OPDAG DANMARK – MED TRAP
Transcription
OPDAG DANMARK – MED TRAP
TRAP DANMARK PRESSEMATERIALE, NOVEMBER 2015 SIDE 1/8 INDHOLD •Opdag Danmark med Trap •Trap Danmark Topografisk Atlas •Fakta om Trap Danmark 6. udgave og 1. digitale udgave OPDAG DANMARK – MED TRAP Byrum Kirke er grundlagt som kapel 1219 af munke fra Vitskøl Kloster og efter 1250 udvidet til kirke. FOTO: © EIGIL HOLM (2010) FOTO: © EIGIL HOLM (2010) Trap Danmark er et omfattende univers af levende fortællinger, dybdegående beskrivelser og leksikale informationer om Danmark. Her finder du – for de enkelte steder i landet og for landet som helhed – al væsentlig viden om geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur, samfunds- og erhvervsliv. Gavlen af Museumsgårdens beboelseslænge med tangtag. TANGTAGE Læsø er kendt for tanggårdenes tykke tage af tang. Materialet er imidlertid ikke tang (alger), men frøplanten ålegræs, der frem til ’tangpesten’ i 1930’erne dækkede meget store områder af havbunden mellem Læsø og Anholt. Herfra drev ålegræsset op i ofte meterhøje volde langs Læsøs strande. Et tangtag blev bygget af store mængder ålegræs, hvoraf der medgik 40-50 læs til en enkelt længe. Ålegræsset blev lagt op omkring de nederste tre lægter i såkaldte vasker. De 3-4 m lange vasker blev af kvinder og børn redt med de meterlange planter i længderetningen og snoet så fast som muligt i 20-30 cm tykke pølser, mens mændene lagde dem op med halsen (et tyndere og særlig fast snoet sted midt på vasken) i en løkke omkring lægterne. Når de nederste tre lægter var fyldt op længen rundt, udgjorde vaskerne en platform opadtil, mens vaskerne nedadtil hang ud over vægge og vinduer omtrent til jorden. Derpå blev resten af lægterne dækket med fyrrekviste og derover fyldt op med 1-1 m fast tiltrampet, uredt ålegræs. På mønningen øverst blev ålegræsset holdt på plads af 2-3 m lange, tætliggende bånd af græstørv fra strandengene, på tværs af tagryggen. Mønninger af korslagte træstykker, som kendes fra stråtage andre steder i landet, blev ikke anvendt på Læsø. Når tangtaget efter nogen tid havde sat sig, blev tangen over vinduerne skåret af umiddelbart over karmen, mens tangen andre steder blev hængende for at holde på varmen. Brugen af ålegræs skriver sig tilbage til begyndelsen af den skovløse tid, hvor alt brændbart materiale, herunder halm og tagrør, så vidt muligt blev anvendt som brændsel. Indtil omkring 1950 fandtes der over 200 tanggårde på Læsø, hvoraf en stor del var firlængede, herunder Dethsgård, der i 1954 blev flyttet til Frilandsmuseet. I dag findes ca. 20 tanghuse, overvejende enlængede husmandssteder på øens østende. Det gør Trap Danmark til verdens mest omfattende beskrivelse af en nation og til en uundværlig samling af viden for alle, der gerne vil have et indgående kendskab til den natur, historie og kultur, som danner grundlag for den videre udvikling af vor tids Danmark. BYGGESKIK På Læsø som på andre afsides øer har kulturtræk det med at holde særligt længe, og på Læsø har tangtagenes lange holdbarhed betydet, at de nærmest er blevet et vartegn for øen. De traditionelle gårdanlæg havde relativt store og veludstyrede boliger, men beskedne fag eller udlænger til dyrene og landbruget. Da landbruget på øen var sparsomt, var der ikke behov for store udlænger, dog havde de fleste gårde deres egen lille mølle til at male korn. Boligen var veludstyret med panelerede stuer og møblement og med et interiør, der viste ud i den store verden, bl.a. med