FLERE ØSTEUROPÆISKE ARBEJDSTAGERE ER EN GOD

 NOTAT
2 6 . m a r ts 2 0 1 5
FLERE ØSTEUROPÆISKE
ARBEJDSTAGERE ER EN
GOD NYHED FOR DANMARK
Kontakt:
Senioranalytiker, ph.d., Maja Kluger Rasmussen
+45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk
RESUME Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at antallet af arbejdere fra Østeuropa med lønindkomst i Danmark steg med 10 pct. til godt 90.000 fra 2013 til 2014. Antallet af fuldtidsbeskæftigede fra Østeuropa med lønindkomst i Danmark steg i samme periode med 13 pct. til knap 42.000. Det er en god nyhed. Vandrende arbejdstagere er nemlig en økonomisk gevinst for det danske samfund. Alligevel har arbejdskraftens frie bevægelighed i EU været genstand fra hård kritik i mange af EU’s medlemslande. I debatten glemmer vi ofte, at arbejdskraftens frie bevægelighed er en fundamental rettighed i EU. Det er også en økonomisk ressource, der spiller en vigtig rolle i forhold til at skabe vækst og beskæftigelse i EU. I dette notat ser Tænketanken EUROPA nærmere på, hvilke muligheder og udfordringer den vandrende arbejds-­‐
kraft rejser for EU’s og medlemslandenes økonomier. Notatet, der gennemgår en række internationale analyser og rapporter, viser, at vandrende arbejdstagere, trods en række udfordringer som f.eks. social dumping, bidrager positivt til økonomien, og i Danmark er de en nettogevinst for samfundet. De bidrager positivt til de offentlige kasser, løser flaskehalsproblemer og har en højere beskæftigelsesfrekvens end danskerne. Derudover er den typiske vandrende arbejdstager fra Østeuropa yngre end befolkningen i værtslandet. De udgør derfor et kærkomment demografisk løft for værtslandet, hvis de bliver. Tænketanken EUROPA 2015 · kontakt@thinkeuropa.dk · thinkeuropa.dk
NOTAT
26. marts 2015
HOVEDKONKLUSIONER:
•
•
•
•
•
Østeuropæisk arbejdskraft er et scoop for modtagerlandenes statskasser. De bidrager netto de offentlige finanser, og er dermed en større over-­‐
skudsforretning end værtslandets borgere, hvis man ser det over et sam-­‐
let livsforløb. Udvidelserne i 2004 og 2007 og den økonomiske krise i 2008 har ført til øget arbejdsmigration fra henholdsvis øst-­‐til-­‐vest og syd-­‐til-­‐nord. Dog be-­‐
nytter blot 3,3 pct. af EU's borgere sig af retten til at arbejde i et andet EU-­‐
land. Den vandrende arbejdstager fra de nye medlemslande i Østeuropa er typisk yngre og ofte bedre uddannet end værtslandets borgere. Vandrende arbejdstagere fra øst har en høj beskæftigelsesfrekvens. Trods relativt højt uddannelsesniveau bliver de primært rekrutteret til at udføre arbejde, der kræver få formelle kompetencer. Der ligger derfor et potenti-­‐
ale i at udnytte deres ressourcer bedre. Der er ikke entydige konklusioner i retning af, at østeuropæisk arbejds-­‐
kraft har resulteret i et nedadgående lønpres. Set i lyset af den danske de-­‐
bat om at øge arbejdsudbuddet for at modstå fremtidens udfordringer, er det ikke nødvendigvis godt.
