Hjemstavnsstil og Bedre Byggeskik i Haderslev

Transcription

Hjemstavnsstil og Bedre Byggeskik i Haderslev
Hjemstavnsstil og Bedre Byggeskik i Haderslev
Af Helge C. Jacobsen
Blandt bygningsinteresserede er Haderslev mest
kendt for bykernens middelalderlige gadenet og
de mange gamle huse. Men byen burde også
være kendt for de mange bygninger opført i
hjemstavnsstil og efter 1920 i Bedre Byggeskik.
Hjemstavnsstilens udbredelse skyldtes, at der i
tiden mellem 1900 og 1914 blev opført rigtig
mange officielle bygninger i Haderslev, heriblandt skoler. Stort set alle de nye bygninger i
denne korte periode blev opført i det nye arkitektoniske formsprog. Bedre Byggeskik fik i Haderslev sin store udbredelse, da der i de første
årtier efter 1920 blev bygget mange villaer. Hele
nye villakvarterer såsom Rolighedsvej, Dalgade,
Marielystvej, Bakkevej med Lille Bakkevej samt
en væsentlig strækning af Aarøsundvej blev anlagt i disse år og bebygget med villaer, der var
præget af dansk arkitekturs nyeste retning.
Huse opført i hjemstavnsstil eller Bedre Byggeskik er meget populære blandt vor tids huskøbere. Bygningernes arkitektoniske kvaliteter
parret med gedigne materialer og høj håndværksmæssig standard gør, at disse ejendomme
stadig er attraktive på trods af en alder på omkring 100 år. Det er derfor vigtigt, at man er opmærksom på disse huses egenart og autencitet,
når husene skal restaureres eller moderniseres.
Opgøret med historicismen i Sønderjylland
før 1920
I slutningen af det nittende århundrede bredte
der sig blandt arkitekter i Nordeuropa og der-
med også i Tyskland og Danmark en utilfredshed med historicismen, der var den stilart, der
havde præget al byggeri siden midten af
århundredet. Historicismen var en arkitekturform, hvor man frit brugte og blandede elementer fra tidligere historiske arkitekturperioder. Man kunne nemt og uhæmmet placere dekorationer fra gotik, renæssance og barok på
samme bygning. Når fantasien gik højest, blev
resultatet en voldsom, stærk nationalromantisk
udformning. Desværre er der ikke mange af
disse spændende bygninger tilbage. Mange er
revet ned, og andre er stærkt ombyggede. De
unge arkitekter i slutningen af det nittende og
i begyndelsen af det tyvende århundrede fandt
ikke disse bygninger charmerende, de mente,
at arkitekturen var blevet uren og uklar ved at
have fjernet sig fra den oprindelige lokale, regionale eller nationale byggestil. Et populært slogan på denne tid lød: “Ud med Italien – leve
Møgeltønder!”.
På samme tid blev arkitektuddannelsen i
Tyskland, som nuværende Sønderjylland jo var
en del af, organiseret og formaliseret. Spredt
ud over det tyske rige var der tidligere blevet
oprettet arkitektskoler, “Baugewerkschulen”,
hvoraf en fra 1868 kom til at ligge i Eckernførde. Her fik de fleste sønderjyske arkitekter før
1920 deres grunduddannelse. Nogle fortsatte
videre andre steder for at opnå en akademisk
uddannelse.
I den preussiske provins Slesvig-Holsten blev
HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV
Helge C. Jacobsen, f. 1944.
Tidl. ledende psykolog ved
Haderslev Kommune. Har
skrevet en række artikler
om kulturmiljøer og lokalhistorie.
Stempelmærke for Könichliche
Preussische Baugewerkschule
Eckernførde.
23
Lovene for foreningen blev
vedtaget på et medlemsmøde
28. december 1909.
(Historisk Arkiv for Haderslev
Kommune).
24
der i mange byer omkring år 1900 stiftet foreninger, der havde til formål at bevare naturen,
smukke landskaber og gamle egnstypiske bygninger. Ud af disse foreninger opstod der
“Baupflegevereine”, altså foreninger, der havde
til formål at arbejde for et smukkere byggeri og
en arkitektur, der var inspireret af egnens gamle byggeskik fra før 1850. Første forening i
Sønderjylland blev etableret i Tønder i 1908,
hvor der blandt stifterne var nationalpolitiske
modstandere såsom den tysksindede F. W.
