Lyseng camp 2012 indbydelse.pptx
Transcription
Lyseng camp 2012 indbydelse.pptx
institut for idræt og ernæring kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder Oktober 2012 Martin Treumer Gregersen Annette Michelsen la Cour Sine Agergaard DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Tak til Kulturministeriet for støtte til denne eksterne evaluering af indsatsen DGI Playground. DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Indholdsfortegnelse RESUME ............................................................................................................................. 6 ENGLISH SUMMARY ......................................................................................................... 9 FORORD ........................................................................................................................... 12 DEL I: BAGGRUND .......................................................................................................... 13 KAPITEL 1: INDLEDNING ................................................................................................ 13 KAPITEL 2: BESKRIVELSE AF DGI PLAYGROUND ..................................................... 16 2.1 Mål for indsatsen ...................................................................................................................................................... 16 2.2 Indsatsens målgrupper ............................................................................................................................................. 17 2.3 Intern organisering ................................................................................................................................................... 17 2.4 Boligområder i indsatsen ......................................................................................................................................... 20 2.4.1 Viby Syd ............................................................................................................................................................. 20 2.4.2 Randers Nordby .................................................................................................................................................. 21 2.4.3 Bispehaven .......................................................................................................................................................... 21 2.4.4 Husum ................................................................................................................................................................. 22 2.4.5 Urbanplanen ........................................................................................................................................................ 23 2.4.6 Høje Gladsaxe ..................................................................................................................................................... 23 2.5 Udviklingen af indsatsen .......................................................................................................................................... 24 2.5.1 Kontingentbetaling og medlemsregistrering ....................................................................................................... 24 2.5.2 Stævnegebyr........................................................................................................................................................ 25 2.5.3 SMS-kommunikation .......................................................................................................................................... 26 2.5.4 DGI Playground og Københavns Kommune ...................................................................................................... 26 2.5.5 Fra aktivitetsdeltagelse til uddannelse ................................................................................................................ 27 KAPITEL 3: METODE OG MATERIALE........................................................................... 28 3.1 Udbuds- og evalueringsopgave ................................................................................................................................ 28 3.2 Evalueringsdesign og programteori ........................................................................................................................ 29 3.3 Evalueringsmetoder .................................................................................................................................................. 32 3.3.1 Kvalitative metoder............................................................................................................................................. 32 3.3.2 Kvantitativ metode .............................................................................................................................................. 36 3.4 Validitet ..................................................................................................................................................................... 37 3.3.1 Kvalitativt materiale............................................................................................................................................ 37 3.3.2 Kvantitative data ................................................................................................................................................. 38 3.5 Meningskondensering og kategorisering ................................................................................................................ 39 3 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 DEL II: KVANTITATIV ANALYSE ..................................................................................... 41 KAPITEL 4: STATISTIK OVER DGI PLAYGROUND ....................................................... 41 4.1 Aktivitetsdage og –timer .......................................................................................................................................... 41 4.2 Deltagere og fremmøder........................................................................................................................................... 42 4.3 Træneruddannelse .................................................................................................................................................... 46 Delkonklusion: kvantitativ analyse ............................................................................................................................... 47 DEL III: KVALITATIV ANALYSE ...................................................................................... 49 KAPITEL 5: AFVIKLING AF FERIEAKTIVITETERNE ..................................................... 50 5.1 Målgruppeinvolvering .............................................................................................................................................. 50 5.1.1 Målgruppe 1 (4.-9. klasse) .................................................................................................................................. 50 5.1.2 Målgruppe 2 (0.-3. klasse) .................................................................................................................................. 57 5.1.3 Målgruppe 3 (forældre til børn og unge i målgruppe 1 og 2) .............................................................................. 61 5.1.4 Målgruppe 4 (boligsociale medarbejdere, foreningsledere, SFO-personale m.v.) .............................................. 64 5.2 Tilgang til aktivitet og målgrupper ......................................................................................................................... 69 5.2.1 Foretrukne og præsenterede aktiviteter ............................................................................................................... 69 5.2.2 Tilgang til målgrupperne ..................................................................................................................................... 72 Delkonklusion: afvikling af ferieaktiviteterne .............................................................................................................. 76 KAPITEL 6: PLANLÆGNING OG SAMARBEJDE .......................................................... 79 6.1 Koordination og samarbejde i Østjylland og Storkøbenhavn .............................................................................. 80 6.1.1 Randers Nordby .................................................................................................................................................. 80 6.1.2 Viby Syd ............................................................................................................................................................. 81 6.1.3 Bispehaven .......................................................................................................................................................... 83 6.1.4 Urbanplanen ........................................................................................................................................................ 84 6.1.5 Høje Gladsaxe ..................................................................................................................................................... 87 6.1.6 Husum ................................................................................................................................................................. 88 Opsummering............................................................................................................................................................... 90 6.2 Lokale aktørers ejerskab.......................................................................................................................................... 91 6.2.1 Østjylland ............................................................................................................................................................ 91 6.2.2 Storkøbenhavn .................................................................................................................................................... 92 6.2.3 Forskellige eller sammenfaldende mål? .............................................................................................................. 94 Delkonklusion: planlægning og samarbejde ................................................................................................................ 96 4 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 DEL IV: DISKUSSION, KONKLUSION OG ANBEFALINGER ......................................... 99 KAPITEL 7: INDSATSENS VIRKNING OG MÅL ............................................................. 99 7.1. Beskæftigelse: Organiseret idrætsaktivitet i ferieperioder ................................................................................ 100 7.2. Socialisering: Kendskab til medlems- og deltagerprincipper ............................................................................ 103 7.3. Kapacitetsopbygning: Lokal forankring ............................................................................................................. 105 7.4. Partnerskaber: Samarbejde mellem offentlige og frivillige aktører ................................................................. 107 KAPITEL 8: KONKLUSION ............................................................................................ 111 KAPITEL 9. ANBEFALINGER ........................................................................................ 114 9.1. Anbefalinger ang. afvikling af aktiviteter: .......................................................................................................... 114 9.2. Anbefalinger ang. samarbejde:............................................................................................................................. 115 LITTERATURLISTE ........................................................................................................ 117 5 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Resume Baggrunden for indsatsen, DGI Playground, er Kulturministeriets udbud af midler til: ”projekt for samarbejde med idrætsforeninger i udsatte områder.” De knap 2.8 mio.kr. blev uddelt som følge af regeringens handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge. Særligt initiativ nr. 16 nævner behovet for at etablere idrætstilbud for børn og unge i udsatte boligområder i ferieperioder samt at styrke samarbejdet mellem frivillige organisationer og andre lokale aktører i udvalgte områder for at støtte udsatte børns og unges deltagelse i fritidsaktiviteter. Midlerne blev tildelt DGI Playground, der var en 3-årig indsats, som blev afviklet i sommerferieperioden i 2010, 2011 og 2012, suppleret af aktiviteter i påsken 2011 og 2012. Indsatsen er blevet afviklet i 3 udsatte boligområder i Østjylland (Viby Syd, Randers Nordby og Bispehaven) og 3 udsatte boligområder i Storkøbenhavn (Husum, Høje Gladsaxe, Urbanplanen). Projektejerne er DGI Østjylland og DGI Storkøbenhavn, mens de lokale samarbejdspartere har været boligsociale organisationer, idræts-, ungdoms- og kulturforeninger, samt børne- og ungdomsinstitutioner. De primære målgrupper for indsatsen har været børn i 0.-3. klasses alderen samt børn og unge i 4.-9. klasses alderen, mens de sekundære målgrupper har været forældre til disse børn og unge, samt lokale samarbejdspartnere, der bl.a. er blevet involveret med henblik på at rekruttere og fastholde de primære målgrupper. I den eksterne evaluering af indsatsen er virkningsevaluering valgt som evalueringsdesign, hvilket betyder, at både proces og virkning (effekt) af indsatsen er blevet undersøgt. Det sker ud fra en programteori, der afkræfter eller bekræfter forestillinger om effekter af indsatsen på hhv. deltagerog institutionsniveau. Ydermere har der været benyttet såvel kvantitative som kvalitative metoder i evalueringen. Evalueringen viser, at de kvantitative målsætninger i forhold til aktivitetsdage og -timer samt deltagelse og fremmøder er nået på overbevisende vis, selv om det i mindre grad er lykkedes at involvere de ældste børn og unge (13-16 årige). I det sidste projektår (2012) er der iværksat tiltag for at involvere unge fra områderne i en instruktøruddannelse. Dette er lykkedes i højere grad i Storkøbenhavn end i Østjylland. Derudover viser den kvantitative analyse, at der har deltaget markant flere drenge (65%) end piger (35%) i DGI Playground. 6 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Den kvalitative analyse viser, at det er lykkes at involvere børn (i alderen 6-12 år), og det har været trygt for dem (og deres forældre), at der afvikles voksenstyrede og kvalificerede idrætstilbud i bolignære områder. I de områder, hvor involverede foreninger har forsøgt at rekruttere børn og unge til aktiviteter uden for områderne og ud over ferieperioder, kommer der en række barrierer til syne i form af få ressourcer og lille mobilitet. Indsatsen er i mindre grad lykkedes med at rekruttere og fastholde unge i 13-16 års alderen, bl.a. fordi aktiviteterne for unge ikke er blevet tydeligt adskilt fra aktiviteterne for børn. Evalueringen peger på, at lokale relationer til aktører, der har kendskab til områdernes unge og som de unge kender i forvejen, er særligt vigtigt i forhold til denne målgruppe. Dertil har det fungeret godt at kombinere instruktører med idrætsfaglig indsigt og medarbejdere fra boligsociale organisationer og klubber med specialpædagogisk indsigt i målgrupperne. Forældrene er kun i lille grad blevet involveret i indsatsen, der ikke primært har været rettet mod dem. De fremstår som medvidende, men usynlige i indsatsen. DGI Playground har dermed ikke fuldt ud afsøgt mulighederne for at involvere forældre, som fremstår centrale, hvis områdernes børn og unges deltagelse i idrætstilbud skal række ud over ferieperioder og tilbud i de bolignære områder. Indsatsen har i højere grad involveret en række lokale samarbejdspartnere i form af boligsociale organisationer, børne- og ungdomsinstitutioner og foreninger. Evalueringen viser store variationer i planlægningen af og samarbejdet om DGI Playground mellem de seks boligområder. I alle områder er det lykkedes projektejerne at identificere mindst en central lokal samarbejdspartner, der i de fleste tilfælde har været boligsociale organisationer og/eller ungdomsklubber. I Østjylland har der været få foreninger i områderne, hvilket har vanskeliggjort samarbejdet, mens der i Storkøbenhavn har vist sig at være et større tværsektorielt samarbejde, hvilket bl.a. skyldes et allerede etableret samarbejde mellem offentlige og frivillige aktører i områderne samt DGI Playgrounds samarbejde med Københavns Kommunes projekt ’FerieCamp’. Evalueringen viser således, at indsatsen i større eller mindre grad er lykkedes med at udvikle og understøtte tværsektorielt samarbejde mellem offentlige og frivillige aktører i de udvalgte områder. Evalueringen peger på, at der i områderne har været behov for en lokal koordinator, som er gennemgående i såvel planlægning som afvikling af aktiviteterne. Dertil kommer, at ejerskabet hos lokale aktører (særligt i Østjylland) kan styrkes, hvilket hænger sammen med mulighederne for, at foreninger, boligsociale organisationer, ungdomsklubber etc. får opfyldt deres mål i tilknytning til projektet. En fremtidig forankring af projektet synes i højere grad muligt i områder med et etableret tværsektorielt samarbejde, samt eksplicitte samarbejdsaftaler om midler og mål. 7 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Evalueringen munder ud i en diskussion af (fire) virkninger af indsatsen og deres tilknytning til det overordnede mål om at forebygge ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge. For det første har indsatsen skabt organiseret aktivitet i ferien for børn og unge i udsatte boligområder, hvilket har bidraget til ro og positive fortællinger i området. For det andet har indsatsen bidraget til at give de involverede børn og unge kendskab til principper for det at deltage i idræt så som det at indgå i fællesskaber (hold), hvor der gælder specifikke regler for aktiviteten. For det tredje er der i nogen grad sket en lokal forankring af idrætstilbud for børn og unge i områderne, hvilket kan ses som et bidrag til kapacitetsopbygning i områderne. For det fjerde er der udviklet et samarbejde mellem offentlige og frivillige aktører i områderne, som også fremadrettet kan danne baggrund/platform for lignende tiltag. Evalueringen opstiller afslutningsvis en række anbefalinger dels i forhold til afvikling af idrætstilbud for børn og unge i udsatte boligområder og dels for samarbejdet derom. Det anbefales, at der fortsat tilbydes aktiviteter for børn og unge i bolignære områder og det på baggrund af de erfaringer og det samarbejde, som er under udvikling som følge af indsatsen. Dertil bør der udvikles særlige indsatser for at fremme involvering af unge i 13-16 års alderen samt de hidtil mindre involverede piger og forældre i områderne. Derudover anbefales en lokal kapacitetsopbygning dels personlig i form af at uddanne unge og voksne fra områderne som instruktører og dels institutionel i form af opbygning af idrætsnetværk/foreninger i de områder, hvor der ikke er sådanne. 8 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 English summary The basis for the initiative DGI Playground is the Ministry of Culture’s support of funds to “projects for cooperation with sports clubs in vulnerable communities.” The nearly 2.8 million crones were distributed in connection with the government’s action plan to prevent extremist views and radicalisation among young people. Especially initiative no. 16 mentions the need of establishing sports opportunities for children and young people in vulnerable neighbourhoods during holiday periods as well as strengthening the cooperation between voluntary organisations and other local stakeholders in selected areas to support vulnerable children and young people’s participation in spare time activities. Funds were allocated to the project DGI Playground which was a 3-year effort that took place during the summer holidays in 2010, 2011 and 2012 and also supplemented by activities during Easter 2011 and 2012. The project took place in six socially vulnerable communities in Eastern Jutland and the greater Copenhagen area. The project organisers were DGI Østjylland (East Jutland) and DGI Storkøbenhavn (greater Copenhagen area) and the local collaborators were social housing organisations, sports clubs, and children and youth institutions (youth clubs, drop-in centre, beforeand after-school programs etc.). The primary target groups for the initiative were children in kindergarten to 3rd grade and children and adolescents in 4th to 9th grade, while the secondary target groups were the parents of these children and adolescents as well as the local partners that were involved in the project with the purpose of recruiting and retaining the primary target groups. In the external evaluation of the DGI Playground project, realistic evaluation has been selected as the evaluation design, which means that both process and outcome (effect) of the intervention has been examined. The investigation is based on a program theory that invalidates or validates ideas about the effects of the project on both participation and institutional level. Furthermore, both quantitative and qualitative methods of evaluation have been employed. The evaluation shows that the quantitative objectives regarding the amount of activity days and hours, as well as participation and frequency, has been met to a great extent, although in regards to the older children and adolescents (13-16 year olds) the results were less successful. In addition the quantitative analysis showed that significantly more boys (65%) than girls (35%) participated in the 9 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 DGI Playground project. In the last year of the project (2012) steps were taken to involve the young people from the communities by introducing an instructor education. This initiative has not been as successful in East Jutland as it has been in the greater Copenhagen area. The qualitative analysis shows that the project is very successful in involving children in the 6-12 year age group, and that it has been reassuring for them (and their parents) that there has been qualified sports activities run by adults close to their housing areas. In the areas where the involved sports clubs have tried to recruit children and adolescents from outside the area and outside of the holiday periods, a number of barriers appeared such as few resources and limited mobility. The effort has been less successful in regards to recruiting and retaining young people in the 13-16 year age group, partly because the activities for young people (Flow) were not clearly separated from activities for children (Camp). The evaluation indicates that the local relationship with stakeholders, who know the youth communities beforehand (and whom is known to the youth community) is particularly important in relation to this target group. Thus, the combination of instructors with sport knowledge, residential social workers and club employees with special educational approaches to the target group worked well. Parents are only to a small extent involved in the project which was not directed at them primarily. They appear informed, but otherwise invisible in the project. Thus DGI Playground has not fully explored the possibilities of involving parents who appear central if their children's participation in spare time activities is to be made more permanent in sports clubs. Instead, the project involved a large number of local partners such as social housing organisations, children and youth institutions and sports clubs. The evaluation of the planning and cooperation on DGI Playground shows large variations between the six neighbourhoods. In all community areas the project organisers managed to identify at least one key local partner that in most cases were social housing organisations and youth clubs. In East Jutland there were relatively few clubs in the areas which made the cooperation difficult, while the Copenhagen area turned out to become a major cross sectorial cooperation partly due to an already well-established cooperation between the public and voluntary stakeholders in the communities and partly due to the DGI Playground project’s cooperation with the Copenhagen municipality project “FerieCamp” (Eng.: Vacation Camp). The evaluation thereby shows that the project has managed both to a greater or lesser extent to develop and support cross sectorial collaboration between the public and voluntary stakeholders in the selected community areas. 10 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 The evaluation indicates that the communities need a local coordinator who is part of both the planning and implementation of activities. In addition, the feeling of ownership of the project among local stakeholders seems to be strongly related to the possibility for sports clubs, social housing organisations, and youth clubs etc. to find their goals fulfilled within the frame of the project. A future founding of the project seems more possible in communities with already established cross sectorial collaboration and explicit collaboration agreements on means and ends. The evaluation concludes with a discussion of (four) effects of the project and their connection with the overall goals of preventing extremist views and radicalisation among young people. First, the project has created organised activity in holidays for children and young people in vulnerable communities which have contributed to a calmer atmosphere and positive stories in the area. Second, the project has helped the involved children and young people become aware of principles for the participation in sports such as engaging in fellowships and following specific limits for the activity. Third, the local presence of sports opportunities for children and young people in the areas has to some extent contributed to capacity strengthening in the areas. Fourth, collaboration has been developed between the public and voluntary stakeholders in communities, something which also in the future can serve as background and platform for similar projects. The evaluation finishes with a series of recommendations in relation to the establishment of sports opportunities for children and young people in vulnerable areas, and in relation to the cooperation in the process. It is recommended that there is to be offered activities continuously for children and young people in vulnerable areas in the light of the experience and the cooperation that has been developed as a result of the project. In addition, special efforts should be developed in order to promote the involvement of young people in the 13-16 year age group, the involvement of girls, and an increased involvement of or support to the parents in the communities. Furthermore, it is recommended to continue local capacity strengthening both in the form of training young people and adults from the communities to become instructors and in institutional terms by building up sport networks and clubs in areas where they do not exist. 11 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Forord Tak til alle som har bidraget til evalueringen, herunder en særlig tak til Rikke Lambertz-Nilssen Hjort, som tog sig af det primære arbejde med at udarbejde delevalueringen efter det første projektår. En tak også til vores flittige studentermedhjælpere Charlotte Renneberg og Jeppe Jørgensen, som har transskriberet interviews, samt forskningsfuldmægtige ved Institut for Idræt og Ernæring, Marianne Brandt-Hansen og Rikke Schou Jeppesen, som har læst korrektur på rapporten. Tak til DGI Storkøbenhavn og DGI Østjylland for samarbejdet. Det har været spændende at indgå i denne procesevaluering med Jer, hvor vi (og I) løbende har haft mulighed for at blive stadig klogere på centrale udfordringer ved at udvikle idrætstilbud for børn og unge i udsatte boligområder. Sidst men ikke mindst, tak til alle de mange børn, unge og voksne (forældre, instruktører, foreningsledere, projektmedarbejdere, klubpersonale, boligsociale medarbejdere m.fl.). Tak for at vi har måttet tage Jeres tid og ikke mindst få indblik i Jeres hverdag. Martin T. Gregersen, Annette Michelsen la Cour og Sine Agergaard 12 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 DEL I: BAGGRUND Kapitel 1: Indledning I foråret 2010 afgav DGI Storkøbenhavn og DGI Østjylland tilbud på Kulturministeriets udbud af midler til: ”projekt for samarbejde med idrætsforeninger i udsatte boligområder.” Disse midler på knap 2,8 mio. kr. blev uddelt på baggrund af regeringens handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge. Særligt initiativ nr. 16 nævner behovet for at etablere idrætstilbud for børn og unge i udsatte boligområder i ferieperioder, samt at styrke samarbejdet mellem frivillige organisationer og andre lokale aktører i udvalgte områder for at støtte såkaldte udsatte børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter (Regeringen, 2009). Indsatsen fik navnet DGI Playground og blev afviklet i sommerferieperioden i 2010, 2011 og 2012, suppleret af aktiviteter i påsken 2011 og 2012. I 2010 blev DGI Playground afviklet i områderne Husum, Høje Gladsaxe, Randers Nordby og Viby Syd, mens Bispehaven og Urbanplanen også deltog i 2011 og 2012. I forbindelse med udbuddet har DGI Storkøbenhavn og DGI Østjylland, bestilt en ekstern evaluering. Denne foretages af et evalueringsteam bestående af videnskabelig medhjælper og cand.pæd.ant. Martin T. Gregersen, Aarhus Universitet, adjunkt, ph.d., Annette Michelsen la Cour, Syddansk Universitet, Esbjerg, og lektor, ph.d., Sine Agergaard fra Institut for Idræt, Københavns Universitet, som har været leder af evalueringen. Evalueringen falder i 2 dele – en delevaluering efter det første års aktiviteter (2010) og en samlet slutevaluering i 2012. Dertil kommer, at der har været udarbejdet en intern evalueringsrapport over aktiviteterne i 2011. Hele evalueringstemaet har bidraget til slutrapporten, som består af ni kapitler, der falder i fire overordnede dele bestående af: baggrund i form af beskrivelser af projektet og evalueringen (del I), kvantitativ analyse (del II), kvalitativ analyse (del III), og diskussion, konklusion og anbefalinger (del IV). 