Obstetriske sygeplejerskes landsseminar integrations info

Kulturforskelle og sygdomsopfattelser
v/ Integrationsinfo, Henrik Kokborg
”For i sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg forstå
mere end ham, men dog først og fremmest forstå det, han
forstår.
Når jeg ikke gør det, så hjælper min merforståelse ham slet
ikke”.
(Søren Kirkegaard 1859)
Øvelser mod dårlig ryg
Kulturforskelle
• Familiekultur
• Ære og skam
• Opdragelse
• Social kontrol
• Religion
• Sygdomsopfattelser
Individualistiske familiekultur:
• Den individualistiske familiekultur er
præget af en stærk jeg-identitet.
• Kvinden og manden er statusmæssig ens.
• Det er den enkelte familiemedlem, der er i
centrum
• Det er den enkeltes ret til at vælge, til at
have selvstændige meninger, men det er
også den enkeltes eget problem, når noget
går galt.
• I familien, er vi selv mere eller mindre
ansvarlige i forhold til de handlinger, vi
foretager os, og søskende bliver ikke
klandret for hinandens fejl.
Kollektivistisk familiekultur:
• Kollektivistisk familiekultur er kendetegnet ved en
meget stærk vi- identitet.
• Den er hierarkisk opbygget med alder og køn i
fokus, og hvor hver person har sin rolle i familien.
• Manden er højt placeret i hierarkiet og står
primært for de opgaver, der er uden for hjemmet.
• Kvinden er lavere placeret i hierarkiet og står for
opgaverne i hjemmet herunder madlavningen.
• Ydermere er den kollektivistiske storfamilie
meget forbundet, og alle betydelige beslutninger
vedrørende et familiemedlem går igennem dette
familiehierarki.
Man står sammen mod omverdenen og beskytter hinanden. Harmonien er
vigtig, og man undgår konfrontationer med folk udenfor familien.
Ære og skam – familiens sociale kapital
1. Ære er noget, man ejer eller har eller mister; det er en del af en selv
2. Ære anses for mandigt: Mænd har ære, kvinder har skam.
3. At ”have skam” er, at vide at forvalte sin seksualitet efter æreskodeksen.
Uden skam kan kvinder kaste hele slægten ud i vanære.
4. Reglerne for ære og skam er i højere grad usagte i etniske
minoritetsfamilier
5. Kvinders opførsel og måde at forvalte deres seksualitet på er meget
central. Især den, der foregår i det offentlige rum, er vigtig.
Traditionel dansk børneopdragelse
Personlig frihed
18 år og
voksen
15 år.
10 år.
5 år.
0 år.
Traditionel mellemøstlig drengeopdragelse
Personlig frihed
Voksen
15 år.
10 år.
5 år.
0 år.
Traditionel mellemøstlig pigeopdragelse
Personlig frihed
Voksen
15 år.
10 år.
5 år.
0 år.
Social kontrol blandt flygtninge og
indvandrere
• Der er flere forskellige former for social kontrol blandt nydanskere.
• Familiens sociale kontrol
• Det etniske miljøs sociale kontrol
• Religiøs social kontrol
• Der er store forskelle på, hvordan den sociale kontrol udøves alt efter
oprindelsesland, om du er flygtning eller indvandrer eller om man f.eks. har PTSD.
• Den sociale kontrol har vidt forskellige konsekvenser for manden, kvinden,
pigerne, drengene samt ”det etniske miljø”.
• Den er ofte skjult for de fagfolk, der arbejder med nydanskerne, men i høj grad
også skjult for nydanskerne selv.
Når familien udøver social kontrol på hinanden.
• Alle kontrollerer hinanden, og den
sociale kontrol er ofte et
familieprojekt, fordi hele familien
udvikler samme opfattelse.
• Det er som regel den nærmeste
familie, der udøver kontrollen –
mor, far, brødre, og somme tider
søstre, ægtefæller, onkler, fætre og
svigerfamilie.
Familien i hjemlandet har ofte stor indflydelse på den sociale kontrol,
særligt når det drejer sig om ære.
”Det etniske miljø” som kontroludøver.