hollandske fliser omkring ildstederne. Et andet særkende ved den læsøske boligindretning er storstuen. I modsætning til andre landsdele, hvor storstuen var kold og uopvarmet og anvendtes til opbevaring, kunne storstuen på Læsø ofte opvarmes og havde eget ildsted/køkken med egen udgang. Dette var antagelig en snusfornuftig indretning, TRAP DANMARK da man herved kunne sikre sig en ekstra indtægtsmulighed ved udlejning af rummet til skibbrudne fra de mange strandinger på Læsø. Bindingsværket, loftsbjælkerne, tagspærene og lægterne i tanggårdene blev for langt det meste tømmers vedkommende fremstillet af vrag efter de mange strandede skibe. De lerklinede fyldninger mellem vægstolperne blev fremstillet af ishavsleret, der kunne graves mange steder på Læsø, og klinet på tagrør fra Kærene. Skibenes rundholter (master, rær og bomme) og krumholter (spanter og knæ) blev hovedsagelig anvendt til bærende konstruktioner (spær, loftsbjælker og bindingsværk), mens dæksplanker og skibsklædningernes bord blev anvendt som gulvbrædder, bindingsværk eller udsavet på langs til lægter. Denne genanvendelse af skibstømmer gav ofte bygningerne en række uregelmæssigheder. I dag kan man i de gamle huse finde tegn på tømmerets oprindelige maritime anvendelse i form af LÆSØ KOMMUNE 29 NATUR OG LANDSKAB ET ØHAV DANNES På de 100 m høje Pikkerbakker ved Fre derikshavn finder man det sidste ishavs strandlinjer op til 70 m over havet, og havdybden i ishavet over Læsø har været tilsvarende stor. Landhævning som følge af isens bortsmeltning begyndte derpå at hæve bakkerne på havbunden omkring Læsø. Snart blev øen til et øhav med en række fritliggende bakkeøer, der til sidst blev eroderet ned til de mange nuvæ rende stenrev omkring Læsø. Erosionen havde størst kraft i stenalderen, hvor ha vet igen steg, denne gang til en højde på 12 m over den nuværende strand. Store sten fra bakkeøerne findes nu som et stort antal over og undersøiske stenrev i havet omkring Læsø, ligesom man under sandet inde på selve Læsø finder mange store sten og begravede stenrev oven på ishavets aflejringer. Nogle steder titter samlinger af store sten også op gennem det yngre sand. Det er bl.a. tilfældet med LÆSØS GEOLOGISKE UDVIKLING 50-35.000 år før nu: Ishav 20-15.000 år før nu: Indlandsis dækker hele Kattegat 14-12.000 år før nu: Ishav. Havet stiger til 70 m over nuværende strand 12-8.000 år før nu Fastlandstid. Havet vest og øst for Læsø bliver til floder 8-5.000 år før nu: Stenalderhav. Havet stiger til 12 m over nuværende strand 4-5.000 år før nu: Læsø opstår som sandbanke 3.200 år før nu: Læsøområdets bakkeøer er helt nederoderet til stenrev 3.000 år før nu til nu: Læsøs hævede strandlinjer syd for hovedvejen dannes Strandvoldssletterne Holtemmen langs Læsøs nordkyst består af en gammel del (3000-4000 år) og nærmest kysten en ung del (mindre end 300 år) adskilt af en 5-8 m høj gammel kystskrænt. 12 TRAP DANMARK FOTO: © EIGIL HOLM (2010) Indtil for 5.000 år siden var Læsø et øhav med et ukendt antal bakkeøer, aflejret i to perioder i ishave foran sidste istids gletsjere for mellem 5035.000 og 14 12.000 år siden. Da indlandsisen nåede sin største udbredelse for 2015.000 år siden, dækkedes hele Kattegat med ind landsis, der pressede det første ishavs aflejringer op i en række bakkestrøg. Da gletsjerne var smeltet tilbage igen til svenskekysten, blev der på ny afsat is havsaflejringer i Kattegat. Fra Sverige sendte gletsjerne en strøm af isbjerge ud i ishavet, og