13 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Del I: Baggrund I kapitel 1 beskrives DGI Playground i overordnede træk, samt hvorledes rapporten er opbygget. I kapitel 2 følger en mere specifik beskrivelse af de forskellige dele af DGI Playground bestående af mål for indsatsen, dens målgrupper, interne organisering og involverede boligområder (Viby Syd, Randers Nordby, Bispehaven, Husum, Urbanplanen, Høje Gladsaxe). Dertil beskrives markante træk ved udviklingen af DGI Playground, herunder relevante justeringer i indsatsen. I kapitel 3 beskrives rapportens metoder og materialet, der danner baggrund for evalueringen. Dette kapitel indbefatter en beskrivelse af udbuds- og evalueringsopgaven, en redegørelse for evalueringsdesignet, en kort skitsering af de anvendte evalueringsmetoder (herunder feltobservationer, etnografiske interviews, fokusgruppeinterviews, statiske opgørelser), en diskussion af det kvalitative og kvantitative materiale, samt en beskrivelse af den valgte analysestrategi. Del II: Kvantitativ analyse Kapitel 4 består af en gennemgang af statistiske opgørelser over antal aktivitetsdage og -timer, gennemsnitligt fremmøde pr. deltager og fremmøder i alt, antal deltagere med angivelse af deltagernes alder og køn, samt angivelse af antal uddannelsesdage og –timer. Kapitlet vil have fokus på deltagelse og aktiviteter i DGI Playground i det tredje og sidste projektår (2012), men vil også præsentere opgørelser over, hvorvidt indsatsen har nået sine kvantitative mål gennem den samlede projektperiode. Del III: Kvalitativ analyse Kapitel 5 koncentrer sig om afviklingen af ferieaktiviteter for børn og unge i udsatte boligområder og sætter fokus på de elementer, vi har været særlig opmærksomme på i afviklingen deraf; nemlig 1) hvordan DGI Playground har været organiseret i forhold til at opnå målgruppeinvolvering, og 2) hvilken tilgang DGI Playground har haft til afviklingen af aktiviteter og til målgrupperne. Kapitel 6 fokuserer på indsatsen med at fremme samarbejdet i organisering af fritidsaktiviteter for børn og unge i udsatte boligområder. Her vil analysen igen være fokuseret omkring elementer vi har identificeret som centrale for samarbejdet om DGI Playground; nemlig: 1) lokal koordinering og 14 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 forventningsafstemning, og 2) styrkelse af lokalt ejerskab. Da, der er store forskelle mellem de enkelte områder, vil vi for hvert område gennemgå planlægningen af og samarbejdet om DGI Playground for siden at komme med mere generelle vurderinger om barrierer og muligheder for at forankre afviklingen af fritidstilbud i ferieperioder og samarbejdet derom. Gennemgående i den kvalitative analyse vil der være fokus på såvel barrierer som muligheder for indsatsen, som har vist sig undervejs i projektperioden. Analysen vil således dels sætte fokus på de erfaringer, der er gjort gennem projektperioden, dels være orienteret mod at vurdere den afsluttende indsats i 2012. Dermed peger analysen også frem mod en diskussion af virkninger af projektet, og hvorvidt indsatsen har nået sine mål (del IV). Del IV: Diskussion, konklusion og anbefalinger Kapitel 7 vil forme sig som en diskussion af DGI Playgrounds virkning med henblik på at diskutere udsigterne til, at indsatser som denne kan bidrage til at forebygge radikalisering og ekstremisme i udsatte boligområder. Diskussionen er struktureret omkring de aspekter ved indsatsens virkning, som vi også har identificeret i programteorien; nemlig: 1) organiseret idrætsaktivitet i ferieperioder, 2) kendskab til medlems- og deltagerprincippet, 3) lokal forankring og 4) samarbejde mellem offentlige og frivillige aktører. Kapitel 8 konkluderer, på baggrund af de forskellige analyser, hvorvidt og hvordan indsatsen har nået sine mål; dels de kvantitative mål der allerede blev opstillet i udbudsmaterialet, og dels de kvalitative mål der er blevet præciseret undervejs i procesevalueringen. Kapitel 9 består af en række anbefalinger til afviklingen af og samarbejdet om idrætsprojekter i udsatte boligområder. 15 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Kapitel 2: Beskrivelse af DGI Playground Dette kapitel beskriver indledningsvist målet for indsatsen og dens målgrupper samt interne organisering. Herefter beskrives de seks socialt udsatte boligområder, hvor DGI Playground har været afviklet, for at skabe en kontekstbaseret forståelse for, hvilke særlige muligheder og barrierer der findes i de enkelte områder i forhold til at nå målsætningen. Derudover beskrives hvorledes indsatsen har udviklet og justeret sine aktiviteter gennem projektperioden. 2.1 Mål for indsatsen Som nævnt henter DGI Playground baggrund i regeringens handlingsplan: ’En fælles og tryg fremtid. Handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge’ (Regeringen, 2009). Her er det særligt initiativ nr. 16, der danner baggrund for bevillingen til en indsats, der kan etablere idrætstilbud for børn og unge i udsatte boligområder i ferieperioder. Samtidig retter initiativet sit fokus på at styrke samarbejdet mellem frivillige idrætsorganisationer og andre lokale aktører i udvalgte områder. I DGI Storkøbenhavn og DGI Østjyllands tilbudsmateriale for DGI Playground formulerer de en række kvantitative mål, som garanterer minimum 1.360 aktive børn og unge, 7.967 fremmøder, 540 aktivitetsdage og 2.280 aktivitetstimer fordelt på de tre år, som projektet løber over (DGI Storkøbenhavn & DGI Østjylland, 2010). Dertil kommer, at DGI Storkøbenhavn og DGI Østjylland i udbudsmaterialet formulerer en række planer for, hvordan de vil tilbyde børn og unge fra udsatte boligområder et kvalificeret fritidstilbud i sommerperioden, fordelt over en 3-årig periode, samt hvordan de vil samarbejde med relevante lokale aktører derom. Disse kvalitative mål for afviklingen af ferieaktiviteter og samarbejdet derom er gennem projektperioden blevet stadig bedre præciseret (uddybes i afsnit 3.2.). I forhold til afviklingen af aktiviteter har målet været dels at skabe organiserede fritidsaktiviteter for børn og unge i udsatte boligområder i ferieperioder, dels at rekruttere og fastholde børn og unge som deltagere i indsatsen (altså give dem kendskab til principper for at deltage i idræt og være del af idrætsfællesskaber). I 16 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 forhold til samarbejdet om idrætstilbud i udsatte boligområder har det kvalitative mål været at arbejde hen imod et samarbejde mellem frivillige og offentlige aktører i udsatte boligområder og at etablere en lokal forankring af idrætsaktiviteter for områdernes børn og unge i ferieperioder (DGI Storkøbenhavn & DGI Østjylland 2010 og årlige møder med projektejere). 2.2 Indsatsens målgrupper DGI Storkøbenhavn og Østjylland lister i tilbudsmaterialet følgende fire målgrupper for indsatsen, hvor målgruppe 1 og 2 er de primære, mens målgruppe 3 og 4 involveres med henblik på at rekruttere og fastholde målgruppe 1 og 2: Målgruppe 1: Børn og unge i alderen 4.-9. klasse Målgruppe 2: Børn i alderen 0.-3. klasse Målgruppe 3: Forældre til børn og unge i ovenstående målgrupper Målgruppe 4: Boligsociale medarbejdere, foreningsledere, SFO-personale etc. (lokale samarbejdspartnere) Indsatsens hovedaktiviteter er beskrevet som Flow og Camp aktiviteter for henholdsvis målgruppe 1 og 2, og begreberne Flow og Camp benyttes af DGI Playground for at symbolisere, hvilken aldersgruppe der er fokus på i de specifikke aktivitetstilbud. Playground Camps er idrætsaktiviteter for børn i alderen 0.-3. klasse. Camp’en løber over en uge; som udgangspunkt i tidsrummet fra kl. 9 til 15. En camp kan både have en særlig profil, fx en fodboldskole eller et bredere program med flere forskellige idrætsaktiviteter. Playground Flows er idrætsaktiviteter for børn og unge i alderen 4.-9. klasse. Flow er daglige aktivitetsmoduler, der som udgangspunkt er placeret i tidsrummet fra kl. 15 til 18. De primære aktiviteter er fodbold, herunder street soccer, samt volleyball, kampsport, ropeskipping og dans m.v. (DGI Storkøbenhavn & DGI Østjylland, 2010). 2.3 Intern organisering Organiseringen af DGI Playground har været opdelt mellem to projektteams ved henholdsvis DGI Østjylland og DGI Storkøbenhavn, der hver især har varetaget tre områder i deres landsdel. Projektlederen i DGI Storkøbenhavn var Ida Nyhuus Kristoffersen, mens projektlederen i DGI 17 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Østjylland var Kian Mejdal. Projektlederne stod for planlægning og organisering af aktiviteter, samt kontakt til lokale samarbejdspartnere etc. i henholdsvis Husum, Høje Gladsaxe og Urbanplanen (Storkøbenhavn) og Viby Syd, Randers Nordby og Bispehaven (Østjylland). De to projektteams ansatte hvert år en head coach til hvert enkelt område. Head coaches blev ansat i sommerferieperioden og fungerede da som bindeled mellem projektteamet og de lokale samarbejdspartnere. De seks head coaches havde i aktivitetsperioden den daglige kontakt til instruktører på de planlagte Camp og Flow aktiviteter og involverede samarbejdspartnere. Den enkelte head coach var ansvarlig for rekruttering af deltagere til DGI Playground, dog i tæt samarbejde med instruktører og samarbejdspartnere, og indgik desuden også ofte selv som instruktør på både Camp og/eller Flow aktiviteter. Head coach var ligeledes ansvarlig for registrering af deltagere i deres område. Af tilbudsmaterialet fremgår det desuden, at head coach skulle bistå i at skabe synlighed omkring aktiviteterne i boligområderne og bidrage til forankringen af aktiviteterne (DGI Storkøbenhavn & Østjylland, 2010). Figur 1: Organisationsdiagram (modificeret fra DGI Storkøbenhavn & Østjylland, 2010). 18 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 I styregruppen for DGI Playground sidder: specialkonsulent Sune Friis Karup (senere ekspeditionssekretær, Rosa Cedermark) fra Kulturministeriet, chefkonsulent Ilir Shkoza fra DGI Inklusion, konsulent Boligforeningernes Tage Jensen Landsforening, (senere konsulent, fuldmægtig Ditte Kristoffer Rønde Rejnholdt Møller) Rudolfsen fra fra Integrationsministeriet, vicedirektør Ingelise Dam fra Gladsaxe Kommune, souschef Marlene Bjerre fra DGI Østjylland, og projektchef Charlotte Bach Thomassen fra DGI Storkøbenhavn. Evalueringsteamet har gennem projektperioden været i kontakt med souschef Marlene Bjerre og projektleder Kian Mejdal (fra DGI Østjylland) samt projektchef Charlotte Bach Thomassen og projektleder Ida Nyhuus Kristoffersen (fra DGI Storkøbenhavn) om udviklingen af indsatsen og om fastsættelse og justeringer af programteorien. 1 Udover de seks head coaches, varetog en gruppe instruktører de daglige Camp aktiviteter for børn i alderen 0.-3. klasse og Flow aktiviteter for børn og unge i alderen 4.-9. klasse. Ifølge DGI Storkøbenhavn & Østjylland har det været intentionen at sammensætte erfarne DGI instruktører med bred faglig viden om idrætsaktiviteter med lokale foreningsinstruktører, som har kendskab til børn og unge i de specifikke områder (DGI Storkøbenhavn & DGI Østjylland, 2010). På denne måde har DGI Storkøbenhavn & Østjylland ønsket at facilitere en gensidig læring og synergieffekt mellem de to typer af instruktører. Instruktørerne har selv været ansvarlige for planlægning og udførelse af aktiviteter i et givent tidsrum og er blevet aflønnet gennem deres forening eller individuelt. Gennem projektperioden har flere personer varetaget roller i den interne organisation, men grundlæggende har der (særligt på ledelsesniveau) været en stor kontinuitet, som bl.a. har betydet, at det i større grad har været muligt at opbygge et netværk i de forskellige områder samt at bygge videre på erfaringer fra år til år. Dette havde været svært, hvis der havde været en stor udskiftning i organisationen (personalegruppen) gennem projektperioden. 1 Programteorien er det centrale redskab i virkningsevaluering, som har været det anvendte design (jf. afsnit 3.2). 19 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 2.4 Boligområder i indsatsen DGI Playground er, som tidligere beskrevet, blevet afviklet i seks socialt udsatte boligområder i hhv. Østjylland (Bispehaven og Viby Syd i Aarhus og Randers Nordby) og i Storkøbenhavn (Urbanplanen, Husum og Høje Gladsaxe). Områderne har flere fællestræk, men adskiller sig også fra hinanden på mange punkter. Nedenfor beskrives de enkelte områder mere specifikt. 2.4.1 Viby Syd Viby Syd er et boligområde i det sydvestlige Aarhus, som er blandt de fattigste bydele i Aarhus Kommune. Den procentvise andel af befolkningen uden for arbejdsmarkedet var i 2011 40,8 % mod 17,4 % i Aarhus kommune som helhed. 2 Når beboerne i området får en ændret livssituation med højere indkomst til følge, er der en tendens til, at de forlader området og bosætter sig i, for dem, mere attraktive bydele i Aarhus (DGI Storkøbenhavn & DGI Østjylland, 2010). Omkring 2/3 af beboerne i Rosenhøj, hvor DGI Playground primært er blevet afviklet, er af anden etnisk baggrund end dansk, mens det gælder for knapt halvdelen i de to andre boligområder i Viby Syd, nemlig Kjærslund og Søndervangen. Samlet har 56,1 % af befolkningen i Viby Syd etnisk minoritetsbaggrund. 3 Andelen af børn og unge i Viby Syd ligger over gennemsnittet for Aarhus, og af disse er knapt halvdelen fra hjem med en enlig forsøger. Der bor i alt knapt 6.000 borgere i området. Knap 70 % af disse bor i alment boligbyggeri, mens hovedparten af de resterende bor i ejerbolig (ibid.). Området er kendetegnet ved at have et meget begrænset frivilligt foreningsliv, ligesom børn og unge i området sjældent deltager i fritidsaktiviteter uden for deres nærmiljø (ibid.). I området er der dog flere idrætsfaciliteter bestående af en multibane, streetfodbold- og basketballbane, grønne arealer (fodboldbane), legepladser, danselokaler etc. samt Klubben Rosenhøjs faciliteter, som DGI Playground har benyttet sig af, udover flere af de nævnte idrætsfaciliteter i området. 2 Oplysninger trukket fra Aarhus Kommunes integrationsbarometer: http://www.aarhus.dk/da/politik/Politikker-ogplaner/Mangfoldighed/Integrationspolitik/Integrationsbarometer/Bosaetning/Indikator-1.aspx (hentet 28/10 2012). 3 Oplysninger trukket fra Aarhus Kommunes integrationsbarometer: http://www.aarhus.dk/da/politik/Politikker-ogplaner/Mangfoldighed/Integrationspolitik/Integrationsbarometer/Bosaetning/Indikator-3.aspx (hentet 28/10 2012). 20 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 2.4.2 Randers Nordby Randers Nordby har en geografisk beliggenhed på ca. 3 km fra det, der kan betegnes som Randers bymidte. Området består af knap 1.400 husstande, hvor en stor del er placeret i det, der går under navnet Jennumparken, hvilket er et almennyttigt boligområde. I 2008 var der 3.963 borgere i boligområdet (ibid.). I Randers Nordby er 29 % af befolkningen under 18 år, mens den tilsvarende andel for hele Randers er 22,2 %. 17,5 % af husstandene er beboet af enlige med børn, hvor andelen i det øvrige Randers er 5,5 %. Andelen af indvandrere og efterkommere er på 31,1 % for Nordbyen og på 5,1 % i Randers som helhed. Skævheden gør dig også gældende ved, at i Nordbyen er 43,6 % i arbejdsstyrken, hvorimod den tilsvarende andel er 63,9 % for hele kommunen (Randers Kommune 2010). I området er der flere idrætsfaciliteter bestående af en multibane, græsarealer, street fodbold- og basketballbane, samt ”Byggerens” (lokal fritidsklub) faciliteter. DGI Playground har haft adgang til og benyttet sig af alle disse faciliteter. Aktivitetsområdet Nordre Fælled ligger tæt på, og her ligger også Langvang Idrætscenter og Atletikstadion. Denne facilitet huser foreningerne Randers KFUM og Randers Freja Atletik og Triatlon. De fleste DGI Playground aktiviteter er blevet afholdt i boligområdet Jennumparken nær den centrale lokale samarbejdspartner, Bysekretariatet 4, mens der i én af sommerferieugerne i 2011 og 2012 også blev afholdt aktiviteter i boligområdet Vangdalen. 2.4.3 Bispehaven Bispehaven er et boligområde fordelt over 830 boliger beliggende i Aarhus Vest. Her bor 2.371 mennesker, hvoraf 35 % er børn og unge under 18 år. 5 Langt størstedelen af områdets børn og unge har indvandrerbaggrund. 66,9 % af befolkningen som helhed har anden etnisk baggrund end dansk. 6 Ydermere stod 43,7 % af områdets beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet i 2011. 7 4 For yderligere lokale samarbejdspartnere i Randers Nordby se afsnit 6.1.1. http://vestnyt.mediajungle.dk/2012/10/02/bispehaven-rimer-stadig-pa-ghetto/ (hentet den 12/10-2012). 6 Oplysninger trukket fra Aarhus Kommunes integrationsbarometer: http://www.aarhus.dk/da/politik/Politikker-ogplaner/Mangfoldighed/Integrationspolitik/Integrationsbarometer/Bosaetning/Indikator-3.aspx (hentet 28/10 2012). 7 Oplysninger trukket fra Aarhus Kommunes integrationsbarometer: http://www.aarhus.dk/da/politik/Politikker-ogplaner/Mangfoldighed/Integrationspolitik/Integrationsbarometer/Bosaetning/Indikator-1.aspx (hentet 28/10 2012). 5 21 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Bispehaven er i år 2012 at finde på regeringens ghettoliste, som er baseret på specifikke udregninger om andelen af beboere udenfor arbejdsstyrken og med etnisk minoritetsbaggrund, samt antallet af lovovertrædelser i området. 8 Af indsatsens øvrige boligområder er også Urbanplanen (Hørgården) at finde på ghettolisten. I området ligger Trivselshuset, som er et beboerhus, der er omdrejningspunktet for det boligsociale arbejde i området. Trivselshuset har også været omdrejningspunktet for DGI Playground, ligesom indsatsen har benyttet Ellekærskolens faciliteter, et græsareal (højbanen) og en relativ nyanlagt multibane i området. Indsatsen er primært blevet afviklet på højbanen og på multibanen, med mindre vejret har været dårligt, så aktiviteterne i stedet er blevet flyttet ind i Trivselshuset eller i andre lokaler i boligområdet. 2.4.4 Husum Husum ligger i det nordvestlige København. Kvarterets kerne består af Frederikssundsvej, som er en af de store indfaldsveje til København. Frederikssundsvej er Husums centrum og heromkring er de fleste af bydelens offentlige institutioner og store boligområder koncentreret (ibid.). Husum, med boligblokkene Voldparken, Gadelandet og Husumvænge, er karakteriseret af alment boligbyggeri. Der bor ca. 9.040 mennesker i Husum, hvor antallet af børn og unge under 18 år er 3,5 % højere end i København som helhed. Området er kendetegnet ved at have en høj andel af beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Beskæftigelsesfrekvensen er i Tingbjerg/Husum på 54,1 %, mens den for København under ét er 70,7 %. Endvidere er der markant færre, som oplever sig trygge i området (Københavns Kommune 2012). 9 8 Ghettolisten er resultatet af et boligforlig fra 2010. Boligforliget blev indgået mellem regeringen og DF. Den revideres én gang årligt. De tre kriterier for ghettolisten er: 1. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct, 2. Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste 4 år), 3. Antal dømte, for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr. 10.000 beboere på 18 år og derover, overstiger 270 tilfælde i gennemsnit for de seneste 4 år (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2012). 9 Om dagen oplever 77,1 % i Tingbjerg/Husum sig trygge mod 93,2 % i hele København. I aften- og nattetimerne oplever 40,2 % sig trygge, mod 64,6 % i hele København (Københavns Kommune, 2012). 22 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Mellem boligblokkene i området er der grønne græsarealer, hvor DGI Playground primært er blevet afviklet. Derudover er der blevet afviklet aktiviteter på en nærliggende streetfodboldbane, i et lydstudie indrettet i en tidligere skolebygning og i en gymnastiksal i en af lokalområdets skoler. 2.4.5 Urbanplanen Urbanplanen er et område på Amager, der huser over 5.000 beboere, fordelt på 2.386 lejemål i fem selvstændige afdelinger, hhv. Hørgården, Remisevænget Øst, Vest og Nord samt Dyvekevænget. Hørgården står på regeringens ghettoliste og på Københavns Kommunes liste over udsatte boligområder. I Urbanplanen er 38,2 % af beboerne uden tilknytning til arbejdsmarkedet og uden formel uddannelse. 49 % af alle beboere er af anden etnisk baggrund end dansk, og i forhold til Københavns Kommune som helhed, er der i Urbanplanen langt flere børn og unge mellem 7 og 17 år (Pedersen, 2010). En aldersgruppe der også udgør DGI Playgrounds primære målgruppe. Urbanplanen og særligt boligområdet Hørgården ligger tæt på Amager Fælled. Midt i Urbanplanen befinder der sig to bemandede legepladser, ”Bondegården” og ”Byggeren”, som udgør centrale børne- og ungefaciliteter i området. Der findes flere forskellige idrætsfaciliteter i området såsom multi- og asfaltbaner, legepladser, græsarealer, og de fleste af disse faciliteter er blevet benyttet af DGI Playground. 2.4.6 Høje Gladsaxe Høje Gladsaxe er et afgrænset område i Gladsaxe Kommune, der består af syv markante højhuse og en række lavere boligblokke mod vest, et indkøbscenter i det tilhørende punkthus, samt institutioner i form af skoler, SFOer og klubber mod øst. Højhusene ligger tilbagetrukket på store grønne arealer tæt på Utterslev mose (DGI Storkøbenhavn & DGI Østjylland 2010). Alderssammensætningen i området svarer til resten af Gladsaxe Kommunes, der er kendetegnet ved at være en kommune med en forholdsvis stor andel almene boliger. I selve Høje Gladsaxe er der relativt flere enlige forsørgere, førtidspensionister, og personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet, 23 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 samt markant flere beboere med anden etnisk baggrund end dansk end i kommunen i øvrigt. I 2008 var der i boligområdet 3.992 borgere (ibid.). I området har 36,4 % af beboerne over 15 år en anden etnisk baggrund end dansk mod 12,4 % i kommunen som helhed. 10 Boligblokkene består af knap 2.000 lejligheder, fordelt over 5 forskellige almene boligselskaber. Gladsaxevej afgrænser Høje Gladsaxe mod nord. På den anden side af Gladsaxevej findes Gladsaxes største sportsfacilitet, Gladsaxe Sportscenter med svømmehal, boldog gymnastikhaller samt skøjtebane. Vejen fremstår som en grænse for beboerne og meget få af børnene fra Høje Gladsaxe krydser vejen for at gå til fritidsaktiviteter i de eksisterende klubber. Mod syd afgrænses Høje Gladsaxe af Hareskovmotorvejen. I området er der flere idrætsfaciliteter, såsom græsarealer, streetbane, gymnastiksal og legepladser, som alle er blevet benyttet til DGI Playground. Aktiviteterne er blandt andet blevet afviklet på det grønne græsareal, som ligger foran boligblokkene. 2.5 Udviklingen af indsatsen I 2010 blev DGI Playground afviklet i Husum, Høje Gladsaxe, Randers Nordby og Viby Syd, hvilket var de områder, som var skitseret i tilbuddet til Ministeriet (DGI Storkøbenhavn & Østjylland, 2010). I 2011 og 2012 blev aktiviteterne udvidet til også at omfatte Bispehaven i Aarhus og Urbanplanen i København. 2.5.1 Kontingentbetaling og medlemsregistrering I det første projektår (2010) skulle deltagerne i udgangspunktet betale 50 kr. i kontingent for deres deltagelse, hvad enten det var til Camp eller Flow aktiviteter. Kontingentet sikrede et års deltagelse. Som et synligt bevis på kontingentbetalingen og medlemskabet i DGI Playground fik deltagerne udleveret et medlemskort (Id-kort med navn og logo) med det gennemgående grafiske layout for DGI Playground. Kortet skulle også give deltagerne oplevelsen af at være en del af et fællesskab og 10 Kilde: Boligsocial helhedsplan Høje Gladsaxe (2008). 24 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 skabe en ”Player” identitet som det udtrykkes i tilbudsmaterialet (DGI Storkøbenhavn & DGI Østjylland 2010). I udgangspunktet blev kontingentbetaling kun indført i Husum og i Høje Gladsaxe, mens det var gratis i Randers Nordby og i Viby Syd. 11 For få tilmeldinger i 2010 til DGI Playground i Husum og i Høje Gladsaxe gjorde, at styregruppen besluttede at gøre al deltagelse i DGI Playground gratis også i disse områder. Deltagelse udløste det første år det førnævnte medlemskort med navn og logo. I 2011 og 2012 fik alle deltagere et armbånd med forskellig farve, alt afhængig af om de var med i Camp (grøn) eller Flow (blå), ligesom de også fik en T-shirt. 2.5.2 Stævnegebyr Forsøget med at indføre kontingentbetaling for at deltage i DGI Playground blev opgivet de efterfølgende år. Til gengæld blev der i 2011 afviklet to stævnedage i hvert af områderne, hvor deltagerne skulle tilmelde sig holdvis, og der blev afkrævet et mindre stævnegebyr for deres deltagelse. Dette initiativ med at opkræve gebyr for stævnedeltagelse blev helt opgivet det tredje og sidste projektår. Forsøget med at indføre brugerbetaling for at deltage i DGI Playground eller blot nogle af aktiviteterne blev opgivet, fordi det bl.a. medførte, at der kom færre deltagere, og at der i nogle af områderne opstod konflikter om afviklingen af stævnerne. Deltagerne synes at forbinde deres deltagerbetaling med forventninger til anseelige præmier m.v. Desuden syntes der at være såvel behov som forventning om, at aktiviteter for børn og unge i udsatte boligområder er gratis. Et vilkår, som bl.a. fokusgruppeinterviewene med de lokale aktører bekræftede. I DGI Storkøbenhavn og Østjyllands perspektiv kan forsøgene med at indføre brugerbetaling og medlemsregistrering ses som tiltag rettet mod en socialisering af områdets børn og unge, til de vilkår som gælder i foreningsidræt. Børnene skulle lære, at det koster noget at gå til idræt, og at idet man registrerer sig træder ind i et fællesskab. Betalingen var dog også et forsøg på at forebygge, at 11 Aktiviteterne blev gratis i Randers, fordi Bysekretariatet mente, at der ikke skulle være brugerbetaling. Derfor betalte de et mindre beløb, som en slags godtgørelse for, at områdets børn og unge kunne være med. Aktiviteterne i Viby Syd blev også gjort gratis, da alle andre sommerferieaktiviteter i området netop var det, og havde været det de foregående år. 25 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 indsatser som DGI Playground virker konkurrenceforvridende i forhold til idrætsforeninger i eller omkring områderne. 2.5.3 SMS-kommunikation Gennem projektperioden forsøgte DGI Playground at kommunikere om aktiviteterne via SMSbeskeder til de enkelte Camp deltageres forældre og direkte til Flow deltagerne. Denne kommunikationsmetode blev dog ikke benyttet det tredje og sidste år i Østjylland. SMS-kommunikation blev benyttet for at give deltagerne løbende information om aktiviteternes indholds- og formmæssige elementer. DGI Playground har dog erfaret, at det var svært at få oplyst deltagernes og forældrenes mobilnumre, at der var mange udgåede numre og/eller manglende reaktioner på henvendelser, så det ville kræve en målrettet indsats at udvikle denne kommunikationsform. 2.5.4 DGI Playground og Københavns Kommune Efter det første projektår valgte DGI Storkøbenhavn i 2011 at indlede et samarbejde om ferieaktiviteter i socialt udsatte boligområder med Integration & Fritid under Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune. Københavns Kommune fik i 2011 midler til at lave ferieaktiviteter i udsatte boligområder. Forvaltningen havde tidligere afholdt ferieaktiviteter på ydre Nørrebro og i Tingbjerg. Efter et indledende møde mellem DGI Storkøbenhavn og Københavns Kommune, Integration og Fritid, blev det besluttet at indlede et samarbejde og koordinere indsatsen i de to sammenfaldende boligområder, nemlig Hørgården (Urbanplanen) og Husum. Københavns Kommune og DGI Storkøbenhavn fastlagde en ramme for, hvorledes projekterne kunne sammentænkes og derved forpligte sig overfor hinanden. I Husum og Urbanplanen kaldte man ferieaktiviteterne FerieCamp frem for DGI Playground 12 og head coach blev i stedet til Campkoordinator. Derudover betød det bl.a., at DGI Playground og Københavns Kommune lavede fælles plakater, hjemmesider etc., og der blev foretaget fælles registreringer af deltagelse og aktivitetsdage 12 I rapporten bruger vi dog generelt navnet DGI Playground om indsatsen, men det kan forekomme, at interviewpersonerne taler om FerieCamp i stedet for DGI Playground. 26 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 og –timer, samt indgået en aftale om en fælles indsats i forhold til at involvere og understøtte lokale idrætsforeninger gennem projektperioden. 13 DGI-Storkøbenhavn har i 2012 særligt koncentreret sig om udviklingen af træneruddannelse for unge i områderne og kurser for aktivitetsudbydere og camp-koordinatorer, mens Københavns Kommune har koncentreret sig om rekruttering af aktivitetsudbydere og involvering af samarbejdspartnere (klubber, væresteder, boligforeninger etc.). Dette samarbejde mellem Københavns Kommune og DGI Storkøbenhavn fortsætter frem til 2014. 2.5.5 Fra aktivitetsdeltagelse til uddannelse De ældste i målgruppe 1 på 13-16 år har igennem projektperioden ikke deltaget i DGI Playground i særligt stort omfang. For at rette op på dette forhold besluttede styregruppen for projektet i 2012 at indføre et alternativt tilbud til denne målgruppe. Intentionen var hermed at få unge til at deltage i kortere kurser og uddannelsesforløb som idrætsinstruktører og efterfølgende bidrage til afviklingen af DGI Playground. Der blev i 2012 etableret en træneruddannelse for den ældste del af målgruppe 1, bl.a. i samarbejde med andre DGI-projekter, fx Underground, iGuide og Idræt+. 14 Forløbet bestod af tre uddannelsesdage med et både praktisk og teoretisk indhold, efterfulgt af nogle ”warm-up” dage, hvor de unge fik mulighed for at prøve at være (hjælpe)instruktører. Formålet med warm-up-dagene var også at skabe opmærksomhed omkring de kommende sommeraktiviteter i de forskellige områder. Nogle af de unge, som gennemgik uddannelsesforløbet, fik tilbudt at blive lønnede instruktører i sommerferieperioden. I det næste kapitel følger beskrivelser af evalueringsteamets valg af evalueringsdesign og –metoder. 13 Kilde: Samarbejdsaftale om ferieaktiviteter i 2011-2014 mellem FerieCamp i Integration & Fritid i Københavns Kommune og DGI Storkøbenhavn (København Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen). 14 For mere information om DGIs projekter se http://www.dgi.dk/OmDGI/Projekter.aspx (hentet den 21/10-2012). 27 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Kapitel 3: Metode og materiale I kapitlet redegøres for evalueringsopgaven, det valgte evalueringsdesign: virkningsevaluering og den opstillede programteori. Herefter beskrives de valgte evalueringsmetoder bestående af feltobservationer, etnografiske interviews, fokusgruppeinterviews samt arbejdet med kvantitativt materiale og diverse dokumenter (logbog, referater, programmer etc.). I forlængelse af dette diskuteres evalueringsmetodernes styrker og svagheder. Derudover præsenteres den analysestrategiske tilgang til behandling af materialet. 3.1 Udbuds- og evalueringsopgave Af udbudsmaterialet fremgår, at evalueringen af indsatsen som minimum skal indeholde to elementer bestående af 1) en delevaluering med status for afholdelse af det første års aktiviteter og 2) en slutevaluering af det samlede projekt. Evalueringen skal mere specifikt: • Afdække, om de igangsatte projekter har indfriet deres mål • Identificere, hvilke barrierer der har været for projekterne undervejs i projektperioden • Kortlægge, hvordan projekterne er organiseret, og hvordan samarbejdet med det frivillige foreningsliv og øvrige interessenter er blevet sikret • Beskrive, hvordan og i hvilket omfang operatøren har sikret sig målgruppens deltagelse i projekterne • Identificere, hvordan og i hvilket omfang forankring af projekterne er blevet sikret • Give anbefalinger til, hvordan fremtidige idrætsprojekter kan etableres i udsatte boligområder • Komme med forslag til eventuelle justeringer af det samlede projekt. 28 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Evalueringsteamet har i løbet af projektperioden udarbejdet tre evalueringsrapporter inklusiv nærværende slutevaluering. De første to er delevalueringer af det første og andet projektår. 15 Begge delevalueringer har indeholdt oplysninger om dels målgruppeinvolvering i afviklingen af aktiviteterne, dels samarbejde om organisering og forankring af projektet. Slutevalueringsrapporten indeholder den samlede vurdering af, hvilke barrierer og muligheder der har været for indsatsen undervejs i processen, såvel som en vurdering af, hvorvidt de igangsatte projekter (aktiviteter) har indfriet deres mål, samt anbefalinger til brug i fremtidige idrætsprojekter i udsatte boligområder. Som følge af udviklingen af indsatsen og de erhvervede erfaringer gennem projektperioden har evalueringsteamet efter hvert projektår justeret programteorien i dialog med styregruppen. Evalueringsopgaven har grundlæggende ikke ændret sig, men fokus for evalueringen har udviklet sig undervejs i projektperioden på baggrund af konkrete erfaringer med indsatsen. Det har bl.a. betydet, at evalueringsteamet i 2011 og 2012 også har fulgt påskeaktiviteter, samt de nye uddannelsesforløb for unge i 2012. Dertil kommer, at evaluatorer og projektejere i samarbejde har udviklet brugen af logbogsoptegnelser til at følge indsatsens udvikling gennem et projektår. I det følgende redegøres for evalueringsteamets valg af evalueringsdesign, og hvordan opstillingen af en programteori har fungeret som et yderst centralt redskab i denne komplekse evalueringsopgave. 