KVERNELAND SPYD

Transcription

KVERNELAND SPYD

Hvidbog
for
Kommuneplan 2013
Samlet oversigt over indkomne høringssvar
med administrationens bemærkninger og anbefalinger
2
Indhold
Resumé .............................................................................................................................................................. 5
Indstillinger .................................................................................................................................................... 5
Oversigt over indkomne høringssvar............................................................................................................... 18
Høringssvar ...................................................................................................................................................... 22
1)
Jesper og Anne-Lise Grønlund Andersen............................................................................................. 22
2)
Landmålergården I/S på vegne af Nysø Gods...................................................................................... 22
3)
Vivi Schlechter & Uffe Hofman Andersen ........................................................................................... 23
4)
John Kreiner (3 indsigelser) ................................................................................................................. 24
5)
Vejdirektoratet .................................................................................................................................... 34
6)
Susanne Nøhr ...................................................................................................................................... 40
7)
Energistyrelsen .................................................................................................................................... 41
8)
Masnedsund vandafledningslaug. 19 april 2013 ................................................................................. 42
9)
Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste ................................................................................ 44
10)
Østmøn Lokalråd ............................................................................................................................. 45
11)
Energinet.dk..................................................................................................................................... 46
12)
Vordingborg Erhvervsforening ........................................................................................................ 49
13)
Ingegerd Riis .................................................................................................................................... 55
14)
Rupert Sutton & Liza Krügermeier................................................................................................... 56
15)
WESTER Projekter på vegne af Jørn Ole Petersen ........................................................................... 58
16)
Lis K. Dam ........................................................................................................................................ 62
17)
Hanna Laursen ................................................................................................................................. 63
18)
Erhvervsstyrelsen ............................................................................................................................ 64
19)
Lundby Lokalråd .............................................................................................................................. 65
20)
Hans Kristian Olsen .......................................................................................................................... 67
21)
Steffen Klubien ................................................................................................................................ 73
22)
Anders Stoltenberg, Moltke-Leth Advokater på vegne af 9 grundejere på Langøvej ..................... 77
23)
Naturstyrelsen ................................................................................................................................. 84
24)
Karen Margrethe Olsen ................................................................................................................... 97
25)
Niels Otto Hansen, Iselingen Gods .................................................................................................. 99
26)
Lene Uddberg-Hansen ................................................................................................................... 100
27)
Jannie og Jan Nielsen ..................................................................................................................... 100
28)
Møn Sydsjælland Turistforening ................................................................................................... 101
3
29)
Ørslev Lokalråd .............................................................................................................................. 106
30)
Birgitte Natorp, Marienborg Gods................................................................................................. 109
31)
Arbejdsgruppe Lokalplan Roneklint v. Lars Trolle Jendsen m.fl. ................................................... 110
32)
Danmarks Naturfredningsforening – Vordingborg afdeling .......................................................... 110
33)
Camilla Bonde, Cantabile 2 m.fl. ................................................................................................... 113
34)
Cantabile 2 (medarbejdere) .......................................................................................................... 118
35)
Peter Rediin ................................................................................................................................... 120
36)
Lokalrådet for Vordingborg by ...................................................................................................... 121
37)
Idas Venner, støtteforening for Bogø-Stubbekøbing Overfarten.................................................. 139
38)
Kaj Flinta ........................................................................................................................................ 140
39)
Anders Stoltenberg, MOLTKE-LETH Advokater på vegne af Christel og Rene Rasmussen ........... 144
40)
Kommunenetværket for Landbrug i Vordingborg Kommune ....................................................... 146
41)
Jakob Gnistrup ............................................................................................................................... 157
42)
Sukkerfabrikken A/S ...................................................................................................................... 158
43)
Peter Oxholm Tillisch ..................................................................................................................... 159
44)
Sune og Helle Westh...................................................................................................................... 180
45)
Bevaringsforeningerne i Vordingborg kommune .......................................................................... 181
46)
Allan Huglstad ................................................................................................................................ 193
47)
Præstø Lokalråd. ............................................................................................................................ 195
48)
Gefion (for sent indkommet) ......................................................................................................... 207
Høringssvar til ekstra høring vedr. areal ved sukkerfabrikken ...................................................................... 212
49)
Ejerforeningen Stege Havn ............................................................................................................ 215
50)
Ejendomsselskabet Stege Havn A/S .............................................................................................. 216
Administrative ændringer ............................................................................................................................. 218
Bilag 1-4 ......................................................................................................................................................... 221
4
Resumé
Forslag til Kommuneplan 2013 har været i høring i perioden 20. marts – 5. juni 2013.
I høringsperioden har der været holdt tre offentlige møder, hvor kommuneplanforslaget var til drøftelse
med Kommunalbestyrelsen.
Den 8. april 2013 – Møde om ”Forslag til Kommuneplan 2013” kl. 19.00 - 21.30 i Langebækhallen,
Åløkkevej 2, 4773 Stensved
Den 18. april 2013 – Temamøde om Turismestrategi kl. 19.00 - 21.30, Teaterhøjskolen Rødkilde,
Rødkildevej 42, 4780 Stege
Den 30. maj 2013 – Temamøde om erhvervsudvikling som del af erhvervskonference kl. 15.30 19.00, Medborgerhuset, Skovvej 2, 4760 Vordingborg
Der er i høringsperioden indkommet 47 høringssvar (og et enkelt efter fristen).
Høringssvarene blev umiddelbart efter fristen samlet i ét dokument, og har været tilgængelige på kommuneplanens hjemmeside (under ”Nyt om Kommuneplanen”).
Alle høringssvarene er samlet i denne hvidbog med administrationens bemærkninger og anbefalinger til
ændringer af kommuneplanen.
Administrationens bemærkninger og anbefalinger til ændringer er skrevet efter hvert høringssvar.
Derudover har administrationen forslag til mindre administrative ændringer sidst i hvidbogen.
Alle anbefalingerne til ændringer af Forslag til Kommuneplan 2013 er samlet nedenfor i afsnittet ”indstillinger.
En del af høringssvarene indeholder bemærkninger, idéer mv., som ligger udenfor kommuneplanen som
sådan. Disse bemærkninger indgår i et videre arbejde i de relevante dele af administrationen. Det vil fremgå af administrationens bemærkninger. Afsnittet ”Anbefalinger til ændringer” indeholder kun de ændringer, administrationen anbefaler indarbejdet i kommuneplanen. Når kommuneplanen er godkendt vil der
blive udarbejdet et samlet notat med opsamling på de handlinger, projekter, opgaver mv. som kommunen
har forpligtiget sig til at tage fat på i kommuneplan 2013 og i bemærkningerne.
Indstillinger
De ændringer som administrationen anbefaler indarbejdet i Kommuneplan 2013, er:
Rammer for lokalplanlægning, Præstø
Perspektiv-område øst for Præstø tages helt ud af planen (i temaet Byvækst) således, at det overføres til
Ramme Å00 Åben land.
(Høringssvar 2)
5
Rammer for lokalplanlægning, Præstø:
I teksten til rammeområde C16.01 tilføjes butikker under ”områdets anvendelse”, så ordlyden bliver følgende: ”Centerområde til offentlig og privat service, administration, butikker og helårsboliger”.
(Høringssvar 4)
Det kommunale vejnet
Temaet ”Det kommunale vejnet” ændrer overskrift til ”Det overordnede vejnet”.
På kort 28.1 i temaet ”Det kommunale vejnet” tilføjes statsvejenes rutenummerering.
Retningslinje 28.5 i temaet ”Det kommunale vejnet”ændres til: ”Langs større gennemfartsveje, hvor der er
tinglyst vejbyggelinjer mod tilgrænsende ejendomme, må der ikke opføres bebyggelse mv. på arealerne
foran byggelinjen uden dispensation fra vejmyndigheden.”
Der tilføjes ny retningslinje 28.6 i temaet ”Det kommunale vejnet”: ”Det overordnede vejnet består af både
kommunale veje og statsveje. Vordingborg Kommune er vejmyndighed på de kommunale veje, mens Vejdirektoratet er vejmyndighed på statsvejene.”
I redegørelsen for temaet ”Det kommunale vejnet” tilføjes i afsnit 5: ”I Vordingborg Kommune består vejnettet af både kommunale veje og statsveje. Vordingborg Kommune er vejmyndighed på de kommunale
veje, imens Vejdirektoratet er vejmyndighed på statsvejene. Vejmyndigheden tager stilling til ansøgninger
om dispensation fra de tinglyste vejbyggelinjer. ”
(Høringssvar 5)
Erhvervsområder og ledige arealer
Perspektivarealet påføres på det aktive kort (fremgår af rammekort for Ørslev).
(Høringssvar 5)
Beskyttelse mod støj
I Retningslinje 35.2 i temaet ”Beskyttelse mod støj”, erstattes ordet ”trafikårer” af ”eksisterende støjbelastende veje og jernbaner.
(Høringssvar 5)
Vindmøller
Retningslinje 32.3 i temaet vindmøller ændres til:
”Vindmøller skal placeres med en afstand på mere end 1 x møllens totalhøjde fra overordnede og vigtige
veje. Ved planlægning af et konkret projekt for vindmøller i en afstand fra vejen mellem 1,0 og 1,7 x møllens totalhøjde skal vejdirektoratet have mulighed for at udtale sig vedrørende placeringer ved statsveje,
hvorefter møllerne efter konkret vurdering kan forlanges flyttet længere væk fra vejen end 1 x møllens
totalhøjde. Der er ikke belæg for at regulere vindmøllens placering længere væk end 1,7 x møllens totalhøjde. Afstanden mellem vindmølle og den overordnede vej regnes fra yderste kant af vejbane eller nødspor til
mølletårnets yderste begrænsning mod vej. For veje der er pålagt byggelinje, beregnes afstanden fra denne.”
(Høringssvar 5 og 7)
6
Hoteller
I redegørelse til temaet ”Hoteller” indsættes følgende afsnit:
”Bed & Breakfast er en betydelig overnatningsform i kommunen.
Bed & Breakfast er ikke underlagt samme lovgivning som hoteller. I kommunens administration af ansøgninger vil reguleringen ske ud fra relevante retningslinjer blandt andet inden for tema om ”Landsbyer og
det åbne land”, men også retningslinje 23.5 i temaet ”Hoteller” er relevant, hvor mulighederne for at etablere op til 10 ferielejligheder eller 20 sengepladser fremgår. Bed & Breakfast etableres ofte i landzone, hvor
kommunens landzonepraksis vil ligge til grund for sagsbehandlingen. ”
(Høringssvar 6)
Byomdannelse og Rammer for lokalplanlægning, Vordingborg
Det anbefales, at Kommunalbestyrelsen i temaet ”Byomdannelse” og i ”Rammer for lokalplanlægning”,
Vordingborg tager stilling til om rammeområde O17.09 skal fastholdes som rekreativt formål eller om området skal tilbageføres til boligformål med det anvendelsesformål, der fremgår af gældende ramme B 17.31
(i kommuneplan 2009-2021): Boligformål til helårsbeboelse med tilhørende fællesanlæg og offentlige formål og private servicefunktioner. Forbud mod opsætning af vindmøller.” Bebyggelsesprocent 20, Bygningshøjde 15 m på op til 4 etager.
Såfremt området tilbageføres til boligformål, bør der i rammebestemmelsen under ”Bemærkninger” anføres følgende tekst i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan 2013:
”Der skal ved lokalplanlægning for området tages forhåndsregler for stigning i havvandspejlet, højere
grundvandsspejl og øget nedbør. Der kan være behov for at stille krav om geotekniske undersøgelse, effektiv vandafledning, krav om høj sokkel eller bygning på pæle, etablering af dige. Det skal endvidere sikres, at
byggeri og eventuel opfyldning og afvanding ikke får negative konsekvenser for de øvrige grundejere i området, i form af ændringer i afvandingsforhold, forhøjet grundvandsspejl eller opstuvning af regnvand.”
Samtidig konsekvensrettes redegørelsen over ledige arealer til boligformål i temaet Byvækst.
Vindmøller
Retningslinje 32.10 i temaet ”Vindmøller” ændres til:
”Vindmøller med totalhøjde over 100 m skal lysafmærkes i henhold til Statens Luftfartsvæsens Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller BL 3-11 eller senere udgaver. Anden belysning af vindmøllerne er
ikke tilladt.”
I redegørelsen for temaet ”Vindmøller” om emnet ændres teksten til:
”Lysafmærkning
Af hensyn til flysikkerheden skal vindmøller på 100-150 meters højde afmærkes med to faste, lavintensive
røde lys. Lysafmærkningen bliver placeret med en vandret afskærmning, så lyspåvirkningen under navhøjden reduceres mest muligt.
7
Retningslinje 32.10 sikrer at vindmøller med totalhøjde over 100 m skal lysafmærkes i henhold til Statens
Luftfartsvæsens Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller BL 3-11 eller senere udgaver. Lysafmærkning sættes typisk i vingespidserne, og der kan ikke opsættes anden belysning på møllen. ”
(Høringssvar 9)
Energiforsyning
Retningslinie 33.5 i temaet ”Energiforsyning” ændres til:
Netudviklingen i Danmark følger Energistyrelsens ”Retningslinjer for kabellægning og udbygning af
eltransmissionsnettet” fra oktober 2009. Heri fremgår det for 132 og 150 kV-transmissionsnettet, at nye
132 og 150 kV forbindelser etableres som kabler i jorden og at det eksisterende 132 og 150 kV net skal kabellægges.
(Høringssvar 11)
Vindmøller
Retningslinje 32.15 i temaet ”Vindmøller” ændres til: ”Vindmøller må som udgangspunkt ikke opstilles
nærmere overordnede naturgasledninger eller deklarationsarealer for højspændingsledninger end møllens
totalhøjde. Vindmøller skal holdes i en afstand af 50 meter fra deklarationszonen til Energinet.dks jordkabelanlæg.”
(Høringssvar 11)
I redegørelsen for temaet ”Det kommunale vejnet” tilføjes under ”Forsøg med modulvogntog”følgende
tekst: ”De virksomheder, som ønsker øvrige dele af vejnettet tilpasset modulvogntog igennem Vejdirektoratets virksomhedsordning, kan kontakte Vordingborg Kommune.
Fremadrettet vil Vordingborg Kommune ved nye vejanlæg foretage en konkret vurdering af om projektet
skal tilpasses kørsel med modulvogntog.”
(Høringssvar 12)
Vindmøller
Retningslinje 32.16 i temaet ”Vindmøller ændres til:
”I områder med overordnede radiokædeforbindelser vil tilladelse til opstilling bero på en konkret vurdering
af om møllerne kan forstyrre forbindelsen. Erhvervsstyrelsens anbefalede afstand er 200 meter til en radiokædes sigtelinje.”
Der indsættes link til undersøgelse af, hvor der er radiokæder.
(Høringssvar 18)
Rammer for lokalplanlægning, Lundby
Til rammeområde R01.02 tilføjes følgende tekst:
”I de eksisterende bygninger på politiets forhenværende kursusejendom, kan desuden indrettes vandrehjem, højskole/efterskole og hotel/pensionat i mindre omfang jævnfør retningslinje 23.5.”
(Høringssvar 19)
8
Overordnet infrastruktur
I temaet ”Overordnet infrastruktur” ændres målet: ”At Vordingborg Kommune udbygges som et knudepunkt for den kollektive trafik, der understøttes af udvikling af stationsbyer med tæt bebyggelse og stationsnære arbejdspladser.” til:
”At Vordingborg Kommune sikres en god tilgængelighed med kollektiv trafik fra kommunens to jernbanestationer i Vordingborg by og i Lundby. Der skal tilstræbes halvtimes drift i myldretiderne med retning imod
Hovedstadsområdet. Busforbindelserne fra Vordingborg station skal primært tilpasses togtiderne. Den gode sammenhæng i infrastrukturen imellem bus og tog samt i tilgængeligheden til Hovedstadsområdet skal
understøtte udviklingen af bysamfundet og arbejdspladserne omkring Vordingborg by og Lundby.”
(Høringssvar 19)
Byvækst
I retningslinje 3.4 i temaet ”Byvækst” fjernes sidste del af retningslinjen: ”Derudover overføres et mindre
areal i sommerhusområde ved Ore til byzone”.
(Høringssvar 23)
Jordbrugsområder
I temaet ”Jordbrugsområder” indføjes en ny retningslinje 48.5: ”Eksisterende større husdyrbrug (over 500
dyreenheder) fremgår af kortet 48.1”. Placering af nye større husdyrbrug, samt udvidelse af eksisterende
husdyrbrug til over 500 dyreenheder, skal ske på baggrund af en fornyet planlægning. I den fremtidige udpegning af områder til placering af større husdyrbrug skal der tages hensyn til byvækst-, landskabs-, naturog miljømæssige interesser, samt de i 48.4 nævnte betingelser i forhold til miljøgodkendelser.”
Kort 48.1 i temaet ”Jordbrugsområder”suppleres med udpegning af ”Eksisterende større husdyrbrug”
(Hastrupvej 20, Ørslevvej 255, Togårdsvej 17 og Over Lyngen 4).
Der indarbejdes nyt afsnit i redegørelse for temaet ”Jordbrugsområder”:
”Kommuneplanen skal rumme udpegning af områder, hvor det er muligt at udvide og etablere husdyrbrug
på over 500 dyreenheder. Der er ikke udpeget placeringsmuligheder for nye større husdyrbrug, og de eksisterende større husdyrbrug (som fremgår af kort 48.1) kan pt. jf. nedenstående ikke udpeges i forhold til
udvidelse.
Planlægning og placering af større husdyrbrug vil skulle foretages i overensstemmelse med statens udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret anvendelse i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande, se evt. afsnit om ”Beskyttelse af grundvand”.
En sammenhængende planlægning for de større husdyrbrug på Sjællandsdelen af kommunen afventer en
statslig detailkortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Der mangler således stadig 70% af
statens kortlægning på Sjællandsdelen af kommunen, denne kortlægning forventes afsluttet i den kommende planperiode, hvorefter der vil blive udarbejdet en egentlig planlægning for de større husdyrbrug. På
Møn er alle OSD-områder kortlagt.
9
3 af de eksisterende større husdyrbrug ligger inden for ikke detailkortlagte udpegede OSD-områder. Disse
kan således ikke udpeges i forhold til udvidelse, da dette forudsætter supplerende tekniske tiltag samt
grundvandskortlægning. Mht. det fjerde større husdyrbrug er det ikke vurderet, at det ikke er muligt at
foretage en kvalificeret vurdering uden at se denne placering i sammenhæng med øvrige placeringsmuligheder, da husdyrbruget ligger på grænsen af de ikke detailkortlagte OSD-områder.”
I indledningen under ”Planhierarki og statslige interesser” ændres afsnittet ”Biogasanlæg og lokalisering af
store husdyrbrug” til: ”Lokalisering af områder til placering af biogasanlæg. Med "Aftale om Grøn Vækst" er
det aftalt at ændre planloven for at forpligte kommunerne til, som noget nyt, at inddrage lokalisering af
biogasanlæg og store husdyrbrug i kommuneplanlægningen. Lokalisering af store husdyrbrug er beskrevet i
temaet ”Jordbrugsområder”. Arbejdet med lokalisering af arealer for placering af biogasanlæg er i gang
(tillæg til Kommuneplan 2009-2021 blev udsendt i høring i maj 2014) og forventes vedtaget som tillæg nr. 1
til Kommuneplan 2013 inden udgangen af 2013.”
(Høringssvar 23)
Detailhandel
Retningslinje 16.7 i temaet ”Detailhandel”: ”I Vordingborg kan planlægges for én større udvalgsvarebutik på
mere end 2.000 m².” tages ud af planen.
Retningslinje 16.3 ændres til: ”I lokalcentrene vist på kort 16.1 kan planlægges for butikker inden for udpegede detailhandelsområder jf. rammer for lokalplanlægning for de enkelte områder. Ligeledes kan planlægges for butikker i udpeget detailhandelsområder i Masnedsund og Kastrup/Neder Vindinge.”
Retningslinje 16.10 ændres til: ”I Vordingborg Kommune kan planlægges for en samlet udvidelsesramme
for bruttoetageareal til nye butikker på 45.000 m². Den samlede udvidelsesramme for omdannelse og nye
butikker er som følger: (Skemaet fra ”Generelle rammer” under ”Lokalområder” indsættes umiddelbart
efter retningslinjen).”
Retningslinje 16.12 ændres til: ”Der kan udlægges arealer til nye butikker for særligt pladskrævende varegrupper for en samlet ramme på 12.000 m2, fordelt på 3.000 m2 i Vordingborg, 2.500 m2 i Præstø, 6.000
m2 i Stege samt 500 m2 i Nyråd.”
Der indsættes ny retningslinje 16.13:”Den maksimale butiksstørrelse til særlig pladskrævende varer er
2.000 m². Dog kan der i Vordingborg placeres to butikker på op til 5.000 m2, og i Præstø og Stege hver 1
butik på op til 5.000 m2.”
Rammeområde E 16.05, der indeholder mulighed for både butikker og særligt pladskrævende varegrupper,
opdeles i to rammeområder. Området omfattende nuværende Rema1000 får rammeområde E 16.07 med
følgende bestemmelse for områdets anvendelse: ” Erhvervsområde til dagligvarebutik til lokalområdets
daglige forsyning og tankstation.” Den resterende del af området fastholder rammeområde nr. E16.05 med
følgende tekst i områdets anvendelse:” Erhvervsområde til håndværks- og servicevirksomhed, administration, privat service samt særlig pladskrævende varer. Området ligger i eller delvis i OSD eller i indvindingsoplande.
Rammeområde C08.01, der indeholder mulighed for både butikker og særligt pladskrævende varegrupper,
opdeles i to rammeområder. Området, hvor der er mulighed for særligt pladskrævende varegrupper får
10
rammeområde E 08.02 med følgende bestemmelse for områdets anvendelse: ” Erhvervsområde til mindre
værksteder og detailhandel med særligt pladskrævende varegrupper. ” Den resterende del af området
fastholder rammeområde nr. C08.01 og i rammeteksten under bemærkning udgår særligt pladskrævende
varegrupper.
Oplysning om det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og maksimale butiksstørrelser indføjes i
manglende rammeområder: E05.01, E08.02, B 10.04, E 15.04, E 16.05 og E16.07.
I rammeområde B 11.03 Bogø By anbefales det, at ”butikker” udgår af teksten i områdets anvendelse.
(Høringssvar 23)
Kystnærhedszonen
Retningslinje 38.3 i temaet ”Kystnærhedszonen” suppleres med følgende tekst: ”Planlægning i kystnærhedszonen kræver en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse”.
På kort 38.1 i temaet ”Kystnærhedszonen” fjernes signatur med ledige boliger og erhvervsarealer, da det
skaber forvirring.
(Høringssvar 23)
Lavbundsarealer og potentielle vådområder
Retningslinje 51.3 og 51.4 i temaet ”Lavbundsarealer og potentielle vådområder” tages ud af planen.
(Høringssvar 23)
Klima
I redegørelsen i temaet ”Klima” indføjes ny tekst: Den i kommuneplanen indarbejdede klimatilpasningsplan
opfylder ikke nye statslige krav til klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner (udkommet i foråret 2013).
Der bliver udarbejdet en klimatilpasningsplan, som kommer i høring i slutningen af 2013 og bliver et tillæg
til kommuneplanen.
(Høringssvar 23)
Campingpladser
I redegørelsen i temaet ”Campingpladser” fjernes sætningen: ”Samtidig vurderes pladserne ikke at opfylde
moderne børnefamiliers krav til bl.a. legeplads og komfort. ”, mens der tilføjes følgende tekst: ”For turister,
der foretrækker en bynær, rolig campingplads er pladsen i Præstø dog et fint tilbud.”
Byvækst
Retningslinje 3.4 i temaet ”Byvækst” ændres til: ” I Vordingborg by udlægges arealer til ny byvækst efter
2025 på areal nord for parcelhusområdet ved Iselingen. Arealerne skal udnyttes til boligudbygning efter at
der er sket en byomdannelse af arealer i bymidten, se tema byomdannelse og fortætning…”
(Høringssvar 25)
Campingpladser
I Retningslinje 24.3 i temaet ”Campingpladser” tilføjes følgende tekst efter første sætning:
”Der kan i landzone – i tilknytning til landsbybebyggelse eller anden tilsvarende bebyggelse – indrettes
mindre pladser med kun få faciliteter (for eksempel lade stationer, simple toiletforhold) - på op til 10 auto-
11
campere, når det ikke er i strid med landskabsog kulturmiljøinteresser.”
(Høringssvar 26)
Hoteller
I temaet ”Hoteller” ændres 3. målpind ændres således (overstreget tekst fjernes, tekst med fed tilføjes):
”For at kommunen kan tilbyde konferencer, kurser og lignende større arrangementer vil Vordingborg
Kommune arbejde for, at der åbnes mulighed for, at der kan etableres et motorvejsnært konference- og
feriehotel på Farø. Herudover vil kommunen give mulighed for placering af et byhotel i Vordingborg by. På
sukkerfabriksområdet i Stege fastholdes også mulighed for etablering af feriehotel hotel og ferielejligheder.”
(Høringssvar 28)
Fritidshavne
I temaet ”Fritidshavne”tilføjes i mål for fritidshavne tilføjes følgende tekst: ”Der arbejdes for at integrere
oplevelser og et aktivt erhvervsliv i fritidshavne og i havnemiljøerne”.
(Høringssvar 28)
Badevandsområder
I temaet badevandsområder tilføjes et nyt mål: ”I planperioden undersøges mulighederne for at udlægge et
strandområde til forsøgs- og udviklingsstrand. Området skal bruges til at eksperimenterer med forskellige
former for kommercielle tilgange som f.eks. udskænkningssteder, vandcykler, beachvolley, underholdning
mv.”
(Høringssvar 28)
Bymønster
I temaet ”Bymønster” tilføjes Ørslev under mål for Bymønster, så der står: ”Bårse, Stensved og Ørslev skal
med nærhed til motorvejsnettet og med gode trafikforbindelser til regionens nærliggende regionale centre
sikres byvækst og byomdannelse.”
(Høringssvar 29)
Byvækst
I temaet ”Byvækst” får perspektivarealer egen signatur.
Kultur, idræt og fritid
I temaet ”Kultur, idræt og fritid” tilføjes følgende tekst i afsnit om Cantabile 2 i redegørelsen:
”Teatret arbejder indenfor det de kalder Human Specific Performance, hvor interaktivitet og mødet mellem
mennesker er i centrum.”
I temaet ”Kultur, idræt og fritid” tilføjes /ændres tekst i afsnit om Waves Festival til:
”Waves Festival er en af landets største internationale teaterfestivaler. Den præsenterer omkring 80 forestillinger i Vordingborg by fordelt over otte dage. Den har et ambitiøst indendørs program, der præsenterer
de nye tendenser i international scenekunst, og et stort gadeteaterprogram der henvender sig til en bred
12
målgruppe. Herudover præsenterer festivalen i samarbejde med det regionale spillested STARS et musikprogram med verdensmusik af høj kvalitet. Festivalen er desuden et mødested for den danske og internationale teaterverden, hvor Waves Xtra aktiviteter som artist talks, workshops, faglige møder og det to dage
lange symposium samler professionelle og teaterinteresserede fra nær og fjern. Ligeledes er festivalen vært
for regionale møder af bredere kulturel karakter, f.eks. medlemsmøde i Kulturstrømmen, Kulturlink møder
etc.
I temaet ”Kultur, idræt og fritid” ændres 3. afsnit om Kultur og idrætscenter til (overstreget tekst fjernes,
tekst med fed tilføjes):
”Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at indrette området ved Solbakken i Vordingborg til et samlet idrætsog kultur-center, der kan rumme idrætshal, ny svømmehal, træningslokaler til mindre idrætter, kampsportscenter, fleksible øve-, administrations- og forestillingsfaciliteter til kommunens teatre, lokaler til
billedskabende aktiviteter, ungdomshuset Birdhouse, samt administrationslokaler og mødefaciliteter bl.a.
til DGI´s distriktskontor.”
(Høringssvar 34)
Børn og unge
Mål i temaet ”Børn og unge” ændres til:
”I Vordingborg Kommune har vi en vision om, at barn- og ungdommen skal være en værdifuld periode i sig
selv, hvor alle børn og unge får en tryg, sund og udviklende opvækst. Børn- og Ungepolitikken tager afsæt i,
at børn og unges forskelligheder og stærke sider er den dynamik, der danner grundlag for udvikling og læring. Vi vil respektere forskellighederne og se styrken i mangfoldigheden. Samtidig vil vi understøtte en
udvikling så der bibeholdes en mangfoldighed af offentlige og private tilbud, så alle får udbytte af og trives
ide fællesskaber, som de er en del af.”
Sidste dot i 3. mål i temaet ”Børn og unge” ændres til:
”Alle børn og unge er med i de fællesskaber, der passer til dem.”
Ordet musiske tilføjes i fokusområde under mål i temaet ”Børn og unge”, så der står:
”Vi vil have fokus på sundhed og selvværd, der er grundlaget for, at børn og unge fuldt ud kan udnytte deres muligheder, fysisk, psykisk og socialt. Vi vil arbejde systematisk med fysiske og musiske aktiviteter, da vi
ved, det har en indflydelse på barnets adfærd og læring.”
(Høringssvar 36)
Erhvervs og fiskerihavne
Mål og tilhørende redegørelsestekst vedr. Bogø Stubbekøbing overfarten overføres fra temaet ”Erhvervsog fiskerihavne” til temaet ”Fritidshavne”, og at målet ”Færgefarten mellem Bogø-Stubbekøbing skal så vidt
muligt opretholdes” ændres til: ”Færgefarten mellem Bogø og Stubbekøbing ønskes videreudviklet som
turistattraktion og som en afgørende forudsætning for videreudvikling af cykelturismen i kommunen”.
(Høringssvar 37)
Erhvervslivets rammevilkår
I redegørelsen i temaet ”Erhvervslivets rammevilkår” indsættes følgende tekst:
13
”For at give virksomhederne i Vordingborg Kommune den hurtigste og bedst mulige service følger Vordingborg Kommune anbefalingerne fra KKR Sjælland omkring princippet ”no wrong door”, hvor det er den
kommunale administration og ikke virksomhederne, der skal sikre, at en erhvervshenvendelse altid havner
hos rette medarbejder. Princippet er en integreret del af Region Sjællands strategi for Fremtidens Erhvervsservice 2010 – 2013.
For at realisere princippet om, at virksomhedernes henvendelser altid finder vej til rette medarbejder, har
Vordingborg Kommune nedsat en taskforcegruppe med det formål at geare organisationen til at kunne
levere en kommunal effektiv service i forhold til sagsbehandlingsgange og henvendelser fra virksomhederne. ”
(Høringssvar 38)
Lokalområder, Kalvehave
Det anbefales, at Kommunalbestyrelsen tager stilling til, om Lindholm i kommuneplanens områdeinddeling
skal høre til Kalvehave lokalområde og om det skal medføre tilpasning af lokalområdeinddelingen i nærdemokratimodellen.
(Høringssvar 38)
Jordbrugsområder
Det anbefales, at Kommunalbestyrelsen tager stilling til om ordet bæredygtig skal indgå i målsætningerne
for landbrug.
(Høringssvar 40)
Naturbeskyttelsesområder og potentielle naturområder
Retningslinje 39.7 i temaet ”Naturbeskyttelsesområder og potentielle naturområder” bortfalder.
(Høringssvar 40)
Rammer for lokalplanlægning, Stege
Rammeområde B15.08 ændres til C15.16 med fastlæggelse af anvendelsen til ”feriecenter, feriehotel, hotel, oplevelsescenter, liberale erhverv, offentlig og privat service, kulturelle og rekreative formål samt helårsboliger”. Bebyggelseskrav fra B15.08 fastholdes.
(Høringssvar 42, 49 og 50)
Byvækst
Det anbefales, at der i temaet ”Byvækst” indsættes nyt afsnit i redegørelsen:
”Byudvikling i Vordingborg på lang sigt
Der sker ikke egentlig byvækst i planperioden, da der som udgangspunkt er tilstrækkelige ledige arealer, og
kan findes flere ved byomdannelse centralt i byen. Når disse arealer er udnyttet er den mest hensigtsmæssige udviklingsretning af Vordingborg by mod vest. En udvikling i den retning understøtter en bæredygtig
udvikling af byen med nærhed til stationen, byens handels- og byliv samt natur og vand.”
(Høringssvar 43)
Sundhed
I temaet ”Sundhed tilføjes følgende tekst i redegørelsen:
14
”Da mange rekreative områder ligger på privat ejendom ønsker Vordingborg Kommune at understøtte det
bedst mulige samarbejdsgrundlag for rekreativ synergisk udnyttelse af kommunale, statslige og private
arealer.”
(Høringssvar 43)
Kulturmiljøer, Kastrup- Neder Vindinge, Kulturmiljøet Knudshoved Odde
Under Lokalområde Kastrup- Neder Vindinge, ”Kulturmiljøet Knudshoved Odde” ændres denne sætning(overstreget fjernes, fed tekst er nyt):
”Store rekreative kvaliteter knytter sig til den fredede Knudshoved Odde, hvor den yderste del er fredet.”.
(Høringssvar 43)
Byomdannelse
I temaet Byomdannelse tilføjes ”bevaringsværdig bebyggelse” i sidste del af 2. mål:
” Placering af ny bebyggelse skal tilpasses det enkelte område under hensyntagen til eksisterende byggeri,
bevaringsværdig bebyggelse, kulturmiljøer, natur og udsigtspunkter. ”
I temaet ”Byomdannelse tilføjes en ny retningslinje 4.6:
”Ved byomdannelse skal placering af ny bebyggelse tilpasses det enkelte område under hensyntagen til
eksisterende byggeri, bevaringsværdig bebyggelse, kulturmiljøer, natur og udsigtspunkter. ”
(Høringssvar 45)
Landsbyer og bebyggelse i det åbne land
Retningslinje 5.3 ændres således (overstreget tekst fjernes, fed tekst er nyt):
”Landzonetilladelser og byggetilladelser skal afgøres efter vurdering af de faktiske forhold, hvor landskabelige og naturmæssige hensyn, kulturmiljø, fredninger og bevaringsværdier sammenfattes i forhold til en
overordnet politik for det åbne land og udvikling i landdistrikter indgår. For at sikre en ensartet administration af ejendomme i landzone, skal landzoneafgørelser træffes med baggrund i Vordingborg Kommunes
”Landzonepraksis”.
(Høringssvar 45)
Kulturmiljø
Retningslinje 42.10 ændres således:
”Bygninger med høj bevaringsværdi fra 1-3 bør administreres restriktivt og kommunen kan vælge at nedlægge et § 14 forbud mod et påtænkt byggearbejde og derefter udarbejde en lokalplan, der forebygger
skader på bevaringsværdierne. Denne mulighed bør dog kun anvendes, når det skønnes, at særligt store
bevaringsværdier står på spil. Der kan være tale om trusler mod bevaringsværdier både ved den enkelte
bygning selv og i den landskabs-, landsby- eller bymæssige sammenhæng, denne indgår i.”
(Høringssvar 45)
Rammer for lokalplanlægning, Vestmøn:
15
I bemærkningerne i ramme R12.02 tilføjes følgende: ”Ved områdets udnyttelse skal der tages hensyn til
bevaringsværdierne.”
(Høringssvar 45)
Rammer for lokalplanlægning Stege:
I bemærkningerne i ramme C15.10 tilføjes følgende: ”Ved områdets udnyttelse skal der tages hensyn til
(Høringssvar 45)
Kollektiv trafik
I redegørelsen for temaet ”Kollektiv trafik” erstattes ”Busplan 2014” med ”Trafikplan 2013”.
(Høringssvar 47)
Retningslinje 5.6 i temaet ”Landsbyer og bebyggelse i det åbne land” ændres til:
”Ved planlægning og sagsbehandling af den arealregulerende lovgivning skal der tages hensyn til de lokale
interesser. ”
(Forslag fra administrationen)
Energiforsyning
Retningslinje 33.8 i temaet ”Energiforsyning” ændres til:
”Der kan planlægges for en kollektiv varmeforsyning til mindre byer, storforbrugere samt til husstande i det
åbne land.”
Rammer for lokalplanlægning, Vordingborg
I ramme O17.10 offentligt område Solbakkevej, under bemærkninger tilføjes:
”I forbindelse med nærmere planlægning af området til kultur og idrætsfaciliteter kan planlægges for erhverv og boliger.”
Miljøvurdering
Der indsættes nyt afsnit under ”Miljøvurdering” før overskriften ”Hvad er formålet med miljøvurderingen?”:
”Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering til endelige vedtagelse af kommuneplan for Vordingborg
kommune 2013
Efter lov om miljøvurdering af planer og programmer skal Vordingborg kommune udarbejde en sammenfattende redegørelse af hvordan miljøhensyn i miljørapportens indhold og bemærkninger fra myndigheder og
offentligheden er indarbejdet ved den endelige godkendelse af planen.
Redegørelsen skal indeholde:
16
1) hvordan miljøhensyn er integreret i planen eller programmet, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning,
2) hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, og
3) hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen eller programmet.
Der er i kommuneplanforslagets offentlighedsfase ikke indkommet bemærkninger fra offentligheden eller
myndigheder til miljørapporten.
Der er under udarbejdelsen af ændringerne i planen parallelt foretaget en miljøvurdering af ændringerne. I
den udstrækning der er identificeret væsentlige miljøpåvirkninger fra ændringerne, er der løbende foretaget justeringer, således at miljøpåvirkninger er mindsket mest muligt.
Der er derfor kun fremlagt ’et kommuneplanforslag, hvori der indgår ændringer, som ikke har en væsentlig
påvirkning af miljøet.
Vordingborg Kommune har ikke identificeret væsentlige miljøpåvirkninger i forbindelse med planforslaget
og igangsætter derfor ikke særlige overvågningstiltag i den forbindelse. Vordingborg kommune vil overvåge
miljøpåvirkninger som beskrevet i miljørapportens afsnit ”i” via tilsyn med overholdelse af vilkår i forbindelse med tilladelser, godkendelser og kommunens almindelige tilsyn og administration.
Redaktionelle ændringer
Inden Kommuneplan 2013 vedtages endeligt foretages opdatering af planen med hensyn til billeder, links
og henvisninger samt sproglige rettelser (stavefejl, ordstillinger mv.).
17
Oversigt over indkomne høringssvar
Nr.
1
Dok. nr.
38325/13
Afsender
Jesper og Anne-Lise
Grønlund Dinesen
Næsbyvej 43A
4760 Vordingborg
Afsendermail
jgd@westernsaddles.dk
Stikord
Råstofindvinding i Stuby
2
48501/13
Landmålergården I/S
Solbakkevej 1B
vordingborg@
landmaalergaarden.dk
Byvækstareal øst for Præstø
3
56044/13
Vivi Schlechter & Uffe
Hofman Andersen
Busenevej 64
4791 Borre
info@bakkegaard.eu
Turisme, hotel på Møn,
Bed&Breakfast
4
56087/13
John Kreiner
Rådshusstræde 3A
4720 Præstø
jkreiner@post.tele.dk
Område til butikker I Præstø
(C.16.01), Antoniehøjen
5
56195/13
Vejdirektoratet
Toldbuen 6
4700 Næstved
rsw@vd.dk
Kommunale veje, støj, reklamer
i det åbne land, afstand til skove, vindmøller,
6
56290/13
Susanne Nøhr
tiendegaarden@me.com
Bed&Breakfast
7
56308/13
Energistyrelsen
lks@ENS.DK
8
56374/13
masnedsund@gmail.com
9
56395/13
Masnedsund Vandafledningslaug
Forsvarets Bygnings- og
Etablissementstjeneste
Ejendomsafdelingen
Arsenalvej 55
DK-9800 Hjørring
Vindmøllers afstand til overordnede veje
Ikke nyt byggeri i Masnedsund
FBE-EA02@mil.dk
Lysafmærkning af vindmøller
10
56405/13
Østmøn Lokalråd
jan@schlegel.dk
Priser på offentlig transport i
yderområder
11
56412/13
Energinet.dk
lks@ENS.DK
12
56437/13
Vordingborg
Erhvervsforening
info@etaiass.dk
13
56448/13
Ingegerd Riis
Lundby Hovedgade 104
4750 Lundby
ingegerdriis@hotmail.com
Reservationszone for KONTEKforbindelse
Samlet erhvervsforvaltning,
erhvervspolitikken, infrastruktur, iværksætterservice, demonstrationsprojekt for byggeri
Vindmøller
14
56497/13
Rupert Sutton & Liza
info@lizasgallery.com
Turismestrategi, kunst, kultur
18
Nr.
Dok. nr.
Afsender
Krügermeier
Farverstræde 6
4780 Stege
WESTER Projekter på
vegne af Jørn Ole Petersen
Afsendermail
Stikord
15
56543/13
tina@westerprojekter.dk
Feriecenter Hjelm Bugt
16
56552/13
Lis K. Dam
Fjordsparken 40
4720 Præstø
lis.dam@mail.dk
Antonihøjen
17
56559/13
Hanna Laursen
Svendsbjergvej 9
4750 Lundby
Hanna@laursen.mail.dk
Vindmøller
18
56566/13
Erhvervsstyrelsen
fti@erst.dk
Radiokæder ifm. vindmøller
19
56573/13
Lundby Lokalråd Steen
Nielsen
Ibsvej 43
4750 Lundby
ibsvej43@gmail.com
Lundby station, tidligere politiskole på Avnø, Gøngemarkedet
20
56607/13
Hans Kristian Olsen
hko@bogobyg.dk
21
56624/13
Steffen Klubien
steffenklubien@hotmail.com
Overførsel af sommerhusområde til landzone
Tankstation på Farø
22
56697/13
as@moltke-leth.dk
Utilfreds med ny ramme for
rekretaivt område i Masnedsund (Vordingborg Køkkenet
m.m.)
23
56699/13
Anders Stoltenberg,
MOLTKE-LETH
Advokater
Amaliegade
DK-1256 København K
Naturstyrelsen
togri@nst.dk
24
56700/13
Karen Margrethe Olsen
Torvet 13
4720 Præstø
karenmargrethe@dbmail.dk
Store husdyrbrug, detailhandel,
overførsel af sommerhusområde til byzone, klima
Campingplads i Præstø
25
56701/13
Niels Otto Hansen, Iselingen Gods.
no@iselingen.dk
26
56702/13
Lene Uddberg-Hansen
Klintholm Havnevej 52 A
4791 Borre
info@butiksophie.dk
Areal på Iselingen Gods nord for
eksisterende Iselingenudstykning.
Autocampere på Møn
27
56703/13
Jannie og Jan Nielsen
Boulevarden 11
4760 Vordingborg
jtn@ucsj.dk
Ny vej og Bro, Næstvedvej
19
Nr.
28
Dok. nr.
56704/13
Afsender
Møn Sydsjælland Turistf17orening
Niels Natorp
Ørslev Lokalråd
Afsendermail
info@etaiass.dk
Stikord
Fritidshavne, Blå flag kriterier,
strand som pilotprojekt
29
56705/13
svingkaervej36@webspeed.d
k
birgitte.natorp@marienborg.
dk
Byvækstområde udsat til efter
2025
Skovrejsning
30
56707/13
Birgitte Natorp,
Marienborg Gods
31
56712/13
Arbejdsgruppe Lokalplan
Roneklint v.Lars Trolle
Jendsen m.fl.
roneklint.
lokalplan@gmail.com
Roneklint Resort
32
56713/13
Danmarks Naturfredningsforening, Vordingborg afdeling
martin@naturatlas.dk
Digital kommuneplan, lavbundsarealer, naturparker, nationalpark på Møn
33
56714/13
Camilla Bonde, Cantabile
2 m.fl.
Kostervej 2b
4780 Stege
camilla@cantabile2.dk
Sommerbusser, markedsføring
34
56715/13
Cantabile 2 (medarbejdere)
Camilla Bonde
Kostervej 2b
4780 Stege
camilla@cantabile2.dk
Redaktionelle ændringer til
kulturtilbud
35
56716/13
Peter Rediin
Snaphanevej 15
4750 Lundby
peterrediin@mail.dk
Vognmandsvirksomhed i boligområde, Lundby
36
56717/13
Vordingborg By Lokalråd
Inger Nielsen
inca@oncable.dk
37
56718/13
Idas Venner, støtteforening for BogøStubbekøbing Overfarten
Athenevej 10
4780 Stege
ebu@niras.dk
Børn og unge, kultur og fritidstilbud, ligeværdige købstæder,
støj, affald, luftforurening, turisme
Bogø-Stubbekøbing Overfarten
38
56719/13
Kaj Flinta
kajflinta@gmail.com
39
59160/13
Anders Stoltenberg,
MOLTKE-LETH
Advokater på vegne af
as@moltke-leth.dk
Lindholm, tilknytning til lokalområde, fælles erhvervsforvaltning, digital kommuneplan,
lokale udviklingsplaner (LUP’er)
Boligområde B09.10 i Stensved
20
Nr.
Dok. nr.
Afsender
Christel og Rene Rasmussen
Amaliegade
DK-1256 København K
Kommunenetværket for
Landbrug i Vordingborg
Kommune
Agrovej 1
4800 Nyk F
Afsendermail
Stikord
40
57161/13
jak@dlsyd.dk
Bæredygtige jordbrugsområder,
mobil og bredbånd, vandplaner,
naturparker og Nationalpark på
Møn, vandløb, søer
41
57162/13
Jakob Gnistrup
Ådalsvej 8, Bårse
4720 Præstø
Ydre_Udgaard@mail.dk
Udtaget boligområde, søer i
grusgrav
42
57163/13
Sukkerfabrikken A/S v.
dir. Bent Lykke
Kostervej 2B
4780 Stege
bl@lykke-nielsen.dk
Område i forkert ramme
43
57164/13
Peter Oxholm Tillisch
Rosenfeldt 1
4760 Vordingbor
POT@Rosenfeldt.dk
44
57168/13
suneoghelle@gmail.com
45
57169/13
Sune og Helle Westh
Fiskerlodden 17
4736 Karrebæksminde
Bevaringsforeningerne i
Vordingborg Kommune
Ny byudviklingsområde vest for
Ore, biogas, forskønnelse af
Vordingborg by, samarbejde
med grundejere
Sommerhusområde til landzone
46
57170/13
Allan Huglstad
Risvænget 10
4760 Vordingborg
huglstad@youseeme.dk
47
57171/13
Præstø Lokalråd
hennyogperlj@palaug.dk
48
58930/13
Gefion og Sjællandske
Familielandbrug
apk@gefion.dk
49
79021/13
sar@linimatic.dk
50
79025/13
Ejerforeningen Stege
Havn
Ejendomsselskabet Stege
Havn A/S
ebu@niras.dk
np@miljo-bo.dk
Bevaringsværdige bygninger,
kulturmiljøer, Antonihøjen,
vindmøller ved Kostervig
Butikscenter, turisme som
kommunens vigtigste erhverv,
Antonihøjen, butikscenter i
Vordingborg, butiksstørrelser,
kollektiv trafik
Store husdyrbrug, biogas, dialog
med landmænd og lodsejere,
klimaforandringer og vandløb
Rammeområde B15.08 ved
Sukkerfabrikken
Rammeområde B15.08 ved
Sukkerfabrikken
21
Høringssvar
1) Jesper og Anne-Lise Grønlund Andersen
Råstoffer. Råstofudvinding i form af gravning i graveområdet ved Stuby kan ikke accepteres, bl.a. af følgende grunde: * Det strider mod Naturstyrelsens opfattelse af områdets værdi som vidnesbyrd om landskabets
oprindelse og at Stuby Ås skal bevares så ås-resterne skal fremstå så klart som muligt i landskabet
(http://www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Planlaegning_i_det_aabne_land/GeologiskeInteresser/Region
Sjaelland/374.htm) * De trafikale forhold i området er ikke til tung kørsel * Støj- og støvgener ved gravearbejdet og transport. * Områdets nærhed til sommerhusområder, rekreative områder og Natura 2000 området ved Avnø Fjord. * Tidligere beslutning i Byrådet af 2009 om ikke at tillade udvinding bl.a. grundet
mangelfuld VVM redegørelse.
Administrationens bemærkninger
Udpegningen af råstofindvindingsområder sker i regi af Region Sjælland. Vordingborg Kommune er enige i ,
at der ikke skal ske en udpegning af området. Vordingborg Kommune har derfor gjort indsigelse mod Regionens udpegning ved Stuby.
Anbefaling til ændringer
Der anbefales ikke ændringer af planen i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan 2013.
2) Landmålergården I/S på vegne af Nysø Gods
Vedr. Indsigelse med det fremlagte kommuneplanforslag for arealer ved Christinelund øst for Præstø
På vegne af Nysø Gods, skal jeg herved gøre indsigelse mod kommuneplanens redegørelsesdel hvori et
område 8.16.03 øst for Præstø udtages af kommuneplanens rammer og overføres til område til byudvikling
efter år 2025. Nyse Gods ønsker området helt udtaget af kommuneplanens byudviklingsområder.
Nysø Gods ejer bl.a. Nyse Hovedgård nord og vest for Præstø, og Christinelund, der ligger øst for byen. Nysø gods har ikke, og har aldrig haft noget ønske om at skulle afgive arealer til byudvikling. Godsets økonomi
er hovedsageligt baseret på landbrugsdrift, og godset forsøger derfor at opretholde så stor en landbrugsproduktion som muligt. Godset har imidlertid måttet indse, at med den placering som man har både vest
og øst for byen, kan man ikke hindre byens udvikling.
I 2006 indgik Nyse Gods derfor, efter længere forhandlinger med Præstø Kommunes daværende Borgmester Ole Møller Madsen, en aftale om at kommunen kunne købe den såkaldte Antoniehøj vest for byen. Det
var en udtrykkelig aftale mellem Godset og Ole Møller Madsen, at byen herefter skulle udvikles på de attraktive arealer mod vest og til gengæld droppe planerne om at byudvikle mod øst, således at Godsets
landbrugsdrift var sikret på disse arealer i en lang årrække fremover.
Godset har ikke tidligere været opmærksom på, at denne aftale med byens borgmester ikke blev fulgt op
ved ændring af kommunens planlægning. Man har nu, med glæde konstateret, at område B.16.03 nu bliver
22
udtaget af kommuneplanens rammer for byvækst indtil år 2025. Godset er imidlertid ikke enige i at området fortsat figurerer som område til byvækst efter 2025; man ønsker området øst for Præstø helt udtaget af
kommuneplanen fremtidige byvækstområder.
Jeg skal på denne baggrund, for Nyse Gods, anmode om at kommuneplanen ændres således, at bemærkningerne om at Nysøs arealer øst for byen ved Christinelund udlægges til .byudvikling efter år 2025, udtages af kommuneplanforslaget.
Administrationen har i vurdering af behov for ledige arealer til byudvikling taget udgangspunkt i en primær
byudvikling i de tre Købstæder. I Præstø er dog samlet set udlagt rigelige arealer, og derfor er arealet øst
for byen overført til efter 2025. Administrationen er dog ikke vidende om, at der er indgået en aftale mellem tidligere Borgmester i Præstø Kommune og Nysø Gods om, at området skulle have været taget helt ud
af planen allerede ved sidste kommuneplanrevision i forbindelse med købet af Antoniehøjen. En sådan
aftale skal naturligvis respekteres, og administrationen anbefaler derfor at området øst for Præstø (B16.03 i
gældende kommuneplan 2009-2021), der i ”Forslag til Kommuneplan 2013” er udlagt som perspektivareal
(efter 2025) tages helt ud.
Perspektiv-område øst for Præstø tages helt ud af planen (i temaet Byvækst) således, at det overføres til
Ramme Å00 Åben land.
3) Vivi Schlechter & Uffe Hofman Andersen
Tema Overnatning
Stort Hotel på Møn med 300-500 senge. I forlængelse af borgermødet den 18.4. om Forslag til Kommuneplan 2013, Tema Turisme. Vi var 4 deltagere fra de Mønske Bed & Breakfast der deltog i borgermødet og vi
kunne mærke at Vordingborg Kommune stadig er en ny kommune, hvor der endnu er mange spændende
ting at lære om hinanden fra syd til nord, fra øst til vest.
Der er visioner og ønsker om et stort hotel på Møn med gerne 300 – 500 senge. Vi glæder os over visionen
om et nyt stort hotel på Møn, som ikke kan blive etableret hurtigt nok. Imens vi venter på virkeliggørelsen
af denne vision, ser vi en mulighed for at kunne udbygge det lokale samarbejde og udvikle og forstærke det
vi allerede er gode til. Den største udfordring for al turisme på Møn er den korte turistsæson, som i høj grad
ligner udfordringen for Bornholm. Vi ser frem til at Vordingborg Kommune har ansat koordinator Lise Frederiksen, der skal sætte fokus på kystturismen på Møn og hjælpe turisme virksomhederne med at udvikle
kvalitets produkter, vi glæder os til samarbejdet. Vi kan byde ind med at vi på Møn fx har 7 store kvalitets
B&B med mindst 20 senge hver, samt konferencelokaler, der kan rumme fra 20 – 80 deltagere. Vi kender til
erhvervs seminarer hvor vi servicerer med alt hvad der hører sig til seminarer. Vi har restaurant drift i mini
format og er vant til at samarbejde med restauranter og diner transportable virksomheder på Møn. Vi ken-
23
der til at samarbejde for at gøre det nemt for vore gæster at finde vej til Møn og til en god overnatning. Vi
arbejder hele tiden på at få vore gæster til at blive en dag ekstra. Igennem de sidste par år har vi sammen
udgivet Møn Guiden, der guider vore gæster til de Mønske B&B, til restauranter, indkøbssteder, oplevelsessteder m.m. Det er så stor en succes at vi i år har fremstillet en fælles Portal på Internettet www.bbmoen.dk, da vi ved at flere og flere af os finder vores oplevelser på nettet.
Vi har også et forsøg i gang med en App til Smartphone, der guider turister til 5 af de største B&B geografisk
fordelt på Møn. I disse dage er vi i gang med at udarbejde cykelpakker i samarbejde med et projekt med
Visiteastdenmark, der skal styrke cykel turismen på Sydsjælland. Disse pakker skal sælges til Tyskere, Italienere, Franskmænd og Hollændere. Vi er vant til at samarbejde med mange aktører og vores umiddelbare
bud på lokalplanen og visionen om et stort hotel er, lad os sætte os sammen på kryds og tværs af øen og
arbejde kreativt med helt nye former for turisme produkter. Lad os forsøge at tænke væk fra det strømlinede og ind med alt det vore turister på Møn efterspørger, nærhed, autenticitet, hygge og landlivet i sit
mest naturlige og nutidige udtryk. Vores slogan kunne være, Møn – meget mere end Møns Klint og oplev
værtens bedste ophold. Lad os tænke ud af boksen og lad os se om de mange kreative ildsjæle i Vordingborg Kommune mon ikke kan opfinde helt nye oplevelser, når det hedder konferencer, seminarer, ferie og
fritid. De bedste hilsner Vivi Schlechter & Uffe Hofman Andersen Bakkegaard Gæstgiveri – 30 senge Elsebeth Jakobsen Bakkelund Bed & Breakfast – 24 senge Susanne Nøhr Tiendegaarden Bed & Breakfast – 30
senge
Det er en rigtig god idé at fokusere på de lokale muligheder. Vordingborg Kommune har igangsat projekt
Kystdestination Møns Klint i samarbejde med Center for Kystturisme, som en del af et større projekt ”Oplevelsesbaseret kystturisme”. Projektet Kystdestination Møns klint har fokus på at udvikle oplevelser for turister ude i turismevirksomhederne specielt på Østmøn. Ideerne om samarbejde går videre til projektet Kystdestination Møns Klint, som kører et udviklingsforløb i efteråret. Kommuneplanens intentioner om også at
styrke turismen med større hoteller/feriecentre er ikke til hinder for et samarbejde som beskrevet i høringssvaret.
4) John Kreiner (3 indsigelser)
Jeg ønsker hermed at gøre indsigelse imod formuleringen af ”Bebyggelsens omfang
og udformning” i forslaget til kommuneplan 2013-2025 for område ”C.16.01 Centerområde Bymidten” i
Præstø.
Kommuneplanforslagets oplæg
24
C 16.01 Centerområde Bymidten
Plannummer C 16.01
Plannavn
Centerområde Bymidten
Anvendelse
Område til centerformål
Områdets
anvendelse
Centerområde til offentlig og privat service, administration samt helårsboliger.
Tæt lav - Etagebebyggelse
Bebyggelsen langs Torvestræde, Grønnegade, Torvet, Rådhusstræde, Adelgade,
Bebyggelsens nordsiden af Klosternakken og vestsiden af Jomfrustræde skal opføres som slutomfang
tet bebyggelse i 1½ etage, maksimal husdybde på 10 m og maksimal bygningsog udformhøjde på 8,5 m.
Maksimalt bruttoetageareal for hver enkelt dagligvarebutik er 3.500 m2.
ning
Maksimalt bruttoetageareal for hver enkelt udvalgsvarebutik er 2.000 m2.
Maksimalt samlet bruttoetageareal for butikker 17.200 m2 for Præstø Bymidte.
Max. bebyggelsesprocent
50 %
Max. antal
etager
2½
Max. højde
12,5 m
25
(m)
Zonestatus
Eksisterende: Byzone/Landzone
Fremtidig: Byzone/Landzone
Bemærkning
En del af området er detailhandelsområde.
En del af området er udpeget kulturmiljø.
Generelle
bestemmelser
Generelle rammebestemmelser
for alle rammer
Vedtaget
Min indsigelse:
Jeg vil gerne have fjernet følgende beskrivelser fra afsnittet/rubrikken: Bebyggelsens omfang
og udformning:
”Maksimalt bruttoetageareal for hver enkelt dagligvarebutik er 3.500 m2.
Maksimalt bruttoetageareal for hver enkelt udvalgsvarebutik er 2.000 m2.”
Begrundelse:
I den eksisterende bygningsmasse i område ”C.16.01 Centerområde Bymidten” findes der på nuværende
tidspunkt ikke bebyggelse med hverken dagligvarebutikker eller udvalgsvarebutikker.
Af forslagets bemærkninger fremgår det bl.a., at ”En del af området er udpeget kulturmiljø.”
Derfor vil kommuneplanforslagets beskrivelse for bebyggelsens omfang og udformning fremover være åbning for en markant ændring af de eksisterende forhold.
Med udgangspunkt i dette, bør området også fremtidig sikres mod byggeri af såvel dagligvarebutikker som
udvalgsvarebutikker.
Derfor bør beskrivelsen:
”Maksimalt bruttoetageareal for hver enkelt dagligvarebutik er 3.500 m2.
Maksimalt bruttoetageareal for hver enkelt udvalgsvarebutik er 2.000 m2.”
fjernes fra kommuneplanforslaget.
26
Indsigelse mod nedlæggelse af selvstændigt område.
Jeg ønsker hermed at gøre indsigelse mod det nye forslags sammenlægning af to områder, der var to selvstændige områder i den hidtidige kommuneplan, den såkaldte Plan 21.
Det drejer sig om de to områder, der i Plan 21 har betegnelserne ”B 16.06 Boligområde Antonihøjen” (Figur
A) og ”B 16.15 Boligområde Antonihøjen” (Figur B).
I forslaget til Kommuneplan 2013-2025, er disse to områder slået sammen til ét område, ”B 16.15 Boligområde Antonihøjen” (Figur C).
Jeg har efter en henvendelse til kommunen fået oplyst, at det er begrundet i et ønske om at reducerer antallet af områdebetegnelser. Jeg har da også kunnet konstatere, at betegnelsen Boligområde B 16.06 i det
nye forslag er benyttet et andet sted i Præstø, ”B 16.06 Boligområde Egely/Strandgård” (Dette område vil
ikke blive omtalt yderligere i denne indsigelse).
I den senest vedtagne kommuneplan, Plan 21, er områdeinddelingen denne:
Figur A: Fra Plan 21 er området ”B 16.06 Boligområde Antonihøjen” beskrevet som følger:
Boligformål til helårsbeboelse med tilhørende fællesanlæg, offentlige
og private servicefunktioner. Forbud mod opsætning af vindmøller.
Den nordlige del af området samt selve højen friholdes for bebyggelse.
27
Figur B: Fra Plan 21 er området ”B 16.15 Boligområde Antonihøjen” beskrevet som følger:
Boligformål til helårsbeboelse med tilhørende fællesanlæg, offentlige og private servicefunktioner. Forbud mod opsætning af vindmøller.
Højen friholdes for bebyggelse.
Figur C: I det nye forslag er det sammenlagte område ”B 16.15 Boligområde Antonihøjen” beskrevet som
følger:
Boligområde til helårsbeboelse med tilhørende fællesanlæg, offentlig og privat service.
Forbud mod opsætning af vindmøller.
Den nordlige del af området samt selve højen friholdes for bebyggelse.
Af de tre beskrivelser (Figur A, B og C) fremgår det, at der i disse stort set kun er tale om redaktionelle forskelle, og at hovedindholdet er det samme.
28
Jeg mener dog, at denne formulering er for uklar og meget lidt konkret med betegnelsen ”Den nordlige del
af området samt selve højen friholdes for bebyggelse”. Dette åbner for tvivl og tilfældige fortolkninger.
Det bør fremgå helt præcist, hvad man mener med ”Den nordlige del af området samt selve højen …”
I det forslag til grænse for planlagt byggeri, der er udsendt fra kommunen (Figur D) tyder det på, at man
ønsker at efterleve det pres, der i 2009 var fra borgerside om friholdelse af mest muligt at naturområdet.
Figur D: Det lever stadig op til udtrykket: ”Den nordlige del af området samt selve højen friholdes for bebyggelse”.
Forslag, der konkretiserer brugen.
”Den nordlige del af området samt selve højen friholdes for bebyggelse”, bør omformuleres, så der ikke er
tvivl hos hverken nuværende eller kommende politiske beslutningstagere eller teknikere i embedsværket.
Det betyder, at det område, der nu er indlemmet i ”B 16.15 Boligområde Antonihøjen”, genopstår som
selvstændigt område, men nu som rekreativt område og får betegnelsen ”R 16-06 Rekreativt område Antonihøjen” (Figur E).
29
Figur E: Området udlægges som rekreativt område ”R 16.06 Rekreativt område Antonihøjen” med en beskrivelse som følger:
Rekreativt område til park og leg.
Området skal friholdes for enhver form for byggeri, herunder vindmøller
Jeg mener, at dette indeholder en beskrivelse, hvor der ikke kan opstå tvivl eller fortolkninger om, hvor,
hvad og hvor meget, der må bygges, når kommuneplanen ønsker, at ”Den nordlige del af området samt
selve højen friholdes for bebyggelse”.
Men samtidig også en beskrivelse, der langt ud i fremtiden vil kunne sikre og bevare den smukke - og ganske unikke - natur, der byder borgere og gæster velkommen til Præstø, når disse kommer ind ad Rødeledvej.
Turisme Golfturisme til Vordingborg kommune
På verdensplan er golfturismen ved at genvinde sit fodfæste fra før finanskrisen.
Dette kunne være en ny mulighed for Vordingborg kommune, når der skal findes nye turismetiltag for
kommunen.
På Møn har kommunen en af landets mest attraktive golfbaner. Den privatejede golfbane på Møn er i øvrigt den eneste golfbane i Vordingborg kommune.
I det materiale om turismen i Vordingborg kommune, jeg har haft til rådighed, har jeg ikke set denne mulighed nævnt med et ord (behøver ikke at være det samme som, at det ikke er nævnt nogetsteds).
30
Golfbanen på Møn har udover sine golfmæssige kvaliteter også en god beliggenhed med såvel hotel (bl.a.
naboen) som campingpladser og sommerhusområder inden for rimelig køreafstand. Og afstanden fra den
nord-sydgående motorvej er ikke skræmmende.
Golfturismen trækker især mange turister til det sydlige Europa med Spanien og Portugal som de store
”magneter”, men også fjernere destinationer med sol og høje temperaturer trækker.
Men også Irland, Skotland og England med mere uforudsigelige klimaforhold tiltrækker mange turister
hvert år. Her er det især den århundrede gamle tradition, der trækker i golfturisterne.
Møn kan ikke stille sol- eller varmegaranti, og Møn kan ikke fremvise en tradition som den britiske.
Men golfbanen på Møn kan i kombination med øens og kommunens øvrige turistattraktioner tiltrække en
helt ny kategori turister. Golfturister, der også vil opleve andet end golfbaner.
Opmærksomheden skal blot fanges.
En måde til at fange golfturisternes opmærksomhed – udover de traditionelle reklame- og annoncetiltag –
kunne være at få en større golfturnering for professionelle lagt på banen. Professionelle spillere frem for
amatører, fordi de professionelle golfspillere typisk vil have større interesse for tilskuere til turneringen.
Her kunne eksempelvis en afdeling af Ecco Tour’en være en mulighed.
Ecco Tour’en er en såkaldt ”third level-turnering”. Mens Europatour’en regnes for det ypperste i Europa, og
Challenge Tour’en for det næstbedste, så ligger Ecco Tour’en – som third level-turnering – på niveauet
umiddelbart herunder. Man kunne også kalde det den europæiske 3. division.
Ecco Tour’en tiltrække spillere (og tilskuere) fra hele Skandinavien, mens også fra øvrige europæiske lande
om end i mindre grad.
Jeg betragter ”third level” som ikke bare et godt sted at begynde, men også som realistisk. Europa Tour
eller Challenge Tour ville være ønskværdigt, men indledningsvis ikke realistisk.
Hvad kræves der så for at kunne gøre sig forhåbninger om at få en afdeling af Ecco Tour’en til Møn?
Normalt er kravene til en ansøgerklub følgende:
1. Klubben skal give et klart signal om at de kan finde sponsorer i str. 300.000 kr.
2. Banen skal have en længde på ca 6000 meter / eller en anden sværhedsgrad
3. Geografi - hvordan er vi dækket i området.
4. Termin - hvornår på året er banen bedst.
5. Træningsfaciliteter
6. Klubhus faciliteter
31
Ad 2. Banen på Møn har en længde på 6015 meter og kan sættes sværere (mere udfordrende) op end den
daglige opsætning.
Ad 3. Ecco Tour’en har for tiden to afdelinger på Sjælland, begge i Nordsjælland. Ellers spilles i Jylland og
Sydsverige samt om vinteren i Spanien. Det geografiske krav bør være opfyldt.
Ad 4. Golfbanen på Møn udmærker sig ved generelt at være i en god stand det meste af året, men kunne
man finde en termin i forbindelse med Steges Sildemarked ville det næppe skade nogen af delene.
Ad 5. Træningsfaciliteterne er glimrende på Møn.
Ad 6. Klubhusfaciliterene på Møn er gode, men ikke optimale. Dette kunne eventuelt optimeres gennem et
samarbejde med Hotel Præstekilde (naboen).
Ad 1, som jeg bevidst har sat sidst, bør kunne klares. Dels bør kommunen kunne gå ind med enten et beløb
eller en form for økonomisk garanti, og dels må lokale virksomheder kunne rejse det resterende beløb, som
– trods alt – ikke er astronomisk.
Hvis man desuden kunne få Europatour-spilleren Andreas Hartø, der har trådt sine ”barnegolfsko” i Møn
Golf Klub, til at medvirke i promoveringen af turneringen, vil denne kunne opnå en vis anerkendelse - og
dermed tiltrækkende opmærksomhed – allerede før, den blev spillet.
Et tiltag som dette vil kunne øge interessen for den golfmæssige perle, der ligger i en eller anden grad af
skygge i Vordingborg kommune.
Jeg vil derfor opfordre de rette i Vordingborg kommune til at tage en snak med Møn Golf Center om de
eventuelle muligheder på dette område.
Og så er det måske værd at nævne, at golfturister generelt er et købedygtigt segment, som store dele af
kommunen siden vil kunne nyde godt af – udenfor golfbanen.
Men indledningsvis kunne det være godt, at få golfbanen med på kommunens ”turist-landkort”.
Hvilken baggrund har jeg så for at kunne foreslå dette?
Som journalist har jeg gennem flere end 30 år skrevet om golf på alle niveauer, turneringsmæssigt såvel
som turismemæssigt. (Jeg tillader mig at vedhæfte en beskrivelse, jeg lavede af golfbanen på Møn i et af
landets golfmedier, GOLFavisen, sidste år).
Det betyder også, at jeg vil kunne stille en del erfaring til rådighed for kommunen, hvis dette ønskes i et
forsøg på at komme videre ad denne vej.
Anstændighedsvis skal det nævnes, at jeg IKKE er medlem af Møn Golf Klub – endnu i hvert fald.
Se i øvrigt artikel i bilag 1.
32
Rammer for lokalplanlægning, Præstø
Der peges på at Centerområde C16.01 i Præstø bør sikres mod byggeri af butikker. Kommuneplanrammen
er delvist omfattet af bymidteafgrænsning, hvor der kan opføres butikker og i rammeteksten er angivet de
maksimale butiksstørrelser som følger af planloven. For at lette forståelsen af rammen tilføjes butikker som
en mulig anvendelse. Kommuneplanens rammer er overordnede og de nødvendige hensyn kan varetages i
en lokalplan, hvor der kan sættes yderligere krav og begrænsninger. I den igangværende lokalplanproces
med tilhørende tillæg til kommuneplan er der mulighed for at tilpasse afgrænsningen af rammeområde
C16.01 eller af bymidteafgrænsningen, hvis det findes hensigtsmæssigt i forhold til lokalplanens indhold.
De to rammeområder B 16.05 Antonihøjen og B 16.15 Antonihøjen er i Forslag til Kommuneplan 2013 lagt
sammen til ét område, B 16.15 Antonihøjen som en del af en forenkling af rammerne. Med denne kommuneplans udarbejdelse er er igangsat en rammeforenkling, der skal sikre borgere og virksomheder en mere
enkel kommuneplan og samtidig lette kommunens administration og behovet for kommuneplantillæg. De
to rammer, der er lagt sammen har samme krav til bebyggelse. Hensynet til selve højen og det nordlige del