de mange store sten på Læsø stammer helt overvejende fra is bjergene, hvori de var blevet indlejret ved gletsjernes erosion af den svenske klippegrund. Aflejringerne fra disse to ishave har nu en tykkelse på ca. 180 m i Læsøs undergrund, hvortil skal lægges et ukendt antal meter fra den forudgående varmetids hav, Eemhavet. FOTO: © EIGIL HOLM (2010) Hvad enten du ønsker oplysninger om rådhuset i Ebeltoft, Tøndermarskens dyreliv, Nørrebros historie, Middelfarts erhvervsstruktur, Bornholms vandfald, Læsøs tanghuse eller lollandske dialekter, finder du svaret i Trap Danmark: I de 34 flotte, rigt illustrerede bind, i det omfattende, supplerende digitale univers og i den tilhørende app, der gør det muligt at stå et hvilket som helst sted i Danmark og få relevante informationer om netop dette sted. 28 andelsvaskeriet, mens nedgangen i antallet af forsamlings- og missionshuse modsvares af tre nyere sports- og forsamlingshaller og store EU-finansierede aktivitetshuse på begge havne. Samtidig med at befolkningstallet er halveret siden 1960, er antallet af helårshuse steget til omkring det dobbelte, idet der over en længere årrække er opført egentlige parcelhuskvarterer i Byrums nordlige udkant, øst for Vesterø havneby og syd for Østerby havneby. En del ældre helårshuse står tomme eller anvendes som sommerboliger. Når det er muligt, erhverver kommunen forfaldne bygninger og river dem ned, fx i 2013 etagebyggeriet Margarinefabrikken midt i Byrum, mens den nedlagte grovvare- og tømmerhandel over for torvet er under omdannelse til kontor- og udstillingslokaler for Læsø Museum. Bakken i Byrum, hvorpå udsigtstårnet er bygget, og Tingstenene ved Læsø Bio. Det samme gælder Engelskmandens Grav, et 300 m langt, hævet stenrev, hvorom Hornfiskrøn er dannet gennem de sidste 900 år. Desuden finder man på Kringel røn, Færøn og på sandfladen syd og syd øst for Rønnerne mange store sten, som også er eroderet fri af ishavsleret. STENREV OG ANDRE SPOR FRA ISTIDEN Øgruppen Nordre Rønner 8 km nord for Vesterø er et stenrev og udgør en ero sionsrest fra istidens øhav. 2 km sydvest for Nordre Rønner ligger endnu et over søisk stenrev, Borfelt. Andre oversøiske stenrev, Søndre Rønner og Pallen, findes 10 km sydvest for Læsø. LÆSØ OPSTÅR Det ældste Læsø ligger i dag som et tre kantet felt midt i klitplantagen. Stedet for øens opståen er markeret af en fødselssten med inskriptionen ”Her fødtes Læsø af havet”. Sand og grus fra de bort eroderede bakkeøer er gennem de sidste 5.000 år flyttet rundt af havstrømme og bølgeslag. Stranddannelsen ses særlig ty deligt i de udyrkede områder som lange strandvoldsrygge, remme, og lavninger mellem ryggene, siger. De ældste strand linjer i klitplantagen ligger 1011 m over havet og er dannet for højst 5.000 år si den, men har senere været overskyllet af havet. Alle Læsøs yngre strandlinjer lig ger lavere end de ældste, hvilket afspej ler, at Læsøs undergrund frem mod nu tiden har hævet sig hurtigere end det globale havniveau. Læsø har landets hur tigste landhævning efter istiden, i nuti den gennemsnitligt 2,3 mm om året. De mange strandvolde, fed, barriere øer og hævet havbund blev efterhånden til det nuværende Læsø. Herom vidner særlig tydeligt de yngste stranddannel ser som strandvoldssletten Holtemmen langs nordkysten, feddet Bløden Hale på østspidsen, barriereøen Stokken sydvest for øen – som følge af landhævningen – tilvæksten af Rønnernes strandenge og hyppig dannelse af nye holme syd for