Befordringsfradrag for invalide og kronisk syge

14 Erhverv PENGE
Lørdag den 30. maj 2015
.
Spørg om penge
Befordringsfradrag for
invalide og kronisk syge
N Særreglerne for invalide og kronisk
syge indebærer, at de typisk kan
fradrage et større beløb end det beløb,
der kan fradrages efter hovedreglen
om befordringsfradrag.
Der har i mange år været fastsat regler
om skattemæssigt fradrag for udgifter til
befordring mellem hjem og arbejdsplads. Normalt kan der kun opnås fradrag for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Men for invalide
og kronisk syge gælder der særlige og lempelige regler.
Udgifter til befordring mellem hjem og
arbejde er skattemæssigt en privat udgift –
helt på linje med udgifter til bolig, ferie,
mad etc. Der er derfor som udgangspunkt
ikke skattemæssig fradragsret for befordringsudgifter. Nogle skatterådgivere har i
spøg udtrykt det således, at dette skyldes, at
hjemmet ligger langt fra arbejdet – og ikke
at arbejdet ligger langt fra hjemmet.
For at sikre mobiliteten i arbejdsstyrken
har der dog i mange år været fastsat særlige
lovregler om befordringsfradrag for forskellige kategorier af skatteydere.
!
Lang daglig transport
Alle skatteydere kan opnå befordringsfradrag, hvis skatteyderens samlede, daglige
transport mellem hjem og arbejdsplads
overstiger 24 km. Fradrag kan opnås for den
del af transportvejen, der overstiger 24 km
pr. dag.
Fradraget beregnes på grundlag af den
normale transportvej ved bilkørsel mellem
skatteyderens sædvanlige bopæl og arbejdspladsen. Det er uden betydning, hvordan
befordringen rent faktisk foretages, dvs. om
befordringen sker i egen bil, ved offentlig
transport, på cykel eller for den sags skyld til
fods. Det er således uden betydning for adgangen til fradrag, om skatteyderen rent
faktisk har afholdt udgifter til befordring.
Udgør befordringen pr. arbejdsdag op til
120 km, beregnes fradraget som udgangspunkt med en kilometertakst, som Skatterådet for 2015 har fastsat til 2,05 kr. pr. km.
For kørsel ud over 120 km er taksten det
halve, nemlig 1,03 kr. pr. km.
Der gælder særlige regler om forhøjet fradrag for personer med bopæl i visse udkantskommuner samt for personer med lav
indkomst.
Befordringsfradrag er et såkaldt ”ligningsmæssigt” fradrag. Det betyder, at skatteværdien af fradraget i 2015 er på knap 30 pct.
Er der tale om personer, der er invalide eller kronisk syge, gælder der mere fordelagtige regler. Disse regler er omtalt nedenfor.
Særregler for invalide og kronisk syge
Særreglerne for invalide og kronisk syge indebærer, at de pågældende personer typisk
kan fradrage et større beløb end det beløb,
der kan fradrages efter hovedreglen om befordringsfradrag på grund af lang afstand til
arbejdspladsen.
Flere betingelser skal være opfyldt for at
kunne anvende særreglerne.
Invaliditet og kronisk sygdom
Særreglerne gælder efter loven for personer,
der »som følge af varig nedsat funktions-
evne eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads.« En kronisk sygdom er en uhelbredelig eller meget langvarig sygdom.
For at anvende særreglerne skal der være
tale om invaliditet eller en kronisk sygdom
af en sådan karakter, at det er nødvendigt
med en særlig og dyrere transportform end
normalt for at sikre indkomsterhvervelsen.
Typisk er der tale om, at offentlig transport
som følge af sygdommen eller invaliditeten
ikke har været en mulighed, og at de pågældende skatteydere derfor har kørt i egen bil.
Fra praksis kan bl.a. nævnes en sag fra
1964, hvor en skatteyder var meget dårligt
gående som følge af åreknuder og en diskusprolaps, som han var blevet opereret flere
gange for. Efter Landsskatterettens opfattelse var skatteyderen på denne baggrund berettiget til fradrag for merudgifter til transport på grund af kronisk sygdom og delvis
invaliditet.
