Hent analysen her - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Velstandsranglister
EU: Danmark har det 4. højeste
langsigtede vækstpotentiale
Af en 413 siders EU-rapport, ”The 2015 Ageing Report”, fremgår det, at Danmark frem mod
2060 har det 4. højeste vækstpotentiale blandt alle EU-lande. Danmarks flotte placering skyldes især, at vi formår at imødegå de befolkningsmæssige udfordringer og bl.a. forventes at
have et af de højeste bidrag fra arbejdsmarkedet til væksten.
af chefanalytiker Frederik I. Pedersen
og stud. Polit. Mette Rasmussen
15. juni 2015
Analysens hovedkonklusioner
•
•
•
•
•
En EU-rapport konkluderer, at Danmark frem mod 2060 har det 4. højeste langsigtede
vækstpotentiale blandt alle EU-lande.
Danmarks flotte placering skyldes især, at vi formår at imødegå de befolkningsmæssige
udfordringer og bl.a. forventes at have et af de højeste bidrag fra arbejdsmarkedet til
væksten. I de fleste EU-lande forventes arbejdsmarkederne derimod at bidrage beskedent eller ligefrem trække ned i den økonomiske vækst.
I et velstandsperspektiv bør væksten dog sættes i forhold til den befolkningsmæssige
udvikling. Her placerer Danmark sig på en 12. plads i hele EU og på en 1. plads blandt de
gamle EU-lande. At de nye EU-lande i et langsigtet perspektiv har en højere økonomisk
vækst per indbygger er dog helt naturligt og kan ikke ses uafhængig af, at de i dag er relativt mindre velstående. De nye EU-lande forventes således at ’catche-up’.
En OECD-analyse fra sidste år viste ligeledes, at Danmark forventes at klare sig godt ud i
tid. Målt på købekraftskorrigeret BNP per indbygger lå Danmark i 2012 på en velstandsmæssig 10. plads blandt alle OECD-lande. Frem mod 2060 forventer OECD, at Danmark
rykker tre pladser frem til en 7. plads.
Der er således ikke belæg for påstandene om, at Danmark velstandsmæssigt sakker agterud. Tværtimod forventes Danmark at klare sig relativt godt, når store organisationer
som EU og OECD kigger frem i tid.
Kontakt
Chefanalytiker
Kommunikationschef
Frederik I. Pedersen
Mikkel Harboe
Tlf. 33 55 77 12
Tlf. 33 55 77 28
Mobil 28 42 42 72
Mobil 28 36 87 50
fip@ae.dk
mh@ae.dk
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Reventlowsgade 14, 1 sal.
1651 København V
33 55 77 10
www.ae.dk
Velstandsranglister
EU: Danmark har det 4. højeste langsigtede vækstpotentiale
Danmark har det 4. højeste vækstpotentiale i EU frem mod 2060
Af en 413 siders og hidtil overset rapport fra EU-kommissionen, ”The 2015 Ageing Report ”, fremgår
1
det, at Danmark frem mod 2060 har det 4. højeste langsigtede vækstpotentiale blandt alle EU-lande.
Som det fremgår af figur 1, er vi kun overgået af Luxemburg, Sverige og Cypern. Den gennemsnitlige
årlige vækst i potentielt BNP i Danmark forventes at blive på 1,8 pct., hvilket er langt højere end gennemsnittet i EU, hvor potentielt BNP kun forventes at stige med 1,4 pct.. I den anden ende af skalaen
ligger lande som Tyskland, Portugal og Grækenland, der alle kan se frem til vækstrater i potentielt BNP
på 1 pct. eller derunder. Opgørelsen af potentielt BNP tager i modsætning til faktisk BNP højde for landenes forskellige konjunktursituation i udgangspunktet. Det er derfor et udtryk for den underliggende
situation for væksten, når der kigges ud i tid.
Figur 1. Gennemsnitlig årlig vækst i potentielt BNP, 2013-2060
årlig realvækst pct.
årlig realvækst pct.
