Artikel Fyens Stiftstidende
Transcription
Artikel Fyens Stiftstidende
30 { FyensStiftstidende Kultur Lørdag 9. maj 2015 Kulturredaktør Lene Kryger, 65 45 51 65, kryger@fyens.dk Souschef Anette L. Hyllested, 65 45 51 31, ahy@fyens.dk Journalister i Odense Henrik Anderson, 65 45 51 67, hean@fyens.dk Morten Vilsbæk, 65 45 51 68, mvi@fyens.dk Malene Birkelund, 65 45 51 82, mal@fyens.dk Pressemeddelelser sendes til E-mail: kultur@fyens.dk Journalister i Svendborg Iben Friis Jensen, 63 45 21 11, ibfj@faa.dk Marianne Kjær, 63 45 21 51, makj@faa.dk ➤Som i himlen Scene: Den langelandske teaterforening Lask var hurtigt ude, da de Reumert-nominerede blev offentliggjort. I juni er der bustur til ”Som i Himlen”, når forestillingen spiller i København. Foto: Per Pedersen Billetter rives væk Scene: Teaterkoncerten ”Carl” (om komponisten Carl Nielsen), som får urpremiere 29. august i den store musikhal ved Bramstrup Gods, er tilsyneladende faldet i smag hos det fynske publikum. Forestillingen, der bliver produceret som et samarbejde mellem BaggårdTeatret, Svendborg, Mungo Park Kolding og Odense Tea- ter, har allerede solgt halvdelen af billetterne, siden billetsalget startede. Teaterkoncerten, der spilles til 10. september, byder på en nyfortolkning af Carl Nielsens værker - både de klassiske og de mere folkelige. Musikken tager Den Danske Strygerkvartet og Dreamers Circus sig af og akkompagneres af seks skuespillere. (ibfj) Uden at gå fra forstanden Bøger: Det begyndte at brænde i huden, når hun arbejdede med computer, men siden har det bredt sig, så Anna Lyndsey ikke tåler lys. Anna Lyndsey er et pseudonym, men beretningen om kvinden, der må leve uden lys og har skrevet en bog om det, er sand. I ”Kvinden i mørket” fortæller Lyndsey om, hvad hun finder på at gøre i mørket for ikke at gå fra forstanden. Udkommer 15. maj på Rosinante. (ahy) til præteenagere Bøger: De 9-13-årige er ■ I Svendborg ønsker Lighthouse X at hylde en lokal ildsjæl, som også får taletid. Boyband til Svendborg Musik: Boybandet Lighthouse X giver 1. juni kl 20 intimkoncert på Hotel Christiansminde i Svendborg med dagsordenen: At hylde en lokal ildsjæl, forening eller projekt, som gør en forskel for andre og som kan være en inspiration for alle. Bandet er kendt for ønsket om at tage socialt ansvar. De tre musikere er Søren Bregendal, Johannes Nymark og Martin Skriver. (ibfj) målgruppen for en ny serie bøger med titlen ”LOL - alle har en historie at fortælle”. ”LOL” består af seks bøger om store og små udfordringer for drenge og piger. Bøgerne med titler som ”Drengefnidder og tøsehørm” og ”Alfahanner og brilleaber” er skrevet af Charlotte Thorhauge og Betina Hundebøll og udkommer på Muusmanns Forlag også digitalt. (ahy) Cafékoncert Musik: Gospelkoret Joyful Voices synger i Kristuskirken i Odense 12. maj klokken 19.30 under ledelse af Katrine Daugaard. Der vil være kaffe og kagebuffet under koncerten. (soeh) Kunsten at male sit ■ Med udstillingen ”Teenager is leaving home” står billedkunstner Vivi Christensen ved, at hun tager udgangspunkt i det nære Måske kender du den der følelse af, at dit barn er ved at rive sig fri af dig. Den urokkelige nærhed, der skiftes ud med længere og længere adskillelse. Tavshed. Du er ikke længere førstevalget, hverken når der skal hviskes eller købes tøj, og selv om du inden i dig selv udmærket vidste, at denne tid ville komme, og du har forberedt dig på den, kan du ikke undgå at føle dig en