Netværket fra ”det etniske miljø”
rapporterer tilbage til
forældrene, hvis især pigen gør
noget ”forkert”.
Det gør, at familierne føler sig
overvåget næsten over alt, hvor
de går og derfor er meget
påpasselige med at opføre sig
kulturelt og religiøst passende.
Religiøs social kontrol i nærmiljøet
•
Mange vil opleve at mange
muslimer i Danmark er mere
religiøse end de er vant til.
•
Der er mange der vil forsøge at
påvirke dem.
•
Især i ”gamle” boligområder
Livshistorie og livsstil giver sygdomme.
• Diabetes
• Hjerte-karsygdomme
• Luftvejssygdomme
• Muskel og ledsmerter
• Overvægt
• Dårlige tænder
• D-vitamin mangel
• Misbrug
• Graviditets problemer
• Psykiske diagnoser
Forskellige sundheds- og sygdomsopfattelser
Tre vigtige aspekter spiller ind, når man skal forklare, hvorfor nogle
flygtninge- og indvandrergrupper er overrepræsenteret ved livsstilssygdomme.
Den syge
Sundhedsopfattelse
•
•
Kost
Motion
Familieforhold
Sygdomsopfattelse
•
•
•
Behandling og helbredelse
Medicinsk forskellighed
Den kollektivistiske
storfamilie
Sundhedsopfattelse
• Muslimers kost indeholder generelt mange sunde produkter, men samtidig
har de et uhensigtsmæssigt stort forbrug af madolie.
• Mange ikke er klar over, hvad der er sundt og usundt, ligesom at fedt- og
sukkerholdig mad anses som værende et tegn på velstand.
• Det at bevæge sig eller have hårdt fysisk arbejde, er ofte forbundet med
fattigdom i hjemlandet.
Det er i stedet prestigefyldt at køre i bil.
Behandlingsformer
• Læger, der behandler med
naturmedicin.(homøopatisk)
• Læger der behandler efter Unani.
• Læger der behandler med biomedicin.
• Religionen som helbreder
• Imamen som helbreder (excorsisme)
Unani (Islamisk medicin)
• Det er meget udbredt i Pakistan og mellemøstlige og asiatiske kontinent.
• Unani bygger på islamiske traditioner og er betegnelsen på en medicinsk teori
og praksis.
• Den lægger vægt på forebyggelse af sygdom.
• Sygdommene opdeles i varme og kolde tilstande.
• Det har intet med temperaturen at gøre, men hvilke egenskaber medicin og
fødemidler har.
• Opfattes sygdommen som "kold" skal der "varme" fødemidler til for at
opretholde balancen og omvendt ved varme sygdomme.
Jinn´s betydning for sygdom
•Jinn er en slags usynlige ånder. Nogle er gode
og andre er onde.
• Synder og urenheder åbner for besættelse af
Jinns.
• De trækker ind i en persons blodåre og
centrale dele af hjernen
• Særlig ved psykiske problemer antager man at
det er Jinns, der er årsagen
Koranen om sygdom
”… verdnernes Herre,
der skabte mig og
vejledte mig. Det er
ham, der giver mig mad
og drikke og helbreder
mig når jeg er syg.”
Koranen 26:78-80
Syndsforladelse via sygdom
”når en muslim på Dommedag ser, hvor meget
tilgivelse han har fået for de dage og stunder, hvori
han var syg, ville han ønske at han var syg og
lemlæstet hele sit liv”
Hadith Bukhari
Sygdom og de pårørende
• Den syge bliver fritaget for mange
af sine pligter. Både de religiøse og
ikke religiøse.
• Man har pligt til at besøge en syg.
Derved viser man respekt til
familien.
• Den syge og familien kan ikke
nægte sygebesøg.
• Gaver kommer ofte som madvare,
der kan have helbredende virkning.
• Man får både som syg, pårørende
og besøgende belønning ved
dommedag.
Integrationsinfo
Henrik Kokborg
Tlf.: 42 33 09 66
Mail: henrik@integrationsinfo.dk
Hjemmeside: www.integrationsinfo.dk