Implementering af Contract management i kmd

Transcription

Erhvervsplanlægning
Baggrundsnotat til Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsplanlægning
1 Odense Kommune, april 2013
2 Indhold
Baggrundsrapport til afsnit om erhvervsplanlægning
i kommuneplanen 2013 - 2025
Kortlægning af arealforbruget til erhvervsudvikling
4
Opgørelse af solgte erhvervsarealer i EA/EB/EC- områder
6
Vurdering af behov for erhvervsarealer i EA/EB/EC- områder
7
Virksomhedsanalyse for Odense Kommune 2013
10
Bilag 1, arbejdspladser i de større danske byer 2008-2011
60
Bilag 2. Katalog over de vigtigste erhvervsområder
- kriterier for vurdering af erhvervsområder
3 69
Kortlægning af arealforbruget til erhvervsudvikling
I denne analyse er der ikke taget stilling til erhvervsarealer i centerområder og serviceområder.
Baggrunden for dette er, at der sker omdannelser af eksisterende centerområder, hvor anvendelsen er blandet.
For at registrere disse forandringer er det nødvendigt at følge udviklingen i de enkelte byggesager. Vi
vurderer, at vi ikke har redskaberne i dag til at gøre dette på en hensigtsmæssig måde.
Arealforbruget i de nyere erhvervsområder er en god indikator for efterspørgslen og aktivitetsniveauet i
vores lokale erhvervsliv inden for brancherne engroshandel, lager, fremstilling og håndværk samt til en vis
grad også administration.
Vore erhvervsområder er delt op i EA-områder (industriområder), EB-områder (lettere industriområder) og
EC-områder (kontor- og serviceområder). Offentlig service placeres som udgangspunkt ikke i EC-områder,
men i centerområder og serviceområder. I udvalgte EB-områder er det tilladt at etablere butikker med særlig
pladskrævende varer.
En generel tendens for forbruget af erhvervsarealer er, at forbruget kan være meget forskelligt fra år til år.
Enkelte store erhvervsbyggerier kan have stor indflydelse på statistikken. Det giver derfor god mening at se
på erhvervsudviklingen over en 4 års periode.
En ny undersøgelse foretaget af Byplan fra januar 2013 af arealforbruget til erhverv i kommunens egentlige
erhvervsområder af typen EA-, EB- og EC-områder viser, at arealforbruget fra 2008-2012 har været på ca.
49 ha.
Forbruget har været ligeligt fordelt på det tre typer erhvervsområder. Der bruges lidt mere areal i industriområder end i kontor- og serviceområder. Det er samme tendens, som vi så fra 2004-2008. Arealforbruget fra
2004-2008 var på 86 ha.
Nedgangen i arealforbruget til 49 ha kan både skyldes den internationale økonomiske krise og flytningen af
produktion til Østeuropa og Østen.
Ledige arealer i 2008
ha
Industri
Letindustri
kontor/service
I alt
316
240
222
778
2012
areal til erhverv 2008‐12
281
187
208
675
18
17
14
49
Kilde: Odense Kommune, Byplan, januar 2013.
4 Kommuneplanen deler kommunen op i 12 kommuneplanområder fra område 0 til område 11.
Kommuneplanområde 4 er område Odense SØ. Kommuneplanområde 4 indeholder mange store
erhvervsområder heriblandt erhvervsområdet Tietgenbyen, der ligger godt placeret ved motorvejen.
I Odense Kommune er der fra 2008-2012 brugt 49 ha erhvervsjord. I kommuneplanområde 4 er der fra 20082012 brugt 40 ha, dvs. at den væsentligste erhvervsudvikling i de egentlige erhvervsområder i de seneste år
er sket her. Det er Tietgenbyen, der står for hovedparten af væksten i erhvervsområderne.
Ledige erhvervsarealer 2008 ha 2012 ha
/Kommuneplanområde
1
2
3
4
5
6
8
9
10
11
I alt
9
4
25
547
104
60
17
1
4
6
778
areal til erhverv 2008‐12 ha
8
4
4
475
103
57
14
1
4
6
675
1
0
1
40
1
3
3
0
0
0
49
5 Opgørelse over solgte erhvervsarealer i egentlige
erhvervsområder
Salg af kommunale erhvervsarealer skønnes at udgøre 80 % af det samlede salg af erhvervsarealer i EAområderne (industriområder), EB-områder (lettere industriområder) og EC-områder (kontor-og serviceområder). Salget af erhvervsarealer er lige som arealforbruget meget svingende, fordi der ind imellem sælges
meget store arealer på en gang.
Solgt kommunale erhvervsarealer ha
2009
3
2010
2011
2012
I alt
12
1
2
18
Den seneste opgørelse fra januar 2013 over salget af kommunale erhvervsarealer i de nævnte områder viser,
at salget de seneste 4 år har været på ca. 18 ha i alt. Det svarer til et salg på 4,5 ha/år. Stort set alle de solgte
arealer ligger i kommuneplanområde 4 – Odense SØ. Hovedparten er solgt i erhvervsområdet Tietgenbyen.
Det er en kraftig tilbagegang i forhold til salget i perioden 2004-2008, hvor der blev solgt 94 ha.
Tilbagegangen i salget er kraftigere end tilbagegangen i arealforbruget.
2004-2008 var en periode med særligt store opkøb af erhvervsarealer grundet gunstige konjunkturer og gode
lånemuligheder. Vi er efter en periode med mange store arealopkøb tilsyneladende kommet ind i en roligere
periode, hvor vi kan forvente mere erhvervsbyggeri, men også mere moderate opkøb af erhvervsarealer.
6 Vurdering af behovet for erhvervsarealer i egentlige
erhvervsområder
Odense Kommune har i lighed med andre kommuner store ledige erhvervsarealer. For Odenses vedkommende er begrundelsen for de store ledige arealer dels, at vi arvede store udlæg til byudvikling ved den forrige
kommunesammenlægning i begyndelsen af 1970erne og dels planerne for udbygningen af den nye bydel
Odense Sydøst. Disse arealer var udlagt ud fra datidens behov og lovgivning, og behovet var på daværende
tidspunkt væsentlig større, end det er i dag.
Med kommuneplanen fra 1993 ændrede mange af de ledige arealer anvendelse fra bolig til erhverv. Samtidig
blev der udlagt nye boligområder i den sydvestlige og vestlige del af kommunen.
Der er med den seneste ændring af byudviklingstemaet i kommuneplanen fra 2012 balance i forventningerne
til boligudbygningen. Frem til år 2025 har vi tilstrækkelige nye byomdannelsesområder og nye byvækstområder til at dække det forventede behov på 10.000 nye boliger i Odense Kommune.
Kommune‐ Ledigt i planområde 2004
1
16
9
Arealforbrug Arealforbrug 2004‐2008 i 2008‐2012 i ha
ha
8
7
1
2
5
4
4
1
0
3
28
25
4
3
1
4
595
547
475
48
40
5
126
104
103
22
1
6
63
60
57
2
3
8
17
17
14
0
3
9
1
1
1
0
0
10
6
4
4
1
0
11
I alt
Ledigt i 2008
Ledigt i 2012
7
6
6
1
0
863
778
675
86
49
Vigtigt: Af ovenstående tabel fremgår det, at de ledige erhvervsarealer er faldet fra 2008 til 2012 fra 778 ha
til 675 ha – differencen er 102 ha. Arealforbruget 2008-2012 er imidlertid kun opgjort til 49 ha. Dette
skyldes, at vi inden for de sidste 4 år har ændret 21 ha fra erhvervsområde til boligområde i kommuneplanområde 3, og 32 ha er ændret i kommuneplanområde 4 fra erhvervsområde til friareal vest for den østlige
Ring 3. De samlede ændringer af anvendelsen fra erhverv til anden anvendelse på 53 ha regnes ikke med i
arealforbruget til erhverv, men reducerer naturligvis vore arealreserve til erhverv.
Arealforbruget til erhverv er faldet i den seneste 4 års periode i forhold til den forrige 4 års periode fra 86 ha
til 49 ha. Det er værd at bemærke:
7 



Kommuneplanområde 4: Arealforbruget i kommuneplanområde 4 er ikke faldet væsentligt (faldet
fra 49 ha til 40 ha). Årsagen er sandsynligvis, at vi stadig har tilstrækkelige byggemodnede salgbare
arealer i erhvervsområdet Tietgenbyen.
Kommuneplanområde 5: Arealforbruget i kommuneplanområde 5 er faldet kraftigt fra 22 ha til 1
ha. Der er stadig 103 ha ledige erhvervsarealer, men der er ikke flere byggemodnede erhvervsarealer
ved motorvejen i Odense S (kommuneplanområde 5). Det attraktive erhvervsområde Energivej ved
motorvejen er nu fuldt udbygget. Vi er ved at planlægge for byggemodningen af det ledige erhvervsområde Energivej Vest på ca. 67 ha, der forlænger Energivej til Volderslevvej. Dette vil sandsynligvis igen øge salget af erhvervsarealer i Odense S. Nord for motorvejen vil de ledige erhvervsområder mellem motorvejen og det kommende nye Universitetshospital blive meget attraktive i 2015,
når motorvejstilslutningen flyttes hertil. Dette må også formodes at øge efterspørgslen af erhvervsarealer i kommuneplanområde 5 (Odense S).
Kommuneplanområde 6: Arealforbruget i kommuneplanområde 6 har været beskedent, efter at
erhvervsområdet Hvidkærvej ved motorvejen er færdigudbygget. Der er endnu 57 ha ledige erhvervsarealer i kommuneplanområde 6; heraf ligger 44 ha ud til motorvejen vest for erhvervsområdet Hvidkærvej. Området har en attraktiv synlig placering fra motorvejen. Der er ikke aktuelle
planer om at byggemodne dette område. Erhvervsområdet Hvidkærvej har adgang til motorvejen via
Assensvej. Det forventes, at der om ca. 10 år bliver kapacitetsproblemer ved tilslutningsanlægget til
motorvejen. Tilsluttes det nye erhvervsområde også til motorvejen via Assensvej, bliver belastningen
større. Alternativt kunne området tilsluttes motorvejen ved tilslutningsanlægget for den nye vestlige
Ring 3, men dette forudsætter en ny parallelvej med motorvejen, der skal krydse jernbanen.
Kommuneplanområderne 0-3 og 7-11: Arealforbruget i kommuneplanområderne, der ikke ligger
ud til motorvejen, har været på 5 ha; heraf er godt halvdelen placeret i kommuneplanområde 8
(Bolbro, Tarup mv.). Der er kun 41 ha ledige erhvervsarealer i alt i disse kommuneplanområder.
Typisk for de ofte ældre erhvervsområder er, at de ikke har ledige erhvervsarealer til salg. De ledige
arealer er her reservearealer, som er en del af bestående virksomheder, der ikke sætter dem til salg.
Odense Kommune ejer ikke mange arealer i disse områder.
Vurdering af behovet for erhvervsarealer og udlægget af erhvervsområder i Odense Kommune
Ved den seneste revision af kommuneplanen i 2009 blev det skønnet, at arealforbruget til erhverv blev ca. 20
ha. Dette svarer til salget og arealforbruget pr. år i perioden 2004-2008.
Den internationale krise og den gradvise overgang til flere vidensarbejdspladser samt tendensen til flytning
af produktion til udlandet gør, at forventninger til arealforbruget til erhverv i egentlige erhvervsområder må
falde.
Det gennemsnitlige arealforbrug i egentlige erhvervsområder var 2008-2012 på godt 12 ha/år.
Omvendt har Odense et ønske om være storby og skabe øget vækst. En del af denne vækst vil forsat finde
sted i erhvervsområderne langs motorvejen, hvor adgangen til og fra virksomhederne er gode. Allerede i dag
har vi eksempler på vidensvirksomheder, der henholdsvis er placeret i erhvervsområder ved motorvejen og
henholdsvis i centerområder i nærheden af bymidten.
Det skønnes at erhvervsarealforbruget i egentlige erhvervsområder i Odense Kommune bliver ca. 15 ha/år,
dermed tages der højde for de nævnte forandringer i erhvervsudviklingen. Med dette forbrug af erhvervs-
8 arealer vil vi have tilstrækkelige erhvervsarealer til godt 40 år forbrug, hvilket langt overstiger planlovens
krav om, at vi skal udlægge tilstrækkelige arealer til byudvikling, herunder fremtidige erhverv.
Odense Kommune er ikke ene om at have for mange arealer udlagt til erhverv, når man forholder det reelle
arealforbrug i forhold til omfanget af udlagte ledige arealer. Det er et forhold, der har eksisteret i mange år.
Odense Kommune er ikke blevet tvunget af staten til at reducere de ledige erhvervsarealer ved de 4 årlige
revisioner af kommuneplanen til trods for, at staten og det tidligere Fyns Amt har haft muligheden til det.
De ledige erhvervsarealer er enten reservearealer, beliggende som en del af bestående private erhvervsejendomme eller større erhvervsområder i byens kant, der ligger hen som marker med fortsat landbrugsdrift,
indtil områderne lokalplanlægges og overføres til byzone.
Det kan være problematisk at tilbageføre erhvervsarealer til landzone, der allerede ligger i byzonen, da
forventningerne hos grundejerne om at kunne udnytte ejendommene til byformål kan være store. En stor del
af de ledige erhvervsområder er imidlertid ejet af Odense Kommune.
Der er flere muligheder for at reducere de samlede ledige erhvervsarealer på 675 ha over de næste 12 år:



Anlægge et mere optimistisk skøn på arealforbruget til erhvervsarealer
Ændring af arealanvendelsen af nogle af de ledige erhvervsarealer til boligområder/serviceområder
eller friarealer. Dette kunne komme på tale i ældre erhvervsområder, der er omgivet af eksisterende
byområder.
Tilbageførsel af ledige erhvervsområder til landzone. Dette kan naturligvis ikke ske i de ældre
erhvervsområder, der er omgivet af bestående byområder.
Det kan overvejes:


At tilbageføre/sløjfe erhvervsarealer, der ligge i byens kant, og som ikke skønnes at have attraktive
og strategiske vigtig betydning for kommunens udvikling. – Skal vi fx ændre erhvervsområderne ved
Nyborgvej ud mod kommunegrænsen til jordbrugsområder – arealerne er privatejede, og der ligger
eksisterende landbrug indenfor områderne ?
At ændre erhvervsområder i byen, når virksomhedsejerne er indforstået hermed, og det samtidig er
vurderet til at være en fordel for lokalområdet og kommunen. Vi skal tilstræbe, at eksisterende
virksomheder kan forsætte deres drift. I forbindelse med vedtagelsen af Tematillægget om byudvikling i 2012 har byrådet allerede sagt ja til at udarbejde tillæg for at ændre 2 mindre erhvervsområder til boligformål i Højby og Over Holluf.
9 Virksomhedsanalyse for Odense Kommune 2013
Denne analyse er udarbejdet på grundlaget af et udtræk fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) fra
januar 2013 for Odense Kommune. CVR indeholder 4.344 arbejdssteder med minimum en ansat inkl. ejeren.
I CVR er alle virksomheder registeret med et jur-nr (juridisk nummer), der er unikt. Virksomhederne har et
p-nr. (produktionsnummer). Når en virksomhed har flere arbejdssteder, har hvert arbejdssted hver deres p-nr.
Med forskellige arbejdssteder menes fx, at Fakta har flere butikker i Odense, som i CVR er registeret med
separate p-numre på individuelle adresser. Det er virksomhedernes arbejdssteder (p-numre), der indgår i
denne undersøgelse.
Usikkerhedsvurdering
Antallet af arbejdspladser er opgjort i CVR af virksomhedsejerne. Tallene ajourføres imidlertid ikke af alle,
det gør, at man kun kan bruge registerets oplysninger med forbehold. Et andet forhold er, at virksomheder
har mulighed for at undlade at opgive antallet ansatte, det er der en del der har benyttet sig af.
Danmarks Statistik har registeret ca. 96.000 arbejdspladser i Odense Kommune i januar 2012. Til sammenligning er der registreret nedenstående antal af arbejdspladser i et CVR-udtræk for Odense kommune.
Udstæk fra CVR januar 2013, Odense Kommune
antal ansatte omregnet til fuldtidsarbejdspladser
antal ansatte
antal ansatte inkl. ejeren
66.512
84.825
85.952
Virksomhederne har også opgjort, hvilken branche, de selv mener, de tilhører. Brancheopdelingen er den
samme som anvendes af Danmarks Statistik - Dansk Branchekode 2007. Til sammenligning har Danmarks
Statistik 96.057 arbejdspladser i deres opgørelse over arbejdspladser i Odense kommune. Der mangler med
andre ord ca. 10.000 arbejdspladser i CVR-udtrækket. Det skal dog bemærkes, at Danmarks Statistik
definition af en arbejdsplads er: 1 person med mindst 1 times arbejde pr uge på et arbejdssted er lig med en
arbejdsplads. Det er ikke givet, at virksomhederne medtager løst beskæftigede i regnskabet over ansatte i
CVR. Danmarks Statistik opgør antallet af arbejdssteder i Odense Kommune til 7.779. Dette skal forholdes
til CVR-udtrækkes 4.443 arbejdssteder.
Det vurderes, at CVR-udtrækket kan bruges til at give et godt indblik i erhvervsstrukturen internt i Odense
Kommune. Det dækker næsten 60 % af arbejdsstederne og ca. 90 % af det samlede antal af arbejdspladser,
der ifølge Danmarks Statistik er i Odense Kommune. Det vurderes dog, at en del virksomhedsejere fejlagtigt
har angivet deres private adresse i stedet for virksomheden adresse. Dette problem vurderes dog heller ikke
at ændre væsentligt på helhedsbilledet af virksomhedernes placering i kommunen.
10 Databeskyttelse – fortrolighed
Vi har valgt at følge Danmarks Statistiks sikkerhedspolitik, som er citeret her.
”4. Sikring af fortrolighed i erhvervsstatistikken
4.1. Generelle regler
Der eksisterer ikke én gennemgående fortrolighedsmetode i forbindelse med offentliggørelse og
videreformidling af erhvervsstatistiske oplysninger, der anvendes af samtlige erhvervsstatistikker.
Tilsvarende eksisterer der ikke et lovgrundlag eller en styrelsesbeslutning som grundlag for fastsættelse af
generelle principper for klassifikation af erhvervsdata som værende fortrolige, men derimod er der opbygget
en række praksisser omkring fortrolighed og diskretionering af data.
Alle erhvervsstatistikker − bortset fra statistikken over udenrigshandel med varer og statistikken over
industriens salg af varer − anvender aktiv diskretionering.
Den væsentligste fortrolighedsregel er anvendelsen af et antalskriterium, nemlig minimum 3 observationer i
en tabelcelle, for at de pågældende oplysninger i cellen skal kunne offentliggøres.
Se evt. www.datatilsynet.dk/fortegnelsen
Lovlig dataindsamling
Der findes ikke én samlet metode.
Hovedreglen er aktiv diskretionering.
Derudover anvendes en yderligere fortrolighedsregel for økonomiske variable (fx omsætning eller
værditilvækst), nemlig det såkaldte dominanskriterium.
Det betyder, at hvis de 2 største firmaer/faglige enheder i en tabelcelle tilsammen udgør en dominerende
andel, jf. nedenfor, så træder fortrolighedsreglen i kraft.
Dog gælder det for alle erhvervsstatistikker, at antal statistiske enheder (dvs. firmaer, arbejdssteder eller
faglige enheder) i den pågældende statistik altid kan oplyses uanset antallet af observationer, så længe det
ikke drejer sig om variable med særlig identifikationskraft. Variable i erhvervsstatistikken med særlig
identifikationskraft er økonomiske og beskæftigelsesmæssige variable.”
11 Virksomhederne i Odense
DS‐gruppe Branche
A
B
C
D
E
F
G
H
I
J
K
L
M
N
O
P
Q
R
S
X
virksomheder ansatte gn.størrelse
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Råstofindvinding
Industri
Energiforsyning
Vandforsyning og renovation
Bygge og anlæg
Handel
Transport
Hoteller og restauranter
Information og kommunikation
Finansiering og forsikring
Ejendomshandel og udlejning
Videnservice
Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service
Offentlig administration, forsvar og politi
Undervisning
Sundhed og socialvæsen
Kultur og fritid
Andre serviceydelser mv.
Uoplyst aktivitet
122
1‐3
226
9
18
380
1.115
146
219
160
150
206
314
171
45
130
545
123
260
1‐3
4.344
1.486
22
6.123
319
698
5.395
16.206
2.737
3.155
3.784
2.293
1.282
3.405
2.773
4.661
10.301
17.088
2.108
2.114
1‐3
85.952
12
x
27
35
39
14
15
19
14
24
15
6
11
16
104
79
31
17
8
x
20
Odense Kommune har mange små virksomheder. De største virksomheder er offentlige. Odense har i det
hele taget mange offentlige arbejdspladser inden for sundhed og undervisning. Videnservice er en relativt
lille branche, men set i forhold til mindre byer, er der mange vidensarbejdspladser i Odense. Den største
private branche er handelen, der er mere end dobbelt så store som industri og »bygge og anlæg«.
DS‐grup. Bra nche / vi rks omheder
Bymi dten Byomda n/excl bymi dt. Centra l e erhv. SØ regiona l erhv. Motorvejerhv. Fremt.erhv. øvri g by l a ndzonen s um
A
La ndbrug, s kovbrug og fi s keri
3
1‐3
0
0
1‐3
0
12
104
122
B
Rå s tofi ndvi ndi ng
0
0
0
0
0
0
0
1‐3
1‐3
C
Indus tri
25
10
52
7
34
0
83
15
226
D Energi fors yni ng
0
0
1‐3
1‐3
0
0
1‐3
1
9
E
Va ndfors yni ng og renova ti on
1‐3
1‐3
6
0
1‐3
0
8
1
18
F
Bygge og a nlæg
23
4
72
8
29
0
180
64
380
G1
Ha ndel deta i l
235
1‐3
34
80
71
0
222
11
655
G2
Ha ndel engros
57
14
125
28
59
1‐3
145
31
460
H
Tra ns port
146
I
Hotel l er og res ta ura nter
J
Informa ti on og kommunika ti on
14
1‐3
16
1‐3
23
0
75
14
119
1‐3
5
10
7
0
68
7
219
49
5
17
17
7
0
58
7
160
K
Fi na ns i eri ng og fors i kri ng
50
5
13
1‐3
6
0
67
6
150
L
Ejendoms ha ndel og udl ejning
65
7
10
1‐3
6
0
106
10
206
M
Vi dens ervi ce
105
13
17
23
13
0
130
13
314
N
Rejs ebur., rengøri ng, a nden s ervice
54
5
11
11
17
1‐3
50
22
171
O
Off. a dmi ni s tra ti on, fors va r, pol i ti
30
1‐3
0
5
1‐3
0
7
0
45
P
Undervis ni ng
34
1‐3
8
5
1‐3
0
73
7
130
Q
Sundhed og s oci a l væs en
R
Kul tur og fri ti d
S
Andre s ervi ceydels er mv.
X
Uopl ys t a kti vi tet
s um
205
8
10
17
1‐3
0
290
13
545
36
5
1‐3
1‐3
0
0
66
10
123
100
4
13
15
11
0
99
18
260
0
1‐3
0
0
0
0
1‐3
0
1‐3
1.205
92
415
238
292
1‐3
1.743
357
4.344
12 DS‐grup. Bra nche/a nrbejds pla ds er
A
La ndbrug, s kovbrug og fis keri
B
Rå s tofindvinding
C
Indus tri
D Energifors yning
E
Va ndfors yni ng og renova tion
F
Bygge og a nl æg
G1
Ha ndel deta i l
Bymi dten Byomda n/excl bymidt. Centra l e erhv. SØ regi ona l erhv. Motorvejerhv Fremt.erhv. øvri g by l a ndzonen s um
10
8
0
0
21
0
113
1.334
0
0
0
0
0
0
0
22
1.486
22
342
233
1.874
184
1.557
0
1.755
178
6.123
0
0
265
18
0
0
31
5
319
170
50
383
0
73
0
20
1‐3
698
450
180
1.329
92
1.303
0
1.366
675
5.395
2.515
18
558
2.181
1.127
0
2.661
77
9.137
G2
Ha ndel engros
866
327
2.221
584
1.777
9
1.052
233
7.069
H
Tra ns port
986
11
322
42
832
0
422
122
2.737
I
Hotel ler og res ta ura nter
1.691
49
25
475
186
0
642
87
3.155
J
Informa ti on og kommuni ka tion
1.705
36
286
1.281
127
0
244
105
3.784
K
Fi na ns ieri ng og fors i kri ng
1.354
78
304
46
56
0
447
8
2.293
L
Ejendoms ha ndel og udl ejni ng
495
44
30
40
61
0
547
65
1.282
M
Videns ervi ce
1.190
536
160
379
214
0
855
71
3.405
N
Rejs ebur., rengøri ng, a nden s ervi ce
1.346
61
177
338
289
1‐3
370
191
2.773
O
Off. a dmini s tra ti on, fors va r, pol i ti
3.064
5
0
1.200
64
0
328
0
4.661
P
Undervi s ni ng
1.576
813
497
2.330
175
0
4.737
173
10.301
Q
Sundhed og s oci a l væs en
2.257
8.123
124
667
70
0
5.573
274
17.088
R
Kul tur og fri tid
1.298
60
15
39
0
0
656
40
2.108
S
Andre s ervi ceydels er mv.
893
22
133
126
148
0
700
92
2.114
X
Uopl ys t a kti vi tet
0
1‐3
0
0
0
0
1‐3
0
1‐3
22.208
10.655
8.703
10.022
8.080
10
22.520
3.754
85.952
s um
I denne analyse beskrives kommunens virksomheder i delområder. Delområderne grupperes som vist i
skemaerne her. De markerede grupper vurderes at være mest interessante i forhold til erhvervsudviklingen i
kommunen, derfor er der gjort mere ud af at beskrive disse grupper.
I vurderingen af de tal, der er vist i skemaerne på disse sider og i det efterfølgende, skal man huske på, at der
mangler cirka 10.000 arbejdspladser i opgørelsen. Danmarks Statistik regner med, at der er cirka 96.000
arbejdspladser i Odense Kommune. Der mangler med andre ord ca. 10 % af virksomhederne i de viste
skemaer.
Det ses af skemaerne, at bymidten indeholder ca. en fjerdedel af kommunens arbejdspladser. »Øvrig by« boligområder, bydelscentre, serviceområder og lokale centre indeholder også en fjerdedel af kommunens
arbejdspladser. De sidste 50 % af kommunens arbejdspladser ligger i de nævnte erhvervsområder.
Formålet med denne analyse er at beskrive karaktereren af erhvervslivet i de nævnte delområder. Analysen
viser at der er fælles træk mellem virksomheder i forskellige delområder. Denne erkendelse har været til en
hjælp til at foretage en strategisk inddeling af kommunens erhvervsområder.
13 Strategisk erhvervsplan
Denne analyse baserer sig på kommuneplanens opdeling i delområder. Kommunen er opdelt i mere end 1000
delområder. I analysen opdeles delområderne i otte hovedgrupper, hvoraf 5 grupper er særlig interessante i
forhold til erhvervsudvikling.
De 5 vigtigste erhvervsområder
Bymidten. Bymidten er sammen med Rosengårdcentret udpeget
til hovedcentre for detailhandlen. Bymidten er samtidig det
administrative center for Odense.
Byomdannelsesområder udenfor bymidten. De i kommuneplanen udpegede byomdannelsesområder udlægges til boliger og
ikke generende erhverv, herunder videnserhverv. Det er bl.a.
områder som Østerbro, den indre havn og OUH.
14 Sydøst regionale erhvervsområder, der indeholder virksomheder som f.eks. universitetet, kommende
regionalt sygehus, regionale selskaber og større virksomheders administration. Områderne er egnede til
yderligere regionale og nationale institutioner og funktioner.
Centrale erhvervsområder ligger 1-3 km fra bymidten. Disse områder indeholder traditionelle brancher
som industri, bygge og anlæg, transport og engroshandel. Områderne ligger centralt nær bymidten og for
nogles vedkommende også centralt i forhold til forskerparken - universitetet. Områderne kan gøres parate til
at modtage kuvøse virksomheder, der flytter ud fra forskerparken eller virksomheder, der samarbejder med
forskerparken.
Erhvervsområder ved motorvejen. Erhvervsområderne ved motorvejen er områder, der også indeholder
de traditionelle brancher industri, bygge og anlæg, transport og engroshandel. Erhvervsområder har den fordel, at de er centralt placeret i forhold til motorvejen. Der opstår nye virksomheder, som importerer halvfabrikata fra udlandet og samler disse til færdige produkter i Danmark. Sådanne virksomheder vil med fordel
kunne ligge i erhvervsområderne ved motorvejen.
Erhvervsområderne ved motorvejen kan også gøres parate til at modtage kuvøse virksomheder, der flytter ud
fra forskerparken eller virksomheder, der samarbejder med forskerparken.
Arbejdsdeling mellem erhvervsområder
Nye virksomheder kan i princippet vælge at placere sig, hvor de har lyst til, når blot miljø- og
planbestemmelser kan overholdes. I den fremtidige erhvervsudvikling vil vi gerne have flere vidensarbejdspladser. De vidensarbejdspladser, der ikke er tilknyttet til produktion, vil kunne placeres i de centrale
erhvervsområder eller i erhvervsområderne langs motorvejen. De administrative vidensarbejdspladser, som
f.eks. er forskning eller teknisk og rådgivning vil kunne indpasses i bymidten og i byomdannelsesområder
uden for bymidten.
Cortexparken - den nye forskerpark, skal hjælpe med at få nye vidensbaseret virksomheder op at stå. Når det
nystartede virksomheder har fået styr på produktudvikling og produktionsprocessen, er det meningen, at de
skal flytte ud i de centrale erhvervsområder eller erhvervsområderne langs motorvejen. De øvrige arbejdssteder i kommunen
»Øvrig by« består af kommunens boligområder, lokalcentre, mindre lokale erhvervsområder, serviceområder og friarealer. I disse områder ligger en fjerdedel af kommunens bestående arbejdspladser. Det er ikke
hensigten, at disse områder skal spille en stor rolle i den fremtidige erhvervsudvikling. Mange af arbejdspladserne ligger inden for offentlig og privat service, der især henvender sig til lokalområderne. I de enkelte
byområder/kvarterer ligger der mindre erhvervsområder, der hovedsagligt indeholder mindre
håndværksvirksomheder med lokalt kundeunderlag.
Fremtidige erhvervsområder ligger i Højme, Hjallese, Odense SØ og vi Nyborgvej. Områderne er i
kommuneplanen udlagt til industri, lettere industri og kontor/ serviceerhverv. De er endnu ikke lokalplanlagte, dog er der en lokalplan undervejs for området i Hjallese. Områderne ligger centralt i forhold til
motorvejen, på nær områderne ved Nyborgvej.
Landzonen i Odense Kommune omgiver Odense by i alle retninger. Odense kan ikke siges at være en
landkommune, men der er alligevel betydelige landzonearealer, hvor landbruget, beboelse, naturinteresser,
rekreative interesser og andre erhvervsinteresser skal tilgodeses. Kun ca. en tredjedel af arbejdspladserne i
det åbne land ligger inden for landbrug. 15 Odense bymidte –
et mangfoldigt bolig- og erhvervscenter
Bymidten
Brancher, arbejdspladser og beboere i bymidten
Beskrivelse: Området ligger centralt i
Odense omkring den gamle middelalderby,
tæt ved Odense Havn og Odense banegård.
I kommuneplanområde 0 bor der 21.928 indbyggere
i januar 2013. Der er registreret 1.205 virksomheder
inden for området. Virksomhederne har 22.208
ansatte. Bymidten har den største koncentration af
arbejdspladser i byen. I indledningen er det nævnt,
at denne opgørelse mangler cirka 10.000 af
arbejdspladserne i Odense Kommune. Det må
formodes, at mindst en fjerdedel af disse manglende
arbejdspladser, altså cirka 2.500 ligger inden for
bymidten.
Ejerforhold: Privat og offentligt.
Historie: Odense by første gang omtalt i år
988. Byen blev hurtigt et vigtigt center for
handel, administration, religion og transport.
Størrelse: 403 ha.
Anvendelse ifølge kommuneplanen:
Centerområder, Bolig/serviceområder,
etageboligområder og lettere
industriområder kontor- og service samt
friareal.
Handelsarbejdspladser
Handel er den største private branche i bymidten.
Der er fundet adresser på 292 handelsvirksomheder,
heraf er 235 detailhandelsbutikker. Der er
registreret 3.381 arbejdspladser inden for handlen.
Det svarer til 15 % af bymidtens arbejdspladser.
Heraf er 866 beskæftiget indenfor engroshandel i 57 virksomheder.
Vidensarbejdspladser
Handel
virksomheder ansatte
engroshandel
57
866
Detailhandel
235 2.515
sum
292 3.381
Der er 105 virksomheder, som ifølge Danmarks Statistik ligger i
branchen videnservice i bymidten, det svarer til 9 % af bymidtens
virksomheder. Antallet af vidensarbejdspladser er 1.190, det udgør 5 % af bymidtens arbejdspladser inden
for branchen erhvervsservice. Virksomheder, som f.eks. Cowi A/S har også vidensarbejdspladser i bymidten,
men de har valgt ikke at oplyse dette i CVR-registeret. Derfor er det reelle antal vidensarbejdspladser i
bymidten større. Hertil kommer, at der også er vidensarbejdspladser inden for brancherne industri- og
engroshandel, men disse brancher er ikke særlig store i bymidten. Et eksempel herpå er
fremstillingsvirksomheden PROXEON BIOSYSTEMS A/S, der fremstiller medicinsk udstyr. Virksomheden
er fra 2002 og har 20-50 ansatte. Det fremgår af kortet på foregående side, at vidensarbejdspladserne ligger
spredt i hele bymidten. Det er interessant at se, at vidensarbejdspladserne også har placeret sig uden for den
centrale bymidte, f.eks. i Thrige karréen og i boligkvarterne syd for Odense Å.
16 Kortet viser kommuneplanområde 0 (bymidten og den indre havn). Virksomhederne er markeret med blåt. Butikkerne er
markeret med gult. Vidensvirksomheder er røde. De mørkegrå er byomdannelsesområder i KP-2009.
Private virksomheder ekskl. detailhandel
Der er 556 private virksomheder, uden for
branchen detailhandlen med ca. 10.600
ansatte. Af disse er 164 dele af større
virksomheder med flere arbejdssteder. Det er
typisk banker, teleselskaber,
forsikringsselskaber, restauranter og hoteller.
Få af disse virksomheder ser ud til at have
relationer til udenlandske koncerner. Private
serviceerhverv inden for finansiering,
rådgivning, information, viden, forsikring og
hotelbranchen dominerer fremfor industri og
håndværk. Bymidtens erhvervsliv har i høj grad bevæget sig væk for industrien.
De største private arbejdspladser i bymidten
Det er helt klart de offentlige arbejdssteder, der er de største i Odense bymidte. Se foregående afsnit. Blandt
de private virksomheder uden for branchen detailhandel er følgende virksomheder blandt de største:

WITTENBORG ApS (automatfabrik)
17 





NORDEA BANK DANMARK A/S
L`EASY A/S
FYNSKE MEDIER P/S, ALM BRAND FORSIKRING A/S ODENSE REGIONSKONTOR,
H.C. ANDERSEN KONGRES CENTER A/S (hotel)
TDC A/S
NORSTAT DANMARK A/S (Reklame- og analysebureau).
De nævnte virksomheder har mellem 100-500 ansatte. Der findes ikke private virksomheder, der er større
end disse i bymidten. Ser vi virksomhedsstrukturen, er bymidten domineret af mange små virksomheder.
Den gennemsnitslige virksomhedsstørrelse er en privat virksomhed med 18-19 ansatte uden for branchen
detailhandel.
De offentlige arbejdspladser
Ca. 40 % af arbejdspladserne i bymidten, godt 9.000, ligger inden for den offentlige sektor. 14 % af
arbejdspladserne i bymidten ligger inden for offentlige administration, 7 % ligger inden for
undervisning, 10 % ligger inden for sundhed/socialvæsen og 4 % ligger inden for kultur og fritid.
De offentlige arbejdspladser er fordelt på kommunen
(administration/folkeskoler/børneinstitutioner/plejecentre), Region Syddanmark (OUH, m.m.),
staten (Odense Politi/gymnasier/VUC/Socialministeriet) og selvejende institutioner og offentlige
aktieselskaber(TV 2 / DANMARK A/S, Post Danmark A/S). I gennemsnit har de offentlige
arbejdssteder ca. 22 ansatte.
DS‐gruppe
A
C
E
F
G
H
I
J
K
L
M
N
O
P
Q
R
S
Branche
Industri
Bygge og anlæg
Handel
Transport
Videnservice
Undervisning
Kultur og fritid
virksomheder ansatte virk%
ansat% virk/ansat
x
10
0‐9%
0%
x
25
342
2%
2%
14
x
170
0‐9%
1%
x
23
450
2%
2%
20
292
3.381
24%
15%
12
14
986
1%
4%
70
119
1.691
10%
8%
14
49
1.705
4%
8%
35
50
1.354
4%
6%
27
65
495
5%
2%
8
105
1.190
9%
5%
11
54
1.346
4%
6%
25
30
3.064
2%
14%
102
34
1.576
3%
7%
46
205
2.257
17%
10%
11
36
1.298
3%
6%
36
100
893
8%
4%
9
1.201
22.208
100%
100%
18
Af hensyn til de valgte regler for diskretion er visse tal ikke vist i ovenstående tabel. Det ses, at handel inkl.
detailhandel er den branche, der har flest ansatte i bymidten. De offentlige arbejdspladser udgør godt 40 % af
arbejdspladserne. Der er få beskæftigede inden har industri- og håndværk. Sammen med engroshandel og transport
udgør de kun ca. 2.600 arbejdspladser – svarende til ca. 12 % af de beskæftigede i bymidten.
18 Byomdannelsesområder
udenfor bymidten
Odense havn – indre
Der er 57 virksomheder på den indre havn med i alt
1.122 arbejdspladser.
Beskrivelse: Odense havns inderste ligger
nord for bymidten. Området er delvist
omdannet til et blandet bolig- og
erhvervsområde.
Vidensarbejdspladser - klynge
Ejerforhold: Områderne er ejet af private.
Der er 473 arbejdspladser inden for Danmarks
Statistiks branche videnservice. Arbejdspladserne er
fordelt på 11 virksomheder, der i gennemsnit har 43
ansatte. Det er usædvanlig højt i sammenligning med
andre erhvervsområder i byen.
Historie: Odense havn er anlagt i den
tidligere Næsbyhoved sø ca. år 1800.
Størrelse: Godt 54 ha.
Boliger, service, center, kontor- og service
samt friareal.
Anden privat service
Ud over de nævnte arbejdspladser inden for
videnservice er det værd at nævne, at området har 122
arbejdspladser inden for brancherne: Information og kommunikation, finansiering og forsikring,
ejendomshandel og udlejning.
Der er kun få offentlige arbejdspladser på den indre havn.
De traditionelle fremstillingsarbejdspladser – industri mv.
Industri, engroshandel, bygge og anlæg samt transport, som er de traditionelle brancher i rene industrierhvervsområder, står kun for 29 % af arbejdspladserne i området.
Handel
Der er 6 virksomheder inden for branchen handel med i alt 80 ansatte. De ligger alle indenfor branchen
engroshandel. Der er ingen detailhandelsvirksomheder i området.
19 De største virksomheder
De største virksomheder
er:


RAMBØLL
DANMARK A/S
FOCUS
advokaterne
DS‐gruppe Branche
A
C
E
F
G
H
I
J
K
L
M
N
O
Q
R
S
X
sum
Industri
Bygge og anlæg
Handel
Transport
Videnservice
Kultur og fritid
Uoplyst aktivitet
20 1‐3
7
1‐3
1‐3
6
1‐3
1‐3
1‐3
5
5
11
4
1‐3
1‐3
1‐3
1‐3
8
201
50
35
80
11
45
28
78
16
473
60
5
9
11
11
1‐3
1‐3
57
1.122
x
29
x
x
13
x
x
x
16
3
43
15
x
x
x
x
x
20
Odense Universitetshospital
– Sdr. Boulevard
Beskrivelse: Odense Universitetshospital
ligger centralt ud til Ringvejen –
Kløvermosevej og Sdr. Boulevard.
I sygehusområdet er der placeret mere end 9.000
arbejdspladser fordelt på 14 arbejdssteder. Området har
en af de højeste koncentrationer af arbejdspladser i
kommunen.
Ejerforhold: Offentligt ejet
Historie: I 1912 blev der oprettet hospital på
stedet, som blev flyttet fra bymidte.
Der er ingen arbejdspladser inden for Danmarks
Service
Statistiks branche videnservice. Men indenfor
”Undervisning” og ”Sundhed og socialvæsen” er der en
høj andel af vidensarbejdspladser. Odense Universitet har placeret deres Sundhedsvidenskabelige fakultet i
området. Odense Universitetshospital har mange medarbejdere med højt vidensniveau.
De offentlige arbejdspladser udgør
hovedparten af beskæftigelsen i området.
De private arbejdspladser
Der er kun få private virksomheder i
området. Disse har alle tilknytning til
Odense Universitetshospital.
DS‐kode
G
I
J
P
Q
R
Sum
anvendelse
Handel
1‐3
225
1‐3
4
1‐3
8
Undervisning
1‐3
813
5
8.114
Kultur og fritid
1‐3
6
14
9.170
De største virksomheder:


Odense Universitetshospital
Odense Universitet
21 Beskrivelse: Ligger centralt øst for bymidten
mellem jernbanen og Odense Å.
Ejerforhold: Privat ejet.
Historie: Fra ca. år 1900 blev området taget i
anvendelse til industri.
Størrelse: ca. 16 ha.
Bolig/service og lettere industri.
Østerbro - byomdannelse
I den yderste del af Østerbro er der 21 virksomheder
med 363 ansatte. Cirka 60 % af disse arbejdspladser ligger inden for de traditionelle brancher i rene
erhvervsområder (bygge og anlæg, industri, og engroshandel og transport).
22 Der er 2 videnservice virksomheder i området. DS‐gruppe Branche
2 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed
7 Ejendomshandel og udlejning
4 Handel og transport mv.
3 Bygge og anlæg
8 Erhvervsservice
10 Kultur, fritid og anden service
23 11 14 virksomheder ansatte gn.størrelse
3
2
7
2
3
4
21
32
28
40
145
64
54
363
6
73
21
14
17
Centrale erhvervsområder
Centrale erhvervsområder syd og øst for
byen
Områderne ”Centrale S og Ø” er ikke egnet til
byomdannelse med bymidteformål pga. mange
bestående driftige virksomheder og pga. den relativt
store afstand til bymidten.
Beskrivelse: Erhvervsområderne ligger øst
og syd for bymidten og de ældre bykvarterer.
Området består af 13 erhvervsområder, som har det
tilfælles, at de ligger centralt placeret mellem Odense
bymidte og universitetsområdet. Områderne vil være
velegnede til kommende vidensvirksomheder med
produktionen, idet der er kort afstand til bymidtens
centrale boligområder og universitetsområdet med
forskerparken, universitet og det kommende sygehus.
Inden for områderne ligger der flere af byens fagskoler.
Historie: Erhvervsområderne er udbygget i
perioden 1960 til 1990.
Størrelse: Centrale S og Ø har et samlet areal
på ca. 220 ha.
Anvendelse ifølge kommuneplanen
Området består af 13 delområder med
forskellig anvendelse – industri, lettere
industri, kontor- og service samt offentlig
service.
Erhvervsområderne er fuldt udbyggede i dag, men
udflytninger af bestående virksomheder til
erhvervsområderne ved motorvejen og eventuelt til
lukninger af bestående virksomheder kan hen over tid give mulighed for, at nye virksomheder kan flytte ind i
områderne. Der er allerede i dag ledige erhvervsbygninger i områderne.
I dag er der 272 virksomheder i områderne med ca. 5.000 ansatte i alt.
De traditionelle fremstillingsarbejdspladser – industri mv. - klynge
Industri, engroshandel, bygge og anlæg samt transport, som er de traditionelle brancher i rene industrierhvervsområder, står for 64 % af arbejdspladserne i området. Der er tale om traditionelle næsten homogene
industriområder, hvor engroshandel og bygge og anlæg dog har væsentligt flere ansatte end branchen
industri.
24 Indenfor branchen
bygningsinstallation
er der en klynge på 25
virksomheder med ca.
500 ansatte til sammen.
DS‐gruppe Branche
J
G
F
N
L
M
C
H
K
R
D
I
Q
E
S
P
Sum
Handel
Bygge og anlæg
Videnservice
Industri
Transport
Kultur og fritid
Energiforsyning
Undervisning
Handel - klynge Der er 100 handelsvirksomheder i
"Centrale S og Ø".
Heraf er 73 inden for
engroshandel og 27
indenfor detailhandel.
Der er cirka 500
beskæftigede inden
for detailhandelen og godt 1000 beskæftigede indenfor engroshandel.
14
100
53
8
6
13
35
8
9
1‐3
1‐3
1‐3
8
1‐3
6
5
272
275
1.522
1.122
131
16
143
882
152
29
9
90
19
79
6
27
446
4.948
14 af virksomhederne ligger indenfor detailhandelen med tekstiler og husholdningsudstyr, medens 36 ligger
inden for engroshandel med tekstiler og husholdningsudstyr. I alt er 768 beskæftigede inden for disse
brancher. Det vurderes til at være en klynge. En mindre klynge inden for brancherne bilhandel og
bilværksteder ses også - der er 21 virksomheder med 238 ansatte i alt. Vidensarbejdspladser
Der er 13 virksomheder inden for Danmarks Statistiks branche videnservice med 143 ansatte.
Herudover er der virksomheder som fremstiller elektronisk udstyr og medicinsk udstyr - andre virksomheder
driver engroshandel med elektronisk udstyr - disse virksomheder har også højt kvalificeret arbejdskraft.
Mikro Værkstedet A/S på Lucernemarken 12 ligger inden for
området. De udvikler og sælger software og hardware til
uddannelsesinstitutioner. Virksomheden har mellem 50-99
ansatte i Danmark (Odense) og søsterselskaber i Norge og
Sverige.
Der er relativt få offentlige arbejdspladser i området. Inden for brancherne sundhed og socialvæsen samt
undervisning er der i alt 13 virksomheder med 525 ansatte. Blandt disse er der fem erhvervsskoler/
videregående uddannelser med ca. 450 ansatte.
Der er 6 store arbejdspladser i området:


KWINTET DENMARK A/S
HANSSON & KNUDSEN A/S
Engroshandel med beklædning
Bygge og anlæg
25 20
15
21
16
3
11
25
19
3
x
x
x
10
x
5
89
18



Lemvigh- Müller A/S
Engroshandel med isenkram,
varmeanlæg og tilbehør
FYNSKE MEDIER P/S
Trykkeri
Syddansk Erhvervsskole
(2 skoler)Tekniske skoler og
fagskoler.
En enkelt virksomhed har over 200 ansatte,
det er HANSSON & KNUDSEN A/S.
Centrale erhvervsområder syd og øst for byen. Området er blåt, lyseblåt og gult. Blå prikker viser virksomhederne.
Gule prikker er detailhandelsvirksomheder. Røde prikker viser virksomheder i branchen videnservice
26 Centrale erhvervsområder – vest og
nord for byen
Industri, engroshandel, bygge og anlæg samt transport
– de traditionelle brancher i rene erhvervsområder, har
ca. 2.100 ansatte i området - svarende til 73 % af den
samlede beskæftigelse på ca. 2.900 arbejdspladser.
Beskrivelse: Erhvervsområderne ligger nord
og vest for bymidten og de ældre
bykvarterer.
Historie: Erhvervsområderne er udbygget i
perioden 1960 til 1990.
Der er kun 3 arbejdspladser inden for Danmarks
Statistiks branche videnservice.
Men inden for ”Industri” er der på de større
virksomheder ansatte, der udvikler nye produkter, som
er højt kvalificeret arbejdskraft.
lettere industri og industri.
Der er knap 100 offentlige arbejdspladser i området.
Handel – en mindre klynge
Der er 46 virksomheder indenfor branchen handel med 1.062 ansatte i alt. Heraf er der syv virksomheder
indenfor branchen detailhandel med i alt 73 ansatte.
Der er en mindre klynge inden for engroshandel med blomster bestående af syv virksomheder med i alt 283
ansatte. Virksomhederne er placeret på Lavsensvænget - Gasa.
Industri – flere store belysningsvirksomheder
I området er der 13 industrivirksomheder, der
tilsammen har godt 900 ansatte. Efter Odense
forhold er der tale om forholdsvis store
virksomheder.
Riegens producerer belysning og individuelle
belysningsløsninger til virksomheder. Riegens
beskæftiger mere end 200 personer i
hovedafdelingen i Odense. Virksomheden har en
afdeling i Braintree, England. Derudover har
Riegens salgskontorer i Sverige, Norge, Finland og Tyskland.
27 LE KLINT AS er en anden kendt belysningsvirksomhed med 50-99 ansatte, der
sammen med Riegens har hjemme i erhvervsområdet ved Egestubben. Riegens
oplyser, at de samararbejder med belysningsvirksomheden Louis Poulsen, der
ligesom Herstal A/S ligger i Odense SØ. Der er altså 5 større
belysningsvirksomheder i Odense.
Envases Universales Gruppen består af 40 fabrikker,
5 distributionscentre og 3 salgskontorer. Gruppen har lokationer i
Mexico, Guatemala, Colombia, USA, Skandinavien, Kina og Korea. I juli
2011 køber selskabet danske Glud & Marstrand aA/S, som er en af
Europas største producenter af metalemballage til kød, fisk, mælkepulver,
småkager osv.
Glud & Marstrand A/S, der ligger på Næsbyvej 20, er en af de største
private arbejdspladser i Odense med 200-499 ansatte.
De største virksomheder i området er:
Odense Renovation A/S, Transport, Genbrug, Gaderenholdelse og Adm. ALUMECO A/S GASA BØG DENMARK A/S GF‐FORSIKRING A/S GLUD & MARSTRAND A/S RIEGENS A/S Snapindvej 21 Næsbyvej 26 Lavsenvænget 1 Jernbanevej 65 Næsbyvej 20 Egestubben 16 28 Indsamling af ikke‐farligt affald Engroshandel med metaller og metalmalme Engroshandel med blomster og planter Anden forsikring Fremstilling af letmetalemballage Fremstilling af elektriske belysningsartikler DS‐gruppe
C
E
F
G
H
I
J
K
L
M
N
P
Q
R
S
sum
Branche
Industri
Bygge og anlæg
Handel
Transport
Videnservice
Undervisning
Kultur og fritid
13
1‐3
11
46
4
1‐3
915
161
107
1.062
86
6
1‐3
1‐3
1‐3
4
274
14
1‐3
1‐3
1‐3
46
40
45
6
106
2.873
1‐3
1‐3
1‐3
7
102
gn.størrelse
70
x
10
23
22
x
x
x
4
x
x
x
x
x
15
28
Centrale erhvervsområder vest og nord for byen. Området er blåt og lyseblåt. Blå prikker viser virksomhederne. Gule
prikker er detailhandelsvirksomheder.
29 Odense havn – ydre
Beskrivelse:
41 virksomheder ligger på den ydre havn. De har
tilsammen knap 900 ansatte.
Den yderste del af havnen ligger ud til
Odense Kanal. Området er domineret af
Fynsværket og genbrugsvirksomhed H. I.
Hansen.
Der er 14 arbejdspladser inden for Danmarks Statistiks
branche videnservice.
Historie: Området blev brugt af Odense
Staalskibsværft. Efter år 1945 flyttede
Fynsværket og H.I. Hansen ind i området.
Der er få offentlige arbejdspladser i området.
Anvendelse ifølge kommuneplanen: Havn
og lettere industri.
Inden for brancherne industri, engroshandel, transport, byggeri og anlæg er der godt 450 arbejdspladser.
Inden for forsyningsbrancherne: Vandforsyning og renovation samt energiforsyning er der 175
arbejdspladser.
Klynger
Der er 4 virksomheder inden for branchen
"renovation og genbrug" med i alt 216 ansatte.
Der er ikke flere erhvervsklynger på den ydre
havn.
Der er kun få private virksomheder i området,
disse har alle tilknytning til Odense sygehus.
De største virksomheder med mere end 100 ansatte:
Vattenfall A/S, Fynsværket H.J.HANSEN GENVINDINGSINDUSTRI A/S Produktion af elektricitet Genbrug af sorterede materialer 30 DS‐gruppe Branche
C
D
E
F
G
H
J
K
M
P
sum
Industri
Energiforsyning
Bygge og anlæg
Handel
Transport
Videnservice
Undervisning
4
1‐3
4
8
13
4
1‐3
1‐3
1‐3
1‐3
41
77
175
216
100
195
84
9
1‐3
14
11
882
31 gn.størrelse
19
x
54
13
15
21
x
x
x
x
22
Regionale erhvervsområder
Sydøst – det regionale erhvervsområde
Det specielle ved dette erhvervsområde er, at det er
udlagt til regionale servicefunktioner. Det betyder, at
der fra begyndelsen kom mange virksomheder af denne
type. Det er virksomheder som NaturgasSyd,
Kommunernes EDB-central, Fyns Amts administration
(overtaget af Odense Kommune), Miljøkontrollen og
Odense Congres Center.
Inden for de seneste 10-15 år har TV-Fyn, TDC´s
centrallager og OBH´s centrallager placeret sig her. I
de senere år er det overvejende private virksomheder,
der har placeret sig i området.
Der er 12 virksomheder inden for videnservice med ca.
300 ansatte. Som i de øvrige erhvervsområder langs
motorvejen er der også andre virksomheder med
vidensarbejdspladser.
Ejerforhold: Privat og offentligt.
Erhvervsområdet ved Ørbækvej strækker sig
fra Niels Bohrs
Historie: Erhvervsområdet er udviklet
samtidig med den nye bydel Odense SØ, der
beskrives i dispositionsplanen for Odense fra
1973. Bydelen er planlagt i forbindelse med
planerne om at etablere motorvejen hen over
Fyn syd om Odense. Motorvejen kom i 1985,
men på det tidspunkt var Rosengårdcenteret
allerede etableret, som et aflastningscenter for
bymidten. Centeret skulle indgå i det
regionale centerområde, som det blev kaldt i
den første kommuneplan fra 1986.
Kontor- og service.
Titech Electric på Ove Gjeddes Vej 11-19 har ca. 80
ansatte. De har en produktion af avancerede el tavler.
Virksomheden er udpeget som Gazelle virksomhed.
Den har en afdeling i Herning.
Wilhelmsen Technical Solutions A/S er registeret
under branchen ”Fremstilling af elektriske fordelingsog kontrolapparater”. Virksomheden har over 100 ansatte.
32 Beskrivelse: Området ligger langs Ørbækvej
og den østlige ringvej (ring 3).
Klynger af virksomheder
Inden for branchen ” Information og kommunikation” er
der 13 virksomheder i området med små 1.200 ansatte. De
største virksomheder er KMD og TDC. Andre er Stofa A/S
og Danmarks Radio. Det må også formodes at være en del
vidensarbejdspladser i denne branche.
Handel
Der er 3 detailhandelsvirksomheder og 25 engroshandelsvirksomheder i området. Blandt dem finder vi
Herstal A/S – engrossalg med lamper, JO-EL Electric A/S (el artikler) og SAPA A/S (kontorartikler). 625 er
beskæftiget inden for primært engroshandel i det regionale erhvervsområde.
Med Børn- og Ungeforvaltningen har Odense Kommune den største arbejdsplads i området. Men kommunen
har også flere institutioner for børn, ældre og handicappede i området. Tornbjerg Gymnasium er en anden
større offentlig arbejdsplads i området. I alt er der 1.772 offentlige arbejdspladser i det regionale
erhvervsområde. De udgør dermed godt 1/3 af det samlede antal arbejdspladser.
DS‐gruppe Branche
C
Industri
D
Energiforsyning
F
Bygge og anlæg
G
Handel
H
Transport
I
J
M
Videnservice
N
O
P
Undervisning
Q
S
sum
5
1‐3
8
28
1‐3
1‐3
14
12
11
5
1‐3
6
9
105
180
18
92
625
42
264
1.231
297
338
1.200
73
426
73
4.859
gn.størrelse
36
x
12
22
x
x
88
25
31
240
x
71
8
46
De store arbejdspladser
Der er flere store arbejdspladser med mere end 100 ansatte i det regionale erhvervsområde, flere af dem er
offentlige:


WILHELMSEN TECHNICAL SOLUTIONS A/S
BC - CATERING GROSSISTEN A/S
33 






ISS FACILITY SERVICES A/S
ODENSE SPORT & EVENT
A/S
TDC A/S
KMD A/S - Odense
Børn- og Ungeforvaltningen
H&P Tornbjerggård
LOKALCENTER
ROSENGÅRD
Sydøst - det regionale erhvervsområde. Området er gult. Blå prikker viser virksomhederne. Gul er detailhandelsvirksomheder. Røde prikker viser virksomheder i branchen videnservice. Mørkegrå områder er kommuneplanens
byomdannelsesområder.
34 Rosengårdcentret – indkøbscenter
Beskrivelse:
I området omkring Rosengårdcentret der er registreret
103 virksomheder, der tilsammen har kun 2.600
arbejdspladser.
Stort samlet centerområdet ved Munkerisvej
(ringgade) og Ørbækvej, som er den mest
befærdede indfaldsvej til Odense.
Ejerforhold: Privat.
Handel
I Rosengårdcentret er der 76
detailhandelsvirksomheder. Der er kun få
engroshandelsvirksomheder. Der er registreret over
2.000 arbejdspladser inden for detailhandlen
Rosengårdcentret. Det må formodes, at en stor del af
disse arbejdspladser er besat af deltidsansatte. Der er
over 100 butikker i Rosengårdcentret. En del af disse er
ejet og drevet af samme ejer. Det er en del af
forklaringen på, af der i opgørelsen ”kun” er registeret
76 detailhandelsvirksomheder.
Der er kun få vidensarbejdspladser i området.
Historie: Erhvervsområdet er udviklet
samtidig med den nye bydel Odense SØ, der
beskrives i dispositionsplanen for Odense fra
1973. Bydelen er planlagt i forbindelse med
planerne om at etablere motorvejen hen over
Fyn syd om Odense. Motorvejen kom i 1985,
men på det tidspunkt var Rosengårdcentret
allerede etableret, som et aflastningscenter for
bymidten i 1971. Centeret indgik i det
regionale centerområde, som det blev kaldt i
den første kommuneplan fra 1986. Siden
åbningen er Rosengårdcentret udvidet af flere
omgange. I dag er der mere end 150 butikker
i centeret. Bilka og IKEA er andre store
butikker der ligeledes har vokset sig store i
Rosengårdcenter-området.
Center
Der er ca. 250 arbejdspladser inden for sundhed,
socialvæsen, kultur og fritidsområdet. Der er flere
læger og tandlægeklinikker i Rosengårdcentret.
De største virksomheder med mere end 100 ansatte
er:


BILKA
Hjemmeplejen, Niels Bohr gruppen
35 DS‐gruppe
G
I
J
K
L
M
Q
R
S
sum
Branche
Handel
Videnservice
Kultur og fritid
79 2.130
27
6
178
30
1‐3
36
x
1‐3
19
x
1‐3
29
x
1‐3
9
x
9
222
25
1‐3
25
x
4
25
6
104 2.673
26
36 Universitetsområdet – nyt viden center
Beskrivelse: Universitetet ligger mellem
Niels Bohrs Allé og Motorvej E20 ca. 5 km
syd for Odense bymidte.
Ejerforhold: Offentligt ejet.
Universitetsområdet er under omdannelse. Her skabes
et nyt viden center for universitetet, en ny stor
forskerpark og et nyt stort regionalt universitetshospital
samt til nystartede vidensbaserede virksomheder.
Området indeholder allerede i dag Odense Kommunes
forskerpark, Cortexparken (nye forskerpark) samt
Syddansk Universitet.
Historie: Syddansk Universitet blev etableret
de 1966 under navnet Odense universitet.
Oprindeligt var det tanken at
landbrughøjskolen skulle flytte ind i
universitetsområdet. Dette er som bekendt
ikke sket og forklare hvorfor der i dag er
store ledige arealer rundtom Syddansk
Universitet.
Undervisning, boliger og friarealer.
Der er registreret 29 arbejdssteder på
universitetsområdet, de har tilsammen ca. 2.500 arbejdspladser.
Der er arbejdspladser inden for Danmarks Statistiks branche videnservice fordelt på 10 virksomheder. Men
inden for ”Undervisning” er en høj andel af vidensarbejdspladser. Syddansk Universitet har ca. 2.500
arbejdspladser. Mange af deres medarbejdere har et højt vidensniveau. En stor del af arbejdspladserne er
besat af deltidsansatte 73– studerende.
De offentlige arbejdspladser udgør hovedparten af beskæftigelsen i området.
Der er kun få private virksomheder i området, mange af dem har tilknytning til Syddansk Universitet.
Der er kun en stor arbejdsplads – Syddansk Universitet.
37 DS‐gruppe Branche
C
G
I
J
K
L
M
P
Q
R
S
Sum
Industri
Handel
Videnservice
Undervisning
Kultur og fritid
4
10
33
14
27
11
73
2.257
19
14
28
2.490
1‐3
1‐3
1‐3
1‐3
1‐3
1‐3
10
4
1‐3
1‐3
1‐3
29
38 gn.størrelse
x
x
x
x
x
x
7
564
x
x
x
86
Erhvervsområder ved motorvejen
Tietgenbyen – et moderne
erhvervsområde
Tietgenbyen er det største erhvervsområde i Odense. I
dag er cirka halvdelen af området udbygget.
Beskrivelse: Tietgenbyen ligger centralt ved
motorvejen i den sydøstlige del af Odense
Kommune. Vejadgangen er perfekt. Den
afgrænses af 4 overordnede veje. Motorvej
E20(syd), Ring 3 (nord), Niels Bohrs Allé
(øst) og Ørbækvej (vest).
Brancher og arbejdspladser
Der er 41 firmaer med adresse i Tietgenbyen. Der er ca.
1.400 arbejdspladser i Tietgenbyen.
Gennemsnitlig størrelse på virksomhederne er ca. 34
ansatte pr. virksomhed. Det er relativt mange i Odense.
Engroshandel og transport er de dominerende
virksomhedstyper til Tietgenbyen. Ca. 60 af
virksomhederne (24) ligger i disse brancher med i alt
833 ansatte. Industri og bygge/anlæg udgør kun 22 %
af virksomhederne og 15 % af de ansatte.
Ejerforhold: Privat ejet og offentligt ejet. De
ledige erhvervsarealer ejes af Odense
Kommune. Private og offentlige
virksomheder ejer de byggede
erhvervsarealer.
Historie: Opkaldt efter C.F. Tietgen, der var
byens største erhvervsmand i slutningen af
1800-tallet. Udbygningen af området
begyndte i 1999.
Størrelse: Godt 290 ha, heraf ca.106 ha til
industri, 80 ha til lettere industri og ca. 107
ha til kontor- og service formål.
Antallet af vidensarbejdspladser (erhvervsservice) 124
udgør under 9 % af det samlede antal arbejdspladser.
Det er dog værd at bemærke, at engroshandelsvirksomheden ABB og JORGENSEN ENGINEERING A/S
sælger robotter og automatiseringsløsninger til andre virksomheder.
39 De største arbejdspladser
ABB A/S, Danske Fragtmænd Fyn, Nørrebjergskolen og PALLE HOLMEGAARD
TRANSPORT A/S. KOMPAN A/S er en anden kendt virksomhed i Tietgenbyen.
DS‐gruppe
Branche
1
3
Bygge og anlæg
4
Handel og transport mv.
5
6
7
8
Erhvervsservice
9 Offentlig administration, undervisning og sundhed
sum
1‐3
2
x
4
103
26
5
109
22
24
833
35
1‐3
7
x
1‐3
24
x
1‐3
6
x
1‐3
124
x
1‐3
175
x
41
1.383
34
Kortet viser placeringen af Tietgenbyen ved motorvejen og den østlige Ring 3. De mørkeblå områder er
industriområder og lettere industriområder. Med lyseblåt ses kontor- og serviceområder. Røde prikker er
videnservice. Blå prikker viser virksomheder og røde cirkler viser boliger indenfor erhvervsområdet.
40 Hjallese – centralt placeret ved
motorvejen
Beskrivelse: Erhvervsområderne ligger
centralt ved motorvejsindkørsel Odense C
nær Universitetsområdet, det kommende
sygehus og forstaden Hjallese.
Erhvervsområderne ved motorvejen i Hjallese er
tilsammen cirka 90 ha større inden Tietgenbyen.
Det samlede område har 119 virksomheder med ca.
4.300 ansatte. 80 % af virksomhederne er
engroshandel, industri, håndværk og transport.
Historie: Udbygningen af
erhvervsområderne begyndte ca. 1970. I 1987
vedtog byrådet en lokalplan for
erhvervsområderne ved Energivej, der nu er
fuldt udbyggede.
Erhvervsområderne nord for motorvejen har udviklet
sig omkring gamle virksomheder fra bymidten, som
Tasso ved Svendborgvej og Roulunds fabrikker ved
Hestehaven. Syd for motorvejen er udviklingen sket
omkring virksomhedens Semco. Ingen af de nævnte
virksomheder består længere.
Roulunds fabrikkers arealer er overtaget af andre
virksomheder, heraf er COOP´S centrallager den
største. Den ledige del af Roulunds gamle arealer
indgår som den sydligste del af byomdannelsesområdet
– Odense Universitet. Disse erhvervsarealer bliver
meget centrale med en placering mellem nyt OUH og
den nye motorvejstilkørsel til Odense C.
Størrelse: I alt godt 377 ha, heraf ca.157 ha
til industri, 107 ha til lettere industri og ca. 13
ha til kontor- og service formål.
Industri, lettere industri og kontor- og
service.
Der er i de seneste ti år sket en fortætning af erhvervsområderne i Hjallese. Mange nye virksomheder har
valgt at placere sig her. Vidensarbejdspladser
I erhvervsområderne ved motorvejen Hjallese er der 6
virksomheder inden for branchen videnservice. Disse
har i alt 7 ansatte. Virksomhederne er alle placeret i
erhvervsområderne nord for motorvejen op mod
boligområderne i Hjallese. En af disse er Universal
Robots med 20-49 ansatte.
Eksempler på vidensarbejdspladser uden for branchen
videnservice finder vi i virksomheden CT Offshore med 20-49 ansatte. Virksomheden er fra 2002 og ligger i
branchen ”transport”. Virksomheden tilbyder viden og knowhow i forbindelse med offshore vindmølleparker
og placering af el ledninger til havs. Den blev udpeget som Gazelle virksomhed i 2008 og valgt som årets
entreprenørvirksomhed i 2010.
B&R INDUSTRIAUTOMATISERING A/S på Rolundvej, der ligger i erhvervsområdet ”Energivej”, er en
engroshandelsvirksomhed, som sælger automatiseringsløsninger og produkter til industrien, herunder
robotter. Virksomheden har ifølge CVR 10-19 ansatte. Det er også et eksempel på vidensarbejdspladser uden
for branchen.
41 Handel
detailhandel
3
28
engroshandel
46
1.399
sum
49
1.427
Handel
En tredjedel af virksomhedernes
ansatte i området er ansat i
branchen engroshandel. Den
største engroshandelsvirsomhed er COOP Danmark, der har valgt at
placere sit centrallager for Brugsen, Fakta og Kvickly i Odense.
Detailhandel udgør kun lille del af branchen ”handel”.
ORIFARM SUPPLY A/S er en anden stor engroshandelsvirksomhed i
området, som sælger medicinsk udstyr. Industri og håndværk
Der er ca. 1.000 industriarbejdspladser og ca. 1.000
håndværksarbejdspladser i området. Sammen med engroshandel og
transport er der i alt ca. 3.500 arbejdspladser inden for brancher, der
traditionelt hører hjemme i rene erhvervsområder. Målt efter Odense
forhold er virksomhederne i området store inden brancherne industri og
håndværk - i gennemsnit har virksomhederne 50-60 ansatte.
Plus Pack AS har mere end 45 års erfaring med fremstilling af emballage. Det er en
international virksomhed med afdelinger i 7 lande. Den er flyttet ud fra Odense havn
til Hjallese.
DS‐kode Branche
C
E
F
G
H
I
J
K
L
M
N
O
Q
S
sum
15
901
60
1
73
73
14
987
71
Bygge og anlæg
49
1.427
29
Handel
7
126
18
Transport
4
104
26
2
103
52
3
23
8
4
51
13
6
79
13
Videnservice
9
163
18
2
64
32
2
70
35
1
84
84
119
4.255
36
Industri
42 Fyens Stiftstidende 26.
feb. 2013
Minus hos CT
Offshore
Det fynske
kabellægningsfirma CT
Offshore er havnet i en noget
usædvanlig situation.
Førstemand og stifter Paw
Cortes har år efter år vadet i
succes, overskud og priser,
men i 2012 kom firmaet ud af
regnskabsåret med et
velvoksent underskud.
Underskuddet før skat blev på
24 millioner kroner efter et
overskud på knap 52 millioner
kroner året i forvejen. Selvom
resultatet selvfølgelig er
utilfredsstillende, er det ingen
katastrofe. Selskabets
egenkapital er på 107
millioner kroner, og
likviderne på 22 millioner
kroner.
Ifølge ledelsesberetningen har
det været småt med opgaver
på spotmarkedet i 2012. De
opgaver, der har været, har
dog givet et pænt afkast.
Fra starten af 2013 har der
været begunstiget med en stor
ordrebeholdning, og Paw
Cortes forventer, at er CT
Offshore får rigeligt at lave de
kommende år trods skærpet
konkurrence på markedet.
De store vindmøllekoncerner
har masser af opgaver de
næste tre-fem år, og det vil
smitte af på firmaer som CT
Offshore, der i øvrigt har
Dong Energy i ryggen.









MUNCK
FORSYNINGSLEDNINGER A/S
BRAVIDA DANMARK A/S
LINDVED GULDFELDT
NIELSEN A/S
ORIFARM SUPPLY A/S
COOP ODENSE NONFOOD
CENTER
NCC ROADS A/S Asfalt Odense
HANS JØRGENSEN & SØN
P CHRISTENSEN ODENSE A/S
PLUS PACK A/S
IBM DANMARK ApS
Virksomhederne i erhvervsområderne i Hjallese nord og syd for motorvejen. Industriområderne er mørkeblå. Lettere
industri mellemblå. Kontor/service lyseblå. Blå prikker viser virksomhederne. Gul er detailhandelsvirksomheder. Røde
prikker viser virksomheder i branchen videnservice. Mørkegrå områder er kommuneplanens byomdannelsesområder.
43 Højme, Dyrup og Sanderum – vestlige
erhvervsområder ved motorvejen
Beskrivelse:
Det samlede erhvervsområde indeholder 132
virksomheder med godt 2.400 ansatte. De typiske
brancher, som man finder i industriområder: Industri,
bygge- og anlæg, engroshandel og transport udgør her
næste 90 % af de beskæftigede.
Erhvervsområdet ved Hvidkærvej er det
største erhvervsområde i den vestlige del af
Odense. Det ligger centralt ved
motorvejstilslutningen af Assensvej, der er en
overordnet landevej. Nord for motorvejen
ligger erhvervsområdet ved Bondovej. Alle
erhvervsområder ved Højme er fuldt
udbyggede.
Der er 62 arbejdspladser inden for videnservice i
området. Men vidensarbejdspladser findes også i andre
virksomheder.
Historie: Erhvervsområdet ved Hvidkærvej
er et relativt nyt erhvervsområde. De første
virksomheder flyttede ind omkring 1990.
MIKROFYN A/S er en industrivirksomhed med
vidensarbejdspladser uden for branchen videnservice.
Virksomheden ligger på 2 adresser i erhvervsområdet.
Den producerer elektroniske måleudstyr til mere end 25
lande. Der er 50-99 ansatte.
Størrelse: Godt 104 ha, heraf ca.86 ha til
industri og 18 ha til lettere industri.
Industri og lettere industri.
A-V-N Maskin AS er en engroshandelsvirksomhed
med 50-99 ansatte, som sælger og rådgiver om CNC værktøjsmaskiner (computerstyrede) og industrielle
lasere.
Dansk Styringsteknik A/S har afdelinger i Vejle og Sønderborg. Virksomheden har 20-49 ansatte i Højme.
De ansatte er blandt andet teknikere og ingeniører, som arbejder med flere forskellige typer af styrings- og
automatiseringsløsninger til flere forskellige industrier.
Klynger af virksomheder
I området er der 14 virksomheder med 149 ansatte inden for engroshandel med blomster. Hertil kommer at
nogle af de store transportfirmaer i området også handler med gartneriprodukter.
En anden klynge af virksomheder i området er 18 virksomheder inden for bilhandel og bilværksteder, der
tilsammen beskæftiger 459 ansatte.
Branche
Handel
Engroshandel er den største branche i området med ca.
1.100 ansatte. Detailhandel udgør en lille del af handel.
44 engroshandel
detailhandel
sum
gn.størrelse
65‐67
1.091
x
1‐3
8
x
68
1.099
16
ALEX ANDERSEN ØLUND A/S er en af landet største transportfirmaer med afdelinger i Greve, Århus og
tre lande i Europa. Der er over 200 ansatte i Højme.
Micro Matic er en af kommunens største industrivirksomhed, der producerer fadølsanlæg til hele verden.
Den har afdelinger i Kina, Litauen, England og USA samt servicekontorer og samarbejdspartnere i endnu
flere lande. Der er over 200 ansatte i Højme.
FTZ leverer autodele til hele Danmark. FTZ blev grundlagt i 1962, og hed
dengang Fyns Auto Udstyr A/S (FAU). Siden hen har virksomheden vokset
sig større og blevet landsdækkende ved hjælp af opkøb, overtagelser samt
fusioner med andre virksomheder. I dag er FTZ autobranchens største spiller
og har 51 afdelinger fordelt rundt i hele Danmark og på Færøerne. Der er i alt
ca. 1.000 medarbejdere beskæftiget på landsplan. Der er over 200 ansatte i
Højme.
Virksomhederne i erhvervsområderne i Højme og Sanderum syd og nord for motorvejen. Industriområderne er
mørkeblå. Lettere industri mellemblå. Kontor/service lyseblå. Blå prikker viser virksomhederne. Røde prikker viser
virksomheder i branchen videnservice. Gule prikker er detailhandelsvirksomheder. Mørkegrå områder er
kommuneplanens byomdannelsesområder.
45 Virksomhedsstukturen
Der er mange virksomheder med under 10 ansatte. I gennemsnit er der 19 ansatte i virksomhederne i
Højme/Sanderum. Transportvirksomhederne og industrivirksomhederne trækker gennemsnittet op ved at
have henholdsvis 45 ansatte og 37 ansatte i gennemsnit.
DS‐gruppe Branche
A
C
Industri
F
Bygge og anlæg
G
Handel
H
Transport
I
J
K
L
M
Videnservice
N
S
sum
46 1‐3
15
10
68
6
1‐3
4
1‐3
1‐3
6
7
10
132
19
553
207
1.099
272
61
17
9
4
62
75
64
2.442
x
37
21
16
45
x
4
x
x
10
11
6
19
Fremtidige erhvervsområder
De fremtidige erhvervsområder
De fremtidige erhvervsområder indeholder to
eksisterende mindre virksomheder i erhvervsområdet i
Hjallese ved Volderslevvej. På kortet ses de tre
fremtidige erhvervsområder ved Højme (mod vest),
Hjallese (mod syd) og ved Nyborgvej (mod vest).
Beskrivelse: Områderne i Højme og Hjallese
ligger centralt ved motorvej E20. Områderne i
Odense øst ligger centralt ved ring 3 øst.
Ejerforhold: Privat og offentligt ejet.
Historie: Planlagt fra 1970-1986
Størrelse: ca. 290 ha
Industri, lettere industri og kontor- og service.
47 Øvrig by
Bydelscentrene - de mellemstore centre
De største bydele, der er vokset sammen med Odense,
har deres egne bydelscentre. Der er seks bydelscentre i
følgende bydele: Bolbro, Dalum, Skibhuskvarteret,
Vollsmose, Tarup og Næsby.
Bydelscentrene er beregnet til detailhandel med
udvalgsvarer og dagligvarer. Et andet formål med
bydelscentrene er at give plads til lokal offentlig
service og private serviceerhverv, som f.eks. læger,
tandlæger, klinikker, banker, advokater og revisorer.
Beskrivelse: 6 bydelscentre.
Center
I de seks bydelscentre er der godt 200 virksomheder med ca. 2.100 ansatte. Vidensarbejdspladser
Der er kun 28 arbejdspladser inden for Danmarks Statistiks branche videnservice fordelt på 7 virksomheder.
Der er 24 offentlige virksomheder på 383 ansatte. Heraf er 15 virksomheder læger og tandlæger. Seks
virksomheder er daginstitutioner og dagcentre, hertil kommer en erhvervsfaglig skole og en virksomhed i
branchen offentlig administration.
Handel
Der er 98 virksomheder i
branchen handel med ca. 1.200
ansatte.
Her er der 13 engroshandelsvirksomheder med 83 ansatte.
Hovedparten af handelsvirksomhederne - 85 er
detailhandelsbutikker.
48 Der er 16 supermarkeder
og fire
specialdagligvarebutikker
i de seks bydelscentre. 20
butikker handler med tøj
og sko. 30 butikker
handler med tekstiler og
husholdningsudstyr.
DS‐gruppe
C
E
F
G
H
I
J
K
L
M
N
O
P
Q
R
S
sum
Branche
Industri
Bygge og anlæg
Handel
Transport
Videnservice
Undervisning
Kultur og fritid
FØTEX 5 ‐ BFA, Socialrådgivningen Middelfartvej 125 Dalumvej 95 49 virksomheder ansatte gn.størrelse
5
59
12
1‐3
1‐3
x
9
36
4
98
1.186
12
1‐3
1‐3
x
9
80
9
1‐3
7
x
13
125
10
10
47
5
7
28
4
5
37
7
1‐3
128
x
1‐3
84
x
21
171
8
4
20
5
19
84
4
206
2.096
10
Lokale erhvervsområder
De lokale erhvervsområder indeholder 126
virksomheder med godt 2.900 ansatte. Områderne er
domineret af virksomheder, som vi traditionelt finder i
rene erhvervsområder.
Beskrivelse: 33 områder i alt.
Anvendelse ifølge kommuneplanen: Industri,
lettere industri og kontor- og service.
Industri m.v.
Industri er den største branche i de lokale
erhvervsområder. Der er 29 industrivirksomheder med
godt 1.300 ansatte. Bygge og anlæg har cirka 350 ansatte. 108 er ansat i transportvirksomheder. Knap 60 %
af arbejdspladserne i de lokale erhvervsområder ligger inden for de nævnte brancher.
Handel
Der er 37 virksomheder i branchen handel. Heraf er 8 detailhandelsvirksomheder. Den største af disse er A/S
Harald Nyborg med flere end 100 ansatte. Virksomheden er for nylig flyttet til Højme fra Fraugde. De øvrige
detailhandelsvirksomheder er små. Der er 31 engroshandelsvirksomheder med godt 450 ansatte.
Der er 12 virksomheder indenfor branchen
videnservice med 272 ansatte.
Der er 8 offentlige arbejdssteder med 49
ansatte. Heraf er 4 daginstitutioner, 2 læger, 1
grundskole og 1 voksenundervisning.
De største virksomheder er:
ODENSE MARCIPAN A/S Toldbodgade 9 Fremstilling af kakao, chokolade og sukkervarer ENERGI FYN HOLDING A/S Sanderumvej 16 Ikke‐finansielle hovedsæders virksomhed A/S HARALD NYBORG A. Jakobsens Vænge 21 Byggemarkeder og værktøjsmagasiner Arla Foods Amba Birkum Ost Ørbækvej 723 Mejerier samt ostefremstilling MENETA ApS Kirkegyden 52 Fremstilling af andre dele og tilbehør til motorkøretøjer DAMIXA ApS Østbirkvej 2 Fremstilling af andre haner og ventiler 50 DS‐gruppe Branche
A
C
D
E
F
G
H
J
K
L
M
N
P
Q
R
S
sum
Industri
Energiforsyning
Bygge og anlæg
Handel detail
Handel engros
Transport
Videnservice
Rejsebureauer, rengøring og anden Undervisning
Kultur og fritid
1‐3
1‐3
29
1.308
28
1‐3
1‐3
1‐3
17
8
29
6
9
345
164
429
108
64
6
49
250
60
20
29
38
30
2.932
1‐3
1‐3
10
5
1‐3
1‐3
1‐3
1‐3
126
51 x
45
14
x
20
21
15
18
7
6
49
25
12
x
x
x
x
23
Lokalcentre og serviceområder
Beskrivelse: 138 områder
Lokalcentrene er de mindste centre i kommunen. De
indeholder typisk dagligvarebutikker og i enkelte
tilfælde anden privat service, såsom banker,
ejendomsmæglere og læger. Serviceområder er
beregnet til offentlig service, såsom folkeskoler, kirker,
Center og service
børnehaver, fritidshjem, plejehjem og plejecentre.
Byens kirkegårde ligger i serviceområder. Det gør, at
visse serviceområder er meget store i sammenligning med f.eks. de udlagte bydelscentre.
I lokalcentrene og serviceområderne ligger der i alt 315 virksomheder med til sammen ca. 9.000
arbejdspladser.
Der er 13 virksomheder inden for branchen videnservice med 138 ansatte. 8 af de 13 virksomheder ligger på
Magnolievej i Dyrup.
De udlagte servicearealer indeholder mange offentlige arbejdspladser inden for sundhed og socialvæsen,
undervisning, kultur og offentlig administration. I alt er der 149 offentlige virksomheder med tilsammen
7.155 arbejdspladser.
Handel
Lokal dagligvarehandel er en stor branche i de små lokalcentre. Der er 73 virksomheder inden for handel
med ca. 900 ansatte. Af disse er 47 detailhandelsbutikker med i alt 739 ansatte. Mange af disse der
dagligvarebutikker. De største
virksomheder
De største arbejdspladser
er offentlige. Det er
folkeskoler, gymnasier,
plejehjem, specialskoler,
hjemmehjælp og
brandvæsen.
52 DS‐gruppe Branche
A
C
F
G
H
I
J
K
L
M
O
P
Q
R
S
sum
Industri
Bygge og anlæg
Handel
Transport
Videnservice
Undervisning
Kultur og fritid
1‐3
5
5
55
1‐3
17
4
12
10
13
1‐3
59
87
23
21
316
53 5
48
49
781
3
125
10
118
56
138
165
4.342
2.648
203
289
8.980
gn.størrelse
x
10
10
14
x
7
3
10
6
11
x
74
30
9
14
28
Boligområder
I boligområderne er der godt 1000 virksomheder med
ca. 8.000 ansatte. En del af disse virksomheder ligger i
ny udpegede byomdannelsesområder, som f.eks. Tasso
i Hjallese og Dæhnfeldt i Dyrup. Det er interessant at
se på kortet på næste side, at mange virksomheder er
koncentreret i Hunderupkvarteret, der er udlagt til
boligformål.
Beskrivelse: 202 områder.
Størrelse: 4.887 ha.
Boliger og bolig/service.
Der er 100 virksomheder inden for branchen videnservice med godt 400 ansatte i boligområderne.
Der er 190 offentlige arbejdssteder med ca. 3000 ansatte i kommunens boligområder. Her er 101
daginstitutioner og dagcentre med ca. 1600 ansatte. 25 offentlige arbejdspladser er plejehjem mv. med små
900 ansatte.
Handel
Handel er den største branche i
boligområderne med 177 virksomheder
med 1.153 ansatte. Der er 95 forholdsvis
små engroshandelsvirksomheder. Der er 82
detailhandelsbutikker i kommunens
boligområder. Af disse er 24
dagligvarebutikker og 4
specialdagligvarebutikker.
Der er ingen stor private virksomheder i boligområderne.
De største virksomheder er:
Hjemmeplejen, Højstrupgruppen & Møllemarksgruppen Plejehjemmet, Ejlstrup 54 Højstrupvej 51 1 Kalørvej 120 DS‐gruppe Branche
A
C
D
E
F
G
H
I
J
K
L
M
N
O
P
Q
R
S
X
sum
Industri
Energiforsyning
Bygge og anlæg
Handel
Transport
Videnservice
Undervisning
Kultur og fritid
Uoplyst aktivitet
106
339
1‐3
1‐3
6
149
177
67
35
44
41
85
100
38
16
936
1.153
309
339
163
198
395
439
229
35
291
2.692
104
297
1‐3
11
176
18
56
55 10
43
1‐3
1‐3
1.061
8.045
11
8
x
3
6
7
5
10
4
5
5
4
6
x
26
15
6
5
x
8
Friarealer
Kommunens friarealer skal som udgangspunkt
friholdes for bebyggelse. Derfor er der kun 34
virksomheder placeret i friarealer, disse har tilsammen
små 500 ansatte. Virksomhederne er ofte placeret i
bygninger, som har eksisteret før områderne blev
udpeget til friarealer. De fleste af virksomhederne er
idrætsklubber - OB er den største virksomhed i
friarealerne.
Størrelse: 1.794 ha
Friareal
DS‐gruppe Branche
Der er ingen
detailhandelsbutikker
eller virksomheder inden
for branchen videnservice
i friarealer.
8 Erhvervsservice
sum
56 virksomheder ansatte gn.størrelse
1
7
2
4
20
34
1
98
44
33
291
467
1
14
22
8
15
14
Landzonen
I landzonen er der 359 virksomheder med ca. 3.800
arbejdspladser. Kun en tredjedel af arbejdspladserne
ligger inden for landbrug og gartneri.
Størrelse: 20.119 ha
Anvendelse ifølge kommuneplanen: Jordbrug
og boliger i landsbyer
Der er 13 virksomheder inden for branchen videnservice med i alt 71 ansatte.
Industri og håndværk arbejdspladser
Der er 15 industrivirksomheder med ca. 180 ansatte i landzonen. Inden for bygge og anlæg er der 64
virksomheder med 675 ansatte.
Inden for brancherne engroshandel, industri, bygge og anlæg og transport er der godt 130 virksomheder med
godt 1.300 ansatte. Dvs. at disse brancher beskæftiger, ligesom mange personer som landbrugserhvervet.
Offentlige arbejdspladser
Der er 20 offentlige arbejdssteder med
ca. 460 ansatte.
Handel
Der er 42 virksomheder indenfor
branchen handel. Heraf er 11
detailhandelsvirksomheder med 77
ansatte. 31 er engroshandelsvirksomheder med 233 ansatte. 57 De største virksomheder
Der er kun få store virksomheder i landzonen. Den største virksomhed er:
GARTNERIET PKM A/S Slettensvej 215 Dyrkning af andre etårige afgrøder DS‐gruppe Branche
A
B
C
D
E
F
G
H
I
J
K
L
M
N
P
Q
R
S
sum
Råstofindvinding
Industri
Energiforsyning
Bygge og anlæg
Handel
Transport
Videnservice
Undervisning
Kultur og fritid
58 104
1‐3
15
1‐3
1.334
22
178
5
1‐3
1‐3
64
42
14
7
7
6
10
13
22
7
13
10
18
357
675
310
122
87
105
8
65
71
191
173
274
40
92
3.754
13
x
12
x
x
11
7
9
12
15
1
7
5
9
25
21
4
5
11
59 Bilag 1: Arbejdspladser i de større danske byer 2008‐2011 Den økonomiske krise i verden efter 2007 har også ramt Danmark. Der er blevet færre arbejdspladser i landet. Danmarks Statistik oplyser, at der pga. overgang til månedlige elektroniske registreringer af antallet af beskæftigede på arbejdssteder er sket et databrud, der reducerer antallet af beskæftigede med ca. 70.000 i 2009 og fremefter. Dette forhold påvirker naturligvis mulighederne for at vurdere udviklingen, men set i lyset af, at antallet af arbejdspladser i Danmark er faldet med ca. 190.000, udgør de 70.000 kun godt en tredjedel af 190.000, problemet med databruddet er derfor ikke så stort. Det store fald i antallet af arbejdspladser er sket fra 2008‐2010. Der er kun sket et mindre fald fra 2010 til 2012. Udviklingen i antallet af arbejdspladser før 2008 er ikke undersøgt her. I det følgende er de største byer sammenlignet i forhold til udviklingen i antallet af arbejdspladser. Danmarks Statistik oplyser følgende: ” Dagbefolkningen er de personer, der er hjemhørende i en kommune, som ikke pendler ud af kommunen for at arbejde andetsteds, samt de der rejser til kommunen for at arbejde. ” Dvs. af dagbefolkningen er lig med antallet af arbejdspladser i en kommune. Arbejdspladser ‐ totalt Antal arbejdspladser ‐Dagbefolkning (arbejdsstedskommune)
Kommune
København
2008
2009
2010
2011
2008‐2011 2010‐2011 2008‐11 %
2010‐11%
345.771
349.162
342.680
343.383
‐2.388
703
‐0,7%
0,2%
39.526
38.439
39.103
39.233
‐293
130
‐0,7%
0,3%
Odense
102.300
99.991
96.271
96.057
‐6.243
‐214
‐6,1%
‐0,2%
Esbjerg
62.356
61.425
58.337
58.288
‐4.068
‐49
‐6,5%
‐0,1%
Frederiksberg
Aarhus
182.452
178.601
174.708
176.359
‐6.093
1.651
‐3,3%
0,9%
Aalborg
107.062
107.103
102.686
103.268
‐3.794
582
‐3,5%
0,6%
2.850.288 2.794.633 2.678.278 2.660.800
‐189.488
‐17.478
‐6,6%
‐0,7% Hele DK
Odense og Esbjerg har haft den største nedgang i antallet af arbejdspladser fra 2008‐2011 ‐ tæt på landsgennemsnittet på ‐6,6 %. Fra 2010‐2011 er faldet meget beskedent i de to byer. De øvrige byer har haft en svag fremgang i antallet af arbejdspladser i de sidste 2 år. Fra 2008‐2011 har København som den eneste kommune stort set kunne fastholde antallet af arbejdspladser. Aarhus og Aalborg har klaret sig næstbedst med et fald i antallet af arbejdspladser på ca. 3,5 %. 60 Arbejdspladsernes branchefordeling 2011 Fordelingen af arbejdspladser på brancher i 2011 viser, at jo større byerne, er jo færre arbejdspladser har de inden for landbrug, industri og håndværk. Esbjerg og København er de to yderpunkter på denne skala. Typisk for de store byer med undtagelse af København er også, at der er væsentligt flere arbejdspladser inden for handel, undervisning og sundhed end i hele landet. København skiller sig ud med relativt mange arbejdsplader indenfor ”offentlig administration”, ”finansiering og forsikring”,” hotel og restauranter”, ”forlag/tv/radio, telekommunikation”, ”it”, ”rådgivning mv.”, ”rejsebureauer mv.”, ”kultur” og ”andre sociale ydelser mv.”. Arbedspladsernes branchefordel. 2011
København Frederiksberg Odense
Esbjerg
Aarhus
Aalborg
Alle byer
hele DK
A Landbrug, skovbrug og fiskeri
0,0%
0,0%
1,6%
2,7%
0,5%
1,5%
0,7%
2,6%
B Råstofindvinding
0,2%
0,0%
0,0%
3,8%
0,0%
0,1%
0,4%
0,2%
CA Føde‐, drikke‐ og tobaksvareindustri
0,5%
0,6%
1,2%
4,0%
1,6%
2,3%
1,3%
2,1%
CB Tekstil‐ og læderindustri
0,1%
0,1%
0,1%
0,4%
0,1%
0,4%
0,2%
0,2%
CC Træ‐ og papirindustri, trykkerier
0,2%
0,1%
0,7%
0,9%
0,7%
0,9%
0,5%
0,8%
CD Olieraffinaderier mv.
0,0%
0,0%
0,0%
0,0%
0,0%
0,0%
0,0%
0,0%
CE Kemisk industri
0,1%
0,5%
0,1%
0,1%
0,1%
0,0%
0,1%
0,4%
CF Medicinalindustri
0,6%
0,0%
0,0%
0,1%
0,0%
0,0%
0,3%
0,7%
CG Plast‐, glas‐ og betonindustri
0,1%
0,0%
0,3%
0,8%
0,4%
1,0%
0,3%
0,9%
CH Metalindustri
0,1%
0,0%
1,4%
2,5%
0,4%
1,8%
0,7%
1,4%
CI Elektronikindustri
0,3%
0,2%
0,2%
0,0%
0,6%
0,3%
0,3%
0,6%
CJ Fremst. af elektrisk udstyr
0,0%
0,0%
0,5%
0,7%
0,2%
0,2%
0,2%
0,4%
CK Maskinindustri
0,4%
0,0%
1,1%
2,3%
1,3%
2,1%
1,0%
2,0%
CL Transportmiddelindustri
0,0%
0,0%
0,4%
0,8%
0,1%
0,2%
0,1%
0,3%
CM Møbel og anden industri mv.
0,3%
0,7%
0,5%
0,8%
0,5%
0,5%
0,4%
1,1%
D Energiforsyning
0,2%
0,0%
0,3%
0,7%
0,4%
0,7%
0,4%
0,4%
E Vandforsyning og renovation
0,3%
0,0%
0,7%
0,4%
0,2%
0,5%
0,3%
0,4%
F Bygge og anlæg
1,5%
2,1%
5,1%
6,6%
4,4%
4,9%
3,4%
5,6%
10,3%
11,9%
17,7%
14,4%
16,4%
15,6%
13,6%
15,6%
4,9%
G Handel
H Transport
5,1%
1,3%
3,7%
5,3%
4,8%
3,7%
4,5%
I Hoteller og restauranter
4,7%
4,2%
3,4%
3,1%
3,2%
3,3%
3,9%
3,1%
JA Forlag, tv og radio
4,3%
2,1%
1,8%
0,5%
1,2%
0,5%
2,5%
1,3%
JB Telekommunikation
1,7%
0,0%
0,9%
0,2%
1,4%
1,6%
1,4%
0,6%
JC It‐ og informationstjenester
3,8%
2,6%
1,5%
0,3%
3,1%
2,5%
2,9%
1,8%
K Finansiering og forsikring
6,6%
5,2%
2,1%
1,6%
2,4%
2,7%
4,2%
3,1%
L Ejendomshandel og udlejning
2,2%
3,3%
1,4%
1,2%
1,8%
1,5%
1,9%
1,7%
MA Rådgivning mv.
5,9%
3,4%
3,1%
3,2%
5,0%
3,2%
4,7%
3,5%
MB Forskning og udvikling
1,2%
1,6%
0,2%
0,0%
1,6%
0,3%
1,0%
0,6%
MC Reklame og øvrige erhvervsservice
2,6%
2,4%
1,4%
0,8%
1,8%
1,3%
2,0%
1,2%
N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service
5,7%
6,4%
5,1%
4,8%
5,9%
4,5%
5,5%
4,6%
5,5%
O Offentlig administration, forsvar og politi
10,4%
5,3%
5,0%
4,3%
3,8%
6,8%
7,2%
P Undervisning
7,0%
15,6%
11,3%
7,1%
10,0%
10,2%
9,0%
8,2%
QA Sundhedsvæsen
5,7%
7,4%
10,8%
7,5%
9,0%
8,7%
7,6%
6,4%
QB Socialeinstitutioner
9,7%
14,7%
11,0%
13,3%
11,8%
11,8%
11,1%
12,7%
R Kultur og fritid
2,7%
2,4%
2,2%
1,7%
2,3%
1,6%
2,3%
1,8%
S Andre serviceydelser mv.
4,8%
4,4%
2,3%
2,3%
2,3%
2,2%
3,4%
2,6%
X Uoplyst aktivitet
0,8%
1,3%
0,6%
0,6%
0,6%
0,5%
0,7%
0,8%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100% Rødt viser de mindste værdier, mens grøn viser de højeste værdier og gul viser mellemværdier. Tabellen giver mulighed for både at sammenligne branchefordelingen mellem de store byer og sammenligne de store byer i forhold til hele landet. 61 Ændringerne i antallet af arbejdspladser Odense og Aarhus har netto mistet ca. 6.000 arbejdspladser fra 2008‐2011, det er de største tab i de større byer i absolutte tal. Esbjerg og Aalborg netto har mistet ca. 4.000 arbejdspladser, mens København og Frederiksberg til sammen netto kun har mistet godt 2.500 arbejdspladser. En tredje del af nedgangen i de nævnte tal skyldes den tidligere ændring af opgørelsesmetoden. Faldet i antallet af arbejdspladser med ca. 23.000 arbejdspladser i de store byer har været relativt meget mindre end i hele landet, hvor der er forsvundet ca. 190.000 arbejdspladser i perioden 2008‐2011. Arbedspladser 2008‐11 ‐ ændringerne fordelt på branch.
København Frederiksberg Odense
Esbjerg
Aarhus
Aalborg
Alle byer
hele DK
‐8
6
‐425
‐162
‐71
‐110
‐770
181
0
‐12
‐294
3
‐2
‐124
‐203
‐286
63
‐166
‐1.095
‐703
178
‐2.009
‐11.337
‐67
6
‐227
‐40
‐72
‐271
‐671
‐2.660
‐552
‐75
‐367
‐131
‐355
‐327
‐1.807
‐10.997
B Råstofindvinding
CE Kemisk industri
CH Metalindustri
CK Maskinindustri
‐7.728
‐9
‐2
‐3
‐1
2
‐2
‐15
‐66
103
‐47
‐67
‐59
‐462
‐69
‐601
‐1.919
‐104
‐111
0
33
‐11
‐9
‐202
697
‐53
4
‐230
‐172
‐287
‐586
‐1.324
‐11.699
‐55
‐1
‐400
‐202
‐240
‐774
‐1.672
‐12.065
‐43
‐10
‐18
‐209
‐339
‐84
‐703
‐5.602
‐346
‐2
‐253
‐53
‐153
‐42
‐849
‐2.191
‐80
‐1
‐727
‐115
‐706
134
‐1.495
‐11.100
2
0
‐21
‐56
17
7
‐51
‐4.342
‐87
‐22
‐98
‐307
‐514
‐189
‐1.217
‐10.581
D Energiforsyning
‐300
‐44
13
‐86
69
150
‐198
‐303
F Bygge og anlæg
‐564
‐116
‐84
‐162
‐601
‐188
‐1.715
‐7.924
‐2.598
‐384
‐1.746
‐787
‐1.842
‐1.870
‐9.227
‐43.809
G Handel
‐1.918
223
‐740
‐697
‐898
‐1.311
‐5.341
‐25.465
H Transport
‐1.805
‐268
‐775
‐523
‐927
‐624
‐4.922
‐20.913
‐1.599
13
‐362
‐128
67
‐617
‐2.626
‐9.653
‐68
‐7
‐185
‐37
‐732
‐61
‐1.090
‐2.736
1.428
‐39
‐142
2
‐684
240
805
‐1.789
1.382
81
10
43
‐656
‐118
742
787
1.767
202
‐366
‐63
‐319
‐40
1.181
‐5.552
1.410
MA Rådgivning mv.
‐413
264
65
‐108
84
‐2
‐110
469
‐222
‐139
140
317
92
657
177
‐119
345
34
22
2.133
161
2.576
3.876
‐1.266
‐74
‐645
‐117
‐823
‐255
‐3.180
‐8.390
‐1.979
‐88
‐1.420
108
‐853
‐1.199
‐5.431
‐15.538
P Undervisning
QA Sundhedsvæsen
R Kultur og fritid
X Uoplyst aktivitet
‐642
‐17
476
527
1.057
876
2.277
4.573
1.510
175
794
‐59
1.126
1.500
5.046
10.336
9.849
783
‐28
776
179
1.073
80
2.863
4.637
‐325
900
466
927
1.565
8.170
5.848
271
46
225
‐5
355
‐71
821
1.993
‐1.297
‐26
‐129
‐106
‐1.473
‐135
‐3.166
‐3.377
1.337
188
211
186
398
179
2.499
8.252
‐2.388
‐293
‐6.243
‐4.068
‐6.093
‐3.794
‐22.879
‐190.141
Grønne værdier viser de største tilgange i antallet af arbejdspladser, mens rød viser, i hvilke brancher der er mistet arbejdspladser. Der er anvendt en separat farveskala for kolonnen ”hele DK”. 62 Alle store byer har mistet arbejdspladser indenfor ”industri” – tilsammen har de mistet ca. 14.500 industriarbejdspladser. Aarhus har mistet ca. 4.500 industriarbejdspladser, mens de øvrige store byer hver har mistet 2.500‐3.000 industriarbejdspladser. Nedgangen i antallet af arbejdspladser har også været stor indenfor ”bygge og anlæg”, som en naturlig følge af færre bygge‐ og anlægsprojekter grundet den økonomiske krise. Godt 9.000 arbejdspladser indenfor ”bygge og anlæg” er forsvundet i de store byer – hele landet har mistet næsten 44.000 arbejdspladser indenfor branchen. København har mistet ca. 2.500 arbejdspladser indenfor ”bygge og anlæg”. Odense, Aarhus og Aalborg har hver mistet ca. 1.800 arbejdspladser indenfor ”bygge og anlæg”. København har fået godt 4.500 flere arbejdspladser i ”sociale institutioner”, tilsvarende har de øvrige store byer hver fået 500‐1.500 flere arbejdspladser indenfor denne branche. Inden for ”undervisning” og ”sundhed” har de store byer hver fået 1.500‐2.500 flere arbejdspladser på nær Esbjerg, der kun har fået ca. 500 flere arbejdspladser. Odense har fået ca. 800 flere arbejdspladser indenfor hver af de to brancher. Indenfor ”handel” har de store byer mistet ca. 5.000 arbejdspladser, heraf har København mistet næsten 2.000 arbejdspladser – de øvrige store byer har mistet 700‐1.400 arbejdspladser. Inden for ”transport” har de store byer også mistet ca. 5.000 arbejdspladser, heraf har København mistet ca. 1.800 arbejdspladser – de øvrige store byer har mistet 500‐1.000 arbejdspladser. Indenfor ”rejsebureauer, rengøring og anden service” har de store byer mistet næsten 5.500 arbejdspladser – Odense tegner sig for godt 1.400 af disse. København har som den eneste af de store byer haft fremgang indenfor ”telekommunikation”, ”it‐ informationstjenester” og ”finansiering og forsikring” på tilsammen ca. 4.600 arbejdspladser. Arbejdspladserne i Odense Kommune Odense har netto mistet godt 6.000 arbejdspladser fra 2008‐2011. Indenfor det private arbejdsmarked har Odense mister godt 9.000 arbejdspladser. Det omfatter fx tab på ca. 2.500 industriarbejdspladser, ca. 1.800 arbejdspladser indenfor ”bygge og anlæg”, ca. 1.400 arbejdspladser indenfor ”rejsebureauer, rengøring og anden operationel service” og tab på 700‐800 arbejdspladser indenfor hver af grupperne ”transport” og ”handel”. Trods nedgangen i antallet af private arbejdspladser er der stadig ca. 56.000 private arbejdspladser i Odense. Handel tegner sig nu trods en beskeden nedgang i de seneste år, som den største private branche i Odense med ca. 17.000 arbejdspladser. Antallet af industriarbejdspladser er reduceret til godt 6.500. I ”bygge og anlæg” er der kun ca. 4.900 arbejdspladser tilbage. Bemærk, at der alene i dag er lige så mange arbejdspladser indenfor erhvervsservice (finansiering og forsikring, rådgivning, forskning og udvikling, reklame og øvrige erhvervsservice), som der er industriarbejdspladser i Odense. Forvandling af Odense fra en industriby til hovedby med service (erhvervsservice/undervisning/sundhed/administration) og handel som profil er godt på vej til at blive gennemført, hvor København sætter standarden. 63 Indenfor det offentlige er der sket en vækst i antallet af arbejdspladser på ca. 3.000 i perioden 2008‐2011. Odense har 1.1.2012 ca. 41.000 offentlige arbejdspladser. Der er pr. 1.1.2012 10.000‐11.000 arbejdspladser indenfor hver af brancherne ”undervisning”, ”sundhedsvæsen” og ”sociale institutioner”. Disse brancher har alle haft en fremgang på hver 800‐900 arbejdspladser. Antal arbejdspladser ‐Dagbefolkning i Odense
B Råstofindvinding
CE Kemisk industri
CH Metalindustri
2008
2009
2010
2011
2008‐2011 2010‐2011 2008‐11 % 2010‐11%
2004
1822
1736
1579
‐425
‐157
‐21,2%
29
20
17
17
‐12
0
‐41,4%
‐9,0%
0,0%
1288
1259
1207
1122
‐166
‐85
‐12,9%
‐7,0%
‐9,9%
291
278
71
64
‐227
‐7
‐78,0%
1029
946
675
662
‐367
‐13
‐35,7%
‐1,9%
4
1
2
1
‐3
‐1
‐75,0%
‐50,0%
209
161
148
142
‐67
‐6
‐32,1%
‐4,1%
0
0
0
0
0
0
0,0%
0,0%
536
372
330
306
‐230
‐24
‐42,9%
‐7,3%
1706
1671
1291
1306
‐400
15
‐23,4%
1,2%
248
229
197
230
‐18
33
‐7,3%
16,8%
728
817
449
475
‐253
26
‐34,8%
5,8%
1781
1574
1282
1054
‐727
‐228
‐40,8%
‐17,8%
383
417
384
362
‐21
‐22
‐5,5%
‐5,7%
603
546
512
505
‐98
‐7
‐16,3%
‐1,4%
D Energiforsyning
317
403
423
330
13
‐93
4,1%
‐22,0%
788
706
698
704
‐84
6
‐10,7%
0,9%
6673
5813
5096
4927
‐1746
‐169
‐26,2%
‐3,3%
17754
17633
16902
17014
‐740
112
‐4,2%
0,7%
4347
3991
3727
3572
‐775
‐155
‐17,8%
‐4,2%
CK Maskinindustri
F Bygge og anlæg
G Handel
H Transport
3627
3358
3181
3265
‐362
84
‐10,0%
2,6%
1935
1749
1794
1750
‐185
‐44
‐9,6%
‐2,5%
1013
1036
951
871
‐142
‐80
‐14,0%
‐8,4%
1470
1492
1492
1480
10
‐12
0,7%
‐0,8%
2422
2466
2294
2056
‐366
‐238
‐15,1%
‐10,4%
1306
1465
1382
1371
65
‐11
5,0%
‐0,8%
MA Rådgivning mv.
3118
3308
3024
2979
‐139
‐45
‐4,5%
‐1,5%
164
162
162
198
34
36
20,7%
22,2%
1996
1510
1331
1351
‐645
20
‐32,3%
1,5%
6343
5593
5118
4923
‐1420
‐195
‐22,4%
‐3,8%
‐1,0%
4305
4414
4830
4781
476
‐49
11,1%
10061
10220
10368
10855
794
487
7,9%
4,7%
QA Sundhedsvæsen
9642
10260
10153
10418
776
265
8,0%
2,6%
1,5%
P Undervisning
9628
9617
10369
10528
900
159
9,3%
R Kultur og fritid
1851
1941
2002
2076
225
74
12,2%
3,7%
2326
2176
2114
2197
‐129
83
‐5,5%
3,9%
X Uoplyst aktivitet
375
565
559
586
211
27
56,3%
4,8%
102300
99991
96271
96057
‐6243
‐214
‐6,1%
‐0,2% Venstre side af det farvede område under overskifterne ”2008”, ”2009”, ”2010”, og ”2011” viser med grøn de største brancher i Odense, mens rød viser de mindste brancher. Højre side af de farvede områder under overskrifterne ”2008‐
2011” og ”2010‐2012” viser med grønt stigningen i arbejdspladser i absolutte tal inden for brancher, men rød viser faldet i antallet af arbejdspladser. 64 Pendling ind og ud af kommunerne Arbejdspladser giver indtægter til kommunerne i form af direkte skatter og afgifter samt skatteindtægter fra de ansattes lønninger. Arbejdspladserne er således livsgrundlaget for lokalområdets eksistens. Har en kommune for få arbejdspladser til den erhvervsaktive befolkning, må disse enten flytte efter arbejde, være arbejdsløse eller rejse til en anden kommune for at arbejde – sidstnævnte gruppe kaldes pendlere. Det kan naturligvis også være et bevist valg at pendle efter et mere attraktivt job i en anden kommune. Indpendling Personer, der har arbejde i en kommune, men bor udenfor kommunen kaldes for indpendlere. De store byer har i kraft af deres mange arbejdspladser også forholdsvis mange indpendlere. Nogle familier vælger også at flytte fra den store by til en omegnskommune for at bosætte sig her. Beholder disse personer deres jobs i den store by, bliver de registeret som indpendlere. Indpendlere til de store byer 2008
København
173.191
2009
2010
178.061
2011
173.580
172.357
2008‐2011 2010‐2011 2008‐11 %
2010‐11%
‐834
‐1.223
‐0,5%
‐0,7%
Frederiksberg
28.703
28.318
28.981
28.788
85
‐193
0,3%
‐0,7%
Odense
29.164
29.748
29.328
29.599
435
271
1,5%
0,9%
Esbjerg
12.399
12.850
12.467
12.875
476
408
3,8%
3,3%
Aarhus
50.855
52.358
51.906
52.955
2.100
1.049
4,1%
2,0%
Aalborg
24.334
25.675
24.390
25.075
741
685
3,0%
2,8%
1.096.918 1.103.996 1.071.063 1.069.611
‐27.307
‐1.452
‐2,5%
‐0,1% Hele DK
Antallet af indpendlere følger byernes indbyrdes størrelse, der er flest i København og færrest i Esbjerg. På landsplan er antallet af indpendlere faldet med 2,5 %, mens antallet er af indpendlere er vokset i de store byer på nær København. Indpendlingen som procent af antal arbejdspladser ‐Dagbefolkning (arbejdsstedskommune)
Kommune
København
2008
2009
2010
2011
2008‐2011
2010‐2011
50,1%
51,0%
50,7%
50,2%
0,1%
‐0,5%
72,6%
73,7%
74,1%
73,4%
0,8%
‐0,7%
Odense
28,5%
29,8%
30,5%
30,8%
2,3%
0,3%
Esbjerg
19,9%
20,9%
21,4%
22,1%
2,2%
0,7%
Aarhus
27,9%
29,3%
29,7%
30,0%
2,2%
0,3%
Aalborg
22,7%
24,0%
23,8%
24,3%
1,6%
0,5%
Hele DK
38,5%
39,5%
40,0%
40,2%
1,7%
0,2%
Frederiksberg
Andelen af arbejdspladser, der optages af indpendlere siger noget om, hvor attraktiv byen er som arbejdssted. Der er en øget tendens til pendling i hele landet, godt 40 % rejser ind over en kommunegrænse for at komme på arbejde. København har den største indpendling af de store byer. 65 Aarhus og Odense har den næsthøjeste andel af indpendling på byens arbejdspladser med en andel på ca. 30 %, mens Aalborg og Esbjerg ligger på en andel på ca. 22‐24 %. Indpendlernes branchefordel. 2011
København
TOT Erhverv i alt
Frederiksberg Odense
Esbjerg
Aarhus
Aalborg
Alle byer
100,0%
100,0%
100,0%
100,0%
100,0%
100,0%
1 Landbrug, skovbrug og fiskeri
0,0%
0,0%
1,7%
1,6%
0,3%
1,1%
0,4%
4,1%
2,5%
9,0%
26,6%
8,8%
15,1%
6,9%
3 Bygge og anlæg
100,0%
1,4%
2,0%
6,5%
6,8%
7,2%
5,7%
3,4%
19,7%
17,8%
24,3%
21,2%
25,0%
20,0%
20,9%
5 Information og kommunikation
10,9%
4,3%
5,0%
1,0%
7,1%
5,0%
8,3%
6 Finansiering og forsikring
9,2%
6,1%
2,8%
1,5%
2,9%
3,2%
6,5%
2,4%
3,7%
1,4%
0,6%
1,6%
1,1%
2,1%
8 Erhvervsservice
15,2%
12,2%
9,7%
8,4%
16,0%
8,1%
13,7%
30,1%
44,3%
35,7%
29,5%
27,2%
37,8%
32,0%
7,0%
6,9%
3,9%
2,8%
3,8%
2,8%
5,7%
11 Uoplyst aktivitet
0,0%
0,0%
0,0%
0,0%
0,0%
0,0%
0,0% Branchefordelingen for indpendlerne til de største byer har som fællestræk, at cirka en tredjedel er ansat i ”offentlig administration, undervisning og sundhed” og ca. 20 % er ansat i ”handel og transport”. Særligt for København gælder, at der er mange indpendlere beskæftiget indenfor ”Information og kommunikation”, finansiering og forsikring”, ”ejendomshandel og udlejning”, ”erhvervsservice” samt ”kultur, fritid og anden service” ‐ i alt har ca. 45 % af indpendlerne arbejde indenfor disse brancher. De øvrige store byer har til sammenligning efter størrelse færre indpendlere til disse grupper: Aarhus (33 %), Odense (23 %), Aalborg (20 %) og Esbjerg (14 %). Indpendling i Odense 2008‐2011
TOT Erhverv i alt
2008
2009
2010
2011
2008‐2011 2010‐2011 2008‐11 % 2010‐11%
29.164
29.748
29.328
29.599
435
271
1,5%
0,9%
595
537
549
502
‐93
‐47
‐15,6%
‐8,6%
3.398
3.189
2.741
2.664
‐734
‐77
‐21,6%
‐2,8%
3 Bygge og anlæg
2.485
2.129
1.950
1.930
‐555
‐20
‐22,3%
‐1,0%
6.968
7.151
7.164
7.200
232
36
3,3%
0,5%
1.607
1.554
1.594
1.474
‐133
‐120
‐8,3%
‐7,5%
894
973
897
840
‐54
‐57
‐6,0%
‐6,4%
354
503
436
411
57
‐25
16,1%
‐5,7%
8 Erhvervsservice
2.491
3.061
2.839
2.858
367
19
14,7%
0,7%
9.283
9.525
10.026
10.562
1.279
536
13,8%
5,3%
1.075
1.098
1.102
1.155
80
53
7,4%
4,8%
14
28
30
3
‐11
‐27
‐78,6%
‐90,0%
I Odense har antallet af indpendlere til ”offentlig administration, undervisning og sundhed” passeret 10.000, svarende til ca. 36 % af det samlede antal indpendlere. Antallet af indpendlere vokser også indenfor brancherne ”erhvervsservice” og ”handel og transport”. Kun 15 % af indpendlerne til Odense har job indenfor ”industri” og ”bygge og anlæg”. I perioden 2008‐2011 er antallet af indpendere indenfor ”industri” og ”bygge og anlæg” faldet med ca. 1.300. Det er endnu et tegn på disse branchers reducerede betydning for beskæftigelsen i byen. 66 Udpendling Udpendling
2008
2009
København
2010
2011
2008‐2011 2010‐2011 2008‐11 %
2010‐11%
111.220
107.330
105.264
106.361
‐4.859
1.097
‐4,4%
1,0%
40.581
40.192
39.799
40.015
‐566
216
‐1,4%
0,5%
Odense
21.501
21.499
20.586
20.225
‐1.276
‐361
‐5,9%
‐1,8%
Esbjerg
9.219
9.364
9.349
9.087
‐132
‐262
‐1,4%
‐2,8%
Aarhus
28.307
28.739
28.624
28.547
240
‐77
0,8%
‐0,3%
Aalborg
17.177
16.816
16.246
16.481
‐696
235
‐4,1%
1,4%
Hele DK
1.104.195
1.110.882
1.077.777
1.076.235
‐27.960
‐1.542
‐2,5%
‐0,1%
Frederiksberg
Personer, der har arbejde i en anden kommune kaldes udpendlere. De store byer har mange arbejdspladser, derfor er udpendlingen begrænset, men de store byer er også attraktive som bosætningsted og tiltrækker også flere indbyggere, der måske har fundet arbejde udenfor kommune, som dermed bliver udpendlere fra de store kommuner. København og Frederiksberg er som pendlerkommuner ikke som de øvrige store kommuner, idet de kun udgør en del af et stort arbejdspladsområde og storbysområde, der også omfatter de øvrige nabokommuner til København, derfor er udpendlingen høj i København og Frederiksberg. Der er sket et fald i antallet af udpendlere i Danmark i perioden 2008‐2011. Odense har haft et fald, der er væsentligt større end de øvrige store byer og i landet. Udpendling som procent af de beskæftigede (natbefolkning)
Udpendling
2008
2009
2010
2011
2008‐2011 %2010‐2011%
København
39,2%
38,5%
38,4%
38,3%
‐0,8%
0,0%
Frederiksberg
78,9%
79,9%
79,7%
79,3%
0,4%
‐0,4%
Odense
22,7%
23,4%
23,5%
23,3%
0,6%
‐0,2%
Esbjerg
15,6%
16,2%
16,9%
16,7%
1,1%
‐0,3%
Aarhus
17,7%
18,5%
18,9%
18,8%
1,1%
‐0,1%
Aalborg
17,2%
17,1%
17,2%
17,4%
0,2%
0,2%
Hele DK
38,6%
39,7%
40,1%
40,3%
1,7%
0,2%
Ses udpendlingen i forhold til alle de beskæftigede (lig med ”natbefolkningen” ifølge Danmarks Statistik) i Odense Kommune er der ikke sket store ændringer i perioden 2008‐2011 pga. en tilsvarende nedgang i antallet af beskæftigede i kommunen. Tabellen ovenfor viser, at Esbjerg, Aarhus og Aalborg har den laveste udpendling i forhold til antallet af beskæftigede. Udpendlingen i Odense ligger også under landsgennemsnittet, selvom antallet af udpendlere relativt set er lidt højere end i de sidstnævnte byer. 67 Udpendlernes branchefordel. 2011
København FrederiksbeOdense
TOT Erhverv i alt
Esbjerg
Aarhus
Aalborg
Alle byer
100,0%
100,0%
100,0%
100,0%
100,0%
100,0%
0,2%
0,1%
1,3%
2,0%
0,8%
1,5%
0,5%
8,1%
5,7%
19,2%
16,7%
14,3%
16,4%
10,5%
3 Bygge og anlæg
8 Erhvervsservice
100,0%
4,8%
2,0%
5,0%
5,7%
3,6%
5,3%
4,3%
24,1%
19,2%
21,8%
27,3%
22,7%
23,1%
22,9%
5,2%
9,3%
2,8%
1,7%
4,2%
3,9%
5,4%
4,0%
6,8%
3,1%
2,7%
3,1%
2,6%
4,2%
1,3%
1,6%
0,7%
2,0%
0,9%
1,2%
1,3%
11,3%
14,2%
8,5%
8,5%
9,5%
9,3%
11,1%
36,5%
34,3%
33,8%
30,2%
36,8%
33,5%
35,4%
4,5%
6,6%
3,6%
3,2%
3,9%
3,2%
4,6%
0,0%
0,0%
0,0%
0,0%
0,0%
0,1%
0,0%
Mere end en tredjedel af udpendlerne har arbejde indenfor ”offentlig administration, undervisning og sundhed”. Godt 20 % er beskæftiget indenfor ”handel og transport”. Odense skiller sig ud ved, at næsten 20 % af udpendlerne har arbejde indenfor ”industri mv.” pr. 1.1.2012. Udpendling i Odense 2008‐2011
TOT Erhverv i alt
2008
2009
2010
2011
2008‐2011 2010‐2011 2008‐11 % 2010‐11%
21.501
21.499
20.586
20.225
‐1.276
‐361
‐5,9%
408
343
301
273
‐135
‐28
‐33,1%
‐9,3%
5.371
5.049
4.466
3.893
‐1.478
‐573
‐27,5%
‐12,8%
3 Bygge og anlæg
1.454
1.342
1.075
1.016
‐438
‐59
‐30,1%
‐5,5%
4.298
4.535
4.382
4.413
115
31
2,7%
0,7%
534
581
592
562
28
‐30
5,2%
‐5,1%
‐1,8%
511
548
556
628
117
72
22,9%
12,9%
179
153
137
149
‐30
12
‐16,8%
8,8%
8 Erhvervsservice
1.464
1.899
1.632
1.720
256
88
17,5%
5,4%
6.662
6.393
6.696
6.835
173
139
2,6%
2,1%
614
634
723
731
117
8
19,1%
1,1%
6
22
26
5
‐1
‐21
‐16,7%
‐80,8% 10 Kultur, fritid og anden service
Odense har som tidligere nævnt haft en nedgang i antallet af arbejdspladser inden for ”industri”, det tilsvarende gælder for antallet af udpendlere, der er faldet med næsten 1.500 personer i perioden 2008‐
2011. Dette skyldes i høj grad lukningen af Lindø Skibsværft. De øvrige ændringer i antallet af udpendlere må betegnes som små. Det er dog ikke positivt, at antallet af udpendlere er steget svagt udenfor brancherne ”industri” og ”bygge og anlæg”, da København, der viser vejen, som Danmarks største by, har haft vækst inden for disse servicebrancher i de seneste 5 år. 68 Bilag 2: Katalog over de vigtigste erhvervsområder kriterier for vurdering af erhvervsområder
Erhvervs profil
Videnservice:
1
2
3
4
5
0-20 pct.
20-40 pct.
20-60 pct.
60-80 pct.
80-100 pct.
Detailhandel:
1
2
3
4
5
0-20 pct.
20-40 pct.
20-60 pct.
60-80 pct.
80-100 pct.
Service og adm.:
1
2
3
4
5
0-20 pct.
20-40 pct.
20-60 pct.
60-80 pct.
80-100 pct.
Bygge og anlæg:
1
2
3
4
5
0-20 pct.
20-40 pct.
20-60 pct.
60-80 pct.
80-100 pct.
Industri/engroshandel/transport:
1
2
3
4
5
0-20 pct.
20-40 pct.
20-60 pct.
60-80 pct.
80-100 pct.
69 Byfunktioner
Byliv, butikker:
1
2
3
4
5
2500 m eller mere fra centerområder
1500-2500 m fra centerområder
Kultur miljøer:
1
2
3
4
5
2500 m eller mere fra kulturmiljøet
1500-2500 m fra kulturmiljøet
1000-1500 m fra kulturmiljøet
500-1000 m for kulturmiljøet
0-500 m for kulturmiljøet
Parker og natur:
1
2
3
4
5
2500 m eller mere fra parker og natur
1500-2500 m fra parker og natur
1000-1500 m fra parker og natur
500-1000 m for parker og natur
0-500 m for parker og natur
Videregående uddannelser:
1
2
3
4
5
10.000 m eller mere til videregående uddannelser
7000-10.000 m fra videregående uddannelser
2500-7000 m fra videregående uddannelser
Infrastruktur
Motorvejen:
1
2
3
4
5
over 10.000 m
2000-4000 m
1000-2000 m
500-1000 m
0-500 m
Overordnede vejnet:
1
4000 m større end
2
2000-4000 m
3
1000-2000 m
4
500-1000 m
5
0-500 m
Kollektiv trafik:
1
ingen kollektiv trafik
2
regionale busser og tog
3
bybusser med begrænset betjening
4
bybusser med god betjening
5
letbane - første etape
70 Cykelstier/ruter:
1
ingen cykelstier
2
få cykelstier
3
nogle cykelstier
4
flere cykelstier
5
mange cykelstier
Miljø
Støjfølsom anvendelse:
1
0-50 m for boligområder
2
50-100 m fra boligområder
3
4
200 til 500 m for boligområder
5
500 m og mere til boligområder
Drikkevand følsomhed:
1
nitratfølsomt, særligt drikkevandsområder, nær grundvandsboring
2
nitratfølsomt, særlige drikkevandsområder
3
særlige drikkevandsområder eller drikkevandsområder, nitratfølsomt, nær grundvandsboring
4
drikkevandsområder, nitratfølsomt eller nær grundvandsboring
5
drikkevandsområder eller uden for drikkevandsområder
Lugtfølsomhed:
1
2
3
4
500-1000 m for boligområder
5
1000 m eller mere fra boligområder
Visuel følsomhed:
1
bevaringsværdige bymiljøer eller fredede bygninger
2
centrale offentlige byområder
3
nær beboede områder
4
erhvervsområder med facade bestemmelser
5
erhvervsområder uden visuelle krav
71 72

Implementering af Contract management i kmd

Transcription

Similar documents

Trafik - Odense Kommune

Læs mere her

PÅ VEJ - nr. 34

ABC Kantineautomater