Rogge og den dansksindede godsinspektør på
Schackenborg, H. C. Davidsen. De kunne på
trods af deres forskellige nationalpolitiske
ståsted enes om at fremme den nye arkitektoniske udtryksform, hjemstavnsstilen.
En af “Baupflege Tonderns” første opgave
var at åbne folks øjne for den gamle bygningskultur i Vestslesvig og ikke mindst i Møgeltøn-
der. Der blev fotograferet og lavet opmålinger,
og gennem bøger, trykte tegninger og kurser
påvirkedes lokale bygmestre og arkitekter til at
opføre bygninger i hjemlig byggestil. Det lykkedes over al forventning.
I Haderslev virkede på samme tid en række
arkitekter, der tænkte tilsvarende. Det var bl.a.
stadsbygmester Johannes Schnackenburg,
kredsbygningsinspektør F. W. Jablonowsky
samt de privatpraktiserende arkitekter Walter
Czygan, Peder Gram og Paul Bløcher. De stiftede i 1909 sammen med tømrermester Jürgen
Jürgensen og murermester C. Raben “Foreningen til Pleje af hjemlig Bygningskunst i Haderslev Kreds” (det officielle tyske navn var
“Baupflege Kreis Hadersleben”). Også i Haderslev kunne man mødes på tværs af de nationale skel. Det var dog kun i begyndelsen. Efter kort tid opstod der uoverensstemmelser.
Disse blev omtalt i en ganske stor artikel i det
tyske
byggetidsskrift “Bau-Rundschau”
(10/1912) udgivet i Hamborg. Artiklen omhandlede den moderne arkitektur i Haderslev,
der ifølge artiklen var præget af “den politiske
byggemåde”, og forfatteren plæderede for, at
der i Haderslev på dette tidspunkt var to linier
i hjemstavnsstilens arkitektur, nemlig den tyskprægede, der i artiklen blev repræsenteret ved
Walter Czygans arbejder og den danskprægede
repræsenteret ved Peder Grams. Begge arkitekters arbejde blev fyldigt omtalt og eksemplificeret med flere fine fotos. Man må medgive
forfatteren, at Czygans arkitektur afveg fra det,
vi normalt opfatter som hjemstavnsstil. Hans
bygninger havde næsten altid mansardtag og
var stærkt præget af nybarok flere gange med
træk fra jugendstilen, hvilket ikke kunne siges
om Peder Grams arkitektur. Det var ikke tilfældigt, at tidsskriftet valgte disse to arkitekter
HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV
Forsiden af det omtalte nummer af Bau Rundschau fra 7.
marts 1912 med foto af Ribe Landevej 29. (Privateje)
som repræsenterende hver sin linie. Deres værker adskilte sig fra hinanden, og de var begge
forholdsvis kendte i tyske arkitektkredse, da de
havde været repræsenteret på flere store arkitekturudstillinger i Tyskland.
Hvor væsentlig spændingen mellem de to nationale retninger reelt har været, er vanskeligt
at bedømme i dag. Den har dog ikke været
større end, at Peder Gram også efter 1914 fik
store opgaver af de preussiske myndigheder,
bl.a. præstegårdene på Hertug Valdemarsvej, i
Holbøl og i Øster Lindet, skolerne i Hoptrup,
Neder Jerstal og Vedsted samt lærerboligen i
Over Aastrup.
Hjemstavnsstilens huse er altid velproportionerede og gennemarbejdede, stærkt præget af
grundige studier af den lokale byggeskik. De
er oftest opmuret i røde blødstrøgne teglsten
med fint forarbejdede stik og murværksdetaljer. Gavlkviste forekommer ofte. Bygningerne
har jævnligt hvidkalkede gesimser. Tagene er
teglhængte med røde vingetegl eller bæverhaler. Døre og vinduer er hvidmalede, og vinduerne er opsprossede. Det er bemærkelsesværdigt, at der ved rigtig mange af hjemstavnsstilens bygninger på trods af “BauRundschaus” opfattelse er umuligt at skelne
mellem dansk og tysk byggeri. Det nationale
blev ikke fremhævet. Hvem kan se på toldboden, den tidligere husholdningsskole
(Lembckesvej 2), præparandanstalten og øvelsesskolen på seminariet samt på gymnastikhallen (Lembckesvej 4), at alle disse bygninger
skulle styrke tyskheden i landsdelen. Den af
tyske myndigheder opførte og af regeringsbygmester L. H. Hartwig (født i Haderslev, men
boende i Berlin) tegnede museumsbygning,
Aastrupvej 48 ligner nærmest et foregangseksempel for dansk Bedre Byggeskik. Disse bygninger afviger stilmæssigt ikke fra Nustrup
Forsamlingshus opført i 1914 til danskhedens
fremme eller de dansksindedes bank, Haderslev Bank, Nørregade 30, begge tegnet af den
udprægede dansksindede arkitekt Peder
Gram. At den tyskorienterede hjemstavnsarkitektur oftere overpudsede murværket er sikkert rigtigt, men Peder Grams smukke villaer,
Ribe Landevej 24 og 26 er også pudsede, det
samme gælder for Aastrupvej 27, for hans forretningsejendom, Nørregade 29, samt for
Bispegade 13 tegnet af Paul Bløcher i 1913.