Nordenden af den 4 km lange barriereø Stokken sydvest for Læsø. De fire ’stokkehåndtag’ er dannet siden 1960. LÆSØ KOMMUNE 13 INFORMATIONER OM HVOR SOM HELST, NÅR SOM HELST Trap giver alle en enestående mulighed for at fordybe sig i Danmark – og selv gå på opdagelse rundt omkring i landet med nye indsigter ved hånden. Siden 1860, da kongens kabinetssekretær J. P. Trap afsluttede udgivelsen af den første udgave af Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, har Trap Danmark været den autoritative kilde til topografisk viden om Danmark. Ingen steder beskrives den historie og de forskellige natur-, kulturog samfundsmæssige forhold, der knytter sig til et sted, så indgående og korrekt som i Trap. Den 5. udgave af Trap Danmark udkom i perioden 1953-72. Siden er Danmark indtrådt i EU, og de seneste års tiltagende globalisering har understreget vores sammenhæng og fællesskab med resten af verden. Netop derfor har vi brug for at forstå det fundament, det moderne Danmark bygger på, og hvad vi selv har at byde på. Trap er med andre ord en del af den nødvendige bagage for skoleeleven, den studerende og enhver borger, der ønsker at vide noget om sit land. Den 6. udgave udkommer frem til 2020 og udgør en kortlægning af Danmark på ny. Første bind, Trap Danmark Topografisk Atlas, udgives Trap Danmark A/S · Agern Allé 13 · 2970 Hørsholm · tlf 72 17 00 05 www.trap.dk TRAP DANMARK PRESSEMATERIALE, NOVEMBER 2015 SIDE 2/8 i november 2015. Med en ny tredimensionel effekt gør atlasset det nemt at se sammenhængen mellem de forskellige landskabsforhold, og med en detaljeret kortskala på 1:75.000 er det muligt at finde en mængde steder. Herefter følger bindene med indgående beskrivelser af hver af landets 98 kommuner, med begyndelse i Nordjylland og derefter fra nord mod syd og vest mod øst hele vejen gennem landet. Værket afsluttes med to bind, der beskriver Danmark som helhed. Det omfattende, supplerende digitale univers udvikles i takt med udgivelsen af det fysiske bogværk. Artiklerne i Trap Danmark er skrevet af et stort hold af landets førende forskere og eksperter, redigeret af fagredaktører og valideret af eksterne fagkonsulenter. Desuden har Trap Danmarks Faglige Råd fastlagt de overordnede redaktionelle principper og kriterier. TRAP DANMARK BESTÅR AF: 1.Et flot, rigt illustreret bogværk på mere end 9.000 sider fordelt på 34 bind, hvoraf de 31 bind – kommune for kommune – beskriver de enkelte steders geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur, samfunds- og erhvervsliv. To bind beskriver Danmark som helhed, hvortil kommer Trap Danmark Topografisk Atlas. Herudover udgives en selvstændig bog for hver af landets 98 kommuner. 2.Trap.dk: Et omfattende digitalt univers, hvor du finder al den viden, du ønsker, herunder supplerende topografiske informationer fra en lang række samarbejdspartnere som f.eks. Kulturstyrelsen, Det Kongelige Bibliotek, Statens Arkiver, Nationalmuseet og Geodatastyrelsen. Lanceres undervejs i projektets forløb. 3.Trap på stedet: En app, der gør det muligt at stå et hvilket som helst sted i Danmark og få relevante informationer om netop dette sted. Lanceres efter planen for udvalgte kommuner i 2017. Trap Danmark A/S · Agern Allé 13 · 2970 Hørsholm · tlf 72 17 00 05 www.trap.dk TRAP DANMARK PRESSEMATERIALE, NOVEMBER 2015 SIDE 3/8 TRAP DANMARK TOPOGRAFISK ATLAS Trap Danmark Topografisk Atlas er det første af Trap Danmarks 34 bind. Atlasset udkommer den 6. november og bliver lanceret på BogForum i Bella Center den 6.