3.2 Evalueringsdesign og programteori Evaluering er i den klassiske evalueringsforskers Evert Vedungs definition en systematisk retrospektiv vurdering af en (offentlig) indsats, som tiltænkes at spille en rolle i praktiske handlingssituationer (Vedung, 1991). Evalueringer vil således altid være tilbageskuende og normative i deres vurdering af en given indsats. Evaluering er desuden bundet til krav om viden og indsigt i det praksisfelt, der skal evalueres (Borgnakke, 2008, s. 13). 15 Delevalueringen fra 2011 har kun været til intern brug, men har dog medvirket til, at programteorien for evalueringen er blevet præciseret i dialog med projektejerne. 29 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Mere specifikt kan en evaluering være ekstern eller intern, summativ eller formativ og proces- eller produktorienteret (ibid., s. 11). Til de forskellige evalueringsstrategier eksisterer der en række modeller, der kan anvendes til en given evalueringsopgave. I evalueringen af DGI Playground er virkningsevaluering valgt som evalueringsdesign. Virkningsevaluering er en evalueringsmodel, der inddrager processen under afviklingen af en given indsats i forskelligartede kontekster, tidsrum og med specifikke aktører, samtidig med at den fastholder fokus på virkningen af en given indsats. Formålet med denne evalueringsmodel er således, at den tilstræber at bygge bro mellem evalueringens grundbegreber om proces og produkt (ibid., s. 32). Denne evalueringsmodel er desuden valgt, idet den tager udgangspunkt i tydeliggjorte og eksplicitte forestillinger om, hvorfor og hvordan en given indsats virker. Disse forestillinger kaldes en ”programteori”. En programteori giver hermed en forklaring på, hvordan en indsats omsættes til resultater. I en virkningsevaluering indgår både ”virkning”, i betydningen ”effekten”, og ”at virke”, dvs. en proces. Virkningsevaluering bygger således bro mellem praksisser og effekter. Det centrale spørgsmål i en virkningsevaluering bliver: Hvad virker for hvem, hvordan, hvornår og under hvilke betingelser? Derfor handler denne virkningsevaluering om at bekræfte, afkræfte eller udvikle programteorien – alt sammen med henblik på en løbende forbedring af indsatsen (Dahler-Larsen, 2009). Følgende programteori afspejler de centrale elementer i indsatsen og er udviklet gennem dialog med projektejere og via delevalueringer af DGI Playground i 2010 og 2011. Programteorien er således justeret gennem projektperioden. Derved har det været muligt at opstille en stadig mere detaljeret programteori rettet mod konkrete indsatsområder (præstationer). Figur 2: Programteori inden projektstart, 2010. 30 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Figur 3: Programteori, 2012. I ovenstående figur er de mest centrale forestillinger skitseret om DGI Playground, som indsatsen tog form i 2012. Faserne i projektet er opdelt fra indsats, proces, præstation til virkning og mål. Indsatsen former sig desuden sådan, at det gennem de forskellige faser giver det mening at skelne mellem henholdsvis et deltager- og institutionsniveau. Indsatsen er primært rettet mod børn og unge i socialt udsatte boligområder (sekundært mod forældre og lokale samarbejdspartnere). Processen indbefatter dels afholdelse af Camp og Flow aktiviteter for børn og unge i udvalgte områder (deltagerniveau), dels planlægning og samarbejde mellem projektets forskellige aktører bestående af DGI som ledende organisation af projektet og lokale samarbejdspartnere bestående af idrætsforeninger, boligorganisationer, børne- og ungdomsinstitutioner etc. (institutionsniveau). 31 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 I figuren er der med afsæt i de forrige års evalueringer fastlagt en række præstationer, som er i fokus ved evalueringen. På deltagerniveauet handler det om målgruppeinvolvering, om organisering af tid og rum for DGI Playground, om tiltag med medlemsregistrering og deltagerbetaling (2010 og 2011), samt tilgang til aktiviteterne og målgrupperne. Disse præstationer skal føre til virkningen af indsatsen, der på deltagersiden er rettet mod at involvere børn og unge i organiseret fritidsaktivitet i ferieperioden og at give disse børn og unge kendskab til principper for deltagelse i idræt. På institutionssiden er indsatsens præstationer rettet mod lokal koordinering og forventningsafstemning mellem de involverede samarbejdspartnere, samt styrkelse af lokale aktørers ejerskab. Forventningen er her, at virkningen er en lokal forankring af idrætsaktiviteter i ferieperioder og et styrket samarbejde mellem offentlige og frivillige aktører i området. I udbudsmaterialet ligger der desuden en forventning om, at indsatsen bidrager til det mere overordnede mål om forebyggelse af ekstremisme og radikalisering blandt børn og unge i socialt udsatte boligområder. Alt sammen en teoretisk forventning som evalueringen skal bidrage til at bekræfte, afkræfte og ikke mindst udvikle større forståelse af barrierer og muligheder for at nå i forhold til de specifikke kontekster og aktører, der har været involveret i indsatsen. 3.3 Evalueringsmetoder Evalueringsteamet har valgt flere forskellige metoder til at indsamle materiale til evalueringen. Det giver os mulighed for at validere det overblik, der indsamles gennem kvantitativ registrering, med den indsigt, som fremkommer gennem forskellige former for kvalitative metoder, såsom interviews, observationer og dokumentanalyse. Metoder og materiale kan således indbyrdes forholdes til hinanden i en triangulering, der kan bidrage til at kvalificere vores samlede viden om indsatsen. 3.3.1 Kvalitative metoder Af kvalitative forskningsmetoder har vi valgt at benytte os af feltobservationer, etnografiske interviews, fokusgruppeinterviews og dokumentanalyse. 32 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Formålet med at anvende en række kvalitative metoder har været at: • få en fornemmelse for den daglige praksis med afviklingen af DGI Playground (feltobservationer), • få indsigt i de involverede børn og unges (primære målgruppers) oplevelser af indsatsen (etnografiske interviews), • samle viden om, de forskellige projektmedarbejdere og samarbejdspartneres erfaringer med afviklingen af indsatsen og samarbejdet derom (fokusgruppeinterviews), • supplere med informationer fra relevante dokumenter (fx programmer, kursusmateriale, samarbejdsaftaler, styregruppereferater og i 2012 også logbogsoptegnelser fra projektteams i Østjylland og Storkøbenhavn). Feltobservationer Der har været foretaget feltbesøg i alle boligområder i forbindelse med såvel påske- som sommeraktiviteter. Feltbesøgene fandt sted på dage, hvor der dels var aktiviteter for børn i 0.-3. klasse (Camp), dels aktiviteter for børn og unge i 4.-9. klasse (Flow). Derudover besøgte evaluatorerne i 2012 de områder, hvor der blev afholdt uddannelsesdage i forbindelse med disse forløb. Ved feltbesøgene er der blevet udført såvel observationer som interviews (se nedenfor). Fokus for observationerne har været afviklingen af aktiviteterne og interaktionen mellem deltagere (børn og unge) eller kursister (på træneruddannelser) og instruktørerne både før, under og efter aktiviteterne. Observationerne blev foretaget ud fra en observationsguide, hvor centrale temaer i programteorien, såsom målgruppeinvolvering og organisering af aktiviteter udgjorde de elementer som evaluatorerne var særligt opmærksomme på ved feltbesøgene. Ydermere viste de respektive head coaches evaluatorerne rundt i områderne, hvilket gav en grundlæggende forståelse for hvilke faciliteter – forstået som fysiske rammer – der var til rådighed for aktiviteterne. Feltbesøgene resulterede derfor i en værdifuld indsigt i afviklingen af aktiviteterne og den specifikke kontekst, som DGI Playground foregik i. 33 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Etnografiske interviews Ved feltbesøgene blev der også foretaget etnografiske interviews bestående af uformelle samtaler primært med de involverede børn og unge. Vi henvendte os her både til dem, der deltog, og dem, der befandt sig i periferien af deltagelse, for at få indsigt i, dels hvilke oplevelser deltagere havde af aktiviteterne og det at være en del af DGI Playground, dels hvilke overvejelser om indsatsen der fandtes blandt de børn og unge, som ikke deltog. Det handlede altså om at få indsigt i konkrete oplevelser af DGI Playground fra et deltagerperspektiv. Mere specifikt er de etnografiske interviews foretaget i grupper på 4-8 børn og unge eller ved en-tilen-samtale mellem deltager/kursist og interviewer i pauserne mellem aktiviteterne, eller når aktiviteterne har været færdige. Det har været interviews, som i vid udstrækning har været afviklet på interviewpersonernes præmisser, hvilket er en af forudsætningerne ved et etnografisk interview (Spradley, 1979). Interviewene er blevet foretaget ud fra en på forhånd fastlagt interviewguide, dog relativt løst struktureret, for dermed at give deltagerne og kursisterne mulighed for at fortælle om deres oplevelser på egne præmisser. Udover samtalerne med områdernes børn og unge, er der foretaget uformelle samtaler med boligsociale medarbejdere, foreningsledere etc. for at få deres oplevelser af barrierer og muligheder for at involvere områdernes børn og unge (særligt den ældste del af målgruppe 1). I forbindelse med feltbesøgene i 2012 er der i alt foretaget mellem 50-75 etnografiske interviews (fordelt over de seks områder). I 2010 er der ikke foretaget etnografiske interviews, men alene feltbesøg, mens der i 2011 er foretaget cirka 50 etnografiske interviews. I alt er der altså gennem projektperioden blevet foretaget mellem 100-125 etnografiske interviews. Fokusgruppeinterviews Efter afviklingen af DGI Playground er der hvert år gennemført fokusgruppeinterviews i de enkelte områder med de centrale samarbejdspartnere (boligsociale medarbejdere, foreningsledere, SFOpersonale etc). Dertil kommer, at der er afviklet et fokusgruppeinterview med projektmedarbejderne (projektleder, head coaches og så vidt muligt instruktører fra alle områder) i Østjylland og 1 34 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 fokusgruppeinterview med de tilsvarende projektmedarbejdere i Storkøbenhavn og repræsentanter fra Københavns Kommune. 16 Fokusgruppeinterviewet er valgt som metode, da det er en metode, hvor der relativt hurtigt kan blive indsamlet oplysninger fra flere personer på et ret deltaljeret niveau. Samtidig kunne interaktionen i gruppen stimulere til nuancerede udsagn samt virke som en kontrol på ekstreme oplysninger (Rieper, 1993, s. 9). Derudover er fokusgruppeinterviewet særligt velegnet til at producere data om mønstre og indholdsmæssige betydninger i gruppers beretninger, vurderinger og forhandlinger (Halkier, 2009, s. 10). Mere konkret tog interviewene udgangspunkt i spørgsmål, som var blevet opstillet på baggrund af feltbesøgene og programteorien, så der dels var fokus på informanternes erfaringer med afviklingen af aktiviteterne, dels deres erfaringer med samarbejdet og mulighederne for forankring af idrætstilbud i ferieperioder for områdernes børn og unge. Interviewdeltagerne blev inden interviewstart bedt om at styre samtalen og diskussionen hen imod det, de havde oplevet som værende de mest centrale problemstillinger. Det gav også mulighed for, at sammenholde vores og samarbejdspartneres oplevelser af centrale muligheder og barrierer i indsatsen. Dokumentanalyse Udover feltobservationer og interviews har vi anvendt programmer, kursusmateriale, styregruppereferater, samt logbøger 17 som supplerende materiale i evalueringen af DGI Playgrounds afvikling og samarbejdet derom. Disse dokumenter har været særligt anvendelige for evalueringsteamet i forhold til at få indsigt i de løbende ændringer af indsatsen, der er blevet foretaget af projektmedarbejdere i samarbejde med lokale samarbejdspartnere i hvert af de seks områder. Samtidig har det for evalueringsteamet været 16 Repræsentanter fra Københavns Kommune (mere specifikt FerieCamp-teamet) blev først inddraget i fokusgruppeinterviewene efter samarbejdet med DGI Playground var etableret. 17 Evaluator har udviklet log-bogs-metoden til en form, som gav projektteamet i hhv. Østjylland og Storkøbenhavn mulighed for at dokumentere den løbende udvikling af planer for afvikling af projektet og samarbejdet derom. 35 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 muligt at følge argumenterne for at justere indsatsen undervejs i projektperioden, hvilket samtidig har givet et større indblik i de lokale betingelser, der findes for DGI Playground. 3.3.2 Kvantitativ metode Formålet med at anvende kvantitativ metode har været at undersøge, hvorvidt DGI Playground opfylder de opstillede (kvantificerbare) mål for antallet af aktivitetsdage og –timer, fremmøder og deltagere gennem projektperioden. Det kvantitative materiale består af en statistisk opgørelse over aktivitets- og deltagelsesantal for hvert af de tre projektår. Statistisk opgørelse Den statistiske opgørelse fokuserer i nærværende rapport på afviklingen af DGI Playground i 2012, som desuden ses i relation til det samlede aktivitets- og deltagelsesantal for projektperioden og i forhold til de kvantitative målsætninger. Det kvantitative datamateriale er indsamlet og behandlet af projektmedarbejdere og derefter udleveret til evalueringsteamet. Deltagelsen er blevet registeret ved, at instruktørerne hver dag har noteret fremmøde og registreret nye deltagere. Udover registreringen af fremmøde, er alder og køn også blevet noteret for bl.a. at få indblik i, hvorvidt de forskellige målgrupper er involveret. 18 18 I tilbudsmaterialet fremgik der ikke overvejelser over den kønsmæssige sammensætning af målgrupperne, og oplysninger om køn indgik heller ikke som en del af første års kvantitative undersøgelse. Efterfølgende har DGI Playground dog ønsket at få et overblik over antallet af deltagende drenge og piger. 36 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Høje Gladsaxe X X X X (11)** Husum X X X X (23) X (9)** Urbanplanen X X X X (19) X (3) Randers Nordby X X X (9) X (4) Bispehaven X X X (16) X (3) Viby Syd X X X (10) X (3) X* medarbejdere med (antal) projekt- Fokusgrp. interviews (antal deltagere) samarbejdspartnere Fokusgrp. Interviews (påske/ sommer) Etnografiske interviews veduddannelsesdage Feltbesøg Flow (påske/sommer) Feltbesøg ved Camp og etc.) Dokumenter (logbog Område Statistisk opgørelse Tabel 1: Oversigt over indsamlet materiale i 2012. X (4) DGI Østjylland X X (4) DGI Storkøbenhavn X X (8) *) Uddannelsesdagene i Aarhus (Bispehaven og Viby Syd) blev afholdt i Bispehaven, mens de blev aflyst i Randers Nordby grundet for få tilmeldte. Derfor er der også foretaget færre etnografiske interviews i Aarhus. **) Interviewene i Husum blev foretaget ad to omgange med hhv. foreningsledere (4 pers.) og lokale samarbejdspartnere (5 pers.). Det samme gjorde sig gældende i Urbanplanen med en fordeling på hhv. 3 personer og 1 person. 3.4 Validitet I det følgende diskuteres validiteten af hhv. det kvalitative materiale og de kvantitative data. Med andre ord, hvilken styrke har de forskellige typer af data og materiale, og hvilke svagheder er der. 3.3.1 Kvalitativt materiale Feltbesøgene har været foretaget på strategisk udvalgte dage, hvor der var mulighed for at få et bredt indblik i projektets afvikling i de enkelte områder. Alligevel har vi ikke tillagt observationerne værdi i sig selv, men snarere brugt dem som baggrundsmateriale for evalueringen. Eksempelvis bidrog feltbesøgene til at inspirere til temaer og spørgsmål, der blev taget op i det fokusgruppeinterview, der blev afholdt i området hvert år umiddelbart efter afviklingen af DGI 37 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Playground. Det havde her meget stor værdi, at vi kendte lidt til hverdagen med indsatsen og havde mødt flere af de involverede ved tidligere lejligheder. I forbindelse med feltbesøgene blev der foretaget en række etnografiske interviews med deltagerne i DGI Playground (2010, 2011, 2012) og kursister på uddannelsesforløb (2012). Grundet aktiviteternes noget ustrukturerede karakter blev kvaliteten og sammenhængene af disse interviews noget varierende. Det betød også en vis unøjagtighed i forhold til det præcise interviewantal, da flere af de interviewede børn og unge var vanskelige at fastholde i interviewsituationen. Til gengæld gav det indblik i deltagernes og kursisternes oplevelser i tæt sammenhæng med deres involvering i aktiviteter. Fokusgruppeinterviewene med samarbejdspartnerne, som blev afviklet i alle seks områder, havde forskellig størrelse og form, hvilket bl.a. betød, at gruppernes størrelser varierede fra 1 til 8 deltagere. Inden projektstart var intentionen at samle mellem 6 og 12 interviewdeltagere, men for evalueringsteamet viste det sig ret hurtigt at være et for ambitiøst antal. Evaluatorerne brugte mange ressourcer på at koordinere, hvilke tidspunkter flest mulige kunne deltage, men på trods af dette viste det sig at være vanskeligt at samle det tilstræbte antal interviewpersoner. 19 Gennem dialog med DGI sikrede vi os dog, at de mest centrale samarbejdspartnere deltog i interviewene. 3.3.2 Kvantitative data Den statistiske opgørelse over antallet af deltagere er afhængig af en betydelig præcision fra instruktørerne, eftersom det har været deres opgave at registrere antal deltagere til hhv. Camp og Flow aktiviteter. Mere specifikt registrerede instruktørerne antallet af deltagere på et papir, som de samlede i en mappe og efterfølgende indtastede i en online database. Her kunne head coaches og projektledere indtaste deltagerdata og registrere fremmøder online. I forbindelse med instruktørernes registrering ved aktiviteterne har det stor betydning, hvornår de har valgt at tælle deltagelsen - om det er fra aktivitetsstart, midte eller afslutning, da flere af aktiviteterne har oplevet en vis grad af gennemstrømning af deltagere. Da det generelt har været overskuelige grupper må det formodes, at det er det samlede antal, der har deltaget på et tidspunkt i aktiviteten, som instruk- 19 Nogle af de personer, som evaluatorerne kontaktede pr. mail eller telefon, svarede ikke, mens andre ikke følte, at de havde noget at bidrage med, da de kun havde været lidt involveret i projektet. 38 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 tørerne har registeret. Derudover er der risiko for, at nogen af deltagerne er blevet registreret som fremmødt flere gange på en dag. Da der i Husum og i Urbanplanen har været 3 aktivitetsmoduler på en aktivitetsdag, i modsætning til de andre områder, betyder det, at der en sandsynlighed for, at antallet af fremmøder er betragteligt højere der. Dette vil dog blive taget i betragtning i den kvantitative analyse. I forbindelse med påskeaktiviteterne er der blot blevet registreret det totale antal deltagere og fremmøder. Opgørelserne har altså ikke givet mere detaljerede oplysninger om, hvor mange Camp og Flow deltagere der har været, ligesom deltagernes alder og køn, samt antal aktivitetsdage og – timer ikke er blevet registreret som ved sommeraktiviteterne. Det er derfor ikke muligt at sammenligne karakteren af deltagelsen i påsken med sommeraktiviteterne. Gennem projektperioden 2010-2012 har vi indsamlet en stor mængde kvantitative data og kvalitativt materiale, der på hver deres måde bidrager til at belyse DGI Playground – både med hensyn til ”virkning” (effekt) og ”at virke” (proces). Det kvalitative materiale giver således et indblik i deltagelsens og samarbejdets karakter og udvikling, mens de kvantitative opgørelser giver et overblik over omfanget af aktiviteter og deltagelse gennem projektperioden og samlet set. 3.5 Meningskondensering og kategorisering Efter fokusgruppeinterviewene var foretaget, blev de transskriberet af to forskellige studentermedhjælpere. Transskriberingen foregik på baggrund af en manual, der angav konkrete retningslinjer for transskriberingen, så denne fulgte en fælles strategi for behandlingen af materialet. Da det kvalitative materiale (bestående af observationsnoter, noter med centrale udsagn fra deltagere i etnografiske interviews og transskriptioner af fokusgruppeinterviews) var samlet, blev det meningskondenseret i forhold til programteoriens temaer og øvrige forekommende centrale temaer (Jf. Kvale & Brinkmann, 2009). Der blev desuden udarbejdet en skabelon, hvor temaerne (i programteorien), centrale træk i materialet og empiriske eksempler blev beskrevet. Dette bidrog til at skabe et overblik over det omfangsrige empiriske materiale og forberede struktureringen af analysen inden selve rapportskrivningen. 39 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 På baggrund af dette arbejde fastlagde vi en plan for udarbejdelse og opbygning af evalueringsrapporten. I evalueringsrapporten er alle informanter anonymiseret under titler som projektmedarbejder, boligsocial medarbejder, klubmedarbejder, foreningsinstruktør, foreningsleder etc. Denne tilsløring af den enkelte informant meldte vi ud inden de enkelte interviews. Til trods for at flere informanter ikke har ønsket anonymisering, har vi valgt at opretholde denne. Hermed kan rapporten læses uden at forholde sig til enkeltpersoner, men i stedet de positioner den enkelte repræsenterer. 40 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 DEL II: KVANTITATIV ANALYSE Kapitel 4: Statistik over DGI Playground I dette kapitel præsenteres de statistiske opgørelser over DGI Playground i forhold til antal aktivitetsdage og -timer, gennemsnitligt fremmøde pr. deltager og fremmøder i alt, antal Camp og Flow deltagere med angivelse af deltagernes alder og køn, samt angivelse af antal uddannelsesdage og -timer. Der vil både være statistiske opgørelser over dette års aktiviteter og deltagelse samt opgørelser over hele projektperioden (2010-2012). Kapitlet afsluttes med en delkonklusion på, hvorvidt DGI Playground har nået sine kvantitative mål. 4.1 Aktivitetsdage og –timer I Randers Nordby, Bispehaven og Viby Syd (Østjylland) er der i 2012 blevet afholdt flere aktivitetsdage og -timer end i Husum, Urbanplanen og Høje Gladsaxe (jf. tabel 2). Det skyldes bl.a., at der i Storkøbenhavn er blevet afviklet flere aktivitetsdage og -timer som uddannelsesforløb (og praktik) for unge, der ikke indgår i nedenstående tabel. Tabel 2: DGI Playground aktiviteter (dage/timer) i 2012. Område Randers Nordby Bispehaven Viby Syd Husum Urbanplanen Høje Gladsaxe I alt Camp aktiviteter, Flow aktiviteter, DGI Playground DGI Playground dage/timer dage/timer aktiviteter, aktiviteter, I alt, dage I alt, timer 20/60 20/60 40 120 21/67 20/59 41 126 21/69 20/60 41 129 16/62 15/30 31 92 16/64 16/32 32 96 14/39 7/21 21 60 108/361 98/262 41 206 623 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Tabel 3 viser, at DGI Playground har afholdt et stort antal aktivitetsdage i den samlede projektperiode 2010-2012, der møder det garanterede i udbudsmaterialet. Med i alt 649 dage har indsatsen endda leveret 109 dage mere end det garanterede antal aktivitetsdage på 540 dage. Tabel 3: Samlet aktivitetsdage og -timer i projektperioden (2010-2012). Projektår 2010 2011 2012 Påskeaktiviteter (2011 og 2012) Træneruddannelse (2012) DGI Playground aktiviteter, I alt, dage 120 323 206 DGI Playground aktiviteter, I alt, timer 586 1040,5 623 70 119,5 649 540 2439 2280 109 159 I alt Garanteret aktivitetsdage og –timer Overskud ift. det garanterede DGI Playground har også afviklet det garanterede antal aktivitetstimer på 2280 timer gennem projektperioden. Der har været afholdt 2439 aktivitetstimer, hvilket svarer til et overskud på 159 timer. Et overskud, der hænger sammen med, at der også har været afviklet påskeaktiviteter og træneruddannelser for unge. 2011 har været det år med signifikant flest aktivitetsdage og -timer. I det andet projektår blev der afholdt sommeraktiviteter i 5-6 uger i alle seks boligområder, mens der i 2010 var aktiviteter i fire boligområder fordelt over 4 uger i Østjylland og 5-6 uger i Storkøbenhavn. I 2012 var der aktiviteter igen i seks boligområder, men kun i 3 uger. Det skyldtes, at ramadanen indtraf i samme periode, og derfor besluttede styregruppen ikke at afholde aktiviteter på samme tid for at tilgodese de børn og unge, der afholdt ramadan. Ydermere besluttede styregruppen, at konvertere aktivitetsdage og -timer til træneruddannelser for målgruppe 1 i 2012. I forhold til antallet af afviklede aktivitetsdage og -timer fordelt på de tre projektår, har DGI Playground i vid udstrækning indfriet deres kvantitative mål. 4.2 Deltagere og fremmøder Der har i 2012 været flest deltagere i Husum, Randers Nordby og Viby Syd, og færrest i Høje Gladsaxe (jf. tabel 4). Viby Syd er det eneste af områderne, hvor der er flere Flow deltagere end Camp deltagere, ellers har der været signifikant flere (mere end dobbelt så mange) Camp deltagere 42 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 involveret i DGI Playground i det afsluttende projektår. To tredjedele af deltagerne har været drenge i 2012. Tabel 4: Deltagere, køn og fremmøde i 2012. Område Randers Nordby Bispehaven Viby Syd Husum Urbanplanen Høje Gladsaxe Sommer, i alt Påske, i alt I alt Camp deltagere (ca. 6-9 år) 180 105 92 212 127 47 Flow Antal Køn deltagere deltagere i (dreng/pige) (ca. 10-16 alt år) 57 237 132/105 61 166 125/41 124 216 118/98 36 253 135/117 25 153 102/51 5 52 40/12 763 1077 410 1487 308 Fremmøder Frempr. deltager, møder i alt gns. 2,35 3,06 4,15 5,93* 10,53* 5,13 557 508 897 1501* 1612* 267 5,2* 5283 2175 7458* 652/424 *) I Husum og i Urbanplanen har der været tre aktivitetsmoduler hver dag, hvilket betyder, at hvert barn kan være registreret som fremmødt flere gange. Med hensyn til antallet af fremmøder er der stor forskel mellem områderne, hvilket kan skyldes en skævhed i måden, hvorpå fremmøder er blevet registreret i to af områderne (med tre moduler pr. aktivitetsdag i Husum og Urbanplanen). Således oplever disse områder sammen med Viby Syd et markant større antal fremmøder end de andre tre områder, hvilket også afspejles i gennemsnitligt antal fremmøder pr. deltager. Her har Urbanplanen dog klart flest gennemsnitligt antal fremmøder, mens det gennemsnitlige antal fremmøder i Husum ikke er meget forskellig fra Høje Gladsaxe, der ikke har registreret deltagerne ved tre aktivitetsmoduler pr. dag. I Østjylland har Viby Syd det højest antal (og gennemsnit) af fremmøder efterfulgt af Bispehaven og Randers Nordby. Tabel 5: Antal deltagere i de seks områder i projektperioden 2010-2012. Område Randers Nordby Bispehaven Viby Syd Husum Urbanplanen Høje Gladsaxe Deltagere 2010 124 163 160 137 Deltagere 2011 203 141 158 211 254 116 43 Deltagere 2012 237 166 216 253 153 52 I alt 564 307 537 624 407 305 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Som tabel 5 viser, har der gennem projektperioden samlet set været flest deltagere i Husum (624 deltagere) og dernæst Randers Nordby (564 deltagere) og Viby Syd (537 deltagere). Dette kan blot konkluderes ud fra det forbehold, at der ikke blev afholdt aktiviteter i Bispehaven og i Urbanplanen det første projektår, så det totale antal deltagere klart nok ikke er det højeste her. Det er dog tydeligt, at der har været markant færrest deltagere i Høje Gladsaxe (305 deltagere), hvor der over de tre projektår er registreret næsten det samme deltagelsesantal som i Bispehaven over to projektår. Med undtagelse af Høje Gladsaxe er antallet af deltagere relativt jævnt fordelt på tværs af de seks boligområder – særligt hvis der havde været mellem 100-150 deltagere i Bispehaven og i Urbanplanen det første projektår. Tabel 6: Samlet antal deltagere og fremmøder i projektperioden 2010-2012. Projektår 2010 2011 2012 I alt Garanteret deltagelsesantal og fremmøder i alt Overskud i forhold til det garanterede antal Camp Flow Regi. (ca. 0.-3. (ca. 4.-9. u. Klasse) Klasse) Alder 456** 604** 23 763 308 1219 912 23 Deltagere i alt (inkl. påske) 584* 1853 1487 3924 1360 2564 Fremmøder Fremmøder pr. deltager, i alt gns. 4,5 2646 4,7 8750 5,2 7458 4,8 18.854 7967 10.887 * Første projektår blev DGI Playground alene afviklet i fire områder og ikke i påsken, hvilket kan bidrage til at forklare, hvorfor der var markant færre deltagere og fremmøder dette år. ** Det er ikke lykkedes at registrere alle deltagerne i påsken. OBS: Deltagelse og fremmøder i træneruddannelserne er ikke talt med. Som tabel 6 viser, har der gennem projektperioden samlet været 3.924 deltagere, hvilket næsten er tre gange så mange deltagere end garanteret inden projektstart, hvor målsætningen var at aktivere minimum 1360 børn og unge fordelt på tre år. Der har været 2.564 deltagere mere end garanteret. Statistikken viser dog ikke, hvor mange af deltagerne, der er gengangere fra år til år. Selv om alle har været gengangere, har indsatsen næsten aktiveret det ønskede antal hvert år (gennemsnitligt set). Der har i projektperioden i alt været 18.854 fremmøder, som ca. svarer til 2,5 gange mere end garanteret ved projektstart, hvor målsætningen var 7.967 fremmøder. Det vil altså sige 10.887 fremmøder mere end garanteret. Tabel 6 viser en lille stigning i gennemsnitligt antal fremmøder pr. deltager fra 4,5 og 4,7 de første projektår til 5,2 fremmøder i 2012. Det viser, at DGI Playground 44 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 tilsyneladende er blevet stadig bedre til at fastholde deltagere, i hvert fald når vurderet på det gennemsnitlige antal af fremmøder. Med hensyn til det samlede antal deltagere og fremmøder fordelt på de tre projektår, må det konkluderes, at DGI Playground har indfriet deres målsætning på overbevisende vis. Tabel 7: Deltagernes alder i 2012. Område Børn 3-9 år Børn 10-12 år Børn 13-16 år Regi. u. alder Randers Nordby Bispehaven Viby Syd Husum Urbanplanen Høje Gladsaxe 136 87 100 111 46 20 72 61 90 101 81 27 29 18 24 36 25 5 0 0 2 5 1 0 I alt 500 432 137 8 Deltagernes alder, gns. 8,8 9,2 9,4 9,6 10,3 10 9,6 Tabel 7 viser, at deltagernes alder i 2012 spænder bredt over 3-16 år. De yngste er her mindre søskende, som har deltaget, idet de har fulgt med deres ældre søstre især. Deltagerne har i høj grad været børn i alderen (3)6-9 år og 10-12 år, mens det er børn og unge i alderen 13-16 år, som i mindre grad har været involveret i projektet. Med andre ord, har deltagerne i målgruppe 2 (0.-3. klasse) og de yngste deltagere i målgruppe 1 (4.-9. klasse) været stærkt repræsenteret i DGI Playground, mens den ældste del af målgruppe 1 har deltaget i noget mindre grad. Samtidig viser disse tal også, at det er upræcist at fastslå, at DGI Playground slet ikke er lykkedes med at involvere målgruppe 1 i 2012, eftersom det er de ældste i denne målgruppe som deltager i mindre grad. Fraværet af unge (13-16 årige) har også vist sig at være et gennemgående træk ved DGI Playground i evalueringen af de første projektår (se bl.a. Hjort & Agergaard, 2011). Ydermere viser tabellen en relativ jævn fordeling i 2012 af deltagernes gennemsnitsalder i de seks boligområder med de gennemsnitligt ældste deltagere i Urbanplanen og de yngste i Randers Nordby. Tabel 8: Samlet deltagerantal i forhold til alder og køn i projektperioden 2010-2012 Projektår 2010 2011 2012 I alt Drenge * 730 652 Piger * 353 422 Deltagernes alder, gns. 10,3 9,6 9,6 1382 775 9,8 * Første projektår blev deltagernes køn ikke registreret 45 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Tabel 8 viser, at der de to sidste år i projektperioden har deltaget flere drenge end piger i DGI Playground. Ifølge flere af instruktørerne var det også tilfældet det første år, uden det med sikkerhed kunne fastslås, eftersom deltagernes køn ikke blev registreret. I 2012 valgte DGI Playground at afvikle specielle pigeaktiviteter, hvilket forklarer, hvorfor der er blevet rettet noget op på skævvridningen i sidste projektår (jf. tabel 8). Omregnet i procentpoint er der dog samlet set 65 % drenge mod 35 % piger. Derudover viser tabellen, at den gennemsnitlige alder på deltagerne har været relativ jævn igennem hele projektperioden på 9,8 år. 4.3 Træneruddannelse Som nævnt har det i Østjylland været sværere at oprette det nye initiativ i 2012 i form af træneruddannelser for unge. En fodbold- og håndboldtræneruddannelse blev aflyst i Randers Nordby, og fodboldtræneruddannelsen i Bispehaven/Viby Syd blev udskudt, og var derfor ikke afsluttet inden afviklingen af DGI Playground i 2012. Dermed er der blot gennemført en streetdance uddannelse i Bispehaven og Viby Syd. Der har i alt været afholdt 4 uddannelsesdage og 18 uddannelsestimer i Østjylland. Samlet har der deltaget 17 unge jævnt fordelt med drenge og piger i træneruddannelser i Østjylland, mens deltagernes gennemsnitlige alder på 19-20 år generelt ligger noget over målgruppe 1. Tabel 9: Oversigt træneruddannelser 2012. Område Aktivitet (praktik) Randers Nordby Bispehaven/ Streetdance Viby Syd Fodboldtræner (Aarhus) Husum Capoiera Streethåndbold Urbanplanen Turneringsplanlægger Fodboldhjælpetræner Høje Gladsaxe Street Agent, Panna, Fodboldturnering I alt Fritidsinstruktør, Byens arena Køn (dreng/pige) (5/8) (3/1) Deltagernes alder, gns. 19 20 Deltagere i alt 0 13 4** (3/6) (1/4) (5/0) 16* 16 16 9 5 5 (6/0) 18 6 (2/0) 21 2 (7/0) 16 7 * Den angivne gennemsnitalder er beregnet ud fra 6 deltagere, da der ikke er oplyst alder på 3 af deltagerne. 