som PDF - Bibliotekarforbundet

Transcription

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33
FORBUNDETS
FAGM AG A SIN
APRIL
2 015
Tema
KAMPEN OM
ØLBY BIBLIOTEK
04
TEMA: KAMPEN OM ØLBY BIBLIOTEK
Vi vil godt benytte lejligheden til at takke de mange
interesserede, som kiggede forbi vores stand.
På standen inviterede vi indenfor i vores nye bibliotekssystem Cicero og viste et udpluk af de mange digitale
biblioteksløsninger fra Redia.
NR. 04 · 2015
For første gang deltog Systematic Library & Learning
på DB’s årsmøde – og hvilken debut!
BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV
Tak for besøget
på Danmarks
Biblioteksforenings
Årsmøde 2015
BIBLIOTEK AR
Følg med på da.systematic.com/library-learning
hvor du også kan tilmelde dig vores nyhedsbrev
www.systematic.com
RETSSAG OM FYRING · 6 NYE LEDERROLLER
Vi gør det lidt lettere!
Her finder du en kollektion af funktionelle og enkle produkter i et stilfuldt skandinavisk design fra svenske
Maze Interior. Designet specielt til de eventyrslystne, der gerne vil gå på opdagelse i biblioteket!
Axiell og bibliothecA på årsmødet
Vi vil gerne takke for de mange besøg på db’s årsmøde
NYHED!
så er bibliotekspolitisk topmøde 2015 i Aarhus veloverstået.
sammen med bibliotheca stod vi parate til at fortælle om vores mange nyheder:
•
•
•
•
•
ddelibra go - den nye online løsning til tablets
smartblade 300 - det nye intelligente minibibliotek
sArA - det nye digitale system til alle danske museer
Kunder i over 40 lande
og meget mere ...
KUBO
CASTLE, TOWIE TRUCK & TUT-TUT
Smart eksponeringskube til væg…
Kube i mindre format til eksponering og opbevaring af bøger. Ideel
til visning af temaer, emner eller forfattere; eksponér eksempelvis et
tema og placér relaterede emner bagved. Skab en spændende og
indbydende eksponeringsvæg med flere enheder. Kan vendes 90°.
Eksponeringshylde og knagerække i et…
Smart multifunktionel væghængt eksponeringshylde til fronteksponering af materialer samt knagerække til de mindste. Skab en glad
og farverig vægeksponering med flere enheder. Tut-tut, hvem vil
med ud og køre med tog?
Vi ser frem til det videre samarbejde i 2015!
.
r helheden
Vi står fo
dende
til spæn
opbevaring
gne.
og medie
ske bogvo
til
er og klassi
hults
løsninger
børnemøbl
t Lamm
r komplette
har vi tilhør
Vi levere
tlige rum.
Siden 2000
endt navn
og offen
p, et anerk
biblioteker
ent på
er og
Design Grou
brede sortim
de
n af møbl
vores
latere
desig
Med
teksre
inden for
1500 biblio
vi de
g.
mere end
førende
indretnin
ekommer
inaviens
imød
Skand
af
produkter,
gsartikler,
Her er nogen
r samlet.
v for forbru
tningsvaremærke
fleste beho
rk kan vi
r og indre
designer
e netvæ
gssysteme
i
vores stærk
eksponerin
kreative,
r dem her
Gennem
inger på
Du finde
produkter.
ninger
e helhedsløsn
webshop
t tilbyd
ionelle indret
og i vores
t og enkel
og funkt
rum.
kataloget,
attraktive
offentlige
det er hurtig
om
andre
behøver.
teker og
eurobib.c
bibliotek
til biblio
le det dit
odukter
at bestil
bogplejepr
s alt fra
Her finde
16
2015/20
¨
m
eurobib.co
VI HAR MEGET MERE AT BYDE PÅ
m
eurobib.co
Lammhults
26 11
Tel: 76 78
ign A/S
urobib.com .dk
Biblioteksdes kvej 1 www.e info@eurobib
Dalbæ
d E-mail:
6670 Holste
2015/2016
Axiell danmark A/s - ørestads boulevard 69, 2. sal - 2300 København s - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk
s
vore
øg p!
Bes sho
web
TAG ET KIG PÅ WWW.EUROBIB.DK
www.eurobib.dk
Oktober 2013 · Perspektiv · 51
INDHOLD
TEMA:
HVAD FANDEN
TÆNKER I PÅ
– AT LUKKE
BIBLIOTEKET?
Perspektiv fulgte
Ølby Biblioteks
lukning. Læs
brugernes,
politikernes og
bibliotekarernes
syn på et farvel
til en filial.
04
10
42
22
Lederen
skal ud af
hamsterhjulet
Biblioteket i ørkenen
04 Interview
Digital dannelse skal foregå på elevsk
06 Formandens leder
08 Overblik fra nettet
18 »Det handler ikke om penge – det er princippet«
24 Mød tre studerende fra IVA Vest
26 Fra glemt arkiv til hjertet af college
28 Gadget
i øvrigt
Debat 21
Job og karriere 40
Nye stillinger 46
Arrangementer på vej 48
Nyt job 50
30 Borgerne er da ligeglade med at være digitale
32 Synspunkt: Fælles national strategi efterlyses
34 Synspunkt: Professionel vildrede
36 Statsgruppen: OK-skuffelse og ny bestyrelse
37 Resumeer fra Del Din Viden
38 Makerspace – innovation og kreativitet i øjenhøjde
Artikel fra Del Din Viden
April 2015 · Perspektiv · 3
INTERVIEW
Børn skal lære digital dannelse af hinanden, og det skal være
en naturlig del af alle fag, mener Kasper Koed, it-didaktisk
konsulent ved Center for Undervisningsmidler. Derfor kom han på
ideen med mediepatruljer, der indtil videre huserer på 120 skoler.
Digital dannelse
skal foregå på elevsk
TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP
Hvad er en mediepatrulje?
- De kan komme i mange forskellige former, og
på skolerne bliver de kaldt alt fra digiguider, tektutorer, onsdagsnørder til elevagenter. Pointen er,
at det er børn, der lærer andre børn digitale færdigheder og digital dannelse. Patruljerne består
af elever fra de forskellige klassetrin. De afprøver
nye digitale læremidler og teknologier. De er både
med til at vurdere materialet og præsentere det
for de andre elever på klassetrin under dem selv.
Det kan være konkret teknisk kunnen. Men det
kan også handle om, hvordan du passer på dig
selv på Facebook, hvordan du skriver til andre, eller hvordan du selv forstår det, andre skriver. Når
en klasse for eksempel oplever digital mobning,
kan patruljen rykke ud med en workshop.
Hvorfor er det vigtigt, at børn underviser børn?
- Børn er vant til at lære af hinanden. Det uformelle læringsrum er meget vigtigt og ofte en
uudnyttet ressource i uddannelsessystemet.
For eksempel i forhold til de sociale medier, der
er i privat sfæren, hvor andre elever kan krydse
grænser, som lærer eller andre voksne ikke kan på
samme måde, når det gælder råd og vejledning.
Medierådet har lavet masser af kampagner og
undervisningsmateriale, men det henvender
sig til lærer og forældre, så eleverne føler ikke
ejerskab til den information. Det skal oversættes
til »elevsk«.
Hvorfor er det vigtigt, at vi generelt har fokus på
media literacy?
- Fordi det digitale er et grundvilkår i dag, ikke
et tilvalg. Vi bliver alle mediebombet, men er
ikke klædt på til at håndtere det, hverken børn,
4 · Perspektiv · April 2015
forældre, institutioner eller uddannelsessystemet. Der opstår
nye typer af digitale sociale klasser, fordi børn kommer med
meget forskellig kulturel kapital hjemmefra, som uddannelsessystemet er nødt til at forholde sig til.
Hvad skal skolerne gøre?
- Uddannelsessystemet og også andre offentlige institutioner
er nødt til at tage ejerskab til en del af den proces, der kan
udligne de skel, og give vores børn og unge en grundlæggende
dannelse, så de er i stand til at indgå kritisk i det digitale samfund.
Det kræver, at vi bliver klogere på, hvad børn egentlig kan, og
definerer, hvilke krav der skal være til uddannelsessystemet.
Hvad er de videre perspektiver for mediepatruljerne?
- Undervisningsministeriet er i gang med et forskningsprojekt
om virkningen af patruljerne, og jeg håber, at vi får midler til en
landsdækkende netværksgruppe og et website, hvor erfaringer og de gode historier kan deles. I forhold til bibliotekerne er
patruljerne forankret i skolernes læringscenter, der flere steder
er kombineret skole- og folkebibliotek. Man kan også sagtens
forestille sig mediepatruljerne hjælpe ældre eller voksne på
biblioteket med digitale udfordringer.
Er der udfordringer for mediepatruljerne?
- Tid. Eleverne i patruljerne skal have tid til at træne både i
teknologien og i at formidle den. Så selv om ingen er uenige i,
at mediepatruljer er en god ide, så kan det være svært at holde
fast og bevare kampgejsten efter et halvt år. Det er vigtigt,
at både den ressourceperson, der står bag, og eleverne bliver
understøttet, og at arbejdet bliver tilrettelagt fleksibelt, så
man ikke ender med en hysterisk tysklærer, der oplever, at det
altid er i tysktimerne, at eleverne er væk.
Læs mere på www.mediepatruljen.dk.
Kasper Koed
startede den
første mediepatrulje på
Maglegårdsskolen i Gentofte i
2009. I dag er
der 120 skoler,
der har en mediepatrulje.
Media literacy
i Kasper Koeds definition: teknik og dannelse i et, at
du behersker både teknologien og medierne og ved,
hvordan du skal håndtere dem og agere.
FORMANDENS LEDER
VI LIGNER HINANDEN
MERE, END VI TROR
D
et er forår, og for Bibliotekarforbundet
betyder det hvert andet år, at det er
tid til fag- og ansættelsesgruppernes
generalforsamlinger. Nye bestyrelser
tiltræder, og nye initiativer spirer.
Det er med stor beundring, at jeg følger det store
engagement, der lægges i bestyrelsesarbejde og
planlægning af arrangementer. Jeg ser arbejdet i
fag- og ansættelsesgrupperne som kernen i vores
fagforening. Det er ofte herfra, de bedste ideer
kommer, fordi de udspringer af den virkelighed,
bibliotekarerne møder i deres hverdag, og derfor
skal den viden og disse ideer i høj grad være en del
af hovedbestyrelsens arbejde.
Som fagpersoner ligner vi ofte hinanden mere,
end vi tror. Forleden deltog jeg i Statsgruppens
generalforsamling, hvor et medlem, som er
nyansat i en styrelse, efterlyste mere viden om den
lovgivning, hun skal arbejde inden for i sit nye job.
Netop det område har vi medlemmer, der er ansat i det
private erhvervsliv, som er eksperter i. Der er endda
på initiativ fra privatgruppen arrangementer på vej,
hvor man kan tilegne sig den nyeste viden. Derfor
er samarbejdet på tværs af sektorer, faggrupper og
ansættelsesgrupper så vigtigt – fordi det beriger vores
faglighed og styrker os i kompetencer, der breder vores
arbejdsmarked ud.
Den 1. januar ændrede hovedbestyrelsen tilskudsreglerne til fag- og ansættelsesgrupperne. Der gives
stadig et årligt tilskud pr. medlem, men hver enkelt
gruppe kan som noget nyt ansøge om at få del i en
større pulje på 150.000 kroner. Samtidig gives der
mulighed for at ansøge om et højere beløb, hvis flere
grupper går sammen om et fælles projekt eller arrangement. Disse nye tilskudsregler skal ses som en
opfordring til et bredere samarbejde på tværs af de
traditionelle netværk, vi har i Bibliotekarforbundet.
Det er min ambition, at vi i løbet af denne generalforsamlingsperiode får skabt et tættere samarbejde
hovedbestyrelse og fag- og ansættelsesgrupper
imellem. Vi skal blive bedre til at arbejde på tværs af
søjlerne og dele vores viden og behov med hinanden,
så de politiske fokusområder i organisationen i højere
grad kan vokse ud af de miljøer, de skal virke i.
En helt konkret måde at gribe det an på kan være ved
at styrke kontakten mellem faggrupperne og den
repræsentant fra hovedbestyrelsen, som er deres
kontaktperson. Denne kontaktperson kan hjælpe med
at understøtte og stimulere den initiativrigdom, der
findes i grupperne.
God arbejdslyst til de nye bestyrelser.
Tine Jørgensen / tj@bf.dk
TIDSSKRIFTER - SMART OG PRAKTISK LØSNING
Biketjänst er specialister i biblioteksindretning og har mange års erfaring inden for biblioteksbranchen. Vi har nu etableret
os i Danmark. Vi tilbyder enkelt, stilrent design kombineret med gode valg af materialer.
Alle vores produkter fremstilles i vores egen snedkervirksomhed i Vislanda i Sverige.
Med vores Mag-Mag-serie får du en moderne og smart løsning til opbevaring af fagblade, magasiner og andre tidsskrifter.
Bag vippelågerne kan du opbevare ældre tidsskrifter, mens fronten giver mulighed for at udstille seneste nyt.
Mag-Mag fås i forskellige højder og bredder og i forskellige farver.
Kontakt os, hvis I har andre ønsker - vi hjælper gerne!
Se Mag-Mag-serien på www.biketjanst.dk
www.biketjanst.dk Tel: +45 53 76 2009 info@biketjanst.dk
o v e r b l ik f r a n e t t e t
bf.dk /f a gm a ga sin et pe r sp ek tiv
NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION
24. marts
24. marts
23. marts
Bibliotek og borgerservice
– modeller for samarbejde
Hvor langt skal vi gå med åbne
biblioteker?
Bliv klogere på den åbne skole
Hvordan designer vi nye services i fremtiden? Hvor skal kulturfællesskaberne foregå
lokalt? Hvordan skal betjeningssteder se ud
og indrettes? Det er spørgsmål, som det er
vigtigt at diskutere, også politisk i kommunen. Ha’ en klar vision og sæt mål, lyder det
i rapporten Bibliotek og Borger – du er altid
velkommen!
For der er ikke tale om, at biblioteket skal
overtage alle borgerserviceopgaver. Kunsten
ligger i at udnytte de fysiske rammer på biblioteket, der hvor borgerne færdes naturligt,
bringe nye services ind og samtidig udnytte
medarbejdernes kompetencer optimalt.
Rapporten er udarbejdet af Danmarks
Biblioteksforening i samarbejde med Bibliotekschefforeningen, Kulturstyrelsen og
konsulentfirmaet Knudsen Syd.
Sådan lyder et tema på KL's Kultur- og
Fritidskonference den 21.-22. maj 2015 i
Helsingør.
Hvad sker der, når man slipper tøjlerne, og
lader borgerne styre både deres egne projekter og bruge kommunens institutioner som
bibliotek og sportshaller uden opsyn? Anarki
eller kulturprodukter af høj kvalitet?
På KL’s Kultur- og Fritidskonference skal
der være debat om netop det emne, hvor
blandt andet ungdomsforsker Søren Østergaard ved Center for Ungdomsstudier holder
oplæg.
Mønsted
Hvordan motiverer ledere bedst?
Hvilken slags ledelse får det bedste frem i
medarbejderne? Det skal et fireårigt projekt
afdække, og nu, efter lidt over et år, er resultaterne begyndt at dukke op.
- Der er for eksempel en positiv sammenhæng mellem ledere på daginstitutionsområder, der har en klar vision, som de får
formidlet til medarbejderne, og som de
formår at holde fast i, og så medarbejdernes
trivsel, forklarer professor på KORA og Aarhus Universitet Lotte Bøgh Andersen.
I alt er 560 ledere med i projektet, og de
kommer fra skole- og daginstitutioner, fra
Skat og fra finanssektoren. Igennem et
år skal de trænes i en bestemt ledelsesstil. Både før og efter skal deres 20.000
medarbejdere deltage i en undersøgelse for
at afdække, hvordan ledelse påvirker deres
indsats.
Til august har lederne været gennem deres
etårige træningsforløb, og derefter kommer
det endelige resultat om, hvilke ledelsesmetoder der giver mest muligt motivation og
medarbejdertrivsel.
Mønsted
Lerche
Mønsted
18. marts
Biblioteket er borgernes hus
24 timer i døgnet
24. marts
Trådløs kommunikation kan
gøre det umulige muligt
24. marts
Hvordan styrker vi kulturområdets samarbejde med folkeskolen? Det er emnet for en
af de workshops, man vil kunne deltage i på
KL’s camp om den åbne skole i Fredericia den
14. april 2015. På dagen skal der også tales i
mere overordnede rammer om læring og ikke
mindst, hvordan man etablerer samarbejder
mellem skolen og eksempelvis kulturinstitutioner.
Dagen tager både fat i teori og praktiske
erfaringer på området.
To millioner euro har Aalborg Universitet fået
bevilliget af Det Europæiske Forskningsråd
til et femårigt forskningsprojekt.
Målet er at udvikle teknologi, der gør kommunikationen mellem et svimlende antal
enheder over internettet ekstremt pålideligt,
forklarer professor Petar Popovski på Institut for Elektroniske Systemer, der skal stå
for projektet.
– I projektet vil jeg for eksempel bruge
ultrapålidelige forbindelser mellem to biler,
der så kan koordinere med hinanden, før de
kører ind i et trafikkryds, så de ikke støder
sammen. Når den teknologi bliver tilgængelig, vil det skabe et gennembrud for helt nye
tjenester, siger Petar Popovski.
I dag taler vi om Internet of Things, det
vi kalder internettets tredje bølge, hvor vi
forbinder en masse hverdagsting til internettet for at lave nye tjenester. Når forskerne
så også får gjort forbindelsen ultrapålidelig,
vurderer Petar Popovski, at vi vil se helt nye
muligheder og løsninger, for eksempel piloter, der styrer fly fra landjorden. Det kalder
han internettets fjerde bølge.
Læs mere om projektet Willow
(WIreLess LOWband).
Mønsted
Kultur- og Idrætsudvalget i Allerød har
besluttet, at biblioteket skal have åbent alle
døgnets timer. I første omgang er der tale
