Sæsonprogram 2015-2016 - UNF København

Transcription

UNF
SÆSONPROGRAM 15/16
Psykologien
bag Held
&
Sorte Huller
ANDRE FOREDRAG
SRP-aften
CSI i virkeligheden
Politik og terror
- Matematikken
bag
WORKSHOP
Programering i
Minecraft
STUDIETUR
Haldor Topsøe
København
Ungdommens Naturvidenskabelige Forening
kbh.unf.dk
UNF KØBENHAVNS SÆSONPROGRAM 2015/2016
Velkommen til
UNF København
Den verden vi lever i er bygget op af naturvidenskab. Vores sundhedssektor, byggebranche ja selv landbrug, bygger på den forståelse af verden som videnskabsmænd gennem
tiden har opbygget.
Men vores forståelse af verden er langt fra komplet, og nogle gange ikke engang sand,
så kom og lær noget om den verden du er en del af og lad dig fascinerer af de mysterier
som forskerne fortæller om.
Og hvis du overvejer at blive frivillig, kan du altid skrive til os, vi er glade for den hjælp vi
kan få.
Med håb om en ny fantastisk sæson
De bedste hilsner
Emil Hoffmann Kozuch
Formand for UNF København
2
Om UNF
Ungdommens Naturvidenskabelige Forening drives af unge frivillige. Vi arbejder for at
udbrede kendskabet til og fremme interessen for naturvidenskab og teknologi. Det gør vi
blandt andet ved at afholde den række af arrangementer, som er beskrevet i dette sæsonprogram, der primært henvender sig til elever fra gymnasiale uddannelser. Dog er alle
med interesse for natur-, sundheds- eller ingeniørvidenskab mere end velkomne.
I løbet af det kommende skoleår afholder vi ca.40 foredrag, debatter og studiebesøg. Det
faglige niveau er tilpasset de gymnasiae uddannelser, så alle kan følge med.
Foredragne varer typisk to timer og starter klokken 19 på H. C. Ørsted Instituttet, KU eller
på DTU, mens de forskellige studieturer og workshops ikke har en fast varighed.
Du kan finde mere information om foreningen på www.unf.dk og mere om lokalforeningen,
UNF København, på www.kbh.unf.dk.
Har du en god idé?
Interessante foredragsemner, spændende virksomheder og aktuelle debatter
Har vi glemt noget af det mest spændende inden for naturvidenskab? Mangler vi en interessant debat, eller har vi overset muligheden for en fed studietur?
Har du nogle ønsker eller idéer til, hvad næste sæson skal byde på, så send dit forslag
til kbh@unf.dk eller giv det videre til en af arrangørerne, der altid er til stede ved arrangementerne.
Reservation?
Det er muligt at reservere plads ved alle vores arrangementer. Det betyder, at du altid kan
være helt sikker på at få en plads, når du møder op, samt at du får besked, hvis der sker
ændringer i arrangementet. Har du ikke reserveret plads på forhånd, er du selvfølgelig
stadig meget velkommen (medmindre det er angivet, at der skal ske en reservation), men
kan risikere at der er mangel på plads, hvis der har væretmange reservationer. Reservationerne gælder indtil 15 min. før start.
OBS!
UNF København har lagt dette fantastiske program over den kommende sæson,
2015/2016. Foreningen får dog hele tiden tilbud omkring nye arrangementer i løbet af
året. Det er derfor en god idé at holde øje med vores hjemmeside, www.kbh.unf.dk, da vi
løbende tilføjer flere arrangementer til programmet.
Derudover kan det også være, at der kommer ændringer i allerede eksisterende arrangementer, og disse vil også stå på vores hjemmeside.
Vi takker
Vi siger tak til programmets foredragsholdere velvilje over for UNF København. Endvidere skylder vi også KU og DTU
en stor tak for at stille lokaler til rådighed.
Sidst, men ikke mindst, tak til alle vores sponsorer, som bidrager til foreningens virke.
3
Medlemsskab
Et personligt medlemsskab af UNF København koster 75 kr og giver adgang til alle foredrag, debatter, workshops og studieture i den igangværende og kommende halvsæson.
Et medlemskab kan købes ved fremmøde til alle arrangementer. Studieture og workshops
kræver derudover reservation via hjemmesiden, www.kbh.unf.dk.
Medlemmer af UNF er også berettiget rabat til bladene ”KVANT” og ”Aktuel Naturvidenskab”.
Medlemsfordele
- Fri adgang til alle foredrag i igangværende og kommende halvsæson.
- Mulighed for at tage med på studiebesøg.
- Fri adgang til alle foredrag arrangeret af UNF foreningerne København,
Odense, Aarhus og Aalborg.
Gymnasier og universiteter
Gratis adgang til arrangementer i UNF København!
Du kan få adgang til foredragene som elev på et medlemsgymnasium, på KU SCIENCE
eller på DTU, ved fremvisning af et gyldigt studiekort. En liste over medlemsgymnasier
kan findes på www.kbh.unf.dk/gym. Der skelnes imellem stort og lille medlemsskab for
gymnasier. Hvert arrangement er markeret med en farvekode, for at vise hvilke medlemsskaber der er adgangsgivende:
- Rød markerer at arrangementet er frit tilgængeligt og gratis for alle.
- Blå markerer at arrangemetet er frit for alle der er tilknyttet institutioner med et lille medlemsskab.
- Grøn markerer at arrangementet er frit for alle der er tilknyttet institutioner med et stort medlemsskab.
- Sort markerer at arrangementet er frit for alle med individuelt medlemsskab.
Aflyst?
Desværre sker det nogle gange, at vi bliver nødt til at aflyse et arrangement. Derfor
beder vi jer altid tjekke vores hjemmeside, www.kbh.unf.dk, inden I tager til et af vores
arrangementer. Hjemmesiden opdateres hele tiden med den seneste information omkring
arrangementerne. Hvis har tilmeldt dig et arrangement, vil du altid modtage en e-mail med
ændringerne til de pågældende arrangement.
4
Første gang til foredrag?
UNF København holder foredrag og debatter på følgende to lokaliteter:
H.C. Ørsted Institutet
Universitetsparken 5
2100 København Ø
På rejseplanen.dk søges
efter:
”Universitetsparken”
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelunds Vej 101
2800 Lyngby
På rejseplanen.dk søges efter:
”DTU”
Mødested for studieture og workshops kan findes under arrangementet.
5
Kender du en gymnasielærer, som har evnen til at
formidle naturvidenskab på en levende, inspirerende og
fornem måde?
Så har du måske en kandidat til modtagelse af H. C.
Ørsted Medaljen for fornem formidling af naturvidenskab
i de gymnasiale uddannelser!
Du har mulighed for at indstille en gymnasielærer eller
formidler af naturvidenskab, der
• besidder engagement, iderigdom, fagligt højt niveau
• udøver varieret og inspirerende undervisning
• formår på ekstraordinær vis at løfte elevernes faglige
niveau og
• giver dem interesse for at studere naturvidenskabelige
og tekniske fag
Selskabet for Naturlærens Udbredelse har sat fokus
på den vigtige formidling i gymnasiet og uddeler i
disse år en serie H.C. Ørsted Medaljer til inspirerende
gymnasielærere og formidlere i den gymnasiale verden
inden for Selskabets fagkreds.
Indstilling til modtagelse af H.C. Ørsted Medaljen 2015
skal stiles til SNU’s direktion og senest den 26. oktober
2014 mailes til: snu@naturvidenskab.net. Indstillingerne
skal naturligvis begrundes - gerne fra flere sider og
gerne med konkrete eksempler på lærerens virke.Um ea
v6e r o r e r o d o l u p t a e c t i b l a u d i c i t , t e n u l p a r u m q u i a n d i n o n
et qui nulleca eperitene corum, ius eaquia pla elenis
dolor a vollam dolor rerite in rem voluptate maximi, isIta
Science Show
Torsdag, 3. sep. 2015, kl. 19.00
Show, DTU (Auditorium 54)
Bygning 208, Kemitorvet, 2800 Kongens Lyngby
Ved DTU Scienceshowere
DTU ScienceShow viser naturvidenskab på en sjov og lærerig måde. Vi er alle studerende
på Danmarks Tekniske Universitet, og vi underholder med eksplosioner, farver og gode
historier for at vise, at naturvidenskab er forunderlig, fascinerende og relevant. Med
udgangspunkt i dagligdagen laver vi forsøg, der går lidt videre end hvad man normalt
oplever. På den måde giver vi et inspirerende indblik i de fænomener, vi ser omkring
os. Showets præcise indhold er en overraskelse, men ved du, hvor højt en skumpølse
kan sprøjte? Hvordan væsker kan skifte farve? Og hvordan man kan få skumfiduser til
at knase? Vi lover dig svar på disse eller helt andre spørgsmål, som du måske slet ikke
vidste, du havde.
Algoritmik og datalogisk problemløsning
Tirsdag, 15. sep. 2015, kl. 19.00
Foredrag, HCØ (Auditorium 3)
Universitetsparken 5, 2100 København Ø
Ved professor Mikkel Thorup, lektor Sune Darkner,
postdoc. Rasmus Fonseca, PhD-stud. Mathias Bæk Tejs
Knudsen og PhD-stud. Oleksandr Shturmov
Mød stjerneforskeren Mikkel Thorup og hans kolleger fra Datalogisk Institut på KU, som vil
give jer et indblik i datalogiske aspekter af matematik og problemløsning.