af området er stadig med i rammen.
I den nye ramme i Forslag til Kommuneplan 2013 står under anvendelsesformål: ”Boligområde
til helårsbeboelse med tilhørende fællesanlæg, offentlig og privat service. Forbud mod opsætning af vindmøller.” Under bebyggelsens omfang og udformning: ”Den nordlige del af området samt selve højen friholdes for bebyggelse.”
En kommuneplan, herunder rammer for lokalplanlægningen er netop ”rammer”, der er fastlagt forud for en
detaljeret analyse af de planlægnings- og landskabsmæssige forhold, og bør således være forholdsvis overordnede samtidig med at de skal sikre at de nødvendige hensyn tages i forbindelse med den mere detaljerede lokalplanlægning. Det opfylder den nye sammenlagte ramme, såvel som de to gældende rammer.
Turisme
Forslag om golfturisme er interessant og kunne være med til at udvide turistsæsonen. Vordingborg Kommune har igangsat projekt Kystdestination Møns Klint i samarbejde med Center for Kystturisme, som en del
af et større projekt ”Oplevelsesbaseret kystturisme”. Forslaget om golfturisme oversendes til projekt Kystdestination Møns Klint. I dette projekt planlægges til efteråret udviklingsforløb med virksomheder med
henblik på udvikling af nye ideer. Se også bemærkningerne til høringssvar fra WESTER Projekter (høringssvar nr. 15).
Rammer for lokalplanlægning, Præstø:
I teksten til rammeområde C16.01 tilføjes butikker under ”områdets anvendelse”, så ordlyden bliver følgende: ”Centerområde til offentlig og privat service, administration, butikker og helårsboliger”.
33
5) Vejdirektoratet
Naturstyrelsen har med brev af 2. april 2013 anmodet om Vejdirektoratets bemærkninger til Vordingborg
Kommunes forslag til Kommuneplan 2013 – 2025 til brug for det teknikermøde, som Naturstyrelsen skal
holde med kommunen den 8. maj 2013. Planforslaget er i offentlig høring i perioden frem til den 5. juni
2013.
Vejdirektoratet har gennemgået planforslaget, dels for så vidt angår de statslige vejinteresser i almindelighed, og dels for så vidt angår de punkter i oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægningen
2013, som har betydning for de statslige vejinteresser i Vordingborg Kommune.
Vejdirektoratet har ved sin gennemgang af planforslaget primært koncentreret sig om de ændringer, som
er foreslået i forhold til den gældende Vordingborg Kommuneplan 2009 – 2021. Vejdirektoratet har dog
også forholdt sig til visse forhold, som er ”gengangere” fra den gældende kommuneplan.
Vejdirektoratet har nedenfor beskrevne bemærkninger til Vordingborg Kommunes planforslag. Vejdirektoratet forventer, at Vordingborg Kommune forholder sig til disse bemærkninger og i relevant omfang inddrager og indarbejder dem i den endelige kommuneplan.
Ingen af bemærkningerne giver Vejdirektoratet anledning til at opfordre Naturstyrelsen til at gøre statslig
indsigelse i henhold til planlovens § 29, stk. 1, vedrørende planforslagets indhold i relation til statens interesser på vejområdet.
Som følge heraf ønsker Vejdirektoratet ikke at deltage i Naturstyrelsens teknikermøde med Vordingborg
Kommune.
Vejdirektoratet har fremsendt kopi af nærværende skrivelse til Vordingborg Kommune.
I afsnittet ’Det kommunale vejnet’ under temaet ’Trafik’ –> ’Infrastruktur’ redegøres der for kommunens
vejhierarki og det overordnede vejnet i kommunen.
Vejdirektoratet har noteret sig, at det kommunale vejnet er opdelt i følgende kategorier, jf. redegørelsen
for ’Det kommunale vejnet’:
Gennemfartsveje
Fordelingsveje
Lokalveje
Vejdirektoratet har ligeledes noteret sig, at det fremgår tydeligt af retningslinjekort 28.1, der illustrerer det
overordnede vejnet (gennemfartsvejene), at Sydmotorvejen (E47/E55), Farøbroen, hovedlandevej 619 og
630 (rute 59) og Storstrømsbroen er statsveje, idet de er illustreret med signaturen for henholdsvis ”Statsvej (motorvej)” og ”Statsvej (gennemfartsvej)”. Vejdirektoratet kan dermed konstatere, at Vordingborg
Kommune har lagt de eksisterende statsveje til grund for kommuneplanlægningen som en del af kommu-
34
nes overordnede vejnet. Vejdirektoratet finder dog i sammenhæng hermed, at statsvejenes rutenummerering bør tilføjes retningslinjekortet.
Det fremgår ligeledes af retningslinjekortet, at det overordnede vejnet omfatter både de ovennævnte
statslige veje og kommunale veje. De kommunale gennemfartsveje er illustreret med signaturen for ”Kommunal gennemfartsvej”.
Vejdirektoratet bemærker i den forbindelse, at det i medfør af krav 5.5.5 i ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013” bør præciseres i retningslinjerne (dvs. i teksten), at de veje, som fremgår på retningslinjekort 28.1 udgør Vordingborg Kommunes overordnede vejnet (gennemfartsveje), og at
gennemfartsvejene er henholdsvis statsveje og kommunale veje, jf. signaturforklaringen. Det bør ligeledes
præciseres, at Vejdirektoratet er vejmyndighed for statsvejene, og Vordingborg Kommune er vejmyndighed
for de kommunale veje.
Vejdirektoratet bemærker i sammenhæng hermed, at afsnittets overskrift ’Det kommunale vejnet’ umiddelbart er misvisende, idet det kan opfattes som om, Vordingborg Kommune er myndighed for hele det
overordnede vejnet i kommunen. Vejdirektoratet anbefaler derfor, at afsnittets overskrift ændres til f.eks.
’Det overordnede vejnet’, idet denne overskrift er neutral i forhold til ejerskabet til vejnettet og den tilhørende myndighedsrolle, jf. ovenfor. Desuden vil den foreslåede overskrift være i overensstemmelse med
den anvendte sprogbrug i retningslinjerne 28.1, 28.2 og 28.3.
I forlængelse heraf skal retningslinje 28.5 tilrettes, således at det tydeligt fremgår, at der ikke må opføres
bebyggelse m.v. på arealerne foran byggelinjen uden dispensation fra vejmyndigheden, som er enten Vordingborg Kommune eller Vejdirektoratet alt afhængig af, om sagen vedrører en vejbyggelinje langs en
kommunal vej eller langs en statsvej.
Denne præcisering skal ligeledes indarbejdes i redegørelsesafsnittet vedrørende byggelinjerne, så det også
her kommer til at fremgå tydeligt, at der langs de tidligere amtsveje, som nu er kommuneveje, og langs de
nuværende statsveje, hovedlandevej, er tinglyst vejbyggelinjer på mellem 15-25 m (plus højde- og passagetillæg) og på 50 m (plus højde- og passagetillæg) langs motorvejen. Det skal endvidere præciseres, at det er
den pågældende vejmyndighed (dvs. enten kommunen eller Vejdirektoratet), der behandler dispensationsansøgninger.
Cykelstier
I afsnittet ’Cykelstier’ under temaet ’Trafik’ –> ’Trafik’ redegøres der for kommunens mål og retningslinjer
for så vidt angår cykelstinettet i kommunen.
Vejdirektoratet har noteret sig, at det af retningslinje 29.1 fremgår, at cykelstinettet langs med det overordnede vejnet samt det nationale og regionale cykelrutenet løbende ønskes forbedret og udbygget.
Vejdirektoratet kan i sammenhæng hermed konstatere, at det af det tilhørende retningslinjekort 29.2
fremgår, at der er planlagt cykelsti langs henholdsvis hovedlandevej 619 og hovedlandevej 630, som Vejdirektoratet er vejmyndighed for:
På hovedlandevej 619, Gl./Ny Vordingborgvej, fra ca. km 11,750 til ca. km 15,350 (dvs. fra Viemose
Overdrev til Gammel Kalvehave) og
35
På hovedlandevej 630, Kostervej, fra ca. km 1,500 til ca. 9,500 (dvs. fra Lendemarke/Stege til Mønsiden af Dr. Alexsandrines Bro).
Vejdirektoratet bemærker i relation hertil, at der på en ca. 3,3 km strækning af hovedlandevej 630, mellem
Dr. Alexandrines Bro og Vigenvej, på hovedlandevej 630 snart er færdiganlagt enkeltrettede cykelstier i
begge vejretninger i overensstemmelse med ovennævnte ønske. Projektet forventes afsluttet snarligt.
I relation til de øvrige strækninger langs henholdsvis hovedlandevej 630 og 619 skal det bemærkes, at Vejdirektoratet har registreret Vordingborg Kommunes ønsker om cykelstier. Vejdirektoratet har dog endnu
ikke taget stilling til, hvorvidt og – i givet fald – hvornår ønskerne evt. vil kunne realiseres.
Byvækst
Vejdirektoratet kan konstatere, at der med kommuneplanforslaget ikke udlægges nye arealer til byvækst.
Der er derimod udtaget en del ledige byvækstarealer, eller der er sket omlægning af de ledige arealer til
perspektivarealer for byvækst efter den 12-årige planperiode, der planlægges for nu.
Ingen af de byvækstområder, der ændres, udtages af planforslaget eller udsættes til byggeri efter 2025 i
forhold til den gældende kommuneplan, findes umiddelbart at være af interesse for Vejdirektoratet, idet
ingen af arealerne ligger i tilknytning til statsvejene.
Det nævnes i redegørelsesafsnittet ’Erhvervsområder, der udtages af kommuneplanen’ under temaet ’Erhverv og Turisme’ -> ’Erhvervsområder’ -> ’Erhvervsområder og ledige arealer’, at perspektivområdet ved
Stensved er fastholdt. Det skal i den forbindelse bemærkes, at perspektivarealet kun kan ses af oversigtskortet under temaet ’Lokalområder’ -> ’Stensved’, idet det tilsyneladende forsvinder fra kortet, når kortet
ved dobbeltklik åbnes i et nyt vindue som et egentligt rammekort. Af oversigtskortet fremgår det umiddelbart, at perspektivarealet er beliggende nord for Vordingborgvej mellem Sydmotorvejen og det eksisterende erhvervsområde.
Vejdirektoratet bemærker i den forbindelse, at udpegning af perspektivarealer skal være i overensstemmelse med de overordnede statslige interesser på lige fod med almindelige udlæg, jf. redegørelsen til krav
3.1.4 i ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013”. Desuden skal udlæg af nye erhvervsarealer langs motorvejene begrænses, og udlæg skal reserveres primært til transporttunge virksomheder, jf. krav 3.1.3 i ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013”.
I relation til en vurdering af konsekvenserne af en fremtidig inddragelse af perspektivarealerne til byvækstformål (erhverv) er der derfor et behov for, at Vordingborg Kommune redegør for, hvordan den ekstra trafik, som nye byvækst-arealer på det omhandlede sted vil generere, forventes afviklet. Vejdirektoratet forudsætter således, at Vordingborg Kommune i den videre planlægning klarlægger, om lokale vejplaner og
trafiktekniske tiltag i medfør af perspektivarealets inddragelse vurderes at få trafikale konsekvenser for
Sydmotorvejen, jf. krav 5.5.2 i ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013”.
36
Støj
Vejdirektoratet har noteret sig, at det af retningslinje 35.2 vedr. beskyttelse mod støj under temaet ’Miljø’
–> ’Miljøbeskyttelse’ fremgår, at der i forbindelse med landzonetilladelser og lokalplaner ikke må udlægges
arealer til støjfølsom anvendelse (f.eks. rekreative områder, boligområder, plejehjem, vuggestuer og sygehuse) i nærheden af støjende aktiviteter såsom råstofgrave, vindmølleparker, virksomheder, trafikårer,
flyvepladser, motorbaner og skydebaner, før det er sikret, at der ikke er miljømæssige gener forbundet
hermed.
I relation til evt. planlægning af ny støjfølsom anvendelse i områder nær eksisterende støjbelastede veje
bemærker Vejdirektoratet, at eventuelle krav om støjdæmpning i henhold til lovgivning, lokalplan eller
andre bestemmelser er Vejdirektoratet – som vejmyndighed for statsvejene – uvedkommende.
Skov
Vejdirektoratet har noteret sig, at der med det foreliggende planforslag udlægges to nye skovrejsningsområder hhv. syd for Præstø og nord for Bårse. Sidstnævnte skovrejsningsområde udgør ca. 19,7 ha (matr.nr.
3g Bårse By, Bårse m.fl.) og grænser op til Sydmotorvejen ved Vesterskov. Desuden er tre af de øvrige (eksisterende) skovrejsningsområder, som ligger henholdsvis øst for Grumløse, ved Skallerup og øst for Nyråd,
ligeledes beliggende op ad Sydmotorvejen.
Vejdirektoratet skal i forbindelse med skovrejsningsområderne gøre opmærksom på, at organiseret skovrejsning er omfattet af vejlovens byggelinjebestemmelser og forudsætter derfor dispensation i henhold til
vejlovens § 34, stk. 3, såfremt der ønskes skovrejsning indenfor det byggelinjepålagte areal. Hvorvidt, der
vil kunne rejses skov indenfor motorvejens byggelinjeareal, beror på en konkret vurdering og forudsætter,
at der fremsendes en konkret ansøgning herom til Vejdirektoratet.
Vindmøller
Vejdirektoratet har noteret sig, at det af retningslinje 32.3 i afsnittet ’Vindmøller’ under temaet ’Miljø’ ->
’Klima og energi’ fremgår, at vindmøller skal placeres mere end 250 m fra overordnede veje og vigtige veje.
Ved planlægning af et konkret projekt for vindmøller tættere end 4 gange vindmøllernes totalhøjde skal
planlægningen sikre og gennem miljøredegørelsen godtgøre, at vindmøller ikke forårsager genevirkninger
eller på anden måde er til fare for trafiksikkerheden.
Vejdirektoratet gør i den forbindelse opmærksom på, at der fra statslig side er udmeldt ændrede/lempede
afstandskrav i forhold til opstilling af vindmøller (både store og små) nær overordnede veje og jernbaner.
Reglerne er nu således:
En vindmølle må ikke opstilles nærmere en statsvej end 1,0 gange møllens totalhøjde (forbudszone).
Ønskes en vindmølle opstillet i en afstand fra statsvejen på mellem 1,0-1,7 gange møllens totalhøjde,
skal Vejdirektoratet have mulighed for at udtale sig vedr. placeringen (sikkerhedszone). Vejdirektoratet
kan efter en konkret vurdering forlange, at møllen flyttes længere væk end 1,0 gange møllens totalhøjde
37
af hensyn til sikkerheden på statsvejen – herunder f.eks. forøget risiko for overisning, distraktion i forbindelse med skilte, tilslutningsanlæg el.lgn.
Der er ikke belæg for at regulere vindmøllens placering længere væk end 1,7 gange møllens totalhøjde.
Afstanden mellem vindmølle og den overordnede vej regnes fra yderste kant af vejbane eller nødspor til
mølletårnets yderste begrænsning mod vej. For veje, der er pålagt byggelinje, beregnes afstanden fra denne.
Vejdirektoratet anbefaler, at der i kommuneplanforslaget indarbejdes retningslinjer for afstandskravet i
forhold til de overordnede veje og jernbaner i overensstemmelse med de ændrede statslige udmeldinger
herom, jf. ovenstående, og at Vordingborg Kommune tager højde for disse i sin vurdering af, hvor der fremtidigt kan placeres vindmøller.
Reklamer i det åbne land
Vejdirektoratet har notereret sig, at kommuneplanforslaget under temaet ’By og liv’ i afsnittet ’Landsbyer
og bebyggelse i det åbne land’ har opstillet bl.a. retningslinje 5.7, hvorefter det åbne land skal friholdes for
andet end samfundsmæssigt nødvendigt byggeri og anlæg, herunder byggeri og anlæg til landbrug, fiskeri,
råstofudvinding, skovbrug og gartneri.
Vejdirektoratet bemærker, at der i sammenhæng hermed ikke nævnes noget om beskyttelsen af det åbne
land mod reklamer og anden propaganda i reklameøjemed. Vejdirektoratet henleder i den sammenhæng
opmærksomheden på naturbeskyttelseslovens § 21, hvorefter der i det åbne land gælder et absolut forbud
(dvs. uden mulighed for dispensation) mod opstilling af reklamer. Vejdirektoratet gør ligeledes opmærksom
på, at det er Vejdirektoratet, der administrerer naturbeskyttelseslovens § 21 for så vidt angår reklamer,
som opsættes i det åbne land, og som står vendt eller henvendt mod statsvejene. Vordingborg Kommune
administrerer naturbeskyttelseslovens § 21 for så vidt angår de kommunale veje, hvor kommunen er vejmyndighed.
Vejdirektoratet har ikke yderligere bemærkninger til Vordingborg Kommunes forslag til Kommuneplan
2013-2025.
Administrationen er enig i de forslag, som Vejdirektoratet stiller til ændringer og tilføjelser til ”Det kommunale vejnet”. Konkret handler det om:
Tilføjelse af statsvejenes rutenummerering i retningslinjekortet.
Præcision af, at Vejdirektoratet er vejmyndighed for statsvejene, imens Vordingborg Kommune er
vejmyndighed for de kommunale veje.
Ændring af overskriften fra ”Det kommunale vejnet” til ”Det overordnede vejnet” eller evt. bare
”Vejnettet”.
Rettelse af retningslinje 28.5 så det fremgår, at det er vejmyndigheden som skal gives dispensation,
hvilket enten er Vordingborg Kommune eller Vejdirektoratet.
38
Præcisering i redegørelsen ang. vejbyggelinjerne og de to vejmyndigheder.
Byvækst
Det omtalte perspektivområde ved Stensved (vest for eksisterende erhvervsområde), der i redegørelsen er
fastholdt som perspektivareal fremgår af gældende Kommuneplan 2009-2021, og er ved en fejl ikke med i
det aktive kort, når man klikker på det. Det vil blive rettet. I øvrigt ligger området vest for Stensved, men
dog i Nyråd lokalområde.
Der er udarbejdet lokalplan for de erhvervsområder, der støder op til perspektivarealet, som bl.a. fastlægger en del af erhvervsområdet til transporttunge erhverv.
Der er ikke foretaget ændringer af arealet eller det tilstødende erhvervsområde i denne kommuneplanrevision.
Støj
Vordingborg kommune er opmærksom på det forhold som Vejdirektoratet påpeger. Bemærkningen giver
anledning til præcisering af retningslinjen.
Vindmøller
Retningslinjen bør ændres i overensstemmelse med de ændrede statslige udmeldinger i forhold til afstande
til overordnede veje.
Andre bemærkninger
Angående reklamer i det åbne land tages information om opgavefordeling som Vordingborg Kommune er
opmærksom på, til efterretning.
Temaet ”Det kommunale vejnet” ændrer overskrift til ”Det overordnede vejnet”.
På kort 28.1 i temaet ”Det kommunale vejnet” tilføjes statsvejenes rutenummerering.
Retningslinje 28.5 i temaet ”Det kommunale vejnet”ændres til: ”Langs større gennemfartsveje, hvor der er
tinglyst vejbyggelinjer mod tilgrænsende ejendomme, må der ikke opføres bebyggelse mv. på arealerne
foran byggelinjen uden dispensation fra vejmyndigheden.”
Der tilføjes ny retningslinje 28.6 i temaet ”Det kommunale vejnet”: ”Det overordnede vejnet består af både
kommunale veje og statsveje. Vordingborg Kommune er vejmyndighed på de kommunale veje, mens Vejdirektoratet er vejmyndighed på statsvejene.”
I redegørelsen for temaet ”Det kommunale vejnet” tilføjes i afsnit 5: ”I Vordingborg Kommune består vejnettet af både kommunale veje og statsveje. Vordingborg Kommune er vejmyndighed på de kommunale
veje, imens Vejdirektoratet er vejmyndighed på statsvejene. Vejmyndigheden tager stilling til ansøgninger
om dispensation fra de tinglyste vejbyggelinjer. ”
39
Perspektivarealet påføres på det aktive kort (fremgår af rammekort for Ørslev).
I Retningslinje 35.2 i temaet ”Beskyttelse mod støj”, erstattes ordet ”trafikårer” af ”eksisterende støjbelastende veje og jernbaner.
(Høringssvar 5)
Vindmøller
Retningslinje 32.3 i temaet vindmøller ændres til:
6) Susanne Nøhr
Emne: Under overnatning mangler der måske en gruppe
http://www.kommuneplan.vordingborg.dk/cms/site.aspx?p=21179.
Jeg tænker på alle de mange bed & breakfast steder. Fx på møn huser denne gruppe 500 turister i døgnet
så det er jo en betydelig andel af overnatninger.
Måske man skulle være opmærksom på den specielle lovgivning på dette mellemområde - der ikke er hotel.
Jeg er formand for de mønske b&b hvis der er spørgsmål eller behov for ydeligere information .
Bed & Breakfast har ikke sit eget tema i kommuneplanen, men er reguleret via landzoneadministration og
de retningslinjer, som er relevante i den konkrete sag. Der ses ikke behov for særskilte retningslinjer til regulering af Bed & Breakfast, hvorfor der ikke er et specifikt tema. For at belyse den væsentlige betydning af
kommunens mange Bed & Breakfast anbefales det, at der tilføjes et afsnit i redegørelsen for hoteller.
I redegørelse til temaet ”Hoteller” indsættes følgende afsnit:
”Bed & Breakfast er en betydelig overnatningsform i kommunen.
40
Bed & Breakfast er ikke underlagt samme lovgivning som hoteller. I kommunens administration af ansøgninger vil reguleringen ske ud fra relevante retningslinjer blandt andet inden for tema om ”Landsbyer og
det åbne land”, men også retningslinje 23.5 i temaet ”Hoteller” er relevant, hvor mulighederne for at etablere op til 10 ferielejligheder eller 20 sengepladser fremgår. Bed & Breakfast etableres ofte i landzone, hvor
kommunens landzonepraksis vil ligge til grund for sagsbehandlingen. ”
7) Energistyrelsen
Kommentarer til Forslag til Kommuneplan 2013-2025 for Vordingborg Kommune
Energistyrelsen har med mail af 21.marts 2013 modtaget forslag til Vordingborg Kommuneplan 2013-2025,
og ønsker at bemærke følgende til forslaget:
Af afsnittet om vindmøller fremgår det at:
32.3
Vindmøller skal placeres mere end 250 m fra overordnede og vigtige veje. Ved planlægning af et konkret
projekt for vindmøller tættere end 4 gange vindmøllernes totalhøjde skal planlægningen sikre og gennem
miljøredegørelsen godtgøre, at vindmøller ikke forårsager genevirkninger eller på anden måde er til fare for
trafiksikkerheden.
Der henvises til Trafikministeriets retningslinjer, og Energistyrelsen henstiller til, at afstandskravet ændres
til 1 gange en mølles totalhøjde.
Retningslinjen bør ændres i overensstemmelse med de ændrede statslige udmeldinger i forhold til afstande
til overordnede veje.
Retningslinje 32.3 i temaet vindmøller ændres til (samme forslag som i nr. 5):
41
8) Masnedsund vandafledningslaug. 19 april 2013
Vi Masnedsunvandafledningslaug, fremsender herved følgende begrundelse for, at der ikke kan bygges på
området ved Vordingborg køkken:
Masnedsund bydel har massive problemer med vandafledning.
Ny placeringen af boliger i området Masnedsund, er ikke i forenelig med madens struktur.
Ved en yderlige opgravning i maden/ humusen og havbunden, ved kloakering mm., frygter vi en forværing
af afvandingen, med yderligere skade til følge, for den eksisterende boligmasse.
Vi har som beboere fået tilført vores boområde kraftige gener, ved udstykning af Tømmerparken og Amaliehaven, og så længe den problematik ikke er løst, ser vi os ikke trygge, ved yderlige bebyggelse på maden.
Vordingborg Køkkens placering, og den viden vi har om vandgener gør, at stedet ikke er egnet som bolig for
mennesker, i en fremtid med vandstandsstigninger etc. Hensynet til kulturmiljøet og til naturen, skal være absolut. Den gamle bebyggelse i Masnedsund er lidende
under den hensynsløshed, der er udvist ved at tilsidesætte maden.
Området blev tørret ud til boligbebyggelsen efter stormfloden i 1872 og frem til 1934.
Endelig kan vi fremhæve, at området virkede optimalt, før der blev kloakeret 1985 - 86, og der stadig var
pumper,der afvandede området.
Den naturlige regnvandsafledning, det naturlige drænsystem, og det af naturen etablerede drænsystem, er
følsomt.
Vi mener, at FØR nye tiltag tages i betragtning, kan en byggemodning omkring Vordingborg køkkenet ikke
komme i betragtning. De gamle skader, ved tidligere udstykninger skal bringes til ophør og udbedres.
Et evt. byggeri skal være miljø ambitiøst og fremsynet, og derfor ikke ligge i en klima kritisk zone som Masnedsund.
Vi vil anbefale, at området udlægges som vandreservoir og natur område, med skyldigt hensyn til, at det er
inddæmmet område.
Altid har Maden haft vandet som udfordring.
Maden er blevet bebygget somfølge af,at DSB anlagde tog til havnen i Masnedsund i 1876.
Pumper har muliggjort bebyggelse af bygninger på små fundamenter, og tilbage er nu den ødelæggende
effekt, samt den manglende viden om maden og dens vandafledning.
Sluttelig er vi i Masnedsundvandafledningslaug stærkt bekymret for, hvordan det kommer til at påvirke
vores undergrund, når den nye transportbro og det nye togbanesystem, implanteres i den gamle made i
42
Masnedsund.
I Forslag til Kommuneplan 2013 har Vordingborg Kommune som opfølgning på Helhedsplanen for Vordingborg by samt kommunens klimatilpasningsstrategi overført et område ved Langøvej til rekreativt formål
(rammeområde O 17.09), da området er sårbart overfor ekstremregn, grundvandsstigning og stigende havniveau. Området dækker rammeområder B 17.31 og B 17.32 i gældende Kommuneplan 2009-2021 og omfatter området ejet af Vordingborg Køkkenet samt en række andre erhvervsvirksomheder.
Området bliver i dag afvandet til Trellemarksgrøften, der har en bundkote på ca. -1,5 hvor vandet bliver
pumpet ud til havet. Området er beskyttet af et dige mellem Oringe og Trellemarken, hvor den laveste kote
er 1,9 m. Området er desuden afhængig af højden af terræn ud mod Masnedsund.
Udvikling af området til boliger, som der var mulighed for i gældende kommuneplan, er derfor ikke uproblematisk.
Da området er lavtliggende, kystnært og vandlidende, vil det være nødvendigt at tage hensyn hertil uanset
fremtidig anvendelse. En klimalokalplan kan indeholde retningslinjer i forhold til de nødvendige tiltag.
Der er samtidig modsatrettede interesser i området mellem ejere og omkringboende, som kommunen skal
forsøge at afveje. Dette høringssvar skal derfor ses i sammenhæng med høringssvar fra Anders Stoltenberg,
MOLKTE LETH Advokater på vegne af 9 grundere på Langøvej (høringssvar nr. 22)
Hvis der politisk er et ønske om at tilbageføre området til boligformål for at genskabe ejeres tidligere anvendelsesmuligheder, er det nødvendigt at sikre, at der ved lokalplanlægning tages forhåndsregler for stigning i havvandspejlet, højere grundvandsspejl og øget nedbør. Der kan være behov for at stille krav om
geotekniske undersøgelse, effektiv vandafledning, krav om høj sokkel eller bygning på pæle, etablering af
dige. Det skal endvidere sikres, at byggeri og eventuel opfyldning og afvanding ikke får negative konsekvenser for de øvrige grundejere i området, i form af ændringer i afvandingsforhold, forhøjet grundvandsspejl
eller opstuvning af regnvand.
Omvendt, hvis der er politisk opbakning til at fastholde området til rekreativt område, som anført i Forslag
til Kommuneplan 2013, skal der gøres opmærksom på, at selv om Kommune- og lokalplanbestemmelser
som udgangspunkt er erstatningsfri regulering, er overførsel af et område til offentligt formål (eller formål
der kan sidestilles hermed) en undtagelse herfra, idet grundejer i særlige tilfælde og mod erstatning kan
kræve arealet overtaget af kommunen efter planlovens kapitel 11.
I temaet ”Byomdannelse” og i ”Rammer for lokalplanlægning”, Vordingborg anbefales det, at Kommunalbestyrelsen tager stilling til om området skal fastholdes som rekreativt formål eller om området skal tilbageføres til boligformål med det anvendelsesformål, der fremgår af gældende ramme B 17.31 (i kommuneplan 2009-2021): Boligformål til helårsbeboelse med tilhørende fællesanlæg og offentlige formål og private
servicefunktioner. Forbud mod opsætning af vindmøller.” Bebyggelsesprocent 20, Bygningshøjde 15 m på
op til 4 etager.
43
9) Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste
Ref.:
PlansystemDK
1. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) har ved ref. modtaget forslag til kommuneplan
2013 for Vordingborg Kommune.
2. FBE skal, efter høring hos de relevante militære myndigheder samt Beredskabsstyrelsen anbefale, at den
beskrevne lysafmærkning af vindmøller (redegørelsen side 263/288) ændres til, at vindmøller afmærkes i
henhold til Statens Luftfartsvæsens ”Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller BL 3-11.
Retningslinje 32.10 lyder i forslaget: ”Vindmøller med totalhøjde over 100 m kan have lysafmærkning, hvis
det kræves af Statens Luftfartsvæsen. Anden belysning af vindmøllerne er ikke tilladt. ”
Såvel retningslinje som redegørelsestekst tilrettes i henhold til de nye bestemmelser.
”Vindmøller med totalhøjde over 100 m skal lysafmærkes i henhold til Statens Luftfartsvæsens Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller BL 3-11 eller senere udgaver. Anden belysning af vindmøllerne er
ikke tilladt.”
I redegørelsen for temaet ”Vindmøller” om emnet ændres teksten til:
”Lysafmærkning
Af hensyn til flysikkerheden skal vindmøller på 100-150 meters højde afmærkes med to faste, lavintensive
røde lys. Lysafmærkningen bliver placeret med en vandret afskærmning, så lyspåvirkningen under navhøjden reduceres mest muligt.
Retningslinje 32.10 sikrer at vindmøller med totalhøjde over 100 m skal lysafmærkes i henhold til Statens
44
Luftfartsvæsens Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller BL 3-11 eller senere udgaver. Lysafmærkning sættes typisk i vingespidserne, og der kan ikke opsættes anden belysning på møllen. ”
10) Østmøn Lokalråd
Østmøn Lokalråds kommentar til kommuneplanforslaget om kollektiv trafik.
Østmøn Lokalråd finder, at der i forslaget til kommuneplan er lagt op til alt for dyre priser for offentlig befordring fra yderområderne, herunder Østmøn.
Det fremgår af forslaget, at Vordingborg kommune forventer, at ordningen ”Flextur” vil blive den foretrukne befordringsordning i områder med længere afstand til buslinjer. Ordningen forventes især benyttet af
uddannelsessøgende og pensionister, men også af arbejdstagende med et fast dagligt befordringsbehov.
Planforslaget nævner også, at Vordingborg kommune forventer at indføre en – skriver man – særlig lav
kommunetakst, som svarer til befordringen med den øvrige kollektive trafik, nemlig op til 10 kilometers
befordring for taksten svarende til befordring i 2 zoner.
For at komme fra Østmøn til Stege kommer man gennem 2 zoner, zone 49 og zone 40. Så skulle man tro, at
man kunne tage en flextur til prisen for 2 zoner. Det holder imidlertid ikke for de indbyggere, der bor øst for
Elmelunde. Og det er der ca. 1300, der gør. Det bliver tværtimod rasende dyrt. Selv med den foreslåede
kommunetakst (24 kr. for de første 10 km. og dernæst 6 kr. pr. km.) bliver det meget dyrt at tage en
tur/retur fra Østmøn til den nærliggende købstad, Stege. Hvis der var en ordinær bus inden for rækkevidde,
ville en sådan tur/retur koste 48 kr. – og endda endnu billigere med rejsekort. En flextur/retur til Stege fra
Kraneled eller Busene vil derimod koste ca. 168 kr., mens en retur fra Mandemarke vil koste ca. 132 kr. og
fra Sømarke ca. 108 kr.
De fleste borgere i kommunen – også dem der ikke har eget transportmiddel – har jævnligt behov for at
besøge deres nærmeste købstad. Ud over indkøb og deltagelse i kulturelle aktiviteter har mange ældre på
Østmøn behov for at bruge offentlig transport til den nærmeste lægepraksis, og den ligger i Stege.
Selv hvis man kun tager en flextur til det nærmeste busstoppested og hjem igen herfra, vil det dels medføre
en ekstraudgift på 48 kr. for en tur frem og tilbage til Stege. Dels vil det betyde en betydeligt længere
transporttid. Først skal man på udturen vente måske en halv times tid ved stoppestedet uanset vejrliget.
Dernæst skal man vente måske igen en halv times tid, når man stiger af bussen under hjemrejsen, inden
flextur ankommer.
Østmøn Lokalråd skal derfor foreslå, at prisen på flextur gøres mere ensartet og billigere for dem, der bor i
yderområderne, så alle borgere i kommunen får mulighed for at gøre ærinde i deres nærmeste købstad til
en overkommelig pris
45
I forbindelse med, at kommunalbestyrelsen i maj 2013 har vedtaget Trafikbestilling 2014, som omhandler
kommunens bestilling af kollektiv bustrafik hos Movia i 2014, er der også vedtaget en kommunal ordning
med Flextur, der giver refusion af borgerens udlæg til befordring med Flextur. Med denne refusion reduceres billetprisen fra yderområderne til en af kommunens 3 købstæder til 24 kr. Dette betyder, at prisen for
en returbillet fra bopæl på Møn til Stege højst kan blive 48 kr. Refusionsordningen indføres fra Movias køreplanskift i december 2013.
Kommunen har overfor Movia rejst ønsket om at Flextur på sigt bliver integreret med kortzoner og rejsekort i den øvrige kollektive trafik.
Priser på offentlig transport reguleres ikke i kommuneplanen.
11) Energinet.dk
Energinet.dk har ikke bemærkninger, der giver anledning til at opfordre Natur-styrelsen til statslig indsigelse af hensyn til vores lednings-/kabelanlæg eller planer for samme.
Energinet.dk ser umiddelbart ikke grund til at deltage i dialogmødet med Vordingborg Kommune hos Naturstyrelsen d. 8. maj 2013.
Energinet.dk har følgende tekniske bemærkninger til Vordingborg Kommunes forslag til kommuneplan
2013.
Retningslinjer for energiforsyning
Det ses af kommuneplanens retningslinjer for energiforsyning, at man i plan-lægningen er bevidst om Energinet.dks eksisterende 132 kV højspændingsan-læg samt 400 kV Kontek-forbindelse jf. retningslinje 33.4.
De nævnte lednings- og kabelstræk fremgår af kort 33.1. Energinet.dk har p.t. ingen konkrete planer om
etablering af nye lednings- og kabelanlæg i Vordingborg Kommune.
I retningslinje 33.5 er skrevet:
Staten har i Energistrategi 2025 bl.a. meldt ud, at de nye 132 kV-forbindelser som hovedregel kan etableres
som jordkabler. Kun i ganske særlige tilfælde – f.eks. som første trin i en senere 400/132 kV kombiledning og
eventuelt i tilfælde med store behov for overføringsevne på 132 kV-niveauet over større afstande – bør luftledninger overvejes. Ved den forudgående VVM proces skal landskabsinteresserne i videst muligt omfang
sikres.
Retningslinje 33.5 bør udskiftes med nedenstående:
46
I retningslinje 33.6 er skrevet:
Langs reservationszonen gennem kommunen til KONTEK-forbindelsen (4oo kV) er der fastlagt et 100 m
bredt bælte for den på kort 33.1 fastlagte
linjeføring til et kabeltracé for jævnstrømsforbindelsen…
Det anbefales, at reservationszonen vises på det nævnte kort.
I afsnittet Forsyningsnettet (Side 270 i pdf-versionen af kommuneplanen) bør der henvises til retningslinje
nr. 33.9 i stedet for retningslinje 9.
Skovrejsningsområder
Det er konstateret, at der bl.a. vest for Køng Togårde er udlagt skovrejsnings-område.
Det understreges, at der langs vore lednings- og kabelanlæg er tinglyst deklara-tion om respektafstand. Det
betyder bl.a., at der indenfor en given afstand til lednings- og kabelanlæggende ikke uden meddelt dispensation kan etableres anlæg af nogen art herunder beplantning. Deklarationsarealet administreres meget
restriktivt, hvormed dispensation ikke kan forventes meddelt.
Erhvervsområder
I den nordlige del af Vordingborg ved Præstegårdsvej er der udlagt ledige erhvervsarealer, der bl.a. ligger
under 132 kV luftledninger. Det oplyses igen, at der langs vore lednings- og kabelanlæg er tinglyst deklaration om respektaf-stand med ovennævnte restriktioner til følge.
Råstofområder
Det ses af kort 52.1, at der nord for Næsbyvej og Stubyvej er råstofgraveområ-de under luftledninger. Gravearbejdet skal korrigeres med Energinet.dk.
Vindmølleområder
Under kommuneplanens retningslinjer for vindmøller er der skrevet:
32.15
Vindmøller må som udgangspunkt ikke opstilles nærmere over-ordnede naturgasledninger eller deklarationsarealer for højspændingsledninger end møllens totalhøjde.
32.16
47
I områder med overordnede radiokædeforbindelser vil tilladelse til opstilling bero på en konkret vurdering af
om møllerne kan forstyrre forbindelsen.
Det ses, at der udlægges vindmølleområde ved Køng Mose, som ligger forholdsvis tæt ved Energinet.dks
kabelanlæg. Det anbefales, at vindmøller ikke placeres nærmere end 50 m fra deklarationsareal til vore
kabelanlæg.
Det ses, at der udlægges vindmølleområde ved Gl. Lundby, som ligger forholdsvis tæt ved Energinet.dks
luftledningsanlæg. Det anbefales, at placering af vindmøller ikke medfører en risiko for kollision med Energinet.dk's luftlednings-anlæg, hvis vindmøllen skulle vælte. Det betyder, at det anbefales, at vindmøllen som
minimum placeres i en afstand fra deklarationsarealet langs luftledningen svarende til vindmøllens fulde
højde. Et havari på f.eks. en vindmølle der medfører, at lederne på højspændingsanlægget brydes, kan få
store følger for højspændingsanlægget.
Sommerhusområder
Der er ikke konstateret udlæg af nye sommerhusområder i nærheden af vore lednings-/kabelanlæg.
Energiforsyning
Retningslinje 33.5 lyder i dag: ” Staten har i Energistrategi 2025 bl.a. meldt ud, at de nye 132 kVforbindelser som hovedregel kan etableres som jordkabler. Kun i ganske særlige tilfælde – f.eks. som første
trin i en senere 400/132 kV kombiledning og eventuelt i tilfælde med store behov for overføringsevne på
132 kV-niveauet over større afstande – bør luftledninger overvejes. Ved den forudgående VVM proces skal
landskabsinteresserne i videst muligt omfang sikres.”
Energinet.dk er ansvarlig for el-systemet i Østdanmark. Selskabet planlægger vedligeholdelse og udbygning
af elnettet i samarbejde med netselskaberne. Forslag til ændring af retningslinje, som foreslået af Energinet.dk anbefales.
Energinet anbefaler desuden at 100 meter reservationszonen til KONTEK-forbindelsen (400 kV) anføres på
kort 33.1.
Energinets anfører at henvisningen til retningslinje 9 i redegørelsen ”Forsyningsnettet” bør rettes til 33.9,
hvilket er rigtigt.
Vindmøller
Eksisterende retningslinje 32.15 lyder ”Vindmøller må som udgangspunkt ikke opstilles nærmere overordnede naturgasledninger eller deklarationsarealer for højspændingsledninger end møllens totalhøjde.”
Energinet.dk anbefaling om at vindmøller ikke placeres nærmere end 50 meter fra deklarationsareal til
kabelanlæg anbefales efterkommet ved en tilføjelse til retningslinjen.
Det er efterfølgende - med Energinet.dk - vurderet, at retningslinjen lever op til den i høringssvaret foreslåede afstand til luftledninger. Der foreslås derfor ingen ændringer af planen i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan 2013 på dette punkt.
48
Skovrejsning og Råstoffer
Der er tale om oplysninger i forhold til enkeltprojekter. Ingen bemærkninger.
Energiforsyning
Retningslinie 33.5 i temaet ”Energiforsyning” ændres til:
Vindmøller
Retningslinje 32.15 i temaet ”Vindmøller”ændres til: ”Vindmøller må som udgangspunkt ikke opstilles
nærmere overordnede naturgasledninger eller deklarationsarealer for højspændingsledninger end møllens
totalhøjde. Vindmøller skal holdes i en afstand af 50 meter fra deklarationszonen til Energinet.dks jordkabelanlæg.”
12) Vordingborg Erhvervsforening
Indledning:
For at fastholde og fremme beskæftigelsen i Sydsjælland – og derved sikre vores fælles velstand og velfærd,
er det nødvendigt med et øget fokus på erhvervslivets rammebetingelser lokalt. Der er bred enighed om, at
det er i den private sektor, at væksten skal skabes, hvorfor det er essentielt at give virksomhederne mulighed for at styrke deres indtjening.
Visionen:
Vordingborg Kommune vil være kendt som en spændende erhvervs og bosætningskommune, med et varieret og dynamisk erhvervsliv samt en stor diversitet indenfor udviklings, fremstillings, service og håndværksvirksomheder.
Vordingborg Kommune vil have et stadigt fokus på at fremme og udvikle virksomhedernes rammevilkår.
Vordingborg Kommune vil fremstå som et godt alternativ til hovedstaden for store såvel som små virksomheder.
Vordingborg Kommune vil have optimale fysiske rammer for placering af virksomheder således, at man som
arbejdstager og leverandør kan komme hurtigt til og fra et givent erhvervsområde i Vordingborg Kommune.
Vordingborg Kommune vil udvikle sine regionale kompetencer og styrkepositioner – herunder motorvej,
havn, uddannelsescentre, samt nærheden til hovedstadsområdet og nordtyskland.
49
Vordingborg kommune vil styrke sit image ved et udbygget og tæt samarbejde med erhvervslivet, og vil
arbejde for at skabe synergi imellem turisme, handel og erhvervsforeningens medlemmer gennem fælles
projekter og aktiviteter.
Målet:
Vordingborg Kommune vil senest i 2016 være at finde blandt de 15 mest erhvervsvenlige kommuner målt i
DI s årlige erhvervsklimarapport. Vordingborg Kommune vil evaluere indsatsen senest i 2015 ved at spørge
et bredt udsnit af kommunens virksomheder om Vordingborg Kommunes erhvervsvenlighed.
Strategien:
Udviklingen af de bedst mulige rammevilkår for det lokale erhvervsliv er et væsentligt indsatsområde i Vordingborg Kommunes erhvervshandleplan 2011 – 2013 og vil også fremadrettet være et vigtigt indsatsområde i sikringen af et konkurrencedygtigt erhvervsliv i Vordingborg Kommune. Vordingborg Kommunes erhvervsfremmeindsats involverer mange dele af kommunens virksomhed og forpligter Vordingborg Kommune til at tage en ledende rolle, så arbejdet med erhvervsservice, der udemærker sig ved at være effektiv
og relevant. Vordingborg Kommune vil altid have en imødekommende og løsningsorienteret attitude i forhold til den enkelte virksomhed og til erhvervslivet i det hele taget, der skal opleve Vordingborg Kommune
som en professionel samarbejdspartner gennem høj faglighed, effektive og smidige sagsgange og en dialog
præget af ligeværdighed.
Erhvervsfremme og erhvervslivets udvikling skal være helhedsorienteret og sammenhængende og sikre
samarbejde og synergi mellem de forskellige indsatser og aktører på området.
Erhvervspolitikken:
Vordingborg Kommune vil i den kommende planperiode etablere en erhvervsserviceforvaltning med sit
eget politiske udvalg. Den nye erhvervsserviceforvaltning skal være erhvervslivets indgang til den kommunale organisation, og skal opleves effektiv og handlingsorienteret med aftalte responstider i forhold til den
enkelte sag.
Vordingborg Kommune vil igennem VUET/ VUS diskutere og udvikle projekter, der skal fremme lokale arbejdspladser gennem vækst i lokale virksomheder. I VUET/VUS skal der kontinuerligt arbejdes med erhvervets rammebetingelser i forhold til:
Infrastruktur:
Transportsektoren er et betydeligt erhverv i Vordingborg kommune og beskæftiger ca. 9 % af de ansatte i
private virksomheder (Kilde: Væksthus Sjælland). I et tæt samarbejde med sektorens virksomheder, skal
muligheder for øget beskæftigelse undersøges.
Infrastrukturen skal udvikles og udbygges gennem:
- Fortsat udvikling af nye og gamle erhvervsområder.
50
- Fortsat udvikling af hurtigt bredbånd, der skal give lokale virksomheder gode rammer for omstilling til det
globale marked, samt større mulighed for etablering af nye virksomheder, hjemmearbejdspladser, fjernundervisning mv. Målet er internethastigheder på 30MB up og 100MB down inden 2020.
- Fortsat udvikling af samarbejdet for etablering af en ny motorvejsstrækning mellem Rønnede og Kalundborg.
Kørselsforhold til og fra industriarealer, havne, samt udvalgte store virksomheder skal undersøges med
henblik på kørsel med modulvogntog.
Uddannelse og kompetenceudvikling: I samarbejde med relevante samarbejdspartnere, skal der ske et uddannelses- og kompetenceløft af arbejdsstyrken i Vordingborg kommune. Sammen med en målrettet markedsføring af kommunens virksomheder, skal dette sikre en tilgang af kvalificeret arbejdskraft til den private og kommunale sektor.
Et tæt samarbejde med kommunens mange små og mellemstore håndværksvirksomheder, skal sikre lære
og praktikpladser, således at et mål om en øget procentdel af unge, der tager en ungdomsuddannelse, nås.
Hvor det er muligt, vil Vordingborg Kommune sikre lokale arbejdspladser f.eks. gennem en målrettet udbudspolitik indenfor byggeri og service. Sociale klausuler skal kun være gældende for større vedligeholdelses- og anlægsopgaver med en samlet værdi over 1.000.000 euro eller tilsvarende ex moms. Disse større
arbejder udbydes fremover i fagentrepriser. Mindre opgaver skal være fritaget for kravet om sociale klausuler. Samarbejdet mellem virksomheder og arbejdsmarkedsområdet styrkes ved at der laves en periodeplanlægning hvor virksomhedens ønsker og arbejdsmarkedsopgaver med placering af medarbejdere på særlige
vilkår koordineres f.eks. for et halvt år ad gangen. I forlængelse af etablering af erhvervsservice med 1 indgang for erhvervslivet tilknyttes 1 og samme konsulent til den enkelte virksomhed, som altid repræsenterer
hele tilgangen til det offentlige og som er fagligt klædt på til at praktisere helhedstænkning og optimere
sagsgange.
Iværksætterservice:
En ganske betydelig del af de nye arbejdspladser der skabes opstår i nyetablerede virksomheder. Derfor er
det vigtigt med en særlig fokus på dette område. Den lokale iværksætterservice samles i et kreativt væksthus, hvor der sker en fortsat udvikling af kompetencer og service i forhold til iværksættere og nystartede
virksomheder. Den lokale iværksætterservice er forankret i VUS, der blandt andet tilbyder iværksætterkurser, start af egen virksomhed, udvikling af forretningsplan, salg & markedsføring, budget, m.m. Det kreative
væksthus skal også arbejde for etablering af netværk mellem etablerede mikrovirksomheder og potentielle
iværksættere med henblik på yderligere virksomhedsetablering, styrkelse og udvidelse af eksisterende virksomheder samt produktudvikling.
Den specialiserede iværksætterservice udføres af Væksthus Sjælland i et tæt samarbejde med VUS. Væksthuset er også indgang til en række organisationer, rådgivere, venturekapital, uddannelsesinstitutioner, og
netværk, som alle kan være med til at hjælpe den enkelte virksomhed eller iværksætter med at realisere sit
potentiale.
Skatter og afgifter:
51
For at nå sit overordnede erhvervspolitiske mål om konkurrencedygtige rammevilkår, skal de omkostninger,
erhvervet pålignes af kommunen søges reduceret. Som et minimum skal skatter og afgifter være på niveau
med sammenlignelige kommuner f.eks. vedr. ejendomsskat, vandafledningsafgift, m.m.
Fødevarer/fødevareindustri/Landdistrikter/landbrug
Produktion af fødevarer og fødevareindustri beskæftiger 21 % af de ansatte i private virksomheder (Kilde:
Væksthus Sjælland), og er dermed et væsentligt erhverv i kommunen. Denne sektor skal gøres til er erhvervsmæssigt fyrtårn. Vordingborg Kommune udgør den primære ramme for udviklingen i landdistrikterne
og vil sikre, at land- og yderområderne udvikles, som attraktive områder for bosætning og erhvervsudvikling, med vægt på mindre virksomheder, turisterhverv samt vidensvirksomheder.
Landbruget sikres effektiv afvanding. Ved etablering af nye naturområder skal lodsejere holdes skadesløse
for gener i forbindelse med at vandstanden hæves eller arealer oversvømmes. Dette gøres ved erstatning,
eller opkøb.
Markedsføring Vordingborg Kommune samarbejder med erhvervslivets lokale foreninger om at tiltrække
virksomheder. Samarbejdet skal sikre en bred vifte af virksomheder – fra transport- og logistikvirksomheder, fremstillings- og produktionsvirksomheder til kontor-, service-, og videnserhverv. Det giver mange forskellige typer af job og dermed gode beskæftigelsesmuligheder for kommunens indbyggere og de, der
kommer til kommunen for at arbejde. Vordingborg Kommune vil i samarbejde med andre kommuner fortsat arbejde med fælles markedsføring af erhvervsarealer langs Sydmotorvejen.
Særlige indsatsområder:
Overblik
Der etableres en database med virksomheder, der har cvr nummer i Vordingborg kommune. Hver virksomhed beskrives med en virksomhedsprofil, der indeholder produkt og services, særlige kompetencer m.m.
Byggeri/bolig
I Vordingborg kommune er 25 % af de ansatte i private virksomheder beskæftiget med håndværk (Kilde:
Væksthus Sjælland). De mange håndværksvirksomheder kitter så at sige samfundet sammen, og er i høj
grad medvirkende til, at uddanne unge mennesker. Håndværksvirksomhederne har derfor en særlig præference når det gælder kommunale udbud og byggeri i det hele taget og for dels at modvirke affolkning af
kommunen og dels udvikle kompetencer i byggesektoren, skal der kontinuerligt udvikles projekter indenfor
denne sektor, der skal gøres til et erhvervsmæssigt fyrtårn.
Grundlaget for dette grundlæggende projekt med fokus på viden, energi og fremtidens bolig, skal søges
fremmet igennem et demonstrationsprojekt, hvor forskellige typehusfirmaer, lokale håndsværksmestre og
arkitekter praktiserer den nyeste viden inden for fremtidens bolig. Projektet gennemføres i et tæt samarbejde med region Sjælland, staten og andre relevante interessenter.
I forbindelse med projektet, vil Vordingborg Kommune i planperioden sælge grunde til kostpris med det
formål at udvikle og opføre miljørigtigt byggeri f.eks. af O-energihuse i nye parcelhusområder, gerne med
genbrug af regnvand og alternativ spildevandsrensning. Arealer med en naturlig skråning mod syd, udlæg-
52
ges til særligt projektbyggeri af huse, hvor energiformen er sol – solceller og solvarmerør, hvor håndværk,
arkitekt, ingeniør og videnskab udvikler helt nye måder at bygge, bo og leve på.
Femern Bælt
Vordingborg Kommune vil i et tæt samarbejde med Vordingborg Erhvervsforening udvikle en strategi, der
på kortsigt skal sikre en effektiv kommunikation og information om Femern Bælt tunnelen til de lokale virksomheder i Vordingborg Kommune – og på længere sigt danne grundlag for en kontinuerlig udvikling af
mulighederne for en opgradering af veje og anlæg i forbindelse med brobyggeriet, f.eks.:
Jernbane,
Erhvervsområder langs motorvejen,
Opgradering/ udvidelse af vejstrækket: Rønnede-Næstved-Slagelse (-Kalundborg)
Generelt om erhverv
Høringssvarets betragtninger om visioner, målsætninger, strategi og erhvervspolitik vil være indeholdt i en
kommende strategisk erhvervshandleplan. Vordingborg Kommune ønsker løbende at udvikle erhvervslivet
og tilpasse de tendenser og behov som er i samfundet. Vordingborg Kommune har allerede en målsætning
om at være en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune, der tilbyder et godt alternativ for virksomhedsplacering i forhold til Storkøbenhavn.
Vordingborg Kommune ønsker i samarbejde med erhvervsforeningen, VUS/VUET, væksthuset og andre
relevante aktører at understøtte og videreudvikle de brancher som står for en stor del af den private beskæftigelse. Kommunen er i samarbejde med Guldborgsund ved at udarbejde en strategi for mikrovirksomheder og hvorledes disse kan bruges aktivt i den kommunale erhvervsudvikling. Sådanne og lignende vil
bidrage til indholdet i forbindelse med udarbejdelse af kommende erhvervshandleplan.
Plan hierarki og statslige interesser
I forhold til planhierarki og statslige interesser problematiseres det, at der i Forslag til Kommuneplan 2013
henvises til Vandplanerne, som ikke er gældende endnu.
Der er i teksten taget højde for at vand-planerne endnu ikke er gældende, men kommuneplanen skal gælde
i 4 år, og vandplanerne forventes at blive godkendt inden for planperioden. Kommuneplanen må ikke være
i strid med ”kommende planer”, der er kendskab til, er på vej. Vandplanerne er genudsendt i høring indtil
23. december 2013.
Borger og arbejdsmarked
Erhvervsforeningens ønske om et kompetenceløft af arbejdsstyrken er helt i overensstemmelse med en af
målsætningerne i det forslag til en uddannelsesstrategi, som er under udarbejdelse og som forventes vedtaget i sensommeren 2013. VUS/VUR har fået tilbud om at deltage i arbejdet med uddannelsesstrategien
gennem deres repræsentant i Uddannelsesrådet. Repræsentanter for Vordingborg Erhvervsforening er
meget velkomne til at deltage i arbejdet med implementering af uddannelsesstrategiens indsatsområder i
53
forbindelse med de efterfølgende konkrete handleplaner. Der fremsendes en invitation, når arbejdet igangsættes.
Erhvervsforeningen foreslår endvidere en form for halvårsplanlægning for placering af medarbejdere på
særlige vilkår. Administrationen vil gerne indgå i konkrete drøftelser om, hvordan det i givet fald kan føres
ud i livet, hvis der er virksomheder, der har interesse herfor. Jobcenteret har allerede en form for langtidsplanlægning med 10-15 virksomheder gennem etablering af såkaldte virksomhedscentre på virksomhederne, hvor virksomhederne indgår i aftaler om at stille et vist antal pladser til rådighed for ansættelse på særlige vilkår.
Kommunalbestyrelsen har vedtaget en politik om brug af sociale klausuler, der har til formål at skaffe de
nødvendige praktikpladser inden for virksomhedernes faglige område. Ifølge politikken skal en virksomhed
bruge minimum 6 % af dens samlede lønudgifter ved en konkret opgave på praktik i forbindelse med erhvervsuddannelser og maksimalt 12 % ved de største totalentrepriser. Lønudgiftsandelen kan helt eller
delvist konverteres til udgifter til ansatte på særlige vilkår eller efteruddannelse efter aftale med Vordingborg Kommune. Politikken indeholder ikke nogen undtagelsesbestemmelse for anvendelsen af de sociale
klausuler.
Der er i politikken indarbejdet et væsentligt politisk hensyn til de mange mindre virksomheder, da kravene
til lønudgiftsandelen øges med opgavens størrelse og omfang. Kravene i de sociale klausuler til de mange
mindre entrepriser og vedligeholdsopgaver er derfor mindre end for totalentrepriserne.
At fastsætte en regel om at arbejder over 1.000.000 euro (ca. 7,6 mio. kr.) skal udbydes i fagentrepriser, vil
ikke være realistisk. Dette gælder også i forhold til overholdelsen af de nationale udbudsregler. Alle virksomheder der ønsker at få opgaver i Vordingborg Kommune er omfattet af de sociale klausuler og indsættelse af en evt. grænse for, hvornår virksomhederne er omfattet af de sociale klausuler kræver en politisk
behandling.
For at give virksomhederne i Vordingborg Kommune den hurtigste og bedst mulige service følger Vordingborg Kommune anbefalingerne fra KKR Sjælland omkring princippet ”no wrong door”, hvor det er den
kommunale administration – og ikke virksomhederne – der skal sikre, at en erhvervshenvendelse altid havner hos rette medarbejder. Princippet er en integreret del af Region Sjællands strategi for Fremtidens Erhvervsservice 2010 – 2013.
For at realisere princippet om, at kunne tilbyde virksomhederne den bedst mulige service, har Vordingborg
Kommune nedsat en taskforcegruppe med det formål at geare organisationen til at kunne levere en effektiv kommunal service i forhold til sagsbehandlingstider og henvendelser fra virksomhederne og dels have
fokus på den interne og eksterne kommunikation med virksomhederne. En større intern koordinering, netværksopbygning og kendskab på tværs af fagområderne i den kommunale erhvervsservice, skal styrke den
interne kommunikation og sikre, at virksomhedernes henvendelser altid når den relevante medarbejder.
Vordingborg Udviklingsselskab har i dag et virksomhedsregister og kan trække CVR-oplysninger. Derudover
har Miljøsekretariatet og Jobcentrene forskellige virksomhedsregistre. Det bør i første omgang kortlægges,
hvilke typer virksomhedsdatabaser, der i forvejen er i de forskellige enheder, herunder om disse kan samles/udvikles og tale sammen således, at det kan dække Erhvervsforeningens og kommunens behov. En så54
dan kortlægning kan også bidrage til at skabe overblik og at sikre samarbejde og koordinering af virksomhedsdata mellem de enheder, der har virksomhedskontakt.
En af udfordringerne med disse systemer er imidlertid, at de kun er så opdaterede, som virksomhederne
gør dem til. Databaserne omfatter f.eks. virksomheder, der for længst er lukkede, hvilket f.eks. opdages,
når kommunen sender spørgeskemaer om detailhandelsudviklingen ud til butikker ifølge CVR-registret. En
effektiv udnyttelse af virksomhedsdatabaserne fordusætter derfor en indberetningsindsats for virksomhederne.
Administrationen bemærker, at det i redegørelsen fremgår, at der er en forsøgsstrækning med modulvogntog i kommunen. Det bør evt. tilføjes i redegørelsen, at alle nye større vejanlæg vurderes og tilpasses modulvogntog, hvis der er anledning til det. Ligeledes bør evt. tilføjes, at Vordingborg Kommune er åben for
dialog med virksomhederne, hvis de vil indgå i Vejdirektoratets virksomhedsordning for modulvogntog.
Motorvejsstrækningen til Næstved ligger udenfor kommunen og kan derfor ikke omfattes af Vordingborg
Kommunes kommuneplan.
Andre bemærkninger
Ideen om et fyrtårnsprojekt for byggebranchen vil kunne gennemføres på den del af Solbakken, der er udlagt til boligformål. Her kunne opføres et demonstrationsprojekt i tråd med erhvervsforeningens forslag.
Projektet kunne medvirke til et kompetenceløft af byggebranchen og en markering af Vordingborg som en
foregangskommune indenfor byggeri og anlæg. Vordingborg erhvervsforening indbydes til drøftelse af de
nærmere konditioner for projektets realisering.
I redegørelsen for temaet ”Det kommunale vejnet” tilføjes under ”Forsøg med modulvogntog” følgende
tekst: ”De virksomheder, som ønsker øvrige dele af vejnettet tilpasset modulvogntog igennem Vejdirektoratets virksomhedsordning, kan kontakte Vordingborg Kommune.
Fremadrettet vil Vordingborg Kommune ved nye vejanlæg foretage en konkret vurdering af om projektet
skal tilpasses kørsel med modulvogntog.”
13) Ingegerd Riis
Vi vil ikke have store møller, hverken i Køng mose eller Gammel Lundby. Hvis de gamle skal erstattes bør
det være samme størrelse... så de ikke laver mere støj, lavfrekvent støj eller anden ravage i vores boligområde.
55
Høringssvaret genoptager debatten vedrørende placering af vindmøller i kommunen. Debatten om placeringen var en del af processen i 2010-2011 i forbindelse med vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 5, som
fastlagde de placeringer, der kunne arbejdes videre med. I den videre proces for enkeltområderne bliver
der igen høringer i forbindelse med den mere detaljerede planlægning (VVM og lokalplan).
14) Rupert Sutton & Liza Krügermeier
Høringssvar i forbindelse med kommuneplanens turismestrategi.
Kære kommunalbestyrelse.
Vi har nogle kommentarer til kommunens turismestrategi, da vi synes, der eksisterer en masse ressourcer
inden for kunst og kultur, som ikke er medtaget i rapporten.
Vi anbefaler, at hele området for kunst & kultur indarbejdes i kommunens turismestrattegi. Der findes et
betydeligt antal aktører i kommunen inden for dette område, der både driver private gallerier og studios
samt foreningsbaserede udstillingstilbud til turisterne.
Den målgruppe, der primært benytter de kulturelle tilbud er fint beskrevet i Rambølls turistpolitiske analyse
og stemmer godt overnes med den virkelighed vi ser her i vores galleri. En stor del udgøres af segmentet
’Det gode Liv’, og en stor del af segmentet ’Moderne (Stor)byoplevelser’. Det er en kvalitativ gruppe mennesker, der er forholdsvis velstillede og godt uddannede, de er vant til et højt prisniveau og de ønsker specifikke, kulturelle oplevelser i form af kunstudstillinger, besøg i studios og workshops etc. Samtidig gør de god
brug af de øvrige tilbud i købsstæderne, herunder især caféer og restauranter, shoppingmuligheder i det
hele taget samt evt. natur og overnatning. Denne målgruppe genererer altså en øget omsætning for mange
virksomheder inden for de forskellige brancher.
Det er ønskværdigt, at der arbejdes målrettet med kunst & kultur i hht ovenstående målgruppe, da der der
ligger et stort udviklingsmæssigt potentiale i den kulturelle oplevelsesturisme. Ved synliggørelse og markedsføring af kunst & kultur vil man kunne trække mange flere besøgende til fra den ønskværdige målgruppe. Man ville kunne arbejde med at udvikle sæsonen på Møn, så den ikke udelukkende er koncentreret om
sommermånederne. I et bosætningsmæssigt perspektiv vil man kunne trække flere ressourcestærke borgere til kommunen, jvf også Rambølls analyse, der kort berører emnet om ’den kreative klasse’.
Det er synd, at der ikke er sat fokus på kunst & kultur i redegørelsen fra Rambøll, da kommunen har mange
aktiver på området. Man kunne fx.
56
Udbygge og synliggøre dét, som vi allerede nu kan tilbyde, herunder kortlægge eksisterende kulturelle tilbud
Udnytte de kreative ressourcer, der eksisterer i kommunen
Styrke private og offentlige kultursamarbejder
Styrke det indbyrdes, private samarbejde mellem fx udstillingssteder, restauranter, biografer,
B&B’s osv.
Udarbejde kulturelle pakkerejser, der kan tilpasses den kvalitative kulturturist
Der er i Rambølls analyse ikke listet nogle udstillingssteder, ligesom der således heller ikke er medtaget
besøgstal for disse. Nedenfor er startet en liste, som det kunne være interessant at færdiggøre, jvf ovenstående forslag mht at kortlægge de eksisterende kunst & kultur-tilbud. De samlede besøgstal for området
er absolut væsentlige at tage med i betragtningerne om fremtidens turisme i kommunen.
Nedenstående er besøgstal fra udstillingssteder. Det er angivet, om det er reelle tal, fra udstillingssteder,
der tæller deres besøgende – eller om det er anslåede tal.
Attraktion
Kunsthal 44 Møen, Askeby
Galleri Pakhuset, Klintholm Havn
Liza’s Gallery, Stege
Galleri Hestestalden, Præstø
Galleri Warrer, Ulvshale
Galleributik Birthe Jarlbæk, Klintholm Havn
Masnedø
Åbent Atelier
etc
etc
Besøgstal 2012
2500 (reelle besøgende)
20.000 (anslået)
1500 (anslået)
?
?
Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at ovenstående liste langt fra er fyldestgørende, da det kun er en
brøkdel af kommunens udstillingssteder, der er medtaget i denne lille, improviserede undersøgelse. Men
det giver et billede af, at det samlede besøgstal for udstillingsstederne er højt.
Hvis man fx tager det først listede udstillingssted – Kunsthal 44 Møen – så er det tydeligt, at der alene her
ligger et enormt vækstpotentiale. Kunsthal 44 Møen i Askeby viser international, konceptuel samtidskunst
på højeste niveau, altså på linje med kunst i Berlin og London. Synliggørelse og målrettet markedsføring
ville kunne tiltrække besøgende langvejs fra.
Sluttelig skal det nævnes, at Øsstdansk Turisme og Roskilde Universitet netop har startet et vækstprogram
for turismevirksomheder under titlen kyst & kultur. Fire virksomheder fra Møn er udvalgt til at deltage,
nemlig Bakkegård Gæstgiveri, Møns Klint Resort, Tiendegården samt vores virksomhed, Liza’s Gallery i Stege. Programmet har til formål at udvikle forskellige turismeprodukter, fx. et kulturelt oplevelseskoncept.
Det er således helt i tråd med udviklingen, der går i retning af en økonomi, hvor viden, indhold og oplevelser er i fokus.
Skulle det være relevant med et supplerende interview omkring kunst & kultur, så står vi gerne til rådighed.
Vi har drevet galleri i 10 år, de senste 5 på Møn, og vi har gjort os mange betragtninger og observationer
om netop den kulturelle og kunstinteresserede målgruppe.
57
Bemærkningerne til kommuneplanens afsnit om turisme og ideerne om koblingen mellem kultur og turisme er interessant, og kunne være med til at udvide turistsæsonen. Vordingborg Kommune har igangsat
projekt Kystdestination Møns Klint i samarbejde med Center for Kystturisme, som en del af et større projekt
”Oplevelsesbaseret kystturisme”. Ideen om kobling mellem kultur og turisme oversendes til projekt Kystdestination Møns Klint. I dette projekt planlægges til efteråret udviklingsforløb med virksomheder med henblik på udvikling af nye ideer.
I arbejdet med Vordingborg. nu har det været et væsentligt omdrejningspunkt, at der skulle fokuseres på
de styrkeområder som allerede findes i Vordingborg kommune, herunder blandt andet kulturen.
En synliggørelse og målrettet markedsføring af det samlede kunst og kulturområde i Vordingborg Kommune vil derfor ligge i umiddelbar forlængelse af de allerede igangsatte initiativer.
De refererede analyser vil kunne danne grundlag for en handleplan for en destinationsudvikling.
15) WESTER Projekter på vegne af Jørn Ole Petersen
På vegne af Jørn Ole Petersen fremsendes hermed indsigelser og forslag til ændringer til det fremlagte forslag til Kommuneplan 2013.
Jørn Ole Petersen er ejer af landbrugsejendommen Lindegårdsvej 16, 4780 Stege og har samtidig forkøbsret
på naboejendommen Lindegårdsvej 18. Nærværende indsigelse omhandler de fremtidige muligheder for
ejendommene omfattende et samlet areal ved Hjelm Bugt på ca. 53 ha.
Ejer har med udgangspunkt i areal udlagt i først Regionplan 2005 siden Kommuneplan 2009 -2021 (R 13.05)
i længere tid arbejdet med at få udviklet muligheden for placering af et feriecenter, og som det er kommunen bekendt efter drøftelser med ejers projektudvikler Oluf Rasmussen, er man nu nået så vidt i processen,
at der foreligger et projektforslag og er indledt drøftelser med mulige investorer.
Som det fremgår af vedlagte skitseforslag fra Trimmet Tegnestue arbejdes der med et projekt, der omfatter
ferieboliger primært placeret nord for Lindegårdsvej, udført som lejligheder og rækkehuse i størrelser fra
60 -100 m² indrettet i mindre dobbelthuse i 1 – 2 plan. Hertil opføres der syd for Lindegårdsvej i alt ca.
12.000 m² fælles centerfaciliteter som sportshal, fitnesscenter, spa, legerum, restauranter med videre samt
et vandland og opvarmet badesø. Samtidig anlægges udendørs aktiviteter som tennisbaner, løberuter, adgangsveje til den sydvendte sandstrand samt arealer til boldspil og lignende.
Hertil kommer planer om at anlægge en golfbane på arealerne ud mod stranden, og samtidig indrette de
eksisterende bygninger på Lindegårdsvej 18 til Golfklub med proshop og restaurant. Golfbanen tænkes at
58
indgå som mulighed for at spille 18 + 9 huller, evt. sammen med Møn Golfcenter. Arealet her er omfattet af
strandbeskyttelseslinien, hvorfor banen i sagens natur skal indpasses på skånsom vis i det eksisterende
terræn.
Med den optimale placering i forhold til badestrand og vand samt væsentlige, rekreative aktiviteter som
beskrevet henvendt til et bredt publikum og ikke mindst hele familien, forventes Feriecenter Hjelm Bugt at
fremstå som et stærkt brand for Møn og Vordingborg Kommune, og ikke mindst trække turister fra såvel
Tyskland og Holland som de øvrige nordiske lande til området hele året, til gavn for de øvrige oplevelses og
besøgscentre samt øvrige udflugtsmål og byer.
Imidlertid er der visse forhold og begrænsninger i det fremlagte kommuneplanforslag, som bør revurderes i
forhold til at muliggøre opførelsen af et rekreativt feriecenter ved Hjelm Bugt:
Retningslinje 23.10:
Feriehoteller skal opføres med en maksimal størrelse på normalt 200 enheder (lejligheder). I købstæderne
kan der dog tillades op til 350 enheder. Bebyggelsestætheden skal tilpasse de lokale forhold.
Det er en klar udmelding fra investorer og projektudvikler, at såfremt der skal være økonomi og dermed
basis for fællesfaciliteter i anført omfang, skal et nutidigt feriecenter have i omfang af minimum 500 enheder, hvilket også fremgår af de senest realiserede projekter i Danmark og Nordtyskland. Kvaliteten og udvalget af aktiviteter indenfor sport og rekreative oplevelser i vandland vægter tungt ved valg af ferieophold,
idet naturen alene ikke kan trække det fornødne antal kunder til især udenfor sommersæsonen.
Der anmodes derfor om, at retningslinjen ændres, således at der gives mulighed for 1 feriehotel/center
udenfor byzonen med minimum 500 enheder, såfremt bebyggelsestætheden kan tilpasses de lokale forhold, hvilket som det fremgår af vedlagte skitseforslag ikke anses at være noget problem på arealerne ved
Hjelm Bugt.
Retningslinje 23.12:
Dog kan der for hoteller i byzone tillades en funktionsopdeling på feriehoteller/feriecentre, således at værelseskapaciteten helt eller delvist kan omdannes til timeshare og/eller almennyttige ferieboliger eller udstykkes til ferielejligheder.