Hvem var de herrer, der stiftede “Foreningen
til Pleje af Hjemlig Bygningskunst i Haderslev
Kreds”?
HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV
25
Det var arkitekterne:
Stadsbygmester Johannes Schnackenburg, var byens stadsarkitekt fra 1880’erne til 1922. Udover at passe sit arbejde som tilsynsførende
embedsmand, tegnede han også selv bygninger. Han har bl.a. tegnet præparandanstalten
og gymnastikhuset på Lembckesvej.
Walter Czygan (f. 1871) boede i Haderslev i en
meget kort periode fra 1909 til 1911, men han
nåede at tegne en række stationsbygninger til
amtsbanen, Storegade 17 og 68 samt flere villaer, bl.a. Ribe Landevej 29, Aastrupvej 31
samt Sønder Ottinggade 12 og 22. Hans arkitektoniske udtryksform er hjemstavnsstil ofte i
pudset murværk stærkt præget af nybarok og
lidt af jugend.
Toldboden blev opført i hjemstavnsstil i 1912 efter tegninger af F.W. Jablonowski.
(Foto: Helge C. Jacobsen).
Aastrupvej 31. I 1911 tegnede arkitekten Walther Czygan den store villa. Huset er opført i
hjemstavnsstil med væsentlig inspiration fra jugendstilen. (Foto: Helge C. Jacobsen).
26
F. W. Jablonowski (1854-1932) var kredsbygningsinspektør i Haderslev og Aabenraa amter
til 1919. Han er mest kendt for sine nationalromantiske stationsbygninger til amtsbanen.
Den bedst bevarede af disse er stationen i Over
Aastrup. Men da han i 1912 tegnede den store
monumentale toldbod i Skibbrogade, skiftede
han stil. Denne bygnng er opført i hjemstavnsstil.
Peder Gram (1885-1937) er født og opvokset i
Nustrup, uddannet i Eckernførde og på Akademiets Arkitektskole i København. Han virkede som arkitekt i Haderslev fra 1909 til sin
død. Han udviklede sig til at blive den i Haderslev mest kendte af foreningens stiftere, dels
på grund af sin dygtighed og dels på grund af
sin store produktion. Som ung tegnede han enkelte historicistiske bygninger, men efter opholdet i København tegnede han bygninger i
hjemstavnsstil og senere i Bedre Byggeskik, ud-
HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV
Mariesminde, udstykkede det og planlagde
byggeriet. Selv tegnede han 8 af husene på Rolighedsvej og 6 i Mellemgade.
Paul Bløcher (1882-1950) er født og vokset op
i Haderslev, hvor han virkede som arkitekt fra
1910 til midten af trediverne. Han har bl.a.
tegnet Nørregade 12, Bispegade 13, Hertug
Valdemars Vej 8, Ribe Landevej 41 og de beskedne, men meget smukke Bedre Byggeskikhuse, Aastrupvej 108 og Aarøsundvej 26. Endvidere tegnede han det fine toetagers og tofamilies Bedre Byggeskik-hus på Moltrupvej 39.
Klostervænget 1 er tegnet og opført af Peder Gram i 1927.
Han indrettede sin tegnestue i den høje kælder.
(Foto: Helge C. Jacobsen).