19.00-19.30:
19.30-20.00: Modellering af hjerner og 3d billedanalyse, Sune Darkner
20.00-20.30: Simulering af proteinfoldning, Rasmus Fonseca
20.30-21.00: Problemløsningsopgave, Mathias Bæk Tejs Knudsen og Oleksandr Shturmov
7
SRP-aften anno 2015
Torsdag, 17. sep. 2015, kl. 19.00
Ved Tinne Hoff; Peder Kragh; Esben Wendt Lorenzen
Er det en eksamen? Er det en rapport? Nej… det er SRP!
Studieretningsprojektet er en stor del af den gymnasiale uddannelse. Bl.a. grundet karakterens store vægt, som svarer til den ved en eksamen i et A-fag!
På trods af dette hersker der stadig ofte tvivl om hvad en god opgave og problemformulering er, hvordan opgavens opbygning og udformning skal se ud, og hvordan man i det
hele taget disponerer sit arbejde i en sådan proces.
Til SRP-aftenen inviterer UNF tre af landets SRP-eksperter ind for at fortælle om forløbet
og hjælpe med at udruste jer til opgaven.
På aftenen inddeles deltagere i tre grupper, så hvert foredrag kan foregå til en mindre
forsamling. Dertil hører et kort oplæg af en tidligere elev som abr begået sig en god SRP.
Herefter skifter foredragsholdere mellem lokalet, og et nyt foredrag begynder. Til slut på
aftenen vil der være mulighed for spørgsmål til hele panelet, og du burde være SRP-ready!
8
Epigenetik
Tirsdag, 22. sep. 2015, kl. 19.00
Ved associate professor Anja Groth
Forestil dig at to meter DNA er viklet op i en arkitektonisk
ordnet struktur, som kun er 3-10 mirkometer i diameter.
Umuligt? Men det er faktisk virkeligheden i hver af kroppens celler. Endnu mere fantastisk
er det, at hver enkelt celle præcis ved hvilke gener der skal være aktive eller slukkede
for at den kan udvikle sig til en af de mere end 200 forskellige celletyper i vores krop.
Arkitekturen omkring vores DNA er afgørende i denne sammenhæng. Kortlægningen af
det humane genom i 2003 var en historisk milepæl, der også understregede at generne i
vores DNA ikke alene kan forklare livets kompleksitet. Generne skal aflæses i en ganske
specifik orden livet igennem, således at hver enkelt celle i organismen opnår og bevarer
korrekte egenskaber.
Epigenetisk forskning handler om de arvelige forandringer og egenskaber, som ikke
involverer ændringer i den genetiske kode (DNA) og det er et felt i rivende udvikling med
stor biomedicinsk betydning. Nyere forskning viser at epigenetisk information på det
molekylære niveau findes i en struktur kaldet kromatin.
Kromatin består af DNA strengen samt proteiner kaldet histoner, der organiserer og
pakker DNA’et i cellekernen. Da alle kroppens celler indeholder samme DNA sekvens, er
epigenetiske mekansimer helt afgørende for specialiseringen af
kroppens celler. I dette foredrag vil jeg diskutere hvorledes kromatin former vores arvemasse og herved regulerer generne. Desuden vil jeg sætte fokus på den
vigtige rolle epigenetik spiller for udviklingen af livsstilssygdomme, som blandt andet
kræft.
9
Kvantemekanik og
kvantecomputere
Torsdag, 24. sep. 2015, kl. 19.00
Ved professor, Anders S. Sørensen
I atomernes verden gælder nogle andre spilleregler end vi er vant til. Her gælder kvantemekanikken. Siden fremkomsten har kvantemekanikken været en umådelig succesfuld
teori. Den blev udviklet til at beskrive elektronerne i et atom, men siden har man anvendt
den til alle mulige forskellige former fysik, fra elektronerne i de elektriske komponenter,
der omgiver os, til de ekstreme kollisioner, der bliver udført i gigantiske acceleratorer på
CERN, er kvantemekanikken den teoretiske ramme, som sætter os i stand til at forstå
naturen.
Men samtidig med, at kvantemekanikken er umådelig succesfuld, er den også berygtet
for at være svær at forstå. Men det som gør kvantemekanikken svær at forstå rummer
samtidig nye muligheder. Hvis man laver kvantecomputere som baserer sig på kvantemekanikken, vil de være meget bedre til visse opgaver end de computere vi kender i dag.
I foredraget vil jeg give en introduktion til hvad kvantemekanik og hvordan man i dag
forsøger at udnytte kvantemekanikken til at lave kvantecomputere.præsenteret, og deres anvendelse op igennem historien samt deres effekter, vil blive illustreret med udvalgte eksempler.
Lego-klodsernes
matematik
Torsdag, 1. okt. 2015, kl. 19.00
Ved lektor Søren Eilers
I mange år oplyste LEGO Company, at der var 102.981.500 måder at bygge seks 2x4klodser sammen på. Det viste sig imidlertid efter en computerberegning, at det rigtige tal
var langt større, nemlig 915.103.765, og at det generelt er meget vanskeligt at beregne
sådanne tal for et antal klodser større end ti. Sidenhen er der dukket flere eksempler
op på vanskelige matematiske problemer, der kan formuleres med LEGO. Hvor mange
farver skal man fx bruge for at sikre, at en bygning med 2x4-klodser aldrig har to klodser
i samme farve, der støder op til hinanden? Svaret ligger mellem seks og otte, men på
trods af ret intensiv forskning i sagen, er spørgsmålet stadig åbent. Et andet spørgsmål,
der nu delvist er besvaret, er hvor stor en andel af LEGO-bygninger, der kan “stå selv” i
den forstand, at deres massemidtpunkt ligger over den nederste klods.
Jeg skal redegøre for de seneste fremskridt i afklaringen af disse tre problemer og om de
forbavsende avancerede matematiske metoder, der indgår i de kendte resultater.
10
Teknologianvendelse
i humanitære
katastrofer
Tirsdag, 6. okt. 2015, kl. 19.00
Foredrag, Professionshøjskolen Metropol
Sigurdsgade 26, 2200 København N
Ved Maren Marie Egedorf, Pablo Holm-Nielsen og Ann Bojsen
Katastrofe- og Risikomanageruddannelse på Institut for Teknologi på Metropol har kontakter og studerende i verdens brandpunkter. Teknologi har vundet sit indpas i afhjælpningen
af humanitære katastrofer, således er anvendelsen af Droner, distribuerede eksperter, og
Geografisk Informationssystem (GIS) blevet en del af hverdagen, når katastrofen er indtruffet.
Med udgangspunkt i de enkelte faser i en katastrofes cyklus vil vi give en spændende
introduktion til den systematiske brug af teknologiske hjælpemidler før, under og efter en
katastrofe.
Ud fra de forskellige faser i denne katastrofe cirkel vil vi belyse (u)mulighederne indenfor
brugen af de universelle web elementer såsom brugen af GIS, droner, Telecom samt
vidensdeling og varsling via mobilnet og satellitsystemer globalt.
Dernæst vil vi gå fra det globale til det nationale ved at belyse de nye teknologiske tiltag i
basal nødhjælp, logistik, lejrsikring, registrering af berørte og forbedring i sundhed.
Dette gør vi med udgangspunkt i det enkelte individ, under og efter en katastrofe, - og
endeligt vil vi belyse de bekymringspunkter som teknologien også har bragt i spil.
11
Rusmidler - set med en
retkemikers øjne
Tirsdag, 20. okt. 2015, kl. 19.00
Ved retskemiker, Lotte Ask Reitzel
På Retskemisk Afdeling undersøges fx diverse formodet ulovlige stoffer, som politiet
har beslaglagt. I sager om vold eller voldtægt undersøges det, om ofre og eventuelt
gerningspersoner har været påvirket af rusmidler under forbrydelsen, og i sager vedr.
dødsfald undersøges det, om afdøde var forgiftet med rusmidler, lægemidler eller andet.
Afdelingen laver også analyser i sager om spirituskørsel og narkotikakørsel. Foredraget
tager udgangspunkt i de erfaringer, retskemikerne gør sig. Hvad er det for rusmidler, som
er på det illegale marked i Danmark, og hvordan har det ændret sig igennem de sidste
10 år? Hvilke rusmidler giver oftest anledning til forgiftninger? Somme tider kan man læse
nyheder, der advarer om det ene eller det andet nye, farlige narkotika, og på chatfora
på internettet kan brugere/misbrugere diskutere diverse stoffer. Men hvad er sandt, og
hvad er myter og misforståelser? Foredraget vil også handle om rusmidlernes kemi og
de avancerede analyseteknikker, som gør, at man med meget stor sikkerhed kan fastslå
både stoffernes identitet og mængden af dem i blodprøven eller pulveret, eller hvad det
er, man undersøger.
12
Euklid og Riemann
Torsdag, 22. okt. 2015, kl. 19.00
Ved professor Lars Hesselholt
Matematik adskiller sig fra de naturvidenskabelige fag ved sit
fokus på præcise definitioner og beviser. I moderne matematik
er alle begreber således udtrykt ved det grundlæggende begreb
mængde, der som det eneste er udefineret og antages at opfylde Zermelo-Fraenkels
aksiomer.
De naturlige tal og deres egenskaber er det grundlæggende emne i talteori, men for at
forstå disse, er talbegrebet igennem tiderne blevet meget udvidet og bliver det stadigvæk. Der er således rationelle tal, reelle tal, komplekse tal, p-adiske tal, p-adiske komplekse tal, og p-adiske perioder, hvor de sidstnævnte blev defineret af Fontaine omkring
1980. Disse nye tal har muliggjort nye opdagelser og nye beviser om de naturlige tal, og
har desuden haft en masse andre anvendelser.