-8. november 2015. Det topografiske atlas er det første atlas over Danmark trykt med tredimensionel (3D) effekt. En ny kortteknik med skyggeeffekter giver et 3D-indtryk af landskabets konturer. Man kan fx se, hvordan den flade, tørlagte Lammefjord omkranses af et kuperet istidslandskab, og hvordan Gudenåen bugter sig igennem landskabet efter terrænet. Trap Danmark Topografisk Atlas er et nyt og anderledes atlas udarbejdet fra nye kortdata fra Geodatastyrelsen. Trap Danmark har ønsket at skabe et enkelt og overskueligt atlas, hvor vægten er lagt på, at læseren skal opnå en forståelse af det danske landskab og dets former. Med 3Deffekt og med færre højdekurver og stednavne end i traditionelle atlas har vi sigtet efter en ny og anderledes atlasoplevelse til en bred målgruppe. Et enkelt, let og overskueligt kort. Atlasset kan selvfølgelig benyttes til at finde vej fra A til B. Men det er også en præsentation af det danske landskab, som det er formet af naturen og mennesket – fortalt gennem kort. Kortene giver et samlet billede af terræn, infrastruktur, byer, naturområder, gårde, kirker, herregårde og meget andet. Den tredimensionelle effekt gør det nemt at overskue de mange informationer og se sammenhængen mellem de forskellige landskabsforhold. Den detaljerede kortskala på 1:75.000 viser en rigdom af detaljer fra de enkelte områder. De godt 11.000 stednavne på byer, mindre bebyggelser samt skove, søer og andre lokaliteter gør det let at orientere sig. Alle stednavnene findes desuden i navneregisteret med henvisning til kortene. Atlasset er udarbejdet af Trap Danmark i samarbejde med Geodatastyrelsen. Forfattere/redaktører: Fagredaktør, cand. scient. i geografi og ph.d. i historie Peder Dam og fag redaktør, cand. scient. og ph.d. i geografi Michael Helt Knudsen. Trap Danmark A/S · Agern Allé 13 · 2970 Hørsholm · tlf 72 17 00 05 www.trap.dk TRAP DANMARK PRESSEMATERIALE, NOVEMBER 2015 SIDE 4/8 FAKTA OM TRAP DANMARK 6. UDGAVE OG 1. DIGITALE UDGAVE I perioden frem mod 2020 vil Danmark blive beskrevet i en ny udgivelse af Trap Danmark. Resultatet vil udkomme i en trykt udgave på 34 bind, med særudgaver om de enkelte kommuner, og i digitale udgaver til pc, mobiltelefon og andre bærbare enheder. Ambitionen er at samle al væsentlig information om de enkelte steder i landet og landet som helhed ét sted, og at enhver, der søger pålidelig, relevant og velformidlet information, skal kunne opdage Danmark - med Trap. FINANSIERING Projektet har med en samlet bevilling på 130 mio. kr. fået økonomisk støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt G.E.C. Gads Fond. TRADITIONEN Trap Danmark bygger på et solidt grundlag og en lang tradition, der ikke findes i noget andet land. I årene 1856 til 1860 udgav kabinetssekretær J.P. Trap første udgave af Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, siden kendt som Trap: Danmark. Den seneste udgave, 5. udgave, der udkom fra 1953 til 1972, rummer den hidtil mest komplette og præcise beskrivelse af Danmark og dets landskaber, byer, historie, natur, kultur og institutioner. DEN NYE 6. UDGAVE Den kommende 6. trykte udgave vil være en komplet nyskrivning. Trap Danmark udarbejdes af et stort hold af landets førende forskere og eksperter, lokalt forankrede forfattere fra hele landet samt en central redaktion. Trap Danmarks Faglige Råd, hvis medlemmer samlet udgør et bredt fagligt forum, medvirker til sikring af værkets høje kvalitet og