Jürgen Jürgensen (1866-1943) overtog i 1892
faderens bygmesterforretning. Firmaet har opført et meget stort antal bygninger i Haderslev
og omegn. Mange af bygningerne blev tegnet
af firmaets indehavere blandt disse diplomingeniør og arkitekt Adolf Jürgensen sammen
med de ansatte arkitekter Heinrich Bock og
Heinrich Boldt. Begge disse arkitekter tegnede
tryksformer som han blev en stærk fortaler, ja
nærmest agitator for bl.a. gennem oplysende
avisartikler i dagbladet “Modersmålet”. I sin
alderdom nåede han at tegne i funktionalismens og modernismens formsprog. Nordea i
Nørregade, Hoptrup Skole, den tidligere
præstebolig, Hertug Valdemars Vej 1 er gode
eksempler på hans bygninger i hjemstavnsstil.
Hans mange villaer på Rolighedsvej, Marielystvej og Aarøsundvej er meget fine eksempler på
huse opført i Bedre Byggeskik. Det samme
gælder for de kommunale rækkehusboliger på
Nyvej opført i 1922. Når Haderslev har så
smukt og helstøbt et kvarter udelukkende
præget af Bedre Byggeskik-huse, som Rolighedsvej og Mellemgade udgør, kan vi takke Peder Gram derfor. Han opkøbte jord fra gården
HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV
Arkitekt Paul Bløcher tegnede
i 1921 Ribe Landevej 41 til
overlæge Knud Lunn, der ønskede sig en præsentabel bolig.
(Historisk Arkiv for Haderslev
Kommune).
27
dog også i eget navn. For eksempel har Bock
tegnet det gedigne hus Ny Allégade 14 og det
lige så fine Simmerstedvej 41. Sønnen Adolf
Jürgensen tegnede bl.a. den smukke bolig- og
forretningsejendom, Simmerstedvej 52A i en
udformning stærkt inspireret af Bedre Byggeskik. De første af Fa. Jürgensens bygninger
blev opført i historicistisk stil og nogle med
stærke træk fra Jugendstilen (Gåskærgade 1,
Højgade 15 og Naffet 28). Senere blev firmaets bygninger meget påvirket af de nye tanker.
I tyverne og trediverne var Fa. Jürgensen særdeles aktiv ved opførelsen af mange meget
smukke Bedre Byggeskiks huse. De findes
Marielystvej 3 og 5. Nummer
3 er opført i 1933 af lærer An- særligt koncentreret på Bakkevej og Lille Bakdreas Thomsen og tegnet af Pe- kevej. Man kan fint sammenligne firmaets indder Gram. Bemærk det smukke barokprægede indgangspar- sats i dette kvarter med Peder Grams indsats i
ti. Nummer 5 er tegnet i 1930 kvarteret omkring Rolighedsvej. Fa. Jürgensen
af arkitekt Mathias Gydesen
virkede både som bygmester og tegnestue samt
til købmand Jens M.Thomsen.
(Foto: Helge C. Jacobsen).
meget ofte også bygherre. Smukke eksempler
på deres huse kan Bakkevej 6 sammen med
rækkehusene på Lille Bakkevej være. De sidste
er dog noget skæmmet af senere individuel
ombygning.
C. Raben (1838-1918) var murermester i Haderslev og formand for byens bygningskommission fra 1876 til sin død. Han har tegnet og
opført adskillige bygninger. De sidste, han tegnede, er Storegade 79 og Terkelsgade 1, der
begge tydeligt er påvirket af hjemstavnsstilen.
Det gjaldt for alle foreningens stiftere, at deres
interesse for “Baupflege” var en reaktion mod
og et opgør med den foregående periodes blandingsarkitektur, historicismen. På trods af dette, kan der i mange af hjemstavnsstilens og senere i Bedre Byggeskiks tidlige bygninger spores historicistiske træk med elementer fra nybarok, nationalromantik foruden af jugend,
også kaldet skønvirke.
Før Genforeningen var der ikke mange arkitekter fra Danmark, der virkede i Haderslev.
Kristuskirken i Laurids Skausgade fra 1897 er
tegnet af Th. Hagerup fra Kolding. Inden for
nærværende artikels emne er Storegade 14 dog
langt mere spændende. Bygherre var den tysksindede købmand og grosserer Herman Frees,
der i 1907-1908 opførte sin store forretningsejendom. Bygmester var Fa. Jürgensen, men i
følge “Bau-Rundschau” (10/1912) var arkitekten den i Aabenraa fødte Niels Jacobsen fra
Odense. På dette tidspunkt havde Jacobsens
bygninger stadig historicistiske træk, men de
var også umiskendeligt påvirket af de nye
strømninger. I den nævnte artikel i “BauRundschau” bliver Storegade 14 kort omtalt.