2
NOTAT
26. marts 2015
Arbejdskraftens frie bevægelighed er et grundlæggende princip i EU. Omkring 8,1 millioner af EU’s borgere bor i et andet EU-­‐land end deres eget. Det svarer til ca. 3,3 pct. af EU’s arbejdsstyrke. Dertil kommer ca. 1,1 millioner EU-­‐borgere, der arbejder i et andet medlemsland, end de bor i (pendlere), og ca. 1,2 millioner udsendte arbejdere, der arbejder midlertidigt i et andet EU-­‐land.1 To forhold har haft særlig betydning for arbejdskraftens mobilitet i EU inden for de sidste ti år. For det første EU’s udvidelser mod Central-­‐ og Østeuropa i 2004 og 2007 og for det andet den økonomiske krises udbrud i 2008. Udvidelserne har siden 2004 ført til en øget stigning i arbejdsmobiliteten fra de nye til de gamle medlemslande (fra øst til vest). I 2004 arbejdede 1,7 millioner østeuropæere i de ”gamle” EU-­‐medlemslande (medlemmer før 2004). I 2014 var antallet steget til 5,6 millioner. Samtidig har den økonomiske krise øget udstrømningen af arbejdskraft fra Sydeuropa til stærkere økonomier i Nordeuropa. Figur 1 viser, at mobiliteten fra Grækenland, Italien, Portugal og Spanien (Sydeuropa) til andre EU-­‐lande er steget mellem 2011 og 2013. Figur 1. Arbejdsmobiliteten varierer i Europa
Økonomisk aktive EU-borgere, der har boet mindre end to år i et andet EU-land, tusind personer
200
2011
2013
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Sydeuropa
Andre EU-15
Polen
Rumænien
Balitske lande Andre EU-15
Kilde: Eurostat.
Note: Sydeuropa refererer til Grækenland, Italien, Portugal og Spanien, Andre EU-15 refererer til
Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Irland, Luxembourg, Storbritannien, Sverige, Tyskland og
Østrig og Andre EU-13 til nyere medlemslande optaget efter 2004.
Destinationen for den vandrende arbejdskraft har ændret sig. Flere rejser til Belgien, Tyskland samt de nordiske lande og færre til Spanien og Irland. 1
Europa-Kommissionen, pressemeddelelse, Labour Mobility in the EU: challenges and perspectives,
for a genuine European labour market, forelæsning ved European University Institute, 24. juni 2014.
3
NOTAT
26. marts 2015
Tyskland og Storbritannien er top-­‐destinationerne for den vandrende arbejds-­‐
kraft. En af grundene til, at Storbritannien har oplevet en større stigning af EU-­‐
migranter end de andre medlemslande, er, at de sammen med Irland og Sverige var de eneste lande, der åbnede deres arbejdsmarkeder fra dag ét uden overgangsordninger for nye medlemslande efter udvidelserne. Dertil kommer sproglige fordele ved at bosætte sig i Storbritannien eller Tyskland. Andelen af EU-­‐migranter til Storbritannien har dog været stabil over tid med ca. 30 pct. af det samlede antal EU-­‐migranter, mens Tysklands andel er steget fra 13 pct. til 25 pct. mellem 2008 og 2013.2 Den økonomiske situation i de enkelte EU-­‐medlemslande har mærkbart påvirket migrationsmønstrene. Det er ikke et tilfælde, at Tyskland er blevet topdestinati-­‐
on for den vandrende arbejdskraft. Tysklands lave arbejdsløshedsrate (4,8 pct. i december 2014) og stigende beskæftigelsesrate, har gjort Tyskland mere attraktiv for jobsøgende end GIIPS-­‐landene (Grækenland, Italien, Irland, Portugal og Spanien). Da arbejdsløsheden steg i Irland og Spanien, vendte flere arbejdsmigranter tilbage til deres hjemland.3 I Spanien faldt andelen af EU-­‐arbejdsmigranter fra 20 pct. til 6 pct. og Irland fra 9 pct. til 3 pct. mellem 2008 og 2013.4 Spanien oplevede i samme periode et migrationsunderskud, da emigrationen fra Spanien var højere end immigrationen til Spanien. Beregninger viser, at Spaniens arbejdsløshedsrate i 2013 ville have været 34,4 pct. i stedet for 26,1 pct., hvis der ikke havde været nogen ændringer i migrationen.5 Ændringen i arbejdsmobilite-­‐
ten har dog langt fra været tilstrækkelig til at kompensere for de store forskelle i arbejdsløsheden på tværs af EU’s medlemslande. Østeuropæere på det danske arbejdsmarked
I Danmark er det samlede antal arbejdsmigranter fra de nye medlemslande steget stødt siden 2004. Østeuropæere er i dag en fast bestanddel af det danske arbejdsmarked. Tilgangen af arbejdskraft fra de nye østeuropæiske EU-­‐
medlemslande til Danmark kan opdeles i tre perioder: 2
Europa-Kommissionen, EU Employment and Social Situation. Quarterly Review, juni 2014.
