Peter Berliner Stephen Hakesberg Mirjam Høffding Refby AT FARE

AT FARE VILD – SAMMEN
Introduktion til community psykologi
Tilegnet deltagerne i projekt MATU.
Peter Berliner
Stephen Hakesberg
Mirjam Høffding Refby
AT FARE VILD – SAMMEN
Introduktion til
community psykologi
Science is organised knowlegde,
wisdom is organised life.
Kant
The great end of life is not knowledge, but action.
Thomas Huxley
Frydenlund
At fare vild – sammen
Introduktion til community psykologi
1. udgave, 1. oplag, 2005
© Forfatteren og Frydenlund grafisk
ISBN 87-7887 -330-4
Grafisk tilrettelæggelse og omslagslayout
Marianne Burkhardt
Grafisk produktion: Pozkal, Polen
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun
tilladt i overensstemmelse med overenskomst
mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan.
Enhver anden form for kopiering er uden
forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge
gældende dansk lov om ophavsret.
Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Grafisk
Hyskenstræde 10
DK-1207 København K.
Tlf. 3393 2212 • Fax 3393 2412
frydenlund@frydenlund.dk
www.frydenlund.dk
Indhold
Forord ..............................................................................................................9
Indledning ....................................................................................................12
Kap. 1: Hvad er community psykologi? ................................................15
Indledning.................................................................................................17
Community psykologi som en kombination af teori og praksis................ 18
Psykologi og livssammenhæng ...................................................................20
Personen-i-konteksten................................................................................21
Livssammenhæng og social støtte ...............................................................25
Social støtte ...............................................................................................27
Den strukturelle synsvinkel....................................................................27
Den funktionelle synsvinkel ..................................................................28
Livssammenhæng og ressourcer..................................................................33
Subjektivitet eller person(lighed)?...............................................................33
Økologi .....................................................................................................34
Psykoterapi ...............................................................................................36
Fra det mentale til community ...................................................................38
Konstruktionisme ......................................................................................41
Foucaults magtbegreb .......................................................................44
Aktør-netværkteori ....................................................................................45
Begrebernes brugsværdi..............................................................................49
Antihændelse og social responsivitet...........................................................51
Politisk psykologi.......................................................................................55
Kap. 2 : Community psykologisk forskning .........................................57
Formål i community psykologisk forskning ...........................................59
Ekspertmodellen og community psykologisk forskning .............................62
Mangfoldighed ..........................................................................................64
Økologiske analyseniveauer .......................................................................67
Community forskningens konstruktion af genstandsområde......................69
Forskning som fælles praksis ......................................................................71
Kap. 3 : Community psykologiske interventioner i Grønland..........77
Fra community psykologi til diskurs og handling..................................... 79
Indledning.................................................................................................79
6
Baggrund...................................................................................................80
MATU-projektets rammer og metode........................................................82
Beskrivelse af dagen/aktiviteter i MATU ....................................................83
Udvikling af behandlingsmetoden..............................................................83
Sagnet om Kassassuk..................................................................................88
Sagnets optik .........................................................................................88
Aktanternes dans – en mulig analyse......................................................92
At løbe ind i fællesskabet..........................................................................113
Den daglige træning.................................................................................114
Fællesskabets metaforer og den enkelte.....................................................115
Fra belastning til omsorg..........................................................................116
Nuet .......................................................................................................117
Aggression som metafor ...........................................................................102
MATU-projektets filosofi .........................................................................118
MATUs praksisfilosofi..............................................................................121
Den dominerende diskurs om aggressive drenge.......................................122
Ændring af fremstillingen af de voldelige drenge ......................................125
Kritik af den psykologiske og pædagogiske fornuft ...................................130
Hvis du kigger ned i afgrunden, ser du kun afgrunden stirre tilbage.......... 137
At rejse uden landkort – men med GPS ...................................................138
Positionering som mænd..........................................................................142
Selvopfattelse og undertrykkelse – metaforernes magt ..............................143
Talking circle ...........................................................................................147
Behandling som en bred, åben proces.......................................................148
Resultaterne af MATUs metode kan måles på forskellige måder ...............152
Drengene:................................................................................................154
Nuka.................................................................................................. 154