Eftersom det af bestemmelserne for R 15.11 fremgår, at området skal forblive i landzone, anmodes der om
en ændring af formuleringen, således at der gives mulighed for at denne retningslinje også kan gælde i
landzone, eller som minimum ved navngivne projekter i landzone.
Mulighed for udstykning til ferielejligheder og dermed salg til private er normal praksis, som det ses ved
andre feriecenter som Lalandia Billund, Klintholm Havn, Danlands feriecentre m.fl. ,og danner grundlag for
den fremtidige finansiering af projektet - naturligvis ved tinglysning betinget af ejers forpligtelse til udlejning og anvendelse på lige fod med ferielejlighederne i centret i øvrigt.
Retningslinje 21.1:
Kort visende placering af kommende golfbaner
59
Her anmodes om at placeringen ved Hjelm Bugt medtages, med de forbehold der ligger omkring nødvendige tilladelser i forhold til Naturbeskyttelsesloven i forhold til strandbeskyttelseszonen.
Rammebestemmelse R 15.11 – Rekreativt område ved Hjelm Bugt
Max. bebyggelsesprocent 20 %
Max. højde (m) 8,5 m
I forlængelse af ændring af retningslinje 23.10 anmodes her om ændring af den maksimale bebyggelsesprocent til 25 %, hvilket med det i kommuneplanen anførte arealudlæg på ca. 21,5 ha giver mulighed for opførelse af 53.750 m², hvilket igen med fradrag for arealer ti fællesfaciliteter giver mulighed for opførelse af
minimum 500 enheder med en gennemsnitlig størrelse på 80 m².
Samtidig anmodes om mulighed for at enkelte bygninger eller dele af bygninger som f.eks. vandland og evt.
sportshal efter nærmere vurdering i forhold til omgivelserne kan tillades opført i større højde, f.eks. op til
12 – 16 meter.
På ejers og øvrige involverede samarbejdspartneres vegne håbes der på en positiv behandling af de fremsendte ændringsforslag, idet vi om ønsket gerne fremlægger yderligere dokumentation og naturligvis meget gerne uddyber vore planer for kommunalbestyrelsen.
60
61
Feriehotel ved Hjelm bugt er beliggende i kystnærhedszonen og omfattet af retningslinie 25.7 og Retningslinje 23.10 i temaet hoteller (maks. 200-enheder). Med den angivne bebyggelsesprocent på 20 er der mulighed for at bygge 200 enheder og et areal til feriecenter med service, restaurant el lignende. Wester Projekter ønsker retningslinjen til at kunne dække mere end 500 enheder.
Administrationen er indstillet på at indgå i en dialog omkring udvikling af området så der kan skabes mulighed for et fremtidssikret feriecenter. Dog arbejdes der også for etablering af ferielejligheder eller lignende i
Klintholm Havn, og der er mulighed for feriehotel ved Hårbølle og for et større hotel (max 350 enheder) i
Stege (på Sukkerfabrikken). Det kan ikke på det foreliggende grundlag vurderes, om området kan bære de
mange hotelprojekter, og derfor vil det kræve nærmere undersøgelse og på den baggrund en politisk prioritering af hvilke projekter, der bør arbejdes for
Ændringer af højde og bebyggelsesprocent samt ændring af retningslinjer for hoteller vil kræve en konkret
landskabelig vurdering og en planlægningsmæssig begrundelse jf. planloven, fordi området ligger i kystnærhedszonen. Det er umiddelbart administrationens opfattelse, at en bygning på 12-15 m ikke har den
planmæssige begrundelse som jævnfør planloven kræves i kystnærhedszonen, som omfatter et areal på 3
km fra kysten. Det vurderes endvidere, at ændringer der kan imødekomme det ønskede, vil medføre behov
for kommuneplantillæg, og en fornyet turistpolitisk redegørelse.
Udstykning til ejerlejligheder uden pålæg af drift af feriecenter/hotel under lov om hotel og restaurationsvirksomhed er ikke muligt i henhold til planloven. Et sådant udlæg ville reelt være at betragte som udlæg af
nyt sommerhusområde i landzone. Mulighederne og begrænsningerne vurderes nærmere i lokalplanlægningen.
WESTER Projekter ønsker mulighed for golfbane påført kort i kommuneplanen. Kort 23.1 over planlagte
golfbaner angiver lokalplanlagte golfbaner. Muligheden for en golfbane er ikke betinget af om den er anført
på kortet. Det er retningslinjerne, herunder hensyn til landskab, der er gældende. Endvidere vil det være
relevant med en vurdering af det aktuelle behov for en golfbane på denne lokalitet, som ligger tæt på den
eksisterende golfbane på Møn. Golfbane på denne lokalitet er ikke medtaget i den turistpolitiske redegørelse. Etablering af golfbane på denne lokalitet vil forudsætte behov for ny turistpolitisk redegørelse, da
arealet ligger inden for kystnærhedszonen.
16) Lis K. Dam
Præstø. Ledige boligområder. Det er IKKE i overensstemmelse med de lokale ønsker og politikernes afgivne
løfter at udpege hele området, der afgrænses af Næstvedvej, Rødeledvej, Vesterbro og Ny Esbjergvej, som
boligområde. Politikernes løfter har som minimum friholdt hele den højeste del af området for bebyggelse
62
af enhver art.
Det omtalte område (Antonihøjen) er ikke udpeget i forbindelse med Forslag til Kommuneplan 2013, men
fremgår af gældende Kommuneplan 2009-2021. Området er i gældende kommuneplan delt op i to rammeområder, som rent redaktionelt med Forslag til Kommuneplan 2013 er samlet i ét. Det er i rammeteksten
sikret, at hensynet til friholdelse af selve højen er fastholdt.
17) Hanna Laursen
Jeg vil gerne gøre indsigelse mod de planer for opsætningen af store vindmøller, som er beskrevet i kommuneplanen 2013.
Reglerne og lovene bliver selvfølgelig overholdt ved disse projekter, men jeg – ligesom mange andre – føler
mig meget utryg ved disse regler. Det er endnu ikke tiltrækkeligt undersøgt, hvad støj m.m. fra møllerne gør
ved de mennesker og dyr, der bliver udsat for dem. Støjgrænserne er både for høje og for mangelfulde
(måles kun ved 8 m/s og ved 6 m/s), målemetoderne er upræcise (måles ikke, men beregnes) og klagemulighederne er mangelfulde.
Man sætter nu nærzonen til møllerne til 4,5 km. Inden for den zone vurderes det, at der vil være en væsentlig påvirkning hos naboerne. Det kommer til at ramme rigtig mange mennesker i vores kommune, og
alt tyder på, at det bliver meget svært at få nogen ordentlig erstatning.
Ud over det mener jeg vores landskaber skæmmes af disse kæmpehøje urolige anlæg, som vil tiltrække øjet
i stedet for at finde ro ved høje træer o. lign. Hvem har lyst til at bevæge sig rundt i et landskab, hvor møllerne er altdominerende?
Det er godt med grøn energi, men de store møller hører til på havet, hvor de generer mindst muligt.
I stedet for at sætte kæmpemøller i Køng Mose burde man inddrage dette område i planerne for etableringen af vådområder i kommunen, så det igen bliver et sted, hvor dyr og planter kan trives, og hvor mennesker kan finde ro.
Høringssvaret genoptager debatten vedrørende placering af vindmøller i kommunen. Debatten om placeringen var en del af processen i 2010-2011 i forbindelse med vedtagelse af kommmuneplantillæg nr. 5, som
63
der igen høringer i forbindelse med den mere detaljerede planlægning (VVM og lokalplan).
18) Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen har den 21. marts 2013 modtaget e-mail fra plansystemdk@nst.dk angående ovennævnte
og skal for god ordens skyld henlede opmærksomheden på eventuelle radiokæder i området.
Vindmøller kan, hvis de er placeret i en radiokædes sigtelinie, forringe signalet væsentligt, og de bør derfor
placeres mindst 200 m fra en radiokædes sigtelinie.
Udover Erhvervs- og Vækstministeriet har de enkelte operatører af radiokæder, i relation til lokalplaner, selvstændig indsigelsesret overfor planmyndighederne, hvorfor materiale angående planlægning og opstilling af
vindmøller og vindmølleparker i sådanne sager bør sendes direkte til de relevante operatører.
En liste med radiokædeoperatører er tilgængelig på hjemmesiden www.itst.dk - på dette
link: http://www.itst.dk/frekvenser-og-udstyr/frekvenstilladelser-mv/efter-tilladelse-erudstedt/vejledninger/radiokede/radiokedeoperatorer-1/radiokedeoperatorer/?searchterm=None.
På dette link er der vejledning i at undersøge, om der skulle være en radiokæde i det pågældende område
samt generel information om radiokæder: http://www.itst.dk/frekvenser-ogudstyr/frekvenser/frekvenstilladelser-mv/inden-tilladelse-udstedes/vejledninger/radiokede
Det kan endvidere oplyses, at Erhvervs- og Vækstministeriet meget gerne modtager planforslag på emailadressen erst@erst.dk.
Erhvervsstyrelsen anbefaler at vindmøller placeres mindst 200 meter fra en radiokædes sigtelinje.
Retningslinje 32.16 lyder: ”I områder med overordnede radiokædeforbindelser vil tilladelse til opstilling
bero på en konkret vurdering af om møllerne kan forstyrre forbindelsen. ”
I administrationen af retningslinjen er det hensigtsmæssigt at kende erhvervsstyrelsens anbefalede afstand.
”I områder med overordnede radiokædeforbindelser vil tilladelse til opstilling bero på en konkret vurdering
af om møllerne kan forstyrre forbindelsen. Erhvervsstyrelsens anbefalede afstand er 200 meter til en radiokædes sigtelinje.”
Der indsættes link til undersøgelse af, hvor der er radiokæder.
64
19) Lundby Lokalråd
1. Indledning.
Indledningsvis skal det store arbejde der er lagt i kommuneplanen roses. Dernæst kommer så selvfølgelig
alle detaljerne, hvor der rundt omkring er sneget sig små fejl ind, f.eks. er der angivet et museum på Avnø.
Generelt kunne man sige at kommuneplanen er en visionsplan, for skulle kommunen leve op til sin egen
plan, ville vi nok komme til at bo i landets bedste kommune. Der bliver brugt ord som: ”fremme, støtte,
bedst mulig, kan, sikre et værdigt ældreliv”. For at tage det sidste ord ”sikre et værdigt ældre liv”, er det så
f.eks. rengøring en gang om ugen eller en gang om måneden? Der mangler nogle konkrete målsætninger.
Kommuneplanen er et stort værk, og muligvis vil nogle af bemærkningerne være at finde et andet sted.
Med sådan en optimistisk visions plan, er der svært at have indsigelser, men nedenfor er der dog anført
nogle betragtninger fra Lundby Lokalråd.
1. By og Liv.
Vedr. by vækst er det tilfredsstillende at der udover de 3 købstæder satses på stationsbyen Lundby. Det vil
fremme væksten i hele lokalområdet og herunder også turisme. Kommunen skal dog sikre at jernbane stationen udvikles og aktivt støtte forretningslivet i hele lokalområdet. Butiksdøden truer også Lundby Stationsby. Lokalrådet er ikke enigt i, at det åbne land skal friholdes for byggeri og vækst. Derimod skal man
støtte anvendelse af tomme lader og staldbygninger, med evt. mindre nødvendige tilbygninger, til håndværkere, mindre industri eller andre firmaer.
2. Erhverv og turisme.
Kommunen prioriterer i høj grad Møn som turist område. Kommunen bør også fokusere på det nordvestlige hjørne med Naturcenter Avnø, stort stisystem på Svinø. Udnytte en flot badestrand på Svinø med blåt
flag. Der vil være mulighed for campingplads, primitiv overnatning, hotel virksomhed/vandrehjem på politiets forhenværende kursusejendom op og ned af Avnø Naturcenter, desuden kunne fritidshavnen på Svinø
ind tænkes. En aktiv støtte til et Gøngeland ville også fremme området. Der ligger helt sikkert et område
her som i høj grad kan udvikles og som ikke nævens væsentligt i kommuneplanen Mange af sti systemerne i
området er opstået i forbindelse med projekter. I sådanne projekter er der ikke penge til drift, og der er nu
behov for fornyelses af skilte m.m. som kommunen bør gå ind i.
3. Land og vand.
I planen nævnes ”Gadekær og branddamme bør bevares som en del af landsbyens fællesmiljø, og bør ikke
privatiseres”. Her giver kommunen sig selv en mægtig opgave at leve op til, hvilket vi ser frem til. Naturparker nævnes også i planen, her bør man snarest indgå i en dialog med lodsejerne. Der nævnes ligeledes at
nye husdyrbrug skal placeres af hensyn til naboerne. Det må læses således, at en udvidelse af en besætning
ikke betragtes som nyt husdyrbrug, men selvfølgelig skal en udvidelse ske under hensyntagen til naboer.
4. Trafik.
I Lundby lokalområde er vi privilegeret med en stor landevej mellem Vordingborg og Næstved, få km. til
motorvej i Bårse og en Jernbanestation. Her skal man sikre en trafiksikker vej til Bårse, hvor en omfartsvej
umiddelbart øst for Bårse kunne være ønskelig. Lundby station skal prioriteres højt. Betjeningen må ikke
være mindre end i dag, hvor der er timedrift med ekstra stop i myldretiden. I forbindelse med højhastighedsbanen må stationen ikke ændre status og rejsetiden til København må ikke forlænges. Stationen er i
dag en livsnerve for hele lokalområdet og en øget bosætning er betinget af en god jernbaneforbindelse.
Ligeledes skal stationen fremtidssikres med busser som fødelinjer.
5. Miljø.
Kommunen bør satse mere bredt på alternativ energi, som f.eks. bølgebrydere, solceller, jordvarme, end
ensidigt på vindmøller. Tilsyneladende indgår der ikke foranstaltninger i forhold til den globale opvarmning
65
og dermed stigning af vandhøjden i verdenshavene, som uden tvivl vil ramme kommunens lange strandlinjer.
Lokalrådet ønsker mulighed for nødvendige mindre udbygninger i landzone til understøttelse af anvendelsen af tomme driftsbygninger til nye anvendelser. Jævnfør Vordingborg Kommunes landzonepraksis gives
normalt tilladelse til at udvide eksisterende erhvervsvirksomheder i overflødiggjorte driftsbygninger når
virksomheden drives af den der bebor ejendommen og virksomheden maksimalt har 5 ansatte. Virksomheden må dog ikke have industriel karakter og tilladelse beror altid på en konkret vurdering hvor også hensyn
til bl.a. landskab indgår.
Hoteller
Ideen om vandrehjem/hotelvirksomhed på den tidligere politiskole virker som en god idé og kunne betyde
en styrkelse af mulighederne på Avnø naturcenter, der på den måde kunne invitere skoleklasser mv. på
flere dages ophold. Den unikke placering ved Avnø og de friluftsmuligheder, der knytter sig til dette gør, vil
også gøre en anvendelse til efterskole eller højskole oplagt. Campingplads vurderes at være vanskeligt at
forene med en ny anvendelse af det store bygningskompleks.
Vordingborg Kommune har igangsat projekt Kystdestination Møns Klint i samarbejde med Center for Kystturisme, som en del af et større projekt ”Oplevelsesbaseret kystturisme”. Ideerne fra Lundby lokalråd oversendes til projekt Kystdestination Møns Klint. I dette projekt planlægges til efteråret udviklingsforløb med
virksomheder med henblik på udvikling af nye ideer.
Kulturmiljø
Retningslinje 42.7 i temaet kulturmiljø fastlægger at: ”Gadekær og branddamme bør bevares som en del af
landsbyens fællesmiljø, og bør ikke privatiseres. ”Kommunen har 80 gadekær og vedligeholder de 23. Der
ses ikke behov for at ændre denne retningslinje.
Vordingborg kommune arbejder igennem sit politiske og administrative netværk til stadighed på at sikre
Lundby station som togstation for standsende tog og for korte rejsetider til Hovedstadsområdet. Endvidere
vil kommunen arbejde for at der etableres bæredygtige busforbindelser i tilknytning til Lundby station.
Dette fremgår også at mål under temaet ”Overordnet infrastruktur”:
”At Vordingborg Kommune udbygges som et knudepunkt for den kollektive trafik, der understøttes af udvikling af stationsbyer med tæt bebyggelse og stationsnære arbejdspladser.”
Og af retningslinjer for ”Kollektiv trafik”:
”30.4. For at forbedre omstigningsfaciliteterne mellem tog og bus skal det tilstræbes at placere rutebilstationer i tilknytning til jernbanestationer.
30.5. For at forbedre muligheden for kombination af cykel/bil og tog skal der ved stationer sikres parkerings-muligheder for såvel cykler som biler.”
For at tydeliggøre Vordingborg Kommunes interesse for at sikre betjening og rejsetider med tog, foreslår at
mål om knudepunkt for den ”Overordnet infrastruktur” omformuleres.
66
Administrationen har bemærket, at der er et ønske om en omfartsvej øst for Bårse. Umiddelbart vurderes
det ikke, at det er et ønske, som kan vejes op med behovet og omkostningerne. Derfor anbefales også, at
det ikke tages med i kommuneplanen på nuværende tidspunkt.
Lokalrådet foreslår at kommunen bør satse mere bredt på alternativ energi – ikke bare vindmøller. Kommunen har i forskellig regi forpligtiget sig til væsentlig nedbringelse af CO2, hvilket den planlagte vindmølleudbygning ikke vil kunne bære alene. Der bliver således tale om en kombination – hvor prioriteringen af
forskellige måder til nedbringelse også er afhængig af resultatet af lokalplanlægningen for vindmøller.
Naturparker. Der er ingen aktuelle planer – men kommunen indgår gerne i dialog om emnet, når aktuelt.
Rammer for lokalplanlægning, Lundby
Til rammeområde R01.02 tilføjes følgende tekst:
”I de eksisterende bygninger på politiets forhenværende kursusejendom, kan desuden indrettes vandrehjem, højskole/efterskole og hotel/pensionat i mindre omfang jævnfør retningslinje 23.5.”
Overordnet infrastruktur
I temaet ”Overordnet infrastruktur”ændres målet: ”At Vordingborg Kommune udbygges som et knudepunkt for den kollektive trafik, der understøttes af udvikling af stationsbyer med tæt bebyggelse og stationsnære arbejdspladser.” til:
”At Vordingborg kommune sikres en god tilgængelighed med kollektiv trafik fra kommunens to jernbanestationer i Vordingborg by og i Lundby. Der skal tilstræbes halvtimes drift i myldretiderne med retning imod
Hovedstadsområdet. Busforbindelserne fra Vordingborg station skal primært tilpasses togtiderne. Den gode sammenhæng i infrastrukturen imellem bus og tog samt i tilgængeligheden til Hovedstadsområdet skal
understøtte udviklingen af bysamfundet og arbejdspladserne omkring Vordingborg by og Lundby.”
20) Hans Kristian Olsen
Kostræde Banker Matr. nr. 9n, 25nt, 25nu og 25em
Vi henviser til Vordingborg Kommunes e-mail af 4. januar og 28. maj 2013, samt vore tidligere ansøgninger
om overførelse af ubebygget sommerhusområde i Kostræde Banker til landzone ( ikke som anført til byzone
). Ved overførelse til landzone ønskes mulighed for enkelte byggemuligheder på en mindre del af arealet
samtidig med at størstedelen af sommerhusarealet fremover helt kan friholdes for bebyggelse.
Jævnfør din skrivelse af 4. januar d. å. har vi forstået at kommunen ikke kan anbefale at udlægge nyt byzoneareal i Kostræde Banker, men er åbne for at gå i dialog med Naturstyrelsen om en overførelse til landzone. Den mulighed er vi – og har altid været - interesseret i, ikke mindst set lyset af, at Carsten Hansen ,
minister for by, bolig og landdistrikter, har fremsat ideer til at udvikle landdistrikterne, herunder byggeri i
landzonerne med blandt andet mulighed for flexboliger som kan anvendes til fritids- og helårshuse.
67
Vi har vedhæftet en plantegning, samt billeder som viser lidt om de tanker vi har for området. Projektet
omfatter opførelse af 2 dobbelthuse på matr. nr. 9n og 1 dobbelthus på matr.nr. 25em. Matr.nr. 25em har
status som helårsgrund og kan allerede nu bebygges. Den overordnede ide er at opføre et byggeri på et
bæredygtigt grundlag med en placering som giver direkte afgang og udsyn til de store grønne fællesarealer.
Det fremgår ligeledes af plantegningen, at det giver nogle indlysende fordele for kloakeringen i området,
idet de bagvedliggende matrikler 9i og 9k kan kobles på kloakledningen. Til orientering har der primo 2012
været afholdt besigtigelse på stedet med Kaj Erichler, kloakafd., den udførende entreprenør og undertegnede som resulterede i, at projektet ligger til behandling i afdelingen.
Sagen har som bekendt verseret i mange år. For at give et indblik i den historiske udvikling, har vi vedhæftet vore ansøgninger hhv. af 07.06.2006/Kommunens svar af 03.07.2006 og vor ansøgning af
24.08.2007/Kommunens svar af 12.09.2007, samt 2 referater hhv. af 05.02.1998 og 16.03.1999.
Vi opfordre Planafdelingen til at afholde et møde hvor vi får mulighed for at uddybe vort projekt med henblik på at finde en løsning som tager hensyn til alle parter. Endelig er vi også spændte på at blive informeret
om Vordingborg Kommunes holdning til regeringens opfordring til byggeri i landzonerne.
For tidligere ansøgninger, se bilag 2.
68
69
70
71
72
Indsiger henviser til tidligere dialog om sommerhusområdet Kostræde, hvor en gruppe af beboere/ejere
gennem flere år har ønsket mulighed for helårsbeboelse.
Sommerhusområdet er beliggende i kystnærhedszonen, hvor sommerhusområder jf. planloven skal fastholdes som sådan. Vordingborg Kommune har, på baggrund af ejerhenvendelser, haft overvejelser om 3
forskellige sommerhusområder i kystnærhedszonen, som skulle vurderes i forhold til at arbejde for en
eventuel overførsel. Området på Ore var mest oplagte på grund af købstadstilknytningen, og overførsel af
dette område var en del af forslaget til kommuneplan. I dialogen med Naturstyrelsen blev det klart at det
var helt umuligt, på grund af planlovens helt faste bestemmelse om fastholdelse af sommerhusområde i
kystnærhedszonen. Naturstyrelsen stod for at give Vordingborg Kommune et veto, som ville betyde at
kommuneplanen ikke kunne vedtages, medmindre kommunen frafaldt denne ændring. Vordingborg Kommunes Udvalg for Økonomi, Planlægning og Udvikling vedtog derfor i møde den 15. maj 2013 at ændringen
af sommerhusområdet skulle udtages af kommuneplanen. Dermed er mulighederne for overførsel af sommerhusområder i kystnærhedszonen udtømte – der er ikke den fornødne lovhjemmel.
Se også administrationens bemærkninger til høringssvar fra Naturstyrelsen (høringssvar nr. 23).
21) Steffen Klubien
I forbindelse med igangværende høringsperiode til kommuneplan 2013 fremsættes hermed forslag/tillæg vedrørende udviklingen af Farø som trafik- og turistknudepunkt.
Forslaget/tillægget vedrører:
Opsamling på høringssvar til 2021Plan, dok nr. 2011-123179. ”Udvikling af den privatejede del af Farø”.
Rambøll Management Consulting A/S, turistpolitisk analyse, bilag 4, punkt 4.4 “Danmarks smukkeste
Pause”, og punkt 4.7 afsnit 3.
Baggrund:
Projekt ”Danmarks smukkeste Pause” er i skrivende stund ikke i stand til at gennemføre projektet i
dets nuværende form, da tankanlægget ikke kan gennemføres. På tankanlægget skal Shell, Q8 og Statoil alle repræsenteres med hver deres stander for at kunne opføre tankanlægget. Statoil har ikke tilsluttet sig projektet, som derved ikke kan gennemføres jævnfør den aftale med Vejdirektoratet, der
ejer grunden hvor tankanlægget skulle have været opført. Et tankanlæg på Farø er en vigtig økonomisk
motor for den videre udvikling af Farø, både privat som offentligt.
Forslag/tillæg:
Tankanlægget flyttes fra den nuværende plan på sydsiden af Grønsundvej til nordsiden af Grønsundvej, altså lige overfor den nuværende plan; se venligst vedlagte kort område 3. Hermed løftes tankan-
73
lægget ud af Vejdirektoratets regi og over i privat regi med den fordel, at enten Shell eller Q8 frit kan
etablere sig. Den oprindelige plan for område 3 var tiltænkt en eller flere restaurations operatører,
men kan godt indeholde en benzinoperatør også. Ifølge vedlagte kortudsnit er punkterne a,b,c tiltænkt
en benzin operatør, og to restaurations operatører.
Hele om råde 3 vil blive opbygget således, at det kun kan ses fra motorvejen. Området, der i dag ligger
1-1,5 meter over Grønsundvej, nedsænkes så det kommer i niveau med Grønsundvej og motorvejstilkørslen mod nord. De naturlige jordvolde mod øst og nord, der dermed vil opstå, beplantes således at
landskabet vil forblive uændret set fra resten af Farø samt Bogø og Møn. Samtidig vil nuværende beplantning på rastepladsen, samt ny beplantning langs Grønsundvej betyde, at anlægget heller ikke vil
skæmme landskabet fra søsiden.
Såfremt ovenstående bliver en realitet er vi interesseret i at indgå et samarbejde med gruppen bag
”Danmarks smukkeste Pause”, for at sikre et slagkraftigt turist/velkomstcenter, og at autocampercampingpladsen realiseres.
Afslutningsvis skal nævnes at vi som initiativtagere til udvikling af den privatejede del af Farø, er meget
glade for den positive modtagelse vores plan har fået. Vi er derfor også meget glade for, at Farø er
indarbejdet i en så stor del af kommuneplanen, der pt. er i høring.
Vedlagt:
Kort over oprindelig tilsendt forslag til kommuneplan 2021
Kortudsnit over område 3 i. ht. Nyt forslag.
74
75
76
Kommunen har ønsket en benzinstation i forbindelse med Danmarks Smukkeste Pause. Det er positivt, hvis
der kan findes en løsning. Da nærværende kommuneplan ikke har udlagt det endelige areal, vil der være
behov for en konkret arealudpegning efterfølgende, forventeligt i et kommuneplantillæg, da en ændring vil
kræve fornyet høring. De i høringssvaret anførte ændringer til Farøprojektet er relevante at tage op i det
videre arbejde i forhold til konkret udlæg af areal i kommuneplantillæg samt i lokalplanlægningen.
22) Anders Stoltenberg, Moltke-Leth Advokater på vegne af 9
grundejere på Langøvej
Ændringsforslag til og indsigelse mod Forslag til kommuneplan 2013 (Rammeområde R 17.03).
Jeg retter henvendelse til Vordingborg Kommune på vegne af følgende grundejere i Vordingborg Kommune:
77
Som det fremgår af oversigten, er mine klienter ejere af ejendomme i et område på Langøvej/Bogøvej/Trellemarksvej i Vordingborg by. Området har i en meget lang årrække været benyttet til erhvervsformål.
Mine klienters bemærkninger og indsigelser retter sig mod de dele af kommuneplan-forslaget, der vedrører
Lokalområde Vordingborg (17), og specifikt rammebestemmelserne R 17.03 ”Rekreativt område Trellemarken”, hvor mine klienters ejendomme er beliggende.
Jeg tillader mig indledningsvist at påpege, at da forslaget til kommuneplan 2013 er meget omfattende og da
forslaget udelukkende præsenteres i elektronisk form på kommunens hjemmeside, da må man forvente en
høj grad af brugervenlighed, herunder med søgefunktioner og krydsreferencer. Dette er desværre ikke tilfældet. Forslaget til kommuneplan er vanskeligt tilgængeligt og vanskeligt at finde rundt i. Jeg tager derfor
udtrykkeligt forbehold for eventuelle forhold, der trods grundig gennemgang af forslaget, måtte være overset. Jeg forbeholder derfor ligeledes at supplere dette brev med yderligere bemærkninger.
Mine klienters indsigelse retter sig mod det forhold, at kommuneplanens rammeområde R 17.03 forudsættes at ændre status fra boligområde til rekreativt område.
Rammeområde R 17.03 var oprindeligt et erhvervsområde med større og mindre produktions- og håndværksvirksomheder m.v. samt enkelte boliger i tilknytning hertil.
78
Området er i den gældende kommuneplan (2009-2021) udlagt som boligområde.
I det foreliggende forslag til kommuneplan er området udlagt til rekreative formål, og det fremgår af rammebestemmelserne i kommuneplanforslaget, at området skal friholdes for anden bebyggelse end de i
overensstemmelse med anvendelsen nødvendige bygninger.
Kommuneplanforslagets rammebestemmelser må – da kommunen har pligt hertil - forventes udmøntet i
lokalplanlægning, der som minimum ikke muliggør ændring (herunder udvidelse) af eksisterende bebyggelse m.v. og der må forventes en stærkt restriktiv praksis ved behandling af ansøgninger om f.eks. byggetilladelser fra erhvervsvirksomhederne i området. Gældende lokalplaner i strid med den nye kommuneplan må
forventes ophævet i forbindelse med kommuneplanens gennemførelse.
Vordingborg Kommune skaber herved en helt uholdbar situation for alle grundejere og virksomheder i det
berørte område, idet de berørte ejendomme risikerer at blive usælgelige og at finansiering (herunder realkreditfinansiering) må forventes at blive vanskelig eller umulig.
På denne baggrund foreslår mine klienter forslaget til kommuneplan ændret f.s.v. angår Rammeområde
R17.03, og i korthed foreslår jeg på mine klienters vegne følgende ordning:
Med udgangspunkt i kortbilag og rammebestemmelser fra den gældende kommune-plan (områderne
R17.03, B 17.31 og B17.32) foreslås området opdelt i tre underområder.
Det nuværende område R 17.03 forbliver udlagt til rekreative formål samt offentlige formål (pumpestation
og lignende).
Område B 17.31 opdeles således, at der etableres et nyt område bestående af ejendommene nævnt i skemaet ovenfor bortset fra de tre matrikelnumre tilhørende Bolidan Ejendomme ApS (matr.nr. 182u, 182æ
og 182aa). Dette område udlægges om erhvervsområde til erhvervsformål, fremstillings-, lager-, værksteds, service- og engrosvirksomhed samt administration og helårsboliger i det nuværende omfang. Bebyggelsesprocent, byggehøjde og etageantal som beskrevet i den nuværende kommuneplan opretholdes eller
tilpasses eventuelt tilsvarende erhvervsområder i kommunen. Området forbliver i byzone.
Den resterende del af område B17.31 samt område B17.32 (Bolidan Ejendomme ApS) udlægges til erhvervsog centerformål til fremstillings-, lager-, værksteds-, service-, engrosvirksomhed og administration
samt liberalt erhverv, kontor, byhotel, ferielejligheder og kulturelle formål samt helårsboliger. Der forudsættes en bebyggelsesprocent i området som i den nuværende kommuneplan på 70, byggehøjde 15 meter
og 4 etager. Området forbliver i byzone.
--- o 0 o --Såfremt kommunen ikke ønsker at følge mine klienters ændringsforslag som beskrevet ovenfor, da gør jeg
må mine klienters vegne hermed indsigelse mod det foreliggende forslag til kommuneplan f.s.v. angår
Rammeområde R17.03 (Rekreativt område Trellemarken).
Indsigelsen støttes på følgende synspunkter:
79
Ved ændring af områdets samlede status fra boligområde til rekreativt område uden mulighed for nævneværdigt byggeri eller ændring af bestående virksomhed sættes mine klienters og deres virksomheder i en
helt uholdbar og uacceptabel situation, og min klienter er overordnet af den opfattelse, at den foreslåede
ændring sker uden nogen form for hensyntagen til områdets virksomheder, hvoraf flertallet har været beliggende i kommunen og på dette sted i mange, mange år.
Da der ikke kan forventes tilladelse til (væsentlige) bygningsændringer eller udvidelse af eksisterende bygninger, herunder til ændret erhvervsmæssig anvendelse, da vil anvendelsesmulighederne for de berørte
ejendomme blive stærkt begrænset. De fle-ste ejendomme er opført og indrettet til et bestemt formål, og
ændret anvendelse vil oftest forudsætte ombygninger m.v., hvortil tilladelse ikke længere vil kunne forventes.
Enhver form for udvikling af områdets ejendomme umuliggøres med det foreliggende forslag til kommuneplan, især da den gældende kommuneplan mig bekendt ikke er udmøntet i nogen form for lokalplanlægning, der konkret muliggør boligbyggeri.
Med området udlagt til fremtidige rekreative formål og med de restriktioner for anvendelse, som må forventes, da vil det blive vanskeligt eller umuligt at skaffe finansiering til fortsat erhvervsvirksomhed i området. Det må forventes, at realkredit- og pengeinstitutter m.fl. vil være meget tilbageholdende med finansiering af virksomheder i et område, hvor virksomheden ikke har nogen form for udviklingsmuligheder og hvor
muligheden for salg af ejendommen næppe vil være til stede. En almindelig vurdering af ejendommenes
værdi som sikkerhed for finansiering – hvori alternative anvendelsesmuligheder indgår med betydelig vægt
- vil formentlig føre til, at ejendomme i dette område anses stort set værdiløse og uegnet som sikkerhed for
finansiering. Herved vil de fleste virksomheders finansieringsmuligheder – og dermed eksistensgrundlag være udtømt og planlagte eller kommende generationsskifter i de berørte virksomheder vil ikke kunne
gennemføres.
Markedet for erhvervsejendomme i en by som Vordingborg er i forvejen presset helt i bund. Byen er som
bekendt præget af mange tomme ejendomme og mange ejendomme har bedre beliggenhed end i det omhandlede område. Når området på Langøvej/Bogøvej ovenikøbet udlægges til rekreativt område uden nogen mulighed for erhvervsmæssig eller anden udvikling, udvidelse eller forandring af eksisterende virksomhed, da må ejendommene i dette område betragtes som usælgelige. Ingen investor eller virksomhed vil
turde binde an med en investering i et område, hvor kommunens udtalte ønske er at anvende området til
et helt andet formål end det nuværende.
Den nuværende disponering af området til boligformål har givet mine klienter en berettiget forventning om
at ejendommene om ikke andet ville kunne afhændes f.eks. til ejendomsudviklere, byggefirmaer eller andre, med det formål at etablere de boli-ger, der forudsættes i den gældende kommuneplan. Dette har sikret en almindlig markedsdannelse og værdi for ejendommene i området. Heller ikke denne mulighed er
længere til stede.
Situationen vil derfor blive ganske uholdbar. Samtlige ejere i området vil være stavnsbundet til deres ejendomme ud i al fremtid – eller i hvertfald indtil kommunen udmønter kommeplanen i relevant lokalplanlægning med efterfølgende ekspropriation af de berørte ejendomme (hvis dette nogensinde bliver gennemført).
80
Uden kendskab til en forventelig tidshorisont for kommunens mere konkrete plan-lægning – bl.a. som følge
af manglende rækkefølgebestemmelser – jf. neden for, da risikerer mine klienter at blive fanget i den
klemme, at ejendomsværdierne – allerede på grund af den foreliggende kommuneplan – når kommunen på
et uvist tidspunkt i fremtiden gennemfører lokalplanlægning, kan være reduceret i en sådan grad, at handelsværdi – alternativt en ekspropriationserstatning - til den tid vil være uacceptabelt lav.
Kommuneplanen lider i øvrigt af formelle mangler. I henhold til Planlovens § 11e, stk. 1, nr. 1, skal kommuneplanen ledsages af en redegørelse om den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse. Dette har
efter praksis særlig betydning i situationer, hvor kommuneplanen lægger op til ændret anvendelse af et
område, jf. også Planlovens § 11b, stk. 1. nr. 12. Der ses ikke udarbejdet en sådan redegørelse. Da kommunen må forventes at modsætte sig enhver form for ændret anvendelse af erhvervsejendommene i rammeområde R 17.03 vil en rækkefølgebestemmelse være af væsentlig betydning for de berørte grundejere herunder for den tidshorisont indenfor hvilken der kan forventes udarbejdet lokalplan for området.
Mine klienter er klar over, at udarbejdelse af kommuneplaner normalt anses for at være ”erstatningsfri
regulering”, men situationen i den foreliggende sag er imidlertid ganske usædvanlig, idet den ændrede
arealanvendelse vil medføre store formuetab for mine klienter. Kommunalbestyrelsen kan ikke tillade sig at
se bort fra dette forhold.
Såfremt kommunalbestyrelsen fastholder kommuneplanforslaget i den nuværende form, da bør dette – af
hensyn til de berørte grundejere – straks udmøntes i konkret planlægning, der bl.a. omfatter kommunal
overtagelse af de berørte ejendomme, eventuelt ved ekspropriation jf. planlovens § 47.
Sker dette ikke, må Vordingborg Kommune forvente, at mine klienter vil forfølge sagen yderligere. Det er
min vurdering, at Vordingborg Kommune – medmindre kommuneplanen straks udmøntes i konkret planlægning for området, herunder kommunal overtagelse af ejendommene - med et kommuneplanforslag,
som det foreliggende, pådrager sig erstatningsansvar overfor de berørte grundejere, bl.a. efter de almindelige erstatningsretlige regler Det må stå kommunen klart, at ejendomme beliggende i et område udlagt til
rekreative formål, hvor f.eks. byggeri ikke tillades, reelt vil blive værdiløse og uomsættelige. Såfremt kommuneplan forslaget derfor ikke ændres jf. neden for, da må mine klienter overveje at holde Vordingborg
Kommune erstatningsansvarlig for lidte tab.
Sammenfatning:
Mine klienters indsigelse er som anført rettet mod ændringen af rammeområde R 17.03 fra boligområde til
rekreativt område.
Mine klienter indstiller kommuneplanen ændret som foreslået ovenfor.
Alternativt – hvis kommunalbestyrelsen ønsker at fastholde den ændrede arealanvendelse – da gøres indsigelse som anført og kommunalbestyrelsen opfordres til straks efter kommuneplanens vedtagelse at udarbejde lokalplan for området i overensstemmelse hermed og indgå aftale med grundejerne i området om
overtagelse af ejendommene, alternativt iværksætte ekspropriation.
Mine klienter og jeg indgår gerne i forhandling med Vordingborg Kommune om sagen.
81
På vegne af 9 grundejere på Langøvej foreslår advokat Anders Stoltenberg fra Moltke Leth Advokater at
område B 17.31 deles i 3 områder: Der etableres et nyt område bestående af ejendommene nævnt i skemaet ovenfor bortset fra de tre matrikelnumre tilhørende Bolidan Ejendomme ApS (matr.nr. 182u, 182æ
og 182aa). Dette område foreslås udlagt som ”erhvervsområde til erhvervsformål, fremstillings-, lager-,
værksteds-, service- og engrosvirksomhed samt administration og helårsboliger i det nuværende omfang.
Bebyggelsesprocent, byggehøjde og etageantal som beskrevet i den nuværende kommuneplan opretholdes
eller tilpasses eventuelt tilsvarende erhvervsområder i kommunen. Området forbliver i byzone. ”
Den resterende del af område B17.31 samt område B17.32 (Bolidan Ejendomme ApS) foreslås af insiger
udlagt til ”erhvervsog centerformål til fremstillings-, lager-, værksteds-, service-, engrosvirksomhed og
administration samt liberalt erhverv, kontor, byhotel, ferielejligheder og kulturelle formål samt helårsboliger. Der forudsættes en bebyggelsesprocent i området som i den nuværende kommuneplan på 70, byggehøjde 15 meter og 4 etager. Området forbliver i byzone.”
I Forslag til Kommuneplan 2013 har Vordingborg Kommune som opfølgning på Helhedsplanen for Vordingborg by samt kommunens klimatilpasningsstrategi overført et område ved Langøvej til rekreativt formål
(rammeområde O 17.09), da området er sårbart overfor ekstremregn, grundvandsstigning og stigende havniveau. Området dækker rammeområder B 17.31 og B 17.32 i gældende Kommuneplan 2009-2021 og omfatter området ejet af Vordingborg Køkkenet samt en række mindre erhvervsvirksomheder.
Området bliver i dag afvandet til Trellemarksgrøften der har en bundkote på ca. -1,5 hvor vandet bliver
pumpet ud til havet. Området er beskyttet af et dige mellem Oringe og Trellemarken, hvor den laveste kote
er 1,9 m. Området er desuden afhængig af højden af terræn ud mod Masnedsund.
Udvikling af området til boliger, som der var mulighed for i gældende kommuneplan, er derfor ikke uproblematisk, hvilket administrationen har redegjort for tidligere.
Da området er lavtliggende, kystnært og vandlidende, vil det være nødvendigt at tage hensyn hertil uanset
fremtidig anvendelse. En klimalokalplan kan indeholde retningslinjer i forhold til de nødvendige tiltag. Områdernes forringede værdi som udviklingsområde skyldes klimaforandringer og områdets fysiske forhold, og
med planlægningen søges taget højde for denne udvikling.
Der er samtidig modsatrettede interesser i området mellem ejere og omkringboende, som kommunen skal
forsøge at afveje. Dette høringssvar skal derfor ses i sammenhæng med høringssvar fra Masnedø Vandafledningslaug (høringssvar nr. 8)
De af grundejerne foreslåede brede rammebestemmelser er i strid med formålet med planloven. En kommuneplan, herunder rammer for lokalplanlægningen er netop ”rammer”, der er fastlagt forud for en detaljeret analyse af de planlægnings- og landskabsmæssige forhold, og bør således være forholdsvis overordnede samtidig med at de skal udstikke rammer for anvendelsen og bebyggelsesomfang således, at både
grundejer såvel som omkringboende og andre interessenter ved, hvad de kan forvente. En så bred ramme,
som foreslået giver ingen sikkerhed for hverken grundejer eller andre.
82
Endelig vurderes det, at ændring af rammerne, som foreslået – herunder også overførsel til erhvervsformål
– er så væsentlige og ændrer på forudsætningerne for arealudlæg til boliger, at det vil kræve fornyet høring
af i hvert fald Naturstyrelsen og naboer, der således ikke har haft mulighed for at udtale sig.
Administrationen er indstillet på i en dialog med grundejere, at sikre fremtidige udviklingsmuligheder i området, der tager højde for klimaudfordringerne.
I første omgang anbefaler administrationen, at området tilbageføres til boligformål, som i den gældende
Kommuneplan 2009-2021, evt. med en mindre udvidelse af anvendelsesformålet således, at der gives mulighed for ikke-generende erhverv. Der kan så udarbejdes et kommuneplantillæg med den nødvendige høringsproces, når ejere af Vordingborg Køkkenet er nærmere en afklaring om fremtidens anvendelse.
Omvendt, hvis der politisk ønskes at fastholde området til rekreativt område, som anført i Forslag til Kommuneplan 2013, skal der gøres opmærksom på at, selv om Kommune- og lokalplanbestemmelser som udgangspunkt er erstatningsfri regulering, vil der i forbindelse med lokalplanlægning, hvor et område udlægges til offentligt formål kunne stilles krav om at kommunen overtager området mod erstatning efter planlovens kapitel 11. Overtagelsespligten påhviler dog kun kommunen, hvis det pågældende kan benyttes på en
økonomisk rimelig måde. Et sådant krav vil dog kun komme i betragtning, hvor Der kan i særlige tilfælde
stilles samme krav på baggrund af en kommuneplanlægning på baggrund af en retslig afgørelse (afgørelse i
Natur- og Miljøklagenævnet).
Hvis der er et politisk ønske om at imødekomme de 9 grundejeres ønsker og skabe mulighed for fx boliger
eller erhverv, er det nødvendigt at sikre, at der ved lokalplanlægning tages forhåndsregler for stigning i
havvandspejlet, højere grundvandsspejl og øget nedbør. Der kan være behov for at stille krav om geotekniske undersøgelse, effektiv vandafledning, krav om høj sokkel eller bygning på pæle, etablering af dige. Det
skal endvidere sikres, at byggeri og eventuel opfyldning og afvanding ikke får negative konsekvenser for de
øvrige grundejere i området, i form af ændringer i afvandingsforhold, forhøjet grundvandsspejl eller opstuvning af regnvand.
Hvis Kommunalbestyrelsen ønsker at ændre rammeområderne til de foreslåede vil det medføre behov for
fornyet høring.
Det anbefales, at Kommunalbestyrelsen tager stilling til om området skal fastholdes som rekreativt formål
eller om området skal tilbageføres til boligformål med det anvendelsesformål, der fremgår af gældende
ramme B 17.31 (i kommuneplan 2009-2021): Boligformål til helårsbeboelse med tilhørende fællesanlæg og
offentlige formål og private servicefunktioner. Forbud mod opsætning af vindmøller.” Bebyggelsesprocent
20, Bygningshøjde 15 m på op til 4 etager.
83
Samtidig konsekvensrettes redegørelsen over ledige arealer til boligformål i temaet Byvækst.
23) Naturstyrelsen
Ikke indsigelse mod forslag til Kommuneplan 2013 for Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune har sendt forslag til kommuneplan 2013 i offentlig høring i perioden 20. marts til 5.
juni 2013.
De statslige myndigheder har gennemgået forslaget, og Naturstyrelsen har på den baggrund udarbejdet et
notat med de statslige myndigheders foreløbige bemærkninger. Kommuneplanforslaget har på den baggrund været drøftet på embedsmandsniveau mellem repræsentanter for kommunen og Naturstyrelsen den
8. maj 2013.
På baggrund af drøftelserne har Vordingborg Kommune efterfølgende sendt forslag til ændringer og suppleringer af planforslaget.
Resultatet af drøftelserne på mødet den 8. maj og efterfølgende dialog mellem Naturstyrelsen og Vordingborg Kommune, som fremgår af notat af 13. maj med senere ændringer, har resulteret i, at Naturstyrelsen
ikke gør indsigelse mod Vordingborg Kommunes forslag til kommuneplan 2013.
Naturstyrelsen finder ikke anledning til at gøre indsigelse efter planlovens § 29, stk. 11, mod forslag til Vordingborg Kommuneplan 2013-2024 under forudsætning af, at der ved den endelige vedtagelse medtages
de ændringer og suppleringer, som fremgår af Naturstyrelsens vedlagte aftalenotat af 4. juni. Der henvises i
øvrigt til notat med statens bemærkninger, referat og kommunens tilbagemelding (notat af 13. maj med
senere ændringer)
Såfremt kommunen ikke i forbindelse med den endelige vedtagelse af planforslaget tiltræder de aftalte
ændringer, skal dette brev betragtes som en indsigelse efter planlovens § 29, stk. 1, med den virkning, at
kommuneplanforslaget ikke kan vedtages endeligt, før der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer, jf. planlovens § 28. Enighed er opnået, når Naturstyrelsen skriftligt har frafaldet indsigelsen.
Ved eventuelle væsentlige ændringer i forslaget ud over det, der fremgår af ovennævnte notat om aftalte
ændringer og suppleringer skal Naturstyrelsen have lejlighed til at udtale sig før endelig vedtagelse, jf. planlovens § 27, stk. 2. Det er op til Vordingborg Kommune at vurdere, om ændringerne medfører krav om fornyet høring jf. planlovens § 27, stk. 2
-o0oHøringsnotat samt mødereferat
84
Vordingborg Kommune har sendt ovennævnte planforslag i offentlig høring i perioden 20. marts 2013 til 5.
juni 2013.
Dette notat indeholder en oversigt over Miljøministeriets og andre statslige myndigheders foreløbige bemærkninger til kommuneplanforslaget. Der blev den 8. maj 2013 afholdt teknikermøde mellem Vordingborg Kommune og Naturstyrelsen. Som oplæg til mødet havde Naturstyrelsen udarbejdet notat med
statens foreløbige bemærkninger til planforslaget.
Deltagere i mødet
Fra Vordingborg Kommune:
Paul Debois
Erik Rasmussen
Dorit Mahler Jensen
Mette Christiansen
Vibeke Møgelvang De Neergaard
Anja Valhøj
Fra Naturstyrelsen (NST):
Sanne Kjær
Pia Graabech
Tobias Grindsted
I notatet er indarbejdet et kort referat fra mødet, hvilket er anført i skemaet under ”Mødereferat” under
hvert enkelt punkt. Naturstyrelsen henstiller til, at Vordingborg Kommune under punktet
”kommunens bemærkninger” skriver, hvis der er eventuelle kommentarer og at kommunen benytter rød
skrift. Naturstyrelsen vil herefter anføre, hvilken opfølgning de enkelte punkter har medført samt konklusion med blå skrift.
Generelt
NST’s bemærkninger
Det er Naturstyrelsens vurdering, at kortmaterialet i kommuneplanen generelt kan være svært at forholde
sig til, idet kortene for visse udpegninger er i relativt lille skala og derfor ikke viser konkrete afgrænsninger.
Derudover bemærkes det, at lag på kortene flere steder sløres af overliggende kortlag. Naturstyrelsen har
ved indledende drøftelser med Vordingborg oplyst, at kortene i forslag til kommuneplan 2013 ikke ses at
være i strid med statslige interesser, men at Naturstyrelsen ikke går ind i en vurdering af, hvorvidt de opfylder planlovens krav som retningslinjekort/hovedstrukturkort jf. Miljøministeriets vejledning om digitale
kommuneplaner.
Referat
Punktet blev drøftet på mødet. Uklarhederne i forhold til kortlagene skyldes til dels kvaliteten af pdf.dokumentet. Naturstyrelsen oplyste, at man ikke har taget stilling til, hvorvidt kortene opfylder planlovens
krav som retningslinjekort. Punktet kan ikke anledning til yderligere, idet kortene ikke var i strid med statslige interesser.
Kommunens bemærkninger
Opfølgning
Konklusion
Punktet giver ikke anledning til yderligere bemærkninger.
Byvækst ved byzonebyer, rummelighed, arealudlæg til 12 års forbrug
Naturstyrelsen værdsætter Vordingborg Kommunes tilgang til byudvikling og rummelighed i KP13, og der
redegøres på fornem vis for arealbehov og muligheder for byomdannelse.
85
Naturstyrelsen skal dog gøre opmærksom på, at retningslinje 3.4 er i strid med statslige interesser, idet
sommerhusområder indenfor kystnærhedszonen ikke kan overføres til byzone (rammeområde B 17.07), jf.
planlovens § 5b, stk. 1, nr. 3.
Referat
Naturstyrelsen oplyste, at planloven ikke rummer mulighed for at overføre sommerhusområder i kystnærhedszonen til byzone samt, at det er en statslig interesse, at sommerhusområder i kystnærhedszonen fastholdes til ferieformål. Naturstyrelsen vil fremsætte statslig indsigelse mod forslaget til kommuneplan
2013 med mindre, at Vordingborg Kommune fjerner muligheden for overførelse af sommerhusområde i
kystnærhedszonen til byzone.
Vordingborg Kommune er indstillet på at tage ny retningslinje 3.4, hvoraf det fremgår, at et mindre sommerhusområde i kystnærhedszonen (Ved Ore) skal overføres til byzone, ud af kommuneplanen i forbindelse med endelig vedtagelse af kommuneplan 2013.
Administrationen vil på den baggrund anbefale, at retningslinje 3.4 tages ud.
Opfølgning
Konklusion
Punktet giver ikke anledning til yderligere bemærkninger, såfremt muligheden for arealoverførslen er udtaget af den endeligt vedtagne kommuneplan 2013.
Kystnærhedszonen
Det er Naturstyrelsens opfattelse, at retningslinje 38.3 bør suppleres, så der gøres opmærksom på, at planlægning i kystnærhedszonen er afhængig af en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse.
Naturstyrelsen bemærker derudover, at de ledige boliger og erhvervsarealer på retningslinjekort 38.1 (side
143) tilsyneladende ikke er afbilledet korrekt.
Referat
Punktet blev drøftet og giver ikke anledning til yderligere.
Opfølgning
Konklusion
Detailhandel
Mangler ved retningslinjerne
Det er en mangel ved retningslinjerne, at der ikke er oplysninger om det maksimale bruttoetageareal til
butiksformål for alle områder i detailhandelsstrukturen, og at disse områder ikke er entydigt afgrænsede på
kort. Der mangler blandt andet oplysning om det maksimale bruttoetageareal (den samlede rummelighed)
til butiksformål i bymidten i Vordingborg, Stege og Præstø, lokalcentrene nævnt i retningslinje 16.3 mangler
afgrænsning på kort og der mangler oplysning om den maksimale butiksstørrelse for butikker med særligt
pladskrævende varer. Efter § 11 a, stk. 1, skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for den
kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre og områder til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte område og de enkelte butikker.
Referat
Punkterne blev drøftet. Naturstyrelsen oplyste, at butiksstørrelserne og det maksimale areal til butiksformål skal fremgå af retningslinjerne. Naturstyrelsen oplyste, at den specifikke afgrænsning af lokalcentrene i
kommunen ikke umiddelbart er en statslig interesse, som vil føre til indsigelse, men at afgrænsningen er tn
krav i planloven. Det blev drøftet, at skemaet fra rammerne med angivelse af etageareal til butiksformål
86
kan overføres til retningslinjerne. Naturstyrelsen oplyste, at den maksimale størrelse for butikker til pladskrævende varer ligeledes skulle angives.
Opfølgning
Konklusion
Punktet giver ikke anledning til yderligere bemærkninger, men Naturstyrelsen henstiller, at Vordingborg
Kommune bringer forslaget til kommuneplan 2013 i overensstemmelse med planlovens bestemmelser om
detailhandel.
Rammer i strid med planlovens regler
Det er en mangel ved retningslinjerne, at der ikke er oplysninger om det maksimale bruttoetageareal til
butiksformål for alle områder i detailhandelsstrukturen.
I nogle af de rammeområder, som giver mulighed for butikker, mangler oplysning om det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og maksimale butiksstørrelser. Det gælder f.eks. rammeområderne B 10.04, B
11.03, E 15.04, E 16.05 og E 05.01. Efter planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 7, skal rammer for områder til butiksformål angive det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til
butiksformål samt maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker.
Referat
Naturstyrelsen oplyste, at muligheden for butikker samt den maksimale butiksstørrelse skal indskrives i
rammerne i henhold til kravene i planloven. Naturstyrelsen agter at fremsætte indsigelse på dette punkt,
såfremt kommuneplanforslaget ikke tilrettes i overensstemmelse hermed. Vordingborg Kommune oplyste,
at rammerne ville blive tilpasset i overensstemmelse med kravet.
Det blev drøftet, at Vordingborg Kommune evt. kan undersøge muligheden for at udlægge ramme B 11.03
som lokalcenter. For ramme B 16.05 skete en sammenblanding af område til butiksformål og område til
pladskrævende varer, hvilket er i strid med planloven og statslige interesser. Naturstyrelsen oplyste, at
eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte.
Opfølgning
Konklusion
Punktet giver ikke anledning til yderligere bemærkninger, såfremt Vordingborg Kommune i den endeligt
vedtagne kommuneplan 2013 har foretaget de nødvendige rettelser i rammerne for lokalplanlægning.
Store udvalgsvarebutikker over 2000 m2
Muligheden for at planlægge for en stor udvalgsvarebutik på over 2.000 m2 i Vordingborg by skal udgå, jf.
ændringen af planloven, som trådte i kraft den 11. april 2013.
Referat
Naturstyrelsen oplyste, at der vil blive fremsat indsigelse, hvis muligheden for store udvalgsvarebutikker
ikke udgår.
Vordingborg Kommune er indstillet på at tage ny retningslinje 16.7, hvorefter Vordingborg Kommune vil
planlægge for en stor udvalgsvarebutik på over 2.000m2 ud af kommuneplanen i forbindelse med endelig
vedtagelse af kommuneplan 2013.
Opfølgning
Konklusion
Punktet giver ikke anledning til yderligere bemærkninger, såfremt muligheden for en stor udvalgsvarebutik
er udtaget af den endeligt vedtagne kommuneplan 2013 for Vordingborg Kommune.
Natur og Natura 2000
87
Det fremgår umiddelbart ikke klart, om retningslinjekort 39.1 viser § 3-arealer eller om udpegede arealer er
beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det er umiddelbart lidt uklart, hvilke elementer udpegningen omfatter. Derudover er de internationale beskyttelsesområder ikke afbilledet korrekt af udpegningen, hvilket
skaber forvirring, idet de vises korrekt på separat retningslinjekort.
Potentielle vådområder på retningslinjekort 51.1 er svære at se på kortet, da afgræsningen visse steder
sløres af andet kortlag.
Referat
Punktet blev drøftet på mødet og giver ikke anledning til yderligere kommentarer.
Opfølgning
Konklusion
Sammenhængende landbrugsplanlægning – Store husdyrbrug, fælles biogasanlæg, Jordbrug og særlige
værdifulde landbrugsområder
NST’s bemærkninger / FødevareErhverv, NaturErhvervstyrelsens
bemærkninger
Vordingborg Kommune angiver, at der ikke arbejdes med udpegning af biogasanlæg og store husdyrbrug til
kommuneplan 2013. Naturstyrelsen skal gøre opmærksom på, at det er en statslig interesse, at disse udpegninger foretages i kommuneplanlægningen. Såfremt kommunen ikke foretager ovennævnte udpegninger, skal der redegøres fyldestgørende for dette.
Referat
Naturstyrelsen oplyste, at kommunerne skal udpege arealer til store husdyrbrug. Naturstyrelsen fremsætter som udgangspunkt indsigelse mod en kommuneplan, hvis der ikke er foretaget udpegning af arealer.
Visse kommunerne kan ikke udpege arealer til store husdyrbrug, eksempelvis på grund af store endnu ikke
kortlagte OSD. Såfremt udpegning af arealer til store husdyrbrug ikke er mulig, skal kommunen redegøre
fyldestgørende herfor. Vordingborg Kommune oplyste, at de vil undersøge muligheden for at udpege arealer, evt. på de arealer, hvor der i forvejen er store husdyrbrug beliggende.
Vordingborg Kommune indskriver i kommuneplan 2013, at der kommer et kommuneplantillæg om udpegning af arealer til biogas.
Arbejdet med lokalisering af arealer for placering af biogasanlæg er i gang. Kommunalbestyrelsen har i maj
2013 godkendt forslag til Biogasplan (tillæg nr. 15 til kommuneplan 2009-2015). Planen er nu i høring og
forventes endeligt vedtaget som tillæg nr. 1 i Kommuneplan 2013 i november 2013. I forhold til udpegning
af områder til store husdyrbrug sker dette i to steps. Baggrunden for dette er, at en stor del af kommunens
areal er enten kystnærhedszone eller OSD-område, hvoraf en stor del af området ikke er endeligt kortlagt
fra statens side, og derfor vil kræve nærmere analyse af grundvandsforholdene/sårbarhed. Derfor vil der i
forbindelse med endelig vedtagelse af kommuneplan 2013 blive udpeget områder til større husdyrbrug
med tilhørende retningslinje i temaet ”Jordbrugsområdet”, som tager udgangspunkt i helt overordnet udpegning af områder med eksisterende husdyrbrug, der allerede opfylder kriterierne for at være ”store husdyrbrug” (der er 4), og som derved ikke med denne udpegning får nye muligheder. Der udpeges ikke placeringsmuligheder for nye større husdyrbrug, og de eksisterende større husdyrbrug (som vil fremgå af udpegningskortet kan nedenstående ikke udpeges i forhold til udvidelse, førend der OSD-områderne er færdigkortlagt. Udpegningen er foretaget under skyldig hensyntagen til OSD-områder og kystnærhedszonen. I en
tilhørende redegørelse forpligter kommunen sig til at foretage en nærmere planlægning i planperioden,
når OSD-områderne er endeligt færdigkortlagt.
Der er aftalt følgende formulering af med Naturstyrelsen:
Ændring af kort
Kort 48.1 suppleres med ”Eksisterende større husdyrbrug” (Hastrupvej 20, Ørslevvej 255, Togårdsvej 17 og
Over Lyngen 4).
Ny retningslinje
88
48.5 Eksisterende større husdyrbrug (over 500 dyreenheder) fremgår af kortet. Placering af nye større husdyrbrug, samt udvidelse af eksisterende husdyrbrug til over 500 dyreenheder, skal ske på baggrund af en
fornyet planlægning. I den fremtidige udpegning af områder til placering af større husdyrbrug skal der tages
hensyn til byvækst-, landskabs-, naturog miljømæssige-interesser, samt de i 48.4 nævnte betingelser i
forhold til miljøgodkendelser.
Tilføjelse til Redegørelse
Kommuneplanen skal rumme udpegning af områder, hvor det er muligt at udvide og etablere husdyrbrug
udvidelse. Planlægning og placering af større husdyrbrug vil skulle foretages i overensstemmelse med statens udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret anvendelse i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande, se evt. afsnit om ”Beskyttelse af
grundvand”.
statens kortlægning på Sjællandsdelen af kommunen, denne kortlægning forventes afsluttet i den kommende planperiode, hvorefter der vil blive udarbejdet en egentlig planlægning for de større husdyrbrug. På
3 af de eksisterende større husdyrbrug ligger inden for ikke detailkortlagte udpegede OSD-områder, disse
foretage en kvalificeret vurdering uden at se denne placering i sammenhæng med øvrige placeringsmuligheder, da husdyrbruget ligger på grænsen af de ikke detailkortlagte OSD-områder.
For alle øvrige områder, som enten ikke er omfattet af OSD, eller allerede er detailkortlagt, er det vurderet,
at der ud fra de nuværende planlægningshensyn i forhold til byvækstarealer, kulturmiljøer, kirkeomgivelser,
særligt værdifulde kystlandskaber, større uforstyrrede landskaber og kystnærhedszonen ikke kan placeres
større husdyrbrug. Kommunen vil dog i en kommende planlægning se nærmere på evt. placeringsmuligheder i disse områder, såfremt der ikke ud fra en sammenhængende planlægning for hele kommunen kan
findes tilstrækkeligt med egnede områder til større husdyrbrug.
Opfølgning
Konklusion
Punktet giver ikke anledning til yderligere bemærkninger, såfremt redegørelse samt retningslinjen er indarbejdet i den endeligt vedtagne kommuneplan 2013 for Vordingborg Kommune.
Lavbundsarealer
Vordingborg Kommune viderefører retningslinjerne fra KP09 angående lavbundsarealer og potentielle vådområder, men tilføjer retningslinje 51.3, som undtager to konkrete udpegede vindmølleområder.
Naturstyrelsens vurderer umiddelbart retningslinjen som værende i modstrid med den konkrete igangværende planlægning for rammeområde V.12.01 (vindmølleområdet ved Kostervig), idet der i VVMredegørelsen til det endnu ikke vedtagne kommuneplantillæg er angivet, at vindmølleprojektet ikke må
være til hinder for arealets fremtidige genopretning som naturområde herunder ved oversvømmelse af
arealet. Bortfalder dette hensyn, fjernes efter Naturstyrelsens vurdering en af de væsentlige begrundelser
for at opstille vindmøller på lavbundsarealer, jf. vordingborg kommunes retningslinjer for opsætning af
vindmøller 32.17 og 32.19 i forslag til kommuneplan 2013.
Der redegøres efter Naturstyrelsens vurdering derudover ikke fyldestgørende for at undtage arealer for
kravet i retningslinjen.
Referat
Punktet blev drøftet, og Vordingborg Kommune tilkendegav, at retningslinje 51.3 vil blive taget ud af forslaget til kommuneplan 2013.
89
Opfølgning
Konklusion
Punktet giver ikke anledning til yderligere bemærkninger, såfremt retningslinjen er udtaget af den endeligt
vedtagne kommuneplan 2013 for Vordingborg Kommune.
Klimatilpasning
Naturstyrelsen skal gøre Vordingborg Kommune opmærksom på, at den i kommuneplanen indarbejdede
klimatilpasningsplan ikke umiddelbart fylder de statslige krav jf. Miljøministeriets vejledning om klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner fra 2013. Jævnfør aftale mellem KL og staten skal kommunerne
inden udgangen af 2013 have indarbejdet en klimatilpasningsplan i deres kommuneplan, hvilket eventuelt
kan gøres som tillæg inden udgangen af 2013.
Naturstyrelsen fremsætter indsigelse, hvis en fyldestgørende klimatilpasningsplan ikke fremgår af forslag til
kommuneplan 2013, og det ikke i planforslaget er angivet, at der inden udgangen af 2013 udarbejdes et
tillæg til kommuneplanen.
Referat
Punktet blev drøftet, og Vordingborg Kommune oplyste, at der bliver fremsat et forslag til kommuneplantillæg med klimatilpasningsplanen inden udgangen af 2013.
Det indarbejdes i kommuneplanen, at der bliver fremsat et forslag til kommuneplantillæg med ny klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013, i forbindelse med endelig vedtagelse af kommuneplan 2013.
Opfølgning
Konklusion
VVM-pligtige anlæg
Naturstyrelsen bemærker, at der ikke umiddelbart overføres retningslinjer for VVM-pligtige anlæg til KP13.
Såfremt der er etableret VVM-pligtige anlæg med kommuneplantillæg til KP09 skal retningslinjerne for disse anlæg overføres i deres helhed til KP13, da plangrundlaget for anlæggene ellers vil forsvinde, når KP13
erstatter KP09.
Referat
Punktet blev drøftet og Vordingborg Kommune oplyste, at der ikke er VVMpligtige anlæg i kommunen.
Opfølgning
Konklusion
Andre emner
Formelle forhold
Naturstyrelsen har ikke foretaget en egentlig legalitetskontrol af planforslaget.
Ovenstående er mødereferat med efterfølgende dialog med Naturstyrelsen. Administrationens bemærkninger til Naturstyrelsens høringssvar følger nedenfor (efter nedenstående notat, som også er en del af
Naturstyrelsens høringssvar)
-o0oNotat om aftalte ændringer og suppleringer i Vordingborg Kommunes forslag til kommuneplan 2013
Vordingborg Kommune har den 20. marts 2013 sendt forslag til Kommuneplan 2013 i offentlig høring. Indsigelsesfristen er den 5. juni 2013.
90
Naturstyrelsen har den 8. maj 2013 afholdt møde med Vordingborg Kommune på teknikerniveau. Som oplæg til mødet havde Naturstyrelsen udarbejdet et notat med de statslige myndigheders foreløbige bemærkninger til forslaget.
På baggrund af drøftelserne på mødet har Vordingborg Kommune fremsendt forslag til nødvendige ændringer og suppleringer til planforslaget.
Det følgende er de aftalte ændringer og suppleringer indgået mellem Naturstyrelsen og Vordingborg Kommune med forbehold for Vordingborg Kommunes Byråds godkendelse. I nedenstående er kun medtaget
aftalte ændringer, som har kunnet føre til statslig indsigelse. Derudover har Naturstyrelsen og Vordingborg
Kommune drøftet og aftalt andre ændringer, som fremgår af høringsnotatet med referat fra teknikermødet.
De aftalte ændringer er:
Byvækst i byzonebyer, arealudlæg til 12 års forbrug
Med forslag til kommuneplan 2013 har Vordingborg Kommune ønsket at overføre et areal fra sommerhusområde til byzone. Naturstyrelsen oplyste på teknikermødet den 8. maj 2013, at der ikke er hjemmel i planloven til at overføre sommerhusområder i kystnærhedszonen, og at Naturstyrelsen agtede at fremsætte
indsigelse pga. forholdet. Vordingborg Kommune har meddelt Naturstyrelsen, at retningslinjen og muligheden for arealoverførslen udtages af det endelige forslag til kommuneplan 2013 til endelig vedtagelse. Naturstyrelsen fremsætter derfor ikke indsigelse pga. forholdet.
Detailhandel og store butikker
Med forslag til kommuneplan 2013 har Vordingborg Kommune ønsket at planlægge for én stor udvalgsvarebutik over 2.000 m2. Naturstyrelsen oplyste på teknikermødet den 8. maj 2013, at der ikke er hjemmel i
planloven til at planlægge for store udvalgsvarebutikker i byer under 40.000 indbyggere, og at Naturstyrelsen agtede at fremsætte indsigelse pga. forholdet. Vordingborg Kommune har meddelt Naturstyrelsen, at
muligheden for den store udvalgsvarebutik udtages af det endelige forslag til kommuneplan 2013 til endelig
vedtagelse. Naturstyrelsen fremsætter derfor ikke indsigelse pga. forholdet.
Rammer
I forhold til kommuneplanens rammer for detailhandel oplyste Naturstyrelsen, at det er en statslig interesse og et krav i henhold til planloven, at muligheden for butikker samt den maksimale butiksstørrelse fremgår af kommuneplanens ramme for lokalplanplanlægning, og at Naturstyrelsen agtede at fremsætte indsigelse pga forholdet. Vordingborg Kommune oplyste på teknikermødet den 8. maj 2013, at rammerne ville
blive tilpasset i overensstemmelse med kravet. Naturstyrelsen fremsætter på den baggrund ikke indsigelse
pga. forholdet.
Store husdyrbrug
Med forslag til kommuneplan 2013 har Vordingborg Kommune ikke udpeget arealer til placering af store
husdyrbrug. Naturstyrelsen oplyste på teknikermødet den 8. maj 2013, at Naturstyrelsen fremsætter indsi-
91
gelse, hvis udpegningen ikke er foretaget i kommuneplanen med mindre at kommunen kan redegøre fyldestgørende herfor. Vordingborg Kommune og Naturstyrelsen har efterfølgende været i dialog om udpegningen, og Vordingborg Kommune har efterfølgende fremsendt forslag til retningslinje for udpegning af
store husdyrbrug samt forslag til supplerende redegørelse for udpegningen, se vedlagte høringsnotat af 4.
juni 2013, som skal indarbejdes i det endelige forslag til kommuneplan 2013 til endelig vedtagelse. Naturstyrelsen fremsætter på den baggrund ikke indsigelse pga. forholdet.
Lavbundsarealer
Med forslag til kommuneplan 2013 har Vordingborg Kommune videreført retningslinjerne fra KP09 angående lavbundsarealer og potentielle vådområder, men tilføjet retningslinje 51.3, som undtager to konkrete
udpegede vindmølleområder. Naturstyrelsen oplyste, at Vordingborg Kommune ikke har redegjort for,
hvorfor de konkrete områder skal undtages fra retningslinjen, og Naturstyrelsen oplyste yderligere, at retningslinjen sås at være i væsentlig uoverensstemmelse med Vordingborg Kommunes forslag til kommuneplantillæg nr. 14 for opstilling af vindmøller ved Kostervig. Vordingborg Kommune oplyste på teknikermødet, at retningslinjen udtages af det endelige forslag til kommuneplan 2013 til endelig vedtagelse, og Naturstyrelsen fremsætter på den baggrund ikke indsigelse pga. forholdet.
