2015 Arkivnyt - Tved Lokalhistoriske Arkiv

Transcription

2015 Arkivnyt - Tved Lokalhistoriske Arkiv
Vi registrerer og gemmer gerne
materiale og oplysninger til glæde
for vore efterkommere
Om arkivet:
ÅBNINGSTID
Den første TIRSDAG i måneden fra kl. 14.30–16.00, eller
efter aftale med arkivleder eller et bestyrelsesmedlem.
Adressen
Skolevej 6, 1. Tved, 5700 Svendborg
Bemærk – indgang op ad trappen i husets venstre gavl.
Arrangementer
Se opslag ved Arkivet, ved de lokale butikker og på
vores hjemmeside. Se også annonce i Ugeavisen.
Hjemmeside
Mailadresse
www.tvedarkiv.dk
tvedarkiv@svendborg.dk
Samarbejde med
Schack - sammenslutningen af lokalarkiver i Svendborg
kommune – www.schackarkiver.dk
SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver www.danskearkiver.dk
NYT i 2015 !!
Søg i Arkivet
Pengeinstitut
Se Lokalarkivernes registreringer på www.arkiv.dk
Nordea regnr. 5704, kontonr. 7040 150 146 kan bruges til
indbetaling af kontingent. Husk at oplyse navn og adresse.
Også betaling via Swipp/MobilePay til telefonnr. 4026 4041.
Bestyrelsen:
Formand/Arkivleder Hans Erik Hansen
Næstformand Karin Linnebjerg
Sekretær Lisbeth Andersen
Kasserer Betty Olsen
Bestyrelsesmedlem Bent Mortensen
Bestyrelsesmedlem Lise Rasmussen
Bestyrelsesmedlem Svend Jacob Pedersen
Suppleant Bent Andersen
Suppleant Thorvald Ringsmose
Adresse
Tvedvej 167 A, 5700 Svendborg
Walkendorffs Vej 1, 5700 Svendborg
Bülowsvej 1, 5700 Svendborg
Tvedvej 180, 5700 Svendborg
Bülowsvej 24, 5700 Svendborg
Walkendorffs Vej 1 D, 5700 Svendborg
Tved Grønnevej 6 A, 5700 Svendborg
Edelsmindevej 3, 5700 Svendborg
Kirsten Lykkes Vej 2, 5700 Svendborg
STØT ARKIVET
Bliv medlem for kun 50 kr. om året pr. husstand.
Telefon
2961 6430
6222 0333
6221 5803
4026 4041
2261 5263
6086 9470
6221 8637
6223 1113
6221 0474
Han skulle have været statsminister –
men blev ”røven af 4. division”
Undskyld udtrykket. Og hvad har det med Tved lokalhistorie at gøre?
Hermed et forsøg på en forklaring. Tved sogns herregård – Bjørnemose – havde
haft en lang række ejere – de fleste adelige – indtil gården i 1866 blev overtaget af
Jens Hansen. Købsprisen var 70.000 rigsdaler. Et anseeligt beløb for en gårdmand,
født i små kår. Jens Hansen havde brug for alle de ekstra indtægter, godset kunne
kaste af sig. Jens Hansens efterkommere tog i 1905 navneforandring til Kromann.
Han boede selv i den nuværende sydfløj. Vestfløjen (den fløj, der blev nedrevet i
1980) blev i årene 1867-1886 lejet ud til general Cai Ditlev Hegermann-Lindencrone
(1807 -1893) og hustru Frederikke Hegermann-Lindencrone (1808-1892). Deres
portrætter har i mange år hængt på Bjørnemose, men er blevet skænket til arkivet i
Tved af Jens Kromann. (se billederne nedenfor )
Cai Hegermann-Lindencrone var uddannet ved militæret og blev i 1858 første gang
udnævnt til general. Sideløbende havde han en politisk karriere. Han sad i Folketinget for Højre 1861–1864 og fik i 1863 tilbudt posten som konseilpræsident
(statsminister), men takkede nej til tilbuddet. I stedet for blev posten overdraget til
D. G. Monrad.
Hegermann-Lindencrone var først og fremmest militærmand. Han var med i 3-årskrigen 1848–50, hvor kongeriget havde besejret de oprørske hertugdømmer. Han
deltog også i krigen i 1864 og var med i det krigsråd, der i februar 1864 besluttede
at trække de danske tropper tilbage fra Dannevirke under general de Meza`s
ledelse. En beslutning, der var direkte imod regeringens instrukser og befolkningens
forventninger om, at Dannevirke skulle forsvares. De Meza førte hovedstyrken
tilbage til Dybbøl.
Hegermann-Lindencrone var chef for 4. division – ca. 9.000 mand. Hans opgave var
at forsvare Jylland/Fyn mod den talmæssige overlegne preussisk-østrigske fjende.
Det blev til et langt tilbagetog, først op gennem det østlige Jylland – helt op til Mors,
hvortil divisionen trak sig tilbage 2 gange uden kamp. Senere rykkede 4. division
frem til Fyn uden at have gennemført den offensiv mod fjenden, som var planlagt og
som offentligheden havde forventet. Denne konstante march væk fra fjenden og
baglæns dannede baggrund for udtrykket ”Røven af 4. division”. Man kaldte også
Lindencrone for general ”Bangebuks” og general ”Langsom”.
I offentligheden var Cai Hegermann-Lindencrone altså upopulær. Han blev ikke
genvalgt til folketinget i 1864. Men efter krigen fik han alle militære tillidsposter
tilbage og i 1865 blev han tildelt ”Storkors af Dannebrog”.
Men var han så en general ”bangebuks”?
Moderne historikere ser anderledes positivt på Lindencrones dispositioner. De
preussiske og østrigske styrker blev gang på gang snydt af Lindencrones
opfindsomme handlinger og beslutninger, hvorved man undgik et blodbad som i
Dybbøl. Det angreb, som 4. division skulle have sat ind på et senere tidspunkt,
nåede ikke at blive sat i værk, før de politiske forhandlinger standsede krigen.
Skylden for nederlaget – er de fleste vist enige om – ligger hos Monrad og hans
nationalliberale regering.
Cai Hegermann-Lindencrone tog sin afsked i 1867, trak sig tilbage fra hovedstaden
og opholdt sig på Bjørnemose de næste 19 år. Han døde i København i 1893.
En roepiges historie
Magda blev født lidt uden for Krakow i Polen. Hendes fødenavn var Magdalene
Zabagto. Forældrene havde en kombineret slagter- og købmandsforretning, og fra
ganske ung arbejdede hun som gåsepige ved et større gåsehold i et vådområde ved
floden Wisla (på tysk Weichel) ved Krakow
I 1912, da Magda var 17 år, rejste hun til Danmark og
arbejdede som roepige på Lolland i én sæson. Senere
rejste hun igen til Danmark og traf en mand, Hans
Hansen, som hun blev gift med. Magda og hendes
mand kom til Lunde og blev fodermesterpar på
”Langkildegård”. Her arbejdede Magda som malkepige.
Hans Hansen blev indkaldt til militærtjeneste under
Første Verdenskrig. Her fik han den spanske syge og
døde på et militærhospital.
Magda stod nu alene med 2 børn og hun tog imod et arbejde som husbestyrerinde
for Christian Christiansen. Hun kendte ham, fordi han kom til ”Langkildegård” som
mælkekusk. Hun var husbestyrerinde i en periode og havde derefter andet arbejde,
indtil hun igen kom tilbage til Christian Christiansen. De fik 5 børn sammen og
Magda havde 2 børn fra sit tidligere ægteskab.
Christian må have været lidt af en handelsmand. Han handlede ofte med sine
ejendomme og har derfor boet adskillige steder. Her kan som eksempel nævnes
Brændeskovvej 27 i Tved. Denne ejendom købte han kort efter, at den var
genopført efter en brand. Familien har bland andet også boet i Hønsehaven, Gislev
Sylt og Brændeskov.
Fra 1949 og til deres død boede ægteparret Magdalene og Christian Christiansen i
ejendommen på Ørbækvej 138.
Børnene har klaret sig godt og flere af dem har haft deres virke i Tved. Maria var gift
med en plantageejer i Heldager, Erik var frugtavler på Trappehavevej, Willy var
vognmand og Jens var tømrermester.
Christian Christiansen døde i 1954 og Magda døde i 1961.
Årets gang i arkivet i 2014
Foreningen har nu 479 medlemmer og et æresmedlem.
Generalforsamlingen blev afholdt i januar måned. Her deltog 35 personer.
Efterfølgende blev der vist billeder fra dilettant og fastelavn i Tved. Der var en
aftentur i Skovhaven i maj. Her blev fortalt om de ejendomme, som gruppen
passerede. I september blev der ligesom i 2013 afholdt Tved-March i samarbejde
med Tved Ny Borgerforening. Det forgik i området ved Christiansminde og
Bjørnemose. Der var god tilslutning til turen og solen skinnede fra en skyfri himmel.
Turen sluttede af med kaffe og kage i Christiansminde.
Ligesom alle andre arkiver i landet havde Tved Arkiv åbent hus den 2. lørdag i
november. Den 27. november holdt arkivet åbent for at fejre sit 25 års jubilæum og
mange lagde vejen forbi. I forbindelse med 25 års jubilæet blev Jens Jensen
udnævnt til æresmedlem i foreningen. Han var med fra starten og har lagt mange
timers arbejde i arkivet.
Arkivet har ligesom sidste år haft en del henvendelser, blandt andet fordi mange
mennesker arbejder med slægtsforskning og derfor søger oplysninger om deres
slægtninges liv og bopæl. Arkivet modtager også en del materiale til registrering.
Hvis du har materiale liggende, som – engang – skal afleveres til arkivet, så husk at
lægge en seddel ved materialet. Du vil gøre det lettere for arkivet, hvis du sætter
navne på billeder og materiale. Hvem er hvem – og hvilken forbindelse har de til
dig ??.