www.ballauff.dk De Originale Franske Pindevævsgardiner

Transcription

Beskæftigelsesplan 2013
Version 3.0
Forord
Dette er Langeland Kommunes første beskæftigelsesplan på baggrund af Økonomi- og
Indenrigsministeriets bevilling af dispensation den 13.marts 2012 fra det forpligtende samarbejde siden
2007 med Svendborg Kommune / Jobcenter Svendborg - med virkning fra 1.januar 2013. Fra denne dato
har Langeland Kommune for første gang et selvstændigt jobcenter og et lokalt beskæftigelsesråd – LBR
Langeland. Der vil dog fortsat på en lang række områder fortsat være et samarbejde med både Jobcenter
Svendborg og Jobcenter Ærø, idet indsatsen retter sig mod et fælles sydfynsk arbejdsmarked.
Jobcenter Langeland arbejder ud fra et fælles værdigrundlag, som bygger på, at alle kan noget i forhold til
arbejdsmarkedet, og at vi som udgangspunkt tror på, at alle mennesker er i besiddelse af ressourcer og
gerne vil tage ansvar for eget liv.
Jobcenter Langeland skal yde alle ledige en reel og værdig hjælp, der bygger på tillid frem for mistillid.
Uddannelse er den bedste beskæftigelsesfremmende hjælp vi kan tilbyde ledige i dag. Ledige skal kunne
vende tilbage til arbejdsmarkedet med flere kvalifikationer efter at have været med i
beskæftigelsesindsatsen.
Vi arbejder intenst på at få gjort alle - også matchkategori 2 og 3’ere - klar til arbejdsmarkedet ved at
iværksætte og have meget forskelligartede og brede tilbud. Vejen dertil kan være lang og udfordrende,
men holdningen er, at borgerne skal være beskæftiget eller i uddannelse - frem for at gå passive.
Det er vores håb og ambition at planen er operationel og brugbar – også i dagligdagen!
Den skal ikke stå og samle støv på en hylde – men skal kunne tages frem af alle relevante aktører i
forhold til det langelandske og det sydfynske arbejdsmarked. Den skal kunne fremdrages, diskuteres og
bruges informativt og som grundlag for kvalificerede beslutninger af både ansatte og politikere i
Langeland Kommune.
Langeland, 20. juni 2012
Bo Nissen
fmd.for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
2/37
Indholdsfortegnelse
Forord............................................................................................................................................................................ 2
1.
Indledning ........................................................................................................................................................ 4
1.1 Processen ........................................................................................................................................................ 4
1.2 Jobcenter Langelands opgaver ........................................................................................................................ 4
2. Indhold i Beskæftigelsesplan 2013 ............................................................................................................................ 6
2.1 Beskæftigelsesministerens mål for 2013 ............................................................................................................. 6
Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse ........................................................................................................... 6
Mål 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet – færre personer på
førtidspension ........................................................................................................................................................ 7
Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes ........................................................................................................... 7
Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder .............................................................. 7
2.2 De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer ................................................................................................ 9
2.2.1 Faldende arbejdsstyrke og stigende ledighed ............................................................................................... 9
Fortsat fald i beskæftigelsen ................................................................................................................................ 10
Jobmuligheder inden for bygge-/anlæg i de kommende år .................................................................................. 11
Faldende arbejdsstyrke ........................................................................................................................................ 11
2.2.2 Ungeområdet .............................................................................................................................................. 12
2.2.3 Helhedsorienteret indsats – færre personer på førtidspension ................................................................... 14
Hvad virker i indsatsen i forhold til at begrænse antal på førtidspension? ........................................................... 16
2.2.4 Langtidsledighed ......................................................................................................................................... 16
2.2.5 Virksomhedsindsatsen ................................................................................................................................ 18
2.3 Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats ............................................................... 20
2.3.1 Den borgerrettede indsats ........................................................................................................................... 20
2.3.1.1 Jobklare dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere – kategori 1................................................. 20
2.3.1.2 Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere – kategori 2 .................................................................................. 22
2.3.1.3 Midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere - kategori 3 ....................................................................... 23
2.3.1.4 Ungeindsatsen ......................................................................................................................................... 24
2.3.1.5 Borgere i fleksjob eller på ledighedsydelse .............................................................................................. 25
2.3.1.6 Sygemeldte borgere ................................................................................................................................. 26
2.3.2 Den virksomhedsrettede indsats..................................................................................................................... 27
2.4 Budget for beskæftigelsesindsatsen .................................................................................................................. 29
Tillæg nr. 1 til beskæftigelsesplan 2013 ...................................................................................................................... 31
Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen for 2013 ................................................................................... 31
A) Kommunens mål i forhold til de udmeldte beskæftigelsespolitiske mål ............................................................... 31
B) Kommunens øvrige lokale mål ............................................................................................................................ 31
LBR Langelands plan for særlige virksomhedsrettede initiativer ................................................................................. 34
Anvendelse af bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko
for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud. .................................................................................. 36
Kildeangivelse ............................................................................................................................................................. 37
3/37
1. Indledning
I henhold til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal kommunerne i
2012 udarbejde en beskæftigelsesplan for 2013. Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan
kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2013.
Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske
udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen.
Rammerne – herunder i en vis udstrækning også processen - for beskæftigelsesplanen er bestemt ved
lov. Det betyder, at planen skal følge en skabelon, udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen, og blandt
andet skal indeholde ministerens mål for det pågældende år og en strategi for hvordan disse nåes. Det
betyder endvidere, at der hvert år skal vedtages en beskæftigelsesplan for det kommende år.
Beskæftigelsesplan 2013 er bygget op således at der er 3 niveauer i målbeskrivelsen:
- et nationalt, på baggrund af de udmeldte ministermål for 2013
- et regionalt, på baggrund af BR-Syddanmarks analyser, oplæg, udmeldinger og den løbende dialog
med BR-Syddanmark
- et lokalt med Langeland Kommunes egne prioriterede målsætninger for området i 2013.
1.1 Processen
Beskæftigelsesplanen for 2013 er blevet til i en proces hvor både Erhvervs-og Beskæftigelsesudvalget,
det midlertidige lokale beskæftigelsesråd i 2012 for Langeland - midlertidigt LBR-Langeland - de
kommende medarbejdere i Jobcenter Langeland, det midlertidige samarbejdsudvalg Jobcenter
Svendborg – Langeland Kommune, repræsentanter for administrationen og beskæftigelsesområdet i
Langeland Kommune samt Beskæftigelsesregion Syddanmark har medvirket og bidraget.
Processen er startet med en præsentation af ministermål og rammer for 2013 i Erhvervs- og
Beskæftigelsesudvalget 25.april 2012. På baggrund af RBR’s konference på OCC den 30.april 2012 er
der herefter afholdt en temaeftermiddag den 8.maj 2012 med direktør for BR-Syddanmark Karl Schmidt
og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, med fokus på lokalpolitiske udfordringer og forslag.
Herefter blev første udkast til Beskæftigelsesplan 2013 forelagt for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
20.juni 2013 og det midlertidige LBR-Langeland 21.juni 2012.
1.2 Jobcenter Langelands opgaver
Jobcenter Langelands overordnede opgave er:
- At sikre et velfungerende og dynamisk arbejdsmarked, hvor borgerne får de bedste muligheder
for beskæftigelse, uddannelse og størst mulig grad af selvforsørgelse - og virksomhederne kan få
ansat de medarbejdere, de har brug for.
Derfor løser Jobcenter Langeland i et tæt samarbejde med de lokale virksomheder og arbejdsmarkedets
parter følgende opgaver:
 Formidling af ordinære job
 Oprettelse af voksenlærlingeaftaler
 Formidling af beskæftigelsesfremmende tilbud: vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik
og løntilskud – med henblik på at ledige hurtigt skal kunne få et nyt job, og at hjælpe dem, der har
for få kvalifikationer med at få de rigtige og relevante uddannelsestilbud.
4/37