28
HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV
Forfatteren til artiklen mente, at bygningen var
karakteriseret ved rene danske former, og at
den placerede sig i kvalitet over gennemsnittet.
Det sidste er givet rigtigt, men at bygningen i
national henseende adskiller sig fra bygninger
opført på samme tid af Czygan, Schnackenburg og Hartwig er vanskeligt at se. I Sønderjylland var Niels Jacobsen kendt for at have
tegnet den danske frimenighedskirke og den
danske bank i Aabenraa. I Odense havde han
på dette tidspunkt tegnet Ansgar Kirke og
Odense Tekniske skole. Senere tegnede han
blandt meget andet Odense Teater.
I Danmark
Også de unge københavnske arkitekter og arkitektstuderende, der senere var med til at etablere foreningen Bedre Byggeskik, lod sig inspirere af Møgeltønder. De drog bl.a. til slotsbyen for på samme måde som de tyske arkitekter at lære den vestslesvigske byggeskik, som af
de danske opfattedes som oprindelig dansk arkitektur, at kende ved at fotografere og opmåle
de mange huse og gårde. Dermed blev Møgeltønder både inspirationskilde for den slesvigholstenske hjemstavnsstil og den danske Bedre
Byggeskik. Hvor meget de to arkitektkredse
kendte til hinanden vides ikke, men H. C. Davidsen var kendt i begge kredse.
I Danmark etablerede Akademisk Arkitektforening i 1907 “Tegnehjælpen”, der tilbød hjælp
til bygmestre og ubemidlede bygherrer med
henblik på endelig udformning af mindre byggeri, således at dette kom til at fremstå i en
smuk og hensigtsmæssig arkitektur, der passede med egnens oprindelige byggeskik. “Tegnehjælpen” udviklede sig til foreningen “Bedre
Byggeskik”, der blev stiftet i 1915 af bl.a. arki-
tekterne Ivar Bentsen, P. V. Jensen-Klint, Martin Nyrup, Hack Kampmann, Poul Baumann,
Poul Holsøe, Harald Nielsen og Carl Brummer, der senere tegnede bispegården på Ribe
Landevej. Foreningens formål var at styrke traditionelt byggeri med ny, smuk og veltilpasset
arkitektur samt med brug af det enkle, solide
danske håndværk. Peder Gram og Anders C.
Thorbøll kendte mange af disse arkitekter samt
deres bygninger.
Bedre Byggeskik i Haderslev efter 1920
Ved Sønderjyllands genforening med Danmark
i 1920 ophørte man med at bruge termen
hjemstavnsstil. Fra nu af brugte man betegnelsen Bedre Byggeskik, og man lod sig i stærkere
grad inspirere af foreningens virke og tidsskrift.
Idealet for et hus opført i Bedre Byggeskik var,
at det skulle være enkelt, hjemligt og smukt
som de gamle huse; man skulle følge den danske byggetradition. Der skulle bygges fornuftigt
og i god kvalitet uden unødige fordyrelser, men
i solide materialer og med en god håndværksmæssig indsats. Alligevel anvendte man helt op
i trediverne ved mange Bedre Byggeskik-bygninger elementer inspireret af bl.a. barok.
Byggestilen er kendetegnet ved præcist proportionerede, enkle og sluttede grundformer,
for villaens vedkommende oftest kvadratisk eller rektangulær, og der skulle være en klar sammenhæng mellem indretning, udseende og materialevalg. Man reducerede byggeomkostningerne ved at udnytte husets volumen bedst muligt. Derfor var tagetagerne altid udnyttet fra
begyndelsen. Facadeudtrykket er som regel
taktfast og enkelt med gennemgående vandrette og lodrette linier. Af dekorative elementer ses
ofte gesimsbånd og markering af hoveddøren.
På længehusene finder man jævnligt en front-
HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV
29
I slutningen af 1920-erne blev
Dansk Spare- og Byggeforening stiftet med henblik på
gensidig støtte til finansiering
af privat boligbyggeri. Foreningens første engagement var
Aarøsundvej 46 opført i 1932.
Bygherre var bogholder Chr.
Selbjerg, og arkitekten var
Peder Gram. Bemærk ligheden
med Marielystvej 3.
