Michael Hassø Larsen tiltrådt som Supply Chain direktør i Flügger
Transcription
Michael Hassø Larsen tiltrådt som Supply Chain direktør i Flügger
Michael Hassø Larsen tiltrådt som Supply Chain direktør i Flügger Michael Hassø Larsen er pr. 1. december 2015 tiltrådt som Supply Chain direktør i Flügger. Han har en baggrund som Produktionsingeniør fra Odense Teknikum og 17 års erfaring indenfor Salg, Produktion og Supply Chain ledelse. Med Michael Hassø Larsens tiltrædelse er pladserne i Flügger-koncernens Senior Leadership Team nu fuldt besatte. I løbet af sin karriere, har Michael Hassø Larsen høstet erfaring hos møbelproducent Bodilsen A/S, Arriva, Gumlink og den svenske køkkenproducent Nobia, hvor han adskillige gange har været med til at navigere virksomheder fra et udgangspunkt til et andet. Enten styret af kriser, eller et ønske om at positionere virksomheden på en ny måde – og hver gang med krav om at optimere og forbedre eksisterende processer og arbejdsgange undervejs. ”Vi har set meget frem til at få Michael ind i vores ledelsesteam i Flügger,” siger CEO Peter Røpke. ”Med hans brede erfaring inden for Produktion og Supply Chain står vi stærkt i forhold til at yderligere optimere og styrke forsyningskæden i Flügger”. Med hænderne i plovfuren Hos Flügger får Michael Hassø Larsen med egne ord rig mulighed for at få hænderne helt ned i plovfuren – noget der er vigtigt for en, der ser sig selv som lige dele praktiker og teoretiker. Arbejdstiden kommer derfor heller ikke til at foregå fast bag et skrivebord på hovedkontoret i Rødovre, men primært i Flüggers produktion i Kolding og Bollebygd. ”Jeg skal ud og se, hvad der sker. Hvis man ikke sørger for at få hænderne ned i plovfuren jævnligt, tror jeg, man risikerer at miste noget af jordforbindelsen. Det er helt på sin plads at være ydmyg overfor de her ting,” siger Michael Hassø Larsen. Løb som mentaltræning Familien, der tæller den 44-årige Supply Chain direktørs hustru samt to børn på henholdsvis 8 og 15 år, har siden 2001 boet i Vejle, hvor de for nylig har kastet sig ud i en udbygning af familiens hus. Det er et projekt, der kræver planlægning og koordinering, og byder på udfordringer, der løses i løbet af en løbetur: ”Løb er mentaltræning for mig. Jeg elsker at bearbejde problemer og dilemmaer, det holder mig skarp,” siger Michael Hassø Larsen. Michael Hassø Larsen indgår i Flügger-koncernens Senior Leadership Team. Om Flügger A/S: Flügger A/S en international malervare-virksomhed med afsæt i Norden. Hovedkontoret ligger i Rødovre, mens dansk produktion og lager ligger i Kolding. Med vores 68 egne forretninger samt 108 franchise forretninger, findes vi i dag 176 steder i Danmark. Vi indgår i Flügger koncernen, som sammen med Norden, Polen og Kina omsætter for ca. 1,8 mia. DKK. Se mere info på www.flugger.com KONTAKT KOMMUNIKATION Communication Manager Ulla Matthiesen ulma@flugger.com +45 40 64 75 87 KONTAKT DIREKTION Adm. direktør Peter Røpke proe@flugger.com +45 40 64 75 19 Flügger A/S, Islevdalvej 151, 2610 Rødovre, Tlf: +45 70 15 15 05, Email: flugger@flugger.com