Vejledning om uddannelse og jobsøgning, herunder hjælp til udarbejdelse af CV
Tilskud til opkvalificering i forbindelse med ansættelse
Opfølgning og afklaring af sygemeldte borgere
Information og vejledning til virksomheder om det rummelige arbejdsmarked, herunder
arbejdsfastholdelse
Afklaring af arbejdsevne med henblik på revalidering, fleksjob eller førtidspension
Integration/udlændinge - herunder danskuddannelse
5/37
2. Indhold i Beskæftigelsesplan 2013
Beskæftigelsesplanen skal ifølge bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, § 12, som minimum indeholde:
1) Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen
2) En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer
3) Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats
4) Budget for beskæftigelsesindsatsen
2.1 Beskæftigelsesministerens mål for 2013
Hvert år udmelder beskæftigelsesministeren et antal mål for beskæftigelsesindsatsen i det kommende år.
Målene vedrører områder, hvor der er behov for en styrket indsats, og målene skal således ligge til grund
for jobcentrenes planlægning og tilrettelæggelse af indsatsen.
Der er fortsat fra centralt hold fokus på en aktiv linje i beskæftigelsespolitikken – uanset at vi i øjeblikket
er midt i en krisetid med lavkonjunktur, med lavere beskæftigelse og højere ledighed.
Beskæftigelsesministerens mål for 2013 har til hensigt at understøtte dette. Tre af indsatsområderne er
de samme som tidligere, mens der er tilføjet et fjerde og ændret indsatsområde.
Med udmeldingen af de beskæftigelsespolitiske mål for 2013 har ministeren valgt at sætte fokus på nogle
af de væsentlige arbejdsmarkedspolitiske udfordringer, som vi står overfor:
- unge uden uddannelse på offentlig forsørgelse
- det stigende antal personer på førtidspension
- langtidsledigheden.
Det skal understreges, at måltallene for ministerens mål alene er et ambitionsniveau i forhold til, hvad det
forventes at jobcentrets tidlige og aktive indsats kan bidrage til i forhold til de enkelte mål.
Målsætningerne påvirker ikke afgørelserne i de enkelte sager.
Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse
”Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en
erhvervskompetencegivende uddannelse”.
Der skal gøres en ekstra indsats for at få unge, der ikke har en uddannelse, til at tage en uddannelse,
som kan give dem erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der øger deres muligheder for at få
et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet.
For 2013 er Jobcenter Langelands måltal for mål 1:
Uddannelsesgraden for unge 15-29 årige uden uddannelse i jobcenteret skal i januar-december 2013
være på 25 %, svarende til en stigning på 4 procentpoint fra 2011 til 2013.
6/37
Mål 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af
arbejdsmarkedet – færre personer på førtidspension
”Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres.”
Det er Regeringens holdning, at alt for mange mennesker tilkendes i dag en førtidspension. Lige nu er ca.
245.000 personer på førtidspension, og der er ingen tegn på at der i fremtiden bliver færre
førtidspensionister, medmindre indsatsen ændres. Især unge med psykiske lidelser bør ikke
førtidspensioneres idet behandling muliggør en senere tilgang til arbejdsmarkedet.
Derfor skal kommunerne og jobcentrene gøre en indsats for at få udsatte kontanthjælpsmodtagere og
langtidssygemeldte tilbage i job, og samtidig sikre jobmuligheder for personer uden arbejdserfaring og
personer med nedsat arbejdsevne.
Kommunerne skal fortsætte den forebyggende indsats og sikre, at personer, som er i risiko for at blive
permanent udstødt af arbejdsmarkedet får en tidlig indsats med den fornødne støtte til at genvinde og
bevare tilhørsforholdet til arbejdsmarkedet.
En mere helhedsorienteret og tværsektoriel indsats er afgørende: Det kræver et samarbejde mellem
beskæftigelses-, sundheds-, social- og uddannelsessektorerne.
Kommunerne skal have et endnu tættere samarbejde med virksomhederne om indsatsen for de udsatte
borgere, så flere f.eks. via en virksomhedspraktik, får reetableret kontakten til arbejdsmarkedet.
Jobcenter Langelands måltal for ministerens 2. mål er:
Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 29 personer i 2013, svarende til et fald på 19
personer eller 39 % fra 2011 til 2013.
Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes
”Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt.”
Fra februar 2009 til februar 2012 er antallet af langtidsledige steget fra 14.000 til 48.000. Hver fjerde
arbejdsløs er langtidsledig.
Kommunerne skal gøre en ekstra indsat for de ledige de har svært ved at komme ind på
arbejdsmarkedet, især for de personer, der risikerer at miste dagpengeretten i slutningen af
dagpengeperioden. Det kræver en tæt dialog med både uddannelsesinstitutioner og virksomheder.
Lang varighed på dagpenge eller kontanthjælp vanskeliggør vejen tilbage på arbejdsmarkedet og øger
risikoen for at falde helt uden for arbejdsmarkedet. Langtidsledigheden har det seneste år været svagt
faldende, men mønstrene i, hvem der bliver ramt af langtidsledighed, har ændret sig. Ufaglærte har
fortsat den højeste langtidsledighed, men i løbet af 2011 er langtidsledigheden steget for a-kasser med
mange offentligt ansatte bl.a. FOA, mens den er faldet for a-kasser med mange ufaglærte og ansatte
inden for byggeriet. Det er således også vigtigt med fokus på, hvordan disse nye grupper af
langtidsledige håndteres.
Jobcenter Langelands resultatmål for ministerens mål 3 er:
Antallet af langtidsledige – dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52
uger - skal begrænses til 110 personer i december 2013, svarende til et fald på 21,7 % fra 2011 til 2013.
Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder
”Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen”
Jobcenteret skal være en reel hjælp til virksomhederne, men også en offensiv og aktiv medspiller i
arbejdet med at hjælpe virksomhederne til at være konkurrencedygtige og sikre et velfungerende
arbejdsmarked. Jobcentrene skal derfor være i løbende og tæt dialog med virksomhederne. Jobcentrene
kan kun understøtte virksomhederne og styrke de ledige gennem den aktive indsats, herunder
uddannelsesindsatsen, hvis de kender virksomhedernes behov for arbejdskraft og efterspørgslen på
arbejdsmarkedet - ikke mindst lokalt, og hvis de kender de lediges ønsker og forudsætninger.
Jobcentrene skal med beskæftigelsesindsatsen sikre det rette match mellem de ledige og de lokale
virksomheder.
Jobcenter Langelands resultatmål for ministerens mål 4 er:
7/37
Antallet af virksomhedsrettede forløb forøges fra 674 til 708 svarende til 5 %, målt i rullende år til dato fra
4.kvartal 2011 - 3.kvartal 2012 til 4.kvartal 2012-3.kvartal 2013.
8/37
2.2 De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer
2.2.1 Faldende arbejdsstyrke og stigende ledighed
Det kommende års beskæftigelsesindsats på Langeland vil først og fremmest være præget af at imødegå
virkningerne af de seneste års lavkonjunktur og samtidig understøtte betingelser for fremadrettet vækst
og udvikling.
De seneste tre års lavkonjunktur har medført et kraftigt fald i beskæftigelsen på Langeland (13 pct.),
herunder især inden for industrien og byggesektoren. Mange unge og ufaglærte har mistet deres job, og
langtidsledigheden på Langeland er i løbet af perioden mere end tredoblet til et niveau på aktuelt (marts
2012) ca. 130 personer. I løbet af 2012 og 2013 forventes en afdæmpet udvikling på arbejdsmarkedet,
om end der er udsigt til en mere gunstig udvikling på dele af det private arbejdsmarked, samtidig med at
ledigheden forventes at stige inden for det offentlige.
Den stigende ledighed blandt unge er en udfordring på Langeland. Antallet af unge, som modtager
offentlig forsørgelse, udgør nu 20 pct. af alle unge i kommunen – og ungeledigheden er samlet set vokset
til et niveau på mere end 200 personer (november 2011). Stigningen i ungeledigheden kan få store
konsekvenser for de unge selv og for fremtidens arbejdsmarked, og der er aktuelt en risiko for, at nogle
grupper af unge for alvor marginaliseres som følge af ledighed og manglende uddannelse.
Langtidsledigheden er ligeledes et stort problem – også sat i forhold til at den ny dagpengeperiode med
ophør af dagpenge efter to års ledighed forventes at få fuld gennemslagskraft i 2013.
Endvidere skal der fokus på at bremse tilgangen til permanente forsørgelsesydelser, så der er færre
borgere som permanent og livslangt placeres uden for arbejdsstyrken.
På Langeland modtager mere end hver 4. person i
alderen 16-64 år offentlig forsørgelse, jf. figur 1. Det
svarer til mere end 2.000 fuldtidspersoner, som
midlertidigt eller permanent ikke er i job eller
uddannelse. Langeland er dermed den kommune i
Syddanmark, som har den største andel borgere, der
modtager offentlig forsørgelse, herunder særligt
personer på førtidspension.
Figur 1: Andelen af den 16-64-årige befolkning i de
syddanske kommuner, der er offentligt forsørget –
oktober 2011
Procent
30
25
20
16
15
10
5
0
3
2
2
3
7
3
3
3
2
8 7 7
2 2
3 3 3
3 3 3
2
2 3 3
9
7 10 8
3 3
3
2
2
2 2 3
3 2 2 4
3 3 3 3
21 21 21 21 22 22 22 22
8 9 7
9 8 8 8 9
3
2 3 3 4 3 4 3 3
3
3
2
3
3 2
3
4 3 3 4 2 3 3 5
4 3 4 4 4 4 4 4
8 8
23
25
7 12
25
13
21
20
8
4
3 3
4 3 3
3 2 3 3 3 3
3
3 5
3 4 3
5 4 6 4 4 4
15
10
5
0
Fanø
Varde
Billund
Vejle
Kolding
Vejen
Ærø
Middelfart
Esbjerg
Tønder
Sønderborg
Assens
Haderslev
Fborg-Mfyn
Aabenraa
Svendborg
Fredericia
Nordfyn
Odense
Kerteminde
Nyborg
Langeland
Syddanmark
Der er således et stort potentiale på Langeland for at
nedbringe antallet af offentligt forsørgede.
6
17 18 18 18 18
21 21 21
19 20
Procent
30
27
Førtidspension
Øvrige ydelser
Sygedagpenge
Kontanthjælp
Dagpenge
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
Anm.: Ekskl. SU, SVU, barsel og Efterløn. Opgjort pba. fuldtidspersoner
Samlet set vil den største udfordring i de kommende års beskæftigelsesindsats på Langeland være:
1. at udvide og opkvalificere arbejdsstyrken
2. sikre at unge får en uddannelse og
3. forebygge marginalisering og udstødning fra arbejdsmarkedet
Udover ovenstående udfordringer er 2013 også præget af, at Langeland Kommune står over for et
vedvarende økonomisk prioriteringspres. De kommende år forventes derfor at stille særlige krav til at
kunne udnytte ressourcerne optimalt i den lokale beskæftigelsesindsats, at prioritere indsatsen for
forskellige målgrupper samt sikre resultater, som både styrker det effektive arbejdsudbud og den
offentlige økonomi.
9/37
Fortsat fald i beskæftigelsen
Over de seneste 3 år er antallet af beskæftigede bosat på Langeland faldet fra ca. 5.500 personer til ca.
4.800 personer, jf. figur 2. Det svarer til et fald på i alt 13 pct. Beskæftigelsen er således faldet kraftigere