om en forsøgsperiode på fire måneder.
- Det er borgernes hus, så nu må vi se, om
de kan passe på det, siger Annette Wolgenhagen Godt, leder af Allerød Bibliotek, om at
lade biblioteket i Allerød være åbent 24 timer
i døgnet.
Det er bibliotekets eget ønske at afprøve,
hvad der sker, når man lader borgerne kunne
bruge biblioteket i alle døgnets timer.
Udover biblioteket har pensionistforeningen i Allerød også lokaler i bygningen, og de
lokaler er ofte i brug til de sene timer, fordi
pensionisterne eksempelvis spiller bridge.
- Som bibliotek har vi til opgave at være
med til at skabe liv i Allerød bymidte, og
det er en rigtig god opgave, som vi også kan
understøtte på den her måde, siger Annette
Wolgenhagen Godt.
Forventningen er, at forsøget går i gang i
løbet af april.
Lerche
Nyt fra Bibliotekarforbundet:
Næsten fuldt fradrag for dit kontingent i 2015
Regeringen har besluttet at hæve fradraget for fagforeningskontingent fra 3000 til 6000 kroner i 2015. Det betyder, at alle medlemmer af
Bibliotekarforbundet nu kan trække næsten hele deres kontingent fra i skat.
Du skal selv huske at rette dine oplysninger via SKAT’s hjemmeside.
17. marts
11. marts
Næsten hver anden studerende
føler sig stresset
“Det er ærgerligt, at vi ikke
har ens vilkår”
I løbet af en almindelig uge har næsten
hver anden studerende på IVA et eller flere
symptomer på stress. Symptomerne kan
være koncentrationsbesvær, ondt i hovedet
eller ondt i maven.
Med 45 procent af de studerende, der
oplever stresslignende symptomer, adskiller
IVA sig ikke markant fra det øvrige gennemsnit på Det Humanistiske Fakultet på
Københavns Universitet, hvor tallet ligger
på samme niveau.
Op til en eksamen stiger andelen af studerende, der føler sig stresset til 65 procent.
- Det er forventeligt, at de studerende er
mere stressede op til en eksamen, siger
Charlotte Knagh Trojahn fra studievejledningen på IVA. Hun er dog ikke glad for det
generelt høje stressniveau, som undersøgelsen peger på, men konstaterer også, at
undersøgelsen ikke går i dybden med de
studerendes oplevelse af symptomerne.
I studievejledningen har man haft en
oplevelse af, at 2014, hvor undersøgelsen
er gennemført, har været et forvirrende
år for de studerende, da det var på dette
tidspunkt, at studiefremdriftsreformen
blev vedtaget.
- Den har givet de studerende mange praktiske udfordringer, som jo helt klart presser
dem. Både omkring tilmelding til eksamen,
hvad de skal oplyse som studerende og meget andet, siger Charlotte Knagh Trojahn.
Generelt er de studerende godt tilfredse
med studiemiljøet på IVA. 70 procent af de
studerende er som helhed godt tilfredse
med studiemiljøet på IVA, og kun 9 procent
udtrykker, at de er utilfredse med studiemiljøet.
Lerche
- Hvorfor bliver afstanden mellem
statsansatte og kommunalt ansatte
bare større og større?
Det spørgsmål ville en tillidsrepræsentant fra staten gerne have
besvaret på Bibliotekarforbundets
landsmøde for tillidsrepræsentanter
mandag den 9. marts i Middelfart.
Hoveddagsordenen for mødet var det
overenskomstresultat, som arbejdsmarkedets parter netop har forhandlet
på plads. Den træder i kraft 1. april
2015 og løber tre år frem og giver de
kommunalt ansatte en lønstigning på i
alt 5,42 procent, mens de statsansatte får lønstigninger på 4,45 procent.
Det generelle billede blandt de kommunale tillidsrepræsentanter var, at
de vil stemme ja til overenskomstresultatet. Blandt andet fordi der er tale
om et bedre resultat end i både 2011
og 2013. Men flere udtrykte solidaritet
med de statsansatte kollegaer, der
ikke har fået et lige så godt resultat og
føler, at de halter efter kommunerne.
- Det er ærgerligt, at vi ikke har
ens vilkår. Jeg kan godt forstå de
statsansattes frustration, sagde en
kommunal tillidsrepræsentant.
Blandt tillidsrepræsentanterne var
der desuden ærgrelse over, at det ikke
lykkedes at forbedre reglerne omkring
arbejdstid, hvor Bibliotekarforbundet
arbejdede for at sikre i overenskomsten, at en arbejdsdag som minimum
skal vare fire timer.
Et andet krav, som Bibliotekarforbundet har sendt videre til Akademi-
kerne, og som var i spil til det sidste i forhandlingerne,
drejede sig om at sikre nyuddannede en uges ferie,
så de ikke som i dag går længe som nyansatte uden
ret til betalt ferie. Forventningen er, at det krav skal
stilles igen til overenskomstforhandlingerne om tre år
i håbet om, at det så vil gå igennem til den tid.
Lerche
11. marts
4.000 boguddelere klar
I hele Danmark har der været stor interesse for at
være frivillig uddeler af bøger, og boguddelerne har
udvist stor opfindsomhed i forhold til, hvor bøgerne
skal deles ud på hospitaler, plejehjem, sportsklubber,
fængsler, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, til
havs og på en boreplatform.
Kulturminister Marianne Jelved har afsat 20 millioner
kroner over fire år til initiativet Danmark Læser.
Initiativet indeholder udover selve boguddelingsdagen
en konkurrence mellem kommunerne om, hvem der
kan finde på de mest kreative tiltag til at få flere til
at læse.
Den 23. april er udnævnt til Verdens Bogdag af UNESCO. Datoen er valgt, fordi det er William Shakespeares fødselsdag og samtidig dødsdagen for forfatterne
Miguel de Cervantes og Inca Garcilaso de la Vega.
Mønsted
474
klikkede på Perspektivs nyhed
fra den 11. marts Det er ærgeligt, at vi ikke har ens vilkår.
Se debatten på side 21.
Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 · 2000 Frederiksberg · Tlf: 38 88 2233 · Mail:
perspektiv@bf.dk · Hjemmeside: www.bf.dk/fagmagasinetperspektiv · Udgiver: Bibliotekarforbundet · Redaktion:
Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche · Tlf: 38 38 06 37 · Mail: lerche@bf.dk · Journalist: Sabrine Mønsted
Tlf: 38 38 06 38 · Mail: moensted@bf.dk · Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Carina Camilla Bøgelund
Mail: ccb@bf.dk · Annoncer: DG Media a/s, St. Kongensgade 72 · 1264 København K · 70 27 11 55 · Fax: 70 27 11 56
Mail: epost@dgmedia.dk · Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 · Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S,
ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier · Design/Layout: Gregorius Design · Abonnement: abonnement@bf.dk
Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet · Oplag: Distribueret oplag iflg.
Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer · Adresseændring og uregelmæssigheder i
leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk.
FILIALLUKNING
HVAD FANDEN
TÆNKER I PÅ
– AT LUKKE
BIBLIOTEKET?
TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP
Ølby Bibliotek havde sidste åbningsdag
30. januar – endnu en biblioteksfilial
er slettet af Danmarkskortet.
En politisk beslutning, der kan vise
sig langt dyrere end at drive filialen.
Ved trappen op til perronen på Ølby Station står to unge drenge. Deres røde jakker
viser, at de er medlem af banden Bloodz, der holder til i Karlemoseparken – et boligområde på regeringens ghettoliste cirka 500 meter fra Ølby Bibliotek. De to fyre
vender sig mod bibliotekar Anette Rusbjerg, der nærmer sig trappen efter fyraften.
I hånden kan hun se, at de holder et stykke A4-papir. Øverst står der: »Bevar Ølby
Bibliotek«, og nedenunder er der plads til at skrive under på de stiplede linjer.
Bevar Ølby Bibliotek er derimod langt fra det, der står på formand for Kultur- og
Idrætsudvalget i Køge Anette Simonis blok på mødet den 6. oktober 2014, hvor
udvalget stemmer om at lukke biblioteket. Hun stemmer for og med fire stemmer mod to, bliver det en realitet.
Fire måneder efter står børnebibliotekar Poul Hauge Jensen og kigger ud over
biblioteket. Det, der i 23 år har været hans arbejdsplads, er nu langsomt ved at
forsvinde ned i papkasser og ud i containeren bagved. Bibliotekarer fra kommunens andre filialer går rundt mellem reolerne og tager de bøger, de kan bruge, og
sætter mærkater på de møbler, de vil have. På den lille garderobe med prinsessekjoler i børnebiblioteket står »Herfølge« på en gul post-it-note, og på papkasserne foran er skrevet »Køge« med sort tusch.
Poul Hauge Jensen løfter første bind af Prins Valiant fra stakken af tegneserier
på bogvognen foran sig.
- Hvad skal vi eksempelvis med den samlede serie af ham her? Jeg kan ikke
få mig selv til at kassere dem, siger han. Men terningerne er kastet, og februar
er sat af til at sortere, rydde op og pakke biblioteket ned. De otte kollegaer har
aftalt at være færdige 1. marts, selv om de egentlig har til midt i marts. De vil
Marts 2015 · Perspektiv · 11
FILIALLUKNING
De materialer, som de
andre filialer ikke vil have,
bliver på hylderne, og når
daginstitutioner og skoler
i området har været forbi
og tage, hvad de kan
bruge, så kan borgerne
købe resten.
videre til deres nye arbejdspladser: to bibliotekarer og en HK’er rykker til Herfølge, to
bibliotekarer til Borup og en bibliotekar og en
HK’er til Køge. Processen skal ikke trækkes i
langdrag, er de enige om. Den har varet længe
nok.
HER KUNNE VI NÅ DEM
Næsten et år tilbage, i april 2014, begyndte
rygterne for første gang at svirre om en
lukning af biblioteket, og rygtet fik luft under
vingerne, da Kultur- og Idrætsudvalget valgte
at skrive en mulig lukning af Ølby Bibliotek ind
i kommunens fælles sparekatalog. En besparelse på 1,7 millioner kroner årligt.
Det kom bag på både bibliotekets medarbejdere, brugere og samarbejdspartnere. Biblioteket var en succes og lå optimalt i forhold til
områdets skoler, ældrecenter, institutioner og
cirka 500 meter fra et af landets 33 ghettoområder Karlemoseparken – hvor blandt andet
banden Bloodz henter sine medlemmer.
Biblioteket var et fristed for alle slags brugere. Med alt fra it-kurser, lektiecafe og babyrytmik til hobbyværksted og medborgerservice.
- Når de unge fyre trådte ind på biblioteket
for at spille skak eller computer, så lagde de
den røde jakke – også mentalt, fortæller integrationsbibliotekar Hamide Kara.
- En af dem sagde til mig, at han var glad for,
at hans lillebror kunne komme på biblioteket og
læse og spille computerspil: »Så han ikke ender
som mig«, sagde han. Her kunne vi nå dem,
siger Hamide Kara, der næsten til det sidste var
sikker på, at politikerne ville ændre mening.
For ingen har rigtig kunne forstå Kultur- og
Idrætsudvalgets argumenter. Heller ikke de
økonomiske.
INTEGRATION SAT TILBAGE
Koordinator i Dansk Flygtningehjælp Poul Erik
Pedersen, der har stået bag bibliotekets lektiecafe, skriver i et blogindlæg 5. maj 2014:
»Forvaltningen har ikke gjort sig klart, hvor
stor betydning Ølby Bibliotek har for integrationen – og dermed for forebyggelsen af
bandekriminalitet – i Køge. (…) Hvis de lukker
biblioteket, lukker de en dør til fremtiden for
mange unge i området (…). Og sætter integrationsprocessen i Køge mange år tilbage«.
Køge Svømmehal skriver i deres høringssvar:
Karlemoseparken, 500
meter fra Ølby Bibliotek, er
på regeringens ghettoliste.
Det handler om beboernes
tilknytning til arbejdsmarkedet,
uddannelsesniveau, indkomst
og graden af kriminalitet.
Poul Hauge Jensen har besøgt
mange familier i området med
bogstartspakker og inviteret dem
ned på biblioteket.
»Bibliotekets betydning for nærområdets sociale klima er stor,
og vi frygter problemer i området, hvis de unges sociale ramme
forsvinder«.
For udvalgsformand Anette Simoni er integration ikke et argument for at holde hånden under et bibliotek.
- Det er jo ikke Kultur- og Idrætsudvalgets budget, der alene
skal løfte integrationsopgaven i kommunen. Det er en fælles indsats med det boligsociale område, arbejdsmarkeds- og
integrationsudvalget. Og vi er nu i gang med sammen at tænke
i nye initiativer i forhold til integration, siger hun, mens bibliotekets indsats er taget ud af den ligning.
IDRÆTTEN VAR HELLIG
Anette Simoni kiggede også mod Ølby Bibliotek af andre
grunde. Det var kort efter valget, og hendes parti Venstre var
gået til valg på at støtte idrætten i kommunen, så der var det
svært at spare – idrætten var hellig. Og efter flere møder med
bibliotekets MED-udvalg kunne hun, som hun siger, »høre at
biblioteket i Ølby lavede mange ting, der ikke var direkte biblioteksorienteret«.
- Biblioteket havde taget form af et mødested eller medborgerhus, og det kan jo sagtens ske andre steder end på et
bibliotek. Indtil videre kører lektiecafeen for eksempel videre i
lokalerne oven på det tidligere bibliotek. Og der er også lokaler
i Karlemosen, vi kan leje, hvis vi har brug for det, siger Anette
Simoni.
Men for integrationsbibliotekar Hamide Kara handler bibliotekets indsats netop om at hive beboerne ud af Karlemosen.
- Det er et langt, sejt træk, men som et af de eneste steder i
det danske samfund tiltrækker biblioteket borgere med anden
etnisk baggrund i alle aldre og danner rum for kulturel mangfoldighed, siger hun.
SF-politikeren Jakob Mark sidder i Kultur- og Idrætsudvalget
og var den ene af de to, der stemte imod en lukning af Ølby Bibliotek den 6. oktober. Han mener heller ikke, at det vil fungere at
lægge bibliotekets tidligere tilbud ud i ghettoen.
- Det var netop lykkedes at gøre Ølby Bibliotek til et mødested
og et læringssted. Biblioteket løftede en social indsats, eksempelvis kom mange af somaliske kvinder for at læse avis og lære
dansk. Så på det sociale område har det fatale konsekvenser at
lukke biblioteket. Det kan ende med at blive dyrere, hvis vi skal
sprede tilbuddene med en lektiecafe et sted, danskundervisning
et andet sted og et mødested et tredje, siger han.
ENDNU ET BIBLIOTEK UDSLETTET
Biblioteket i Ølby var langt fra kun integration, men også
læsning, kultur og fællesskab i lokalområdet, og brugerne kom
lige så meget fra områdets villakvarterer, ældrecenter og skoler.
Bendt Lundsbjerg fra Bjæverskov skriver i et læserbrev 12. maj
2014:
»Endnu et lokalområde er blevet gjort kulturløst. (…) Man
FILIALLUKNING
Anette Rusbjerg
flytter til Herfølge
Bibliotek, når alt er
pakket ned. Hun er
rørt over, hvor meget
lokalbefolkningen
har kæmpet for
biblioteket.
valgte den kategoriske vej at udslette endnu et
bibliotek«.
»Biblioteket gav mig lysten til at læse igen«,
skriver en ordblind borger i sit høringssvar til omprioriteringskataloget, som spareforslagene blev
kaldt, da de blev sendt ud i maj 2014. En anden
borger skriver, at biblioteket gav ham »smag for
viden«, og en tredje, at det aktive foreningsliv
med frivillige, der er knyttet til biblioteket, går
tabt«.
Listen af høringssvar ender på 21 sammen med
debatindlæg, læserbreve og Facebookgruppen
Nej til lukning af Ølby Bibliotek. »Nøj, hvor får de
mange børnefamilier på nakken«, lyder en kommentar eksempelvis på Facebook.
Indsigelserne vinder dog ikke genklang på rådhuset. 26. juni, endnu før høringsfristen udløber,
bliver Anette Simoni citeret i Dagbladet Køge: »Vi
vil i udvalget selvfølgelig afvente, hvad der kommer af høringssvar, men det rokker ikke ved min
personlige holdning til, at biblioteket skal lukke«.
- Da jeg læste det, vidste jeg, at vi skulle lukke
uanset hvad, siger bibliotekar Poul Hauge Jensen.
FIRE FILIALER PÅ 8 ÅR
På spørgsmålet om, hvordan hun kan have truffet
en afgørelse, før hun havde læst alle høringssvar,
svarer Anette Simoni, at høringssvar altid giver
anledning til at tænke sig om en ekstra gang, men
som politiker skal man også tage de upopulære
beslutninger for at få pengene til at slå til.
- Det er da ikke rart at lukke noget og skuffe nogle borgere, men
jeg er imod salamimetoden eller at holde lukkedage på de øvrige
biblioteker for at hente pengene. Man må tage et skrald et sted,
og det blev Ølby Bibliotek. Det er politik. Vi har 115 millioner kroner
på kultur- og idrætsområdet og bruger cirka 30 millioner af dem
på bibliotekerne, så jeg synes, vi har prioriteret bibliotekerne højt.
Kigger man i de kommunale nøgletal, blev der i 2014 brugt 514
kroner på folkebibliotekerne pr. borger i Køge, hvilket er mere end i
resten af Region Sjælland, kun overgået af Roskilde og Guldborgsund kommune. Men udviklingen tyder ikke på, at den tredjeplads
bliver holdt. Ølby er den fjerde i rækken af filialer efter Gørslev,