Eurofound, Labour mobility within the EU: the impact of return migration, august 2012.
4
Europa-Kommissionen, EU Employment and Social Situation. Quarterly Review, juni 2014.
5
Deutche Bank Research, The dynamics of migration in the euro area, 14. juli 2014.
3
4
NOTAT
26. marts 2015
2004-­‐2008: Her sker den mest markante tilgang af arbejdskraft fra de nye medlemslande pga. den økonomiske højkonjunktur og den tilsvarende la-­‐
ve ledighed i Danmark.6 2008-­‐2010: I årene sker et fald i tilgangen af østeuropæisk arbejdskraft pga. den økonomiske krise. En stor andel af østeuropæere er ansat i kon-­‐
junkturfølsomme brancher som hotel og restauration samt bygge og an-­‐
læg. Dertil kommer, at de ofte er ansat i midlertidige og usikre stillinger. 2010 og frem: Her viser sig igen en stigning i øst-­‐ og centraleuropæisk arbejdskraft i Danmark, formentlig pga. de forbedrede konjunkturer. 7 •
•
•
Figur 2 viser, at sammensætningen af arbejdsmigranterne fra de nye medlems-­‐
lande har ændret sig over tid. I 2008 udgjorde polakkerne og litauerne størstede-­‐
len af arbejdskraften fra de nye medlemslande, mens arbejdstilstrømningen fra Rumænien steg betydeligt efter 2010. I dag udgør Polen, Rumænien og Litauen den største gruppe af EU-­‐arbejdskraften i Danmark. Figur 2. Polakker udgør den største andel af EU-arbejdskraften i Danmark
Antal fuldtidsansatte østeuropæiske statsborgere med indkomst i Danmark, 2008-2013
9.000
8.000
Polen
7.000
Rumænien
6.000
Litauen
5.000
Bulgarien
4.000
Letland
3.000
Ungarn
2.000
Slovakiet
1.000
Estland
0
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Kilde: Jobindsats.dk.
Note: Tjekkiet og Ungarn er udtaget pga. af lave tal.
Virksomheders efterspørgsel efter østeuropæisk arbejdskraft har været en afgørende faktor bag arbejdsvandringen fra Østeuropa. En undersøgelse lavet af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds-­‐ og organisationsstudier (FAOS) i 6
FAOS, Danske virksomheder brug af østeuropæisk arbejdskraft, 2013.
Andersen, K.S. og Felbo-Kolding, J., Midlertidig øst-migranter udfordrer den danske model,
Samfundsøkonomen, nr. 4, 2014.