på Langeland end i Syddanmark som helhed (8 pct.).
Inden for den offentlige sektor betyder de aktuelle
nedskæringer, at antallet af stillinger falder. Konkret
faldt antallet af beskæftigede på Langeland, som
arbejder inden for de offentlige brancher, med ca. 190
personer i løbet af det seneste år, svarende til en
nedgang på 9 pct.
Den aktuelle udvikling betyder, at den lokale
beskæftigelsesindsats i den kommende tid vil stå
overfor nye typer af ledige, og at jobmulighederne på
kortere sigt i højere grad vil findes på det private end
på det offentlige arbejdsmarked.
Personer
5.800
4.400
4.200
4.200
sep-11
4.600
4.400
jan-11
4.600
maj-11
4.800
sep-10
5.000
4.800
jan-10
5.200
5.000
maj-10
5.200
sep-09
5.400
maj-09
5.600
5.400
jan-09
5.600
sep-08
I den private sektor på Langeland ses eksempelvis
vækst inden for byggeriet, hvor antallet af
beskæftigede er steget med 7 pct. Den positive
udvikling gælder ligeledes inden for dele af den
private servicesektor, jf. tabel 1.
Personer
5.800
jan-08
Selvom beskæftigelsesfaldet fortsætter på Langeland,
skifter udviklingen samtidig karakter. Beskæftigelsen
er således begyndt at stige i dele af den private
sektor, mens den falder i det offentlige.
Figur2: Udviklingen i antallet af lønmodtagere i
Langeland Kommune. Januar 2008 – oktober 2011
maj-08
På Langeland er beskæftigelsesfaldet taget til i 2011,
hvor beskæftigelsen faldt med 5 pct., hvilket er
kraftigere end faldet under krisens første år (4 pct.).
Det vedholdende beskæftigelsesfald på Langeland
afspejler blandt andet, at den langelandske
arbejdsstyrke falder kraftigt i disse år.
Kilde: DREAM (eIndkomst) og egne beregninger
Tabel 1: Udviklingen i antallet af
lønmodtagere bosat på Langeland fordelt
efter branche 2008-2011
Antal
oktober
2008
20082009
Udvikling
200920102010
2011
Antal
I alt
oktober
(08-11)
2011
Landbrug
215
-10%
0%
7%
-4%
207
Industri
866
-14%
-6%
-22%
-37%
545
Byggeri
454
-8%
-15%
7%
-16%
381
1.107
-7%
-1%
-5%
-12%
970
754
-2%
-15%
14%
-4%
721
2.072
1%
2%
-9%
-6%
1.955
5.468
-4,4%
-3,5%
-5,3% -12,6%
4.779
Handel/
transport
Øvrig private
service
Offentlige
brancher
I alt
Kilde: DREAM (EIndkomst) og egne beregninger
Anm.: Det er tale om en branche- og ikke sektormæssig opdeling. Det
betyder, at de offentlige brancher også indeholder privatansatte.
10/37
Jobmuligheder inden for bygge-/anlæg i de
kommende år
I Syddanmark vil en lang række projekter skulle
gennemføres i de kommende år. I 2013 gælder det
eksempelvis hotelbyggeri, motorvejsbyggeri,
jernbanebyggeri samt renoveringsarbejder. Alene
de 10 største projekter i Syddanmark med start i
2013 forventes at andrage ca. 4 mia. kr., jf. tabel 2.
Tabel 2: De 10 største kendte byggeprojekter i
Syddanmark med forventet byggestart i 2013
Anslået beløb
Projekt
Derudover investeres der i Syddanmark 12 mia.
kroner i om- og nybygning af de syddanske
sygehuse frem mod 2020, heraf mere end 6 mia. kr.
i et helt nyt universitetshospital i Odense.
Bygningen af det ny hospital forventes at starte i
2015.
Korsløkkeparken Odense (renovering)
950 mio. kr.
Dokken Tower Hotel (Esbjerg)
500 mio. kr.
Taulov-/Sønderjyske motorvej
500 mio. kr.
Jegum Feriecenter (ferieboliger/vandland)
400 mio. kr.
Jernbaneudbygning (Vamdrup-Vojens)
300 mio. kr.
Byens Havn (Sønderborg)
295 mio. kr.
Erhvervspark (Vejle)
280 mio. kr.
Fuglebakken Esbjerg (renovering)
250 mio. kr.
FredericiaC (almene boliger)
250 mio. kr.
Hørgården og Uglkær Aabenraa (renovering)
235 mio. kr.
I Odense-området er der i alt planlagt
byggeprojekter for op mod 19 mia. kr. frem til 2018.
Kilde: Særkørsel fra CRM-Byggefakta (byggefakta.dk) og egne beregninger
Disse projekter forventes at generere mange jobs,
som via pendling blandt andet vil kunne besættes af ledige fra Langeland.
Ligeledes forventes Femern-Belt-byggeriet at medføre et stigende antal arbejdspladser – både lokalt og
inden for en overkommelig pendlingsafstand.
De mange anlægsprojekter vil betyde, at der inden for en kort årrække etableres et stort antal jobs til
ufaglærte og faglærte i byggesektoren i Syddanmark såvel som i hele landet.
Faldende arbejdsstyrke
I krisens første år fra starten af 2009 til starten af 2010 er antallet af personer, der indgår i arbejdsstyrken
som beskæftigede eller ledige på Langeland faldet med ca. 200 personer. Det svarer til et fald på 3 pct.
I løbet af 2010 og 2011 er arbejdsstyrken formentlig faldet yderligere, selvom der endnu ikke eksisterer
præcise opgørelser heraf.
Udviklingen betyder, at andelen af borgere i Langeland Kommune, der deltager på arbejdsmarkedet, er
noget mindre (44 pct.) end antallet af borgere, som er uden for arbejdsmarkedet (56 pct.). Det betyder,
kort sagt, at færre personer skal forsørge flere, hvilket fremadrettet vil kunne udfordre den kommunale
økonomi og finansieringen af den kommunale velfærd.
Mange på vej ud af arbejdsmarkedet
Befolkningen på Langeland, jan. 12
300
200
1.700
50
2.200
1.200
100
1.500
1.100
Kilde: DST
Beskæftigelsesregion Syddanmark
11/37
60
år
55
år
50
år
45
år
40
år
35
år
30
år
25
år
20
år
15
år
10
år
5å
r
0å
r
0
1.200
150
450
Antal personer
På vej ud
På vej ind
250
Ovenstående diagram illustrerer den demografisk udvikling på Langeland: at der bliver færre i den
arbejdsduelige alder - flere ældre træder ud af arbejdsmarkedet i forhold til antallet af unge, som træder
ind. De generationer, der er på vej ind på arbejdsmarkedet er langt mindre end de, som er på vej ud.
Dette er ikke blot et langelandsk problem, men er en samlet samfundsmæssig udfordring for de
kommende års finansiering af velfærds-Danmark.
På Langeland tilsiger denne demografiske udvikling,
at arbejdsstyrken over de kommende 20 år vil falde
med ca. 22 pct., jf. figur 3.
Figur3: Udviklingen i arbejdsstyrke og
beskæftigelse i Langeland Kommune, hvis de
nuværende tendenser fortsætter
Personer
Personer
8.000
8.000
7.500
7.500
Arbejdsstyrken
7.000
7.000
6.500
6.500
Tilbagetrækningsreform
6.000
6.000
Beskæftigelsen
5.500
5.500
2030
2027
2024
2021
2018
2012
2009
4.000
2006
4.500
4.000
2003
4.500
2000
5.000
1997
5.000
1994
Der kan således opstå flaskehalsproblemer og
mangel på arbejdskraft på det lokale arbejdsmarked.
Desuden kan der opstå mangel på specialiserede
kompetencer blandt andet som følge af, at mange
ældre vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet over
de kommende år.
2015
Den vedtagne tilbagetrækningsreform vil dog betyde,
at arbejdsstyrkens fald vil være mindre kraftigt fra
2015 og frem, men reformen vil ikke være tilstrækkelig
til at stoppe arbejdsstyrkens fald på Langeland.
Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger
Anm.: Korrigeret ift. databrud i RAS-statistikken for 2009. Baseret på
Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 2011. I den
demografisk baserede fremskrivning er det antaget, at de
aldersbetingede erhvervsfrekvenser for 2010 forbliver konstante
fremadrettet.
2.2.2 Ungeområdet
Den økonomiske krise har siden 2009 bl.a. medført at:
1. antallet af unge på offentlig forsørgelse er steget kraftigt under krisen
2. stadig flere unge mangler en praktikplads
3. mange unge med personlige eller sociale problemer har svært ved at få et fodfæste på
arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet
Mere end 200 18-29 årige unge på Langeland er offentligt forsørgede og dermed hverken i gang med en
uddannelse eller i job, jf. figur 4. Antallet af unge ydelsesmodtagere er steget med 90 personer under
krisen, svarende til en stigning på 70 pct.
Personer
300
Dagpenge
Sygedagpenge
Kontanthjælp
Førtidspension
Kilde: DREAM og egne beregninger
Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner
nov-11
jun-11
jan-11
0
aug-10
0
okt-09
50
mar-10
100
50
maj-09
100
dec-08
150
jul-08
150
feb-08
200
sep-07
250
200
apr-07
250
nov-06
Samlet set modtager 20 pct. af de 18-29-årige i
Langeland Kommune offentlig forsørgelse, hvilket er
en større andel end i regionen som helhed (15 pct.).
Personer
300
jan-06
Den største gruppe af offentligt forsørgede unge er
dog kontanthjælpsmodtagere. Antallet af
kontanthjælpsmodtagere er ligeledes steget, dog
mindre kraftigt (+66 pct.) og udgør aktuelt ca. 100
unge.
Figur 4: Udviklingen i antallet af forsørgede unge
jun-06
Udviklingen har primært øget antallet af unge adagpengemodtagere, der er vokset fra 8 personer i
sommeren 2008 til ca. 60 personer i november 2011.
Øvrige
Stigningen i antallet af unge på a-dagpenge og
kontanthjælp kan få store konsekvenser for den unge selv og for fremtidens arbejdsmarked. Der er risiko
for, at flere unge får lang ledighed og/eller marginaliseres på arbejdsmarkedet.
12/37
De 18-29 årige unge udgør en meget sammensat gruppe, og der er derfor behov at yde en meget
differentieret indsats for at få hele gruppen i uddannelse eller arbejde.
Gruppen kan opdeles i 5 forskellige kategorier:
1. de uddannelsesegnede under 25 år (ca. 30 personer)
2. de ikke-uddannelsesegnede under 25 år (ca. 30 personer)
3. ufaglærte med forsørgeransvar – overvejende kvinder (ca. 30 personer)
4. ufaglærte over 25 år (ca. 30 personer)
5. unge med uddannelse (ca. 40 personer)
Figur 5: Andelen af unge der starter voksenlivet på
kontanthjælp i hhv. Langeland Kommune og i
Syddanmark
Procent
25
Procent
25
Langeland
2011
2010
0
2009
0
2008
5
2007
5
2006
10
2005
10
2004
15
2003
15
2002
20
2001
20
Andelen af unge på Langeland, der starter deres
voksenliv på kontanthjælp er i dag på niveau med
andelen i Syddanmark som helhed: ca. 10%.
En vellykket unge-indsats kræver at der
samarbejdes på tværs og koordineres med BBUafdelingen i indsatsen for de under 18-årige for at
modvirke tilgangen af unge 18-årige til
kontanthjælpssystemet. Samtidig er det afgørende
at indsatsen er tidlig og intensiv.
Syddanmark
Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger
Anm.: Unge der modtager kontanthjælp/starthjælp som 18-årige.
Indsatsen i forhold til ungegruppen kompliceres både af gruppens forskelligartede sammensætning og af
de mange forskellige aktører, der i fællesskab har ansvar for at ungegruppen kommer i uddannelse eller
arbejde.
Mange aktører på banen – men hvad
med samspillet?
Jobcenter
Langeland
UU-Center
Sydfyn
Borgerservice
Unge
Borger,
Børn og
Unge
Uddannelsesinst.
A-kasser
Beskæftigelsesregion Syddanmark
Ungeindsatsen skal derfor i 2013 rumme:
 koordination af og samarbejde om indsatsen, så ressourcerne udnyttes bedst muligt og at
indsatsen for de unge ikke ”tabes imellem” aktørerne: Jobcenter Langeland, UU-Center Sydfyn,
Team-Ung, BBU-afdelingen, Svendborg Erhvervsskole, Sydfyns ErhvervsForskole
(produktionshøjskolen i Svendborg) og Jobværkstedet.
 kompetent rådgivning, der hjælper de unge til at træffe ”gode og realistiske valg”, så eksempelvis
frafald og nederlag i uddannelsessystemet minimeres
13/37