Euklid beviste for mere end 2000 år siden, at der er uendeligt mange primtal, og med
de reelle tal og den nyligt definerede logaritmefunktion i hænderne opdagede Gauss
omkring 1800, at primtallenes tæthed blandt alle naturlige tal må være omkring 1/log(x).
Dette forhold blev 60 år senere udtrykt langt mere præcist af Gauss’ student Riemann,
der fremsatte den formodning, der går under navnet Riemanns hypotese, som stadig er
ubevist, og anses for at være det vigtigste spørgsmål i nutidig matematik. Jeg vil forsøge
at forklare, hvorfor dette spørgsmål er så vigtigt, og hvorfor det forventes at have et
bekræftende svar.
Algoritmer i optimering
Tirsdag, 27. okt. 2015, kl. 19.00
Ved professor Pawel Winter, lektor Christian Wulff-Nilsen,
Mathias Bæk Tej Knudsen, Oleksandr Shturmov
19.00-19.15: Afgørligheds- go optimeringsproblemer, Christian Wulff-Nielsen
19.15-19.45: Korteste veje algoritmer, Christian Wulff-Nilsen
19.45-20.30: Branch-and-bound algoritmer, Pawel Winter
20.30-21.00: Problemløsningsopgave, Mathias Bæk Tejs Knudsen og Oleksandr Shturmov
13
Tidsrejser
Torsdag, 29. okt. 2015, kl. 19.00
Debat, HCØ (Auditorium 4)
Ved Ph.d.-studerende Io Sandberg Hess Odderskov
Vi rejser alle i tiden – fra fortiden, via nutiden, ind i fremtiden. Men rejser alle lige hurtigt?
Og skal vi nødvendigvis altid bevæge os i den samme retning? Einsteins to relativitetsteorier – den specielle og den generelle – har givet fysikere mulighed for at gøre sig en masse
tanker om de spørgsmål. Læren om tidsrejser er gået hen og blevet en hel videnskab i
sig selv; måske nok en videnskab med meget lille praktisk værdi, men den har leveret
materiale til mange herlige bøger og film. Og endnu vigtigere, den er en skattekiste af
tankeeksperimenter, der kan få os til at overveje det fysiske og logiske fundament for den
verden vi lever i.
Vacciner
Tirsdag, 3. nov. 2015, kl. 19.00
Ved afdelingschef for vaccineudviklingsafdelingen Ingrid
Kromann
Undrer du dig også over hvad vacciner er for noget og hvordan vaccinerne har udviklet
sig gennem tiden? Kom og bliv klogere på de ting du måske ikke vidste om vacciner.
14
Quantum Moves
Torsdag, 5. nov. 2015, kl. 19.00
Ved Post.Doc Pinja Haikka
FOREDRAGET FOREGÅR PÅ ENGELSK
I atomernes mikroskopiske verden må man bryde med den klassiske fysiks forestilling om
at en partikel kun kan være et sted af gangen. Netop dette mystiske aspekt af kvanteteorien er hovedingrediensen i ideen om kvantecomputere, der vil benytte mikroskopiske partikler til at regne på flere tal samtidigt. En lille kvantecomputer vil have mere regnekraft end
alle normale computere i verden tilsammen og vil bl.a. kunne afkode internettets kryptering.
Foredraget vil gennemgå ideen bag kvantecomputeren og det eksperimentelle arbejde i
kældrene på Aarhus Universitet på at bygge en.
I foredraget slutter jeg med at fortælle om Aarhus projektet scienceathome.org, hvis første
spil Quantum Moves, netop sigter mod at hjælpe til udviklingen af en kvantecomputer.
Spillet er over det sidste års tid blevet spillet mere en 500.000 gange og analyser af spillerresultaterne demonstrerer, at spillerne er moderne computeralgoritmer klart overlegne. For
at forstå, hvad der gør os mennesker så unikke har vi netop lanceret spillet Quantum Minds.
Programering i
Minecraft
Lørdag, 7. nov. 2015, kl. 12.00
Workshop, HCØ (Hovedindgang)
Ved Emil Hoffmann Kozuch
I de sidste par år, er der dukket utallige videoer op på f.eks. youtube, der viser fantastiske kreationer lavet i Minecraft hvor man har brugt det såkaldte redstone. Men hvad er
dette redstone? hvordan virker det? og hvilke muligheder har man, når man går i gang
med at bygge et projekt? Det er nogle af de spørgsmål som jeg vil besvare, så i er godt
klædt på til, selv at bygge nogle awesome kreationer.
Jeg vil under workshoppen lære jer, hvilket sprog man er nødt til at bruge når man arbejder med minecraft, og jeg vil belyse hvordan redstone opfører sig i forskellige situationer.
Derudover, så vil jeg fortælle, hvordan man bygger nogle af de grundlæggende kreationer, som udgør fundamentet i langt de fleste af de store kreationer man ser på nettet.
Sidst, men ikke mindst, så vil jeg vise nogle af de store kreationer, jeg selv har arbejdet
med, som bland andet inkludere en Word-processor, en ALU der kan løse langt de fleste
udregninger man giver den, og en udgave af Space Invader, på en 31x63 pixels skærm
hvor man kan spille mod computeren, eller computeren kan spille mod sig selv.
15
Haldor Topsøe
Tirsdag, 10. nov. 2015, kl. 9.00
Studietur, Haldor Topsøe
Nymøllevej 85, 2800 Kongens Lyngby
Kom med når en af Danmarks største vidensvirksomheder åbner
dørene op og inviterer på rundtur!
Haldor Topsøe A/S lever af at producere avancerede katalysatorer til brug i industrien.
Deres katalysatorer bruges til rigtig mange ting lige fra at rense den luft der kommer ud af
biler, til at lave grundsubstansen i bionedbrydeligt plastic.
Så kom med, se fabrikken indefra, og oplev hvordan katalysatorer rent praktisk bliver lavet
samt hvordan de egentlig ser ud og fungerer.
Politik og terror
- matematikken bag
Tirsdag, 17. nov. 2015, kl. 19.00
Ved associate professor Thomas Jensen
Hvorfor er forskellen på Socialdemokraternes og Venstres politik så lille? Hvorfor har De
Radikale ofte stor politisk indflydelse? Stemmer vi fordi vi tror det gør en forskel? Hvordan
forsvarer vi os bedst mod terrorangreb? Bruger vi for mange ressourcer på at forsvare
os mod terrorister? Vi vil se på, hvordan spørgsmål som disse kan belyses ved hjælp af
simple matematiske modeller. Disse modeller vil hovedsageligt være baseret på spilteori.
Ikke fordi politik eller terrorbekæmpelse er spil i traditionel forstand, men fordi spilteorien
giver os matematiske redskaber til at analysere strategiske situationer, dvs. situationer
hvor udfaldet afhænger af flere aktørers handlinger.
16
Psykologien bag held
Torsdag, 19. nov. 2015, kl. 19.00
Ved ekstern lektor Lars Ginnerup
Fra Daniel Kahneman og behavioral economics (kort, livsomvæltende videoforelæsning med danske undertekster) til 12
forskningsbaserede principper for styret held – resultatet af 10 års seriøs forskning
med 200 forsøgspersoner, der allerede fra start oplevede sig som meget heldige, og
200 forsøgspersoner, der fra start oplevede sig som meget uheldige. Efter tusindvis af
interviews og hundredvis af videnskabelige, men underholdende eksperimenter, fandt forskerne anført af psykologiprofessor Richard Wiseman ud af, at der er afgørende forskelle
på de meget heldiges tænkning og adfærd sammenlignet med de meget uheldiges. F.eks.
ryster de uheldige aldrig deres rutiner. Det skal du prøve, ligesom vi beskæftiger os med,
præcis hvordan man kan skabe held ud af uheld. To øvelser, der ikke bliver de eneste. Du
får nemlig også to små, perspektivrige opgaver undervejs i det interaktive inspirationsforedrag. Der vil være mindst én aha-oplevelse for alle.
Kaos i naturen
Tirsdag, 24. nov. 2015, kl. 19.00
Ved professor Mads Peter Sørensen
Lineære matematiske modeller i fysik, biologi og teknik er vel
studerede. Ofte reduceres svagt ulineære problemstillinger til det lineære tilfælde, hvor
der er udviklet en lang række matematiske metoder til løsning af disse. Men ikke-linearitet
er langt mere udbredt end man får indtrykket af fra den indledende universitets undervisning. Løsningerne til ikke-lineære matematiske ligninger er størrelsesordner rigere på
struktur end lineære problemer. I dette seminar gennemgås eksempler på ikke-lineær
modellering som fører til bifurkations fænomener, kaos, grænsecycler, kaotiske attraktorer med mere. Specifikt gennemgås simple eksempler på første ordens differentialligninger og ikke-lineære returafbildninger. Kohærente strukturer i rummeligt udbredte
systemer vil også blive berørt, eksempelvis striberne på zebraer og soliton bølger. Der vil
blive taget udgangspunkt i modeller for tekniske, fysiske og biologiske problemstillinger
samt studenter projekter ved Danmarks Tekniske Universitet.
17
Hvorfor sover vi?
