Skamlingsbanken - Kolding Kommune

Skamlingsbanken
Det andet folkemøde på Skamlingsbanken den 4. juli 1844.
I 1842 besluttede en forsamling nordslesvigske (sønderjyske) bønder at højtideligholde det
kongelige sprogreskript, som var blevet vedtaget d. 14. maj 1840, og som gjorde dansk til rets- og
forvaltningssprog de steder, hvor kirkesproget var dansk. Kort før jul sammen år havde bl.a. Peter
Hiort-Lorentzen i provokation afholdt tale på dansk i Stænderforsamlingen i Rendsburg (hvor tysk
var forvaltningssprog). Disse to begivenheder førte til, at en forsamling dansksindede
nordslesvigske bønder med Møller Hans Iver Staal og gårdejer Laurids Skau i spidsen ved
aktietegning købte 7 tdr. land på Skamlingsbanken. Formålet var dels at højtideligholde det
kongelige sprogreskript, dels at markere deres politiske standpunkt i forhold til det slesvigholstenske spørgsmål. Den første sprogfest afholdtes d. 18. maj 1843 på Skamlingsbanken og med
omkring 6000 deltagere blev dette et af de største folkemøder i Sønderjylland.
Den anden sprogfest blev afholdt den 4. juli 1844 som et protestmøde mod det kongelige patent af
29. marts 1844, der pålagde alle at tale tysk i stændersalen med mindre talerne ikke kunne sproget.
Ved denne lejlighed deltog omkring 9000 mennesker fra hele landet, heriblandt Grundtvig, Orla
Lehmann, Carl Ploug og Goldschmidt. Også de efterfølgende møder var karakteriseret ved den
politiske dagsorden og det store fremmøde, der efterhånden også talte folk fra Norge og Sverige.
Med Treårskrigens udbrud i 1848 stoppede sprogfesterne på Skamlingsbanken. Området beholdt
dog sin nationale status og var stadig et yndet udflugtsmål. I 1868 opførte Skamlingsbankeselskabet
et traktørsted (senere restauration) på Skamlingsbanken.
I årene efter blev Skamlingsbanken mødested for en lang række nationale foreninger, herunder bl.a.
Højskoleforeninger ligesom der blev afholdt missionsmøder på stedet. I 1919 afholdtes på banken
en (uofficiel) genforeningsfest med ca. 15.000 deltagere og i 1934 afholdt ”Det unge Grænseværn”
sit første årsmøde på stedet med omkring 35 000 deltagere. I 1945 fandt det største møde på
Skamlingsbanken sted. Dette møde, som modstandsbevægelsen havde arrangeret, blev afholdt i
anledning af krigsafslutningen og fremmødet talte mellem 80.000 og 100.000 deltagere. Der var
indtil da blevet afholdt 149 større folkemøder på Skamlingsbanken. I 1998 startedes en ny tradition
på Skamlingsbanken med den årlige operafest, hvor Det Kongelige Teater viser eksempler fra den
kommende sæsons program.
Nærmeste adresse:
Restaurant Skamlingsbanken Skamlingvejen 123, 6093 Sjølund.
Beskrivelse:
Adgang til området fra P-plads ved Restaurant Skamlingsbanken.
Litteratur:
Eliassen, P & Schrøder, Harald: Skamlingsbanken. Kolding, 1939.
Petersen, Jakob: Skamlingsbanken 1843-1943. København, 1943.
Skamlingsbankestøtten
Foto: Peter D. Jensen
Efter Treårskrigen 1848-50 etableredes en monumentkomité med Orla Lehmann som formand.
Formålet med komitéen var at indsamle midler til et mindesmærke for General Bülow i Fredericia,
men da landsindsamlingen indbragte omkring 9000 daler, var der endvidere mulighed for at rejse
mindesmærker over flere af krigens fremtrædende personer. Således blev der på initiativ fra
formanden rejst et monument på Skamlingsbanken for ”den danske Sags borgerlige Forkæmpere”
(Orla Lehmann). Monumentet, kaldet Skamlingsbankestøtten, er en granitstøtte rejst af 25 sten med
en højde på 16 meter. Støtten blev rejst i oktober 1863 og har følgende inskription:
Mod Øst
Mod Nord
Mod Vest
Mod Syd
Minde
Om den
Danske sags
Forkæmpere
I
Slesvig
C. Jaspersen
Angel
Reist 1863
E. Pontoppidan
Als
Nis Lorenzen
Lilholt
T. Hoyer-Jensen
Bov
P.C. Koch
Haderslev
C.H. Overbeck
Flensborg
P. Hiort-Lorenzen
Haderslev
A.G. Fabricius
Humptrup
F. Fischer
Aabenraa
H. Nissen
Hammelev
C. Paulsen
W. Abrahamsom
Slesvig
C. Flor
H.J. Staal
Taarning
C. Manicus
L. Skau
Ekernførde
Sommersted
C. Wimpfen
Flensborg
H. Kryger
Bevtoft
Under den tyske besættelsen i 1864 sprængte preusserne støtten og solgte stenene på auktion. Ved
denne lejlighed købte to af egnens folk alle stenene og gemte dem indtil støtten igen kunne rejses i
maj 1866. Ved denne lejlighed tilføjedes endnu en inskription:
Sprængt af Preusserne
21. marts 1864
Reist igjen i mai 1866
Området ved Skamlingsbanken blev en del af det danske rige efter 1864, idet et antal kongelige
enklaver i Sønderjylland blev ombyttet til 8 sogne syd for Kolding, bl.a. Vejstrup Sogn, hvor
Skamlingsbanken ligger.
Nærmeste adresse:
Restaurant Skamlingsbanken Skamlingvejen 123, Sønder Bjert 6093 Sjølund
Beskrivelse:
Adgang til området fra P-plads ved Restaurant Skamlingsbanken.
Litteratur:
Eliassen, P & Schrøder, Harald: Skamlingsbanken. Kolding, 1939.
Petersen, Jakob: Skamlingsbanken 1843-1943. København, 1943.
Talerstolen
Foto: Peter D. Jensen
I 60-året for det første møde på Skamlingsbanken i 1843 rejstes en talerstol til minde herom.
Afsløringen fandt sted ved Sankt Hansmødet den 24. juni 1903 og indviedes ved denne lejlighed af
præsten i Vonsild, Johannes Clausen.
Kunstneren var Lorenz Frølich, som gennem ord og billeder havde forsøgt at gengive den åndelige
kamp for modersmålet i Sønderjylland. Kampestenen, som talerstolen er lavet af, blev hugget af
billedhugger Niels Larsen Stevns. På talerstolens forside er to løver, Sønderjyllands gamle
våbenbillede, kronet af det danske rigsvåbens ni hjerter. Derudover er Thors hammer Mjølner
afbilledet – fordi den kun anvendtes i den gode sags tjeneste - og i denne to fisk som symbol på
kristendommens sejr over hedenskaben. Lærken optræder ligeledes på talerstolen, fordi den var et
tegn på ”folkesangens dragende magt”.
Den store sten til højre for talerstolen har følgende Grundtvig citat
Ordet
Det er guddomsunderværket,
det er folke-kendemærket
På stene ved siden af er indhugget det drikkehorn, som Hiort-Lorenzen havde modtaget fordi han
”vedblev at tale dansk”. Desuden er følgende inskription:
18. maj 1843
P. Hiort-Lorenzen
Han vedblev at tale dansk
Laurids Skau, Drewsen
Den første sten til venstre har indhugget navnene på talerne ved det andet møde:
4. juli 1844.
N.F.S. Grundtvig. Orla Lehmann. Carl Ploug. M. Goldschmidt.
Efter pastor Clausens død i 1908 lod De samvirkende sønderjyske Foreninger følgende inskription
indhugge i den fjerde sten til venstre for talerstolen:
Johannes Clausen
D.S.S.F
Tak!
Nærmeste adresse:
Restaurant Skamlingsbanken Skamlingvejen 123, Sønder Bjert 6093 Sjølund
Beskrivelse:
Adgang til området fra P-plads ved Restaurant Skamlingsbanken.
Litteratur:
Eliassen, P & Schrøder, Harald: Skamlingsbanken. Kolding, 1939.
Petersen, Jakob: Skamlingsbanken 1843-1943. København, 1943.
Mindesten for Grundtvig
Foto: Peter D. Jensen
Ved et stævne af nordiske højskoleforstandere og højskolelærere i 1883 besluttedes det at rejse et
mindesmærke for N.S.F. Grundtvig på Skamlingsbanken. Afsløringen fandt sted ved en privat fest
d. 4. juli 1884 – på 40 årsdagen for Grundtvigs tale på Skamlingsbanken.