Nanoq ............................................................................................156
Evaaq ................................................................................................. 156
Ulloriaq.............................................................................................. 157
Sila ..................................................................................................... 158
Kap. 4 : Handlinger og forandringer ....................................................161
En matrix ................................................................................................164
Integration: eksklusivt – inklusivt ............................................................164
Lokalisering: laboratorium – miljø ...........................................................167
Genstand-middelrelationer: instrumentalitet – kommunitaritet ...............169
Ekspertisesystemer: professionalisering – kvalificering......................... 170
Viskositet: lingvistisk-social – sociomaterielt....................................... 171
7
Indholdsfortegnelse
Et handlende fællesskab ...................................................................... 172
Tilstræbte mål i praksis ............................................................................172
At fremme livsglæde ........................................................................... 173
At fremme respekt for medmennesket i ligeværdige,
gensidige relationer............................................................................. 173
At handle sammen.............................................................................. 174
At værdsætte nuet ............................................................................... 174
At skabe en samfundsmæssig funktion ................................................ 174
At sætte – også – smerte i bevægelse .................................................... 175
En model for den communitybaserede indsats i MATU ..........................176
Kap. 5 : Community psykologiske perspektiver.................................181
Tre positioner i psykologien .....................................................................185
Teoriers pragmatiske værdi.......................................................................187
Perspektiver i Danmark............................................................................192
Dansk Røde Kors’ støtte til unge asylansøgere:
Fra mentale skemaer til handling i fællesskaber......................................... 193
Traumeteori og community psykologisk intervention...............................199
En teori om traumatisk stress ...................................................................200
Subjektivitet ........................................................................................202
Handlekraft ....................................................................................203
Projektet ..................................................................................................204
Community psykologi.........................................................................204
Det dobbelte bevidningskredsløb
– en community psykologisk metode...................................................204
Fem community psykologiske akser .........................................................206
Akse 1: Integration |eksklusion‹ ›inklusion| ..........................................206
Akse 2: Lokalisering |laboratorium‹ ›miljø|...........................................207
Akse 3: Genstand-middelrelationer |instrumentalitet‹
›kommunitaritet‹.....................................................................207
Akse 4: Ekspertisesystemer |professionalisering‹ ›kvalificering|..............208
Akse 5: Viskositet |lingvistisk-social‹ ›sociomateriel| .............................209
Afslutning................................................................................................210
Epilog ..........................................................................................................211
Litteraturliste .............................................................................................216
8
Forord
Ideen til denne bog udsprang en efterårsdag i 1999, hvor forfatterne mødtes i forbindelse
med projektet MATU i Grønland. Mødet udsprang af, at nogle af os arbejdede på
psykiatrisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk og der igennem havde mødt
lederen af MATU. Det førte til en række spændende møder med deltagerne i MATU.
I år 2000 formaliseredes samarbejdet i form af en evaluering, der i 2002 blev givet til
Socialdirektoratet ved Grønlands Hjemmestyre. Undervejs blev der udgivet en række
artikler om projektet og det blev fremlagt på en række konferencer:
2000: Nunamed Konference i Nuuk, Grønland: Unge mænd med aggressiv adfærd.
(Deltagelse finansieret af Institut for Psykologi, Københavns Universitet).
2000: Scandinavian Conference on Technology, København: The Use of Technology
in the Treatment of Young Men in Greenland.
2000: The 3rd European Conference on Community Psychology, Bergen, Norway:
Community Psychology: the Treatment of Young Men with Aggressive Behaviour.
(Deltagelse finansieret af Institut for Psykologi, Københavns Universitet).
2000: The International Red Cross & Red Crescent Reference Centre; Conference on
Psycho Social Support: Psychosocial Support for Young Men in Greenland. (Deltagelse
finansieret af Institut for Psykologi, Københavns Universitet).
2001: The Winter Cities Conference on Children and Adolescents, Kiruna, Sweden:
MATU – a Community Based Programme for Delinquent Adolescents in Greenland.
(Deltagelse finansieret af Nuup Kommunia).
Endvidere blev der skrevet et mindre antal artikler:
Peter Berliner, Stephen Hakesberg & Mirjam Høffding Refby (2001): MATU – behandling af drenge med aggressiv adfærd. Psykologisk set. Vol 18. 37-44.
Stephen Hakesberg & Peter Berliner (2001): En dør mod samfundet. Psykolog Nyt.
Vol. 55, No. 5, 10-15.
9
Peter Berliner (2001): Transkulturel psykologi. Fra tværkulturel psykologi til community psykologi. Psyke & Logos, Vol. 22, no. 1, 91-112.
Peter Berliner, Stephen Hakesberg, Malin Wiking & James Heimann (2001): Community psykologi. Socialpsykiatri 5, 20-23.
Peter Berliner (2001): MATU-projektet. Evalueringsrapport. Grønlands Hjemmestyre; Direktoratet for sociale anliggender.
Peter Berliner & Anne Maj Nielsen (2005): Læringspsykologi. I Introduktion til psykologi – 2. udgave. København, Frydenlund.
Peter Berliner og Mirjam Høffding Refby (2004): Community psykologi, En
introduktion. Kap. 1 i Fællesskaber – En antologi om community psykologi.
København, Frydenlund.
Arbejdet med bogen har været knyttet til forskellige behandlings-, udviklings- og
forskningsinstitutioner og -miljøer, som har haft et samarbejde med The University
of Copenhagen Centre for Multi-Ethnic Traumatic Stress Research and Practice
(MET), Institut for Psykologi, Københavns Universitet.