Torsdag, 26. nov. 2015, kl. 19.00
Ved senior researcher Birgitte R. Kornum
Søvnens mysterie
Lyt med når vi dykker ned i det, som vi bruger knap en tredjedel af vores liv på, nemlig at
sove og drømme. De seneste 50 års forskning har gjort os meget klogere på, hvad der
er i spil i vores hjerner, når vi sover. Derimod er det stadig et mysterium, hvad der præcis
sker i hjernen, når vi drømmer og hvad der får os til det.
Birgitte Rahbek Kornum har tidligere arbejdet som forsker i et søvnlaboratorium på
Stanford University i Californien og leder nu en søvnforskningsenhed på Rigshospitalet,
Glostrup. Hun vil fortælle om hvad der sker i den sovende hjerne og om hvorfor søvn
egentlig er så vigtig for både dyr og mennesker.
Lego Mindstorm
Lørdag, 28. nov. 2015, kl. 12.00
Workshop, HCØ (Hobedindgang)
Ved Holger Rubæk Danielsen, bestyrelsesmedlem UNF
København
Lego er verden over kendt som et kreativt stykke legetøj, hvor
kun fantasien sætter grænser for hvad der kan laves og Lego Mindstorms er ingen undtagelse.
Lego Mindstorms er kort fortalt en lille computer der lader dig programmere dine egne
legorobotter til at udføre bestemte opgaver, såsom:
- lave en robot der kan følge et hvidt spor på jorden!
- lave en CFC fræser, link: https://www.youtube.com/watch?v=pX1cO2XhMrg
- eller lave en robot der kan løse Rubik’s Cubes, link: https://www.youtube.com/
watch?v=uWkZ51yxvis
I UNF har vi 7 sæt Lego Mindstorms, så kom forbi, lær lidt om hvordan det virker, og slå
dig løs, for vi har masser af klodser, så du kan lige det du har lyst til.
18
Enzymer - naturens
eget værktøj
Tirsdag, 1. dec. 2015, kl. 19.00
Ved Science Manager Kristian Bertel Rømer Mørkeberg
Krogh, Novozymesæ
Produktion af mange kemiske komponenter sker med uønskede men dog nødvendige
ulemper. En ulempe kan være et stort energiforbrug til høj reaktionstemperatur eller højt
tryk for at øge reaktionshastigheden. En anden ulempe kan være dannelse af biprodukter,
som i værste fald kan være giftige. En enzymatisk proces kan afhjælpe en del af disse
problemer, da enzymer sænker aktiveringsenergien for en reaktion, hvorfor den kan
forløbe hurtigere ved lavere temperatur, og man kan spare mange penge til dyrt proces
udstyr. Yderligere er enzymer kendetegnet ved høj specificitet, så der dannes færre
biprodukter. Foredraget præsenterer forskelle mellem protein og enzym, og nogle af
de fantastiske ting, som enzymer kan, bliver forklaret og demonstreret. Der vil være dagligdags eksempler på, hvad enzymer kan. Samtidigt gives et indblik i en bioteknologisk
virksomhed, hvor mere end halvdelen af verdens anvendte enzymer produceres, og hvor
enzymudviklingen løfter flige af naturens vidundere for at finde nye og bedre enzymer.
Hermed slutter UNF Københavns efterårssæson
Hvis dit medlemsskab er købt før efteråret 2014, kræves der nyt medlemsskab til de kommende
arrangementer. Dette gælder dog ikke for medlemsinstitutioner.
19
Er du studerende eller gymnasieelev? Tjek om du kan deltage i vores arrangementer gratis på kbh.unf.dk
ARRANGEMENTER EFTER FAGOMRÅDER
Matematik
1. okt.
22. okt.
17. nov.
12. jan.
14. jan.
11. feb.
8. mar.
17. mar.
12. apr. 19. apr.
Lego-klodsernes matematik
Euklid og Riemann
Politik og terror - matematikken bag
Antikkens matematik
Algebraic topology (på engelsk)
Hvad er grafteori?
Komplekse tal
Differentialligninger
Talteori
Gödels ufuldstændighedssætning
Datalogi
15. sep.
27. okt.
7. nov.
26. jan.
1. mar.
17. mar. 26. apr.
Algoritmer i optimering
Programering i Minecraft (workshop)
Hvoraf opstår tanker? Kan det beskrives
i en computermodel
IT-sikkerhed og hacking
Deep-web
Menneskelig interaktion med computere
Fysik
24. sep.
Kvantemekanink og kvantecomputere
29. okt.
Tidsrejser
5. nov.
Quantum Moves
12. nov.
Fotonik
24. nov.
Kaos i naturen
28. jan.
Tid - hvad er det?
3. mar.
Superledere
31. mar. Sorte huller
7. apr. Standardmodellens
utilstrækeligheder
20
Biologi og bioteknologi
22. sep.
Epigenetik
20. okt. Rusmidler - set med en restkemikikers
øje
31. okt.
Botanisk have (studietur)
26. nov.
Hvorfor sover vi?
1. dec.
Enzymer - naturens eget værktøj
21. jan.
Liv i ekstreme miljøer
30. jan. Test dit DNA (workshop)
10. mar.
Zoologisk Museum efter lukketid
5. apr. Myren og mennesket
21. apr. Laktoseintolerence
Kemi
3. sep.
10. nov.
19. jan.
19. maj.
Scienceshow
Haldor Topsøe (studietur)
CSI i virkeligheden
Sprængstoffer
Teknologi og blandet videnskab
17. sep.
6. okt.
9. okt
3. nov.
19. nov.
28. nov.
SRP-aften
Teknologianvendelse i humanitære
katastrofer
Kulturnat
Vacciner
LEGO Mindstorm (workshop)
21
UNF
SCIENCECAMPS
UNF
UNF
UNF’s ScienceCamps vender tilbage for 15. år i træk
med fantastisk socialt og suverænt fagligt indhold
Forestil dig at tilbringe en uforglemmelig uge sammen med 40-70 andre unge, der ligesom dig brænder for naturvidenskab eller et af dets fascinerende fagområder. Dette er
lige netop, hvad du oplever på en UNF ScienceCamp.
Vælg din favorit-camp
Elsker du fysik eller kemi? Brænder du for matematik? Drømmer du om at lave software?
Er nano- eller bioteknologi det bedste? Eller er du fascineret af tværfaglig naturvidenskab?
Hvis du kan svare “ja” til et af disse spørgsmål, er UNF ScienceCamp lige noget for dig!
Hvert år byder UNF på en bred vifte af forskellige camps – vælg den, der matcher dine
interesser. Læs om årets ScienceCamps på camps.unf.dk.
Aktiviteter
Udover et fagligt program spækket med spændende forsøg, interessante foredrag og
inspirerende virksomhedsbesøg byder UNF ScienceCamps på masser af sociale aktiviteter, hvor du med garanti stifter nye bekendtskaber. Karakterer spiller ingen rolle, kun
din og de andre deltageres interesse og passion for det naturvidenskabelige område har
betydning. Det bliver den bedste uge af din sommerferie!
UNF ScienceCamps henvender sig primært til unge på gymnasiale
uddannelser, men der findes også camps målrettet grundskolens
ældste klasser. UNF arrangerer ScienceCamps i samarbejde med
en lang række universiteter, fonde og virksomheder. Den uhørt
lave pris for deltagelse er typisk 500 kr. Prisen inkluderer kost og
logi for hele ugen.
Tak til sponsorer for UNF ScienceCamps 2015:
22
UNF
SCIENCECAMPS
UNF
UNF afholdte i sommeren 2015 ni ScienceCamps: Biotech, Matematik, Fysik, Chemistry,
Nano, Computer Science, Game Development, Discovery (grundskole) og International
Science Summer Camp. Planlægningen af næste års camps er allerede så småt i gang. I
december løftes sløret for, hvilke camps, der kommer til sommeren 2016 – hold øje med
hjemmesiden camps.unf.dk!
Chemistry Camp 2015
I juli løb UNF Chemistry Camp 2015 af stablen med stor succes.
Deltagerne identificerede uorganiske stoffer, analyserede NMRspektre og producerede (og sprængte) forskellige bomber. Et
intensivt socialt program skabte basis for nye venskaber på tværs
af landsdele. Campen var krydret med et ”Minion”-tema, der satte
et farverigt præg på både omgivelser og tøj. Alt i alt var UNF Chemistry Camp 2015 en bragende succes – en uforglemmelig uge med
deltagere og arrangører forenet i fælles interesse.
Læs mere på camps.unf.dk!
4
Camp 201
Chemistry
kræfter med
”Vi prøvede
rigtige
rigtig kemi i
r.”
rie
to
ra
labo
Kathrine
Fysik Camp 2014
Matematik
Camp 201
3
”Til at bryde
stemningen
var
der sporadis
ke jubelråb,
efterfulgt af
erkendelsen
af løsningen
s halvfærdig
e
natur.”
d
”Dagen startede me
ney
dis
k
tis
tas
fan
masser af
d
sto
n
de
r
fte
ore
hv
a,
karm
r
sto
v
ati
rel
på fangeleg og en
r!”
me
ram
gruppek
Josephine
Thue
Der tages forbehold for trykfejl, prisændringer og aflysninger.
Opdateret info på camps.unf.dk
camps.unf.dk
23
300.000 KR. I KONTANTER
FEDE SPONSORPRÆMIER
ER DU SKARPERE
END DE FLESTE?
Så er Unge Forskere en konkurrence for dig!
Du kan deltage med dit SRP, teknologiprojekt
eller et andet naturfagligt projekt, der sparker røv.
Fede præmier og oplevelser i verdensklasse.