Mindestenen har følgende inskription:
Nikolai Frederik Severing
Grundtvigs
Minde
4. juli 1844 – 4. juli 1884
Svenske og Folkhöiskoler
reiste denne Sten
N.S.F. Grundtvig (1783-1872) var uddannet præst, men fungerede også som forfatter,
salmedigter, historiker, politiker og foredragsholder. Han blev i sin samtid kendt for sit opgør med
den undervisningstradition, der var, både på Det Teologiske Fakultet, men også indenfor grund- og
latinskolerne. Grundtvigs syn på kirken var, at denne var en menneskeskabt konstruktion, som
havde eksisteret siden apostlenes dage. Dette vakte bred debat blandt de teologisk uddannede og da
Grundtvig i 1826 anklagede en teologisk professor: H.N. Clausen for falsk lære, blev Grundtvig
dømt til livsvarig censur i en injuriesag. I 1837 løstes han dog fra censuren som følge af en lempelse
af de gældende bestemmelser. Grundtvig havde med dette angreb på professor Clausen fået en lang
række unge, teologisk uddannede tilhængere, hvilket affødte den efterfølgende grundtvigianisme.
Grundtvig var også en kritiker af ”den sorte skole”, som han selv havde oplevet på latinskolen i
Århus. Derfor udgav han pædagogiske skrifter, der vendte sig mod den praktiserede strenge
undervisning. Han anerkendte desuden de folkelige dialekter og den udannede befolknings tro og
ikke mindst overtro. Flere af hans digte hylder modersmålet, bl.a.: Moders Navn er en himmelsk
Pris og han sympatiserede i vid udstrækning med de nationalliberales oprør. Hans tilknytning til de
nationalliberale var dog ikke ubegrænset, fordi han blandt denne gruppe fornemmede en svigtende
sans for almuens tarv.
Nærmeste adresse:
Restaurant Skamlingsbanken Skamlingvejen 123, Sønder Bjert 6093 Sjølund
Beskrivelse:
Adgang til området fra P-plads ved Restaurant Skamlingsbanken.
Litteratur:
Dansk Biografisk Leksikon
Eliassen, P & Schrøder, Harald: Skamlingsbanken. Kolding, 1939.
Petersen, Jakob: Skamlingsbanken 1843-1943. København, 1943.
Mindesmærke for Laurids Skau
Foto: Peter D. Jensen
På 50års dagen for det første møde på Skamlingsbanken afsløredes en obelisk til minde om Laurids
Skau, der havde talt ved mødet. På denne dag var samlet omkring 7000 deltagere og afsløringstalen
blev holdt af Gustav Johannsen. Obelisken var udført af billedhugger Petersen, Haderslev med en
H.V. Bissens bronzemedalje af Skau. På mindesmærket er indhugget Grundtvigs vers skrevet efter
det første møde i 1844:
”Ordet lød som Tordenbrag, rulled’ over Skoven,
ramte og som Tordenslag, kasted’ Glans paa Voven,
tændte Baal i Kæmpefavn, tændte Skamlingsbankens Bavn
med de klare Luer”
Laurids Skau Pedersen (1817-64) var af sønderjysk bondeslægt og drev en smule landbrug ved
siden af sit politiske engagement i det slesvigske spørgsmål. Hans politiske karriere tog fart i 1839,
da han sendte et langt brev til C. Flor. Dette blev begyndelsen på et samarbejde mellem Flor og
Skau, da Flor skrev flere af de taler, som Laurids Skau holdt bl.a. ved Skamlingsbankemøderne.
I 1849 blev han valgt til Folketinget for Brædstrupkredsen, Skanderborg Amt og i 1851 blev han
udpeget til medlem af notabelforsamlingen i Flensborg. Under Carl Moltkes regering blev han 1852
udnævnt til amtsforvalter for Haderslev vestamt, fordi han i modsætning til mange andre tidligere
folkeledere i Slesvig stod sig godt med det konservative styre. Med denne udnævnelse overgik han
til embedsstanden, hvilket han formåede at håndtere, på trods af kritik både fra de erfarne
embedsmænd og fra bondestanden. 1853 valgtes han til stænderdeputeret for Haderslev 3.
landdistrikt og genvalgtes 1854 og 1860. Fra var Laurids Skau også kongevalgt rigsråd. Skau udgav
i de sidste år af hans liv enkelte publikationer herunder bl.a. et værk om Hans Nissen Hammelef
(1857) og om Peter Hiort Lorenzen. Sidstnævnte blev udgivet posthumt 1865. I 1862 ramtes
Laurids Skau af tuberkulose og efter lang tids sygdom døde han tre uger efter Dybbøls fald 1864.