relevans. PARTNERE Der er og vil blive indgået partnerskaber med en række offentlige myndigheder om samarbejde og indholdsmæssige bidrag til Trap Danmark. Det drejer sig primært om en række statslige styrelser og institutioner samt landets kommuner og regioner. Herudover vil Trap Danmark søge partnerskaber med interesseorganisationer og private virksomheder, der kan have interesse i at bidrage til indholdet og brugen af Trap Danmark, fx i forhold til undervisning, turisme og friluftsliv. TOPOGRAFISK VIDEN OM DANMARK Trap Danmark skal være det naturlige og bedste sted at få overblik og oplysninger om topografiske emner i bred forstand. Trap Danmark skal således samle eksisterende viden og gøre denne lettilgængelig, men forventes ikke at skulle tilvejebringe ny viden i større omfang. Det Trap Danmark A/S · Agern Allé 13 · 2970 Hørsholm · tlf 72 17 00 05 www.trap.dk TRAP DANMARK PRESSEMATERIALE, NOVEMBER 2015 SIDE 5/8 forhold, at Trap Danmark samler og sammenstiller den aktuelle viden, vil imidlertid indebære, at der skabes nye erkendelser og indsigter samt grundlag for ny forskning. BESKRIVELSEN AF DET ENKELTE STED Trap Danmark tager udgangspunkt i beskrivelser af landets 98 kommuner og vil endvidere omfatte samlede beskrivelser af landet som helhed. Trap Danmark vil lægge vægt på, at den topografiske beskrivelse giver et interessant billede af den enkelte kommune og den enkelte lokalitet. Trap Danmark vil også redegøre for den baggrund og de sammenhænge, der har skabt netop dette område, som det er udviklet af historien, beliggenheden og landskabet. Dette skal styrke forståelsen for det enkelte områdes værdier og potentialer af betydning for områdets fremtidige udvikling. Trap Danmark vil overalt anvende en saglig fremstillingsform, så beskrivelserne af udviklingsforløb og status er sobre og dækkende samt baserede på fakta og den bedste, tilgængelige viden. DATABASE Indsamling af informationer og udarbejdelse af de topografiske beskrivelser for de enkelte kommuner sker i en ”Trap-database” på grundlag af en generisk beskrivelse af kommuneindhold. Trap-databasen skal rumme både overblik og detaljer om de enkelte kommuner og lokaliteter. Den skal således rumme alle de indholdselementer, der anses for relevante i beskrivelsen af de danske kommuner, og den skal kunne danne udgangspunkt for enhver efterfølgende anvendelse i trykte og digitale udgivelser. Alt indhold forsynes derfor med metadata til beskrivelse af lokalitet, indhold og sammenhænge. TRYK OG DIGITAL De trykte udgaver vil særligt vægte den gode læseoplevelse, der kan give lyst til at opdage Danmark. De digitale udgivelser kommer til at bestå af en hjemmeside og en lokationsbestemt app. På hjemmesiden vil der være adgang til omfattende information om Danmark, herunder supplerende topografiske informationer fra en lang række samarbejdspartnere som f.eks. Kulturstyrelsen, Det Kongelige Bibliotek, Statens Arkiver, Nationalmuseet og Geodatastyrelsen. Her vil man også kunne finde en digitaliseret og søgbar version af Trap Danmark 5. udgave. Den lokationsbestemte app gør det muligt på et givent sted i Danmark at få relevante informationer om netop dette sted. Ved udvikling af de forskellige produkter vil der blive inddraget fokusgrupper. DISPONERING Samtlige beskrivelser af landets 98 kommuner vil være disponeret på samme måde med følgende 7 overordnede kapiteloverskrifter: Kommunen, Natur og landskab, Historie, Samfund, Kultur, Byerne, Udfordringer og