Grib chancen og vær med!
Tilmeldingen er åben på www.ungeforskere.dk
V
M
IND
ED
RN
HJE
EN
24
l
r ti
ie
æm .
epr
rejs a m.fl
e
d
p
t fe , Euro
n
nde
t a , Asie
d
n
Bla USA
R
Antikkens Matematik
Tirsdag, 12. jan. 2016, kl. 19.00
Ved professor Jesper Lützen
Matematikken har rødder tilbage til de allertidligste skrevne kilder
og er dermed verdens ældste videnskab. Omkring 2000 f.Kr kunne
babylonierne og egypterne løse komplicerede matematiske opgaver som f.eks. andengradsligninger, men navnet ”matematik” fik videnskaben først omkring 500 f.kr af Grækerne.
Ordet betyder simpelthen ”det der skal læres”. Grækerne revolutionerede også matematikken
på afgørende vis. Foredraget vil diskutere to af grækernes bidrag, som har karakteriseret
matematikken lige siden:
1.
Med grækerne fik beviset en central placering i matematikken. Dermed blev den modellen for al deduktiv tænkning.
2.
Grækerne opdagede at der findes såkaldt inkommensurable størrelser som f.eks. siden
og diagonalen i et kvadrat. Det betyder at det ikke er muligt at måle de to samtidigt som hele
multipla af en fælles målestok. Dette førte grækerne til at udvikle en ren geometri uden måltal.
Algebraic topology
Torsdag, 14. jan. 2016, kl. 19.00
Ved Dustin Clausen
Topology studies shapes, and algebra studies symbolic manipulations. What do the two have to do with each other? A lot, it turns out. Although
shapes are continuous objects, if you look at them from a loose enough perspective they
crystallize into pure algebra. There is also a converse relationship, where many algebraic
phenomena can be faithfully modeled by spaces. In this talk we’ll explore these relationships, starting with examples and then moving into philosophy.
25
CSI i virkeligheden
Tirsdag, 19. jan. 2016, kl. 19.00
Ved retskemiker Martin Worm-Leonhard
Hvis man ser CSI eller en af de mange lignende serier, er man
jo nok næppe i tvivl om naturvidenskab er en vigtig del af moderne politiarbejde, i form af
eksempelvis retsmedicin, retskemi, antropologi og kriminalteknik. I virkeligheden render
det videnskabelige personale (heldigvis) ikke så meget rundt og sparker døre ind og bliver
skudt på, og det kan godt være, at det tager lidt længere end 45 minutter at finde ud af,
hvad der er sket i en given sag. Dette ændrer dog ikke på at det både er spændende og
vigtigt arbejde. I dagens foredrag vil jeg forsøge at skabe et overblik over hvad virkelighedens retsmedicinere og retskemikere foretager sig i forbindelse med drab, forgiftninger,
personfarlig kriminalitet, misbrug og misbrugsstoffer - naturligvis krydret med relevante
eksempler og røverhistorier.
Torsdag, 21. jan. 2016, kl. 19.00
Foredrag, Foredrag, HCØ (Auditorium 4),
Ved kurator Rienhardt Kristensen
Tre dyregrupper adskiller sig fra alt andet liv her på Jorden. Det er Rotifera, Nematoda og
Tardigrada. De kan tåle at udtørre i alle livsstadier – lige fra æg til voksen. Fænomenet
kaldes kryptobiose, hvor dyrene bl. a. kan tåle vakuum, radioaktiv stråling og temperaturer nede omkring det absolutte nulpunkt.
Dette er blevet afprøvet, nærmest ved et tilfælde, ved at sende nogle af dyrene ud i rummet. Vi brugte mange hundrede eksemplarer af det gule kæmpebjørnedyr Richtersius
coronifer og 18 æg fra rovbjørnedyret Milnesium tardigradum. Alle 18 æg af M. tardigradum klækkede efter de var blevet levet op igen i København. Konklusionen må være at
bjørnedyr kan overleve i det ydre rum.
Bjørnedyr er dog ikke de eneste ekstremofiler!
Mange encellede organsimer kan permanent leve under iltfrie forhold, mens man hidtil
har troet at dette var umuligt for flercellede organismer. Korsetdyrs permanente tilstedeværelse i de hypersaline, svovlholdige bassiner på bunden af Middelhavet udfordrer
dog dette. De klassificeres Lorificera og ser ud til at leve uden ilt i hvad man kalder “Hell
on Earth”.
26
Hvoraf opstår tanker? Kan de beskrives i
en computermodel?
Tirsdag, 26. jan. 2015, kl. 19.00
Foredrag, HCØ (Auditorium 4),
Ved lektor Jon Sporring
Tanker er resultatet af mange nerveceller, som kommunikerer med hinanden.
Vi kigger på nerveceller vha. elektron-mikroskoper. Under foredraget vil jeg fortælle om,
hvordan vi skriver programmer, som hjælper os med at måle trafikken af signalstoffer ved
at bruge snap-shots af dyr, der har ”tænkt” forskellige ting.
For at forstå det vi ser, bygger vi computer-modeller. Jeg vil fortælle om, hvordan vi arbejder i hold på tværs af emnerne biologi, statistik og datalogi, hvordan vi bygger modellerne, og hvilket banebrydende resultater vi har opnået.
Få rabat på KVANT
KVANT er et tidsskrift for fysik, geofysik og
astronomi, der udkommer 4 gange om året.
Artiklerne skrives af forskere og vil ofte kunne
læses med udbytte af gymnasieelever og studerende. KVANT indeholder desuden sektioner
med nyheder, opgaver og aktuelle bøger, og
det er medlemsblad for en række foreninger.
KVANT tilbyder alle medlemmer af UNF
abonnement for kun 125 kr. det første år
(herefter normalpris 180 kr).
Du kan tegne abonnement på www.kvant.dk.
Opgiv venligst hvilken halvsæson du er meldt
ind, så du får rabatten.
27
Tid - Hvad er det?
Torsdag, 28. jan. 2016, kl. 19.00
Ved professor Mogens Dam
Speciel realativitetsteori
Einsteins relativitetsteorier - den specielle fra 1905 kombineret
med den generelle fra 1915 - har i snart 100 år dannet basis for fysikkens beskrivelse
af rum og tid. Rum og tid er som bekendt den scene hvorpå fysikken udspiller sig, og
dermed er det selve fundamentet for den fysiske beskrivelse, vi her har med at gøre. Jeg
vil i dette foredrag introducere den specielle relativitetsteori. Denne bryder på afgørende
vis med den klassiske, Newton’ske beskrivelse på områder, hvor man har at gøre med
høje hastigheder. Strukturen af rum og tid er således, at tid og længde ikke længere
er absolutte størrelser: To iagtagere i relativ bevægelse vil ikke længere være enige
om varigheden af en proces eller længden af et objekt. Yderligere medfører strukturen
eksistensen af en maksimal hastighedgrænse, lyshastigheden, som ingen partikler eller
signaler kan overstige.
Test dit DNA
Lørdag, 30. jan. 2015, kl. 9.00
Workshop, DTU (Auditorium 54)
Bygning 301, Matematiktorvet, 2800 Kongens Lyngby
DNA er livets grundsten. Det er det, der gør os unikke. Små
ændringer i et menneskes DNA-kode kan forårsage enorme
ændringer i deres udseende, væremåde eller helbred.
På “Test dit eget DNA” lærer du hvordan man undersøger DNA, eksempelvis i forbindelse
med retsmedicinske undersøgelser, undersøgelser af arvelige sygdomme eller faderskabstests. Du kommer selv til at undersøge dit eget DNA, ved hjælp af teknikkerne PCR
(Polymerase Chain Reaction) og Gel Elektroforese.
28
Hvad er grafteori?
Torsdag, 11. feb. 2016, kl. 19.00
Ved lektor Bjarne Toft
Ordet graf i dens grafteoretiske betydning skyldes James
Joseph Sylvester (som fandt på mange andre matematiske ord,
f.eks. diskriminant og matrix).
I sommeren 1889 var Sylvester i Tivoli sammen med Julius Petersen, og deres diskussion i Tivoli førte til grafteori (med streg under teori) med Petersens berømte artikel fra
1891 som det første højdepunkt. Petersen var i 1887 blevet professor på Københavns
Universitet efter en karriere på Polyteknisk Læreanstalt. Foredraget fortæller om hvorfor
grafteori er så interessant - om dens historie, dens resultater, de mange anvendelser
(f.eks. web grafen til at studere internettet), og spændende uløste problemer (f.eks.
skemalægning uden mellemtimer, hvor et vigtigt specialtilfælde faktisk blev løst allerede
af Petersen i 1891 i en noget anden formulering).
IT-sikkerhed og hacking
Tirsdag, 1. mar. 2015, kl. 19.00
Ved lektor Ken Friis-Larsen/DIKU, PhD-studerende
Morten Brøns-Pedersen, Kristoffer Søholm og Mathias
Svensson/Hackerforeningen Pwnies
Beskyt dine data i cyperspace
It-sikkerhed og hacking er hinandens modpoler. For at forstå, hvordan du bedst beskytter
dig mod uønskede angreb fra cyberspace, må du vide, hvordan hackere agerer.
Lektor Ken Friis-Larsen giver et oplæg om cybersikkerhed, herunder hvordan du bedst
sikrer dig mod, at dine data bliver misbrugt.
Herefter vil repræsentanter fra DIKU’s hackerforening Pwnies, der hører til den absolutte
top på verdensplan, give en lille smagsprøve på den særlige disciplin inden for konkurrencehacking, der hedder Capture the Flag.
