alle procedurer omkring opbygning, afvikling og evaluering af undervisning og uddannelse ved fakultetet Relation til arbejdsmarkedet o at fakultetets uddannelsesportefølje reflekterer arbejdsmarkedets behov og at uddannelserne udvikler sig i takt hermed I fakultetets kvalitetssikringssystem indgår en række elementer, der neden for er listet i en rækkefølge, der afspejler rækkefølge for kvalitetspolitikkens delområder, men dog sådan at det enkelte kvalitetselement kan dække flere detailmål: x x x x x x x x x Information om fakultetets uddannelser o Der informeres om uddannelserne gennem hjemmesider og trykte pjecer. Endvidere er fakultetet initiativtager og/eller deltager i en række aktiviteter, der har til formål at formidle information om naturvidenskab og uddannelserne under naturvidenskab. Som eksempler kan nævnes Det rullende universitet, studiepraktik for folkeskole- og gymnasieelever, Natur i Teltet, foredragsaktivitet for folkeskole- og gymnasieelever Kursusevaluering o Det enkelte kursus evalueres af de deltagende studerende efter hvert kursusforløb, ved en anonymiseret web-baseret spørgeskemaundersøgelse. De ikke personrelaterede dele af evalueringen offentliggøres på fakultetets hjemmeside. Evalueringen indeholder bl.a. de studerendes vurdering af opnået læringsudbytte, kursets sammenhæng med uddannelsen samt undervisnings- og arbejdsformer Didaktisk beredskab o Ffakultetets Center for scienceuddannelser har til opgave at styrke undervisning, uddannelse og uddannelsesmæssig infrastruktur ved fakultetet Undervisningsmiljøvurdering (se også målepunkt 5.1.1) o Ffakultetet og universitet gennemfører systematiske studiemiljøundersøgelser i henhold til kravene i Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø (Lov nr. 166 af 14. marts 2001). Uddannelsesseminarer o Fakultetet afholder årlige temamøder fokuseret omkring uddannelse og uddannelsesanliggender. Ved møderne, der afholdes som internatmøde af to-tre dages varighed, deltager de personer, der er centrale omkring udvikling og kvalitetssikring af uddannelse og undervisning, herunder de studerende og medlemmer af uddannelsesudvalgene. Samlet deltager ca. 50 personer Beskæftigelses- og dimittend/alumneundersøgelser o Universitetet og fakultetet gennemfører årlige beskæftigelses- og dimittend/alumne undersøgelser, hvor kandidater med en kandidatalder på et og fem år spørges om deres beskæftigelsessituation og stilles en række uddannelsesrelaterede spørgsmål, herunder spørgsmål om uddannelsernes relevans for og afpasning til arbejdsmarkedet. Svarene fra undersøgelserne indgår i fakultetets vurdering af sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarked Dialog med aftagerpanel o Dekanen afholder dialogmøder med aftagerpanelet, hvor uddannelsesspørgsmål diskuteres. Første møde blev afholdt juni 2010 Dialog med censorformandskabet o Censorformandskabet afgiver årsrapporter, der indgår i den løbende revision af uddannelse og kurser. Desuden deltager fakultetet/instituttet i møder afholdt af censorformandskabet. o Rapporter fra censorer indsendt i forbindelse med afvikling af eksamen for enkelte kurser/specialer indgår ligeledes i kvalitetsarbejdet Statistisk beredskab og studieledertal 44 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK o Der udarbejdes løbende statistikker over alle relevante studie- og studenterrelaterede parametre (fx. optag, gennemførelse, karakterprofiler, frafald, STÅ-optjening hos den enkelte studerende m.v.) i tillæg til de data der leveres fra centralt hold (se rapportens punkt 5.1.1.) For den enkelte uddannelse giver kvalitetssikrings- og kvalitetsudviklingssystemet således en række input inden for en bred vifte af måleparametre, der tilgår de relevante niveauer i systemet, som herefter vil agere i forhold til at sikre kvaliteten og udviklingen af uddannelserne ved fakultetet. Den information, der generes, indgår generelt i kvalitetssikringen, men også i kvalitetsudviklingen og i udviklingen af fakultetets uddannelses- og undervisningstilbud. Dette sker gennem de diskussioner omkring uddannelse og undervisning, der foregår i studienævn, i uddannelsesudvalg, i erhvervsudvalget, i akademisk råd, i aftagerpanelet, i dekanatet samt i andre organer, hvor varetagelse af undervisnings- og uddannelseskvalitet er et element. Konstateres problemer i forbindelse med undervisning og tilrettelæggelse bredt, varetages løsningen af problemerne på det hierarkiske niveau i kvalitetssikringssystemet, hvor kompetencen ligger eller er uddelegeret til (dvs. problemer med et givet kursus varetages af institut- og studieleder; uddannelsesstruktur af uddannelsesudvalg/studienævn; undervisningsmiljøproblemer af studienævn/dekan osv.). Kan der ikke findes en løsning inddrages de(t) ovenstående niveau(er). Der informeres efterfølgende bredt i kvalitetssikringssystemet om tiltag afstedkommet af identificerede problemer. Den overordnede ansvarsfordeling i fakultetets kvalitetssikringssystem fremgår af tabel 24. Tabel 24. Ansvarsfordeling i fakultetets kvalitetssikringssystem. Niveau Dekan Institut (institutleder) Studienævn Ansvar x Sikre kvaliteten af uddannelse og undervisning x Sikre kvalitetsudvikling af hovedområdets uddannelser x Godkende studieordninger x Sikre kvalitet og sammenhæng i instituttets forskning og undervisning x Sikre opfølgning på kvalitetsarbejdet med uddannelse og undervisning under inddragelse af studienævn og studieleder x Kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning x Forestå den praktiske tilrettelæggelse af uddannelse, undervisning og eksamen x Udarbejde udkast til studieordning Opgaver i forhold til kvalitetssikring x Fastlægge fakultetets strategi og politikker for området x Formulere fakultære målsætninger og indsatsområder x Audit af fagenes kvalitetsarbejde x Formulere handleplan for pædagogisk og didaktisk udvikling og fremdrift af medarbejderne x Forestå opfølgning på kursusevalueringer x x x x Studerende x Undervisningsdeltagelse Administrationen (såvel central som fakultær) x Sikre tilfredsstillende dokumentationsog informationssystemer Sikre tilfredsstillende systemunderstøttelse x x x x x Forberede studieordninger, herunder kursusbeskrivelser, til godkendelse hos dekanen Formulere konkrete kvalitetsmål Formulere handleplaner for indfrielse og opfølgning på de konkrete kvalitetsmål Foretage løbende evaluering af undervisning og uddannelse Godkende studieprogrammer Diverse input til kvalitetssikringssystemet herunder kursusevaluering Tilvejebringe den nødvendige data og dokumentation Formidle og dokumentere universitetets samlede kvalitetsarbejde Bilag: Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (bilag 18). 45 AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK SAMT KANDIDATUDDANNELSEN I STATISTIK 46