Administrationen har i høringsperioden drøftet kommuneplanforslaget med Naturstyrelsen og i den forbindelse forpligtiget sig på ovennævnte ændringer af Forslag til Kommuneplan 2013.
Hovedparten af Naturstyrelsens ønsker til ændringer vurderede administrationen var af underordnet betydning og anbefales indarbejdet i kommuneplanen. Tre af forholdene, som var i strid med planloven eller
statens interesser, og kommunen dermed ville få en statslig indsigelse på, hvis de blev fastholdt, vurderede
administrationen som politisk problematiske.
De tre forhold er:
Mulighed for én stor butik en stor udvalgsvarebutik på over 2.000m2 i Vordingborg by.
Overførsel af et mindre sommerhusområde til byzone.
Manglende udpegning af lokaliseringer for store husdyrbrug i forbindelse med kommuneplanlægningen.
En statens indsigelse efter planlovens §29 betyder, at Forslaget jf §28 herefter først kan vedtages, når der
er opnået enighed om de nødvendige ændringer. Kan kommunen og Naturstyrelsen ikke blive enige indbringes sagen for miljøministeren.
Administrationen har på møde den 15. november med orienteret Udvalget for Økonomi, Planlægning og
Udvikling om Naturstyrelsens bemærkninger, og om, at administrationen agtede at anbefale at ændre de
tre forhold, som Naturstyrelsens krævede, således at kommunen undgår en statslig indsigelse.
Byvækst
Med Forslag til Kommuneplan 2013 har Vordingborg Kommune i temaet Byvækst indført ny retningslinje
”3.4: I Vordingborg by udlægges arealer til ny byvækst efter 2025 på areal nord for parcelhusområdet ved
92
Iselingen. Arealerne skal udnyttes efter at der er sket en byomdannelse af arealer i bymidten, se tema
byomdannelse og fortætning. Derudover overføres et mindre areal i sommerhusområde ved Ore til byzone
(byvækst).” Naturstyrelsens eventuelle indsigelse handler om sidste sætning. Baggrunden for dette var et
ønske fra ejere og at området omfatter få sommerhusgrunde beliggende op til grunde i byzone. Det er
imidlertid i strid med planloven at overføre sommerhusområde i kystnærhedszonen til byzone (eller landzone) uanset eventuel hensigtsmæssig beliggenhed. Vordingborg Kommune vil få en statslig indsigelse, hvis
kommunen fastholder retningslinjen. Derfor anbefales muligheden for overførsel af et sommerhusområde
til byzone i retningslinje 3.4 i taget ud af planen forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan 2013.
Jordbrugsområder
Som et led i den forrige regerings Grøn vækstplan blev det besluttet, at kommunerne skal udpege lokaliseringer for store husdyrbrug i forbindelse med kommuneplanlægningen. Det fremgår af indledningen til
Forslag til Kommuneplan 2013, at dette ikke er sket, men uden begrundelse . Baggrunden for at dette ikke
er sket, er et ressourcemæssigt spørgsmål, da en udpegning af lokaliseringsmulighed for større husdyrbrug
vil kræve en nærmere analyse af grundvandsforholdene/sårbarhed, da en stor del af kommunen fra statens
side er udpeget som Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder), som ikke er færdigkortlagt. Der skal imidlertid ske en udpegning af arealer til placering af store husdyrbrug i kommuneplan 2013 jf
planloven. Dette kan dog efter aftale med Naturstyrelsen ske ved indarbejdelse af en ny retningslinje 48.5 i
temaet ”Jordbrugsområder”: ”48.5 Eksisterende større husdyrbrug (over 500 dyreenheder) fremgår af kortet. Placering af nye større husdyrbrug, samt udvidelse af eksisterende husdyrbrug til over 500 dyreenheder, skal ske på baggrund af en fornyet planlægning. I den fremtidige udpegning af områder til placering af
større husdyrbrug skal der tages hensyn til byvækst-, landskabs-, naturog miljømæssige interesser, samt
de i 48.4 nævnte betingelser i forhold til miljøgodkendelser.” Derudover indføjes ny tekst i redegørelse om,
at en sammenhængende planlægning for de større husdyrbrug på Sjællandsdelen af kommunen afventer
en statslig detailkortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser.
Vordingborg Kommune vil få en statslig indsigelse, hvis kommunen ikke foretager den nødvendige planlægning med lokalisering af store husdyrbrug i Kommuneplan 2013. På den baggrund anbefales det, at der
indføjes ny retningslinje og redegørelsestekst i temaet Jordbrugsområde i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan 2013.
Detailhandel
I temaet ”Detailhandel” har Vordingborg Kommune i Forslag til Kommuneplan 2013 indskrevet en ny retningslinje 16.7, hvorefter Vordingborg Kommune vil planlægge for en stor udvalgsvarebutik på over
2.000m2. Denne retningslinje er opfølgning på planstrategien og er en udløber af planlægningsmulighed,
som 29 udvalgte kommuner fik med ændring en planloven i 2011. Lovændringen er efterfølgende varslet
tilbageført med endnu en lovændring, som blev endeligt vedtaget i april 2013 i kommuneplanforslagets
høringsperiode. Med den nye lovændring bortfalder muligheden for planlægning af ny stor udvalgsvarebutik, og en retningslinje herom er i strid med planloven. Vordingborg Kommune vil få en statslig indsigelse,
hvis kommunen fastholder retningslinjen. På baggrund anbefaler administrationen, at retningslinje 16.7
tages ud af planen i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan 2013.
Det er ifølge Naturstyrelsen en mangel ved retningslinjerne, at der ikke er oplysninger om det maksimale
bruttoetageareal til butiksformål for alle områder i detailhandelsstrukturen, og at disse områder ikke er
entydigt afgrænsede på kort. Disse oplysninger fremgår i gældende kommuneplan 2009-2021 af retnings93
linjerne, og Forslag til Kommuneplan 2013 af rammer for lokalplanlægning. Administrationen har i forbindelse med udarbejdelse af Forslag til Kommuneplan 2013 forsøgt at forenkle retningslinjer og dermed flyttet skema vedr. udvidelsesramme for nye butikker til ”Generelle rammer”, da det vurderes, at oplysninger
om maksimal bruttoetageareal for butikker samt samlet udvidelsesramme for de enkelte butikker i hvert
område var mere relevante oplysninger i rammerne for de enkelte områder. Dette har Naturstyrelsen gjort
opmærksom på, ikke er tilstrækkeligt – ud over at Naturstyrelsen har gjort opmærksom på, at beskrivelse
om maksimal bruttoetageareal mangler for enkelte rammeområder. Endelig mangler der retningslinjer om
samlet udvidelsesramme for butikker med pladskrævende varegrupper samt om den maksimale butiksstørrelse for pladskrævende varegrupper inden for de enkelte områder. Disse forhold rettes.
To rammeområder indeholder mulighed for butikker og særligt pladskrævende varegruppe, hvilket ifølge
Naturstyrelsen er i strid med planloven og statslige interesser. Det drejer sig om E 16.05 (Præstø) og C
08.01. Det foreslås, at rammeområde E 16.05 og C 08.01 begge opdeles i to særskildte rammeområder.
I rammeområde B 11.03 er det et problem at området ikke er udlagt til detailhandelsområde, men at rammeteksten giver mulighed for butikker. Derfor foreslås det, at ”butikker” udgår af teksten i områdets anvendelse. Hvis der evt. kommer interesse for en butik i Bogø By, vil der kunne udlægges areal i et kommuneplantillæg, ligesom det gælder for andre steder i kommunen, der ikke er udpeget som detailhandelsområde.
Kystnærhedszonen
Naturstyrelsens foreslår, at retningslinje 38.3 i temaet kystnærhedszonen suppleres, så der gøres opmærksom på, at planlægning i kystnærhedszonen er afhængig af en særlig planlægningsmæssig eller funktionel
begrundelse. Naturstyrelsen bemærker derudover, at de ledige boliger og erhvervsarealer på retningslinjekort 38.1 (side 143) tilsyneladende ikke er afbilledet korrekt.
Naturstyrelsen har gjort opmærksom på modstridende forhold mellem retningslinje 51.3 i temaet ”Lavbundsarealer og potentielle vådområder” og kommuneplantillæg nr. 14 for Kostervig vindmøller. I kommuneplantillægget tages højde for, at der kan ske ændringer i afvandingsforholdene. Da 51.4 (drift af pumpelag) er en direkte følge af 51.3, kan denne retningslinje også fjernes fra planforslaget. Dette er administrationen enig i.
Klima
Naturstyrelsen gør Vordingborg Kommune opmærksom på, at den i kommuneplanen indarbejdede klimatilpasningsplan ikke umiddelbart fylder de nye statslige krav jf. Miljøministeriets vejledning om klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner fra 2013, som udkom i foråret 2013 i denne kommuneplans høringsperiode. Administrationen er opmærksom på dette og derfor er arbejdet med udarbejdelse af ny klimatilpasningsplan igangsat og forventes at blive vedtaget som tillæg til Kommuneplan 2013 inden udgangen af
2013.
Andre bemærkninger
Naturstyrelsen bemærker, at kortmaterialet i kommuneplanen generelt kan være svært at forholde sig til,
idet kortene for visse udpegninger er i relativt lille skala og derfor ikke viser konkrete afgrænsninger.
94
Det er rigtigt, at kortene er i relativ lille størrelse, og for nogle udpegninger kan være svære at se. De er dog
i nøjagtig samme størrelsesforhold som i den gældende kommuneplan, hvor det ikke er blevet påpeget
eller udtrykt som problematisk. Til gengæld giver den digitale kommuneplan qua muligheden for at klikke
på aktive kort, hvorfra der kan zoomes ind og ud og sammenlignes med kortlag fra andre temaer, langt
bedre kortoplysninger end med den gældende papirkommuneplan. Det er første version af en digital kommuneplan, og der har også vist sig nogle start-problemer med visningen, men alt i alt er det en klar forbedring i forhold til kort i den gældende kommuneplan.
Naturstyrelsen bemærker, at der ikke umiddelbart overføres retningslinjer for VVM-pligtige anlæg til Forslag til Kommuneplan 2013. Årsagen til dette er, at der ikke er etableret VVM-pligtige anlæg i den forgangne planperiode. Denne bemærkning medfører ingen ændring.
Det anbefales, at der indarbejdes følgende ændringer i Forslag til Kommuneplan 2013:
Byvækst
I retningslinje 3.4 i temaet ”Byvækst” fjernes sidste del af retningslinjen: ”Derudover overføres et mindre
areal i sommerhusområde ved Ore til byzone”.
Jordbrugsområder
I temaet ”Jordbrugsområder” indføjes en ny retningslinje 48.5: ”Eksisterende større husdyrbrug (over 500
dyreenheder) fremgår af kortet 48.1”. Placering af nye større husdyrbrug, samt udvidelse af eksisterende
husdyrbrug til over 500 dyreenheder, skal ske på baggrund af en fornyet planlægning. I den fremtidige udpegning af områder til placering af større husdyrbrug skal der tages hensyn til byvækst-, landskabs-, naturog miljømæssige interesser, samt de i 48.4 nævnte betingelser i forhold til miljøgodkendelser.”
Kort 48.1 i temaet ”Jordbrugsområder”suppleres med udpegning af ”Eksisterende større husdyrbrug”
(Hastrupvej 20, Ørslevvej 255, Togårdsvej 17 og Over Lyngen 4).
Der indarbejdes nyt afsnit i redegørelse for temaet ”Jordbrugsområder”:
”Kommuneplanen skal rumme udpegning af områder, hvor det er muligt at udvide og etablere husdyrbrug
udvidelse.
Planlægning og placering af større husdyrbrug vil skulle foretages i overensstemmelse med statens udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret anvendelse i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande, se evt. afsnit om ”Beskyttelse af grundvand”.
statens kortlægning på Sjællandsdelen af kommunen, denne kortlægning forventes afsluttet i den kom-
95
mende planperiode, hvorefter der vil blive udarbejdet en egentlig planlægning for de større husdyrbrug. På
3 af de eksisterende større husdyrbrug ligger inden for ikke detailkortlagte udpegede OSD-områder. Disse
foretage en kvalificeret vurdering uden at se denne placering i sammenhæng med øvrige placeringsmuligheder, da husdyrbruget ligger på grænsen af de ikke detailkortlagte OSD-områder.”
I indledningen under ”Planhierarki og statslige interesser” ændres afsnittet ”Biogasanlæg og lokalisering af
store husdyrbrug” til: ”Lokalisering af områder til placering af biogasanlæg. Med "Aftale om Grøn Vækst" er
det aftalt at ændre planloven for at forpligte kommunerne til, som noget nyt, at inddrage lokalisering af
biogasanlæg og store husdyrbrug i kommuneplanlægningen. Lokalisering af store husdyrbrug er beskrevet i
temaet ”Jordbrugsområder”. Arbejdet med lokalisering af arealer for placering af biogasanlæg er i gang
(tillæg til Kommuneplan 2009-2021 blev udsendt i høring i maj 2014) og forventes vedtaget som tillæg nr. 1
til Kommuneplan 2013 inden udgangen af 2013.”
Detailhandel
Retningslinje 16.7: ”I Vordingborg kan planlægges for én større udvalgsvarebutik på mere end 2.000 m².”
tages ud af planen.
Retningslinje 16.3 ændres til: ”I lokalcentrene vist på kort 16.1 kan planlægges for butikker inden for udpegede detailhandelsområder jf. rammer for lokalplanlægning for de enkelte områder. Ligeledes kan planlægges for butikker i udpeget detailhandelsområder i Masnedsund og Kastrup/Neder Vindinge.”
Retningslinje 16.10 ændres til: ”I Vordingborg Kommune kan planlægges for en samlet udvidelsesramme
for bruttoetageareal til nye butikker på 45.000 m². Den samlede udvidelsesramme for omdannelse og nye
butikker er som følger: (Skemaet fra ”Generelle rammer” under ”Lokalområder” indsættes umiddelbart
efter retningslinjen).”
Retningslinje 16.12 ændres til: ”Der kan udlægges arealer til nye butikker for særligt pladskrævende varegrupper for en samlet ramme på 12.000 m2, fordelt på 3.000 m2 i Vordingborg, 2.500 m2 i Præstø, 6.000
m2 i Stege samt 500 m2 i Nyråd.”
Der indsættes ny retningslinje 16.13:”Den maksimale butiksstørrelse til særlig pladskrævende varer er
2.000 m². Dog kan der i Vordingborg placeres to butikker på op til 5.000 m2, og i Præstø og Stege hver 1
butik på op til 5.000 m2.”
Rammeområde E 16.05, der indeholder mulighed for både butikker og særligt pladskrævende varegrupper,
opdeles i to rammeområder. Området omfattende nuværende Rema1000 får rammeområde E 16.07 med
følgende bestemmelse for områdets anvendelse: ” Erhvervsområde til dagligvarebutik til lokalområdets
daglige forsyning og tankstation.” Den resterende del af området fastholder rammeområde nr. E16.05 med
følgende tekst i områdets anvendelse:” Erhvervsområde til håndværks- og servicevirksomhed, administration, privat service samt særlig pladskrævende varer. Området ligger i eller delvis i OSD eller i indvindingsoplande.
96
Rammeområde C08.01, der indeholder mulighed for både butikker og særligt pladskrævende varegrupper,
opdeles i to rammeområder. Området, hvor der er mulighed for særligt pladskrævende varegrupper får
rammeområde E 08.02 med følgende bestemmelse for områdets anvendelse: ” Erhvervsområde til mindre
værksteder og detailhandel med særligt pladskrævende varegrupper. ” Den resterende del af området
fastholder rammeområde nr. C08.01 og i rammeteksten under bemærkning udgår særligt pladskrævende
varegrupper.
Oplysning om det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og maksimale butiksstørrelser indføjes i
manglende rammeområder: E05.01, E08.02, B 10.04, E 15.04, E 16.05 og E16.07.
I rammeområde B 11.03 Bogø By anbefales det, at ”butikker” udgår af teksten i områdets anvendelse.
Kystnærhedszonen
Retningslinje 38.3 i temaet ”Kystnærhedszonen” suppleres med følgende tekst: ”Planlægning i kystnærhedszonen kræver en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse”.
På kort 38.1 i temaet ”Kystnærhedszonen” fjernes signatur med ledige boliger og erhvervsarealer, da det
skaber forvirring.
Retningslinje 51.3 og 51.4 i temaet ”Lavbundsarealer og potentielle vådområder” tages ud af planen.
Klima
I redegørelsen i temaet ”Klima” indføjes ny tekst: Den i kommuneplanen indarbejdede klimatilpasningsplan
opfylder ikke nye statslige krav til klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner (udkommet i foråret 2013).
Der bliver udarbejdet en klimatilpasningsplan, som kommer i høring i slutningen af 2013 og bliver et tillæg
til kommuneplanen.
24) Karen Margrethe Olsen
Afsnit 2.4.
Afsnit 2.4. tilføjes: og kommunale. Teksten lyder herefter således: Stege og Præstø udpeges som bycentre,
hvor lokale og kommunale funktioner og handel og.....
Afsnit 6.4 i afsnit om kultur og idræt og fritid ændres til: Større kultur- og idrætstilbud og -anlæg som skal
betjene hele kommunen/regionen eller er højt specialiserede, placeres, hvor det er mest hensigtsmæssigt
eller, hvor der er tradition for at anlægget og tilbuddet findes.
Retningslinier for camping pladser
Retningslinier for camping pladser tilføjes: Nyt afsnit 24.6: For at sikre et bredt udbud af overnatningsmuligheder er et bredt udbud af camping pladser mht. kapacitet og tilbud vigtigt. i redegørelsen for campingpladser tilføjes afsnit om kommunalt ejede campingpladser følgende i første afsnit efter: Med henholdsvis
55 camping pladser i Præstø og 27 camping pladser i Stege er pladserne små og udvidelses mulighederne er
97
begrænsede, følgende: Netop størrelsen og den unikke beliggenhed, for Præstøs vedkommende tæt på
Tubæk og alligevel i købstaden, giver de besøgende en helt speciel oplevelse, hvorfor pladsen er et vigtigt
tilbud. Skulle det vise sig at være nødvendit, undersøgels muligehderne for at sikre pladsen mod oversvømmelse. Følgende slettes: Samtidig vurderes pladserne ikke at opfylde moderne børnefamiliers krav til
bl.a. legepladser og komfort. Begrundelsen for at slette ovenstående linie i relation til Præstø er følgende:
For det første, ligger der en god legeplads lige i nærheden, hvor børnefamilierne kan tage hen. I Præstø
tilbydes noget helt specielt i forhold til naturog købstadsmiljø der næppe findes andre steder. Der er derfor meget vigtigt, at bevare denne campingplads. I sidste afsnit, første linje efter de fysiske forhold tilføjes
følgende: hvorfor mulighederne for udvidelse undersøges og, om nødvendigt, sikres imod oversvømmelse.
De ønskede ændringer vedr. lokale og kommunale funktioner er allerede indarbejdet i kommuneplanen. Se
retningslinje 2.4 og 2.5.
Det er rigtigt at redegørelsen beskriver nogle af de problematikker, der knytter sig til den lave beliggenhed
af Præstø Campingplads, og ikke omtaler de kvaliteter pladsen rummer. Kommunen vil selvfølgelig gerne
opretholde en campingplads i Præstø, men udvidelse af den nuværende campingplads må ikke blive til hindring for fremtidigt klimatilpasningsprojekt til håndtering af øgede mængder regnvand. Præstø Lokalråd
foreslår i deres høringssvar, at ungdomsklubbens nærliggende arealer på Spangen kan indgå som mulige
udvidelsesarealer.
Administrationen er enig i, at redegørelsen vedr. campingpladsen i Præstø kan gøres mere positiv og anbefaler, at derforsætningen ”Samtidig vurderes pladserne ikke at opfylde moderne børnefamiliers krav til bl.a.
legeplads og komfort.” fjernes og at der i stedet tilføjes følgende: ”For turister, der foretrækker en bynær,
rolig campingplads er pladsen i Præstø dog et fint tilbud.” Dermed lyder teksten mere positiv:
”De to kommunale campingpladser har en unik placering i henholdsvis Præstø og Stege, og ligger begge på
den internationale cykelrute København– Berlin. Med henholdsvis 55 campingenheder i Præstø og 27 campingenheder i Stege er pladserne små og udvidelsesmulighederne er begrænsede. Pladsen i Præstø er desuden i risiko for oversvømmelse. Præstø Campings begrænsede størrelse resulterer i at en del af cykelturisterne tvinges ud af kommunen til en nærliggende og mere moderne campingplads på Feddet
eller til at cykle videre til campingpladser på Møn eller i Vordingborg. For turister, der foretrækker en bynær, rolig campingplads er pladsen i Præstø dog et fint tilbud.
For pladsen i Stege vurderes problemet at være mindre, da der på Møn findes yderligere 5 campingpladser,
et klart udtryk for at turismen står stærkt på Møn.
Campingpladsen i Præstø risikerer at lukke på baggrund af de fysiske forhold. Jævnfør retningslinje 24.2a
kan mindre campingpladser, efter nærmere afvejning, placeres indenfor eksisterende byzoner. Der kan
således undersøges for en placering indenfor byzonen til en eventuel ny plads.”
I efteråret 2013 igangsættes Købstadsprojekt for Præstø, hvor idéerne til campingpladsens fremtidige muligheder kommer til at indgå.
98
25) Niels Otto Hansen, Iselingen Gods
Jeg henviser til telefonsamtale af d.d. med Anja Valhøj.
I den oprindelige ”Forslag til: Helhedsplan Vordingborg By” er der på side 18 markeret et areal med blåt på
Iselingen Gods, nord for eksisterende Iselingenudstykning, der er udlagt til boligformål efter 2025.
I jeres orienteringsskrivelse af 27.03.2013 til undertegnede fremgår det, at arealet er udlagt til boligformål
og byudvikling efter 2025.
Og når man går ind på den hjemmeside, hvortil der henvises i skrivelse af 27.03.2013, er arealet iflg. signaturforklaringen udlagt til Detailhandelsområde.
Anja Valhøj har telefonisk oplyst mig d.d., at arealet alene er udlagt til boligformål. Såfremt dette er tilfældet, gør jeg ikke indsigelse.
Såfremt området er udlagt byudvikling og/eller detailhandelsområde, gør jeg indsigelse mod dette, idet det
strider mod den udvikling, som synes naturlig og mest forenelig med den nærhed, byen efterhånden får
med det oprindelige gods- og herregårdsmiljø, herunder den forsatte drift af ejendommen.
Det er korrekt, at perspektivarealer (områder udlagt til udbygning efter 2025) på de aktive kort har samme
signatur som ”Detailhandelsområder” og på nogle aktive kort er de helt faldet ud. Dette er en fejl, som skal
rettes.
Det pågældende område, som omtales, er udlagt til byudvikling efter 2025, hvilket fremgår af kort 3.2 i
temaet ”Byvækst” samt af retningslinje: 3.4 ”I Vordingborg by udlægges arealer til ny byvækst efter 2025
på areal nord for parcelhusområdet ved Iselingen. Arealerne skal udnyttes efter at der er sket en byomdannelse af arealer i bymidten, se tema byomdannelse og fortætning…”. Det bør præciseres, at området er
tiltænkt byudvikling til boligformål.
Byvækst
Retningslinje 3.4 i temaet ”Byvækst” ændres til: ” I Vordingborg by udlægges arealer til ny byvækst efter
2025 på areal nord for parcelhusområdet ved Iselingen. Arealerne skal udnyttes til boligudbygning efter at
99
der er sket en byomdannelse af arealer i bymidten, se tema byomdannelse og fortætning…”
26) Lene Uddberg-Hansen
Forslag til ændring af kommuneplan 2013....turisme... Min mand og jeg ejer Magleby centralskole..Borre..haft stedet i 1,5 år... Vi har fået landzonetilladelse til at drive forretning samt bed and breakfast
på stedet.... www.butiksophie.dk Vi har en boldbane til ejendommen...som ikke bliver brugt til boldbane
lægere, men p.t.bare står.... vi har en ide om at den kunne bruges til en simpel P-plads for autocampere....altså en form for rasteplads....hvor man kører ind...overnatter og kører igen næste dag. Autocampere
har alt...og behøver ingen faciliteter... Boldbanen vil blive ordnet og stå fint og præcentabelt...udsigt udover
vandet... Vi vil med vores butik...bed and breakfast...og evt. P-plads til autocampere...få mange af mine
kunder/andre turister til Østmøn. Men da det ikke er med i kommuneplanen....vil jeg foreslå en ændring/
tilføjelse....at sådanne simple pladser kan tillades.
Autocampere betragtes planlægningsmæssigt som campingpladser og er derfor reguleret af kommuneplanens retningslinjer om dette. Etablering af en mindre autocamperplads, når forholdene er til det, bør som
udgangspunkt være muligt i en kommune, hvor vi gerne vil turismen. Der foreslås derfor en tilføjelse til
retningslinjen, således at mindre autocamperpladser kan etableres i landzone.
I Retningslinje 24.3 i temaet ”Campingpladser” tilføjes følgende tekst (efter første sætning):
”Der kan i landzone – i tilknytning til landsbybebyggelse eller anden tilsvarende bebyggelse – indrettes
mindre pladser med kun få faciliteter (for eksempel lade stationer, simple toiletforhold) - på op til 10 autocampere, når det ikke er i strid med landskabsog kulturmiljøinteresser.”
27) Jannie og Jan Nielsen
Åbent brev til politikerne vedrørende den nye vej i Vordingborg. Vi kunne d. 23. januar erfare, at vi skulle
have en vej ført tæt forbi hele længden af vores have, da man havde observeret en lille trafikpukkel på eftermiddage ved Algadekrydset. Da man planlagde at lave et bycenter ved den gamle Kvickly, regnede man
med ca. 50 % øget trafik, og derfor var en ny lige vej påkrævet. Mange mennesker bliver berørt af denne
beslutning i form af støj, forurening og forringelse af vores boligers værdi. Da bycenteret nu ikke længere er
en realitet, kan det undre os, at man stadig vil bruge så mange af skatteborgernes penge på at lave en lige
vej, som har så negativ en indflydelse på så mange menneskers liv. Vi får oplyst, at man vil ekspropriere
vores hus, hvis det skønnes nødvendigt at lave en svingbane. Det er endnu uvist, hvad der besluttes i den
sag, selvom vi oplyses, at det vil få trafikken til at flyde bedre og øge sikkerheden, hvis den laves. Ja men så
er der vel ikke så meget at betænke sig på! Det var jo netop for at sikre en glidende trafik, at man ville lave
100
den lige vej. Hvordan kan høringsfristen udløbe, når det endnu er uafklaret, hvilken beslutning der træffes
omkring vores hus?? Vi får at vide, at vi må have lidt tålmodighed!! Vi har ventet med tilbageholdt åndedræt siden d. 23. januar, hvor vi i Sydsjællands Tidende kunne læse om kommunens planer og se billede af
vores nabos hus, som skal rives ned. Vi har lige afsluttet renovering af vores badeværelse og er i gang med
at bygge garage. Vi får at vide, at vi bare skal fortsætte vores liv og leve som hidtil. Ville I kunne det?
Planen om at bygge et butikscenter er skrinlagt. Kommunen ønsker dog fortsat at gennemføre en omlægning af Næstvedvej ind i Vordingborg by, da projektet vil løfte fremkommeligheden i byen. Da projektet
ikke vil kunne realiseres uden de midler, som BaneDanmark bidrager med, er der nu en enestående mulighed. Ved større vejomlægninger i tæt bebyggede områder er det desværre uundgåeligt at en række borgere, får forringet deres forhold i en eller anden grad. Vordingborg Kommune vil bestræbe sig på, at ændringerne bliver til ulempe for så få borgere som muligt.
28) Møn Sydsjælland Turistforening
Indledning:
Der er mange gode grunde til at rose Vordingborg Kommunes Kommuneplan for den kommende periode.
Kommuneplanen er et gennembearbejdet planlægningsværktøj, der professionelt og struktureret, giver
meget konkrete anvisninger på, hvorledes turismen skal udvikles i Vordingborg Kommune. Som baggrund
for kommuneplanen har Rambøll udarbejdet en rapport om turismens potentiale, der også angiver udviklingsretninger, som er taget med i kommuneplanen.
Vi har følgende bemærkninger til planen:
1. Beskæftigelsen i turismen
For at se, om vi når vores mål, er udgangspunktet vigtigt: På side 5 i kommuneplanen er der en opgørelse
over antallet af arbejdspladser i kommunen. Her står det opført, at Turismen bidrager med 375 arbejdspladser i 2010.
Beregningsgrundlaget for dette tal må bl.a. være indberetningerne om overnatninger til Danmarks Statistik.
Dette tal medtager ikke overnatninger på steder med mindre end 40 sengepladser. Da en stor del af overnatningerne i kommunen er baseret på Bed & Breakfast, der har under 40 sengepladser, får man ikke et
retvisende billede af de faktisk genererede arbejdspladser.
Den mest grundige analyse om turismens værdiskabelse, herunder antallet af arbejdspladser i kommunerne er udført i efteråret 2012 af Videnscentret for Kystturisme. Jf. analysens side 78 opgøres antallet at turistarbejdspladser i Vordingborg Kommune til 631. Dette tal svarer i øvrigt til turistforeningens egen opgørelse. Anslået genereres 80% af arbejdspladserne på Møn, hvilket svarer til at mere end 500 stillinger. Det
gør ’Turismen Møn A/S’ til den største arbejdsplads på Møn.
For Møn Sydsjælland Turistforening er det vigtig ikke at undervurdere turismens betydning for kommunen.
Det kan man nemt foranlediges til, hvis opgørelsen i kommuneplanen ikke ændres til det reelle antal arbejdspladser, vi skaber i branchen.
101
2. En stærk turisme og gode naturog kulturoplevelser er centrale faktorer i forhold til erhverv- og bosætning.
De store midtjyske kommune, der har succes på erhvervsområdet, satser målrettet på turisme, kultur og
oplevelser i deres bestræbelser på at gøre området så attraktivt som muligt for virksomheder, deres egne
borgere og potentielle tilflyttere.
Vordingborg Kommune er sjældent rig på stedbundne, autentiske kvaliteter. Det er derfor naturligt at Vordingborg fastholder et stærkt fokus på turismens store og uforløste potentiale.
I Rambølls rapport samles turismens fyrtårne (Danmarks Borgcenter og Møns Klint med det tilhørende
GeoCenter) under konceptet ’Her blev Danmark Født’ eller ’Oplev Danmarks Fødsel’. Det bør i den kommende tid undersøges om konceptet kan forvandles til en egentlig overordnet fortælling for turismen i
vores kommune.
3. En positiv tilgang til nye projekter
For virkeligt at drage nytte af, og få fuldt udbytte af de mange muligheder, der i bogstaveligste forstand
ligger lige uden for vores dør, er det vigtigt, at den kontekst, vi mener kommuneplanen er skrevet i, hvor:
”intet er umuligt – alt kan lade sig gøre”, også afspejles i detaljen, når fremtidige projekter skal vurderes og
sagsbehandles.
4. Nye mål og indsatsområder
Vi vil gerne argumentere for at få 2 nye mål med i kommuneplanen under ”Mål for Turismen”.
4.1 Nye indsatsområder: Kunst & Kultur
Vi anbefaler, at hele området for kunst & kultur indarbejdes i kommunens ”Mål for Turisme”. Der findes et
betydeligt antal aktører i kommunen inden for dette område, der både driver private gallerier og studios
samt foreningsbaserede udstillingstilbud til turisterne. Cantabile 2 er et stort aktiv og musikarrangementerne i løbet af sommerhalvåret er væsentlige bidragsydere til turismen i sommer halvåret: Vordingborg
Festuge, Cecilias Operakoncerter, Oremansgårds klassiske koncerter osv.
Den målgruppe, der primært benytter de kulturelle tilbud er fint beskrevet i Rambølls turistpolitiske analyse. En stor del udgøres af segmentet ’Det gode Liv’, og en betydelig del af segmentet ’Moderne
(Stor)byoplevelser’. Det er en kvalitativ gruppe mennesker, der er forholdsvis velstillede og godt uddannede, - de er vant til et højt prisniveau og de ønsker specifikke, kulturelle oplevelser i form af kunstudstillinger, besøg i studios og workshops etc. Samtidig gør de god brug af de øvrige tilbud i købsstæderne, herunder især caféer og restauranter, shoppingmuligheder i det hele taget samt evt. natur og overnatning. Denne målgruppe genererer en øget omsætning for mange virksomheder inden for de forskellige brancher.
Det er ønskværdigt, at der arbejdes målrettet med kunst & kultur i hht ovenstående målgruppe, da der
ligger et stort udviklingsmæssigt potentiale i den kulturelle oplevelsesturisme. Ved synliggørelse og markedsføring af kunst & kultur, vil man kunne trække mange flere besøgende til fra den ønskværdige målgruppe. Effekten af indsatsen vil blandt andet være en udvidelse af sæsonen samt – i et bosætningsmæssigt
perspektiv, at kunne trække flere ressourcestærke borgere til kommunen, jvf Rambølls analyse, der kort
berører emnet om ’den kreative klasse’.
4.2 Nye indsatsområder: Sundhedsturisme
Vi anbefaler, at et nyt område – Sundhedsturisme, indarbejdes i kommunens ”Mål for Turisme”. Efter vores
mening er der aktører indenfor wellness, pleje, og kirurgi i Vordingborg kommune, der i netværk vil kunne
udvikle dette overordentligt interessante turismesegment, og bidrage til en betydelig meromsætning uden102
for almindelige turistsæson. Målgruppen er f.eks. personer, der har behov for en mindre operation eller en
form for pleje, der kan kombineres med wellness, god mad og seværdigheder: En nødvendighed i kombination med en god oplevelse. Netop indenfor mindre kirurgiske indgreb, rekreation, mv. åbner de særlige
sundhedsforsikringer op i forhold til særlige pakketilbud for det danske marked. Med nærheden til et
kommende stort tysk marked, kan der skabes et vækstboom indenfor sundhedsturismen, hvor pris og kvalitet er særdeles konkurrencedygtige.
For at realisere dette potentiale, skal der arbejdes målrettet med – og udvikles en lang række tilbud, der i
kombination vil involvere ikke alene aktører indenfor sundhedsturismen, men også hoteller, overnatningssteder, restauranter, museer, gallerier, der gennem et styret netværksarbejde, vil kunne få stor glæde af en
helt ny type helårsturister.
5. Konkrete forslag til tekstændringer i kommuneplanen
Vi vil gerne byde ind med forslag til konkrete tekstændringer under de mere specifikke mål for turismens
enkeltområder
Mål for Hoteller
Vi foreslår at pind 3 formuleres som følger for at få give investorerne flere muligheder:
For at kommunen kan tilbyde konference, kurser og lign. større arrangementer, vil Vordingborg
Kommune arbejde for, at der åbnes mulighed for, at der kan etableres et motorvejsnært konference og feriehotel. Herudover vil kommunen give mulighed for placering af et byhotel i Vordingborg
by. På sukkerfabriksområdet gives mulighed for opførelse af et større kompleks af overnatningsmuligheder, der kan indeholde hotel, ferielejligheder, og kombinationer af overnatningsmuligheder,
der fleksibelt kan imødekomme investorinteresser.
Nyt punkt under mål for hoteller: Vi vil foreslå, at der tilføjes et ekstra punkt, der omfatter de allerede eksisterende overnatningssteder
Vordingborg Kommune vil arbejde for at styrke samarbejdet mellem eksisterende overnatningssteder – herunder også B&B, og andre udbydere af overnatning.
Mål for Campingpladser
Campingpladserne forretningsudvikler i disse år mange steder med etablering af campinghytter, som flere
og flere ønsker at overnatte i, i stedet for i medbragte telte. Det er i dag meget vanskeligt at få tilladelse til
at etablere campinghytter. Vi foreslår derfor følgende tekstændring til pind 2:
Vordingborg Kommune vil være imødekommende overfor investorer med interesse i etablering af
hytter/ campinghytter, f.eks. på pladser og i naturen, hvor det giver mening.
Mål for Fritidshavne
Vi mener at ordet ’Fritidshavne’ er begrænsende i forhold til den værdi, det har at der fortsat også er et
aktivt erhvervsliv i havnene. De 2 ting beriger hinanden. Et aktivt fiskere vil f.eks. tiltrække både turister fra
land og sejlere fra havet. Vi foreslår derfor at overskriften rettes til ”Mål for havne” og at ”Fritidshavne”
erstattes af ”havne”, hvor det bruges i teksten. Derudover ønsker vi følgende ny pind tilføjet:
Der skal arbejdes for at integrere oplevelser og et aktivt erhvervsliv i havne og havnemiljøet.
Mål for Badevandsområder
Mange af de prioriterede strande (Blå Flag) bliver ikke holdt rene for affald og tang. Og det er helt afgørende for at Blå Flag strandene er indbydende og kan leve op til gæsternes forventning. Vi foreslår derfor at
Pind 3 omformuleres til følgende:
103
De 6 strande, der er godkendt til Blå Flag Strande(Præstø, Svinø, Ulvshale, Klinteparken, Ore Camping Strand, og Hårbølle), fortsat opfylder godkendelseskriterierne, og at antallet af Blå Flag Strande øges. De prioriterede strande skal altid fremstå rene og indbydende – renset for tang og affald.
Specielt i udlandet og også visse steder herhjemme udvikles strandene til egentlige oplevelsesstande. Det er en udvikling man bør følge for at fastholde og udvikle turismen. Vi ser derfor gerne at
kommunen udpeger en forsøgsstrand, hvor man kan afprøve konceptet – oplevelsesstrand:
Vi foreslår derfor, at der tilføjes en ekstra pind med denne mulige tekst:
Der udlægges et strandområde til forsøgs- og udviklingsstrand. Området skal bruges til at eksperimentere med forskellige former for kommercielle tilgange som f.eks. udskænkningssteder, vandcykler, beachvolley, underholdning, m.v. Hvor det er muligt, skal der dispenseres for natur og landskabsinteresser i forsøgsområdet.
Først som sidst vil vi i Møn-Sydsjælland Turistforening benytte vores høringssvar til at tilkendegive vores
overordnede tilfredshed med Vordingborg Kommunes Kommuneplan. Vi håber, at vores forslag til de overordnede mål og tekstændringer kan imødekommes, og ser frem til et godt og fremadrettet samarbejde om
realiseringen af den ambitiøse turismestrategi.
Vores tilgang til arbejdet med turisme er, ”intet er umuligt – alt kan lade sig gøre”. Vi håber at denne tilgang til opgaven får fuld opbakning, politisk såvel som fra embedsværket. Så er vi sikre på, at turismen vil
vokse til et endnu mere betydningsfuldt erhverv.
En synliggørelse og målrettet markedsføring af det samlede kunst og kulturområde i Vordingborg Kommune vil derfor ligge i umiddelbar forlængelse af de allerede igangsatte initiativer.
De refererede analyser vil kunne danne grundlag for en handleplan for en destinationsudvikling.
Mål for hoteller
Indsiger foreslår, at der ikke henvises til Farø specifikt i målet om motorvejsnært konference- og feriehotel.
Farø er flere steder i kommuneplanen beskrevet som oplagt valg – og fordelen ved placeringen er den
umiddelbare tilknytning til motorvejen samt den strategiske placering, hvor Farø kan betragtes som kommunens ”port” til turisme. Uanset at kommunen ønsker at arbejde for Farø-projektet, kan målet gøres bredere, hvilket også vil være i overensstemmelse med intentionerne i helhedsplan for Vordingborg By, hvor
der peges på 3 placeringsmuligheder i Vordingborg By.
Indsiger foreslår en ændring i forhold til overnatningsmuligheder på Sukkerfabrikken for at gøre det bredere end feriehotel, som er anført i målet. Feriehoteller betragtes som virksomheder helt eller delvist bestående af lejligheder og fortrinsvis udlejning på ugebasis. Området bag Sukkerfabrikken er udlagt til Centerområde til feriecenter med feriehotel, hotel, oplevelsescenter, liberale erhverv, offentlig og privat service,
kulturelle og rekreative formål samt helårsboliger. Målet kan ændres i overensstemmelse med de muligheder der gives i rammen.
104
Der foreslås desuden en ny målpind om at Vordingborg Kommune vil arbejde for at styrke samarbejdet
mellem eksisterende overnatningssteder. Vordingborg Kommune vil bifalde et sådant samarbejde
Vordingborg Kommune har igangsat projekt Kystdestination Møns Klint i samarbejde med Center for Kystturisme, som en del af et større projekt ”Oplevelsesbaseret kystturisme”. Ideerne om samarbejde oversendes til projekt Kystdestination Møns Klint. I dette projekt planlægges til efteråret udviklingsforløb med virksomheder med henblik på udvikling af nye ideer.
Mål for campingpladser
Der ønskes en specifikt mål om at være imødekommende overfor etablering af campinghytter. Opstilling af
campinghytter er reguleret i campingreglementet, og der må maksimalt opstilles campinghytter svarende
til 20% af campingpladsens enheder. Tilladelse til opstilling skal dog altid bero på en konkret vurdering af
naturog landskabelige værdier og planlægningshensyn generelt. Et mål om særlig imødekommenhed for
campinghytter kan give erhvervslivet forventninger, som ikke kan indfries i praksis, da tilladelse altid skal
bero på en afvejning af de konkrete forhold.
Fritidshavne
Fritidshavnene er for lystsejlere og fritidsfiskere. Der er ganske få erhvervsfiskere tilbage i de mindre havne,
og Klintholm havn er udover en fritidshavn også fiskerihavn. Begrebet havne er bredt favnende og dækker
både erhvervs- fiskeri- og havne for lystsejlere. Klintholm havn har i kommuneplanen status som både fritidshavn og fiskerihavn. Anvendelsen som fiskerihavn er beskrevet i tema ”Erhvervs- og fiskerihavn”. Administrationen anbefaler at der fortsat skelnes mellem de forskellige typer af havne. Administrationen er dog
enig i at fritidshavnene også skal rumme faciliteter for fiskerierhvervet samt for lystfiskere, bådebyggere og
andre havnerelaterede erhverv og faciliteter. Der arbejdes i dag på udvikling af tilbud til fiskeri af saltvandsgedder, aborrer og lignende, og kan anbefale den ønskede målsætning.
Badevandsområder:
Blå Flag kriterierne bevirker, at standene skal renses for opskyllet tang. Der er ikke et krav om, at strandene
skal være helt fri for tangopskyl. Et af formålene med Blå Flag er at udvise miljøbevidsthed og derfor må der
gerne være naturelementer i form af tang tilstede. Det er ikke alle strandene, hvor der normalt er et behov
for at fjerne tang. Men det er naturligvis hensigten af strandene fremstår rene og indbydende. Så tilføjelsen
kan præcisere, at dette er hensigten. Administrationen anbefaler, at den ønskede tilføjelse imødekommes;
dog at ordet ”altid” udelades, og ”prioriterede strande” udskiftes med ”Blå Flag Strande”.
Strandene er ligesom andre kyststrækninger omfattet af strandbeskyttelseslinje, kystnærhedszone, planlovgivningen og andre tilsvarende begrænsninger, der har til formål at beskytte kysterne. En del af de beskrevne aktiviteter er allerede nu mulige, hvis der opnås de nødvendige myndighedstilladelser.
En udpegning af en forsøgsstrand som oplevelsesstrand vil indebære en forøget belastning af nærområdet.
Så hensyn til naboer og omgivelser vil være del af en evt. udpegning. Det foreslås derfor, at der i planperioden sker en afklaring af mulighederne.
105
Hoteller
I temaet ”Hoteller” ændres 3. målpind ændres således (overstreget tekst fjernes, tekst med fed tilføjes):
”For at kommunen kan tilbyde konferencer, kurser og lignende større arrangementer vil Vordingborg
Kommune arbejde for, at der åbnes mulighed for, at der kan etableres et motorvejsnært konference- og
feriehotel på Farø. Herudover vil kommunen give mulighed for placering af et byhotel i Vordingborg by. På
sukkerfabriksområdet i Stege fastholdes også mulighed for etablering af feriehotel hotel og ferielejligheder.”
Fritidshavne
I temaet ”Fritidshavne”tilføjes i mål for fritidshavne tilføjes følgende tekst: ”Der arbejdes for at integrere
oplevelser og et aktivt erhvervsliv i fritidshavne og i havnemiljøerne”.
Badevandsområder
I temaet badevandsområder tilføjes et nyt mål: ”I planperioden undersøges mulighederne for at udlægge et
strandområde til forsøgs- og udviklingsstrand. Området skal bruges til at eksperimenterer med forskellige
former for kommercielle tilgange som f.eks. udskænkningssteder, vandcykler, beachvolley, underholdning
mv.”
29) Ørslev Lokalråd
Høringssvar til kommuneplanen vedr. Ørslev
By og liv:
Med baggrund i at kommunalbestyrelsen tilsyneladende agter at nedgradere væksten i Ørslev og konkret
vil udskyde muligheden for byggemodning i Lerbjerg området Ørslev Syd, vil lokalrådet i Ørslev hermed
gøre indsigelse vedr. disse planer i den nye kommuneplan.
Lokalrådet mener, at det vil være en rigtig dårlig ide og vil hermed gerne fremføre en række ting, som man
burde hæfte sig ved og således fjerne den planlagte nedgradering af byggemodning i Ørslev området.
Vi står meget uforstående overfor at Ørslev skal vente til efter 2025 med at by udvikle.
(kort 3,6).
I skriver at der er udlagt rigelige arealer til udbygning med boliger (side 29), det mener vi ikke er sket i Ørslev.
Vi har lige fået en meget stor, flot og dyr 0-6 års institution i Ørslev med plads til 120 børn , så for at blive
ved at få denne fyldt op med børn og for at støtte vores lokale skole, skal der være mulighed for at flytte til
Ørslev for familier.
106
Vi har derudover en velfungerende spejdergruppe med børn og unge, hvor der også kommer børn fra Vordingborg og Kastrup. Ørslev har også en velfungerende idrætsforening ØGIF med mange børn, unge og
familier.
Ørslev har også fået lagt fibernet ned i hel byen, så der er gode muligheder for hjemmearbejdspladser.
Ørslev har desuden en smuk natur med gravhøje, skovstrækninger med stisystem og oven i købet “firkløverstier”.
Ørslev har også et stort socialt liv. Vi har et godt lokalråd, menighedsråd, forsamlingshus (som støttes af
private kroner) og en lokal radio.
Hvis vi sammenligner os med Nyråd, har vi - efter jeres egne tal - 1,5 HA mere til bolig, og der er blevet bygget over 100 boliger i Ørslev de sidste 10 år, hvoraf INGEN står ledige.
Efter jeres egen befolkningsudvikling (side 4) viser i, at Ørslev er den by, hvor der vil være den størst befolknings udvikling i HELE VORDINGBORG. Ørslev vil gå frem med 1,3 %.
I vil fremme byudviklingen i Nyråd med ikke i Ørslev og det stiller vi os også noget undrende overfor, da
Nyråd vil gå tilbage med 5,6 % igen efter jeres egne tal.
Vi ønsker derfor at fastholde byudviklingen syd Ørslev (side 27 kort 3.6)
Et af jeres kriterier er en understøttelse af byliv og bymiljø. Netop derfor skal der by udvikles i Ørslev
Vi har nogle ledige byggegrunde som ikke er solgt endnu, men vi vil forslå at prisen på grundende kommer
lidt længere ned og at der evt. bliver sat skilte op, der viser hvor grundende ligger.
I skriver i kommuneplan NR. B-203. 1 vedr. boligområde ved Ringriddervej :
Flere boliger, især familievenlige boliger, i Ørslev vil have en positiv virkning på skolen, der har plads til flere
elever end der er for nuværende, på fritidslivet og på detailhandlen.
Boligudbygningen vil afrunde Ørslev By, og give nye rekreative områder til byen, da lokalplanen indeholder
store grønne områder.
Lokalplanen vurderes ikke at have en væsentlig indvirkning på miljøet, og de få påvirkninger der er, er hovedsagelig positive, og lokalplanen er derfor ikke miljøvurderet.
Dette er vi enige i og ønsker derfor ikke at udsætte muligheden for at få flere boliger til vores by, men
komme i gang så hurtigt som muligt.
By og liv:
Mål – bymønster.
107
Bårse og Stensved skal med nærhed til motorvejsnettet og med gode trafikforbindelser til regionens nærliggende regionale centre sikres byvækst og byomdannelse.
Skal rettes til : Bårse, Stensved og Ørslev skal med nærhed til motorvejsnettet og ..............
Begrundelsen: Under erhvervsområdet i Kommuneplanen står at ”den trafikale beliggenhed (i Ørslev) er
god med kun 5 minutter fra motorvejs tilslutning ved Udby”.
At udelukke Ørslev fra målet er en modsigelse mht. til jeres egen erhvervsvurdering. Ørslev ligger ligeså
nær motorvejsnettet som Bårse og Stensved gør.
Lokalområder. 06
Der står på kortet at i Ørslev er det skraverede område detailhandelsområde. Dette er ikke korrekt. Det er
inden for en naturlig grænse at boligudvikle på grunden mellem nr. B 06.03 og R 06.01.
Kommentar: Peter Møller er gjort opmærksom på fejlen og er enig. Se også under generelle anmærkninger
mht. kommuneplanen.
Afslutningsvis
Lokalrådet i Ørslev har stor forståelse for at ”vi” skal se Ørslev som en del af Vordingborg Kommune, at de
lokale interesser i Ørslev kun kan eksistere som en integreret del i Vordingborg Kommunes overordnede
planlægning og målsætning.
Positiv udvikling i hele, eller blot dele af Vordingborg Kommune, kan kun være til gavn for alle lokalområder.
Et varieret attraktivt udbud af bosætningsmuligheder må anses som befordrende for at tiltrække potentielle nye beboere til kommunen.
Det i lokalplanen udlagte byggemodningsområde, Lerbjerg-Ørslev Syd er en god plan, i et attraktivt område, velbeliggende, med et velfungerende nærområde.
Vi tror at det kan være med til at tiltrække ny beboere til kommunen
Der er i Forslag til Kommuneplan 2013 taget en del områder ud eller udsat til udvikling efter 2025, herunder
blandt andet i Ørslev. Dette er sket ud fra en vurdering af udbygningsbehovet set i forhold til befolkningsudviklingen. I Ørslev har der været udlagt meget store områder til byudvikling, også langt ud over hvad der
er realistisk at udbygge inden for en 12 årige periode.
Det skal bemærkes, at der stadig er områder til boligudbygning tilbage i Ørslev, og at det område, ”der er
taget ud”, blot er udsat til efter 2025, da det ikke vurderes at være nødvendigt at udnytte før. Administrationen er enig i, at Ørslev også bør nævnes som en by, der pga. beliggenheden tæt på Vordingborg og på
motorvejen, bør være udvikling i.
108
Befolkningsprognosen fra 2012 viste en forventet fremgang på 1,3 % i Ørslev, som blandt andet bygger på
de store arealer til boligudvikling, som dermed giver et falskt billede. Den faktiske befolkningsudvikling i
kommune har vist tilbagegang/stagnerende, herunder i Ørslev. Ved udtagningen af de pågældende områderne i Forslag til Kommuneplan 2013 viser befolkningsprognosen for 2013-2025, at befolkningen i området stadig forventes på det nuværende niveau.
Vordingborg Kommunes befolkningsprognoser danner grundlag for budgetlægning og langsigtet planlægning, og derfor er det ikke samfundsøkonomisk rentabelt for kommunen at store uudnyttede arealer, der
ikke forventes udbygget, viser et kunstigt højt befolkningstal.
Vordingborg Kommune ønsker ikke at stille byudviklingen dårligere, og det vurderes at kommuneplansforslagets udlægning af boligområder og restrummeligheden for boliger, er passende til den befolkningsændring som kan forventes i Ørslev.
Det er korrekt, at perspektivarealer (områder udlagt til udbygning efter 2025) på har samme signatur som
”Detailhandelsområder” og på nogle aktive kort er de helt faldet ud. Dette er en fejl, som skal rettes.
Prisniveauet på byggegrunde er ikke omfattet af kommuneplanens rammer. Kommunen vurderer løbende
om priserne på både bolig og erhvervsjord er konkurrencedygtig.
Bymønster
I temaet ”Bymønster tilføjes Ørslev under mål for Bymønster, så der står: ”Bårse, Stensved og Ørslev skal
med nærhed til motorvejsnettet og med gode trafikforbindelser til regionens nærliggende regionale centre
sikres byvækst og byomdannelse.”
Byvækst
30) Birgitte Natorp, Marienborg Gods
Undertegnede indgiver hermed indsigelse mod udpegning af arealer tilhørende Marienborg Gods, Damsholte, Møn, til skovrejsning.
De udpegede arealer er højproduktiv landbrugsjord, som indgår i en helhed på en moderne landbrugsbedrift. Udpegning af arealerne til skovrejsning kan hindre fremtidig udvikling af den samlede bedrift, og udpegningen vil medføre rejsning af erstatningsansvar.
De omtalte arealer er medtaget i regionplanen fra 1993 som områder, hvor skovrejsning er uønsket. Denne
udpegning er uændret i den gældende kommuneplan og i kommuneplanforslaget. Der er kun medtaget ny
skovrejsningsområder på steder, hvor der har været lodsejerønsker.
109
Det antages at indsigelsen hviler på en misforståelse.
31) Arbejdsgruppe Lokalplan Roneklint v. Lars Trolle Jendsen
m.fl.
(Lars Trolle Jensen, Jens Bille Lind, Charlotte Molter, Mads Garup, Vibeke H. Andersen, Giesela Gille)
Lokalplangruppen for Roneklint skal hermed fremsende vedhæftede høringssvar, som enkeltpersoner også
fremsendte i forbindelse med høringssvar til kommuneplantillæg nr. 16.
På vegne af de personer der har afgivet de nævnte høringssvar, skal det anføres at disse fastholdes i forbindelse med forslag til kommuneplan 2013.
Med venlig hilsen
Roneklint lokalplangruppe
Bilag: PDF høringssvar fra de der ønsker det fremsendt igen (Tidligere pdf-høringssvar fremgår af Bilag 3)
Lokalplangruppens bemærkninger er tidligere behandlede bemærkninger til Kommuneplantillæg 16, som er
vedtaget. Bemærkningerne vil være relevante, når et forslag til kommuneplantillæg for lovliggørelse af Roneklint Resort udsendes i høring i efteråret.
32) Danmarks Naturfredningsforening – Vordingborg afdeling
Efter at have set på kommuneplanen har vi følgende kommentarer:
1. Først og fremmest synes vi det er et demokratisk problem, at det ikke er helt nemt at sætte sig ind i
planen, da den kun findes i en internet-baseret udgave og ikke i en trykt udgave. Man kan selvfølgelig printe den ud, men den er ikke organiseret på en sådan måde, at det er nemt at få et overblik.
Det er særdeles vanskeligt at benytte den, og det er svært at få et overblik selv på en stor skærm.
Desuden har man ikke kunnet se kortene pga. en fejl. Den første uge var det slet ikke muligt at læse
kortene. Efter at vi henvendte os til kommunen, er det nu heldigvis blevet rettet.
110
2. Kommuneplanen minder langt mere om en administrativ huskeseddel end om en plan for, hvorledes fremtidens Vordingborg kommune skal komme til at se ud. Man kunne godt have ønsket sig en
langt mere fremsynet planlægning, hvor man havde lagt sig fast på nogle overordnede målsætninger. Det kunne eksempelvis ske ved at kæde nogle af hovedpunkterne i Natursekretariatets redegørelse 2012 og handleplan for 2013, sammen med naturafsnittene naturbeskyttelsesområder, naturnetværk, økologiske forbindelser osv . På denne måde kan der skabes en synlig sammenhæng
mellem kommunens aktive forvaltningsindsats på naturområdet og den generelle administrative
del.
3. Mange formuleringer i planen er unødvendigt tvetydige og uklare. Det er muligt, at en administrativ medarbejder i kommunen kan forstå, hvad der står i planen, men for mange andre har vi ikke
den gave. Prøv at fortolke dette citat om en redegørelse for lavbundsarealer og potentielle vådområder: "Anlæg af fx vindmøller, større veje, antennemaster og lignende. Byggeri som bolig- og erhversbyggeri, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugsdriften. Kommunen vurderer, i
de aktuelle tilfælde, om konkrete bygge- og anlægsarbejder vil kunne forhindre, at det naturlige
vandstandsniveau kan genskabes og dermed er omfattet af retningslinjen."
4. DN havde gerne set, at man havde koncentreret anstrengelserne for at få de tre naturparker (Østmøn med klinten, Præstø Fjord med Even sø og Dybsø Fjord med Knudshoved odde og Avnø naturcenter) definerede og beskyttede. Her ligger nogle af landets allerfineste naturområder, og i en
kommuneplan ville de være naturligt, at de udgjorde de centrale områder for beskyttelsen af både
vores vigtige vådområder og naturen. Kommuneplanen er meget vag på dette punkt og dæmmer
ikke tilstrækkeligt op for tiltag der modarbejder etableringen af naturparker. Der er blot sat nogle
store cirkler og en bemærkning om, at man senere kommer med et kommuneplantillæg. Vi glæder
os til at se et sådant tillæg og håber vi kommer til at få indflydelse på det.
5. Kommuneplanen nævner lavsbundsarealerne i kommunen, men er ikke særlig klar i mælet. I DN
mener vi, at kommuneplanen specifikt skulle fremhæve mulighederne for at genskabe vigtige vådområder. De gælder specielt disse områder, som slet ikke er medtaget i kommuneplanen: Borre
mose, Køng mose, Lundby mose, Barmosen og engene omkring Avnø. Alle steder er der et stort behov for at hæve vandstanden. Og særligt omkring Køng Mose er det bekymrende at den vandalisering dræningen af Danmarks største ekstremrigkær (en særligt truet orkidémose) var kaldes et kulturlandskab, det frygter vi at en eventuel fremtidig naturgenopretning gøres endnu mere umulig.
6. Kommuneplanen indeholder heldigvis de helt nødvendige økologiske forbindelser mellem naturområderne. Men det er mest gjort med nogle brede grønne tuschstreger. Der mangle beskrivelser
og en detaljeringsgrad. Det er yderst vigtigt at der skabes tørre forbindelser mellem naturområderne i kommunen, hvor dyr og padder kan vandre uden at blive forgiftede af sprøjtemidler og
uden at blive forstyrrede. Det kan ske gennem frivillige aftaler med lodsejerne om beplantning
med levende hegn, om genetablering af brede grøfter og grøftekanter og om vejrabatter langs med
gennemgående veje
På mange måder er Vordingborg kommune meget lydhør og åben for forslag til forbedringer. Vi er også
klare over, at naturforvaltningen i kommunen nemt kunne lave den samme liste, som vi har gjort her. Men
vi undrer os over, at kommunen ikke benytter muligheden til mere håndfast at lave en klarere og mere
111
præcis plan for fremtidens natur i Vordingborg kommune. Så vi ikke skal kæmpe med tvetydige udsagn og
halve løsninger. Når det f.eks. drejer sig om byudvikling og centerplanlægning kan man godt have nogle
klare mål og planer, men når det drejer sig om naturen så er der alt for mange uklare formuleringer og halve planer.
Svar på bemærkning 1-3
Det er politisk besluttet, at kommuneplanen skal være digital. At omdanne et stort juridisk dokument, som
kommuneplanen er, til en hjemmeside, kræver en omstilling og tilvending for alle brugere af kommuneplanen, politikere, borgere, foreninger såvel som virksomheder. En digital kommuneplan kan gøres mere
brugervenlig som opslagsværk, og til at blive vejledt rigtigt i, blandt fordi der kan laves forskellige service og
henvisningsfunktioner, som kan hjælpe på vej. Det er naturligvis også et led i statens digitaliseringsstrategi;
at al kommunikation mellem borgere og det offentlige fremover skal ske digitalt (via mails og hjemmesider).
Det er Vordingborg kommunes første digitale kommuneplan, og der er stadig plads til forbedringer.
Administrationen har i arbejdet med Forslag til Kommuneplan 2013 haft som mål, at indholdet skal være
lettere forståeligt, mindre teknisk og mere kortfattet. Samtidig skal kommuneplanen også være administrationsgrundlag for den daglige sagsbehandling. Det er en svær balance. Det er vores vurdering, at denne
kommuneplan et godt stykke på vej i forhold til gældende kommuneplan. Der vil ved fremtidige revisioner
blive arbejdet mere med at forbedre sproget, og skabe entydighed og øge læsevenligheden yderligere.
Administrationen arbejder på en løsning for en indholdsfortegnelse/sitemap og arbejder hele tiden på at få
flere links og henvisninger, som kan hjælpe brugerne de rigtige steder hen i planen. Sådanne tilføjelser er
ikke ændringer af kommuneplanens juridiske indhold, men er service- og støttefunktioner til kommuneplanen.
Der skal derfor fortsat opfordres til at komme med forslag til ”Forbedringer af siden” – en funktion, der er
på alle hjemmesider, også på kommuneplan.vordingborg.dk.
Svar på bemærkning (4-6):
Kommunens mål og retningslinjer er i vid udstrækning overtaget fra den sidste regionplan (2005). Da det
har været uklart i hvilket omfang de statslige Vand – og natura2000 planer vil kunne påvirke plangrundlaget, har en revision været stillet i bero indtil de statslige planer har været kendt. Det har derfor ikke været
muligt, at nå en revision i denne planperiode. Det er korrekt, at der kan være behov for en revision af forskellige udpegninger. Det har kommunen selv påpeget i kommuneplanstrategien. En revision kræver grundige forarbejder. Det er hensigten frem mod næste planperiode at analysere behovet for ændringer i udpegningerne bla. i forhold til økologiske forbindelser og vådområder.
Kommunalbestyrelsen har i december 2012 besluttet, ”… at arbejdet med at skabe grundlaget for en nationalpark Møn bliver en del af Kystdestinationsprojektet ”Oplevelsesbaseret Kystturisme”, og der ved afslutning af kystdestinationsprojektet skal tages stilling til, hvorvidt der skal arbejdes videre med sagen om etablering af en nationalpark på Møn”.
112
Vordingborg Kommune har sammen med Næstved og Faxe kommuner medvirket i et toårigt pilotprojekt
udbudt af Friluftsrådet om udvikling af en model for certificering af naturparker. Præstø Fjord har været
modelområdet.
Administrationen er enig i, at Vordingborg Kommune indeholder flere potentialer for oversvømmelse af
tidligere vand, eng eller mosearealer. Projekter der både i forhold til natur og turisme kunne være positive
bidragsydere. De ovennævnte projekter kan ikke gennemføres uden kompensation til de grundejere, der
skal afgive jord, hvorfor de pt. ikke er realistiske at gennemføre.
33) Camilla Bonde, Cantabile 2 m.fl.
Fælles høringssvar til kommuneplan 2013 fra STARS, Scene 1, Geocenter Møn, Cantabile 2, samt Museum
Sydøstdanmark, Verdenslitteratur på Møn, BgK Storstrøm & Kunsthal 44 Møen
Kultur er livgivende, pulserende og giver indhold. Kultur er en hovedbestanddel i den lim, som holder på
borgerne i kommunen, og som øger tiltrækningskraften over for nye borgere, virksomheder, studerende og
turister. Vækst og udvikling i kommunen hænger uløseligt sammen med udbuddet og tilgængeligheden af
kulturelle tilbud og kulturinstitutioner.
Men kultur har også en vigtig værdi i sig selv, for kultur og kulturoplevelser skaber fællesskab, identitet og
giver højere livskvalitet.
Et af kommunalbestyrelsens mål for Kultur, idræt og fritid er, at: ”Vordingborg Kommune skal være kendt
som kommunen med mange kultur- og fritidstilbud, som tilbydes borgere og besøgende og som inspirerer,
understøtter og fastholder alle borgere til at deltage i aktive, udviklende og forpligtende fællesskaber”.
Vi mener derfor, at det er bydende nødvendigt at have et meget aktivt fokus på kulturområdet i lighed med
succeskommuner som eksempelvis Herning og Roskilde. Betydningen af kultur må ganske enkelt ikke nedtones. En aktiv og stærk strategi for kultur – og turisme – er nøglen til kommunens udvikling og succes.
Vordingborg Kommune skal holde fast i udviklingen og visionerne på kulturområdet, så der ikke sker en
visionær afvikling på området. Samtidig skal målsætningen om tilgængelighed af kommunens kulturtilbud
skærpes, og kommunen være sig bevidst om sit ansvar for at skabe rammerne til et blomstrende kulturliv.
Vi opstiller derfor en række konkrete forslag og tilføjelser til retningslinjerne, som vi mener er nødvendige
for understøtte og opnå de stillede mål for Kultur, idræt og fritid – og ikke mindst for at gøre Vordingborg
Kommune et endnu bedre sted at leve, bo, arbejde og drive virksomhed:
1) Tilgængelighed, decentralisering og infrastruktur
113
I Mål for Kultur, idræt og fritid er tilgængeligheden af kommunens kulturtilbud tilstræbt, omend det ikke
fremgår helt så indlysende, som man kunne ønske.
En væsentlig årsag er, at man i kommuneplanen bl.a. ikke tager højde for alle de kulturaktiviteter, som foregår uden for købstæderne, hvor publikum er afhængige af egen bil for at kunne benytte sig af kulturtilbud.
Der bør tages højde for den eksisterende decentralisering af kulturen i kommunen og laves tiltag som
fremmer adgangen til alle kommunens kulturtilbud.
Vi foreslår derfor, at man fra kommunens side udvider den nuværende busdrift i den kollektive trafik med
en gratis ”Sommerbus” som kører fast i pendulfart mellem købstæderne i sommersæsonen, hvor det kulturelle aktivitetsniveau er på sit højeste i hele kommunen.
”Sommerbussen” kan samtidig fungere som mobilt udstillingsvindue for aktuelle kulturtilbud.
Flere kommuner i landet har allerede med succes indført gratis busser i den kollektive trafik. Som eksempel
kan nævnes Mors og Orø– hvor hele den kollektive transport er gratis, Lemvig – hvor de lokale ruter er gratis, og ikke mindst Odense og Frederiksberg – som har indsat gratis busser i forbindelse med henholdsvis
Havnekultur Festivalen og Frederiksberg Dage.
Udgifterne til en gratis ”Sommerbus” begrænser sig til indkøb og drift af bussen samt løn i sommerperioden. På den anden side sikrer man en øget publikumstilgang af både skoleelever, borgere og turister til
kulturinstitionerne i kommunen, samt en øget mobilitet og dynamik, hvor det er lettere for folk at flytte sig
efter events.
2) Øget fleksibilitet og sparringspartner i kommunen
Vi mener, at kulturinstitutioner og -aktører har behov for en synlig sparringspartner i kommunen.
Vi foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe på 2-3 personer i kommunen, der fungerer som et ”kultur/event-squad”, hvis hovedopgave er at sikre nem adgang til kommunen for kulturinstitutioner og - aktører.
Det handler om en mindre omprioritering af midler for at udnytte det potentiale, der allerede er her i
kommunen på kulturområdet. Og at sikre en smidig, langsigtet og løbende dialog mellem kommunen og
kulturinstitutioner, så nye initiativer ikke strander i administration og formalia.
3) Byg nyt for at skabe vækst og udnyt eksisterende faciliteter
Der skal bygges nyt for at skabe vækst i Vordingborg Kommune. Et nyt kultur- og idrætscenter på Solbakken
vil binde lokalsamfundet sammen, men der bør også tænkes et stort fleksibelt koncert/event sted ind i Solbakken, som kan rumme de kunstnere og events der kræver stor publikumskapacitet.
Samtidig bør man i højere grad lette adgangen for kulturaktiviteter og -intiativer i eksisterende faciliteter i
Vordingborg, Stege og Præstø og dermed udnytte de faciliteter, der allerede er rundt om i købstæderne.
4) Synlighed
114
Det er bydende nødvendigt at skabe større synlighed for alle de kulturelle tilbud i kommunen for at øge
publikumstilgangen.
Kulturinstitutionerne i Vordingborg Kommune er alle præget af et behov for større synliggørelse af arrangementer på den ene side og begrænsede markedsføringsbudgetter på den anden side.
For at løfte vores fælles udfordringer i samlet flok, finder vi det nødvendigt med en fælles markedsføringsplatform i øjenhøjde med kommunens borgere.
Vi forslår derfor at kommunen indfører Kulturtavler i købstæderne og hovedfærdselsårer i kommunen.
Kulturtavlerne skal: Skabe plads til promovering og kommunikation i det offentlige rum i Stege, Præstø og
Vordingborg. De skal være en fælles platform for promovering af kulturelle arrangementer i Vordingborg
Kommune. Blive kommunens samlede kulturportal på nettet (www.kulturtavlerne.dk), som linkes direkte til
www.vordingborg.nu. Være et administrativt og økonomisk overskueligt tilbud til kulturinstitutionerne, og
ikke mindst blive Vordingborg Kommunes værktøj i arbejdet med at kommunikere og konsolidere sit brand
som 'Kulturkommune' i hele regionen.
Vi har i fællesskab udarbejdet ovenstående høringssvar på tværs af vores kulturinstitutioner, og mener at
imødekommelse af disse fra Vordingborg Kommune vil bidrage til manifestation af kulturen på tværs af
byerne i Vordingborg Kommune.
Oplæg udarbejdet af:
Egnsteatret Cantabile II
Vordingborg Bibliotekerne
Musikskolen
STARS
Vilde Vulkaner Festivalen
Museerne.dk (Museerne i Vordingborg kommune)
Om Kulturparaplyen
115
Kulturparaplyen er et forum bestående af toneangivende kulturinstitutioner i Vordingborg kommune.
Formålet er at løfte fælles udfordringer i samlet flok og bidrage med konkrete ideer og løsningsforslag til
gavn for alle. Kulturparaplyen blev initieret efter ønske fra Kultursekretariatet i Vordingborg Kommune.
Kulturtavlerne.dk
Kulturtavlerne.dk er resultat af institutionernes afdækning af behovet for synliggørelse af arrangementer.
Oplægget er institutionernes konkrete bud på en fælles fysisk markedsføringsplatform i Kommunens købstæder i form af informationstavler, samt en digitalt platform i form af en hjemmeside med kalender, nyhedsbrev, sms-funktion etc. Kulturtavlerne skal:
Skabe plads til promovering og kommunikation i det offentlige rum i Stege, Præstø og Vordingborg.
Blive fælles platform for promovering af kulturelle arrangementer i hele Vordingborg Kommune