muligheder. Trap Danmark A/S · Agern Allé 13 · 2970 Hørsholm · tlf 72 17 00 05 www.trap.dk TRAP DANMARK PRESSEMATERIALE, NOVEMBER 2015 SIDE 6/8 UDGIVELSESPLAN Trap Danmark udkommer 2015-2020. Det første tekstbind er planlagt til udgivelse i efteråret 2016. De resterende 32 bind udgives herefter fortløbende med en kadence på ca. 5 uger. Sidste bind er planlagt til at udkomme i slutningen af 2020. Til den tid forventes også at foreligge særudgaver om de fleste kommuner. Grønland og Færøerne vil ikke være omfattet i første omgang. De digitale udgivelser ventes løbende udviklet og lanceret. Den foreløbige tidsplan for udgivelsen af de enkelte bind fremgår af nedenstående oversigt, idet nummereringen af bindene til dels følger traditionerne samt fra nord mod syd og vest mod øst: NR.INDHOLD SIDER UDGIVELSE 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 Danmark Danmark Frederikshavn, Hjørring, Læsø Jammerbugt, Thisted, Brønderslev Ålborg Morsø, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord Lemvig, Skive, Struer, Holstebro Viborg, Ikast-Brande Randers, Norddjurs, Syddjurs Ringkøbing-Skjern, Herning Silkeborg, Favrskov, Skanderborg Århus Hedensted, Horsens, Odder, Samsø Esbjerg, Fanø, Varde Billund, Fredericia, Vejle Haderslev, Kolding, Vejen Aabenraa, Sønderborg, Tønder Middelfart, Assens, Nordfyn, Kerteminde, Nyborg Odense Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Ærø, Langeland Holbæk, Kalundborg, Odsherred Greve, Lejre, Roskilde, Solrød Næstved, Slagelse Faxe, Køge, Ringsted, Sorø, Stevns Vordingborg, Lolland, Guldborgsund Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Fredensborg Frederikssund, Hillerød, Allerød, Hørsholm, Rudersdal Egedal, Furesø, Ballerup, Herlev, Gladsaxe Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Frederiksberg Høje-Taastrup, Albertslund, Glostrup, Rødovre, Ishøj, Vallensbæk Brøndby, Hvidovre, Tårnby, Dragør, Bornholm København (1) København (2) Atlas og stedregister 300 300 243 253 283 260 267 252 297 292 302 381 262 309 289 315 319 263 231 230 237 231 234 270 279 220 249 260 259 221 250 321 320 284 2020, okt. 2020, okt. 2016, okt. 2016, nov. 2017, jan. 2017, feb. 2017, dec. 2018, jan. 2017, mar. 2018, feb. 2018, apr. 2018, maj 2018, juli 2018, aug. 2018, okt. 2018, nov. 2019, jan. 2019, mar. 2019, maj 2019, juni 2019, aug. 2019, okt. 2019, dec. 2020, jan. 2020, feb. 2017, apr. 2017, maj 2017, juni 2017, juli 2017, aug. 2017, sep. 2017, nov. 2017, nov. 2015, nov. TOTAL Trap Danmark A/S · Agern Allé 13 · 2970 Hørsholm · tlf 72 17 00 05 CA. 9250 www.trap.dk TRAP DANMARK PRESSEMATERIALE, NOVEMBER 2015 SIDE 7/8 PRÆSENTATION AF ADM. DIREKTØR OG CHEFREDAKTØR NIELS ELERS KOCH Niels Elers Koch (f. 1951), adm. direktør og chefredaktør for Trap Danmark, professor, dr.agro., dr. h.c. Tidl. direktør for Center for Skov & Landskab og leder af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hvor han havde ansvaret for fagområderne geologi, geografi, skov, natur, biomasse, landskabsarkitektur og planlægning. NEK har en lang, alsidig karriere som forsker, underviser, forfatter, administrator og leder bag sig. Han har bl.a. forsket i skovenes anvendelse til friluftsliv, undervist i landskabs- og fredningslære på KVL, forfattet mere end 200 publikationer, været leder af skov- og landskabsforskningen i Danmark i mere end 23 år, medlem af Trap Danmarks Videnskabelige Råd 2008-14 og præsident for verdensorganisationen for skov- og landskabsforskning (IUFRO). REDAKTIONEN