7
5
NOTAT
26. marts 2015
perioden 1. marts 2011 til 29. februar 2012 blandt 829 danske virksomheder viser, at virksomheder ofte vælger at hyre østeuropæisk arbejdskraft, når der er mangel på kvalificeret national arbejdskraft. Dermed spiller østeuropæisk arbejdskraft en væsentlig rolle, når det kommer til at løse flaskehalsproblemer. Endvidere anser virksomheder østeuropæisk arbejdskraft for mere fleksibel end dansk arbejdskraft.8 Set i lyset af den danske debat om genindførelse af boligjob-­‐
ordningen og de lysere fremtidsudsigter for dansk økonomi, kan diskussionen om flaskehalse meget vel blive aktuel. Vandrende arbejdstagere bidrager til økonomien I en række EU-­‐lande, herunder Danmark, har der været heftig debat om den vandrende arbejdskraft. Nogle mener, at den østeuropæisk arbejdskraft er en byrde for værtslandenes offentlige kasser, øger konkurrencen om arbejdsplad-­‐
serne og lægger tryk på offentlige ydelser og sociale-­‐ og almennyttige boliger. Den positive historie er, at den vandrende arbejdskraft er en nettogevinst9 for værtslandenes økonomi og kan være med til at løse flaskehalsproblemer. For det første er flertallet af de østeuropæiske arbejdere en økonomisk gevinst for værtslandet. Adskillige undersøgelser10 viser, at ”velfærdsturisme” ikke er et reelt problem, da de fleste EU-­‐borgere, der vælger at bosætte sig i et andet EU-­‐
land, gør det for at arbejde. De betaler mere ind til det nationale velfærdssystem, end de får tilbage 11 , hvilket gør dem til nettobidragsydere til værtslandets statskasse.12 Desuden har den vandrende arbejdskraft fra lande optaget i EU efter 2004 en højere beskæftigelsesfrekvens end statsborgere i det land, de flytter til. Ikke-­‐erhvervsaktive EU-­‐borgere, der bor i et andet medlemsland end deres eget, udgør en meget lille andel, ca. 0,7-­‐1 pct., af EU’s samlede befolkning.13 8
FAOS, Danske virksomheder brug af østeuropæisk arbejdskraft, 2013.
Beregninger fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at der er tale om en nettogevinst på 16.000 kroner
pr. arbejdstager fra Østeuropa
(http://www.da.dk/bilag/Udenlandsk%20arbejdskraft%20i%20Danmark%2C%20august%202014.pdf).
10
Se f.eks.: FAOS, Danske virksomheder brug af østeuropæisk arbejdskraft, 2013; Tænketanken
EUROPA, Sociale ydelser og fri bevægelighed – fire bud på vejen frem, 2014
(http://thinkeuropa.dk/socialt/sociale-ydelser-og-fri-bevaegelighed-fire-bud-paa-vejen-frem);
Dustmann, C. Og Frattini, T., The fiscal effect of immigration to the UK, The Economic Journal, 2014;
Europa-Kommissionen, A fact finding analysis on the impact on the Member States' social security
systems of the entitlements of non-active intra-EU migrants to special non-contributory cash benefits
and healthcare granted on the basis of residence, 2013.
11
Dustmann, C. Og Frattini, T., The fiscal effect of immigration to the UK”, The Economic Journal,
2014.
12
Eurostat, Labour force survey, 2014.
13
Europa-Kommissionen, A fact finding analysis on the impact on the Member States' social security
systems of the entitlements of non-active intra-EU migrants to special non-contributory cash benefits
and healthcare granted on the basis of residence, 2013.
9
6
NOTAT
26. marts 2015
For det andet er den vandrende arbejdskraft økonomisk afgørende i situationer, hvor der skal udfyldes midlertidige huller i arbejdsstyrken i bestemte sektorer, f.eks. byggebranchen. Særligt landbrugsorganisationer og gartnerier har høstet gevinster ved vandrende arbejdskraft, da det har modvirket flaskehalse. Her tager den vandrende arbejdskraft ikke arbejdspladser fra nationale borgere, men supplerer derimod arbejdsmarkedet i det enkelte land.14 På den måde hjælper arbejdskraftens frie bevægelighed med at reducere strukturel arbejdsløshed, dvs. den del af arbejdsløsheden, der ikke kan nedbringes ved hjælp af en traditionel forøgelse af efterspørgslen.15 Den vandrende arbejder fra lande optaget i EU efter 2004 rekrutteres oftest til at udføre arbejde, der kræver få formelle kompetencer, og i et ganske snævert sæt af jobtyper, som typisk har lav status blandt indenlandske arbejdstagere. Det gælder sektorer som byggeri, industriel produktion, landbrug og lavt kvalificeret servicearbejde.16 Vandrende arbejdstagere er ofte overkvalificerede i forhold til det