Bjæverskov og Ejby, der er lukket i kommunen.
SPEKULATION OM LUKKEDE DØRE
Politik er som bekendt forhandling og prioritering, og der er blevet
spekuleret i, hvad der er foregået bag rådhusets lukkede døre.
I juni 2014 overtog Køge Private Realskole 184 kvadratmeter
af bibliotekets lokaler – svarende til hele børnebiblioteket, som
medarbejderne måtte rydde på en måned, og en mur blev muret
op. Her, halvandet år senere, står samme privatskole klar til at
overtage de resterende lokaler til et privat gymnasium, når de
sidste reoler er kørt væk.
En borger skriver i et debatindlæg den 17. november 2014:
»Har udvalgsformanden måske bundet sig for stærkt med løfter
til den privatskole og lovet, at den kan rykke ind i nogle af de
lokaler, som biblioteket omfatter, eller kan det være ideologiske
forhold, der spiller ind?«
Udvalgsmedlem Jacob Mark (SF) synes, at beslutningen om
at lukke biblioteket blev taget for overilet uden de nødvendige
Ølby Bibliotek blev bygget i 1982.
- Her holder borgmesteren
indvielsestale, siger bibliotekar
Linda Andersen. Bunken med
udklip, er dukket op fra gemmerne
under nedpakningen.
beregninger og drøftelser. Det kom bag på
ham, at et flertal i Kultur- og Idrætsudvalget
ville stemme om en lukning, allerede en uge
efter at de var blevet bedt om at spare de 1,7
millioner kroner af kommunens budgetudvalg,
som han i øvrigt selv sidder med i.
- Min forventning til udvalgsmødet den
6. oktober var, at vi ville bede forvaltningen
om beregninger og åbne det samlede budget
for bibliotekerne på 29 millioner kroner. Mit
valg havde været at slække lidt på kvaliteten
samlet, men undgå at lukke et velfungerende
bibliotek, siger han og kalder beslutningen klassisk borgerlig ideologi.
- Man ser sit snit til at komme af med en
offentlig udgift på 1,7 millioner kroner og samtidig
få en indtægt ved at leje lokalerne ud til en privatskole, siger han.
Det har ikke noget på sig ifølge Anette Simoni.
- Jeg er ikke engang klar over, om privatskolen
rent faktisk skal leje lokalerne, siger hun. Målet
var at spare et beløb på udvalgets budget.
Bibliotekar Anette Rusbjerg er kommet op for
enden af trappen til perronen på Ølby Station og
venter på S-toget, da en ældre herre kommer hen
mod hende: »Arbejder du ikke på biblioteket?,
spørger han. Hun nikker, og han fortsætter:
»Hvad fanden tænker I på – at lukke biblioteket?«
TIDSLINJE
Maj 2014:
Juni 2014: Oktober 2014:
Januar 2015:
Februar 2015:
April 2015:
En lukning af Ølby Bibliotek nævnes første gang i kommunens omprioriteringskatalog.
Køge Private Realskole lejer 184 m2 af bibliotekets lokaler.
Kultur- og Idrætsudvalget stemmer for at lukke biblioteket med fire stemmer mod to.
Sidste åbningsdag.
Medarbejderne rydder op, bøger og inventar fjernes.
Lokalerne skal lejes ud. Køge Kommune vil ikke oplyse til hvem, da lejekontrakten
endnu ikke er underskrevet, men Køge Private Realskole var forbi og kigge på
lokalerne under oprydningen.
FILIALLUKNING
Formand for Kultur- og Idrætsudvalget
Anette Simoni (V).
HVAD SÅ NU…
I kølvandet på den kritik, lukningen
af Ølby Bibliotek førte med sig, har
Kultur- og Idrætsudvalget besluttet, at
der den 10. august 2015 skal ligge en ny
biblioteksstrategi for Køge Kommune.
De tanker, formand for Kultur- og
Idrætsudvalget Anette Simoni selv gør
sig om en ny strategi, handler blandt
andet om et større samarbejde med
folkeskolen. En anden overvejelse er at
åbne et nyt bibliotek i Køge Nord, hvor
en ny bydel er på vej, to-tre kilometer
fra det nu lukkede Ølby Bibliotek, men
midlerne skal findes inden for det
nuværende budget.
Medlem af
Kultur- og
Idrætsudvalget i Køge
Jacob Mark
(SF).
BIBLIOTEKER TABER
TIL IDRÆT & KULTUR
I dag er der 450 biblioteksfilialer i Danmark, en
halvering siden midt i 1990’erne. Siden kommunalreformen i 2007 er bibliotekernes budget
i gennemsnit blevet skåret med 17 procent,
hvilket er to til tre gange så meget som støtten
til kultur og idræt.
Formand for Danmarks Biblioteksforening
og formand for Kulturudvalget i Aarhus Byråd,
Steen B. Andersen, mener, at en del af forklaringen er, at både kulturen og idrætten består
af selvstændige aktører i kommunerne, der kan
lobbye for deres sag, mens bibliotekerne er en
del af det kommunale system og ikke på samme
måde »råber op«. Problemet er også, at kommunalpolitikere mener, at det er logik at spare på
bibliotekerne, når der kommer færre udlån.
»Men sådan fungerer det moderne bibliotek
jo ikke. I Aarhus kommer godt halvdelen af
brugerne ikke for at låne, men for at deltage i et
kursus, et foredrag, se en udstilling, lave opgaver og så videre. Det er farligt for udviklingen af
bibliotekerne, hvis vi som kommunalpolitikere
hænger fast i en gammeldags forestilling om
biblioteket som et sted, hvor man bare låner«,
siger Steen B. Andersen til Weekendavisen.
Kilde: Dannelse på anden klasse
bragt i Weekendavisen 6. marts 2015.
»Argumenterne for bevarelsen af det
yderst veldrevne bibliotek var mange
og vægtige. Så vægtige, at politikerne stort set ikke nedlod sig til at
gå ind i en troværdig argumentation
for nedlæggelsen«, skriver Annebeth Christensen i et debatindlæg i
Dagbladet Køge den 28. januar 2015.
Hun slutter: »En tak til alle jer, som
arbejdede på Ølby Bibliotek. I gjorde
en forskel – så længe det varede.«
VIL DU HAVE OVERBLIK
OVER DIN PENSION?
SÅ FÅ NYT OM NETOP DIN PENSION DIREKTE I DIN MAIL
Nu kan du få et bedre overblik over din pensionsordning. Du skal blot udfylde dine oplysninger
og give tilladelse til, at vi kan kontakte dig. Så får du en mail fra os med personlige råd og anbefalinger, når der er noget, du med fordel kan gøre eller bør vide om PFA koncernens løsninger.
Det giver dig overblik over lige præcis de ting, der er vigtige for dig – som fx. Hvor meget har du
sparet op hos PFA? Hvor meget er din pension vokset? Hvor højt er dit Pensionstal?
Se, hvor meget ekstra der er til dig og din pension på mitpfa.dk
ARBEJDSMILJØ
»Det handler ikke
om penge – det
er princippet«
Da Bolette Garmin blev fyret, var hun ikke i tvivl om,
at det var, fordi hun som arbejdsmiljørepræsentant
havde presset ledelsen. Men det kom fuldstændig
bag på hende, at hendes arbejdsgiver ikke anerkendte,
at hun skulle være særlig beskyttet mod fyring. Sagen
er principiel, og derfor har Bibliotekarforbundet på
Bolette Garmins vegne lagt sag an mod Carlsberg.
TEKST ANETTE LERCHE FOTO JAKOB BOSERUP
K
an en arbejdsmiljørepræsentant uden overenskomst fyres
uden en særligt tungtvejende grund? Det spørgsmål er
så principielt, at Bibliotekarforbundet på Bolette Garmins
vegne har lagt sag an mod Carlsberg. Retsmødet fandt sted torsdag den 5. februar i Københavns Byret.
Sagen tog sin begyndelse i oktober 2013, da Bolette Garmin
blev fyret fra sit job i Carlsberg It. Hun var blevet headhuntet til
virksomheden fra en stilling hos Lundbeck i 2010, og allerede på
det tidspunkt var der problemer med arbejdsmiljøet, så da Bolette
Garmin efter en tid blev arbejdsmiljørepræsentant, var der nok at
tage fat på.
- Der var mange problemer, både fysiske og psykiske. Der var
mange, der gik hjem med stress, og der var kollegaer, der sad og
græd. Det var rigtig dårlige arbejdsforhold.
Blandt andet sad Bolette Garmins kollegaer bag en støvvæg, mens
nabobygningen blev revet ned få meter fra dem, og generne med
støj og støv var efter hendes mening uacceptable.
I efteråret 2013 konfronterede Bolette Garmin ledelsens repræsentant i arbejdsmiljøudvalget på Carlsberg It med to ting. For det
første skulle han tage en arbejdsmiljøuddannelse for at få viden
om området, for ellers kunne samarbejdet i arbejdsmiljøudvalget
ikke fungere, og for det andet skulle ledelsen tage stilling til de
brud på arbejdsmiljøloven, som Bolette Garmin
mente fandt sted.
- Han råbte: »Det kommer aldrig til at ske«.
Og ugen efter blev jeg fyret. Jeg var ikke et
øjeblik i tvivl om, at det var den situation, der
gjorde, at jeg blev fyret.
ER MAN IKKE BESKYTTET?
Carlsberg tilbød Bolette Garmin et outplacementforløb og indbetalte tre måneders løn
mod, at hun ikke ville foretage sig yderligere i
sagen. De tre måneders løn betalte hun tilbage, for i samarbejde med Bibliotekarforbundet
besluttede hun hurtigt, at denne sag var for
vigtig til, at hun bare kunne lade den ligge.
- Det handler ikke om penge for mig. Det er
en principiel sag. Når man tager uddannelsen som arbejdsmiljørepræsentant, får man
at vide, at man er beskyttet, fordi man har
pligt til at sige fra på sine kollegaers vegne,
når man ser noget, der ikke er i orden, siger
Bolette Garmin.
Helt præcist står der i arbejdsmiljøloven, at større arbejdspladser skal udpege en arbejdsmiljørepræsentant, og at disse er
»beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsmænd inden for vedkommende
eller tilsvarende faglige områder«.
Den formulering tolker Bibliotekarforbundet og andre fagforeninger som, at det er lovens intention, at en arbejdsmiljørepræsentant skal være særligt beskyttet. Men i forbindelse med
Bolette Garmins fyring viste det sig, at Carlsberg er uenig i den
fortolkning. De siger sammen med Dansk Industri, at er man
akademiker og ansat uden overenskomst, har man ikke nogen
særlig beskyttelse som arbejdsmiljørepræsentant.
Carlsberg har ført som argument, at Bolette Garmin blev fyret, fordi hun havde samarbejdsproblemer med nogle leverandører og et bramfrit sprog. Fyringen handlede på ingen måde
om hendes ageren som arbejdsmiljørepræsentant, argumenterede de.
- Jeg var ansat som it-arkitekt og kvalitetsansvarlig på et
strategisk it-system. I min stilling havde jeg et kvalitetsansvar,
og jeg sagde fra, når tingene ikke var, som de skulle være. Men
det med samarbejdsproblemer er noget vrøvl. Jeg skulle angiveligt have været uvenner med en indisk leverandør, men dagen
inden jeg blev fyret, hjalp jeg netop ham med at vælge en gave
til hans kone.
RETFÆRDIGHEDSFØLELSE
I året op til retssagen har Bolette Garmin tilvejebragt beviser
på, at ledelsen bakkede op om hendes beslutninger, og at hun
ikke var alene om at mene, at den leverede kvalitet fra den
indiske leverandør var for lav. Dengang var beskeden til hende,
at hun skulle blive ved med at presse på for at få en bedre leverance. Undervejs i retssagen har Bolette Garmin også påvist,
at der vitterligt var problemer med arbejdsmiljøet i Carlsberg It,
hvor blandt andet Arbejdstilsynet var involveret. Til gengæld er
der ikke kommet beviser på hendes samarbejdsproblemer den
anden vej.
- Jeg havde forventet, at modpartens advokat ville forsøge at
provokere mig under retssagen, men i virkeligheden kom sagen
ikke til at handle så meget om mig, men mere om tolkningen
af arbejdsmiljøloven, og det er jeg glad for. Sagen er lige så
principiel for arbejdsgiverne, som den er for mig.
Bolette Garmin tvivler på, at hun er den første arbejdsmiljørepræsentant, der er blevet fyret på denne måde. Men ingen har
tidligere gået rettens vej, så derfor bliver hendes sag principiel.
- Jeg kan godt forstå, at mange andre ikke har lyst til at gå
i retten med sådan en sag, for man lægger sig jo offentligt
ud med en arbejdsgiver. Men det må jeg så leve med, siger
Bolette Garmin, der ikke er bange for, at hun selv vil få svært
ved at få arbejde på grund af sagen. Hun har et bredt netværk i
Bolette Garmin
fandt hurtigt et
nyt arbejde efter
fyringen. For hende
er sagen principiel.
ARBEJDSMILJØ
§
branchen, fordi hun er ekspert i et it-system, som er
meget udbredt i Danmark, og hun er blevet headhuntet til sin nuværende stilling.
- Jeg har en retfærdighedsfølelse, der gør, at jeg
ikke synes, at det, der skete, er rimeligt. Det er aldrig
rart at blive fyret. Det er mere fedt at gå selv. Det er
pludselig ikke dig selv, der bestemmer, hvornår der
skal ske en forandring i dit arbejdsliv, og du risikerer,
at din privatøkonomi bliver ødelagt. Når du bliver
fyret, får du at vide, at du ikke længere må gå ind af
den dør, du plejer gå ind ad hver morgen. Og du må
ikke tale med de folk, du plejer at arbejde sammen
med hver dag. Det er ubehageligt, og derfor er det
vigtigt, at vi får slået fast, at ledelsen ikke må fyre
folk, der som arbejdsmiljørepræsentanter er »irriterende« på vegne af deres kollegaer.
Bolette Garmin er ikke arbejdsmiljørepræsentant på
sin nye arbejdsplads. Det har hun ikke lyst til at være
igen. Men hendes retfærdighedsfølelse gør, at hun
er nødt til at få sagen prøvet ved retten i håbet om
at få rettens ord for, at en arbejdsmiljørepræsentant
uden overenskomst også er særligt beskyttet.
- Boden for at fyre en arbejdsmiljørepræsentant
skal være så høj, at den afskrækker arbejdsgiverne.
Hvis vi ikke vinder sagen, så vil det have konsekvenser for hele arbejdsmiljøområdet. Det vil blive
sværere at få folk til at melde sig, og hvis de har
meldt sig, tør de ikke sige fra over for arbejdsgiveren,
hvis de ved, at de uden videre kan blive fyret for det,
selv om de bare gør deres pligt og gør opmærksom
på lovovertrædelser. Derfor er det så vigtigt at få
afklaret, hvordan arbejdsmiljøloven skal tolkes.
Interviewet med Bolette Garmin fandt sted, inden
dommen i sagen faldt den 27. marts. Københavns
Byret havde afsat tre dommere til sagen, fordi retten
var enig i, at sagen var principiel. Dommen gav Bolette
Garmin og Bibliotekarforbundet ret i, at fyringen af
Bolette Garmin ikke var rimeligt begrundet i hverken
hendes eller virksomhedens forhold og tilkendte hende
derfor en godtgørelse. Retten mente dog ikke, at det
var godtgjort, at der fandtes en »tilsvarende« overenskomst, som kunne anvendes til at vurdere Bolette
Garmins beskyttelse som arbejdsmiljørepræsentant.
Retten anførte desuden, at reglerne om en retsvirkning
af, at en arbejdsmiljørepræsentant uberettiget afskediges, ikke er ensartede.
Bibliotekarforbundet overvejer, om man på Bolette
Garmins vegne vil appellere sagen til landsretten.
§10. Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved arbejdsmiljørepræsentantens hverv
og godtgør arbejdsmiljørepræsentantens tab af indtægt.
Stk. 2. Arbejdsmiljørepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsmænd inden for vedkommende
eller tilsvarende faglige område.
EN PRINCIPIEL SAG
FOR ALLE AKADEMIKERE
Sagen om Bolette Garmins fyring er principiel, og derfor
fører Bibliotekarforbundet sagen for Bolette Garmin ved
den civile ret.
- De fleste akademikere i det private er ansat på individuel kontrakt, og de har derfor brug for rettens ord
for, at de står under særlig beskyttelse, hvis de påtager
sig opgaven som kollegernes talsmand i arbejdsmiljøspørgsmål, siger chefjurist i Bibliotekarforbundet Karin
V. Madsen.
Fyringen fra Carlsberg viser, at en arbejdsmiljørepræsentant, som arbejdsgiveren ikke anser som særligt
beskyttet, kan blive fyret uden særlige rettigheder, når
der er problemer med arbejdsmiljøet, og dermed er der
skabt usikkerhed omkring hele arbejdsmiljøområdet.
Sagen er ikke kun principiel for Bibliotekarforbundet.
Rettens afgørelse vil få konsekvenser for alle akademiske medarbejdere ansat i det private på individuel
kontrakt.
FORSTÅ JURAEN BAG SAGEN
Striden mellem Carlsberg og Dansk Industri på den ene
side og Bolette Garmin og Bibliotekarforbundet på den
anden side går på, om en akademisk medarbejder på
individuel kontrakt, der har påtaget sig hvervet som
arbejdsmiljørepræsentant, er omfattet af arbejdsmiljølovens paragraf ti, der siger, at arbejdsmiljørepræsentanter beskyttes mod afsked »på samme måde som
tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende
faglige områder«. Her mener Bibliotekarforbundet, at
overenskomster fra eksempelvis TDC kan bruges som
rettesnor. Her er også tale om private virksomheder med
it-fokus, og her er akademiske medarbejdere omfattede
af overenskomsten.
Carlsberg, der bakkes op af Dansk Industri, argumenterer for, at akademikere ikke er tænkt ind i arbejdsmiljøloven, fordi akademikere ansat i det private som hovedregel ikke er omfattet af overenskomster. Arbejdsgiverne
peger på, at de overenskomster, som Bibliotekarforbundet har fremvist, stammer fra tidligere offentlige