AF TRAP DANMARK Sammensætningen af Redaktionen kan ses her: www.trapdanmark.dk/om-os/holdet-bag/ TRAP DANMARKS BESTYRELSE Joachim Malling, adm. direktør for G.E.C. Gads Fond (formand) Lasse Bolander, formand for COOP Danmark og flere andre bestyrelser Mette Davidsen-Nielsen, adm. direktør for Dagbladet Information Ulrik Hvilshøj, adm. direktør for Gads Forlag Annemarie Kirk, selvstændig IT-konsulent Jørn Lund, professor, formand for Dansk Sprognævn, formand for Trap Danmarks Faglige Råd. TRAP DANMARKS FAGLIGE RÅD Jørn Lund, professor (formand) Per Boje, professor, dr. phil., Syddansk Universitet Birte Christensen-Dalsgaard, vicedirektør, lic.scient., Det Kongelige Bibliotek Jens Morten Hansen, statsgeolog, adj. professor, lic.scient. Thomas Hansen, seniorredaktør, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Asbjørn Hellum, rigsarkivar, Statens Arkiver Petter Henriksen, projektleder, Kunnskapsforlaget, Oslo Ralf Klitgaard Jensen, afdelingschef, Kommunernes Landsforening Niels Lunde, chefredaktør, Dagbladet Børsen Erland Kolding Nielsen, direktør, Det Kongelige Bibliotek Bente Scavenius, kunsthistoriker, mag.art. PROJEKTETS NYERE HISTORIE Takket være en bevilling fra G.E.C. Gads Fond blev det på initiativ af den nuværende bestyrelsesformand for Trap Danmark A/S, Joachim Malling, i 2008 muligt at igangsætte de indledende undersøgelser vedrørende en 6. udgave af Trap Danmark. Med professor Jørn Lund som formand nedsattes et videnskabeligt råd, der formulerede de indholdsmæssige rammer for værket. Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, Trap Danmark A/S · Agern Allé 13 · 2970 Hørsholm · tlf 72 17 00 05 www.trap.dk TRAP DANMARK PRESSEMATERIALE, NOVEMBER 2015 SIDE 8/8 Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og G.E.C. Gads Fond tilvejebragte i fælleskab de nødvendige midler, og i et tæt samarbejde med Kulturstyrelsen, Det Kongelige Bibliotek, Statens Arkiver og Nationalmuseet blev en samarbejdsaftale om realiseringen bragt i stand. Siden 5. udgave af Trap Danmark udkom i perioden 1953-1972 har det danske samfund ændret sig radikalt. Kommunalreformer, nedlæggelse af amterne, medlemskab af EU, befolkningstilvækst udefra, infrastrukturudvikling osv. har formet og omskabt Danmark endnu en gang. Derfor er der behov for en opdateret udgave af Trap Danmark, som samler statistiske og topografiske informationer om Danmark på en overskuelig måde og formidler dem i et moderne sprog både på tryk og digitalt. Den nye version af Trap Danmark er opdateret i forhold til den nye administrative opdeling af Danmark med de 98 kommuner som omdrejningspunkt. Trap 6 er ikke en revision af 5. udgave, men er nyskrevet og nytænkt i forhold til de muligheder, vor tids digitale medier giver. For første gang kan et dansk storværk af denne karakter planlægges og realiseres simultant i trykt og elektronisk form. Trap 6 er et nyt og anderledes værk, hvor der i langt højere grad end tidligere er tænkt på formidlingsperspektivet uden at give køb på korrektheden. Hvad der står i Trap, skal være så korrekt som muligt. Men det skal være tilgængeligt for alle, der betjener sig af det danske sprog, på papir eller på nettet via PC, tablet eller smartphone. KONTAKTINFORMATION: Adm. direktør og chefredaktør, professor Niels Elers Koch nek@trap.dk Tlf. 2123 0742 Kommunikationsmedarbejder, cand.mag. Anne Sofie Coles asc@trap.dk Tlf. 2584 3326 Trap Danmark A/S · Agern Allé 13 · 2970 Hørsholm · tlf 72 17 00 05 www.trap.dk