I dette samarbejde er der foretaget en stadig udvikling af begreber og praktiske
handlinger i community indsatsen. Samarbejdet omfatter Dansk Røde Kors,
Det Internationale Røde Kors‘ center for psykosocial støtte, Videnscenter for
Socialpsykiatri og Forsknings- og Rehabiliteringscentret for torturofre (RCT).
Der skal rettes en stor tak til vores samarbejdspartnere gennem de sidste mange års
arbejde med community psykologi.
Også en stor tak til lederne ved institutioner, der har muliggjort arbejdet med
community psykologien: Grønlands Hjemmestyres Direktorat for sociale
anliggender ved daværende landsstyremedlem for dette område, Jørgen Væver
Johansen og nuværende, Asii Narup Chemnitz.
En særlig tak skal også rettes til udviklingsøkonom Finn Kjærulf for konstruktivt
samarbejde i udviklingen af community psykologien i forbindelse med kampen
mod tortur og organiseret undertrykkelse i et globalt perspektiv.
Forfatterne, Nuuk
10
Indledning
Denne bog udspringer af et ønske om at vise, hvorledes en community psykologisk
respons kan bidrage til forandringsskabende dialog og handling. Dette perspektiv
omfatter en form for social handling, der overskrider en opdeling mellem læringspsykologiske, klinisk psykologiske og organisationspsykologiske synsvinkler. Det
er en pragmatisk erkendelsesteori, der vurderer teorier og handlinger ud fra deres
potentiale til at forandre verden snarere end ud fra deres muligheder for at forklare
verden.
I bogen beskrives community psykologien, og hvorledes forskning og forandring
udgør en helhed inden for denne. Den praktiske betydning af dette vises gennem
en beskrivelse af det community psykologiske projekt MATU i Grønland. Dette
projekt er ikke en anvendelse af en på forhånd udviklet community psykologisk
metode, men en levende og igangværende skabelse og udvikling af en social
forandringsproces. Den teoretiske forståelse udvikles i praksis og måles ud fra dens
mulighed for at skabe forandring, der opleves som konstruktiv af de deltagere, der
netop skaber forandringen. Det er en proces, der søger at gøre det, den stræber efter,
her og nu.
Efter beskrivelsen af MATU viser vi, hvordan en community psykologisk indsats
kan se ud andre steder, såvel i udviklingslande i forbindelse med modvirkning af
undertrykkelse og organiseret vold som i Danmark. Der er igen tale om projekter,
der udvikles lokalt og responderer på de konkrete handlinger og sproghandlinger,
som deltagerne producerer i dialogen.
Med denne bog vil vi gerne argumentere for en form for psykologi, der ikke finder det
at forklare verden tilstrækkeligt, men som er socialt og politisk deltagende og ansvarlig
for at bidrage til en forandring af verden, der reelt giver socialt udstødte grupper
større mulighed for deltagelse i udformningen af vores fælles liv. En psykologi,
der bryder med individualisering og patologisering af sociale problemer – og i stedet
for blot ser disse som udtryk for én position i en diskurs kamp, hvor teorierne
befæster bestemte sociale positioner, også for forskeren og behandlerne. Bogen er
et argument for at arbejde med socialpsykologiske perspektiver i forandringen fra
12
Indledning
social udstødelse til social deltagelse – i stedet for individualpsykologiske teorier,
der blot kategoriserer det enkelte menneskes livsudfoldelse ind i på forhånd givne
begreber og teorier. Netop derved kan der lyttes med respekt til den enkeltes bidrag
til den fælles udvikling – som en åben proces, der i et historisk perspektiv er med til
at forme vores fælles verden nu og i et perspektiv, der handler om, hvilken verden vi
vil give videre til kommende generationer.
I et postmodernistisk og poststrukturalistisk perspektiv må vi netop handle etisk
ansvarsfuldt i et menneskerettighedsperspektiv – og lade dette være en væsentlig del
af dialogen med andre teoretikere, praktikere og deltagere i forandringsprocessen.
En respekt for hvert enkelt individs værdi som menneske fører ikke til en
humanistisk model, hvor individualpsykologien bliver den endelige forklaring
på sociale processer, men til en aktiv deltagelse i at skabe sociale vilkår, der giver
det enkelte individ mulighed for at leve aktivt medbestemmende og produktivt
deltagende i udformningen af det fælles liv. Herved fremmes mangfoldighed uden,
at dette fører til social udstødelse.
Det er en stor opgave, som community psykologien søger at bidrage til varetagelsen
af. I denne bog ønsker vi at beskrive, hvorledes det konkret er blevet udført i praksis
i projekt MATU i Grønland. Vi ønsker også at vise, hvorledes det udføres andre
steder – og hvilke forståelser og synsvinkler, der udspringer af disse produktive
udførelser i praksis.
13