Ligeledes kan nævnes en sag fra 1992 om
en sygehjælper, der var diabetiker og derfor
skulle passe spise- og hviletider meget nøje.
Hun havde af denne grund anvendt egen bil
ved transport til sit arbejde som dagvagt på
tre forskellige sygehuse. Landsskatteretten
anerkendte på denne baggrund, at sygehjælperen af helbredshensyn havde været
nødsaget til at benytte egen bil.
Senest har Landsskatteretten ved en afgørelse fra april 2015 anerkendt fradrag efter
særreglerne for en skatteyder, der led af forstørret hjerte samt kronisk forhøjet blodtryk, der steg yderligere ved stress og pres.
En af bivirkningerne ved sygdommen var
en invaliderende træthed, der medførte, at
skatteyderen hurtigt blev træt op ad dagen
med koncentrationsbesvær og forøgelse af
blodtrykket til følge.
Hun arbejdede 17 timer om ugen fordelt
på fire dage. Ved brug af egen bil var rejsetiden mellem hjem og arbejde 40 min, medens rejsetiden ved brug af offentlig transport efter rejseplanen.dk var 1,5-2 timer. I
en lægeerklæring oplyste skatteyderens
egen læge, at skatteyderen ikke ville kunne
varetage de 4,15 daglige arbejdstimer, hvis
hun skulle anvende offentlig transport, da
skatteyderens funktionsevne var væsentligt
nedsat.
Også psykiske sygdomme vil kunne begrunde befordringsfradrag efter reglerne for
invalide og kronisk syge. Landsskatteretten
godkendte således i en sag fra 1965, at agorafobi (pladsangst) var en sygdom, der medførte særligt fradrag for ekstra befordringsudgifter. Skatteyderen fik herefter fradrag
for udgifter til daglig befordring med taxa til
og fra arbejde.
Nødvendighedskravet
Som allerede berørt er det en betingelse for
befordringsfradrag efter særreglerne for invalide og kronisk syge, at skatteyderen kan
bevise, at skatteyderen som følge af invaliditeten eller den kroniske sygdom har haft
særlige udgifter til befordring mellem hjem
og arbejdsplads.
Der skal med andre ord være tale om, at
det var nødvendigt at afholde udgifterne for
at sikre indkomsterhvervelsen.
Denne betingelse var eksempelvis ikke
opfyldt i en sag fra 2005 om en skatteyder,
der led af hjertekramper.
Skattevæsenet var i denne sag enig i, at
skatteyderen led af en kronisk sygdom. Det
var herefter afgørende for sagens udfald, om
skatteyderens særlige udgifter til transport
var blevet afholdt som følge af sygdommen
– eller som følge af andre forhold, der var
uvedkommende for befordringsfradraget.
Vurderingen af dette spørgsmål skal efter
praksis foretages på grundlag af samtlige sagens oplysninger, hvor en lægefaglig vurdering tillægges særlig betydning.
Lægens forklaring
I forbindelse med sagens behandling ved
landsretten havde skatteyderens egen læge
afgivet forklaring. Lægen forklarede her
bl.a., at hun havde støttet skatteyderens beslutning om at køre i egen bil, men hun
havde ikke decideret anbefalet transport i
egen bil.
Videre forklarede lægen, at det i sig selv
ville være mere stressende for skatteyderen
at tage med bus, men det var især tidsfaktoren, som lægen tillagde betydning ved afgivelsen af erklæringerne, fordi skatteyderen
ved at tage bilen fik overskud til at »være
noget« i hjemmet.
Adspurgt vidste lægen ikke, om skatteyderen ville have kunnet gennemføre at arbejde, hvis hun skulle have taget bussen. Lægen ville således ikke udelukke, at skatteyderen kunne have taget bussen, men det ville
efter lægens opfattelse have haft »omkostninger for skatteyderens privatliv.«
På denne baggrund konkluderede landsretten, at skatteyderen ikke havde bevist, at
det havde været nødvendigt for skatteyderen at køre i egen bil for at bevare sit job.