virksomheder, der nu er privatiseret, og derfor ikke kan
bruges.
Konsekvensen af den udlægning bliver, at arbejdsmiljørepræsentanter med akademisk baggrund på individuel
kontrakt ikke har nogen særlig beskyttelse, hvilket truer
hele samarbejdet omkring arbejdsmiljøet for akademikere ansat i det private.
Kommentar til nyheden »Hvordan motiverer ledere bedst?«
Bragt på perspektiv.dk 24. marts.
Hvorfor så stor forskel?
Er der en, der vil svare på spørgsmålet fra Middelfart: Hvorfor
bliver afstanden mellem statsansatte og kommunalt ansatte
bare større og større? Det kunne være rart at få begrundelsen/
historikken, for jeg undrer mig også. På forhånd tak.
DEBAT
Gik du glip af
debatten på
bf.dk/FagmagasinetPerspektiv?
Lotte Sterup, 18. marts
Fyr dog lederne
Sjovt nok, at man ikke har trænet i ledelsesstilen: "Fyr
lederen..."
Det er på en eller anden måde sjovt og latterligt på
samme tid, at voksne mennesker stadig skal lide under, at
nogle aldersmæssigt voksne mennesker ønsker sig at kalde
sig »ledere« og kalde deres ofte ret ligegyldige og ofte
overflødige funktioner for »ledelse«.
I bund og grund en tragikomisk situation, der har sit udspring og sin begrundelse i en kortslutning, hvor begrebet
'ledelsesret' blev cementeret i den danske arbejdsmarkedsmodel. »Ledelsesretten« som arbejdsmarkedsbegreb
nødvendiggør på surrealistisk vis, at »ledere« udnævnes,
og »ledelse« opstår som en tom betegner, som helt ufatteligt mange mennesker så tjener deres hyre ved at skrive
stolpe op og stolpe lysår ud til siden om det som de fleste
på arbejdsmarkedet fniser af uden for dokumentationens
rækkevidde. Fyr lederne – og giv os enhedsløn, så vi kan
koncentrere os om at leve og levere meningsfuldt og
samfundsnyttigt til gavn for de problemstillinger, verden
står overfor. Det ville give klart flere hænder, klart bedre
produkter og services, og vi var fri for at se kolleger tilte
omkring os. Hmmm – vi var også fri for MUS-samtaler,
lønforhandlinger og alle de andre ting, som de såkaldte ledere synes, det er vigtigt, at de misbruger deres og andres
tid med i stedet for at levere noget meningsfuldt til vores
medborgere.
Kalle Nielsen, 24. marts
Kommentarer til nyheden »Det er ærgerligt, at vi ikke har ens
vilkår«, bragt på perspektiv.dk den 11. marts.
Middelmådigt resultat
At der er forskel i løntrinnene (AC) mellem staten og kommuner/regioner er ikke noget nyt. Jeg havde dog håbet på,
at dette års overenskomstforhandlinger ville medføre en
ligelig procentuel lønstigning for de offentligt ansatte –
men atter må man som statsansat stille sig tilfreds med
et middelmådigt resultat. Jeg så gerne, at AC tager sin forhandlingsstrategi over for staten op til en grundig revision
– for nok er Corydon & co. nogle hårde forhandlere, men det
er AC vel også – eller?!
Vi har fuld opmærksomhed på forskellen
Kære Henrik og Lotte
Der er fuld opmærksomhed på spørgsmålet. Internt er BF i gang
med at indsamle viden og afdække, hvad lønforskellene reelt
dækker over – og politisk har vi også stor opmærksomhed på
det. På næste hovedbestyrelsesmøde (HB) den 25. marts er
OK-15 på dagsordenen, og de to statslige TR-kollegier diskuterer
det selvfølgelig også. Med andre ord – der bliver set på problemstillingen med stor seriøsitet.
Jette Fugl, næstformand Bibliotekarforbundet, 18. marts
Husk, at du
kan deltage i
debatten
på Perspektivs
hjemmeside
www.bf.dk/
Fagmagasinet
Perspektiv
Henrik Elkær Jensen, 17. marts
ØRKENBIBLIOTEKET
Biblioteket har
ikke mange midler.
Materialerne er
få, og biblioteket
drives af frivillige.
TEKST OG FOTO: SUNE HUNDEBØLL
Biblioteket
i ørkenen
I det vestlige hjørne af Algeriet
ligger provinsbyen Tindouf. Lidt
uden for byen findes en række
flygtningelejre, hvor flygtninge
fra Vestsahara har levet de
sidste 40 år, siden Marokko
besatte deres land. Flygtningene lever under ganske simple
forhold og er helt afhængige af
nødhjælp udefra.
I flygtningelejren
Smara findes et
lille bibliotek.
Materialerne er
undervisningsbøger,
børnebøger og lidt
faglitteratur. Her
er litteratur på
arabisk og spansk.
Selv om der er en
enkelt bog med
moderne sahrawipoesi, er bibliotekets
målgruppe børn.
Sune Hundebøll
er bibliotekar
i Københavns
Kommune. Han
har besøgt Smara
i forbindelse med
Sahara Marthon, som
er et solidaritetsløb
for flygtningen fra
Vestsahara, der har
levet i flygtningelejre
siden midten
af 1970’erne. I
forbindelse med løbet
boede han en uge hos
en flygtningefamilie,
der havde fået ekstra
madrationer, så de
kunne lave mad til
ham.
En gul kran er blevet
en del af indretningen
i Ebeltoft Bibliotek.
Stella Christensen,
bibliotekar, er glad
for bibliotekets nye,
midlertidige lokaler:
- Gevinsten er flere
lånere, mere liv og en
fantastisk smuk udsigt.
IVA AALBORG
MØD 3
ST UDERENDE
FR A
IVA-VEST
Navn: Pernille Havshøj
Alder: 50 år
2. semester
Hvorfor valgte du at læse på IVA?
- Studiet er en sammenfatning af alt det, jeg
har beskæftiget mig med. Jeg har tidligere
arbejdet i et multinationalt firma med itsystemer, lagring og genfinding af viden. Mine
børn er flyttet hjemmefra, så jeg solgte min
lejlighed på Sjælland og bor fem dage om ugen
i Aalborg. Jeg skal lære at være akademisk
og gå fra meget konkrete opgaver til at se
tingene i et teoretisk perspektiv.
Navn: Sabina Kovacevic
Alder: 21 år
4. semester
TEKST SABRINE MØNSTED FOTO MICHAEL RASMUSSEN
Hvorfor valgte du at læse på IVA?
- Det er en interessant kombination af kultur
og kommunikation. Og det er et meget praksisorienteret studie, hvor du kan tage afsæt
i virkeligheden. I min bacheloropgave skal jeg
for eksempel skrive om min hjemby i Bosnien,
Banja Luka, og se på den kulturelle udvikling
siden borgerkrigen sluttede i 1995 og til i dag.
Hvad gør ødelæggelserne ved en? Hvad betyder det, at kulturelle genstande ødelægges og
eksempelvis moskeer laves om til kirker? Hvad
sker der med kulturen og stemningen mellem
mennesker, der har været i konflikt?
Ved du, hvilken retning du vil gå med din
uddannelse?
- Jeg elsker sprog, især tysk, kommunikation
og medier – også sociale medier. Min kandidat
skal være i faget kommunikation og medier på
Aarhus Universitet. Jeg vil for eksempel godt
stå for formidlingen og kommunikationen i en
virksomhed.
Har du studiejob?
- Jeg arbejder på IVA, hvor jeg er vært, når vi
har åbent hus, og er med på messer for at
præsentere uddannelsen. Det spørgsmål, jeg
oftest får, er: Handler det kun om biblioteker?
Men mit svar er, at det er så meget mere, og
at der er så mange retninger.
Hvad vil du bruge uddannelsen til?
- Det finder jeg ud af. Jeg er kun på andet
semester, og det kan gå i alle retninger, men
jeg regner ikke med at skulle arbejde med it
igen eller være bibliotekar. Når folk har sagt:
»Hvordan tør du det?«, dækker jeg mig ind
under livslang læring. Jeg har altid gerne ville
tage en universitetsuddannelse.
Hvordan er studiemiljøet?
- Fantastisk. Her er meget let adgang til underviserne og til hjælp, og det går selvfølgelig
begge veje. Man kan ikke gemme sig, så jeg
søgte heller ikke om overflytning til København efter første semester, som jeg ellers
havde overvejet.
Navn: Mette Pedersen
Alder: 24 år
10. semester, kandidatuddannelse
i it-læring og organisationsomstilling
Hvorfor startede du på IVA?
- Det er en uddannelse, der åbner mange muligheder. Især formidlingsrollen tiltaler mig. Det at hjælpe andre til at finde den
viden, de søger.
Hvilken retning vil du gerne?
- Jeg har valgt at tage min kandidat på Aalborg Universitet i
it-læring og organisationsomstilling, fordi jeg gerne ville have
mere fokus på it, men stadig holde fast i den bløde del. Så det
handler om user experience design, hvor vi lærer at opbygge
databaser, så folk kan finde det, de søger, og vejlede dem i at
bruge dem.
I dag er du på IVA til en workshop om LinkedIn, hvorfor?
- Her er et godt studiemiljø, som er meget åbent over for tidligere studerende. Det er også på IVA, jeg har fået min tilknytning til Bibliotekarforbundet. Jeg har deltaget i mange gode
BF-kurser, for eksempel om layoutprogrammet InDesign og
karriererådgivning.
Perspektiv var med på IVA i Aalborg, da Bibliotekarforbundet holdt oplæg for de studerende om at bruge sin
LinkedIn-profil aktivt, når de søger job. Karriererådgiver Nanna Berg talte efterfølgende med de studerende
om Bibliotekarforbundets tilbud og mulighed for rådgivning både under og efter deres studie.
UDDANNELSESBIBLIOTEK
I de kommende numre sætter Perspektiv fokus på bibliotekarer ved ungdomsuddannelser.
Første artikel i serien handler om biblioteket på Kold College, en erhvervsuddannelse inden for levnedsmiddel og
jordbrug, samt HTX med 900 studerende. Her uddannes tjenere, anlægsgartnere, væksthusgartnere, landmænd,
kokke, mejerister og dyrepassere.
Fra glemt arkiv til
hjertet af college
Biblioteket på Kold College på Fyn var lukningstruet
for få år siden. I dag er det blevet en central
institution og har netop udvidet sin åbningstid.
TEKST ANETTE LERCHE
F
or fire år siden vidste man ikke, hvad man skulle stille op
med biblioteket på Kold College. Overvejelserne gik på at
lukke det og kun gemme de historiske materialer, for der var
næsten ingen, der brugte biblioteket. Men til et strategimøde besluttede man sig for at gøre noget ved biblioteket, og afdelingsleder på Kold College, Maja Larsen, tog biblioteket under sine vinger.
- Som noget af det første talte jeg med de få, der brugte biblioteket, og vi blev enige om som en begyndelse at pille de triste
gardiner ned, mindes Maja Larsen.
Der blev tilknyttet en ekstern konsulent, der var uddannet
bibliotekar, til projektet. Hun fik blandt andet overbevist ledelsen
på Kold College om, at ideen om at sætte en søgemaskine op på
biblioteket, som eleverne kunne google på, langt fra ville dække
deres informationsbehov.
- Ja, hvor uvidende kan man være, når man ikke er bibliotekar,
siger Maja Larsen, der i stedet fik ansat fagligt personale bestående af Connie Kjærgaard, der er uddannet bibliotekar og kommer
på Kold College to dage om ugen, og en tidligere skolebibliotekar,
der er ansat 33 timer om ugen, samt en biblioteksmedhjælper i 16
timer ugentligt.
OPSØGENDE ARBEJDE
Connie Kjærgaard startede Kold Colleges bibliotek op fra bunden
med kun meget få brugere.
- Jeg skulle ud og lave et benarbejde og få underviserne til at forstå, at biblioteket er et aktiv for skolen og eleverne. Jeg startede
i det små og tog med på lærermøderne og
reklamerede for biblioteket. Bibliotek.dk er
ikke noget, de nødvendigvis kender til eller
ved, hvad kan.
Connie Kjærgaard gjorde meget ud af at få
kontakt til dem, der laver skemaet, og til den
pædagogiske leder på stedet.
- Det er vigtigt at etablere personlige relationer til alle de nøglepersoner, der kan åbne
døren til klasseværelset, så man kan få lov til
at komme ud og lave undervisning i informationssøgning, siger Connie Kjærgaard, der også
sørgede for at komme på lærernes mailingliste; det er ikke alt, der er lige relevant, men
eksempelvis var det på denne liste, at hun læste om nogle planlagte skrivecafeer og sikrede
sig, at det var biblioteket, der bød ind, når det
gjaldt informationssøgning og litteraturlister.
UD I KLASSERNE
Indtil videre har Connie Kjærgaard især undervist htx'erne og mejeristerne, og bibliotekets
tilbud er blevet meget synlige, eksempelvis
når htx’erne skal skrive deres store opgaver.
- Vi får bare mere og mere, og holdningen er
blevet, at hvis man får os til at lave et stykke
SÅDAN SER
BIBLIOTEKET
UD
Biblioteket består af
et lokale med bøger
og tidsskrifter og fire
studieborde, som de
studerende kan bruge.
Uden for biblioteket
står barstole og høje
borde, hvor eleverne
også sidder meget.
- De synes, at her er
rart at komme, og vi
prioriterer rigtig meget, at de kan spørge
om alt, og hvis vi ikke
lige kender svaret, så
undersøger vi det, siger Connie Kjærgaard.
På få år er
biblioteket
gået fra
meget få
lånere til
at måtte
udvide sin
åbningstid.
arbejde, så ved man, at det bliver gjort ordentligt.
I og med at Kold College udbyder naturfaglige uddannelser, skal eleverne kunne dokumentere kemiske processer og formler.
- Det nytter ikke noget, at de kommer med
en sludder for en sladder, og de kan ikke bare
google det på nettet, for her findes informationerne ikke.
- Der er kun dårlige undskyldninger for ikke
at få god information, og det holder vores
undervisere også fast i. Hvis eleverne ikke kan
finde noget, så bliver de sendt på biblioteket.
I bund og grund prioriteres biblioteket, fordi
det kan betale sig, også økonomisk for uddannelsen.
- Grunden til, at man gerne vil have et
bibliotek og yde den ekstra service, er, at de
studerende får lavet en ordentlig opgave, og
det giver dem en større chance for at bestå,
hvilket igen giver institutionen taxameterpenge.
Derfor er Connie Kjærgaard bevidst om at få
fortalt om biblioteket og det, som biblioteket
kan.
- Det er vigtigt at være åbenmundet og sige,
hvad vi har hjulpet med. Det skal synliggøres,
at vi er en del af det at fastholde eleverne og
give dem en mulighed for at færdiggøre deres
uddannelse.
Og opbakningen fra ledelsen er der.
- Vi kunne ikke have klaret os uden en
professionel bibliotekar og den viden, hun har.
Hvis man vil noget med sit bibliotek, så skal
man have en bibliotekar. Jeg tror ikke, at der
er nogen her, der vil sige, at de kan undvære
biblioteket i dag, selv om der stadig er fag, der
ikke bruger bibliotekaren helt nok, siger Maja
Larsen.
Kold College har i øjeblikket planer om at udvide bibliotekets åbningstid, så det fremover
har åbent til klokken 18.00.
- De unge er ikke til at drive ud. De vil sidde
her, fordi her er vejledning og rart at være,
siger Maja Larsen.
Connie Kjærgaard er
bibliotekar på Kold
College. Her er hun
to dage om ugen. De
to andre dage er hun
bibliotekar på Odense
Tekniske Gymnasium.
Tidligere har hun
arbejdet på Syddansk
Universitetsbibliotek
og i Dong.
UNIK
SAMLING
Kold College er det
eneste skole i Norden
med et træningsmejeri. Her uddannes
mejerister fra hele
Norden. Biblioteket
har blandt andet en
historisk samling med
Danmarks ældste
mejeribog, der er fra
1863.
GADGETS
Thomas Vigild
Fast skribent på gadgetsiderne i
Perspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik
på IT-Universitetet i København – formand
for Dansk Spilråd – leder af Vallekilde Game
Academy – cand.mag. i musikvidenskab,
datalogi og computerspil.
Dyst mellem to digitale huskelister
– hold digitalt styr på dit liv
Kryds på hænderne, den bærbare overdænget med gule post-it-lapper eller
ulæselige kragetærsnoter i en lille bog. Der er mange måder at huske ting
på, men både computere, tablets og smartphones kan gøre opgaven nemmere. Perspektiv sætter to helt forskellige apps og programmer til huskelister op mod hinanden.
Clear
Wunderlist
Pris: 39 kroner (iOS) - 79 kroner (Mac)
Web: realmacsoftware.com/clear.
Pris: Gratis/med tilkøb i abonnement.
Udkommet til alle platforme. Web: www.wunderlist.com.
Med et let fingerstrejf efterfulgt af et krystalklart »kling« stryger jeg punktet, så det elegant glider ned i bunden af huskelisten – nu helt sort og overstreget. Opgaven er løst og klaret. Den
noget utraditionelle huskeliste-app og program Clear til iOS og
Mac forstår, at det ikke kun handler om funktionalitet, men også
om følelser.
Alene ved at bruge fingerswipes hen over skærmen kan man
oprette lister, flytte rundt på punkter og bedst af alt: stryge
dem igen. Funktionaliteten er dog meget begrænset, da man
kun kan skrive tekst samt sætte en eventuel alarm. Men til
mindre opgaver, hvor dette er nok, kan Clear skabe et zen-klart
overblik, fordi app og program netop er så enkelt og minimalistisk designet.
Jonglerer du med mange opgaver med forskellige deadlines,
personer, underpunkter og dokumenter, så er Wunderlist et på
alle punkter bedre bud end Clear. I sin grundudgave er Wunderlist gratis, og uanset hvilken computer, smartphone eller tablet
du arbejder på, så kan du få adgang til dine huskelister. Her kan