3,0
2,5
2,5
2,0
2,0
1,5
1,5
1,0
1,0
0,5
0,5
0,0
0,0
LU
SE
CY
DK
BE
MT
IE
UK
PL
RO
CZ
FR
LV
SK
HU
AT
EE
BG
EU28
ES
FI
HR
SI
IT
LT
NL
DE
PT
EL
3,0
Anm. Den vandrette streg angiver den gennemsnitlige årlige realvækst for det samlede EU (1,4 pct.). I appendiks er en oversigt over landeforkortelser.
Kilde: AE pba. ”The 2015 Ageing Report European Economy”, Europakommissionen.
Danmarks flotte placering skyldes især, at vi formår at imødegå de befolkningsmæssige udfordringer
og bl.a. forventes at have et af de højeste bidrag fra arbejdsmarkedet til væksten, jf. boks 1. I de fleste
EU-lande forventes arbejdsmarkederne derimod at bidrage beskedent eller ligefrem trække ned i den
økonomiske vækst, når der kigges ud i tid. Det skyldes, at flere lande står over for store langsigtede udfordringer med befolkningsmæssig modvind, hvad angår væksten.
En årsag til, at det danske vækstbidrag fra arbejdskraften er så pænt fra 2013- 2060, er de velfærdspolitiske reformer, der er gennemført i Danmark. Især 2006-velfærdsreformen betyder, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i Danmark forventes at blive den højeste for danske kvinder og den
næsthøjeste for danske mænd iblandt alle EU-lande i 2060. Danmark forventes bl.a. i det lys at få en af
Europas største stigninger i erhvervsfrekvensen frem mod 2060.
1
http://ec.europa.eu/economy_finance/publications/european_economy/2014/pdf/ee8_en.pdf
2
Velstandsranglister
EU: Danmark har det 4. højeste langsigtede vækstpotentiale
Boks 1. Kilder til real BNP-vækst
I EU’s rapport dekomponeres den potentielle BNP-vækst i et bidrag fra produktivitet og et bidrag fra arbejdskraftsudnyttelse. Bidraget fra produktivitetsvækst – vækst i BNP pr. arbejdstime – kan skyldes en vækst i mængden af kapital pr. arbejdstime og i totalfaktorproduktiviteten. Det sidste er et mål for udnyttelse af kapaciteten, bedre arbejdsgange og organisering af arbejdet både i hele samfundet og i den enkelte virksomhed, de beskæftigedes uddannelsesniveau, generelle
teknologiske fremskridt mm.
Bidraget fra arbejdskraften kan underinddeles i et bidrag fra befolkningsvækst, ændringer i beskæftigelsesraten, andelen
af befolkningen i den arbejdsdygtige alder samt i ændringer i arbejdstiden.
For det samlede EU bidrager udnyttelsen arbejdskraften positivt til den samlede BNP-vækst frem til 2020, hvorefter bidraget bliver negativt, og produktivitetsvækst bliver den dominerende kilde til vækst. For det samlede EU er en befolknings- og beskæftigelsesfremgang ikke nok til at modvirke den faldende andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder,
hvorfor det samlede bidrag fra udnyttelsen af arbejdskraften bliver negativt. Fra 2013-2060 er der et gennemsnitligt negativt bidrag på ca. -0,1 pct. fra udnyttelsen af arbejdskraften. Over samme periode giver produktivitetsfremgangen et gennemsnitligt bidrag på 1,4 pct., og den samlede gennemsnitlige BNP-vækst skønnes derfor at blive ca. 1,4 pct.
Når Danmark fra 2013-2060 skønnes at få en gennemsnitlig BNP-vækst på 1,8 pct. og dermed indtager en 4. plads i EU,
skyldes det især, at det danske vækstbidrag fra arbejdskraften ligger i den høje ende og et godt stykke over det gennemsnitlige bidrag i EU. Mens bidraget fra produktivitetsfremgang er knap 1,5 pct. point i Danmark, og dermed marginalt over
det samlede EU’s bidrag fra produktivitetsfremgang, er bidraget fra arbejdskraften ca. 0,3 pct. point i Danmark (hvert
eneste år) og dermed markant bedre end det samlede EU’s bidrag på ca. -0,05 pct. point. Det viser figur A, hvor man også
kan se, at arbejdsmarkedet i mange lande direkte ventes at trække ned i den økonomiske vækst.