indsatser, der kan fastholde de unge i uddannelsessystemet – eksempelvis gennem
samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutioner om opfølgning og dialog, brug af mentorer,
særlig støtte mv.
tværfaglige og tværsektorielle indsatser for de ”svagere” grupper af unge med deltagelse af flere
aktører: jobcenter, socialafdeling, sundhedsafdeling, UU-Center Sydfyn
virksomhedspraktik (LAB kp.11) som tilbud for både over og under 18 årige, som sikkerhedsnet til
både ”stærke” og ”svage” unge
en differentieret tilbudsvifte, der kan favne de mange grupper af både ”stærke” og ”svage”
offentligt forsørgede unge og sikre, at de vender tilbage til uddannelse og job
Der er i Langeland Kommune medio 2012 nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe på ungeområdet vedr.
indsatsen for de 15-19 årige. Arbejdsgruppens anbefalinger implementeres i Jobcenter Langelands
arbejde.
2.2.3 Helhedsorienteret indsats – færre personer på førtidspension
Antallet af personer, der modtager førtidspension, ledighedsydelse og fleksjob er de seneste 10 år steget
betydeligt mere end forventet i forbindelse med pensionsreformen og indførelse af arbejdsevnemetoden i
2001.
Langeland Kommune har - modsat resten af landet - siden januar 2010 haft en faldende tilgang til
permanente forsørgelsesydelser. Udviklingen dækker over et fald i antallet af fleksjobvisiterede fra godt
20 personer årligt til under 10 personer årligt. Tilgangen til førtidspension er ligeledes faldet til et niveau
på ca. 40 personer inden for den seneste årsperiode, jf. figur 6.
Set i forhold til de øvrige kommuner i Syddanmark er Langeland kendetegnet ved at have en markant
højere andel af befolkningen, som modtager permanente forsørgelsesydelser (15 pct.). Samtidig har
Langeland imidlertid i over det seneste år oplevet et fald (3 pct.) i det samlede antal permanent
forsørgede modsat Syddanmark som helhed, jf. figur 7. Det bemærkes i øvrigt, at udviklingen i antallet af
permanent forsørgede i de syddanske kommuner kun i begrænset omfang er påvirket af flytninger på
tværs af kommunerne. Blandt modtagere af førtidspension var der i den 3-årige periode 2008-2011 en
nettofraflytning på 3 personer fra Langeland, opgjort i absolut antal personer.
Figur 6: Udviklingen i den årlige tilgang til hhv.
fleksjob/ledighedsydelse og førtidspension på
Langeland
70
70
60
60
50
50
40
40
Førtidspension
Fleksjob og ledighedsydelse
Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger
Anm.: Den årlige tilgang opgjort ultimo hver måned
nov-11
jul-11
sep-11
maj-11
mar-11
jan-11
0
nov-10
10
0
jul-10
10
sep-10
20
maj-10
20
mar-10
30
jan-10
30
nov-09
15
Personer
80
Langeland
Flere forsørgede
Faldende antal
14
Andel permanent forsørgede (pct.)
Personer
80
Figur 7: Udviklingen i antallet af permanente
forsørgelsesmodtagere fra november 2010 til
november 2011 samt andelen af permanent
forsørgede ud af alle 16-64-årige i november 2011
Flere forsørgede
Stigende antal
Nyborg
13
12
11
10
Middelfart
Ærø
Svendborg
Tønder
FborgMfyn
Sønderborg Aabenraa
Odense
Nordfyn
Esbjerg
Gns.
Vejen
Haderslev
Kerteminde
Assens
Billund
Fanø
Færre forsørgede
Faldende antal
9
8
7
-4
-2
Varde
Fredericia
Vejle
Kolding
0
2
Færre forsørgede
Stigende
udvikling
4
Udviklingen i antallet af permanent forsørgede (pct.)
Anm: Observationerne for Langeland og Nyborg er reelt placeret uden
for diagramområdet, da andelen af forsørgede er højere end 12 pct.
Fødekilden til permanent forsørgelse er typisk:
 langvarige sygedagpengeforløb og
 kontanthjælp kategori 3
Det er derfor vigtigt fremadrettet, at fastholde fokus på at disse grupper ikke vokser.
14/37
Henholdsvis 50% og 43% af tilgangen til de permanente ydelser på Langeland kommer fra
sygedagpenge og kontanthjælp.
På Langeland er der i de seneste 2 år sket en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere og
sygedagpengemodtagere, som vurderes som ”indsatsklare”(kategori 2) og ”midlertidigt passive” (kategori
3) jf. figur 8. I starten af 2008 var der således ca. 250 borgere, som modtog kontanthjælp og
sygedagpenge (i matchgruppe 2 og 3), hvorimod gruppen er vokset til 370 borgere i november 2011.
SPD match 2
Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner
jul-11
okt-11
jan-11
SPD match 3
apr-11
jul-10
okt-10
jan-10
KTH match 2
apr-10
jul-09
okt-09
jan-09
apr-09
jul-08
Personer
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
okt-08
jan-08
apr-08
Personer
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
Figur 9: Udviklingen i antallet af personer i match
2 eller 3 og antallet af personer, som modtager
permanente forsørgelsesydelser i de syddanske
kommuner fra november 2010 til november 2011
25
Flere match 2&3
Færre permanent
forsørgede
Kerteminde
20
Udviklingen i match 2&3 (pct.)
Figur 8: Udviklingen i antallet af sygedagpenge og
kontanthjælpsmodtagere i match 2 eller 3 i
Langeland Kommune
15
10
Nyborg
Flere match 2&3
Flere permanent
forsørgede
Assens Vejen Kolding
Vejle
FborgMfyn
Odense
Haderslev
Fredericia
Esbjerg
Syddanmark
Billund
Ærø
Aabenraa
Middelfart
Langeland
Svendborg
5
0
-5
-10
Tønder
-15
Færre match 2&3
Færre permanent
forsørgede
-20
-25
-5
KTH match 3
Nordfyn
Fanø
Sønderborg
Varde
Færre match 2&3
Flere permanent
forsørgede
-4
-3
-2
-1
0
1
2
3
4
5
Udviklingen i antallet af permanent forsørgede (pct.)
Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner. Udviklingen i match 2 og 3 gælder kun
modtagere af sygedagpenge og Kontanthjælp
Langeland oplever dog aktuelt et fald (4 pct.) i antallet af personer i ”risikogruppen” for permanente
ydelser modsat regionen som helhed. Samtidig har Langeland et fald i den samlede bestand af
permanente ydelsesmodtagere (3 pct.) modsat regionen, jf. figur 9.
Op mod 70 pct. af de indsatsklare og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagerne på Langeland har
ikke haft lønnet beskæftigelse eller været i ordinær uddannelse i en efterfølgende periode på 3 år.
Det er intensiteten og karakteren af den lokale beskæftigelsesindsats, der afgør om det kan lykkes at få
flere kontanthjælpsmodtagere fra kategori 2 og 3 i beskæftigelse/ uddannelse. Og man skal aldrig sige
”aldrig” ! Der findes på Langeland flere eksempler på, at selv de tungeste kategori 3-personer - stik mod
al forventning - opnår beskæftigelse og selvforsørgelse !
Resultater viser, at de kontanthjælpsmodtagere, som er lykkedes med at blive selvforsørgende eller
komme tættere på arbejdsmarkedet som ”jobklare”, har i højere grad modtaget aktive tilbud fra
jobcenteret end de borgere, som efterfølgende har fået tilkendt en permanent ydelse.
Indsatsen for at øge arbejdsmarkedstilknytningen for den ovenstående ”risikogruppe” af
kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere er samtidig en kompleks opgave, som typisk
kræver et stærkt og koordineret samarbejde på tværs af forskellige kommunale forvaltninger,
sundhedssystemet, lokale virksomheder mv.
Men netop her har Langeland Kommune sin styrke i kraft af muligheden for tværsektoriel indsats.
Langeland Kommune har en flad struktur præget af korte afstande og hurtige beslutningsgange mellem
den øverste ledelse og de medarbejdere, der betjener og servicerer borgere.
Der vil netop i Langeland Kommune i mange sammenhænge være mulighed og behov for at arbejde
tværfagligt og tværsektorielt med f.eks. Sundheds- og Forebyggelsesområdet og Børn- og Ungeområdet
med det formål at sammensætte en helhedsorienteret indsats omkring borgeren. (Vi kalder det
smådriftsfordele !)
Samtidig indebærer helhedstænkningen, at ansvaret for at den samlede kommunale indsats virker er
bredt ud på flere forskellige områder, afdelinger og politiske udvalg i kommunen. Flere afdelinger og
udvalg må derfor forpligte sig på beskæftigelsesplanens udførelse i praksis !
15/37
På ovenstående baggrund har Kommunalbestyrelsen besluttet at Jobcenter Langeland skal placeres
permanent i det nye, kommende Sundhedshus i Rudkøbing ultimo 2013. I Sundhedshuset etableres
samarbejdsrelationer mellem husets beboere, med fokus på det tværfaglige samarbejde, som skal føre til
søsætning af konkrete samarbejdsprojekter. Organiseringen skal sikre en optimal kommunikation,
tværfagligt samarbejde, med en eventuel ledelse af huset på strategisk, operationelt og teknisk niveau.
Hvad virker i indsatsen i forhold til at begrænse antal på førtidspension?
Kontrollerede forsøg i ”På rette vej – i job” viser at midlerne til en effektfuld indsats er:
 Ugentlige samtaler i hele forsøgsperioden og inden for 8 uger et aktivt tilbud i 9 måneder med fokus
på virksomhedsrettet indsats med mentor.
 Koordineret indsats for kontanthjælpsmodtagere i forhold til kommunernes øvrige forvaltninger samt
sundhedssystemet mv.
 De enkelte kontanthjælpsmodtagere får tilknyttet en fast kontaktperson i jobcenteret.
2.2.4 Langtidsledighed
Langtidsledighed defineres som ledighed i over 80% af tiden i et år, dvs. over ca. 10 måneder inden for et
år.
Langtidsledighed øger risikoen for at borgere mister kontakten til og glider ud af arbejdsmarkedet, og
øger dermed samtidig andelen, der i en tidligere alder trækker sig ud af arbejdsmarkedet.
På grund af den økonomiske krise og deraf følgende lavkonjunktur 2008-2011 er der også på Langeland
sket en kraftig stigning på ca. 210 %: fra medio 2009 med ca. 40 langtidsledige til november 2011 med
ca. 130 langtidsledige. Det er især industri og byggeri, der er ramt med A-kasserne: NNF, Metal, 3F og
Kristelig a-kasse. Der ses aktuelt en stigning også inden for det offentlige område i A-kasserne FOA, FTF
og Lærernes a-kasse. Samtidig ses et fald i antallet af langtidsledige mænd og en stigning i antallet af
langtidsledige kvinder.
I 2013 forventes en særlig øget risiko for langtidsledighed hos nyledige blandt offentligt ansatte (ofte
kvinder) og nyledige blandt nyuddannede med uddannelse rettet mod den offentlige sektor.
Blandt de ca. 130 borgere på Langeland, som aktuelt er langtidsledige, er en stor andel seniorer over 55
år eller ufaglærte 30-54-årige. Langtidsledigheden på Langeland er højest blandt ufaglærte mænd (3,9
pct.), unge med en uddannelse (3,7 pct.), ufaglærte kvinder (3,4 pct.) og faglærte mænd (2,8 pct.), jf. figur
11.
Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger
Anm.: Oplysninger fra september 2011 er interpoleret, så antallet
matcher niveauerne i jobindsats.dk per november 2011. ”Unge” er
under 30 år, ”voksne/kvinder/mænd” angiver alderen 30-54 år,
”seniorer” er 55-64-årige.
2,8
2,0
2,4
2,4
Gennemsnit
3,4
Seniorer
Seniorer
Voksne
videreg.udd.
Faglærte kvinder
Faglærte mænd
Ufaglærte kvinder
Ufaglærte mænd
Uddannede unge
4
3,9
1,6
0,7
Voksne
videreg.udd.
11
3,7
Faglærte kvinder
13
12
Procent
Faglærte mænd
17
Procent
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Ufaglærte kvinder
23
21
35
30
25
20
15
10
5
0
Ufaglærte mænd
Personer
31
Ufaglærte unge
35
30
25
20
15
10
5
0
Uddannede unge
Personer
Figur 11: Andelen af arbejdsstyrken, der er
langtidsledig blandt de forskellige grupper på
Langeland i november 2011
Ufaglærte unge
Figur 10: Hvem er de langtidsledige på Langeland i
november 2011?
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger
Anm.: Opgjort i procent af arbejdsstyrken (16-64 år). De absolutte tal er
identiske med grafen til venstre. ”Unge” er under 30 år,
”voksne/kvinder/mænd” angiver alderen 30-54 år, ”seniorer” er 55-64årige.
Langtidsledigheden har stor betydning i forhold til afkortningen af dagpengeperioden til 2 år, som
forventes at få fuld gennemslagskraft fra januar 2013.
16/37
Aktuelt er der 80 borgere på Langeland, som har opbrugt 14-16 måneder af den samlede
dagpengeperiode på 2 år, jf. figur 12. Hovedparten af denne gruppe, som aktuelt er tættest på at nå
dagpenge-ophør, er samtidig forsikret i a-kasser, som typisk har mange ikke-faglærte (og faglærte)
medlemmer, dvs. 3F (38 pct.), Kristelig (11 pct.) og Metal (11 pct.), jf. figur 13.
25
20
15
15
10
5
2
3
3
3
4
5
6
9
9
6
10
5
Øvrige a-kasser
3F
Kristelig
Metal
0
HK
0
Faglige hus
60 - 68 uger
50 - 59 uger
40 - 49 uger
30 - 39 uger
20 - 29 uger
44
30
20
ASE
53
Personer
35
25
FTF
59
30
30
El-faget
58
65
Personer
35
NNF
Personer
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
80
10 - 19 uger
1 - 9 uger
Personer
90
75
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Figur 13: Fra hvilke a-kasser kommer de ledige i
kommunen, som har modtaget dagpenge i mindst
60 uger af den 2-årige dagpengeperiode ved
udgangen af oktober 2011?
Dana
Figur 12: Hvor mange uger af den 2-årige
dagpengeperiode har de ledige i Langeland
Kommune opbrugt ved udgangen af oktober
2011?
Det er derfor af afgørende betydning at indsatsen i 2013 for denne gruppe, har fokus på alle
jobmuligheder, der kan forlænge dagpengeretten og tilhørsforholdet til arbejdsmarkedet. Det kan kræve
høj geografisk mobilitet og brancheskift, der kan understøttes af virksomhedsrettede forløb, som samtidig
kan være med til at danne nye netværk, der kan få den ledige tilbage i beskæftigelse.
Figur 14: Andelen af genbeskæftigede
dagpengemodtagere, der finder job uden for
kommunegrænsen
Procent
Procent
60
50
40 42
38 40
40
30
21
4545
45 45 48
5151 5151 5252
57
54 5555
Figur 14 viser at 45 % af de ledige der fandt nyt job
pendlede ud af kommunen, og understreger samtidig
nødvendigheden af geografisk mobilitet.
60
44 50
24 26
40
30
20
10
10
0
0
Ærø
Sønderborg
Esbjerg
Kolding
Svendborg
Tønder
Aabenraa
Haderslev
Odense
Billund
Langeland
Fanø
Nordfyn
Vejen
Varde
Fredericia
Vejle
Middelfart
Nyborg
Assens
Kerteminde
FborgMfyn
Syddanmark
20
Anm.: Opgjort for personer med minimum 3 måneders
sammenhændende ledighed, der har fundet job i perioden fra 3. kvartal
2010 – 2. kvartal 2011
Uddannelsesindsats
En lang ledighedsperiode kan i sig selv udgøre en barriere for igen at komme i beskæftigelse.
Uddannede unge, der starter karrieren på arbejdsmarkedet med en lang ledighedsperiode risikerer at
blive nedprioriteret, således at andre nyuddannede unge opnår beskæftigelse forud for en langtidsledig
ung.
I 2013 vil det derfor være en udfordring at sikre, at de langtidslediges kompetencer ikke forældes, men at
