docLæs mere i Illustreret Videnskab Historie
download 
Report Transcription
Læs mere i Illustreret Videnskab Historie
Den kolde krig Den kolde krigs at m galninge Det må fejres! Den amerikanske vice-admiral William Blandy (tv.) og hans hustru fejrer de første atomprøvesprængninger i 1946. I de følgende 50 år når USA at testsprænge over 1.000 kernevåben. Getty images & getty/aop Russerne testede atomarsenalet på kasakhstanske steppefolk, og amerikanerne ville grave en ny Panamakanal med et bombardement af brintbomber. Den kolde krigs generaler elskede deres atomvåben, der på få år blev forvandlet fra dommedagsvåben til yndlingslegetøj. mere end 2.000 bomber har rystet jorden. Videnskabsmænd ville bombe Månen. Så tæt var verden på udslettelse. Af kasper schlie & Niels-Peter Granzow Busch Historie 4 • 2014 45 2.000 eksplosioner rystede jorden Den kolde krig John Wayne indspilled e film i radioaktivt støv bridgeman Vragene af de blev bombet skibe, som fortsat i havei 1946, lig ger t ved Bikini. Skønt med fjerne republikker Testområdet Semipalatinsk var på størrelse med Fyn og er i dag et af de mest forurenede steder i verden. spl/scanpix & corbis/polfoto Steppefolk fik atomvanviddet at mærke Både amerikanerne og Fremad briterne besluttede i drenge! 1950'erne at lade deres egne soldater teste effekten af radioaktivt nedfaldsmateriale. Briterne udførte bl.a. atomprøvesprængninger i Australien. “Flere venner mistede tænderne og håret", berettede en soldat efter en sprængning ved Australiens Montebello-øer, hvor skibe blev beordret til at sejle gennem testområdet. Andre blev beordret til at rulle rundt i nedfaldsstøvet for at teste, hvilke uniformer der beskyttede bedst. Soldater i tusindvis fik konstateret kræft pga. radioaktivt nedfald. ap/polfoto Mens amerikanerne bombede løs på Bikini-øerne, valgte ærkefjenden Sovjet at teste atomvåben på Kasakhstans stepper.Ifølge Kreml var testområdet Semipalatinsk ubeboet. Det syntes de omkring 200.000 lokale nok var lidt af en overdrivelse, men de blev aldrig spurgt. Mellem 1949 og 1989 blev 496 kernevåben detoneret i Semipalatinsk. Når det regnede efter eksplosionerne, fik lokalbefolkningen røde plamager på huden. Selv i dag fødes et ud af 20 børn i området med svære deformiteter. Soldaterne blev testrotter spl/scanpix Sovjets Zar-bombe Sprængkraft 50 megatons Vægt 27 tons Længde 8 meter Vægt af faldskærm 800 kilo Så behøver vi slet ikke sigte Monsterbombe var 3.300 gange kraftigere end Hiroshima I 1961 besluttede russerne sig for at bygge og teste en brintbombe, der skulle overgå alle tidligere våben. Eksplosions-kraften fra den gigantiske bombe er aldrig siden blevet overgået. E t gigantisk lysglimt sås på himmelen nord for polarcirklen om morgenen den 30. oktober 1961. Straks efter rejste en frådende paddehattesky sig næsten 60 km i vejret. Få minutter efter splintredes vinduerne i landsbyer i Nordnorge – 900 km væk – af en trykbølge, som rullede tre gange rundt om Jorden. Sovjetunionen havde netop detoneret historiens største bombe – zar-bomben. Med en sprængkraft på 10 gange samtlige bomber kastet under 2. verdenskrig var bomben kulminationen på Sovjetunionensog USA's kapløb om at byggeden største bombe. De to supermagter havde længe været plaget af tanken om, at en stor del af deres bombefly ville blive skudt ned undervejs mod fjendeland. Russerne besluttede derfor, at de fly, som slap igennem, skulle have maksimal våbenkraft. Oprindeligt havde Sovjet 50 Mt satset på en bombe med en sprængkraft på 100 megatons – 6.600 gange Hiroshima-bomben. Undervejs ændrede de dog planen, da mængden af radio40 Mt ativt nedfald efter testen ville blive for stor. Desuden anede ingen, 20 kt om Jorden overho15 kt vedet kunne holde til eksplosionen. 