46 Dage I alt 0 4 Timer i alt 0 18 12 33 5 28,5 9 40 30 119,5 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 ** Der var på forhånd tilmeldt 20 deltagere til fodboldtræneruddannelsen i Aarhus, men til første uddannelsesdag mødte der blot 4 deltagere. I Storkøbenhavn har det været en markant større succes at afholde udannelsesforløb for unge. Der har i alt deltaget 34 unge, hvilket er dobbelt så mange deltagere som i Østjylland. Af de 34 unge der har deltaget i uddannelserne, har der været flest drenge og deltagernes gennemsnitlige alder spænder her mellem 16 og 21 år, hvilket igen fortrinsvis er ældre end det indsatsen har defineret som målgruppe 1 (4.-9. klasse). Samlet har der været afholdt 26 dage og 101,5 timer som uddannelsesforløb i Storkøbenhavn. Delkonklusion: kvantitativ analyse Ud fra ovenstående tabeller og redegørelser kan det konkluderes: 1. At de samlede kvantitative projektmål gennem projektperioden om deltagelsesantal, fremmøder i alt, afholdte aktivitetsdage og -timer er nået – og med hensyn til deltagelsesantal, fremmøder i alt og afholdte aktivitetsdage på overbevisende vis. 2. At det i mindre grad er lykkedes at involvere (den ældste del af) målgruppe 1 (13-16 årige) i DGI Playground. 3. At den gennemsnitlige alder for en DGI Playground deltager er på 9,8 år. 4. At der har været afviklet markant flere aktivitetstimer og -dage i det andet projektår (2011) end i det første (2010) og sidste projektår (2012), hvilket bl.a. hænger sammen med, at der kun var sommerferieaktiviteter i fire områder i 2010, mens der var ramadan tidligt i sommeren 2012. 5. At der gennem projektperioden er sket en lille stigning i det gennemsnitlige antal fremmøder pr. deltager, hvilket tyder på, at projektet er blevet stadig bedre til at fastholde deltagerne. 6. At der i projektperioden har været flest deltagere i Husum og færrest i Høje Gladsaxe. 47 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 7. At der gennem projektperioden (2011 og 2012) har deltaget væsentligt flere drenge (65%) end piger (35%). DGI Playground synes derfor primært at involvere drenge fra de udsatte boligområder, mens der lader til at være flere udfordringer med at involvere pigerne. 8. At der har været dobbelt så mange unge, som har deltaget i træneruddannelserne i Storkøbenhavn end i Østjylland – og at de som har deltaget generelt har været ældre end målgruppe 1. De kvantitative opgørelser giver et overblik over omfanget af aktiviteter og deltagelse i DGI Playground; i dette projektår og gennem projektperioden som helhed. For at udvikle større indsigt i muligheder og barrierer for involveringen af målgrupperne i aktiviteterne og samarbejdet derom skifter perspektivet i de næste to kapitler til kvalitativ analyse. 48 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Del III: KVALITATIV ANALYSE Analysen af det kvalitative materiale er struktureret efter de temaer, som er afbildet i programteorien. Da programteorien er justeret i forbindelse med delevalueringerne efter hvert års afvikling af DGI Playground, er de temaer, som er skitseret i programteorien, en afbildning af de centrale elementer vi gennem perioden har fundet i materialet (jf. figur 3). I lighed med programteorien vil vi dele analysen op i henholdsvis afviklingen af projektet (indsatsen med Camp og Flow aktiviteter) og etableringen af samarbejde herom (indsatsen med koordination og planlægning). Kapitel 5 koncentrer sig således om afviklingen af ferieaktiviteter for børn og unge i udsatte boligområder og sætter fokus på de elementer, som vi har haft særlig opmærksomhed på; nemlig 1) hvordan DGI Playground har været organiseret i forhold til at nå målgruppeinvolvering, og 2) hvilken tilgang DGI Playground har haft til målgrupperne og afviklingen af aktiviteter. Kapitel 6 fokuserer derimod på indsatsen med at fremme samarbejdet om fritidsaktiviteter for børn og unge i udsatte boligområder. Her vil analysen igen være struktureret, så vi behandler de centrale elementer for planlægning af og samarbejde om DGI Playground, vi har identificeret i programteorien nemlig; 1) lokal koordinering og forventningsafstemning, og 2) styrkelse af lokalt ejerskab. Da der er store forskelle mellem de enkelte områder, vil vi for hvert område gennemgå koordination og samarbejdet om DGI Playground, for siden at komme med mere generelle vurderinger af barrierer og muligheder for at forankre fritidstilbud i ferieperioder og samarbejdet herom. Gennemgående i hele analysen vil der være fokus på at fremhæve såvel barrierer som muligheder for projektet, som har vist sig undervejs i projektperioden. Analysen vil således dels sætte fokus på de erfaringer, der er gjort gennem projektperioden, dels være orienteret mod at vurdere den afsluttende indsats i 2012. Dermed peger analysen også frem mod en diskussion af projektet virkning, og hvorvidt projektet har nået sine mål (del IV). 49 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Kapitel 5: Afvikling af ferieaktiviteterne 5.1 Målgruppeinvolvering DGI Playground retter sig som nævnt mod 4 målgrupper: 1) børn og unge i 4.-9. klasse, 2) børn i 0.3. klasse, 3) forældre til disse børn og unge, samt 4) lokale samarbejdspartnere beskrevet som boligsociale medarbejdere, foreningsledere og SFO-personale m.v. i tilbudsmaterialet (DGI Storkøbenhavn & Østjylland, 2010). I møder med projektejerne er det blevet præciseret, at børn og unge i udsatte boligområder er de primære målgrupper, mens forældre og lokale samarbejdspartnere betragtes som grupper, hvorigennem indsatsen kan nå områdets børn og unge. I den følgende analyse vil fokus være på centrale muligheder og barrierer for at involvere de enkelte målgrupper (én for én). Samtidig vil analysen vise, at indsatser med idrætsaktiviteter i ferieperioder for børn og unge i udsatte boligområder med fordel kan betragtes som tiltag der må spænde over flere aldersgrupper og involvere alle relevante partnere i lokalområdet. Gennem den kvantitative analyse er der allerede blevet tegnet et billede af, i hvilket omfang børn og unge (målgruppe 1 og 2) har været involveret i projektet. Den kvalitative analyse kan give indblik i, hvilke muligheder og barrierer, der har vist sig undervejs i projektet netop med at involvere disse målgrupper, samt ikke mindst med at etablere relationer til forældre og lokale samarbejdspartnere i områderne. I den kvalitative analyse af disse forhold identificeres en række centrale elementer, som har betydning, når det handler om at engagere børn og unge fra udsatte boligområder i fritidsaktiviteter. Således peger den detaljerede kvalitative analyse på nogle af de mange spændingsfelter som idrætstilbud for børn og unge i disse områder står over for. 5.1.1 Målgruppe 1 (4.-9. klasse) Som det fremgår af den kvantitative data, er der markant forskel mellem involveringen af den yngste og ældste del af målgruppe 1. De 10-12 årige har været godt repræsenteret, mens det ikke i 50 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 samme grad har været tilfældet med de 13-16 årige. De 13-16 årige har deltaget i mindre grad i alle områder, viser det kvantitative materiale (jf. tabel 7). Udfordringerne med at rekruttere målgruppe 1 viste sig allerede efter 1. projektår i 2010, hvor det bl.a. blev anbefalet, at adskille Camp og Flow-aktiviteterne tydeligt i tid og rum, så de foregik forskellige steder og i forskellige tidsrum som hhv. formiddag for børnene i målgruppe 2 og sen eftermiddag/aften for børn og unge i målgruppe 1. Selv efter justerede og målrettede tiltag i forhold til karakteren af aktiviteterne, er det i langt de fleste områder ikke lykkedes at involvere de ældste i målgruppen i DGI Playground. Som årsager til fraværet af den ældste del af målgruppen for de såkaldte Flow aktiviteter peger det kvalitative materiale på: 1) sammenblandingen af aldersgrupper (og køn), 2) aktiviteternes karakter (prestige), og 3) manglen på/betydningen af relationer til lokale aktører i aktiviteterne. Barrierer; manglende adskillelse (alder og køn) Om end et af de bedste bud på aktiviteter for (drengene i) denne målgruppe har været fodbold, har denne aktivitet alligevel ikke altid kunnet tiltrække de ældste. ”Det har været rigtig svært, at få fat i denne her målgruppe (…) I hvert fald til fodbold. Der er det svært at få de helt store med, op til 16 år. Jeg tror ikke, vi har haft nogen ældre end 13-14 år med til fodbold, og så er der nogle enkelte, der har været med til at spille kamp.” (Foreningsinstruktør, Randers, Østjylland) En klubmedarbejder i Husum udpeger det store aldersspænd som en barriere. Det skaber uro og dårlige betingelser for de yngre og små deltagere, og det får de store deltagere til at trække sig: ”Det med fodbold. Altså sidste gang havde vi adskilt de små og de store, små formiddag og store eftermiddag. Men denne gang havde vi blandet det. De små de græder, de sparker ”skal de ud?” nej de bliver. Næste gang vil det fungere bedre, hvis vi skiller dem ad.” (Klubmedarbejder, Husum, Storkøbenhavn). 51 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Camp og Flow aktiviteterne er blevet organiseret på forskellige måder gennem perioden. I det 2. projektår forsøgte DGI Playground i højere grad end i det 1. projektår, at adskille Camp og Flow aktiviteterne, mens man i det 3. og sidste projektår ser ud til at have accepteret vanskelighederne derved. ”Og vi havde også det problem med, at vi havde ikke ret mange, der kun deltog til en af tingene. Vi havde ikke ret meget med det der Flow, der var over 13 år, jeg tror egentlig slet ikke, vi havde nogen. Så de fleste var – dem der deltog til Camp, de deltog også i Flow, så der kunne være nogle til Flow.” (Projektmedarbejder, Østjylland) Instruktørerne har haft svært ved at sige nej til de mange interesserede børn, som gerne ville være med i aktiviteterne for de ældre børn og unge, hvor der ofte manglede deltagere. Den store succes med involvering af områdernes børn kan på sin vis ses som en barriere i sig selv for involveringen af målgruppe 1. DGI Playground blev dermed en indsats overvejende for børn i alderen 6-12 år. Problemet ved den manglende adskillelse mellem Camp og Flow aktiviteter lader ikke alene til at være aldersforskellen, men også det at indsatsen og den konkrete aktivitet dermed bliver forbundet med andet end den prestige, specielt de ældste drenge ønsker at være forbundet med. ”Det var heller ikke særligt prestigefyldt at spille med, det opdagede vi. At så kom der jo nogen, og vi var jo nødt til at mikse dem med andre. Så hvis vi havde nogen, der var kommet lidt op i årene. Nogen 13-14-15 år altså så, hvis der kom en pige på en ti år derefter, så sagde vi selvfølgelig ja til pigen. Og hvis der var andre på samme alder, så smuttede de med det samme. Det var slet ikke dem. Altså skulle stå der.”(Foreningsinstruktør Urbanplanen, Storkøbenhavn) I tilfældet ovenfor søger instruktøren at inkludere nye deltagere uden at skelne mellem alder og køn. I DGI Playground har der generelt (med baggrund i DGIs værdisæt og kursusmateriale) været arbejdet med, at instruktørerne anlagde en inkluderende tilgang. Dette er imidlertid ikke lige til i meget sammensatte grupper, hvor inklusion af nogen kan føre til eksklusion af andre. Således kan inklusion betragtes i sammenhæng med eksklusion som et spekter af forskellige personers engagements- og deltagelsesgrader (MacDonald, Pang, Knez, Nelson & McCuaig, 2012). 52 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Kun i enkelte tilfælde blandt andet i Husum har rap-aktiviteter tiltrukket en større gruppe af den ældste del af målgruppe 1. Starten var tilsyneladende svær for en aktivitet, der er så anderledes end fodbold, som ellers er populært blandt unge drenge. ”Foreningen havde med rap-aktiviteter svært ved at komme med i projektet, – ”herude spillede man fodbold”, fik vi at vide, men alfahannerne har alligevel været tiltrukket af rap-aktiviteterne og fået de andre med. Altså man tør jo ikke skille sig ud, området er jo så lille og gud nåde og trøste dem, der ikke er gode til fodbold, så har man sgu et problem.” (Foreningsinstruktør, Husum, Storkøbenhavn) Der synes yderligere at være elementer af social kontrol i rekrutteringsprocessen til de ovennævnte aktiviteter. De toneangivende drenge styrer de andre, og det har en afgørende indflydelse på antallet af deltagende i aktiviteter, og på hvad man deltager i. Dette vilkår kan tilsyneladende påvirkes, hvis man bruger de erfaringer, DGI Playground har erhvervet gennem indsatsen. I eksemplet ovenfor har aldersgruppen op til 15 år deltaget, men kun fordi denne forening valgte en bevidst strategi med konsekvent at fastholde en aldersgrænse, der udelukker alle under 12 år, trods pres fra de yngste børn. Dertil kommer, at rap-workshoppen blev afviklet i et afgrænset rum. Sidst men ikke mindst, så virkede det at deltage i rap-musikvideoer m.v. til at være prestigefyldt særligt blandt drengene i den ældste del af målgruppen. Mange af drengene vil i modsætning til pigerne slet ikke deltage i aktiviteter sammen med deres yngre søskende, og de ældste drenge bliver helt væk fra aktiviteter, der har yngre deltagere. For de store søstre, der skal passe deres yngre søskende betyder opdelingen mellem Camp og Flowaktiviteter i princippet, at begge parter ikke kan deltage samtidig. Som en klubmedarbejder fra Viby forklarer som svar på spørgsmålet om, hvorfor der er markant færre piger end drenge, der deltager i DGI Playground: ”Jeg tror desværre, de har mange andre pligter. De skal tage sig af de mindre søskende. Og det er tit pigerne, der får den tjans. Desværre. Og så holder det jo bare dem fra nogle ting, som de måske gerne ville deltage i, men som de ikke kan deltage i.” (Klubmedarbejder, Viby, Østjylland) 53 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 I DGI Playground har man dog søgt at rumme pigerne og deres mindre søskende, hvilket har fungeret bedst, når aktiviteterne fortrinsvis henvender sig til piger: ”Vi har faktisk haft en del små her, fordi de store piger har taget deres små søskende med, de har prøvet det nogle år, og så har de villet have deres små søskende med.” (Foreningsinstruktør, Husum, Storkøbenhavn) Andre instruktører har dog også oplevet interesse fra pigernes side i at deltage i ikke typiske pigeidrætter: ”Og vi har også oplevet, at selv når piger syntes, det var for voldsomt, blev de grebet af det, og syntes det var okay.” (Foreningsinstruktør, Urbanplanen, Storkøbenhavn) Det ser ud til, at der må arbejdes med såvel at adskille som integrere efter blandt andet alder og køn for at involvere såvel piger som drenge fra målgruppe 1. Dertil kommer, at det forekommer relevant at arbejde med at udvikle forståelse af, hvordan indsatser som DGI Playground kan fremme en inkluderende tilgang til og mellem børn og unge i udsatte boligområder samtidig med, at de forekommende eksklusionsprocesser identificeres og bearbejdes. Muligheder; relationer til lokale instruktører og uddannelsesforløb Som svar på vores spørgsmål om, hvad der skal til for at tiltrække den ældste del af målgruppe 1, peger de lokale samarbejdspartnere på betydningen af relationer, betydningen af at de unge kender aktørerne og betydningen af vedholdenhed fra arrangørernes side. Relationer, forstået som det at være et kendt ansigt i området, optræder som forudsætninger for rekruttering og fastholdelse af områdets unge. Denne forudsætning har været til stede i alle tre projektår, og i det omfang, det er lykkedes at rekruttere lokale voksne, som er kendte af deltagerne, har det forbedret mulighederne for at skabe involvering af de ældste deltagere. ”Vi kan ikke tiltrække de store, de 13-15årige. De kommer, hvis de kender den voksne – en fra Værestedet eller her fra Rådgivningen, hvis vi laver aftaler og følger op, men det her med, at der kommer en udefra fra en forening, de ikke kender, – de søger det ikke. De store søger det ikke, medmindre de kender og har en relation til den voksne. Og alligevel skal vi 54 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 som relationspersoner stadig sende SMS’er og arbejde for det.” (Boligsocial medarbejder, Høje Gladsaxe, Storkøbenhavn) Også i Østjylland peges der på betydningen af at have lokale kontakter i området. ”Man kan lette arbejdet hvis man havde en gatekeeper, eller en eller anden fra området, eller nogen der er med oppe, der siger god for det… klubfolk eller andre der er aktive i området. Altså, det er bare sværere, hvis man kommer udefra, hvis man ikke har en kontakt til området i forvejen.” (Boligsocial medarbejder, Viby, Østjylland) Det at være et kendt ansigt og have en langvarig relation til målgruppen nævnes som det, der gør forskellen i forhold til områdets børn og unge. Herunder dukker også muligheden op for at uddanne nogle af de lokale unge, som allerede har disse kontakter: ”Og der vil jeg sige, at når det sker [at få involveret lokale unge i et opsøgende netværk, red.], så er man nået rigtig langt. Fordi de har en anden kontakt, de her unge piger, som kender de her områder. De har en helt anden kontakt til ungerne, end vi kan gøre det.” (Projektmedarbejder, Østjylland) I 2012 har projektmedarbejderne arbejdet målrettet med at etablere kurser for lokale unge, som eventuelt kunne fungere efterfølgende som instruktører i DGI Playground. Rekrutteringen til træneruddannelsen har dog været vanskelig. I Østjylland har der næsten ingen interesse været for træneruddannelserne med undtagelse af kurset i streetdance i Bispehaven, hvor der har været 13 deltagere. Fodbolduddannelsen i Aarhus blev udskudt, mens uddannelserne som fodboldinstruktør og håndboldinstruktør blev aflyst i Randers. Logbogen over projektets udvikling i Østjylland vidner om de mange tiltag, der er forsøgt og udfordringerne med at rekruttere unge til uddannelsesforløbene: ”Ved kick-off-arrangementet slår instruktørerne fra Idræt+ et slag for vores uddannelsesaktiviteter, men desværre møder der ikke ret mange mennesker op i forhold til vores forhåbninger. Især kommer der ikke ret mange unge, selvom programmet indeholder forskellige aktiviteter for netop dem, fx fodbold, dans og musik med et par lokale DJs/bands.” (Logbog 30. marts 2012, Østjylland) 55 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Trods opslag, kommunikation via Facebook og forsøg på at involvere deltagernes egne netværker var det relativt få uddannelsesaktiviteter, der kom i gang. Dermed blev det vanskeligt at få baseret aktiviteterne i DGI Playground på instruktører med lokale relationer. I Storkøbenhavn var der i Urbanplanen særligt gode erfaringer med at involvere lokale unge, efter de havde vænnet sig til deres rolle i DGI Playground, og samarbejdet derom var blevet etableret. I Høje Gladsaxe har der været afviklet uddannelsesaktiviteter for fritidsinstruktører, der bor i området. Det har styrket indsatsen ved at give de unge relevante redskaber til deres arbejde med at organisere idrætsaktiviteter. Lignende uddannelsesforløb har også været gennemført i Husum. Ydermere viste det sig her vellykket at rekruttere unge fra et nærliggende gymnasium. Der var 8 deltagere på uddannelsen som capoeira-instruktører, mens én af disse deltog som instruktør i påsken 2012. Tilbuddet om en træneruddannelse forekommer attraktivt for unge, når de er optaget af den specifikke aktivitet (fx fodbold, håndbold, capoeria etc.), har interesse for at arbejde med (udsatte) børn og unge, ønsker point på deres cv, samt evt. kunne få løn for at deltage i uddannelsen (som tilsyneladende var en barriere i Randers Nordby). De fortrinsvis ressourcestærke unge, der er blevet rekrutteret til uddannelserne, har mange andre gøremål samtidig med at de tilsyneladende planlægger fra time til time. Det kan derfor være svært at etablere deciderede udannelsesforløb og få opfyldt forventninger i indsatsen om, at de unge senere skal indgå som instruktører i DGI Playground. I de områder, hvor der har været lokalt samarbejde om at rekruttere og støtte tilknytningen af de unge, har det været et vellykket tiltag i 2012 gennem uddannelsesforløb at involvere den ældste del af målgruppe 1 (om end de der blev uddannet egentlig er ældre jf. tabel 9). De steder, hvor uddannelsesaktiviteterne ikke tager udgangspunkt i en igangværende aktivitet i området, og der rekrutteredes unge uden tilknytning til områderne, er indsatsen mere uklar. Samtidig kan det diskuteres, hvorvidt disse uddannelsesforløb egentligt involverer såkaldte udsatte børn og unge. Det lader til, at uddannelsesforløbene overvejende har været fulgt af ressourcestærke unge (typisk gymnasieelever), der kan blive rollemodeller for områdets børn, men som også kan tænkes at fraflytte områderne i nær fremtid i forbindelse med videre uddannelse. En problemstilling vi vil vende tilbage til i diskussionen, der skelner mellem personlig og institutionel kapacitetsopbygning. 56 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 5.1.2 Målgruppe 2 (0.-3. klasse) Som det fremgår af den kvantitative data har DGI Playground haft deltagelse af en meget sammensat aldersgruppe af deltagere fra 3-16 år. 20 Aldersgruppen, der rummer målgruppe 2 (0.-3. klasse), har været godt repræsenteret i DGI Playground (jf. tabel 7). De udfordringer, der følger med den aldersmæssigt meget sammensatte gruppe, har vi allerede berørt. Her skal det handle om muligheder og barrierer i forhold til involveringen af børn i 0.-3. klasses alderen. I tilbudsmaterialet for DGI Playground fremgår det, at den personlige tilstedeværelse i lokalområdet gør det nemmere at opbygge tillid og skabe aktivitet (DGI Storkøbenhavn & DGI Østjylland, 2010). Dette er ikke usandt, men det egentlige vilkår i denne erkendelse er, at medmindre idrætsaktiviteter placeres i faciliteter inde i de udvalgte områder, kan der ikke opbygges tillid og skabes aktivitet i nævneværdigt omfang. Muligheder; trygt og bolignært Det generelle billede er, at allerede i det første projektår havde DGI Playground succes med at rekruttere børn i aldersgruppen 0.-3.-klasse, også selv om projektmedarbejderne ikke havde nået at lave store tiltag med at reklamere for projektet gennem skoler, klubber m.v. Ligeledes har indsatsen ikke haft behov for at benytte sig af den planlagte SMS-kommunikation med forældre, i hvert fald ikke for at rekruttere det lovede deltagerantal i målgruppen. 21 At dømme ud fra de etnografiske interviews lader det til, at områdets børn i løbet af de to-tre projektår har etableret et kendskab til DGI Playground, og mange af dem er gengangere, så de (og deres forældre) har været glade for tilbuddet i ferieperioden. Børnene siger blandt andet følgende: 20 Grunden til, at der er børn ned til 3-års alderen i deltagergruppen, er at mindre søskende udenfor målgrupperne har fået lov at deltage i aktiviteterne sammen med ældre søskende. 21 SMS-kommunikation kunne også have været brugt til at orientere forældrene om projektet, invitere dem til fællesarrangementer og oplyse om idrætstilbud for deres børn og unge i og udenfor området. DGI Playground har dog allerede erfaret, at det var svært at få oplyst forældrenes mobilnumre, at der var mange udgåede numre og/eller manglende reaktioner på henvendelser, så det kræver en målrettet indsats, hvori forældrene betragtes som en primær målgruppe. 57 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 ”.. det er en god idé, fordi så har man da noget at lave.” (Etnografiske interviews med børn, Østjylland) ”De [forældre] synes, det er godt, at jeg laver noget udenfor, for jeg er tit meget hjemme.” (Etnografiske interviews med børn, Storkøbenhavn) ”Ja, de [forældre] siger, det er godt, så jeg ikke keder mig derhjemme.” (Etnografiske interviews med børn, Østjylland ) ”De [forældre] ved ikke så meget om det, men de er glade for at jeg er ude at lave noget.” (Etnografiske interviews med børn, Østjylland ) ”De siger ikke noget. De er ligeglade med, hvad jeg er med til.” (Etnografiske interviews med børn, Østjylland) ”De [forældre] siger det er godt, fordi derhjemme spiller jeg kun Playstation.” (Etnografiske interviews med børn, Østjylland) ”Nogen gange SKAL jeg gå udenfor.” (Etnografiske interviews med børn, Storkøbenhavn) Sammenlignet med involvering af målgruppe 1, er det således i målgruppe 2 mere tilfældige forhold som forældrenes opfordring/krav, børnenes større eller mindre kedsomhed og vejret, der ser ud til at have påvirket graden af deltagelse. ”Der var ikke så mange fremmødte, og i forhold til 2011 ude i Bispehaven, oplevede jeg, der var større aktivitet sidste år, hvor jeg var instruktør, og vejret var heller ikke så godt – i forhold til sidste år – og det har en kæmpe betydning for deltagelse og hvilke aktiviteter vi kan lave.” (Projektmedarbejder, Østjylland) Dertil kommer det, at det tilsyneladende varierer fra år til år, hvor mange fra området, der er bortrejst i ferieperioden, samtidig med det også har varieret, hvornår i ferieperioden DGI Playground aktiviteterne er afholdt. Uden det er muligt at få oplyst det præcise antal af bortrejste, giver nogle af de lokale aktører bud, der rækker helt op til 60 %. 22 Påsken og efterårsferien vurderes 22 Estimat hentet fra interview med samarbejdspartnere i Randers Nordby, 2012. 58 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 derfor til at være de ferieperioder, hvor flest børn og unge er hjemme og derfor de perioder, hvor der er bedst mulighed for at skabe en bred rekruttering. DGI Playgrounds tilstedeværelse i ferieperioder i boligområderne gør det muligt at involvere en stor del af områdets børn (og unge). Dertil kommer, at den tillid deltagerne opbygger til DGI Playground og de foreningsinstruktører, der er involverede deri, gør det muligt for områdets børn og unge at stifte bekendtskab med aktiviteter og personer uden for området. At skulle bevæge sig ud af områderne for at deltage i idræt udfordrer dog trygheden, som - især i de mindre klasser - er en helt afgørende præmis for børn og unges fritidsaktiviteter. En tryghed, der har været hjulpet på vej af det faktum, at DGI Playground har været gennemført i bolignære områder; i kendte områder for såvel forældre som børn. Barrierer; geografiske, sociale og mentale grænser De store veje, der ofte afgrænser udsatte boligområder, er på en gang geografiske, sociale og mentale barrierer. En større kvantitativ undersøgelse har vist, at børn med etnisk minoritetsbaggrund i mindre grad bevæger sig udenfor deres eget boligområde set i forhold til etnisk danske børn (Agergaard, 2008). Det samme træk ser vi gøre sig gældende i tilknytning til denne indsats, når det handler om mulighederne for, at børn og unge ikke kun deltager i DGI Playground, men også bruger dette som et afsæt for at deltage i idrætstilbud udenfor området. I Høje Gladsaxe lader det til at være som en konsekvens af geografiske grænser, at områdernes børn (og unge) ikke kommer i det lokale sportscenter, men grænser mellem sociale grupperinger og de enkelte personers følelser af tilhør og identitet medvirker også til at mindske mobiliteten. En instruktør, der selv bor i Høje Gladsaxe, siger således: ”Altså jeg oplever meget klart, at den vej, der går lige derude, – det er en grænse. Vejen skærer en grænse, selv om det er gå-afstand til Gladsaxes sportscenter, det er fem minutter….” (Foreningsinstruktør, Høje Gladsaxe, Storkøbenhavn) Hans vurdering bakkes op af den boligsociale medarbejder i Høje Gladsaxe, der samstemmende siger: 59 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 ”Et meget godt eksempel er, at vi havde et boldbur på denne side af vejen, som der blev spillet bold i altid. Men så blev det lukket, fordi der var simpelthen for meget larm, det lå lige op ad en af boligkarreerne. Så flyttede man det lige over på den anden side af vejen, altså det tager tre minutter at gå derover – det har stået tomt lige siden.” (Boligsocial medarbejder, Høje Gladsaxe, Storkøbenhavn) Instruktører fra forskellige foreninger på Amager bekræfter, at det er svært at ’lokke’ børn og unge ud af området. Selv om foreningerne har kendskab til denne udfordring og er bevidst strategiske i forhold til at overvinde den i deres tilgang til rekruttering, forbliver det en barriere: ”Men når det gælder; altså på dagen man skal af sted til træning og sådan noget, så er det altid svært. Fordi så er de der, hvor de er. Altså i deres kvarter. Og de bevæger sig sjældent ud. Vi havde for nogle år siden, vi prøvede at få fra [….]skolen, nogle af børnene derude fra… At få dem ud i en rigtig [..]klub, og nogen, der tog med og også store drenge, og voksne der tog med. Fulgte dem og sådan noget. Nogen spillede i et stykke tid, men det var få af dem.” (Foreningsinstruktør, Urbanplanen, Storkøbenhavn) Udsagnet ovenfor indikerer, at det er svært at rekruttere børn og unge til områder (og aktiviteter), der kræver, at de overskrider en eller flere af de nævnte grænser. Samtidig viser citatet, at det er instruktørens ønske, at rekruttere områdets børn og unge til ”rigtig” idræt, der foregår i en forening. I områder i såvel Østjylland som Storkøbenhavn peges der også på, at der kan være grænser mellem endda nærtliggende boligområder. DGI Playground har forsøgt at få områdernes børn og unge til at krydse nogle af disse grænser ved forskellige events, og i områder som Husum er det tilsyneladende lykkedes i nogen grad at få børn og unge fra et nærtliggende udsat boligområde (Tingbjerg) til at deltage i DGI Playground. Mange børn og unge giver i de etnografiske interviews udtryk for, at de går til idræt, men dette lader til overvejende at have karakter af at deltage i diverse projekter snarere end langvarige foreningsmedlemskaber. DGI Playgrounds aktiviteter i udsatte boligområder i ferieperioderne udgør formentlig en enestående mulighed for at introducere områdets børn og unge til organiserede idrætsaktiviteter med uddannede instruktører fra lokale foreninger. Børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter såvel i ferieperioder som udover disse skal dog også ses i forbindelse med involveringen af deres forældre. 