Blive Vordingborg Kommunes “værktøj” i arbejdet med at kommunikere og sælge ‘kulturkommunen’ i
hele regionen.
Blive kommunens samlede kulturportal på nettet (www.kulturtavlerne.dk)
Være administrativt og økonomisk overskueligt tilbud til kulturinstitutionerne.
Produktet
Fysisk: Plakattavler i byrum
Husstandsomdelt eventkalender (2 gange årligt)
Digitalt: Kulturtavlerne.dk – oversigt over aktiviteter
Nyhedsfunktion pr. sms
Nyhedsfunktion pr. mail
Eksempler på Kulturtavler i Stockholm
Administration
Der udarbejdes en positivliste over samarbejdspartnere til institutionerne under Kulturparaplyen – altså
Vordingborg Bibliotekerne, Museerne, Musikskolen, Stars, Cantabile og Vilde Vulkaner.
Samarbejdspartnerne, der kan være alle typer formidlere af kulturelle tilbud, godkendes i tillid til, at de
afholder offentlige, kulturelle arrangementer for børn og voksne af høj kvalitet og høj indholdsværdi. (Dvs
arrangementer der rækker ud over ren amatøroptræden/udstilling)
Godkendte samarbejdspartnere vurderer selv og overholder retningslinierne omkring kvalitet og indholdsværdi. Nye formidlere godkendes af de enkelte institutioner under Kulturparaplyen.
116
Af samarbejdspartnere kan vi nævne: Musikforeningen Cæcilie, Geocentret, Bio Bernhard, Platancaféen,
Teaterforeningen, Verdenslitteratur på Møn, Oremandsgårdfestivalen, Kunstforeningen, Kulturnatten,
Festugen, Kamæleonkoncerterne, Menighedsrådene, Lokalarkiverne m.fl
Økonomi
Omkostninger til indkøb og opsætning af i alt 250 tavler beløber sig til ca. DKK 2500 excl. moms pr. tavle.
Tavlerne placeres fortrinsvist i købstæderne, men også ved trafikale knudepunkter i Vordingborg kommune.
Pris for indkøb og opsætning ialt 625.000 excl. moms
Drift
Opsætning og koordinering af kulturtavlerne.dk, herunder hjemmesider og plakatopsætning finansieres ved
brugerbetaling, Eksempel på kampagnepris i 1 uge
50 stk. skilte i 1 uge á 35 kr.: 1.750 kr.
50 stk. plakater, selvklæbende á 100 kr.: 5.000 kr.
Pris for kampagne i alt: 6.750 kr.
Estimeret forbrug af Kulturtavlerne.dk (Kulturparaplyens parter)
Egnsteatret Cantabile II
Vordingborg Bibliotekerne
Musikskolen
STARS
Vilde Vulkaner Festivalen
Antal uger pr. år:
Antal uger pr. år:
Antal uger pr. år:
Antal uger pr. år:
Antal uger pr. år:
Museerne.dk (Museerne i Vordingborg kommune)
Antal uger pr. år:
Estimeret antal uger pr. år
Estimeret indtægter baseret på Kulturparaplyen aktiviteter:
Kollektiv trafik
Cantabile m.m. foreslår gratis sommerbusser i landdistrikterne til at kulturarrangementer og -tilbud.
Vordingborg Kommune har i dag en aftale med Movia om Flextur, der i udgangspunktet tilgodeser behovet,
om end det ikke er gratis. Flextur bygger på et princip om behovs-styret trafik, hvor borgeren får refusion af
billetprisen således, at prisen holdes nede. Samtidig kan borgeren komme fra udgangsposition til ønsket
117
adresse for 24 kr. Administrationen mener ikke at det er hensigtsmæssigt i en stor geografisk kommune
som Vordingborg at indsætte (gratis) busser, hvor vi ikke kender behovet.
Vordingborg Kommune har gennem det seneste års tid arbejdet på en tydelig markedsføring af kommunen.
En synliggørelse og målrettet markedsføring af det samlede kunst og kulturområde i Vordingborg Kommune vil derfor ligge i umiddelbar forlængelse af de allerede igangsatte initiativer, men har ikke betydning for
kommuneplanen. Der tages derfor ikke stilling til de konkrete forslag i denne sammenhæng, men vil blive
videregivet som idé til arbejdet med branding af kommunen.
34) Cantabile 2 (medarbejdere)
Vi på egnsteatret Cantabile 2 har med stor interesse og engagement læst kommunalbestyrelsens mål, retningslinjer og redegørelse for temaet Kultur og fritid i Kommuneplan 2013. Efter gennemlæsning har vi
følgende forslag til rettelser i formuleringerne under 'Redegørelse' for Cantabile 2 og Waves Festival, så
disse formuleringer i højere grad afspejler og klart beskriver vores aktiviteter.
”Cantabile 2
Cantabile 2 er Vordingborgs Egnsteater, og har været det siden 1990 med mindst to nye forestillinger om
året.
Cantabile 2 er nationalt og internationalt kendt som et perfomanceteater med et helt ekstraordinært levende, visuelt sprog, der kombinerer poetiske og humoristiske øjeblikke indrammet af unikke, sensuelle
billeder.
Teatret arbejder indenfor det de kalder Human Specific Performance, hvor interaktivitet og mødet mellem
mennesker er i centrum.
Cantabile 2 er aktivt lokalt med undervisningstilbud til unge, netværksarbejde og projektudvikling i samarbejde med Kommunens øvrige institutioner mm. I de seneste år har Cantabile 2 også produceret børn og
unge forestillinger, som bliver flittigt besøgt af kommunens folkeskoler og ungdomsuddannelser.
Ud over dette har Cantabile 2 siden 1991 arrangeret den internationale biennale Waves Festival i Vordingborg.”
”Waves Festival
Waves Festival er en af landets største internationale teaterfestivaler. Den præsenterer omkring 80 forestil-
118
linger i Vordingborg by fordelt over otte dage. Den har et ambitiøst indendørs program, der præsenterer de
nye tendenser i international scenekunst, og et stort gadeteaterprogram der henvender sig til en bred målgruppe. Herudover præsenterer festivalen i samarbejde med det regionale spillested STARS et musikprogram med verdensmusik af høj kvalitet. Festivalen er desuden et mødested for den danske og internationale
teaterverden, hvor Waves Xtra aktiviteter som artist talks, workshops, faglige møder og det to dage lange
symposium samler professionelle og teaterinteresserede fra nær og fjern. Ligeledes er festivalen vært for
regionale møder af bredere kulturel karakter, f.eks. medlemsmøde i Kulturstrømmen, Kulturlink møder etc.
Den seneste Waves festival (i 2011) blev besøgt af cirka 22.000 tilskuere.”
”Nyt kultur- og idrætscenter i Vordingborg by
I de kommende år vil der være markante investeringer i idrætsfaciliteter i Vordingborg by for at sikre gode
rammer for kultur, - idræts og fritidsaktiviteter.
Vordingborg Kommune vil gennem fokus på idrætten inspirere, understøtte og fastholde alle borgere til at
deltage i et aktivt, udviklende og forpligtende idrætsligt fællesskab.
Anlæg af kunstgræsbane, ny idrætshal samt renovering af Vordingborg Svømmehal vil være en del af disse
investeringer.
Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at indrette området ved Solbakken i Vordingborg til et samlet idrætsog kultur-center, der kan rumme idrætshal, ny svømmehal, træningslokaler til mindre idrætter, kampsportscenter, fleksible øve- administrations og forestillingsfaciliteter til kommunens egnsteater Cantabile 2
samt øvrige producerende teatre, lokaler til billedskabende aktiviteter, ungdomshuset Birdhouse, samt
administrationslokaler og mødefaciliteter bl.a. til DGI´s distriktskontor.
De forskellige funktioner kan drage nytte af hinanden samtidig med at brugerne kan nyde godt af de mange
kultur- og idrætstilbud på ét sted. Ved udviklingen af Solbakken bør der tages afsæt i de eksisterende bygninger i det omfang, de kan finde anvendelse, således at området bevarer noget af sin historie og industrielle miljø. Samtidig skal der også tænkes nyt – både i forhold til at skabe mangfoldighed og synergi mellem
kultur- og idrætstilbud, til at skabe rum for at sammenblande det uorganiserede med det organiserede og
til at tænke arkitektur og grønne tiltag.
Udviklingen skabes i et tæt samarbejde med kommunens kultur og idrætsmiljø.
Området er i denne kommuneplan overført fra erhvervsområde til kultur- og idrætsformål i rammer for
lokalplanlægningen.
De med kursiv skrevne afsnit vil kunne indskrives i Kommuneplanen.
Udviklingen af Solbakken forventes igangsat i 2. halvår 2013. Processen om udviklingen af det samlede område på Solbakken sker med indgående medinddragelse af alle relevante aktører.
119
Kultur, idræt of fritid
I temaet ”Kultur, idræt og fritid” tilføjes følgende tekst i afsnit om Cantabile 2 i redegørelsen:
”Teatret arbejder indenfor det de kalder Human Specific Performance, hvor interaktivitet og mødet mellem
mennesker er i centrum.”
I temaet ”Kultur, idræt og fritid” tilføjes /ændres tekst i afsnit om Waves Festival til:
”Waves Festival er en af landets største internationale teaterfestivaler. Den præsenterer omkring 80 forestillinger i Vordingborg by fordelt over otte dage. Den har et ambitiøst indendørs program, der præsenterer
de nye tendenser i international scenekunst, og et stort gadeteaterprogram der henvender sig til en bred
målgruppe. Herudover præsenterer festivalen i samarbejde med det regionale spillested STARS et musikprogram med verdensmusik af høj kvalitet. Festivalen er desuden et mødested for den danske og internationale teaterverden, hvor Waves Xtra aktiviteter som artist talks, workshops, faglige møder og det to dage
lange symposium samler professionelle og teaterinteresserede fra nær og fjern. Ligeledes er festivalen vært
for regionale møder af bredere kulturel karakter, f.eks. medlemsmøde i Kulturstrømmen, Kulturlink møder
etc.
I temaet ”Kultur, idræt og fritid” ændres 3. afsnit om Kultur og idrætscenter til (overstreget tekst fjernes,
tekst med fed tilføjes):
”Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at indrette området ved Solbakken i Vordingborg til et samlet idrætsog kultur-center, der kan rumme idrætshal, ny svømmehal, træningslokaler til mindre idrætter, kampsportscenter, fleksible øve-, administrations- og forestillingsfaciliteter til kommunens teatre, lokaler til
billedskabende aktiviteter, ungdomshuset Birdhouse, samt administrationslokaler og mødefaciliteter bl.a.
til DGI´s distriktskontor.”
35) Peter Rediin
Vedr.: Rev. af Kommuneplan 2013, Lokalplan B-403.1.
Rundt i Danmark, og i øvrigt andre steder, ses ofte erhvervsudstykninger til lette og tunge virksomheder,
med heraf følgende tung trafik, adskilt fra beboelsesområder.
Når dette ikke altid lykkes suppleres med lyddæmpende jordvolde og/eller andre tiltag.
Dette er ikke tilfældet i Lundby. Jf. ovennævnte lokalplan er her placeret en erhvervsudstykning i et beboelsesområde med fælles lukket adgangsvej, Svend Poulsensvej.
Gældende lokalplan tager udgangspunkt i en anden tid med mindre lastbiler og lavere trafikfrekvens. Udviklingen har været således, at situationen i dag er ganske anderledes, med større og tungere lastbiler, med
og uden hængertræk og en højere trafikfrekvens, fordelt over 24 timer i døgnet og 7 dage om ugen.
120
Problemet kan reduceres på forskellig måde. Én kunne være at forlænge Svend Poulsensvej og koble den
vinkelret på Sværdborgvej. Dette kan suppleres med ensretning for lastbiler, hvorved trafikfrekvensen for
samme halveres. Der kan evt. suppleres med 30-km hastighedsbegrænsning og lyddæmpede asfalt.
Håber nærværende kan være til inspiration for en nærmere granskning af forholdet/sammenblanding bolig
og erhverv.
Administrationen har modtaget klager om støj fra vognmandsvirksomheden. Klagerne bliver behandlet
efter miljøstyrelsens vejledning om støj fra virksomheder efter vejledningens grænser om støj i områder
med blandet bolig og erhverv. Der er lavet aftaler om støjbegrænsende foranstaltninger med virksomheden.
Administrationen vurderer ikke, at de konkrete forslag til tiltag på Svend Poulsensvej bør være en del af
kommuneplanen. Administrationen vil dog tage høringssvaret til efterretning og undersøge omfanget af
udfordringerne. Hvis behovet er til stede vil administrationen arbejde på at finde en passende løsning.
36) Lokalrådet for Vordingborg by
By & liv
Vordingborg, Præstø og Stege skal være 3 ligeværdige handelsbyer med hver deres særkende, der til sammen skal udgøre et alternativ til større byer og storcentre.
Vi er enige med kommuneplanen i, at Vordingborg desuden skal styrkes som kommunecenter, som uddannelsesby, forsknings- og vidensby og som oplevelsescenter i forbindelse med opførelsen af Borgcenteret.
Turismeindustrien i Vordingborg skal styrkes ved at skabe betingelserne og idégrundlaget for et hotel med
køn beliggenhed, men samtidig for et bredt publikum.
Retningslinjer
I forbindelse med kommuneplanens forslag om fortætning af bymidten skal der skabes et alternativ for de
mindre butikker i den vestlige del af byen. En arbejdsplan kunne være at skabe et mindre center i Sydhavnen, hvor mindre specialbutikker – herunder også indvandrerbutikker – kunne leje sig ind til en leje, der var
til at betale, og som dermed sammen med at fastholde biblioteket kunne skabe et lokalt og interessant
center i den sydlige del af byen, hvor der bor mange mennesker, og som ikke kolliderede med hovedgaden
og de mere traditionelle butikker og kæder.
121
Mål for Børn og unge
I Vordingborg Kommune har vi en vision om, at barndommen og ungdommen skal være en værdifuld periode i sig selv, hvor alle børn og unge får en tryg, sund og udviklende opvækst. Børn- og Ungepolitikken tager afsæt i, at børn og unges forskelligheder og stærke sider er den dynamik, der
danner grundlag for udvikling og læring. Vi vil respektere forskellighed og understøtte en udvikling
så at der bibeholdes en mangfoldighed af offentlige og private tilbud, så at alle får udbytte af de
positive fællesskaber, som de er en del af. Ikke alle børn befinder sig i familier eller har selv de fornødne økonomiske eller sociale ressourcer til at være del af et positivt fællesskab og der må dels
kommunen træde til og understøtte disse børn og kun sekundært se på omkostningerne herved, ligesom den nye forening Broen med inddragelse af børn, der er uden for fællesskabet bør understøttes af kommunen.
Gennem dialog og udvikling vil vi sikre, at alle børn og unge får de bedste forudsætninger for at
kunne bidrage til at begå sig i et demokratisk og bæredygtigt samfund. Kun derved kan de skabe
værdi for sig selv og for andre.
Vordingborg Kommunes Børne- og Ungepolitik har som overordnet mål at udfordre alle børn og
unge, så de klarer sig bedre i morgen, end de gør i dag. Dette overordnede mål skal vi nå ved at:
-
Alle børn og unge trives
-
Alle børn og unge udfolder deres potentialer
-
Alle børn og unge er med i de fællesskaber, der passer til dem.
Alle børn og unge trives
Alle børn og unge i Vordingborg kommune skal møde et inspirerende miljø, som fremmer deres trivsel,
sundhed, udvikling og læring. Vi tror på, at børn og unge, der oplever sammenhæng og møder forventninger og udfordringer, trives bedre.
-
Vi har derfor fokus på at stimulere og inspirere børn og unge til et sundt og aktivt liv. Vi
skal udfordre deres fantasi og åbne deres øjne
For de mange muligheder og variationer, der er for et sundt og aktivt liv.
-
Vi kan ikke gøre det alene. Forældrene er den vigtigste ressource i børns liv, de har det
primære ansvar for børnenes udvikling og trivsel. Derfor skal vi, fra før børnene fødes,
have et samarbejde med forældrene, da de er forudsætningen for, at børn og unge kan
danne relationer og få en sund og tryg udvikling.
Fokusområder
-
Vi vil have fokus på sundhed og selvværd, der er grundlaget for, at børn og unge fuldt ud
kan udnytte deres muligheder, fysisk, psykisk og socialt. Vi vil arbejde systematisk med
fysiske og musiske aktiviteter, fordi det har en indflydelse på barnets adfærd og læring.
122
-
Vi vil give børn og unge et sundt og aktivt institutions-, skoleog fritidsliv. Med vores engagement og viden vil vi byde dem indenfor i et univers af meningsfulde og udviklende
fællesskaber.
-
Vi vil have fokus på samarbejde med forældrene. Vi vil konstant udvikle de måder, vi arbejder på og udfordre hinanden, så vi sammen kan blive endnu bedre.
Alle børn og unge udfolder deres potentialer
-
Alle børn og unge i Vordingborg Kommune skal have et godt liv, med afsæt i deres forskellige forudsætninger.
-
Vi tror på, at børns forskelligheder skaber den dynamik, der giver et
Godt grundlag for udvikling og læring. Derfor er vi også ambitiøse omkring alle børns og unges udvikling uanset deres særlige behov eller særlige forudsætninger.
-
Vi vil stimulere børn og unges nysgerrighed og lyst til at lære mere. Vi vil udfordre og anerkende dem for det, de kan, og dem, de er. Og de skal opleve, at det nytter at anstrenge
sig.
Fokusområder
-
Vi vil møde alle børn og unge med høje ambitioner, og skabe eller vælge eksisterende offentlige eller private understøttende og udfordrende miljøer, så alle får det bedste afsæt
for læring og udvikling. Vi vil se på det enkelte barn og finde den bedste løsning for det
enkelte barn – offentlig eller privat. Prisen er inden for fornuftige økonomiske rammer et
sekundært parameter.
-
Vi vil udvikle vores kompetencer og finde nye veje til at opnå bedre resultater.
-
Vi vil inddrage og involvere forældre, børn, unge og kollegaer i vores arbejde, og vi vil dele vores viden og erfaringer med omverdenen.
Alle børn og unge er med i fællesskaber
-
Alle har brug for at høre til, føle sig velkomne og være en del af et eller flere fællesskaber. Fællesskab giver identitet og grundlag for, at man kan danne nye relationer og indgå
i nye fællesskaber.
-
Vi vil støtte og hjælpe børn og unge til at indgå i fællesskaber med hinanden. Det er derfor vores opgave og ansvar at skabe rammer som understøtter at fællesskaber opstår og
udvikles.
Fokusområder
123
-
Vi vil vise respekt for fællesskaber og støtte og inddrage børn og unge, så de bliver aktive
medskabere i de fællesskaber, de indgår i.
-
Vi vil åbne vores institutioner, så alle kan mærke, at de er værdifulde og føler de bidrager
konstruktivt til fællesskabet.
-
Vi vil udfordre og understøtte, at børn og unge og deres forældre aktivt medvirker til at
invitere andre børn og unge i deres fællesskaber.
Retningslinjer for børn og unge
Kort 7.1
Retningslinjer
7.1
Arbejdet med børn og unge organiseres i 5 skoledistrikter og 4 lokalområder som vist på kort 7.1.
7.2
Daginstitutioner og skoler skal sikres fysiske rammer, der sikrer et højt pædagogisk og fagligt læringsmiljø.
7.3
Behovet for ændringer på skoleog børnepasningsområdet vil blive vurderet i forbindelse med boligstrategi
og boligudbygning generelt.
Redegørelse
Vordingborg kommune ønsker med sin børnepolitik, at give børn og unge en sund, tryg og udviklende opvækst, der kan blive et godt fundament for et velfungerende voksenliv.
At alle børn og unge skal trives og udvikle sig hver dag, vil derfor være den fælles ledestjerne for alle, der
kommer i kontakt med Vordingborg Kommunes børn og unge.
Politikken udmøntes via handleplaner på de forskellige fagområder. Disse handleplaner vil blive fulgt op
mindst en gang årligt i løbet af de kommende 4 år, da det er i resultaterne af de konkrete handleplaner
politikkens ambitiøse målsætninger skal spejles.
Børn- og Ungeområdet er et vigtigt parameter i kommunens bestræbelser på at blive et godt sted at leve og
bo. Den service, der findes på børne- og ungeområdet, har direkte betydning for hvordan familiernes hverdag fungerer.
Arbejdet med børn og unge skal sikre at evt. problemer håndteres og løses i den enkeltes nærmiljø med
lokale og tværfaglige netværk. Vordingborg Kommune er derfor inddelt i områder, der følger skolestrukturen.
124
De kommunale tilbud til børn og unge har en nogenlunde jævn fordeling ud over kommunen, med enkelte
områder som Østmøn og Svinø, hvor der er lidt længere til tilbuddene. Området omkring Vordingborg by er
særligt godt forsynet med kommunale tilbud og kan forklares med et større koncentreret befolkningsgrundlag.
Udbuddet af den geografiske fordeling af pasningstilbud samt skoleog fritidstilbud spiller en væsentlig
rolle for, hvordan lokalområderne og byerne fungerer og for det liv, der kan leves der.
Skolerne sikrer en sammenhængningskraft og danner rammen om fritids- og foreningslivet for såvel børn
og unge som for voksne. Kommunen spiller også en aktiv rolle for børn og unge med musikskoler og ungdomsskoler m.m.
I forskønnelsen og indretningen af torve, pladser og grønne områder skal der fokuseres på at gøre byen
mere attraktiv for de unge fx ved at lade de lokale unge være med til at udsmykke dele af byen.
De unge efterspørger udearealer, hvor de kan mødes og fx kan dyrke forskellige former for boldspil og leg.
Derfor etableres mulighed for streetbasket og lignende på P-pladsen ved Voldgade. Lignende tiltag kan
etableres andre steder i byen. Derudover skal der i samarbejde med de unge arbejdes for at imødekomme
de unges ønsker om både organiserede og uorganiserede mødesteder med siddepladser og andre faciliteter, fx i Rådhusparken, hvor mange unge mødes i dag.
Foreningslivet og kultur- og fritidstilbud spiller en væsentlig rolle for børnelivet. Dette beskrives nærmere i
afsnittene om Kultur og Fritid samt Landdistrikter.
Mål for kultur, idræt og fritid
Kultur og Fritidslivet i Vordingborg skal præges af gode muligheder både for den snævre interesse,
for det unikke, for bredde og folkelighed, for forenings- og andre former for frivillighed. I kommunen skal der endvidere kontinuerligt arbejdes med kvalitet i såvel kultur- som idrætstilbud for at
støtte talentudviklingen og eventuelt fastholde flere af de unge i nærområdet. Endeligt skal der arbejdes på at fastholde flagskibene inden for kultur og idræt og på at finde morgendagens flagskibe.
Vordingborg Kommune skal være kendt som kommunen med mange kultur- og fritidstilbud, som
tilbydes borgere og besøgende og som inspirerer, understøtter og fastholder alle borgere til at deltage i aktive, udviklende og forpligtende fællesskaber
Vordingborg kommune skal være kendt som en aktiv kommune med et mangfoldigt og bredt
idrætstilbud i by- og landområder.
Retningslinjer for kultur, idræt og fritid
Kort 6.1
Retningslinjer
6.1
125
Der skal skabes rammer for kultur, idræts- og fritidstilbud, der muliggør tværgående inspiration og samarbejder.
6.2
De fysiske rammer for kultur, idræts og fritidstilbuddet skal forbedres.
6.3
Der skal arbejdes med en fokuseret indsats omkring formidling af Vordingborg Kommunes mangfoldige
kultur-, idræts- og fritidstilbud.
6.4
Større kultur- og idrætstilbud og –anlæg, som skal betjene hele kommunen / regionen eller er højt specialiserede, skal som hovedregel placeres i eller ved den af købstæderne Vordingborg, Stege og Præstø, der er
mest hensigtsmæssig i hvert enkelt tilfælde. Dog tages hensyn til igangværende tilbud.
6.5
Kultur og idrætstilbud og –anlæg bør placeres, så de understøtter bymønsteret, og skal sikre at alle borgere
i kommunen så vidt muligt bliver tilgodeset mht. kultur- og fritidstilbud.
6.6
Ved lokalplanlægning for (udeladt: kultur- og) idrætscenter på Solbakken skal der tages hensyn til områdets
industrielle miljø og historie, og i det omfang, det er muligt, skal eksisterende, egnede bygninger inden for
området integreres / bevares. Kulturcenter kan placeres i det gamle Medborgerhus eller fungere i sammenhæng med det nuværende bibliotek på Sydhavnen.
6.7
Der skal ved planlægningen af kultur- og fritidstilbud og –anlæg tages hensyn til disses tilgængelighed, især
i forhold til kollektiv trafik og cykeladgang, der om nødvendigt må opgraderes.
Redegørelse
Kommunens kulturliv, idrætsliv og fritidsliv er i høj grad med til at tegne kommunen og har stor betydning
som bosætningsparameter. Vordingborg kommune rummer en bred vifte af kultur- og fritidstilbud, som alle
er væsentlige bosætningsparametre.
De 3 købstæder rummer større kulturelle tilbud, mens områderne udenfor de større byer har en mere jævn
fordeling af tilbud indenfor forenings- og fritidsaktiviteter.
En stor del af foreningslivet er lokaliseret omkring skoler, idrætsanlæg og forsamlingshuse.
STARS Vordingborg
126
STARS er placeret centralt i Vordingborg by, og er hele oplandets toneangivende spillested, når det handler
om at formidle og udbrede koncerter af høj kunstnerisk kvalitet.
STARS status som regionalt spillested er af meget stor betydning for Vordingborg og omegns kulturliv og
skal derfor fastholdes med den indsats, det måtte kræve. STARS arbejder desuden for at understøtte og
stimulere et sundt og mangfoldigt vækstlag af kommende stjerner.
Spillestedet præsenterer mere end 100 koncerter om året inden for stort set alle rytmiske musikgenre, og
er endvidere en markant aktør i forbindelse med afviklingen af den internationalt anerkendte musikfestival,
Gutter Island Garagerock Festival, som afholdes på Masnedø Fort.
STARS’ koncertaktiviteter er funderet på frivillig arbejdskraft, med en daglig ledelse og en bredt sammensat
bestyrelse der varetager den overordnede ledelse af spillestedets fremadrettede udvikling. STARS samarbejder med et bredt udsnit af områdets kulturaktører, institutioner og foreninger, og bidrager derigennem
til en bredde og kulturel mangfoldighed til glæde for oplandets borgere.
Vilde Vulkaner Vordingborg
Vilde Vulkaner Vordingborg er Danmarks største børnefestival. Første festival blev afholdt i 1995 med deltagelse af ca. 1100 gæster fra SFO’ere og har været afholdt hvert år siden i den første uge af skolernes
sommerferie. Vilde Vulkaner Vordingborg har nu deltagelse af mellem 8 – 9000 gæster fra institutioner
med børn i alderen 7 – 14 år.
Institutionerne bruger festivalen som et alternativ til den traditionelle koloni og kommer fra hele Danmark.
Festivalen er fyldt med aktiviteter, musik, leg og fællesskab på tværs af alder og kommunegrænser.
Cantabile 2
Cantabile 2 er Vordingborg kommunes Egnsteater, og har været det siden 1990 med mindst to nye forestillinger om året. Cantabile 2 er nationalt og internationalt kendt som et performanceteater med et helt ekstraordinært levende, visuelt sprog, der kombinerer poetiske og humoristiske øjeblikke indrammet af unikke, sensuelle billeder.
Cantabile 2 er aktivt lokalt med undervisningstilbud til unge, netværksarbejde og projektudvikling i samarbejde med Kommunens øvrige institutioner mm. I de seneste år har Cantabile 2 også produceret børn og
unge forestillinger, som bliver flittigt besøgt af kommunens folkeskoler og ungdomsuddannelser.
Udover dette har Cantabile 2 siden 1991 arrangeret den internationale biennale ”Waves” Festival i Vordingborg.
Waves
”Waves” præsenterer omkring 80 forestillinger i Vordingborg by fordelt over otte dage, både inden- og
udendørs, samt workshops, symposier om teaterkunst og debatter. Den seneste Waves festival (i 2011)
blev besøgt af cirka 22.000 tilskuere, fra både nær og fjern. Der bør arbejdes med fremover at gøre Waves
festivallen yderligere kendt og til en del af Vordingborgs vartegn.
Neander Teater
127
Neander Teater har som performanceteater høstet national anerkendelse for sine kompromisløse og altid
overraskende forestillinger, som med sine stærke visuelle udtryk, fysiske udfoldelser og smittende humor
taler meget direkte til og med publikum. Neander Teater startede i 1998 og har siden produceret og medvirket til diverse forestillinger. Neander Teater står bag kontorfællesskabet Big Wheel Studios, der ligger i
Oringes smukke historiske bygninger i Vordingborg www.neander.dk
Paolo Nani teater
Paoli Nani teater som med sine prisvindende ordløse comedy forestillinger har turneret i stort set hele Europa samt Chile. Forestillingen ”brevet” er den mest turnerende danske forestilling med over 1000 opførelser.
Teaterhøjskolen Rødkilde
Teaterhøjskolen Rødkilde lader undervisningen tage udgangspunkt i basisuddannelsen på de statsanerkendte skuespillerskoler og arbejder med de redskaber fra skuespillerfaget som kan hjælpe til nærvær og
engagement.
Kultur for børn
Børneteater arrangeres jævnligt i Vordingborg af lokale og børneteaterforeninger og børneteatre som f.eks.
Spectalus og Aspendos.
På Jungshoved arbejdes med oprettelsen af oplevelsesparken ”H.C.Andersens verden”
I et tæt samarbejde mellem STARS, Stege Bio og Bio Bernhard i Præstø og Vordingborg Bibliotekerne afholdes jævnligt de såkaldte Kamælæon-koncerter.
Museum Sydøstdanmark
Museum Sydøstdanmark består af kulturhistoriske museer i Vordingborg, Køge og Næstved kommuner.
Organisationen driver udstillingsstederne:
Danmarks Borgcenter i Vordingborg, Køge Museum og Næstved Museum. Hertil kommer en række mindre
museer/filialer: Køng Museum, Museumsgården på Møn, Empiregården i Stege, De Gule Stalde i Kalvehave
og Thorvaldsensamlingen på Nysø ved Præstø og mange flere.
Museum Sydøstdanmark dækker et stort geografisk område og beskæftiger ca. 70 medarbejdere fordelt på
3 fagcentre.
Danmarks Borgcenter i Vordingborg, der indvies i efteråret 2013, skal være et forsknings- og formidlingscenter i international klasse og være Vordingborgs største trækplaster sammen med slotsruinen og Gåsetårnet.
Museet tager sig også af fortidsminder
Museet har det arkæologiske ansvar i 7 kommuner. Dertil kommer tilsynet med de fredede fortidsminder i
hele det tidligere Storstrøms Amt samt en samarbejdsaftale omkring det arkæologiske virke på Bornholm.
128
Kunstglasmuseum i Præstø
I Præstø planlægges et kunstglasmuseum for glaskunstner Per Hebsgårds værker af internationalt anerkendte kunstnere.
Danmarks samlermuseum i Stege
I Stege planlægges Danmarks samlermuseum som et levende museum i en gammel tørmælksfabrik fra
1910. Museet skal vise og fortælle hvordan forskellige brancher indenfor industri, handel, fiskeri og meget
mere har regeret i ”gamle dage”.
Masnedøfortet
Masnedøfortet, som står tilbage som en meget intakt kystbefæstning med en unik beliggenhed, giver mulighed for spændende rammer for udstillinger, koncerter og andre kulturelle aktiviteter. Masnedøfortet skal
vedligeholdes og fortsat udvikles som et tværfagligt kunst, -kultur, og maritimt historisk formidlings fyrtårn.
Biblioteker og bogbus
Vordingborg Bibliotekerne består af hovedbibliotek i Vordingborg samt 3 områdebiblioteker i Stege, Præstø
og Lundby. Hertil kommer en bogbus der betjener den øvrige del af kommunen. Vordingborg bibliotek bør
fastholdes i sin nuværende usædvanlig smukke placering i Sydhavnen, men tilgængeligheden for den øvrige
by bør øges med udvidet busdrift til og fra biblioteket og til og fra bymidten.
Musikskolen
Vordingborg Musikskole har hovedsæde i Vordingborg og driver musikskoleaktiviteter i Stege by, Præstø by
samt på kommunens folkeskoler. Det skal tilstræbes, at det nuværende meget høje niveau blandt lærere og
elever på Vordingborg Musikskole fastholdes, så at der vedvarende kan ske en stor talentudvikling. Desuden bør skoler i kommunen arbejde med at alle elever lærer at spille på et instrument, som det allerede er
tilfældet på Rudolf Steinerskolen, der er fødekæde for Musikskolen. Det vil i sig selv give de unge livsindhold og desuden bidrage til øvrig indlæring.
Lokale biografer, Stege Bio og Café Bernhard – Biograf og Kulturhus i Præstø, tilbyder ud over filmforevisning, - et bredt udbud af kulturelle arrangementer.
Andre kulturbegivenheder
Desuden bidrager kommunen med støtte til frivillige etablerede kulturelle ildsjæle og foreninger som alle
arrangerer større kulturbegivenheder: Musikforeningen Cæcilia, Verdenslitteratur på Møn, Dragefestival
Høje Møn, Kammerkoncerter Oremansgård, Fransk Forår i Præstø, Kulturnatten i Vordingborg, Vordingborg
festuge, Stege Sildemarked, Æblernes dag i Stege, Kulinarisk Rosenfeldt og mange andre.
Ole Ring Samlingen
Maleren Ole Ring, søn af L.A. Ring, boede og arbejdede i Præstø og omegn. Hans mange billeder fra området er nu udstillet på Præstø gamle rådhus på Torvet.
129
Regionalt Kultursamarbejde
Vordingborg kommune deltager i Kulturregion Storstrøm som er et forpligtende kultursamarbejde – en
kulturaftale mellem Kulturministeriet og kommunerne Lolland, Guldborgsund, Næstved, Faxe, Vordingborg
og – på museumsområdet – Stevns.
Idrætslivet
Der skal være mulighed for engagement, plads til fordybelse, begejstring og glæde ved at dyrke idræt og
derigennem samværet med andre samt at øge borgernes bevidsthed om kost og motions betydning for den
enkeltes livskvalitet. Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe mange og gode muligheder og rammer for et
idrætsliv med aktiviteter, hvor deltagerne er medspillere og føler ejerskab og ansvarlighed overfor både
faciliteter og aktiviteter.
Nyt kultur- og idrætscenter i Vordingborg by
I de kommende år vil der være markante investeringer i idrætsfaciliteter i Vordingborg by for at sikre gode
rammer for kultur-, idræts og fritidsaktiviteter.
Vordingborg kommune vil gennem fokus på idrætten inspirere, understøtte og fastholde alle borgere til at
deltage i et aktivt, udviklende og forpligtende idrætsligt fællesskab. Anlæg af kunstgræsbane, ny idrætshal
samt renovering af Vordingborg Svømmehal vil være en del af disse investeringer.
Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at indrette området ved Solbakken i Vordingborg til et samlet idrætscenter med kulturelle aktiviteter, der kan rumme idrætshal, ny svømmehal, træningslokaler til mindre
idrætter, kampsportscenter, fleksible øve- og forestillingsfaciliteter til teater, lokaler til billedskabende aktiviteter, ungdomshuset Birdhouse, samt administrationslokaler og mødefaciliteter bl.a. til DGI’s Distriktskontor.
De forskellige funktioner kan drage nytte af hinanden samtidig med at brugerne kan nyde godt af de mange
kultur- og idrætstilbud på ét sted. Ved udviklingen af Solbakken bør der tages afsæt i de eksisterende bygninger i det omfang, de kan finde anvendelse, således at området bevarer noget af sin historie og industrielle miljø. Samtidig skal der også tænkes nyt – både i forhold til at skabe mangfoldighed og synergi mellem
kultur- og idrætstilbud, til at skabe rum for at sammenblande det uorganiserede med det organiserede og
til at tænke arkitektur og grønne tiltag.
Området er i denne kommuneplan overført fra erhvervsområde til kultur- og idrætsformål i rammer for
lokalplanlægningen.
Aktivitetsområde og bevægelseslandskab ved kasernen
Det nye (udeladt Kultur- og) Idrætscenter med kulturelle aktiviteter kan også spille sammen med de kommende kunstgræsbaner, og ønsket om et nyt offentligt aktivitetsområde og bevægelseslandskab med motions og løberuter mv., som Kommunalbestyrelsen samarbejder med forsvaret om at udvikle.
Løb og unik natur
130
Der vil blive arbejdet på at Farøbroløbet bliver en tilbagevendende begivenhed, idet det understreger områdets unikke natur og vil åbne et stort antal gæstende løberes øjne for områdets herligheder.
Fritidsliv
Det er vigtigt for Kommunalbestyrelsen at understøtte den folkeoplysende virksomhed for at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab, og derfor at give flest mulige borgere mulighed for at opleve
glæden af de værdier og kvaliteter som de folkeoplysende aktiviteter tilbyder.
Vordingborg Kommunes forenings- og fritidsliv præges i høj grad af de ca. 230 frivillige folkeoplysende foreninger, der tilbyder en bred vifte af idræt, spejder aktiviteter og aftenskoletilbud.
Tilbuddene fordeler sig jævnt i hele kommunen og vidner om et rigt, aktivt og mangfoldigt forenings- og
fritidsliv.
Rød skrift indikerer forsalg til ændringer i forhold til Kommuneplan 2013.
Erhverv og turisme
ERHVERVSSERVICE
Det er vigtigt, at kommunalbestyrelsens målsætning for MOBIL og KABEL bredbånd opfyldes, idet dette er
en absolut betingelse for at fremtidens erhvervsvirksomheder vil overveje at flytte til området.
Målsætningen bør tilføjes højhastighed fibernetforbindelse.
ERHVERVSLIVET I VORDINGBORG BY OG NÆRMESTE OMEGN.
Et vigtigt område for en by som Vordingborg er, at det maritime område er frem-met mest muligt på alle de
områder, hvor mulighederne er til stede.
Her vil fiskeri-, bådebygning/reparations- og havnefaciliteter skulle fremmes, så der fremadrettet bliver
mulighed for udvidet bådtrafik.
Erhvervslivet skal fremtidssikres gennem aktiv promovering af områdets umiddelbare tilbud.
A: Dagligvarehandelen der er centreret omkring Prins Jørgens Alle) i byens østlige del.
B: Indkøbsmulighederne i byens hovedgade med mange specialbutikker
C: Talrige cafétilbud
D: Inddragelse af Slotstorvet i byens dagligdag – Torvehandel, boder, optræden,
131
musik m.m.,
E: Kirketorvet til weekendarrangementer-evt. loppemarkeder e.l.
F: Samspil mellem Museumsvirksomhederne i hele kommunen, offentlige arrangementer og byens handelsliv.
G: Placeringen i umiddelbar tilslutning til det europæiske motorvejsnet og jernbane
er attraktive muligheder for gunstig adgang.
H: områdets store naturskønhed.
OMRÅDER FOR ERHVERVSLIVET TÆT PÅ BYEN
Der bør fokuseres på områderne ved UDBY og NYRÅD/STENSVED, og tilbydes vari-erende grundpriser under hensyntagen til afstanden fra vejtilslutningerne.
---Af hensyn til mulig kommende industri på Masnedø skal der sikres tilkørselsmulig-hed til den nye Storstrømsbro.
---Kommunalbestyrelsen skal præcisere kriteriet for udnyttelsesgrader i de enkelte områder og være vågne
overfor mulighederne i specielle ønsker – ”dispensationer.”
Eventuelle arealmæssige anvendelsesbegrænsninger og byggehøjder skal være tilgængelige.
Tilgodese evt. årsbegrænsede opstart tilbud i forbindelse med tilslutninger til offentlige forsyninger og andre kommunalt styrede organer.
Turisme
I Vordingborg by mangler man overnatningssteder. På Møn er der flere B & Bs, men mange flere private i
Vordingborg og Præstø by kunne i sæsonen udleje værelser til turister. For en del turister handler det mest
om at møde lokalbefolkningen. En øget udlejning i privathjem fordrer dog, at turistforeningen el. en anden
synlig aktør koordinerer markedsføringen.
Sommeren igennem kunne lokale borgere åbne deres hjem for turister og invitere dem på middag til kostprisen efter devisen ”Meet the Danes”. Det er vigtigt, at turisten fornemmer at være en del af det lokale
fællesskab.
132
En tradition med tango på torvene og danseinstruktører hver lørdag i sommersæsonen kunne være en
attraktion. Andre dage kunne alle kunstnerne og fritidsmalerne skabe billeder på torvene. Der skulle være
mulighed for torvedage, hvor man byttede bøger og tøj og solgte husflid.
Hver lørdag sommeren over kunne der på torvene afholdes torvedag med grøntsager og frugt og på ruinterrænet kunne der arrangeres syngespil, som turisterne kunne nyde uden at kunne forstå sproget.
Der findes på Møn performancekunstnere, som tager til København og laver improviserede happenings i
gadebilledet, street-art. De burde være aktive i hjemkommunen. På Oringe findes Big Wheel Studios, foreningen for dramatisk virksomhed. De burde sommeren igennem overraske turisterne med venlige provokationer og nonverbale grænseoverskridelser.
Også morgen-zumba eller Tai Chi på torvene er smittende aktiviteter. Turisterne skal præsenteres for et
aktivt fritidsliv, de selv kan deltage i sammen med lokalbefolkningen.Det kunne være løbekurser i naturen,
rideferier på linje med de golfferier, der allerede nu er tilgængelige. Turisterne skal ikke bare se på, men
være med i det fællesskab, mange af de lokale borgere deltager i. Nye fællesskaber kan komme til, og nye
netværk dannes.
Der skal satses på arbejdende værksteder, hvor turisterne kan dufte det gode brød, mens det bliver bagt, se
glaskunstneren, mens han arbejder og få nøjagtigt de oplevelser, man i Stege får på bolsjefabrikken. Varen,
man køber, er forbundet med billeder af en historie, sanseoplevelser.
Vordingborg Kommune rummer i DK det største antal etablerede kunstnere, men de lever det usynlige liv
på fritidsgårdene på Møn. Malerier er svære at udstille andet end på caféer og i gallerier, men skulpturer
kunne udmærket opsættes langs vejkanten, hvor mennesker færdes, f.eks. på vejen op til geocentret. I det
mindste burde der være en skulptur af Bjørn Nørregård, som bor på Møn. Kunstforeningen i Vordingborg
kunne hvert år iværksætte et lotteri med henblik på at indsamle penge til årets skulptur, som skulle opsættes rundt omkring i kommunen de mest overraskende steder.
Mellem alle fritidsmalerne kunne man i et format 20 x 20 lave en konkurrence om det bedste maleri af Gåsetårnet og sælge malerierne til turister i det nye I-center. Et lille format, man kan have med hjem i kufferten som et originalt minde. (I-center = Turistkontor)
Der kunne også laves en fotokonkurrence med smukke motiver fra kommunen. Fotografierne kunne omformes til postkort, og man kunne sælge en lille mappe med 10 kort.
På de tre hovedsprog kunne udarbejdes en kogebog med egnsretter – hvis vi har nogen – og sælges i Icentret.
Alle pensionisterne og andre ledige hænder kunne gå sammen i håndarbejds- og husflidsklubber, som i
løbet af sommeren fra boder i byerne solgte vinterens produkter. Det handler ikke om fortjeneste, men om
at bibeholde gamle håndværk, arbejde sammen og vise turisterne noget om vores kultur. Unika-produkter
er efterspurgte som souvenirs.
Måske kunne man i sommersæsonen for en billig penge leje en af de tomme butikslokaler i byerne og lave
sommergalleri med miniformater af malerierne og kunsthåndværk.
133
Måske kunne beværterhuset i Vintersbølle åbnes tiere for publikum, og spillet med hørdugene, som bliver
bleget på engene, kunne være en del af en turistpakke. Evt. kunne den gamle vandmølle genopbygges,
ligesom man på stedet kunne sælge hørduge (vævet i Indien).
På Møn ligger Brix Design, som sælger køkkengrej internationalt. I forbindelse med I-centrene kunne man
sælge nogle af de varer, der produceres i kommunen, bl.a. den uundværlige lågoplukker fra Brix Design.
Gåsetårnet burde som souvenir udformes i mange materialer og størrelser, som bordlighter, kager, is, stearinlys, charms til armbånd, halssmykke, puslespil, miniskulptur, æggeur, t-shirts, forklæder etc., merchandise made in China.
I I-centrene bør også være computere med fri netadgang til turisterne.
Som i Maribos I-center, hvor der udlejes cykler, kunne man i det nye I-center ved Borgcentret i Vordingborg
i gården have udlejningscykler, og man kunne udarbejde en cykelrute til Møns klint med rundtur mellem
de tre gamle købstæder.
Dyrkelsen af venskabsbyer er en nyttig måde at netværke på. Især bør man dyrke en venskabsby i Nordtyskland, i de skandinaviske nabolande, i Indien og i Kina, og skoleklasser på forskellige trin kunne over nettet skabe projekter på tværs af landegrænserne.
Megen turistvirksomhed opstår på baggrund af anbefalinger og tilknytning til bestemte landsdele, og forbindelserne til venskabsbyerne kan for os også handle om at få foden ind på nye eksportmarkeder, udvide
arbejdsmarkedet og endeligt om for unge mennesker at udnytte uddannelses- og rejse mulighederne i andre lande. F.eks. at være udvekslingsstudent eller au pairpige/dreng i Kina kunne være en stor udfordring.
Snart bliver der i Kina skrevet guidebøger for bl.a. Europa, og det er vigtigt om muligt at blive nævnt der
med seværdigheder. Kineserne bliver den næste store rejsegruppe, men i første omgang søger de unge
kinesere til hovedstæderne. Dernæst kommer den etablerede middelklasse. Kunne vi fremvise et velfungerende plejecenter for ældre, børnehaver?
I Vordingborg kommune skal vi nok satse på familie- og aktivturisme. De mange rejsemesser i Tyskland viser, at tyskerne gerne besøger dem for at få inspiration til den kommende ferie, og her burde Sydsjælland
være repræsenteret med en stand. Også på den årlige rejsemesse i Bellacentret burde Sydsjælland kippe
med flaget. Mange sydeuropæere er dødtrætte af heden om sommeren og søger nord på. Der er for italienere prestige i at tage til DK, men med Fehmern-tunellen kan Sydsjælland blive et idealt rejsemål for tyskere på endags-udflugt.
På motorvejsstrækningen fra Farøbroen burde man anlægge et servicecenter med benzintank, kiosk, et
cafeteria og P-pladser til de store lastvognstog, som på gennemrejse til Skandinavien skal overholde hviletidsbestemmelserne. På samme vejstrækning skal også etableres rastepladser med borde og toiletfaciliteter. Det er nok en statsopgave.
Langs motorvejen kunne opstilles vindmøller som en reklame for DKs vindmølleindustri, ligesom der skulle
gøres plads til anden lokal udstillingsvirksomhed f.eks. Vordingborg-køkkenet.
134
Turistforeningen burde lave forslag til dagture og rabat på entrebilletten, hvis man besøgte flere seværdigheder. Evt. kunne man i sommerperioden en gang om dagen køre med en sightseeingbus og en guide på
rundtur i kommunen, smage det mønske øl og få en bid mad på en af Steges restauranter. Det kunne også
være et tilbud til københavner-turisterne.
Der er mulighed for aktive lystfiskerture fra Møn. Måske kunne man arrangere dagsture med bus fra Kbh, til
Vordingborg. Herfra med mindre skibe fra Vordingborg til Stege og Præstø, og derfra med bus tilbage til
hovedstaden.
Klima og miljø
Præventive initiativer i forhold til klimaforandringer:
Kommunen skuer fremad og har tænkt gode forebyggende foranstaltninger i forhold til klimaforandringer.
Som eksempler kan nævnes bygningen af diget på Ore samt afvandingsreservoirer for området mellem
Volmersgade og Vinkelvej i Madsnedsund. Desuden er minimumssokkelkoter og placeringsovervejelser
også fornuftigt i forhold til stigende vandstand.
Vordingborg er den kommune i Danmark, som har den længste kyststrækning, så kommuneplanen bør også
indeholde overvejelser og mål om kystsikring /erosion af de områder, der er truet af e oversvømmelser,
diget på Ore er ikke nok.
De forebyggende overvejelser og mål for Co2udledning/reduktion af CO2udledning er yderst fornuftige,
deri kan lokalrådet kun være enig.
Initiativer til reduktion af CO2udledning i kommunen:
En forøgelse af vindmølleparken er yderst fornuftigt tænkt og at der er regler ift. højde, udseende m.m.
giver et ensartet og gennemtænkt indtryk, når man kører rundt i kommunen.
At der ved anlæg af solcellepark sker en afvejning ift. omgivelserne virker fornuftigt.
Kommunen er visionær i forhold til reduktion af varmeforbrug, idet den ønsker energirigtige kommunale
bygninger, men også varmereduktion i de private husholdninger. Godt tænkt!
Miljø
Spildevand: Kommunens mål og retningsliner vedrørende spildevand viser der gode intentioner. Separate
afløb for regnvand og spildevand virker som en rigtig god ide for at modvirke oversvømmelser/forurening
ved heftig regn i byerne. Desuden bør kommunen overveje om fremtidens kloakrør til spildevand ikke skal
have en større diameter end de nuværende. Hvad angår overløbsrøret fra rensningsanlægget på Ore ( ved
vandkanten/broen) bør der findes en anden løsning, så havvandet ikke forurenes ved overbelastning af
renseanlægget.
Lokalrådet bifalder den igangværende kloakering i det åbne land, så jord/vandforurening undgås.
135
Støj: Fine mål og gode retningslinjer. I forbindelse med etableringen af Fehmernbæltforbindelsen bør
kommunen arbejde tæt sammen med Bane Danmark om etableringen af støjafskærmning, idet mange
godstog vil køre igennem området, specielt om natten. Der bør være støjafskærmning både på vest og østsiden igennem hele Vordingborg og på Madsnedsundbroen. Også på Madsnedø er det ønskeligt, at kommunen arbejder for støjafskærmning, selv om det ikke er et lovkrav.
Luft: I kommuneplanen findes ikke mål eller retningslinjer for luftforurening, det bør der være, for eksempel ved etablering af svine- eller minkfarme. Nabohuse skal nødigt blive usælgelige på grund af lugtgener.
Affald: Kommunen bør overveje om det brændbare affald ikke kan udnyttes som en ressource indenfor
dens egne grænser f.eks. ved at etablere affaldsforbrænding på Madsnedøværket, så der kan bruges forskellige energikilder til driften. Anlægsinvesteringen til ”affaldsdrift” må over tid tjenes ind pga. færre omkostninger til bortskaffelse af affaldet.
Solcelleanlæg i det åbne land samt på offentlige bygninger bør prioriteres højt. Madsnedø er oplagt som
hjemsted for en solcellepark.
Købet af Madsnedøværket er en fornuftig disposition. Ved værket kunne etableres både solcellepark samt
biogasanlæg.
Ved satsningen på alternative energiformer vil kommunen fremover kunne brande sig som en grøn kommune, det vil vække genklang i miljøkredse, og dermed være interessant i bosættelsessammenhæng.
Som præventiv foranstaltning bør alle offentlige bygninger sikres mod indtrængende saltvand, så installationer m.m. ikke ødelægges. F.eks. ville en øget vandstand på 2, 10 m betyde oversvømmelse af kælder og
stueetage på plejehjemmet Solvang på Ore. Ødelæggelserne ville koste en 20-30 millioner, som skatteborgene skulle betale. Dette er et eksempel på, hvilke problemer vi står i ved en eventuel stormflod. Da diget
nu etableres, vil det ikke ske på Ore, men det kunne lige så godt ske andetsteds i kommunen.
I Vordingborg by anbefales en hævning af vej og cykelsti ved cirkuspladsen, så vejen kommer til at fungere
som dige, og indtrængende vand ikke løber over færgegårdsvej og oversvømmer idrætsanlæg m.m.
Bymønster og Byomdannelse
Vordingborg by er kommunecenteret og skal udgøre lokomotivet i den fremtidige udvikling. Dette sker
gennem kommuneplanen og i en realisering af helhedsplanen for Vordingborg by i form af lokalplanlægning
og igangsætning af nye tiltag og projekter, der kan styrke byens rolle, herunder også genskabe byens tidligere rolle som regional handelsby. Kommunalbestyrelsen har godkendt, at der skal igangsættes købstadsprojekter i de tre byer, hvor det i Vordingborg by handler om at implementere helhedsplanen for Vordingborg by. Lokalrådet vil blive inddraget i dette arbejde.
Spildevand
Ved nyanlæg og renovering af kloakledninger dimensioneres kloaksystemet således, at det er tilpasset klimaudfordringerne efter nye standarder. På overløbet ved Ore er der etableret en overvågning som danner
136
grundlag for vurdering af påvirkningen af badestranden. Generelt foretages separering af kloaksystemerne
for at mindske risikoen for overløb.
Femern bælt oplyser på deres hjemmeside at VVM redegørelse om projektet offentliggøres i slutningen af
juni 2013. Desuden kan det oplyses at støj fra jernbaner reguleres efter ”Tillæg til vejledning nr. 1/1997:
Støj og vibrationer fra jernbaner” fra Miljøstyrelsen. Spørgsmålet reguleres ikke i forbindelse med kommuneplanlægningen.
Lokalrådet ønsker, at der opsættes støjskærme gennem hele Vordingborg by og på Masnedø. Det er Banedanmark, der står for opsætning af støjskærme langs jernbanen, som sker efter gældende lovgivning. Banedanmark har i miljøredegørelse fra 2009 for opgradering af jernbanen Ringsted-Holeby redegjort for hvor
der opsættes støjskærme. Vordingborg Kommune har i høringsbrev til miljøredegørelsen påpeget nødvendigheden af bedre støjafskærmning på delstrækninger gennem byen og på andre strækninger i kommunen,
herunder blandt andet i Klarskov. Der bliver ifølge Banedanmark ikke opsat flere støjskærme end angivet i
miljøredegørelsen med mindre nærmere undersøgelser viser behov herfor. Kommunen har endvidere forespurgt om det vil være muligt selv at bekoste yderligere støjskærme på Banedanmarks areal, hvis dette
ønskes. Det har vi fået bekræftet, men også at prisen herfor er 10.000,- kr. pr. løbende meter. Opsætning af
støjskærme vil derfor nødvendiggøre afsætning af midler hertil, hvilket der ikke er truffet beslutning om, da
det reelle behov ikke er kendt endnu.
Den tilbageblivende bygningsmasse på Solbakken, tænkes anvendt til et center hvor en mangfoldighed af
kultur og idrætstilbud samarbejder, inspirerer og udvikler, idet nærheden mellem de forskelligartede tilbud
forventes at inspirere og udfordrer til nye partnerskaber.
Farøbro-løbet anses ikke at kunne blive en årlig fast tilbagevendende begivenhed.
Børn og unge
Når det fremhæves at der ”kun sekundært” skal ses på økonomien er det administrationens opfattelse, at
det er udtryk for en argumentation, der hører til i den politiske debat omkring udmøntningen af diverse
tiltag. Denne argumentation hører ikke til i kommuneplanen.
Når det beskrives, at fællesskaber skal være positive for barnet er det selvfølgeligt korrekt; men fællesskaber er også med til at udvikle mennesker. Fællesskaber er derfor en nødvendighed – også for mennesker
der måtte give udtryk for det modsatte.
Affaldsbehandling og deponering
Vordingborg Kommune er medejer af et fælleskommunalt affaldsforbrændingsanlæg. Affaldsforbrænding
er en investeringstung teknologi og forbundet med betydelige myndighedskrav. Derfor valgte de daværende kommuner allerede i 1979, at etablere et fælleskommunalt affaldsforbrændingsanlæg i Næstved. Kravene og investeringsbyrden er ikke blevet mindre siden og derfor er der i 2010 sket en yderligere sammenlægning af forbrændingskapacitet ved fusion af det daværende vestsjællandske affaldsselskab KAVO og det
daværende sydsjællandske affaldsselskab FASAN til det nuværende affaldsselskab AffaldPlus. Vordingborg
Kommune har betydelige investeringer bundet i selskabet og er derfor både økonomisk og vedtægtsbestemt forpligtiget til at brænde alt forbrændingsegnet affald i selskabets affaldsforbrændingsanlæg.
137
På den baggrund vurderes det hverken muligt eller rentabelt at investere i affaldsforbrænding på Masnedøværket.
Vordingborg Kommune vurderer løbende hvorledes ressourcerne i affaldet bedst muligt udnyttes og er
positiv overfor ideen med at udnytte ressourcerne lokalt, men på nuværende tidspunkt vurderes en lokal
udnyttelse ikke at være mulig på affaldsforbrændingsområdet.
Energiforsyning
Vordingborg By Lokalråd foreslår solcellepark og biogas på Masnedø. Biogas på Masnedø er medtaget i
forslaget til Kommuneplantillæg for Biogas, som forventes vedtaget som tillæg til Kommuneplan 2013. Solceller vurderes at kunne etableres inden for den gældende planlægning på Masnedø.
Klima
Vordingborg Kommune er ved at få udarbejdet et forslag til klimatilpasningsplan. Planen indeholder bl.a. en
risikoanalyse og en handleplan. Forslaget kommer i høring i slutningen af 2013 og bliver et tillæg til kommuneplanen.
Administrationen kan godt følge tankegangen i forslaget om at hæve Færgegårdsvej ved Cirkuspladsen,
således at den fremadrettet kan fungere som dige og beskytte idrætsanlægget m.m. imod oversvømmelser.
Med planerne om at flytte idrætsanlægget mener administrationen dog, at man nøje bør afveje omkostningerne med udbyttet inden man tager denne løsning med i en plan. Hvis det vurderes anvendeligt, vil
forslaget blive overvejet i forbindelse med klimatilpasningsplanen.
Turisme
Lokalrådet peger på rigtigt mange gode ideer, der for så vidt kunne sættes i gang uafhængigt af kommuneplanen. Vordingborg Kommune har modtaget midler til ansættelsen af en citymanager, som i sammenhæng
med handelsstandsforeningerne og kulturinstitutionerne skal sikre dette fysisk løft samt skabelsen flere
aktiviteter i kommunens tre købstæder. Ideerne bør behandles af den kommende citymanager.
Andre bemærkninger
Der findes ikke retningslinjer om luft i kommuneplanen, da luft forurening er reguleret i bekendtgørelser og
vejledninger, som følges i behandlingen af godkendelser og klagesager. Specielt omkring husdyrbrug regulerer lovgivningen lugtpåvirkningen af omgivelserne. Vordingborg kommune følger disse regler. Minimeringen af lugtgener fra landbrug reguleres via en kombination af lugtbegrænsning og lokalisering af husdyrbrug til sikring af mindst mulig gene for omkringboende.
Børn og unge
Mål i temaet ”Børn og unge” ændres til:
”I Vordingborg Kommune har vi en vision om, at barn- og ungdommen skal være en værdifuld periode i sig
selv, hvor alle børn og unge får en tryg, sund og udviklende opvækst. Børn- og Ungepolitikken tager afsæt i,
at børn og unges forskelligheder og stærke sider er den dynamik, der danner grundlag for udvikling og læring. Vi vil respektere forskellighederne og se styrken i mangfoldigheden. Samtidig vil vi understøtte en
138
udvikling så der bibeholdes en mangfoldighed af offentlige og private tilbud, så alle får udbytte af og trives
ide fællesskaber, som de er en del af.”
Sidste dot i 3. mål i temaet ”Børn og unge” ændres til:
”Alle børn og unge er med i de fællesskaber, der passer til dem.”
Ordet musiske tilføjes i fokusområde under mål i temaet ”Børn og unge”, så der står:
”Vi vil have fokus på sundhed og selvværd, der er grundlaget for, at børn og unge fuldt ud kan udnytte deres muligheder, fysisk, psykisk og socialt. Vi vil arbejde systematisk med fysiske og musiske aktiviteter, da vi
ved, det har en indflydelse på barnets adfærd og læring.”
37) Idas Venner, støtteforening for Bogø-Stubbekøbing Overfarten
I afsnit 17 om Erhvervs- og fiskerihavne står der følgende Mål om Bogø-Stubbekøbing overfarten: 'Færgefarten mellem Bogø-Stubbekøbing skal så vidt muligt opretholdes'. Denne formulering finder Idas Venner
alt for negativ og defensiv. Vi er glade for Vordingborg Kommunes positive holdning til og aktive indsats for
ruten, og for samarbejdet omkring overfarten, og foreslår i forlængelse heraf målsætningen ændret som
følger: 'Færgefarten mellem Bogø og Stubbekøbing opretholdes og videreudvikles som turistattraktion og
som en afgørende forudsætning for vudereudvikling af cykelturismen i kommunen'. Vi foreslår også, at der
formuleres en ny retningslinje med samme sigte, f. eks.: 'Bogø-Stubbekøbing overfarten videreføres i samarbejde med Guldborgsund Kommune og støtteforeningen Idas Venner. De senere års omfattende udviklingsarbejde omkring ruten fortsættes, så ruten og M/F Ida kan videreudvikes som en af kommunens største turistattraktioner og som en afgørende forudsætning for videreudvikling af den højt prioriterede cykelturisme i kommunen'. Til baggrund kan oplyses, at ruten i dag fungerer som turistrute, specielt for cykelturister. Den benyttes af ca. 35.ooo mennesker hvert år (det er dét, der gør den til en af kommunens største
turistattraktioner). Dens afgørende betydning for cykelturismen ligger i det faktum, at man ikke kan cykle
over Farøbroerne, og at et stort antal cykelruter - heraf hele 3 af Danmarks 4 internationale cykelruter (der
i parantes bemærket bærer hovedparten af væksten i cykelturismen) går via Bogø-Stubbekøbing. Det ses
også af antallet af overførte cyklister, der gennem det seneste tiår e steget støt år for år - også i dårlige
turistår. Udvikling af overfarten som en del af cykelturismens infrastruktur er i overensstemmelse med
Rgeiuon Sjællands turismestrategi, kommunens turismepolitik og de igangværende bestræbelser på at videreudvikle Berlin-København ruten.
Administrationen er enig i, at færgefarten er af afgørende betydning for cykelturismen. Færgefarten er
beskrevet under temaet ”Erhvervs- og fiskerihavne og administrationen vil anbefale at mål, retningslinjer
og redegørelse vedr. Bogø Stubbekøbing overfarten overføres til temaet fritidshavne.
Beskrivelsen af færgedriften skal ikke indgå som en retningslinje i Kommuneplanen, da færgedrift er en
aftale der ikke skal reguleres af Kommuneplanen.
139
Bemærkningerne fra foreningen Idas Venner oversendes til projekt Kystdestination Møns Klint. I dette projekt planlægges til efteråret udviklingsforløb med virksomheder med henblik på udvikling af nye ideer.
Mål og tilhørende redegørelsestekst vedr. Bogø Stubbekøbing overfarten overføres fra temaet ”Erhvervsog fiskerihavne” til temaet ”Fritidshavne”, og at målet ”Færgefarten mellem Bogø-Stubbekøbing skal så vidt
muligt opretholdes” ændres til: ”Færgefarten mellem Bogø og Stubbekøbing ønskes videreudviklet som
turistattraktion og som en afgørende forudsætning for videreudvikling af cykelturismen i kommunen”.
38) Kaj Flinta
Indledning:
Helt overordnet bifaldes Kommuneplanforslag 2013 Det er positivt, at den rulles ud i en fuldt digitaliseret
udgave.
Planstrategier og kommuneplaner skal rumme visioner, men visioner skal gøres til virkelighed, hvis man
lægger op til mere borgerinddragelse.
Der skal opfølgning og handling bag de flotte tanker.
Som om det ikke var nok, mangler der dog stadig forsvarlige polititikker og strategier på afgørende områder.
Kommunen bør i således lighed med andre indføre en one stop-strategi for at lette tilflytning af erhvervsvirksomheder og andre til Kommunen.
Der mangler bl. a. også en nedskrevet kommunal digitaliserings- og IT-strategi, som også vil kunne gavne
borgerne i landdistrikterne.
Ad afsnit: Erhverv og turisme:
Uanset en flot kommuneplan eller ej, så er borgerne nemlig mere afhængige af gode konkrete muligheder i
hverdagen. Af en god skole, nærbutikker, god infrastruktur og kommunikation herunder bredbånd.
Kalvehave lokalområde er som bekendt det hårdest ramte af vore 16 lokalområder.
Alligevel måtte borgerne på det nylige, årlige dialogmøde i lokalområdet konstatere, at hverken politikere
eller Forvaltning aner, hvad det i kommunalbestyrelsen tilbage i 2011 besluttede begreb – en lokal udviklingsplan ( LUP ) – betyder, eller, hvad den evt. vil kunne bruges til i lokalområdets arbejde. Der findes heller
ikke en forsvarlig landdistriktspolitik med konkret handlingsplan for lokalområdet, hvori en LUP kunne indgå som et redskab for lokalområdets udvikling.
Intet af dette var imidlertid forsvarligt på plads, da kommunalbestyrelsens flertal lukkede Kalvehave skole.
140
Den nu af Folketingets finansudvalg - med to socialdemokratiske stemmer - godkendte flytning af arbejdspladserne på DTU-Lindholm giver - trods alt - nye udviklingsmuligheder for især Kalvehave havn.
Det foreslås derfor
at disse muligheder analyseres og tages vare på af Kommunens Udviklingsstab i samarbejde med Foreningen Lokalrådet for Kalvehave&Omegn ( LKO ) CVR 32196527 og andre interesserede parter - og at der sikres
direkte borgerinddragelse i denne udvikling.
En mulig investor i Lindholm-ejendomskategorien må som udgangspunkt forventes at foretrække at have
anlæg og lokaler ( Den Gule Stald ) både på Kalvehave havn og på Lindholm, og
at Kommunen – som selv ikke vil købe - derfor bør bidrager til at optimere køber- og investorinteressen for
Lindholm ved passende forberedelser af et kommende ejerskifte. Det kan ske ved
at sikre, at Lindholm og Den Gule Stald og andre tilstødende bygninger ( der alle ejes af Staten ) planlægningsmæssigt behandles som en potentiel helhed og
at al kommunal sagsbehandling vedr. Den Gule Stald og Lindholm samles i Udviklingsstaben og at Fagsekretariatet for Kultur og fritid og Fagchefen for Kultur og Fritid derfor befries for udviklingsopgaver i denne
forbindelse, samt.
at Udviklingsstaben i samarbejde med Staten som ejer og Foreningen Lokalrådet for Kalvehave&Omegn (
LKO ) CVR 32196527 samt en evt. ejendomsmægler og andre interesserede parter udarbejder et professionelt oplæg til investerings- og salgsprospekt for det samlede salgsobjekt.
Yderligere baggrund for forslaget :
”Lokalråd” er iflg. det vedtagne Kommuneplanforslag 2013 ikke er emne, de er i høring i denne forbindelse. Borgerinddragelse er imidlertid ikke et undtaget emne.
I forståelse med Kommunens Udviklingsstabs Anja Valhøj er der med ovenstående forslag taget afsæt i et
tidligere forslag stillet af undertegnede til den ordinære generalforsamling i Foreningen Lokalrådet for Kalvehave&Omegn ( LKO ):
Forslaget havde forinden været et tur i Kommunens Udviklingsstab. Det byggede på kommuneplanforslag
2013 og lød således ( citat ) :
( … ) at Foreningens bestyrelse søger afklaret om Foreningens fremtidige dækningsområde skal udvides til
også at omfatte øen Lindholm.
Begrundelse for forslaget:
Forslagsstiller har ( … ) skrevet således til:
Vordingborg kommune
Kommunikationsafdelingen
141
"Det foreslås, at øen Lindholm indtegnes som del af et af de 16 lokalområder. Det vil være naturligt at "indlemme" øen i Kalvehave lokalområde.( … ) . Og ja, øen Lindholm tilhører Staten! Det handler derfor om med Kommunen - at afklare retten til initiativ fremadrettet. Øens fremtid hænger for øvrigt meget sammen
med fremtiden for Den Gule Stald.
( citat slut )
Forslagsstiller har ikke modtaget noget svar. Det er derfor muligt, at forslaget allerede er taget med i et evt.
høringssvar fra Foreningen Lokalrådet for Kalvehave&Omegn ( LKO ) Der kan være lokale særinteresser,
som trækker i en anden retning end ovenstående, jf. Kommunens sag nr.13 / 7504, Kommunens Dok. nr.
19182 / 13 m. fl.. ang nystiftede Foreningen Den Gule stald, Kalvehave - tjek også
https://www.facebook.com/#!/Kalvehave.dk/posts/479696075432409, med info om den nye forening,
som har et andet formål relateret til Den Gule Stald, Kalvehave.
Ad afsnit : By og liv. Bymønster:
Med hensyn til Vordingborg by ønskes flg. alternative tekst:
”Vordingborg by skal styrkes som kommunecenter og som en by, hvor man kan uddanne sig, forske, samle
viden samt handle og ”få sig en på opleveren”. ( ends )
For at give virksomhederne i Vordingborg Kommune den hurtigste og bedst mulige service følger Vordingborg Kommune anbefalingerne fra KKR Sjælland omkring princippet ”no wrong door”, hvor det er den
Vordingborg Kommune nedsat en taskforcegruppe med det formål, at geare organisationen til at kunne
levere en kommunal effektiv service i forhold til sagsbehandlingsgange og henvendelser fra virksomhederne.
Byvækst
Kaj Flinta foreslår følgende mål: ”Vordingborg by skal styrkes som kommunecenter og som en by, hvor man
kan uddanne sig, forske, samle viden samt handle og ”få sig en på opleveren” antagelig som erstatning for
eksisterende mål i Forslag til Kommuneplan 2013 (og som er videreført fra gældende kommuneplan): ”Vordingborg by skal styrkes som kommunecenter, som uddannelsesby, forsknings- og vidensby og som regionalt oplevelses- og handelscentrum.”
Der er som sådan ikke stor indholdsmæssig forskel på de to formuleringer, så administrationen anbefaler at
fastholde det eksisterende mål.
142
I forbindelse med at DTU har valgt at flytte deres aktivitet fra Lindholm, vil de statsejede arealer blive sat til
salg gennem Statens ejendomsselskab Freja. Vordingborg Kommune ønsker naturligvis at indgå som interessent, i en fremtidig udvikling af Lindholm og Kalvehave havn.
Da kommuneplanen ikke er en visions- eller strategiplan for erhvervsudvikling, indeholder planen ikke visioner eller mål for udviklingen af bestemte brancher, herunder landbruget. Mål for jordbrugsområder er
beskrevet i kommuneplanen under temaet ”Land og Vand”
Vordingborg Kommune har i samarbejde med vores samarbejdsparter, stor fokus på erhvervsudviklingen
og de styrker, som allerede er i kommunen. Derfor udarbejdes der på nuværende tidspunkt blandt andet
en strategi for at bruge mikrovirksomhederne, som løftestang i kommunens erhvervssektor.
Turisme
Der er vedtaget en turismestrategi for Vordingborg Kommune der inddrager erhverv, kultur og natur i det
strategiske arbejde med turismen i Vordingborg Kommune. Turismestrategien er indarbejdet i forslaget til
kommuneplan 2013 og vil indgå i det videre strategiarbejde på erhvervsog turismeområdet.