Nærmeste adresse:
Restaurant Skamlingsbanken Skamlingvejen 123, Sønder Bjert 6093 Sjølund
Beskrivelse:
Adgang til området fra P-plads ved Restaurant Skamlingsbanken.
Litteratur:
Dansk Biografisk Leksikon.
Eliassen, P & Schrøder, Harald: Skamlingsbanken. Kolding, 1939.
Petersen, Jakob: Skamlingsbanken 1843-1943. København, 1943.
Mindesten for Th. Regenburg
Foto: Peter D. Jensen
Mindestenen for Th. Regenburg blev afsløret d. 2. september 1897 til minde om hans indsats for at
indføre dansk kirke- og skolesprog. Th. Regenburg var departementschef og senere direktør i det
slesvigske ministerium og havde her ydet indflydelse på ordningen af kirke- og skolevæsenet i
Sønderjylland.
Mindestøtten er en granitobelisk med portrætmedaljon af L.V. Pacht og følgende inskription:
Mod vest:
Mod nord:
Mod øst:
Mod syd:
Theodor august Jes
Regenburg f. 20/4
1815. d. 7/6 1895
Danmarks trofaste Søn
Departementschef i
Ministeriet for Slesvig.
Senere Stiftamtmand i
Aarhus Stift
Danskhedens kraftige
Støtte
Theodor August Jes Regensburg (1815-1895) blev student fra Sorø Akademiet 1835 og 1841
juridisk kandidat. Herefter var han volontør i danske kancelli og privatsekretær hos P.C. Stemann. I
1850 blev Regenburg af Tillisch (minister for Slesvig) sat til at bestyre samtlige sønderjyske kirke-,
skole- og undervisningssager. Dermed havde han fået den ressort, som han varetog uafbrudt til
Sønderjyllands afståelse 30. oktober 1864.
Regenburg oprettede i forbindelse med sit virke i det slesvigske ministerium et rustkammer
bestående af hele litteraturen vedrørende det slesvigske spørgsmål. Dette betød, at der for
eftertidens historikere var rig mulighed for at beskrive forskellige forhold omkring Slesvig i denne
periode.
Nærmeste adresse:
Restaurant Skamlingsbanken Skamlingvejen 123, Sønder Bjert 6093 Sjølund
Beskrivelse:
Adgang til området fra P-plads ved Restaurant Skamlingsbanken.
Litteratur:
Dansk Biografisk Leksikon
Eliassen, P & Schrøder, Harald: Skamlingsbanken. Kolding, 1939.
Petersen, Jakob: Skamlingsbanken 1843-1943. København, 1943.
Mindesmærke for Mourits Mørk Hansen
Foto: Peter D. Jensen
Den 30. juni 1899 afsløredes et mindesmærke for Mourits Mørk Hansen på Skamlingsbanken.
Forud for afsløringen var en del debat, fordi mindesmærket mindede om et gravmæle, og flere
udtrykte derfor frygt for, at Skamlingsbanken skulle blive en kirkegård uden døde.
Mørk Hansen havde som medlem af stænderforsamlingen været en ihærdig talsmand for den
sønderjyske sag. Hans engagement førte til at han efter krigen 1864 blev forvist fra Sønderjylland af
preusserne.
Mindesmærket er udført i lysegråt bornholmsk granit efter tegning af sønnen arkitekt J. Mørk
Hansen. Portrætmedaljonen er udført af Anne Marie Carl Nielsen. Mindesmærket er halvrundt og
øverst ligger en opslået bog, hvis tekst lyder:
”Vi tro, derfor taler vi”
Inskriptionen over portrætmedaljonen lyder:
”Vaar og Høst skal Haabets Sag aldrig blandt os glemmes”
Og under billedet er indgraveret følgende:
”Til Minde om den sønderjyske Sags ihærdige Talsmand Mourits Mørk Hansen. Tak for trofast
Arbejde”
På bagsiden stå endvidere skrevet:
”Rejst af D.S.S. F [De samvirkende sønderjydske Foreninger] 1899
Mouritz Mørk Hansen (1815-1895) blev student fra Nykøbing Falster 1835 og cand.teol. 1840.