10 kt I stedet byggede Sovjet en bombe **5 kt med den halve sprængkraft. Det 27 tons tunge kernevåben blev smidt ud fra et fly i en *10 Mt faldskærm og detonerede i fire kilometers højde. Eksplosionen var så kraftig, at flyet blev kastet ud i 800 meter frit fald, selv om det var 32 km væk. Zar-bomben fik USA's kraftigste bombe, Bravo, til at ligne en nytårsraket og Hiroshimabomben til at ligne en våd tændstik. Zar-bomben corbis/polfoto Atombomben Baker blev detoneret 27 m under havets overflade ud for Bikinis kyst. Den russiske zar-bombes energi kom fra brint-isotoper, der blev smeltet sammen af en atombombe. Bravo Velkommen til atom-øerne Da filmstjernen John Wayn ei 1956 spillede den mongols ke krigsherre Djengis Khan i filmen “The Conqueror”, Selvblev scenerne optaget lysende i Snow Canyon i mongolkonge Utah. Ørkenstøvet var imidlertid fyldt med radioaktivt nedfald fra en prøvesprængning i området året før. Sammenhængen er ald rig bevist, men John Wayne dø de af lungekræft i 1979, og hele 91 ud af filmholdets 220 medlemm er udvikledesamme sygdom. Mike og rotter, så de radioaktive effekter af et angreb på en flåde kunne studeres. I juli 1946 kunne bikini-stammens høvding se på, mens først atombomben Able og siden Baker sendte gigantiske søjler af kogende, radioaktivt vand kilometer op i atmosfæren. Ni skibe sank, mens øerne blev overdænget med radioaktivt nedfald. Frem til 1958 nåede USA at bombe Bikini-øerne 23 gange og de nærliggende Marshall-øer 44 gange. Bombernes samlede kraft svarede til over 7.000 Hiroshima-bomber. Øerne er i dag fortsat ubeboede. Trinity En søndag eftermiddag i februar 1946 samlede USA's militær-guvernør Ben Wyatt stammefolket på de små Bikiniøer i Stillehavet. Wyatt havde ét spørgsmål: Ville de 167 øboere lade sig evakuere i en kortere periode, så USA kunne teste atomvåben på stedet “til gavn for menneskeheden”? Efter en tænkepause indvilligede de forvirrede øboere, der ikke havde stort begreb om USA's dommedagsvåben. Mens bikini-folket blev flyttet, sejlede amerikanerne 95 udtjente krigsskibe ud til de paradisiske øer. I skibene placerede de 5.400 grise, geder Hiroshima Tropisk paradis blev bombet 67 gange Mellem 1945 og 1998 fore tog atommagterne flere end 2.000 atomprøvespræn gninger. Giganteksplosionerne spredte mill ioner af tons radioaktiv t materiale ud over ørkener, stepper og verdenshave. *Mt = megatons TNT-sprængkraft **kt = kilotons TNT-sprængkraft Dommedagskapløbet Fra 2. verdenskrigs afslutning og frem til Sovjetunionens opløsning var verden vidne til historiens mest intensive våbenkapløb. USA detonerer sin første atombombe, Trinity, i New Mexico i 1945. Sovjet følger trop i 1949. Den første brintbombe udvikles i 1952 af amerikanerne . I almindelige atombomber udløses energien ved at spalte atomer (fission). Brintbomben derimodfungererved at sammensmelte brint-isotoper (fusion) ved hjælp af en indbygget atombombe. Russerne udvikler i 1950'erne et “dødemands-system”. Systemet sørger for automatisk at affyre tusinder af missiler med kernevåben mod mål i USA i tilfælde af, at politikerne i Kreml er blevet udslettet. Den mest sofistikerede angrebsplan i militærhistorien udvikles af USA i 1960. Single Integrated Operational Plan (SIOP) har til formål at forvandle hele den kommunistiske verden til en ruinhob på 24 timer