22. februar 2015
Transcription
22. februar 2015
1. Mos 3, 1-19: Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: »Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?« Kvinden svarede slangen: »Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø.« Men slangen sagde til kvinden: »Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.« Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spist. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spist. Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet. Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer. Gud Herren kaldte på Adam: »Hvor er du?« og han svarede: »Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.« Han spurgte: »Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?« Adam svarede: »Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spist jeg.« Gud Herren spurgte så kvinden: »Hvad er det, du har gjort?« Hun svarede: »Slangen forledte mig til at spise.« Da sagde Gud Herren til slangen: »Fordi du har gjort dette, skal du være forbandet blandt alt kvæg og blandt alle vilde dyr. På din bug skal du krybe, og støv skal du æde, alle dine dage. Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen.« Til kvinden sagde han: »Jeg vil gøre dit svangerskab plagsomt og pinefuldt, i smerte skal du føde børn. Du skal begære din mand, og han skal herske over dig.« Til Adam sagde han: »Fordi du lyttede til din kvinde og spist af det træ, jeg forbød dig at spise af, skal agerjorden være forbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig føden alle dine dage. Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig, og du skal leve af markens planter. I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. Ja, jord er du, og til jord skal du blive.« 22. februar 2015 1. søndag i fasten Matt 4, 1-11: Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. Og fristeren kom og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød.« Men han svarede: »Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.‹ « Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet: ›Han vil give sine engle befaling, og de skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.‹ « Jesus sagde til ham: »Der står også skrevet: ›Du må ikke udæske Herren din Gud.’« Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til ham: »Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.” Da svarede Jesus ham: »Vig bort, Satan! For der står skrevet: ‘Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.‹ « Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham. Karlslunde Strandkirke - Karlslunde Mosevej 3 - 2690 Karlslunde kontakt@strandkirken.dk - www.strandkirken.dk - tlf. 4615 0178 Gudstjenester i Strandkirken Der afholdes to gudstjenester om søndagen kl. 9.30 og 11.15 Den første søndag i måneden kun én gudstjeneste kl. 10.30. Se mere på strandkirken.dk eller ta’ et kirkeblad for datoer og tider. Alle børn under konfirmationsalderen er velkomne ud under prædikenen i følgende grupper: Solcellerne (2-5 år, i pejsestuen), Solsikkerne (6-9 år, i kuppelsalen) og Solstrålerne (10-13 år, på Jespers kontor). Ved nadveren er der alkoholfri vin i de bægre, som er skænket på forhånd. Der er mulighed for forbøn/samtale ved lysgloben. Efter gudstjenesten kan man stille spørgsmål ude i informationen. Denne kommende uge: 23. februar - 1. marts Mandag: kl. 19.00: Mandagshjørnet Teleios-kursus Tirsdag: kl. 09.00: Morgenandagt kl. 18.30: Fyraftensbøn kl. 19.00: Menighedsaften kl. 19.30: GASU Onsdag: kl. 09.00: Morgenandagt kl. 14.00: Onsdagstræf kl. 19.30: Gospelkoret Grace Torsdag: kl. 09.00: Morgenandagt kl. 10.30: Gudstjeneste Langagergård kl. 19.30: SU Gruppeaften “Lyt for himlens skyld” 20. - 21. marts. Kun få pladser tilbage. Meld dig nu! Fredag: kl. 09.00: Morgenandagt kl. 16.00: Superfredag med værksteder, leg, spisning - tilmelding til stine@strandkirken.dk kl. 19.00: AA-møde Lørdag: kl. 10.00: Kvinder der be´r kl. 14.00: Hækleklub Søndag kl. 10.30: Gudstjeneste kl. 10.30: Børnekirke kl. 12.30: Nådegaveboden kl. 12.30: Menighedsmøde kl. 13.30: SKF’s årsmøde kl. 19.00: Cafégudstjeneste med pastor Erik Adrian Velkommen til gudstjeneste i dag kl. 9.30 og 11.15 v/Gerhard Jónsson Mikkelsen Det er 1. søndag i fasten. Vi samler ind til Åbne Døre, som verden over personligt leverer millioner af Bibler til kristne, som ikke har haft frihed til at praktisere deres tro. Tak for en god gave til dette arbejde. Ugen der gik ... Mandag havde vi bisættelse af Per Køncke Petersen v/Jesper. Onsdag var der kaffe og film i Onsdagstræf Fredag tog ca 20 personer (heraf mange fra Strandkirken) afsted på rejse til Israel med Helge og Kirsten Pahus. Lørdag havde vi bryllup v/Gerhard: Morten Modler og Stine Marie Jørgensen Tiden, der ligger foran ... Menighedsaften med så meget mere! Velkommen på tirsdag kl. 19.00. Kvinder der be’r holder møde på lørdag kl. 10.00. Velkommen alle kvinder! På søndag 1. marts kl. 12.30 afholder menighedsrådet det årlige menighedsmøde for hele menigheden. Der serveres sandwich, vand og kaffe på mødet, og kl. 13.30 afholder Strandkirkefællesskabet deres årsmøde. I forbindelse med årsmødet er der valg til bestyrelsen, idet Henning Thise er på valg og ikke genopstiller. Kandidater er velkomne og bedes melde deres kandidatur senest i dag til kristian.ohrstrom@gmail.com Søndag 1. marts kl. 19.00 er der Cafégudstjeneste med Erik Adrian, som vil tale over emnet “At blive fundet af Gud”. Erik Adrian er fængselspræst i Vestre Fængsel og vil fortælle om Guds længsel efter at finde os mennesker. Velkommen Onsdag 4. marts kl. 19.00 til den første af 3 aftener udsprunget efter den store Global Leadership Summit konference (GLS) der fandt sted i København i efteråret 2014. Den første taler er Joseph Grenny, som vises på storskærm med undertekster: “Den svære samtales kunst”. For alle ledere, alle med lederambitioner eller alle, der bare er nysgerrige. Vi håber at få folk med, som ikke har forbindelse til kirken - så ta’ endelig venner og naboer med. Læs mere på www.facebook.com/lederinspiration Prædikanten Orla Lindskov afholder 2 møder i Strandkirken med bøn for syge. Det er fredag 6. marts kl. 19.00 og lørdag 7. marts kl. 14.00 Søndag 8. marts ca. kl. 13.00 er der atter sogneindsamling til fordel for Folkekirkens Nødhjælp. Tilmelding til indsamlingsleder Tove Specht: tlf. 2267 8249 toveogernst@gmail.com eller astrid@strandkirken.dk, tlf. 4615 0198