Landsretten lagde herved navnlig vægt på
lægens forklaring og de erklæringer, som
hun havde afgivet i forbindelse med skattesagen, hvorefter det ikke efter en lægelig
vurdering var nødvendigt, at skatteyderen
kørte i egen bil, men blot en hensigtsmæssig disposition af hensyn til skatteyderens
privatliv.
Nødvendighedskravet var også fremme i
den ovenfor omtalte sag fra april 2015 om
en skatteyder, der led af forstørret hjerte
samt kronisk forhøjet blodtryk, der steg
yderligere ved stress og pres.
Skat havde her afvist fradrag efter særreglerne med den begrundelse, at Skat – uanset
skatteyderens kroniske sygdom – anså det
for sandsynligt, at skatteyderen som følge af
tidsforbruget til offentlig befordring mellem
hjem og arbejdsplads ville have anvendt
egen bil til befordring. Efter Skats opfattelse
havde skatteyderen derfor ikke haft merudgifter til transport på grund af den kroniske
sygdom.
Tilsidesat af Landsskatteretten
Men Landsskatteretten tilsidesatte Skats
vurdering med henvisning til en erklæring
fra skatteyderens egen læge, hvorefter skatteyderen ikke kunne varetage sit arbejde,
hvis hun skulle benytte offentlig transport.
Efter Landsskatterettens opfattelse havde
skatteyderen således haft »merudgifter til
befordringen som følge af sygdommen«.
Landsskatteretten præciserede i denne
sammenhæng, at det er uden betydning, at
skatteyderen ikke har haft merudgifter i forhold til den øvrige lokalbefolkning.
Eller med andre ord: Bor der eksempelvis
100 lønmodtagere i en landsby i et udkantsområde med offentlig transport hver tredje
time, og har 99 valgt at køre i egen bil på arbejde for at spare tid, medens lønmodtager
nr. 100 som følge af sin kroniske sygdom er
nødt til at anvende egen bil for overhovedet
at kunne passe sit arbejde, vil denne sidste
lønmodtager have fradrag efter særreglerne
for invalide og kronisk syge.
Fradragets størrelse
Efter særreglerne kan den invalide eller kronisk syge skatteyder fradrage »normal befordringsudgift« i det omfang, udgiften overstiger 2.000 kr. Normal befordringsudgift
opgøres, hvor offentlig befordring kan anvendes, som udgiften til billigste offentlige
befordringsmiddel og ellers som udgiften
ved brug af eget befordringsmiddel efter
samme kilometertakster, som kilometertaksterne for befordringsfradrag ved lang afstand, dvs. 2,05 kr. pr. km for befordring op
til 120 km, og for kørsel ud over 120 km
1,03 kr. pr. km.
Endvidere kan den invalide og kronisk syge fradrage den del af den faktiske befordringsudgift, der overstiger normal befordringsudgift i det pågældende tilfælde. De
faktiske udgifter opgøres enten efter kørselsregnskab eller – hvis der ikke foreligger dokumentation for de faktisk afholdte udgifter
– efter Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil, dvs. 3,70 kr./km (2015)
ved kørsel til og med 20.000 km årligt og
2,05 kr./km (2015) ved kørsel ud over
20.000 km årligt.
I Skattevæsenets egen vejledning er medtaget nedenstående eksempel på opgørelse
af befordringsfradraget.
I eksemplet forudsættes, at skatteyderen
kører i alt 6.000 km mellem hjem og arbejdsplads i løbet af et år, at de faktiske udgifter udgør 22.200 kr. (6.000 km x 3,70 kr.),
og at offentlig transport ikke er anvendelig.
Fradraget opgøres under disse forudsætninger som følger:
N Normal befordringsudgift (6.000 km x
2,05 kr.) 12.300 kr.
N Fradrag for den del, der overstiger bundfradrag (12.300 kr. - 2.000 kr.) 10.300 kr.
N Fradrag for faktiske udgifter ud over normal befordringsudgift (22.200 kr. - 12.300
kr.) 9.900 kr.
N Fradrag i alt (10.300 kr. + 9.900 kr.)
20.200 kr.