de langtidsledige derimod får mulighed for at vedligeholde og udvikle deres kvalifikationer.
17/37
Samtidig ligger der en udfordring i at spotte de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, og gennem
en tidlig, målrettet og aktiv indsats undgå dette.
Hvad virker i indsatsen i forhold til langtidsledige?
For langtidsledige, der er tæt på at miste dagpengeretten, skal der ikke gives længerevarende tilbud, der
risikerer at fastholde borgeren i ledighed. I de sidste måneder af dagpengeperioden skal der ekstra fokus
på vejledning og information, aktiv jobsøgning og korte tilbud rettet mod konkrete jobåbninger.
Jobcenteret skal endvidere stille krav om faglig og geografisk mobilitet. Indsatsen tilrettelægges således,
at den målrettes jobåbninger på tværs af brancher og inden for et stort pendlingsområde.
Målrettede samtaler afkorter ledighedsperioden – jobrådgiveren skal stille krav til den ledige og
understøtte en målrettet og realistisk jobsøgning.
Jobcenter Langeland skal derfor foretage:
- en målrettet opkvalificering af især ufaglærte i forhold til behovene på arbejdsmarkedet, herunder med
anvendelse af jobrotation og voksenlærlingeordningen.
- en tidlig kontakt med et tydeligt jobrettet perspektiv. Der skal netop for borgere på Langeland satses på
faglig og geografisk mobilitet for at forebygge langtidsledighed, og virksomhedsvendt aktivering for
længerevarende ledige.
- en særlig individuel hjælp til ledige, der i risiko for at miste deres dagpengeret.
Seniorjob
Ledige dagpengemodtagere kan søge om et seniorjob i Langeland Kommune, når deres dagpengeret
udløber, hvis de er mindst 55 år. Der er dog nogle bestemte betingelser der skal være opfyldt, herunder:
- personen skal være medlem af en a-kasse
- personen er ledig
- personens dagpengeperiode er udløbet
- personen har ret til at gå på efterløn tidligst ved 60 år.
Kommunen har pligt til at ansætte personen i et ordinært lønnet og relevant seniorjob, hvis pågældende
opfylder kriterierne. Ansættelsen skal ligge uden for den almindelige normering og være accepteret af
medarbejderne.
Ansøgning mv.
Alle ansøgninger vedr. seniorjob sendes til HR & Kommunikation, som herefter overtager sagen.
I samarbejde med Erhverv & beskæftigelse afdækkes muligheder i organisationen og kvalifikationer hos
ansøgeren. HR tager kontakt til institutioner/afdelinger, hvor det kunne blive aktuelt at oprette et
seniorjob. Jobværkstedet og Rådhuskælderen vil indgå på lige fod med øvrige arbejdspladser.
Der skal så vidt muligt tages hensyn til den lediges kvalifikationer og interesser.
Aktuelt pr. februar 2012 har 64 personer – svarende til 13 % af dagpengemodtagerne – mere end 2 års
ledighed bag sig. Heraf er 23 personer over 55 år og kan derfor potentielt få et seniorjob.
2.2.5 Virksomhedsindsatsen
Langeland Kommune er kendetegnet ved et relativt begrænset antal virksomheder i forhold til
indbyggertal. Derimod er der en relativ stor andel af iværksættere, for hvem det lykkes, at få en mindre
virksomhed igangsat og i fortsat drift. De nye virksomheder beskæftiger mere end 17% af de ansatte i
den private sektor i Langeland Kommune. Jf. figuren nedenfor er dette en klar rekord i regionen – og
tyder på at de nye virksomheder og iværksættere får større og større betydning for den fremtidige
beskæftigelse.
18/37
Kilde: Kontur, Langeland Kommune 2011, Region Syddanmark.
Virksomhedssamarbejdet i Jobcenter Langeland er det skelet, hvorpå jobcenteret bygger sin indsats.
Der formaliseres et virksomhedssamarbejde med 10-15 faste samarbejdende virksomheder, eventuelt
med fast tilknyttede mentorer.
Kontakten med virksomhederne vil typisk foregå via jobkonsulenternes mange daglige kontakter vedr.
konkrete borgere. Den er vigtig i forhold til at supplere jobcentrets viden om det lokale arbejdsmarked, og
hvilke typer af kvalifikationer virksomhederne har brug for. Endvidere er virksomhedskontakten central i
forhold til information om de virksomhedsrettede redskaber der findes, som for eksempel
voksenlærlingeordningen, uddannelse i forbindelse med ansættelse og jobrotation.
Jobcenter Langeland vil i 2013 sætte ekstra fokus på at besøge virksomheder i brancher med
rekrutteringsproblemer. Dels med henblik på at indsamle mere viden om disse virksomheders behov, dels
med henblik på at informere om de muligheder jobcentret har for at støtte op om virksomhedernes
rekruttering, for eksempel i form af opkvalificering i forbindelse med ansættelse.
Der skal i 2013 endvidere satses på at Jobcenter Langeland får opbygget et samarbejde vedr.
virksomhedsindsatsen i forhold til Turist- og Erhvervsforeningen Langeland (TEL), som ligeledes er
politisk forankret inden for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område.
19/37
2.3 Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats
2.3.1 Den borgerrettede indsats
Mål og strategi for Jobcenter Langelands borger- og virksomhedsrettede indsats er:
- kortest mulig vej til arbejdsmarkedet, via en indsats, der afspejler borgerens behov og er af
kortest mulig varighed.
Den overordnede strategi for alle jobcentrets målgrupper er derfor: en tidlig, målrettet og aktiv indsats.
Jobcentrets medarbejdere skal være dygtige til allerede fra starten at spotte hver enkelt borgers behov og
muligheder.
Jobcentret samarbejder med en lang række partnere, som kan være forskellig fra målgruppe til
målgruppe. Samarbejdspartnere er bl.a. virksomhederne, a-kasserne og de faglige organisationer,
uddannelsesinstitutioner, andre afdelinger i kommunen, UU-center Sydfyn, BR-Syddanmark, den lokale
socialpsykiatri (Hjørnet) og distriktspsykiatri, lokale læger og andre jobcentre.
Samarbejdet mellem jobcentret og andre instanser er typisk meget konkret og individuelt i forbindelse
med den enkelte borgers sag, men består også af mere generelle former for samarbejde som for
eksempel Jobcentrets faste kvartalsvise opfølgningsmøder med BR-Syddanmark.
Generelt vil Jobcenter Langeland anvende differentieret straksaktivering – således at de målgrupper, der
har flest ressourcer f.eks. kategori 1 vil blive mødt med krav om aktiv jobsøgning og anmodet om selv at
tage initiativer, der understøtter målet: kortest mulig vej til selvforsørgelse - og de grupper, der har størst
behov for støtte til at komme ind på arbejdsmarkedet og opnå højest mulig grad af selvforsørgelse, får en
øget hjælp og støtte. Der vurderes fra målgruppe til målgruppe og fra person til person, hvad der bedst
imødekommer behovet for indsats - både på kort og på langt sigt - og herudfra tilrettelægges og aftales
den enkelte borgers job- og handlingsplan.
I bestræbelserne på at begrænse tilgangen til permanent offentlig forsørgelse, er det vigtigt, at ingen
borgere oplever at ”lande mellem to stole”. Indsatsen skal være helhedspræget - uanset
forsørgelsesbaggrund. Kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere, som spottes til at være i
risikogruppen, skal have en tidlig og aktiv indsats, med fokus på at sygedagpengemodtagere,
indsatsklare og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere vender tilbage til arbejdsmarkedet på
ordinære vilkår. Herunder skal der være et øget fokus på de støtte- og revalideringsmuligheder
lovgivningen rummer.
2.3.1.1 Jobklare dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere – kategori 1
For de ressourcestærke og jobklare dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere-kategori 1 er målet
hurtigst muligt at opnå beskæftigelse - både for at sikre virksomhederne det største og bedst mulige
udbud af arbejdskraft, og for at begrænse risikoen for at de jobklare bliver langtidsledige.
Det er imidlertid vanskeligt i øjeblikket, da arbejdsmarkedet aktuelt er påvirket af lavkonjunkturen, med
relativ høj ledighed, langtidsledighed og ungdomsledighed. Samtidig er der på Langeland relativt mange
ledige med begrænsede uddannelsesmæssige kompetencer, idet Langeland generelt har et lavt
uddannelsesniveau.
Beskæftigelsesindsatsen tilrettelægges individuelt, så den passer til den enkelte lediges situation og
behov. En stor del af de jobklare finder hurtigt beskæftigelse igen ved egen hjælp. Indsatsen skal derfor
20/37
koncentreres om den gruppe af ledige, der ikke relativt hurtigt kommer ind på arbejdsmarkedet, og som
dermed er i risikogruppen for at blive langtidsledige. Her er den tidlige kontakt et vigtigt element, da den
giver mulighed for tidligt at spotte de ledige, der har en øget risiko for langtidsledighed, og dermed for at
sætte tidligt ind med en særlig indsats, for eksempel i form af et mere intensivt kontaktforløb eller aktive
tilbud.
De aktive tilbud er virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik og løntilskudsjob samt kortere
opkvalificerings og uddannelsesforløb, eventuelt i kombination. Beskæftigelsesindsatsen skal være så
tæt på det ordinære arbejdsmarked som muligt, og derfor er anvendelsen af virksomhedspraktik og
løntilskud højt prioriteret. Typisk er beskæftigelseseffekten større jo mere virksomhedsnært tilbuddet er.
Samtidig er der imidlertid også ledige, som ikke umiddelbart kan komme i job uden en op- eller
omkvalificering. Dette gælder især ufaglærte ledige og ledige med en kort uddannelsesbaggrund.
Tilbuddene er her opkvalificering og uddannelse. Disse tilbud har typisk form af kompetencegivende
kurser og efteruddannelse, men andre typer af tilbud som læse-, regne- eller IT-undervisning kan også
være en forudsætning for at såvel ufaglærte såvel som faglærte kommer videre til et nyt job.
Jobcenter Langeland har i vejledningen af ledige fokus på aktuelle og fremtidige jobåbninger. Mange
ledige finder hurtigt job igen, også under lavkonjunktur. En forudsætning for dette er naturligvis, at de
ledige ved hvor de gode beskæftigelsesmuligheder er, og her indgår Arbejdsmarkedsbalancen som et
vigtigt redskab. Samtidig vejleder Jobcenter Langeland virksomhederne om blandt andet brugen af
jobnet, med henblik på at de jobåbninger der er, synliggøres.
Der skal være fokus på både geografisk og faglig mobilitet i jobsøgningen, og der vejledes om
voksenlærlingeordningen, der i høj grad giver mulighed for at understøtte den faglige mobilitet blandt
borgere, der enten ingen uddannelse har, eller som har en uddannelse, der er forældet.
Ledige med handicap i alle jobcenterets målgrupper skal ligestilles med personer uden handicap og have
samme muligheder for erhvervsudøvelse. Der tilbydes forskellige former for støtteordninger, udredning og
afklaring. Der kan f.eks. gives tilbud om tilskud til eller udlån af hjælpemidler og støtte til personlig
assistance i såvel erhvervsmæssig sammenhæng som i forbindelse med efter- og videreuddannelse,
revalidering og fleksjob.
Brancher, der traditionelt beskæftiger mange mænd, er blevet ramt af krisen – især inden for byggeri,
håndværk og industri. Samtidig er det især de unge mænd, der ikke tager kompetencegivende
uddannelse. For en del af disse kan det derfor være oplagt med et brancheskifte til for eksempel offentlig
service, som traditionelt har beskæftiget flest kvinder. Jobcenter Langeland opfordrer derfor de ledige til
at tænke kønsmæssigt utraditionelt.
Ligestilling fremmer fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og modvirker dannelsen af flaskehalse. I Jobcenter
Langeland lægges der vægt på, at det ikke er den arbejdssøgendes køn eller etnicitet, der er afgørende
for at komme i beskæftigelse i en given branche, men om den arbejdssøgendes kompetencer og
kvalifikationer matcher de jobåbninger, der er på arbejdsmarkedet.
En stor andel af de jobklare unge under 30 år er blevet hårdt ramt af lavkonjunkturen - enten fordi de har
svært ved at finde det første job efter endt uddannelse og/eller fordi de endnu ikke har samme erfaring
som deres ældre kolleger. Generelt er der tale om unge med en høj grad af såvel faglig som geografisk
mobilitet.
For jobklare unge med uddannelse er ordinær beskæftigelse altid målet. Jobcenter Langeland har fokus
på en tidlig og aktiv ungeindsats, jf. lovgivningen. Senest efter 13 ugers ledighed skal jobklare unge under
30 år have modtaget det første aktive tilbud, og tilbuddet skal som udgangspunkt have en varighed af
minimum 2 uger. Unge under 20 år skal allerede efter 4 ugers ledighed have modtaget første tilbud. Der
vil bl.a. være tale om virksomhedsrettede tilbud i form af en række virksomhedspraktikker af kortere
varighed og opkvalificerende kurser / uddannelse (i op til i alt 6 uger) eller i form af løntilskudsjob. Tilbud
21/37
til unge med en uddannelse vil som udgangspunkt blive givet med henblik på, at de unge kan få
vedligeholdt og opkvalificeret deres færdigheder inden for deres uddannelsesområde. Unge, der er
uddannet inden for områder, hvor der er og forventes mindre gode beskæftigelsesmuligheder, vil få tilbud
med henblik på brancheskifte. Unge, der har svært ved at finde job eller praktikplads, vil få tilbud om
kortere jobsøgnings- og vejledningsforløb.
For de jobklare unge der ikke har en uddannelse, er indsatsen uddannelsesrettet. I forbindelse med
første tilbud vil disse unge typisk blive tilbudt uddannelsesvejledning via UU-centret, med henblik på at få
drøftet forskellige uddannelsesmuligheder. Unge, der vurderes umiddelbart at kunne gennemføre en
uddannelse, vil få et uddannelsespålæg, dvs. at komme med forslag til uddannelser og siden hen at søge
om optagelse. Disse unge vil også modtage aktive tilbud, men der er her tale om tilbud med
uddannelsessigte frem for jobsigte. Det aktive tilbud iværksættes som udgangspunkt allerede ved første
samtale.
Blandt de jobklare unge uden uddannelse er også unge, som ikke umiddelbart kan gennemføre en
kompetencegivende uddannelse. Målet vil også her være uddannelse, men her kan det være nødvendigt
at gå en længere omvej med tilbud med uddannelsessigte. For nogle af disse unge kan denne omvej
også omfatte job. Det er en afgørende del af strategien, at de unge afklares f.eks. gennem
virksomhedspraktik, så der kan tilrettelægges den rigtige jobplan med det rigtige tilbud, der hurtigst muligt
fører til uddannelse eller beskæftigelse.
2.3.1.2 Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere – kategori 2