ved hjælp af atombombefly og missiler. Ca. 1. mia. mennesker forventes dræbt. Under Cuba-krisen i 1962 er Sovjet og USA tættere på en atomkrig end nogensindefør under den kolde krig. Historie 4 • 2014 47 Forskere ville bombe bjergkæder og månen national nuclear security administration Den kolde krig Prøvespræng efterlod et 100 ningen Sedan med en diametm dybt krater er på 390 m. I 1962 afprøvede Edward Teller og hans folk en a-bombes graveegenskaber i Nevada-ørkenen og blæste derved millioner af tons radioaktivt sand op i atmosfæren. corbis/polfoto I dag er Chagan-søen i Kasakhstanfortsat stærkt forurenetaf radioaktivitet. tahar dar Sidste mand i vandet er en tøsedreng Russerne skabte 100 m dyb atomsø Inspireret af USA forsøgte også Sovjetunionen sig med civile anvendelser af a-våben. Ligesom amerikanerne satsede Sovjet indledningsvis på at udnytte a-bombernes uovertrufne graveegenskaber. Traditionen tro var det Kasakhstan, som måtte lægge jord til størstedelen af de russiske eksperimenter. For at teste bombernes muligheder besluttede chefen for Sovjets atomprogram, Efrim Slavskiy, i 1965 at sprænge et gigantisk hul i Chagan-flodens udtørrede leje Frem med støvsugeren! Bomber skulle grave Panamakanal for at skabe en sø. Den 140 kilotons kraftige bombe sprængte et 100 m dybt hul med en diameter på 400 m. Hullet blev efterfølgende fyldt op af grundvandet: “Vandet i den kunstige sø, skabt af en atombombe, er ufarligt for mennesker", lød det i en propagandafilm, hvor borgerne kunne se Slavskiy svømme rundt i det radioaktive vand. I alt nåede russerne i årene fra 1965 til 1989 at detonere 116 kernevåben i forbindelse med civile anlægs- og forskningsprojekter. Sovjets succesrige Sputnikprojekt fik amerikanerne til at overveje at affyre en brintbombe mod Månen. getty images Fysikeren Edward Teller satte sig i spidsen for et usædvanligt projekt, som skulle udnyttekernevåbnenes kræfter til civile anlægsprojekter. I teorien var ideen god, men viste sig i praksis at være en buldrende fiasko. E fter en række monstrøse prøvesprængninger indså USA's forsvar i slutningen af 1950'erne, at atombombeprogrammet havde stærkt brug for positiv omtale. Med brintbombens fader, fysikeren Edward Teller, i spidsen blev projekt “Plovskær” derfor indledt. Projektet havde til formål at bruge a-våbnenes frygtindgydende kræfter til mere fredelige formål. Den noble tanke førte imidlertid til en lang række bizarre forsøg. Tellers ideer var vilde og mangfoldige: Han foreslog at bruge brintbomber til olieog gasudvinding, til at ændre floders løb og til at bortsprænge hele bjerge, så nye I 1967 har Warszawapagt-landene fire millioner tropper til rådighed, hvis den kolde krig bliver varm. Nato har 2,6 mio. mand. 48 Historie 4 • 2014 motorveje kunne anlægges. Det vildeste, fysikeren foreslog, var at grave en ny Panamakanalved hjælp 302 brintbomber – en idé, Panamas regering høfligt, men bestemt afslog. Mere succes havde Teller med en plan om at sprænge en kunstig havn i Alaska. En række af delstatens politikere støttede varmt ideen, der dog til sidst måtte opgives, fordi lokal-befolkningen protesterede højlydt. USA's mest forurenende sprængning I forbindelse med projektet udførte Edward Teller og hans folk en række prøvesprængninger. En af de største – Sedan Et amerikansk fly med fire brintbomber om bord styrter ned ved Thule i Grønland i 1968. Mange grønlændere og danskere bliver syge efter den farlige oprydning på indlandsisen. – foregik i Nevada-ørkenen i 1962, hvor en a-bombe blev detoneret dybt