PROGRAM - MVL-cup

Transcription

PROGRAM - MVL-cup
F I NALE N
2015
PROGRAM
Kære brevduevenner, kære gæster!
I år er det 13. gang, vi afholder Danish Pigeon Race.
Som altid er det forbundet med megen spænding og store udfordringer, og det har det også været i år. Vi havde nogle sundhedsproblemer i den ene afdeling, men sammen med Dr. Henk
De Weerd, fik vi dog styr på situationen, og herefter er det gået
rigtig godt.
Vi regner med, at vi i år kan sende omkring 1.000 unger til finalen i Göttingen, ca. 400 km. Det nøjagtige antal vil blive offentliggjort på vores hjemmeside fredag d. 28. august.
Vi har i år lavet en del nye tiltag, efter at duerne ankom til slaget.
Disse tiltag har bl.a. været ”borde” i højde med indflyvningen og
ramper, så duerne hurtigere kunne lære indgangen at kende.
Dette har bevirket, at vi i år har haft en super indgang. Duerne
har desuden været rigtig gode til at høre.
Som nævnt har vi et godt og tæt samarbejde med dyrlæge Dr.
Henk De Weerd. Dr. Henk De Weerd har i år været på besøg, og
han roste sundheden på slaget, men kom samtidig med nogle
ideer til forbedringer. Disse vil vi naturligvis arbejde videre med
til den kommende sæson. Vi har fulgt hans vejledning til medicinering og vaccinering gennem hele sæsonen, og det har haft
en gavnlig virkning for sundheden på slaget.
Vi fokuserer på forbedring hvert år. Dette kræver stadig mere
arbejde, men vi mener at det er vigtigt for vores ungeslag at være
i fremdrift. Vi har i år også fået lov til at afholde SBU konkurrencen – det er vi glade for. Som noget nyt kan vi i år præsentere en
live-auktion på finaledagen, hvor vi sælger ca. 24 duer fra førende topslag fra ind- og udland. Vi udsender info omkring denne
auktion inden længe, så glæd jer.
Der vil være preauktion på www.hansen023.dk startende ca. en
uge inden finaledagen, så man har god tid til at se på de fremragende afstamninger og byde online inden live-auktionen.
Der skal lyde en særlig tak til vores to slagpassere Paul Mc Burnie og Kent Olsen. Hver eneste dag siden april måned har de
morgen og aften passet og plejet duerne.
Lørdag d. 29. august er så den store finaledag, og vi håber, at
der kommer rigtig mange besøgende. Medbring gerne familie
og venner – vi har plads til alle - og få en god snak med både
duefolk og ikke duefolk.
Igen i år serveres mad og drikke af Sønderjyllandshallen og Rødekro Kro. Brevdueforeningen DAN 070 ”Aabenraa” laver desuden en stor flot tombola med super gevinster, bl.a. unger fra
topopdrættere, kro-ophold, koncertbilletter og meget andet.
Du kan naturligvis også i år spille på duerne på finaledagen.
Knock-Out og ES-due placeringerne kan findes på startlisten,
som udleveres ved indgangen.
Efter finaledagen sælger vi som tidligere år alle duerne fra finalen på M & C Hansen hjemmeside: www.hansen023.dk.
Vel mødt!
Sportslig hilsen Team DAPIRACE
Henrik Meldgaard, Martin Hansen, Christian Hansen,
Paul Mc Burnie, Kent Olsen og Finn Kornbeck
PROGRAM
Kl. 07.00-08.00 Vi forventer at slippe duerne i Göttingen.
Der vil hele dagen være løbende opdatering,
som sidste år. Slip vises på de opstillede
skærme.
Kl. 09.00
Dørene åbnes.
Kl. 09.00-10.30 Der serveres GRATIS morgenmad til de morgenfriske
Kl. 09.00-18.00 Øl og vand kan købes i de 2 opstillede barer.
Kl. 09.00-12.00 Mariman Versele-Laga salgsbod med foder
og tilbehør til duer er åben. Ekstraordinære
tilbud mellem kl. 9.00– 11.00
Kl. 10.00-13.00 Du kan spille på duerne.
Kl. 10.00
Vores store TOMBOLA åbner og denne
betjenes af Brevdueforeningen DAN 070
”Aabenraa”.
Kl. 11.30
Vores pølsevogn er klar til at servere Ringriderpølser m/brød, frikadeller og kartoffelsalat, franske hotdog og pommes frites.
Kl. 10.30-11.00
Overrækkelse af præmier til det store danske
MARIMAN mesterskab samt overrækkelse af
HOT SPOT præmier fra DAPIRACE 2015.
Kl. 11.30 – 12.30 Kæmpe auktion over topduer fra ind- og
udland
Kl. 14.00-15.00
Vi forventer at duerne kommer hjem i dette
tidsrum.
Kl. 16.00
Præmieoverrækkelse de første 20 duer i finalen, samt ES duer og Knock-Out duer. Øvrige
præmier vil blive overført til konto.
Kl. 18.00
Dagen slutter.
Kl. 20.00
er der fælles spisning på Sølyst Kro for alle
interesserede.
Læs mere på dapirace.com