60 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 5.1.3 Målgruppe 3 (forældre til børn og unge i målgruppe 1 og 2) Som allerede nævnt, ser DGI Playground ikke forældrene som en primær målgruppe, og det er uden involvering af forældrene relativt hurtigt lykkes at få mange børn og unge (i hvert fald op til 12 år) til at møde frem til aktiviteterne. Det har således ikke været relationerne til forældrene, der har været i fokus for projektmedarbejderne, om end de har været i dialog med de forældre, som de har mødt i områderne. Muligheder: medvidende og evt. deltagende forældre Forældrene optræder således sjældent som direkte involverede i projektet, men som billigende overfor og glade for, at der er organiseret aktiviteter for deres børn i områderne. Uden at have et specifikt kendskab til projektet kender de DGI Playground fra dets daglige tilstedeværelse i områderne i ferieperioderne gennem flere år, og de er trygge ved at lade deres børn at deltage. De lokale instruktører bekræfter, at forældrene syntes, at det er trygt at sende deres børn ned til dem. Børnene svarer også alle bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt deres forældre ved, hvor de befinder sig, når de deltager i DGI Playground. De svarer bl.a. følgende på spørgsmålet om, hvad deres forældre siger til, at de deltager: ”Ja, de ved jeg her. Altså, de ved ikke, jeg er med i det der [DGI Playground], men de ved jeg er på multibanen.” (Etnografisk interviews med børn, Østjylland) ”Mine forældre synes, at det er rigtig godt, at jeg går udenfor og går til andre steder.” (Etnografiske interviews med børn, Østjylland) ”Min mor synes, det er godt, at jeg dyrker sådan lidt sport og er sammen med vennerne.” (Etnografiske interviews med børn, Storkøbenhavn) ”Min mor synes, det er godt, at jeg er med.” (Etnografiske interviews med børn, Storkøbenhavn) Børnene bekræfter altså, at forældrene synes indsatsen er positiv, men at DGI Playground ikke nødvendigvis adskiller sig væsentligt fra andre former for organiserede eller selvorganiserede 61 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 fritidsaktiviteter, som foregår i lokalområdet. Ikke desto mindre blev faciliteterne, hvor der blev afviklet DGI Playground, i mange af områderne til samlingspunkter; Her kunne børn møde andre børn, hvis de ville have nogen at lege med. I et enkelt område har DGI Playground forsøgt at gå andre veje ved at inddrage forældrene mere aktivt. I Husum er der i samarbejde med forældregrupper organiseret fælles madlavning og madpakkeuddeling til de deltagende med succes. I Urbanplanen synes enkelte forældre også at have været deltagende i forhold til at få deres børn til at starte i en idrætsforening efterfølgende: ”Vores positive oplevelse i den forbindelse, det er, at vi har haft et samarbejde med forældre her på Amager. Og de har haft sendt to etniske børn ned til os. Og den ene af dem, han havde sin far med de tre første gange og så ikke siden. Og den anden havde moderen med et par gange. Ja, de [forældrene] var med. Barnet havde snakket så meget om det, så hankede mor op i de små søskende og de store søskende. Men altså det var ikke, fordi man kunne tale meget med hende. Altså.” (Foreningsinstruktør, Urbanplanen, Storkøbenhavn) I de tilfælde, hvor områdets børn og unge bliver involveret i idrætsaktiviteter, som forældrene kender evt. fra deres hjemlande, lader der til at være større grad af deltagelse fra forældrene, og det forekommer lettere også for pigerne at deltage i boldspil som cricket og volleyball. ”Klart, selv for pigerne – altså, i Pakistan er cricket meget en mandesport og bliver behandlet som sådan – men den er kendt. Og det vil sige, at hvis man som pige kommer og siger ’Jeg vil godt spille cricket’, så kan det godt lade sige gøre. Hvis du som pige kommer og siger ’Jeg vil godt spille håndbold eller volleyball’, så er det er svært salg i nogle kulturer i hvert fald”. (Foreningsinstruktør, Høje Gladsaxe, Storkøbenhavn) ”Altså, der er nogle af de mellemøstlige lande som også har volleyball-kultur, Iran f.eks. spiller rigtig meget volleyball,… jeg har fuldstændig samme historie.” (Foreningsinstruktør, Høje Gladsaxe, Storkøbenhavn) De lokale foreningsinstruktører mener generelt, at forældrene udmærket er klar over, hvad deres børn laver, at de i vid udstrækning bakker børnenes deltagelse i DGI Playground op hjemme, men at familierne har begrænsede ressourcer til at understøtte deltagelsen ved selv at være fysisk til stede. 62 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Barrierer; ressourcer og usynlighed Flere af de lokale foreningsinstruktører karakteriserer forældrene som økonomisk pressede og som nogen, der har begrænsede tidsmæssige og økonomiske ressourcer at bidrage med i forhold til deres børns fritidsaktiviteter. Fædrene arbejder om eftermiddagen og om aftenen, mødrene har andre søskende at passe på, hvorved opbakningen til de enkelte børns og unges idrætsaktiviteter vanskeliggøres: ”De kommer ikke, når de inviterer, ud af 40 invitationer, kommer 4, selvom de bare skal komme og hygge sig og får mad. De er så pressede i hverdagen og har så få ressourcer, så måske skal man komme til dem. Store familier, faren arbejder eftermiddag/aften, og moderen kan ikke forlade de mindre søskende.” (Klubmedarbejder, Urbanplanen, Storkøbenhavn) Den generelle erfaring er, at ganske få forældre viser sig under aktiviteten. De forældre, der dukker op ved aktiviteterne, forhører sig måske kort til projektet eller kommer for at aflevere deres børn. ”Men vi har jo ingen kontakt til forældrene, lige som sidste år … Jeg oplevede en mor komme med et barn som blev afleveret til os, som om vi var pædagoger, og mor skulle hvile inden hun skulle videre, og så kom hun tilbage og hentede og spurgte om det gik godt, og sådan noget.” (Projektmedarbejder, Østjylland) Der er forskellige udlægninger i materialet angående betydningen af, at mange forældre ikke viser sig fysisk. ”Nogle forældre kommer. Men det er et fåtal af dem, ikke? Fordi når vi så løb ud på græsmarken, så stod de oppe i vinduerne og kiggede ned. Der stod flere, ikke? De er trygge nok, og det de har set, det var også godt nok.” (Foreningsinstruktør, Urbanplanen, Storkøbenhavn) Forældrenes usynlighed fremstår på den ene side som en medvidende usynlighed og på den anden side som et fravær af opbakning til deres børn og unges fritidsaktiviteter. Instruktøren fra en lokal idrætsklub nær Husum beskriver sine erfaringer med, hvordan det i høj grad er børn og unge selv, som må følge op på en eventuel idrætsinteresse. 63 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 ” … Jeg har også den der opfattelse, at når man taler med dem… for at et barn skal møde op næste mandag nede i min [….]klub, så skal det være helt ekstremt vigtigt, fordi hun skal SELV stå op, hun skal SELV pakke sin taske og skal selv vandre hele vejen derned, der er nul hjælp nogen steder fra.” (Foreningsinstruktør, Husum, Storkøbenhavn) Foreningsinstruktørens afsluttende kommentar vidner om, at der i området ikke findes en ordning som Foreningsguiderne, der er grupper af frivillige, som vejleder og guider børn og unge med minoritetsbaggrund – (og deres forældre) til deltagelse i foreningslivet. 23 Det er ikke overraskende de færreste forældre, der har et kendskab til relevante offentlige eller frivillige aktører på idrætsområdet som DGI eller DGI Playground for den sags skyld. ”Jeg har også haft møder, eller forældre der har kommet og spurgt ’Hvad er det der DGI for noget?’. Altså, det er det altså ikke alle der ved – så stærkt et brand som DGI – hvad er. Og så Playground. DGI – hvad er det?” (Boligsocial medarbejder, Viby Syd, Østjylland) I tilfældet ovenfor har en boligsocial medarbejder påtaget sig opgaven med at formidle kendskab til idrætstilbud til forældre, som har vist interesse derfor. Involveringen af forældrene forekommer som en option, som ikke har været muligt fuldt ud at udfolde i DGI Playground, men som ikke desto mindre fremstår yderst afgørende for deres børn og unges fritidsaktiviteter; især hvis denne skal række ud over ferieperioden. 5.1.4 Målgruppe 4 (boligsociale medarbejdere, foreningsledere, SFO-personale m.v.) Etableringen af samarbejde om DGI Playground med forskellige lokale samarbejdspartnere beskrives mere indgående i kapitel 6. I dette afsnit behandles betydningen af involveringen af boligsociale medarbejdere, foreningsinstruktører, SFO-personale m.v. med henblik på at involvere områdets børn og unge. 23 Indsatsen Foreningsguiderne har eksisteret siden 2003, og er et samarbejdsprojekt mellem Dansk Flygtningehjælp og Integration & Fritid, Københavns Kommune samt Frederiksberg Kommune. DGI Storkøbenhavn har også været involveret i opstarten af denne indsats i samarbejde med de andre aktører. 64 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Involveringen af målgruppe 4 har styrket projektet, da både de boligsociale medarbejdere og medarbejdere i ungdoms/fritidsklubber har bidraget med værdifuld lokal viden om områderne og målgrupperne. Disse aktører har haft de relationer til områdets beboere, som DGI har haft brug for. Uden deres medvirken til at skabe tryghed, positiv opmærksomhed og kontakt til såvel forældre som børn og unge ville DGI Playground have haft svært ved at skabe så stor involvering af områdets børn og unge, som det har været tilfældet. Særligt i Østjylland har de boligsociale medarbejdere og klubmedarbejdere spillet en central rolle. Det hænger sammen med, at der her har været færre lokale idrætsforeninger involveret i sammenligning med Storkøbenhavn, hvor DGI Playground har samarbejdet med Københavns Kommune og dermed fået adgang til flere frivillige og mere eller mindre offentlige samarbejdspartnere. I alle områder er det et generelt billede, at det har været svært at involvere veletablerede foreninger, der allerede har mange medlemmer og har svært ved at finde (frivillige) ressourcer til (og interesse for) at udbyde idræt for børn og unge fra udsatte boligområder. Muligheder; nicheidrætsforeninger og indflytning i områderne Et muligt potentiale i forhold til at udvikle idrætstilbud for børn og unge i udsatte områder er foreninger, hvis aktivitetsudbud udgør nicher, der henvender sig til afgrænsede grupper og er relativt lidt udbredte og kendte i befolkningen. I Høje Gladsaxe har den lokale fodboldklub HGI deltaget i 2010 og den nærtliggende klub Gladsaxe Hero i 2011, men trods målrettede forsøg på at inddrage dem yderligere er det ikke lykkedes. Her er det foreninger for knapt så kendte idrætsgrene som cricket og volleyball, der har udbudt aktiviteter, dog kun i 2012. I Husum og Urbanplanen er billedet det samme, her er det deciderede nicheidrætsforeninger for rugby, floorball, capoeira, cheerleading og fægtning, der har udbudt aktiviteter. I Østjylland har der været etableret en række tiltag med at involvere lokale idrætsforeninger. I Randers Nordby har DGI Playground gennem hele perioden samarbejdet med Randers KFUM (fodbold), som generelt set mangler unge i afdelingen, men ellers har det primært været mindre sportsgrene som amerikansk fodbold, basket og skak, der har været involveret. I Viby Syd, hvor der 65 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 er få idrætsforeninger, har DGI Playground også forsøgt sig med nicheidrætter som cheerleading, hip hop m.v. I Bispehaven har den nærtliggende lokale fodboldforening været involveret et år, og ellers er det blevet andre DGI projekter, som har udgjort samarbejdspartnere for DGI Playground. Nicheidrætsforeninger har en større motivation end de veletablerede foreninger for at rekruttere børn og unge, bl.a. for at blive kendte i områderne. ”Men altså for klubbens vedkommende, så er det jo mest det her med faktisk at komme ud og promovere sporten. Fordi klubben har ingen kultur for at have ungdomsarbejde. Så det var det største skridt for klubben, det var at få taget sig sammen, og så begynde at få kontakt med børn.” (Foreningsinstruktør, Urbanplanen, Storkøbenhavn) Foreninger, der er pressede som følge af lav lokal medlemstilslutning, har set det at udbyde aktiviteter i udsatte områder som en mulighed for at styrke deres lokale forankring. Der er imidlertid også en række barrierer forbundet til denne involvering, da mange nicheidrætsforeninger er beliggende uden for områderne og dermed ofte virker som et forbigående tilbud (for områdets børn og unge, samt lokale klubber og institutioner). Enkelte idrætsforeninger har lettere ved at rekruttere deltagere, blandt andet fordi foreningerne har henlagt træningen til faciliteter i området. Cricket (Høje Gladsaxe og Urbanplanen) har en fast deltagerskare særligt blandt de pakistanske børn og unge, der er bosiddende i områderne. Der hvor børn og unge fra udsatte boligområder deltager i foreninger er det resultatet af en bevidst satsning igennem en årrække; som i Høje Gladsaxe. ”Vi har flyttet cricketaktiviteterne ind i Høje Gladsaxe med stor succes. Der er ikke andet end grønne områder, hvor man kan lave sport og lige på den anden side (af Gladsaxevej, red.) er der sportsfaciliteter, men det at flytte klubbens aktiviteter ind i Høje Gladsaxe har været det, der skulle til.” (Foreningsinstruktør, Høje Gladsaxe, Storkøbenhavn) En lignende satsning overvejes af rugbyklubben i Urbanplanen, der dog er skeptisk, fordi der allerede er de lokale fodbold- og håndboldforeninger. Instruktøren beskriver det sådan: ”Ja, altså man kan godt lave aktiviteten her, og så sige at her, der var en klub, som så var en afdeling af [foreningen]. Men jeg tror helt sikkert, at fordi der er fodboldklubben her, der er en håndboldklub her og der er Partnerskabet og der er Bondegården, der er 66 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Byggeren. Der er masser af tilbud, ikke?” (Foreningsinstruktør, Urbanplanen, Storkøbenhavn) I citatet ovenfor får vi indtryk af, at der er konkurrence om børn og unge i udsatte områder, da der er flere centrale idræts- og fritidstilbud allerede. I forhold til DGI Playground er udfordringen her særligt at involvere lokale samarbejdspartnere på en måde, så samarbejdet ikke bliver en belastning, men nærmere et forstærket idræts- og fritidstilbud for børn og unge i udsatte boligområder. Barrierer; aflastning og belastning Hvis idrætsforeninger involverer sig i udsatte områder, kan de blive inspireret til at igangsætte nye aktiviteter og måske endda flytte nogle af disse ind i områderne, men det kan også være med til tage de sidste ressourcer fra frivilligt drevne foreninger. Der viser sig således en spændvidde mellem aflastning og belastning, for de der involverer sig i indsatsen. I Bispehaven peger de boligsociale medarbejdere på, at DGI Playground fungerer som en mulighed for, at de lokale kan puste ud og lade udefrakommende lave aktiviteter for områdets børn og unge. ”Altså, det er den erfaring, der optræder i denne her; det er godt for ungerne, og nogle andre folk, men det er også godt for de ansatte herude. Fordi, hvis vi får skabt det der rum, til at der er nogen, der kan komme og lave noget. Så kan vi trække vejret lidt imens. Og de kommer med en energi, fordi de har hentet det fra deres eget projekt.” (Klubmedarbejder, Bispehaven, Østjylland) Så udefrakommende foreningsinstruktører kan aflaste de, der allerede er involveret i området og tilføre idrætstilbud for børn og unge i udsatte områder. Det er dog en balancegang, da aflastning af enkelte partnere i et samarbejde kan føre til belastning af andre. Det fremgår af de fokusgruppeinterviews med samarbejdspartnere i hvert område, som evaluatorerne har gennemført hvert år, at mange idrætsforeninger er blevet ”skuffede” over deres udbytte af at deltage i DGI Playground. De har forventet, at DGI Playground kunne være med til at skaffe dem nye medlemmer, og har også delt brochurer ud om deres foreninger m.v., men det har været meget svært at få områdernes børn og unge til efterfølgende at komme til deres lokale foreninger. Dette kan forklare det store frafald af foreninger som samarbejdspartnere gennem årene 67 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 bl.a. i Østjylland, men samtidig har DGI Playground gennem projektperioden bevidst også fravalgt foreninger, hvis deres aktiviteter ikke oplevede betragtelig tilslutning. Citatet nedenfor bærer præg af, at den lokale idrætsforening tilsyneladende har sat sig et mål om medlemsrekruttering, der går udover DGI Playgrounds umiddelbare mål om at skabe aktivitet for børn og unge i udsatte boligområder i ferieperioder. ”Og i år prøvede vi endda, sidste år syntes vi ikke [foreningen] fik noget overhovedet ud af det, så i år havde [foreningen] faktisk nogle flyers med, som vi delte ud den sidste dag... Så der har vi sådan prøvet lidt, men derudover har der ikke været noget (…) vi kunne få nogle medlemmer ud af det, fordi vi har jo faktisk stillet instruktører til rådighed, derinde og alt muligt, fordi at vi fra DGI fik at vide, at vi kunne få noget ud af det.” (Foreningsleder, Randers Nordby, Østjylland) Det springende punkt her er, at det at udbyde aktiviteter i sig selv sjældent har interesse for lokale idrætsforeninger, som ofte er drevet af frivillige (og skiftende) personer, der ikke er tilgængelige i ferieperioder. 24 ”Jamen, der har blandt andet været skiftende ungdomsformand, eller sådan omrokeringer i deres foreninger, som gør at de har været svære at kommunikere med. Og mange af de her foreninger er jo også i sådan et, hvad kan man kalde det, undtagelsestilstand – fordi det afhænger meget af, hvilke unge mennesker, der kommer og spiller fodbold, eller hvad det nu er de gør. Altså plus hvad det er for nogle, man kan godt sige, at der er nogle udfordringer, ikke? Nogle ekstra udfordringer for nogle af de foreninger i de her udsatte boligområder, ikke?” (Klubmedarbejder, Bispehaven, Østjylland) Det at deltage i at afvikle idrætstilbud i udsatte områder kræver ressourcer udover den daglige foreningsdrift. Der er stor variation i, hvordan idrætsforeninger organiserer sig i dag, men generelt er idrætsforeninger orienteret mod at organisere specifikke idrætsaktiviteter for mere eller mindre 24 Foreningsledere og instruktører har ikke været lønnet for at deltage i planlægningsmøder, kurser, evalueringsmøder etc. I selve afviklingen af DGI Playground fik alle instruktører løn eller alternativt tilfaldt deres løn foreningen. 68 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 etablerede interessefællesskaber. 25 Der fremstår således en række udfordringer for idrætsforeninger, når det handler om at henvende sig til og/eller inkludere nye målgrupper (Boeskov & Ilkjær, 2005). Til forskel fra de fleste idrætsforeninger er boligsociale organisationer og ungdoms/fritidsklubber drevet af ansatte og har til opgave netop at arbejde med at aktivere børn og unge i områderne. Interessesammenfaldet i forhold til aktivitet og målgrupper med DGI Playground kan forklare, at de primære samarbejdspartnere i alle områder er blevet boligsociale organisationer og klubber. 5.2 Tilgang til aktivitet og målgrupper I afviklingen af DGI Playground har et centralt fokus for projektejere såvel som evaluatorer været målgruppeinvolvering, hvorigennem indsatsen primært er rettet mod at skabe deltagelse og aktivitet. I denne anden del af kapitel 5 skal vi se på undervisningsdelen i DGI Playground; hvilken tilgang indsatsen og dens instruktører har haft til afviklingen af aktiviteterne og til målgrupperne. Dette med henblik på i analysen af indsatsens virkning at vurdere, hvad det er for en (implicit) socialisering hos målgrupperne der søges opnået gennem projektet. 5.2.1 Foretrukne og præsenterede aktiviteter Fodbold har været den foretrukne aktivitet, ligesom danseaktiviteter har været populære særligt blandt pigerne. En række andre aktiviteter har været udbudt og har gjort det muligt at rekruttere bredere, end hvis det havde været fodbold udelukkende. Dette har givet deltagerne mulighed for at stifte bekendtskab med små lokale såvel som udefrakommende idrætsforeninger (måske med tilbud inden for nye idrætsgrene), der derigennem er blevet synlige i områderne. 25 Denne variation er beskrevet som en spændvidde mellem velfærdsforeninger, som er rettet mod nye målgrupper og i stigende grad er service- og markedsorienterede (og evt. har en professionel administration) på den ene side, og civilsamfundsforeninger, der er rettet mod eksisterende medlemmer og foreningens etablerede aktiviteter på den anden side (Bjerregaard, Nielsen & Ottesen, 2009, s. 33). 69 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Muligheder; større idrætsbevidsthed? Generelt tillægges henholdsvis fodbold og dans stor betydning i forhold til at rekruttere store deltagergrupper. Dans efterspørges af flere af de interviewede piger, og må derfor betragtes som den aktivitet, der nok har størst potentiale i forhold til at rekruttere piger. Der har dog ikke i DGI Playground været arbejdet eksplicit med kønsadskillelse og imødekommelse af krav til faciliteter og omklædning. ”Så tror jeg egentlig hellere, at de vil danse i en hal. Selv når der er drenge til stede. Men ellers var aktiviteten ikke for piger, men selve aktiviteten tilkalder mest piger. Som dans f.eks. og fodbold tilkalder mest, som sagt, flest drenge.” (Klubmedarbejder, Bispehaven, Østjylland) Fodbold er den store rekrutteringsmagnet, der kan være svær for andre aktiviteter at konkurrere med. En instruktør fra Urbanplanen siger: ”Og de kom så med nogle medlemmer, nogle instruktører, og der var altså fuld fart på. Ingen problemer. De væltede ind, når der var fodbold- det gjorde der. Altså vi kunne se, de kom vrimlende. Og nogle af dem havde været nede at spille rugby. Så skulle de hjem, for de skulle være klar. Så havde vi da et hold også. Som dagen efter kom og var klar. Men så skulle de så spille i sådan noget, man havde lavet noget internt mod Nørrebro. Mod Urbanplanen. Og de skulle så spille noget fodbold herude. Og noget fra FerieCampen på Nørrebro, tror jeg. Og så spillede de internt. Og det var jo et stort hit. De skulle forberede, så de kunne ikke spille rugby og hvis de nu blev skadet. Og det var sådan meget, ikke?” (Foreningsinstruktør, Urbanplanen, Storkøbenhavn) Fodbold er ikke til at komme udenom, hvis der skal skabes deltagelse i større stil. Generelt vurderes det dog positivt, at der har været så mange forskelligartede tilbud. Selv om børn og unge prioriterer fodbold og andre sportsgrene, som de i forvejen kender, bliver de i DGI Playground præsenteret for mange mindre kendte idrætsgrene, hvilket kan ses som tiltag mod at udvide deres billede af, hvad idræt er. Fægtning var en af de sportsgrene, der både tiltrak og fastholdt mange børn. Instruktøren siger således: 70 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 ”Når de kommer ind til mig og prøver at fægte, så opdager de at der findes andet end fodbold, så projektet er med til at udvide deres bevidsthed om, hvad sport er.” (Foreningsinstruktør, Husum, Storkøbenhavn) Områdets børn og unge får altså tilsyneladende en øget bevidsthed om mulige idrætsaktiviteter, der udbydes i eller udenfor området. Som allerede nævnt kan indflytning af nogle af disse nicheidrætter i områderne bidrage til at ændre idrætstilbuddet i udsatte boligområder. Når idrætsaktiviteterne og deres instruktører ikke har eller udvikler en relation til området, virker disse tilbud nærmere som forbipasserende indslag godt nok med orientering om nye idrætsaktiviteter, men i høj grad også som underholdning med aktiviteter, som områdets børn og unge næppe fortsat vil udvikle tilknytning til. Barrierer; shopping og cruising? I beskrivelserne af den måde aktiviteterne har været formidlet til målgrupperne, nævnes der gentagne gange shopping, hvor deltagerne udvælger sig de aktiviteter, de helst vil deltage i, og cruising, hvor deltagerne bevæger sig mellem aktiviteterne uden at blive fastholdt i nogen af dem. Disse fænomener gør sig tilsyneladende specielt gældende i starten af hver ferieperiode. Det forklares som en konsekvens af udbuddets størrelse: når mange aktiviteter foregår på én gang, opstår der blandt deltagerne en cruising rundt mellem de forskellige aktiviteter, hvor deltagerne skifter aktivitet ofte. Især pigerne nævnes, når der tales om cruising og shopping: ”Men altså der er også nogle mere stille børn, eller nogle der bare slet ikke kan lide den sportsaktivitet, der lige er den dag ik…. – ligesom at de måske lige gider pigeklub som vi lige kører- .. så det gør, at de kan shoppe lidt rundt…. Det gør i hvert fald, at udbuddet har været meget større herude.” (Boligsocial medarbejder, Viby Syd, Østjylland) Det at shoppe rundt eller cruise betragtes ikke som noget negativt, blot som en konsekvens af aktivitetsmængden og samtidig som en mulighed for de børn, der ikke umiddelbart lader sig fange af idrætsaktiviteter. Det lader til, at der efter en periode med cruising er sket det, at nogle af pigerne og de unge i målgruppe 1, har ladet sig rekruttere til bestemte aktiviteter, der dog alle har været udbudt i relativt kortvarige forløb. Hvor stort frafaldet eventuelt er pga. denne cruising, og hvordan mulighederne er 71 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 for at fastholde børn og unge i idrætstilbud, der rækker ud over sommerferieperioder, er dog ikke muligt at vurdere på baggrund af denne indsats. ”(…..) de (børn) kan godt lide at komme, tilmeldingen er ikke eksisterende, det er ikke noget, de vil tilmelde sig til, men når der sker noget, så kommer de ud. Og så vil de gerne være med. Det er også rigtig svært i mine erfaringer, at holde dem i aktivitet i hele de tre timer – eller to timer eller hvad det er. Der er nogle, som går og kommer og den slags ting. Ja, generelt, men sikke en interesse i sport og i at gå ud og være aktiv. Om der er interesse i foreninger, det tvivler jeg på.” (Boligsocial medarbejder Randers, Østjylland) Som citatet ovenfor antyder, deltager mange børn og unge spontant i idræt, når der sker noget i boligområderne, men er ellers tilbøjelige til at komme og gå fra aktiviteterne. En større kvantitativ undersøgelse har således vist, at mange børn og unge i et såkaldt ghettoiseret område dyrker uorganiseret idræt, men at etniske minoritetsunge (særligt piger) i mindre grad end etniske danske børn deltager i regi af idrætsforeninger (Agergaard, 2008). 26 Når cruising her umiddelbart fremstilles som en barriere, er det fordi DGI Playground vurderes på de implicitte forventninger om socialisering, der indgår i indsatsen, og på indsatsens evne til at fastholde børn og unge i en afgrænset aktivitet og skabe interesse for at involvere sig i denne aktivitet også ud over ferieperioder. 5.2.2 Tilgang til målgrupperne I instruktørernes beskrivelse af deres afvikling af DGI Playground fremgår en række træk ved, hvordan børn og unge i udsatte områder søges socialiseret gennem indsatsen. Som det vil fremgå nedenfor optræder der forventninger til områdernes børn og unge som virker til at bekræfte udbredte sociale kategorier om målgrupperne. Videre beskriver dette afsnit dog også, hvordan 26 Denne tilgang til idræt blandt børn og unge i udsatte boligområder er således alene problematisk i et inklusionsperspektiv, mens der ikke umiddelbart er et sundhedsargument for, at børn og unge i udsatte boligområder skal involveres i organiseret idrætsaktivitet (om end deltagelse i organiseret idræt blandt børn og unge kan være forebyggende mod fysisk inaktivitet og social isolation i voksenalderen). Undersøgelser med accelerometermålinger underbygger, at børn med etnisk minoritetsbaggrund dyrker lige så meget fysisk aktivitet i hverdagen som etnisk danske børn (Nielsen, forthcoming). 72 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 instruktørerne ofte formår at balancere mellem en idrætsfaglig og specialpædagogisk tilgang i deres undervisning med mulighed for netop at påvirke målgrupperne på nye måder. Barrierer: Forventninger og kategorier Når instruktørerne beskriver aktiviteterne, optræder der forventninger om, at områdernes børn og unge gennem DGI Playground kan socialiseres til at følge de principper, der gælder for deltagere i foreninger. Instruktørernes afvigelses- og normalitetsbegreber er her knyttet til udbredte kategorier for, hvordan børn og unge fra udsatte boligområder opfører sig set i modsætning til deres egne foreningsmedlemmer. Samtidig giver instruktørerne (særligt fra nicheidrætsforeninger) eksempler på, hvordan de har været i stand til at udvikle (danne) børn med særlige behov i deres foreninger. En foreningsinstruktør udtrykker sin forventning til målgrupperne således: ”Hos mig lærer de helt sikkert at indordne sig, for det har de virkelig svært ved i starten. Det med struktur det er de slet ikke vant til, og det er helt kaotisk i starten. Men de er helt klart bedre rustet til at starte i en klub efter den uge med [xxx] og mig.” (Foreningsinstruktør, Høje Gladsaxe, Storkøbenhavn) Instruktøren møder her deltagerne på samme måde som under den almindelige træning i foreningen og lægger vægt på, at børn og unge fra udsatte boligområder må tilpasse sig dertil. Andre foreninger, herunder flere af nicheidrætsforeninger, har erfaring med det, som den ungdomsansvarlige i den ene forening selv kalder ”umulige” børn. I deres karakteristik af ”umulige” børn indgår forestillingen om, at det er børn, der har en diagnose, og når de i deres nicheidræt møder dem, skyldes det, at disse børn er blevet smidt ud af alle andre foreninger. Instruktøren fra en anden lokal forening genkender fremstillingen og præciserer: ”Det er lige fra DAMP-børn til dem som er blevet smidt ud af de andre klubber.” (Instruktør, Urbanplanen, Storkøbenhavn) En tredje instruktør understreger foreningens rummelighed og evne til at få det bedste ud af børn med særlige behov: 73 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 ”Men vi har haft rigtig mange DAMP-børn. Nogle er gode til sport, og nogle er ikke gode til sport, ikke? Men de fleste gange, der har altid været åbent for dem i hvert fald.” (Instruktør, Urbanplanen, Storkøbenhavn) Flere nicheidrætsforeninger har således anlagt en inkluderende tilgang til såkaldte særlige målgrupper, idet deres rekrutteringsstrategi har været at tilpasse sig og bruge dette vilkår til at få medlemmer. I de større og mere etablerede idrætsforeninger kan man også finde instruktører, der er drevet af et særligt socialt engagement overfor at arbejde med børn og unge med særlige behov. ”Men en stor del af vores instruktørers grund til at gå ind i det her, det er jo netop også det her med, at det rent faktisk flytter nogen på det menneskelige plan. Altså, det er jo noget af det, der gør det fedt ved at være instruktør, det er når man kan se at det rykker. (Interviewer: ”Simpelthen et engagement i mennesket?” ) ”Klart ik’… og især for nogen herude der er svage, fordi der kan vi se, at dem kan vi rykke meget.” (Foreningsinstruktør, Høje Gladsaxe, Storkøbenhavn) Den ovenfor omtalte motivation for at flytte nogen på det menneskelige plan hænger godt sammen med det begreb om folkelig dannelse, som har været en central del af DGIs historie og værdisæt (Agergaard, 2004). Lige så meget som instruktørernes (kategoriserende) forventninger til områdernes børn og unge kan ses som en barriere for indsatsen, lige så meget kan idrætsinstruktørernes engagement skabe nye muligheder. Det vil særligt fremgå i kombinationen af en idrætsmæssig og specialpædagogisk tilgang til målgrupperne nedenfor. Muligheder: Balance mellem det idrætsfaglige og det specialpædagogiske DGI Playground hviler ikke på enten en idrætsfaglig eller en specialpædagogisk tilgang. De undervisningsmetoder, der er blevet anvendt i gennemførelsen af DGI Playground, afspejler en tilpasning til de udfordringer, der har været i de forskellige områder og en balance mellem de forskellige partneres tilgange, deltagernes ønsker og de handlemuligheder, som har været givet i 74 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 konteksten. Netop samarbejdet mellem instruktører med idrætsfaglighed og engagement for idræt og lokale aktører med specialpædagogisk indsigt har fungeret godt. Fra DGI Playgrounds side har den oprindelige idé været relativt uproblematisk, nemlig at skabe aktiviteter for børn og unge i udsatte boligområder og give dem lyst til at deltage i idræt. I flere tilfælde har de foreningsinstruktører, som har stået for DGI Playground, givet udtryk for at de ikke har været tilstrækkelig forberedte på, at de ikke blot kunne stå som formidlere af idrætsaktiviteter, men at der også er specialpædagogiske udfordringer knyttet til at arbejde med særlige målgrupper. 