i undergrunden. Resultatet blev et imponerende, 100 m dybt hul – og at 12 millioner tons sand blev blæst fire kilometer op i atmosfæren. I de efterfølgende uger regnede det radioaktive sand ned over en række af USA's delstater. Sedan-testen anses i dag for at være den mest forurenende atomprøvesprængning i USA's historie. I alt nåede Teller og hans folk at foretage 27 prøvesprængninger. Det lykkedes faktisk videnskabsmanden at udvinde naturgas i New Mexico, men produktet var så radioaktivt, at ingen ville købe det. Et atombevæbnet, russisk jagerfly lander i 1969 uantastet på en base i USA, fordi soldaterne i luftforsvaret er på stoffer. Piloten på flyet viser sig til alt held at være en cubansk afhopper. Hvorfor har ingen tænkt på det før? Amerikanerne ville bombe Månen I 1957 lykkedes det Sovjetunionen at sende den første menneskeskabte genstand i kredsløb om Jorden – satellitten Sputnik 1. Amerikanerne følte sig ydmygede og besluttede som modtræk at detonere en brintbombe på Månen. Bomben skulle være så kraftig, at lysglimtet fra eksplosionen kunne I 1979 viser USA's radarsystem NORAD, at hundreder af russiske missiler er på vej. I sidste øjeblik indser en tekniker, at det er falsk alarm. Han har ved en fejl sat et træningsprogram med et teoretisk, russisk angrebsscenarie i computeren. ses fra Jorden og dermed styrke den amerikanske befolknings moral. Planen – kaldet A119 – blev dog skrottet af hensyn til fremtidige månelandinger og risikoen for uheld. Forskere havde bl.a. påpeget, at Månens tyngdefelt kunne slynge bomben tilbage mod Jorden, hvis missilet ankom i en skæv vinkel. Præsident Reagan annoncerer sit “Star Wars-projekt” i 1983. Med det såkaldte SDI-system vil USA skyde angribende missiler ned med laserstråler fra satellitter. Under den kolde krig konkur rerer USA og Sovjet så intenst, at forskerne får frie tøjler til at udtænke de mest vanvittige planer. Nog le opfindelser kan dræbe millioner, mens andre skal imponere hele verden. Alle ville bo under jo rden Både USA og Sovjet var godt forberedte på at gemme deres politiske elite af vejen i tilfælde af ato mkrig. Russerne gravede tunneler fra parlamentet og 10 km ud til det underjordiske RamenkiSkråt op med kompleks, der kunne huse resten af ca. 4.000 mennesker. folket Amerikanerne ville længere væk og byggede en gigantis k bunker under et hotel i West Virginia. Bunkeren kunne huse og brø dføde kongressen i to måneder. Missilbussen skulle udslette byer på stribe I 1970 blev amerikanerne klar over, at russerne snart ville overhale dem i våbenkapløbet. I stedet for at producere endnu flere dyre langdistancemissiler fik de en lys idé: Det ville være billigere at transportere flere sprænghoveder i samme missil, en såkaldt MIRV. “Missilbussen” kunne affyres fra land eller hav med op til 14 atom-sprænghoveder om bord. Når missilet nåede ud i rummet, kunne sprænghovederne ét efter ét sendes mod mål i Sovjet. MIRV var et drømmevåben for begge supermagter, fordi de under nedrustningsaftalerne kun havde skrevet under på at begrænse antallet af missiler og bombefly – ikke antallet af sprænghoveder. Jo flere, jo bedre MIRV kunne sende 14 sprænghoveder mod Jorden fra rummet. us army/smdc & getty/aop I 1985 har Sovjetunionen over 45.000 kernevåben liggende på lager , mens amerikanerne råder over ca. 25.000. Historie 4 • 2014 49 Så tæt har verden været på dommedag Den kolde krig Løbsk atommissil fløj til Brasilien Hvordan slukker man? Atomshow over Hawaii ndbyggerne på Hawaii blev mødt med et forunderligt syn på