(Privateje).
30
kvist og/eller en karnap. De halvvalmede tage er
lagt i tegl. Vinduerne er oftest krydssprossede
dannebrogsvinduer og malet hvide. Det var ret
udbredt med “ekstra” bygningsdele som f. eks.
en frontkvist, en karnap eller et udskud. Endvidere var der ofte bygget en mindre længe til på
husets bagside. Sidelængen blev indrettet med
bryggers og baggang og fik en udformning, der
passede til husets hovedform. Stakit og låge
blev også tegnet af arkitekten. Materialevalget
var hvidmalet træ.
Stakit med låger skulle i Haderslev godkendes af de kommunale byggemyndigheder.
De tre fremmeste eksponenter for Bedre
Byggeskik i Sønderjylland var Peder Gram fra
Haderslev, L. P. Aakjær fra Rødding og Jep
Fink fra Aabenraa. De kendte selvfølgelig hinanden, og flere gange arbejdede de sammen
om større byggerier. Peder Grams byggeri er
rigt repræsenteret i Haderslev .
I den vestlige del af den nuværende kommune findes i dag mange af Aakjærs huse. Laurids
P. Aakjær blev født 1883 i Vester Lindet. Efter
overstået læretid som murer uddannede han
sig til arkitekt i Eckernførde. Efter et par års
ansættelse som arkitekt på en tegnestue i Hamborg etablerede han i 1909 egen virksomhed
som arkitekt, bygmester og byggematerielforhandler i Rødding. Han fulgte meget hurtigt
de nye moder og tegnede sine bygninger i
hjemstavnsstil. Efter 1920 blev hans arbejde
stærkt påvirket af Bedre Byggeskik. I sine 40 år
som arkitekt udførte han tegninger til ca. 350
bygninger. Med sine villaer, stuehuse, præstegårde, skoler, alderdomshjem, forretningsejendomme, vandtårne og mejerier, næsten alle beliggende i det tidligere Haderslev Vesteramt,
kom han til at præge denne regions byggeri
markant. I Haderslev har han bl.a. tegnet Ribe
Landevej 31 og Parkvej 7.
I Haderslev virkede flere dygtige arkitekter,
nogle har tegnet mange huse, andre færre:
En af de mest produktive var Mathias Gydesen
(1882-1972), der blev født i Marstrup. Han
blev udlært i byggefaget hos sin far Andreas P.
HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV
Gydesen, der havde en byggeforretning i
Marstrup. I 1902 fik han afgangseksamen i
Eckernførde. Han virkede som arkitekt i Haderslev fra 1906 til 1945. Gydesen tegnede oprindeligt i et historicistisk formsprog senere opførte han bygninger inspireret af hjemstavnsstilen, som bl.a. pottemager Rathenburgs store
flotte forretningsejendom, Storegade 87 fra
1910, villaen Aastrupvej 15 fra 1914 og senere
igen et meget stort antal Bedre Byggeskik-villaer som f. eks. Aarøsundvej 50 og Marielystvej 5.
En anden meget produktiv arkitekt var Anders
C. Thorbøll (1881-1945), der fødtes i Varde og
blev uddannet på Det Tekniske Selskabs Skole
i København. Han var ansat som arkitekt i byggefirmaet N. Jürgensen i tiden 1908 til 1919,
hvorefter han etablerede sig som selvstændig.
Hans fornemste bygninger er Odd Fellow-logen på Jomfrustien, Gammelting 13 og Moltrupvej 41, men han har også tegnet rigtig fine
Bedre Byggeskik-villaer bl.a. Aastrupvej 74,
122, 124 og 126 samt Marielystvej 4, 8 og 11.
Som stadsbygmester havde Chr. F. O. Hansen
(1882-1965), der blev født i Haderslev, mange
store administrative opgaver, hvorfor hans arbejde som projekterende arkitekt blev noget
begrænset. Han blev uddannet som arkitekt,
først med afgangseksamen i Eckernførde, senere (1907) fra akademiet i Wiesbaden. I 1910
blev han ansat som assistent ved Haderslev
Købstads byggekontor og i perioden 1922 til
1945 var han stadsbygmester. I denne egenskab har han dels som tegnende arkitekt og
dels som rådgiver sat sit store præg på byens
arkitektur i mellemkrigsårene. C. F. O. Hansen
tegnede ikke villaer, men kommunale bygninger. Hans største og flotteste bygning er Sct.