Ledige, som ikke umiddelbart er arbejdsmarkedsparate, men som vurderes at kunne deltage i en
beskæftigelsesfremmende indsats, matches som kategori 2: indsatsklare kontanthjælpsmodtagere.
Indsatsen består af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller løntilskud i henhold til Lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, LAB kap. 10,11 og 12.
For ledige uden uddannelse under 30 år er målsætningen at bringe den ledige tættere på
arbejdsmarkedet gennem uddannelse. For de indsatsklare unge, som er mindre bogligt indstillede, kan
uddannelse også omfatte erhvervsgrunduddannelse EGU, som tilbydes via en samarbejdsaftale med
Sydfyns ErhvervsForskole. For handicappede unge kan tilbuddet være en Ungdomsuddannelse for unge
med særlige behov, jf. Lov 564, som tilbydes via en samarbejdsaftale med CSV-Svendborg.
Vejen til uddannelse kan være snirklet og lang – mange er sent udviklede, har behov for hjælp og for en
længere modningsperiode og når blot på et senere tidspunkt en modenhed, der gør dem klar til at gå i
gang med en uddannelse. Her vil blive anvendt uddannelsesforberedende tilbud, f.eks. i samarbejde med
uddannelsesinstitutionerne og UU-Center Sydfyn. Samarbejdet skal i 2013 fast formaliseres og forankres
således, at alle samarbejdsparters forskellige hjælpemuligheder koordineres med det mål, at hjælpe den
unge i uddannelse og efterfølgende fastholde den unge i uddannelsesforløbet, og således at den unge
ikke tabes i overgangene mellem de forskellige instanser.
De 16-19 årige i målgruppen sikres deltagelse i en koordineret, tværsektoriel ungeindsats i kommunen,
hvor der som minimum og sikkerhedsnet anvendes virksomhedspraktik i henhold til LAB-loven i udvalgte
virksomheder. Også unge under 18 har i henhold til LAB-loven §2 nr. 9 mulighed for at deltage i
virksomhedspraktik i op til 26 uger.
For borgere, der har en uddannelse og er over 30 år, vil der primært være fokus på en virksomhedsrettet
beskæftigelsesindsats. Her opbygges pladser og formaliseres et samarbejde med en bred gruppe af
virksomheder på Langeland og Sydfyn, med det mål at opkvalificere borgerne til arbejdsmarkedet.
For de borgere, der ikke som udgangspunkt kan aktiveres i virksomhederne, har Langeland Kommune to
forskellige beskæftigelsestilbud, der kan hjælpe borgerne tættere på arbejdsmarkedet og gøre dem klar til
et tilbud på en virksomhed: Jobværkstedet og Rådhuskælderen. Her vil en overvejende del af denne
målgruppe vil blive tilbudt aktivering. Tilbuddene tilpasses løbende de aktuelle behov, og der fokuseres
på den individuelle og håndholdte indsats, hvor målet er at gøre borgerne klar til at indgå på
arbejdsmarkedet.
22/37
De 2 projekter har løbende optag af en bred gruppe af deltagere, som umiddelbart ikke kan aktiveres på
det ordinære arbejdsmarked i private eller offentlige virksomheder: kontanthjælpsmodtagere (overvejende
kategori 2-3), sygemeldte og personer, der modtager ledighedsydelse og revalidenter.
Aktiveringen er overordnet målrettet arbejdsmarkedet - dvs. for ungegruppen: uddannelse, og for øvrige
arbejde/uddannelse, afhængig af den enkeltes baggrund, muligheder og forudsætninger - og tager
udgangspunkt i et helhedssyn på deltagerne. Der indgår elementer af social-, ungdoms- , og børne- /
familiepolitisk art.
Rådhuskælderen
Rådhuskælderen producerer skolemad til skoler på Langeland, mad til Rådhusets kantine samt til diverse
kommunale arrangementer.
Deltagerne får vejledning og hjælp til jobsøgning.
Der udstedes på baggrund af fødevarehygiejnekursus på nettet og afsluttende prøve
fødevarehygiejnecertifikat.
I samspil med produktionen oparbejder deltagerne faglige og personlige kompetencer, såsom
ansvarsfølelse og motivation igennem det resultatorienterede arbejde, som de kan bruge i forbindelse
med udslusning til det ordinære arbejdsmarked.
Jobværkstedet
Jobværkstedet kombinerer coaching, person- og fagrettede undervisningsforløb med praktisk arbejde.
Der indgår:
- Aktiv jobsøgning, afklaring – herunder afprøvning af såvel uddannelses- og arbejdsmuligheder,
vejledning om uddannelse eller arbejde, CV-oprettelse.
- Person- og fagrettede undervisningsforløb, kurser, der styrker deltagerens tilbagevenden til
arbejdsmarkedet, f.eks. ordblindeundervisning og FVU i samarbejde med VUC, ligesom danskmatematik er i samarbejde med VUC.
2
- Motion og fysisk træning - der er indrettet et 400 m stort fitnesslokale i samarbejde med den
kommunale genoptræning, og personaleforeningens motionsklub ”Svedekassen”
- Delprojekter med projektundervisning inden for emnerne: Vejledning, jobsøgning,
samfundskendskab, samarbejde, dansk-regning/matematik, kreative aktiviteter, oplevelser ud af
huset (ekskursioner), afklaring evt. behandling, samt andre projektorienterede forløb.
Praktisk arbejde:
Bygge- og anlægsarbejder, arbejde med hjælpemidler, vedligehold af kommunale bygninger, legepladser
m.v., grønne aktiviteter, turisme, rengøring, mindre produktionsopgaver.
Der er et tæt samarbejde med lokale virksomheder, hvor målet er afprøvning i virksomhedspraktik og
eventuelt løntilskud i offentlige eller private virksomheder.
Hvis mulighederne i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke er tilstrækkelige til at hjælpe borgerne
ind på arbejdsmarkedet, og hvis der er yderligere begrænsninger i arbejdsevnen vil mulighederne for
revalidering blive anvendt.
Målet med den beskæftigelsesfremmende indsats for denne gruppe er også at skabe udvikling for den
enkelte borger frem mod kategori 1, således at der opnås en højere grad af arbejdsmarkedsparathed.
Derfor arbejder projekterne og Jobcenter Langeland hele tiden med at udvikle nye måder at motivere de
ledige, der er lidt længere fra arbejdsmarkedet. Der skal udvikles metoder til at bringe gruppen tættere på
arbejdsmarkedet, herunder metoder til at måle om dette sker, altså om der er progression for borgeren.
Jobcenter Langeland er indstillet på at lære af andres gode erfaringer, hvilket bl.a. vil foregå gennem
faglige netværk og i tæt samarbejde med Beskæftigelsesregion Syddanmark og andre fynske jobcentre.
2.3.1.3 Midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere - kategori 3
Gruppen af kontanthjælpsmodtagere, der på grund af omfattende problemer ud over ledighed, som f.eks.
misbrug og psykiatri, ikke umiddelbart er i stand til at deltage i beskæftigelsesfremmende tilbud, betegnes
som midlertidige passive, kategori 3. Gruppen deltager ikke i ret- og pligt-tilbud, og skal have tilbud, der
kombineres med andre indsatser fra sundhedsområdet og det specialiserede socialområde, f.eks. i form
af misbrugsbehandling eller andre psykiatri- eller sundhedsfaglige tilbud. Indsatsen skal være
23/37
helhedsorienteret, tværfaglig og koordineret – med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og
barrierer. Her er det vigtigt at se på progression i forløbene og for den enkelte deltager. Selv små
fremskridt kan have eller få stor betydning. Indsatsen vil ofte i første omgang have ”forbedring af
livskvalitet” som mål, men erfaringer viser, at det er uforudsigeligt hvilke resultater indsatsen medfører.
I den senere tid er antallet af kontanthjælpsmodtagere, der matches midlertidigt passive, steget. På trods
heraf, kommer en række personer direkte fra match 3 i uddannelse eller job. Beskæftigelsesregion
Syddanmark har udarbejdet en analyse (juni 2012), der undersøger dette tilsyneladende paradoks.
Overordnet peger analysen på, at det ikke er muligt at forudsige, hvilke borgere, der har udsigt til at
lykkes, og hvilke der ikke har.
Analysen viser således, at der er potentiale for at få de ressourcesvage unge i uddannelse, og at
parallelindsats er afgørende, samt at netværk og bred jobsøgning er de vigtigste kanaler til job.
Jobcentrene skal tro på borgernes muligheder og støtte op om dem.
På Langeland er antallet af match 3 kontanthjælpsmodtagere derimod inden for det seneste år (april 2011
– april 2012) faldet med ca. 7%.
Området er ofte, sammen med sygedagpengeområdet, fødekilde for personer, der overgår til
førtidspension. Derfor skal der i 2013 være fokus på antallet af personer i matchkategori 3, således at
antallet af personer, der indstilles til førtidspension kan nedbringes, jf. ministermål 2.
Indsatsen for kontanthjælpsmodtagere med flere problemer ud over ledighed, som f.eks. misbrug og
psykiske lidelser, intensiveres i løbet af 2013 i samarbejde med Sundheds- og Omsorgsafdelingen, det
øvrige Sundhedsvæsen, og Borger- Børn- og Ungeafdelingen. Jobcenter Langeland udvikler i 2013 i
samarbejde med Jobværkstedet, Rådhuskælderen og andre samarbejdspartnere – Hjørnet,
Behandlingscenter Svendborg, Forebyggelsescentret – indsatser, der skaber progression og forbedrer
målgruppens forudsætninger for at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Langeland Kommune vil iværksætte en helhedsorienteret, koordineret og tværfaglig indsats med henblik
på at nedbringe antallet af kategori-3 personer.
2.3.1.4 Ungeindsatsen
Langeland Kommune vil fortsæt have fokus på at nedbryde de barrierer, der er mellem de forskellige
afdelinger i kommunen. En tværsektoriel, helhedsorienteret indsats er netop en af de smådriftsfordele, vi
vil gøre brug af i 2013, idet målet om, at flere unge skal i uddannelse, kræver et tættere samarbejde
mellem Jobcenter Langeland, UU-Center Sydfyn, Borger- Børn- og Unge-afdelingen, handicap- og
psykiatriområdet (både kommunalt og regionalt), Forebyggelsescentret, Behandlingscenter Svendborg,
Svendborg Erhvervsskole, Sydfyns Erhvervsforskole, VUC, og andre uddannelsesinstitutioner.
Frafaldsproblematikken vil i denne sammenhæng have fokus, og der vil ske en løbende opfølgning på de
unge, der falder fra uddannelserne.
Jobcenter Langeland vil endvidere bestræbe sig på at have et godt samarbejde med virksomhederne,
idet uddannelse for nogle unge først giver mening, når de har høstet erfaringer fra arbejdsmarkedet,
f.eks. via et praktikforløb på en virksomhed og derved oplever, hvad en uddannelse kan bruges til.
To af de værste konsekvenser af krisen er netop stigende ungdomsarbejdsløshed og langtidsledighed !
Mange unge er i risiko for ikke at komme ind på arbejdsmarkedet bl.a. på grund af at en stor del af de
ufaglærte jobs forsvinder ud af landet samtidig med at hver femte ung ikke har en uddannelse ud over
grundskolen. Der er dermed risiko for at krisen skubber en hel generation af unge ud af arbejdsmarkedet,
med deraf følgende fremtidige store samfundsøkonomiske konsekvenser.
Uddannelse er derfor målet for indsatsen for alle unge under 30 år. Har de unge en uddannelse, skal de
hjælpes hurtigst muligt i ordinært job.
Flere unge skal tage en uddannelse - både for at dække fremtidens efterspørgsel på kvalificeret
arbejdskraft, og fordi unge med uddannelse fremover vil være bedre rustet på arbejdsmarkedet.
24/37
Samlet set modtager 20% af de 18-29 årige i Langeland Kommune offentlig forsørgelse. Den tilsvarende
andel i regionen udgør 15%. Antallet af unge, der tager en uddannelse, er stigende, men samtidig er
frafaldet fra især erhvervsuddannelserne steget. Det er derfor fortsat vigtigt med fokus på at fastholde de
unge i uddannelse.
Derfor vil Langeland Kommune have fokus på:
- En helhedsorienteret indsats med et tæt samspil mellem jobcenter, UU-center,
uddannelsesinstitutioner og de øvrige aktører, der omgiver den unge.
- En håndholdt indsats til unge med barrierer i forhold til at tage en uddannelse eller et job. F.eks. i
form af en mentor, der støtter den unge i både arbejds- og hverdagsliv.
- At forebygge frafald fra uddannelser, f.eks. ved at følge den unge, efter den unge er gået i gang
med uddannelsen.
Indsatsen tilrettelægges således at, alle unge – uanset baggrund - tilskyndes til og sikres retten til
uddannelse!
Indsatsen skal dermed rettes mod kompetencegivende uddannelse. Blandt unge
kontanthjælpsmodtagere er der en overvægt af unge med problemer ud over ledighed, og det kræver
derfor en betydelig indsats at gøre disse unge klar til uddannelse.
Det er i denne sammenhæng vigtigt at alle uddannelsesmuligheder afsøges og anvendes – herunder
ordinær gymnasial eller erhvervsmæssig ungdomsuddannelse, erhvervsgrunduddannelse EGU, eller
særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, jf. Lov 564.
Der i forhold til erhvervsgrunduddannelsen EGU indgået en samarbejdsaftale med Sydfyns
Erhvervsforskole om optag af elever fra Langeland Kommune.
For unge med særlige problemer i form af handicap, psykiske lidelser eller tilsvarende er der indgået en
samarbejdsaftale med CSV-Svendborg om Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (Lov 564).
2.3.1.5 Borgere i fleksjob eller på ledighedsydelse
En relativ stor andel af arbejdsstyrken på Langeland er på varige forsørgelsesydelser. Især modtager
relativt mange førtidspension. Fra 2010 er der imidlertid sket et betydeligt fald i tilgangen til både
førtidspension og fleksjob. Tilgangen er blevet stærkt begrænset. Begrænsning af antallet af personer på
permanent offentlig forsørgelse er vigtig af hensyn til både den enkelte borger, kommune- og
samfundsøkonomien samt arbejdsudbuddet i de kommende år, hvor ungdomsårgangene, der tilgår
arbejdsmarkedet, bliver stadig mindre.
Fleksjobansættelser følges op af Jobcenter Langeland en gang årligt. I den forbindelse er
arbejdsfastholdelse – forbliven i fleksjobbet, og eventuelle barrierer, sygdom m.v. - i fokus, således at
målgruppen forbliver i beskæftigelse ved hjælp af de støttemuligheder, der er mulighed for at tilbyde.
Krisen har desværre gjort det vanskeligt for mange fleksjobbere at fastholde beskæftigelse. Denne
gruppe, som er yderligt placeret i forhold til arbejdsmarkedet, er ofte de første som bliver ledige i
forbindelse med nedskæringer.
For borgere på ledighedsydelse er der ikke ret og pligt til tilbud, før jobcentret i 6. måned skal tilbyde
henvisning til anden aktør, et tilbud borgeren skal tage i mod efter 12 måneders ledighed. Denne gruppe
tilbydes forløb på Jobværkstedet med henblik på etablering af fleksjob/virksomhedspraktik eller et
tilsvarende tilbud som et led i den lovpligtige revurdering af borgerens ret til fleksjob.