Figur A. Dekomponering af BNP-væksten i bidrag fra arbejdsmarked og produktivitet
Pct. point
Pct. point
3,0
2,5
2,5
2,0
2,0
1,5
1,5
1,0
1,0
0,5
0,5
0,0
0,0
-0,5
-0,5
-1,0
-1,0
-1,5
-1,5
LU
SE
CY
DK
BE
MT
IE
UK
PL
RO
CZ
FR
LV
SK
HU
AT
EE
BG
EU28
ES
FI
HR
SI
IT
LT
NL
DE
PT
EL
3,0
Produktivitet
Arbejdskraft
Anm.: Det er arbejdskraften opgjort i timer samt timeproduktivitetsvæksten der er vist.
Kilde: AE pba. af ”The 2015 Ageing Report European Economy”, Europakommissionen.
I et velstandsperspektiv bør væksten dog sættes i forhold til den befolkningsmæssige udvikling. Det
skyldes, at det bl.a. er lettere at få en højere BNP-vækst, hvis befolkningen vokser, end hvis befolkningen falder. Samtidig bør økonomisk velstand måles per indbygger.
I figur 2 er derfor vist den årlige realvækst i potentielt BNP pr. indbygger fra 2013-2060. Det skal bemærkes, at der hverken tages højde for velstandseffekter via bytteforholdsændringer eller nettoformueindkomst mv. fra udlandet – områder hvor Danmark ellers har stået stærkt i et historisk perspektiv.
3
Velstandsranglister
EU: Danmark har det 4. højeste langsigtede vækstpotentiale
Figur 2. Gennemsnitlig årlig vækst i potentielt BNP pr. indbygger, 2013-2060
årlig realvækst pct.
per indbygger
2,5
årlig realvækst pct.
per indbygger
2,5
2,0
1,5
1,5
1,0
1,0
0,5
0,5
0,0
0,0
LV
LT
BG
PL
RO
SK
EE
HR
HU
CZ
MT
DK
IE
PT
ES
SE
EU28
CY
SI
FR
DE
EL
AT
UK
NL
IT
FI
BE
LU
2,0
Anm. Den vandrette streg angiver EU gennemsnittet med en gennemsnitlig årlig vækst i potentielt BNP på 1,4.
Kilde: AE pba. af ”The 2015 Ageing Report European Economy”, Europakommissionen.
Som det fremgår af figur 2, placerer Danmark sig nu på en 12. plads i hele EU. Vi ligger altså lidt over
midten blandt de 28 EU-lande. Men når man ser på sammensætningen af landene på hver sin side af
Danmark på ranglisten, så ligger Danmark flot placeret.
For det første ligger vi placeret over de lande, vi normalt sammenligner os med. Vi ligger således foran
Sverige (16. plads), Tyskland (20. plads), Holland (24. plads) og Finland (26. plads).
Blandt de ”gamle” EU-lande indtager Danmark således en 1. plads, hvad angår potentil BNP-vækst per
indbygger.
For det andet er det væsentligt at bemærke, at de lande, der slår Danmark på gennemsnitlig realvækst
i potentielt BNP pr. indbygger frem mod 2060, primært er de ”nye” EU-lande fra Østeuropa: Letland,
Litauen, Bulgarien, Rumænien, Polen, Slovakiet, Kroatien, Ungarn, og Tjekkiet. Dertil kommer Malta.
Dette er alle lande, hvis BNP pr. indbygger i dag ligger relativt lavt sammenlignet med de ”gamle” EUlande, heriblandt Danmark, hvorfor udviklingen fremadrettet især afspejler en såkaldt ”catching-up”
effekt. Det dækker over, at lande, der kommer fra et relativt lavt udgangspunkt for BNP pr. indbygger,
over tid, forventes at konvergere mod niveauet for de rigere lande, hvorfor realvæksten også må være
højere i disse lande.