indtil 1844 var han beskæftiget i København med historiske og teologiske studier og undervisning,
hvorefter han blev hjælpepræst i Nykøbing Falster. 1846 blev han kateket sst., og i 1848 valgtes han
til den grundlovgivende rigsdag for Maribo Amts 5. kreds (han søgte aldrig valg til den ordinære
Rigsdag). 1850 blev han sognepræst til Feldsted ved Åbenrå, hvorefter hans hovedfokus var ved
Sønderjylland. Han var i Sønderjylland dybt engageret i det slesvigske spørgsmål og blev derfor
1859 medlem af den slesvigske stænderforsamling, valgt af gejstligheden i 1. distrikt. I
stænderforsamlingen talte han det danske mindretals sag. Hans politiske orientering førte til at han
under krigen 1864 flere gange blev arresteret af tyskerne og den 23. juli 1864 blev han tilmed
afskediget. Han blev efterfølgende ansat i de sønderjydske sogne (syd for Kolding), som forblev
danske ved fredsslutningen. 1865 blev han valgt som repræsentant i rigsrådets folketing og 1866
blev han sognepræst i Vonsild og Dalby.
Nærmeste adresse:
Restaurant Skamlingsbanken Skamlingvejen 123, Sønder Bjert 6093 Sjølund
Beskrivelse:
Adgang til området fra P-plads ved Restaurant Skamlingsbanken.
Litteratur:
Dansk Biografisk Leksikon
Eliassen, P & Schrøder, Harald: Skamlingsbanken. Kolding, 1939.
Petersen, Jakob: Skamlingsbanken 1843-1943. København, 1943.
Mindesmærke for Christian Flor
Foto: Peter D. Jensen
Den 14. juli 1912 afsløredes et mindesmærke på Skamlingsbanken for Christian Flor. Den
Sønderjydske Centralforvaltning var blevet opmærksom på, at Professor Flors grav på Garnisons
Kirkegård var blevet forsømt, og af denne grund sikrede foreningen sig graven og fik bragt den i
orden. Foreningen sørgede derefter for, at der blev rejst et mindesmærke på Skamlingsbanken for
Christian Flor, fordi han havde rejst og ledet ”Danskhedens Kamp i Sønderjylland” indtil 1848.
Desuden havde Flor oprettet Højskolen i Rødding i 1844.
På mindestenen er en portrætmedaljon, hvorunder følgende er indgraveret:
Christian Flor
1792-1876
Derefter er på et bronzeskjold et vers af Carl Ploug:
Vort Modersmaal han elsked
hun var hans Ungdomsbrud.
For hende Ret og Ære
at værge drog han ud.
Hvor mest hun blev forhaanet
og trampet under Fod
han hendes Ros forkyndte
med frit og frejdigt Mod.
C. Ploug.
Under bronzeskjoldet står desuden:
Rejst af
Sønderjydsk Centralforvaltning
MCMXII.
Kunstneren bag såvel mindesten som medaljon og bronzeskjold er ukendt.
Christian Flor (1792-1875) blev student i 1809 og teologisk kandidat 1816. I årene herefter virkede
Flor som præst bl.a. i Tølløse og Ågerup sogn. Da der i 1825 blev et lektorat ledigt ved universitetet
i Kiel skrev Flor skyndsomt en disputats, blev dr.phil. og underviste herefter i dansk litteratur og
sprog ved universitetet Kiel. Her blev han inspireret af Grundtvigs syn på kirken og historien og
hørte til blandt tidens grundtvigianere. Politisk var Flor knyttet til de danske nationalliberale, og han
inspirerede flere førende personer indenfor den nationale bevægelse, herunder bl.a. P. HiortLorenzen. Flor skrev desuden de tre første taler, som Laurids Skau holdt ved ”sprogfesterne” på
Skamlingsbanken, 1843, 44 og 45. I samme periode lykkedes det Flor at oprette en folkehøjskole i
Grundtvigs ånd i Rødding den 7. november 1844. I løbet af Treårskrigen 1848-50 og krigen 1864
var Flor dels tilknyttet højskolen i Rødding, dels aktiv i de politiske bevægelser i Sønderjylland. Da
Højskolen i Rødding blev lukket som følge af krigen 1864 skaffede Flor midler til at oprette en ny
ved Askov, nord for den nye grænse. Flor var desuden formand for Dannevirke-foreningen (af
1861) og en for tiden typisk repræsentant for den akademiske nationalromantik.
