RECEPTEN PÅ EN FIASKO s.28-29 OTTE SIDER

Dansk
F lkeblad
Nr. 1 februar 2015. 19. årgang
RECEPTEN PÅ
EN FIASKO s.28-29
JE SUIS
CHARLIE
s.2,16-17
DROP DOMMEDAG s. 8-9
OG DET VAR ESBJERG… s.12-13
OTTE SIDER
EUROPÆISK FOLKEBLAD
Leder
Blyanter mod Kalashnikov:
Mænd
af mod
Redaktionen på det franske magasin
Charlie Hebdo er blandt de modigste
redaktioner i Europa, nok den
modigste. Og mod er desværre mere
end nogensinde nødvendigt. Man må
spørge sig selv: Er jeg Charlie?
JE SUIS CHARLIE – ”Jeg er Charlie” blev
hurtigt den fælles, folkelige og følelsesladede
støtte-tilkendegivelse til ytringsfriheden og de
12 ofre for det islamiske terrorangreb mod det
franske satireblad i Paris, ”Charlie Hebdo”. En
spontan sympati- og solidaritetstilkendegivelse.
Det kan man kun synes godt om. Det er velanbragt..
Men kun få skal forlede sig selv til at tro, at
man er ”Charlie”, altså modig og kompromisløs og en fighter, blot fordi man maler et papskilt eller skriver ”Je suis Charlie” på fransk
på sin Facebook-profil.
Der skal mere end sympati, ord, maling og
tårer til at være ”Charlie”.
Der skal gedigent mod til, og mod er, hvad
tegnerne, journalisterne og redaktørerne på
Charlie Hepdo i dén grad har. Sådan at jeg
næsten fristes til at sende min barndoms
store, uovertrufne cowboyhelt på aftægt med
ordene: ”Go home, John Wayne. Du har fået
baghjul!”. Jeg tror i grunden ud fra alt, hvad vi
ved om ham, at han bestemt var både modig,
oprigtig og handlekraftig. Men Charlie?
Ægte mod får en ny dimension, når en avisredaktion trues og bombes på grund af nogle
tegninger, og når redaktionen blot arbejder videre, om muligt endnu mere kompromisløst
og med endnu flere bidske tegninger end før.
Og helt ind i den himmel, jeg er sikker på
findes for særligt modige mennesker, når folkene fra Charlie Hebdo, når samme redaktion
- nu dog blot ufrivilligt beskåret med 12 kolleger, der er myrdet af islamiske, intolerante
tosser – ugen efter mordene igen er i gang
med pen og papir!
Om muligt endnu engang endnu skarpere,
mere spiddende og præcist. Og i et oplag, der
er vokset fra ugentlige 60.000 eksemplarer
til syv millioner., heraf 5.512 i Danmark. En
frihedstriumf!
Sådan bekæmper man med pen og papir,
vid og bid og et ukueligt, imponerende mod
2
mordere med skydevåben!
Uanset min dybe respekt for mit gamle uddannelsessted, Jyllands-Posten, så forærede
chefredaktør Jørn Mikkelsen den 8. januar
terroristerne en 2-0 sejr.
Med det blodige terrorangreb i Paris den 7.
januar vandt terroristerne en klar 1-0 sejr.
Jyllands-Postens redaktionelle ledelse sagde
dagen efter i et gribende og hudløst ærligt interview, at på Jyllands-Posten tør man ikke bringe
tegningerne mere. Hensynet til medarbejdernes
sikkerhed vejer forståeligt nok tungere, men
dermed fik terroristerne fra Paris deres 2-0 sejr.
For hvad er terrorens væsen og mål? Det er
jo ikke i en kugleregn at myrde en flok tegnere, journalister og redaktører. Disse drab er
symbolet og midlet – midlet til at terrorisere
alle os andre til netop ikke at turde, ikke at
mene, sige, skrive, tegne eller bare frustreret
skrige det, vi vil.
Hvem har lyst til, oprigtigt, at møde en gut
fra Islamisk Stat en mørk aften? Eller en sommerdag i solskin, for den sags skyld?
Det er jo folk, der slæber deres gidsler ud
i ørkenen, tænder et kamera og holder en seance, før de med en stor kniv skærer halsen
over på det bundne, forsvarsløse offer. Ikke
tillokkende.
Det er vel kun en håndfuld naive pacifister,
der for alvor tror, man kan tage en snak med
disse folk og få dem væk fra deres forehavende. Det store flertal er vist klar over, at man er
hinsides samtale med denne fjende.
Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming
Rose, der netop er bragt i spil til Nobels fredspris, manden, der stod bag tilblivelsen af de
oprindelige Muhammed-tegninger i avisen
for snart 10 år siden, skrev dagen efter terrorangrebet i Paris i kommentaren ”Hvilken
civilisation er vi” noget af det mest præcise
og relevante, der er skrevet i den forbindelse.
Han indleder den:
”Philippe Val, Charlie Hebdos daværende
chefredaktør, kunne ikke skjule sin irritation,
da han i forbindelse med en retssag mod det
venstreorienterede satiriske magasin i 2007
blev spurgt, om det nu også havde været nødvendigt at bringe den slags tegninger, om der
ikke var tale om en unødvendig provokation
og et angreb på et svagt og i forvejen presset mindretal. Charlie Hebdo havde som reaktion på angreb på danske ambassader og
trusler genoptrykt Kurt Westergaards ikoniske
Muhammed-tegning og andre tegninger, heriblandt nogle kreeret af ofrene for onsdagens
terroraktion i Paris.
»Hvilken civilisation er vi, hvis ikke vi kan
håne, spotte og latterliggøre dem, der sprænger tog og fly i luften og begår massedrab på
uskyldige mennesker?« spurgte Philippe Val
indigneret.
Ja, hvad er vi for en civilisation? Det spørgsmål trænger sig på efter massemordet i Paris
på bladtegnere, medarbejdere og betjente på
Charlie Hebdo.
Satire er et af det åbne samfunds svar på
vold, trusler og andet barbari. Satire er fredelig, selv om den kan bide og stikke. Den slår
ikke ihjel, den latterliggør og udstiller.
Den får os til at le i stedet for at blive bange
eller vrede.
Satire er en sund civilisations svar på barbari. En tegning kan naturligvis aldrig være et
eneste menneskeliv værd. Problemet er, at det
er der en del mennesker, der alligevel insisterer på, og hvordan skal man så forholde sig til
det som forvalter af det frie ord? Hvor mange
trusler, mord og terroraktioner skal der til, før
krænkelsesfundamentalisterne forstår, at de
med deres forsvar for retten til ikke at blive
krænket og deres absurde lighedstegn mellem
onde ord og onde handlinger går tyranniets
ærinde?”.
Det kan dårligt siges tydeligere.
Sønd.
Nyhedsbrev
Kristians ABC
A Valgrygterne svirrer på Borgen
B
Turen rundt i Danmark fortsætter
De seneste måneder har jeg besøgt mange
dele af landet. Og det fortsætter de kommende
måneder. Det har været helt forrygende. Ofte
har der mødt 2-300 mennesker op til de offentlige møder og at så mange ønsker at høre,
hvad vi har på hjerte, er selvsagt et godt tegn.
Jeg kommer vidt omkring: De nye sygehuse
der bygges og ombygges. Virksomheder som
C
Terroren i Paris – hvad gør vi?
Det er ikke mange uger siden, at vi alle var
vidne til den grusomme terror i Paris. Mordene på folkene hos Charlie Hebdo. Gidseldramaet få dage senere. En uge efter var den
gal i Belgien. Politiet fik gudskelov lavet et
forebyggende indgreb, der forhindrede attentater på politifolk. Truslerne er også markante
i vores land – her i Danmark! Vores vestlige
frihedsværdier er under pres. Jyllands-Posten
har gjort det klart, at de holder sig tilbage af
frygt.
Situationen minder os om, at der er meget galt. At der er noget ved ”Det Danmark
vi kender”, som vi skal have gjort noget ved.
Der er en ydre fjende, men desværre også en
indre. Den indre udspringer ofte af de parallelsamfund, som er fremkommet af en forkert
vælgerne i 2011 for at få magten – og dernæst
gøre det en gang til i 2015 for at beholde den.
Men mon ikke danskerne gennemskuer dem?
At det først og fremmest handler om magten –
ikke om en bestemt politik…
I det store regeringspartis iver efter markeringer frem til en valgdag, bliver det også
sværere og sværere at se det fælles projekt
med De Radikale. Efter Margrethe Vestagers
afgang som partileder i dét parti, har de i før-
ste omgang affundet sig med en mere sekundær rolle. Måske fordi man hos De Radikale
er SÅ glade for ministerposterne, at man gerne giver Socialdemokraterne lidt luft i håbet
om at genvinde magten. Men mon det holder?
Og under alle omstændigheder vil et genvalg
betyde, at De Radikale igen sætter sig tungt
på regeringsgrundlaget. Og hvor mange af
Socialdemokraternes løfter skal de så rende
fra igen?
Danfoss, Arla, Bisca. Problemområder som
Vollsmose i Odense. Turen rundt giver også
mulighed for at møde nye mennesker og skabe kontakter. Et besøg på Teknisk Erhvervsskole Center i Ballerup her i starten af februar
skete således sammen med Dansk Metals formand Claus Jensen. Det er nemlig vigtigt for
os i Dansk Folkeparti at have en konstruktiv
og direkte dialog også med fagbevægelsen.
Som nævnt fortsætter turen rundt den kommende tid. Håber vi ses, når jeg kommer forbi
din landsdel :0)
indvandringspolitik. Det er jo i virkeligheden
ret enkelt. Når der kommer flere hertil, end
vi kan integrere i det danske samfund, opstår
der parallelsamfund. Og i disse spirer der så
ekstremisme, som for nogles vedkommende
desværre ender i tanker om terrorisme.
Vi bliver nødt til at være konsekvente. Konsekvente overfor de personer og foreninger,
som har sympati overfor terror. Konsekvente
ved at insistere på en indvandringspolitik,
som er med til at løse problemerne – ikke at
forstærke dem. Den nuværende regerings politik vil desværre forværre situationen. Derfor
skal der hurtigt ske ændringer!
Foto: Carsten Lundager
Valgrygterne svirrer. Siden statsminister Helle
Thorning-Schmidt lavede sit pressestunt i Bilka i Ishøj, har det været ekstra voldsomt. Men
faktisk tog det for alvor fart allerede, da vi var
vidne til, at nytårstalen var en del af en større
kampagne fra socialdemokratisk side. Umiddelbart et smart træk – men måske også lidt
for smart? Det virker nemlig som om, Socialdemokraterne konsekvent undervurderer danskerne. Man tror åbenbart, at man kan fuppe
3
Månedens DF’ere
Formændenes
fynske hjem
Dette er historien om Grethe og Bent Rasmussen fra Middelfart. Ægteparret
er henholdsvis 78 og 75 år, og de har været medlemmer af Dansk Folkeparti
helt fra begyndelsen i 1995. Det er de stadig, men i løbet af de seneste to-tre
år har de trukket sig tilbage som aktive medlemmer i Middelfartkredsen.
Af Karina Schultz
For mange er Middelfart en by, man blot kører
igennem på vej til ferieadresser i Jylland eller på Sjælland. Denne noget provokerende
holdning er ikke ægteparret Rasmussens. Parret har boet i området i store dele af deres liv.
Samme fastholdenhed har de også udvist i deres politiske engagement i Dansk Folkeparti,
som de har været medlem af siden stiftelsen i
1995. De to skulle bestemt ikke tænke to gange over, om de skulle følge Pia Kjærsgaard fra
Fremskridtpartiet over i det nystiftede Dansk
Folkeparti. Men nu er en æra i aktiv politik
slut for parret.
”Det er da lidt underligt ikke at være så
stor en del af ’DF-familien’ og fællesskabet
omkring partiet som tidligere, men helbredet gør, at vi ikke helt kan holde til at tage
til årsmøderne i Herning længere eller engagere os i lokalforeningen på samme måde
som tidligere,” siger Grethe og Bent Rasmussen fra dagligstuen i deres nye lejlighed i det
centrale Middelfart. Her flyttede de ind for tre
år siden, da helbredet satte en bremse for, at
de kunne passe huset og haven lidt uden for
byen. Valget faldt på Middelfart efter et kort
ophold i Fredericia. Her følte parret sig ikke
rigtig hjemme, for som Bent og Grethe siger,
så var de lidt forfinede i Fredericia og kaldte
hinanden ’De’ i opgangen.
”Vi er mere til at være dus med hinanden,
og det er man her i byen,” er de enige om.
Grethe og Bent Rasmussen har gennem
mange år været trofaste deltagere ved Dansk
4
Folkepartis årsmøder. Når datoen for årets
stormøde nærmede sig, blev campingvognen
altid spændt på bilen. Campingvognen har i
det hele taget været deres trofaste følgesvend,
når de kørte til gode snakke med partifæller
rundt om i hele landet, når turen gik til Herning eller var ’sommerhus på hjul’ ved mangt
en hyggelig weekend.
Men nu må den elskede campingvogn blive
i Middelfart efter mange år på landevejen. For
bentøjet kan ikke holde til de lange ture.
”Nu sidder vi i stedet og følger partiet og
årsmøderne hjemme foran tv’et,” siger den
tidligere murer og buschauffør, Bent Rasmussen.
To formænd lagde vejen forbi
Grethe Rasmussen bærer hjemmebagte småkager ind til kaffen, for der skal ikke mangle
noget. Sådan har det altid været hos Grethe og
Bent. Der er altid kaffe på kanden og tid til en
god snak. Nu er det dog datteren, der bager for
Grethe, der har arbejdet det meste af et langt
liv som rengøringsdame.
Nu sidder de to i deres hyggelige stue og
husker tilbage på deres aktive tid i Dansk Folkeparti med stor fornøjelse. Både Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl har været
opstillet som folketingskandidater i ’deres
kreds’, og ægteparret har altid åbnet deres
døre for formændene.
”Når Kristian Thulesen Dahl var på besøg i
Middelfart kom han tit hjem forbi os til suppe
sammen med resten af de lokale DF’ere, der
skulle have noget at styrke sig på efter lange
dage på gågaden, hvor de uddelte brochurer
og talte med folk.
Han (Kristian Thulesen Dahl red.) spurgte
altid, om vi skulle have suppe,” fortæller Grethe Rasmussen og tilføjer, at det ikke er den
eneste partiformand, der har været hjemme
hos dem på mere end en kort visit igennem
årene.
”Pia Kjærsgaard har også overnattet hos os,
når hun ikke kunne nå aftenflyveren hjem til
København, dengang hun var folketingskandidat i vores kreds,” husker Grethe Rasmussen.
Dengang havde vi direkte flyrute til København.
”De tider, hvor man kunne komme ekstra
hurtigt til hovedstaden er for længst forbi. Det
samme er de tider, hvor man kunne komme
hen på det lokale sygehus i Fåborg. Nu er det
hele blevet mere centraliseret – også i sund-
hedsvæsnet, og vi skal helt til Odense, Kolding eller Vejle, hvis vi skal indlægges. Det er
bekymrende, at det hele bliver så centraliseret, og at de så ikke en gang har råd til køkkener i de nye supersygehuse. Det er da ikke helt
gennemtænkt. God mad er så vigtig for syge
mennesker,” siger Bent Rasmussen.
Og her bryder Grethe ind i samtalen ved at
lægge en hånd på Bents, fordi hun gerne vil
understrege, at det ligeledes er underligt, at de
ældre ikke må være med til madlavningen på
landets plejecentre.
”De ældre kunne da finde stor glæde i at
være med i den daglige madlavning. Det med
bare at kalde på de ældre, når maden står på
bordet, er da så upersonligt,” siger hun.
Og netop ældreplejen har ligget og ligger
fortsat ægteparret meget på sinde. Bent Rasmussen har i sine 17 år i Middelfart byråd
kæmpet for en bedre ældrepleje i byen, og
hans største succes har været at få modernise-
ret plejeboligerne og ældrecentret i byen, der
naturligvis alle indeholder køkkener. Det med
at få maden udefra har Bent Rasmussen nemlig ikke meget fidus til, for som han siger, må
det da blive dyrere i længden.
Fra udlændinge til trafik
Parret har fra begyndelsen af deres politiske
virke været optaget af den øgede indvandring
og ældrepolitikken, og de mener, at begge områder er håndteret nogenlunde fornuftigt i deres kommune. Men de kan godt se, at mange
andre kommuner kæmper med at finde husly
til den stigende flygtningestrøm. Det, der optager Bent og Grethe Rasmussen for tiden, er,
at der bliver anlagt ordentlige motorveje mellem Middelfart, Kolding og Odense, så der
ikke sker så mange ulykker som nu. Samtidig
skal man kunne komme hurtigere frem mellem byerne,” mener de.
Formiddagen er ved at gå på hæld i stationsbyen, men inden visitten helt er ovre, har Bent
og Grethe et ønske: ”Tag gode hilsner med til
dem på Christiansborg.”
”Hils Kristian og Pia,” lyder det supplerende fra Bent Rasmussen, der tilføjer, at selvom
det hele er blevet så centraliseret i dag, så har
han altid bare kunne ringe til Kristian, hvor
end han var, og få en god samtale og nogle
klare politiske svar.
”Jeg tror, det er ret enestående, at man bare
kan ringe direkte til sin partiformand og få en
brugbar udmelding,” slutter han.
5
Foto: DR
Kort nyt
DR-værterne ved skolevalget, Pernille
Rudbæk og Tommy Twicky, ved trappen op til Vandrehallen, hvor skolevalget blev kommenteret.
En lussing til regeringen
Torsdag den 29. januar 2015 blev det første skolevalg i danmarkshistorien gennemført.
Resultatet blev en dundrende fiasko for rød blok
Af René Teige
75.000 elever i 8., 9. og 10. klasserne på 790
skoler fordelt over hele landet gav en syngende lussing til regeringen og dens støttepartier,
da det første skolevalg herhjemme blev gennemført.
Som ved ’rigtige’ folketingsvalg var også
skolevalget sat op med tre ugers valgkamp.
Her fik de unge vælgere mulighed for at deltage i politikerdebatter, hvor partiernes ungdomsorganisationer deltog. Og afgørelsen,
optælling og analyser blev givet på DR Ultra.
Exit Polls måtte seerne undvære. Til gengæld blev der serveret underholdende indslag
fra Vandrehallen på Borgen, hvor politisk
kommentator Jens Ringberg, DR, var med til
at holde dampen oppe.
Blandt indslagene var en eksamination af
Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans
Kristian Skibby og SF’eren Özlem Cekic, der
havde valgt at sige ja til at blive eksamineret i
fag fra idræt over geografi til historie.
6
Censorerne var to skoleelever, og de kunne
efter endt eksamen give Hans Kristian Skibby
et flot 10-tal, mens Özlem Cekic måtte nøjes
med et 7-tal.
Blå blok smadrede rød
Selve valgresultatet var en overraskelse for de
fleste, ikke mindst Enhedslisten, som ellers
i programmets første time havde skreget og
jublet, da resultaterne fra de store byer som
København, Aalborg og Aarhus viste, at her
var der nærmest højrødt.
Men så skiftede billedet.
Skoleeleverne gav de borgerlige partier
flertallet i 79 af landets 98 kommuner.
Samlet fik blå blok 105 mandater, mens rød
blok måtte nøjes med 74:
V
27,4
S
17,7
LA11,0
K10,5
R
DF
SF Enhl.
9,9
9,0
7,7
6,0
Dansk Folkeparti fik ikke så mange stemmer,
som man kunne have ønsket. Men da skolevalget forrige torsdag var det første af sin
slags, kan man sammenligne resultatet med
det første folketingsvalg, hvor DF stillede op.
Det var i 1998. DF fik dengang 252.228 stemmer (7,4 procent).
Siden er det som bekendt gået markant
fremad…
Således er også torsdagens skolevalgresultat klart bedre end det ungdomsvalg, som
4.423 unge på Aalborg Universitet i september 2011 deltog i.
Her gav de unge vælgere rød blok 63 procent af stemmerne, mens blå blok måtte nøjes
med 36 procent.
Konventioner står for fald
63 år gamle konventioner er ikke gearet til brug i den aktuelle flygtninge- og asylansøger situation
Antallet af flygtninge og asylansøgere er på
det nærmeste eksploderet. Regeringen har
lovet familiesammenføring efter et år, hvis
det ikke er muligt for flygtninge fra fortrinsvis Syrien at vende hjem. Kort før årsskiftet
anslog man, at flygtningetallet nærmede sig
20.000 personer og at omkostningen ifølge regeringen selv, bliver 4,5 millioner kroner.
Hvis der om et år gives familiesammenføring,
siger det sig selv, at regningen bliver enorm.
Og for nu at male fremtidsudsigterne endnu
mørkere blev det for nylig oplyst, at af 199
eritreere var der kun seks, som ikke fik asyl.
Den udvikling ser ud til at fortsætte.
Men det er ikke blot milliardudgifter, som
truer med at løbe løbsk. Også integrationen af
de mange, der kommer hertil, er en opgave,
som vi ikke vil kunne løse.
Ser man alene på de arbejdsmarkedspolitiske udfordringer, er det et faktum, at mere end
halvdelen af vore ikke-vestlige indvandrere i
dag står uden for arbejdsmarkedet.
Danmark under pres
Nu beskriver dr.phil. Gunnar Viby Mogensen
og professor dr.polit. Poul Christian Matthiessen, i en kronik ”Mellemøsten, Afrika og
dansk udlændingepolitik” fra den 15. januar
Foto: UNHCR
Af René Teige
Nye måder at flygte
på, menneskesmugling og voldsomme
konflikter øger flygtningestrømmen.
2015 i Berlingske Tidende om de enorme udfordringer, Danmark står overfor. Forfatterne
mener, at det ligefrem er en underdrivelse at
sige, at det går skidt med integrationen. Og
det bliver kun værre af, at Danmark har givet
300 procent flere asylsøgere opholdstilladelse
de seneste fem år i forhold til for 10 år siden.
Gunnar Viby Mogensen og Poul Christian
Matthiessen kaster en bombe ind i debatten.
De mener simpelthen, at:
Man kan have sin tvivl om de europæiske
lande fortsat vil holde fast i Flygtningekonventionen fra 1951, som blev til under helt
andre samfundsmæssige forudsætninger, end
der gælder i dag. Konventionen giver i princippet enhver person ret til at melde sig som
asylansøger og få behandlet sin ansøgning.
Vil Europa fremover fortsat fraskrive sig retten til selv at bestemme i hvilken retning deres
befolkning skal udvikle sig?”
Det er for
slapt, minister
Af René Teige
Retsbevidstheden har det overmåde skidt. Det
er der desværre adskillige eksempler på. Justitsminister Mette Frederiksen har senest leveret et af slagsen i form af en overmåde slap
reaktion på, at en dømt rovmorder, som i 2006
blev idømt en fængselsstraf på 14 år, men allerede efter at have afsonet otte år af straffen
sidste år blev løsladt. Efterfølgende begik han
en række grove brandstiftelser til en værdi af
over otte millioner kroner.
Det fik Dansk Folkepartis gruppeformand,
retsordfører Peter Skaarup, til at bede ministeren om at kommentere Ekstra Bladets omtale af sagen (13. og 14. oktober 2014, red.).
Spørgsmålene, som Folketingets retsudvalg
på foranledning af Peter Skaarup har stillet,
kræver svar på, om ministeren finder, at systemet fungerer tilfredsstillende, når en sådan
mand bliver løsladt flere år for tidligt.
Ministerens svar var særdeles slapt, for nu
at sige det pænt…
Hun udtalte, at hun gerne ville slå fast, at
det ikke er tilfredsstillende, når en person, der
er prøveløsladt, begår ny kriminalitet i prøvetiden.
Ministeren sagde også, at hun ikke vil foreslå ændringer af systemet med prøveløsladelser.
Mette Frederiksen vil ikke skærpe reglerne for
prøveløsladelser
7
Klimadebat
Drop dommedagen
I 1998 skrev Bjørn Lomborg ”Verdens sande tilstand.” Her tillod han sig at
stille spørgsmålstegn ved alverdens klimaeksperters dommedagsprofetier om løbsk klima og deraf følgende katastrofer. Nu er Lomborg igen
fremme i skoene med provokerende udtalelser.
Af René Teige
”Det virkelige problem for FN’s klimapanel
er at forklare, hvorfor termometret ikke har
rokket sig de seneste 15-20 år, selvom vi bliver ved med at pumpe mere og mere CO2 ud,”
siger han.
Han er ikke alarmeret over, at det bliver lidt
varmere.
”Der er flere, der dør af kulde end af varme.”
Sig navnet Bjørn Lomborg og der er garanti
for en følelsesladet debat. For smelter isen på
polerne og i Grønland skal kronerne rulle i
alle mulige og umulige retninger, og skal vi
investere der, hvor man får mest ud af det,”
spørger han.
Bjørn Lomborg har netop været forbi Borgen for i Dansk Folkepartis gruppeværelse at
foredrage om verdens store udfordringer frem
til 2030
Han er fræk som en slagterhund, han taler
alverdens klimaeksperter midt imod og mener, at verdens ledere skal se på, hvilke mål
i FN’s 169 punkter lange agenda frem mod
2030, man skal prioritere, og hvilke smarte
løsninger verdens udviklingsministerier skal
bruge de 15.000 milliarder kroner for at finde.
Bjørn Lomborg har selv svaret: Fejlernæring af børn, indsats mod malaria og tuberkulose, uddannelse, indsats mod seksuelt betingede sygdomme samt udvidet frihandel.
Bjørn Lomborg har argumentationerne i orden, når han opfordrer
FM’s klimapanel til også at tænke
økonomi, investering og afkast.
8
Man har spurgt 7.095.473 personer fra alle
lande om, hvordan de vil liste ønsker for, hvilke emner, der er vigtigst at have som mål. Her
er listen fra første prioritet til sidstevalg:
God uddannelse
Sundhedspleje
Bedre jobmuligheder
Ærlige, ansvarlige regeringer
Billig og sund føde
Beskyttelse mod forbrydelser og vold
Adgang til rent vand og sanitet
Hjælp til mennesker, der ikke er i stand til
at arbejde
Bedre transport og veje
Lighed mellem mænd og kvinder
Troværdig elektricitet i hjemmet
Frihed for diskrimination og forfølgelse
Politisk frihed
Beskyttelse af skove, floder og have
Telefon og internetadgang
Indgriben overfor klimaforandringer
Priser på menukortet
Det seneste års tid har FN arbejdet på at opstille mål fra 2016-2030.
”Det er der ikke rigtigt nogen, der har hørt
om,” siger Bjørn Lomborg.
FN’s nuværende prioriterede mål er at halvere fattigdom, få flere børn i skole samt skaffe rent vand og sanitet til alle.
”Gode flinke ting, som få kan kritisere. Nu
handler det så om de næste indsatsområder.
Hidtil har FN’s folk siddet i et baglokale og
tænkt. Nu skal tankerne frem i lyset. Det kommer de senere i år, alle 169 målsætninger. Det,
vi i Copenhagen Consensus vil, er, at finde ud
af, hvilke af målene, der er mest nødvendige
at nå,” siger Bjørn Lomborg.
”Det, der er problemet er, at man kan bruge
rigtigt mange penge på revl og krat. Det, der
batter, er få særligt virksomme mål. Vi skal
tage samfundsøkonomierne og sætte priser på
investeringer,” siger Bjørn Lomborg.
Hvis vi ikke gør det, svarer det til, at vi gik
ind på en restaurant uden priser på menukortet, og det gør vi jo ikke.
Bjørn Lomborg vil se på alle de områder,
FN siger, er vigtige at agere i.
”Tag FN’s mål, lad økonomer gå dem alle
igennem og uddele grønne, gule og røde kort
til forslagene. Det er godt nok ikke en metode,
FN er vant til at benytte,” siger han og kommer med et eksempel:
”Vi ved, hvordan man helbreder børn. Men
ikke hvordan man giver dem en god skole og
læring. Pointen er, at vi skal fokusere på de
korte og smarte løsninger.”
mad. Sådan nogle undersøgelser kunne man
lave i 60’erne, siger Bjørn Lomborg.
Han beretter, at resultatet for de børn, som
voksede op med god næring var, at markant
flere fik en god uddannelse, voksede op og fik
gode job…
Færre kvinder fik aborter og færre blev
syge. Rent økonomisk var gevinsten 26.190
kroner pr. barn. Investeringen var 582 kroner!
Udluftning redder 4.300.000 liv
Som det sidste og nok vægtigste eksempel
nævner Bjørn Lomborg, at miljøproblemer
bestemt ikke er noget, som rammer udefra.
”Et af verdens væsentligste miljøproblemer
er indendørs forurening. I stedet for at lave
mad over åben ild inden døre, skal man satse
på renere kogesteder og udluftning. Det vil
spare 4,3 millioner liv hvert år.”
De mange eksempler på alternative investeringer har fået enorm opmærksomhed. Eksempelvis de største aviser i Vestafrika trykker
Bjørn Lomborgs- og Copenhagen Consensus’
artikler. Og Indiens største avis gør det samme.
I alt i 21 lande kan man læse om Bjørn Lomborgs idéer. Og det er med til at skabe et pres.
Her forstår man de simple argumenter. Som
eksempelvis hvis man ophører med at ’fiske’
med dynamit på koralrev, vil fiskeyngel kunne
overleve og i sidste ende give fiskerne flere
fisk at fiske.
Økonomien i dette forslag er også til at få
øje på. For hver investeret krone, vil afkastet
være 24 kroner.
Og det er vel ikke så ringe endda…
Det bedste vi kan gøre
Det mål, som giver størst afkast for investeringen, er frihandel. Ulandene skal have
større adgang til at sælge landbrugsvarer og
tekstiler. Det er ulandene dygtige til. Man skal
kombinere med at betale vestlige landmænd
en kompensation. Det vil gøre os 15.000 milliarder kroner rigere i 2030.
Bjørn Lomborg nævner Kina som eksempel. Udemokratisk, kommunistisk og belastet
af forurening til trods, er kineserne blevet rigere. De har styr på fødselsraten, og det betyder, at der er få små børn og færre ældre, mens
antallet af kinesere i den produktive alder er
rigtigt stort.
Således også i Afrika. Kan man gøre det
samme der og åbne for handel, vil vi få flere
penge ud af Afrika end ind. Det kræver åbenhed fra de store virksomheder, mener Bjørn
Lomborg.
Endelig understreger han, at der skal storsatses på ordentlig mad og god uddannelse til
dem, der intet har at bidrage med.
Han nævner et forsøg, som blev gjort i Guatemala i 1960’erne.
”Man gav en gruppe børn på to skoler god
mad, mens man på to andre skoler gav dårlig
DF’s gruppeformand var vært for Bjørn Lomborg, som kvitterede for invitationen ved at holde halvanden times foredrag i DF’s gruppeværelse.
9
DF Ungdom
Skiftedag i DFU
Dansk Folkepartis Ungdomsformand, Anders Vistisen, blev den 25. maj sidste
år valgt til Europa Parlamentet. Denne weekend trak han sig så fra DF Ungdom
med en anbefaling til ungdomsorganisationen om at vælge Peter Kofod til ny
formand.
Af René Teige
DF Ungdom, DFU, har i den forløbne weekend holdt årsmøde, valgt ny formand, ændret
status for næstformandsposten samt vedtaget
en række fremadrettede arbejdspunkter.
Formandsvalget har været planlagt et stykke tid, efter at den hidtidige formand, Anders
Vistisen, blev valgt til Europa-Parlamentet for
DF den 25. maj sidste år.
”Det har været et forrygende årsmøde. Vi
er nu gearet til at løse de mange udfordringer, der venter i 2015, som jo er valgår,” siger
DFU’s nye landsformand, Peter Kofod.
Han har de seneste år varetaget næstformandsposten sammen med Lucas Hultgren,
der nu er ene om at beklæde denne post.
”Jeg går til opgaven med ydmyghed og
takker for opbakningen ved årsmødet,” siger
Peter Kofod, som er medlem af byrådet i Haderslev, Regionsråd Syddanmark samt folketingskandidat i Aabenraakredsen. Nu kan han
så føje DFU-formand til CV’et.
10
”Jeg sagde ja til opfordringen om at stille
op som formandskandidat på én betingelse,
nemlig at Lucas Hultgren ville stille op til
næstformandsposten. Der er simpelthen ingen
bedre til den post, end Lucas,” siger Peter Kofod, som glæder sig til samarbejdet med den
nyvalgte DFU-hovedbestyrelse.
DFU som fyldt chokolade
Blandt de nye opgaver, som skal på plads, er
en større rolle på de sociale medieplatforme.
Det bliver en opgave for den nye hovedbestyrelse.
”Det er jo måden at sprede politikken ud,
vi vil både være på de sociale medier og i den
trykte presse. Både lokale, regionale og landsdækkende aviser.”
Den nu tidligere DFU-formand, Anders
Vistisen, har løftet DFU, som aldrig har stået
stærkere end nu.
”Det skal vi udnytte og udbygge,” siger Peter Kofod.
Anders Vistisen takkede officielt af som formand
for DFU denne weekend og overdragede formandsposten til Peter Kofod.
Han glæder sig over, at DFU har en flot
medlemstilgang.
”Nogen siger om årsagen til at blive medlem, at DFU er ligesom en æske chokolader.
Man kan prøvesmage flere stykker, nøjes med
et enkelt eller springe over i første omgang.
Man kan selv vælge i hvilken grad, man vil
engagere sig,” siger Peter Kofod
”Vi er jo kendt for at holde nogle forrygende fester,” griner den nye formand.
”Vi har fokus på det sociale. Det er et meget
vigtigt element i DFU’s opbygning.”
Det bliver ikke kedeligt
DFU er også klar til at spille en rolle i den
kommende valgkamp. Ungdomsorganisationen er parat til at stille op på en lang række
fronter.
”Vores store medlemsfremgang betyder, at
vi denne gang står endnu stærkere. Vi er ude
og støtte fra opsætning af plakater til deltagelse i gadekampagner. Men vi har også en
række selvstændige arrangementer. Jeg kan
love, at kedeligt bliver det ikke,” siger Peter
Kofod.
Han opfordrer i øvrigt alle DF’ere til at gå
ind på www.df-ungdom.dk samt på DF Ungdoms facebookside. ”Husk at like”, opfordrer
formanden.
Europæisk Folkeblad
Folkeblad i Folkebladet
Dansk Folkeblad byder velkommen til Europæisk Folkeblad. Fremover vil Dansk Folkeblad blive et endnu mere vægtigt
magasin. Fra i dag udkommer nemlig det selvstændige Europæisk Folkeblad med otte sider, som du fremover får sammen
med DF’s medlemsmagasin. Hele 40 sider: Værsgo at læse
Af René Teige
Hvad er ECR, og hvem er de 71
medlemmer fra 15 lande, der udgør
Europa-Parlamentets tredjestørste
gruppe, bliver Europakommissionsformand, luxembourgske JeanClaude Juncker, draget til ansvar for
sin viden om Luxembourgs lukrative
skatteaftaler med store virksomheder, skal vi til valg om retsforbeholdet, og hvad er det, danske vælgere
i virkeligheden stemmer om? Og er
det virkelig sandt, at 70-80 procent
af lovgivningen kommer fra EU?
Spørgsmålene er mange, og nu
får du, kære læser, mulighed for at
komme helt tæt på, hvad der sker i
Europa-parlamentet, og hvad hændelserne betyder for Danmark og
danskerne.
Det handler om EU, EU i Europa
og EU i Danmark. Og det handler om, hvad budgettet for 2015 på
1.061.000.000.000 kroner bliver
brugt til.
Valg om fælles asylpolitik
Det bliver EU-konsulent Karsten
Lorentzen, som selv var opstillet til
EP-valget den 25. maj 2014, der bliver ansvarshavende redaktør på de
otte sider.
”Der er behov for oplysninger.
Lige nu er det nok retsforbeholdvalget i 2016, som mange følersig dårligt informeret om. En afskaffelse
kan medføre fælles asylpolitik og
fælles grænsepolitik samt EU-fordeling af flygtninge.
Det handler ikke om Europol samarbejdet. Det kan vi tilslutte os separat. Det har vi kunnet længe,” siger
Karsten Lorentzen.
Han understreger, at Europæisk
Folkeblad også kommer til at handle om de danske MEP’ere, hvoraf
DF jo har den største repræsentation
blandt de danske partier.
ECR vil en reform af EU
I nærværende magasin er det præsentationen af ECR-gruppen, hvilke
partier den repræsenterer og hvilke
arbejdsområder, der er taget fat på.
Blandt andet igangsætning af arbejde for en reform af EU…
At Morten Messerschmidt er blevet ansvarlig for at undersøge den
såkaldte LuxLeaks og dermed sagen om Jean-Claude Junckers viden
om skatterabatter til store virksomheder, bliver også omtalt.
Karsten Lorentzen lover også fokus på det nye tyske parti Alternative für Deutchland, som er medlem
af ECR-gruppen og som ved det seneste tyske valg var meget tæt på at
få plads i Bundestag.
”Gæsteskribenter og læserkontakt er også noget, vi arbejder med.
Og så vil man kunne læse om den
tidligere MEP’er Dan Jørgensen,
som sagde én ting i Bruxelles og en
helt anden, da han vendte hjem for
at blive forbrugerminister,” siger
Karsten Lorentzen.
Han har i øvrigt tidligere skrevet
til Dansk Folkeblad, blandt andet
EU-stof samt DF-lokal portrætter.
Karsten Lorentzen bliver redaktør på
Europæisk Folkeblad, som du fremover modtager sammen med Dansk
Folkeblad
11
DF portræt
Og det var Esbjerg…
Situationen kalder ligefrem på heppevise. For det er usandsynligt svært at få armene ned i DF’s lokalafdeling i
Esbjerg, som har gedigent vokseværk. Medlemstallet stiger og stiger og stemningen med. Dansk Folkeblad satte
Esbjergbestyrelsen med lokalformand Freddy Hyldgård i spidsen stævne på Christiansborg
Af René Teige
i omkvædet har følgende strofer: Hvorfor skal
Christiansborg – bestemme hvor og hvornår…
Udover julefest er der cirka en halv snes
arrangementer om året i og omkring Esbjerg.
Der er Grundlovsdagen, som fejres på Marbækgård i Hjerting – i øvrigt den formentlig
næststørste grundlovsmarkering i DF-regi
med mere end 400 deltagere.
Bestyrelsesmedlemmerne markerer som
med en mund den seneste grundlovsfest:
”Alle andre aflyste, fordi det stod ned i stænger. Det gjorde vi ikke. Vi fuldførte – med helstegt pattegris…”
Henning Olesen supplerer: ”Der er også
Korsbo Hestemarked, hvor vi både parkerer
foreningens campingvogn og rejser telt den
1.- 2. og 3. maj.
Mens disse linjer skrives, runder Dansk Folkepartis lokalafdeling i Esbjerg 460 medlemmer. En fantastisk vækst, som især de seneste
godt to år har rykket medlemstallet fra 351
(december 2013) til 460 (januar 2015). Så det
var en overmåde tilfreds bestyrelse fra DF’s
lokalafdeling i Esbjerg, som 20. januar besøgte Christiansborg for at fortælle om det lokale
DF-eventyr.
200 plakater – med klister
Kasserer Kirsten Gaulshøj har været medlem af
DF siden 2009 og siddet i bestyrelsen siden 2014
Næstformand Maiken Huglstad Pedersen har
været medlem af DF siden 2012 og siddet i bestyrelsen siden 2014
Freddy Hyldgård betegner udviklingen som
den mest markante i hans tid som formand.
Og netop Freddy Hyldgårds indstilling til formandshvervet bliver betragtet som en hovedårsag til lokalafdelingens succes,
Han lægger nemlig alle sine kræfter og hele
engagement i formandsposten. Selv siger han,
at det handler om at brænde for det. Og så får
opbakningen fra partisekretær Poul Lindholm
Nielsen og organisationskonsulent Steen
Thomsen betegnelsen: Kanon!
12
Den altoverskyggende begivenhed bliver dog
folketingsvalget: ”Vi er klar, når der bliver
trykket på knappen, er vi 400, der drager ad
Men det handler også om at sørge for, at
medlemmerne får en række gode tilbud, både
politiske og sociale.
”Vi laver arrangementer, som ikke kun
medlemmer kan deltage i. Når vi så efterfølgende tager en snak med nye bekendtskaber,
hænder det ofte, at vi kan tegne nye medlemskaber,” siger Freddy Hyldgård.
Med helstegt pattegris
Esbjerg lokalforenings kasserer, Kirsten
Gaulshøj, fører da også et regnskab med plads
til mange arrangementer. Der er den årlige
julefest, som oprindelig kun var for medlemmernes børn og børnebørn. Nu er julefesten
for alle. Børnene fester om dagen og så er der
julefest for de voksne ”avec – avec” Senest
kom der 200 gæster. Susanne Lana stod for
den musikalske underholdning.
Men DF i Esbjerg har også sin helt egen
duo, som trakterer to keyboards. En at tidens
populæreste numre er DF’s trafikordfører Kim
Christiansens ørehænger: Café Pullimut, som
Formand Freddy Hyldgård har været medlem
af DF siden 1996 og siden været amtsformand i
Ribe og fra 2004 lokalformand
handicappede, og så er der problemer i den
vigtige offshore virksomhed,” siger Maiken
Huglstad Pedersen.
”Vi skal nok få råbt vælgerne op,” siger
Danny Steiness, som oplyser, at DF har lejet
sig ind hos TV Glad med adgang til mikrofoner og højttalere.
”Vi har mere end 2000 plakater klar til at
blive klistret op. Hele byen bliver klistret til
med vores gode kandidater,” siger Freddy
Hyldgård.
Han nævner også DFU Esbjerg som samarbejdspartner.
”DFU deltager i alle vores bestyrelsesmøder – og vi er med ved DFU’s.
Og skriv så bare, at der også er alvor i vores
forening. Jeg forlanger som formand meget
af min bestyrelse., men der bliver til gengæld
også kvitteret. Alle tager ansvar og knokler
for DF,” roser en glad og stolt formand.
Bestyrelsesmedlem Danny Steiness har været
medlem af DF siden 2012 og siddet i bestyrelsen
siden 2014
huse for plakatophængning, gadekampagner
med meget mere,” siger Henning Olesen.
I Esbjerg vil der dog nok også blive debatteret lokalpolitiske problemer, som Esbjerg har
ganske mange af.
ӯkonomien skranter, hvilket betyder,
at der ikke er plads til velfærd for ældre og
Bestyrelsesmedlem Henning Olesen har været
medlem af DF siden 2009 og siddet i bestyrelsen
siden 2010 (To af bestyrelsens syv medlemmer,
Morten Vesterager og Bent Rechnagel kunne
ikke forlade deres job for at deltage)
Der blev vandret i Vandrehallen
13
USA lagt for had
USA er garant for demokrati
Alligevel må man konstatere, at ligegyldigt hvad USA end foretager sig, er det forkert. De liberale bebrejder USA
den manglende hjælp til Ukraine. Venstre- og højrefløjen beskylder USA for at true det fredselskende Rusland på
imperialistisk vis
Af Sven Hakon Rossel
I denne artikel skal antiamerikanismens historie ikke følges helt tilbage til romantikkens fordømmelse af amerikanernes guldtørst
og materialisme Heller ikke selvom man i
1850’ernes danske litteratur, som eksempelvis hos B.S. Ingemann og helt frem til vor tid
har haft den holdning. Derimod skal udgangspunktet være et langt mere aktuelt citat af ingen ringere end Adolf Hitler.
I en tale i vinteren 1941-42 efter Tysklands
krigserklæring mod USA udspyede han blandt
andet følgende:
”Jeg nærer had og den største afsky over for
Amerika, et land, der i sin åndelige holdning
er infiltreret dels af jøder, dels af negre.”
Denne racistiske udtalelse kan naturligvis
ikke undre, når man er bekendt med den nazistiske ideologi. Men at de antisemitiske angreb på det jødiske element i den amerikanske
befolkning er blevet holdt i live er tydeligt,
når vi fra 1970’erne og frem til vore dage
konfronteres med antisemitiske udfald – ikke
blot fra nynazister, men derimod fra den ellers
åh så tolerante venstrefløj. Her må det være
nok at henvise til det tidligere folketingsmedlem for VS og SF, Anne Grete Holmgaards,
udfald mod staten Israel i 1970erne og 80erne
og skamrosning af palæstinensisk terrorisme.
I bogen Zionismens Israel (1984) inddrager
samme Holmgaard USA i argumentationen:
”Jødernes binding til Israel er i realiteten en
binding til bestemte klassekræfter. Israels
konsekvente pro-imperialistiske alliancer
(både til USA, men også til andre pro-imperialistiske regimer som det sydafrikanske, regimet i El Salvador, Somoza i Nicaragua, Sadat
i Ægypten m.fl.) binder ikke bare jøderne i Israel, men også jøderne i Diasporaen (den jødiske frivillige eller tvungne bosættelse uden for
Israels land, red.) til imperialismen i enhver
international konflikt.
Under påskud af at ville frelse verdens jøder inddrages de af den zionistiske bevægelse
i opgøret mellem imperialismen og de socialistiske kræfter automatisk på de imperialistiske
og reaktionære kræfters side.” Her kommer
14
både antisemitismen og antiamerikanismen til
udtryk forenet i samme åndedrag.
Jøder flygter fra Malmø
Denne antisemitisme sætter sine ækle spor
ikke blot i Mellemøsten, hvor det er officiel
politik at ville udslette Israel, men også i de
europæiske lande med et stort antal indvandrere fra muslimske lande. Resultatet er, at
den jødiske befolkning i Malmø udvandrer,
fordi den frygter for liv og ejendom, og ikke
mindst i Frankrig udsættes jøderne i disse
tider for vold og brandbomber. Selv er jeg
blevet spyttet efter, da jeg – for at bevise min
påstand om denne muslimske antisemitisme
– bevægede mig mod Nørrebrogade i København med en jødisk kalot på hovedet.
Sammenknytningen af USA med Israel som
to imperialistiske stater er naturligvis infam
og man får undertiden det indtryk, at en be-
tydelig del af den vesteuropæiske befolkning
aldrig har tilgivet amerikanerne, at de for 70
år siden befriede vort kontinent fra nazismens svøbe. Og at det var Marshallhjælpens
milliarder, der bragte kontinentet på fode, er
totalt gået i glemmebogen, hvis der da ikke
argumenteres for, at denne hjælp udelukkende
blev givet for så hurtigt som muligt at etablere
et forbrugermarked for amerikanske produkter… Den griske imperialisme igen!
Mens vore medier med få undtagelser
næppe løfter et øjenbryn, når beretninger når
os om halshugning af tyve i Saudiarabien og
kurdiske børn i de af Islamisk Stat besatte områder eller hængning af homoseksuelle i Iran
for ikke at tale om den brutale forfølgelse af
kristne i en lang række muslimske lande, er
de samme medier fulde af hadefulde angreb
på USA. Landet beskyldes for snart sagt alle
ulykker i denne verden:
og frihed
Ikke blot var 9/11-terrorangrebet i New
York i 2001, hvor al-Qaeda lod hilse, faktisk
iscenesat af CIA eller var det den israelske efterretningstjeneste Mossad..?
Men også Ebola-epidemien i Afrika skyldes
faktisk de væmmelige amerikanere. Ja, der er
ingen grænser for sådanne konspirationsteorier.
Når det derimod gælder redningsaktioner i
forbindelse med tsunamierne, der hærgede i
2004 og senere bekæmpelsen netop af Ebolaepidemien, de nylige oversvømmelser på Filippinerne etc. etc., så er Uncle Sam pludselig
god nok – og det er altid fra USA at katastrofehjælpen først og mest effektivt indtræffer.
Men lyder der en verdensomspændende tak..?
Nej, så vil man hellere endnu engang angribe Richard Nixon, som dog fik afsluttet
Vietnamkrigen i 1973 og åbnet grænserne
til Kina, den åh så krigsliderlige George W.
Bush, der dog immervæk sørgede for, at én af
det 20. århundredes værste diktatorerer, Saddam Hussein, blev styrtet.
Og så var der Ronald Reagan, der af vores
tidligere socialdemokratiske udenrigsminister
Kjeld Olesen blev erklæret for inkompetent,
(han var jo også blot søn af en skotøjshandler)… Ikke desto mindre var det Reagan, der
fik tvunget det tidligere Sovjetunion i knæ,
men dette er der sikkert mange på venstrefløjen, der ikke har tilgivet ham. Og så er der
jo racespændingerne, der utvivlsomt findes,
men jo også kommer til udtryk i, at to hvide
politibetjente myrdedes i New York - og der
er fangelejren i Guantanamo, som ikke desto
mindre må forstås som et udtryk for amerikanernes trauma efter 9/11-angrebet, der kostede
over 3000 menneskeliv.
I øvrigt tillod den tyske komponist Karlheinz Stockhausen sig at kalde denne katastrofe for ”det største kunstværk, der nogensinde er blevet skabt”.
Igen stikker hadet til USA her sit ansigt
frem!
Groteske påstande om USA
Ifølge en meningsmåling foretaget 2009 i
Tyskland bekræftede 72 procent af de adspurgte tyskere udsagnet, at USA ”som et
forbruger- og overflodssamfund er et afskrækkende eksempel for resten af verden”.
På spørgsmålet: ”Vil De svare ja eller nej
til påstanden om, at intet land til stadighed
forsvarer demokratiet og er en forkæmper for
frihed og menneskerettighedr som USA” svarede kun 31 procent bekræftende.
I den østrigske avis Wiener Zeitung forsøgte
i sommeren 2014 en såkaldt kommunikationsekspert i en artikel med overskriften: ”Hvornår
vågner Europa?” at slippe afsted med sågar at
sætte lighedstegn mellem USA og Rusland. Efter først at have påstået, at Europa er ligeså afhængig af USA som de tidligere østeuropæiske
vasalstater var det af Sovjetunionen, fortsætter
han: ”Rusland og USA ligner hinanden mere
end Europa vil indrømme. Både Washington
og Moskva dikterer. De behandler deres allierede som fanger og udnytter i den forbindelse
deres våbenteknik, deres militær og også deres
efterretningstjenester.”
Der fulgte ingen reaktion på disse groteske
påstande!
Den sidste sætning er naturligvis en hentydning til Edward Snowden-affæren, hvormed
der blev gydt yderligere olie på det antiamerikanske bål. Mens landsforræderen Snowden
blev hysterisk hyldet som den modige mand
bag afsløringerne af NSAs aflytninger, overså
medierne bevidst, at der ikke findes noget efterretningsvæsen i denne verden, der ikke gør
nøjagtigt som NSA – men blot slipper bedre
af sted med det.
Hvor er det synd for russerne
Også i den aktuelle Ukrainekrise har antiamerikanismen kronede dage. For at afparere kritik af den folkeretsligt ulovlige annektering af
Krim-halvøen henvises til Irakkrigen, som om
de to hændelser har noget som helst med hinanden at gøre. Og helt grotesk er den fremførte
påstand, at nedskydningen af det malaysiske
passagerfly over Ukraine i juli 2014 skyldes
endnu en amerikansk sammensværgelse for
at provokere de fredelige russere. Andrei S.
Markovits, professor i statsvidenskab ved
University of Michigan, har med fortvivlelse
udtalt: ”Ligegyldigt hvad USA foretager sig,
så er det forkert. De liberale bebrejder USA
den manglende hjælp til Ukraine. Venstre- og
højrefløjen beskylder USA at true det fredselskende Rusland på imperialistisk vis.”
Den oprindelige (også i de danske medier)
nærmest hysteriske begejstring for præsident
Barack Obama er fordampet. Med rette, for
aldrig har amerikansk udenrigspolitik været
så slingrende som i dag. Men at beskylde USA
for at føre sig frem aggressivt og imperialistisk og fordømme alt amerikansk som djævelskab er en anden sag.
Denne holdning har ikke desto mindre en
forklaring, selvom denne ikke retfærdiggør
disse beskyldninger. Den nye antiamerikanisme er intet andet end en gammel antiamerikanisme. Den rækker langt tilbage og går
faktisk bag om en politisk forklaring, hvor de
skyldige naturligvis er Richard Nixon, George W. Bush, Ronald Reagan og NSA. Den
har ganske enkelt sin rod i det 19. århundredes modvilje mod den åbne amerikanske
demokratiske samfundsform, dens liberale
individualisme, dens moderne teknologi, der
er kommet til at dominere hverdagslivet, og
dens nyttebetonede kapitalisme – altsammen
komponenter, der har skabt og som sikrer vort
moderne velfærdssamfund.
Den kendte britiske historiker Timothy
Garton Ash har forsøgt at forklare den næsten
refleksagtige antiamerikanisme som et udslag
af misundelse over for USA som den dominerende verdensmagt, „misundelse blandet
med forbitrelse“ og den tysk-jødiske historiker Dan Diner taler om en herskende bebrejdelse rettet mod USA ”for at være årsagen til
alt ondt i denne verden”, en bebrejdelse, ”der
bunder i en blanding af misundelse og angst”.
Det bør vel vække til eftertanke, at der ud
over de utallige illegale flygtninger hvert
år er over en million mennesker, der får opholdstilladelse i USA, mens kun en håndfuld
amerikanere kunne drømme om at udvandre
til andre kontinenter! Så alt hvad der er amerikansk, kan vel ikke være så forfærdeligt, og så
må vi ikke glemme, at det er USA, der ganske
enkelt garanterer vores frihed og demokrati.
Lad os dog være taknemlige herfor.
15
Terror i Frankrig
Danskerne stod i kø
for at få fat i Charlie
Hebdo. De fleste
måtte ’nøjes’ med
at være fælles om et
eksemplar.
Je suis Charlie – eller..?
Terrorangrebet mod det satiriske ugemagasin Charlie Hebdo og de efterfølgende drab på fire jøder under en
gidseltagning i et supermarked i Paris har sendt chokbølger igennem de europæiske lande. Protestråbene ”Je suis
Charlie” – jeg er Charlie - gjaldede i et par dage i de franske gader, men i virkeligheden er der ikke meget Charlie over de
fleste af os, bedyrede samfundsdebattøren Jacob Mchangama. I fransk politik ser den siddende socialistiske præsident
Francois Hollande ud til at trække sig ud af terrorangrebet som den store sejrherre.
Af Kenneth Kristensen Berth
Klokken var halv tolv den 7. januar 2015. Redaktionen bag det satiriske franske ugemagasin Charlie Hebdo var samlet til det ugentlige
redaktionsmøde i magasinets nye lokaler på
10, Rue Nicolas-Appert, hvortil magasinet var
flyttet efter et bombeangreb rettet mod dets
tidligere redaktionslokaler på Rue Serpollet.
Diskussionerne om tegningerne på årets
første redaktionsmøde blev pludselig brat afbrudt, da to bevæbnede og maskerede mænd
brød ind på redaktionen. Under skrig og skrål
og Allahu Akbar-råb skød de bevæbnede
mænd vildt omkring sig, mens de råbte navnene på flere af Charlie Hebdos mest kendte
tegnere i forsøget på at få ram på netop de
mænd, der efter terroristernes opfattelse havde besudlet profetens ære.
Kort forinden havde en af ugemagasinets
yngre tegnere Corinne Rey, der bærer kunstnernavnet ”Coco”, under trusler lukket de
to gerningsmænd, brødrene Said og Cherif
Kouachi, der stammede fra en algerisk indvandrerfamilie, ind i bygningen.
5 tegnere – Cabu, Charb, Honoré, Tignous
og Wolinski – blev ofre for gerningsmændenes kugler. Dertil kom økonomen Bernard
Marais, gæsteredaktøren Michel Renaud,
16
psykoanalytikeren Elsa Cayat samt ejendomsinspektør Frederic Boisseau, politibetjent
Frederick Brinsolaro og redaktør Moustapha
Ourrad, som også faldt i kugleregnen. Mens
betjenten Ahmed Merabet først blev såret,
dernæst koldblodigt likvideret af gerningsmændene under deres flugt.
Frankrig var i chok. Og chokket blev ikke
mindre, da en ung kvindelig politibetjent,
Clarissa Jean-Philippe, lidt senere på dagen
blev dræbt i en anden del af Paris i et tilsyneladende adskilt terrorangreb. Det viser sig
dog senere at være en medsammensvoren
til Kouachi-brødrene – nemlig Amedy Coulibaly, en 32-årig arbejdsløs mand af malisk
oprindelse, der stod bag drabet.
En veritabel menneskejagt blev indledt på
terroristerne, medens journalister og franskmænd stimlede sammen på Place de la Republique for at protestere for ytringsfriheden
under parolen ”Je suis Charlie”.
Rygterne om terroristernes opholdssted
førte til, at flere byer nord for Paris blev gennemsøgt. Om morgenen den 9. januar blev
de to brødre identificeret nær byen Crépy-enValois, hvor de kaprede en bil, som politiet
forfulgte 27 km, før brødrene efter en ildkamp
med politiet undslap til fods nær Dammartinen-Goële. Omkring kl. 9.30 samme morgen
dukkede brødrene op i en skiltefabrik i byen,
hvor de tog fabrikkens indehaver som gidsel.
Over middag den 9. januar trængte Coulibaly ind i et af kosher-kæden Hypercachers
supermarkeder på Porte des Vincennes i Paris, hvor han tog nitten mennesker som gids-
Nr. 1 • februar 2015 • 1. årgang
Hvad vil
Venstre
med retsEuropæisk
forbeholdet?
F lkeblad
Morten Messerschmidt:
Jagten på
skattespekulanter
er gået ind
Sikkerheden
halter i
Europaparlamentet
Derfor skal Tyrkiet
ikke med i EU
Leder
Nogle gange er det værd at undersøge, hvad
politikere tidligere har sagt. Det er det faktisk de fleste gange, for der er som regel bid.
Det gælder også i forhold til EU’s magtfulde
kommissionsformand Jean-Claude Juncker,
tidligere regeringsleder i det lille skattely
Luxembourg og en snedig politisk operatør.
Da han konkurrerede mod den højtråbende
og hysteriske lille tyske socialdemokrat
Martin Schulz om posten som kommissionsformand, fremstod Jean-Claude Juncker
næsten helt moderat. Selv i en dræbende
kedelig TV-duel mellem de to kandidater på
tysk TV, hvor man i øvrigt måtte lede med
en lup efter forskelle mellem de to, virkede
det som om, at ”ham dér Juncker” nok ikke
var helt så EU-fanatisk – desuden er han jo
borgerlig, ikke?
Men i det tyske nyhedsmagasin ”Der
Spiegel” rullede Jean-Claude Juncker sig i
1999 ud i en artikel, der omhandlede skabelsen af en europæisk superstat med et multikulturelt ”statsfolk” på mere end 450 millioner mennesker. I den forbindelse udtalte
han om EU’s måde at vedtage regler, at ” Vi
beslutter noget, lægger det frem i offentligheden og går ind på et værelse og afventer,
hvad der sker. Såfremt der så ikke er den
store ståhej og ikke forekommer oprør, fordi
de fleste slet ikke fatter, hvad det er, der er
blevet besluttet, så går vi videre, skridt for
skridt, indtil der ingen vej er tilbage.”
Det var befriende klar tale fra EU’s nuværende kommissionsformand. Europæerne
er dumme og fatter intet, og desuden er beslutningerne noget, der kommer snigende,
eller hvis konsekvenser, befolkningerne
først stifter bekendtskab med senere. Husker nogen de mange sager ved EU-Domstolen sidste år? Danmark kan ikke længere
reservere velfærdsydelser som dagpenge,
SU eller børnecheck til danskerne, men må
pænt dele med østeuropæerne. Det sagde vi
faktisk ”ja” til for årtier siden, men det blev
først aktuelt efter udvidelsen af EU med de
østeuropæiske lande. Det er først og fremmest EU-Domstolen, der ”minder os om”,
hvad vi har sagt ja til, og realiteten er, at det
er Domstolen, der som et nyt orakel i Delphi
definerer og tolker traktaten. Dermed ved
ingen politikere i medlemslandene reelt,
hvad de har sagt ja eller nej til.
Vi lever i angst og bæven for det næste
EU-angreb på vores suverænitet og vores
velfærdssamfund. Vi ved aldrig, hvad det
kommer til at handle om, men vi ved, at det
kommer. Domstolen lader med regelmæssige mellemrum nemlig høre fra sig med
nye, opsigtsvækkende domme, som udhuler selvbestemmelsen i medlemslandene,
og hver gang lader tilhængerpartierne som
om, at de er vældigt overraskede. Men de
vælger altid at rette ind til højre, sådan som
statsministeren gjorde, da hun sidste år un-
Foto: Europa-Kommissionen
Hvad mener Jean-Claude
Juncker mon i dag?
derkendte et flertal i Folketinget i sagen om
børnechecken.
Juncker siger det selv: EU går videre
”skridt for skridt, indtil der ingen vej er tilbage”. Som den snu mand, han er, vil han
i dag næppe gentage det, eller han vil pege
på, at det nok ikke var den rigtige måde at
formulere det. Men det er da værd at gøre
forsøget og foreholde Jean-Claude Juncker
sine gamle udtalelser. Er det denne arrogante holdning, han har taget med sig ind
i Kommissionen? Er det sådan, Kommissionsformanden ser på EU’s fremtid? Lad os
få et svar.
-KL
Velkommen til Europæisk Folkeblad!
Dette er en noget tykkere udgave af Dansk Folkeblad end sædvanligt. Det skyldes, at ”Europæisk Folkeblad” nu er en realitet.
Dermed går et længe næret ønske blandt mange læsere om at
få bedre information om EU og aktiviteten hos vore fire folkevalgte repræsentanter i Europaparlamentet i opfyldelse. ”Europæisk Folkeblad” er ikke blot en udbygning af de fire EU-sider,
som hidtil har være at finde i ”Dansk Folkeparti”, men er en
redaktionel nyskabelse med en selvstændig journalistisk profil. I
redaktionen sidder de tre hjemlige EU-konsulenter, Kristian Wederkinck Olesen, Morten Mærsk og Jannich Kofoed, og funktionen som ansvarshavende chefredaktør varetages af Karsten
Lorentzen. ”Europæisk Folkeblad” kommer ikke udelukkende
2
til at handle om Dansk Folkeparti i Europaparlamentet, men om
EU i bred forstand. I den kommende tid op til folkeafstemningen
om retsforbeholdet vil vi indgående beskæftige os med konsekvenserne for Danmarks selvstændighed, hvis vi vinker farvel
til et af de få værn, vi stadig har tilbage. Vi vil skrive om aktuelle
problemstillinger. Vi vil analysere den politiske situation. Vi vil
give læserne lejlighed til at stifte bekendtskab med de 14 forskellige partier, som Dansk Folkeparti samarbejder med i ECRgruppen. Kort sagt: Vi vil oplyse og underholde. ”Europæisk
Folkeblad udgives med støtte fra ECR-Gruppen i Europaparlamentet. God fornøjelse med læsningen.
Foto: Scanpix
Tilhængerpartier tager
Europol som
gidsel
Det ligger fast, at
danskerne skal tage
stilling til det danske
retsforbehold ved
en folkeafstemning,
senest i 2016, og
tilhængerpartiernes
arbejde med at
overbevise vælgerne
er for længst gået i
gang.
Af Karsten Lorentzen
Meget snedigt har tilhængerne udnyttet den
aktuelle terrortrussel mod Europa og den
stigende kriminalitet som anledning til at få
de tvivlende vælgere til at tro, at en effektiv
bekæmpelse og forebyggelse af terrorhandlinger ikke er mulig, hvis ikke danskerne
gennem en ændring af retsforbeholdet kommer med i det grænseoverskridende politisamarbejde, Europol.
Men en afskaffelse af retsforbeholdet
omfatter langt mere end blot Europol og
vil have vidtrækkende konsekvenser, fordi
Danmark skal underordne sig EU på langt
flere områder end i dag. ”Europæisk Folkeblad” vil i de kommende numre derfor
sætte fokus på konsekvenserne ved af ændre i det danske forbehold, som Danmark
kun opnåede, fordi danskerne stemte nej til
Maastricht-traktaten i 1992.
Det har fået Morten Messerschmidt til at
rette henvendelse til Danmarks måske kommende statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Her anklager Morten Messerschmidt Venstre for at have solgt ud af Danmarks selvstændighed i den aftale, partiet har indgået
med de øvrige tilhængerpartier i Folketinget
– en aftale, som rejser en lang række væsentlige spørgsmål.
Venstre er bundet og bastet
”Én ting er, hvad partierne på Christiansborg
kan blive enige om, noget helt andet er, om
de har deres partifæller nede i Europaparlamentet med på vognen, og det er der ikke
meget, der tyder på, man har i Venstre, hvor
Venstre sammen med de radikale typisk
stemmer for fælles asyl- og indvandringspolitik. Hvad nytter det så, at partierne i Folketinget måske ikke er enige om det samme;
nemlig hvorvidt vi skal have en fælles asylog indvandringspolitik?”
Morten Messerschmidt advarer i brevet
desuden mod at tro, at de problematiske elementer ved at afskaffe retsforbeholdet kun
drejer sig om udlændingepolitikken. På en
lang række områder findes der ingen vetoret, og dermed vil et flertal kunne tvinge
Danmark ind i EU’s civilretlige samarbejde
og det strafferetlige samarbejde, ligesom
aftalen kan betyde et endegyldigt farvel til
Danmarks mulighed for at genindføre grænsekontrollen.
”Det kan ske, fordi aftalen giver samtlige
ja-partier vetoret på enhver ændring af Danmarks deltagelse i Schengen-samarbejdet,
og hvad sker der så, når de radikale ikke
vil være med til ændringer? Ja, så er Lars
Danmarks måske kommende
statsminister? Hvorfor har han
indgået en aftale med de øvrige
ja-partier i Folketinget, som
indskrænker Danmarks handlemuligheder. Det ønsker Morten
Messerschmidt svar på.
Løkke Rasmussen bundet og bastet af aftalen og kan ikke gøre noget for at indføre den
politik, som hans parlamentariske grundlag
skal kunne acceptere”.
Morten Messerschmidt tilføjer, at samme
problem gør sig gældende, hvis et direktiv
ændrer sig og får et nyt indhold, som direktiver ofte gør, når flertallet i Europa ændrer
sig, eller hvis den aktivistiske EU-Domstol
pludselig ændrer kurs i en sag.
”Vi har jo allerede set, hvad der sker, når
EU-Domstolen ruller sig ud og underkender
dansk lovgivning. Det oplevede vi i sagen
om børnepengene, hvor regeringen valgte
at sidde med hænderne i skødet og lod EU
bestemme. Men det helt afgørende er, at japartierne kunne have løst problemet langt
enklere: Vi kunne have ændret vores forbehold, så vi kunne være blevet i Europol.
Det havde været fair over for danskerne.
Det undrer mig, at Venstre er gået med til
det, og jeg forventer et svar fra Lars Løkke
Rasmussen. •
3
Messerschmidt:
Kampen mod skattely er
kun lige begyndt
”Vi skal have et opgør med ideen om, at store firmaer bare kan undgå at betale skat, hvis de er smarte nok, og der
skal sættes en effektiv stopper for virksomheder, der prøver at krybe uden om at bidrage til samfundet. En opklaring
af LuxLeaks-affæren skal gøre det lettere for myndighederne at bekæmpe kreativ skattetænkning,” mener Morten
Messerschmidt
Af Karsten Lorentzen
For kort tid siden blev det kendt, at mobiltelefonselskabet ”3” med omkring en million
kunder i Danmark angiveligt ikke betaler
skat her i landet. Selve selskabet er ejet af et
netværk af selskaber, det kinesiske Hutchinson Whampoa, som ganske enkelt er konstrueret ud fra et ønske om at undgå at betale
skat, hvilket betyder, at den danske stat går
glip af millionindtægter, og da pengene skal
komme et sted fra, bliver det den almindelige dansker, der betaler gildet sammen med
de virksomheder, som overholder loven til
punkt og prikke.
Når det er muligt for ”3” at krybe uden om
skatteindbetalingerne, skal årsagen findes i
det lille EU-land, Luxembourg, som i årevis har profiteret af at hjælpe internationale
virksomheder med frihed for belastende
skatter og afgifter, og hvor myndighederne
er særdeles hjælpsomme over for de store,
internationale virksomheder. Det blev afsløret i den såkaldte ”LuxLeaks”- sag, hvor
mere end 500 dokumenter om hemmelige
skatteaftaler blev lækket til offentligheden.
Bagmændene skal søges i det internationale
revisionsselskab PwC og en skatteinspektør
i Luxembourg ved navn Marius Kohl,
som velvilligt har taget hånd om de
store virksomheders skattesager.
”LuxLeaks”- sagen medførte,
at dele af Europa-Parlamentet
4
ønskede at rejse et mistillidsvotum mod
kommissionsformand Jean-Claude Juncker,
og at Parlamentet nu har igangsat en undersøgelse, som Morten Messerschmidt er blevet ordfører for. Han skal i den kommende
tid sammen med andre parlamentsmedlemmer rejse rundt til finansministerierne i EU’s
medlemslande for at få kortlagt den ulovlige
praksis med at unddrage staterne indtægter
for milliarder, og der er nok at komme efter,
erklærer Morten Messerschmidt, som peger
på, at sagen med mobilselskabet blot er én af
mange isbjergtoppe.
Ødelæggende for fællesskabet
”Et mobilselskab, der måske ikke betaler
skat, er en håndgribelig størrelse og let at
skildre i medierne, men denne sag er blot
en blandt mange. Vi taler om milliarder af
kroner, som hvert år forsvinder ud af EU og
havner på eksotiske steder som Barbados,
De Britiske Jomfruøer eller Hong Kong, og
det kan EU i sagens natur ikke være tjent
med, da det ikke kun udhuler tilliden til
skattesystemet, men samtidig berøver de
nationale fællesskaber i medlemslandene
milliarder af kroner, som kunne bruges til
at bekæmpe arbejdsløsheden og sikre borgernes velfærd. Disse virksomheder stjæler
i virkeligheden fra os alle”, siger Morten
Messerschmidt, som tilføjer, at sagen om 3
vil blive inddraget i arbejdet med at få optrevlet LuxLeaks:
”Mobilselskabet ”3” er et glimrende eksempel på, hvad det er for mekanismer, der
er på spil, og derfor vil jeg som noget naturligt inddrage konstruktionerne bag ”3” i den
kommende tids meget omfattende kulegravning af lignende mistænkelige skatteordninger i EU. Vi skal finde ud af, om fremgangsmåden overhovedet er lovlig, og så skal vi
sikre, at medlemsstaterne i samarbejde med
EU slår hårdt ned på ulovligheder i omgangen med skatteborgernes penge. Det indebærer blandt andet, at vi skal have blotlagt
skatteinspektør Kohls dubiøse arbejdsmetoder i Luxembourg, ligesom vi
skal have fundet ud af, i hvilket
omfang Luxembourgs tidligere
leder og nuværende kommissionsformand Jean-Claude Juncker har været involveret i aftalernes tilblivelse”, siger Morten
Messerschmidt. •
Foto: Karsten Lorentzen
Morten Messerschmidt skal som
ordfører for LuxLeaks i den kommende tid rejse rundt i medlemslandene og undersøge de enkelte
medlemslandes mulige engagement
i skatteunddragelse.
Foto: Scanpix
Tyrkiets præsident Erdogan har store problemer
med at vare sin mund. Det er blevet til mange mærkværdige udtalelser gennem årene, som har til fælles, at
de underminerer Tyrkiets troværdighed som EU-medlemskandidat. Samtidig turnerer Erdogan rundt i EU
og advarer tyrkere mod at lade sig integrere i deres nye
europæiske værtslande. Anders Vistisen efterlyser en
pragmatisk og realistisk EU-politik overfor Tyrkiet og
afviser enhver tale om Tyrkiet som medlem af EU.
Hvem kan stole på Tyrkiet?
Anders Vistisen ønsker, at EU dropper alle planer om at optage Tyrkiet.
Af Karsten Lorentzen
At Tyrkiet har et anstrengt forhold til
ytringsfriheden, kan ingen være i tvivl om,
og hvis nogle i dagene efter angrebet på
”Charlie Hebdo” i Paris havde forventet en
slags selvransagelse i Tyrkiets regerende
AK-Parti med præsident Erdogan i spidsen, tog de fejl. Erdogan har gang på gang
leveret svaret på spørgsmålet om, hvorvidt
Tyrkiet nogensinde kan kvalificere sig til at
blive medlem af EU.
”På en måde har Erdogan gjort det meget
let for os”, siger medlem af Europaparlamentet, Anders Vistisen. ”Den ene gang efter den anden viser han, at ytringsfriheden
ikke er noget, som den tyrkiske regering
abonnerer på, og her tænker jeg ikke bare på
ønsket om at forbyde Facebook og Twitter
men også flere udtalelser fra Erdogans side”.
Og der er masser at komme efter i bunken med Erdogan-citater: ” I dag er jødernes
image ikke anderledes end nazisternes” er
bare et af dem og blev af premierminister
Ahmet Davutogly suppleret med en bemærkning om, at Israels premierminister
Benjamin Netanyahu kan sammenlignes
med attentatmændene på Charlie Hebdo.
”Niveauet for den slags udtalelser er ikke
bare lavt, det er også uacceptabelt og viser,
at den tyrkiske regering har svært ved at
balancere mellem på den ene side hensynet
til stærke konservative og religiøse kræfter
i Tyrkiet og på den anden side hensynet til
Tyrkiets internationale renommé som alliancepartner i NATO”, forklarer Anders Vistisen.
Erdogan: Israel værre end Hitler
Han beklager desuden, at Vesten passivt må
være tilskuer til, at en af verdens stærkeste
hære har taget opstilling ved grænsen til Syrien, hvor Islamisk Stat myrder løs på civile
blot få kilometer fra den tyrkiske grænse,
men uden at gribe ind i konflikten. Det er
endnu en grund til at spørge, om tyrkerne er
på ”vores” eller ”deres” side.
”Tyrkerne har længe tøvet med at blande
sig i konflikten, og det kan der selvfølgelig
være flere årsager til, men når man samtidig
undersøger præsident Erdogans gøren og laden, begynder der at opstå tvivl om hans loyalitet, specielt efter at han efter angrebet på
”Charlie Hebdo” udtalte, at Vesten selv står
bag angrebet på det franske satiremagasin,
og at den franske efterretningstjeneste havde
kendskab til attentatet på forhånd”.
Men Erdogan turnerer også rundt med det
synspunkt, at Israels politik i Palæstina er
værre end Adolf Hitlers politik under Anden
Verdenskrig, samtidig med at han på linje
med tidligere tyrkiske statsoverhoveder
konsekvent benægter Tyrkiets folkemord
på armenierne i tiden omkring Første Verdenskrig, hvor mere end en millioner kristne
armeniere brutalt blev nedslagtet i pogromer, der giver mindelser om Islamisk Stats
etniske udrensning af kristne og yazidier i
Syrien og Irak.
Anders Vistisen opfordrer derfor EU til
endegyldigt at glemme alle tanker om et tyrkisk medlemskab, fordi det vil bane vej for
en mere pragmatisk Tyrkiet-politik.
”Tyrkiet er og bliver et værdifuldt medlem
af NATO, og vi skal naturligvis samarbejde
med tyrkerne omkring terrorbekæmpelse
og andre grænseoverskridende problemer.
Også i forhold til flygtningestrømmene fra
Syrien er det værdifuldt for EU og Danmark at sikre, at så mange flygtninge som
muligt kan tilbydes mad, drikke og tag over
hovedet i de grænsenære områder, indtil situationen tillader at sende tilbage”, fastslår
Anders Vistisen. •
5
Rikke Karlsson:
Mere tryghed i Parlamentet
Bruxelles er i højeste alarmberedskab, og hæren er udkommanderet i gaderne,
men Rikke Karlsson er utilfreds med sikringen af Europaparlamentets bygning
i Bruxelles og vil nu tage sagen op med Parlamentets formandskab. For få
måneder siden overværede Rikke Karlsson selv overfaldet på en vagt og måtte
flygte fra en gruppe voldelige demonstranter, som trængte ind i Parlamentet.
Det er ikke længe siden, at det lykkedes for en
gruppe kurdiske demonstranter at skaffe sig
adgang til Europaparlamentets bygning i Bruxelles. De overrumplede ganske enkelt vagterne og stormede ind i bygningen. En vagt
kom i den forbindelse til skade og blev efterfølgende sygemeldt for en længere periode.
”Det var en rystende oplevelse i sig selv”,
fortæller Rikke Karlsson. ”Jeg måtte efterfølgende søge tilflugt under en trappe. Derefter løb jeg efter dem og filmede resten af
optrinnet.
Vagten blev ikke sygemeldt i første omgang. Han mødte på sit arbejde dagen efter,
men fik ikke automatisk krisehjælp, som
skal ydes inden for 24 timer, for ellers er den
stort ser intet værd”.
Men først da man efter 3 uger forstod, at
vagten var meget psykisk medtaget af sin
oplevelse, trådte man til og tilbød hjælp, tilføjer hun.
For få ressourcer
”Jeg har bedt om at få optagelsen fra overvågningskameraerne at se, fordi jeg mener
at den i sig selv er et levende bevis på, hvor
skræmmende let det er at tiltvinge sig adgang til Parlamentet.
Af Parlamentet blev det officielt betegnet
som en fredelig demonstration, men det var
alt andet end fredeligt, da de trængte ind.
Desuden opholdt de sig i bygningen over
en time, uden at nogen forsøgte at fjerne
dem eller vise dem døren”, fortæller Rikke
Karlsson, som tilføjer, at der ikke var ressourcer til at overmande dem, men blot stod
en lille skare af sikkerhedsfolk, som forsøgte at holde parlamentarikere og ansatte væk.
Men også tidligere er både bankrøvere og
postrøvere sluppet af sted med at skaffe sig
adgang til Parlamentet – og slippe af sted
med deres bytte igen, uden at der er sket
meget for at forbedre sikkerheden. Der er
fortsat ingen fysiske barrierer i indgangsområdet, som kan holde indtrængere tilbage,
sådan som der er på Christiansborg og i de
fleste andre nationale parlamenter, ligesom
6
der heller ikke er nogen egentlig terrorsikring af bygningens omgivelser.
Det betyder, at en lastbil fyldt med
sprængstoffer uden problemer vil kunne
parkeres tæt på bygningskomplekset, hvilket forværres af, at dele af komplekset grænser direkte op til almindelige gader med private ejendomme på den anden side. Men det
er uholdbart, mener Rikke Karlsson, som
ønsker større fokus på de ansattes og parlamentarikernes sikkerhed.
”I øjeblikket er der masser af kontrol, og
kontrollen ved Parlamentets indgange er
skærpet på grund af de seneste terrortrusler i
Belgien, som også har udkommanderet hæren til at patruljere mange steder i Bruxelles.
Men omvendt har jeg beviser på, at det stadig er muligt for personer at komme ind i
Europaparlamentet uden at fremvise gyldigt
adgangskort, og kontrollen ved indkørslen
til parkeringskælderen har også mange huller. Det kan vi ikke være bekendt over for de
ansatte, som færdes i bygningen hver dag”,
siger Rikke Karlsson.
Foto Karsten Lorentzen
Af Karsten Lorentzen
Sikkerheden i Europaparlamentets bygning i
Bruxelles burde være langt bedre, siger Rikke
Karlsson, som vil tage sagen op med formandskabet i Parlamentet. Her ses hun ved den
sikrede indgang til Folketinget.
Ordentlige arbejdsforhold
Hun understreger, at det først og fremmest
er vagterne, som bliver udsat for fare og
henviser til episoden med de indtrængende
kurdere, som brutalt løb flere vagter over
ende med skader til følge.
”Jeg har haft kontakt med den vagt, som
blev væltet omkuld af kurderne, og han døjer stadig med en masse problemer, fordi det
var en voldsom oplevelse for ham. Når vi
har ansat vagter til at passe på os, er det da
vores pligt at sørge for, at de har ordentlige
arbejdsforhold og ikke udsætter sig selv for
unødig fare. Men uden fysiske barrierer har
de ingen mulighed for at bringe sig i sikkerhed, hvis der virkelig er fare på færde, og
samtidig er det helt urimeligt, at Parlamentet ikke sørger for professionel krisehjælp til
vagter, som er blevet overfaldet. ”.
Rikke Karlsson efterlyser, at Europaparlamentet som minimum bliver sikret som
andre parlamenter rundt omkring i Europa
– blandt andet skal det ikke længere være
muligt at ”storme” bygningen, sådan som
det skete for nogle måneder siden.
”Vi må desværre se i øjnene, at terrortruslen er en udfordring for Parlamentet som et
”åbent hus”. Men det her handler ikke om
min egen person, og at jeg føler mig utryg.
Det handler om de personer, som vi har ansat til at passe på os, og som må forvente
et minimum af sikkerhed, når de passer deres arbejde med at passe på os andre. Hvis
man tager ud til NATO, som ligger nord for
Bruxelles, så minder det om Fort Knox. Her
må gæster ikke en gang medbringe en mobiltelefon med kamera, og stedet er omgivet
af pigtråd og svært bevæbnede vagter. Sådan skal det ikke være hos os. Men vi må i
det mindste forlange, at der er kontrol med,
hvem der går ind i bygningen, og at vagterne
kan spærre for fysisk for adgangen til bygningen”, siger Rikke Karlsson. •
Pia Adelsteen:
Europaudvalget er
tømt for indhold
Folketingets Europaudvalg var
tidligere en magtfaktor i Folketinget,
hvor et flertal kunne pålægge en
regering at fremlægge forslag, som
ellers gik regeringen imod. Men i dag
er udvalget en skygge af sig selv, og
det er et stort demokratisk problem,
siger MF Pia Adelsteen.
Demokratisk problem
Hun vil nu trække i nødbremsen og tage
sagen op med udenrigsminister Martin Lidegaard i et samråd, ligesom hun overvejer
at fremsætte forslag i Folketinget, som skal
fasttømre respekten for Europaudvalget.
”Ellers står vi med et demokratisk problem her i landet. Europaudvalget spiller
en stor institutionel rolle i EU-systemet, og
efter Lissabon-taktatens vedtagelse er det
Tidsskrift udgivet af ECR-Gruppen i Europaparlamentet
1. Årgang, nr. 1
Ansv. redaktør: Karsten Lorentzen
Mail: karsten.lorentzen@ft.dk
I redaktionen: Kristian Wederkinck Olesen,
Morten Mærsk og Jannich Kofoed
Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis
ECR-Gruppens eller Dansk Folkepartis synspunkter.
Layout og tryk: KLS Grafisk Hus
Forsidefoto: Grænsekontrollen genindføres ved
Frøslev, sommeren 2011 (foto : Scanpix)
Telefonliste DF-MEP
Morten Messerschmidt
Europa-Parlamentet
WIB 05M061
60, rue Wiertz
B-1047 Bruxelles
Belgien
Af Karsten Lorentzen
Dansk Folkepartis europaordfører, Pia Adelsteen, er godt og grundigt træt af, at Folketingets Europaudvalg i den ene vigtige sag
efter den anden bliver sat uden for indflydelse, enten fordi sagerne allerede er besluttet
og afklaret i Rådet, inden regeringen forelægger dem i Europaudvalget, eller fordi
mandatet fra udvalget er indhentet blot en
uge før der indgås en aftale i Ministerrådet,
så tiden ikke rækker.
”Jeg oplever desværre den ene gang efter
den anden, at vi har komplet ligegyldige debatter, og at indholdet i forslag kan være så
kompliceret, at ikke en gang den ansvarlige
minister på området er i stand til at redegøre
for dem, siger Pia Adelsteen, som nævner, at
udvalget for nyligt sendte transportminister
Magnus Heunicke af sted med beskeden om
at gøre sit hjemmearbejde bedre.
Men én ting er de korte tidsfrister og det
komplicerede stof med ofte vidtrækkende
konsekvenser for Danmark, som udvalget
skal tage stilling til. Noget andet er alle de
vigtige debatter, som udvalgets medlemmer
helt enkelt snydes for, fordi implementeringen af forordninger og direktiver slet ikke
bliver forelagt i udvalget.
EUROPÆISK FOLKEBLAD
Telefon: +32 2 28 45738
Mail: morten.messerschmidt@ep.europa.eu
Personlig assistent:
Søren Peter Jensen
Telefon: +32 2 28 47738
Mail: sorenpeter.jensen@ep.europa.eu
Anders Primdahl Vistisen
Europa-Parlamentet
WIB 05M071
60, Rue Wiertz
B-1047 Bruxelles
Belgien
Telefon: +32 2 28 45859
Mail: anders.vistisen@ep.europa.eu
Europaudvalgets ære og værdighed skal genoprettes, kræver Dansk Folkepartis EU-ordfører,
Pia Adelsteen.
vores opgave at undersøge, om Kommissionens forslag ville kunne gennemføres enklere og lokalt i forhold til nærhedsprincippet, og den kontrol er demokratisk set helt
afgørende. Men her i landet har vi indrettet
det, så det bliver umuligt at gennemføre den
kontrol, siger Pia Adelsteen.
Pia Adelsteen efterlyser desuden et samarbejde med europaudvalgene i de øvrige
27 medlemslande, som også sidder og analyserer konsekvenserne af Kommissionens
forslag.
”Hvorfor har vi slet ikke noget samarbejde med kollegerne i de øvrige medlemslande? Det burde vi da have, når de sidder
med de samme direktiver og forordninger.
Et sådant samarbejde skal naturligvis sættes
i system, og det er også noget af det, Dansk
Folkeparti vil kræve. Vi vil ikke lade os løbe
over ende af regeringen og tilhængerpartierne, siger Pia Adelsteen. •
Jørn Dohrmann
Europa-Parlamentet
WIB 05M057
60, Rue Wiertz
B-1047 Bruxelles
Belgien
Telefon: +32 2 28 45721
Mail: jorn.dohrmann@ep.europa.eu
Personlig assistent:
Louis Andreas Michaelsen
Telefon: +32 2 28 47721
Mail: louis.michaelsen@ep.europa.eu
Rikke Karlsson
Europa-Parlamentet
WIB 05M 083
60, Rue Wiertz
B-1047 Bruxelles
Belgien
Telefon: +32 2 28 45821
Mail: rikke.karlsson@ep.europa.eu
Personlig assistent:
Jeannette Larsen
Telefon: +32 2 28 47821
Mail: jeannette.larsen@ep.europa.eu
7
ECR-Gruppen c/o Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K . Ved adresseændring, kontakt tlf.: 33 37 51 99
Magasinpost SMP
ID nr.: 46654
” Be s ke dråb
er ”
V. Jannich Kofoed
SÅ ER DER FRI BAR!
I Grækenland og Spanien er der stor fremgang til stærkt venstreorienterede partier. De
skriger og hyler, men ikke fordi de vil have mindre EU; de vil have meget mere…
Man kan være skeptisk, kritisk og endda hadefuld
over for EU, men man må holde hovedet koldt. Og
hvis man ikke anser grækere og spaniere for at være
børn, så må man indse, at de selv i tre årtier helt
frit har valgt deres egne politikere. Nu har grækerne
stemt en rød rodebunke som Syriza til magten, og
i Spanien står det lige så flippede Podemos til 30
procent. Men man skal huske på, at lige indtil for
nylig så elskede både røde og blå grækere og spaniere hele EU-projektet. Og det kan man da godt
forstå, når nu de 46 millioner spaniere har haft et
overskud af deres EU-medlemskab siden 1986 på
705 milliarder kroner, og de 11 millioner grækere
har haft et overskud på 788 milliarder kroner siden
1981. De var også ellevilde med euro’en, som tillod dem at belåne sig til op over Akropolis’ søjler.
Og det gjorde de. Da de to lande droppede pesetas
og drachmer, gik de amok i en 20 år lang fiesta.
De byggede motorveje, højhastighedstog, metroer,
havne, lufthavne, museer, energi-fiaskoer og ødelagde naturskønne områder med hoteller, som i dag
ligger øde og ufærdige hen. De nedsatte arbejdstid
og sænkede pensionsalder, og lod antallet af offentligt ansatte eksplodere. De lagde sig i hængekøjen
og importerede afrikanere til at arbejde på marker
og i drivhuse. De brugte milliarder på ”livslang læring” og terapi, hundredtusinder blev sendt på tidlig
efterløn og pensioner, som ville få en tysk arbejder til at måbe, mens de tilbageblevne producerede
mindre og mindre i et arbejdsliv, som blev stadig
kortere. Syriza gik til valg på at få sløjfet det meste
af Grækenlands gæld. Men hvem vil det ramme?
De lønmodtagere og småsparere, som er så uhel-
dige at være med i Euro-zonen. 70 procent af de
2.260 mia. kr. som Grækenland skylder, er nemlig
gæld til Euro-landene, ikke til private kreditorer,
som allerede har eftergivet gæld på knap 800 mia.
kr. Således skylder Grækenland hver belgisk familie med to voksne og to børn 27.000 kroner. Skal de
bare vinke farvel til dem? Det dækker ellers cirka
14 dages ferie på Kreta!
Men jo, det er også EU’s skyld. Som værtshusejeren, der først serverer en kunde 12 fadøl på klods,
og gennem ruden ser ham forsøge at sætte nøglen i
bilen, men bare lader ham zig-zagge af sted i mørket - sådan valgte både politikere og bureaukrater
i EU at godtage Grækenlands åbenlyst forfuskede
regnskaber og gav grækerne adgang til euro’en.
Men at grækerne nu tror, at der atter er fri bar,
fordi de stemmer noget, der ligner Enhedslisten til
magten, det er en gåde, der kun kan ende i en ægte
græsk tragedie.
ler. De første rapporter lød ellers på, at der kun
var et eller to gidsler, men det viste sig altså
slet ikke at holde stik.
Coulibaly myrdede fire gidsler efter, at to af
dem, Yohan Cohen og Yoav Hattab, forsøgte
at overmande Coulibaly. Francois-Michel Saada og Philippe Braham trådte til, men Coulibaly fik overtaget og henrettede også dem.
Tilbage i Dammartin-en-Goëlle landede en
politihelikopter omkring kl. 17.00 på taget af
skiltefabrikken, men før politiet kunne trænge ind i bygningen, forlod de to gidseltagere
denne, mens de skød mod politiet, der svarede
igen og dræbte de to brødre i ildkampen. Næsten samtidig iværksatte politiet en aktion i
supermarkedet ved Porte des Vincennes, hvor
15 gidsler befries og gerningsmanden Coulibaly bliver dræbt.
Dermed er tre mareridtsdøgn i Frankrig til
ende.
Blomsterhavet foran
den franske ambassade
voksede efterhånden som
dagen skred frem oven på
terrorangrebet i Paris.
Je suis Charlie
stod der med
kæmpestore
bogstaver på
Kongens Nytorv.
også fra at bringe illustrationer fra Charlie
Hebdo, hvilket chefredaktør Jørn Mikkelsen
forklarede på følgende måde til sin egen avis:
” Sandheden er, at det for os ville være helt
uansvarligt at trykke gamle eller nye profettegninger lige nu (…) I nogle år nu har vi forsøgt at yde vores bidrag til, at debatten flyttes
videre end bare at genopføre den gamle kamp
om Muhammed-tegningerne fra for snart 10
år siden. Hvis netop Jyllands-Posten ville
satse på at trykke tegninger – de gamle, nye,
med eller uden Muhammed – så ville alting
handle om dét, og det ville for vores vedkommende skygge for alt dét, der er kommet til
siden 2005, og som vi skal dække helt almindeligt journalistisk. Vi koncentrerer os om at
rapportere, analysere og perspektivere – jo
egentlig helt klassiske journalistiske dyder.”
Også i Danmark vakte angrebet på Charlie Hebdo og det jødiske supermarked stor
bestyrtelse. Mange danskere lagde vejen
omkring den franske ambassade på Kongens
Nytorv, hvor de i sympati med ofrene lagde
blomster og stillede levende lys og skilte med
teksten ”je suis Charlie” op. I det hele taget
synes opbakningen til også kontroversielle
ytringer at være stigende i den danske befolkning. I 2006 mente 43 procent af danskerne, at
Jyllands Posten traf den rette beslutning ved at
bringe de 12 tegninger af islams profet. Den
opbakning var ifølge en meningsmåling, som
Jyllands Posten gennemførte efter angrebene i
Frankrig nu steget til 65 procent. Samtidig var
andelen af adspurgte, der var decideret imod
offentliggørelsen, faldet fra 49 procent til 17
procent.
Den principielle opbakning til ytringsfriheden er imidlertid ikke ensbetydende med modet til også at bruge ytringsfriheden, pegede
samfundsdebattøren Jacob Mchangama på.
Jyllands Posten afstod eksempelvis både fra
at genoptrykke Muhammed-tegningerne men
Der var heller ikke meget Charlie Hebdo
over flere af de personer, der i 2006 stod bag
protesterne mod Muhammed-tegningerne.
Forfatteren Stig Dalager gentog sit standpunkt
fra 2006 i Information: ”Jeg mener ikke, at
ytringsfriheden er truet, hverken dengang eller i dag” og heller ikke Carsten Jensen forstod meget af det hele: ”Man må helt ubetinget være solidarisk med Hebdo, Westergaard
og Lars Hedegaard. Jeg har så stadig svært
ved at forstå, hvorfor det er vigtigt at gøre
grin med islam.” Uffe Ellemann-Jensen, der
i 2006 kaldte Jyllands Postens beslutning om
at offentliggøre tegninger af Muhammed for
en ”pubertetsagtig demonstration”, benyttede
ikke terrorangrebet i Paris til at tale ytringsfrihedens sag. I stedet fandt han anledning til
at advare Europas befolkning mod at tillægge
alle muslimer terroristiske tilbøjeligheder og
understrege, at der ifølge ham ingen sammenhæng er mellem herboende muslimer og den
terrortrussel, som Vesten står over for.
Terrorangrebene den 7. og 9. januar har
ikke mange vindere. En af de få er den historisk upopulære franske præsident Francois
Hollande, der har ført sit land ned i en økonomisk afgrund med en hovedløs og ufinansieret
vækstpolitik, der har fået ledigheden i Frankrig til at stige til nye højder. I september 2014
stod Francois Hollande med en opbakning på
blot 19 pct. i befolkningen. Den er nu vokset
til 40 pct.
Ytringsfriheden derimod har tabt. Uanset
den stigende opbakning til publiceringen af
Muhammedtegningerne, så er der formentlig
nu færre redaktører, journalister og debattører, der vitterligt er ”Charlie”, end der var før
den 7. januar. En ny Muhammed-tegning står
ikke lige for døren noget sted – måske lige
bortset fra på Charlie Hebdos redaktion. Endnu en grund til at kippe med flaget for verdens
måske modigste redaktion. Vi er måske ikke
alle Charlie. Men den rigtige Charlie lever!
17
Opstilling af Folketingskandidater
Ude i Danmark
DF-Hovedbestyrelse
Dahl, Kristian Thulesen, form.dfkrtd@ft.dk - 3337 5102
Ebbesen, CC org. nfmd, dfcceb@ft.dk - 3337 5172
Eilersen, Susanne susanne@lunddalvej.dk - 2330 2490
Elmenhoff, Preben hoff@post.opasia.dk - 3539 9221
Espersen, Søren dfsesp@ft.dk - 3337 5124
Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk - 3337 5129
Larsen, Merete Dea meretedl@roskilde.dk - 4035 8723
Nødgaard, Karin
dfkarn@ft.dk - 3337 5125
Skaarup, Peter, dfgibu@ft.dk - 3337 5113
Thomsen, Steen dfstth@ft.dk - 3337 5185
Vistisen, Anders Anders@df-ungdom.dk - 4023 6737
Partisekretær:
Nielsen, Poul Lindholm, 3337 5161
DF-folketingsmedlemmer
Adelsteen, Pia dfpiad@ft.dk - 3337 5121
Adsbøl, Karina dfkaad@ft.dk) - 3337 5137
Ahrendtsen, Alex dfalah@ft.dk - 3337 5105
Blixt, Liselott dflibl@ft.dk - 3337 5120
Bøgsted, Bent
dfbenb@ft.dk - 3337 5101
Christensen, Anita anita.christensen@ft.dk -3337 5130
Christensen, René dfrech@ft.dk - 3337 5122
Christiansen, Kim dfkich@ft.dk) - 3337 5148
Dahl, Jens Henrik Th. dfjeht@ft.dk - 3337 5126
Dahl, Kristian Th. dfkrtd@ft.dk - 3337 5102
Dencker, Mette Hjermind dfmehd@ft.dk - 3337 5118
Dencker, Mikkel
dfmikd@ft.dk - 3337 5106
Espersen, Søren dfsesp@ft.dk - 3337 5124
Flydtkjær, Dennis dfdefl@ft.dk - 3337 5112
Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk - 3337 5129
Kjærsgaard, Pia dfpksekr@ft.dk - 3337 5107
Krarup, Marie
dfmakr@ft.dk - 3337 5134
Langballe, Christian dfchla@ft.dk - 3337 5110
Marinus, Morten dfmomj@ft.dk - 3337 5114
Nødgaard, Karin
dfkarn@ft.dk - 3337 5125
Skibby, Hans Kristian dfhaks@ft.dk - 3337 5128
Skaarup, Peter
dfgibu@ft.dk - 3337 5113
Dansk Folkeparti
Christiansborg
1240 København K. Fax:
df@ft.dk
www.danskfolkeparti.dk
3337 5199
3337 5191
Dansk Folkepartis Ungdom
Lokalforening: DF Aalborg
Valgkredse: Aalborg Vest og Aalborg
Nord.
Tid og sted: Torsdag den 26. februar
2015 kl. 18.30 på Skalborg Kro,
Hobrovej 515, 9200 Aalborg.
Henvendelse til: Lokalformand Gert
Ingolf Johansen tlf. 20 45 42 92 eller
mail: gertingolf@gmail.com
Lokalforening: DF Herning
Valgkredse: Herning Nordkredsen og
Herning Sydkredsen
Tid og sted: Mandag den 2. marts
2015 kl. 19.00 i Huset 7, Nørregade 7,
Herning.
Der afholdes både generalforsamling
og opstillingsmøde til Folketinget på
dagen.
Henvendelse til: Lokalformand Svend
Sørensen tlf. 31 35 25 05 eller mail:
ss.arnborg@gmail.com
Lokalforeninger: DF Jammerbugt
og DF Brønderslev lokalforeninger
Valgkreds: Brønderslevkredsen.
Tid og sted: Mandag, den 2. marts
2015, kl. 19.00 på BFFT, Molsgade 16,
9700 Brønderslev.
Postbox 2297
1025 København K
Tlf.: 2193 0093
Næste nr. udkommer mandag 04.05.2015
Deadline for kalender o.l. er 30.03.2015
Forsideillustration: Yvette Espersen
Layout & tryk: KLS Grafisk Hus
Vi ved, et fjeld kan sprænges,
og tvinges kan en elv,
men aldrig kan et folk forgå,
som ikke vil det selv.
Klummen
Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K.
Tlf: 33375199. Fax: 33375191.
www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk
Lokalforening: DF Randers
Valgkreds: Randers Nordkredsen
Tid og sted: Onsdag den 25. marts kl. 19.00
I lokalerne hos Anne Marie, Messingvej 74,
8940 Randers SV
Henvendelse til: lokalformand Børge Olsen,
mobil 40 61 22 10
Tillykke med valget
Kontrol ved grænser er
vigtig
Dansk Folkepartis lokalforening i Aarhus har valgt Knud
N. Mathiesen til folketingskandidat i Aarhus vestkredsen.
Og det er en erfaren DF’er, der nu stiler mod
Christiansborg. Udover at sidde som formand
for lokalafdelingen, er Knud N. Mathiesen også
medlem af byrådet i Aarhus kommune.
Økonomien sejler
DANSK FOLKEBLAD
Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti.
19. årgang, nr. 1/2015. ISSN: 1397-3975
Ansv. redaktør: Søren Søndergaard
Redaktionschef: René Teige
I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Lars Ohlsen,
Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen, Henrik Mogensen,
Susie Jessen og Karina Schultz.
.
Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis
Dansk Folkepartis synspunkter.
Henvendelse til: Lokalformand DF Jammerbugt, Ida Stabell Norre, tlf. 40 81 59 33,
E-mail: post@idastabell.dk eller lokalformand DF Brønderslev Mogens Jensen,
tlf. 30 33 03 40, E-mail: mj.asaa@gmail.com
Væksten er nærmest ikke-eksisterende og kickstarten, som skulle
hjælpe Danmark ud af det økonomiske dødvande og skaffe masser af
job, har reelt ingen effekt har haft. ”Danmark helt ud af krisen” og
”virksomheder i vækst” lyder et par af rubrikkerne i Finansministeriets
publikation ”Danmark ud af krisen” fra maj 2014.
”Vi overtog et land i krise. Nu går det bedre,” sagde økonomi- og
indenrigsminister Margrethe Vestager i den anledning.
Det til trods for at regeringen gentagne gange har måttet nedjustere
forventningerne til den ellers lovede markante vækst.
Sandheden er, at VOK allerede et år efter, at den økonomiske verdenskrise ramte i 2008, havde genskabt væksten. I 3. og 4. kvartal
2009 gik væksten i plus. I 2010 og 2011 var væksten henholdsvis 1,6og 1,2 procent. Da regeringen kom til, gik væksttallene i minus, henholdsvis -0,7 og -0,5 i 2012 og 2013. For det netop afsluttede 2014
skønnede regeringen, at væksten ville blive 1,4 procent. Nu er dette
skøn halveret.
Samtidig er ledigheden frosset fast – for fjerde måned i træk og er
uændret fem procent.
Det er altså ikke lykkedes regeringen at få ”Danmark (hverken helt
eller halvt) ud af krisen.”
Snarere tværtimod. Finansloven opererer på kanten af EU’s regler
med et underskud på cirka 60 milliarder kroner. Økonomien sejler..!
tei-
18
Generalforsamlinger
Generalforsamling i Næstved
Møde med servering
Gå med i Lunden
DF Næstved lokalforening afholder generalforsamling onsdag den 25. februar 2015
klokken 19.00 på Fodbygårdsvej 6,
4700 Næstved (festlokalerne).
Henvendelse til: lokalformand Annette
Kelberg tlf. 20 43 93 13.
Dansk Folkeparti lokalafdeling Albertslund
afholder generalforsamling onsdag den 4.
marts 2015 klokken 19.00 i Kommunalbestyrelsessalen, Nordmarks allé 1, 2620
Albertslund. Der indledes med let spisning
og drikke.
Dagsorden udsendes ifølge reglerne. Forslag
til ændringer skal være formanden i hænde
senest 14 dage før generalforsamlingen finder
sted. Tilmelding til lokalformand
Nicolai Larsen tlf. 30 64 12 68, E-mail
nicolailarsen68@gmail.com
Lokalforeningen DF Silkeborg indkalder til
generalforsamling, som afholdes mandag den
9. marts 2015 kl. 19.30.
Generalforsamlingen finder sted i Medborgerhuset Lunden, Bindslevs Plads 5 - 2. sal
Silkeborg
Der bliver afholdt valg efter gældende vedtægter. På valg er formand Harry E. Madsen
og bestyrelsesmedlemmerne Anni Madsen og
Peter Jensen. Efter generalforsamlingen vil
lokalforeningens byrådsmedlemmer under
kaffen fortælle, hvad der sker i byrådet.
Endelig vil medlem af Region Midtjylland,
Karina Due, DF, fortælle om arbejdet i regionsrådet
Møde på Mødestedet
DF Kerteminde lokalafdeling afholder generalforsamling onsdag den 4. marts kl. 19.00.
Det sker på ”Mødestedet” Strandvejen/Peder
Møllerstrædet i Kerteminde.
Kontaktperson: Sekretær/webmaster Harry
Skjoldemose på tlf. 21 62 81 57.
Klokken 18.00 er der stegt flæsk og persillesovs med en øl eller vand til 50 kroner.
Af hensyn til de medlemmer, der ønsker at
spise med, er tilmelding absolut nødvendig.
Tilmelding skal foretages til Lone
tlf. 51 21 81 84 eller Hasse tlf. 24 43 43 24
senest lørdag den 28. februar.
Ved selve generalforsamlingen, som åbner
klokken 19.00 serveres kaffe og kage.
Møde i DF Gribskov
Lokalformand i lokalafdelingen DF-Gribskov
Ole Præst oplyser, at afdelingen holder ordinær generalforsamling lørdag den 7. marts kl.
12.00 i Kulturhuset, Lille Sal, Skolegade 43,
3200 Helsinge. Dagsorden ifølge gældende
vedtægter. Mødet indledes med servering af
smørrebrød og øl/vand. Udover i Dansk Folkeblad vil der i lokalforeningens blad blive
orienteret nærmere om tilmelding.
Struer indkalder til møde
Møde i Borgerhuset
DF`s Lokalforening i Struer holder generalforsamling onsdag den 4 marts 2015 på Vest
Bowl, Bredgade - 60 Struer. Aftenen indledes
med spisning klokken 18.30-19.30, hvorefter
der afholdes generalforsamlingen i henhold
til gældende vedtægter.
Tilmelding er nødvendig, hvis man ønsker at
deltage i spisningen. Frist for tilmelding til
spisning er 25. februar.
Henvendelse til: Lokalformand Anna Marie
Brix Poulsen tlf. 23 84 83 57 –
tlf. 97 46 47 58 eller E- mail ambp@struer.dk
DF Greve lokalafdeling afholder generalforsamling søndag den 8. marts 2015 klokken
14.00 i Greve Borgerhus, Greveager 9, 2670
Greve. Integrationsordfører MF Martin
Henriksen besøger lokalafdelingen, hvor han
vil tale. Dagsorden ifølge vedtægterne og
er medsendt indbydelsen. Lokalafdelingen
byder på kaffe og kage.
Arrangementer:
Politisk messe
Næstved Messen finder i år sted den 21.
– 22. marts 2015. Og Næstved lokalforening er naturligvis klar til at byde på alt,
fra kaffe til politik.
Messens adresse er Rolighedsvej 20,
4700 Næstved.
Foreningens medlemmer af byrådet Niels
D. Keldberg, Githa Nelander og Thomas
Palmskov, som også kan skrive folketingskandidat på cv’et er sammen med
andre gode DF’ere til stede begge dage,
oplyser lokalformand Annette Kelberg.
DF på rådhuset
DF Dragør lokalforening afholder ordinær
generalforsamling mandag den 9. marts 2015
klokken 19.00 i Dragør Rådhus, Havnestuen.
Kirkevej 7, 2791 Dragør.
Dagsorden efter lovene.
Kontakt: Morten Dreyer tlf. 28 72 73 94,
E-mail mortend@dragoer.dk
Valgflæsk i Ringkøbing-Skjern
DF’s lokalafdeling i Ringkøbing-Skjern holder generalforsamling mandag den 9 marts
2015 klokken 19.00 på Hotel Fjordgården,
Vester Kjær 28 - 6950 Ringkøbing.
Dagsorden i henhold til gældende vedtægter.
Der er arrangeret spisning, og dagens ret er
stegt flæsk med persillesovs samt en øl eller
vand, kaffe, te og kager.
Tilmelding til lokalformand Ejner Højmark
er nødvendig.
Tlf. 28 96 55 11 eller E-mail ejnerh@live.dk
DF i Magasinet
DF`s Lokalforening på Lolland holder
generalforsamling tirsdag den 10. marts 2015
klokken 18.00 i Magasinet, Havnegade 55,
4900 Nakskov. Der vil indledningsvis blive
indkaldt pr. mail. Herefter indkaldes pr. brev,
så også de medlemmer, der ikke har opgivet
mail adresser, vil blive indkaldt ifølge gældende vedtægter.
Foreningen giver smørrebrød, en øl eller
vand samt kaffe og kage.
Tilmelding til lokalformand Flemming Knoblauch tlf. 31 14 17 19 eller E-mail
knoblauch@hotmail.dk
Tilmelding senest den 2. marts, hvis man
ønsker at deltage i spisningen. Selve generalforsamlingen indledes klokken 19.00.
DF’s haller
DF-Allerød lokalforening holder generalforsamling den 10. marts kl. 18.30 i Lillerød
Hallerne, Banevang 7, 3450 Allerød (mødelokalet bag cafeen).
Der udsendes dagsorden til alle lokalmedlemmer i henhold til gældende vedtægter.
Foreningen giver smørrebrød og en øl eller
vand, samt kage og kaffe/te.
Partisekretær Poul Lindholm Nielsen deltager
som gæst. Tilmelding af hensyn til bestilling
af mad og drikkevarer, skal ske til:
Lokalformand Else-Marie Madsen, senest
den 18. februar 2015 på tlf. 20 22 29 64 eller
E-mail: rievelds@gmail.com
Fortsættes side 23...
19
Nyt fra Borgen
Succes for fuld musik
V. René Teige
DR RadioUnderholdningsOrkestret, RUO, er reddet, efter
at blandt andre DF’s medieordfører Morten Marinus og kulturordfører Alex Ahrendtsen har
arbejdet stenhårdt for at finde
en politisk løsning, opfordret til
indsamling og støtte til donationer. Sidstnævnte (to erhvervsdonorer) skød for nylig to millioner kroner i projektet, mens
private bidrag netop har rundet
en million kroner.
Orkestret, der ikke mere hører
under DR, hedder nu Danmarks
Underholdningsorkester.
Det nye orkester spillede sin
første koncert 1. februar, oplyser Dansk Musiker Forening i
sit medlemsblad ”Musikeren”.
Hvis du vil støtte orkestrets
videre virke, kan du gøre dette
via Crowdfunding sitet Kickstarter.
Medieordfører Morten Marinus, Mette
Bugge, musiker i- og formand for RUO, der
nu hedder Danmarks Underholdningsorkester, Dario Campeotto og Kulturordfører
Alex Ahrendtsen mødtes kort før årsskiftet i
bestræbelserne på at redde orkestret.
På tilbud i Bilka
Talemåden: At blive taget ved næsen, har
fået en helt ny betydning. Helle Thorning
Schmidt holder sig langt fra en politisk debat
om løftebrud – og hun nægter også at deltage
i debatter om regeringens bud på fremtiden.
I steder er statsministeren gået selfie-amok,
har haft flere møder i udlandet end herhjemme, hvor hun blandt andet har været på tilbud
i Bilka for at tage opstilling, hvor hun som
ung grillede pølser til sultne kunder.
Og vi skal nok vænne os til, at det hverken bliver på Borgen eller i TV, vi kan møde
statsministeren.
Hun har nemlig sagt nej til at mødes med
Lars Løkke Rasmussen. Hun vil først mødes
med V-formanden i TV2 den første søndag i
valgkampen. Hvornår det så bliver..!
20
Der er mange
skilte i udeområdet. Her vises
vej til Den store
plads.
Rekordår for kurser
Mere end 1.200 medlemmer har i 2014 deltaget i Dansk Folkepartis kurser. Det er rekord mange
Kurser for bestyrelsesmedlemmer, kurser for
byrådsmedlemmer og folketingskandidater.
Kurser for nye medlemmer af partiet, EUkurser og hjemmesidekurser for nu blot at
nævne nogle af de kursusaktiviteter, som er
blevet udbudt i 2014.
Men det slutter ikke her.
Også fra begyndelsen af det nye år er der
masser af tilbud om deltagelse i nye kurser.
Indledningsvis er det kurser for nye medlemmer, som bliver udbudt.
Disse afholdes følgende søndage: Den 15.
marts 2015 på Christiansborg, den 26. april
2015 på Scandic i Kolding, den 6. september
2015 på Scandic i Aalborg og den 22. november 2015 på Scandic i Ringsted
På kurserne vil der blandt andet blive
fortalt om Dansk Folkepartis historie, om
hvordan partiet er organiseret samt om DF’s
politikområder.
Desuden er en række kommunikationskurser datosat.
Disse er målrettet medlemmer, der ikke
tidligere har deltaget i kommunikationskurser.
Kurserne finder sted 21.- og 27. oktober
på henholdsvis Hotel Scandic i Odense og
København. Der bliver fulgt op 3.- 11.- 18.og 25. november på Scandic i Ringsted, Aalborg, Silkeborg og Kolding.
Alle kurser er gratis for deltagerne. Ligeledes bliver der uden beregning serveret mad
på kurserne.
Man skal dog selv betale for transport.
Tilmelding er nødvendig. Denne kan stiles
til DF’s sekretariat df@ft.dk eller pr. tlf. 33
37 51 99
DF hos Danner
Her er indgangen til ’landarbejdernes bolig’.
Idéer til god demenspleje
Socialordfører Karin Nødgaard og handikapordfører Karina Adsbøl deltog for
Dansk Folkeparti i socialudvalgets studietur til Holland. Turen, som fandt sted
primo januar, havde som overordnet
tema ældre og dementes muligheder for
at leve i boligmiljøer, som fremmer livskvalitet og dermed et værdigt ældreliv.
De to DF’ere betegner turen som en
succes og mener, at en række af de løsninger, som turen viste, afgjort kan inspirere til bedre ældre- og demenspleje
i Danmark.
Et af højdepunkterne var besøg på et
plejehjem for mennesker med demens.
Plejehjemmet var bygget op som en
lille landsby med et åbent torv, gader
med vejnavne, butikker, frisør, teater og
et overdækket område med supermarked, cafe og restaurant. 23 boligområder
til i alt 152 beboere danner rammerne
for landsbyen. Der også er bygget op
som hjemsted for forskellige job, som
beboerne kan identificere sig med. Fra
offentligt ansatte til landarbejdere.
Ingen huse eller ejendomme er aflåst.
Kun ved hovedindgangen er der opsyn.
Fire mf’ere fra Dansk Folkeparti besøgte
ultimo januar krise- og rådgivningscentret Danner, hvor DF’erne blandt andet
fik en rundvisning og blev orienteret om
centrets arbejde.
Men der var ikke kun tale om rundvisning. Dagsordenen gav også plads til en
drøftelse om, hvilke hjælpemidler, der
kan sikre stedets brugere.
Her blev eksempelvis talt om overfaldsalarmer samt ikke mindst en nemmere adgang til at få et nyt CPR-nummer,
hvis man er truet eller udsat for forfølgelse.
Efter besøget på Danner udtalte Peter
Skaarup, at der er grund til at rose direktør Susanne Philipson og hendes gode
folk, som gør et meget stort og vigtigt arbejde for at hjælpe voldsramte kvinder og
deres børn.
Karin Nødgaard og Karina Adsbøl foran
nogle af det spændende demenshjems
boliger.
Beboerne kan dermed bevæge sig frit
rundt i området, og de kan leve et liv så
tæt på det, som de hidtil har levet. Det
er nemlig således, at de pårørende, inden den demente slægtning flytter ind,
udfylder et spørgeskema om den kommende beboers livsstil. Dermed kan en
bolig være beboet af en gruppe, som har
haft nogenlunde ens levevilkår og interesser, oplyser Karin Nødgaard og Karina Adsbøl.
Social- og familieordfører Karin Nødgaard,
bolig- og handicapordfører Karina Adsbøl,
gruppeformand og retsordfører Peter
Skaarup, direktør i krise- og rådgivningscentret Danner Susanne Philipson samt
udlændinge- og integrationsordfører Martin
Henriksen fik debatteret de udfordringer,
Danner står overfor.
21
Formandens barndom
De to herrer Dahl, Kristian Thulesen- og Søren- sørgede for lyttersucces i Café Hack på P4
Café Hack bød i programmet søndag den 25.
januar på politisk besøg af Kristian Thulesen
Dahl, som blandt andet fortalte om sin barndom i Nørre Snede, hvor han var efternøler
og til en vis grad måtte ligge under for sine
henholdsvis tre- og ni år ældre storebrødre.
Blandt andet når det handlede om de huslige
pligter, brødrene var pålagt.
Men Kristian viste allerede dengang et
uomtvisteligt forhandlingstalent. Han tilbød
nemlig at bære skrald ud for 25 øre.
Kristian på
julemærkehjem
Midt i januar var Kristian Thulesen Dahl på
turné i Nordsjælland. Her besøgte han blandt
andet julemærkehjemmet Kildemose i Ølsted,
hvor han fik en rundvisning i huset og var med
til en gymnastiktime i den nærliggende hal.
DF-formanden var meget begejstret for besøget: ”Det har været en stor oplevelse at besøge
Kildemose og opleve den varme og ildhu hos
både børn og voksne. Der er slet ingen tvivl
om at rigtig mange børn gennem kontakt med
et julemærkehjem får et skub fremad, der
hjælper dem og styrker dem resten af livet!”.
22
Men også partiformandens musikalske karriere blev nævnt. Kristian spillede som ung
piano i bandet ”Debut”. I dag spiller han fodbold i sportsforeningen Frem Thyregods fodboldafdeling.
At fodbold kan samle selv arge politiske
modstandere viser en invitation til Liverpools
danske fanklub, som blev inviteret til Christiansborg af Kristian Thulesen Dahl og Bjarne
Corydon, som i øvrigt begge tog imod i Liverpoolbluser, der som bekendt er knaldrøde..!
Hvis du har lyst til at høre den timelange udsendelse med Søren Dahl og Kristian Thulesen Dahl, kan du finde programmet på: http://
www.dr.dk/radioondemand/p4/cafe-hack
Rigtig god fornøjelse.
Foto: Café Hack DR P4
Siden sidst
DF i burgeren
Pia slår Obama og Oprah
Dansk Folkeblad nr. 6 sidste år kunne afsløre
DF-nummerplader i Brasilien. Og nu er DF
atter på spil i det store udland, denne gang på
Cypern, hvor en DF-feriefamilie, Lone og Jørgen Skjold Jensen fra Kolding kunne hælde
henholdsvis DF-mayonaise og DF-ketchup i
burgere og hotdogs.
De opmærksomme DF’ere fik foreviget
pudsigheden og sendt fotodokumentation til
Dansk Folkeblad. Her er det parrets mellemste søn Christian, med den nye DF-gimmick
Det takker vi for og iler med at bringe den
sjove sag i vores blad.
I marts 2013 besøgte Pia Kjærsgaard Aung San
Suu Kyi. Begge de stærke kvinder er på Top-10
over de kvinder, danskerne beundrer mest
DF er her, der og alle vegne. Først på brasilianske nummerplader…
…siden i cypriotiske hotdogs og burger
Det kommer næppe som en overraskelse, at Kronprinsesse Mary og
Dronning Margrethe indtager 1. og 2.
pladsen på Top-10 over de kvimnder,
danskerne beundrer mest. Ej heller at
Barack Obama og kronprins Frederik
topper mændenes Top-10. Og så følger ellers en lang række internationale kendisser som Dalai Lama, Bill
Gates, Pave Frans og Bill Clinton. På
vindernes liste er Aung San Suu Kyi,
Angela Merkel og Hilary Clinton.
Eneste danskere på de internationale hitlister er Pia Kjærsgaard og Anders Fogh Rasmussen.
Det er analyseinstituttet YouGov,
der har lavet de nye lister, som blev
offentliggjort i MetroXpress den 3.
marts 2015.
Undersøgelsen er blevet til på bag-
grund af 25.000 svar/personer i 23 lande.
Mens Anders Fogh Rasmussen er placeret som nummer 7 på mændenes Top-10, har Pia
Kjærsgaard indtaget samme placering på kvindernes hititliste. Pia Kjærsgaard er kun 0,2
procentpoint fra at vippe Hillary Clinton af 6. pladsen.
Til gengældt kan Pia bryste sig af at slå blandt andre Michelle Obama, Oprah Winfrey
og Angelina Jolie.
...fortsat fra side 19
Stegt flæsk og kage
Først mad, så kage
Mødetid i Hedensted
DF Vesthimmerlands lokalforening afholder
ordinær generalforsamling onsdag den
11. marts 2015 klokken 19.00 i Flejsborg
Forsamlingshus, hvor der vil blive serveret
stegt flæsk og persillesovs samt kaffe og
kage. Tilmelding til Jeff Emanuel Larsen
tlf. 22 82 79 71.
DF Vejen lokalforening afholder generalforsamling tirsdag den 24. marts 2015 klokken
18.00 på Hotel Rødding, Torvet Rødding 8.
Der indledes med spisning, hvorefter generalforsamlingen finder sted. Herefter serveres
kaffe og kringle.
Afdelingens folketingskandidat Kristina
Jørgensen vil fortælle om EU.
Tilmelding (senest den 15. marts) er nødvendig, hvis du vil spise med. Henvendelse til
lokalformand Kurt Munk tlf. 23 37 97 43,
eller E-mail kurtmunk@adslhome.dk
Dansk Folkeparti Hedensted lokalforening
afholder generalforsamling på Hedensted
Sognegård Bytorvet 18. den 26 marts 2015
klokken 19.00.
Foreningen er vært ved kaffe med brød, øl
og vand
Mødested: TV Glad
DF Esbjerg lokalforening afholder generalforsamling fredag den 13. marts 2015
klokken 19.00. Mødet afholdes på TV Glad
Esbjerg, Brolæggervej 3A, 6710 Esbjerg
V. Indgang i gården. Tilmelding: 26 22 10
64 – 61 66 08 64 – 20 46 64 55 eller E-mail:
hyldgaard@esenet.dk
DF på Satellitten
DF Furesø lokalafdeling afholder generalforsamling onsdag den 18. marts 2015 kl. 19.00
– 21.00 på Satellitten, Bymidten 46,
3500 Værløse.
Kontaktperson: Käthe Berg Søeballe,
tlf.26 98 70 51 – E-mail kathe@soeballe.dk
Møde på Bentas
DF Skive lokalforening afholder generalforsamling onsdag den 25. marts 2015 kl. 19.00
på Bentas Cafeteria, Vinkelvej 15A, 7840
Højslev.
Af hensyn til spisning er tilmelding nødvendig (senest 23. marts) til:
Inge Lise Lyse tlf. 97 53 52 86/mobil:
91 52 72 49/E-mail frulyse@gmail.com
eller Keld Fausing: mobil: 40 10 26 24/
E-mail Keld.Fausing@gmail.com
Rudersdal inviterer
DF Rudersdal lokalafdeling afholder generalforsamling onsdag den 8. april 2015 klokken
18.30 i Administrationscentret store sal, Stationsvej 36 - 3460 Birkerød. Efter generalforsamlingen, vil der blive serveret smørrebrød
og drikkevarer.
Tilmelding er nødvendig, tlf. 26 88 50 07
eller E-mail bjarne@stjernegaard.com
23
DF BUTIKKEN
NYHED: PETER SKAARUP
– Et biografisk portræt
DF Kampagne beklædning
Den første biografi på markedet om Peter Skaarup.
Det er et stærkt portræt, både politik og privat, af en
af Danmarks mest markante politiske stemmer.
238 sider. Medlemspris kr. 175,-.
Polo Shirt med
DF logo på ærme
Kasket med
broderet DF logo
Slips DF logo tone
i tone og slipsenål
Udover DF Butikkens varer kan lokalformænd
bl.a. rekvirere: DF Bolcher, DF balloner,
DF flag, DF vindmøller, DF brochurer
og DF principprogram.
(Str.: S – XXXL)
T-shirt mørkeblå
(Str.: S – XXXL)
T-shirt hvid
Polo shirt. Mørkeblå (Str.: S – XXXL)
Sweatshirt. Mørkeblå
(Str.: S – XXL)
m/broderet logo
Kampagne Vest
(Str.: S – XXXL)
(Str.: S – XXXL)
Kampagnejakke
Slips
Silketørklæde
Kasket med broderet logo
Slipsenål
DF pin 10mm dia.
DF pin 20mm dia.
Varer med DF logo:
Sæt manchetknapper
+ slipsenål i gavebox
T-shirt hvid
med logo på ryg
T-shirt blå
med logo på bryst
K.T.D.
Mussemåtte
Tørklæde til pigerne DF logo tone i tone
DF Krus
med logo
Grillforklæde
med DF logo
Musemåtte med Kristian Thulesen
Kuglepen. Ny eksklusiv
Manchetknapper/slipsenål
Lighter
Krus
Grillforklæde
DF pastiller - lakridspinde
Kampagne jakke med
DF logo broderi of df.dk på ryg
Kampagne jakke med
DF logo broderi foran
Kr. 65,Kr. 65,Kr. 98,Kr. 198,Kr. 235,Kr. 318,Kr. 178,Kr. 148,Kr. 39,Kr. 30,Kr. 10,Kr. 20,Kr. 25,Kr. 3,5
Kr. 98,Kr. 5,Kr. 50,Kr. 128,Kr. 5,-
Sweatshirt DF logo
broderet / Nyhed
Kampagne vest. Fleece foret.
DF logo på bryst og ryg
Marguerite
smykker
Broche
Øreringe / sæt
Ørestikker / sæt
Halssmykke
24
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
35,49,49,59,-
DF Pastiller
...“mums”
B
Ø
G
E
R
”Morten Messerschmidt:
Intet over og intet ved siden af....”
En bog om EU domstolen og dens
aktivisme. En gennemgang af
domstolens aktiviteter og ud på
hvordan suveræniteten kan
kæmpes tilbage.
310 sider. Medlemspris
Kr. 249,- + forsendelse.
“Fordi jeg var nødt til det”
På top listen over solgte bøger.
For første gang fortæller
Pia Kjærsgaard om sit liv som
menneske og politiker og hvad der
har drevet hendes engagement.
Et stærkt selvportræt.
336 sider. Medlemspris
Kr. 205,- + forsendelse
Se hele DF BUTIKKENS store udvalg og nyheder på: www.df-butikken.dk
Alt kan bestilles hos: DF-BUTIKKEN . Tlf.: 4343 1414 / hverdage kl. 08:00 - 16:00 - Email: df-butikken@mail.dk
Berøringsangst
Den pædagogiske
verden er
konfliktsky
Dansk Folkepartis
folketingsmedlemmer fik for nylig
et indblik i problemstillinger på det
socialpædagogiske område
Af Susie Jessen
På Dansk Folkepartis aftengruppemøder får
folketingsmedlemmerne ofte mulighed for, at
dykke ned i forskellige aktuelle emner, der debatteres, vendes og drejes. For nylig var emnet på aftengruppemødet nedsættelse af den
kriminelle lavalder og den fremgangsmåde,
som pædagoger i dag har overfor unge, der er
på vej ud i kriminalitet.
I den anledning havde Dansk Folkeparti inviteret socialpædagog og samfundsdebattør,
Troels Gamst, til at holde foredrag for gruppen. Han har markeret sig meget i medierne
i forbindelse med sine holdninger til fagets
faglige udfordringer.
I sit oplæg kom han blandt andet ind på den
berøringsangst, som pædagoger, der arbejder
med socialt udsatte unge, har i deres arbejde.
”En af de store problemstillinger er, at den
pædagogiske verden er meget konfliktsky,
men pædagoger står samtidig i en situation,
hvor de skal arbejde med meget konfliktsøgende unge.” sagde Troels Gamst blandt andet og kom ind på, at en alt for blødsøden tilgang overfor de unge simpelthen ikke virker.
Tværtimod vil det kræve autoritet og respekt
fra pædagogernes side, før man får mulighed
for at arbejde ordentligt med de unge.
Kriminelle rollemodeller
Dansk Folkepartis MF’ere fik under oplægget en gennemgang af nogle af de såkaldte
rollemodeller, som blandt andet Københavns
Kommune har ansat for at få udsatte unge på
rette vej. Her fortalte Troels Gamst blandt
andet, at unge mænd, der har været ledere af
berygtede bander og dømt for grove tilfælde
af vold har fungeret som rollemodeller for de
unge.
Socialpædagog og
samfundsdebattør,
Troels Gamst
Blandt andet har ”Lille A”, der er kendt som
ledende figur i Blågaardsbanden på Nørrebro
været kontaktperson i Københavns Kommune, ligesom Subhi Hassan, som er dømt for
grov vold med pistol og kniv, har været ansat
som rollemodel.
Troels Gamst pegede på, at det er helt hen i
vejret, at ansætte sådan nogle typer som rollemodeller. Tværtimod burde man ansætte folk,
der har valgt den rigtige vej i livet, påpegede
han.
Regeringens lempelser
Under foredraget fik den siddende regering en
opsang på grund af de mange lempelser, den
har lavet i forhold til kriminelle unge. Regeringen har blandt andet hævet den kriminelle
lavalder, afskaffet fodlænker og skærpet kriterierne for anbringelse på sikrede institutioner.
Troels Gamst pegede på, at det er den helt
forkerte vej at gå. Han ser hellere, at den kriminelle lavalder ophæves, og at der i stedet oprettes ungdomsdomstole. Han henviste blandt
andet til Italien, Frankrig, Grækenland, England, Holland, Tyskland og Spanien, der alle
har en kriminel lavalder, som er under 15 år.
Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, fandt foredraget meget inspirerende.
”Jeg oplevede oplægget som et meget interessant indspark til debatten om den kriminelle
lavalder. Oplægget bekræftede mig endnu en
gang i, at det helt klart vil være en fordel for
de unge, at vi sænker den kriminelle lavalder.
Det nytter ikke noget at pakke de her unge ind
i vat. De skal mærke konsekvensen af deres
handlinger til gavn for deres egen fremtid, som
forhåbentlig er uden for kriminalitet – selvom
de er under 15 år” siger Peter Skaarup.
25
Valg i vente
Tryk bare på knappen
”jo før des bedre, vi er klar,”
lyder det samstemmende fra
organisationskonsulent Steen
Thomsen og partisekretær Poul
Lindholm Nielsen, der i det nye års
første kvartal har rejst – og rejser,
land og rige rundt for at trimme Dansk
Folkepartis lokalafdelinger til valget
Af René Teige
”Vi har travlt med at få placeret de 92 folketingskandidater. Vi er meget tæt på målet,”
siger Steen Thomsen, der sammen med Poul
Lindholm Nielsen behandler ansøgninger om
opstillinger, deltager i opstillingsmøder samt
etablerer kurser.
Dansk Folkeblad har besøgt de to travle
herrers kontor i Proviantgården, hvor stakke
af papirer næsten skjuler skrivebordene og
et stort Danmarkskort viser landets 10 storkredse.
”Der bliver arrangeret rigtig mange møder
og kurser, ikke blot for folketingskandidater
men også for alle vore bestyrelsesmedlemmer
i alle landets lokalafdelinger. Her går vi helt
ned i detaljen, taler om ophængning af plakater, produktion af brochurer og indrykning af
annoncer,” siger Steen Thomsen.
Poul Lindholm Nielsen supplerer med planlægning af arrangementer, gadekampagner og
debatmøder.
”Men vi formidler og igangsætter også
samarbejde mellem lokalafdelingernes bestyrelser samt de nyvalgte kandidater. Det er
nødvendigt, når DF eksempelvis har en halv
snes kandidater i Østjyllands storkreds. Kan
den ene ikke stille op til et debatmøde, dækker
en anden op,” siger Poul Lindholm Nielsen.
Housewarming på Borgen
Der er altså lagt op til samarbejde med stort
”S” i tiden op til valget, som jo skal udskrives
senest til august-september.
Steen Thomsen opfordrer alle DF’ere til at
stille op og give et nap med. Det er der allerede rigtig mange, som har meldt sig rede til.
”I år bliver også rettet an til valgkamp på de
sociale medier, som vil spille en større rolle
end nogensinde før. Det er spændende, men
giver også udfordringer,” siger han.
Indimellem ser vi nogle ikke så heldige opdateringer. Det er klart, at dem skal vi have fat
i. Heldigvis er det ikke så ofte, der kommer
uheldige opdateringer,” siger Steen Thomsen, der ser frem til at hilse genvalgte og nye
MF’ere fra Dansk Folkeparti velkommen til
det fremtidige samarbejde.
Det sker blandt andet via kurser for folketingskandidater om Christiansborg som arbejdsplads.
”Kald det bare housewarming på Borgen.
Der er jo tale om både kursusaktiviserer og
såkaldt hygge-intro,” siger Poul Lindholm
Nielsen.
Vi er klar i DF
Der er travlt på kontoret i Proviantgården, hvor partisekretær Poul Lindholm Nielsen (th) og organisationskonsulent Steen Thomsen er klar til folketingsvalg.
26
Det er især i januarkvartalet, at Lindholm og
Thomsen har mere travlt end sædvanlig.
Det er nemlig ikke alene beskæftigelse som
rådgivere, dirigenter og vejledere, der står på
de to herres CV…
”Vi deltager i mange generalforsamlinger
og søger at takke ja til alle invitationer. Og så
fordeler vi den regionale partistøtte. Det blev
vi færdige med sidst i januar. Lige nu er vi
så med vores partiformand, Kristian Thulesen
Dahl på dennes turné rundt i landet,” siger
Steen Thomsen.
”Herefter skal der følges op med debatter
og politiske arrangementer i øvrigt. Når vi
kommer lidt længere hen på året, handler det
om arrangementer som Grundlovsmøder, Folkemødet på Bornholm og Dansk Folkepartis
årsmøde i Herning,” supplerer Poul Lindholm
Nielsen.
”Så jo. Vi er klar, når valget kommer. Thorning må meget gerne trykke på knappen – jo
før, des bedre. Vi er klar,” lyder det samstemmende
Formand på farten
Arla har investeret 900 millioner kroner i en ny laktosefabrik.
Touren fortsætter
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, tog i oktober sidste år hul
på den hidtil mest omfangsrige tour de Danmark, hvor private og offentlige
arbejdspladser er blevet besøgt og vælgerne har haft rig mulighed for at møde
formanden ved en lang række åbne debatmøder. Nu fortsætter touren
Af René Teige
Startskuddet lød allerede 11. oktober sidste år.
Og siden har Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, været det meste af landet
rundt og har besøgt virksomheder som Danfoss, Bisca og Arla. Desuden har han besøgt
det kommende supersygehus i Gødstrup, hvor
første etape åbner i 2017, Køge Sygehus, som
får status af Region Sjællands Supersygehus
ved åbningen i 2018 og Sønderborg kaserne,
som nu er asylcenter. Kristian Thulesen Dahl
har også besøgt plejecentret Æblehaven i Assens, Akutambulancen i Struer og Vollsmose
Politi.
I de forløbne uger har formanden været I Nr.
Vium, (14. januar) hvor han besøgte Arlas proteinfabrik og om aftenen mødte vælgerne ved
et flot besøgt arrangement på Hotel Vildbjerg.
Den 21. januar var Kristian Thulesen Dahl
på Skævinge kro, den 4. februar i Københavns
Omegns Storkreds, hvor der var inviteret til
vælgermøde på Damhuskroen, mens det den
5. februar var Københavns Storkreds, der fik
formandsbesøg.
Akutambulancen i
Struer giver borgerne i Vestjylland øget tryghed
Kristian Thulesen Dahl besøgte den 14. januar
Arla i Nr.Vium, hvor mejerigiganten har investeret 280 millioner kroner i en 3.300 kvadratmeter
stor hydrolysat-afdeling. Her ses DF-formanden
med regionsdirektør i Arla, Poul Bank Pettersson
Derefter følger besøg i Østjylland. Her er
der den 11. marts offentligt møde på Sabro
Kro.
Foreløbigt punktum for Kristian Thulesen
Dahls Danmarks Tour bliver sat på Bornholm
den 18. marts 2015.
Se i øvrigt DF’s hjemmeside for yderligere
oplysninger
Der var
stuvende
fuldt på Hotel
Vildbjerg,
hvor Kristian
Thulesen
Dahl havde
inviteret til
åbent møde
Supersygehuset i Gødstrup er endnu blot en
mudret byggegrund. Men første etape ventes klar
i 2017. Her er Finn Spicker Brødbæk, Kristian
Thulesen Dahl, hospitalsdirektør Henning Vestergaard, næstformand i region Midtjylland Bente
Nielsen fra SF og regionsrådsmedlem fra DF Lone
Langballe på besigtigelse
27
Fiasko i skolen
De klarer sig elendigt i skolen – og arbejder stort set ikke
Recepten på en fiasko!
Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere fra en stribe ikke-vestlige lande er helt i bund og deres
efterkommere klarer sig elendigt i Folkeskolen. Allerlavest beskæftigelsesfrekvens har syrere, som
Danmark modtager i tusindvis af i disse måneder. Recepten på en fiasko er skrevet
Af Kenneth Kristensen Berth
Hvis indvandrernes efterkommere udelukkende havde været vietnamesiske unge, så
havde Danmark været godt stillet. Det er den
positive konklusion på Danmarks Statistiks
rapport om indvandrere og efterkommeres
uddannelsesforhold. Desværre domineres
efterkommer-gruppen af tyrkere og libanesere
– og netop disse to grupper er også dem, der
klarer sig suverænt dårligst i folkeskolen, viser undersøgelsen.
Danske drenge og piger har en gennemsnitskarakter på henholdsvis 6,4 og 7,0. Vestlige
indvandrere har et gennemsnit på henholdsvis
5,5 og 6,1. Ikke-vestlige efterkommere ligger
på 5,0 og 5,4. mens ikke-vestlige indvandrere
ligger med henholdsvis 4,5 og 4,9 for drenge
og piger. I undersøgelsen har man dog fokuseret på de ikke-vestlige efterkommere ud fra
devisen om, at de har haft nogenlunde samme
opvækstvilkår, mens gruppen af indvandrere
dækker over personer, der har haft meget forskellige opholdslængder i Danmark.
Undersøgelsen rammer en pæl igennem
myten om, at ikke-vestlige efterkommerpiger
skulle klare sig forholdsvis godt i den danske
folkeskole. Det gør de ikke. Sammenlignet
med personer med dansk oprindelse klarer de
ikke-vestlige efterkommerpiger sig nemlig
ikke bedre end de ikke-vestlige efterkommerdrenge. Forskellen mellem danske piger og
ikke-vestlige efterkommerpiger er faktisk lidt
større end forskellen mellem danske drenge
og ikke-vestlige efterkommerdrenge.
Tyrkiet og Somalia i bund
Går man dybere ned i tallene kan man se,
at der for pigernes vedkommende i fagene
dansk, læsning og matematisk problemløsning i gennemsnit er mere end 2 karakterers
forskel mellem danske piger og ikke-vestlige
efterkommere. Mindst er forskellen i faget
engelsk, mundtlig hvor forskellen er knap 1
karakter. For drengenes vedkommende ligger den største forskel også i matematisk
problemløsning med næsten 2 karakterer i
gennemsnit og forskellen er mindst i engelsk,
28
Beskæftigelsesfrekvenser for 30-59-årige, 2013
Indvandrere sammenlignet med personer af dansk oprindelse
83,1
82,3
74,4
74,2
73,1
72,6
72,5
72,4
72,2
72,1
71,4
70,6
68,7
68,0
67,4
67,1
66,3
66,1
65,5
65,4
64,9
64,5
64,3
64,0
62,9
62,0
61,8
60,9
59,1
56,6
53,1
52,7
50,7
49,6
49,0
49,0
39,1
32,8
30,4
27,6
22,8
Holland
Danmark
Sverige
Tyskland
Litauen
Finland
Storbritannien
Norge
Frankrig
Polen
Ungarn
Rumænien
Letland
Ghana
Thailand
Canada
Makedonien
Italien
Island
Bulgarien
Filippinerne
Ukraine
USA
Vietnam
Kina
Spanien
Sri Lanka
Indien
Brasilien
Rusland
Tyrkiet
Pakistan
Jugoslavien
Iran
Bosnien-Hercegovina
Marokko
Afghanistan
Irak
Libanon
Somalia
Syrien
Kilde: Danmarks Statistik: Indvandrere i Danmark 2014
Karaktergennemsnit for alle bundne prøver
for efterkommere sammenlignet med børn af dansk oprindelse
ved folkeskolens afgangsprøve 2009-2013
Drenge
7,1
6,6
7,0
6,4
6,8
6,2
6,6
6,1
6,2
5,8
5,8
5,2
5,5
5,0
5,4
4,7
5,3
4,7
5,1
4,7
4,9
4,5
4,7
4,3
4,6
4,2
Piger
Vietnam
Dansk oprindelse
Sri Lanka
Iran
Bosnien-Hercegovina
Irak
Pakistan
Syrien
Jugoslavien
Marokko
Somalia
Tyrkiet
Libanon
Kilde. Danmarks Statistik
mundtlig men stadig over 1 karakter i de danske drenges favør.
Undersøgelsen afslører imidlertid også,
at der er stor forskel indvandrergrupperne
imellem. Således klarer både vietnamesiske
piger og drenge sig faktisk bedre ved folkeskolens afgangsprøve end danske drenge og
piger. Også børn fra Sri Lanka og Iran klarer
sig godt. Helt i bund ligger unge fra Tyrkiet
og Libanon samt drenge fra Somalia (pigerne
klarer det noget bedre). Det ulyksalige ved
den situation er, at netop tyrkere og libanesere (ofte statsløse palæstinensere) udgør
henholdsvis 24 pct. og 13 pct. af den samlede
gruppe. De libanesiske efterkommeres karaktergennemsnit er således 2,4 karakterer lavere
end de vietnamesiske blandt drengene og der
er 2,6 karakterer i forskel mellem vietnamesiske piger i toppen og tyrkiske piger i bunden.
Ikke mindre end 15 pct. af de ikke-vestlige indvandrer-drenge og 12 pct. af de ikkevestlige indvandrerpiger forlader den danske
folkeskole med dumpekarakter altså et samlet
karaktergennemsnit under 2 svarende til mindre end 6,0 på 13-trinsskalaen.
3. generation følger trop
Det absolut mest nedslående ved Danmarks
Statistiks undersøgelse er imidlertid, at efter-
kommernes børn – tredjegenerationsindvandrerne – ikke klarer sig et hak bedre i folkeskolen end efterkommerne! Gennemsnittet for
drenge er 5,3 for tredjegenerationsindvandrere, 5,2 for andengeneration. For pigernes vedkommende er det 5,8 både for anden- og tredjegenerationsindvandrerne. Dermed ser det
også ud til, at det vil blive særdeles vanskeligt
at få tredjegenerationsindvandrerne til at blive
et positivt bidrag til det danske samfund.
Der er ikke meget, der tyder på, at det kommer til at gå, hverken efterkommerne eller
børnene af efterkommerne meget bedre når de
skal ud på arbejdsmarkedet. Her viser tallene,
at især libanesiske, irakiske og pakistanske efterkommere er mest underbeskæftigede i forhold til danskere. Mindst underbeskæftigede
er polske og vietnamesiske efterkommere.
Tallene for indvandrere er ikke mere opmuntrende – og understreger at der er lang
vej fra at import af arbejdskraft skulle være
en netto-gevinst for det danske samfund. Kun
en indvandrer-befolkningsgruppe ligger således med en højere beskæftigelsesfrekvens end
danskere – nemlig hollændere. Isoleret i bunden med den laveste beskæftigelsesfrekvens
overhovedet udmærker især fire indvandrergrupper sig – nemlig syrere, somaliere, libanesere (oftest statsløse palæstinensere) og
irakere. De har en beskæftigelsesfrekvens på
mellem 22,8 og 32,8. Til sammenligning er
beskæftigelsesfrekvensen for danskere 82,3!
20-39-årige efterkommeres underbeskæftigelse i pct.
(i forhold til dansk oprindelse) Efter oprindelsesland, 2013
41,2
32,0
25,7
24,1
21,2
20,0
18,2
16,5
11,3
10,4
10,1
9,7
8,2
8,2
6,6
2,4
Libanon
Irak
Pakistan
Jordan
Marokko
Sri Lanka
Iran
Tyrkiet
Storbritannien
Ex-Jugoslavien
Norge
Indien
Tyskland
Sverige
Vietnam
Polen
Kilde: Danmarks Statistik: Indvandrere i Danmark 2014
29
Løbsk kriminalitet
Indvandrerkriminaliteten
er tårnhøj
Danmarks Statistiks rapport ’Indvandrere i Danmark 2014’ bekræfter desværre tidligere års billeder af en
tårnhøj kriminalitet hos indvandrere – og i særdeleshed – efterkommere. 27 procent af de 20-24-årige mandlige
efterkommere fra ikke-vestlige lande er eksempelvis blevet fundet skyldige i et eller flere kriminelle forhold i 2013.
Rapporten peger måske på et lille lyspunkt, hvad angår efterkommernes børn
Af Kenneth Kristensen Berth
Kriminaliteten blandt indvandrere og efterkommere er stadig betydeligt højere end
blandt danskere. Det viser Danmarks Statistiks gennemgang af domme i 2013. Gennemgangen viser endvidere, at efterkommere fra
ikke-vestlige lande er væsentligt mere kriminelle end indvandrere fra ikke-vestlige lande.
Forskellen er særligt stor, når det gælder gruppen af såkaldt ”andre uden for arbejdsstyrken” for eksempel førtidspensionister. Her er
kriminalitetsindekset 402 for mandlige efterkommere mod 175 for mandlige indvandrere.
Men også arbejdsløse efterkommere har en
tårnhøj kriminalitet med et indeks på 355.
Kriminalitetsindekset afslører også, at de
mest kriminelle grupper i Danmark er libanesere (en stor del af disse er statsløse palæstinensere), somaliere, tyrkere, marokkanere og
30
personer med oprindelse i det forhenværende
Jugoslavien. I den modsatte ende af spektret
udmærker filippinere og kinesere sig som de
mest lovlydige ikke-vestlige indvandrere.
Ser man på typen af forbrydelser skiller
somalierne sig negativt ud. 39 pct. af de somaliere, der blev dømt i 2013, blev dømt for
overtrædelse af straffeloven. Den højeste andel af voldsforbrydelser findes blandt somaliere, libanesere, iranere, irakere og afghanere.
Flere kvinder straffes
Et af de bemærkelsesværdige forhold i rapporten er, at antallet af kvinder med oprindelse i
tredjeverdenslande, som bliver straffet er stigende. Her er det kvinder fra Somalia, Libanon
og Bosnien, der i forhold til antal domfældelser
har den højeste andel af voldsdomme.
Et af få lyspunkter i rapporten er, at noget
kan tyde på, at efterkommernes børn måske
bliver en anelse mindre kriminelle end deres
forældre. Datamaterialet er stadig spinkelt,
men hvis man ser på andelen af drengebørn
af efterkommere mellem 15 og 19 år, der er
dømt for kriminalitet, så er tallet cirka. ni procent, hvor det for efterkommerne var 11,4 procent. For drengebørn af efterkommere mellem
20 og 24 år er det omkring 17 procent, der er
dømt for kriminalitet, mod 26,5 procent i efterkommergruppen og 10,6 procent blandt
unge med dansk oprindelse.
Stadig er børn af efterkommere dog mere
kriminelle end førstegenerationsindvandrerne
at dømme efter de første – godt nok – beskedne tal.
Foto: Scanpix
Bandegrupperingen Loyal to Familia er blot en af mange bander af
indvandrere og efterkommere, som
medvirker til at indvandrere og efterkommer skiller sig særdeles negativt
ud i kriminalitetsstatistikkerne.
a
308
B
H os
er ni
ce en
go vi
na
SA
52
U
53
Ki
na
lip
pi
ne
rn
e
en
54
Fi
55
In
di
Ty
sk
l
60
an
d
ien
an
n
62
N
or
ge
74
St
or
br
it
75
Ru
m
æn
ien
83
Sv
er
ig
e
na
m
89
Po
len
95
Vi
et
118
an
m
ar
k
122
D
145
La
nk
a
162
Sr
i
201
Af
gh
an
ist
an
202
Ira
n
k
Ira
ist
an
ko
214
Pa
k
217
et
Ty
rk
i
217
M
ar
ok
Ju
go
sla
v
245
ien
So
m
ali
260
240
220
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Kriminalitetsindeks for 15-79-årige herboende mænd efter oprindelsesland,
Standardiseret for alder, 2013
Li
ba
no
n
320
300
280
42
(Kilde: Danmarks Statistik: Indvandrere i Danmark 2014)
31
Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K . Ved adresseændring, kontakt tlf.: 33 37 51 99
Magasinpost SMP
ID nr.: 46654
Majestæten fylder 75 år
Det er vigtigt, at vi i en tid hvor alting går hurtigt, en gang imellem stopper op og tænker
tilbage, husker vores historie, fordi den har formet os som danskere. Det er kongehuset med
til at minde os om, og det er derfor, det er så vigtigt, at vi fortsat har et monarki
Af René Teige
2015 er et jubelår for Det danske kongehus. I år
kan Dronning Margrethe II fejre henholdsvis 75 års
fødselsdag og sit 43. år som regent. Men året i år
er også 1500-året for den første danske monark, vi
kender navnet på, nemlig kong Hugleik, som døde i
515. Mens der ikke foreligger planer om at markere
nævnte 1500-år, er en række markeringer af Hendes
Majestæt Margrethe II fødselsdag kalendersat til både
før og efter fødselsdagen, som er den 16. april 2015.
Og det er en dronning med vel nok den største popularitet, vi skal fejre. Margrethe II har evnet at være
en folkelig monark med stor indflydelse på danskernes tankesæt.
Og så har majestæten om nogen samlet Rigsfællesskabet med Danmark, Grønland og Færøerne, samt
værnet om det danske mindretal i Sydslesvig i det
danske folkelige fællesskab.
Monarkiet som samlingspunkt
”Der er en af årsagerne til, at vi i Dansk Folkeparti er
tilhænger af monarkiet. For det handler i høj grad om
ikke at glemme vores historie men at huske på vores
fortid på vores vej ind i fremtiden,” siger gruppesekretær samt blandt andet ordfører for Europarådet og
for det danske mindretal i Sydslesvig.
”Det er vigtigt, at vi har en institution som Kongehuset, vi kan samles om, også selvom vi er uenige om
politik og alt muligt andet. Og her passer monarkiet
godt ind som et fast holdepunkt i en verden, hvor tingene ellers hele tiden skifter. Det minder os om, hvem
vi er, og hvor vi kommer fra. Det er vigtigt med traditioner, også i et demokrati som det danske,” siger han.
Fødselsdagsprogram:
Kongehuset oplyser, at en række programpunkter for
fødselsdagen er på plads. Efterfølgende markeringer
er endnu ikke tidsfastsat.
Onsdag den 25. marts klokken 15.00:
Martin Henriksen ønsker tillykke
Åbning af udstillingen ‘’Hendes Majestæt
Dronningen 75 år – en dragtkavalkade’’ på
Frederiksborg Slot.
Torsdag den 16. april:
Hendes Majestæt Dronningens 75-års fødselsdag
klokken 12.00:
Dronningen og den kongelige familie viser sig
på balkonen på Christian VII’s Palæ, Amalienborg.
Klokken 12.30:
Regentparret kører i karet fra Amalienborg til
Københavns Rådhus.
Klokken 13.00:
Modtagelse og frokostreception på
Københavns Rådhus.
Klokken 20.00:
Middag på Fredensborg Slot.
Onsdag den 15. april klokken 20.00:
Gallataffel på Christiansborg.