B&C Danflock
Transcription
B&C Danflock
HVAD ER DET, DER ER SÅ GODT VED B&C Danflock®? Det svarer tømrermester Peter Pedersen fra Hellehøj Tømrer og Snedker ApS i Hirtshals på. B&C Danflock® Spartid og penge, når du skal lægge tag! Hvad synes du om b&c danflock®? – Den her tagsten er helt klart en tagløsning ud over det sædvanlige! På trods af at jeg har lagt b&c danflock® på mange tage, bliver jeg stadig lige overrasket over, hvor nemt og hurtigt man kan oplægge et tag med denne tagsten. Udseende, kvalitet og effektivitet kombineret i én og samme tagsten – det er meget usædvanligt. Hvad er det, der er så godt ved den? – Dét at kunne oplægge et nyt tag eller udskifte et gammelt uden at lægge et undertag sparer mig for en masse tid og mine kunder for en masse penge. Den største besparelse ligger naturligvis i, at denne tagløsning overflødiggør brugen af undertag og så er der heller ingen udgifter til afstandslister. Dertil er det nemmere og hurtigere at konstruere f.eks. skotrender, da de må monteres ovenpå spærene, og også etableringen af tagfod er meget enklere og hurtigere, når man anvender danflock®. Ved tagfoden skal der anvendes fugleklodser, hvilket for øvrigt rent æstetisk giver en flottere afslutning. Endelig er danflock® især velegnet til renovering af nedslidte tagkonstruktioner, hvor den variable lægteafstand - 300-340 mm gør, at tagstenene i langt de fleste tilfælde kan oplægges på de eksisterende lægter. Der er faktisk temmelig mange fordele, både økonomiske, æstetiske og funktionelle, og det er de vigtigste årsager til, at jeg ofte anbefaler b&c danflock® til mine kunder. Mener du, at man skal have nogen særlig viden for at være i stand til at lægge b&c danflock®? – Man skal være i besiddelse af grundlæggende viden om, hvordan man lægger tagsten og være klar over, hvordan man sikrer sne- og vandtætning ved tagets afslutninger. Man har til gengæld ikke brug for nogen viden om, hvordan man lægger et undertag, hvilket man skal have, hvis man vælger en anden type tagsten. Hvordan reagerer dine kunder, når du foreslår et tag uden undertag? – En del kunder bliver lidt skeptiske, når jeg fortæller, at de ikke har brug for et undertag med den her tagsten, men som enhver professionel håndværker er mit forhold til kunderne baseret på en god dialog og tydelig kommunikation. Jeg foreslår ikke løsninger, jeg ikke tror på. Tværtimod. Når jeg fortæller, at tagstenen er testet og gennem 25 år er blevet oplagt på titusindvis af danske tage, så synes kunderne ikke, at det lyder så underligt. Desuden har jeg kun gode erfaringer og positive tilbagemeldinger fra de kunder, der har valgt en danflock® løsning. Så du mener altså, at kunderne kan føle sig trygge, når de vælger b&c danflock®? – danflock® tagsten kontrolleres løbende som forskrifterne kræver. Den er gennemtestet og leveres med et komplet sortiment af specialsten og originalt tilbehør. Derudover har leverandøren et vist ansvar, hvad angår leverance, men tagsten fra Monier bliver normalt leveret inden for 48 timer. Så ja, kunderne kan føle sig helt trygge. Vil du have mere information om os og vores produkter? Ring til os på 9631 6100, eller send en mail til: tag@monier.com. Du kan også gå ind på www.monier.dk og læse mere om Moniers komplette tagløsninger i beton og tegl. Vi glæder os til at høre fra dig! B&C DANFLOCK® Gul KoralrødAntikrødSkifer SortAntikbrun Unik tætningsevne! B&C DANFLOCK® – ET ØKONOMISK OG PRAKTISK VALG. Vil du spare tid og penge, når du skal lægge tag? Så skal du vælge b&c danflock®. Tagstenen har nemlig så gode tætningsegenskaber, at du slet ikke har brug for et undertag. For at give dig en idé om, hvor mange penge du kan spare ved at lægge danflock®, har vi fået Byggeriets Beregningsservice til at foretage en uvildig prissammenligning mellem at oplægge hhv. traditionelle betontagsten, som kræver undertag, og danflock® på et vinkelhus med en tagflade på 192 m2, 30 graders taghældning og med en skotrende, en grat og en skorsten. Nedenfor ser du resultatet af beregningen, og hvor meget du kan spare med b&c danflock®: Tagsten +17.000 er Und tag – 5.000 Tagfod – 3.000 St i llads – 2.000 Skotrende Rygning & GRATER Fremgangsmåden med at nedfælde krydsfiner på påforede lægtestykker, således at krydsfineroverside er i samme plan som spæroversider, er helt overflødig ved en danflock® skotrende. Her monteres blot 2 passende planker oven på spærene. Sammen med en kantlægte på hver side af plankerne udgør disse skotrendens bund, hvorpå skotrendeprofilet monteres. Imellem skotrendeprofilet og danflock® tagstenene er det vigtigt at montere en ”pølse” b&c strips for derved at lukke for slagregn og fygesne. I stedet for ventilationsspalter indbygget mellem undertag og kip-konstruktion, monteres blot en simpel toplægte. Ventilation, snesikring og slagregnssikring opnås ved anvendelse af metalroll rygningsbånd. For optimal vedhæftning mellem rygningsbånd og tagsten anvendes danflock® topsten i øverste række. L øn * – 18.000 = – 11.000 kr *B esparelsen på arbejdslønnen er fordelt således: Der spares 3.000 kr. på lægtning, 4.000 kr. på montering af tagfod, 8.000 kr. på montering af undertaget, 2.000 kr. på udførelse af skotrende og 1.000 kr. på diverse. I alt 18.000 kr. Beregningen viser således, at du kan spare op til 11.000 kr. med b&c danflock®. Så selv om tagstenene - i det givne eksempel - er 17.000 kr. dyrere, hentes der markante besparelser ind på både materialer og lønomkostninger. Konkret sparer du faktisk 56 arbejdstimer, som du i stedet kan bruge på andre projekter. Hvad er danflock®, og hvorfor kan den lægges uden undertag? Den specielle danflock® Systemfuge, der ligger i tagstenens overlæg som et fugebånd kan bedst sammenlignes med velcrobånd på f.eks. tøj, blot meget stærkere. Systemfugen består af mange tusinde nylonfibre, der modvirker indtrængning af fygesne og slagregn. Skulle der opstå kondens og fugtproblemer indenfor, så er fugen så ”utæt”, at kondensdannelser drænes ud gennem nylonfibrene. Det betyder tørre lofter og mere ventilation.Simpelt og genialt! På de næste sider vises udvalgte tagdetaljer, hvor b&c danflock® især gør en forskel. Monier er den største leverandør af komplette tagløsninger i Norden og Baltikum.Virksomheden har salgsafdelinger i syv lande og produktion i Sverige, Norge, Danmark, Finland og Estland.Vi har et stort udvalg af tegl- og betontagsten samt originalt tagtilbehør. Monier har cirka 450 medarbejdere i Norden og Baltikum, og i 2007 havde vi en omsætning på 131 millioner euro. I Danmark har vi cirka 120 medarbejdere og to fabrikker samt regionalt kontor i Aalborg. Fabrikken i Hersom producerer betontagsten, og fabrikken i Volstrup producerer tegltagsten. Læs mere på www.monier.dk. Priserne anvendt i beregningen er indhentet hos en tilfældig udvalgt tømmerhandel og der er tillagt mesteravancer på såvel materialer som arbejdsløn. GAVL – UDHÆNG Gavl – gesims Der sikres mod fygesne og slagregn ved at indlægge f.eks mineraluld mellem tagstenene og gavlens overside. Mellem danflock® tagstenene og gavlens overside sikres der mod fygesne og slagregn ved at indlægge mineraluld eller mørtel, når der anvendes vindskedesten og mørtel, når der anvendes dobbeltvingede afslutningssten. Tagfod – gesims TAGFOD – udhæng Mellem spærene indlægges vandfast krydsfiner. Krydsfinerpladen skal opklodses for derved at skabe en ventilationsspalte for tagrumsventilationen. I denne spalte bør der monteres snefangsrør eller lignende. På krydsfinerpladen monteres rendejern og fodblik. Imellem fodblikket og danflock® tagstenen skal der monteres fugleklodser eller tilsvarende sikring mod fygesne og slagregn. I stedet for tagfodsplade nedfældet mellem spær, monteres der ved tagfoden blot en lægte. For at undgå ”dryppende” tagsten skal der på lægten påfores en 15 mm liste. Anvendes der rendejern i stedet for konsoljern, skal der monteres en bagvedliggende lægte for at sikre en stabil tagrendekonstruktion. Disse to nederste lægter skal være trykimprægnerede. Fodblik monteres på nederste lægte, og der tætnes mod fygesne og slagregn ved montering af fugleklodser eller tilsvarende tæt løsning. Tagrumsventilationen skabes f.eks. med spalter mellem udhængsbrædder.