nattehimlen den 9. juli, 1962. Det var skyet over stillehavsøen, men pludseligt tonede en stærkt lysende sol frem i det fjerne. Lyskuglen gik hurtigt fra hvid, til grøn, til lilla, indtil horisonten antog en rød farve, der strakte sig ud i alle verdenshjørner, mens hvide regnbuer skar hen over himmelen. Øboerne hallucinerede ikke, og lyset skyldtes ikke, at rumvæsener var på vej for at overtage Jorden. Årsagen var langt mere skræmmende: USA havde netop detoneret den første brintbombe i rummet, og resultet overgik langt, hvad selv amerikanerne havde forventet. Starfish Prime, som projektet blev kaldt, havde så katastrofale konsekvenser, at amerikanerne aldrig igen turde teste så kraftige kernevåben i rummet. Los alamos national Laboratory & getty/aop ge deres interkontinentale missiler ved at detonere en atombombe i rummet. Selv havde de detoneret mindre atombomber højt oppe i atmosfæren, men uden afgørende resultat. Derfor besluttede de i stedet at sende en brintbombe med en sprængkraft på 1,4 megatons TNT op over Jorden og detonere den i 400 kilometers højde. Herefter brød helvede løs. Udover det frygtindgydende lysshow skabte bomben nemlig et enormt elektromagnetisk “pulsslag” – en pludselig udladning af energi og gammastråler, som var mange gange kraftigere end forventet. Den elektriske bølge ødelagde en tredjedel af alle satellitter, der kredsede om Jorden på det tidspunkt – både russiske og amerikanske. Selv 1.500 kilometer væk, på Hawaii, gik gadelys og radioer ud. De stærkt fortørnede russere krævede kort efter et forbud mod yderligere sprængninger i rummet. To år efter Sovjetunionens opløsning i 1991 indgår USA og Rusland den såkaldte START II-traktat, som pålægger begge lande at nedbringe både antallet af missiler og atomsprænghoveder i deres gigantiske arsenaler. Næsten50 års atombombefrygt er omsider ovre. Klokken var 18.30 den 18. september 1980, da en tekniker i den amerikanske stat Arkansas tabte en topnøgle ned i en atomsilo. Siloen indeholdt et Titan II-missil, hvis brændstoftank topnøglen slog hul på. BrændstofVed eksplo atomsiloensionen blev dampene eksploderede og tunge luger s 740 tons blæste missilets sprænghoved blæst væk. 70 m op i luften. Bomben landede 30 m uden for områdets hegn, men blev til alt held ikke udløst: Den var kraftigere end alle bomber brugt under 2. verdenskrig tilsammen. Hovsa! 34 atomvåben på havets bund Den kolde krigs værste missilVi henter bombegrne ubåds-ulykke skete i 1986, da den en anden da russiske atomubåd K-219 sank i Atlanterhavet. En luge var ikke lukket ordentligt, og havvand fossede ind til et atommissil, der eksploderede. Tre mand døde, men mareridtet var ikke slut. Nu begyndte ubådens atomreaktor at koge over, og en soldat ofrede sit liv, da han manuelt fjernede brændselsstavene. Mandskabet nåede ud, inden ubåden sank med 34 sprænghoveder. Det skulle prøves Fra 1945 og frem til i dag har verden lagt land, vand og luft til over 2.000 atomprøvesprængninger. USA har detoneret 1.054 atom- og brintbomber, mens russerne har testet 715 bomber. Blandt de øvrige atommagter står Frankrig for det største antal med over 200 sprængninger. Topnøgle slog hul på atommissil Den russiske missilubåd K-219 sank på 6.000 meters dybde. 