CKO - Nyhedsbrev - Aktieudlån - 25-09

NYHEDSBREV
Aktieudlån
Udbytteskatten for danske aktier er gået grueligt galt
ved aktieudlån og sikkerhedsstillelse!
Skal du have tilbagebetalt udbytteskat eller risikerer du at skulle af med penge?
1. Aftale om aktieudlån
En aftale om aktieudlån går ud på, at en aktionær (Långiver) låner sine aktier ud til en person eller juridisk enhed
(Låntager), der typisk spekulerer i, at aktierne falder i værdi, inden de skal afleveres tilbage til Långiver.
Udloddes der udbytte på de lånte aktier, går beløbet i første omgang til Låntager, men som aftalemæssigt typisk
er forpligtet til at sende beløbet videre til Långiver.
2. Hvad gælder der skatteretligt for et aktieudlån?
Skatteretligt er det Långiver, der fortsat er ejer af aktierne og er rette indkomstmodtager af det udbytte, der
måtte blive udloddet i låneperioden. I eksemplet skal Långiver beskattes af 100 kr.
Sådan har praksis været siden 2004 og den har fremstået krystalklar siden 2010, hvor der blev offentliggjort et
bindende svar (SKM.2010.266 SR), der eksplicit omhandlede hvem - Långiver eller Låntager - der kunne kræve
nedsættelse af dansk udbytteskat i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Skattepraksis har fastslået, at aktierne ikke, i forhold til Långiver, er solgt i låneperioden – der er ganske enkelt
ikke sket en skatteretlig transaktion for Långiver, når blot aktien leveres tilbage, eller Långiver foretager erstatningskøb i tilfælde af, at Låntager ikke lever op til sin forpligtigelse om at levere aktien tilbage som aftalt. Formuleret på en anden måde, så anses Låntager som en ”gennemstrømningsenhed”, der ikke tillægges betydning i
relation til hvem, der skal beskattes af udbyttet.
(Fortsættes næste side…)
© 2015 | side 1 NYHEDSBREV
For Låntager er den skattepligtige indkomst i det viste eksempel 0 kr. Det gælder, hvad enten Låntager er en
bank, der indtægtsfører udbyttet og tager fradrag for det kompenserende udbytte eller for en almindelig beskattet Låntager, der følger ”gennemstrømningsprincippet”, hvor hverken udbyttet eller betalingen af det kompenserende udbytte indgår i Låntagers skattepligtige indkomst.
3. Hvorfor er det gået grueligt galt med aktieudlån?
Det er gået grueligt galt, fordi bankerne har valgt at lade registreringerne i Værdi Papircentralen (VP) være bestemmende for de skattemæssige indberetninger, som de skal foretage i henhold til Skattekontrolloven. Det betyder, at udbytteskat, der indeholdes på lånte aktier, registreres og afgøres i forhold til Låntager, hvilket er forkert og i strid med offentliggjort praksis.
Fejlregistreringen betyder således, at det er Låntagers forhold, der bliver afgørende for, om der indeholdes udbytteskat på henholdsvis 27 %, 22 %, 15 % eller 0 %.
Er Låntager en dansk selskabsskattepligtig investor, bliver Låntager på et forkert grundlag godskrevet den indeholdte udbytteskat ved afregning af årets selskabskat.
Er Låntager udenlandsk, er det Låntagers forhold, der bedømmes ved hel eller delvis tilbagesøgning af udbytteskat, hvilket medfører en uberettiget udbetaling af indeholdt udbytteskat til Låntager.
4. Skal du have penge tilbage eller skal du af med penge?
Når et selskab udlodder udbytte, er udgangspunktet, at der skal indeholdes 27 % i udbytteskat. Denne sats kan
blive reduceret alt efter, hvem der er aktionær i selskabet. Er det eksempelvis en dansk pensionskasse eller amerikansk pensionskasse er satsen 0 %, hvilket også er tilfældet for danske udloddende aktiebaserede investeringsforeninger og kontoførende investeringsforeninger. Er aktionæren et dansk selskab eller en fond, udgør satsen
22 %.
For at kunne anvende en lavere indeholdelsesprocent end 27 %, er det en grundlæggende forudsætning, at udbyttet udloddes (udbetales) til den skatteretlige aktionær. I forhold til Låntager er denne aktionærstatus ikke opfyldt, og da det udloddende selskab ikke ved, hvem Långiver er, vil der altid skulle indeholdes 27 % i udbytteskat
på lånte aktier.