du også indsætte billeder, underpunkter og dele alt med kollegaer, familie eller venner. Med betalt abonnement på Wunderlist
kan du også tilføje større og flere filer, underpunkter og større
projektstyring, som snildt kan gå til firmaer og professionel
projektledelse. Men
Wunderlist fungerer
også helt optimalt til
de normale hverdagslister som indkøbssedlen, tjeklisten
før rejsen eller
to do-listen i
hjemmet.
Månedens ord
Hver måned
vil Perspektiv
forklare et
nyt ord, der
er opstået i
kølvandet på
ny teknologi
og digitale
tendenser.
Text Neck – navneord
– En muskelskade i nakke og ryg, der skyldes en foroverbøjet stilling over for eksempel en smartphone
eller tablet i for lang tid.
Selv om lidelsen i sig selv ikke er ny, den kan også indtræde ved forkert læsestilling, så er der sket en
skarp stigning i antallet af tilfælde i takt med udbredelsen af smartphones og tablets. Lidelsen opstår,
fordi leddene og vævet i nakken ikke er bygget til at være bøjet over længere tid. Samtidig vejer vores
hoved cirka 4-5 kilo, som lægger ekstra pres på nakken, hvis vi sidder forkert. Lidelsen kan mindskes ved
at sidde højere med sin smartphone, huske jævnligt at strække nakken og skuldrene og selvsagt tage
en pause og variere sin stilling ved at rejse sig op og strække kroppen i løbet af dagen – for eksempel
nu, når du har læst denne sætning færdig.
Kilde: Macmillan Dictionary.
MÅNEDENS
GER
ANBEFALIN
DIGITAL LEG
Metamorphabet Pris: 25 kroner. Til iPhone / iPad.
Udviklet af Vectorpark. Web: metamorphabet.com.
B bliver til smukke sommerfugle. C bliver til et tusindben i en bil, og D
bliver først til en dør, så et morgengry og til slut drømme. Det lyder surrealistisk, men sådan kan man lære bogstaverne – vel at mærke de engelske
– i den meget elegant designede app Metamorphabet. Her bliver alle alfabetets bogstaver tryllet om til originale, digitale lege med skøre objekter
og skæve påfund på skærmen, der hele tiden emmer af sprælsk kreativitet. Apps som denne viser styrken ved den digitale leg foran en tablet og
er perfekt til børnehjørnet i biblioteket, da denne fascinerende kreative
rejse igennem alfabetet tryllebinder alle børn uanset alder og køn.
SPIL
Super
Mario
på mobilen
For at spille Mario skal du
spille på Nintendo. Sådan har
reglen altid været for den
japanske spilgigant bag
Game Boy- og Wii-konsollerne. Men da firmaet i disse
år er presset rent økonomisk, så åbner det nu op for,
at deres største spilserier,
og dermed Mario, får lov at
rykke ind på andre spilplatforme, blandt andet tablets
og smartphones. Som et af
deres første forsøg har Nintendo netop udgivet spillet
Pokémon til iPad, hvor man
kan spille og bytte digitale
kort med hinanden.
Animal Captain
Pris: 25 kroner Til iPad. Udviklet af Italic. Web: http://animalcaptain.net.
Kan grisen lide at bo sammen med koen? Eller hvad med slangen, som
nogle af dyrene er bange for? De mindste børn skal som i en anden Noas
ark pakke en båd med dyr, så de alle har det rart, i spillet Animal Captain.
Her foregår det hele i billeder og fuldkommen uden tekst, og hver gang
børnene rører ved et dyr, siger det en lyd eller prutter. Børnene lærer
indirekte om de forskellige dyrs indbyrdes forhold i et spil holdt i en flot,
minimalistisk og nordisk ren stil. Selv om spillet er skabt til mindre børn,
så har det en dragende appel, så voksne også begynder at sortere dyr og
gøre dem tilfredse. Solidt dansk app-design, når det er bedst.
KORTSPIL
Timeline Fra 7 år. 2-8 spillere. Udviklet af Frédéric Henry/Asmodee.
Spilletid: cirka 5-15 minutter. Pris: 110 kroner.
Findes også som app til iPad til 19 kroner.
Hvad kom først: blodbanker eller Den store Depression? Og ved du, hvornår fjernsynet, dåseåbneren, skriftsproget eller ubåden blev opfundet?
Den slags spørgsmål er kernen i nyudgivelsen af kortspillet Time Line,
som egner sig fremragende til både udlån og spil i biblioteksrummet.
Kortspillet fås nu i mindre pakker med forskellige temaer, såsom opfindelser, musik og film eller historiske begivenheder. Hvert kort viser på
den ene side en opfindelse eller en begivenhed og på den anden side står
årstallet, så det gælder om at lægge kortene i kronologisk rækkefølge på
bordet. Suverænt og tidløst kortspil, som gør leg med historie medrivende
og skaber nysgerrighed. Og gør en klogere på, at verdens første blodbank
kom før Depressionen.
DIGITALISERING
Borgerne
er da ligeglade
med at være
digitale
TEKST ANETTE LERCHE ARKIVFOTO JAKOB BOSERUP
Da Sara Jensen forsvarede
sin ph.d. om digitaliseringen
af borgerne, konstaterede en
af opponenterne, at hun da
også glemmer at tjekke sin
digitale postkasse. Derfor
bør det offentlige ikke
fokusere så meget på de
it-svage, men på os alle, når
man taler digitalisering af
borgerne.
»
D
igitaliseringens indvirken på hverdagslivets praksisser«. Det var det overordnede
indhold af det ph.d.-opslag på IVA, der
vakte Sara Jensens nysgerrighed for godt
tre år siden. Med en baggrund i blandt andet
Økonomistyrelsen havde hun arbejdet med de
digitale systemer, der skulle effektivisere den
offentlige sektor, og med ph.d.en øjnede Sara
Jensen chancen for at beskæftige sig mere
med borgerperspektivet.
Sara Jensen valgte at se på, hvad digitaliseringen betyder i borgernes hverdagspraksisser, og lavede casestudier hos seks danske
familier. Helt bevidst valgte hun at fokusere
på seks almindelige familier, der på papiret
havde alle muligheder for at blive de gode
digitale borgere, som det offentlige Danmark
ønsker sig.
- Men der er et spænd mellem, hvordan det
offentlige ser på digitaliseringen, og hvordan
borgerne gør. Det bliver meget godt illustreret
af et fotografi, jeg forleden så i en avis, hvor
en mand havde fotograferet to postkasser. Den ene var hans almindelige postkasse,
og ved siden af havde han hængt endnu en
postkasse, hvorpå han havde skrevet »kun til
digital post«. Det, syntes jeg, var morsomt, for
manden ved jo godt, hvad digital post er, men
han har haft brug for at relatere det digitale
system til en velkendt hverdagspraksis som
det at gå ud og tømme sin postkasse.
DET DIGITALE ER IKKE VIGTIGT
Sara Jensen har via sine casestudier konstateret, at borgerne ikke tænker på, at de skal
være gode digitale borgere. De tænker på at
være gode forældre, hvordan de får tilladelse
til at bygge en udestue og så videre.
Det at være en digital borger fylder ikke
noget særligt hos borgerne.
- De er faktisk ret ligeglade. De tænker ikke
over det at være en digital borger, og det bliver
kun vigtigt, når man eksempelvis mister penge
eller glemmer en regning.
Derfor er en af de vigtige pointer i Sara
Jensens ph.d., at det offentlige skal gøre op
med tankegangen om at lave digitalisering af
borgerne. I stedet skal det offentlige tænke på
digitalisering med borgerne.
- I stedet for at det offentlige udvikler et
system og viser borgerne, at det er megasmart
via kampagner, så skal det offentlige tænke
borgerne ind på forhånd, inden systemerne
udvikles.
DIGITALISERING HANDLER IKKE
KUN OM KOMPETENCER
For det offentlige har udgangspunktet omkring digitalisering især været at sikre sig, at
de it-svage borgere, som ældre og handicappede, ikke blev tabt i processen. Sara Jensen
mener dog, det er en fejl, at vi i Danmark kun
har fokus på it-kompetencer, når vi taler digitalisering.
- Digitaliseringsdebatten handler meget om
it-kompetencer, men problemet er, at så bliver
løsningen at opgradere de it-svages kompetencer, og den løsning virker ikke på almindelige borgere, der bare gerne vil søge tilladelse
til at bygge en udestue. De er ligeglade med
det digitale, fordi det ikke har en relation til
deres hverdag.
Selv de helt oplyste borgere, som Sara Jensen selv, kan ikke
beskrives som digitale mønsterborgere.
- Jeg har selv mistet feriepenge, fordi jeg glemte at tjekke
min digitale post, indrømmer hun. Og en af opponenterne under Sara Jensens ph.d.-forsvar sagde, at hun da også glemmer
at tjekke sin digitale post.
Løsningen på den problematik handler om, at det offentlige
skal blive bedre til at tænke borgernes hverdagspraksisser ind i
it-systemerne, før de udarbejdes.
Sara Jensen har været i kontakt med Digitaliseringsstyrelsen
undervejs i sin ph.d., og hendes håb er, at hun kan få lov til at
formidle nogle af sine pointer til dem, så de kan blive brugt.
- Det kunne være fedt, hvis dem, der arbejder med systemerne, tænker borgerne og deres hverdag ind, mens de udvikler
systemerne. Det, tror jeg, vil gøre en forskel.
NB. Læs Aktuelt interview med Sara Jensen i Perspektiv nr. 7
fra 2013, der handler om Sara Jensens indledende tanker og
overvejelser til ph.d.-projektet.
Fælles national
strategi efterlyses
Bibliotekschefer fra hele landet mødtes i februar
med det hovedformål at tage de første skridt i
retning af en fælles 2020-strategi for folkebibliotekerne. Der er behov for at stå sammen, så
folkebibliotekerne ikke ender som kommunal
skraldespand, men i stedet kan udfolde sig som
den schweizerkniv af et kulturelt frirum, vi er.
I dag står landets folkebiblioteker midt i et paradigmeskift, hvor man bevæger sig fra samlingsorientering til brugerorientering. Trods udfordringer i forhold til bibliotekernes mere klassiske
ydelser er besøgstallene i de fysiske rum uforandret højt – mere end 36 millioner besøg årligt – og
over halvdelen af de besøgende kommer for andre
ting end at låne bøger.
Folkebibliotekerne er et kulturelt vidensrum, og
selv om bøger og litteraturformidling stadig står
som en central kerne, har vi andre ting at byde på.
Bibliotekerne eksisterer ikke for bøgernes skyld,
men for borgernes, og vi skal også være et hus for
dem, der foretrækker andre kulturelle udtryksformer end lige bogen.
Folkebiblioteket skal være en del af den lokale
kontekst – og biblioteket skal manifestere sig
som en del af den lokale dagsorden.
Lokalt ses biblioteket som en vigtig dynamo for
byudviklingen og ofte i partnerskaber med andre
institutioner.
Mange steder i Danmark er folkebiblioteket det
eneste frit tilgængelige mødested og kulturelle
fristed.
Dermed har biblioteket også placeret sig helt
centralt i den lokale demokratiudvikling.
Borgernes krav om tilgængelighed understøttes
af de åbne biblioteker, hvor en del af åbningstiden
er selvbetjent. Her inviteres den enkelte til at bruge sit lokale
bibliotek fra tidlig morgen til sen aften.
Udviklingen peger således på en stadig større lokal forankring af biblioteket i de enkelte kommuner, hvilket gør det
muligt at udvikle stadig nye bibliotekskoncepter sammen
med borgerne.
Men der er parallelt med denne udvikling behov for en
samlet national strategi, der kan forbinde den lokale indsats
med den nationale.
Folkebibliotekerne må ikke blive et servicerum, hvor kommunerne placerer mere eller mindre tilfældige opgaver, fordi
de ikke ved, hvor de ellers skal gøre af dem.
Skal en opgave løses på folkebiblioteket, skal det netop
være, fordi biblioteket kan løfte den i kraft af sine særlige kompetencer og nære kontakt til borgerne. Den lange
åbningstid er ikke i sig selv et tilstrækkeligt argument for at
placere en ny opgave på biblioteket.
Fremadrettet er kerneopgaven at fremme borgernes muligheder og evner for at magte og mestre deres liv i et samfund, der bliver mere digitalt, komplekst, informationstungt,
hektisk og kaotisk. Bibliotekerne er fortsat folkeoplysning og
livsduelighed – nogle vil kalde det empowerment.
Det er vigtigt at styrke og inspirere den enkeltes læselyst.
En digital verden består fortsat af bogstaver og ord. Vi er sat
i verden for at skabe folkeoplysning, og det er opgaven at nå
ud til alle dem, der vil nås. Dette skal naturligvis forankres
lokalt og i samarbejde med andre kultur- og læringsinstitutioner, for vi skal forsøge at få læsningen ud til nogle nye grupper og i nogle nye sammenhænge. Også i 2020 skal borgerne
kunne stole på deres bibliotek.
Folkebiblioteket er en overskudsforretning overalt, både i
kroner og ører og som kulturel og social kapital. Det er et lokalt aktiv, der skal løfte lokale behov – i nært og inspirerende
samarbejde på tværs af kommunerne. Derfor skal der formuleres en ny fælles national strategi for folkebibliotekerne.
FOTO JAKOB BOSERUP
SYNSPUNKT
SYNSPUNKT AF FORMANDEN FOR BIBLIOTEKSCHEFFORENINGEN MOGENS VESTERGAARD
TORSDAGSuniversitetet
En forelæsningsrække der løfter dine metodiske og akademiske kompetencer
Forskningenændrerheletidendenverden,vikender.Ideninformationsvidenskabeligeforskningarbejdes
dermedatforståsamspilletmellemmennesker,samfundogteknologi.Ivirksomhederne,påbibliotekerne,
iuddannelsessektorenarbejdesdermedatanvendemetoderneogføreteorierneudilivet.
BibliotekarforbundetinviterersammenmedIVAtilTORSDAGSUNIVERSITETET:herfårdufem
aktuelleforedragpågå-hjem-møder,hvoranerkendteforskerefraIVAdelerudafderesnyesteviden
indenforderesforskelligeforskningsfelter.Enopdateringafdinvideniformafnyeteorier,opdagelser
ogerkendelserindenforenrækkeudvalgteinformationsvidenskabeligeområder.
Torsdag den 17. september 2015
Torsdag den 27. august 2015
Torsdag den 1. oktober 2015
Vidensorganisering
medJackAndersen,
lektorvedIVA
Information, misinformation
og disinformation
medSilleObelitzSøe,
Ph.d.-studerendevedIVA
Perspektiv på internettet
- en kernefortælling om
det 21. århundrede
medNielsOle
Finnemann,Dr.phil.,
ProfessorvedIVA
Torsdag den 5. november 2015
Torsdag den 22. oktober 2015
Alle arrangementerne
finder sted i Bibliotekarernes
Hus på Frederiksberg
fra kl. 16.30 til 19.30
Bibliometri - informationsspecialisternes kvantitative
specialværktøj
medJeppeNicolaisen,
lektor,Ph.d.vedIVA
Nye fænomener på nettet
i et kulturelt perspektiv
medLarsKonzack,
lektor,Ph.d.ved
IVAAalborg
Klik ind på bf.dk/torsdagsuni for at læse mere og for at tilmelde dig
Pris for at deltage i TORSDAGSUNIVERSITETET (5 foredrag):
•
FormedlemmerafBibliotekarforbundet:1.895kr
•
Rabatprisforledigemedlemmerogstudentermedlemmer:495kr(begrænsetantalpladser)
•
Forikke-medlemmer:2.695kr
Du kan også tilmelde dig hver enkelt foredrag for sig - pris pr. foredrag:
Prisformedlemmer:695kr,rabatprisforledigeogstud.medlemmer:195kr,prisforikke-medlemmer:995kr
SYNSPUNKT
SYNSPUNKT AF LEKTOR FLEMMING SVITH OG BIBLIOTEKAR KETTY JENSEN
»Haves: særlig viden og kompetencer til at fremskaffe
og systematisere information.
Ønskes: et samfundsmæssigt problem, som vi kan løse.
Kærlig hilsen Bibliotekarprofessionen.«
Professionel
vildrede
P
ostmedarbejderen sorterer ikke længere breve, det klarer du
og dit e-mailprogram. Journalister prioriterer ikke længere
nyheder, det klarer du og Facebook eller Twitter. Bibliotekarer
viser ikke længere vej til bøger eller oplysninger, det klarer du selv
med Google, Amazon eller andre selvbetjeningssystemer. Ved
hjælp af algoritmer sorterer du og skaber orden og systemer, som
fagfolk og professionelle tidligere tog sig af.
Helt så langt er vi endnu ikke, men tendensen er klar, ikke mindst
hos de unge, som er vokset op med digitale og mobile medier. I sig
selv er det lidt af en lettelse for de professionelle. Det frisætter
deres kræfter og energi fra de forholdsvis simple og rutineprægede opgaver, som lettest lader sig erstatte af software og brugere
til – ja, til hvad? Hvis bibliotekarer ikke længere skal vise vej i
decimalklassesystemet, hvis de ikke længere skal skabe orden,
hvad skal de så?
Flemming Svith er
forskningslektor
og Ketty Jensen
er bibliotekar
på Danmarks
Medie- og
Journalisthøjskole
PROFESSIONELLE GATEKEEPERS
I forrige århundrede – for ikke så længe siden –
følte borgerne sig ikke klædt ordentligt på, hvis
ikke de havde læst dagens nyheder, som var de
informationer, der blev sluppet gennem porten
ud i offentligheden af journalisten i rollen som
gatekeeper. Tilsvarende stod bibliotekaren på
den anden side af porten og slap borgerne ind
til informationerne, hvad enten det drejede sig
om en paragraf i loven eller en roman af Henrik
Pontoppidan.
Bag porten herskede der for novicen (læs borgeren) kaos i bøger og oplysninger opstillet og
gemt efter uforståelige regler og utilnærmelige