Lokalområde Kalvehave/Stege, Lindholm
Administrationen har undersøgt interessen for at overføre Lindholm fra Stege lokalområde til Kalvehave
lokalområde hos Lokalrådet for Kalvehave & Omegn og hos Stege og Omegns Lokalråd, da kommuneplanens inddeling i lokalområder svarer til områdeinddelingen fra Nærdemokratimodellen. Lindholm har historisk hørt til Stege lokalområde, fordi Lindholm hørte til tidligere Møn Kommune. Overførslen vurderes dog
at være en god idé, da Lindholm i højere grad er knyttet op på Kalvehave, hvor færgen sejler fra end på
Stege. Tilbagemeldingen fra Lokalrådet for Kalvehave og Omegn er imidlertid, at de ikke ønsker at overtage
Lindholm. Da tidligere revisioner af afgrænsningen mellem lokalområder er sket på baggrund af lokalrådenes ønske eller opbakning, vil administrationen lade det være en politisk drøftelse, hvorvidt Lindholm i
kommuneplanens områdeinddeling skal høre til Kalvehave lokalområde og om det skal medføre tilpasning
af lokalområdeinddelingen i nærdemokratimodellen.
Andre bemærkninger
Vordingborg Kommunes arbejde med lokale udviklingsplaner udspringer af den nuværende landdistriktspolitik og den strategiske handleplan for landdistrikterne i Vordingborg Kommune. Heri fremgår det at der i
perioden fra 2011-2013 skal udvikles et koncept for udviklingen af lokale udviklingsplaner for lokalområderne i Vordingborg Kommune, samt at der i lokalområderne Nyråd og Mern skal laves forsøg med udarbejdelse af en LUP. Processen med udvikling af LUP for alle kommunens lokalområder er således igangsat,
og Lokalrådne inddrages i workshops i løbet af efteråret 2013. Koncept for LUP’er kan ses på
www.vordingborg.dk under ”Politik og nærdemokrati”.
Vordingborg Kommune har en digitaliseringsstrategi for perioden 2009-2013, skal sikre øget effektivitet
gennem koordinering, styring og vidensdeling på tværs af organisationen og et højt serviceniveau med nem
adgang til informationer og digitale løsninger. Den digitale kommuneplan bidrager til at opfylde målet. Derudover er der i Forslag til Kommuneplan 2013 sket en opprioritering af indsatsen for bedre mobil og bredbåndsdækning i forhold til tidligere. En indsats, der vil blive igangsat, når kommuneplanen er endeligt vedtaget.
143
Følgende tekst indsættes i redegørelsen i temaet Erhvervslivets rammevilkår:
”For at give virksomhederne i Vordingborg Kommune den hurtigste og bedst mulige service følger Vordingborg Kommune anbefalingerne fra KKR Sjælland omkring princippet ”no wrong door”, hvor det er den
Vordingborg Kommune nedsat en taskforcegruppe med det formål dels at geare organisationen til at kunne
levere en kommunal effektiv service i forhold til sagsbehandlingsgange og henvendelser fra virksomhederne.”
Lokalområde Kalvehave/Stege, Lindholm
Det anbefales, at Kommunalbestyrelsen tager stilling til, om Lindholm i kommuneplanens områdeinddeling
skal høre til Kalvehave lokalområde og om det skal medføre tilpasning af lokalområdeinddelingen i nærdemokratimodellen.
39) Anders Stoltenberg, MOLTKE-LETH Advokater på vegne af
Christel og Rene Rasmussen
Bemærkninger til og indsigelse mod Kommuneplan
2013.
Som advokat for Christel og Rene Rasmussen, Stivænget 4, 4773 Stensved (ejere af landbrugsejendommen
matr.nr. 33, Skovhuse by, Ø. Egesborg) fremsætter jeg følgende bemærkninger til og indsigelse imod det
foreliggende forslag til Kommuneplan 2013.
Bemærkningerne retter sig mod Rammeområde B09.10 – Boligområde Stensved, som bl.a. omfatter mere
end halvdelen af mine klienters ejendom, idet hele den sydlige del af ejendommen – grænsende til nordgrænsen af bebyggelsen langs Vordingborgvej, er omfattet af Rammeområde B09.10.
Området foreslås udlagt til ”Boligområde med helårsbeboelse med tilhørende fælles-anlæg, offentlig og
privat service og mindre ikke genevoldende virksomheder” med en bebyggelsesprocent på 30 eller 40 afhængig af bebyggelsestypen. Der er tale om en meget bredt formuleret arealreservation, og det fremgår
ikke af kommuneplanen, hvornår reservationen agtes benyttet (om overhovedet). Arealet forudsættes at
forblive i landzone.
144
Mine klienters ejendom er en mindre landbrugsejendom på ca. 5,1 Ha, som – hvis den skulle sælges – med
netop denne størrelse appellerer til et bredt udvalg af mulige købere. Hvis ejendommen formindskes med
ca. 3 Ha, som der efter kortbilaget at dømme lægges op til, vil ejendommen blive vanskelig omsættelig og
værdien reduceres markant.
Det må endvidere formodes at blot selve arealreservationen til bebyggelse vil reducere værdien af ejendommen markant.
Hvis det reserverede område udstykkes risikerer mine klienter at kommende bebyggelse vil blive placeret
meget tæt på ejendommens bygningssæt med de gener, som det kan medføre. Også dette forhold vil være
værdiforringende.
Det er vanskeligt at se et aktuelt behov for yderligere arealreservationer i Stensved-området, når tages i
betragtning, at der fortsat er ledig byggejord i området og når tages i betragtning, at der i kommuneplanen
udlægges et stort perspektivområde mod syd øst for Skovstræde samt under hensyn til Kommuneplanens
erklærede målsætning om at fremtidig byvækst skal ske i kommunens købstæder og i stationsbyen Lundby.
Ydermere bør det tages i betragtning, at den østligste del af Stensved by fortsat har karakter af den typiske
landsbybebyggelse kun med bebyggelse umiddelbart langs den gennemgående landevej. Dette landsbymiljø vil blive ødelagt, hvis der tillades udstykning som foreslået.
Området har været udlagt til disse formål også i den nu gældende kommuneplan, men der er ikke taget
skridt til hverken lokalplanlægning eller udstykning. Der er derfor grund til at formode, at der ikke er behov
for denne arealreservation, som derfor bør udgå af planlægningen jf. Planlovens § 11f, stk. 2.
Mine klienter indstiller derfor, at Rammeområde B09.10 tages ud af Kommuneplan 2013 eller begrænses,
således at mine klienters ejendom udgår af området.
Rammer for lokalplanlægning, Stege
Rammeområde B09.10 blev udlagt til byudvikling (boligformål) i forbindelse med forrige kommuneplanrevision (2009). Dengang blev oprindeligt et dobbelt så stort område udlagt til boligformål i kommuneplanforslaget, som blandt andet omfattede hele ovennævnte ejendom. Det udlagte område halveret efter høringsperioden på baggrund af indkomne høringssvar.
Der er ikke sket ændringer af områdets udpegning i Forslag til Kommuneplan 2013.
Det er korrekt, at der ikke har været taget yderligere initiativ til planlægning eller udstykning af området i
planperioden, da hele perioden har været præget af økonomisk tilbageholdenhed. Det har blandt andet
medført, at der i Forslag til Kommuneplan 2013 er taget en del områder ud af kommuneplanen, da det ikke
vurderes realistisk at realisere de mange udlagte byudviklingsområder inden for en 12 årig periode. Imidlertid er Stensved en af de byer, der qua beliggenheden tæt på motorvejen, fortsat bør være ledige arealer jf.
målet i temaet ”Bymønster”: ”Bårse og Stensved skal med nærhed til motorvejsnettet og med gode trafikforbindelser til regionens nærliggende regionale centre sikres byvækst og byomdannelse.”
145
40) Kommunenetværket for Landbrug i Vordingborg Kommune
Kommunenetværket for landbrug i Vordingborg Kommunen, bestående af Syd-Østsjællands Landboforening og Dansk Landbrug Sydhavsøerne, har med interesse læst Vordingborg Kommunes forslag til kommuneplan 2013. De 2 foreninger har i en årrække haft en positiv dialog med først de gamle kommuner på
Sydsjælland og Møn samt Storstrøms Amt, og senere i forbindelse med kommunalreformen i 2007 med
Vordingborg Kommune omkring miljø og natur.
I bestræbelserne på at skabe langsigtede og optimale rammevilkår for landbruget i Vordingborg Kommune,
er det naturligt at landbrugserhvervet er en aktiv medspiller i planlægningsarbejdet på især natur og miljøområdet. Her gælder det at implementering af de kommende generationer af Vand og natur2000planer
kan få stor betydning for erhvervets udviklingsmuligheder.
Landbruget ønsker en tæt dialog med Vordingborg Kommune omkring natur og miljø. Som lokalt erhverv og
indbyggere i kommunen er vi med kommuneplanens egne ord ”stolte af at bo, arbejde og være netop her”.
I Vordingborg Kommunes Vision 2025 gives der udtryk for,at man gerne vil kunne tiltrække unge kreative
familier og innovative virksomheder, der efterspørger det gode liv på landet ved natur og vand.
Landbruget tager gerne del i ejerskabet til Vision 2025 gennem en fordomsfri dialog om adgangen til naturen i det åbne land da vi:
tager opgaven som fremtidens naturforvalter meget alvorligt
gerne vil give børn fra skoler og børnehaver en oplevelse af samspillet imellem produktion og natur
gerne vil samarbejde med offentlige og private om adgangen til naturoplevelser og friluftsmotion
gerne vil deltage i innovative tiltag, der fremmer lysten til ophold og bosætning, der er iharmonisk
samspil med det aktive landbrug
De 2 foreninger i kommunenetværket for landbrug vil også fremadrettet være en aktiv medspiller i kommuneplanlægningen, og udmøntning afsamme.
Landbruget i Vordingborg Kommune:
I en lang række aktuelle problemstillinger og initiativer, både lokalt, regionalt, nationalt og i EU sammenhænge, er landbruget et centralt omdrejningspunkt. Det kan f.eks. være fremtidens energiforsyning, CO2reduktion, vand-og Natura2000planer, Fødevareplatform, bosætning, landdistriktsudvikling mm.
En land-kommune som Vordingborg Kommune har store muligheder for, i samarbejde med landbrugserhvervet, at positionere sig som en aktiv og levende kommune med fokus på erhverv, uddannelse, natur,
miljø, kultur, sundhed og udvikling såvel i byerne som ude i landdistrikterne.
146
Udviklingen i Region Sjælland og Vordingborg Kommune skal bygge på de åbenlyse styrker der allerede
eksistere. Landbruget betragtes i fleresammenhænge som en styrke i Regionen, fordi landbruget er erhvervsvirksomheder ude i landdistrikterne og landmanden med sin familie traditionelt er meget aktive i
lokalsamfundet.
Landbrugets betydning i Vordingborg Kommune understreges af at:
Fødevareklyngen i Vordingborg Kommune står for 10% af den totale beskæftigelsen i kommunen og ca.
22% af den private beskæftigelse i kommunen.
Landbruget i Vordingborg Kommune består af en bred palette af store og små bedrifter, der beskæftiger sig
med planteavl, nicheproduktion, husdyrproduktion, økologi, skovdrift o.a. alle med hver sit udviklingspotentiale.
Fælles for alle typer af landbrugsproduktion gælder at forhold som klima og jordkvalitet kan der ikke ændres væsentligt ved, hvorimod der kan planlægges i forhold til de strukturelle og de kulturelle betingelser
herunder naboforhold, natur-og miljølovgivning m.m. forhold, der alle har stor indflydelse på, hvor fødevareproduktionen kan foregå
Overordnet om forslag til kommuneplan 2013
Sydøstsjællands Landboforening og Dansk Landbrug Sydhavsøerne er repræsenteret i Vordingborg Kommunes miljøråd, og bidrager der i gennem med landbrugserhvervets holdninger til især konkret natur og
miljøprojekter. Samarbejdet med kommunens forvaltning og de ”grønne organisationer” der er repræsenteret i miljørådet er vigtigt,da det danner grundlag for nogle af de overordnede politikker, der er formuleret
på natur og miljøområdet.
Befolkningsprognoserne frem til 2025 viser et klart fald i befolkningstallet, så behovet for at udlægge nye
områder til byudvikling er ikke stort.
Fra landbrugets side bifalder vi, at Vordingborg Kommune derfor lægger op til ny byvækst gennem byomdannelse og fortætning inden for eksisterende bygrænser og bymidter…og desuden lægger en klar grænse
mellem land og by. Kun meget få nye arealer ønskes inddraget til ny byudvikling.
Værdifuld landbrugsjord skal friholdes for bebyggelse og i øvrigt er det i udkast til kommuneplanen beskrevet at arealerne uden for byerne er forbeholdt landbrug.
Ligeledes skal deri planlægningen af større anlæg til udendørssort tages hensyn til bla. jordbrugsinteresser.
For nytilflyttere og familier, der overvejer at flytte til kommunen, betyder det at de er klar over at Vordingborg er en landbrugskommune med alt det nu en gang indebærer af f.eks. færdsel med markredskaber,
korte perioder med udbringning af gylle og også et unikt kulturlandskab, der er skabt og præget af landbruget.
Det er positivt at kommuneplanen derved klart beskriver hvad man som tilflytter kan forvente af f.eks. livet
på landet.
147
Morderne familier og virksomheder stiller krav til god mobil og bredbåndsdækning. I Vordingborg Kommune er der flere huller i dækningen, og det glæder os at man i redegørelsen for mobil og bredbånd forholder
sig til kommunens muligheder for at fremskynde en god mobil- og bredbåndsdækning.
Flere og flere af de arbejdsprocesser man som landmand dagligt skal igennem, kræver god mobil og bredbåndsdækning, derfor glæder det os at kommunen tager ansvar, for at få fjernet de sidste ”huller” i dækningen.
Fremtidens klimatiske ændringer, der vil medføre flere store og koblede regnhændelser, stiller store krav til
kommunens vandløb og byernes kloaksystemer. Meget store værdier i byerne skal beskyttes mod oversvømmelser, hvilket betyder at kommunen allerede nu har fokus på hvorledes oversvømmelser kan forhindres eller minimeres. Dele af landbrugets arealer er i den forbindelse blevet nævnt, som mulige vandparkeringsområder.
Det skal her kraftigt understreges at midlertidig vandparkering skal
Ske i tæt dialog med de landmænd kan blive berørt af vandparkering,
Være frivilligt
Og altid udløse fuld erstatning for de gener og tab landmændene lider.
Det første man i kommunen bør sørge for, er at vandløbene igen kommer til at kunne lede de vandmængder de er dimensioneret til. Årtiers reduktion i vandløbsvedligeholdelsen, slyngningsprojekter og andre
naturgenopretningsprojekter, er udført så de forværrer konsekvenserne af fremtidens klimaforandringer.
At tro at man kan planlægge og grave sig ud af fremtidige oversvømmelser af byerne og landbrugsarealerne,er ikke realistisk, men på den anden side er det katastrofalt at vandløbene i dag langt hurtigere løber
fulde, samt at reduceret grødeskæring medfører opstuvning og oversvømmelse.
Landbruget og fødevareklyngen i Vordingborg Kommunen står, som tidligere beskrevet, for mere end 22 %
af den private beskæftigelse i kommunen.
Det kan derfor vække undren, at kommuneplanen ikke berører de åbenlyse udviklings- og beskæftigelsesmuligheder, der ligger i at have et stærkt landbrugserhverv.
Landbruget bidrager med lokal fødevareproduktion, gårdbutikker, oplevelser i naturen, turister i forbindelse med bondegårdsferie, forvaltning af det åbne land, uddannelses og praktiksteder, højværdi- og specialafgrøder, bioenergi (halm og rapsolie) og meget meget mere.
Vi skal hermed opfordre til at kommuneplanen i langt højere grad forholder sig til landbrugets styrker og
muligheder for at bidrage positivt til kommunens økonomi og Vision 2025.
Vision 2025 udviser i øvrigt en påfaldende mangel på stillingtagen til de nuværende erhvervsvirksomheders
styrker. Visionen er at kunne tiltrække kreative virksomheder, men vi må understrege, at det i mindst lige
så høj grad gælder om at passe og pleje de nuværende virksomheder.
Uddybende bemærkninger til Vordingborg Kommunes forslag til Kommuneplan.
148
Planhieraki og statslige interesser
Vandplaner:
De statslige vandplaner er foreløbigt udsat til efteråret 2014. Bemærkninger på side 10 om at kommuneplanen efter kommunens opfattelse ikke er i strid med den nu underkendte vandplan er for så vidt irrelevante og uden betydning , da vandplanerne netop er… underkendte og dermed ugyldige.
Henvisninger til og spekulationer om ugyldige planer bør ikke være en del af kommuneplanen.
Mål for landsbyer og bebyggelse i det åbne land
Vordingborg Kommune ønsker levende byer og liv på landet.
Bla. vil man søge at fremme alternative jordbrugsformer, økologisk landbrug, gårdbutikker og landboturisme.
Det må og skal være de markedsmæssige kræfter, der er bestemmende for om økologisk landbrug og alternative jordbrugsformer også er en del af de levende landsbyer.
Konventionelt og økologisk landbrug modtager tilskud gennem enkeltbetalingsordningen, tilskud der i øvrigt gives for at holde fødevarepriserne nede. Der ud over modtager økologisk landbrug omlægningstilskud.
Landbruget ser det ikke som en kommunal opgave at fremme lokalt økologisk landbrug og alternative jordbrugsformer.
Kommunen kan gennem sin plads i LAG, søge at fremme diversificeringen på landbrug, hvilket kan være
med at skabe lokal aktivitet, landboturisme og andre nye aktiviteter på både økologiske og konventionelle
landbrugsejendomme, således at man styrker lokal produktion, hvor forarbejdning og produktion hænger
mere sammen.
I redegørelsens punkt 2 på side 40 skal vi opfordre til at følgende medtages: ”Nedslidte boliger i landzone
bør rives ned eller flyttestil landsbysamfund/samlet bebyggelse”
Hvis ikke, vil disse boliger komme i konflikt med den naturlige udvikling i landbrugsstrukturen, primært
udviklingen i afstandskrav til husdyrbrug.
Mål for mobil og bredbånd.
Tidligere i høringssvaret har vi rost, at kommunen vil arbejde for at mobil og bredbåndsdækningen gør det
attraktivt at bo og arbejde i kommunen.
De gode politiske intentioner kan desværre undergraves af retningslinjerne 14.4 og 14.5. Formuleringerne i
de 2 retningslinjer vil medfører,at især opstilling af nye mobilmaster i det åbne land eller i de mindre landsbyer bliver besværliggjort og formentligt uinteressant for mobilselskaberne.
Der er et stort behov for bedre mobildækning, og vi skal opfordre til, at retningslinje 14.4 ændres således at
det ikke fremgår, at man bør undgå opsætning i områder med væsentlige landskab- og naturinteresser og i
149
fredede områder. Formuleringen bør lempes således at det bliver muligt at opsætte masterne de mest optimale steder uanset landskab- og naturinteresser eller fredninger.
Formuleringerne i både 14.4 og 14.5 åbner op for subjektive vurderinger, hvor enkeltmedarbejders holdninger til telemaster i det åbne land, kan blive udslagsgivende for om der bliver en bedre mobildækning i
Vordingborg Kommunen. I øvrigt i strid med de gode politiske intentioner, der ligger i redegørelsen.
Mål for Naturbeskyttelsesområder og potentielle naturområder
Retningslinjer s. 147
Punkt 39.7.:
Slet punktet – da det er gældende lov under husdyrgodkendelsesloven.
I redegørelsen afsnit 3 s. 148 er det beskrevet at :
”Udover eksisterende bevaringsværdier i naturbeskyttelsesområderne er der også store potentielle naturværdier i områderne. Dette udviklingsperspektiv skal inddrages i den fremtidige planlægning og administration.”
I regionplanen for Storstrøms amt:
”Udover eksisterende bevaringsværdier i de regionale naturbeskyttelsesområder er der også store potentielle naturværdier i områderne. Amtsrådet anbefaler derfor kommunerne at inddragedette udviklingsperspektiv i planlægning og administration anbefaler man at inddrage.”
Den i forslag til kommuneplanenvalgte formulering, er en skærpelse af regionplanen, og vi skal opfordre til
at formuleringen ændres til ”…bør inddrages….” i stedet for ”…. Skal inddrages…”
Mål for kulturmiljøer
Kommentar til retningslinje 42.10 s. 157.
Landbrugsbygninger –med tilhørende boliger –er af natur produktionsbygninger. Som andre udtjente produktionsanlæg bør der være ret til at fjerne disse, når deres produktionsværdi ophører. I andre sammenhænge er der faktisk krav om, at man ved anlæg accepterer fjernelse, når funktion ophører (husdyrgodkendelsesloven).
Mål for regionale naturparker
I forslag til kommuneplan optræder konceptet naturparker uden yderligere beskrivelse af konceptet. Samtidigt er der på kort 47.1 udpeget 3 søgeområder for naturparker og Nationalpark Møn.
Der eksisterer ganske rigtigt flere meget specielle naturområder i Vordingborg Kommune, men vi kan under
ingen omstændigheder acceptere at Nationalpark Møn forsat optræder i kommuneplanen. Nationalpark
ideen er for flere år siden blevet afskrevet af lodsejerne/landbruget, idet derikke i pilotprojektets styregruppe kunne skabes enighed om på hvilke præmisser en nationalpark kunne oprettes på. De erfaringer
150
landbruget fik gennem arbejdet i styregruppen, gør at vi ikke mener at det er relevant at genoptage debatten om ”Nationalpark Møn”.
Naturparkkonceptet er lidt anderledes end nationalparker, men belært af tidligere tiders garantier om at
Natura 2000 områderne aldrig ville komme til at påvirke landbrugets udviklingsmuligheder, må vi forlange
at enhver udpegning af søgeområder, uanset hvad de kaldes, først tages som en diskussion med landbruget, lodsejerne og andre interessenter INDEN det fremgår af et forslag til kommuneplan.
Vi skal hermed opfordre til søgeområderne til både naturparkerne og Nationalparken fjernes fra kommuneplansforslaget, samt at kommunen i stedet indleder en grundig dialog med lodsejerne om mulighederne
for at etablere naturparker.
Enhver streg, cirkel eller udpegning, der omfatter et landbrugsareal risikerer at ende som gift for den videre
dialog, hvis ikke ideen er vendt med lodsejerne først.
Mål for jordbrugsområder
Fra side 179
”Der skal sikres tilstrækkelige arealer til et bæredygtigt jordbrug (landbrug, skovbrug og gartneri) der udover fødevareproduktion m.v. giver mulighed for arbejdspladser og bosætning i landdistrikterne.”
”Der sikres udviklingsmuligheder for et fortsat bæredygtigt jordbrug, der kan bidrage til bevaring af naturog landskabsværdierne.”
Formuleringerne gør at det ikke konventionelt landbrug, man først tænker på, når ovenstående læses.
Dansk Landbrug er det mest regulerede i verden.
Dansk Landbrug bruger færrest pesticider, medicin og er kommet længst i begrænsningen af CO2 udledning.
For at undgå misforståelser omkring brugen af udtrykket bæredygtigt jordbrug, skal vi opfordre til følgende
ændringer.
”Der skal sikres tilstrækkelige arealer til jordbruget i Vordingborg Kommune (landbrug, skovbrug og gartneri) der udover fødevareproduktion m.v. giver mulighed for arbejdspladser og bosætning i landdistrikterne.”
”Der sikres udviklingsmuligheder for et jordbrug i Vordingborg Kommune, der kan bidrage til bevaring af
naturog landskabsværdierne.”
Mål for lavbundsarealer og potentielle vådområder.
Natur og Landbrugskommissionens rapport har vist, at der i politiske kredse er sket et paradigmeskifte i
synet på hvorledes naturgenopretning, landbrugsregulering og miljøindsatser skal ske.
Tidligere skulle alle indsatser ske på de dyrkede flader.
151
Retningslinjerne på s. 191 afspejler 1. generation vandplaner, der endnu ikke er vedtaget og som tidligst
kan træde i kraft 2-3 mdr før de afløses af 2. generation vandplaner.
Vi skal opfordre til at der i afsnittet tages kraftigt forbehold for vandplanernes vedtagelse.
Mål for vandløb
S. 205
Ved at læse pind 2,3 og 4 fremgår det, at krav til miljøtilstand er et overordnet krav, mens krav til vandafledning er et betinget krav.
Det er ikke korrekt i henhold til vandløbsloven, hvilket landbruget har måttet påtale tidligere.
Krav til miljø og krav til vandafledning er sidestillede.
Dette skalfremgå af kommuneplanen
Ved en iværksættelse af miljøforbedrende tiltag skal der derfor ske en ligeværdig afvejning af de interesser,
der knytter sig til vandområderne.
I pind 3 fremgår det, at ikkemålsatte vandløb skal have miljømålet god tilstand.
Af regionplanen for Storstrøms amt fremgår det, at for ikke målsatte vandløbsstrækninger gælder, at deres
tilstand skal svare til vandløbenes baggrundstilstand, og at vandkvaliteten ikke må hindre opfyldelsen af
målsætninger for vandløbsstrækninger, der ligger op- eller nedstrøms for de pågældende strækninger. Det
betød, at der for ikke målsatte vandløb gjaldt målsætning C (lempet målsætning).
I de nu underkendte vandplaner havde vandløb, der ikke var omfattet af vandplanen, ikke noget miljømål.
Dette er meget klart beskrevet af naturstyrelsen og indskrevet i vores høringssvar til Vordingborg Kommunes forslag til vandhandleplan.
De valgte formuleringer er en sammenblanding af udtryk fra vandplanerne og Regionplanen, og de virker
forvirrende for forståelsen.
Vi skal kraftigt opfordre til at formuleringerne ændres så de enten er afskrift af regionplanen eller har en
korrekt henvisning til de nu underkendte vandplaner.
Mål for søer.
I redegørelsen omtales vandløbslovens betegnelse vandløb som omfattende alle søer, damme, indvand,
vandløb grøfter, kanaler, dræn og rørledninger.
Efter vores opfattelse er det en forsimplet og også forkert udlægning af begrebet vandløb i vandløbslovens
forstand.
Vandløbsloven er et konflikthåndteringsredskab, der skal håndtere afledning af vand, derfor er søer, damme, indvand, vandløb, grøfter, kanaler, dræn og rørledninger omfattet af vandløbsloven. Enkeltmandsvandløb er undtaget, idet der aldrig kan opstå en konflikt om afledning af vand i et enkeltmandsvandløb.
152
Vandløbsloven indeholder ikke en definition af et vandløb. I Tolstrups kommentarer til vandløbsloven beskrives det, at der som minimum må være en klart afgrænset terrænfordybning som er stadigt eller nogenlunde regelmæssigt vandførende.
I forbindelse med randzoneloven varder en meget stor debat om netop vandløbslovens vandløbsbegreb.
Kun åbne vandløb omfattet af vandløbsloven som vandløb er omfattet af randzoneloven.
Der er rigtig mange grøfter, kanaler o.a. der ikke er stadigt eller nogenlunde regelmæssigt vandførende og
dermed ikke vandløb i vandløbslovens forstand… men de kan stadigvæk være omfattet af vandløbsloven.
Vi skal opfordre til at 1. afsnit på s.211 tilrettes således at enhver henvisning til vandløbslovens vandløb
tages ud.
Henvisningerne er efter vores mening ikke relevante for afsnittet der omhandler søer.
Mål for beskyttelse af grundvand.
Vedr. spildevandsslam. På s. 221
Punktet bør slettes, eller der bør blot konstateres en skærpet opmærksomhed på at gældende lov følges.
Der er generel lovgivning på området, der tager højde for genbrug af næringsstoffer i form af f.eks. spildevandsslam. At komme med postulater om specielle indhold m.m. hører ikke hjemme i kommuneplanen.
Afsluttende bemærkninger:
Forslag til kommuneplan henviser til klimaplaner og vandplaner uden at disse dog kendes. Når vandplaner
og klimaplaner er kendte bør ethvert tiltag og indsats ske i dialog med alle lodsejere, der bliver eller kan
blive berørt af tiltaget.
Tidlig inddragelse af lodsejerne gælder for alle forhold der på en eller anden måde kommer til at berører
lodsejernes arealer.
Alle rådighedsindskrænkning på private arealer skal ved frivillige aftaler og med fuld kompensation.
Vi skal komplimentere for afsnittet på s 258, der har overskriften Fej for egen dør.
Kommunen tager her ansvar for at gå i spidsen med energieffektiviseringer, stop for brug af fossile brændstoffer, demonstrationsprojekter for alternative energikilder osv.
Ved at foregå med et godt eksempel kan kommunen inspirere private til også at investere i miljørigtige
løsninger.
Plan hierarki og statslige interesser
153
i strid med ”kommende planer”, vi ved er på vej. Vandplanerne er genudsendt i høring indtil.
For forståelsens skyld vil administrationen fjerne sidste del af afsnit i infoboksen om vandplanerne (i venstre side – uden for kommuneplanen):
”Kommuneplanen er udformet sådan at den ikke er i strid med det gældende landsplandirektiv.” Resten ”og
de tidligere foreslåede vandplaner” slettes.
Detailhandel
Kommentarerne vedrørende detailhandelsudviklingen videregives til en kommende citymanager for købstæderne i Vordingborg Kommune.
Jordbrugsområder
Kommunenetværket opfordrer til, at ordet ”bæredygtigt” udgår i målsætningerne for jordbrugsområder.
Der indgår ikke i retningslinjerne særlige restriktioner i forbindelse med ordet ”bæredygtigt”. Administrationen vurderer at det er et politisk spørgsmål om ordet ”bæredygtig” skal indgå i målsætningen og har derfor ikke en indstilling til spørgsmålet.
Beskyttelse af grundvand
Retningslinje 58.13 om anvendelse af spildevandsslam på arealer inden for 300 meter fra aktive vandværksboringer og på nitratfølsomme arealer er en overførsel af anbefaling fra regionplanen. Flere rapporter fra miljøstyrelsen dokumenterer at spildevandsslam indeholder miljøfremmede organiske stoffer. Retningslinjen bør ikke ændres af hensyn til beskyttelsen af grundvandet og drikkevandsindvindingen.
Mobil og bredbånd
Retningslinjerne 14.4 og 14.5 er overført uændret fra gældende kommuneplan 2009-2025, og skal sikre, at
hensynet til landskabet og naboer, som kommunen også skal varetage. Retningslinjerne sammenstiller arealinteresserne som varetages andre steder i kommuneplanen. Der er derfor tale om en service, der gør det
nemt at se på hvilke betingelser man kan opstille et teknisk anlæg. I virkeligheden er disse betingelser ikke
grundlæggende anderledes end betingelserne i forhold til andre tekniske anlæg.
Hele temaet ”Mobil og bredbånd” er udbygget væsentligt i Forslag til Kommuneplan 2013, og er efter administrationens opfattelse langt mere progressiv end i den gældende kommuneplan. Der skal dog både
arbejdes for bedre dækning og passes på landskabet. De samlede mål og retningslinjer samt de intentioner,
der ligger i redegørelsen, tilgodeser dette. Administrationen anbefaler derfor på denne baggrund ikke ændringer af temaet Mobil og Bredbånd.
Kulturmiljø
Kommunenetværket bemærker, at der bør være ret til at fjerne landbrugsbygninger (med tilhørende beboelser) når deres produktionsværdi ophører.
Retningslinje 42.10 lyder: ”Bygninger med høj bevaringsværdi fra 1-3 bør administreres restriktivt og kommunen kan vælge at nedlægge et § 14 forbud mod et påtænkt byggearbejde og derefter udarbejde en lokalplan, der forebygger skader på bevaringsværdierne. Denne mulighed bør dog kun anvendes, når det
154
skønnes, at særligt store bevaringsværdier står på spil. Der kan være tale om trusler mod bevaringsværdier
både ved den enkelte bygning selv og i den bymæssige sammenhæng, denne indgår i.”
Landbrugsbygninger med tilhørende boliger er en væsentlig del af vores kulturarv, og de ældre er i lighed
med andre ældre bygninger registreret i bevaringssystemet SAVE, som danner udgangspunkt for den sagsbehandling der sker. Der bør ikke være særlig lempelige regler for visse typer af bygninger, - al sagsbehandlingen bør ske ud fra en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.
Naturbeskyttelsesområder og potentielle naturområder
Retningslinje 39.7 er uændret i forhold til den gældende kommuneplan. Retningslinjen har ingen praktisk
betydning i forhold til administrationen af lovgivningen. Den kan derfor godt bortfalde.
Tekst i redegørelsen, afsnit 3 er uændret i forhold til gældende kommuneplan.
Regionale naturparker
Ønsket om planlægning for naturparker og nationalpark er beskrevet i politiske målsætninger i kommunens
Naturpolitik:
”Udvikling og udbygning af større naturområder herunder naturparker til gavn for natur, miljø, sundhed,
erhverv og befolkning”
”Kommunen vil arbejde for en nationalpark på Møn.”
Den sidste regionplan udlagde nogle søgeområder for natur og nationalparker. Det er de samme områder,
der er medtaget i gældende kommuneplan og i Forslag til Kommuneplan.
Kommunalbestyrelsen har i december 2012 besluttet, ”at arbejdet med at skabe grundlaget for en nationalpark Møn bliver en del af Kystdestinationsprojektet ”Oplevelsesbaseret Kystturisme”, og der ved afslutning af kystdestinationsprojektet skal tages stilling til, hvorvidt der skal arbejdes videre med sagen om etablering af en nationalpark på Møn”.
Naturparkkonceptet er udtryk for en planlægning, der skal styrke udviklingen af naturpolitikkens målsætninger. Der er ikke tale om nye ”restriktioner”.
Dialog er en del af processen.
Mål og retningslinjer er udtryk for kravene som de fremgår af ”oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen.
Retningslinje 51.3 og 51.4 forslås udtaget af kommuneplanen (se høringssvar fra Naturstyrelsen (høringssvar nr. 23)
Temaer inden for vandmiljø (vandløb, søer og kystvande)
For kommentarer vedr. mål og retningslinjer inden for regulering af vandløb, søer og kystvande mv. skal det
bemærkes, at mål og retningslinjer for overfladevand ikke fastlægges i kommuneplanen, men i et landsplandirektiv (regionplan 2005). Landsplandirektivet afløses af de statslige vandplaner, når de – forventeligt i
2013 - er godkendte.
155
Det der er styrende for kommunens administration er mål og retningslinjer. I mange sammenhænge er der
ikke i praksis forskel på landsplandirektiv og de kendte forslag til vandplaner. Der er tale om en informativ
oplysning, uden betydning for kommuneplanens indhold.
Vandløb
Målene for vandløb er indholdsmæssigt uændrede i forhold til den gældende kommuneplan. Man må ikke
forveksle mål og lovgivning. Man kan godt have et mål, men målet kan kun nås ved at overholde lovgivningen. Og i denne sammenhæng er der ikke modstrid i forhold til vandløbslovens formål!
Pind 3. Indsigelsen går på at ikke målsatte vandløb skal have miljømålet ” god tilstand”. Det står der ikke:
Der står, at målet er, at ikke målsatte vandløb skal have en ”miljømæssig” god tilstand. Der er altså ikke tale
om en i lovgivningen defineret tilstand.
Den reference der gøres til regionplanen er ikke korrekt. For Ikke målsatte vandløb gjaldt, at de skulle have
en generel målsætning – altså B.
Pind 4 svarer til lovens formål!
Vandløbsloven:
§ 1. Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand,
spildevand og drænvand.
Stk. 2. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de
miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning.
Søer
Redegørelsen afgrænser blot hvordan sø skal forstås i den efterfølgende del af redegørelsen.
I forhold til afgrænsning af vandløb, så opfordres der til, at fjerne henvisninger til vandløbslovens definition
af vandløb, som det fremgår af afsnit 1 i redegørelsen.
Afsnit 2 i redegørelsen ”Vandløbene i Vordingborg Kommune” beskriver, hvordan begrebet vandløb skal
forstås i kommuneplansammenhæng.
Visioner for udviklingen af Vordingborg by fremgår at Helhedsplanen for Vordingborg By. Kommunen vil
tage kommentarerne til efterretning i forbindelse med kommende byudviklingsprojekter for Vordingborg
bymidte, som omhandler, fortætning, stationsnære erhverv, detailhandelsudvikling mv.
Det anbefales, at Kommunalbestyrelsen tager stilling til om ordet bæredygtig skal indgå i målsætningerne
for landbrug.
Retningslinje 39.7 i temaet ”Naturbeskyttelsesområder og potentielle naturområder”
bortfalder.
156
41) Jakob Gnistrup
By og Liv.
Afsnit 3
Positivt at se at det tidlige udlagte boligareal nord for Gernersvej udtages af planen, da der ikke har været
interesse for at bygge Nord for Næstvedvej.
Interessen for det nordlige Bårse forsvinder nok fuldstændig når Næstved kommune vedtager vindmølleområdet syd for St. Røttinge, og det er derfor meget positivt at Vordingborg kommune åbner op for boligudvikling mod syd da det er der de rekreative naturarealer og attraktive byggegrunde forefindes.
På kort 3.4 bør det udlagte boligområde øst for Gernersvej fjernes og eventuelt placeres syd for Næstvedvej langs med Lundbyvej.
Land og vand
Afsnit 48
I forbindelse med folketingets vedtagelse af ”Grøn Vækst” blev kommunerne forpligtiget til at udpege specifikke områder i den kommende kommuneplan hvor biogasanlæg og store husdyrbrug kunne placeres,
samt hvor eksisterende husdyrbrug kunne forvente at kunne udvide uden problemer, dette er der ikke for
hvad husdyrbrug angår udpeget områder til i den fremlagte plan.
Udpegningen af områder hvor der kan placeres store husdyrhold skal specifikt holdes indenfor jordbrugsområder hvor der ikke forventes at være andre interesser der taler imod og dette skal fremgå af retningslinjerne. Jordbrugs- og beskyttelsesområder, regionale naturområder og Natura 2000 skal friholdes fra store husdyrhold, endvidere bør det fremgå af retningslinjerne at større husdyrbrug ikke kan placeres i oplande der afvander til Ramsar, Natura 2000, kystvande hvor målsætningen ikke er opfyldt, OSD-områder og
kystnærhedszonen.
Afsnit 56
Efter endt grusgravning og reetablering er de to søer syd for Bårse (matrikel nr. 7 Bårse By, Bårse) registreret men ikke målsat i kommuneplanen. Den mindste og vestlige af søerne er på cirka 0,6 hektar og relativt
lavbundet mens den store sø på 9 hektar er dyb (10-14 meter), for begge søer gælder at disse er grundvandsfødt (sekundære grundvandsmagasiner) og har opnået god naturlig tilstand med rigt padde, fugle og
fiskeliv hvilket NCC allerede vurderede for størstedelen (8 hektar) af den store sø i forbindelse med gravetilladelsen udfærdiget i 2010. Jeg forventer derfor at Vordingborg giver søerne den i henhold til naturbeskyttelsesloven berettigede beskyttelseslinje og vurderer hvorvidt det er ikke formålstjenligt allerede nu at
målsætte den største sø i kommuneplanen så søen kan fastholdes i sin gode tilstand.
157
Byvækst
Det omtalte område i den nordlige del af Bårse, der tages ud af planen (vist på kort 3.5) i Forslag til Kommuneplan 2013, blev lagt ud til boligformål i forbindelse med forrige kommuneplanrevision efter ønske fra
borgere på dialogmøde i Bårse, men der har ikke siden været udtrykt ønske om dette område, men derimod modstand. Det anbefales dog ikke at tage flere områder ud af planen i Bårse, der fortsat skal have
udviklingsmuligheder. Udlæg af nyt område syd for byen er en god idé på længere sigt, men vil være en for
omfattende ændring i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan 2013, uden fornyet høring.
Søer
Vedr. målsætning af søer på matrikel 7, Bårse by Bårse, har disse pt. status som grusgravningsområde. Søer
over 3 ha afkaster søbeskyttelseslinje. Når området ophører som grusgravningsområde vil VK registrere
søerne og evt. beskyttelseslinjer. Det er staten - ikke kommunen, der målsætter søer (vandkvalitet).
42) Sukkerfabrikken A/S
Fra Sukkerfabrikkens side er vi godt tilfreds med de udmeldte LP-rammer for udviklingsområdet bag sukkerfabrikken, C 15.10. Men det undrer os, at naboområdet mod øst (der også ejes af os, som alene er adskilt
fra C 15.10, fordi det af historiske grunde er en selvstændig matrikel, og som vi hele tiden har betragtet
som en del af udviklingsområdet) - ikke har fået samme status som C 15.10, men derimod er udlagt som
boligområde med samme rammer som naboområdet ud til Havneløbet B 15.07, der er en selvstændig bebyggelse ejet af nogle helt andre mennesker. Vi mener, at der nmå være tale om en 'smutter' og anmoder
om, at området lægges sammen med C 15.10 eller får samme status som dette (centerområde med samme
anvendelsesmuligheder).
Indsiger har ret i at det er en fejl at område B15.08 er blevet et selvstændigt område. Intentionen var at
område B15.08 skulle være en del af område C15.10 – med mulighed for en samlet udvikling af området.
Naboerne mod øst i B15.07 er hørt i en kort nabohøring. Dette høringssvar skal derfor ses i sammenhæng
med høringssvar nr. 49 og 50 til ekstra nabohøring.
Administrationens begrundelse for anbefaling fremgår af bemærkninger til høringssvar nr. 59 og 50.
Rammeområde B15.08 ændres til C15.16 med fastlæggelse af anvendelsen til ”feriecenter, feriehotel, hotel, oplevelsescenter, liberale erhverv, offentlig og privat service, kulturelle og rekreative formål samt hel-
158
årsboliger”. Bebyggelseskrav fra b15.08 fastholdes.
43) Peter Oxholm Tillisch
Overordnet:
Dette høringssvar / ”input” skal ses som en henstilling til Vordingborg Kommune om at forholde sig til de i
denne redegørelse nævnte forslag, som ønskes implementeret i denne kommuneplan/planperiode.
I dette høringssvar henvises der til et areal vest for Vordingborg/Brovej. Arealet er afgrænset af 1 km. zone
der vil sikre herregårdsværdierne og give Vordingborg de fornødne forudsætninger til at blive den i planen
beskrevne ”storby”/Kommunecenter – se vedhæftet fil.
By og liv
-
Mål for bymønster: VORDINGBORG
o
-
Retningslinjer for bymønster: VORDINGBORG
o
-
-
Der skal fokuseres på en anvendelse af stationen og de let tilgængelige indfaldsveje, som vil
optimeres ved inddragelse af arealer vest for Brovej til bebyggelse.
2.1 Begrundelse for ny bydel vest for Brovej er ønsket i planen om at være Kommunecenter
(se i planen ønske/krav til dette). Kan for mange punkters vedkommende opfyldes her med
små omkostninger. Bybus, sikker gå- og cykeladgang, tæt på omfartsvej, aflastning af trafik
i centrum, umiddelbar nærhed til station (350 m.)
Redegørelse: VORDINGBORG
o
Central placering i regional infrastruktur: motorvej, hovedveje, jernbaner, kollektiv trafik og
alm. gode forbindelser i kommunen. Dette skal optimeres ved at anvende arealer tættest
på station og hovedveje.
o
De nævnte (en del af) servicefunktioner vil med fordel kunne placeres umiddelbart vest for
Brovej
Nye byvækstområder VORDINGBORG:
159
o
-
Byudvikling skal understøtte den kollektive trafik: VORDINGBORG.
o
-
Skal ligge op til stationer, omfartsveje, tæt på uddannelses-institutioner, daginstitutioner,
områder med så mange fordele som muligt samt natur og strand, hvilket er opfyldt på
arealerne vest for Brovej.
Femern Belt, bil og tog - forbedringer der vil påvirke positivt i Vordingborg by/nærområde.
Set ud fra bosætningsplanlægning men også CO2 krav, kræver dette fokus på Vordingborg
by og Lundby som bosætningssteder.
Retningslinjer for byvækst: arealer umiddelbart vest for VORDINGBORG:
o
3.3 meget vigtigt at se på den optimale infrastruktur og planlægge på lang sigt, nærhed til
servicefunktioner.
o
3.6 Alt i dette afsnit kan indfries ved at lave/planlægge en ny bydel, evt. ny multihal m.m.
kan hvis ønsket bygges her og vil kunne bidrage til øget bosætning og aktivitet.
Bemærk at arealet ligger direkte i forbindelse til varmeforsyning, kloakering, strøm, vandtilførsel, skov,
strand, gode sikre veje, gode muligheder for anlæggelse af gode adgangsforbindelser til offentlig transport
og skoler.
o
-
3.7 + 3.8 Afgrænsningen mod det åbne land kan beviseligt administreres så kravene kan
overholdes.
Redegørelse for byvækst:
o
Areal-udpegningen til ny byvækst skal revurderes således, at der optimeres i forhold til de i
planen nævnte forhold: ”kriterier brugt ved stillingtagen til ændring af byvækstarealerne”.
Med fokus på fordelene/nærheden af nedennævnte forhold ved arealerne mod vest op til
Vordingborg by kan fremhæves:
1) offentlig og privat service. 2) byliv og bymiljø 3) trafiksikkerhed og fornuftig afvikling af trafikken 4)
vandindvindings- og råstofinteresser 5) varme, energi og vandforsyning samt spildevandsbortskaffelse. 6)
mulighed for forebyggelse af forurening og støj.
o
Den fremtidige byvækst bør derfor samles i dette område.
o
Hertil kommer, at arealerne ikke er påvirket af forhøjet vandstand ved den fremtidige udvikling.
160
-
Mål for bymønster: VORDINGBORG – arealerne vest for Brovej..
o
1) Alternative udbygnings-muligheder og attraktive bynære boliger 2) synergi, bylivsfremmende aktiviteter, understøtter bosætning og handelslivet i bymidten 3) overvejelser om
nye områder til bebyggelse.
o
Placeringen på dette areal vil give alle muligheder for at lave en helt ny moderne bydel,
hvor alle muligheder er åbne.
-
Retningslinjer for byvækst: arealer umiddelbart vest for VORDINGBORG:
-
Retningslinjer for byomdannelse: med fokus på arealer umiddelbart vest for VORDINGBORG:
o
-
-
4,2 ved at undlade byomdannelse ved Vordingborg station kan dette areal anvendes til forbedring af den kollektive trafik og ikke mindst forskønnelse af indgangsporten til byen for
de tog og busrejsende, således at denne er indbydende og har kapacitet til den øgede
fremtidige transport, som vil komme med Femernbælt forbindelsen og det øgede antal besøgende til Borgcentret.
Retningslinjer for kultur, idræt og fritid VORDINGBORG:
o
6.4 Større kultur-, idræts- og helsetilbud og anlæg kunne med meget stor fordel laves vest
for Brovej, hvor alle tilbud kan samles og være en ”magnet” for alle udøvere i Vordingborg
kommune
o
6.7 Arealerne vest for Brovej vil kunne sikre indfrielse af ønsket om tilgængelighed, især i
forhold til kollektiv trafik og sikker gå- og cykeladgang.
Idrætslivet – nyt kultur- og idrætcenter i Vordingborg by.
o
Ved anvendelse af arealerne vest for Brovej, kan der skaffes direkte adgang fra Vordingborg
station, således at hele Vordingborg kommune ved anvendelse af tog, bus og cykel ugenert
kan komme sikkert til et sportscenter.
o
Ved at lave en moderne sammentænkning af sport, teater og helse-aktiviteter kan Vordingborg blive førende på området - Jyske Bank boksen er et godt eksempel på de muligheder, der eksisterer.
o
Tænk stort, effektivt, funktionelt og samhørighed i sporten. Hertil kommer muligheden for
større arrangementer, som kan blive landsdelsdækkende og velbesøgt.
161
-
-
-
Redegørelse for sundhed – En legeplads for børn og unge.
o
Gode initiativer, men da de største rekreative områder ligger på privat ejendom, er det afgørende, at Vordingborg kommune er i tæt dialog med lodsejerne, således at der laves en
gensidig acceptabel løsning, hvor økonomisk kompensation er en mulighed.
o
Det er vigtigt at afsætte midler til kompensation for anvendelse af private arealer, såfremt
dette kommer på tale.
Generelle rammer for lokalplanlægning.
o
Særdeles vigtigt at lytte til lokalbefolkningen og benytte deres gode ideer og frivillighed til
at nå løsninger og succeser.
o
1 års tidsfrist på kommunalbestyrelsens frist på svar i lokalplansager skal nedbringes væsentligt.
Boligområder (B):
o
-
Denne kommuneplan/planperiode, skal revideres inden planens vedtagelse for så vidt angår arealerne vest for Brovej. Her kan byudviklere lave den mest fantastiske by med alle de
faciliteter Vordingborg by kunne tænke sig sammenholdt med de samfundspolitiske krav og
ønsker, der opfyldes ved denne bymæssige løsning. Overvejelsen skal frem til byrådet, så
sagen kan være gennemtænkt.
Kulturmiljøer i Kastrup-Neder Vindinge lokalområde
RETTELSE: Den i afsnittet nævnte fredning gælder kun selve spidsen af Knudshoved Odde ca. 2,5 km (82
ha), området vest for Draget.
-
C 17.06 Centerområde banegård:
o
Området bør tages ud af planen til det nævnte formål, bør i stedet indgå i den fremtidige
plan til forskønnelse af området omkring banegården.
o
Der anlægges en sti og gangbro som angivet på vedhæftede kort, der forbinder arealerne
vest for Brovej med stationen
162
Erhverv og Turisme
-
Helhedsplan for Vordingborg by..
o
-
-
-
-
Det nævnte begrænsede antal ledige arealer bør flyttes til umiddelbart vest for Brovej, således at kommuneplanens øvrige tiltag for Vordingborg by, station m.m. udnyttes optimalt.
Vordingborg by ” En kompakt og fortættet bymidte”
o
Vigtigt at den samlede by kommer i ”spil”, der bør laves en forbindelse fra stationen og
gennem Algade – f.eks. en forbedret udgave af et ”Tivoli”-tog, med få stop undervejs til
ind- og udstigning med endestation Slotstorvet/Borgcentret.
o
Vigtigt at der indtænkes øget handel for butikkerne i byen ved at sørge for, at turister og
besøgende ledes gennem byen.
Handelsstrøg:
o
Vigtigt at der er liv og indbydende ved og omkring Vordingborg station, således at det også
her fremgår, at det er et spændende og aktiv by.
o
Vigtigt at indtænke det øgede antal besøgende i byen, når Borgcenteret bliver færdigt.
Hvordan får man en god oplevelse hvis man går fra stationen til Slotstorvet
o
Enhver forbedring af by-miljøet vil også inspirere til øget bosætning
Stationære erhverv
o
Området omkring Vordingborg station skal optræde indbydende for turister m.m., hvilket
skal indtænkes i planen vedr. boliger og erhverv i den vestlige del af Algade.
o
En fremtidig bydel vest for Brovej vil kunne understøtte de nævnte formål. Faren for en
trist oplevelse eksisterer ved forkert erhvervsanvendelse
VVM-redegørelser:
o
For at styrke kommunens erhvervsklima, skal VVM redegørelserne (resourserne) opprioriteres mest muligt, således at behandlingstiden forkortes og ansøger føler tryghed ved systemet, tillid til forvaltningen og personlig inddragelse i fremskaffelse af nødvendige oplysninger m.m..
163
o
-
-
-
-
Vigtigt at VVM redegørelser kun kræves, hvor dette er absolut nødvendigt.
Mål for turisme.
o
Vigtigt at der udformes en konkret turistpolitik med sammenkobling af de historiske, kulturelle og oplevelsesmæssige muligheder i kommunen. En turist pakke for 1-7 dages ophold
fuld af oplevelser skal sammensættes og optimeres.
o
Muligheden for krydstogtskibe vil være betydeligt mere sandsynligt ved ovennævnte samspil.
o
Inddrage alle aktører i en sådan pakke og med økonomisk udbytte for alle involverede, hvor
forvaltning og politikere bidrager til resultatet
o
Alle indgangs-steder for turister og lokale beboere skal være attraktive og give et godt og
hyggeligt førstegangs indtryk, dette vil bidrage til øget bosætning, øget handel og øget tilfredshed - gode ambassadører
Retningslinjer for friluftsliv:
o
20.1 Knudshoved Odde er et sårbart område og ved større publikumspres skal det vurderes, om naturområdet lider last. Specifikt kan mountainbikes blive et problem.
o
Den spektakulære spids på Knudshoved Odde bør sikres mod at forsvinde, således at den
enestående oplevelse ved synet af hele kyst- og østrækningerne bevares.
Udpegning af friluftsområder.
o
Vigtigt at følge sårbarheden og dennes udvikling ved øget publikumspres.
o
Vigtigt at sikre udsigts- og oplevelsespunkter, som kan være af stor turistmæssig og lokal
interesse og oplevelse. Her tænkes specifikt på spidsen af Knudshoved Odde.
o
Vigtigt at lodsejere orienteres straks ved overvejelser om udnyttelse af private områder.
Netværk af stier og ruter
o
Den øgede interesse for cykelturisme og Vordingborg Kommunes ønske om at udbygge cykelrutenettet betyder, at der løbende skal kontrolleres skader på ikke fastbelagte stier og
veje.
164
o
-
Affaldsstativer m.m. skal være tilgængelige på rutenettet i tilpas omfang og tømningsordninger indføres efter behov.
Redegørelse for campingpladser:
o
De fremtidige campingpladser skal være store og moderne nok til at modtage et stigende
antal turister, som vil komme i kraft af det øgede kultur- og turismetilbud.
o
Arealet vest for Ore i Vordingborg bør anvendes på at forbedre campingmulighederne i en
by med stadig flere seværdigheder og et enestående område, det store potentiale bør udnyttes.
o
Erfaringen indenfor campingerhvervet viser, at en campingplads skal have minimum 200250 enheder for at være en velfungerende virksomhed. Det bliver derfor sværere og sværere i fremtiden, at drive campingpladser med 140 som f.eks. på Ore.
Land og vand
-
-
Badevandsområder – redegørelse – Blå flag
o
Blå fag må alene stå på offentlig grund. Såfremt arealer, der ligger på privat grund inddrages i blå flag ordningen, skal dette være efter aftale og om nødvendigt med økonomisk
kompensation til lodsejeren.
o
Badevands- stationer og skiltning: Enhver form for henvisning, offentliggørelse, skiltning og
faciliteter skal være aftalt med lodsejeren og kompensation/erstatning skal om nødvendigt
betales.
o
Badevandsområders kriterier er ikke opfyldt ved stranden vest for Trehøje (Knudshoved
Odde): nærhed til boligområder, sommerhusområder og campingpladser, ikke badestrand
i flere generationer.
Større uforstyrrede områder
o
Retningslinjer 44.2 Det er af overordentlig stor vigtighed at midlertidige installationer kan
opsættes, såfremt disse kan bevare og tiltrække beboere til landområderne.
o
Mobilmaster – gerne skjult bedst muligt, skal kunne opsættes i ovennævnte område – at
forstå som samfundsnødvendige anlæg.
165
-
-
-
-
Mål og beskyttelse for geologiske interesseområder:
o
Adgangen til disse interesseområder skal bevares og sikres.
o
Spidsen af Knudshoved Odde (150 m. fra spidsen), er et af disse steder. En diskret sikring er
mulig og vil forhindre at adgang forsvinder i løber af 5-10 år..
o
Den turistmæssige og geologiske interessante ”spids” må således dækkes af planens ønske
om sikring af adgang.
Mål for lavbundsarealer og potentielle vådområder
o
Skal udpeges efter grundig professionel gennemgang af områderne og gennemføres ud fra
et minimum/middel nødvendigt omfang.
o
Lodsejerne inddrages tidligt i processen. Vådområder o.l. er en samfundsopgave og kommunen bør udføre ansøgninger m.m. i tæt dialog med lodsejer – tage ejerskab i nødvendigt
omfang.
Vandplanerne.
o
De i planen nævnte 11% (= 6.879 ha), hvoraf en meget stor del er landbrugsjord, vil ved erhvervsmæssige begrænsninger have enorme lokale- og erhvervsmæssige konsekvenser.
Udpegningen af arealer er første skridt til begrænsninger af produktion i landbruget, kommunens udtalelser i planen er ikke troværdige.
o
Disse er grænseoverskridende for mange lodsejere og skal tackles som sådan.
o
Der skal udvises respekt og forståelse for konkret professionelt udarbejdede konsekvensberegninger fra erhvervene, og der skal tages hensyn til disse.
o
Det er afgørende for forståelsen og respekten, at omfanget af tiltag på ingen måde overgår
de nationale minimumskrav.
Mål for vandmiljøet:
o
-
Vigtigt at kommunen samarbejder med lodsejere og virksomheder fra start, og at enhver
udpegning og tiltag foretages ud fra et minimum/middel vurdering. Dette gælder også for
krav staten måtte stille til kommunen.
Vandmiljø – opfyldelse af målsætninger:
166
o
De af EU/staten udpegede/fastlagte mål er for nogens vedkommende urealistiske og uopnåelige såvel fysisk som tidsmæssigt, kommunen skal i videst mulig omfang støtte sine borgere i påberåbelse af dette.
o
Det er afgørende for kommunens respekt hos borgerne, at kommunen indser dette i de enkelte statslige planer og i samarbejde med borgerne/involverede parter arbejder for en
fornuftig, rimelig, afbalanceret løsning. Ud fra ønsket om så lille begrænsning som muligt
og således fastholde minimums-løsninger.
o
-
-
Vandløbs-vedligeholdelse:
o
Påkrævet at denne fortsat sker tilfredsstillende = den nødvendige vandafledning kan gennemføres.
o
Det bør undersøges (udlandet ?) hvorledes alle/flest mulige erhvervsmæssige og biologiske
krav kan løses ved intelligent vedligeholdelse samtidig med forbedrede afvandingssystemer. Vigtigst er en pragmatisk løsning, der kan tilgodese alle/flest mulige forhold.
o
Kommunen skal arbejde i tæt dialog med pumpelaug og lodsejere m.fl., der vil blive påvirket og i fællesskab finde de bedste løsninger – i gensidig forståelse.
Mål for søer:
o
-
-
Nr. 2 pind skal som minimum slettes, vigtigt at kommunen ikke stiller større krav end nødvendigt. Der er intet galt i at gøre noget bedre end man behøver, men det skal ikke være et
mål/krav
Mål for kystvande:
o
Såfremt kommunen inddrager private arealer til turisme, friluftsliv, sundhedsfremmende
aktiviteter etc. skal dette ske i tæt samarbejde med lodsejer.
o
Såfremt kommunen anvender private arealer, skal dette ske mod økonomisk kompensation.
Målopfyldelsen for kystvande:
o
Skal ske ud fra et realistisk mål og efter minimums-princippet,
o
Alle berørte parter skal inddrages fra start. Såfremt målet kan nås billigere og lige så effektivt via borgerinddragelse og personlig indsats, skal dette gøre fyldest.
167
-
Retningslinjer for klima:
o
-
Arealer som er sårbare/truet af fremtidens vandstand, skal frit have rettighed til at opretholde diger/dæmninger for at opretholde sin jord/grund
Retningslinjer for spildevand
o
Vigtigt at borgerne inddrages, således at anvendelsen af billigere og målopfyldende anlæg
kan anvendes, hvilket kan ske i de yderste dele af kloakeringsnettet samt i det åbne land.
Trafik
-
-
Infrastruktur – retningslinjer VORDINGBORG:
o
27.5 Er ekstremt vigtig, nye boliger, tilflyttere ønsker dette og ro til det historiske borgcenter såvel som handelslivets og byens idyl kræver, at dette opprioriteres maksimalt.
o
27.6 De i planen nævnte bolig/erhvervsområder ved stationen bør udtages, således at området kan anvendes til opbygning af en smuk – idyllisk velkomst for tilrejsende med bus og
tog endvidere anvendes til parkering af personbiler og busser. Det er vigtigt for Vordingborg by at være klar til andre infrastrukturmæssige forbedringer i fremtiden.
o
Der bør i forlængelse af et nyt boligområde vest for Brovej laves en gang/cykel tunnel under Brovej og en vestlig forbindelse til stationen, således at den nye bydel får direkte og
sikker adgang til stationen.
Sjællandsprojektet:
o
Forventningerne til fremtiden (de 5 pinde i afsnittet) understreger vigtigheden af at anvende arealerne vest for Brovej, da dette areal vil opfylde alle 5 punkter!
Miljø:
-
Miljøvurdering:
o
Enhver vurdering skal udføres effektivt og hurtigt.
168
-
o
Den person, virksomhed m.fl. der kommer med et projekt orienteres om sagsforløb samt
hvilke forhold ansøger selv kan fremkomme med, således at der bliver tale om et tæt samarbejde mellem ansøger og administration
o
Der trækkes på andre kommuners, virksomheders og andres erfaringer således at unødige
undersøgelser og tidsspilde undgås.
o
Kommunen skal indgå som en medspiller/samarbejdspartner i løsning af et projekt.
o
Fokus skal altid være på at undersøge det ”svageste” led i projektet således at en ”dødsejler” stoppes så hurtigt som muligt, herved forhindres tidsspilde og frustrationer. Det er bydende nødvendigt, at politiske holdninger afklares fra start.
Kulturmiljø – særlig egnstypiske kulturarv.
o
-
-
Vigtigt at Vordingborg Kommune støtter op såvel økonomisk som forvaltningsmæssigt om
at sikre, forbedre og genoprette den kulturarv, som kommunen rummer.
Kulturmiljø – offentlig støtte til renovering af bevaringsværdig bebyggelse:
o
Det er vigtigt, at der støttes op om bygninger af høj SAVE-værdi såvel som de fredede bygninger, såfremt kommunen har mulighed for at bidrage til tomme bygningers anvendelse
skal dette ske.
o
Tilskud til opretholdelse m.m. af disse miljøer skal understøttes af Vordingborg Kommunes
forvaltning og politikere, således at nationale tilskudsordninger kan anvendes uden væsentlige omkostninger for kommunen.
Klima
o
Klimakommune afledet af klimapagten – nedbringelse af CO2, 20% inden 2020, dette kræver viljestyrke, beslutningsdygtighed og service.
o
Den vedvarende energi findes på land og i skov, den politiske mangel på beslutningstagen
og viljestyrke har været blokerende, i forhold til borgernes vilje og ønske om anvendelse af
biomasse.
o
Det er en absolut nødvendighed, at Vordingborg kommune er proaktive på dette område.
Der må stilles krav om kommunalt engagement og service, således at kommunen kan nå de
fastsatte mål.
o
Køng/Lundby biogas projektet er et grelt eksempel på manglende opbakning og engagement på ovennævnte. Når frivillige kræfter går ind i et for kommunen ønsket projekt, skal
der være kommunalt engagement og handling bag.
169
-
-
-
Energiforsyning retningslinjer og forsyningsnettet VORDINGBORG
o
33.5 Luftledninger vil skæmme og være ødelæggende for de mål, som Vordingborg ønsker
for fremtiden. Dette skal for ”enhver” pris forhindres.
o
Den nuværende ledningsføring skal snarest mulig omlægges/kabellægges, således at Vordingborgs udseende, natur og bosætning forbedres.
o
Der bør aldrig laves nye højspændingsluftlinjer i nærheden af Vordingborg, og dette må aldrig ske af hensyn til ”mindre” besparelser.
Planlægning af den fremtidige energiforsyning:
o
Der må stilles krav til Kommunalbestyrelsens hurtige beslutninger, de ønskede planer er allerede realiseret i flere kommuner.
o
Aktivt samarbejde mellem borgere, forvaltning og politikere er et absolut krav for at nå målet.
o
Der er/har været projekter private/frivillige, der kan/kunne indfri en del af målene for at
”20% af varmebehovet i landdistrikterne i 2020 skal være dækket af vedvarende energi”,
men kommunen hare været inaktive og kvæler hermed initiativer som dette og andre af
lignende karakter. En ny holdning er påkrævet.
Biogas.
o
Det er kun kommunens manglende engagement og politikernes vaghed, der har forhindret,
at der ikke står et færdigt Biogas anlæg i Køng/Lundby i dag 2013. Der har manglet kommunalt engagement, målrettethed, effektivitet i sagsgangen. Det borgerlige frivillige engagement er/har været til stede, men kvalt i bureaukrati.
Lokalområder:
-
Mål for landsbyer i det åbne land:
o
Elektronisk kommunikation i det åbne land og landsbyer er et nødvendigt krav for at få bosætning, turisme m.m. i landdistrikterne. Således bør fiberkabler lægges i samarbejde med
teleselskaber, kommune og lokale brugere hurtigst muligt – enhver lejlighed skal udnyttes.
Mobilmaster opsættes straks hvor påkrævet med samme involvering.
170
-
-
-
o
På kort 44.1 ses det tydeligt at Knudshoved er ”hårdt ramt af dårlig dækning, og retningslinjerne er udstukket af kommuneplanen .
o
Af kulturmiljøer ligger Rosenfeldt 1 km fra Vordingborg, denne kulturhistoriske ejendom
bør indtænkes i en del af potentialet for udvikling i landdistriktet, en samlet plan for de fredede bygningers anvendelse i et kommunalt hele skal indtænkes.
o
Ønsket om at søge fremme og alternative erhvervsformer som nævnt i planen kunne indgå
i en del af det forrige punkt.
Redegørelse:
o
Det bygningsmæssige potentiale på Rosenfeldt passer ind i den ”aktive politik for landdistrikterne” og bør derfor indtænkes i planen og vil bidrage til udvikling i landdistriktet.
o
Det er vigtigt, at historien bag de små bebyggelser fastholdes, således at en ”rekonstruktion” af enkeltbygninger skal tillades, såfremt dette vil fremhæve den historiske betydning.
Dette vil endvidere begrænse affolkningen i landdistriktet, da nye huse har de bekvemligheder, der er i moderne huse og et krav for de fleste tilflyttere.
Mål for detailhandlen – redegørelse VORDINGBORG
o
Det er af overordentlig stor vigtighed for den nødvendige fremtidige handel i Algade, at der
fremadrettet kommer flere boliger/borgere i Vordingborg by.
o
Ved den rigtige udnyttelse af nærområdet (herunder arealerne vest for Brovej) er der brug
for den optimale udnyttelse af Vordingborg som kommune center, og behov for at udnytte
byen, hvor al trafik kører igennem. Resultatet vil øge bosætning m.m..
o
Jo flere aktiviteter, så som sport, teater, multiarena m.m., vil tiltrække flere borgere og turister og dermed handlende.
Mål for Erhvervshavne og fiskerihavne
o
Ekstremt vigtigt at målet for Vesthavnen fastholdes og iværksættes straks, nationalt har
havnene en af de største vækstmuligheder, når CO2 belastningen skal nedbringes/reduceres.
o
Transport-behovet er stadigt stigende og kapacitets-problemerne på det europæiske vejnet
er overbelastede og en øget andel skal i fremtiden udskibes.
o
Borgcentret, Geocenteret, Præstø, Stege og de kulturinteressante steder samt udviklingen
af Vordingborg vil blive highlights for krydstogt-skibe.
171
o
-
17.2 Det er vigtigt på bedste måde at adskille industri og turisme, dette skal gennemtænkes
ved udbygning af Vesthavnen. En ide var at udnytte gødningshavnen på sydøst-delen af
Masnedø. Her kunne den rigtige idyl skabes for turister.
Redegørelse – Vordingborg Vesthavn
o
Det er vigtigt på bedste måde at adskille industri og turisme, dette skal gennemtænkes ved
udbygning af Vesthavnen. En ide var at udnytte gødningshavnen på sydøst delen af Masnedø. Her kunne den rigtige idyl skabes for turister.
o
-
-
Mål for mobil og bredbånd:
o
Det er en absolut nødvendighed for bosætning i landdistrikterne, at der kan tilbydes passende dækning.
o
Der skal skaffes mulighed for at opsætte nye master også i områder, der ikke fremgår som
naturmæssigt egnede områder. Da der kun er tale om en kortere periode, indtil nye og
bedre systemer opfindes, vil dette ikke være til varig gene.
o
Der bør, som det er anvendt i andre lande, laves kunstige træer (som ikke umiddelbart ses)
i skove, men det giver den nødvendige dækning.
Retningslinjer for mobil og bredbånd:
o
14.2+3+4 Disse skal tilpasses således, at alle virksomheder og beboelser har en moderne og
passende netadgang. Det er absolut nødvendigt, at der dispenseres herfor.
Øvrige bemærkninger
-
Den digitale Kommuneplan er utilladelig dårlig at ”manøvrere” rundt i - følgende skal forbedres:
o
Indholdsfortegnelse (mangler i dag) med direkte link til de enkelte afsnit i planen.
o
Overblikket forsvinder fuldstændigt ved den nuværende form
o
Mulighed for at udskrive den samlede plan uden at skulle igennem flere undermapper og i
læsbar og minimerende udskrifter (teksten kommuneplan skal ikke udgøre 15% af hver
side).
172
-
-
o
Den skriftlige plan skal kunne købes enten via kommunen eller via en anden/ et lokalt trykkeri med et layout, der passer ind i ringbind eller lign – dette er af stor vigtighed ved gennemgang og kommentering af planen.
o
Denne indsigelse og ”gode råd” er alene baseret på en skriftlig (professionel) udskrifsbearbejdning.
o
Det er reelt ikke muligt at udfærdige en konkret indsigelse/kommentar inden for de 6 afsnit, der er ønsket, såfremt planen ikke er udskrevet – overblikket haves ellers ikke.
o
Kommunen/forvaltningen, bedes hæfte sig ved mængden og bredden af de enkelte indsigelser, der er fremkommet og herunder vurdere om det grundlag, bredde og antal er afvigende fra tidligere planer. Lad fremtiden forbedre vilkårene for demokratiet og digitale
kommunalplaner.
Renovering af Slotstorvet:
o
Slotstorvet skal gøres mere hyggeligt med beplantning, bænke og skal være et attraktivt
sted at opholde sig samt tilbyde attraktive aktiviteter.
o
For at sikre borgernes bevægelsesfrihed og optimering af bosættelse og handlen i byen skal
der være mulighed for kørsel på slotstorvet på dage uden aktivitet på torvet.
Vision 2025 har mistet jordforbindelsen, der er tale om 12 år. Vejen til dette fremtidige mål sker
kun ved at opfylde nedenstående:
o
Det er af stor kommunal, borgerlig og erhvervsmæssig betydning, at kommunen bakker op
om urimelige nationale krav, der påvirker lokalsamfundets forhold. Kommunen skal have
større ansvarsbevidsthed og aktivt gå ind i ovenstående forhold.
o
Et stærkt og enigt byråd der vil og kan tage de nødvendige beslutninger og evner at tage
beslutninger, inden administrationen/forvaltningen anvender tid på sager, som byrådet ikke er fast besluttet på – effektivisering, der vil gavne en positiv udvikling.
o
En administration der vil og kan tage de nødvendige beslutninger.
o
Et innovativt miljø hos borgere, administration og politikere.
o
Det er af vital og afgørende betydning at indfrielse af visionen bygger på ovenstående og et
”klippefast” fundament således at:

Der er en høj/rimelig offentlig service, der ”lokker” nye borgere til.
173
-

Gode og tilfredse borgere – der udadtil viser tilfredshed.

Borgerne i Vordingborg Kommune naturligt vil være ambassadører for kommunens
vækst og positive udvikling
Planhierarki og statslige interesser, her er det afgørende at:
o
Enhver borger der måtte inddrages/blive påvirket af en kommunal/statslig beslutning inddrages/orienteres straks, dette vil bevirke tilfredse borgere og øget tillid.
o
Ethvert tiltag skal ske ud fra veldokumenterede, fysisk beviste forhold, hvor målsætningen
og målet er tydeligt og målbart (refererer blandt andet til vand- og naturplaner)
Kuske Allé - Banegården
174
Fra Alléen til Ore
Midt Algade – Kuskehuset
175
Planhierarki og statslige interesser
i strid med ”kommende planer”, der er kendskab til. Vandplanerne er genudsendt i høring indtil 23. december 2013.
Byvækst
Forslag om udlæg af byudviklingsområde vest for Brovejen er en god idé, og helt i tråd med kommunens
mål om udviklingen af Vordingborg by samt de intentioner, der ligger i Sjællandsprojektet om at byudvikle i
stationsbyer, tæt på jernbanestation. Derfor er en del af området også anført som perspektivområde i helhedsplanen for Vordingborg by. Området blev ikke medtaget i Forslag til Kommuneplan 2013, fordi der ikke
er behov for store nye arealer til byudvikling på bar mark inden for en 12 årig planperiode og fordi det ikke
var afklaret hvor stort et område, der i så fald skulle udpeges, hvor præcist og til hvad, samtidig med at en
del af området er lavtliggende. Udpegning af dette område – selv til perspektivområde (udvikling til efter
2025) ville kræve nærmere undersøgelse.
Uagtet at administrationen er enig i, at området er egnet til byudvikling, i hvert fald at det er en hensigtsmæssig fremtidig byudviklingsretning, kan det ikke indarbejdes i nærværende kommuneplanproces, da det
vil være en for væsentlig ændring, der vil kræve fornyet høring. Endelig vil det rykke ved forudsætninger for
planens arealudlæg. Der er i dag samlet set 154 ledige arealer til boligformål i hele kommunen, taget den
forventede befolkningsudvikling i betragtning, kan det ikke forsvare at pege på yderligere 73 ha.
Administrationen foreslår derfor for at tilkendegive en positiv tilgang til forslaget om at byudvikle på området vest for Brovejen, og at der indføjes en positiv hensigtserklæring i redegørelsen i temaet ”Byvækst” om
fremtidig byudviklingsretning. Så kan der tages yderligere skridt ved næste kommuneplanrevision. Når området skal udvikles i fremtiden vil behovet for sti over eller under Brovejen blive vurderet.
Byomdannelse og Detailhandel
Visionerne for udviklingen af Vordingborg By fremgår af helhedsplanen for Vordingborg by. Vordingborg
Kommune har netop igangsat realiseringen af helhedsplanen gennem købstadsprojekter for kommunens
tre købstæder. Realiseringen betyder at der vil ske en forskønnelse af byen, samtidig med at funktionerne;
detailhandel og bolig fortættes og skaber en mere kompakt by, som både er interessant i forbindelse med
etableringen af flere stationsnære virksomheder, samt tiltrækningen af turister og borgere. Købstadsprojektet vil i sammenhæng med ansættelsen af en kommende citymanager, give et fysisk løft, som både et
tiltænkt øget bosætning, detailhandels- og erhvervsudvikling. Vordingborg Kommune har modtaget midler
til ansættelsen af en citymanager, som i sammenhæng med handelsstandsforeningerne og kulturinstitutionerne skal sikre dette fysisk løft samt skabelsen flere aktiviteter i kommunens tre købstæder.
Erhvervshavne og fiskerihavne
Indsigeres bemærkninger er i vidt omfang medtaget i Kommuneplanen, Krydstogtsskibe skal i havnemæssig
176
henseende behandles på lige fod med andre skibe, men det skal overvejes om der skal etableres faciliteter
på kajen, der kan imødekomme krydstogtsskibes behov.
Turisme
Vordingborg Kommune har igangsat projekt Kystdestination Møns Klint i samarbejde med Center for Kystturisme, som en del af et større projekt ”Oplevelsesbaseret kystturisme”. Ideerne oversendes til Kystdestination Møns Klint.
Sundhed
Til temaet ”Sundhed” gøres af indsiger opmærksom på, at de største rekreative områder, som fremhæves
som middel til et sundt liv ligger på privat ejendom, og, at det er afgørende, at Vordingborg kommune er i
tæt dialog med lodsejerne, herunder også at der er mulighed for kompensation.
Dette er kommunen opmærksom på, og vil gerne anerkende dette ved at tlføje følgende sætning i redegørelsen under afsnittet ”En legeplads for børn og unge”: ”Da mange rekreative områder ligger på privat
ejendom ønsker Vordingborg Kommune at understøtte det bedst mulige samarbejdsgrundlag for rekreativ
synergisk udnyttelse af kommunale, statslige og private arealer.”
Mobil og bredbånd
Vordingborg Kommune er enig i vigtigheden af tilstrækkelig mobil og bredbåndsdækning, hvilket fremgår af
temaet Mobil og bredbånd, som med Forslag til Kommuneplan 2013 er blevet væsentligt udbygget både i
mål, retningslinjer og redegørelse. Kommunen skal dog både arbejde for bedre dækning og passe på landskabet. Det mener vi, at de samlede mål og retningslinjer samt de intentioner, der ligger i redegørelsen,
tilgodeser.
I forbindelse med ansøgning om opførelse af antennemaster, er udfordringen ofte, at alle gerne vil have
bedre dækning, men ingen vil have antennen stående tæt ved. Retningslinjerne stiller ikke konkrete krav til
masters udformning, hvorved alternative mastetyper, som foreslået ikke er en hindring.
Administrationen anbefaler derfor på denne baggrund ikke ændringer af temaet Mobil og Bredbånd.
VVM-anlæg
Behandling af VVM redegørelser har høj prioritet. VVM redegørelser anvendes yderst sjældent og over 95%
af de VVM screeninger som udføres resulterer i en VVM redegørelse.
Spildevand
I forbindelse med kloakering i det åbne land afholder kommunen møder med de berørte parter. I den forbindelse orienteres om tekniske muligheder.
Miljøvurdering: Miljøvurdering foretages i forbindelse med planlægning og er derfor ikke direkte koblet til
konkrete projekter eller ansøgninger. Miljøvurderingen udarbejdes udfra de kilder til viden som findes på
området. I den udstrækning konklusioner berører projekter eller ansøgninger behandles miljøvurdering og
projekt i samarbejde med ansøger.
Generelle rammer for lokalplanlægning
Der henvises til at kommunalbestyrelsens 1-årsfrist for svar i lokalplansager bør nedbringes. Kommunalbestyrelsen har ikke en målsætning vedr. tidshorisonter for lokalplansager. I planloven er der en 1 –års frist,
177
som gælder når kommunalbestyrelsen vælger at igangsætte en lokalplan for at hindre en anvendelse eller
et anlæg/byggeri. Denne frist gælder til kommunalbestyrelsen har vedtaget et lokalplanforslag.
Kulturmiljø, Kastrup Neder Vindinge lokalområde
Det påpeges at kun spidsen af odden er fredet, hvilket ikke fremgår af beskrivelsen under dette kulturmiljø.
Pågældende sætning ændres i overensstemmelse med fredningens udstrækning.
Campingpladser
Det foreslås at arealet vest for Ore kommer i spil med henblik på at forbedre campingmulighederne i Vordingborg By. Ore Camping anføres med sine 140 enheder at være lille – og det anslås at en campingplads i
dag skal have minimum 200-250 enheder for at være en velfungerende virksomhed. Idéerne i høringssvaret er helt i tråd med kommuneplanens mulighed for at etablere ny campingplads på Ore. Det konkrete
areal skal udlægges ved et tillæg til kommuneplanen. Idéerne betragtes som input til en kommende planlægning.
Kulturmiljø
Ønske om administrativ og økonomisk støtte for opretholdelse af kulturarv og bevaringsværdig bebyggelse.
Der peges specifikt på Rosenfeldt, en kulturhistorisk ejendom, som med nærheden til Vordingborg By har
stort potentiale. Kommuneplanen er ambitiøs i forhold til bevarelse af kulturarv og bevaringsværdig bebyggelse. Mulighederne for opfølgning på mål (og retningslinjer) ved økonomisk støtte er en særskilt politisk
afgørelse. Retningslinjer for kulturmiljø og bevaringsværdig bebyggelse ligger til grund for sagsbehandling,
som således sker med væsentlig hensyntagen til kulturarven. Derudover går administrationen gerne i dialog
om konkrete forhold ved bevaringsværdig bebyggelse og kulturmiljøer og om Rosenfeldts fremtidige muligheder.
Klima
Proaktivitet, engagement og opbakning indenfor klimaområdet og ikke mindst biogasprojekt ved Køng efterlyses. Biogas ved Køng/Lundby er medtaget i forslaget til Kommuneplantillæg for Biogas.
Der ønskes en retningslinje om fri rettighed til opretholdelse af diger/dæmninger på sårbare arealer i forhold til vand. Opretholdelse af diger vil kunne forstås sådan at digets funktion skal opretholdes, hvilket kan
indebære en udvidelse/forhøjelse af diget. En udvidelse kræver altid tilladelse fra Kystdirektoratet. Tilføjelse af en retningslinje som foreslået vurderes at skabe uklarhed om hvad der rent faktisk er muligt. Vordingborg Kommune er ved at få udarbejdet et forslag til klimatilpasningsplan. Planen indeholder bl.a. en risikoanalyse og en handleplan. Forslaget kommer i høring i slutningen af 2013 og bliver et tillæg til kommuneplanen.
Energiforsyning
Undgå luftledninger, - de vil skæmme landskabet. Retningslinje 33.5 omformuleres i henhold til Energinet’s
anbefalinger, således kan der ikke i fremtiden forventes luftledninger ved 132/150kV.
Friluftsliv
Vordingborg Kommune har støttet et udviklingsprojekt inden for cykelturismen på Møn i 2013 og indgår
ligeledes som et element i projektet om udviklingen af kystturismen på Møn. Fagsekretariat Vej indgår ligeledes i et regionalt udviklingsprojekt med Østdansk Turisme, Dansk Cykelistforbund og Vordingborg Udvik-
178
lingsselskab omkring en opgradering af overnatningsstederne langs cykelruten København – Berlin med
mulighed for at udvikle særlige pakkeløsninger for cykelturisterne.
Vordingborg Kommune er enige i, at det er vigtigt, at sikre balance mellem benyttelse og beskyttelse.
Der er ikke sket ændringer af udpegning af friluftsområder. Synspunkterne, der gives udtryk for, svarer til
normal praksis.
Badevandsområder
Indsiger skriver, at kriterier ikke er opfyldt for stranden vest for Trehøje.
De tre kriterier, der er angivet i redegørelsen, er eksempler - ikke en udtømmende liste over de kriterier,
der ligger til grund for udpegningen af strandområder. Området ejes af P.T. Stranden ved Trehøje har Pplads, er kendt og brugt, der er affaldstømning og der fortages badevandsprøver mv. Stranden må anses for
relevant som badevandsområde.
Større uforstyrrede områder
Retningslinje 44.2 angiver, at kun samfundsmæssig nødvendige anlæg undtagelsesvis kan tillades, hvis der
ikke er andre muligheder. Dette er i overensstemmelse med statens udmelding om at kommuneplanen skal
beskytte større sammenhængende landskaber, herunder de uforstyrrede landskaber.
Geologiske interesseområder
Spidsen af Knudshoved er geologisk interessant. Og adgang hertil vil af oplevelses- og formidlingsmæssige
være et gode. Kommuneplanen omhandler ikke konkrete kystbestyttelsesprojekter. Vordingborg Kommune
er enige i, at en diskret kystbeskyttelse, der sikrer adgangen til spidsen af odden vil være anbefalelsesværdig.
Temaerne inden for Vandmiljø (vandløb, søer og kystvande)
Det er staten ikke kommunen, der fastlægger kravene til overfladevandenes kvalitet.
Kommunen skal inden for vandplanernes rammer stå for gennemførelsen af en del tiltag. Samarbejde og
dialog vil være afgørende for at opnå gode resultater, hvor også erhvervshensynene tilgodeses.
Man må ikke forveksle mål og lovgivning. Målsætning og krav er ikke lig hinanden. Så når kommuneplanen
indeholder målsætninger om at opnå en god kvalitet, så betyder det at kommunen vil arbejde for at nå
målene inden for de rammer, der er fastlagt i lovgivningen.
Andre bemærkninger
Indsiger er kritisk overfor den digitale kommuneplan og at den ikke findes på papir. Det er politisk besluttet,
at kommuneplanen skal være digital. At omdanne et stort juridisk dokument, som kommuneplanen er, til
en hjemmeside, kræver en omstilling og tilvending for alle brugere af kommuneplanen, politikere, borgere,
foreninger såvel som virksomheder. En digital kommuneplan kan gøres mere brugervenlig som
opslagsværk, og til at blive vejledt rigtigt i, blandt andet fordi der kan laves forskellige service og henvisningsfunktioner, som kan hjælpe en på vej. Det er naturligvis også et led i statens digitaliseringsstrategi; at
al kommunikation mellem borgere og det offentlige fremover skal ske digitalt (via mails og hjemmesider).
Endelig er det et besparelses og effektiviseringsformål.
179
Forslagene omkring ”Renovering af Slotstorvet” finder administrationen fornuftige. Idéen med Slotstorvet
er netop, at det skal være en dynamisk plads, hvor der skal afholdes forskellige aktiviteter. Af afholdte og
kommende arrangementer kan nævnes Den Kongelige Ballet, DM i Landevejscykling, WAVES, Festugen, DM
i Gadefodbold og den almindelig ude servering. Indretningen vil derfor være skiftende, da den gerne skal
følge de forskellige tiltag. Med hensyn til trafikken over Slotstorvet, så er det besluttet at der opretholdes
kørsel med køretøjer er op til 3500 kg.
Byvækst
I temaet ”Byvækst” indsættes nyt afsnit i redegørelsen:
”Byudvikling i Vordingborg på lang sigt
Der sker ikke egentlig byvækst i planperioden, da der som udgangspunkt er tilstrækkelige ledige arealer, og
kan findes flere ved byomdannelse centralt i byen. Når disse arealer er udnyttet er den mest hensigtsmæssige udviklingsretning af Vordingborg by mod vest. En udvikling i den retning understøtter en bæredygtig
udvikling af byen med nærhed til stationen, byens handels- og byliv samt natur og vand.”
Sundhed
I temaet ”Sundhed” tilføjes følgende tekst i redegørelsen:
”Da mange rekreative områder ligger på privat ejendom ønsker Vordingborg Kommune at understøtte det
bedst mulige samarbejdsgrundlag for rekreativ synergisk udnyttelse af kommunale, statslige og private
arealer.”
Kulturmiljøer, Kastrup- Neder Vindinge, Kulturmiljøet Knudshoved Odde
Under Lokalområde Kastrup- Neder Vindinge, ”Kulturmiljøet Knudshoved Odde” ændres denne sætning
(overstreget fjernes, fed tekst er nyt):
”Store rekreative kvaliteter knytter sig til den fredede Knudshoved Odde, hvor den yderste del er fredet.”.
44) Sune og Helle Westh
Kostræde Banker: Vedr. mulig ændring af sommerhusområde i Kostræde Banker til helårsbeboelse. Vi har
tidligere været i dialog med Vordingborg kommune (planlægger Dorit Mahler Jensen) om en mulig ændring
af et lille sommerhusmråde beliggende nord for Svinøvej. Jeg har skrevet et høringssvar til "Revision af
kommuneplan 2013" og er efterfølgende blevet orienteret af Dorit Mahler Jensen om, at Naturstyrelsen
ikke kan give tilladelse til en sådan ændring og at Vordingborg kommune "nu" heller ikke er indstillet på en
sådan ændring. Det undrer os der ønsker at bo i Kostræde Banker, at kommunen har ændret holdning til,
hvor kommunen ser byudviklingen skal ske. For et halvt år siden var meldingen, at omtalte projekt var noget vi skulle gå videre med. Jeg fastholder min tro på, at udvikling i en kommune ikke kun skal ske omkring
bycentrene, bare fordi det er billigere og nemmere at servicere byens borgere. Jeg har følgende gode argumenter for at en ændring af hele eller dele af området: 1) Kostræde Banker har ikke længere et potentia-
180
le som sommerhusområde. Sommerhusområdet nord for Svinøvej (Myntevænget, Oksøjevej og Kvikvej)
rummer ca. 15 huse. Købere af sommerhuse i dag efterspørger i dag kort afstand til strand og forlystelser
(ifølge ejendomsmæglerne i området). Dette kan området ikke tilbyde. 2) Flere sommerhuse bliver ikke
brugt eller vedligeholdt. 3) Flere sommerhuse er til salg. 4) Sommerhusene er faldet katastrofalt i værdi. 5)
Den kommende kloarkering af området sikre korrekt håndtering af spildevand i området. 6) En ændring vil
betyde, at ubebyggede sommerhusgrunde kan sælges som billige helårsgrunde 7) Nye skatteborgere til
kommunen.
Indsiger henviser til tidligere dialog om sommerhusområdet Kostræde, hvor en gruppe af beboere/ejere
gennem flere år har ønsket mulighed for helårsbeboelse.
Sommerhusområdet er beliggende i kystnærhedszonen, hvor sommerhusområder jf. planloven skal fastholdes som sådan. Vordingborg Kommune har, på baggrund af ejerhenvendelser, haft overvejelser om 3
forskellige sommerhusområder i kystnærhedszonen, som skulle vurderes i forhold til at arbejde for en
eventuel overførsel. Området på Ore var mest oplagte på grund af købstadstilknytningen, og overførsel af
dette område var en del af forslaget til kommuneplan. I dialogen med Naturstyrelsen blev det klart at det
var helt umuligt, på grund af planlovens helt faste bestemmelse om fastholdelse af sommerhusområde i
kystnærhedszonen. Naturstyrelsen stod for at give Vordingborg Kommune et veto, som ville betyde at
kommuneplanen ikke kunne vedtages, medmindre kommunen frafaldt denne ændring. Vordingborg Kommunes Udvalg for Økonomi, Planlægning og Udvikling vedtog derfor i møde den 15. maj 2013 at ændringen
af sommerhusområdet skulle udtages af kommuneplanen. Dermed er mulighederne for overførsel af sommerhusområder i kystnærhedszonen udtømte – der er ikke den fornødne lovhjemmel.
Se også administrationens bemærkninger til høringssvar fra Naturstyrelsen (høringssvar nr. 23)
45) Bevaringsforeningerne i Vordingborg kommune
Bevaringsforeningerne i Vordingborg Kommune – Bevaringsforeningen for Vordingborg, Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn samt Bygnings- og Landskabskultur Møn – er fælles om denne indsigelse til det
nye Kommuneplanforslag. Det er naturligt, da vi har et tæt løbende samarbejde – med hinanden og med
kommunen, som vi i øvrigt gerne vil sige tak for. Da vi forholder os til den samme kommunale virkelighed,
er en række af vore kommentarer til kommuneplanforslaget fælles. Vi har bygget den samlede indsigelse
op sådan, at der først kommer de fælles punkter, derefter de lokale kommentarer, som er specifikke for
hver forening og dens område.
181
Forslag om tilføjelser er indsat med rødt, forslag om sletninger med gennemstregning. RL = Retningslinje.
FÆLLES KOMMENTARER OG ÆNDRINGSFORSLAG
HOVEDSTRUKTURDELEN
Ad. Bymønster.
Vi konstaterer med tilfredshed, at byrådet med kommuneplanforslaget forlader den eentydige etcentermodel, og bevæger sig i retning af et bymønster med udviklingsmuligheder i alle tre købstæder og større
grad af byspecialisering.
Vi mener dog, at man kan komme endnu længere ad denne vej. Vi accepterer, at Vordingborg kaldes Kommunecenter, og at en række helkommunale funktioner ligger naturligt her.
Men vi kan ikke acceptere RL 2.2, hvor de står: ’Offentlige institutioner og anlæg, som skal betjene hele
kommunen eller er højt specialiserede, skal så vidt muligt placeres i Vordingborg…’. Det overordnede synspunkt må være, at man skal åbne op for de særlige udviklingspotentialer, som hver af byerne har, til gavn
for helheden.
Vi foreslår derfor RL 2.2. slettet.
Synspunktet om at lade byernes potentialer blomstre gælder bl.a. på detailhandelsområdet: Hvorfor insisteres der på, at Vordingborg skal være kommunens detailhandelscenter, når det nu viser sig, at detailhandlen har det bedre i Præstø og Stege? Det kan ikke være hensigtsmæssigt for helheden, at lægge hindringer i vejen for detailhandelsudviklingen i Præstø og Stege, for at tilfredsstille politisk begrundede
drømme om, at Vordingborg kan blive et regionalt detailhandelscenter.
Vi foreslår derfor at der til RL 2.4. tilføjes: og kommunale. Stege og Præstø udpeges som bycentre, hvor
lokale og kommunale funktioner og handel og service placeres og udvikles ud fra lokale hver bys potentialer’.
Med samme baggrund foreslår vi, at RL 6.4 i afsnit om Kultur, idræt og fritid ændres til: Større kultur- og
idrætstilbud og -anlæg som skal betjene hele kommunen/regionen eller er højt specialiserede, placeres,
hvor det er mest hensigtsmæssigt eller, hvor der er tradition for at anlægget og tilbuddet findes.
Ad. Byvækst
Byvækst skal tage hensyn også til kulturmiljø og bygningsbevaring. Vi foreslår 2. mål ændret som følger:
’Byvækst skal ske under hensyn til de erhvervsog beskyttelsesinteresser – herunder bevaringsværdige
kulturmiljøer - der er knyttet til det åbne land.
182
Tilsvarende foreslås RL 3.7. ændret således: ’Byernes udbygning og endelige afgrænsning mod det åbne
land skal planlægges på en sådan måde, at landskabelige værdier, eksisterende kulturmiljøer og bevaringsværdier påvirkes mindst muligt.
Ad. Byomdannelse
Også her bør bevaringshensyn stå stærkere.
2. mål foreslås ændret som følger: ’…Placering af ny bebyggelse skal tilpasses det enkelte område under
hensyntagen til eksisterende byggeri, bevaringsværdige bygninger, kulturmiljøer, natur og
udsigtspunkter.
Der bør udformes en ny RL med samme indhold.
Ændringsforslagene er ikke kun a.h.t. beskyttelse af bevaringsværdier, men bygger på den strategiske betragtning, at byomdannelse bør bygge videre på byernes eksisterende miljøkvaliteter, så disse anvendes
som et aktiv i udviklingen – i pagt med tankegangen i Kulturarvskommune-projektet.
En ’købstadsmanager’ er en god idé – men det er vigtigt, at det bliver en person med indsigt i og forståelse
for den nævnte tilgang.
Ad. Landsbyer
Også her kunne bevaringshensyn stå stærkere.
RL 5.3. foreslås ændret som følger: ’Landzonetilladelser, bygge- og nedrivningstilladelser skal afgøres efter
vurdering af de faktiske forhold, hvor landskabelige og naturmæssige hensyn, kulturmiljø, fredninger og
bevaringsværdier sammenfattes…’
Ad. Detailhandel
Retningslinjerne og rammerne for detailhandelen støtter ikke de kulturhistoriske miljøer i kommunens tre
købstæder. Med fortsat økonomisk lavvækst og stagnation i forbruget samt stigende internethandel, er der
inden for planperioden generelt ikke behov for så store arealudlæg til detailhandel, som der gives mulighed
for.
Kommuneplanforslaget åbner mulighed for, at der i Vordingborg kan opføres et butikscenter til dagligvareog udvalgsvarebutikker på i alt 30.000 m² centralt i bymidten. Det er næsten en fordobling af det eksisterende detailhandelsareal i Vordingborg og en alt for stor ramme, der - hvis den udnyttes - betyder at detailhandelen i Stege og Præstø vil miste kunder, hvilket fremgår af detailhandelsanalysen.
183
Forretningerne inden for de nuværende bygningsmæssige rammer i købstæderne har stor betydning for
det kulturhistorisk værdifulde gadebillede og turismen. En forøgelse af detailhandelsarealet i den enkelte
by og den enkelte butiksenhed bør ikke være større end der skønnes at blive behov for inden for planperioden på 12 år. Det er det detailhandelsanalysen bør bruges til. Desuden bør kommuneplanen angive en
strategi for hvor nye større butiksenheder placeres, sådan at det ikke svækker men styrker den eksisterende detailhandel i de historiske handelsgader.
I Vordingborg udvides centerafgrænsningen mod nord i det tidligere erhvervsområde, hvilket funktionelt
set er forståeligt fordi der er plads til store butiksenheder og til parkering. Men det betyder at kunderne til
de nye og større supermarkeder, der i stigende omfang også forhandler udvalgsvarer, trækkes væk fra Algade. Når også rådhuset og kulturelle institutioner som bibliotek flyttes ud af bymidten reduceres det daglige kundeunderlag. Så er der kun turisterne (i bred forstand) tilbage, som søger oplevelser i det gamle kulturmiljø. Dem kan de mindre specialbutikker ikke leve af og Algade vil fortsat lide butiksdøden. Huse vil stå
tomme og butiksfacader gå i forfald og turisterne holde op med at komme der.
Vi er enige med Vordingborg Handelsstandsforening i, at et butikscenter på rådhusgrunden i Vordingborg
med et op til 30.000 m2 detailhandel vil skade handelen i Algade. Et nyt storcenter i Vordingborg vil ikke
størrelsesmæssigt kunne konkurrere med regionalcentret Næstved. Det har de tre investorer, som kommunen har forhandlet med om byggeri på rådhusgrunden, også indset.
Kommunalbestyrelsen har pligt til at arbejde for kommuneplanens gennemførelse. For at undgå at kommunalbestyrelsen fristes til at indgå aftaler om detailhandelsbyggeri af den størrelse, der vil medføre en
centralisering af detailhandlen i kommunen og butiksdød i Stege og Præstø samt ødelæggelser af kulturmiljøet i købstædernes bymidte foreslår vi nedenstående ændringer.
Ændringsforslag:
Vi foreslår, at RL 16.6., som tillader et nyt bycenter på rådhusgrunden, slettes.
Udvidelsesrammen for de 3 købstæders butiksareal bør stå i et ligefremt proportionalt forhold til indbyggertal og kunde oplandet. Vi foreslår derfor, at den samlede ramme for butiksareal i Vordingborg bymidte
bør reduceres med mindst 30.000 m2 - fra 70.500 til 40.500 m2.
Vordingborg vil herved som kommunecenter og i forhold til byens indbyggertal og opland blive mere ligestillet med Stege, der har en samlet ramme for bymidten på 23.800 m2, og Præstø der har17.200 m2.
Vi mener (som tidligere antydet), at mål 1 vedr. Vordingborg By som regionalt detailhandelscenter er urealistisk, og at målene vedr. byernes roller indenfor detailhandle bør ændres, så der gælder samme mål for
alle tre byer.
Butiksenheder: Der bør dog i alle 3 købstæder foretages en differentiering af butiksenhedernes størrelse,
som tilpasses de eksisterende og mulige fysiske rammer, således at butiksudvidelser ikke risikerer at medføre utilpassede ændringer af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer.
184
I de historiske handelsgader med relativt små bygninger og butiksfacader bør der fastsættes lokale og evt.
reducerede rammer for butiksenhedernes størrelse, og / eller der bør udformes bebyggelsesregulerende
bestemmelser, der forhindrer, at større butikker i bymidterne foretager indgreb, der bryder med den eksisterende bebyggelses karakter og udseende.
Facaderne på store butiksenheder, der strækker sig over flere ejendomme, skal udformes således, at de
tilpasses det historiske gadebillede med skiftende facadeudtryk for hver enkelt ejendom. Ved renovering
eller udskiftning af bygningsdele og skiltning skal det ske under hensyn til de eksisterende bygningers arkitektur. Der må således ikke foretages en ensretning af facadeudtrykket foranlediget af, at en butik strækker
sig over flere bygninger. Vinduerne må ikke blændes, og skal i videst muligt omfang anvendes til udstilling.
Ad. Turisme
I afsnit om Auto campere tilføjes følgende efter sidste afsnit:
Døgnparkering af autocampere i købstadsbymidten og på havneområderne i købstæderne reguleres efter
forholdene i den enkelte by. Enten tillades de ikke (i disse tilfælde er det vigtigt at der etableres alternative
muligheder andetsteds)(Præstø), eller de henvises til særlige, dertil indrettede Autocamperpladser f. eks.
på havneområder, hvor der er plads til det (Stege og Vordingborg).
Ad. Kulturmiljøer
Et godt, og veludfoldet afsnit, hvor vi dog har følgende forslag til supplementer:
Afsnit 42.8 tilføjes efter sidste punktum følgende: Meddelelse om høring sendes til landsdækkende foreninger og lokalforeninger, der har interesse i bevaringsspørgsmål, jf. bekendtgørelse fra Miljø- og Energiministeriet om lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og kulturmiljøer.
Afsnit 42.10 tilføjes efter: både ved den enkelte bygning selv og i den landskabs-, landsby- eller bymæssige
sammenhæng, denne indgår i.
Der tilføjes et nyt afsnit 42.12 med følgende tekst: Gennemgribende renovering, herunder energirenovering og andre ændringer af bevaringsværdige bygninger, kan skade bevaringsværdierne, både ved den enkelte bygning selv og i den landskabelige -, landsby- og bymæssige sammenhæng, som denne indgår i. Alle
byggesager for bygninger med SAVE 1-4 vurderes af administrationen ud fra dette hensyn. Dette gælder
også for kommunens egne bygninger.
Der tilføjes et nyt afsnit 42.13 med følgende tekst: Ved offentlig støtte fra Bygningsforbedringspuljen og
indsatspuljen stilles der krav om, at støtten fortrinsvis gives til bevaringsværdige bygninger og at støttede
ombygnings- og istandsættelsesarbejder udføres uden at bevaringsværdierne lider skade, således at bevaringsværdierne opretholdes eller øges i forbindelse med, at der ydes støtte.
185
Ad. Miljø – Klima og Energi – Energiforsyning.
Retningslinjer for Energiforsyning tilføjes:
Ny RL 33.13: Energi tilpasning- og renovering af kommunens egne bygninger vil ske med respekt for bevaringsværdierne.
Ny RL 33.14: Kommunen vejleder borgere om energitilpasning og energi renovering med respekt for bevaringsværdierne.
Generelle bemærkninger:
Generelt om at bevaringshensyn under ’andre temaer’: Hensyn til kulturmiljøer, bevaringsværdige bygninger og andre kulturhistoriske bevaringsinteresser bør stå stærkere – på linje med hensyn til naturog landskabsværdier og miljø, som oftere nævnes - i en række temaafsnit, der ikke direkte handler om bebyggelse
og bevaring. Det gælde f. eks. afsnittene turisme, friluftsliv, besøgscentre, veje og trafik m. fl.
Vi foreslår, at man - hver gang man vil gøre opmærksom på uønskede konsekvenser af anlægs- o.a. aktiviteter - husker at vurdere, om det er relevant at medtage bevaringshensyn.
Vedr. bevaringsinteresser i købstæderne.
Vi konstaterer med beklagelse, at man forsat har valgt den laveste fællesnævner fra de gamle kommuner
(Vordingborg) m.h.t. bebyggelsesregulerende bestemmelser og forskrifter for købstadsbymidterne, hvor en
meget stor del af kommunens bevaringsinteresser er koncentreret. Såvel de specifikke som de generelle
rammer OG kulturmiljøbeskrivelserne er – også her - så korte og overfladiske, at det må være svært at
hænge en efterfølgende sagsbehandling op på dem.
Bevaringsforeningerne vil derfor mere specifikt undersøge, hvad der er forskellen på de nu foreliggende
rammer og de mere fyldestgørende bestemmelser og forskrifter i de tidligere kommuneplaner for Præstø
og Møn, herunder hvad svækkelsen af forskrifterne betyder for bevaringsindsatsen i praksis. Derefter vil vi
anmode kommunen om et møde om netop dette spørgsmål.
Vedr. bevaringsinteresser i landsbyerne:
Her gælder det samme som for købstadsbymidterne, men hvor disse som hovedregel er lokalplanlagte,
gælder dette som hovedregel ikke for landsbyerne. Hvad gør man i landsbyer med bevaringsværdier, der
ikke er udpeget til kulturmiljøer? Bedre LP-rammer samt strammere sagsbehandling, hvor det skal sikres
(belært af Svendsmarke), at vurderinger af bevaringsværdier skal foretages af medarbejdere med kompetence på dette område.
RAMMEDELEN
Ad. De udpegede kulturmiljøer
186
Det er positivt, at der er udpeget et stort antal kulturmiljøer over hele kommunen. Men hvordan sikrer vi,
at denne udpegning følges op i praksis?
Beskrivelserne af de enkelte kulturmiljøer er så kortfattede og overfladiske, at de må være svære at bruge
som grundlag for efterflg. sagsbehandling. De giver ikke byggesagsmedarbejdere og andre, der skal bruge
udpegningerne, tilstrækkelige informationer om, hvad der er det specielle ved hvert enkelt kulturmiljø, og
hvad man især skal være opmærksom på, når man (ift. byggesager o.a. ændringsønsker) skal administrere,
så man kan fastholde disse karakteristiske træk.
Hertil kommer, at kulturmiljøerne ikke er en fyldestgørende udpegning af bevaringsværdier i by- og landsbymiljøer. Alene det, at der er en overgrænse på antallet… Hvad med de betydelige bevaringsværdier
udenfor de udpegede kulturmiljøer? De kan kun sikres ved, at de indarbejdes i lokalplanrammerne, i SAVEregistreringer eller ved en seriøs forretningsgang m.h.t. bevaringshensyn i den daglige administration. Her
kan hævdes det tidligere nævnte krav om, at vurdering af bevaringsværdier bør foretages af personer, der
har kompetence på dette område.
Ad. De generelle rammer
Her gælder noget tilsvarende som for kulturmiljøerne: De generelle rammer er formuleret så kortfattet og
overfladisk, at det må være svært at bruge dem som konkrete forskrifter, når der skal træffes beslutninger
om anlægsprojekter, der kan gå ud over bevaringsinteresser. Hvad er det, byggesagsmedarbejderen skal
kikke efter, for at være sikker på, at et anlægsprojekt ikke bryder med evt. bevaringsværdier? Det hjælper
de generelle ramme ikke nok til.
PRÆSTØ SPECIAL
Ad. Afsnit: Land og vand – natur og landskab – geologiske interesseområder:
Regional geologiske interesseområder tilføjes ny RL: Antoniehøjen er et eksempel på et regionalt geologisk interesseområde, der samtidig er en karakteristisk del af godslandskabet ved Nysø og, som skaber en
klar grænse mellem købstaden og det omgivende landskab.
Såvel kommuneatlas Præstø fra 1991 og Kulturarvsscreeningen for Præstø midtby fra 2012 gør opmærksom på dette væsentlige landskabsmæssige træk, citat: ”Præstø rummer nogle meget enkle og klare byarkitektoniske hovedtræk.” ”Disse, henholdsvis grønne og blå træk, udgør en flot, naturgiven flade uden om
den gamle bykerne i forhold til hvilken byen rejser sig med en skarptegnet profil. I vest er afgrænsninger til
oplandet relativ klar, bl.a. fordi Nysøs store marker (herunder Antonihøjen) ligger som et beskyttende bælte der forhindre byudvikling ……”.
Afsnit om lokalområder – Præstø(16) - rammer
Detailhandels området ved Christinelund slettes.
Der udlægges et nyt boligområde på nordsiden af Jungshovedvej, mellem den nuværende bebyggelse og
Lundegård.
B 16.15 ændres således, at den nordlige del af Antonihøjen friholdes for byggeri incl. bakketoppen således
at byggeri ikke bliver synligt fra Rødeledvej.
For så vidt angår: C16.01, C16.02, C16.03, C16.04 tilpasses rammerne købstadsmiljøet. Nedenstående
max. størrelse tilpasses købstadsmiljøet i Præstø, de passer muligvis til større købstæder, men ikke i
Præstø:
Maksimalt bruttoetageareal for hver enkelt dagligvarebutik er 3.500 m2.
Maksimalt bruttoetageareal for hver enkelt udvalgsvarebutik er 2.000 m2.
187
MØN SPECIAL
Tillad os at starte med en bittersød bemærkning. I forb. m. redegørelse for planens forudsætninger bemærkes det: ’Vi kan vende udviklingen. Vordingborg Kommune har foretaget en lang række investeringer,
som skal gøre det attraktivt at bosætte sig i kommunen. Her kan nævnes udvikling af Danmarks Borgcenter,
en total renovering af Slotstorvet og Banegårdspladsen, et multicenter i Præstø, nye butikker og aktiviteter
i Stege Sukkerfabrik…’ Det er bemærkningen om ’investeringer’ i Stege,, der støder os (Bygnings- og Landskabskultur Møn) lidt: Kommunen har ganske rigtigt investeret massivt i Vordingborg, og også tilgodeset
Præstø, medens indsatsen på sukkerfabrikken i Stege begrænser sig til et tilskud til et mindre projekt. Den
pågældende passus er (mildt sagt) misvisende. Men lad os lade bitterheden falde og med glæde konstatere,
at byrådet vil investere i byudvikling, og at når Stege indtil nu ikke har fået del i disse investeringer, må det
være vores tur i den kommende kommuneplanperiode.
Bymønster: Her skrives der i RL 2.8., at en række lokalcentre på Sjællandssiden ’udpeges som lokalcentre
med lokale servicefunktioner’, medens det i RL 2.9 hedder det om Borre/Hjertebjerg/Klintholm Havn og
Damme/Askeby, at de udpeges som samarbejdende lokalcentre, hvor der kan placeres lokale servicefunktioner. Det kan læses som en mindre helhjertet kommunal opbakning til lokal udvikling i de samarbejdende
lokalcentre på Møn. Hvis dette ikke er hensigten, burde man bruge samme ordvalg i de to retningslinjer.
Børn og Unge: Byrådet har gennemført en skolestrukturændring, der på papiret fastholder en decentral
skolestruktur, men mange frygter, at vilkårene for de små skoler på landet er blevet så vanskelige, at det i
løbet af få år vil vise sig umuligt at drive dem videred. Vi efterlyser derfor konkrete action fra kommunens
side m,h,t. til – via udviklingsarbejde - at hjælpe de små skoler til at udvikle metoder, der kan fastholde et
højt kvalitetsniveau, samtidig med at man tilnærmelsesvis kan overholde samme niveau i udgifter pr. elev
som i de store skoler.
Erhvervs- og fiskerihavne: I RL 17.2. fremhæves det, at udvikling i Klintholm Havn skal tage hensyn til det
lokale kulturmiljø. Det er vi helt enige i, men vi undrer os over, at samme krav ikke rejses til de øvrige havne? De har jo alle værdifulde kulturmiljøer. F. eks. undrer det, at Hårbølle Havn end ikke er udpeget til kulturmiljø. Det må da være en fejl?
M.h.t. Bogø-Stubbekøbing Overfarten er vi bekendte med indsigelsen fra Idas Venner, som efterlyser en
mere positiv og offensiv formulering vedr. overfartens fremtid. Vi støtter Idas Venners indsigelse på dette
punkt.
I RL 21.8 og 21.10 åbnes mulighed for besøgscentre på Daneflint, Hårbølle og på sukkerfabrikken i Stege.
Begge steder er vigtige kulturmiljøer, så retningslinjerne burde indeholde krav til hensyntagen til bevaringsværdierne – herunder ikke mindst bevarelse af den resterende bebyggelse på Daneflint, som er eneste
tilbageværende faste monument over den danske flinteindustri – et helt specielt og i sin tid ganske omfattende erhverv på Østsjælland og Møn.
Vedr. vindmøller ved Kostervig
Bygnings- og Landskabskultur Møn har gentagende gange gjorde indsigelse mod placering af kæmpevindmøller ved Kostervig. Vi vil kort opridse hovedankerne mod placering af møller på det pågældende sted.
Lokalsamfundet Møn skal - ifølge kommunens egne planer - være kommunens vigtigste turismelokalitet og skal primært leve af turisme fremover. Det kræver respekt for de værdier, der gør Møn
attraktiv som turistattraktion - og her er højklasse natur og uberørte landskaber blandt de allervigtigste
faktorer.
Vindmøller ved Kostervig / Stege Bugt vil ikke kunne undgå at præge og dominere også andre landskabsbilleder på Møn end landskabsrummet omkring Koster Vig og Stege Bugt. De vil også påvirke de
188
områder, som er af interesse for placering af en nationalpark eller en regional natur-park. En nationalpark eller en regional naturpark er en mulighed, der i høj grad vil kunne løfte området både m.h.t. beskyttelse af naturværdier og m.h.t. udviklingsmuligheder for en bæredyg-tig kvalitetsturisme - og som
kæmpevindmøller desværre vil forringe.
Trods afvandring fra landområderne er der også tilflyttere, der bosætter sig her - udelukkende p.g.a
Møns særlige naturværdier. De huse, der ligger nær vindmøller eller med udsigt hertil, er svære at afsætte.
Den lavfrekvente støj vil forringe områdets tiltrækningsværdi for bosætning og sætte yderligere skub i
affolkningen. Vi risikere at få mange tomme og forfaldne huse.
Nærområderne til møllerne er alle vigtige beskyttede områder, hvis landskab og natur er under-lagt
ikke mindre end 5 forskellige beskyttelsestyper.
Området ligger indenfor kystnærhedszonen og vi har meget svært ved at se, hvilke særlige planlægningsmæssige og funktionelle forhold der kan retfærdiggøre dispensation fra reglerne for denne
zone. Vindforholdene i området er ikke væsentlig forskellige for andre områder på Sydsjælland/Mønså det kan ikke bruges som argument.
Af ovennævnte grunde foreslår vi derfor, at rammerne for udlæg af vindmøller ændres således at Kostervig
udtages.
Bymønster og Byomdannelse
og igangsætning af nye tiltag og projekter, der kan styrke byens rolle, herunder også genskabe byens tidligere rolle som regional handelsby. I helhedsplanen såvel som Forslag til Kommuneplan 2013 er der skabt
mulighed for etablering af et butikscenter. Selvom butikscenteret ikke bliver en realitet i denne omgang,
pga. manglende investor, er det stadig målsætningen at udvikle detailhandlen i Vordingborg By. Derfor bør
planerne for et butikscenter fortsat være til stede i helhedsplanen såvel som i kommuneplanen, hvis muligheden byder sig på et senere tidspunkt. Derudover skal en række andre tiltag bidrage til at udvikle detailhandelen og byen i det hele taget. Blandt andet er idéen om en citymanager, som gennem en styrket og
koordineret indsats for handelslivet og bylivet i de tre Købstæder og gennem nye samarbejder, tiltag,
events, service, mv. kan styrke handels- og bylivet i købstæderne indarbejdet i Forslag til Kommuneplan
2013 (benævnt ”købstadsmanager”). En citymanager, der netop er blevet en realitet som følge af blandt
andet EU-midler, hvor der er skaffet midler til 2 års ansættelse til aktiviteter for og med handelslivet, ildsjæle samt eventmagere.
Tilføjelse af hensynet til bevaringsværdige bygninger i 2. mål, hvor der også nævnes andre hensyn, er en
god idé. Tilføjelse af en retningslinje til udmøntning af dette mål kan anbefales.
Børn og unge
Vordingborg Kommune ønsker at sikre et højt kvalitetsniveau på skoleområdet. Det faldende elevtal medfører imidlertid, at at der fortløbende er behov for tilpasning af strukturen på f.eks. skoleområdet. Til gengæld betyder det også, at der er plads til udvikling, så vi opnår det ønskede kvalitetsniveau.
189
Bevaringsforeningerne foreslår at det i retningslinje 5.3 tilføjes, at ikke blot landzonetilladelser, men også
byggetilladelser og nedrivningstilladelser skal afgøres med hensyntagen til en række faktiske forhold.
At undlade at give en nedrivningstilladelse kan betyde at kommunen bliver nødsaget til at udstede et § 14
forbud, som skal følges op af en lokalplan. Nedrivningstilladelser bør ikke indgå i retningslinjerne da konsekvenserne kan blive vidtrækkende. Ved byggetilladelser er det en god idé at tage de i retningslinjen nævnte
hensyn.
Detailhandel
Bevaringsforeningerne foreslår reducerede rammer for butikkers størrelse i historiske handelsgader og
kulturmiljøer, og har forslag til anvisninger for facadernes fremtræden. Konkret peges på flere centerområderammer i Præstø. Forslagene er meget relevante at tage op når der lokalplanlægges, hvor en lokalplan
godt kan være mere restriktiv for eksempel med hensyn til butiksstørrelser end hvad der er angivet i rammeteksten, og hvor der indgår bestemmelser om bebyggelsens fremtræden. Se også bemærkninger til
høringssvar fra John Kreiner (høringssvar nr. 4).
Besøgscentre og større anlæg til udendørssport
Retningslinje 21.8 og 21.10 ønskes i højere grad at afspejle hensyntagen til bevaringsværdierne. Retningslinjerne omhandler industrikulturmindet Daneflint og området nord for Sukkerfabrikken. Retningslinje 21.8
lyder: ”Ved Hårbølle Strand kan der jævnfør ramme R12.02 udlægges et mindre besøgsanlæg for industrikultur og forsvarsanlæg med tilhørende restaurant og overnatningsfaciliteter.” I ramme R12.02 for Daneflint fremgår det at en del af området er udpeget kulturmiljø.
Retningslinje 21.10 lyder: ”I forbindelse med Sukkerfabrikken i Stege kan der i ramme C15.10 etableres
besøgscenter til vandoplevelser som f. eks. kurbad og lignende. Der kan etableres tilhørende overnatningsfaciliteter.” I ramme C15.10 fremgår det at området er et udpeget kulturmiljø.
Det foreslås at bemærkningerne i rammen tilføjes at der ved områdets udnyttelse skal tages hensyn til bevaringsværdierne.
Campingpladser
I redegørelsens afsnit om autocampere ønskes tilføjet et allerede formuleret afsnit om hvordan døgnparkering af autocampere reguleres. Da parkering af autocampere er reguleret i vejlovgivningen, tages det ikke
med i kommuneplanen.
Kulturmiljø
Bevaringsforeningerne foreslår at retningslinje 42.8 om nedrivning af bevaringsværdig bebyggelse suppleres med oplysninger om hvem der skal høres. Dette vurderes ikke at være relevant i en retningslinje, da det
er reguleret i en bekendtgørelse.
Bevaringsforeningerne foreslår at retningslinje 42.10 suppleres med tekst om landskabsog landsbymæssige sammenhænge. Dette vurderes at være en god idé.
190
Bevaringsforeningerne henstiller til at der tilføjes en særlig retningslinje med henblik på i byggesagsbehandling at sikre bevaringsværdierne. Det vurderes at de nuværende retningslinjer 42.9 og 42.10 varetager dette
hensyn.
Bevaringsforeninger foreslår en ny retningslinje som sikrer at støtte fra Indsatspuljen og Bygningsforbedringspuljen gives til bevaringsværdige bygninger, og at bevaringsværdierne ikke må lide skade i forbindelse
med de støttede projekter. Dette er fint i tråd med intentionerne i eksisterende praksis hvad angår Bygningsforbedring og indsatspuljen - i det omfang støtten ikke går til nedrivning. Hovedparten af støtten (excl.
nedrivningsstøtten) går til bevaringsværdig bebyggelse. Det vurderes dog ikke at være kommuneplanrelevant at udstikke nye målformuleringer på dette område, som er vedtaget politisk i anden sammenhæng.
Vindmøller
Høringssvaret genoptager debatten vedrørende placering af vindmøller i kommunen. Debatten om placeringen var en del af processen i 2010-2011 i forbindelse med vedtagelse af kommmuneplantillæg nr. 5, som
der igen høringer i forbindelse med den mere detaljerede planlægning. I Koster er denne planlægning i
gang, og debatten tages i denne konkrete sammenhæng.
Energiforsyning
Hensynene til bevaringsværdier ved energirenovering – herunder også formidlingsdelen – er kommunen
opmærksom på og i vid udstrækning er hensynene opfyldt. Det vurderes ikke at være kommuneplanrelevant med de foreslåede retningslinjer. Bevaringsværdierne er i høj grad sikret via retningslinjerne i kulturmiljøtemaet.
Geologiske interesser
Der anbefales ikke indsat en særlig retningslinje for Antonihøjen i temaet ”Geologiske interesser”. Antonihøjen er i gældende Kommuneplan 2009-2021 udlagt som boligområde, og der blev i forbindelse med udlægget udarbejdet en særlig planlægningsmæssige begrundelse, hvori de forskellige hensyn, der skal varetages blev beskrevet. De forskellige hensyn, herunder også geologiske interesser er beskrevet generelt i de
respektive temaer i Forslag til Kommuneplan 2013. Derudover er hensynet til selve højen og det nordlige
del af området sikret varetaget i ramme B 16.15. Se administrationens bemærkninger til høringssvar fra
John Kreiner /høringssvar nr. 3).Endelig skal der tages de nødvendige hensyn i forbindelse med en lokalplanlægning for området, hvor områdets nærmere anvendelse, bebyggelsestyper, placering og omfang
med videre lægges fast.
Rammer for lokalområder
Bevaringsforeningerne vil gerne indgå i et samarbejde om udvikling af rammebestemmelserne i kommuneplanen (herunder også de generelle rammer), bl.a. i forhold til den harmonisering der skete da 4 mindre
kommuneplaner skulle sammenskrives til én. Ligeledes påpeges det at være relevant i forhold til landsbyer,
hvor man har bevaringsværdier, men hvor der ikke er udpeget kulturmiljøer.
Dette vurderes at være et fint initiativ, som kan betragtes som et forarbejde til næste kommuneplan, og
som kan igangsættes hvis der er ressourcer til det.
De udpegede kulturmiljøer vurderes ikke at være fyldestgørende, og kunne med fordel beskrives bedre
med henblik på at være administrationsgrundlag for sagsbehandlingen. Administrationen har et ønske om
191
at udarbejde mere detaljerede kulturmiljøbeskrivelser, hvilket dog ikke har været muligt med de nuværende ressourcer. Henset til de ressourcer der vil medgå til dette, er det et spørgsmål som skal tages særskilt
op politisk for det nye udvalg, som må foretage en prioritering.
Det nævnte detailhandelsområde ved Christinelundsvej er et perspektivområde til byudvikling (boliger)
efter 2025, men signaturen er svær at tyde. Som det fremgår af andet høringssvar anbefales dette perspektivområde i øvrigt at udgå.
Generelt
Bevaringsforeningerne mener at hensynet til kulturmiljøer, bevaringsværdige bygninger og andre kulturhistoriske bevaringsinteresser bør stå stærkere i alle kommuneplanens temaer. I forbindelse med det ovenstående mulige samarbejde om udformningen af rammeteksterne er bevaringsforeningerne velkomne til at
komme med konkrete input, som eventuelt kan medtages i kommende kommuneplanrevision.
Byomdannelse
I temaet Byomdannelse tilføjes ”bevaringsværdig bebyggelse” i sidste del af 2. mål:
”Placering af ny bebyggelse skal tilpasses det enkelte område under hensyntagen til eksisterende byggeri,
bevaringsværdig bebyggelse, kulturmiljøer, natur og udsigtspunkter. ”
I temaet ”Byomdannelse tilføjes en ny retningslinje 4.6:
” Ved byomdannelse skal placering af ny bebyggelse tilpasses det enkelte område under hensyntagen til
eksisterende byggeri, bevaringsværdig bebyggelse, kulturmiljøer, natur og udsigtspunkter. ”
”Landzonetilladelser og byggetilladelser skal afgøres efter vurdering af de faktiske forhold, hvor landskabelige og naturmæssige hensyn, kulturmiljø, fredninger og bevaringsværdier sammenfattes i forhold til en
overordnet politik for det åbne land og udvikling i landdistrikter indgår. For at sikre en ensartet administration af ejendomme i landzone, skal landzoneafgørelser træffes med baggrund i Vordingborg Kommunes
”Landzonepraksis”.
Kulturmiljø
”Bygninger med høj bevaringsværdi fra 1-3 bør administreres restriktivt og kommunen kan vælge at nedlægge et § 14 forbud mod et påtænkt byggearbejde og derefter udarbejde en lokalplan, der forebygger
skader på bevaringsværdierne. Denne mulighed bør dog kun anvendes, når det skønnes, at særligt store
bevaringsværdier står på spil. Der kan være tale om trusler mod bevaringsværdier både ved den enkelte
bygning selv og i den landskabs-, landsby- eller bymæssige sammenhæng, denne indgår i.”
192
Rammer for lokalplanlægning Vestmøn:
I bemærkningerne i ramme R12.02 tilføjes følgende: ”Ved områdets udnyttelse skal der tages hensyn til
Rammer for lokalplanlægning Stege:
I bemærkningerne i ramme C15.10 tilføjes følgende: ”Ved områdets udnyttelse skal der tages hensyn til
46) Allan Huglstad
1. Set i lyset af, at bycenter i Vordingborg er opgivet, bør der konsekvensrettes i planen alle de steder,
hvor bycenter/butikscenter/shoppingcenter på Rådhusgrunden indgår. Som en yderligere konsekvens vedrørende Vordingborg By bør handelscentrum (s. 20), handelsmæssigt regionalt kraftcenter (s. 18), regionalt
handelscentrum (s. 89, 93) og lignende udtryk, der baseres på et butikscenter, udgå/omformuleres.
I den forbindelse bør Helhedsplanen for Vordingborg også konsekvensrettes.
2. Jeg er meget enig i Rambølls turistpolitiske analyse, hvis anbefalinger i højere grad burde komme til
udtryk i kommunens turistpolitik. Analysen er dog til tider lidt for venlig og diplomatisk. Eks.: ”Serviceniveauet og kvalitetsniveauet er varierende og til tider for lavt”. Med serviceniveau menes bl.a. turistformidlingerne, som efter min erfaring som mangeårig guide i området og kommende forfatter til en Møn-guide,
er under lavmålet. Turistkontorerne er vældig gode til at lange brochurer over disken og formidle sommerhuse, men deres faglige viden om og kendskab til området er ringe – for ringe.
3. Vedlagt 4 læserindlæg, forfattet af undertegnede og bragt i ”Sjællandske” i april-maj 2013. Af de vedlagte indlæg fremgår følgende:
Turisme bør gøres til kommunens vigtigste erhverv. Ganske vist er antallet af arbejdspladser ikke stort, men
værdiskabelsen – især i byernes handel – er væsentlig, og via denne skabes og bevares arbejdspladser. Tilmed er der et stort potentiale, der i dag ikke udnyttes.
Markedsføringen i trykte og digitale medier skal opprioriteres ganske kraftigt. Alfa og omega i turisterhvervet er synliggørelse og formidling af seværdigheder og oplevelser i alle medier og alle relevante sprog. Det
magter vi ikke i dag, hvilket enhver kan overbevise sig om ved nogle få stikprøver. Løsningen er bl.a. at ansætte flere PR-medarbejdere og hjemmesideudvikler og i højere grad at mobilisere ildsjæle og skabe netværk.
Undertegnede har mange års erfaring med frivilligt turistarbejde i Alanya, Tyrkiet, hvor jeg er med i flere
offentlige og private netværk, laver artikler til kommunen, til danske, engelske og hollandske trykte og
digitale medier samt guider turister til det ukendte Tyrkiet. Jeg er derfor ikke imponeret af den markedsføring, der finder sted i regi af VUS og Møn-Sydsjælland Turistforening.
En opprioritering af turisterhvervet, herunder markedsføring og netværksdannelse, kræver en stærk, selvstændig, handlekraftig og professionel turistorganisation, dvs. at Turistforeningen skal udskilles fra VUS og
tilføres ekstra ressourcer.
193
Masnedøfortet – kommunens ejendom - er i forfald. Fortet bør istandsættes og udvikles til en turistattraktion i samarbejde med frivillige og museumsfolk. Kunsten, der kun har minimal publikumstække, skal ud, og
fortet skal indrettes som Storstrømsmuseum og fortmuseum. Under den nye Storstrømsbros bygning og
nedtagningen af den gamle kan fortet bruges som info-center og publikumsplatform.
Hele kommuneplanen trænger til korrekturlæsning, både hvad angår tegnsætning, stavefejl og ”gammel
strøm” fra tidligere planer. Det er naturligvis formalia, men et professionelt og juridisk dokument skal ikke
være præget af sjusk og ufrivillig komik.
Læserbreve er vedlagt som bilag 4.
Bymønster
og igangsætning af nye tiltag og projekter, der kan styrke byens rolle, herunder også genskabe byens tidligere rolle som regional handelsby. I helhedsplanen såvel som Forslag til Kommuneplan 2013 er der skabt
mulighed for etablering af et butikscenter. Selvom butikscenteret ikke bliver en realitet i denne omgang,
pga. manglende investor, er det stadig målsætningen at udvikle detailhandlen i Vordingborg By. Derfor bør
planerne for et butikscenter fortsat være til stede i helhedsplanen såvel som i kommuneplanen, hvis muligheden byder sig på et senere tidspunkt. Derudover skal en række andre tiltag bidrage til at udvikle detailhandelen og byen i det hele taget. Blandt andet er idéen om en citymanager, som gennem en styrket og
koordineret indsats for handelslivet og bylivet i de tre Købstæder og gennem nye samarbejder, tiltag,
events, service, mv. kan styrke handels- og bylivet i købstæderne indarbejdet i Forslag til Kommuneplan
2013 (benævnt ”købstadsmanager”). En citymanager, der netop er blevet en realitet som følge af blandt
andet EU-midler, hvor der er skaffet midler til 2 års ansættelse til aktiviteter for og med handelslivet, ildsjæle samt eventmagere.
Turisme
Masnedø-fortet har status af fredet fortidsminde, Fortet er ejet af kommunen og der er nedsat en styregruppe, der har som opgave, at skabe en udviklingsplan for fortet.
I dag indgår en årlig sommerudstilling og på lige år musikarrangementet Gutter Island som faste arrangementer på fortet. Derudover arbejdes der med ideer om
Nordisk ungdomsfestival
Tydeliggørelse af fortets historie
Rollespils arrangementer
Arbejdende værksteder
Papirhåndværk
Kystlinjen – regional identitet
Natur, historie og kultur
Ideerne om udvikling af Masnedøfortet oversendes til styregruppen for udvikling af Masnedøfortet.
194
Ideen om udvidet brug af Masnedøfortet under ombygningen af den gamle bro som infocenter og publikumsplatform tages med i den detaljerede planlægning.
47) Præstø Lokalråd.
LOKALRÅDETS KOMMENTARER TIL KOMMUNEPLANEN.
Generelt er Præstø Lokalråd dybt utilfreds med den forhastede digitaliserede høring af kommuneplanen.
Det har været en unødigt tidskrævende proces for Lokalrådet og andre interessenter at skulle arbejde med
den digitale version, som oven i købet har været behæftet med fejl og fejlfunktioner.
Kommentarer til planens enkelte punkter:
Kommuneplanens tekst
Præstø Lokalråds kommentarer, tilføjelser mv.
Redegørelse for forudsætninger.
Befolkningsprognose:
Samlet befolkningstal 2025: 42.588.
Befolkningsudvikling fordelt geografisk i kommunens
lokalområder: 2025: 3.466
Prognosen i kommuneplanen er en drastisk forandring i forhold til prognosetallene fra 2012, hvor det
samlede befolkningstal i 2025 forventedes at være
45.357 , men hvor der nu pludselig forventes kun
42.588.
For Præstø’s vedkommende (Postnr 4720) er prognosetallet – på kun 1 år – ændret fra 3.884 i 2022 til
nu kun 3.466 i 2025. Det er en dramatisk ændring af
195
forudsætninger, men det fremgår ingen steder
hvordan disse ændrede forudsætninger er opstået.
Præstø Lokalråd skal derfor opfordre til en kritisk
granskning af prognosetallene og udbeder sig en
forklaring på den drastiske reduktion, som jo er et
af kernepunkterne i kommuneplanen.
Det kreative Vordingborg:
Det er en udbredt forestilling at (alle) kommuner
kan sikre bosætningen ved at tiltrække den såkaldt
”kreative” klasse. Erfaringer viser, at det sjældent
virker. Lokalrådet skal derfor opfordre til at fjerne
denne generelle trend-ide, og i stedet satse på at
udvikle Vordingborg kommune som det den er.
Ideen gentages i visionen for 2025, men tanken er i
bedste fald naiv, i værste fald skadelig, fordi den
ikke tager udgangspunkt i at skabe et attraktivt sted
for kommunens beboere
Hvad er en kommuneplan
Planhierarki og statslige interesser:
På baggrund af erfaringer med Kommunalbestyrelsens ændringer af den tidligere kommuneplan
(2009-2021), hvor kommunen i stort omfang har set
stort på Planlovens bestemmelser i §23 om medinddragelse af kommunens borgere, skal Lokalrådet
opfordre til at fremtidige ændringer af kommuneplanen respekterer Planlovens bestemmelser i §23a
og § 23c. I den forløbne planperiode har Vordingborg kommune i stort omfang gennemført ændringer ved at udarbejde ikke mindre end 16 ”Tillæg”
uden den krævede indhentning af ideer og forberedelse hos borgerne og uden at udsende kommuneplantillæg i høring.
I henhold til vejledning til Planloven omhandler
undtagelsen i §23c betydeligt mindre justeringer
end ændring af anvendelse for et rammeområde: ”
Der tænkes her navnlig på ganske små rammeændringer foranlediget af et lokalplanforslag som f.eks.
mindre reguleringer af grænserne mellem områder
med forskellige anvendelsesbestemmelser eller
justeringer af bestemmelser om maksimal højde,
196
bebyggelsesprocent m.v.”. Deraf følger også, at
væsentlige ændringer, såsom ændring af områders
anvendelse mv. ikke falder under §23c og altså
kræver forud involvering af borgere og høringsberettigede parter. Lokalrådet forventer, at disse bestemmelser respekteres fremover ved eventuelle
ændringer af kommuneplanen.
By og Liv
Mål for bymønster:
” Bymønsteret skal sikre, at købstæderne skal være
levende byer med et rigt handelsliv, erhvervs-, skoleog uddannelsesmuligheder, attraktive boligområder,
højt kvalificeret service og gode oplevelsesmuligheder med en let tilgængelighed gennem en udbygget
infrastruktur og som knudepunkt for kollektiv trafik.”
Stege og Præstø er bycentre:
”Præstø og Stege opfylder ovennævnte krav til indho
ld af funktioner og kan styrkes i forhold til placering
af yderligere kommunalt orienterede funktioner.”
Mål for byvækst:
” Der skal være gode og velbeliggende arealer til
rådighed ved kommunens større byer, så de sikres
mulighed for bolig- og erhvervsudvikling. Det samlede arealforbrug til byvækst må dog ikke være større
end nødvendigt. Byvækst skal ske under hensyn til
de erhvervsog beskyttelsesinteresser, der er knyttet til det åbne land.”
Redegørelse (om udlægning af arealer):
”I den gældende kommuneplan er der udlagt rigelige
arealer til udbygning med boliger.”
(hvorefter der redegøres for at behovet er blevet
mindre! )
Dette er Præstø Lokalråd 100% enig i, og ser gerne
at dette også udmøntes i kommuneplanen og
kommunalbestyrelsens ageren i planperioden.
Lokalrådet er 100% enig og ser gerne denne holdning udmøntet i planperioden.
Præstø Lokalråd er helt enig i disse mål, som jo helt
entydigt medfører, at det udlagte areal til byudvikling på Antonihøjen iPræstø tages ud af planen, dels
da arealet er langt større end nødvendigt, dels da
der er beskyttelsesinteresser knyttet til det åbne
land.
Dette er Lokalrådet helt enig i, og det må derfor
anses som en fejl og i hvert fald ikke i tråd med
planens egne forudsætninger, når der udlægges et
nyt areal (Antonihøjen) i Præstø til beboelse. Lokalrådet går derfor ud fra, at dette areal udtages af
planen.
197
Kort 3.3:
” I Præstø er der i dag udlagt rigelige arealer til nye
boliger. Derfor, og fordi det ligger inden for et OSDområde, ændres areal udlagt øst for byen til udbygning efter 2025. Derudover ændres et mindre område ved Ny Esbjergvej fra bolig til erhverv på baggrund af ønsker fra grundejerne”.
Glimrende, men hvorfor så yderligere udlægge Antonihøjen?
Redegørelse (om erhvervsstruktur):
Projekter i Præstø og Stege – Præstø:
” Der arbejdes for udvikling af Antonibakken”
– NEJ, det gør der ikke, og i henhold til samtlige
tidligere nævnte forudsætninger og generelle hensyn om udlægning af arealer, så skal der helle ikke
arbejdes på dette.
Sætningen skal således helt fjernes!
Kultur og Fritid
Idrætslivet:
” Der skal være mulighed for engagement, plads til
fordybelse, begejstring og glæde ved at dyrke idræt
og derigennem samværet med andre samt at øge
borgernes bevidsthed om kost og motions betydning
for den enkeltes livskvalitet. Kommunalbestyrelsen
ønsker at skabe mange og gode muligheder og rammer for et idrætsliv med aktiviteter, hvor deltagerne
er medspillere og føler ejerskab og ansvarlighed
overfor både faciliteter og aktiviteter.”
Hele planen indeholder kun denne formulering:
Dette er simpelthen for dårligt! Det kan ikke passe,
at hvis:
” Vordingborg Kommune skal være kendt som en
aktiv kommune med et mangfoldigt og bredt
idrætstilbud i by- og landområder”,
så er det alt hvad kommunen kan mønstre på
idrætsområdet? Præstø Lokalråd skal opfordre til,
at kommuneplanen forsynes med et reelt indhold
om idrætsaktiviteter i kommunen.
Tilbud for Børn og unge
Redegørelse Børn og Unge:
” Udbuddet af den geografiske fordeling af pasningstilbud samt skoleog fritidstilbud spiller en
væsentlig rolle for, hvordan lokalområderne og byerne fungerer og for det liv, der kan leves der.”
Dette er Præstø Lokalråd 100% enig i, og ønsker
derfor, at denne strategi også rent faktisk følges i
den førte politik, således at der undgås nedlæggelser og forringelser på børne- og ungeområdet. Med
denne erkendelse forventer Præstø Lokalråd at de
seneste års gennemførte forringelser af pasningstilbud samt skole og fritidstilbud tilbageføres.
Service:
198
Mål for Social og Ældre:
” Borgeren skal opleve en værdig alderdom eller
sidste del af livet, hvor livskvalitet, trivsel og tryghed
prioriteres højt. l De kommunale service- og sundhedstilbud skal respektere, understøtte og udvikle
den enkeltes muligheder og valg, den enkelte skal
føle sig set, hørt og forstået. Der skal skabes grundlag for at kunne klare sig selv længst muligt i eget liv
og i egnet bolig. Ved reducering i fysiske, psykiske og
sociale færdigheder skal der ydes kompenserende
hjælp og støtte. Der skal være et tilstrækkeligt og
varieret udbud af egnede boliger til plejekrævende
borgere. ”
Disse målsætninger er Præstø Lokalråd helt enig i,
og ser frem til den væsentligt ændrede indsats på
området, som disse målsætninger nødvendigvis må
udmøntes i!
Erhverv og turisme
Erhverv – detailhandel 16.5:
” I Vordingborg, Stege og Præstø bymidter må planlægges for dagligvarebutikker på op til 3.500 m²
bruttoetageareal og for udvalgsvarebutikker op til
2.000 m² bruttoetageareal for hver enkelt butik.”
Disse arealstørrelser harmonerer slet ikke med de
øvrige hensyn i kommuneplanen om bevarelse af
Præstøs særpræg. Præstø Lokalråd skal derfor insistere på, at talstørrelserne ændres til max. 1000
m2.
Vi har nu 2 meget store kæde dagligvarebutikker i
centrum, plus 3 andre, som mere end rigeligt dækker byens behov. Ligeledes vil en butik på 2000 m2
ikke kunne være i byen, medmindre byens harmoni
og gamle kærne ødelægges. Yderligere biltrafik, vil
overbelaste yderligere. Denne gamle bys struktur er
snæver, og må respekteres.
Attraktivt handelsliv i købstæderne:
” Derudover vil det være en fordel for især Præstø
og Stege hvis der kan tiltrækkes flere kædebutikker.”
Butikscenter i Vordingborg:
Det er Præstø Lokalråd ikke enig i, og det kan generelt set ikke være en kommuneplans opgave at udpege typer af forretninger (som kæder) som mere
attraktive end andre typer af forretninger, sætningen bør derfor fjernes.
Da hele konceptet nu er endeligt opgivet, bør alle
referencer til butikscenteret fjernes fra kommuneplanen
Turisme og friluftsliv
Campingpladser i Vordingborg kommune- Kommu-
Præstø Lokalråd er ikke enig i vurderingen af cam-
199
nalt ejede pladser:
” Samtidig vurderes pladserne ikke at opfylde moderne børnefamiliers krav til bl.a. legeplads og komfort. Pladsen i Præstø er desuden i risiko for oversvømmelse. Præstø Campings begrænsede størrelse
resulterer i at en del af cykelturisterne tvinges ud af
kommunen til en nærliggende og mere moderne
campingplads på Feddet eller til at cykle videre til
campingpladser på Møn eller i Vordingborg. ”
pingpladsen i Præstø. Det er muligvis rigtigt, at
pladsen ikke opfylder alle børnefamiliers krav til
legeplads og komfort, men det er heller ikke formålet med pladsen. Dens unikke bynære beliggenhed
giver andre muligheder, selv om der ganske rigtig
bør foretages sikring mod oversvømmelse.
Det er lokalrådets udgangspunkt, at der findes brugere til den stille form for ophold, med ro til at fordybe sig i lokalområdet. Vi bliver jo flere og flere
ældre. Oversvømmelsesproblematikken vil minimeres når klimatilpasningsregulering går i gang, Tubæk
skal afvandes. Stedet ligger meget centralt på byen,
handel havnen, stranden og offentlig transport.
Med de planer der er for Eng området, bliver her
ganske dejligt. En udvidelsesmulighed kunne være,
at den eksisterende ungdomsklub nedlægges, og
tilbyde mere tidssvarende og inspirerende lokaler.
Herved kan opbrydes et lille stykke lukket vej, og en
stor kommunal grund inddrages. Campingpladsens
hytter trænger til opdatering, der kunne tænkes i
”emne hytter”, eller forskellige kunstneres bud på
udsmykning. Selve driften kan meget vel varetages
som beskæftigelsestilbud, som det er set i Faxes
Vandrehjem. Argumenter for bevarelse af den mindre plads i Stege, at der er andre pladser på Møn,
det ville jo også kunne bruges i Præstø, når den nye
plads er etableret f. eks i Bårse.
Land og vand
Mål for Kystnærhedszonen:
” l Kommunens kystområder skal søges friholdt for
bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængig af en
kystnær placering.”
” I kystnærhedszonen skal nye arealer til byzone og
anlæg i landzone lokaliseres i størst mulig afstand fra
kystlinjen og fortrinsvis bag eksisterende bebyggelse.”
Dette er Præstø Lokalråd helt enig i, hvorfor den
foreslåede inddragelse af Antonihøjen som beboelsesområde er i direkte modstrid med dette hensyn.
Området bør derfor – fortsat – friholdes for bebyggelse, således at dette kystnære område sikres mod
bebyggelse og anlæg, således som anført:
Således at planens tekst om værdifulde landskaber
200
tages alvorligt:
” Arealer udpeget som værdifulde kystlandskaber, og
som ikke er omfattet af eksisterende og planlagte
forhold jævnfør kortet, friholdes som udgangspunkt
for ny bebyggelse, der forudsætter konkret arealudlæg i kommuneplan.”
Kulturmiljø:
Præstø Lokalråd har overladt ansvaret for kommentarer til kommuneplanen på dette område til Bevaringsforeningen for Præstø og omegn, hvorfor der
henvises til denne forenings høringssvar.
Retningslinjer for geologiske interesseområder:
Disse retningslinjer er Præstø Lokalråd 100% enig i,
hvorfor den planlagte udlægning af Antonihøjen
selvfølgelig vil være i modstrid med disse hensyn.
Det skitserede område på Antonihøjen bør derfor
helt udgå af kommuneplanens byudviklingsområder.
” Inden for de arealer, som er udpeget til Nationale
Geologiske Interesseområder eller Regionale Geologiske Interesseområder og vist på kort 46.1, skal der
tages særlige hensyn til geologien. Byggeri og anlægsarbejder, tekniske anlæg, beplantning m.v., som
kan sløre landskabets dannelsesformer, skal søges
udført på en andre lokaliteter og kan kun finde sted,
hvis der ikke kan findes et alternativ.”
Retningslinjer for jordbrugs- og beskyttelsesområder
(49.2):
”Der må generelt ikke etableres anlæg eller foretages indgreb, der kan forringe områdernes landskabsog naturmæssige værdier eller spredningsmuligheder for plante- og dyrelivet.”
Dette er er Præstø Lokalråd 100% enig i, hvorfor
den planlagte udlægning af Antonihøjens selvfølgelig vil være i modstrid med disse hensyn, således
som yderligere formuleret:
” Udlæg af arealer til bolig- eller erhvervsformål
samt etablering af større rekreative eller tekniske
anlæg må generelt ikke finde sted.”
Trafik
Mål og retningsliner for kollektiv trafik:
Der savnes i den grad en målsætning, der retter sig
mod borgernes behov for kollektiv trafik: Det eneste konkrete udgøres af målsætningen: ” At sikre et
ensartet serviceniveau i den kommunale kørsel”,
men der savnes målsætninger om det behov, bor-
201
gerne har, som eksempelvis at der maksimalt må
være xx km til offentlig transport i kommunen, at
den kollektive trafik skal binde de 3 købstæder og 2
stationer sammen, eller at den kollektive transport
skal sikre pendler-muligheder, indkøbsmuligheder,
deltagelse i sociale aktiviteter eller fritidsaktiviteter,
transport til læge eller behandlingsaktiviteter osv.
De nuværende målsætninger er alene rettet mod
udbudssiden og tilgodeser ikke borgernes behov.
Lokalområde Præstø
B 16.15
Som det første undrer vi os over, at planen igen
udlægger Antonibakken til bolig og bebyggelse. Ved
sidste kommuneplan var der meget massiv modstand mod bebyggelse på den helt unikke indkørsel
til Præstø. Det er skræmmende at se, hvor smagløst
Rema 1000, huserer på bakken sydside. Antonibakken skal opdeles som i tidligere plan, så den nordvestlige del fortsat fri holdes for byggeri. Området
kan have status af rekreativt område, med mulighed for færdsel til fods, evt. græsning.
L 16.01
Området der ligger syd – vest for Rødeled, vil vi
foreslå byudviklet i stedet.
C 16.05
Her er det vigtigt at påpege, at evt. nybyggeri (ved
siden af Stationsbygningen) fortsat skal give frit syn
til Fjorden.
C 16.01
Dette område bør ikke bebygges med forretninger i
de angivne størrelser, som anført i flere sammenhæng.
C 16.03
C 16.04
C 16.05
de angivne størrelser, som anført i flere sammen-
202
hæng.
Nybyggeri, pålægges at der fortsat er frit kig til fjorden
E16.02
Havnen friholdes for boliger, trafik begrænses mest
mulig, området holdes åbent for alle borgere, de
rekreative omgivelser udvikles i respekt for oprindelige havnefunktioner.
E 16.05
Bør ikke belastes yderligere med store bygninger,
og medfølgende trafik.
O 16.03
Vandværket, Rosagervej, Bør ikke yderligere bebygges.
O 16.05
Dasholmen, der omtales bygninger til Park og Idræt,
det er der jo ikke noget af, og bør heller ikke være
det på den smule strandeng der er tilbage.
O 16.08
Grunden syd for Administrationsbygningen, kan
med bro forbindes til bibliotekshaven, men bør
ligge grøn, evt. med skøjtebane om vinteren.
R 16.01
Tilføjes, den eksisterende fredning af området skal
opretholdes og respekteres.
R 16.03
Engen, bevares rekreativt, som åben eng med Tubæk Å i klimasikret løb. Små opholdssteder , stier til
færdsel til fod og cykler ønskes. Området friholdes
for bilkørsel camping og etablering af yderligere
parkeringspladser. Pladsen ved Prises stræde kan
dog tænkes udvidet.
Byvækst
Præstø Lokalråd er utilfredse med udlægning af Antonihøjen til byudviklinge, og ønsker området taget ud af
planen pga. landskabs-, jordbrugs- og geologiske interesser. Præstø Lokalråd undrer sig over at området øst
for byen tages ud, med begrundelse om at der er rigelig ledige områder i Præstø.
Administrationen gør opmærksom på, at Antonihøjen er blevet udlagt af to omgange. En del af området
blev udlagt af tidligere Præstø Kommune, mens den sydlige del af området blev udlagt i forbindelse med
udarbejdelse af gældende Kommuneplan 2009-2021. Bortset fra en redaktionel ændring, hvor de to ram-
203
meområder B 16.05 og B16.15 er blevet lagt sammen til ét (B 16.15), er der ikke sket ændringer af planlægningen for området i Forslag til Kommuneplan 2013. Se om sammenlægning af rammeområderne under
svar til John Kreiner.
De nævnte interesser i området, og hvilke hensyn, der skal tages er beskrevet og afvejet i forbindelse med
den tidligere udlægning af området i gældende Kommuneplan 2009-2021 i forbindelse med en særlig planlægningsmæssig begrundelse. Hvilke hensyn, der skal tages og hvordan er beskrevet i de respektive temaer
i Forslag til Kommuneplan 2013. Derudover er hensynet til selve højen og det nordlige del af området sikret
varetaget i ramme B 16.15. Endelig skal der tages de nødvendige hensyn i forbindelse med en lokalplanlægning for området, hvor områdets nærmere anvendelse, bebyggelsestyper, placering og omfang med
videre lægges fast. Kommunalbestyrelsen har med sætningen: ”Der arbejdes for udvikling af Antonibakken”
i redegørelsen i Forslag til Kommuneplan 2013 signaleret overfor borgerne, at denne lokalplanlægning er
højt prioriteret.
Redegørelse for forudsætninger
Befolkningsudviklingen for Vordingborg Kommune har gennemgået store ændringer i løbet af de seneste
år. Kommunen har igennem lavkonjunkturen oplevet en fraflytning, som er væsentlig større end tilflytningen. De seneste års befolkningsudvikling viser, at der er kommet langt flere ældre borgere og færre børn,
unge og erhvervsaktive, hvilket betyder flere dødsfald end fødsler.
Der har ikke været opført så mange nye boliger i de områder, som har været udlagt med dette formål.
Befolkningsprognosen er et produkt af de seneste års udvikling, samt antallet af nyopførelser i kommunen.
Vordingborg Kommune har gennem de seneste år tilrettes arealudlægningerne til nye boliger, for at tilpasse disse til den interesse, som er for de enkelte lokalområder.
Vordingborg Kommune benytter befolkningsprognosen til budgetregulering og langsigtet planlægning i de
enkelte lokalområder, og derfor er det ikke hensigtsmæssigt at prognosen viser et urealistisk højt antal
borgere, grundet arealudlæg forkerte arealudlæg eller ønsket om en større tilflytning.
Vordingborg Kommune arbejder ikke udelukkende for tiltrækningen af den kreative klasse, men denne
befolkningsgruppe er interesseret i mange af de kvaliteter, som er at finde i Vordingborg Kommune. Derfor
er det en stor gruppe potentielle tilflyttere, som vil kunne bidrage til en positiv befolkningsudvikling.
Kommuneplantillæg til Kommuneplan 2009
Det anføres at Vordingborg Kommune har vedtaget 16 tillæg til Kommuneplan 2009 uden at gennemføre
idéfase og høring. Dette er ikke korrekt der er ved hver t kommuneplantillæg gennemført høring og der er
gennemført idéfaser i henhold til planlovens bestemmelser herom.
Detailhandel
Grænserne på 3.500m² for dagligvare og 2.000m² er fastsat af planloven. Vordingborg Kommune arbejder
for detailhandelsudvikling som er tilpasset bystørrelser, og behovet.
Kommuneplanen tager i forbindelse med detailhandelsplanlægningen afsæt i den detailhandelsanalyse,
som er udarbejdet af Institut for Center-Planlægning (ICP). Hvor konklusionen er, at byen vil kunne tiltrække flere kunder ved at nuværende butikker indgår i et kædesamarbejde.
204
Helhedsplanen for Vordingborg By danner grundlag for de visioner, som er for byens udvikling, herunder
detailhandel. Selvom butikscenteret ikke bliver en realitet i denne omgang, så er det stadig målsætningen
at udvikle detailhandlen i Vordingborg By.
Social og ældre
Vordingborg Kommune har arbejdet med målsætningen siden kommunesammenlægningen og har tilpasset
aktiviteter til aktuelle budget og vil fortløbende gøre dette i takt med at Socialudvalget disponerer indenfor
den budgetmæssige ramme. Indsatsen er ændret og ændrer sig fortsat væsentligt i takt med at borgere
udskrives hurtigere fra sygehus og har behov for både akut indsats og rehabiliterende indsats, har behov
for råd og vejledning om, hvorledes genindlæggelse kan undgås og hvorledes det sunde liv kan leves, hvorledes uafhængighed af hjælp kan sikres og hvilke muligheder Vordingborg Kommune kan tilbyde.
Børn og unge
Det faldende elevtal medfører at der fortløbende er behov for tilpasning af strukturen på f.eks. skoleområdet. Strukturændringer kan opfattes forskelligt. De lokalområder der evt. mister en skoler eller får en skoleafdeling reduceret oplever naturligvis dette som en forringelse.
Overordnet set kan dette dog være en nødvendighed netop for at sikre det kvalitetsmæssige niveau.
Kollektiv trafik
Vordingborg kommune deltager ved sin repræsentation i trafikselskabet Movia i udarbejdelsen af målsætninger for den kollektive trafik i hele trafikselskabets område på Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Disse
målsætninger er beskrevet i Movias Busplan 2013, som er i offentlig høring indtil efteråret 2013. Kommuneplanen vil under afsnittet ’Kollektiv trafik, redegørelse’ få tilføjet et link til den aktuelle version af Movias
Busplan 2013.
Vordingborg kommune søger i sine årlige trafikbestillinger af busdrift at efterfølge målene indenfor kommunegrænsen ved at optimere det kollektive trafiktilbud i driftsformerne R-buslinjer, lokale buslinjer og
flexible busser. Det er administrationens vurdering at disse driftsformer samlet set vil kunne tilgodese borgernes behov. Det afgørende er imidlertid den økonomi som er til rådighed, hvor netop en optimering af
driftsformerne vil kunne tilgodese flere borgeres behov.
Trafikplan 2013 er i offentlig høring indtil efteråret 2013. Trafikplanen tilføjes som link uden for kommuneplanen.
Campingpladser
Præstø lokalråd er ikke enig i kommuneplanens vurdering af campingpladsen i Præstø. Redegørelsen beskriver nogle af de problematikker, der knytter sig til den lave beliggenhed af Præstø Campingplads. Kommunen vil selvfølgelig gerne opretholde en campingplads i Præstø, men udvidelse af den nuværende campingplads må ikke bliver til hindring for fremtidigt klimatilpasningsprojekt til håndtering af øgede mængder
regnvand. Præstø Lokalråd foreslår i deres høringssvar, at ungdomsklubbens nærliggende arealer på Spangen kan indgå som mulige udvidelsesarealer. I efteråret 2013 igangsættes Købstadsprojekt for Præstø, hvor
idéerne til campingpladsens fremtidige muligheder kommer til at indgå.
Administrationen er enig i, at redegørelsen vedr. campingpladsen i Præstø kan gøres mere positiv og anbefaler, at derforsætningen ”Samtidig vurderes pladserne ikke at opfylde moderne børnefamiliers krav til bl.a.
205
legeplads og komfort.” fjernes og at der i stedet tilføjes følgende: ”For turister, der foretrækker en bynær,
rolig campingplads er pladsen i Præstø dog et fint tilbud.” Dermed lyder teksten mere positiv:
”De to kommunale campingpladser har en unik placering i henholdsvis Præstø og Stege, og ligger begge på
den internationale cykelrute København– Berlin. Med henholdsvis 55 campingenheder i Præstø og 27 campingenheder i Stege er pladserne små og udvidelsesmulighederne er begrænsede. Pladsen i Præstø er desuden i risiko for oversvømmelse. Præstø Campings begrænsede størrelse resulterer i at en del af cykelturisterne tvinges ud af kommunen til en nærliggende og mere moderne campingplads på Feddet
eller til at cykle videre til campingpladser på Møn eller i Vordingborg. For turister, der foretrækker en bynær, rolig campingplads er pladsen i Præstø dog et fint tilbud.
For pladsen i Stege vurderes problemet at være mindre, da der på Møn findes yderligere 5 campingpladser,
et klart udtryk for at turismen står stærkt på Møn.
Campingpladsen i Præstø risikerer at lukke på baggrund af de fysiske forhold. Jævnfør retningslinje 24.2a
kan mindre campingpladser, efter nærmere afvejning, placeres indenfor eksisterende byzoner. Der kan
således undersøges for en placering indenfor byzonen til en eventuel ny plads.”
Rammer for lokalplanlægning Præstø
Ramme L16.01 Landsbyen Rødeled – område sydvest for Rødeled foreslås udlagt til byudvikling. Der kan
ikke udlægges nye udlæg til byudvikling uden høring.
Ramme C16.05 – det foreslås tilføjet at evt. nybyggeri ikke må hindre udsigten til fjorden. Vi har ikke andre
af kommuneplanens rammer, hvor den slags hensyn er angivet. Dette hensyn bør varetages i lokalplanlægning.
. Centerområde C16.01 omfatter den ældre bykerne hvor der kun er få forretninger. Det er relevant at vurdering af butiksstørrelser foretages i den igangværende lokalplanproces. Se også bemærkninger til høringssvar 4 og 45.
Ramme E16.02 (omfattende havnen) dette areal foreslås friholdt for boliger, hvilket heller ikke er en anvendelsesmulighed jævnfør rammeteksten. Lokalrådets øvrige ønsker til dette områdes udvikling er mere
detaljeret end hvad en kommuneplanramme bør indeholde, men ønskerne kan vurderes i den igangværende lokalplanproces.
I ramme E16.05 ønskes ikke flere store bygninger med medfølgende trafik. Området er delvis allerede udnyttet og delvis lokalplanlagt. Området kan udnyttes i henhold til lokalplanerne og den øvrige del i henhold
til rammeteksten, som giver mulighed for byggeri i op til 8,5 meters højde og en bebyggelsesprocent på 40.
Dette vurderes ikke at være for meget for et erhvervsområde.
I ramme O16.03 ønskes ikke yderligere bebyggelse. Området til vandværk ved Rosagervej har en fastlagt
anvendelse til offentligt område til vandværk og anlæg til brug for vandværkets drift. Området er reguleret
nærmere i lokalplan nr. 45. Der ses ikke behov for ændringer i denne planlægning.
Ramme O16.05 Offentligt område Dasholmen ønskes ikke bebygget yderligere, da strandengen ønskes
bevaret. Hovedparten af området er nærmere reguleret i lokalplanen Byplanvedtægt nr. 2. Området er i
206
udstrakt grad beskyttet i form af strandbeskyttelseslinjen. Der ses ikke behov for ændringer i denne planlægning.
Ramme O16.08
Den grønne udviklingsplan for Præstø lokalområde inddrager ønskerne fra lokalrådet i den videre planlægning.
Ramme R16.01 ønskes tilføjet at eksisterende fredning skal opretholdes og respekteres. En fredning skal i
princippet opretholdes og respekteres uanset om det står i en rammetekst. Det vil ikke være konsekvent at