Severinskolens gamle, nu fredede hovedbygning fra 1924. Derudover har han tegnet elværkets flotte kedelhal på Gravene, Olaf Ryes
Vej 11 -13 og 12 -14, Lindedal 31 og Hiort Lorenzens Vej 2 - 14 (Lille Amalienborg).
Lindedal 31. Disse smukke
kommunale boliger i Bedre
Byggeskik er tegnet i 1920’erne af stadsbygmester Hansen. (Foto: Helge C. Jacobsen).
HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV
31
Nørregade 9, Sønder Ottinggade 14 og 28, Aabenraavej 21A, Aastrupvej 61 og 52 samt Aarøsundvej 25, 27, 29 og 37.
Rolf Schröder (1872-1948), der boede Sdr. Ottinggade 6, virkede mest blandt det tyske
mindretals medlemmer. Han har bl.a. tegnet
Marielystvej 1 og 10 samt Aarøsundvej 24 som
Bedre Byggeskik- huse, men ret tidligt blev han
påvirket af tankerne fra Bauhaus, hvilket kan
ses på Hiort Lorenzensvej 9, et hus der i
grundform er et Bedre Byggeskik-hus, men
som i udformning er stærkt præget af funktionalismen.
Peter H. Gräber (1907-1944) var både arkitekt
og tømrermester. Efter at være blevet uddannet som tømrer, tog han til Eckernførde for at
videreuddanne sig der. Efter 1920 tog de fleste
i stedet til uddannelsessteder i Danmark, men
Gräber, der følte sig knyttet til det tyske mindretal, valgte altså Eckernførde. Som ung tegnede han huse i Bedre Byggeskik, senere skiftede han til funktionalismen. I Bedre Byggeskik har han tegnet Fælleslykkevej 2, 8 og 14
samt Simmerstedvej 48.
Arkitekt A. C.Thorbøll tegnede
i 1932 Marielystvej 4 til lærer De efterfølgende nævnte haderslevarkitekter
I. Schmidt. (Historisk Arkiv
har tegnet færre bygninger, men de skal alligefor Haderslev Kommune).
vel omtales, da der i deres produktion er adskillige fine huse og bygninger.
Albin O. R.Walther (1884-?) blev født i Kolberg
i Pommern. Han virkede som arkitekt i Haderslev i to perioder, først fra 1911 til 1923 og
siden fra 1946 til 1959. Han har bl.a. tegnet
32
Alfred Ratz har tegnet Aastrupvej 128 og Clausensvej 20; J. H. Jensen har tegnet Sohlsvej 3;
Jens Barkentin (1882-1954), der var arkitekt i
Haderslev fra 1926, har tegnet Klostervænget
3; J. Christensen har bl.a. tegnet Langstrengvej
2, 6, 12, 14; Einar Bløcher (1904-1983), der var
arkitekt i Haderslev i perioden 1934 til 1958,
har tegnet Fælleslykkevej 5 i 1939.
Julius Hallenberg (1892-1964) fra Vojens var
meget virksom i sin hjemby, hvor han var den
dominerende arkitekt i mellemkrigsårene. Hal-
HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV
lenberg fik sin arkitektuddannelse i Eckernførde. I Haderslev har han bl.a. tegnet Odinsvej
26 og 28.
Carl Henriksen (f. 1903) ligeledes fra Vojens
kaldte sig både arkitekt og bygmester. Han har
i Haderslev bl.a. tegnet Odinsvej 30 og Zeisesvej 19. På tegningerne af Simmerstedvej 63
kalder han sig alene bygmester.
I artiklen her er der skelnet mellem arkitekter
og bygmestre ved hjælp af vedkommendes
egen titel på tegningerne. Arkitekterne havde
dog vidt forskellig uddannelse. De kortest uddannede er alene blevet undervist på en teknisk skole, hvorefter den videre uddannelse var
autodidaktisk. Andre var uddannet på en byggeteknisk højskole eller på arkitektskolen i
Eckernførde, og ganske få var uddannet på et
akademi.
Man kan sikkert blandt bygmestrene finde
personer, der ud over undervisning på en teknisk skole havde videreuddannet sig på linie
med nogle af arkitekterne. En del bygmestre
har opført fine huse i hjemstavnsstil og Bedre
Byggeskik uden arkitektbistand. Blandt disse
var murermester Johannes Hansen, der i 1923
tegnede det smukke Aastrupvej 23 til sig selv
og i 1925 Clausensvej 18 til sin svend Rudolf
Blæsild.