kataloger. Her huserede eksperten (læs bibliotekaren), der kunne finde rundt og finde frem på
brugerens ikke altid klare spørgsmål eller behov.
Serviceringen af bibliotekets brugere krævede
indsigt i søgeord, databaser og klassifikationssystemer, og bibliotekaren skulle desuden
vælge, for ofte var der flere lige gode muligheder, når en forfatter skulle minde om Dan Turèll
eller en bog handle om kærlighed.
På et mere generelt plan kan man sige, at
bibliotekarerne løste det alvorlige problem
for samfundet, at informationsmængden
voksede, samtidig med at den var utilgængelig
for langt den største del af befolkningen. Til at
løse problemet havde bibliotekarerne en særlig
specialiseret viden. De kunne adskille, udskille
og sammenstille informationer, så de med
baggrund i deres teoretiske viden kunne udøve
konkrete skøn i serviceringen af brugerne.
MASSERNE HAR INVADERET
RESERVATERNE
Professionsområder kan ses som en slags
reservater, hvor professionen har særlige rettigheder og privilegier, som den ikke tilbydes
uden for reservatet. Og professionen søger at
opretholde og beskytte reservatet mod andre
professioner, der måske tilbyder mere effektive løsninger på problemet.
Reservaterne og hegnet mellem brugere
og informationer hørte en tid til, da offentligheden blev genereret af massemedier, og
informationer var analoge. I dag er både hegn
og port delvist forsvundet, og informationsarbejdere som bibliotekarer og journalister står
i et dilemma: De problemer, de løste, opleves
ikke længere som problemer af brugerne. For
brugerne har nem adgang til informationerne
i sofaen, ved computeren eller gående med
mobilen.
Siden midten af 1990’erne er adgang til og
søgning i informationer blevet en vare, der
leveres af koncerner som Google. Brugerne
bliver selvhjulpne på »verdens største bibliotek« med lettilgængelige søgemaskiner, og de
efterspørger og får hjælp af andre brugere i
digitale, sociale netværk.
At være en profession er ikke en selvfølge.
Når borgerne eller brugerne ikke længere oplever, at det er et problem at få fat i information, forsvinder grundlaget for bibliotekarerne
som profession.
Overflødiggørelse er ikke den eneste trussel
mod bibliotekarprofessionen. Ligesom andre
professioner er der risiko for de professionalisering, hvor det professionelle skøn ikke
længere er det centrale i arbejdet. Ofte skyldes deprofessionalisering, at arbejdet bliver
rutinepræget og standardiseret, så centralt
fastlagte procedurer reducerer den professionelles råderum for skøn og stillingtagen, og
andre hensyn end professionens viden bliver
afgørende.
MOD NYE FUNKTIONER OG NY IDENTITET?
At professioner er en social kraft, der kæmper for at skabe rum og muligheder,
indikerer, at bibliotekarer som så mange andre professioner selv kan definere
problemer, få overbevist andre om problemernes alvorlighed og professionens
evne til at håndtere dem.
Man behøver blot at tænke på lægers udvidelse af deres problemområde, hvor
for eksempel stadig flere typer adfærd eller tilstande diagnosticeres som sygdomme. Eller it-professionen, der har haft held til at få it-systemernes sårbarhed anerkendt som et samfundsproblem, som professionen har kompetencer til
at håndtere.
Meget tyder på, at bibliotekarerne skal lede efter et nyt samfundsmæssigt
problem på et mere intellektuelt krævende niveau end at systematisere og
fremskaffe. Måske lade sig inspirere af Blooms taksonomi over kompleksiteten
i tankeprocesser, der går fra de mest simple tankeprocesser med at genkende
og gengive, over anvendelse og analyse til de mest komplicerede tankeprocesser med at vurdere og skabe.
Bibliotekarerne kan også pege på den manglende videndeling som et samfundsmæssigt problem, som de kan håndtere ved at berige og knytte information til nye brugere, så fokus skifter fra opsyn med passive varehuse til
dynamisk kommunikation. Eller de kan fremhæve manglen på en systematisk,
ikkekommerciel organisering og udnyttelse af internettets informationer, de
såkaldte big data. Eller…
Artiklen er forkortet af redaktionen.
Læs den i sin fulde længde på bf.dk/deldinviden.
ER TIL AT
KOMPETENC
IG VIDEN OG
RMATION.
FO
IN
E
HAVES: SÆRL
ER
SYSTEMATIS
OG
FE
AF
SK
FREM
,
IGT PROBLEM
MFUNDSMÆSS
SA
ET
:
ES
SK
ØN
SE.
SOM VI KAN LØ
N
NE
RPROFESSIO
KH BIBLIOTEKA
STATSGRUPPEN
Generalforsamling i Statsgruppen:
OK-skuffelse og
ny bestyrelse
Hvorfor gør vi det så let for
arbejdsgiverne? Det var et af
spørgsmålene, da Statsgruppen
afholdt generalforsamling i marts,
hvor bestyrelsen fik ros for to gode
år med mange arrangementer.
TEKST ANETTE LERCHE
Formand for Statsgruppen, Lis Nielsen, fik sammen med resten af Statsgruppens bestyrelse ros
for en god periode med rigtig mange arrangementer, da Statsgruppen afholdt generalforsamling lørdag den 21. marts. Blandt andet har Linda
Vabbersgaard Andersen fra Aalborg Universitet
som bestyrelsesmedlem sikret, at der er kommet
langt flere jyske arrangementer, og det gav anerkendelse. Netop flere arrangementer og aktiviteter var noget af det, som generalforsamlingen
vedtog igen skulle være en del af en kommende
bestyrelses arbejde.
Undervejs blev generalforsamlingen suspenderet, for at de knap 40 fremmødte kunne tale om
overenskomstresultatet for de statsansatte, der
netop trådte i kraft i april 2015.
- Hvorfor selvcensurerer vi alle vores krav? Hvorfor gør vi det så let for arbejdsgiverne at sige nej?
Det spørgsmål stillede Kasper Bøgh, tillidsrepræsentant på DTU’s bibliotek, som var en af de mest
markante kritikere af den nye overenskomst.
I debatten kom der skarp kritik af forskellene
mellem de kommunale og statslige forhold. Hvor
der stadig kun er fire ugers barsel til moderen før
fødsel i staten, kan kommende mødre i kommunerne gå fra otte uger før. En anden markant
forskel er, at de kommunalt ansatte sparer en
procent mere op af deres løn til pension end de
statsansatte.
Kasper Bøgh var ikke den eneste, der var utilfreds. Linda Vabbersgaard Andersen, som netop
er blevet genvalgt til Statsgruppens bestyrelse, var også
skuffet.
- Det provokerer mig, at Bibliotekarforbundets formand
siger, at vi har sikret reallønnen. Det synes jeg ikke, at vi har;
vi indhenter den. Og det går altså ikke at sige, at vi kan hente
mere hjem lokalt, for på universiteterne er der røde tal.
Både Bibliotekarforbundets formand, Tine Jørgensen, og
næstformand, Jette Fugl, deltog i generalforsamlingen i
Statsgruppen. De kunne begge godt forstå skuffelsen, og de
understregede, at Bibliotekarforbundet vil sætte gang i et
analysearbejde for at afdække forskellene mellem statsansatte og kommunalt ansatte samt arbejde for at skærpe
fokus på området i Akademikerne.
- Jeg har heller ikke armene oppe over hovedet over denne
overenskomst. Men hvis jeg skulle anbefale medlemmerne
at stemme nej til
overenskomsten, så
skulle det være, fordi
Kandidater til Statsgruppens bestyrelse:
jeg troede, at det ville
ændre noget, og det
Charlotte Simmelhack
tror jeg ikke. Men jeg
Erhvervsstyrelsen
kan love jer, at I har en
formand og en næstKaren Marie Iversen
formand, der er ret
Det Kongelige Bibliotek
pågående. Vi kan ikke
udøve mirakler, men vi
Lene Kvist
vil gøre vores bedste,
Københavns Universitet
sagde Jette Fugl.
Linda Vabbersgaard Andersen
På generalforAalborg Universitet
samlingen vedtog
Statsgruppen sit nye
Lis Nielsen
arbejdsprogram, og
Det Kongelige Bibliotek
hele otte meldte deres
kandidatur til bestyrelLise Alsted Henrichsen
sen. De vælges blandt
UC Capital
Bibliotekarforbundets
Rune Rosenborg Rasmussen
statsansatte medDanmarks Kunstbibliotek
lemmer. Du kan se
den nye bestyrelse på
Søren Davidsen
bf.dk/statsgruppen.
Roskilde Universitetsbibliotek
Del Din Viden er et forum for videndeling.
Læs artiklerne i deres fulde længde, og
deltag i debat og videndeling på perspektiv.
bf.dk/del-din-viden.
W
WW
DELDINVIDEN
Af Ilse Christensen
24.03.2015
WWW.
Resumeer fra
Del Din Viden
Perspektiv sender
en eksklusiv Del
Din Viden-T-shirt
til alle, der skriver
artikler til Del
Din Viden.
De første er sendt
afsted.
DELDINVIDEN
.DK
Mit børnebibliotek i et af
Afrikas største slumområder
Til hverdag er jeg bibliotekar i Brande, men jeg
rejser jævnligt til Afrika, hvor jeg har startet
flere biblioteker. Senest i slumområdet Kibera i
Nairobi, Kenya.
Læs
artikel på
side 38
W
WW
Dyk i arkivet og find
inspiration i mere end
350 artikler på
Del Din Viden.
www.bf.dk/deldinviden
Af Randi Kristensen
25.02.2015
Makerspace – innovation
og kreativitet i øjenhøjde
Makerspace er et rum indrettet til innovation
og kreativitet, hvor der er plads til at rode og
eksperimentere. Her har brugerne mulighed for
at fremstille deres egne designs, hvad enten
det skal være en 3D-model, en illustration eller
deres egen unikke T-shirt.
W
WW
DELDINVIDEN
I Vesthimmerland har man knyttet makerspacetanken sammen
med et målrettet forsøg på at få fat i de yngre brugergrupper.
I denne artikel fra videndelingssitet Del Din Viden deler Randi
Kristensen, bibliotekar i Vesthimmerland, ud af sine første erfaringer.
Makerspace
WWW.
DELDINVIDEN
– innovation
og
.DK
kreativitet i øjenhøjde
TEKST RANDI KRISTENSEN
Når brugerne besøger Aars Bibliotek i Vesthimmerland, vil de
opleve, at der er flyttet nye materialer ind på biblioteket. Her
taler vi ikke om materialer i form af bøger eller andre læselige
medier, men derimod store jernrammer, 3D-printer og vinylskærer. Makerspace er navnet.
Makerspace er et rum indrettet til innovation og kreativitet, hvor der er plads til at rode og eksperimentere. Her har
brugerne mulighed for at fremstille deres egne designs, hvad
enten det skal være en 3D-model, en illustration eller deres
egen unikke T-shirt.
Visionen for Makerspace er at skabe et rum, hvor kreativitet,
innovation og proces er de bærende elementer. Rummet er
dynamisk og fleksibelt og giver brugerne mulighed for at skabe
og udvikle.
»DET ER JO SLET IKKE ET BIBLIOTEK DET HER«
Sådan lød en af reaktionerne fra en flok unge, der var på besøg
til indvielsen den 20. januar.
Makerspace er et af flere tiltag, som er blevet udviklet med
målet om at nå de unge. Udtalelsen er da også et udtryk for
en af de største udfordringer, som nutidens biblioteker står
over for, nemlig opfattelsen af, hvad et bibliotek er og kan og
opdyrkelsen af et image over for de unge.
I en generation, hvor det er normalt at springe fra det ene
til det næste, er det en stor opgave at engagere og fastholde
denne gruppe. I efteråret 2014 foretog vi hos Vesthimmerlands
Biblioteker en større brugerundersøgelse, der stillede skarpt på,
hvordan de unge opfatter og bruger og ikke mindst ikke-bruger
biblioteket. Deres opfattelse af biblioteket og bibliotekarerne
på den ene side, og hvad vi egentlig er og kan tilbyde på den
anden side, står i skarp kontrast.
For der sker virkelig meget på de danske biblioteker. Med et
paradigmeskifte med fokus på brugeren og spørgsmålet om,
hvorvidt biblioteket har en rolle uden fysiske bøger, hængende i
baghovedet, udvikler vi biblioteket som aldrig før. Og det sker i
et sådant tempo, at brugerne ikke kan følge med. Hvordan kan
vi forene deres opfattelse af »det gamle bibliotek« med det
nye?
Det er tydeligt, at biblioteket har store udfordringer, når det
gælder imageopbyggelse over for de unge. Vi skal gøre op med
de unges opfattelse af, hvad et bibliotek kan tilbyde dem. Som
en af mine samarbejdspartnere i en af byens elevråd sagde til
mig, da han hørte om min vision: »Held og lykke. Det er op ad
bakke med de unge.«
Som i spørgsmålet om, hvad der kom først – hønen eller ægget – er Makerspace og flere ungeaktiviteter et af vores forsøg
Om artiklens forfatter: Randi Kristensen er uddannet cand.mag. i oplevelsesøkonomi
med bachelor i digital design. Hun er projektmedarbejder ved Vesthimmerlands
Biblioteker. Randi Kristensen brænder for branding og udvikling af bibliotekets tilbud.
på at udvide de unges forståelse af biblioteket, samtidig med
at der gøres en målrettet markedsføringsindsats. Kort før
indvielsen af Makerspace stod vi derfor en råkold morgen foran
gymnasiet og senere i Erhvervsskolernes kantine for at dele
goodiebags ud. Heri lå blandt andet en folder med ungeaktiviteter for resten af foråret, en vandflaske med logo, müslibar
og et æble. Med det uventede og personlige møde med os som
personale har forhåbentlig plantet det første frø på vejen til et
mere positivt image og øget brug af biblioteket.
ET BETYDNINGSFULDT SAMARBEJDE
I visionen for projektet står skrevet, at de unge ikke blot skal
bruge rummet, men også være medskabere af de fysiske rammer. Netop brugerinddragelse blev en del af selve udformningen af rummet. Med ønsket om at markere et nyt område, hvor
der gøres op med de traditionelle opfattelser af, hvordan man
bruger et biblioteksrum, blev et samarbejde med Erhvervsskolerne i Aars en realitet.
Morten Nørgaard, der er faglærer på smedelinjen på Erhvervsskolerne, var ikke mange sekunder om at springe til, da han
blev kontaktet om projektet. Han fik en gruppe unge drenge fra
10. klassecentret i praktik, som ville være oplagte til projektet.
Efter et morgen-pitch for de unge drenge og et »klart, det gør
vi!« kunne produktionen og samarbejdet for alvor begynde.
Deres opgave var at skabe flytbare vægmoduler, som i dag
danner de fysiske rammer for Makerspace. Med kun fantasiens
grænser og biblioteksinventar til rådighed har de unge formået
at skabe deres eget udtryk, indtænke udstillinger af materialer
og samtidig bevare åbenheden for, at andre også må sætte
deres præg på deres mesterværker. For ligesom visionen for
projektet er det fysiske udtryk også i en konstant udvikling,
hvor brugerne bliver inddraget. Den positive inddragelse af
målgruppen i selve udformningen af tilbud målrettet dem selv
er bestemt et fokuspunkt, som vi vil tage med os og bruge i
andre sammenhænge.
Samarbejdet med 10. klassescentret og Erhvervsskolen er en af
de mest lukrative outputs, som projektet har haft indtil videre.
Der er enighed om, at det er helt ærgerligt, at projektet om
vægmodulerne nu er færdigt. Vores erfaringer fra dette projekt
lægger i den grad op til et fortsat fremtidigt samarbejde.
UD AF BOXEN – ET FREMTIDSPERSPEKTIV
Nu – en lille måned efter indvielsen – må vi sande, at det stadig
er en hård kamp at engagere og fastholde de unge. Dog har
der været mange positive tilbagemeldinger fra bibliotekets
besøgende, og der dukker da også flere unge op til de ugentlige
supporttimer. De unge griber selv knoglen eller møder op for at
bede om hjælp til udstyret til for eksempel produktudvikling til
projektuger. Vi tror stadig på, at vores tilbud er relevant og efterspørgslen stigende, i takt med at rygterne om Makerspace
går blandt de unge i Vesthimmerland.
Udover adgangen til materialer og udstyr samt den ugentlige supporttime er næste skridt på vejen for Makerspace, at
der skal videreudvikles på projektet. Der er i øjeblikket gang i
udarbejdelse af materiale til samarbejde med skoleklasser som
en del af den understøttende undervisning, som den nye skolereform lægger op til. Her tænkes især inden for matematik,
produktion af projektformidling eller T-shirts til studieture og
afgangsklasser. Dette giver os en mulighed for at introducere
Makerspace i en fastholdt ramme, hvor vi bedre kan målrette
vores markedsføring.
Fremtiden for Makerspace vil i høj grad blive påvirket af de
unges brug og ønsker for rummet. Med rummets dynamiske og
fleksible moduler er der mulighed for at udvide Makerspace til
afholdelse af workshops på andre lokationer og større arrangementer. Vi glæder os til at se, hvad Makerspace udvikler sig til.
Denne artikel blev bragt på videndelingssitet
Del Din Viden (bf.dk/deldinviden) den 25. februar.
”Jeg ved godt, at det er op ad bakke at forsøge at vende de unges opfattelse af
biblioteket. Det har været og vil til stadighed være en stor udfordring – en udfordring, jeg ikke sådan lige har tænkt mig at give fortabt overfor. Jeg tror på,
at biblioteket i samarbejde med andre kan øge gruppen af unge, der benytter