29
30
21 UDDANNELSER OG EN
V ERDEN AF MULIGHEDER
Du kan vælge mellem 21 natur- og biovidenskabelige bacheloruddannelser på Københavns Universitet. Bygger du videre på din viden efter
bacheloruddannelsen, har vi 33 kandidatuddannelser, der kan føre til
hundredevis af karrieremuligheder.
21 NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSER:
Biokemi * Biologi * Biologi-bioteknologi * Datalogi * De fysiske fag * Forsikringsmatematik
* Fødevarer og ernæring * Geografi og geoinformatik * Geologi-geoscience * Have- og parkingeniør * Husdyr videnskab * Idræt * Jordbrugsøkonomi * Kemi * Landskabsarkitektur
* Matematik * Matematik-økonomi * Molekylær biomedicin * Nanoscience * Naturressourcer
* Skov- og landskabsingeniør
LÆS MERE OG SE FILM OM
VORES UDDANNELSER OG DINE
MANGE MULIGHEDER PÅ
science.ku.dk
LIKE FACEBOOK-SIDEN
LÆS PÅ SCIENCE - KØBENHAVNS UNIVERSITET
OG FÅ STUDIEINFO DIREKTE PÅ DIN VÆG
kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t
d e t n at u r - o g b i o v i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t
31
Superledere
Torsdag, 3. mar. 2016 kl. 19.00
Ved lektor Brian Andersen
Superledning er en fascinerende tilstandsform med adskillige
kvantemekaniske egenskaber som eksempelvis flux kvantisering. Der eksisterer i dag tusindvis af superledende materialer, men årsagen til superledning i dem med den højeste overgangstemperatur, de såkaldte høj-temperatur superledere, forbliver ukendt. Derfor forskes der intenst i disse materialer. I dette foredrag vil jeg
forklare hvorfor superledere er så pokkers spændende, og fortælle om nogle af deres
anveldelsesmuligheder. Der vil også være diverse demonstrationsforsøg visende flux pinning, Meissner effekt, og levitation.
Generalforsamling
Lørdag d. 12 marts kl. 13.00 i Auditorium 1 på HCØ afholdes UNF Københavns
ordinære generalforsamling. Se mere på kbh.unf.dk/organisation.
Dagsorden ifølge vedtægterne:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7. 8. 9. 10.
Valg af dirigent.
Valg af referent.
Valg af to stemmetællere.
Formanden, kassereren og lederne aﬂægger beretning samt forelægger
planer for den kommende sæson.
Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse.
Valg af bestyrelse.
Fastlæggelse af næste års medlemskontingent.
Valg af revisor.
Behandling af indkomne forslag.
Valg af suppleanter.
Forslag der ønskes behandlet under punkt 9, skal være bestyrelsen i hænde
senest en uge før generalforsamlingen. Ændringsforslag til vedtægterne skal
være bestyrelsen i hænde senest tre uger inden generalforsamlingen. Forslag og
ændringsforslag sendes til kbh@unf.dk.
32
Bliv frivillig
Som frivillig i UNF København har du mulighed for at sætte dit præg på
foreningens aktiviteter og styrke vores igangværende projekter. Udover
det, vi laver i UNF København, arrangerer UNF Danmark hvert år en række
ScienceCamps, og vi har altid brug for flere hænder til at tage vare på vores
lokale og nationale aktiviteter.
Som frivillig i UNF vil du udvikler dig og opnå en række færdigheder, som vil
gavne dig hele livet. Udover alt det faglige, har vi selvfølgelig også en del
sociale aktiviteter, så vi lærer hinanden bedre at kende, og så samarbejdet
blandt os frivillige bliver langt sjovere. Som frivillig i UNF København kan man
ikke undgå at have det sjovt. Der er altid en anden der interesserer sig for den
samme del af naturvidenskaben som dig, og er klar til at diskutere det med
dig. Har du lyst til at være med som frivillig, så hiv fat i en af os, eller skriv en
mail til kbh@unf.dk.
Vi glæder os til at se dig i UNF København!
UNF’s historie
I 1944 fik en gruppe gymnasielærere fra Selskabet for Naturlærens Udbredelse
(SNU) en idé. De mente, at den måde naturvidenskaben blev formidlet i
gymnasierne var for ensidet, ikke viste diversiteten og ikke magtede at skabe
den interesse for naturvidenskab, de selv følte. Derfor stiftede de Ungdommens
Naturvidenskabelige Forening. Denne forening skulle have til formål at udbrede
naturvidenskab og teknologi fortrinsvis blandt unge. 70 år senere lever denne
forening stadig i bedste velgående, men der er sket en stor udvikling. Dengang
søgtes formålet opfyldt ved at afholde foredrag, studiebesøg, filmaftener og ved
udgivelse af bladet Naturviden. I dag afholdes der stadig foredrag og
studiebesøg, men filmaftenerne og Naturviden forsvandt fra aktiviteterne i løbet
af 50’erne. De er nu erstattet af sommerskoler og det sæsonprogram, du sidder
med.
UNF er også blevet landsdækkende: I 1996 blev UNF Århus stiftet og kort efter
kom Aalborg og Odense også med. I 2002 blev landsforeningen stiftet og UNF
skiftede navn til UNF København. De sidste år er medlemstallet i UNF København
vokset eksplosivt og antallet af aktiviteter ligeså. I de kommende år satser vi,
udover de sædvanlige aktiviteter, også på at nå ud til en større målgruppe via en
række nye og anderledes tiltag.
33
Komplekse tal
Tirsdag, 8. mar. 2016, kl. 19.00
Ved professor Henrik Laurbærg Pedersen
Nogle andengradsligninger (fx x2=-1) har ingen løsninger, altså
ikke nogen reelle tal x som løsninger. De komplekse tal indføres for at kunne løse alle
andengradsligninger! Det viser sig nu at ikke blot alle andengradsligninger men faktisk
alle n’tegradsligninger kan løses med komplekse tal. Matematikere løser altså ikke blot
ligninger, der kan løses men også nogen der ikke kan løses. I foredraget viser vi hvordan
man regner med komplekse tal og hvordan de kan repræsenteres geometrisk som punkter i et ganske almindeligt koordinatsystem. Her bliver y-aksen kaldt den imaginære akse
og den indeholder den imaginære enhed, kaldet i eller “kvadratroden af -1”. Mange af de
almindelige funktioner, som fx sin(x), kan faktisk betragtes som funktioner af en kompleks
variabel. Dette leder til den matematiske diciplin “kompleks funktionsteori”. (Figuren viser i
øvrigt en graf for sin som en funktion af en kompleks variabel.)
Zoologisk museum
efter lukketid
Torsdag, 10. mar. 2016, kl. 19.00
Studietur, Zoologisk Museum Hovedindgangen
Ved lektor Thomas Vils Pedersen
De fleste museer har ting, som folk aldrig ser. Gemt væk på magasiner, i dybe kældre og
bag låste døre ligger enestående genstande med fantastiske historier, som venter på at
blive fortalt.
Med en aftenrundvisning på museet kan man opleve Zoologisk Museums nye udstilling
‘Det dyrebare’, og komme med på et eksklusivt besøg bag kulisserne i Hvalkælderen, som
normalt ikke er tilgængelig for publikum.
Turen gennem udstillingen fører os tilbage til det ældste liv på Jorden, gennem Juratiden,
hvor dinosaurerne herskede, og ned på bunden af de dybeste have. Museets rundviser
fremviser genstande fra samlingerne og fortæller historierne om nogle af de største danske videnskabsfolk, der gennem tiden har bidraget til vores nuværende viden om naturen
omkring os. I vil høre om P.W. Lund og hans sabelkatte og menneskekranier fra Lagoa
Santa, om kæmpeblæksprutter og kaskelotter, om den nyeste forskning i fugles evolution
og om deres forfædre, dinosaurerne, hvoraf vi nu kan vise et pragteksemplar; Misty, den
17 meter lange Diplodocus.
34
Foredrag i
Selskabet for Naturlærens Udbredelse
SNU
Selskabet er stiftet i 1824 af H.C. Ørsted
Selskabets protektor er Hendes Majestæt Dronning Margrethe II
Efterårsprogram 2015
Efterårets foredragstema er ”Nye spændende grundforskningscentre”
14 september 2015 kl. 19.30: Pathway and Transport Engineering
v/ Professor Barbara Ann Halkier, DynaMo, Københavns Universitet
Foredraget holdes på Geologisk Museum, Øster Voldgade 5-7, Kbh. K
5 oktober 2015 kl. 19.30: Farlige gasser som byggeklodser i kemisk produktion
v/ Professor Troels Skrydstrup, CADIAC, Aarhus Universitet
26 oktober 2015 kl. 19.30: Optisk kommunikation til fremtidens internet
v/ Professor Leif Oxenløwe, SPOC, Danmarks Tekniske Universitet
16 november 2015 kl. 19.30: Moderne glycobiologi med DNA-akse
v/ Professor Henrik Clausen, CCG, Københavns Universitet
7 december 2015 kl. 19.30: Cellers dynamik og udvikling - Naturens geniale systemer
v/ Professor Lene Oddershede, STEMphys, Københavns Universitet
Alle interesserede er velkomne til selskabets foredrag - det er ingen forudsætning, at man er medlem.