Danmarks BNP pr. indbygger i 2013 ligger sammenlignet med de øvrige ”gamle” EU-landes på et højt
niveau. Når Danmark blandt disse lande oplever den højeste vækst i potentielt BNP pr. indbygger frem
mod 2060, skyldes det især, at Danmark har gennemført en lang række reformer. Disse reformer
modsvarer det negative bidrag fra en øget befolkningsvækst, som i de fleste andre EU-lande trækker
væksten ned. Det viser boks 2.
4
Velstandsranglister
EU: Danmark har det 4. højeste langsigtede vækstpotentiale
Boks 2. Dekomponering af væksten i potentielt BNP pr. indbygger
Den årlige gennemsnitlige vækst i potentielt BNP pr. indbygger kan dekomponeres i et bidrag fra produktivitet (beskrevet i boks
1) og i et bidrag fra arbejdskraft renset for befolkningsvækst.
Bidraget fra arbejdskraft renset for befolkningsvækst vil gå i nul, hvis befolkningsvækst udlignes af ændringer i beskæftigelsesraten, andelen af befolkningen i den arbejdsdygtige alder samt i arbejdstiden. Dette er stort set tilfældet for Danmark, hvor der
er gennemført store reformer, som sikrer, at en stigende befolkningsvækst ikke trækker ned i væksten i potentielt BNP pr. indbygger frem mod 2060. Som det fremgår af figur B, trækker arbejdskraften renset for befolkningstilvæksten mærkbart ned i de
fleste andre EU-lande. Det gælder fx Tyskland, Polen, Finland og Luxembourg, og i mindre grad også i Sverige.
Figur B. BNP per indbygger dekomponeret i produktivitet og beskæftigelse per indbygger
Pct. point
Pct. point
3,0
2,5
2,5
2,0
2,0
1,5
1,5
1,0
1,0
0,5
0,5
0,0
0,0
-0,5
-0,5
-1,0
-1,0
LV
LT
BG
PL
RO
SK
EE
HR
HU
CZ
MT
DK
IE
PT
ES
SE
EU28
CY
SI
FR
DE
EL
AT
UK
NL
IT
FI
BE
LU
3,0
Produktivitet
Arbejdskraft renset for befolkningsvækst
Kilde: AE pba. EU’s ”The 2015 ageing report”
Figur B viser, at Danmarks potentielle vækst i BNP pr. indbygger frem mod 2060 drives af produktivitetsvækst. I Danmark ligger vækstbidraget fra produktivitetsfremgang på linje med de øvrige ”gamle” EU-landes. Når Danmark blandt disse lande så
alligevel har den største potentielle vækst i potentielt BNP pr. indbygger frem mod 2060, skyldes det altså, at en lang række af
de andre lande oplever negative bidrag fra arbejdskraften renset for befolkningsvækst.
Som det fremgår, er Danmark et af de få lande, hvor denne komponent ikke trækker synligt ned i væksten i potentielt BNP pr.
indbygger.
I EU placerer Danmark sig således rigtigt pænt målt på gennemsnitlig realvækst i BNP pr. indbygger, og
Kommissionens rapport giver således ikke grund til at tro, at Danmark vækstmæssigt vil halte efter i
EU. Snarere ser det ud som om, at Danmark med de gennemførte reformer formår at holde sig i førerfeltet vækstmæssigt sammenlignet med de rigeste EU-lande.
OECD: Danmark rykker fremad på ranglisten for velstand
Der har ellers været fokus på det danske vækstpotentiale og velstand, efter en OECD-rapport sidste år
placerede Danmark i den tunge ende blandt OECD-lande, hvad angik økonomisk vækst. Det har givet
anledning til påstande om, at vi i Danmark skulle suse ned af velstandsranglisten. Der er så vidt vides
ikke en dokumentation for OECD’s lange fremskrivning, der kan komme i nærheden af den fra ”EU's
Ageing Report”, og der har flere gange tidligere være sat spørgsmålstegn ved, om OECD har indregnet
alle de danske reformer i deres fremskrivning . I den seneste lange fremskrivning fra maj sidste år sti2
ger den strukturelle/potentielle beskæftigelse ifølge OECD således med under halvdelen af det forløb
2
Dette spørgsmålstegn kan der ikke sættes ift. EU-rapporten, der går i dybden med systemer og reformer, der ligger i de forskellige lande, bl.a.
fordi embedsmænd fra de forskellige lande har bidraget til rapportens udarbejdelse.