biblioteket, og ikke mindst den måde, de bruger det på. Det gælder om at tage
fat der, hvor man har en chance. Hvis man er for alle, er man ikke for nogen.”
Randi Kristensen, Vesthimmerlands Biblioteker
JOB OG KARRIERE
Ferie og sygdom
Bibliotekarforbundet
Lindevangs Allé 2
T: 38882233
E: bf@bf.dk
www.bf.dk
Ekspedition:
mandag-fredag kl. 9-15
Ferietiden nærmer sig, men hvad gør du, hvis du bliver syg i forbindelse med ferien?
Sygdom før ferien begynder
Hvis du allerede bliver syg før din ferie, har du ikke pligt til at holde ferien. Du kan
så vælge enten at suspendere ferien eller at holde ferien som planlagt.
Hvis du ikke ønsker at holde ferien, skal du melde dig syg efter de almindelige regler, som gælder på arbejdspladsen. Det er vigtigt, at du melder dig syg, inden ferien
starter. Ferien starter ved arbejdstids begyndelse den første feriedag.
Bruno Pedersen
Forhandlingschef
T: 38 38 06 10
bp@bf.dk
Karin V. Madsen
Chefjurist
T: 38 38 06 16
kvm@bf.dk
Lone Rosendal
Specialkonsulent
T: 38 38 06 15
lr@bf.dk
Helle Fridberg
Specialkonsulent
T: 38 38 06 12
hf@bf.dk
Ulla Thorborg
Specialkonsulent
T: 38 38 06 17
ult@bf.dk
Hvis du bliver rask inden udløbet af den planlagte ferie, skal du raskmelde dig og
meddele, om du ønsker at holde den resterende del af ferien, eller om du vil komme
på arbejde. Det er kun resten af den planlagte ferie, som du kan vælge at holde. Du
har altså ikke ret til at holde den udskudte ferie i forlængelse af din raskmelding,
medmindre du aftaler det med din arbejdsgiver.
Sygdom under ferien
Hvis du har optjent 25 dages ferie og bliver syg under ferien, har du mulighed for at
få erstatningsferie – dog skal du selv betale de første 5 dage i ferieåret.
Du skal straks sygemelde dig efter arbejdspladsens sædvanlige regler, og du skal
desuden sikre dig en lægeerklæring fra 1. sygedag, som du selv skal betale. Hvis du
for eksempel først får en lægeerklæring på 3. sygedag, har du først ret til erstatningsferie på 8. dagen (da du selv skal betale de første 5 dage). Når du igen bliver
rask, skal du raskmelde dig hos din arbejdsgiver. Du kan herefter vælge at afholde
resten af din ferie eller vende tilbage til arbejdet.
Tidspunktet for erstatningsferien for sygdom både før og under ferien skal fastlægges efter de almindelige regler. Hovedferien skal varsles med 3 måneder, men
kan dog forkortes, hvis det er nødvendigt, for at ferien kan holdes inden ferieperiodens udløb den 30. september.
Ulla Thorborg
Ekstra forældreorlovsuge til fædre/medmødre
Niels Bergmann
Udviklingskonsulent/
webkoordinator
T: 38 38 06 32
nb@bf.dk
Nanna Berg
Karriere- og
udviklingskonsulent
T: 38 38 06 13
nbe@bf.dk
Ved OK-15 blev det besluttet, at fædre og medmødre i det offentlige skal have
udvidet deres øremærkede ret til fravær med løn fra 6 til 7 uger. Konkret betyder det, at for eksempel et kommunalt ansat forældrepar tilsammen har ret
til følgende fravær med løn/dagpenge: 8 ugers fravær med løn før forventet
fødsel (mor), 14 ugers fravær med løn efter fødslen (mor), 2 ugers fravær med
løn (far/medmor) i forbindelse med fødslen. Herefter 6 ugers fravær med løn
(mor), 7 ugers fravær med løn (far/medmor) og 6 ugers fravær med løn (deling
mellem forældrene). Derefter 13 uger med barselsdagpenge til deling mellem
forældrene. I alt anvendt 52 uger på barselsdagpenge.
Ændringen har virkning for fædre/medmødre til børn, der fødes/modtages
den 1. april 2015 eller senere.
Lone Rosendal
?
Jeg er blevet tilbudt et vikariat for en sygemeldt kollega på en arbejdsplads, men min nye arbejdsgiver
siger, at de ikke kan sætte en slutdato på, og at vikariatet slutter, når den sygemeldte kommer tilbage på
arbejde. Må man overhovedet det?
?
Typisk er man ansat i en afgrænset periode som vikar, for eksempel fra den 1. maj til den 31. oktober med mulig! hed for forlængelse. På den måde er man på samme tidspunkt ansat og opsagt og fratræder uden varsel til den
31. oktober. Man kan også være ansat til »fuldførelse af en bestemt opgave« eller til en »begivenheds indtræden« – altså hvor tidspunktet for ophøret på ansættelsen er fastlagt ud fra objektive kriterier. Det er her vigtigt, at det
tydeligt fremgår, hvad kriteriet er, og at du som ansat bliver holdt orienteret om, hvornår kollegaen vender tilbage. Du
skal underrettes, når tidspunktet ligger fast, så du ved, hvornår du skal fratræde og kan indrette dig på det.
Lone Rosendal
Overenskomstresultatet
2015 stemt hjem
Resultatet af den vejledende urafstemning OK-15 blandt Bibliotekarforbundets offentligt ansatte medlemmer foreligger nu. 54,3 procent af alle stemmeberettigede
medlemmer deltog i afstemningen.
De afgivne stemmer fordeler sig således:
89 procent JA – 6,4 procent NEJ – 4,6 procent BLANKE.
Der er således et klart flertal af medlemmerne, der har valgt at stemme ja til resultatet. Hovedbestyrelsen har efterfølgende derfor også valgt at sige samlet ja til
overenskomstresultatet.
Overenskomstresultatet betyder en 3-årig overenskomstperiode med generelle
lønstigninger (inklusive reguleringsordning) på 4,45 procent på det statslige område
samt 5,42 procent og 5,39 procent på henholdsvis det kommunale og regionale område. Den samlede overenskomstramme på alle tre områder forventes dog samlet
set at komme til at udgøre omkring 6,5 procent, når man tillægger den såkaldte
»reststigning«, der blandt andet indeholder resultatet af de lokale lønforhandlinger
i de næste 3 år.
De første lønstigninger skulle have været bragt til udbetaling pr. 1. april 2015. Men
grundet at det samlede resultat af alle organisationer samt af arbejdsgiverne først
blev endelig godkendt medio april, må lønreguleringerne forventes først at komme
til udbetaling pr. 1. maj eller eventuelt først pr. 1. juni 2015. Det vil da ske med tilbagevirkende kraft fra 1. april 2015.
Det samlede overenskomstresultat kan ses på www.bf.dk/ok15
– nedenfor redegøres for to andre resultater af forhandlingerne.
Bruno Pedersen
Lønregulering pr. 1. april 2015
På det kommunale og regionale område stiger lønnen med 0,96 procent.
Herefter sker næste lønregulering pr. 1. oktober 2015.
På det statslige område stiger lønnen med 0,45 procent.
Herefter sker næste lønregulering på det statslige område pr. 1. april 2016.
Mobning
er ikke
enkeltstående
skænderier
eller uoverensstemmelser
Bliv klogere, og forebyg
uhensigtsmæssig adfærd på
jobbet. Selv om I ikke oplever
mobning på jeres arbejdsplads,
viser undersøgelser, at det er
vigtigt at forebygge med det
formål at gøre arbejdspladsen
mere modstandsdygtig over
for mobning i fremtiden. Pjecen
»Forebyg mobning« kommer
fint rundt om, hvilke konkrete
ting ledelse, medarbejder, organisation og arbejdsmiljørepræsentanter kan tage fat i, når der
skal arbejdes med forebyggelse
af mobning.
Læs mere på
www.bar-kontor.dk.
Lone Rosendal
De nye løntabeller kan ses på www.bf.dk.
Ulla Thorborg
LEDELSE
Med færre ressourcer og skiftende kerneopgaver er der stor
risiko for, at man som leder ryger ind i hamsterhjulet. Til gengæld er der mere end nogensinde brug for, at man træder ud
af det. Dagens leder skal nemlig have tid til refleksion, mener
forfatter og ledelsesudvikler Hanne Dorthe Sørensen.
Lederne skal ud
af hamsterhjulet
TEKST JO BRAND ILLUSTRATION PERNILLE MÜHLBACH
Tiden er en anden, økonomien er en anden, og kerneopgaven
er en anden. Derfor bør offentlig ledelse selvfølgelig også være
en anden.
Det mener Hanne Dorthe Sørensen. Hun er forfatter til
bogen Ny velfærd – nyt lederskab og står derudover bag virksomheden lederskabelse.dk, hvor hun rådgiver ledere. Og der
er tilsyneladende god brug for rådgivning, for ifølge hende har
det aldrig været mere udfordrende at være leder end nu. Det
gælder også biblioteksledelse, som er et af de områder, Hanne
Dorthe Sørensen har beskæftiget sig med.
– Ledelse handler om fokus. Før var fokus udelukkende rettet
indad: Det handlede om at få personalegrupper til at spille
sammen, sikre kvalitet, at der var de rigtige ting på hylderne
og så videre. I dag skal du stadigvæk kunne alt det. Men du
skal også kunne lede biblioteket udadtil. Det vil sige, at du
skal kunne skabe netværk i lokalsamfundet, eksperimentere
og udforske nye måder at gøre tingene på. Og så skal du også
formå at få de skiftende opgaver til at give mening for de
menige medarbejdere, forklarer Hanne Dorthe Sørensen og
fremhæver også historiefortællingen som en del af ledelsesopgaven i dag.
– Som leder må du kunne dokumentere, at biblioteket gør en
forskel. Du skal kunne fortælle historien om, hvordan det er en
uundværlig del af lokalsamfundet, og hvordan det bidrager til
det gode liv. For hvorfor bruge penge på biblioteker, når man til
eksempel kan hente alt online?
Hanne Dorthe Sørensen forklarer den nye og udvidede lederrolle med blandt andet ændrede økonomiske rammer og den
digitale udvikling. Men hun mener også, at mangfoldigheden
blandt borgerne i samfundet i dag spiller en væsentlig rolle.
42· Perspektiv · April 2015
– Der er en bevægelse, hvor offentlige
myndigheder går fra udelukkende at producere ydelser og levere god service til borgerne
til i højere grad at handle om samskabelse
forstået på den måde, at myndighederne i
højere grad fungerer som sparringspartnere i
samarbejde med blandt andet borgerne, siger
hun og fortæller, hvad det konkret betyder på
folkebibliotekerne.
– Tidligere blev man som bibliotek dømt på,
om man for eksempel kunne lave kompleks
informationssøgning, eller om man havde gode
bøger. Men i dag handler det også om at være
en del af lokalsamfundet. For eksempel: Hvordan bliver lokalerne brugt? Hvordan kan man
som bibliotek være med til at løfte ældres itkompetencer? Og så videre. Og i sidste instans
er det borgerne, der skal være med til at sætte
den dagsorden, siger hun og forklarer, at man
som bibliotek ikke kan tillade sig at læne sig
op af et »sådan har vi altid gjort«, for »sådan«
virker ikke nødvendigvis i dag.
– Vi er der, hvor vi er nødt til at have borgerne
med i beslutningerne, hvis vi skal levere ydelser, de har brug for. Som samfund er vi ikke så
homogent som tidligere. I dag er der mange
borgergrupper, der forventes at blive taget
alvorligt, og vi kan ikke længere gætte os til
deres behov på biblioteket. Vi kan for eksempel ikke længere nøjes med at have et musik-,
LEDELSE
børne- og voksenbibliotek og så tro, at alle behov
nødvendigvis er dækket. Derfor er vi nødt til at
have borgerne med ind over, når vi skal definere,
hvad biblioteket skal.
Skulle det klinge mærkeligt i nogles ører, minder
hun om, at der faktisk allerede er sket en hel del
på den front de seneste år.
– Hvis man for 20 år siden havde foreslået, at
man skulle give brugerne nøglerne til biblioteket,
så havde man sagt, at det aldrig ville komme til
at ske. Men det er virkelighed nu. Biblioteket er
allerede blevet borgernes lokale.
RUM TIL REFLEKSION
Denne konstante tilpasningsparathed lyder som
en noget omstændelig opgave for en leder. Og det
er den også, medgiver Hanne Dorthe Sørensen.
Men den er ikke til at komme udenom.
– Udviklingen er gået så hurtigt det seneste år,
så biblioteket skal genopfinde sig selv hele tiden.
Det betyder, at man som leder hele tiden må
forholde sig til den nye virkelighed og være med
til at præge den og overveje, hvilke kompetencer
der skal dyrkes. Ellers risikerer man for eksempel
Lederroller til inspiration for lederen i 2015
I sin bog Ny velfærd – nyt lederskab kommer Hanne
Dorthe Sørensen med et bud på seks lederroller, som alle
offentlige ledere i 2015, ifølge hende, bør kunne træde
ind og ud af afhængig af behov og kontekst.
1. Fyrsten, der formår at navigere i en virkelighed med
magtrelationer og interessekonflikter.
2. Diplomaten, der har evnen til at skabe tillidsfulde,
forpligtende og nære relationer både indadtil og udadtil i
organisationen.
3. Den opdagelsesrejsende, der er med til at finde »nyt
land« i en virkelighed under konstant forandring.
4. Skjalden, der skaber mening og åbner op for forskellige forståelser af hverdagen, som gør, at både ledere og
medarbejdere føler, at de hører til i organisationen.
5. Gartneren, der plejer det grundstof, der er grundlaget
for succes. Nemlig medarbejdernes viden, motivation og
lyst til at gøre en forskel.
6. Alkymisten, der ser energien hos sig selv og medarbejderne som den vigtigste ressource og arbejder på at
hjælpe og skabe betingelser for, at den kan øges.
at stå tilbage og
føle, at ens faglighed er blevet
knægtet. Lederen
i dag må også altid være et skridt
foran erkendelsesmæssigt, så
han eller hun
også kan være
konstruktiv, når
medarbejderne
har svært ved at
se meningen i den
nye virkelighed.
Hanne Dorthe Sørensen erkender, at det kræver meget af
nutidens og fremtidens ledere, men hun mener i høj grad, at det
er muligt at praktisere god ledelse, hvis der vel at mærke er rum
til refleksion.
– Problemet i dag er, at mange ledere har super travlt, så de
ryger ind i det der hamsterhjul, hvor der ikke er tid til tænkepauser. Særligt i dag er faren for at havne derinde stor på grund af
mobiltelefoner, iPads, bærbare computere og en forventning om,
at man altid er på. Men ledelse i dag kræver tænkepauser og refleksion – ellers bliver du jo bare ved med at gøre det samme og
det samme, siger hun og fortæller, at hun møder mange ledere,
der uden problemer kan navigere i den nye virkelighed. Til gavn
for dem selv og til gavn for deres medarbejdere.
– Jeg bruger et billede i bogen, hvor jeg beskriver, at lederen
nogle gange skal stå på dansegulvet og andre gange skal træde
op på balkonen og se, hvad der foregår på dansegulvet, så han
eller hun ikke mister overblikket. Med andre ord handler det om
at træde et skridt tilbage en gang imellem. Og det er der masser af ledere, der godt kan finde ud af. De eksperimenterer med
nye måder at gøre tingene på, de skriver deres refleksioner ned
i logbøger, bruger ledermøder til at reflektere over deres praksis
og så videre. På den måde undgår de, at det hele går op i drift,
siger hun.
Og det er ikke kun ens arbejdsplads, man som leder bør se som
et stykke »work in progress«, hvis man vil have succes. Det bør
også gælde måden, hvorpå man som leder ser sig selv.
– De, der er gode til at lede i dag, har, udover de nødvendige
faglige kompetencer, en personlig ydmyghed og en kapacitet
til at forandre. Og så er de også selv under konstant udvikling –
ellers er de under afvikling. For den gode leder handler det ikke
kun om at gå forrest, men også om at gå til sin egen praksis med
nysgerrighed, siger hun, der heller ikke mener, at man som leder
kan tillade sig at tage nejhatten på.
– Så svigter du. En af grundene til, at du får mere i løn, er jo, at
du har mere ansvar, og det indebærer også ansvar for at se muligheder, siger hun og understreger, at selv om det er udfordrende
at være leder i dag, er der masser af gevinst for de gode ledere at
hente, når de træder ud af hamsterhjulet og op på balkonen.
– Det er jo fantastisk at få lov til at gøre en forskel i menneskers
liv, at få medarbejdere til at trives og lykkes med det, du gør.
BIBLIOTEKARFORBUNDET ER
bibliotekarernes stemme i debatten om…
DIGITALISERING DEMOKRATI OG DANNELSE
FORMIDLING
FAGLIGT FÆLLESSKAB BORGERSERVICE
SAMARBEJDE MELLEM FOLKESKOLE OG FOLKEBIBLIOTEKER
DIGITAL DANNELSE
LÆSELYST
OPHAVSRET
VIDEN
SELVBETJENTE BIBLIOTEKER
LÆRING
KULTUR
E-BØGER FORRETNINGSMODELLER PÅ BOGMARKEDET
INFORMATIONSVIDENSKAB
FRIVILLIGE
DET AKADEMISKE ARBEJDSMARKED
FREMTIDENS
B I B L I OT E K E R
Mød os på bf.dk, Facebook og i vores fagmagasin Perspektiv.
NYE STILLINGER
STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørende
stillingsopslag rettes til: DG Media as
St. Kongensgade 72 · 1264 København K
tlf. 70271155 · fax: 70 27 11 56
Mail: epost@dgmedia.dk
Bemærk venligst, at fristerne nedenfor
kun gælder stillingsannoncerne:
Nr. 05-2015: Udgivelsesdato 28.05
Bestillingsfrist 28.04 kl. 12
Materialefrist 13.05 kl. 12
RÅD OG ANBEFALINGER
VED ANSØGNING
Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes
frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold,
hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid
kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvis
du har spørgsmål.
DOKK1 I AARHUS
SØGER KOLLEGER TIL
TEAM VOKSEN.
SE STILLINGSOPSLAGET PÅ
WWW.AAKB.DK/JOB.
Mange har allerede deltaget i vores
faglige arrangementer. Har du?
For mig er Bibliotekarforbundets arrangementer
en årlig vitaminindsprøjtning, som hjælper mig
i mit formidlingsarbejde. (Deltager ved Introduktion til bogsæsonen)
Kurset var meget konkret. Jeg tog en masse
med hjem, som kunne bruges direkte i
mine arbejdsopgaver.
(Deltager på kurset Layout med Indesign)
Jeg har fået aktualiseret min viden, og så har
jeg fået gode tips og tricks.
(Deltager på Gå-hjem-mødet SEO –
søgemaskineoptimering på dit website)
Find
Find arrangementer,
arrangementer, som
som passer
passer til
til dig,
dig, på
på bf.dk/arrangementer
bf.dk/arrangementer
Annonce
Personnyt
Karriererådgivning
hjalp Buster
i job.
Christel Erschens, tidligere Danmarks Radio, er nu
teamleder ved Rigsadvokaten.
Katrine Dahl, tidligere Hørsholm Bibliotek, er nu bibliotekar
ved NOTA.
Ann-Britt von Seelen, tidligere Fredericia Bibliotek,
er nu digital formidler Koldingbibliotekerne.
Send en mail til perspektiv@bf.dk, når du skifter job, så
bringer vi en omtale i det følgende nummer af Perspektiv.
Som arbejdsgiver er du også meget velkommen til at maile
os, når du ansætter nye medarbejdere.
Buster Björkman var ledig og
meldte sig til Bibliotekarforbundets kursus »Effektiv jobsøgning«.
Få personlig sparring
på dine overvejelser om
karriere og kompetencer.
Kontakt
Bibliotekarforbundets
karriererådgivning,
og book en tid:
karriere@bf.dk
”Kurset satte mig
selv og jobsøgningen
i spil på en ny måde
– det gjorde det
spændende at søge
job i modsætning
til den oplevelse,
jeg havde haft i det
offentlige system.
Jeg forstod pludselig
at beskrive præcis,
hvad det var, jeg og
ingen andre kunne
bidrage med til de
stillinger, jeg søgte.
Det gav bonus.”
Buster arbejder i dag på
Gladsaxe Bibliotekerne.
BRUG DIT MEDLEMSKAB
FAGLIGE ARRANGEMENTER OG EFTERUDDANNELSE
VÆRKTØJSKURSER
GENERALFORSAMLINGER
JOB OG KARRIERE
TR-KURSER
KURSER FOR STUDERENDE
KURSER FOR SENIORER
ARRANGEMENTER PÅ VEJ
4. maj 2015 i København
9. juni 2015 i København
GENERALFORSAMLINGER
IT-faggruppens
generalforsamling 2015 med
temaeftermiddag om det
nye fælles bibliotekssystem
(FBS/Cicero)
Referencefaggruppens
generalforsamling 2015
og kursus i bibliotek.dk
FAGLIGE
ARRANGEMENTER OG
EFTERUDDANNELSE
Musikbibliotekskonferencen
2015: Musik + bibliotek
Vi skaber rum for videndeling
og erfarings-udvekling blandt
musikbibliotekarer fra hele
landet. Oveni får du faglige
oplæg på SPOT+ og adgang
til et utal af koncerter under
SPOT Festival 2015.
2. maj 2015 i Aarhus
Pas på din digitale identitet
– guide til at værne om dit
private jeg på nettet
Bliv klogere på, hvordan og
hvorfor du bør forsøge at
styre dine data og din digitale
identitet.
Årsdag for ledere 2015
Er du leder og medlem af
Bibliotekarforbun-det, kan
du komme med til ”Årsdag
for ledere”, hvor omdrejningspunktet er tillid i ledelse.
Schema.org
– søgemaskinerne sætter
struktur på dataene
Google, Microsoft og Yahoo
har sammen skabt Schema.
org, et struktureret data
mark-up-skema. Hvad kan vi
bruge det til, og hvad betyder
det for bibliotekerne?
19. maj 2015 i Aarhus
Morgenmøde for ledere:
Det gode virtuelle møde
Møder på Skype, videotelefon
eller Face-Time kan fungere
lige så godt som et møde ansigt til ansigt. Hvordan skaber
du gode og frugtbare virtuelle
møder?
Bliv bedre til at planlægge
din arbejdstid
Privatgruppen har inviteret
Lundbecks Working Smarter
Guru, som giver dig gode ideer
og redskaber, der kan hjælpe
dig med at planlægge din dag,
få styr på dine e-mails og
sikre, at du kommer i hus med
dine vigtigste opgaver.
Torsdagsuniversitetet:
Information, misinformation og disinformation
Der synes at være en tendens
til ikke at forholde sig til
disse tre begreber i sammenhæng, men i stedet blot analysere, diskutere og definere
et enkelt begreb. Men kan
man definere det ene begreb
uden at inkludere de andre
to? Sille Obelitz Søe, ph.d.studerende ved IVA, holder
oplæg.
27. august 2015 i København
Torsdagsuniversitetet
(dag 2)
Jack Andersen, lektor
ved IVA, holder foredrag
omkring vidensorganisering.
17. september 2015 i
København
Perspektiv på internettet –
en kernefortælling om det
21. århundrede
Digitaliseringen er i disse
år trådt ind i en ny fase,
som udfordrer bibliotekets
og bibliotekarens position
som videnformidler og/eller
kulturformidler. Professor
Niels Ole Finnemann fra IVA
sætter perspektiv på udviklingen..
1. oktober 2015 i København
Studierejse til den 14.
Istanbul Biennale
Kunstfaggruppen arrangerer
studierejse til Biennalen i
Istanbul.
3. til 7. oktober 2015 i
Istanbil, Tyrkiet
Torsdagsuniversitetet
(dag 4)
Lars Konzack, lektor ved IVA
Aalborg, holder oplæg om
nye fænomener på nettet i
et kulturelt perspektiv.
22. oktober 2015
i København
Bibliometri – informationsspecialisternes kvantitative
specialværktøj
Hvad er det egentlig, vi
tæller og måler, når vi
analyserer publikationer og
citationer? Er bibliometri et
nyttigt specialværktøj eller
det rene numerologi? Jeppe
Nicolaisen, lektor og ph.d.
ved IVA, holder oplæg.
5. november 2015
i København
VÆRKTØJSKURSER
2-dages kursus:
Litteraturformidling
i teori og praksis
Kursus i de nyeste tendenser
og strømninger, hvor du lærer
om metoder og praksis i
relation til litteraturbegrebet
og formidlingsbegrebet.
6.-7. maj 2015 i København
20.-21. maj 2015 i Aarhus
1.-2. juni 2015 i København
(for ledige medlemmer)
24.-25. august 2015 i
København
I arrangementskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, du som medlem
af Bibliotekarforbundet kan deltage i. Find flere oplysninger og en helt aktuel oversigt over
arrangementstilbud på www.bf.dk/arrangementer.
HTML5 og CSS3
– intensivt kursus
Kursus, hvor du lærer de
grundlæggende features til
at kunne mestre HTML5 og
CSS3. Kurset for dig, der arbejder som webredaktør eller
hjemmesideansvarlig.
2-dages kursus:
Bliv informationsarkitekt!
Er du bibliotekar eller cand.
scient.bibl. og ønsker at få
flere konkrete redskaber til at
arbejde med digitale medier
som informationsarkitekt,
så er dette 2-dages kursus
skræddersyet til dig.
1.-2. september 2015 i Aarhus
3.-4. november 2015 i
København
JOB OG KARRIERE
Morgenmøde: Giv din
LinkedIn-profil en makeover
og få værdi ud af netværket
Har du en LinkedIn-profil, og
vil du vide, hvordan du får
profilen til at skille sig ud?
Workshop, hvor du får
inspiration til at bruge
LinkedIn i dit arbejdsliv.
Individuelle karriererådgivningssamtaler
Kører din karriere på skinner
– eller kunne den bruge
et eftersyn? Karriererådgivningen kan hjælpe dig med
råd og sparring og gøre dig
mere bevidst om dine muligheder og kompetencer.
Find datoerne på bf.dk/
JobOgKarriere
PFA 50+ kursus med fokus
på fleksibel tilbagetrækning
fra arbejdsmarkedettilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Kurser for aldersgruppen
50+ , hvor der bliver gået mere
i dybden med emnerne og om
de muligheder, du har for at
planlægge en fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
11. juni 2015 i Aarhus
6. oktober 2015 i Glostrup
SENIORER
PFA 50+ gå hjem-møde
med fokus på fleksibel
tilbagetrækning fra
arbejdsmarkedet
Gå hjem-møder for aldersgruppen 50+ , hvor du hører
om de muligheder, du har
for at planlægge en fleksibel
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
12. maj 2015 i Esbjerg
20. maj 2015 i Holbæk
16. juni 2015 i Aarhus
26. august 2015 i
Frederikshavn
9. september 2015 i
Svendborg
23. september 2015 i
København
27. oktober 2015 i Horsens
12. november 2015 i
Sønderborg
TR-KURSER
TR-uddannelse:
Modul C 2015
Modul C omhandler lønforhold, lønpolitik, budgetforståelse, forhandlingsteknik
og -træning..
8.-10. juni 2015 i Middelfart
KURSER FOR
STUDERENDE
Adobe Photoshop
– kom godt i gang med
billedbehandling
Lær Adobe Photoshops
vigtigste funktioner at kende,
og få gode tips til, hvordan du
arbejder med billedbehandling. Kurset er åbent for alle
medlemmer af Bibliotekarforbundet.
20. maj 2015 i Aalborg
Adobe InDesign og
Illustrator – kom godt i
gang med design og layout
Få en grundlæggende viden,
så du kan lave layout og design med Adobe InDesign og
med Adobe Illustrator. Kurset
er åbent for alle medlemmer
af Bibliotekarforbundet
Scan QR-koden, og
meld dig til et af de
mange spændende arrangementer allerede i dag.
TEKST LAURA KJESTRUP NIELSEN
FOTO JAKOB BOSERUP
NYT JOB
Jeg giver gerne min erfaring videre
Navn: Christel Erschens
Stilling: Pr. 1. februar 2015 leder af journalteamet hos
Rigsadvokaten, der er landets øverste anklagemyndighed
Uddannelse: Bibliotekar fra den daværende Danmarks
Biblioteksskole, 1980
Karriere: Tidligere ESDH-administrator hos DONG Energy,
administrativ medarbejder og EDH-administrator i DR samt
flere andre ansættelser med fokus på dokumenthåndtering
og informationsstyring
Alder: 57 år
Hvorfor søgte du jobbet hos Rigsadvokaten?
- Jeg blev tiltrukket af, at det er en teamlederstilling, hvor man
samtidig har fingrene nede i materien. At det ikke kun er ledelse og systemadministration, men at jeg også skal arbejde med
selve journaliseringen. Samtidig er det en meget spændende
arbejdsplads. Alle de store, principielle straffesager, der har et
retligt element, kommer jo her omkring. Det gælder for eksempel terrorsager og sager om chikane og racisme på nettet. Her
sidder vi og arbejder med alt det, man læser om i aviserne.
Hvordan har de første par måneder været på din
nye arbejdsplads?
- Gode, men travle. Der er meget at sætte sig ind i med nye
kollegaer, nye arbejdsgange og et helt nyt fagområde. Jeg har
arbejdet med juridiske emner som ophavsret og aktindsigt i
tidligere jobs, men alle anklagemyndighedens sagsområder og
sagsgange er nyt land for mig. På mange måder skal jeg starte
ret meget fra scratch, men jeg har alligevel erfaringen med
mig. Jeg tror også, at det var derfor, de valgte en moden person
til jobbet. Mange på min alder tænker naturligt nok: »Kan jeg
overhovedet få et nyt arbejde?«, og her er jeg så et levende
eksempel på, at det kan lade sig gøre.
Hvad går dine vigtigste arbejdsopgaver ud på?
- Foruden mine ledelsesopgaver og arbejdet med et nyt ESDHsystem (elektronisk sags- og dokumenthåndtering, red.) vil jeg
bruge tid på procesoptimering. Meget af den viden, vi har på
arbejdspladsen, sidder i folks hoveder, og vi skal have beskrevet vores processer og sat al den viden i system. Her skal jeg
som informationsspecialist få mine kollegaer med på devisen:
»Don't work harder, work smarter«. Jeg skal også arbejde med
selve journaliseringen af sagerne, for vi er et lille team på fire.
Rollen som informationsspecialist har optaget en væsentlig
del af din karriere. Har du altid vidst, at du ville bevæge dig
ad det spor?
- Fra jeg var 13 år, ville jeg være folkebibliotekar, og da jeg stod
som 22-årig og færdiguddannet, havde jeg samme drøm. Men
der var stor arbejdsløshed i 1980’erne, og det var svært at blive
fastansat. Så da jeg var gravid med mit andet barn, tog jeg
et it-kursus og beslutningen om et sporskifte. Via en gammel
studiekammerat fik jeg et vikariat i Byggecentrum og har siden
arbejdet i det private – og nu altså i det statslige regi. Jeg blev
grebet af systemer og skønheden i, hvordan de arbejder, og har
ikke fortrudt.
Du er ansat som teamleder i dit nye job og har også tidligere
haft samme funktion. Hvordan bliver man en god teamleder?
- Det handler jo grundlæggende om at møde folk, hvor de er, og
involvere teamet i de ting, man gerne vil have flyttet lidt på.
Men det handler også om at have det godt og sjovt sammen. I
løbet af mit arbejdsliv har jeg også samlet nogle redskaber op,
så jeg kan hjælpe andre, hvis de for eksempel har problemer
med stress eller prioriteringen af opgaver. Jeg vil gerne give
min erfaring videre – også når det handler om de mere bløde
områder.
Vi gør det lidt lettere!
Her finder du en kollektion af funktionelle og enkle produkter i et stilfuldt skandinavisk design fra svenske
Maze Interior. Designet specielt til de eventyrslystne, der gerne vil gå på opdagelse i biblioteket!
Axiell og bibliothecA på årsmødet
Vi vil gerne takke for de mange besøg på db’s årsmøde
NYHED!
så er bibliotekspolitisk topmøde 2015 i Aarhus veloverstået.
sammen med bibliotheca stod vi parate til at fortælle om vores mange nyheder:
•
•
•
•
•
ddelibra go - den nye online løsning til tablets
smartblade 300 - det nye intelligente minibibliotek
sArA - det nye digitale system til alle danske museer
Kunder i over 40 lande
og meget mere ...
KUBO
CASTLE, TOWIE TRUCK & TUT-TUT
Smart eksponeringskube til væg…
Kube i mindre format til eksponering og opbevaring af bøger. Ideel
til visning af temaer, emner eller forfattere; eksponér eksempelvis et
tema og placér relaterede emner bagved. Skab en spændende og
indbydende eksponeringsvæg med flere enheder. Kan vendes 90°.
Eksponeringshylde og knagerække i et…
Smart multifunktionel væghængt eksponeringshylde til fronteksponering af materialer samt knagerække til de mindste. Skab en glad
og farverig vægeksponering med flere enheder. Tut-tut, hvem vil
med ud og køre med tog?
Vi ser frem til det videre samarbejde i 2015!
.
r helheden
Vi står fo
dende
til spæn
opbevaring
gne.
og medie
ske bogvo
til
er og klassi
hults
løsninger
børnemøbl
t Lamm
r komplette
har vi tilhør
Vi levere
tlige rum.
Siden 2000
endt navn
og offen
p, et anerk
biblioteker
ent på
er og
Design Grou
brede sortim
de
n af møbl
vores
latere
desig
Med
teksre
inden for
1500 biblio
vi de
g.
mere end
førende
indretnin
ekommer
inaviens
imød
Skand
af
produkter,
gsartikler,
Her er nogen
r samlet.
v for forbru
tningsvaremærke
fleste beho
rk kan vi
r og indre
designer
e netvæ
gssysteme
i
vores stærk
eksponerin
kreative,
r dem her
Gennem
inger på
Du finde
produkter.
ninger
e helhedsløsn
webshop
t tilbyd
ionelle indret
og i vores
t og enkel
og funkt
rum.
kataloget,
attraktive
offentlige
det er hurtig
om
andre
behøver.
teker og
eurobib.c
bibliotek
til biblio
le det dit
odukter
at bestil
bogplejepr
s alt fra
Her finde
16
2015/20
¨
m
eurobib.co
VI HAR MEGET MERE AT BYDE PÅ
m
eurobib.co
Lammhults
26 11
Tel: 76 78
ign A/S
urobib.com .dk
Biblioteksdes kvej 1 www.e info@eurobib
Dalbæ
d E-mail:
6670 Holste
2015/2016
Axiell danmark A/s - ørestads boulevard 69, 2. sal - 2300 København s - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk
s
vore
øg p!
Bes sho
web
TAG ET KIG PÅ WWW.EUROBIB.DK
www.eurobib.dk
Oktober 2013 · Perspektiv · 51
Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33
FORBUNDETS
FAGM AG A SIN
APRIL
2 015
Tema
KAMPEN OM
ØLBY BIBLIOTEK
04
TEMA: KAMPEN OM ØLBY BIBLIOTEK
Vi vil godt benytte lejligheden til at takke de mange
interesserede, som kiggede forbi vores stand.
På standen inviterede vi indenfor i vores nye bibliotekssystem Cicero og viste et udpluk af de mange digitale
biblioteksløsninger fra Redia.
NR. 04 · 2015
For første gang deltog Systematic Library & Learning
på DB’s årsmøde – og hvilken debut!
BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV
Tak for besøget
på Danmarks
Biblioteksforenings
Årsmøde 2015
BIBLIOTEK AR
Følg med på da.systematic.com/library-learning
hvor du også kan tilmelde dig vores nyhedsbrev
www.systematic.com
RETSSAG OM FYRING · 6 NYE LEDERROLLER

som PDF - Bibliotekarforbundet

Transcription

Similar documents

Iværksætteri handler om at turde

Logge på IVA`s computere

listen over fabrikatkoder

årsberetning 2011 TEKST.pub

IVA fra a-å - Det Informationsvidenskabelige Akademi

IVA fra a-å - Det Informationsvidenskabelige Akademi

IVA Aalborg fra A-Å - Det Informationsvidenskabelige Akademi

besparelser svækker nationalbibliotekerne

som PDF - Bibliotekarforbundet

GSM Event/Water/Trap Alarmer

Kukur, model 302

Prisliste, nettoinstallatør - THORN

Vidensorganisation - Jens

BogVogne - Lammhults Biblioteksdesign