27 Gennem samarbejdet med lokale samarbejdspartnere har DGI Playground dog fået mulighed for at kombinere den idrætsorienterede tilgang med en mere specialpædagogisk tilgang til de involverede børn og unge. Udsagn fra flere af områderne tyder på, at en del instruktører og lokale samarbejdspartnere har erkendt, at det ikke alene er indlæringen af idrætsfærdigheder, men også socialt samvær om idrætsaktiviteter, som projektet er rettet mod. ”Jeg blev en lille smule overrasket i starten, – for som sagt har jeg kun kendskab til DBU’s fodboldskoler, – hvor jeg har tænkt ’Ok, spiller vi bare kamp og laver nogle skud på mål’ og sådan noget. Men efterhånden så fandt jeg ud af at det virkede sgu. Det er ikke fordi de SKAL blive bedre til fodbold på den måde, det er ligeså meget for at aktivere dem og få dem til at hygge sig, og få dem til at have det socialt godt sammen… Og det, synes jeg, fungerede rigtig godt. Så for mig har det været det sociale aspekt, der har fyldt mest.” (Klubmedarbejder Viby, Østjylland) Ikke desto mindre kan foreningsinstruktører bruge deres idrætsfaglighed til at skabe respekt i situationer, der spidser til. 27 Inden aktivitetsperioden i sommerferien har der alle år været indkaldt til et informationsmøde, som alle instruktører skulle deltage i. Her blev de informeret om, hvad DGI Playground var, og fik informationer om, hvordan de skulle agere som instruktører og repræsentanter for DGI Playground. Dertil kom, at de blev informeret om områderne og de særlige udfordringer, der kan være i at arbejde med børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, samt fik gode ideer til afvikling af sjove aktiviteter. Gennem projektperioden fik informationsmøderne/opstartskurserne mere og mere et socialpædagogisk indhold, eftersom det viste sig at være nødvendigt for at kunne forberede instruktørerne bedst muligt på at afholde aktiviteter i de udsatte boligområder. 75 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 ”Man får hurtigt et øje til, man kan næsten se, hvem der bestemmer i en gruppe. Og så tager man ham ud til noget speciel-træning. Tackle-træning eller noget andet noget, ikke? Så han kan mærke, at det er sport, – det er alvor. Så bliver de som regel lidt tavse bagefter. Når de ligesom ikke kan styre det hele. Og der er det så balancegangen at få ham med, få ham tændt, få ham med i det, hvis han går med i det, jamen så er de der. Og så bliver det godt.” (Foreningsinstruktør, Urbanplanen, Storkøbenhavn) Det idrætsfaglige ser ud til at blive vigtigere i takt med alderen af deltagerne. Instruktørernes egne idrætsfaglige kompetencer bliver her vigtige i forhold til at rekruttere og fastholde deltagerne, men de er også vigtige i forhold til at skabe respekt. Således ser det ud til, at forholdet til de involverede børn og unge hjælpes på vej af respekten omkring instruktørernes idrætsfaglige kompetencer – er man teknisk god, så har man mindre brug for specialpædagogiske redskaber. Denne boligsociale medarbejder i Høje Gladsaxe peger dog på balancegangen mellem det idrætsfaglige og specialpædagogiske i tilgangen til målgrupperne: ”Jeg tror det der med begge dele – høj faglighed og så imødekommenhed. Jeg tror det handler rigtig meget om at være imødekommende, når man kommer. Det der med at vise ungerne, at de er velkomne. Og så tror jeg, at det handler om sportslige evner. Fordi jeg ved, at når vi har lavet noget, hvor folk er dygtige til det, de laver, så hopper de unge med, for så synes de, det er sejt og ej, han er god ham der og kan det her.” (Boligsocial medarbejder, Høje Gladsaxe, Storkøbenhavn) Så balancegangen lader til at gå mellem at vise indsigt og kompetencer inden for en idræt på den ene side og indsigt i særlige udfordringer hos og gerne også lokalt kendskab til målgruppen på den anden side. Delkonklusion: afvikling af ferieaktiviteterne Gennem kapitlet har vi peget på en række muligheder og barrierer ved afviklingen af DGI Playground; dels i forhold til involvering af indsatsens fire målgrupper og dels i forhold til den tilgang til målgrupperne, som kommer til udtryk særligt hos instruktørerne. Afslutningsvis følger her en række af de mest centrale træk ved den kvalitative analyse af afviklingen af DGI Playground. 76 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 1. Det er lykkes at involvere børn (målgruppe 2) i de udsatte områder, og i løbet af de tre år projektet har eksisteret, er det blevet trygt for dem (og deres forældre) at deltage i voksenstyrede aktiviteter i de bolignære områder, mens det synes sværere at få børn (og unge) til at involvere sig i fritidsaktiviteter uden for deres boligområder. Dette understreger vigtigheden af at udvikle lokale idrætstilbud. 2. Den del af målgruppe 1, der er 13-16 år, har været sværere at rekruttere og fastholde. Evalueringen peger på, at aktiviteter for denne gruppe skal være særskilte og varetages af personer, de unge har kendskab til og modsat. Det at uddanne lokale unge som instruktører kan være en vej til at skabe nye forbilleder i områderne. Dette ses bl.a. i de tilfælde, hvor det er lykkes at rekruttere unge med tilknytning til områderne. 3. Forældre (målgruppe 3) er kun i lille grad blevet involveret (måske fordi det hurtigt er lykkes projektet at involvere børn fra områderne, og DGI Playground ikke har anset forældrene som vejen til at rekruttere unge i 13-16 års alderen). Materialet peger generelt på, at forældrene er tilfredse og medvidende i forhold til deres børns deltagelse i DGI Playground, men ”usynlige” ved aktiviteterne. De områder, hvor der har været lavet tiltag med at involvere forældre, har det fungeret godt, og der er åbnet for en dialog med forældre om deres børn og unges deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter også ud over ferieperioder. 4. Boligsociale medarbejdere, foreningsledere og SFO-personale m.v. (målgruppe 4) er blevet involveret i alle områder; dog i varierende grad. I Østjylland har det generelt været svært at involvere lokale foreninger, hvis der findes sådanne. Det har været en klar styrke i Storkøbenhavn, at samarbejdet blandt andet med FerieCamp (Københavns Kommune) har givet kontakt til endnu flere foreninger (aktivitetsudbydere) og lokale samarbejdspartnere, samt at andre DGI projekter (Underground og iGuide) allerede har netværk i samme områder. Særligt nicheidrætsforeninger har set DGI Playground som en mulighed for at blive synlige i områderne og rekruttere medlemmer. 5. Den klart mest populære aktivitet blandt især drenge er fodbold, mens pigerne viser interesse for dans, cheerleading m.v. Især fodbold giver mange udtryk for at gå til i forvejen, dog ofte uden det fremstår som langvarig deltagelse i en idrætsforening. DGI 77 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Playground forsøger dels at tilbyde de foretrukne aktiviteter, dels at præsentere et bredere aktivitetsudbud bl.a. gennem involvering af nicheidrætsforeninger. 6. Projektet har i deres tilgang til målgrupperne kunnet kombinere instruktører med indsigt og kompetencer i idræt og lokale personer med specialpædagogisk indsigt og tilknytning til målgrupperne. Især i Storkøbenhavn har dette skabt synergi mellem de involverede, der således har ladet sig inspirere af hinanden til at afprøve og udvikle nye samarbejdsmetoder af boligsocial og idrætslig art. 78 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Kapitel 6: Planlægning og samarbejde I regeringens handlingsplan, der danner baggrund for udbuddet til det, der blev DGI Playground, fremgår det i Initiativ 16: Samarbejde med idrætsforeninger i de udsatte boligområder: ”For at sætte fokus på foreningsdeltagelse i de udsatte boligområder vil regeringen understøtte en styrkelse af samarbejdet mellem de frivillige idrætsorganisationer og andre lokale aktører (kommuner, politi, samt andre lokale myndigheder og foreninger) i udvalgte områder for at støtte de udsatte børns og unges deltagelse i fritidsaktiviteter.” (Regeringen, 2009, s. 22) Styrkelse af det lokale samarbejde i udsatte boligområder kan ses som et mål i sig selv med DGI Playground. Imidlertid skal vi se, at samarbejdet mellem frivillige og offentlige aktører ikke altid er lige til, da de opererer ud fra forskellige samfundsmæssige rationaler med henholdsvis private og statslige (velfærdspolitiske) interesser, og dermed også har forskellige mål for deres involvering i indsatsen. Det vil også fremgå, at der langt fra i alle udsatte boligområder allerede findes lokale idrætsforeninger, der kan deltage i et sådant samarbejde, fordi de enten mangler frivillige, i forvejen har tilstrækkeligt med medlemmer og/eller ikke har interesse i eller ressourcer til at være med i en velfærdspolitisk indsats, der ydermere afvikles i ferieperioder. Netop fraværet af lokale idrætsforeninger er et kendetegn for samarbejdet om DGI Playground i flere af de udvalgte boligområder i Østjylland, som heller ikke har haft et samarbejde som i Storkøbenhavn med Københavns Kommune til at give adgang til flere lokale samarbejdspartnere og foreninger. Derudover er der forskellige forhold i de enkelte boligområder (jf. afsnit 2.4), som gør, at vi i indeværende kapitel først behandler områderne hver for sig i en analyse af særlige muligheder og barrierer ved koordination og samarbejdet der, for derefter at diskutere de mere generelle problematikker med bl.a. at styrke de lokale aktørers ejerskab i forhold til indsatsen. Afslutningsvist opsamles kapitlets hovedpointer i en delkonklusion omkring udviklingen af samarbejde, som har været den centrale indsats på institutionsniveau (jf. figur 3). 79 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 6.1 Koordination og samarbejde i Østjylland og Storkøbenhavn 6.1.1 Randers Nordby Randers Nordby i Østjylland har i 2012 haft det mest omfattende samarbejde med lokale idrætsforeninger; nemlig Randers Danseforening, Randers KFUM og Dansk Skoleskak (hvortil kommer, at der i de tidligere år har været involverede fra fx Randers Thunder AFC, Randers Cimbria og Randers Freja Atletik og Triatlon). I Randers Nordby var der ikke andre ferieaktiviteter end DGI Playground, og aktiviteterne blev primært styret af boligsociale medarbejdere i Bysekretariatet, som også ansatte unge hjælpere fra Fritidstjansen. 28 Denne projektmodel har formentlig været en vigtig årsag til, at samarbejdet i selve aktivitetsperioden er forløbet relativt ukompliceret. Ydermere har head coach i området haft et tæt samarbejde med Bysekretariatet og været meget involveret i afviklingen af aktiviteterne både som organisator og instruktør, hvilket også er en del af forklaringen på, at koordineringen forløb relativt uproblematisk. I planlægningsfasen var der derimod ikke overensstemmelse mellem de rammer som DGI Playground fastlagde for indsatsen, og det som Bysekretariatet ønskede med deres bidrag, hvilket en af de boligsociale medarbejdere her giver udtryk for: ”Der var mange ting, som var oppe i luften, når man er i gang med at komme med ideer. Så er det svært bare at bruge en hel masse energi på at få ideer, som ikke bliver til noget til sidst. Så bliver man lidt ”okay, vi gør det som I vil, så. Fordi det skal I alligevel – og I har nogle rammer, som I skal arbejde under. Vi har nogle ideer om, hvad vi kunne tænke os, men det er ikke os der bestemmer.” (Boligsocial medarbejder Randers Nordby, Østjylland) 28 Fritidstjansen er et tilbud, som Bysekretariatet har etableret for de såkaldte ressourcestærke unge i området, som gerne vil have et arbejde. Bysekretariatet kobler disse unge på et tilbud i området. Der har været to fra Fritidstjansen med som hjælpeinstruktører ved sommerferieaktiviteterne i 2011 og 2012, hvor de begge år har været aflønnet af Bysekretariatet. Det har været en stor hjælp for instruktørerne, da Fritidstjanserne kunne hjælpe med det praktiske og i forvejen kendte mange af områdets børn, hvilket både gjorde det lettere at rekruttere deltagere og ikke mindst registrere deltagere. 80 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Udsagnet viser, hvorledes den boligsociale medarbejder ikke mener, at deres interesse i projektet blev indtænkt i DGI Playgrounds tiltag. I planlægningsfasen opstod der yderligere en barriere for samarbejdet, eftersom de lokale samarbejdspartnere i Randers Nordby ikke var i stand til at rekruttere deltagere til de uddannelser, som var iværksat i år. Der viser sig dog også forskellige forventninger til indholdet af en sådan uddannelse, hvor DGI Playground er rettet mod at uddanne unge som foreningsledere, mens Bysekretariatet havde andre idéer til indholdet af uddannelsen. Bysekretariatet så det også som helt afgørende, at de unge blev lønnet for at deltage i uddannelsen, men måtte acceptere, at sådan var praksis ikke hos DGI. I dette samarbejde har DGI Playground altså fastholdt det frivillige rationale for det lokale foreningsliv, mens Bysekretariatet nærmere tænker med offentlige rationaler og betragter unge som en særlig målgruppe, der skal kompenseres for at deltage i kurser. Et møde mellem det offentlige og det frivillige, som vi skal vende tilbage til, har været en gennemgående udfordring, men også en mulighed, der er fulgt med afviklingen af DGI Playground. 6.1.2 Viby Syd I Viby Syd har der været et tæt samarbejde mellem DGI Playground og øvrige ferieaktiviteter i området, der primært har været organiseret af ungdomsklubben Rosenhøj, mens det boligsociale Lejlighedsprojekt også har været involveret i koordineringen. Viby Syd IF (VSI), som er en lokal idrætsforening, har været søgt involveret, men de har kun i lille grad været i stand til at matche de professionelle partnere og deltage i planlægningsmøder m.v. Derimod har Aarhus Hip Hop Performance og Aarhus Street Soccer været involveret i indsatsen ved primært at stille instruktører til rådighed for at afvikle aktiviteter. I Viby Syd har der været mange andre aktiviteter, der er blevet afviklet samtidig med DGI Playground, dvs. der har været et stort aktivitetstilbud for områdets børn og unge. Disse mange aktivitetstilbud kan risikere at skabe udfordringer med at fastholde de deltagende børn og unge i en aktivitet. Ifølge de lokale aktører, synes det ikke at være tilfældet, da de i planlægningen har sikret, at der ikke har været lignende idrætsaktiviteter på samme tid som DGI Playground. Efterfølgende efterlyser flere af de lokale aktører dog, at de kunne bruge hinanden bedre, da de har nogle af de samme udfordringer bl.a. med at rekruttere unge i 13-16 års alderen. Følgende udsagn vidner om, at samarbejdet mellem de forskellige aktører i indsatsen endnu ikke er fuldt udviklet. 81 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 ”Jeg tænker i hvert fald, at man kunne godt tænke hinanden tættere ind i forhold til, at man egentlig har et fælles mål. Jeg synes ikke man har brugt så meget energi i planlægningsfasen fra DGI’s side, på åbent at sige ’Vi har en udfordring med at tiltrække den her aldersgruppe – hvad gør vi?’. Vi sidder også lidt med den samme udfordring, ik, men kunne man tænke noget sammen, eller snakke lidt mere om det. Og det synes jeg ikke rigtig man har gjort.” (Klubmedarbejder, Viby Syd, Østjylland) I Viby Syd kunne samarbejdet mellem DGI Playground og de lokale aktører tilsyneladende have været udviklet mere. Ikke desto mindre fremstår det som om der generelt har været en god koordination af samarbejdet i området i kraft af en boligsocial medarbejder, der har fungeret som mellemled i kommunikationen mellem DGI og de lokale partnere. En af projektmedarbejderne fremhæver her den pågældende persons indsats. ”[…] har jo gjort et kæmpestort stykke arbejde og man kan virkelig mærke, at [x] er bindeleddet mellem personalet på den fritidsklub der er derude, og så DGI Playground DGI som kommer udefra. Og det bindeled mangler måske lidt i Bispehaven.” (Projektmedarbejder, Østjylland) Andetsteds betegnes samme person som en ”puppet master”, hvilket beskrives for os som en person der trækker i trådene til de forskellige aktører og dermed kan få planlægningen af indsatsen til at fungere. 29 Det er også i afviklingen af de daglige aktiviteter, at en sådan person (”puppet master”) fremgår som central for indsatsen og for sammenhængen mellem de mange aktivitetstilbud i området og de forskellige partnere, der har været involveret deri. Mødet mellem forskellige typer af aktører, der alle tager del i at organisere ferieaktiviteter fremhæves som et udbytte i sig selv ved samarbejdet i Viby Syd. Dette gives der her udtryk for af en klubmedarbejder fra området: ”Sommerferieaktiviteter er et fællesprojekt, og man ser nogen lave noget andet end det man er vant til, og samarbejde [skaber] relationer. Og se ’Nå men de er fra DGI 29 Analogien til en puppet master (dukkefører) bruges ellers ofte med politiske konnotationer for en person der bruger sin kontrol til at styre andre. Her er der dog snarere tale om en subtil form for styring der sker ved, at de enkelte aktører regulerer deres tiltag i forhold til en overordnet koordineret indsats. 82 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Playground, og de kommer faktisk herind og henter deres ting, og snakker med os og sidder og drikker en kop kaffe’, vi kender hinanden. Altså, det giver også det der med, at så snakker de sammen med de andre, og at hvis vi så lige laver noget lort, eller hvad det nu er – eller godt – altså, det tror jeg også betyder noget, at de kan se, der er noget sammenhængskraft mellem de forskellige, så det ikke er noget, der kører for sig selv.” (Klubmedarbejder Viby Syd, Østjylland) DGI Playground ser altså ud til i Viby Syd området at have bidraget til at udvikle et lokalt samarbejde om ferietilbud til børn og unge i udsatte boligområder. Denne virkning af projektet skal vi vurdere mere overordnet i næste kapitel. 6.1.3 Bispehaven Bispehaven er det område, der senest er blevet en del af DGI Playground i Østjylland. Både i 2011 og i år har der været udfordringer med at identificere relevante samarbejdspartnere i området. I 2011 var den lokale idrætsforening Fuglebakken KFUM, Gadefodbold.dk, DGI Østjylland Håndbold og Aarhus Hip Hop Performance involveret, mens der i indeværende år blot har været deltagelse af Aarhus Street Soccer og Aarhus Hip Hop Performance. Omdrejningspunktet for samarbejdet har været Trivselshuset, som er et samlingspunkt for det boligsociale arbejde i Bispehaven, og som også har tilknyttet institutioner som ungdomsklub og sundhedscafe m.v. Det har dog været vanskeligt for DGI Playground at finde en relevant kontaktperson i Bispehaven. Det lykkedes delvist, fordi en koordinator for et andet projekt i området er gået ind i samarbejdet. Det har dog kun været i forbindelse med planlægning af aktiviteterne og ikke i selve aktivitetsfasen i ferieperioderne. Her har det vist sig at være nødvendigt med en gennemgående koordinator i forhold til de mange forskellige udfordringer, der er forbundet med det at afholde aktiviteter i socialt udsatte boligområder. Ydermere har organisationen blandt personalet i Trivselshuset og i Klubben (som midlertidigt arbejder sammen om at yde en boligsocial indsats i området) ikke været på plads, hvilket har medført en del forvirring. ”Så er der samarbejdspartnerne i Bispehaven, Trivselshuset. Og så under det, så er der så projektkoordinatoren, og så er der nogle af de der drenge, unge mænd, som er ansat i 83 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Trivselshuset, og så er der en medarbejder, som er leder og også med i klubben. Det er sådan meget blandet og lidt forvirrende.” (Projektmedarbejder, Østjylland) DGI Playground har i andre områder oplevet, at lokale samarbejdspartnere har været parate til at deltage i koordinering af aktiviteterne for til gengæld at få idrætsaktiviteter til området i ferieperioder. Det har været noget vanskeligere at få afviklingen af indsatsen planlagt i Bispehaven, som en af DGIs projektmedarbejdere her giver udtryk for: ”I Bispehaven var det virkelig tough og svært at trumfe igennem i forhold til de lokale aktører – det var virkelig svært og få dem til at forstå, at vi havde nogle ting vi skulle nå og vi skulle bruge nogle lokaler og vi skulle bruge nogen ting.” (Projektmedarbejder, Østjylland) Om processen med at etablere et samarbejde med lokale samarbejdspartnere siger projektkoordinatoren, der gik ind og hjalp med at formidle DGI Playgrounds ønsker til lokale aktører: ”Altså det kræver lang tids forarbejde at komme herud fordi, uden at skulle blande mig for meget i, hvad I har gang i, jamen så er I også bare, i området her, der er der også mange, som er indover, her til dagligt, ikke? Som skal snakke sammen, og det tager tid.” (Lokal projektkoordinator, Bispehaven, Østjylland) I Bispehaven har vi set udfordringerne ved den oppefra definerede proces, hvor der udvikles en politisk plan, afsættes penge i et udbud og etableres en indsats. DGI Playground bliver her udfordret i mødet med et af de områder, som er genstandsfelt for disse initiativer. Interessant kunne det have været, hvis indsatsen først og fremmest havde været rettet mod at etablere et samarbejde mellem aktører i området, for at disse derefter sammen skulle udvikle konceptet for idrætsaktiviteter i ferieperioder, så dette havde været tilpasset til og forankret i det lokale område. Omvendt kan dette også medføre en række udfordringer i forhold til at sikre, at indsatsen når en overordnet målsætning. 6.1.4 Urbanplanen I Urbanplanen i Storkøbenhavn har der været mange idrætsforeninger involveret i indsatsen. Samarbejdet har overordnet været etableret mellem DGI Playground og projekt FerieCamp, 84 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Integration & Fritid, Københavns Kommune, mens lokale samarbejdspartnere har været Partnerskabet, værestedet Garagen, værestedet Jokeren, samt de allerede nævnte bemandede legepladser, Bonderen og Byggeren. Derudover har DGI projekterne Idræt+, iGuide og DGI Underground bidraget til træneruddannelserne. Yderligere har følgende foreninger været involveret: Hafnia Floorball, CSR Nanok, Kurdisk Ungdomsforening, AFUK Foreningen Ørkenfortet, Nørrebro Cricket Club, Global Kidz, Ghetto Gourmet, Amager Kyokushin Karate, Rollespilsfabrikken, Amager SK, Sounougal, Zerum, KBH Sportstacking Klub, Amager Kung Fu skole, Amager Judo, Nørrebro Fægteklub, KTK Trampolin, Olympic Amager Fodboldklub m.fl. Instruktøren fra en idrætsforening beliggende uden for Urbanplanen, beskriver hvordan deres deltagelse i DGI Playground har været med til at starte et samarbejde med børne- og ungdomsinstitutioner i Urbanplanen: ”Jeg gik simpelthen ned til Bondegården og ned til Byggeren – institutionen her på stedet – og sagde: ”Hvad så? Har I noget imod?” ”Nej”. Og nu har vi allerede fået etableret nogle besøg med datoer på, hvor de kommer ned nu. Det er så blevet etableret ud fra FerieCamp. … Og nu har vi snakket om at lave sådan en lille satellitklub. Fordi vi må komme til dem, når de ikke kommer til os.” (Foreningsinstruktør, Urbanplanen, Storkøbenhavn) Foreningen har her brugt DGI Playground, som et afsæt til at organisere træninger i Urbanplanen for dermed at overvinde den barriere i mobilitet, der kan fremstå i forhold til at få børn og unge til at bevæge sig ud af området. Gennem et vellykket samarbejde med klubpædagogerne i ”Bonderen” og ”Byggeren” får foreningen mulighed for at etablere sig som en form for lokal forening. De kontakter, der etableres ved hjælp af indsatsen, kan dog også skabe konkurrence, hvis der er for mange foreninger, der gerne vil samarbejde med de samme lokale institutioner. Dette kan i sidste ende føre til, at der opstår konkurrence om områdernes børn og unge, hvorved man risikerer, at ingen af foreningerne lykkes at etablere sig i området, hvilket påpeges af træneren nedenfor: ”Vi havde også kontakt med Byggeren, vi var der den ene uge også. Vi har også haft andre klubber ude mod Amagerbrogade. Men den risiko, der er, det er, hvis vi alle sammen gør det. Så bliver det bare: mandag, tirsdag, onsdag, torsdag – fire forskellige sportsgrene. Så tror jeg, at det bliver for meget.” (Foreningsinstruktør, Urbanplanen, Storkøbenhavn) 85 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Projektmedarbejdere fra DGI Playground understreger dog, at der har været et særligt godt samarbejde mellem lokale aktører i Urbanplanen. Det er værd at lægge mærke til, fordi Urbanplanen ikke har været med i projektet lige så længe som flere af de andre boligområder, og der således ikke har været et længere tidsforløb til at opbygge samarbejdsrelationer i området. Det har med andre ord lykkedes indsatsen på relativt kort tid (dog med hjælp fra projektet FerieCamp) at få etableret et samarbejde mellem frivillige og offentlige aktører. Nedenfor beskriver en projektmedarbejder, hvordan der er skabt sammenhæng mellem dele af DGI Playground og et boligsocialt og offentligt projekt. ”Og så har vi afviklet sammen med deres [foreningens] instruktør og pædagogen, som arbejder i klubben. Det er lidt en sammensmeltning af vores projekt og et projekt Urbanplanens boligsociale medarbejder har søgt penge til igennem SSP. Så sådan har det være skruet sammen på Amager.” (Projektmedarbejder, DGI, Storkøbenhavn) Et vellykket samarbejde kræver dog, at udfordringerne konfronteres i opstartsfasen. Alle samarbejdspartnere har skullet vænne sig til formen og rollen som samarbejdspartner, hvilket et uddrag fra logbogen fra Storkøbenhavn viser: ”Jeg [DGI-medarbejderen] har kørt et eventkursusforløb med deres [lokal samarbejdspartners] drenge i vinterferien, og vi havde forventet pædagogisk opbakning fra de ansatte, men det fik vi ikke. Vi bliver klar over, at det er vigtigt med meget klare aftaler. Vi snakker om, hvordan vi kan få inddraget de ansatte fra [samarbejdspartner] mere i forhold til uddannelsesforløbet op til påske. Den boligsociale medarbejder påpeger, at de ikke er vant til at arbejde med projekter, og det er en læringsproces. Et af målene med samarbejdet er bl.a. at få dem til selv at ansøge om at deltage på FerieCamp elektronisk. Vi sender et aftalepapir til alle parter, hvor opgavefordelingen er beskrevet.” (Logbog 23/2, 2012, DGI, Storkøbenhavn) På trods af enkelte eksempler på samarbejdsvanskeligheder i planlægnings- og opstartsfasen i Urbanplanen, synes samarbejdet mellem de mange lokale aktører og DGI Playground at have fungeret tilfredsstillende for alle parter. Det skyldes ikke mindst en stærk boligsocial indsats i området og et stort udbud af lokale foreninger, som har involveret sig i indsatsen. 86 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 6.1.5 Høje Gladsaxe I Høje Gladsaxe i Storkøbenhavn var der, allerede inden DGI Playground startede, organiseret idrætsaktiviteter inden for rammerne af den lokale boligforening og de lokale foreninger. Det betød, at der var et allerede etableret samarbejde mellem idrætsforeninger, boligsociale organisationer samt ungdomsklubber, som DGI Playground kunne benytte til at afholde ferieaktiviteter i området. De centrale samarbejdspartnere har været den boligsociale indsats Beboerrådgivningen, unge fra Beboerrådgivningens ”Rugekasse”, 30 en klub og et fritidshjem, samt foreningerne AB Cricket og Lyngby-Gladsaxe Volleyklub. Der har også været tilbud om parkour-aktiviteter, ligesom der er blevet opstillet en legetøjscontainer bemandet med lokalt uddannede unge fritidsinstruktører. Gladsaxe Hero (fodboldklub) er ligesom Gladsaxe Håndboldklub forsøgt inddraget. Det er tidligere lykkedes at involvere fodboldklubben samt Gladsaxe Softball og Gladsaxe Taekwondo, men ikke i det afsluttende projektår (2012). I planlægningen af DGI Playground har idrætsforeningerne generelt været centrale i samarbejdet, mens det har taget tid at udvikle samarbejdet med ikke-idrætslige lokale samarbejdspartnere, som logbogen fra Storkøbenhavn her giver et eksempel på: ”Mødet planlagt d. 20. februar bliver aflyst pr. telefon et par dage før. Vi aftaler et nyt møde. Den boligsociale medarbejder i Høje Gladsaxe havde ikke inviteret de relevante klubmedarbejdere mm. Vi bliver enige om at tage første møde alene, dog med træneren fra [central lokal idrætsforening], og så siden hen indkalde klubber mm.” (Logbog 20.februar 2012, Storkøbenhavn) Klubmedarbejdere og etablerede idrætsforeninger bidrog ikke i lige så høj grad til DGI Playground i Høje Gladsaxe som nogle af de mindre, lokale foreninger. Således fremgår det af logbogen eksempelvis, hvordan det ikke er gennem klubmedarbejdere og den populære lokale fodboldklub, at der kan rekrutteres deltagere til de nye uddannelsesforløb under DGI Playground: 30 Et uddannelsesinitiativ i Høje Gladsaxe, der har kørt i flere år med fokus på at uddanne ressourcestærke lokale unge til at organisere fritidsaktiviteter for områdets børn. 87 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 ”Klubmedarbejderen har ikke fået rekrutteret de unge, vi prøver sammen at få fat på dem, de kommer ned forbi. To er meget interesserede, men kun en af dem kan komme første gang. Jeg har ikke hørt fra Gladsaxe Hero. Så det ender med kun at være de unge fra Høje Gladsaxe, der deltager.” (Logbog 11.april, 2012: DGI, Storkøbenhavn) Planlægning og samarbejdet mellem de lokale aktører og DGI Playground er forløbet relativt uproblematisk i området, på trods af variation i hvilke af de lokale foreninger der har været villige (og haft ressourcerne) til at bidrage til projektet. Særligt AB Cricket kan fremhæves som en stærk samarbejdspartner i området, eftersom foreningen allerede har aktiviteter for børn og unge i området og har været med i indsatsen gennem hele projektperioden. 