Se mere om selskabet på hjemmesiden: www.naturvidenskab.net eller på www.facebook.dk/SNU1824
Forespørgsler angående møderne kan rettes til:
Dorte Olesen, DTU Compute, Tlf.: 21260350 eller e-mail: snu@naturvidenskab.net
35
Torsdag, 17. mar. 2016, kl. 19.00
Fordrag, HCØ (Auditorium 4)
Ved lektor Thomas Vils Pedersen
Hvordan vokser dyrepopulationer i naturen?
Hvordan udvikler forurening i en sø sig?
Hvordan kan man beskrive en svingdørs bevægelse?
Og hvordan kan man beskrive vekselvirkningen mellem rovdyr og byttedyr.
Dette er nogle af de spørgsmål aftenens foredrag vil belyse. I alle tilfælde kan man ud
fra nogle relativt simple antagelser om ”virkeligheden” opstille en differentialligning, der
beskriver situationen. Differentialligninger er et glimrende værktøj, når man ønsker at
forudsige, hvordan ting ændres over tid. Ved at beskrive hvordan et system ændres her
og nu og derefter løse den fremkomne differentialligning, kan vi se frem i tiden og finde ud
af, hvordan systemet ændres over længere tid. I foredraget vil vi se på anvendelsesorienterede eksempler på differentialligninger, og se hvordan vi ud fra løsninger til differentialligningerne kan analysere problemstillinger fra virkeligheden.
Sorte Huller
Torsdag, 31. mar. 2016, kl. 19.00
Ved professor Niels Obers
Jeg vil starte med at give et overblik over udviklingen i vores forståelse af tyngdekraften,
fra Galileo til Newton til Einstein.
Jeg vil tale om Einsteins ækvivalens princip og hans relativitetsteori, idet de vigtigste træk
i hhv. den specielle og almene teori indføres. Den almene teori (GRT) fra 1915 har tre
berømte forudsigelser eller klassiske tests som jeg vil forklare: Merkurs banebevægelse;
lysets afbøjning om Solen; og den gravitationelle rødforskydning. Disse tests og deres
betydning for GRT behandles. Endelig vil jeg fortælle en forudsigelse af GRT, nemlig sorte
huller of forklare
deres egenskaber og astronomisk relevans. Til sidst vil jeg gå ind på forholdet melle GRT
og kvantemekanik,
herunder forsøg på at skabe teorier for kvantegravitation og hvad for en rolle sorte huller
spiller i denne forbindelse
som teoretisk laboratorium.
36
Myren og mennesket
Tirsdag, 5. apr. 2016, kl. 19.00
Ved seniorforsker Hans Joachim Offenberg
Myren og Mennesket - hør om myrernes forunderlige levevis
og organisering i samfund med dronninger, slaver og kannibalisme. Myrerne har tilmed
“opfundet” telekommunikation, landbrugsdrift og aktive solfangere. Og myrerne har tilpasset sig ekstreme forhold – f.eks. i kolonier under havet og i områder med permafrost.
Hør også om forskernes nyeste succes med at bruge myrer i skadedyrsbekæmpelse
og derved erstatte sprøjtemidler – så f.eks. appelsin- og mangoplantager kan drives
økologisk.
Standardmodellens utilstrækkeligheder
Torsdag, 7. apr. 2015, kl. 19.00
Ved lektor Jørgen Bech Hansen
Verdens største eksperiment, Large Hadron Collider ved CERN, har i det sidste år skabt
et væld af nye og spændende resultater. Der snakkes om opdagelsen af Higgspartiklen!
Meget tyder på at det er en Higgspartikel -- men fra hvilken teori? Vi ved det ikke med
sikkerhed. Der er ting som ikke stemmer med vores gængse teori, Standard Modellen,
så intet er afgjort endnu. Eksistensen af Higgspartiklen er vital for Standard modellens
overlevelse, men ikke svaret på universets gåder - så en opdagelse
af Higgspartiklen er kun begyndelsen på en meget mere spændende tid. I foredraget vil
jeg berette om jagten på Higgspartiklen, resultaterne og deres betydning for de forskellige nye teorier vi i dag leder efter.
37
Aktuel Naturvidenskab er et naturvidenskabeligt formidlings- og
debatforum for alle, der interesserer sig for naturvidenskab.
Atiklerne skrives primært af fagfolk og udgives af Aarhus Universitet i et redaktionelt samarbejde mellem en lang række institutioer
heriblandt landets øvrige universiteter. Artiklerne dækker alle
områder inden for naturvidenskab, og du vil også finde artikler om
videnskabsteori og filosofi i bladet.
Få UNF-rabat på Aktuel Naturvidenskab!
Via dit UNF-medlemskab kan du få abonnement på bladet for kun
235 kr. for et årsabonnement bestående af i alt 6 numre - normalpris 294 kr.
Bestil et gratis prøveeksemplar via vores
hjemmeside www.aktuelnaturvidenskab.dk
eller på tlf.: 8714 2094.
Aktuel Naturvidenskab,
Ny Munkegade 120, bygning 1520,
8000 Aarhus C
Tlf.: 8714 2094, email: red@aktuelnat.au.dk
www.aktuelnaturvidenskab.dk
Talteori
Tirsdag, 12. apr. 2015
Ved associate professor Morten S. Risager
Nyt om primtal.
Primtallene er kendt, elsket og studeret af matematikere siden antikken, og er i moderne
tid blevet en hovedaktør indenfor datasikkerhed!
Vores grundforståelse af primtallene er øget voldsomt i det seneste årti. Formodninger
som længe syntes helt udenfor vores rækkevidde er blevet løst eller vi er kommet nærmere en løsning.
Jeg vil i dette foredrag gennemgå og diskutere 3 af de mest spektakulære og spændende
nye resultater. Disse relaterer til Goldbach’s formodning, tvillingeprimtalsproblemet og
aritmetiske
progressioner af primtal. Resultaterne kan alle formuleres kort og elementært mens deres
beviser - som jeg ikke gennemgår - er lange og komplicerede.
38
Tirsdag, 19. apr. 2016, kl. 19.00
Ved kandidatstuderende Dan Saatrup Nielsen
Hvis jeg nu siger, at jeg lyver, hvad betyder det så? Hvis jeg talte sandt, ville jeg altså
være en løgner, men en løgner taler jo ikke sandt. Hvis jeg nu var en løgner, så ville jeg
lyve når jeg påstod at jeg lyver, så pludselig taler jeg sandt. Alt i alt, et paradoks! Dette
kan også formuleres som at sætningen “jeg er ikke sand” leder til et paradoks.
Hvad nu hvis vi i stedet kigger på sætningen “jeg kan ikke bevises”. Er den sand? Hvis
den er falsk, kan vi altså godt bevise den, men så er den jo pludselig sand og falsk! Altså
kan den ikke være falsk. Hvis den så nu er sand, så vil vi ikke kunne bevise den. Hov,
her er der altså slet intet paradoks. Dét, er netop Gödel’s observation i hans ufuldstændighedssætninger, som siger, at der findes sande matematiske sætninger, som ikke kan
bevises.
Jeg vil præsentere Gödel’s ufuldstændighedssætninger, og prøve at forklare hvad de
egentligt fortæller os. Det viser sig nemlig, at nøglen er, at se på matematikken som
helhed, indefra matematikken selv. Hvad mener jeg med det? Kom med og hør!
Laktoseintolerance
Torsdag, 21. apr. 2016, kl. 19.00
Ved professor Ove Schaffalitzky
Laktoseintolerance er en klinisk tilstand hvor indtagelse af mælkesukker giver symptomer fordi mælkesukkeret ikke kan optages
i tyndtarmen. Mælkesukker, som er et disaccharid, skal for at blive optaget i tarmen
spaltes af enzymet lactase, der findes i tyntarmens børstesøm. Tilstanden kan derfor enten skyldes en primær lactasemangel eller være sekundær til sygdom i (eller mangel på)
tyndtarm. Derudover er mavesækkens tømningshastighed og tyktarmens bakterieindhold
af betydning for symptomernes opståen. Lactase indholdet i tarmslimhinden aftager hos
de fleste i løbet af barndommen. Mangel på lactase er genetisk betinget og persisterende
lactase-aktivitet viser udtalt etnisk og geografisk variation. Tilstanden kan diagnosticeres
ved genetisk testning eller undersøgelse af laktoseabsorptionskapaciteten. Behandlingen består i begrænsning af laktoseindtaget, hvilket i praksis betyder nedsættelse af
mælkeindtag.
39
Menneskelig interaktion
med computere
Tirsdag, 26. apr. 2016, kl. 19.00
Ved lektor Mikkel Rønne
Godt design er afgørende for, at vi dagligt kan interagere effektivt med computere uden
at tænke videre over hvordan. Hovedparten af vores interaktion med computere foregår
imidlertid fortsat ved brug af mus, tastatur og touchskærme, og på måder som ofte ikke
er designet til at udnytte vores evner eller tage højde for vores begrænsninger.
Til foredraget ser vi på, hvordan vi kan arbejde med bedre interaktionsdesign. Vi ser også
på, hvordan vi undersøger nye interaktionsparadigmer og giver eksempler på, hvordan vi
gennem informationsvisualisering kan arbejde med store datamængder, gøre det muligt
at skrive på en skærm med håndbevægelser frit i luften, samarbejde omkring store
multitouch-skærme og udnytte vores brug af hele kroppen.