indføje fredningshensynet i rammeteksten, da det ikke står i øvrige rammer, der er omfattet af fredning.
Ramme R16.03
Den grønne udviklingsplan for Præstø Lokalområde er godkendt af Miljø- og Klimaudvalget på mødet d. 14.
maj 2013. Planen er bl.a. blevet til i dialog med lokalrådet. Planen indeholder på side 12 følgende afsnit
Citat(er):
”Der udarbejdes en helhedsplan for Engen, som bl.a. omfatter ekstensivering af plejen på den vestlige del
af området, fortsat udvikling af legepladsen samt renovering af de eksisterende broer over åen”.
”Planen skal desuden tage højde for behovet for nye stier på langs og tværs af Engen. Muligheden for etablering af ny(e) bro(er) over åen skal undersøges.”
”Endelig skal planen koordineres med Klimaprojekt for Tubæk Å”.
Udviklingsplanen omfatter derfor også de ønsker, som lokalrådet har til området.
Kollektiv trafik
I redegørelsen for temaet ”Kollektiv trafik” erstattes ”Busplan 2014” med ”Trafikplan 2013”.
Campingpladser
48) Gefion (for sent indkommet)
Landbrugsproduktionen skaber grundlaget for arbejdspladser på ejendommene, på slagteri og mejeri på
Sjælland, ligesom erhvervet skaber jobs til fx entreprenører, revisorer og håndværksvirksomheder.
Det sjællandske landskab er et kulturlandskab – et landbrugslandskab. Og landmanden er forvalter af det
landskab, der samtidig danner rammen om hans produktion. Landbruget er knyttet til jorden, det er ikke
virksomheder, der uden videre kan flytte. Det stiller særlige krav til kommuneplanen, til kommunen og til
den enkelte landmand.
Det er Landboforeningen Gefions og Sjællandske Familielandbrugs ønske, at forvaltningen af landskabet,
hensynet til natur og miljøet går hånd i hånd med produktion og arbejdspladser, liv og vækst i landområ-
207
derne. Det er kommuneplanen, der sætter rammerne herfor, derfor beder vi om, at kommunen er med til
at skabe rammerne for den balance, så erhvervet fortsat kan levre arbejdspladser, indtægter og forvaltning
af natur og landskab til borgerne i kommunen.
Særligt værdifulde landbrugsarealer Det kan være vanskeligt at give en bestemt karakteristik af de særligt
værdifulde landbrugsområder. Den marginaljord, der for planteavleren er uden værdi, er for kvægbrugeren, nyttige arealer til græsning. For specialproduktioner som grøntsager, frøgræsmarker mv. er jordens
bonitet og placering i forhold til vind mv. afgørende, mens det for husdyrproducenten er større sammenhængende arealer tæt på ejendommen, der har værdi.
Gefion og Sjællandske Familielandbrug er af den holdning, at hele det åbne land er værdifuldt landbrugsland. Derfor beder vi om, at de særligt værdifulde landbrugsområder udgør størstedelen af det åbne land,
og at arealerne er store og sammenhængende.
Vi finder det samtidig nødvendigt at gøre opmærksom på, at der ikke er noget der strider mod, at fx områder med særligt værdifulde landskaber også er særligt værdifulde landbrugsarealer.
Tværtimod er landbrugsdriften i mange tilfælde med til at bevare det karakteristiske kulturlandskab. Men
forudsætningen for, at der er overlap mellem temaerne er, at der ikke er modstridende interesser indenfor
temaerne.
Men vi vil også opfordre til, at de arealer, der er udpeget som særligt værdifulde landbrugsarealer friholdes
fra aktiviteter, der direkte lægger beslag på landbrugsjorden, fx ved skovrejsning.
Arealer til placering af større husdyrbrug
Vi har forståelse for, at kommunerne har en bunden opgave i at udpege arealer til placering af større husdyrbrug over 500 DE. Men vi har svært ved at se bevæggrunden for en sådan udpegning, da ansøgninger
under alle omstændigheder skal behandles individuelt efter husdyrgodkendelsesloven.
Ved placeringen skal der også tages højde for infrastrukturen, hvor især chikaner og vejbums kan betyde, at
der skal køre omveje, der både er uhensigtsmæssige for de øvrige trafikkanter og belastning af veje.
Når det er sagt, så kan vi frygte, at husdyrproducenter, der ligger udenfor de udpegede arealer får meget
svært ved at bygge nyt eller udvide det eksisterende – alene fordi de ligger udenfor arealer til større husdyrbrug. Det må under ingen omstændigheder ske, og kommunen skal sørge for, at den i sin administration
af området ikke inddrager dette forhold.
Samtidig står vi i en situation, hvor udpegningen kan være forældet og i bedste fald irrelevant. Natur- og
Landbrugskommissionen anbefaler en helt ny og moderne lovgivning på miljøområdet, hvor emissionsbaseret regulering, som den fremtidige løsning, der kan tilgodese miljøet, men samtidig give både landmænd og
fødevarevirksomheder mulighed for at producere flere fødevarer. Fremover vil reguleringen af husdyrbrugene altså fokusere på belastning af miljøet og ikke antal dyreenheder. Og da der ikke er lighedstegn ml.
produktionens størrelse og dens påvirkning på miljøet, kan det blive overflødigt med en sådan udpegning.
Det er vores klare holdning, at de nuværende ejendomme skal sikre udvi delsesmuligheder, ligesom kommunerne skal udpege større og gerne sammenhængende områder til større husdyrproduktion. Små områ-
208
der til husdyrproduktion begrænser mulighederne unødigt. Ved at gøre området for store husdyrbrug så
stort som muligt, åbner det op for den mulighed at ejendomme med store produktioner kan ligge flere
steder – og en miljølovgivning der fokuserer på emission fremfor antallet af dyr, vil understøtte dette.
Det vil være ødelæggende for husdyrproduktionen, hvis der udpeges for få og små områder til placering af
husdyrbrug, hvorved produktionen begrænses.
Det er værd at bemærke, at alene en gennemsnitlig svineproducent giver beskæftigelse til 8 personer på
bedriften og i følgeerhverv, og med udpegningen af arealer til større husdyrbrug sættes rammerne for alvor
for den fremtidige husdyrproduktion i kommunen.
Kommunerne skal gå forrest på vejen mod det biobaserede samfund
Der er et stort uudnyttet potentiale i landbruget når det kommer til bioenergi. 75 % af den vedvarende
energi, der produceres i Danmark, stammer fra biomasse. Men forskerne peger på, at vi kan skabe 20.000
nye job, fordoble produktionen af afgrøder og samtidig producere 10 mio. tons biomasse mere om året i år
2020. Det er en stigning på 200 % i forhold til den nuværende produktion. Det er både muligt at fordoble
planteproduktionen og udnytte ressourcerne bedre, så der både kan produceres nok fødevarer og foder
samtidig med, at vi øger brugen af biomasse.
Derfor bakker Gefion og Sjællandske Familielandbrug op om etablering af biogasanlæg, som er et skridt i
den rigtige retning på vej mod det biobaserede samfund. Vi opfordrer kommunen til at gå forrest i etablering af anlæg. I den forbindelse er det helt centralt at sørge for, at den forretningsmæssige baggrund for at
levere eller aftale gylle til et anlæg er i orden.
Stier i det åbne land
Som forvaltere af det åbne land ser landbrugserhvervet positivt på, at flere får mulighed for at opleve kulturlandskabet og gøre brug af dets rekreative muligheder. Vi finder det samtidig vigtigt at pointere, at der
allerede i dag er mange steder, hvor der er rig mulighed for at opleve landskabet, men at disse muligheder i
højere grad kunne synliggøres for borgerne.
I forbindelse med etablering af stier henstiller vi til, at kommunen sikrer den fornødne kvalitet ved anlæggelse af nye stier samt sikrer, at der afsættes de fornødne midler til løbende drift og vedligeholdelse.
Ved etablering af stier i det åbne land, er det afgørende, at kommunen etablerer en god dialog med de
lodsejere, som berøres af eksisterende eller nye stier. Skal der etableres nye stier eller eksisterende stier
skal udbygges, er det en væsentlig forudsætning for, at det lykkedes til alles tilfredshed, at tiltag baseres på
frivillighed for lodsejerne. Vi vil opfordre til, at lodsejerne tidligt bliver inddraget i planlægningsfasen, så nye
stier findes i fællesskab med lodsejerne. Det skaber ejerskab hos lodsejeren.
Det er Gefion og Sjællandske Familielandbrugs holdning at:
At nye stier skal etableres via frivillige aftaler med lodsejere
At stier ikke anlægges så de krænker privatlivets fred
At stier skal etableres så der tages hensyn til privatlivets fred og landbrugsmæssig drift, herunder
også jagt
At stier tager de nødvendige naturhensyn, fx sikrer at dyrelivet ikke forstyrres pga. adgang
209
At stier under ingen omstændigheder etableres ved hjælp af ekspropriation eller fredning
Klimaforandringer
Klimaforandringerne kommer bl.a. til udtryk regnskyl, som kommer kraftigere og oftere end hidtil. Derfor er
det helt afgørende for erhvervets og den enkeltes økonomi, at vandløbene kan aflede vand fra befæstede
arealer, og at udløb fra dræn er fri, så de kan aflede vand fra markerne. Hvis vedligeholdelsen af vandløbene ændres eller helt ophører og det medfører højere vandstand stopper drænene til. Det betyder et lavere
udbytte. Dårligt fungerede dræn, betyder 100 pct. tab af afgrøde, ifølge undersøgelser fra Københavns Universitet.
Konsekvenser er, at Danmark ville miste 25-38 milliarder kr. i fødevareproduktion, hvis landbrugsjorden
ikke var drænet ifølge professor Merete Styczen, KU. Og endelig har det også store klimamæssige omkostninger, hvis markerne sumper til. Kvælstof på de forsumpede arealer omdannes til lattergas, som er 300
gange kraftigere end CO2. Dermed er der risiko for, at indsatsen skader miljøet mere end den gavner.
Dialog med landmænd og lodsejere
Dialog er den bedste og mest effektive måde at foretage den nødvendige forventningsafstemning på. Det
gælder uanset om der er tale om etablering af stier, placering af et biogasanlæg eller der skal bygges en ny
stald eller en eksisterende skal udvides. Vi vil derfor opfordre til, at dialogen med borgerne styrkes, det
skaber forståelse for kommunens dispositioner og valg, og forståelse for landmandens ønsker og bekymringer.
Gefion og Sjællandske Familielandbrug står til rådighed for en uddybende snak om landbrugets udviklingsmuligheder i kommunen, og håber, at den endelige kommuneplan vil afspejle, hvilken betydelig rolle landbruget spiller i kommunen.
Friluftsliv
Det er normal praksis, at stier etableres i dialog med lodsejerne. I denne proces aftales også hvordan hensynet til den enkelte lodsejers interesser tilgodeses.
Klima
Kommunen er opmærksomme på de ændrede klimaforhold og søger helhedsorienterede løsninger i forhold til de hensyn, der skal tilgodeses i administrationen af vandløbene. I denne sammenhæng er vandføringsevne, vandtilbageholdelse/-forsinkelse, vandparkering, spildevandshåndtering m.v. med i planlægningen af den fremadrettede håndtering af de ændrede nedbørsregimer.
Jordbrugsområder
I kommuneplanens tema om jordbrugsområder beskrives, jævnfør bemærkninger til Naturstyrelsens høringssvar, overordnet hvilke hensyn der tages ved placering og udvidelse af landbrug. Hovedparten af Vordingborg Kommune er udpeget til Jordbrugsområder og Jordbrugsområder med beskyttelsesinteresser.
Kommunen vil snarest udarbejde et kommuneplantillæg med udpegning af områder til ”Større husdyrbrug”
210
i henhold til statslige krav til planlægningen, denne planlægning afventer pt. den statslige detailkortlægning
af OSD-områder, som endnu ikke er afsluttet. Denne fremtidige planlægning skal jf. statslige udmeldinger
være en positiv planlægning for landbruget, da det skulle give en vis sikkerhed i forhold til placering inden
for områderne, mens placeringer i øvrige områder fortsat er muligt.
211
Høringssvar til ekstra høring vedr. areal ved sukkerfabrikken
På baggrund af høringssvar nr. 42 (Sukkerfabrikken A/S), som administrationen var indstillet på at følge, er
ændring af et mindre område af Sukkerfabrikkens arealer udsendt i en kort nabohøring høring. Vedlagt er
brev sendt til naboer samt indkomne høringssvar.
Brev til naboer øst for Sukkerfabrikken
Valdemarsgade 43
Postboks 200
4760 Vordingborg
Tlf. 55 36 36 36
www.vordingborg.dk
Sagsnr.: 13/6695
Dokumentnr.: 68093/13
Sagsbehandler:
Dorit Mahler Jensen
Dir. 5536 2453
E-mail:
domj@vordingborg.dk
Høring naboer Sukkerfabrik om eventuel ændring i endelig plan
04-07-2013
Vordingborg Kommune har i perioden frem til 5. juni 2013 haft forslag til kommuneplan 2013 i høring. I forslaget indgik en forandring i Sukkerfabrikkens område, beliggende vest for boligerne på Vejerboden i Stege Havn, hvor du er en af en række ejere.
Hidtil har Sukkerfabrikkens areal vest for Vejerboden været udlagt til boligområde til helårsboliger incl.
fællesanlæg, offentlige og private servicefunktioner samt rekreative formål. En mindre del af arealet har
kunnet anvendes til ferielejligheder uden bopælspligt.
I det nye kommuneplanforslag er hovedparten af Sukkerfabrikkens område vest for Vejerboden overført til
Centerområde C15.10 med mulighed for feriecenter med feriehotel, hotel, oplevelsescenter, liberale erhverv, offentlig og privat service, kulturelle og rekreative formål samt helårsboliger. Bebyggelsesprocenten
er angivet til 80 og det maksimale antal etager er 5. Ændringerne er sket for at muliggøre en udvikling af
området.
Et kileformet område B15.08 umiddelbart vest for Vejerboden (se vedlagte kort rød markering) har i kommuneplanforslaget bibeholdt sin oprindelige anvendelsesmulighed til boligområde med forskellige service212
funktioner og ferielejligheder uden bopælspligt på en mindre del af arealet. Bebyggelsesprocenten er angivet til 45 og det maksimale antal etager er 6.
Imidlertid havde hensigten været, at hele Sukkerfabrikkens areal stødende op til boligerne på Vejerboden,
skulle have været overført til Centerområde C15.10 med mulighed for feriecenter/hotel, oplevelsescenter
m.v. som beskrevet herover.
Vordingborg Kommune har i høringsperioden modtaget en indsigelse fra Sukkerfabrikken om dette forhold,
hvor der henstilles til at hele området overføres til centerområde i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplanen.
Da dette også er i overensstemmelse med Vordingborg Kommunes intention med arealet,
sendes sagen hermed i nabohøring i overensstemmelse med planlovens § 27, som fastlægger at ved ændringer af kommuneplanen som følge af indsigelser, skal berørte borgere have lejlighed til at udtale sig om
ændringen.
Hvis du har bemærkninger til at det kileformede areal (se vedlagte kort rød markering) i forbindelse med
den endelige vedtagelse af kommuneplanen overføres til centerområde C15.10 med mulighed for det ovenfor beskrevne omfang af bebyggelse og fastlæggelse af anvendelsen til feriecenter, feriehotel, hotel, oplevelsescenter, liberale erhverv, offentlig og privat service, kulturelle og rekreative formål samt helårsboliger,
skal du sende dine bemærkninger til Vordingborg Kommune senest torsdag den 1. august 2013.
Bemærkninger sendes til:
Vordingborg Kommune
Valdemarsgade 43
4760 Vordingborg
Att. Dorit Mahler Jensen
eller på e-mail: domj@vordingborg.dk
Såfremt du har spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at vende tilbage til undertegnede senest i
løbet af uge 29, hvorefter jeg er på ferie. Fra uge 30 kan eventuelle spørgsmål rettes til Vibeke Møgelvang
55 36 26 85 eller til Anja Valhøj 55 36 26 86.
Med venlig hilsen
Dorit Mahler Jensen
Planlægger
Denne henvendelse er sendt til ejere i boligområde B15.07 med adresse til Vejerboden samt til Bent Lykke,
Sukkerfabrikken A/S.
213
214
49) Ejerforeningen Stege Havn
Tak for Deres fremsendelse af akterne vedr. nabohøring.
Ejerforeningen har intet mod Lokalplan C 15.10, men alene mod sammenlægningen af områderne C 15.10
og B 15.08, som vi hermed forkaster.
Grundene er blandt andet at bebyggelsesprocenten på matr. B 15.08 hæves fra 45 til 80 og anvendelsesmulighederne udvidedes kraftigt.
Den omfattende udvidelse af anvendelsesmulighederne frygter vi, vil medføre forøget trafik, på vore ”åbne
arealer” (haver).
En adskillelse af kommuneplanen for de to områder må derfor fastholdes, da der ellers kan opføres mastodontiske bygninger grænsende op til vort boligområde, der består af lav bebyggelse. Her vil et højt byggeri
give en voldsom skyggevirkning, og dermed forringelse af vore boliger, og den tætte bebyggelse, som bebyggelsesprocenten på 80 medfører, vil yderligere forstærke den trykkende virkning som højden medfører.
En eventuel ændring på anvendelsen af område B 15.08 samt ændring af bebyggelsesprocenten er så anden gang, der foretages ændring, - efter at lejlighederne på Vejerboden blev færdigmeldte i 2008.
Vi har som ejere i eksisterende kommuneplan også krav på en stabilitet i lokalplanerne, idet vi foretager
vort køb af bolig og vore investeringer herefter. Nu vil man ændre den igen efter 3 år.
Det er ikke rimeligt - specielt med den arealstørrelse, der er fremlagt til Lokalplan C 15.10, at planerne også
skal ændre den eksisterende Lokalplan for B 15.08, da området C 15.10 formodes også at kunne kan udvides mod vest, hvor der er ubebygget.
NB.
Vi ser også, at antallet al etager for område B 15.08 er hævet til 6. Vi blev ikke hørt i dette spørgsmål, og
finder dette som en væsentlig udvidelse af bebyggelsen alene for dette område.
I Forslag til Kommuneplan 2013 indgik en forandring i Sukkerfabrikkens område, beliggende vest for boligerne på Vejerboden i Stege Havn.
området.
215
Et kileformet område B15.08 umiddelbart vest for Vejerboden har i kommuneplanforslaget bibeholdt sin
oprindelige anvendelsesmulighed til boligområde med forskellige servicefunktioner og ferielejligheder uden
bopælspligt på en mindre del af arealet. Bebyggelsesprocenten er angivet til 45 og det maksimale antal
etager er 6.
Som det fremgår af brev til naboer var administrationen umiddelbart indstillet på at overføre området til
C15.10, som foreslået i høringssvar nr. 42 (Sukkerfabrikken A/S). Imidlertid giver de indkomne høringssvar
anledning til en hvis betænkelighed. Dels på grund af den korte frist, som naboerne har fået. Samtidig henholder naboerne sig til den gældende lokalplan, som udlægger området til boligformål og med en bebyggelsesprocent på 45% og 2½ etage og ikke 80% og 5 etager. At ændre bebyggelsesprocenten til 80% er en
væsentlig ændring, som bør afvente nærmere undersøgelser af bebyggelsens mulige karakter og omfang
samt påvirkning af omgivelserne.
Imidlertid giver lokalplanen muligheder for liberale erhverv. En ændring af anvendelsesformålet vurderes
derfor ikke at være problematisk.
Det anbefales at rammeområde B15.08 ændres til C15.16 med fastlæggelse af anvendelsen til ”feriecenter,
feriehotel, hotel, oplevelsescenter, liberale erhverv, offentlig og privat service, kulturelle og rekreative formål samt helårsboliger”. Bebyggelseskrav fra B15.08 fastholdes
50) Ejendomsselskabet Stege Havn A/S
Som ejer, af en del af bebyggelsen på Vejerboden, samt det ubebyggede areal, matr. 6br.
I forbindelse med køb af hele matr. 6br blev der sammen med kommunen/ejer af Sukkerfabrik, udarbejdet
Lokalplan 100.
Det skete ud fra, at der ved bebyggelse på matr. 6 br og 6 bu/6bv, var sammenspil i bebyggelsen, bygemæssigt og udsigt begge veje.
Det var et krav fra vores side, som der også ligger brev på i forbindelse med køb af grund, at der i lokalplanen blev skrevet, at der kun på 6 bu måtte opføres helårsbeboelse som ikke må overstige 45 % og max højde på 5 etager.
Ved ændringen læser jeg det som om, at bebyggelsesgraden bliver hævet fra 45% til 80%, samt at der må
opføres op til 6 etager
Det var en klar forsikring, at der frem over ikke kunne ske højere bebyggelse til skade for eksisterende bebyggelse.
Bebyggelsen på hele 6br blev formet ud fra Lokalplan 100.
Vi gør opmærksom på, at vi vil kræve kompensation på vores køb af grunden, da grunden blev købt ud fra
lokalplan 100.
216
Jeg mener ligeså, at den eksisterende rampe, samt en del af arealet er fredet.
Samtidig gør vi opmærksom på, at det er uhørt, at der udsendes ændring til Kommuneplan/lokalplan, hvor
der kun er en frist på 3 uger og oven i købet lige midt i en sommerferie.
Ved offentliggørelse af forslag til lokal- og kommuneplan samt tillæg til kommuneplaner skal det sikres, at
borgerne får kendskab til forslagene og derved mulighed for at øve indflydelse på planlægningen, førend
Byrådet vedtager planerne endeligt. Dette sker bl.a. ved offentliggørelse af lokalplanforslag i min. 8 uger.
Denne frist har vi slet ikke haft… hvorfor? Se vedhæftede (vedhæftede er kopi af lokalplan nr. 100 samt kopi
af tekst i lokalplan om ”Hvad er lokalplan”.)
Hvis der ønskes uddybning af denne skrivelse , mødes vi gerne til en drøftelse.
I Forslag til Kommuneplan 2013 indgik en forandring i Sukkerfabrikkens område, beliggende vest for boligerne på Vejerboden i Stege Havn.
området.
Et kileformet område B15.08 umiddelbart vest for Vejerboden har i kommuneplanforslaget bibeholdt sin
oprindelige anvendelsesmulighed til boligområde med forskellige servicefunktioner og ferielejligheder uden
bopælspligt på en mindre del af arealet. Bebyggelsesprocenten er angivet til 45 og det maksimale antal
etager er 6.
Som det fremgår af brev til naboer var administrationen umiddelbart indstillet på at overføre området til
C15.10, som foreslået i høringssvar nr. 42 (Sukkerfabrikken A/S). Imidlertid giver de indkomne høringssvar
anledning til en hvis betænkelighed. Dels på grund af den korte frist, som naboerne har fået. Samtidig henholder naboerne sig til den gældende lokalplan, som udlægger området til boligformål og med en bebyggelsesprocent på 45% og 2½ etage og ikke 80% og 5 etager. At ændre bebyggelsesprocenten til 80% er en
væsentlig ændring, som bør afvente nærmere undersøgelser af bebyggelsens mulige karakter og omfang
samt påvirkning af omgivelserne.
Imidlertid giver lokalplanen muligheder for liberale erhverv. En ændring af anvendelsesformålet vurderes
derfor ikke at være problematisk.
217
Det anbefales at rammeområde B15.08 ændres til C15.16 med fastlæggelse af anvendelsen til ”feriecenter,
feriehotel, hotel, oplevelsescenter, liberale erhverv, offentlig og privat service, kulturelle og rekreative formål samt helårsboliger”. Bebyggelseskrav fra B15.08 fastholdes.
Administrative ændringer
Administrationen er i høringsperioden blevet opmærksomme på enkelte mindre fejl i kommuneplanen,
som bør rettes.
Retningslinje 5.6
I Forslag til Kommuneplan 2013 refereres til et tidligere begreb – hotspots – der ikke giver mening i den
aktuelle planlægning.
Formuleringen i forslag til Kommuneplan 2013 lyder:
interesser, der knytter sig til områdeudpegningen ”hotspots” i de enkelte lokalområder jf. rammerne for
lokalplanlægning. ”
Det anbefales at retningslinje 5.6 i temaet ”Landsbyer og bebyggelse i det åbne land” ændres til:
interesser. ”
Energiforsyning
Retningslinje 33.8
Forslag til Kommuneplan 2013 indeholder retningslinje om naturgasforsyning i dele af kommunen. Da ikke
hele kommunen har mulighed for naturgasforsyning og da andre kollektive energiforsyninger kan være
relevante foreslår administrationen, at ordlyden i retningslinjen ændres til at omhandle kollektiv varmeforsyning i stedet for naturgasforsyning.
Formuleringen af retningslinje 33.8 i forslag til Kommuneplan 2013 lyder:
I den sjællandske del af kommunen kan der planlægges for en naturgasforsyning til mindre byer, storforbrugere samt til husstande i det åbne land (der er ikke naturgas på Bogø og Møn).
Det anbefales at retningslinje 33.8 i temaet ”Energiforsyning” ændres til:
”Der kan planlægges for en kollektiv varmeforsyning til mindre byer, storforbrugere samt til husstande i det
åbne land.”
218
Jordbrug og råstoffer
Efter udarbejdelse af tekst og kort er der kommet en afgørelse fra Natur og Miljøklagenævnet, der betyder,
at de i kommuneplanforslaget udpegede arealer, på nær 2 påklagede i Vordingborg kommune nu er gældende. Kortet i kommuneplanforslaget vil derfor blive udskiftet med de nugældende udpegninger og teksten i redegørelsen tilrettet tilsvarende.
Plannummer
O 17.10
Plannavn
Offentligt område Solbakkevej
Anvendelse
Offentligt område
Områdets anvendelse
Offentligt område til idræt og kultur.
Bebyggelsens omfang
og udformning
Max. bebyggelsesprocent
40 %
Max. antal etager
2½
Max. højde (m)
12 m
Zonestatus
Eksisterende: Byzone
Fremtidig: Byzone
Bemærkning
Generelle bestemmelser
for alle rammer
Generelle rammebestemmelser
Vedtaget
I forbindelse med udvikling af Solbakken er der et politisk ønske om, at der gives mulighed for boliger og
erhverv. Det meste af Solbakkens område har rammebestemmelser som vist i skemaet ovenfor, den sydligste del af området er udlagt til bolig.
(se http://www.kommuneplan.vordingborg.dk/cms/site.aspx?p=22993 )
En Ændring af ramme 17.10 bestemmelsens om anvendelse, kan kun gennemføres ved fornyet høring. Administrationen er dog af den opfattelse at man kan ved den endelige vedtagelse kan indarbejde bemærkning om at der i forbindelse med etablering af kultur og idrætsfaciliteter kan etableres erhverv og boliger.
Det anbefales derfor, at der i ramme 17.10, under bemærkninger tilføjes:
I forbindelse med nærmere planlægning af området til kultur og idrætsfaciliteter kan planlægges for erhverv og boliger.
Miljøvurdering
Efter endt høring skal indskrives en sammenfattende redegørelse af miljøvurdering om hvordan indsigelser
til denne er håndteret. Der er ikke indkommet indsigelser til miljøvurderingen.
Der indsættes nyt afsnit under ”Miljøvurdering”før overskriften ”Hvad er formålet med miljøvurderingen?”
219
Anbefaling til administrative ændringer
Det anbefales at retningslinje 5.6 ændres til: ”Ved planlægning og sagsbehandling af den arealregulerende
lovgivning skal der tages hensyn til de lokale interesser. ”
Energiforsyning
Det anbefales at retningslinje 33.8 ændres til: ”Der kan planlægges for en kollektiv varmeforsyning til mindre byer, storforbrugere samt til husstande i det åbne land.”
Det anbefales at der i ramme O 17.10 offentligt område Solbakkevej, under bemærkninger tilføjes:
”I forbindelse med etablering af kultur og idrætsfaciliteter kan etableres erhverv og boliger.”
Miljøvurdering
Der indsættes nyt afsnit under ”Miljøvurdering”før overskriften ”Hvad er formålet med miljøvurderingen?”:
”Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering til endelige vedtagelse af kommuneplan for Vordingborg
kommune 2013
Efter lov om miljøvurdering af planer og programmer skal Vordingborg kommune udarbejde en sammenfattende redegørelse af hvordan miljøhensyn i miljørapportens indhold og bemærkninger fra myndigheder og
offentligheden er indarbejdet ved den endelige godkendelse af planen.
Redegørelsen skal indeholde:
1) hvordan miljøhensyn er integreret i planen eller programmet, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning,
2) hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, og
3) hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen eller programmet.
Der er i kommuneplanforslagets offentlighedsfase ikke indkommet bemærkninger fra offentligheden eller
myndigheder til miljørapporten.
Der er under udarbejdelsen af ændringerne i planen parallelt foretaget en miljøvurdering af ændringerne. I
den udstrækning der er identificeret væsentlige miljøpåvirkninger fra ændringerne, er der løbende foretaget justeringer, således at miljøpåvirkninger er mindsket mest muligt.
Der er derfor kun fremlagt ’et kommuneplanforslag, hvori der indgår ændringer, som ikke har en væsentlig
påvirkning af miljøet.
Vordingborg Kommune har ikke identificeret væsentlige miljøpåvirkninger i forbindelse med planforslaget
og igangsætter derfor ikke særlige overvågningstiltag i den forbindelse. Vordingborg kommune vil overvåge
220
miljøpåvirkninger som beskrevet i miljørapportens afsnit ”i” via tilsyn med overholdelse af vilkår i forbindelse med tilladelser, godkendelser og kommunens almindelige tilsyn og administration.
Redaktionelle ændringer
Inden Kommuneplan 2013 vedtages endeligt foretages opdatering af planen med hensyn til billeder, links
og henvisninger samt sproglige rettelser (stavefejl, ordstillinger mv.).
Bilag 1-4
Bilag 1: John Kreiner
Bilag 2: Hans Christian Olsen
Bilag 3: Arbejdsgruppe Lokalplan Roneklint v. Lars Trolle
Bilag 4: Allan Huglstad
221
Bilag 1
222
Bilag 1
223
Bilag 2
224
Bilag 2
225
Bilag 2
226
Bilag 2
227
Bilag 2
228
Bilag 2
229
Bilag 2
230
Bilag 2
231
Bilag 2
232
Bilag 2
233
Bilag 2
234
Bilag 3
Kopi af udsendt mail til beboere fra Rodeklint Lokalplangruppe
Kære Beboere
Lokalplangruppen skal henlede jeres opmærksomhed på, at der foreligger forslag til ny kommuneplan med
høringsfristen er onsdag, den 5. juni 2013.
Da kommuneplanen er på næsten 600 sider, er det en voldsom opgave at sætte sig ind i. Imidlertid foreligger der ikke umiddelbart væsentlige ændringer for så vidt angår Roneklint.
Vi vil derfor alligevel for en sikkerheds skyld gerne sende et høringssvar til planen, men har behov for jeres
accept heraf. Vi forestiller os at indsendes jeres tidligere høringssvar til kommuneplantillæg nr16, vel vidende
at der er enkelte mindre ændringer i det nye kommuneplanforslag.
Det er vor opfattelse at jeres holdninger m.m. fortsat er gældende i forhold til såvel Roneklint, som til det
samlede kommuneplan grundlag. Vi vil derfor skrive til Vordingborg Kommune at:
”Lokalplangruppen for Roneklint skal hermed fremsende vedhæftede høringssvar, som enkeltpersoner også
fremsendte i forbindelse med høringssvar til kommuneplantillæg nr. 16.
På vegne af de personer der har afgivet de nævnte høringssvar, skal det anføres at disse fastholdes i forbindelse med forslag til kommuneplan 2013.
Med venlig hilsen
Roneklint lokalplangruppe
Bilag xx høringssvar
Det kræver imidlertid jeres positive accept af, at vi indsender jeres tidligere høringssvar. Såfremt I er enige i
accepterer dette bedes i hurtigst muligt og inden onsdag, den 5. juni sende en mail hvori I accepterer fremsendelsen.
Venlig hilsen
Arbejdsgruppe Lokalplan Roneklint v.
Lars Trolle Jensen, Jens Bille Lind, Charlotte Molter, Mads Garup, Vibeke H. Andersen, Giesela Gille
roneklint.lokalplan@gmail.com
235
Bilag 3
Lokalplangruppen for Roneklint – lokalrådet
Høringssvar til Idefase til kommuneplantillæg nr. 16 af 20. juni 2012.
Lokalplangruppen for Roneklint skal protestere mod, at man vedtager tillæg til kommuneplanen, kommuneplantillæg nr. 16.
Årsagen til dette er, at gruppen ikke har mulighed for, at få etableret en ordentlig og fyldestgørende information og debat med beboerne på Jungshoved såvel som i det kommende lokalplanområde, i og med at høringsfasen er lagt i sommerferieperioden og dermed først er blevet gruppen bekendt på et relativt sent tidspunkt.
Det er vor opfattelse, at kommuneplantillægget har så væsentlig en indflydelse på den
kommende lokalplanlægning og områdets fremtidige muligheder, at beboerne skal have
en grundig orientering om dette samspil, hvilket kommunen jo også selv lægger op til i det
fremsatte ideoplæg.
Vi skal derfor opfordre til, at der indkaldes til et egentligt borgermøde med henblik på fremlæggelse af materialet og de konsekvenser og muligheder som en ændring vil kunne bevirke for området. Vi medvirker gerne til et samarbejde omkring et sådant møde.
Først herefter, vil det være hensigtsmæssigt, at udarbejde træffe beslutning om og udarbejde et kvalificeret grundlag for en så indgribende beslutning.
Med venlig hilsen
Roneklint, den 6. august 2012
Lokalplangruppen for Roneklint
236
Bilag 3
Vordingborg Kommune
Rådhuset
Postboks 200
4760 Vordingborg
Roneklint, 12. januar, 2013
Ang. Høringssvar til forslag til kommuneplantillæg #16.
Vi vil gerne give vores besyv med angående de kommende planer kommunen har sendt til
høring.
Det er fortsat klart for os at det handler mindre om at redegøre for en general plan end for
at lovliggør projekter der allerede er (ulovligt) igangsat paa Skippergården, og måske også
andre steder på Jungshoved. Vi vil gerne henføre til de tidligere indsendte indslag fra begyndelsen af august fra adskillige beboere i Roneklint for detaljerede foreslag.
Vi anmoder ogsaa om at der bliver lagt vaegt paa at opklare den lange liste af uregelmæssigheder angående mangel paa tilladelser til at drive: cafe, naturcamping, hotel, take-away
dinner, restaurant, diskotek. Det er højst betænkeligt at dette har vaeret klart ignoreret fra
kommunens side i lang tid. Der er nu kommet andre projekter paa tapetet, så som en
gangsti med observationstårne. Denne gangsti er kart nok kun beregnet paa at folk fra
Skippergården kan bruge den, og den gangsti der oprindeligt gik fra enden af Roneklintvej
helt over til Egehovedet, og som var en yndet aftentur af alle beboere, er klart ignoreret.
Det er ikke nemt at støtte sådanne antisociale ideer.
Jeg vil hermed også lige gen-pointere at vores største bekymringer omkring alle arangementerne på Skippergården generelt har mest med trafik, parkeringsforhold og støj at gøre. Roneklintvej er en smal, lukket, privat vej, og børn leger paa den. Der er meget lidt
plads til parkering i forvejen, og de planlagte projekter paa Skippergården har alle at gøre
med at folk vil køre igennem paa alle tidspunkter af døjnet.
Diskotek, udendørs musikarrangementer og lignende vil bringe støj og urolighed, og det vil
være svært at ignorere. Vores rolige landsby vil ikke være den samme, og vi er meget kede af denne udvikling.
Med håb om at disse tanker vil blive taget i betragtning ved jeres møder,
Venlig hilsen,
Lone Blecher og George Blecher
Roneklintvej 19
237
Bilag 3
Vordingborg Kommune
Planafdelingen
Valdemarsgade 43.
4760 Vordingborg.
Roneklint, 15. januar 2013.
Høringssvar til forslag til kommuneplantillæg nr.16.
”Den omvendte verden”……….
Ændringen af kommuneplanen med tillæg nr. 16. En ”øvelse” hvorigennem kommunen
ønsker, at foretage en generel ændring i forhold til turisme og etablering af hoteldrift i det
åbne land. Samt at lovliggøre allerede eksisterende projekter.
I tilfældet ”Skippergården/Roneklint Resort, mener jeg stadig, at et så lille og unikt landsbymiljø som Roneklints – ikke bære det antal sengepladser der herigennem åbnes op for.
Tiltag, aktiviteter i den størrelse vil medføre øgede gener. Fester og arrangementer som
udendørs bar og diskotek, vil påføre de omkringliggende naboer et utal af støjgener. Etableringen af hotel og lignende vil også betyde langt mere trafik igennem hele landsbyen –
på alle tidspunkter af døgnet.
Det undrer mig, at de ulovlige aktiviteter, uden de fornødne godkendelser fortsat ”kører
derudaf”og nu med et står til, at blive lovliggjort!!!!.
Tjekker man ”Roneklint Resorts” hjemmeside , så fremgår det meget tydeligt, at der allerede på nuværende tidspunkt foregår aktiviteter . Cafédrift, restaurant, hotelvirksomhed,
diskotek, ”take away” osv.. Alle sammen aktiviteter, hvortil der hverken foreligger planlovsmæssige eller
bygningsmæssige godkendelser/tilladelser.
Hvordan kan Vordingborg Kommune sidde alle disse ulovligheder overhørige??
Hvorfor er der ikke sat en stopper for de igangværende aktiviteter, indtil der foreligger et
ordentligt grundlag, en lokalplan, og ikke mindst de fornødne tilladelser til sådanne projekter??
Vedhæfter mit høringssvar fra sidst, da det stadig er gældende.
Med venlig hilsen
Charlotte Molter
Roneklintvej 8.
4720 Præstø.
238
Bilag 3
Vordingborg Kommune
Planafdelingen
Valdemarsgade 43.
4760 Vordingborg.
Roneklint, 15. januar 2013.
Høringssvar til forslag til kommuneplantillæg nr.16.
Det er med stor bekymring for vores naturskønne område og lille landsby, at vi på det kraftigste må gøre indsigelse. Indsigelse imod muligheden for etablering af mindre hotelvirksomheder i det åbne land.
Bosiddende i Roneklint igennem mere end 35 år, og med god kendskab til området, ser vi
det på ingen måde foreneligt med etableringen af hoteldrift af den størrelse – i et så lille og
unikt landsbymiljø som Roneklints.
Et sådant tiltag vil betyde, at det foreslåede antal sengepladser næsten overstiger antallet
af fastboende hoveder. For slet ikke at forglemme den betragteligt forøgede trafik, som vi
på ingen måde ønsker.
Det er med stor undren, at Vordingborg kommune kan se igennem fingrene med alle de
ulovligheder der foregår, og igennem tiden har fundet sted på ”Skippergården”/Roneklint
Resort.
Kigger man forbi stedets hjemmeside, undrer man sig først rigtigt. Her bliver der annonceret for café, hotel, restaurant, take away osv.. Alt sammen tiltag/aktiviteter der på nuværende tidspunkt slet ikke er givet de fornødne tilladelser til.
Hvordan forholder Vordingborg kommune sig til disse ulovligheder?
Med venlig hilsen
Annelise og Svend Molter
Roneklintvej 1.
4720 Præstø.
239
Bilag 3
Vordingborg Kommune
Rådhuset
Postboks 200
4760 Vordingborg
Roneklint, 11. januar 2013-01-11
Høringssvar til forslag til kommuneplantillæg nr. 16
Som nærmeste nabo til Roneklint Resort, er det for mig vigtigt at der i Kommuneplanen er
taget generel stilling til hvordan forholdet mellem muligheden for parkeringsarealer på en
givet grunds størrelse, forholder sig i forhold til matriklens areal. – Altså, er der parkeringsplads nok til de aktiviteter der foregår. Og i særdeleshed bevilligede fremtidige tiltag. (Fugle turisme til fugletårne, etc.)
For Roneklints vedkommende er der ikke mulighed for parkering på byens veje, grundet
dens oprindelige bredde siden middelalderen. Dette forhold syntes ikke at være generelt
beskrevet i Kommuneplanen for landsbyer.
Aktiviteterne med hoteldrift, udendørs og indendørs cafe til 150- 200 personer, samt kommende fugle turisme, er som eksempel allerede problematisk, da strandbeskyttede arealer
må anvendes for, at imødekomme behovet for parkering på Roneklint Resort.
Er der i den generelle kommuneplan taget stilling til antallet af turister, restaurant og cafegæsters antal i forhold til specielle følsomme habitater, med tusindvis af ynglende fugle,
som eksempelvis Roneklint og Maderne i Kommuneplanentillæg nr. 16 ?
Og endeligt, er det som borger i kommunen acceptabelt, at få en unik udsigt udskiftet til en
ulovlig og naturskæmmende parkeringsplads grundet en kommuneplan der tilsidesætter
herlighedsværdier for den enkelte, kun for at fremme turisme i et område generelt.
Med venlig hilsen
f/ Jan Jansen
Svend-Erik Jensen
Åvænget 73
4700 Næstved
Bilag.:
1. Foto af ulovlige parkeringsforhold på strandbeskyttet område.
2. Kopi af fuldmagt.
240
Bilag 3
241
Bilag 3
242
Bilag 3
Vordingborg Kommune
Plan og Miljøsekretariatet
Postboks 200
4760 Vordingborg
Roneklint, den 12. januar 2013
Høringssvar til forslag til kommuneplantillæg nr. 16.
Først og fremmest vil vi foreslå Vordingborg Kommune at stoppe alle de aktiviteter og
bygningsmæssige ændringer (udendørs terrasse) der er iværksat uden tilladelse foreligger. Det er krænkende for retsbevidstheden, at en person bare kan starte Café, Restaurant, Hotel, Diskotek, skiltning mv. uden at kommunen griber ind jf. Roneklint Ressorts
hjemmeside og svar fra Planchef Peter Haugen Vergo den 10. december 2012 der skriver,
at der hverken er givet planlovsmæssig eller byggelovmæssig tilladelse til de omtalte aktiviteter.
Vores indsigelse går på at Roneklint by og den private vej ned til Roneklint Ressort (Skippergården) ikke er egnet til hoteldrift og alle de foreslåede aktiviteter harmonerer ikke med
områdets natur og fugleliv jf. bilag 1 om kystområderne ved Præstø Fjord.
Roneklint Ressort har i Ugebladet 8.januar 2013 offentliggjort, at stedet får en million til sti
og fugletårne. Har kommunen været hørt i denne sag? Os der bor i Roneklint hilser forslaget om en sti fra Skippergården til Bønderne Egehoved meget velkommen, men hvorfor
skulle den tidligere sti der altid har eksisteret indtil Gunnar Wulff pløjede den op ikke genetableres i stedet for, at der nu skal etableres en ny sti rundt om Gunnar Wulffs mark jf.
bilag 2? Og hvorfor skal han have 1 mill. kroner år det? Vedrørende fugletårne i området
kan der findes andre placeringer og Dansk Ornitologisk Forening bør medinddrages såvel
som beboerne i Roneklint.
Det ses gerne, at ovennævnte indsigelser og kommentarer behandles på rette sted som
led i kommunens forpligtelse som offentlig myndighed.
Herudover vil vi gerne henvise til det tidligere fremsendte materiale vedr. idé fasen indsendt af undertegnede.
Susanne Madelung og Bent Straagaard
Roneklintvej 4
4720 Præstø
243
Bilag 3
244
Bilag 3
Vordingborg kommune
Plan og Miljøsekretariatet
Postboks 200
Valdemarsgade 43,
4760 Vordingborg
Vedr: Forslag til tillæg til nr 16 i kommuneplanen.
Følgende som kommentar til "forslag til tillæg nr. 16" til kommuneplanen
Indledningsvist er det stadig vores opfattelse, at det er en sammenblanding af tingene, at man fra kommunens side ønsker at foretage en generel ændring, men samtidig markerer, at det handler om en lovliggørelse
af to konkrete projekter.
Hvad angår Jungshoved Præstegaard, må det blive dem som har interesse i dette projekt som svarer.
Hvad angår lovliggørelse af Roneklint Resort, så er holdningen herfra, at det er tiltrænkt med en form for
opfølgning fra kommunens side, men at gøre det via ændring af en kommuneplan, anses for at være en
bagvendt metode. Endvidere er det således, at det netop bliver meget vanskeligt som borger, at forholde sig
til det generelle, når det meget præcist henviser til konkrete projekter.
Historisk har der været et utal af negative oplevelser i Roneklint med Skippergården/ Roneklint resort som
gør, at det bliver vanskeligt at skille tingene ad.
Men følgende:
Til kommuneplanen:
Det anses ikke for nødvendigt, på forhånd at åbne mere op end der allerede er, for aktiviteter i byerne. Hvis
det viser sig, at der er gode og hensigtsmæssige ansøgninger, kan man jo tage stilling helt konkret. Evt. med
tillæg til lokalplaner. Ligefrem at annoncere, at alle bygninger i princippet kan anvendes, er der ikke grund til
At etablere hotel med 40 sengepladser i en lille landsby, anses ikke for rimeligt generelt set.
(I det konkrete tilfælde har Roneklint Resort annonceret, at de er ved at etablere sig med 60 sengepladser,
hvilket siger lidt om, at der åbenbart igangsættes efter eget forgodtbefindende, og at en kommune kan have
svært ved at varetage sin tilsynsforpligtelse. Hvordan vil det så gå, hvis man først signalerer generel tilladelse til større projekter)
Hvis der skal etableres aktiviteter i mindre landsbyer, bør der tages hensyn til f.eks. trafikforholdene. 40
sengepladser - plus det løse, naturcamping, cafe, selskabslokaler, take away mv. vil give en helt
uforholdsmæssig trafik gennem småbyer, og hvis der er atle om prívat vej bliver det endnu mere vanskeligt.
Hvis der skal etableres aktiviteter i landsbyer, bør der allerede i den indledende fase (kommuneplanen)
signaleres overvejelser om hvordan det kan indplaceres. Dette lemper man alt for meget på ved denne
ændring.
Eksempelvis ligger Roneklint Resort således, at al trafik skal ledes gennem byen. Endvidere vil deres øvrige
trafik, f.eks. gæsters færden ved fester etc., vil blive i tæt samspil med byen.
Det anses for alt for nærliggende, at der netop bliver en hel del følgeaktiviteter i kølvandet på større
hotelaktiviteter, hvis der ikke på forhånd er en vis kontrol med det.
Hvis der skal etableres aktiviteter, bør der tages højde for hvordan fordelingsnøglen bliver hvis der er tale om
privatvej.
Hvis der etableres 40 sengepladser i sammenhæng med de aktiviteter som f.eks. Roneklint Resort annoncerer sig med, så vil det meget hurtigt, blive en "åben dør" for alt for meget larm. (F.eks. udendørs diskotek,
som Resortet reklamerer med. Dette er allerede afprøvet med laserlys over fjorden, og løbske heste (resortets egne) i haverne. Sådan noget kan selvfølgelig håndteres, men kun hvis der er vilje til det og erfaringen
er, at hvis en hotelejer som i dette tilfælde er ligeglad, så bliver det meget hurtigt vanskeligt for de omkringboende)
Kommentarer iøvrigt:
Set historisk i forhold til Roneklint Resort, så må konklusionen jo være, at en kommune slet ikke kan holde
styr på denne slags aktiviteter. Man ønsker at lovliggøre ulovligheder. Har Vordingborg Kommune overhovedet haft den tanke, blot at forholde sig den mindste smule til, at Roneklint Resort rask væk kører løs med alle
mulige tiltag, men uden tilladelse.
Har Vordingborg Kommune som myndighed tænkt sig blot at lade aktiviteterne fortsætte. Lokalplanen som
skal behandle Roneklint Resorts ansøgning er end ikke kommet igang endnu, og erfaringen er, at et sådant
arbejde ikke udføres på få dage.
Af aktiviteter er der bl.a. tale om:
Cafe
Restaurant
Hotel
245
Bilag 3
Diskotek
Take Away
Udendørs musik.
naturcamping.
Se iøvrigt Roneklint Resorts hjemmeside.
Man kan have den betragtning, at nogle af aktiviteterne vil blive godkendt på et tidspunkt jvnf. kommunens
generelle holdning. Men det ændrer imidlertid ikke på, at de er igangsat inden der er givet diverse tilladelser.
Og det er jo ikke småting vi taler om.
Det ses gerne, at ovennævnte "kommentarer iøvrigt" behandles på rette sted som led i kommunens forpligtelse som offentlig myndighed.
Herudover vil vi gerne henvise til det tidligere fremsendte materiale i idefasen.
Med venlig hilsen
Britta og Lars Jensen
Roneklintvej 12,
4720 Præstø.
246
Bilag 3
Vordingborg Kommune
Rådhuset
Postboks 200
4760 Vordingborg
Roneklint, 10. januar 2013
Høringssvar til forslag til kommuneplantillæg nr. 16.
Høringssvar som vi indgav 6. august 2012 til idéfasen er for så vidt fortsat gældende. Der er
imidlertid kommet yderligere forhold, der gør, at der må knyttes flere kommentarer til det forslag
der nu er sendt i høring.
Vordingborg kommune foretager en sammenblanding af interesser i forbindelse med forslag til
kommuneplantillægget, når man både vil gennemføre en generel ændring af kommuneplanen i
forhold til turisme (gældende for hele kommunen) og samtidig i det samme forslag inddrager
lovliggørelse af konkrete projekter – i dette tilfælde Præstegården i Stavreby og Roneklint Resort –
begge beliggende på Jungshoved. Det gør det vanskeligt, at skille tingene ad og giver en begrundet
mistanke om, at det ikke er den generelle ændring af kommuneplanen der er motivet for
fremsættelse af forslaget.
Vi har i Roneklint nedsat en lokalplangruppe, der skulle samarbejde og formidle initiativer til/om
den lokalplan kommunen i begyndelsen af 2012 varslede man ville lave. Sidenhen er tillæg til
kommuneplanen kommet til, idet man ikke ville kunne lave den bebudede lokalplan uden. Det
understøtter vores bange anelser for, at kommuneplantillægget alene skal gennemføres for at
man efterfølgende vil kunne ”lovliggøre” de aktiviteter der allerede foregår uden de fornødne tilladelser på Roneklint Resort. Man kunne jo nemlig godt udarbejde en bevarende lokalplan for Roneklint med udgangspunkt i den gældende kommuneplan, men dette ønsker man øjensynligt ikke.
Beboerne i Roneklint har løbende afholdt møder og formidlet kommunens oplæg, dette er sket
fordi vi gerne vil indgå aktivt omkring udviklingen af vores lokalområde. Vi synes det er dejligt med
liv og aktiviteter i området, men naturligvis skal sådanne ting være reguleret både af hensyn til
områdets særlige karakter og af hensyn til os der bor her, ellers mister området netop det attraktive, der gør at der fortsat sker bosætning og besøges af de kvalitetsbevidste turister og det ønsker
vi ikke.
I samme periode har vi indhentet relevante svar på beboernes spørgsmål og bekymringer fra
blandt andet Vordingborg kommune. Det fremgår af disse svar, at der ikke foreligger planlovsmæssig eller byggelovsmæssige tilladelser til følgende aktiviteter på Roneklint Resort:
· Cafédrift
· Restaurant
· Hotelvirksomhed
· Diskotek
· Take Away/dinner transportable
· Udendørs musik
Ligesom der ikke er givet konkret landzonetilladelse til naturcamping.
Derimod har man fra bevillingsnævnet givet tilladelse til alkoholbevilling og oplyst, at der i
Vordingborg kommune generelt er tilladelse til åbningstid imellem kl. 7.00 morgen og 02.00 nat.
Det er derfor med stor undren, at man fra Vordingborg kommunes side ønsker, at lovliggøre disse
aktiviteter frem for at påse at disse aktiviteter stoppes indtil der foreligger et lovligt grundlag og
dermed en lokalplan, samt de fornødne tilladelser. Kommunen har i mine øjne groft tilsidesat sine
tilsynsforpligtigelser i denne sag og forvaltningsretligt er det ganske betænkeligt, at man fortsætter arbejdet når der er så stor diskrepans mellem det lovliggørende grundlag og de aktiviteter der
pågår.
247
Bilag 3
Det fremgår også af kommunens svar til beboerne, at mange af de bekymringer der er omkring
etablering af de ønskede aktiviteter på Roneklint Resort, vil kunne løses via konkrete tiltag i en
lokalplan, når denne bliver udarbejdet. Det er jeg for så vidt enig i, problematikken er imidlertid
den, at det ikke giver mening med planer, regler og lovgivning, såfremt disse forhold ikke efterkommes eller sanktioneres ved manglende overholdelse. Som borger føler jeg umiddelbart min
retsfølelse krænket i sådanne situationer.
I teorien er teori og praksis ens, i praksis forholder det sig ikke sådan. Det må således være kommunalbestyrelsen i Vordingborg kommune, der er vidende om alle forhold i denne sag, der vælger,
om de på trods af alt vil gennemføre et kommuneplantillæg for hele Vordingborg kommune for at
lovliggøre disse aktiviteter, idet der efter min opfattelse ikke ses nogen vægtige argumenter i forslaget der umiddelbart understøtter kommunens turistpolitiske målsætninger.
Giesela Gille
Bilag:
Høringssvar af 6. august 2012
Informationsmateriale fra beboermøde
248
Bilag 3
249
Bilag 3
Præstø den 15. januar 2013
Vordingborg Kommune
Høringsskrivelse til kommuneplantillæg nr. 16
Vordingborg kommune som medspiller.
Det er ret morsomt at læse i Sjællandske, at Gunnar Wulff, Skippergården, ønsker
kommunen som medspiller i hans sti--‐projekt.
Vel vidende at han har drevet kommunen og det forhenværende Storstrøms Amt
rundt i manegen i adskillige år omkring en plastrors--‐skulptur, som sikkert endte med
at koste os skatteborgere adskillige tusinde kroner for til sidst at ende i den blå luft.
Er det en person, som kommunen ønsker at have som medspiller?
Jeg har kun boet her i Roneklint i 3 år, men har erfaret at Gunnar Wulff absolut
Ikke på noget tidspunkt har ønsket nogen her i Roneklint som medspiller til noget
som helst. Tværtimod har han gjort alt muligt for at genere sine naboer og genboer.
For øvrigt forstår jeg ikke hans store interesse for Roneklint, da han bor på
Frederiksberg i København og kun har Skippergården som arbejdsplads.
Dette er blot et supplement til, hvad de fleste af mine naboer har bidraget med
omkring høringsfasen.
Med venlig hilsen
Jørgen Jensen
Roneklintvej 34
4720 Præstø
250
Bilag 3
Vordingborg Kommune
Rådhuset
Postboks 200
4760 Vordingborg
Høringssvar til forslag til kommuneplantillæg nr. 16
Den af Vordingborg Kommune foreslåede ændring til Kommuneplan 2009-2021 er en uheldig
sammenblanding af interesser. Det er ikke korrekt at ændre retningslinierne i en kommuneplan for hele
kommunen med det formål, efter vores opfattelse, at lovliggøre to ejendomme på Jungshoved
(Præstegården og “Roneklint Resort”).
Ændringsforslaget i kommuneplanen der tillader udvidelse af feriehoteller, hoteller, kroer, og lignende bør
ikke gælde generelt for landsbyer, men der bør i hvert enkelt tilfælde udarbejdes en lokalplan. Landsbyerne
er meget forskellige, og ændringsforslaget vil ofte være en for voldsom belastning af de lokale miljøer.
I forbindelse med Skippergårdens (“Roneklint Resort”) ansøgning om hoteldrift, cafe mv. i
Roneklint, besluttede Vordingborg Kommune i slutningen af 2011, at der skulle udarbejdes en bevarende
lokalplan for hele området, det vil sige byen Roneklint. I denne forbindelse blev der nedsat en arbejdsgruppe
med henblik på at komme med forslag og kommentarer til den endelige lokalplan for Roneklint.
Lokalplansarbejdet blev af Vordingborg Kommune imidlertid udsat i mere end et år, og samtidig blev
ændringsforslaget til kommuneplanen presset ind imellem. Vi finder denne beslutning kritisabel.
Ejendommen Roneklintvej 42 (“Roneklint Resort”) er omfattet af en landskabsfredning. Strandengene er
omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og § 15, beskyttet natur og strandbeskyttelseslinie. Hele Roneklintområdet
er udpeget som Regionalt naturbeskyttelsesområde og indgår i det internationale natura 2000område omkring Præstø Fjord. Vi forventer at dette også er gældende fremover.
På baggrund af dette er det ikke rimeligt at en ændring i Kommuneplan 2009-2021 fratager lokalplanen
indflydelse på væsentlige forhold i byens udvikling. Det er krænkende for retsbevistheden hvis Vordingborg
Kommune blot lovliggør ulovlig hoteldrift ved at ændre i kommuneplanen.
Hvis “Roneklint Resort” tillades med 60 sengepladser, nat-åbent til kl. 02.00, inde- og udebar til arealerne ud
til strandengene, camping, parkeringsplads og hestepension mv., vil det medføre en stor ændring og
belastning af kulturmiljø, natur, trafik- og støjforhold. Strandengenes fugle- og dyreliv vil blive påvirket, og
oplevelsen af kyststrækningen fra vandsiden vil blive ændret. Adgangsforholdene gennem byen til
ejendommen er en smal privat fællesvej som ikke er egnet til øget trafikbelastning.
Vi kan derfor ikke gå ind for den foreslåede ændring af kommuneplanen i forhold til kommuneplantillæg nr.
16.
Vi forventer endvidere at udarbejdelsen af en lokalplan igangsættes snarest, i et samarbejde mellem
beboerne i Roneklint og Vordingborg Kommune.
Til slut forventer vi at Vordingborg Kommune påtager sig ansvaret i forhold til kommunens tilsynspligt.
Med venlig hilsen
Mai-Britt Bille &
Jens Bille Lind
Roneklintvej 25
4720 Præstø
251
Bilag 3
Til Vordingborg kommune
Plan og miljøsekretariatet
Postboks 200
Valdemarsgade 43
4760 Vordingborg
Roneklint 14.01.2013
Vedr. Forslag til tillæg nr. 16 i kommuneplanen.
Jeg ser ingen grund til at ænder i Kommuneplanens retningslinje 9.6.4, for at muliggøre hoteldrift i
mindre landsbyer samt eksisterende bygninger, for at kunne lovliggøre plangrundlaget for to mindre hoteller på Jungshoved, Jungshoved Præstegården samt Roneklint Resort.
Hvad angår Jungshoved Præstegård har jeg ingen kendskab til sagen og vil derfor ikke forholde
mig til denne.
Med hensyn til Hotel Roneklint Resort må jeg gøre opmærksomt på, at der ikke foreligger nogle
former for tilladelse i dag til at drive hotel virksomhed. Sågar ikke Cafe, restaurant, diskotek, Take
Away eller naturcamping, som jeg er det bekendt. Så her er der ikke tale om en lovliggørelse, men
en egentligt tilladelse af Hotel drift. Hvor der bør ansøges og udfærdiges en miljøvurdering af virksomheden, på samme vilkår som alle andre nye tænkte hotel i Vordingborg kommune.
Derfor går min indsigelse mod den screening som miljøvurdering foretager.
Screeningen virker meget generel og dermed usaglig i forsøget på at lovliggøre virksomheden Roneklint Resort. Virksomheden har nu gennem flere år eksisteret uden indgriben fra tilsynets myndighedernes side uagtet, at man der er gjort bekendt med alle de ting der foregår. Her henviser
man bare folk til, at anmelde det til miljøvagt, politi o.a.
Miljøvurderingen når frem til at ændringer i retningslinjer 9,6,4 ikke giver anledning til
miljøpåvirkninger i væsentlig grad. Hvilket underbygges i samtlige punkter i miljøscreeningen med
teksten betragtes derfor som en miljøpåvirkning af i mindre grad.
Jeg vil våge den påstand, at et så generelt udkast ikke kan bruges. Landsbyer i kommunen er helt
forskellige både i deres anvendelse, størrelser og placering i landskabet. Hvilket gør, at det må
være til en hver tid, nødvendigt at foretages en miljøvurdering af det enkelte projekt. I forhold til
landskab, kulturarv, kystlandskab, natura 2000 områder, spildevands- og overfladevandsafledning,
drikkevandsforsyning, støj og lys gener samt vejadgang. Man kan derfor ikke udarbejde en så generel screening.
Jeg ved godt, at man mener denne først vil finde sted i de konkrete sager, når der udarbejdes lokalplan for området, hvis der udarbejdes lokalplan for området. Hvis lokalplanen kommer til at omfatte dette. Men i og med man nu har ladet ulovlighederne pågå inden og så efterfølgende søger
det legaliseret via en ændring af kommuneplanen, så har jeg ikke tillid til kommunens miljøscreeninger.
Hermed min indsigelse mod ændring i den nuværende kommuneplan. Ved at ændre ”de større
landsbyer” til landsbyer samt ”beboelsesbygninger” til bygninger, åbner man op for utilsigtede situationer. Man burde snare foretage en skærpelse af kommune planen i forhold til beskyttelse af de
små landsbyer og brugen af det åbne land.
Jeg frygter, at der etableres mange feriehoteller, bed and breakfast m.m. uden at det vil betyde
øget turisme og erhverv i kommunen. Faktisk vil alle disse nye virksomheder komme til, at ligge
hen og ikke kunne løbe rundt, hvorfor bygninger m.m. vil forfalde, eller i værste fald søges anvendt
til suspekte udlejninger m.
Miljørapport fra Vordingborg kommune 2009-2021 til tillæg nr. 16 er jeg ikke enig i.
a. En sikring af planens indhold, hovedformål og forbindelser med relevante planer.
Indholdet i kommuneplantillægget er en ændring af retningslinje 9.6.4. om placering af hoteller i
landsbyer og i det åbne land.
Efter min overbevisning er det ikke muligt, at udfærdige en generel miljøvurdering af hotellers placering i Vordingborg Kommune. Da der er så stor forskel på landsbyernes størrelse, anvendelse
og placering i det åbneland.
b. Den nuværende miljøstatus og dens sandsynlig udvikling, hvis ikke gennemføres.
Der er forsat i mange landsbyer forsamlingshuse, som er en tradition i de bysamfund. Nogle er
ændret til kulturhuse………….
252
Bilag 3
I denne forbindelse skriver i at der dog findes eksempler på støj og lugt problemer, samt problemer
omkring færdsel fra disse aktiviteter.
Dette er, en klar indikator på at fastholde placeringen af hoteller i den gamle retningslinje for kommuneplanen. Om hotelvirksomhed mv. i de større landsbyer og særligt velegnet
beboelsesbygninger. Ud fra at hoteldrift er en væsentligt større og anderledes virksomhedsformen
end bed & breakfast er. Hvilket vil indebære mere støj samt færdsel gener til en lille bed & breakfast virksomheder. I øvrigt vil hotelvirksomheder tage brødet ud af munden på vores lokal, bed &
breakfast, forsamlingshuse m.m. og det vil ikke være til gavn for de små lokalsamfundet.
Samtidigt vil det blive muligt at flytte en større virksomhedsform med de foreskrevne gener til mindre landsbyer hvor problemet så vil fremstå endnu større
c. Miljøforholdene i områder, der kan blive væsentligt berørt.
Støj og lys i landsbyer er ikke et miljøproblem, det kan modsat være at mørket og stilheden er en
attraktiv situation for landsbyerne.
Tilført støj og lys er lige præcis et stort miljøproblem i min terminologi i forhold til de små
landsbyers virke. Præcist mørket samt stilheden her, er med til at gøre de små landsbyer som Roneklint helt unik. Der findes ikke mange steder tilbage i Danmark hvor, der er findes en stilhed og
naturlig ro som her i Roneklint. Hvor der ikke, forefindes en konstant baggrundsstøj fra vejtrafik og
industri. Helt unikt for dette område.
Man må ikke bare antage, men kan konstatere, at der er en væsentlig større grad af trafik samt
trafikstøj for byen og området. Dette fastholdes og forværres ved en lovliggørelse af Hoteldrift, Cafe, restaurant, diskotek, Take Away og naturcamping,
Jeg har svært ved at forestille mig at den lille fællesvej ned til Roneklint Resort er af en
beskaffenhed der kan bære en trafik mængde som den man allerede nu oplever og må anse for at
komme. Dette vil påføre beboerne op til denne vej en væsentlig miljøpåvirkning.
Ligeledes kan jeg ikke tro, at udendørs servering samt musik i det åbneland ikke vil være væsentligt forstyrrende elementer for dyrelivet i området samt yngle fuglene i fuglebeskyttelseområdet.
Jeg frygter, at der på sigt vil blive opsat en del udendørs lys på Resort som skal funger som adgangs lys i forbindelse med parkering og stier. Dette lys vil i væsentligt grad værre en gene for
områdes unikke nattehimle. Der forekommer ikke mange steder i Danmark hvor nattehimlen ikke
er genert af baggrundslys som ved Roneklintskyst.
Samtidigt tror jeg ikke at lyskegler/laserlys på himmelen samt udover strandengen i et ”habitat-,
Ramsar- fuglebeskyttet natur område ” kan være andet end et væsentligt miljøproblem.
d. Eksisterende miljøproblemer, som er relevant for planer, herunder navnlig problemer på
områder af særlig betydning for miljøet f.eks. natura 2000 områder og fuglebeskyttelse områder.
Ændringen af retningslinjerne er også begrundet i tilvejebringelse af lovliggørelse af to tilfælde af
eksisterende mindre hotelvirksomheder med tilhørende aktivister. Det drejer sig om Jungshoved
Præstegård, Stavreby Strandvej 4 og Roneklint Resort, Roneklintvej 42. Der har i forbindelse med
disse virksomheder været overtrædelser af natur-, plan- og miljøbestemmelser, som også har berørt Natura 2000 områder.
Det virker mig noget besynderligt at der skal en ændring af kommuneplanen til. For at kunne legalisere ulovligheder i så følsomme naturområder som fuglebeskyttelse og Natura 2000 områder er.
Det forekommer som en endog meget usaglig begrundelse, lytter man ikke politisk til forvaltningens udmærkede notater?
Da jeg ikke har kendskab til problematikken vedr. Jungshoved Præstegård vælger jeg ikke at
kommenter på denne del af sagen.
Jeg forstår ikke, at Roneklint Resort er nævnt under Kommuneplantillægget, da virksomheden ikke
har tilladelser til at drive Hotel virksomhed, Cafe, restaurant, diskotek, Take Away eller naturcamping. Dette har nu pågået i flere år, med kommunens viden, hvilket i øvrigt er temmelig foruroligende.
f. Den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planen, herunder på biologiske
mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, her under kirker og deres omgivelser,
samt arkitektonisk arv og det forhold mellem overstående faktorer.
I screeningsfasen af miljøvurderingen er der ikke fundet parameter kan give væsentlige
miljøpåvirkninger af kommuneplanændringer.
253
Bilag 3
Landskab:
Der kan være påvirkninger af landskabelige forhold fra anvendelse af udenoms arealer til
støttefunktioner som f.eks. parkeringsarealer, pilerensningsanlæg o.l.
Forholdet reguleres via planlovgivningen og landzonetilladelser og betragtes derfor som en miljøpåvirkning af mindre grad.
Jeg undres igen! hvordan kan man tro at et parkeringsareal til 40-60 gæster, samt gæsterne til den
øvrige virksomheds aktiviteter ikke medfører en væsentligt miljøpåvirkning, men Betragtes derfor
som en miljøpåvirkning i mindre grad, både for beboer og i et så følsomt natur område som Natura
2000 jo er. I det konkrete tilfælde med Roneklint Resort aktiviteter, kan jeg kun frygte for hvilke
fredninger, der nu skal gives dispensation for, for at kunne etablere et så stort parkeringsareal.
Er der i miljø vurderingens screening af virksomhedens fremtidige vækst, taget højde for de påvirkninger af landskabelige forhold fra anvendelse af udenoms arealer til støttefunktioner.
Så som; bålplads, tipier, legepladser, swimmingpools, klatrevægge samt andre events der skal til
for at tiltrække kunder. Eller er det alt sammen bare noget der går ind under minder miljøpåvirkninger.
Ligesom den nu igen opsatte blå dræn skulptur gjorde før på den fredede jord?
Kulturarv:
Kulturarven kan påvirkes ved at bygningers karakter som er et element i kulturmiljøet og ved at
bygninger anvendes til hotelvirksomhed kan ændres denne kareter.
Såfremt at de eksisterende facader eller bygningsværk ikke ændres. Er der som så nok kun en
mindre miljøpåvirkning at se. Men for selve Roneklint by er der en væsentlig miljøpåvirkning via en
stor befolknings forøgelse. Hvilket vil give øget trafik, støj og slid på naturenområdet.Hvilket der
bør screenes nøje får.
Kystlandskabet:
Mange landsbyer ligger i kystlandskaber og kystnærhedszonen og hvor en ændring af anvendelse
af bygninger kan præge kystlandskabet.
Så længe der ikke dispenseres yderligt fra strandbeskyttelseloven og naturbeskyttelsesloven $8 &
$15 samt, at der ikke sker anden anvendelse end afgræsning af arealet. Kan man måske tale om
en begrænset miljøpåvirkning. Men i det omfang at Hotellets gæster forlader terrassearealet og
begiver sig ud i eller anvender det beskyttede areal. Hvilket er en kniv skab linje langs terrassekant, er der tale om en væsentlig miljøpåvirkning af området.
Naturområder:
Natura 2000 og andre naturarealer kan påvirkes af hotelvirksomhed, ved utilsigtet færdsel i beskyttet område.
Færdsel og påvirkning af naturlokaliteter reguleres via naturbeskyttelsesloven herunder EU bestemmelser og betragtes derfor som en miljøpåvirkning af mindre grad.
Jo tak det bliver det allerede med kanoudlejning, ny sti med kæmpe fugletårne; lysshow på
himmelen og fest på terrassen.
Det er ikke kun lidt, men meget foruroligende, at en miljørapport i forbindelse med, man vil ænder i
Kommuneplanens retningslinje 9.6.4 give udtryk for, at miljøpåvirkninger af område betragtes som
en miljøpåvirkning i mindre grad . Med baggrund i, at vi har andre myndigheder og lovgivning der
tager sig af de følsomste områder. Ikke mindst når de ikke føre det pligtige tilsyn.
Det ses allerede her at myndighederne kan har valgt hotellet frem for naturen igen. Ved at flytte/
dispensere for strandbeskyttelseline ved at give tilladelse/ legalisere den ulovlige anlagte terrasse.
Tidligere har der været givet tillades til opførsel af lade i det beskytteområde, til opbevaring af
halm. Halm til sengene måske !!
Afledning af spildevand:
Efter som byen bliver tilkobling den offentlige kloak, er der vil ingen miljøpåvirkning i fremtiden.
Drikkevand:
Hotelvirksomheder kontrolleres vel nøje af levendesmiddels kontrollen. I forhold til eget vandværk.
Støj og lys:
Støj og lys fra hotelaktiviteter kan være potentielle gener for omkringboende.
Som beskrevet i under punkt c. må det ansetes for, at være en væsentlig miljøbelastning for beboere i Roneklint by.
i. En beskrivelse af foranstaltninger til overvågning af miljøet i forbindelse med planen.
254
Bilag 3
Overvågning af miljøet i forbindelse med ændring af kommuneplanretningslinjen foregår ved sikring af at vilkår i forbindelse med tilladelser efter retningslinjen opfyldes.
Derudover overvåges miljøforhold fra hotelvirksomhed, som al anden virksomhed, i forbindelse
med kommunens almindelige miljøtilsyn efter miljøbeskyttelsesloven.
Her kan jeg jo kun undres igen, når jeg ser hvad det er der foregår på Roneklint Resort
Ja hvordan skal man også kunne kontroller en hotelvirksomhed som ikke findes?
Men når man nu er bekendt med dens aktivitet igennem flere år samt nye tiltag som heller ikke er
givet tilladelse til, hvorfor er den så ikke blevet stoppet? ???
Her skriver i selv da bestemmelserne har en meget general udformning, er miljøvurderingen holdt
på et meget generelt niveau…..
Dette bekræfter mig i at miljørapporten til kommuneplantillæg nr. 16 er så generelt udformet, at
den tager udgangspunkt i en fast ordlyd ”betragtes derfor som en miljøpåvirkning af i mindre grad.”
og egentlig ser bort fra sit virkelige formål. Hvilket betyder at en ændring af retningslinje 9.6.4, for
at muliggøre hoteldrift i mindre landsbyer samt eksisterende bygninger vil kunne komme til, at gå
udover de små landsbyer
Med overnævnte begrundelser
Ser jeg ingen grund til at ænder i Kommuneplanens retningslinje 9.6.4, for muliggørelse af
hoteldrift i mindre landsbyer samt eksisterende bygninger, for at kunne lovliggøre plangrundlaget
for to mindre hoteller på Jungshoved, Præstegården i Stavreby samt Roneklint Resort.
Samtidigt må jeg gøre opmærksomt på, at hotel Roneklint Resort ikke har nogle form for tilladelse i
dag til at drive hotel virksomhed. Sågar ikke Cafe, restaurant, diskotek, Take Away eller naturcamping, som jeg er det bekendt. Her er altså ikke tale om en lovliggørelse, men en egentlig tilladelse.
Som der bør ansøges om og udfærdiges en miljøvurdering af, på samme vilkår som alle andre nye
virksomheder i Vordingborg kommune.
Jeg har naboer, der ikke kan få godkendt projekter og få byggetilladelse fra kommunen førend der
er udarbejdet en lokalplan, hvordan hænger det lige sammen? Skal de bare gøre som de øvrige og
så få tilladelse efterfølgende evt. via et kommuneplantillæg
Jeg ved godt, at miljøvurderingen tager udgangspunkt i de generelle forhold for Vordingborg
Kommune fordi retningslinjerne gælder for hele kommunen, men reelt set er de eksisterende regler
allerede gældende for de to ejendomme som man søger at lovliggøre med denne ændring.
Venlig hilsen
P.v.a.
Lene Garup
Mads Garup
Roneklintvej
4720 Præstø
255
Bilag 3
Høringssvar fra Lokalplangruppen Roneklint
”Forslag til tillæg nr. 16 Vordingborg Kommuneplan 2009-2021
Ændring af retningslinje 9.6.4 om hoteller i landsbyer og i det åbne land”
16.01.2013 sendt pr. mail til post@vordingborg.dk
Høringssvar fra Lokalplangruppen Roneklint
Lokalplangruppen i Roneklint blev nedsat i november 2011 for, i samarbejde med Vordingborg Kommune, at udarbejde en bevarende lokalplan for landsbyen.
Historikken bag etableringen af lokalplangruppen er flg.:
I forbindelse med Skippergårdens (“Roneklint Resort”) ansøgning om hoteldrift mv. i Roneklint besluttede Vordingborg Kommune i efteråret 2011, at der skulle udarbejdes en lokalplan for landsbyen Roneklint. I den forbindelse blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af borgere i landsbyen med henblik på at komme med forslag og kommentarer til
lokalplanen. Arbejdsgruppen blev etableret som en del af Jungshoved Lokalråd på et borgermøde den 29/11 2011 på Jungshoved Skole.
Gruppen afholdt indledende møder og ønskede at gå i dialog med Vordingborg Kommune
om lokalplanarbejdet, samt få vejledning på området.
Forvaltningen (Planafdelingen) tilkendegav imidlertid den 16/12 2011, at kommunen ville
udskyde udarbejdelsen af lokalplan for Roneklint - formentlig til slutningen af 2012. Begrundelsen var bl.a. diverse fredningsanliggender i forbindelse med Skippergården (”Roneklint Resort”).
Lokalplangruppen afholdt dog et møde med to repræsentanter fra Vordingborg Kommune,
Peter Vergo samt Mette Østergaard Söderlund, på Jungshoved skole i juni 2012, og her
blev det også oplyst at lokalplanarbejdet ville begynde i slutningen af 2012.
Siden juni 2012 har der ikke været dialog med Vordingborg Kommune om lokalplanen.
Imidlertid modtog arbejdsgruppen i november 2011 et internt dokument nr. 2011-142155
fra Vordingborg Kommune (vedlagt dette høringssvar). I dette materiale fremgår det, jvf.
indstillingen fra forvaltningen til Teknik og Miljøudvalget og tilhørende bilag, at den daværende (og nuværende) drift af Skippergården (”Roneklint Resort”) må betragtes som ulovlig (se bilag).
Til trods for at Vordingborg Kommune er vidende om, at Skippergården (”Roneklint Resort”) har igangsat aktiviteter uden de fornødne tilladelser, har kommunen ikke grebet ind
overfor ulovlighederne. Tværtimod sender Vordingborg Kommune til lokalplangruppens
store forundring idéoplæg til tillæg nr. 16 til kommuneplanen i høring i sommeren 2012. Af
idéoplægget fremgår det, at Vordingborg Kommune med tillægget til kommuneplanen ønsker at lovliggøre bl.a. aktiviteterne på ”Roneklint Resort”.
I forhold til tillæg til kommuneplanen bad lokalplangruppen kommunen om, at der blev
etableret et orienterende møde med beboerne i Roneklint. Det var imidlertid ikke muligt at
få kommunen til at deltage i denne orientering, hvorfor gruppen selv afholdt møde med
beboerne og orienterede disse om det, vi vidste om kommuneplantillægget.
Kommuneplantillægget er imidlertid en så indgribende beslutning, som vil påvirke et kommende arbejde med en bevarende lokalplan, at vi oplever, at kommunen kun laver borgerinddragelse i forhold til lovgivningen, men reelt ikke går i dialog med borgerne.
Det har i hele perioden været muligt for kommunen at udarbejde en lokalplan for området i
samarbejde med lokalplangruppen, men kommunen har på trods af dette fastholdt sit krav
om en ændring af kommuneplanen først, så man kan lovliggøre to hoteller på Jungshoved,
inden der kan udarbejdes en lokalplan.
256
Bilag 3
Med beslutningen om at udarbejde tillæg til kommuneplan før udarbejdelse af lokalplan
oplever lokalplangruppen, at der laves så indgribende ændringer i området, så indholdet i
en lokalplan delvist er givet på forhånd og dialogen med beboerne svækkes betydeligt.
Med venlig hilsen
Lokalplangruppen i Roneklint
Bilag: Internt dokument 2011-142155
257
Bilag 4
Stop forfaldet og vær kreativ
Vordingborg har et fortidsminde i forfald, men med et stort uudnyttet turistpotentiale. Fortidsmindet er
Masnedøfortet, og den passive ejer er Vordingborg Kommune.
Fortet er fredet ligesom Gåsetårnet, men det forhindrer ikke kommunen i at lade fortet forfalde. Store dele
af pudslaget og den vandtætte spærre på hovedbatteriet er væk, hvilket medfører yderligere skader på den
underliggende beton og muliggør vandindtrængning. Desuden er taget på kikkertstationen forsvundet, og
en del af sikkerhedsafspærringen ovenpå fortet er defekt. Reelt er der grundlag for en politianmeldelse,
hvis disse ting ikke bringes i orden!
Fortet indeholder et kunstmuseum med sølle 6000 besøgende årligt. Hvis det blev flyttet til midtbyen, f.eks.
det nedlagte Kvickly, ville der nok komme flere gæster – også til glæde for Algade.
Herefter kunne fortet blive et kombineret Fort- og Storstrømsmuseum i samarbejde med kommune, museer og frivillige. Dele af den oprindelige udrustning, f.eks. kanoner og projektører, kan stadig tilbageføres, og
andre dele kan erstattes af kopier/attrapper. Et mandskabsrum kunne genskabes med køjer, og et andet
rum kunne fortælle om Vordingborg som garnisonsby. Resten af fortet kunne indrettes som Storstrømsmuseum med udstillinger om kystfiskeri og søtransport samt Storstrømmens strategiske betydning, herunder
forbindelsen til det sydlige udland og til Skandinavien og Østersøen. Med udgangspunkt i den kolde krigs
planer kunne man bevæge sig tilbage i historien til 9. april og den tyske Festung Vordingborg, til Storstrømsbro og færgeoverfarter og videre til Flådebase Masnedø og Smålandsfarvands- og Grønsundstillingen. Herefter via Englands- og svenskekrigene til ledingsflådens samling og vikingetidens plyndrings- og
handelstogter.
Selve fortet er ideelt for guidede ture, og udendørsarealet giver mulighed for udstillinger og andre arrangementer, f.eks koncerter. Fortet er også en pragtfuld udsigtsplatform, når den nye bro skal bygges. Måske
kunne der også være en turbåd med sejlads i det sydsjællandske øhav?
Men først skal kommunen lette r.... og stoppe forfaldet!
...og så kan Herr Müller begynde forfra igen!
I Europa er ferieplanlægningen startet.
Vor kommunes målgrupper er især børnefamilier og seniorer. Mange seniorer går på biblioteket, hvor de
måske finder en bog om Danmark, hvor der næppe står meget om Vordingborg. Til gengæld vil der være
mange bøger, f.eks. om Mallorca, Rhodos eller Alanya, og det bliver måske feriemålet.
Mange søger på nettet. Hvis Herr Müller søger på tysk, bliver mulighederne lig nul. Prøver han på dansk,
f.eks. Sydsjælland, får han meget at vælge imellem, men på dansk og det meste uinteressant for en turist.
Med ordbog finder Müller måske ”Sydsjælland og Møn visiteastdenmark”, men et klik her afslører en kedelig hjemmeside om Danmark! Med lidt held finder Müller måske ”Sydsjælland, Møn VisitDenmark”, men
klikker han på ”Deutsch”, havner han på ”Willkommen in Dänemark” – og så kan han starte forfra!
Prøver Müller Vordingborg, dukker der igen alt muligt op på dansk. Måske vil den ihærdige Müller finde
kommunens turistside og få et billigt grin med en google-oversættelse. Med lidt held finder Müller ”vi258
Bilag 4
sitvordingborg/visitmoen/visitpraestoe” og havner på ”Møn-Sydsjælland”. Klikker han på ”Guide über Vordingborg”, får han et google-kort med turistkontorets placering!
Denne side er klart den bedste, men med alt for få informationer. Klikker man f.eks. på ”Strände”, kommer
der kun 2 (mønske) strande frem - og på dansk. Klikker man ”Deutsch”, ryger man retur til start - som i ludo!
Hvis Frau Müller vil på en guidet tur og f.eks. søger ”Ausflug”, sker der intet. Prøver hun på dansk, kan hun
vælge mellem Kolding og Kirsebærkroen! Søger hun på Borgcenter, havner hun i Aalborg!
Dette er blot tilfældige forsøg! Er det forklaringen på de manglende tyske turister?
Dette rod skyldes en svag turistorganisation. Ekstra PR-medarbejdere burde straks ansættes. Herefter skal
organisationen løsrives fra Udviklingsselskabet. Turisterhvervet skal gøres til kommunens største erhverv,
og det gøres bedst ved en stærk og professionel turistorganisation, der kan markedsføre kommunen i samarbejde med alle interessenter.
Det kan vi ikke være bekendt!
Af kommuneplanen fremgår, at ”kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at turisme udvikles til et vigtigt erhverv opgjort i arbejdspladser og værdiskabelse”.
Hvorfor så beskeden, når et af kommunens stærkeste kort er turisme? Måske det stærkeste? Ingen af partiernes hjemmesider gør noget særligt ud af turisterhvervet. Som regel nævnes det ikke. Tag f.eks. den socialdemokratiske borgmesterkandidats facebookside, hvor visionerne mest drejer sig om seniorer og pendlere! Men her er også mange vælgere!
Ganske vist giver turisterhvervet ikke så mange arbejdspladser, men i modsætning til et bycenter stjæler
det ikke arbejdspladser, og det giver god indtjening i mange erhverv, f.eks. i byernes handel. Det er derfor
en gåde, at man ikke opprioriterer turismen.
Turismen er forankret i Vordingborg Udviklingsselskab, hvor kommune og erhverv samarbejder, og hvor
Møn-Sydsjælland Turistforening er hovedaktør. Men så skulle alt jo være i den skønneste orden?
Svaret er et rungende NEJ! Enhver med internetadgang kan overbevise sig selv herom. Klik på turistforeningens hjemmeside og fortsæt med stikprøver! Man skal lede længe efter så meget amatøragtigt rod. En udlænding, der vover sig ind på disse sider, skal være mere end tålmodig, og det ender måske med, at pågældende finder en anden destination. Jeg vil i et kommende indlæg give eksempler på den elendige markedsføring, kommunen lægger navn til. Vi kan simpelthen ikke være det bekendt!
Tilsyneladende mangler Udviklingsselskabet PR-medarbejdere og hjemmesideudviklere. Sandheden er nok
snarere, at turismen er lillebror i Udviklingsselskabet. Der mangler gennemslagskraft og ressourcer.
Alfa og omega i turisterhvervet er synliggørelse og formidling af seværdigheder og oplevelser i alle medier
og alle relevante sprog. Det magter vi ikke i dag. Men vi kan, hvis vi vil! Turisterhvervet skal gøres til kommunens største erhverv, og det gøres bedst ved en stærk, selvstændig og professionel turistorganisation,
der kan markedsføre og udvikle kommunens potentiale i samarbejde med alle interessenter.
259
Bilag 4
Ros til kommunen
Borgermødet 8. april om Kommuneplan 2013 var velbesøgt, velorganiseret og velforberedt med til tider
islæt af valgkamp. Det skal kommunalbestyrelsen have ros for!
Desværre var der ikke mange af de nye byrådskandidater til stede – selv mit eget parti glimrede med 100 %
fravær. Måske har de ikke behov for at markere sig, eller også gider de ikke?
Nu indeholder kommuneplanen ikke ret meget, som man kan skændes om. Højst én procent af planen
rummer eksplosionsfarlige emner som f.eks. shoppingcenter, vindmøller og erhvervspolitik, og det er da
også emner, der vil blive endevendt frem til valget.
Der er dog et par detaljer, der ikke blev nævnt, og som embedsværket må arbejde videre med.
For det første findes der nogle retsregler vedrørende en digital kommuneplan, som ikke er opfyldt. Dette
drejer sig om teknik, som IT-nørderne må klare. Eksempelvis er planen visse steder ikke læselig, hvilket især
går ud over kortene. Desuden er der problemer med søgbarheden, og der mangler indholdsfortegnelse.
Formalia, der bare skal være i orden.
For det andet skal der læses grundigt korrektur! Hvis kommunen ikke råder over en M/K med spids pen og
overblik, er jeg til rådighed – mod en frokost med snaps (bagefter). Der er stavefejl og en elendig tegnsætning, der visse steder kan give misforståelser. Desuden nogle halve sætninger svævende i luften. Nogle
steder kan der opstå tvivl, om der menes Vordingborg Kommune eller Vordingborg By, fordi kommune og
by anvendes i flæng. Også nogle navne staves forkert, f.eks. Krigers Flak, der intet har med soldater-flik-flak
at gøre, men rettelig hedder Kriegers Flak. Nogle historiske oplysninger er taget fra en tvivlsom kilde og
kræver en tættekam, bl.a. vedrørende årstal. Og så er der spor af embedsmandssprog, der kan virke ufrivilligt komisk. Hvad er f.eks. ”kommercialiser” eller ”fredeliggørelse”? Det sidste giver associationer til en
militær peace keeping operation. Værre er de eksempler, der viser, at man retter i en gammel plan uden at
få luget rigtigt ud. Det mest grelle eksempel er Vesthavnens betydning for Den internationale Brigade – der
blev nedlagt 15. februar 2005!
Småting? Javel – men de skal bare være i orden i et professionelt og juridisk dokument. Ellers kunne man
måske få det indtryk, at der var andre – mere graverende -fejl og forglemmelser.
260

KVERNELAND SPYD

Transcription

Similar documents

Bestyrelsesreferat nr. 54 - Skovshoved

Maja Bagge Lillelund, Naturstyrelsen, Ballerup Kommune malil@nst

Navne: Øverste række fra venstre: Claus Kjeldsen (Skive), Carl

Høringssvar - PILEGÅRDSPARKEN

Dansk gartneri høster fornem international pris

Best.møde 12.11.13, referat

AIC B 23/13 - Trafikstyrelsen

Konkurrence - Tranbjerg Lokalhistoriske Samling

Ansøgning vedr. Naturprojekt på Jungshoved i hjemmesideversion