Bundfradraget skal ikke anvendes, hvis:
N Offentlig transport kan anvendes, og udgiften hertil ikke overstiger 2.000 kr. (i denne situation udgør bundfradraget udgiften
til billigste offentlige transportmiddel).
N Offentlig transport ikke kan anvendes, og
den årlige kørsel er meget begrænset (udgiften hertil beregnet efter de lave satser, befordring ved lang afstand overstiger ikke 2.000
kr.).
Det kan tilføjes, at Landsskatteretten i en
sag fra 1969 anerkendte fradragsret for udgifter til to daglige dobbeltture, i forbindelse
med at en mand kørte sin hustru til og fra
arbejde.
I den pågældende sag var hustruen på
grund af invaliditet ude af stand til at komme på arbejde, medmindre manden kørte
hende på arbejde i parrets invalidevogn, og
hustruen var på grund af sin invaliditet selv
afskåret fra at få kørekort.
Lørdag den 30. maj 2015
.
PENGE Erhverv 15
Tommy V. Christiansen, advokat (H), cand merc.
Spørgsmål, der udvælges til besvarelse, kan bringes under mærke, men redaktionen
skal kende spørgerens identitet og adresse. Redaktionen forbeholder sig ret til at
redigere og forkorte spørgsmål.
Svarene i brevkassen er ikke individuel rådgivning, men generel orientering, der
bringes uden ansvar for Jyllands-Posten. Spørgsmål besvares ikke privat. Læs mere på
jyllands-posten.dk/sporgompenge.
Skriv til
Morgenavisen Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J E-mail: tommy@v.dk
SKAT
Genanbringelsesregler kan ikke bruges ved udlejningsejendomme
Jeg har to små udlejningsejendomme
med i alt fem lejemål
(boliger). Ejendommene ligger i Aarhus C og er
opført i begyndelsen af
1920’erne. Der er derfor
meget vedligeholdelse på
ejendommene.
Nu tænker jeg på at sælge
de to ejendomme og i stedet
købe en større og nyere udlejningsejendom, hvor vedligeholdelsen er minimal.
Kan jeg flytte skatten til den
ny ejendom? Min revisor er
afvisende. Det betyder så, at
også en simpel ”ombytning” udløser skat! Jeg har
købt de to gamle ejendomme i 1982 og 1985, så der vil
blive tale om en ret stor
skat.
?
H.L.
Udgangspunktet er, at
en ejer i salgsåret skal
betale skat af den fortjeneste (ejendomsavance), som han realiserer
ved salg af en fast ejendom.
Der er dog visse undtagelser:
!
N Parcelhusreglen
Hvis ejendommen har
været anvendt som bolig eller sommerhus for sælgeren,
er fortjenesten som udgangspunkt skattefri.
N Genanbringelse
Såfremt ejeren i salgsåret,
i året forud for salgsåret eller
i året efter salgsåret køber en
ny ejendom – dog ikke ejendomme, der kan sælges skattefrit efter parcelhusreglen,
dvs. én- og tofamilieshuse,
ejerlejligheder, sommerhuse
m.v. – kan ejeren i visse tilfælde udskyde beskatningen
ved at genanbringe avancen
fra den gamle ejendom i
den købte ejendom. Dette
sker rent teknisk ved, at anskaffelsessummen for den
købte ejendom nedsættes
med den skattepligtige
avance fra den solgte ejendom. Det får betydning ved
opgørelsen af fortjenesten,
når den købte ejendom til
sin tid skal sælges, måske
om mange år.
Baggrunden
Baggrunden for, at avancen
ikke kan genanbringes i
ejendomme omfattet af parcelhusreglen, er nærmere, at
fortjenesten ved salg af disse
ejendomme som udgangspunkt vil være skattefri, hvis
sælgeren har benyttet ejen-
dommen som bolig eller
sommerhus m.v.
Man ville således kunne
undgå en senere beskatning
af avancen, hvis der var mulighed for at foretage genanbringelse i ejendomme omfattet af parcelhusreglen.
Det er en betingelse for
genanbringelse, at den solgte ejendom har været anvendt i ejeren eller dennes
ægtefælles erhvervsvirksomhed, og at den købte ejendom er tiltænkt anvendt i
sælgerens eller dennes ægtefælles erhvervsvirksomhed.