arbejde, de udfører, og der ligger derfor et potentiale i at udnytte deres ressourcer bedre. For det tredje er den vandrende arbejdskraft fra de nye medlemslande yngre end befolkningen i værtslandet. Det udgør derfor et kærkomment demografisk løft for værtslandet, såfremt de unge arbejdsmigranter vælger at slå sig ned i længere tid.17 F.eks. var 68 pct. af polakkerne og 83 pct. af rumænerne i Danmark mellem 20 og 49 år i 2013. Til sammenligning lå andelen af tyskere og briter i denne aldersgruppe på henholdsvis 47 og 50 pct.18 EU-­‐borgere, der benytter sig af arbejdskraftens frie bevægelighed, søger oftest først arbejde i et andet EU-­‐land efter endt uddannelse i hjemlandet.19Det er en gevinst for modtagerlandet, da der ikke er omkostninger forbundet med uddannelse. Endelig er der ikke entydige konklusioner i retning af, at østeuropæisk arbejds-­‐
kraft har resulteret i et nedadgående lønpres for værtslandenes egne borgere. Undersøgelser viser, at øget immigration ikke umiddelbart har nogen effekt på lønniveauet. Det skyldes, at indvandrere og indfødte med den samme uddannel-­‐
14
Deutche Bank Research, The dynamics of migration in the euro area, 14. Juli 2014.
Barslund, M. og Busse, Matthias, Making the most of EU labour mobility, CEPS, 2014.
16
Andersen, K.S. og Felbo-Kolding, J., Midlertidig øst-migranter udfordrer den danske model,
Samfundsøkonomen, nr. 4, 2014; Springford, J., Central and East European Migrants are a boon for
Britain, Centre for European Reform, 2014.
17
Europa-Kommissionen, EU Employment and Social Situation, Quarterly Review, juni 2014.
18
Tænketanken EUROPA, Sociale ydelser og fri bevægelighed – fire bud på vejen frem, 2014
(http://thinkeuropa.dk/socialt/sociale-ydelser-og-fri-bevaegelighed-fire-bud-paa-vejen-frem).
19
Europa-Kommissionen, pressemeddelelse, Labour mobility in the EU: Challenges and perspectives
for a genuine European labour market, forelæsning ved European University Institute, 24. juni 2014.
15
7
NOTAT
26. marts 2015
ses-­‐ og erhvervserfaring ikke er ”perfekte substitutter”.20 En rapport fra det britiske overhus antyder, at de største ”vindere” ved immigrationen til Storbri-­‐
tannien (både fra og uden for EU) er migranterne selv og de virksomheder, der hyrer dem, mens dem, der udfordres, er ansatte i lavbetalte job. Selvom flere undersøgelser finder en negativ korrelation mellem antallet af udenlandske arbejdere i et land og lønnen for ufaglærte, er effekten meget lille.21 Der er ingen tvivl om, at lønforskelle mellem EU’s medlemslande er en væsentlig faktor for arbejdsmobiliteten fra øst til vest. Tal fra Eurostat fra 2013 viser, at arbejdskraftsomkostningerne i industri-­‐, bygge-­‐ og servicesektoren i Polen er fem gange lavere end i Danmark, mens den i Rumænien er 8,4 gange lavere.22 Her skal dog tages højde for forskelle i leveomkostninger landene imellem. En Eurobarometerundersøgelse fra efteråret 2013 viser, at motiverne for at søge arbejde i et andet EU-­‐land varierer markant mellem gamle og nye medlemslande. Borgere fra EU’s gamle medlemslande (medlemmer før 2004) vælger i højere grad at flytte ud pga. udsigten til bedre karrieremuligheder og ønsket om at bo eller arbejde i et andet EU-­‐land. Borgere fra Sydeuropa angiver typisk arbejds-­‐
løshed i deres hjemland som hovedmotiv for at flytte til et andet EU-­‐land. For borgere fra EU’s nye medlemslande er udsigten til en bedre løn afgørende. 80 pct. af de adspurgte fra de nye medlemslande (eksklusiv Malta og Cypern) svarer, at løn er en væsentlig faktor for at flytte, mens kun 42 pct. fra de gamle medlemslande ser løn som et trækplaster.23 Selvom arbejdstagere fra de nye medlemslande flytter ud pga. udsigterne til en bedre løn, er der ikke klare indikatorer på, at det har resulteret i et nedadgående lønpres i værtslandet. Udfordringer ved den vandrende arbejdskraft
Historier om social dumping for østeuropæisk arbejdskraft har fyldt godt i danske og udenlandske medier. Social dumping refererer til det forhold, at udenlandsk arbejdskraft udfører opgaver i værtslandet til en langt lavere løn og under ringere arbejdsforhold end værtslandets borgere. 20
Ottavianno, G.I.P. og Peri, G. (2011) ”Rethinking the Effect of Immigration on Wages”, Journal of
the European Economic Association, 10(1): 152-197.