Mange gedigne huse er opført efter tegninger, hvor der ikke er angivet arkitekt. Et eksempel kan være skorstensfejermester A. M.
Jensens hus fra 1923, Aabenraavej 5. Nogle
kan være tegnet af bygmesteren, andre er givet
tegnet af en arkitekt, der ikke ønskede sit navn
frem. For eksempel har bygmestrene Chr.
Grodt, August Weitling, Fa. Steffen og Petersen, F. Schøning og murermester H. Kopp op-
ført mange huse tegnet af samme arkitekt, der
intet steds har påført sit navn.
Enkelte personer behøvede dog hverken at
være arkitekt eller bygmester for at være i stand
til at tegne et smukt hus i Bedre Byggeskik. I
1934 tegnede boghandler Johs. Chr. Nielsen, der
var meget interesseret i arkitektur og bygningshistorie, sit eget hus, Hiort Lorenzens Vej 11.
På de smukke tegninger med Johs. Nielsens karakteristiske skønskrift står Kaj Holtner angivet
som arkitekt, men Holtner har alene været
konsulent, udført beregninger samt kloaktegningerne. Det meget fine hus står der stadig.
Desværre er der ikke længere rød vingetegl på
taget, men sortglasserede tagsten.
Boghandler Nielsen havde et snævert samarbejde med arkitekt Holtner, for tegningerne til
maler Marius Nielsens hus, Simmerstedvej 43,
snedker Ernst Maiers hus, Simmerstedvej 51
samt billedhugger Oluf Petersens hus, Parkvej
9 er også lavet i samarbejde mellem de to.
Skriften er overalt på de fire tegningssæt Nielsens karakteristiske skønskrift.
Arkitekt Kai Holtners tegning
Selvom der i teksten er nævnt adskillige byg- til billedhugger Oluf Petersens
ninger, er disse eksempler blot et udpluk af de hus, Parkvej 9. Som på de fleste af Kai Holtners tegninger
nævnte arkitekters produktion. Ganske vist har
er den smukke skrift skrevet af
forfatteren forsøgt at finde smukke og karakte- boghandler Johs. Chr. Nielsen.
HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV
(Historisk Arkiv for Haderslev
Kommune).
33
Aastrupvej 67 er opført i 1923
af gårdejer H.Thomsen efter
tegninger af arkitekt Peder
Gram. Huset er opført i tilnærmet palæstil, men er også
stærkt præget af Bedre Byggeskik. (Foto: Helge C. Jacobsen).
ristiske eksempler fra arkitekternes produktion, men der er langt flere.
Vil man se, hvem der har tegnet et bestemt
hus i Haderslev Købstad, altså kommunen før
Litteratur
Dragsbo, Peter. Ud med Italien, leve Møgeltønder, i: Sønderjysk
Månedsskrift nr. 10, 2003.
Dragsbo, Peter: En fælles kulturarv – tyske og danske bygninger
i Sønderjylland 1864 - 1920. Udgivet af Museum Sønderjylland. (2011).
Huse i Haderslev, bind I - II. Udgivet af Haderslev Kommune
& Miljøministeriet Fredningsstyrelsen (1982 & 1987).
Kaatmann, Chr.: Byggestil og byggeskik. Udgivet af Institut for
Grænseregionsforskning (1988).
Lauridsen, Inger: Sønderjysk Arkitektur gennem 900 år. Søn-
34
kommunalreformen i 1970, skal man slå op på
www.haderslev-borger.filarkiv.dk for der at anføre gadenavn og nummer.
derjyllands kulturmiljøer, nr. 12. Udgivet af Det Regionale
Faglige Kulturmiljøråd. (2006).
Toft Jessen, Jørgen: Arkitektur i Haderslev 1900 – 1930. I:
Langs Fjord og Dam 1996. (Haderslev).
Toft Jessen, Jørgen: Modernisme og tradition – et fortsat billede
af byggeriet i Haderslev. I: Langs Fjord og Dam 1998. (Haderslev).
Toft Jessen, Jørgen: Peder Gram og andre arkitekter i Haderslev
1909 – 1937, i: Sønderjysk Månedsskrift, nr. 10, 2003.
Tak til Henrik Gram for oplysninger og rådgivning.
HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV