pressemeddelelse jette frölich julestue
Transcription
pressemeddelelse jette frölich julestue
PRESSEMEDDELELSE JETTE FRÖLICH JULESTUE 27.11 - 20.12.2015 tir-fre kl. 12-19 lør-søn kl. 11 - 17 Blomsterpige - uro Julen er på trapperne. På Nivaagaards Malerisamling tændes der op i pejsen og gøres klar til at byde Jette Frölich og hendes fantastiske juleunivers velkommen. Ingen kan være i tvivl om, at julen for Jette Frölich altid har været årets højdepunkt - et eventyr. Som der er tradition for, præsenterer Jette Frölich hvert år til jul sin nye kollektion. Temaet er denne gang blomsterpigen inspireret af barndomsminder og julerosen, hendes yndlingsblomst. De to temaer er bl.a. forenet i en smuk uro – Blomsterpigen -i de ædle metaller guld og sølv. Jette Frölich startede sin karriere som papirkunstner. I dag klipper hun stadig i skabelsesfasen hver detalje i hånden. Men "det er ikke det, der er kunsten", siger hun. "Kunsten er at finde på" - og altså at bruge sin kreativitet. Det gør Jette Frölich og har trofast år efter år designet, klippet og udstillet sine eventyrlige juledekorationer, som beundres og nydes i tusindvis af hjem rundt omkring i verden. Jette Frölich's første julestue fandt sted for specielt inviterede gæster i hendes private hjem i Vedbæk i 1966, altså for næsten 50 år siden. Gratis adgang