Nærmeste adresse:
Restaurant Skamlingsbanken Skamlingvejen 123, Sønder Bjert 6093 Sjølund
Beskrivelse:
Adgang til området fra P-plads ved Restaurant Skamlingsbanken.
Litteratur:
Dansk Biografisk Leksikon.
Eliassen, P & Schrøder, Harald: Skamlingsbanken. Kolding, 1939.
Petersen, Jakob: Skamlingsbanken 1843-1943. København, 1943.
Mindesmærke for Peder Skau
Foto: Peter D. Jensen
Mindesmærket for Peder Skau, Laurids Skaus bror, blev afsløret den 21. juli 1921 og er det sidste af
mindesmærkerne for enkeltpersoner på Skamlingsbanken. Peder Skau skulle med dette
mindesmærke hædres for sin indsats for danskheden i Sønderjylland. Han deltog bl.a. i de nationale
foreningers oprettelse og var medlem af både Sprogforeningens og Vælgerforeningens bestyrelse.
Mindesmærket er en buste, der hviler på en granitsøjle. Busten er udført af billedhugger Carl Martin
Hansen.
Inskriptionen på søjlens forside er:
Peder Skau
1825-1917
Ret og Sandhed
På bagsiden er indskrevet:
Rest af D.S.S. D [De samvirkende sønderjyske Foreninger] 1921.
Peder Skau (1825-1917) var landmand og politiker i Sønderjylland. Han var Laurids Skaus yngre
bror og oplevede derfor det nationale røre i Sønderjylland på nærmeste hold. Han var desuden elev
på det første hold på Rødding Højskole, som blev oprettet af Christian Flor 1844. Kontakten med
Flor betød at Laurids Skau blev en del af den nationalliberale bevægelse i Sønderjylland. Skaus
bidrag bestod i en lang række tillidshverv. Da amtsrådet blev oprettet 1858, blev Skau valgt som
medlem og fortsatte medlemsskabet indtil han blev over 80 år. Da han 1868 blev valgt til medlem af
provinslanddagen i Rendsborg hævdede han Nordslesvigs (Sønderjyllands) særstilling og interesser
i en lang årrække. Ud over deltagelsen i de nationale foreningers oprettelse, var Skau medlem af de
47s deputation og var her med til at sætte den politiske kurs i forhold til sønderjydernes kamp for
bevarelse af deres nationalitet.
Nærmeste adresse:
Restaurant Skamlingsbanken Skamlingvejen 123, Sønder Bjert 6093 Sjølund
Beskrivelse:
Adgang til området fra P-plads ved Restaurant Skamlingsbanken.
Litteratur:
Dansk Biografisk Leksikon.
Eliassen, P & Schrøder, Harald: Skamlingsbanken. Kolding, 1939.
Petersen, Jakob: Skamlingsbanken 1843-1943. København, 1943.
Klokkestablen ved Skamlingsbanken
Efter befrielsen afholdt Modstandsbevægelsens Region III den 21. maj 1945 en frihedsfest på
Skamlingsbanken, der samlede mere end 100.000 mennesker.
For de penge, der indkom ved salg af programmer, købte Modstandsbevægelsen et stykke jord, der
stødte op til Højskamling. Det skulle bruges til placering af et mindesmærke for
Modstandskampens faldne.
Arkitekterne Poul Hauge og Ole Kornerup Bang blev inspireret af de klokkestabler, der står ved
mange sønderjydske kirker. De skabte en klokkestabel i beton. I stablen hænger fem malmklokker
afstemt til at spille de første takter af prins Jørgens march med efterfølgende bedeslag – BBC’s
kaldesignal til Danmark under krigen.
Den største klokke har denne indskrift:
Landsmænd, lyt til Klokkens Klang
Stands en Stund jer travle Gang
Bed med Klokkens Bedeslag.
Husk dens Stemme
aldrig glemme.
Klokkespillet lyder hver dag i sommerhalvåret kl. 12, kl. 15 og kl. 18.
Under klokkestablen er placeret fire ølandssten i korsform. De tre bærer navnene på de 82 faldne i
regionen, den fjerde indeholder vers forfattet af digteren Poul Sørensen.
Mindesmærket blev indviet den 2. maj 1948.
Lokalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland og Kolding Kommune lægger hvert år den 5. maj
kranse ved monumentet.
Nærmeste adresse: Skamlingsbanken, Skamlingvej 76, Christiansfeld