21
Ruhs, Martin and Calos Vargas-Silva (2014) ”Briefing. The Labour Market Effect of Immigration”,
The Migration Observatory at the University of Oxford; Dustmann, C., T.Frattini, and I. P. Preston
(2013) “The Effect of Immigration along the Distribution of Wages”, Review of Economic Studies,
80(1):145-173.
22
Eurostat, data tilgængelig her: http://appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/submitViewTableAction.do
23
Special Eurobarometer report 398, oktober 2013.
8
NOTAT
26. marts 2015
Danske undersøgelser viser, at risikoen for social dumping er mindre, hvis østeuropæere arbejder for virksomheder, der er medlem af en arbejdsgiverfor-­‐
ening og/eller er overenskomstdækket. Direkte ansættelse i en dansk virksom-­‐
hed øger også sandsynligheden for løn-­‐ og arbejdsvilkår, der er i overensstem-­‐
melse med gældende danske overenskomster. 24 Den mest udsatte gruppe er udstationeret arbejdskraft 25 , da værtslandets virksomheder ikke har pligt til at underlægge denne gruppe de samme løn-­‐ og arbejdsvilkår som indenlandske arbejdstagere. Som det fremgår af figur 3 er størstedelen af den østeuropæiske arbejdskraft i Danmark i bygge-­‐ og anlægs-­‐
branchen udstationerede. Figur 3. Østeuropæisk arbejdskraft er koncentreret på få brancher
Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark fordelt på hovedbrancher, 2013
12.000
10.000
8.000
Vandrende arbejdstagere
Udstationerede
6.000
4.000
2.000
0
Kilde:
Jobindsats.dk.
De polske arbejdstagere udgør den største gruppe blandt arbejdsmigranterne fra de nye medlemslande og er overrepræsenteret i udstationerede arbejdskraft inden for bygge og anlæg. De arbejder ofte til en lavere løn og i mere usikre ansættelsesforhold end de indfødte arbejdstagere. En undersøgelse foretaget af FAOS i 2012 blandt 829 danske virksomheder viser, at øst-­‐ og centraleuropæeres gennemsnitsløn ligger inden for rammen af mindstebetaling i relevante kollektive overenskomster, selvom de får en lavere 24
FAOS, Danske virksomheder brug af østeuropæisk arbejdskraft, 2013.