smule til overs og forladt. Sådan en følelse har billedkunstner Vivi Christensen materialiseret ind i udstillingen ”Teenager is leaving home”, der netop handler om at skulle acceptere det, når ens barn søger nye veje. Det er der kommet tre billedserier og to skulpturer ud af, som hun for tiden udstiller på Roersvej i Odense. - Min fornemmelse er, at det er et tabuiseret emne, selv om det ikke burde være sådan. Selv om det er naturligt, er det jo samtidig en sorg, når ens barn er på vej til at blive voksent og forlade reden, siger Vivi Christensen. Resultatet er blandt andet værker, der opstiller modsætninger som hjemmefutter over for hårdhed - her: beton - og en tv-kiggende datter på det ene maleri, mens der på det andet kun er konturerne tilbage. - Jeg kan godt lide at lave tre-fire billeder i samme serie med små variationer, men jeg løb ind i problemer med det her, indtil det gik op for mig, at jeg skulle male hende væk igen. For det er jo netop det, det handler om: At hun er på vej væk, siger Vivi Christensen. tro og ærlig Vivi Christensen tager altid udgangspunkt i sin egen verden, når hun laver kunst. Hun har malet temaer som for eksempel barnet, der føler sig alene, rummet mellem mennesker og konkrete hverdagsagtige situationer. Ikke fordi hun vil pædagogisere men fra en almen tankegang. FyensStiftstidende { 31 Lørdag 9. maj 2015 Ole og Carl. Komponisten Ole Kongsted, har fundet tre melodier, som komponistjubilar Carl Nielsen opgav i 1914. Kongsted har fuldført Nielsens ufuldendte, som opføres ved tre koncerter. Mød komponisten på kultursiderne i morgen Kulturkalenderen Telefontid: man-fre: 9-17, 63 45 23 26, kulturlister@fyens.dk Redigeret af: Marie Jung ■ Vivi Christensen har altid interesseret sig for at male hverdagsagtige situationer, men hun giver sig ikke til at fortolke billederne for publikum. - Jeg skal ikke bestemme, hvilke historier de ser i mine værker, siger hun. Foto: Robert Wengler Vivi Christensen 1962: Født i Skive. 2001: Uddannet fra Det Fynske Kunstakademi. Bosat i Hesbjerg til for tre år siden, derefter Vesterbro i Odense. Udstiller blandt andet gennem Galleri 5000. Laver altid projekter i forbindelse med KKArt - altså Kunstnernes Kooperative - og dette projekt er ingen undtagelse. Er aktuelt i forbindelse med 100-året for kvinders valgret inviteret til at lave projekt af Kvindelige Kunstneres samfund (KKS). Læs mere: www.vivichristensen.dk eget liv - Jeg synes ikke, det er let at vide, hvad folk har lyst til at have hængende over sofaen, så det tænker jeg ikke på, når jeg arbejder. Jeg tænker på at være tro og ærlig over for den historie, jeg vil fortælle, siger Vivi Christensen. Omverdens reaktion Det er fortællingerne, hun interesserer sig mest for. Ikke hvilket middel hun bruger til at fortælle dem, og derfor skifter hun ofte teknik eller materiale og er med sine værker ikke let at sætte i kunstnerisk bås - og dog. Ud over at vise almindelige situationer har hendes værker en gennemsigtighed og særlig poesi over sig. At der er forskel på, hvem som bruger sin nære familie i kunst, er Vivi Christensen meget opmærksom på, og det er først nu - godt 14 år efter at hun forlod akademiet - at hun står helt ved, hvor hendes inspiration kommer fra. Det er ellers et kendt greb. Tidligere brugte mange mandlige malere deres hustru og børn som udgangspunkt for en fortælling, men omverdenens reaktion er anderledes, når kvinder gør det samme, siger hun. - Men ligesom