6.1.6 Husum Husum er det område, hvor der har været flest samarbejdspartnere involveret i indsatsen. Her har de overordnede samarbejdspartnere igen været DGI Storkøbenhavn og FerieCamp, Integration & Fritid, Københavns Kommune, hvortil kommer Områdefornyelsen Husum under Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune, og motionsindsatsen Klar, Parat, Husum under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. I området har de involverede været Energicenter Voldparken, Satellit 10A, Husum Klub (ungdomsklub), Tingbjerg Sekretariatet og Husum bibliotek. Derudover har DGI projekterne Idræt+, iGuide og DGI Underground bidraget til træneruddannelserne. En række foreninger har ligeledes været involveret i projektet i årenes løb herunder Livsbanen, håndboldklubben IF Stadion, Rockets Cheerleading, ABC-cykling, Football de Calle, Nørrebro Fægteklub, Capoeira Molungos, ISA Tingbjerg, Copenhagen Cricket Club, Ghetto Gourmet, Dans med Joy, 7ART, Brønshøj Boldklub, Urban Disc Unity, Capoeira Sul Bahia m.fl. DGI Playground har udviklet indsatsen her i samarbejde med ressourcestærke lokale foreninger, for hvem projektet har skabt muligheder for en forstærket indsats i området. En foreningsleder, som har haft en klar bevæggrund for at deltage og har været involveret allerede i idéudviklingen, siger: ”Og det var sådan set min og DGIs ide at lave et projekt herude. Fordi vi stod uden ungdomsmedlemmer overhovedet efter vi var flyttet ovre fra Tingbjerg. Vi havde i mange, mange år en kæmpe ungdomsafdeling, som var smadret fuldstændigt efter alle skænderierne.” (Foreningsleder, Husum, Storkøbenhavn) 88 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Samtidig har der også været en del udfordringer i samarbejdet mellem disse mange forskellige aktører uden der (nødvendigvis) synes at være en sammenhæng mellem, at et stort antal samarbejdspartnere skaber barrierer for samarbejde. I Husum har der været flere eksempler på, at aftaler mellem DGI Playground og lokale idrætsforeninger ikke overholdes. I de følgende uddrag af logbogen fra projektteam Storkøbenhavn, gives eksempler på, at det har haft konsekvenser for afviklingen af aktiviteter: ”Medarbejderen fra Klar, Parat, Husum og jeg vælger at udsætte kursusstart en uge fra d. 8. marts til d. 15. marts, da vi er blevet forsinket pga. vores venten på foreningsaktøren.” (Logbog 2. marts 2012, DGI, Storkøbenhavn) I Husum efterlyser såvel foreningsaktører som boligsociale medarbejdere en gennemgående koordinator i planlægnings- og afviklingsfasen, eftersom de mange aktiviteter har betydet mange aktører og et stort behov for kommunikation, som i flere tilfælde ikke syntes at fungere uden problemer. Generelt giver de lokale aktører dog udtryk for, at samarbejdet har fungeret, men at der med jævne mellemrum er opstået forvirring omkring organisering, lokaler etc., hvilket en gennemgående lokal ”puppet master” sandsynligvis ville have kunnet forhindre. Ligeledes ville de mange lokale aktører i større grad kunne have brugt deres ressourcer på at afvikle aktiviteter frem for at koordinere disse. I Husum har der også været en stor udskiftning hos nogen af de involverede samarbejdspartnere, hvilket har svækket samarbejdet om DGI Playground. Det har besværliggjort koordinering og logistikken om aktiviteterne. Der har desuden været særlige problemer med områdets børn og unge i perioden, hvilket gjorde det svært for de lokale samarbejdspartnere at frigøre ressourcer til at bidrage til DGI Playground: ”En medarbejder fra 18+ indsatsen er blevet overfaldet af en af de unge, klubben er lukket af sammen årsag. Medarbejdere fra Husum er stresset over situationen, så vi ender med at sidde og snakke om situationen, og bliver enige om at udskyde planlægningen til et andet tidspunkt.” (Logbog 27. marts, 2012, DGI, Storkøbenhavn) 89 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Citatet ovenfor vidner om, at indsigt i det enkelte område og de aktuelle lokale problemstillinger er helt afgørende for at forstå de muligheder og barrierer, der kan være for samarbejdet om at etablere idrætstilbud for områdets børn og unge. I Husum har der tilsyneladende været udfordringer i planlægning af DGI Playground og samarbejdet mellem projektmedarbejdere og lokale aktører. Det synes blandt andet, at skyldes mangel på en gennemgående lokal ”puppet master” gennem såvel planlægning som afvikling. Personalegennemtræk blandt både boligsociale og projektmedarbejdere er dog nok en grundlæggende udfordring ved offentlige og frivillige partnerskaber, som vi vil vurdere mere overordnet i næste kapitel. Opsummering DGI Playground i Storkøbenhavn har haft væsentligt anderledes forudsætninger for planlægning og organisering af aktiviteter end Østjylland, idet der generelt har været flere foreninger og lokale samarbejdspartnere at rekruttere til planlægning og samarbejde om ferieaktiviteter for områdernes børn og unge. DGI Playground har i de tre områder i Storkøbenhavn bidraget til en tværsektoriel samarbejdsplatform mellem offentlige og frivillige aktører, hvilket i nogle tilfælde som i Høje Gladsaxe forekommer som allerede etableret forud for projektperioden. DGI Playgrounds samarbejde med Københavns Kommunes FerieCamp-aktiviteter (efter første projektår) bidrog ligeledes til øget tværsektorielt samarbejde i Urbanplanen og Husum. Dette har ikke været muligt i samme omfang i Østjylland, hvor DGI Playground i vid udstrækning har været nødsaget til at forsøge at etablere en samarbejdsplatform selv, endda i boligområder, hvor der i forvejen har været få lokale foreninger og af dem der har været, har kun få haft ressourcer til at medvirke i projektet. Samarbejdserfaringerne fra både Storkøbenhavn og Østjylland viser, at det tager tid at opbygge forpligtende relationer mellem de forskellige aktører. Erfaringerne viser også, at aktørerne efter noget, der kunne kaldes en indkøringsperiode, alle ser samarbejdet som en mulighed for at udvikle deres eget projekt, og at forskellige rationaler tilsyneladende kan trives samtidig i projektet. 90 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 I både Storkøbenhavn og Østjylland er der store forskelle mellem områderne, hvad angår planlægning og samarbejde og derfor også, hvilke barrierer og muligheder det har medført for DGI Playground. Der har været områder, hvor der i flere år har været et samarbejde mellem boligsociale medarbejdere, lokale unge og lokale foreninger, som utvivlsomt har lettet gennemførelsen af indsatsen. Der har dog også været områder, hvor det modsatte har været tilfældet, hvilket har betydet, at det har været vanskeligt for DGI Playground at identificere en eller flere centrale lokale sparringspartnere for indsatsen. Ud over etableringen af samarbejde mellem DGI Playground og lokale samarbejdspartnere, har indsatsen også været rettet mod at styrke de lokale aktørers ejerskab. Dette med henblik på, at sikre en forankring af samarbejdet om at afvikle idrætstilbud for børn og unge i de forskellige områder. 6.2 Lokale aktørers ejerskab I de følgende afsnit diskuteres, hvorvidt DGI Playground har formået at styrke de lokale aktørers ejerskab, samt om disse aktører fra henholdsvis Storkøbenhavn og Østjylland har oplevet DGI Playground – som havende forskellige eller sammenfaldende mål med deres egne målsætninger. Dette med henblik på at vurdere, hvorvidt projektet har bidraget til at forankre et lokalt samarbejde om idrætstilbud for børn og unge i udsatte boligområder. 6.2.1 Østjylland Der er bred enighed hos de lokale aktører (bestående af boligsociale medarbejdere, forenings- og klubmedlemmer, SFO personale etc.) i Østjylland om, at de ikke føler et ejerskab for DGI Playground. Det hænger også sammen med de allerede beskrevne udfordringer i forhold til at etablere samarbejde omkring indsatsen med færre lokale samarbejdspartnere; særligt færre idrætsforeninger. En repræsentant fra en af de involverede foreninger beskriver manglen på ressourcer i de lokale foreninger, særligt i ferieperioderne, som en af grundene til deres manglende ejerskab. På spørgsmålet om, hvorvidt DGI Playground er blevet foreningens projekt, lyder svaret: 91 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 ”Hvis jeg skal være ærlig – så nej. Men jeg synes ikke det er… jeg synes ikke nødvendigvis, at det er DGI Playgrounds skyld. Altså, der synes jeg, at idrætsforeninger har lige så stor andel i det. Altså, de har simpelthen ikke formået at ride med på denne her bølge, og engagere sig nok i den mulighed, der har været. De har også noget at se til, hvor mange folk der egentlig sidder og løser et kæmpe stykke arbejde til daglig. Og jeg tror simpelthen – nu er det sommer, nu har vi en mulighed for at få et break her – og så har man simpelthen ikke orket at skulle være på hele sommeren også. Og man har simpelthen ikke været gode nok til at deltage i de møder, som så har været indkaldt til.” (Foreningsleder, Viby Syd, Østjylland) Blandt de boligsociale medarbejdere i Randers Nordby peger man på, at foreningernes svigtende interesse i særligt projektets tredje år kan betragtes som et udtryk for manglende ejerskab. En manglende følelse af, at projektet er sammenfaldende med deres interesser og mål; i mange foreningers tilfælde, at rekruttere nye medlemmer: ”Men de var ikke med. Jeg tror, det har været sværere, at få foreninger med i år, end det var sidste år. Så jeg prøver lidt, min fornemmelse er lidt, at de måske ikke føler, de har fået nok ud af det.” (Boligsocial medarbejder, Randers Nordby, Østjylland) Projektmedarbejdere fra Østjylland forklarer, hvorfor der generelt har været få lokale foreninger med i projektet særligt i det sidste projektår, med at kvalifikationerne hos nogle af foreningernes instruktører har været for dårlige. Derudover skyldtes den manglende foreningsinvolvering, dels at de få foreninger der har været, ikke har haft ressourcer til at deltage, dels at foreningerne ikke har lykkedes med at rekruttere medlemmer til deres foreninger de foregående år. Kombinationen af disse elementer synes at kunne forklare, hvorfor der ikke umiddelbart synes at være sikret ejerskab blandt de lokale aktører i Østjylland. 6.2.2 Storkøbenhavn I Storkøbenhavn synes der, modsat i Østjylland, at være bred enighed om, at de lokale samarbejdspartnere har udviklet ejerskab over indsatsen. Lokale aktører i Husum, Høje Gladsaxe og Urbanplanen mener, at DGI Playground har gjort en forskel i områderne, og bidraget til beskæftigelse af områdets børn og unge (en virkning af projektet vi vil vurdere nærmere i kapitel 7). 92 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 De lokale foreninger bliver i kraft af projektet synlige og kendte i områderne, og generelt siger foreningsaktørerne, at projektet er ”deres”, som følgende to udsagn fra foreningsinstruktører i Husum illustrerer: ”Efterhånden er det vores projekt, det tror jeg godt at vi kan sige…” (Foreningsinstruktør, Husum, Storkøbenhavn) ”Absolut føler jeg et ejerskab over det.” (Foreningsinstruktør, Husum, Storkøbenhavn) En repræsentant fra en idrætsforening i Husum, der har været med til at udvikle de første projektidéer, udtrykker også et klart ejerskab over DGI Playground, endda et ejerskab for at etablere idrætstilbud for områdets børn og unge, der rækker ud over indsatser som DGI Playground og FerieCamp: ”Altså, vi har jo været med før der overhovedet var noget der hed FerieCamp, vi har været med hele vejen. Og hvor jeg tænker – jo, vi er en del af hele set-up’et her. Og vi er også en af dem, der bliver bedt om at være til stede, når det er, ikke?” (Foreningsinstruktør, Husum, Storkøbenhavn) En anden veletableret idrætsforening fra Høje Gladsaxe føler imidlertid ikke, at indsatsen er deres, da foreningen gennem flere år har haft deres egne projekter og lignende aktiviteter, som har fungeret fint uden DGI Playground. Selv om deltagelsen i DGI Playground ikke har bidraget til at rekruttere medlemmer, har foreningerne generelt set kunnet bruge opgaven til at fremme andre formål, hvilket også giver ejerskab. Træneren fra en nicheidrætsforening argumenterer for dette i det følgende: ”Altså for vores vedkommende, så var det jo noget med min baggrundsviden, at målet ikke var at skaffe medlemmer, men målet var at blive set herude. Så kan man så sige, at vi har haft en bagtanke om at få set vores egne medlemmer i aktion med dem, ikke? Og det har jo faktisk været meget velfungerende, fordi de er jo blevet set, og de har lært noget af det. Dem som der var med.” (Foreningsinstruktør, Urbanplanen, Storkøbenhavn) 93 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 I de lokale samarbejdspartneres beskrivelser af deres ejerskab eller ej, fremstår et centralt element deri at være spørgsmålet om, hvorvidt de lokale aktører har følt, at de har haft sammenfaldende eller forskellige mål i forhold til DGI Playground. 6.2.3 Forskellige eller sammenfaldende mål? Ud fra interviewene med de forskellige lokale aktører synes der enten at være tale om, at foreningerne deler mål med DGI Playground, eller at foreningerne har et andet mål end indsatsens. Det er ikke nødvendigvis en forudsætning for et godt samarbejde og en forankring af projektet, at de involverede organisationer har samme mål, men dog, at deres mål til en vis grad er forenelige i indsatsen. At der er forskellige mål skyldes, at samarbejdet foregår på tværs af sektorer med forskellige rationaler. De boligsociale aktører har villet yde en social indsats for områdets børn og unge og skabe ro i områderne. De frivillige aktører har villet skabe synlighed omkring deres aktiviteter, forbedre grundlaget for at rekruttere og fastholde medlemmer, og træne deres (unge) instruktører. I de områder, hvor begge grupper af aktører har fået opfyldt deres mål eller indfriet deres forventninger, fremstår det samarbejde som er etableret om DGI Playground som et samarbejde fyldt med muligheder. I de områder, hvor den ene eller anden aktørs mål ikke er blevet indfriet (eller hvor målene er uforenelige), bliver DGI Playground en barriere, fordi involveringen kræver kræfter, der tages fra andre foreningsindsatser eller andre boligsociale/pædagogiske indsatser. Gennem projektperioden har der blandt instruktørerne, head coaches og andre projektmedarbejdere været meget lidt diskussion af, hvad målet med DGI Playground har været. Således oplever de forskellige lokale samarbejdspartnere heller ikke, at der har været kommunikeret om målet med DGI Playground: ”... jeg synes heller ikke det er noget man har gjort så meget ud af at melde ud. Ligesom vi heller ikke melder ud hvad vores mål er med sommerferieaktiviteterne.” (Boligsocial medarbejder, Viby Syd, Østjylland) Som citatet ovenfor antyder, er det de færreste gange, at et konkret samarbejde fører til kommunikation om forskellige og fælles mål. Det sker næppe med mindre samarbejdet formaliseres 94 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 som et partnerskab, hvilket vi i diskussionen vil vende tilbage til har været tilfældet mellem DGI Playground og Københavns Kommune som overordnede samarbejdspartnere i Husum og Urbanplanen. Dette forhold til trods, er de lokale foreningsinstruktører umiddelbart også i stand til at svare på, hvad deres mål har været: ”Vores mål? Det kan jeg hurtigt sige; vores mål det har simpelthen været at få flere medlemmer. Det har været at få bygget bro mellem Tingbjerg, Brønshøj og Husum. Og få en blanding af børn fra de tre bydele.” (Foreningsinstruktør, Husum, Storkøbenhavn) En instruktør i en anden forening i samme område følger op: ”Det har vores mål også været, med cheerleading. Vi ville gerne have nogle flere medlemmer. Men som sagt, det er lidt svært at få dem. Men så synes jeg, at vi skulle arbejde lidt mere på, at få det blandet. For vi er næsten kun danskere, der går til cheerleading.” (Foreningsinstruktør, Husum, Storkøbenhavn) Foreningernes ultimative mål om medlemsrekruttering synes svært at imødekomme i projektet, mens de foreninger (som nicheidrætsforeninger) der blot ønsker synlighed eller lokale kontakter oplever et sammenfald mellem egne og DGI Playgrounds mål. Til sammenligning oplever DGI Playground og de boligsociale organisationer og lokale børne- og ungdomsinstitutioner ofte et interessesammenfald. Deres mål med at involvere sig i ferieaktiviteter er typisk, at yde en indsats for at beskæftige områdets børn og unge, som ellers vil være overladt til kedsomhed, eller adfærd som opleves problematisk for områdernes øvrige beboere. En medarbejder for en ungdomsklub beskriver således umiddelbart målet med DGI Playground sådan: ”Og det er, at man laver de aktiviteter for børnene og ungerne herude i området. Simpelthen at beskæftige sig med et eller andet, eller ikke bare et eller andet, men beskæftige sig med noget i sommerferieperioden, så de har det at bruge deres energi på.” (klubmedarbejder, Bispehaven, Østjylland) 95 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Med denne målsætning (der falder fint i tråd med DGI Playgrounds) oplever klubmedarbejderen fra Bispehaven, at forskellige mål godt kan sameksistere, så længe der er en høj grad af interessesammenfald. ”..det er jo ligegyldigt om, DGI Playground har et ønske om at udbrede kendskabet til foreninger, eller hverve medlemmer eller hvad det nu end er. Fordi det, der også sker, er, at det støtter mig i måske indfrielsen af mine mål, og at det i hvert fald gør noget rigtig godt for de unge, der er her. Så om vi har fælles mål eller ikke, er sådan set ikke så vigtigt, så længe de bare ikke stritter imod hinanden.” (klubmedarbejder, Bispehaven, Østjylland) Der lader altså til at være mulighed for at opfylde flere mål med DGI Playground. Det er dog ikke alle mål, der har fået samme opmærksomhed. De boligsociale organisationer, børne- og ungdomsinstitutioner og de to projektteams i Østjylland og Storkøbenhavn har i særlig grad arbejdet hen imod den overordnede målsætning om at beskæftige områdernes børn og unge i ferieperioder. Flere af de involverede idrætsforeninger giver udtryk for, at deres mål for at indgå i samarbejdet om DGI Playground er at rekruttere medlemmer. Indsatsen giver muligheder for at rumme dette mål, idet foreningsinstruktører underviser områdernes børn og unge, og der etableres kontakter til relevante lokale samarbejdspartnere. I analysen af samarbejdet fremgår det dog, at særligt i Østjylland oplever mange af de idrætsforeninger, som har været involveret, ikke, at deres mål bliver opfyldt gennem DGI Playground, og de udvikler dermed heller ikke ejerskab for indsatsen. Delkonklusion: planlægning og samarbejde Her vil vi kort udpege de overordnede træk ved samarbejdet om at planlægge og afvikle DGI Playground. Som analysen antyder, er der dog store variationer mellem de forskellige boligområder. Nedenfor følger en udpegning af generelle træk i materialet. 1. I alle områder (dog med særlige udfordringer i Bispehaven) er det lykkes DGI Playground at identificere mindst en central lokal samarbejdspartner. Det har i langt de fleste tilfælde været boligsociale organisationer og/eller ungdomsklubber, som allerede arbejder med områdets børn og unge på måder, der umiddelbart kan forenes med indsatsen. 96 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 2. I Østjylland har der været få frivillige aktører i områderne, hvilket har vanskeliggjort samarbejdet lokalt om indsatsen, og lagt et pres på de boligsociale aktører og ikke mindst på DGI Playground i forhold til at afvikle indsatsen. På trods af det, har samarbejdet om afviklingen af DGI Playground fungeret takket være boligsociale aktører (i særligt Viby Syd og Randers Nordby) og medarbejdere på relaterede projekter (i Bispehaven). 3. I Storkøbenhavn har der i kraft af et allerede igangværende samarbejde mellem offentlige og frivillige aktører i Høje Gladsaxe, samt ikke mindst samarbejdet med Københavns Kommune i Husum og Urbanplanen været mange samarbejdspartnere; både i form af idrætsforeninger, boligsociale organisationer, ungdomsklubber etc. DGI Playground har her haft stor succes med at udvikle og understøtte et tværsektorielt samarbejde om idrætstilbud for børn og unge i udsatte boligområder. 4. Evalueringen viser et behov i flere områder (især hvor der er mange partnere i samarbejdet) for en ”puppet-master.” 31 En koordinator, der kan være omdrejningspunkt for samarbejdet med såvel planlægning som afvikling af DGI Playground. En mulighed kunne være, at ansætte head coach ikke blot i sommerferieperioden, men også til at udvikle lokale samarbejdsrelationer og koordinere planlægningen af indsatsen i de enkelte områder. 5. I de områder (i Østjylland), hvor det har været svært at involvere lokale foreninger, og hvor de involverede foreninger ikke har følt, at de fik opfyldt deres mål mht. medlemsrekruttering, er der ikke udviklet ejerskab for indsatsen og dermed ikke udsigt til videre samarbejde. 6. I de områder (i Storkøbenhavn), hvor der er et solidt tværsektorielt samarbejde (der endda i tilfælde har været inddraget i udviklingen af DGI Playground) er der opnået ejerskab for indsatsen blandt aktørerne. Muligheden for, at der fremover udbydes 31 Vi bruger det engelske begreb her, som blev anvendt af vore informanter. Betydningen her er således en koordinator, der bruger ord og handlinger til at trække i trådene i forhold til de involverede aktører, så de handler på måder der er relevante for indsatsen. Her er altså ikke tale om en dukkefører der med simpel tvang reducerer de involverede til marionetter. 97 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 ferieaktiviteter i områderne synes her allerede forankret hos centrale frivillige og offentlige aktører i Høje Gladsaxe, mens Københavns Kommune og DGIStorkøbenhavn i første omgang kører initiativet videre i Husum og Urbanplanen. 7. I forhold til ejerskab for indsatsen har det stor betydning, om de forskellige samarbejdspartnere føler, at deres mål kan indfries gennem DGI Playground. Idrætsforeningerne har generelt svært ved, at nå målet om rekruttering af nye medlemmer, men har dog i de fleste tilfælde opnået synlighed og kontakter, hvilket særligt er relevant for nicheidrætsforeninger i Storkøbenhavn. Boligsociale organisationer og ungdomsinstitutioner i områderne har mål om at beskæftige områdets børn og unge, som i højere grad er sammenfaldende med DGI Playgrounds. 8. Evalueringen viser, at samarbejdspartnere kan have forskellige mål, så længe der ikke opleves direkte modstrid mellem disse eller helt manglende indfrielse af den ene parts mål og forventninger til udbytte af deltagelse. Det er derfor anbefalelsesværdigt at arbejde hen imod en større tydelighed omkring mål og midler blandt de involverede i en lignende indsats, så der kan ske en egentlig forventningsafstemning blandt aktørerne. 98 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Del IV: Diskussion, konklusion og anbefalinger Kapitel 7: Indsatsens virkning og mål Kapitel 7 diskuterer indsatsens virkning på både deltager- og institutionsniveau med baggrund i programteorien. For det første ved at se på, hvordan organiseringen af ferieaktiviteter har involveret de forskellige målgrupper og hvilke principper der har været formidlet til deltagerne. For det andet ved at vurdere, hvorvidt der er etableret et samarbejde mellem relevante partnere og en lokal forankring af indsatsen. Samtidig vil vi diskutere, hvorvidt DGI Playgrounds virkning kan forbindes til det mere overordnede mål for bevillingen nemlig at forebygge ekstremisme og radikalisering blandt børn og unge i udsatte boligområder (jf. programteori). Vurderingen af indsatsens virkning og mål vil ske i fire temaer, som hver har et uddybende spørgsmål tilknyttet der vil blive besvaret i de kommende afsnit: 1. Beskæftigelse (afsnit 7.1.): Hvorvidt har DGI Playground udbudt organiseret idrætsaktivitet for børn og unge i udsatte områder og dermed bidraget til at beskæftige børn og unge der ellers lader til at være overladt til kedsomhed og selvorganisering? 2. Socialisering (afsnit 7.2.): Hvorvidt har DGI Playground givet deltagerne kendskab til principper for det at deltage i idræt/være medlem af foreninger, som på et mere langsigtet plan kunne føre til deltagelse i civile sammenslutninger? 3. Kapacitetsopbygning (afsnit 7.3.): Hvorvidt er der gennem DGI Playground sket en lokal forankring af idrætstilbud i ferieperioder i udsatte områder, og dertil en kapacitetsopbygning der kan bidrage til fremtidige idrætstilbud for børn og unge i områderne? 4. Partnerskab (afsnit 7.4.): Hvorvidt er der gennem DGI Playground udviklet et samarbejde mellem frivillige og offentlige aktører i de udvalgte boligområder som fortsat kan have betydning for børn og unges fritidsliv i områderne? 99 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Samlet set er det vores opgave her at diskutere forestillinger om, at idrætstilbud for børn og unge kan bidrage på forskellig vis til at forebygge ekstremisme og radikalisering i udsatte boligområder (jf. Regeringen, 2009). Mulighederne og barriererne for at indfri et sådant mål i sig selv må dog vurderes ud fra en langt række øvrige variabler i et større samfundsmæssigt perspektiv, og det er dermed for komplekst til at kunne afdække gennem evaluering af denne indsats alene. Dertil kommer, at vurderingen af den samlede effekt af forebyggelsesprojekter som DGI Playground kræver langt mere longituditionelle studier end denne projektevaluering kan tilbyde. Ikke desto mindre vil alene det at tydeliggøre og diskutere forestillinger om indsatsens virkning og mål være oplysende i forhold til at vurdere DGI Playground bidrag til idrætstilbud i udsatte boligområder og hvordan tilbud eller indsatser af denne type kan styrkes. 7.1. Beskæftigelse 32: Organiseret idrætsaktivitet i ferieperioder DGI Playground er først og fremmest rettet mod at skabe ferieaktiviteter for børn og unge i de udvalgte boligområder. Vores kvantitative analyse indikerer, at dette i høj grad er lykkedes særligt i forhold til børn i alderen 6-12 år. Yderligere uddyber den kvalitative analyse (bl.a. de etnografiske interviews med børn og unge i områderne), at DGI Playground er et meget velkomment tiltag i form af organiserede, voksenstyrede og kvalificerede fritidstilbud til børn og unge i områderne i ferieperioder, der ellers lader til at være præget af kedsomhed og selvorganisering. Forestillingen er således, at projektet virker set med den kriminalpræventive tankegang om, at børn og unge, der ikke har noget at tage sig til og hænger ud i boligområderne, udviser negativ adfærd og skaber utilfredshed og utryghed blandt beboerne i øvrigt. 33 Vores kvalitative analyse bekræfter denne forestilling. Camp målgruppen bliver beskæftiget med aktiviteter i en tryg og bolignær ramme, hvilket skaber ro og tillid blandt såvel børn og forældre, mens Flow målgruppens deltagelse i DGI Playground kan være en mulighed for at engagere sig i organiserede aktiviteter udbudt af idrætsforeninger, som eventuelt også kan give de unge adgang til nye sociale fællesskaber. 32 Med begrebet beskæftigelse er fokus ikke på et erhvervsmæssigt engagement, men derimod på fritidsbeskæftigelse. For et eksempel på denne tankegang se Helhedsplanen: ”Indsats overfor børn og unge i alderen 7-23 år og deres familier i Husum.” (www.aab.dk/ref.aspx?id=3900, hentet 20/10 2012). 33 100 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Interviews med de lokale samarbejdspartnere giver en række indikationer på, at indsatsen har bidraget til at beskæftige områdernes børn og unge. For så vidt at områdets børn og unge deltager i indsatsen (og det er de særligt udsatte grupper som deltager) har indsatsen afværget negativ adfærd i områderne: ”Der er den største succes ved det. At der har været aktiviteter for dem. Jeg tror ikke, det har været så meget med, at de er blevet lært noget om foreningslivet, eller at de er blevet forankrede eller sådan noget. Men at der har været noget for dem, at de har kunnet give sig til noget, at sommerferien ikke bare har været 'vi hænger ud på gadehjørnerne'. Også nogle af de lidt ældre. De har været med til at spille fodbold, de kunnet nok godt have fundet på noget andet, hvis der ikke havde været Playground. Så det tror jeg helt sikkert er succesen.” (foreningsleder, Viby Syd, Østjylland) Elementet af beskæftigelse går igen i boligområderne i Storkøbenhavn: ”Men vi gør så det, at vi holder dem så beskæftiget, at de ikke laver noget andet i de uger…. Og jeg havde en diskussion også, vi snakkede om det der med at holde det i slutningen af perioden i stedet for i starten af den, fordi i starten er der penge, overskud, slap af, men i de sidste tre uger, der er der ikke flere penge – vi har været på ferie, vi har været det ene og det andet, ikke? Og det er der, at de så går og der skal nogle tilbud til dem der, ikke? Hvor at FerieCampen, den kan have den funktion, ikke? I stedet for, at de går rundt og laver alt muligt – men det er selvfølgelig meget afgrænset. Det er kun lige de tre uger – 14 dage det foregår, ikke?” (Instruktør, Urbanplanen, Storkøbenhavn) Ovenfor peger instruktøren på en grundlæggende præmis ved indsatsers som DGI Playground nemlig, at de foregår i afgrænsede tidsperioder. I 2012 har projektperioden været særligt kort og placeret tidligt i sommerferieperioden på grund af ramadan. DGI Playgrounds virkning i form af at beskæftige børn og unge i udsatte områder er således begrænset på grund af indsatsperioden. Det er midlertidigt et centralt træk ved hele projektkulturen, der både kan være en fornyende kraft, men også en kraft der svækker den permanente og langsigtede virkning (Jensen, 2009). Materialet indikerer, at et mere langvarigt engagement i idræt kan bidrage til, at børn og unge fra udsatte boligområder udvikler nye forbilleder og indgår i alternative fællesskaber, end de der umiddelbart er tilgængelige i boligområdet. 101 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 ”Det vigtigste er, at de kan se, at der er et alternativ til at stå og hænge i centret, det behøves ikke nødvendigvis at være den vej, jeg går, fordi jeg har en anden etnisk baggrund eller noget, der er altså ligesom andre døre, der åbner sig for mig, og hvis jeg kan agere i det her værdisæt, jeg har fået, så kan det godt være at min hudfarve er lidt anderledes, men jeg bliver taget imod som om, at jeg hører til her. Altså de spillere, vi får ind, kan være de værste bavianer. Altså vi har de værste eksempler på nogle, som helt klart kunne ende galt, når vi får dem ind, men hvis de bliver i sporten, så det her budskab med ”hvis du skal være her, så er der nogle regler du skal følge” det går altså rimelig rent ind.” (Foreningsinstruktør, Høje Gladsaxe, Storkøbenhavn) Imidlertid har det ikke direkte været et indsatsområde fra DGI Playgrounds side at bruge ferieaktiviteter til at motivere områdets børn og unge til at blive medlemmer af idrætsforeninger. Det har måske været en implicit forhåbning ved at involvere lokale idrætsforeninger i afviklingen af indsatsen, men ifølge DGIs tilbudsmateriale er der alene fokus på afviklingen af ferieaktiviteter og ikke de mulige forbindelser, der kan etableres til mere langvarig deltagelse i idræt (DGI Storkøbenhavn & Østjylland, 2010). Nedenfor giver en projektmedarbejder et alternativt bud på, hvordan DGI Playgrounds virkning i form af at beskæftige børn og unge i organiseret fritidsaktivitet i ferieperioder kan have virket i de udvalgte områder: ”Jeg tror det har betydet at – i hvert fald det jeg hører, nu hører jeg det på et lidt andet niveau end de gør jo, med samarbejdspartnerne – at det giver sådan lidt en ro, at der sker noget. For det sætter gang i den, og så er der måske de færre til at lave ballade og hvad hulen de går rundt og laver. Selv om vi jo ikke har fat i de ældre, så giver det alligevel lidt en ro.” (Projektmedarbejder, Østjylland) DGI Playground bidrager altså (i det mindste i projektperioden) til at skabe ro og tryghed blandt børn (og forældre) i området. I områder som Viby Syd og Urbanplanen tales der om, at indsatsen har været med til at fremme ”den gode fortælling” om områderne; at de ikke kun er præget af negativ adfærd, men er områder, hvor børn og unge er beskæftiget med idræt, der måske mere end noget andet anses som en positiv fritidsaktivitet. 102 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Det er ikke muligt gennem evalueringen at vurdere, hvad områdernes børn og unge ville have lavet, hvis DGI Playground ikke havde været der. De etnografiske interviews med børnene tyder på, at der foregår en del selvorganiseret idræt i områderne, og at der allerede forud for DGI Playground på nær i Randers Nordby har været andre ferietilbud for børn og unge. DGI Playground er således én spiller blandt mange i forhold til børn og unges fritidsliv i udsatte boligområder. Ikke desto mindre har DGI Playground haft succes med at tilbyde organiseret idrætsaktivitet for børn og unge i udsatte boligområder forestået af personer med såvel idrætsfaglig som specialpædagogisk indsigt. Indsatsen har således med sin inkluderende tilgang til målgrupperne og i sit brede aktivitetsvalg, såvel på form og indhold, været et væsentligt bidrag til ferieaktiviteter i de udvalgte boligområder. 