5
Velstandsranglister
EU: Danmark har det 4. højeste langsigtede vækstpotentiale
der i Finansministeriets lange fremskrivning (Konvergensprogram 2015). Det gælder både frem mod
2030 og frem mod 2060. Det er et soleklart tegn på at, OECD fortsat ikke indregner alle vores reformer.
På trods af denne usikkerhed indeholder samme OECD-rapport en opgørelse af velstandsniveauet
målt som købekraftskorrigeret BNP per indbygger (løbende PPP). Som det fremgår figur 3, lå vi i 2012
på en velstandsmæssig 10. plads i OECD. I 2030 forventer OECD, at vi fortsat ligger nummer 10, mens
vi frem mod 2060 rykker tre pladser frem til en 7. plads.
Figur 3. Danmarks relative velstandsplacering i OECD målt som BNP per indbygger.
1995
1995
(placering)
2012
2012
(placering)
2030
2030
(placering)
2060
2060
(placering)
Luxembourg
137%
(1)
168%
(1)
159%
(1)
155%
(1)
Norway
124%
(2)
128%
(2)
119%
(2)
118%
(2)
Switzerland
94%
(4)
101%
(3)
95%
(4)
102%
(3)
United States
100%
(3)
100%
(4)
100%
(3)
100%
(4)
Ireland
63%
(20)
87%
(5)
86%
(7)
76%
(16)
Austria
82%
(5)
86%
(6)
84%
(9)
93%
(8)
Australia
76%
(13)
86%
(7)
89%
(5)
97%
(6)
Netherlands
76%
(14)
85%
(8)
85%
(8)
98%
(5)
Sweden
76%
(12)
84%
(9)
86%
(6)
88%
(9)
Denmark
81%
(9)
84%
(10)
79%
(10)
93%
(7)
Germany
79%
(10)
82%
(11)
77%
(11)
84%
(10)
Canada
81%
(6)
82%
(12)
76%
(12)
79%
(14)
Belgium
79%
(11)
80%
(13)
76%
(13)
83%
(12)
Finland
66%
(19)
77%
(14)
75%
(14)
80%
(13)
Iceland
81%
(7)
75%
(15)
69%
(18)
75%
(17)
France
71%
(17)
72%
(16)
72%
(17)
74%
(19)
United Kingdom
70%
(18)
70%
(17)
73%
(16)
78%
(15)
Japan
81%
(8)
70%
(18)
66%
(19)
75%
(18)
Italy
74%
(15)
67%
(19)
62%
(22)
69%
(23)
Kilde: AE pba. Economic Outlook, maj 2014.
Der er således ikke belæg for påstandene om, at Danmark velstandsmæssigt skulle sakke agterud –
hverken historisk eller når vi kigger ud i tid. Tværtimod forventes Danmark at klare sig relativt godt, når
store organisationer som EU og OECD udarbejder lange fremskrivninger.
6
Velstandsranglister
EU: Danmark har det 4. højeste langsigtede vækstpotentiale
Appendiks
Boks 3. Oversigt over de 28 EU-lande
Forkortelse
Land
Medlem siden
Forkortelse
Land
Medlem siden
BE
Belgien
1952
LT
Lithauen
2004
BG
Bulgarien
2007
LU
Luxembourg
1952
CZ
Tjekkiet
2004
HU
Ungarn
2004
DK
Danmark
1973
MT
Malta
2004
DE
Tyskland
1952
NL
Holland
1952
EE
Estland
2004
AT
Østrig
1995
IE
Irland
1973
PL
Polen
2004
EL
Grækenland
1981
PT
Portugal
1986
ES
Spanien
1986
RO
Rumænien
2007
FR
Frankrig
1952
SI
Slovenien
2004
HR
Kroatien
2013
SK
Slovakiet
2004
IT
Italien
1952
FI
Finland
1995
CY
Cypern
2004
SE
Sverige
1995
LV
Letland
2004
UK
Storbritannien
1973
7