mænd vil jeg også have point for at turde tage afsæt i mit eget liv. Det ene udgangspunkt for at lave kunst er ikke bedre end det andet, siger Vivi Christensen. Udstillingen ”Teenager is leaving home” kan ses i den blå hal på Roersvej 33A i Odense kl. 14-17 indtil 14. maj. Af Malene Birkelund mal@fyens.dk [ Selv om det er naturligt, er det jo samtidig en sorg, når ens barn er på vej til at blive voksent og forlade reden. Vivi Christensen, kunstner ➤Forfatteren om bogen Testamentet ord for ord ■ 1000 sider - ord for ord. Bo Bengtson fra Odense er i gang med at oversætte Det Ny Testamente i et ambitiøst enmandsprojekt Der findes ikke et brændende helvede. Det er Bo Bengtson fra Odense overbevist om. Ikke kun, fordi han er Jehovas Vidne, men også fordi han er i gang med at oversætte Det Ny Testamente ord for ord i en såkaldt interlineær oversættelse. Under arbejdet har han konstateret, at ordet ”helvede” er en fejlfortolkning. Interlineær oversættelse betyder, at man oversætter ”mellem linjerne”. Originalsproget er det koiné-græske skriftsprog, og under hvert græsk ord skriver Bo Bengtson et dansk, så læsere selv får mulighed for at stykke meningen sammen. I højre spalte på hver side giver han desuden sit eget bud på, hvilken mening ordene på siden tilsammen kan danne. Og i bunden af hver side er desuden en række forklarende fodnoter med alternative forslag. - På engelsk findes der flere interlineære oversættelser, men det er første gang på dansk, fortæller han. Ordet ”helvede” stammer oftest fra det græske ”gehenna”. Det var navnet på en losseplads uden for Jerusalem, hvor henrettede forbrydere blev smidt. - ”Gehenna” betyder altså snarere at kassere - ikke at udsætte nogen for bogstavelig pine. De var døde, da de blev smidt derhen og mærkede derfor ikke noget, siger han. Mistolkninger Det Ny Testamente er blevet oversat til mange sprog og af mange mennesker med forskellige dagsordener. Nogle oversættelser bygger på andre oversættelser, så de fejl, der kan være opstået undervejs, er blevet videreført til næste sprog, siger Bo Bengtson. Hans ambition er at levere en så neutral oversættelse som muligt, så bibelinteresserede selv kan forholde sig til de oprindelige ord. Koiné-græsk var det officielle skriftsprog, da Det Ny Testamente blev skrevet, men siden blev det oversat til ■ Bo Bengtson har et motto til sit oversættelsesarbejde: ”Så ordret som muligt, så frit som nødvendigt”. ■ Oversættelserne er udkommet på forlaget Gramma. blandt andet latin. - I den forbindelse blev der imidlertid også begået fejl, siger Bo Bengtson. Det bedste er derfor altid at oversætte direkte fra grundsproget. Foreløbig har han skrevet to bind med interlineær oversættelse - ”Paulus’ 14 breve” og ”Johannes’ 5 skrifter”. Det tog tre år. Han forventer at være færdig med tredje og sidste bind om senest tre år. Så har han oversat cirka 1000 sider - ord for ord. Altsammen i sin fritid. - Og privat, vel at mærke; det er ikke en officiel ”Jehovas Vidner-udgivelse” fra Vagttårnsselskabet, siger han. Til daglig arbejder Bo Bengtson som intern sælger i et odenseansk skiltefirma. Men som ung studerede han klassisk filologi på universitetet i fire år. Han har bevaret fascinationen af det græske sprog, selv om han ikke fik færdiggjort studierne. Bo Bengtson har tre voksne børn. Og en forstående hustru, der har accepteret, at flere ferier er blevet ofret på projektet, fortæller han. Af Anette Hyllested ahy@fyens.dk