Reglen finder kun anvendelse for den del af de to respektive ejendomme, som
har været anvendt henholdsvis skal anvendes erhvervsmæssigt.
Udlejning betragtes ikke i
denne sammenhæng som
erhvervsmæssig virksomhed, medmindre der er tale
om udlejning til et selskab,
hvori ejeren af den faste
ejendom og dennes ægtefælle direkte eller indirekte
har bestemmende indflydelse, og selskabet anvender
ejendommen erhvervsmæssigt.
Rettidig selvangivelse
indsendelse af rettidig selvangivelse for salgsåret.
Beskatning ved salg
Da Deres ejendomme benyttes til udlejning til beboelse,
vil De ikke kunne benytte
Dem af genanbringelsesreglerne. De skal således beskattes af fortjenesten ved salg
af de to udlejningsejendomme, når de sælges.
Hvis man ønsker at genanbringe en ejendomsavance i
en ny ejendom, skal man senest for det indkomstår,
hvor købet finder sted, begære reglen anvendt ved
indsendelse af rettidig selvangivelse.
Såfremt den købte ejendom blev erhvervet forud
for salgsåret for den solgte
ejendom, skal man dog begære reglen anvendt ved
BUSINESS TO BUSINESS
Forretningsanliggender
- SPAR PENGE
med vores
OneStop
service
Tlf: 73 30 25 00
Thermo King • Trailer Service • Lifte • Lakering • Flådestyring • Vognopbygning • Sækko Presenning • Sækko Design
Sourcing - kun med kulturkendskab !
sŝŚĂƌĞŬƐƉĞƌƟƐĞŶͲWƌƆǀĚĞŶƐŝŬƌĞŵĊĚĞŽŐĨŽƌďůŝǀŬŽŶŬƵƌƌĞŶĐĞĚLJŐƟŐ
Metal sourcingĨƌĂ<ŝŶĂͲϭϬĊƌƐĞƌĨĂƌŝŶŐͲŐĞŶkvalitetssikringŝ<ŝŶĂ
^ƚƆďƚͲůĂƐĞƌͲůŽŬŬĞƚͲďƵŬŬĞƚͲƐǀĞũƐƚͲĚƌĞũĞƚͲĞŬƐƚƌƵĚĞƌͲůĂŬĞƌĞƚͲŐĂůǀͲƐƚĊůͲĂůƵ
ƌƵƐƞƌŝƚƐƚĊůͲŵĞƐƐŝŶŐʹĚĞƐŝŐŶ͕ƉƌŽƚŽƚLJƉĞƌŽŐǀčƌŬƚƆũͲZŝŶŐϱϲϯϭϰϵϮϱ
LEJ EN PAVILLON
– kontor/undervisning
www.jydskfynsk.dk
www.bundgaard-trade.dk · mail@bundgaard-trade.dk
Køb og salg
Formidling af virksomheder
Tysk vognmandsforretning GmbH
EUR-PALLER
ConSet bordene er
noget helt særligt …
ET LILLE DREJ MED
FINGEREN
· Unik i let og hurtig
højdeindstilling.
OG DU HAR STYR PÅ
· Ekstrem styrke
i konstruktionen.
DIN VERDEN !
· Stærk, konkurrencedygtig pris.
købes - også defekte.
Tlf. 98 19 22 33
· Mange kombinationsmuligheder.
Eur-paller - Købes og sælges
Toft, Odder. Tlf. 86 54 13 19
Se mulighederne på
www.conset.dk
sælges - inkl. international tilladelse.
Billet JP3157 til Jyllands-Posten
Inventar
Nikolaj Markussen : 212 cm.
Perfekt størrelse til ConSet !
demo - brugte - nye
KONTORMØBLER
www.bencadan.dk
Sellerupvej 49-51, 7080 Børkop. Tlf. 75 86 88 22
Formidling af virksomhed
Ring venligst på tlf. 8738 3595
Indret kontoret på Danmarks største webshop
Følg Jyllands-Posten på Facebook
facebook.com/jyllandsposten