Låntagere, der ligger inde med lånte danske aktier henover udbyttedagen, har således stor risiko for at skulle tilbagebetale udbytteskat, da Låntager ikke opfylder betingelserne for at kunne få reduceret udbytteskatten på de
27 %, da Låntager skatteretligt ikke er aktionær i det udloddende selskab. Har Låntager efterfølgende ved refusion fået reduceret sin udbytteskat helt eller delvist, er det ligeledes sket på et forkert grundlag.
Långiver derimod skal huske at lade sig beskatte af hele udbyttet, dvs. udbytte før indeholdelse af udbytteskat.
Til gengæld vil Långiver kunne kræve at blive godskrevet den indeholdte udbytteskat på 27 %, da Långiver skal
stilles, som om han fortsat er aktionær i selskabet. Er Långiver udenlandsk, vil Långiver - hvis betingelserne herfor
i øvrigt er opfyldte - være berettiget til at modtage refusion af udbytteskat fra eksempelvis 27 % ned til 15 %.
Der er således gode muligheder for, at Långiver skal have penge tilbage. Især danske investeringsforeninger og
pensionskasser, der har udbyttefrikort, og som har udlånt danske aktier henover generalforsamlingsdagen, bør
undersøge, om de ikke er berettiget til at få penge tilbage.
© 2015 | side 2 NYHEDSBREV
5. Hvad gælder der, når den lånte aktie sælges?
Når et aktieudlån kun handler om spekulation i faldende aktiekurs, vil den blive solgt umiddelbart efter låneaftalen er indgået.
Skatteretligt dukker der nu en ny ejer op af aktien, og det er i praksis uafklaret, om den oprindelige Långiver fortsat er skattemæssig ejer af aktien, eller om dette ophører som følge af Låntagers salg. Der kan argumenteres for
begge resultater, og det bliver i første omgang op til SKAT at afgøre spørgsmålet. Det må dog forudses, at problemstillingen sandsynligvis vil ende med at blive afgjort af domstolene, da Køber og Långiver må formodes at
gøre krav på, at blive godskrevet den samme udbytteskat. Skatteministeriet har den 23. september 2015 meddelt, at de er af den opfattelse at det kun er den nye ejer, der skal udbyttebeskattes og kan få godskrevet eller
refunderet udbytteskat, men anfører samtidigt, at Långiver ikke har solgt aktierne, selvom Låntager videresælger
aktierne. Efter Skatteministeriet opfattelse er der således to ejere i forhold til aktieavancebeskatningsreglerne,
men kun én ejer af udbyttet. Det spørgsmål fortjener en domstolsprøvelse.
I forhold til Låntager er det ikke endegyldigt afgjort, om Låntager har fradrag for det kompenserende udbytte,
når aktien er solgt. Er Låntager næringsdrivende med aktier, er det formentligt tilfældet, dog er det vigtigt at vurdere om låneaftalen skaber skattepligtige indtægter for Låntager - gør aftalen ikke det, kan fradragsretten udfordres. 6. Sikkerhedsstillelse og tilsvarende transaktioner for udenlandske aktier
Sikkerhedsstillelse med danske aktier indeholder præcis samme problemstilling som vedrørende udlån. Situationen for Sikkerhedshaver kan sammenlignes med Låntager og Sikkerhedsstiller med Långiver.
Udenlandske aktier anvendes også i transaktioner med aktieudlån og sikkerhedsstillelse. Der er det i sagens natur
de udenlandske regler, man som Låntager, Långiver, Sikkerhedsstiller eller Sikkerhedshaver skal sikre sig er overholdt, da man ellers risikere krav om efterbetaling fra udenlandske skattemyndigheder.
Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere, er du velkommen til at kontakte:
Kontakt
Claus Kirkeby Olsen
Skattepartner
Jakob Schilder-Knudsen
Skattepartner
Kjeld Bergenfelt
Advokat
T 3525 2976
M 2524 5176
E cko@rl.dk
T 3525 2942
M 2247 4375
E jak@rl.dk
T 3525 2970
M 2524 5170
E kbe@rl.dk
© 2015 | side 3