11 kernevåben er aldrig blevet fundet efter amerikanske ulykker, mens det russiske tal er over 40. Mellem 1945 og 1990 producerede USA over 70.000 kernevåben fordelt på 65 forskellige typer. I samme periode byggede amerikanerne 67.500 missiler til at fremføre atomvåben samt 4.680 bombefly. I dag har USA omkring 10.000 kernevåben tilbage i arsenalet. USA udførte sin sidste atomprøvesprængning i september 1992. Testen havde betegnelsen Dividerog foregik i delstaten Nevadas ørken. ap/polfoto Små atombomber var ikke nok Amerikanerne havde i en årrække spekuleret på, om russerne ville kunne ødelæg- Mens bombeflyet blev knust mod jorden, dalede den ene af de to bomber ned i faldskærm. Kun en enkelt sikring forhindrede katastrofen. Selv sovjetlederen Nikita Krusjtjov syntes, at amerikanerneseksperiment var for vanvittigt, og krævede forbud mod prøvesprængninger i rummet. I 1962 detonerede USA for første gang en brintbombe i rummet og udløste en så ødelæggende eksplosion, at en tredjedel af alle satellitter blev ødelagt. I Pletskud Præsident glemte atom -udløs eren Den amerikanske præsiden t skal altid have den såkaldte “atomfodbold” me d sig. Det er Jeg en tas ke , so m ind eh older udstyr til at troede, du havde give USA's hærledelse grønt lys til at den! indlede atomkrig. Under for handlinger i Paris i 1975 glemte præsid ent Ford og hans folk imidlertid den vitale taske i flyet og fandt først senere ud af, at ingen havde taget den med. For at bruge udstyret er det dog heldigvis nødvendigt med en kode. Arkansas times getty/aop Snark-missilet kunne flyve 10.000 km, bevæbnet med kernevåben. Det havde dog svære styreproblemer. Eksperter kalder det “den alvorligste ulykke i militærhistorien”. Som en del af USA's permanente forsvar under den kolde krig havde landet bombefly i luften 24 timer i døgnet – alle bevæbnet med kernevåben. Det var et af disse fly, der den 24. januar 1961 styrtede brændende til jorden i North Carolina efter en mislykket genoptankning i luften. Inden da havde to Mark-39 brintbomber – hver med en sprængkraft på fire megatons, svarende til fire millioner tons TNT-sprængstof – løsnet sig fra flyet. Det ene våben ramte jorden med 1.100 km/t. og pløjede sig 23 m ned i jorden uden at detonere. Det andet dalede ned i en faldskærm, men var langt farligere. Bomben havde fire sikringer, som skulle forhindre utilsigtede detonationer, men tre af dem svigtede. Det var blot én lille sikring til nogle få dollars, der forhindrede en eksplosion, der var 260 gange kraftigere end den, der ramte Hiroshima. Først i 2013 blev det afsløret, hvor tæt USA havde været på katastrofen. corbis/polfoto & U.S. air force USA var sekunder fra at udslette North Carolina USA's første langdistancemissil, kaldet Snark, var flot og futuristisk, men også komplet umuligt at styre. Det ramte i gennemsnit 30 km ved siden af sit mål ved alle test. Helt galt gik det for et Snark-missil, der i 1957 havde en planlagt flyverute fra det sydlige Florida til Costa Rica. Det knaldrøde atommissil nåede sit mål, men fortsatte derefter ufortrødent sydpå. Våbeneksperterne i USA forsøgte desperat at få missilet til at selvdestruere, men intet skete. På radaren kunne de blot se til, mens våbnet drejede vestpå mod Columbia. Til sidst løb Snark'en tør for brændstof og faldt ned i Brasiliens regnskov. “Ups!” er det sidste, nogen ønsker at høre, hvis de arbejder med verdens mest dødbringende våben. Men fejl, uheld og idioti bra gte under den kolde krig igen og igen verden tæt på den ultimative katastrofe. Læs mere Rudolph Herzog: A Short History of Nuclear Folly, Melville House, 2013 Richard Rhodes: Arsenals of Folly, Simon & Schuster, 2007 Eric Schlosser: Command and Control, Allen Lane, 2013 Se en interaktiv grafik over samtlige HistorieNET historienet.dk/atom kernevåben-eksplosioner i historien:
