Afgifter på el-biler

Er registreringsafgift på el-biler vejen frem?
Et flertal i Folketinget har som bekendt indgået en forligsaftale, hvorefter der indfases afgifter på el-biler
fra 1. januar 2016. Der er ingen tvivl om, at forligspartierne navnlig har søgt at ramme et el-bilmærke.
Med en afgift på op til 180% har den afgiftsmæssige forskel helt indlysende udgjort en afgørende
konkurrencemæssig ulighed mellem el-biler og biler med anden drivkraft. Det har naturligvis ikke været
tilfredsstillende for andre aktører på premium-bilmarkedet at se kunderne gå forbi gadedøren, ligesom
Finansministeren har måttet se afgifterne gå hans næse forbi, selv om den ret beset er betalt af dieselbil
ejerne. Omvendt er registreringsafgift (og ejerafgift og el-afgift) på el-biler vel næppe på linje med en
dansk klima-profil. Men alt i alt er det et politisk og ikke et teknisk spørgsmål.
Indfasningen af afgiften på el-biler rejser imidlertid på ny flere tekniske spørgsmål om
registreringsafgiften. Afgiften har sin rod i et nationalt landskab tilbage fra 1920'erne og er siden hen blot
blevet lappet med et utal af løsninger, der billedligt talt drager parallelitet over til den cubanske bilpark,
der er præget af ganske vist charmerende, men også bedagede biler, hvor fortsat fremdrift har fordret
stor kreativt fra ejernes side.
Dagens markedslandskab er internationalt og den danske registreringsafgift har trods alt nogle rammer i
forhold til EU-retten. Det betyder, at Folketinget ikke til tid og evighed kan håndtere afgiftslovgivningen,
som man gjorde for 40, 60 eller 85 år siden. Vi kunne derfor godt have ønsket, at Folketinget havde
benyttet lejligheden og ikke mindst udvist modet til at en ordentlig revision af registreringsafgiften og
f.eks. set på Norge, hvor der med regelsættet deroppe – alt efter behov - er muligt at skrue op eller ned
for afgiftsniveauet.
© 2015 KPMG ACOR TAX, a Danish limited liability partnership and a member firm of the KPMG network of independent member firms affiliated with
KPMG International Cooperative, a Swiss entity. All rights reserved
10
Er registreringsafgift på el-biler vejen frem?
Men i stedet har Danmark valgt en tilbagelænet løsning, hvor afgiften fortsat er værdibaseret, og nu
med en indfasningsperiode for el-bilerne. Det giver følgende udfordringer:
■ I forliget er der elementer, der bærer præg af statsstøtte. Blot fordi der er tale om statsstøtte, er dette
i sig selv ikke EU-stridigt, men det vil kunne hævdes, at indfasningen og tankerne bag det nye
regelsæt de facto har en selektiv karakter. Oveni, kan importører af traditionelt brændstofdrevne
biler med mange kilometer på literen hævde, at de ikke får en stor nok afgiftsrabat? Er risikoen
dermed, at Danmark skal trækkes med erstatningsager?
■ Vi befinder os som nævnt i et meget mere internationalt landskab og i et meget mere fleksibelt
marked. Det indebærer, at kreativiteten blomstrer. Man skal derfor ikke tænke mange tanker førend
man ser mulighederne for legalt, at undgå de værste følger af en værdibaseret afgift på el-biler, som
trods alt stadig har et begrænset udbud af aktører.
■ Har Folketinget med en indfasningsafgift på el-biler åbnet op for en ny latent traktatbruds sag i
forhold til de frie varebevægelser?
■ Finansieringen tilvejebringes bl.a. gennem ophævelse af en "særregel" for brugte
valutaudlejningsbiler under 1 år. Hvis den særregel, der henvises til, er reglen om, at den
afgiftspligtige værdi for disse biler reduceres med 5% på grund af deres særlige anvendelsesformål,
må denne ordning – hvis den kan afskaffes med et pennestrøg – enten i sin nuværende form være
en ulovlig statsstøtte, fordi den ikke er objektivt begrundet, eller også, hvis den nuværende ordning
er objektivt begrundet - hvad den synes at være - må den fremtidige afgiftsberegning af disse biler
anses for at være i strid med de frie varebevægelser.
■ Finansieringen er blot på plads for 2016 i forligsteksten. Men er den reelt det, når markedet vil agere
efter de forslåede regler? Mange danske biler eksporteres efter endt valutakørsel eller kørsel på
forholdsmæssig afgift. Har Finansministeren indregnet en formodet øget eksport af valutabiler og
biler på forholdsmæssig registreringsafgift eller er det forudsat at samme antal biler indregistreres
uden reduktion?
■ I forligsteksten fremgår det endvidere, at finansieringsbehovet for 2017-2019 ikke er på plads, men
pengene tilvejebringes i efteråret 2016 inden for bilområdet. Dermed må de danske bilaktører vente
i "spænding" hvad næste lappeløsning indebærer – alt er i spil!
■ Bilforhandlerne må fortsat leve med komplicerede regler, hvor der til stadighed vil være usikkerhed
om, om den afgift, der betales, er korrekt opgjort, og forhandlerne dermed er i tvivl om man skylder
SKAT penge eller kunne have gjort en bedre handel.
■ I loven er der krav om indregning af en avance på mindst 9%, selv om Skatteministeren i 1996
udtalte at netop en sådan regel er i strid med EU's konkurrenceret.
Det er forhold og spørgsmål, som uundgåeligt medfører et nyt spørgsmål. Hvor længe skal vi leve med
uholdbare lappeløsninger? Man kan tro det eller ej, men nye dæk er nu en gang en mere sikker vej
frem.
KONTAKT
Flemming Lind Johansen, Partner
Indirect Tax
Rune Grøndahl, Partner
Indirect Tax
Mobil +45 5374 7057
Flemming.lind.johansen@kpmg.com
Mobil +45 5374 7079
Rune.grondahl@kpmg.com
© 2015 KPMG ACOR TAX, a Danish limited liability partnership and a member firm of the KPMG network of independent member firms affiliated with
KPMG International Cooperative, a Swiss entity. All rights reserved
21