Indsatsen for målgruppen i 2013 forventes intensiveret, idet et tidligt tilbud forventes at have effekt på
varigheden af ledighedsperioden. Det er vigtigt at borgere på ledighedsydelse hurtigt får tilknytning til
arbejdsmarkedet selvom det kan synes svært, da de ofte kommer fra et længerevarende sygdomsforløb.
Et godt samarbejde mellem virksomheder, de faglige organisationer og jobcentret, er en afgørende
forudsætning for at opnå et godt resultat af beskæftigelsesindsatsen netop for denne målgruppe.
Med henblik på at mindske konsekvensen af den faldende arbejdsstyrke de kommende år, er det vigtigt
at fastholde restarbejdsevnen hos de borgere, der har begrænsninger i arbejdsevnen, i form af tilbud om
ansættelse i fleksjob eller i skånejob med løntilskud.
25/37
Det har i en række lokale pensionssager vist sig muligt at konvertere førtidspension til fleksjob. Det vil
fortsat i 2013 være en del indsatsen - i samarbejde med Pensionskontoret - at sætte fokus på
førtidspensionisters ressourcer, interesser og muligheder i forhold til arbejdsmarkedet og lokalsamfundet.
For ansatte, hvis arbejdsevne er truet, skal forud for anvendelse af eventuel indstilling til fleksjob, afsøges
muligheden for ansættelse i henhold til overenskomstens sociale kapitel om det rummelige
arbejdsmarked, og eventuel bevilling af personlig assistance.
2.3.1.6 Sygemeldte borgere
I henhold til Sygedagpengeloven kan kommunen iværksætte indsats efter LAB-loven, når det fremmer
arbejdsfastholdelse og en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Gradvis tilbagevenden til
arbejdsmarkedet går altid forud for henvisning af den sygemeldte til et aktivt tilbud. Der kan ikke
iværksættes tilbud til delvist raskmeldte - dog kan der gives et tilbud, der i kombination med den delvise
raskmelding understøtter en hurtigere tilbagevenden. Sygemeldte i et ansættelsesforhold, der har en klar
diagnose og forventes fuldt ud raskmeldt indenfor 8 uger fra opfølgningstidspunktet, kan ikke tilbydes et
aktivt tilbud.
For Jobcenter Langeland har anvendelsen af delvis raskmelding for personer i ansættelsesforhold højest
prioritet. En forudsætning for at det kan lykkes, er en tidlig kontakt til den sygemeldte og den sygemeldtes
arbejdsgiver om mulighederne for arbejdsfastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Jo tidligere, der kan samarbejdes med arbejdsgiveren, jo mindre risiko er der for at medarbejderen
opsiges og mister sin tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det er afgørende, at borgeren aktivt inddrages fra begyndelsen af forløbet, så der er et gensidigt samspil
og en forståelse af borgerens eget medansvar i sagsforløbet.
Delvis raskmelding som redskab skal øges - men det er samtidig vigtigt at borgeren ikke presses til en
delvis raskmelding, der medfører at der igen sker en fuld sygemelding.
I samtalen med en delvist raskmeldt borger, vil der være fokus på fuld tilbagevenden evt. via andre
hjælpeforanstaltninger (§56-aftale, hjælpemidler mv.) eller alternativt en afklaring af arbejdsevnen, hvis
der ikke kan opnås fuld tilbagevenden.
I sager, hvor det på baggrund af en konkret individuel vurdering, vurderes at kunne fremme
arbejdsfastholdelse eller tilbagevenden til arbejdsmarkedet, vil kontaktforløbet blive suppleret med et
aktivt tilbud.
Aktive tilbud vil primært blive anvendt i forhold til:
- borgere med lettere psykiske problemstillinger, som let til moderat depression eller angst
- borgere med let til moderate fysiske problemer f.eks. følger efter operation
- borgere med følger efter blodprop mv.
- kroniske smertepatienter
I de aktive tilbud vil der indgå fysisk træning i det omfang, det fremmer den sygemeldtes tilbagevenden til
arbejdsmarkedet. Det er f.eks. dokumenteret at fysisk træning virker helbredende i forhold til psykiske
problemer.
I indsatsen vil der ligeledes være fokus på forebyggelse og ændring af livsstilsfaktorer: kost, rygning,
alkohol og motion, der kan medvirke til en forbedret sundhedstilstand for sygemeldte. Indsatsen vil blive
koordineret med Forebyggelsescentrets arbejde, og fra 2014 med Jobcenter Langelands øvrige naboer:
de øvrige lejemål i Sundhedshuset i Rudkøbing.
Formålet med at give et aktivt tilbud efter kap. 10 i Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats er dels at udnytte
den motivations- og synergieffekt, der er i at blive mødt med et tilbud. Gennem en tidlig aktiv indsats
fastholdes fokus på målet, der er tilbagevenden til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Tilbuddene vil
være funktionsafklarende og medvirke til en hurtigere afklaring af ressourcer og skånehensyn.
26/37
I længerevarende sygedagpengeforløb uden mulighed for tilbagevenden til hidtidig erhverv, skal tilbuddet
kunne bidrage til en afklaring af ressourcer og skånehensyn før der iværksættes en arbejdsprøvning.
Revalidering vil blive tilbudt, hvis sygdom indebærer ændringer i beskæftigelsessituationen på grund af
begrænsninger i arbejdsevnen, der nødvendiggør hjælp ud over mulighederne i LAB-loven. Revalidering
vil blive brugt, når andre muligheder er udtømte, og vil være tilpasset borgerens ønsker og muligheder og
beskæftigelsesmulighederne på arbejdsmarkedet efter endt indsats. Revalidering skal ske til områder
med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.
Sygemeldte, som ikke modtager et aktivt tilbud omfatter:
- ikke færdigudredte, som f.eks. afventer undersøgelse, operation eller er indlagt
- borgere med svære psykiske sygdomme, f.eks. svær angstlidelse eller svær depression
- alvorligt syge borgere med f.eks. en alvorlig kræftlidelse (kan dog deltage i et aktivt tilbud efter
eget ønske)
- personer, der er i kommunal genoptræning f.eks. efter en operation henvises først, efter aftale
med den kommunale genoptræning, når denne supplerer det aktive tilbud.
Der har det seneste år både i Jobcenter Svendborg og i Region Syddanmark, været stor fokus på at
begrænse tilgangen til førtidspension. Det har også givet resultater, da nytilgangen til førtidspension i
2011 i hele Syddanmark er faldet med 18 % i forhold til 2010. Det er vigtigt for det nye Jobcenter
Langeland at fastholde dette fokus og fortsat udvikle indsatsen i forhold til de grupper, der er i risiko for at
komme på førtidspension – det vil især sige borgere med langvarige forløb på sygedagpenge - eller
kontanthjælp.
Der skal derfor i Langeland Kommune være:
 Et stærkt samarbejde mellem politikområder og afdelinger og i forhold til sundhedsvæsenet.
 En indsats, der tager afsæt i den enkelte borgers behov, situation og ressourcer.
 En aktiv indsats - med fokus på fortsat at udvikle nye metoder og ny viden om, hvad der virker for
disse målgrupper.
2.3.2 Den virksomhedsrettede indsats
En forudsætning for en god beskæftigelsesindsats er et godt samspil med og kendskab til de lokale og de
sydfynske virksomheder. Samarbejdet om indsatsen kan både hjælpe virksomhederne med at få den
arbejdskraft, de har brug for, og med at skaffe virksomhedsrettede tilbud til jobcentrets målgrupper.
Langeland Kommune har som ø-samfund og på grund af kommunestørrelsen, et indgående kendskab til
det lokale arbejdsmarked og det lokale erhvervsliv.
Der er etableret velfungerende samarbejdsrelationer til de lokale erhvervsorganisationer og til LO-Sydfyn,
bl.a. via en i 2011 nedsat Taskforce på erhvervs- og beskæftigelsesområdet, med repræsentanter fra
uddannelsessteder, lokale faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationer. Taskforce’ opgave er
bl.a. er at holde fokus på praktikpladssituationen på Langeland.
Der er ligeledes i 2012 oprettet et nyt erhvervsinitiativ, Forum Langeland:international contracts, som er
nærmere beskrevet nedenstående.
Dette lokalkendskab skal udnyttes til et tæt samarbejde med lokale virksomheder om en effektiv,
virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats. Her er igen tale om en af de smådriftsfordele, som forbedrer
beskæftigelsesindsatsen. Indsatsen vil ikke kun være begrænset geografisk til Langeland, men vil også
omfatte indsatser i forhold til Sydfynske virksomheder. Arbejdsmarkedet stopper ikke ved
kommunegrænsen!
Den virksomhedsrettede indsats i Langeland Kommune er forankret i Erhvervs- og
Beskæftigelsesudvalget. Herved sikres en sammenkædning af den erhvervsfremmende indsats og den
arbejdsmarkedspolitiske indsats.
Den erhvervsfremmende indsats skal derfor fortsat i 2013 integreres med den beskæftigelsesrettede
arbejdsmarkedsindsat, for at få flere borgere i arbejde eller uddannelse.
27/37
Det nyoprettede ”Forum Langeland:international contracts” med kommunale repræsentanter og
repræsentanter fra erhvervslivet, skal understøtte mindre virksomheders muligheder for at byde ind på
store anlægsprojekter, bl.a. Femern Belt-byggeriet, for derved at sikre, at netop disse også får andel i
oprettelsen af arbejdspladser i lokalområdet.
Formålet med Forum Langeland:international contracts er at understøtte forberedelsen, samarbejdet og
kompetenceudviklingen i de mindre lokale virksomheder således, at disse har chancen for at få del i
nogle af de mange kommende ordrer og kontrakter inden for bygge- og anlægsområdet. Målet med
forummets aktiviteter er derfor, at de mindre lokale virksomheder får flere ordrer, flere jobs og større
vækst med positiv afsmitning på lokalområdet som helhed.
I det omfang Jobcenter Langelands målgrupper har forudsætninger for det – herunder personlige
forudsætninger og faglige kompetencer – har den virksomhedsrettede indsats den højeste prioritet.
Jobcenter Langeland skal derfor:
- Have et godt kendskab til det lokale og regionale arbejdsmarked, virksomhedernes efterspørgsel
efter arbejdskraft og jobåbningerne.
- Sikre virksomhederne kan få den arbejdskraft de har brug for og f.eks. styrke samarbejdet med
virksomheder inden for områder med mangel på arbejdskraft.
- Styrke samarbejdet om indsatsen med virksomhederne, bl.a. i forhold til at skaffe
virksomhedsrettede tilbud, og i forhold til udvikling af det rummelige arbejdsmarked.
28/37
2.4 Budget for beskæftigelsesindsatsen
Den aktive beskæftigelsesindsats i 2013
Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen
Budget
2012
mio. kr. *
Budget
2013
mio. kr. *
7.253
xx
xx
7.318
xx
xx
Driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupper
Driftsudgifter ved aktivering
Udgifter (konto 5.68.90, gruppering 001-010)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
Ikke-forsikrede ledige m.v.
Kontanthjælp
26.185
Udgifter (konto 5.57.73 samt 5.57.74)
23.969
196
177
134
Enhedsomkostning
135
Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (inkl. forrevalidering)
18.335
Udgifter (konto 5.57.75)
16.840
141
136
130
Enhedsomkostning
124
Revalidering
4.781
5.171
22
24
217
Enhedsomkostning
215
Løntilskud mv. til pers. i fleksjob og løntilskud i målgr. 2, nr. 6, jf. LAB (tidl. skånejobs)
39.416
41.219
57
Antal helårspersoner (OBS – kun ledighedsydelse ekskl. fleksjob)
59
xx
Enhedsomkostning
xx
Sygedagpenge
35.414
39.294
188
191
188
Enhedsomkostning
206
Mentorordning
611
Udgifter (konto 5.68.98.012 og 017)
429
Medfinansiering af dagpenge m.v. til forsikrede ledige
Dagpenge i aktive perioder, 50 pct. kommunalt bidrag **
Udgifter (konto 5.57.78.006)
Enhedsomkostning
Dagpenge i aktive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag **
Enhedsomkostning
Dagpenge i passive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag **
Enhedsomkostning
29/37
2.977
xx
xx
3.040
xx
xx
1.400
xx
xx
1.699
xx
xx
21.450
xx
xx
29.211
xx
xx
Dagpenge ved ikke-rettidig aktivering, 100 pct. kommunalt bidrag **
Udgifter (gruppering 5.57.78.003)
Enhedsomkostning
Uddannelsesydelse, 70 pct. kommunalt bidrag **
Enhedsomkostning
4.791
xx
xx
4.892
xx
xx
1.920
xx
xx
500
xx
xx
Forsikrede ledige m.v.
Løntilskud forsikrede ledige - offentlige og private arbejdsgivere
1.352
xx
Enhedsomkostning
xx
Løntilskud forsikrede ledige - kommunale arbejdsgivere
Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 106)
7.024
xx
Enhedsomkostning
xx
Løntilskud ved uddannelsesaftaler (voksenlærlinge)
202
xx
Enhedsomkostning
xx
Jobrotation
xxx
xx
Enhedsomkostning
xx
Medfinansiering 50 pct. af befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige **
Driftsudgifter (konto 5.57.78, gruppering 005)
431
Hjælpemidler m.v. til forsikrede ledige og beskæftigede
Driftsudgifter (konto 5.68.91, gruppering 006)
xxx
Personlig assistance til handicappede
2.203
xx
Enhedsomkostning
xx
Hovedkonto 6. Administration mv.
Administrationsudgifter vedrørende jobcentre og pilotjobcentre
1.828
xx
xx
5.762
xx
xx
206
xx
xx
xxx
xx
xx
438
xxx
1.740
xx
xx
Budget
2012
mio. kr. *
Budget
2013
mio. kr. *
9.722
9.872
LAB: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
* Opgørelsen skal omfatte udgifter og indtægter (dranst 1), men skal være før refusion (dranst 2).
Fx hvis en kommune budgetterer at afholde udgifter for 2 mio. kr. og at have indtægter for 0,1 mio.
kr. på en ordning, hvor der gives 50 pct. i refusion. Da oplyses ovenfor et budget på 1,9 mio. kr.
** For dagpenge og befordringsgodtgørelse er det således alene kommunens
medfinansieringsbidrag, der skal fremgå, og ikke a-kassens/ statens bruttoudgift
30/37
Tillæg nr. 1 til beskæftigelsesplan 2013
Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen for 2013
A) Kommunens mål i forhold til de udmeldte beskæftigelsespolitiske mål
1. Uddannelsesgraden for unge 15-29 årige uden uddannelse i jobcenteret skal i januar-december
2013 være på 25 % svarende til en stigning på 4 procentpoint fra 2011 til 2013.
2. Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 29 personer i 2013, svarende til et fald
på 19 personer eller 39 % fra 2011 til 2013.
3. Antallet af langtidsledige – dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de
seneste 52 uger - skal begrænses til 110 personer i december 2013, svarende til et fald på 21,7
% fra 2011 til 2013.
4. Antallet af virksomhedsrettede forløb forøges fra 674 til 708 svarende til 5 %, målt i rullende år til
dato fra 4.kvartal 2011-3.kvartal 2012 til 4.kvartal 2012-3.kvartal 2013 (jobindsats.dk).
B) Kommunens øvrige lokale mål
I relation til ministermål 1 - Ungeindsatsen:

Der udarbejdes en samarbejdsaftale med UU-Center Sydfyn med fokus på de beskrevne ungeproblemstillinger.

Der udarbejdes en samarbejdsaftale med Svendborg Erhvervsskole med fokus på de beskrevne
unge-problemstillinger.

Øget anvendelse af uddannelsespålæg for de uddannelsesparate18-24 årige.

På baggrund af arbejdsgruppen på ungeområdets indstilling, foreslås nedsat en ny
ungeindsatsgruppe på tværs af afdelingerne i Langeland Kommune - med særligt fokus på den
tværsektorielle indsats for de 15–19 årige. ”Ungeenheden” foreslås sammensat med
repræsentanter fra: Jobcenter Langeland, UU-Center Sydfyn, Team-Ung, BBU-afdelingen,
Svendborg Erhvervsskole, Sydfyns ErhvervsForskole (produktionshøjskolen i Svendborg) og
Jobværkstedet. Ungeenheden skal sikre, at alle unge i målgruppen påbegynder og gennemfører
en ungdomsuddannelse.

Der indgås samarbejdsaftaler med lokale virksomheder om tilbud af forløb i virksomhedspraktik
for ungegruppen 16-29 årige.

Alle unge 16-29 årige, som er i en utilfredsstillende arbejds- eller uddannelsessituation omfattes
af en ungeindsats med deltagelse i aktiviteter, hvor uddannelsessigtet er højest prioriteret. Som
sikkerhedsnet for indsatsen tilbydes virksomhedspraktik i særligt udvalgte virksomheder, der har
valgt at deltage og bidrage i ungeindsatsen.

Der er pr. november 2012 registreret 12 unge, der mangler en lære-praktikplads. Antallet af unge,
der mangler en lære-/praktikplads reduceres til 2011-nivaeu: 8 pr. november 2013.
31/37
I relation til ministermål 2 – Færre på førtidspension:

Antallet af personer i matchkategori 3 reduceres med 10 % fra 2012 til 2013, målt som
fuldtidspersoner januar-november 2012, fra 28 til 25 i perioden januar-november 2013
(jobindsats.dk).

Indsatsen i forhold til kategori 3-personer udvides i løbet af 2013.

Som minimum: fastholde antallet af sygedagpengesager over 52 uger målt som gennemsnitligt
antal sager over 52 uger pr. januar-oktober 2012: 35 sager (jobindsats.dk)

Mentorindsatsen forstærkes for kontanthjælpsmodtagere i kategori 3.

Ledige fleksjobpersoner støttes via netværksgrupper i jobsøgning og personlig udvikling, i
jobcentrets regi.

Nedbringe antallet af personer, der modtager ledighedsydelse målt som antal fuldtidspersoner
januar–december 2012 fra 61 til 58 i januar-december 2013 - svarende til en reduktion på 5 % fra
2012 til 2013.

Øget anvendelse af delvis raskmelding fra 8,8 % (154 sager) målt i januar-november 2012 til 9,8
% januar-november 2013 (jobindsats.dk).

Øget anvendelse af revalidering

Mentorindsatsen forstærkes for langvarige sygedagpengemodtagere.
I relation til ministermål 4 – Virksomhedsindsatsen:

Andelen af virksomhedsrettet aktivering øges i 2013 fra 47 % 1.kvartal 2012 – 4.kvartal 2012 til at
udgøre 50 % 1.kvartal – 4.kvartal 2013 (jobindsats.dk).

Der opbygges via LBR-Langeland i 2013 et formaliseret samarbejde mellem virksomheder, de
faglige organisationer og jobcentret om indsatsen for fleksjob/ledighedsydelsesmodtagere.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget afholder i 2013 min. 3 faste møder med og på lokale
virksomheder, med det formål at integrere Langeland Kommunes erhvervsrettede indsats med
arbejdsmarkedsindsatsens virksomhedsrettede del
Øvrige mål:
 Ledige, med kun ledighed som problem, skal i løbet af 2013 tilbydes yderligere muligheder for at
benytte digitale selvbetjeningsløsninger.

Ledige med fornødne ressourcer, skal netværke tilknyttet en lokal jobklub med åben vejledning..

Aktiveringsgraden for indsatsklare kontanthjælpsmodtagere øges fra 31 %, september 2012,
til 35 %, januar – december 2013. (jobindsats.dk)

Jobcenter Langelands andel af formidlede ordinære jobs skal udgøre en væsentlig del af den
samlede stillingsbesættelse i lokalområdet.

Der afholdes i 2013 min. 1 temamøde i Kommunalbestyrelsen med fokus på den
beskæftigelsesrettede indsats.
32/37
Kilde: Jobindsats.dk, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Undervisningsministeriet, LO, Beskæftigelsesregion
Syddanmark.
33/37
LBR Langelands plan for særlige virksomhedsrettede initiativer
LBR Langelands plan for den særlige virksomhedsrettede indsats i 2013.
Indledning
Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) på Langeland skal én gang årligt, jf. Lov om ansvar for og styring af
den aktive beskæftigelsesindsats, udarbejde en plan for, hvilke initiativer, der påtænkes gennemført i det
kommende år med henblik på at styrke den virksomhedsrettede indsats.
Den foreløbige bevilling til LBR Langeland, blev udmeldt umiddelbart efter Finanslov 2013’s vedtagelse i
Folketinget, og lød på 237.994 kr.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har ved brev af 21.december 2012 udmeldt en endelig bevilling på 142.610 kr.
til LBR-indsatsen for Langeland Kommune. Som følge af vedtagelsen af budgetloven og den deraf
strammere styring af økonomien, har staten reduceret den samlede pulje fra 77,3 mio. kr. til 61,3 mio.kr.
Først senere i 2013 udmeldes op til 16 mio. kr. Midlerne skal som udgangspunkt anvendes i 2013, men
det er muligt at overføre op til 25 % af midlerne, svarende til 35.653 kr. til 2014.
Rammerne
LBR’s bevilling kan overordnet anvendes til:
 Efter lokale forhold at udvikle og underbygge virksomhedernes medvirken i virksomhedsrettede
tilbud
 Efter lokale forhold at udvikle nye tilbud og nye jobtyper til personer med begrænsninger i
arbejdsevnen, eller som i øvrigt har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet
 Opkvalificering og efteruddannelse af medarbejdere som led i aktiviteter eller initiativer iværksat
af LBR
 Evaluering og formidling som led i aktiviteter eller initiativer iværksat af LBR.
Beskæftigelsesministerens udmelding om indsatsområder – umiddelbart efter Finanslovens
vedtagelse.
Beskæftigelsesministeren udmelder én gang årligt indsatsområder, for anvendelsen af tilskuddene til de
lokale beskæftigelsesråd. I 2013 opfordrer ministeren til, at midlerne anvendes således:

De lokale beskæftigelsesråd understøtter indsatser over for de udsatte grupper på
arbejdsmarkedet, så flere via en virksomhedsrettet indsats kan få reetableret kontakten til
arbejdsmarkedet, og dermed forebygger at så mange personer førtidspensioneres

De lokale beskæftigelsesråd understøtter en forstærket virksomhedsrettet indsats over for de
dagpengemodtagere, der frem mod sommeren 2013 risikerer at opbruge retten til dagpenge.
Prioritering i 2013
Udgangspunktet for LBR Langelands prioritering i 2013 er, at initiativerne skal understøtte
Beskæftigelsesplan 2013. De valgte fokusområder tager således udgangspunkt i de udfordringer, mål og
strategier, der er formuleret i beskæftigelsesplanen.
LBR vil i 2013 prioritere initiativer, der understøtter ministermålene:
1. Flere unge påbegynder og gennemfører erhvervskompetencegivende uddannelse
2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet – færre personer
på førtidspension
3. Langtidsledigheden skal bekæmpes
4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne
Endvidere foreslås prioriteret initiativer, der understøtter:
34/37
5. Tværfaglig og tværsektoriel indsats
6. Jobcenter Langelands arbejde med implementering af reformen af førtidspension og
fleksjobordningen fra 1.januar 2013
7. Forebyggelse af marginalisering og udstødning fra arbejdsmarkedet – herunder indsatser for
ledige, der risikerer at falde ud af dagpengesystemet
8. Samarbejde mellem A-kasser/fagforeninger og Jobcenter Langeland
9. Samarbejde mellem virksomheder, faglige organisationer og Jobcenter Langeland om indsatsen i
forhold til fleksjob og ledighedsydelsesmodtagere
10. Udvidelse og opkvalificering af arbejdsstyrken på Langeland
11. Koordinering af den erhvervsfremmende og den arbejdsmarkedsrettede indsats i Langeland
Kommune
12. Udvikling af nye tilbud til ledige i matchgruppe 3 - herunder efteruddannelse af ansatte
medarbejdere
13. Udvikling af nye tilbud til sygemeldte - herunder efteruddannelse af ansatte medarbejdere
14. Oprettelse af netværk for ledige fleksjobpersoner
15. Oprettelse af lokale socio-økonomiske virksomheder.
Offentliggørelse
LBR-Langeland vil på baggrund af den endelige strategi i januar 2013 udarbejde et
annonceringsmateriale, der offentliggøres på Langeland Kommunes hjemmeside senest 31.januar 2013.
35/37
Anvendelse af bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter
til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i
job og i aktive virksomhedsrettede tilbud.
Som led i udmøntningen af aftalen ”Stærkere ud af krisen – Bekæmpelse af langtidsledighed” fra 2010,
har Svendborg, Ærø og Langeland i alt modtaget et tilskud på i alt 2,595 mio. kr. til ansættelse af flere
virksomhedskonsulenter med henblik på at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed
i job og i virksomhedsrettede tilbud.
For 2013 er der bevilget 580.000 kr. til fordeling mellem de 3 kommuner. Det er endnu uvist hvor stor en
andel Langeland Kommunes tilskud udgør.
Den ekstraordinære virksomhedsrettede indsats løber i perioden 15. september 2010 til 31. december
2013. Jobcenter Svendborg har hidtil varetaget indsatsen frem til 31.december 2012.
Jobcenter Langelands strategi for anvendelsen af ekstra ressourcer
Kravene til anvendelsen af tilskuddet til en særlig indsats for langtidsledige falder i god tråd med
Jobcenter Langelands strategi for den ordinære indsats, som beskrevet i beskæftigelsesplanen for 2013.
Jobcenter Langeland har en målsætning om, at beskæftigelsesindsatsen sker så tæt på det ordinære
arbejdsmarked som muligt, og prioriterer derfor virksomhedsrettede tilbud meget højt. De ekstra
virksomhedskonsulentressourcer giver mulighed for at styrke denne indsats yderligere, og sætte ekstra
fokus på den virksomhedsvendte indsats i forhold til gruppen af langtidsledige og personer med risiko for
langtidsledighed.
Konkret udmøntes tilskuddet i bevilling og anvendelse af ekstra ressourcer til jobkonsulenter. Disse vil
dels indgå som generel opnormering i hele den virksomhedsvendte indsats, dels vil de indgå i jobcentrets
arbejde med oprettelse af et formaliseret samarbejde med virksomhederne. Formaliseringen skal via en
systematisk og målrettet organisering af arbejdet med de virksomhedsvendte tilbud sikre, at jobcentret
har en tæt kontakt til såvel den ledige som virksomheden, og at der eksempelvis tilknyttes
virksomhedsmentorer, hvor der er behov. Samarbejdet med virksomhederne i området udvikles og
styrkes, og der skabes flere jobåbninger og praktikpladser til langtidsledige - sagsbehandlingen og
adgangen til jobcentret bliver så nem og smidig for virksomhederne som muligt.
Mål og resultatkrav
Formålet med anvendelsen af den ekstra bevilling er, at flere modtager virksomhedsrettede tilbud. Derfor
skal der sættes tal på hvor mange tilbud, der søges oprettet i 2013.
For Jobcenter Langeland er den virksomhedsrettede indsats højt prioriteret.
Det er derfor Jobcenter Langelands målsætning i 2013 at virksomhedsrettede tilbud øges med 5 % og
udgør 708 i 2013, jf. ministermål 4.
Generelt hænger udviklingen i antallet af tilbud i høj grad sammen med udviklingen i ledigheden.
Jobcenter Langeland opererer derfor også med en mindre konjunkturfølsom målsætning, nemlig at
virksomhedsrettede tilbud skal udgøre en større andel af den samlede indsats:
Andelen øges til at udgøre 35 % i 2013.
36/37
Kildeangivelse
-
Debatoplæg: Beskæftigelsespolitiske udfordringer på Langeland frem mod 2013, BRSyddanmark, marts 2012
”Rigets tilstand”, Oplæg v. regionsdirektør Karl Schmidt, 8/5 2012, BR-Syddanmark
Beskæftigelsesplan 2013, Beskæftigelsesrådets bemærkninger som inspiration til arbejdet med
Beskæftigelsesplan 2013, 10/5 2012
Udmelding af beskæftigelsespolitiske mål for 2013, Beskæftigelsesministeren, 30/3 2012
Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske mål for 2013, Arbejdsmarkedsstyrelsen, 30/3
2012
Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2013, 3/5 2012
Kontur, Langeland Kommune 2011, Region Syddanmark
Jobindsats.dk
37/37

www.ballauff.dk De Originale Franske Pindevævsgardiner

Transcription

Similar documents

Referat af fællesmødet fredag den 23. januar 2015 kl. 12.00 – ca

Feriekalender 2014 - Jobcenter Herning

År - Rudkøbing Byhistoriske Arkiv

TANDLÆGERNE

Visitfrederikssund Brochure - Frederikssund Turistbureau

Klik her for at se folder i PDF

ATEA A/S

restlære - Kvalitet i skolepraktikken

Kommunerne og erhvervslivet: Erhvervs