40
Sprængstoffer
Torsdag, 19. maj 2016, kl. 19.00
Foredrag, DTU (Auditorium 54), Bygning 208
Kemitorvet, 2800 Kongens Lyngby
Ved Hans Zwisler Jensen, cand.polyt, nuværende kemiingeniør og tidl. sprængstofekspert ved Hærens Ingeniør
ABC-Skoles (HIAS) sprængstoflaboratorium
Vi hører om anvendelse af sprængstoffer næsten dagligt. Mest negativt i forbindelse med
bombesprængninger i verdens brændpunkter eller fremstilling af hjemmelavede bomber.
Mere konstruktivt anvendes sprængstoffer ved sprængning i uvejsomt terræn i forbindelse med anlægsarbejde, ligesom nogle finder anvendelse som gødning og medicin.
Sprængstoffer er organiske eller uorganiske rene kemiske forbindelser, eller blandinger
af to eller flere komponenter, der kan bringes til hurtig kemisk reaktion under udvikling af
gasser med høj temperatur og tryk.
Foredraget vil til dels omfatte klassifikation af eksplosiver og lidt sprængstofkemi, men
først og fremmest vil det være eksperimentelt, hvor foredragsholderen viser mange af
de forsøg, som normalt er absolut forbudte af udføre. Fra en udramatisk forbrænding
opbygges gradvist, til en decideret eksplosion ved ændring af relevante parametre.
Laveksplosiver såvel som højeksplosiver og detonatorsprængstoffer, samt andre bizarre
blandinger, vil ligeledes indgå.
Analysemetoder til bestemmelse af sprængstoffer efter en eksplosion vil kort blive omtalt
sammen med kendte danske bombekriminalsager, ligesom fundamentale sikkerhedsforhold ved omgang med eksplosiver vil blive fremhævet under hele foredraget.
Det kan absolut anbefales interessede denne aften at medbringe vat til øregangene!!
Foredraget vil omfatte klassifikation af eksplosiver, lidt sprængstofkemi og historien bag
sprængstoffers udvikling. Først og fremmest vil foredraget dog være eksperimentelt
baseret med vægt på de hjemmelavede sprængstoffer.
Analysemetoder til bestemmelse af sprængstoffer efter en eksplosion vil kort blive omtalt
sammen med kendte danske bombekriminalsager, ligesom fundamentale sikkerhedsforhold ved omgang med eksplosiver vil blive fremhævet under hele foredraget.
Hans Zwisler er blandt landets mest erfarne sprængstofeksperter og vil med sikker hånd
demonstrere forskellige eksplosiver.
Foredraget slutter tidligst kl 22. Deltagelse sker på eget ansvar. Ingen adgang for personer u/15 uden voksenfølge. Alle dele af foredraget vil foregå under ordnede og sikre
forhold jf. gældende love og regulativer på området.
Hermed slutter UNF Københavns forårsssæson
Hvis dit medlemsskab er købt før år 2016, kræves der derfor nyt medlemsskab til kommende
foredrag.
Er du studerende eller gymnasieelev? Tjek om du kan deltage i vores arrangementer gratis på kbh.unf.dk
41
Som lille legede
Kasper med
byggeklodser
Nu laver han kemiske byggesten på DTU
Bliv ingeniør.
DTU har over 30 forskellige uddannelser
inden for alt fra byggeri, sundhed, design,
rumforskning og elektronik til kemi, miljø,
it og transport.
Læs mere på dtu.dk
42
Hvis du vil kontakte UNF
UNF København
H.C.Ørsted Institutet
Universitetsparken 5
2100 København Ø
Email:kbh@unf.dk
Web:
www.kbh.unf.dk
www.unf.dk
UNF KBH nr:
25 94 46 80
UNF DK nr: 25 94 48 63
Bestyrelsen
Emil Hoffmann Kozuch
Formand, ehk@unf.dk
40130229
Rasmus Rahbek Østergaard
Næstformand, rro@unf.dk
61656918
Anders Jess Pedersen
Kasserer, anjp@unf.dk
52800005
Philip Sick Tobin
Sekretær, pst@unf.dk
20660744
Marie-Louise Ægidius
Arrangementsansvarlig, mul@unf.dk
21601336
Holger Rubæk Danielsen
Gymnasieansvarlig, hrd@unf.dk
20440991
Thue Nikolajsen
Bestyrelsesmedlem, ctn@unf.dk
23404280
Arrangører
Adam S. KnorrADK
Alberte EskjærAES
Alexander MekniAME
Anna Freja Hansen
ANNA
Cathrine Gry Clausen
CAT
Christian Anker Rosiek
CAR
Christian KirkCKI
David SvaneDS
Dina Madsen Smed
DIMS
Frederik Ravn Klausen
FRK
Freja ElbroFEL
Gro C. R. Dyrting
GRO
Helene B L Tallaksen
HBLT
Iris WeidemaIHW
Jakob Peter Thorsbro
JPT
Jasmin Karina Øder Madsen
JAM
Jens- Ole Skydt Andersen
JOA
Jeppe Willads Petersen
JEP
Josephine Hillebrand Hansen
JHH
Kasper Fabæch Brandt
KBR
Kasper Ingdahl Andkjær
KAN
Katja Kimmer Larsen
KKL
Katrine Uttenthal Månsson
KUM
Kristian Ryder Thomsen
KRT
Mads Juhl Storr-Hansen
MJS
Mads Viborg Jørgensen
MVJ
Marcus Schultz Carstensen
MSCC
Maria Willemoes Rasmussen
MWR
Mikkel StormMIS
Nana GinnerupNG
Nicolai Kofod-JensenNKJ
Nicolai Vanggaard Bærentsen
NIB
Nina PistoljevicNIPI
Rasmus Hilbert Jensen
HIJ
Sidsel Bülow Lefmann
SIBL
Simon RingiveSIR
Simon TougaardSTO
Simone Ahrenkiel Lassing Hansen
SALH
Simone Elisabeth Grim
SEG
Sofie Helene Bruun
SHB
Sofie LiSDL
Sonya MitropolskayaSONY
Sune Precht Reeh
SPR
Tobias PagsbergTLP
William Kurdahl Larsen
WIL
Webansvarlig:
Nikolaj Simling Kristensen
nsk@unf.dk
Fundraiser:
Cecilie Feilberg
sekretariat@kbh.unf.dk
Redaktører: Holger Rubæk Danielsen & Nana Ginnerup
Sæson: efterår 2015 - forår 2016
Trykkeri: ClausenGrafisk
Oplag: 7125
Ret til ændringer forbeholdes
© 2015 Ungdommens Naturvidenskabelige Forening København
www.unf.dk
43
UNF
ARRANGEMENTSOVERSIGT
UNF KØBENHAVN 2015-2016
SEPTEMBER
3. sep.
15. sep.
17. sep.
22. sep.
24. sep.
Scienceshow
SRP-aften anno 2015
Epigenetik
Kvantemekanik og kvantecomputere
OKTOBER
1. okt. Lego-klodsernes matematik
6. okt. Teknologianvendelse i humanitære
katastofer
9. okt. Kulturnatten 2015
20. okt. Rusmidler - set med en retskemikers øjne
22. okt Euklid og Riemann
27. okt. Algoritmer i optimering
29. okt. Tidsrejser
NOVEMBER
3. nov.
5. nov.
7. nov.
10. nov.
17. nov.
19. nov.
24. nov.
26. nov.
28. nov.
Vacciner
Quantum Moves
Programmering i Minecraft
Haldor Topsøe
Politik og terror - matematikken bag
Kaos i naturen
Hvorfor sover vi?
Lego Mindstorm
DECEMBER
1. dec. Enzymer - naturens eget værktøj
8. dec. Eksplosivstoffer
JANUAR
12. jan.
14. jan.
19. jan.
21. jan.
26. jan
28. jan
30. jan
Antikkens matematik
Algebraic topology
CSI i virkeligheden
Hvoraf opstår tanker? Kan de beskrives i
en computermodel?
Tid - hvad er det? (speciel relativitetsteori)
Test dit DNA
FEBRUAR
11. feb. Hvad er grafteori?
MARTS
1. mar.
3. mar.
8. mar.
10. mar.
17. mar.
31. mar.
IT-sikkerhed og hacking - beskyt dine data
i cyberspace
Superledere
Komplekse tal
Zoologisk Museum efter lukketid
Sorte huller
APRIL
5. apr.
7. apr.
12. apr.
19. apr.
21. apr.
26. apr
Myren og mennesket
Standardmodellens utilstrækkeligheder
Talteori
Laktoseintolerance
Menneskelig interaktion med computere
Maj
19. maj Sprængstoffer
Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF) arbejder for at udbrede interessen for,
og viden om, naturvidenskab og teknologi, især blandt unge.
UNF har lokalafdelinger i de større universitetsbyer, og de fleste medlemmer er unge på en
gymnasial uddannelse. Foreningen arrangerer bl.a. foredrag, studiebesøg og sommerskoler. Alle aktiviteterne arrangeres af frivillige, primært studerende. HKH Kronprinsesse Mary
er protektor for foreningen.
Ungdommens Naturvidenskabelige Forening
København
kbh.unf.dk

Sæsonprogram 2015-2016 - UNF København

Transcription

Similar documents

Sæsonprogram 2015-2016 - UNF Odense

Netværk for evidensbaseret naturforvaltning

Forår 2016 - Furesø Skakklub

flyer om Ledelsesbaseret Coaching

Hent brochure om MBNDATA

SDS Obex™ brandbeskyttende skum

PRISBLAD Side 1 ÅRLIG DRIFT Opkrævningsart Ekskl.moms Inkl

Kreative Konfirmander Døbte Nyt