7.2. Socialisering: Kendskab til medlems- og deltagerprincipper Til trods for at indsatsen alene har fokus på aktiviteter som målet i sig selv, er der flere ting i materialet, som indikerer en anden forestilling og et (større) potentiale i DGI Playgrounds virkning. Det fremgår bl.a. i involveringen af lokale foreninger i afviklingen af DGI Playground og i instruktørernes tilgang til målgrupperne, at muligheden for at give børn og unge kendskab til deltagerprincipper og medlemskab i idrætsforeninger (og dermed føre til deres deltagelse i demokratisk funderede civile sammenslutninger) har været et mere implicit mål. Forestillingen om, at indsatsen ikke alene udbyder aktiviteter, men også bidrager til at socialisere børn og unge i udsatte boligområder med bestemte principper for medlemskab i idrætsfællesskaber fremgik særligt ved projektstart. Her var den oprindelige idé fra DGI Playgrounds side, at det at deltage i aktiviteterne skulle koste et mindre beløb og udløse et medlemskort. Det indikerer et ønske om at socialisere; lære børnene at deltagelse i organiserede idrætsaktiviteter koster penge og er forbundet med medlemsregistrering, samtidig med at DGI Playground ikke ville stå i konkurrence med sine lokale foreninger ved at tilbyde gratis aktiviteter, når det ellers koster penge at være medlem af idrætsforeninger. I vores kvalitative analyse (særligt afsnit 5.2.), så vi også, at instruktørerne i deres tilgang til målgrupperne forventer, at der sker en vis grad af indlæring af regler, koder og disciplin i forhold til at deltage i idrætsaktiviteter bundet op på mere overordnede værdier, som fair play, socialt fællesskab og respekt. Den overvejende socialt inkluderende tilgang til idræt bliver således tydeligt præsenteret for målgrupperne i flere af områderne: 103 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 ”Jeg synes bare at den måde man prøver at lave hold – samarbejde på fodboldbanen – og forskellige ting, det bærer meget præg at man spiller for sjov skyld og fællesskabets skyld. Vi laver ikke nogen… altså vi laver ikke for mange konkurrencer, hvor det handler om at være bedst, det er kun for det sjoves skyld at man laver det. Det kunne jeg tydeligt se, at vi gjorde det for at have det sjovt.” (Projektmedarbejder, Østjylland) Så der sker tilsyneladende en formidling af specifikke principper for deltagelse i idræt, men igen har projektperioden været begrænset, og der har været et bredt udbud af aktiviteter i flere af områderne, så det ikke har været muligt (og påkrævet), at fastholde målgrupperne i aktiviteterne. Således siger en af de lokale samarbejdspartnere: ”Det med at tilmelde sig noget, og så komme og komme regelmæssigt til noget, det tror jeg ikke er en del af det, de har lært fra det. Det tror jeg ikke.” (Boligsocial medarbejder Randers Nordby, Østjylland) Hvis virkningen ikke er opnået gennem DGI Playground i sig selv, så må forestillingen om muligheden for at give områdernes børn og unge kendskab til principper for deltagelse i idræt og eventuelt medlemskab af idrætsforeninger vurderes ud fra indsatsens sammenhæng med andre aktiviteter i områderne. En boligsocial medarbejder i Høje Gladsaxe fortæller, at de igennem en årrække har haft fokus på netop indlæringen af koder for medlemskab af en idrætsforening: ”Vores unge skal lære de der koder [regler der indgår i en fodboldkamp red.], tidligere havde de en rå tone, og der var myter såvel som sandheder omkring, hvordan de spillede, men det har vi arbejdet på igennem årene.” (Boligsocial medarbejder, Høje Gladsaxe, Storkøbenhavn) Dermed kan DGI Playground i sit samarbejde med lokale samarbejdspartnere være med til at forstærke allerede eksisterende indsatser i forhold til, at give børn og unge fra områderne kendskab til udbredte principper for deltagelse i idræt og fritidsaktiviteter. Muligheden for at rekruttere målgrupperne af børn og unge til idrætsforeninger må dog ses i forhold til de specifikke vilkår, der gælder i et udsat boligområde. Begrænsninger i økonomi, netværk i og udenfor området, mobilitet og ressourcer (i bred forstand) gør det svært at bane vejen for, at børn og unge kommer hele vejen til de lokale eller nærtliggende idrætsforeninger. Hertil kommer, at der i 104 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 eller nær området skal være foreninger, som har interesser i og kompetencer til at arbejde med børn og unge, som måske ikke i udgangspunktet er socialiserede til idræt gennem deres familier og øvrige netværk. Denne lokale tilstedeværelse skal vi se videre på i næste afsnit. 7.3. Kapacitetsopbygning: Lokal forankring I forhold til indsatsen på institutionsniveau er det spørgsmålet her, hvilken mulig virkning der følger med DGI Playgrounds tiltag med at fremme koordinering og samarbejde om idrætstilbud i ferieperioder i de udvalgte områder. Her vil vi særligt sætte fokus på, om der i forlængelse af tiltag med at fremme lokale aktørers ejerskab (afsnit 6.2.) sker en lokal forankring af organiseringen af idrætstilbud i ferieperioder i de udsatte områder. DGI Playgrounds virkning kan således her være, at bidrage til en institutionel kapacitetsopbygning i forhold til fremtidige idrætstilbud for børn og unge i områderne. Kapacitetsopbygningen hviler her på to forudsætninger. Den ene er, at der i områderne findes kapaciteter, altså institutioner og aktører, omkring hvilke samarbejdet kan opbygges. Den anden forudsætning er, at disse kan og vil involveres i samarbejdet. I de områder, hvor der har været relevante samarbejdspartnere i form af boligsociale organisationer og lokale (eller indflyttende) idrætsforeninger har organiseringen af idrætstilbud for børn og unge i ferieperioderne kunnet forankres lokalt i området, og der er i langt de fleste tilfælde sket en kapacitetsopbygning omkring samarbejdet i kraft af DGI Playgrounds tilførsel af ressourcer. Det er særligt i Storkøbenhavn, hvor samarbejdet med Københavns Kommune har bidraget til at identificere relevante samarbejdspartnere i form af såvel boligsociale organisationer som idrætsforeninger. Her ser DGI Playground ud til at have bidraget til kapacitetsopbygning for fremtidige udbud af idrætsaktiviteter i områderne. Som nævnt i afsnit 6.2. føler flere af de involverede samarbejdspartnere ejerskab af projektet. På spørgsmålet, om de kan køre idrætstilbud i ferieperioder uden DGI, svarer de bekræftende. ”Kan det her køre uden DGI? Det burde det jo, vi ku' i realiteten godt selv køre det, men det var rart at have DGI med til at hjælpe. Det ku' være godt at have en ghettoblaster, der spillede så blev der lidt Camp og fest over det, og det skabte en super stemning.” (Klubpædagog, Urbanplanen, Storkøbenhavn) 105 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 I Østjylland har de lokale samarbejdspartnere ikke i samme grad udviklet ejerskab over projektet, og de er også oftest tøvende overfor, om de selv er i stand til at køre projektet videre: ”… vi er i gang med at gøre det, men man kunne også godt gøre brug af DGI Playground i den proces – være med til at skubbe på… ”Godt nu holder vi… vi har gjort de her erfaringer, har I mulighed for at fortsætte det? Hvordan forstiller I Jer, I kunne gøre det?” (Boligsocial medarbejder, Viby Syd, Østjylland) Denne tøven i forhold til videre at udbyde idrætsaktiviteter i ferieperioder skyldes også, at der særligt i det afsluttende projektår - i flere af områderne i Østjylland ikke har været idrætsforeninger involveret, der kan stille med instruktører. Flere af klubpædagogerne giver udtryk for at kunne udbyde mere eller mindre organiseret fodbold, mens det større aktivitetsudbud, som DGI Playground har præsenteret og ikke mindst de idrætsfaglige kompetencer, vil mangle. I de tilfælde (som i Østjylland), hvor der ikke er så mange lokale samarbejdspartnere at forankre indsatsen hos, er der særligt brug for kapacitetsopbygning. En mulighed her kunne være, at uddanne de lokale unge, som kunne blive områdets fremtidige idrætsinstruktører. ”Jeg synes, at hvis vi skulle gøre det næste år også, så kunne jeg virkelig tænke mig også noget i form af, hvordan kan vi træne nogle lokale op til at være dem som udbyder de der træningsdage. Fordi når det ikke er så fagligt, i forhold til, hvad de laver, hvis det handler om at sjippe og lave lidt fodboldturneringer. Så, skal det være foreninger, det er jo dejligt, hvis foreninger kan komme, så kan vi jo inddrage dem på en anden måde, og måske [få] nogle lokale til at gøre det.” (Boligsocial medarbejder, Randers Nordby, Østjylland) Det at opbygge kapacitet i et område kan både være rettet mod organisationer og enkeltpersoner. En indsats mod lokal kapacitetsopbygning er sårbar, hvis den udelukkende rettes mod enkeltpersoner (jf. Agergaard & Michelsen la Cour, 2011). Kapacitetsopbygning der udelukkende rettes mod enkeltpersoner, er personbåren og kan forsvinde med personen, eksempelvis hvis de unge rejser til andre områder og starter på nyt arbejde eller videregående uddannelser, hvilket jo ofte er tilfældet for (de ressourcestærke) i den aldersgruppe. For at indsatser som DGI Playground kan forankres, og dermed have en virkning på idrætstilbuddet i områderne ud over projektperioden, kræver det en institutionel kapacitetsopbygning bundet til de 106 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 organisationer, der allerede er til stede i området, eller de der kommer udefra og er villige til at involvere sig i lokalområdet. Hvis der ikke er relevante idrætsforeninger i områderne, og målet stadig er at fremme udbuddet af idrætsaktiviteter i området, kræver det en indsats med at opbygge lokale interessesammenslutninger om idræt eksempelvis med basis i områdets voksne befolkning. 7.4. Partnerskaber: Samarbejde mellem offentlige og frivillige aktører En sidste forestilling om DGI Playgrounds virkning, som vi vil afsøge her, er, hvorvidt der er udviklet et samarbejde mellem frivillige og offentlige aktører i de udvalgte boligområder som også fremadrettet kan have betydning for børn og unges fritidsliv i områderne. I kapitel 6 har vi allerede berørt muligheder og barrierer for samarbejdet om DGI Playground i de forskellige boligområder og landsdele. Her vil vi søge, at vurdere samarbejdet mellem DGI Playground og øvrige frivillige og mere eller mindre offentlige aktører 34 i et partnerskabsperspektiv. DGI Playground er i modsætning til mange aktuelle idrætsprojekter ikke baseret på et decideret partnerskab mellem typisk en offentlig og en frivillig organisation (Høyer Kruse et al., 2008). Der er dog ikke absolutte skillelinjer mellem det som benævnes netværk, samarbejde og partnerskab, der spænder fra lav til høj kompleksitet og større eller mindre grad af integration mellem forskellige partnere (Hjære, 2005). Det centrale er dog, at institutioner fra forskellige sektorer kombinerer deres ressourcer og kompetencer for at udvikle (nye) sociale aktiviteter (ibid., s. 12). Denne teoretiske definition tjener her til at diskutere, hvordan det samarbejde, der har udviklet sig om DGI Playground har virket, og hvorvidt målet om at fremme samarbejdet om idrætstilbud i udsatte boligområder (i første omgang i ferieperioder) er nået. På mange måder har samarbejdet om DGI Playground netop fungeret som et offentligt-frivilligt samarbejde, hvor DGI Storkøbenhavn og DGI Østjylland og i nogle områder deres lokale idrætsforeninger eller øvrige foreninger har udgjort den frivillige part, mens boligsociale organisationer og ungdomsklubber m.v. har udgjort den mere eller mindre offentlige part. I alle områder har det netop fungeret sådan, at DGI Playground og typisk en stærk boligsocial 34 De involverede boligsociale organisationer er oftest etableret på projektmidler baseret på tilskud fra såvel den lokale boligafdeling som Landsbyggefonden, samt fra offentlige midler. Så grænsen mellem frivillig, offentlig og privat er ikke absolut. 107 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 projektorganisation og/eller ungdomsklub har kunnet tilføre forskellige ressourcer og kompetencer og sammen har udbudt ferieaktiviteter på en måde, så det er kommet alle partnere til gavn. Den store forskel i indsatsen er, at DGI Storkøbenhavn har samarbejdet med Københavns Kommune på en måde, så samarbejdet i høj grad har taget karakter af et partnerskab. Nogle af de basale forudsætninger for offentlige-frivillige partnerskaber har således været opfyldt i form af: 1) tilstedeværelse af forskellige ressourcer, eksempelvis i form af kontakter til institutioner og aktører henholdsvis i foreninger og ungdomsinstitutioner m.v., 2) ejerskab hos de enkelte aktører, og 3) oplevelser af ligeværdigt samarbejde og anerkendelse for deres forskelligartede indsats (HøyerKruse et al, 2008). Dertil kommer, at gennem de to projektår (2011-2012), som samarbejdet mellem DGI Storkøbenhavn og Københavns Kommune har fungeret, er der løbende sket en afklaring af indbyrdes forventninger og roller. 35 Disse forskellige roller i samarbejdet (partnerskabet) har været nedfældet i skriftlige aftaler og der har været klarlagt procedurer og opsamlinger. Alt sammen forhold som indgår i de løbende justeringer som hører succesfulde partnerskaber til (ibid.). Når alt dette har betydning i forhold til at vurdere DGI Playgrounds virkning i form af at skabe samarbejde om idrætstilbud for børn og unge i udsatte boligområder, er det fordi, at det peger på en speciel succesfuld måde at opbygge samarbejde baseret på et interessesammenfald og på en konstruktiv udnyttelse af de forskelligartede kompetencer og ressourcer, som partnerne byder ind med. Dermed ikke sagt, at offentlige-frivillige partnerskaber altid er måden, hvorpå enkeltstående projekter kommer til at virke og nå deres mål. Det er langt fra tilfældet, da opgavefordelingen i mange partnerskaber forbliver uafklaret og uden reel synergieffekt. I dette tilfælde har samarbejdet i Storkøbenhavn dog været eksemplarisk. Samarbejdet i Østjylland har i vid udstrækning også været medvirkende til at skabe idrætstilbud for børn og unge i de udvalgte boligområder. Her har det specielt været gennem samarbejde mellem DGI Østjylland og boligsociale organisationer eller ungdomsklubber i områderne, at det er lykkes at skabe koordinering og samarbejde om ferieaktiviteter for børn og unge i udsatte boligområder. Imidlertid kunne det, at der direkte blev etableret et partnerskab som i Storkøbenhavn, med 35 Eksempelvis er rollefordelingen i samarbejdet justeret mellem 2011 og 2012, så DGI Storkøbenhavn og Københavns Kommune tydeligere fokuserede på det de hver især havde særlige kompetencer i; nemlig kontakt til foreninger og træneruddannelse og kurser for DGI Storkøbenhavns vedkommende og organiseringen af FerieCamp (DGI Playground) i samarbejde med lokale aktører for Københavns Kommunes vedkommende. 108 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 afklaring af forventninger og roller, samt skriftlige aftaler og procedurer til følge, måske også have været en fordel for samarbejdet om DGI Playground i Østjylland. I Østjylland eksisterer der ingen skriftlige aftaler om de ressourcer, som de forskellige involverer i indsatsen og målet derved. Projektteamet i Østjylland har prioriteret at tage ud i områderne for at mødes med de lokale og kommunale samarbejdspartnere, hvilket har bidraget til at involvere relevante samarbejdspartnere, men måske ikke til at formalisere samarbejdet om indsatsen. Et eksempel på, at der ikke har været en hel klar opgavefordeling, manglende ejerskab og oplevelser af manglende anerkendelse for den enkeltes bidrag fremgår i tilfældet, hvor der skulle udvikles træneruddannelser i Østjylland. Dette tiltag kom i høj grad til at tilhøre DGI Playground og ikke de lokale samarbejdspartnere i Østjylland. Som tidligere nævnt udspillede der sig i Randers Nordby også et møde mellem forskellige rationaler, hvor den boligsociale organisation ønskede, at de lokale unge skulle lønnes under træneruddannelsen, mens DGI Østjylland fastholdt, at de unge skulle deltage uden aflønning. Et møde mellem et frivilligt og professionelt rationale, der viser, at det sjældent er enighed, der kendetegner partnerskaber. I Storkøbenhavn lader det til, at opgaverne med at udvikle uddannelsesforløb for unge i høj grad har været uddelegeret til lokale institutioner, og at de har delegeret arbejdsopgaver videre til deres unge. En klubpædagog fra Urbanplanen blev meget positivt overrasket over den effekt, det havde, at give lokale unge ansvar og involvere dem som turneringsledere (efter et kort uddannelsesforløb), og påpeger i den sammenhæng, at når man er tæt på grupper af udsatte unge, kan man blive ”blind” overfor andre måder at se dem på. Denne erfaring med at skifte perspektiv til ens samarbejdspartner (her de frivilliges optik på unge som et potentiale for organisering i idræt) er også en positiv virkning af samarbejdet om DGI Playground. En erfaring, der har udviklet nye perspektiver både for de unge og for medarbejderne i de lokale institutionstilbud. I den sammenhæng peger en boligsocial medarbejder fra Urbanplanen også på, at samarbejdet om DGI Playground har medført, at lokale pædagogiske institutioner ændrer syn på de unge, og på de hidtil anvendte metoder i det pædagogiske arbejde med de unge. ”Det interessante i det her, det er jo at det er parallelle læringsprocesser… Altså vi oplever, at de unge de blomstrer og kan meget mere, end vi tror, men det forandrer faktisk også tænkningen i mange af de her væresteder.” (Boligsocial medarbejder, Urbanplanen, Storkøbenhavn) 109 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 I citatet ovenfor synes det tværinstitutionelle samarbejde mellem det offentlige og frivillige altså i vid udstrækning at have fungeret til gensidig inspiration og med synergieffekter til følge. Dermed har DGI Playground ikke kun virket ved at skabe samarbejde om ferieaktiviteter i en afgrænset periode, men der er også skabt grobund for udveksling og fremtidige samarbejdsmuligheder mellem de lokale aktører som forud for DGI Playground ikke har haft kendskab til hinandens forskellige tilgange, ressourcer og kompetencer. 110 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Kapitel 8: Konklusion Nedenfor følger en samlet konklusion på, hvorvidt og hvordan DGI Playground har nået sine mål, dels de kvantitative mål der allerede blev opstillet i udbudsmaterialet, dels de kvalitative mål der er blevet præciseret undervejs i procesevalueringen. 1. De samlede kvantitative projektmål gennem projektperioden om deltagelsesantal, fremmøder i alt, afholdte aktivitetsdage og -timer er nået, og med hensyn til deltagelsesantal, fremmøder i alt og afholdte aktivitetsdage er målene nået på overbevisende vis. 2. Det er lykkes at involvere børnene fra målgruppe 2 (0.-3. kl.) i de udsatte områder, og i løbet af de tre år er det blevet trygt for dem (og deres forældre) at deltage i aktiviteter i de bolignære områder. Det har været sværere (og ikke et eksplicit mål) at forbinde de involverede børn og unge til idrætsaktiviteter, der foregår uden for områderne og ud over ferieperioderne. 3. Det er i mindre grad lykkedes at involvere målgruppe 1 (4.-9. kl.) i DGI Playground gennem projektperioden. Det har særligt været svært at rekruttere den ældste del af målgruppen, mens den yngre del (op til 12 år) havde en involvering som er sammenlignelig med målgruppe 2. Målrettede og særskilte aktiviteter for de 13-16 årige og relationer til personer i lokalområdet som har kendskab til de unge har stor betydning for udsigterne til at involvere denne del af målgruppen. 4. Gennem projektperioden har der deltaget flere drenge (65%) end piger (35%). Der har været afprøvet tiltag med at udbyde særlige pigeaktiviteter i 2012, men det ser ud til, at der må arbejdes på såvel adskillelse som integration af køn og aldersgrupper for at få flere piger til at deltage. 5. Der har været dobbelt så mange unge (egentligt ældre end målgruppe 1; 16-21 årige), som har deltaget i træneruddannelserne i Storkøbenhavn end i Østjylland. Disse uddannelser har bidraget til at involvere (især ressourcestærke) unge som (hjælpe)111 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 instruktører i områderne. Tiltaget virker dog bedst integreret i indsatsen, når deltagerne er rekrutteret lokalt og der udvikles længere forløb for deres involvering i idræt i udsatte områder, understøttet af lokale aktører. 6. Forældre (målgruppe 3) er kun i lille grad blevet involveret (måske fordi det hurtigt er lykkedes indsatsen at involvere børn fra områderne, og DGI Playground ikke har anset forældrene som vejen til at rekruttere unge i 13-16 års alderen). Evalueringen peger på uudfoldede muligheder og barrierer i forhold til at inddrage, oplyse og støtte forældre i at fremme deres børn og unges fritidsaktiviteter også ud over ferieperioder. 7. Boligsociale medarbejdere, foreningsledere og SFO-personale m.v. (målgruppe 4) er blevet involveret i varierende grad i de forskellige områder. I Østjylland har det generelt været svært at involvere lokale foreninger, hvis der findes sådanne. Det har været en styrke i Storkøbenhavn, at samarbejdet med FerieCamp (Københavns Kommune) har givet kontakt til flere foreninger (aktivitetsudbydere) og lokale samarbejdspartnere. 8. Det har fungeret godt, når der har været en kombination af lokale og udefrakommende personer tilknyttet indsatsen, som derved har kunnet bevæge sig i spændvidden mellem en idrætsfaglig og specialpædagogisk tilgang til målgrupperne. 9. I alle områder (dog med særlige udfordringer i Bispehaven) er det lykkes DGI Playground at identificere mindst en central lokal samarbejdspartner. Denne har i langt de fleste tilfælde været boligsociale organisationer og/eller ungdomsklubber, som oftest allerede arbejder med områdets børn og unge. Herved har der været et interessesammenfald med DGI Playground og muligheder for at bruge partneres forskellige ressourcer og kompetencer i indsatsen. 10. I de områder (i Østjylland), hvor det har været svært at involvere lokale foreninger, og de involverede ikke har følt, at de fik opfyldt deres mål om især medlemsrekruttering gennem projektperioden, er der ikke udviklet ejerskab af indsatsen, og det er uklart, hvorvidt og hvordan lignende tilbud vil kunne køre videre. 11. I de områder (i Storkøbenhavn), hvor der er et solidt tværsektorielt samarbejde (der endda i tilfælde har været inddraget i udviklingen af DGI Playground) er der udviklet 112 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 ejerskab for projektet. Muligheden for, at der også fremover udbydes ferieaktiviteter i områderne synes her allerede forankret hos centrale frivillige og offentlige aktører i Høje Gladsaxe, mens Københavns kommune (og DGI Storkøbenhavn) kører initiativet videre i Husum og Urbanplanen til 2014. 12. Evalueringen viser, at samarbejdspartnerne i nogen grad har haft forskellige mål, men dette ikke har været en hindring, så længe der ikke opleves direkte modstrid mellem disse eller helt manglende indfrielse af den ene parts mål (hvilket har været tilfældet for flere idrætsforeninger). Det synes anbefalelsesværdigt at arbejde hen imod en større tydelighed omkring mål og midler blandt de involverede i en lignende indsats for dermed kontinuerligt at kunne tilpasse sine indsatser og forventninger om udbytte i forhold til hinanden. 113 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Kapitel 9. Anbefalinger Ifølge udbudsmaterialet ønskes anbefalinger til, hvordan fremtidige idrætsprojekter kan etableres i udsatte boligområder på baggrund af en evaluering af indsatsen. Nedenfor opstilles evaluatorernes anbefalinger til henholdsvis afviklingen af og samarbejdet om idrætsprojekter i udsatte boligområder. 9.1. Anbefalinger ang. afvikling af aktiviteter: 1. Idrætsaktiviteter i ferieperioder i udsatte områder bør fortsat udbydes, og det baseret på deltagernes tillid til indsatsens afvikling i deres bolignære områder og på det lokale samarbejde, der er etableret om DGI Playground gennem projektperioden. Indsatsen skal ikke kun dække afgrænsede perioder i sommerferien, men gerne også påske- og efterårsferier. 2. Der kan med fordel ske en tydeligere tilkobling af indsatser/projekter, der understøtter, at børn og unge fra udsatte boligområder deltager i organiserede idrætsaktiviteter ud over ferieperioden. Her kan der evt. gøres brug af sidste periode i sommerferien til at rekruttere deltagere til en ny sæson i diverse idrætsforeninger. 3. Det kræver en særlig indsats at involvere unge i områderne, hvor der må etableres særskilte projekter for denne målgruppe (adskilt i tid og rum) og tæt samarbejde med lokale aktører, der har kendskab til målgruppen, og som målgruppen kender. 4. Der er behov for mere grundlæggende indsigt i (viden om) inklusions- og eksklusionsprocesser blandt børn og unge i udsatte boligområder samt de specifikke muligheder og barrierer, der er på spil; særligt i forhold til pigers deltagelse i idrætstilbud. 5. Der bør udvikles indsatser, der er tydeligere i deres fokus på og/eller yder en særskilt indsats for at involvere og støtte forældre i fremtidige projekter, idet forældrene forekommer centrale for deres børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter. 114 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 6. Kombinationen af idrætsforeninger, boligsociale organisationer og børne- og ungdomsinstitutioner er anbefalelsesværdig i forhold til at spænde mellem forskellige kompetencer og tilgange til børn og unge i udsatte boligområder. 9.2. Anbefalinger ang. samarbejde: 7. Det er anbefalelsesværdigt, at der lokalt ansættes en koordinator (head coach/puppet master), der koordinerer såvel planlægningen som afviklingen af ferieaktiviteter for børn og unge i udvalgte boligområder. En central del af arbejdet vil her også bestå i at udvikle de lokale samarbejdspartneres involvering i indsatsen. 8. I de udsatte boligområder, hvor der ikke er idrætsforeninger, bør der ydes en særlig indsats for at identificere foreninger, der er interesserede i at flytte ind i områderne og bidrage til at udbyde idrætstilbud for områdernes børn og unge. En anden (mere langsigtet) mulighed er, at udvikle lokalt funderede sammenslutninger omkring idræt i områderne; eventuelt ved at tage afsæt i beboerforeninger eller lignende. 9. En lokal kapacitetsopbygning er vigtig og bør bestå af to dele. For det første en personlig kvalificering af unge og voksne (evt. forældre), der har interesse for idræt. (Her skal man dog være klar over, at der især blandt de ressourcestærke unge kan ske en fraflytning fra området.) For det andet en institutionel kapacitetsopbygning af lokale organisationer, der kan spænde mellem det idrætslige og specialpædagogiske. 10. Institutionelt kan forankringen ske ved etablering af en tværsektoriel samarbejdsplatform i de enkelte områder, der kan give mulighed for fortsat samarbejde om fritidstilbud for børn og unge i udsatte områder, samt synergieffekter i form af at kombinere perspektiver og arbejdsmetoder i forhold til målgrupperne. 11. Fremtidige idrætsprojekter i udsatte områder bør overveje at afsætte lønmidler til foreningsledere og instruktører (der ikke har været lønnet andet, end når de afvikler aktiviteter). De vil dermed kunne deltage i møder rettet mod planlægning, afvikling og evaluering af indsatser som DGI Playground på samme vilkår som deres lønnede samarbejdspartnere. 115 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 12. Det er anbefalelsesværdigt at udvikle samarbejde om indsatser som denne med højere grad af skriftlig formalisering af aftaler, om de forskellige partners midler og mål m.v. 116 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Litteraturliste Agergaard, S. (2011): Development and appropriation of an integration policy for sport: how Danish sports clubs have become arenas for ethnic integration. International Journal of Sport Policy and Politics, 3(3): 341-353. Agergaard. S. (2008): Unges idrætsdeltagelse og integration i idrætsforeninger i Århus Vest. København: Idrættens analyseinstitut. Agergaard, S. (2004): Folkelighed som ørehænger; fra beskyttet diskurs til flydende betegner. I: Mette Krogh Christensen & Gitte Wickman Hansen (red.): Krop og kompetence. (s. 3146). København: FADL's Forlag. Agergaard, S., & Michelsen la Cour, A. (2011): Sporttrack: Evaluering af projekt for lederuddannelse af etniske minoritetsunge til det aarhusianske idræts- og foreningsliv. Institut for Idræt, Københavns Universitet, København. Bjerregaard, J. Nielsen, G., & Ottesen, L. (2009): Trænere i den frivillige idræt – personlige projekter og velfærdsopgaver. København: Institut for Idræt, Københavns Universitet. Boeskov, S., & Ilkjær, T. (2005): Integration og det frivillige foreningsliv. En undersøgelse af barrierer og løsninger i relation til foreningsdeltagelse hos unge med anden etnisk baggrund. København: Institut for Idræt, Københavns Universitet. Boligforeningen 3B Fællesbestyrelsen Høje Gladsaxe (2007): Boligsocial helhedsplan, Høje Gladsaxe. Borgnakke, K. (2008): Evalueringsstrategier – i den pædagogiske kontekst. I: Borgnakke, K. (red.): Evalueringens spændingsfelter. Kbh.: Klim, s. 9-66. Dahler-Larsen, P. (2009): Opskrift på virkningsevaluering. I: Peter Dahler-Larsen & Hanne Kathrine Krogstrup (red.): Nye Veje i Evaluering. Håndbog i tre evalueringsmodeller. (s. 51-79). København: Academica. DGI Storkøbenhavn & Østjylland (2010): Tilbudsmateriale DGI Playground. Aarhus & København [ikke offentliggjort dokument]. FSB (2009): Indsats overfor børn og unge i alderen 7-23 år og deres familier i Husum. Hentet 25. oktober 2012 fra http://www.kk.dk/eDoc/Socialudvalget/20-082007%2012.00.00/Dagsorden/04-09-2007%2014.16.28/Husum%20-%20helhedsplan.pdf Gladsaxe Kommune (2008): Dagsorden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde nr. 10. Bilag 63A: Høje Gladsaxe. Boligsocial helhedsplan. Hentet d. 29. oktober fra 117 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 http://www2.gladsaxe.dk/byraad/kommweb.nsf/allMD/79108E504D49C4DDC12574FB00 058A34?opendocument. Halkier, B. (2009): Fokusgrupper. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Hjort, R. L.-N., & Agergaard, S. (2011): Playground. Del-evaluering af projekt for samarbejde med idrætsforeninger i udsatte boligområder. København: Institut for Idræt. Hjære, M. (2005): Partnerskaber – på vej mod en ny samarbejdskultur? Rapport fra et følgestudie af tre partnerskaber mellem offentlige og frivillige organisationer. Odense: Center for frivilligt socialt arbejde. Høyer-Kruse, J., Thøgersen, M., Støckel, J.T., & Ibsen, B. (2008): Offentlige-frivillige partnerskaber omkring børn og fysisk aktivitet. Movements 8. Odense: Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Jensen, A.F. (2009): Projektsamfundet. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009): InterView – introduktion til et håndværk. København: Hans Reitzels Forlag. Københavns Kommune (2012): Husum-Tingbjerg Udviklingsplan. Online udgivelse hentet 29. oktober 2012 fra http://www.kk.dk/Borger/BoligOgByggeri/~/media/ B751F149415B4E70822333F2D1052BBF.ashx Københavns Kommune (u.å.): Samarbejdsaftale om ferieaktiviteter i 2011-2014 mellem FerieCamp i Integration & Fritid i Københavns Kommune og DGI Storkøbenhavn. [Internt dokument fra Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen, del af evalueringsmateriale]. Launsø, L., & Rieper, O. (2005): Forskning om og med mennesker – forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. København: Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck. Macdonald, D., Pang, B., Knez, K., Nelson, A., & McCuaig, L. (2012): The Will For Inclusion: Bothering the Inclusion/Exclusion Discourses of Sport. I: Dagkas, S., & Armour, C. (red.): Inclusion and Exclusion Through Youth Sport. (s. 9-23). New York: Routledge. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (2012): Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. oktober 2012. Online udgivelse. Hentet 29. oktober 2012 fra http://www.mbbl.dk/sites/ mbbl.omega.oitudv.dk/files/dokumenter/Almbo/liste_over_saerligt_udsatte_boligomraader _pr_1_okt_2012.pdf Nielsen, G. (forthcoming): The Usual Suspects. Daglig fysisk aktivitet og idrætsdeltagelse blandt børn med anden etnisk baggrund end dansk. I: Agergaard, S., & Bonde, H. (red.): 118 DGI Playground Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012 Integration gennem kroppen. Idræt, etnicitet og velfærdspolitik. København: Museum Tusculanums Forlag. Pedersen, M. (red.) (2010): Beboerundersøgelse i Urbanplanen 2010 – 6 års indsats i Partnerskab. Udgivet af Partnerskabet. Randers Kommune (2010): Helhedsplan for Nordbyen 2009-2013. Online udgivelse hentet 29. oktober 2012 fra: http://bysekretariatet.dk/UserFiles/file/Helhedsplan%20-%20marts% 202010.pdf Regeringen (2009): En fælles og tryg fremtid. Handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge. Online udgivelse hentet 24. oktober 2012 fra http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/4443E64E-3DEA-49B2-8E19B4380D52F1D3/0/handlingsplan_radikalisering_2009.pdf. Rieper, O. (1993): Gruppeinterview i praksis brug af fokusgruppeinterview i evalueringsforskning. København: AKF. Spradley, J.P. (1979): The Ethnographic Interview. New York: Holt, Rinehart and Winston. Vedung, E. (1991): Utvärding i politik och förvaltning. Lund: Studentlitteratur. 119