En ansat er udstationeret, når han eller hun er ansat i ét EU-land, men midlertidigt er udsendt for at
udføre sit arbejde i et andet EU-land. Det kan f.eks. være, hvis en rumænsk leverandør vinder en ordre i
Danmark, og derefter sender sine ansatte hertil for at udføre arbejdet. 25
9
NOTAT
26. marts 2015
løn end danskere i tilsvarende stillinger.26 Undersøgelsen viser dog også, at lønnen for øst-­‐ og centraleuropæisk arbejdskraft ofte ligger lidt under mindste-­‐
satserne i landbrugsbranchen samt i hotel-­‐ og restaurationsbranchen. Disse brancher er også kendetegnet ved en relativ lav organisationsgrad og en lav overenskomstdækning i modsætning til f.eks. bygge-­‐ og anlægsbranchen. Fra EU’s side har man gennem udstationeringsdirektivet forsøgt at sikre beskyttelse af udstationerede arbejdstagere. Arbejdsgiveren for den udsendte arbejdstager er forpligtet til at sikre, at medarbejderen som minimum får de arbejds-­‐ og ansættelsesvilkår, der er fastlagt ved lov og/eller generelt anvendeli-­‐
ge kollektive aftaler i det land, hvor medarbejderen arbejder. Det gælder f.eks. regler om arbejdsmiljø, mindsteløn og feriedage. I flere af EU’s medlemslande, herunder f.eks. Danmark, er mindstelønnen dog ikke bestemt ved lov, men i stedet overenskomstreguleret. Det betyder, at virksomheder, der ikke er overenskomstdækket, selv kan bestemme, hvad de vil betale deres ansatte i løn. Det kan resultere i løndumping. Fagforeninger har flere muligheder for at sikre, at udstationeret arbejdskraft er underlagt ordentlige lønvilkår. De kan f.eks. indlede forhandlinger med den udenlandske virksomhed, der har udsendt arbejdere til Danmark, for at få denne til at indgå overenskomst. Hvis forhandlingerne ikke fører til noget, kan den relevante danske fagforening lægge pres på den udenlandske arbejdsgiver via såkaldte ”kollektive kampskridt” som f.eks. strejke og blokade.27 På grund af problemer med social dumping fremførte Kommissionen i 2012 et direktiv (2014/67/EU) om forbedring og bedre håndhævelse af udstatione-­‐
ringsdirektivet. Direktivet skal sikre, at udstationerede arbejdstageres rettighe-­‐
der bliver overholdt i praksis og styrker den retlige ramme for tjenesteydere. Det gøres blandt andet ved brug af såkaldt ”kædeansvar” i bygge-­‐ og anlægsbran-­‐
chen, hvorved arbejdsgivere har ansvar for, at også underleverandører overhol-­‐
der reglerne. En hovedentreprenør kan blive ansvarlig for at udbetale løn, hvis det udenlandske firma ikke giver sine ansatte den løn, som kræves i værtslandet. Derudover styrker direktivet mulighederne for udveksling af oplysninger på tværs af grænserne. I Danmark skal udenlandske virksomheder, der arbejder i landet, tilmelde sig Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), så de danske myndigheder har 26
27
FAOS, Danske virksomheder brug af østeuropæisk arbejdskraft, 2013.
Lov om udstationering af medarbejdere mv. § 6a.
10
NOTAT
26. marts 2015
mulighed for at håndhæve reglerne. Der er desværre en stigning i antallet af danske og udenlandske virksomheder, der undlader at lade sig registrere i RUT-­‐
registret28 Der er derfor behov for bedre opfølgningsmuligheder i forhold til RUT-­‐registret. Et element kunne være at bruge flere ressourcer på kontrolbesøg på for eksempel byggepladser og andre arbejdspladser, der bruger østeuropæisk arbejdskraft. Derudover kunne man også overveje at hæve bødeniveauet for manglende overholdelse af anmeldelsespligten til RUT, der på nuværende tidspunkt er på 10.000 kroner. En væsentlig opgave for den nye Juncker-­‐Kommissionen bliver både at fjerne forhindringer for den vandrende arbejdskraft og at skabe værn mod social dumping. Kommissionen har i dets arbejdsprogram for 2015 annonceret en såkaldt mobilitetspakke med initiativer, der skal fremme arbejdskraftens frie bevægelighed, tackle problemer med social dumping og udnyttelse af sociale ydelser samt indsatsen for ungdoms-­‐ og langtidsledighed. Mobilitetspakken forventes at være klar i slutningen af 2015. Tænketanken EUROPA vil i 2015 løbende dække og analysere de enkelte initiativer i mobilitetspakken. 28
Gerdes, J., Østfirmaer bryder loven i Danmark, Børsen, 28. januar 2015.
11